Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Forhandlinger
Onsdag den 12. januar 2005 - Strasbourg EUT-udgave

9. EU's bistand til ofrene for flodbølgen i Asien (fortsat)
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelser fra Rådet og Kommissionen om EU's bistand til ofrene for flodbølgen i Asien.

 
  
MPphoto
 
 

  Czarnecki, Ryszard (NI). - (PL) ... praksis her i Parlamentet, hvis repræsentanter fra alle grupper - selv den mindste gruppe, som er gruppen af løsgængere - ikke får ordet før en afstemning. Hr. formand, mine damer og herrer, borgerne i EU-medlemsstaterne forventer ikke, at vi taler i lydstumper, men at vi skal være ærlige. Den enkle sandhed om den politiske sammenhæng i forbindelse med denne katastrofe skal endelig fortælles.

Lokale politiske interesser spilles ud i skyggen af den frygtelige flodbølgetragedie. FN's smuldrende myndighed skal genoplives takket være dets bistandsforanstaltninger i Asien. USA og visse europæiske lande ønsker at forbedre deres image i denne del af Asien og få mere indflydelse på denne verdensdel ved hjælp af humanitære foranstaltninger. Katastrofens ofre får i nogen grad efterhånden hjælp, men det står til overflod klart, at andre får kæmpestore fordele af denne begivenhed.

Jeg vil gerne tro, at EU's velgørenhed udelukkende tjener bistandsrelaterede formål, og at vi ikke ligesom EU lever af menneskelig ulykke og fremmer vores egne snævre interesser i eftervirkningerne af så stor en tragedie. Vores bistand skal være hurtig og baseret på solidaritet, og den skal ikke forsinkes af et bureaukratisk forhindringsløb.

 
  
MPphoto
 
 

  Nassauer (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, jeg vil godt starte med at tilslutte mig alle sympatitilkendegivelserne i forbindelse med katastrofen i Sydøstasien. Dernæst vil jeg koncentrere mig om nogle få nøgterne kommentarer.

Den gode vilje, som kommer til udtryk i borgernes bidrag både i EU og i resten af verden, er virkelig overvældende. Det er ligeledes meget imponerende, hvordan hele den globaliserede verden tager del i denne forfærdelige begivenhed.

I Tyskland har vi imidlertid en talemåde, som lyder: Gode intentioner er ikke altid nok. Vi skal lære at hjælpe. På forsiden af en stor tysk avis stod der i dag: "De mange uorganiserede hjælpearbejdere besværliggør de indonesiske myndigheders arbejde". Og den måde, som EU agerede på her, er næppe noget, som vil fremkalde vilde jubelscener. Lad mig også citere følgende: "Hvis det ikke var for den amerikanske og australske hær, som er til stede overalt med deres fragtfly, som de flyver regelmæssigt frem og tilbage, ville det se meget værre ud". Heri ligger der et problem. Det, som vi har brug for, er tydeligvis ikke kun god vilje og beredvillighed til at stille mange penge til rådighed, men også en organisation, som på en ordentlig måde kan få denne hjælp frem til de mennesker, der har behov for den.

Derfor vil jeg godt give udtryk for min støtte til det, der allerede blev sagt her til morgen. EU har frem for alt brug for et krisestyringskorps, altså noget, som råder over transportkapacitet, ledelses- og kommunikationsressourcer samt sanitets- og forsyningsenheder. Det er der brug for, hvis vi vil hjælpe virkelig praktisk og meget hurtigt. Så længe EU ikke råder over sin egen hær, som kan klare sådanne opgaver, har vi et reelt behov - uagtet hvor meget goodwill, der end måtte være - for praktiske måder at omsætte denne hjælp på, og idéen om et krisestyringskorps ville være det helt rigtige tiltag her. Det er det, som EU skal koncentrere sig om.

 
  
MPphoto
 
 

  Gill (PSE). - (EN) Hr. formand, må jeg begynde med at undskylde den opførsel, nogle af mine landsmænd har udvist. Jeg er meget flov over, at de opfører sig på denne måde og afbryder, når vi har en alvorlig debat om så tragiske ting.

Hvis vi må fortsætte - så var den 26. december 2004 ikke den samme sidste år, og det bliver den heller aldrig igen. Vantro blev til en følelse af noget ufatteligt, til sorg, til sympati, til en hærskare af følelser, efterhånden som vi så flodbølgetragedien udfolde sig. Bølgerne og jordskælvene var et tydeligt eksempel på, hvordan vi har følt et skæbnefællesskab på en global scene, hvor man er udsat for risiko fra miljøet og naturen.

Som formand for Delegationen til Sydasien vil jeg gerne give udtryk for min oprigtige medfølelse med alle dem, der er ramt af denne tragedie. Jeg har været meget bevæget over den dybtfølte globale reaktion på denne hidtil usete ulykke. Over for tsunamien har Europas borgere været blandt de mest generøse.

I sidste uge rejste jeg til Chennai i Sydindien for på første hånd at se nødhjælpsarbejdet fra Kommissionen og mødtes med embedsmænd fra FN's Udviklingsprogram, UNICEF og ngo'erne. EU's umiddelbare reaktion inden for 24 timer var meget rosværdig, ligesom Indiens uselviske beslutning om at anmode om, at denne hjælp skulle gå til de værst ramte områder såsom Sri Lanka og Indonesien. Derfor håber jeg, at rygterne om, at de nuværende midler, der går til Indien, bliver bortledt til andre områder, ikke er sande. Efter selv at have set behovet i Indien håber jeg, at man ikke på kort sigt vil ignorere det. Jeg vil gerne bede om, at Kommissionen ikke anvender midler andre steder eller tager dem fra igangværende bistandsprojekter inden for denne region. Det ville være en forbrydelse at tage fra verdens fattigste for at finansiere denne tragedie. Jeg glæder mig over Kommissionens løfte om 350 millioner euro ekstra, men jeg var ikke overbevist af hr. Barrosos forklaring her til formiddag, for budgetterne for humanitær bistand til Asien har været i tilbagegang i årevis, fra 70 % i 1990 til 38 % i 2000. Derfor er det ikke acceptabelt, at vi omdirigerer penge fra programmer til udryddelse af fattigdom. Vi bør give flere penge.

Det er nødvendigt, at vi tager anderledes fat på denne tragedie end på nogen anden og undersøger brugen af nye hold af specialister i disse lande. Det er ikke kun penge, der er brug for. Vi bør også give teknisk ekspertise. Jeg vil anmode Kommissionen om at se på de varige ændringer.

 
  
MPphoto
 
 

  Bonino (ALDE). - (IT) Hr. formand, i betragtning af de instrumenter, som den råder over i øjeblikket, var Kommissionens reaktion efter min mening rigtig. Der er dog et spørgsmål i forbindelse med situationen i Sydøstasien, hvor alle politikerne er meget ordknappe, i det mindste i deres offentlige udtalelser. Jeg tænker her på de politiske problemer, der eksisterer i mange af disse lande, lige fra Sri Lanka og Sydthailand til Indonesien og navnlig Banda Aceh-området. Her skal man gøre en indsats i områder, hvor væbnede separatistbevægelser har været aktive i lang tid. Det er områder med nogle meget voldsomme guerillakrige, som i øvrigt også infiltreres af islamiske grupper, der har forbindelse til al-Qaeda eller organisationen al-Gama'a al-Islamiyya.

Disse elementer gør hele genopbygningsindsatsen yderst problematisk, men det er ikke noget, som man taler ret meget om, slet ikke offentligt. Jeg er overbevist om, at det er umuligt at foretage en reel og effektiv genopbygning, hvis ikke de politiske problemer bliver løst. Der skal iværksættes en egentlig politisk genopbygning i hele området, så der igen kommer gang i de fredsprocesser, som i øjeblikket står stille, men også for at styrke institutionerne og retsstaten, da de ustabile elementer ellers risikerer at få overtaget. Det er en stor mulighed. Hvis den udnyttes rigtigt, kan hele genopbygningsprogrammet fungere som en vigtig løftestang, der sætter gang i fredsprocesserne igen, mens det i modsat fald - nemlig hvis indgrebene ikke administreres ordentligt - kan få spændinger, som allerede er meget tydelige, til at bryde ud i lys lue.

Ud fra dette synspunkt mener jeg, at EU bør overveje spørgsmålet om sin politiske tilstedeværelse i genopbygningsfasen, eftersom den ikke er synlig i øjeblikket og heller ikke bliver det senere. Jeg finder det f.eks. foruroligende, at det første møde mellem regeringen i Jakarta og guerillasoldaterne fra Bevægelsen for et Frit Aceh (GAM) fandt sted med USA's, Det Forenede Kongeriges, Sveriges, Japans, Singapores og Libyens tilstedeværelse, mens EU tydeligvis ikke var til stede ved forhandlingsbordet.

Hvis ikke De tager disse spørgsmål op, vil De ikke kunne administrere genopbygningsprocessen ordentligt. Den bliver lang og vanskelig, men den kan også blive meget positiv.

 
  
MPphoto
 
 

  Schlyter (Verts/ALE). - (SV) Hr. formand, da tsunamien kom, blev fattige og rige ramt på lige fod. Alle sprang for livet, og det var børnene, der blev hårdest ramt. Mareridtet om ikke at kunne beskytte sine børn ramte tusindvis af mennesker. Vi har nu alle sammen et ansvar for at give dem vores støtte og lytte til deres behov.

Jeg opfordrer Dem til, hr. formand, at sende vores mest dybfølte tak til befolkningen i Thailand og andre berørte lande. De levede op til vores idealer om medmenneskelighed, humanisme og solidaritet. Uselvisk og uden diskrimination hjalp de alle ofre uanset kultur, religion og hudfarve. Ikke mindst mange af mine landsmænd fik stor støtte. Det viser, at disse begreber universelle og ikke kristne eller europæiske.

Vi kan begynde at leve op til samme idealer ved at give reel støtte til de berørte lande og indføre en solidarisk handel, bekæmpe fattigdom og sult og lade vores redningstjenester hjælpe hinanden mere effektivt.

 
  
MPphoto
 
 

  Papadimoulis (GUE/NGL). - (EL) Hr. formand, den imponerende mobilisering af den globale og europæiske offentlighed presser både regeringerne og EU til at handle mere effektivt og styrke det internationale samarbejde under FN.

Jeg vil gerne nævne fire punkter. Det første og vigtigste lige nu er at sikre, at løfterne holdes, så det ikke kun bliver tomme ord, som det er set i andre tilfælde, dvs. at hjælpen når hurtigt og effektivt frem til de borgere, der er i nød, uden at den går til spilde eller stjæles af korrupte mellemled, og her spiller FN en afgørende rolle.

For det andet skal Europa-Parlamentet kræve af kreditorlandene, at de sletter de ramte landes gæld og ikke nøjes med at give henstand med nogle afdrag. De syv rigeste landes meddelelse om, at de blot vil give de ramte lande udsættelse med betalingen, lyder hyklerisk, når man tænker på, at USA har krævet, at Iraks gæld bliver slettet, et land, som USA kontrollerer militært.

For det tredje vil jeg foreslå, at Europa-Parlamentet støtter det forslag, der blev fremsat allerede i september 2004 i FN, og som har opbakning fra omkring 100 lande, om en global afgift på kapitalbevægelser, våbensalg og forbrug af ikke-vedvarende energikilder, så man på denne måde kan finansiere akutte behov som følge af naturkatastrofer.

For det fjerde er vi nødt til at være mere gavmilde i vores støtte i form af midler og mekanismer til det europæiske program for civilbeskyttelse. Den betænkning, som jeg fremlagde for en måned siden, og som Europa-Parlamentet vedtog med overvældende flertal, bør udløse langt flere midler de kommende år.

 
  
MPphoto
 
 

  Borghezio (IND/DEM). - (IT) Hr. formand, hvor mange dage gik der, før EU's hjælp nåede frem til de flodbølgeramte lande, selv om man lige fra de første timer efter katastrofen vidste, at tsunamien også havde ramt tusindvis af europæiske turister? Måske var EU's tjenestemænd på ferie alle sammen, for i flere dage så man i disse lande - f.eks. i Thailand - ikke skyggen af en EU-tjenestemand. Dette fravær gjorde, at folk blev begravet i massegrave, hvilket gjorde det vanskeligt - om ikke umuligt - at identificere de forsvundne europæeres lig.

De har ikke givet os nogen oplysninger i den forbindelse, men jeg kunne godt tænke mig at vide, hvor mange mennesker der hjalp, hvor de hjalp og efter hvor lang tid, for som jeg sagde før, er deres tilstedeværelse ikke blevet registreret i mange af disse lande. I årets sidste dage så man endnu ikke skyggen af en EU-tjenestemand.

Jeg vil også gerne have ført en protest til protokols mod mange arabiske landes totale ligegyldighed over for disse befolkninger, som i øvrigt for en stor dels vedkommende er muslimer. Europa gjorde en indsats, og Vesten gjorde en indsats, men de utroligt rige nationer og de muslimske lande og regimer, der er mangemilliardærer, glimrede ved deres fravær og sparsommelighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Ryan (UEN). - (EN) Hr. formand, først vil jeg gerne, ligesom andre, give udtryk for min sympati med befolkningen i Sydøstasien, der er blevet så hårdt ramt af denne skrækkelige tragedie. Vi ser stadig billeder og videoklip af, hvad der er sket, og det er stadig svært for os at forstå det enorme omfang af ødelæggelse og tab af menneskeliv.

Reaktionen fra Europas borgere og andre dele af verden har været helt enestående. Folk har virkelig vist deres menneskelighed over for de ramte. De beløb, der er blevet givet af private, har været helt usædvanlige. Reaktionen fra regeringer i hele verden har også været virkelig god.

Der er blevet nævnt en række ting. En af dem er, at det er meget vigtigt at bruge militære og civile ressourcer så snart som muligt - som USA har gjort - under denne katastrofe. De kan komme først på stedet for at tage fat på disse skrækkelige problemer. Jeg vil også gerne i lighed med andre sige, at jeg efter mødet mandag aften er helt overbevist om hr. Barrosos stillingtagen omkring ressourcerne. Ressourcerne bør ikke tages fra de eksisterende budgetter og fra lovede bevillinger, men der må skaffes nye ressourcer. Vi må vise folk, at vi mener det alvorligt med dette, og vi må sikre, at det, som skete i områder som Iran og Afghanistan, ikke sker igen med hensyn til, hvordan vi ...

(Formanden afbrød taleren)

 
  
MPphoto
 
 

  Bowis (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, jorden skælvede, tragedien slog til, og vores verden forandrede sig. De skrækkelige billeder af det vældige hav, som ødelagde landet og knuste mennesker, hjem og seværdigheder, var forfærdende og frygtelige. Verden blev chokeret over den skæbne, der ramte mennesker, de overlevendes lidelser og de forældreløses skæbne. I Europa sørger vi over tusinder af vores egne borgere, men med beundring for og taknemmelighed imod de lokale, der trods deres egne tab og deres egen smerte fandt mod og medlidenhed til at tage sig af desorienterede og skræmte udenlandske turister.

Jorden bevægede sig, og offentligheden blev bevæget. De første, der reagerede, var ikke regeringer, men almindelige mennesker. Mennesker i hele verden åbnede deres hjerter og deres punge og bragte skam over regeringerne, så de måtte afpasse deres bevillinger efter, hvad deres befolkninger havde givet. Nu forlanger vi virkelig, varig og effektiv handling. Nødhjælp og hjælp til genopbygningen må gives og bruges på en gennemskuelig og ansvarlig måde, og gældssystemerne må reformeres.

Det, vi gør, må hjælpe med til at bringe fred, støtte, god regeringsførelse og menneskerettigheder, inddrage de lokale og overvinde fattigdom. Løfterne må holdes, og vi må udvikle et varslingssystem, der, som vi nu ved, allerede findes i form af de underjordiske prøvestationer i Wien.

Frem for alt må Europa nu reagere på den nye offentlige holdning, som forlanger, at splittelsen i vores verden må bringes til ophør gennem en beslutsom kamp mod fattigdom og sygdom og fjernelse af de barrierer, der har forhindret de fattigere lande i at handle på vores markeder. Verdens befolkning har aldrig følt sig tættere forenet. Vores regeringer i Nord og Syd og EU må da kunne bygge på dette.

 
  
MPphoto
 
 

  Martínez Martínez (PSE). - (ES) Hr. formand, jeg vil gerne give udtryk for vores forfærdelse, vores sorg, vores solidaritet og vores forpligtelse til at medvirke til at afbøde katastrofens konsekvenser.

De vigtigste af Den Socialdemokratiske Gruppes forslag er indeholdt i det fælles beslutningsforslag, som vi vil stemme for med overbevisning, og som vi kan opsummere i syv punkter.

For det første er der den positive vurdering af, at Rådet og Kommissionen har handlet korrekt og har reageret på katastrofen øjeblikkeligt og har afsat de nødvendige midler og informeret Parlamentet - selv om der kan konstateres et informationsunderskud, et kommunikationsunderskud i forhold til samfundet, der kan foranledige nogle af medlemmerne til at sige, at der ikke har været nogen på stedet, når der i virkeligheden er blevet handlet på forbilledlig vis.

For det andet bør de mildler, som vi alle har forpligtet os til, mobiliseres øjeblikkeligt, og det skal under alle omstændigheder ske inden for en fastsat tidsplan.

For det tredje bør alle midlerne fra EU være nye midler, og de må under ingen omstændigheder tages fra andre programmer. Kommissionsformand Barrosos argumenter har ikke overbevist os herom.

For det fjerde er der forpligtelsen til at knytte katastrofeindsatsen sammen med den nødvendige genopbygningsindsats i enighed med hovedpersonerne, dvs. de berørte lande.

For det femte er der forpligtelsen til at iværksætte et varslingssystem, der effektivt er i stand til at forebygge katastrofer som denne.

For det sjette er der forpligtelsen til ligeledes at iværksætte en permanent og professionel katastrofereaktionsmekanisme, som er i stand til at intervenere, når forebyggelse ikke er nok. Og der er et vigtigt referencepunkt i forfatningen om oprettelsen af et frivilligt europæisk korps for humanitær bistand.

For det syvende nytter det ikke noget, at alle disse handlinger er resultatet af punktvise aktioner, af koalitioner under ledelse af det ene eller det andet land. De bør tværtimod ske inden for rammerne af FN med en aktiv og synlig deltagelse af EU.

Hr. formand, EU bør være på højde med tragedien og på højde med den mobilisering, der har fundet sted i vores samfund.

 
  
MPphoto
 
 

  Romeva i Rueda (Verts/ALE). - (ES) Hr. formand, det store antal dødsofre for katastrofen skyldes uden tvivl først og fremmest befolkningerne i regionens enorme sårbarhed. Vi synes derfor, at vi står over for såvel et stort ansvar som en stor mulighed. Det drejer sig om at tage alvorligt fat på spørgsmålet om de berørte landes gæld.

I nogle tilfælde er denne gæld desuden blevet indgået af korrupte diktatoriske regeringer som i Suhartos Indonesien, som man skrupelløst gav penge og herved forårsagede det, der i dag kaldes den forhadte gæld. Der er derfor visse donorer, der har et ansvar, der i første omgang bør undersøges nærmere, og som vi derefter bør tage på os.

Vi har her en dobbelt mulighed. På den ene side haster det meget med at få eftergivet nævnte gæld - ikke som en medlidenhedshandling, men som en anerkendelse af, at de mennesker, der allerede har lidt på grund af uansvarlige regeringer, ikke bør lide dobbelt ved også at skulle betales disses gæld - og på den anden side er det vigtigt, at den internationale bistand primært bygger på donationer og ikke består af nye lån, der øger byrden af nævnte gæld endnu mere.

 
  
MPphoto
 
 

  Svensson (GUE/NGL). - (SV) Hr. formand, tragedien i Asien er fortsat ufattelig for mange af os. Vi bærer en fælles sorg uanset nationalitet, og vores medfølelse vokser ud af denne solidaritet. Lad os benytte denne solidaritetsfølelse til at foretage bedre prioriteringer i fremtiden.

Miljøforskere hævder, at katastrofen kunne være undgået, om ikke helt, så dog med væsentlig færre både personskader og materielle skader, hvis koralrevene og mangroveskovene havde fået lov at blive. Hvis menneskers sikkerhed havde været den primære prioritet i stedet for militær sikkerhed, ville vi formentlig ikke være tvunget til at opleve så meget død og ødelæggelse, som vi nu har oplevet. Hvis regeringerne foretog en nogenlunde objektiv analyse af, hvad det er, der truer ikke bare deres lande, men hele menneskeheden og jorden, og forberedte sig på det, ville der findes varslingssystemer, og redningsarbejdet ville være planlagt bedre.

Rige og store magter er rede til at gå i krig, inklusive atomkrig, med et par minutters varsel. Men der findes ikke noget varsel eller nogen advarsel for fattige mennesker i Asien - dette mens verden bruger groteske summer på sin krig mod terrorismen, et lille problem i forhold til antallet af spildte liv og en krig, som p.t. blot producerer mere terrorisme. Giver man ikke fattigdomsproblematikken og den økologiske sikkerhed seriøs opmærksomhed? Vi må lære af dette en dag.

 
  
MPphoto
 
 

  Lundgren (IND/DEM). - (SV) Hr. formand, tsunami-katastrofen i Det Indiske Ocean er på mange måder et vendepunkt i den moderne verdens historie. For første gang oplever vi en sand bølge af sympati for mennesker, som er blevet ramt, fra stort set hele verden, ikke bare en del af den.

Kynikere påpeger, at dette hænger sammen med, at der befandt sig så mange turister fra rige lande rundt om Det Indiske Ocean, som også blev ramt, da katastrofen indtraf. Det er sandt, men man skal huske, at dette samtidig viser, at turismen, ligesom handelen med varer og tjenesteydelser, faktisk fører verdens mennesker sammen og får os til at indse, at vi hører sammen.

Jeg føler alligevel et ubehag ved, at EU her frem for alt synes at være interesseret i at fremføre sine holdninger i forbindelse med tragedien. Ser vi på dette, mener vi, at det, der er behov for, er et varslingssystem, ikke EU. Det er et globalt anliggende, som primært FN bør tage hånd om. Det er ikke nødvendigt, at penge bliver kanaliseret via EU, de kommer direkte fra landene og fra borgerne. Det er et spørgsmål om at samordne en operativ bistand. Det er det, der er FN's hovedopgave.

Hvad bliver der tilbage? Hurtige indsatser med henblik på at hjemtage borgere fra EU-lande. Her var problemet ikke, at EU manglede en politik, men at visse lande, f.eks. Italien, gjorde det vældig godt, mens andre lande, f.eks. Sverige, gjorde det dårligt. Vi skal ikke forsøge at bruge tragedier til EU-formål, men undersøge, hvad EU rent faktisk har at bidrage med. Det drejer sig antagelig om konsulære opgaver.

 
  
MPphoto
 
 

  Vaidere (UEN). - (LV) Mine damer og herrer, i sidste uge havde jeg lejlighed til at mødes med mennesker fra lande, der er ramt af katastrofen, og i dag vil jeg give udtryk for disse menneskers bekymringer.

For det første er de bange for, at de lovede midler i virkeligheden ikke bliver stillet til rådighed. For det andet ønsker de selv at gøre en indsats for at genopbygge de liv og naturressourcer, der er blevet ødelagt. For det tredje frygter de, at bistanden forsvinder i donorens bureaukrati. Som repræsentant for en ny medlemsstat kan jeg godt forstå det, da bistand, der var bevilget til os, af og til blev omdirigeret til donorernes egne konsulenters kasser.

Hvad kan vi gøre for at bortvejre disse bekymringer? Jeg vil først understrege forskellen mellem bistand til f.eks. Afrika, hvor alvorlige og langsigtede strukturproblemer skal løses, og hvor det kan være svært at optage midler, og det område, der nu er ramt af katastrofen, hvor folk har brug for hurtig og omgående bistand, hvor det normale økonomiske liv skal genopbygges, og hvor befolkningen ved, hvordan man arbejder, og hvad der skal gøres.

Dér skal bistanden fra Europa for det første være ubureaukratisk og skal ydes også som små tilskud, f.eks. direkte til genopbygning af mindre fiskeri, turisme og andre typer aktiviteter. Endvidere skal Parlamentet, i betragtning af at FN er hovedkoordinator, på det næste møde høre FN's holdning til både selve situationen og anvendelsen af bistanden.

 
  
MPphoto
 
 

  Mathieu (PPE-DE). - (FR) Hr. formand, som næstformand i ASEAN-delegationen ønsker jeg at give udtryk for min store medfølelse med familierne til ofrene fra Sydøstasien såvel som familierne til ofrene fra Europa.

Man kan være stolt over det store beløb, som EU forbereder sig på at udbetale til landene i Sydøstasien, og som blev fastlagt på donorkonferencen i Genève. Og dog må man på baggrund af det fælles møde mellem Parlamentets Udviklings-, Udenrigs- og Budgetudvalg sidste uge i Bruxelles frygte, at der blot er tale om en omlægning af de bevillinger, der er afsat til udviklingsbistand.

Selv om man har vedtaget at tage omkring 100 millioner fra nødhjælpsreserven, ved vi i dag ikke, hvor stor en del der reelt er overførte bevillinger, og hvor stor en del der er nyopførte bevillinger. Europa kan selvsagt ikke yde ny bistand i det uendelige og bør derfor koncentrere sin indsat om at optimere den eksisterende bistand ved at rette den mod en samordning af sine kompetencer, dvs. aktioner inden for sundhed og lægebehandling, rehabilitering af infrastrukturer og genopbygning.

Det er i øvrigt meget vigtigt, at samordningen af de sundhedsmæssige foranstaltninger på stedet i tilslutning til De Forenede Nationers kontorers indsats, ledsages af opfølgende bistand, især i de konfliktramte lande, og af en samordning af de civile og militære midler, især i forbindelse med genopbygning.

I denne forbindelse ville det være hensigtsmæssig at sikre en vis gensidighed i anvendelsen af den europæiske kapacitet inden for civilbeskyttelse, som kunne omfatte samtlige medlemsstater og bestå af samordnede, interoperable og hurtige udrykningshold, der kunne sættes ind i tilfælde af de desværre stadigt hyppigere forekommende naturkatastrofer.

Desuden må vi ud over den direkte hjælp og analysen af det, der netop er sket, nødvendigvis nøje overveje spørgsmålet om forebyggelse. Europa kan i denne forbindelse foreslå på Kobe-konferencen, at Verdensmiljøfonden skal kunne anvendes til udvikling af civilbeskyttelsesenheder, eller at der oprettes en frivillig fond til finansiering af et system for tidlig varsling svarende til det, der eksisterer i Det Indiske Ocean.

Som konklusion vil jeg sige, at det med udgangspunkt i den verdensomspændende mobilisering i kølvandet på denne kolossale katastrofe nu er på tide, at alle industrialiserede lande går sammen og drøfter mulighederne for en global omlægning af alle disse landes gæld.

 
  
MPphoto
 
 

  Van den Berg (PSE). - (NL) Hr. formand, den paradisiske stemning, jeg oplevede, da jeg spiste morgenmad ved kysten i Indien, ændrede sig senere til afsky. Jeg var selv rejst længere ind i landet, men jeg så billeder af de voldsomme ødelæggelser, Sunday's killer havde anrettet. Her mange dage senere tales der om 150.000 døde og 2 millioner hjemløse.

De 475 millioner euro fra EU er et seriøst bidrag til Asien og de afrikanske lande. Men det er, som det blev påpeget af hr. Deva og fru Mathieu, uacceptabelt, at en del af beløbet tilvejebringes ved omprogrammering af penge til Asien og omprogrammering af EUF-midler. Det gælder i øvrigt også for de tilsagn, der er givet fra EU-medlemsstaternes side, og som beløber sig til halvanden milliard euro. Kommissionen og Rådet bør sikre, at der tilvejebringes ekstra, nye midler. Det er et krav, Europa-Parlamentet står fast på, og det kommer vi til at tale mere om.

Koordinationen via FN, med respekt for de lokale organisationers rolle og for lokale prioriteringer, er af afgørende betydning. Europa-Parlamentet bør sammen med kollegerne i de nationale parlamenter i medlemsstaterne etablere en slags "tsunami-watch", som fører tilsyn med, om tilsagnene efterleves, og som sikrer, at der etableres umiddelbare overgangsordninger.

Hvad agter EU at gøre, for ved fleksibel genopbygning at sikre, at der ikke, som vi så det i forbindelse med orkanen Mitch, opstår en kløft mellem nødhjælp på den ene side og strukturel bistand på den anden side? Kommissær Michel har 475 millioner euro på resultattavlen i form af forpligtelser/betalinger. Det bør ske kvartalsvis. Og ydermere bør vi have at vide, hvor langt man er nået med hensyn til det tidlige varslingssystem i Asien. Det samme ønsker vi for Afrikas vedkommende. Hidtil er der lagt hindringer i vejen herfor.

Det væsentligste er efter min opfattelse, at de fattigste i disse områder, de fattige fiskersamfund, modtager de lovede midler, og at de kan få indflydelse på anvendelsen af midlerne. Ellers bliver pengene blot liggende på mellemniveauerne, hvilket ville være en dødssynd. Jeg beder Dem derfor venligst give EU-delegationerne på stedet klare instruktioner, og jeg beder Dem lade dette kvalitetskrav indgå i Deres resultattavle. Jeg vil også gerne, hvad angår Europa, henvise til Johan Cruijffs ord om, at intet er så galt, at det ikke er godt for noget - "elk nadeel heeft zijn voordeel". Jeg håber, at vi i fællesskab kan sikre, at disse begivenheder bliver til gavn for effektiv europæisk solidaritet.

 
  
MPphoto
 
 

  Beer (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand, på vegne af De Grønne vil jeg også gerne takke alle dem, der bidrog eller gav tilsagn om bidrag, men i min egenskab af formand for Delegationen for Forbindelserne med Iran vil jeg samtidig godt præcisere, at jeg er bekymret for, at der vil ske det samme som for et år siden. Den 26. december 2003 blev en iransk landsby ødelagt af et jordskælv, og der blev givet tilsagn om enorme hjælpebeløb, men pengene blev aldrig indbetalt. Disse forfærdelige årsdage vil være noget, som vi og alle andre vil huske.

Parlamentets og EU's troværdighed afhænger af tre ting. For det første må de andre områder ikke forsømmes. For det andet skal det ved gældseftergivelsen eller tildelingen af hjælp sikres, at den ikke bliver misbrugt til militære formål. Og for det tredje vil jeg godt betone endnu en gang, at vi har brug for - og det er en del af den europæiske sikkerhedsstrategi - muligheden for at kunne intervenere humanitært og civilt. Vi vedtog oprettelsen af et europæisk fredskorps til humanitære aktioner, og det er indeholdt i vores forfatning. Vi bør ikke forsøge at opfinde den dybe tallerken igen, men derimod gribe fat i fru Ferrero-Waldners forslag med henblik på at gennemføre en forebyggende indsats mod tab.

 
  
MPphoto
 
 

  Salafranca Sánchez-Neyra (PPE-DE). - (ES) Hr. formand, jeg synes, at det første, vi skal gøre - det sagde jeg allerede på det fælles møde mellem Udenrigsudvalget, Udviklingsudvalget og Budgetudvalget - er at give udtryk for vores anerkendelse af de europæiske institutioners reaktion, og især af Kommissionens, som vi så ofte kritiserer, for efter min mening har den denne gang været på højde med de alvorlige omstændigheder. Derudover skal vi takke for det eksempel, civilsamfundet har givet.

Jeg synes, at det vigtigste lige nu er at forsøge at hjælpe de ofre, der stadig behøver vand, fødevarer og hospitaler, og som har brug for, at kommunikationen blive genoprettet.

På den anden side er det, som kommissær Benita Ferrero-Waldner nævnte i sit indlæg, nødvendigt at følge en genoprettelses- og genopbygningsplan, hvor der skal mobiliseres en række budgetmidler, især ekstra midler, som hr. van den Berg så rigtigt sagde det for et øjeblik siden.

Jeg synes, at EU har handlet godt. Nu drejer det sig om at få etableret en effektiv metode til at hjælpe ofrene.

Hr. formand, efter min mening er det særdeles vigtigt og utroligt - og jeg anmoder Kommissionens repræsentant om at viderebringe denne bemærkning til den ansvarlige kommissær for transport - at der endnu ikke på EU-plan findes et fælles system til forebyggelse af flodbølger. Det er et meget billigt system, og jeg tror, at EU inden for rammerne af bistanden til udviklingslandene, til AVS-landene samt landene i Middelhavsområdet kunne tilbyde det på nogle virkelig interessante betingelser med henblik på at forebygge denne slags katastrofer.

Jeg synes, hr. formand, at det er vældig godt, at det beslutningsforslag, som Parlamentet skal vedtage her til formiddag, henviser til den solidaritet, som de lokale befolkninger har udvist, og den solidaritet og støtte, de har ydet til de europæiske familier, der er blevet ofre for denne tragedie.

 
  
MPphoto
 
 

  Westlund (PSE). - (SV) Hr. formand, jeg vil også indlede med at give udtryk for min store sympati med alle dem, som verden over er blevet ramt af tsunamien i Asien. Netop nu er det den akutte indsats for at lindre menneskers lidelser, tage sig af de sårede, identificere døde, være til stede for de sørgende samt lette og støtte genopbygningen, der skal være i fokus.

Som beslutningstagere må vi også påtage os vores ansvar på lang sigt. Jordskælvskatastrofen i Sydøstasien er uden tvivl større end det jordskælv, som ramte Iran sidste år. Manglen på et fungerende katastrofeberedskab er åbenlys, lige så meget nu som dengang. Hvis redningsindsatsen skal fungere effektivt, skal der findes en godt sammentømret international organisation, som fungerer i kriser, der forårsages af f.eks. jordskælv, oversvømmelser eller terrorangreb.

EU burde derfor have en redningstjeneste, der fungerer både inden for og uden for Europas grænser, og som altid sender hjælp umiddelbart, uanset om det er spaniere, svenskere eller somaliere, der rammes. Hvad kan egentlig være vigtigere i et internationalt samarbejde som EU end netop at redde menneskeliv?

En EU-redningstjeneste ville styrke og supplere medlemsstaternes egen redningstjeneste og civile krisehåndtering og naturligvis samarbejde tæt med FN. Det vigtige er, at den har en fast struktur og får ansvar for at analysere og planlægge behovet for fremtidige redningsindsatser, planlægge og gennemføre fælles øvelser, samordne og mobilisere ressourcer til evakuering, behandling, transport af mad, medicin, tøj og andet hjælpemateriel i krisesituationen.

Jeg vil opfordre Rådet til virkelig at etablere en sådan EU-redningstjeneste. Allerede i dag håber jeg, at Kommissionen udvikler det ansvar for civil krisehåndtering, som man allerede har for at kunne tage et endnu større ansvar i kommende katastrofer, som jeg desværre tror, at vi må forberede os på.

 
  
MPphoto
 
 

  Kusstatscher (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand, jeg vil kun komme ind på to emner. Naturkatastrofen i Asien var også en økologisk katastrofe. Flodbølgen anrettede enorme skader på store strandområder, rev blev ødelagt og koraller blev tildækket af sand og affald, og apparater, som er flydt ud i havet, udgør tikkende bomber. Det betyder, at disse regioners turistmæssige tiltrækningskraft falder.

Foruden en udbedring af disse miljøskader - så vidt det er muligt - er det presserende at få genopbygget turistfaciliteterne. Turismen er en vigtig økonomisk faktor, men planløs masseturisme er ikke miljørigtigt. Genopbygningen skal ske på et mere solidt og bæredygtigt grundlag. Man skal tage ved lære af sine gamle fejl, og således kan katastrofen altså også ses som en mulighed.

Det thailandske miljøministeriums pilotprojekt med FN og Verdensbanken om udbedring af de økologiske skader på øen Koh Phi Phi kunne efter min mening være retningsgivende herfor.

 
  
MPphoto
 
 

  Martens (PPE-DE). - (NL) Hr. formand, tsunamien anrettede store ødelæggelser og en omfattende katastrofe, hvis følelsesmæssige og materielle konsekvenser ofrene vil kunne mærke i årevis. Jeg vil gerne komplimentere Kommissionen og Rådet for at have reageret hurtigt og på behørig vis umiddelbart efter katastrofen og for det engagement, der er givet udtryk for. Nu, få uger senere, må vi forberede os på et af historiens største genopbygningsprogrammer. For mig er det især væsentligt at sikre, at vi ikke gentager fortidens fejl.

Under alle omstændigheder må der ikke være tale om, at hjælpen til Asien ydes på bekostning af den hjælp, der ydes til andre fattige områder såsom Afrika. Verdens opmærksomhed er rettet mod Asien, og det er helt berettiget, men også i morgen vil omkring 20.000 mennesker dø af sygdomme, som har forbindelse med fattigdom, såsom hiv, aids, malaria og tuberkulose. Også i morgen vil der være mange mennesker, der dør eller tvinges på flugt, eksempelvis i Darfur-provinsen i Sudan og andetsteds. Den gode og generøse indsats over for Asien må ikke gå ud over disse mennesker.

Noget andet er, hr. formand, hvordan vi fra europæisk side kan sikre, at hjælpen også når frem til dem, den er tiltænkt, nemlig ofrene, og at den ikke ender eksempelvis hos tvivlsomme eller kriminelle organisationer eller i korrupte embedsmænds lommer. God koordination er en afgørende forudsætning, og FN spiller i så henseende en væsentlig rolle. Jeg glæder mig over, at der er truffet aftaler herom i Jakarta. De bør efterleves.

Hr. formand, det er vigtigt, at vi sætter alt ind for at undgå, at kriminelle organisationer uhindret kan udnytte det eksisterende kaos og ser det som en chance for røverier, børnehandel osv. Internationalt samarbejde er af stor betydning i den forbindelse. Det er også, som det tidligere er påpeget, vigtigt at få etableret et system, som sikrer tidlig varsling af flodbølger.

Kort sagt, det er mit håb, at katastrofen ikke blot giver anledning til forbilledlig finansiel solidaritet, men også forbilledlig gennemførelse af hjælpeprogrammerne. Vi bør, som en udtalte, ikke blot give af hjertet, men også med forstanden.

 
  
MPphoto
 
 

  Kinnock, Glenys (PSE). - (EN) Hr. formand, som andre har sagt, ønsker de, der har lidt så meget under denne katastrofe, mere end bare løfter om støtte eller overførsel af penge fra en katastrofe til en anden - f.eks. fra Afrika til Aceh. Da man samlede 1,6 milliarder dollars ind til nødhjælp i Irak, skete det stort set på bekostning af Afrika. Vi har brug for nye og ekstra penge, og de behov, som ofre for andre katastrofer har, f.eks. i Sudan, Congo, Haiti, Liberia og det nordlige Uganda, bør ikke glemmes.

Vores indsats bør desuden ikke foretages på bekostning af de 8 millioner, der hvert år dør af sygdomme, der kan forhindres, såsom malaria. Jeg opfordrer Kommissionen til igen at se meget nøje på AVS' anmodning om at få sit eget katastrofevarslingssystem og vil også opfordre til, at man lægger særligt mærke til de behov, som Somalia og Seychellerne har, hvor tusinder af mennesker er blevet hjemløse og deres erhverv ødelagt.

Et af punkterne i vores beslutning modsætter sig anvendelsen af EUF's B-ramme til at støtte disse lande i Østafrika. Det er virkelig meget uklart, hvordan man kan skaffe midler til Somalia fra en EUF ramme, som landet ikke engang får fordel af.

 
  
MPphoto
 
 

  Mitchell (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, verden blev chokeret over det omfattende undersøiske jordskælv, der fandt sted den 26. december 2004. Jeg mener, at EU's manglende evne til at reagere på denne tragedie med samme beslutsomhed som USA, der sendte sin udenrigsminister, er et klart vidnesbyrd om det presserende behov for en EU-udenrigsminister. Jeg deler ikke den opfattelse, som visse kolleger har. Den forsinkede reaktion fra EU på passende niveau var dybt chokerende og uacceptabel, og man så ikke overordnede EU-ledere. Men jeg glæder mig over reaktionen, som den nu formuleres af kommissionsformanden.

De aktuelle tal for tab af menneskeliv er på over 150.000, og det frygtes, at virkningerne af flodbølgen gennem sygdomme som kolera og malaria vil kræve endnu flere ofre. Men vi må ikke tage den store strøm af støtte fra offentligheden, der var foran politikerne, for givet. Vi må nu forberede os på en tid, hvor gaverne igen svinder ind fra en flod til en lille bæk, når mediernes søgelys vendes bort fra Asien.

Jeg vil gerne komme med to forslag. Det ene er, at vi på en eller anden måde bør forsøge at lovgive eller få medlemsstaterne til at lovgive om bidraget på 0,7 % af bruttonationalproduktet, som er krævet i vores løfte til FN. Jeg synes ikke, at det er tilfredsstillende, selv i det beslutningsforslag, der for nylig blev vedtaget her i Parlamentet, at udtrykke håbet om, at dette vil ske inden udgangen af 2015. Det, der skete i Sydøstasien, antyder, hvor presserende det er, og Kommissionen vil forsøge at arbejde på en slags traktatmæssigt grundlag for at tvinge medlemsstaterne til at indfri deres forpligtelser på 0,7 %.

For det andet giver gennemførelsen af en koordineret og langvarig bestræbelse fra donorregeringerne anledning til nogen bekymring. For nogen tid siden blev et lovet beløb på 2,5 milliarder euro til Honduras til genopbygning efter orkanen Mitch knap og nap leveret i et omfang af en tredjedel af det lovede beløb. Det er helt uacceptabelt. Parlamentet vil ikke acceptere, at man, når offentlighedens søgelys drejes bort fra Sydøstasien, ikke lever op til de forpligtelser, vi nu påtager os.

 
  
MPphoto
 
 

  Zani (PSE). - (IT) Hr. formand, tsunamien gør det nødvendigt at tage hele udviklingspolitikken op til fornyet overvejelse. Bekæmpelse af fattigdom skal være en central forpligtelse, så den i dag indbyrdes afhængige verden kan styres efter kriterier om lighed og retfærdighed. Når det gælder tsunamien, er vi alle i samme båd, hvad enten vi er rige eller fattige. Efter min mening er det ikke tilstrækkeligt at flytte de beløb, der allerede er blevet bevilget, eller at vi i Europa køber fiskerbåde til fiskerne i de ramte områder. Det er tvingende nødvendigt, at vi gør ordene til handling, at vi eftergiver alle de fattige landes gæld og åbner vores markeder for handelen med disse lande, at vi senest i 2006 bruger 0,39 % af Europas BNP til udviklingsbistand - i tråd med den moralske forpligtelse, vi påtog os i Monterrey - og endelig at vi indfører en afgift for internationale transaktioner for at finansiere udviklingen og dermed nå millenniummålsætningerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Maat (PPE-DE). - (NL) Hr. formand, jeg vil gerne tilslutte mig fru Martens' ord og komplimentere Kommissionen for hurtig og effektiv reaktion på anmodningen om hjælp. Personligt vil jeg gerne komme ind på tre forhold.

For det første vil jeg omtale et forhold, som har forbindelse med mit medlemskab af Underudvalget om Menneskerettigheder. En af skyggesiderne ved turismen i dette område, herunder den storstilede turisme fra Europa, er handelen med kvinder og børn og krænkelse af børns rettigheder. Netop i den aktuelle situation viser det sig på ny, hvor dyster denne skyggeside er. Det ville klæde EU at stille penge og mennesker til rådighed for netop at tage fat på det problem og netop i den aktuelle, dystre situation at vise, at vi også står på befolkningens side for at finde en løsning på den ulykke.

Det andet forhold, jeg vil nævne, vedrører den store skade, fiskeriet i de ramte områder har lidt. Vi har i Europa stor viden om fiskeri. Det ville således også klæde EU, ud over indgåelse af fiskeriaftaler verden over, netop nu at støtte de ramte kystområder og sørge for, at udrustning af fiskerfartøjer og sikkert fiskeri får den fornødne opmærksomhed, at der investeres behørigt heri, og at vi sætter fokus herpå.

Det tredje forhold, jeg vil påpege, vedrører fødevarebistand. Ofte ser vi i forbindelse med storstilet fødevarebistand, at det går ud over de fattige i nærtliggende områder på grund af de voldsomme prisstigninger, som opstår som følge af voldsom ekstra efterspørgsel i de pågældende områder. Hvad dette forhold angår, kan EU spille en afgørende rolle og sørge for, at disse markeder ikke bringes til sammenbrud, og at det i forbindelse med køb af fødevarer på globalt plan undersøges, hvordan man løser dette problem. Det vil netop kunne styrke kvaliteten af bistanden, også i områder, som ligger i nærheden af de ramte områder.

 
  
MPphoto
 
 

  Gomes (PSE). - (EN) Hr. formand, jeg takker formandskabet for at have orienteret Parlamentet lige efter vores møde i sidste uge. Det, at katastrofen kunne finde sted, indebar, at den verdensomspændende sikkerhed var slået fejl, og denne gang kan man ikke skyde skylden på terrorister. Det skyldtes naturen og manglen på forberedthed i hele verden.

Både FN og EU har taget initiativer, men de må lære noget af dette. Vi må oprette et globalt varslingssystem, som kunne have reddet liv. EU's Galileo-system kunne have hjulpet. Vi må investere i Unionens system til beskyttelse af civile og koordinere og styrke forebyggelsen og kapaciteten til hurtig reaktion fra alle medlemsstater. Vi må gøre brug af Unionens militære logistik - ikke blot for medlemsstaterne - så den kan hjælpe i de ramte områder, som er tilgængelige, og så vi kan investere i kapacitet og hurtig udnyttelse heraf i lignende nødsituationer i fremtiden. Vi må følge med i genopbygningen af Aceh og Sri Lanka tæt og på politisk plan for at forhindre en genopblussen af krigen.

Endelig må EU og dets medlemsstater opfylde forpligtelserne under millenniumerklæringen og engagere alle rige lande i kampen mod flodbølgerne af fattigdom, som dræber hundredtusinder hver måned ved sult, sygdom og krig, især i Afrika.

Jeg vil gerne slutte med at sige, at vi ikke bør lade de døde dø forgæves. Denne tragedie må være vendepunktet for global styring og for en retfærdig globalisering.

 
  
MPphoto
 
 

  Mann, Thomas (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, globaliseringen af solidariteten har synlig effekt. I mandags havde vi et møde med Kommissionen for at drøfte mulighederne for konkret økonomisk bistand fra EU's side med henblik på at sætte handling bag ordene. Det er opmuntrende, at der er stillet tilstrækkelige økonomiske midler til rådighed. Det er dog tvivlsomt, om pengene rent faktisk når frem til de nødlidende. EU-borgerne gav milliarder. I Tyskland indsamlede man 40 millioner euro under én enkelt fjernsynsudsendelse. De, som ofte bliver beskyldt for egoisme, kiggede ikke væk, men kiggede derimod, når der blev vist reportager om helvedet i paradis. Man må håbe, at de planlagte foranstaltninger lykkes, f.eks. etableringen af satellitunderstøttede varslingssystemer - mine kolleger var inde på det - for at forhindre katastrofer. Hertil hører også en hurtig genopbygning af landsbyer, byer og livsgrundlaget samt sagkyndig hjælp til traumatiserede enker og forældreløse børn. Det er især eftertiden, der ligger mig på sinde. For at kunne hjælpe de overlevende permanent har vi brug for samarbejdspartnere og allierede. Vi har brug for ngo'erne, vi har brug for mange frivillige, som kan hjælpe folk på stedet, og vi har brug for funktionsdygtige strukturer, således at venskabsbyprojekterne kan udbygges. Der er endda nogle, som endnu ikke er blevet til noget. Turismen skal i gang igen i disse ASEAN- og SAARC-lande, hvoraf jeg kender nogle godt. De venter på, at vi igen træder ind på scenen som venner.

Lad os håbe, at folk stadig får hjælp, når aviserne har fundet andre ting at skrive om, og kameraerne for længst er slukket!

 
  
MPphoto
 
 

  Kreissl-Dörfler (PSE). - (DE) Hr. formand, hele verden er rystet over katastrofens omfang. Derfor hilser jeg det endnu mere velkommen, at EU, medlemsstaterne og først og fremmest borgerne viser denne store vilje til at yde økonomisk bistand.

Det er bydende nødvendigt med øjeblikkelig hjælp, men vi skal ligeledes sørge for en langsigtet og bæredygtig genopbygning i de ramte regioner. Efter min mening er det også presserende, at donorlandene drøfter muligheden for en storstilet gældseftergivelse for de berørte lande seriøst, og at de desuden lægger sig i selen med henblik på at opnå en fredelig løsning på konflikterne i Sri Lanka og Aceh.

Det er imidlertid beskæmmende, at der nu bryder en diskussion ud om, hvorvidt f.eks. Tyskland overhovedet er i stand til at hjælpe. Lad dette være sagt til hr. Stoiber og hr. Wulff, der jo ellers altid frembærer de kristelige værdier i deres parti som en monstrans. Men heldigvis har et overvældende flertal af både den tyske befolkning og EU-borgerne et andet syn på det. Det gælder også generelt rundt om i verden, hvilket f.eks. borgerne i Beslan er et enestående eksempel på.

 
  
MPphoto
 
 

  Karas (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, vi har stadig billederne af lidelserne, de døde, ødelæggelserne, mudderet og tårerne inde på nethinden. Vi hører stadig de fortvivlede råb om hjælp, sorgen og de berørtes skildringer. Vi er vidner til en af de største naturkatastrofer nogensinde, og vi ved, at det ikke er den eneste i verden.

I en globaliseret verden konfronteres vi med det globale ansvar, og vi er på jagt efter globale løsninger. Vi må erkende, at vi bliver stadigt mere afhængige af hinanden og er hinanden nærmere, end det tit og ofte bliver fremstillet i den dagspolitiske polemik og debat.

For det første vil jeg godt takke de berørte mennesker for, at de til trods for deres egen nød og elendighed hjalp mange EU-borgere. Jeg vil også godt takke de millioner af bloddonorer, som i stedet for at vende blikket væk, ser på, hvad de kan gøre, og ikke blot sørger over katastrofen, men handler aktivt. Desuden vil jeg godt takke de offentlige instanser, hjælpeorganisationerne og de frivillige, som trådte hjælpende til med det samme. Men jeg vil godt opfordre Kommissionen til at udbyde projekter i licitation hurtigt, således at medfinansieringen kan sikres, og der kan ske den fornødne koordination med alle, der tilbyder hjælp.

For det andet vil jeg godt bede om, at man ikke bare lægger fru Ferrero-Waldners forslag ad acta, fordi vi alle var overraskede over katastrofens voldsomhed og omfang. Selv i vores egne nationalstater kan vi gøre mere på områderne krisestyring, koordination og forebyggelse. Vi har stadig meget at lære med hensyn til, hvad vi kan gøre bedre.

For det tredje vil jeg gerne spørge Kommissionen, om den overvejer at anvende et ordning med generelle toldpræferencer i perioden fra juli 2005 til udgangen af 2008. Det skal i givet fald ske inden for rammerne af forordningen med henblik på en langsigtet støtte til dens hjælpeforanstaltninger, især til de hårdest ramte lande. Hvis det er tilfældet, hvorvidt vil Kommissionen kunne forestille sig at udvide præferencerne til gavn for de berørte lande?

 
  
MPphoto
 
 

  Geringer de Oedenberg (PSE). - (PL) Tak, hr. formand. Mine damer og herrer, ingen her i Parlamentet kan være i tvivl om, at de lande, der er berørt af flodbølgetragedien, har behov for hurtig, effektiv og koordineret hjælp. EU skal imidlertid gøre andet end blot at sende økonomiske midler. Vores rolle er ikke kun at være en generøs donor, der mener, at det vil løse problemet at sende penge.

Vi skal planlægge et program for en langsigtet infrastruktur og økonomisk genopbygning i de lande i Sydøstasien og Afrika, der er berørt af flodbølgetragedien. Endvidere skal der etableres et særligt varslingssystem for at beskytte det internationale samfund mod lignende katastrofer i fremtiden, og der skal afsættes separate midler til sådanne foranstaltninger. Som medlem af Delegationen for Forbindelserne med Landene i Sydasien vil jeg opfordre til, at delegationen bliver et aktivt og naturligt referencepunkt for spørgsmål vedrørende bistand til flodbølgeofre og foranstaltninger til forebyggelse af en evt. uregelmæssig brug af midler, da dette kunne forekomme, hvis der ikke indføres passende forvaltningsprocedurer. Tak.

 
  
MPphoto
 
 

  Jałowiecki (PPE-DE). - (PL) Hr. formand, der gives af og til udtryk for bekymring over, at bistandsforanstaltninger til ofre er ved at blive en særpræget form for konkurrence mellem de enkelte lande og organisationer, og at det kommer an på, hvem der giver mest. Bag disse bekymringer ligger også nu og da en overbevisning om, at visse parter, som ikke altid er uskyldige, forsøger at drage fordel af bistanden, eller med andre ord, at bistanden faktisk ikke er uegennyttig, men tjener et bestemt formål.

Jeg deler dog ikke sådanne bekymringer over for en solidaritetshandling af et hidtil uset internationalt omfang. Tværtimod ville jeg være ovenud tilfreds med kun at opleve solidaritet i vores konfliktfyldte verden, og udelukkende denne form for solidaritet og ikke fjendtlig eller voldelig solidaritet, der har til formål at sætte de stærkeste op mod de svageste.

Der er imidlertid mindst to spørgsmål, som vi skal være opmærksomme på. Det første er, hvorfor de økonomiske bidrag fra enkeltlande anføres så omhyggeligt på listerne over ydet bistand. Hvorfor omtaler vi bidragene fra Tyskland, Frankrig eller Sverige og ikke bidragene fra EU? Vi er jo først og fremmest europæere. Vi understreger det ved enhver given lejlighed, men lige så snart der er penge involveret, kommer nationalfølelserne desværre frem.

Det andet spørgsmål vedrører ikke principperne for bevilling af bistand, men den måde, den organiseres på. Tragedien i Asien har gjort os smerteligt bevidst om, at ligesom vi har brug for et centralt hovedkvarter til koordination af militæraktioner i krigstid, har vi brug for et centralt hovedkvarter til koordination af bistand, når der sker katastrofer af et omfang som katastrofen i Asien. Vi er alle bevidst om, at vi lever i en splittet verden, og at det ikke vil lykkes at oprette en sådan institution på globalt plan, men vi skal oprette et center for hurtig reaktion på EU-plan. Voltaire opfordrede til noget sådant efter jordskælvet i Lissabon. Det var en begivenhed, som han ikke kunne acceptere, da han hævdede, at den trodsede hans fornuft. I dag ved vi, at sådanne begivenheder ikke trodser en rationel tankegang, og derfor skal vi så meget desto mere tage rationelle skridt til at imødegå dem.

 
  
MPphoto
 
 

  Wijkman (PPE-DE). - (SV) Hr. formand, Kommissionens svar var godt set i lyset af den beredskabsorganisation, vi har i dag, men katastrofen giver al mulig anledning til eftertanke. Meget kunne være gjort anderledes, både på EU-plan og i de lande, som primært er blevet ramt.

Historisk set er problemet, at katastrofeberedskab generelt får alt for lidt opmærksomhed. Det er relativt enkelt at mobilisere store summer penger både fra offentligheden og regeringer i en akut situation. At få midler til præventive katastrofeforanstaltninger og katastrofberedskab er vanskeligt. Man har f.eks. længe haft kendskab til, at der manglede et varslingssystem for landene rundt om Det Indiske Ocean, ikke bare med hensyn til tsunamier, men også med hensyn til andre store katastrofer, især cykloner. Ingenting er blevet gjort fra de pågældende regeringers side eller fra forskellige donorers side. Det er faktisk kun Bangladesh i området, som har draget konklusionerne af risiciene og etableret et effektivt beredskab.

På samme måde kunne den civile krisestyrke på EU-plan, som nu bliver diskuteret, allerede være etableret. Det er ikke første gang, behovet for en sådan styrke har vist sig. EU burde netop på dette område handle mere samordnet. Det kræver samordning og samarbejde at kunne etablere denne styrke, men også for at kunne organisere alle hjælpesendinger i en akut situation. Her mangler der koordinering. FN har hovedansvaret, men vi ved, at FN ikke har den nødvendige kapacitet. Et langt bedre samordnet EU - jeg taler her om Kommissionen og medlemslandene - kunne have været til stor hjælp i denne katastrofesituation. Det er noget, vi må satse på i fremtiden.

Endelig er der genopbygningen. Præcis som flere andre talere ønsker jeg, at de 350 millioner euro, som hr. Barroso talte om i morges, skal være friske penge, de skal ikke tages ud af det ordinære budget. Hvis den hurtige indsatsstyrke kræver, at allerede bevilgede midler anvendes, bør vi sørge for, at der efterfølgende kompenseres i form af en opfyldning. I modsat fald vil Asien som region miste 150 millioner euro i udviklingsbistand.

Endelig vil jeg rette mit sidste punkt til Kommissionen. Tag alle de rapporter, som viser, i hvor høj grad økologien er blevet skadet i området før katastrofen på grund af forkert udnyttelse, alvorligt. Miljøhensyn i genopbygningen er livsvigtigt for ikke at erodere leveforudsætningerne yderligere og for at mindske risikoen for nye katastrofer.

 
  
MPphoto
 
 

  Korhola (PPE-DE). - (FI) Hr. formand, vi kan ikke forhindre naturkatastrofer, men den politiske dimension kan findes i internationalt samarbejde om udvikling af nød- og varslingssystemer. Ved at investere i dem kan vi måske begrænse tabet af menneskeliv. Jeg ved ikke, om en vis organisation slog hovedet på sømmet i sidste uge, da den anslog, at 0,5 millioner euro ville have været nok til at sætte observationsbøjer ud i Det Indiske Ocean for at advare om faren, men der var ikke fundet penge til at finansiere projektet. Eksemplet er under alle omstændigheder sigende, når man tænker på tallets størrelse. Forebyggelse er altid langt billigere end behandling af katastrofer, når de først er sket.

Det er nu besluttet at etablere et varslingssystem i området omkring Det Indiske Ocean. Telekommunikationsselskaber kan forbindes med systemet. De vil kunne indsamle oplysninger om overhængende katastrofer fra overvågningssystemet og sende advarselsmeddelelser til mennesker, der rejser i området, på deres eget sprog. Det er udmærket, for på denne måde kan vi omdanne det enorme tab og den store tragedie til en erfaring, der fremover kan redde menneskeliv.

Det er godt, at EU's udenrigsministre og ministre for udviklingssamarbejde reagerer hurtigt og aftaler EU-foranstaltninger til at hjælpe befolkningen i kriseområdet og indlede genopbygningen. Vi skal imidlertid huske på, at løftet om en ny hurtig indsatsstyrke, der skal koncentrere sig om civile redningsaktioner, ikke var en ny og kreativ idé. Det var et løfte om en styrke, der ikke blev reageret på i tide, da styrken i henhold til beslutninger truffet på et EU-topmøde i 2001 skulle være klar ved udgangen af 2003. Nu er der fastsat en ny frist, som er 2007. Hvem ved, hvad den ville have været, hvis det ikke var for denne katastrofe. Vi kan kun håbe på, at alle løfterne bliver holdt.

Vi vidste alle sammen, at der hele tiden sker naturkatastrofer. Denne begivenhed alarmerede den vestlige verden, da turisternes tilstedeværelse fik den til at virke så nærværende. Forhåbentlig bliver denne bevidsthed om menneskelig ulykke og gensidig solidaritet i verden permanent. Det drejer sig om menneskelig værdighed. Vi har brug for hjælp, når den menneskelige lidelses ansigt virker fremmed.

 
  
MPphoto
 
 

  Schmit, Rådet. - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer, lad mig på vegne af formandskabet takke Europa-Parlamentet for denne debat, der afspejler den omfattende solidaritet, som de europæiske folk har givet udtryk for under denne forfærdelige katastrofe. Rådet har været meget åbent over for Parlamentets forslag såvel som dets bemærkninger, kommentarer og kritik.

Jeg ønsker at gøre det helt klart, at Europa ikke har undladt at handle. Europa er ikke forblevet passivt. Europa handlede hurtigt, endog meget hurtigt på alle planer: humanitær bistand, organisation af det konsulære samarbejde, varsling til forebyggelse af epidemier såvel som politisk bekræftelse af FN's samordnede rolle.

Samarbejdet mellem Parlamentet og Rådet har også været meget effektivt. Endnu her til formiddag lykkedes det os inden for rammerne af trilogen, som kun varede nogle få minutter, at få frigivet en supplerende blok på 100 millioner euro til humanitær bistand. Det viser, at vores institutioner fungerer upåklageligt i en nødsituation. De foranstaltninger, Rådet vedtog den 7. januar, er genstand for regelmæssig opfølgning, og Rådet vil træffe alle nødvendige opfølgende foranstaltninger.

Der vil fortsat være tæt samordning med FN og de øvrige givere og ngo'er på stedet for at sikre bedst mulig udnyttelse af hjælpen.

Jeg påtager mig også på vegne af formandskabet at videreføre dialogen med Parlamentet og afholde regelmæssige drøftelser med Parlamentet om gennemførelse af de forskellige foranstaltninger til afhjælpning af de katastroferamte landes vanskeligheder.

Jeg kan ikke besvare alle de ærede medlemmers spørgsmål, men ønsker dog at behandle nogle få, herunder indledningsvis spørgsmålet, som blev nævnt flere gange, om behovet for at styrke det europæiske beredskab til samordning af civilbeskyttelsen. Dette beredskab eksisterer ganske vist allerede, men det bør samordnes bedre, og der bør afsættes flere midler hertil. Kommissionsformanden meddelte i formiddags, at Kommissionen vil forelægge forslag til forbedring af dette beredskab på det kommende møde i Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser). Der er helt klart tale om et vigtigt og centralt spørgsmål.

Blandt de øvrige spørgsmål vil jeg især nævne spørgsmålet om børnenes sårbarhed. Det er et spørgsmål, som vi bør tillægge meget stor betydning. Det er derfor nødvendigt, at vi samarbejder fuldt ud med UNICEF såvel som ngo'er, der er specialiseret på dette område.

Et andet spørgsmål vedrørte de interne konflikter, der hærger i mindst to af de katastroferamte lande. Disse interne konflikter bør selvsagt ikke på nogen måde hindre den humanitære bistand og især ikke hindre, at den når frem til befolkningen. EU vil utvivlsomt kunne hjælpe disse lande med at løse de konflikter, der har sønderrevet dem længe, ja, i årevis.

Rådet påtager sig desuden at overvåge, at forpligtelserne overholdes, især de finansielle forpligtelser, og at videreføre hjælpen og bistanden især under den meget vigtige genopbygningsfase. For efter den humanitære bistand følger genopbygningen, og Europa bør sikre sin tilstedeværelse, en omfattende tilstedeværelse under denne fase.

Jeg skal endelige understrege spørgsmålet om eftergivelse af gæld, som netop er blevet drøftet på et møde i dag. Jeg tror, at man reelt bør hjælpe de lande, der anmoder om en sådan hjælp.

Et sidste vigtigt punkt er forebyggelse og varsling i forbindelse med naturkatastrofer. Vi bør investere mere på dette område. Vi bør reelt udnytte alle de teknologiske midler, vi råder over, for så vidt muligt at forhindre en gentagelse af sådanne katastrofer, eller i det mindste reducere konsekvenserne heraf.

 
  
MPphoto
 
 

  Potočnik, Kommissionen. - (EN) Hr. formand, Deres debat i dag om spørgsmålet om jordskælvet og flodbølgen i Sydøstasien viser, at Parlamentet er fast besluttet på, at EU skal gøre noget for at hjælpe de lande og befolkninger, der er i nød. Jeg kan forsikre Dem om, at Kommissionen vil yde den hjælp, der er brug for, og gøre det i tæt samarbejde med Dem. Jeg takker Dem for en række nyttige kommentarer og forslag i denne forbindelse.

Hvad angår reaktionen fra Kommissionens civilbeskyttelsesenhed, har den straks organiseret udsendelse af eksperter fra medlemsstaterne til de ramte lande - de første eksperter kom dagen efter katastrofen.

Hvilke konkrete foranstaltninger bør træffes? Som kommissionsformanden har understreget, er der en række forslag, der skal gennemføres, nogle af dem på kort sigt, andre på mellemlang og lang sigt.

På det humanitære område bliver det ud over den støttepakke, der allerede er vedtaget, foreslået, at 100 millioner euro af de penge, Kommissionen lovede i Jakarta, skal afsættes til en nødhjælpsreserve. Jeg forstår, at budgetmyndigheden allerede er gået ind på dette politisk.

Til genopbygning bør der stilles ca. 350 millioner euro i delvis nye midler til rådighed, og de midler, som der allerede er programmer for, bør strømlines. Jeg har noteret mig Deres bekymring over omprogrammering, men jeg vil gerne forsikre Dem om, at denne forbedrede strømlining af alle de midler, der er til rådighed, er den hurtigste måde at få hjælpen frem på, og i mange tilfælde vil det være nødvendigt, da nogle projekter ikke kan udføres i visse af de ramte områder. Der er et ordsprog i mit land om, at hurtig hjælp er dobbelt hjælp. Det er vigtigt, at vi tænker på det.

Ikke blot er mængden af penge vigtig. Kvaliteten og mekanismerne til levering er det også. I denne forbindelse bør Kommissionen få støtte fra Rådet og Parlamentet til at bruge undtagelsesbestemmelserne og procedurerne til hastebehandling fuldt ud. Desuden bør koordineringen organiseres af landene og finansieringsprogrammerne godkendes af regeringerne selv.

Naturligvis er det nødvendigt at føre ordentligt tilsyn med budgetstøtten for at sikre en fornuftig finansiel forvaltning. Trust funds i de pågældende lande baseret på opskrifter på trust funds fra FN og/eller Verdensbanken kan være et godt svar på denne bekymring. Min kollega, fru Ferrero-Waldner, besøger i øjeblikket USA, hvor hun mødes med hr. Wolfensohn, formand for Verdensbanken, for at drøfte disse spørgsmål.

Ud over nødhjælp og støtte til genopbygningen er der en række mindre centrale foranstaltninger, som også skal træffes. Kommissionen har gjort noget på forskellige områder: styrkelse af EU's koordineringskapacitet for at kunne reagere på kriser, gældslettelse for de pågældende lande, handelsforanstaltninger - et af de spørgsmål, der blev rejst - såsom muligheden for at fremrykke ikrafttrædelsen af den nye ordning med et generelt præferencesystem, varslingssystemer, satellitovervågning samt forskning og udvikling, forberedelse af krisestyring, fiskeri, retlige og indre anliggender, sundhedsanliggender osv. Vi ser på en lang række initiativer. Af særlig betydning her er foranstaltningerne til varsling ved katastrofer og forberedelse af reaktion på kriser. Jeg mener også, at forberedelse er af afgørende betydning. Den bedste hjælp er at redde liv.

Denne tragiske begivenhed må ses af os alle som en mulighed og en forpligtelse til at organisere os bedre og koordinere vores handlinger i tilfælde af katastrofe. Vi er enige i, at EU har et globalt ansvar. Sådanne begivenheder kan kun håndteres på global vis og globalt plan.

Lad mig endnu en gang understrege, at Kommissionen regner med Europa-Parlamentets støtte til at hjælpe de nødlidende lande og befolkninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Som afslutning på forhandlingen har jeg modtaget seks beslutningsforslag, jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2(1).

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag kl. 12.00.

 
  

(1) Se protokollen.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik