Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 15. september 2004 - Strasbourg

8. Spørgetid (Rådet)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er spørgetiden (B6-0007/2004).

Vi behandler en række spørgsmål til Rådet.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 1 af Sarah Ludford (H-0212/04):

Om: Retfærdig rettergang for borgere fra EU og personer med bopæl i EU

Kan Rådet oplyse nærmere detaljer om, hvad det har foretaget sig for at sikre en retfærdig rettergang for eller repatriering af borgere fra EU og personer med bopæl i EU, som tilbageholdes i Guantánamo Bay, Bagram, Abu Ghraib, Diego García og andre lejre, som administreres af de amerikanske myndigheder, og med hvilket resultat?

  Nicolaï, Rådet. - (NL) Hr. formand, som allerede anført i forbindelse med besvarelsen af en række spørgsmål fra Europa-Parlamentet gentager Rådet, at beskyttelse af EU-borgeres rettigheder og interesser, for så vidt disse befinder sig i udlandet og er omfattet af Wienerkonventionen om konsulære forbindelser, er den berørte medlemsstats ansvar. Medlemsstater, hvis statsborgere tilbageholdes i Guantanamo Bay eller andetsteds, træffer de foranstaltninger, som de finder påkrævet for at sikre, at deres borgeres rettigheder respekteres inden for rammerne af deres bilaterale forbindelser med USA. Rådet kan ikke give nærmere oplysninger om disse foranstaltninger. Spørgsmål desangående bør rettes til de berørte medlemsstater. Jeg vil gerne som en generel bemærkning påpege, som svar på dette spørgsmål, at EU hele tiden har udtrykt bekymring over situationen i Guantanamo Bay og flere gange og på flere niveauer over for USA har givet udtryk for, at de fængslede bør behandles i overensstemmelse med Genève-konventionen og menneskerettighederne. Så sent som i juli var der samråd på embedsmandsniveau mellem EU og USA, hvor man fra amerikansk side begrundede oprettelsen af såkaldte combatant status review tribunals, foranlediget af den amerikanske højesterets seneste afgørelser. EU's repræsentanter fremførte de bekymringer, der fortsat hersker fra europæisk side, herunder bekymringen over indførelsen af en ny kategori af fanger, de såkaldte fjendtlige kombattanter. Afslutningsvis vil jeg understrege, at det nederlandske formandskab i kontakten med USA vil vedblive med at henlede opmærksomheden på de bekymringer, der fortsat hersker, når det gælder de fængsledes status og den måde, hvorpå de behandles i Guantanamo Bay.

  Ludford (ALDE). - (EN) Jeg takker formandskabet for Rådet for svaret, men jeg må sige, at jeg atter en gang finder det skuffende. EU skal forestille at have en menneskerettighedspolitik i henhold til EU-traktatens artikel 6 og 7. Vi har et charter om grundlæggende rettigheder, og vi er ved at skabe et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Vi indsætter menneskerettighedsklausuler i aftaler med omverdenen. Jeg hørte endda rådsformanden sige her til formiddag, at vi fremover skal have terrorismeklausuler i disse aftaler.

Men når det drejer sig om vores mest magtfulde og vigtigste internationale partner, har EU ikke opnået en fælles holdning eller - som jeg har forstået det - rettet en formel henvendelse til USA. I dag har en advokat for nogle af de resterende britiske fanger beskrevet den britiske regerings holdning som fej. Hvordan vil ministeren beskrive EU's generelle holdning, når nogle af vores borgere og personer med bopæl i EU stadig tilbageholdes ulovligt, mishandles og endda tortureres og nægtes løsladelse og retfærdig rettergang? Hvorfor gør EU ikke formelle indsigelser?

  Nicolaï, Rådet. - (NL) Hr. formand, jeg er bange for, at mine ord på Rådets vegne ikke kan bortvejre fru Ludfords skuffelse. Jeg håber imidlertid, jeg klart har givet udtryk for vores bekymring og har gjort det klart, at vi, hvor det er muligt, påtager os vores ansvar og tager de skridt, jeg omtalte i mit første indlæg.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 2 af Catherine Stihler (H-0213/04):

Om: Anbringelse af småbørn i bure i Den Tjekkiske Republik

Tidsskriftet "Sunday Times" offentliggjorde for nylig en rædselsvækkende beretning, som rettede søgelyset mod fremgangsmåden med at anbringe småbørn i bure i Raby-hjemmet nær Prag i Den Tjekkiske Republik. Fem psykisk handicappede børn og et spædbarn med spastiske lammelser blev fundet i bure, som de kun fik lov til at forlade kort hver morgen for at få mad og blive vasket. I et andet hjem var en 14-årig pige død, da en stang på hendes bur faldt ned over hende.

