Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 12. januar 2005 - Strasbourg

4. EU's bistand til ofrene for flodbølgen i Asien

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelser fra Rådet og Kommissionen om EU's bistand til ofrene for flodbølgen i Asien og om følgerne af tsunamien den 26. december 2004

  Asselborn, Rådet. - (FR) Hr. formand, hr. formand for Kommissionen, mine damer og herrer, den katastrofe af hidtil uset omfang, der den 26. december sidste år ramte 12 lande, har til dato kostet over 160.000 mennesker livet, tusinder er meldt savnet, mange er sårede og flere millioner - man taler om 5 millioner - personer er forflyttet eller uden husly. Børn, der er blevet forældreløse eller skilt fra deres familier, er særligt udsatte i denne forbindelse. Den sundhedsmæssige situation er meget foruroligende, og de materielle skader er så omfattende, at der umuligt kan sættes tal på.

Katastrofens omfang har betydet, at det luxembourgske formandskab i nært samarbejde med det nederlandske formandskab reagerede straks efter den 26. december og sammen med Kommissionen besøgte katastrofeområdet den 1. januar. Den luxembourgske sundhedsminister kontaktede og mødtes med de ansvarlige for WHO og Internationalt Røde Kors ligeledes den 1. januar.

På grundlag af disse indledende kontakter med De Forenede Nationer og de berørte lande og i fortsættelse af det ekstraordinære topmøde i Jakarta, indkaldte formandskabet til et møde i Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 7. januar med deltagelse af et stort antal udenrigs-, samarbejds- og sundhedsministre.

Rådet den 7. januar bekræftede EU's solidaritet med de ramte lande såvel som befolkningen i disse lande, som det takker - det er meget vigtigt - for den støtte, de har ydet de europæiske statsborgere, der befandt sig i området, da katastrofen indtraf. Rådet påskønnede også den omfattende solidaritet, som det civile samfund og borgerne havde udvist.

Mødet i Rådet gav mulighed for at danne sig et overblik over de mange initiativer, som Kommissionen og medlemsstaterne havde truffet, og over den meget vigtige samordning af EU's bistand. Vi drøftede i fællesskab, hvordan vi bedst kunne reagere på den nødsituation, der var opstået, finansielt, materielt og sundhedsmæssigt, og hvilke finansielle og operationelle midler de forskellige rehabiliterings- og genopbygningsfaser krævede. Flere ansvarlige for forskellige FN-agenturer var indbudt til at deltage i dette rådsmøde, nemlig medlemmer af OCHA, WHO og UNICEF. De gav Rådet supplerende oplysninger om situationen i området, om de foranstaltninger, der var truffet, og vurderinger af de fremtidige behov. Det blev i denne anledning klart bekræftet, at samordningen af bistanden først og fremmest skulle varetages af De Forenede Nationer.

De vigtigste umiddelbare resultater af dette møde i Rådet var følgende: På det finansielle plan meddelte Rådet, at den samlede offentlige bistand fra EU og medlemsstaterne til flodbølgens ofre - nødhjælp og bistand til genopbygning - på nuværende tidspunkt beløber sig til omkring 1,5 milliard euro. Men Rådet undlod ikke at bemærke, at denne indsats ikke bør foranledige os til at glemme den generelle problematik angående udvikling, humanitær bistand og millenniumudviklingsmålsætningerne for især Afrika, eller til at mindske midlerne hertil.

På det sundhedsmæssige område opfordredes medlemsstaterne til at forene deres indsats inden for rammerne af WHO for at nedbringe risikoen for epidemier og til at etablere sundhedsinfrastrukturer ved at udsende passende sundhedsmateriel og sundhedspersonale. EU og EU's medlemsstater vil støtte WHO.

Hvad angår de mere langsigtede foranstaltninger, ønskede Rådet at udbygge EU's kapacitet til at gribe ind i tilfælde af større katastrofer, og at EU skulle udstyres med følgende instrumenter:

For det første en forebyggende strategi, en ordning for tidlig varsling og hurtig udrykning i tilfælde af katastrofer, bl.a. med henblik på den internationale konference om katastrofeforebyggelse, der afholdes i Kobe i Japan den 18.-22. januar i år.

For det andet en forbedring af civilbeskyttelsen og den humanitære bistand såvel som analysekapaciteten. Rådet ønsker en udvikling af EU's udrykningskapacitet gennem indførelse af passende strukturer til planlægning, samordning og mobilisering af ressourcerne.

Det tredje instrument er en styrkelse af det konsulære samarbejde.

For det fjerde er der andre foranstaltninger, som Rådet skal behandle, herunder udvikling af en europæisk udrykningsstyrke, dvs. en ordning for tidlig varsling. Der vil efterfølgende blive indledt overvejelser om indførelsen af et europæisk volontørkorps for humanitær bistand og derudover en styrkelse af EU's samordning inden for nødhjælp, evakuering og transport at forsyninger og lægehjælp.

Jeg tænker ligeledes på foranstaltninger i form af støtte til samhandel og støtte til bilaterale partnerskaber, herunder samarbejde mellem byer og hospitaler, og endelig en omlægning af gældsbyrden for de berørte lande, der måtte ønske det. Dette punkt bør opføres på dagsordenen for næste uges møde i Rådet (økonomi og finans).

Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 31. januar vil gennemgå alle de foranstaltninger og tiltag, EU og medlemsstaterne har imødeset på mellemlang og lang sigt, og udarbejde en operationel handlingsplan for EU.

