Indeks 
Forhandlinger
PDF 1037k
Torsdag den 16. december 2004 - Strasbourg EUT-udgave
1. Åbning af mødet
 2. Betegnelser på udvalg og delegationer: se protokollen
 3. Udvalgenes og delegationernes sammensætning: se protokollen
 4. Anmodning om ophævelse af parlamentarisk immunitet: se protokollen
 5. Transport af dyr
 6. Beskyttelsen af dybhavskoralrev i Atlanterhavet
 7. Velkomstord
 8. Afstemningstid
 9. Stemmeforklaringer
 10. Velkomstord
 11. Godkendelse af protokollen fra foregående møde
 12. Debat om tilfælde af krænkelse af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet (forretningsordenens artikel 115)
 13. Afstemningstid
 14. Afgørelser vedrørende forskellige dokumenter: se protokollen
 15. Meddelelse af Rådets fælles holdninger: se protokollen
 16. Modtagne dokumenter: se protokollen
 17. Skriftlige erklæringer (artikel 116): se protokollen
 18. Fremsendelse af beslutninger vedtaget under dette møde: se protokollen
 19. Tidsplan for kommende møder: se protokollen
 20. Afbrydelse af sessionen
 BILAG


  

FORSÆDE: Pierre MOSCOVICI
Næstformand

 
1. Åbning af mødet
  

(Mødet åbnet kl. 10.00)

 

2. Betegnelser på udvalg og delegationer: se protokollen

3. Udvalgenes og delegationernes sammensætning: se protokollen

4. Anmodning om ophævelse af parlamentarisk immunitet: se protokollen

5. Transport af dyr
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelse fra Kommissionen om transport af dyr.

 
  
MPphoto
 
 

  Kyprianou, Kommissionen. - (EL) Hr. formand, mine damer og herrer, jeg vil gerne indlede med at udtrykke min taknemmelighed over at have fået lejlighed til her i dag at gøre rede for Kommissionens synspunkter om et så vigtigt og følsomt emne. Jeg forstår og deler Europa-Parlamentets bekymring og interesse for et så vigtigt emne som dette.

Jeg kan forsikre Dem om, at jeg er helt klar over, hvor stor en betydning dette spørgsmål har, ikke kun for Europa-Parlamentet og for Kommissionen, men også for millioner af borgere, heriblandt landmændene, og alle de involverede instanser. Jeg er slet ikke i tvivl om, at Det Europæiske Fællesskab har en meget vigtig rolle at spille i forbedringen af de forhold, hvorunder dyr opdrættes, transporteres og slagtes.

 
  
  

(EN) Det er vigtigt for mig at sikre, at forbedret dyrevelfærd under transport bliver ført ud i livet og ikke blot er betydningsløs lovgivning. Jeg har længe været klar over den utilfredsstillende måde, hvorpå den gældende lovgivning om transport finder anvendelse, og over de nationale myndigheders åbenlyse nedprioritering af dette lovgivningsområde.

En korrekt og fuldstændig håndhævelse af dyrevelfærdslovgivningen er afgørende, og det samme gælder omgående forbedring af dyretransportforholdene. Det er grunden til, at Kommissionen, selv om den ønsker at gøre mere for at begrænse vejtransporttiderne og nedbringe lastetætheden i køretøjer, accepterer formandskabets trindelte initiativ i Rådet.

Vi fandt, at det var vigtigt at gøre det store fremskridt, som allerede var inden for rækkevidde, i stedet for at udsætte hele sagen til en senere, ikke nærmere bestemt dato. Som jeg vil komme ind på senere, udelukker dette ikke - og det vil jeg understrege - en bedre fremtidig løsning. På denne måde har vi valgt, at der hurtigst muligt skal indføres meget strammere regler, som forbedrer de aktuelle forhold væsentligt. De vil omfatte områder som fjerntransport og nye, væsentligt forbedrede standarder for køretøjer. Disse vil blive gennemført hurtigst muligt efter EU-målestok.

Jeg vil understrege, at langt størstedelen af Parlamentets ændringsforslag er blevet indarbejdet og indlemmet i den endelige tekst, og jeg takker Parlamentet for dets vigtige bidrag.

Jeg skal gerne indrømme, at det er uheldigt, at der ikke var enighed om spørgsmålet om begrænsninger af transporttid og lastetæthed. Jeg må sige helt ærligt, at der ikke var nogen mulighed for, at sådanne bestemmelser ville blive støttet i Rådet, og det var et tydeligt varsel, at Rådet (landbrug) ikke kunne nå til enighed i april 2004. Men hvis der ikke var opnået enighed på det sidste Råd, ville de eksisterende uacceptable forhold have varet ved i det uendelige, og forbedringen af dem ville være blevet forsinket betydeligt. Det betyder imidlertid ikke, at Kommissionen ikke mener, at alle muligheder for at styrke bestemmelserne om transporttid skal udnyttes i fremtiden, og det vil de også blive.

For det første - og dette er ikke den eneste mulighed - skal Kommissionen i henhold til den endelige tekst melde tilbage til Rådet inden - ikke efter - fire år efter gennemførelsesdatoen om spørgsmålet om transporttid og lastetæthed og muligvis ændre sin tilgang på baggrund af erfaringerne med anvendelsen af de nye regler. Desuden vil Kommissionen imidlertid - og det er vigtigt - uanset forordningens bestemmelser analysere situationen indgående, herunder de herskende politiske forhold, og den vil benytte sig af sin initiativret. Jeg mindede udtrykkeligt om denne ret, da jeg gav vores samtykke til kompromiset.

Lad mig kort nævne nogle af de forbedringer, som vi med denne nye forordning vil indføre i nærmeste fremtid. Jeg har en liste på fire sider, og jeg vil ikke læse dem alle op. Forinden vil jeg gøre de ærede medlemmer opmærksom på, at det af forordningen fremgår, at medlemsstaterne har ret til inden for deres område at vedtage og gennemføre strammere regler end dem, der findes i forordningen. Derfor er dette en udfordring for medlemsstaterne og en udfordring for Dem. Hvis tilstrækkeligt mange medlemsstater indfører strammere regler, vil det politiske pres - gruppepresset - på resten af verden være meget mere tydeligt og effektivt. Alligevel har vi brug for forbedringerne i den eksisterende forordning.

Først og fremmest vil der blive anvendt et satellitbaseret navigationssystem på vejkøretøjer fra 2007. Der vil være mekanisk ventilation og temperaturovervågning i lastbilerne, forbedring af vand- og drikkeanordninger, individuelle båse ved transport af heste og andre forhold i forbindelse med heste. Der vil være strengere krav til uddannelse af førere og forbud mod transport af drægtige og syge dyr samt dyr med sår. Der vil også være administrative bestemmelser, som skal sikre overensstemmelse mellem kontroller foretaget af embedsmænd i de forskellige medlemsstater. Dette vil gælde alle transporter.

Som De ved, blev anvendelsen af satellitbaserede navigationssystemer i sidste måned foreslået af Europa-Parlamentet og støttet af Kommissionen. De repræsenterer et nyskabende og lovende redskab til overvågning af dyretransport, og Kommissionen er rede til omgående at investere i noget sådant. Korrekt brug af denne teknologi vil bidrage til at fremme en mere gennemsigtig og kvalitetsorienteret tilgang til dyretransport i Europa i overensstemmelse med borgernes ønsker, men vil også give mulighed for bedre håndhævelse. Dette er meget vigtigt. Det er ikke nok at regulere eller vedtage regler, vi må også kunne håndhæve dem og føre kontrol med deres håndhævelse. De europæiske borgere har ved utallige lejligheder og på mange måder påpeget, at manglen på effektiv håndhævelse har været en klar svaghed ved det eksisterende system. Det er jeg helt enig i. Jeg er besluttet på og føler mig forpligtet til at sikre bedre håndhævelse af dyrevelfærdsregler og til at forlange, at medlemsstaterne rapporterer nøjagtigt om resultaterne af de kontroller, der foretages. Vi vil blive ved med at lægge pres på medlemsstaterne for at få disse oplysninger, og det glæder mig, at den nye lovgivning giver os mulighed for at gøre det mere effektivt.

Kort og godt erklærede vi i Rådet, at Kommissionen forbeholder sig retten til at handle i overensstemmelse med traktatens bestemmelser med fuldt hensyn til dyrs velfærd. Derfor vil Kommissionen fortsat være på vagt, og den vil nøje overvåge dyretransportsituationen i medlemsstaterne. Vi er til enhver tid rede til at tage et lovgivningsinitiativ i fremtiden, hvis dyrevelfærdsforholdene skal forbedres yderligere.

Jeg vil gerne sige to ting. Først og fremmest er forbedring af dyrevelfærd en kontinuerlig proces. Det drejer sig ikke bare om en forordning. Vi arbejder allerede på andre forbedringer om fjerkræ og om mikroklimaer i transportkøretøjer. Derfor er det ikke slutningen, det er kun begyndelsen.

Samtidig har jeg set på mulighederne under det sidste rådsmøde. Valget stod ikke mellem det optimale maksimum og kompromiset, det stod mellem kompromiset og en uendelig fortsættelse af den nuværende situation med alle de uacceptable forhold, der eksisterer for øjeblikket. Jeg er sikker på, at De kan forstå, at man, hvis man har ansvaret for at træffe en beslutning, må afveje fordele og ulemper og dernæst træffe beslutningen. Jeg kan forsikre Dem for, at Kommissionens eneste bekymring i denne sag har været dyrenes velfærd, og hvordan der kunne ske praktiske forbedringer hurtigst muligt. Det drejede sig ikke bare om at holde fast ved et princip, der i sidste ende ville skade dyrene, fordi det ville forhindre os i at forbedre de eksisterende forhold på nogen måde.

Jeg gentager, at dette kompromis forbedrer den aktuelle situation væsentligt uden at fratage Kommissionen retten til at tage disse meget vigtige spørgsmål op igen. Tro mig, det var et forslag fra Kommissionen. Vi ville have været meget mere tilfredse, hvis disse bestemmelser var medtaget og accepteret i kompromiset. Men der var desværre ingen mulighed for sådan en aftale. Tillad, at jeg foreslår Dem at tale med de forskellige ngo'er. De var ikke tilfredse, men de accepterede dette kompromis, fordi de indså, at dette er et stort fremskridt.

Endelig - og jeg vil gerne høre Deres kommentarer, da jeg føler, at Parlamentet vil være Kommissionens vigtige forbundsfælle i dette spørgsmål - kan jeg forsikre Dem for, at jeg, inden denne Kommissions mandatperiode ophører, og helt bestemt inden dette Parlaments valgperiode ophører, agter at vende tilbage med et nyt forslag og få en ny diskussion. Kommissionen har forpligtet sig til dette. Men det store spørgsmål og den store udfordring vil være at få medlemsstaterne til at acceptere dette nye forslag, når det kommer.

 
  
MPphoto
 
 

  Maat (PPE-DE), for gruppen. - (NL) Hr. formand, jeg vil gerne rette en hjertelig tak til kommissær Kyprianou, som har vist åbenhed og har sat dette emne på dagsordenen igen. De er netop tiltrådt Deres embede, og jeg synes, at Deres holdning under alle omstændigheder åbner mulighed for et godt fremtidigt samarbejde mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen også på dette område. Og jeg har grund til at sige, som jeg gør. De ramte nemlig straks hovedet på sømmet, da De anførte, at det væsentligste problem, når det gælder dyretransport i Europa, er, at det ikke er et område, de nationale regeringer prioriterer særlig højt. Der er vi låst fast, og kan vi forbedre det forhold, er der taget et stort skridt fremad.

Lad mig give et eksempel til illustration. Jeg kan konstatere, at den østrigske regering i øjeblikket gør sit arbejde godt. Den sikrer god kontrol. Det medfører, at mange internationale transporter af slagtekvæg pludselig ikke længere lægges via Østrig, men ad andre veje til Italien. Det er, hvad der sker, når en række andre medlemsstater ikke løser deres opgave. Hvad dette angår, burde den østrigske model være den europæiske model, nemlig god lovgivning og god håndhævelse. Dermed slipper vi for alle de sørgelige diskussioner.

Rådet er dog nået frem til en aftale og er enedes om en ændring som følge af denne uden forudgående advisering af Parlamentet, hvilket jeg finder særdeles ulykkeligt og beklageligt. På den anden side må jeg også medgive, at vi uden dette initiativ ville være endnu dårligere stillet, for vi kan ikke benægte, at aftalen også betegner en forbedring af den eksisterende lovgivning. De kender Europa-Parlamentets holdning. Jeg gik selv som ordfører ind for en maksimumsgrænse for transportens varighed, når det gælder slagtekvæg. Det kunne Rådet ikke acceptere, viser det sig nu. Samtidig kan jeg konstatere, at satellitovervågningssystemet under alle omstændigheder er en realitet, og at håndhævelsen af gældende bestemmelser vil blive forbedret. Hvad det spørgsmål angår, vil jeg gerne spørge Kommissionen, hvordan den agter at sikre håndhævelsen i medlemsstaterne. Kræver det, at der, også fra Europa-Parlamentets side, stilles andre instrumenter til rådighed? Endvidere vil jeg gerne vide, hvad angår bedre uddannelse, hvordan Kommissionen påtænker at støtte denne indsats. Endelig vil jeg påpege, at transporten fra bonde til bonde er udvidet. Vi havde gerne set en bestemmelse om 100 km. Det kunne der åbenbart ikke opnås accept af i Rådet, men der er dog taget et skridt i den rigtige retning.

Der er endnu to punkter, jeg gerne vil nævne. For det første lyder der stadig megen kritik af den måde, transporten af avlskvæg er reguleret på, og af hviletiderne i forbindelse hermed. Transporten af dyr skal afvikles så hurtigt som muligt, og det ville være et skridt i den rigtige retning, hvis der også ved transport af avlskvæg, som generelt afvikles under rigtig gode omstændigheder, indskydes mindst mulig hviletid undervejs. Dvs. at dyrene også må transporteres over mellemlange afstande. Det samme gælder roll-on/roll-off-systemet på færger. Det ville være en væsentlig forbedring, hvis vi også utvetydigt tilkendegav over for medlemsstaterne, at det er almindelig hviletid. Det ville være endnu nogle skridt i den rigtige retning, hvad angår forbedring af kvaliteten af dyretransporten.

Som tidligere ordfører er jeg noget skuffet over, at der ikke har kunnet opnås enighed om en maksimumsvarighed af transporten. Jeg må dog konstatere, at den samlede pakke er et reelt skridt i den rigtige retning. Jeg er meget interesseret i at høre, hvilke forslag kommissæren påtænker indtil 2009 for at sikre et godt samarbejde med Europa-Parlamentet og ikke mindst for at sikre, at medlemsstaterne efterlever de europæiske bestemmelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Berman (PSE), for gruppen. - (NL) Hr. formand, jeg takker kommissæren for indlægget og deler hans skuffelse over det kompromis, der er indgået i Rådet. Det indebærer ikke nogen forbedring af køretiderne i forbindelse med dyretransport, heller ikke af hviletiderne og heller ikke af den maksimalt tilladte lastningsgrad. Og sådan kan det fortsætte i årevis.

Jeg ønsker Rådet held og lykke, når det nu skal forsøge at forklare den europæiske offentlighed dette kompromis. Det er ualmindelig dårligt, også for hele denne sektors image, og det er uacceptabelt med hensyn til dyrevelfærden. Jeg støtter derfor mine kollegers forslag om at begrænse den maksimalt tilladte køretid til otte timer. En sådan beslutning ville i sig selv vise, at Europa mener det alvorligt, når der tales om bæredygtigt landbrug, hvor dyrevelfærd skal være et af de prioriterede områder.

Europa bygges op skridt for skridt, det ved vi alle, og det er også udmærket, ofte er det endda det bedste. Mens EU på dette område tager for små skridt til forbedring af dyrevelfærden, fragtes dyrene i Europa tusindvis af kilometer under kummerlige forhold. De vil givetvis føle det som en ringe trøst, at det sker med satellitovervågning.

 
  
MPphoto
 
 

  Harkin (ALDE), for gruppen. - (EN) Hr. formand, jeg er enig i kommissærens redegørelse. Dette er et meget vigtigt spørgsmål. Jeg er også enig i, at EU har haft stor indflydelse på, hvordan dyr fodres, transporteres og slagtes. Som kommissæren sagde, har EU sørget for mange forbedringer af dyrs velfærd under transport. Nogle af dem er allerede blevet nævnt: forslag om satellitsporingssystemer, ventilation og temperaturovervågning, strengere krav til føreruddannelse og flere officielle kontroller i de enkelte lande. Der er sket fremskridt.

Jeg holder også fast i mit standpunkt, fordi jeg som medlem af Europa-Parlamentet repræsenterer en valgkreds, der både er i land- og byzone. Landbruget spiller fortsat en meget vigtig økonomisk rolle i den nordlige og vestlige del af Irland. Landbrugserhvervet har så sandelig modtaget omfattende støtte fra EU igennem mange år.

Eksport af levende dyr er en enormt vigtig, lovlig forretning for Irland. Vi eksporterer 90 % af vores dyr, og ca. 10 % af disse, svarende til 200.000 levende kreaturer, eksporteres hvert år til markeder i Frankrig, Italien, Spanien og Nederlandene. Denne handel er årligt over 150 millioner euro værd. Derfor er en blomstrende eksportvirksomhed afgørende for irsk landbrug og for hele husdyrsektoren. Jeg mener, at vi må have adgang til det indre marked. Der er et vigtigt marked for irske fedekalve i Europa, og jeg mener ikke, at der må lægges hindringer i vejen for det marked. Fri adgang til markedet er jo en af hjørnestenene i EU's politik. Vi må også afveje dyrevelfærd med markedsadgang og støtte til landbruget, ikke bare i Irland, men i EU som helhed.

Igen er jeg enig med kommissæren. Vi har brug for håndhævelse, og det er der ingen, der har noget imod, hverken forbrugere eller landbrugere, for det er i alles interesse. En anden ting i forbindelse med eksport af levende dyr er, at handelen skaber konkurrence i Irland. Dette er en anden hjørnesten i EU's politik. Jeg mener, at vi har gjort fremskridt. Der er nok en bid vej endnu, men Kommissionen gør et godt stykke arbejde.

 
  
MPphoto
 
 

  Schlyter (Verts/ALE), for gruppen. - (SV) Hr. formand, jeg tog initiativ til denne ekstra forhandling efter Rådets afgørelse i november. Nogle tekniske forbedringer var på bekostning af indtil seks års blokering af spørgsmålet om at beskytte vores dyr. Det ville indebære, at hverken Parlamentet eller Kommissionen under hele mandatperioden ville få en chance for at forbedre dyrenes vilkår, hvilket er helt urimeligt.

Rådets afgørelse afveg så meget fra forslaget, at jeg endda er i tvivl om dens lovlighed. Markos Kyprianou, jeg håber, at De gør alvor af ambitionen om at vende tilbage med tal om tæthed og transporttider så hurtigt som muligt. Jeg håber også, at De anvender traktatens artikler om transport, forbrugerspørgsmål eller sundhed som retsgrundlag, så Parlamentet kan deltage gennem den fælles beslutningsprocedure. Så kan vi sammen bryde Rådets modstand mod at give dyrene rimelige vilkår. Rådet lytter desværre mere på lobbyister end på offentligheden.

Et samfunds modenhed afspejles i, hvordan de forsvarsløse behandles. Hvis dyretransportreglerne afspejler Europas modenhed, er vi desværre stadig barbarer. Jeg indbyder alle ministre til at rejse sammen med mig mellem Stockholm og Bruxelles. Så forstår de måske, hvad de har gjort.

Hvis vi antages at være får på 75 kg, skal vi være 10 får på et areal på størrelse med en dobbeltseng. Hvis vi antages at være kyllinger, kan vi opleve, hvordan afføring fra kyllingerne ovenfor triller ned på dem nedenunder. Hvis vi antages at være grise, vil vi i overensstemmelse med Rådets afgørelse kun få elektrisk stød, hvis vi nægter at flytte os. Vi vil desuden få vand allerede efter 14 timer, inden vi fortsætter 14 timer til. Vi skal endda forsøge at sørge for, at temperaturen ifølge Rådets regler holder sig over 5 °C under rejsen.

 
  
MPphoto
 
 

  Markov (GUE/NGL), for gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, hvis vi skal tro, hvad Rådet siger om, at EU ønsker at fremme en bæredygtig udvikling, og hvis vi ser på, hvor det i realiteten kunne gøres, og hvordan Rådet håndterer det i praksis, så ser vi, at medlemsstaterne rent faktisk ikke kan opbyde viljen til det.

Igen er det dyrene, der taber, når der skal foretages et valg mellem at beskytte dem eller sikre profit til de virksomheder, der opfeder dem. Jeg vil ikke desto mindre medgive, at Kommissionen har gjort sig umage, og jeg skal ikke benægte, at der er sket en række ændringer til det bedre, men det grundlæggende princip er det samme som før.

Der er nogen i Rådet, der har besluttet, at der ikke skal gælde nogen begrænsninger for dyretransporttider, og at det ikke skal fastlægges, hvor mange dyr der må transporteres pr. areal, og jeg er fuldstændig overbevist om, at De meget hurtigt ville indføre andre regler, hvis Deres kæledyr skulle transporteres på kryds og tværs af Europa. Hvis vi ønsker at forsvare retten til liv og dyrs rettigheder, så må vi benytte en anden tilgang.

Med indførelsen af GPS-satellitnavigationssystemet bliver der naturligvis opnået noget. Det betyder, at man bedre kan gennemføre kontroller - ingen tvivl om det. Og hvis det sikres, at dyrene får vand og bedre ventilation, så er det naturligvis et lille fremskridt, men det løser ikke problemet. Hvis man ønsker regional udvikling, så er dette en god mulighed for at demonstrere det, for man kan opdrætte dyr, fede dem op og forarbejde dem på stedet eller i lokalområdet uden at skulle organisere disse transporter fra den ene ende af EU til den anden.

Jeg forstår virkelig ikke, hvordan hr. Maat kan beskrive det som et stort fremskridt. Jeg kan ikke betragte det som noget sådant. Det er lappeløsninger, som ikke gør noget ved de egentlige problemer eller fjerner hovedårsagerne til de pinsler, som dyrene udsættes for.

 
  
MPphoto
 
 

  Wise (IND/DEM), for gruppen. - (EN) Hr. formand, jeg er en stærk kritiker af den skade, som EU har påført Storbritannien, og jeg er en brændende fortaler for, at Storbritannien melder sig ud. EU nedlægger arbejdspladser - som Tony Blair sagde i sin valgtale i 1983. Det har også vedtaget lovgivning, der har ført til lukning af hundredvis af lokale slagterier. Alligevel vedtager dette tandløse Parlament beslutninger, som efterfølgende ignoreres af både Rådet og Kommissionen.

De beslutninger, som Parlamentet har truffet om transport af dyr, er gentagne gange blevet ignoreret, og de skrækkelige lidelser fortsætter. Over 3 millioner dyr årligt må udholde transporter på 30 timer eller derover under uacceptable forhold, og mange dør under transporten.

Som om det ikke var nok, planlægger EU nu endnu flere lidelser under REACH-direktivet, og vi vil komme til at se yderligere millioner af dyr blive transporteret rundt med henblik på dyreforsøg. Til alle dem i verden udenfor - den virkelige verden - der er lige så forfærdede over alt dette, som jeg er, har jeg et simpelt budskab. Jeg ville ønske, at EU ville blande sig mindre og lovgive mindre, for hvis EU er svaret, må det da have været et meget dumt spørgsmål.

 
  
MPphoto
 
 

  Herranz García (PPE-DE). - (ES) Hr. formand, dyrs velfærd under transport har igennem de senere år været et tilbagevendende emne for Parlamentet, oven i købet mere end situationen for millioner af børn, som dør af sult eller lever under uacceptable forhold i nutidens Europa.

Hvis de humanitære organisationer, der forsvarer disse personers interesser, havde vist samme styrke som de organisationer, der taler dyrenes sag, ville der sandsynligvis have kunnet gøres noget for disse europæiske børn, som dør dag ud og dag ind.

Jeg vil være mere specifik og sige, at Parlamentet på tre år har udstedt to udtalelser om dyrs velfærd under transport. Efter min opfattelse burde vi ikke gøre mere ud af denne sag, som heldigvis blev afklaret i november efter den aftale, som EU's Ministerråd indgik.

Det kompromisforslag, som det irske formandskab stillede, var efter min opfattelse bedre, fordi det indeholdt en fornuftig begrænsning af transporttiden, hvor der blev taget hensyn til både dyrevelfærd og fri bevægelighed for varer inden for EU. Jeg vil minde om, at det drejer sig om ni timers transport plus 12 timers hvile og igen ni timers transport. Den aftale, der er indgået nu under det nederlandske formandskab, ændrer overhovedet ikke på de gældende bestemmelser om transporttider. Beslutningen om dette afgørende spørgsmål i debatten er blevet udsat i seks år.

Udsættelsen skyldes de uenigheder, som stadig eksisterer mellem medlemsstaterne. Forhandlingerne er gået i hårdknude. Alligevel vil jeg gøre noget klart, som jeg er sikker på, at mange mennesker, som følger disse debatter, ikke tænker på, og som efter min opfattelse bør gøres helt klart for befolkningen: Den gældende lovgivning begrænser allerede transport af dyr, som foregår i køretøjer, der ikke overholder de lovmæssige velfærdsstandarder for dyr, til maksimalt otte timer. Disse standarder er tillige blevet skærpet gennem den nye aftale, som Ministerrådet har indgået.

 
  
MPphoto
 
 

  McAvan (PSE). - (EN) Hr. formand, jeg forstår godt, hvorfor Kommissionen er gået videre med denne løsning, for den er pragmatisk. Rådet ville ikke være blevet enig om mere på nuværende tidspunkt. Alligevel er det meget skuffende - som alle har sagt - at vi ikke kunne opnå noget om transporttider, der er et af de vigtigste punkter, eller om lastetæthed. Medlemsstaterne kan vedtage strammere lovgivning. Parlamentet ønsker mere indflydelse på disse spørgsmål, men det har vi ikke i øjeblikket. De kan roligt regne med, at jeg vil presse min egen regering til at gå længere med dette.

Det glæder mig, hr. kommissær, at De nævnte håndhævelse. På det område har lovgivningen været utilfredsstillende hidtil. De er bekendt med de ngo'er, der har givet os videomateriale med bevis på, at denne lovgivning er blevet omgået og ignoreret. De sagde, at De om fire år vil vende tilbage med mere lovgivning. Det håber jeg, at De gør. Jeg håber, at De vil holde Parlamentet orienteret om, hvad der sker i mellemtiden. Vi vil høre, hvad der sker med den øgede overvågning. Jeg kan forsikre Dem for, at Parlamentet vil støtte Dem, når De forelægger Deres lovgivning. Vi har allerede en skriftlig erklæring om transporttider. Jeg er sikker på, at vores engagement vil fortsætte på samme niveau.

 
  
MPphoto
 
 

  Auken (Verts/ALE). - Hr. formand, dyreværn bør aldeles omgående flyttes fra landbruget og flyttes fra artikel 37. Dyreværn kunne jo overføres til sundhed og forbrugerbeskyttelse, eftersom det er kommissær Kyprianou, der har sagen, hvilket lyder mere betryggende.

I Danmark er det justitsministeriet, der er ansvarligt. Vi betragter dyreværn som retsbeskyttelse, men artikel 37 drejer sig udelukkende om at øge produktion og indtjening. De arme dyr må lide under hvad som helst af mishandling, når selv beskyttelsen er underlagt grådigheden. Det er endda så grotesk, at der betales eksportstøtte, når heste, køer og får sendes ud af EU. Dyr, der skal slagtes, bør kun køres til det nærmeste slagteri og højst otte timer. Det har vi flertal for i Danmark. Dyr, der skal leve videre, må kun transporteres otte timer uden hvil, luft og mad, og pladsforholdene skal være i orden. Det har vi også flertal for i Danmark.

Det sagde det forrige Parlament jo også, og man må spørge, hvorfor Kommissionen ikke over for Rådet har insisteret på, at de vilkår skulle respekteres. Når vi får den nye forfatning, skal Parlamentet være medbestemmende, og hvis dyreværn var befriet fra artikel 37, havde Parlamentet allerede nu været medbestemmende.

Vores ombudsmand har i en anden sag - nemlig en sag om åbenhed - udtrykkeligt sagt, at man godt kan bruge den nye forfatnings bestemmelser, når der er så stor opbakning til det, så der er en dobbelt mulighed for allerede nu at inddrage Parlamentet i forløbet her. Man har altså valgt en strategi, hvor man har hastegennemført en beslutning, som om det nærmest gjaldt om at holde både folk og Parlament væk fra den i de næste seks år. Vi har mærket os, og jeg har mærket mig, at landene må gennemføre beslutninger, der går videre ...

(Formanden afbrød taleren)

 
  
MPphoto
 
 

  Meijer (GUE/NGL). - (NL) Hr. formand, der er tale om et grænseoverskridende problem, som vi ikke kan løse udelukkende med national lovgivning. Derfor ligger der en opgave for Kommissionen og Europa-Parlamentet. Parlamentet har i årevis været oversvømmet af andragender fra personer, som med rette påpeger de uacceptable tilstande, hvad angår transport af dyr. Det gælder ikke mindst heste, som ikke længere kan anvendes som arbejdsdyr i østeuropæiske lande og er bestemt til slagtning og konsum i Sydeuropa. Mange dyr er længe undervejs i lastvogne, får meget lidt vand og foder undervejs, lider under manglende udmugning, går i panik og pådrager sig skader. Det undgår man kun ved en kraftig skærpelse af kravene til maksimumsafstande og -varighed, hvad angår transport af levende kvæg. I begyndelsen af 2004 stod striden om otte eller ni timers sammenhængende transport, og den stod om begrænsede, billige beskyttelsesforanstaltninger eller mere vidtrækkende, dyrere foranstaltninger. Europa-Parlamentet valgte dengang en meget moderat løsning, men også den var for vidtrækkende for visse medlemsstater. Konsekvensen heraf er, at der stadig åbnes mulighed for, at disse uacceptable tilstande opretholdes.

Det centrale spørgsmål er, om vi accepterer, at dyrene påføres disse unødvendige lidelser, fordi lidelserne formodes at reducere omkostningerne ved kvæghandelen og for de virksomheder, som beskæftiger sig med landevejstransport, eller om vi mener, at disse lidelser fuldstændig strider mod vores civilisation og ansvar for vores medskabningers velfærd. Jeg vælger afgjort civilisation og ansvarlighed. Det, kommissæren nu meddeler os, er udtryk for, at beslutningstagningen i EU spiller fallit. Vi har ikke været i stand til at gøre det, som er påtrængende nødvendigt. Nationale økonomiske interesser prioriteres højere end den fælles civilisation og det fælles ansvar.

Når jeg hører kommissær Kyprianous redegørelse, er jeg ikke i tvivl om hans gode hensigter. Jeg støtter de annoncerede nye initiativer fra Kommissionens side. Jeg er også enig med ham i, at det er bedre hurtigt at komme i gang, om end med alt for ringe resultat, end slet intet at gøre. Satellitovervågning er en ringe trøst for dyrene. Lad os ikke sætte al vores lid til nye teknikker, men lad os bygge på den politiske vilje til virkelig at bringe disse uacceptable tilstande til ophør. Det er, hvad det drejer sig om. Jeg håber, at vi inden udgangen af dette Parlaments og denne Kommissions valgperiode kan opnå virkelige resultater. Det, der sker nu, er skandaløst.

 
  
MPphoto
 
 

  Goudin (IND/DEM). - (SV) Hr. formand, dyretransporterne inden for EU og fra EU til lande uden for EU har ved flere lejligheder været under kraftig kritik. Senest fik vi oplysninger om, under hvilke uværdige forhold dyr er blevet eksporteret fra EU til Libanon. Det bekymrer os. Vil Kommissionen prioritere dette problem? Vi håber det, men er ikke helt overbeviste.

En anden sag, som skaber bekymring, er rapporterne om økonomisk bedrageri, som OLAF udarbejder med jævne mellemrum. For nylig var der anklager om økonomisk bedrageri i forbindelse med dyretransporter til Libanon. Rent økonomisk udgør støtte til eksport af dyr fra EU til et tredjeland ca. 60-100 millioner svenske kroner om året. Er det en god måde at bruge skatteindtægterne på?

Vi håber, at Kommissionen tager dyrebeskyttelse alvorligt, og at vi ikke skal læse nye rapporter om misbrugt eksportstøtte.

 
  
MPphoto
 
 

  McGuinness (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, jeg takker Kommissionen for at have rejst dette spørgsmål, som er vigtigt for både dyr og mennesker.

Det er gennemførelsen, det er galt med, ikke reguleringen. Faktisk har vi i mange tilfælde overregulering, men også manglende gennemførelse. Dette har ført til problemer for landbrugere og andre, der beskæftiger sig med noget, som er et fuldt lovligt erhverv. En af mine irske kolleger har nævnt betydningen af dette erhverv for irske landbrugere. Det nye landbrugsstøttesystem presser landbrugerne til at vælge markedsorienteret landbrug. Der er et lovligt marked i det kontinentale Europa for ungkreaturer fra irske landbrug. Skal vi sige til landbrugerne, at de ikke kan beskæftige sig med dette lovlige erhverv? Det mener jeg ikke, at vi kan, for det er afgørende for de irske landbrugeres overlevelse. Alligevel skal dyrevelfærd naturligvis også prioriteres.

En kollega udtrykte bekymring over Libanon. Irske kreaturer eksporteres til Libanon. Igen er det et spørgsmål om at gennemføre den lovgivning, der allerede findes. Hvis vi stopper den handel, vil dyrene stadig blive transporteret til Libanon, måske fra Australien og andre områder. Hvis vores bekymringer, drejer sig om dyr, må vi være bekymrede for dyr over hele verden og ikke bare europæiske dyr.

Hvad angår begrænsning af transporttider og lastetæthed, anmoder jeg indtrængende om, at vi lader os styre af videnskab og ikke følelser, for denne debat har i for høj grad været styret af følelser.

Jeg vil henvise til uafhængig forskning udført i Irland om transport af dyr fra Irland til Spanien. Jeg vil læse et afsnit af rapporten op: "På baggrund af de fysiologiske, immunologiske og hæmatologiske målinger, der blev udført, var det undersøgelsens konklusion, at transport ikke havde nogen skadelig virkning på dyrs velfærd".

Til sidst vil jeg blot støtte fru Herranz García, som talte om menneskelige velfærdsproblemer i Parlamentet i aftes. Jeg rejste spørgsmålet om over en halv million mennesker i Sudan, som sulter. Problemerne hænger ikke sammen, men vi må prioritere rigtigt.

 
  
MPphoto
 
 

  Miguélez Ramos (PSE). - (ES) Hr. formand, jeg ser også meget positivt på den politiske aftale, som i næste uge skal godkendes formelt i Rådet (landbrug), for efter min mening har den et stort fortrin: De mest kontroversielle spørgsmål udsættes til 2011, og det var netop dem - maksimumstransporttid og lastetæthed - der fik forhandlingerne til at bryde sammen i april i år. I den debat, som vi havde i den foregående valgperiode med hr. Maat, og som nogle af os husker, var det klart - som fru McGuinness netop har sagt - at der ikke var et solidt videnskabeligt grundlag for forslagene om transporttid og lastetæthed. Desuden blev store og fjerntliggende stater straffet alvorligt. Hele denne økonomiske baggrund blev præsenteret som et spørgsmål om dyrevelfærd, som om medlemmer fra de store og de fjerntliggende lande ikke bekymrede sig for dyrevelfærd.

Efter min opfattelse, hr. kommissær, afhjælper den politiske aftale mange af de fundne mangler i den gældende lovgivning. Det mest positive er følgende: Kontrolsystemerne forbedres, der indføres teknologiske elementer, som letter kontrollen, der indføres et klart og gennemsigtigt registreringssystem, samarbejdssystemerne mellem medlemsstaterne forbedres, og desuden pålægges det at indføre uddannelsessystemer, som også vil forbedre dyretransporten. Jeg er især begejstret for ordlyden af artikel 32, fordi grundlaget for fremtidige revisioner af denne retsforskrift fremgår klart af den.

Af disse grunde kan jeg kun lykønske Rådet med, at det har afklaret dette spørgsmål, og jeg håber, at den nye tekst bliver gennemført med succes.

 
  
MPphoto
 
 

  Graefe zu Baringdorf (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand, kommissæren talte om følelserne her i Parlamentet. De skyldes helt sikkert emnet, men også den kendsgerning, at vi her har at gøre med en endeløs historie. Det er ikke første gang, ikke anden og heller ikke tredje gang, men måske for 117. gang, at vi har skullet beskæftige os med sagen. I mere end 10 år har vi villet skabe forbedringer på dette område, og der er altid blevet talt om fremskridt, men de afgørende fremskridt har vi ikke set. Jeg tror, at vi kun vil opnå et virkeligt gennembrud, når Parlamentet også får medbestemmelsesret i landbrugsspørgsmål. Jeg tror, at det er mere sandsynligt, at vi får det end satellitnavigationssystemet. Det er her, at jeg fæster større lid til vores evne til at få noget gennemført.

Til sagen vil jeg gerne sige, at det naturligvis også drejer sig om transporttider, men det væsentlige er, om forholdene er i orden, dvs. om dyrene bliver transporteret under pinsler, eller om de rejser som vores medskabninger. Hvis man tager til Mellemøsten og køber en araberhingst til avlsbrug, så behøver man ikke at være bekymret for, om den vil ankomme hertil i en dårlig tilstand. Eller når vores dyr rejser til De Olympiske Lege, så vil de også ankomme i en fin og god tilstand. Det handler altså om forholdene.

Jeg tror, at det handler om, at vi bør efterkomme det, som forbrugerne ønsker. I Tyskland har vi indført programmer for kvalitetskød, hvor transporttiden hører til kvalitetskriterierne. Økologisk landbrug er et andet eksempel, hvor det er det nærmeste slagteri, der bliver benyttet. Dér, hvor det er et kvalitetskriterium, vil det også blive gængs praksis.

 
  
MPphoto
 
 

  Wojciechowski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand, mine damer og herrer, der sker forfærdelige ting i forbindelse med transport af dyr. Dyr bliver påført lidelser som følge af menneskers manglende følsomhed og tankeløshed, og en forbedring af deres vilkår udgør en udfordring for vores menneskelighed. Det er ikke blot følsomhed over for den skade, dyr påføres, der gør en indsats påkrævet, det er også bevidstheden om, at der kun er et lille skridt fra grusomhed over for dyr til grusomhed over for mennesker.

Den forordning, vi nu drøfter, går i den rigtige retning. Med den indføres der højere standarder for beskyttelsen af dyr under transport, om end disse standarder fortsat er utilstrækkelige, hvilket skaber en forhåbning om en mindskelse af dyrs lidelser. Det er en stor tilfredsstillelse for mig som et medlem af Europa-Parlamentet, hvis vælgere omfatter polske landmænd. I de polske familiebedrifter, som for det meste er små bedrifter, behandles dyrene med stor hengivenhed og endog som individer. Det er en stor sorg for landmændene, hvis de dyr, de har passet, behandles brutalt, når de er blevet solgt.

Den forordning, vi drøfter, vil betyde et vist fremskridt, men den løser ikke problemet. De lovgivningsmæssige foranstaltninger bør ledsages af en effektiv implementering, hvilket kan være behæftet med visse vanskeligheder. F.eks. er Polen et stort transitland og har problemer med transport af heste. Der er opstillet lovmæssige standarder, men de tilsynsførende organer, politiet og veterinærinspektørerne står ofte hjælpeløse over for håndteringen af den ulovlige transport af f.eks. sårede dyr. Der er behov for et netværk med mellemstationer, hvor de transporterede dyr kan få foder og vand eller den nødvendige dyrlægebehandling. I nødstilfælde kunne dyrene blive slagtet på disse stationer. EU bør yde finansiel støtte til etableringen af et sådant netværk, og Polen har under alle omstændigheder behov for en sådan bistand.

Mine damer og herrer, et virkeligt gennembrud inden for transport af dyr vil kun ske, hvis langdistancetransporten afskaffes endegyldigt. Dyr bør slagtes i nærheden af opdrætsstedet. Humanitære hensyn er ikke den eneste begrundelse herfor. Sundhedsmæssige hensyn er også relevante. Lad mig erindre om, at Revisionsrettens seneste beretning viser, at man praktisk taget mister kontrollen med dyr, der transporteres til udlandet. Mine damer og herrer ...

(Formanden afbrød taleren)

 
  
MPphoto
 
 

  Jørgensen (PSE). - Hr. formand, der er ingen tvivl om, at det her er et område, som påvirker Europas befolkning meget. I Danmark samlede en dyreværnsorganisation - sidste år alene - 500 000 underskrifter. Altså en halv million underskrifter i et land, der kun har lidt over 5 millioner indbyggere. Så meget desto mere grund er der til at kritisere den måde, dette forslag er blevet hastet igennem på. Jeg kunne som medlem af Europa-Parlamentet ikke få adgang til forslaget, før få timer før det rent faktisk blev vedtaget. Det kunne jo faktisk godt være, hr. kommissær, at hvis man havde haft lidt mere tid til at debattere dette spørgsmål, og hvis der havde været en offentlig debat rundt omkring i de enkelte lande i Europa, så havde ministrene været lidt mere medgørlige. Jeg synes faktisk, at De skal sætte alvor bag de udtalelser, De har fremsat her i dag. Jeg synes, at De skal få sagen bragt på dagsordenen så hurtigt som muligt igen, så vi kan få en offentlig debat, og politikerne og ministrene kan blive sat under pres.

Det store problem her er, at vi tænker for meget på det indre marked. Det indre marked er jo selvfølgelig en fin og en god ting, men en gang imellem må vi også stoppe op og tage nogle etiske hensyn. Vi behandler i dag dyr, som om de var varer. Dyr er ikke varer. Dyr er levende væsner og skal - selvfølgelig - behandles som levende væsner.

Jeg vil også sætte spørgsmålstegn ved, om det forslag, der nu desværre er blevet til lovgivning, overhovedet holder rent juridisk. Kan det overhovedet rent juridisk forsvares, at man sætter Parlamentet uden for indflydelse, som man har gjort? Når denne lovgivning skal revideres, altså når man skal se på den igen, kan det ske uden om Parlamentet. Det alene er for mig at se en god nok grund til at undersøge, om dette her overhovedet holder juridisk.

 
  
MPphoto
 
 

  Lichtenberger (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, den foregående taler nævnte det indre marked, men det indre marked bør bedømmes på, om det fungerer på en human måde eller ej, og på dets følger ikke kun for mennesker, men også for andre levende væsener.

Hvad dyretransporter angår, er sagen klar. Hvem gavner det, at dyrene bliver transporteret over lange afstande? Det gavner massedyrehold, en form for dyrehold, som ikke bringer Europa videre. Vi har ikke kun brug for de rigtige foranstaltninger, men også for strenge kontroller, og her må medlemsstaternes holdning beskrives som intet andet end en ægte skændsel. Hvis vi skal have disse kontroller, så har vi brug for en infrastruktur, og denne infrastruktur indebærer også hvilesteder, som vi må sørge for, og læssestationer, som køretøjer skal være forpligtet til at køre hen til, hvis der sker overtrædelse af bestemmelserne om dyrebeskyttelse under transport. Det skal gennemtvinges, og vi - Parlamentet og Kommissionen - må sammen kræve af medlemsstaterne, at de en gang for alle gennemfører en ny strategi for landbruget i praksis.

 
  
MPphoto
 
 

  Lucas (Verts/ALE). - (EN) Hr. formand, jeg synes, at kommissær Kyprianou står over for en vanskelig opgave, når han skal forsøge at overbevise os om, at det kompromis, som Rådet indgik i november, virkelig er et fremskridt, hvad angår eksport af levende dyr. Det ved vi, at det ikke er, og det tror jeg også, at De ved, hr. kommissær.

Det er en skam, at Rådet ikke er til stede, så det kan drages til ansvar. Jeg må også sige, at jeg er skuffet over, at min egen regering stemte for denne lurvede aftale, for nu bliver nogle få tekniske forbedringer fuldstændig overskygget af, at der ikke blev gjort fremskridt, hvad angår transporttider og lastetæthed. Følgen er, at denne skandaløst grusomme praksis nok vil fortsætte i mange år endnu.

Jeg noterer mig dog, at De udtrykkeligt forbeholder Dem retten til at stille bedre forslag. Det bifalder jeg, og jeg anmoder Dem indtrængende om at gøre det hurtigst muligt og navnlig om at indføre en maksimal transporttid på otte timer for både slagtedyr og dyr til yderligere opfedning. De kan være forvisset om, at Parlamentet vil være en forbundsfælle i dette spørgsmål og i endnu højere grad, hvis vi har fælles beslutningstagning. Det er helt afgørende, at vi sender et tydeligt signal til alle medlemsstaternes regeringer om, at støtte til eksport af levende dyr er uacceptabel i et civiliseret samfund.

 
  
MPphoto
 
 

  Kyprianou, Kommissionen. - (EN) Hr. formand, jeg har med stor interesse lyttet til medlemmernes synspunkter. Jeg deler de fleste af Deres bekymringer og synspunkter. Som jeg allerede har sagt, følte Kommissionen imidlertid, at det var påkrævet at handle omgående. Nogle af Dem sagde, at dette kompromis er blevet hastet igennem. Men samtidig siger andre, at dette har været syltet i over 10 år. Jeg mener derfor, at vi var forpligtede til at finde en løsning hurtigst muligt og ikke bare sige, at vi ikke ville fortsætte disse forbedringsbestræbelser.

Det er rigtigt, at medlemsstaterne kan gøre mere. De kan vedtage strammere regler, ikke blot for dyr fra deres område, men også for dyr i transit. På den måde kunne der være mulighed for strammere regler, som dækker et meget større område og berører meget mere transport.

Hvad angår støtte, må jeg minde Parlamentet om, at selv om vi ikke - på grund af forskellige internationale aftaler - har ret til at lovgive om transport af dyr uden for området, har EU alligevel knyttet eksportstøtte sammen med krav om dyrevelfærd under transport. At knytte de to ting sammen er et væsentligt skridt, da det i stor udstrækning skaber overensstemmelse, selv om det ikke sker gennem direkte lovgivning.

Jeg er enig i, at gennemførelse er meget vigtig. Vi vil lægge større vægt på spørgsmålet om transporttider og alle de andre forbedringer, der skal laves. Vi vil samle tilstrækkeligt videnskabeligt bevismateriale til også at kunne overbevise dem, der er modvillige på nuværende tidspunkt. Derfor vil vi fortsat overvåge situationen og indsamle dette bevismateriale, som kan anvendes i et fremtidigt forslag.

Hvad angår mellemstationer, har denne forordning forbedret både velfærdssituationen og biosikkerhedssituationen. Selv om jeg forstår og deler den skuffelse over forordningen, som mange af Dem føler, må vi ikke på grund af denne følelsesmæssige indfaldsvinkel ignorere, at forordningen er blevet forbedret væsentligt. Transporttider er meget vigtige - derfor indgik de i Kommissionens forslag - men forholdene under transport er lige så vigtige. De bliver forbedret og reguleret i forordningen.

Kommissionen undersøgte de omtalte retlige problemer vedrørende den måde, hvorpå beslutningen blev truffet. Jeg kan forsikre Dem for, at vi undersøgte det hos de juridiske tjenester, og alt blev gjort juridisk korrekt.

Selv om jeg deler Deres bekymringer, mener vi, at dette var et godt kompromis. Det er gået den rigtige vej. Nogle af os ville gerne have gået et skridt længere, eller have taget et skridt mindre, men ikke desto mindre går det den rigtige vej. Kommissionen vil fortsat overvåge og følge gennemførelsen. Gennemførelsen er i medlemsstaternes magt. En aftale om et evt. fremtidigt forslag fra Kommissionen vil igen, i den sidste ende, være i medlemsstaternes magt. Derfor er det noget, som Parlamentet og Kommissionen må samarbejde om.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

 

6. Beskyttelsen af dybhavskoralrev i Atlanterhavet
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A6-0037/2004) af Ribeiro E. Castro for Fiskeriudvalget om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 850/98 for så vidt angår beskyttelsen af dybhavskoralrev mod virkningen af trawling i visse områder i Atlanterhavet (KOM (2004) 0058 - C5 - 0074/2004 - 2004/0020 (CNS)).

 
  
MPphoto
 
 

  Borg, Kommissionen. - (EN) Hr. formand, jeg takker hr. Ribeiro for hans betænkning om forslaget om beskyttelse af dybhavskoralrev mod virkningen af trawling i visse områder i Atlanterhavet. Det er første gang, jeg taler på et plenarmøde i Parlamentet, og det er tilfredsstillende, at det første forslag, jeg behandler, drejer sig om beskyttelse af dybhavskoralrev - et problem, der er meget vigtigt for os alle. I fremtiden vil vi utvivlsomt få mange muligheder for både på plenarmøder og i Fiskeriudvalget at diskutere spørgsmål om ikke blot bevarelse og opretholdelse af fiskebestande, men også f.eks. dybhavskoralrev.

Efter at have gennemgået de videnskabelige undersøgelser og i betragtning af de uoprettelige skader, som visse fiskeredskaber kan forårsage på disse enestående naturtyper, foreslår vi i denne forordning at forbyde anvendelse af bundtrawl og lignende trawlredskaber i de pågældende områder. Med dette forslag indfrier vi det løfte, der blevet givet på Rådet (fiskeri) den 23. oktober 2003, da den nye forordning om de vestlige farvande blev vedtaget for at sikre beskyttelse af disse naturtyper. Det glæder mig, at ordføreren anbefaler Parlamentet at godtage disse foranstaltninger, ligesom Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed gør det i sin udtalelse.

Kommissionen bifalder vedtagelsen af foranstaltninger til minimering af indvirkningen af fiskeri på marine økosystemer. De viser, at vi er fast besluttet på at arbejde for integration af miljøhensyn i den fælles fiskeripolitik, som det fremgår af reformen fra 2002, og som offentligheden har opfordret til gentagne gange.

Jeg vil kort tale om de ændringsforslag, der er stillet i denne betænkning. Jeg kan acceptere ændringsforslag 1, 2 og 3. Men jeg har vanskeligt ved at acceptere ændringsforslag 4, da det ikke er i overensstemmelse med lovgivningen om det mandat, der er givet til regionale rådgivende råd. Disse råd skal høres om udarbejdelsen af forslag til lovgivning, men de skal ikke høres om gennemførelse af en sådan lovgivning. Kommissionen har vanskeligt ved at acceptere ændringsforslag 5, som det er formuleret nu. Kommissionen er forpligtet til at revidere alle forslag i lyset af nye videnskabelige oplysninger. Derfor kunne det være i strid med ånden i forslaget og formålet med det at forpligte Kommissionen til at gøre det inden for en bestemt tidsfrist.

Desuden må vi være klar over, at udarbejdelsen af videnskabelige undersøgelser afhænger meget af medlemsstaterne, og derfor er Kommissionen ikke i stand til at garantere, at de er tilgængelige som foreskrevet i ændringsforslaget, dvs. inden for en bestemt tidsfrist.

Hvad angår ændringsforslag 6, konstaterer Kommissionen, at selv om den kunne acceptere et sådant ændringsforslag, er det egentlig ikke nødvendigt, eftersom det geografiske anvendelsesområde for forordningen er velkendt og allerede fastlagt.

Hvad angår ændringsforslag 7, er bundtrawling den største trussel mod de meget skrøbelige dybhavsnaturtyper i henhold til videnskabelig rådgivning. Skader forårsaget af andre redskaber, navnlig specialredskaber som hildingsgarn og langliner, kan være reelle, men de er meget små sammenlignet med erosion forårsaget af trawl.

Desuden ville en udvidelse af forbuddet mod trawling til hele den europæiske økonomiske zone forekomme overdrevet, det ville forekomme ude af proportioner, fordi størstedelen af dette område ikke har undersøiske strukturer, der trues af fiskeri. Derfor kan Kommissionen ikke acceptere ændringsforslag 7.

Endelig har Kommissionen vanskeligt ved at acceptere ændringsforslag 8, fordi det ville skabe dobbeltarbejde. Det Internationale Havundersøgelsesråd, ICES, laver for øjeblikket omfattende revurderinger af dybhavsstrukturers tilstand. Det må være tilstrækkeligt.

 
  
MPphoto
 
 

  Ribeiro (GUE/NGL), ordfører. - (PT) Hr. formand, hr. kommissær, kære kolleger, udarbejdelsen af og debatten og afstemningen om denne betænkning i udvalget har været en næsten overraskende læreproces, og den viser, at man altid kan lære noget nyt, at man kan lære, så længe man lever.

Jeg har beskæftiget mig med en aktivitet, som jeg kun kendte overfladisk, og jeg har ikke mindst haft lejlighed til at få supplereret den viden, som papirer og studier i teorien kan give os. Ved at træde i forbindelse med og indhente oplysninger fra dem, der har med området at gøre, der skaffer sig et vanskeligt levebrød derigennem, som studerer det grundigt og seriøst, eller der har ansvar for området, har jeg lært meget, selv om jeg godt ved, at der endnu er meget at lære.

Med det udgangspunkt, at miljøet skal beskyttes mod overgreb, der synes at blive stadig værre, var der tre spørgsmål, som aftegnede sig: Hvilke skadelige aktiviteter er der, som skal begrænses eller forbydes? Inden for hvilke grænser? Under hvis jurisdiktion? Efter grundige undersøgelser og overvejelser er jeg nået frem til den opfattelse, at forbud mod trawling ikke vil være tilstrækkeligt til at beskytte koralrevene og andre dannelser, hvor jeg især fremhæver de hydrotermiske væld. Jeg har fået påvist, at bundsatte hildingsgarn er lige så skadelige - om ikke mere. Jeg har derfor eksplicit taget dem med. Hvorfor er der så modstand mod det? Fordi magtfulde interesser bruger dem? Det er - argumenterer Kommissionen - fordi der ikke er tilstrækkelig videnskabeligt belæg for at bevise de skadevirkninger, som denne teknik måtte have. Selv om det forholdt sig sådan, burde forsigtighedsprincippet vel gælde. Afgrænsningen af de områder, der skal nyde beskyttelse, defineres i Kommissionens forslag af breddegrader og længdegrader. Det kriterium anser jeg for politisk snarere end teknisk begrundet, i hvert fald ikke udelukkende teknisk, og med en klart politisk betydning.

At man ikke benytter afstand i sømil fra kysten som kriterium, indebærer, at der ses helt eller delvis bort fra forbindelsen til medlemsstaternes eksklusive økonomiske zoner som noget, der ikke har interesse. I Kommissionens forslag tages der - efter forhandlingerne om ændring af forordningens zonegrænser efter den periode, der sluttede i november 2003, fra 200 sømil til 12 og derpå til 50 og til 100 - ikke højde for den situation, der er opstået i zonen mellem 100 og 200 sømil, hvilket er et alvorligt problem, som jeg mener bør løses.

Det bringer os til det centrale spørgsmål om jurisdiktion og allerførst det forhold, at Spaniens og Portugals nationale jurisdisdiktioner simpelthen ignoreres, hvilket slet ikke var tilfældet i det foregående forslag, hvor det drejede sig om Det Forenede Kongeriges jurisdiktion over Darwin Mounds-revet ud for Skotlands kyst. Betyder det, at man tillægger Det Forenede Kongerige en jurisdiktion, som man afviser eller ignorerer - eller skjuler - når det handler om Spanien og Portugal? Her kommer vi derfor til nogle meget følsomme og afgørende spørgsmål af den art, som tilværelsen stiller, når vi konfronteres med virkeligheden.

Endnu før forfatningstraktaten er ratificeret, hævdes princippet om EU's enebeføjelse, hvad angår bevarelsen af de biologiske ressourcer i havet, altså i dette forslag. Det er en højst diskutabel afgørelse, som vi ikke kan acceptere, fordi det betyder, at den nationale og regionale jurisdiktion over en del af det nationale territorium, godt nok til havs, overføres til Fællesskabet - og til Fællesskabet alene.

Kernespørgsmålene i denne sag er helt klart følgende: For det første er der balancen mellem udnyttelsen af ressourcerne og deres bevarelse. For det andet er der det forhold, at denne balance, der lod sig opretholde de steder og dengang, der ikke blev udøvet industri- og rovfiskeri, og bevarelsen af de biologiske ressourcer i havet var under nærliggende national og regional jurisdiktion, hvorfor dens overførelse til Fællesskabet ikke kan begrundes med, at der sættes ind over for ukorrekt eller slap adfærd. For det tredje er der to typer fiskeri, det kystnære fiskeri, der i det store og hele stadig eller næsten stadig er traditionelt, og industrifiskeriet, hvor det første - med alvorlige sociale og økonomiske følger for de berørte regioner - skades af det andets karakter af rovfiskeri, der på grund af dets økonomiske og politiske magt bedre kan udøve sin aktivitet. For det fjerde viser de forhandlinger, der er ved at gå i gang om TAC og kvoter, på samme måde det urimelige i at stille det lige, der er forskelligt, og går imod strategier, der under påskud af at ville beskytte miljøet medvirker til, at de "store fisk" æder "de små fisk", hvor man kan udskifte ordet "fisk" med andre, f.eks. "fartøjer", "flåder", "interesser" eller "lande".

Min betænkning og de ændringsforslag, som jeg har fremlagt til vedtagelse i plenarforsamlingen, har det til formål, som jeg har forsøgt at tydeliggøre i dette indlæg, og som jeg håber forsamlingen vil tilslutte sig. Jeg takker for en sådan tilslutning, ligesom jeg også gerne vil takke for al den støtte og det samarbejde, der er blevet mig til del ved udarbejdelsen af denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Schlyter (Verts/ALE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed. - (SV) Hr. formand, jeg skal præsentere Miljøudvalgets udtalelse på Satu Hassis vegne.

Når vi drøfter dette spørgsmål, skal vi forestille os, hvordan det ville være, hvis ødelæggelsen på havets bund i stedet skete på land. Tænk Dem, hvis skovene skulle rives op, alle skovens dyr skulle dø, og fuglene ville blive stille. Så ville der lyde et ramaskrig blandt befolkningen. Vi ville alle drukne i breve fra urolige borgere med krav om beskyttelse af skovene.

Nu sker dette på havets bund. Havets skove er koralrev på havets bund, blandt fisk, som ikke har mulighed for at råbe op. Derfor skal vi her i Parlamentet tale på vegne af disse bio- og økosystemer uden stemme.

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed har forsøgt at udtrykke denne stemme i form af ændringsforslag. Jeg vil derfor understrege, at Parlamentet bør støtte ændringsforslag 8, som blev godkendt af Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, men som desværre blev forkastet af Fiskeriudvalget. Vi må undersøge, hvilke andre følsomme dybhavsnaturtyper der skal beskyttes, så vi kan få en fuldstændig liste over disse. Den skal naturligvis udarbejdes i samarbejde med ICES for at undgå dobbeltarbejde, men vi skal tage ansvar for, at denne liste bliver udarbejdet.

Jeg vil også tale for ændringsforslag 7, som omhandler det vigtige aspekt, at der findes andre redskaber end trawlredskaber, som kan skade bunden. Derfor bør reglerne naturligvis omfatte alle redskaber, som kan skade bunden, og det er klogt at anvende forsigtighedsprincippet i disse følsomme områder.

Derimod synes jeg, at vi skal beholde Kommissionens forslag om zoner og dermed forkaste anden halvdel af ændringsforslaget. Zonerne bygger på videnskabelige grunde, som vi kan acceptere.

 
  
MPphoto
 
 

  Freitas (PPE-DE), for gruppen. - (PT) Hr. formand, hr. kommissær, kære kolleger, dette forslag, som Parlamentets Fiskeriudvalg har vedtaget, har til formål at forhindre brug af fiskeredskaber, der er særdeles skadelige for meget sårbare økosystemer i havet, eksempelvis dybhavskoralrev, der ud over deres store betydning for biodiversiteten også er vigtige økologiske nicher for adskillige organismer på et eller andet tidspunkt i deres livscyklus.

Denne beskyttelse omfatter ifølge Kommissionen områderne omkring Madeira, Azorerne og De Kanariske Øer, øgrupper i den yderste periferi, hvor der hidtil er blevet drevet traditionelt fiskeri gennem århundreder, der ikke blot har betydet, at arterne bevares, men også at vigtige fiskersamfund kan eksistere.

I en tid, hvor der er stigende bestræbelser for at opretholde fiskeressourcerne, og hvor der igangsættes diverse planer for at genoprette dem i områder, der er ødelagt af overfiskeri, bør vi alle opmuntre det bæredygtige fiskeri, der udøves på disse øgrupper, og indtage en holdning, som kan støtte og redde det. Det skal her tilføjes, at det drejer sig om områder, hvor der ikke er nogen kontinentalsokkel, hvilket betyder, at de steder, hvor der kan fiskes, begrænser sig til små underjordiske bjerge sædvanligvis forbundet med disse dybhavskoraller.

Man kan således sige, at der ud for disse øgrupper er masser af hav, men ikke mange fisk eller mange steder, hvor der kan fiskes. Det er derfor helt afgørende at redde og beskytte disse områder fra de typer industrifiskeri, der har nedbrydende - klart nedbrydende - følger. De hasteforanstaltninger, der er iværksat, bidrager hertil, men vi må finde varige løsninger, og Kommissionens forslag er derfor prisværdigt.

De ændringsforslag, der har til formål at udvide forbuddet til bundsatte hildingsgarn, finder jeg dog helt igennem rigtige. Brug af forankring og risiko for tab af net kan forårsage ghost fishing og erosion også på havbunden, hvilket bringer dybhavskoralrevenes økologiske balance i fare.

Jeg mener derfor, at forslaget bør udvides til forbud mod bundsatte hildingsgarn og også omfatte zonen på 200 sømil, eftersom forslaget sigter på at opretholde det, der var gældende indtil for nylig. Jeg kan ud fra mit kendskab til forholdene forsikre om, at vi ved at vedtage disse forslag medvirker til at beskytte miljøet og det bæredygtige fiskeri, som vi ønsker mere skal hvile på forebyggelse end på efterfølgende genopretning.

 
  
MPphoto
 
 

  Casaca (PSE), for gruppen. - (PT) Hr. formand, lad mig rette en særlig hilsen til kommissæren i anledning af hans første indlæg her og ønske ham held og lykke i løsningen af de overordentlig vigtige og vanskelige opgaver, som han står over for. Lad mig også sige, at jeg virkelig har svært ved at begribe, at man efter at have begået den fejl at tillade bundtrawl og bundsatte hildingsgarn for et år siden i forordning nr. 1954 ikke retter fejlen i dette forslag, hvad angår bundsatte hildingsgarn. Vi skal blot læse Kommissionens egne dokumenter, som ganske utvetydigt påviser, at bundsatte hildingsgarn er overordentlig skadelige og ødelæggende for miljøet, for ikke at forstå, hvorfor Kommissionen ønsker at indføre den metode i den autonome region Azorerne, hvor den aldrig har været tilladt. Der er tale om et tilbageskridt for naturbeskyttelsen, som Kommissionen, de europæiske institutioner, ønsker at gennemtvinge, og som er fuldstændig meningsløst og uacceptabelt. Hr. kommissær, jeg beder Dem om at overveje denne sag nøjere.

 
  
MPphoto
 
 

  Attwooll (ALDE), for gruppen - (EN) Hr. formand, hr. Ribeiros glimrende betænkning vedrører Kommissionens andet forslag til beskyttelse af dybhavskoralrev mod virkningen af trawling. Det første drejede sig om rev ud for Skotlands nordvestlige kyst, Darwin Mounds, og jeg var så heldig at være ordfører for det. Som det var tilfældet med den betænkning, er det vigtigt at forstå, hvor betydningsfulde dybhavskoralrev er for det marine økosystem.

De kan opretholde i hundredvis af forskellige arter af vild fauna, herunder mange dybhavsfisk, og de er af afgørende betydning for fiskenes formeringscyklus. De perioder, hvor dybhavsfisk er med rogn, er meget lange, og derfor vil enhver negativ indvirkning på naturtyperne få alvorlige følger for bestandene på både kort og lang sigt.

Vi samler stadig oplysninger om trawlings fulde indvirkning på dybhavskoralrev, men det lader virkelig til, at hundredvis eller måske tusindvis af undersøiske bjerge og koralrevsystemer er blevet ødelagt på den korte tid, der er gået, siden dybhavstrawlingen begyndte.

Den Liberale Gruppe støtter derfor fuldt ud forslaget og de ændringsforslag, der er vedtaget i udvalget, navnlig ændringsforslag 4, som fremhæver de regionale rådgivende råds rolle. Vi anbefaler de andre ændringsforslag, som de er vedtaget i udvalget. Vi bakker også fuldt ud op om ændringsforslag 8, da det er vigtigt at undersøge, hvilke andre dybhavskoralområder inden for EU der bør lukkes for skadelige fiskemetoder.

Vi kan også støtte ændringsforslag 6 og første del af ændringsforslag 7, da de er i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet. Efter mange overvejelser kan vi ikke støtte anden del af ændringsforslag 7, fordi det kunne få den virkning, at nogle af korallerne var ubeskyttede. Det er virkelig beklageligt, for hele det ændringsforslag er faktisk begrundet i bevarelse.

Vi håber stærkt, at både Kommissionen og Rådet vil forstå alvoren i de bekymringer, der er blevet udtrykt.

 
  
MPphoto
 
 

  Romagnoli (NI). - (IT) Hr. formand, kære kolleger, hr. Ribeiros glimrende betænkning om forslag til Rådets forordning om beskyttelsen af dybhavskoralrev mod virkningen af demersalt fiskeri, almindeligvis kaldet "trawling", er præcis og underbygges af talrige sektorundersøgelser.

Indvirkningen på disse miljøer - sådan som det i øvrigt er tilfældet med alle slags havmiljøer, hvor der anvendes ikke-selektive fisketeknikker - har som bekendt ikke bare indflydelse på de spiselige pelagiske og sessile arter, men også på de ikke-spiselige sessile arter, og mere generelt er de til alvorlig skade for de miljøer, der er grundlæggende for reproduktionen. Dette medfører en udpining af ressourcerne og som følge heraf en svækkelse af de økonomiske muligheder med store negative følgevirkninger for lokalsamfundene og navnlig for det ikke-industrielle fiskeri.

Beskyttelsen af disse miljøer er - foruden det, der er fastlagt i de internationale konventioner, som er nævnt i betænkningen - således en vigtig foranstaltning, ikke blot for at sikre miljøbeskyttelsen, men også for at sikre kontinuiteten i de sociale og økonomiske perspektiver for samfundene i de pågældende områder. Dette gælder generelt for alle de områder, hvor fiskeriet er en traditionel indtægtskilde, der skal sikres, og det skal ikke blot ske ved at begrænse det industrielle fiskeri, som andre landes fartøjer foretager, men også ved at sikre reproduktionsmiljøernes kontinuitet.

I den forbindelse er det af afgørende betydning at inddrage lokalsamfundene og navnlig dem, der arbejder inden for denne sektor. Derfor er det efter min mening ønskeligt, at institutionerne, de lokale myndigheder og sektorsammenslutningerne med EU-institutionernes hjælp ikke bare fører tilsyn med de beskyttede områder, men også foretager en regelmæsssig videnskabelig kontrol af levestederne og sørger for miljøinformation samt de ansattes faglige kvalifikationer.

Det ville naturligvis være hensigtsmæssigt også at styrke de små ikke-industrielle fiskeres muligheder ved at give dem moderne instrumenter til at finde, identificere og fiske ressourcerne, så man fremmer et mere selektivt fiskeri i havmiljøet og gør det muligt for disse fiskere at overleve konkurrencen fra de industrielle fiskerfartøjer, navnlig de japanske og amerikanske fartøjer.

 
  
MPphoto
 
 

  Fraga Estévez (PPE-DE). - (ES) Hr. formand, jeg vil allerførst give udtryk for min overraskelse over, at ordføreren, hr. Ribeiro, argumenterer for nogle ændringsforslag, som er blevet forkastet af flertallet i Fiskeriudvalget. Når det er sagt, vil jeg meddele, at vores gruppe vil støtte Kommissionens forslag, Ribeiro-betænkningen, sådan som den blev vedtaget i Fiskeriudvalget, og vil stemme imod de stillede ændringsforslag. Jeg vil forklare hvorfor.

Vi ønsker ikke, at bundsatte hildingsgarn medtages, for som bekendt er disse stillestående garn, der på grund af deres udformning ikke eroderer havbunden. Den biologiske katastrofe, som man antyder med dette ændringsforslag, kunne under alle omstændigheder være forbundet med tab af disse redskaber og deres senere spøgelsesfiskeri. Som kommissæren sagde, er denne virkning ikke blevet målt videnskabeligt, hverken for områder eller arter. Derfor mener jeg, at det er noget pjat og et dårligt eksempel at forbyde eller forsøge at forbyde sådanne redskaber i disse områder, fordi vi med de samme argumenter måtte forbyde dem i alle Fællesskabets farvande, og så ville vi få at se, om alle de, der går ind for det i dette tilfælde, også ville gå ind for det i de øvrige.

Hvad angår det andet ændringsforslag, der ud fra havbiologiske og havgeologiske kriterier har til formål at erstatte de beskyttede områder, som Kommissionen foreslår, med det politiske kriterium på 200 sømil - et kriterium, der inden for forvaltning af fiskeriet ikke længere eksisterer i fællesskabslovgivningen, hvad enten man bryder sig om det eller ej - vil jeg igen understrege, at koralrev ikke befinder sig i en radius af 200 sømil fra De Kanariske Øer, Madeira og Azorerne. Det antages videnskabeligt, at koralrev normalt fordeler sig omkring en batymetrisk linje på 1.000 m. Derfor er Kommissionen i henhold til forsigtighedsprincippet gået op til den batymetriske linje på 1.500 m. Disse linjer følger naturligvis ikke politiske og administrative opdelinger. Men i dette tilfælde går de områder, som Kommissionen har angivet, i visse tilfælde endnu længere end 200 sømil og når helt ud til internationalt farvand.

Af alle disse grunde, hr. formand, vil vores gruppe ikke støtte de stillede ændringsforslag.

 
  
MPphoto
 
 

  Miguélez Ramos (PSE). - (ES) Hr. formand, jeg - som i sin tid bifaldt denne Ribeiro-betænkning og ordførerens arbejde, fordi jeg ligesom alle andre fandt det vigtigt at beskytte dybhavskoralrevene - er nødt til at sige, at jeg er blevet meget overrasket over nogle af ordførerens udtalelser. Jeg tilslutter mig det, som min kollega fru Fraga lige har sagt, og kan bare håbe på, at små flag som dem, der kan ses andre steder her i salen, ikke pludselig dukker op på hr. Ribeiros bord.

Jeg vil understrege, at vi ikke støtter hverken første eller anden del af ændringsforslag 7. Vi er enige i Kommissionens forslag, men vi kan ikke gå ind for, at der uden videnskabeligt belæg tilføjes "bundsatte hildingsgarn" til Kommissionens forslag, hvori der nævnes "bundtrawl eller lignende trukne redskaber". Vi mener at tilføjelsen af "bundsatte hildingsgarn" uden nærmere præciseringer kan forårsage alvorlige skader på visse flåder, og det kunne desuden skabe en farlig præcedens.

Vi er heller ikke enige i den anden del, fordi den tager sigte på at erstatte de koordinater, som Kommissionen har fastsat ud fra videnskabelige kriterier, med en henvisning til "farvande under medlemsstaternes jurisdiktion".

 
  
MPphoto
 
 

  Stihler (PSE). - (EN) Hr. formand, dybhavskoralrev er en ressource, der fortjener vores beskyttelse. Ifølge FN er dybhavskoralrev en sårbar naturtype, der kræver særlig opmærksomhed. ICES udtaler, at den eneste måde, hvorpå koldtvandsnaturtyper kan beskyttes mod fiskeriskader, er at kortlægge naturtyperne præcist og lukke de områder for de former for fiskeri, der forårsager skade. Den eneste måde at beskytte dybhavskoralrev på er at forbyde anvendelse af bundtrawl og lignende redskaber.

Tidligere på året anerkendte Parlamentet dybhavskoralrev, da Darwin Mounds, som ligger ud for Skotlands nordvestlige kyst, fik særlig status som bevarelsesområde. Nu drejer det sig om de andre dybhavskoralrev ud for De Kanariske Øer og omkring Madeira og Azorerne, og jeg håber, at beskyttelsen af de områder vil blive permanent. Dybhavskoralrev må ikke blive ødelagt af bundtrawling, men skal beskyttes, så de kommende generationer kan få glæde af dem.

 
  
MPphoto
 
 

  Capoulas Santos (PSE). - (PT) Hr. formand, hr. kommissær, ærede medlemmer, også jeg vil gerne udtrykke min støtte til hr. Ribeiros betænkning og de forslag, den indeholder.

At sikre de biologiske ressourcers bæredygtighed i havet er også den bedste måde at beskytte den mest truede art af alle i visse dele af Unionen på: mennesket selv. Mange af fiskersamfundene i visse af Unionens kystområder som f.eks. på Azorerne og Madeira har vitterlig ikke andre alternativer, hvis de skal bestå eller overleve. I det foreliggende tilfælde anerkender også Kommissionen, at vi har at gøre med meget følsomme økosystemer, der er voldsomt truede, og som det haster med at beskytte, så meget mere som de endnu ikke er tilstrækkelig udforskede.

Den blotte konstatering af disse forhold er mere end tilstrækkelig grund til at vedtage alle de nødvendige forebyggende foranstaltninger, så ødelæggelsen af disse habitatområder undgås. Det forslag, som ordføreren har stillet, går i den rigtige retning. Derfor støtter jeg dem og appellerer til de øvrige medlemmer om at gøre det samme.

 
  
MPphoto
 
 

  Borg, Kommissionen. - (EN) Hr. formand, de generelt positive bemærkninger glæder mig, og jeg vil svare meget kort på nogle af de kritiske bemærkninger.

Hvad angår evt. skade, som skyldes fiskeri med andet end trawl, vil jeg sige, at i henhold til ICES' rapport fra 2003 er trawl hovedårsagen til skader på dybhavskoralrev. Der er kun få tegn på, at passive redskaber skader koralrev, selv om ICES nævner nogle af disse virkninger. Kommissionen er rede til at ændre sit forslag, hvis der fremkommer nye videnskabelige oplysninger, eller hvis medlemsstaterne går ind for en sådan ændring.

Hvad angår spørgsmålet om udvidelse af beskyttelseszonen til hele den eksklusive økonomiske zone, vil jeg understrege, at der i forslaget blev afgrænset et område, som omfatter de fleste af de undersøiske bjerge, der er i god stand. En udvidelse af forbudszonen ville tilføre ubetydelig beskyttelse og ville derfor stride imod proportionalitetsprincippet.

Når det er sagt, vil jeg også nævne spørgsmålet om Kommissionens enekompetence, hvad angår havets ressourcer, som fremgår af forfatningen, og som der er blevet talt om. Dette er et princip, som allerede blev fastlagt i Domstolens retspraksis, og det kodificeres blot i forfatningen. Alligevel afviser Kommissionen ikke Spaniens og Portugals rettigheder over deres europæiske økonomiske zone. Sagen er bare, at der ikke er nogen grund til at nævne disse kompetencerettigheder, da forbudsområdet er afgrænset af topografi og geografiske strukturer.

Hvad angår fru Attwoolls bemærkning om de regionale rådgivende råds rolle, ville der være et retligt problem, og hvis ændringsforslaget skulle kunne accepteres, ville det være nødvendigt at ændre selve forordningen om de regionale rådgivende råd.

Hvad angår et andet spørgsmål rejst af fru Attwooll, har Kommissionen for nylig stillet et forslag om betingelser for dybhavsfiskeri, som vil give disse vigtige ressourcer beskyttelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted kl. 11.30.

 

7. Velkomstord
MPphoto
 
 

  Formanden. - Jeg vil gerne byde velkommen til en delegation fra nationalforsamlingen i Serbien-Montenegro, som er kommet til Strasbourg for at deltage i det første interparlamentariske møde mellem Europa-Parlamentet og nationalforsamlingen i Serbien-Montenegro, og som har taget plads i den officielle loge.

Delegationen er ledet af nationalforsamlingens formand, hr. Zoran Sami. Jeg ønsker, at denne begivenhed markerer begyndelsen til et frugtbart samarbejde mellem vores to institutioner.

 
  
  

FORSÆDE: Josep BORRELL FONTELLES
Formand

 

8. Afstemningstid
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er afstemning.

Betænkning (A6-0069/2004) af Böge for Budgetudvalget om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet i henhold til punkt 24 i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 (KOM(2004)0402 - C6-0213/2004 - 2004/2087(ACI))

(Parlamentet godkendte forslaget til beslutning og forslaget til afgørelse)

(I henhold til artikel 6 i bilag IV til Europa-Parlamentets forretningsorden)

Forslag til beslutning (B6-0204/2004/rev.)(1) om forkastelse af forslaget til det almindelige budget for regnskabsåret 2005

(Parlamentet forkastede forslaget til beslutning)

Forslag til det almindelige budget for regnskabsåret 2005, modificeret af Rådet

Før afstemningen

 
  
MPphoto
 
 

  Garriga Polledo (PPE-DE), ordfører. - (ES) Hr. formand, jeg vil, før afstemningen begynder, oplyse om nogle tekniske rettelser, som Budgetudvalget har givet mig mandat til.

Det drejer sig om budgetpost 15 03 01 02 - Leonardo da Vinci-programmet, hvor det beløb, der er opført under forpligtelser, skal ændres til 205.366.880 euro.

I budgetpost 19 09 03 - Bistand til hjemstedsfordrevne i landene i Latinamerika skal det tilsvarende beløb fra reserven indføres, dvs. 54.500 euro mindre end det beløb, der fremgår af dokument 12.

Jeg håber, at Parlamentet kan godkende disse ændringsforslag.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg hr. Garriga Polledos tekniske ændringsforslag som godkendt.

(Parlamentet godkendte ordførerens mundtlige ændringsforslag)

 
  
MPphoto
 
 

  Schulz (PSE), for gruppen. - (DE) Hr. formand, der er ikke noget hemmeligt ved den erklæring, som jeg kommer med nu på grundlag af artikel 157. Tværtimod, jeg afgiver den helt åbent.

Vores gruppe har diskuteret det beløb, der skal bevilges under punkt 3. Det vedrører et stort træf i Rhinlandet, som jeg kommer fra, hvor den katolske kirke, men også andre organisationer, organiserer et stort ungdomstræf. Jeg kender selv til dette træf, da jeg har deltaget i det engang i en anden funktion. Det er en god ting. Dette træf skal omfatte et statsbesøg af paven.

(Uro i salen)

Hans Hellighed vil deltage i dette træf, og vi vil gerne være sikre på, at arrangørerne af dette træf bliver anmodet om at dokumentere over for EU's institutioner, at ingen af disse penge vil blive brugt til at finansiere pavens statsbesøg. Det må Vatikanet selv betale.

(Bifald og protest)

 
  
MPphoto
 
 

  Pęk (IND/DEM). - (PL) Hr. formand, dette er et indlæg i henhold til den samme artikel i forretningsordenen som hr. Schulz'. Jeg vil gerne bemærke, at det er en klar krænkelse af forretningsordenen såvel som af enhver anstændighed. Hr. Schulz har øjensynlig ikke forstået, at der eksisterer åndelige, etiske og moralske principper sideløbende med loven. Jeg ønsker blot at erindre hr. Schulz om dette forhold.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Budgettet er godkendt.

Har Rådet nogen bemærkninger, eller kan det acceptere Parlamentets godkendelse?

 
  
MPphoto
 
 

  Balkenende, Rådet. - (EN) Hr. formand, Parlamentet har netop foretaget andenbehandlingen af budgettet for 2005 - det første fuldstændige regnskabsår for de 25 EU-lande og gennemførelsen af den nye vedtægt for tjenestemænd. Jeg er glad for at kunne konstatere, at den aftale, som vores to institutioner nåede frem til på forligsmødet den 25. november 2004, nu er indeholdt i budgettet for 2005.

Det er meget vigtigt, at det lykkedes for de to grene af budgetmyndigheden at nå frem til en samlet aftale i november måned her i det første år i Parlamentets nye valgperiode. Det lover godt for fremtiden, både hvad angår det interinstitutionelle samarbejde og vedtagelsen af et godt budget for EU.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke formanden for Budgetudvalget, hr. Lewandowski, og de to ordfųrere, hr. Garriga Polledo og fru Jensen. Jeg vil også rette en tak til kommissær Grybauskaitė, hvis indsats jeg i høj grad har påskønnet.

Rådet kan acceptere den maksimale forhøjelsessats, der er et resultat af andenbehandlingen.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Mange tak, hr. minister.

(Efter at have indbudt rådsformanden, Jan Peter Balkenende, Kommissionens repræsentant, Dalia Grybauskaitė, formanden for Budgetudvalget, Janusz Lewandowski, og ordførerne, Salvador Garriga Polledo og Anne Elisabet Jensen, til at slutte sig til ham underskrev parlamentsformanden sammen med rådsformanden fleksibilitetsinstrumentet og budgettet)

(Bifald)

 
  
  

FORSÆDE: Gérard ONESTA
Næstformand

 
  
  

Betænkning (A6-0068/2004) af Gariga Polledo (Sektion III - Kommissionen) og Jensen (andre sektioner) for Budgetudvalget om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2005, modificeret af Rådet (alle sektioner) (11445/2004 - C6-0123/2004 - 2004/2001(BUD) - 2004/2002(BUD)) og ændringsskrivelse nr. 1/2005 (15180/2004 - C6-0216/2004), 2/2005 (15181/2004 - C6-0217/2004) og 3/2005 (15182/2004 - C6-0218/2004) til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2005

Sektion I, Europa-Parlamentet

Sektion II, Rådet

Sektion III, Kommissionen

Sektion IV, Domstolen

Sektion V, Revisionsretten

Sektion VI, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

Sektion VII, Regionsudvalget

Sektion VIII(A), Ombudsmanden

Sektion VIII(B), Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse

Før afstemningen

 
  
MPphoto
 
 

  Garriga Polledo (PPE-DE), ordfører. - (ES) Hr. formand, jeg vil meget kort - in tempo allegro vivace - foreslå Parlamentet et mundtligt ændringsforslag vedrørende punkt A, som består i indførelsen af de relevante beløb. Det har følgende ordlyd:

"A. der henviser til, at 2005-budgettet som vedtaget af Parlamentet beløber sig til 116.554.135.698 euro i forpligtelser, hvilket er en stigning på 6,1 % i forhold til 2004-budgettet, og 106.300.000.000 euro i betalinger, hvilket er en stigning på 4,4 % i forhold til 2004-budgettet, og som bemærker, at dette betalingsniveau udgør 1,004 % af den anslåede BNI for 2005 sammenlignet med 1,08 % som fastsat i de finansielle overslag, dvs. en difference på 7.935 millioner euro,"

 
  
  

(Parlamentet afgav sin samstemmende udtalelse)

 
  
  

(Parlamentet vedtog forslaget)

Forenklet procedure

Betænkning (A6-0040/2004) af Morillon for Fiskeriudvalget om forslag til Rådets forordning om indgåelse af en aftale i form af brevveksling om forlængelse for perioden 28. februar 2004 - 31. december 2004 af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Den Islamiske Forbundsrepublik Comorerne om fiskeri ud for Comorerne (KOM(2004)0540 - C6-0115/2004 - 2004/0185(CNS))

(Parlamentet vedtog forslaget til lovgivningsmæssig beslutning)

Saryusz-Wolski (PPE-DE). - (FR) Hr. formand, kunne De sætte tempoet ned, for vi modtager de oversættelser, som går via en relætolk, når den næste afstemning er gået i gang? De må tage hensyn til tolkningen for de nye medlemslande, som ikke foregår så hurtigt som for de gamle medlemslande.

(Bifald)

Betænkning (A6-0072/2004) af Bourlanges for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om udkast til Rådets afgørelse om at få visse områder, der er omfattet af afsnit IV i tredje del i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, underlagt proceduren i artikel 251 i denne traktat (15130/2004 - C6-0208/2004 - 2004/0816(CNS))

(Parlamentet vedtog forslaget til lovgivningsmæssig beslutning)

Betænkning (A6-0041/2004) af McMillan-Scott for Udenrigsudvalget om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 976/1999 om kravene til gennemførelsen af andre fællesskabsaktioner end udviklingssamarbejdsaktioner, der inden for rammerne af Fællesskabets samarbejdspolitik bidrager til at opnå de generelle mål om udvikling og befæstelse af demokratiet og af retsstaten samt respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i tredjelande (KOM(2003)0639 - 6018/2004 - C6-0078/2004 - 2004/0807(CNS))

(Parlamentet vedtog forslaget til lovgivningsmæssig beslutning)

Betænkning (A6-0050/2004) af Papadimoulis for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om forslag til Rådets beslutning om ændring af beslutning 1999/847/EF med henblik på forlængelse af EF-handlingsprogrammet for civilbeskyttelse (KOM(2004)0512 - C6-0111/2004 - 2004/0162(CNS))

(Parlamentet vedtog forslaget til lovgivningsmæssig beslutning)

Betænkning (A6-0037/2004) af Ribeiro for Fiskeriudvalget om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 850/98 for så vidt angår beskyttelsen af dybhavskoralrev mod virkningen af trawling i visse områder i Atlanterhavet (KOM(2004)0058 - C5-0074/2004 - 2004/0020(CNS))

 
  
  

(Parlamentet vedtog forslaget til lovgivningsmæssig beslutning)

Fælles beslutningsforslag(2) om Kommissionens retningslinjer for den politiske strategi

Før afstemningen

 
  
MPphoto
 
 

  Schulz (PSE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, jeg vil gerne give en kort forklaring på, hvorfor vores gruppe har trukket sin støtte til dette fælles beslutningsforslag tilbage. Den Socialdemokratiske Gruppe i Parlamentet var principielt imod denne procedure, fordi vi mener, at Kommissionen først skulle fremlægge sit program, hvorefter Parlamentet skulle tage stilling til det. Det fik vi ikke igennem på Formandskonferencen, hvorfor denne procedure er blevet vedtaget. Til et vist punkt kunne vi støtte ordlyden i beslutningsforslaget. Det indeholder også mange punkter, som vi kan leve med og acceptere.

