Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 22. februar 2005 - Strasbourg

21. Bifangster (fiskeri)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er mundtlig forespørgsel til Kommissionen (O-0005/2005 - B6-0010/2005) om den internationale handlingsplan til begrænsning af bifangster.

  Morillon (ALDE). - (FR) Hr. kommissær, den netop afsluttede forhandling har vist Dem, hvor stor betydning Parlamentets medlemmer og jeg selv tillægger spørgsmålet om troværdighed i forhold til den fælles fiskeripolitik, enten fordi man ønsker at styrke den, eller fordi man - for visses vedkommende - drager den i tvivl.

Et af de argumenter, vi oftest hører, når der stilles spørgsmålstegn ved den fælles fiskeripolitiks berettigelse, vedrører mængden af de genudsætninger, som de gældende regler tvinger fiskerne til at foretage, selv om de fisk, der genudsættes, oftest alligevel ikke overlever fangsten. Problemet er som bekendt blevet drøftet i Parlamentets udvalg i årevis og Kommissionen har nu med støtte fra Parlamentets udvalg iværksat nogle hundrede undersøgelsesprojekter, der om muligt skal føre til en løsning. Det er årsagen til, at jeg har indgivet denne forespørgsel på vegne af det udvalg, jeg er formand for. Der er for at citere forespørgslen tale om et globalt problem og stadig et af de vigtigste fiskerispørgsmål i det 21. århundrede, som endnu ikke har været genstand for en af FAO's internationale handlingsplaner eller andre handlingsplaner.

En international plan for nedbringelse af bifangsterne bør vedtages snarest og vil kunne få afgørende betydning for reduktionen af bifangster på verdensplan. Mange førende videnskabsmænd, ikke-statslige organisationer og havmiljøeksperter går ind for vedtagelsen af en sådan plan. Flere FAO-medlemsstater har i øvrigt givet tilsagn om at støtte et sådant forslag på næste møde i FAO's Fiskerikomité i marts i år. Hidtil har intet land påtaget sig at foreslå et sådant initiativ.

Er Kommissionen, eftersom EU er en stor fiskerimagt, derfor rede til at gøre dette og foreslå en international handlingsplan om begrænsning af bifangster? Erkender Kommissionen, at det, hvis ikke spørgsmålet om en international handlingsplan om begrænsning af bifangster sættes på FAO's dagsorden i 2005, vil være nødvendigt at vente indtil den næste samling i Fiskerikomitéen i 2007? Hr. kommissær, jeg takker Dem, fordi De har været så venlig at komme og besvare denne forespørgsel og eventuelle supplerede spørgsmål fra Parlamentets medlemmer.

  Borg, Kommissionen. - (EN) Jeg takker Fiskeriudvalgets formand, hr. Morillon, og Fiskeriudvalget for at bringe dette spørgsmål op til debat. Det er passende, at vi har en udveksling af synspunkter i Parlamentet forud for mødet i FAO's fiskerikomité den 7. marts. Jeg noterer mig, at dette problem allerede er blevet rejst i et spørgsmål stillet af fru Attwooll og hr. Davies på vegne af Den Liberale Gruppe, som allerede er blevet besvaret skriftligt, og at jeg har haft lejlighed til at besvare en skrivelse fra fru Attwooll for nylig, der drejede sig om det samme.

Jeg vil gentage, at jeg er enig med Dem i, at bifangstproblemet er alvorligt, og at det er nødvendigt træffe foranstaltninger på både fællesskabsplan og internationalt plan for at løse det. Der findes allerede en lang række bestemmelser om specifikke bifangstproblemer, som behandles i forskellige internationale aftaler og andre instrumenter, herunder stående internationale handlingsplaner. Fællesskabet bidrager aktivt til udviklingen og gennemførelsen af disse bestemmelser, der især vedrører arter, som fanges under fiskeriaktiviteter, f.eks. havfugle, hajer, havpattedyr og havskildpadder.

Jeg er imidlertid enig med Dem i, at der i forbindelse med begrænsning af bifangster og genudsætning af ikke-målarter er et stort behov for bedre internationalt samarbejde. De nævnte tal viser problemets omfang, og hvor vigtigt det er, at det tages op.

Inden for rammerne af sit kompetenceområde har Fællesskabet allerede truffet foranstaltninger som led i den fælles fiskeripolitik på en række områder. I Kommissionens svar på hr. Davies' skriftlige forespørgsel indgivet i november 2003 om bifangst i forbindelse med rejefiskeri blev der angivet specifikke foranstaltninger. Disse omfatter handlingsplanen om genudsætning, finansielle incitamenter til anvendelse af selektive fiskeredskaber som fastsat ved Rådets forordning (EF) nr. 2792/1999, et specifikt treårigt forskningsprojekt som led i sjette rammeprogram, der går ud på at udvikle skånsomme, artsselektive fiskeredskaber og udforme alternative fiskeristrategier, fastsættelse af bifangstkvoter i bilaterale fiskeripartnerskabsaftaler og forpligtelserne til at overvåge genudsætningen for specifikke bestande fastsat i forordningen om dataindsamling. Der bliver også regelmæssigt gjort en indsats for at integrere foranstaltninger til begrænsning af bifangster i Fællesskabets forordninger om fangstgrænser gennem TAC'er, begrænsninger af fiskeriindsatsen og tekniske foranstaltninger.

Kommissionen er overbevist om, at det er nødvendigt at fremme en global, omfattende strategi for at løse problemerne som følge af bifangst og genudsætning, da en sådan analyse er grundlaget for en økosystemtilgang til fiskeriforvaltning. Det er vigtigt, at der fastsættes en række principper, som man er blevet enige om på internationalt plan, og som ikke bare skulle bygge på de eksisterende internationale bestemmelser, men gå videre og integrere og udvikle økosystemtilgangen yderligere inden for global fiskeriforvaltning.

Derfor er Kommissionen rede til at støtte udarbejdelsen af en international handlingsplan om bifangst, og den vil forsøge at opnå medlemsstaternes samtykke til, at den fremfører denne holdning over for FAO og dens medlemmer under det forestående møde i fiskerikomitéen (COFI), navnlig på det tidspunkt, hvor COFI's arbejdsprogram på kort og mellemlang sigt bliver diskuteret.

Kommissionen vil være rede til at stå i spidsen for formuleringen og udviklingen af et sådant initiativ, hvis den kan få stillet de ekstra ressourcer, der er nødvendige for at løse sådan en arbejdsintensiv opgave, til rådighed.

  Stevenson (PPE-DE), for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr. formand, få ting har symboliseret den fælles fiskeripolitiks fiasko mere end bifangstproblemet. Som det ses af denne mundtlige forespørgsel, er situationen ikke enestående for EU. Det er et globalt problem, og Kommissionen kan tilbyde at føre an i spørgsmålet ved at foreslå en international handlingsplan. Det glæder mig, at kommissæren i aften har sagt, at han er villig til at gøre det.

Først må vi træffe foranstaltninger inden for EU. Det skønnes, at fiskere kaster op til 2 millioner t døde fisk ud i havet hvert år i EU's farvande som følge af high grading, eller ganske enkelt fordi fiskene er undermålsfisk eller ikke indgår i kvoten. Vi har tvunget fiskerne ud i denne destruktive og ikke-bæredygtige adfærd i bevarelsens navn, så en af de første politikker, vi skal gennemføre, er at forlange, at alle fisk landes. Der skal være hårde straffe for enhver, der bliver taget i at genudsætte fisk. Det er den politik, der føres i Island, i Norge og på Færøerne.

Når det forlanges, at alt bliver landet, får forskerne et meget mere nøjagtigt billede af fangstens størrelse og beskaffenhed, hvilket giver mulighed for, at der kan iværksættes bedre foranstaltninger til genoprettelse af bestande, og at der hurtigere kan træffes foranstaltninger til at lukke områder, hvor der fanges ungfisk. Jeg er godt klar over, at det kræver pisk og gulerødder at gennemføre en så dramatisk ændring af politikken: pisk for at slå dem, der forbryder sig og fortsætter med at kaste døde fisk i havet, men gulerødder i form af finansiel kompensation til fiskere, der lander de fisk, som de ellers ville have kastet ud over rælingen.

Kommissionen skal ikke gå i panik, for den skal ikke betale. Fiskemels- og fiskeolieindustrien er desperate efter flere råmaterialer. Jeg håber, at det uretfærdige forbud imod fodring af drøvtyggere med fiskemel snart bliver ophævet, hvorved efterspørgslen øges. Den ekspanderende akvakulturindustri er også en stor aftager af fiskemel, så fiskemelsindustrien vil med glæde betale for dette materiale til priser på måske op til 70 euro pr. t. Jeg forstår, at Kommissionen er varm på denne idé og allerede har identificeret to trawlerne med henblik på at afprøve politikken. Jeg roser kommissær Borg for dette initiativ.

  Stihler (PSE), for PSE-Gruppen. - (EN) Hr. formand, forskerne offentliggør regelmæssigt tal, der viser, at verdens fiskebestande er i fare, og at fiskebestande, der for øjeblikket er populære, kan uddø, hvis der ikke træffes drastiske foranstaltninger for at give bestandene mulighed for at blive genoprettet. Set i sammenhæng med de faldende fiskebestande er bifangstproblemet endnu mere beklageligt. Ifølge de seneste tal fra FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation genudsættes der årligt på verdensplan 7,3 millioner t ikke-målarter inden for fiskeriet som følge af ikke-selektive fangstmetoder. Dette tal er virkelig chokerende og er ikke langt under EU-15's samlede landede fiskeproduktion i 2002-2003.

Genudsætning af fisk har flere konsekvenser: biologiske konsekvenser, fordi størstedelen er døde eller døende, og økonomiske konsekvenser, fordi små fisk giver lavere fortjeneste, hvis de sælges, og slet ingen fortjeneste, hvis de udsættes og derfor aldrig vokser, fordi de er døde. Ved bestandsvurderinger og fiskeriforvaltning, hvor genudsætninger er en ukendt mængde, er fiskeridødeligheden også en ukendt mængde.

I 2003 vedtog Europa-Parlamentet en initiativbetænkning udarbejdet af Nils Busk om Kommissionens handlingsplan for begrænsning af genudsætning af fisk. I betænkningen var der mange gode forslag til forbedring af Kommissionens strategi for håndtering af genudsætningsproblemet. Disse omfattede krav om passende dataindsamling for at få et bedre, mere nøjagtigt billede af problemets omfang, metoder til belønning af de flåder, der anvender mere selektive fangstredskaber, som resulterer i mindre genudsætning, og overvågning af forskningsresultater om alternative fiskeredskaber med henblik på at forbedre de tekniske foranstaltninger, specielt netmaskestørrelser og vinduer. Kommissionen blev også anmodet om at undersøge, hvordan regionale rådgivende råd kunne inddrages.

Jeg bifalder de initiativer, som Kommissionen har taget til tekniske foranstaltninger i de senere år. I løbet af de sidste 10 år har EU's budget årligt bidraget med 8 millioner euro til over 400 forskningsprojekter, hvormed formålet har været at øge fangstudstyrets selektivitet, begrænse genudsætninger eller kvantificere fiskeriets indvirkning på miljøet. Det er meget vigtigt, at fokus nu flyttes til foranstaltninger til begrænsning af bifangster.

Jeg tror, at Kommissionen erkender, at bifangster er et globalt problem. Det næste møde i FAO's fiskerikomité i marts 2005 er en glimrende lejlighed til at foreslå en international handlingsplan i FAO-regi. Jeg glæder mig over kommissærens ønske om at arbejde med den sag og stå i spidsen. Hr. kommissær, jeg opfordrer Dem indtrængende til ikke at lade den lejlighed gå fra Dem, for det næste møde er først i 2007.

  Attwooll (ALDE), for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand, på vegne af Den Liberale Gruppe vil jeg takke kommissæren for hans meget opmuntrende svar, som er en anerkendelse af bifangstproblemets alvor og betydningen af omgående at tage det op på internationalt plan. Vi er særligt taknemmelige over, at han er villig til at rejse spørgsmålet på mødet i FAO's komité i marts. For som det allerede er blevet sagt, vil der skulle gå yderligere to år, før der kan udarbejdes en international handlingsplan, hvis der ikke indgås en principiel aftale på det møde.

Bifangst er et globalt problem, der kræver en ægte global løsning, et ægte globalt engagement i at løse det. Som fru Stihler sagde, skønner FAO problemets omfang til at være 7,3 millioner t årligt.

En international handlingsplan ville naturligvis ikke blive det første eller eneste forsøg på at løse problemet. Der er allerede gjort meget værdifuldt arbejde både i og uden for EU. Det plejer at bestå i en stykvis fokusering på specifikke former for fiskeri eller specifikke bifangstarter. En integreret strategi ville bidrage til at støtte og forbedre sådanne ordninger og på afgørende måde forhindre, at problemet flyttes fra et område eller en art til en anden. Det er sund fornuft, at EU står i spidsen for at fremme en sådan integreret strategi. Vores fartøjer fisker jo langt uden for EU's farvande. Vores handlinger får konsekvenser for andre, ligesom andres handlinger naturligvis får konsekvenser for os.

Jeg tror også, at vores borgere, ligesom mange andre borgere verden over, føler et reelt ansvar for at forvalte vores naturressourcer. De ville være tilfredse med, at EU står i spidsen for at træffe foranstaltninger til at forebygge denne særlige form for spild. Jeg glæder mig til at høre, hvilke fremskridt der sker på mødet, og selv om jeg ikke kan love noget om resultatet, er jeg rede til at forsøge at overtale mine kolleger til at se positivt på enhver velbegrundet anmodning fra Kommissionen om midlertidig overførsel af budgetmidler, der kan give den mulighed for at deltage fuldt ud i udarbejdelsen af en sådan international handlingsplan.

  Schlyter (Verts/ALE), for Verts/ALE-Gruppen. - (SV) Jeg takker Dem for svaret, kommissær Borg, og ønsker Dem held og lykke med kampen i FAO. Ingen tjener noget på bifangst. Det er vores ansvar at finde metoder til at mindske dem. Fiskerne tvinges til at smide fin torsk ud, der fanges ud over de fastsatte kvoter, når den fanges som bifangst.

Reglerne skal fastsættes, så det ikke er tilladt at fange fisk, før de har formeret sig mindst en gang. En øget mindstestørrelse kan for visse arter blive en win-win-situation, da vi øger reproduktionen, biomassen og fangsten på lang sigt. Vi skal sørge for, at netmaskerne justeres efter disse mindstestørrelser.

Det er desuden tid til øge fokus på bifangst af ikke-kommercielle fisk. På internationalt plan øges modstanden mod disse fangster, især af søde havpattedyr, men også af andre arter. Reglerne har fokuseret på kommercielle arter, men af hensyn til biosystemerne og de kommercielle arter skal vi også bevare og beskytte de ikke-kommercielle arter. Øget selektivitet og forskning i, hvordan man kan mindske disse bifangster, er nødvendig. Det er vigtigt i denne forbindelse at huske på, at man ikke må undgå en art på bekostning af øget bifangst af en anden. Hvis vi ikke finder en løsning på disse problemer, vil der snart være lige så tomt i vores verdenshav, som Parlamentet er i øjeblikket.

  Casaca (PSE). - (PT) Hr. formand, også jeg vil selvfølgelig takke for det positive svar, som kommissær Borg har givet på det klare spørgsmål, som vores udvalg og her vores formand så betids har rejst i plenarforsamlingen.

Jeg vil dog gerne sige, at jeg ikke mindst ser disse bifangster som et civilisationsproblem. Jeg opfatter det som fuldstændig barbarisk, at man fisker millioner ton vilde dyr, og at det sker uden noget som helst formål, død for dødens skyld, død på grund af bureaukratiske regler eller industrielle begrundelser, fordi det er billigere at dræbe meget og udnytte lidt, da naturen jo ikke har nogen værdi. Det er den fundamentale problematik, som byder os at respektere naturen. Ligesom alle andre levende væsener udnytter vi selvfølgelig naturen, og det er legitimt at gøre det, men vi skal respektere naturen. Der findes ikke bæredygtigt fiskeri uden respekt for naturen, og vi har vel her det største symbol på det, der er galt med den fælles fiskeripolitik. Som det også er blevet nævnt, behøver vi blot se på vores naboer i Norge og Island, hvor det ikke sker, fordi det er forbudt, og det er absolut skammeligt, at det sker hos os.

Det er udmærket, at Kommissionen indtager denne holdning i FAO, men vi må, som det er sagt, ikke glemme de to millioner ton, der smides ud hvert år, hr. kommissær. Jeg vil gerne erindre Dem om, at vi for ganske kort tid siden stemte for et forbud mod bundsatte hildingsgarn, der er en særdeles uselektiv metode - hvad også Kommissionen anerkender - en af de mest ødelæggende, der findes, og som afstedkommer flest bifangster. Den har i umindelige tider været forbudt på Azorerne, hvor den aldrig har været praktiseret før.

Kommissionen har dog ikke villet tage hensyn til det og har gennemtvunget - eller har villet gennemtvinge igen - en liberalisering af denne fiskerimetode i farvandet omkring Azorerne. Det er en konkret demonstration af en holdning, som jeg finder totalt i modstrid med det, der er sagt tidligere, for før vi taler i FAO, mener jeg, at det er helt afgørende, at vi har sikkerhed for, at vi har den bedste praksis i EU selv.

  Borg, Kommissionen. - (EN) Hr. formand, jeg vil indlede med at takke medlemmerne for alle deres kommentarer og bemærkninger. Jeg vil inddele indlæggene i fire punkter.

For det første bifangstproblemet som et globalt problem og spørgsmålet om, at Kommissionen sætter sig i spidsen. Som jeg sagde i mit oprindelige svar, er vi villige til at gøre det, men vi må have stillet de fornødne ressourcer til rådighed, for det bliver en kæmpeopgave. Vi vil meget snart tage spørgsmålet op med Rådet.

Hvad angår det forestående FAO-møde, er Kommissionen som sagt rede til at støtte udarbejdelsen af en international handlingsplan om bifangst, og også på dette punkt vil vi forsøge at opnå medlemsstaternes samtykke til, at vi fremfører denne holdning over for FAO og dens medlemmer under det forestående møde i fiskerikomitéen, navnlig på det tidspunkt, hvor arbejdsprogrammet på kort og mellemlang sigt bliver diskuteret. Hvad angår genudsætninger, overvejer vi problemet aktivt, og vi kan forhåbentlig stille specifikke forslag inden længe.

Et andet punkt vedrørte faldende fiskebestande, hvorved bifangstproblemet bliver endnu mere beklageligt. Her vil jeg sige, at en af de måder, hvorpå Kommissionen forsøger at begrænse genudsætninger, er at forbedre selektivitet med tekniske foranstaltninger såsom at håndhæve mindstemaskestørrelser eller lukkede områder, hvilket kan begrænse fangsten af ungfisk. Andre foranstaltninger såsom brug af sorteringstrawl eller sorteringsvinduer kan reducere bifangsten af ikke-målarter.

Korrekt anvendte tekniske foranstaltninger kan være effektive, men de er ikke uden problemer. F.eks. er det vanskeligt at finde en passende maskestørrelse i blandet fiskeri. Den mindstemaskestørrelse, der kræves for at beskytte f.eks. ungtorsk, ville være for stor til fangst af voksen kuller og hvilling. Alligevel er tekniske foranstaltninger vigtige.

Kommissionen agter at gennemrevidere forordningen om tekniske foranstaltninger i 2005 for at følge op på sin meddelelse om miljøvenligt fiskeri. For at håndtere blandet fiskeri forsøger Kommissionen at foreslå, at TAC'er skal tage hensyn til forbindelser mellem arter. Det er en vanskelig opgave, men der er allerede taget skridt i den retning. Kommissionen har anmodet ISIS om at rådgive på basis af fiskeri i stedet for på basis af enkeltbestande. Disse er de første skridt til at anvende en økosystemtilgang til fiskeriforvaltning.

En anden tilgang, som Kommissionen går ind for, er at forvalte fiskeriet gennem kontrol af fiskeriindsats i stedet for at afhænge af individuelle TAC'er. Den kunne i princippet anvendes i stedet for TAC'er, hvor fiskerne får tilladelse til at lande alle fangster, men i praksis vil kontrol af fiskeriindsats normalt supplere og ikke erstatte TAC'er.

I slutningen af 2002 forelagde Kommissionen en handlingsplan for genudsætning, hvor problemerne med genudsætninger og måderne at løse dem på blev behandlet indgående. Som opfølgning på denne plan vil Kommissionen gennemføre høringer af medlemsstaterne og fiskerierhvervet i løbet af 2005 med henblik på at iværksætte en række pilotprojekter for at stoppe eller i det mindste begrænse genudsætninger inden for visse former for fiskeri.

Min sidste bemærkning vedrører regionale rådgivende råd. Vi ser absolut ingen problemer i, at regionale rådgivende råd inddrages i rådgivningen om udarbejdelsen af sådanne planer.

  Formanden. - Mange tak, hr. kommissær. Der er ikke flere punkter på dagsordenen.

Jeg ønsker alle en behagelig afslutning på aftenen.