Den 7. januar om aftenen rapporterede Benita Ferrero-Waldner, den ansvarlige kommissær, ministrene med ansvar for sundhed og samarbejde og jeg selv tilbage til en omfattende delegation fra Europa-Parlamentet.

I denne uge vil formandskabet og Kommissionen fortsætte deres intense dialog med Europa-Parlamentets kompetente instanser for at sikre gennemførelsen af Unionens finansielle tilsagn, og jeg håber, at det allerede på mødet i Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 31. januar vil være muligt at konkretisere nogle af de tiltag, der blev skitseret på rådsmødet den 7. januar.

(Bifald)

  Barroso, formand for Kommissionen. - (PT) Hr. formand, ærede medlemmer, omfanget af den katastrofe, der har fundet sted i det sydlige Asien, giver grund til alvorlig eftertanke over menneskelivets skrøbelighed over for naturens kræfter og over, hvor irrelevante andre spørgsmål bliver, når de holdes op imod en menneskelig tragedie af dette omfang. Det ansporer også til at se på, hvordan den politiske indsats på nationalt og europæisk plan bedst gribes an, når det gælder følgerne af naturkatastrofer af denne karakter. Vi har her en god anledning til at overveje vores instrumenter og vores politikker, hvordan vi samordner vores indsats, og hvordan vi fordeler ansvaret mellem de nationale myndigheder og de europæiske institutioner.

Min rejse til Jakarta i sidste uge gav mig et klart indtryk af, hvor stor en tragedie jordskælvet og den efterfølgende tsunami har forårsaget. Jeg kunne også konstatere, at det internationale samfund, herunder EU og Kommissionen, viste sig i stand til at reagere hurtigt og tilvejebringe betydelige midler til nødhjælp og anden støtte.

Det, som kommissær Michel så, da han besøgte selve området, var chokerende. Den gigantiske bølge fejede al menneskelig tilstedeværelse fuldstændig bort langs 500 km kyst og ødelagde alt, hvad den fandt på sin vej. Den ramte sågar steder mere end 5 km inde i landet, og det mest tragiske er, at størstedelen af befolkningen netop boede i denne kystzone, der er blevet fuldstændig raseret. Tilsvarende frygtelige tidender kommer fra Sri Lanka, Thailand, Indien og Maldiverne, for ikke at tale om de ødelæggelser, der har ramt mindre tilgængelige lande, og som først nu bliver kendt, samt det yderligere faktum, at tragedien også har nået Afrikas kyster.

Denne enorme naturkatastrofe har efterladt 150.000 døde, mere end 5 millioner hjemløse, der dybt traumatiserede nu står over for den svære opgave at skulle samle, hvad der er tilbage af deres ødelagte familier, genopbygge deres hjem og deres livsgrundlag, ja, forsøge at begynde deres liv på ny.

(EN) Katastrofens omfang og de chokerende billeder, der har fyldt vores tv-skærme og aviser, har affødt massiv sympati blandt Europas borgere, der i stort omfang krævede en hurtig og omfattende reaktion. Vi bør være stolte af den europæiske reaktion. Europæerne har givet et omfattende bevis på solidaritet, på institutionsniveau såvel som på de enkelte borgeres niveau. Den samlede europæiske støtte til ofrene og de ramte lande er langt den største i verden. Europa var den første donor, der tilbød direkte hjælp, og europæiske repræsentanter var blandt de første, der kom frem. Jeg vil gerne rose alle dem, der direkte og indirekte har deltaget i denne enorme indsats.

Med hensyn til forvaltningen af krisen vil jeg gerne understrege det fremragende samarbejde mellem Kommissionen og Rådets formandskab, i særdeleshed hr. Juncker, og Parlamentet. Vi har vist, hvor afgørende det er at sikre et fornuftigt og effektivt samarbejde mellem institutionerne.

I andre katastrofesituationer har Kommissionen haft mere tid til at drøfte og forberede sin reaktion på forhånd, sammen med Parlamentet og Rådet, vores budgetmyndighed. I dette tilfælde havde vi ikke tid. Inden for ni dage efter at bølgen ramte Asiens og Afrikas kyster, samledes stats- og regeringsoverhovederne fra de ramte lande med de største donorer i Jakarta for at enes om, hvordan vi kunne råde bod på skaden, og hvilke midler vi ville stille til rådighed.

For at forberede sagen inden for den begrænsede tid vi havde, drøftede jeg med hr. Borrel Fontelles og hr. Juncker Kommissionens forslag om at love op til 450 millioner euro inden afrejsen til Jakarta. De var begge meget positive og støttede den holdning, jeg foreslog. Faktisk nævnte jeg ved Jakarta-konferencen et særligt budskab, som hr. Borrell Fontelles sendte mig og bad mig om at viderebringe til de stats- og regeringsoverhoveder, der var samlet her.

Uden at have haft mulighed for detaljerede drøftelser i hele Parlamentet og i Rådet antydede jeg over for donorkonferencen i Jakarta, at Kommissionens løfte om 450 millioner euro var betinget af budgetmyndighedens godkendelse, og det indbefatter Dem, Europa-Parlamentet. Det vigtigste for Kommissionen i dag er at lytte til Deres synspunkter, besvare Deres spørgsmål og enes om, hvordan vi bedst kan tage fat på de to vigtigste opgaver, vi nu står over for, nemlig hvordan vi hurtigt kan omsætte vores betingede løfte til konkrete penge på budgettet og så forvandle disse penge til effektive genopbygningsprogrammer på stedet, som kan hjælpe befolkningerne med at genopbygge deres ødelagte liv.

