Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A5-0021/2004) af Mastorakis for Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1406/2002 om oprettelse af et europæisk agentur for søfartssikring (KOM(2003) 440 - C5-0393/2003 - 2003/0159(COD)).
De Palacio,næstformand i Kommissionen. - (ES) Hr. formand, mine damer og herrer, det europæiske agentur for søfartssikkerhed har kun været i drift i kort tid. Kommissionen har imidlertid foreslået at forøge dets opgaver inden for tre meget specifikke og aktuelle områder, nemlig bekæmpelse af forurening fra skibe, uddannelse af besætningerne og beskyttelse af havet.
Jeg vil gerne påpege, at de nylige katastrofer på havet har gjort det helt klart, at der er behov for at vedtage nye foranstaltninger på europæisk plan, ikke kun om forureningsforebyggelse, men også om rådighed over og forvaltning af midler til forureningsbekæmpelse, når der finder forurening sted.
Agenturets forureningsbekæmpelsesaktiviteter skal supplere de bestemmelser, der gælder i medlemsstaterne, og vil give de civilbeskyttelsesaktiviteter, der allerede er iværksat på europæisk plan, en øget værdi. Det skal supplere medlemsstaternes sikringsordninger, og det skal på ingen måde erstatte dem, hvilket der heller ikke er noget ønske om. Agenturet kan leje specialiserede og polivalente fartøjer. Ud over at stille de nødvendige midler til rådighed skal agenturet yde medlemsstaterne og Kommissionen teknisk og videnskabelig bistand på området.
Hvad angår søfolkenes minimumsuddannelsesniveau, betyder vores forslag blot en sidestilling med den bestemmelse, der allerede findes i forordningen om agenturet, af en endnu vigtigere opgave for Fællesskabet i medfør af direktiv 2001/25/EF. Det opfordres derfor til at bidrage aktivt til de nye procedurer for anerkendelse af kvalifikationsbeviser, som er udstedt til søfolk i tredjelande.
Med hensyn til civilbeskyttelsen forsøger vi med vores forslag også at tage hensyn til den nye fællesskabsbeføjelse om forbedring af sikkerheden for skibe og havnefaciliteter. Den forordning, som indfører denne nye beføjelse, træder snart i kraft takket være den aftale, der er opnået af Parlamentet og Rådet ved førstebehandlingen. Ifølge denne aftale skal Kommissionen kontrollere effektiviteten af de kontrolprocedurer, staterne indfører. Agenturets bistand er helt på sin plads i forbindelse med gennemførelsen af inspektionerne. Rammerne for denne bistand beskrives nærmere i et ændringsforslag fra Parlamentet til teksten i forordningen om agenturet, og det specificerer rammerne for bistanden og begrænser den praktisk taget til inspektioner inden for den private sektor. Selv om denne indfaldsvinkel er mere restriktiv, end den vi har været fortalere for, kan Kommissionen acceptere den.
Endelig bemærker jeg mig, hr. formand, mine damer og herrer, at Rådets og Parlamentets holdninger til spørgsmålet ligger meget tæt, og jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke hr. Mastorakis for hans indsats. Jeg synes, at ændringsforslagene er konstruktive, og jeg tror derfor, at det er muligt hurtigt at nå en aftale med Parlamentet og hermed at tildele agenturet disse nye beføjelser, i særdeleshed beføjelsen til forvaltning af midler til bekæmpelse af havforurening. Dette vil sammen med ændringen af ressourcetildelingen på dette års og de kommende års budgetter betyde, at vi på europæisk plan får rådighed over skibe til bekæmpelse af havforurening i rum sø, så vi kan håndtere de situationer, som vi beklageligvis ikke kan undgå, f.eks. risikoen for, at der sker nye katastrofer som dem, vi har oplevet, da der ikke findes en nulrisiko. Vi skal forsøge at begrænse virkningerne af sådanne katastrofer mest muligt, hvis de finder sted.
Μastorakis (PSE),ordfører. - (EL) Hr. formand, Kommissionen har foreslået at udvide agenturets kompetence, således at det kan støtte den eksisterende fællesskabsramme og -mekanisme i forbindelse med uforsætlig eller forsætlig forurening af havet og beskyttelsespolitikken.
Vi havde en lang drøftelse vedrørende rækkevidden af udvidelsen i vores udvalg og med højere tjenestemænd fra Kommissionen, og vi kom næsten enstemmigt frem til den grundlinje, som Rådet også kan acceptere. Det grundlæggende i ændringsforslaget er, at agenturet generelt fungerer som hjælpeagentur uden at bestride medlemsstaternes kompetence og yder bistand til Kommissionen. Jeg vil ikke lægge skjul på, at der var dyb bekymring om overførsel af opgaver, og ikke kun sikkerhed (safety og security), og vi besluttede til sidst at godtage det mulige. Måske hjalp det, at safety og security oversættes med det samme ord på ordførerens sprog, som er græsk.
