Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 27. januar 2005 - Bruxelles

1. Åbning af mødet

FORSÆDE: Josep BORRELL FONTELLES
Formand

(Mødet åbnet kl. 9.05)

  Formanden. - Mine damer og herrer, vi er nødt til at ændre dagsordenen, for som De formentligt ved, kan Ukraines præsident, hr. Jusjtjenko, ikke som planlagt være til stede sammen med os her til formiddag på grund af de meteorologiske forhold, der berører hele det centrale Europa alvorligt, og som har gjort det umuligt for hans fly at lette her til morgen.

2. Modtagne dokumenter: se protokollen

3. Dagsorden: se protokollen

4. Erklæring fra formanden

  Formanden. - Det var planlagt, at vi i dag skulle komme med en erklæring og holde et minuts stilhed til minde om tragedien i Auschwitz-Birkenau, og det synes jeg fortsat, at vi bør gøre.

Mine damer og herrer, i dag er en trist mindedag for hele menneskeheden. Faktisk befriede soldaterne fra Den Røde Hær på en dag som denne i 1945 den nazistiske koncentrationslejr, hvis navn er indgraveret i menneskehedens kollektive hukommelse. Den er blevet indgraveret i vores kollektive hukommelse som navnet på den absolutte rædsel, på det onde i dets værst tænkelige form for planlagt, industrialiseret og dokumenteret forbrydelse.

Vi overraskes stadigvæk i dag over, hvordan det kunne ske. Men det skete. Det er umuligt at forestille sig, men det var virkeligt. I dag deltager en delegation fra Europa-Parlamentet bestående af formændene for alle de politiske grupper, den mest omfattende delegation, der tager til Auschwitz, i mindehøjtideligheden for ofrene sammen med tidligere indsatte, stats- og regeringschefer fra talrige lande, og nogle af de soldater, der befriede lejren. På denne måde hylder vi ofrene, men vi mindes først og fremmest denne ondskab, der førte til millioner af jøders død af den simple årsag, at de var jøder, og til etniske minoriteters, homoseksuelles og politiske fanger af forskellig nationalitets død. Det er en ondskab, der berører os alle. Naturligvis berører den ofrene og deres efterkommere, men også os, der ikke var til stede, og dem, der ikke kan mindes, fordi de ikke kendte til det. Auschwitz skal bevidstgøre os om mindets kamp mod glemslen, hukommelsens kamp mod det, vi ville ønske, aldrig var sket, for de folk, der glemmer deres historie, er dømt til at gentage den.

Holocaust er et stort problem for hele menneskeheden. Det er ikke kun et problem for de morderiske nazister og de jødiske ofre. Dets rødder trænger dybt ned i nogle af de karakteristika, der så ofte har vist sit frygtelige ansigt i menneskets historie. I dag, 60 år efter, er vi nødt til at blive ved med at bekæmpe alt det, der gjorde det muligt: racismen, antisemitismen, racehadet, det interraciale had, vores samfunds ligegyldighed, mennesker, som tror, at det ikke angår dem, indtil de opdager, at det faktisk berører dem, men så er det for sent.

Derfor, og for ikke at glemme det, stemmer vi i dag også om et forslag til beslutning til minde om holocaust og antisemitismen.

Mine damer og herrer, vi har en forpligtelse til hver eneste dag at arbejde for, og ikke kun, når de runde tals magi, 60 år - hvorfor 60 år og ikke 59 - genopliver mindet, at værdierne i vores forfatning, freden, menneskerettighederne, respekten og tolerancen, som er alt det modsatte af det, der skete i Auschwitz, bliver udbredt og forsvaret i skolerne, på arbejdspladserne, på trapperne, på gaden, i den fortsatte sameksistens mellem mennesker. At mindes Auschwitz giver os mulighed for at forsvare værdierne i vores forfatning og til at benytte denne lejlighed til at forsvare den menneskelige værdighed, der blev så frygteligt vanæret dér.

Mine damer og herrer, jeg beder Dem om at holde et minuts stilhed.

(Parlamentet iagttog stående et minuts stilhed)

  Formanden. - Mine damer og herrer, efter at have mindedes ofrene for Auschwitz udsættes mødet.

(Mødet udsat kl. 9.10 og genoptaget kl. 10.00)

FORSÆDE: Alejo VIDAL-QUADRAS ROCA
Næstformand

5. Protokollen fra foregående møde godkendtes: se protokollen

6. Afstemningstid

Betænkning (A6-0011/2005) af Brok om stabiliserings- og associeringsaftaler EU/Kroatien og EU/Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (forretningsordenens artikel 131)

⁂

Betænkning (A6-0007/2005) af Barón Crespo om tillægsprotokol til associeringsaftalen EU/Chile (forretningsordenens artikel 131)

⁂

Indstilling ved andenbehandling (A6-0002/2005) om flerårigt fællesskabsprogram med sigte på at gøre digitalt indhold i Europa mere tilgængeligt, mere anvendeligt og nemmere at udnytte (Ordfører: Rübig)

⁂

Forslag til beslutning fra seks politiske grupper - Situationen i Mellemøsten

  Wurtz (GUE/NGL). - (FR) Hr. formand, vi er blevet enige med de forskellige grupper om et kompromis, som er acceptabelt for det størst mulige antal.

Kompromiset omfatter to punkter. Den første del af vores ændringsforslag skulle være en tilføjelse, mens anden del skulle være genstand for en separat afstemning. Det forslag, som vi sætter til afstemning, skulle således være følgende: "opfordrer kraftigt hr. Abbas til at bevise sin vilje til at sætte en stopper for volden og hilser hr. Abbas' foranstaltninger i den retning velkommen". Resten forbliver uændret.

Anden del af ændringsforslaget skulle være genstand for en separat afstemning, nemlig sætningen "anmoder de israelske myndigheder om at acceptere og iværksætte køreplanen og FN's Sikkerhedsråds resolutioner".

  McMillan-Scott (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, som kollegerne ved, handler denne beslutning primært om resultaterne af det meget vellykkede valg i Palæstina den 9. januar 2005, hvor 28 af vores kolleger deltog som valgobservatører med mig selv som formand og fru Napoletano som næstformand. Den beslutning, vi skal stemme om, handler ikke kun om godkendelsen af selve valget, men også om den forventede opfølgning fra de forskellige organisationer og institutioner. I denne henseende er punkt 15 uhensigtsmæssig. Det handler om Europa-Parlamentets interne procedurer. Jeg har talt med fru Napoletano om nødvendigheden af at slette punkt 15, og jeg vil opfordre Parlamentet til at slette punkt 15.

Forslag til beslutning - holocaust, antisemitisme og racisme

  Sonik (PPE-DE). - (PL) Dette ændringsforslag vil berøre teksten på følgende måde. For det første bliver der en specifik henvisning til det anslåede antal dødsofre i Auschwitz på ca. 1,5 millioner mennesker. For det andet indeholder ændringsforslaget en henvisning til de 15.000 russiske fanger, der døde i lejren. Jeg vil opfordre Dem til at stemme for dette ændringsforslag.

  Ludford (ALDE). - (EN) Hr. formand, han taler om det forkerte punkt. Han skulle tale om punkt 5, led 2, der er formuleringen på polsk af Auschwitz-Birkenau Museum. Hr. Sonik har netop talt om betragtning A, men han skulle egentlig tale om punkt 5, led 2.

  Formanden. - Hr. Sonik, der har været nogen forvirring. Det, De skal forelægge nu, er Deres mundtlige ændringsforslag til afsnit 5, led 2, og De har forelagt et andet. Jeg beder Dem derfor om nu at forelægge Deres mundtlige ændringsforslag til afsnit 5, led 2.

  Sonik (PPE-DE). - (PL) Det er rigtigt, og jeg beklager fejlen. Ændringsforslaget vedrører ikke en medtagelse i beslutningen af en henvisning til det nationale Auschwitz-Birkenau Museum ved Oświęcim som et særligt uddannelses- og mindecenter for holocaust sammen med holocaustcentret i Berlin.

  Schulz (PSE). - (DE) Hr. formand, jeg vil stille et mundtligt ændringsforslag til betragtning A. Der har i de seneste dage og også i den seneste time været en række diskussioner, og som afslutning herpå kan jeg måske bidrage med en opklarende bemærkning til dette ændringsforslag.

Vi befinder os helt sikkert alle i den vanskelige situation, at hvert ord en dag som i dag skal vejes meget omhyggeligt, og at vi - uanset hvilken formulering der opereres med - især er opmærksomme på ofrets værdighed og gerningsmændenes skyld. For at tage højde for alt det foreslår jeg derfor, at vi i betragtning A i anden sætning ændrer originalteksten. Originalteksten lyder: "60-årsdagen for befrielsen af udryddelseslejren i Auschwitz-Birkenau, som blev oprettet af Hitlers nationalsocialister ...".

Vi foreslår, at "Hitlers nationalsocialister" i den tyske udgave erstattes af "Nazityskland". Så ville teksten lyde som følger: "... af udryddelseslejren i Auschwitz-Birkenau, som blev oprettet af Nazityskland ...". I den engelske udgave ville det hedde: "Nazi Germany's death camp".

Jeg mener, at Tysklands skyld og særlige ansvar dermed kommer til udtryk, og samtidig understreges det, at det var nazisterne, som påtog sig denne skyld. Der tænkes dermed også på de tyske ofre, som der jo også var tale om. I den forstand beder jeg om godkendelse af dette ændringsforslag.

(Bifald)

  Poettering (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, efter de mange diskussioner, som der har været om dette emne, vil jeg på vegne af PPE-DE-Gruppen gerne udtrykke vores tilslutning til dette mundtlige ændringsforslag.

  Ludford (ALDE). - (EN) Hr. formand, kan vi få en afklaring vedrørende dette emne? Der er tale om to særskilte ændringsforslag. Det første - det mundtlige ændringsforslag fra PPE-DE-Gruppen stillet af hr. Sonik - handler om at ændre formuleringen, så den bliver således: "i alt 1,5 millioner jøder, romaer, polakker, russere og fanger af forskellige andre nationaliteter samt homoseksuelle".

Kan vi starte med at stemme om det, inden vi går til det særskilte spørgsmål, som hr. Schulz netop har talt om, nemlig ændringsforslag 1 fra UEN-Gruppen om at erstatte vendingen "Hitlers nazistiske udryddelseslejre" med "tyske nazistiske udryddelseslejre"?

Der er brug for to særskilte afstemninger. Med al respekt skyldes forvirringen ikke mindst tjenesterne, der har opstillet det hele på samme linje: betragtning A, mundtligt ændringsforslag fra PPE-DE-Gruppen, og ændringsforslaget fra UEN-Gruppen, som hr. Schulz omtalte.

Er det muligt at få to særskilte afstemninger, først om hr. Soniks mundtlige ændringsforslag og dernæst om UEN-Schulz-Poettering-pakken?

  Formanden. - Ja, fru Ludford, vi har tre ting: hr. Soniks ændringsforslag, det ændringsforslag, som hr. Schulz netop har stillet, og ændringsforslag 1 fra UEN-Gruppen.

  Cohn-Bendit (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand, hr. Schulz har ret. Alle ord og alle konsekvenser har stor rækkevidde. Én ting er klart: Hr. Schulz' ændringsforslag har intet at gøre med UEN-Gruppens ændringsforslag og ses fuldstændigt adskilt fra det, for i UEN-Gruppens ændringsforslag er der indeholdt uforsvarlige ting, som vi ikke vil eller kan forsvare. Derfor beder vi om, at der ikke opstår nogen forvirring her. Det er det første.

Det andet er, at vi tager højde for den kendsgerning, at de to store grupper med rette ønsker at opnå bred konsensus i dette spørgsmål. Derfor kan vi tilslutte os det. Vi vil alligevel understrege, at nogle diskussioner om denne beslutning under forberedelserne af dette møde i Parlamentet var uværdige og fortsat er uværdige. Det skal vi understrege.

  Schulz (PSE). - (DE) Hr. formand, jeg tror egentlig, at alt er blevet sagt. Hvis De stemte om hr. Soniks mundtlige ændringsforslag og mit mundtlige ændringsforslag - mit var, nævnt som en sidebemærkning, et, der supplerede originalteksten, og som også skulle tilbagevise UEN-ændringsforslaget endegyldigt - hvis De stemte om det nu, ville vi være præcis dér, hvor vi ønsker at være: nemlig med en tekst, som svarer til den aktuelle værdighed.

  Voggenhuber (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand, hr. Schulz talte om, at vi skal veje hvert ord i dag i forhold til ofrene og i forhold til gerningsmændenes ansvar. Mit land, Østrig, har brugt meget lang tid på at indrømme sit medansvar i nationalsocialismens forbrydelser. I den første formulering i den foreliggende beslutning - "Hitlers nationalsocialister" - tages der højde for dette medansvar. Det handler ikke kun om tyskere. I den nu foreslåede formulering sløres dette medansvar igen.

Jeg vil ikke fortsætte striden her, men det er vigtigt for mig, at også en østriger rejser sig op på dette sted og på dette tidspunkt i dag og beklager sit lands medansvar sammen med Dem.

(Bifald)

  Kamiński (UEN). - (PL) Hr. formand, jeg vil på det kraftigste protestere imod det, som hr. Cohn-Bendit netop har sagt. For mig at se er hans bemærkninger baseret på en misforståelse, idet han sagde, at noget af indholdet i vores ændringsforslag, som jeg personligt har stillet, var uacceptabelt. Jeg forstår ikke, hvad han mener, da mit ændringsforslag vedrørte et enkelt ord. Jeg foreslog, at ordet "Hitlers" blev erstattet med ordet "tyske". Gruppen Union for Nationernes Europa har ikke stillet andre ændringsforslag. Man kan være for eller imod ændringsforslaget, men jeg vil protestere imod, at man regner det for uacceptabelt, fordi jeg ikke mener, at det er tilfældet. Jeg må gøre det helt klart, at mit ændringsforslag kun vedrørte medtagelsen af ordet "tyske". Grunden hertil er den, at det polske folk på det seneste har været meget rystet over førende europæiske avisers omtale af polske koncentrationslejre og polske gaskamre. Sådanne henvisninger er ganske enkelt urigtige og meget sårende over for den polske nation. Det var den eneste grund til mit ændringsforslag.

  Formanden. - Mine damer og herrer, vi har nu det stillede ændringsforslag og nogle mundtlige ændringsforslag. Vi vil ikke genåbne forhandlingen om selve sagens substans.

  Ludford (ALDE). - (EN) Hr. formand, jeg kan udrede hr. Cohn-Bendits forvirring. Sådan som jeg forstår det, består ændringsforslag 1 fra UEN-Gruppen kun af ordet "tyske" i stedet for "Hitlers". Ændringsforslag 1/rev. blev trukket tilbage, fordi det ikke blev accepteret af tjenestegrenene. Jeg tror, at det er det, hr. Cohn-Bendit tænker på. Hvis De vil have mig undskyldt, så er der en flok mænd, der skaber en del forvirring ved ikke at koncentrere sig om detaljerne. Ændringsforslag 1/rev. blev trukket tilbage, og derfor er spørgsmålet om at slette ord som "homoseksuelle" ikke længere på dagsordenen. Vi beskæftiger os med det mundtlige ændringsforslag fra PPE-DE-Gruppen og derefter med ændringsforslaget fra UEN-Gruppen - som hr. Schulz åbenbart ændrer igen - men ikke med resten af det reviderede ændringsforslag fra UEN-Gruppen, som hr. Cohn-Bendit vistnok taler om.

  Swoboda (PSE). - (DE) Hr. formand, kære kolleger, jeg mener trods alt, at vi alle er enige her i Parlamentet: Alle, som har deltaget i forbrydelserne, skal fordømmes - hvad enten det var tyskere, østrigere eller andre - og begrebet "Nazityskland" udtrykker dette. Det handler om alles ansvar, og det må vi huske på. Derfor anmoder jeg om, at der stemmes nu, og at man tænker over det endnu en gang. Det handler ikke om tyskere eller ikke-tyskere, det handler om alle, som var forbundet med Nazitysklands forbryderregime. Det fremgår af hr. Schulz' forslag, som hr. Pöttering støttede.

(Bifald)

  Landsbergis (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, efter al denne konsolidering og solidaritet vedrørende ændringsforslagene vil jeg bede Dem acceptere et meget lille mundtligt ændringsforslag i sidste linje af betragtning A vedrørende bare to ord. Efter henvisningen til, hvem der bliver ofre på basis af race, etnisk oprindelse eller religion, vil jeg gerne have indsat "social klassifikation", fordi vi insisterer på, at Europa ikke må glemme sin egen historie. Millioner af mennesker blev berøvet deres rettigheder, herunder deres liv, af sociale grunde, den endelige løsning med "klassefjender".

"Social klassifikation" er en meget mild formulering, og jeg vil bede Dem om at støtte disse to ord af historiske årsager.

  Muscardini (UEN). - (IT) Hr. formand, jeg ville blot sige, at fru Ludford har ret, og at hendes fortolkning er korrekt. De gav mig dog ikke lov til at tale. Det er tydeligt, at der er mentale forbehold og diskrimination her i Parlamentet. Hr. Cohn-Bendit har ikke forstået noget af det, hun sagde, eftersom han henviste til et ændringsforslag, der ikke er blevet stillet i Parlamentet. Jeg ville gerne have, at vores gruppe blev respekteret på lige fod med de andre, for ellers er racisterne dem, der udtaler sig på et forkert grundlag.

  Formanden. - Fru Muscardini, vi er ikke i gang med en forhandling om de grundlæggende tanker. Vi stemmer om ændringsforslagene. Derfor vil vi fortsætte proceduren.

7. Stemmeforklaringer

Betænkning A6-0011/2005

  Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Som det har været tilfældet siden maj 2004, viser indgåelsen af denne protokol tydeligt den omfattende betydning af EU's udvidelse.

Der er tale om protokoller, som den udvidede Unions behov for juridisk ensartethed og harmoni gør indlysende nødvendige. Jeg har derfor stemt for denne henstilling.

  Ribeiro e Castro (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Formålet med dette forslag til henstilling er indgåelse af en stabiliserings- og associeringsaftale mellem EU og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og mellem EU og Kroatien for at tage hensyn til Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Ungarns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse af EU. Det er også en følge af den seneste udvidelse med 10 yderligere medlemsstater.

Disse staters tiltræden indebærer en række juridiske tilpasninger, så de ligestilles med hensyn til told, økonomi og konkurrence.

Jeg har selvfølgelig stemt for.

Betænkning A6-0007/2005

  Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Som det har været tilfældet siden maj 2004, viser indgåelsen af denne protokol tydeligt den omfattende betydning af EU's udvidelse.

Der er tale om protokoller, som den udvidede Unions behov for juridisk ensartethed og harmoni gør indlysende nødvendige. Jeg har derfor stemt for denne henstilling.

  Ribeiro e Castro (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Formålet med denne henstilling er Parlamentets tilslutning til indgåelse af en tillægsprotokol til associeringsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Republikken Chile på den anden side for at tage hensyn til Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse af EU. Det er en nødvendig følge af den seneste udvidelse. Disse staters tiltræden indebærer en række juridiske tilpasninger, så de ligestilles med hensyn til told, økonomi og konkurrence.

Jeg har stemt for.

Betænkning A6-0002/2005

  Goudin, Lundgren og Wohlin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Junilisten stemmer nej til at øge beløbet i forhold til Rådets oprindelige forslag. Oprettelsen af og tilgængeligheden til digitalt indhold tilgodeses mest effektivt af markedet eller ved en beslutning på medlemsstatsniveau.

  Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Det kompromis, der er fundet mellem det, som Kommissionen oprindelig anså for ideelt, og de midler, som Rådet har stillet til rådighed på grund af de nødvendige budgetbegrænsninger, er afbalanceret. Jeg har derfor stemt for.

Det vigtigste er imidlertid, at e-content-programmet - ligesom tilsvarende initiativer - bliver et effektivt redskab til at udvide informations- og vidensamfundet.

  Ribeiro e Castro (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Det flerårige fællesskabsprogram, hvis sigte er at gøre digitalt indhold i Europa mere tilgængeligt, mere anvendeligt og nemmere at udnytte, bidrager også til Lissabon-strategien og styrker Europas konkurrenceevne i videnøkonomien, ligesom det har gjort det muligt for os at opnå tilfredsstillende resultater, hvad angår økonomisk vækst, jobskabelse, innovation og forbrugervalg.

Programmet sætter fokus på slutbrugeren, hvad enten denne er almindelig borger, studerende, forsker eller erhvervsdrivende, der ønsker at øge sin viden, eller "genbrugeren", der gerne vil forbedre og udnytte digitalt indhold som indtægtsskabende virksomhed.

Det igangværende fællesskabsprogram sigter på dels at lette brugernes adgang til information, dels at omforme indholdsdistributionssektoren og forny den måde, hvorpå virksomheder og offentlige instanser kommunikerer med hinanden og med borgerne.

Det er således vigtigt for den europæiske økonomi og dens udvikling, at midlerne til et program, der skal gøre digitalt indhold mere tilgængeligt, forhøjes fra 135 millioner euro til 149 millioner euro, så muligheden for en succesfuld gennemførelse af dette fællesskabshandlingsprogram øges.

Jeg har stemt for.

Fælles beslutningforslag RC-B6-0068/2005

  Cederschiöld, Fjellner og Ibrisagic (PPE-DE), skriftlig. - (SV) Samtidig med at Europa-Parlamentet bifalder det vellykkede palæstinensiske valg, bør det understrege den manglende opbygning af demokratiske strukturer, mens Arafat var ved magten. Det havde også været ønskeligt, hvis manglen på krav fra omverdenen om demokratiske reformer og den stiltiende støtte til Palæstinas udemokratiske udvikling, som blev tilladt i Arafats tid, var blevet fremhævet. Præsidentvalget i Palæstina blev desuden vanskeliggjort af store gruppers ønsker om at sabotere valget og dermed den demokratiske proces.

Endvidere bør man i beslutningen stille tydelige krav til den nye ledelse om at gennemføre demokratiske reformer og tydeliggøre Den Palæstinensiske Myndigheds ansvar for at forhindre terrorhandlinger. Samtidig skal Israels legitime ret til sikkerhed og til at forsvare sit folk mod terrorangreb anerkendes. Det er vigtigt her at understrege forskellen på de palæstinensiske terroristers systematiske angreb mod civile mål og den israelske regerings indgriben over for terrorister.

Endelig savnes en fordømmelse af alle terrorhandlinger, herunder selvmordsattentater i Gazastriben, og et udtryk for dyb deltagelse over for ofrenes familier fra Europa-Parlamentet.

  Goudin, Lundgren og Wohlin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Junilisten støtter fredsprocessen i Mellemøsten og håber, at parterne snart kan enes om køreplanen for fred. Det kræver, at både Israels og Palæstinas ledere kan vise statsmandskunst og politisk mod.

Junilisten mener, at det er FN, der har hovedansvaret for at mægle mellem disse medlemslande samt for at forebygge og forhindre konflikter. Gennem historien har vi set, at alliancefrie lande har spillet en vigtig rolle i dette arbejde inden for FN.