Men teksten indeholder en række væsentlige elementer, som - efter en lang debat i går aftes - har gjort, at vores gruppe på nuværende tidspunkt er af den opfattelse, at det er Kommissionen, som først bør fremlægge sin holdning til disse punkter, frem for Parlamentet. Derfor ønsker vi at anvende den procedure, som er normal i alle medlemsstater, hvor regeringen først fremlægger sit program og parlamentet så tager stilling hertil. Det bør også ske i dette tilfælde, og derfor forventer vi nu, at Kommissionen præsenterer sit program. Vi vil ikke deltage i denne afstemning.

 
  
MPphoto
 
 

  Ek (ALDE). - (EN) Hr. formand, hvis Den Socialdemokratiske Gruppe har kunnet sige, hvad den mener om denne procedure i henhold til artikel 152, må andre grupper også have lov til at gøre det. Vi er meget skuffede over, at PSE-Gruppen har trukket sit navn tilbage fra den fælles tekst, selv om to af dens næstformænd deltog i forhandlingerne om den. Vi håber også, at PSE-Gruppen er klar over, at den ved at stemme imod kompromiset risikerer, at Parlamentet ikke får indflydelse på den nye Kommissions strategiske politikmål. Ønsker PSE-Gruppen virkelig, at dette sker, og at Europa-Parlamentets renommé skades?

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Jeg tror, at sagen er blevet mere klar for Europa-Parlamentet ved de holdninger, som hr. Schulz og fru Ek har givet udtryk for.

 
  
  

(Parlamentet vedtog forslaget)

Betænkning (A6-0065/2004) af Van Orden for Udenrigsudvalget om Bulgariens fremskridt hen imod tiltrædelse (KOM(2004)0657 - C6-0150/2004 - 2004/2183(INI))

(Parlamentet vedtog forslaget)

Betænkning (A6-0061/2004) af Moscovici for Udenrigsudvalget om Rumæniens fremskridt hen imod tiltrædelse (KOM(2004)0657 - C6-0151/2004 - 2004/2184(INI))

(Parlamentet vedtog forslaget)

 
  

(1) Stillet af hr. Wurtz m.fl.
(2) Fælles beslutningsforslag af Poettering, Szájer og Karas for PPE-DE-Gruppen, Nuno Alvaro m.fl. for ALDE-Gruppen, Crowley og Muscardini for UEN-Gruppen trådte i stedet for beslutningsforslag B6-0205/2004, B6-0214/2004 og B6-0215/2004.


9. Stemmeforklaringer
  

Betænkning af Böge (A6-0069/2004)

 
  
MPphoto
 
 

  Goudin, Lundgren og Wohlin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Vi støtter tanken om et fleksibilitetsinstrumentet i EU's budget, så vi kan få en budgetteringsmargen udelukkende for uforudsete udgifter. Formålene skal senere behandles i særskilte ordninger. De kan hver især være helt forskellige.

Peace II-programmet er f.eks. et program, der er berettiget som et internt anliggende for EU, mens vi modsætter os, at EU som organisation skal være med til at finansiere genopbygningen af Irak. Sådanne indsatser skal medlemsstaterne selv træffe beslutning om i overensstemmelse med den enkelte medlemsstats demokratiske beslutningstagning.

 
  
MPphoto
 
 

  Ribeiro e Castro (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Som bekendt er fleksibilitetsinstrumentets formål inden for et loft på 200 millioner euro og inden for et givet finansår at muliggøre finansiering af særlige udgifter, der ikke kan dækkes inden for det for en eller flere af de andre budgetposter gældende loft. Det er en mekanisme af væsentlig betydning, når pludseligt opståede behov skal dækkes.

Med hensyn til i år finder jeg det også vigtigt, at EU gennem fleksibilitetsinstrumentet kan finansiere sin deltagelse i rehabiliteringen, genopbygningen og stabiliseringen af Irak som lovet på ministerkonferencen i Madrid, ligesom det kan bidrage til at konsolidere freden i Nordirland, hvor der har været tegn på stigende ustabilitet.

Hvad angår de decentrale agenturer, mener jeg, at det er på tide at finde en strukturel løsning på deres stigende finansieringsbehov og sætte deres finansiering i forhold til de interne politikkers behov.

Samlet har jeg stemt for.

 
  
  

Beslutningsforslag

(B6-0204/2004)

 
  
MPphoto
 
 

  Ribeiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Dette forslag til beslutning om forkastelse af budgettet for 2005, som vores gruppe har stillet, og som vi har bidraget væsentligt til, er både relevant og konsistent.

Det medvirker til at vise det ansvar, som de politiske kræfter har, der nok deler vores kritik, men ikke følger den op i handling. Vi beklager derfor, at forkastelsen er blevet forkastet.

Vores forslag er relevant, fordi 2005 er det første hele år efter EU's udvidelse samt et afgørende år for drøftelserne om de finansielle overslag for perioden 2007-2013. Vi kan derfor ikke acceptere et fællesskabsbudget for 2005, der kun overstiger 1 % af Fællesskabets BNI (i tusinddele procent!) af psykologiske grunde for at skjule den tydelige overensstemmelse med de mål, som underskriverne af den såkaldte skrivelse fra De seks har opstillet om at følge budgettet for 2004, det laveste siden 1987 relativt set.

Vores forslag er konsistent, fordi vi allerede stillede forslag om at forkaste budgettet for 2000 i begyndelsen af den nuværende finansielle ramme, og fem år efter bekræftes vores kritik. Der er utilstrækkelige midler til den økonomiske og sociale samhørighed, der er underfinansiering og mangel på hensigtsmæssige programmer for beskæftigelse, det sociale område, miljø og samarbejde, der er gennemførelsesproblemer og manglende gennemskuelighed, og der er ikke mindst tale om et budget, som ligger under for stabilitetspagtens bestemmelser og for krav om "besparelser", så udvidelsen kan finansieres med de samme finansielle midler, ud over andre prioriteter som krig og propaganda.

 
  
  

Forslag til det almindelige budget for regnskabsåret 2005

 
  
MPphoto
 
 

  Protasiewicz (PPE-DE). - (PL) Mange tak, hr. formand. Jeg ønsker at forklare, at jeg stemte for ændringsforslag 127 i sektion III om finansiering af Verdensungdomsdagen, fordi der ikke er tale om en del af et officielt statsbesøg, men om et møde mellem unge europæiske kristne med de bedste intentioner. Hvis det ikke var for hr. Schulz' ideologiske fordomme, ville han være i stand til at se, hvor stor gavn Europa kan have af et møde mellem de unge og Den Hellige Fader. Hvis det ikke var for hr. Schulz' ideologiske fordomme og modvilje mod en ærlig tilgang til dette spørgsmål, ville han ikke have forvekslet det med et officielt besøg af et statsoverhoved, nemlig Paven, i Forbundsrepublikken Tyskland.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Silva Peneda (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg deltog engageret i de forligsmøder, hvor vi nåede frem til en aftale om EU's budget for 2005.

Det er der grund til at være både stolt og tilfreds over. Et forhandlingssammenbrud om det det første budget for det udvidede EU ville have været et forfærdeligt politisk signal at sende til Europas borgere. Det ville have været et signal om, at vi ikke kan få Unionen til at fungere med 25 medlemmer.

Alle Fællesskabets politikområder er behørigt finansieret i 2005 i overensstemmelse med de vedtagne prioriteringer. Sammenlignet med 2004 øges dette budget med 6,5 % og overstiger dermed symbolsk 1 % af BNI.

Rådet, Parlamentet og Kommissionen enedes om en erklæring, ifølge hvilken betalingsrytmen skal analyseres midtvejs i 2005, og om nødvendigt vil de berørte budgetposter blive øget.

Der er finansiel dækning for Portugals prioriteter i 2005. Regional- og samhørighedspolitikken er styrket ligesom den fælles landbrugspolitik med dens pilotprojekter, og der er afsat øgede midler til afslutning af aftaler på fiskeriområdet.

Et budget er prøven på de opstillede målsætningers troværdighed.

Vi har intet ud af flotte politiske erklæringer, hvis der ikke afsættes midler til at føre hensigterne ud i livet.

Budgettet for 2005 er derfor et troværdigt instrument.

 
  
  

Betænkning af Garriga Polledo og Jensen (A6-0068/2004)

 
  
MPphoto
 
 

  Andersson (PSE), skriftlig. - (SV) Ifølge budgetbeslutningen beklager Europa-Parlamentet Rådets omfattende nedskæring af betalingerne på landbrugsområdet. Vi, Jan Andersson, Anna Hedh, Ewa Hedkvist Petersen, Inger Segelstrøm og Åsa Westlund, er ikke enige heri. Vi ser ingen grund til at øge betalingerne på landbrugsområdet yderligere i forhold til Rådets forslag.

 
  
MPphoto
 
 

  Cederschiöld, Fjellner, Hökmark og Ibrisagic (PPE-DE), skriftlig. - (SV) De Moderate har i dag undladt at stemme ved den endelige afstemning om beslutningen.

Beslutningen indeholder mange punkter, som vi mener er prisværdige, men da vi stemte imod flere af de foreslåede udgiftsstigninger ved afstemningen om budgettets beløb, var det umuligt for os fuldt at støtte beslutningens konklusioner.

Vi er ikke enige i den generelle kritik af Rådet om, at det har reduceret budgettets størrelse. Det gælder især landbrugsområdet, hvor vi glæder os over, at Rådet tager skridt i den rigtige retning ved at reducere støtten. Vi mener imidlertid, at landbrugspolitikken bør ændres radikalt, og vi havde derfor foretrukket yderligere reduktioner.

 
  
MPphoto
 
 

  Christensen (PSE), skriftlig. - Vi valgte at stemme for Garriga Polledo og Jensens betænkning til trods for paragraf 2, som beklager Rådets reduktion af betalingerne til landbruget. Dette punkt kan vi ikke støtte.

 
  
MPphoto
 
 

  De Keyser (PSE), skriftlig. - (FR) Det er uacceptabelt, at man i samme budgetpost finder to så forskellige finansieringer som fejringen af 60-årsdagen for fascismens fald og Pavens besøg i Köln. Jeg tør håbe, at denne besynderlige svigagtige aftale ikke er resultatet af en skammelig studehandel. Mødet mellem de unge mennesker, som sidstnævnte begivenhed ville tiltrække, skal ikke finansieres over det europæiske budget, men derimod af den katolske kirke, som det reklamerer for.

Jeg stemmer derfor imod denne udgift, mens så mange andre spontane initiativer for ungdommen ikke opnår støtte fra europæiske midler.

 
  
MPphoto
 
 

  Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vores holdning er klar og velkendt. Vi er imod krigen og den amerikansk-britiske besættelse af Irak, og vi kræver, at besættelsestropperne øjeblikkeligt trækkes ud af landet. Det er denne holdning, der begrunder, at vi forkaster, at EU skal finansiere Iraks genopbygning ud af Fællesskabets budget.

Vi støtter selvfølgelig øget humanitær bistand og fødevarehjælp til det irakiske folk, men vi kan ikke acceptere, at denne støtte skal legitimere det, der er sket, og at den skal komme den angribende part til gode.

Bortset fra disse principielle grunde er det uacceptabelt, at denne støtte skal finansieres på bekostning af EU's samarbejds- og udviklingspolitik, altså på de mindre begunstigede landes bekostning, ligesom det også er uacceptabelt, at der ikke findes noget flerårigt rammeprogram, sådan som det har været tilfældet for Balkan.

Vi er klar over, at denne betænkning omhandler den type finansiering, der skal vedtages, altså hvorledes der kan mobiliseres ekstra 185 millioner euro, som ellers skulle findes gennem reallokering af andre budgetkapitler. Vi er også klar over, at de supplerende midler skal finansiere Peace-programmet og de decentrale agenturer, og at de aftalte beløb ikke dækker behovet, således at finansieringsproblemet ikke løses.

 
  
MPphoto
 
 

  Goudin, Lundgren og Wohlin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Junilisten forkaster Parlamentets forslag til budget for 2005, som indebærer, at EU's forpligtelser vil stige til 1,24 % af EU-landenes forventede BNI. Vi mener, at forpligtelserne for 2005 absolut ikke må overstige Kommissionens forslag på 1,14 %.

Selv om betalingerne endnu ikke overstiger 1 % af BNI, vil de gradvist stige til niveauet for forpligtelserne i budgettet for 2005. Det er udgangspunktet for den langsigtede finansielle ramme. Derfor er det vigtigt at komme ned på et lavere niveau senest i 2005. Målet bør være at komme under udgiftsloftet på 1 % af BNI.

Her er en række forslag til nedskæringer:

* Vi mener, at EU senest i 2005 bør reducere landbrugsstøtten.

* Støtten til politiske EU-partier bør afskaffes helt.

* Støtten til dyrkning af tobak bør afskaffes. Det bør være de enkelte landes ansvar at hjælpe de berørte landmænd med at omlægge til andre afgrøder.

* Støtten til tilrådighedsstillelse af information kan sænkes, da vi finder det politisk vanskeligt at komme med objektiv information inden folkeafstemningerne om forfatningen. Vi mener, at det er op til de enkelte medlemsstater og de politiske partier i disse at formidle denne information. EU bør undgå at blande sig i medlemsstaternes demokratiske proces.

 
  
MPphoto
 
 

  Jensen (ALDE), skriftlig. - Venstres medlemmer af parlamentet - Karin Riis-Jørgensen, Niels Busk og Anne E. Jensen - stemte imod ændringsforslag nr. 3 fremsat af IND/DEM-Gruppen. Venstre er tilhænger af en reform af rejsegodtgørelserne, så alle rimelige og nødvendige rejseomkostninger refunderes. Det vil dette ændringsforslag ikke sikre.

 
  
MPphoto
 
 

  Ribeiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) I overensstemmelse med vores forslag om forkastelse af Fællesskabets budget for 2005 har vi stemt imod denne betænkning, der afspejler, hvilken grad af hykleri og hvidvaskning der gennemtrænger den budgetprocedure, der nu slutter. Parlamentet kritiserer Rådet og beklager, at det har reduceret betalingerne til landbruget, ikke accepterer dets forslag, at det ikke er rede til at vurdere de europæiske agenturers behov, og at det har nødet det til at foretage beskæringer i forhold til førstebehandlingen. Mere end grunde nok til at forkaste det.

Trods dette "scenario" hilser Parlamentet den aftale velkommen, som blev opnået med Rådet i forliget den 25. november, og hvidvasker proceduren ved at påstå, at det takket være dets anstrengelser er lykkedes at undgå "drastiske nedskæringer", og at dets traditionelle prioriteringer er fastholdt, hvilket er direkte forkert. Det har desværre været den samme historie i alle budgetprocedurerne siden 2000, hvor fleksibilitetsinstrumentet har været taget i anvendelse fem år i træk, hvilket viser fornuften i det forslag til revision af de nuværende finansielle overslag, som Portugals Kommunistiske Parti har fremsat.

Hvert år accepterer Parlamentet i den hellige stabilitetspagts navn, at dets budgetbeføjelser udhules. Det får os til at spørge: Hvorfor skal disse beføjelser styrkes, hvis de ikke udøves?

 
  
MPphoto
 
 

  Ribeiro e Castro (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg gentager de bemærkninger, som jeg allerede fremsatte ved førstebehandlingen, idet jeg beklager, at dette forslag til budget for regnskabsåret 2005 samlet svarer til kun 1,004 % af EU's 25 medlemsstaters bruttonationalprodukt (BNP). Jeg havde gerne set det mere ambitiøst, hvilket er nødvendigt efter tiltrædelsen af 10 nye medlemsstater, og hvis der skal være mening med de taler, som fremføres af dem, der ønsker at udvikle institutionernes Europa med nye politikker og ansvarsområder.

Set i lyset af de samlede forhandlinger og de reelle økonomisk-finansielle vanskeligheder i den øjeblikkelige situation finder jeg dog anledning til at fremhæve nogle resultater af den hårde forligsprocedure, ligesom jeg finder det vigtigt, at den psykologiske grænse på 1 %, som krævet i den såkaldte skrivelse fra De seks, alligevel er overskredet, om end kun ganske minimalt.

Jeg mener, at der er sket visse fremskridt, navnlig med hensyn til søfartssikkerhed, især forurening, og fastholdelsen af rammen for strukturpolitikkerne og de eksterne politikker, især udviklingsbistand, men også de særlige forbindelser med AVS-landene.

Ordførerens bemærkninger er realistiske og påviser en vis inkonsistens i det projekt, som Kommissionens forslag indeholder om, at dette skulle være budgettet for "konkurrencedygtighed og samhørighed". Jeg håber sandelig, at de finansielle overslag for 2007-2013 bliver mere opløftende.

 
  
  

Betænkning af Morillon (A6-0040/2004)

 
  
MPphoto
 
 

  Goudin, Lundgren og Wohlin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Vi mener, at EU's fiskeripolitik skal revideres. Overudnyttelse af fiskebankerne tvinger folk ud i endnu større fattigdom og frarøver det maritime miljø et vigtigt led i fødekæden. Det var bedre, hvis de lande, som EU indgår fiskeriaftaler med, i stedet får bistand, så de selv kan udvikle deres eget fiskeri.

Vi godkender ikke ændringsforslag, som indebærer, at Kommissionen får en uafhængig indtægtskilde. Hvis EU indgår en fiskeriaftale med et tredjeland, mener vi, at den samlede økonomiske kompensation til dette tredjeland skal finansieres af de EU-lande, hvis fiskerfartøjer udnytter aftalens muligheder. Medlemsstaterne skal betale i forhold til deres fangsts størrelse. Disse medlemsstater skal efterfølgende afgøre hver for sig, om de til gengæld vil finansiere denne udgift ved at beskatte deres respektive fiskerfartøjer.

 
  
MPphoto
 
 

  Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt for denne betænkning, fordi fiskeriområdet har stor betydning for Portugal, især når det drejer sig om internationale fiskeriaftaler, som det portugisiske fiskeri har en direkte interesse i. At jeg har stemt for, skyldes også det forhold, at der er tale om en forlængelse af den nuværende protokol, og at de foreslåede ændringer på ingen måde skader portugisiske interesser.

 
  
MPphoto
 
 

  Ribeiro e Castro (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Formålet er at dække den periode, der ligger mellem udløbet af protokollen til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Islamiske Forbundsrepublik Comorerne, og den dato, hvor Kommissionen mener at have foretaget de nødvendige evalueringer forud for en genforhandling af aftalen. I betragtning af hvor vigtig fællesskabsflådens aktivitet er i disse farvande (40 notfartøjer til tunfiskeri og 25 langlinefartøjer med flydeline), består den foreslåede løsning i at forlænge den foregående aftale indtil afslutningen af en ny fiskeriprotokol.

En forlængelse indebærer ikke nogen ændringer i den foregående protokols betingelser og restriktioner, ligesom den finansielle modydelse og medlemsstaternes fiskerimuligheder forbliver de samme.

Eftersom den portugisiske flåde har fiskerimuligheder for fem langlinefartøjer med flydeline, er det vigtigt, at Portugal støtter denne forlængelse og påser, at der kommer en favorabel genforhandling af aftalen.

Jeg har stemt for.

 
  
  

Betænkning af Bourlanges (A6-0072/2004)

 
  
MPphoto
 
 

  Coelho (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg glæder mig over afgørelsen om, at traktatens artikel 67 nu kan gennemføres fuldt ud, så det bliver muligt at gå over til kvalificeret flertal og fælles beslutningstagning om politikkerne i afsnit IV, indvandring, asyl, passage af grænserne osv.

Vi får øget effektivitet, og vi styrker Europa-Parlamentets rolle, idet vi sikrer princippet om demokratisk legitimitet, der er afgørende, når der skal vedtages bestemmelser om så følsomme områder som asyl- og indvandringsprolitik og andre, der berører borgernes grundlæggende rettigheder.

Jeg støtter Jean-Louis Bourlanges' betænkning ligesom hans to konkrete forslag, eftersom

- fælles beslutningstagning og kvalificeret flertal i forbindelse med lovlig indvandring er af afgørende betydning for forvaltningen af EU's indvandringspolitik. Med undertegnelsen af forfatningen den 29. oktober 2004 blev det fastslået, at foranstaltningerne om lovlig indvandring ikke skal berøre medlemsstaternes ret til at fastlægge antallet af tredjelandsstatsborgere, der kan indrejse fra tredjelande på deres område for at søge arbejde.

- begrænsningerne af Domstolens beføjelser i EF-traktatens afsnit IV (artikel 68) indført i Amsterdam-traktaten af frygt for overbebyrdelse og meget lange sagsbehandlingstider ikke længere giver mening, efter at der ved Nice-traktaten blev indsat artikel 225 A ...

(Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 163, stk. 1)

 
  
MPphoto
 
 

  Kaufmann (GUE/NGL), skriftlig. - (DE) Lovgivningen inden for asyl- og indvandringspolitik har været dybt udemokratisk i årevis. Lovgivningskompetencen på dette område blev med Amsterdam-traktaten flyttet fra medlemsstaterne til EF, hvorved den blev taget ud af hænderne på de nationale parlamenter. Den blev tillagt Rådet alene og dermed de forsamlede nationale udøvende magter, hvor Parlamentets inddragelse var begrænset til udtalelser. Det er på et område som dette med så stor betydning for grundlæggende rettigheder, at det er uholdbart, at den udøvende magt skal lave lovgivning på denne måde.

Rådets beslutningsforslag om at gå over til proceduren med fælles beslutningstagning er dog et skridt hen imod at give Parlamentet mere indflydelse i forbindelse med lovgivningen, der burde være taget for længst. Men samtidig planlægger Rådet igen at forbeholde visse områder for den udøvende magt. Det er netop det, som Bourlanges-betænkningen kritiserer, og derfor støtter jeg den.

Jeg finder dog denne betænkning problematisk, fordi der holdes fast ved en forfatningsbestemmelse, hvorefter medlemsstaterne ensidigt kan forbyde tredjelandsstatsborgere at få adgang til arbejdsmarkedet. Da jeg var medlem af forfatningskonventet, var jeg kritisk i forhold til denne regel, som den tyske regering fik indføjet i forfatningen. Den afspejler ikke kun nationale egoismer, men den er også - og det er langt mere alvorligt - i strid med princippet om arbejdstagernes frie bevægelighed i et fælles Europa. Efter min vurdering bør denne bestemmelse som noget af det første underkastes en nærmere undersøgelse, når forfatningen er trådt i kraft.

 
  
MPphoto
 
 

  Ribeiro e Castro (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Ordføreren har ønsket at foreslå Domstolens beføjelser udvidet ved at ophæve EF-traktatens artikel 68 - en tilføjelse til udkastet til Rådets afgørelse, så flere områder i afsnit IV i tredje del af EF-traktaten (visum, asyl, indvandring og andre politikker i forbindelse med den frie bevægelighed for personer) i stedet underlægges EF-traktatens artikel 251.

Som jeg allerede ved andre lejligheder har fremført, mener jeg, at det er bedst, hvis Unionen gradvist befæster sine beføjelser og praksis i stedet for at forsøge at tilfredsstille en konstant hunger efter nye beføjelser. Hele forslaget vedrører følsomme områder, og betænkningens tilføjelse bærer præg af en outreret Europacentralisme, der ikke just har folkelig opbakning.

Jeg er ikke sikker på, at den foreslåede ophævelse på mindste måde styrker EU-borgernes og tredjelandsstatsborgernes retsbeskyttelse, sådan som Jean-Louis Bourlanges hævder. Jeg tror snarere, at lige det modsatte bliver tilfældet. Jeg mener, at Europa-Parlamentet gør klogest i blot at støtte udkastet til Rådets afgørelse, sådan som det er blevet foreslået - og som i sig selv repræsenterer et vigtigt og ambitiøst fremskridt for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed - og modstå den sygelige trang til hele tiden at ville "længere endnu".

 
  
  

Betænkning af McMillan-Scott (A6-0041/2004)

 
  
MPphoto
 
 

  Goudin, Lundgren og Wohlin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) De mål, som foreslås i betænkningen - befæstelse af demokratiet, menneskerettighederne og retsstaten i tredjelande - er hårdt tiltrængt og ofte nødvendige. Vi er dog i tvivl om, hvorvidt EU skal gennemføre disse mål. FN er med sin lange erfaring og globale rækkevidde bedre til at gennemføre disse mål.

Vi er også imod de mange midler, ca. 225 millioner euro, der er øremærket til disse bestræbelser i 2005-2006. Målsætningerne og bestræbelserne er ikke klart defineret eller afgrænset, og erfaringerne med EU's evne til at anvende sådanne midler er ikke gode.

Af disse årsager vælger vi at stemme nej til betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Kommissionens forslag, som ordføreren tilslutter sig, har til formål indtil udgangen af 2006 at fastholde retsgrundlag og finansieringsramme for operationer til beskyttelse og fremme af menneskerettigheder og demokratiske principper i udviklingslande og tredjelande. Jeg har stemt for, fordi jeg mener, at det er meget gavnligt og fuldt ud velbegrundet, da der er tale om særdeles væsentlige udenrigspolitiske spørgsmål for Fællesskabet.

 
  
MPphoto
 
 

  Ribeiro e Castro (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Fællesskabsfinansieringen efter denne forordning består i støtte eller kontrakter, som Kommissionen foreslår, at også fysiske personer nu skal kunne modtage i berettigede tilfælde, hvilket jeg også bifalder. Civilsamfundets deltagelse bør opmuntres, uanset hvilken type institutionalisering der er tale om i det givne tilfælde. EU bør så afgjort fortsætte, forbedre og intensivere den indsats, som beskrives i Kommissionens meddelelse af 8. maj 2001 om, hvordan EU kan medvirke til at fremme menneskerettigheder og demokratisering i tredjelande.

Mange ser hen til EU som det sidste håb. Som Udenrigsudvalget har vist (med blot én, der hverken stemte for eller imod), skal det europæiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder derfor råde over alle mulige instrumenter, så dets målsætninger kan nås, idet der særlig bør fokuseres på støtte til demokratisering, god regeringsførelse og retsstat.

Derudover henviser jeg til mit indlæg i plenarforsamlingen i går.

Jeg har selvfølgelig stemt for.

 
  
  

Betænkning af Papadimoulis (A6-0050/2004)

 
  
MPphoto
 
 

  Ebner (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, jeg skal gøre det meget kort. Jeg vil gerne sige, at jeg stemte for betænkningen og håber, at vi kan gøre væsentlige fremskridt på dette område i fremtiden.

Jeg har også stillet et spørgsmål til den nye Kommission herom og foreslået, at der indføres en civiltjeneste for unge i EU - det være sig mænd eller kvinder - for primært at skabe de rette forudsætninger i sådanne situationer, som vil resultere i en større ansvarsfølelse og øget bevidsthed blandt EU's befolkning, ikke kun i katastrofetilfælde, men også under en civiltjeneste for øget solidaritet.

Som jeg har sagt, er jeg generelt for denne betænkning, og det glæder mig, at der bliver arbejdet videre i denne retning.

 
  
MPphoto
 
 

  Blokland (IND/DEM), skriftlig. - (NL) Jeg har i dag stemt imod Papadimoulis-betænkningen, hvilket, som man vil se, helt ligger i forlængelse af min stemmeafgivelse ved tidligere lejligheder. EF-handlingsprogrammet er nemlig efter min opfattelse ikke i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet.

Medlemsstaterne råder alle over deres egne programmer for civilbeskyttelse og over deres egne koordinerings-, uddannelses- og bistandsprogrammer. Et vist europæisk samarbejde er på sin plads, men der er ikke behov for et særskilt europæisk center med egne beføjelser og døgnovervågning. Endvidere er det finansielle grundlag for forslaget ikke korrekt, hvilket for mig er endnu en årsag til ikke at støtte forslaget.

 
  
MPphoto
 
 

  Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Naturkatastrofer som oversvømmelser, hedebølger, skovbrande, jordskælv, forureningskatastrofer med udslip af toksisk affald, alvorlige industrielle uheld samt terrorangreb er kendetegnet ved deres store uforudsigelighed, samtidig med at de kræver utallige ofre og medfører betydelige økonomiske skader. Det er derfor vigtigt at udveksle erfaringer, udnytte midlerne rationelt, gennemføre forskning og finde tekniske løsninger, der mindsker skaderne, men først og fremmest bør der satses på en politik, der prioriterer forebyggelse og uddannelse, og som inddrager politiske institutioner i Fællesskabet og på nationalt, regionalt og lokalt niveau og alle civilsamfundets organisationer i et solidarisk, ansvarligt og differentieret partnerskab.

Befolkningen siger i dens uendelige visdom, at "det er bedre at forebygge end at helbrede", hvilket netop er relevant for de skovbrande, der hærgede Portugal i sommeren 2003 og 2004, og for udslippet af fuelolie fra tankskibene Prestige og Erika.

Vi støtter forlængelsen af EF-handlingsprogrammet for civilbeskyttelse og dets budgetmæssige styrkelse, men vi mener også, at der på dette område ikke bør findes nogen tidsgrænse på grund af problematikkens permanente karakter.

Civilbeskyttelsespolitik omfattes også af mainstreaming; ud fra nye modeller i landbrug og fysisk planlægning, der humaniserer byernes og industriens vækst ...

(Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 163, stk. 1)

 
  
MPphoto
 
 

  Goudin, Lundgren og Wohlin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Der er en betydelig risiko for, at de tilførte økonomiske ressourcer bliver brugt på administration, og at koordineringen af ressourcerne dermed ikke bliver effektiv nok.

Selv om vi er meget positive over for solidaritet mellem de forskellige lande, når der sker en katastrofe, mener vi dog ikke, at dette primært er et spørgsmål for EU, men at medlemsstaternes respektive nationale parlamenter bør beslutte, hvilke finansielle ressourcer der skal tilføres, når en alvorlig ulykke finder sted i en anden medlemsstat.

 
  
MPphoto
 
 

  Manolakou (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Vi vil gerne gøre opmærksom på, at finansieringen af aktiviteterne i forbindelse med både naturkatastrofer og teknologiske katastrofer er så begrænset, at enhver mulighed for en reel og effektiv indsats stort set elimineres.

Vi mener, at forebyggelse er vigtigere end genoprettelse af skader, og går derfor ind for at styrke politikker, aktiviteter og infrastrukturer, som begrænser skader og tab i tilfælde af en katastrofe.

Men hvordan kan det lade sig gøre, når alt bedømmes ud fra hårde økonomiske kriterier og ud fra kapitalens interesser? Når en række offentlige ansvar lægges ud til private, hvordan kan man så tale alvorligt om indførelse af en egentlig politik for beskyttelse mod katastrofer?

Når der ikke afsættes midler til projekter, der skal hindre oversvømmelser, når standarder til beskyttelse mod jordskælv ikke overholdes, når skovene lades i brandstifteres og byggespekulanters vold, når rederne ikke bliver stillet til ansvar og er urørlige efter store miljøkatastrofer, hvad mener vi så med beskyttelse? Hvordan kan der iværksættes en effektiv beskyttelsespolitik, når offentlige goder og tjenester, som er af afgørende betydning i kritiske situationer, f.eks. brandslukningsberedskabet, overdrages til private eller forvandles til repressive mekanismer?

Og hvordan anvendes på den anden side småpengene til den såkaldte "genopretning"? Hvis De vil have et klart svar på det spørgsmål, så spørg bare de jordskælvsramte fra 1999 i Grækenland, som stadig bor i containere!

 
  
MPphoto
 
 

  Marques (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg takker Dimitrios Papadimoulis for den fremragende betænkning om forslag til Rådets beslutning om ændring af beslutning 1999/847/EF med henblik på forlængelse af EF-handlingsprogrammet for civilbeskyttelse.

Formålet er at sikre kontinuitet på dette område, indtil et nyt juridisk instrument træder i kraft.

Dette program skal styrke beskyttelsen af mennesker, miljø og ejendom i tilfælde af natur- eller menneskeskabte katastrofer inden for hele Fællesskabets område ved at stille supplerende hjælp til rådighed fra de andre deltagende lande, når det enkelte lands indsatsmuligheder ikke rækker. Siden dette program blev vedtaget, har det vist sin berettigelse, og at der vitterlig er behov for indsats på europæisk plan, navnlig i forbindelse med Prestiges forlis og brandene i sommeren 2003.

I betænkningen fremhæves også syv områder, hvor programmet kan forbedres, hvilket især gælder samarbejde, udveksling af oplysninger og øgede ressourcer.

Jeg støtter ligeledes, at budgettet hæves til 2,4 millioner euro årligt i 2005 og 2006.

 
  
MPphoto
 
 

  Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Da Fællesskabets nuværende civilbeskyttelsesprogram udløber den 31. december i år, og da det er nyttigt, at der indtil det næste juridiske instruments ikrafttræden er et tomrum, finder jeg det formålstjenligt at forlænge det nuværende program i to år, selv om jeg beklager, at det forlænges, uden at der foretaget de nødvendige evalueringer af perioden 2000-2004.

Den finansielle styrkelse, som Kommissionen anmoder om, er realistisk og har særlig betydning for Portugals vedkommende. Af de anførte grunde stemmer jeg for.

 
  
MPphoto
 
 

  Ribeiro e Castro (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Forskellige hændelser som f.eks. ulykken med Prestige, skovbrandene - ikke mindst i Portugal - og oversvømmelserne i Sydfrankrig har vist, at der er behov for en indsats på europæisk plan. Visse katastrofers omfang overstiger ofte den enkelte medlemsstats muligheder, og der er derfor en endnu større grund til at indføre mekanismer som det nuværende program på europæisk niveau. Forslaget har dette sigte, og midlerne øges fra 1,5 millioner euro i 2004 til 2,4 millioner euro pr. år i 2005 og 2006.

Jeg støtter denne udvikling, der indgår i et øget samarbejde på civilbeskyttelsesområdet, som EU indledte med det første EF-handlingsprogram for civilbeskyttelse, der blev vedtaget i 1997, og som fik som et slags andet højdepunkt, at solidaritetsfonden blev skabt i november 2002 til at håndtere de store katastrofer.

Overvågnings- og informationscentret er meget vigtigt, da både medlemsstater og tredjelande kan fremsende anmodninger om hjælp dertil. Der er således skabt et permanent kontaktnet inden for Kommissionen med henblik på at sikre uafbrudte forbindelser mellem de deltagende civilbeskyttelsescentre og fremme udveksling af oplysninger.

 
  
  

Betænkning af Ribeiro (A6-0037/2004)

 
  
MPphoto
 
 

  Estrela (PSE), skriftlig. - (PT) Formålet med Kommissionens forslag er at forbyde brug af bundtrawl i visse områder, herunder de undersøiske bjerge med de mest sårbare naturtyper inden for grænsen på 200 sømil omkring Azorerne, Madeira og De Kanariske øer. Tilsvarende begrænsninger findes allerede i en zone nordvest for Skotland.

Jeg mener, at vi bør gå videre og ligeledes forbyde brug af bundsatte hildingsgarn.

Denne type net forårsager faktisk også alvorlige skader på økosystemerne, særlig i Azorernes eksklusive økonomiske zone, fordi havbunden består af vulkanske klipper.

Adskillige undersøgelser bekræfter, at dybhavsnaturtyper som dybhavskoralrev, hydrotermiske væld og undersøiske bjerge er meget følsomme.

 
  
MPphoto
 
 

  Marques (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg støtter uforbeholdent Kommissionens forslag om ændring af forordning (EF) nr. 850/98 for så vidt angår beskyttelsen af dybhavskoralrev mod virkningen af trawling i visse områder i Atlanterhavet (KOM(2004)58 F).

Jeg glæder mig over, at Kommissionen har stillet dette forslag, for dermed opfylder den løftet om at foreslå en ændring af de eksisterende tekniske foranstaltninger i Fællesskabet med henblik på at forbyde fiskeri med bundtrawl inden for en grænse på 200 sømil omkring de fjerntliggende regioner Azorerne, Madeira og De Kanariske Øer for at beskytte økosystemerne i visse meget følsomme områder på de "undersøiske bjerge" uden for grænsen på 100 sømil.

De dybhavsnaturtyper, som Kommissionens forslag omhandler, har indtil for nylig været beskyttet mod trawling (brug af bundtrawl eller lignende trukne redskaber, der har kontakt med havbunden) takket være den særlige adgangsordning, som var indeholdt i tiltrædelsesaftalen. Denne ordning ophørte imidlertid i august 2004, hvorfor den fortsatte beskyttelse af disse områder måtte sikres inden for Fællesskabets lovgivning.

 
  
MPphoto
 
 

  Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Beskyttelse af dybhavskoralrevene i Det Atlantiske Ocean har selvfølgelig særlig interesse for Portugal.

Det drejer sig i det foreliggende tilfælde om at forbyde brug af bundtrawl i farvandet omkring Azorerne og Madeira (samt De Kanariske Øer) for at beskytte dybhavskoralrevene, der spiller en helt afgørende rolle i bevarelsen af biodiversiteten. Det anslås, at 65 % af fiskearterne i disse områder på et eller andet tidspunkt i deres livscyklus er afhængige af disse rev.

Da en sådan beskyttelse er nødvendig, må forbuddet udstrækkes til bundsatte hildingsgarn, fordi denne metode også medfører alvorlige problemer for disse økosystemer på grund af tab af net (ghost fishing).

Selv om jeg på denne baggrund ikke er tilfreds med resultatet af den endelige afstemning, er jeg meget glad for det, som betænkningen er nået frem til, og jeg har derfor stemt for.

 
  
MPphoto
 
 

  Ribeiro e Castro (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Formålet med det stillede forslag til forordning er at forbyde brug af bundtrawl i de miljømæssigt mest følsomme områder inden for 200 sømil fra Azorerne, Madeira og De Kanariske Øer.

Jeg støtter alle de foreslåede foranstaltninger og finder det derudover afgørende, at det enkelte områdes særlige forhold tages i betragtning på behørig vis. Jeg har således også støttet ændringsforslagene om, at også bundsatte hildingsgarn omfattes af forbuddet, idet jeg dybt beklager, at denne foranstaltning ikke straks var indeholdt i det korresponderende udvalgs endelige version, hvilket var imod ordførerens forslag. Jeg har derfor henvendt mig til flere kollger for at få det genindført og vedtaget i plenarforsamlingen. Det er jo velkendt, at denne type net er særdeles skadelig for økosystemerne, ikke mindst fordi der er meget stor risiko for tab af net. I Azorernes særlige tilfælde er denne risiko endnu større på grund af havbundens vulkanske karakter. Kun at gennemføre en halv beskyttelse ville være meningsløst.

 
  
  

Fælles beslutningsforslag

(RC B6-0205/2004)

 
  
MPphoto
 
 

  Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Endnu en beslutning, hvor de politiske grupper, som Portugals Det Socialistiske Parti (PS), Det Socialdemokratiske Parti (PSD) og Folkepartiet (CDS-PP) indgår i, med en sprogbrug hærget af mystifikationer og fortielser bekræfter - i fællesskab! - deres holdninger og EU's grundlæggende retningslinjer, som er neoliberalisme, føderalisme og militarisme.

Og uden at det kan overraske nogen, bekræfter de - alle som én! - at de vil "gøre Europas øgede konkurrenceevne til den vigtigste politiske prioritet" - altså kapitalistisk konkurrence for at sige det lige ud - "strømline Lissabon-strategien" - side om side med Europas store arbejdsgivere - "forbedre arbejdsmarkederne" - den kyniske betegnelse for angreb på arbejdstagernes rettigheder - "reformere pensionssystemerne" - altså disses gradvise privatisering - "gennemføre det indre marked" - dvs. liberalisering af energi, transport, telekommunikation - blandt mange andre eksempler ...

Det er en pakke, der er pakket "pænt" ind i en sprogbrug præget af socialt engagement og gode hensigter, der forsøger at dække over modsigelserne og det reelle indhold i den højrepolitik, som føres på EU-niveau, og de forfærdelige konsekvenser, den har.

PS, PSD og CDS-PP kan forsøge at skjule eller kamuflere deres brede enighed, men virkeligheden er der til at afsløre dem. Lad os ikke glemme det i Portugal til den 20. februar.

 
  
MPphoto
 
 

  Goudin, Lundgren og Wohlin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Der findes en række fornuftige synspunkter i beslutningsforslaget, men også en del forslag, som er umulige for os medlemmer fra Junilisten at stemme for. Vi er især imod følgende fire punkter i beslutningsforslaget:

Punkt 20: "understreger det vedvarende behov for at forstærke EU's ydre grænser og for oprettelse af et europæisk grænsevagtkorps".

Punkt 21: "opfordrer indtrængende til, at der oprettes et europæisk agentur for grundlæggende rettigheder for at sikre en effektiv kontrol med, at de respekteres".

Sidste del af punkt 33: "opfordrer indtrængende til en fortsat parallel reform af den fælles fiskeripolitik, bl.a. oprettelse af en europæisk fiskerifond".

Punkt 40: "mener, at Kommissionen som en hastesag bør udforme en passende kommunikations- og kampagnestrategi, der forklarer Europas borgere den nye forfatning på en så klar, ærlig og forståelig måde som muligt".

Vi kan konstatere, at der er forskellige synspunkter om, hvad en "passende strategi" er i denne forbindelse.

I lyset af ovennævnte kan vi absolut ikke stemme for dette beslutningsforslag.

 
  
MPphoto
 
 

  Ribeiro e Castro (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt for kompromisforslaget til beslutning om Kommissionens politiske retningslinjer, og jeg vil gerne særlig fremhæve pagten om de økonomiske, sociale og territoriale samhørighedspolitikker.

Som jeg har sagt flere gange, mener jeg, at samhørighedspolitikken er et ledende princip og en grundpille i hele EU, uden hvilken EU mister sin eksistensberettigelse. Uden samhørighedspolitikker ville EU ikke være andet end et "hypermarked" og et redskab til underkastelse under de store og mægtige, på alle områder.

Samhørighedsprincippet er som et af EU's grundlæggende principper i øvrigt et fundamentalt kristelig-demokratisk begreb. Venstrefløjens opslutning omkring dette princip er velkommen, men vi må ikke overlade det til den at hævde og forsvare de principper, der er vores. Det er med andre ord nødvendigt at udvikle konkurrenceevnen, men uden at ødelægge samhørigheden, der i stedet skal styrkes.

 
  
  

Betænkning af Van Orden (A6-0065/2004)

 
  
MPphoto
 
 

  Martin, David (PSE). - (EN) Hr. formand, som stedfortrædende medlem af Delegationen til Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Bulgarien vil jeg lykønske hr. Van Orden med hans betænkning og notere mig det meget positive fremskridt, som Bulgarien har gjort hen imod medlemskab af EU. Vi håber, at de bliver medlemmer om få år.

Jeg vil fremsætte en enkelt indsigelse: Der er stadig tydelige beviser for det bulgarske retsvæsens manglende professionalisme og uafhængighed. Jeg vil på det kraftigste opfordre den bulgarske regering til at løse de problemer i løbet af det kommende år, så de kan blive medlemmer i 2007.

 
  
MPphoto
 
 

  Figueiredo (GUE/NGL) , skriftlig. - (PT) Som vi ofte har fremhævet, er der indlysende politisk-økonomiske begrundelser for den aktuelle udvidelse, hvilket endnu en gang kommer til udtryk i den beslutning, der her er stemt om.

Beslutningen hvidvasker gennemførelse af neoliberal politik som forudsætning og grundlag for tiltrædelse af EU, selv om den forgudede "fungerende markedsøkonomi" dog nævnes, altså kapitalisme og de store finansielle og økonomiske gruppers kontrol med og udbytning af en stadig større del af den bulgarske økonomi. Ligeledes omtales "direkte udenlandske investeringer", der til fryd for nogen er "rekordhøje", hvilket er ensbetydende med et stadig større herredømme over landets økonomi fra de store finansielle gruppers side.