Vi tror, at det med hensyn til en beskyttelsesmekanisme er bedst at have en måske mindre udrustet mekanisme, men det skal ske hurtigst muligt. For øjeblikket er det vigtigste for os, og det skal være det vigtigste, hurtigst muligt at få iværksat bekæmpelsen af hændelser som den, der involverede Prestige, efter hvilken Parlamentet oprettede et midlertidigt udvalg for at finde ud af præcis, hvad der skete, og vi har nu forslag til, hvad vi skal gøre i fremtiden. Endvidere vil der blive foretaget en evaluering af den ændrede forordning, således at man om nødvendigt kan forbedre den yderligere. Jeg vil benytte lejligheden til igen at opfordre til at gøre en ende på den uacceptable behandling af kaptajnen på Prestige, Apostolos Magouras, der behandles som en forbryder. En sådan adfærd er ikke menneskeligt acceptabel og afskrækker kvalificerede unge mennesker fra at gå ind i søfartserhverv, hvilket medfører indlysende farer for verdensskibsfarten og havene.
Til sidst vil jeg takke alle de politiske afdelinger og forvaltninger, der har bidraget, og understrege, at vores udvalg ikke kunne tilslutte sig ændringsforslagene fra Budgetudvalget, idet det ikke var rigtigt, at de skulle medtages i en forordning som den ændrede forordning af både indholdsmæssige og formelle grunde.
Hatzidakis (PPE-DE). - (EL) Hr. formand, den omstændighed, at Mastorakis-betænkningen blev vedtaget i udvalget med 45 stemmer for og en stemme imod viser efter min mening tydeligt, at næsten hele Parlamentet kan tilslutte sig indholdet.
Vi gjorde det fra begyndelsen klart, at vi er enig i Kommissionens forslag om at udvide kompetencen for et europæisk agentur for søfartssikring. Det er nødvendigt, og jeg tror, at Prestiges forlis med al tydelighed viste det. Derfor støttede vi fra begyndelsen Mastorakis-betænkningen. Vores partis og Parlamentets holdning generelt til Sterckx-betænkningen peger også i denne retning. Det var i denne betænkning, at de idéer, som Kommissionen nu fremsætter, først blev foreslået.
Det glæder mig her i Parlamentet på vegne af Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater i dag at kunne gentage, at vi støtter Mastorakis-betænkningen. Han har gjort en indsats for at nå til enighed med Rådet, således at vi kan få afsluttet dette spørgsmål hurtigt og uden tøven under førstebehandlingen. Ordførerens indsats for at nå til enighed var i mange tilfælde vanskelig, fordi der skulle findes punkter, hvor man kunne blive enig med visse medlemsstater, som havde en del at fremføre vedrørende subsidiaritetsprincippet. Til sidst blev disse problemer løst, og jeg vil derfor lykønske ordføreren med hans betænkning.
Bortset fra alt dette vil jeg nu ikke længere som repræsentant for Gruppen for Det Europæiske Folkeparti, men som græsk medlem af Parlamentet, og da ordføreren selv nævnte spørgsmålet, sige, at jeg selvfølgelig er enig med ham i det, han sagde om den græske kaptajn, og jeg håber, at de spanske myndigheder vil gøre, hvad de kan for at give ham en retfærdig behandling.
Poignant (PSE). - (FR) Hr. formand, fru kommissær, det er sjældent at opleve et møde, hvor søfartssikkerhed ikke drøftes. Dette møde er ingen undtagelse, men der er opnået konsensus. Vi kan efter min mening stort set tilslutte os vores kollegers betænkning.
Jeg vil sige nogle ord om et par emner. Det første er nødsteder. Fru kommissær, jeg tror, at når arbejdet først er færdiggjort, vil det være godt at have et europæisk register over nødsteder, nødhavne og nødprocedurer, således at man kan gøre sig bekendt med dem og få fuld adgang til nærmere oplysninger.
Dernæst et par ord om selve agenturet. Det ligger i Lissabon. Jeg ønsker det held og lykke i havnen i Lissabon, men vi må ikke glemme, at der også skal være regionale tekniske agenturer tilknyttet, og at vi skal handle hurtigt. Vi skal handle på en sådan måde, at den operationelle side af agenturet, det vil sige dets redskaber, kommer på plads hurtigst muligt. Jeg mener, at det er planen at oprette regionale tekniske agenturer på Atlanterhavskysten, ved Middelhavet, Østersøen og Adriaterhavet.
Endelig læste jeg i går i Kommissionens rapport om finansielle overslag for 2007-2012, at De foreslår at oprette et grænsekontrolagentur med et europæisk korps af grænsevagter. I den forbindelse skal vi også rette opmærksomheden mod havgrænser. Det, som De har foreslået vedrørende landegrænser, er værd at undersøge med henblik på at anvende det på havet, dog ikke på samme måde, men på en tilpasset måde.
Fru kommissær, arbejdet er langtfra afsluttet. Hvad angår bekvemmelighedsflag, ville det være lige så godt at bibeholde indsatsen, da der efter min mening, lige så længe det med fuld diskretion gennem en advokat, der dækker over en anonym og meget rig ejer, er muligt at registrere et skib i Panama for 1.500 dollars, fortsat vil hænge trusler over sømænd og miljøet.
Vermeer (ELDR). - (NL) Hr. formand, fru kommissær, kære kolleger, den nuværende europæiske søfartssikkerhedspolitik vil have enorm fordel af, at et europæisk agentur for søfartssikkerhed hurtigt bliver oprettet. Jeg er glad for, at hr. Mastorakis har gjort alt, hvad han kunne for at sørge for, at vi kan arbejde effektivt på kort tid. Måske er det ikke alle, der deler min opfattelse, men jeg er ikke ked af begrænsningerne vedrørende sikkerhed. Jeg synes, det hele nu er meget klart afgrænset. Bestræbelserne på at placere fysiske sikkerhedsforanstaltninger under agenturets beføjelser ville blot kunne gøre det kontroversielt og kunne således have hindret, at det blev oprettet hurtigt. Merværdien findes derfor efter min mening i en bedre koordinering af den viden og de midler, som allerede nu er til rådighed i de forskellige medlemsstater.
Det er vigtigt, at vi i morgen kan sige ja, især fordi vi dermed kan forankre det juridisk i begyndelsen af marts. Således kan det europæiske agentur for søfartssikkerhed stille forslag med henblik på budgettet for 2005, hvilket skal ske inden 1. april. På den måde opstår der mulighed for, at agenturets beføjelser vedrørende olieoprydning kan omsættes i praksis. Det bliver muligt at foretage de nødvendige investeringer i nyt materiale. Jeg synes, det er meget positivt, at agenturet også får beføjelser til at bedømme uddannelser i tredjelande. Den største risiko på havet er jo menneskelige fejl, og dette vil begrænse uvidenheden. Det er ærgerligt, at opsporingsbeføjelserne ved skibskatastrofer er faldet lidt tyndt ud. Her er jo kun tale om at udveksle metodologi og data. Det er efter min mening ikke aktivt nok.
Jeg vil gerne lige spørge kommissæren om følgende: Hvis der skal indgås aftaler med tredjelande, er det så ikke klogt at sørge for, at Rusland bliver et af de første lande, således at vi kan gøre Europas kyst mere sikker?
Ortuondo Larrea (Verts/ALE). - (ES) Hr. formand, fru kommissær, på grund af den bitre erfaring med Prestiges forlis forelægger Kommissionen et forslag til ændring af forordningen om det europæiske agentur for søfartssikkerhed for Parlamentet. Vi er enige i at forøge agenturets beføjelser, så det kan yde bistand i forbindelse med utilsigtet eller forsætlig forurening fra skibe og i forbindelse med civilbeskyttelse, ligesom det kan fortage systematiske inspektioner af skibenes sikkerhedssystemer og af havnefaciliteterne.
Vi er også enige i, at agenturet skal deltage i procedurerne til anerkendelse af kvalifikationsbeviser for søfolk, der er udstedt af tredjelande. Derudover bør det have beføjelser til at godkende de mekanismer, som kontrollerer, at Marpol-reglerne og andre regler overholdes, for at undgå, at tankskibenes rester af fuel eller olie fra kimmingen udtømmes i havet.
Nærmere bestemt synes vi, at det europæiske agentur bør tildeles tilstrækkelige økonomiske midler, personale og materiel til at kunne udføre de anførte opgaver ordentligt. For det første skal det have en katastrofeplan til brug ved en eventuel katastrofe til søs, som omfatter samtlige kyster fra Gibraltar til Rusland, og som kan anvendes efter behov i Atlanterhavet, Middelhavet, Østersøen, Nordsøen osv. Katastrofeplanen skal indeholde planer om behandling af olieaffald fra oprydnings- og opsamlingsaktiviteter.
Agenturet bør desuden råde over en tilstrækkkelig stor flåde af skibe til hurtig indsats og nogle specialiserede redningsfartøjer, der skal være forsynet med pumper og omladningsfaciliteter til brug i forbindelse med nødstedte skibe. Det skal naturligvis også råde over uddannet personale, der kan tjekke og efterprøve kontrolprocedurernes effektivitet og anvendelsen af reglerne om sikkerhed og forebyggelse af forurening i de europæiske havne og forurening fra de skibe, der sejler i Fællesskabets farvande, og ikke kun dem, der sejler langs vores kyster.
Jeg takker hr. Mastorakis for hans betænkning og udtrykker min støtte til Kommissionens forslag, selv om vi gerne ville være gået lidt længere.
Queiró (UEN). - (PT) Hr. formand, det bør understreges, at både Parlamentet, Kommissionen og Rådet reagerede hurtigt og effektivt på de tragiske følger efter ulykkerne med tankskibene Erika og Prestige ud for de europæiske kyster og vedtog vigtig lovgivning, hvor jeg gerne vil fremhæve oprettelsen af et europæisk agentur for søfartssikring, der skal placeres i Lissabon, hvilket jeg selvsagt glæder mig over. Det bør ligeledes fremhæves, at Europa-Parlamentet har besluttet at oprette et midlertidigt udvalg om øget sikkerhed til søs, hvis betænkning vi afventer med stor forventning. At vi igen i dag behandler dette spørgsmål, og særligt med henblik på at udvide agenturets beføjelser, viser særdeles tydeligt, at vi til forskel fra, hvad der ofte sker, ikke med tidens gang og begivenhedernes mediepres har udtømt vores muligheder for politisk at gribe ind og følge op på dette område.
Lad os da se på de punkter, hvor Kommissionen foreslår agenturets beføjelser udvidet. Der er for det første bekæmpelse af havforurening, hvor vi altid har forfægtet, at der bør være samordning og samarbejde mellem medlemsstaterne, hvis der sker en ulykke. Erfaringerne har vist, at ingen medlemsstat formår at bekæmpe et omfattende olieudslip alene. Der er derfor indlysende fordele ved en koordineret EU-indsats på dette punkt, og agenturet kan spille en vigtig rolle. Dets nye opgave med at bekæmpe ulykker er for os portugisere en klar forbedring af forslaget, da Portugal jo er et land med en udstrakt kyst, der ligger ud til farvande, hvor mange søruter mødes. Det er imidlertid påkrævet at definere mere præcist, hvordan agenturet skal operere, herunder med hensyn til de særlige forureningsbekæmpelsesfartøjer, der skal stilles til rådighed for medlemsstater, som rammes af forurening, og under hvilke vilkår disse fartøjer skal lejes.
Det andet punkt angår uddannelse af søfolk, hvor vi kun kan støtte, at agenturet skal inddrages i procedurerne for anerkendelse af kvalifikationsbeviser, som er udstedt til søfolk fra lande uden for EU.
Det tredje punkt, der drejer sig om agenturets aktiviteter på sikkerhedsområdet, giver derimod anledning til betydelige indsigelser, da Kommissionens oprindelige forslag synes at kollidere med medlemsstaternes beføjelser, hvad angår den indre sikkerhed og indsatsen mod terror. Ordførerens ændringsforslag, som Transportudvalget har vedtaget, har ikke blot begrænset agenturets beføjelser til velafgrænsede områder, der hænger sammen med de nye fællesskabsbeføjelser, som forordningen om bedre sikring af skibe og havnefaciliteter tildeler, men har også sikret, at agenturets virksomhed kommer til at foregå i harmoni med og i respekt for kyststaternes forrettigheder. Sammenfattende støtter vi således den afbalancerede tilgang, som foreslås af ordføreren, hvis fremragende bidrag til øget søfartssikring og forebyggelse af havforurening vi gerne vil benytte lejligheden til at takke ham for. Vi må nemlig aldrig glemme, at når ulykken indtræffer, kender de skadelige følger ikke til grænser.
Souchet (NI). - (FR) Hr. formand, det er vigtigt, at fællesskabsagenturernes opgaver for at undgå misbrug og fristelser defineres meget præcist, selv om antallet af sådanne agenturer stiger med en alarmerende hastighed. Derfor gennemgår vi særligt omhyggeligt det stillede forslag om at øge kompetencerne for et europæisk agentur for søfartssikkerhed, særlig på to følsomme områder.
Hvad angår forureningsbekæmpelsesfartøjer, har vi umiddelbart ikke noget imod at gøre udgifterne til fremskaffelse af disse gensidige, men det skal gøres klart, at med hensyn til forvaltningen af disse fartøjer ligger ansvaret og initiativet til forebyggelse og bekæmpelse af havforurening primært hos kystmedlemsstaterne, og at Kommissionen kun skal gribe ind som supplement ved strengt og på en passende måde at anvende subsidiaritetsprincippet. Det er vigtigt at undgå en situation, hvor EU-intervention risikerer at sætte effektiviteten i forvaltningssystemer, der har vist sin værdi, på spil, som det f.eks. var tilfældet med det atlantiske havnepolitis koordination af nationale ressourcer, EU-ressourcer og ressourcer, der kom fra lande uden for EU, da Prestige forliste.
Hvad angår udvidelsen af agenturets kompetencer til området for bekæmpelse af trusler fra terrorisme, skal enhver sådan udvidelse defineres klart. Det europæiske agentur har åbenbart ikke myndighed til at gribe ind vedrørende selve inspektionsprincippet eller at foreslå eventuelle sanktioner. Agenturets eneste mulige rolle er at foretage inspektioner af skibe og havnefaciliteter. Vi skal være specielt opmærksomme på dette spørgsmål, som er yderst følsomt i forhold til medlemsstaternes sikkerhed, for at undgå, at der opstår forvirring, og at underleverandører tildeler sig selv ansvar, som de ikke har.
Figueiredo (GUE/NGL). - (PT) Hr. formand, det er en kendt sag, at det var efter Prestige-ulykken, at Kommissionen besluttede at foreslå den forordning, der opretter et europæisk agentur for søfartssikring, ændret, og at det begrundes med den manglende samordning af medlemsstaternes indsats. Det er rigtigt, at denne ulykke og den menneskelige, miljømæssige og økonomiske tragedie, som den udløste i de ramte områder, ikke mindst i Galicien, har vist, at der er brug for en mere effektiv indsats og større samordning mellem medlemsstaterne. Det er imidlertid ikke ensbetydende med, at agenturers beføjelser bør udvides til områder, der utvetydigt henhører under den enkelte medlemsstats beføjelser. Det vil ikke blot indebære fordoblede udgifter og fratage medlemsstaterne deres ansvar, men også berøre den nationale suverænitet og skabe kompetencekonflikter.
Det afgørende spørgsmål er derfor, hvor langt agenturets beføjelser kan og bør udvides - idet jeg i øvrigt glæder mig over, at det skal placeres Portugal, og håber, at det må ske snart, hvilket jeg også gerne vil høre kommissærens mening om - og at disse beføjelser ikke kommer i strid med subsidiaritetsprincippet. Ordføreren mener, at agenturets indsats med hensyn til forureningsbekæmpelse blot skal bestå i teknisk og videnskabelig støtte, og at det ikke skal overtage medlemsstaternes ansvar, men gå ind med supplerende midler, når en regering anmoder om det, og under hvis myndighed oprensningsarbejdet skal foregå.
Jeg deler denne holdning, eftersom ingen medlemsstat med egne midler formår at bekæmpe et omfattende olieudslip. Agenturet kan bistå på dette punkt, men det må ikke træde i medlemsstaternes sted, og det hverken kan eller bør indgå som led i terrorbekæmpelsen, idet dets opgave blot bliver at overvåge, om medlemsstaternes ordninger for sikring af skibe og havnefaciliteter er effektive. Agenturet vil kunne bidrage til øget søfartssikring i samarbejde med de nationale myndigheder og som støtte til de forskellige medlemsstater, som en merværdi på det tekniske og videnskabelige område og ikke som en overnational kontrolinstans, hvad angår sikkerhed eller ligefrem fiskeriets aktiviteter.
Jarzembowski (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, fru næstformand, meget af det, som den tidligere taler sagde, især hendes betænkeligheder med hensyn til agenturets kompetence, er jeg overhovedet ikke enig i. Ved De, at når vi ser tilbage - på Erika-sagen, Prestige-sagen - har medlemsstaterne bevist, at de er ude af stand til at løse problemerne rettidigt alene. Vi har brug for et europæisk agentur for søfartssikkerhed, og vi har også brug for en udvidelse af dets kompetencer.
Vi har altid støttet agenturet i Parlamentet. Jeg vil blot minde om, at vi i efteråret, da Rådet ville annullere stederne for det agentur, der var ved at blive opbygget, straks gik tilbage til udgangspunktet i den første budgetbehandling.
Fru næstformand, jeg er også af den opfattelse, at det, som ordføreren har foreslået, nemlig at agenturet skal modtage tilstrækkeligt, og det betyder virkelig tilstrækkeligt med finansielle midler til på anmodning fra kystlandene at kunne chartre skibe, udstyr og lign. hurtigt og bistå hurtigt med hjælp ved havforureninger, opfyldes, og at disse tilstrækkelige midler virkelig også skal stilles til rådighed.
Jeg er naturligvis også lidt skeptisk. Man bør ikke overbebyrde agenturet med opgaver med generel risikoforebyggelse. Den primære opgave for agenturet for søfartssikkerhed er at skabe sagligt relateret, skibsrelateret, anlægsrelateret sikkerhed og ikke generel terrorforebyggelse. Her skal vi passe meget på, at vi ikke skaber forventninger, som agenturet ikke kan leve op til.
Fru næstformand, i betragtning af det nye land - altså vandet - som vi betræder med oprettelsen af dette agentur, har vi krævet, at agenturet hurtig fremlægger et detaljeret arbejdsprogram. For vi ønsker at diskutere arbejdsprogrammet med Dem, fru næstformand. For ansvaret for agenturets virksomhed ligger hos Dem som kommissær. Agenturet er ikke udskilt og har ikke sit eget liv, men Kommissionen hæfter så at sige for agenturets effektivitet. Jeg tvivler ikke på, fru næstformand, at De gør det rigtigt. Men vi må diskutere det omhyggeligt, for vi må ikke også overbebyrde agenturet med opgaver uden at give det tilstrækkeligt med personalemæssige og materielle midler. Så ville vi bringe agenturet i vanskeligheder. Vi skal altså præcist beskæftige os med, hvilke opgaver det skal løse, hvilke opgaver det kan løse, og hvilke midler vi behøver til formålet.
Jeg tilslutter mig en af de tidligere talere. Fru næstformand, jeg vil blive meget glad i aften, hvis De kunne fortælle os, hvor hurtigt agenturet egentlig kan flytte. Vi har altid glædet os over, at agenturet gik i gang med arbejdet i Bruxelles, fordi arbejdet er nødvendigt og påtrængende. Men efter at stats- og regeringscheferne længe har bakset og rodet rundt på steder i Europa og nu besluttet sig for Lissabon, ønsker vi ikke, at der går to år med leje af lokaler og med at stille tjenestegrene til rådighed, før man kan gå i gang med arbejdet. Måske kan De fortælle os lidt om, hvor langt tidsplanen går, for vi ønsker en hurtig flytning til Lissabon, vi ønsker hurtigt et effektivt agentur.
Tillad mig til sidst at komme med en bemærkning. Jeg har jo været dommer før. Og derfor mener jeg, at vi bør være forsigtige med vores udtalelser om kaptajnen på Prestige. Jeg synes også, at han bør have mulighed for at forlade Spanien for at leve i det indre marked, i sit hjemland Grækenland. Men der er magtdeling i et demokrati, i en retsstat. Det er ikke de spanske myndigheder, men den spanske domstol, som hindrer ham i at rejse ud. Vi bør som Parlament være meget forsigtige og ikke blande os i den retslige uafhængighed.
