Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 28. oktober 2004 - Strasbourg

12. Iran

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om følgende beslutningsforslag:

- B6-0107/2004 af De Keyser og Napoletano for PSE-Gruppen om Iran;

- B6-0113/2004 af Malmström for ALDE-Gruppen om Iran;

- B6-0116/2004 af Beer, Cohn-Bendit, De Keyser, Flautre, Frassoni og Lagendijk for Verts/ALE-Gruppen om krænkelserne af menneskerettighederne i Iran;

- B6-0118/2004 af Gahler og Posselt for PPE-DE-Gruppen om Iran;

- B6-0121/2004 af Brie, Catania, Guidoni, Pflüger og Svensson for GUE/NGL-Gruppen om situationen i Iran;

- B6-0124/2004 af Muscardini for UEN-Gruppen om Iran.

  De Keyser (PSE). - (FR) Hr. formand, et lands tilstand kan måles ved hjælp af forskellige indikatorer såsom kvinders rettigheder, pressens ytringsfrihed, graden af demokrati i de politiske institutioner og samfundets styrke.

For borgerne i Europa er Iran et stort land. Landets dybt forankrede kultur - og jeg tøver ikke med at sige dets genialitet - afspejles i dets kunst, litteratur og det civile samfunds ytringsmuligheder. Det er et stort land, som Europa respekterer.

Det går ikke så godt i dagens Iran, hvis det måles ud fra ovenstående indikatorer. For et år siden var nogle af os i Iran, og vi håbede i forbindelse med valget, at de reformtilhængere, der var fortrængt fra kandidatlisterne, ville blive opstillet igen. Vi blev alvorligt skuffede. Vi er mange, der i dag håber, at de iranske kvinder igen får frihed til at klæde sig, som de vil, grine og lytte til musik, og at de også får mulighed for at have dømmekraft og eksempelvis varetage hvervet som dommer. Men det er næsten anekdotisk.

Vi er i dag bekymrede - og disse beslutningsforslag vidner om det - af tre årsager. I dag idømmes mindreårige dødsstraf i Iran, og en af disse, 16-årige Ateqeh Rajabi, er blevet hængt. Ytringsfriheden i pressen og på internettet eksisterer ikke. I beslutningsforslaget gengives navne på tilbageholdte journalister, bl.a. Omid Memarian, som jeg personligt havde inviteret til Europa-Parlamentet til november. Stening fortsætter på trods af forbuddet mod stening, som jeg stadig venter på en egentlig lovgivning imod, og dialogen mellem EU og Iran om menneskerettigheder er på nuværende tidspunkt stadig kun ord.

Jeg ønsker for dette store land, at situationen ændrer sig. Jeg er efter dette forslag i de seneste to dage blevet oversvømmet med breve fra den iranske ambassade, hvori der står: "Nej, Deres kilder er lidet troværdige, alt dette foregår slet ikke". Jeg ønsker, at Iran beviser for os, at "alt dette slet ikke foregår", og at landet forbliver en forhandlingspartner, som EU fortsat kan anerkende både vedrørende menneskerettigheder og politik.

  Malmström (ALDE). - (SV) Hr. formand, igen er der kommet urovækkende rapporter fra Iran, i dette tilfælde om en 16-årig pige, som er blevet hængt offentligt for en kyskhedsforbrydelse. Iran leder den internationale skurkeliga, når det handler om henrettelser. Der er tale om lidet skattede ledere. Parlamentet fordømmer til enhver tid henrettelser, uanset hvor de finder sted. Vi vil fortsætte med at gøre det, især når det handler om mindreårige. De er helt uacceptable og strider mod alle internationale konventioner.

I den seneste tid har det iranske styre intensiveret sin klapjagt på journalister og anderledes tænkende. Flere journalister er blevet fængslet, er forsvundet, er blevet torteret eller dræbt. Vi skal med alle kræfter fordømme det og kræve, at de, der fortsat lever, frigives, eller at deres familier informeres.

Den såkaldte menneskerettighedsdialog, som vi har ført med Iran i flere år, er mislykkedes, og det må vi erkende. Den skal enten ophøre eller omdefineres kraftigt. Har den ført til noget? Nej, vi kan ikke pege på nogen fremskridt. Vi skylder den iranske befolkning et stærkt EU-engagement i Iran for demokrati og menneskerettigheder. Kommer der ikke nogen fremskridt på dette område, er det efter min og ALDE-Gruppens opfattelse helt umuligt at forestille sig nogen form for associeringsaftale med Iran.

  Beer (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, vi diskuterer for første gang i det nyvalgte Parlament menneskerettighedssituationen i Iran. Vi gør det, fordi vi er meget bekymrede over forværringen af menneskerettighedssituationen i Iran, hvilket Rådet også selv gav udtryk for i oktober.

Det voksende antal beretninger om idømmelse af dødsstraf er tydeligvis kun toppen af isbjerget. Vi har stort set ikke mulighed for virkelig at kontrollere, hvad der foregår. Fire måneder efter parlamentsvalget i Iran må vi konstatere, at de små former for frihed, som er opnået i de senere år, fremskridtene, bevægelsesfriheden for kvinder, for journalister, for elever og studerende, fortsat undertrykkes målrettet. Forslag fra regeringen om forbedring af retsstatsligheden som f.eks. ligestilling mellem kønnene tilbagevises systematisk af parlamentet.

På denne baggrund vil jeg gerne understrege, at alene meddelelserne - og vi har også fået utroligt meget post fra den iranske ambassadør fra Bruxelles - om, at der kan forventes forbedringer, ikke er tilstrækkeligt. Det er rigtigt, at ethvert fremskridt, selv om det kun er et lille fremskridt, hen imod forbedring af menneskerettighedssituationen for de berørte og de truede skal hilses velkommen. Men jeg siger også helt ærligt til Dem, at det ikke er tilstrækkeligt for mig, hvis der kun annonceres et lovforslag om udsættelse af steninger.

Vi skal kæmpe for, at steninger forbydes og ikke blot udsættes. Jeg mener ikke, at det er tilstrækkeligt, hvis det siges i dag, at det iranske parlament, Madjlis, har fået overrakt et lovforslag om udsættelse af dødsstraf for mindreårige. Det betyder jo, at dødsstraf fortsat er legitimt og lovligt, og det kan ikke være Europa-Parlamentets holdning. Derfor skal man også sige dér, at vi hilser fremskridt velkommen, men de svarer ved gud ikke til det, som vi forstår ved demokrati og retsstatslighed.

Europa-Parlamentet har i denne lovgivningsperiode for første gang i historien oprettet en interparlamentarisk delegation for forbindelserne med Den Islamiske Republik Iran. Vi har gjort det og støttet det trods forværringen af menneskerettighedssituationen eller netop på grund af forværringen af menneskerettighedssituationen. Vi vil som Parlament forsøge at bruge de få eksisterende instrumenter for at hjælpe og knytte forbindelse til det iranske parlament. Vores parti, De Grønne, har overtaget ledelsen af denne delegation, og jeg glæder mig trods alle vanskelighederne til samarbejdet mellem Parlamentet og Madjlis. Vi skal forsøge at fremme dialogen, således at de, der kæmper som demokrater i Iran, også hører en klar stemme om støtte fra Europa.

  Gahler (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, i sidste valgperiode var jeg ordfører for Iran, og jeg forsøgte at varetage denne opgave med en stor portion god vilje og også en vis troværdighed over for de iranske myndigheder. I sidste valgperiode var der også stadig et reformorienteret parlament, som vi i høj grad kunne knytte gode forbindelser til i begyndelsen.