Den "ros", der uddeles over Bulgariens bestræbelser, er i strid med de målsætninger, der siges at gælde for EU selv. Den økonomiske og sociale samhørighed bygges ikke på konkurrence og kapitaludflytninger med henblik på mere tøjlesløs udbytning. Samtidig med at de efterlader et spor af arbejdsløshed og fattigdom - som virksomhedsudflytningerne fra Portugal viser - skaber de ikke ægte velstand i det land, hvor de flytter hen. I beslutningen nævnes det da også, at mange bulgarere ikke oplever nogen forbedring i deres økonomiske situation, og at udvandringen fortsætter.

 
  
MPphoto
 
 

  Queiró (PPE-DE) , skriftlig. - (PT) Ligesom Kommissionen og den foreliggende betænkning er det min opfattelse, at Bulgarien har gjort de nødvendige fremskridt med henblik på tiltrædelse af EU, navnlig på det økonomiske plan, men også med hensyn til retsvæsnet, selv om det må erkendes, at der blandt andre tilsvarende vigtige spørgsmål er behov for en mere effektiv indsats mod kriminalitet, korruption og menneskehandel.

På denne baggrund og i betragtning af at de igangværende reformer kan bringes til ende i tide, støtter jeg, at Bulgarien kan tiltræde EU ud fra "princippet om landets egne meritter", og derfor mener jeg, at tiltrædelsestraktaten bør kunne undertegnes i 2005, så tiltrædelsen kan ske i januar 2007.

Af disse årsager har jeg stemt for.

 
  
  

Betænkning af Moscovici (A6-0061/2004)

 
  
MPphoto
 
 

  Martin, David (PSE). - (EN) Hr. formand, igen lykønsker jeg ordføreren med hans betænkning, og jeg bifalder de fremskridt, som Rumænien har gjort hen imod medlemskab af EU. Denne gang har jeg imidlertid en anden indsigelse: situationen for forældreløse børn og småbørn. Forholdene i børnehjemmene i Rumænien er stadig under al kritik. Igen vil jeg opfordre den rumænske regering til at løse dette problem inden tiltrædelsen.

Endelig, hr. formand, takker jeg Dem og Deres fremragende stab for samarbejdet i årets løb, og jeg ønsker Dem glædelig jul.

 
  
MPphoto
 
 

  Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Med den fremlagte betænkning - der ligger i forlængelse af de foregående - foretages en evaluering af de opnåede fremskridt ud fra et neoliberalt kapitalistisk perspektiv på udvidelsesprocessen.

Der gives en temmelig omfattende præsentation af de kriterier, der skal opfyldes, og de fremskridt, der er opnået, der fremlægges kritik og ros, så disse lande i stadig større omfang vedtager og gennemfører en juridisk-institutionel ramme - den såkaldte "fællesskabsret" - der befæster EU's neoliberale model.

Fortalerne for denne politik er så ihærdige, at de ikke holder sig tilbage fra at stille forslag, der tydeligvis skal gøre et regnskab op i befolkningens historiske kamp, og derfor kolporteres for tusinde gang den forslidte hyldest til "markedsøkonomi", "strukturreformer" styret af "konkurrencen" og "markedskræfterne" sammen med opfordringer til at "føre privatiseringsprocessen til ende" og "få nedlagt urentable virksomheder", så der "skabes et gunstigt miljø for virksomheder og udenlandske investeringer".

Disse krav gentages konstant, om end de ledsages af hykleriske beklagelser af deres ødelæggende følger for arbejdstagerne og befolkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Wiersma (PSE), skriftlig. - (NL) De nederlandske medlemmer af Den Socialdemokratiske Gruppe i Europa-Parlamentet stemmer for Moscovici-betænkningen, idet der udtrykkeligt henvises til de præcise aftaler, der er truffet vedrørende overvågning af de fortsatte fremskridt med hensyn til reformer og den praktiske gennemførelse af disse. Det gælder især de politiske kriterier, nemlig menneskerettigheder, korruption og en uafhængig dømmende magt.

De nederlandske medlemmer af Den Socialdemokratiske Gruppe i Europa-Parlamentet vil, hvis Rumæniens fremskridt giver anledning hertil, ikke tøve med at anmode Kommissionen om at gøre brug af de garantier, der er anført i tiltrædelsesstrategien.

De nederlandske medlemmer af Den Socialdemokratiske Gruppe i Europa-Parlamentet forbeholder sig ret til, når der til foråret skal træffes endelig afgørelse om Rumæniens tiltrædelse, at indtage en anden holdning, hvis det eksempelvis viser sig, at den nye rumænske regering ikke efterlever de tilsagn, der er givet. Det kan betyde, at sammenkoblingen af Rumæniens og Bulgariens tiltrædelse brydes.

 
  
MPphoto
 
 

  Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) I februar 2004 vedtog Europa-Parlamentet en betænkning, hvor vi beklagede, at Rumænien trods visse fremskridt endnu ikke til fulde opfyldte Københavnskriterierne. Ved dette års udgang er den almindelige opfattelse, at der er sket flere fremskridt hen imod tiltrædelse, selv om det også bør erkendes, at der stadig er mange forhold, hvor dette mål endnu ikke er nået helt.

Det giver derfor god mening at søge traktatens bestemmelser forhandlet i 2005 og indføre en sikkerhedsklausul i tilfælde af, at Rumæniens faktiske tiltrædelse først kan ske i januar 2008, hvilket i øvrigt synes sandsynligt.

Af disse årsager har jeg stemt for betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Ribeiro e Castro (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg ser meget gerne, at Rumænien bliver i stand til hurtigst muligt at afslutte forhandlingerne med henblik på tiltrædelse af EU.

Jeg støtter ordførerens henstillinger og advarsler, fordi jeg mener, at det er vigtigt, at myndighederne og den rumænske befolkning forstår tiltrædelsesprocessens mere alvorlige sider. Jeg peger særlig på, at der kan indføres sikkerhedsklausuler, såfremt væsentlige betingelser ikke opfyldes, og at der er risiko for, at tiltrædelsen kan udskydes et år, hvis fællesskabsretten er mangelfuldt gennemført, og de politiske Københavnskriterier ikke til fulde er opfyldt. Jeg er dog af den opfattelse, at disse advarsler kun giver mening, hvis de tjener til at opmuntre god adfærd og praksis, men aldrig til at opstille krav, der på grund af deres omfang er umulige at opfylde.

Jeg er i særlig grad enig i ordførerens forslag om, at Kommissionen bør oprette en mekanisme til løbende nøje overvågning og assistance med henblik på at hjælpe Rumænien videre i denne retning, og jeg finder det afgørende, at Kommissionen fortsat informerer Europa-Parlamentet grundigt om den rumænske tiltrædelsesproces.

Vedtagelsen af denne betænkning er særlig relevant efter den måde, hvorpå det rumænske præsidentvalg blev afviklet sidste søndag.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Stemmeforklaringerne er afsluttet.

 

10. Velkomstord
MPphoto
 
 

  Formanden. - Jeg vil gerne byde velkommen til delegationen fra kongeriget Saudi-Arabiens nationalforsamling, som er ledet af hr. Zaid bin Al-Muhsin Al-Hussein. Det skal understreges, hvor stor betydning vi tillægger dette besøg, som er det første i Europa-Parlamentet siden 1995.

(Bifald)

Besøget falder på et meget betydningsfuldt tidspunkt, især set i lyset af de lokalvalg, som Saudi-Arabien vil afholde for første gang i februar 2005. Dette besøg udgør en ny etape i bestræbelserne på at udbygge forbindelserne mellem den saudiarabiske befolkning og EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Frassoni (Verts/ALE). - (IT) Hr. formand, vi glæder os meget over kommunalvalgenes afholdelse i Saudi-Arabien, men vi beklager dybt, at kvinderne ikke deltager.

(Bifald)

 
  
  

(Mødet udsat kl. 12.35 og genoptaget kl. 15.00)

 
  
  

FORSÆDE: Alejo VIDAL-QUADRAS ROCA
Næstformand

 

11. Godkendelse af protokollen fra foregående møde
MPphoto
 
 

  Formanden. - Jeg erklærer mødet for genoptaget.

Protokollen fra foregående møde er omdelt. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg den som godkendt.

 
  
MPphoto
 
 

  Posselt (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, jeg har to korte bemærkninger. Før det første hvad angår Tyrkiet-afstemningen. Under afstemningen om Tyrkiet, Eurling-betænkningen, stemte jeg for hr. Langens ændringsforslag 16. Det er imidlertid ikke blevet noteret. Måske fungerede maskinen ikke. Jeg anmoder Dem om at korrigere det.

For det andet havde vi i går en afstemning om EU-Rusland-topmødet. I den forbindelse sagde vi, at vi burde integrere alle dele af det tjetjenske samfund i fredsprocessen. I dag erfarer jeg, at familien til præsident Masradov, som blev valgt under OSCE's observation, herunder gamle søskende på mellem 69 og 75 år, er blevet slæbt væk og arresteret af den russiske efterretningstjeneste. Jeg anmoder Dem om at kontrollere disse informationer og i givet fald protestere over for de russiske myndigheder i den forbindelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Jeg noterer Deres bemærkninger, hr. Posselt. Hvis ingen andre gør indsigelse, betragter jeg protokollen som godkendt.

(Protokollen fra foregående møde godkendtes)

 

12. Debat om tilfælde af krænkelse af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet (forretningsordenens artikel 115)
  

Zimbabwe

Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling om syv beslutningsforslag om Zimbabwe.

 
  
MPphoto
 
 

  Bowis (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, Zimbabwe er et land udsat for tragedie og tyranni. Det er et land, der er rigt på naturressourcer og menneskelige ressourcer. Begge dele ødelægges af Mugabe-regimets politiske tyranni.

Befolkningen lider under sult og helbredsproblemer som følge af, at fødevarer og lægehjælp bliver holdt borte fra områder, der er domineret af oppositionspartierne. Ca. 9 millioner mennesker, 75 % af den zimbabwiske befolkning, siges nu at leve under fattigdomsgrænsen, men med Verdensfødevareprogrammet er der kun blevet skaffet fødevarer til 1,6 millioner mennesker her i december. Det er den første grund til, at dette er en presserende sag.

Den anden grund er, at der formentlig skal afholdes valg i Zimbabwe den 3. marts. Det valg vil, som det ser ud nu, hverken blive frit eller retfærdigt. Vi skal ikke bestemme, hvem Zimbabwes befolkning bør vælge. Det er helt op til dem, men de skal have mulighed for at vælge, hvem de vil.

Det er op til de afrikanske nabolande og Den Afrikanske Union at sørge for, at de internationale standarder for demokrati gælder over hele Afrika og over hele Zimbabwe. Det er op til EU at sørge for, at vi støtter overvågningen af det valg med teknisk og økonomisk bistand, så vi kan spille vores rolle i de internationale observatørmissioner. Det er endnu en grund til, at det er en presserende sag i dag.

Den tredje grund er det uacceptable angreb på det zimbabwiske parlamentsmedlem Roy Bennetts frihed. Han er en mand, som har lidt, hvis familie har lidt, og hvis ansatte har lidt i månedsvis. Hr. Bennett puffede til en minister i regeringen, fordi han fremkom med racistiske bemærkninger om hr. Bennett og hans familie. Så blev han sat i fængsel, ikke af domstolene, men som følge af en afstemning i parlamentet baseret på den politiske splittelse.

Jeg opfordrer indtrængende til, at Den Afrikanske Union og EU handler i dag for give Zimbabwes befolkning en smule retfærdighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Attard-Montalto (PSE). - (EN) Hr. formand, jeg er netop kommet hjem fra et privat besøg i Zimbabwe. Det er interessant at se, at situationen på stedet ikke synes desperat. Men ifølge statistikkerne er situationen nok værre i andre dele af landet, som jeg ikke besøgte.

Når vi debatterer lande som Zimbabwe, hvor menneskerettighederne ikke engang bliver diskuteret på grund af frygt for undertrykkelse, må vi overveje, hvilken holdning vi skal indtage for at forsøge at øve indflydelse på magthaverne. Vi ved, at der er tale om et styre, som ikke er demokratisk, og som har forsøgt at bruge næsten al sin magt på at fratage en del af befolkningen dens demokratiske og grundlæggende rettigheder. På den anden side har vi for nylig set, at der er et lyspunkt. Domstolene forsøger f.eks. fra en meget vanskelig position at holde fast ved en eller anden form for upartiskhed.

Nogle gange tænker jeg på, om en pisk og gulerod-politik ville være mere hensigtsmæssig og mere givtig end bare at vedtage forslag om fordømmelse. Vi vedtager måske dette forslag, men hvilken virkning vil det få? Næsten ingen, tror jeg, med et regime som hr. Mugabes. Vi må begynde at tænke på en anden måde, hvis vi skal opnå noget, når vi har med den type regimer at gøre.

 
  
MPphoto
 
 

  Hall (ALDE). - (EN) Hr. formand, den politiske undertrykkelse i Zimbabwe kaster en lang skygge. Det er en sky, som ikke bare ligger over dem, der lever i selve Zimbabwe, men også dem, der har forladt landet for at søge asyl i Europa.

I min valgkreds i det nordøstlige England er der zimbabwere, som frygter summarisk henrettelse, hvis de tvinges til at vende tilbage til deres fædreland. Jeg håber, at medlemsstaters regeringer som min egen, der tror, at det er sikkert for asylansøgere at blive sendt tilbage til Zimbabwe, vil tage den beslutning, som er blevet forelagt her i eftermiddag, til efterretning og revidere deres opfattelse.

Situationen i Zimbabwe bliver værre, ikke bedre. Den 9. december 2004 trådte loven om ikke-statslige organisationer i kraft. Denne lov forbyder udenlandske menneskerettighedsorganisationer og bemyndiger regeringen til at gribe ind i enhver ngo's virksomhed i Zimbabwe. Samtidig er zimbabwernes livskvalitet faldet drastisk. Den forventede levetid er nu 35 år. Zimbabwe kunne være selvforsynende med fødevarer, men i sidste sæson producerede landet kun en tredjedel af den majs, det har brug for, og alligevel skrider Mugabe-regimet ind over for den internationale fødevareuddeling.

I lyset af den forværrede situation er det på høje tid at stramme de målrettede sanktioner imod regimet.

Til sidst vil jeg sige, at Zimbabwe, som vi har hørt, forventes at afholde parlamentsvalg til marts. Der er foruroligende tegn på, at dette valg ikke vil blive afholdt på frie og retfærdige betingelser. Den valglovgivning, der blev vedtaget tidligere på måneden, overholder ikke de internationale demokratiske standarder. En nøje observation af valget bliver afgørende for at sikre, at de er frie og retfærdige. Derfor håber jeg, at Parlamentet, Rådet og Kommissionen vil give valgobservatørmissionerne den størst mulige støtte på alle planer.

 
  
MPphoto
 
 

  Markov (GUE/NGL). - (DE) Hr. formand, fru formand for Rådet, Zimbabwe har altid oplevet komplicerede perioder og fundamental splittelse, det være sig under kolonialismen, under Ian Smiths ensidige uafhængighedserklæring i 1965 og FN's efterfølgende embargo, under befrielseskrigen 1972-1978 og de første demokratiske valg efter uafhængigheden, som blev vundet af ZANU under Robert Mugabe.

Som østtysker slår det mig altid, hvor ofte ledere, der kommer til magten fuld af høje idealer, så at sige distancerer sig fra deres egne oprindelige mål og visioner og tager mindre og mindre hensyn til befolkningens interesser, jo længere de sidder ved magten.

Selv i dag har Zimbabwe naturligvis massive problemer at slås med. Jeg tror, at det eneste vi kan anbefale zimbabwerne at gøre i dag, er at kigge sig omkring og se, hvordan deres nabolande har håndteret det - se på, hvad Sydafrika gør, hvad Namibia gør, hvordan Angola og Mozambique forsøger at skabe balance mellem de forskellige interesser i deres lande. Hvis der skal være fred, skal der gøres et forsøg på at forstå hinanden med fredelige midler, og der skal tages hensyn til alle interesser, selv de mest forskelligartede.

Zimbabwe har behov for landreformer, men der er også andre måder at gribe det an på. EU bør ikke altid, som det har været tilfældet, komme med anbefalinger til andre på baggrund af egne værdier. Det går alt for ofte galt. Måske husker De alle EU's standhaftige støtte til Ruslands præsident Jeltsin på et tidspunkt, hvor han var alkoholiker.

I dette konkrete tilfælde kan vi forlade os på, at SADC vil øve indflydelse og finde muligheder, og at Den Afrikanske Union kan få sat gang i tingene. Jeg er overbevist om, at vi, hvis vi støtter disse lande i deres bestræbelser på at påvirke Zimbabwe, meget sandsynligt også kan bidrage til, at de forestående valg i marts måske alligevel får et fair og demokratisk forløb.

 
  
MPphoto
 
 

  Belder (IND/DEM). - (NL) Hr. formand, Mugabes regime forfølger med uformindsket kraft sin strategi med henblik på politisk ensretning. Således har de zimbabwiske myndigheder inden for de seneste 18 måneder tvunget to kritiske dagblade til at lukke. Endvidere gjorde og gør Mugabes tilhængere livet så surt som muligt for oppositionspartiet Movement for Democratic Change.

Mugabes regering skærper presset på uafhængige organisationer, utvivlsomt med henblik på det forestående parlamentsvalg i marts 2005. Herom vidner den lov om ikke-statslige organisationer, som blev vedtaget i Harare for præcis en uge siden. Fremover må disse ikke længere modtage finansiel bistand fra udlandet. Såfremt en zimbabwisk borger- eller menneskerettighedsorganisation har blot én udenlandsk medarbejder, regnes den fremover for at være udenlandsk. Udenlandske ngo'er kan i henhold til den nye lov ikke registreres og vil således blive forbudt inden for den nærmeste fremtid.

Målet med den nye lovgivning er klart. Adskillige zimbabwiske borger- og menneskerettighedsorganisationer er som bekendt henvist til udenlandske donorer. Det er tydeligt, at den zimbabwiske regering vil tvinge dem til tavshed. Det forlyder, at de berørte ngo'er nægter at finde sig i dette forsøg fra statens side på at give dem mundkurv på. Det er en ualmindelig modig holdning. Der ligger en god opgave for Rådet og Kommissionen i at bistå dem med råd og dåd i den forbindelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Ribeiro e Castro (PPE-DE), for gruppen. - (PT) Hr. formand, fru kommissær, kære kolleger, Zimbabwe er desværre et af de tilbagevendende emner, et af de hyppigste emner, for vores torsdagsforhandlinger om presserende menneskerettighedsspørgsmål. Det fortæller to ting, nemlig dels at situationen stadig er alvorlig, dels at de foranstaltninger, som vi har truffet, ikke har været tilstrækkelige.

Det, som vi allerførst må fordømme, er den ødelæggelse af et land og et folk, som et afskyeligt autoritært regime bevidst har gennemført. Som det er blevet nævnt, taler fattigdomsstatistikkerne deres stadig tydeligere sprog, og Zimbabwe var et land, der ikke blot kunne brødføde hele sin egen befolkning, men også kunne medvirke til at løse sult- og underernæringsproblemer på det afrikanske kontinent og i andre dele af verden, hvis det var forvaltet på en rimelig måde.

Mugabe-regimet fortsætter trods verdenssamfundets og EU's advarsler med at skærpe den politiske undertrykkelse, og vi ser med stor bekymring frem til valget i marts. Enten må der ske nogle hurtige forandringer og skabes rimelige betingelser for fri debat i landet, eller også bliver valget ikke frit og retfærdigt, og det gør det tvivlsomt, om det overhovedet er møjen værd at overvåge det. Det gælder Roy Bennette, forfølgelsen af Tsvangirai efter hans besøg hos os, og den meget negative indflydelse - som jeg særlig vil henlede medlemmernes opmærksomhed på - som dette regime kan udøve i regionen, hvor også demokratiske styrers fremtid står på spil, og hvor der er risiko for autoritære tilbagefald. Jeg var eksempelvis for nylig i Mozambique, hvor der blev afholdt valg, og hvor man endnu ikke er færdig med at optælle stemmerne. Vi fik kendskab til, at der var vælgere fra Mozambique, der skulle stemme i udlandet, og at de oppositionspartier, de partier, der er i opposition til Frelimo, blev undertrykt i Zimbabwe,. Der er således indflydelse. Zimbabwes skæbne kan på afgørende vis påvirke den konsolidering af demokratiet, som vi håber på i regionen, efter Sydafrikas eksempel, så de demokratiske forhåbninger befæstes i Mozambique og i Angola, eller der kan i stedet ske et tilbagefald til autoritære styrer.

Jeg vil gerne opfordre til, at vi øger presset på nabolandene, og at vi udvider dialogen med Den Afrikanske Union, så vi understreger Den Afrikanske Unions betydning og værdien af, at den også lægger pres på det afskyelige Mugabe-regime.

 
  
MPphoto
 
 

  Van den Berg (PSE), for gruppen. - (NL) Hr. formand, zimbabwerne er et stærkt folk, og Zimbabwe er et stærkt land. Det var efter frigørelsen i økonomisk henseende også et land, som bød på store muligheder. Det er trist at måtte konstatere, at ca. 60 % af befolkningen er ramt af økonomisk krise og ofte lever under fattigdomsgrænsen. Det siger naturligvis noget om, hvordan landet styres, og hvor det efterhånden er gået galt. Det bedrøvelige er, at gerningsmændene er partiet ZANU-PF og Mugabe, først og fremmest den nære kreds omkring Mugabe. Der er mange i ZANU-PF, som naturligvis meget vel er klar over, at man har behov for bistand udefra, at der er behov for en anden økonomisk udvikling for at kunne overleve.

Vi ved, at der fra nabolandene knyttes mange uformelle kontakter og gøres forsøg på at sætte tingene i bevægelse. Efter min opfattelse er det netop også her, mulighederne ligger for EU. Vi bør med støtte fra Den Afrikanske Union, NEPAD, Mbeki og alle de andre kontakter skærpe presset, for det er kun ad den afrikanske vej og EU's forbindelse hertil, at vi har en chance for at sætte nogle ting i gang.

Valget til marts er utvivlsomt allerede i vid udstrækning faldet i de forkerte hænder og tilrettelagt af dem. Det vil være meget vanskeligt at afvikle det som fair og åbent. Det giver således ikke megen mening at indsætte observatører. Ikke desto mindre ligger styrken i den pågældende demokratiske proces og i civilsamfundet. Styrken er fortsat stor i Zimbabwe, den er stadig ikkevoldelig, og den er stadig rettet mod fred og demokratiske løsninger. Jeg håber, at vi takket være smart sanctions, takket være den vej, vi følger fra EU's side, i samråd med de andre lande vil gøre vores yderste for at sikre dette demokratiske skridt. Den anden vej, som indebærer blodsudgydelser, er udsigtsløs.

Jeg håber oprigtigt, at vi vil være i stand til med alle diplomatiske midler at skærpe presset på en sådan måde, at der vil være personer omkring Mugabe, som får dominobrikkerne til at falde. Det er en forudsætning for, at den demokratiske vej har en chance for at sejre i Zimbabwe. Jeg håber, at vi her fra europæisk side i videst mulige omfang vil gøre brug af alle midler, vi råder over i denne forbindelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Meijer (GUE/NGL), for gruppen. - (NL) Hr. formand, landbrugsjorden i Zimbabwe tilhører, som en arv efter kolonien Sydrhodesia, for størstedelens vedkommende en lille gruppe landbrugere af europæisk herkomst. Vores gruppe støtter det sorte befolkningsflertals krav om, at jorden for en stor dels vedkommende igen overdrages til dem. Kravet misbruges desværre alvorligt af Robert Mugabe, som engang var en populær leder af den vellykkede befrielseskamp mod koloniherrerne og Ian Smiths racistiske mindretalsregering. Først på det tidspunkt, hvor vælgerne var ved at miste tilliden til ham, blev de allerede længe lovede jordreformer et prioriteret område for ham. Ekspropriering af store landbrugsbedrifter er for Mugabe nu først og fremmest et instrument til efter årtiers udsættelse omsider at belønne de gamle tilhængere fra frihedskampen. Ydermere indgår eksproprieringerne i en kampagne, som tager sigte på ved mistænkeliggørelse, intimidering og tvang at udmanøvrere politiske modstandere. Hvis Europa isolerer dette regime, må det ikke ske på grundlag af gamle koloniinteresser og gammel koloniherrearrogance, men fordi vi vil hjælpe ethvert land i verden med at fremme menneskerettigheder og demokrati. Det er, hvad det drejer sig om.

 
  
MPphoto
 
 

  Pafilis (GUE/NGL). - (EL) Enhver befolkning har ret til og ansvar for at løse sine politiske problemer, og ingen - og slet ikke EU, Storbritannien og USA - har lov til at intervenere hverken politisk, økonomisk eller militært i hverken Zimbabwe eller noget andet land. Fordi Zimbabwes befolkning med omfattende, blodige kampe opnåede uafhængighed fra Storbritannien, og fordi den gør krav på sin jord, hvoraf den rigeste del stadig tilhører udlændinge, navnlig briter, på grund af kolonialismen, er man nu ved at forberede en ny interventionsplan, der skal forvandle landet til en moderne koloni.

De problemer, der er i landet, og som hovedsagelig skyldes, at det længe har været tilbagestående som følge af kolonialismen, bruges af den britiske og andre regeringer som påskud til at give finansiel støtte til oppositionen, hvis leder vel at mærke er under anklage for forsøg på at myrde landets valgte præsident. Der oprettes et netværk af såkaldte "ikke-statslige organisationer", som for de flestes vedkommende er skinorganisationer uden forbindelse med den folkelige og sociale bevægelse, idet de blot baner vejen for interventioner.

Grækenlands Kommunistiske Parti finder dette beslutningsforslag uacceptabelt, og selv anklagen om våbenhandel via britiske agenter er trukket tilbage. Sanktionerne må ophæves, og der skal vises solidaritet med Zimbabwes befolkning i dens kamp for at bevare sin uafhængighed og undgå nykolonialismen.

 
  
MPphoto
 
 

  Grybauskaitė, Kommissionen. - (EN) Hr. formand, i Kommissionen forstår vi og ser meget alvorligt på forberedelserne af valget i marts 2005. Kommissionen gentager den betydning, som den tillægger afholdelsen af et frit og retfærdigt valg i landet. Det er et vigtigt skridt, at Zimbabwes regering for nylig har forelagt en række valgreformer, som for øjeblikket bliver drøftet i det zimbabwiske parlament. Det skal vurderes, om dette vil føre til, at de principper og retningslinjer for demokratiske valg, som Southern Africa Development Community (SADC) har opstillet, og som blev vedtaget på SADC-topmødet i Mauritius i august i år, reelt afspejles i landets valglovgivning.

Kommissionen er stadig meget bekymret over den aktuelle politiske situation, menneskerettighedssituationen og respekten for de grundlæggende rettigheder, der på nuværende tidspunkt næppe ville åbne mulighed for et frit og retfærdigt valg.

Noget, der særligt vækker bekymring, er, at det zimbabwiske parlament den 9. december vedtog loven om ikke-statslige organisationer, som begrænser ngo'ernes spillerum og aktiviteter stærkt. Kommissionen støtter fuldt ud de foreslåede EU-demarcher i Harare og andre SADC-hovedstæder og udstedelsen af en EU-erklæring, hvori der gives udtryk for bekymringer over lovens konsekvenser.

Kommissionen er også bekymret over faren for politisering af fødevareuddelingen, især i forbindelse med det kommende parlamentsvalg. Såfremt det klart kan konstateres, at der anvendes partisaner, må Kommissionen sammen med dens partnere, herunder Verdensfødevareprogrammet, være rede til at indstille fødevarehjælpen.

Efter valget i marts vil Kommissionen revurdere situationen. Det kan ikke forsvares at løfte eller lette nogen af EU's sanktioner mod Zimbabwe på nuværende tidspunkt.

Kommissionen er klar over de zimbabwiske myndigheders bevidste forsøg på at underminere visumforbuddets troværdighed ved at mangedoble deres rejser til Europa, og den har altid talt for, at bestemmelserne om dispensation i Rådets fælles holdning fra 19. februar 2004, overholdes nøje.

Kommissionen vil fortsat undersøge alle muligheder for at øve indflydelse på Zimbabwes regering og stræbe efter en øget politisk dialog med tilgrænsende SADC-lande, navnlig Sydafrika. Et vedvarende internationalt pres på Zimbabwe og især et regionalt gruppepres er en nødvendighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Afstemningen finder sted lige efter forhandlingerne.

Forhandlingen er afsluttet.

Situationen i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo

Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling om seks beslutningsforslag om situationen i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo.

 
  
MPphoto
 
 

  Posselt (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, der kan drages sammenligninger mellem Congos nuværende situation og Tysklands situation under Trediveårskrigen - et stort land midt på kontinentet splittet, med forskellige grupper, der allierer sig med et udvalg af nabomagter og flere årtier uden fred. Det er nøjagtigt det, der er foregået i Congo gennem årtier, hvor millioner af mennesker er døde, vidtstrakte områder lagt øde, og økonomien ligger i ruiner. Ligesom det var tilfældet efter Trediveårskrigen, vil der ikke blive fundet en løsning, medmindre - som det skete med de religiøse grupper dengang - de etniske grupper kan blive inddraget i en fredsproces, som også omfatter alle nabostaterne.

Derfor betragter vi det som vigtigt, at der lægges et massivt pres på de lande, der grænser op til landet med De Store Søer, særligt på Rwanda, så det en gang for alle skaber stabilitet og bliver afholdt fra at gribe aktivt ind i Congo, der i forvejen lider så meget. Men det vil ikke lykkes os med ord alene, hvorfor hr. Langen og jeg er begyndt at udvikle en helhedsstrategi, som i sidste ende vil kæde økonomisk politik, udenrigspolitik og udviklingspolitik sammen. Ord alene vil ikke være os til nogen gavn i denne situation. Europa vil kun kunne gøre sin vægt gældende, hvis det gør brug af de økonomiske, politiske og diplomatiske muligheder, det har til rådighed, samtidigt og strategisk, og virkelig bliver aktivt engageret i denne fredsproces.

Fru kommissær, De spørger sikkert Dem selv, hvad denne debat nytter en torsdag eftermiddag i en sal, som ikke ligefrem er fyldt. Jeg kan huske engang, hvor Parlamentet diskuterede, hvordan Litauen kunne blive mere end en koloni udsat for sovjetisk undertrykkelse, og i dag har vi en litauisk kommissær iblandt os. Det er jeg glad for, og jeg er sikker på, at De vil være i stand til at håndtere dette spørgsmål om fred og menneskerettigheder i Congo.

 
  
MPphoto
 
 

  Martin, David (PSE). - (EN) Hr. formand, konflikten i Den Demokratiske Republik Congo er den mest dødbringende siden Anden Verdenskrig. IRC (International Rescue Committee) erkender, at 3,8 millioner mennesker nu er blevet dræbt, og mere end 1 million af dem er børn. Ud over de dræbte er 3,4 millioner mennesker fordrevet.

Congolesiske og udenlandske militære grupper anvender stadig vold for at dække over plyndringen af guld, tømmer, elfenben, tin og andre naturressourcer. Samtidig snubler den skrøbelige og ineffektive congolesiske overgangsregering fra politisk hårdknude til militær krise. Hverken overgangsregeringen eller dens internationale partnere har formået at gøre noget ved den dybeste årsag til konflikten. Udnyttelsen af naturressourcerne har finansieret og givet næring til ustabiliteten i landet, faktisk har den givet næring til ustabilitet og vold i Congo i over hundrede år. Det, der skulle have været en velsignelse for landet, har vist sig at være kilde til dyb sorg og fortvivlelse og en forbandelse. Congos naturlige velstand har været kilde til privat finansiering for militære og politiske eliter i stedet for at være til gavn for den brede congolesiske befolkning.

I vores beslutning kræves der med rette en pakke med foranstaltninger til at klare denne situation. Vi må gøre noget for at sikre, at våbenembargoen respekteres. FN's Sikkerhedsråd må indføre sanktioner, begrænsning af bevægelsesfriheden, bankrestriktioner osv., over for personer, der har deltaget i udplyndringen af congolesiske rigdomme. EU og dets medlemsstater må skride ind over for virksomheder, der er involveret i udnyttelsen, vi må have en fredsbevarende styrke i den østlige del af landet, og der må gøres noget for at afvæbne alle ulovligt væbnede grupper.

Kun hvis disse foranstaltninger træffes, er der håb om, at valget til næste år vil ændre den tragiske situation i landet. Problemet i Congo er hverken etnisk eller racemæssigt. Det drejer sig om økonomi, og kun hvis vi får økonomien under kontrol, kan vi løse disse problemer.

 
  
MPphoto
 
 

  Hall (ALDE). - (EN) Hr. formand, jeg taler på vegne af hr. Van Hecke, som måtte forlade Strasbourg tidligt, fordi han rejser til Den Demokratiske Republik Congo i morgen.

Den aktuelle situation i den østlige del af Congo viser, at den congolesiske fredsproces stadig er meget skrøbelig. Der har endog været rapporter om nye skudvekslinger i går. ALDE-Gruppen er meget tilfreds med initiativet til at udarbejde en hastebeslutning om Congo. Alligevel endte det med, at vores gruppe valgte ikke at tilslutte sig kompromisbeslutningen. Vi mener ikke, at hovedårsagen til den fortsatte ustabilitet i regionen og til det vanskelige forhold mellem Den Demokratiske Republik Congo og dets nabolande, navnlig Rwanda, fremgår af kompromisteksten.

Sagen er, at siden afslutningen på det rwandiske folkedrab i 1994 har en stor gruppe ekstremistiske hutuer gemt sig i et fjernt område af den congolesiske regnskov i den østlige del af Congo. Efter alle disse år er de stadig ikke afvæbnet. Tilstedeværelsen af disse svært bevæbnede militser er en konstant trussel mod fredsprocessen i Den Demokratiske Republik Congo og mod sikkerheden i hele De Store Søers Område. Massakren i den burundiske flygtningelejr Gatumba i august i år var kun en af en lang række provokerende aktioner. MONUC, FN's fredsbevarende mission i Congo, skulle have afvæbnet og neutraliseret oprørerne, men det har den ikke formået.

Selv om MONUC's mandat er blevet styrket, og der er flere soldater, er disse dårligt uddannede, og der er alvorlig mangel på oplysninger og teknisk bistand. Vi mener ikke, at det erkendes i den fælles beslutning, at når Rwanda krydser grænsen til Congo for at gøre en ende på de væbnede banders aktiviteter, sker det, fordi MONUC ikke har formået at gennemføre afvæbningen.

Vi foreslår, at EU og medlemsstaterne engagerer sig mere i Den Demokratiske Republik Congo og De Store Søers Område og fokuserer stærkt på hurtig afvæbning af oprørsstyrkerne. Måske kunne der anvendes europæiske soldater til at styrke Det Forenede Kongeriges fredsbevarende styrker. De soldater fra Pakistan, Nepal, Uruguay og andre lande, som befinder sig i Congo for øjeblikket, har ganske enkelt ikke tilstrækkelig erfaring med militære operationer i Afrika syd for Sahara. Europa har den erfaring.

Vi må overveje alle muligheder for at få gennemført afvæbningen. Det er langt den vigtigste forudsætning for at få fredsprocessen tilbage på sporet.

Kort sagt mener vi, at beslutningen, selv om den indeholder mange punkter, som vi støtter, er uafbalanceret. Derfor må jeg desværre undlade at stemme.

 
  
MPphoto
 
 

  Lambert (Verts/ALE). - (EN) Hr. formand, min gruppe glæder sig over muligheden for at diskutere den aktuelle situation i Den Demokratiske Republik Congo, men som andre beklager vi dybt, at det er nødvendigt at tage dette op igen. I betænkningen om asyl og bæredygtige løsninger, som Parlamentet vedtog i går, var en af de ting, vi var enige om, at EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik skal fokusere på konfliktforebyggelse og -bilæggelse med særlig opmærksomhed på langvarige konflikter. Det er netop, hvad vi har i Den Demokratiske Republik Congo, hvor ønsket om at kontrollere naturressourcerne, som det allerede er blevet påpeget, spiller en helt afgørende rolle for den massive fordrivelse af mennesker og de mange dødsofre.

Vi understreger nødvendigheden af, at der findes et effektivt middel til våbenkontrol, og af, at der iværksættes et effektivt afvæbningsprogram. Vi ville også støtte opfordringen til, at FN skrider ind over for dem, der tjener store penge på udplyndringen af naturressourcerne, ikke mindst gennem indefrysning af bankkonti og aktioner mod virksomheder. Vi føler os helt berettigede til at gøre det, når vi mener, at det drejer sig om terrororganisationer, men vi synes at være helt ude af stand til at gøre det over for dem, der forårsager mange dødsofre i andre dele af verden.

Vi beklager, at det er nødvendigt, men vi bifalder, at FN's Afdeling for Fredsbevarende Operationer har samlet et særligt efterforskningshold, som skal undersøge sagerne om seksuelt misbrug og udnyttelse begået af nogle af medlemmerne af FN's mission i Den Demokratiske Republik Congo, navnlig i Bunia. Eftersom Parlamentet har diskuteret det mange gange, ved vi, at voldtægt anvendes som middel til at demoralisere modstandere ved at vise, at folk ikke engang kan beskytte deres egne familier.

Parlamentet har ved mange lejligheder fastslået, at voldtægtsofre, børn udsat for seksuelle overgreb, er særligt sårbare. Derfor finder vi det foragteligt, at sådanne forbrydelser også begås af nogle, der er sendt ud for at beskytte en allerede traumatiseret befolkning. Vi vil have gerningsmændene stillet for retten, og det samme gælder de mennesker, der har tjent store penge på tragedien i Den Demokratiske Republik Congo.

 
  
MPphoto
 
 

  Ribeiro e Castro (PPE-DE), for gruppen. - (PT) Hr. formand, fru kommissær og kære kolleger, situationen i området omkring De Store Søer og særlig i Den Demokratiske Republik Congo er en byld, en vulkan i Afrikas hjerte, der ulykkeligvis kan eksplodere når som helst. Efter en konflikt, der i løbet af seks år har medført 3 millioner døde, og som stadig medfører 31.000 døde om dagen ifølge International Rescue Commitee, er der tegn på, at situationen har stabiliseret sig, selv om den desværre fortsat er ekstremt uforudsigelig.

For nylig mødtes Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU i Haag, og glædeligt nok indledtes vores møde med en god nyhed - nemlig nyheden om konferencen i Dar es Salaam og den aftale, som alle statscheferne indgik om, at de havde afsluttet konflikterne - men torsdag, da vi sluttede mødet, kunne vores medformand, Glenys Kinnock, give os den triste nyhed, at Rwandas hær havde overskredet grænsen og var ved at trænge ind i Den Demokratiske Republik Congo. Vi må derfor blive mere effektive til at skabe stabilitet i regionen. Jeg synes, at hr. Posselts sammenligning med Trediveårskrigen er god, og jeg håber, at han har ret, fordi det betyder, at denne konflikt vil ende, og at denne del af Afrika kan blive rig, stabil og moderne, som Tyskland er det i dag. Det er det, vi stræber efter. Et stabilt Afrika med åbne og demokratiske samfund.

Hvad skal vi så gøre i Europa-Parlamentet? Vi må erkende, at vi ikke gjorde det nødvendige i forhold til det tidligere rwandiske styres militser, der en kilde til ustabilitet og en undskyldning for ustabilitet i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo, og vi må handle mere energisk for at få den afvæbnet. Vi må gøre det klart, at enhver invasion er uacceptabel, og at respekt for grænserne er et princip, som alle staterne i regionen må overholde. Vi må føre den demokratiske overgang til ende i Den Demokratiske Republik Congo og befæste landets stabilisering, herunder den nødvendige genforening af Congos hær. Vi må øge FN-missionens midler, så den reelt kan sikre fred og stabilitet i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo og skabe forhold på stedet, der kan forhindre tilbagefald, så alle overholder fredsaftalerne fra 2003, så alle opfylder de forpligtelser, som de indgik i Tanzania den 20. november, og så alle til fulde retter sig efter resolutionerne fra FN's Sikkerhedsråd.

 
  
MPphoto
 
 

  Krupa (IND/DEM), for gruppen. - (PL) Blandt de mange eksempler på krænkelser af menneskerettighederne og de demokratiske principper i Afrika fremstår involveringen af børn i væbnede konflikter som et yderst alvorligt problem. Jeg tvivler på, at en debat, selv en debat her i Parlamentet, kan bidrage til at nedbringe fattigdommen i udviklingslandene. Mere end 5 millioner mennesker i sådanne lande lever for 1 eller 2 dollars om dagen, og en blodig børnekrig udkæmpes i Congo, hvor over 300.000 børn kæmper i militære interventioner, som har dræbt over 3 millioner mennesker inden for de seneste år. Er en sådan ødelæggelse af barndommen gennem tvangsarbejde, inddragelse i væbnede styrker og seksuel udnyttelse ikke tegn på manglende ansvarsfølelse og effektivitet fra de forskellige humanitære og internationale organisationers side?

Hvis man skal kunne træffe foranstaltninger for at forhindre sådanne tragedier, er det nødvendigt først at kortlægge årsagerne. Den mest grundlæggende årsag er den langvarige og omfattende udnyttelse af udviklingslandene, som flere verdensmagter, herunder europæiske lande, har gjort sig skyldige i. Sidstnævnte drager fordel af udnyttelsen, mens de kolonier, der udnyttes, bliver endnu fattigere. Congo er ødelagt, fordi landet er blevet offer for kræfter, der lægger større vægt på landets righoldige naturressourcer end på menneskeliv. Jeg mener, at en persons civilisationsniveau kan måles på, hvor stor ansvarsfølelse vedkommende udviser over for de svageste, og at det same er tilfældet for magthavere. Og dog bør de svageste iblandt os ikke forsynes med hjælp, der blot er overfladisk og giver sig udslag i moralsk forfald, svangerskabsforebyggelse og aborter. Der er behov for meget mere. Der bør ydes omfattede pleje, og udviklingen bør fremmes. Derudover bør malaria, tuberkulose og aids, som er fremherskende i disse lande, behandles, og familieenheder hjælpes til en sund udvikling. Jeg mener også, at vi i stedet for at sende væbnede styrker og instruktører til Irak bør tage skridt til at sikre, at der endelig skabes fred i Congo.

 
  
MPphoto
 
 

  Grybauskaitė, Kommissionen. - (EN) Hr. formand, Kommissionen deler Parlamentets bekymringer over de stigende spændinger mellem Rwanda og Den Demokratiske Republik Congo og deres følger for menneskerettighedssituationen i området.

Vi er meget bekymrede over Rwandas trusler om at angribe Congos territoriale integritet for at neutralisere de tidligere rwandiske væbnede styrker og Interahamwe-soldaterne og over de utallige rapporter om den rwandiske hærs militære operationer i den østlige del af Congo. Den humanitære krise, som disse aktioner skaber, giver os endnu mere grund til bekymring.

Det er afgørende for stabiliteten i området, at Rwanda omgående trækker alle styrker, som det måtte have i Den Demokratiske Republik Congos territorium, ud og afstår fra aktioner eller erklæringer, der strider imod folkeretten.