Amnesty International og Human Rights Watch har fordømt anvendelsen af bure som værende i strid med folkeretten og et brud på De Forenede Nationers Konvention om Barnets Rettigheder. Kampagnedeltagere, herunder børnebogsforfatteren J. K. Rowling, har fordømt denne inhumane,

barbariske behandlingsform.

Hvilke foranstaltninger agter Rådet at træffe for at sikre, at denne fremgangsmåde med anbringelse i bure bringes til ophør?

  Nicolaï, Rådet. - (NL) Hr. formand, Rådet er ikke bekendt med, at der i en medlemsstat forekommer anbringelse i bure som beskrevet i dette spørgsmål. Når dette er sagt, erindrer Rådet om, at det gør sit bedste for at sikre efterlevelse af menneskerettighederne og bekæmpelse af enhver form for forskelsbehandling på grund af alder eller handicap. Samtidig erindrer Rådet om, at alle medlemsstater, også Den Tjekkiske Republik, har undertegnet den europæiske menneskerettighedskonvention, der som bekendt i artikel 3 indeholder bestemmelser om bekæmpelse af grusom eller umenneskelig behandling. Ligeledes har de ratificeret konventionen om barnets rettigheder og konventionen mod tortur. Konventionen om barnets rettigheder indeholder i artikel 2 specifikke bestemmelser om forskelsbehandling på grund af handicap og i artikel 23 bestemmelser om mentalt eller fysisk handicappede børn. Hr. formand, Rådet vil under alle omstændigheder fortsat gøre sit bedste for at sikre efterlevelse af menneskerettighederne og bekæmpelse af forskelsbehandling.

  Stihler (PSE). - (EN) Jeg er noget overrasket over Rådets svar, da jeg mener, vi må være klar over problemet med anvendelsen af bure. Det er ikke alene grusomt, uretfærdigt og uværdigt, men det gør de pågældende børn vrede, aggressive og deprimerede. Anvendelse af bure er i modstrid med folkeretten, det er et brud på FN's konvention om barnets rettigheder, og det fordømmes af Amnesty International og Human Rights Watch.

Jeg har en række supplerende spørgsmål. Hvordan vil Rådet overvåge situationen? Hvilket pres kan Rådet udøve for at bringe denne skandaløse anvendelse af bure til ophør? Det finder ikke kun sted i Den Tjekkiske Republik, men også i Slovakiet, Slovenien og Ungarn. Hvilken støtte kan man give de forskellige lande for at sikre, at et forbud gennemføres? Og endelig, hvad foreslår Rådet, at vi gør i forbindelse med udvidelsesforhandlingerne med Rumænien, hvor jeg mener, dette også er et problem? Jeg ser frem til Deres svar, hr. Nicolaï. Jeg opfordrer Dem til at tage dette problem meget alvorligt.

  Nicolaï, Rådet. - (NL) Hr. formand, det vil være fru Stihler bekendt, at Rådets muligheder og beføjelser naturligvis er begrænsede. Lykkeligvis er der også andre veje, og der er andre instanser, som kan tage sig af sådanne situationer. Med de givne begrænsninger er vi i Rådet naturligvis altid på vagt, og kommer signaler os for øre, er fru Stihler bekendt med de veje, vi i Rådet kan følge for at gå nærmere ind i og beskæftige os med spørgsmålene.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 3 af Rodi Kratsa-Tsagaropoulou (H-0216/04):

Om: Fremskridt med hensyn til genopbygningen på Balkan

Det hollandske formandskab har ikke indføjet fremme af EU's forbindelser med Balkan-landene eller fremme af genopbygningsprocessen blandt sine prioriteter for sektoren for de eksterne forbindelser. Kommissionen fastslår i sin seneste rapport (Stabiliserings- og associeringsprocessen for Sydøsteuropa - Tredje årsberetning), at der i budgettet for 2004 var afsat 71 millioner EUR ekstra (en stigning på ca. 13 %) til Vestbalkan til genopbygning samt nye foranstaltninger til fremme af regionalt samarbejde.

