Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er spørgetiden (B6-0009/2005).
Vi behandler en række spørgsmål til Kommissionen.
Del I
Spørgsmål til Charlie McCreevy
Formanden . -
Spørgsmål nr. 41 af Katerina Batzeli (H-0046/05)
Om: Bygge- og anlægsvirksomheders levering af tjenesteydelser inden for rammerne af direktivforslag KOM(2004)0002/endel.
Blandt de tjenesteydelser, der er omfattet af Kommissionens forslag til direktiv om harmonisering af tjenesteydelser i det indre marked, er bygge- og anlægsydelser, tekniske ydelser, arkitektydelser og audiovisuelle tjenester, som ikke er omfattet af Fællesskabets flerårige program for den audiovisuelle sektor.
Når henses til oprindelseslandets betydning, når der leveres grænseoverskridende tjenesteydelser, uden at tjenesteyderen er etableret i den medlemsstat, hvor tjenesteydelsen leveres, og direktivets målsætning om at skabe et åbent indre marked og håndhæve forbuddet mod forskelsbehandling, vil tekniske virksomheder, arkitektvirksomheder og bygge- og anlægsvirksomheder kunne levere tjenesteydelser eller være part i offentlige bygge- og anlægskontrakter i etableringsmedlemsstaten, når de formentlig også har aktier i selskaber, der leverer audiovisuelle tjenester i oprindelseslandet, hvilket ikke udelukker dem fra at levere tjenesteydelser i den private sektor?)
McCreevy,Kommissionen. - (EN) Jeg vil indlede med at sige, at dette i virkeligheden er et spørgsmål om offentlige indkøb og ikke om direktivet om tjenesteydelser.
For det første skal det siges, at det, hvad angår indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter, ikke er i modstrid med fællesskabslovgivningen, at tekniske virksomheder, arkitektvirksomheder eller bygge- og anlægsvirksomheder, der har aktier i andre selskaber, som leverer audiovisuelle tjenester i en medlemsstat, herunder etableringsmedlemsstaten, deltager i den type procedurer i en hvilken som helst af medlemsstaterne, herunder den, de er etableret i.
I EU's lovgivning om offentlige indkøb er der en udtømmende liste over kriterier for at udelukke virksomheder fra offentlige indkøbsaftaler. Eksempler er, når en virksomhed er under likvidation, når dens ledere har begået en bevisligt konstateret fejl, eller når forpligtelser med hensyn til betaling af skatter og afgifter eller ydelser til sociale sikringsordninger ikke er blevet opfyldt. Medlemsstaterne kan ikke tilføje kriterier til denne liste. Hvad angår direktivforslaget om tjenesteydelser, kan Kommissionen bekræfte, at alle disse tjenesteydelser vil være omfattet af dets anvendelsesområde.
Sagen er, at visse medlemsstater lægger begrænsninger på virksomhed på flere områder, der kan begrænse enten etableringsfriheden eller grænseoverskridende levering af tjenesteydelser. Med henblik på at håndtere denne type potentielle barrierer fastslås det i forslagets artikel 30, at medlemsstaterne skal påse, at tjenesteydere ikke underkastes krav, der forpligter dem til udelukkende at udøve én form for virksomhed, eller som indskrænker deres muligheder for at udøve flere former for virksomhed alene eller sammen med andre tjenesteydere.
Der gøres imidlertid undtagelser for lovregulerede erhverv og tjenesteydere, der udfører tjenesteydelser inden for certificering, godkendelse, teknisk kontrol og test og prøvninger. For aktiviteter, hvor virksomhed på flere områder er tilladt, skal medlemsstaterne sørge for at forebygge interessekonflikter og uforenelighed mellem visse former for virksomhed, sikre den uafhængighed og uvildighed, der er nødvendig i forbindelse med visse former for virksomhed - når det er påkrævet - og sikre, at de fagetiske regler for de forskellige former for virksomhed er forenelige med hinanden. Disse krav vil blive genstand for gensidig evaluering fra medlemsstaternes og Kommissionens side.
Batzeli (PSE). - (EL) Hr. formand, jeg vil gerne takke kommissæren for hans klare svar på mit spørgsmål og tilføje, at de begrænsninger, der er sat i græsk lovgivning, baseret på hovedaktionæren, ikke kun vil ramme bygge- og anlægsvirksomheder, som det nævnes i mit spørgsmål. Alle de erhvervssektorer, der leverer tjenesteydelser, hvor de end bevæger sig og foreslås, vil blive ramt af servicedirektivforslaget fra Kommissionen, f.eks. levnedsmidler, reklamevirksomheder, turistindustrien, arkitektfirmaer, fysiske såvel som juridiske personer. Jeg mener derfor, der skal ske en tilpasning i denne retning. Mange tak.
McCreevy,Kommissionen. - (EN) Jeg takker medlemmet for hendes tilføjelse. Det, der står i direktivet om tjenesteydelser, ændrer på ingen måde på det problem, som medlemmet har sigtet til, og Kommissionen er meget opmærksom på den pågældende retlige ramme i Grækenland. Kommissionen er i forbindelse med landets myndigheder og er for øjeblikket i gang med at undersøge hele situationen.
Formanden . -
Spørgsmål nr. 42 af Jacek Protasiewicz (H-0092/05)
Om: Diskrimination af polske arbejdstagere og virksomheder på EU's indre marked
På EU's indre marked sker der forskelsbehandling af polske virksomheder og arbejdstagere, som støder på urimelige hindringer i forbindelse med udøvelsen af deres aktiviteter. Har Kommissionen kendskab til eksempler på diskrimination eller på lovgivning, som er i strid med traktaterne (nærmere betegnet tiltrædelsestraktatens bilag XII om fri bevægelighed for personer og dennes punkt 13, og især overgangsbestemmelserne om fri bevægelighed for personer), og som forekommer i den nationale lovgivning i EU-medlemsstaterne Østrig, Nederlandene og Italien, hvor en sådan praksis er tilladt, eller har den kendskab til Tysklands overtrædelse af artikel 49, stk. 1, i EF-traktaten og artikel 1 i direktiv 96/71/EF(1) vedrørende udstationering af arbejdstagere via vikarbureauer? Hvad har Kommissionen gjort, eller hvad agter den at gøre for at tackle disse problemer?
McCreevy,Kommissionen. - (EN) Hvad angår fri udveksling af tjenesteydelser, er Kommissionen blevet gjort opmærksom på problemer, der er opstået for virksomheder fra de nye medlemsstater, som udstationerer deres arbejdstagere i Nederlandene. Vi har modtaget en række klager. Kommissionen undersøger i øjeblikket sagen for at sikre, at den frie udveksling af tjenesteydelser i henhold til traktatens artikel 49 respekteres, og alle urimelige hindringer fjernes.
Kommissionen har ikke kendskab til eksempler på, at polske firmaer, der opererer i Italien, Tyskland eller andre medlemsstater, er blevet diskrimineret. Kommissionen har ikke modtaget sådanne klager. Kommissionen er imidlertid i gang med at skrive til de pågældende medlemsstater og anmode om yderligere oplysninger for at fastslå, hvorvidt EU's bestemmelser er blevet overtrådt. Ud fra de indhentede oplysninger vil Kommissionen vurdere situationen i de enkelte medlemsstater og træffe beslutning om, hvilke foranstaltninger der skal træffes.
Protasiewicz (PPE-DE). - (PL) Mange tak, hr. formand, tak, hr. kommissær. Jeg vil informere kommissæren om, at i henhold til de rapporter, som Polen har adgang til, herunder regeringsrapporter, har tre EU-medlemsstater stadig gældende lovgivning, der ikke tager højde for den udvidelse af EU, der fandt sted den 1. maj 2004. I henhold til denne lovgivning anvender man stadig regler, der var gældende før denne dato, på iværksættere fra de nye medlemsstater. Samtidig anvender syv andre medlemsstater en praksis, der ikke er i overensstemmelse med principper som fri bevægelighed for personer og tjenesteydelser og fri etableringsret i det fælles EU-marked for selskaber fra de nye medlemsstater, herunder Polen. Jeg giver med glæde kommissæren relevante eksempler.
McCreevy, Kommissionen. - (EN) EU's borgere og virksomheder må have tillid til EU's retlige ramme, hvis de skal vedblive med at have et positivt syn på Fællesskabet. Traktatens bestemmelser om fri bevægelighed er grundlæggende for EU og en af de største fordele ved EU-medlemskab. Derfor lægger Kommissionen stor vægt på at fastholde det indre markeds integritet, og den undersøger omhyggeligt alle klager på nøjagtigt samme måde, uanset hvor de kommer fra, eller hvilken medlemsstat de vedrører.
Kommissionen er klar over, at nogle medlemsstater har vedtaget nationale foranstaltninger, som ikke er i overensstemmelse med overgangsbestemmelserne om arbejdskraftens frie bevægelighed i henhold til tiltrædelsestraktaten. Kommissionen er ved at undersøge disse forhold og vil kontakte de pågældende medlemsstater i sin egenskab af traktaternes vogter.
Harbour (PPE-DE). - (EN) I lyset af vores polske kollegas spørgsmål vil jeg gerne spørge kommissær McCreevy, om han er enig med mig i, at dette netop er den type problem, som fuldt ud vil blive løst i kraft af forslaget til direktiv om det indre marked for tjenesteydelser. Måske ville han benytte lejligheden til at bekræfte noget, som jeg læste i en uafhængig rapport i denne uge, nemlig at direktivet sandsynligvis vil sænke priserne, øge produktionen over hele EU, skabe 600.000 nye job og øge handelen med tjenesteydelser. Vil kommissæren derfor endelig bekræfte sin utvetydige støtte til dette direktiv og sin vilje til at samarbejde med Parlamentet om dets hurtige og problemfri vedtagelse?