Kommissionen er helt overbevist om, at så længe problemet vedrørende tilstedeværelsen af de tidligere rwandiske væbnede styrker i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo ikke er løst, vil det true freden og sikkerheden i området, være kilde til ustabilitet og en trussel mod civilbefolkningerne.

I den forbindelse er Kommissionen overbevist om, at den lokale regering bør gøre brug af eksisterende mekanismer, herunder den fælles verifikationsmekanisme og trepartsudvalget, for at finde en fredelig løsning. Desuden bør Congo omgående gennemføre sin plan udarbejdet med støtte fra FN's mission i Den Demokratiske Republik Congo (MONUC), som har til formål at fremskynde afvæbningen og demobiliseringen af udenlandske væbnede grupper. Congo bør også fremskynde integrationen og uddannelsen af dets nationale hær for effektivt at afvæbne de tidligere rwandiske væbnede militser.

Vi prioriterer højt, at der skabes fred og sikkerhed i området ved, at landene bringes sammen. I den forbindelse anser vi løsningen af problemet med de tidligere rwandiske væbnede styrker for afgørende og helt nødvendig.

EU støtter de congolesiske myndigheder aktivt i genopbygningen af landet gennem udviklingsprojekter for et samlet beløb på 500 millioner euro.

EU er og vedbliver med at være den største humanitære bistandsyder i Congo, og vi vil fortsætte bistanden.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Tak, fru kommissær.

Afstemningen finder sted efter forhandlingerne.

Forhandlingen er afsluttet.

Bhopal

Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling om seks beslutningsforslag om Bhopal.

 
  
MPphoto
 
 

  Libicki (UEN). - (PL) Hr. formand, mine damer og herrer, under forhandlingen i dag drøfter vi emner, vi ikke sædvanligvis berører. De spørgsmål, vi i reglen drøfter, er vigtige, men vedrører de finansielle overslag, kommunikationsløsninger og økonomiske spørgsmål. Det er alle uhyre vigtige spørgsmål, men de er ikke tragiske.

De tre punkter, der er opført på dagsordenen for forhandlingerne i eftermiddag, og især det tredje punkt om Bhopal, vedrører en af de største tragedier, der har fundet sted i de sidste årtier. Dette punkt vedrører en tragedie, hvor en gaseksplosion forårsagede øjeblikkelig død for titusinder af mennesker. Følgerne af denne eksplosion er desværre stadig mærkbare i dag. De institutioner og personer, der vil blive nævnt om lidt, er ansvarlige for, at det desværre forholder sig således.

De organisationer, der bærer ansvaret for det, der skete, har påtaget sig skylden herfor og har udbetalt erstatning for 15.248 menneskers død. De har også udbetalt erstatning til 554.895 personer, der er blevet syge eller handicappede, idet de dog har forsøgt at begrænse erstatningen til så få personer som muligt. Skønsmæssigt anslås over 100.000 mennesker at have lidt som følge af gaseksplosionen i Bhopal for 25 år siden, og millioner lider stadig i dag som følge af miljøforureningen. Hvad skete der i kølvandet på begivenheden? I henhold til en aftale og forskellige domstolsafgørelser udbetalte den skyldige part, Union Carbide Corporation India, 470 millioner dollars i erstatning. Det er umiddelbart ikke nogen lille sum, men ofrene for eksplosionen modtog under 10 % af beløbet. Resten gik til advokaterne. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at der i Dickens' fortællinger fra for 150 år siden, hvor han fornøjet beskrev griske sagførere, ikke er eksempler på, at ofrene praktisk taget intet får. Pengene forsvandt, fordi der ud over advokaternes salær angiveligt blev brugt store beløb på at bestikke korrupte embedsmænd.

Det er uacceptabelt, at alle undtagen ofrene har tjent penge på denne tragedie. Vi er vidner til en sammensværgelse og bør skride ind for at rette op på tingene. Det er formålet med det beslutningsforslag, vi skal vedtage i dag. Vi må gøre en indsats for at opnå en fornyet evaluering af skaden, således at alle, der har krav på det, kan få udbetalt erstatning. Vi må sikre, at der udpeges organer, der kan løse dette problem på retfærdig vis.

 
  
MPphoto
 
 

  Gill (PSE). - (EN) Hr. formand, i dag mindes vi en af de værste industrikatastrofer nogensinde. Som vi har hørt, skete der midt om natten den 2. december 1984 et dødbringende udslip af 40 t kendte og ukendte gifte i luften. Bhopals indbyggere forsøgte at flygte fra den giftige sky. Deres forsøg var imidlertid forgæves. Næsten 4.000 mennesker døde omgående, og indtil videre er 25.000 uskyldige mennesker døde.

Det er de barske kendsgerninger, og i dag lider Bhopals indbyggere stadig under denne gruopvækkende arv. Det er derfor, at vi ikke kan nøjes med at mindes, men må handle i fællesskab for at hjælpe hinanden. Vi må spørge, hvorfor jagten på retfærdighed efter 20 år har været så vanskelig for de overlevende. Vi må spørge, hvorfor det pågældende multinationale selskab nægter ethvert fortsat ansvar for både grunden i Bhopal og ofrenes helbred.

Vi må spørge, hvorfor grunden ikke er blevet renset for giftigt affald og fortsat forurener det vand, som det omgivende samfund er afhængigt af. Vi må vide, hvordan Dow Chemicals bare kan lukke døren for noget, der var en af århundredets værste industrikatastrofer.

Vi må også spørge, hvorfor så mange mennesker stadig venter på at få en rimelig erstatning. Jeg forstår, at spørgsmålet om erstatning er viklet ind i endeløse diskussioner om beregninger, men det er ikke tilstrækkelig grund til, at Bhopals indbyggere skal genopleve begivenheden dag efter dag.

Selv om jeg støtter det meste af beslutningen og følelserne bag den, tror jeg ikke, at de stillede ændringsforslag tilføjer noget konstruktivt til den. Når vi taler om katastrofer som Bhopal-katastrofen, er det afgørende, at vi ikke synker ned i polemik og irrationalitet. Skylden bliver alt for ofte tillagt de forkerte, og vi fordømmer ofte alle aktører uden at få klarlagt alle kendsgerningerne.

Som formand for Parlamentets delegation for Den Sydasiatiske Sammenslutning for Regionalt Samarbejde (SAARC) vil jeg opfordre Dem til at sætte alle disse ting i perspektiv, og de enkelte landes budget er særligt relevant. Vi må acceptere begrænsningen for visse lande, som måske endnu ikke har udviklet teknologier eller knowhow til at behandle den type katastrofer så hurtigt og sikkert, som vi er blevet vant til at forvente i vores egne lande. Vi skal også forsøge at se alle sider af en sag som Bhopal-katastrofen, og vi skal anerkende det arbejde, som den indiske regering og Madhya Pradeshs regering allerede har udført, hvad angår lægehjælp, økonomisk og social bistand, miljørensning og ikke mindst økonomisk erstatning.

Denne korte opremsning skal godtgøre, at der allerede er gjort et stort stykke arbejde. Jeg mener, at det ville være meningsløst at kritisere en regering, der har gjort sig bestræbelser på at afhjælpe og løse den overflod af problemer, der hidrører fra Bhopal. Vi bør snarere anvende alle vores diplomatiske evner til at vedblive med at presse den indiske regering til at fastholde sin aktuelle indsats for at tilvejebringe erstatning og arbejde på at afgifte området. Hvis vi kræver, at der tages affære og bruges penge, må vi imidlertid også være rede til at bistå på alle mulige måder, herunder tilbyde teknisk og finansiel bistand.

Vi må ikke fordømme uden først at undersøge, hvad vi, som et fællesskab, kan gøre for at hjælpe. Vi må vedblive med at være konstruktive og tilbyde vores humanitære, økologiske og medicinske ekspertise til regeringen i Madhya Pradesh. Det er en opgave for både Kommissionen, medlemsstaterne og regeringerne. Jeg vil derfor opfordre Dem til at lægge pres på alle dem, der kan bringe lindring til de mennesker, der allerede har lidt i Bhopal.

 
  
MPphoto
 
 

  Lynne (ALDE). - (EN) Hr. formand, mens Dow Chemicals og den indiske regering skændes om, hvem der er skyld i Bhopal-katastrofen, lider befolkningen stadig og dør på grund af deres arv gennem to årtier. Over 7.000 mennesker døde i løbet af få dage, men passivitet har ført til yderligere 15.000 dødsfald, som kunne have været undgået. Selv i dag, 20 år efter, synes ingen af parterne at bekymre sig om lidelserne, kun om deres renommé. Hele 100.000 mennesker lider af kroniske og invaliderende sygdomme, mens der fortsat dør 10-15 mennesker om måneden.

De overlevende venter stadig på retfærdighed: erstatning og lægehjælp i mange tilfælde. Fabriksgrunden, der fortsat forurener, vil koste hen ved 15 millioner engelske pund at tage ud af drift, sammenlignet med Dow Chemicals' årlige omsætning på 16 milliarder engelske pund og Indiens BNP på 320 milliarder engelske pund. Den indiske regering mangler også stadig at bruge 330 millioner amerikanske dollars af den oprindelige erstatning, som den modtog fra Union Carbide. Forureningen af vandforsyningen i nærliggende slumkvarterer er også 500 gange over de maksimalt anbefalede WHO-værdier.

Hvordan kan det internationale samfund, et multinationalt selskab og et af verdens største lande stå og se på, at dette sker? Lige nu bør det ikke dreje sig om, hvem der har skylden, men om, hvem der skal stoppe lidelserne. En indbygger i Bhopal Abdul Jabbar Khan, som leder Bhopal Women Gas Victims' Industrial Association, sagde i avisen The Guardian i Det Forenede Kongerige: "I New York var der efter den 11. september på bare nogle få måneder erstatning, straf og oprydning. I Bhopal har vi efter 20 år ingenting".

 
  
MPphoto
 
 

  Meijer (GUE/NGL). - (NL) Hr. formand, siden kolonitiden har tredjeverdenslandene leveret billige varer fra landbrug, minedrift og små håndværksvirksomheder til de rige lande. De er afhængige af de rige lande i Nord med hensyn til import af dyre produkter, som er baseret på ny industriel teknologi. Det gør i udstrakt grad de pågældende lande afhængige af import og eksport, og det indebærer en for dem særdeles ugunstig handelsbalance. Denne fordeling indebærer stadigvæk vedvarende fattigdom og efterslæb for den tredje verden, ganske som det var tilfældet, da europæiske lande udøvede administrativ indflydelse under anvendelse af militær magt.

Det er derfor også forståeligt, at regeringerne i de pågældende lande mente, at enhver ny industri var til deres fordel, ikke mindst store virksomheder inden for metalindustrien og den kemiske industri. Tidligere var de omhandlede lande ikke attraktive for den type industri, ikke blot fordi arbejdstagernes uddannelse stadig var utilstrækkelig, men først og fremmest fordi aftagerne især fandtes i de rigere dele af verden, og transport af færdigvarer var en bekostelig affære. Den eneste industri, der opstod, stammede fra statsvirksomheder eller betjente udelukkende det lokale marked og turisterne.

Behovet for en stærkere industrisektor i de pågældende lande blev og bliver misbrugt af industrivirksomheder fra det rige Nord, for disse virksomheder ønsker ganske vist ekspansion, men som afsætningsmarked er landene i Syd stadigvæk ikke særlig vigtige, så længe købekraften er ringe. Investeringer i landene i Syd bliver imidlertid attraktive for dem, hvis lønningerne er lave, og ikke mindst hvis miljø- og sikkerhedskravene er mere lempelige eller kontrollen hermed meget dårlig. Det kan give anledning til katastrofer, som indebærer, at mange mennesker bliver uhelbredeligt syge eller mister livet. Der er tale om en fare, som ikke blot truer arbejdstagerne i de pågældende virksomheder, men også de omkringboende. Når der sker katastrofer, er virksomhederne ikke parat til at bære omkostningerne derved. Det er, hvad gaseksplosionen for 20 år siden i Bhopal og behandlingen af den drejer sig om.

Union Carbide, Dow Chemical og den indiske regering vil ikke betale den fornødne kompensation i forbindelse med de mere end 20.000 omkomne og mere end 100.000 personer med livsvarige men, og man vil ikke betale for oprydning efter forureningen af jord og grundvand. Der må findes en løsning herpå, og en lignende katastrofe må aldrig mere forekomme. Lad os i Europa påtage os vores del af ansvaret, om nødvendigt bidrage til betalingen og frem for alt ved administrative forskrifter sikre, at europæiske virksomheder ikke gentager den type fejl.

 
  
MPphoto
 
 

  Romeva i Rueda (Verts/ALE). - (ES) Hr. formand, 20 år efter udslippet af giftgas fra en gødningsfabrik i Bhopal ejet af Union Carbide Corporation påvirker de skadelige virkninger og miljøforureningen stadig tusinder af menneskers liv.

Natten mellem den 2. og den 3. december 1984 døde over 7.000 mennesker som følge af dette gasudslip, men ulykkens virkninger har siden da forårsaget yderligere 15.000 menneskers død og forårsager stadig kroniske sygdomme hos over 100.000 mennesker.

Hverken Indiens regering eller virksomhederne Union Carbide og Dow Chemicals, den nuværende ejer af gødningsfabrikken, har taget ansvaret for ulykkens indvirkning på tusinder af menneskers liv og på miljøet.

Det er, som det fremgår af den beslutning, vi stemmer om i dag, nødvendigt, at der gennemføres en uafhængig undersøgelse af den nuværende situation i Bhopal, om muligt i FN's Menneskerettighedskommissions regi, hvorved eksperter skal besøge Indien for at undersøge indvirkningen af Union Carbides aktiviteter og Bhopal-katastrofen på forureningen af grundvandet og miljøet og dermed på de berørte lokalsamfunds menneskerettigheder.

Men desuden viser den tragiske begivenhed fra Bhopal, at det er helt nødvendigt at forlange af virksomheder, at de påtager sig de samme ansvar som stater i nutidens globaliserede verdensøkonomi. De skal underkaste sig internationale traktater og aftaler, og deres indvirkning skal undersøges, hvad angår både overholdelse af menneskerettighederne og situationer med væbnet konflikt og spænding.

Det er det, der er målet med de ændringsforslag, som De Grønne har stillet. Jeg anmoder Dem om at læse dem omhyggeligt, før De beslutter, om De vil stemme for eller imod. Desuden vil jeg benytte lejligheden til at slå til lyd for forslaget fra skolen for fredskultur på Barcelonas autonome universitet. Jeg vil indtrængende opfordre Parlamentet og EU til at fremme den 3. december som international dag for virksomhedsansvar og menneskerettigheder. Målet er, at virksomhederne forpligter sig til at fremme og beskytte menneskerettighederne verden over.

Denne særlige dato skulle tjene til, at alle internationale aktører - stater, internationale institutioner og det civile samfund, men navnlig virksomheder - overvejer deres fælles ansvar for at skabe en mere retfærdig og bæredygtig verden.

 
  
MPphoto
 
 

  Bowis (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, hvis De tager til Bhopal i dag - ikke for 20 år siden, men i dag - vil De se tusindvis af t giftigt affald i bunker, søer af kviksølv, beholdere med giftigt affald og sække med kemikalier, som ligger i det fri og, når det regner, siver ud i pytter, vandløb og grundvand, og De vil se mennesker, der lider, fordi de drikker det vand. De lider af mavesmerter, hovedpine, blodmangel og gynækologiske problemer, fordi de ikke har andre muligheder end at drikke fra de kilder.

Det er det problem, som vi står over for i Bhopal i dag, og vi står over for det 20 år efter den katastrofe, hvor så mange mennesker døde. Tallene går fra 3.000 til 7.000 på en nat, 15.000 senere, og 100.000 mennesker lider stadig af invaliderende sygdomme. Og det er 15 år efter det forlig, der gav 500 millioner amerikanske dollars til den indiske regering til udbetaling af erstatninger og genoprettelse af landskabet. Der tegner sig stadig et billede af ødelæggelse og fare for de mennesker.

Parlamentet klarer det ikke godt, når vi forsøger at være dommer og jury i disse sager. Det er derfor, at jeg ikke kan acceptere De Grønnes ændringsforslag, som er blevet nævnt. Forslaget er godt i sig selv, fordi EU opfordres til at få Indiens regering til at bruge de penge, der er til rådighed, til at sørge for rensning af grundene, behandling af syge og erstatning til ofrene, og det skal ske nu, ikke om 20 år. Det er vores budskab til alle de berørte: til EU, til den indiske regering, naturligvis til Dow Chemicals og dets ansvar og til domstolene, som skal behandle sagen. Men i dag søger vi retfærdighed for de mennesker og genoprettelse af miljøet i den del af verden og af dens befolknings sundhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Mann, Thomas (PPE-DE), for gruppen. - (DE) Hr. formand, det glæder mig at kunne tale umiddelbart efter hr. Bowis, som har indpræget os, hvor vi står 20 år efter den 3. december 1984, hvor gas fra en 35 t cocktail af ekstremt giftige stoffer kostede 7.000 mennesker livet, da deres hjerter og lunger svigtede. Frem til i dag er omkring 25.000 blevet ofre for den største kemikalieulykke, der nogensinde er registreret, og hen ved 500.000 mennesker er blevet lemlæstet som følge heraf.

Men hvad blev der gjort for ofrene? Undersøgelser har vist, at der for 15 år siden blev aftalt en erstatning på 470 millioner amerikanske dollars mellem Union Carbide og den indiske regering. Hidtil har de 100.000 officielt registrerede ofre fået 300 amerikanske dollars hver. Der findes 2.500 huse til enker samt syv hospitaler, og der er blevet bygget mange faciliteter, men hvad er der sket med resten af pengene, ca. 400 millionen amerikanske dollars? Jeg er nødt til at sige til fru Gill, at vi virkelig må spørge, hvem der har skylden for det. Jorden er stadigvæk forurenet. Grundvandet er stærkt forurenet med kviksølv, som ikke forsvinder. Giftrester opbevares under åben himmel. Det er ikke noget at sige til, at vi ender med at have en situation, som den hr. Bowis har skildret, med kroniske sygdomme, hjerneskader og børn, der fødes med misdannelser. Hvis der skal ske nogen væsentlig forbedring af den medicinske behandling af ofrene, så bliver den indiske premierminister, hr. Singh, nødt til at gribe ind, og regeringen bør følge afgørelsen fra højesteret og endelig frigive midlerne, så der kan blive udbetalt fuld erstatning. Mange kemiske virksomheder har fortsat produktionsfaciliteter i Indien og i andre dele af verden, hvor arbejds- og miljøstandarderne ligger langt under dem, der er gældende i EU eller i USA.

Som ordfører for Reach-programmet i Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender kan jeg kun gentage kravet i arbejdspapiret: Hvis der skal være sammenlignelighed, har vi behov for regler fra EU og på samme måde regler fastlagt som standarder af WTO. De, der tillader de laveste miljøkrav uden undtagelse ud fra et ønske om øget profit, accepterer sandsynligheden for en ny Bhopal-ulykke en dag, og det er noget, som ingen af os kan tillade os.

 
  
MPphoto
 
 

  Beglitis (PSE), for gruppen. - (EL) Hr. formand, der er nu gået 20 år siden tragedien i Bhopal i Indien med de enorme humanitære og miljømæssige følger, og jeg synes, det er et vigtigt initiativ, de politiske grupper har taget, til at vedtage et beslutningsforslag i Europa-Parlamentets plenum.

Det er dog ikke nok at mindes, det er ikke nok at anklage den ofte skrupelløse adfærd, som de multinationale selskaber udviser i udviklingslandene, det er ikke nok at udtrykke vores humanitære engagement i ord. Folk i andre dele af verden kan blive udsat for den samme tragedie, hvis der ikke gøres noget på internationalt plan for at indføre internationale mekanismer til kontrol af de multinationale selskabers virke, til beskyttelse af miljøet og til beskyttelse af menneskerettighederne og arbejdstagernes rettigheder.

Og her kan EU's rolle inden for FN's rammer og inden for de øvrige internationale organisationer blive mere effektiv. Beslutningsforslaget opregner de problemer, der fortsat eksisterer, og mange af medlemmerne har talt om problemerne i hele området omkring Bhopal. Jeg mener imidlertid ikke, at det til fulde gengiver den indsats, som Indiens føderale og regionale myndigheder har gjort i alle disse år for at rette op på skaderne på det medicinske, økonomiske, sociale og miljømæssige område. Der er også gennemført vigtige politikker, som vi ikke må overse.

Til sidst vil jeg gerne sige, at den bedste måde, vi efter min mening kan udtrykke vores medfølelse med ofrene og deres familier på, er ved, at Kommissionen iværksætter initiativer i samarbejde med Verdenssundhedsorganisationen for at gennemføre programmer for lægebehandling og genoprettelse af miljøskaderne.

 
  
MPphoto
 
 

  Czarnecki, Ryszard (NI). - (PL) Hr. formand, fru Grybauskaitė, mine damer og herrer, jeg lykønsker fru Grybauskaitė med hendes tiltrædelse og ønsker hende al mulig held og lykke.

Som Ernest Hemingway engang sagde: "Skal du ikke spørge: Hvem ringer klokkerne for? De ringer for dig!". Det er glædeligt, at Europa-Parlamentet beskæftiger sig med dele af verden, der ligger fjernt fra Europa, og at det gør det uden hensyntagen til politiske interesser. På den ene side har EU indgået et politisk partnerskab med Indien, og på den anden side fremgår det af Parlamentets beslutning, at den indiske regering har gjort meget lidt for at beskytte befolkningen mod Bhopal-katastrofens følger. Vi er i færd med at drøfte de indiske myndigheders forsømmelser og med rette, men bør også give udtryk for vores syn på det ansvar, der påhviler det amerikanske selskab, der gennemtrumfede ukontrolleret primitiv kapitalisme og undlod at overholde de sikkerhedskrav, der var obligatoriske i USA. Tallene er som følger: 7.000 døde som en øjeblikkelig følge af katastrofen og op til 30.000 døde i de efterfølgende 20 år samt over 100.000 syge til dato. Disse statistiske oplysninger kan selvsagt ikke afspejle de menneskelige lidelser og dækker blot over smerten og tårerne.

Bhopal-katastrofen bør tjene som en påmindelse til regeringerne om at indføre redningssystemer og ikke svigte befolkningen. Den bør tjene som en advarsel til internationale virksomheder om, at hensynet til profitten ikke må overskygge hensynet til sikkerheden. Den bør tjene som en advarsel til internationale organer og organisationer om at yde støtte til katastroferamte regioner. Følgelig bør den også, hr. formand, tjene som en påmindelse til os om at drage dem til ansvar, der har modtaget en sådan bistand fra os eller enhver anden.

 
  
MPphoto
 
 

  Grybauskaitė, Kommissionen. - (EN) Hr. formand, Kommissionen bifalder Parlamentets initiativ til at indlede en uopsættelig debat om dette spørgsmål. Det giver os anledning til at overveje, hvordan vi kan tilbyde ofrene hjælp, og hvordan vi kan forhindre den type katastrofer i at ske i fremtiden. Jeg kan forsikre Parlamentet for, at Kommissionen har været rede til at støtte Indien i at håndtere denne tragedie, og det vil vi vedblive med.

Gennem vores budgetpost for decentraliseret samarbejde har vi støttet lokale ikke-statslige organisationer i Bhopal med rehabilitering og faglig uddannelse af ofre for katastrofen, og vi har støttet selvhjælpsgrupper for kvinder.

Gennem sektorprogrammet for sundhed og familiens velfærd har vi støttet Bhopals distriktshospital og distriktshospitalers og medborgerhuses patientvelfærdsforeninger i området. Der blev ydet særlig bistand til Bhopals kommunalbestyrelse til forberedelsen af en forplantnings- og børnesundhedsplan i byen.

Desuden har Kommissionen skaffet en bevilling på 10 millioner euro til finansiering af den indiske regerings nationale katastroferisikostyringsprogram.

På det topmøde mellem EU og Indien, som fandt sted for nylig i Haag, bekræftede Indien, at det er interesseret i at føre en miljødialog med EU, og det foreslog oprettelsen af et EU/Indien-miljøforum. Dette forum vil blive et første skridt til at løse de enorme miljøproblemer, der truer både Indien og EU.

Til sidst vil jeg give udtryk for min dybeste sympati med alle ofrene og for vores stærke håb om, at en katastrofe af den art aldrig vil ske igen.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Tak, fru kommissær.

Vi går nu over til afstemning om disse beslutningsforslag.

Forhandlingen er afsluttet.

 

13. Afstemningstid
  

Fælles beslutningsforslag

om Zimbabwe (RC - B6-0212/2004)

(Parlamentet vedtog forslaget til beslutning)

Fælles beslutningsforslag om situationen i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo (RC - B6-0218/2004)

(Parlamentet vedtog forslaget til beslutning)

Fælles beslutningsforslag om Bhopal (RC - B6-0216/2004)

Før afstemningen

 
  
MPphoto
 
 

  Martínez Martínez (PSE). - (ES) Hr. formand, jeg vil bare sige, at der er en fejl i den afstemningsliste, som Den Socialdemokratiske Gruppe har modtaget, og at vi stemte imod det første og for de øvrige tre ændringsforslag om Bhopal.

 
  
MPphoto
 
 

  Roithová (PPE-DE). - (CS) Jeg skal bemærke, at mit kort stadig ikke er blevet registreret og ikke fungerer. Jeg ønskede at stemme for.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Vi noterer os Deres bemærkning.

(Den fælles beslutning godkendtes)

 
  
MPphoto
 
 

  Rübig (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, jeg har en anden bemærkning til forretningsordenen: I går stemte vi indtil kl. 14.00. Det har faktisk altid været sædvane i Parlamentet at stemme i tidsrummet kl. 12.00-13.30, fordi vi naturligvis har mange forpligtelser omkring middagstid og ender med at lade vores gæster vente. Jeg vil derfor anmode Præsidiet om at gøre det til en regel - således som det også var tilfældet i den sidste valgperiode - at afstemningerne slutter kl. 13.30.

Jeg vil også gerne benytte lejligheden til at ønske alle, der er til stede i salen, en glædelig jul og et godt nytår.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Mange tak for Deres bemærkning, hr. Rübig.

 

14. Afgørelser vedrørende forskellige dokumenter: se protokollen

15. Meddelelse af Rådets fælles holdninger: se protokollen

16. Modtagne dokumenter: se protokollen

17. Skriftlige erklæringer (artikel 116): se protokollen

18. Fremsendelse af beslutninger vedtaget under dette møde: se protokollen

19. Tidsplan for kommende møder: se protokollen

20. Afbrydelse af sessionen
MPphoto
 
 

  Formanden. - Jeg erklærer Europa-Parlamentets session for afbrudt. Jeg ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår.

(Mødet hævet kl. 16.20)

 

BILAG
Spørgsmål til Rådet
Spørgsmål nr. 12 af Kyriacos Triantaphyllides (H-0444/04)
 Om: Tyrkisk embargo imod skibe under cypriotisk flag
 

Fra 1987 og indtil i dag har tyrkerne opretholdt forbuddet mod, at skibe under cypriotisk flag anløber tyrkiske havne. Under henvisning til, at Tyrkiet i dette øjeblik ligger i forhandlinger om kommende tiltrædelse af Den Europæiske Union, bedes Rådet besvare følgende: Er Rådet underrettet om dette problem? Hvis ja, agter Rådet så at sørge for, at denne embargo imod et EU-medlemsland snarest muligt ophæves?

 
  
 

(EN) Rådet er bekendt med det spørgsmål, som det ærede medlem rejser.

Ifølge Kommissionens periodiske rapport fra 2004 kan der ikke rapporteres om en udvikling vedrørende ophævelsen af eksisterende forbud med hensyn til skibe, der sejler under cypriotisk flag, og skibe, der tjener de cypriotiske handelsinteresser.

Rådet overvåger nøje udviklingen vedrørende dette spørgsmål, der er relateret til problemerne med Tyrkiets forhold til medlemsstaten Cypern. EU har i denne sammenhæng allerede rejst spørgsmålet over for Tyrkiet og vil fortsat drøfte dette anliggende med Tyrkiet inden for rammerne af de relevante instanser i associeringsaftalen og den politiske dialog samt ved andre passende lejligheder.

 

Spørgsmål nr. 13 af Sarah Ludford (H-0446/04)
 Om: Althea-missionen i Bosnien-Hercegovina
 

Kan Rådet garantere, at der er truffet sikkerhedsforanstaltninger for at sikre, at EUFOR's personale, der deltager i Althea-missionen i Bosnien-Hercegovina, fuldt ud overholder de internationale menneskerettighedsstandarder under udførelsen af dets hverv, således at den kritik, der har været rettet mod FN's stabilitetsstyrke, undgås?

Hvilke garantier vil Rådet helt konkret stille for, at EUFOR's ansatte vil blive straffet for seksuelt misbrug og udnyttelse, få forbud mod seksuelt samkvem med kvinder og piger, som er tvunget ud i prostitution og blive straffet for krænkelse, samt at vilkårlige arrestationer og tilbageholdelser af mistænkte og usømmelig behandling af fængslede ikke vil finde sted, og at den bosnisk-hercegovinske menneskerettighedsombudsmand vil få domsmyndighed over EUFOR's ansattes handlinger?

 
  
 

(EN) Rådet har besluttet at iværksætte EU's militæroperation i Bosnien-Hercegovina den 2. december 2004. Resolution 1575 fra FN's Sikkerhedsråd, der blev vedtaget den 22. november 2004, er grundlaget for mandatet for Althea-missionen. Mandatet henviser til gennemførelsen af de militære opgaver, der er fastsat i bilag 1A og 2 i den generelle rammeaftale for fred.

Udførelsen af EUFOR's opgaver er baseret på den operationsplan, som er godkendt af Rådet. EUFOR's rettigheder og forpligtelser er fastsat i operationsplanen. Planen indeholder endvidere vejledning om alle retlige aspekter af EUFOR-missionen, herunder aspekter i forbindelse med gennemførelsen af internationalt anerkendte standarder for menneskerettigheder og professionelle standarder for adfærd. Medlemsstater og deltagende tredjelande, der ikke er EU-medlemsstater, har ansvaret for at uddanne styrkerne i at respektere og overholde generelle internationale love, konventioner og traktater, der er gældende for militæroperationen.

EUFOR's øverstbefalende vil have ansvaret for gennemførelsen af vejledningen i operationsplanen. Udøvelse af jurisdiktion reguleres gennem aftalen om styrkernes status i relation til EUFOR. Som i enhver anden international militæroperation er ansvaret for undersøgelse og om nødvendigt retsforfølgning af påstande om alvorlige forseelser pålagt de øverstbefalende og de kompetente myndigheder i den udsendende medlemsstat.

 

Spørgsmål nr. 14 af Hélène Goudin (H-0448/04)
 Om: Narkotikapolitik
 

Den svenske justitsminister Thomas Bodström har i svenske medier udtalt, at EU's narkotikastrategi medfører, at de nederlandske coffee-shopper vil blive tvunget til at lukke i løbet af fem år.

Hvad er det nederlandske formandskabs holdning til dette spørgsmål? Er formandskabet enig i den svenske ministers Bodströms opfattelse af, at salget af narkotika i coffee-shopper vil blive tvunget til ophør i Nederlandene og i hele EU i løbet af fem år?

 
  
 

(EN) Rådet har under forhandlingerne om "rammeafgørelsen om fastsættelse af mindsteregler for gerningsindholdet i strafbare handlinger i forbindelse med ulovlig narkotikahandel og sanktionerne herfor" understreget vigtigheden af at indtage en streng holdning til narkotikahandel på alle planer og fremhævet behovet for transnationale og sammenhængende foranstaltninger til bekæmpelse af narkotikahandel. Formandskabet mener dog ikke, at det fremgår af de nyligt udarbejdede relevante tekster om narkotika, f.eks. rammeafgørelsen om fastsættelse af mindsteregler for gerningsindholdet i strafbare handlinger i forbindelse med ulovlig narkotikahandel og sanktionerne herfor samt EU's narkotikastrategi, at nederlandske coffee-shopper vil blive tvunget til at lukke i løbet af fem år.

I EU's narkotikastrategi, der skal undertegnes af Det Europæiske Råd (i morgen), bekræftes det, at vurderingen af virkningerne af ovennævnte rammeafgørelse, herunder virkningerne på det internationale retlige samarbejde på området for ulovlig narkotikahandel, vil indgå som en integreret del af strategien. I strategien er det endvidere fastsat, at medlemsstaterne skal træffe foranstaltninger til ensretning af standarderne for retsforfølgning i medlemsstaterne.

 

Spørgsmål nr. 15 af Bernd Posselt (H-0451/04)
 Om: Kosovos status
 

Hvordan bedømmer Rådet situationen i Kosovo efter valgene og hvordan agter det at bidrage til de drøftelser om landets status, som er bebudet til næste år?

 
  
 

(EN) Rådet drøftede situationen inden valget i Kosovo den 23. oktober 2004 og imødeså afholdelsen af et frit og retfærdigt valg i en fredelig og demokratisk atmosfære og med den bredest mulige deltagelse af alle samfundsgrupper. Faktisk var de internationale observatører enige om, at valgene blev afholdt i tråd med internationale standarder og i en rolig og fredelig atmosfære. Dog var den meget lave valgdeltagelse fra Kosovo-serberne skuffende. Rådet havde understreget vigtigheden af hurtigt at danne en fungerende regering, der er fuldt ud engageret i gennemførelsen af Kosovo-standarderne, som vil blive gennemgået i midten af 2005. Kosovo har etableret en ny koalitionsregering, der har fået Parlamentets godkendelse. EU forventer, at de nyligt valgte og oprettede organer i selvstyrets midlertidige institutioner effektivt gennemfører Kosovo-standarderne og samarbejder fuldt ud med generalsekretærens særlige repræsentant og andre repræsentanter for det internationale samfund.

Hvad angår Kosovos fremtid gentog Rådet i forbindelse med valget sit engagement i relation til opnåelsen af et multietnisk Kosovo, som sikrer fuld beskyttelse af minoriteter, bidrager til at skabe stabilitet i regionen og overholde EU's værdier og standarder. Resolution 1244 fra FN's Sikkerhedsråd er fortsat grundlaget for det internationale samfunds indsats i Kosovo, og ledelsen og det overordnede ansvar i forbindelse med Kosovo ligger hos FN. EU vil fortsat yde fuld støtte til den indsats, som generalsekretærens særlige repræsentant yder i forbindelse med gennemførelsen af resolution 1244 fra FN's Sikkerhedsråd. Det er helt tydeligt, at et multietnisk og demokratisk Kosovo vil have en plads i Europa, og at EU vil blive anmodet om at spille en større og større rolle. EU har derfor i sinde fortsat at være aktivt involveret i den internationale debat om Kosovos fremtid.

 

Spørgsmål nr. 16 af Ryszard Czarnecki (H-0453/04)
 Om: EU-bistand til AVS-lande og den byrde, som dette program er for de nye medlemsstater
 

Et af de centrale emner, som blev drøftet af Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS/EU var spørgsmålet om opretholdelse af den gældende ordning for EU's finansielle bistand til udviklingslandene. Hvordan ser Rådet på dette spørgsmål, og navnlig på den eventuelle mulighed for at gøre denne bistand tilgængelig for de nye og økonomisk svagere medlemsstater?

 
  
 

(EN) Rådet ønsker at henlede det ærede medlems opmærksomhed på konklusionerne fra mødet den 22.-23. november 2004 om effektiviteten af EU's eksterne tiltag, opfyldelsen af Millennium-udviklingsmålene samt gennemgangen af den igangværende forhandlingsproces i forbindelse med EU's finansielle rammer for perioden 2007-2013.

 

Spørgsmål nr. 17 af Bill Newton Dunn (H-0455/04)
 Om: Opnåelse af integritet i forbindelse med RIA-spørgsmål
 

Det nederlandske rådsformandskab har efter forlydende gjort "integritet" til sin prioritet i forbindelse med retlige og indre anliggender. I hvor stort et omfang føler formandskabet, at det har været i stand til at etablere "integritet", og hvor meget mangler endnu at blive gennemført?

 
  
 

(EN) Rådet erindrer om, at det den 2. december 2004 som opfølgning på resultatet af et ekspertmøde i Haag i juni fastsatte og godkendte konklusioner om professionelle standarder for politiet i det internationale politisamarbejde. I disse konklusioner fastsættes spørgsmålet om "integritet" som en løbende målsætning, idet der skal fastlægges et arbejdsprogram med det formål at udvikle fælles værdier og professionelle standarder for politi i forbindelse med det internationale politisamarbejde.

Formandskabet betragter aftalen om disse konklusioner som et første og meget vigtigt skridt i udviklingen af standarder for politiets integritet.

Som opfølgning herpå blev der den 2. december afholdt et ekspertmøde, hvor delegationer fra medlemsstaternes polititjenester deltog. Resultaterne af dette møde er endnu ikke evalueret.

 

Spørgsmål nr. 18 af Bernat Joan i Marí (H-0456/04)
 Om: Erstatning til personer af ungarsk oprindelse fra Den Tjekkiske og Den Slovakiske Republik
 

Den Tjekkiske og Den Slovakiske Republik har opfyldt de politiske kriterier for tiltrædelse af EU, herunder respekt for og beskyttelse af menneskerettighederne og mindretals rettigheder og princippet om ikke-diskrimination.

Det er velkendt, at mange mennesker af ungarsk oprindelse i 1946-1947 blev massedeporteret til tvangsarbejde under umenneskelige vilkår og flyttet væk fra deres hjem til områder, som nu hører til Den Tjekkiske Republik. I mange tilfælde blev hele familier, børn, ældre og gravide kvinder tvangsflyttet og sat til at arbejde under barske betingelser, hvilket klart var i strid med al relevant lovgivning. Mange af disse mennesker er i dag statsborgere i Den Tjekkiske og Den Slovakiske Republik, men de har aldrig modtaget nogen erstatning hverken fra Tjekkoslovakiet eller fra de nye demokratiske republikker, Den Tjekkiske Republik og Den Slovakiske Republik, for den uretfærdighed, der overgik dem. Krav om erstatning for forbrydelser mod menneskeheden kan imidlertid aldrig forældes.

Mener Rådet, at Den Tjekkiske Republik og Den Slovakiske Republik bør overveje ved lov at give mulighed for, at der kan ydes erstatning til de mennesker, der blev udsat for uretfærdigheder i den nævnte periode?

 
  
 

(EN) Rådet har ikke kompetence til at besvare dette spørgsmål og vil foreslå, at det ærede medlem henvender sig direkte til de kompetente nationale myndigheder.

 

Spørgsmål nr. 19 af Rodi Kratsa-Tsagaropoulou (H-0459/04)
 Om: Nye initiativer til demografisk politik
 

De seneste data fra Eurostat (2004) viser, at befolkningstallet gennem de seneste årtier er stagneret, idet der dog kan noteres en ganske lille forøgelse på knap 0,3%, mens andelen af unge er faldet væsentligt (fra 18% i 1992 til 16,8% i 2002). Antallet af indgåede ægteskaber er faldende (fem ægteskaber pr. 1000 indbyggere i 2002, mens der i 1970 blev indgået 8 ægteskaber for hver 1000 indbyggere). For nylig rettede den franske præsident Chirac, den tyske kansler Schröder, den spanske premierminister Zapatero og den svenske premierministerr Persson en fælles skrivelse til det hollandske formandskab om nødvendigheden af at styrke den europæiske ungdom og gøre en fornyet indsats for at sætte skub i befolkningstilvæksten, herunder bl.a. foranstaltninger til fordel for forening af arbejds- og familieliv og skabelse af incitamenter for, at unge par kunne få så mange børn, som de ville.

Hvad er Rådets holdning i dette spørgsmål? Agter Rådet på grundlag af ovenstående at tage konkrete iniativer og træffe foranstaltninger for at nå disse mål? Vil Rådet opfordre Kommissionen til at overveje og fremme en global og integreret politik for imødegåelse af det demografiske problem, der kan forelægges på forårstopmødet i 2005?

 
  
 

(EN) Rådet ønsker at informere det ærede medlem om, at virkningerne af de nuværende demografiske tendenser for fremtidige økonomiske og socialpolitiske mål er et af de spørgsmål, som behandles af medlemsstaterne og Rådet, og at emnet for nylig har været drøftet på Det Europæiske Råds møde den 4.-5. november i forbindelse med udarbejdelsen af Lissabon-strategiens midtvejsrevision. Det Europæiske Råd bekræftede ikke blot gyldigheden og relevansen af Lissabon-processen, hvorved den demografiske udfordring i relation til EU's politiske indsats på mellemlang sigt blev identificeret, hvad angår økonomisk vækst og social samhørighed, men understregede også vigtigheden af, at der foretages en midtvejsrevision på Det Europæiske Råds forårsmøde i 2005. Det Europæiske Råd noterede sig især skrivelsen fra regeringslederne i Frankrig, Tyskland, Spanien og Sverige, hvori betydningen af demografiske faktorer i udformningen af den fremtidige økonomiske og sociale udvikling i Europa blev understreget, og hvori der blev anmodet om videreudvikling af en "europæisk ungdomspagt".

Spørgsmålet blev også drøftet senere af Rådet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) den 7. december i forbindelse med en politisk debat om en ny socialpolitisk dagsorden fra 2006-2010 på grundlag af en note fra det hollandske formandskab baseret på resultaterne af en række begivenheder og konferencer, især den afsluttende konference "Skabelse af et socialt EU", som blev afholdt i Rotterdam den 8.-9. november. I formandskabets dokument er der identificeret seks prioriterede områder eller moduler til fremtidige aktioner i den nye socialpolitiske dagsorden, der modtog bred støtte fra alle delegationer. Medlemsstaterne opfordres til at udvikle omfattende aktive aldringsstrategier inden udgangen af 2006, som har til formål at indføre en radikal politik og en kulturændring, hvor man går væk fra førtidspensionering og fokuserer på længere levealder og deltagelse af alle. Formandskabet identificerede endvidere behovet for at aktivere Europas uudnyttede arbejdspotentiale og behovet for en større indsats fra regeringerne, arbejdsmarkedets parter og de enkelte arbejdsgivere og arbejdstagere for at opnå bedre muligheder for at forene arbejds- og familieliv.

I denne sammenhæng var initiativet til en europæisk ungdomspagt, foreslået af de franske, tyske og svenske regeringer, særlig positivt. Endvidere blev behovet for at forene arbejds- og familieliv fremhævet, idet bedre pasnings- og plejemuligheder og infrastrukturer for børn og ældre vil forbedre deltagelsen i det økonomiske liv.

 

Spørgsmål nr. 20 af Paul van Buitenen (H-0462/04)
 Om: Garantier fra den belgiske regering om at respektere pressefriheden
 

Vil Rådet på baggrund af sagen med journalisten Hans-Martin Tillack anmode den belgiske regering om at garantere, at den vil respektere pressefriheden, herunder pressens ret til at beskytte sine kilder i forbindelse med omtale af EU-institutionerne?

 
  
 

(EN) Rådet ønsker at minde det ærede medlem om, at det ikke kan tage stilling til igangværende retlige procedurer i medlemsstaterne.