Har Rådet inden for disse nye rammer i sinde at træffe specifikke foranstaltninger til udvidelse af genopbygning og det regionale samarbejde mellem Balkan-landene og EU's medlemsstater? Er Rådet tilfreds med gennemførelsen af de forpligtelser, som landene i regionen har påtaget sig med hensyn til udvidet regionalt samarbejde samt fremme af en række specifikke mål og initiativer, som vedtoges på topmødet i Thessaloniki? Har Rådet til hensigt at anmode Kommissionen om at fremsætte nye forslag vedrørende disse spørgsmål?

  Nicolaï, Rådet. - (NL) Hr. formand, Vestbalkan er fortsat et af de prioriterede områder for EU. Min kollega med ansvar for udenrigsanliggender, hr. Bot, besøgte den 21.-23. juli området under en af sine første rejser som formand for Ministerrådet, og han understregede ved den lejlighed, at regionen under det nederlandske formandskab fortsat ville være højt prioriteret i EU, og at de pågældende landes fremtid ligger i EU.

Det turde fremgå af de forskellige andre ministermøder, at det nederlandske formandskab interesserer sig for Vestbalkan. Som eksempler kan nævnes det første møde i stabilitets- og associeringsrådet for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og forberedelsen af den første militære operation, Altea, i Bosnien-Hercegovina.

I Thessaloniki, i juni 2003, gav EU atter tilsagn om støtte til Vestbalkan i bestræbelserne på at konsolidere demokrati og stabilitet og fremme den økonomiske udvikling og det regionale samarbejde. EU og landene i Vestbalkan har, som De ved, allerede en fælles dagsorden og strategi, nemlig stabiliserings- og associeringsprocessen (SAP). Det er tydeligt, hvad der skal gøres, og det fremgår af de nye instrumenter, der er kendt som partnerskaber. Partnerskaberne prioriterer aktioner og sikrer landene i Vestbalkan en sammenhængende ramme for tilnærmelse til EU. Yderligere fremgang med hensyn til stabiliserings- og associeringsprocessen vil afhænge af, om begge parter, både EU og landene i Vestbalkan, er fast besluttet på at efterleve de tilsagn, der er givet. I hvilket tempo landene i Vestbalkan gør fremskridt på vejen mod EU, vil afhænge af de resultater, det enkelte land opnår i forbindelse med gennemførelsen af reformerne. Fremskridt i enkelte lande bør gå hånd i hånd med styrket regionalt samarbejde, og EU vil fortsat samarbejde via den sydeuropæiske samarbejdsproces, SEECP, og andre berørte aktører for yderligere at forbedre det regionale samarbejde.

  Kratsa-Tsagaropoulou (PPE-DE). - (EL) Mange tak for Deres svar, hr. minister, og tak for Deres forsikring om EU's og nærmere bestemt Rådets engagement i stabiliseringen af det sydøstlige Europa.

Som Europa-Parlamentet også påpeger i sin årsberetning, og som det klart blev udtrykt på topmødet i Thessaloniki, er vi nødt til først at gøre status over og vurdere gennemførelsen af de forpligtelser, som landene i det pågældende område også har påtaget sig.

Og det var netop, hvad mit spørgsmål sigtede på. Jeg har også taget stilling ved at sige, at der findes endnu en kilde til bistand ud over den sædvanlige finansieringsramme og ud over budgettet for 2004. Vurderer De, om landene i Sydøsteuropa også opfylder deres forpligtelser?

  Nicolaï, Rådet. - (NL) Det ærede parlamentsmedlem har efter min opfattelse rejst et væsentligt spørgsmål, og det var mig en glæde at kunne afgive min forklaring herom. Jeg har ikke yderligere at tilføje til de bemærkninger, jeg allerede har fremført i mit første indlæg.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 4 af Marie Anne Isler Béguin (H-0219/04):

Om: Krav om ratifikation af Kyoto-protokollen i aftaler mellem EU og tredjelande

EU er, navnlig gennem sit ECHO-program, forpligtet i tilfælde af miljøkatastrofer på de 5 kontinenter. Disse miljøskader af voksende omfang skyldes årtiers miljømæssig laden stå til og kan i sidste ende overstige EU's evne til at yde bistand.

EU har undertegnet Kyoto-protokollen, både dens resolutioner og målsætninger. EU er ligeledes den største økonomiske og handelsmæssige magtfaktor på den internationale scene.

Hvorfor begrænser Rådet ikke på forhånd disse miljøskader ved at indføje ratifikation af Kyoto-protokollen som en forudgående betingelse for, at der indledes forhandlinger og indgås aftaler mellem EU og tredjelande?

  Nicolaï, Rådet. - (NL) Hr. formand, EU's politik, hvad angår klimaforandringer, afspejles tydeligt i EU's forbindelser udadtil. Rådet bringer regelmæssigt klimaforandringer og klimaanliggender på bane og bekræfter derved gang på gang, at det er af afgørende betydning, at Kyoto-protokollen hurtigt træder i kraft. Det gælder naturligvis også en række møder i forbindelse med den politiske dialog, herunder møder på højeste niveau med partnerlande som USA og Rusland, hvis ratificering som bekendt ville betyde et endeligt gennembrud for Kytoto-protokollens ikrafttræden.

Endvidere, hr. formand, vil jeg gerne minde om, at bæredygtig udvikling, og klimapolitikken er afgjort en vigtig del heraf, er et begreb, som spiller ind i alle aspekter af samarbejdet med tredjelande, eksempelvis i Cotonou-aftalen med AVS-staterne.

  Isler Béguin (Verts/ALE). - (FR) Jeg er særdeles skuffet over Rådets svar. Vi lægger som bekendt pres på USA og Rusland, men vi råder i dag over visse instrumenter, herunder netop muligheden for at indføje ratifikation af Kyoto-protokollen som en forudgående betingelse for, at der indgås aftaler med medlemsstaterne. Jeg spørger derfor mig selv, og jeg spørger Dem, om EU og Rådet er parat til ved forhandlinger med tredjelande at gøre de omhandlede handelsaftaler betinget af, at Kyoto-protokollen ratificeres. De svarede ikke på dette spørgsmål. Det er imidlertid indlysende, at det er der, man må begynde, hvis man vil bekæmpe udledningen af drivhusgasser. Instrumentet er til rådighed. Vi indtager en førende position på verdensplan. Lad os bruge instrumentet for at sikre, at Kyoto-protokollen træder i kraft.

  Ortuondo Larrea (ALDE). - (ES) Jeg vil gerne supplere fru Isler Béguins spørgsmål ved at spørge, om Rådet i virkeligheden kan forsvare Kyoto-protokollen i dets forbindelser med tredjelande, når jeg endnu ikke ved, hvad der er Rådets reelle holdning til Kyoto-aftalen.

Hvordan er den nuværende grad af harmonisering af medlemsstaternes politikker med hensyn til anvendelsen af Kyoto-aftalen, og hvilken holdning vil medlemsstaterne forsvare den 28. september, når der i ICAO skal behandles et ændringsforslag, der netop går ud på at forsøge at ændre ICAO's forretningsorden i modsat retning, hvad angår emissioner fra fly på de internationale flyvninger?

  Nicolaï, Rådet. - (NL) Hr. formand, jeg vil gerne besvare det andet tillægsspørgsmål. Rådets beføjelser er afgjort begrænsede, når det drejer sig om at udøve det pres, som det ærede medlem talte om. Vi gør imidlertid, hvad vi kan, og det har jeg søgt at redegøre for. Jeg kunne måske tilføje, at den ansvarlige nederlandske minister i forbindelse med efterårets EU-formandskab vil foretage en klimarundrejse set i lyset af den problemstilling, de to parlamentsmedlemmer har bragt på bane. Det er ministerens plan i den forbindelse at besøge USA, Kina, Indien, Brasilien, Sydafrika, Qatar og visse EU-medlemsstater. Det drejer sig om at mobilisere de positive kræfter til støtte for klimapolitikken, og målet med rundrejsen er at opnå, at de besøgte lande anerkender klimaproblemet og er parat til at tale om en langsigtet klimapolitik.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 5 af Brian Crowley (H-0220/04):

Om: Styrkelse af Europas positive profil

I betragtning af manglen på en reel debat om europæiske spørgsmål under de nylige valg til Europa-Parlamentet, bedes det hollandske formandskab oplyse, hvilke nye initiativer, det ønsker at fremme med henblik på at understrege den positive rolle, Den Europæiske Union spiller i borgernes liv i de 25 EU-medlemsstater.

  Nicolaï, Rådet. - (NL) Hr. formand, dette spørgsmål hænger sammen med den drøftelse, vi netop har haft her i plenarforsamlingen om kommunikationen med borgerne, om den lave deltagelse ved det seneste valg til Europa-Parlamentet og om den betydning, som også Det Europæiske Råd tillægger øget inddragelse af borgerne - Det Europæiske Råd udtalte sig herom i forbindelse med mødet i juli i år. Spørgsmålet henviser også til, hvor vigtigt det er, at dette sker med udgangspunkt i borgeren og de problemer, borgeren stilles over for. Det er netop den tilgang, vi også vil drøfte under det tidligere omtalte møde den 5. oktober. De involverede ministre vil arbejde med spørgsmålet og aflægge rapport til Det Europæiske Råd den 5. november. Det er i den forbindelse af afgørende betydning ikke alene at tage afsæt i hverdagens problemer, men også at drøfte, hvordan vi kan bringe Europa nærmere borgerne.

Hr. formand, jeg føler, emnet blev behandlet på behørig vis under forhandlingen for et øjeblik siden. Jeg kan måske knytte en supplerende bemærkning hertil, hvad angår det proceduremæssige. Engagementet i dette emne er i høj grad også et anliggende for de fire formandskaber, der følger efter det nederlandske, idet det drejer sig om at tilrettelægge aktiviteter vedrørende kommunikationen med borgeren ikke kun i forbindelse med folkeafstemningen, men i et videre perspektiv.

  Crowley (UEN). - (EN) Jeg vil gerne takke rådsformanden for hans svar på spørgsmålet og også for hans tidligere bemærkninger.

Under det irske formandskab nedsatte europaminister Roche en arbejdsgruppe i Rådet, der skulle undersøge, hvordan vi bedre kan oplyse borgerne om fordelene ved EU. Der er behov for bedre kommunikation og forståelse ikke kun af, hvad Europa gør, men også af borgernes ansvar for at sikre, at vi er så gode, som vi kan blive. Den eneste måde, hvorpå vi kan garantere dette, er ved at inddrage befolkningen mere direkte i åbne fora, kommunikation osv.

Jeg vil gerne bede rådsformanden bekræfte, at han ønsker at fortsætte disse bestræbelser på at finde den bedste måde, hvorpå vi kan sikre, at befolkningen ved, nøjagtig hvad vi gør og ikke gør på europæisk plan.

  Nicolaï, Rådet. - (NL) Hr. formand, jeg gentager gerne mit tilsagn om, at den fakkel, der blev tændt af min forgænger, minister for europæiske anliggender Dick Roche, under det irske formandskab, som allerede anført mindst vil blive båret videre af de næste fire formandskaber. Faklen vil fortsat brænde.

  Kratsa-Tsagaropoulou (PPE-DE). - (EL) Jeg vil gerne spørge formanden, om jeg må udvide søgningen efter Europas positive profil og gå ud over de 20 lande i EU til den øvrige del af verden.

Vi må ikke glemme, at EU med fællesskabsbudgettet og medlemsstaterne er verdens største donor til udviklingshjælp og humanitær hjælp.

Imidlertid har mange parlamentsmedlemmer, som har besøgt den tredje verden, erfaret, at dette ikke er synligt. Borgerne i den tredje verden ser i højere grad de enkelte medlemsstater eller de internationale organisationer som Verdensbanken og FN, end de ser EU.

Jeg mener, at vi i det forsøg, vi gør nu, på at øge vores politiske vægt og indflydelse i verden, også skal se på vores image i verden udenfor.

  Nicolaï, Rådet. - (NL) Hr. formand, drøftelserne om Communicating Europe vedrører, som det ærede medlem påpeger, i høj grad det billede, der tegnes af Europa både inden for og uden for Europa, heri er jeg helt enig. Vi koncentrerer os om de europæiske borgeres engagement i EU, men hertil hører afgjort diskussionen om den rolle, EU spiller på globalt plan, for det er også noget, borgerne i stigende grad forventer af EU.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 6 af Seán Ó Neachtain (H-0222/04):

Om: EU's forbindelser med USA

Det hollandske formandskab har erklæret, at det ønsker at arbejde på at sikre, at transatlantiske forbindelser, herunder det økonomiske samarbejde og handelsforbindelserne, vil blive styrket på grundlag af en positiv dagsorden. Rådet anmodes om nu at forelægge en detaljeret erklæring om, hvad det har til hensigt at sætte på sin positive dagsorden, og oplyse om det vil udarbejde initiativer uden for det økonomiske samarbejde og handelsforbindelserne, f.eks. inden for kultur og udviklingsstøtte.

  Nicolaï, Rådet. - (NL) Hr. formand, som det ærede medlem med rette påpegede i sit spørgsmål, rækker den positive dagsorden for de transatlantiske forbindelser langt videre end økonomisk samarbejde og handelsforbindelser og omfatter afgjort en hel vifte af emner. Vores partnerskab med USA beror på værdier, vi deler, på fælles interesser. De transatlantiske forbindelser er unikke, sådan som det erklæres i den europæiske sikkerhedsstrategi. EU og USA samarbejder om fælles strategier til bekæmpelse af de trusler, der opstår, såsom terrorisme, spredning af masseødelæggelsesvåben, slyngelstater og organiseret kriminalitet. Parterne har et tæt samarbejde for at fremme respekten for menneskerettighederne inden for FN. Vi står sammen, når det drejer sig om at fremme fred, stabilitet, demokrati og udvikling i regioner som Balkan og Sydkaukasus og i lande som Afghanistan. Begge ønsker vi, at Irak skal udvikle sig til et stabilt og demokratisk land med selvstyre. Hvad angår fredsprocessen i Mellemøsten, har begge parter forpligtet sig til at samarbejde om en fredelig løsning i overensstemmelse med køreplanen. Vi samarbejder også om krisestyring, eksempelvis i Darfur-provinsen i Sudan.

Under det seneste topmøde mellem EU og USA, som blev afholdt den 26. juni, viste det sig, hvor stærke, dybtgående og betydningsfulde forbindelser, der eksisterer mellem EU og USA. Topmødet var en oplagt anledning til at udarbejde en fremadrettet dagsorden, og i den forbindelse blev der, som De vil vide, vedtaget syv fælles erklæringer om de væsentligste prioriterede områder, når det gælder samarbejdet mellem EU og USA. Rådet vil sætte fokus på effektiv opfølgning, hvad disse erklæringer angår. Hvad angår samarbejdet mellem EU og USA om udviklingsbistand, får EU som donor lejlighed til i forbindelse med trojkamøder at kortlægge forskellige bistandsspørgsmål. Bekæmpelse af fattigdom, millenniumudviklingsmålene og aftaler om udviklingsfinansiering er rammerne for EU's udviklingspolitik. EU er parat til at drøfte disse emner nærmere med USA.

  Rübig (PPE-DE). - (DE) Hr. formand for Rådet, forbindelserne til USA afspejles også i mange internationale aftaler. Et eksempel herpå er Kyoto-protokollen, som USA ikke har underskrevet.

Ser De en mulighed for, at vi kan føre forhandlinger med USA med henblik på at nå til enighed om Kyoto-protokollen? Princippet ville være, at man stræber efter en fælles lovgivning på begge sider af Atlanterhavet.

  Nicolaï, Rådet. - (NL) Hr. formand, Kyoto-protokollen har naturligvis været på dagsordenen for drøftelserne med USA. Jeg anførte for et øjeblik siden i forbindelse med drøftelsen af spørgsmålet om Kyoto-protokollen og betydningen af, at denne ratificeres, hvorledes Rådet arbejder med det emne, og jeg angav også konkret, at den involverede minister fra det nederlandske formandskab fører drøftelser herom med bl.a. USA.

  Formanden. - Da den tid, der er afsat til spørgetiden, er udløbet, vil spørgsmål nr. 7-23 blive besvaret skriftligt.⁽¹⁾

Spørgetiden er afsluttet.

(Mødet hævet kl. 19.10)⁽²⁾

(1) Se bilag "Spørgetiden".

(2) Dagsorden for næste møde: se protokollen