Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Forhandlinger
Tirsdag den 22. februar 2005 - Strasbourg EUT-udgave

17. Indførelse af sanktioner for ulovlig forurening
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er indstilling ved andenbehandling (A6-0015/2005) fra Transport- og Turismeudvalget om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forurening fra skibe og om indførelse af sanktioner for overtrædelser (Ordfører: Wortmann-Kool).

 
  
MPphoto
 
 

  Wortmann-Kool (PPE-DE), ordfører. - (NL) Hr. formand, vi drøfter direktivet om strafferetlige sanktioner til bekæmpelse af ulovlige udtømninger af olie i havet, og som Deres ordfører er jeg meget glad for den opnåede aftale med Rådet under andenbehandlingen. Det krævede mange og intensive drøftelser, og den aftale, som vi har opnået med Rådet, sikrer, at der kraftigt, men også retfærdigt gribes ind over for ulovlige udtømninger af olie og oliekatastrofer på en europæisk måde. Jeg vil gerne endnu en gang her i Parlamentet understrege dette direktivs samfundsmæssige betydning. Forslaget til lovgivningsmæssig beslutning er en direkte følge af oliekatastrofen med Prestige. I hundredvis af kilometer kyst blev dengang alvorligt forurenet, og den nuværende pakke af foranstaltninger vedrører virkelig ikke kun disse ulykker, men sigter også mod at bekæmpe ulovlige udtømninger i de europæiske kystfarvande. Disse ulovlige udtømninger af olie omtales ikke rigtigt på avisernes forsider, men udgør dog et særdeles undervurderet problem, som der er gået let hen over. I de europæiske farvande finder der nemlig årligt omkring 90.000 tilfælde af ulovlig oliedumping sted. Strande forurenes hvert år, og ikke mindre end 40 % af de døde havfugle ved Nordsøkysterne er en følge af olieforurening.

Rådet har brugt lang tid på at nå frem til en fælles holdning. Denne fælles holdning var ikke tilstrækkeligt for Parlamentet. Vi vil ikke have en papirtiger, men gode europæiske aftaler om efterforskning og sanktioner. Rådet har i vid udstrækning imødekommet Parlamentet, hvilket er godt for de europæiske borgere og for miljøet. Jeg vil gerne begrunde de vigtigste punkter.

For det første er der de hårde sanktioner for at imødegå ulovlige udtømninger. Rådet vedtog i december en rammeafgørelse, hvori sanktionerne blev fastlagt i den tredje søjle. Dermed har Rådet banet vejen for at nå frem til denne aftale. Dette forslag under den tredje søjle er også solidt forankret i direktivet gennem optagelse af en passage om de strafbare handlinger. Desuden har Rådet sikret parallel vedtagelse af de to forslag til lovgivningsmæssige beslutninger. Parlamentet har hermed forstærket sin institutionelle stilling i afventning af den nye forfatning.

For det andet er der sporingen af ulovlige udtømninger. De fleste lande kan ikke eller næsten ikke gribe ind over for ulovlige udtømninger, men ved at sænke tærskelen for bekæmpelsen af dem og betragte dem som grove, uagtsomme overtrædelser, serious negligence, sikrer vi, at der i Europa virkelig kan gribes ind over for overtrædelser. Vi må imidlertid ikke gå til den modsatte yderlighed, nemlig en uforholdsmæssig kriminalisering af besætningen og kaptajnen, og det har der været stor diskussion om. Parlamentet lægger vægt på den beskyttelse, som internationale konventioner giver ved ulovlige udtømninger, men ved ulykker er det mere kompliceret.

Kommissionen og Rådet ønsker ingen ekstra MARPOL-beskyttelse inden for territorialfarvande, fordi der dermed faktisk næsten ikke kan gribes ind. Et flertal i Transportudvalget var enig deri. Alligevel mærker jeg, at dette punkt stadig diskuteres, for så sent som i går modtog jeg et brev fra International Maritime Organisation herom, og dette brev kender kommissæren også til. Kan De, kommissær Barrot, fjerne den frygt, som stadig findes hos nogle, for at besætningen ved ulykker på forhånd kriminaliseres, hvilket jo ikke må være hensigten?

For det tredje er der den europæiske kystvagt. Den har længe været et af Parlamentets ønsker, og den er nødvendig for en effektiv forebyggelse og sporing af olieforurening. Dette ønske har Rådet hidtil ikke anerkendt, men med denne aftale er det tilfældet. Det glæder mig derfor meget, at Rådet anerkender princippet om en europæisk kystvagt. Det er aftalt, at Kommissionen inden udgangen af 2006 vil forelægge en gennemførlighedsundersøgelse, og, kommissær Barrot, vi ser frem til resultaterne af Deres undersøgelse og ligeledes Deres forslag om en europæisk kystvagt.

Endelig skal vi naturligvis gøre alt for at forebygge forurening, og det er hensigten med direktivet om modtagefaciliteter i havne, men dette fungerer stadig fuldstændig utilstrækkeligt. Hvad agter Kommissionen at foretage sig for at forbedre dette?

Jeg takker mine kolleger for den tillid, de har vist mig, og for det behagelige samarbejde og ligeledes sekretariatet for Transportudvalget. Også Kommissionen takker jeg mange gange for al støtte og samarbejde. Sidst, men ikke mindst, det luxembourgske formandskab, som ihærdigt har ført forhandlingerne, og det var ikke let. Jeg er glad for resultatet, som jeg takker Dem for, især på grund af betydningen for borgerne og for miljøet langs vores kyster og i vores farvande.