 

Spørgsmål nr. 21 af Manuel Medina Ortega (H-0464/04)
 Om: Græshoppeplagen i Afrika
 

I over et år har Sahel-området og det nordlige Afrika været ramt af en meget omfattende og alvorlig græshoppeplage, som nu også har bredt sig til EU. Hvilke foranstaltninger har Rådet truffet eller agter det at træffe for at iværksætte en international aktion med henblik på udryddelse af denne plage?

 
  
 

(EN) Rådet ønsker at informere det ærede medlem om, at Udvalget for Den Europæiske Udviklingsfond i september 2004 besluttede at tildele 23,5 millioner euro fra Den Europæiske Udviklingsfond og yderligere 2 millioner euro fra Fødevaresikkerhedsmyndighedens budgetkonto som støtte til udryddelse af græshoppeplagen i Sahel-landene.

Støtten vil blive anvendt til forskellige aktioner som f.eks. detektering af kontaminerede områder, indkøb af pesticider og behandling af kontaminerede områder.

Midlerne er stillet til rådighed gennem FAO, der sikrer den overordnede koordination af aktioner på regionalt plan i tæt samarbejde med nationale plantebeskyttelseskontorer og de pågældende tekniske ministerier.

EU erkender vigtigheden af at iværksætte et koordineret forebyggelsesprogram til bekæmpelse af denne tilbagevendende plage inden for rammerne af nationale og regionale fødevaresikkerhedsstrategier.

 

Spørgsmål nr. 22 af Gay Mitchell (H-0469/04)
 Om: EU-deltagelse i kampgrupper
 

Har Rådets planer om at foreslå EU-deltagelse i kampgrupper, der skal bistå ved leveringen af international humanitær bistand?

 
  
 

(EN) Rådet ønsker at minde det ærede medlem om, at de opgaver, som EU kan udføre i henhold til den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik, er fastsat i artikel 17, stk. 2, i EU-traktaten. Disse opgaver omfatter humanitære operationer. Enhver anvendelse af kampgrupper ligger inden for rammerne af den pågældende artikel, og de kan derfor i relevante tilfælde anvendes til humanitære operationer.

 

Spørgsmål nr. 23 af Proinsias De Rossa (H-0471/04)
 Om: Rådskonklusioner om knogleskørhed (osteoporose)
 

Kommissionen udgav i 1998 en rapport om den forebyggende indsats mod knogleskørhed (osteoporose), der indeholdt otte henstillinger. Siden da har IOF (International Osteoporosis Foundation) gennemført to undersøgelser, som viser, at medlemsstaterne kun i ringe omfang har efterkommet Kommissionens henstillinger.

Hvordan forholder Rådet sig til IOF's nylige anmodning om rådskonklusioner vedrørende forebyggelse af knogleskørhed og relaterede frakturer? Hvornår forestiller Rådet sig, at det kunne fremlægge sådanne konklusioner?

 
  
 

(EN) Rådet behandlede spørgsmålet på mødet den 2. juni 2004 og erfarede, at Kommissionen var i færd med at undersøge situationen i lyset af IOF's rapport og handlingsplan om emnet. Resultaterne af denne undersøgelse vil blive vurderet med interesse og danne grundlag for yderligere tiltag fra Rådets side.

 

Spørgsmål nr. 24 af Georgios Toussas (H-0473/04)
 Om: Tilsidesættelse af princippet om lige løn for lige arbejde for sømænd
 

Ulige løn for lige arbejde er et princip, som bliver mere og mere udbredt blandt arbejdstagerne i EU. Et særlig groft eksempel er et krav fra rederibranchen om, at Nederlandene skal kunne indgå bilaterale aftaler, som indebærer, at den sociale sikringsordning for litauiske sømænd på skibe, der sejler under nederlandsk flag, ikke skal følge den stat, som rederiet er hjemmehørende i, men derimod den litauiske lovgivning.

Den Nederlandske rederiforening presser nu på, for at der indgås en lignende aftale mellem Polen og Nederlandene. Lignende krav er desuden rejst eller forventes rejst fra andre medlemsstater angiveligt med det formål at bekæmpe arbejdsløsheden, men reelt for at nedbringe arbejdsomkostningerne og øge redernes indtjening.

Hvilke foranstaltninger agter Rådet at træffe for at sikre retten til arbejde og retten til lige løn for lige arbejde for arbejdstagerne generelt og specifikt for sømændene?

 
  
 

(EN) Det ærede medlem er naturligvis klar over, at medlemsstaterne fortsat er ansvarlige for deres egne lovgivninger om socialsikring, herunder de tildelte ydelser, betingelserne for støtteberettigelse og værdien af disse ydelser. I forordning (EØF) nr. 1408/71 er der imidlertid fastsat fællesskabsbestemmelser om koordinationen af disse ordninger. En sådan koordination sikrer, at vandrende arbejdstagere og deres familiemedlemmer ikke mister deres socialsikringsydelser, når de flytter til et andet land inden for EU.

Et vigtigt princip i henhold til forordning nr. 1408/71 er, at en person kun skal være underlagt lovgivningen i én medlemsstat. I denne sammenhæng er det fastsat i forordningen, at man er underlagt lovgivningen i den medlemsstat, hvor man er beskæftiget. En sømand, der arbejder om bord på et fartøj, er underlagt lovgivningen i den medlemsstat, hvis flag fartøjet sejler under. Endvidere skal de grundlæggende principper om ligebehandling og ikke-diskrimination følges i henhold til forordning nr. 1408/71. Således er en sømand, der er bosat i én medlemsstat, men arbejder om bord på et fartøj, der sejler under en anden medlemsstats flag, underlagt lovgivningen og berettiget til socialsikringsydelser i sidstnævnte medlemsstat på lige fod med den pågældende medlemsstats øvrige statsborgere, der arbejder om bord på samme fartøj.

I artikel 17 i forordningen er det muligt at afvige fra princippet om lex loci laboris, idet to medlemsstater kan træffe en bilateral overenskomst i situationer, hvor standardreglen - som understreget i Domstolens afgørelse i sag C-101/83, Brusse - kan skabe administrative komplikationer for arbejdstagere samt arbejdsgivere og socialsikringsmyndigheder, som således kan skabe problemer for arbejdstagernes frie bevægelighed. Det skal dog understreges, at sådanne overenskomster, der kan træffes for bestemte personer eller kategorier af personer, skal være i disse personers interesse.

I denne sammenhæng er det op til medlemsstaterne at sikre, at enhver bilateral overenskomst, der afviger fra lex loci laboris-princippet, er i arbejdstagerens interesse, idet sådanne beslutninger naturligvis kan prøves ved Domstolen.

 

Spørgsmål nr. 25 af Diamanto Manolakou (H-0477/04)
 Om: Oversvømmelse af markedet med kinesiske produkter
 

Fra den 1. januar 2005 kan produkter fra Kina frit importeres på det græske marked, hvilket vil få betydelig negativ indvirkning på produktionen af mange varer, især i tekstil- og beklædningssektoren, samt engros- og detailhandelen. Ifølge repræsentanter for de berørte brancher er mange små og mellemstore virksomheder i fare for at gå fallit med tab af et betydeligt antal arbejdspladser til følge.

Hvilke foranstaltninger agter Rådet at træffe for at beskytte den græske tekstil- og beklædningsindustri, som er en af de traditionelle brancher i den græske industri, beskytte forbrugerne imod produkter af tvivlsom kvalitet og afværge tabet af et betydeligt antal arbejdspladser inden for handel og produktion?

 
  
 

(EN) I de seneste år har Rådet løbende fulgt udviklingen af situationen vedrørende den europæiske tekstil- og beklædningssektor og efter ophævelsen af kvoterne for import af tekstilvarer og beklædningsgenstande fra WTO-medlemslandene.

Oprettelsen og udløbet af aftalen om tekstilvarer og beklædningsgenstande er en integreret del af resultaterne af Uruguay-runden, som blev afsluttet i 1994. Det er siden fastsat, at tekstil- og beklædningssektoren skal være fuldt ud integreret i GATT 1994 fra og med 1. januar 2005 (aftalen om tekstilvarer og beklædningsgenstande, artikel 9).

Kina har været medlem af WTO siden 2001 og har således haft udbytte af sidste trin i liberaliseringen, det såkaldte tredje trin, og vil få fuldt udbytte at fordelene ved ophævelsen af kvoterne. Ikke desto mindre blev der ved Kinas tiltrædelse af WTO også fastsat en protokol. I henhold til denne protokol kan en specifik sikringsordning i relation til tekstiler aktiveres indtil 31. december 2008.

Det er på denne baggrund, at Rådet for nylig endnu en gang har drøftet situationen i den europæiske tekstil- og beklædningssektor og den 25.-26. november 2004 vedtaget en række konklusioner om dette emne, bl.a. følgende:

Rådet understreger den vigtige rolle, som små og mellemstore virksomheder spiller i tekstilsektoren. Der er behov for at forbedre adgangen til finansiering for disse virksomheder ved anvendelse af EU's finansielle instrumenter til at øve europæisk indflydelse på og yde støtte til små og mellemstore virksomheder, herunder deres afgang til støtte til forskning og innovation,

Rådet opfordrer Kommissionen til jævnligt at informere Rådet om udviklingen i EU's tekstil- og beklædningssektor efter ophævelsen af importkvoterne fra og med 1. januar 2005 og i lyset af gennemførelsen af de foreslåede initiativer. Rådet opfordrer endvidere Kommissionen til at rapportere om resultaterne af de yderligere drøftelser i den højtstående gruppe, og

Rådet noterer sig Kommissionens vilje til at anvende de tilgængelige handelsbeskyttelsesinstrumenter, hvis de retlige betingelser er opfyldt, og når og hvis der er behov for det.

Rådet vedtog den 13.-14. december 2004 en forordning med EU-bestemmelser om import af bestemte tekstilvarer for at tage højde for udløbet af WTO-aftalen om tekstilvarer og beklædningsgenstande den 31. december 2004. De nye regler omfatter bl.a.:

indførelse af et tidsbegrænset ex ante-overvågningssystem for bestemte importvarer fra Kina og et toldbaseret ex post-overvågningssystem for bestemte importvarer,

en forsendelsesordning ved årets afslutning for varer, der er afsendt inden udløbet af aftalen om tekstilvarer og beklædningsgenstande, men frigivet til fri omsætning i EU efter den pågældende dato.

Rådet vil følge resultaterne af denne overvågning.

 

Spørgsmål nr. 26 af Athanasios Pafilis (H-0480/04)
 Om: Forsøg på at genoplive fascismen i Letland
 

Letlands forsvarsminister, Atis Slakteris, har udtrykt "forsvarets dybe sorg" over N. Romanovskis' bortgang. Romanovskis var formand for de lettiske naziveteraners forening, Waffen SS. Dertil kommer yderligere det forhold, at der i landsbyen Lestene er rejst et momument for de fascistiske legioner. Nazikollaboratørerne nyder desuden godt af sociale privilegier som "ofre for politisk forfølgelse", samtidig med at veteranerne fra den antifascistiske kamp fratages deres rettigheder.

Kan Rådet oplyse, om det agter at fordømme disse handlinger eller lignende handlinger i andre lande, og om det vil ophøre med sin ansvarspådragende tavshed og tolerance over for forsøg på moralsk rehabilitering af fascismen?

 
  
 

(EN) Rådet minder om artikel 6, stk. 1, i EU-traktaten, hvori følgende er fastsat: "Unionen bygger på principperne om frihed, demokrati og respekt for menneskerettig-hederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet, der alle er prin-cipper, som medlemsstaterne har til fælles."

Rådet har ikke drøftet de begivenheder, som det ærede medlem henviser til. Rådet har konstant understreget, at nazisme og fascisme ikke kan forenes med principperne i traktaten, der også afspejler de grundlæggende værdier i vores samfund. Udviklingen af disse ideologier i vores samfund skal overvåges nøje af de kompetente myndigheder, og der skal evt. træffes modforanstaltninger.

 

Spørgsmål nr. 27 af Lena Ek (H-0483/04)
 Om: Borgernes retssikkerhed
 

Den frie bevægelighed inden for EU forudsætter, at der for borgerne gælder retssikkerhed, når de forlader deres hjemland i forbindelse med ferie, studier eller arbejde i en anden medlemsstat. Kan Rådet garantere, at samtlige 25 medlemsstater lever op til et mindsteniveau med hensyn til retssikkerhed? Hvad vil Rådet sige til en borger, som udleveres til en anden medlemsstat i medfør af den europæiske arrestordre, men som oplever, at det pågældende land ikke kan garantere hans retssikkerhed? Er det Rådets opfattelse, at man i tilstrækkeligt omfang har undersøgt og kunnet fastslå, om EU's 25 medlemsstater opfylder mindstekravene med hensyn til proces- og strafferet, inden det blev besluttet gensidigt at anerkende hinandens retssystemer ved indførelsen af den europæiske arrestordre? Hvad foretager Rådet sig endelig for at overvåge, at medlemsstaterne overholder og har en ensartet opfattelse af EU's bestemmelser om de grundlæggende rettigheder i gennemførelsen i deres nationale retssystemer?

 
  
 

(EN) Som svar på det ærede medlems spørgsmål om muligheden for at garantere overholdelse af de grundlæggende rettigheder i relation til anvendelsen af rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre, ønsker Rådet at understrege, at der især blev fokuseret på de grundlæggende rettigheder, da rammeafgørelsen blev forhandlet i Rådet, og at det under hensyntagen til allerede eksisterende nationale erfaringer med udvisning fremgår af den endelige tekst.

Rammeafgørelsen er netop baseret på princippet om gensidig anerkendelse, som involverer en høj grad af tillid mellem EU's medlemsstater baseret på deres fælles værdier og deltagelse i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention fra 1050. I artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union er det fastsat, at grundlæggende rettigheder som garanteret ved konventionen af 1950 og de forfatningsmæssige traditioner, der er fælles for medlemsstaterne, er generelle principper for fællesskabslovgivningen. Disse principper er især afspejlet i artikel 1, stk. 3, i rammeafgørelsen, hvori det fastsættes, at rammeafgørelsen ikke indebærer nogen ændring af pligten til at respektere de grundlæggende rettigheder og grundlæggende retsprincipper, således som de er defineret i artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union. Betragtning 12 i rammeafgørelsen omhandler spørgsmålet om grundlæggende rettigheder, og det specificeres f.eks., at der ikke er noget, som forhindrer medlemsstaterne i at anvende deres egne forfatningsmæssige regler om retten til retfærdig rettergang, foreningsfrihed, pressefrihed og ytringsfrihed i andre medier. Under forhandlingen om begrundelser for ikke at udstede en arrestordre lagde man også stor vægt på ikke at mindske den fulde respekt for og udøvelse af de grundlæggende rettigheder. Der har ikke været rapporteret om vanskeligheder vedrørende menneskerettigheder i den praktiske anvendelse af rammeafgørelsen.

 

Spørgsmål nr. 28 af Lambert van Nistelrooij (H-0484/04)
 Om: Regioner og innovation - Lissabon-dagsordenen og de finansielle overslag
 

Regionernes og byernes rolle i de såkaldte "high-growth knowledge based regions" bør støttes. Det er med henblik på at tilvejebringe en større kohærens mellem de forskellige politikområder ikke alene vigtigt at inddrage de nationale parlamenter og det civile samfund, men også regioner og provinser i Europa. De nye udfordringer forudsætter investeringer, og mulighederne findes kun i forbindelse med en samlet tilgang til forskning og innovation. En af de vigtigste forudsætninger for i højere grad at kunne inddrage borgerne i beslutningstagningen er en bottom-up metode. Ikke alene parlamenterne og civilsamfundet, men også byerne og regionerne må inddrages i Lissabon-processen. I en række lande med føderal struktur og også i Nederlandene tilskyndes regionerne til at gøre brug af deres økonomiske potentiale og at investere der, hvor regionerne har deres økonomiske styrke. Desuden plæderes der for, at der i den følgende periode sker en mere fleksibel anvendelse af midlerne, idet overgangen til en mere intensiv videnbaseret økonomi forudsætter en indsats for innovation på markedet og i produktionen. Kok-rapporten lægger hovedvægten på nationale handlingsplaner. Det bør ikke være sådan, at EU's grundlæggende og demokratiske fundament, nemlig subsidiariteten, udgør en hindring for gennemførelsen af den "nye Lissabon-agenda" og nye finansielle midler.

 
  
 

(EN) Rådet ønsker at henlede det ærede medlems opmærksomhed på indholdet i de forslag, som Kommissionen har stillet, og som i øjeblikket drøftes af Rådets forberedende organer.

Rådet har ikke mulighed for at kommentere det ærede medlems betragtninger, da drøftelserne i Rådet endnu ikke er afsluttet.

 

Spørgsmål nr. 29 af Hans-Peter Martin (H-0493/04)
 Om: Status over effektivitetsforøgelse og besparelser
 

Da afslutningen på det nederlandske EU-formandskab er umiddelbart forestående, kan der gøres status.

Inden for hvilke områder kan det nederlandske rådsformandskab konstatere en effektivitetsforøgelse i EU-institutionernes arbejde under dets formandskab?

På hvilke områder er der opnået flere besparelser inden for forvaltningen?

Hvilke henstillinger kan det nederlandske formandskab rette med hensyn til EU-tjenestemændenes og de EU-ansattes øgede pensionsrettigheder? Mener det også, at mange af de pensionsrettigheder, der allerede eksisterer eller forfalder til betaling i fremtiden, ikke dækkes af EU's budget?

 
  
 

(EN) Rådet ønsker at gøre det ærede medlem opmærksom på, at det som reaktion på udviklingen i EU siden Maastricht-traktaten, som har medført et større omfang af aktiviteter, udvidelse og styrkelse af rollen for generalsekretæren/den højtstående repræsentant for FUSP og det store antal medlemsstater, har indledt en løbende tilpasnings- og moderniseringsproces for at være effektiv og fleksibel nok til at gennemføre sine nye opgaver og ansvarsområder.

Rådet har i denne forbindelse oplevet en række forvaltningsmæssige, tekniske, budgetmæssige og endog ansættelsesmæssige begrænsninger som følge af ikrafttrædelsen af den nye vedtægt for tjenestemændene den 1. maj 2004, ikke mindst de institutionelle begrænsninger, der er pålagt ved de løbende ændringer til traktaterne i den pågældende periode. Sådanne begrænsninger, som ligger fast for årene fremover, viser ikke desto mindre, at der i denne seks-måneders periode er tale om en overgangsperiode, som under alle omstændigheder gør det meget vanskeligt, selv om det endnu er for tidligt, at vurdere de opnåede resultater. Der er dog allerede tydelige eksempler på, at formandskabet har gjort omfattende brug af de tilgængelige ressourcer på alle områder i forbindelse med EU-aktioner for at øge effektiviteten i Rådet så meget som muligt.

Rent institutionelt vil Rådet minde det ærede medlem om, at formandskabet efter Det Europæiske Råds møde den 16. og 17. december 2004 vil orientere Europa-Parlamentet om resultaterne af formandskabets seks måneder på et offentligt møde den 21. december 2004 inden Formandskonferencen. At gøre det tidligere vil være at foregribe begivenhedernes gang.

Hvad angår pensionsordningerne for tjenestemænd i EU vedtog Rådet den 22. marts 2004 forordning nr. 723/2004 (EFT L 124, 27.4.2004) om ændring af vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og af ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne. Betragtning 28, 29 og 30 i forordningen indeholder begrundelser for en grundig gennemgang af vedtægten for tjenestemænd, især med hensyn til pensioner. På grund af den nyligt indgåede aftale om vedtægten i marts 2004 var yderligere reformer på dette område ikke som sådan en del af det hollandske formandskabs dagsorden.

Mere specifikt med hensyn til pensionsordningens aktuarmæssige grundlag har Kommissionen for nyligt, den 3. november 2004, foreslået at tilpasse niveauet for bidrag fra tjenestemænd og andre ansatte, som vil stige fra 9,25 % til 9,75 % med tilbagevirkende kraft fra 1. juli 2004, i overensstemmelse med artikel 83a, stk. 3, i vedtægten for tjenestemænd og gennemførelsesbestemmelserne i bilag XII hertil.

 

Spørgsmål nr. 30 af Leopold Józef Rutowicz (H-0494/04)
 Om: Ændring af sukkerproduktionspolitikken
 

Hidtil har reguleringspolitikken resulteret i en begrænsning af sukkerproduktionen. F.eks. har sukkermøller i Polen ikke fået tildelt de fulde produktionskvoter, de behøver for at dække det nationale markeds behov. Samtidig er sukkerprisen steget med 64%. Det er den generelle opfattelse, at denne politik hverken fremmer teknologiske fremskridt inden for industrien eller dennes konkurrenceevne på EU-markedet og verdensmarkedet. Den fordyrer leveomkostningerne for samfundets fattigste grupper og øger desuden de sociale udgifter og skaber i det lange løb et helt system af godtgørelser, som EU yder støtte til, samt protektionisme. Denne situation er usund. Vi prøver på at konkurrere på eksportområdet på grundlag af støtte i stedet for udbyttegivende produktion, som kræver teknologisk modernisering og forbedret organisation. Hvilke skridt foreslår Rådet der skal tages for at modvirke denne økonomisk og socialt uønskede udvikling?

 
  
 

(FR) I oktober 2003 tog Rådet hul på en debat om reformen af den fælles markedsordning for sukker på baggrund af den meddelelse, som Kommissionen sendte Rådet den 23. september 2003. Den tog navnlig sigte på at indlede debatten om målsætningerne for EU's sukkerordning inden for rammerne af den nye fælles landbrugspolitik, og den byggede på informationerne i den dybtgående konsekvensvurdering af den europæiske sukkersektor og analyserede forskellige reformmuligheder.

Rådet har fortsat denne debat i forbindelse med behandlingen af Kommissionens meddelelse om "etablering af en bæredygtig landbrugsmodel for Europa ved hjælp af reformen af den fælles landbrugspolitik - reformforslag for sukkersektoren", der blev fremlagt den 15. juli 2004. Under den orienterende debat, der blev afholdt i Rådet (landbrug og fiskeri) den 22. november 2004, blev medlemsstaternes delegationer som helhed enige om, at det er nødvendigt med en reform af sukkersektoren, men de var ikke enige om denne reforms omfang eller om indfaldsvinkelen i Kommissionens meddelelse. Selve spørgsmålet om det hensigtsmæssige i en sådan reform blev rejst, eftersom reformens udskydelse til efter 2006 evt. kunne gøre det muligt at tage højde for de usikkerheder, der eksisterer på internationalt plan (AVS-landenes holdning, de mindst udviklede landes holdning i forbindelse med Alt undtagen våben-initiativet, resultatet af arbejdet i den særlige WHO-gruppe og af forhandlingsrunden i Doha).

Rådet skal fortsætte disse drøftelser, mens Kommissionen vil fremlægge sit forslag til retsakt i første halvdel af 2005. På nuværende tidspunkt er det således for tidligt at sige noget om resultatet af det arbejde og de drøftelser, som Rådet vil foretage i rette tid.

Rådet vil dog være særlig opmærksomt på såvel de økonomiske som de sociale konsekvenser af reformen. Rådet vil sammen med Kommissionen og efter at have taget hensyn til Europa-Parlamentets udtalelse i forbindelse med høringsproceduren gøre alt, hvad det kan for at finde en harmonisk løsning ud fra de forskellige interesser, der gør sig gældende.

 

Spørgsmål nr. 31 af Richard Howitt (H-0495/04)
 Om: Sikkerhedssituationen i forbindelse med det palæstinensiske præsidentvalg
 

Kan Rådet efter de nylige møder mellem israelske og palæstinensiske regeringsembedsmænd oplyse, om der er sket fremskridt hen imod en fælles våbenstilstand forud for det palæstinensiske præsidentvalg? Hvilken hjælp agter Rådet at tilbyde Det Palæstinensiske Selvstyre for at sikre afholdelse af frie og retfærdige valg og garantere sikkerheden, således at alle stemmeberettigede uhindret kan afgive deres stemme?

 
  
 

(EN) Med hensyn til spørgsmålet om våbenhvile, som det ærede medlem rejser, har Rådet tidligere gentagne gange opfordret til våbenhvile for alle parter og grupper.

Hvad angår det kommende palæstinensiske præsidentvalg henleder Rådet det ærede medlems opmærksomhed på Kommissionens afgørelse om at sende en mission af observatører til Vestbredden og Gaza for at observere valget, som er planlagt til den 9. januar 2005. Missionen ledes af Michel Rocard, medlem af Europa-Parlamentet. Missionens tilstedeværelse og observatørernes tilbagemelding skal medvirke til at øge gennemsigtigheden og tilliden til valgprocessen.

 

Spørgsmål til Kommissionen
Spørgsmål nr. 48 af Kader Arif (H-0445/04)
 Om: Revision af Cotonou-aftalen
 

Cotonou-aftalen skal revideres ved udgangen af 2004 eller i begyndelsen af 2005. Kommissionen agter at indføje en specifik henvisning til millennium-erklæringen i partnerskabaftalen med AVS-landene. Forslaget er imidlertid på dette punkt ikke klart, idet de bestemmelser, som foreslås vedrørende bekæmpelse af terrorisme og massetilintetgørelsesvåben, allerede er på et meget fremskredent stadium og dermed ser ud til at have prioritet. Erfaringen viser dog, at det ikke er lykkedes Den Europæiske Union at omsætte sin politiske grunderklæring om millenniummålene i praksis. Målene i denne erklæring afspejles hverken i Unionens udviklingspolitiske prioriteringer eller i de dertil bevilgede budgetmidler.

Hvordan agter Kommissionen konkret at gennemføre millenniummålene i Cotonou-aftalen? Hvordan regner den med at måle Den Europæiske Unions bestræbelser på at gennemføre millenniummålene, men samtidig også at styrke partnerskabsstaternes mulighed for at nå disse mål? Hvor stor en del af budgettet agter den at afsætte dertil, og hvordan vil den evaluere virkningen af denne støtte?

 
  
 

(FR) Begge forhandlingspartnere blev hurtigt enige om at indføje en henvisning til millenniummålene (MDG) om udvikling i Cotonou-aftalens præambel. Der var ikke tale om et stridsspørgsmål, men om at erstatte og udvide den målsætning om fattigdomsreduktion, som er nævnt i den nuværende udgave af Cotonou-aftalen. Denne revidering skal ganske enkelt betragtes som en ajourføring med det formål at tilpasse Cotonou-aftalen til MDG-processen.

Cotonou-aftalen er ikke det rette instrument til at drøfte betingelserne for at indgå specifikke forpligtelser til fordel for ODM i samarbejdet med AVS-landene. Som flerårigt retsgrundlag indeholder Cotonou-aftalen de generelle samarbejdskriterier, der er helt i overensstemmelse med millenniummålene. De præcise handlinger og forpligtelser bliver dog fastlagt i forbindelse med lande- og regionsstrategidokumenterne.

Det skal desuden understreges, at eventuelle yderligere forpligtelser fra bidragydernes side til gennemførelsen af millenniummålene vil blive drøftet i løbet af de næste ni måneder som en del af forberedelserne til den vigtige begivenhed efter millenniumtopmødet, der finder sted i New York til september. I den sammenhæng har Kommissionen foreslået, at de mulige nye EU-aktioner bliver rettet mod tre indsatsområder: (1) finansiering, (2) politikkernes konsekvens og (3) Afrika.

 

Spørgsmål nr. 49 af Bernd Posselt (H-0452/04)
 Om: Hjælp til Tjetjenien
 

Hvilke skridt vil Kommissionen tage for endelig at nå frem til en effektiv humanitær hjælp til tjetjenere og især den fordrevne del af det tjetjenske folk?

 
  
 

(FR) Kommissionen minder om, at den via sit Kontor for Humanitær Bistand, ECHO, er den største yder af humanitær støtte til ofrene for den krise, der opstod som følge af den anden konflikt i Tjetjenien. Siden denne konflikts start i efteråret 1999 har ECHO ydet næsten 146 millioner euro i støtte via de ikke-statslige organisationer, FN's kontorer og Den Internationale Røde Kors Komité.

Der er bred enighed om, at denne støtte er effektiv og passende. Alle de pågældende humanitære aktører har sat stor pris på den fremtrædende rolle, som ECHO har spillet ved at opfylde de akutte humanitære behov hos ofrene for denne krise, som andre ydere af humanitær støtte desværre er tilbøjelige til at glemme.

ECHO finansierer uddelingen af basal og supplerende fødevarehjælp til ca. 300.000 mennesker, hvilket udgør en væsentlig ressource for de vanskeligt stillede familier, navnlig i de fjerneste områder af Tjetjenien. ECHO finansierer ligeledes Groznyj-indbyggernes drikkevandsforsyning via tankvogne samt driften af pumpestationerne. ECHO er også meget aktiv inden for sundhedssektoren, hvor kontoret sørger for udstyr, medicin og uddannelse til de største hospitaler, og hvor det finansierer den grundlæggende rehabilitering. Desuden finansierer ECHO bl.a. uddelingen af nonfoodprodukter (børnetøj, madrasser osv.) og støtter aktivt grundskoleprogrammer, programmer for psykologisk og social støtte til børn samt erhvervsuddannelsesprogrammer til unge, som har forladt skolesystemet.

At yde humanitær bistand i Tjetjenien er ikke nogen let opgave, eftersom der er tale om nogle af verdens vanskeligste og farligste betingelser, hvor de humanitære hjælpeorganisationer har de dårligste arbejdsforhold, både når det gælder sikkerheden og styringen. De risici, som det humanitære hjælpepersonale løber for navnlig angreb, trusler, chikane og ikke mindst kidnapning, er så store, at ingen af de udsendte kan have base i selve Tjetjenien. Derfor bliver operationerne iværksat ved hjælp af et fjernkontrolsystem med nationalt personale, som arbejder i Tjetjenien, samt det udsendte personale, der besøger landet så ofte som muligt. Hertil kommer det tilbagevendende spørgsmål om de humanitære hjælpeorganisationers indrejsemuligheder i Tjetjenien og deres muligheder for at nå frem til støttemodtagerne. Myndighederne sætter fortsat restriktioner for ngo'erne frie adgang ved at kræve tilladelser og via andre tunge og usikre bureaukratiske procedurer. De nægter også stadigvæk at give ngo'erne adgang til VHF-radioer. Derfor bliver Kommissionen ved med at tage dette spørgsmål op, hver gang den mødes med de russiske myndigheder, og med at bede om en mindre uforsonlig holdning, hvilket dog hidtil ikke har givet noget resultat.

ECHO yder ikke blot støtte til mennesker i Tjetjenien, men ligeledes til de fordrevne, som bor i Ingusjetien og Daghestan. Efter lukningen af alle teltlejrene fortsætter ECHO med at yde bistand til de fordrevne, som bor i selvstændige grupper eller er privat indkvarteret. I samråd med sine partnere - navnlig UNHCR og IRKK - sørger ECHO desuden for beskyttelsen af disse mennesker, så de kan blive der, hvor de er, og undgå en ufrivillig eller tvungen tilbagevenden.

Endelig har ECHO givet udtryk for sit ønske om at opfylde ethvert andet behov, der måtte opstå som følge af den nye udvikling i Nordkaukasus, navnlig efter at konflikten for nylig har bredt sig til andre republikker og efter den tragiske gidseltagning i Beslan.

På topmødet mellem EU og Rusland i Haag gentog Kommissionen sit tilbud til Rusland om at undersøge, hvordan den foruden ECHO's humanitære bistand kan bidrage til Tjetjeniens genoprettelse og genopbygning, når først sikkerheden er genskabt. Den første etape er en mission, hvor behovene vurderes i Nordkaukasus, og den håber Kommissionen snart at kunne gennemføre.

 

Spørgsmål nr. 50 af Manuel Medina Ortega (H-0465/04)
 Om: Græshoppeplagen i Afrika
 

I over et år har Sahel-området og det nordlige Afrika været ramt af en meget omfattende og alvorlig græshoppeplage, som nu også har bredt sig til EU. Hvilke foranstaltninger har Kommissionen truffet eller agter den at træffe for at iværksætte en international aktion med henblik på udryddelse af denne plage?

 
  
 

(FR) Efter opfordring fra FAO og de lande, som er berørt af den massive invasion af græshopper, har Kommissionen besluttet at støtte bekæmpelsen af denne plage med 23,5 millioner euro via Den Europæiske Udviklingsfond plus 2 millioner euro, der er blevet tilføjet på budgetposten for fødevaresikkerhed. Disse midler samt den støtte, der er ydet direkte til de berørte lande, har gjort det muligt at nå op på ca. 50 millioner euro til bekæmpelsen af græshopper i Sahel-landene siden starten af 2004.

Den finansiering, der blev bevilget til FAO, tog sigte på at støtte forskellige interventioner såsom identifikationen af de ramte områder, indkøb af pesticider og behandlingen af de ramte områder. Sprøjtningen med pesticider fortsatte lige til starten af december. Kulden og sværmenes opstigning som følge af deres naturlige vandringscyklus letter presset på Sahel-landene.

De kraftige regnskyl i størstedelen af de områder, som er berørt af græshoppeinvasionen, har på den ene side muliggjort insekternes hurtige reproduktion, men har på den anden side gavnet landbrugsproduktionen og kompenseret for en del af tabene. Når det er sagt, er der områder i de berørte lande, hvor de skader, som græshopperne har medført, er betydelige, ikke mindst i Mauritanien og nabolandene, hvor befolkningens fødevaresikkerhed er i fare.

Kommissionen følger fortsat situationens udvikling.

Kommissionen understreger endnu en gang nødvendigheden af, at der indføres et samordnet program til forebyggelse af denne tilbagevendende plage. Dette program bør iværksættes i forbindelse med de nationale og regionale fødevaresikkerhedsstrategier.

 

Spørgsmål nr. 51 af Johan Van Hecke (H-0466/04)
 Om: Europæisk engagement i bestræbelserne for at sikre Den Internationale Straffedomstol fuldstændig integritet og en effektiv virkemåde
 

Efter at det nu er blevet klart, at Nethercutt-ændringsforslaget til en ny lov om udenrigsforbindelser inden længe vil blive vedtaget af den amerikanske kongres, befinder den internationale strafferet og Straffedomstolen sig i en kritisk fase, idet dette ændringsforslag vil bevirke, at lande, som nægter at undertegne bilaterale straffrihedsaftaler med De Forenede Stater, ikke længere kan gøre krav på økonomisk støtte.

Den Parlamentariske Forsamling AVS-EU har foreslået Kommissionen at undersøge, hvordan der kan ydes kompenserende støtte til lande, som nægter at undertegne disse aftaler. Hvilke initiativer har Kommissionen allerede taget i dette anliggende?

 
  
 

(FR) Kommissionen er bekendt med denne beslutning fra Den Parlamentariske Forsamling og gav klart udtryk for sin holdning, da den blev vedtaget. Kommissionen er stadig af den opfattelse, at man ikke bør udvide samarbejdsprogrammerne inden for Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) for at give direkte kompensation for en anden partners indstilling af den militære bistand.

Det er nødvendigt med en global indfaldsvinkel til dette spørgsmål for at give domstolen sin fulde effektivitet og fremme statuttens godkendelse på en måde, der er helt i tråd med ordlyden og ånden i dette instrument. Kommissionen agter at beholde dette spørgsmål på dagsordenen for den regelmæssige politiske dialog mellem partnerne, både på nationalt plan og i forbindelse med Ministerrådet AVS-EU.

Kommissionen tager højde for dette politisk set meget vanskelige spørgsmåls kompleksitet og bestræber sig på at nå de målsætninger og prioriteringer, som Rådet fastlagde i juni 2003.

Revisionen af Cotonou-aftalen er en god lejlighed til at tage dette spørgsmål op med AVS-partnerne. EU har foreslået, at der i aftalens præambel og tekst medtages en henvisning til parternes engagement i Den Internationale Straffedomstol (ICC) og ratificeringen af Rom-statutten.

 

Spørgsmål nr. 52 af John Bowis (H-0476/04)
 Om: Udviklingslandes gæld
 

Hvilke initiativer vil Kommissionen tage til at lette gældsbyrden for lavindkomstlande?

 
  
 

(FR) Kommissionen vil først minde om, at den er dybt involveret i det internationale initiativ, der tager sigte på at lette gældsbyrden for de stærkt forgældede fattige lande (HIPC), hvilket den har været siden initiativets start i 1996. EU's bidrag til denne mekanisme beløber sig til over 1,6 milliarder euro.

Kommissionen er ligeledes engageret i supplerende initiativer for hele tiden at tilpasse sine aktiviteter bedre til visse fattige landes specifikke behov. Foruden HIPC-initiativet har den helt eftergivet de særlige lån fra Den Europæiske Udviklingsfond (EUF), som blev ydet til de mindst udviklede lande. Den har også hjulpet visse lande som Den Demokratiske Republik Congo, Burundi og Republikken Congo, som var alvorligt forsinkede med tilbagebetalingen til de internationale institutioner, med at få orden i deres finansielle situation, hvilket har gjort det muligt for dem at få fuld adgang til HIPC-initiativet.

Kommissionen glæder sig over, at det internationale initiativ for nylig blev forlænget til 2006, da dette vil give endnu flere lande mulighed for at få adgang til dette instrument. Den bekræfter i øvrigt, at den fortsætter sit samarbejde med de internationale finansielle institutioner i den forbindelse.

Desuden ønsker Kommissionen at følge en fremadrettet, innovativ indfaldsvinkel for fremtiden. Den beskæftiger sig derfor med situationen i visse lande, hvor der har været konflikt, og som reelt ikke er i stand til at kvalificere sig. Sammen med det internationale samfund forsøger Kommissionen at finde nogle passende løsninger på disse landes specifikke problemer.

Endelig følger Kommissionen med interesse Verdensbankens og Den Internationale Valutafonds (IMF) indførelse af en gældsunderstøttelsesmekanisme for lande med lav indkomst. Når denne mekanisme er blevet fuldt operationel, skal den forhindre de fattige lande i at falde tilbage i en situation, hvor de er stærkt forgældede, idet der ydes gavebistand i stedet for lån.

Kommissionen arbejder i den forbindelse på at sikre, at regeringerne, det civile samfund og alle partnerne på en gennemsigtig og uafhængig måde deltager i udviklingsprocessen, så de praktiske betingelser for denne mekanisme bliver fastlagt.

 

Spørgsmål nr. 53 af Teresa Riera Madurell (H-0412/04)
 Om: Tidsskriftet IPTS
 

Tidsskriftet "IPTS Report", der udgives af Instituttet for Teknologiske Fremtidsstudier (Europa-Kommissionen, Generaldirektorat, Det Fælles Forskningscenter), har opnået stor gennemslagskraft og et højt oplagstal. Det har udviklet sig til et af de mest professionelle og strengt analytiske tidsskrifter inden for forsknings- og teknologipolitik samt fremtidsstudier, som er strategisk vigtige områder for Den Europæiske Union. Det er derfor overraskende, at tidsskriftet med et oplagstal på over 6.000 eksemplarer og mere end 80.000 besøg på netversionen er blevet "suspenderet", for - som kommissær Busquin har oplyst Parlamentet - at der kan ses nærmere på effektiviteten. Kan Kommissionen redegøre for, i hvilken situation tidsskriftet befinder sig i øjeblikket? Hvad er Kommissionens holdning hertil?

 
  
 

(EN) Udgivelsen af tidsskriftet fra Instituttet for Teknologiske Fremtidsstudier (IPTS) blev helt korrekt stoppet i juli 2004. På grund af behovet for at fastsætte prioriteter for tildelingen af midler blev det vurderet, at udgivelsen af et sådant tidsskrift ikke længere er i overensstemmelse med Det Fælles Forskningscenters målsætninger. Det Fælles Forskningscenter overvejer stadig muligheden af at udgive en række tematiske publikationer, herunder en publikation om tekno-økonomiske spørgsmål. Den endelige afgørelse vil afhænge af vurderingen af værdien af en sådan publikation i forhold til omkostningerne i relation til de offentlige udgifter og menneskelige ressourcer. Kommissionen benytter lejligheden til at informere det ærede medlem om, at den fulde tekst i de tematiske rapporter fra Instituttet for Teknologiske Fremtidsstudier fortsat kan ses på internettet på adressen:

 

Spørgsmål nr. 54 af Elly de Groen-Kouwenhoven (H-0414/04)
 Om: Projekt for social beskyttelse og social integration i Bulgarien
 

Hvilke skriftlige definitioner, regler og producer har Kommissionen vedtaget for demonstrationsprojekter for social beskyttelse?

 
  
 

(EN) I slutningen af 1994 blev der på Det Europæiske Råds møde i Essen defineret en førtiltrædelsesstrategi til forberedelse af de central- og østeuropæiske landes EU-medlemskab. EU har tidligere finansieret og finansierer stadig førtiltrædelsesinstrumenter for at bistå ansøgerlandene i Central- og Østeuropa med deres førtiltrædelsesforberedelser. Kommissionen støtter fremme af social integration og socialsikring i Bulgarien i særdeleshed gennem Phare (referencedokument: Phare-forordning nr. 3906/89). Som led i førtiltrædelsesstrategien deltager Bulgarien også i nogle fællesskabsprogrammer i relation til social integration og socialsikring.

Phare-programmene og finansieringen heraf afgøres på grundlag af finansieringsaftaler indgået af Kommissionen og myndighederne i de pågældende kandidatlande. De udgør retsgrundlaget for programmernes gennemførelse og ledsages af projektkort med detaljeret angivelse af projekterne. Dokumenter som køreplaner og tiltrædelsespartnerskaber danner grundlaget for hvert kandidatland med overordnede prioriteter for landet til forberedelse af tiltrædelsen og fastsættelse af de midler til støtte, der er til rådighed.

Hvad angår social integration er Kommissionen og Bulgarien ved at færdiggøre det fælles memorandum om social integration for at identificere de vigtigste udfordringer og relevante politiske tiltag til fremme af social integration. Det fælles memorandum vil være et vigtigt skridt i retning af at forberede Bulgarien til den åbne koordinationsmetode inden for området social integration.

Endvidere er der på socialsikringsområdet ingen retlige forpligtelser til at træffe præcise politiske foranstaltninger, men en meget vigtig generel forpligtelse til at koordinere de forskellige politikker for at fremme homogene sociale rammer i tråd med EU-traktatens principper og bestemmelser. For EU er et samarbejde, der hele tiden udvikler sig, en vigtig del af den bredere beskæftigelsessituation og sociale situation i EU for at fremme en effektiv socialsikringsordning. Selv om organiseringen af socialsikringsordningerne stadig vil være de enkelte medlemsstaters ansvar, kræver EU, at disse ordninger har kapacitet til at udvikle og gennemføre bæredygtige og universelt anvendelige sikringsordninger i tråd med målsætningerne i traktaten. Ordningerne i kandidatlandene, herunder Bulgarien, skal også kunne koordineres med de ordninger, der allerede findes i EU, og som også gennemgår en dynamisk udvikling og en betydelig reform. I juni 2004 blev der afholdt et seminar i Sofia med Kommissionen og de bulgarske myndigheder vedrørende deltagelsen i den åbne koordinationsmetode på pensionsområdet, en fælles indsats til fremme af reformer i medlemsstaterne, som vil garantere, at pensionsordningerne både er tilstrækkelige og økonomisk bæredygtige i fremtiden.

 

Spørgsmål nr. 55 af Glenys Kinnock (H-0415/04)
 Om: ØPA
 

Siden de økonomiske partnerskabsaftaler har til formål at bidrage til at afhjælpe fattigdom og til at fremme en bæredygtig økonomisk vækst og udvikling i AVS, hvordan vil Kommissionen sikre, at det er disse grundlæggende mål, som rent faktisk er ledende for forhandlernes adfærd og præstationer fremfor blot en udarbejdelse af gensidige frihandelsaftaler?