Miguélez Ramos (PSE). - (ES) Hr. formand, olietankeren Prestiges forlis ud for de galiciske kyster understregede bl.a. den manglende koordinering af medlemsstaternes forureningsbekæmpelse. Kommissionen foreslår nu en ændring af den nylig vedtagne forordning om oprettelse af det europæiske agentur for søfartssikkerhed, der blev oprettet på baggrund af Erikas forlis, ikke kun for at kunne yde bistand i forbindelse med havforurening, men også i forbindelse med beskyttelse mod ulovlige aktiviteter.
Hvad angår forureningen, forekommer forslaget mig lidt forvirrende. Agenturet skal råde over de nødvendige midler til at kunne intervenere, når en medlemsstat anmoder om det og under dennes autoritet, med specialiserede skibe, der skal chartres, og som, hvis der er et ønske herom, stilles til den pågældende medlemsstats rådighed. Det beskrives ikke nærmere, om de skal købes, lejes eller chartres permanent eller midlertidigt. Personligt kunne jeg godt tænke mig at få spørgsmålet nærmere belyst, for i Galicien kunne jeg efter direktøren for agenturets besøg midt under Prestiges-krisen læse, at et af skibene havde permanent base i Finisterre.
Det specificeres i ordførerens ændringsforslag, at det er kyststaterne, der har hovedansvaret i forbindelse med forurening, og at de skal råde over egne midler - hvilket vi er nogle, der synes er fornuftigt - og at agenturet af hensyn til subsidiaritetsprincippet udelukkende skal iværksætte aktiviteter efter forudgående anmodning. Men dette princip kan ikke retfærdiggøre Fællesskabets passivitet. Med den undskyldning, at det er medlemsstaterne og ikke EU, der har beføjelse på området, har vi under Prestige-katastrofen været vidne til, hvordan en af disse, der har en betragtelig kyststrækning, ikke engang rådede over, og stadig ikke råder over, et minimum af de midler, der er nødvendige for at tackle en katastrofesituation.
Kommissionen kan ikke blive ved med at ignorere behovet for at fastsætte reaktionsmekanismer på europæisk plan eller en europæisk koordinering af de enkelte medlemsstaters midler for at kunne håndtere nødsituationer og katastrofer.
Til trods for de tidligere nævnte forbehold mener vi, ligesom ordføreren, at Kommissionens forslag om nye ansvarsområder skal have vores støtte, da det bidrager til at styrke sikkerheden til søs.
Dillen (NI). - (NL) Hr. formand, kære kolleger, som det desværre alt for ofte er tilfældet i den nationale politik, lider også den europæiske politik af det syndrom, at man ved miljøkatastrofer alt for ofte optræder reaktivt i stedet for proaktivt ved udformningen af effektive foranstaltninger. Således var katastrofen med olietankskibet Erika nødvendig for at oprette et europæisk agentur for søfartssikkerhed. Mindre end et år efter, at denne forordning blev vedtaget, blev Frankrig konfronteret med katastrofen med olietankskibet Prestige. Derfor stilles der nu et forslag om at ændre denne forordning for at afhjælpe manglerne.
Et sådant agentur, som fungerer godt, kan vi kun glæde os over. Alligevel vil jeg give udtryk for nogle betænkeligheder. For det første er det udmærket, at agenturet kommer til at råde over tilstrækkelige finansielle midler til at bekæmpe forurening ved hjælp af særlige skibe, hvis en medlemsstat anmoder om det. Dette miljøaspekt kan mit parti ubetinget støtte.
For det andet støtter vi også forslaget om at give agenturet en rolle ved kvalifikationsbeviserne for søfolk under forudsætning af, at den høje kvalitet af de nuværende uddannelser fortsat garanteres.
For det tredje har jeg en kommentar. Det skal ikke være dette agentur, men det skal fortsat være de kompetente havnemyndigheder selv, som skal være ansvarlige for gennemførelsen af sikkerhedsforanstaltningerne mod terrortrusler. Hvad det angår, kan jeg som indbygger i Antwerpen sige, at havnen i Antwerpen f.eks. på det område har gjort sig temmelig store bestræbelser for at bringe sin infrastruktur i overensstemmelse med de amerikanske toldmyndigheders forskrifter. Som det var tilfældet for nogle måneder siden med selvservicering, må vi her modsætte os Kommissionens europæiske trang til at indføre en centralistisk model for alle havne i Europa. Vi er fortsat tilhængere af den århundredgamle hansemodel, som har sikret vores nordeuropæiske havnes velfærd, ekspansion, beskæftigelse og sikkerhed.
Cardoso (PPE-DE). - (PT) Hr. formand, fru kommissær, ærede medlemmer, den bevidstgørelse, som de seneste forlis ud for de europæiske kyster har ført med sig, har heldigvis betydet, at alle ansvarlige kræfter har indset, at det var på tide at handle med henblik på at forebygge sådanne ulykker og imødegå dem effektivt og hurtigt. Den mest målbevidste foranstaltning har været at oprette en koordinerende instans for denne indsats, nemlig et europæisk agentur for søfartssikring med klare og forståelige opgaver, så der kan opnås effektive og ansvarlige resultater.
Opgaven med at forebygge og bekæmpe havforurening er den første, og den står derfor i centrum for alles opmærksomhed. Havets ressourcer skal beskyttes, for det dækker størsteparten af klodens overflade og er kilden til fremtidens liv. De, der færdes på havet, må pålægges et ansvar, hvilket gælder både de skibe, der hele tiden befinder sig der, og de mennesker, der er om bord eller har med dem at gøre på land. Der er således et afgørende behov for overvågning og sikkerhed, hvad angår sejlruternes farbarhed og inspektion af skibene, og den nuværende ordning bør skærpes med hensyn til både kravene i sig selv og den hyppighed, hvormed de skal kontrolleres.
Selv om det ikke i denne fase er en prioriteret opgave for agenturet, må jeg konstatere, at den stigende bekymring over truslen om terrorangreb mod skibe og havnefaciliteter har ført til, at der er blevet vedtaget særlige internationale foranstaltninger og lovgivning. Denne bekymring kan imødekommes klart og utvetydigt i forordningen om agenturet, som her kan få endnu en opgave, der vil øge tilliden hos aktørerne og hos alle dem, som er ansvarlige for dette område i alle medlemsstaterne. Ingen kan selvfølgelig garantere, at opgaven kan løses til fuldkommenhed, men vedvarende årvågenhed og omhu vil sammen med det nødvendige opsporings-, afklarings- og oplysningsudstyr givetvis indebære en betydelig forebyggelseseffekt.
Jeg vil også gerne fremhæve betydningen af en systematisk og grundig evaluering af indsatsen med at forebygge og bekæmpe havforurening. Kun ved at forstå hvordan og hvorfor og ved at drage de skyldige til ansvar kan der efter min opfattelse borges for, at hvert nyt skridt, der tages, bliver mere sikkert og målbevidst end det foregående. Der må konsekvent opbygges en ansvarlig adfærd, og ingen bør kunne unddrage sig en sådan ansvarsvurdering. Princippet om, at det er forureneren, der skal betale, er uomgængeligt og vil ganske givet have en positiv effekt i forhold til efterladenhed, der hverken kan eller bør undskyldes.
Jeg bifalder i højeste grad, at søfolkenes uddannelse også er medtaget - både praktisk og teoretisk træning i søfartssikring - med de nødvendige beviser herfor. Agenturets samarbejde med medlemsstaterne har ud over at skulle supplere disses indsatsberedskab også til formål at sørge for, at den enkelte medlemsstat har det tilstrækkelige udstyr til at håndtere en hvilken som helst ulykke tæt på dets kyster. Jeg er enig i, at et europæisk agentur for søfartssikring bør omfatte højt kvalificerede og erfarne medarbejdere inden for søfartssikring, hvilket sikrer os, at opgaverne løses på det rette faglige niveau.
Som portugiser med stærke bånd til havet tror jeg, at et europæisk agentur for søfartssikring altid vil være en udfordring for ...
(Formanden afbrød taleren)
Casaca (PSE). - (PT) Hr. formand, fru kommissær, kære kolleger, også jeg vil gerne give udtryk for min tilslutning til denne betænkning, og også jeg tilslutter mig den tak, som med rette har lydt til ordføreren, Emmanouil Mastorakis. Kommissæren vil jeg omvendt gerne direkte opfordre til ikke at være så bange for ambitioner. Det fremgår med al ønskelig tydelighed, at vi har at gøre med et problem af europæiske dimensioner. Det har ikke kun været Prestige eller Erika. Det er tusinder af skibe, der hvert år forurener vores farvande med uantagelige miljøovergreb, som medlemsstaterne har vist sig ude af stand til at afværge. Der er brug for europæiske dimensioner, og der er brug for en europæisk kystvagt. Jeg kan ikke se, at der her er overflødige opgaver, for disse opgaver kan kun løses, hvis det sker på en samordnet måde.
Hvis der er et problem her, er det, at forslagene ikke er modige nok. Det er, at de er for tentative. Fru kommissær, vær ikke bange for ambitioner! Europæerne har brug for ambitioner, har brug for et svar på disse problemer, har brug for et europæisk agentur for søfartssikring, der kan fortælle dem, hvornår det gør en ende på den skandale, som den konstante havforurening udgør, og hvornår vi får regler for skibstrafikken. Det har vi brug for! Stillet over for dette ansvar må Parlamentet forlange alt, hvad der skal til, og må give alt, hvad der bliver forlangt. Vi må ikke bøje os for den konservative tankegang hos dem, der livet igennem ikke formår at se længere end medlemsstaternes relative magtstilling, og som glemmer det, der virkelig har betydning for borgerne.
De Palacio,næstformand i Kommissionen. - (ES) Hr. formand, jeg vil gerne takke for den fremragende indsats, som hr. Mastorakis og De alle har ydet i denne sag, der utvivlsomt har været en hjørnesten i Parlamentets og Kommissionens mandat i de sidste fem år. Blandt de store fremskridt, vi har gjort takket være vores fælles arbejde igennem årene, vil jeg gerne nævne de revolutionerende fremskridt i forbindelse med spørgsmålet om sikkerheden til søs på europæisk plan, hvor hr. Casaca har arbejdet meget ambitiøst, for vi er gået fra praktisk taget ingenting til, jeg vil ikke sige uendelig meget, men dog rigtig meget.