Vi befinder os stadig på et tidligt stadium, men jeg vil gerne mere detaljeret forklare, hvad jeg tænker på med hensyn til, hvordan man bedst kan udnytte Kommissionens løfte, hvis De og Rådet går ind på den finansiering, vi har foreslået.

På det humanitære område har Kommissionen reageret hurtigt og meget effektivt. Gennem vores kontor for humanitær bistand, ECHO, var vi en af de første organisationer, der reagerede på katastrofen ved at stille 23 millioner euro til rådighed - hvoraf tre millioner var til rådighed på selve katastrofedagen - til humanitær bistand til Røde Kors og andre samarbejdspartnere for at opfylde essentielle behov. Vi forstærkede ECHO's personale på stedet, og vores eksperter har arbejdet tæt sammen med De Forenede Nationer og andre donorer for at vurdere behovet og sikre koordinering af den humanitære bistand på stedet.

Hr. Michel rejste til de værst ramte områder fra den 1. til den 7. januar for at danne sig et førstehåndsindtryk og vurdere behovet for nødhjælp og genopbygning. Vi har også været hurtige til at mobilisere beskyttelse af civile. Den europæiske civilbeskyttelsesordning, som hr. Dimas er ansvarlig for, har været aktiv siden de allerførste rapporter om tsunamien.

Gennem hele denne katastrofe har Den Europæiske Kommissions Monitorerings- og Informationscenter arbejdet i døgndrift på at mobilisere og koordinere bistand til beskyttelse af civile fra medlemmerne af EU og nabolandene. Mekanismen har vist sig at være et enkelt og effektivt system, som tillader at man målretter bistanden mod hvert ramt lands præcise behov. Inden for 24 timer efter katastrofen sendte centret vurderings- og koordineringseksperter til Thailand og Sri Lanka. Som hr. Kofi Annan har understreget, er der behov for 1 milliard amerikanske dollars med det samme. Som reaktion herpå foreslog jeg som en del af vores løfte, at endnu 100 millioner euro skulle bevilges fra nødhjælpsreserven til humanitær bistand. Jeg forstår, at Deres udvalg har drøftet dette forslag positivt, og hr. Michel antydede vores forpligtelse over for den FN donorkonference, der blev holdt i Genève i går. Det viser også vores fulde sympati for Parlamentets tilgang med at understrege FN's koordinerende rolle.

Hvad angår genopbygning, foreslog jeg, at der blev stillet 350 millioner euro til rådighed. Jeg formoder, at en del af dette vil komme fra nye midler og en del fra omdirigering af penge, som allerede er afsat til de ramte lande. Selv om denne genopbygningsopgave vil vare adskillige år, bør finansieringen af den stilles til rådighed i år og næste år. Jeg forstår, at ordet "reprogrammering" har givet anledning til nogen bekymring i Parlamentet. Så hvorfor foreslår Kommissionen dette? Den vigtigste grund er tidsfaktoren. Pengene til projekter, der er planlagt til 2005, ligger allerede på bordet og kan bruges til det påtrængende, nødvendige og umiddelbare genopbygningsarbejde. At vente på, at der skal komme nye midler vil vare op til et halvt år. Vi har behov for at komme med genopbygningsmidler nu. Alle donorer reagerer på samme måde, herunder Verdensbanken, for at mobilisere midler til tsunami-nødshjælpsprojektet så hurtigt som muligt. Desuden tror jeg ikke, at denne holdning vil have nogen negative bivirkninger.

Vi kan spørge om dette vil føre til aflysning af allerede planlagte projekter. Svaret er nej. Hvis regeringerne, ligesom vi, beslutter, at de projekter, der har noget at gøre med tsunamien, skal have førsteprioritet, kan de oprindelig planlagte projekter tages op igen i 2006 eller 2007 under det nye finansielle overslag. I nogle tilfælde er problemet, at vi ikke kan fortsætte med det tidligere projekt med disse regioner, fordi tsunamien har påvirket regionerne, så vi må prioritere de tsunami-relaterede projekter højt.

Vil dette føre til, at Asien berøver andre regioner deres midler? Svaret er nej. Alle projekter, der måske bliver omprioriteret og forsinket på denne måde, vil være i den asiatiske bevilling, som om nødvendigt må tilpasses. Jeg regner med Deres støtte i denne forbindelse. Efter at have set Parlamentets beslutningsforslag kan jeg forsikre Dem om, at "de fattige i hele verden ikke vil betale prisen for denne katastrofe".

Med hensyn til samarbejdsudviklingshjælp er Afrika klart EU's højeste prioritet, og det vil det forsætte med at være på grund af dets strukturelle behov, som De alle er opmærksomme på. Men det betyder ikke, at vi ikke nu kan gå videre ved direkte at prioritere nødhjælp til denne katastrofe.

Lad mig give Dem nogle præcise eksempler på, hvordan denne omprogrammeringsholdning kan få umiddelbar værdi. I Indonesien har Kommissionen et program til 35 millioner euro, der har til formål at forbedre adgangen til og kvaliteten af sundhedspleje i lokalsamfundet. Hvis regeringen i Indonesien indvilliger heri, så kan det hurtigt blive udstrakt til at hjælpe med at genopbygge og styrke de sundhedsfaciliteter, der er skadet af tsunamien. På Sri Lanka planlægger vi at samarbejde med Verdensbanken om et program for socialt boligbyggeri til at hjælpe med genhusning af internt fordrevne personer. På samme måde kunne dette program hurtigt udstrækkes til at hjælpe med genhusningen af familier, der er fordrevet af tsunamien.

Hvad niveauet for den nye finansiering end bliver, vil jeg understrege, at det er nødvendigt, at Kommissionen ser på, hvordan planlagte projekter kan omprogrammeres på denne måde for at sikre, at vi kan reagere på rekonstruktionen inden for de kritiske første måneder. Men Kommissionens løfte var betinget og kunne revideres, når de endelige beregninger af omkostningerne var afsluttet. Vi ved allerede, at behovet er enormt, og der kan være plads til et endnu større bidrag af friske midler, hvis både Parlamentet og Rådet går med til det.

Jeg støtter fuldt ud den linje, som man enedes om i Jakarta, nemlig at landene skal foretage en vurdering af behovet og udarbejde deres egne nationale genopbygningsplaner for tsunamien. Det vil udpege de projekter, der prioriteres højest, og de midler, man har til at gennemføre dem. Det drejer sig om et grundlæggende princip: at tillade landene selv at tage ansvaret og at sikre, at de koordinerer alle de generøse forpligtelser, som er indgået. Vi kan ikke oversvømme landene med hundreder af forskellige faciliteter og instrumenter, der er udarbejdet på forhånd sammen med donorerne eller internationale finansielle institutioner.

Lad os se på et andet princip, som alle donorlandene enedes om i Jakarta: at vi skal levere vores støtte hurtigt. Jeg understregede i Jakarta, at Kommissionen ville forsøge at udforske alle de midler, den havde til rådighed til at omsætte sin plan til et effektivt program så hurtigt som muligt. Rådet (almindelige anliggender) støttede også denne forpligtelse. Det indebærer en fremskyndelse af vores procedurer så meget som muligt inden for rammerne af det finansielle overslag, så unødvendigt tungt bureaukrati ikke sætter tempoet ned for os.

Jeg så hvor hurtigt og effektivt landene allerede havde reageret for at hjælpe deres borgere. Det er imponerende! Sådan som det er, bør vi give det meste af vores hjælp som budgetstøtte, sådan at vi giver landene redskaber til at genopbygge deres ødelagte infrastruktur og genoprette indtægtsmulighederne for deres ødelagte samfund. Denne holdning er den eneste måde, hvorpå de ramte lande kan koordinere bistanden effektivt. Det vil være en umulig opgave for dem, hvis hundreder af donorer giver bistand hver for sig, og alle forlanger, at deres egne procedurer skal overholdes.

Men budgetstøtten må overvåges ordentligt, hvis vi skal have den luksus at få vores investeringer forvaltet på en finansielt forsvarlig måde. Derfor støtter jeg initiativet fra Verdensbanken og de andre internationale finansielle institutioner til at udvikle trust funds i de pågældende lande, og herved effektivt skabe en fælles kasse, hvori donorer kan samle pengene med et fælles regelsæt til indførelse, overvågning og revision, som vil styre forvaltningen af midlerne.

Kommissionen vil også have brug for at tage fat på klart definerede og særlige projekter, som senere kan formidles ved direkte gennemførelse snarere end ved at gå over de nationale budgetter. F.eks. kan man starte noget arbejde i den humanitære fase, som meget nyttigt kan fortsættes under den første del af genopbygningsfasen. Subsidiært kan der være særlige betingelser, der forhindrer let adgang for det nationale budget til visse geografiske regioner eller faktisk til de fattigste samfund, der skal have gavn af denne genopbygning. Sådanne tilfælde vil også retfærdiggøre fortsat kanalisering af en del af vores midler gennem ngo'er.

Kommissionen har været aktiv fra første dag på alle fronter, fra humanitær bistand til civil beskyttelse og i stigende grad til økonomisk genrejsning og genopbygning. Vi vil fortsætte vores bestræbelser af al vores kraft. Men vi vil også tænke over forbedringer, nye idéer og løsninger. Vi vil reagere på Rådets anmodninger om forslag og fremlægge nye redskaber. I denne forbindelse vil vi især tænke på at finde løsninger, der er effektive og giver god anvendelse af de muligheder, der er til rådighed i medlemsstaterne og Europas institutioner, så man optimerer midlerne og teknologierne på europæisk niveau. At skabe nye strukturer bare for sjov er ikke sagen lige nu. Vejen frem går gennem en bedre udnyttelse af den umådeligt store europæiske kapacitet, som allerede eksisterer, på en koordineret og velstruktureret måde.

Vi vil også være særligt opmærksomme på den europæiske dimension i vores initiativer og være ivrige efter at gøre dem mere synlige for offentligheden og for modtagerne. Solidaritet er EU's varemærke. Det bør man fornemme også i krisetider.

Jeg erkender den vægt, Parlamentet tillægger de yderligere foranstaltninger ud over nødhjælp, som EU kan give for yderligere at hjælpe de lande, der er ramt af tsunamien. De kan være sikre på, at alle Kommissionens afdelinger er mobiliseret inden for hvert deres område for at undersøge, hvad der kan gøres i denne forbindelse. Dette indbefatter støtte til initiativer i retning af et gældsmoratorium for G8, undersøgelsen af mulige handelsinitiativer for at lette adgangen til handel med Unionen for de berørte lande, og et samarbejde med regeringerne om at forsøge at lette implementeringen af den Europæiske Investeringsbanks facilitet for tsunamien i Det Indiske Ocean.