 
 

Spørgsmål nr. 56 af Claude Moraes (H-0433/04)
 Om: Økonomiske partnerskabsaftaler med udviklingslandene
 

Jeg er blevet opmærksom på, at de foreslåede økonomiske partnerskabsaftaler mellem EU og de tidligere kolonier kunne være overordentlig skadelige for de berørte fattige landes økonomi, da de vil begrænse den statslige beskyttelse af producenter og industrivirksomheder i disse lande og påtvinge dem billigere importerede varer.

Kan Kommissionen forklare, hvilken virkning den mener de økonomiske partnerskabsaftaler vil have for de fattige landes økonomi?

 
  
 

(EN) Målsætningen med de økonomiske partnerskabsaftaler er at hjælpe AVS-landene med at møde udfordringerne i forbindelse med globalisering ved at udvikle stærke regionale økonomier. Kommissionen har derfor understreget behovet for at lade åbning af markederne indgå i nationale, regionale og internationale politikker. Formålet med de økonomiske partnerskaber er at udvikle regionale markeder med et fælles sæt grænseforanstaltninger - afgiftsbaserede og ikke-afgiftsbaserede - som incitament for flere lokale økonomiske aktiviteter. Først i anden fase vil en regional adgang for EU-varer eller tjenester blive drøftet, som vil være i overensstemmelse med behovene og begrænsningerne i de økonomiske partnerskabers økonomier. En sådan adgang bør derfor ikke svare til den, som EU tilbyder, hverken i relation til dækning af produkter eller en tidsfrist for ophævelse af afgifter. De økonomiske partnerskaber kan med andre ord evt. forhandle en langsommere liberalisering og endog fastsætte permanent udelukkelse af følsomme produkter. De gældende WTO-bestemmelser giver tilstrækkelig fleksibilitet til dette asymmetriske tiltag. De økonomiske partnerskaber vil endvidere blive ledsaget af relevante udviklingsstøtteforanstaltninger for at hjælpe virksomhedsledere i de økonomiske partnerskaber med at udnytte de muligheder, som åbning af markederne giver (både på EU-plan og på regionalt og internationalt plan). Selv om de økonomiske partnerskaber således hovedsageligt vil være handelsaftaler, vil det, man kan kalde "processen for økonomiske partnerskaber", være bredere og dække spørgsmål, der er forbundet med udviklingspolitik og støtte inden for Cotonou-aftalens rammer.

Åbning af markederne i EU for de økonomiske partnerskabers regioner vil være fleksibel og asymmetrisk. AVS-lande kan beskytte alle følsomme sektorer i en overgangsperiode, som vil blive forhandlet. Selv ud over denne tidsramme kan en betydelig del af AVS-importen stadig beskyttes i henhold til beskyttelsesbestemmelserne. Efter EU's retningslinjer vil dette være mere end tilstrækkeligt til at dække f.eks. nye industrier og følsomme landbrugsprodukter. Alternativet - varig og vilkårlig protektionisme - vil kun føre til yderligere marginalisering og skabe fordele for få og store omkostninger for mange i de pågældende udviklingslande.

 

Spørgsmål nr. 57 af Witold Tomczak (H-0417/04)
 Om: Beskyttelse af det europæiske marked mod indførsel af landbrugsprodukter fra Asien
 

Kinesiske frugt- og grøntsagsproducenter oversvømmer markedet med deres produkter. Kineserne er i dag de største producenter af æblekoncentrat og tomatpuré. De fleste former for æblejuice og -nektar, der produceres i Den Europæiske Union, er baseret på æblekoncentrat fra Kina tilsat koncentrat fra polske æbler som et vigtigt element, der giver slutproduktet dets særlige smag.

Hvilke skridt agter Kommissionen at tage for at beskytte europæiske forbrugere mod den alt for store indførsel af frugt og grøntsager af en dårlig kvalitet fra Kina og for at gøre koncentrater fremstillet af europæiske, herunder polske æbler, mere konkurrencedygtige?

 
  
 

(FR) Kommissionen følger opmærksomt udviklingen i de økonomiske og politiske forbindelser mellem EU og Kina. Disse forbindelser er både ensbetydende med muligheder for den europæiske økonomi og med nye udfordringer.

Efter Kinas optagelse i Verdenshandelsorganisationen (WTO) må man regne med en endnu større konkurrence fra Kinas side, navnlig når det gælder basisprodukter (råvarer), sådan som det er tilfældet med æblekoncentrat og tomatpuré.

Løsningen på denne situation er snarere at se nærmere på målsætningerne i den fælles markedsordning (FMO) for frugt og grøntsager. Vi skal forbedre kvaliteten af fællesskabsprodukter med en større merværdi såsom forædlede produkter, og vi skal styrke den strategiske segmentering (oprindelsesbetegnelser, traditionelle produkter) og øge sporbarheden.

 

Spørgsmål nr. 58 af Dimitrios Papadimoulis (H-0418/04)
 Om: Det operationelle program "Informationssamfundet"
 

De projekter, der er blevet optaget i det operationelle program "Informationssamfundet" under den tredje fællesskabsstøtteramme for Grækenland, viser sig at have en meget lille udnyttelsesgrad. På baggrund af denne omstændighed samt "n+2" er der udtrykt frygt for, at betydelige midler vil gå tabt, hovedsagelig på bekostning af vigtige offentlige projekter, der er optaget i det ovennævnte operationelle program.

Hvilke oplysninger råder Kommissionen over vedrørende udbetalingerne til det operationelle program? Hvor stor en andel af de afsatte bevillinger svarer dette til?

I forbindelse med hvilke af de vigtigste projekter er der problemer? Hvilke foranstaltninger agter Kommissionen i samarbejde med den græske regering at træffe for at fremskynde gennemførelsen af disse projekter?

 
  
 

(EN) Ifølge de seneste oplysninger fra Kommissionen beløber de samlede udgifter i det operationelle program "informationssamfundet" sig til 17 % af det samlede budget (14,2 % for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og 22 % for Den Europæiske Socialfond (ESF)).

Selv om målet for ESF i relation til n+2 for 2004 (hvor udgifterne i slutningen af 2004 mindst udgør de udgiftsforpligtelser, der blev indgået i 2002) er opfyldt (102,5 %), er målet for EFRU i relation til n+2 endnu ikke nået (67,7 % i november 2004). Især nogle af de store projekter i prioritetsakse 2, f.eks. Syzefxis (Government on line), viser forsinkelser i gennemførelsen. Hvad angår prioritetsakse 4 er det største projekt under det operationelle program, som er oprettelsen af lokale bredbåndsnet i regionerne, endnu ikke iværksat.

Kommissionen følger programmet med særlig opmærksomhed. Kommissionen har siden 2002 henledt forvaltningsmyndighedens opmærksomhed på problemerne med gennemførelsen og eventuelle virkninger heraf på n+2-reglen (frigørelse af udgiftsforpligtelser i 2002, som ikke er opbrugt i slutningen af 2004). Forvaltningsmyndigheden har oprettet et system til bedre overvågning af gennemførelsen af programmet og forsøger til stadighed at fremskynde bestemte tiltag.

 

Spørgsmål nr. 59 af Antonio López-Istúriz White (H-0421/04)
 Om: Forholdet mellem EU og Euroregionen Pyrenæerne-Middelhavsområdet
 

Den 29. oktober 2004 oprettedes Euroregionen Pyrenæerne-Middelhavsområdet (Katalonien, Aragonien, De Baleariske Øer, Midi-Pyrénées og Languedoc-Roussillon) som et område for samarbejde, især med hensyn til infrastrukturer inden for jernbanetrafik, luftfart, logistik, innovation og forskning, mellem regioner, der også er villige til at åbne dørene for nye regioner.

Denne Euroregion har ikke og vil heller ikke få nogen form for politisk indhold, da dette ville være i strid med selve konceptet for denne nye juridiske person, der vil koncentrere sine bestræbelser om at samarbejde på ovennævnte områder.

I den forbindelse bedes Kommissionen gøre nærmere rede for, hvilken rolle Den Europæiske Union tiltænker denne Euroregion? Og mere konkret bedes Kommissionen oplyse, ud fra hvilke kriterier regionen vil komme til at deltage i udformningen af EU's politikker, og hvilken forvaltnings- og kontrolmæssig kapacitet den vil få med hensyn til de fællesskabsmidler, der er og vil blive tildelt til fremme og udvikling på regionalt plan, navnlig til Euroregionen Pyrenæerne-Middelhavsområdet?

 
  
 

(FR) De Euroregioner, der i øjeblikket eksisterer i Europa, har grænseoverskridende samarbejde som hovedmålsætning. De er blevet oprettet på initiativ af regionerne og/eller andre lokale myndigheder, som tilhører flere medlemsstater.

EF-initiativprogrammet Interreg III A tager sigte på en finansiering af grænseoverskridende samarbejdsaktiviteter via Den Europæiske Fond for Regionaludvikling i programperioden 2000-2006 og gælder for samarbejdsområder, som dækker de NUTS III-regioner, der er fastlagt på fællesskabsplan. Disse områder falder evt. - men ikke nødvendigvis - sammen med Euroregioner. I henhold til subsidiaritetsprincippet er det op til medlemsstaterne at beslutte, om de eksisterende Euroregioner i de områder, der er dækket af Interreg III A-programmerne, skal være omfattet af disse programmers gennemførelse.

Visse Euroregioner fungerer som forvaltnings- eller betalingsmyndigheder eller som fælles tekniske sekretariater for Interreg III A-programmerne. Andre Euroregioner forvalter underprogrammer eller foranstaltninger i forbindelse med et Interreg III A-program eller fungerer ganske enkelt som informationspunkter. Andre igen er med til at evaluere projekter.

I den sammenhæng kunne den nye Euroregion Pyrenæerne-Middelhavsområdet om nødvendigt inddrages i gennemførelsen af transeuropæiske projekter eller programmer såsom Interreg III A-programmet Spanien-Frankrig eller andre Interreg III-programmer, der er geografisk relevante.

I den kommende programperiode, der løber fra 2007 til 2013, lægger man i Kommissionens forslag stadig vægt på partnerskabs- og subsidiaritetsprincipperne. Medlemsstaterne, regionerne og de lokale myndigheder vil spille en vigtig rolle i definitionen af de strategiske prioriteringer under programfastlæggelsen, og de får et større ansvar for ledelse, kontrol og evaluering af de interventioner, som strukturfondene medfinansierer. Denne udvikling i retning af en decentralisering vil ske med nøje respekt for de politiske og administrative strukturer i de enkelte medlemsstater.

Når det mere specifikt gælder det grænseoverskridende samarbejde, har Kommissionen foreslået, at der indføres et nyt interventionsmål under strukturfondene kaldet "europæisk territorialt samarbejde", som skal give nyt liv til det grænseoverskridende, tværnationale og interregionale samarbejde. Kommissionen har ligeledes foreslået, at man indfører et instrument, der gør det muligt at oprette samarbejdsgrupper på EU's område, som er juridiske personer. Ved hjælp af sådanne grupper - som det skal være frivilligt at benytte - kunne man uddelegere specifikke opgaver og beføjelser med det formål at gennemføre grænseoverskridende samarbejdsprogrammer, som medfinansieres af Fællesskabet, navnlig via strukturfondene, og med det formål at iværksætte grænseoverskridende samarbejdsaktioner på medlemsstaternes, regionernes og de lokale forvaltningsenheders initiativ uden fællesskabsfinansiering.

Hverken de lokale og regionale myndigheders finansielle ansvar eller medlemsstaternes finansielle ansvar bliver berørt af disse gruppers oprettelse, når det gælder administrationen af fællesskabsmidler og nationale midler.

 

Spørgsmål nr. 60 af Mairead McGuinness (H-0423/04)
 Om: Sukkerreformens betydning for udviklingslandene
 

Vil Kommissionen foretage en vurdering af den foreslåede EU-sukkerreforms betydning for udviklingslande, der også producerer sukker? Specielt for et land som Brasilien, hvor et fåtal af sukkerbaroner vil drage fordel af de aktuelle foreslåede EU-reformer, mens det store jordløse og fattige flertal vil blive udnyttet yderligere som følge af vor reform i EU.

 
  
 

(FR) De forskellige muligheder for en reform af sukkersektoren, der blev gjort rede for i meddelelsen af 2003 om "opstilling af en bæredygtig landbrugsmodel for Europa på grundlag af FLP-reformen - tobaks-, olivenolie-, bomulds- og sukkersektoren" er blevet underkastet en nøje konsekvensvurdering fra Kommissionens side, som bl.a. omfatter de mulige konsekvenser for udviklingslandene.

Ifølge denne analyse vil det valg, der blev truffet i meddelelsen af 2004 om "etablering af en bæredygtig landbrugsmodel for Europa ved hjælp af reformen af den fælles landbrugspolitik - reformforslag for sukkersektoren", indebære visse tilpasninger af sukkersektoren i udviklingslandene. Kommissionen har derfor i sinde at indlede en struktureret dialog med de AVS-lande, som har undertegnet sukkerprotokollen, på baggrund af en handlingsplan, som Kommissionen udarbejder med nogle passende ledsageforanstaltninger inden for handel og udvikling. De mindst udviklede lande - herunder visse AVS-lande - vil desuden nyde godt af en ubegrænset adgang til EU's marked som følge af Alt undtagen våben-initiativet.

 

Spørgsmål nr. 61 af Agustín Díaz de Mera García Consuegra (H-0485/04)
 Om: Reformen af sukkersektoren
 

I november meddelte Kommissionen, at den ville fremlægge sit forslag til en reform af sukkersektoren til foråret, når resultaterne af den klage, som Brasilien, Thailand og Australien havde indgivet til WTO, var kendte. Kommissionen oplyste desuden, at medlemsstaterne kunne træffe afgørelse inden udgangen af næste år.

Mener Kommissionen ikke, at den burde afvente afslutningen af de igangværende WTO-forhandlinger for at danne sig et samlet billede af den fremtidige situation på det internationale sukkermarked, bl.a. i betragtning af, at den fuldstændige liberalisering af indførslen fra de lande, som nyder godt af "Alt undtagen våben"-aftalen først vil være en realitet i 2008? Anser Kommissionen det ikke for forhastet at gennemføre en reform af denne sektor i betragtning af, at eksportkapaciteten i verdens fattigste lande fortsat er meget begrænsede?

 
  
 

(FR) De forskellige analyser, som Kommissionen har foretaget siden 2003, viser den tvingende nødvendighed af en gennemgribende reform af sukkersektoren. Der er i øvrigt bred enighed om, at det ikke er muligt at fastholde støtteordningen i sin nuværende form på grund af risikoen for en øget import og dermed et strukturbetinget overskud i EU. Det er tvingende nødvendigt med en reform af sektoren.

Det er naturligvis rigtigt, at der er stor usikkerhed omkring sukkersektorens fremtid som følge af WTO-forhandlingerne. Det lader også til at være hensigtsmæssigt at afvente det endelige resultat af det igangværende sukkerpanel, inden der forelægges forslag til retsakter for Rådet og Parlamentet. Desuden har Kommissionen foreslået, at der i 2008 foretages en fornyet undersøgelse af de pris- og kvoteniveauer, som er medtaget i dens reformforslag, så man tager højde for den udvikling, der vil være sket indtil da.

 

Spørgsmål nr. 62 af María del Pilar Ayuso González (H-0491/04)
 Om: Reformen af sukkersektoren
 

Kommissionen er fortaler for en overførsel af sukkerkvoter som led i reformen af denne sektor, hvad der er en fornyelse uden fortilfælde på landbrugsområder med følger, der kan vise sig at være negative for de mindre konkurrencedygtige regioner i EU.

Hvilke konkrete bevæggrunde har Kommissionen haft til at fremsætte dette forslag? Agter den også at lade denne foranstaltning gælde for andre landbrugssektorer, som er omfattet af kvoteordninger, eller for fiskerisektoren? Har Kommissionen til hensigt i forbindelse med det forslag til lovgivningsreform, som den vil fremlægge til foråret, at tage højde for forbruget i de enkelte lande ved nedskæringen af produktionskvoterne, i betragtning af at nogle lande som f.eks. Spanien er underskudslande?

 
  
 

(FR) Fællesskabssektorens tilpasning til de ændringer, der vil ske på sukkermarkedet i den nærmeste fremtid, kræver utvivlsomt en meget omfattende omstruktureringsindsats. I en sådan situation, som er meget specifik for sukkersektoren, skal muligheden for at overføre kvoter mellem medlemsstaterne ledsage denne proces, så sukkerproduktionen dirigeres mod de mest konkurrencedygtige regioner.

Kommissionen har endnu ikke taget stilling til fordelingen af kvotereduktionen mellem EU's producentlande. Kommissionens holdning vil fremgå af det forslag til retsakt, som bliver forelagt for Rådet og Europa-Parlamentet i 2005.

 

Spørgsmål nr. 63 af Liam Aylward (H-0425/04)
 Om: Narkotikamisbrug
 

Af en rapport, der for nylig blev udarbejdet af EU's statistiske kontor, fremgår det, at 30% af Europas unge har fået tilbudt andre arter af narkotika end kannabis. Rapporten viser tillige, at 10% af de unge i Europa, som blev tilbudt andre arter af narkotika end kannabis, accepterede tilbudet.

Kan Kommissionen klart redegøre for, hvilke foranstaltninger den forsøger at træffe for at samordne EU-medlemsstaternes indsats med henblik på at bekæmpe det øgede stofmisbrug i Europa?

Kan Kommissionen opgive det nøjagtige beløb på budgettet, der er til rådighed til initiativer til at bekæmpe stofmisbrug i EU?

 
  
 

(EN) EU's første målsætning er at bidrage til et højt niveau af sundhedsbeskyttelse og social samhørighed ved at supplere medlemsstaternes foranstaltninger til forebyggelse og mindskelse af narkotikamisbrug, afhængighed og narkorelaterede skader på sundhed og samfund. EU's målsætning er endvidere at sikre et højt sikkerhedsniveau for offentligheden ved at træffe foranstaltninger til bekæmpelse af fremstilling af narkotika, narkotikahandel på tværs af grænser og anvendelse af prækursorer og ved at intensivere foranstaltninger til forebyggelse af narkorelateret kriminalitet gennem effektivt fælles samarbejde.

En undersøgelse, der blev foretaget af Eurobarometer i 2002 og 2004 på Kommissionens anmodning, om unge mennesker (15-24 år) i 15 lande i EU viste øgede muligheder for at købe narkotika (især i forbindelse med rekreative aktiviteter) og en lille stigning i forbruget af kannabis i en tidlig alder (29 % i 2002 og 33 % i 2004), men en stabilisering i mønsteret for narkotikamisbrug af andre stoffer.

På grundlag af resultaterne af den endelige evaluering af EU's narkotikahandlingsplan 2000-2004 vil Kommissionen præsentere en meddelelse om en ny EU-narkotikahandlingsplan (2005-2008) i starten af 2005. I den nye handlingsplan er der fastsat specifikke tiltag og aktioner, som medlemsstaterne, Kommissionen, EMCDDA og Europol skal gennemføre. Disse vil omfatte efterspørgsels- og udbudsbegrænsning, koordination, oplysninger, evaluering og forskning og internationalt samarbejde.

I Kommissionens meddelelse om koordinering på narkotikaområdet i EU(1), som blev vedtaget sidste år, understreges det, at isolerede nationale tiltag ikke vil være tilstrækkeligt til at bekæmpe narkotika og virkningen på den kollektive og den enkeltes sundhed og sikkerhed. Da det er et kompliceret og flerstrenget problem, der involverer en lang række aktører, er det nødvendigt med effektiv koordinering af alle involverede. Koordineringen inden for og mellem EU-institutionerne og medlemsstaterne skal forbedres for at opfylde de sociale, økonomiske, sikkerheds- og sundhedsmæssige problemer, der opstår som følge af narkotikamisbrug.

Et af de vigtigste punkter i enhver politik er omkostningseffektiviteten. Men det er meget vanskeligt at beregne udgifterne i narkorelaterede anliggender. Der findes ingen præcis definition, og der er mange forskellige former for narkorelaterede udgifter i forbindelse med aspekter som f.eks. forebyggelse, rehabilitering og sundhedsfaciliteter, foranstaltninger til bekæmpelse af handel, organiseret kriminalitet osv. Udgifter på narkotikaområdet indgår næsten udelukkende i programmer og budgetposter, der dækker en lang række emner og geografiske områder. Meget af støtten tildeles under forskellige eller indirekte udgiftsområder (f.eks. folkesundhedsprogrammet, forsknings- og udviklingsprogrammet, regional udvikling, rammeprogrammet om politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager (Agis)).

Styrkelse af koordineringen inden for medlemsstaterne og EU vil medvirke til at udarbejde en beregning på nationalt plan og EU-plan af niveauet for offentlige narkorelaterede udgifter, vurdere virkningerne af de initiativer, der er taget, og give offentligheden et klart billede af situationen.

 
 

(1) KOM(2003)681, endelig.

 

Spørgsmål nr. 64 af Brian Crowley (H-0427/04)
 Om: Hvordan EU træffer afgørelser
 

Margot Wallström er blevet udpeget til den nye kommissær med ansvar for at udarbejde strategier med henblik på at forklare, hvordan EU institutionerne træffer afgørelser, samt redegøre for betydningen af disse afgørelser.

Kan Kommissionen oplyse, hvor store midler der er til rådighed for dette initiativ vedrørende kommunikation om Europa, og kan Kommissionen skitsere, hvilke praktiske foranstaltninger der vil blive truffet for at sikre, at dette initiativ bliver en succes i de kommende måneder?

 
  
 

(EN) Kommissionen bekræfter over for det ærede medlem, at fru Wallström er ansvarlig for at udarbejde og redegøre for strategier i den nye kommission. Dette ansvarsområde er dog ikke et særligt område som beskrevet af det ærede medlem. At fru Wallström samtidig er ansvarlig for institutionelle og konstitutionelle anliggender samt næstformand i Kommissionen er imidlertid et klart signal om den vægt, som Barroso-kommissionen lægger på kommunikation.

Kommissionen vil udarbejde sin nye kommunikationsstrategi i tæt samarbejde med Parlamentet med det formål at fremsende den til Det Europæiske Råd i juni 2005 som fastsat i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 4. og 5. november 2004. Finansieringen vil blive besluttet af Kommissionen inden for rammerne af denne nye strategi under hensyntagen til de bevillinger, der er til rådighed, samt omfanget af de praktiske foranstaltninger, der skal træffes.

 

Spørgsmål nr. 65 af Seán Ó Neachtain (H-0429/04)
 Om: Den Internationale Fond for Irland
 

Kan Kommissionen sætte et tal på den støtte Den Europæiske Union har ydet fredsprocessen i Nordirland siden 1994 gennem Den Internationale Fond for Irland, de grænseoverskridende Interreg-initiativer og Den Europæiske Fond for Fred og Forsoning?

 
  
 

(EN) Bidraget fra EU til fredsprocessen i Nordirland gennem Den Internationale Fond for Irland, de grænseoverskridende Interreg-initiativer og det europæiske program for fred og forsoning (Peace) er i overensstemmelse med følgende:

Den Internationale Fond for Irland.

EU har ydet bidrag til Den Internationale Fond for Irland siden 1989 med et samlet bidrag på 259 millioner euro.

Peace-programmer.

Hvad angår Peace-programmerne er de samlede udgifter for perioden 1994-99 på 692 millioner euro, hvoraf de fire strukturfonde bidrog med 503 millioner euro. For perioden 2000-2004 forventes de samlede udgifter at ligge på 708 millioner euro, hvoraf de fire strukturfonde bidrager med 531 millioner euro.

Interreg-programmer.

Situationen er som følger for Interreg-programmerne:

For fællesskabsinitiativet Interreg II Irland-Nordirland var de samlede udgifter for perioden 1994-99 på 283 millioner euro, hvoraf de fire strukturfonde bidrog med 164,5 millioner euro.

For Interreg IIIA Irland/Nordirland beløber EU's bidrag med hensyn til Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) sig til 134.411.001 euro (programmeret til et samlet budget på 179.214.605 euro (samlede støtteberettigede omkostninger). Der er ingen bidrag til dette program gennem Den Europæiske Socialfond. Kommissionen har indtil den 23. november 2004 udbetalt 10.209.962,97 euro til de grænseoverskridende Interreg-initiativer.

 

Spørgsmål nr. 66 af Sepp Kusstatscher (H-0434/04)
 Om: Air Alps - finansiel støtte og konkurrencefordrejende virkninger
 

Luftfartsselskabet Air Alps Aviation, der befinder sig i alvorlige finansielle vanskeligheder, har fremlagt en redningsplan, som indebærer rekapitalisering med bistand fra lokale offentlige myndigheder og selskaber, og således har regionen Trentino Alto Adige besluttet at yde et kapitalbidrag på 1,5 millioner EUR, og selskabet STA (som provinsen Bolzano ejer 98,48% af) forventes at deltage med yderligere 3 millioner EUR. Private aktionærer (samlet i selskabet Alpen Air) forventes at deltage i rekapitaliseringen med 1,5 millioner EUR, hvilket - på grund af den allerede besluttede reduktion af aktiekapitalen som følge af tab - vil bringe deres andel af aktiekapitalen, der oprindelig var 90%, ned på 50%.

Vil det ikke være i strid med EU-lovgivningen, hvis regionen Trentino Alto Adige og provinsen Bolzano via det kontrollerede selskab STA intervenerer finansielt til fordel for Air Alps Aviation, og vil EU-bestemmelser ikke også blive krænket i forbindelse med de konkurrencefordrejende virkninger, som en sådan offentlig finansieringsdeltagelse vil afstedkomme i luftfartssektoren, eftersom Air Alps også beflyver andre lufthavne såvel i Italien som i andre medlemsstater?

 
  
 

(FR) Kommissionen er bekendt med de alvorlige økonomiske vanskeligheder, som luftfartsselskabet Air Alps GmbH befinder sig i. Den har fået information om rekapitaliseringsplanen, og sagen bliver i øjeblikket undersøgt af Kommissionens tjenestegrene i lyset af bestemmelserne om statsstøtte.

 

Spørgsmål nr. 67 af Nikolaos Vakalis (H-0442/04)
 Om: Undtagelse af de offentlige midler afsat til forskning fra beregningen af underskuddet på statsfinanserne
 

EU's ambition om at blive den mest konkurrencedygtige økonomi i verden (Lissabon-dagsordenen) medfører, at der skal afsættes langt flere bevillinger til den europæiske forskningspolitik. Udgifterne til forskning har strategisk betydning for EU, fordi der er tale om investeringer med det formål at gøre EU i stand til at overleve i et stærkt konkurrencepræget internationalt miljø. Disse erklæringer om en ambitiøs europæisk forskningspolitik stemmer imidlertid ikke helt overens med de begrænsninger, der er indeholdt i stabilitets- og vækstpagten, som forbyder medlemsstaterne at have offentlige udgifter, der øger underskuddet på statsbudgettet til over 3% af BNP.

For at der skal være incitamenter for medlemsstaterne til at afsætte 1% af BNP til offentlig finansiering af forskningspolitikken, bør disse midler efter min mening ikke indgå i udregningen af underskuddet, der ikke må overstige de i stabilitets- og vækstpagten fastlagte 3% af BNP. Er De enig i, at der i forbindelse med de offentlige bevillinger til forskning er tale om strategiske udgifter af høj prioritet for EU, som derfor med rette kan undtages fra stabilitets- og vækstpagtens krav? Argumentet om, at en sådan afgørelse vil bane vej for en mængde andre undtagelser (f.eks. militære udgifter) holder ikke, eftersom styrkelse af forskningen er et erklæret strategisk mål for EU, der ikke kan sidestilles med andre nationale eller europæiske mål.

 
  
 

(EN) Et større bidrag fra finanspolitikken til langsigtet vækst er en prioritet inden for EU's finanspolitiske rammer og de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Fællesskabets økonomiske politikker. I denne sammenhæng har Kommissionen i rapporten "De Offentlige Finanser i ØMU 2004" foretaget en omfattende undersøgelse, der viser at finanspolitikken bedst kan bidrage til væksten ved (i) at undgå forlængede underskud på budgettet, og (ii) ved at omdirigere offentlige udgifter i retning af vækstfremmende poster.

I relation til den seneste debat har der været anmodninger om at udelade offentlige investeringer (en såkaldt gylden regel), forskning og udvikling, uddannelse, sygesikring og forsvar fra referenceværdien for underskuddet som specificeret i EU-traktaten. Kommissionen mener dog ikke, at en gylden regel for investeringer eller udelukkelse af andre udgiftsposter fra underskudsberegningen vil være hensigtsmæssig. For det første vil udeladelse af visse udgiftskategorier i definitionen af underskud faktisk hæve underskudsloftet på 3 % og således resultere i større offentlig gæld og højere renter på lang sigt. Det vil blive mere vanskeligt at opnå bæredygtighed og opfylde målsætningerne i EU's finanspolitiske rammer - herunder EU's bidrag til langsigtet vækst. For det andet kan det blive vanskeligt at opnå enighed om, hvilke udgifter der skal udelades af definitionen for underskud, da medlemsstaterne kan have meget forskellige udgiftsbehov, og da der er stor usikkerhed forbundet med empiriske beregninger af vækstfremmende virkning. For det tredje kan udeladelsen af bestemte poster som f.eks. offentlige investeringer eller forskning og udvikling medføre omklassificering af offentlige udgifter til disse poster og giver ingen garanti for, at alle de udgifter, der er fastsat som offentlige udgifter, er vækstfremmende. Den forkerte investering vil måske blive foretrukket. Endelig kan omdefinition af konceptet for underskud, der skal anvendes i EU's finanspolitiske rammer, involvere en meget kompliceret procedure, idet det kan indebære en ændring af traktatprotokollen (hvor referenceværdien for budgetunderskud er defineret) eller nationalregnskabssystemet (ENS95).

 

Spørgsmål nr. 68 af María Isabel Salinas García (H-0449/04)
 Om: WTO-rapport om sameksistens for oprindelsesbetegnelser
 

Den 18. november 2004 modtog Kommissionen en rapport fra WTO, hvori der stod, at de europæiske oprindelsesbetegnelser kan eksistere sammen med registrerede varemærker for produkter, der fremstilles i lande uden for EU og markedsføres under samme eller lignende navne som de europæiske oprindelsesbetegnelser. Hvis dette bekræftes, vil mange europæiske produkter som f.eks. sherry og Malaga-vin blive udsat for illoyal konkurrence fra "kopiprodukter", hvilket ud over at få negativ indflydelse på det europæiske marked vil svække konkurrenceevnen for de ægte produkter, som er populære netop på grund af den traditionelle fremstilling på oprindelsesstedet.

Kunne Kommissionen foretage en evaluering af WTO-rapportens indhold om oprindelsesbetegnelser? Hvad er Kommissionens holdning til den tvist, som er indbragt for WTO af lande som Australien og USA mod EU? Hvilke konkrete foranstaltninger vil den nye Kommission træffe for at beskytte traditionelle europæiske produkter og deres geografiske betegnelser?

 
  
 

(EN) Den 16. november 2004 udstedte Verdenshandelsorganisationen (WTO) sin midtvejsrapport vedrørende en tvist, indbragt af USA og Australien, vedrørende forordning nr. 2081/92 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler.

Kommissionen undersøger i øjeblikket rapporterne, men da den er fortrolig i henhold til WTO's regler, er det ikke muligt at kommentere indholdet.

Alle parter i tvisten har over for WTO kommenteret midtvejsrapporten, og WTO skal udstede den endelige rapport fortroligt til parterne den 21. december 2004.

Kommissionen er klar til at besvare spørgsmål fra Europa-Parlamentets medlemmer, når den endelige rapport er offentliggjort, og det sker formentlig i starten af 2005.

Rådet minder om, at Kommissionens pressetjeneste efter ukorrekte lækkede oplysninger i medierne har korrigeret bestemte punkter for at kunne fremlægge de korrekte oplysninger for offentligheden.

WTO's midtvejsrapport støtter EU's synspunkt om, at beskyttelse af geografiske betegnelser er forenelig med WTO's regler.

Tvisten omhandler to vigtige spørgsmål.

For det første hævdede USA og Australien, at EU's ordning om geografiske betegnelser er i modstrid med WTO's regler, idet det i henhold til ordningen kun er tilladt at registrere geografiske betegnelser for områder, der ligger uden for EU, under særlige betingelser (især betingelser for gensidighed og overensstemmelse), som ikke finder anvendelse på registrering af geografiske betegnelser inden for EU. Under hele denne tvist har EU understreget, at kravet om gensidighed og overensstemmelse til beskyttelse af geografiske betegnelser i WTO-lande i henhold til forordning nr. 2081/92 ikke er påkrævet. EU har endvidere gentagne gange erklæret sin positive holdning til ansøgninger om registrering i EU af geografiske betegnelser uden for EU.

For det andet satte klagerne spørgsmålstegn ved EU's disciplin, hvad angår forholdet mellem rettigheder for geografiske betegnelser og tidligere varemærkerettigheder. EU har altid ment, at sameksistensen af geografiske betegnelser med tidligere varemærker som fastsat i forordningen er i overensstemmelse med WTO's regler.

Trods forhold, der kunne betragtes som et forsøg fra USA's og Australiens side på at anvende systemet til afgørelse af tvister for at aflede opmærksomheden fra behovet for at øge beskyttelsen af geografiske betegnelser gennem forhandlinger, vil EU fortsat i forbindelse med Doha-udviklingsdagsordenen arbejde på at fastlægge et multilateralt register for vin og spiritus, udvide beskyttelsen til at omfatte andre produkter og bringe det nuværende misbrug af geografiske betegnelser i tredjelande til ophør.

 

Spørgsmål nr. 69 af Anne Van Lancker (H-0450/04)
 Om: "Women on waves" (de portugisiske myndigheders nægtelse af adgang til portugisiske farvande for Women on waves-skibet "Borndiep"
 

Hvor langt er Kommissionen med behandlingen af skrivelsen af 21.9.2004, hvori organisationen "Women on waves" indgiver en officiel klage til Kommissionen?

Hvordan forholder Kommissionen sig til klagerne fra "Women on waves", som fastholder, at den portugisiske afgørelse af 16.9.2004 er i strid med FN's havretskonvention, bestemmelserne om den frie bevægelighed for personer (artikel 27 i direktiv 2004/83/EF(1)) og FN-konventionen om borgerlige og politiske rettigheder af 1966 (artikel 19, stk. 2, artikel 21 og 22)?

Mener Kommissionen, at de portugisiske myndigheder, da de nægtede adgang til deres territorium ud fra hensynet til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed og folkesundheden, har respekteret fællesskabslovgivningens generelle principper og særlig proportionalitetsprincippet og grundlæggende rettigheder, herunder retten til oplysning?

Hvad har de portugisiske myndigheder svaret på Kommissionens skrivelse af 14.10.2004, hvori de blev anmodet om nærmere oplysninger om omstændighederne, hvorunder de portugisiske myndigheder havde nægtet adgang? Hvad agter Kommissionen yderligere at gøre i sagen?

 
  
 

(EN) 1. Skrivelsen af 21. september 2004 til Kommissionen fra "Women on Waves" om de portugisiske myndigheders nægtelse af adgang til portugisiske farvande for Women on Waves-skibet "Borndiep" er registreret som en klage af Kommissionen. Et indledende svar om indholdet blev sendt til klageren den 10. november 2004.

Som Kommissionen informerede Parlamentet på plenarforsamlingen den 16. september 2004 i Strasbourg under en mundtlig forhandling om denne hændelse, blev der sendt en skrivelse til de portugisiske myndigheder den 14. oktober 2004 for at indhente yderligere oplysninger, og Kommissionen modtog deres svar den 23. november 2004.

2. Kommissionen erindrer om, at enhver, der i henhold til FN's havretskonvention (UNCLOS) af 10. december 1982 og især artikel 17, 18 og 19 er berettiget til at kræve, at et fartøj, der sejler ind i et farvand, begrænses til at udøve sin ret til uskadelig passage som defineret i artikel 18 og 19. I henhold til artikel 19 i konventionen betragtes passage af et udenlandsk skib ikke som "uskadelig", hvis et sådant skib foretager handlinger, der ikke har direkte forbindelse med passage (artikel 19, stk. 2, litra l). Det skal dog understreges, at, selv om EU har tiltrådt FN's havretskonvention, hører det emne, som er omhandlet i nærværende sag (foranstaltninger, der relaterer til udøvelsen af jurisdiktionen over fartøjer), under medlemsstaternes kompetenceområder i deres egenskab af at have tiltrådt samme konvention. I denne sammenhæng er Kommissionen derfor ikke berettiget til at gribe ind. Tilfælde af påståede overtrædelser af konventionen skal bringes for de portugisiske domstole og være underlagt regler og betingelser i henhold til portugisisk lovgivning.

Hvad angår den påståede overtrædelse af FN-konventionen om borgerlige og politiske rettigheder af 1966 og især artikel 19, stk. 2, om ytringsfrihed, artikel 21 om retten til fredelig forsamling og artikel 22 om retten til foreningsfrihed, er Kommissionen ikke i stand til at foretage en vurdering på dette tidspunkt. De internationale myndigheder, som skal kontrollere opfyldelsen af de internationale menneskerettighedsinstrumenter - som f.eks. fastsat i konventionen - skal vurdere medlemsstaternes overholdelse af lovgivningen, hvad angår de pågældende instrumenter. Det samme gælder de påståede overtrædelser af internationale dokumenter vedrørende reproduktiv sundhed, der er undertegnet af Portugal.

3. I skrivelsen til de portugisiske myndigheder understregede Kommissionen endnu en gang principperne for EU-lovgivning i forbindelse med den frie bevægelighed for personer. Kommissionen fremhævede, at medlemsstaterne kan udelukkende begrænse denne grundlæggende rettighed, hvor det er rimeligt på grund af offentlig politik, offentlig sikkerhed og offentlig sundhed, og at medlemsstaterne - hvor en medlemsstat vedtager en foranstaltning til forhindring af adgang til sit territorium baseret på en af disse begrundelser - skal overholde de generelle principper i EU-lovgivningen og især proportionalitetsprincippet og de grundlæggende rettigheder, herunder retten til informations- og ytringsfrihed. Medlemsstaterne skal endvidere overholde bestemmelserne i Rådets direktiv 64/221/EØF af 25. februar 1964 om samordning af de særlige foranstaltninger, som gælder for udlændinge med hensyn til rejse og ophold, og som er begrundet i hensynet til den offentlige orden, sikkerhed og sundhed som fortolket af Domstolen. Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, hvortil det ærede medlem henviste, erstatter bl.a. direktiv 62/221. Medlemsstaterne har dog frist indtil den 30. april 2006 til at implementere direktivet i national ret. Under alle omstændigheder medfører det nye direktiv ikke store ændringer til direktiv 64/221.

4. De portugisiske myndigheder har baseret deres afgørelse på UNCLOS og behovet for at beskytte den offentlige sundhed, sikre retsordenen og forhindre misbrug af rettigheder. De mener ikke, at afgørelsen er i strid med EU-lovgivning om den frie bevægelighed for personer, fordi medlemmerne af Women on Waves havde tilladelse til at gå på land, og fordi de portugisiske borgere havde adgang til fartøjet. De hævder, at det under alle omstændigheder ville have været rimeligt af hensyn til den offentlige orden, selv om der havde været tale om begrænsning af den frie bevægelighed.

5. På grundlag af ovennævnte og svaret fra de portugisiske myndigheder vil Kommissionen træffe beslutning om opfølgningen på denne officielle klage på sit næste møde om overtrædelser.

 
 

(1) EUT L 304 af 30.9.2004, s. 12.

 

Spørgsmål nr. 70 af Ryszard Czarnecki (H-0454/04)
 Om: Korruption i de nye medlemsstater
 

Inden tiltrædelsen håbede befolkningen i de nye medlemsstater, at EU-medlemskabet automatisk ville føre til mindre korruption i deres lande. Har Kommissionen konstateret betydelige fremskridt i bekæmpelsen af korruption i de enkelte medlemsstater, både i form af lovgivning om korruptionsbekæmpelse og den praktiske gennemførelse heraf?

 
  
 

(EN) Kommissionen har givet udtryk for sin vilje til at forebygge og bekæmpe korruption i sin meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg - om en samlet EU-politik mod korruption - som den offentliggjorde i maj 2003(1). Parlamentet undertegnede meddelelsen i sin beslutning af 4. december 2003. Endvidere fremgår medlemsstaternes engagement tydeligt af integrationen af organiseret kriminalitet og korruption i Den Haag-programmet fastsat på Det Europæiske Råds møde den 4.-5. november 2004.

Som led i tiltrædelsesprocessen var det et krav til de tiltrædende medlemsstater at ratificere og gennemføre EU's antikorruptionsinstrumenter(2) og gennemføre andre eksisterende acquis'er(3) på dette område. Processen blev overvåget tæt, og det var tydeligt, at der skete betydelige fremskridt. Der vil ske yderligere fremskridt - ofte med støtte og ekspertise fra EU, f.eks. gennem udviklingen af projekter vedrørende venskabsbyer. Samtidig suppleres de nationale myndigheders bestræbelser med OLAF's tilstedeværelse og tætte samarbejde med de pågældende myndigheder.

Kommissionen har i øjeblikket ingen formel mekanisme til specifik overvågning af den generelle proces i relation til forebyggelse og bekæmpelse af korruption i medlemsstater. I Kommissionens meddelelse blev behovet for overvågning og evaluering understreget, og opmærksomheden blev henledt på manglen på en reel overvågningsmekanisme på EU-plan for alle medlemsstaterne. Der arbejdes fortsat på at udvikle en bæredygtig løsning, enten i form af en separat EU-mekanisme, deltagelse i Sammenslutningen af Stater mod Korruption (GRECO), oprettet af Europarådet, eller en mekanisme til evaluering og overvågning af både EU-instrumenter og FN's konvention imod korruption. I mellemtiden er Korruptions-indekset, som Transparency International, en førende ngo inden for dette område, offentliggør én gang årligt, en nyttig reference ligesom evalueringsrapporterne, som offentliggøres af Europarådets GRECO-gruppe, som led i overvågningsprocessen.

 
 

(1) KOM(2003) 317, endelig af 28.5.2003.
(2) Protokol til konventionen om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT C 313 af 23.10.1996 under henvisningen "Korruptionsprotokollen"), som trådte i kraft 17/10/2002, og som er tiltrådt og ratificeret af alle de 15 gamle medlemsstater og tre af de nye medlemsstater: Litauen, Letland og Slovakiet.
EU-konvention om bekæmpelse af bestikkelse, der involverer tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber eller i Den Europæiske Unions medlemsstater (EFT C 195 af 25.06.1997), som er underskrevet, men ikke trådt i kraft, og som er undertegnet af alle 15 medlemsstater, undtagen Luxembourg, og ratificeret af fem nye medlemsstater: Cypern, Litauen, Letland, Slovenien og Slovakiet.
(3) F.eks. Rådets rammeafgørelse 2003/568/RIA af 22. juli 2003 om bekæmpelse af bestikkelse i den private sektor (EUT L 192 af 31.07.2003).

 

Spørgsmål nr. 71 af Francesco Enrico Speroni (H-0457/04)
 Om: Formanden Barrosos brug af sprog
 

I sine indlæg til Europa-Parlamentet samt i forbindelse med undertegnelsen af traktaten om den europæiske forfatning har den nuværende formand for Kommissionen hovedsagelig talt på fransk og engelsk i stedet for på den medlemsstats sprog, som han er borger i.

Hvad er årsagen til denne diskriminerende adfærd over for Unionens andre officielle sprog?

 
  
 

(EN) Kommissionsformandens valg af sprog i sine indlæg til Europa-Parlamentet er resultatet af helt praktiske overvejelser.

Da formanden taler både engelsk og fransk, og da langt de fleste medlemmer af Parlamentet forstår disse sprog, afspejler formandens brug af disse sprog hans ønske om at blive forstået direkte uden tolkenes hjælp.

Det skal betragtes som en pragmatisk og venlig gestus over for medlemmerne af Europa-Parlamentet og ikke som en diskrimination i forbindelse med de officielle sprog.

 

Spørgsmål nr. 72 af Bill Newton Dunn (H-0458/04)
 Om: Ny direktør for Europol
 

Selv om offentligheden er lykkeligt uvidende, fordi medierne ikke er interesserede, er det skammeligt, at der ikke er nogen direktør for Europol nu på et tidspunkt, hvor organiseret kriminalitet florerer lystigt tværs over vores kontinent, på grund af en strid mellem en række medlemsstater om, af hvilken nationalitet den nye direktør skal være.

Hvad gør Kommissionen for at få en udnævnelse på plads så hurtigt som muligt?

 
  
 

(EN) Kommissionen vil først og fremmest minde om, at der hverken i Europol-konventionen eller Rådets retsakt af 19. december 2002 med ændring af vedtægten for Europols personale er fastsat nogen særlig rolle for Kommissionen i forbindelse med udnævnelsen af Europols direktør. Ansvaret for dette ligger hos Europols bestyrelse, som Kommissionen deltager i som observatør, samt hos Rådet (retlige og indre anliggender (JAI), hvor beslutningen skal træffes enstemmigt.

Da det ikke lykkedes JAI-Rådet i første halvdel af 2004 at træffe en enstemmig beslutning om en kandidat, anmodede Rådet den 19. juli 2004 Europols bestyrelse om at fremsende en ny udtalelse til Rådet. Den 6. august besluttede bestyrelsen gennem en skriftlig procedure at iværksætte en ny udvælgelsesprocedure. Som beskrevet i artikel 4, stk. 1, i Rådets retsakt af 19. december med ændring af vedtægten for Europols ansatte er stillingsopslaget offentliggjort i EU-tidende (EUT 2004/C 210 A/1 af 20. august 2004) og i andre medier, herunder nationale aviser og specialiserede tidsskrifter, for at sikre maksimal eksponering i alle medlemsstaterne. Tidsfristen for ansøgninger var 18. oktober (60 dage efter offentliggørelsen i EUT som fastsat i Rådets retsakt af 19. december 2002). Bestyrelsen oprettede et udvalg til udvælgelse af direktøren på mødet midt i september. Udvalget har udarbejdet en kort liste over kandidater, som vil blive forelagt bestyrelsen på mødet den 14. og 15. december 2004. Hvis der indgås en aftale blandt medlemmerne af Europols bestyrelse, kan der træffes en beslutning på det nærmeste møde i JAI-Rådet. Kommissionen mener, at den nye udvælgelsesprocedure er organiseret så hurtigt, som det var muligt inden for rammerne af retsreglerne.

Det skal dog nævnes, at ledelsen af Europol efter afgangen af Jürgen Storbeck den 1. juli 2004 er overtaget af en af de tre vicedirektører, Mariano Simancas, således at Europol ikke på noget tidspunkt har været uden ledelse.

 

Spørgsmål nr. 73 af Rodi Kratsa-Tsagaropoulou (H-0460/04)
 Om: Den europæiske søfartspolitiks fremtid
 

Under høringen af Joe Borg, den indstillede kommissær for fiskeri og søfartsanliggender, den 5. oktober 2004 i Europa-Parlamentet lovede den nye kommissær at udarbejde en ny grønbog og indlede en omfattende høring om den europæiske søfartspolitiks fremtid.

Har Kommissionen på grundlag af disse løfter opstillet en tidsplan for udarbejdelsen og offentliggørelsen af grønbogen? Vil disse høringer foruden de nationale regeringer omfatte repræsentanter for redere og arbejdstagere inden for alle brancher i søfartssektoren? Hvad angår Kommissionens fremtidige retningslinjer og prioriteter for søfarten: Vil den nye Kommissær evaluere gennemførelsen i medlemsstaterne af den eksisterende lovgivning (de fællesskabsmæssige og internationale aftaler), og tror han, at den fuldstændige og korrekte gennemførelse af den eksisterende lovgivning i medlemsstaterne har prioritet frem for nye foranstaltninger, hvad angår sikkerheden og beskyttelsen af såvel havmiljøet som søfolkene selv?

 
  
 

(EN) Kommissionen vil træffe alle de nødvendige foranstaltninger til indledning af arbejdet på grønbogen tidligt næste år. Kommissionen bekræfter i denne sammenhæng, at der vil blive fastlagt et arbejdsprogram, som vil omfatte en tidsfrist og metoder til høring af de interesserede parter. Grønbogen vil være grundlaget for en bredere høring af involverede. Kommissionen vil holde Parlamentet orienteret om enhver udvikling.

 

Spørgsmål nr. 74 af Jonas Sjöstedt (H-0461/04)
 Om: Kommissærers politiske ansvar
 

Spørgsmålet om, hvordan man skal definere politisk ansvar, blev bragt frem i lyset med Eurostat-sagen, navnlig sondringen mellem politisk og ledelsesmæssigt ansvar. Den tidligere kommissær for Eurostat ønskede ikke at påtage sig politisk ansvar for handlinger foretaget af hans personale. På daværende tidspunkt handlede kommissæren i modstrid med adfærdskodeksen for kommissærer og rapporten fra "Udvalget af Uafhængige Eksperter", som klart fastslog, at en kommissærs politiske ansvar dækker "personer, som udfører opgaver, der falder inden for en kommissærs retlige kompetence".

Kommissionen har siden da ændret adfærdskodeksen for at understrege, at en kommissær ikke har politisk ansvar for management. Kommissær Siim Kallas understregede i sine skriftlige svar til høringen af ham, at han foretrækker en klart fastsat "ansvarsmæssig kommandovej", hvor en kommissær er fuldt ud ansvarlig for sin afdelings handlinger.

Vil Siim Kallas som ny kommissær for administrative anliggender, revision og bekæmpelse af svig tage initiativ til at ændre adfærdskodeksen, således at kommissærerne påtager sig fuldt politisk ansvar? I modsat fald, hvorfor ikke?

 
  
 

(EN) I februar 2004 udarbejdede Kommissionen en række ændringsforslag til adfærdskodeksen, der specielt har til formål at styrke reglerne for udveksling af oplysninger på teknisk og politisk niveau. Formålet var især at identificere de præcise ansvarsområder for de respektive niveauer. Hvad angår ledelsesmæssigt ansvar kan dette opsummeres i overensstemmelse med følgende: Generaldirektørerne er ansvarlige for rutinebeslutninger af økonomisk ledelsesmæssig karakter, hvorimod kommissærerne overvåger ledelsen af generaldirektører eller chefer for tjenestegrenene.

Disse principper og regler er også en integreret del af adfærdskodeksen for kommissærer, som den nye kommission har godkendt og formelt vedtaget på mødet den 24. november 2004 (Dokument (SEC) 2004 1487).

Kommissionen har på denne baggrund ikke i sinde at tage initiativer til at ændre den gældende adfærdskodeks, idet Kommissionen mener, at det i adfærdskodeksen allerede er fastsat, at kommissærerne har fuldt politisk ansvar.

 

Spørgsmål nr. 75 af Dorette Corbey (H-0467/04)
 Om: Kontrol af fartøjer med giftige stoffer om bord
 

Den 21. december 2003 tabte det etiopiske motorskib Andinet undervejs fra Antwerpen til Bremen i en meget kraftig storm nordvest for den nederlandske ø Texel tre containere og 63 tønder indeholdende farlige stoffer. Det står ikke klart, hvem der i sidste ende er ansvarlig i forbindelse med de tønder, der er skyllet over bord (Antwerpens havn, kaptajnen eller Kommissionen), og hvem der hæfter for eventuelle skader på miljøet. Hvilke foranstaltninger vil Kommissionen træffe for at sikre, at fartøjer med farlige stoffer altid kontrolleres?

 
  
 

(EN) På grundlag af oplysninger fra det ærede medlem skyldes episoden, hvor et fartøj i december sidste år tabte en farlig last ud for den hollandske kyst, tilsyneladende ikke utilstrækkelige sikkerhedsstandarder hos fartøjet.

Kommissionen har gennem overvågnings- og informationscentret (MIC), som er oprettet i henhold til Rådets afgørelse 2001/792/EF Euratom, jævnligt modtaget oplysninger fra de hollandske myndigheder om konsekvenserne af ulykken, som skete under dårlige vejrforhold.

Opbevaring af gods hører som en del af den internationale kode for søtransport af farligt gods (IMDG-koden) under Den Internationale Søfartsorganisation (IMO), som medlemsstaterne, men ikke EU, har tiltrådt. Ligeledes har EU ikke inkorporeret IMDG-koden i fællesskabslovgivningen, selv om det ikke kan udelukkes, at den vil blive inkorporeret på et senere tidspunkt.

I lyset af ovenstående finder nationale regler, uanset om de er baseret på IMDG-koden, anvendelse på søtransport af farligt gods.

Endvidere dækkes overvågningen af fartøjer, der transporterer farlige stoffer, af direktiv 2002/59/EF om oprettelse af et trafikovervågnings- og trafikinformationssystem for skibsfarten, som trådte i kraft i februar 2004. I teksten udvides kravet til fartøjer, der transporterer farligt gods, til at omfatte rapportering til de kompetente myndigheder og oprettelse af et netværk til udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes søfartsstyrelser.

Netværket, det såkaldte SafeSeaNet, er udviklet af Kommissionen og hører nu under det europæiske agentur for søfartssikkerhed, hvad angår operationel gennemførelse. Med hensyn til fartøjet Andinet signalerede det europæiske agentur for søfartssikkerhed ikke, at der var problemer eller en farlig situation, som det er fastsat i EU-lovgivningen.

 

Spørgsmål nr. 76 af Caroline Jackson (H-0468/04)
 Om: Fugledirektivet og de dalende fuglebestande i landbrugsområderne
 

De seneste videnskabelige undersøgelser (som offentliggjort i "BirdLife International, 2004 Birds in the European Union: a status assessment") viser, at der er sket en markant tilbagegang i fuglebestandene i landbrugsområderne blandt f.eks. lærker og viber i de seneste årtier. Hvordan agter Kommissionen at sikre, at der sker en fuldstændig integrering af målsætningerne fra fugledirektivet - direktiv 79/409/EØF(1) af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle - i andre politikker og særlig i den fælles landbrugspolitik for at vende denne tilbagegang?

 
  
 

(EN) Kommissionen er bekendt med den nye rapport fra BirdLife International om status for fuglebestandene i EU og har støttet udarbejdelsen økonomisk. Disse nye videnskabelige oplysninger har været emnet for omfattende drøftelser på den nylige konference om 25-årsjubilæet for fugledirektivet(2), som fandt sted i Bergen-op-Zoom i Nederlandene i november 2004. I konklusionerne fra denne konference fremhæves behovet for yderligere integration af bevaring af fugle i gennemførelsen af EU's fælles politikker, herunder den fælles landbrugspolitik.

Kommissionen har allerede samarbejdet med medlemsstaterne og de involverede for at finde bedre og mere effektive metoder til opfyldelse af denne målsætning. I denne sammenhæng har indførelsen af krydsoverensstemmelse i forbindelse med reformen af den fælles landbrugspolitik i 1999, som blev styrket ved reformen i 2003 med miljøbeskyttelseskrav til den fælles landbrugspolitiks markedssøjle, givet medlemsstaterne bedre muligheder for at støtte miljøet med økonomiske midler. Krydsoverensstemmelse spiller nu en central og obligatorisk rolle i den direkte støtteordning i reformen af den fælles landbrugspolitik fra 2003 og skal gælde fra 2005. Fugle- og habitatdirektiverne(3) er blandt de lovbestemmelser, der skal overholdes af de landmænd, der modtager støtte. Krydsoverensstemmelse omfatter endvidere opfyldelse af kravet om at holde jorden i god landbrugsmæssig og miljømæssig stand, som med den optimale forvaltning af medlemsstaterne, hvis ansvar det er at definere dette i praksis, også vil medvirke til at vende tilbagegangen for fuglebestandene i landbrugsområderne.

Derudover er den fælles landbrugspolitik på grund af den voksende forståelse af, at landbrug har en mere vidtrækkende rolle end fødevareproduktion, udvidet - især siden 1992 - til at omfatte støtte til opfyldelse af miljømålsætninger, især med henblik på miljøvenligt landbrug, og siden 2000 til aktioner, der er mere vidtrækkende end god landbrugspraksis. Støtte til miljøvenligt landbrug gives specifikt til aktioner ud over god landbrugspraksis. I Kommissionens gældende ændringsforslag til udvikling af landdistrikter er der fastsat adskillige foranstaltninger under aksen "forvaltning af jord", som yder støtte til biodiversitet, både i forbindelse med miljøvenligt landbrug og i forbindelse med gennemførelse af NATURA 2000.

Det vil hovedsageligt være medlemsstaternes ansvar at træffe de integrationsforanstaltninger, der er fastsat i den fælles landbrugspolitik. Kommissionen vil fortsat arbejde tæt sammen med medlemsstaterne og landmændene og andre involverede for at assistere i opnåelsen af dette mål. Det vil omfatte forbedring af kommunikationen og dialogen med landmændene og andre forvaltere og ejere af jord, myndigheder og involverede for at fremme bevaringen af fuglebestandene inden for de nye rammer for udvikling af landdistrikter og inden for konteksten af den europæiske model for multifunktionelt landbrug.

 
 

(1) EFT L 103 af 25.4.1979, s. 1.
(2) EFT L 103, 25.4.1979.
(3) EFT L 206, 22.7.1992.

 

Spørgsmål nr. 77 af Gay Mitchell (H-0470/04)
 Om: Fælles forsvar
 

Kan Kommissionen redegøre for det arbejde, der hidtil er udført i Kommissionens regi for at forberede et fælles forsvar som foreslået i den nye forfatningstraktat og som forberedt i tidligere traktater?

 
  
 

(EN) Kommissionen er ikke i stand til at svare på det spørgsmål, som det ærede medlem har rejst. Den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik (ESFP) forvaltes af Rådet i den anden søjle på regeringsplan, og Kommissionen spiller ingen aktiv rolle i denne sammenhæng. Kommissionen vil derfor foreslå, at det ærede medlem retter spørgsmålet til Rådet.

 

Spørgsmål nr. 78 af Proinsias De Rossa (H-0472/04)
 Om: Knogleskørhed (osteoporose)
 

Kommissionen udgav i 1998 en rapport om den forebyggende indsats mod knogleskørhed (osteoporose), der indeholdt otte henstillinger. Siden da har IOF (International Osteoporosis Foundation) gennemført to undersøgelser, som viser, at medlemsstaterne kun i ringe omfang har efterkommet Kommissionens henstillinger.

Hvilken rolle vil Kommissionen spille for opfølgningen af IOF's nylige anmodning om rådskonklusioner vedrørende forebyggelse af knogleskørhed og relaterede frakturer?

 
  
 

(EN) Spørgsmålet omhandler den rolle, som Kommissionen vil spille som opfølgning på IOF's (International Osteoporosis Foundation) anmodning for nylig om rådskonklusioner vedrørende forebyggelse af knogleskørhed og relaterede frakturer.

Det skal understreges, at Rådet selv træffer beslutninger om de spørgsmål, som det ønsker at drage konklusioner om, og det er ikke Kommissionens opgave at komme med forslag. Kommissionen vil imidlertid støtte Rådet - og medlemsstaterne - i ethvert initiativ, der har til formål at forhindre denne sygdom, som har stor betydning for menneskers sundhed og livskvalitet, og som også lægger en stor byrde på sundhedsmyndighederne og de sociale myndigheder i Europa.

Kommissionen er helt klar over, at knogleskørhed er en af de mindst anerkendte kroniske sygdomme til trods for, at én ud af tre kvinder og én ud af otte mænd rammes af mindst én fraktur som følge af knogleskørhed i deres livstid. Fremme af en bedre livsstil, der kan medvirke til at forebygge knogleskørhed - som f.eks. fysisk aktivitet og fornuftige kostvaner - er blandt Kommissionens vigtigste prioriteter i de kommende år, og der er en række aktiviteter på dette område i gang eller under forberedelse.

Kommissionen har blandt andre tiltag finansieret et stort projekt, der er koordineret af IOF, og som også involverer medlemmer af Europa-Parlamentet. Endelig vil arbejdsplanen for 2005 for programmet for Fællesskabets indsats inden for folkesundhed endnu en gang skabe rammerne for udvikling af retningslinjer og henstillinger om bedste praksis til forebyggelse af knogleskørhed.

 

Spørgsmål nr. 79 af Georgios Toussas (H-0474/04)
 Om: Risiko for flyvesikkerheden som følge af manglende kontrol med inspektion af fly inden flyvningen
 

Der er øget risiko for flyvesikkerheden, eftersom flyselskaber for at mindske omkostningerne forbundet med vedligehold og inspektion af flyene samt øge deres fortjeneste efter liberaliseringen af markedet har overladt den af producenten krævede inspektion før flyvning (PFI) til piloter og personale uden fagkundskab.

Til trods for den tidligere kommissær Loyola de Palacios løfte om at træffe foranstaltninger efter ulykken med "Flash Air" i Egypten, der kostede 143 mennesker livet, er inspektionssituationen nu endnu mindre under kontrol.

Hvilke foranstaltninger agter Kommissionen at træffe for at garantere flyvesikkerheden og sikre, at den væsentlige inspektion af flyene inden flyvningen foretages af specialiserede mekanikere, og generelt sikre retten til beskæftigelse for arbejdstagerne inden for lufttransport?

 
  
 

(FR) Ifølge de gældende bestemmelser skal EU's luftfartsselskaber overholde nogle meget strenge sikkerhedsforskrifter. Som det er nu, er de gældende operative regler fastlagt af De Fælles Luftfartsmyndigheder. I henhold til disse regler skal selskabet sikre, at alle de ansatte, som arbejder med eller er direkte involveret i operationer på landjorden og i luften, har fået en tilstrækkelig uddannelse, har vist sig at være i stand til at påtage sig de specifikke opgaver, som de har fået tildelt, og er bevidst om deres ansvar og om forholdet mellem disse opgaver og driften i sin helhed.

Kommissionen har foreslået en ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91 om harmonisering af tekniske krav og administrative procedurer inden for civil luftfart(1), så man styrker disse foranstaltninger og gør dem obligatoriske i hele EU, og så det bliver muligt at indlede overtrædelsesprocedurer mod de lande, der ikke overholder dem. Dette forslag er i øjeblikket til behandling i Rådet og Parlamentet og tager i øvrigt i vid udstrækning højde for de ændringsforslag, som Parlamentet vedtog under førstebehandlingen.

Hvad angår det mere generelle spørgsmål om arbejdstagernes forhold inden for luftfartssektoren, har arbejdsmarkedets parter (som repræsenterer arbejdsgiverne og de ansatte) et instrument på europæisk plan, nemlig et sektordialogudvalg om civil luftfart, inden for hvilket de kan diskutere og tage fælles initiativer med hensyn til arbejdsforholdene i sektoren.

 
 

(1) KOM(2004)0073/endelig af 10.2.2004.

 

Spørgsmål nr. 80 af Mary Lou McDonald (H-0475/04)
 Om: Krænkelse af EU-borgeres menneskerettigheder i Colombia
 

Tre irske EU-borgere, Niall Connolly, Martin McAuley og James Monaghan, sad i fængsel i Colombia fra august 2001 til april 2004. I løbet af denne periode blev deres rettigheder systematisk krænket, og deres liv var konstant i fare. Under fængslingen fremkom såvel præsidenten, Uribe, som forsvarschefen og justitsministeren med forudindtagede udtalelser om dem. I april 2004 blev de tre EU-borgere af dommer Acosta frikendt for anklagerne om at have medvirket til træning af FARC-guerillaen. Mændene har fået forbud mod at forlade landet, fordi justitsministeren, Luis Camilo Osario - hvis generalieblad på menneskerettighedsområdet er blevet dokumenteret af internationale menneskerettighedsorganisationer - har appelleret frifindelsen. Dette er en åbenlys krænkelse af disse EU-borgeres rettigheder.

Hvad er Kommissionens holdning til krænkelserne af disse EU-borgeres rettigheder, og hvad har den gjort for at kræve disse rettigheder overholdt?

 
  
 

(EN) Som det ærede medlem ved, hører den diplomatiske og konsulære beskyttelse under medlemsstaternes kompetenceområde og ikke EU's. I artikel 20 i EU-traktaten er følgende fastsat: Enhver unionsborgerunionsborger nyder i tredjelandetredjelande, hvor den medlemsstat, hvori han er statsborger, ikke er repræsenteret, enhver medlemsstats diplomatiske og konsulære myndigheders beskyttelse på samme vilkår som statsborgerestatsborgere i denne medlemsstat.

Kommissionen opfordrer derfor det ærede medlem til at henvise spørgsmålet til den EU-medlemsstat, hvor de tre personer er statsborgere.

 

Spørgsmål nr. 81 af Diamanto Manolakou (H-0478/04)
 Om: Den offentlige sundhed i fare på grund af dioxiner i fødevarer
 

Endnu en gang er den offentlige sundhed direkte kommet i fare på grund af de dyr, der opdrættes i nærheden af lossepladser, og som ikke alene inficeres af mikrober og parasitter, der trives sådanne steder, men også af giftige stoffer, der frigøres fra deponeringen af kemoterapeutiske produkter og andre giftige stoffer. Det mest foruroligende er dog, at disse dioxiner via fødevarer trænger ind i den menneskelige organisme, hvor de fremkalder kræft, samles i modermælken hos kvinder, der arbejder i industriområder, og overføres til spædbørn, hvilket fremgår af offentliggjorte videnskabelige undersøgelser.

Agter Kommissionen at træffe de fornødne foranstaltninger til beskyttelse af den offentlige sundhed og befolkningen imod disse giftige stoffer på såvel arbejdspladserne som i de områder, hvor der findes lossepladser?

 
  
 

(EN) Det nylige tilfælde af kontamination med giftige stoffer har vist, at EU allerede har truffet de lovgivningsforanstaltninger, der er påkrævet til håndtering af en sådan hændelse.

Der er etableret overvågningsprogrammer vedrørende dioxiner og polychlorinerede biphenyler i foder og fødevarer i hele EU. Disse programmer har gjort det muligt for de hollandske myndigheder at identificere kontaminationen og træffe relevante foranstaltninger til fjernelse af kilden.

Der er etableret sporings- og overvågningssystemer til identifikation af potentielt påvirkede virksomheder og landbrug. Der er truffet nødvendige restriktive foranstaltninger, hvad angår disse bedrifter, for at undgå kontamineret foder eller kontaminerede fødevarer i fødekæden.

Det hurtige varslingssystem for fødevarer og foder har fungeret særdeles effektivt i forbindelse med udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder.

De fastsatte maksimumniveauer for dioxiner spillede en vigtig rolle i håndteringen af dette tilfælde af kontamination: Disse niveauer er juridiske retningslinjer, når der skal træffes beslutninger om beskyttelse af den offentlige sundhed.

Desværre mener Kommissionen ikke, at det er muligt gennem lovgivning helt at udelukke muligheden for kontamination af fødekæden.

Det er imidlertid af afgørende betydning for beskyttelsen af den offentlige sundhed, at enhver kontamination opdages på et meget tidligt stadium ved hjælp af overvågning, og at der fastsættes bestemmelser til fjernelse og forhindring af yderligere kontamination af fødekæden. Der er allerede fastsat bestemmelser i EU-lovgivningen.

Dette tilfælde af kontamination har alligevel vist, at det ikke blot er nødvendigt at vurdere sikkerheden vedrørende ingredienser i foder og fødevarer, men også sikkerheden vedrørende de produkter, der anvendes direkte eller indirekte i forarbejdningen af foder og fødevarer.

I fødevareloven er det fastsat, at foder- og fødevarevirksomhederne er ansvarlige for deres produkters sikkerhed. Kommissionen vil fortsat understrege dette over for virksomhedslederne og overvåge de kontrolforanstaltninger, der træffes under de kompetente myndigheders ansvar, for at sikre overholdelse af lovgivningen.

Hvad angår dyr, der opdrættes nær lossepladser, er EU-lovgivningen udarbejdet med henblik på at sikre, at lossepladser er udformet og drevet på en måde, der ikke medfører fare for den offentlige sundhed eller miljøet. Kommissionen vil træffe alle de fornødne foranstaltninger til sikring af overholdelse af lovgivningen.

 

Spørgsmål nr. 82 af Ģirts Valdis Kristovskis (H-0481/04)
 Om: Forslag om nedskæring af FUSP-budgettet for 2005
 

Kommissionens oprindelige forslag om FUSP-budgettet for 2005 indebærer en reduktion på 7 millioner EUR i sammenligning med 2004-budgettet. Giver denne fremgangsmåde fra Kommissionens side anledning til forvirring, taget i betragtning at EU eksplicit har erklæret, at det er nødvendigt at styrke den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik?

Forebyggelse af konflikter, krisestyring, eventuelle operationer i Irak, Sudan og Congo, bekæmpelse af terror samt ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben er blandt EU's erklærede politiske mål. Vil opfyldelse af EU's politiske forpligtelser derfor ikke kræve tilstrækkelige finansielle ressourcer allerede næste år og ikke på et eller andet tidspunkt ud i fremtiden?

Er de opførte bevillinger på 2005-budgettet til udvikling og fredsbevarende missioner inden for rammerne af FUSP efter Kommissionens mening tilstrækkelige?

 
  
 

(EN) Budgetttet for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik for 2004 (FUSP)

FUSP-Budgettet for 2004 på 51,5 millioner euro som foreslået af Kommissionen var lidt over den finansielle programmering, som omfattede et beløb på 50 millioner euro. Efter møder mellem budgetmyndighedens parter (Parlamentet og Rådet) blev der indgået en aftale om et FUSP-budget på 62,5 millioner euro for 2004.

FUSP-budget for 2005

Kommissionens forslag om 55 millioner euro for FUSP-budgettet i 2005 overholdt den finansielle programmering. På andre områder af budgettet for eksterne forbindelser var der kun behov for få reduktioner i forhold til programmeringen i lyset af forslagene om at finansiere genopbygningen af Irak med ca. 200 millioner euro.

Da hele beløbet til finansiering af genopbygningen af Irak ikke kan etableres ved disse reduktioner, har Kommissionen endvidere foreslået at mobilisere fleksibilitetsinstrumentet på omkring 115 millioner euro til finansiering af genopbygningen af Irak. Der var på denne baggrund ingen mulighed for at øge FUSP-budgettet ud over den finansielle programmering.

Selv om beløbet til FUSP foreslået af Kommissionen for 2005 faldt sammenlignet med FUSP-budgettet for 2004, som blev godkendt af Budgetmyndigheden, overholdt det Kommissionens finansielle programmering, som tog højde for en stigning fra 50 millioner euro i 2004 til 55 millioner euro i 2005 under hensyntagen til det stramme budget i relation til eksterne forbindelser.

I budgetproceduren for 2005 har Parlamentet og Rådet imidlertid fastsat et beløb for FUSP på 62,5 millioner euro, som Parlamentet blev anmodet om at bekræfte i denne uges afstemning om budgettet.

Muligheder for fleksibilitet i 2005 inden for FUSP-budgettet

Der forventes en såkaldt frontloading af ca. 10,5 millioner euro i forbindelse med bestemte fælles aktioner i 2005. Det er for at sikre fortsættelsen af visse operationer fra 1. januar i det følgende år og for at dække de løbende udgifter i årets første måneder.

En yderligere stigning i FUSP-budgettet kan komme fra eventuelle udestående fordringer fra tidligere års FUSP-budgetter.

Med det yderligere budget, der er godkendt af Budgetmyndigheden, og den såkaldte frontloading i forbindelse med operationer for 2005 og endelig de udestående fordringer fra tidligere års budgetter, er Kommissionen af den opfattelse, at der er potentielt mere fleksibilitet inden for FUSP-budgettet for 2005, end det måtte forekomme ved første øjekast.

Under disse omstændigheder er Kommissionen derfor af den opfattelse, at FUSP-budgettet for 2005 er tilstrækkeligt til at opfylde EU's politiske forpligtelser i 2005, som det ærede medlem refererede til.

 

Spørgsmål nr. 83 af Athanasios Pafilis (H-0486/04)
 Om: Behov for hasteforanstaltninger til beskyttelse af havmiljøet mod forurening
 

Det konstant stigende antal fartøjer og omfanget af lasterne øger risikoen for forurening af havmiljøet. Det er allerede godtgjort, at der i utilstrækkelig grad træffes foranstaltninger og sanktioner over for fartøjernes ejere og rederne samt deres repræsentanter med henblik på at sikre beskyttelsen af miljøet. Desuden har den politik, som udelukkende tjener kapitalens interesser og fremstiller søfolkene som syndebukke, vist sig at udgøre en fare for miljøet. Foranstaltninger som eksempelvis en forbedring af brændstoffet til fremdrift af fartøjerne og større kapacitet til opbevaring af spildolie efter rensning af tankene kunne udgøre et bidrag til en begrænsning af mængden af spildolie, som forurener havmiljøet.

Har Kommissionen planer om at stille forslag om en forbedring af brændstoffernes kvalitet, større tanke til opbevaring af spildolie på fartøjer, udpegelse af bestemte havne til nødhavne og opførelse af infrastrukturer til modtagelse og opbevarelse af spildolie for at beskytte havmiljøet mod forurening?

 
  
 

(FR) I de sidste 10 år og navnlig som reaktion på Erika- og Prestige-ulykkerne har EU ført en omfattende kamp mod sejlads med bekvemmelighedsflag og skibe, som ikke opfylder standarderne, med Erika I-pakken (marts 2000) og Erika II-pakken (december 2000) suppleret med de foranstaltninger, der blev truffet efter Prestige-ulykken.

Hvad brændstoffernes kvalitet angår, har Kommissionen stillet et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 1999/32/EF om begrænsning af svovlindholdet i brændstoffer til skibe. Dette forslag er ligeledes til andenbehandling i Parlamentet, og Kommissionen håber, at Parlamentet træffer en beslutning om denne tekst så hurtigt som muligt.

For at begrænse affaldets udkastning i havet tager Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/59/EF(1) af 27. november 2000 om modtagefaciliteter i havne til driftsaffald og lastrester fra skibe, som trådte i kraft den 28. december 2002, sigte på at forbedre disponibiliteten og brugen af modtagefaciliteter i Fællesskabet. Kommissionen har med hjælp fra Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed (EMSA) iværksat en evaluering af planerne for affaldsmodtagelse og affaldsbehandling i en række havne i Fællesskabet. Kommissionen vil drage de nødvendige konklusioner af denne evaluering for om nødvendigt at forbedre disponibiliteten og effektiviteten af havnenes modtagefaciliteter.

I direktiv 2002/59/EF(2) tages der højde for udarbejdelsen af planer til modtagelsen af skibe i havsnød i særlige nødområder. Kommissionen har med assistance fra Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed fulgt medlemsstaternes gennemførelse af disse planer, navnlig via afholdelsen af ekspertmøder og en evalueringskampagne på stedet. På baggrund af de opnåede resultater vurderer Kommissionen nødvendigheden af i 2005 af foreslå - inden for rammerne af den tredje pakke om sikkerhed til søs - en styrkelse af direktivets bestemmelser om nødområder.

 
 

(1) EFT L 332 af 28.12.2000.
(2) EFT L 208 af 5.8.2002, s. 10.

 

Spørgsmål nr. 84 af Geoffrey Van Orden (H-0488/04)
 Om: Oplysningskampagne om den europæiske forfatning
 

Kommissionen gav ikke et udtømmende svar på min skriftlige forespørgsel E-2226/04 om, hvor store bevillinger der er stillet til rådighed for at fremme kendskabet og tilslutningen til den europæiske forfatning. Kan Kommissionen navnlig oplyse, hvilke foranstaltninger der er truffet for at sikre, at bevillingerne fordeles på en afbalanceret måde mellem de forskellige deltagere i den offentlige debat i den foreliggende situation, hvor der i mange medlemsstater er delte meninger om forfatningen? (Dette spørgsmål er ikke nødvendigvis af partipolitisk karakter, eftersom medlemmerne af et givet politisk parti ofte har forskellige opfattelser).

Hvor store bevillinger vil der i alt blive ydet fra EU-budgettet for at fremme den europæiske forfatning (herunder bøger og pjecer, videoer, informationsopslag, seminarer for journalister, informationsdage på skoler under temaet "Forår i Europa" osv.)?

 
  
 

(EN) Det glæder Kommissionen at kunne fremlægge yderligere oplysninger om den tiltænkte anvendelse af de 4,5 millioner euro, der er tildelt budgetposten for informationsprodukter og initiativer vedrørende forfatningstraktaten i forbindelse med "PRINCE - EU's fremtid" for 2004.

Ifølge de seneste beregninger er fordelingen af udgifterne i overensstemmelse med følgende:

Trykning og distribution af eksemplarer af forfatningstraktaten

og brochurer 2.140.000 euro

Informationspaneler 460.000 euro

Video 150.000 euro

Hjemmeside 275.000 euro

Diverse 135.000 euro

Initiativ Europa 605.000 euro

Seminarer for journalister 620.000 euro

Seminar med det civile samfund 100.000 euro

I ALT 4.485.000 euro

Ovennævnte bevillinger skal derfor anvendes på produkter og tjenester, der er udviklet af de europæiske institutioner som del af en fælles indsats for at forsyne borgerne med faktuelle oplysninger eller adgang til initiativer af pluralistisk karakter. Da disse initiativer er åbne for alle, skal Kommissionen derfor ikke udvælge eller bestemme, hvem der skal deltage i aktiviteterne.

 

Spørgsmål nr. 85 af María Esther Herranz García (H-0489/04)
 Om: Reform af politikken for udvikling af landdistrikter
 

Kommissionens forslag om indførelse af en fælles fond for finansiering af udviklingen af landdistrikter på baggrund af de kommende finansielle overslag er en klar forskelsbehandling af den konkurrencedygtige del i forhold til de øvrige mål i den nye forordning, som omhandler den måde, den anden søjle af den fælles landbrugspolitik fungerer på. Med begrænsningen af støtten til forbedring af bedrifterne til de små og meget små bedrifter, sker der ikke alene en væsentlig nedsættelse af EU-støtten til forbedring af landbrugsbedrifternes konkurrenceevne, men der opstår også en risiko for, at de i fremtiden vil have mindre kapacitet, når markederne åbnes. Ifølge forslaget kan der ikke ydes støtte til kooperativerne, som spiller en katalysatorrolle i forbindelse med det væsentlige udbud i f.eks. frugt og grønsagssektoren.

Kan Kommissionen gøre rede for, hvorfor den navnlig udelukker de mellemstore bedrifter fra at modtage denne støtte? Er der andre motiver end at opnå en besparelse på Fællesskabets budget?

 
  
 

(EN) Kommissionen mener, at forslaget om Rådets forordning om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (KOM(2004)490, endelig) er afbalanceret, og at det ikke diskriminerer imod den akse, der omhandler landbrugets konkurrenceevne.

Den foreslåede finansiering på 15 % af EU's samlede programfinansiering er et minimum. Medlemsstaterne kan programmere op til 60 % af deres samlede ELFUL-tildeling pr. program til udvikling af landdistrikter i relation til aksen for konkurrenceevnen og stadig overholde minimumsfinansieringen af de to øvrige akser.

Hvad angår nedskæringen i støtten til små og meget små bedrifter i forarbejdnings- og markedsføringssektoren viser evalueringen af støtte til forarbejdning og markedsføring, at større bedrifter, der modtog investeringsstøtte, i mange tilfælde ville have foretaget disse investeringer, også uden støtte. Ved at fokusere støtten på de mindre bedrifter, der ofte har dårligere adgang til kapitalmarkedet, kan denne "dødvægtseffekt" mindskes.

 

Spørgsmål nr. 86 af Karin Riis-Jørgensen (H-0490/04)
 Om: Posttjenester
 

Kommissionen har for nylig besluttet at indlede en traktatbrudsprocedure mod Tyskland på grund af den tyske postlovgivning, og dette initiativ er et nødvendigt led i bekæmpelsen af postmonopoler i Europa.

I EU's postdirektiv (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/39/EF(1) af 10. juni 2002 om ændring af direktiv 97/67/EF(2) for så vidt angår yderligere åbning af Fællesskabets marked for posttjenester) fastslås det helt klart, at der kan gives eneret på posttjenester i det omfang, det er nødvendigt for at sikre, at befordringspligten opfyldes. Kommissionen har konstateret, at den tyske lovgivning tilsyneladende rækker ud over denne målsætning, og at Deutsche Post misbruger sin dominerende stilling og dermed forhindrer andre virksomheder i at komme ind på markedet.

Hvilke særlige initiativer kan Kommissionen gennemføre for at mindske den dominerende stilling, som nationale postvirksomheder som Deutsche Post har på grund af et unødvendigt omfattende monopol, for at begrænse bølgen af virksomhedsovertagelser og for at tvinge Deutsche Post til at kanalisere sine midler over i en reel levering af offentlige posttjenester?

 
  
 

(EN) Det ærede medlem rejser to spørgsmål. Det første omhandler postmonopoler i medlemsstaterne i lyset af bestemmelserne i direktiv 97/67 med ændringer.

Anvendelsen af bestemmelsen i postdirektivet, hvortil der henvises i spørgsmålet, skal ses i sammenhæng med de øvrige bestemmelser i direktivet, især i den harmoniserede tidsplan for gradvis og kontrolleret åbning af brevpostmarkedet i relation til konkurrence, som Rådet og Parlamentet har fastsat.

Enhver beslutning vedrørende omfanget af eneret til sikring af opretholdelsen af befordringspligten omfatter en vurdering af økonomiske forhold og betingelser, der både er komplicerede og med forbehold af ændringer. Medlemsstaterne nyder derfor en væsentlig grad af diskretion i forbindelse med reguleringen heraf.

I denne sammenhæng skal der også tages højde for omfanget af de forskellige medlemsstaters eneret sammenlignet med kravene i direktivet. Især har eneretsområder for bestemte former for forsendelser efter vægt i Tyskland været og er stadig mindre end det maksimumområde, der er fastsat i postdirektivet, og fuld åbning af markedet er fastsat i forvejen i den foreslåede tidsplan for EU.

I denne forbindelse havde den nylige beslutning fra Kommissionen, som det ærede medlem nævnte (beslutning 20. oktober 2004 om tysk postlovgivning i relation til postklargøringstjenester) til formål at forhindre misbrug af dominerende stillinger af de tyske befordringspligtige virksomheder, som blev tilskyndet af den tyske lovgivning fastsat af de tyske myndigheder, samt sikre respekten for eneretsområdet som fastsat i direktiv 97/67/EF med ændringer.

Det andet spørgsmål, som det ærede medlem rejser, vedrører den eventuelle anvendelse af indtægter fra eneretsområdet til andre formål end finansiering af befordringspligten. I denne sammenhæng vil Kommissionen fastsætte konkurrenceregler i tilfælde af åbenlyst misbrug af dominerende stillinger som følge af krydssubsidiering af aktiviteter i separate markeder og mere generelt i tilfælde, hvor de befordringspligtige virksomheder misbruger deres markedskræfter i markeder, der er åbne over for konkurrence.

De nationale konkurrencemyndigheder, der er underlagt EU's konkurrenceregler om misbrug i henhold til artikel 82 i EF-traktaten, skal endvidere overvåge og om nødvendigt bringe de dominerende operatørers opførsel til ophør. Kommissionen arbejder tæt sammen med de nationale konkurrencemyndigheder inden for rammerne af de procedurer, der er fastsat i Rådets forordning nr. 1/2004 vedrørende det europæiske konkurrencenetværk.

Endvidere skal de nationale myndigheder på postområdet i henhold til direktiv 97/67/EF med ændringer sikre, at der oprettes et effektivt internt omkostningsfordelingssystem for at kunne foretage overvågning og undgå krydssubsidiering af eneretsområder og aktiviteter i forbindelse med konkurrence, der kan resultere i konkurrencefordrejning.

 
 

(1) EFT L 176 af 5.7.2002, s. 21.
(2) EFT L 15 af 21.1.1998, s. 14.

 

Spørgsmål nr. 87 af Marta Vincenzi (H-0492/04)
 Om: 60-års-dagen for anden verdenskrigs ophør
 

I 2005 oprinder 60-års-dagen for anden verdenskrigs ophør, dvs. en begivenhed af international rækkevidde, som har sat sit uudslettelige præg på de europæiske landes historie. I de år opstod der i de enkelte stater befrielsesbevægelser, som kæmpede imod den nazi-fascistiske besættelse. Værdierne demokrati, frihed og respekt for det enkelte menneske, som lå til grund for disse bevægelser, er i dag de værdier, Den Europæiske Union bygger på.

Hvordan agter Kommissionen i betragtning af, at Den Europæiske Union fremmer dialog, forståelse og samarbejde internt i Unionen og fremmer udarbejdelse af fælleskulturelle projekter på regionalt plan, at benytte lejligheden ved denne 60-års-dag til på det audiovisuelle område at fremme projekter, som forskellige geografiske områder arbejdet sammen om med henblik på at genkalde de fælles minder fra denne periode?

 
  
 

(FR) Det ærede medlem spørger Kommissionen, hvordan den i forbindelse med 60-årsdagen for Anden Verdenskrigs ophør agter at støtte audiovisuelle projekter, der tager sigte på at genkalde mindet om denne periode i Europas historie.

På det specifikke område for støtte til audiovisuelle projekter har Kommissionen til hensigt i første kvartal af 2005 at indkalde forslag i de 25 medlemsstater med henblik på at støtte radio- og tv-programmer med europæisk indhold. I den forbindelse har kandidaterne - eller grupper af kandidater, f.eks. tværregionale grupper - mulighed for at foreslå projekter, der vedrører denne årsdag.

Desuden er der en anden forslagsindkaldelse under udarbejdelse, som tager sigte på at bevare og holde mindet i live om ofrene for koncentrations- og udryddelseslejre samt andre steder, hvor et stort antal civile ofre har været udsat for martyrdød, på at forbedre de nuværende og kommende generationers viden om, hvad der foregik i disse lejre, og hvordan det foregik, og på at forbedre kendskabet til og udbredelsen af det europæiske folks historie i den periode(1).

 
 

(1) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 792/2004/EF af 21. april 2004 - "fremme af organer, der er aktive på europæisk plan på kulturområdet" - emneområde 3 - "at bevare og holde mindet i live om de vigtigste steder og arkiver i tilknytning til deportationer som symboliseret ved de mindesmærker, der er blevet rejst ved de tidligere koncentrationslejre og andre steder, hvor et stort antal civile ofre har været udsat for martyrdød og udslettelse, og at bevare minderne om ofrene på disse steder."

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik