Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Fuldstændigt Forhandlingsreferat
Mandag den 21. februar 2005 - Strasbourg EUT-udgave

14. Det Sociale Verdensforum, Det Økonomiske Verdensforum
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelse fra Kommissionen om Det Sociale Verdensforum og Det Økonomiske Verdensforum.

 
  
MPphoto
 
 

  Barroso, formand for Kommissionen. - (EN) Hr. formand, måske overtræder jeg arbejdstidsdirektivet i aften!

I løbet af de kommende år skal vi i fællesskab gøre mange ting, der kan bidrage til at forme den verden, vi lever i. Det er en enestående mulighed for at beskæftige sig med et enestående fænomen. At forvalte konsekvenserne af globaliseringen, både hjemme og rundt om i verden, udgør en udfordring uden fortilfælde. Hvis vi gør det rigtigt, kan vi tilbyde milliarder af mennesker en rimelig chance i livet, finde løsninger på den ekstreme fattigdom, bekæmpe sygdomme og sult, fremme forsvarlig forvaltning og støtte udvikling og inddragelse med de strukturer og økonomiske midler, der skal til for at skabe disse forandringer. Hvis det ikke lykkes, vil vi så frøene til fortsat uretfærdighed, splittelse og ustabilitet. Derfor har Kommissionen fremlagt et program, der er lige så relevant for Europa som for vores partnere rundt om i verden. Det er udformet med henblik på at skabe øget mulighed for fremgang, styrke solidariteten og tilbyde sikkerhed.

Vi skal tilbyde et internt og et eksternt svar. Inden for Unionen skal vi sætte turbo på samhørigheden og udnytte det fulde potentiale ved den seneste udvidelse og kommende udvidelser. Gennem vores dagsorden på det sociale og arbejdsmarkedsmæssige område skal vi fortsætte kampen mod udstødelse og fattigdom, vi skal hjælpe flere mennesker med at finde arbejde i en dynamisk økonomi i vækst, og vi skal ændre holdninger og adfærd for at støtte vores målsætninger om en bæredygtig udvikling ved at gennemføre ambitiøse foranstaltninger. Uden for Unionen skal vi fortsætte gennemførelsen af udviklingsmålene i millenniumerklæringen med fornyet energi og opfindsomhed. At skabe denne fornyede dynamik er en central målsætning for den igangværende gennemgang af den bæredygtige udvikling, idet vi skal sikre en bedre koordinering af vores interne og eksterne foranstaltninger.

Som europæere kan vores fælles værdier og erfaringer være en vigtig kilde til forbedring af livskvaliteten for milliarder af mennesker rundt om på kloden. Vores enestående samarbejdsmodel inspirerer til regionalt samarbejde, f.eks. oprettelsen af Den Afrikanske Union. Den sikrer, at vores stemme bliver hørt i forbindelse med reformer af internationale institutioner.

I sidste uge trådte Kyoto-protokollen i kraft. Kyoto er et godt eksempel på vores evne til at bidrage med et europæisk perspektiv, når udviklingstendenserne på globalt plan skal defineres. Kyoto og udviklingsmålene i millenniumerklæringen sætter også fokus på det dilemma, vi står over for. Vi skal levere en effektiv indsats på globalt plan, men vi skal samtidig tromme bred opbakning sammen til vores planlagte foranstaltninger blandt lande og civilsamfund.

Det er den nye virkelighed i den globale orden, der er ved at tage form. Den defineres i lige så høj grad af vores formelle møder i WTO, Verdensbanken og G8 som af vores mere uformelle møder i Det Sociale Verdensforum og Det Økonomiske Verdensforum. Derfor er jeg glad for dagens forhandling.

Både Porto Alegre og Davos er symboler på en konkret fordel ved globaliseringen: vores evne til at indgå i en løbende dialog på internationalt plan om den type samfund, vi ønsker. Denne mulighed sikrer flere en stemme ved udformningen af vores fremtid. Selv om sådanne møder ikke nødvendigvis munder ud i en politisk dagsorden, fungerer de som klangbund for et bredt spektrum af den folkelige opinion.

Jeg skal komme nærmere ind på begivenhederne i Davos og Porto Alegre. I år deltog jeg i mødet i Davos. Næste år håber jeg, at Kommissionen vil kunne slutte sig til de 150.000 deltagere i Det Sociale Verdensforum. I Davos fik jeg heldigvis lejlighed til at drøfte Porto Alegre nærmere med Brasiliens præsident Lula, en af mine gode venner. Jeg har stor respekt for hans visioner og engagement i at få globaliseringen til at fungere og mindske forskellene i verden. Vores diskussioner gav mig en fornemmelse af stemningen i Porto Alegre. Noget, som især slog mig, er sammenfaldet mellem dagsordenerne for de to møder. Davos var ikke arnested for nyliberalismen, og Porto Alegre var ikke blot en demonstration mod Davos.

Diskussionerne var bl.a. fokuseret på bekæmpelse af fattigdom, situationen i Afrika, samhandelens og den økonomiske dynamiks rolle med hensyn til at udbrede fremgang og muligheder, behovet for en bæredygtig vej for den globale udvikling og udfordringerne med hensyn til global sikkerhed. Jeg kunne udlede en række konklusioner af det, jeg hørte.

For det første må vi ikke lægge skjul på, at selv om dagsordenerne var sammenfaldende, betragtede de to forsamlinger de pågældende spørgsmål ud fra forskellige synspunkter. Ikke desto mindre er det civile samfund i stigende grad repræsenteret ved Det Økonomiske Verdensforum, og der bliver en stadig bredere vifte af deltagere i Det Sociale Verdensforum.

Jeg tog to nøglebudskaber med fra Davos. For det første skal vi handle i fællesskab for at løse de globale problemer lige fra fattigdom og udvikling til klimaforandringer. Jeg var stolt over at se, at europæiske ledere som Jacques Chirac, Tony Blair og Gerhard Schröder var parate til at gå i front. De tog initiativ til at foreslå nogle vigtige tanker.

For det andet skal vi tænde den økonomiske dynamiks fakkel for at stimulere reformer rundt om i verden, ikke som et mål i sig selv, men som det bedste middel til at give flere mennesker mulighed for at opnå rimelige levevilkår. Vi kan vende globaliseringen til en fordel. Europa må indtage en lederrolle for at møde udfordringerne ved globaliseringen.

Endelig kan Europa gøre meget, men vi kan helt sikkert opnå mere, hvis vi kan handle sammen med andre partnere for at løse de globale udfordringer. Det er det budskab, jeg vil overbringe til præsident Bush i morgen.

(FR) Hr. formand, mine damer og herrer, vi har pligt til at finde frem til, hvordan vi kan drage fordel af det engagement, deltagerne i Det Økonomiske Verdensforum og Det Sociale Verdensforum har udvist. Europa bør være bindeled mellem de meget forskellige opfattelser af globaliseringens mulige følger. I denne forbindelse vil jeg gerne anføre visse løsningselementer.

EU er og skal først og fremmest fortsat være en ambitiøs aktør på verdensscenen. EU er det største integrerede marked. Dets BNP er det højeste i verden, og EU er den største aktør i verden inden for international handel. EU er den største formidler af international bistand, og vi er, som det fremgår af flodbølgetragedien, parat til at udvise solidaritet. Vi er især takket være euroen en nøglepartner i de internationale finansforbindelser. Vi bør bruge vores net af bilaterale forbindelser til at sætte skub i udviklingen, tilskynde til forandring og fremme respekten for grundlæggende rettigheder og friheder.

Hvis vi anerkender, at vi er en international aktør, og hvis vi ønsker at spille en afgørende rolle, bør vi også forsvare et system baseret på effektive multilaterale forbindelser. Vi bør til stadighed forsvare udviklingen af en verdensorden baseret på en international retsorden, som dog ikke udelukkende bør tilgodese de rige vestlige landes interesser. Vi bør udvise solidaritet.

Det er derfor, vi giver tilsagn om at støtte De Forenende Nationer, om at søge kreative internationale løsninger, der kan forbedre situationen i Afrika - Afrika er som sagt vores prioriterede område - og om at fremme en hurtig afslutning af Doha-udviklingsrunden.

Endelig bør EU tage et bredt spekter af politiske instrumenter i brug for at forbedre situationen for vores naboer verden over. Vi bør sikre den bedst mulige udnyttelse af de nye muligheder, forfatningen vil give os gennem oprettelsen af en udenrigsministerpost og en tjeneste for EU's optræden udadtil.

Men vi bør også fokusere på de prioriterede områder og opnå konkrete resultater. Målene vil fremgå af de initiativer, vi tager, herunder revisionen af EU's retningslinjer for bæredygtig udvikling og revisionen af millenniumudviklingsmålene. De indgår allerede som en integreret del af EU-partnerskabet for vækst og beskæftigelse, som jeg lancerede først på måneden.

Jeg vil nu konkludere. EU er en international aktør. Vi bør leve op til dette ansvar. Vi bør bidrage aktivt til fastlæggelsen af en ny verdensorden og styrke en international styreform baseret på retsstatsprincippet. Europa kan yde et ganske særligt bidrag. Vi gør styrke EU som en civil magt. Vi bør sikre udbredelsen verden over af tankerne om fred og demokrati og de markedsøkonomiske principper, som netop er de principper, der ligger til grund for et åbent samfund. Vi har midlerne til virkelig at kunne gøre en forskel.

Følgelig bør EU leve op til de forhåbninger, som så mange af vores borgere og internationale partnere har til os, det være sig i Davos eller Porto Allegre.

 
  
MPphoto
 
 

  Deva (PPE-DE), for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr. formand, tidligere hørte vi en fremragende tale fra Kommissionens formand om, hvordan vi skal samarbejde for at gøre Europa til den mest konkurrencedygtige og økonomisk velstående enhed på kloden. Vi står over for udfordringer fra Kina, Indien, Brasilien og andre lande. Vi har hørt en kraftig appel fra formanden, som bad os kaste de gamle modeller væk og skabe nye i stedet for at kunne konkurrere.

I den forbindelse vil jeg gerne sige, at vi er enige i, at Det Økonomiske Verdensforum var en fantastisk succes, idet det lykkedes globale repræsentanter for regeringer, virksomheder og det civile samfund at blive enige om et sammenhængende sæt af principper for konkrete foranstaltninger: sammenkobling af global handel og bæredygtig udvikling. Mange af disse - såsom konkrete foranstaltninger med henblik på at liberalisere samhandelen og fremskynde støtten til de fattigste lande - vil i høj grad bidrage til gennemførelsen af udviklingsmålene i millenniumerklæringen. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at lykønske alle, der deltog i Det Økonomiske Verdensforum.

Men her og nu må jeg imidlertid, og det mindre diplomatisk end kommissionsformanden, også fremsætte et par bemærkninger til Det Sociale Verdensforum, som viste sig at være noget af en skuffelse sammenlignet med det andet forum. Reduktion af fattigdom er det vigtigste af millenniumudviklingsmålene, og man kunne have forventet, at et af hovedpunkterne for deltagerne på Det Sociale Verdensforum ville være at fremkomme med nogle konkrete anbefalinger til, hvordan dette kan opnås.

Men selv journalister, som hovedsagelig var positivt indstillet over for Det Sociale Verdensforum, måtte indrømme, at det grundlæggende mål ikke var at udarbejde et enhedsdokument med konkrete tanker af frygt for at ødelægge de mange forskelligartede holdninger, og at de resulterende forslag på mange punkter strider mod hinanden. Her i Europa-Parlamentet respekterer vi mangfoldigheden, og vi ønsker at høre klare holdninger fra verdens sociale eksperter som et led i vores engagement for at nå millenniumudviklingsmålene. Men logisk set kan vi ikke gøre begge dele samtidig - nå et bestemt mål og dets modsætning. Derfor vil jeg opfordre til mere ensartede forslag fra Det Sociale Verdensforum i håbet om, at disse mål kan gennemføres hurtigere og uden at spilde mere tid.

I den henseende var jeg også skuffet over, at kommissionsformanden sagde, at selv om vi er den største økonomi, var der meget få repræsentanter for Europa-Parlamentet ved Det Økonomiske Verdensforum. Mener de mennesker, der arrangerer disse begivenheder, at de valgte repræsentanter for Europas befolkning også har en vigtig rolle i beslutningsprocessen på Det Økonomiske Verdensforum?

 
  
MPphoto
 
 

  Désir (PSE), for PSE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, jeg vil først give udtryk for min glæde over, at en forhandling med Kommissionen repræsenteret ved Dem, hr. formand for Kommissionen, kan finde sted her i Parlamentet dagen efter afholdelsen af Det Sociale Verdensforum og Det Økonomiske Verdensforum. Jeg betragter det som en anerkendelse fra Europa-Parlamentets side af Det Sociale Verdensforum, som mange fremstillede som en ufrugtbar protestbevægelse mod globaliseringen, da det blev oprettet i 2001.

I virkeligheden har de sociale fora og de bevægelser, der står bag, betydet en gennemgribende ændring af globaliseringsdebatten. De har formidlet mange temaer og fremsat positive forslag, som i dag drøftes i alle internationale instanser, herunder i stigende grad i Det Økonomiske Verdensforum i Davos. Her tænker jeg på adgangen til offentlige verdensmidler, indførelse af en verdensskat, gældseftergivelse eller sågar en reform af de internationale finansielle institutioner og den nødvendige gennemskuelighed heraf.

Jeg tror, at et andet af de sociale foras væsentligste bidrag har været at sætte fokus på modstanden mod den liberale globalisering, den deraf følgende mangel på økonomisk og social retfærdighed og de ofte ødelæggende følger for den økologiske balance på jorden ikke ud fra en overbevisning om, at løsningerne skulle findes i de suveræne nationalstater, eller en afvisning af selve globaliseringstanken, men ud fra den overbevisning, at det var nødvendigt at ændre globaliseringen, ændre reglerne og institutionerne, så en anden globalisering blev mulig, en globalisering båret af solidaritet, demokratiske landvindinger, menneskerettigheder og sikring af alle folks ret til udvikling, retfærdighed og fred.

For EU udgør dette nye verdensomspændende civilsamfund et støttepunkt, fordi dets målsætninger ligger i tråd med de mål, som Unionen har opstillet for sin indsats i international sammenhæng. Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt at glæde sig over, at denne bevægelse eksisterer, vi bør også konkret lade dens krav og ønsker komme til udtryk i vores politikker og vores beslutninger. Vi bør således vise, at Europa gør en forskel, som De sagde. Vi bør, som det allerede er tilfældet på visse områder, f.eks. Kyoto-protokollen, som De henviste til, vise, at vi virkelig er i stand til at ændre de internationale politikker.

På det sociale område som på andre områder, f.eks. dem, vi talte om for lidt siden, er velmenende sympatierklæringer ikke nok, der skal konkrete tilkendegivelser til. I dag har 21 medlemsstater endnu ikke indfriet deres tilsagn om at bringe udviklingshjælpen op på 0,7 % af BNP. Man taler i dag om en verdensskat. Det glæder mig overordentligt, og flere medlemsstater har undertegnet New York-erklæringen fra september 2004, men har desværre undladt at træffe konkrete afgørelser under dække af nogle få staters afvisende holdning.

Jeg foreslår derfor, at Unionen gennem Kommissionen bistår de medlemsstater, der ønsker at engagere sig, om nødvendigt ved hjælp af et styrket samarbejde, således at nogle få landes tilbageholdenhed ikke blokerer for, at der allerede nu indføres en skat til international udviklingsfinansiering. Den kunne anvendes i bekæmpelsen af aids, idet et dokument, Rådet offentliggjorde for nylig, viser, at hvis der ikke gøres noget inden 2010 i de fem værst ramte udviklingslande, vil en femtedel af den aktive befolkning forsvinde. Tag initiativet, hr. kommissionsformand! Vis, at Europa virkelig er i stand til at omsætte sine erklæringer i handling!

 
  
MPphoto
 
 

  Koch-Mehrin (ALDE), for ALDE-Gruppen. - (DE) Mine damer og herrer, Det Økonomiske Verdensforums møde i Davos var en stor succes. Den globale elite inden for erhvervsliv, politik og videnskab gjorde det klart, at de er helt på det rene med deres ansvar for problemerne i verden, og at de er villig til at handle. Bono, forsangeren i det irske band U2, opsummerede det meget præcist: Hvis man ønsker penge, og hvis man ønsker hjælp, sagde han, så må man tale med dem, der kan give penge og hjælpe. Mødet i Davos er så vigtigt og så gavnligt, fordi det samler netop disse mennesker. Man kan ikke nødvendigvis sige det samme om Det Sociale Verdensforum, og resultatet heraf kan - mener jeg - også i langt højere grad kritiseres.

Det har måske overrasket kritikerne at høre, at hovedtemaerne i Davos var Afrika, problemer relateret til den globale stigning i fattigdommen, hvordan man former globaliseringsprocessen, så alle profiterer af den, og hvordan man får skabt en fair verdenshandel. Vi i Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa er overbevist om, at frihandel er den bedste udviklingsbistand. Frihandel er det, der hjælper lande, som ønsker at udvikle sig, og frihandel er også det, som motiverer udviklingslande til at blive stadig mere konkurrencedygtige.

Her bør EU vise vejen. Den bør navnlig sætte frihandel på dagsordenen, særligt på de områder, hvor der stadigvæk findes handelsbarrierer, nemlig inden for landbrugspolitik. Vi i Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa er også stærke modstandere af enhver indførelse af en global afgift på finanstransaktioner. Ved på den måde at gøre os selv fattigere, hjælper vi ikke de fattige med at blive rigere. Det er også illusorisk at tro, at man fremmer solidariteten ved at indføre nye afgifter, altså så at sige pålægger dem, som egentlig skulle hjælpe, noget, der er ensbetydende med en finansiel straf.

Nej, den rigtige måde at skabe solidaritet på, er at ændre folks bevidsthed globalt og ganske enkelt have en vilje til at træffe andre bistandsforanstaltninger. Vi støtter derfor prioriteringen af eftergivelse af gæld, som vi finder yderst fornuftig, og vi tror, at de lande, som bevæger sig hen imod en demokratisering og arbejder for at indføre en bæredygtig og en fri økonomi, bør være berettiget til at få deres gæld eftergivet helt.

Men sådanne former for bistand vil ikke have nogen langsigtet effekt, hvis der blot er tale om en engangsgestus. Derfor vil jeg gerne gentage, at frihandel er det, som både udviklingslandene og de udviklede lande har mest brug for, og at det vil bringe os videre. Hvis vi ønsker, at verdenshandelen skal blive mere retfærdig, så bør vores mål først og fremmest være at gøre den mere fri.

 
  
MPphoto
 
 

  Aubert (Verts/ALE), for Verts/ALE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, jeg kan selvsagt praktisk taget ikke tilslutte mig noget at det, den foregående taler sagde, og jeg var i lighed med flere medlemmer af Europa-Parlamentet til stede på Det Sociale Verdensforum i Porto Alegre. Nu drejer det sig ikke om at konkurrere om, hvem der er bedst egnet til at bekæmpe fattigdommen, men om at se virkeligheden i øjnene.

På den ene side var dette års Sociale Forum en enorm succes - 155.000 deltagere fra 135 lande, det er betragteligt - og med en ny tone i forhold til flere temaer - sociale, miljømæssige, økonomiske og finansielle temaer - fortsatte en lang række netværk med at installere sig og arbejdede overordentligt seriøst og yderst konkret for netop at nå frem til en række stadig ufuldendte, men meget reelle forslag.

På den anden side består Det Sociale Verdensforum ikke udelukkende af ngo'er, men også af parlamentsmedlemmer - Det Parlamentariske Forum - lokale folkevalgte, som også i år mødte talstærkt op og drøftede de kommunalpolitiske og lokalpolitiske muligheder for at løse de problemer, vi står over for. Der er også mange meget dynamiske, entusiastiske og arbejdsomme unge, og en sådan dynamik og vitalitet kan efter min opfattelse ikke fejes bort i en enkelt håndevending.

Det Sociale Verdensforum har i virkeligheden to mål. Det første er at forklare, at den frie samhandel ikke kan udgøre et svar på de sociale uligheder, der til stadighed forværres. De forværres ikke på grund af en plage ud af det blå, men fordi de sidste mange års politikker med strukturtilpasning og nedskæring af offentlige udgifter har forværret ulighederne og fattigdommen og medført større ødelæggelse af miljøet og planeten som helhed.

Det andet mål er at foreslå et alternativ til den nuværende udviklingsmodel og forhindre, at målet om fri verdenssamhandel fremstilles som et vidundermiddel og en mirakelkur mod alle problemer. Det er helt klart ikke rigtigt. Alle De Forenede Nationers organer vidner om en forværring af situationen i dag.

Endelig er det, uanset om vi taler om Porto Alegre eller Davos, konkrete resultater, vi reelt har brug for. Vi bør holde op med at diskutere udsagn, holdningstilkendegivelser og images. Vi har brug for meget præcise og konkrete tilsagn og et arbejdsprogram. Det er, hr. kommissionsformand, også det, vi forventer af Dem, og ikke kun gode hensigter og millenniummål, men derimod yderst præcise forslag, eftersom De sammen med Kommissionen og os alle er i stand til at træffe disse beslutninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Pflüger (GUE/NGL), for GUE/NGL-Gruppen. - (DE) Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg glæder mig over denne forhandling, fordi jeg tror, at der er stort behov for den. Selv om der har været en del tom snak - særligt fra hr. Barrosos side - så er det moderne nu til dags at benytte udtryk, der lyder af noget, og så alligevel føre den samme politik som før. Den adfærd er ret typisk for Det Økonomiske Verdensforum i Davos, og det udtryk, som jeg vil benytte til at beskrive dette forum med, har den kendte videnskabsmand Elmar Altvater været ophavsmand til. Han beskrev det som et stort show, og desværre et ret så uproduktivt et af slagsen.

Det er dog interessant at bemærke, at den terminologi, der bliver benyttet på forummet, og de emner, som det beskæftiger sig med, har ændret sig. Det ville ikke være en overdrivelse at sige, at det i stigende grad er kritikerne af Det Økonomiske Verdensforum, der sætter dagsordenen. Disse kritikere mødtes til Det Sociale Verdensforum i Porto Alegre, hvor 150.000 mennesker debatterede og protesterede mod en neoliberal og neoimperial politik.

Bevægelsen omkring Det Sociale Verdensforum er af afgørende betydning for modstanden mod både globalisering og krig. På Det Sociale Verdensforum blev der ført en lang række meget pragmatiske debatter om spørgsmål fra menneskerettigheder for alle - ikke kun for folk i vestlige lande - til forsvar af fælles goder og debatter som protest mod sociale nedskæringer, krig, gæld - med særlig henvisning til, hvornår gælden for de lande, som blev berørt af tsunamien, endelig vil blive eftergivet - og mod fattigdom. Miljøspørgsmål var ligeledes stærkt repræsenteret på dagsordenen, og jeg deltog f.eks. i et forum om vand.

Jeg vil gerne gøre det helt klart - og det er et punkt, der må understreges - at deltagerne i Det Sociale Verdensforum ikke kun rettede deres kritik og protest mod USA's politik, men også mod Kommissionens og Det Europæiske Råds politik. Ved at gå samme vej som USA - eller ved med andre ord at følge i de forkerte fodspor - mister EU stadig mere troværdighed i disse kredse. Deltagerne i Det Sociale Verdensforum ønskede ikke at spille det spil, som vi ser Det Europæiske Råd, Kommissionen og rigtigt mange parlamentsmedlemmer spille igen og igen, nemlig at se skævt til USA, mens de skamroser deres egen politik. Kan noget svarende til Bolkestein-direktivet være et ægte alternativ til USA's politik? Svaret må være nej, da det er et neoliberalt program. Kan det være et ægte alternativ at forankre en forpligtelse til oprustning eller en åben markedsøkonomi med fri konkurrence, som det er sket i EU's forfatningstraktat? Også her må svaret være nej.

Hr. Barroso, De sagde, at EU er en global aktør, men det centrale spørgsmål, man må stille sig, er, hvilken slags global aktør den er. Det må gøres helt klart, at frihandel ikke er en idiotsikker måde at reagere på den form for politik på, der bliver ført for øjeblikket. Der skal i stedet for gives ægte gældseftergivelse. Man må bevæge sig væk fra en neoliberal politik og en økonomisk liberal politik, og hele processen skal ikke gå hånd i hånd med en militarisering af EU.

Jeg vil gerne slutte med et citat fra en erklæring, som blev vedtaget på Det Sociale Verdensforum, som kræver omgående tilbagetrækning af tropper fra Irak og udtrykker støtte til alle bestræbelser på at få dem hjem. "Vi støtter bestræbelser på at mobilisere soldater, militærnægtere og familier til militærfolk mod krigen. Vi støtter modrekrutteringskampagnen og kræver politisk asyl til desertører." Budskabet kunne ikke være mere klart.

 
  
MPphoto
 
 

  Mann, Thomas (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, globalisering ville ideelt set være nøglen til større konkurrenceevne, vækst og forbedrede levevilkår. Men det er ikke kun i de seneste dage, at virkeligheden har set anderledes ud, og det gør det blot endnu vigtigere, at Det Økonomiske Verdensforum i Davos og Det Sociale Verdensforum i Porto Alegre regelmæssigt burde undersøge globaliseringens metoder og følger. Det seneste Sociale Verdensforum udarbejdede mere end 350 forslag om globalisering, selv om jeg håber, at de vil blive skåret lidt ned, så vi får lidt færre, men mere meningsfyldte anbefalinger. For at kunne handle effektivt, skal principperne gennemtænkes krystalklart.

Det Økonomiske Verdensforum foreslog tre prioriteringer: nedbringelse af drivhusgasser, flere midler til de fattigste lande og afskaffelse af handelsbarriererne inden for WTO. På listen mangler corporate social responsibility, altså det ansvar, som virksomhederne selv har. Det er ikke kun virksomhedernes økonomiske vægt, der tæller, men også omfanget af deres samfundsaktiviteter. De førende multinationale koncerners omsætning er større end det samlede budget i alle FN's medlemsstater tilsammen.

Man kan roligt sige, at havde hr. Ackermann fra Deutsche Bank - en virksomhed, som bestemt kan betragtes som værende en global aktør - læst denne anbefaling, så havde han ikke annonceret et afkast på 16 % og i samme åndedrag bebudet, at mere end 6.000 stillinger skulle nedlægges. De, der er berørt af hans smart sourcing-metode, betragter det som intet andet end en kombination af profitmani og ansvarsløshed. Smart sourcing har alle muligheder for at blive kåret til det mest upopulære udtryk i 2005.

Tilbage til det positive igen. Både Det Sociale Verdensforum og Det Økonomiske Verdensforum er vigtige platforme for inspirerende debatter. Derfor finder jeg det nødvendigt, at både Europa-Parlamentets formand og repræsentanter for vores fagudvalg bør deltage i disse fora i fremtiden. Globale eliter har mere end nogensinde før brug for folkets repræsentanter.

 
  
MPphoto
 
 

  De Rossa (PSE). - (EN) Hr. formand, jeg var forfærdet over hr. Barrosos indlæg ved afslutningen af diskussionen om formandskabets program - navnlig hans forsvar for sin indblanding i portugisisk politik. Hr. Barroso, De er ikke længere en portugisisk politiker: De er en europæisk politiker, valgt af dette Parlament og af Rådet for alle medlemsstaterne til at repræsentere Europa. De kan ikke blande Dem i den hjemlige politik som en portugisisk politiker. Det er ikke acceptabelt. Hvis ikke De forstår dette, vil De svække Kommissionen. Kritik af den holdning vil ikke svække Kommissionen, men Deres handlinger vil.

Det er ikke uden sammenhæng med det spørgsmål, som vi drøfter i øjeblikket i forbindelse med Det Sociale Verdensforum. En frygtelig masse mennesker rundt om i verden ser på Europa som den eneste tværnationale, demokratiske institution, der har evnen til at forsøge at tøjle de kræfter, som de ser er i færd med at ødelægge verden. Hvis man ikke kan se Kommissionens rolle som et organ, der er hævet over national politik og partierne på en måde, der kan opfylde de forhåbninger, der kom til udtryk på Det Sociale Verdensforum, så spilder vi tiden her. Jeg appellerer til Dem om at huske på, at De repræsenterer Europa, ikke Portugal.

For at nævne eksemplet med tjenesteydelsesdirektivet. Her siger De, at De er engageret i den europæiske samfundsmodel. Vi tager Deres ord for pålydende, men vi vil ikke acceptere Dem for evigt. Vi er nødt til at se konkrete eksempler på Deres engagement. Den eneste måde, hvorpå De efter min mening kan demonstrere Deres engagement, er ved at trække oprindelseslandsprincippet ud. Dette er et direkte angreb på den europæiske samfundsmodel og et direkte angreb på grundlaget for udviklingen af et fælles, europæisk marked, som er baseret på solidaritet og fællesskab.

Jeg ønsker et indre marked for tjenesteydelser, men jeg kan ikke acceptere oprindelseslandsprincippet, som vil give os et lavere niveau for sociale ydelser og undergrave den tillid, som millioner af mennesker uden for Europa har til, at vi vil føre an i kampen for en bedre verden.

 
  
MPphoto
 
 

  Kułakowski (ALDE). - (PL) Hr. formand, mine damer og herrer, jeg vil takke hr. Barroso for hans tale her i Parlamentet. Jeg vil ikke gå i detaljer, men ønsker dog at fokusere på et enkelt emne, som jeg mener er af stor betydning og måske allerstørste betydning i politisk henseende.

Der er blevet afholdt to fora, et økonomisk forum i den rige by Davos og et socialt forum i den fattige by Porto Alegre. Det bekymrende er, at der ikke var tilstrækkelig opmærksomhed omkring de sociale spørgsmål på det økonomiske forum, og at det sociale forum er ved at blive et middel til at sætte spørgsmålstegn ved og endog udfordre det økonomiske forum. Der tegner sig to forskellige tilgange i forsøget på at løse vores moderne tiders problemer. Den første indebærer søgen efter muligheder for at udvikle økonomien, mens den anden omfatter søgen efter muligheder for at sikre, at de sociale mål bliver nået. Ikke desto mindre er de to emner nært forbundet. At drøfte økonomiske og sociale problemer adskilt er en alvorlig misforståelse. Derfor mener jeg, at vi fremover bør afholde et samlet økonomisk og socialt verdensforum i stedet for to indbyrdes konkurrerende globale initiativer. Det er her, EU og især Europa-Parlamentet og Kommissionen kan spille en rolle ved at arbejde på afholdelsen af et sådant forum i fremtiden. Tak for Deres opmærksomhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Schlyter (Verts/ALE). - (SV) Hr. formand, kommissionsformand Barroso, hvis De skal overtræde arbejdstidsdirektivet, kan De trøste Dem med, at det i alle tilfælde er til det bedste formål, nemlig for at diskutere global retfærdighed og civilsamfundets rolle.

I Porto Alegre var jeg en af 155.000 delegerede fra 135 lande. Samtidig mødtes 20 statschefer og 70 ministre i Davos. Men hørte man efter i Davos? Ud fra et teoretisk europæisk perspektiv kunne man måske tro, at frihandel, kapitalisme og liberalisering er løsningen på udviklingsproblemerne.

Men teorien stemmer ikke overens med millioner af menneskers hverdag, og det er på tide, at vi begynder at afstemme teorierne efter virkeligheden og ikke det modsatte. Det er på tide, at handelen bliver et redskab for menneskene og ikke det modsatte. Vi skal holde op med at kræve liberalisering af vand og andre følsomme sektorer til gengæld for, at lande får en god behandling.

Kommissionsformand Barroso, når De skal mødes med Bush og EU's regeringschefer, kan De så ikke minde dem om deres 30 år gamle løfte om at give 0,7 % i bistand? Denne bistand ville ikke engang være nødvendig, hvis gevinsterne fra produktionen i ulandene i højere grad blev der.

De er hjertelig velkommen til at deltage i det næste World Social Forum, Det Sociale Verdensforum, et eller andet sted i Afrika. Jeg kan låne Dem noget fair trade-tøj af miljøvenligt materiale, så De kan deltage en dag inkognito som almindelig delegeret og virkelig opleve stemningen på stedet uden sikkerhedsvagternes indblanding. Det er netop den glæde og det sammenhold, uden hierarkiske strukturer, som findes mellem alle i Verdens Sociale Forum, der er et håb for fremtiden.

 
  
MPphoto
 
 

  Karas (PPE-DE). - (DE) Hr. formand for Kommissionen, mine damer og herrer, det er en beklagelig kendsgerning, at dagens første forhandling og den, vi har nu, begge har det til fælles, at de tilsyneladende er præget af konfrontation frem for samarbejde. Jeg så gerne, at Det Økonomiske Verdensforum og Det Sociale Verdensforum blev slået sammen, så vi kan tale med hinanden, i stedet for om hinanden.

Selv om De sagde, hr. kommissionsformand, at EU er en global player, så mener jeg, at vi først skal blive en global player frem for en global payer. Dagen i morgen vil være et vigtigt skridt i den proces, og jeg ønsker Dem held og lykke i den henseende. Der er behov for EU, og EU bærer ansvar. Vi er medansvarlige, fordi vi er afhængige af andre. Vi både skaber begivenhederne og bliver berørt af dem. Vores opfattelse af grundlæggende friheder og menneskerettigheder, vores nej til dødsstraf, til børnearbejde og enhver form for diskrimination, vores opfattelse af, hvad det vil sige at være menneskelig, alt dette kender ingen grænser, det være sig til lande eller kontinenter, og det er i den forstand, at vi også bærer et ansvar for det, der sker i resten af verden.

Svaret på globaliseringen skal ikke komme fra Europa alene. Der er behov for en debat om en model for en verdensorden. Vi har brug for en global etisk kodeks og globale handlingsprincipper, selv om der findes forskellige kulturer. Derfor mener jeg, at vi bør gå ind for multilateralisme, at vi bør støtte initiativet til en global Marshall-plan, at EU bør afholde en FN-konference, og at Parlamentet bør appellere til kirker i hele verden om at indkalde til en international økumenisk konference og enes om fælles handlingsprincipper. Jeg mener, at den europæiske model med en økosocial markedsøkonomi kunne blive til et varemærke for EU i hele verden, og at det ville gøre, at vi kunne bidrage til at ændre de uretfærdige regler, som regulerer verdensøkonomien for øjeblikket.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Ford (PSE). - (EN) Hr. formand, Det Sociale Verdensforum var oprindeligt tænkt som et modstykke til Det Økonomiske Verdensforum i Davos og havde til formål at forsøge at presse sociale spørgsmål ind på globaliseringens dagsorden. Ved dette femte møde er der over 150.000 deltagere fra 150 lande og blandt de hundredvis af møder, står repræsentanter for IMF og Verdensbanken for første gang over for deres kritikere.

Disse to institutioner står under anklage for at påtvinge verdens fattigste lande en neokonservativ økonomisk fundamentalisme. Bistanden ydes med en giftpille af betingelser, der tvinger landene til at åbne deres markeder for en privatisering af statslige aktiver, og de monetaristiske politikkers spændetrøje. Denne fremgangsmåde er udtryk for virkelighedsflugt. Udfordringen for dem er at nævne et land med en svag økonomi, der har åbnet sig og haft held til at udvikle sin økonomi.

De to seneste meget roste succeshistorier er Indien og Kina, men ingen af disse har fulgt opskriften. Begge lande beskyttede deres unge, fremvoksende industrier, indtil de var i stand til at bevæge sig ud på det globale marked. Men selv Indien har en skyggeside. Økonomien er i kraftig vækst, men det er en skam med de fattige. I 2003 kom der 11.000 nye millionærer i Indien, mens 8 millioner var arbejdsløse, og 50 millioner levede for mindre end 1 dollar om dagen.

Hvad skal der gøres? I løbet af de næste 10 år vil 45 millioner børn dø af fattigdomsrelaterede sygdomme, 12 millioner børn vil blive forældreløse på grund af aids, og 100 millioner børn vil fortsat være totale analfabeter. Verdensbanken hævder, at den blot udfører ønskerne fra de 147 stater, der ejer den - et verbalt kunstgreb. De afrikanske lande pålægger ikke sig selv betingelser, og de latinamerikanske gør heller ikke. Det er de industrialiserede G8-lande, der træffer beslutningerne, ofte i henhold til en dagsorden, der gavner dem selv.

Men det forhold, at IMF og Verdensbanken nu holder fast i teorien, men ikke gennemfører den i praksis, tyder på, at presset fra det civile samfund kan have en virkning. Verdensbanken medtager programmer til fattigdomsbekæmpelse i sine planer og udtrykker bekymring over lande som Tanzania, som bruger flere penge på at afvikle sin gæld end på både sundhed og uddannelse.

Kina og Indien kan tvinge disse spørgsmål ind på dagsordenen, og det forhold, at EU har flere stemmer i IMF end USA tyder på, at Det Sociale Verdensforums slogan Another world is possible kan gennemføres: med tilstrækkelig viljestyrke og politisk engagement. Det er op til ngo'erne og civilsamfundet at give Europas politikere tilstrækkelig rygrad.

 
  
MPphoto
 
 

  Maaten (ALDE). - (NL) Hr. formand, hvad enten der holdes møde i de schweiziske bjerge eller ved den brasilianske kyst, er jeg overbevist om, at alle deltagere i Davos- og Porto Alegre-konferencerne var enige om ét mål, nemlig at der skal gøres noget ved fattigdom og økonomisk udvikling. Det glæder mig derfor særdeles meget at se, at det i Davos og i Porto Alegre blev erkendt, at liberalisering af verdenshandelen har afgørende betydning. Økonomisk vækst er grundlaget for udvikling i udviklingslande. Hvad enten det gælder håndteringen af klimaforandring eller sikring af god undervisning. Som følge heraf kan jeg ikke fremhæve kraftigt nok, at den kommende Doha-runde skal blive en succes. Kommissionen og medlemsstaterne skal her spille en afgørende rolle. De, som mener det alvorligt med støtte til den tredje verden, må åbne øjnene for den uheldige situation i deres eget land. De europæiske toldmure er efter min opfattelse et eksempel på, hvordan det ikke skal gøres. Foruden positive punkter findes der også nogle negative punkter. Opfordringerne til ekstra afgifter på internationale finansielle transaktioner, den berømte Tobin-afgift, er efter min mening mærkelige, og det samme gælder for ekstra skatter for multinationale selskaber. Jeg kan ikke se formålet med sådanne foranstaltninger. De stiller tingene på hovedet. De, der siger, de stræber efter en friere verdenshandel, må ikke i samme tempo pålægge nye regler.

Endelig er jeg overrasket over dem, der opfordrer til en ubetinget eftergivelse af udviklingslandenes gældsbyrder. Efter min gruppes opfattelse kan der ikke være tale om, at dette sker uden betingelser. Lande, som aktivt og succesfuldt stræber efter demokrati og god regeringsførelse, kan efter vores opfattelse regne med støtte, men uden denne indsats vil vi ikke reducere gælden. De liberale prioriteter er en friere verdenshandel og hovedvægt på økonomisk udvikling. Det er på den måde, at fattigdom skal bekæmpes, og det er grundlaget for et velfungerende og betalbart socialt sikkerhedsnet. Det gør det også muligt for os at føre en mere miljøvenlig politik. Spørgsmålet er, om vi alle sammen solidarisk, men apatisk synker ned i moradset, eller om vi vælger dynamik, fornyelse og fremgang. Det glæder mig, at kommissionsformanden foretrækker sidstnævnte kurs. Ja, hr. kommissionsformand Barroso, det er en politisk rolle, og vi ønsker netop, at De handler politisk. Jeg synes, at Deres holdning under det portugisiske valg var yderst forsvarlig, og at det desuden ville have været fuldstændig illoyalt over for Deres portugisiske arv, hvis De havde været fraværende. Jeg synes, det er yderst forsvarligt, og jeg beklager blot, at det ikke hjalp Deres parti tilstrækkeligt.

 
  
MPphoto
 
 

  Kauppi (PPE-DE). - (FI) Hr. formand, hr. formand for Kommissionen, mine damer og herrer, jeg havde den ære at deltage i Det Økonomiske Verdensforum som led i Young Global Leaders' program. Jeg ved, at De, hr. Barroso engang var en såkaldt Global Leader of Tomorrow, og at flere medlemmer af Europa-Parlamentet nu er involveret i dette program for de unge.

De Økonomiske Verdensforum udgjorde en udmærket tilkendegivelse af, at erhvervslivet verden over ønsker at tage et ansvar for de globale udfordringer, vi står over for. På åbningsdagen afholdtes en interaktiv global kommunalrådsdrøftelse. Det var et seminar, hvor 700 beslutningstagere i Davos foretog en prioritering af verdens problemer ved hjælp af Gallups opinionsundersøgelser og drøftede de udfordringer, de indebar.

Hvis man betragter deltagernes alder, køn, bopæl og beskæftigelse, er resultaterne ganske overraskende. Hvad forestiller vi os f.eks., at mænd mellem 40 og 60, som hovedsagelig kommer fra EU eller Nordamerika og for halvdelens vedkommende er erhvervsledere, anser for at være de største udfordringer i forbindelse med globaliseringen? Erhvervslivets indtjeningsmuligheder, fleksible ansættelsesbetingelser, øget omsætning eller Kina-fænomenet? Ingen af delene. De største udfordringer var ifølge denne gruppe fattigdomsbekæmpelse, etablering af en retfærdig globalisering og forvaltning af klimaændringerne.

Den globale ansvarlighed er blevet betydeligt større, når erhvervslivets ledere udtaler, at man for at udrydde fattigdommen bør bryde med den konventionelle tankegang, lade globaliseringens fordele komme de fattigste regioner til gode og skabe en global ledelse til bekæmpelse af klimaændringerne. Det skal ligeledes bemærkes, at de europæiske og nordamerikanske deltageres synspunkter virkelig var sammenfaldende.

Globaliseringen fremstår således ikke som den splittende faktor, Parlamentets venstrefløj anser den for at være. Disse emner ville også stå øverst på dagsordenen for et tilsvarende møde i Friends of the Earth. Det Økonomiske Verdensforum forelagde også forslag til konkrete foranstaltninger og en tidsplan i forhold til de forskellige udfordringer. Jeg er sikker på, at der også er initiativer forbundet med Det Sociale Verdensforum, hvor vi har sammenfaldende synspunkter. Eftersom vi har fælles målsætninger, ville det give større mening at søge at opfylde dem sammen end hver for sig. Vi giver Kommissionen vores fulde støtte hertil.

 
  
MPphoto
 
 

  Arif (PSE). - (FR) Hr. formand, hr. formand for Kommissionen, mine damer og herrer, flere her var til stede for nogle dage siden i Porto Alegre enten i medfør af nationale hverv eller, hvilket jeg finder endnu vigtigere, som led i Det Parlamentariske Verdensforum. Jeg ønsker således først og fremmest at takke de andre medlemmer, der var til stede i Porto Alegre, og især min kollega, Harlem Désir, for det arbejde, de har udført i en årrække, og som har givet Europa mulighed for at deltage i dette store borgermøde.

Mange kommentatorer og deltagere har frygtet, at denne bevægelse ville miste pusten, men det er ikke sket. Antiglobaliseringsbevægelsen har været i stand til at ændre fokus og fastlægge nye organisationsstrukturer, hvilket har betydet, at Det Sociale Verdensforum ikke længere blot er et sted, hvor man fremsætter krav, men også et sted, hvor der stilles forslag. I øvrigt viser det faktum, at Det Økonomiske Forum i Davos omhandlede nogle af de temaer, der er blevet taget op i de sociale verdensfora, at de spørgsmål, der stilles i disse fora, er relevante, hvis vi skal tage stilling til, hvordan vi ønsker, vores verden skal se ud.

Men hverken Det Sociale Verdensforum eller Det Økonomiske Verdensforum er politiske aktører, der alene kan omsætte deres krav i politiske afgørelser. Derfor bør instanser såsom Europa-Parlamentet tjene som en magtfuld forbindelse og støtte i flere sammenhænge, herunder annullering af de fattige landes gæld, forhøjelse og forbedring af den offentlige udviklingsstøtte, indførelse af en verdensskat, reformer af de internationale samhandelsregler, bekæmpelse af skatteflugt og skattely og forsvar for de offentlige tjenester.

Flere stats- og regeringschefer har allerede taget en række initiativer. Andre forslag vil blive fremsat på G8-topmødet. Her i 2005, hvor vi skal foretage en foreløbig evaluering af gennemførelsen af De Forenede Nationers millenniummål, er det en udmærket ting, for så vidt det ikke igen udelukkende bliver ved løfterne. Det er grunden til, at mere end 100 organisationer, ngo'er, foreninger og fagforeninger i år har iværksat en mobiliserings- og spørgekampagne på globalt og europæisk plan. Den vil være centreret om handel og fattigdom, og et af de første store arrangementer vil være en verdensaktionsuge til fordel for en mere retfærdig samhandel, som afholdes i april i år.

Vi ved allerede, at vi med den nuværende hastighed ikke vil nå millenniummålene. Det må nu være vores opgave at få de forskellige parter til at indfri de løfter, de har afgivet for længe siden, ved at støtte disse initiativer og denne verdenskampagne mod fattigdom og således bekræfte og vise vores vilje til at opnå en bedre fordeling af rigdommene i en demokratisk verden i fred. Nogle politikere har skuffet, og de kan skuffe os på ny, men de bør under ingen omstændigheder affærdige tanken om, at de selv bør kæmpe for en mere retfærdig verden og omsætte denne tanke i handling.

 
  
MPphoto
 
 

  Barroso, formand for Kommissionen. - (PT) Hr. formand, jeg synes, at det har været en rigtig interessant forhandling om spørgsmål af stor betydning for vores fælles fremtid. Medlemmernes indlæg har bidraget til den gode debat og afspejler de forskellige synspunkter, der er om globaliseringen.

Jeg vil her gerne fremhæve et punkt, som jeg også mener, at hr. Désir var inde på i sit indlæg, og som angår den fælles opfattelse, der trods alt kan spores i forhold til globaliseringen. I første omgang så det ud, som om der var to yderliggående holdninger. Der var en holdning, der kun så noget negativt ved globaliseringen, og en anden - der oprindelig kom til udtryk i Porto Alegre - som nærmest var en frontal afvisning af globaliseringen.

Vi må så i dag konstatere, at Davos-mødet faktisk viste, at virksomhederne bestræber sig på at påtage sig et socialt ansvar, at der lægges en stadig større vægt på at fremme en slags global styring, ligesom der er bestræbelser på at inddrage nogle af de synspunkter, der ofte er blevet fremført af ngo'er og deltagere i den bevægelse, der jo oprindelig opfattede sig selv som en decideret antiglobaliseringsbevægelse.

Mange af dem, der førhen sluttede op om antiglobaliseringsbevægelsen, har hurtigt forstået, at globaliseringen er uundgåelig. Den globalisering, vi har i verden i dag, er der ikke et land eller en gruppe af lande, der har besluttet. Det er heller ikke en sammensværgelse, som en gruppe virksomheder står bag. Den globalisering, vi har i verden i dag, hænger snarere sammen med tendenserne i verdenshandelen og især med den teknologiske revolution, som ingen regering jo har nogen reel mulighed for at kontrollere. I stedet for blot at protestere mod globaliseringen har mange af disse forskellige aktører besluttet at finde en anden form for globalisering og har forsøgt at få globaliseringen til at inddrage nogle af deres prioriteringer, hvilket jeg finder helt fornuftigt. Det er det, vi står for. Det siger jeg, fordi jeg mener, at vi både kan tage ved lære af Davos og af Porto Alegre, også selv om der begge steder er fremført forslag, der nok ikke skal tages alt for meget efter pålydende. Vi kan dog som sagt tage ved lære både det ene og det andet sted.

Hvad kan jeg så sige med hensyn til Europa og Kommissionen? Jeg mener, at vi må arbejde meget konkret. Både internt og eksternt. Er vi internt for samhørighed eller ikke? Jeg er for samhørighed, Kommissionen er for økonomisk, social og regional samhørighed, og jeg appellerer derfor her til Parlamentets medlemmer om at give mig deres støtte og om at bakke Kommissionen op, så alle EU's regeringer også bliver for samhørighed og viser sig rede til at yde et bidrag til de finansielle overslag, som vi i øjeblikket diskuterer, eftersom vi også har fattigdom i Europa. Der er nemlig ikke kun fattigdom i landene på den sydlige halvkugle. Vi har nu i Europa - og især i Europa efter udvidelsen - endnu større forskelle end dem, vi havde tidligere. Vi har i Europa brug for mere avancerede programmer til bekæmpelse af social udstødelse. Hvis vi ønsker en sammenhængende politik for samhørighed, må vi altså også tage fat på at skabe samhørighed i Europa, økonomisk, social og regional samhørighed. Det er en del af den hurtige indsats, som EU har så hårdt brug for.

Så er der det eksterne perspektiv. Hvad kan Kommissionen, og hvad kan EU gøre udadtil? Dér er der to områder, som jeg mener ikke bør ses som gensidige modsætninger, nemlig verdenshandelen og udviklingsbistanden. Jeg hørte nogle bemærkninger vendt imod verdenshandelen, der vel skulle forstås sådan, at den på sin vis er selve udtrykket for den neoliberale model. Lad mig hertil endnu en gang sige, at i de kontakter, som jeg har haft med udviklingslandenes ledere, går det første krav, de næsten alle sammen stiller, på handel. De vil have bedre adgang til de mere udviklede landes markeder. Vi må derfor også støtte disse lande på handelsområdet. Det går derfor ikke an at mene, at der er en uoverstigelig modsætning mellem trade og aid, mellem handel og bistand. Jeg finder det indlysende, at vi både kan og bør gøre mere for udviklingslandene på begge disse felter. Så kan vi også stille større krav til dem, for når EU og EU's medlemsstater yder en betydelig bistand - for det gør vi, EU er nemlig den største donor af udviklingsbistand i verden - har vi også ret til at kræve god regeringsførelse i disse lande, og vi vil gerne vide, om de penge, vi giver dem, bruges på en rigtig og hæderlig måde, og om de også gennemfører de nødvendige reformer, så de bedre kan tage del i verdenshandelen. Det er også et fælles ansvar.

Jeg vil gerne tilføje, at det er Kommissionens agt at gå endnu videre. Vi ønsker at yde et mere ambitiøst bidrag til millenniumdagsordenen. Vores indsats begrænses kun af de midler, vi har til rådighed. Vi vil derfor fortsat arbejde sammen med medlemsstaterne og Europa-Parlamentet om at opstille en mere ambitiøs dagsorden for udviklingsbistanden, og som særlig giver Afrika en klar prioritering, for Afrika har strukturelle problemer, som andre regioner i et vist omfang har overstået, ikke mindst takket være deres mere vellykkede deltagelse i verdenshandelen. Jeg vil gerne forsikre Parlamentets medlemmer om, at jeg og Kommissionen ønsker at se en mere beslutsom og offervillig indstilling, hvad angår målsætningerne om en global verden, en retfærdigere global verden, hvor EU bør have en ledende rolle til gavn både for en mere ansvarlig styring af klodens ressourcer og for et mere retfærdigt samfund globalt set.

De er de værdier, vi står for, og som vi er parate til at slås for.

 
  
MPphoto
 
 

   Formanden. - Som afslutning på forhandlingen har jeg modtaget seks beslutningsforslag, jf. forretningsordenens artikel 103.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag kl. 12.00.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik