Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 13. januar 2005 - Strasbourg

1. Åbning af mødet

FORSÆDE: Ingo FRIEDRICH
Næstformand

(Mødet åbnet kl. 10.05)

2. Meddelelse fra formanden

  Formanden. - Mine damer og herrer, hr. kommissær, godmorgen. I går indtraf der en episode, som vakte nogen opsigt. Omkring kl. 15.00 nævnte hr. Batten en episode i sit indlæg, som medlemmer af vores sikkerhedspersonale angiveligt skal have være involveret i, hvilket afstedkom en meget ophedet debat. Som fastsat i forretningsordenens artikel 166 har formanden truffet en afgørelse inden 24 timer, som jeg nu skal meddele Dem:

Kvæstorerne er allerede blevet informeret om episoden i går, og de vil undersøge den. De vil afhøre alle de personer, som har været impliceret i den, og vil så aflægge beretning om den til formanden.

Jeg går derfor ud fra, at denne episode kan betragtes som afsluttet for i dag, da der vil blive iværksat en undersøgelse. Vi kan derfor gå over til den normale dagsorden.

3. Resultatet af valgene i Ukraine

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelse fra Kommissionen om resultatet af valgene i Ukraine.

  Potočnik, Kommissionen. - (EN) Hr. formand, det er mig en ære og fornøjelse at afgive en redegørelse om Kommissionens syn på præsidentvalgene i Ukraine. Der er nu gået mere end syv uger, siden den såkaldte "orange revolution" fandt sted i Ukraine. Begivenhederne i den periode viste, at Ukraines befolkning er indstillet på demokrati, og at EU's medlemsstater kan spille en vigtig rolle, når de står sammen.

Nu vil jeg se nærmere på tre spørgsmål. For det første, hvor langt er Ukraine kommet siden første omgang af anden valgrunde den 21. november 2004, og hvilken betydning har det for landets fremtid? For det andet, hvilken rolle har EU spillet for at hjælpe Ukraine med at finde en fredelig løsning på krisen? For det tredje, hvad er de aktuelle udfordringer i forbindelserne mellem EU og Ukraine?

Jeg vil starte med udviklingen i Ukraine og dens betydning for fremtiden. Vigtigst af alt er det lykkedes Ukraine at finde en fredelig løsning på den krise, landet befandt sig i efter de alvorlige fejl i forbindelse med præsidentvalget og specielt første omgang af anden valgrunde den 21. november. Situationen var en trussel imod landets retsgrundlag og territoriale integritet, men begge dele blev bevaret. Ifølge den internationale valgobservatørmission under OSCE's Kontor for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder var omvalget i Ukraine den 26. december mere i overensstemmelse med internationale standarder, hvilket er et positivt tegn.

Det politiske kompromis den 8. december 2004 var vigtigt, da det banede vejen for et omvalg af præsidentvalgets anden runde. Vi håber inderligt, at kompromiset også vil fremme en yderligere demokratisering i Ukraine. Der var enighed om vigtige forfatningsmæssige ændringer, der skal danne rammerne for landets interne udvikling i de kommende år, og det ukrainske parlaments rolle er blevet styrket.

Den seneste tids hændelser har vist, at det ukrainske folk virkelig går ind for en demokratisering. Vi glæder os meget over denne udvikling. Der er behov for en ekstra indsats for at bygge videre på dette og fremme demokratiseringsprocessen i de kommende år. Vi håber meget, at næste års parlamentsvalg vil afspejle yderligere fremskridt mod en demokratisering.

Nu til det andet spørgsmål. Hvad har EU gjort for at hjælpe Ukraine med at finde en fredelig løsning? EU har ydet vedvarende politisk støtte for at hjælpe det ukrainske folk med at finde en fredelig løsning på krisen. Det talte med én stemme og opfordrede de ukrainske myndigheder til at udvise tilbageholdenhed samt alle parter til kun at benytte fredelige midler.

EU hjalp også med at gøde jorden forud for det politiske kompromis den 8. december 2004, og europæiske mæglere som f.eks. den højtstående repræsentant hr. Solana, den polske præsident hr. Kwasniewski og den litauiske præsident hr. Adamkus spillede en meget vigtig mæglerrolle.

Sammen med det internationale samfund som helhed var EU også stærkt medvirkende til at sikre et frit og retfærdigt omvalg. Nærmere bestemt udsendte EU 587 korttidsobservatører fra EU's medlemsstater til valget den 26. december. Et valgobservatørhold bestående af ni medlemmer af Europa-Parlamentet under ledelse af hr. Siwiec var et vigtigt bidrag. Kommissionen finansierede deltagelsen af yderligere 150 korttidsobservatører fra de OSCE-medlemsstater, der ikke er EU-medlemsstater, samt vælgeroplysningsaktiviteter. I det store hele spillede EU en meget vigtig rolle for at hjælpe med en korrekt gennemførelse af valget den 26. december.

Til slut, hvad er de kommende udfordringer i forbindelserne mellem EU og Ukraine? Tiden er helt klart inde til at se med friske øjne på vores forhold til Ukraine som en vigtig nabo og partner for EU. Med de seneste ugers udvikling har det ukrainske folk tydeligt vist dets tilslutning til Ukraines udvikling i retning af et samfund, der fuldt ud overholder principperne for demokrati og grundlæggende frihedsrettigheder. Det er imidlertid kun starten på en lang proces, der kræver vores fortsatte støtte.

Spørgsmålet om Ukraine som en EU-medlemsstat er ikke på dagsordenen. Den europæiske naboskabspolitik er meget forskellig fra et medlemskab. Den giver os mulighed for at skifte til et højere gear i samarbejdet med Ukraine. Inden for rammerne af partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Ukraine åbner den nye perspektiver for partnerskab og økonomisk integration og samarbejde samt nye muligheder for at forbedre vores forhold. Handlingsplanen er det vigtigste værktøj til gennemførelsen. I december 2004 godkendte Rådet den europæisk-ukrainske naboskabspolitiske handlingsplan og lovede at videresende den til Samarbejdsrådet EU-Ukraine, "så snart udviklingen i Ukraine gør det muligt". Vi synes alle, at tiden er inde til at gå videre med denne handlingsplan. Den opstiller nøgleprioriteter såsom en yderligere styrkelse af institutionernes stabilitet og effektivitet, sikring af demokrati og retsstatsprincipper, sikring af demokratiske valg i Ukraine i overensstemmelse med OSCE's standarder samt sikring af respekten for medie- og ytringsfrihed. Handlingsplanen indeholder også et omfattende program for vores arbejde med Ukraine på alle samarbejdsområder med identificerede foranstaltninger inden for politisk dialog, retlige og indre anliggender, økonomiske forbindelser og handelsforbindelser, kontakter mellem folk, grænseoverskridende aktiviteter og fælles ansvar for konfliktforebyggelse og konfliktløsning. Vi håber, at Samarbejdsrådet EU-Ukraine på mødet den 21. februar vil støtte handlingsplanen og dermed bane vejen for Ukraine og vores gennemførelse af handlingsplanen.

På Rådets anmodning arbejder den højtstående repræsentant og kommissæren med konkrete forslag om at styrke samarbejdet med Ukraine og fuldt ud udnytte handlingsplanen og dermed forbedre Ukraines forhold til EU. Fra Kommissionens synspunkt skal der med dette forslag så vidt muligt også tages hensyn til Ukraines ønsker.

Kommissionen er overbevist om, at handlingsplanen for den europæiske naboskabspolitik er et tilstrækkeligt omfattende og fleksibelt værktøj til, at vi kan reagere på den nye situation. EU's tilbud i handlingsplanen kan ændres for at afspejle partnerens fremskridt. Jo længere en partner er villig til at gå med hensyn til konkrete skridt for gennemførelsen af fælles værdier, desto længere vil EU være villig til at gå med hensyn til at styrke vores fælles forbindelser. Udviklingstempoet for den europæiske naboskabspolitik vil således afhænge af udviklingstempoet hos den nye ukrainske regering. Der er således ikke noget behov for at genforhandle handlingsplanen med den regering.

EU har gentagne gange anerkendt Ukraines europæiske forhåbninger og bifaldet Ukraines europæiske valg. De seneste dramatiske begivenheder i Ukraine har bekræftet landets placering på europakortet. Vi er overbevist om, at disse begivenheder bliver en historisk milepæl ikke blot for Ukraine, men også for EU's forhold til landet. EU og Ukraine har en fælles interesse i at styrke deres politiske, økonomiske og kulturelle forbindelser. Hvis Ukraine fuldt ud respekterer sine forpligtelser i overensstemmelse med handlingsplanen, vil Kommissionen være med til at sikre, at den europæiske naboskabspolitik giver et markant bedre forhold mellem EU og Ukraine. Vi stoler på, at Europa-Parlamentet vil støtte os i alle disse bestræbelser.

  Saryusz-Wolski (PPE-DE), for gruppen. - (PL) Hr. formand, efter lidt mindre end to måneder er Ukraine nu på ny genstand for en debat her i Parlamentet. Det er et vigtigt tegn, som afspejler vores interesse i ændringerne og vores positive holdning til dem. Det afspejler også den særlige rolle, som Europa-Parlamentet spiller, eftersom det var blandt de første, der reagerede på demokratiets sejr i Ukraine. Det er ikke længere tid til ord, men til handling.

Den luxembourgske formandsstol står tom, og det er meget sigende, at formandskabet har valgt ikke at overvære denne forhandling. Under en forhandling her i Parlamentet i går påpegede jeg det faktum, at Ukraine ikke på noget tidspunkt nævnes i det luxembourgske formandskabs liste over prioriterede områder. Jeg er også dybt skuffet over den yderst konservative, tilbageholdende og statiske holdning, Kommissionen har indtaget i forhold til dette spørgsmål.

Det vil i betragtning af de forandringer, der er sket, være ganske upassende at tilbyde Ukraine den gamle handlingsplan. Demokratiet og en række værdier, som vi også tilslutter os, har sejret i Ukraine, og det fordrer en ændring af EU's tilgang til landet. Vi bør tilbyde Ukraine en ny strategi og en anden kvalitet i forbindelserne, hvilket betyder, at vi har brug for nye instrumenter, ikke de instrumenter, der blev fastlagt under forhandlinger med præsident Janukovitjs regering i en anden tid.

De mange tilkendegivelser af sympati og støtte bør omsættes i målrettet og hurtig handling, og vi bør ikke glemme, at tid er en nøglefaktor. Vi har ikke råd til at vente, og vi bør omsætte ord i handling. Vi forventer derfor, at både Rådet og Kommissionen iværksætter øjeblikkelige foranstaltninger. Den gamle handlingsplan, der blev udarbejdet i en anden tid, er ikke længere tilpasset forholdene i landet og bør derfor ændres og udvides ud over grænserne for den almindelige naboskabspolitik. Vi bør støtte Ukraine i landets forsøg på at opnå en status som markedsøkonomi og sikre, at der etableres en frihandelszone mellem EU og Ukraine. Sidstnævnte bør hjælpes til at opnå medlemskab af Verdenshandelsorganisationen og OECD og til at nærme sig EU på det lovgivningsmæssige område. Der bør indledes en politisk dialog om strukturelle spørgsmål, og som led i denne dialog indledes forhandlinger med Ukraine om energisikkerhed og bekæmpelse af terror. Der bør imødeses en forenklet visumordning for landet, og i stedet for handlingsplanen bør der indgås en associeringsaftale med Ukraine. Arbejdet med en sådan associeringsaftale bør indledes nu, således at den kan erstatte handlingsplanen efter en periode på tre år. Endelig bør vi give Ukraine udsigt til medlemskab.

Disse foranstaltninger må forventes at skabe et stærkt incitament til vedvarende og omfattende politiske og økonomiske reformer i Ukraine. Det vil helt klart tjene vores interesser og udbredelsen af demokratiet i Østeuropa. Tak.

(Bifald)

  Wiersma (PSE), for gruppen. - (NL) Hr. formand, vi kan i dag i Europa-Parlamentet med tilfredshed hilse resultatet af tredje runde af præsidentvalget i Ukraine velkommen. Den måde, hvorpå krisen i Ukraine har fundet sin løsning, betegner en stor sejr for demokratiet og friheden i et land, som det seneste årti bestandigt har været på nippet til at udvikle sig til en autokratisk stat. Det er endvidere en glædelig overraskelse for EU og ikke mindst for Europa-Parlamentet, som har spillet en væsentlig rolle i forbindelse med den positive udgang på begivenhederne i Ukraine.

Demokratiet har endelig fungeret på behørig vis i Ukraine. Befolkningen har frit kunnet udtale sig om landets kurs, og resultatet er dermed også udtryk for folkets vilje. Det, der er sket i Ukraine i de seneste måneder, må betegnes som en grundlæggende forandring. En form for demokratisk oprør, som ikke endte i vold, sådan som det ofte er sket andre steder. Det er der grund til at takke alle involverede for.

Det er en ny fase i landets udvikling, der hermed begynder. De første opgaver, der melder sig for den nye præsidents regering, er at sikre forankring af demokratiet og retsstaten og udvikle økonomien. Alle er vist enige om, at EU hurtigst muligt bør gennemføre den handlingsplan, som Kommissionen har fremlagt i forbindelse med naboskabspolitikken, for inden for disse rammer at styrke båndene til Ukraine mest muligt. De muligheder, der åbnes med handlingsplanen, bør derfor udnyttes til fulde.

Begivenhederne i Ukraine udgør imidlertid en stor udfordring, ikke kun for landet selv. EU bør tage sin tilgang til Ukraine op til ny vurdering. Det er ikke længere tilstrækkeligt blot at intensivere den begrænsede dialog, som hele tiden har været opretholdt til trods for den nu afgående præsident Kutjmas politik. Europa må nu ændre de politiske forbindelser til Ukraine, eftersom der er valgt en præsident, som ikke lægger skjul på sin orientering mod Europa og sine ambitioner i så henseende. De, der demonstrerede i Kijev for demokratiet, demonstrerede i højere grad for Bruxelles end for Moskva, og vi bør efter min opfattelse også tage højde herfor i vores politik. Jeg tilslutter mig den holdning, vores kollega fra PPE-DE-Gruppen hr. Saryusz-Wolski gav udtryk for. Vi bør spørge os selv, om Kommissionens politik, som kommissær Potočnik netop har redegjort for, er tilstrækkeligt ambitiøs. Det beslutningsforslag, som Europa-Parlamentet drøfter i dag, går under alle omstændigheder et skridt videre end det, Kommissionen og Rådet hidtil har vist sig parate til.

Det drejer sig i den aktuelle situation også om virkelig at støtte de kræfter i Ukraine, som reelt ønsker at gennemføre reformer. De skal i den forbindelse træffe en række vanskelige afgørelser, og EU's støtte samt klare signaler fra EU kan afgjort være dem til hjælp.

Vi har påtaget os et stort ansvar for at sikre et godt udfald af valget. Nu bærer vi også et ansvar for den videre konsolidering af demokratiet i landet. Jeg vil gerne tilføje, at det, der er sket i Ukraine, efter min opfattelse giver anledning til og kommer på et tidspunkt, hvor der er behov for at tage EU's politik over for alle lande i den pågældende region op til ny vurdering. Det er i den forbindelse også vigtigt at formulere nogle svar og komme de spørgsmål i forkøbet, som med sikkerhed vil blive stillet af Ukraine, men også af andre lande i regionen.

  Neyts-Uyttebroeck (ALDE), for gruppen. - (NL) Hr. formand, hr. kommissær, den 26. december var en stor dag for Ukraine og for EU, og det var naturligvis også en stor dag for demokratiet. Det var en stor dag for Ukraine, fordi det efter flere ugers fredelig protest under temmelig ugunstige forhold blev besluttet at afholde en tredje runde af præsidentvalget. I sidste ende accepterede alle involverede dette med stor modenhed. Det var et vigtigt øjeblik for EU, fordi det takket være enig optræden sikrede en god løsning, og fordi EU lagde hovedvægten på valgobservatøropgaverne, hvortil min politiske gruppe naturligvis også har bidraget. Endelig var det i særdeleshed en stor dag for demokratiet, hvilket ses af, at valget blev afviklet på korrekt vis. Lad mig understrege, at også 300.000 ukrainere har bidraget til at løse valgobservatøropgaverne, hvilket også er en gigantisk indsats. Alle forberedelserne til valget bidrog til at styrke det ukrainske samfund.

Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at der også vil være et stort behov for frie og uafhængige medier, og at den nye præsident og den nye regering, der skal dannes, også må lægge et stort arbejde i at udbygge og styrke markedsøkonomien og retsstaten. Hr. kommissær, hvis jeg forstod Dem ret, sagde De, at handlingsplanen i tilstrækkelig grad åbner mulighed for at intensivere forbindelserne mellem EU og Ukraine. Jeg vil gerne bede Dem bekræfte, at det er tilfældet, for i modsat fald skal der ikke herske tvivl om, at vi også tilslutter os anmodningen om genforhandling af handlingsplanen.

Jeg vil slutte mit indlæg med at erindre om artikel 49 i traktaten om Den Europæiske Union, hvorved det bestemmes, at enhver europæisk stat, som opfylder de fastsatte betingelser, kan ansøge om at blive medlem af EU.

  Isler Béguin (Verts/ALE), for gruppen. - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, De har svaret på det spørgsmål, jeg stillede mig. Hvad gør vi nu med vores ukrainske venner, som har vendt sig mod Europa? Det er sandt, at det ukrainske folk igennem en måned på gaderne og i isnende kulde har valgt den lejr, som det vil bygge sin fremtid på, nemlig demokratiets, ikke-voldens og Europas lejr. Jeg tror, at hr. Jusjtjenkos sejr er en sejr for vores europæiske værdier.

Jeg var selv en af de 1.200 observatører fra OSCE, som overvågede valghandlingen den 26. december, ikke i Kijev, men i Bolgrad i Odessa-regionen, som ligger nær ved grænsen til Rumænien og Moldova, hvor de i nogle landsbyer ikke taler hverken russisk eller ukrainsk. Takket være den nye lov, som er blevet etableret, kunne anden runde af præsidentvalget forberedes på en helt bemærkelsesværdig måde. Vi konstaterede, at valget gik rigtigt for sig i stemmelokalerne under afstemningen, og vi kunne følge stemmesedlerne, lige indtil de blev endeligt optalt i regionaludvalgene.

Ukraines indædte vilje til at overgå til demokrati vil ryste vores politikker, hr. kommissær. Man behøver bare at læse forslaget fra det nye team, som jeg fik lejlighed til at møde i forbindelse med afslutningen på vores mission. Jeg kan delagtiggøre Dem i deres forslag. De to mål, som træder meget tydeligt frem, hr. kommissær, er for det første optagelsen i EU. Der er allerede arbejdsgrupper, som studerer dette spørgsmål. For det andet er det decentralisering, som skal forhindre en opsplitning af landet. Vi skal heller ikke glemme det store Tjernobyl-traume.

Derfor, hr. kommissær, er jeg forbavset over Deres indlæg, som afviser dette perspektiv for Ukraine. Det ukrainske folk har trods alt med sin orange revolution opfordret og opfordrer os til at vise, at vi er i stand til at indfri de forhåbninger, som vi selv har vakt. Som det allerseneste har vi også ved at vedtage forfatningens første artikel med mere end 70 % massivt bekræftet, at Unionen er åben for alle europæiske stater, som respekterer dens værdier, og som forpligter sig til at fremme dem i fællesskab.

I dag, hr. kommissær, skal vi overveje relevansen af den nye naboskabspolitik for lande som Ukraine, hvis der ikke er nogen tiltrædelsesperspektiver. Jeg tror, vi tager fejl, hvis vi giver dem det budskab. Så efter vores mening, hr. kommissær, har Ukraine uden nogen tvivl en plads som medlem af Unionen.

(Bifald)

  Maštálka (GUE/NGL), for gruppen. - (CS) Mine damer og herrer, jeg har været glad for af få mulighed for at fungere som observatør ved omvalget til præsidentposten i Ukraine. Jeg er enig med kommissær Potočnik i, at alt i det væsentligste forløb uden blodsudgydelser, og at valget blev afholdt i overensstemmelse med europæiske standarder på det organisatoriske og tekniske plan, om end visse aspekter dog kræver en kommentar.

Ikke desto mindre bekræftede mit besøg i Ukraine i anledning af omvalget, at der er en kolossal forskel mellem virkeligheden og mediernes beskrivelser af forholdene. Jeg må med beklagelse sige, at selv Euronews' reportager har været overraskende influeret af den orange fiktion. Jeg forstår ikke, hvorfor vi skal skabe kunstige modsætningsforhold, og hvorfor vi eksporterer masseuoverensstemmelser fra Europa til Østlandene.

Jeg er dog overbevist om, at det nu er vores opgave - ikke at holde prædikener for Ukraine eller Rusland eller medierne - men at arbejde hen imod idealerne om forståelse i Europa. Jeg henstiller derfor, at vi støtter de arbejdsgrupper, som nu påbegynder arbejdet med at analysere forudsætningerne og betingelserne for Ukraines tiltrædelse af EU. Det drejer sig ikke kun om at bistå Ukraine og Unionen med at skabe gensidige forbindelser, men også om at bidrage til at stabilisere den politiske situation i Ukraine ved at hjælpe præsidenten med at holde et af sine valgløfter. Vi kan også bidrage til, at landet når et mål, som aldrig var i strid med den blå lejrs ønsker, men som blot blev fejlagtigt udlagt af politikerne og medierne.

Dernæst henstiller jeg, at vi indleder drøftelser om en kodeks for demokratiske valg. Det er vigtigt, at vi ikke blot opstiller fælles principper, som skal overholdes, hvis et valg skal anerkendes som værende demokratisk, vi bør også tilkendegive, i hvilket omfang vi er villige til at tolerere, at virkeligheden ikke lever op til vores idealer.

Min tredje henstilling vedrører opstillingen af tolerancekriterier for udenlandsk indblanding i den demokratiske proces. Det er unægteligt sandt, at enhver stat har en legitim ret til at forsvare sine egne interesser, således at ethvert land har en regering, der er velvilligt indstillet over for det. Men kan vi i en sådan situation tale om en folkevalgt regerings legitimitet? Vi må søge at besvare disse spørgsmål. Tak.

  Giertych (IND/DEM), for gruppen. - (PL) Hr. formand, mine damer og herrer, Europa-Parlamentet spillede en politisk rolle i Ukraine. Om vi kan være stolte af vores indblanding, vil fremtiden vise, og den er som bekendt uvis.

Først og fremmest er ukrainerne klar over, at EU støttede hr. Jusjtjenko. De håndtryk, der blev udvekslet med hr. Jusjtjenko foran kameraerne på Uafhængighedspladsen, og det orange orgie her i Parlamentet, som optog en stor plads i medierne, gjorde det helt klart for ukrainerne, at vi ikke var neutrale. Hvis det udelukkende havde været demokratiet, der stod på spil, ville Europa-Parlamentets medlemmer ikke have klædt sig i orange farver. Når hr. Jusjtjenko indtræder som ny præsident, vil enhver kritik af ham også være rettet mod EU som den magt, der hjalp ham til sejr.

Der vil snart blive stillet spørgsmål, og de er faktisk allerede blevet stillet, angående kilderne til finansieringen af den orange revolution. 33.000 repræsentanter for hr. Jusjtjenko i distriktvalgkomitéerne blev udstyret med satellittelefoner, men hvem betalte for dem? Demonstranterne i Kijev blev forsynet med telte og mad, hvem betalte? Vi har fået at vide, at præsident Janukovitj transporterede tilhængere fra Donbas i busser, som efter al sandsynlighed blev betalt med offentlige midler, men hvem betalte for at få hr. Jusjtjenkos tilhængere til Kijev, og hvordan blev de transporteret? Ukraine er et fattigt land, og alt dette må være blevet finansieret af nogen. Rusland, USA og EU anklager alle hinanden for indblanding i andres anliggender. Efterhånden som det bliver mere og mere indlysende, at hr. Jusjtjenko ikke vil være i stand til at leve op til de forventninger, man nærer til ham, vil kritikken i stadig højere grad blive rettet mod Europa-Parlamentet, eftersom det var den mest synlige eksterne magt, der var på hr. Jusjtjenkos side.

Der vil også blive stillet spørgsmål om, hvilke eksterne organer hr. Jusjtjenkos sejr har gavnet mest. Ukraine er i dag et fattigt land, men har potentiale til at blive rigt. Hvem vil forsøge at få fat på denne rigdom? Hvem vil udnytte den? Og hvor meget vil det ukrainske folk få ud af det? Det er på tide, at vi erkender, at den politiske situation i Ukraine stadig langtfra er stabiliseret, og at magtanvendelse stadig er en mulighed.

Vi må håbe, at metoder som dialog og mægling vil blive gængse fremgangsmåder inden for det politiske liv. Men er vi i stand til at garantere det? Hvad vil vi gøre, hvis situationen i sidste ende fører til magtanvendelse? Jeg håber, at det ukrainske folk vil finde en fredelig løsning på sine problemer, og jeg håber, at de forandringer, der er sket, vil give et positivt resultat. I modsat fald vil Europa-Parlamentet bære en del af skylden. Tak.

  Kamiński (UEN), for gruppen. - (PL) Hr. formand, mine damer og herrer, Europa-Parlamentet spillede en yderst betydningsfuld rolle i de begivenheder, der nu betegnes som den orange revolution. Vores fremvisning af den orange farve og de besøg, flere af os aflagde i Ukraine, var ikke udtryk for vores støtte til en af kandidaterne, og det bør gøres meget klart. Uafhængigt af de politiske forskelle her i Parlamentet støttede vi efter min opfattelse ikke en bestemt kandidat, og vi tog heller ikke del i den politiske debat i Ukraine. Det, vi gjorde, var derimod at støtte demokratiet og den demokratiske proces. Hvis vi havde haft sikkerhed for, at hr. Janukovitj havde vundet efter et retfærdigt og demokratisk valg, ville vi have respekteret Ukraines valg. Ved at engagere os og hjælpe det ukrainske folk støttede vi demokratiet og friheden ...

(Bifald)

... og tilkendegav vores respekt for ukrainerne, der med stort mod og enorm beslutsomhed forsvarede de værdier, der deles af alle folk fra Ukraine til Portugal over hele vores kontinent.

Jeg ønsker at gøre det klart, at ukrainerne udviste stort mod under den orange revolutions første uger, og at det nu er de europæiske institutioners tur til at vise deres mod. Desværre kan jeg efter kommissærens tale i dag mildt sagt kun konkludere, at vi stadig ikke er tilstrækkeligt modige. Det ukrainske folk gjorde det meget indlysende, at deres valg hang sammen med geopolitiske og kulturelle overvejelser, og at de ønsker at blive en del af vores Fællesskab, selv om de er klar over, at der ikke er tale om en politisk handling, der kan gennemføres hurtigt og smertefrit. Europa-Parlamentet må realistisk set erkende, at der er tale om en proces, der nødvendigvis vil tage en vis tid. Men mange ukrainere og EU-borgere forventer nu, at EU-institutionerne giver Ukraine usigt til medlemskab af EU. Tak.

(Bifald)

  Belohorská (NI). - (SK) Tak, hr. formand. Også jeg har haft lejlighed til at bistå ved overvågningen af valget i Ukraine, og jeg kan som observatør rapportere, at valget var frit og demokratisk. Jeg skal understrege, at jeg ved, hvad jeg taler om.

Jeg har som medlem af Europarådet i 10 år deltaget i overvågningen af forskellige valg i lande, der har gennemgået kritiske perioder, herunder Kroatien, Albanien og endog Ukraine under det seneste parlamentsvalg. Sammenholdt med disse valg må det siges, at dette valg var velforberedt, atmosfæren var rolig, valget var gennemskueligt, og det blev overvåget af observatører for begge kandidater.

Det flertal, valgresultatet viste, angav, at præsidenten så absolut var valgt. Det er ikke ensbetydende med en sejr for Vesten og nederlag for Østen. Man kan sige, at ukrainerne vandt. Ukraine har nu for første gang følelsen af, at landet er uafhængigt, at det er blevet en stat.

Glorværdig er sejren, ærværdigt er nederlaget, siger man. Det er nu vigtigt, at den ukrainske præsident forener nationen i bestræbelserne på at genskabe den historiske rolle, Ukraine altid har spillet i Europa, og gøre landet til en vigtig bro mellem EU og Rusland. Desuden støtter jeg selvsagt forslaget fremsat her i Europa-Parlamentet om at gøre Ukraine til et kommende medlem af EU, for så vidt landets borgere ønsker det, selvfølgelig. Jeg støtter delegationsformand Saryusz-Wolskis forslag om at nedsætte et udvalg.

  Brok (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, jeg beklager, at vi ikke kan byde velkommen til en repræsentant for hr. Solana, hvis arbejde i Ukraine har været vellykket. Her har et folk gjort oprør og med fredelige midler fremtvunget afholdelse af frie valg. De, der har set de unge mennesker i teltbyerne i Kijev, kan ikke benægte, at det er blevet opnået - og kan tjene som eksempel på at vise, hvad man kan opnå - med en overbevisning, som fredelige demokrater besidder, og at det kan sammenlignes med den situation, som mange af vores folk befandt sig i i 1989, 1990 og 1991.

Der skal ikke herske tvivl om, at Europa-Parlamentet har bidraget hertil, ligesom de andre institutioner, som vi skulle have over på vores side for at få dem med. Desuden må det være klart for os, at dette skete for at sætte gang i en demokratisk proces og samtidig gøre det muligt for Ukraine at afgøre, hvor landet hører til. For lige siden Helsinki-slutakten har det afgørende i Europa været, at ethvert land har ret til selvbestemmelse - men befolkningen må kæmpe for den. Hvor landet bevæger sig hen, når det har opnået den ret, er det op til befolkningen at afgøre.

Vi bør ikke længere tænke i indflydelsessfærer. Naturligvis skal der findes balancer og bygges broer i dette Europa, så der ikke opstår nye spændinger, også i forhold til vores store naboer mod øst. For at det skal fungere, må vi støtte den demokratisk valgte præsident på en måde, så det står klart for hans egen befolkning, at det kan betale sig at vælge demokratiet og kigge mod Vesten. Her er handlingsplanen utilstrækkelig, og vi må gøre os langt større overvejelser. Hertil må bestemt høre, at Ukraine skal have udsigt til at kunne blive medlem af EU, og om landet ønsker at blive det eller ej, skal være op til Ukraine selv at afgøre.

Men det betyder, at EU skal skabe forudsætningerne for, at det kan ske - og her er det, at jeg anmoder Parlamentet om hjælp. Et bemærkelsesværdigt stort antal af dem, som ikke stemte for forfatningen i går, har i dag støttet idéen om, at Ukraine bliver medlem af EU. Vi må bringe os selv i en position, hvor vi kan byde andre lande velkommen som medlemmer. Det er vi ikke i dag, og vi må vente, indtil tingene virkelig fungerer i de 10 nye medlemsstater. Derfor må vi ud over et fuldgyldigt medlemskab også udvikle andre muligheder, som f.eks. artikel 47 og en fornuftig naboskabspolitik, herunder muligheden for at deltage i det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

Hvis det bliver gjort rigtigt, vil Moldova også snart bevæge sig i retning af demokrati, ligesom - forhåbentlig inden for de kommende år - Belarus. Vi vil ende med en situation som den på Balkan i større målestok, og vi må tilbyde disse lande noget. Ikke blot et medlemskab om 20 år, men noget, der er meningsfuldt i dag.

Jeg opfordrer også Kommissionen og Rådet til at gå til denne opgave med mindre forbehold og større fantasi.

  Siwiec (PSE). - (PL) Hr. formand, de forslag, kommissæren fremlagde i sin indledende tale, kan give det indtryk, at forbindelserne mellem EU og Ukraine er tilrettelagt efter en køreplan for en togrejse på damplokomotivernes tid. Hr. Potočnik, i dag er tog udstyret med moderne elektromotorer. Hvis vi ikke kan tilbyde Ukraine et moderne elektrisk lokomotiv, bør vi i det mindste tilbyde landet et anstændigt diesellokomotiv. Vi har brug for en ny handlingsplan med en ny tidsplan, hvor endestationen er medlemskab. Der kan meget vel være andre stationer på vejen, men endemålet må være medlemskab. Delegationen til Det Parlamentariske Samarbejdsudvalg EU-Ukraine, som jeg er formand for, og som er udnævnt af Europa-Parlamentet, vil arbejde på at opnå en sådan tidsplan.

Vi har fået mulighed for at puste til flammerne i folkets revolution i endnu et europæisk land. Det er en revolution, der ikke begyndte i 1989, men i 1980 i Polen. For at støtte denne proces er det nødvendigt, at det ukrainske folk og deres nye regering fremsætter klare erklæringer og tilkendegiver, at de er besluttet på og villige til at bringe de nødvendige ofre. Vi er meget opmærksomme på, hvad hr. Jusjtjenko siger som præsident, ikke på Uafhængighedspladsen, men når han er blevet indsat i embedet. Der er behov for fornyet institutionel støtte til markedsreformer og demokratiske reformer, og det er en opgave for Europa og de internationale finansielle institutioner. Vi bør indlede realistiske forhandlinger og samarbejde med USA, og vi bør også indlede realistiske forhandlinger med Rusland for at sikre, at landet ser den igangværende udvikling i Ukraine som en mulighed og ikke kun som en trussel. Vi må udvise mod og forsigtighed.

Revolutionen i Ukraine er afsluttet. Vi må ikke glemme, at de modsætninger, den afdækkede, ikke kan beskrives i forenklende termer, med de gode på den ene side af barrikaderne og de onde på den anden. I sidste instans tog begge parter del i rundbordsforhandlinger og løste problemet på fredelig vis med inddragelse af landets højesteret, præsident og andre institutioner. Der blev afholdt et nyt valg, og der blev valgt en ny præsident, som vi anerkender som sådan.

Man har nu indledt arbejdet med at gennemføre de revolutionære slogans i praksis, og det kræver tilslutning fra begge lejre. Det er ikke muligt at opbygge et bedre Ukraine uden de 44 % af vælgerne, der støttede hr. Janukovitj. Derudover er et stort land altid en kilde til usikkerhed og frygt for kujoner, men en kilde til interesse og muligheder for eventyrer. Vi bør tage plads blandt eventyrerne. Tak.

(Bifald)

  Staniszewska (ALDE). - (PL) Hr. formand, i går sagde kommissionsformanden, at ingen af os ønsker at skulle omtale Europa som tilbageholdende og frygtsomt. Jeg opfordrer Parlamentet til også at anse hr. Barrosos udtalelser i går som værende møntet på Ukraine, eftersom der er tale om et andet tilfælde, hvor vi ikke bør være tilbageholdende eller frygtsomme.

Vi forstår ikke at værdsætte det, der er sket i Ukraine fuldt ud. Jeg ved, at Ukraine ligger langt væk, og at det er et land, vi ikke kender meget til. Vi ved ret meget om Cuba og Irak, men næsten ingenting om Ukraine. Ikke desto mindre er Ukraine et mægtigt land i Østeuropa, og de seneste begivenheder i landet kan let beskrives som endnu en Berlinmurs fald, om end Berlinmuren i Øst.

Indtil den orange revolution var de demokratiske principper ikke-eksisterende øst for EU, med undtagelse af det lille bitte Georgien. I dag eksisterer de stadig ikke i Rusland eller Belarus og heller ikke i de øvrige tidligere Sovjetrepublikker. Bortset fra det lille Georgien, som vovede at vælge demokratiet for et års tid siden, er det eneste andet sted, hvor sådanne principper i dag vinder tilslutning, et magtfuldt land med 50 millioner indbyggere. Dette land dækker et område, der er større end Frankrig, og befolkningen har med kraft og beslutsomhed krævet, at de demokratiske principper skal finde anvendelse i praksis og ikke kun på papiret.

Det er en stor revolution, og vores indsats bør stå mål med disse begivenheder. EU's indsats har indtil nu absolut stået mål med begivenhederne i Ukraine. Jeg skal ærligt indrømme, at jeg var glædeligt overrasket over at se EU reagere så hurtigt og konstatere, at det var mæglere fra EU og ikke fra USA, der spillede en afgørende rolle i løsningen af konflikten i Ukraine. Jeg var stolt af det, men jeg var sandelig ikke stolt, da jeg lyttede til hr. Potočniks udtalelser i dag. Det virker som om kommissæren, Kommissionen og Det Europæiske Råd fortryder deres inddragelse efter den 21. november og nu ønsker at trække sig tilbage. Det kan vi ikke give vores samtykke til. Vi gik ind i konflikten og optrådte som mæglere og sikrede, at begivenhederne fik en fredelig udgang. Vi har pligt til fortsat at støtte den orange revolution og demokratiet i Ukraine og til at åbne EU's døre for et land, der ligger helt inden for Europas geografiske grænser.

(Bifald)

  Horáček (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand, det er meget passende at citere Bibelen i denne debat, for det glædelige julebudskab fra Kijev lød, at demokratiet og friheden var blevet født. Hvis ikke flodbølgekatastrofen i Asien havde overskygget præsidentvalgene i Ukraine, havde det været den næstbedste jul for mig i politisk henseende siden Prag i 1989.

Jeg var med Parlamentets delegation i valgdistrikterne syd for Kijev og kan bekræfte, at valget ikke blot forløb fredeligt, men også meget korrekt. Vi lykønsker den demokratiske bevægelse og hr. Jusjtjenko med valgsejren.

Hans sejr er enestående, den blev vundet under vanskelige økonomiske forhold og i en region, som stadigvæk lider under følgerne af Tjernobyl-katastrofen, og frem for alt under følgerne af sovjetregimet. Vi støtter den demokratiske bevægelse og fornyelsen af et gammelt europæisk land, Ukraine, nu hvor det er på vej mod retsstatsprincipper, menneskerettigheder og demokrati.

Denne store bevægelse vil udvide sin indflydelse til Rusland og Belarus. Jeg vil dog gerne imødegå kommissær Potočniks påstand om, at en EU-tiltrædelse ikke er på dagsordenen. Jeg mener, at Ukraine hører til Europa, og, hvis det er tilfældet, så hører Ukraine også til i EU, forudsat at landet opfylder betingelserne. Vi bør gøre alt, hvad der er nødvendigt for at sikre, at det gør det.

(Bifald)

  Belder (IND/DEM). - (NL) Hr. formand, tillad mig indledningsvis som overbevist calvinist at anføre, at det glæder mig her i plenarforsamlingen at høre Bibelen omtalt på positiv vis.

Mandag aften, den 10. januar, udpegede Ukraines centrale valgkommission Viktor Jusjtjenko til præsidentvalgets officielle vinder, og dermed blev en overraskende kendsgerning slået fast for såvel Øst som Vest. I en stor tidligere sovjetrepublik havde oppositionen formået med demokratiske og fredelige midler at besejre den postkommunistiske nomenklatur. Det er indlysende, at det giver især demokratiske kræfter i nabolandet Belarus nyt mod. Man kan dog frygte, at de må udvise stor tålmodighed for at gentage hr. Jusjtjenkos og hans tilhængeres politiske kunststykke. Samtidig forventer jeg, at Rådet og Kommissionen efter bedste evne vil støtte de reformsindede borgere i Belarus heri. I øvrigt kan heller ikke Jusjtjenkos lejr undvære en sådan støtte fra europæisk side.

Vores kollega hr. Klich har i to nyttige ændringsforslag formuleret dette helt konkret. Tænk på at fremme Ukraines tiltrædelse til Verdenshandelsorganisationen, og tænk ligeledes på hurtigt at sikre landet markedsøkonomisk anerkendelse. Endvidere er der i lige så høj grad behov for europæisk støtte til bekæmpelse af den udbredte korruption og til styrkelse af retssystemet. I mellemtiden står den nye ukrainske præsident og den nye regering over for to vanskelige opgaver. Indenrigspolitisk må man søge med megen takt og forsoningsvilje at imødekomme tilhængerne af den dårlige taber Janukovitj. Udenrigspolitisk er det især af betydning ved selvbevidst optræden at etablere de nødvendige gode forbindelser til Moskva.

Hermed får Ukraine, 15 år efter 1991, endnu en chance for en ny start. Det havde afgjort ikke været muligt under præsident Janukovitj. Professor Gerhard Simon, der har et indgående kendskab til Ukraine, drog i den forbindelse en efter min opfattelse træffende historisk parallel under en forelæsning på universitetet i Eichstätt for nylig. Ukraines såkaldte orange revolution har samme politiske betydning som Berlinmurens fald eller Sovjetunionens sammenbrud.

(Bifald)

  Krasts (UEN). - (LV) Hr. formand, hr. kommissær, de seneste måneders begivenheder i Ukraine har klart vist den demokratiske verden, at det ukrainske folk ikke ønsker at lide samme skæbne som andre tidligere sovjetstater, der er underlagt autoritære og halvautoritære styrer. Ukraine vil aldrig blive det samme land igen. Der er ikke blot blevet rejst krav fra offentlighedens side om ret til at mobilisere folket mod svindel under præsidentvalget, der er også rejst krav om demokrati og respekt for retsstatsprincippet. Det har som følge af den omfattende offentlige deltagelse i Ukraine været muligt at opnå resultater, som tidligere har krævet revolutioner.

De bemærkelsesværdige forandringer i retning af en demokratisering har allerede haft en vis indvirkning på landets højesteret, sikkerhedstjenester og medier. Der eksisterer dog fortsat faldgruber, som kan forhindre det ukrainske folk i at følge den vej, det har valgt. Risikoen for et opsplittet samfund overdrives måske, men den eksisterer. Der er ingen grund til at betvivle, at massemedierne, som er loyale over for den russiske præsident og fortsat har betydelig indflydelse i den østlige del af Ukraine, fortsat vil sætte spørgsmålstegn ved det valg, et flertal af den ukrainske befolkning har truffet. Den anden risiko omfatter Ukraines afhængighed af Rusland på energiområdet. Det russiske marked er også Ukraines vigtigste eksportmarked. Så sent som i slutningen af 1990'erne led de baltiske stater og især Letland stadig under følgerne af Ruslands ønske om at udnytte en tilsvarende afhængighed.

Den svaghed, der kendetegner de tidligere reformer, især inden for retssystemet, kan udgøre en trussel mod kvaliteten af de fremtidige reformer i Ukraine. EU bør hjælpe Ukraine med at undgå disse faldgruber, så vi ikke forpasser denne chance for en historisk forandring, og sikre økonomisk bistand, investeringer og frem for alt samhandelsmuligheder. EU bør give Ukraine mulighed for at komme ind på dets indre marked, især med landets få konkurrencedygtige stål- og fødevarevirksomheder. Ukraine bør tilskyndes til at blive medlem af Verdenshandelsorganisationen. Det er endvidere vigtigt, at vi hurtigt får udarbejdet en handlingsplan for forbindelserne mellem EU og Ukraine, og der bør ved først givne lejlighed sendes et klart budskab til det vestlige og det østlige Ukraine, offentligheden og politikerne om, at hvis landet opfylder de strenge adgangskrav, vil vejen til EU-medlemskab være åben for Ukraine.

Verden har opmærksomheden rettet mod Ukraine, og EU bør nu gøre det samme. Ukraine bør gives mulighed for at blive medlem af EU.

  Czarnecki, Ryszard (NI). - (PL) Hr. formand, mine damer og herrer, det er udmærket at fejre demokratiets triumf, især fordi det har sejret takket være os, Europa-Parlamentet, og ikke den evigt konservative Kommission. Dog er tiden nu inde til at slutte festlighederne og indlede det hårde arbejde. Vi har et stykke arbejde at gøre i Ukraine, hvis vi skal sikre, at hr. Jusjtjenkos sejr ikke forspildes og bliver en pyrrhussejr, men vi har også vores eget hjemmearbejde at gøre her i EU.