Vi skal gå længere endnu, men vi har gjort bemærkelsesværdige fremskridt. Jeg vil for det første gerne sige til Dem, at der på sikkerhedsområdet, også hvad angår terrorbekæmpelsen, er nogen, der er nødt til at påtage sig opgaver med kontrol, overvågning og bistand, der meget ofte har at gøre med sikkerheden inden for et andet område, og vi mener derfor, at det er bedst, at agenturet varetager begge disse aspekter.
For det andet er det, hvad angår tildeling af forvaltningsbeføjelser til agenturet - og jeg forstår, at fru Miguélez Ramos ønsker flere definitioner - korrekt, at vi har valgt at lade flere muligheder stå åbne. På et givet tidspunkt kan man blot udruste et par skibe. Ved andre lejligheder kan man leje dem, og nogle gange kan man betjene dem direkte. Der er forskellige muligheder, det vil sige at leje, forvalte eller eje. Vi afskærer ingen muligheder. Det vil afhænge af de budgetmidler, vi råder over, og af omstændighederne. Lad os håbe, at agenturet får vind i sejlene, og at det går det godt i lang tid. Det skal have et vist råderum. Vi skal finde den bedste form, og Parlamentet får meget at sige i forbindelse med beslutningen om dets endelige form, selv om det kun bliver via budgetterne.
For det tredje ved jeg godt, mine damer og herrer, hvad det er, Parlamentet ønsker i forbindelse med kystvagten. Men jeg synes, at vi skal begynde med at tage nogle indledende skridt, indtil vi opnår en egentlig integration mellem de nationale kystvagter og en reel koordinering på alle områder.
For det fjerde taler De om større beføjelser, og der er flere talere, der har givet udtryk for bekymring over, at agenturets aktivitet vil overtage medlemsstaternes ansvar. Nej, mine damer og herrer. Vi taler om en supplerende og komplementerende aktivitet. Der er ikke tale om, at den skal erstatte noget. Det drejer sig ikke om at fratage medlemsstaterne beføjelser, men om at skabe nogle muligheder, der ikke fandtes tidligere. Vi får nu nogle muligheder på europæisk plan takket være agenturet, så vi kan kæmpe for sikrere og renere have.
For det femte er der spørgsmålet om, hvornår agenturet skal flyttes. Mine damer og herrer, jo før, jo bedre. Men De skal vide, at vi drøfter spørgsmålet om placeringen med de portugisiske myndigheder. For vores vedkommende kunne det ske inden sommer. Problemet er, at de portugisiske myndigheder har visse vanskeligheder med hensyn til faciliteterne, så nu må vi se, om de bliver løst inden udgangen af året. Men det afhænger ikke af os, men af de portugisiske myndigheder. Under alle omstændigheder vil jeg dog gerne sige, at der er ansat ca. 40 personer, bl.a. midlertidigt ansatte, servicepersonale og fremtrædende nationale eksperter. Vi har understreget dette aspekt meget, for vi synes, at det er dem, der råder over den nødvendige viden og erfaring, og det giver os desuden mulighed for et bedre samarbejde med medlemsstaterne, der - det vil jeg gerne understrege - ikke skal afgive nogen beføjelser, men derimod styrke dem. Der bliver allokeret 10 personer til håndtering af og indsats i forbindelse med forureningsproblemer, på uddannelsesområdet allokeres der syv personer, og på området for terrorsikkerhed allokeres der ca. otte personer.
Jeg vil gerne understrege over for Dem - og det er samtidig mit svar til fru Miguélez Ramos - at det er åbenlyst, at den nordvestlige kyststrækning af Den Iberiske Halvø er et af de steder, der er allermest udsat for forurening fra skibe. Vi kan blot se på, hvor ulykkerne har fundet sted i de seneste år, nemlig ved Galiciens kyster. Andre risikoområder er Den Engelske Kanal, Bretagne osv. Tanken er, at forureningsbekæmpelsesskibene koncentreres og placere permanent, især i form af operative baser, i de områder, hvor der er størst risiko, og der er naturligvis også brug for dem i Middelhavet.
Endelig vil jeg gerne sige, at agenturet faktisk også bør have udløbere i Middelhavet. Det drøfter vi for øjeblikket.
Hr. formand, i dag skal vi vedtage - det håber jeg - og om et øjeblik også drøfte spørgsmålet om ansvar og IOPC-fonden. Endnu en gang - og vi er nu i gang med de sidste plenarmøder - gør vi fremskridt og vedtager meget vigtige foranstaltninger, så vi i fællesskab kan udstyre EU med et retssystem og et system af foranstaltninger, som reelt gør os i stand til at bekæmpe havforurening og forbedre sikkerheden. Vi ved, at vi i fremtiden højst sandsynligt skal behandle spørgsmål om f.eks. skibe, der sejler under bekvemmelighedsflag, og aspekter i forbindelse med havretten - jeg henviser her til det, hr. Casaca sagde. Vi har gødet jorden, og jeg håber, at min afløser - for opløbet om afløsere er i gang - kan afslutte det arbejde, som vi sammen har fremmet i de seneste år.
Hvad angår kaptajnernes ansvar - og jeg synes, at der er kommet svar fra forskellige sider - er der ingen, der bryder sig om, at folk ikke har al den frihed, de ønsker, men der er et spørgsmål, der springer i øjnene, og det er respekten for retsafgørelserne i hvilket som helst land i EU.