Selv om vi overvejende støtter beslutningens hovedindhold, mener vi ikke, at EU's rolle på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område skal udvides. Vi vil værne om Sveriges handlefrihed og FN's unikke stilling som international fredsorganisation.

  Martin, David (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg glæder mig over de rimeligt retfærdige og frie valg i Palæstina og den tilfredsstillende måde, de blev afholdt på trods den israelske besættelse af palæstinensiske områder. Resultaterne af præsidentvalget bør ses som en mulighed for at genoptage forhandlingerne mellem den israelske regering og Den Palæstinensiske Myndighed.

Jeg opfordrer Israel til fuldt ud at respektere palæstinensernes internationalt anerkendte rettigheder, og jeg opfordrer Rådet og Kommissionen til at udvikle en anden EU-observationsmission i Palæstina, da det er nødvendigt at overholde associeringsaftalen mellem EU og Israel og i særdeleshed protokol IV til aftalen.

Israels krænkelser af den fjerde Genève-konvention giver fortsat anledning til stor bekymring hos det internationale samfund, og det er afgørende vigtigt med en konstruktiv indsats fra kvartettens medlemmer, der akkviescerer med Israel og Palæstina, for at fremme udviklingen hen imod en endelig og omfattende bilæggelse af konflikten mellem Israel og Palæstina. En løsning på konflikten er ikke kun vigtig af hensyn til selve områderne, men også for at fremme fred og sikkerhed i hele Mellemøsten og den arabiske verden.

  Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt for den fælles beslutning, først og fremmest fordi jeg er enig i, at den aktuelle udvikling i Mellemøsten, særlig i Palæstina, er en enestående lejlighed til endelig at få fredsprocessen i gang igen. I denne sammenhæng må det palæstinensiske valg vurderes som et positivt element.

Der er dog også punkter, som jeg må tage afstand fra. Det internationale samfund - og her særlig EU - kan ikke tillade sig at behandle staten Israel, Den Palæstinensiske Myndighed og de såkaldte bevæbnede palæstinensiske grupper, som om de var ens. En demokratisk stat kan ikke sidestilles med terroristgrupper. Denne forplumring er uantagelig.

  Ribeiro e Castro (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Konflikten i Mellemøsten har jævnligt været årsag til ustabilitet og spændinger, hvilket har ført til gentagne forsøg fra det internationale samfunds side på at imødegå den politiske og økonomiske forværring, som regionen har været ude for i flere år.

Abu Mazens valg til præsident for Den Palæstinensiske Myndighed bringer et nyt pust til genoptagelsen af den diplomatiske proces i regionen. Den nye palæstinensiske leder har mulighed for at sætte en ny politisk dialog i gang med Israel, der bygger på demokrati, retfærdighed og gensidig respekt, hvor terrorisme er noget, der skal bekæmpes, og en reel og varig fred det mål, der skal stræbes imod.

I denne nye æra, der nu begynder, er det også vigtigt, at Israel giver tegn på håb, god vilje og samarbejde, og at det i sin rimelige og legitime bekæmpelse af terror respekterer folkerettens principper.

Jeg har stemt for i håb om, at freden, sammen med demokratiet - der for længst er befæstet på den israelske side, og som spirer frem i Palæstina - endelig kan slå rod i denne så urolige region i verden.

  Ries (ALDE), skriftlig. - (FR) Vover vi næsten at bruge ordet tøbrud? Ikke desto mindre vil vi gerne tro på, at der igen er varmere følelser mellem israelere og palæstinensere. Tegnene er der, nemlig først og fremmest det palæstinensiske valgs succes, og det, at Mahmoud Abbas er kommet til magten. Ham, der i 1993 dirigerede Oslo-aftalerne, har ført valgkamp over temaet afmilitarisering af intifadaen. Dette er mere end blot diskurs, det er en overbevisning, som er blevet bekræftet gang på gang. Men det er også de palæstinensiske sikkerhedsstyrkers spektakulære aktioner imod terroristerne, deres tilstedeværelse i hele Gaza-striben, det israelske moratorium for målrettede likvideringer og genoprettelsen af de diplomatiske forbindelser. Og Ariel Sharons annoncering i dag af et møde med Mahmoud Abbas om to uger. For ikke at glemme USA's støtte, som med præsident Bushs anden regering, der har lovet sig selv at afslutte processen inden 2009, er tydeligere og lettere at fortolke. Der er således åbnet op for nye muligheder, som EU mere resolut end nogensinde kaster sig ud i. Beviset er valgobservatørmissionen, som er den største, der nogensinde er udsendt af EU. Det er det, der understreges i vores beslutning, som jeg har stemt for, for på min anmodning blev den uacceptable del af punkt 12, der fordømte terroristisk og blind vold på begge sider, forkastet.

Fælles beslutningsforslag RC-B6-0069/2005/rev.

  Vanhecke (NI). - (NL) Hr. formand, jeg skal fatte mig i korthed. Jeg har hverken stemt for eller imod dette beslutningsforslag, hvilket naturligvis ikke skyldes, at jeg ikke anerkender den smerte, der er påført jøderne og andre ofre for det forbryderiske nationalsocialistiske styre. Det var et forbryderisk styre i lighed med så mange andre socialistiske styrer og diktaturer. Jeg har undladt at stemme, fordi jeg kun har foragt tilovers for personer, politikere, som udnytter disse lidelser til egne partipolitiske formål og udnytter dem i kampen mod partier, som fortsat ønsker at forsvare de europæiske værdier og de europæiske folks identitet. Jeg beklager endvidere, at det foreliggende beslutningsforslag ikke med et ord nævner den aktuelle antisemitiske terror, de aktuelle antisemitiske angreb samt den omstændighed, at jøder i dag i vores storbyer, eksempelvis i Antwerpen, bliver overfaldet af arabere og islamister, som er vor tids antisemitter. Jeg beklager naturligvis også opfordringen til at lægge bånd på ytringsfriheden, som er en nødvendig forudsætning for demokratiet. Endelig må jeg konstatere, at kommunisterne, som aldrig har taget afstand fra de kommunistiske styrer, som udøvede terrorhandlinger og havde koncentrationslejre, har fået lov til at undertegne dette beslutningsforslag. Det finder jeg skandaløst.

  Giertych (IND/DEM). - (EN) Hr. formand, vi agtede at stemme imod dette beslutningsforslag, hvis referencen til tysk ansvar blev udeladt af dokumentet. Nu traf det sig sådan, at ændringsforslaget blev vedtaget, og vi støttede beslutningsforslaget. Det er imidlertid meget vigtigt at understrege det tyske ansvar for holocaust, specielt fordi der forekommer beretninger som f.eks. i gårsdagens udgave af Guardian, hvor man nævner polske gaskamre og krematorier - polske gaskamre og krematorier! Det skrev den britiske presse i går. Vi måtte insistere på at få nævnt Tyskland i dokumentet. Det skete, og derfor har vi stemt for dokumentet. Ellers ville vi have stemt imod det.

  Coelho (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Når vi mindes 60-årsdagen for befrielsen af koncentrationslejren i Auschwitz, erindrer og fordømmer vi den forfærdelige holocausttragedie.

Vi hverken må eller skal glemme denne tragedie, som er en af de mest skamfulde og smertelige sider af vores kontinents historie. Vi bør alle lære af den, så vi i fremtiden sætter imod ekstreme holdninger, der fører til intolerance, diskrimination og racisme.

Jeg støtter, at den 27. bliver den dag, hvor vi over hele Europa mindes holocaust og dets ofre.

Jeg er bekymret over de stadig flere tegn på antisemitisme og racisme og over ekstremistiske og fremmedfjendske partier. Det er EU's og hele det internationale samfunds opgave kompromisløst og effektivt at fremme og beskytte de grundlæggende friheds- og borgerrettigheder i Unionen og i verden.

Unionen må forblive tro over for de værdier, som er dens fælles arv, og virke for at sikre principperne om tolerance og ikke-forskelsbehandling og fremme social, økonomisk og politisk integration.

Det er helt afgørende igen at få gang i diskussionerne om forslaget til en rammeafgørelse om racisme og fremmedhad, da det er meget vigtigt for en virkningsfuld samlet indsats over hele EU, at der findes en fælles tilgang, der omfatter både forebyggende og straffende foranstaltninger.

  Goudin, Lundgren og Wohlin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Denne beslutning behandler spørgsmål, som er af største betydning. Koncentrations- og tilintetgørelseslejrene hører til de skammeligste og mørkeste sider af Europas historie. Racisme, ekstremisme og historierevisionisme skal fordømmes og modarbejdes med alle kræfter. I beslutningen fremføres behovet herfor tydeligt og klart.

Oplysningsvirksomhed og konferencer er positive foranstaltninger, som kan bidrage til øget tolerance og et mere humant samfund. Vi er dog af den opfattelse, at dette i første omgang er en opgave for FN og Europarådet snarere end for EU. Europarådet arbejder med respekt for demokrati, menneskerettigheder og retstatsprincippet. Europarådet har desuden flere medlemmer end EU og er i den forstand mere aleuropæisk.

Hvordan skolernes læreplaner skal se ud, er et spørgsmål for de respektive medlemslandes parlamenter.

  Manolakou (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Racisme, fremmedhad og antisemitisme er noget, der dyrkes og bruges lejlighedsvis i kapitalismen, der er baseret på udnyttelse og undertrykkelse. Den kommunistiske ideologi har helt fra starten taget afstand fra disse fænomener, idet den kun skelner mellem udbyttere og udbyttede. Kommunister kæmper for forbrødring mellem befolkninger og arbejdstagere i hele verden uanset køn, race, farve og religion. Derfor er de også først og fremmest ofre for fascismen.

KKE's medlemmer af Europa-Parlamentet har ikke stemt for det fælles beslutningsforslag, fordi det ikke omtaler de mange tusind kommunister og andre modstandere af fascismen, der kæmpede imod den og blev dræbt i Hitlers kz-lejre. Det er manglende respekt for historien. Europa-Parlamentet undlader endnu en gang at tage stilling til den officielle genoplivning af fascismen i de tidligere baltiske lande, hvor man ærer og rejser mindesmærker for de nazistiske kollaboratører. Politiske kræfter, der som deltagere i ledelsen af EU-landene dyrker og ansporer til racisme, gør meget ud af at fordømme den i beslutningsforslaget. Ved at tale vidt og bredt om antisemitisme forsøger man at dække over den israelske stats zionistiske politik, når den begår folkedrab på palæstinenserne på samme måde som det, jøderne blev udsat for, da de blev pint i Hitlers kz-lejre. Europas befolkninger er nødt til at højtideligholde den 27. januar og 9. marts, som de dage bør højtideligholdes, fjernt fra Europa-Parlamentets opportunistiske fordrejninger.

  Martin, David (PSE), skriftlig. - (EN) Det er utroligt vigtigt at bevare en præcis erindring om grusomhederne i Auschwitz, der blev befriet i dag for 60 år siden. I hele EU må vi sammen dele skylden for alle ofrenes lidelser under holocaust.

I øjeblikket er EU det største værn imod en gentagelse af sådanne rædsler. Vi kan imidlertid altid forsøge at styrke vores fælles indsats for at beskytte menneskerettigheder og undgå diskriminering af enkeltpersoner. Ved at mindes den grumme fortid, som EU er vokset ud af, kan vi forsøge at afstikke den bedst mulige kurs for fremtiden.

  Martinez (NI), skriftlig. - (FR) Den egentlige genstand for den beslutning, jeg har stemt for, er ikke kun Auschwitz, men også Dachau, Mathausen og disse 23 lejre, som er et isnende og rungende ekko af menneskets og menneskehedens natur med deres oceaner af mørke såvel som lys. Klarhed og guddommelighed var imidlertid det, der virkelig var brug for i et sådant sandhedens øjeblik.

Der var brug for klarhed uden den ordflom, der dækkede tre hele siders beslutning. Klarhed uden den middelmådighed, hvorved kristendom med foragt afvises som endnu et trossystem. Klarhed uden den uværdighed, der ligger i at opregne martyrernes nationalitet, eller især forsøget på at finde et navn til bødlerne - en proces, hvori vi har oplevet plenarforsamlingen afveje mundtlige ændringsforslag, hvor man har foreslået ordet "nazister" - som for at reducere holocaust til en håndfuld rødder, uden således at se på den skyld, som er knyttet til strømmen af efterkommere af gotere, vestgotere og østgotere, som under betegnelsen "tyskere" har påført andre deres brutale tanker og laster.

Der var brug for guddommelighed, både i ånde og ånd, for det, der virkelig var brug for her, såvel som i den europæiske forfatning, var en henvisning til Gud, ikke som en genstand for tro, men som en højerestående lov, som var uafhængig af mennesket, der tydeligvis har to hjerner, nemlig den del, hvor reptilhjernen sidder, som skabte Hitler ud af en østriger, og den guddommelige del, som skabte Mozart ud af en anden østriger.

  Meijer (GUE/NGL), skriftlig. - (NL) I dag mindes vi de grusomheder, der blev begået af en stor og mægtig stat, som byggede på princippet om ulighed mellem mennesker, og som derfor mente, den havde ret til at udsulte og efterfølgende nedslagte befolkningsgrupper, som blev betragtet som uønskede, hvad enten de befandt sig inden for landets grænser eller i andre lande. Det er vigtigt, at der nu er bred enighed om at fordømme dette, og at vi så godt som alle ønsker at undgå en gentagelse heraf. Selv de partier, som kan siges at være nærmest knyttet til den nazistiske fortid, og som er repræsenteret her i Europa-Parlamentet, har ikke stemt imod dette beslutningsforslag, men har undladt at stemme, bl.a. med den begrundelse, at min politiske gruppe er blandt forslagsstillerne. Der var i min gruppe delte meninger om teksten, fordi kommunisternes store indsats i forbindelse med modstanden mod nazisternes barbari forsætligt synes at være fortiet, og teksten kunne, hvis der ikke blev foretaget ændringer, efterlade det indtryk, at Polen er medansvarlig, sammen med det nazistiske Tyskland, for udryddelsen af millioner af jøder. Jeg nedstammer fra ofre, som blev dræbt i Auschwitz, og jeg ser derfor ikke så meget på den præcise tekst, men på fordømmelsens omfang. Den lære, der uddrages af Auschwitz, bør være, at menneskeheden kun kan overleve på grundlag af menneskelig værdighed, ligeværd og solidaritet.

  Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) 60 år efter befrielsen af Auschwitz-lejren er der ikke meget andet at sige end at mindes.

Derudover er der tavshed. I alle billeder mindes vi den menneskelige medskylds rædsel og den evige risiko for, at det skal ske igen, for vi ved ikke, hvor langt ondskaben kan nå. Derfor er alle midler til at fremme fred og frihed så vigtige. For mennesket er både i stand til det bedste og det værste, sådan som historien viser os det.

  Ribeiro e Castro (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Vi mindes i dag en af de datoer, der giver menneskeheden størst grund til selvransagelse: befrielsen af udryddelseslejren Auschwitz-Birkenau. En glædens dag for de overlevende, befrierne og hele den civiliserede verden, men samtidig også en dag med dyb sorg og forfærdelse over den brutale erkendelse af, hvilken ufattelig grusomhed der var blevet udfoldet.

Auschwitz må aldrig glemmes. Det må heller ikke accepteres, hvis nogen ønsker at omskrive vores fælles historie, så den vedholdende, metodiske og bevidste udryddelse af millioner af uskyldige mennesker skjules eller tilsløres. Jeg tror, at der stadig er meget at undersøge om det virkelige omfang af de forbrydelser, der blev begået under Anden Verdenskrig.

Det er også med bekymring, at jeg ser de stigende tilfælde af antisemitiske overfald og manifestationer, som gennemføres og tilskyndes til af organisationer på den yderste venstrefløj og radikale muslimer samt det nazistiske yderste højre. Jeg fordømmer på det kraftigste disse handlinger. Europa, der står for tolerance, bør her træde i karakter og målbevidst sætte ind over for denne slags organisationer og aktiviteter.

Hvis de nazistiske grusomheder skal tjene noget formål, må det være at mindes denne så mørke side af historien og på den måde styrke os moralsk i indsatsen for, at et barbari som i Auschwitz aldrig mere gentager sig på menneskehedens videre vej.

  Ries (ALDE), skriftlig. - (FR) De er et par hundrede i dag, som de står der i kulden og sneen i Auschwitz. Overlevende efter de overlevende, Tordenskjolds soldater. De er der endnu, stadig på benene for at beskrive det absolutte onde, indbegrebet af det onde. På dem hviler verdens og dette århundredes befolkningers blik, 60 år efter holocaust. Mit hjerte og min ånd er i Auschwitz i dag, hos dem og alle de andre, dem, der ikke vendte tilbage. Selv om denne æra, den med de sidste vidner, er ved at lakke mod enden, er det vores absolutte pligt at overveje, hvordan denne erindring skal bevares uden dem. Vi skylder denne sandhed, først og fremmest til dem, men også til vores børn og de kommende generationer. For de, der ufølsomt ville benægte holocaust eller, værre endnu, forsøge at trivialisere den, har ikke ventet på, at de overlevende skulle forsvinde, før de forsøgte at fornedre den mest enkeltstående af alle historiske begivenheder. Det, vi beder om, og det, vi kæmper for, er, at der undervises i holocaust i vores skoler, vi skal lade viden dæmme op for racismen.

Auschwitz-lejren lå i hjertet af Europa for 60 år siden. Den fortid må aldrig nogensinde blive fortid.

  Van Orden (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Det er meget vigtigt, at børn forstår holocausts forfærdende natur, og de bør bestemt lære om holocaust i skolen.

Børn har også brug for at forstå konsekvenserne af regimer, der bygger på totalitære ideologier. Nazismens ansvar for holocaust er klar. De kommunistiske regimer i Sovjetunionen og Kina har også begået massemord i et enormt omfang.

Ifølge Parlamentets beslutning skal "europæisk statsborgerskab" være et "standardelement i undervisningsprogrammerne i hele EU". Jeg accepterer ikke, at EU har nogen kompetence eller noget ansvar med hensyn til at bestemme indholdet af undervisningsprogrammerne i Det Forenede Kongerige, og jeg forkaster tanken om et undervisningsprogram, der skal fremme det falske koncept "europæisk statsborgerskab".

  Formanden. - Afstemningen er afsluttet.

8. Stemmerettelser: se protokollen

9. Indlæg af et minuts varighed om politisk vigtige sager

  Leinen (PSE). - (DE) Hr. formand, premierministeren fra Pakistan var her i Parlamentet i denne uge. Jeg vil minde om, at parlamenterne i Pakistan flere gange har presset på for at få gennemført demokrati og har opfordret præsident Musharraf til at adskille hans civile og hans militære funktion. Han har lovet, at han fra den 1. januar 2005 ikke længere vil optræde i militæruniform offentligt. Men der er intet sket, han fortsætter med det. Jeg mener, at Parlamentet altid er gået ind for demokrati og har været imod diktatur.

Derfor bør vi støtte parlamenterne i Pakistan i deres krav om mere demokrati og i vores kontakter med pakistanske myndigheder presse på for, at præsident Musharraf også overholder sine løfter.

  Szájer (PPE-DE). - (HU) Der blev udgydt meget blod under kampen for at opnå den ytringsfrihed, der er hellig for alle Europas demokrater. Det gælder særligt for de europæiske nationer, der først for nylig har kæmpet for og opnået ytringsfrihed efter at være blevet befriet fra kommunistisk diktatur. Det var denne rettighed, som de revolutionære ungarere ofrede deres blod og liv for i 1956, og der skal en meget velbegrundet og ekstraordinær historisk og følelsesmæssig politisk sag til at krænke denne hellige rettighed. En værdig sag såsom mange af den seneste tids forslag om at advokere for et forbud mod brugen af det forhadte nazistiske symbol hagekorset som en hyldest til ofrene for de nazistiske grusomheder og styret af ansvar over for de kommende generationer.

Desværre findes der endnu et ondt totalitært diktatur i det genforenede Europas historie, nemlig den røde kommunisme, der i sin korte regeringstid i det 20. århundrede også var ansvarligt for systematisk mord på millioner af uskyldige mennesker. Hvis EU ønsker at indføre et forbud mod hagekorset, vil jeg derfor foreslå, at man samtidig forbyder symbolerne på det forhadte og blodige kommunistiske diktatur. Sådan et forbud fandtes i Ungarn i mere end 10 år. Ikke mere nazisme i Europa, ikke mere kommunisme i Europa!

  Tomczak (IND/DEM). - (PL) Mine damer og herrer, internationale sammenslutninger kan ikke baseres på løgne og historieforvanskninger. Hvis vi ser bort fra de historiske fakta, risikerer vi at øge truslen fra den nye ideologi med død og foragt for det enkelte menneske. Jeg vil gerne minde Europa og resten af verden om, at Anden Verdenskrig blev startet af tyskerne, der var besat af skrækkelige overbevisninger om racisme og død. 6 millioner polakker døde i den krig. I de besatte områder og specielt i Polen oprettede nazisterne adskillige udryddelseslejre, hvor de også praktiserede tortur og tvangsarbejde. Auschwitz var den største af disse lejre, og den blev grundlagt med det formål at standse den polske nations opblomstring. Ca. 4 millioner mennesker af forskellig nationalitet - herunder jøder, polakker, romaer og russere - døde i denne lejr under ubeskrivelige lidelser. Hvert eneste af disse tabte liv har den samme værdi. Det vil være uværdigt af os at lave svinestreger på millioner af uskyldige brødres og søstres grave. Vi må ikke handle uværdigt ved at forsøge at udnytte deres død. Vi er først og fremmest forpligtet til at mindes, ære og bede for nazisternes ofre. Lad en ydmyg refleksion over tragedien i Auschwitz rense de skyldige og være en advarsel for nutiden. Vi skal lære af sandheden om Auschwitz. Så længe vi tillader nedslagtning af uskyldige mennesker i dagens samfund, har vi ikke forstået denne sandhed. Her tænker jeg også på nedslagtningen af ufødte børn. Ethvert liv er helligt. Vi skal lære af den kærlighed og forsoning, der eksemplificeres ved de hellige martyrer fra Auschwitz. Maximilian Kolbe var en polsk munk, og Edith Stein var en jødisk nonne. Sankt Maximilian, Sankt Edith, søster Benedicta af korset, bed for os.

  Farage (IND/DEM). - (EN) Hr. formand, jeg er ked af, at hr. Borrell ikke har forsædet. Efter Barrot-sagen ved jeg, at der er et stort ønske om at standse diskussionerne vedrørende de problemer, der måtte være i Kommissionen, men hvis det er rigtigt, skulle man tro, at hr. Borrell ville tage det brev, som jeg personligt afleverede til ham for et par uger siden, mere alvorligt.

Der er meget stor usikkerhed forbundet med høringen af kommissær Kallas, der som bekendt er ansvarlig for bedrageribekæmpelseskampagnen i EU. Han opgav en forkert dato, der var en forkert oversættelse af et spørgsmål, og efter min mening gav han Parlamentet nogle meget vildledende oplysninger.

Jeg har skrevet til hr. Kallas og bedt ham om nogle korrekte svar, og hr. Borrell fik en kopi af dette brev. Så gennem Dem beder jeg nu hr. Borrell sørge for, at vi får nogle korrekte svar fra kommissær Kallas, for hvis ikke hr. Borrell gør det, vil Parlamentet og hele høringsproceduren falde i yderligere vanry.

  Kudrycka (PPE-DE). - (PL) Hr. formand, mine damer og herrer, i sidste uge indledte det tyske parlament sager vedrørende omfattende lovovertrædelser, korruption og samarbejde med kriminelle organisationer begået af tjenestemænd fra tyske konsulater i primært Rusland, Ukraine og Albanien. Det er ikke noget nyt fænomen, og det berører ikke kun Tyskland. Det er faktisk et problem for hele Europa, fordi statsborgere fra tredjelande med forbindelser til den organiserede kriminalitet kan erhverve sig illegale rejsedokumenter. De udgør så en trussel mod hele EU's sikkerhed, da de selvfølgelig kan bevæge sig frit inden for hele EU's område. Hidtil har opmærksomheden primært været rettet imod de nye medlemsstater, der har været kritiseret for korruption blandt de ansvarlige for den indre sikkerhed samt for manglende gennemsigtige procedurer. Der er særlige beskyttelsesklausuler, og de nye medlemsstater overvåges for at sikre, at de overholder deres forpligtelser i forbindelse med vurderingen af deres villighed til at blive en del af Schengen-området. Kontrollen af de gamle medlemsstater vedrørende overholdelsen af disse forpligtelser er slet ikke lige så streng. Er dette ikke en passende lejlighed til at aflive myten om, at korruption og sådanne uregelmæssigheder forekommer særligt hyppigt i de nye medlemsstater? Efter min mening bør Kommissionen og Rådet udarbejde en fælles evalueringsproces for alle medlemsstater. En sådan proces bør også omfatte procedurer og praksis for udstedelse af visa.

  McDonald (GUE/NGL). - (EN) Hr. formand, i 16 år har familien til Belfast-juristen Pat Finucane kæmpet for at få en offentlig undersøgelse af omstændighederne i forbindelse med mordet på ham. Der er fremkommet klare beviser på, at politiet, den britiske hær og efterretningstjenesten alle har haft en hemmelig forståelse for dette mord. Den tidligere canadiske højesteretsdommer Peter Cory anbefalede en offentlig undersøgelse af omstændighederne i forbindelse med mordet på hr. Finucane og opstillede de grundlæggende betingelser for en offentlig undersøgelse.

En af disse var, at domstolen skulle have fuld bemyndigelse til at indstævne vidner og dokumenter sammen med alle de øvrige beføjelser, som en offentlig undersøgelseskommissær normalt har. Den britiske regering har imidlertid for nylig offentliggjort et forslag til en undersøgelse, der i alt væsentligt afviger fra både den irske og den britiske regerings aftaler samt Cory-henstillingerne. Det giver en minister fra den britiske regering magt til at beslutte, om en undersøgelse foregår under private former, og hvilket materiale der tilbageholdes. Disse bestemmelser angriber den uafhængighed, der er afgørende for enhver undersøgelse. Den britiske regering fortier fortsat sandheden om mordet på hr. Finucane af egne politiske årsager. Europa-Parlamentet skal gøre det klart over for den britiske regering, at enhver domstol for at overholde artikel 2 som minimum skal have de karakteristika, som dommer Cory har opstillet.

Jeg tager sagen op i dag og gør den britiske regering opmærksom på, at den ikke kan skjule sandheden for Finucane-familien eller Europa-Parlamentet ret meget længere.

  Batten (IND/DEM). - (EN) Hr. formand, i denne uge har der været en meget markant hændelse. EU har i mindst et tilfælde været helt enig med Det Britiske Uafhængighedsparti. Hvordan kan det lade sig gøre?

Tidligere på ugen bebudede lederen af det britiske Konservative parti, hr. Michael Howard, en politik, der skulle standse strømmen af ukontrollerede asylansøgere til Storbritannien. EU's tjenestemænd informerede imidlertid hurtigt ham og den britiske offentlighed om, at det er et politisk område - som så mange andre - der nu er under EU-kontrol og ikke under den britiske regerings kontrol. Men hr. Howard var nu alligevel ikke ærlig. Konservative medlemmer af Europa-Parlamentet stemte for et tyrkisk medlemskab, og de går også ind for et bulgarsk og et rumænsk medlemskab. De konservative foregiver at være imod en ubegrænset indvandring derhjemme, men her går de ind for at give yderligere 94 millioner mennesker indrejseret til Storbritannien.

Storbritannien kan kun genvinde kontrollen med sin indvandrings- og asylpolitik gennem Det Britiske Uafhængighedspartis politik med en betingelsesløs udtræden af EU.

  Grabowska, Genowefa (PSE). - (PL) Mine damer og herrer, jeg vil gerne gøre Dem opmærksom på visse bemærkninger fra hr. Buttiglione, der er den italienske regerings minister for europaspørgsmål. Disse bemærkninger skadede billedet af Europa-Parlamentet og blev fremsat i januar, da hr. Buttiglione talte på et universitet i Lublin under et officielt besøg i Polen. Talen blev efterfølgende trykt i det førende polske dagblad Rzeczpospolita, under den slående overskrift "Ydmygelsen af en kristen". Hr. Buttiglione beklagede sig over, at Europa-Parlamentet ikke støttede hans kandidatur som kommissær på grund af hans holdning til homoseksuelle. Han undlod at nævne sin holdning til kvinders rolle, enlige mødre eller asylpolitik. Han rettede beskyldninger imod os og påstod, at en magtfuld lobby i Bruxelles ønsker at tvinge alle medlemsstater til at anerkende ægteskab mellem personer af samme køn og fremme homoseksuel levevis. Jeg vil spare Dem for hans øvrige beskyldninger og gå til min konklusion, der er som følger: Hr. Buttiglione hævder, at det er nødvendigt at reformere Europa-Parlamentet for at undgå fremtidige uretfærdigheder som dem, han har været udsat for. Der er en truende klang i sådanne udtalelser om at begrænse Parlamentets traktatfæstede rettigheder fra en minister for europaspørgsmål og vraget kommissærkandidat. Jeg vil lade Dem selv foretage en etisk og politisk vurdering af bemærkningerne, mine damer og herrer.

  Krupa (IND/DEM). - (PL) På 60-årsdagen for befrielsen af udryddelseslejren Auschwitz vælger verden og i særdeleshed Europa at glemme Hitlers ord til sine tilhængere om, at de som deres første opgave skulle slette Polen fra jordens overflade. Målet var at gøre det ved hjælp af rå magt, brutalitet og hensynsløshed.

Nazisterne sendte folk til Auschwitz, blot fordi de var jøder, polakker, romaer eller russere. De uskyldige mennesker blev slagtet på gaderne i en grufuld ideologis navn. Hele nationer blev udryddet, og desværre fortsatte ugerningerne efter fascismens endeligt. Folk dræbes fortsat hver dag. Mange læger dræber tusinder af patienter inklusive ufødte børn. Drab på ufødte børn er almindeligt udbredt og beløber sig til ca. 50 millioner om året. Andre millioner af børn sulter ihjel, ligesom mange er ofre for seksuel udnyttelse. I forbindelse med tilpasningen til EU blev Polen omdannet til en markedsøkonomi. Økonomien blev ødelagt, hvilket førte til arbejdsløshed, fattigdom og sundhedssektorens sammenbrud. Dette vil føre til en gradvis tilintetgørelse af den polske nation. Samtidig forfalskes historien på bagtalerisk vis, og det antydes, at det polske folk deltog i holocaust. Polen overlevede to totalitære regimer, og derfor har landet påtaget sig at advare imod det, som den hellige fader har kaldt dødens kultur. Pas på pengedyrkelsen og på opfattelsen af markedet som det eneste formål med livet, da det uvægerligt vil resultere i den vestlige civilisations udslettelse.

  Pęk (IND/DEM). - (PL) Hr. formand, i øjeblikket er en bred debat om EU's økonomisk fremtid under opsejling. Jeg vil derfor benytte lejligheden til at protestere voldsomt og appellere til alle retlinede medlemmer af Europa-Parlamentet og Europas nationale regeringer, der angiveligt længes efter et stort og stærkt EU baseret på principperne om ærlighed, social retfærdighed og solidaritet. Skridt i retning af en nedskæring på 20 % i det aktuelle EU-budget vil uundgåeligt betyde, at EU's fremtid sker på bekostning af de små og mindre udviklede medlemmer. Sidstnævnte har faktisk brug for betydelige investeringer - specielt i infrastruktur - så de kan få lige muligheder for udvikling. Jeg mener derfor, at en sådan politik er i strid med alle de idealer, der formodes at ligge til grund for EU. Den skaber sociale uligheder og uretfærdighed og overfører udgifter til de fattigste lande. Det er uretfærdigt, og jeg vil opfordre til en snarlig gennemgang. Vi kan trods alt ikke få mere Europa for færre penge, og de rige lande kan ikke ændre politik efter optagelsen af fattige lande, når de tidligere har lovet dem betydelige ressourcer.

  Rogalski (IND/DEM). - (PL) Hr. formand, eutanasi blev først gjort lovlig i Nederlandene, og her dræbes syge nyfødte spædbørn helt uansvarligt. Myndighederne forholder sig helt passivt. Barnemord finder sted på det akademiske hospital i Groningen, og repræsentanter for hospitalet har indrømmet, at eutanasi blev praktiseret på fire børn i 2003. Ifølge det nederlandske justitsministerium er der siden 1997 dræbt ca. 30 børn på denne måde. De hollandske myndigheder har ikke reageret. Når man praktiserer eutanasi på syge nyfødte børn, er det ensbetydende med mord, og det er helt på linje med nazisternes fjernelse af de syge i samfundet. Det er en krænkelse af den mest grundlæggende menneskerettighed - retten til livet. Drab på syge børn med en overdosis af sedativer er en ubeskriveligt barbarisk handling. Europa er gået så vidt som til at beskytte selv dyrs rettigheder, samtidig med at forsvarsløse nyfødte børn dræbes. Jeg vil fremsætte forslag om, at Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender tager sagen op, og at Parlamentet afholder en forhandling om praktisering af eutanasi på børn.

  Matsakis (ALDE). - (EN) Hr. formand, for nogle få dage siden fandt der en frygtelig forbrydelse sted i Cypern. En far, en mor og deres 15-årige datter blev bortført fra deres hjem og skudt på klos hold lige uden for Nicosia i den ubesatte del af Cypern.

Fem tyrkisk-cyprioter er under stærk mistanke for at have begået forbrydelsen. Det cypriotiske politi udsendte arrestordrer på dem, men desværre er det lykkedes dem at flygte over i den besatte del af Cypern. I den besatte del af Cypern tilbageholdes de af det illegale politi, der beskytter dem imod overdragelse til det legale cypriotiske politi.

Hr. formand, jeg vil anmode Dem om at bruge deres kontorer til at overbevise det illegal regime i den besatte del af Cypern samt måske også den tyrkiske regering, der er deres vogter, om at overgive dem til legale politi med henblik på retsforfølgelse.

  Czarnecki, Ryszard (NI). - (PL) Hr. formand, mine damer og herrer, vi er atter blevet opmærksomme på gråd og jammer i Kommissionens kredse over de alarmerende høje udgifter til oversættelse til nationale sprog inden for Parlamentet og andre EU-institutioner. Kommissionens krokodilletårer er virkeligt latterlige. Udgiften har ganske vist oversteget 1 milliard euro i år, men man må erkende, at det også handler om at værdsætte værdien af sproglig og national mangfoldighed. Det er netop denne mangfoldighed, der sammen med respekten for den nationale identitet - der i vid udstrækning udtrykkes gennem brugen af sproget - sikrer EU-borgernes accept af begrebet De Europæiske Fællesskaber. Jeg vil foreslå, at de, der ønsker at spare ved at reducere mængden af oversættelser, overvejer at reducere udgifterne på andre områder. Det kunne bedst gøres ved, at de skærer i deres egne lønninger.

  Schöpflin (PPE-DE). - (HU) Jeg vil gerne gøre Parlamentet opmærksom på en temmelig foruroligende udvikling i Rumænien. På det sidste har de rumænske myndigheder fået politiet til at afbryde fremvisningen af en film om Trianon-fredstraktaten med den begrundelse, at den strider imod statens interesser. Filmen er blot udtryk for en holdning, og den krænker således ingen love. Dette tiltag fra de rumænske myndigheders side er uforeneligt med EU's demokratiske normer, som den rumænske stat accepterede i forbindelse med medlemskabet af EU, og det krænker også principperne om grundlæggende menneskerettigheder. Jeg vil gerne sende følgende budskab: De rumænske myndigheder skal afbryde denne aktion.

  Sinnott (IND/DEM). - (EN) Hr. formand, jeg vil sætte pris på, at De lejlighedsvis ser i denne retning. Jeg havde et meget vigtigt mundtligt ændringsforslag til beslutningen om Auschwitz. Jeg vil derfor have ført til protokols, hvad jeg forsøgte at foreslå.

På Auschwitz' 60-årsdag er det meget vigtigt, at vi husker og ærer de jødiske ofre og de andre nationale ofre såsom polakker, russere m.fl., der døde i Auschwitz. Én gruppe er imidlertid helt glemt, nemlig den gruppe, som Hitler først angreb og fortsatte med at angribe til det sidste i hver eneste koncentrationslejr samt på alle universiteter og hospitaler i Det Tredje Rige - de handicappede. Faktisk blev ovnene - ikke i Auschwitz, men i andre koncentrationslejre - oprindeligt bygget for at fjerne de handicappede. Handicappede mennesker af alle nationaliteter blev udryddet, blot fordi de var handicappede. Af alle disse grupper er ingen i dag i livsfare, blot fordi de tilhører en bestemt gruppe - bortset fra de handicappede. De handicappede er fortsat glemt. I de fleste lande med abort og i lande med eutanasi kan folk nu udryddes, blot fordi de er handicappede.

Jeg vil gerne have ført til protokols, at vi på denne dag ærbødigt ærer de jødiske ofre fra Auschwitz og de andre ofre, men det skal stå med meget fede typer, at de handicappede var der fra start til slut, og at de udelukkende blev dræbt, fordi de ikke var perfekte, hvilket var, hvad Hitlers rige stræbte efter.

  Formanden. - Fru Sinnott, formandskabet beder Dem om undskyldning, for vi bemærkede ikke, at De bad om ordet for at stille et mundtligt ændringsforslag. Husk på, at der på daværende tidspunkt herskede stor forvirring i salen, og jeg så Dem ikke. Jeg beder Dem om undskyldning.

  Sinnott (IND/DEM). - (EN) Hr. formand, jeg tilgiver Dem noget halvhjertet! Jeg er meget lille, men jeg ville sætte pris på, at De indimellem kigger denne vej!

10. Valgs prøvelse: se protokollen

11. Meddelelse af Rådets fælles holdninger: se protokollen

12. Afgørelser vedrørende forskellige dokumenter: se protokollen

13. Indlægget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137

14. Tidsplan for kommende møder: se protokollen

15. Afbrydelse af sessionen: se protokollen

(Mødet hævet kl. 11.05)