Ukraine bør sætte sig to mål. For det første bør det sikre demokratiet et sikkert fodfæste, og for det andet bør det gennemføre afgørende og vidtrækkende økonomiske reformer. Vores opgaver er følgende: For det første bør Ukraine som Polens nærmeste nabo og følgelig nabo til EU tilbydes en privilegeret stilling og en letforståelig køreplan for vejen til medlemskab, selv om rejsen vil tage mange år. For det andet bør man støtte reformer inden for Ukraines administrative og dømmende myndigheder såvel som en virkelig reform af lokalstyret. De ukrainske myndigheder bør forventes at have en klar vision om disse ændringer.

Præsident Jusjtjenkos første besøg vil gå til Moskva, men jeg er overbevist om, at Kijev vil importere de demokratiske standarder og det frie marked fra Vesten og ikke fra Østen, for ellers vil vejen til Bruxelles blive betydeligt længere. Ukraine har en lang og stenet vej foran sig, men det er den rigtige vej. Vi bør bistå og ledsage landet på rejsen, også når de vestlige fjernsynskameraer er forsvundet fra Ukraine, hvilket utvivlsomt snart vil ske. Ukraine må selv klare den største del af arbejdet, men har behov for at vide, at vi venter dem, og at vi ikke ønsker at vente alt for længe.

(Bifald)

  Kelam, Tunne (PPE-DE). - (ET) Hr. formand, det ukrainske folks største sejr må anses at være dets beslutning om ikke længere at tolerere det pseudodemokrati, der florerer i så mange af de områder, der tidligere var underlagt kommunistiske diktaturer, og som næsten er blevet en internationalt accepteret realitet.

Der var tale om en grundlæggende korrupt alliance mellem det tidligere kommunistiske hierarki, økonomiske oligarker og statsbureaukrater. Denne alliance udviklede sin egen model af det "vejledte demokrati", der oprindeligt blev udtænkt af den indonesiske diktator Sukarno.

Ukraines nye kurs mod et virkeligt demokrati er derfor ensbetydende med valget af væsensforskellige værdier. Der er med den russiske politiske analytiker Piontovskis ord tale om et valg mellem fortiden og fremtiden, mellem et sovjetisk Ukraine og et europæisk Ukraine. Et valg, som det russiske folk efter hans mening også vil blive stillet over for før eller siden. Europa bør hilse disse valg velkommen og ikke blive ilde berørt eller forvirret over mulighederne for at ændre den nuværende magtbalance.

Det ville være den største af alle tragedier, hvis vi skuffer det ukrainske folks tro på frihed og retfærdighed. EU har derfor pligt til at afgive et langsigtet tilsagn om at støtte reformerne i Ukraine og til at give det ukrainske folk udsigt til en europæisk fremtid. Det er vigtigt, at der i beslutningen opstilles krav om, at naboskabspolitikkens handlingsplan ændres i lyset af de seneste begivenheder. Vi foreslår også yderligere foranstaltninger såsom indkaldelse af en donorkonference for Ukraine.

Samtidig bør vi ud over den europæiske naboskabspolitik tilbyde Ukraine andre former for associering, der kan give anledning til et nærmere samarbejde. Det er i overensstemmelse med det altovervejende flertal af det ukrainske folks ønsker og kunne evt. kulminere i Ukraines tiltrædelse af EU.

Jeg er enig med min kollega, hr. Saryusz-Wolski, i, at tiden er inde til handling, ikke til ord.

  Weiler (PSE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, hr. kommissær, jeg var en af de observatører, der tilbragte julen i Kijev, og jeg er sikker på, at jeg taler for alle, som var der, når jeg siger, at denne politiske begivenhed gjorde det nemt for os at tilbringe juledagene på en anderledes måde til en forandring.

Valgene var helt i overensstemmelse med OSCE's standarder, og de få uregelmæssigheder, f.eks. den pludselige afgørelse fra forfatningsdomstolen, blev håndteret relativt godt. Den offentlige interesse i Europa og resten af verden bidrog naturligvis til, at valgene blev gennemført korrekt. Men den offentlige interesse og denne opmærksomhed må ikke dø hen nu, for den demokratiske proces er ikke afsluttet endnu. Vi observatører blev meget imponeret af det engagement og den beslutsomhed, som befolkningen lagde for dagen - hvilket den høje valgdeltagelse vidner om - og det ikke kun fra eksperter og elitens side. Vi så et stort antal mennesker tilbagelægge store afstande til fods - hvilket de var nødsaget til - for at nå frem til valglokalerne.

For mig var kvindernes helt naturlige interesse og deltagelse i denne demokratiseringsproces og i valglokalerne imponerende og meget opmuntrende. Jeg kan ikke varte op med et bibelcitat for at illustrere det, men det er tegn på et samfund bestående af borgere, som ikke venter på, hvad regeringen beslutter. Jeg håber, at denne demokratiske proces også vil vise sig at virke ansporende for Ukraines nabostater, navnlig Belarus.

Hvad skal Europa så gøre nu? For det første har landet været delt og polariseret under valgkampen, og vi skal ikke gøre denne splittelse mere udtalt. For det andet må vi overveje, hvilken hjælp og hvilke perspektiver vi kan give Ukraine. Vi må revurdere det eksisterende nabohjælpskoncept helt radikalt, hvis vi ikke tilbyder et perspektiv, der hedder medlemskab inden for de næste to eller tre år.

  De Sarnez (ALDE). - (FR) Hr. formand, 14 år efter at Ukraine har erobret sin uafhængighed, er det blevet et demokrati.

Denne sejr for demokratiet skylder vi først og fremmest det ukrainske folk selv, det skal gentages igen og igen. Dag efter dag, aften efter aften har hundredtusindvis af ukrainere forsamlet sig og mobiliseret sig for ganske enkelt at kræve frit at kunne udøve deres stemmeret. Det er takket være deres mod og deres beslutsomhed, at Ukraine har kunnet få demokrati.

Sejren skyldes også Ukraines institutioner. Jeg tænker især på parlamentet og højesteretten, som har handlet i respekt for loven med en stor ansvarsfølelse, og det på trods af de utallige former for pres, de har været udsat for.

Sejren er også Europas sejr. For en gangs skyld har Europa sagt fra ved at afvise valgsvindel og massivt bedrageri. Og da vi var i Kijev i begyndelsen af december, var vi stolte af at være europæiske parlamentsmedlemmer. For en gangs skyld lykkedes det Europa at tale med en fælles stemme, og når Europa beslutter sig for at gøre sig gældende, ligger der vægt bag, og det kan ændre tingenes tilstand. I dag er både udfordringer og forventninger kolossalt store, der er forventninger om såvel reformer som demokrati. Det er lykkedes Europa at være på højde med en fantastisk og betydelig historisk begivenhed. Det ukrainske folk skal fortsat kunne regne med os, både nu og i fremtiden, det er vores ansvar. Vi må ikke, og vi kan ikke skuffe dem.

FORSÆDE: Pierre MOSCOVICI
Næstformand

  Tannock (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, hr. kommissær Rehn erklærede for nylig i en artikel i Financial Times, at EU ikke kan lukke dørene for en kommende udvidelse, der udvides til alle europæiske lande med europæiske ambitioner og fælles demokratiske værdier. Og så får Ukraine af uforklarlige årsager påhæftet prædikatet "Europas nabo" uden udsigt til medlemskab af EU, men kun til en tættere integration med EU.

Den orange revolution, der varslede en bemærkelsesværdig ændring i den demokratiske tankegang i Ukraine, foregik uden EU-gulerødder for at ændre forvaltningssystemet. Det står i skærende kontrast til Tyrkiet og Vestbalkan, der tilbydes fuldt medlemskab, hvilket efter min mening er en moralsk uholdbar situation på lang sigt.

Jeg har hele tiden støttet Ukraines stræben efter EU-medlemskab. At nægte Ukraine et EU-perspektiv afspejler den ubegrundede frygt i Rådet, specielt hos franskmændene, for alvorlig konkurrence på landbrugsområdet samt, specielt hos tyskerne, frygten for alvorlig erhvervsmæssig konkurrence trods det, at den fælles landbrugspolitik vil være forældet, når Ukraine er klar til et medlemskab om 10-15 år, og at det er langt mere sandsynligt, at der udflyttes virksomheder til et Ukraine, der er medlem af WTO, men ikke af EU, end til et Ukraine, der er medlem af EU med alle dets besværlige krav til det indre marked.

Jeg vil også anbefale OECD til Ukraine, men et fuldt medlemskab af OECD kræver først et WTO-medlemskab, hvilket er et af den nye regerings vigtigste mål. Sjovt nok nægter Kommissionen fortsat Ukraine - i modsætning til Rusland - status som et land, der opererer på markedsøkonomiske vilkår. I lyset af forventningerne hos det ukrainske folk, bliver det vanskeligt for præsident Jusjtjenko at gennemføre de hårdt tiltrængte politiske og økonomiske reformer og vinde parlamentsvalget i 2006, hvis ikke EU accepterer, at Ukraine på længere sigt bliver stillet et EU-medlemskab i udsigt.

Ukraines nye regering kunne gennemføre et vigtigt politisk tiltag, som ville demonstrere Kijevs uafhængighed af Rusland, ved at medvirke til at løse problemet med Transdnestrien. Dette løsrivelsesområde af Moldova er et tilflugtssted for kriminel aktivitet inklusive hvidvaskning af penge og våbensmugling, og det udgør et alvorligt sikkerhedsproblem for EU efter 2007, når vores grænser udvides til Moldova. Det kunne på effektiv vis vise Bruxelles, at Ukraine nu virkelig er uafhængig af Moskva, og at landet virkelig ønsker at agere på den internationale arena.

  Ilves (PSE). - (ET) Nu, hvor den oprindelige groteske sovjetagtige valgfarce i Ukraine er overstået hovedsagelig takket være EU's indsats, er tiden inde til at spørge: "Hvad nu?" Lad os et øjeblik glemme spørgsmålet om, hvorvidt Ukraine bliver medlem af EU. Det gør det, hvis det gør det, der skal til, og hvis vi gør det, der skal til.

For det første må vi gå meget længere end præsident Kutjmas stagnationshandlingsplan. Vi må fokusere på de vigtigste reformer, hvor EU kan bistå Ukraine, eftersom den måde, hvorpå landet forstår at udnytte de muligheder, der tegner sig i den kommende toårige periode, i vid udstrækning vil være afgørende for, om Ukraine får et europæisk tilsnit eller ej. EU bør fokusere på de praktiske forhold, der holder Ukraine tilbage, nemlig korruption, dårlig administration, uhensigtsmæssig kapitalisme og mangelfuld pressefrihed. Løsningerne vil ikke blot kræve penge, men også flere tusinde eksperter fra de nye EU-medlemsstater, der har stået over for de samme problemer og løst dem tilfredsstillende, hvilket deres medlemskab af EU bevidner. Jeg opfordrer Kommissionen til at udvide sin reformplan betragteligt og især inddrage borgere og tjenestemænd fra de lande, det er lykkedes at gennemføre tilsvarende reformer. Vi bør være pragmatiske og bruge EU's menneskelige ressourcer til at hjælpe Ukraine og gøre det nu.

For det andet viser Ruslands opførsel under hele det ukrainske valgforløb, at det er på tide, at EU indstiller sin strudselignende politik i forhold til Rusland. Ud over et alvorligt efterslæb, hvad angår demokrati og frihed, som ifølge Freedom House har betydet, at Rusland er klassificeret som et ikke-frit land, bør vi ikke ignorere Ruslands udenrigspolitiske aktioner. Rusland meddelte for nylig, at det ikke ville indfri sit tilsagn fra OSCE-topmødet i Istanbul i 1999 om at trække sine tropper tilbage fra Georgien og Moldova. Ruslands åbenlyse indblanding i det ukrainske valg, den stigende fjendtlighed over for EU-institutionerne og den uacceptable erklæring vedrørende EU's ledere og tjenestemænd, som løste krisen i Ukraine, viser, at EU bør tage sin politik i denne henseende op til fornyet overvejelse.

  Klich (PPE-DE). - (PL) Hr. formand, mine damer og herrer, man kan med sikkerhed sige, at Europa-Parlamentet beviste sit værd under krisen i Ukraine. Vi reagerede hensigtsmæssigt og hurtigt, og vi kan være tilfredse med vores indsats. Det var ikke for vores egen skyld, vi påtog os denne opgave, som dog klart er i EU's interesse, fordi et stabilt og demokratisk Ukraine med markedsøkonomi er i EU's interesse. Hvordan kan det sikres på lang sigt? Ukrainerne må selvfølgelig selv gøre en omfattende indsats, og valgløfterne skal indfris. Det kan vi med rette forvente af Ukraine, og vi kan også gøre EU's ønske om at åbne dørene for Ukraine betinget heraf, men så må vi også sikre, at dørene står vidt åbne.

Jeg er ærlig talt overrasket over kommissærens tale. Den viser, at Kommissionen overhovedet ikke har forstået betydningen af det, der er sket i Ukraine. Hvordan kan man i dag forsvare en handlingsplan, der blev udarbejdet for et helt andet Ukraine? Man bør stille Ukraine et medlemskab i sigte og give landet en køreplan for et sådant medlemskab. Denne køreplan bør for det første indeholde en hurtig vedtagelse og implementering af en gennemgribende ændret og udvidet handlingsplan. For det andet bør den omfatte øjeblikkelig afholdelse af en donorkonference svarende til den, der afholdtes for Georgien i april sidste år. Hvis der kunne tilvejebringes 861 millioner euro til Georgien, burde det være muligt at rejse et betydeligt større beløb til Ukraine, der har 48 millioner indbyggere. Dette projekt bør forhandles til rette med USA og Verdensbanken. Endelig bør der forberedes forhandlinger om en associeringsaftale, idet den sidste udvidelse viste, at dette instrument er ideelt til at skabe stabilitet og bane vejen for et fremtidigt medlemskab.

  Ford (PSE). - (EN) Hr. formand, jeg havde det privilegium at være medlem af Europa-Parlamentets valgobservatørmission til Ukraine på valgdagen. Jeg befandt mig i et landdistrikt omkring 80 kilometer fra Kijev og så som alle andre individuelle observatører kun et mikrokosmos af den landsdækkende historie. Jeg så imidlertid også det overordnede billede, der blev tegnet af OSCE's valgobservatørmission.

Det står klart, at der var langt større integritet i dette valg end i det foregående. Valgsejren var så stor, at der ikke herskede tvivl om resultatet. Det stod klart, at flertallet af ukrainere havde valgt hr. Jusjtjenko og ikke hr. Janukovitj som deres præsident. Det var i alt væsentligt en sejr for den bymæssige intelligentsia og landbefolkningen over den bymæssige arbejderklasse. Samtidig var det også den renere politiks sejr over en meget snavset politik.

Festlighederne på Uafhængighedspladsen i Kijev anden juledag om aftenen, hvor man glædede sig over demokratiets genfødsel i Ukraine, var en inspiration. Jeg glæder mig over valgresultatet som en bekræftelse på demokratiet, selv om der fortsat er tvivl om alle aspekter af præsident Jusjtjenkos sociale og økonomiske program. EU skal tage dets engagement over for Ukraine op til fornyet overvejelse, i hvert fald med hensyn til kvalitet og muligvis også med hensyn til kvantitet. Samtidig skal præsident Jusjtjenko forsøge at bygge broer - ikke til de meget anløbne politiske forgængere, men til de valgkredse, de repræsenterer - hvis ikke Ukraine skal sønderrives mellem øst og vest, land og by.

  Potočnik, Kommissionen. - (EN) Hr. formand, jeg har lyttet opmærksomt til alle indlæggene og vil nu tage fat på nogle af de centrale punkter. Jeg har også meget nøje overvejet kritikken.

Først vil jeg sige nogle få ord om betydningen af den europæiske naboskabspolitik, og derefter vil jeg afdække handlingsplanen - dvs. at jeg vil se på indholdet af handlingsplanen og på, hvordan den føres ud i livet.

Den europæiske naboskabspolitik er et vigtigt fremskridt for de berørte lande i forholdet mellem disse lande og EU. Det er en meget ambitiøs politik, der indebærer en betydelig forbedring af forholdet til vores partnere gennem et mere dybtgående politisk samarbejde og en væsentlig økonomisk integration, der bringer partnerne tættere på det indre marked. En gennemførelse af denne politik over for Ukraine - handlingsplanen mellem EU og Ukraine - vil sende et stærkt signal om, at EU lægger stor vægt på forholdet og anerkender Kijevs orientering mod Europa. Den europæiske naboskabspolitik er markant forskellig fra spørgsmålet om en mulig udvidelse af EU, men den lukker ingen døre.

Hvad angår handlingsplanen, vil jeg gerne understrege vigtigheden af fuldt ud at udnytte handlingsplanen og dermed forbedre EU's forhold til Ukraine. Man kan dårligt sige, at en handlingsplan er et forældet instrument, inden vi overhovedet har brugt den og gennemført den i noget land. Det er et helt nyt instrument, der bør gennemføres hurtigst muligt.

Hvad er en handlingsplans væsentligste egenskaber? Det er sandt, at fremgangsmåden i princippet er den samme for alle lande. Handlingsplanen er imidlertid meget fleksibel og altid skræddersyet til det enkelte land, og med de konkrete forslag, som Kommissionen og Rådet allerede arbejder på, kan vi gå så langt, som det enkelte land måtte ønske og have råd til. Jeg kan forsikre Dem om, at Kommissionen er villig til at gå langt med hensyn til Ukraine.

Afslutningsvis vil jeg af hensyn til beskedens vigtighed gentage, at EU ved flere lejligheder har anerkendt og bifaldet Ukraines stræben efter EU-medlemskab. De seneste dramatiske begivenheder i Ukraine har bekræftet landets placering på europakortet. Vi er overbevist om, at disse begivenheder bliver en historisk milepæl ikke blot for Ukraine, men også for EU's forhold til landet.

  Formanden. - Forhandlingen om Ukraine er afsluttet.

Som afslutning på forhandlingen har jeg modtaget seks beslutningsforslag, jf. forretningsordenens artikel 103.⁽¹⁾

Afstemningen finder sted i dag kl. 12.00.

(1) Se protokollen.

4. Meddelelse af Rådets fælles holdninger: se protokollen

5. Afskedigelse af sproglærere i Kommissionen

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er mundtlig forespørgsel (O-0082/2004 - B6-0137/2004) af Hughes for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender til Kommissionen om afskedigelse af sproglærere i Kommissionen.

  Hughes (PSE). - (EN) Hr. formand, den 9. juni 2004 besluttede kommissærkollegiet at afskedige 43 sproglærere med næsten øjeblikkelig virkning. Ni dage senere informerede de ansvarlige tjenestemænd lærerne om beslutningen på en generalforsamling i Bruxelles. Jeg vil gerne citere, hvad to af lærerne sagde ved den lejlighed:

"Vi fordømmer den himmelråbende mangel på åbenhed hos Kommissionen, der ventede til i dag med at bekendtgøre ophævelsen af lærernes kontrakter. I et Europa, der hævder at være socialt, fordømmer vi også Kommissionens kynisme, der har givet disse arbejdstagere alvorlige problemer. Nogle af lærerne er familieforsørgere med børn, og mange af dem er kvinder. De fleste af dem har nået en alder, hvor det er meget vanskeligt at finde en passende beskæftigelse. I trepartsaftalen fra marts 1997 viste lærerne deres samarbejdsvilje til gengæld for et løfte fra Kommissionen om at bevare deres kontrakter til pensionsalderen. For kort tid siden bekræftede frk. Morelli, der er uddannelsesansvarlig i Rådet, flere gange over for Kommissionens repræsentanter, at lærernes job var sikret indtil deres pension. Vi vil gerne formelt fastslå, at Kommissionen har brudt disse løfter."

Jeg synes, at det lange citat på udmærket vis opsummerer en trist historie. Jeg har mødt de afskedigede lærere mange gange i de seneste måneder, og jeg har læst en del om tiden forud for deres afskedigelse. Flere ting falder i øjnene. For det første kommer denne beslutning for lærerne som et lyn fra en klar himmel. De fik overhovedet intet forvarsel om afskedigelsesplanerne. De blev overhovedet ikke taget med på råd. Dokumenter fra hele 2003 og første halvår af 2004 viser, at lærerne på en lang række møder fik det indtryk, at alt var i den skønneste orden. Nogle dokumenter fra midten af 2003 aflivede faktisk rygter om en planlagt omstrukturering. Andre dokumenter viser en helt normal planlægning af sprogundervisning i perioden 2004-2005, men i juni 2004 hørte lærerne så pludselig om deres uventede afskedigelse.

Desuden er det bemærkelsesværdigt, at Kommissionen tydeligvis føler sig højt hævet over lovgivningen. Enhver privat virksomhed, der opfører sig på samme måde som Kommissionen, overtræder EU-lovgivningen om underretning og konsultation, kollektive afskedigelser og virksomhedsoverdragelse. I dag vil vi utvivlsomt høre, at de belgiske love, der iværksætter regler for disse EU-direktiver, ikke gælder for Kommissionen som en offentlig myndighed, og ikke desto mindre var disse lærere ansat på belgiske ansættelseskontrakter, der er underlagt den belgiske arbejdsmarkedslovgivning. Det er den samme institution, der opfordrer erhvervslivet til at udvise social ansvarlighed, og alligevel har den indtil videre håndteret denne sag på en socialt helt uansvarlig måde.

Endvidere har Kommissionen totalt tilsidesat hensynet til disse folk. Mere end 60 % af lærerne er over 55. Seks måneder efter Kommissionens beslutning har deres værste frygt for ikke at kunne finde arbejde i deres alder kun vist sig alt for velbegrundet. Endnu værre er det, at disse lærere på grund af det beskedne timetal, de fik i henhold til Kommissionens kontrakter, ifølge et dokument, jeg har modtaget, "ikke har ret til arbejdsløshedsunderstøttelse, førtidspension eller social sikring". Det efterlader dem uden sikring, indtil de fylder 65, hvor deres ydelse vil komme til at ligge på ca. 500 euro om måneden. Mange af de familier, der forsørges af disse lærere, har en reel udsigt til fattigdom.

Endelig havde lærerne og deres repræsentanter med hensyn til trepartsaftalen fra 1997 en klar opfattelse af, at de var sikret deres arbejde indtil pensionsalderen, hvis de til gengæld accepterede nye arbejdsmetoder samt at arbejdet blev lagt ud til fremmede firmaer i takt med lærernes afgang. Det stod der meget om dengang - f.eks. i fagforeningernes nyhedsbreve - og ingen fra Kommissionen har åbenbart dementeret det. En af Kommissionens tjenestemænd sagde noget meget rammende, da vi spurgte til det i udvalget. Hun sagde, at Kommissionens Juridiske Tjeneste nogen tid efter trepartsaftalen blev bedt om at vurdere, hvorvidt man kunne udstede en sådan garanti. Tjenesten sagde, at det kunne man ikke. Det giver anledning til at stille et vigtigt spørgsmål. Hvorfor blev Kommissionens Juridiske Tjeneste bedt om en sådan udtalelse, hvis ikke der var givet en garanti under trepartsmødet?

Det forekommer indlysende, at der blev givet en sådan garanti, selv om den måske ikke foreligger i skrift, og at Kommissionen har siddet tavs ved de mange møder, hvor garantien siden hen er blevet nævnt, godt tilfreds med at lade alle forblive i denne tro, indtil det var belejligt at vende tilbage til den pågældende udtalelse.

Kommissionen har udvist en skandaløs opførsel. Det er imidlertid aldrig for sent. Jeg kan forstå, at der i morgen afholdes et møde mellem Kommissionen og fagforeningerne i Bruxelles. Jeg håber, at det bliver det første skridt imod en genansættelse af lærerne.

  Potočnik, Kommissionen. - (EN) Hr. formand, den 9. juni 2004 besluttede den tidligere Kommission at opsige kontrakterne med 43 sproglærere. Visse parter har opfattet denne beslutning som "ugennemsigtig" og "uberettiget". På dette punkt afspejler spørgsmålene fra formanden for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender de bekymringer, som lærerne selv har givet udtryk for. Før jeg giver detaljerede svar på spørgsmålene fra det ærede medlem, har jeg fire indledende bemærkninger.

For det første blev beslutningen truffet i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning. Siden 1997 er Kommissionens sprogkurser enten blevet afholdt af interne lærere med direkte kontrakter med Kommissionen eller af sprogskoler, der er udvalgt gennem en offentlig udbudsprocedure. Hver del tegner sig for ca. 50 % af kurserne.

Med hensyn til kvaliteten viser undersøgelser, at der ikke er nogen forskel på de interne læreres og sprogskolernes kurser. Til gengæld er der en markant budgetmæssig forskel. En times undervisning af en intern lærer koster fire gange så meget som en times sprogskoleundervisning. Med 2003 som referenceår er udgifterne på årsbasis på henholdsvis 3,5 millioner euro og 900.000 euro.

For det andet har sproglærerne fået rigelig kompensation. Kommissionen tilbød en kompensationsgodtgørelse, der var noget større end det lovfæstede minimumskrav. Minimumskompensationen lød på tre måneders løn pr. fem års ansættelse. Det ville have givet en kompensation svarende til mellem 12 og 19 måneders løn.

Kommissionen valgte imidlertid at beregne kompensationen på basis af det største beløb, der nogensinde er bevilget af belgiske domstole. Det resulterede i en kompensation på mellem 14 og 24 måneders løn. Det giver bruttobeløb på mellem ca. 19.000 og 152.000 euro. Kommissionen valgte endvidere at udbetale denne kompensation uden at kræve, at lærerne skulle arbejde i opsigelsesfristen.

For det tredje er beslutningen om at ophæve de pågældende kontrakter ikke et unilateralt initiativ fra Kommissionen, men tværtimod resultatet af budgetmyndighedens initiativer fra midten af 1990'erne. For at forstå beslutningen den 9. juni 2004, skal man gå tilbage til sagens oprindelse.

Hele processen startede i begyndelsen af 1990'erne, da Parlamentet begyndte at benytte ekstern sprogundervisning i Luxembourg. Dengang blev Kommissionens og Rådets sprogkurser afholdt af interne undervisere med privatretlige arbejdskontrakter uden forudgående udbud eller udvælgelsesprocedurer.

I midten af 1990'erne kritiserede Budgetudvalget både Kommissionen og Rådet for deres udgifter på dette område. Efter lange diskussioner konkluderede trilogen - formanden for Budgetudvalget, generalsekretæren for Rådet og kommissæren med ansvar for personale - at det var ønskeligt med en gradvis fuld eksternalisering. Som et første skridt enedes parterne om at iværksætte et udbud for sprogkurser, samtidig med at eksisterende interne lærere fik lov til at fortsætte deres aktiviteter inden for de gældende kontraktmæssige rammer.

For det fjerde indeholdt trepartsaftalen ikke en forpligtelse vedrørende lærere med livslang beskæftigelse. Helt præcist tillod trilogen sproglærerne at fortsætte arbejdet i henhold til tidsubegrænsede kontrakter, uden at de skulle deltage i udbud. Som det fremgår af mødeprotokollerne, blev dette præciseret over for fagforeningerne. Samtidig er muligheden for at ophæve en tidsubestemt kontrakt underlagt belgisk lovgivning, der er præceptiv på dette område. En aftale mellem parterne om ikke at anvende loven er ugyldig.

Efter denne indføring vil jeg nu besvare de konkrete spørgsmål. Det første spørgsmål lyder: Sørgede Kommissionen for, at Rådet og Parlamentet blev informeret og taget med på råd inden det ensidige brud på trepartsaftalen? Her er det nødvendigt at overveje tre elementer. For det første brød Kommissionen ikke trepartsaftalen, idet aftalen ikke indeholdt en forpligtelse vedrørende lærere med livslang beskæftigelse. For det andet erkender Kommissionen, at den kunne have informeret trilogens medunderskrivere - Budgetudvalget og Rådet - om, at den agtede at gå videre med eksternaliseringens anden fase. Kommissionen mener ikke desto mindre, at beslutningen i det store og hele var i overensstemmelse med trilogens og budgetmyndighedens retningslinjer.

Det andet spørgsmål lyder: Hvornår informerede Kommissionen lærernes repræsentanter, fagforeningsrepræsentanterne og det lokale personaleudvalg? Kommissionen informerede lærernes repræsentanter og de berørte lærere på generalforsamlingen den 18. juni 2004, inden beslutningen blev offentliggjort. I henhold til socialdialogaftalen repræsenterer personalerepræsentanter og det lokale personaleudvalg personer, der er ansat i henhold til personalevedtægterne. Da sproglærere ikke falder ind under denne kategori, var ingen personalerepræsentanter involveret i den pågældende sag.

Det tredje spørgsmål lyder: Hvilke oplysninger fik lærernes repræsentanter? Kommissionen informerede lærerne og deres repræsentanter om den beslutning, der blev truffet den 9. juni 2004, begrundede beslutningen og fortalte om de praktiske konsekvenser og arrangementer inklusive Kommissionens planer om kompensationsgodtgørelser.

Det fjerde spørgsmål lyder: Mener Kommissionen, at dens håndtering af denne sag er et godt eksempel på god praksis, hvad angår forudgående konsultation og underretning i god tid? Ud fra en juridisk synsvinkel vil jeg svare bekræftende. Kommissionen overholdt fuldt ud alle relevante forpligtelser, selv om Kommissionen som tidligere nævnt kunne have informeret medunderskriverne af trepartsaftalen, inden beslutningen blev truffet.

Det femte spørgsmål lyder: Mener Kommissionen, at den fuldt ud levede op til sit sociale ansvar over for de berørte lærere? Kommissionen har ikke blot opfyldt sine juridiske forpligtelser, men tilmed tolket sine forpligtelser så gunstigt som muligt for de berørte personer.

Det sjette og sidste spørgsmål lyder: Kan Kommissionen kommentere og give kopier af udtalelser fra Kommissionens Juridiske Tjeneste om afskedigelsen af lærerne på anmodning af Generaldirektoratet for Administration? Udtalelserne fra Kommissionens Juridiske Tjeneste er underlagt de regler, der gælder for forhold mellem advokater og deres klienter. Derfor vil Kommissionen ikke offentliggøre udtalelser eller kommentarer fra Den Juridiske Tjeneste.

Kommissionens holdning kan opsummeres på følgende måde. For det første mener Kommissionen med hensyn til sagens indhold, at beslutningen om at ophæve de pågældende kontrakter var fornuftig. Det var ikke længere holdbart at fortsætte et dobbeltsystem, hvor halvdelen af kurserne blev afholdt af interne lærere til en pris der var ca. fire gange så høj som sprogskolernes kurser, når der ikke var nogen kvalitetsforskel.

For det andet gennemførte Kommissionen beslutningen i fuld overensstemmelse med dens juridiske forpligtelser.

For det tredje erkender Kommissionen, at den kunne have informeret trepartsaftalens medunderskrivere inden beslutningen blev vedtaget. Kommissionen mener imidlertid, at beslutningen i det store og hele var i overensstemmelse med trilogens og budgetmyndighedens retningslinjer.

Endelig agter Kommissionen ikke at reducere antallet af kurser. Kommissionen bekræfter sit engagement i flersprogethed og i at give sit personale mulighed for at få sprogundervisning på et højt niveau uden at gå på kompromis med kvaliteten. Det er indlysende, at man fremmer dette mål ved at få mere for pengene uden at give køb på kvaliteten.

  Mann, Thomas (PPE-DE), for gruppen. - (DE) Hr. formand, klokken var 16 en fredag eftermiddag i juni 2004, og 43 sproglærere holdt møde for at planlægge det kommende undervisningsår. Så sprang bomben, og de blev uden videre afskediget. Disse kvalificerede medarbejdere havde arbejdet for Kommissionen i årtier, og mere end halvdelen af dem var 55-59 år. Den daværende Prodi-Kommission handlede uden forvarsel og uden at konsultere og informere arbejdstagerne rettidigt, hvilket var i klar strid med trepartsaftalen fra 1997, som jeg holder i hånden her. Det var en interinstitutionel aftale underskrevet af hr. Samland på vegne af Europa-Parlamentets Budgetudvalg, af hr. Trumpf på vegne af Rådet og af hr. Liikanen på vegne af Kommissionen, som garanterede lærerne, at deres kontrakter ville være gældende, indtil de nåede pensionsalderen.

Sproglærerne har for øvrigt fortalt mig, at de som et bidrag til den sunde finansstyring, som De netop nævnte, opfyldte de besparelser, der blev krævet af dem, ved at arbejde fire timer ekstra om ugen uden at få betaling for det. På vegne af Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater og efter samtaler med de berørte personer spørger jeg, som jeg har gjort det før, hvilke alternative beskæftigelsesmuligheder disse sproglærere egentlig havde, i betragtning af at ansættelsesfristerne hos andre institutioner allerede udløb i slutningen af juni.

Deres indgriben har ikke kunnet fjerne min tvivl med hensyn til, om belgisk lovgivning, hvorefter opsigelser uden socialplan er juridisk ugyldige, er overholdt. Arbejdsgiveren gjorde intet for at opfylde sine forpligtelser. Blev sproglærernes advokat f.eks. konsulteret rettidigt? Det tvivler jeg på. Hvordan kan Deres fremgangsmåde forenes med princippet om god og ansvarlig ledelse og med ansvarlighed i den offentlige forvaltning? Kender Kommissionen egentlig de nøjagtige betingelser i sin egen meddelelse om virksomhedernes sociale ansvar? Hr. kommissær, traktaternes vogter bør statuere et eksempel. Den skal sætte standarder, ikke undergrave dem. Det er bydende nødvendigt, at der bliver gjort noget ved det her.

  Jöns (PSE), for gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, det, som kommissæren sagde, har ikke overbevist mig. Det er stadigvæk mit indtryk, at Kommissionen med den afgørelse, den traf i juni sidste år, virkelig overtrådte trepartsaftalen fra 1997. Så vidt jeg ved, blev Parlamentet heller ikke informeret om det på forhånd, og det er noget fordægtigt, at beslutningen om at afskedige sproglærerne blev truffet på det sidste kommissionsmøde før valget til Europa-Parlamentet, som om man var gået ud fra, at vi så ikke ville høre mere om det.

Desuden vil jeg gerne sige, at jeg ikke mener, at det er acceptabelt, at Kommissionen, som jo immervæk kæmper for et socialt Europa sammen med os, kaster sit sociale ansvar og sine forpligtelser som arbejdsgiver over bord, når det handler om at værne om sine egne interesser. Hvordan kan man ellers forklare, at lærerne, som det allerede har været henvist til i debatten, ikke var blevet underrettet om deres afskedigelse på forhånd, for slet ikke at tale om, at de i flere år har været anmeldt som deltidsansatte over for de belgiske myndigheder, hvorfor der ikke kunne tages hensyn til deres faktiske arbejdstid?

Endvidere har man fortalt os, at det i fremtiden kun er sprogskoler, der skal stå for undervisningen. Den første licitation har allerede fundet sted, og de første kontrakter skal allerede være blevet tildelt. Vi kan derfor nu regne det for sandsynligt, at British Council vil stå for noget af Kommissionens sprogundervisning, og da det organ jo som bekendt har fået ny ledelse, er det interessant at tænke på, hvad det kan føre til.

Jeg vil bede Kommissionen om at underkaste hele sagen en uvildig undersøgelse for om muligt at tilbagevise de fremsatte beskyldninger helt og aldeles.

  Jensen (ALDE), for Gruppen. - Jeg vil indlede med at takke kommissæren for svaret på de spørgsmål, der er stillet af Stephen Hughes på vegne af Beskæftigelsesudvalget. Sagen har været drøftet flere gange i Beskæftigelsesudvalget, men den har faktisk også været drøftet i Budgetudvalget. I det sidstnævnte udvalg har vi måske haft en lidt vanskeligere indgangsvinkel til denne sag, fordi vi jo også gerne så, at administrationen er så effektiv og billig som mulig. Når Kommissionen som begrundelse for denne afskedigelse af de 43 lærere anfører hensynet til en sund finansiel styring og nødvendigheden af at sikre at omkostningerne ikke løber løbsk og at sikre at sprogkurserne kan fås til en tredjedel eller en fjerdedel af prisen, er det svært for budgetfolk ikke at sige, at der skulle være tale om en fornuftig beslutning.

Og derfor har vi i Budgetudvalget først og fremmest hæftet os ved den måde, tingene er foregået på. Administrationen skal jo være effektiv og billig, og vi har over de senere år presset hårdt på fra Parlamentets side for at sikre, at Kommissionen gennemfører reformer, og at man gennem disse reformer fik et mere åbent gennemskueligt system. Det vil også sige et system, som måske går bedre i takt med verden ude omkring os. Det er jo en almindelig fordom blandt vores vælgere, at ansatte i Kommissionen er meget begunstigede, højt lønnede og forkælede, og derfor må vi gøre vores bedste for at sikre, at der er tale om en rimelighed i aflønningen, og at man ikke køber tingene dyrere, end de skal være. Det er et vigtigt udgangspunkt.

Når det er sagt, vil jeg påpege, at Kommissionen også skal være en attraktiv arbejdsplads og også skal overholde de gældende spilleregler med hensyn til at beskytte medarbejderne. Man har forsikret os, at de belgiske regler er overholdt. Jeg formoder, at det forhold er afspejlet i den kompensation, som man har givet lærerne, og som jo - efter hvad kommissæren oplyser- skulle være den absolut højeste, man nogensinde har set. Og det afspejler vel også, at det her ikke er gået ordentlig for sig.

Som Stephen Hughes har gjort opmærksom på - må Kommissionen også leve op til nogle af de krav, vi stiller til arbejdsgivere uden for murerne. Også Kommissionen skal vise socialt ansvar og god ledelse. Derfor vil jeg anbefale, at man finder en mindelig løsning i denne sag og dermed sikrer, at den får en forsvarlig udgang. Man bør imidlertid også se på, hvordan man fremover kan sikre en ordentlig forvaltning, som både overholder lovens krav og er billig, samtidig med en anstændig overholdelse af virksomhedens sociale ansvar.

  Bennahmias (Verts/ALE), for gruppen. - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, vi synes ikke, at denne sag forekommer acceptabel hverken i indhold eller form. Vi har hørt Kommissionens svar, og det er det sædvanlige svar fra arbejdsgiverne til afskedigede lønmodtagere, dvs. at alle formaliteter er overholdt. Men nej, det er faktisk ikke tilfældet. Der er tale om en reel faglig konflikt. Disse sproglærere har arbejdet i flere årtier for Kommissionen, de har uddannet forskellige kommissærer i de forskellige landes sprog, og nu kaster man dem på porten som spedalske! Det kan ikke accepteres.

Jeg kan ikke ét sekund tro på, at Kommissionen ville kunne sammenlignes med det, man i Frankrig med et nedladende udtryk kalder "bosserne". Det er ikke muligt. Der er tale om en faglig konflikt, og vi skal derfor genforhandle og genoverveje sagen. Jeg vil gerne tro, at der er nogle obligatoriske spørgsmål om progressiv outsourcing, men nogle få år ville have været tilstrækkeligt til, at den progressive outsourcing ikke havde skabt fyringer blandt sproglærerne ved Kommissionen. Vi skulle blot have ventet fem, seks, 10 år for de flestes vedkommende. Så med en sådan konflikt skal der drøftes nogle ting.

For mit vedkommende tror jeg, at hvis Kommissionen vil respekteres på det sociale område, som Europa-Parlamentet og Europa forsvarer, ja, så skal der drøftes nogle ting, og Kommissionen har især i dag pligt til på dette niveau at vise et fuldkomment eksempel.

  Figueiredo (GUE/NGL), for gruppen. - (PT) Hr. formand, vi debatterer et alvorligt politisk og arbejdsretligt spørgsmål, hvor vi på det indstændigste har givet udtryk for vores opposition. Allerede den 30. juni sidste år påpegede formanden for min gruppe, Francis Wurtz, i breve til formændene for Kommissionen og Europa-Parlamentet, at den brutale beslutning om at afskedige 43 sproglærer ved Kommissionen med tidsubegrænsede kontrakter var i strid med de forpligtelser, som Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet i fællesskab havde påtaget sig ved trepartsaftalen den 18. marts 1997.

Det skal erindres, at det i denne aftale fastsættes, at repræsentanterne for de tre institutioner forpligter sig til ikke at ændre ved den kontraktlige ramme, som sproguddannelsen ved Kommissionen og Rådet afvikles inden for, hvad angår personale ansat med tidsubegrænsede kontrakter.

Hvad skal der fremover blive af denne type aftalers troværdighed, hvis en af parterne ensidigt ønsker at ophæve den med henvisning til, at det sker i overensstemmelse med belgisk ret? Hvor troværdig er den institution, der hævder at bekæmpe social dumping, når den gennemfører budgetbesparelser ved at eksternalisere ydelser, hvorved den bringer de sociale rettigheder i fare for mennesker med 10, 20 eller 30 års tjeneste og behandler dem som et engangsprodukt, der smides ud efter brug, samtidig med at den ignorerer den reelle budgetbesparelse på ca. 25 %, som disse medarbejdere har sørget for gennem ubetalt overarbejde?

Ja, hvordan kan Kommissionen hævde, at den forsvarer den sociale dialog, arbejdstagernes, kvindernes og familiernes rettigheder, når den uden nogen som helst forudgående orientering, uden nogen form for rådgivning og alternativ beskæftigelse afskediger medarbejdere, der for størstedelen er familieforsørgere og har en alder, hvor det er svært at finde andet arbejde. Er det den model, som Kommissionen proklamerer at ville forsvare i sin forvaltning og for det sociale Europa, når den samtidig ser stort på retten til arbejde og sine egne sociale forpligtelser? Er det det eksempel, som den ønsker at vise frem på en ansvarlig offentlig administration, der går ind for uddannelse i sprog og kultur, når den fyrer veluddannet personale med anerkendte faglige og kulturelle kvalifikationer, men samtidig hyrer andre lærere til så lave priser, at det nærmer sig den rene udbytning?

Hvorfor tøver den nytiltrådte Kommission med at genansætte disse medarbejdere, som den foregående lod afskedige på en så urimelig måde? Vores gruppe vil henvende sig direkte til Kommissionens formand, José Manuel Barroso, for at få at vide, hvordan han vil …

(Formanden afbrød taleren)

  Masiel (NI). - (PL) Hr. formand, at miste sit job er en af de mest traumatiske hændelser, et menneske kan udsættes for her i tilværelsen, og jeg ønsker at sige til de pågældende lærere, at jeg forstår deres holdning. Den måde, disse mennesker blev afskediget på, er forkastelig, og Kommissionen bør undskylde den måde, det er foregået på. Jeg gentager, at Kommissionen bør undskylde den måde, de blev afskediget på. Ud fra et juridisk synspunkt har Kommissionen dog på alle måder ret til at afskedige dem, og den gjorde det ikke for sin egen tilfredsstillelses skyld eller for at tiltrække sig vores kritik. De penge, der spares, vil gøre det muligt at skabe flere job, idet man ikke kan benægte, at EU er en overgenerøs arbejdsgiver. Uden for de europæiske institutioner i Belgien ville gennemsnitslønnen for det samme arbejde være 30 euro i timen eller med andre ord fire gange lavere end de tal, der er blevet nævnt her. Vi gjorde disse mennesker uret ved at afskedige dem på en så taktløs måde, og det fortjente de oprejsning for. Man må dog spørge sig selv, om dårlig samvittighed er tilstrækkelig grund til at underkende en kommissionsafgørelse. Tak.

(Bifald)

  Lulling (PPE-DE). - (FR) Hr. formand, Kommissionens svar stillede heller ikke mig tilfreds. Den foregiver at have opfyldt sine juridiske forpligtelser og at have handlet i henhold til principperne om sund økonomisk forvaltning, nemlig ved at tilbyde kvalitetskurser til rimelige priser.

Personligt spørger jeg mig selv, hvordan man har båret sig ad med at udregne prisen på outsourcing eller privatisering af denne service sammenlignet med omkostningerne ved de tidligere kontrakter. Jeg vil i øvrigt gøre opmærksom på, at vi ikke lader nogen lejlighed gå fra os til her i salen at råbe op om den outsourcing og de privatiseringer af tjenester, som de nationale eller internationale virksomheder i vores medlemsstater foretager. Vores institutioner praktiserer imidlertid også privatiseringer og outsourcing, men uden socialplaner, de samme socialplaner, som vi pålægger vores virksomheder efter forhandling med fagforeningerne, sådan gør vi i hvert fald i mit hjemland.

Jeg tror derfor, at vi skal udarbejde en socialplan for dem, der er interesserede, for at sætte en stopper for den veritable forarmelse, som de berørte familier udsættes for. Det har mine kolleger talt så rigeligt om.

For mit eget vedkommende har jeg et meget præcist spørgsmål. Hvordan har man foretaget det begrænsede udbud for at udvælge de virksomheder, som opfordres til at erstatte de tidligere lærere fra februar 2005? Er det sandt, at der blandt tilbudsgiverne i forbindelse med dette udbud af 30. juni også er British Council, hvor en af ansvarsposterne for øjeblikket besættes af den tidligere kommissær med ansvar for administrationen, som har foretaget denne barske afskedigelse?

Jeg vil også tilføje, hr. formand, i min egenskab af kvæstor med ansvar for Parlamentets sprogkurser, at vi her står over for et lignende problem. Jeg håber, at vi vil løse det på en meget mere social måde og i respekt for de grundlæggende arbejdsretlige bestemmelser i vores forskellige medlemsstater.

  Cercas (PSE). - (ES) Jeg vil ikke spilde min korte tid på at gentage de argumenter, som mine kolleger har fremført, og som jeg er helt enig i.

Jeg vil blot sige til Dem, hr. kommissær, at jeg ud over min skuffelse og utilfredshed med Deres svar synes, at De har lejlighed til at lytte til, hvad der bliver sagt her i formiddag, så De kan gøre Dem Deres overvejelser og ikke kun læse de dokumenter, der kommer fra den forrige Kommission, eller de analyser, Deres embedsmænd udarbejder for Dem. Vær opmærksom på, hr. kommissær, og tænk på den kendsgerning, at De kun har informeret os om spørgsmålets budgetmæssige aspekter og fuldstændigt har glemt dets sociale aspekter. Tænk også på - og det er mit bidrag - de kulturelle aspekter. Denne fuldstændige udlicitering af ydelserne er udelukkende begrundet i budgetmæssige argumenter, og det er det eneste, vi hører.

Her i Parlamentet har vi også et Udvalg om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og et Kultur- og Uddannelsesudvalg, som De er nødt til at lytte til. Hvad angår Kulturudvalget, hr. kommissær, er der en reel risiko for, at flersprogetheden, og den er positiv, bliver berørt af denne beslutning. Det er ikke muligt at blive ved med at træffe beslutninger af denne kaliber alene på baggrund af økonomiske overvejelser. Flersprogetheden er en juvel, vi skal bevare, og det er hverken korrekt eller bevist, at alle behovene kan dækkes af eksterne kilder. Og det er ikke korrekt, at kvaliteten er den samme, for alle de analyser, der er lavet, er foretaget på en uens baggrund, hvor man har sammenlignet situationer og sprog, der ikke er ens.

Hr. kommissær, vi vil fremover være meget opmærksomme på, at denne Kommission ikke fortsætter som den forrige og kun tænker i budgettermer og altid lader budgetspørgsmålene gå forud for kvaliteten, jobbene og Parlamentets svageste medarbejderkategorier.

Lyt derfor, hr. kommissær, til de sociale argumenter, lyt til de kulturelle argumenter, og se på de dokumenter, som Deres højtstående embedsmænd har skrevet til Dem, én gang til.

  Toussas (GUE/NGL). - (EL) Hr. formand, i et forsøg på at besvare de underbyggede klager og de spørgsmål, der er stillet af parlamentsmedlemmerne og arbejdstagerne, har Kommissionen som sit første argument fremført, at den ikke har brudt nogen aftale om afskedigelse af 43 lærere, fordi aftalen ikke indeholdt nogen bestemmelse om livslang ansættelse af lærerne. Dette svar fra Kommissionen viser i virkeligheden, at den ikke har nogen argumenter, og at den ikke kan redde ansigt over for arbejdstagerne. Den meddeler således Europa-Parlamentets plenarforsamling, at alle arbejdspladser i EU's tjenester er usikre.

Afskedigelsen af 43 sproglærere efter 15 - 30 års tjeneste er en uacceptabel disposition fra Kommissionens side. Det er et eksempel på den sociale ufølsomhed, som kendetegner hele dens befolkningsfjendtlige politik.

(Formanden fratog taleren ordet)

  Novak (PPE-DE). - (SL) Uanset årsagen påvirker en afskedigelse et menneske og den pågældendes og sædvanligvis også den pågældendes families levevilkår. Derfor bør vi ikke forblive upåvirkede, uanset hvilken begrundelse der ligger bag denne afgørelse.

Hvad angår sagen om Kommissionens afskedigelse af sproglærerne, har jeg modtaget meget forskellige oplysninger og har derfor fundet det vanskeligt at afgøre, hvem der i virkeligheden har ret. Ikke desto mindre mener jeg, at de afskedigede læreres stilling bør klarlægges, eftersom de havde indgået en kontrakt om varig ansættelse, har en vis ansættelsestid bag sig og i nogle tilfælde har arbejdet for Kommissionen i mere end 20 år. I EU tilstræber vi ensartede vilkår i alle institutioner, og følgelig bør Kommissionen og Europa-Parlamentet fremstå som eksempler til efterfølgelse. Derudover foreskriver den nye forfatning, som vi alle tilslutter os, i artikel 90, at "Enhver arbejdstager har ret til beskyttelse mod ubegrundet opsigelse i overensstemmelse med EU-retten og national lovgivning".

Under alle omstændigheder foreslår jeg, at de 43 læreres sag tages op til fornyet behandling, og at man med udgangspunkt i deres hidtidige ansættelse finder en passende løsning for dem. Udvidelsen har betydet en forøgelse af antallet af medlemsstater, så jeg kan ikke forestille mig, at der pludselig ikke er behov for disse lærere. Jeg anerkender, at Kommissionen har ret til at handle på en økonomisk forsvarlig måde, men det bør ikke føre til lovovertrædelser. Eftersom kontrakterne blev udarbejdet på grundlag af en trepartsaftale, synes det passende at finde en løsning inden for en sådan ramme.

  Bösch (PSE). - (DE) Hr. formand, jeg vil gerne give vores nye kommissær, hr. Potočnik, et godt råd: Lad være med at læse alt det op, som Deres tjenestemænd skriver ned til Dem, så vil De være bedre faren.

For det andet vil jeg gerne sige, at det, som Kommissionen har gjort her, er utilgiveligt. Kommissær Potočnik, vi har været i politik længe nok til at vide, hvad det betyder, når man, fire dage før valget til Europa-Parlamentet, præsenterer en trilogpartner for en fait accompli. Hensigten var, for at sige det rent ud, at snyde os.

Hr. kommissær, vi vil undersøge, hvilke besparelser de rent faktisk har haft med Deres "sound management". Jeg har her et kronvidne, næstformand Loyola de Palacio, og vil citere det, hun skrev til sin kollega, næstformand Neil Kinnock, den 29. juni 2004:

(EN) "For det første er det mit indtryk, at de opgivne tal ikke fuldt ud afspejler fakta";

"På denne baggrund vil Kommissionens samlede besparelser være meget lavere end de 20 millioner euro, der blev nævnt i meddelelsen."

(DE) Hr. kommissær, vi vil undersøge Deres foranstaltning for at se, hvor meget billigere den virkelig er. Det er ret uforskammet, når De siger, at Parlamentet ønskede, at vi skulle træffe disse foranstaltninger. Når vi ser på trepartsaftalen, som jo var underskrevet - og ikke tilfældigt - af den daværende formand for Budgetudvalget, hvor det klart fremgår af punkt 7, at man ikke har planer om at opsige de nuværende sproglæreres kontrakter, finder jeg det lige groft nok, at De nu vil undgå at påtage Dem skylden!

Jeg beder Dem om at bringe orden i denne sag, ellers vil vi stå med et interinstitutionelt problem.

  Graça Moura (PPE-DE). - (PT) Hr. formand, vi har her til formiddag fået beskrevet en række chokerende forhold, hvad enten de ses ud fra en faglig, en menneskelig eller en juridisk synsvinkel. Jeg tilslutter mig det, som mine kolleger har sagt, og for kortheds skyld vil jeg i stedet pege på nogle andre forudsigelige - og negative - politiske følger af den situation, der er opstået.

Flersprogetheden vil lide skade, hvis vi ikke mere kan drage nytte af det arbejde, som ydes af kompetente og erfarne eksperter på det vanskelige og komplekse område, som er deres metier, for i stedet at ty til en eksternalisering, der kan vise sig problematisk, da vi vel nok kan betvivle, om den nødvendige faglige erfaring og dygtighed er til stede. Ingen kan jo i øvrigt garantere, at opgaven vil kunne løses på et tilfredsstillende niveau, eftersom der ikke engang synes at foreligge præcise oplysninger om ansættelseskrav og sikkerhed for de rette kvalifikationer.

Dette spørgsmål burde optage os alle og ikke kun i relation til de berørte undervisere, men også med hensyn til det, der kan ske i Europa-Parlamentet selv. Vi bør således være opmærksomme på, hvad der sker med tolkene, ikke mindst freelancerne, der i mange år har udført et topprofessionelt arbejde for os, men som nu synes på vej ud eller kun at blive hyret i meget mindre udstrækning.

Man må ikke løse eventuelle finansielle problemer på disse områder, som det er foregået i denne sag, og den europæiske integration, som vi tilstræber, bliver blot en fiktion af den art, som Kommissionen nu viser, hvad angår trepartsaftalen, hvis den mener, at de indgående parter ikke forpligtes af den. Skulle tilsvarende også ske for flersprogetheden, bliver det endog meget alvorligt.

  Del Turco (PSE). - (IT) Hr. formand, på et minut kan jeg ikke nå at fortælle hr. Potočnik, hvilke bekymringer hans betænkning til Parlamentet giver anledning til. Vi er ikke i en retssal, hr. Potočnik, vi er i Europa-Parlamentet. Jeg vil blot fremsætte to bemærkninger til den kultur, som Deres betænkning er et udtryk for. Min første bemærkning er, at hvis Deres tankegang var fremherskende i alle Europas lande, ville vi ikke have et Lissabon-charter og sandsynligvis heller ikke et menneskerettighedscharter. Så ville vi vende tilbage til et system med industrielle betænkninger, som bygger på regler, der - som jeg har hørt - er uacceptable for alle Parlamentets grupper.

Min anden bemærkning er, at De skal huske, at en beslutning som den, De insisterer på at træffe, sender et forfærdeligt signal til Parlamentet, og det er, at der i Europa, i Europa-Parlamentet og i EU-institutionerne begynder at gælde en regel, som var typisk for folkedemokratierne i sovjettiden i hele det 20. århundrede, nemlig "giv kun lidt, og forvent kun lidt". Det ser vi allerede et tegn på i strukturerne og betænkningerne for oversættelsernes vedkommende, og her er resultaterne.

(Bifald)

  Záborská (PPE-DE). - (SK) Hr. formand, mine damer og herrer, jeg vil på dette møde, som langtfra er behageligt, først og fremmest sende mine hilsner til alle de arbejdstagere i Unionens medlemsstater, der er blevet behandlet uretfærdigt på deres arbejdsplads, fordi de tilhører etniske eller andre mindretal. Vi kender alle eksempler på, at ansatte er blevet afskediget uretfærdigt. Blot har de ikke været så heldige, at få deres sag taget op på Europa-Parlamentets plenarmøde.

Vi bør være taknemmelige for, at Kommissionens sproglærere har forelagt deres sag for os. Det giver os anledning til at overveje, hvordan vi kan forhindre uretfærdig behandling inden for de europæiske institutioner. Der er ikke tale om en hvilken som helst virksomhed, der fyrer nogle ansatte for at øge profitten. Der er tale om traktaternes vogter, som har til opgave at overvåge, at EU's regelværk håndhæves korrekt. Problemet med sproglærerne er kun ét sørgeligt eksempel på administrative fejl i Kommissionen. Vi må ikke glemme, at andre problemer fortsat eksisterer. Husker De sagen om fru Andersen og hr. van Buitenen-sagerne om Eurostat, OLAF og Blue Dragon. Hvis vi som medlemmer af Europa-Parlamentet har til opgave at kontrollere Kommissionen, så bør vi tage hånd om disse sager.

For det første henstiller jeg, at Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender prioriterer behandlingen af denne sag på højeste plan og gennemgår alle tilsvarende sager for derefter at tage de nødvendige skridt. Vi bør sikre, at de arbejdsretlige bestemmelser overholdes, og at tjenestemænd og øvrige ansatte i institutionerne beskyttes.

For det andet ville det være ønskeligt at opfordre alle tjenestemænd uanset indplacering til at kontakte de medlemmer af Europa-Parlamentet, de har valgt, og give dem klare oplysninger om administrative mangler inden for de europæiske institutioner.

  De Poli (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, hr. kommissær, jeg mener, at Parlamentet i dag bør være særlig opmærksomt på den diskrimination, der kendetegner disse afskedigelser, og det bør det ikke mindst efter gårsdagens afstemning om forfatningstraktaten, hvis afsnit II omfatter chartret om vores alle sammens rettigheder, nemlig de europæiske borgeres rettigheder.

Derfor mener jeg ikke - heller ikke når det gælder de informationer, vi skal give i de kommende måneder - at man vilkårligt og uden begrundelse kan afskedige 43 sprogundervisere, der har arbejdet for os i alle disse år. Man har ikke rettet sig efter trilogen, og man har ikke vist den fjerneste interesse eller gjort den mindste indsats for disse mennesker. Denne diskrimination har fundet sted her i Parlamentet.

Jeg er enig i det, som de andre parlamentsmedlemmer sagde, og jeg mener, at vi netop i dag bør være særligt opmærksomme på demokratiets betydning og på vores alle sammens rettigheder, også og ikke mindst på disse sprogunderviseres rettigheder.

  Potočnik, Kommissionen. - (EN) Hr. formand, ærede medlemmer, jeg har lyttet opmærksomt til Deres indlæg, og jeg vil kort kommentere de fire ting, der blev nævnt.

Først og fremmest er der flere grunde til, at vi ikke kan genansætte lærerne. Den første grund er økonomisk. En sådan ansættelse ville være uforenelig med finansforordningens principper om indkøb og forsvarlig økonomisk forvaltning.

Den anden grund er juridisk. Hvis lærerne blev genansat, ville sprogkurserne fortsat blive afholdt af interne lærere samt lærere fra sprogskolerne. Denne sameksistens har altid udgjort en juridisk risiko. Der var betydelige forskelle i løn og andre betingelser. I denne henseende er der en risiko for, at de belgiske domstole vil betragte en sådan forskelsbehandling af medarbejdere, der i alt væsentligt udfører det samme arbejde, som en ulovlig kontraktmæssig konstruktion.

Den tredje grund handler om, hvorvidt en genansættelse af lærerne ville være ensbetydende med forhandlinger om nye betingelser. Erfaringerne viser, at de interne lærere ikke var specielt fleksible over for Kommissionen til trods for de fordelagtige betingelser, den tilbød.

Dernæst er der spørgsmålet om udbudsrestriktioner. Der var ikke tale om et begrænset udbud. Ifølge finansforordningen er Kommissionen forpligtet til at iværksætte et åbent udbud, når det fireårige beløb overstiger ca. 155.000 euro. Faktisk blev udbuddet vedrørende kandidater offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Udvælgelsesproceduren blev gennemført på baggrund af økonomiske og tekniske kriterier. Derefter konkurrerede de godkendte kandidater, og endelig blev kontrahenterne til de forskellige opgaver udvalgt på basis af pris og kvalitet.

Jeg vil ganske kort komme ind på spørgsmålet om samlede besparelser. De blev udregnet som forskellen på, hvad det ville koste at bevare lærernes kontrakter, og udgifterne til fratrædelsesgodtgørelser. Besparelserne blev beregnet på baggrund af udgifterne for 2003. I de samlede besparelser blev der også taget hensyn til de samlede udgifter til samme sprogtræningsprogram, hvis det udelukkende blev afholdt af kontrahenter fra september 2004. Endelig blev der taget hensyn til de samlede årlige besparelser i perioden 2004-2031, hvor der teoretisk set ville være færrest lærere, der går på pension. I starten ville der være mange sådanne lærere, men antallet ville aftage hen imod periodens udløb. Det endelige resultat af disse beregninger viste en samlet besparelse på 23,8 millioner euro.

Nogle sagde, at tallet er overdrevent stort. Tværtimod svarer bemeldte 23,8 millioner euro - der citeres i dokumenterne, der ligger til grund for Kommissionens beslutning - til udgifterne ved at fortsætte lærernes kontrakter, og det tal blev reduceret til 20 millioner euro. Beslutningen blev truffet på det grundlag.

Det reelle beløb afhænger også af de enkelte læreres beslutning om at gå på førtidspension eller fratræde af personlige årsager som f.eks. invaliditet eller sygdom samt endelig af vurderinger af løn- og kontraktomkostninger. I denne forbindelse ønskede vi at udvise forsigtighed.

Det sidste punkt vedrører British Council og dets arbejde. Ifølge oplysninger fra kontrahenterne kan jeg forsikre Dem om, at ingen tidligere eller nuværende kommissærer er bestyrelsesmedlemmer hos tidligere eller nuværende kontrahenter. I 2004 afgav British Council tilbud på engelskkurser, men kontrakterne gik til CLL og Lerian Communications.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

6. Udvalgenes sammensætning: se protokollen

FORSÆDE: Antonios TRAKATELLIS
Næstformand

  Ford (PSE). - (EN) Hr. formand, jeg har en bemærkning til forretningsordenen i henhold til artikel 9 og bilag 1 om en adfærdskodeks for medlemmer.

En af vores såkaldte kolleger her i Parlamentet, hr. Jean-Marie Le Pen, citeres i den neofascistiske avis Rivarol for at have sagt, at den nazistiske besættelse af Frankrig ikke var specielt umenneskelig. Han har tydeligvis glemt de 73.000 døde franske jøder, koncentrationslejren i nærliggende Natzweiler-Struthof samt massakren på jøder, romaer og modstandskæmpere i Frankrig i den periode, som han på et tidspunkt hævdede at være en del af.

Adfærdskodeksen tillader os ikke at kommentere sådanne uhyrlige påstande, men jeg vil bede Dem, hr. formand, om at desavouere sådanne påstande på vegne af Parlamentet.

(Bifald)

  Formanden. - Jeg billiger naturligvis heller ikke denne praksis. Det hersker der ingen tvivl om. Under alle omstændigheder er det godt, hvis disse episoder undersøges, så vi kan se, hvad nøjagtigt der er sket, og om der skal træffes beslutninger med hensyn til Parlamentets virke. Det vil ske, ingen tvivl om det!

7. Afstemningstid

Forslag til beslutning (B6-0032/2005) om udfaldet af Buenos Aires-konference om klimaændringer

- Før afstemningen

  Doyle (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, med Deres tilladelse vil jeg efter samtaler med fru Hassi, der stillede dette ændringsforslag, og min kollega fru Corbey fra Den Socialdemokratiske Gruppe bede kollegerne overveje et meget kort mundtligt ændringsforslag. Efter "mener, at" vil jeg gerne have indsat "for industrialiserede lande" og derefter fortsætte med "reduktioner på mellemlang sigt" osv. Jeg vil sætte pris på kollegernes støtte til dette korte ændringsforslag, der fokuserer ændringsforslaget på industrialiserede lande per se og ikke på hele verden.

  Muscardini (UEN). - (IT) Hr. formand, jeg vil gerne meddele, at vi trækker vores underskrift tilbage fra dette forslag, fordi man endnu en gang har brugt Europa-Parlamentet til at angribe den italienske regering. Derfor trækker vi vores underskrift tilbage, og selv om vi er enige i teksten, stemmer vi imod.

(Parlamentet vedtog den lovgivningsmæssige beslutning)

⁂

Fælles forslag til beslutning (RC-B6-0034/2005) om EU's bistand til ofrene for flodbølgen i Asien⁽¹⁾

- Før afstemningen

  Lewandowski, Janusz (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, jeg er glad for på vegne af Budgetudvalget at kunne informere Dem og parlamentsmedlemmerne om, at vi med hensyn til økonomiske spørgsmål er forud for den beslutning, vi nu stemmer om. Der er allerede givet 100 millioner euro i nødhjælp til Asien i samarbejde med Rådet. Derfor beder jeg om en teknisk justering - en optimistisk og positiv en af slagsen - af punkt 16 for at afspejle udviklingen.

(Bifald)

  Formanden. - Mange tak. Det vil blive gjort.

  Martínez Martínez (PSE). - (ES) Hr. formand, vi vil gerne stille et mundtligt ændringsforslag, der nuancerer ændringsforslaget fra vores venner i Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre. Vi foreslår, at der i slutningen tilføjes følgende, som jeg vil læse på engelsk:

(EN) "Opfordrer EU og medlemsstaterne til fuldt ud at efterkomme deres tilsagn om mindst 1,5 milliarder euro, som hr. Barroso nævnte i Jarkarta, og at gøre det i form af en donation.

(Parlamentet vedtog det fælles beslutningsforslag)

  Tajani (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, jeg har en bemærkning til den beslutning om flodbølgen, som vi lige har vedtaget. I punkt 5 har vi besluttet at opfordre alle parlamentsmedlemmerne til at donere et beløb svarende til en dagsdiæt til tsunami-ofrene.

Jeg vil opfordre formandskabet til at oprette en konto, hvor vi kan indbetale vores frivillige donation, da dette ellers vil ske på en uorganiseret måde. Jeg tror, at Parlamentet skal være modigt nok til at træffe et valg og angive et kontonummer, for ellers bliver vi nødt til at gøre dette hver for sig.

Fælles forslag til beslutning (RC-B6-0021/2005) om transatlantiske forbindelser⁽²⁾

(Parlamentet vedtog det fælles beslutningsforslag)

⁂

Fælles forslag til beslutning (RC-Β6-0023/2005) om udviklingslandenes gæld⁽³⁾

(Parlamentet vedtog det fælles beslutningsforslag)

⁂

Fælles forslag til beslutning (RC-Β6-0038/2005) om resultatet af valgene i Ukraine⁽⁴⁾

(Parlamentet vedtog det fælles beslutningsforslag)

(1) Se protokollen.

(2) Se protokollen.

(3) Se protokollen.

(4) Se protokollen.

8. Stemmeforklaringer

Forslag til beslutning B6-0032/2005

  Cederschiöld, Fjellner, Hökmark og Ibrisagic (PPE-DE), skriftlig. - (SV) Vi har stemt for dagens forslag til beslutning om klimaændringer.

Vi deler den bekymring for konsekvenser for miljøet, som kommer til udtryk i forslaget. Det betyder dog ikke, at vi er sikre på, at Kyoto-aftalen er løsningen på alle problemerne. Klimaændringerne og årsagerne hertil er komplekse, og derfor bør der også sættes spørgsmålstegn ved metoderne, som konstant skal vurderes mere kritisk end det, som beslutningsforslaget giver udtryk for.

  Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Det har ikke skortet på advarsler om forandringer i jordens klima, og et økonomisk system, der ikke tager hensyn til balancen i menneskets forhold til naturen og indgreb i den, bærer et uafviseligt ansvar, ikke mindst de mest udviklede lande, herunder særlig USA, der alene står for 25 % af drivhusgasemissionerne.

Disse forandringer er en følge af og et bevis på det kapitalistiske produktionssystems manglende bæredygtighed, med rovdrift på naturressourcerne og ensidig jagt på kortsigtet profit, hvor der i stedet burde satses på langsigtet planlægning, hvor det også tages i betragtning, at det gælder om at bevare vilkårene for menneskehedens overlevelse.

Den nødvendige indsats for denne udvikling må ikke foregå på det systems betingelser, der har skabt problemet. At der er indført en ordning for handel med emissioner, betyder, at de økonomisk stærke lande stadig er de største forurenere, mens de økonomisk svagere landes udvikling bremses.

Der er behov for flere offentlige investeringer både i forskning i nye og mere effektive energikilder, der ikke forurener, og som hjælp til at få taget de allerede kendte i brug.

  Goudin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) De globale klimaændringer er et stort problem, som vi mener, at der er gode grunde til at behandle på internationalt plan. Kyoto-aftalen er et vigtigt skridt i denne proces. Vi er dog kritiske over for flere formuleringer i beslutningsforslaget.

Vi mener ikke, at Europa-Parlamentet skal opfordre de lande, som endnu ikke har ratificeret Kyoto-aftalen, til at gøre det. Vi mener, at de respektive lande skal træffe afgørelse om aftalen på nationalt plan.

Vi er desuden imod, at Kommissionen og medlemslandene skal fremhæve behovet for klimabeskyttelse i forbindelse med de forhandlinger, der føres med andre lande. Vi mener, at de respektive medlemslande selv skal have ret til at fastsætte den nationale holdning, som de kan fremlægge i internationale forhandlinger. Dermed bevares den nationale initiativret.

  Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) De menneskelige aktiviteters følger for miljøet, og især for klimaet, bør undersøges, klarlægges og derefter mindskes, hvis de er af negativ karakter. I denne forbindelse skal man dog hele tiden erindre den lange tidshorisont, der er mellem omkostningerne ved en sådan indsats og dens resultater.

I denne sammenhæng bør man anerkende den meget tilfredsstillende rolle, som EU har spillet i de internationale bestræbelser for at imødegå klimaændringerne.

Det er dog ikke nok at nære gode hensigter eller undertegne protokoller, hvis de ikke efterleves i det foreskrevne omfang, og især ikke hvis der mangler effektive sanktionsmuligheder, når det ikke sker.

Jeg har derfor stemt for denne beslutning, fordi jeg mener, at den fremmer disse bestræbelser.

  Ribeiro e Castro (PPE-DE), skriftlig. - (PT) De stadig mere intense menneskelige aktiviteter har medført en betragtelig stigning i drivhusgasserne, som man antager er årsag til, at jordens og atmosfærens gennemsnitstemperatur stiger, hvilket kan få negative følger for naturens økosystemer og for mennesket.

På denne baggrund er der derfor brug for det bredest mulige samarbejde mellem alle lande og for alles deltagelse i en effektiv og målrettet international indsats ud fra deres fælles, men forskelligartede ansvar og økonomiske og samfundsmæssige muligheder.

I november sidste år skrev jeg i min stemmeforklaring om EU's strategi for klimakonferencen i Buenos Aires (COP-10), at jeg fandt det meget vigtigt, at EU-delegationen spillede en førende rolle under forhandlingerne, hvor den skulle søge at få sine internationale partnere til at indse, hvor nødvendigt det er at beskytte klimaet. Da jeg mener, at de mål, som jeg opstillede, for en del er blevet opfyldt, og da ændringerne i jordens klima og de negative følger heraf bør være menneskehedens fælles anliggende, har jeg stemt for.

Forslag til beslutning RC-B6-0034/2005

  Savary (PSE). - (FR) Hr. formand, ud over det chok, som vi alle følte ved den umådelige ulykke, som den katastrofale flodbølge sidst i 2004 forårsagede i Det Indiske Ocean, vil jeg også gerne udtrykke det ubehag, som vi følte ved at se, hvordan der udviklede sig et barmhjertigt diplomati, der ikke nødvendigvis var blottet for nationale bagtanker.

Derfor glæder jeg mig over, at vi i den beslutning, som Europa-Parlamentet har truffet, planlægger at tilskynde til etablering af et europæisk civilforsvarskorps, som har til opgave at udgøre en anden form for hjælp, der er fri for nationale bagtanker og især for dette overbud af bistand og velgørenhed, som vi har deltaget i.

I den henseende vil jeg gerne have, at vi gør mere for at fremme den mekanisme til styrket samarbejde, som blev etableret den 23. oktober 2001, ved at skabe et reelt hovedkvarter for europæisk civilforsvar, som er i stand til at oplære eksperter og sende dem ud i Unionens farver, således at EU fysisk tilkendegiver sit engagement i perioder med genopretning og bistand. Jeg håber også, at vi tager det i betragtning inden for rammerne af de vedtagne finansielle overslag, eftersom Solidaritetsfonden notorisk mangler den fleksibilitet, der skal til ikke blot for at mobilisere den nødvendige hjælp til transport af ressourcer, men også for at kanalisere den nødhjælp, som forudsætter fuldstændigt mobile og disponible midler. Det gav jeg allerede udtryk for i 1999. Jeg hilser Kommissionens og Rådets indsats velkommen, og jeg håber, at Europa meget hurtigt får nogle blå nødhjælpsbaretter i det europæiske flags blå farve.

  De Rossa (PSE), skriftlig. - (EN) I det store og hele støtter jeg denne beslutning. Et moratorium for tilbagebetalinger af gæld er imidlertid blot et åndehul, der bør udnyttes til at gennemføre en international, fair og uafhængig mæglingsproces, hvor man vurderer, hvilken gæld der skal afskrives for de berørte lande. Denne proces skal prioritere opfyldelse af menneskelige behov og grundlæggende menneskerettigheder.

Den aktuelle situation, hvor kreditorerne alene beslutter, hvordan de vil håndtere ubetalelig gæld, er helt klart meget uheldig, og hidtil har den ikke kunnet løse den flere årtier gamle gældskrise.

Det er yderst vigtigt hurtigt at se på gælden hos de lande, der er ramt af tsunamien. Mange af de andre fattige lande kæmper imidlertid med konstant menneskelig nød, der får selv tsunami-katastrofen til at blegne. Samtidig med at det internationale samfund hurtigt forholder sig til gælden i de lande, der er berørt af tsunamien, må det ikke glemme behovet for at reducere de fattige landes ubetalelige gæld, så de kan komme tættere på at opfylde millenniumudviklingsmålene.

  Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi glæder os over, at Parlamentet har vedtaget denne beslutning, som vi har bidraget til med vores eget beslutningsforslag og med ændringsforslag, der dog desværre ikke alle er blevet vedtaget.

Blandt de forslag, som vi stillede, fremhæver vi, at vi lægger stor vægt på, at der tages de nødvendige initiativer for hurtigt at slette udviklingslandenes bilaterale og multilaterale gæld, hvor de lande, der er blevet ramt af tsunamien, og de fattigste og mest sårbare lande bør komme i første række, så de kan få alle de midler tilbage, som de har brug for til deres udvikling.

Vi lægger også stor vægt på, at de udviklede lande hurtigere lever op til de udviklingsfinansieringsmål, der er opstillet i Monterrey-konventionen, og som sætter udviklingsbistanden til mindst 0,7 % af BNP.

Der må gøres en ende på hykleriet og kynismen hos dem, der bruger astronomiske summer på krigen i Irak, men har svært ved at fremskaffe de nødvendige finansielle midler til at hjælpe ofrene for disse tragedier og opbygge en mere retfærdig verden.

  Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg støtter denne beslutning som chefobservatør for EU's valgobservatørmission i Indonesien. Jeg besøgte Aceh og Banda Aceh for seks måneder siden. Jeg ved endnu ikke, hvad der er sket med min tolk og chauffør fra Banda Aceh. Jeg har derfor forståelse for omfanget af katastrofen i Indonesien og Andamanerne.

Det bekymrer mig, at Kommissionen svigter befolkningen i Europa, Indonesien og Asien. Den såkaldte "støtte" består i virkeligheden i, at fattige hjælper fattige, da vi i stedet for at tilføre flere penge blot flytter allerede bevilgede midler til regionen fra folk i alvorlig nød til de stakkels ofre for det tragiske bevis på, at vi mennesker balancerer på en knivsæg her på jorden.

Der er ikke brug for et tsunami-varslingscenter i Asien. Oplysningerne findes allerede i centre som f.eks. det britiske forskningscenter for atomvåben, hvor alle jordskælvsdata forefindes i realtid. Man skal blot sørge for, at de nødvendige informationer i påkommende fald straks sendes til de berørte regeringer.

  Goudin, Lundgren og Wohlin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Vi støtter verdenssamfundets hurtige indgriben for at løse den frygtelige humanitære katastrofe i Asien. De nødvendige ressourcer skal prioriteres både nationalt og internationalt for at hjælpe mennesker i nød og for at støtte genopbygningsarbejdet.

EU skal ikke tage midler fra andre bistandsområder for at finansiere tsunami-hjælpen. Midlerne skal findes inden for de eksisterende rammer for EU's samlede budget. Vi mener, at EU's medlemslande skal garantere deres andel af det lån på 1 milliard euro, som Den Europæiske Investeringsbank vil tilbyde de berørte lande.

FN er med sin store erfaring og globale rækkevidde den bedste organisation til at koordinere den humanitære bistand. Derfor skal EU ikke konkurrere med FN ved at skabe nye institutionelle arrangementer.

  Grossetête (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for beslutningen.

Stillet over for denne katastrofe tænker vi først og fremmest på den sorg og smerte, som ofrenes familier lider under.

EU har endnu en gang forpasset lejligheden til at vise sin reaktionsevne. Vi ville gerne have set hr. Barroso og hr. Borell og den højtstående repræsentant, hr. Solana, bakke op om kommissær Michel og gøre Europas stemme mere hørt.

Mobiliseringen af de europæiske befolkninger har været eksemplarisk. I dag er det først og fremmest vores ansvar at afværge nødsituationen (drikkevand, mad osv.) og forebygge epidemier.

Men EU skal især, når tv-kameraerne ikke længere er til stede, på lang sigt opfylde de ramte befolkningers ønsker for at:

- genopbygge med respekt for naturen. Som vi ser, har vi ingen interesse i at bygge nær kysten;

- udvikle og koordinere effektive systemer til forebyggelse og alarmering;

- bekæmpe pædofili. EU har en moralsk forpligtelse til at hjælpe disse lande med at beskytte deres børn og især de børn, der er blevet forældreløse efter katastrofen, mod pædofilinetværk, en pædofili, som ulykkeligvis understøttes af en bestemt kategori af turister fra de rige lande, som vi fordømmer.

  Martin, David W. (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg glæder mig over denne beslutning, der minder os om omfanget af tragedien i Det indiske Ocean og vores europæiske solidaritet med befolkningerne i området.

I beslutningen nævnes det imidlertid med rette, at mange af de penge, som EU's regeringer har stillet til rådighed for genopbygningen af infrastrukturen og de menneskelige skæbner i de lande, der blev ramt af tsunamien, blot er tidligere bevilgede midler, der tages fra andre udviklingsprojekter. Vi må ikke bede befolkningen i Afrika og andre fattige lande om at bære byrden ved vores velbegrundede humanitære indsats over for tsunamiens ofre. Vores bidrag skal være nye bidrag ud over vores normale udviklingsbudget.

Det internationale samfund skal også være særligt opmærksomt på børnene, hvoraf mange er i fare for at blive ramt to gange, hvis ikke de beskyttes imod de mennesker, der er villige til at udnytte deres sårbarhed.

  Muscardini (UEN), skriftlig. - (IT) De tragiske begivenheder, der skyldes de naturlige årsager, som vi har set uophørligt i de seneste år, viser nødvendigheden af en mere gennemtænkt politik og en analyse, hvor man undgår små partipolitiske stridigheder.

Det er absolut nødvendigt, at der med det samme - hvilket vi har bedt om i flere valgperioder - oprettes et europæisk civilbeskyttelsesorgan, som kan foretage en hurtig indsats, så vi kan håndtere en hvilken som helst ulykke, der måtte ramme vores lande eller andre områder i verden. Vi har globaliseret markedet. I dag er det også nødvendigt at globalisere forebyggelse og civilbeskyttelse.

Vi glæder os således over G7's beslutning om et moratorium for de katastroferamte landes gæld, og på trods af de dårlige erfaringer fra tidligere accepterer vi beslutningen om at overlade samordningen af støtten og genopbygningen af de ramte områder til FN. Vi anmoder dog om, at EU opretter et civilbeskyttelsesorgan, hvor man: 1) samordner den nationale civilbeskyttelsesindsats, 2) harmoniserer de nationale lovgivninger og 3) opretter et permanent europæisk organ.

Vi anmoder om, at de genopbygningsmidler, som EU bevilger, ikke tages fra budgetposterne til de fattigste landes udvikling, og at en repræsentant for Kommissionen regelmæssigt aflægger rapport til Parlamentet om brugen af EU-midlerne.

  Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Vi vil gerne vise vores deltagelse i sorgen over de tusindvis af døde, savnede og hjemløse. Den helt ekstraordinære solidaritet bekræfter, at broderfølelsen mellem befolkningerne kan rejse en flodbølge af medmenneskelighed, som fejer regeringers og organisationers hykleri væk.

Det voldsomme jordskælv har vist, hvor ufølsom den kapitalisme, som hærger området, er. Katastrofen har hovedsagelig ramt de nederste befolkningslag. De røveriske indgreb, som storkapitalen har gjort i miljøet for at øge fortjenesten, bærer en stor del af ansvaret for, at naturkatastrofer bliver til humanitære katastrofer.

Kapitalismen forbereder sig på at genopbygge de multinationales interesser på de dødes grave og forvandle den menneskelige tragedie til kontrakter og finansindikatorer. At gøre alle former for "humanitær hjælp" til interventioner fra de imperialistiske centres side. En amerikansk avis anvendte følgende hårrejsende formulering: "De rige nationer, der yder hjælp, vil også sætte betingelserne …". Det betyder finansiering af projekter ud fra den barske økonomiske tankegang, at de multinationale skal høste fordelene af "genopbygningen" uden hensyn til befolkningens behov.

De beløb, som indsamles som følge af befolkningernes solidaritet, må ikke stjæles. De befolkninger, som ilede til hjælp, må ikke tillade, at det sker. Oprettelsen af et pålideligt organ, der kan observere gennemførelsen og føre strengt opsyn med genopbygningsprogrammerne til gavn for befolkningerne, slettelse af landenes gæld og ydelse af den planlagte bistand - ubeskåret - til andre tredjelande er blot nogle af de foranstaltninger, som kan hjælpe de ramte.

  Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt for denne beslutning, fordi den modsvarer mine egne bestræbelser på dette område.

Tragedier kan undertiden bringe noget godt med sig, nemlig når de viser, at mennesket (og institutionerne) også formår at yde det bedste. Ud over den usigelige ulykke, som vi har været vidne til i Sydøstasien, lidelserne før, nu og i fremtiden, står også nogle billeder tilbage af en international solidaritet i et omfang, som aldrig er set tidligere. Globaliseringen af det hele, også af lidelsen, forlener tragedien med denne storhed.

Man kan derfor godt tillade sig at rose alles beredvillighed til at hjælpe, herunder vores egen, EU's fælles og de 25 medlemsstaters. Dog kun hvis løfterne om hjælp bliver omsat til faktisk hjælp. Denne gang viste Europa sig - også takket være dets borgeres indsats - på højde med det, som Europa bør være. Man må derfor håbe, at dette tjener som eksempel.

Det bør endelig også tjene som anledning til, at de mindre udviklede landes problemer anskues ud fra et nyt perspektiv, med en ny tilgang og med en ny målrettethed. Så det tragiske ikke blot skaber medfølelse.

  Ribeiro e Castro (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Omfanget af den asiatiske katastrofe og de materielle og menneskelige tab, som har ramt de berørte befolkninger, smerter os dybt.

Smerten må dog overvindes gennem beslutsom hjælp til de berørte befolkninger, ikke blot nødhjælp til de ramte lande, men ved at opbygge langsigtede samarbejds- og bistandsrelationer, så lignende katastrofer kan forebygges og undgås i fremtiden.

På denne baggrund finder jeg det særdeles vigtigt, at EU opretter et civilt udrykningskorps, så den europæiske hjælp i krisesituationer kan blive bedre og mere præcis og effektiv.

I hele dette mareridt bør vi rette en særlig opmærksomhed mod de børn, der er blevet forældreløse, ikke kun fordi de lider mest, men også fordi de risikerer at blive bortført og udsat for fysisk og seksuel udnyttelse. Jeg opfordrer derfor EU til at sætte alle til rådighed stående midler ind på en hurtig og effektiv indsats for at beskytte mindreårige ofre.

Til slut vil jeg gerne rette en dybfølt tak til de borgere og regeringer, der generøst og øjeblikkeligt har bidraget til at finansiere de humanitære hjælpeaktioner til de forpinte befolkninger.

  Silva Peneda (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Hvor paradoksalt det end måtte være, er det, når andre udsættes for lidelser, at EU's medlemsstater formår at tale med én stemme på den internationale scene - solidaritetens stemme.

Jeg har stemt for denne beslutning, fordi jeg mener, at EU og dens medlemsstater gjorde ret i ikke at forholde sig ligegyldige over for de menneskelige og materielle tab, som den frygtelige flodbølge, der ramte Asien og Det Indiske Ocean, fik til følge i et dramatisk omfang helt uden fortilfælde.

Som medlem af Budgetudvalget glæder jeg mig over den indgåede interinstitutionelle aftale, der gør det muligt at anvende ekstraordinære midler og fleksibilitetsinstrumenter og således frigøre betydelige beløb, selv om de ikke oprindelig var opført på budgettet.

EU og dens medlemsstater vil således ikke blot kunne give udtryk for sorg og medfølelse, men vil også med kort varsel kunne tilvejebringe en offentlig hjælp på mere end 1,5 milliarder euro.

Fra en logistisk synsvinkel understreger denne begivenhed også, at EU er nødt til at forbedre sit civile udrykningskorps til humanitære operationer.

Ud over denne første nødhjælp vil EU også spille en aktiv rolle i den mellemliggende oprydningsfase og i den langsigtede genopbygning.

Endelig vil jeg, ud over denne offentlige støtte, gerne udtrykke min tilfredshed og stolthed ...

(Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 163, stk. 1)

Forslag til beslutning RC-B6-0021/2005

  Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) I fortsættelse af tidligere beslutninger vedtaget i Europa-Parlamentet giver denne beslutning udtryk for ønsket om et "styrket transatlantisk partnerskab" mellem USA og EU, idet man genoptager og fornyer anstrengelsen for at dele indflydelse og dominans mellem de kapitalistiske blokke.

Som et tydeligt tegn på, at der er mere, der forener end adskiller, indtager EU den rolle som støtte for den amerikanske big brother, som EU historisk har fået tildelt.

Det hykleri og den kynisme, der findes på begge sider af Atlanten - og som også tydeligt afslører sig i den seneste hjælp til de lande, der blev ramt af tsunamien i Asien, når vi sammenligner hjælpen med de midler, der gives ud på krig - kommer til udtryk i de beslutninger, der træffes om, hvem der kan modtage våben og hvilken slags, hvem der er demokratiske organisationer og lande, og hvordan de politiske dominansrammer defineres i institutioner som Sikkerhedsrådet. På sådanne punkter søger man at samstemme holdninger for at sikre legal status quo til at dominere verden og overvinde divergenserne om aggressionen og invasionen af Irak, krænkelse af international ret, Den Internationale Straffedomstol og den manglende ratificering af Kyoto-protokollen, idet man foreslår, at der skabes et "handlingsfællesskab" ...

(Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 163, stk. 1)

  Goudin, Lundgren og Wohlin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Vi støtter flere af forslagene i beslutningsforslaget om bl.a. et øget økonomisk samarbejde mellem EU og USA, ratificering af Kyoto-aftalen og støtte til Den Internationale Krigsforbryderdomstol. Vi har dog valgt hverken at stemme for eller imod ved afstemningen om beslutningsforslaget i sin helhed, eftersom det i det store og hele sigter mod at styrke EU som global aktør i forhold til USA og resten af verden.

  Martin, David W. (PSE), skriftlig. - (EN) Den nyligt indgåede aftale mellem EU og USA om Airbus/Boeing vil sandsynligvis forbedre klimaet for handelsforhandlinger mellem de to parter væsentligt. Hr. Mandelson fortjener vores varmeste lykønskninger for at have formidlet denne løsning.

Der er imidlertid andre alvorlige transatlantiske problemer tilbage såsom USA's manglende tilslutning til Den Internationale Straffedomstol og Kyoto-protokollen. Fremskridt på disse punkter kunne føre til en effektiv fælles aktion på begge sider af Atlanten.

Som det med rette påpeges i beslutningen, kan transatlantiske "fælles aktioner" hjælpe med at løse Mellemøsten-krisen i Palæstina, Iran og Irak. De kan hjælpe i kampen mod den internationale terrorisme og bidrage til at nå millenniumudviklingsmålene om nedbringelse af fattigdom, sygdom og miljøødelæggelse.

  Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt for denne beslutning, fordi jeg mener, at Europa efter det amerikanske valg vil modtage USA's præsident i en periode, hvor der er grundlag for at forbedre forholdet mellem de to parter.

Selv om situationen i Irak stadig er spændt og farlig, er den i dag bedre. Der er snesevis af partier indskrevet til at deltage i valgkampen, bortførelserne drejer sig mere og mere om simpel kriminalitet, og angrebene er mindre regelmæssige. Det handler nu om at opbygge fremtiden.

I Ukraine nærede vi de samme bekymringer, talte for de samme værdier og nåede de samme mål.

I Mellemøsten har vi efter valget i Den Palæstinensiske Myndighed fået mulighed for at være på samme side.

Hvad angår Iran, afventer USA, om den aftale, som EU har opnået, vil virke, og her kan der opstå nogle vanskeligheder.

Endelig har begge sider af Atlanten reageret på nøjagtig samme måde og med det samme engagement over for den seneste katastrofe i Asien.

Af alle disse grunde må præsident Bushs kommende besøg udnyttes til uden nag fuldgyldigt at genskabe det transatlantiske forhold.

Vi er i alle henseender to sider af det samme ocean. Der er forskelle, men vi er grundlæggende forbundne af de samme værdier.

  Ribeiro e Castro (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Den frie verden, vi kender, ville blot være et fjernt ønskemål, hvis der ikke fandtes et tæt samarbejdsforhold mellem Europa og USA, der befriede vores kontinent fra nazismens og kommunismens totalitære åg.

Mere end bare en historisk kuriositet er dette forhold i dag uomgængeligt og uundværligt over for de udfordringer og muligheder, som vi i fællesskab står over for. Jeg vender mig derfor særlig stærkt imod dem, der prøver på at gøre de allierede til modstandere eller konkurrenter. Jeg mener, at den samme historie, der i dag erindrer vores fælles sejr, vil dømme de allierede hårdt, hvis de, når de mest synlige fjender er besejret, i stedet strides indbyrdes, når truslen bliver diffus og næsten usynlig.

At vi ikke altid er enige, burde være en kilde til at fremme dialogen og ikke til at skabe sterile og kontraproduktive spændinger, som kun er til gavn for dem, der altid helst har set os delt.

Jeg konstaterer derfor med glæde, at Europa-Parlamentet, som for alt for kort tid siden lod sig gribe af antiamerikansk retorik, nu viser tegn på ansvarlighed ved at erklære sig villigt til at medvirke i løsningen af de globale problemer og tage imod præsident Bush under hans kommende besøg hos Fællesskabets institutioner.

Vi kommer længere, hvis vi følges ad.

Forslag til beslutning RC-B6-0023/2005

  De Rossa (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg støtter fuldt ud dette fælles beslutningsforslag. En eftergivelse af 80 % af Iraks gæld skal bestemt bifaldes. Jeg har besøgt Iran med en delegation fra Europa-Parlamentet, og jeg er derfor meget opmærksom på befolkningens svære nød. Paris-klubbens vilje til at handle i denne sag får mig imidlertid til at spørge, om beslutningerne om gældsslettelse træffes af hensyn til nød eller af hensyn til USA's politiske nødvendigheder.

Det er fuldstændigt uacceptabelt, at verden af i dag fortsat øger militærudgifterne og sænker bistandsudgifterne. Det betyder, at vi er historisk langt fra FN-målet om at bruge 0,7 % af BNP på udviklingsstøtte til oversøiske lande, og at vi ikke engang er i nærheden af at opfylde FN's millenniumudviklingsmål.

Lad os en gang for alle gøre en ende på vores dårlige rygte med brudte løfter og halve foranstaltninger. Lad os erkende, at et gældsmoratorium for gældsplagede lande langtfra vil være tilstrækkeligt til, at de kan genopbygge deres medtagne samfund. Lad os stræbe efter virkelig gældsslettelse, dvs. annullering af deres gæld. Kun på denne måde kan vi tilbyde dem virkelig smertelindring i stedet for blot at udsætte deres lidelser og trække dem i langdrag!

  Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Udviklingslandenes udlandsgæld er en mekanisme til at underordne dem under de lande og internationale finansinstitutioner, som har ydet dem lån, og under de økonomiske interesser, som de repræsenterer.

Det er urimeligt og umoralsk, fordi gælden udgør en alvorlig hindring for udvikling og indebærer, at betydelige midler føres bort fra disse lande og deres befolkningers behov, så de oftest anvender flere ressourcer på at betale gæld end på de samlede udgifter til sundhed og uddannelse og derved bliver ude af stand til at bekæmpe sygdomme som aids og tuberkulose eller problemer som analfabetisme blandt flere andre.

Det er uacceptabelt, at gælden fastholdes. Det bør påpeges, at de forgældede lande allerede har betalt mere end syv gange det, som de skyldte i 1982, men at deres gæld ikke desto mindre er vokset til det firedobbelte. De fleste af dem har været udbyttede kolonier, hvilket gør dem til kreditorer og ikke til debitorer i forhold til de industrialiserede lande.

At denne situation stadig får lov at bestå, er så meget mere uforståeligt, efter at Irak har fået afskrevet 80 % af sin gæld på grund af pres fra USA, der holder landet militært besat, og ifølge beregninger over udbytningen af Iraks rigdomme og indtægterne fra den indbringende genopbygningsproces.

Det er derfor helt afgørende, at udviklingslandenes gæld eftergives, så de kan opbygge en mere retfærdig verden.

  Goudin, Lundgren og Wohlin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Vi er positivt indstillede over for forskellige former for international støtte til udviklingslandene. Vi mener dog ikke, at Europa-Parlamentet har beføjelse til at komme med henstillinger, når det gælder eftergivelse af udviklingslandenes gæld. Spørgsmålet bør behandles på nationalt plan samt inden for rammerne af allerede eksisterende internationale strukturer, som f.eks. Parisklubben. Vi bemærker også, at penge, som lånes direkte af EU, således skal afskrives, og at de dermed skal bogføres som en budgetudgift. Vi har af ovenstående grunde valgt at stemme nej til beslutningsforslaget.

  Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) At lette udviklingslandenes gældsbyrde er en fortjenstfuld handling, der afspejler - bør afspejle - et oprigtigt ønske hos de internationale organer og de rigeste lande om aktivt at bidrage til vækst og økonomisk udvikling i udviklingslandene og til en mere ligelig fordeling af omkostningerne hertil.

Det skal i opposition til dem, der går ind for, at grænserne åbnes helt for enhver indvandring, tilføjes, at den mest korrekte, virkningsfulde og retfærdige politik er at forsøge at fremme udviklingen i de fattigste lande i stedet for at befordre afvandringen af deres dygtigste menneskelige ressourcer.

I denne sammenhæng er det i forhold til fortiden vigtigt at erkende, at denne gæld i mange tilfælde skyldes kritisable politiske beslutninger, og at det i forhold til fremtiden er sådan, at disse landes udvikling i vidt omfang afhænger af deres egne beslutninger, af den politik, de fører, og af deres egen indsats.

Ud fra disse overvejelser støtter jeg derfor de her foreslåede processer til lettelse af udviklingslandenes gæld. Det skal dog modsvares af, at de dermed frigjorte ressourcer anvendes til bæredygtig udviklingspolitik og ikke til politiske tiltag, som hverken kan eller bør støttes.

  Ribeiro e Castro (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Fællesskabets samarbejdspolitik bør fremme udviklingslandenes økonomiske og sociale vækst og deres gradvise integration i verdensøkonomien. Det er vigtigt at være bevidst om, at de lande, der støttes, bør være genstand for dobbelt opmærksomhed med hensyn til styrkelse af de demokratiske konsolideringsprocesser og fremskridt i overholdelse af menneskerettighederne.

Udviklingslandenes økonomiske vækst må orientere sig imod befolkningen. Kun på den måde vil vi kunne udrydde fattigdom og sikre vækst i deres økonomi, mindske behovet for at optage lån i udlandet og afprøve opfyldelsen af deres forpligtelser.

Vi bør glæde os over initiativet det nye partnerskab for Afrikas udvikling og over de foranstaltninger, som G8-topmødet har meddelt, da de ikke blot er afgørende bestræbelser til fordel for økonomisk fremskridt i udviklingslandene, men også sigter på at fremme og styrke demokratiet, forsvarlig økonomisk forvaltning samt fred og sikkerhed i disse lande.

Ud fra de her nævnte forudsætninger mener jeg, at processen i forbindelse med lettelse af statsgæld bør fremskyndes og intensiveres, så udviklingslandene kan få mulighed for at afsætte ressourcer til at dække grundlæggende behov og på den måde opfylde millenniumudviklingsmålene.

  Schlyter (Verts/ALE), skriftlig. - (SV) Jeg stemte nej, da beslutningsforslaget ikke opfylder de mål, som ordførerne fremsatte.

Vores ændringsforslag, som indeholdt forsøg på at eftergive gælden, blev ikke vedtaget.

  Toussas (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) De fattige udviklingslandes udlandsgæld stammer fra lån, som de internationale imperialistiske organisationer, navnlig Verdensbanken og IMF, har påtvunget dem under særligt ugunstige, røveriske vilkår. De er ikke blevet givet med det formål at styrke disse landes økonomi og bekæmpe befolkningernes problemer, men for at kontrollere markederne og de rigdomsskabende kilder og med henblik på grov udnyttelse af befolkningerne med det resultat, at disse lån forværrer landenes position, øger deres afhængighed af de internationale imperialistiske centre og styrker de store monopolkoncerners position, navnlig de amerikanske multinationale selskaber, så de kan kontrollere markederne.

Uden at nære nogen illusioner om, at de internationale organisationer ændrer karakter og mål, kræver vi, at landenes udlandsgæld slettes, at der stilles krav om og pålægges internationale økonomiske vilkår, som er baseret på gensidig hjælp og landenes ligeværdighed og styrkelse af befolkningernes interesser over for de multinationales interesser. Derfor kan befolkningernes kamp i disse lande ikke kun dreje sig om at få slettet gælden. Det er en antiimperialistisk kamp. Det er en kamp for radikale ændringer af de internationale forbindelser og for at besejre det imperialistiske system. Så befolkningerne selv kan bestemme deres fremtid og udnytte deres ressourcer til fælles fremskridt og fremgang.

Forslag til beslutning RC-B6-0038/2005

  Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Efter den seneste valgkamp i Ukraine er der især to forhold, der fremstår meget tydeligt. Det ene er den evne, som flertallet af det ukrainske folk har demonstreret, til at kæmpe for demokrati, frihed og en samfundsmodel, der i sin essens svarer til EU's. I denne kamp træder Viktor Jusjtjenkos navn selvfølgelig frem i første linje, men som den første mellem ligemænd. Han har stået i spidsen for en samlet og beslutsom bevægelse med et klart mål.

Det andet er det indlysende, at det engagement, som Fællesskabets institutioner og de europæiske ledere har vist både i fællesskabssammenhæng og på nationalt niveau, har haft stor betydning for udgangen på hele denne proces, der ellers kunne have udviklet sig endog særdeles alvorligt.

Disse to forhold har rimeligt nok skabt forventninger hos det ukrainske folk om dets fremtidige relation til EU. Derfor må Ukraine nu slå ind på en vej, der afspejler dette klare folkelige ønske. EU må på sin side vise imødekommenhed over for de forventninger, der er skabt.

Dette syn på sagen kommer til udtryk i beslutningen, og jeg har derfor stemt for.

  Ribeiro e Castro (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Som en af de internationale observatører kunne jeg den 26., 27. og 28. december overvære situationen op til præsidentvalgets anden runde, ligesom jeg med glæde kunne konstatere den sejrende kandidats ønske om tilnærmelse til EU.

Jeg har sammen med andre medlemmer skrevet til Parlamentets formand og gjort ham bekendt hermed og anmodet om, at Ukraines nyvalgte præsident får mulighed for at aflægge plenarforsamlingen et besøg i den nærmeste fremtid.

Jeg håber, at magtoverdragelsen kan foregå på en hurtig og korrekt måde, så der kan komme en demokratisk normalisering og ske en mindskelse af frygt og spændinger, som jeg dog under valgkampen kunne bevidne ikke overskred det tålelige.

Jeg mener ikke, at man bør se bort fra, at Ukraine er af strategisk betydning for Rusland. Jeg mener desuden, at den fasthed, som EU viste i forsvaret af demokrati og frihed ikke bør misforstås eller benyttes til at skabe fjendtlighed i forhold til en så vigtig nabo. Ukraines politiske stabilisering bør i stedet tjene som eksempel for russerne og bevæge dem til utvetydigt at tilslutte sig de samme fælles værdier. Jeg går dog samtidig ind for, at vi bør åbne for muligheden for, at Ukraine kan blive medlem af EU, eftersom det er ukrainernes frit udtrykte ønske.

  Formanden. - Afstemningen er afsluttet.

(Mødet udsat kl. 12.45 og genoptaget kl. 15.00)

FORSÆDE: Alejo VIDAL-QUADRAS ROCA
Næstformand

9. Godkendelse af protokollen fra det foregående møde: se protokollen

  Formanden. - Jeg erklærer mødet for genoptaget.

10. Meddelelse fra formanden

  Formanden. - Mine damer og herrer, i går repræsenterede jeg formanden på mødet mellem ASEAN-landenes ambassadører, som deltog i vores forhandling i plenarforsamlingen om flodbølgen.

De bad mig om at give udtryk for deres taknemmelighed over Parlamentets støtte, så der kommer en hurtig reaktion på disse tragiske begivenheder, og over den fremsynede, konstruktive og ikke-politiserende forhandling, som de overværede, om i tråd med EU's bedste tradition at yde humanitær bistand de steder i verden, som bliver hærget af tragedier som den tsunami, vi for nyligt så tragisk har været vidne til i Sydøstasien.

  Posselt (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, som De var lige ved at sige, så kommer vi nu til den aktuelle og uopsættelige debat og menneskerettighedsspørgsmålene. Vi har tre emner i dag, som vedrører Asien, men der sker fortsat alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Europa.

Det glæder mig derfor, at vi har to menneskerettighedsforkæmpere iblandt os, hr. Kovalev fra Rusland og fru Estemirova fra Tjetjenien, som er her i dag for at modtage Robert Schuman-Medaljen af Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater. Det glæder mig, at disse menneskerettighedsforkæmpere, som derved har udsat sig selv for store farer, lytter til denne vigtige debat i dag. Vi kan forsikre dem om, at vi fortsat vil gøre alt for at sikre, at menneskerettighederne bliver fremherskende i Rusland og Tjetjenien.

  Formanden. - Det noterer vi os, hr. Posselt, og glæder os over disse oplysninger.

11. Debat om tilfælde af krænkelse af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet (forretningsordenens artikel 115)

Tibet: sagen om Tenzin Deleg Rinpoche

Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om seks beslutningsforslag om Tibet: sagen om Tenzin Deleg Rinpoche⁽¹⁾.

  Mann, Thomas (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, den 26. januar er toårsdagen for munken Lobsang Dhondups henrettelse. Denne henrettelse fremkaldte protester over hele verden og en resolution fra Parlamentet, som Beijing ignorerede.

I januar 2003 arbejdede vi for at forhindre, at hans åndelige leder, Lama Tenzin Deleg Rinpoche, blev henrettet, og gjorde ligeså i november 2004, da den toårige udsættelse af eksekveringen udløb. Under en samtale her i Strasbourg i går forsikrede den kinesiske ambassade mig, at dødsstraffen med stor sandsynlighed bliver forvandlet til livsvarigt fængsel. Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater betragter dette udsagn som en triumf for de utallige initiativer, der er blevet taget fra Parlamentets og andres side. Vi er aldrig holdt op med at tage bladet fra munden og vinde støtte i parlamenter og blandt menneskerettighedsorganisationer. Vi har igen og igen tilskyndet Rådet og Kommissionen til at formå de kinesiske ledere til at ændre kurs. Vores krav er fortsat på dagsordenen. I en ny retssag skal beskyldningerne om sabotage og medvirken til attentater undersøges. Denne retssag skal afholdes i overensstemmelse med retsstatsprincipperne og skal overvåges af internationale observatører.

Grundlæggende er der desværre sket få ændringer af menneskerettighedssituationen i Kina. Biskop Julius Jia Zhiguo, som hører til undergrundskirken, blev anholdt for nylig. Våbenembargoen skal derfor opretholdes. Muligheden for, at han bliver benådet, åbner en vej fremad, og jeg håber, at vi kan slå ind på denne vej. Vores mål er og bliver en anerkendelse af mindretallenes rettigheder og en anerkendelse af retten til at dyrke sin religion. Det ville være et væsentligt skridt i den retning at intensivere dialogen med Dalai Lamas repræsentanter.

  Stihler (PSE). - (EN) Hr. formand, for bare to måneder siden fremhævede vi tilstanden for den tibetanske munk Tenzin Deleg Rinpoche, der blev dømt til døden den 3. december 2002 i en uretfærdig retssag med politisk motiverede anklager. I dag vender vi tilbage til denne sag.

Det er en påmindelse til os alle om, at selv om vi har år 2005, så findes der stadig mennesker i vores verden, der ikke kan praktisere deres religiøse overbevisning uden trusler om vold eller - i Tenzin Deleg Rinpoches tilfælde - død. Siden vi sidst talte om denne sag her i Parlamentet, har der været rygter om, at hans dødsstraf er blevet suspenderet og måske forvandlet til livsvarigt fængsel. Jeg er glad for at høre hr. Manns kommentarer. Jeg foreslår, at vi fortsat opfordrer de kinesiske myndigheder til straks at afklare situationen, og at vi samtidig i overensstemmelse med vores beslutning opfordrer den kinesiske regering til at omstøde dødsstraffen over Tenzin Deleg Rinpoche. Vi bør også bede de kinesiske myndigheder præcisere, hvor Tenzin Deleg Rinpoche tilbageholdes, og om han er ved godt helbred. I øjeblikket ved ingen, præcist hvor han er.

Jeg mener også, at Parlamentet fuldt ud bør støtte EU's våbenembargo over for Folkerepublikken Kina, indtil menneskerettighedssituationen er forbedret, og Kina har taget det vigtige skridt at underskrive FN's charter om borgerlige og politiske rettigheder. Men ydermere skal vi fortsat lægge pres på Kina for at få afskaffet dødsstraffen og indført et øjeblikkeligt moratorium for dødsstraf.

Vi skal understrege over for de kinesiske myndigheder, at Tenzin Deleg Rinpoche fortjener en retfærdig rettergang og ikke en skinrettergang.

Afslutningsvis vil jeg sige, at der er mange som Tenzin Deleg Rinpoche i verden i dag, som fortjener vores støtte og retten til at leve i et land, hvor religionsfrihed og menneskerettigheder respekteres. Jeg håber, at Parlamentet kan støtte denne beslutning.

  Romeva i Rueda (Verts/ALE). - (ES) De kinesiske myndigheders voksende interesse i at etablere gode forbindelser til de europæiske regeringer er en god mulighed for at tage fat på Tibets situation og for endnu en gang at kræve, at der findes en retfærdig og holdbar løsning på de tibetanske krav.

Ved deres møder med de kinesiske myndigheder skal de europæiske regeringer være helt klar over de enorme risici, som en evt. ophævelse af EU's våbenembargo vil medføre, og de bør behandle spørgsmålet om de politiske fanger og risikoen for, at de bliver idømt dødsstraf, som det er tilfældet med den sag, vi drøfter nu om Tenzin Deleg Rinpoche. Det er ligeledes stærkt påkrævet at udnævne en særlig EU-repræsentant for Tibet for at understrege såvel den betydning, som det tibetanske spørgsmål har inden for rammerne af forhandlingerne mellem EU og Kina, som for at fremme vejen mod en kinesisk-tibetansk dialog, der gør det muligt at afslutte den årtier lange undertrykkelse af den tibetanske befolkning, religion, sprog og kultur.

  Meijer (GUE/NGL). - (NL) Hr. formand, Tibet har allerede længe, imod den oprindelige befolknings vilje, af det internationale samfund været anerkendt som en del af Kina. Der er tale om et område, som koloniseres af kineserne, og hvor mange nytilkomne varetager funktioner som embedsmænd, politifolk eller soldater. Modstand mod denne ydmygende situation er i årevis blevet slået ned med hård hånd. Dødsstraf til omgående eller senere eksekvering er et af de midler, der gør det muligt for kineserne at undertrykke de ønsker, der næres af en stor del af Tibets befolkning. Vi er her i Europa-Parlamentet, på tværs af alle politiske meningsforskelle, opbragt over anvendelsen af dødsstraf og ikke mindst anvendelsen af dødsstraf som politisk instrument, og vi håber at kunne forhindre, at en respekteret og indflydelsesrig buddhistisk lama henrettes om to uger.

Det aktuelle Kina ligner de forgangne års Sydkorea. Der er tale om en model, hvor økonomisk vækst går forud for alt andet, herunder forud for menneske og miljø. Ræsonnerer man på kort sigt og ud fra kortsigtet europæisk egennytte, er det særdeles fristende straks at tage kritikken af Kina i sig igen. Kina er som bekendt verdens folkerigeste nation og den hurtigst voksende økonomi. Landet har i et helt århundrede oplevet stagnation på grund af interne krige, udenlandske besættelser og idealistiske, men uigennemtænkte eksperimenter, og det har været sat ud af spillet på den internationale scene. Nu ser det ud til, at det i fremtiden kommer til at spille en meget væsentlig rolle.

Affinder vi os med, at et toneangivende land således anvender dødsstraf, behandler mindretal dårligt, ikke tager hensyn til miljøet, betaler arbejdstagerne dårligt, fortsat accepterer utrygge bolig- og arbejdsvilkår og ikke er et demokratisk land? Eller vil vi fra europæisk side arbejde for, at vores opfattelse af en demokratisk retsstat, af politisk og religiøs mangfoldighed, foreningsfrihed og demokratiske flertalsafgørelser vinder indpas også i Kina?

Derfor bør Europa utvetydigt turde tage parti for de truede mindretal og bevægelser, som også fremover skal have mulighed for at spille en rolle. Kommissionen og Rådet må, når det gælder forbindelserne med Kina, ikke tage udgangspunkt i, at der er tale om et stort land med en hastigt voksende økonomi, men primært tage udgangspunkt i, at der er tale om et land, som nægter at frigive koloniserede folk, som lader økonomisk vækst gå forud for alt andet, og som også i øvrige henseender krænker menneskerettighederne. Da kan vi nå resultater.

  Libicki (UEN). - (PL) Hr. formand, mine damer og herrer, borgerne i de nye EU-medlemsstater ved helt klart, hvad der menes med krænkelser af menneskerettighederne, eftersom vi stadig har sådanne krænkelser i frisk erindring. Situationen i Europa har gennemgået en fantastisk forbedring, selv om det faktum, at fru Estimirova og hr. Kovalev er til stede i Parlamentet i dag, viser, at Europa stadig har en stor opgave foran sig på dette område.

Det skal endnu en gang påpeges, at Tibet altid har været en uafhængig stat, som, fordi den var naturligt afskåret fra omverdenen, aldrig har haft ambition om at føre nogen form for udenrigspolitik. Det kan dog ikke fortolkes sådan, at Kina har ret til at erklære Tibet som en del af Kina, eftersom Tibet absolut ikke er en del af Kina. Ikke desto mindre er de tibetanske myndigheder og Dalai Lama parate til at opretholde en dialog og stille sig tilfreds med selvstyre. Det er det mindste, de kan forlange, og som vi må kræve på deres vegne.

Europa-Parlamentet skal vedtage en beslutning om dette emne i dag, og vi bør kræve, at Folkerepublikken Kinas regering går ind i en dialog med det tibetanske folk og respekterer mindretallenes rettigheder. Vi bør kræve - og vi kræver helt klart - at dødsdommen over Tenzin Delek Rinpoche ophæves, og at han løslades fra fængsel. Vi opfordrer også vores institutioner til at opretholde våbenembargoen mod Folkerepublikken Kina og ikke ophæve den. Den frie verden råder over en mulighed for at forhindre tyranner i at begå overgreb mod de folk, der er underlagt dem, og det er passende økonomiske sanktioner. Vi bør derfor opfordre vores institutioner til at gøre brug af disse sanktioner og samtidig fremme en dialog mellem Kina og hele det kinesiske samfund, frem for alt det tibetanske folk og deres repræsentant, Dalai Lama.

Vi ønsker, at parlamentsformanden sender denne beslutning til Det Europæiske Råd, Kommissionen, FN's generalsekretær og alle, der har mulighed for at influere Kinas holdning og tilskynde landet til at respektere menneskerettighederne. Vi bør ikke kun blive ramt af dårlig samvittighed i forbindelse med katastrofer såsom flodbølgen. Vi bør derimod altid være bevidst om den fattigdom og ulykke, der hærger verden over.

  Posselt (PPE-DE), for gruppen. - (DE) Hr. formand, ifølge et kinesisk ordsprog skal man kaste sit ur bort, før man begynder at forhandle. Dette kloge ordsprog skal ikke misforstås. Det maner til stædig beslutsomhed frem for passivitet, og det er, som det undertiden sker, når vi begynder at resignere over, at de samme menneskerettighedsspørgsmål dukker op igen og igen, at vi med fasthed og klar røst fortsat skal tage bladet fra munden. Vi må være ubøjelige i forsvaret af menneskerettighederne, det være sig over for den kinesiske regering eller andre regimer, som træder disse rettigheder under fode. Men vi må ikke misforstå dette ordsprog derhen, at vi ikke bør gøre noget. Vi skal være utålmodige, når vi protesterer mod de omfattende krænkelser af menneskerettighederne i et land som Kina, som er så vigtig en partner.

Vores helt konkrete bekymring i dag vedrører en førende tibetansk munks skæbne og en biskop fra den kinesiske undergrundskirkes skæbne, som begge bliver forfulgt på brutal vis, hvilket er et brud på almindeligt anerkendte principper om religionsfrihed. Lad mig gøre det helt klart for vores kinesiske partnere, at det er uværdigt for en gammel og højt udviklet kultur som deres at undertrykke en anden, nemlig den tibetanske, som er lige så gammel og ærværdig. Det er uværdigt for en sådan højkultur at undertrykke og forfølge trossamfund som den buddhistiske og den katolske kirke. Det har Kina ingen grund til, og Kina skader sig selv meget ved at gøre det.

Vi europæere må følge vores ord op med handling og forsøge at udøve et pres, så menneskerettighederne bliver overholdt, selv om de bliver krænket af en stor stat og en vigtig handelspartner - som Rusland med hensyn til Tjetjenien og Kina med hensyn til Tibet og religionsfriheden. I disse sager må vi anvende de samme standarder frem for at fordømme de små stater, mens vi falder på knæ for de store. Kun hvis vi gør det, vil Europas menneskerettighedspolitik være troværdig i fremtiden.

  Gebhardt (PSE), for gruppen. - (DE) Hr. formand, jeg vil på min gruppes vegne på ny gerne gøre det klart, at vores forfatning her ved starten af det 21. århundrede er et helt klart udtryk for, hvor vigtigt retsstatsprincippet og borgerrettigheder er for os.

Disse to ting - lige såvel som menneskerettighederne - er vigtige for os, men ikke kun for os. De er vigtige for alle mennesker i verden, og derfor gentager vores gruppe indtrængende sit krav om retsstatslige forhold og vores krav om, at den kinesiske regering straks skal forvandle dødsdommen over Tenzin Deleg Rinpoche, og ikke kun dommen over ham, men også over alle andre, som er blevet dømt til døden i Kina. Jeg kræver ligeledes på min gruppes vegne, at dødsstraffen bliver afskaffet, også i Kina, for den er uværdig for et civiliseret folk.

  Lichtenberger (Verts/ALE), for gruppen. - (DE) Hr. formand, trods det tegn på håb, som vi har set i dag i sagen om Tenzin Deleg Rinpoche, må vi fortsat kræve, at retssagen mod ham bliver genoptaget og ført i overensstemmelse med retsstatsprincipperne. Hvis vi ikke gør det, bliver vi holdt hen med snak i al evighed, og vi vil altid sidde med sådanne sager. Der er behov for en retfærdig retssag, ikke kun i denne, men også i mange andre sager.

Nu hvor vi har vedtaget forfatningen, må Parlamentet fortsat forsvare menneskerettighederne og truede mindretal i hele verden, støtte deres bestræbelser og beskytte dem mod vilkårlig undertrykkelse. Vi må kræve af vores egne regeringer, at de ikke må lade sig blænde af udsigterne til gode forretningskontakter, så menneskerettighederne forsvinder ud af billedet. Vi må udnytte udbygningen af forbindelserne til Kina, så menneskerettighederne bliver fremherskende også dér, og det tibetanske folk endelig får sin uafhængighed tilbage.

  Potočnik, Kommissionen. - (EN) Hr. formand, inden for rammerne af den politiske dialog med Kina og på det seneste i forbindelse med det syvende topmøde mellem EU og Kina i Haag den 8. december 2004 har EU vedholdende taget fat på spørgsmålet om varetagelse af minoritetsrettigheder, specielt hvad angår Tibet. EU har navnlig opfordret de kinesiske myndigheder til at bevare det tibetanske folks kulturelle, religiøse og sproglige identitet.

Disse spørgsmål er også behandlet systematisk i forbindelse med den bilaterale dialog mellem EU og Kina om menneskerettigheder. Under denne dialog har EU regelmæssigt - dvs. på hvert møde og senest i Beijing den 24. september 2004 - gjort de kinesiske myndigheder opmærksom på situationen for de enkeltpersoner, der er blevet idømt straf for at have udtrykt deres mening eller tro. Et eksempel på noget sådant er sagen om Tenzin Deleg Rinpoche.

I starten af 2004 rettede EU en officiel henvendelse til Beijing for at få oplysninger om hans opholdssted og sundhedstilstand, og man udtrykte samtidig håb om, at hans dødsdom ikke ville blive opretholdt, ligesom man bad om at få foretaget en domstolskontrol af sagen. Den 15. november rettede EU's trojka en ny ad hoc-henvendelse til Beijing, hvor der atter blev sat fokus på sagen om Tenzin Deleg Rinpoche.

EU er indstillet på at opfordre Kina til ikke at eksekvere straffen, og det er parat til at medvirke til at finde en acceptabel løsning på sagen. EU mener, at en eksekvering af dødsstraffen over Tenzin Deleg Rinpoche vil sende et meget negativt signal, der vil have en negativ indvirkning på forholdet til Kina. Vi har netop erfaret, at Luxembourgs formandskab - og Kommissionen kontaktede det straks - i øjeblikket forbereder en henvendelse, der også vil tilknytte Kommissionen. Man vil bede Kina om ikke at eksekvere dødsstraffen samt om at tage sagen op til fornyet prøvelse.

På et mere generelt plan har EU som en del af dets overordnede politik over for Tibet i årevis opfordret til, at der skabes en direkte dialog mellem Dalai Lama og de kinesiske myndigheder som den eneste realistiske mulighed for at finde en varig løsning på spørgsmålet om Tibet. I denne forbindelse synes vi, at Dalai Lamas særlige udsendings tredje besøg i Kina for nylig er et opmuntrende tegn på fremskridt.

I dialogen med Kina har EU regelmæssigt udtrykt bekymring over den omfattende brug af dødsstraf. Samtidig med at vi har bekræftet vores mangeårige ønske om at få afskaffet dødsstraffen, har vi fortsat presset på for i det mindste at få indført et moratorium. Vi har også fremhævet behovet for i kampen mod terror at overholde de grundlæggende principper vedrørende internationale forhold og beskyttelse af menneskerettigheder.

  Formanden. - Forhandlingen under ét er afsluttet.

Afstemningen finder sted efter afslutningen af forhandlingen.

Tortur i Iran

Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om syv beslutningsforslag om tortur i Iran⁽²⁾.

  Gahler (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, i politik i almindelighed og bilaterale forbindelser i særdeleshed må man ofte indgå kompromiser. Det er navnlig tilfældet, hvis man ønsker at gøre fremskridt med partnere, som man ikke har meget til fælles med. Jeg accepterer derfor, selv om parterne ikke vil indrømme det, at der på en vis måde er blevet slået en handel af, som indebærer, at Iran på den ene side opfylder IAEA's (Den Internationale Atomenergiorganisation) krav vedrørende nukleare spørgsmål, og at forhandlingerne om partnerskabs- og samarbejdsaftalen med EU på den anden side bliver genoptaget, således som det skete i januar.

Men på ét område kan der ikke slås handler af, nemlig på menneskerettighedsområdet. Det kan godt være, at Iran opfører sig ordentligt med hensyn til atomenergien, men Parlamentet vil i hvert fald ikke belønne det ved at vende det blinde øje til det, der foregår på menneskerettighedsområdet i landet, og jeg vil også gerne minde Kommissionen og Rådet om, at enhver aftale skal godkendes af Parlamentet.

Hvis menneskerettighedssituationen fortsat udvikler sig, som den har gjort hidtil, tvivler jeg stærkt på det. Selv FN's Generalforsamling påtalte den 20. december 2004 den forværrede situation i Iran med hensyn til ytrings-, menings- og mediefriheden samt de vilkårlige anholdelser uden tiltale eller retssag. Det er journalister og internetjournalister, som denne behandling går ud over, og jeg har hørt fra Observatory for the Protection of Human Rights Defenders, at nobelpristageren Shirin Ebadi i går blev indkaldt til statsadvokaten i Teheran. Grunden er endnu ukendt, men jeg har en fornemmelse af, at der er tale om god gammeldags intimidering.

Bortset fra det er det uacceptabelt, at dødsstraffe fortsat bliver eksekveret, navnlig over unge og psykisk handicappede, og der er fortsat ingen bekræftelse på, at stening nu definitivt hører fortiden til og ikke vil blive taget op igen.

Så lad os sende et klart signal om, at vi ikke vil tillade, at Iran fortsætter denne form for politik.

  Prets (PSE). - (DE) Hr. formand, ikke kun internt befinder EU sig i en konstant udviklingsproces, men også EU's samarbejde og kontakter på det udenrigspolitiske område bliver mere og mere omfattende. Det er ikke kun vigtigt for at forsvare vores økonomiske interesser, men også og primært for at skabe netværk, hvorved der kan stilles krav om menneskerettigheder, fredsbevarende indsatser, respekt for naturen og meget mere og om at gennemføre dem i praksis.

Det er et område, hvor mange af Parlamentets delegationer er aktive, og disse kontakter har gjort det muligt for os at opnå en hel del. Parlamentets ønske om at oprette og opbygge interparlamentariske delegationer med Iran for at komme i dialog med landet bør hilses velkommen. I forberedelsesfasen er der mange følsomme punkter, der skal bringes på bane og træffes aftale om. Som vi lige har hørt, har den iranske regering i de seneste år tiltrådt en lang række FN-konventioner, herunder den om børns rettigheder, og den har underskrevet menneskerettighedserklæringen. Også straffeloven er blevet ændret, og stening er blevet forbudt, om end håndhævelsen af dette forbud har været utilstrækkelig.

Jeg beklager at måtte sige, at denne liste ikke omfatter erklæringen om kvinders rettigheder. I dette beslutningsforslag trækker vi de mange store mangler på mange områder og den utilstrækkelige respekt for menneskerettighederne frem, navnlig fængsling af kvinder og vilkårlige anholdelser. Også behandlingen af journalister lader meget tilbage at ønske, og det er meget presserende, at situationen bliver forbedret. Det, der foregår i Iran, skal undersøges til bunds, og jeg kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget på to punkter, hvorfor jeg vil stille et mundtligt ændringsforslag.

Vi må klart give udtryk for vores forestilling om et fælles samarbejde og stå ved vores principper, men også samtidig acceptere, at Iran har sine egne strukturer og selv må afgøre, på hvilken måde landet skal ændres, selv om det ofte er svært for os at forstå. Den eneste måde, vi kan ændre noget på, er ved ikke at lade chancen for en ny begyndelse slippe os af hænde.

  Alvaro (ALDE). - (DE) Hr. formand, selv om Iran er et af de største lande i verden, så har det stadigvæk en regering, hvis handlinger vi ser på med bekymring. Det glæder mig at høre om de bestræbelser, der gøres for at fremme dialogen med Iran, og om det pres, som EU udøver med hensyn til menneskerettighedssituationen i landet. Under den fjerde menneskerettighedsdialog mellem EU og Iran den 14. og 15. juni 2004 i Teheran forpligtede Iran sig til at forbedre menneskerettighederne, og det er en god ting, men vi kan også se, at det er bydende nødvendigt, at der bliver gjort noget her. For internationale organisationer skønner, at der stadigvæk eksekveres ca. 300-400 dødsdomme årligt, ca. 80 mennesker bliver pisket og et ukendt antal personer stenet ihjel - alt sammen på trods af, som De har hørt, at disse forhold officielt ikke findes i den iranske straffelov længere. Den pågældende artikel - artikel 119 - i den tidligere iranske straffelov viser, hvor stor foragt en regering kan have for sit eget folk. Ifølge denne artikel må de sten, der benyttes til en stening, ikke være så store, at den dømte bliver slået ihjel allerede efter et eller to stenkast, og de må heller ikke være så små, at de ikke kan beskrives som værende sten.

Den slags er tortur, legitimeret af staten med henblik på at fremkalde døden, og det mangler fortsat at blive bevist, at det ikke længere finder sted i dag på dette tidspunkt i det 21. århundrede.

Der har også været henvist til unges menneskerettigheder. Selv om der bliver afsagt dødsdomme over dem, så bliver de ikke eksekveret, før de er fyldt 18. Dvs. at mindreårige på 14 år og derover kan tilbringe op til fire år i såkaldte "opdragelseslejre", mens de venter på at blive henrettet, i stedet for at få en fornuftig uddannelse og en fremtid at se frem til.

Vi har netop hørt, hvad FN har haft at sige om situationen i Iran. Det glæder mig meget, at brevet fra Parlamentets formand, Josep Borrell, til den iranske ambassadør har bidraget til, at en stening, som skulle have været fuldbyrdet i slutningen af sidste år, er blevet udsat, og straffen forvandlet. Lad os fortsætte med at udøve denne form for pres, for kun på den måde vil vi i verdens øjne leve op til vores egne mål.

  Beer (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, siden Parlamentets sidste debat om dette emne i oktober i fjor har der været mærkbare fremskridt, men også en del tilbageskridt.

Jeg er lettet over at høre, at Det Forenede Kongerige, Tyskland og Frankrig har formået at presse på med forhandlingerne om atomenergiprogrammet. Frem for alt glæder det mig - som vi lige har hørt - at der har været positiv resonans, når vi har rejst enkelte sager med graverende krænkelser af menneskerettighederne i Iran. Man lytter altså åbenbart til os alligevel, og vi kan håbe på, at vores intervention på menneskerettighedsområdet bliver kronet med succes.

Kommissionen er forhandlings- og dialogpartner i denne proces, hvorfor jeg først vil appellere til Kommissionen om ikke at behandle menneskerettighederne som noget sekundært, men fokusere lige så meget på dem som på de økonomiske forbindelser med Iran eller på spørgsmålet om, hvordan man forhindrer Iran i at få atomvåben. Jeg vil også gerne gøre det helt klart for vores iranske venner, at dialog og forhandling er ensbetydende med en kritisk dialog. Iran skal lytte, når vi kritiserer nogle af de ting, der foregår i landet, som vi aldrig nogensinde kan eller vil acceptere, f.eks. mishandling og undertrykkelse af kvinder, steningerne og henrettelserne. Denne dialog er efter min mening ikke blevet afbrudt af FN's resolution fra december i fjor, men er snarere en del af vores politik og en formaning til os. Der er desværre også tegn på, at vores bekymring med hensyn til menneskerettighedssituationen, begrænsningerne af pressefriheden og forfølgelsen af journalister er mere end begrundet.

Jeg appellerer endnu en gang indtrængende til de iranske myndigheder om at gøre mere end blot komme med erklæringer og i stedet standse steningerne, give kvinderne ægte rettigheder i praksis og ikke kun komme med uforpligtende erklæringer i denne dialog. Vi er også meget bekymret over anklagerne rettet mod vinderen af Nobels fredspris Shirin Ebadi. Jeg tror ikke, at det kun er alle medlemmerne af Parlamentet, men også repræsentanterne for Kommissionen og Rådet, der gør det klart, at vi forventer, at hendes glimrende arbejde på ingen måde må blive besværliggjort.

Selv om min gruppe vil stemme for beslutningsforslaget, vil vi anmode om at få slettet punkt 9, da denne debat ikke er det rette forum for det.

  Markov (GUE/NGL). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, EU og Iran er vendt tilbage til forhandlingsbordet for at genoptage forhandlingerne om en fælles handels- og samarbejdsaftale. Grunden er, har man fortalt os, at Iran nu har indvilget i at lade Den Internationale Atomenergiorganisation foretage kontroller og midlertidigt har indstillet berigelsen af uran. Jeg spørger mig selv, hvorfor Irans holdning i den såkaldte atomstrid kan være det eneste kriterium for Kommissionen til at genoptage forhandlingerne.

Der er fortsat graverende problemer med hensyn til menneskerettighederne, og alle EU's handels- og samarbejdsaftaler indeholder klare udsagn om menneskerettighedskapitler, som et samarbejde afhænger af. Kommissionens holdning giver indtryk af, at menneskerettighederne fra den ene dag til den anden er ophørt med at være et problem i Iran. Det beskrives i beslutningsforslaget, at der ikke er sket forbedringer af menneskerettighedssituationen i Iran. Shariaen bliver fortsat anvendt i al sin strenghed. Henrettelser, steninger, tortur og vilkårlige anholdelser hører til dagens orden. Menneskerettighedsaktivisters og journalisters arbejde er blevet endnu vanskeligere og farligere. Nobelpristageren Shirin Ebadi er på ny blevet indkaldt for en domstol.

På den baggrund finder jeg det fuldstændig forløjet, når EU genoptager forhandlingerne med den iranske regering på dette stadium. Jeg appellerer både til Kommissionen og Rådet om at tage deres egne krav alvorligt og ikke lade sig købe - i bogstaveligste forstand. Frem for at forhandle med Iran om samarbejde på det økonomisk-politiske område bør EU sætte sig sammen med de kræfter, som rent faktisk gør noget for demokratiet, for at forandre Iran, for at gøre det demokratisk. Jeg tror, at det hr. Gahler sagde, var endnu et forsøg på at koble forskellige ting sammen. Jeg beder ham derfor ligeud om at nævne et land, der opfører sig som Iran. Hvis vi ikke skal suspendere handelsforbindelserne med Iran, hvilket land vil han så have vi skal suspendere dem med?

  Stevenson (PPE-DE), for gruppen. - (EN) Hr. formand, jeg må sige, at jeg er enig med hr. Markov, og at vi bør opfordre nogle af vores kolleger til at vågne op, fordi EU's eftergivenhedspolitik over for det grusomme fundamentalistiske diktatur i Teheran blot har ansporet mullaherne til at indføre flere repressive foranstaltninger og gennemføre mere modbydelige former for barbari. Offentlige hængninger er nu næsten et dagligt skue, og ofte går det også ud over børn, mentalt handicappede og selv gravide kvinder. Alene i år er seks gravide kvinder blevet henrettet. Stening, amputering af lemmer, pisk og tortur er almindeligt forekommende.

Det er et fascistisk regime, der har latterliggjort demokratiet og smidt menneskerettigheder i skraldebøtten. Så sent som i dag er modtageren af Nobels fredspris blevet indkaldt af den offentlige anklager, hvilket er en grov fornærmelse. Jeg håber, at De vil skrive til den iranske ambassadør og protestere imod det.

I sidste måned besøgte Maryam Rajavi, den karismatiske leder af den iranske oppositionsbevægelse, Europa-Parlamentet her i Strasbourg og fortalte os, at løsningen på denne udfordring hverken er eftergivenhed eller en militær invasion. Med den modige modstandsbevægelse har det iranske folk selv nøglen til forandring. Men vi skal opmuntre dem. Derfor er det meget vigtigt, at vi støtter punkt 9 i denne beslutning, der vil sætte os i stand til atter at se på EU's terrorliste, der på mullahernes insisteren omfatter navnet på den iranske modstandsbevægelse Folkets Mujahedin.

For nylig afslørede en større amerikansk efterretningsundersøgelse, at der ikke er nogen grund til at bevare Mujahedin på EU's terrorliste. Ved at efterkomme dette krav fra mullaherne har vi givet dem endnu en grund til at idømme tilhængere af modstandsbevægelsen dødsstraf. Lige nu venter tre mænd på at blive henrettet i Iran, blot fordi de støtter Folkets Mujahedin. De er ikke blevet anklaget for andre forbrydelser, men ifølge mullahernes websted er dødsstraffen berettiget, fordi Mujahedin er på EU's terrorliste. Det er resultatet af vores tarvelige eftergivenhedspolitik, og vi skal gøre noget for at bringe det til ophør.

  Casaca (PSE), for gruppen. - (PT) Hr. formand, jeg vil gerne tilslutte mig det, som den foregående taler sagde, og det, som blev fremført af alle dem, der har gjort alt, hvad de kunne for at udtrykke vores harme over de fortsatte og forværrede krænkelser af menneskerettighederne i Iran.

Der er kun gået tre måneder siden oktober, men vi må igen tage dette spørgsmål op, fordi situationen er blevet værre. Jeg vil gerne appellere til de medlemmer, der ønsker at bakke ud af denne beslutning, om at trække de mundtlige ændringsforslag tilbage og også forslaget om at slække på tekstens formulering, fordi det, som det drejer sig om her, er at sende et tilstrækkelig entydigt signal til det iranske regime og ikke at reagere på regimets seneste handling, som var at sætte politiet på modtageren af Nobels fredspris. Med den slags eftergivenhed får vi de værst tænkelige resultater. Jeg vil derfor appellere til, at disse forslag trækkes tilbage, og til, at vi enstemmigt stemmer for teksten, som den er.

  Meijer (GUE/NGL), for gruppen. - (NL) Hr. formand, i sidste måned besøgte lederen af den førende oppositionsbevægelse i Iran, fru Maryam Rajavi, Europa-Parlamentet og talte til 150 parlamentsmedlemmer. Hun gjorde opmærksom på den uret, det iranske folk lider under, fordi mujahedinerne, som kæmper for en demokratisk retsstat efter europæisk model, stadigvæk er opført på vores liste over terrororganisationer. Styret, som består af fundamentalistiske religiøse fanatikere, bruger den europæiske liste til at legitimere henrettelser af politiske fanger, som kan sættes i forbindelse med denne bevægelse.

Styret har givet fru Rajavis besøg megen negativ omtale. De, som ønsker uhindret at fortsætte med at dræbe og torturere modstanderne, har god grund til at dæmonisere og isolere den demokratiske opposition, som er drevet i eksil.

Det er på tide, at Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Udenrigsudvalget tager listen over terrororganisationer op til fornyet overvejelse og dermed bidrager til at bringe krænkelserne af menneskerettighederne i Iran til ophør. Fuld accept af det beslutningsforslag, der er stillet, herunder afsnit 9, betragter jeg som en appel herom. Det er helt afgørende for at nå frem til en demokratisk retsstat i Iran.

  Czarnecki, Ryszard (NI). - (EN) Hr. formand, det iranske regime er ansvarligt for mange menneskerettighedskrænkelser i Iran, og vi mener, at visse EU-regeringers eftergivenhedspolitik har været en stor fiasko. Når vi bevarer diplomatiske forbindelser til dette regime, og i særdeleshed når Rådet stempler den væsentligste opposition som terrorister, ansporer vi regimet til at fortsætte og optrappe sine menneskerettighedskrænkelser.

Den vigtigste meddelelse, vi kan sende til Teheran, vil være en fjernelse af navnet på den iranske Mujahedin fra terrorlisten. De virkelige terrorister er de kriminelle mullaher. De hænger deres eget folk inklusive børn og sender terrorister til nabolandet Irak.

Det her er helt ærligt en meget blød beslutning, men vi støtter den og i særdeleshed afsnittet om at lade Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Udenrigsudvalget gennemgå terrorlisten.

  Beglitis (PSE). - (EL) Hr. formand, dagens forhandling falder sammen med genoptagelsen i Bruxelles af EU's forhandlinger med Iran om en handels- og samarbejdsaftale sideløbende med drøftelserne om den politiske dialog og bekæmpelse af terrorisme. Der er tale om en meget positiv udvikling i fortsættelse af Paris-aftalen af november 2004 mellem Frankrig, Tyskland og Storbritannien, på vegne af EU, og Iran om moratoriet for berigelse af uran og kontrol af iransk aktivitet på atomområdet.

Disse begivenheder bekræfter den internationale troværdighed og de store politiske muligheder, som EU besidder, når det handler samlet om at løse vigtige internationale problemer med dialog og politiske midler.

På baggrund af den negative erfaring i Irak og stillet over for USA's ensidige logik er EU i stand til at formulere sit eget alternative forslag i forbindelse med de internationale problemer i snævert samarbejde med FN og dets kompetente organisationer.

EU er Irans vigtigste handelspartner, hvilket viser betydningen af at styrke forbindelserne mellem EU og Iran som et værktøj for den europæiske strategi for demokratisering af Iran, respekt for dets internationale forpligtelser og overvindelse af landets indadvendthed og isolation. En afbalanceret politik, hvor der dels lægges pres på og føres opsyn med Iran, hvad angår respekt for demokratiske friheder og menneskerettighederne, dels gives incitamenter til udvikling af forbindelserne, er den eneste effektive måde til at styrke et klima med gensidig tillid, afværge konfronterende konkurrence og undgå en ensidig strategi for løsningen på de regionale problemer. Vi må fortsætte med at være faste støtter af menneskerettighederne i Iran, af samarbejdet med civilsamfundet og af dialog på alle planer. Inden for disse rammer bør Europa-Parlamentet tage konkrete initiativer.

  Battilocchio (NI). - (IT) Hr. formand, jeg taler på vegne af Italiens nye Socialistparti. En af EU's vigtigste opgaver er at lytte til behovene hos de befolkninger, som har det svært, og at fremme menneskerettighederne, friheden, demokratiet og tolerancen. Derfor er vi alle enige om, at der skal lægges pres på de iranske myndigheder, så de overholder de internationale konventioner om pressefrihed, forbud mod tortur og respekt for børns, kvinders og minoriteters rettigheder.

Der er mange alarmklokker, som ringer, og som fortæller os, at situationen ikke bliver bedre, hvad de politiske og sociale reformer angår, men at den i virkeligheden bliver værre. Også FN gav i sin resolution af 21. december 2004 udtryk for sin voksende bekymring i den forbindelse.

Vi håber alle, at Iran - som er et land med et stort potentiale og kulturel turbulens - snarest muligt kan blive en fuldgyldig økonomisk og politisk partner. Enhver fremtidig handel skal dog hænge tæt sammen med en nøje overvågning af landets reelle sociale situation og forudsætter en vedtagelse og en reel og utvetydig gennemførelse af de nødvendige reformer. Derfor skal de henstillinger, som Det Europæiske Råd kom med i december sidste år, og som er i tråd med denne indfaldsvinkel, hurtigt gennemføres i praksis.

  Yañez-Barnuevo García (PSE). - (ES) Hr. formand, da jeg er den sidste taler i forhandlingen, og inden jeg overlader ordet til kommissæren, vil jeg gerne sige, at jeg er enig med mange af talerne, især med talsmanden for min gruppe, hr. Casaca. Som medlem af Delegationen for Forbindelserne med Iran har jeg fra mange forskellige kilder kunnet konstatere, at der er sket en forværring af menneskerettighedssituationen i landet, og Parlamentet bør derfor fastholde sin faste holdning i dette spørgsmål.

Hvis Europa og Parlamentet har en rolle at spille, er det netop i forbindelse med menneskerettighedsspørgsmålet, der er det, der kendetegner os.

I de få sekunder, jeg har tilbage, vil jeg gerne sige, at det ikke kun er de nye medlemslande som Polen, Tjekkiet, Estland, Letland, Litauen eller Slovakiet, der har været underlagt diktaturer. Desværre er vi også andre fra vores generation, der har lidt under diktaturer, i mit eget tilfælde Francos diktatur, et af de mest grusomme og langvarige i det 20. århundrede.

Vi har derfor stor forståelse for dette spørgsmål.

  Potočnik, Kommissionen. - (EN) Hr. formand, Kommissionen deler Parlamentets bekymring over menneskerettighedssituationen i Iran og de seneste vidnesbyrd om tortur.

Ligesom Rådet, der vedtog konklusioner vedrørende dette spørgsmål ved udgangen af 2004, mener Kommissionen også, at der er gjort meget beskedne fremskridt i de seneste to år trods den iranske regerings tilsagn om at styrke respekten for menneskerettigheder og fremme retsstatsprincipperne.

Derfor har EU enstemmigt besluttet at være medforslagsstiller til den resolution om menneskerettighedssituationen i Iran, der blev vedtaget på FN's Generalforsamling i november 2004.

I denne resolution udtrykkes der alvorlig bekymring over en række menneskerettighedsspørgsmål inklusive brugen af tortur og andre former for grusom, umenneskelig og nedværdigende afstraffelse som f.eks. amputation og pisk. Samtidig erindrer resolutionen om det forbud mod tortur, der blev udsendt af formanden for Irans dømmende magt i april 2004 samt det iranske parlaments efterfølgende vedtagelse af den dermed forbundne lovgivning i maj 2004. Det er en interessant udvikling og interessante spørgsmål, der sammen med de seneste påstande om tortur berettiger til, at vi tager dem op direkte med vores iranske partnere.

EU er indstillet på at videreføre den menneskerettighedsdialog, der blev indledt i december 2002, og som fortsat er en vigtig kanal for dialog, ikke kun med indflydelsesrige repræsentanter for den dømmende magt, men også med det civile iranske samfund. Jeg vil gerne fremhæve de besøg, der er gennemført af en række af FN's særlige udsendinge til Iran siden indledningen af vores menneskerettighedsdialog. Det er ganske bemærkelsesværdigt i et land, der tidligere var lukket for FN's besøg i 16 år.

Endelig vil jeg gerne erindre om, at EU efter den positive udvikling på den nukleare front i øjeblikket er i færd med at genoptage forhandlingerne med den iranske regering om spørgsmål vedrørende handel, investering og økonomi. Disse forhandlinger vil give mulighed for atter at understrege over for vores iranske partnere, at alle relevante spørgsmål - det være sig politiske, nukleare, handelsmæssige og menneskerettighedsmæssige spørgsmål - er indbyrdes forbundne.

Kommissionen går ind for et positivt engagement i Iran, men et sådant engagement er ikke ensbetydende med uansvarlige handlinger på områder af stor betydning for Parlamentet, EU og verden i almindelighed.

  Formanden. - Forhandlingen under ét er afsluttet.

Afstemningen finder sted efter afslutningen af forhandlingen.

Handel med kvinder og børn i Cambodja

Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om seks beslutningsforslag om handel med kvinder og børn i Cambodja⁽³⁾.

  Záborská (PPE-DE). - (SK) Tak, hr. formand, ærede kommissær, mine damer og herrer. I Cambodja er kvinderne de første ofre for den manglende interne stabilitet. Der er her tale om et problem, som helt klart ikke kan løses gennem en forhandling en torsdag eftermiddag i Europa-Parlamentet, men jeg vil dog henlede opmærksomheden på en bredere problemstilling i denne del af verden, nemlig sexturismen.

Når vi taler om misbrug af børn og kvinder, må vi også have mod til at tale om mænd, for det er især mænd, der bærer ansvaret for dette. Turismen er selvfølgelig et lovligt erhverv med sine egne kulturelle og uddannelsesmæssige værdier. Men når turismen misbruges, kan den ødelægge de moralske og kulturelle mønstre i mange asiatiske lande, herunder Cambodja. Det er en moralsk flodbølge, der især medfører misbrug af unge kvinder og selv små børn gennem prostitution og menneskehandel.

Vi bør til stadighed udfordre dem, der bærer ansvaret. Vi bør udvise stor beslutsomhed. Vi bør fortsat udfordre alle de medier, der ikke bekæmper sexindustrien. Beskyttelsen af kvinder og børn i Cambodja mod misbrug begynder her hos os i vores medlemsstater. Den fortsatte fattigdom og udnyttelsen af mennesker afstedkommer ekstrem foruroligelse.

Asiatiske kvinder er meget bevidste om deres værdighed. De ønsker at leve i overensstemmelse med deres grundlæggende kulturelle værdier. Denne bevidstgørelse er et af vor tids vigtigste signaler. Ikke desto mindre er fattigdom og udnyttelse af kvinder stadig et alvorligt problem i hele Asien. Analfabetismen er betydeligt mere udbredt blandt kvinder end blandt mænd og retten til liv for piger genstand for meget større risici. Vores medlemsstaters indsats bør først og fremmest tage hensyn til disse kvinders værdier og sikre, at deres kultur respekteres.

  Martínez Martínez (PSE). - (ES) Hr. formand, med dette beslutningsforslag fordømmer vi den forbrydelse, der består i menneskehandel og seksuel udnyttelse af mindreårige, samt den straffrihed, som de skyldige i disse forbrydelser ofte nyder.

På Chai Hour-hotellet i Phnom Penh foregik der prostitution, og piger og kvinder blev tvunget til denne aktivitet. På initiativ af organisationen AFESIP blev 84 af disse befriet og overført til et tilflugtssted tilhørende nævnte organisation. I forbindelse med samme operation blev alfonserne anholdt. I henhold til vores oplysninger blev forbryderne løsladt den næste dag uden at være anklaget, og den samme type aktiviteter fortsatte på hotellet.

Samtidig brød en voldelig gruppe ind i huset og tog kvinderne og pigerne med sig, helt sikkert for at anvende dem til prostitution igen.

De organisationer, der som AFESIP beskytter seksuelt udnyttede kvinder og piger, ser, hvordan de piger, de redder og forsøger at rehabilitere, bliver solgt igen og brugt som prostituerede. Samtidig bliver de aktivister, der helliger sig denne sag, ofte truet og overfaldet.

I det konkrete tilfælde vil jeg gerne understrege Den Socialdemokratiske Gruppes støtte og anmode om Parlamentets støtte til AFESIP's formand, fru Somaly Mam, som er i alvorlig fare, og som har været nødt til at flygte fra sit land, fordi hun er blevet truet på livet af de mafiaer, der kontrollerer disse kriminelle forretninger. Vi skal huske på, at fru Mam har høstet stor anerkendelse fra Spanien, Frankrig og Italien.

Denne straffrihed er resultatet af den korruption, der opstår omkring de enorme økonomiske gevinster ved den seksuelle udnyttelse og menneskehandelen, med den for os skærpende omstændighed, at disse gevinster i stort omfang stammer fra sexturismen fra Europa.

Den Socialdemokratiske Gruppes opfordring er rettet mod regeringerne i vores lande, så de forfølger sexturismen, og så kampen mod de mafiaer, der styrer den, bliver skærpet. Vi retter også vores opfordring til Kommissionen og myndighederne i de lande, hvor tvungen børneprostitution som i Cambodja er hverdagskost.

Vi vil gerne opfordre dem til, at de i deres forbindelser med regeringerne i disse lande involverer sig i kampen mod denne slags aktiviteter, bl.a. ved at støtte de organisationer, der beskæftiger sig med at redde og rehabilitere ofrene.

  Lynne (ALDE). - (EN) Hr. formand, handel med og seksuel udnyttelse af kvinder og børn er vor tids slaveri. I Cambodja alene skønnes helt op til mellem 8.000 og 100.000 kvinder og børn at være indblandet i sexhandelindustrien ifølge en cambodjansk regeringsrapport. Disse tal er steget voldsomt siden 1990'erne.

Det vurderes også, at domstolene ikke fælder dom i 94 % af de sager, der indbringes for dem. Retsforfølgelsen skal øges, men den skal også resultere i domfældelser, hvilket betyder, at der skal gøres en ende på korruptionen. Det er ofte de fattige, der dømmes - f.eks. en mor, der sælger sin datter, for at få mad på bordet.

Ifølge en cambodjansk ngo er politiet, militærpolitiet, hæren og andre statsansatte involveret i denne handel, og de styrer eller beskytter menneskesmuglingsnetværk og bordeller. Menneskesmuglere får ofte hjælp af immigrationsmyndighedernes tjenestemænd. EU skal samarbejde med regeringerne samt de lokale og internationale ngo'er for at gøre en ende på denne handel.

Det er tvingende nødvendigt at få et samarbejde i stand mellem Thailand, Vietnam og Hong Kong for at standse strømmen af sexarbejdere over grænserne. Det er også nødvendigt at uddanne grænsepolitiet. Sexarbejdere skal have adgang til retshjælp til en overkommelig pris for at øge domfældelsesraten. Med hensyn til hiv og aids er prævention også en prioritet.

Ngo'er har brug for øget finansiering og støtte, ikke kun til disse områder, men også for at rehabilitere ofrene. EU skal fortsat målrette udviklingshjælp til de forarmede områder af Cambodja, så de unge kvinder, der undslipper, har et reelt alternativ og ikke lokkes tilbage til sexhandelen, fordi de er desperate.

  Breyer (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand, vi er alle enige om, at handel med kvinder og børn er en forbrydelse. Denne sag i Cambodja er desværre kun en ud af mange, og der er rigtigt mange sager verden over, som man ikke kender til.

I de seneste uger er den offentlige mening i hele verden blevet foruroliget over forlydender i medierne, ifølge hvilke børneofre efter tsunamien er blevet genstand for børnehandel. Denne sag i Cambodja er så meget mere foruroligende, da den kun er blevet offentligt kendt - af os i Parlamentet - ved en tilfældighed og desværre ikke foruroliger folk rundt omkring i verden. Alligevel er den kun toppen af isbjerget, hvad handelen med kvinder og børn på globalt plan angår. Jeg tror, at den viser, hvor fremherskende korruption er i Cambodja, at landets retsvæsen endnu ikke er blevet reformeret, og at den cambodjanske regering uanset sexindustrien burde have sørget for, at alfonserne ikke blev løsladt i løbet af få dage, så de igen kunne true deres ofre.

Vi må også spørge os selv, hvad der ligger bag denne handel. Den konstante stigning i antallet af jordløse i Cambodja bidrager til at forværre situationen, da disse mennesker ingen perspektiver har, medmindre de sælger deres sønner og døtre. Det er noget, vi må fordømme. Det er her, vi virkelig må pege på, hvor problemet ligger, og endelig lægge det fornødne pres på den cambodjanske regering, så det, der er sket der, aldrig kan ske igen. Vi må også give udtryk for vores bekymring over, at den kommission, der er blevet nedsat, muligvis kun er en ren formalitet, en form for beroligende pille, så befolkningen og vi falder lidt til ro. Derfor håber vi, at debatten i Parlamentet vil få andre til at bringe disse forbrydelser mere frem i dagens lys og gøre, at man bliver mere opmærksom på dem verden over og bekæmper dem.

  Liotard (GUE/NGL). - (NL) Hr. formand, det er ganske uacceptabelt, når den cambodjanske regering, eller for den sags skyld en hvilken som helst anden regering, ikke træffer passende foranstaltninger til bekæmpelse af handel med og misbrug af kvinder og børn. Spørgsmålet om kvinders og børns rettigheder må ikke nedprioriteres. EU har en moralsk pligt til i enhver henseende at gøre sin indflydelse gældende for at ændre denne situation. Denne form for moderne slaveri bør forbydes, og det bør være et af de højest prioriterede spørgsmål i forbindelse med EU's udenrigspolitik.

Det er endvidere af stor betydning at støtte ngo'er og personer, som arbejder for at bekæmpe misbrug af kvinder og børn. Det er en opgave for såvel EU som medlemsstaterne. Jeg vil derfor gerne rette en hjertelig tak til alle, der har arbejdet med dette beslutningsforslag.

  Posselt (PPE-DE), for gruppen. - (DE) Hr. formand, der findes næppe et land, som har lidt så meget som Cambodja i de seneste 60-70 år. Først var der Anden Verdenskrig, som rasede dér med den samme brutalitet som alle andre steder, så kom de to krige i Indokina, de Røde Khmerer med deres stenalderkommunisme og kommunismen påtvunget dem af vietnameserne, som hævdede at komme som befriere, mens staten i dag falder fra hinanden, og den organiserede kriminalitet antager ufattelige dimensioner.

Alligevel er det med rette blevet sagt, at intet af det kan være en grund til at tolerere eller acceptere det, der foregår dér for øjeblikket, lige for øjnene af os. Vi oplever en særlig ubehagelig form for nutidig - jeg nægter at kalde det moderne - slaveri i form af seksuel udnyttelse af landets kvinder og mindreårige børn. Det er naturligvis først og fremmest den organiserede kriminalitet i landet, der i høj grad bærer et ansvar herfor, men dette ansvar deles af to andre, hvorfor jeg betragter punkt 12 og 13 i vores beslutningsforslag som meget vigtige.

Det er for det første den cambodjanske regering selv, som endelig skal ratificere og anvende den pågældende FN-konvention og den pågældende aftale om bekæmpelse af for det første menneskehandel og for det andet af organiseret kriminalitet. Men vi i EU bærer et ansvar i samme omfang. Denne slavehandel kunne ikke eksistere, hvis der ikke var et marked for den. Efterspørgslen kommer ikke alene eller hovedsageligt fra Asien, men i høj grad og ikke mindst fra Europa. Derfor er det ikke kun vores ansvar at anvende vores udenrigs-, sikkerheds- og udviklingspolitik som et middel til at sætte en stopper for denne form for slaveri. Vi må også gøre brug af alle de midler, med hvilke vi bekæmper grænseoverskridende kriminalitet og kæmper for den indre sikkerhed i Europa, for at fange dem, der driver og organiserer denne form for sexturisme. For hvis vi ikke gør det, så vil vi ikke have den fjerneste ret til at pege fingre ad andre. Vi må starte med at leve op til vores eget ansvar i Europa og så sige helt klart til vores cambodjanske partnere, at det handler om et elementært menneskerettighedsspørgsmål, som vi ikke vil give køb på, og vi skal være villige til ikke blot at støtte dem massivt i opbygningen af deres retsvæsen, men også til at feje for vores egen dør i EU.

  Krupa (IND/DEM), for gruppen. - (PL) Hr. formand, i denne verden, der er præget af materialisme, er det desværre kun store katastrofer såsom flodbølgen eller terrorangrebet i Beslan, der kan give os samvittighedsnag og sætte gang i hjælpeforanstaltninger og afføde en række overvejelser. Dramatiske begivenheder, der kun kan beskrives som elementernes rasen, har dog fundet sted dagligt i mange år, og sådanne begivenheder er hovedsagelig en kilde til fysiske problemer. I modsætning hertil kan en samvittighedsløs eller moralsk fordærvet person forårsage betydeligt større skade ved at såre menneskers værdighed og gøre det umuligt at leve som et fuldt og helt menneske.

Vi har i mange år været vidner til både moralsk og åndeligt forfald i landene i Sydøstasien og i Cambodja, som er det land, debatten omhandler i dag. Forfaldet fremstår særdeles tydeligt i behandlingen af kvinder og små børn, der tvinges ind i prostitution, bortføres for at arbejde i pakhuse, fabrikker eller gummiplantager eller sælges for fortjenestens skyld. En sådan behandling er ganske enkelt en krænkelse af den menneskelige værdighed.

Det skønnes generelt, at over 2 millioner mennesker bliver solgt i denne region hvert år, og handel med børn indgår som den tredje mest indbringende aktivitet inden for den kriminelle verden, efter handel med narkotika og våben. Ifølge disse skøn og FN's rapporter er det særligt vanskeligt at bekæmpe handelen med kvinder og børn og den seksuelle udnyttelse af kvinder og børn i Cambodja, fordi politiet og myndighederne er korrupte og modtager bestikkelse fra rige, depraverede turister. En sådan udnyttelse er en barbarisk form for moderne slaveri.

Over 60 % af alle kvinder og piger tvinges ind i prostitution, og flertallet er enten smittet med hiv eller lider af aids. Den mest indlysende årsag hertil er fattigdom eller rettere dyb armod, eftersom næsten en fjerdedel af befolkningen i denne region, som udgør en tredjedel af verdensbefolkningen, lever for under 1 dollar om dagen. Under sådanne omstændigheder tvinges millioner af kvinder og børn til livstruende arbejde og lokkes med løfter om lovlig beskæftigelse. Dette fører til, at de sælges og eksporteres til udlandet som slaver. Dér udnyttes de ikke kun til arbejde, men også til forskellige afvigende formål, herunder seksuelle ydelser, pædofili og børnepornografi. En anden årsag er analfabetismen og den kommunistiske ideologi hos De Røde Khmerer, som forsøgte at opbygge et nyt samfund ved hjælp af terror, trusler og løgne, hvilket kostede over 1 million mennesker livet. Efter Pol Pots årelange styre var landet og hele sundhedssystemet fuldstændig ødelagt, og millioner af børn, der have mistet deres forældre, overladt til sig selv uden noget at leve af. Desværre har staten i løbet af de seneste år også bevæget sig i retning af økonomisk liberalisme.

Det er ikke uden betydning, at den liberale ødelæggelse af familien og den højt priste nyttefilosofiske og hedonistiske livsstil er kendetegnende selv for dem, der hjælper de humanitære ikke-statslige organisationer, hvoraf nogle accepterer en skammelig form for betaling i naturalier for denne hjælp ved at udnytte kvinder og børn seksuelt. Det er derfor, Europa-Parlamentets beslutning og forhandlinger ikke vil kunne forbedre situationen synderligt, eftersom selv højt indplacerede veluddannede mennesker lader hånt om menneskets og familiens hellige ukrænkelighed. Det er ikke kun finansiel bistand og den højt priste markedsøkonomi, der er brug for, men frem for alt moralsk fornyelse og etiske principper. Tak.

(Bifald)

  Potočnik, Kommissionen. - (EN) Hr. formand, Kommissionen fordømmer på det bestemteste alle former for menneskehandel og seksuel udnyttelse - specielt af børn. Kommissionen deler fuldt ud parlamentsmedlemmernes bekymring over forekomsten og omfanget af handelen med cambodjanske borgere. Det er særligt oprørende, at gerningsmændene til denne onde forbrydelse koncentrerer sig om de allerfattigste mennesker i et af de mindst udviklede lande i Sydøstasien, hvor det høje fattigdomsniveau og de nationale agenturers begrænsede kapacitet sammen med lokal korruption og hemmelige aftaler gør det lettere for dem at operere.

Disse forhold har været medvirkende til at fremme indsmugling af vandrende arbejdstagere med henblik på økonomisk udnyttelse, handel med kvinder - både i Cambodja og hen over dets grænser - med henblik på prostitution samt handel med børn med henblik på prostitution, tiggeri og illegal adoption.

Formålet med Kommissionens samarbejdsaktiviteter i Cambodja er nedbringelse af fattigdom, men samtidig afspejler de EU's engagement i menneskerettigheder og demokrati inklusive ligebehandling af mænd og kvinder samt beskyttelse af børn. Mere konkret har Kommissionen allerede under det europæiske initiativ for demokrati og beskyttelse af menneskerettigheder bevilget næsten 1,9 millioner euro til UNICEF og Action by Churches Together/DanChurchAid til støtte for to store programmer om at sikre retsbeskyttelse af børn i Cambodja, ligesom den har bevilget midler til støtte for udviklingen af lokale ikke-statslige menneskerettighedsorganisationer.

Endvidere er det meningen, at der med kampagne 2 om pleje af en menneskerettighedskultur, der beskrives i Kommissionens programmeringsdoku-ment under det europæiske initiativ for demokrati og beskyttelse af menneskerettighederne for 2005 og 2006, og som Cambodja kan få støtte fra, skal tages fat på problemet med handel med børn og kvinder. Kampagnen vil også fremme menneskerettighedsforkæmpernes rettigheder. Den vil forbedre beskyttelsen af og kendskabet til de personer, der udsætter sig selv for fare i kampen for at fremme menneskerettigheder med ikke-voldelige midler, idet der tages hensyn til henstillingerne i punkt 13 i EU's retningslinjer for menneskerettighedsforkæmpere.

Den Kongelige Regering for Cambodja har for nylig taget en række positive initiativer til at løse problemet inklusive underskrivelsen af aftalememoranda med Thailand om handel med kvinder og børn samt om forvaltningen af vandrende arbejdskraft mellem de to lande, deltagelse i det koordinerede Mekong ministerielle initiativ mod menneskehandel og oprettelsen af en afdeling for bekæmpelse af menneskehandel under indenrigsministeriet i 2002. Jeg glæder mig meget over disse vigtige initiativer, og jeg er sikker på, at medlemmerne af Europa-Parlamentet også hilser dem velkommen.

Men vi er alle blevet opmærksomme på de praktiske realiteter og de åbenbare problemer med at gennemføre disse foranstaltninger gennem den seneste tids begivenheder, der omfatter ngo'en AFESIP, der har modtaget støtte fra Spanien, Det Forenede Kongerige og Kommissionen. Disse begivenheder har med rette skabt fornyet bekymring hos os alle. Medlemsstaternes ambassader i Phnom Penh og EU's delegation reagerede øjeblikkeligt med en erklæring med krav om en tilbundsgående undersøgelse og retsforfølgelse af gerningsmændene.

Den 12. december bekendtgjorde regeringen oprettelsen af en tværministeriel kommission, der skal undersøge begivenhederne. Medlemsstaternes ambassader i Phnom Penh og Fællesskabets delegation gik sammen med andre donorer om endnu en meddelelse for at bifalde denne bekendtgørelse og udtrykke håb om, at konklusionerne af undersøgelserne vil være troværdige og gennemsigtige. Jeg kan forsikre Dem for, at Fællesskabets delegation til Kongeriget Cambodja i samarbejde med medlemsstaternes missioner i landet nøje vil følge udviklingen af regeringsundersøgelsen og fortsætte rapporteringen om udviklingen.

  Posselt (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, undskyld, men jeg sagde allerede i starten af denne menneskerettighedsdebat, at to prominente menneskerettighedsforkæmpere, hr. Kovalev fra Rusland og fru Estemirova fra Tjetjenien, var til stede i dag for at modtage vores gruppes Robert Schuman-medalje. Selv om De havde budt dem hjertelig velkommen, var de ikke kommet endnu på det tidspunkt. De er nu ankommet, og jeg vil gerne forsikre vores to gæster for, at vi ikke vil holde op med at kæmpe for menneskerettighederne i Rusland, Tjetjenien og alle andre steder i verden.

Hr. kommissær, jeg husker endnu, hvordan Parlamentet en torsdag eftermiddag erklærede sin støtte til menneskerettighederne i Slovenien og til landets frihed. I dag har vi en slovensk kommissær, og jeg håber, at Parlamentet en dag vil kunne opleve frihed, menneskerettigheder og uafhængighed i Tjetjenien og Rusland.

(Bifald)

  Formanden. - Forhandlingen under ét er afsluttet.

Afstemningen finder sted herefter.

(1) Se protokollen.

(2) Se protokollen.

(3) Se protokollen.

12. Parlamentets sammensætning: se protokollen

13. Afstemningstid

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er afstemning om følgende beslutningsforslag:

Fælles forslag til beslutning om Tibet: sagen om Tenzin Deleg Rinpoche (B6-0037/2005)

(Parlamentet vedtog det fælles beslutningsforslag)

Fælles forslag til beslutning om tortur i Iran (RC- B6-0036/2005)

- Før afstemningen om punkt 7:

  Alvaro (ALDE). - (EN) Hr. formand, slutningen på punkt 7 bør ændres til "insisterer på, at voksen konsensuel seksuel aktivitet mellem to personer hører ind under privatlivet og kræver øjeblikkelig frigivelse af alle, der er tilbageholdt for en sådan aktivitet".

(Parlamentet vedtog det mundtlige forslag)

- Før afstemningen om punkt 8:

  Prets (PSE). - (DE) Hr. formand, jeg vil gerne stille et mundtligt ændringsforslag til punkt 8. Jeg foreslår, at den sidste tredjedel formuleres som følger: "in expecting action by Iran to address also other concerns of the EU regarding the fight against terrorism, the respect for human rights and Iran’s approach to the Middle East peace process", og jeg anmoder Dem om at godkende dette forslag.

(Parlamentet forkastede det mundtlige forslag)

  Martínez Martínez (PSE). - (ES) Hr. formand, jeg tror, at det, vi har stemt om, og som desværre er blevet forkastet, er det af fru Prets ændrede punkt. Det er ikke ændringsforslaget, men punktet i dets ændrede form, der er blevet forkastet.

(Parlamentet vedtog det fælles beslutningsforslag)

⁂

Fælles forslag til beslutning om handel med kvinder og børn i Cambodja (RC - B6-0035/2005)

(Parlamentet vedtog det fælles beslutningsforslag)

14. Dagsorden for næste møde: se protokollen

15. Afbrydelse af sessionen

  Formanden. - Jeg erklærer Europa-Parlamentets session for afbrudt.

(Mødet hævet kl. 16.30)

Vil Rådet venligst forelægge nærmere oplysninger om alle de EU-foranstaltninger, der blev gennemført til støtte for præsidentvalget for nylig i Palæstina?

(EN) Rådet minder det ærede parlamentsmedlem om, at Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) på mødet den 22.-23. november 2004 konkluderede, at EU er klar til at bistå Den Palæstinensiske Myndighed i det kommende palæstinensiske præsidentvalg, som det ærede medlem henviser til i sit spørgsmål. Rådet så derfor med tilfredshed på, at Kommissionen som bekendtgjort af kommissær Ferrero-Waldner den 22. november 2004 agter at iværksætte en valgobservationsmission under ledelse af den tidligere franske premierminister M. Rocard, som i øjeblikket er medlem af Europa-Parlamentet. Det ærede parlamentsmedlem bedes venligst rekvirere alle yderligere oplysninger om EU's støtte til dette valg direkte fra Kommissionen. Foruden valgobservation og valgstøtte har Rådets formandskab samt den højtstående repræsentant løbende kontakt med alle relevante parter og partnere på alle niveauer med henblik på at sikre, at valget afholdes efter internationale standarder, og at Israel letter valget, som Rådet også opfordrede til den 22.-23. november 2004.

Rådet henviser også til formandskabets konklusioner, som blev vedtaget i anledning af Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 16.-17. december 2004, hvori det hedder, at EU vil støtte valgprocessen økonomisk, teknisk og politisk, og at dets observatørmission - sammen med andre medlemmer af kvartetten og det internationale samfund - vil bistå med at kontrollere, at valgprocessen er demokratisk, fri og retfærdig. Det Europæiske Råd udtrykker også tilfredshed med og støtter Den Palæstinensiske Myndigheds plan om at afholde valg til det lovgivende råd samt lokalvalg.

Kan Rådet oplyse, hvilke foranstaltninger det agter at træffe for at forklare de europæiske borgere bestemmelserne i den nye forfatningstraktat, der blev underskrevet i Rom den 29. oktober 2004?

(FR) Rådet henviser det ærede parlamentsmedlem til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 4. og 5. november 2004 og mere nøjagtigt kapitel tre "Communicating Europe", hvori understreges nødvendigheden af at gøre borgerne mere opmærksomme på vigtigheden af det arbejde, der udføres af Unionen. Det drejer sig særligt om, hvordan man formidler bestemmelserne i traktaten om Europas forfatning. Det Europæiske Råd har ved denne lejlighed mindet om, at ratifikationsprocessen er en glimrende lejlighed til at oplyse offentligheden om europæiske spørgsmål. I denne forbindelse vil medlemsstaterne kunne fortsætte med udveksling af oplysninger og erfaringer vedrørende denne proces, eftersom kampagnerne i forbindelse med ratifikationen fortsat er nationale anliggender.

Kan Rådet skitsere, hvilke foranstaltninger det agter at træffe for at støtte de kommende valg i Irak?

(EN) Det Europæiske Råd gav den 17. juni 2004 sin tilslutning til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet af 9. juni 2004 "Den Europæiske Union og Irak - Rammen for et engagement" og generalsekretæren/den højtstående repræsentant for FUSP's og Kommissionens fælles skrivelse om yderligere områder for engagement.

EU har som mål et sikkert, stabilt, samlet, velstående og demokratisk Irak. Rådet støtter overgangsprocessen i Irak, herunder valg i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 1546. Støtte til valg har således været et vigtigt element i EU's bistand til Irak. Det Europæiske Råd bekræftede på mødet i Bruxelles den 16.-17. december 2004 dette mål og gentog, at det er fast besluttet på at støtte de irakiske myndigheder og det irakiske folk, bl.a. gennem støtte til valg, finansiering af FN-beskyttelse, genopbygningshjælp, styrkelse af retsvæsenet på det strafferetlige område, fremme af respekten for retsstatsprincippet og udvikling af politisk samarbejde og handelssamarbejde med Irak. Endelig fremhævede det vigtigheden af en bred, inklusiv politisk proces med henblik på parlamentsvalget i januar 2005.

Der er rent faktisk ydet betydelig støtte til valget, hovedsagelig gennem valgholdet under Den Internationale Genopbygningsfond for Irak, som forvaltes af FN. FN bistår i høj grad den uafhængige valgkommission med at organisere valget. Fællesskabet træner endvidere 150 nationale observatører og stiller ekspertise til rådighed for FN og valgkommissionen i Amman og Baghdad.

Fællesskabet bevilger i alt 31,5 millioner euro, og det er værd at bemærke, at adskillige medlemsstater giver yderligere støtte til valget på bilateral basis.

Indbyggerne i Belarus lider stadig under følgerne af Tjernobyl-katastrofen. Over 70% af det radioaktive udslip ramte belarussisk område, omkring en tredjedel af landets territorium er hårdt belastet. Over 2 millioner mennesker lever stadig i bestrålede områder, heraf omkring 600.000 børn. Gennem det internationale netværk ag ngo'er i Europa og Belarus er der skabt mulighed for, at de berørte børn kan foretage helbredelsesrejser til forskellige lande. Præsident Lukasjenko har erklæret, at sådanne rejser fremover skal godkendes individuelt for hvert enkelt barn. På disse betingelser kan det humanitære netværks arbejde ikke fortsættes. De sene ofre for Tjernobyl-katastrofen går dermed glip af den nødvendige rekreation i kurområder.

Kan Rådet i enkeltheder redegøre for, hvilke diplomatiske foranstaltninger, Rådet træffer for at muliggøre, at det humanitære arbejde fortsat kan udføres ubureaukratisk?

(FR) Rådet er bekymret over erklæringen fra Belarus' præsident Lukasjenko med hensyn til hans ønske om at begrænse børns muligheder - og navnlig de børn, der er berørt af Tjernobyl-katastrofen - for at rejse til udlandet for at opholde sig i værtsfamilier eller modtage medicinsk behandling.

Rådet mener at vide, at der ikke er truffet en officiel beslutning endnu, og at præsidenten blot forsøger at forbedre modtagestukturerne i Belarus.

Rådet har taget dette spørgsmål op med Belarus og har udtrykt en stor bekymring over hr. Lukasjenkos udtalelser. Rådet er overbevist om, at udvekslingerne og kontakterne mellem borgerne i Belarus og i EU er af den største vigtighed, ikke kun med henblik på at hjælpe Belarus' børn med at komme sig helt over katastrofen, men også for at forbedre det gensidige bekendtskab. Kontakterne og rejserne må altså hverken begrænses eller underlægges specielle tilladelser.

Uberettigede prisstigninger i Den Europæiske Union indvirker primært på levestandarden hos de fattigste sociale grupper og hos borgerne i de fattigere lavindkomstmedlemsstater og gør det vanskeligt at nå Unionens sociale målsætninger. Sådanne prisstigninger muliggøres af prisaftaler mellem producenter og sælgere og mellem tjenesteydere på lokale, regionale, nationale, europæiske og internationale markeder. Et typisk eksempel er det forhold, at brændstofpriserne stiger, efterhånden som oliepriserne stiger, men generelt ikke falder, efterhånden som oliepriserne falder. Dette er særlig relevant, nu hvor dollaren, som er den valuta, hvori oliekøb beregnes, falder i forhold til euroen. Blandt andet multinationale - for størstedelens vedkommende ikke-europæiske - koncerner har nydt godt af de skiftende oliepriser og således i betydelig grad øget deres indtjening i løbet af det seneste år. I mange af vore lande anvendes der lignende prisforhøjende mekanismer. Kun billige produkter og tjenesteydelser kan hæve levestandarden hos de fattigste sociale grupper.

Hvilke skridt agter Rådet og Kommissionen at tage for at imødegå disse i social henseende skadelige processer? Beskytter de foranstaltninger, som Den Europæiske Union træffer, i tilstrækkelig grad forbrugerne mod uberettigede stigninger i priserne på varer og tjenesteydelser?

(FR) Rådet minder det ærede parlamentsmedlem om, at det er op til de nationale myndigheder med ansvar for konkurrence og Europa-Kommissionen at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger for at forhindre konkurrenceforvridende opførsel. Det er Kommissionens ansvar at skabe ordentlige betingelser for de økonomiske aktører, som kommer de europæiske forbrugere til gode, når der er begået overtrædelser på fællesskabsniveau.

De seneste to år har Rådet vedtaget to større reformer inden for antitrust-politikken og kontrol af fusioner. Disse reformer er ikke blot foretaget for at forbedre effektiviteten af konkurrencelovgivningen ved at decentralisere gennemførelsen heraf, men også for at bidrage til gennemførelsen af målsætningerne fra Lissabon og gøre det muligt for forbrugerne at nyde godt af fordelene ved fællesmarkedet. Siden 1. maj 2004 samarbejder Kommissionen og de 25 nationale myndigheder med ansvar for konkurrencen mere tæt end tidligere inden for rammerne af Det Europæiske Konkurrencenetværk (REC). Dette netværk gør det muligt at samle kræfterne og på effektiv vis at bekæmpe de globale karteller.

Da taleban blev fjernet fra magten i Afghanistan, købte en af de større EU-staters regering efter forlydende hele opiumhøsten for at fjerne den fra markedet. Konsekvensen heraf var, at de afghanske bønder, der knap kunne fatte deres store held, tilsåede endnu større arealer med opiumsvalmuer, således at heroinhøsten nu er nået op på et rekordhøjt niveau.