Medlemsstaterne og Kommissionen er enedes i Rådet (almindelige anliggender) om at tilbyde direkte støtte til landene i deres bestræbelser på at udvikle et varslingssystem, så de bedre kan reagere på fremtidige katastrofer.

Jeg har med interesse noteret mig de idéer, der er blevet skitseret, og muligheden for at levere fiskerbåde fra Kommissionen, dvs. EU's flåder, til fiskerisamfundene i de ramte lande. Idéen er meget tiltrækkende. Vi har alle set billeder af både, der er slået til vrag af tsunamien, og vores egen fiskeindustri er ved at skulle skrotte både fra sin egen flåde i overensstemmelse med fiskerigrænserne.

(Bifald)

Mine tjenestemænd er i øjeblikket ved at undersøge hvilke både, der er til rådighed, hvilken stand de er i, om de opfylder kravene fra fiskersamfundene i de tsunami-ramte områder, og hvordan de kan stilles til rådighed for disse fiskere. Jeg håber, dette initiativ vil virke, og vi vil rapportere tilbage til Dem med resultaterne af vores arbejde.

Kommissionen overvejer også forslag til en ny EU-holdning til at styrke kapaciteten til forebyggelse af katastrofer, og som drøftet på det ekstraordinære Rådsmøde i fredags agter vi at se på varslingsmekanismerne og forberedelsen af krisestyring, måder hvorpå vi yderligere kan forbedre Kommissionens leveringer af humanitær bistand og civil beskyttelse med henblik på at udvikle vores hurtige reaktion på kriser i tredjelande med fuld respekt for den særlige karakter af og principperne for humanitær bistand. I denne forbindelse forbereder Kommissionen et forslag til udvikling af en hurtig reaktionskapacitet for EU, som vil gøre det muligt at forøge bistanden ved fremtidige menneskelige katastrofer og andre kriser. Vi forventer at forelægge dette forslag for Rådet ved dets møde den 31. januar 2005.

Ved ethvert succesrigt nødhjælpsprogram, som Kommissionen har organiseret, har Parlamentet spillet en afgørende rolle. I denne forbindelse tænker jeg på Afghanistan og Balkan. Denne rolle er ikke simpelthen at gå ind på at finansiere det, men at følge programmet og give politisk vægt når det er nødvendigt for at sikre, at programmets politiske formål forbliver på skinnerne. Deres opmærksomhed kan også fokusere på de administrative ressourcer - i hovedkvarteret og i delegationerne - der er nødvendige for en effektiv levering. Jeg er sikker på, at De vil spille en vigtig rolle ved at lette vejen for Kommissionens genopbygningsprogram efter tsunamien. Med henblik herpå vil jeg love, at Kommissionen vil rapportere til Dem regelmæssigt om de fremskridt, der sker, både for hele Parlamentet og i udvalgene.

Kommissionen havde en omfattende drøftelse i går af krisen i Asien, og hvordan vi skulle organisere vores opfølgning af det arbejde, der er gjort indtil nu. Ved månedens udgang forventer jeg at forelægge Kommissionens forslag til en forbedret europæisk krisereaktionskapacitet. Fru Ferrero-Waldner vil tage derover i de kommende uger for yderligere at vurdere behovet og give mere substans til dette forslag. Jeg vil foreslå, at hun aflægger rapport til Parlamentet når hun vender tilbage.

Vi har sat høje mål for EU's reaktion på krisen i det sydlige Asien, både i Jakarta og ved FN's møder i Genève. Den støtte, der kommer strømmende fra vores private borgere til denne krise, viser yderligere deres støtte til, at alle institutioner i EU går fuldt ind for sagen og holder de løfter, de har givet. Vi må give svar, og jeg forventer Deres støtte til at hjælpe Kommissionen til at holde, hvad den har lovet. Jeg lover at arbejde tæt sammen med Dem om de enorme opgaver, der forestår.

(Bifald)

  Formanden. - Jeg takker såvel Rådet som Kommissionen for deres fyldestgørende information om denne tragiske begivenhed. Jeg vil især gerne udtrykke min anerkendelse for den perfekte koordinering, som kommissionsformanden har haft med Parlamentets formand under de efterfølgende møder, og jeg vil i særdeleshed takke ham, fordi han har taget to af Parlamentets medlemmer med i delegationen på Genève-konferencen, hvilket utvivlsomt vil bidrage til, at vi kan udføre de opgaver, der tilkommer den enkelte institution, hurtigere og mere koordineret.

  Deva (PPE-DE), for gruppen. - (EN) Hr. formand, jeg er lige vendt tilbage fra Sri Lanka, hvor jeg blev vidne til mange skrækkelige ting, som vi alle har set på tv. Som et parlamentsmedlem, der er født i Sri Lanka, vil jeg gerne give udtryk for min taknemmelighed over for alle dem, der så gavmildt har reageret på appellerne, og især for den hjælp, som Europas befolkning har givet, i særdeleshed mit eget land, Storbritannien, og mine vælgere i Sydøstengland.

EU og dets medlemsstater har sammen lovet næsten 1,5 milliarder euro indtil nu. Beløbet stiger stadig. Kommissionen og Parlamentet har bevilget 23 millioner euro og lovet 350 millioner, om end 150 af disse ikke er nye penge, men vil blive taget fra eksisterende langsigtede udviklingsprogrammer. Det må der ses på igen.

Jeg glæder mig også over forslaget om en låneramme på 1 milliard euro fra Den Europæiske Investeringsbank. Vi må yde den hjælp, vi har lovet. Tidligere har det internationale samfund ikke gjort det. Et civilt korps til overbringelse af nødhjælp, som kan rykke hurtigt ud, som hr. Ferrero-Waldner har foreslået, er yderst velkomment. Vores hjælp må være synlig.

Jeg blev forlegen i Sri Lanka, fordi bistanden fra EU ganske vist blev leveret med det samme, men det blev gjort, uden at man kunne se det, selv om hr. Michel var yderst synlig og aktiv på stedet. FN og ngo'erne virker kun som koordinatorer og påstår ikke, at de er givere. Vores skatteydere kræver synlighed. Ejerskab har betydning.

Vi må også sikre, at hjælpen ikke bliver stjålet - ja, stjålet! Hvor der ikke er ordentlige systemer i modtagerlandene, bliver hjælpen stjålet, medmindre vi sikrer, at leveringsmekanismerne er helt gennemskuelige og ansvarlige. Der er i øjeblikket et påtrængende behov for, at man giver små, passende både. Jeg er glad for, at hr. Barroso har nævnt dette.

Der er også brug for varslingssystemer, inden næste katastrofe indtræffer. Et bekræftet telefonopkald til CNN og de andre tv-netværk kunne havde reddet tusindvis af menneskeliv på Sri Lanka, i Somalia og Thailand. Det lykkedes jo dog amerikanerne at evakuere Diego Garcia. Men den telefonopringning kom ikke. Det gælder ikke kun for Asien. Hvordan kunne Europas befolkning blive advaret, hvis f.eks. vulkansk aktivitet på De Kanariske Øer forårsagede en tsunami? Vil Kommissionen omgående lade en rapport udarbejde?

På Sri Lanka håber jeg, at genopbygningen også vil medføre forsoning, og at bistanden vil være i overensstemmelse med Oslo-forhandlingerne fra 2002 og forventningerne fra donorkonferencen i Tokyo. Vi bør ikke forvente mindre end det for Indonesien med separatisterne i Aceh.

Vi må huske, at det er handel og investeringer og ikke bistand, der på lang sigt vil hjælpe befolkningen. Ødelæggelsen er begrænset til kystområderne, og der arbejdes stadig i Sydøstasien.

Lad os alle arbejde sammen, ikke kun på at reparere ødelæggelsen, men også på at give ofrene en virkelig håndsrækning og ikke bare nogle håndører.

(Bifald)

FORSÆDE: Antonios TRAKATELLIS
Næstformand

  Schulz (PSE), for gruppen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, efter vores opfattelse er der ikke længere noget væsentligt at tilføje til redegørelserne fra rådsformanden, hr. Asselborn, og kommissionsformanden, hr. Barroso. Både Kommissionen og Rådet beskrev de væsentlige skridt, der skal tages i denne sammenhæng. Vi i Den Socialdemokratiske Gruppe i Parlamentet støtter alle disse initiativer, og at Parlamentet skal yde al den økonomiske og organisatoriske støtte, der er nødvendig. Jeg mener, at alle - også talerne før mig - præciserede, at Parlamentet er garant for de økonomiske og organisatoriske foranstaltninger.

Jeg vil derfor begrænse mig til nogle få grundlæggende bemærkninger om denne katastrofe, som gjorde det klart og tydeligt, at vi lever i en global landsby, og at solidaritet er en selvfølge i den globale verden, som vi lever i, og at den skal have overnational karakter. Det er derfor vigtigt, at vi taler om det endnu en gang og gør os klart, at EU spiller en afgørende rolle ved siden af medlemsstaterne, for det er i EU, at europæernes villighed til at handle overnationalt manifesterer sig. At denne internationale handling organiseret i EU-regi også fører til interkontinental handling, er en nødvendig konsekvens af det faktum, at en sådan katastrofe ikke kender nogen geografiske grænser, og at det ikke kun er de mennesker, der lever i de pågældende områder, som rammes heraf, men også mennesker fra alverdens lande, heriblandt EU-borgere.

Der er således behov for nye organisationsformer, og de er allerede i støbeskeen. Kommissionen foreslog én af dem, nemlig en kombination af en hurtig reaktionsenhed, hurtige reaktionsstyrker og teknisk ekspertise, som skal være organiseret under EU's ledelse. Det er et intelligent forslag, som fortjener massiv opbakning. Det blev foreslået, at der skal organiseres økonomiske instrumenter parallelt med de nationalstatlige, og det er ikke til at komme udenom. Men det er ligeså klart og tydeligt, at europæerne med et så ekstremt mobilt samfund som vores, ikke kan klare sig uden konsulentbistand i en sådan situation. Derfor er oprettelsen af et fælles konsultationssystem, som kunne bane vejen for en fælles diplomatisk tjeneste, et positivt resultat af disse forhandlinger.

Afslutningsvis vil jeg sige, at der er en nyhed, som overskygger alle de andre i den strøm af informationer, som jeg har modtaget i de seneste dage. For nogle måneder siden mindedes vi ofrene for terroraktionen i Beslan her i Parlamentet. I morges erfarede jeg, at borgerne i Beslan indsamlede 1 million rubler, dvs. 30.000 euro, for at vise solidaritet med ofrene for tsunamien. Et bedre eksempel på medmenneskelighed, solidaritet og menneskelig storhed kan man ikke tænke sig. Jeg synes, at vi skal benytte lejligheden til at udtrykke vores allerstørste respekt for borgerne i Beslan, som selv var ofre.

(Bifald)

  Watson (ALDE), for gruppen. - (EN) Hr. formand, dette er en tragedie af verdensformat, der kræver en tilsvarende reaktion. Den åbner mulighed for, at vi igen kan hævde og få fordel af multilaterale aktioner gennem FN, men frembyder også en udfordring for FN om at vise, at de kan klare opgaven. Foreløbig har FN's reaktion været lovende. Reaktionen fra EU har også givet os en god start, og jeg glæder mig over den hurtige aktion fra hr. Michel og den støtte, hans kolleger har givet.

Bistand fra EU, både offentlig og privat, har været imponerende generøs. Midler fra ECHO blev hurtigt frigivet efter ulykken. De samlede forpligtelser beløber sig nu til 540 millioner euro plus en låneramme på 1 milliard euro. Selv om en tredjedel af den bistand, hvis vi skal være ærlige, er overført fra eksisterende udviklingsbistand til regionen. Lad os sikre os, at disse løfter bliver opfyldt - kun 2 % af den ene milliard dollars, der blev lovet til genopbygningen af den iranske by Bam efter jordskælvet der, er blevet brugt.

Lad os ikke være selvtilfredse, for i øjeblikket kan ECHO virke som finansieringskilde. På længere sigt må vi have mulighed for at sende tropper, skibe, hospitalsskibe og helikoptere til at yde katastrofehjælp. Mere end 150.000 mennesker har mistet livet, hele samfund er blevet udslettet. Fem millioner mennesker mere er sårede elle har mistet deres hjem, udkomme eller familier. Mange børn risikerer at blive bytte for børnehandlere og lignende. Til trods for god vilje i udlandet bør børn fra disse ødelagte samfund ikke fjernes fra dem og de traditioner, de kender. UNICEF og andre må handle hurtigt for at give dem husly, beskyttelse og registrering, som disse børn har behov for, hvis de skal genopbygge deres liv og måske med tiden blive fundet af slægtninge.

Denne tragedie har fremkaldt en overvældende reaktion med hensyn til gaver fra enkeltpersoner på den anden side af jorden til familier til ofre, som de aldrig har mødt, men alligevel gerne vil hjælpe, hvilket minder os om, hvor lille vores globale samfund er. Lad os bygge på denne mulighed for at se bort fra vores modsætningsforhold. De ramte lande vil betale mere i år i toldafgifter, end vi giver dem i bistand. Det bør give os anledning til at tænke over vores handelspolitik.

Vi behøver en nøje overvågning af bistanden for at sikre, at den ikke bliver brugt til at puste liv i regionale konflikter eller bliver svindlet bort af korrupte lokale embedsmænd. Lad os have en resultattavle for EU's genopbygningsbestræbelser, ligesom FN må have et sporingssystem for bistand, som formidles gennem dets agenturer. Lad Kommissionen yderligere styrke sin ledende stilling som koordinator af Unionens reaktion. Hvis hver medlemsstat bidrager med en ekspert i humanitær bistand til ECHO, vil vi have en central ressource med ekspertise i handleevne hos forskellige nationale institutioner.

Endelig er en klar lære, vi kan drage af dette, vores skrøbelighed over for naturens kræfter. Vi kan ikke tæmme dem, men vi kan i fællesskab mildne deres ødelæggelser. Vi har den nødvendige teknologi til at opdage jordskælv i verdens farlige områder. At stille den til rådighed for regioner, som er i fare, kan opnås med beskedne udgifter og måske redde hundredtusinder af liv.

(Bifald)

  Cohn-Bendit (Verts/ALE), for gruppen. - (FR) Mine damer og herrer, det er altid vanskeligt at føre en debat efter en katastrofe, for man står på den ene side over for følelserne og på den anden nødvendigheden af at drage den politiske lære af det, der er sket.

Vil De være så venlig at dæmpe Dem lidt ned eller gå ud og drikke en kop kaffe og komme tilbage, når vi er færdige med at drøfte de vigtige spørgsmål? Ville det være muligt? Der er en bar udenfor! De kan gå ud og drikke Dem lige så fulde, De vil. Tak. Undskyld mig, hr. formand.

Jeg ville sige, at Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance støtter Kommissionens og Rådets forslag om at styrke EU's civile beredskab. Denne katastrofe har nemlig vist, at et nationalt beredskab, hvor vigtigt det end måtte være, ikke er i stand til at alene at klare en katastrofe af dette omfang, og at det civile beredskab bør omfatte en humanitær indsats såvel som et politisk civilt beredskab, dvs. et konfliktforebyggende beredskab.

Vi kan ikke intervenere i Indonesien uden at intervenere i den konflikt, der udspiller sig i Indonesien. Vi kan ikke hjælpe Sri Lanka uden at intervenere i den militære konflikt, der eksisterer dér. Følgelig er konfliktforebyggende intervention og humanitær intervention nært forbundne, og vi støtter Kommissionen på dette område. Jeg opfordrer mine kolleger til at give de penge, de modtager for at have deltaget i dette møde, til hjælp til katastrofeofrene.

(Bifald)

  Agnoletto (GUE/NGL), for gruppen. - (IT) Hr. formand, det er mit indtryk, at der i medierne stadig er fokus på tragedien i Fjernøsten, men de stærke solidaritetserklæringer begynder allerede at måtte vige for mere kyniske økonomiske og geopolitiske interesser.

Kommissionsformand Barroso forsøgte sig med et behændighedstrick, men han er ikke nogen god tryllekunstner. Ordet "omprogrammering" angiver, at der skal bruges midler, som allerede var sat af til støtte, og derfor anmoder jeg om, at alle de 350 millioner til den første fase af genopbygningen kommer til at udgøre en ny bevilling, og at det samlede beløb på 1,5 milliarder, som EU og de 25 medlemsstater skal betale, bliver givet nogen uden nogen form for renter.

Jeg hørte, at man her i salen opfordrede til at tage højde for de flodbølgeramte landes udlandsgæld. Efter min mening bør vi klart slå fast, at den eneste gennemførlige mulighed er en eftergivelse af udlandsgælden. Vi taler om lande som Indonesien, der har en gæld på over 130 milliarder dollars, og som tilbagebetalte 13 millioner dollars i 2002. Når vi ser på disse tal, vil vores bistand ikke være til nogen konkret hjælp, hvis ikke vi eftergiver gælden.

Jeg har endnu ikke hørt om, at der er blevet gjort noget forsøg på i det mindste midlertidigt at ændre indvandringslovgivningen. Her tænker jeg på, at man bør give de indvandrere, som allerede bor i Europa, og som kommer fra de ramte lande, mulighed for at undersøge situationen, lede efter deres kære og derefter vende tilbage til EU uden at være bange for at miste deres opholdstilladelse eller arbejde. Jeg tænker ligeledes på muligheden for at give en i det mindste midlertidig opholdstilladelse til alle dem, der er blevet såret under denne tragedie.

(Bifald)

  Karatzaferis (IND/DEM), for gruppen. - (EL) Hr. formand, der er tre ting, vi skal tage stilling til efter katastrofen.

For det første, hvordan denne solidaritet bedst kommer til udtryk, dvs. hvor mange penge der når fra den europæiske borger frem til borgeren i det ødelagte område, uden at de drænes af mellemled, parastatslige organisationer og entreprenører.

For det andet skal vi reagere på nogle beskyldninger, der er blevet fremsat i dagblade i Mellemøsten, om, at der skulle være foretaget et atomforsøg inden jordskælvet. Sådan noget må vi ikke lade hænge i luften, ikke engang som et latterligt forslag. Først må vi undersøge, om der er foretaget sådan et atomforsøg!

For det tredje må vi undersøge til bunds, hvad der sker i vores område. Her skærer Kommissionen ned på midlerne til jordskælvsforskning og giver dem til rumforskning. Hvis der kommer et lignende jordskælv her, i Middelhavet, vil tsunamien imidlertid nå helt til Alperne og udslette Grækenland, Italien, Malta, Cypern, Frankrig, Spanien og flere andre lande. Så lad os se på, hvad vi kan gøre i denne henseende. Lad os tage ved lære af ulykken i Sydøstasien. For 2.500 år siden sagde Hippokrates "det er bedre at forebygge end at helbrede", og det er der mening i. Jeg ved imidlertid ikke, hvad meningen er, når folkene i Kommissionen tager penge fra forskning i jordskælv og giver dem til rumforskning. Lad os gøre noget, inden vi selv bliver ramt i vores eget område!

(Bifald)

  Musumeci (UEN), for gruppen. - (IT) Hr. formand, det, som vi først og fremmest kan lære af katastrofen i Det Indiske Ocean, er, hvor vigtigt og tvingende nødvendigt det er at give EU en civilbeskyttelse.

Begivenhederne i de seneste par dage bør få os til at gøre os nogle alvorlige overvejelser. Europa med 25 medlemsstater, næsten en halv milliard mennesker og en fælles valuta så måbende, forfærdede og magtesløst til, mens de katastroferamte befolkninger bad om en hurtig, konkret og effektiv støtte.

Hvor var den europæiske civilbeskyttelse, som man nævner i det handlingsprogram, der blev udarbejdet i 1999? Hvilken virkning har Det Europæiske Overvågningscenter haft? Hvor var den arbejdsgruppe for civilbeskyttelse, som Rådet oprettede i oktober 2001 for netop at sikre en hurtig indsats også uden for Europas grænser? Hvorfor besluttede Kommissionen under tsunami-katastrofen at lade de 300 eksperter fra den europæiske taskforce blive hjemme efter at have trænet og uddannet dem i flere år?

Tiden er måske ikke inde til polemik, men jeg vil alligevel gerne understrege - hvilket vi har bedt om i de sidste tre år - at Europa ikke har brug for samordning og grupper, men for et civilbeskyttelsesagentur, nemlig et selvstyrende organ, som er alsidigt, og som således er i stand til at forebygge og gribe ind, når og hvor det er nødvendigt. Dette burde Parlamentet allerede foreslå i sin beslutning i morgen, hvis ikke vi vil blive ved med at lade, som om intet er hændt, og tro, at solidaritet blot er tomme løfter.

(Bifald)

  Formanden. - Forhandlingen afbrydes med henblik på spørgetiden. Den vil blive genoptaget kl. 15.

FORSÆDE: Josep BORRELL FONTELLES
Formand