McCreevy,Kommissionen. - (EN) Det er utvivlsomt rigtigt, at enhver fremdrift på området for tjenesteydelser i EU ville få stor økonomisk indvirkning. Som bekendt stammer ca. 70 % af Unionens BNP fra tjenesteydelser. Derfor ville enhver større ansporing af dette særlige område få stor indvirkning på beskæftigelsen. Direktivet om tjenesteydelser er et forsøg på at åbne dette særlige område og opnå den store økonomiske indvirkning.
Jeg er bekendt med de forskellige undersøgelser om antallet af job, der kunne skabes. Men som medlemmet også udmærket ved, har forslaget til direktiv om tjenesteydelser skabt mange diskussioner i medlemsstaterne og på alle områder over hele EU. Som medlemmet også ved, samarbejder jeg med medlemmer af Parlamentet, og jeg håber, at vi kan sikre, at direktivet om tjenesteydelser, når det gennemgår de forskellige processer, vil få en meget positiv økonomisk indvirkning, fordi der er taget hensyn til de berettigede bekymringer, som parlamentsmedlemmer og andre har givet udtryk for.
Rübig (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, mit spørgsmål går i retning af, om udstationeringsdirektivet rent faktisk gælder for vikarbureauer, der udstationerer arbejdstagere, eller om der her er risiko for, at der fremover ville kunne benyttes omgåelses- eller proformakontrakter.
McCreevy,Kommissionen. - (EN) Den holdning, der blev indgået aftale om, da tiltrædelseslandene tiltrådte, skal fastholdes. Hvis nogle medlemsstater benytter sig af andre procedurer, som ikke er i overensstemmelse med tiltrædelsesbestemmelserne, vil Kommissionen følge dem op, og der vil blive grebet ind.
Det er rigtigt, at nogle medlemsstater forhandlede sig frem til særlige bestemmelser, og hvis de handler i overensstemmelse med dem, vil der ikke opstå vanskeligheder, men hvis andre ikke gør det, må der gribes ind.
Formanden. -
Spørgsmål nr. 43 af Johan Van Hecke (H-0050/05)
Om: Dumping og overtrædelse af bestemmelserne ved import fra Ukraine, svig med oprindelsescertifikater
PET-flasker (plasticflasker) fremstilles af såkaldte forforme. Import af sådanne forforme til Den Europæiske Union er belagt med en almindelig afgift på 6,5 %. EU yder dog en præferentiel toldsats på 0 % til en række lande, herunder Ukraine, hvis der kan forelægges et oprindelsescertifikat (den såkaldte A-blanket) for disse forforme. For Ukraine betyder dette, at disse forforme i så fald er fremstillet af materialer med oprindelse i Ukraine eller i det mindste andetsteds i Europa.
Jeg har erfaret, at der i øjeblikket importeres forforme fra Ukraine til Den Europæiske Union med A-blanket (oprindelsescertifikat) til så lave priser, at det med de nuværende råvarepriser i Europa er umuligt at levere til så lave priser. Der må således være tale om dumping og/eller svig med oprindelsescertifikater (hvor der anvendes materialer fra Asien) for således at omgå importafgifterne til ulempe for andre leverandører. Har Kommissionen kendskab hertil? Vil Kommissionen undersøge sagen og træffe de fornødne foranstaltninger? Vil den bringe sagen på bane over for de ukrainske myndigheder og i givet fald inddrage OLAF?
Kovács,Kommissionen. - (EN) Oplysningerne i spørgsmålet kunne dreje sig om mindst tre forskellige mulige problemer, som hver især skal behandles forskelligt. Hvis der via Ukraine sker en omgåelse af antidumping- og/eller antisubsidieforanstaltninger, der er indført i en række tredjelande - f.eks. Australien, Kina, Indien, Indonesien, Korea, Malaysia og flere andre - skulle fællesskabsproducenter indgive en anmodning om indledning af omgåelsesundersøgelser i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i antidumping- og antisubsidiegrundforordningerne.
Hvis produktet er af ukrainsk oprindelse og importeres til fællesskabsmarkedet til dumpingpriser, hvorved det forvolder skade på producenter i Fællesskabet, opfordres disse til at indgive anmodning om indledning af en ny antidumpingundersøgelse i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i antidumpinggrundforordningerne.
Kommissionens handelsbeskyttelsetjenester står til producenternes rådighed til at forklare de relevante krav og procedurer i forbindelse med antidumpingforanstaltninger.
Hvis det drejer sig om forfalskning af oprindelsescertifikater, skal toldmyndighederne og EU's Kontor for Bekæmpelse af Svig - OLAF - opfordres til at skride ind. OLAF's ansvar for at beskytte Fællesskabets finansielle interesser omfatter undersøgelse af uregelmæssigheder og ulovlig handel inden for rammerne af gældende fællesskabslovgivning. Det ville omfatte alle uregelmæssigheder, der er defineret i Fællesskabets antidumping- og antisubsidielovgivning. Jeg skal tilføje, at der for øjeblikket ikke er nogen undersøgelser i gang på dette område, og at OLAF ikke har nogen oplysninger om denne situation. OLAF har imidlertid et godt samarbejde med de ukrainske toldmyndigheder.
Til sidst vil jeg gentage, at Kommissionen er taknemmelig over medlemmets oplysninger og vil undersøge alle relevante oplysninger fra det europæiske erhvervsliv. På grundlag af de oplysninger vil den træffe passende foranstaltninger.
Van Hecke (ALDE). - (NL) Tak, hr. formand, og tak, hr. kommissær, for det meget udførlige svar. Siden jeg stillede spørgsmålet, har jeg faktisk fra forskellige sider fået bekræftet, at dette drejer sig om en temmelig systematisk praksis i en så stor målestok, at europæiske producenter af PET-flasker herved lider enorm skade. Derfor forekommer det mig faktisk vigtigt, at Kommissionen anmoder OLAF om at iværksætte en undersøgelse. Jeg kan i øvrigt meddele kommissæren, at de europæiske producenter i overensstemmelse med procedurerne har indgivet en anmodning om en revision af lovgivningen om antidumping. Mit spørgsmål er altså ganske konkret, hr. kommissær. Er De i betragtning af situationens alvor og de konsekvenser, dette kan få for vores industri, rede til hurtigt at følge dette op?
Kovács,Kommissionen. - (EN) Som medlemmet ved, hører det ind under kommissær Mandelsons ansvarsområde, så jeg kan ikke give et fyldestgørende svar på tillægsspørgsmålet. Men jeg kan love, at jeg vil informere min kollega behørigt, og hvis han finder det hensigtsmæssigt, vil han uden tvivl iværksætte en undersøgelse af sagen.
Andel del
Spørgsmål til László Kovács
Formanden. - Da spørgeren ikke er til stede, bortfalder spørgsmål nr. 44.
Spørgsmål til Jacques Barrot
Formanden. -
Spørgsmål nr. 45 af Bernd Posselt (H-0575/04)
Om: Eurotransversale
Hvilke initiativer planlægger Kommissionen for yderligere at fremme hurtigtogsforbindelsen "Eurotransversale" fra Paris via Strasbourg til München og Budapest?
Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Jeg vil gerne give følgende svar på det første spørgsmål vedrørende iværksættelse af hurtigtogsforbindelsen "Eurotransversale". Jeg vil gerne give hr. Posselt følgende svar. "Eurotransversale" fra Paris via Strasbourg til München og Budapest er blandt de 30 prioritetsprojekter i det transeuropæiske netværk, som blev besluttet af Europa-Parlamentet og Rådet den 29. april 2004. Faktisk er det prioritetsprojekt nr. 4 om en østgående akse i form af en hurtigtogsforbindelse og prioritetsprojekt nr. 17 om en jernbaneforbindelse Paris-Strasbourg-Stuttgart-Wien-Bratislava. En del af de projekter af fælles interesse, som ligger på denne akse, befinder sig på et fremskredet stadie af forberedelse eller iværksættelse, f.eks. TGV-øst mellem Vaires og Baudrecourt eller anlæggelsen af jernbaneaksen ved Donau, mellem Salzburg og Wien. Andre projekter, især de grænseoverskridende strækninger mellem medlemsstater - Frankrig-Tyskland, Tyskland-Østrig - er derimod udsat for betydelige forsinkelser, især af økonomiske årsager.
Hr. formand, for bedre at kunne koordinere de forskellige interesserede nationale og regionale, offentlige og private parters bestræbelser har Kommissionen til hensigt at udpege en europæisk koordinator. Jeg vover at håbe, at jeg selv meget hurtigt vil være i stand til at foreslå udnævnelsen af denne koordinator for Kommissionen. Kommissionen har allerede i en række år ydet betydelige bidrag til finansieringen af projekterne. Således er der tildelt 315 millioner euro til det projekt, der befinder sig på "Eurotransversale" i Tyskland og Østrig i henhold til budgetposten for de transeuropæiske transportnet, yderligere 66 millioner euro er programmeret for 2005 og 2006, og hvad angår perioden 2007-2013, har Kommissionen foreslået at forhøje budgettet for det transeuropæiske transportnet til 20 millioner euro.
Det er klart, hr. formand, at vedtagelsen af forslaget på dette budgetniveau er det absolutte minimum for at kunne fremskynde et projekt som "Eurotransversale". Jeg håber inderligt, at de finansielle overslag, som Kommissionen har foreslået dem, må blive godtaget af vores medlemsstater.
Posselt (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, først vil jeg gerne sige, at jeg glæder mig over det meget konkrete svar fra kommissæren og også over, at han vil udnævne en koordinator. Det er efter min mening vigtigt, ellers ville denne vigtige forbindelse, som man jo også kan forlænge til Prag eller andre steder, fortsat være et luftkastel. Derfor er jeg af den opfattelse, at vi skal skubbe på.
Jeg har imidlertid to helt konkrete tillægsspørgsmål til kommissæren. For det første, hvordan ser planlægningen vedrørende Rhinen-broen fra Strasbourg til Kehl ud, som jo kun er ensporet, og som ville være en absolut prioriteret - en lille, men vigtig - del i dette projekt? For det andet, hvad kan De sige om tværaksen fra Bruxelles via Luxembourg til Strasbourg, som også er på tale?
Barrot,næstformand i Kommissionen. - (FR) Hr. parlamentsmedlem, tak for Deres meget relevante spørgsmål. I forbindelse med revisionen af retningslinjerne i april 2004 blev strækningerne Baudrecourt, Strasbourg, Stuttgart og Kehl-broen over Rhinen, prioriteret projekt nr. 17, tilføjet på den østlige del af hovedlinjen mellem Stuttgart, München, Salzburg, Wien, Bratislava og Budapest.
Arbejdet mellem Baudrecourt og Strasbourg burde begynde omkring 2010. Som De understregede, er Kehl-broen mellem Strasbourg og Appenweier en vigtig flaskehals, hvis planlægningsprioriteringer Tyskland og Frankrig tidligere har været uenige om. I henhold til en fælles erklæring fra den tyske og den franske regering ser det dog ud til, at tingene nu kan blive planlagt således, at projektet kan blive afsluttet inden 2010.
Hr. parlamentsmedlem, jeg håber, vi kan følge denne store prioritering på vej, som skal sikre forbindelsen mellem de to medlemsstater Frankrig og Tyskland og dermed mellem mange andre stater. Hele Europa er interesseret i dette projekt, og det er Strasbourg naturligvis også.
Rübig (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, kære hr. kommissær, mine damer og herrer, kan De forestille Dem, hr. kommissær, hvis grænseovergangene mellem nationalstaterne blev underlagt en særlig støtte, og er det egentlig nødvendigt, at strækningen definitivt bygges som højhastighedsstrækning?
Barrot,næstformand i Kommissionen. - (FR) Det ligger fast, at vi alt efter de finansielle bevillinger, Unionen får stillet til rådighed, prioriterer sammenkoblingerne. Jeg udelukker ikke, at der kan blive tale om en langt mere favorabel subventionssats til denne type operationer.
Sonik (PPE-DE). - (PL) Hr. kommissær, De nævnte jernbaneforbindelsen fra Paris til Budapest via Berlin, Bratislava og Prag. Er der planer om en lignende forbindelse til Øst- og Nordeuropa fra Paris via Berlin til Warszawa eller en fjernere destination?
Barrot,næstformand i Kommissionen. - (FR) Naturligvis, det er selve ånden i de transeuropæiske projekter, det er en korridor. Det er en selvfølge, at når jeg foreslår Kommissionen, at der udpeges en koordinator, er det lige nøjagtig for at se, hvordan alle de berørte strækninger langs korridoren lidt efter lidt vil blive behandlet.
Formanden. -
Spørgsmål nr. 46 af John Purvis (H-0002/05)
Om: Ulykker ved vejtransport
Findes der beviser for, at førere fra lande med venstrekørsel har større sandsynlighed for at blive involveret i trafikulykker i lande med højrekørsel end disse landes borgere, og at det samme gør sig gældende for førere fra lande med højrekørsel i lande med venstrekørsel? Sker der nu flere og mere alvorlige trafikulykker i Europa, fordi der i nogle lande køres i højre side og i andre i venstre?
Barrot,næstformand i Kommissionen. - (FR) Til John Purvis vil jeg allerførst gerne sige, at vi naturligvis er opmærksomme på alle problemerne med trafikulykker, og at alle disse problemer - det så vi for et øjeblik siden ved behandlingen af betænkningen om kørekort - er meget vigtige.
Når det er sagt, skal det også siges, at hverken Kommissionen eller den medlemsstat, der sandsynligvis er mest berørt af problemet, nemlig Det Forenede Kongerige, råder over statistikker, der direkte er i stand til at påvise, at der er en risiko forbundet med at køre i højre eller venstre side. Generelt er det antal ulykker, der rammer førere fra fastlandet i Det Forenede Kongerige og omvendt, for begrænset til, at der kan udledes statistiske oplysninger og drages konklusioner heraf. Det var mit svar til hr. Purvis.
Purvis (PPE-DE). - (EN) Hr. kommissær, De har muligvis ikke statistikkerne, men jeg ser sandelig alt for ofte i mine aviser i min skotske valgkreds, at udenlandske turister bliver dræbt og kvæstet på vores veje i Skotland. Det gælder især veje, der ofte skifter fra tosporede til firsporede og tilbage til tosporede veje.
Kunne kommissæren ikke iværksætte en indsamling af statistiske oplysninger om dette for at undersøge, om der kan gøres noget ved det - evt. ved at tilskynde de berørte medlemsstater til at sikre, at flest mulige af vores hovedlandeveje er firsporede - f.eks. landevejen fra Perth til Iverness? Jeg vil også gerne vide, om der er planer om at harmonisere, hvilken side af vejen vi skal køre i i Europa.
Barrot,næstformand i Kommissionen. - (FR) Her skal jeg ikke tøve med at sige til hr. Purvis, at vi befinder os i en situation, som er omfattet af subsidiaritetsprincippet, og at det er op til medlemsstaten at undersøge, om infrastrukturerne skal forbedres. Jeg skal sige til hr. Purvis, at vi ikke har til hensigt at harmonisere køreretningen i EU, som følge af de uhyrligt høje omkostninger, der ville være forbundet hermed, og den forudsigelige voldsomme stigning i antallet af ulykker i overgangsfasen.
Derimod er det et spørgsmål om sund fornuft, at der findes indretninger af den type, De netop har foreslået, og jeg mener, at den pågældende medlemsstat skal bestræbe sig på at efterkomme dette forslag. Alt det materiale, der bidrager med yderligere oplysninger om årsagerne til ulykker på de europæiske veje, er under alle omstændigheder velkomment i Kommissionen, der har sat sig for at foreslå alle de foranstaltninger, der gør det muligt at halvere antallet af omkomne i trafikken.
Schierhuber (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, netop det sidste svar fra kommissæren på hr. Purvis' spørgsmål vil jeg gerne diskutere endnu en gang.
Vi ved alle, at ethvert offer i vejtrafikken er et offer for meget. Da jeg netop kommer fra en medlemsstat, hvor der også lægges stor vægt på subsidiariteten, mener jeg, at spørgsmålet til Kommissionen med henblik på ensartede bestemmelser, som vi også bruger i vejtrafikken, ved begrænsninger osv., skal lyde, om man overhovedet gør sig overvejelser eller udfører undersøgelser for at evaluere, hvad der virkelig ville være klogt.
Barrot,næstformand i Kommissionen. - (FR) Fru parlamentsmedlem, vi har en deadline, og det vil sige, at vi i 2005 er nået halvvejs igennem det program, der dækker de 10 år, som Unionen har afsat til at halvere antallet af omkomne. Det er således klart, at dette år bliver året, hvor der skal gennemføres en generel diagnostik. For øjeblikket er vi i færd med at indsamle alle de oplysninger, der efterfølgende skal gøre det muligt at intensivere vores foranstaltninger for at nå dette ambitiøse, men absolut nødvendige mål om at halvere antallet af trafikofre i Unionen. Tak for Deres interesse i problemet, som burde fastholde alles opmærksomhed.
Formanden. -
Spørgsmål nr. 47 af Dimitrios Papadimoulis (H-0006/05)
Om: Forslag til direktiv om havnetjenester
I sit forslag til direktiv om havnetjenester (KOM(2004)0654/endel.) definerer Kommissionen tydeligere end tidligere, hvordan begrebet "selvservicering" skal forstås og praktiseres. Til trods for dette har store organisationer såsom Det Europæiske Transportarbejderforbund og Den Europæiske Havneorganisation udtrykt frygt for, at det vil komme til sociale uroligheder i havnene, afskrækkelse af investorer og følgelig mindsket konkurrenceevne. Hvad er Kommissionens reaktion på fagforeningernes bekymring, og hvordan agter Kommissionen at sikre, at de arbejdstagere, der allerede er registrerede medlemmer af fagforeningerne, ikke vil blive udsat for diskrimination med nedsat beskæftigelse og indkomsttab til følge?
Hvordan vil Kommissionen reagere på de ovennævnte faglige organisationers påpegelse af, at bestemmelsen om "selvservicering" ikke stemmer overens med ILO-konvention 137 om havnearbejde?
Barrot,næstformand i Kommissionen. - (FR) Hr. formand, jeg skal svare hr. Papadimoulis, at hvad angår direktivet om havnetjenester, definerer Kommissionen i den foreslåede tekst udtrykket "selvservicering" og dets anvendelse mere detaljeret end tidligere. Men, hr. parlamentsmedlem, drøftelserne om dette forslag til direktiv om havnetjenester er knap nok kommet i gang.
Transportudvalgets høring, der efter planen skal afholdes til juni, vil være den perfekte anledning til at gå i dybden med de væsentligste elementer, herunder de sociale aspekter, og høre alle de interesserede parters meninger. Ifølge forslaget skal der indhentes tilladelse til selvservicering, og kriterierne for udstedelse af en sådan omfatter navnlig løn- og arbejdsvilkår. Indførelsen af en tilladelse har bl.a. til formål at sikre, at leverandørerne af selvservicering overholder de løn- og arbejdsvilkår, der gælder i en havn.
Kommissionen mener derfor, at hverken dens forslag eller bestemmelserne om selvservicering får nogen negativ indvirkning på beskæftigelsen og indtægterne for de mennesker, der allerede er beskæftiget inden for havnesektoren.
Derudover mener Kommissionen, at gennemførelsen af de principper og regler, der fremgår af dens forslag til direktiv, vil betyde, at der vil blive overført yderligere trafik til søfartssektoren, hvilket uundgåeligt vil skabe yderligere aktivitet og flere job i de europæiske havne.
I forbindelse med Kommissionens forelæggelse af forslaget til direktiv opfordrede den medlemsstaterne til at ratificere de konventioner, der er blevet vedtaget under internationale organisationer, især Den Internationale Arbejdsorganisations relevante konventioner, herunder ILO-konventionen om havnearbejde, som De henviste til i Deres spørgsmål.
Jeg håber, at høringen til juni og de undersøgelser, De foretager, bærer frugt, og at vi når frem til en velafbalanceret tekst, som gør det muligt at give sektoren fornyet liv, samtidig med at arbejdsvilkårene, som jeg personligt lægger stor vægt på, bevares.
Papadimoulis (GUE/NGL). - (EL) Hr. kommissær, jeg vil tillade mig at holde fast i dette. Jeg er her, over for Dem. Foruden de reaktioner, der kom fra fagforeningerne i december 2004, da Kommissionen præsenterede sit forslag for Rådet, er der også flere medlemsstater, der har kritiseret det. Heriblandt Frankrig, Tyskland, England, Sverige og Belgien, som har kritiseret Kommissionen for, at der ikke har været tilstrækkelige høringer om emnet, og for, at man ikke har undersøgt konsekvenserne af en gennemførelse. I betragtning af den negative forhistorie, hvor Kommissionen fremlagde et forslag, der blev nedstemt i Europa-Parlamentet, agter De så at tage forslagets indhold op til fornyet behandling, eller vil De gå videre på trods af reaktionerne?
Barrot,næstformand i Kommissionen. - (FR) Hr. Papadimoulis, forslaget blev afvist allersidst i lovgivningsprocessen, hvor der allerede var blevet udført en del arbejde. Kommissionen har derfor ikke omskrevet teksten fuldstændig, men ville tage højde for de bekymringer og betænkeligheder, der blev givet udtryk for under drøftelserne. Jeg mener, at Kommissionen klogt har givet sig selv tid til at arbejde og mulighed for at høre alle parter, og jeg skal personligt med stor omhu sørge for, at disse forhandlinger kommer til at vedrøre sagens realitet.
Formanden. -
Spørgsmål nr. 48 af Georgios Papastamkos (H-0008/05)
Om: Transportnet i Sydøsteuropa
Bulgariens og Rumæniens forestående tiltrædelse samt det, at forbindelserne mellem Balkanlandene og EU er overgået til et højere samarbejdsniveau (stabiliserings- og associeringsaftaler, førtiltrædelsesstrategi), giver anledning til at rejse spørgsmålet om konsolidering af Sydøsteuropas økonomiske område, hovedsagelig hvad angår infrastrukturer til vej- og jernbanetransport.
Hvilke konkrete initiativer har Kommissionen taget, og hvilke agter den at tage for at skabe vertikale og horisontale grænseoverskridende (internationale) forbindelser mellem Grækenland, kandidatlandene og de øvrige lande i Sydøsteuropa, der ser frem til faste og ubrydelige forbindelser med Europa .
Barrot,næstformand i Kommissionen. - (FR) Jeg skal svare hr. Papastamkos, at Kommissionen inden for rammerne af tiltrædelsesforhandlingerne efter aftale med de berørte lande har identificeret de fremtidige transeuropæiske net, såvel vej- som jernbanenet, i Rumænien og Bulgarien, hvor de primære forbindelser til Grækenland er angivet.
I april 2004 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet prioriterede projekter inden for de transeuropæiske net. Her er der to projekter, som er med til at forbinde Grækenland med landets naboer mod nord og det centrale Europa, nemlig motorvejen mellem Athen, Sofia og Budapest og jernbanestrækningen mellem Athen, Sofia, Budapest, Wien, Prag og Nürnberg. Den 11. juni 2004 undertegnede de vestlige Balkanlande og Kommissionen en aftaleprotokol om fremme af de strategiske net i området, der forinden var blevet identificeret i en rapport fra Kommissionen fra 2001. Kommissionen deltager således også aktivt i de pågældende landes arbejde, udviklingen af paneuropæiske transportkorridorer, og navnlig af fire af disse. Korridorerne 4, 8, 9 og 10 vedrører Grækenland og landets forbindelser med landene i Sydvesteuropa.
Hr. parlamentsmedlem, Kommissionen har for nylig på min foranledning nedsat en højniveaugruppe under ledelse af den tidligere næstformand i Kommissionen, Loyola de Palacio, med henblik på at identificere de akser eller prioriterede projekter, der forbinder den udvidede Union med sine naboer mod øst og syd, før udgangen af 2005. I denne sammenhæng vil også Grækenlands forbindelser med landets naboer i det vestlige Balkan blive undersøgt. I de senere år har Kommissionen inden for rammerne af budgettet for de transeuropæiske net, de strukturelle finansielle instrumenter og programmerne Phare og Cards afsat betydelige beløb til vej- og jernbaneprojekter vedrørende Grækenlands vigtigste forbindelser med landets naboer mod nord. Kommissionen har i øvrigt til hensigt at skærpe sin indsats i de finansielle overslag 2007-2013 med alle de indikationer, jeg gav for et øjeblik siden, og som jeg ikke skal gentage her.
Det er op til de pågældende lande at tage initiativ til at forberede og forelægge projekter, som kan modtage finansiel støtte via fællesskabsfondene og lån fra Den Europæiske Investeringsbank.
Papastamkos (PPE-DE). - (EL) Hr. formand, jeg vil gerne takke kommissæren for hans grundige svar. Min interesse bunder i det forhold, at erhvervslivet i området stadig er opsplittet og isoleret, og det lægger hindringer i vejen for den regionale og europæiske integration.
Mit tillægsspørgsmål er, om Kommissionen virkelig agter at lægge større vægt på de transportnet, som dels fremmer foreningen af Sydeuropa, dels, ved at forbinde dem med de transeuropæiske net, bidrager til at forbinde disse lande - de sydøsteuropæiske lande - med EU og til integrationen af hele det økonomiske område.
Barrot,næstformand i Kommissionen. - (FR) Hr. Papastamkos, det er rigtigt, at det er en prioritet. Vi har udvidet Europa, og med udsigten til den forestående udvidelse med Rumænien og Bulgarien begynder naboskabspolitikken at tage form. Jeg mener derfor, at vi i denne nye kontekst skal prioritere disse trafikkorridorer og -veje, som De har henledt vores opmærksomhed på. Jeg skal tilføje, at jeg forventer mig meget af rapporten fra fru de Palacio, som tydeligvis har engageret sig dybt i dette tænksomme arbejde, og som bestemt vil høre samtlige medlemsstater.
Formanden . -
Spørgsmål nr. 49 af Ignasi Guardans Cambó (H-0016/05)
Om: Åbning af jernbanetransporten for konkurrence
Liberaliseringen af jernbanetransporten i Spanien trådte i kraft den 1. januar 2005 i medfør af direktiv 2004/51/EF(2). Denne åbning for konkurrence er af meget stor betydning for, at Lissabon-målene kan nås, og konkurrenceevnen i Europa kan sikres. Der er dog nogle foranstaltninger, der kan virke som begrænsninger af den fuldstændige liberalisering. Det kan f.eks. være tilfældet med sikkerhedscertifikater, da der ikke er foretaget en harmonisering på dette område.
Hvilke foranstaltninger har Kommissionen til hensigt at træffe for at gennemføre liberaliseringen i alle dens praktiske aspekter og hindre, at nogle medlemsstater indfører interne ordninger, som kan hæmme liberaliseringen?
Barrot,næstformand i Kommissionen. - (FR) Hr. Guardans Cambó, Kommissionen sørger for, at medlemsstaterne gennemfører fællesskabsretten inden for jernbaneområdet.
For øjeblikket skal medlemsstaterne omdanne direktiverne om jernbaneinfrastrukturpakken og direktiverne om jernbaneinteroperabilitet til national ret. Hvad angår åbningen af markedet for jernbanetransport, skulle medlemsstaterne have omdannet direktiverne om infrastrukturpakken, navnlig direktiv 2001/12, til national ret senest den 15. marts 2003. Kommissionen har indledt overtrædelsesprocedurer for manglende meddelelse om foranstaltninger eller dele af foranstaltninger til gennemførelse af direktiverne mod Tyskland, Det Forenede Kongerige, Grækenland og Luxembourg. Disse lande blev dømt af Domstolen i oktober og november 2004. Der er endvidere blevet indledt overtrædelsesprocedurer for ufuldstændig eller mangelfuld gennemførelse mod Nederlandene, Belgien og Spanien.
Kommissionen skal fortsat tilse, at medlemsstaterne overholder deres forpligtelser til at gennemføre fællesskabsretten korrekt. Det er bl.a. det, den skal gøre, med hensyn til det direktiv, De henviste til, som skal omdannes til national ret senest den 31. december 2005. Kommissionen følger nøje med i den effektive gennemførelse af den nye lovgivningsramme for adgang til jernbaneinfrastrukturen via en arbejdsgruppe bestående af medlemsstaterne og repræsentanter for markedsaktørerne, som opfordres til at udveksle analyser og erfaringer med Kommissionen om udviklingen af det konkurrenceprægede marked.
Andre organer har ligeledes til opgave at holde øje med og evaluere den ikke-diskriminerende adgang til markedet, herunder det lovgivningsmæssige og rådgivende udvalg, der blev nedsat ifølge direktiv 2001/12 om udvikling af Fællesskabets jernbaner, som jeg allerede har nævnt, og flere arbejdsgrupper såsom arbejdsgruppen for de jernbaneregulerende myndigheder og arbejdsgrupperne for de licens- og sikkerhedscertifikatudstedende myndigheder.
Hr. parlamentsmedlem, jeg vil gerne have lov til at sige, at jeg personligt lægger stor vægt på dette spørgsmål, da vi har et uhyre stort behov for en stærk jernbanetransportindustri for at undgå, at Europa bliver nødt til systematisk at ty til vejtransport, hvilket både ville være til skade for miljøet og som følge af de trafikpropper, denne løsning ville medføre, ville hæmme den europæiske mobilitet, som vi har brug for i et konkurrencedygtigt Europa og for at sikre de europæiske borgere den nødvendige komfort.
Guardans Cambó (ALDE). - (FR) Hr. formand, som De har sagt, er der store forventninger til denne liberalisering af jernbanetransporten. Men som De ved, sker det i lighed med det, der i sin tid skete med godstransporten, at især sikkerhedscertifikater - for at komme med et eksempel fra et land, som De måske kender bedre end de fleste andre - står i vejen for en veritabel liberalisering. Det er det, man inden for godsbefordring kalder foranstaltninger med tilsvarende virkning, begrænsninger, der har tilsvarende virkning som retsgyldige restriktioner.
Jeg håber derfor, at Kommissionen ikke begrænser sig til at kontrollere, at liberaliseringen som sådan, som princip, bliver gennemført korrekt, men også sørger for, at der ikke findes konkrete forhindringer for dens effektive gennemførelse lokalt.
Barrot,næstformand i Kommissionen. - (FR) Hr. parlamentsmedlem, jeg kan sige, at jeg er helt enig med Dem. Vi skal nemlig sørge for, at der ikke findes mere eller mindre skjulte barrierer for denne åbning af jernbanemarkedet. De understregede især sikkerhedscertifikaterne. Det er klart, at der er brug for en uafhængig myndighed, som kan udstede disse sikkerhedscertifikater på et helt objektivt grundlag. Og De hentydede til visse medlemsstater, som jeg kender særdeles godt. De kan være forvisset om, at også jeg stiller store krav til disse lande, og det vil De snarest få lejlighed til at konstatere.
Formanden. -
Spørgsmål nr. 50 af Ewa Hedkvist Petersen (H-0036/05)
Om: Forslag til direktiv om obligatorisk brug af kørelys
I EU findes der forskellige bestemmelser om brugen af kørelys i dagtimerne, og i visse medlemsstater som f.eks. Sverige er brugen af kørelys obligatorisk på alle veje. Erfaringerne fra disse lande viser de store sikkerhedsmæssige fordele ved disse bestemmelser. Undersøgelser har vist, at antallet af færdselsulykker med personskade i dagtimerne falder med op til 24% gennem obligatorisk brug af kørelys(3).
Jeg forstår, at det luxembourgske formandskab vil overvåge udviklingen i arbejdet med et direktiv om kørelys, og har derfor anmodet Kommissionen om at vedtage et forslag, som har været under udarbejdelse. Det forlyder imidlertid, at Kommissionen ville foretrække at udskyde vedtagelsen af dette forslag, indtil midtvejsvurderingen af det tredje færdselssikkerhedsprogram er offentliggjort, hvilket er berammet til juni.
Kan Kommissionen bekræfte, at den har et sådant forslag under udarbejdelse, og at den vil vedtage det ufortøvet fremfor at afvente et andet dokuments færdiggørelse?
Hvis man venter yderligere seks måneder med vedtagelsen, ville det ikke være i overensstemmelse med Kommissionens egen holdning til færdselssikkerhed gående ud på at acceptere delt an svar, da obligatorisk brug af kørelys har vist sig at være et yderst effektivt middel til at redde menneskeliv med lave omkostninger, og da Rådet ønsker fremskridt.
Barrot,næstformand i Kommissionen. - (FR) Tak for dette spørgsmål om et af de vigtige emner, som forhåbentlig vil kunne forbedre færdselssikkerheden i Europa.
Kommissionen bekræfter, at den er i færd med at undersøge gennemførligheden af et initiativ om indførelse af brug af kørelys i dagtimerne for alle motorkøretøjer. Som De understregede, er denne foranstaltning et led i flere nationale færdselslove, og den har i hvert fald været genstand for anbefalinger i andre medlemsstater. Såfremt undersøgelsen er positiv, vil Kommissionen forelægge sit forslag efter offentliggørelsen af midtvejsvurderingen af det europæiske færdselssikkerhedsprogram, som jeg nævnte for et øjeblik siden, og som forventes offentliggjort i anden halvdel af 2005. Derefter ser vi, hvordan vi skal reagere på dette forslag.
Indtil da vil Kommissionen fortsætte sine høringer af de interesserede miljøer, herunder bilindustrien. Det drejer sig f.eks. om at undersøge muligheden for på de nye køretøjer at indføre et særligt lys, som tændes automatisk, når bilen startes. Dette nye lys skal forbruge mindre end kørelyset, da en af de indvendinger, vi bliver mødt med, vedrører energiforbruget ved kørsel med lys i dagtimerne. I forbindelse med opdateringen af færdselssikkerhedsprogrammet vil vi forsøge at løse dette problem i lyset af alle de erfaringer, der er blevet gjort, og af alt det, disse erfaringer har lært os.
Hedkvist Petersen (PSE). - (SV) Mange tak for svaret. Jeg synes, at det var et håbefuldt svar. Vi skal bruge alle muligheder til at fremme sikkerheden på vejene, både alle de nuværende forskellige muligheder og mulighederne i de forskellige medlemsstater. Der er naturligvis bekymring for, at man skal vente på en revision og for ikke at kunne tage initiativ. Jeg vil derfor spørge, om kommissæren tror, at Kommissionen vil stille flere direktivforslag efter midtvejsevalueringen, da det nuværende trafiksikkerhedsprogram faktisk nævner den mulighed.
Barrot,næstformand i Kommissionen. - (FR) Fru parlamentsmedlem, jeg har ikke til hensigt at udsætte beslutningstagningen. Jeg tror, at de tekniske dokumenter vil være til rådighed inden for de kommende måneder, og når de foreligger, vil Kommissionen naturligvis påtage sig sit ansvar og fremsætte nogle forslag. Jeg vil gerne takke Dem på forhånd for Deres støtte, for som De ved, er dette et område, hvor visse medlemsstater altid har nogle gode grunde til at tilsidesætte visse bestemmelser, selv om vi ved, at de kan mindske antallet af dræbte i Europa.
Mitchell (PPE-DE). - (EN) Må jeg anmode kommissæren om at uddele den undersøgelse, der er blevet udført for at vise, at biler, som kører med kørelys, nedbringer antallet af færdselsulykker betydeligt? Må jeg også anmode om hans syn på, om dette er et anliggende, som det er bedst at overlade til medlemsstaterne? Hvis kommissæren er interesseret i spørgsmålet om sikkerhed, er der mange områder, som Kommissionen kunne involvere sig i, f.eks. har jeg noteret mig, at taxichauffører i Frankrig ikke behøver at benytte sikkerhedssele, men når de kører ind i Tyskland, skal de benytte den. Er dette ikke et anliggende, som det er bedst at overlade til medlemsstaterne?
Barrot,næstformand i Kommissionen. - (FR) Det er allerede obligatorisk at køre med kørelys i flere medlemsstater: Tjekkiet, Danmark, Finland, Italien, Ungarn og Sverige. Frankrig indførte denne foranstaltning som en anbefaling i vinteren 2004/2005. Vi vil snarest kunne indlede drøftelserne med bilindustrien med henblik på at udstyre de nye køretøjer med mekanismer, som automatisk tænder kørelyset, når motoren tændes. Derefter må vi se, hvordan vi kan indføre brug af kørelys i dagtimerne for alle motorkøretøjer.
Som De understregede efter fru Hedkvists spørgsmål, har en ny undersøgelse vist, at brugen af kørelys i dagtimerne er med til at nedsætte antallet af færdselsuheld væsentligt med 5-15 %. Der var i øvrigt et problem med motorcyklisterne, men jeg mener, at alle disse problemer er ved at blive løst.
Det var, hvad jeg for øjeblikket kan sige om tingene. Jeg anmoder Parlamentet om en lille smule tålmodighed, så vi virkelig kan få forberedt denne pakke af supplerende foranstaltninger og opnå større sikkerhed på de europæiske veje.
Formanden. -
Spørgsmål nr. 51 af Marta Vincenzi (H-0070/05)
Om: 2004/TREN/052
I Kommissionens oversigt over forventede aktioner henvises der til "meddelelse fra Kommissionen om transportbrugernes rettigheder" 2004/TREN/052.
Hvad er Kommissionens holdning til eksplicit at medtage i denne meddelelse og støtte direkte passagerers og varers ret til sikker anvendelse af vejinfrastrukturer, bl.a. gennem pligt til at vise hensyn til brugernes behov og en kvalitativ bedre planlægning af beskyttelsen mod farlige situationer i EU-landenes vejnet?
Barrot,næstformand i Kommissionen. - (FR) Allerførst et lille skridt tilbage. Kommissionen stiller undersøgelsen om kørelys til Deres rådighed. Jeg havde ikke oplysningen, men undersøgelsen er ganske rigtigt til Deres rådighed.
Og nu mit svar til fru Vincenzi: I overensstemmelse med Kommissionens hvidbog har den i sin meddelelse af 16. februar om forbedring af transportbrugernes rettigheder forpligtet sig til at undersøge, hvordan passagerernes rettigheder bedst kan forbedres og sikres inden for de forskellige transportformer. I denne meddelelse behandles spørgsmålet om passagerernes rettigheder inden for vejsektoren med hensyn til international passagertransport med bus.
Hr. formand, hvad angår færdselssikkerheden, som vi allerede har talt ganske længe om, foreslås det i hvidbogen at halvere antallet af ofre inden 2010. I 2001 blev der dræbt 50.000 i de nuværende unionslande, altså i Unionen med 25 medlemsstater. I 2010 må tallet ikke overstige 25.000. Europa-Parlamentet og Rådet har således sat sig et ambitiøst mål. I 2003 vedtog Kommissionen en handlingsplan om køretøjer, brugernes adfærd og vejinfrastruktur, altså tre elementer, og i år offentliggør vi resultatet af vores indsats for at nå dette mål.
Som jeg allerede har sagt, og jeg gentager det med eftertryk, skal vi komme med nye lovgivningsmæssige forslag, herunder ét om undersøgelse og inspektion af vejinfrastrukturerne. Jeg skal dog over for Parlamentet tilføje, at bilisternes adfærd også skal tages i betragtning, og vi skal se, hvad vi kan gøre for også på dette område at harmonisere de gældende regler i hele Unionen en smule.
Vincenzi (PSE). - (IT) Tak, hr. kommissær. Jeg vil dog bede Dem om at være mere eksplicit med hensyn til fortolkningen af EF-traktatens artikel 16, i henhold til hvilken til det forekommer mig, at brugerne har ret til mobilitet og således til en fastlæggelse af minimumstandarder for sikkerheden, når det gælder tjenesteydelser.
Derfor vil jeg spørge Dem, om vi kan begynde at betragte motorveje - i det mindste betalingsmotorveje - som en forsyningspligtydelse. Dermed ville man bl.a. hindre, at det legitime sikkerhedskrav, der førte til chartret om passagerers rettigheder i luftfartssektoren og i fremtiden også for jernbanernes vedkommende, gør sådanne transportmidler mindre konkurrencedygtige sammenlignet med motorvejene. Jeg mener, at det bør være en klar målsætning at give alle involverede de samme muligheder og at øge sikkerheden for alle.
Barrot,næstformand i Kommissionen. - (FR) Det drejer sig om også for vejsektoren at udstikke regler, som gælder på alle de store ruter, lidt ligesom vi har gjort det på luftfarts- og jernbaneområdet. Hvad angår de transeuropæiske net, vil vi i videst muligt omfang kræve anvendelse af de samme regler. Som De ved, støder vi inden for dette område på problemerne med den tredje pakke af foranstaltninger vedrørende retlige og indre anliggender. Det er hele problemet med sanktioner og hele problemet med kontrol og lovovertrædelser. Det er klart, at alt dette i dag kræver et harmoniseringstiltag, som det utvivlsomt vil være en kende vanskeligt at få gennemført, men som er nødvendigt, og hvad angår de transeuropæiske net, er vi under alle omstændigheder meget fast indstillet på at opnå denne forbedring. Vi mener, at vi inden udgangen af 2005 vil kunne forelægge et forslag til direktiv om bedre sikkerhed og større pålidelighed inden for de transeuropæiske transportnet.
Formanden. -
Spørgsmål nr. 52 af Richard Howitt (H-0074/05)
Om: Bevægelseshæmmede rettigheder i forbindelse med flyrejser
Kan Kommissionen forklare, hvorfor forordningen om bevægelseshæmmedes rettigheder i forbindelse med flyrejser, der oprindeligt skulle være sat på dagsordenen i første kvartal af 2004, er blevet så forsinket? Vil Kommissionen forpligte sig til at arbejde for en endelig version af forordningen, der ikke indeholder nogen undtagelsesbestemmelser for flyselskaber?
Barrot,næstformand i Kommissionen. - (FR) Jeg skal takke hr. Howitt for hans spørgsmål. Tak, hr. Howitt, for det giver mig lejlighed til endnu en gang at bekræfte, hvor vigtigt det er for Kommissionen, at bevægelseshæmmede kan regne med lige behandling og garanti for egnet bistand, så de kan rejse trygt i hele EU.
Blot tre måneder efter min tiltrædelse som næstformand i Kommissionen med ansvar for transport indgav jeg en forordning til kollegiet, som giver de bevægelseshæmmede flypassagerer reelle og mærkbare rettigheder. Det drejer sig om at sikre dem lige behandling ved at forhindre luftfartsselskaber og rejsebureauer i at afvise at transportere dem som følge af deres handicap, bortset fra når der er tale om velbegrundede sikkerhedshensyn. I forslaget til forordning stilles der krav om, at lufthavnsoperatørerne gratis stiller den nødvendige bistand til rådighed i lufthavnene, og at luftfartsselskaberne - også gratis - stiller den nødvendige bistand til rådighed om bord på flyene. Forordningen skulle gælde i forbindelse med afgang, ankomst og transit i medlemsstaternes lufthavne.
Hr. Howitt, jeg regner naturligvis i høj grad med Parlamentets støtte, og jeg har tillid til, at De vil arbejde beslutsomt sammen med Rådet i denne sag, så vi hurtigt kan få forordningen vedtaget. Gennem den kontakt, jeg har haft med handicaporganisationerne, har jeg kunnet måle de forhåbninger, der er knyttet til denne forordning, som indleder en politik om ikke-diskrimination af handicappede. Jeg kan sige, at dette spørgsmål i mine øjne er af afgørende betydning, da jeg er fuldstændig overbevist om, at det for os er et europæisk ideal at ville sikre adgang og mobilitet for alle.
Det var mit svar, hr. parlamentsmedlem. De har ret, der har været mindre forsinkelser undervejs, men i dag er vi i fuld gang, og nu skal det gå resolut fremad.
Howitt (PSE). - (EN) Hr. kommissær, De kan regne med min og forhåbentlig Parlamentets støtte. Vi kritiserer Kommissionen, når det er nødvendigt, men De har foreslået en glimrende forordning, og jeg håber, at den bliver vedtaget hurtigt. Det vil forhåbentlig glæde Dem at høre, at lavprisoperatøren EasyJet, der beflyver Luton lufthavn i min valgkreds, har udtalt, at priserne ikke behøver at stige på grund af dette forslag til forordning. Den kommentar maner nogle af skrækhistorierne om forordningen i jorden.
Kunne kommissæren svare på et spørgsmål, som jeg har fået stillet: Hvorfor kunne dette ikke gælde for andre transportformer, hvis det gælder for lufttransport?
Barrot,næstformand i Kommissionen. - (FR) I sin meddelelse forpligtede Kommissionen sig i overensstemmelse med hvidbogen til i løbet af 2005 at undersøge muligheden for at foreslå lovgivningsmæssige foranstaltninger med henblik på at udvide reglerne om beskyttelse af bevægelseshæmmede passagerer til andre transportformer, navnlig søtransport og international bustransport.
Når det er sagt, hr. parlamentsmedlem, skal det også siges, at hvad angår jernbanetransport, indeholder den tredje jernbanepakke et lovgivningsforslag om minimumsregler for bistand til bevægelseshæmmede. Jeg ved, at Parlamentet holder fast på denne tredje jernbanepakke, og at De ikke ønsker, at pakkens forskellige foranstaltninger skilles ad. Jeg mener, at dette er meget vigtigt, og at foranstaltningen om bevægelseshæmmede er et supplement til de foranstaltninger, der trådte i kraft den 17. februar 2005, sidste torsdag, om afvisning af flypassagerer, annullering og væsentlig forsinkelse af et fly. Alt dette har vist europæerne, at Unionen med Parlamentet, Rådet og Kommissionen også er her for at gøre hverdagen lettere for alle, for at forbedre sikkerheden for alle. De skal i hvert fald have tak for, at De har understreget, at de bevægelseshæmmede skal tillægges stor betydning.
Formanden. - Spørgsmål nr. 53 og 54 vil blive besvaret skriftligt.
Spørgsmål til Mariann Fischer Boel
Formanden. -
Spørgsmål nr. 55 af Mairead McGuinness (H-0576/04)
Om: Ugunstigt stillede områder
De ugunstigt stillede områder er omfattet af en vigtig ordning, der sikrer den økonomiske støtte til netop disse områder. I tilfældet med Irland er der blevet udbetalt € 230 millioner til 100.000 landbrugere under denne ordning.
På baggrund af, at nationale handicap i fremtiden vil blive brugt til at definere de ugunstigt stillede områder - i stedet for socioøkonomiske kriterier - kan Kommissionen så garantere, at man fortsat vil udbetale midler i samme størrelsesorden til de landbrugere, der på nuværende tidspunkt er omfattet af støtten til ugunstigt stillede områder?
Fischer Boel,Kommissionen. - (EN) Et af hovedtemaerne i forslaget til Rådets forordning om generelle bestemmelser for støtte til udvikling af landdistrikterne fra EU's fond til udvikling af landdistrikter er revisionen af mellemliggende ugunstigt stillede områder.
Kommissionen foreslog en revision af den eksisterende klassificering, som i stor udstrækning er baseret på socioøkonomiske kriterier, der ændrer sig med tiden. Det lader til, at visse af disse områder årtier efter deres udpegning ikke længere opfylder betingelserne for ugunstigt stillede områder på grund af udviklingen af deres socioøkonomiske forhold. Dette var årsagen til Revisionsrettens kritiske bemærkninger i dens særberetning om ugunstigt stillede områder og Europa-Parlamentets kritiske bemærkninger.
Vores egne evalueringsundersøgelser bekræftede også disse bemærkninger. Kommissionen kan ikke ignorere dem, og det er årsagen til dens forslag. Fra den nye periode og fremefter skal ugunstigt stillede områder behandles på grundlag af objektive naturbetingede kriterier, der ikke ændrer sig med tiden og dermed svarer til permanente ulemper såsom ringe jordproduktivitet eller dårlige klimaforhold.
Som følge af anvendelsen af de nye kriterier kan der være områder, som ikke længere har status som ugunstigt stillede områder, og landbrugere i disse områder er ikke længere berettigede til mellemliggende betalinger for ugunstigt stillede områder. Kompensationsniveauet er noget andet end afgrænsningen af ugunstigt stillede områder. Støtte ydes pr. ha og skulle kompensere for landbrugernes ekstraomkostninger og indkomsttab som følge af ulemperne for landbrugsproduktionen i de pågældende områder.
I sit forslag om den næste programmeringsperiode vil Kommissionen indføre en skelnen mellem bjergområder og andre ugunstigt stillede områder, hvad angår den største kompensation, der kan udbetales. Da bjergområder er ramt af de alvorligste ulemper, foreslår Kommissionen, at maksimumsbeløbet fastsættes til 250 euro pr. ha, mens maksimumsbeløbet for andre kategorier fastsættes til 150 euro pr. ha.
McGuinness (PPE-DE). - (EN) Tak for Deres meget direkte og klare svar, fru kommissær. Der vil sandsynligvis ikke være nogen vindere, men der vil uden tvivl være tabere.
Kunne De sige, hvornår de berørte får at vide, om deres område vil modtage mindre, eller mere, finansiering i henhold til omklassificeringen?
Fischer Boel,Kommissionen. - (EN) Vi arbejder for øjeblikket med betingelserne for de nye ugunstigt stillede områder. Vi vil meget snart fastsætte dem - inden midten af marts. De har ret i, at der vil være tabere, men jeg er sikker på, at der også vil være vindere.
Aylward (UEN). - (EN) Hvordan kan kommissæren stå inde for at fremme de foreslåede ændringer på et tidspunkt, hvor der har været en større revision af den fælles landbrugspolitik? I Irland, hvor vi lige har indført fuld afkobling fra 1. januar 2005, føler de irske landbrugere, at de går en meget usikker fremtid i møde, hvad angår deres indtægter. Vil kommissæren desuden overveje at udsætte beslutningerne, indtil landbrugerne har haft lejlighed til at vænne sig til i det nye system?
Fischer Boel, Kommissionen. - (EN) Dette indgår i de igangværende politiske debatter i Rådet og Parlamentet om den nye forordning om politikken for udvikling af landdistrikterne. At tage debatten om ugunstigt stillede områder ud og gemme den til en anden beslutning ville efter min mening være udelukket. De vil imidlertid få god mulighed for at give udtryk for Deres holdninger under debatterne her i Parlamentet om den nye lovgivning om politikken for udvikling af landdistrikterne.
Schierhuber (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, fru kommissær, jeg bifalder Deres åbne svar på vores kollegas spørgsmål meget. Men, fru kommissær, det er også i Deres interesse, at der er en kontinuerlig videreudvikling, også i bjergområderne og i de ugunstigt stillede områder, således at også disse områder fortsat kan deltage i den almindelige velstand og den sociale udvikling, og således at der ikke er nogen abrupt afslutning på disse udligningsbetalinger i de områder, hvor de måske vil udløbe på et tidspunkt.
Fischer Boel,Kommissionen. - (EN) En af grundene til, at denne diskussion er oppe nu, er, at Revisionsretten har påpeget vanskelighederne ved at fastholde den aktuelle situation. Tingene har ændret sig i løbet af de seneste årtier, og de områder, der var ugunstigt stillede for 20-25 år siden, opfylder måske ikke længere de samme kriterier. Det er derfor, at der skal laves om på tingene.
Formanden. -
Spørgsmål nr. 56 af Michl Ebner (H-0013/05)
Om: Definition af bjergområder og bjergskov
Artikel 18 i forordning (EF) 1257/99(4) om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) indeholder en definition af bjergområder.
Denne definition er dog ikke tilstrækkeligt dækkende, og af den grund har det i årevis været på tale at fastsætte en ny definition af bjergområder.
I september 2002 erfarede jeg, at der var behov for en revideret definition. Siden da har intet ændret sig.
Kan Kommissionen oplyse, hvornår der gennemføres og offentliggøres en revideret definition af bjergområder og bjergskov?
Fischer Boel,Kommissionen. - (EN) Definitionen af bjergområder er udelukkende baseret på naturbetingede ulemper såsom højde og skråninger eller en kombination af de to faktorer. Til forskel fra afgrænsningen af andre ugunstigt stillede områder er afgrænsningskriterierne for bjergområder ikke blevet anfægtet i Revisionsrettens nye særberetning om støtte til ugunstigt stillede områder, som jeg nævnte i mit foregående svar.
Evalueringer af programmer for udvikling af landdistrikterne viser, hvor vigtig støtte til ugunstigt stillede områder er for at opretholde bjerglandbrugsbefolkningerne og for arealforvaltning i bjergområder, herunder landskabs- og miljøbeskyttelse. Under disse omstændigheder foreslog Kommissionen, at klassificeringskriterierne for denne del af de ugunstigt stillede områder ikke ændres.
I sit forslag til Rådets forordning om støtte til udvikling af landdistrikterne i den næste programmeringsperiode indfører Kommissionen en skelnen mellem bjergområder og andre ugunstigt stillede områder, hvad angår maksimumsbeløbet for kompensation. Da bjergområder er ramt af de alvorligste ulemper, foreslås det at øge maksimumsbeløbet til disse områder fra 200 til 250 euro pr. ha.
Ebner (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, fru kommissær, tak for det klare svar og også for henvisningen til, at Kommissionen ønsker at fremme denne skelnen i den næste programmeringsperiode. Det, der interesserer mig yderligere, er, om det ikke ville være fornuftigt, og om De ikke kunne undersøge det, at indføre parametre for bjergområderne, at bjergområder således defineres som områder over en bestemt højde og med en bestemt hældningsgrad, dvs. at objektive kriterier fastlægges, således at det ikke fører til overlapninger og konkurrencesituationer.
Fischer Boel,Kommissionen. - (EN) Jeg forstår Deres store interesse for dette meget specifikke område, fordi det er så vigtigt at holde landdistrikterne befolket.
Jeg har lyttet til Deres forslag. For øjeblikket indgår det ikke i henstillingen, og jeg tror, at det ville blive vanskeligt at inddrage det. Jeg forstår, at De ville regulere ud fra, hvor stejle bjergene er. Jeg mener, at det ville blive yderst vanskeligt at regulere på den måde, og det ville give anledning til mange problemer i Revisionsretten, fordi definitionen af disse bjergområder ville være åben for fortolkning.
Formanden. -
Spørgsmål nr. 57 af Liam Aylward (H-0026/05)
Om: Irske sukkerfabrikker
Kommissionen er formentlig bekendt med, at det den 12. januar 2005 blev bekendtgjort, at den ene af de kun to tilbageværende sukkerfabrikker i Irland lukker. Det er højst sandsynligt, at dette skridt er resultatet af de negative fremtidsperspektiver for sukkerindustrien, der har været rygter om.
Erkender Kommissionen, at lukningen vil få stor betydning for den lokale økonomi i det berørte opland, og kan Kommissionen klart tilkendegive, at den ikke - under nogen omstændigheder - vil tillade overførsel af nationale sukkerkvoter under den nye ordning, hvilket i realiteten ville føre til en total ødelæggelse af sukkerindustrien i en medlemsstat, således som det ville være tilfældet i Irland?
Fischer Boel,Kommissionen. - (EN) I den fælles markedsordning for sukker fastsættes sukkerproduktionskvoterne pr. region i Fællesskabet. Medlemsstaternes myndigheder tildeler disse kvoter til deres sukkerproducerende virksomheder. Det er op til de enkelte virksomheder at fastlægge og organisere deres produktion mellem en eller flere forarbejdningsanlæg i henhold til deres egne kriterier.
At en virksomhed lukker en af sine fabrikker og koncentrerer produktionen i et enkelt forarbejdningsanlæg - som det er tilfældet i Irland - ændrer ikke på dens kvote eller mindsker dens samlede produktion. Irske landbrugere vil derfor fortsat kunne producere de samme mængder sukkerroer som før lukningen.
Koncentration og rationalisering af produktion er karakteristisk for industriel omstrukturering og afspejler for sukkers vedkommende en tendens gennem de seneste 10 år, hvor antallet af fabrikker næsten er halveret i EU-15.
Kvoteoverførsel mellem medlemsstaterne blev forelagt i Kommissionens meddelelse om sukkerreformen i juli 2004 for at forbedre den europæiske sukkersektors konkurrenceevne. Den ville give de mere konkurrencedygtige virksomheder mulighed for at købe kvoter af virksomheder, der beslutter at lukke efter reformen, og dermed for at tilpasse sig til de lavere priser på markedet.
De ineffektive producenter ville kunne sælge deres kvoter og dermed få andel i værdien af dem. Hvis ingen er interesseret i at købe kvoterne i den pågældende medlemsstat eller i andre medlemsstater, kan virksomheden søge omstillingsstøtte, som skal bidrage til at dække omkostningerne ved at genetablere fabriksområdets gode miljømæssige tilstand og omskole arbejdsstyrken.
Diskussionerne i Rådet og Parlamentet viser, at en række medlemsstater og interessenter er meget bekymrede over muligheden for tværnational kvoteoverførsel. I denne forbindelse skal Kommissionen understrege, at den europæiske sukkerindustris konkurrenceevne skal forbedres for at sikre et bæredygtigt, langsigtet grundlag for sukkerproduktion i EU. Overførsel af kvoter mellem medlemsstaterne er en måde at sikre den på. Alternative og supplerende løsninger skal ikke udelukkes og bliver også undersøgt.
Aylward (UEN). - (EN) Tak for Deres svar, fru kommissær. Siden jeg sidst var i forbindelse med Dem, er min største frygt desværre blevet bekræftet med lukningen af en af vores to sukkerfabrikker i Irland og tabet af de job, som fabrikken skabte.
Kan jeg anmode Dem om en forsikring, bare en garanti for, at De, når vi på et tidspunkt får forelagt Deres forslag, ikke vil tillade salg af kvoter på tværs af nationale grænser? Det har aldrig været tilladt før, og det ville utvivlsomt føre til, at den irske sukkerindustri ophører.
For det andet vil jeg spørge, om De under udarbejdelsen af disse forslag også har undersøgt anvendelsen af alternativ industri eller energi, navnlig hvad angår anvendelse af sukkerroer til biobrændsel/bioenergi. Hvis De ikke har det, vil De så love at gøre det?
Fischer Boel,Kommissionen. - (EN) Hvad angår spørgsmålet om overførsel af kvoter, diskuterer vi for øjeblikket en ny sukkerreform. Derfor er det alt for tidligt at indlede denne diskussion i Parlamentet. Vi vil på et senere tidspunkt få mange lejligheder til at diskutere de forskellige instrumenter i sukkerforslaget indgående. Jeg kan naturligvis ikke give Dem den garanti, som De ønsker i dag.
Hvad angår Deres andet spørgsmål om bioethanol, besluttede jeg i går at oprette en kernegruppe, som skal diskutere mulighederne for at dyrke afgrøder til vedvarende energi på europæiske marker. Det er et interessant område, og vi må gå mere i dybden med spørgsmålet for at undersøge mulighederne for at anvende dem.
Tak for Deres råd på dette vigtige område.
Westlund (PSE). - (SV) EU's landbrugsstøtte forårsager jo stor skade for verdens fattigste lande. Sukker er også en af de absolut vigtigste eksportvarer for netop mange fattige lande. Derfor er den nylig gennemførte sukkerreform, som vi nu omtaler, meget vigtig, selv om jeg mener, at man burde være gået endnu længere.
Jeg mener faktisk, at det er ret pinligt, at EU, som ellers har fri konkurrence som motto, støtter sit eget landbrug på denne massive måde. Derfor vil jeg spørge Kommissionen om, hvilke yderligere foranstaltninger den forventer at iværksætte for at mindske EU's landbrugsstøtte og derved give verdens fattigste lande en mulighed for selv at gøre noget ved den meget vanskelige situation i dag.
Fischer Boel,Kommissionen. - (EN) Tak for Deres spørgsmål. Årsagen til, at vi nu taler om sukker, er, at vi har gjort fremskridt og gennemført reformer i mange forskellige landbrugssektorer, mens sukker har været uberørt i de sidste 40 år. Derfor må vi reformere sukkerindustrien.
Vi må også gøre det, fordi vi nu giver verdens 49 fattigste lande adgang til EU-markedet gennem Alt undtagen våben-initiativet. I 2006-2009 vil disse lande få stigende adgang til det europæiske marked til en pris, der er højere end verdensmarkedsprisen. På den måde vil de få en særlig chance for at undslippe fattigdommen. Dette er også et element i vores forslag om sukker.
McGuinness (PPE-DE). - (EN) Generelt bliver fattige menneskers lidelser i den tredje verden ikke altid mindsket gennem frihandel - nogle gange tværtimod.
F.eks. er Brasilien meget bekymret over forslagene, fordi de fattige og jordløse i landet vil lide, hvis sukkerproduktionen vokser massivt, som det forventes. Jeg vil gerne høre, hvad Kommissionen mener om det.
For det andet: Hvis der skal opnås større effektivitet ved at frigøre sukkerroekvotens bevægelighed, hvilke planer har De så med mælkekvoten?
Fischer Boel,Kommissionen. - (EN) Vi går nu bort fra det oprindelige spørgsmål om sukkerproduktion i Irland. Jeg vil imidlertid gerne give Dem ...
(Formanden afbrød taleren)
Formanden. - Fru kommissær, jeg må afbryde Dem. Dette tillægsspørgsmål vedrører ikke det samme emne.
Crowley (UEN). - (EN) Jeg vil blot henvise til kommissærens svar på hr. Aylwards oprindelige spørgsmål om muligheden for at overføre sukkerkvoter. Årsagen til, at vi diskuterer dette nu, er, at spørgsmålet er en del af Kommissionens forslag, og ikke, at det er noget, som medlemsstaterne ønskede. Vanskeligheden og faren er, at når først rettighederne til en kvote er overført, standser al produktion, og sukkerproduktionen samles i store multinationale virksomheder i stedet for i individuelle nationale virksomheder som nu. Disse sikrer en solid produktionsvækst, der tillader konkurrence og sikrer variation i udbud og produktion efterfølgende.
Fischer Boel,Kommissionen. - (EN) Jeg vil ikke gå ind i en meget teknisk diskussion af sukkerforslaget. Jeg vil blot sige, at jeg er meget opmærksom på de forskellige holdninger til spørgsmålet. Jeg kan forsikre Dem for, at jeg lytter til alle interessenter i denne fase.
Der er forskellige holdninger til, hvor langt og hvor hurtigt vi bevæger os med det nye sukkerforslag. Det glæder mig imidlertid at konstatere, at alle medlemmer af Rådet og medlemmerne af Europa-Parlamentet er klar over, at der skal ske noget med sukkeret. Hvis vi sidder med hænderne i skødet og ikke gør noget, vil vi ødelægge den europæiske sukkerproduktions mulighed for at være konkurrencedygtig i fremtiden, og det er ikke vejen frem.
Formanden. -
Spørgsmål nr. 58 af Åsa Westlund (H-0035/05)
Om: Støtteforanstaltninger for skovbruget i stormramte områder
Det skønnes, at skov til en værdi af godt 8 milliarder euro er blevet ødelagt af den kraftige storm, der for nylig ramte det nordlige Europa. Beskæftigelsen i træ-, skovbrugs- og landbrugsindustrien trues i lighed med skovbrugets fremtid.
Skoven er af afgørende betydning i EU's strategi for biologisk mangfoldighed, Natura 2000 og i EU's arbejde for mere vedvarende energi og for begrænsning af drivhuseffekten. Lige i øjeblikket arbejdes der også på at fastlægge en fælles skovpolitik for EU.
Kommissionen opfordres til at støtte skovbruget i denne vanskelige situation og sørge for, at intet unødigt bureaukrati lægger hindringer i vejen for, at der i så stor udstrækning som muligt bliver rettet op på de stormhærgede skovområder.
Hvilke foranstaltninger agter Kommissionen med udgangspunkt i ovennævnte samt i skovbrugets store økonomiske, sociale og økologiske betydning at træffe for at støtte skovbruget i de stormramte områder i Sverige?
Fischer Boel,Kommissionen. - Allerførst vil jeg tilkendegive, at jeg er fuldstændig enig med det ærede medlem i, at skovbruget er af afgørende socioøkonomisk og miljømæssig betydning i EU, især i landdistrikterne. Kommissionen har netop færdiggjort en analyse af de foranstaltninger, der er gennemført som led i den europæiske skovbrugsstrategi i de seneste fem år, og vi vil inden længe fremlægge resultaterne af denne analyse, både for Europa-Parlamentet og for Rådet.
Undersøgelsen er blevet udført i nært samarbejde med de relevante interesserede parter og medlemsstaterne, og der er blevet indhentet udtalelser, bl.a. via en internetbaseret høring. Ifølge min opfattelse danner Rådets resolution af 15. december om en europæisk skovbrugsstrategi et passende grundlag for de skovbrugsrelaterede foranstaltninger og initiativerne i EU.
Med hensyn til de skader, der er sket i forbindelse med den seneste storm, som jo i øvrigt anrettede store skader også i andre nordlige europæiske lande, vil jeg gerne her også give udtryk for min oprigtige medfølelse med dem, der blev ramt af denne katastrofe. Vi er klar til hurtigst muligt at undersøge, hvad vi kan gøre for at afhjælpe konsekvenserne. Der er forskellige muligheder inden for EU-lovgivningen for at give støtte.
Fællesskabsordningen for koordineret civilbeskyttelsesindsats i katastrofetilfælde kan både lette og koordinere bistanden for andre medlemsstater efter anmodning fra et katastroferamt land. Den 1. februar bad de svenske myndigheder også om bistand fra andre medlemslande i form af el-generatorer til brug i de hårdest ramte dele af landet, og det var faktisk muligt at efterkomme ønsket inden for en tidsramme på mindre end to dage, og både Tyskland og Tjekkiet sendte faktisk 170 generatorer til Sverige.
Der kan også ydes bistand fra EU's Solidaritetsfond, som bidrager til de første beredskabsforanstaltninger. Der kan ydes støtte fra strukturfondene inden for rammerne af de gældende programmer, og hvis produktionspotentialet både i landbruget og i skovbruget er blevet beskadiget, kan der også ydes støtte til reetablering og indførelse af forebyggende foranstaltninger inden for rammerne af mulighederne i landdistrikspolitikken.
Jeg kan sige, at min tjenestegren allerede er i kontakt med de svenske myndigheder og stiller sig meget åben over for muligheden for at undersøge, om de forslag, som de svenske myndigheder fremlægger kan lade sig gennemføre i praksis. Hvis de svenske myndigheder ønsker at ansøge om støtte fra Solidaritetsfonden, vil jeg anbefale, at myndighederne henvender sig til min kollega, Danuta Hübner, som tager sig af det specifikke område.
Westlund (PSE). - (SV) Mange tak for Deres udførlige svar. Som De kom ind på, er der sket meget siden, jeg stillede dette spørgsmål, og jeg er taknemmelig, fordi Kommissionen har vist så stor forståelse og været så imødegående både over for Sverige og de baltiske lande, som har været hårdt ramt. Jeg takker dybt for den handling, som De har givet udtryk for.
Martin, David (PSE). - (EN) Jeg ser frem til at modtage den rapport om udviklingen af vores skovbrug, som kommissæren nævnte. Kan hun i mellemtiden garantere, at enkeltbetalingerne til landbrugere, der bliver indført som følge af afkoblingen, og som vi ved vil have et miljøelement, også vil have et stærkt træplantningselement? Vil hun sørge for, at disse betalinger anvendes til at tilskynde landbrugerne til fortsat at plante træer - og forskellige træer, ikke bare én art? Dette løser ikke skovbrugsproblemet, men det ville øge antallet af træer i hele EU og give de miljøfordele, som hun har nævnt.
Fischer Boel,Kommissionen. - (EN) Jeg er helt enig i, at det er meget vigtigt at sikre, at antallet af hektar dækket med skov øges. I forbindelse med politikken for udvikling af landdistrikterne diskuteres der for øjeblikket forskellige muligheder for at opretholde eller støtte muligheden for at plante nye skove.
Det skal siges, at det i den sidste ende er op til medlemsstaterne at beslutte, om de ønsker at bruge de forskellige instrumenter og samfinansieringen i politikken for udvikling af landdistrikterne.
Formanden. - Da den tid, der er afsat til spørgetiden, er udløbet, vil spørgsmål nr. 59-103 blive besvaret skriftligt(5).