Opkøber samme medlemsstats regering stadig heroinen? I benægtende fald, hvad foretager Den Europæiske Union sig for at mindske heroinproduktionen i Afghanistan?

Er det rigtigt, at afghanske druer er i stand til at blive den bedste kvalitet i verden? Hvorfor opmuntrer Rådet ikke de afghanske bønder til at skifte fra produktion af valmuer til druer?

(EN) Rådet har ikke kendskab til et sådant køb.

Der foreligger ikke omfattende eller samlede data for EU's foranstaltninger som helhed mod narkotika fra Afghanistan. Rådet opfordrer det ærede parlamentsmedlem til at rette spørgsmålet til Kommissionen, der har bidraget til denne kamp under forskellige udgiftsområder, f.eks. støtte til udvikling af landdistrikter og alternative indtægtsmuligheder og til sikkerhed i form af bevillinger til aflønning og uddannelse af politi og til grænsekontrol langs den afghansk-iranske grænse. Alternative indtægtskilder og udvikling af landdistrikter samt indsættelse af politiet i områder med valmuedyrkning er også blandt Kommissionens planlagte aktiviteter.

Tobaksfabrikken Michailidi i Xanthi forbereder sin flytning til Skopje, hvilket fører til tab af flere hundrede arbejdspladser, og Froza, som er en del af Delta-gruppen i Larissa, agter at flytte til Bulgarien med de samme ulykkelige konsekvenser for arbejdstagerne. Disse virksomheder følger eksemplet fra et voksende antal selskaber, som har benyttet lov 2601/1998, der sikrer virksomheder støtte til investering i tredjelande, med henblik på at lukke og flytte til nabolande. Mange græske virksomheder har benyttet sig af denne støtte, de lavere produktionsomkostninger i nabolande og den omstændighed, at der ikke opkræves importafgifter, og har forladt landet, således at deres produkter ikke længere fremstilles i Grækenland, hvad der har ført til tab af mange tusinde arbejdspladser og udnyttelse af billig arbejdskraft i Bulgarien, hvor lønniveauet er meget lavt.

Hvad agter Rådet at gøre for at forpligte virksomheder, og navnlig de virksomheder, der modtager moderniseringsstøtte, til ikke at flytte deres aktiviteter til tredjelande, sådan som det er tilfældet med Michailidi og Froza, som vil føre til tab af flere hundrede arbejdspladser for faste arbejdstagere og sæsonarbejdere?

(FR) Rådet deler det ærede parlamentsmedlems bekymringer med hensyn til den sociale indvirkning af virksomhedsflytningerne, der foretages af koncerner inden for industrien, som i øvrigt har nydt godt af en betydelig offentlig støtte på nationalt niveau. I denne henseende og på generelt plan minder Rådet det ærede parlamentsmedlem om den beslutning, det vedtog i december 2001, om virksomhedernes sociale ansvar. Heri understreges det positive bidrag af et sådant ansvar både set i forhold til udførelsen af de europæiske strategier om beskæftigelse og social samhørighed og i forhold til strategien om bæredygtig udvikling. I denne forbindelse havde Rådet allerede understreget vigtigheden af at involvere Kommissionen, medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter i fremme af initiativer og fornyelser på området. Inden for rammerne af iværksættelsen af den Europæiske Sociale Agenda opfordrede Rådet på mødet i Nice den 7., 8. og 9. december 2000 Kommission til at inddrage virksomhederne for at styrke deres sociale ansvar gennem oprettelsen af et effektivt partnerskab med arbejdsmarkedets partnere og ngo'er. I denne forbindelse havde Rådet illustreret de metoder og de veje, der skulle følges for at fremme og fuldføre en ændring af arbejdsmiljøet ved at udvikle en ny balance imellem fleksibilitet og sikkerhed. Rådet opfordrer det ærede parlamentsmedlem til at spørge Kommissionen, hvad der er sket i praksis.

Med hensyn til den offentlige støtte, der omtales i spørgsmålet, minder Rådet om, at det henhører under de nationale myndigheder, og at Kommissionen har ansvar for at kontrollere, om der er overensstemmelse med fællesskabslovgivningen. Fremover er det ikke op til Rådet at foretage kontroller eller sanktioner mod virksomheder, der nyder godt af denne støtte.

Derimod har det luxembourgske formandskab til hensigt at nærme sig spørgsmålet om omstruktureringer - og navnlig konsekvenserne heraf for beskæftigelsen og de nye muligheder, der kan komme heraf - under det uofficielle ministermøde (beskæftigelse), der er fastsat til den 7., 8. og 9. april 2005.

Endelig minder Rådet det ærede parlamentsmedlem om, at Kommissionen i maj fremlagde en udtalelse om den sociale dimension af globaliseringen som følge af rapporten fra Den Internationale Arbejdsorganisations globale udvalg om den sociale dimension af globaliseringen. På grundlag af disse elementer og i betragtning af dette spørgsmåls vigtighed agter det luxembourgske formandskab at opfordre Rådet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhedspolitik og forbrugerpolitik) den 3.-4. marts til at debattere og vedtage konklusioner om dette emne.

Ifølge undersøgelser, som universitetet i Athen har foretaget ved hjælp af klimamodellen ESCAPE i perioden 1990-2030, fremgår det, at de arealer, som vil være egnet til dyrkning i Grækenland, vil blive mindsket med 3-12% som følge af temperaturstigningen og de klimatiske forhold, som skyldes de menneskeskabte emissioner - som f.eks. kuldioxid, kvælstofoxid, methan og andre flygtige forbindelser.

Hvilke foranstaltninger agter Rådet at træffe for at begrænse disse faktorer, således at landbrugsøkonomien både i Grækenland og i hele Middelhavsområdet ikke kommer til at lide skade?

(FR) Rådet er fuldt ud bevidst om den trussel, som de klimaændringer, der skyldes menneskeskabte drivhusgasemissioner, udgør. EU har indgået forpligtelser inden for rammerne af Kyoto-protokollen til at nedsætte drivhusgasemissionerne med 8 % i perioden 2008 til 2012 i forhold til emissionerne i 1990.

Et nyt system til udveksling af udledningskvoter træder i kraft fra januar 2005, og et vist antal foranstaltninger er truffet for at nedsætte anvendelsen af fossile brændstoffer - f.eks. udviklingen af erstatningsenergikilder eller forbedringen af energieffektiviteten. De klimatiske ændringer udgør et globalt problem og skal løses på verdensplan. EU spiller en ledende rolle inden for rammerne af FN's konventioner om klimaændringer og Kyoto-protokollen, der træder i kraft den 16. februar 2005. Diskussionerne om, hvilke foranstaltninger der skal træffes efter 2012, starter i 2005. Ifølge de seneste videnskabelige værker kan det - i et langsigtet perspektiv - blive nødvendigt at reducere emissionerne med 15 til 50 %, for at klimaændringerne ikke overstiger 2 ºC i forhold til det førindustrielle niveau.

Rådet (miljø) tager dette spørgsmål op på mødet den 10. marts 2005 med henblik på til Rådet i foråret at udarbejde en udtalelse vedrørende strategier på lang og mellemlang sigt med mange målsætninger, og som tager den rapport, der snarest bliver fremlagt af Kommissionen, i betragtning.

Sinan Bozkurt har nu været i hungerstrejke i 43 dage, efter at han har været tilbageholdt i græske fængsler i 9 måneder med henblik på udlevering til Tyskland. Tailan forfølges på grund sin politiske aktivitet i opposition mod det udemokratiske styre i Tyrkiet, sin ideologiske overbevisning og sin kamp for folkenes frihed. Det må understreges, at der i en forundersøgelse i Tyskland for ni år siden ikke blev fundet bevis for graverende forhold.

Agter Rådet at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at processen bliver indstillet, Sinan Bozkurt bliver løsladt og retsforfølgelserne og udleveringerne på grundlag af vage beskyldninger mod politiske overbevisninger og politisk aktivitet i almindelighed standses?

(FR) Rådet kan ikke udtale sig om igangværende retssager i medlemsstaterne.

Atlanterhavskysten strækker sig 14.000 km fra Europa til Afrika, og er Den Europæiske Unions naturlige vestlige grænse. Hvordan forholder Rådet sig til som følge af ændrede geopolitiske forhold og et stigende behov for at beskytte EU's ydre grænse, at der etableres en atlantisk kystvagt, som hurtigt ville være i stand til at gribe ind for at reagere på problemer med ulovlig handel, økologiske katastrofer og yde en effektiv og koordineret eftersøgnings- og redningstjeneste til havs?

(EN) Som det ærede medlem ved, vedtog Rådet den 26. oktober 2004 en forordning om oprettelse af et europæisk agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved EU-medlemsstaternes ydre grænser, der træder i kraft den 1. maj 2005. Dette agentur skal sikre operativ koordinering af medlemsstaternes aktiviteter ved de ydre grænser, herunder Atlanterhavskysten.

I øjeblikket eksisterer der inden for rammerne af Det Strategiske Udvalg for Indvandring, Grænser og Asyl to søgrænsecentre, som koordinerer fælles operationer og foranstaltninger til søs og ved havne. Disse to centre, det vestlige og det østlige søgrænsecenter, er beliggende i henholdsvis Spanien og Grækenland. Centrene bliver specialiserede grene af det europæiske grænseforvaltningsagentur pr. 1. maj 2005.

Endvidere anerkender man i Haag-programmet, som blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 4. og 5. november 2004, behovet for bedre håndtering af migrationsstrømmene for at undgå de menneskelige tragedier, der udspiller sig i Middelhavet, når indvandrere forsøger at rejse ulovligt ind i EU, og man bifalder medlemsstaternes initiativer vedrørende samarbejde til søs, især med henblik på redningsoperationer.

Under hensyntagen til, at kontrol og overvågning af de ydre grænser hører under de nationale grænsemyndigheders ansvarsområde, opfordrede Det Europæiske Råd Rådet til at oprette hold af nationale eksperter, der kan yde hurtig teknisk og operationel bistand til de medlemsstater, der anmoder om det, efter en fyldestgørende risikoanalyse fra grænseforvaltningsagenturet.

Hvad angår sikkerhed til søs, vil Rådet gerne understrege, at det vedtog en forordning om oprettelse af et europæisk agentur for søfartssikkerhed den 27. juni 2002. Dette nye agentur, som blev oprettet efter Erika-katastrofen, bidrager til at forbedre søfartssikkerhedssystemet i Fællesskabet med henblik på at mindske risikoen for søulykker, havforurening fra skibe og tab af menneskeliv på søen.

Dette agentur skal bl.a. bistå Kommissionen i udførelsen af alle opgaver, som tillægges Kommissionen ved eksisterende og fremtidig fællesskabsret om søfartssikkerhed og forebyggelse af forurening fra skibe, navnlig om klassifikationsselskaber, passagerskibes sikkerhed samt skibsbesætningers sikkerhed, uddannelse og vagtforhold.

På Marathon Avenue i Athen (Grækenland) kaprede nogle bevæbnede udlændinge i går en linjebus og tog 26 passagerer som gidsler.

Under høringen i Europa-Parlamentet anførte den nye kommissær med ansvar for transport, Jacques Barrot, at et af de særlige mål for den fælles transportpolitik frem til 2010 var gennemførelse og udvikling af en samlet sikkerhedsstrategi (mod ulykker og terrorisme) på transportområdet, og understregede, at de første sikkerhedstiltag mod terrorisme inden for sø- og luftfart måtte uddybes og udvides til også at omfatte andre transportområder.

På baggrund heraf og den nye kommissærs tilsagn vil Rådet da opfordre Kommissionen til at tage initiativer og foreslå konkrete foranstaltninger til beskyttelse af samtlige transportformer og navnlig vejtransport mod denne slags kriminelle og terroristiske handlinger? Vil det foreslå en handlingsplan inden udgangen af 2005 for at undgå, at lignende episoder skal gentage sig?

(FR) Spørgsmålet om transportsikkerhedssystemer er allerede et prioriteret spørgsmål i EU og medlemslandene og kommer efter attentatet den 11. september 2001 og marts 2004 i første række. Transporten er en sårbar sektor med høj risiko, eftersom den er organiseret rundt om komplekse økonomiske og sociale forbindelser og omfatter en stor mængde både passagerer og gods, der er mål for terroristernes handlinger.

Rådet anerkendte den 25. marts 2004 vigtigheden af dette spørgsmål i sin erklæring om bekæmpelse af terrorisme og har vedtaget en ændret handlingsplan for bekæmpelse af terrorisme, der navnlig omfatter sikkerhedssystemer for transport. I konklusionerne fra den 17. december 2004 har Rådet bedt om, at der inden udgangen af 2005 udarbejdes et europæisk program til beskyttelse af de kritiske infrastrukturer.

For at fuldføre denne opgave skal Kommissionen nu udarbejde en undersøgelse, der sigter mod at fastsætte, hvilke infrastrukturer der skal anses som "kritiske på sikkerhedsområdet" på europæisk niveau og foreslå supplerende foranstaltninger for at øge beskyttelse af infrastrukturen mod eventuelle terrorhandlinger. De foreslåede foranstaltninger inden for området for transportsystemer på jorden vil evt. kunne inkludere vedtagelse af lovgivningsmæssige instrumenter på europæisk niveau.

Har Rådet behandlet COSAC-rapporten om en reform af Revisionsretten, og vil det udtale sig om dette spørgsmål?

(FR) Rådet minder det ærede parlamentsmedlem om, at det har observatørstatus i COSAC. Rådet har fået kendskab til denne rapport, der er udarbejdet under det irske formandskab vedrørende Revisionsrettens rolle i EU, og som det 31. COSAC-møde i Dublin den 19. og 20. maj 2004 bemærkede sig.

Rådet har ikke forhandlet om dette som sådan, men understreger, at det på mødet den 15. november 2004 og i overensstemmelse med artikel 248 § 4 i EU-traktaten godkendte Revisionsrettens interne bestemmelser.

Vil Rådet på baggrund af Israels fortsatte overtrædelse af protokollerne mellem EU og Israel overveje at suspendere aftalerne?

I henhold til menneskerettighedsklausulerne i associeringsaftalen EU-Israel udgør økonomisk frihed og principperne i FN-pagten, især respekten for menneskerettigheder og demokrati, selve grundlaget for associeringen.

I artikel 2, der indeholder de operative bestemmelser, formuleres det klart, at forbindelserne mellem parterne og alle aftalens bestemmelser er baseret på respekt for menneskerettigheder og demokratiske principper, som er bestemmende for parternes interne og internationale politik og udgør en essentiel del af aftalen.

(FR) Rådet minder om, at Israel er en af EU's partnere i Euro-Middelhavsprocessen, der startede i Barcelona 1995, og som har til formål at forsøge at fremme et lovende klima for tilnærmelse mellem Israel og dets arabiske naboer. Således er den grundlæggende målsætning for Barcelona-processen at skabe et område med fred, stabilitet og fremgang gennem dialog og handel. Et vigtigt element er oprettelsen af en frihandelszone, der sker gennem indgåelse af bilaterale samarbejdsaftaler. Unionen har forhandlet associeringsaftaler med alle partnere: Aftalerne med Algeriet og Libanon er i den afsluttende fase, aftalen med Syrien er netop afsluttet. Aftalen med Israel trådte i kraft i 2000.

Rådet understreger ved hver lejlighed, at respekten for menneskerettighederne og de demokratiske principper udgør et vigtigt element i de bilaterale relationer mellem Israel og Europa. Rådet er overbevist om, at dialogen om disse grundlæggende principper skal vedligeholdes og intensiveres. Suspenderingen af en kontraktmæssig relation skal være den sidste udvej, så man ikke taber rammerne for dialog, der er kommet i stand med aftalen. Derfor glæder Rådet sig over, at Israel ved det sidste associeringsråd den 13. december underskrev meget konkrete forpligtelser i denne forbindelse inden for rammerne af en handlingsplan, der er udarbejdet i forbindelse med den nye politik om naboskab. Iværksættelsen af disse forpligtelser vil blive fulgt meget tæt af EU og vil være afgørende for fremgangen i andre sektorer.

Rådet er fortsat overbevist om, at EU's rolle som medlem af kvartetten - hvilket udtrykkeligt er blevet anerkendt, også af Israel - i stabiliseringen af det umiddelbare miljø betyder, at dialogstrukturerne bevares og navnlig de, der stammer fra associeringsaftalen.

Hvordan vurderer Rådet den nuværende efterforskningspraksis i Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig OLAF sammenlignet med moderne retsstatsmetoder i tilsvarende nationale organer?

Er der i Rådets øjne mangel på gennemskuelighed i OLAF?

Finder Rådet det på sin plads at ændre den situation i OLAF, at personer, som er genstand for efterforskning, ikke har nogen ret til aktindsigt eller i det mindste til at blive hørt, og hvad mener Rådet om det forhold, at der i sager, som kun involverer små beløb, er sat op til tre personer på efterforskningsarbejdet, mens sager, som involverer meget store beløb, ofte forbliver ubehandlet i lang tid eller kun undersøges af en enkelt person?

(FR) Rådet vil gerne starte med at understrege vigtigheden af de aktioner, der er foretaget af OLAF i samarbejde med medlemsstaterne. Det er Rådets opfattelse, at det drejer sig om et vigtigt element i beskyttelsen af de finansielle interesser i Fællesskabet og bekæmpelse af svig.

Rådet bemærker sig det ærede parlamentsmedlems bekymringer. Men det vil ikke desto mindre henlede opmærksomheden på, at OLAF er et organ, der er oprettet for nylig.

Under gennemgangen af den første evalueringsrapport af aktiviteterne i OLAF, der blev nedsat af Kommissionen i 2003, har Rådet navnlig mindet om vigtigheden af bestemmelserne om udførelse af administrative, interne og eksterne undersøgelser og har opfordret OLAF til at træffe hensigtsmæssige forholdsregler for bedre at kunne indramme sine administrative undersøgelser. Derfor har Rådet understreget interessen i OLAF's udarbejdelse af interne procedurer, der fastsætter metoder til iværksættelse af handlinger og interne og eksterne undersøgelsesforanstaltninger. Desuden har Rådet også understreget vigtigheden af respekten for reglerne vedrørende beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder.

I denne forbindelse minder Rådet om, at den interne organisation af OLAF afspejler dette kontors ansvar.

Rådet vil fortsætte som det altid har gjort med at følge udviklingen af OLAF's aktiviteter med den største opmærksomhed. I denne forbindelse har Rådet modtaget Kommissionens forslag om at ændre forordning 1073/1999 om de undersøgelser, der er foretaget af OLAF. Rådet har dog vurderet, at det var vigtigt at uddybe undersøgelsen af vurderingen af OLAF's aktiviteter, ligesom det også med stor interesse afventer Parlamentets udtalelse om dette forslag.

De erfaringer, der er indhøstet i forbindelse med Rumænien, viser, at visse kandidatlande til trods for deres mange bestræbelser ikke er i stand til at tage alle de økonomiske udfordringer op, der er forbundet med tiltrædelse. Denne situation må ikke gentage sig med det næste land, Kroatien, eller med andre associerede lande fremover.

Agter Rådet at forhøje førtiltrædelsesstøtten til Kroatien og også til andre associerede lande for at tilskynde dem til at opfylde de politiske og økonomiske betingelser for fremtidig tiltrædelse?

(FR) Den femte udvidelse, som omfatter de 10 nye medlemsstater samt Bulgarien og Rumænien, er den største udvidelse nogensinde. EU har reageret på de udfordringer, som disse lande har stået og stadig står over for, når de skal tage fat på arven fra fortiden og reformere de politiske, sociale og økonomiske systemer, ved at skabe en række førtiltrædelsesinstrumenter. Finansieringen inden for rammerne af disse instrumenter er løbende blevet forhøjet i årenes løb, senest for Bulgarien og Rumænien, i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i København den 12. og 13. december 2002. Det Europæiske Råd besluttede, at det høje finansieringsniveau skulle anvendes fleksibelt og målrettet mod de fastsatte prioriterede områder, særlig på nøgleområder som det retlige område og interne anliggender. Gennem de tiltrædelsespartnerskaber, der danner grundlag for planlægningen af førtiltrædelsesstøtten, rådgiver EU stadig Bulgarien og Rumænien i forbindelse med den indsats, som de skal gøre i perioden inden tiltrædelsen. På grund af arten og omfanget af Rumæniens behov for modernisering og omstrukturering skal EU særlig yde økonomisk støtte til Rumæniens bestræbelser. Rumænien fik i 2004 en betydelig førtiltrædelsesstøtte (ca. 825 millioner euro i alt), og støtten øges fortsat. Den er en meget vigtig økonomisk ressource for Rumænien, som svarer til ca. 1,4 % af dets BNP.

Kroatien ansøger om optagelse, og tiltrædelsesforhandlingerne med dette land indledes i marts 2005, på betingelse af at Kroatien samarbejder fuldt ud med FN's krigsforbryderdomstol. Senest har Rådet efter udtalelse fra Europa-Parlamentet vedtaget en forordning, der fastsætter, at Kroatien fra 2005 kan gøre brug af førtiltrædelsesstøtteinstrumenter og kan bevilges et vist beløb inden for grænserne af de gældende finansielle overslag. Formålet med førtiltrædelsesstrategien for Kroatien er at fremme overholdelsen af de politiske Københavnskriterier, at hjælpe det med at tilpasse sig EU's acquis, at styrke dets administrative og retslige kapacitet, at forberede strukturfondenes intervention og at bidrage til en bæredygtig tilpasning af landbrugssektoren. Der lægges særlig vægt på den regionale dimension i EU-støtten til Vestbalkan gennem finansiering inden for Cards-forordningen, og Kroatien kan fortsat nyde godt af projekter og programmer med regional karakter.

På Det Europæiske Råds møde den 16. og 17. december 2004 blev det besluttet, at Tyrkiet også på baggrund af Kommissionens rapport og henstilling i tilstrækkelig grad opfylder de politiske Københavnskriterier til, at der kan indledes tiltrædelsesforhandlinger, forudsat at Tyrkiet opfylder en række specifikke krav. På nuværende tidspunkt reguleres førtiltrædelsesstøtten til Tyrkiet af et finansielt instrument, der blev vedtaget i 2001. Som det har været tilfældet for andre kandidatlande, er EU-støtten til Tyrkiet hovedsagelig rettet mod de prioriterede områder, som har vist sig gennem tiltrædelsespartnerskabet. Den økonomiske støtte til Tyrkiet er betydelig (i programmet for 2004 er der afsat en bevilling på 235,6 millioner euro til det nationale program). I Kommissionens henstilling vedrørende Tyrkiet anbefaler den endvidere i forbindelse med de kommende finansielle overslag at øge de beløb, der skal bevilges til Tyrkiet.

Endelig skal det bemærkes, at Rådet for tiden undersøger en række forslag fra Kommissionen, som skal gøre EU's eksterne støtte mere effektiv. Formålet med et af forslagene er at oprette et nyt førtiltrædelsesstøtteinstrument, som fra 2007 skal erstatte de eksisterende førtiltrædelsesinstrumenter.

Der er problemer med fairness og rimelighed i det nuværende Ruslands investeringspolitik og internationale forretninger, fordi præsident Putins regering selv i stigende grad er indblandet i hårdhændede forretningstransaktioner og udnytter sin privilegerede adgang til domstolene til egne erhvervsmæssige formål. Det bedste eksempel på en sådan forkert fremgangsmåde er sagen omkring Yukov, der har medført en kunstigt fremkaldt konkurs af firmaet, som udgør et hårdt slag for mange beskæftigede og aktionærer, også EU-borgere i medlemsstaten Litauen.

Mener Rådet, at en så uhæmmet ekspropriering, som kunne have fundet sted i oktober-revolutionens populistiske røveris dage, kan forliges med Ruslands medlemskab af WTO?

(FR) Rådet informerer det ærede parlamentsmedlem om, at det ved flere lejligheder har delt hans bekymringer vedrørende dette spørgsmål om Rusland, for nylig under topmødet mellem EU og Rusland, der blev afholdt i Haag den 25. november 2004. Rådet vil påpege disse bekymringer igen i en nær fremtid.

Hvad angår forbindelsen mellem sagen om Yukov og Ruslands hensigt om at tiltræde Verdenshandelsorganisationen, opfordrer Rådet det ærede parlamentsmedlem til at henvende sig til Kommissionen for at få flere oplysninger.

Europa-Parlamentet tog fornyet stilling til Cuba i november i år. I den anledning udtrykte cubanske demokrater kritik af og bekymring over meningstilkendegivelser, der giver varsel om at de europæiske holdninger til Fidel Castros diktatur er blevet opblødt, af lutter ideologisk underlegenhed og angstblandet respekt.

Jeg spørger derfor Rådet om det kender til Europa-Parlamentets holdninger til Cuba? Eller lytter det mere til Fidel Castro og lader hånt om de cubanske demokrater? Anser Rådet det for acceptabelt, at en politik fra Unionens side risikerer at være i den grad underlagt det kommunistiske diktaturs kriterier og pression, at den kunne gå hen og udelukke cubanske demokrater fra medlemsstaternes og EU's indbydelser til deres repræsentationer og på den måde medvirker til at forlænge forfølgelsen af dem og deres udstødelse af samfundet?

(FR) Rådet har bemærket sig Parlamentets beslutninger om Cuba og deler i det store og hele Parlamentets holdninger.

Rådet minder det ærede parlamentsmedlem om betingelserne i den fælles holdning, som blev vedtaget i december 1996, og hvis vigtigste formål er at opmuntre til en overgangsproces mod et flertalsdemokrati og overholdelse af menneskerettigheder og grundlæggende rettigheder samt en vedvarende forbedring af det cubanske folks levestandard. For at nå disse målsætninger forsøger Rådet konstant at styrke den nuværende dialog med de cubanske myndigheder og med alle sektorer i det cubanske samfund. Under disse betingelser kan det ikke anfægtes, at oprettelsen af forbindelser, der er mere intense og regelmæssige med den fredelige opposition og det civile samfund generelt, skal udgøre en prioriteret aktivitet for EU.

Til dette formål fører EU en selvstændig politik og frigivelsen af samtlige politiske fanger forbliver et væsentligt mål. Det er derfor, Rådet glæder sig over den frigivelse af visse politiske fanger, der skete her for nylig, hvilket udgør en positiv, men utilstrækkelig målsætning. EU følger med opmærksomhed de kommende foranstaltninger, der træffes af de cubanske myndigheder på dette område.

For hovedparten af de små og mellemstore virksomheders vedkommende vil kapitalkravsdirektivet i henhold til en rapport fra PWC og National Institute for Economic and Social Research ikke få negative følger.

Visse SMV'er er imidlertid betænkelige ved omkostningerne i forbindelse med gennemførelsen af Basel II inden for bankverdenen, fordi der er mulighed for, at låneomkostningerne vil stige. De har endvidere gjort opmærksom på den manglende gennemskuelighed i det ratingsystem, som bankerne anvender for at fastslå, om en virksomhed kan få lån eller ej.

Kan Kommissionen knytte en kommentar til disse SMV'ers betænkeligheder?

(EN) Forslaget om nye kapitaldækningsregler har været underkastet høringer og konsekvensanalyser i et hidtil uset omfang. SMV'ernes finansiering og reglernes anvendelse på banker af alle former og størrelser har været centrale spørgsmål i det over fem år lange arbejde med at udvikle de nye regler.

Efter anmodning fra Det Europæiske Råd har PriceWaterhouseCoopers (PWC) på Kommissionens vegne udført en undersøgelse af de nye reglers konsekvenser for den europæiske økonomi og SMV'erne. Som medlemmet anfører, konkluderes det i rapporten, at de nye regler ikke vil få negative følger for hovedparten af SMV'erne. Det skyldes adskillige aspekter af de nye regler såsom betydeligt lavere gebyrer på bankernes udlån og billigere lån til små virksomheder. Endvidere har Kommissionen ifølge rapportens anbefalinger medtaget særlige regler om finansiering med risikovillig kapital i sit forslag.

I PWC's rapport undersøges gennemførelsesomkostningerne i forbindelse med de nye regler. Selv om sådanne skøn på ingen måde er en eksakt videnskab, vurderes det i rapporten, at gennemførelsesomkostningerne for EU i forbindelse med Basel II sandsynligvis vil være moderate. Desuden vil de påkrævede investeringer være fordelt over flere år, eftersom mange banker allerede er begyndt at forberede sig.

Det er vigtigt at notere sig, at de nye regler især skal afspejle branchens bedste praksis inden for risikomåling og risikostyring. Mange af investeringsomkostningerne i forbindelse med de nye regler er således omkostninger, som bankerne alligevel ville pådrage sig.

Med hensyn til spørgsmålet om gennemsigtigheden i bankernes ratingsystemer er det vigtigt, at SMV'erne - og selvfølgelig låntagerne generelt - fortsat får de oplysninger, som de skal bruge for at have rettidig og tilstrækkelig adgang til lån og andre former for finansiering. Med henblik herpå vil Kommissionen offentliggøre en vejledning til Basel II for SMV'er i første kvartal 2005. Kommissionen har desuden iværksat en række endagsseminarer om Basel II, som skal hjælpe SMV'er og brancheorganisationer med at forstå de ændringer, der vil ske som følge af Basel II. Kommissionen har også gennemført en øvelse vedrørende en frivillig adfærdskodeks mellem kreditinstitutter og SMV'er⁽¹⁾ på anmodning af Rådet (industri). Der er dog ikke opnået enighed herom.

Hvad angår mængden og detaljeringsgraden af de oplysninger, som bankerne stiller til rådighed - og den nuværende situation - er det et spørgsmål om balance.

Bankerne skal naturligvis gøre det klart for SMV'erne, hvilke data og oplysninger de (bankerne) behøver for at kunne behandle ansøgninger om lån og finansiering. Det er ganske enkelt et nødvendigt led i bankernes kreditgivningsvirksomhed.

Direktivet indeholder også oplysningskrav med hensyn til beskrivelsen af bankernes interne ratingproces - herunder de definitioner, metoder, data og antagelser, som processen er baseret på. Det vil sikre vigtig gennemsigtighed i de anvendte metoder.

Kommissionen er af den opfattelse, at de nye regler er tilstrækkelige og afbalancerede.

Antallet af hedgefonde og omfanget af investeringer i dem er eksploderet i det forløbne år. Samtidig findes der ikke noget fælles indre marked for sådanne avancerede alternative investeringsinstrumenter i Europa. Mener Kommissionen, at der er behov for en forskriftsmæssig ordning på EU-plan, og har den nogen planer i denne henseende?

(EN) Spredningen af hedgefonde har været en af de mest slående udviklingstendenser inden for international kapitalforvaltning i de senere år. Hedgefonde tiltrækker i stigende grad investeringer fra pensionskasser og livsforsikringsordninger. Endvidere arbejdes der i visse lande på at tillade salg af hedgefondprodukter, især investeringer i andre hedgefonde, til små investorer.

Der er nu aktive hedgefonde i mange EU-jurisdiktioner. Fondene henvender sig primært til velstående og institutionelle investorer og kun i en vis grad til detailinvestorer. Børsnotering af nogle få hedgefondprodukter gør det lettere for detailinvestorerne at få adgang til alternative investeringsprodukter.

Indtil for nylig har størstedelen af medlemsstaterne ikke tilladt salg af hedgefondprodukter til detailinvestorer som følge af en særlig lovgivning, der forhindrer distribution af uautoriserede produkter på anden måde end privat eller via skattelovgivningen. Visse medlemsstater (Frankrig, Tyskland, Irland, Italien og Luxembourg) har udviklet (eller overvejer at udvikle) en national lovgivningsramme, som udnytter friheden til at regulere disse produkter fra andre investeringsforeninger end institutter for kollektiv investering i værdipapirer (UCITS) på national basis. I øjeblikket er hedgefonde ifølge deres natur ikke omfattet af rammerne for UCITS. Selv om UCITS III-direktivet tillader anvendelse af derivater i UCITS-fonde, er baisseforretninger, gearing og closed-end-strukturen stadig kun tilladt i begrænset omfang.

Hidtil har der ikke været stærke krav fra branchen om adgang til et indre EU-marked. Væksten i hedgefonde (og den dermed forbundne risiko for den finansielle stabilitet) samt udviklingen i retning af detailinvestorer har givet anledning til spørgsmålet om, hvorvidt der er behov for en EU-ramme. Før der kan tilvejebringes en EU-ordning, skal det være påvist, at en fragmenteret national tilgang forhindrer dette kapitalforvaltningsområde i at udvikle sig optimalt, eller at der ved en sådan tilgang ikke tages hensyn til den grænseoverskridende dimension af risici i forbindelse med hedgefondes og deres forvalteres aktiviteter (den systemiske risiko rammer de EU-regulerede modparter, som opererer i det indre marked; beskyttelse af investorer, der let kan investere i de børsnoterede hedgefondprodukter osv.).

Parlamentets betænkning (ordfører: John Purvis) er et værdifuldt bidrag til denne diskussion. Kommissionen noterer sig dog, at nogle af de grundlæggende spørgsmål i forbindelse med drift af hedgefonde i Europa også gælder for en lang række andre kollektive investeringsformer, herunder private aktiefonde. Kommissionen har brug for en global vision for disse forskellige aktivitetstypers optimale behandling ud fra et europæisk perspektiv frem for en individuel tilgang, der afhænger af det enkelte produkt. Sidstnævnte kan medføre inkonsekvens, kunstige klassifikationer og mulighed for tilsynsarbitrage. Dette synspunkt blev underbygget af en rapport fra ekspertgruppen om kapitalforvaltning i juni. Kommissionens holdning er således, at disse grundlæggende strukturelle spørgsmål vedrørende behandling af hedgefonde ud fra et europæisk tilsynsperspektiv bør indgå i den mere overordnede gennemgang af EU's UCITS-direktiver, som er planlagt til midt i 2005. Gennemgangen af UCITS-direktiverne vil være den bedste anledning til at overveje behovet for en EU-ramme for hedgefonde og finde balancen mellem risici og fordele ved et evt. forslag.

I Sverige og andre EU-lande nærer man bekymring for, at servicedirektivets oprindelseslandsprincip vil kunne medføre social dumping på arbejdsmarkedet. Ifølge dette ræsonnement vil virksomhederne i første række etablere sig i de EU-lande, der har den mindst restriktive arbejdsmarkedslovgivning, eftersom dette ville være mest lønsomt for virksomhederne.

Rimeligvis forudsætter forslaget om oprindelseslandsprincip yderligere harmonisering af EU-landenes lovgivning. Ellers kan der opstå en konkurrencesituation medlemsstaterne imellem, hvor de EU-lande, der har det mindst regulerede arbejdsmarked, er vinderne.

Er Kommissionen enig i, at servicedirektivet forudsætter en yderligere harmonisering af EU-landenes arbejdsmarkedslovgivning?

(EN) Kommissionen er godt klar over bekymringen for, at det foreslåede direktiv om tjenesteydelser i det indre marked kan føre til "social dumping", som det ærede medlem påpeger. Kommissionen mener imidlertid ikke, at der er grund til at frygte dette, som den også har forklaret i sine svar på mundtlig forespørgsel H-0515/04 af hr. De Rossa og mundtlig forespørgsel H-0528/04 af hr. Crowley.

For det første påvirker det foreslåede direktiv om tjenesteydelser ikke EU's eksisterende acquis, dvs. direktivet om udstationering af arbejdstagere fra 1996, der netop har til formål at forebygge "social dumping". I forslaget fastsættes, at udstationerede arbejdstagere, herunder vikarer, er omfattet af en række af værtslandets vigtige beskyttende bestemmelser vedrørende arbejdsvilkår. Dette direktiv finder fortsat fuld anvendelse. Virksomhederne kan således ikke benytte forslaget til f.eks. at etablere sig i lande med et lavere lønniveau for at omgå den sociale beskyttelse, som arbejdstagere har i værtslandet. Det betyder også, at virksomheder fra en anden medlemsstat skal overholde værtslandets sundheds- og sikkerhedsregler vedrørende f.eks. arbejdspladsens organisation, opstilling af stilladser, krav til beskyttelsesudstyr osv. Det gælder ikke kun de arbejdsvilkår, som er bestemt ved lov, men også dem, som er bestemt ved visse overenskomster.

For det andet medfører direktivforslaget øget kontrol med udstationerede arbejdstagere, da det etablerer et samarbejdssystem mellem medlemsstaterne og pålægger tjenesteyderens oprindelsesland at bistå myndighederne i værtslandet med at overvåge arbejdsvilkårene.

Forslaget giver også mulighed for mere effektiv kontrol med virksomheders sande etableringssted, dvs. det sted, hvor virksomheden har sin infrastruktur, og hvorfra den reelt driver sin økonomiske aktivitet.

Kommissionen mener derfor ikke, at direktivforslaget øger risikoen for "social dumping", men tværtimod bidrager til at forebygge den.

De tre republikker i Sydkaukasus, Aserbajdsjan, Armenien og Georgien, som for nylig blev integreret i EU's naboskabspolitik, er knyttet til Europa og ønsker at uddybe denne tilknytning, og har gennemgået en proces i retning af demokrati og en økonomisk og social udvikling. Denne er dog blevet afbrudt på grund af interne og eksterne politiske forhold. Der er fortsat mange problemer, som kun kan løses med bidrag fra EU: et forældet rets- og straffesystem, konflikter med løsrivelsesbevægelser og mellem forskellige etniske og religiøse grupper samt grænser, som lader sig overskride af terrorister og narkotikahandlere på gennemrejse østfra.

I betragtning af den indsats, som de pågældende lande må udfolde for at overvinde disse hindringer, og i betragtning af den stigende betydning, som regionen har for EU, især på grund af den stadigt vigtigere geopolitiske rolle den har for EU's sikkerhedspolitik og i forholdet til Rusland og USA, bedes Kommissionen besvare følgende spørgsmål: Hvilke konkrete foranstaltninger vil den træffe i forbindelse med den kommende handlingsplan, som skal behandles af Det Europæiske Råd i marts, med henblik på at gå fra den nuværende samarbejdsordning til et snævrere partnerskab, især med hensyn til politisk stabilitet og sikkerhed? Har Kommissionen til hensigt at ændre forbindelserne mellem EU og Kaukasus ved at styrke sin rolle i regionen og udvide samarbejdsområdet med området omkring Sortehavet, som omfatter kandidatlandene, andre partnere i den europæiske naboskabspolitik og Den Russiske Føderation?

(EN) Kommissionen fortsætter sit arbejde med landeberetningerne for alle de tre lande i Sydkaukasus, dvs. Armenien, Aserbajdsjan og Georgien, i forbindelse med den europæiske naboskabspolitik. De har til formål at give et klart billede af situationen med hensyn til de politiske og økonomiske reformer samt konfliktløsning. Kommissionen agter at forelægge disse beretninger for Rådet i marts 2005. På grundlag heraf og for hvert af de tre lande vil Rådet så beslutte, hvorvidt og hvornår der skal udarbejdes handlingsplaner for landene på området.

Det er for tidligt at udtale sig om konkrete samarbejdsforanstaltninger i forbindelse med den europæiske naboskabspolitik, da landeberetningerne endnu ikke foreligger, og der endnu ikke er truffet beslutning om udarbejdelse af handlingsplaner. Kommissionen tager dog parlamentsmedlemmets bemærkninger til efterretning, og De kan være sikker på, at vi fortsat vil arbejde på at videreudvikle og styrke vores forbindelser med regionen.

Det er afgørende, at begge sider er engagerede, da partnerlandenes stærke politiske vilje også er en væsentlig forudsætning for, at politikken bliver en succes.

I mellemtiden yder Fællesskabet fortsat betydelig støtte til partnerlandene i Sydkaukasus. Som eksempel kan nævnes Kommissionens store bidrag til reformen af retssystemet i Aserbajdsjan og Georgien, vores støtte til den institutionelle, retlige og administrative reform i Armenien samt vores rehabiliteringstiltag i de dele af Georgien, som er berørt af fastlåste konflikter (Sydossetien og Abkhasien).

Kommissionen samarbejder fortsat tæt med EU's særlige repræsentant i Sydkaukasus, ambassadør Talvitie, hvis hovedopgave er at støtte konfliktløsningsarbejdet.

Er der nogen udsigt til, at de EU-midler, som er øremærket til fremme og konsolidering af civilsamfundet i Ukraine, Belarus og Moldova, vil blive forøget, især med henblik på at tilpasse det europæiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder (EIDHR) til de politiske forhold i disse tre lande, og er der nogen mulighed for, at der kan oprettes en særlig fond, som kunne fungere mere effektivt i landene? En sådan fond kunne have en tilsvarende operationel struktur som den amerikanske National Endowment for Democracy.

(EN) Med Unionens historiske udvidelse den 1. maj 2004 er Ukraine, Moldova og Belarus blevet EU's direkte naboer. I de kommende år vil Unionen således have gode muligheder for at styrke forbindelserne yderligere. Kommissionen påpeger især civilsamfundets vigtige rolle i forbindelse med demokratiseringen, der tydeligt fremgik af præsidentvalget i Ukraine for nylig. Da Kommissionen talte til Parlamentet den 1. december, bekræftede den, at den fortsat agtede at støtte demokratiseringen og civilsamfundet i Ukraine.

Unionen har iværksat det europæiske naboskabsinitiativ, som opstiller ambitiøse mål for et øget samarbejde på en lang række områder baseret på et stærkt ønske om fælles værdier og effektiv gennemførelse af politiske, økonomiske og institutionelle reformer.

Med henblik herpå har EU vedtaget handlingsplaner, som er aftalt med partnerlandene og opstiller benchmarks for samarbejdet. Kommissionen understreger, at et betydeligt antal af de konkrete tiltag, som er skitseret i planerne, har til formål at forbedre menneskerettighederne i de pågældende lande. At sikre retten til forsamlingsfrihed og fremme civilsamfundets udvikling er vigtige komponenter i denne proces. Det ærede parlamentsmedlems spørgsmål om støtte til civilsamfundet i Ukraine, Moldova og Belarus er således meget relevant i denne forbindelse.

Mens demokratiseringsaktiviteter kan finansieres under det europæiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder (EIHDR), er det vigtigt at huske, at hovedparten af støtte på dette område kommer fra det bilaterale instrument Tacis. Med henblik på effektiv udnyttelse af Kommissionens begrænsede ressourcer vil EIDHR-støtte kun blive anvendt til at supplere Tacis-støtten.

EIDHR er særlig velegnet i forbindelse med støtte til mindre civilsamfundsprojekter. Mellem 2002 og 2004 tildelte Kommissionen f.eks. lokale ngo'er i Ukraine ca. 1,7 millioner euro under EIDHR til mikroprojekter. Heraf var størstedelen af foranstaltningerne rettet mod en styrkelse af civilsamfundet og opbygning af kapacitet. Der er planer om yderligere støtte under EIHDR til foranstaltninger i Modova, Ukraine og Belarus i 2005-2006. Opmærksomheden vil især være rettet mod lokale menneskerettighedsforkæmperes situation og på fremme af ytrings- og mediefrihed.

Hvad angår Belarus, er EU ved at undersøge, hvordan bistanden kan intensiveres yderligere med henblik på at imødegå de udfordringer, der opstår som følge af Belarus' selvvalgte isolation. I lyset af de mange administrative forhindringer for direkte støtte til civilsamfundet kanaliserer Kommissionen i øjeblikket støtte til OSCE-foranstaltninger, som gennemføres af ODIHR i Belarus.

Kommissionen vil, i samarbejde med medlemsstaterne, afholde en workshop i Vilnius i marts. Hovedformålet vil være at koordinere bistanden til demokratiseringsprocessen og civilsamfundet i Belarus.

Atlanterhavskysten strækker sig 14.000 km fra Europa til Afrika, og er Den Europæiske Unions naturlige vestlige grænse. Vil Kommissionen overveje som følge af ændrede geopolitiske forhold og et stigende behov for at beskytte EU's ydre grænse at etablere en atlantisk kystvagt, som hurtigt ville være i stand til at gribe ind for at reagere på problemer med ulovlig handel, økologiske katastrofer og yde en effektiv og koordineret eftersøgnings- og redningstjeneste til havs?

(EN) Den 26. oktober 2004 vedtog Rådet en forordning om oprettelse af et europæisk agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved EU-medlemsstaternes ydre grænser, som træder i kraft den 1. maj 2005.

Agenturet er blevet oprettet med henblik på at forbedre den integrerede forvaltning af de ydre grænser. Det skal lette og effektivisere gennemførelsen af Schengen-reglerne på dette område og dermed bidrage til et effektivt, højt og ensartet niveau for personkontrol og overvågning af de ydre grænser.

Agenturet har navnlig til opgave at koordinere det operative samarbejde mellem medlemsstaterne om forvaltning af de ydre grænser, hvad angår den frie bevægelighed for personer, herunder organisation af fælles operationer og pilotprojekter ved de ydre grænser og f.eks. på Atlanterhavskysten, som det ærede parlamentsmedlem nævner.

Desuden opfordres Rådet i Haag-programmet til at oprette hold af nationale eksperter, der kan yde hurtig teknisk og operationel bistand til de medlemsstater, der anmoder om det, inden for agenturets rammer.

I 2007 vil agenturets rolle og funktion blive evalueret. I Haag-programmet anmodes Kommissionen særligt om at gennemgå agenturets opgaver og vurdere, om agenturet bør beskæftige sig med andre aspekter af grænseforvaltningen, herunder et øget samarbejde med toldmyndighederne og andre kompetente myndigheder med ansvar for sikkerhedsspørgsmål i forbindelse med varer, og hvorvidt det er muligt at etablere et europæisk system af grænsevagter.

Uden at gribe ind i denne fremtidige udvikling overvejer Kommissionen i øjeblikket at oprette et risikostyringssystem i forbindelse med varehandel, som skal give effektiv beskyttelse ved alle grænseovergange. Det vil være muligt at integrere kriterier vedrørende specifikke geografiske områder i dette risikostyringssystem.

Hvad angår sikkerhed til søs, har Kommissionen truffet alle de nødvendige forholdsregler til at sikre oprettelsen af det europæiske agentur for søfartssikkerhed i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1406/2002 af 27. juni 2002. Dette agentur skal støtte medlemsstaterne og Kommissionen i gennemførelsen af Fællesskabets lovgivning ved at overvåge denne gennemførelse og evaluere de eksisterende foranstaltningers effektivitet.

Agenturet styrer desuden Fællesskabets trafikovervågnings- og trafikinformationssystem, som er udviklet af Kommissionen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/59/EF af 27. juni 2002. Dette system udgør en platform for informationsudveksling mellem medlemsstaternes søfartsmyndigheder og giver dermed mulighed for at identificere skibe, der navigerer i EU's farvande, og få oplysninger om deres bevægelser og last. I direktivet fastsættes også operative bestemmelser om indgriben i tilfælde af hændelser på havet samt etablering af nødområder til nødstedte skibe.

Med hensyn til miljøkatastrofer kan den berørte stat, når der sker en større katastrofe, få øjeblikkelig bistand gennem fællesskabsordningen til fremme af styrket samarbejde om indsatser på civilbeskyttelsesområdet, som blev oprettet ved Rådets beslutning 2001/792/EF, Euratom af 23. oktober 2001. Alle 25 medlemsstater, de tre EØS-lande Norge, Island og Lichtenstein samt kandidatlandene kan deltage i denne ordning. Den øjeblikkelige bistand dækker alle typer nødsituationer, herunder miljøkatastrofer.

For at støtte medlemsstaternes indgriben over for forsætlig eller uforsætlig forurening fra skibe via fællesskabsordningen er forordningen om oprettelse af det europæiske agentur for søfartssikkerhed blevet ændret med henblik på at tildele agenturet nye opgaver. Det kan evt. omfatte operativ bistand til de berørte medlemsstater i form af specialiserede yderligere midler.

Desuden vil det europæiske satellitbaserede radionavigationssystem Galileo være meget nyttigt i forbindelse med overvågning af skibe og eftersøgnings- og redningsaktioner. Det vil være mere nøjagtigt og pålideligt end det nuværende GPS-system og navnlig omfatte en eftersøgnings- og redningstjeneste, som vil forbedre det nuværende internationale humanitære eftersøgnings- og redningssystem COSPAS-SARSAT betydeligt.

Endelig vil spørgsmålet om en evt. styrkelse af samarbejdet mellem medlemsstaterne i Fællesskabet for hurtigt at kunne gribe ind over for problemer med ulovlig handel og økologiske katastrofer og kunne yde en effektiv og koordineret eftersøgnings- og redningstjeneste til havs også blive behandlet i den grønbog om søfartspolitik, som Kommissionen forventes at offentliggøre ved udgangen af første halvår 2006.

I juli 2004 foreslog Kommissionen en ændring af den nugældende solidaritetsmekanisme i forbindelse med den fælles visumpolitik (KOM(2004)0437/endel.), ifølge hvilken Kommissionen skal indlede forhandlinger med de tredjelande, som ikke anvender gensidighedsprincippet over for visse af Den Europæiske Unions medlemsstater.

Forbindelserne mellem Den Europæiske Union og USA er på dette område yderst ømtålelige, idet sidstnævnte fastholder visumkravet over for de 10 nye EU-medlemsstater.

Hvordan skal den kapacitet og troværdighed, som Kommissionen udviser under forhandlingerne med USA, vurderes i lyset af det ovennævnte forslag? Har forhandlingerne til dato ført til nogen resultater?

Er det ikke den vigtigste opgave for Kommissionsmedlemmet Franco Frattini, der ved flere lejligheder har udtalt, at det var nødvendigt at etablere venskabelige transatlantiske forbindelser, at løse dette delikate problem, der i øvrigt forekommer ret betydningsløst i sammenligning med de væsentlige spørgsmål i forholdet til USA, f.eks. kampen mod terrorismen?

Agter Kommissionen at udarbejde en handlingsplan indeholdende præcise frister og målsætninger for USA's afskaffelse af visumtvangen med udgangspunkt i en evaluering af de nye EU-medlemsstaters evne til at indgå i Schengen-området (en proces, der forventes indledt i begyndelsen af 2006)?

(FR) Kommissionen betragter gensidighed som et væsentligt led i visumpolitikken, og dens forslag til ændring af gensidighedsmekanismen i dens nuværende form (i forordning nr. 539/2001 om visum) er et eksempel på det.

Kommissionen har faktisk konstateret, at denne mekanisme aldrig tidligere er blevet anvendt på grund af dens farlige næsten automatiske virkning, nemlig at hvis et tilfælde af ikke-gensidighed notificeres, medfører det automatisk, at der indføres visumpligt efter 30 dage, medmindre Rådet træffer en anden beslutning. Under alle omstændigheder løber EU en stor politisk risiko, som på den ene side er en alvorlig afbrydelse af forbindelserne mellem EU og det pågældende tredjeland, og på den anden side en benægtelse af solidariteten mellem medlemsstaterne.

Det var således nødvendigt at stille et forslag, der kunne gøre mekanismen mere effektiv på et tidspunkt, hvor næsten alle de nye medlemsstater blev udsat for en situation, hvor der ensidigt blev indført visumpligt.

I den revision, som Kommissionen har foreslået, har der været tre primære hensyn, nemlig at sikre, at alle situationer, hvor gensidighedsprincippet ikke anvendes, drøftes i de relevante fora for at få fjernet den næsten automatiske virkning i den nuværende mekanisme og endelig indføre en diplomatisk fase med kontakter med det tredjeland, hvor gensidighedsprincippet ikke anvendes, for at få situationen normaliseret. I denne fase vil Kommissionen spille en fremtrædende rolle, hvilket er logisk set ud fra et retligt synspunkt, da EU har enekompetence til at udarbejde lister over tredjelande, der har visumpligt, eller som er fritaget fra denne forpligtelse.

Parlamentet er blevet hørt om dette forslag, og Parlamentets Udvalg om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender er ved at undersøge det.

Samtidig har Kommissionen etableret en række kontakter med tredjelande, som medlemsstaterne har fritaget fra visumpligten, og som har visumpligt over for en eller flere medlemsstater. Kommissionen har i forbindelse med sine kontakter understreget vigtigheden af gensidighed som et basiskriterium for den fælles visumpolitik og forklaret disse tredjelande, at den mener, at de medlemsstater, der er bundet til denne fælles politik, skal behandles ens af tredjelandene.

Denne holdning er ligeledes blevet forsvaret under kontakterne med USA. Sidstnævnte har imidlertid en helt anden holdning med hensyn til adgangen til dets Visa Waiver Programme. USA undersøger stadig det enkelte tredjeland individuelt ud fra dets egne meritter (ved f.eks. at tage højde for antallet af visumafslag og overstayers, det vil sige personer, som ikke forlader et område, efter at deres visum er udløbet). Kommissionen er ikke desto mindre overbevist om, at tiltrædelsesdynamikken, og særlig udsigten til de nye medlemsstaters fulde og hele deltagelse i Schengen-reglerne i år 2007, vil bidrage til at få situationen til at udvikle sig i positiv retning. Siden begyndelsen af 2004 har Kommissionen, støttet af formandskabet, løbende rejst dette spørgsmål på alle relevante møder med USA, og særlig på topmødet mellem EU og USA i juni 2004 i Irland.

Til sidst vil Kommissionen understrege de fremskridt, der er sket siden den 1. maj 2004, nemlig at antallet af situationer, hvor der ensidigt indføres visumpligt, er faldet betydeligt. Kommissionens bestræbelser har haft indflydelse på tredjelandenes beslutninger om at udvide undtagelsen fra visumpligten til statsborgere fra de nye medlemsstater. Kommissionen var besluttet på at fortsætte indsatsen i denne retning. Haag-programmet, som Det Europæiske Råd vedtog den 4. og 5. november 2004, forpligter den nu til at fortsætte denne indsats fremover.

Under den første mødeperiode i december stemte Europa-Parlamentet om Lamberts betænkning om en ensartet europæisk asylprocedure. I den forbindelse rejstes spørgsmålet om lejre og behandling af asylansøgninger uden for EU's grænser, og der kunne spores en vis politisk splittelse blandt Parlamentets medlemmer. Hvilke overvejelser har De som kommissær med ansvar for asylpolitikken gjort Dem med hensyn til behandling af asylansøgninger og lejre i tredjelande?

(EN) Kommissionen støtter ikke oprettelsen af lejre uden for EU, som de asylansøgere, der har indsendt deres ansøgning i en medlemsstat eller ved dens grænse, bør overflyttes til. Kommissionen har ikke stillet konkrete forslag, som omfatter behandling af asylansøgninger i tredjelande.

Det er faktisk ikke juridisk muligt at gøre det, da det ifølge Genève-konventionen fra 1951 og den europæiske menneskerettighedskonvention er forbudt at flytte personer fra et område i en medlemsstat, inden der er truffet afgørelse om deres asylansøgning.

Inden behandlingen af asylansøgninger kan eksternaliseres, er der under alle omstændigheder en række vanskelige juridiske, praktiske og kompetencemæssige spørgsmål, der skal besvares. Eventuelle forslag til nye fremgangsmåder skal også overholde en række grundlæggende forudsætninger, især medlemsstaternes internationale juridiske forpligtelser, navnlig flygtningekonventionen fra 1951, non-refoulement-princippet og den europæiske menneskerettighedskonvention.

I Det Europæiske Råds konklusioner af 4.-5. november 2004 blev Kommissionen opfordret til at foretage en undersøgelse af dette spørgsmål i nært samråd med FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR). I denne undersøgelse skal man se på fordelene ved, hensigtsmæssigheden af og muligheden for at gennemføre en fælles behandling af asylansøgninger uden for EU's område som supplement til det fælles europæiske asylsystem og i overensstemmelse med de relevante internationale standarder.

Undersøgelsen vil supplere en særskilt undersøgelse af den fælles behandling af asylansøgninger i EU.

Samtidig ser Kommissionen nu en bred enighed blandt medlemsstaterne om behovet for en koordineret og systematisk fremgangsmåde til håndtering af beskyttelsesspørgsmål i regionen. I konklusionerne af den 4.-5. november 2004 tilslutter Det Europæiske Råd sig Kommissionens meddelelse om holdbare løsninger⁽¹⁾ og opfordrer Kommissionen til at udarbejde regionale beskyttelsesprogrammer på EU-plan i partnerskab med de berørte tredjelande og i nært samråd og samarbejde med UNHCR.

I lyset af denne opfordring agter Kommissionen at arbejde videre på dette område med at udarbejde en handlingsplan inden juli 2005 og et fuldstændigt regionalt beskyttelsesprogram inden december 2005.

Kommissionen håber også, at medlemsstaterne samtidig vil forpligte sig til at gennemføre et europæisk genbosættelsesprogram. Det ville vise EU's engagement i en international indsats for at finde afbalancerede, omfattende og effektive løsninger til langvarige flygtningesituationer.

Det Europæiske Råd i Bruxelles har vedtaget at omdanne Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug til et agentur for grundlæggende rettigheder. Dette støttes af beslutninger vedtaget af Europa-Parlamentet, og det bebudes i KOM(2004)0693/endel., at Kommissionen vil forelægge en forordning om agenturet.

Kan Kommissionen præcisere, hvordan dette agenturs virksomhedsområde afgrænses, således at dets aktiviteter ikke overlapper de øvrige institutioners, og det tilfører området frihed, demokrati, retsstat og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende rettigheder en merværdi?

Vil agenturets aktionsradius vil være begrænset til EU, eller vil den også omfatte tredjelande, og hvordan vil dets prioriteter blive fastlagt?

Hvilken synergi vil der være mellem agenturet og Europa-Parlamentet og Udvalget om Borgernes Rettigheder, og hvilket budget vil det få til at varetage de opgaver, som det tillægges?

(EN) De medlemsstater, der mødtes inden for rammerne af Det Europæiske Råd i december 2003, besluttede at oprette et agentur for grundlæggende rettigheder for EU.

Kommissionen har svaret ved at forpligte sig til at stille et forslag om oprettelse af dette agentur. Det forventes vedtaget i maj 2005.

Inden forslaget blev stillet, mente Kommissionen, at det var vigtigt at høre medlemsstaterne, Parlamentet og det civile samfund om spørgsmål såsom det kommende agenturs præcise opgaver, aktionsradius, prioritetsområder, struktur m.m. Som følge heraf iværksatte Kommissionen er vidtrækkende offentlig høring den 25. oktober 2004 med sin meddelelse om agenturet for grundlæggende rettigheder, som det ærede medlem omtaler.

Da den offentlige høring endnu ikke er afsluttet, har Kommissionen endnu ikke fastlagt det kommende agenturs opgaver, aktionsradius eller struktur. Kommissionen er åben over for alle forslag. Den offentlige høring vil blive afsluttet med en offentlig høring den 25. januar 2005. Herefter vil Kommissionen nøje analysere alle bidrag, både skriftlige og mundtlige, ved udarbejdelse af et forslag til et agentur for grundlæggende rettigheder.

De budgetmæssige følger afhænger af det kommende agenturs mandat og opgaver. Der kan ikke stilles præcise forslag om budgettet, før disse spørgsmål er blevet besvaret. Kommissionen vil udarbejde en finansieringsoversigt sammen med forslaget om at oprette agenturet efter en forhåndsevaluering. De finansielle overslag for 2007-2013 vil blive taget behørigt i betragtning.

Kommissionen vil drage omsorg for at sikre, at agenturets aktiviteter ikke overlapper det fremragende arbejde, der udføres af andre organisationer på menneskerettighedsområdet, især Europarådet. Det vil naturligvis også være vigtigt at tage højde for menneskerettighedspolitikken, som EU allerede har udarbejdet, og Parlamentets vigtige rolle i denne forbindelse. Kommissionen er forpligtet til synergiudvikling mellem alle store aktører for at fremme menneskerettighederne.

Kan Kommissionen oplyse, hvilke skridt den har taget til oprettelsen af en europæisk kystvagttjeneste? Hvilke foranstaltninger vil den foreslå for at sikre kontrollen med det øgede antal tilfælde af ulovlig indvandring ad søvejen?

(FR) En kystvagttjeneste omfatter en lang række offentlige opgaver til havs såsom kontrol af søtrafikken, sikring af menneskeliv på havet, bekæmpelse af forurening, søfartssikkerhed og i forbindelse med overvågning af EU's ydre grænser kontrol med ulovlig indvandring.

Hvad angår kontrol med personer ved de ydre grænser, er ulovlig indvandring ad søvejen en kilde til konstant bekymring, og den er årsag til adskillige menneskelige tragedier.

Rådet vedtog den 27. november 2003 et første program til bekæmpelse af ulovlig indvandring. Det indeholder en række foranstaltninger til forbedring af koordinationen mellem medlemsstaterne og til fremme af forbindelserne med tredjelande for bedre at kunne begrænse strømmen af indvandrere ved kilden.

Medlemsstaterne skal udføre en stor del af disse aktioner. Faktisk er de primært ansvarlige for kontrol med og overvågning af de ydre grænser. De opfordres særlig til at etablere netværk af forbindelsesofficerer og at udveksle oplysninger både mellem deres havne og med havne i tredjelande.

De nuværende centre for forvaltning af maritime grænser i Madrid og Piræus står for andre foranstaltninger. Det drejer sig særlig om færdiggørelse af listen over tekniske midler til gennemførelse af fælles kontrolaktioner og undersøgelse af nye og mere effektive midler.

Der blev foretaget en foreløbig vurdering af gennemførelsen af dette handlingsprogram i slutningen af 2004. De konklusioner, som Rådet vedtog efter vurderingen, er tilføjet til listen over aktioner, der skal gennemføres på operationelt og lovgivningsmæssigt niveau.

Fremover skal Det Europæiske Agentur for Forvaltning af de Ydre Grænser, der bliver operationelt den 1. maj 2004, spille en vigtig rolle. Det bliver særlig ansvarlig for koordination af opgaver og bistand til nationale myndigheder, herunder organisering af fælles operationer. Endvidere får det en vigtig opgave med risikoanalyse.

Selv om tanken om at oprette en kystvagttjeneste ikke synes at have støtte for tiden, skal det bemærkes, at det i Haag-programmet, som Det Europæiske Råd vedtog den 4. og 5. november 2004, foreslås, at der skal oprettes hold af nationale eksperter, som hurtigt kan yde teknisk og operationel bistand til medlemsstater, som anmoder om det. Disse eksperthold skal agere inden for rammerne af agenturet. Endvidere opfordres Kommissionen til i 2007 at foretage en vurdering af, hvordan agenturet fungerer, at udføre en fornyet undersøgelse af dets opgaver og undersøge muligheden for at betro det andre opgaver i forbindelse med grænseforvaltning. Kommissionen skal særlig vurdere, hvordan holdene af nationale eksperter fungerer og på grundlag heraf muligheden for at etablere en europæisk kystvagtordning.

Hvert år udsættes omkring 800.000 mennesker for menneskehandel til tvungen prostitution og andre former for slaveri. Ifølge UNICEF og Red Barnet formodes det, at op mod 80 % er under 18 år.

Kommissionen er på grund af en forhandlingsbeføjelse, som Ministerrådet gav den i juni 2004, involveret i de aktuelle forhandlinger i Europarådet om udkastet til en konvention om fælles aktion mod menneskehandel. Kan Kommissionen give nærmere oplysninger om dens fælles holdning på vegne af EU's medlemsstater og oplyse om de grundlæggende forudsætninger, den arbejder under? Vil Kommissionen sikre, at hjælp til ofrene (f.eks. lægebehandling, logi og fysisk beskyttelse), kortfristede opholdstilladelser til ofre for menneskehandel, mens efterforskningen finder sted, og hjælp til genbosættelse i oprindelseslandene er nøglepunkter i konventionen?

(EN) I fortsættelse af Kommissionens forslag traf Rådet to afgørelser med hensyn til Europarådets konvention om bekæmpelse af menneskehandel. Den 28. juni 2004 vedtog Rådet en afgørelse, der bemyndiger Kommissionen til at føre forhandlinger om et udkast til en europæisk konvention om bekæmpelse af menneskehandel. Rådets afgørelse omfatter bestemmelserne i udkastet til konvention i forbindelse med fællesskabsretten (første søjle). Den 25. oktober 2004 vedtog Rådet en fælles holdning vedrørende forhandlingerne i Europarådet om et udkast til en europæisk konvention om bekæmpelse af menneskehandel. Rådets retsakt omfatter bestemmelserne i udkastet til konvention, som vedrører afsnit VI i EU-traktaten (tredje søjle).

I fortsættelse af Rådets afgørelse, der blev vedtaget i juni, førte Kommissionen forhandlinger på vegne af EU. Rådets afgørelse blev vedtaget på baggrund af gældende EU-lovgivning, især Rådets direktiv 2004/81/EF af 29. april 2004 om udstedelse af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere, der har været ofre for menneskehandel, eller som er indrejst som led i ulovlig indvandring, og som samarbejder med de kompetente myndigheder. Direktivet indeholder bestemmelse om en betænkningstid, som giver de pågældende mulighed for at restituere sig, så de kan beslutte, om de ønsker at samarbejde. Endvidere indeholder det en række detaljerede bestemmelser om behandlingen af disse personer i betænkningstiden og efter spørgsmålet om opholdstilladelse (artikel 7, 9, 10, 11 og 12). Som følge heraf sigtede Kommissionen i forhandlingerne i Strasbourg efter at sikre et behandlingsniveau for de ofre, der er tredjelandsstatsborgere, som mindst svarer til standarderne i direktivet. Under hensyntagen til status over hidtidige resultater efter Europarådets kompetente udvalgs sidste møde vil dette sandsynligvis blive en realitet.

Hvad angår spørgsmål i forbindelse med tredje søjle (f.eks. materiel strafferet, straffesager), forhandlede medlemsstaterne på baggrund af den fælles holdning vedtaget af Rådet i oktober 2004. Den fælles holdning har til formål at indarbejde bestemmelser i konventionen, som i videst muligt omfang kan lette effektiv forfølgning og straf af strafbare handlinger i forbindelse med menneskehandel i overensstemmelse med relevant lovgivning i henhold til afsnit IV i EU-traktaten, især Rådets rammeafgørelse af 19. juli 2002 om bekæmpelse af menneskehandel. Bestemmelser om straffesager bør tage højde for de særlige behov hos kvinder og børn, der er blevet eller kan blive ofre for menneskehandel. Endvidere er den fælles holdning rettet mod at fremme inddragelsen af offerstøtteorganisationer.

Kan Kommissionen informere om den foreslåede placering af EU-Agenturet for Fiskerikontrol i Vigo (Galicien)? Har den overvejet at udvide dette agenturs beføjelser, eftersom det i første omgang kun er planlagt at lade det koordinere kontrol- og inspektionsforanstaltninger? Mener Kommissionen, at fiskerisektoren bør være med fra begyndelsen, lige fra medvirken til udarbejdelsen af videnskabelige udtalelser, med henblik på fastlæggelse af strategier og foranstaltninger til beskyttelse af fiskeressourcerne?

Agenturet skal koordinere kontrollen med fiskeriprodukter, der stammer fra fartøjer under tredjelandsflag, navnlig fartøjer, der praktiserer ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri. Vil Kommissionen foretage ændringer af dette? Ifølge Kommissionens forslag skulle der foretages en forhåndsvurdering før oprettelse af dette agentur. Forslaget til forordning er blevet forelagt, uden at denne forhåndsvurdering er blevet gennemført. Kan Kommissionen oplyse om denne afgørelse? Det foreslås desuden at udnævne fire repræsentanter for fiskerisektoren, uden stemmeret, til bestyrelsen. Fiskerisektoren finder, at dette antal repræsentanter er for lille, og mener, at det bør udvides til mindst otte repræsentanter, der helt sikkert skal have stemmeret, og som udnævnes af de europæiske arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer. Vil Kommissionen tage denne holdning op til fornyet overvejelse?

(EN) Efter Kommissionens indledende redegørelse for Rådet og Parlamentet afholdt Rådet en orienterende drøftelse i oktober 2004 om Kommissionens forslag om oprettelse af et EF-Fiskerikontrolagentur som en vigtig del af EU's bestræbelser for at forbedre overholdelsen af fiskerireglerne i henhold til reformen fra 2002 af den fælles fiskeripolitik. Arbejdet på forslaget fortsætter i Rådets arbejdsgrupper i januar 2005 og i Europa-Parlamentet, hvis holdning forventes i februar 2005.

Som titlen antyder, vil agenturets arbejde være på kontrolområdet. Eventuel inddragelse i forskning vil udelukkende være relateret til dette område.

Agenturet vil også spille en vigtig rolle i forbindelse med bekæmpelse af ulovligt, ikke-rapporteret og ikke-reguleret fiskeri. Det vil yde støtte til medlemsstaterne, ikke kun i EU-farvande, men også i forbindelse med fiskeriaftaler med lande uden for EU. Det vil også være aktivt på åbent hav i henhold til internationale kontrol- og inspektionsprogrammer inden for regionale fiskeriorganisationer såsom Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav (NAFO) og Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav (NEAFC).

Efter afgørelsen af 13. december 2003 truffet af Rådet i dets sammensætning af stats- og regeringschefer blev det nødvendigt for Kommissionen at udarbejde et forslag inden marts 2004. Med en så kort frist var det ikke muligt at foretage forhåndsvurderingen, inden et sådant forslag blev stillet som oprindelig planlagt.

Agenturet vil tage sig af operationelle opgaver, som direkte berører dem, der udøver fiskeri. Det er derfor hensigtsmæssigt, at de bliver repræsenteret i bestyrelsen. Det er vigtigt, at organet ikke bliver for tungt. Derfor er antallet af medlemmer begrænset, og bestyrelsens stemmeret afspejler det vigtige krav, at agenturet vil handle i overensstemmelse med Fællesskabets interesser.

I forslaget til beslutning KOM(2004)0091/endel. hedder det, at "..over 50% af den samlede e-mailtrafik inden længe vil være spam". Opt-in-reglen og det relevante program er positive elementer.

Hvilke konkrete foranstaltninger agter Kommissionen at træffe, for så vidt angår det grænseoverskridende aspekt, det ulovlige indhold af visse uønskede meddelelser samt beskyttelsen af den personlige korrespondance? Hvordan agter Kommissionen at beskytte ytringsfriheden i internet, og hvordan agter den konkret at trække grænsen mellem beskyttelsen af den personlige korrespondance og beskyttelsen af mindreårige og forbrugere i betragtning af, at medlemsstaternes lovgivning adskiller sig fra hinanden?

(EN) Det ærede medlems spørgsmål henviser til tre forskellige, men indbyrdes forbundne emner. Det første er uønskede reklamehenvendelser og foranstaltninger til at håndtere grænseoverskridende sager, det andet er ulovligt indhold i uønskede e-mails og det tredje er beskyttelse af personlig korrespondance og behovet for at finde en balance mellem ytringsfriheden og beskyttelsen af mindreårige og forbrugere.

Uønskede reklamehenvendelser (eller spam) reguleres i henhold til direktivet om beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor⁽¹⁾. Efter Kommissionens meddelelse om spam⁽²⁾, der blev vedtaget sidste år, har Kommissionen oprettet et kontaktnet for håndhævelsesmekanismerne i forbindelse med spam for at fremme håndhævelsen på tværs af grænserne. I december 2004 vedtog kontaktnettet en samarbejdsprocedure for at lette informationsudvekslingen på tværs af grænserne. Kommissionen vil fortsat - som tilkendegivet i den seneste offentliggjorte 10. rapport om europæisk lovgivning om elektronisk kommunikation⁽³⁾ - overvåge afvigelserne i gennemførelsen af direktivet om beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor i national ret.

Så vidt som uønskede reklamehenvendelser indeholder falske eller ukorrekte oplysninger, kan de have en negativ effekt på forbrugernes økonomiske adfærd og derfor falde inden for anvendelsesområdet for direktiv 84/450/EØF om vildledende reklame. Selv om medlemsstaterne ifølge gældende europæisk lovgivning kan vedtage eller bevare mere strenge forbrugerbeskyttelsesforanstaltninger, foreslår Kommissionen nu at indføre ensartede fællesskabsregler om urimelig handelspraksis, som giver et højt forbrugerbeskyttelsesniveau og sikrer, at det indre marked fungerer tilfredsstillende. De nationale myndigheder med ansvar for håndhævelsen af forbrugerbeskyttelseslovgivning vil kunne samarbejde i grænseoverskridende sager inden for rammerne af forordning nr. 2006/2004 om forbrugerbeskyttelsessamarbejde.

Direktivet om beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor, som medlemsstaterne gennemførte i national ret, omfatter alle uønskede reklamehenvendelser, herunder henvendelser med et vedhæftet ulovligt indhold. I det specifikke tilfælde af distribution af børnepornografisk materiale ved brug af uønskede henvendelser er rammeafgørelsen om bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi⁽⁴⁾ også relevant. Andet ulovligt indhold i uønskede e-mails skal behandles i henhold til den enkelte medlemsstats specifikke lovgivning. Medlemsstaternes myndigheder kan også anvende Europols og Eurojusts muligheder for informationsudveksling til at behandle internationale sager med distribution af ulovligt indhold, for så vidt disse sager er omfattet af deres respektive mandater.

Endelig støtter Kommissionen fuldt ud både princippet om respekt for privatliv og familieliv, inklusive kommunikation, og princippet om ytringsfriheden. Disse rettigheder er indarbejdet i EU's charter om grundlæggende rettigheder og i Europarådets konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. Kommissionen forpligtede sig til i 2001 at undersøge, om enhver retsakt eller generel retsregel er i overensstemmelse med chartret⁽⁵⁾. Selv om EU ikke som sådan har generelle beføjelser til at lovgive om grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, er det ifølge EU-traktatens artikel 95 muligt at foreslå og vedtage foranstaltninger til at harmonisere medlemsstaternes lovgivning, såfremt formålet med disse foranstaltninger vedrører det indre markeds oprettelse og funktion. Det er i den forbindelse, at direktivet om beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor bør ses, og især balancen mellem beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor og anvendelsen til reklameformål. Hvornår det end måtte være nødvendigt ved udøvelsen af dens beføjelser, vil Kommissionen fortsat forsøge at ramme den rette balance mellem de forskellige rettigheder, der er tale om.

En nylig undersøgelse foretaget af Kontoret for Europæiske Forbrugerorganisationer (BEUC) af 76 lugtfjernere fra fem forskellige EU-medlemsstater har vist, at disse produkter indeholder sundhedsfarlige stoffer.

I de rum, hvor de pågældende lugtfjernere var blevet brugt, blev der fundet stoffer, der irriterer luftvejene, phthalater, allergifremkaldende og kræftfremkaldende stoffer.

Disse produkter, der sælges med det formål at "rense" indendørs lokaler, forurener dem altså endnu mere og medfører risici for de mennesker, der udsættes for disse lugtfjernere, herunder sårbare grupper, såsom f.eks. gravide kvinder eller mennesker der lider af kroniske sygdomme.

Hvad ved Kommissionen om dette spørgsmål? Agter Kommissionen at træffe konkrete foranstaltninger, hvad angår stofferne indeholdt i lugtfjernere til indendørs brug og producenternes pligt til at oplyse og advare mod forekomsten af disse stoffer, og vil den skride ind over for reklamer, der giver vildledende oplysninger til forbrugerne?

(EN) Spørgsmålet om, hvorvidt forbrugere udsættes for kemikalier, der frigives gennem visse produkter, er efter Kommissionens opfattelse meget vigtigt. Kommissionen vil foretage en grundig undersøgelse af de spørgsmål, som Kontoret for Europæiske Forbrugerorganisationer (BEUC) har rejst vedrørende forbrugeres udsættelse for farlige kemikalier gennem lugtfjernere. Kommissionen vil i denne sammenhæng nøje gennemgå den undersøgelsesrapport, som BEUC har henvist til. Så vidt Kommissionen er orienteret, er rapporten endnu ikke offentliggjort. Så snart rapporten offentliggøres, vil Kommissionen gennemgå den og om nødvendigt konsultere Den Videnskabelige Komité for Forbrugsvarer. I lyset af resultaterne af vurderingen vil Kommissionen afgøre, om foranstaltningerne til risikostyring er tilstrækkelige. Da den videnskabelige evaluering af undersøgelsesrapporten endnu ikke foreligger, er det for tidligt at afgøre, hvilke specifikke foranstaltninger, der skal træffes i relation til de omtalte produkter.

I den senere tid har man fra de tyrkiske myndigheders side kunnet konstatere tiltagende forsøg på at rejse tvivl om Det Økumeniske Patriarkat i Konstantinopel som institution og at nedgøre selve patriarken Bartolomeus' person.

Således forbød de tyrkiske myndigheder den økumeniske patriark at celebrere taksigelsesgudstjenesten den 6. december i Skt. Nikolauskirken i Myra i Lycien. Endvidere brugte den tyrkiske regering en indbydelse til en reception den 2. december, som ville finde sted i den amerikanske ambassade til ære for lederne af Det Økumeniske Patriarkat, som påskud til at udsende et cirkulære, hvori den forbød tyrkiske statsembedsmænd at overvære denne reception som reaktion på anvendelsen af betegnelsen "økumenisk" i selve indbydelsen.

Hvad agter Kommissionen at gøre i betragtning af, at beskyttelse af religionsfriheden betragtes som et grundlæggende kriterium for Tyrkiets udsigter i europæisk sammenhæng?

(EN) Kommissionen har ofte fremhævet problemerne for ikke-muslimske religiøse samfund i Tyrkiet, herunder vanskelighederne i det græsk-ortodokse samfund og Det Økumeniske Patriarkat, f.eks. spørgsmålet om den igangværende lukning af den teologiske skole på Halki, spørgsmål om ejendom og den fortsat manglende retlige status for ikke-muslimske samfund. Kommissionen har rejst disse spørgsmål over for de tyrkiske myndigheder ved talrige møder og på forskellige planer, f.eks. inden for rammerne af Kommissionens løbende overvågning af Tyrkiets overholdelse af de politiske Københavnskriterier. Kommissionen har endvidere kritiseret de manglende fremskridt på dette område i sine periodiske rapporter om Tyrkiets fremskridt med hensyn til tiltrædelse af EU.

Kommissionen har fulgt udviklingen på området, herunder demonstrationerne imod Patriarkatet i Istanbul og begivenhederne forbundet med de tyrkiske myndigheders vedvarende manglende anerkendelse af titlen "økumenisk".

Kommissionen vil inden for rammerne af den løbende overvågning af de politiske kriterier fortsat nøje følge spørgsmål, der er forbundet med religionsfrihed, og opfordre de tyrkiske myndigheder til at tage skridt i relation til både lovgivning og gennemførelse heraf for at sikre, at sådanne friheder er garanteret i Tyrkiet.

I Kommissionens svar på spørgsmål H-0380/04⁽¹⁾ om reform af statsstøtteordninger hedder det, at det bedste middel til tackling af regionale skævheder og forøgelse af væksten i regionerne er at skabe de rette incitamenter for erhvervslivet ved at fremme øget produktivitet og konkurrencedygtighed snarere end at støtte ineffektive virksomheder eller forårsage alvorlige fordrejninger i det indre marked. Endvidere hedder det, at rationalet også er at skifte fra et geografisk til et tematisk fokus uden for de regioner, der er bagefter i udvikling. Med denne indfaldsvinkel ville man ikke tage fat på de alvorlige økonomiske problemer uden for mål 1-regioner og den enestående rolle, som regional statsstøtte kan spille i forbindelse med overvindelsen af hindringer for konkurrencedygtighed. Regionalstøtte kan fremme høj produktivitet og konkurrencedygtighed ved at bringe nye investorer til mindre velstående områder og ved at tilskynde eksisterede virksomheder til at foretage nye investeringer.

Jeg ønsker ikke at argumentere for støtte til ineffektive virksomheder, men at bede Kommissionen oplyse, hvorfor den ikke vælger en indfaldsvinkel, der sikrer, at den får mere valuta for pengene, snarere end en indfaldsvinkel, der begrænser støtteberettigelsen og støttens størrelse?

(EN) Kommissionen har ikke til hensigt at foreslå samme indfaldsvinkel i forbindelse med alle former for statsstøtte. Kommissionen overvejer faktisk at koncentrere adgangen til regional investeringsstøtte for store virksomheder i henhold til retningslinjerne for støtte med regionalt sigte på de regioner, der er mest trængende. Uden for disse regioner vil der være andre specialiserede og mindre konkurrenceforvridende horisontale statsstøtteinstrumenter til rådighed for medlemsstaterne til målrettet håndtering af lokale problemer med markedssvigt og deraf følgende overvindelse af hindringer for konkurrencedygtigheden. Det forudses, at disse horisontale instrumenter vil give medlemsstaterne mulighed for med tilstrækkelig fleksibilitet - og inden for forud fastlagte lofter - at træffe beslutninger på eget ansvar om regionale prioriteter og andre prioriteter. Der vil blive taget særligt højde for små og mellemstore virksomheders behov.

EU's Ministerråd har enstemmigt vedtaget at skære udgifterne til landbruget ned med omkring 800 millioner euro på budgettet for 2005 uden at tage hensyn til sektorens reelle behov og forpligtelserne over for producenterne. Dette skridt, som er uden fortilfælde, viser den sparsomme politiske vilje hos medlemsstaternes regeringer, herunder den spanske regering, til at sikre et bæredygtigt landbrug i EU.

Denne beslutning kan desuden fortolkes som et budskab til landbrugerne om, at de så godt som sikkert vil blive ramt af yderligere nedskæringer i det samlede støttebeløb efter 2007, hvor Kommissionen skal forelægge en rapport med henblik på, at der træffes afgørelse om, hvorvidt det er nødvendigt at foretage en ny regulering af den direkte støtte. Det er klart, at de lande, der ønsker at reducere medlemsstaternes bidrag til budgettet ved de kommende finansielle overslag hermed har vundet et første slag.

Hvad mener Kommissionen om Ministerrådets beslutning, og hvordan påtænker den at finansiere den direkte støtte til landbrugerne og de behov, der kan opstå f.eks. som følge af den forventede forøgelse af produktionen af korn?

(FR) Nedskæringen af udgifterne, der blev vedtaget af budgetmyndigheden, tynger budgetforvaltningen, men den kan ikke skade visse udgifter, der er et resultat af implementeringen af diverse forvaltningsinstrumenter til styring af landbrugsmarkederne eller støttetildelingen, for så vidt at det drejer sig om obligatoriske udgifter, som EU har forpligtet sig juridisk til at oppebære. I denne forbindelse vil Kommissionen anvende hensigtsmæssige procedurer herunder evt. et ændret budget.

Visse lande såsom Spanien er gået imod flertallet af EU-lande og har ændret politik over for Cuba, selv om årsagerne til iværksættelsen af sanktioner over for Havana stadig er gyldige.

Er ovenstående et tegn på en ny tendens i EU's eksterne politik, hvor menneskerettigheder kommer i anden række set i forhold til økonomiske interesser?

(FR) Forbindelserne mellem EU og Cuba reguleres af den fælles holdning, der oprindelig blev vedtaget af Rådet i 1996, og som siden er blevet ændret og opdateret regelmæssigt. EU's målsætninger i forbindelse med Cuba er fortsat overholdelse af menneskerettighederne og de grundlæggende friheder, opfordring til at indlede en overgangsproces hen imod et pluralistisk demokrati og en bæredygtig økonomisk vækst med henblik på at forbedre livsvilkårene for den cubanske befolkning. For at nå disse mål opfordres der i den fælles holdning til at føre en politik til konstruktiv forpligtelse over for Cuba gennem en styrket dialog med regeringen og det civile samfund. Ingen medlemsstater har hidtil draget den fælles holdning eller målsætningerne og instrumenterne heri i tvivl.

Rådet vurderer for tiden de foranstaltninger, der blev vedtaget i juni 2003 efter anholdelsen og dommen over de 75 systemkritikere, som fik fængselsdomme på 6 til 28 år. En række lande, herunder Spanien, har sat spørgsmålstegn ved effektiviteten af disse foranstaltninger og slår til lyd for, at de undersøges igen.

Kommission mener ikke, at EU i forbindelse med Cuba har brug for en ny udenrigspolitik, der ville henvise menneskerettighederne til en andenplads efter de økonomiske interesser.

På den ene side synes indstillingen af den politiske dialog med de cubanske myndigheder i de seneste 18 måneder ikke at have haft særlig stor virkning på de økonomiske og handelsmæssige forbindelser mellem EU-landene og Cuba.

På den anden side er der en enighed mellem medlemsstaterne, som Kommissionen deler, om nødvendigheden af at finde mere effektive måder til at nå målene i den fælles holdning, og særlig overholdelse af menneskerettighederne.

I denne forbindelse ser Kommissionen positivt på forslaget om en ny strategi i lighed med den strategi, som medlemsstaterne vedtog på teknisk niveau i december. Formålet med den er at normalisere de diplomatiske forbindelser med Havanna, mens man samtidig styrker forbindelserne med de fredelige systemkritikere på andre måder end med invitationer til officielle receptioner. Kommission håber, at denne nye strategi kan fremme frigivelsen af de 61 systemkritikere, der har været fængslet siden marts 2003. Det centrale mål med genoptagelsen af en politisk dialog skal ligeledes være bedre at kunne opfylde målsætningerne i den fælles holdning vedrørende Cuba.

Landene og folkene i Den Europæiske Union samt i potentielle ansøgerlande bør informeres om planerne for fremtidige udvidelser i løbet af mindst de kommende 30 år. Fremtidige medlemsstater bør inddrages i udformningen af et effektivt økonomisk system, kommunikationssystemer og energi- og forsyningsnetværk for at undgå unødvendige supplerende omkostninger i forbindelse med tiltrædelsen. Dette vil forudsætte en klarere definition af vilkårene for tiltrædelse af Den Europæiske Union og af EU's grænser i overensstemmelse med medlemsstaternes forventninger (f.eks. med hensyn til energiforsyningssikkerheden). En naturlig grænse for EU kunne være en grænse, som svarede til grænserne i de lande, hvis territorium helt eller for størstedelens vedkommende befinder sig på det europæiske fastland, og som har en interesse i at blive medlemmer af EU. Med en sådan tilgang ville den politiske samhørighed være sikret.

Hvilke foranstaltninger vil Kommissionen træffe for at fastlægge Den Europæiske Unions fremtidige grænser?

I forfatningstraktaten proklameres en "forfatning for Europa". I artikel I-1, stk. 2, erklæres, at EU er åben "for alle europæiske stater", der respekterer dens værdier og forpligter sig til at fremme dem i fællesskab. I forfatningstraktatens præambel defineres Europa som et kontinent, hvorfra civilisationen er opstået, og det påstås, at EU har ladet sig inspirere af Europas kulturelle, religiøse og humanistiske arv. Spørgsmålet om EU's identitet og grænser er blevet rejst i forbindelse med Tyrkiets bestræbelser på at opnå fuldt medlemskab af EU. Har Kommissionen fastlagt en holdning til EU's kommende udvidelse? Kan Tyrkiets medlemskab udgøre en mulighed for landene i Nordafrika og Transkaukasien? Det lader til, at Kommissionen ikke har en klar holdning til de lande, som geografisk set og ud fra deres kulturarv ubestrideligt hører til Europa, f.eks. til Ukraine. Kan Kommissionen redegøre for sin holdning for det første til EU's identitet (på grundlag af forfatningstraktaten) og for det andet til Ukraines muligheder for at blive et kandidatland, såfremt dets befolkning ønsker det?

(EN) I den nuværende Kommission er porteføljen for udvidelsen af EU udvidet til at omfatte ansvaret for landene i Vestbalkan. Det er et klart signal om, at Kommissionen mener, at landene i Vestbalkan - ud over de nuværende kandidatlande (Bulgarien, Rumænien, Kroatien, Tyrkiet) - har et stort ønske om at blive medlemmer af EU, når tiden er inde, og de har opfyldt Københavnskriterierne. Det er i tråd med konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Thessaloniki i juni 2003.

Det har i relation til udvidelsesforløbet været praksis, at betingelsen for at indlede forhandlinger er opfyldelse af de politiske Københavnskriterier. Denne betingelse har været et vigtigt incitament for politiske ændringer og dybdegående reformer i kandidatlandene. Således skal der kun indledes tiltrædelsesforhandlinger med lande, der opfylder de politiske Københavnskriterier og dermed fremmer de grundlæggende værdier, hvorpå Den Europæiske Union er bygget.

I EU's forfatningstraktat er det fastsat, at EU skal være "åben over for alle europæiske stater, der respekterer EU's værdier og forpligter sig til at fremme dem i fællesskab." Hvis en europæisk stat således har et stærkt ønske om at blive medlem af EU og er forpligtet til at fremme de europæiske værdier, og hvis den pågældende stat kan påtage sig de forpligtelser, der følger med et medlemskab, bør den accepteres som kandidatland. Men lige så væsentligt er det ofte oversete element af Københavnskriterierne: "Unionens evne til at optage nye medlemmer uden derved at sætte tempoet i den europæiske integration over styr er ligeledes af stor betydning og bør indgå i overvejelserne i såvel Unionens som kandidatlandenes interesse."

Indtil nu er der ikke andre lande, der er taget i betragtning til tiltrædelse på mellemlang sigt. Derfor blev det besluttet at inkludere landene i Vestbalkan i EU's naboskabspolitik, som baner vejen for fri handel og politisk dialog. Dette involverer også samarbejde inden for de transeuropæiske energinetværk, idet en række lande, der er inkluderet i EU's naboskabspolitik, er og vil forblive vigtige for sikringen af EU's energiforsyning. At være en del af naboskabspolitikken betyder ikke, at døren er lukket for medlemskab.

Efter Kommissionens opfattelse er Europa et politisk koncept: Europas fremtidige udvikling skal foregå i fællesskab mellem medlemsstaterne og EU-institutionerne samt det civile samfund generelt.

Arbejds-, sundheds- og sikkerhedsforholdene for arbejdstagere, der udfører sandblæsning, rensning og malearbejde, er uacceptable. De kemiske stoffer fra de svævende partikler og kompressorernes meget høje støjniveau under sandblæsning og højtryksrensning og under malingen af bundplader og tanke på skibe kombineret med de utilstrækkelige beskyttelsesforanstaltninger, som ligger under normen, skaber betingelserne for alvorlige ulykker og arbejdssygdomme hos de ansatte. De fleste af de ansatte dør længe før pensionsalderen som følge af ulykker eller sygdomme, der direkte skyldes deres arbejdsforhold. I Grækenland findes der kun 10 pensionister inden for denne sektor. Ifølge en undersøgelse foretaget af det græske institut for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen er forureningen fra de svævende partikler og støjniveauet på arbejdspladsen meget højere end de tilladte STEL-grænseværdier.

Vil Kommissionen træffe strenge foranstaltninger til forbedring af arbejdsforholdene for sandblæserne og tage initiativ til indførelse af social beskyttelse i almindelighed og præventiv medicin i særdeleshed for sektorer, hvor de ansatte er udsat for høj risiko under arbejdet?

(FR) Kommissionen deler det ærede parlamentsmedlems holdning og er bevidst om de store risici, der løbes af de arbejdstagere, der er beskæftiget med sandblæsning, rensning og malearbejde.

Ikke desto mindre mener Kommissionen, at en hensigtsmæssig gennemførelse af bestemmelserne i den nuværende europæiske lovgivning med hensyn til arbejds-, sundheds- og sikkerhedsforhold kan bidrage til en effektiv forebyggelse af disse arbejdsmæssige risici.

Det drejer sig navnlig om Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet ⁽¹⁾, Rådets direktiv 98/24/EF af 7. april 1998 om beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet mod risici i forbindelse med kemiske agenser⁽²⁾ og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/10/EF af 6. februar 2003 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (støj)⁽³⁾, hvis bestemmelser skal gennemføres i national lovgivning inden 15. februar 2006 og erstatte bestemmelserne i direktiv 86/188/EØF⁽⁴⁾ om dette emne.

Disse direktiver pålægger arbejdsgiverne en række forpligtelser, nemlig en risikovurdering, gennemførelse af forebyggende foranstaltninger med henblik på at fjerne eller nedsætte risiko, uddannelse og hensigtsmæssig information til arbejdstagerne samt en forudgående høring af disse. Direktiverne pålægger ligeledes medlemsstaterne at oprette et hensigtsmæssigt overvågningssystem vedrørende arbejdstagernes helbred.

Målene i fællesskabslovgivningen kan ikke nås uden en effektiv gennemførelse på arbejdspladsen, og det er op til de ansvarlige myndigheder i medlemsstaterne at sikre kontrollen og udvise passende omhu i forbindelse med de love, der gennemfører Fællesskabets direktiver.

Kommission samarbejder aktivt med medlemsstaterne, navnlig med det rådgivende udvalg for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, der er oprettet af Rådet med henblik på at harmonisere tilnærmelserne, lette udvekslingen af erfaring og udarbejde retningslinjer for god praksis, der skal vise, hvilke foranstaltninger der bør træffes for at leve op til direktivernes bestemmelser.

Svenske medier rapporterer den 15. december, at virksomheden Duni vil flytte sin produktion af paptallerkener fra Halmstad til Poznan i Polen. Duni har meddelt, at man vil søge om støtte fra EU til uddannelse af de 40-50 nyansatte i Polen, og virksomheden regner med at få ca. 35.000 kroner i engangsstøtte for hver nyansat. Der kan endog ansøges om støtte til investeringer i nye maskiner, dog ikke for at flytte de gamle fra Sverige til Polen. I en kommentar fra Björn Erlandsson, der repræsenterer virksomheden, hedder det, at "personlig synes jeg, det er bemærkelsesværdigt, at der kan ydes støtte til at flytte industriproduktion fra Sverige til Polen. Det er penge, som staterne bidrager med, og det virker, som om EU har penge nok".

Er Kommissionen enig i Björn Erlandssons kommentar, og vil man i så fald arbejde for at forhindre en sådan støtte?

(EN) Som andre strukturfonde kanaliserer Den Europæiske Socialfond støtten over i strategiske langsigtede programmer, der er planlagt og udarbejdet af medlemsstaterne og forhandlet med Kommissionen. Programmerne gennemføres af medlemsstaterne via en lang række leverandørorganisationer, både i den offentlige og private sektor. Disse organisationer omfatter nationale, regionale og lokale myndigheder, uddannelses- og erhvervsuddannelsesinstitutioner, frivillige organisationer og arbejdsmarkedets parter samt individuelle virksomheder.

Strukturfondene tager del i finansieringen af operationer, som de er defineret i forskrifterne om de forskellige fonde. Som ovenfor nævnt skal disse operationer høre ind under de prioriteter og foranstaltninger, der er fastsat i interventionen af de fonde, som dækker den pågældende medlemsstat eller region. For at kunne få tildelt støtte fra en af fondene skal operationen også opfylde udvælgelseskriterierne, der er godkendt af et overvågningsudvalg, som er ansvarlig for overvågning af effektivitet og kvalitet af gennemførelsen af interventionen. Den pågældende medlemsstat er i henhold til subsidiaritetsprincippet ansvarlig for at udvælge de enkelte projekter, der skal støttes, for gennemførelse heraf, revision og kontrol, overvågning og evaluering.

For at sikre effektiviteten og den bæredygtige virkning af fondens støtte er der i den gældende vedtægt for strukturfondene fastsat en ny regel, der har til formål at sikre en bæredygtig opnåelse af strukturfondenes mål (jf. artikel 30, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 af 21. juni 1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene⁽¹⁾). I henhold til denne artikel skal medlemsstaterne sikre, at fondene kun deltager finansielt i en operation, hvis operationen ikke inden for et tidsrum på fem år fra tidspunktet for den kompetente nationale myndigheds eller forvaltningsmyndighedens afgørelse om deltagelse fra fonden undergår en væsentlig ændring, der påvirker arten af operationen eller betingelserne for dens iværksættelse eller giver en virksomhed eller et offentligt selskab en uretmæssig fordel. En ændring i de ejendomsretlige forhold for en infrastruktur eller ophør eller ændring af lokalisering for en virksomhed er en væsentlig ændring.

Derudover skal der i henhold til Kommissionens forordning om statsstøtte til beskæftigelse fastsættes en minimumsperiode for opretholdelse af beskæftigelse i forbindelse med offentlig støtte til jobskabelse eller ansættelse (tre år for store virksomheder og to år for små og mellemstore virksomheder).

En grundlæggende frihedsrettighed i forbindelse med det indre marked er virksomhedernes mulighed for at etablere sig overalt i EU. Udøvelsen af denne frihedsrettighed skal dog være i overensstemmelse med EU-lovgivningen, især ovennævnte regler for konkurrence og strukturfondene.

Virksomhedsflytning har altid været en udfordring i forbindelse med regionalpolitik og er blevet en endnu større prioritet inden for et udvidet EU. Derfor har Kommissionen i forbindelse med strukturfondene og Samhørighedsfonden for programperioden 2007-2013 foreslået at styrke bestemmelserne om virksomhedsflytning. Tidshorisonten for opretholdelse af produktiv investering er forlænget. For at opnå støtte fra fondene skal virksomhederne opretholde deres produktive investering i en periode på syv år efter datoen for tildeling af støtte fra fondene. Kommissionen har endvidere foreslået, at de virksomheder, som skal tilbagebetale støtte som følge af virksomhedsflytning inden for en medlemsstat eller mellem medlemsstater, ikke er berettiget til støtte fra fondene i fremtiden.

Der findes inden for EU sprog, som har mange hundrede års historie, men hverken er statssprog eller officielle EU-sprog, selv om de tales af mange mennesker, ofte i flere forskellige regioner i forskellige medlemsstater, og i nogle tilfælde endog er officielle sprog i de pågældende regioner. Nogle af disse sprog er lige så udbredte, har lige så lange litterære traditioner og er lige så levende som andre sprog, der har status af statssprog og officielle EU-sprog, ligesom de tales af et tilsvarende eller større antal indbyggere.

I betragtning af, at hensynet til den sproglige mangfoldighed udgør en del af EU's demokratiske og kulturelle grundlag, som det bekræftes i artikel 22 i chartret om grundlæggende rettigheder ("Unionen respekterer den kulturelle, religiøse og sproglige mangfoldighed"), og at det dermed i henhold til Unionens værdier ikke er rimeligt, at der diskrimineres mod et sprog, blot fordi det ikke tales af en hel stat, mener Kommissionen da ikke, at EU bør tage større hensyn til disse sprog?

Den spanske regering har desuden indgivet et memorandum vedrørende ændring af EU-institutionernes sprogordning med henblik på optagelse heri af alle de sprog - udover spansk - som er officielle sprog i Spanien. Hvordan vil Kommissionen stille sig til dette forslag?

(EN) Kommissionen er bevidst om vigtigheden og anvendelsen af bestemte regionale sprog i Spanien og tilstødende EU-medlemsstater.

Kommissionen er også bekendt med områder, hvor der er flere EU-borgere, som taler et af disse sprog som hovedsprog end EU-borgere, der taler andre sprog i andre medlemsstater.

Kommissionen vil dog gentage, at bestemmelserne i henhold til artikel 290 i EU-traktaten om sprogene i EU's institutioner er fastsat af Rådet, der har truffet beslutningerne enstemmigt og uden forslag fra Kommissionen.

Disse regler er fastsat i Rådets forordning nr. 1 af 15. april 1958 (Rådets forordning nr. 1/58) med ændringer, senest ved tiltrædelsestraktaten vedrørende de 10 nye medlemsstater, som tiltrådte EU den 1. maj 2004. I Rådets forordning nr. 1/58 er de officielle sprog og arbejdssprogene i EU's institutioner fastsat.

Som Kommissionen allerede har nævnt i sit svar på mundtlig forespørgsel H-650/01 fra Miquel Mayol I Raynal og skriftlig forespørgsel E-1305/04 fra Erik Meijer, sættes der, selv om bestemte regionale sprog eller andre statssprog ikke er nævnt som officielle sprog i EU i Rådets forordning nr. 1/58, ikke spørgsmålstegn ved den kulturelle og sproglige betydning af disse sprog.

Kommissionen respekterer og støtter ligeledes princippet om sproglig mangfoldighed som fastsat i chartret om grundlæggende rettigheder i forfatningstraktaten. Det er dog Kommissionens opfattelse - uden at gribe ind i medlemsstaternes initiativer - at gennemførelsen af dette princip ikke nødvendigvis betyder, at alle sprog, der tales i EU, skal anerkendes som officielle sprog og arbejdssprog i EU-institutionerne.

Der er andre måder, hvorpå den sproglige mangfoldighed kan fremmes i EU. Kommissionen har f.eks. for nylig på grundlag af sine egne - begrænsede - kompetencer vedtaget en handlingsplan til fremme af læring af sprog og sproglig mangfoldighed, som har til formål at opmuntre medlemsstaterne til at fremme den sproglige mangfoldighed samt undervisning og læring af en lang række sprog, herunder regionale sprog og minoritetssprog.

Går Kommissionen, i lyset af de igangværende forhandlinger om EU's finansielle overslag, ind for fortsat støtte til EU's program for venskabsbyer, som i årenes løb har vist sig at være meget populært?

(EN) I sin meddelelse "Fremtiden skaber vi i fællesskab - Politikudfordringer og budgetmidler i det udvidede EU (2007-2013)" identificerede Kommissionen som en af sine tre prioriteter: "At give borgerskabsbegrebet reelt indhold", især ved at fremme "gensidigt kendskab og gensidig forståelse mellem borgere (….) samt foranstaltninger til fremme af unionsborgerskabet"). I sin meddelelse "At give borgerskabsbegrebet reelt indhold: fremme af europæisk kultur og mangfoldighed gennem ungdoms- og kulturprogrammer, audiovisuelle programmer og programmer for borgernes deltagelse" har Kommissionen forpligtet sig til at stille et forslag til retsakt i begyndelsen af 2005 om et program gældende for perioden efter 2006, dvs. den periode, der svarer til de nye finansielle overslag for perioden 2007-2013.

Kommissionen er i færd med at forberede dette fremtidige program, som fortsat vil yde støtte til initiativer til venskabsbyer, men på en ny og forenklet måde. Den 15. december iværksatte Kommissionen inden for disse rammer en offentlig høring for at indhente synspunkter om indholdet af det fremtidige program fra borgere og organisationer i det civile samfund. Resultaterne af høringen vil blive analyseret som led i ex ante-evalueringen, der foretages af Kommissionen inden fremsættelse af forslaget om et nyt program, som forventes den 31. marts 2005.

I lyset af forhandlingerne om EU's finansielle overslag støtter Kommissionen fuldt ud vedvarende støtte til et sådant program.

Går Kommissionen som led i forhandlingerne om de finansielle overslag for perioden 2007-2013 ind for en fortsættelse af det grænseoverskridende Interreg-initiativ, et program som på nuværende tidspunkt har bred opbakning i Den Europæiske Union?

(FR) I forbindelse med de kommende finansielle overslag har Kommissionen den 14. juli 2004 vedtaget udkast til bestemmelser om strukturfondene.

Da man ønsker at gøre det enkelt, er antallet af målsætninger nedsat og de fælles initiativprogrammer er medtaget i den fælles programpulje. Men som følge af den tydelige fælles merværdi af det foregående Interreg-initiativ og den store støtte, der blev udvist under den store debat, der gik forud for reformen af samhørighedspolitikken, har Kommissionen foreslået, at den tredje målsætning i den ændrede samhørighedspolitik efter 2007 reserveres til det territoriale samarbejde på tværs af grænser og lande.

Samarbejdet på tværs af grænser vedligeholdes altså ikke kun, men vil ligeledes komme til at råde over øgede finansielle midler. Dets gennemførelse bliver enkel. Til dette formål har Kommissionen foreslået en forordning, der sigter mod at nedsætte en europæisk gruppe til samarbejde på tværs af grænserne, og som er udstyret med en juridisk kompetence, med henblik på at overvinde de nuværende vanskeligheder, som medlemsstaterne møder i forvaltningen af aktioner på tværs af grænserne.

I betragtning af at det seneste præsidentvalg og parlamentsvalg i Mozambique blev holdt på en fri og fair måde, vil Kommissionen gå ind for at øge udviklingshjælpen til Mozambique, som er et land med stærkere og voksende demokratiske institutioner?

(EN) Kommissionen mener, at det seneste præsidentvalg og parlamentsvalg i Mozambique generelt har været vellykket og fredeligt, men mener at der kan opnås fremskridt, så muligheden for uoverensstemmelser over valgresultater reduceres i fremtiden. Kommissionen er rede til at assistere i yderligere styrkelse af den demokratiske proces i tråd med de henstillinger, der skal offentliggøres af EU's valgobservationsmission.

Kommissionen har inden for rammerne af den 9. udviklingsfonds midtvejsrevision i 2004 vurderet regeringens indsats i relation til bekæmpelse af fattigdom i Mozambique og resultaterne af den fælles strategi i perioden 2002-2007. Konklusionen af midtvejsrevisionen var positiv, og Kommissionen er netop ved at træffe en beslutning om markant at øge den økonomiske støtte til den resterende del af perioden indtil udgangen af 2007. Denne yderligere støtte er målrettet mod budgetstøtte til bekæmpelse af fattigdom (med indikatorer rettet imod sociale sektorer, økonomisk forvaltning og regeringsledelse), fødevaresikkerhed og transportsektoren (veje og broen over Zambezi-floden ved Caïa).

I EU-medlemsstaterne opkræves der i øjeblikket fuld moms af internetadgang, dvs. 15% i Cypern og Luxembourg, 16% i Tyskland, 17,5% i Det Forenede Kongerige, 19% i Den Tjekkiske Republik, 19,6% i Frankrig og 25% i Danmark (der forventes at blive tale om en sats på 22% i Polen).

I betragtning af behovet for at sikre lige adgang til de nye teknologier uanset bopæl, for at øge vore økonomiers konkurrencedygtighed, navnlig i forhold til De Forenede Stater, og for i sidste instans at skabe et informationssamfund, der er frit for stereotyper og fremmedhad, er det forespørgerens opfattelse, at der i EU, således som forespørgeren også anførte i skriftlig erklæring 0056/2004, bør gælde en nulsats for moms på adgang til internettet.

Agter Kommissionen i betragtning af ovenstående at træffe foranstaltninger til indførelse af en nulsats for moms på adgang til internettet i alle medlemsstaterne?

(EN) Det nuværende momssystem blev vedtaget af Rådet i 1992 som en del af pakken med foranstaltninger, der blev betragtet som nødvendig for ophævelsen af grænsekontrol og gennemførelsen af det indre marked.

Medlemsstaterne skal i henhold til dette system have en normal momssats (på mindst 15 %) og maksimalt to reducerede satser (ikke lavere end 5 %), som er tilladt til anvendelse på varer og tjenesteydelser angivet i bilag H til det sjette momsdirektiv (77/388/EØF).

I henhold til artikel 12, stk. 3(a), fjerde afsnit, kan der ikke anvendes reducerede satser i forbindelse med tjenesteydelser, hvortil der henvises i artikel 9, stk. 2(e), dvs. elektronisk leverede tjenesteydelser, f.eks. tjenesteydelser der er beskrevet i bilag L. Derfor kan der ikke indføres reducerede satser i medlemsstaterne.

Endelig ønsker Kommissionen at henlede det ærede medlems opmærksomhed på det forhold, at stærkt reducerede satser på under 5 % kun accepteres som midlertidig afvigelse fra EU's momsbestemmelser.

Kommissionen har således ikke i sinde at foreslå indførelse af en nulsats for internettjenester.

De dårlige vejrforhold, som prægede Grækenland i den forgangne sæson, førte til, at visse plantesygdomme ikke kunne bekæmpes, f.eks. amerikansk bomuldsugle, tomatbroncetopvirus i tobak og meldug på druer, hvorved disse sygdomme nåede et epidemisk omfang, således at en vis del af høsten er blevet fuldstændig ødelagt, og landmændenes indtægter er blevet stærkt forringet. De enorme skader, der er opstået som følge af de ovenfor beskrevne sygdomme, kræver en øjeblikkelig skadesgodtgørelse til de ramte landmænd for at forhindre, at de går fallit og må nedlægge deres landbrug. Men Den Europæiske Union nægter ikke kun at udbetale skadeserstatninger over Fællesskabernes budget men fortsætter med at vedtage en centraliseret, bureaukratisk og tidskrævende procedure i forbindelse med bevilling af nationale skadeserstatninger, hvilket med matematisk sikkerhed vil betyde den endelige ruin for de pågældende landbrug.

Hvilke foranstaltninger agter Kommissionen at træffe for at sikre, at de ramte landmænd modtager rettidige skadeserstatninger?

(FR) De omtalte tab kan ikke godtgøres af Den europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), eftersom den nuværende politik på området med hensyn til landbrugsudvikling fastsætter medfinansiering af foranstaltninger, der vedrører landbrugsstrukturerne (bygninger og udstyr), men ikke deres indkomst. Tab af indkomst, som skyldes vejrmæssige hændelser eller andre faktorer, der kan fremprovokere naturkatastrofer, kan kompenseres med national støtte, der skal undersøges i lyset af de gældende regler for statsstøtte.

Kommissionen vil i lyset af artikel 87 og 88 i traktaten støtte enhver national hjælpeforanstaltning, der skal kompensere de indkomsttab, der skyldes de omtalte faktorer. Det sker i øvrigt allerede inden for rammerne af det nationale støtteprogram FAR (First After Regulation).

Det centrale arkæologiske råd i Grækenland godkendte for nylig - på trods af kraftig modstand fra arkæologer og miljøfolk og på trods af det forhold, at Vergina udgør et af de mest besøgte turistmål i det nordlige Grækenland, samt at der kun findes en adgangsvej, som både affaldsvogne og turistbusser vil være nødt til at benytte - at der opføres et affaldsbehandlingsanlæg i en afstand af halvanden kilometer fra det arkæologiske område i Vergina. Dette anlæg kan endvidere udgøre en offentlig sundhedsfare, fordi det ligger tæt på Aliakmonas-floden, som fører drikkevand til hele byen Thessaloniki.

Hvilke foranstaltninger vil Kommissionen tage for at beskytte det arkæologiske område i Vergina og sikre miljøet i oplandet, ikke mindst i betragtning af at dette område indgår i det europæiske Natura 2000-program, hvor det er klassificeret som særligt naturskønt område?

(EN) Kommissionen er ikke bekendt med spørgsmålet, som det ærede medlem rejser, vedrørende planerne om oprettelse af et affaldsbehandlingsanlæg i Imathia Amt i nærheden af det arkæologiske område i Vergina og i "Stena Aliakmona" (GR1210002), et område, der er foreslået som en lokalitet af fællesskabsbetydning i henhold til habitat-direktivet⁽¹⁾.

Medlemsstater er i henhold til EU's lovgivning om affaldshåndtering⁽²⁾ forpligtet til at sikre, at affald genanvendes eller bortskaffes uden fare for folkesundheden og miljøet. Valget af de præcise bortskaffelsesmetoder og velegnede bortskaffelseslokaliteter eller anlæg hører ind under de nationale myndigheders kompetence, og der skal foreligge godkendelse inden oprettelse heraf. I det særlige tilfælde med deponering af affald skal det gøres i overensstemmelse med de tekniske standarder og procedurer, der er fastsat i direktiv om deponering af affald⁽³⁾. Lossepladser for farligt affald skal også underkastes en vurdering af indvirkning på miljøet i henhold til direktiv om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet⁽⁴⁾ som ændret ved direktiv 97/11/EF⁽⁵⁾. Andre lossepladser og affaldsbehandlingsanlæg skal også underkastes en sådan vurdering, hvis der er sandsynlighed for, at de vil have en betydelig indvirkning på miljøet. Ifølge gældende græsk lovgivning er det et krav at foretage en vurdering af indvirkningen på miljøet.

Undersøgelsen af projektets virkning på kulturarven for det arkæologiske område i Vergina er de kompetente nationale myndigheders ansvar. Da Grækenlands arkæologiske råd har givet sin godkendelse til projektet, forventes det, at indvirkningen på miljøet er undersøgt.

Virkningerne af projektet på bevaringsområdet under Natura 2000 skal undersøges i henhold til bestemmelserne i artikel 6, stk. 2, 3 og 4, i habitat-direktivet. På grundlag af de oplysninger, som det ærede medlem fremlægger, påvirker udviklingen ikke direkte bevaringsområdet under Natura 2000. Selv om indirekte virkninger er lige så væsentlige, er der ingen oplysninger om sådanne virkninger.

Det fremgår af de foreliggende oplysninger, at spørgsmålet om oprettelse af det pågældende affaldsbehandlingsanlæg i øjeblikket underkastes en godkendelsesprocedure af alle kompetente myndigheder i henhold til national ret. Proceduren skal opfylde EU's retlige krav som nævnt ovenfor. Kommissionen mener på grundlag af oplysningerne, at der ikke på nuværende tidspunkt er grund til at formode, at EU's gældende miljølovgivning er overtrådt. Hvis det ærede medlem har yderligere oplysninger, der indikerer, at fællesskabslovgivningen er overtrådt, vil Kommissionen tage sagen op til fornyet overvejelse.

På Marathon Avenue i Athen (Grækenland) kaprede nogle bevæbnede udlændinge i går en linjebus og tog 26 passagerer som gidsler.

Under høringen i Europa-Parlamentet anførte den nye kommissær med ansvar for transport, Jacques Barrot, at et af de særlige mål for den fælles transportpolitik frem til 2010 var gennemførelse og udvikling af en samlet sikkerhedsstrategi (mod ulykker og terrorisme) på transportområdet, og understregede, at de første sikkerhedstiltag mod terrorisme inden for sø- og luftfart måtte uddybes og udvides til også at omfatte andre transportområder.

På baggrund heraf og den nye kommissærs tilsagn vil Kommissionen da tage initiativer og foreslå konkrete foranstaltninger til beskyttelse af samtlige transportformer og navnlig vejtransport mod denne slags kriminelle og terroristiske handlinger? Vil den foreslå en handlingsplan inden udgangen af 2005 for at undgå, at lignende episoder skal gentage sig?

(FR) Ud over gidseltagningen den 15. december 2004 i Athen viser attentaterne i Madrid den 11. marts 2004 og i metroen i Moskva den 6. februar og 31. august 2004, at terrorgrupper med forskellige motiver ikke tøver med at kaste sig over den offentlige transport og dens passagerer, der intet har at gøre med deres aktion.

Det er altså nødvendigt på alle niveauer - eftersom subsidiariteten gælder i det tilfælde, der nævnes af det ærede parlamentsmedlem og i andre tilfælde - at finde forholdsregler, der gør det muligt at nedsætte risikoen for sådanne handlinger. Disse forholdsregler kræver en delt indsats mellem de offentlige myndigheder og den offentlige transports aktører, der skal munde ud i et øget sikkerhedsniveau og bedre ydelser til kunderne.

Kommissionen har indledt diskussioner med de europæiske offentlige transportsammenslutninger og de berørte parter med henblik på at fastsætte de nødvendige foranstaltninger.

Sikkerheden i forbindelse med vejtransport af varer fortjener også at blive undersøgt nærmere.

Disse aspekter vil blive gennemgået inden for rammerne af en meddelelse om sikkerhed for alle transportmidler, herunder spørgsmålet om finansiering, som Kommissionen vil sende til Parlamentet og Rådet i løbet af 2005.

Blandt interesserede europæiske borgere hersker der uklarhed om EU-ansattes og EU-tjenestemænds pensionskrav samt om aktuarmæssige reserver og de nuværende reelle pensionsudbetalinger. Også en gennemgang af EU-budgettet lader mange spørgsmål stå uafklaret.

Kan Kommissionen anføre, om der findes ajourførte samlede oversigter over de nævnte spørgsmål, og i bekræftende fald hvem der kan give detaljerede oplysninger?

Ville det i benægtende fald ikke være i overensstemmelse med forpligtelsen til at sikre gennemskuelighed at udfærdige og offentliggøre sådanne oversigter?

(EN) Reglerne om EU's pensionsordning er defineret i vedtægten for tjenestemænd og især ved artikel 83 og 83a.

I henhold til artikel 83

- sker udbetaling af de ydelser, der er fastsat i pensionsordningen, over fællesskabsbudgettet for alle institutioner. Der er yderligere oplysninger i budgettets kapitel 30 (pensioner).

- Medlemsstaterne garanterer tilsammen udbetalingen af disse ydelser i henhold til den for finansieringen af disse udgifter fastsatte fordelingsnøgle. Derfor er tilgodehavender (skyldige beløb) fra medlemsstaterne angivet på regnskabet⁽¹⁾. På grund af en ny aktuarmæssig beregning af ordningen pr. 31. december 2003, foretaget af uafhængige eksperter udpeget af Eurostat, er fordringen steget til 22,8 milliarder euro (fra 19,5 milliarder euro i 2002) for at afspejle stigningen i ordningens anslåede passiver. Der er yderligere oplysninger i det endelige regnskab for 2003⁽²⁾.

- Tjenestemændene bidrager med en tredjedel til den langsigtede finansiering af pensionsordningen gennem et obligatorisk bidrag, der er fastsat til 9,25 % af grundlønnen.

I henhold til artikel 83 a

- sikres balancen i pensionsordningen efter de nærmere regler i bilag XII.

- Eurostat har foretaget en aktuarmæssig vurdering af de optjente pensionsrettigheder for 2004. Det fremgår af denne vurdering, at bidraget af hensyn til den aktuarmæssige balance i pensionsordningen bør være på 10,43 % af grundlønnen. I henhold til artikel 2, stk. 2, i bilag XII må tilpasningen, som gennemføres med virkning fra den 1. juli 2004, imidlertid ikke medføre, at bidraget bliver på over 9,75 %. Kommissionen foreslår derfor, at bidragssatsen fastsættes til 9,75 % med virkning fra den 1. juli 2004. Der er yderligere oplysninger i Eurostats rapport SEK(2004)1371 og Kommissionens forslag (KOM(2004)743.

Ifølge mine oplysninger tilbyder det franske jernbaneselskab SNCF meget billige priser på højhastighedstoget TGV, f.eks. 19 euro for en rejse fra Paris til Rivieraen. Hermed vil SNCF tage konkurrencen op med lavprisflyselskaberne. SNCF er imidlertid en offentlig virksomhed, hvis infrastruktur og drift i vid udstrækning betales af skatteyderne (i Frankrig). I hele Europa er TGV-forbindelserne stærkt tabsgivende, og tabet dækkes af myndighederne. Myndighederne yder således store subsidier til jernbaneselskaberne, mens EU's konkurrenceregler forbyder statsstøtte til de privatiserede luftfartsselskaber. Er disse meget lave og tabsgivende priser ikke en form for illoyal konkurrence, der strider mod EU's konkurrenceregler? Har Kommissionen til hensigt at se nærmere på dette forhold og evt. at træffe passende foranstaltninger?

(EN) Som mange jernbaneselskaber inden for EU er Société Nationale des Chemins de fer français (SNCF) en offentlig virksomhed. Hvad angår vurderingen af, hvorvidt der er loyal eller illoyal konkurrence, er ejerskabsstrukturen ikke relevant, idet EU's regler om statsstøtte finder samme anvendelse på både offentlige og private virksomheder. Det er i henhold til reglerne derfor ikke tilladt for nationale myndigheder at yde store tilskud til deres nationale jernbaneselskaber og samtidig forbyde enhver form for statsstøtte til privatiserede luftselskaber.

I vurderingen af mulig statsstøtte til jernbanesektoren skal der tages højde for adskillige faktorer. For det første er fremme af jernbanetransport et af de vigtigste elementer i den europæiske transportpolitik som fastsat i Kommissionens hvidbog⁽¹⁾. For det andet skal jernbaneselskaberne i overensstemmelse med europæisk lovgivning betale for anvendelsen af infrastrukturen. Det stiller andre transportformer i en bedre position i forhold til jernbaner. For det tredje er der, idet højhastighedstogene i Frankrig på nuværende tidspunkt ikke er tabsgivende, en margen for nedsættelse af nogle af billetpriserne uden at skabe illoyal konkurrence.

I øjeblikket overvåger Kommissionen finansieringen af jernbaneselskaberne, ikke blot i Frankrig, men i hele Europa, for at sikre, at finansieringen af jernbaneselskaberne er i overensstemmelse med EU-lovgivningen, især Rådets direktiv 91/440 om udvikling af Fællesskabets jernbaner som ændret ved Rådets direktiv 51/2004⁽²⁾ og reglerne om statsstøtte som fastsat i artikel 87 og 88 i EF-traktaten.

Det europæiske fødevareprogram til fordel for de dårligst stillede er med til at begrænse fattigdommen og sulten blandt de 110 millioner europæere, som ikke kan spise sig mætte i EU-25.

Der blev i 2004 bevilget 216 millioner € til programmet, ligesom flere hundrede millioner tons fødevarer fra Fællesskabets interventionslagre er blevet uddelt til de sammenslutninger, som yder bistand til dårligt stillede personer. I 2005 er dog kun beløbet på 216 millioner € blevet opretholdt. Det er således ikke sikkert, at programmet fortsat kan bestå i dets nuværende omfang.

Flere sammenslutninger er foruroliget over de vanskeligheder, de vil komme til at stå over for.

Opfyldelsen af vore medborgeres behov for fødevarer bør fortsat være en vigtig målsætning i Det Europæiske Fællesskab, hvor fattigdommen øges, og hvor antallet af utilstrækkeligt ernærede desværre er i stigning.

Hvad vil Kommissionen foreslå for at kompensere for, at interventionsfondene udgår af programmet og for at sikre, at fællesskabsprogrammet for fødevarebistand kan opretholdes og de dårligt stilledes behov for fødevarer kan imødekommes?

(FR) Kommissionen er bevidst om, at fødevarebistanden fra Fællesskabets interventionslagre er en vigtig forsyningskilde for adskillige foreninger, der er aktive i hjælpen til de dårligst stillede i EU.

Kommission har sikret, at disse midler i 2004 steg fra 200 til 216 millioner euro for at leve op til overgangen til 25 medlemsstater. Et budget på 216 millioner euro er ligeledes fastsat for 2005. Dette budget finansierer oprettelsen af interventionslagre, og Eurostats statistikker tages i betragtning ved tildelingen til de medlemslande, der ønsker at deltage i programmerne.

Som følge af nedsættelsen med 50 % af interventionsprisen på ris i forbindelse med reformen af den fælles landbrugspolitik er omfanget af de produkter, der er stillet til rådighed for 2005, steget.

Det skal understreges, at en betydelig underanvendelse af budgettet til dette fællesskabsprogram er konstateret for de seneste årsplaner.

Kommissionen har siden begyndelsen sørget for at tilpasse støttemulighederne til trængende personer i Fællesskabet til udviklingen af konteksten af denne foranstaltning. Denne årvågenhed har ført til flere ændringer af de gældende bestemmelser ved navnlig at tilføje to vigtige opblødninger, nemlig muligheden for at købe fødevarerne på markedet i tilfælde af midlertidig mangel på disse produkter på interventionslagrene samt en praksis med handel af produkter, der stammer fra interventionslagrene, og andre fødevarer af samme slags.

Kommissionen er fortsat opmærksom på de ændringer, der sker omkring denne foranstaltning, og vil ikke undlade at foretage de nødvendige tilpasninger af gennemførelsesbestemmelserne. Kommissionen er bevidst om den udfordring, som den gradvise nedskæring af de offentlige lagre udgør.

Er det muligt at indføre en ordning, hvor der på grundlag af den samme procentsats af nationalindtægten pr. indbygger i den enkelte medlemsstat tilkendes børne- og ungdomstilskud til alle børn og unge i alle medlemsstater for at sikre, at de unge i Europa kan leve et sikkert og rimeligt liv, mens de og deres forældre udøver retten til fri bevægelighed i henhold til traktatens artikel 39?

(EN) Traktaten indeholder ingen udtrykkelige bestemmelser vedrørende spørgsmålet om, hvordan medlemsstaterne skal udforme tilskud til børn og unge. Organisering, strukturering og finansiering af socialsikringsordninger, herunder mindsteløn, hører under medlemsstaternes kompetenceområder.

Hvad angår personer, der udøver deres ret til fri bevægelighed, er princippet om ligebehandling for vandrende arbejdstagere i værtslandet sikret i henhold til artikel 39 i EF-traktaten. Det betyder, at en vandrende arbejdstager eller dennes familiemedlemmer ikke må behandles anderledes end indenlandske arbejdstagere med hensyn til f.eks. adgang til sociale fordele som fastsat i artikel 7, stk. 2, i forordning (EØF) 1612/68. Børne- og ungdomstilskud kan i princippet betragtes som sociale fordele, og derfor skal en vandrende arbejdstager have adgang til disse under samme betingelser som indbyggerne i værtslandet. Princippet om ligebehandling indebærer ikke harmonisering af disse sociale fordele på europæisk plan, og hver medlemsstat kan frit bestemme, hvilke fordele og beløb de ønsker at yde. Artikel 39 i EU-traktaten garanterer, at en vandrende arbejdstager og dennes familiemedlemmer modtager disse fordele på lige fod med de indenlandske arbejdstagere.

Europa-Parlamentet tog fornyet stilling til Cuba i november i år. I den anledning udtrykte cubanske demokrater kritik af visse manøvrer med det formål at opbløde de europæiske holdninger til Fidel Castros diktatur, herunder udtalelser fremsat for nylig af kommissær Louis Michel. Det er rystende at nogen kan opfatte det som "diplomatiske sanktioner", der skal revideres, at demokrater indbydes til festligheder, afholdt af medlemsstaterne og EU i Havana. Dette er en fremgangsmåde der er karakteristisk for frie lande, som ikke er diktaturets forlængelser og heller ikke diskriminerer mod forfulgte personer.

Jeg spørger derfor Kommissionen om den kender til Europa-Parlamentets holdninger til Cuba? Anser den det for acceptabelt, at en politik fra Unionens side risikerer at være i den grad underlagt det kommunistiske diktaturs kriterier og pression, at den får europæiske diplomater til at underkaste sig det politiske politi og de castristiske censorer, når der drejer sig om hvem de indbyder til at komme i deres egne hjem?

(FR) Kommissionen deler holdningen i det ærede parlamentsmedlems spørgsmål, for så vidt Havanna ikke skal opfatte de invitationer, der er sendt til oprørerne om deltagelse ved medlemsstaternes og Unionens ceremonier, som en sanktion. Det er helt normalt og en standardiseret praksis i landene, at Unionen inviterer medlemmerne af den politiske opposition og repræsentanter fra det civile samfund til receptioner ved nationaldage. Dog er det et faktum, at de cubanske myndigheder har opfattet disse invitationer som en provokation og et tegn på, at Unionen lægger sig op ad USA's politik.

Rådet vurderer i dette øjeblik de foranstaltninger, der blev vedtaget i juni 2003 med hensyn til Cuba, herunder også invitationen til oprørene om deltagelse ved nationaldagene, som er den mest kontroversielle.

I dette perspektiv opfattes den cubanske regerings frigivelse i november og december 2004 af seks oprørere, heriblandt den meget symbolske frigivelse af journalisten og digteren Raul Rivero, som en positiv gestus. Kommissionen er af den mening, at Unionen skal reagere på en positiv gestus - også selv om den er utilstrækkelig - med henblik på at fremme og opfordre til flere og større skridt fra den cubanske regering. Målet må være frigivelse af alle politiske fanger i Cuba.

I dette perspektiv opfatter Kommissionen forslaget om en ny tilnærmelse, som den, der er aftalt på teknisk niveau af medlemsstaterne i december 2004, som noget positivt. Den har til formål at muliggøre en normalisering af de diplomatiske relationer med den fredelige opposition ad andre veje end invitationerne til nationaldage. De cubanske myndigheder vil heller ikke blive inviteret til disse receptioner.

Kommission håber, at denne nye tilnærmelse vil fremme frigivelsen af de 61 oprørere, der fortsat sidder fængslet siden marts 2003. Genoptagelsen af den politiske dialog skal ligeledes have som vigtigste formål at fortsætte Unionens målsætninger med hensyn til Cuba, der forbliver overholdelse af menneskerettighederne, opmuntring til en overgangsproces mod demokrati og en bæredygtig forbedring af det cubanske folks levestandard.

Fri bevægelighed for levende dyr overalt i Unionen er en lovlig form for handel, hvormed formålet er at dække efterspørgslen på markedet. Accepterer Kommissionen, selv om der ganske vist må gælde de højeste dyrevelfærdsstandarder for denne handel, at denne frie bevægelighed for levende dyr er beskyttet i henhold til reglerne for det indre marked, og vil den forsvare denne handel?

(EN) I henhold til EU-traktatens protokol nr. 33 om dyrebeskyttelse og dyrevelfærd, indført i EU-retten med Amsterdam-traktaten, blev princippet om beskyttelse af dyrs velfærd i de vigtigste sektorer, nemlig landbrug, transport, det indre marked og forskning, inkorporeret i EU's primære lovgivning.

Rådets direktiver om beskyttelse af levende dyr under transport har eksisteret siden 1977. Direktiverne er udarbejdet som følge af behovet "for at fjerne tekniske hindringer for handelen med levende dyr og skabe grundlag for, at de pågældende markedsordninger kan fungere tilfredsstillende samtidig med, at der sikres en tilfredsstillende beskyttelse af de pågældende dyr."

Baseret på Kommissionens forslag vedtog Rådet (landbrug) den 21.-22. december 2004 en ny forordning til indførelse af strengere og mere innovative standarder for transport af dyr, der træder i kraft i begyndelsen af 2007. De nye bestemmelser har til formål at fastsætte højere standarder for beskyttelse af dyr under transport og forbedre effektiviteten af håndhævelsesværktøjer til gavn for konkurrencen. Der er gennemført omfattende høringer af de involverede parter i forbindelse med udarbejdelsen af Kommissionens forslag.

De nye bestemmelser skal finde anvendelse parallelt med andre foranstaltninger i henhold til EU's veterinærlovgivning, der har til formål at fastsætte og håndhæve princippet om fri handel med levende dyr inden for Fællesskabet (artikel 1, stk. 4, i den nyligt vedtagne forordning).

I EU's veterinærlovgivning anerkendes det udtrykkeligt, at den harmoniserede drift af de fælles markedsorganisationer for dyr omfatter nedbrydelse af de zootekniske og veterinære barrierer for handelen inden for Fællesskabet, og at den frie bevægelighed for dyr er et grundlæggende træk for EU-markeder, som fremmer den rationelle udvikling af optimal anvendelse af faktorerne for produktion. Dette skal naturligvis gennemføres i overensstemmelse med de fastsatte krav til dyrevelfærd.

Vedtagelsen af de nye bestemmelser om transport af dyr, som Kommissionen henviste til, har til formål at forene kravene til fri bevægelighed for dyr med princippet om beskyttelse af dyrevelfærd som fastsat i protokol nr. 33 til EU-traktaten.