 
  
MPphoto
 
 

  Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Hr. formand, jeg vil allerførst gerne takke fru Wortmann-Kool, som på fremragende vis har mindet os om konteksten, forklaret udfordringerne og beskrevet indholdet i denne kompromisløsning, som Parlamentet bør vedtage i morgen, det håber jeg af hele mit hjerte. Jeg skal blot tilføje et par ord.

Forhandlingerne om dette forslag til direktiv blev indledt for snart to år siden. Vi har måttet overvinde vanskeligheder, vi har ikke altid været enige, og jeg vil gerne sende en varm tak til de tre ordførere, der på skift har deltaget i disse forhandlinger, og især fru Wortmann-Kool, som er den sande ophavsmand til vores succes i dag.

Med dette fremtidige direktiv vil de europæiske institutioner endelig komme med et konkret svar på vores borgeres forventninger om at få sat en stopper for tidligere tiders udtømninger og andre katastrofer. Jeg har hørt flere sige, og De har også netop sagt det, fru Wortmann-Kool, at vi ville kriminalisere skibsførerne, besætningerne. Til det skal jeg med det samme sige, at det bestemt ikke var vores hensigt. Tværtimod er dette et direktiv, som er i erhvervets tjeneste. Vi vil ramme de mest sjældne tilfælde, de tilfælde, der ikke kan tolereres og accepteres. Vi vil ansvarliggøre alle de operatører, der befinder sig øverst i søtransportens lange kæde. Og jeg må sige, at jeg blev lidt forbavset over reaktionen fra Den Internationale Søfartsorganisations generalsekretær, som jeg mødtes med i sidste uge. Som jeg nævnte for ham på IMO's hovedkontor i London, er den tekst, der er blevet forelagt Parlamentet, i fuld overensstemmelse med international lovgivning, det vil sige MARPOL-konventionen om forebyggelse af forurening og FN's havretskonvention. Vores tekst er overensstemmende, og vi gør ganske enkelt brug af den af MARPOL-konventionen omfattede mulighed for at supplere den.

Vi handler naturligvis på unionsniveau og ikke længere på medlemsstatsniveau, men helt ærligt, så tror jeg ikke, at IMO kan udlede det mindste ønske om at kriminalisere besætningerne og skibsførerne af vores tekst. Det siger jeg med eftertryk og overbevisning, og jeg vil virkelig gerne berolige alle de medlemmer af Parlamentet, som efter at have læst en skrivelse havde en fornemmelse af, at de ikke helt forstod vores intentioner.

Hr. formand, jeg mener, at vedtagelsen af denne tekst vil være en succes. I sit forslag til direktiv havde Kommissionen ganske vist forestillet sig, at der skulle oprettes et egentligt system af strafferetlige sanktioner. I denne henseende er den tekst, Parlamentet har fået forelagt, mindre ambitiøs, eftersom de strafferetlige komponenter er blevet overført til den tredje søjle, det vil sige til en rammeafgørelse. Det beklager jeg, det beklager hele Kommissionen, men vi går med til det, vi accepterer det, da alle forslagets øvrige aspekter er blevet fastholdt. Og vi opnår, at forureningsovertrædelser overalt i Europa defineres på samme måde og underkastes sammenlignelige afskrækkende sanktioner. Det er meget vigtigt, og jeg vil gerne sige, at alle EU's parlamentsmedlemmer, der én gang har oplevet disse olieforureningskatastrofer, forstår, at vi bliver nødt til at gribe ind, for ellers vil vi på et eller andet tidspunkt blive stillet over for og til regnskab for en ny katastrofe.

På baggrund af dette direktiv vil det i fremtiden være op til Kommissionen, i samarbejde med Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed, og alle de kompetente myndigheder i medlemsstaterne at gøre en fælles indsats for at forbedre overvågningen, afsløre overtrædelserne og straffe de ansvarlige. I denne forbindelse skal jeg personligt sige, at Parlamentets ønske om europæiske kystvagter er helt på linje med vores ønske.

Hr. formand, jeg skal kort kommentere ændringsforslag 19-23. Kommissionen anbefaler, at Parlamentet ikke accepterer dem af to årsager. For det første fordi der sættes spørgsmålstegn ved kompromispakken, og et forlig ville kunne komplicere tingene, og dernæst af realitetsgrunde. Ændringsforslag 19 og 22 har til formål at udarbejde en udtømmende liste over alle de operatører i søtransportens lange kæde, der kan stilles til ansvar i tilfælde af ulykke og forurening. Denne liste findes faktisk allerede i en mere sammenfattet form i den fælles holdnings betragtning 7, der ikke sættes spørgsmålstegn ved i noget kompromis. Ændringsforslag 20 vedrører ordningen for erstatningsansvar for nødområderne. Det er et meget vigtigt spørgsmål, som Kommissionen i øvrigt er i færd med at behandle indgående, og her skal jeg henvise til en undersøgelse om emnet, som jeg fremsender til Europa-Parlamentet en af de nærmeste dage.

Ændringsforslag 21 og 23 har til formål at drage det, der i Kommissionens øjne er et reelt fremskridt, i tvivl. EU vil indføre et fuldt operationelt afskrækkelses- og sanktionssystem i de territoriale farvande. Alle dem, der forurener, skal straffes, når de har handlet groft uagtsomt. Det er et fremskridt i forhold til de internationale standarder, herunder MARPOL-konventionen, som skal suppleres. Kun dem, der har handlet forsætligt, og dem, der har begået en uundskyldelig fejl, kan straffes.