Men i løbet af årene har det udviklet sig til, at de små former for frihed, som netop er blevet nævnt, er blevet systematisk trængt tilbage ikke bare for borgerne, men selv parlamentsmedlemmer, især på det retlige område og i konservative kredse af gejstligheden, er blevet sat under stærkt pres. Det har ført til, at vi i år desværre i stigende grad har fået oplysninger om dødsstraf, som er blevet fuldbyrdet, også mod mindreårige som f.eks. den 16-årige pige, som blev hængt i august. Det er en situation og tilstande, som vi naturligvis på ingen måde kan acceptere.

Derfor er det rigtigt, at enhver diskussion om en partnerskabs- og samarbejdsaftale heller ikke står på dagsordenen. Hvis delegationen for forbindelserne til Iran forsøger at komme i kontakt ikke bare med parlamentet, men også med civilsamfundet, kan vi yde et bidrag. Det er vigtigt, at vi viser de mennesker i Iran - og det er mange - som ønsker ændringer, at vi ikke kun overvåger dem, men også forsøger at etablere en forbindelse for at give dem mod, således at de forsøger at overvinde tilstandene indefra. Jeg er enig i, at man ikke må være interventionistisk aktiv udefra, men at vi bør styrke de kræfter, som er i selve landet, således at de selv kan skabe et demokrati.

  Meijer (GUE/NGL). - (NL) Hr. formand, i dag agter Europa-Parlamentet endnu en gang at give udtryk for sin misbilligelse af den vedholdende forskelsbehandling af kvinder, af tortur, af censur, af fængsling af personer, som efter europæisk målestok ikke har gjort noget strafbart, af dødsstraf og ikke mindst af drab af børn i Iran. Den aggressive og ultrakonservative iranske regering støttes ganske vist kun af et mindretal af befolkningen, men den har ikke grund til at bekymre sig voldsomt om Europas solidaritet med det iranske folk. Den berettigede fordømmelse, der lyder fra europæisk side, overhales af en ganske anden praksis. I sidste uge meddelte det franske nyhedsbureau AFP, at de tre største medlemsstater i EU havde indgået en aftale med Iran til gensidig fordel. Til gengæld for at Iran begrænser udviklingen af atomenergi og muligvis atomvåben, vil den iranske demokratiske eksilopposition fortsat figurere på listen over terrororganisationer. Vi har i Europa ingen som helst problemer med disse landsforviste. Det er kun det iranske styre, der har problemer med dem. Det bør ikke gøres til genstand for byttehandel, hvorvidt organisationer opføres som terrororganisationer. Hvorfor behandles styret i Iran, som om det besidder evigt liv, mens nabolandene Irak og Afghanistan behandles usædvanligt hårdt?

  La Russa (UEN). - (IT) Hr. formand, kære kolleger, efter min mening er det en god ting, at Europa-Parlamentet gør en indsats for, at det ikke bare i Europa - eftersom der også på vores kontinent desværre er lande, hvor der selv i dag er mangel på frihed - men i hele verden bliver friheden og retfærdigheden, som sejrer. Jeg tror, at dette er en af vores opgaver og hovedmålsætninger. Derfor er det efter min mening nødvendigt, at vi navnlig interesserer os for de områder, hvor der er størst risiko for, at de mest grundlæggende menneskerettigheder ikke bliver overholdt. Et af disse områder er uden tvivl Iran, og derfor må vi give absolut førsteprioritet til den indsats, der vedrører dette land.

Jeg vil dog gerne tilføje, at vi her på det seneste har fået oplysninger, som i mere end ét tilfælde har vist sig at være fuldstændigt i modstrid med hinanden. Det giver os et billede af den aktuelle situation, hvor vi ikke har nogen definitiv sikkerhed. Jeg siger "definitiv sikkerhed", fordi vi selvfølgelig allerede har dannet os en idé.

Her på det sidste har de iranske myndigheder hævdet, at informationerne i vores dokumenter ikke er korrekte. Det kan jeg naturligvis ikke være helt enig i, men det er sandsynligt, at der er skrevet nogle få unøjagtigheder. Jeg mener selvfølgelig ikke, at vi skal tage alt, hvad de iranske myndigheder fortæller os, for gode varer, eftersom vi ved, at landet tidligere - og det er måske stadig tilfældet - bestemt ikke har udmærket sig på grund af gennemsigtighed og demokrati.

Alligevel mener jeg - selv om det måske ikke er helt i tråd med Parlamentets forretningsorden - at det på nuværende tidspunkt ville være fornuftigt at foreslå en udsættelse af afstemningen om dette beslutningsforslag. Vi bør udsætte afstemningen til et andet møde - naturligvis ikke så langt ude i fremtiden - når vi har fået nogle lidt mere præcise oplysninger. Jeg agter i øvrigt ikke at sætte spørgsmålstegn ved alt det, som den iranske ambassade har sagt. Den iranske ambassade sendte således i går et brev - som jeg har en kopi af - til Parlamentets formand, hr. Borrell Fontelles, som desuden er en opfølgning på en brevveksling med fru Svensson, og i dette brev bestrider den indholdet i vores beslutninger.

Hvis jeg har forstået det ret, ligger det endnu ikke klart, om man i Iran stadig idømmer mindreårige dødsstraf. Ifølge oplysningerne fra de iranske myndigheder lader det til, at man i de sidste to år har indstillet alle henrettelser af mindreårige. Når det er sagt, vil jeg således foreslå, at vi udsætter afstemningen til en anden dato, og at vi i mellemtiden hører de iranske myndigheder igen, så vi får et mere nøjagtigt billede og på en mere stille og rolig måde kan overveje, hvad vi vil stemme. Hvis vi skal stemme, vil UEN-Gruppen naturligvis stemme for dette beslutningsforslag, mens jeg vil undlade at stemme i lyset af det, jeg lige har sagt.

  Posselt (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, historiens og geografiens love er ikke så nemme at sætte ud af kraft. Derfor har Iran, eller Persien, historisk altid været en af de vigtigste stater i verdensregionen, hvor det ligger. Sådan vil det også være i fremtiden. Netop for Europa er dette land uhyre vigtigt.

Men netop fordi det er sådan, skal vi presse på for en intensiv overholdelse af menneskerettighederne. For på lang sigt er stabilitet på bekostning af menneskerettighederne ikke mulig, men kun på grundlag af menneskerettighederne. Derfor er jeg også nødt til at sige vores kollega hr. La Russa tydeligt imod: Hvis vi skulle udskyde afgørelser om menneskerettighederne her, hver gang en eller anden ambassade skriver et brev til os, ville vi overhovedet ikke komme videre med vores menneskerettighedsarbejde. Selvfølgelig plejer vi dialogen med Iran. Men hvis det iranske diplomati følger så nøje op på det, vi gør, kan jeg imidlertid her på stedet sige, på grundlag af denne debat, at det bør meddele retsvæsenet, politikerne og forvaltningen i Iran, at vi ofte har diskuteret overtrædelser af menneskerettighederne her i Parlamentet. Så er der kommet nye regimer, og de, som har begået disse overtrædelser af menneskerettighederne og repressioner, fortryder bittert, at de valgte den forkerte side.

Vi har i mange år intensivt diskuteret og kritiseret jerntæppet og regimerne bag jerntæppet og hængt overtrædelser af menneskerettighederne ud. I dag ville mange af dem, der undertrykte menneskerettighederne dengang, være glade, hvis de ikke havde gjort det og kunne gøre det skete usket.

Derfor er det nødvendigt, at vi igen og igen bringer det skete for dagens lys, for det er den eneste beskyttelse, vi kan tilbyde disse forfulgte mennesker: at vi bringer forholdene på tale, at vi nævner dem ved navn, at vi bringer dem frem i dagens lys over for offentligheden. Naturligvis skal vi vise så stor omsorg som muligt i den forbindelse. Det er altid vanskeligt, hvis man nævner alt for mange navne. At menneskerettighederne i Iran krænkes massivt, og pressefriheden undertrykkes, at dødsstraf stadig står i straffeloven, og at stening selv i dag - måske ikke anvendt - men i det mindste er juridisk i sin orden og ikke forbudt, som det er blevet sagt med rette, er kendsgerninger, som man ikke kan lukke øjnene for. Derfor anbefaler jeg, at beslutningen vedtages.

  Casaca (PSE), for gruppen. - (PT) Hr. formand, jeg vil gerne til de vise ord, som hr. Posselt og det overvældende flertal af talerne før ham har udtalt, føje et punkt, som jeg finder meget væsentligt, nemlig at det er helt essentielt hurtigst muligt at få fjernet navnet "Folkets Mujahedin" fra listen over terrororganisationer. Vi har endelig - via Agence France Presse - fået bevis for, at termen "terrororganisation" kun findes som et forhandlingsredskab over for Iran, som et bytteobjekt i forhandlingerne med de iranske myndigheder, at det ikke har noget som helst faktuelt grundlag, at det er en hån mod retfærdigheden, at det er en hån mod sandheden, at det er en hån mod alle dem, der kæmper for fred og frihed i det ædle land, som hedder Iran. Det er den appel, som jeg gerne vil rette til de europæiske institutioner og til alle Europa-Parlamentets medlemmer: Lad os straks fjerne "Folkets Mujahedin" fra listen over terrororganisationer.

  Pafilis (GUE/NGL). - (EL) Hr. formand, de dominerende imperialistiske kræfter, som enten har støttet eller opmuntret den ekstremistiske religiøse fanatisme til at tage magten i mange lande, bærer et enormt ansvar. Dette er mit svar til den næstsidste taler, som gav udtryk for det modsatte. I august og september 1988 blev tusindvis af progressive patrioter, kommunister, fagforeningsfolk og demokrater, heriblandt 38 ledende medlemmer af det iranske Tudeh-parti, henrettet, udsat for umenneskelig tortur eller fængslet. Dengang blev de naturligvis ikke genstand for den samme bekymring.

Situationen er virkelig uacceptabel. Vi udtrykker vores solidaritet med den iranske befolkning. Vi mener, at den selv bør standse dette styre. Vi støtter også den anmodning, som familierne til ofrene for massakren i 1988 har indgivet til FN, om at få oplysning om deres forsvundne slægtninges skæbne. Jeg må dog påpege, at vi her ser en ny plan af Irak-typen, som USA har annonceret ved at kalde Iran et land i ondskabens akse. Planen er vedtaget af NATO og indgår i den generelle "Mellemøsten-plan", som blev vedtaget på NATO-topmødet i Istanbul i juni, og som også EU har accepteret. Ved at henvise til menneskerettighederne, som uden tvivl krænkes i Iran, eller til Irans produktion af kernevåben forsøger disse kræfter at sikre befolkningernes samtykke eller accept til at starte nye krige, ikke for at forsvare menneskerettighederne, men for at kontrollere olien og området.

Vi advarer jer om, at befolkningerne ikke vil gå i fælden igen. Alle jeres drømme om et nyt Irak vil blive gjort ynkeligt til skamme, for hele menneskeheden vil rejse sig i protest.

  Pęk (IND/DEM). - (PL) Hr. formand, mine damer og herrer, dette er en alvorlig debat, som ikke kun handler om det uigendrivelige faktum, at Iran er en fundamentalistisk stat, hvor menneskerettigheder hyppigt krænkes. Det er også en debat, hvor det skal pointeres, at to ting aldrig må glemmes, hvis vi skal skabe fremskridt i andre lande uden for EU. For det første skal ligestilling og juridisk ligestilling gennemføres i selve EU, hvor der fortsat er lang vej endnu for at sige det mildt. Først når vi har gjort det, har vi den moralske ret til at tilrettevise andre. For det andet skal vi følge lægeløftet og "ikke skade andre".

Det er ikke vanskeligt at vedtage en resolution, men det er vanskeligt at bestride fakta, der er uacceptable i forhold til det europæiske værdisystem, vi hævder er vores eget. Vi må ikke glemme, at det europæiske værdisystem og det værdisystem, der findes i Iran - et værdisystem, der er knyttet sammen med landets religion - er to uforenelige verdener. Ethvert forsøg på at skyde genvej i genopbygningen af dette system kan skabe konflikter med et legitimt mål, der viser sig at blive årsag til endnu større tragedier for det iranske folk. Jeg er sikker på, at Parlamentet er fyldt med gode intentioner, men vi forbedrer ikke det iranske folks liv ved at udsende fordømmelser eller isolere det på den ene eller den anden måde. Vi kan kun skabe fremskridt gennem en gradvis udvikling, og ethvert forsøg på at afkorte denne proces kan kun skabe spændinger og isolere landets system og regime yderligere. Vi har kun ekstremt begrænset reel indflydelse på begivenhederne i Iran.

Med hensyn til menneskerettigheder er det værd at benytte lejligheden til at præsentere den anden side af historien, der har haft en effekt her midt i Europa. Det værdisystem, som den europæiske civilisation blev bygget på, og som de europæiske og latinske kulturer blev bygget på, forkastes nu af Europa-Parlamentet. Det er også en genvej. Det betyder, at alle nationer og alle EU's medlemsstater fortsat tvinges til at acceptere modeller, der pålægges dem fra en minoritet som værende de politisk korrekte modeller. Det er en anden strategi, som kun kan skabe spænding, hvis man tager unødvendige genveje, og denne spænding kan være en af de vigtigste årsager til, at EU ikke kan skabe et fast fundament for det bygningsværk, man ønsker at bygge. Jeg vil derfor afslutningsvis advare imod udstedelsen af fordømmelser og formaninger til andre, så længe vi ikke er i stand til at holde orden i eget hus.

  Czarnecki, Ryszard (NI). - (PL) Hr. formand, det er ikke kun Irans indenrigsanliggender, vi taler om i dag. Vi diskuterer et land, der er ved at lægge sidste hånd på en atombombe samt anordninger, der kan sende sådanne bomber ind over Israel og amerikanske baser. Der er fare for, at der kan opstå en konflikt, der kan brede sig også uden for regionen.

Hvilket billede har vi af Iran i dag? Et billede bestående af en lang række aspekter såsom dødsdomme over teenagere, som de forrige talere nævnte, offentlige henrettelser og steninger. Det handler ikke om et europæisk værdisystem, hr. Pęk, det handler snarere om ubestridelige menneskelige værdier. Vi hører dagligt om henrettelser, som om vi læste rapporter om trafikulykker i Europa. Ifølge mine tal blev der gennemført 22 henrettelser i oktober og 120 i løbet af seks måneder. Disse tal dækker over menneskelige tragedier, som statistikkerne ikke kan afsløre, og situationen forværres, da fortalerne for en hård linje er ved magten i Iran.

Vi bør ikke gennemføre en debat om forfølgelse uden at omtale et spørgsmål, der ikke tidligere er behandlet her i Parlamentet. Til min store overraskelse nævnte hr. Pęk det heller ikke. Jeg tænker på forfølgelsen af religiøse minoriteter og kristne. F.eks. blev 80 kristne arresteret i Teheran den 11. september. Det er en skam, at det undgik hr. Pęks opmærksomhed. Den situation, vi diskuterer, er en slags endeløs historie, der bare bliver ved og ved. Derfor har hr. Meijer ret i, at det vil være en fejl at medtage visse organer som f.eks. "Folkets Mujahedin" på listen over terrororganisationer, da det er disse folk, der kæmper imod regimet. Europa-Parlamentet skal lægge pres på Iran, og jeg vil gerne rose de medlemmer af Europa-Parlamentet, der fører an i dette spørgsmål og følger udviklingen i marken.

  Lamy, Kommissionen. - (FR) Hr. formand, som De helt sikkert ved, har Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) for nylig vedtaget konklusioner om menneskerettighederne i Iran. Disse konklusioner er fuldstændig entydige. På trods af den iranske regerings bestræbelser på at styrke menneskerettighederne og fremme retsstatsprincippet er der sket meget få fremskridt. Derfor traf EU i september en principbeslutning om at støtte den resolution om menneskerettighedssituationen i Iran, som Canada planlægger at fremlægge på FN's Generalforsamling.

Vi mener dog, og jeg er overbevist om, at størstedelen af de medlemmer, der er til stede her, er enige, at det fortsat er meget nødvendigt at fortsætte opbygningen af et konstruktivt og langsigtet forhold mellem EU og Iran. Dialogen med Iran er i den forbindelse en meget vigtig del til fremme af den demokratiske proces, og vi er fast besluttet på at fortsætte dialogen lige netop om menneskerettigheder, som blev indledt i december 2002. Den er et nyttigt værktøj til etablering af kontakter ikke blot til repræsentanter, der har indflydelse på den dømmende magt, men også til repræsentanter for det civile iranske samfund. Jeg vil for øvrigt gerne fremhæve de besøg, som de særlige rapportører inden for menneskerettigheder, der er udsendt af FN, har aflagt i Iran, siden dialogen blev indledt.

Jeg lyttede til fru De Keyser, som sagde, at denne dialog blot er ord. Jeg lyttede til fru Malmström, som faktisk foreslog, at vi afsluttede dialogen. Det er ikke vores holdning, ikke på grund af omfanget af de resultater, der er opnået på nuværende tidspunkt - disse resultater kan kun vurderes på lang sigt - men snarere på grund af manglen på overbevisende alternativer. Vi har også indledt diskussioner med Iran om økonomiske og handelsmæssige spørgsmål og har afholdt en række forhandlingsmøder med det håb, at de kunne føre til en handels- og samarbejdsaftale. På grund af vores voksende bekymring særlig i forbindelse med spørgsmålet om atomkraft har disse diskussioner dog været afbrudt i et stykke tid. Jeg tror, at det er svar på hr. Gahlers forslag.

Som De ved, behandles spørgsmålet om udvikling af det iranske atomprogram fortsat på internationalt plan. EU har godkendt de forhandlinger, der på nuværende tidspunkt finder sted i Wien mellem Det Forenede Kongerige, Frankrig og Tyskland om idéen med en atomaftale. Ministerrådet er naturligvis bedre end os i stand til at tage dette i betragtning, hvis det bliver aktuelt, hvilket også gælder det spørgsmål, som er blevet stillet af hr. Casaca om organisationen "Folkets Mujahedin", for den pågældende liste er fastlagt efter anmodning fra medlemslandene af selve Rådet, og Kommissionen stiller ikke forslag på dette område.

Hr. formand, som afslutning vil jeg på Kommissionens vegne sige, at iranerne fuldt ud er klar over, at alle de spørgsmål om politik, atomkraft, handel og menneskerettigheder, som vi netop har drøftet, hænger uløseligt sammen, og vi er i det store og hele for et konstruktivt samarbejde, men det betyder på ingen måde, at Iran får et slags carte blanche til at handle fuldstændig uansvarligt på de områder, som Europa-Parlamentet, Kommissionen og Rådet, det er jeg sikker på, betragter som yderst bekymrende.

  Formanden. - Ja, hr. Casaca, De havde bedt om ordet. I henhold til forretningsordenen kan De stille et spørgsmål eller fremkomme med en bemærkning, men det skal være meget kort.

  Casaca (PSE). - (PT) Hr. formand, en præcisering. Jeg har haft lejlighed til at tale med Rådet om forholdet mellem EU og Iran og har med egne ører hørt Rådet sige, at det betragter denne dialog som nedfrosset. Jeg er derfor særdeles overrasket over at bevidne, hvorledes Kommissionen - komplet irrelevant - ønsker at genoplive noget, der har vist sig fuldstændig forfejlet, og revser medlemmer af Parlamentet, der med stor relevans har udtalt sig i denne sag.

  Formanden. - Mange tak, hr. kommissær Casaca.

Forhandlingen under ét er afsluttet.

Afstemningen finder sted efter forhandlingen.