Vores tekst er således et fremskridt, som muliggøres i havretskonventionen. Denne konvention giver kyststaterne mulighed for at forbedre deres forebyggelses- og forureningsforebyggende arsenal i deres territoriale farvande. Denne mulighed findes, vi har taget den til os, og der er derfor efter min mening ikke tale om at gå et skridt tilbage. Det er grunden til, at Kommissionen ikke er enig i realiteten, og til, at den glæder sig over Transportudvalgets klogelige forkastelse af ændringsforslag 21 og 23.

Endelig et ord om ændringsforslag 2, som vedrører betragtning 7. Dette ændringsforslag vedrører revisionen af den internationale ordning for erstatning af skader ved olieforurening, det såkaldte FIPOL-system. Rådet har ikke accepteret dette ændringsforslag, og det er rigtigt, at dets formål rækker en del videre end direktivets anvendelsesområde. På trepartsmødet accepterede Parlamentets delegation at trække ændringsforslaget tilbage. På Rådets og Parlamentets foranledning har Kommissionen accepteret at komme med en erklæring i tre punkter, som jeg skal henvise til. For det første bekræfter Kommissionen endnu en gang, at den ønsker at hjælpe medlemsstaterne med at nå til enighed om revisionen af det internationale FIPOL-system. For det andet insisterer Kommissionen på, at der indføres internationale konventioner om ansvar og erstatning i forbindelse med forurening. For det tredje vil Kommissionen forelægge et forslag til retsakt inden for rammerne af den tredje pakke om sikkerhed til søs om den obligatoriske forsikring for alle skibe, der sejler ind i en havn i Fællesskabet.

Hr. formand, jeg beklager, at jeg har talt lidt for længe. Kommissionen støtter pakken med 13 kompromisændringsforslag og afventer fortrøstningsfuldt Parlamentets holdning til pakken.

Vær opmærksom på, at det er et krav, at Rådet overholder sine forpligtelser og hurtigt vedtager både direktivet og rammeafgørelsen. Jeg vil for mit vedkommende arbejde for den effektive gennemførelse af rammeafgørelsen. Alt dette er nødvendigt, hvis kompromiset skal have nogen mening, og for at den offentlige mening i Europa kan føle sig langt bedre beskyttet mod al denne havforurening, hvis ekstremt katastrofale konsekvenser for vores naturarv og alle havets rigdomme er blevet påvist af ordføreren.

Hr. formand, tillad mig at henstille indtrængende til Parlamentet, at det ikke bliver fristet til at følge de efter min mening fejlagtige bemærkninger, som består i at få folk til at tro, at vi kriminaliserer søens folk. Vi forsøger tværtimod at gøre dem mere ansvarlige inden for fornuftens og proportionalitetens grænser. Jeg må sige, at teksten er velafbalanceret, og da mødet mellem de tre institutioner har udmøntet sig i interinstitutionel enighed, mener jeg, vi er godt på vej til at få gennemført denne tekst, som jeg forsikrer Dem vil blive meget vel modtaget af alle dem, der frygter en ny fremtidig olieforureningskatastrofe. Hr. formand, jeg skal derfor takke Parlamentet for dets behørige behandling af denne tekst, som er meget vigtig for vores europæiske medborgere.

 
  
MPphoto
 
 

  Kratsa-Tsagaropoulou (PPE-DE), for PPE-DE-Gruppen. - (EL) Hr. formand, hr. kommissær, jeg har lyttet meget opmærksomt til, hvad både De og ordføreren, fru Wortmann-Kool, havde at sige, da det spørgsmål, vi behandler her i aften, er yderst vigtigt og indeholder mange aspekter af betydning for en bæredygtig økonomisk vækst og oprettelsen af arbejdspladser.

EU's politik tager sigte på udviklingen af søtransport og ligeledes på beskyttelsen af havmiljøet, et mål som vi alle kan tilslutte os. Desværre lever den fælles holdning og den ændring, som Transportudvalget har foreslået, ikke op til disse udfordringer - på trods af ordførerens indsats, mens forslaget blev behandlet i udvalget, som jeg gerne vil takke hende for.

Den grundlæggende årsag er, at man med de bestemmelser, som indføres, går ud over den internationale MARPOL-konvention med hensyn til placeringen af skyld for utilsigtet forurening og de havområder, hvor denne gælder. Det er noget, der kan få omfattende konsekvenser set ud fra en juridisk og økonomisk synsvinkel. I et sådant tilfælde vil EF-retten tilsidesætte folkeretten og samtidig forringe Den Internationale Søfartsorganisations autoritet, som er den eneste instans, der kan gennemføre foranstaltninger på internationalt plan til beskyttelse af havet, idet vi ikke må glemme, at søfart er en global aktivitet, hvor der ikke kan anvendes forskellige målestokke. Erfaringen har vist, at regionale foranstaltninger skaber forvirring, retlig forskelsbehandling og administrative problemer. Endvidere fortæller den internationale statistik os, at selv om den internationale handel ad søvejen vokser, bliver der færre tilfælde med forurening.

Et andet negativt element i forslaget er kriminaliseringen af søfartserhvervet, for det er faktisk også et aspekt, der indgår i forslaget. Søfolk lever i forvejen en hård og farlig tilværelse. En sådan strafferetlig tilgang til erhvervet afskrækker de unge fra at vælge dette erhverv, især dem, som har knowhow og en god uddannelse, og det er netop dem, europæisk søfart har brug for.

Derfor, mine damer og herrer, vil jeg opfordre til, at vi behandler dette spørgsmål med ansvar og med de rette perspektiver for øje og stemmer for det ændringsforslag, der er stillet af Nyt Demokratis medlemmer sammen med medlemmer fra andre politiske grupper og lande, og som har til formål at tilpasse forslaget til MARPOL-konventionen. Jeg vil gerne takke og sige, at jeg tror, at vi uanset udfaldet af afstemningen bør finde frem til en langsigtet strategi, der går ud over de restriktive foranstaltninger og strafferetlige sanktioner.

 
  
MPphoto
 
 

  Piecyk (PSE), for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, kære kolleger, med al respekt: På en eller anden måde kommer miljøforureningen i stand. Ordføreren har gjort opmærksom på, at vi opfører os en smule skizofrent, for altid når der er katastrofer, er vi alle oprørte. Så er vi ophidsede, og offentligheden er til stede. Men det daglige - og jeg understreger: det daglige - svineri på europæiske og internationale have synes helt klart ikke at optage den brede offentlighed. Tallene taler imidlertid for sig selv. I Kommissionens forslag blev følgende nævnt dengang: alene i 2001 390 illegale olieudledninger i Østersøen, 596 illegale udledninger i Nordsøen! Miljøorganisationen OCEANIA går ud fra, at der årligt finder 3.000 illegale udledninger i de europæiske have sted. Det er 3.000 for meget. Det må heller ikke forblive en gentlemanforseelse, men skal forfølges som kriminel uret og straffes hårdt.

Undersøgelse og forfølgelse skal man bruge instrumenter til. Det er blevet sagt, at medlemsstaterne naturligvis har deres ansvar, og samtidig har vi i det perspektiv brug for en effektiv europæisk kystvagt. Vi vil ikke få den i dag eller i morgen, men i overmorgen vil den komme, tror jeg. Forfølgelse af og straf for ulovlig forurening må ikke mislykkes på grund af national kompetenceforfængelighed.

Parlamentet, Rådet og Kommissionen beslutter så at sige et fair kompromis i morgen, og ordføreren har en ret stor del af æren for, at dette kompromis er kommet i stand. Jeg vil gerne lykønske hende og takke hende for, at hun har udført et meget, meget fint arbejde, at vi er mødtes her og er færdige i morgen, at vi netop ikke har brug for en forligsprocedure, men kan afslutte det i morgen.

Rådet forpligter sig i sin rammebeslutning til at fastsætte hårde straffe for ulovlig forurening: bøder, fængsel og forbud mod økonomisk virksomhed. Kommissionen og Rådet ønsker at være aktive i IMO. Det er f.eks. ikke til at forstå, at det stadig er tilladt at forsikre sig mod bøder ved forurening. Det skal ændres på en rimelig måde i IMO. Med aftalen om en gennemførlighedsundersøgelse tager vi et første vigtigt skridt hen imod en europæisk kystvagt.

Derfor også et kompliment til formandskabet, som har arbejdet godt sammen med os. Luxembourg er egentlig ikke særlig kendt for større kyster, men det har i det mindste en meget stor flåde, hvilket derfor også pålægger dette formandskab et ansvar - altså også en tak til formandskabet. Jeg mener, at der generelt hviler et stort ansvar for naturen, for havet på os. Derfor bør det, som vi beslutter i morgen, også gennemføres meget hurtigt i praksis. Vores kyster, vores have og livet heri vil takke os for det.

 
  
MPphoto
 
 

  Ortuondo Larrea (ALDE), for ALDE-Gruppen. - (ES) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, hvert sjette minut foregår der en olieudtømning i havet, og hvert år ledes der mere end 20.000 t olie ud i de europæiske have på grund af skibsfarten, og det er nok til at fylde 10.000 olympiske svømmebassiner. Det står der i OCEANIA-rapporten om havforurening, som også hr. Piecyk har nævnt.

Men der står også andre ting i rapporten, f.eks. at der hvert år opdages ca. 3.000 ulovlige olieudledninger, men antallet af ulovlige udledninger kan være meget større, for i den mest trafikerede havn i hele EU og en af de vigtigste på verdensplan, Rotterdams havn, er det f.eks. kun 7 % af de fartøjer, der anløber havnen, der afleverer deres affald fra lastrum og tanke i havnenes affaldsopsamlingsanlæg. Hvor gør de af de resterende 93 %? De ender sandsynligvis i havet for størstedelens vedkommende.

Vi bør hurtigst muligt vedtage en mere effektiv kontrollovgivning, så vi undgår, at der dør mere end 77.000 fugle om året, fordi de bliver smurt ind i olie, samt et ikke nærmere specificeret antal hvaler, havskildpadder, fisk og marinefauna og -flora i almindelighed, samt en lovgivning, der også hindrer forurening af kyster og strande overalt. Der er allerede ved at blive typegodkendt patenterede instrumenter til overvågning om bord, en slags sorte kasser, der ikke kan brydes, og som på betryggende vis kan godtgøre, hvorvidt et skib har foretaget ulovlige udtømninger.

Ved videreudviklingen af de ledsageforanstaltninger, der er fastsat i artikel 10 i det direktiv, vi drøfter i dag, bør vi kræve, at alle fartøjer bliver forsynet med disse sorte kasser, og at der i alle havne uden undtagelse findes installationer til modtagelse af affald, og at der indføres statslige systemer og fællesskabssystemer til registrering af kontrollerede, lovlige udtømninger, samt offentlig information om de ulovlige udledninger og de idømte sanktioner.

Det bør stilles krav til medlemsstaterne om, at de opfylder lovgivningen om, at de skal råde over tilflugtshavne for fartøjer, der er kommet i vanskeligheder, og der bør oprettes en europæisk kystvagt, der kontrollerer udtømninger, ulovlig indvandring og narkotikasmugling. Det er desuden vigtigt, at sanktionerne kan pålægges hele skibstransportkæden uden undtagelser, fra lastens ejere og de kontraherende agenter til befragterne, modtagerne, rederne, klassifikationsselskaberne, forsikringsselskaberne, kaptajnerne, besætningerne med videre, uanset om de udøver deres hverv på landjorden eller om bord, hvis de er ansvarlige for nævnte ulykker og udtømninger.

Det er også nødvendigt, at den internationale fond for erstatning for olieforureningsskader bliver forøget og ajourført regelmæssigt, så den bliver tilpasset til de reelt forvoldte skader, og så bidragene fra rederne, ejerne, befragterne og modtageren af olielasten bliver afvejet bedre.

Vi bør straks gennemføre dette i Europa og kræve, at det bliver udbredt til resten af verden via IMO, for hvis vi venter på, at det bliver aftalt dér, kan vi risikere at stå i en situation, hvor Nordsøen, Østersøen og i særdeleshed Middelhavet ikke står til at redde.

Jeg vil gerne takke ordføreren, fru Wortmann-Kool, meget varmt for hendes fremragende betænkning og for den indsats, hun har ydet, såvel for at opnå fælles holdninger blandt de forskellige parlamentariske grupper som for at opnå konsensus i trepartsdrøftelserne med Rådet og Kommissionen, og for at få færdiggjort denne lovgivningsprocedure ved andenbehandlingen.

Jeg kan oplyse hende om, at vores gruppe netop har vedtaget de 13 kompromisændringsforslag, og at den har besluttet at trække de tre ændringsforslag, vi havde stillet, tilbage. Det gør vi, for at vi i morgen kan vedtage betænkningen, så dette direktiv, der er så nødvendigt, kan træde i kraft hurtigst muligt.

 
  
MPphoto
 
 

  Papadimoulis (GUE/NGL), for GUE/NGL-Gruppen. - (EL) Hr. formand, min gruppe går med stort flertal ind for forslaget og stemmer imod de ændringsforslag, der har til hensigt at svække det.

Et stort flertal af borgerne kræver strengere foranstaltninger for at undgå havforurening, som ikke kun går ud over miljø og folkesundhed, men også fiskeri og turisme.

Den pakke af foranstaltninger, vi drøfter i dag, er et forsøg på at afslutte et arbejde, der blev startet for flere år siden, og som er blevet forsinket på grund af reaktionerne fra tre medlemsstater, som modsatte sig Kommissionens oprindelige direktivforslag.

Men hvordan kan man modsætte sig et direktiv som dette, hvis vi tænker på de økologiske omkostninger? Omkostningerne for fiskeindustrien og for turistindustrien, som vil blive ramt, for ikke at tale om den arbejdsløshed, der hersker i områder, der er ramt af olieforurening. Alene i 1999 blev der i Middelhavsområdet - og Middelhavet er et lukket farvand - anmeldt 1.638 ulovlige dumpninger. Tænk på, hvor mange der ikke er anmeldt, fordi de ikke er blevet opdaget. Et tilsvarende antal olieudslip er observeret i 2001 i Nordsøen og Østersøen.

Med beskyttelsen af havmiljøet og behovet for, at der omsider tages et positivt skridt, for øje kan vi gå ind for de punkter, hvor der er stillet kompromisændringsforslag, selv om vi ikke er helt tilfredse med dem.

Til sidst vil jeg gerne rette en appel til den græske regering, mit lands regering, om at opgive sin obstruktionspolitik. Grækenland er en global søfartsnation og bør ikke danne bagtrop, men er nødt til at gå forrest i bekæmpelsen af havforurening og med en konstruktiv holdning sørge for, at der ikke gives anledning til kritik af den græske flåde.

 
  
MPphoto
 
 

  Blokland (IND/DEM), for IND/DEM-Gruppen. - (NL) Hr. formand, vi taler i øjeblikke ikke kun om fru Wortmanns betænkning, men samtidig om den aftale, som hun har opnået med Rådet. For mig er der to ting, der er vigtige i denne sag. For det første at vi er klar over, at søfart er en global sektor, som kun fungerer optimalt, hvis også lovgivningen vedtages på globalt plan. Jeg er derfor tilfreds med, at både Rådet og ordføreren tilslutter sig MARPOL-lovgivningen.

Desuden er lovgivning uden passende kontrol og sanktioner meningsløs. Jeg er glad for, at ordføreren har kunnet overtale Rådet til at give et konkret tilsagn om denne sags strafferetlige dimension. Til sidst vil jeg bemærke, at jeg ser frem til Kommissionens undersøgelse vedrørende oprettelsen af en europæisk kystvagt. Måske kan den vise mig det nyttige i en sådan instans. Tak.

 
  
MPphoto
 
 

  Busuttil (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, jeg er skuffet over, at ændringsforslag 7 i denne betænkning blev forkastet af Transport- og Turismeudvalget. Jeg vil understrege, at jeg fuldt ud går ind for princippet om, at forurening fra skibe skal bekæmpes. Men vi må anvende dette princip mere fornuftigt. Vi synes at glemme, at havets farer nogle gange kan forårsage ulykker, selv om alle forholdsregler er truffet. Derfor er det uretfærdigt, at redere, skibsførere og skibsbesætninger, der har truffet alle rimelige foranstaltninger for at forebygge forurening, som følge af en ulykke skal behandles på samme måde som mennesker, der har forårsaget forsætlig forurening eller forurening, der skyldes uforsvarlig eller uagtsom adfærd.

Der er to grunde til, at jeg mener, at denne tilgang er ulogisk. For det første fordi den går længere end, eller måske ligefrem er i modstrid med, MARPOL-konventionen. Vi bør gøre en indsats for at forbedre effektiviteten af internationale konventioner og ikke forsøge at konkurrere med dem eller arbejde parallelt med dem. På grund af søfartssektorens natur har internationale konventioner vist sig at være gode og effektive instrumenter. Lad os fortsætte med at anvende dem.

For det andet er den ulogisk, fordi den bringer søfarten i EU i en ugunstig situation i forhold til søfart fra farvande uden for EU. På et tidspunkt hvor vi stræber efter at forbedre konkurrenceevnen og skabe job, må vi sørge for ikke at lovgive således, at der lægges hindringer i vejen for, at den vigtige søfartssektor kan forblive i Europa.

Jeg er godt klar over, at der er gjort en stor indsats for at nå frem til et kompromis om dette spørgsmål, og det takker jeg ordføreren for. Men jeg har en formodning om, at den reelle virkning af disse bestemmelser ikke er vurderet tilstrækkeligt. Vi er alle sammen enige om, at det er nødvendigt at regulere forurening fra skibe, men når vi gør det, må og skal vi vedtage en praktisk tilgang, der kan hjælpe os med at nå vores mål effektivt og pragmatisk.

 
  
MPphoto
 
 

  Evans, Robert (PSE). - (EN) Hr. formand, jeg vil også takke ordføreren og kommissæren for hans interessante kommentarer. Dette er, som andre har sagt, nogle bestemmelser, der er vigtige for sikkerheden til søs og for, at skibe tvinges til at optræde ansvarligt. Som hr. Piecyk, hr. Ortuondo Larrea, hr. Papadimoulis og andre har sagt, stammer det meste af olieforureningen ikke fra katastrofer, som bliver forsidestof, men fra forsætlige udtømninger. Det er helt afgørende, at vi indædt bekæmper disse ulovlige handlinger sammen, og dette kompromis er et positivt fremskridt.

Samarbejde om europæiske bestræbelser på at bekæmpe kriminalitet eller uagtsomhed er vigtigt, og ingen kan ændre på min faste overbevisning om, at vi skal gøre alt for at forhindre forurening og beskytte miljøet. Vi vil også opnå meget mere, hvis vi samarbejder som EU i stedet for som individuelle lande.

Derfor vil vi, som hr. Blokland sagde, afvente gennemførlighedsundersøgelsen om den europæiske kystvagt med stor interesse. Som jeg forstår det, varierer de nationale kystvagters opgaver betydeligt fra land til land i øjeblikket. Nogle beskæftiger sig med grænsebeskyttelse og bekæmpelse af ulovlig indvandring, andre bekæmper forurening på den måde, vi har beskrevet. I nogle lande omfatter deres ansvarsområde eftersøgnings- og redningsopgaver, som er militærets ansvar i andre.

I Det Forenede Kongerige omfatter kystvagtens opgaver eftersøgning og redning, og grænsen for dens ansvarsområde, det fysiske område, grænser op til USA's og Canadas. Derfor er Det Forenede Kongeriges kystvagts ansvarsområde noget større end visse andre landes, og det er årsagen til, at jeg afventer gennemførlighedsundersøgelsen med interesse. Vi kan overveje dette, når betænkningen er vedtaget i morgen, og så gå videre.

 
  
MPphoto
 
 

  Toussas (GUE/NGL) . - (EL) Hr. formand, mine damer og herrer, erfaringen viser, at forebyggende og restriktive foranstaltninger med pålæggelse af sanktioner for forureningsrelaterede lovovertrædelser begået af skibsejere, rederier, administratorer og i dette hele taget personer og myndigheder, der har ansvaret for skibenes tilstand, drift og sødygtighed, er sørgeligt utilstrækkelige.

Med domstolskendelser udnytter skibsejere, rederier, administratorer, agenter, forsikringsselskaber, befragtere, ejerne af lasterne og andre, der udgør kæden af den materielle og tekniske søfartsinfrastruktur, og som er de ansvarlige for forbrydelser til søs og miljøødelæggelser, den nationale og internationale lovgivning, så de går fri. Samtidig anvendes søfolk, med den største strenghed og under overtrædelse af international ret, som syndebukke og tages som gidsler for at dæmpe arbejdstagernes bekymringer og bremse græsrøddernes kamp for at beskytte miljøet.

Det har vist sig, at den politik, der fastlægges ud fra motivet om at styrke konkurrenceevnen og øge fortjenesten til industrierne, dvs. monopolerne, til lands og til vands, er yderst farlig for beskyttelsen af menneskeliv på havet og for miljøbeskyttelsen.

Det pågældende direktiv om forurening fra skibe og fastsættelse af sanktioner for overtrædelser er et led i denne befolkningsfjendtlige politik og bestræbelserne på at styrke virksomhedernes konkurrenceevne og øge storkapitalens udbytte. Med direktivet lægges ansvaret for ulykkerne over på skibenes besætning, de store industrivirksomheder til lands og til vands får lov til uhæmmet at fortsætte deres aktiviteter på ubestemt tid, og skibsejerne, rederierne, administratorerne, befragterne, registrene, forsikringsselskaberne m.fl. går fri. Skibsredernes og søfolkenes fælles ansvar opretholdes og styrkes. Hvis min taletid ikke var begrænset, kunne jeg nævne masser af eksempler på, at skibsførerens og besætningens ansvarsområder absolut ingen relation har til rederiernes og skibsejernes ansvar. Forurening af havet og ødelæggelse af miljøet er et spørgsmål at stor politisk betydning.

Til sidst vil jeg i anledning af den henvisning, der var til ændringsforslag 19, som vi har stillet, tillade mig at bemærke følgende: Eftersom både kommissæren, ordføreren og Rådet med hensyn til ændringsforslag 19 medgår, at indholdet ikke ændres, forstår vi ikke rigtigt, hvorfor de ikke vil acceptere betingelser, hvor de personer, som har ansvaret for forureningsrelaterede lovovertrædelser, faktisk defineres mere klart …

(Formanden afbrød taleren)

 
  
MPphoto
 
 

  Attard-Montalto (PSE). - (EN) Hr. formand, der findes et meget velkendt engelsk mundheld om, at vejen til helvede er brolagt med gode intentioner. Jeg håber ikke, at dette direktiv er en af dem. Forurening er tydeligvis en søfartskatastrofe, det er vi alle sammen enige om.

Mit land, Malta, er meget følsomt, fordi det afhænger af turisme, og vores søfartsfilosofi er altid blevet værdsat, især fordi vi var en af ophavsmændene til visse teorier om menneskehedens fælles arv, navnlig hvad angår havbunden. Derfor kan ingen beskylde os for at sætte vores nationale interesse højere end EU's - og jeg vil forklare hvorfor.

Jeg mener oprigtigt talt ikke, at dette direktiv vil begrænse forureningen. Hvorfor? Til dato har jeg ikke fået et direkte og konkret svar på, hvorvidt dette direktiv vil få indflydelse på skibe, der ikke er registreret i lande inden for EU. Hvis det ikke vil det, hvad vil virkningen så være? Virkningen vil være, at skibe, der for øjeblikket er registreret i Grækenland, Cypern og Malta, vil flytte til andre flagstater. Jeg ville sætte pris på, at dette blev afklaret, for ifølge det, som min regering har oplyst mig, skelnes der i den foreliggende lovgivning mellem flag fra europæiske og ikke-europæiske stater. Hvis det er tilfældet, ville det være i modstrid med den internationale konvention. Hvordan vil De håndhæve den, hr. kommissær? Jeg ville sætte pris på, at De svarede på det i Deres afsluttende bemærkninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Hedkvist Petersen (PSE). - (SV) Hr. formand, hr. kommissær, havmiljøet er livsvigtigt for os alle og for kommende generationer. Det er blevet nævnt mange gange her i dag, og jeg kan kun tilslutte mig. Forurening af havet og havmiljøet er et ægte grænseoverskridende problem og en ægte grænseoverskridende udfordring. Efter min vurdering vil den afgørelse, som vi træffer i morgen, være med til at forbedre situationen i havet og havmiljøet.

Jeg vurderer også, at en europæisk kystvagt - et spørgsmål, der skal undersøges nærmere - vil være et godt bidrag til dette arbejde. Den vil være god til at bekæmpe olieforurening i enhver afskygning. Det er vigtigt at definere kystvagtens opgaver og rolle, så den også kan fungere i forhold til det nationale ansvar. Derfor vil jeg fatte mig i korthed og blot til slut støtte den foreslåede aftale.

 
  
MPphoto
 
 

  Sifunakis (PSE) . - (EL) Hr. formand, mine damer og herrer, vi drøfter i dag et direktivforslag, som er en direkte følge af en tragisk begivenhed. Jeg tænker på Prestiges forlis i november 2002, som medførte omfattende ødelæggelser af havressourcer og tab af søfolk fra et europæisk land.

De undersøgelser, som fulgte efter denne tragiske hændelse, viste, at ansvaret i disse tilfælde fordeles på mange involverede aktører og faktorer. Desværre skulle der en omfattende miljøkatastrofe til, før vi indså, at selv om et overvejende flertal af alle, der virker inden for søfarten, handler ansvarligt, er der nogle enkelte, hvis ansvarsløshed kan få enorme negative konsekvenser for havmiljøet.

Grækenland, som har en langvarig søfartstradition, er takket være samvittighedsfulde arbejdstagere i søfartsbranchen, og naturligvis også fordi skibsejere og græske søfolk og alle andre involverede er samvittighedsfulde, indtil nu sluppet for større forureningskatastrofer.

Som græske socialdemokrater, der er bevidste om beskyttelsen af miljøet og af de mennesker, der arbejder i søfartsbranchen, støtter vi forslaget og mener, at dette forslag til direktiv er et positivt skridt i bekæmpelsen af driftsrelateret forurening såvel som utilsigtet og forsætlig forurening, som ordføreren, fru Wortmann-Kool så korrekt nævner. Vi er nødt til at have afskrækkende foranstaltninger mod hæmningsløs og uansvarlig adfærd.

I et stort farvand som Middelhavet med en stigende trafik af skibe, der øges i antal for hver dag, der går, mener jeg som græker, der kommer fra den største søfartsnation i EU, hvor turismen udgør en grundlæggende del af økonomien, et land med en stor kyststrækning og med flere hundrede øer, at vi har pligt til at gå forrest i kampen mod havforurening og beskyttelsen af søfarten.

 
  
MPphoto
 
 

  Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Hr. formand, jeg skal forsøge at gøre det kort, men jeg vil alligevel besvare to eller tre spørgsmål. For det første kan jeg ikke lade det gå upåagtet hen, når det hævdes, at der skulle være uoverensstemmelse mellem dette forslag til direktiv og MARPOL-konventionen. Det er fuldstændig forkert. MARPOL-konventionen fastsætter udelukkende sanktioner for dem, der har handlet forsætligt, og dem, der har begået en uundskyldelig fejl. Men selve denne konvention skal læses sammen med havretskonventionen. Den giver kyststaterne mulighed for at forbedre deres forebyggelses- og forureningsforebyggende arsenal i deres territoriale vande, og det er denne bestemmelse, som fremgår af havretskonventionen, vi har gjort gældende.

Eftersom alle medlemsstater kan gøre den gældende, kan Unionen også. Jeg har talt med IMO's generalsekretær om dette, og jeg forstår ikke denne kritik. Vi overholder bestemmelserne i MARPOL-konventionen og havretskonventionen. Jeg skal desuden tilføje, som også ordføreren sagde det så godt, at sanktionerne er proportionelle. Det drejer sig om at straffe grov uagtsomhed og naturligvis om at tilpasse vores sanktioner. Der er ikke tale om at kriminalisere, men om at ansvarliggøre, hr. formand. Jeg lægger lidt lidenskab i mine ord, for jeg tror på denne sag, vores fælles arv.

Så jeg besvarer naturligvis spørgsmålet meget elskværdigt, men hr. Attard-Montalto er her måske ikke? Man kan pålægge de skibe, der er indregistreret i tredjelande, sanktioner, når de sejler ind i en havn i Fællesskabet. I den forbindelse er der ingen forskelsbehandling af de europæiske flag. Det var, hvad jeg ville sige om den ting.

Jeg skal tilføje, at ikke blot ser vi i denne tekst ingen uoverensstemmelser med Den Internationale Søfartsorganisation, men vi vil også samarbejde med den, som jeg sagde til generalsekretæren. Vi støtter os til arbejdet i IMO, som endvidere vil fremme brugen af sorte bokse og endda har fastsat en nøjagtig tidsplan herfor.

Hr. formand, konklusionen på alt dette er, at vi alligevel har opnået enstemmig politisk enighed i Rådet. Det er grunden til, at jeg ikke desto mindre advarer Parlamentet. Der er tale om en enighed, som med et stort flertal tegner sig i Europa, og som blev opnået i trepartsforhandlingerne med Rådet.

Afslutningsvis vil jeg sige, at vi ikke skal afvente en ny katastrofe for pludselig at blive bevidst om, hvad der sker, og blive stillet til ansvar derfor. Hidtil er lovgivningen om havets beskyttelse blevet til i takt med katastrofernes indtræden. Men denne gang har vi en formidabel chance for at undgå dette. Derfor mener jeg personligt, at teksten er velafbalanceret, og at den ikke har til formål at kriminalisere nogen, men tværtimod at ansvarliggøre alle. Fru ordfører, derfor takker jeg på forhånd Parlamentet for, at det hurtigst muligt vedtager denne tekst.(1)

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Hr. kommissær, mange tak for Deres svar og for den lidenskab, De lagde i Deres indlæg.

 
  
MPphoto
 
 

  Attard-Montalto (PSE). - (EN) Hr. formand, som en bemærkning til forretningsordenen vil jeg sige, at kommissæren har fejlciteret mig. Han har ingen ret til at fejlcitere mig. Min hensigt var klar. Jeg refererede på ingen måde til udtømninger, hverken uagtsomme eller forsætlige, i hjemstedshavne eller nationale farvande, og det ved han. Han citerede mig for at sige, at den skelnen, der ville blive indført mellem et tredjelands skibe og skibe, som sejler under medlemsstaternes flag, fandt anvendelse på udtømninger i nationale farvande, selv om han udmærket ved, at jeg ikke sagde det.

Jeg spurgte, og jeg afventer stadig hans svar, hvorvidt der, hvad angår udtømninger foretaget uden for nationale farvande, skelnes mellem skibe, der sejler under europæiske nationers flag, og skibe, der sejler under tredjelandes flag. Jeg ser gerne, at kommissæren besvarer det spørgsmål og ikke et spørgsmål, som jeg ikke har stillet.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Kære kollega, det var strengt taget ikke et indlæg til forretningsordenen, og jeg mener nærmere, der var tale om en personlig anklage.

Hr. kommissær, ønsker De at komme med et supplerende svar?

 
  
MPphoto
 
 

  Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Jeg beder Dem undskylde, men jeg har virkelig ønsket at svare helt ærligt, og jeg respekterer alle holdninger her, selv om jeg bliver lidt følelsesladet, når jeg forsvarer denne tekst. Jeg må sige, at jeg på ingen måde ønsker at anklage Parlamentets medlemmer. Det har på intet tidspunkt været min hensigt. Det jeg mener - og det tror jeg, De er enige i, selv om jeg måske ikke besvarer Deres spørgsmål fuldstændigt - er, at fartøjer, der sejler under tredjestatsflag, er underlagt bestemmelserne, når de sejler ind i en EU-havn.

Hvis De tillader det, hr. formand, vil jeg foreslå det ærede medlem at mødes med mig, så vi kan klarlægge situationen. Jeg vil blot sige, at jeg mener, der er tale om gældende lovgivning. Måske tager han sigte på andre situationer, og derfor foreslår jeg, at han og jeg mødes til en mere indgående drøftelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Jeg vil som formand under denne forhandling gerne takke Dem for, at De således stiller Dem til rådighed, hr. kommissær. Det er efter min opfattelse den bedste løsning.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag kl. 11.30.

 
  

(1) Kommissionens holdning til Parlamentets ændringsforslag: se bilag.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik