Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 22. februar 2005 - Strasbourg

1. Åbning af mødet

FORSÆDE: Jacek Emil SARYUSZ-WOLSKI
Næstformand

(Mødet åbnet kl. 9.05)

  Formanden. - Jeg erklærer mødet for åbnet.

2. Uopsættelig behandling

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 2792/1999 om en særaktion vedrørende overførsel af fartøjer til de lande, som blev ramt af tsunamien i 2004 (KOM(2005)0036 - C6-0036/2005 2005/0005(CNS))

  Swoboda (PSE). - (DE) Hr. formand, jeg vil absolut gerne støtte dette forslag, men vil dog gerne påpege, at man ved gennemførelsen af forslaget skal være opmærksom på ikke at ødelægge den lokale økonomi, især fiskeriet. Men under disse forudsætninger vil vi gerne give vores tilslutning til forslaget og den uopsættelige forhandling.

  Kauppi (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, min bemærkning til forretningsordenen drejer sig ikke om afstemningen om tsunami-fartøjer, men om problemer med tolkningen i Parlamentet. I går talte jeg her i salen. Jeg havde to minutters taletid, og tolkene vendte op og ned på mit politiske budskab. Det fik mig til at virke dum. Mine kolleger forstod ikke et ord af det, jeg sagde på finsk.

Dette er et evigt problem for alle de små sproggrupper i Parlamentet. Jeg vil ikke tale finsk i Parlamentet mere, hvis resultatet er, at der bliver vendt op og ned på mit politiske budskab. Det samme skete i begyndelse af dette møde med polsk, som er et meget dejligt sprog. Tolkningen klarer ikke opgaven godt nok, og det er et kolossalt problem for Parlamentet. Jeg ønsker dette ført til protokols.

  Formanden. - Deres bemærkninger vil blive anført i protokollen, fru Kauppi. Jeg forstår, hvorfor De hellere talte engelsk end finsk. Det er et alvorligt problem, og vi vil undersøge det nærmere.

  Morillon (ALDE). - (FR) Hr. formand, formanden for Fiskeriudvalget vil fortælle Dem, hvor stor pris vi sætter på denne anmodning om hasteprocedure. Vi har fulgt kommissær Borgs bestræbelser siden katastrofen indtrådte, og vi har støttet ham. Hvad det praktiske angår, holder vi kl. 17.30 et ekstraordinært møde i Fiskeriudvalget for at beslutte, om de forskellige foranstaltninger er i mødets bedste interesse, som vores kollega, hr. Swoboda, sagde. Men hvad formen angår, og her tror jeg, jeg taler for et flertal af mine kolleger, er jeg fuldstændig tilhænger af hasteproceduren.

  Schlyter (Verts/ALE). - (SV) Hr. formand, nu har vi hørt to talere for, og ifølge reglerne har vi ret til at høre en taler imod. Lad os først nå til enighed om, at alle vil give bistand så hurtigt og effektivt som muligt. Jeg vil dog tale imod en uopsættelig forhandling.

Det er en behagelig idé at eksportere gamle fiskerfartøjer, men den vil ikke fungere særlig godt. FAO har endnu ikke modtaget lister over de fartøjer, som landene vil have. De advarer desuden om problemer med forkert udstyr og for stor kapacitet. Disse punkter skal først undersøges.

Desuden blev der i sidste uge på Sumatra afholdt en konference for de regionale fiskeriorganisationer med repræsentanter fra bl.a. Indonesien, Thailand og Sri Lanka. De er imod eksport af gamle fartøjer. De vil hellere have hjælp til at genopbygge de lokale skibsværfter og fiskerflåder. For at få et velfungerende forslag, og det er netop, hvad der er brug for, skal der anvendes normale procedurer, så der bedre kan tages lokale hensyn. Vi har brug for yderligere dialog med FAO og de lokale fiskere, inden vi er klar til at stemme.

(Uopsættelig forhandling vedtoges)

Forslag til Rådets forordning om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder på baggrund af situationen i Côte d'Ivoire (KOM(2004)0842 - C6-0023/2005 - 2004/0286(CNS))

  Cavada (ALDE). - (FR) Hr. formand, ved at vedtage betænkningen har Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender naturligvis fastholdt Rådets anmodning om hasteprocedure, men ved samme lejlighed har det også med et ændringsforslag til den lovgivende beslutning og til forordningens betragtning opfordret denne institution til at give diplomatiet enhver chance, inden det går over til den endelige vedtagelse af forslaget. Jeg opfordrer derfor, hr. formand, kære kolleger, plenarforsamlingen til at følge forslaget fra det udvalg, som jeg har den ære at være formand for, og som også er blevet støttet enstemmigt af Udviklingsudvalget.

Hvad proceduren angår, og for også at undgå indsigelser fra tredjemand, beder jeg Dem henlede Rådets opmærksomhed på nødvendigheden af at fremlægge fulde tekster, også for bilagenes vedkommende, for Parlamentet ved høringer om lovforslag.

(Parlamentet vedtog uopsættelig forhandling)

3. Debat om tilfælde af krænkelse af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet (meddelelse om indgivne beslutningsforslag): se protokollen

4. Økonomi / Offentlige finanser

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om følgende betænkninger:

- (A6-0026/2005) af Goebbels for Økonomi- og Valutaudvalget om den økonomiske situation i EU - den foreløbige rapport om de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik (2004/2269(INI));

- (A6-0025/2005) af Karas for Økonomi- og Valutaudvalget om de offentlige finanser i ØMU - 2004 (2004/2268(INI)).

  Goebbels (PSE), ordfører. - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, kære kolleger, forhandlingen om den makroøkonomiske politik bliver mere og mere ideologisk. Således har et konservativt og liberalt flertal fordrejet min foreløbige rapport om de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik ved at fjerne enhver henvisning til nødvendigheden af at koordinere de europæiske økonomiske politikker, selv om traktatens artikel 4 kræver det. Det samme flertal nægter at se sandheden i øjnene: Stabilitetspagten skal tilpasses de økonomiske konjunkturer, og Kommissionen skal også vurdere kvaliteten af de offentlige udgifter ved at analysere ethvert underskud, som en stat måtte have oparbejdet. Heldigvis vil Økofin-Rådet snart fornægte disse doktrinære tilhængere af stabilitet for enhver pris. Som kronen på værket, hvad angår ultraliberal stædighed, har samme flertal vedtaget to ændringsforslag, hvoraf det ene kræver, at det generelle skatteniveau sænkes, og det andet vurderer, at en generaliseret stigning i arbejdstiden er uundgåelig. For nogle kolleger repræsenterer dette sandsynligvis balance mellem den fleksibilitet og sikkerhed, som prises i Koch-betænkningen. Mere arbejde til lønmodtagerne og færre skatter til de rige.

Men, hr. formand, lad os stille og roligt forsøge at gøre status over den europæiske økonomi. 2004 blev et godt år for verdensøkonomien. Den internationale handel har aldrig været så stor. Den seneste rapport fra ILO noterer imidlertid, at den globale arbejdsløshed på trods af den stærke globale økonomiske vækst - mere end 5 % - kun er faldet en anelse. Derimod er den relative fattigdom steget voldsomt. EU har kun oplevet en svag vækst og et meget let fald i arbejdsløsheden, især i de nye medlemslande. Derimod er produktiviteten i de 25 medlemslande blevet forbedret i et hurtigere tempo end verdensgennemsnittet ifølge ILO. Det forklarer sandsynligvis, hvorfor Unionen er den førende eksportør af varer og tjenesteydelser, og hvorfor Tyskland alene klarer sig bedre end USA, Kina eller Japan.

Et Europa, som er førende eksportør og førende importør på verdensplan, og som har balance i regnskaberne, kan ikke være i så vanskelig en situation, som den omgivende europessimisme synes at antyde. Jeg vil ikke opfordre til naiv eurooptimisme. Unionen kunne godt gøre det bedre. Væksten er ikke høj nok, og arbejdsløsheden er for stor, især i nogle af de store lande og først og fremmest Unionens traditionelle primus motorer, Tyskland og Frankrig. For de ultraliberale er sagen klar. Fejlen skyldes hindringerne for stabilitetspolitikken og manglen på strukturreformer. Der er imidlertid gennemført strukturreformer i mange lande. Raffarin-regeringen har således indledt en reform af pensionssystemet, og kansler Schröder har fået vedtaget Harz 1, Harz 2 og nu også Harz 3 og 4.

Men uden vækst vil selv de mest pågående strukturforanstaltninger tabe pusten. Det er, hvad der står i Udvalget for Økonomisk Politiks årsrapport om strukturreformerne, som klart siger, at regeringerne kun vil høste samtlige frugter af deres strukturreform i form af vækst og beskæftigelse i et hensigtsmæssigt makroøkonomisk miljø. Selv om det er sandt, at euroområdets samlede underskud er steget, samtidig med at det har været langt mindre end USA's eller Japans underskud, vil resultatet forbavse ortodoksiens vogtere. Stabilitetspagten blev opfundet for at forhindre, at den offentlige gældsætning skulle medføre en uhæmmet stigning i rentesatserne, og for at euroen som konsekvens heraf ikke skulle blive en svag valuta. ECB har imidlertid kunnet levere historisk lave rentesatser. Euroen er næsten for stærk i forhold til den førende dollar. På trods af omvæltningerne og oliemarkederne har euroområdets inflationsrate holdt sig på et meget lavt niveau, og dets indbyggeres købekraft er større end amerikanernes og briternes.

Tilsyneladende er euroområdets problem ikke manglen på stabilitet, men manglen på vækst. Især i Tyskland og Frankrig, men også i Italien, er den indenlandske efterspørgsel utilstrækkelig. Alle stater har reduceret deres investeringer for at begrænse det offentlige underskud. Eftersom tyskerne og franskmændene ikke forbruger tilstrækkeligt, er der også bøvl med de private investeringer. Hvorfor investere, hvis efterspørgslen er slap? Derimod er opsparingsraten skyhøj i euroområdet, især i Frankrig og i Tyskland. Det tyder på en mangel på tillid og en angst for fremtiden. Der er imidlertid et stort europæisk land, som oplever en betydelig vækst og en mere acceptabel arbejdsløshedsprocent, nemlig Storbritannien. Hvorfor? Den britiske regering har støttet den indenlandske efterspørgsel med en mere aktiv investeringspolitik, og med en skattepolitik, som ikke lukkede sig inde i en tåbelig ortodoks stabilitetstankegang, men sigtede mod at opnå balance igennem hele den økonomiske cyklus. Desuden forbruger briterne, selv om det foregår med næsten amerikanske gældsrater. Den eneste ulempe for briterne i forhold til euroområdet er, at de betaler en basisrente på 4,75 % mod 2 % i euroområdet.

EU og især euroområdet har brug for mere vækst. Denne vækst kan kun komme fra indenlandsk efterspørgsel, offentlige og private investeringer og forbrug. Næsten 90 % af Unionens handel foregår mellem de 25 medlemslande. Selv om Unionen fortsat er konkurrencedygtig i den internationale handel, kan væksten ikke komme fra udenlandsk efterspørgsel. Selv om nogle små lande hovedsageligt lever af udenlandsk efterspørgsel, er de store lande stadig for størstedelens vedkommende afhængige af deres indenlandske efterspørgsel. I øvrigt burde de, der taler for en europæisk konkurrenceevne baseret på den mindste sociale fællesnævner og lavere lønninger, erkende, at størstedelen af handelen foregår med lande, som har de samme udgifter til løn og sociale ydelser som Europa. Det er altså ikke ved at slå hul i lønningerne og dermed forbruget, at Unionen gør fremskridt. Vi skal relancere forbruget og især investeringerne på koordineret vis. Traktatens artikel 4 appellerer til denne koordinering af de økonomiske politikker. Takket være en intelligent reform af stabilitetspagten vil Unionen kunne få fornyet vækst og beskæftigelse.

  Karas (PPE-DE), ordfører. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, kære kolleger, de to ordførere skal jo ikke alene fremføre deres partiers holdninger, men også den betænkning, der er blevet stemt om. At begge betænkninger har ført til en meget indgående politisk debat i vores udvalg, fordi de de facto er betænkninger om beslutninger om den fremtidige retning og ikke lovgivningsmæssige betænkninger, viser sig ved det faktum, at der godt nok er tale om nogle meget store flertal i denne sag, men at en gruppe for en stor dels vedkommende har undladt at stemme i forbindelse med begge betænkninger. Det viser, hvilken vægt, hvilke vejledende spørgsmål, hvilke grundlæggende politiske overvejelser der er tale om for begge betænkningers vedkommende.

Jeg vil gerne begrænse mig til den vedtagne betænkning og komme med tre indledende bemærkninger. For det første er EU et retssamfund. Selv om vi har et retssamfund, har 12 medlemsstater siden stabilitets- og vækstpagtens indførelse krænket dens bestemmelser eller traktatens bestemmelser. Der er tale om fem medlemsstater, der hører ind under euroområdet, nemlig Portugal, Tyskland, Frankrig, Nederlandene og Grækenland, og Det Forenede Kongerige, som proceduren i forbindelse med for stort overskud ikke finder anvendelse på, men som dog alligevel er bundet af bestemmelserne i traktatens artikel 116, stk. 4.

For det andet har vi en fælles valuta - succeseuroen - der gør det indre marked til et hjemmemarked, men vi har ingen fælles budgetpolitik. Derfor har vi brug for nogle fælles politiske rammer, således at euroen kan udfolde sine muligheder, og EU kan nå sine vækst- og beskæftigelsespolitiske mål. Denne indledende bemærkning indeholder dog en modsigelse. I 2002 havde blot fire medlemmer af euroområdet, der samlet set repræsenterede over 18 % af euroområdets BIP, og i 2004 fem medlemmer af euroområdet et næsten udlignet budget.

For det tredje har vi Lissabon-strategien, der skal sikre øget vækst og beskæftigelse og en styrkelse af konkurrenceevnen. Den virkelighed, der kommer til udtryk i betænkningen, er, at væksten i EU's erhvervsliv i det sidste årti ligger langt under potentialet, og at der kan noteres en tilbagegang ikke kun for de private investeringers, men også for de offentlige bruttoinvesteringers vedkommende, der er gået tilbage fra 4 % af BIP i de tidlige 1970'ere til 2,4 % i euroområdet.

Folk konkluderer forskellige ting heraf. Nogle siger, at stabilitets- og vækstpagten har skylden, fordi bestemmelserne ikke er blevet overholdt, og andre siger, at vi ikke har lavet vores lektier, at den politiske vilje mangler. Vi må i gang med strukturelle reformer. Vi må gøre den demografiske udvikling til udgangspunkt for ændringerne af vores virkelighed. Stabilitetspagten er en succes, fordi den tydeliggør den politiske debat om nødvendige strukturelle reformer, om manglerne i budgetpolitikkerne og om farerne for euroen og dermed fører til en politisk debat.

Denne opfattelse har et flertal i udvalget tilsluttet sig. Denne betænkning - der siger, at vi har brug for større politisk vilje ved gennemførelsen, større mod til langsigtede reformer, større seriøsitet og færre undskyldninger - siger også, at det er nødvendigt med større vilje til reformer, større ærlighed over for borgerne. Når tyskerne nu siger, de vil have omkostningerne til genforeningen beregnet, så er det et eksempel på, hvor uoprigtig debatten er, for Tyskland overholdt stabilitets- og vækstkriterierne i begyndelsen af dette årti, deltog i stabilitets- og vækstpagten og havde ingen problemer hermed i 10 år.

Jeg beder Dem om at give Deres tilslutning til denne betænkning, der giver mere stabilitet, vækst og beskæftigelse og overholdelse af europæisk lovgivning og traktaten.

  Almunia, Kommissionen. - (ES) Hr. formand, jeg vil indlede med på egne og Kommissionens vegne at takke de to ordførere for betænkningerne, hr. Goebbels og hr. Karas, og alle de medlemmer, der i Økonomi- og Valutaudvalget har bidraget til at udarbejde den tekst, vi drøfter ved dagens plenarmøde.

Jeg vil gerne sige til Dem, at jeg i det væsentlige er enig med analysen i de to betænkninger. Hvad angår den såkaldte Lissabon-strategi, kan vi alle fem år efter, at den blev vedtaget af Det Europæiske Råd, på ny bekræfte strategiens mål og hovedsøjler og blive enige om disse samt beklage den forsinkede iværksættelse af de politikker, der er nødvendige for at komme videre med gennemførelsen af disse mål.

Hvad angår de offentlige finanser og den nuværende ramme for overvågning af udviklingen i budgetterne og i nationalregnskaberne - stabilitets- og vækstpagten - er vi enige i de referenceværdier og hovedsøjler, der er fastsat i traktaten. I alt væsentligt er udviklingen i de offentlige finanser i Den Økonomiske og Monetære Union i de år, pagten har været i kraft, gået i den rigtige retning, men som nævnt af hr. Karas er der for mange lande, for øjeblikket 10, der har et uforholdsmæssigt stort underskud. Der er medlemsstater i EU, hvis offentlige gæld i forhold til deres BNP ligger over den referenceværdi på 60 %, der er fastsat i traktaten, og vi skal derfor også reflektere og forsøge at forbedre gennemførelsen af pagten og styrke de instrumenter, vi har til at gøre denne ramme for økonomisk styring til en succes.

Med hensyn til den første af betænkningerne vil jeg gerne fremføre Kommissionens synspunkt. Det er tydeligt, at EU, og i særdeleshed euroområdet, har lavere vækstrater end vores konkurrenter og de øvrige økonomiske regioner i den industrialiserede verden, for ikke at tale om de nye vækstlande, der har vækstrater på 6, 7 og endda 10 %. Denne lave vækst betyder høj arbejdsløshed og mangel på arbejdspladser og rejser alvorlig tvivl om vores sociale models bæredygtighed og om vores samfundsmodels bæredygtighed i almindelighed.

Der er således brug for strukturreformer, og Kommissionen har derfor som bekendt i sin meddelelse af den 2. februar foreslået nogle retningslinjer med henblik på at komme videre mod en revision og forbedring af gennemførelsen af Lissabon-strategien ved at fastsætte en række prioriteter, der er koncentreret om tre hovedmål. For det første at gøre Europa til et mere attraktivt sted at investere og arbejde ved at udvide og udvikle det indre marked, forbedre lovgivningen, sikre åbne og konkurrencedygtige markeder og ved at udvide og forbedre de europæiske infrastrukturnet. For det andet at forbedre viden og innovation som grundlæggende faktorer for vækst ved at øge og forbedre forskning og udvikling, ved at fremme innovation og indførelse af informationsteknologi og ved at bidrage til skabelse af en solid europæisk industriplatform. For det tredje at forsøge at skabe flere og bedre job ved at føre politikker, der er i stand til at få flere personer ud på arbejdsmarkedet, modernisere de sociale sikringsordninger, forbedre arbejdstagernes og virksomhedernes tilpasningsevne og ved at investere mere i menneskelig kapital.

På denne måde er det muligt at genskabe den fremdrift, som skaberne, grundlæggerne af Lissabon-strategien - hvis jeg må bruge dette udtryk - havde i tankerne for fem år siden - og indhente den forsømte tid. Vi skal samtidig tage mere ejerskab, mere ownership, på nationalt niveau, for mange af de aktioner, der er nødvendige for at gøre Lissabon-strategien til en succes, afhænger i bund og grund af nationale kompetencer.

Fra Kommissionens synspunkt er den makroøkonomiske politiks rolle i denne forbindelse at fastholde væksten. Men at øge vækstpotentialet er en grundlæggende funktion i forbindelse med strukturreformerne, og vi kan ikke sætte vores lid til den makroøkonomiske politik for at opnå det. Denne opgave bør overlades til strukturreformer af den type, der er indeholdt på den liste, som Kommissionen har forelagt.

Hvad angår den anden af betænkningerne - stabilitets- og vækstpagten og situationen for de offentlige finanser - som hr. Karas netop har forelagt, vil jeg gerne understrege, at forhandlingerne inden for rammerne af Økofin skrider meget tilfredsstillende fremad. På mødet i sidste uge kom der nye fremskridt. Der skal afholdes nye møder, i Eurogruppen den 7. marts og i Økofin den 8. marts, og de bliver meget nyttige med henblik på at nå en aftale.

Jeg er optimistisk med hensyn til mulighederne for at nå en aftale på Det Europæiske Råd den 22. og 23. marts, som fastholder traktatens principper og referenceværdier samt hovedsøjlerne i den ramme for finans- og budgetdisciplin, der er fastsat i traktaten, og som vi alle skal efterleve. Med denne aftale bør det være muligt at forbedre instrumenterne, så styringen af stabilitets- og vækstpagten kan hindre de fejl, vi har oplevet gennem årene, at den kan bidrage til at hjælpe de lande, der har problemer med uforholdsmæssigt store underskud, med at komme tilbage på tilpasningssporet og opfylde traktatens referenceværdier, såvel med hensyn til underskud som gæld, samt lægge mere vægt på langsigtet bæredygtighed, for vi kommer snart til at stå over for udfordringen med de aldrende befolkninger. Samtidig skal vi knytte budgetdisciplin, der fortsat er et nødvendigt element for væksten, nærmere sammen med vækststrategien om mere beskæftigelse og bæredygtighed, det vil sige Lissabon-strategien, for de to strategier er indbyrdes forbundne.

Den makroøkonomiske balance er en nødvendig betingelse for vækst, men der er brug for flere politikker. Der er brug for strukturreformer. Det er meget positivt, at disse to vigtige spørgsmål, som Parlamentet drøfter i dag, og som Kommissionen og Rådet drøfter, begge kommer op på Det Europæiske Råd i marts, så vi kan opnå en fremsynet aftale, der knytter de to strategier bedre sammen, og som naturligvis vil fastholde den enkelte strategis principper klart. Den ene er mere bæredygtighed, mere social samhørighed, mere vækst, mere beskæftigelse og bedre konkurrenceevne. Den anden er bedre budgetdisciplin og bedre bæredygtighed i de offentlige finanser som det nødvendige grundlag for økonomisk stabilitet og for at skabe de betingelser, som alle investorer og alle velfærdsskabere behøver for at kunne se lysere på fremtiden.

  Hökmark (PPE-DE), for PPE-DE-Gruppen. - (SV) Hr. formand, først vil jeg gerne sige, at underskuddet på de offentlige finanser i en række lande er et tegn på problemerne i de nationale økonomier. Det problem løser vi ikke ved at tillade større underskud. Så risikerer vi i virkeligheden at underminere den stabile forudsætning for vækst såsom lave renter. Derved risikerer vi at reducere den stimulering, som lave renter er for husholdningerne, og vi forringer forudsætningen for langsigtet vækst, som lave renter også er.

Derfor er det vigtigt at understrege betydningen af strukturreformer, som kommissæren også gjorde i sit indlæg. Det er Europas økonomier, som har brug for fleksibilitet, ikke vores fællesskabsregler. Med fælles forudsætninger for virksomheder i arbejde kan vi skabe ny velstand og nye arbejdspladser. Det er beklageligt, at Den Socialdemokratiske Gruppe i Økonomi- og Valutaudvalget valgte hverken at stemme for eller imod, da vi stemte om Robert Goebbels' betænkning. Betænkningen indeholder nu et antal konkrete forslag til at skabe bedre vækstmuligheder i Europa.

Vi mener, at der skal findes bedre forudsætninger for arbejde, men ikke som netop nævnt af Robert Goebbels. Det skal ske ved at øge folks arbejdstid. Vi vil skabe bedre forudsætninger, så folk kan arbejde i længere perioder i livet, så flere mennesker kan have arbejde, og så folk i forskellige perioder af livet kan arbejde mere, hvis de vil det. Det kræver forandringer, hvad angår foretagsomhed, forskning og det indre marked. Vi undergår netop nu en forandring, som er markant på grund af konkurrencen.

Nu er den vigtigste opgave at gøre Europas økonomi endnu stærkere gennem øget konkurrence. Det handler om direktivet om tjenesteydelser, og det handler om at øge konkurrencen på flere områder. Det er vores opgave, og vi sigter mod at få højere vækst, flere arbejdspladser og de bedste lønninger i Europa.

  Van den Burg (PSE), for PSE-Gruppen. - (NL) Tak, hr. formand, jeg tror, at hr. Karas har ret i, at vi under denne forhandling i Parlamentet oplever en slags strid om, hvilken kurs vi skal følge, og en debat om, hvordan vi skal gribe den makroøkonomiske politik an i EU.

Jeg har ofte stærkt indtryk af, at PPE-DE-Gruppen og også dele af Den Liberale Gruppe under denne forhandling er i færd med at føre den forrige krig og stadig argumenterer meget stærkt på grundlag af gamle diskussioner, når det gælder stabilitets- og vækstpagten og strukturelle reformer, og ikke tydeligt tager de udfordringer op, som der i øjeblikket er. Endvidere har jeg ofte indtryk af, at der føres temmelig meget national politik, og at nationale diskussioner fortsættes her i Europa-Parlamentet i stedet for at fokusere på den europæiske dimension.

Min gruppe foretrækker den holdning, som Kommissionen har valgt at indtage, hvad angår reformen af stabilitets- og vækstpagten, og også den holdning, som det luxembourgske formandskab har indtaget. Jeg henviser til Økofin-Rådets afgørelser den 13. september sidste år, som også helt klart støtter en reform af stabilitets- og vækstpagten inden for rammerne af den bredere diskussion og netop også i forhold til Lissabon-strategien og de globale retningslinjer for den økonomiske politik.

Denne reform af stabilitetspagten bør omfatte de præventive aspekter, forskellene i økonomiske udviklinger i medlemsstaterne og de korrigerende aspekter, og den skal også fremme en forbedring af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Men hvad der især er vigtigt, og det vil vores gruppe fremhæve, er, at vi virkelig fører makroøkonomisk politik i Europa og dermed også betragter Europa som en økonomisk enhed, som en økonomisk entity. Det sagde Bush for nylig i forbindelse med udenrigspolitikken. Jeg tror også, at det netop skal tages op i forbindelse med den makroøkonomiske politik, at vores medlemsstater ikke længere i første række skal konkurrere med hinanden og profilere sig over for hinanden og således også skal forsvare sig over for hinanden, når det gælder denne stabilitets- og vækstpagt, men at vi skal vælge det europæiske perspektiv og føre økonomisk politik i overensstemmelse med dette.

Derfor er det nødvendigt også at se alvorligt på denne Lissabon-strategi og ligeledes den forbindelse, som den har med reformen af stabilitets- og vækstpagten. Derfor vil min gruppe stadig fremhæve under denne diskussion, at vi vil lægge vægt på investering og ligeledes på, hvordan vi inden for de normer, som opstilles i denne stabilitets- og vækstpagt, vil skelne mellem løbende udgifter og udgifter, som virkelig er beregnet til at investere i denne videnøkonomi, som vi vil have i Lissabon-strategien. Vi vil ikke have det på den måde, at medlemsstaterne selv kan bestemme, hvordan de kan føre regnskab kreativt, men ved tydeligt at foretage valg på europæisk plan og fastlægge en europæisk strategi for f.eks. afskrivning af investeringer, der er foretaget på længere sigt, således som det også er almindeligt i erhvervslivet.

Vi håber, at en række af den slags sager alligevel kan optages i disse betænkninger, og at denne diskussion vil blive fortsat på plenarmødet i marts, når vi reviderer Lissabon-strategien og forbereder forårstopmødet.

  Klinz (ALDE), for ALDE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, kære kolleger, et flertal i Økonomi- og Valutaudvalget er blevet enigt om en i vid udstrækning afbalanceret betænkning, også selv om hr. Goebbels i dag tager afstand herfra. For mig er det vigtigt, at vi giver Kommissionen følgende fire aspekter med på vejen:

For det første er gennemførelsen af Lissabon-strategien blevet væsentligt forsinket. Det skal bl.a. helt sikkert begrundes med, at strategien indeholdt en række målsætninger. Kok-gruppen anbefalede i november, at man koncentrerede sig om nogle få prioriterede områder. Denne strategi er hensigtsmæssig, den støtter vi. Vi opmuntrer Kommissionen til i sine bestræbelser at koncentrere sig om de prioriterede områder, Kok-gruppen har foreslået, og udmeldingerne fra Kommissionen i denne forbindelse giver os anledning til at være optimistiske. Desuden opfordrer vi Kommissionen til at analysere medlemsstaternes bedste praksis og lære heraf. En bedste praksis-tilgang vil gøre det muligt at give andre medlemsstater et incitament på basis af vellykkede resultater i andre medlemsstater.

For det andet bør Kommissionen koncentrere sig endnu mere om gennemførelsen af det indre marked med henblik på at gøre forbrugerne opmærksomme på den konkrete gavn af det store europæiske indre marked i form af bedre og billigere produkter og tjenesteydelser. På nogle områder er der stadig markedsopdelinger og handelsrestriktioner. Dette er ikke forsvarligt, hverken i forhold til et velfungerende indre marked eller i forhold til en konkurrence på fair betingelser. Der skal opnås fremskridt, der er mærkbare for borgerne.

For det tredje er vi ikke modstandere af en reform af stabilitets- og vækstpagten, sådan som hr. Goebbels påstår. Vi er imidlertid modstandere af en udvanding af pagten. Foruden ECB's uafhængighed garanterer den en stabil euro. Vi støtter Kommissionens idé om at styrke det præventive aspekt af pagten. Men det betyder ikke - sådan som hr. Goebbels måske påstår - at man i gode tider har lov til at oparbejde mindre end 3 % og i dårlige tider betydeligt mere end 3 % gæld. I gode tider skal der opbygges reserver, således at man i konjunkturelle nedgangstider kan overholde gældskriteriet eller kun overskride det lidt, og således at den akkumulerede gæld som helhed kan reduceres successivt.

Afslutningsvis vil jeg gerne komme ind på et fjerde punkt. I Økonomi- og Valutaudvalget har De Liberale og Demokraterne stillet et ændringsforslag om nødvendige strukturreformer i medlemsstaterne. Dette ændringsforslag er godt nok blevet vedtaget, men er ved en fejl - uagtet hvem der har begået den - ikke indeholdt i den endelige udgave. Derfor vil vi gerne stille dette forslag endnu en gang her i plenarforsamlingen som et mundtligt ændringsforslag. Teksten lyder som følger: Europa-Parlamentet anbefaler medlemsstaterne at gennemføre de strukturreformer, der længe har været nødvendige, således at der kan ske en forbedring af investeringsklimaet som en forudsætning for økonomisk vækst.

Det handler om at fremhæve strukturreformernes enorme betydning for økonomisk vækst og give medlemsstaterne det klare ansvar herfor. Det er på tide at overvinde den i EU stadig alt for stærke binding af ressourcer til bevarelse af forældede strukturer. Derudover bør medlemsstaterne træffe målrettede foranstaltninger med henblik på at få styr på sort arbejde. Sort arbejde forhindrer en sund vækst og stabilitet. Kun på den måde kan vi nærme os Lissabon-målene hurtigt.

  Jonckheer (Verts/ALE), for Verts/ALE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, en velrenommeret fransk økonom har netop udgivet en bog under titlen La politique de l'impuissance (Magtesløshedens politik), og jeg mener, at det er en følelse, som mange af vores medborgere med rette kan sidde inde med. Jeg vil dog tilføje, at denne magtesløshedens politik i virkeligheden er en bevidst strategi, man har valgt siden Maastricht-aftalen, siden 1992, og som i grove træk er fordelt på tre akser, nemlig strukturreformen af markederne - som man kalder det i vores jargon - reduceringen af de offentlige udgifter og fokus på erobring af de eksterne markeder.

Endvidere har EU på det institutionelle plan og med hensyn til kompetencefordelingen enekompetence, hvad angår konkurrencelovgivning og lovgivning for den monetære union, og hvad resten angår, skal medlemsstaterne klare sig selv og konkurrere med hinanden. Jeg mener, at dette institutionelle valg 15 år efter - desværre, vil jeg sige - styrkes af forfatningstraktaten, som jeg bifalder, selv om den indeholder utallige brister. 15 år efter har vi set resultaterne heraf, eller snarere manglen på resultater heraf i form af vækst og især i form af kvalitet i væksten samt i form af jobskabelse.

Så vores budskab i vores egenskab af miljøgruppe, hr. kommissær, er, at vi faktisk bliver nødt til at ændre strategi. Vi har indtryk af, at drøftelserne om stabilitetspagten går lige til grænsen, og at vi, hvis vi virkelig ønsker at opnå bedre resultater, reelt bliver nødt til at iværksætte en mere målrettet politik mod euroområdet, hvor ministrene omsider kan få en fælles europæisk støtteramme omkring mere ambitiøse målsætninger, og hvor man bestræber sig på at opnå konvergens mellem de forskellige nationale økonomier. Eftersom jeg ikke har meget tid, vil jeg kun nævne tre af disse målsætninger.

Den første består efter min vurdering i en massiv reducering af indkomstskatten og alternative finansieringsmetoder for de sociale sikringsordninger, idet der tages hensyn til de nationale forskelle. Men jeg mener, at det er meget vigtigt at kunne sige til alle borgere, at de, der arbejder, de, der er så heldige at arbejde, skal kunne leve anstændigt af deres arbejde. Og jeg mener, at gennemførelsen af denne målsætning går via en massiv reducering af indkomstskatten.

Den anden målsætning vil ikke forbavse Dem, vi har brug for kvalitetsvækst, dvs. mere energibesparende og langt mindre forurenende vækst. Se på Kommissionens dokumenter om evalueringen af Fællesskabets strategi for bæredygtig udvikling. Resultaterne er katastrofale, og det er derfor absolut nødvendigt at ændre kurs set fra det synspunkt.

Den tredje målsætning er endelig, at vi skal støtte Unionens interne efterspørgsel. Vi skal ikke målrette alt mod erobring af eksterne markeder, som om økonomien udelukkende bestod af store virksomheder eller af innovative små og mellemstore virksomheder, som går efter de kinesiske og indiske markeder. Vi skal støtte den interne efterspørgsel, hvilket forudsætter offentlige og private investeringer, og at de offentlige myndigheder spreder et klart budskab såvel på EU-niveau som på medlemsstatsniveau, hvoraf det fremgår, at vi er stolte af at være europæere, og at vi har opbygget en monetær union såvel som et indre marked. Vi har nu brug for en reel økonomisk og social union, som gør, at alle har en fremtid for sig.

  Wagenknecht (GUE/NGL), for GUE/NGL-Gruppen. - (DE) Hr. formand, kære kolleger, naturligvis kan man fortsætte som hidtil med den europæiske økonomipolitik. Man kan fortsætte med at ødelægge de europæiske socialsystemer under påskud af angiveligt nødvendige strukturreformer, man kan fortsætte med at tvinge fagforeningerne i knæ med trusler om høj arbejdsløshed og stadig flere dårligt betalte job, man kan overlade flere og flere offentlige tjenesteydelser til det frie marked og dermed begrænse de udbudte ydelser til det, der kan betale sig privatøkonomisk. Med nye runder i skattedumpingkapløbet kan man sikre, at en ansat med middelstor indtægt snart bidrager mere til de offentlige indtægter end en europæisk koncern med milliardprofit.

Alt det kan man fortsætte med og således være sikker på at høste bifald fra dem, der nyder gavn af en sådan form for politik. Der er bare én ting, man ikke skal gøre: Man skal ikke foregøgle europæerne, at denne politik fremmer vækst og beskæftigelse. Hvem tror seriøst, at en forlængelse af arbejdstiden, sådan som det kræves i betænkningen, skaber flere arbejdspladser i stedet for at nedlægge dem? Hvem tror seriøst, at fortsatte nedskæringer i de offentlige investeringer vil styrke den interne efterspørgsel i stedet for at drive flere små og mellemstore virksomheder ud i konkurs? Hvem tror efter de hidtidige privatiseringserfaringer stadig seriøst, at privatisering får beskæftigelsen til at stige i stedet for at falde?

Det er rigtigt, at de økonomiske tal i de fleste europæiske lande er magre, men det er en løgn, at årsagen hertil er manglende konkurrenceevne. I mange europæiske lande er arbejdsomkostningerne faldet i de seneste år. Det er særligt markant i f.eks. Tyskland, hvor arbejdstagerne sidste år måtte acceptere en reallønsnedgang på gennemsnitligt over 2 %.

Har det resulteret i særligt mange nye arbejdspladser i Tyskland? Nej, tværtimod! Arbejdsløshedstallene har sat nye rekorder. Det har eksporten dog også, og det gælder ikke kun Tyskland. For det eneste, man kan opnå med politiske prioriteter, sådan som de er formuleret i denne betænkning, er en yderligere stigning i kapitalafkastet hos de europæiske global players og eksportkoncerner. Det vil sikkert behage The European Round Table of Industrials, men for størstedelen af befolkningen er det en katastrofe. Vores gruppe vil aldrig stemme for en sådan politik, men derimod gøre alt for, at der udvikler sig en voksende modstand mod den.

  Whittaker (IND/DEM) , for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand, i sin betænkning indrømmer hr. Goebbels ærligt, hvor meget der er galt med EU. Han har erkendt, at stærk økonomisk vækst er nødvendig for at opnå lav arbejdsløshed, betale pensioner og opnå det, der her kaldes social samhørighed eller social beskyttelse.

Hvorfor er væksten så ringe? Flere talere har givet stabilitets- og vækstpagten skylden. Nogle siger, at den bliver fortolket for snævert, og at regeringerne ikke bruger penge nok. Andre siger det modsatte, at vi må overholde pagten bedre. Begge parter kan ikke have ret. Jeg mener, at de begge tager fejl.

Hr. Goebbels siger, at vi vil øge væksten ved at fremme konkurrence, erhvervsliv, iværksætterånd, initiativ og risikovillighed, navnlig blandt små og mellemstore virksomheder. Lad mig analysere dette. Jeg er enig i, at små virksomheder er vigtige. Store multinationale selskaber har al indflydelsen, men skaber job uden for EU. Jeg mener imidlertid ikke, at der mangler muligheder for små virksomheder, investeringskapital eller iværksættere, som ville være villige til at tage risiciene ved at etablere virksomheder og ansætte medarbejdere. Hvorfor sker det så ikke? Og når det sker, hvorfor mislykkes det for mange? Det er, fordi vi har gjort alt for at gøre det vanskeligt for dem.

Gå ud og tal med lederne af de små virksomheder. De vil høre den samme historie gentaget overalt: for meget bureaukrati og for mange regler, navnlig i forbindelse med ansættelse af medarbejdere. Disse vanskeligheder forekommer, fordi hele EU's ånd er at anvende centraliseret ledelse i et forgæves forsøg på at skabe et idealiseret samfund ved at indføre love og begrænse aktiviteten. Eksempler på dette er arbejdstidsdirektivet og de mange regler, der er indført for at fastholde forskellige rettigheder, som alle sammen medvirker til at ødelægge virksomheder og berige advokater. Hele moralsystemet er vendt imod arbejdsgiveren.

Vi ønsker alle sammen høj beskæftigelse og at leve i et solidarisk samfund baseret på sammenhold. Men det er kun muligt, hvis vi har velstand. Ved at forsøge at nå vores idealer med tvangsforanstaltninger gør vi det af med kilden til vores velstand. Der er et påtrængende behov for at revidere hele modellen.

Mine kolleger i andre britiske politiske partier klynger sig stadig til idéen om, at de vil kunne overtale EU til at ændre sig. I Det Forenede Kongeriges Uafhængighedsparti har vi erkendt, at dette ikke vil ske. Den eneste måde at bevare lidt velstand i Storbritannien på er at gå ud af EU. Vi ønsker også, at vores EU-naboer har fremgang, men når de ikke har det, fordi de blindt holder fast ved en forfejlet model, ville vi foretrække ikke at blive trukket ned sammen med dem.

  Ryan (UEN), for UEN-Gruppen. - (EN) Hr. formand, vi har alle sammen set det indre markeds succes med fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital. Der er ingen tvivl om, at det fælles europæiske valutasystem fungerer godt. Det fortjener både Europas borgeres og erhvervs- og investeringssamfundenes tillid.

Hvis EU skal blive en succes, må der være bred økonomisk koordinering mellem de 25 medlemsstater. Dette er en integreret del af den overordnede strategi for gennemførelsen af Lissabon-strategien, som skal sikre, at EU bliver verdens mest konkurrencedygtige økonomi i 2010. Men medlemsstaternes regeringer vil indgå en aftale om, hvordan reglerne for Den Økonomiske og Monetære Union skal fungere i fremtiden. Faktum er, at visse lande opbygger voldsomme budgetunderskud, hvilket helt klart er en overtrædelse af ØMU-kriterierne.

Nogle lande ønsker, at reglerne for det fælles valutasystem bliver slækket og gjort mere fleksible. Jeg mener, at dette er et spørgsmål, som medlemsstaternes regeringer bør drøfte indgående for at sikre, at de kan gennemføre de fornødne infrastrukturprojekter på transport-, energi- og telekommunikationsområdet.

Jeg har ikke en krigerisk indstilling til ØMU-kriteriernes funktion, men vi kan ikke tillade, at situationen, hvor landene opbygger store budgetunderskud og helt klart bryder såkaldte stramme regler for det fælles valutasystem, fortsætter i al evighed. Det underminerer den overordnede ØMU-rammes troværdighed.

Hvis det bredere internationale investeringssamfund skal have maksimal tiltro til økonomisk og monetær union inden for EU, må EU beskikke sit hus. Vi har alle sammen set, hvor ustabile valutamarkeder kan være. Enten overholder alle lande reglerne og har tiltro til systemet, eller også vil vi i lang tid fremover have et troværdighedsproblem, hvad angår spørgsmålet.

  Martin, Hans-Peter (NI). - (DE) Hr. formand, efter min mening er denne betænkning endnu et udtryk for den enorme hjælpeløshed, der har ramt Unionen. Det knirker og brager jo i bjælkerne, fordi alle mulige forskellige udviklinger modarbejder hinanden. På den ene side har vi det indre marked, men alt det, vi ved om fornuftige reguleringspolitikker, nemlig nødvendigheden af et minimum af fælles principper, dét har vi så ikke. Resultatet er den største omfordeling af kapitalformuer i menneskehedens historie i fredstid - og det gælder ikke kun dette kontinent, men her er det særligt ærgerligt, fordi vi jo har og havde den brede middelstand, og den forsvinder nu. Heller ikke i denne betænkning er der - hvilket gør mig ondt - nogen virkelige idéer til, hvordan man kan omvende tingene her. Efter min mening kom udvidelsen på for tidligt et tidspunkt. Jeg mener, at vi ligefrem har fremmet en løndumping derved, at rigtig meget af det, der blev advaret om på forhånd, har vist sig at blive til virkelighed. Det første, man nu kan gøre, er at skabe virkelig gennemsigtighed, at sørge for, at disse misforhold bliver påpeget.

  Radwan (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, vi taler om Lissabon-strategien og om, at Europa skal blive den mest konkurrencedygtige region i verden. Det er ikke lykkedes i de sidste fem år. Nu har vi fundet den hovedskyldige: stabilitets- og vækstpagten. Mottoet lyder: Lad os afskaffe den, så går det Europa bedre, så kan vi komme videre på bedre vis.

Ingen taler om de nationale hjemmeopgaver, om, hvor vi skal lede efter de skyldige, nemlig i medlemsstaterne. Tyskland går endda så vidt, at det er værd at yde større nettobetalinger til Europa mod at få en afskaffelse af stabilitets- og vækstpagten.

Hr. kommissær Almunia, Deres forgænger, den spanske socialist Solbes, har sagt flere gange her i Parlamentet, at stabilitets- og vækstpagten er tilstrækkeligt fleksibel. Jeg kan kun give ham ret. Vi kan ikke sige, at vi fastholder de 3 % og de 60 %, og så begynder at regne tingene ud som kansler Schröder før eller muligvis efter proceduren. Det vil så også blive solgt til os som en del af Lissabon efter mottoet: Alt, hvad der er vækstintensivt, kan eller skal vi ikke tage højde for i proceduren fremover. Det der tages højde for. Her siger de tyske økonomer så: I sidste ende lander vi på et underskud på 8 % eller 10 %. Det bliver ikke straffet tilstrækkeligt.

Hvis vi tager Lissabon alvorligt, må vi som det første tage stabilitets- og vækstpagten alvorligt og ikke argumentere med, at der er 10 stater, der ikke overholder den. Det ville glæde mig, hvis man gjorde ligesom med hastighedsbegrænsninger: Hvis der er mange, der bliver fanget i fartfælden, sætter vi hastighedsgrænsen op, så der ikke længere er så mange, der skal straffes. Regler er til for at blive overholdt.

Vi må tage Lissabon alvorligt, alvorligt inden for EU-lovgivningen, idet ethvert nyt direktiv fremover bliver gennemgået med henblik på, om det modarbejder Lissabon-målet eller fremmer det. Medlemsstaterne skal være opmærksomme på, at de ikke torpederer lovgivningen for det indre marked dér, hvor tingene er ubehagelige for dem, og Kommissionen skal drage de medlemsstater til ansvar, hvor der opstår fejl. Den skal indføre en benchmarking og offentliggøre dette helt klart. Vi i Europa må forstå, at verden ikke er flad, men at vi står over for en global konkurrence. Det må vi langt om længe reagere på, således at folk mærker, at vi tager emnet alvorligt.

  Berès (PSE). - (FR) Hr. formand, hr. Karas er her ikke mere, men jeg ville gerne have sagt til ham, at jeg også mener, at EU er et retsfællesskab. Og ud over stabilitetspagten er der også traktaten. I traktaten er der imidlertid en artikel, som ikke er blevet ændret, og som siger, at medlemsstaterne skal betragte deres økonomiske politik som et spørgsmål af fælles interesse. Derfor er væksten i hele euroområdet et spørgsmål af fælles interesse, og jeg tror ikke, at stabilitetspagten i sin nuværende udformning er det værktøj, vi har brug for.

Til hr. Radwan vil jeg sige, at spørgsmålet ikke er, hvorvidt vi overskrider fartgrænsen. Spørgsmålet er, hvorvidt vi ønsker at køre langsomt i en Mercedes, og det forekommer mig, at det mere eller mindre er tilfældet med den nuværende stabilitetspagt.

Hvad angår stabilitetspagten, har jeg tre bemærkninger. Den første er, at jeg tror, at en god reform er en, som giver EU mulighed for endelig at få et makroøkonomisk værktøj, der kan tjene Lissabon-strategien. I den forbindelse bliver spørgsmålet om at "holde øje med udgifterne" et stort emne. Det drejer sig ikke om at indlede en studehandel mellem kravene fra den ene eller den anden medlemsstat. Det drejer sig om at vide, hvor der kan findes en merværdi for at opnå europæisk vækst. Og det kan kun Kommissionen fortælle os, for det er den, der personificerer den fælles europæiske interesse.

Min anden bemærkning er, at der er nogle, der siger, at det under mærkatet "holde øje med udgifterne" af regnskabsmæssige årsager kunne fremgå, hvordan den eller den medlemsstat ville indlede strukturreformer på pensionsområdet. Jeg tror, at det er farligt, fordi vi af regnskabsmæssige årsager endnu en gang går ind i nogle forhandlinger, som er helt centrale elementer for den nationale samhørighed.

Min tredje bemærkning er følgende: Når jeg ser den måde, hvorpå vi evaluerer situationen i medlemsstaterne, kan vi desuden ikke regne med, at alt andet er lige. Den økonomiske situation i et stort land har ikke samme betydning, hvad stabilitetspagten angår, som i et lille land. Det er ikke nok at sige, at alle stater er lige, hvad angår pagten. Alle inden for de økonomiske miljøer indrømmer i dag - men det er stadig ilde hørt at sige det i de politiske miljøer - at brugen af budgetværktøjet ikke har samme virkning, men afhænger af, hvor stor et lands økonomi er. I dag befinder to lande som Frankrig og Tyskland sig i en situation, hvor de både er ansvarlige og ofre for en tingenes tilstand, som ingen medlemsstat i euroområdet eller i hele EU har fordel af. Ingen har interesse i at se euroområdets økonomi stækket af en for svag vækst i selve euroområdets førende økonomi. Det står ligefrem i modsætning til traktaten og medlemsstaternes fælles interesse.

  Starkevičiūtė (ALDE). - (LT) Tak, hr. formand. Jeg vil gerne sige, at vi nu diskuterer to dokumenter samtidig, som i alt væsentligt er glimrende, og som supplerer hinanden. De skal udgøre det økonomiske grundlag for stabilitets- og vækstpagten, for en tredje gruppe af dokumenter, som vi diskuterer, og måske vil det være umagen værd at overveje, at hvis vi ønsker at sende et klart signal til vores borgere, borgerne i EU, erhvervslivet og i sidste ende til det internationale samfund, bør vi måske være mere opmærksomme på nogle af bestemmelserne i et dokument, som skal danne grundlag for makroøkonomisk stabilitet, nemlig stabilitets- og vækstpagten. Det ville være naivt at tro, at vi kan fastholde eller konsolidere stabilitets- og vækstpagten ved hjælp af nogle juridiske bestemmelser eller kriterier. Dette siger jeg med 15 års erfaring med de reformer, som mit land har gennemført. Når vi ønsker at gennemføre reformer, skal vi ikke lede efter forskelle, men derimod efter enighed. Efter min mening er der fire punkter, som vi kan blive enige om, og vores erfaring med reformer fortæller os, at de kan have en positiv indflydelse på økonomien. For det første skal vi være opmærksomme på de investeringer, der er nødvendige for produktiviteten, fordi vi har brug for en bestemt slags investeringer. Vi skal fokusere på strukturreformer, men disse kan imidlertid ikke gennemføres uden skattemæssige foranstaltninger. Når der opstår arbejdsløshed i forbindelse med strukturreformerne, er der brug for støtte, men man kan ikke udelukkende satse på støtte, da budgettet ellers ikke hænger sammen. Vi skal lægge vægt på udviklingen af nye virksomheder, det vil sige, at vi skal forsøge at forenkle skatteforvaltningen, således at mindre selskaber og virksomheder får mulighed for at fungere godt i Europa. Med hensyn til det fjerde og mest komplicerede punkt skal vi være klar over, at billige varer vælter ind i Europa. Vi er omgivet af lande, der producerer billigt, og vi skal begynde at overveje, hvordan vi kan sænke skatterne, selvfølgelig uden at ødelægge den makroøkonomiske balance, for vi kan nå langt ved at indføre en bedre skatteforvaltning, hvilket vores reformerfaringer har vist. Det kommer ikke som nogen overraskelse, at mange lande oplever problemer med overførsel af overskud og momsnedsættelser, men der findes mange bedre metoder til at forvalte skatterne bedre og nedbringe skattebyrden, hvilket erfaringerne fra vores lande viser. Jeg mener, at dette er den bedste måde at udnytte den viden, vi har indsamlet, på. Tak.

  Manolakou (GUE/NGL). - (EL) Hr. formand, betænkningerne om de offentlige finanser i ØMU og om den økonomiske situation i Europa tager under ingen omstændigheder højde for de problemer blandt befolkningerne, som er fælles for arbejdstagerne i medlemsstaterne, fordi de har samme årsag, nemlig EU's befolkningsfjendtlige politik. At problemerne er de samme, ses af arbejdstagernes demonstrationer, der foregår i de fleste lande, og som er rettet mod høje priser, arbejdsløshed, lave lønninger, fyringer, privatiseringer på sundheds-, uddannelses- og velfærdsområdet, længere arbejdstid og usikkerhed og uvished om fremtiden.

I stedet for at svare på alt dette går ordførerne ind for strengere overholdelse af stabilitetspagten med brandbeskatning og befolkningsfjendtlige spareprogrammer for at bekæmpe underskuddene. Det er hele tiden arbejdstagerne, der betaler, aldrig plutokratiet. Samtidig kræver de en hurtigere gennemførelse af den befolkningsfjendtlige Lissabon-strategi, så man fremmer udbytningen af arbejdskraften ved hjælp af deltidsbeskæftigelse og midlertidig beskæftigelse, længere arbejdstid og højere pensionsalder, afskaffelse af statens bidrag til den sociale sikring og omgåelse af de kollektive overenskomster. Det er den nye omfordeling af rigdommen med endnu større udbytte til kapitalen og endnu mere ulighed og uretfærdighed. De opfordrer til styrkelse af europæisk økonomi - dvs. de europæiske monopolers overskud - med nye hårdere og mere befolkningsfjendtlige spareforanstaltninger og kræver, at arbejdstagerne bidrager med større ofre - til deres eget bedste - samtidig med at de kræver, at regeringerne reducerer de i forvejen minimale sociale udgifter, som endnu er tilbage, og gennemfører øjeblikkelige ændringer af sikrings - og pensionssystemerne, som, de siger, er utilstrækkelige.

Dette er EU's tankegang og politikker, som får arbejdstagerne til at tilkendegive deres synspunkt ved at blive hjemme fra valgene - som f.eks. de europæiske valg, hvor 60 % undlod at stemme, og den seneste folkeafstemning i Spanien om den såkaldte europæiske forfatning, hvor 60-65 % undlod at stemme. Det er tegn på, at arbejdstagerne føler sig ignorerede, og derfor vender de ryggen til EU. Det bedste svar er imidlertid kamp i form af organiseret ulydighed mod denne politik og et modangreb for at opnå en radikal ændring af den.

  Wohlin (IND/DEM). - (SV) Hr. formand, væksten i EU ligger klart under den potentielle vækst. Arbejdsløsheden er høj, EU har overskud på betalingsbalancens løbende poster over for andre lande, og inflationen ligger under det pengepolitiske mål. Der er, som det fremhæves i betænkningen, et stort behov for strukturreformer. I betænkningen er der dog ikke tilstrækkelig fokus på, at flere lande har brug for en mere ekspansiv politik.

En årsag til den alt for stramme politik er udformningen af stabilitets- og vækstpagten. Den er efter min mening forkert opbygget, hvilket medfører en for stram politik i visse lande. Fejlen skyldes, at der er for stor fokus på budgetunderskuddet. Der burde i stedet for være fokus på gældskvoten.

Et land med en gældskvote på over 60 % af BNP og med en inflation på under 2 % vil få en faldende gældskvote, hvis den reale vækst er på mindst 1 procentpoint eller mere, og hvis budgetunderskuddet beløber sig til 3 %. Hvis et land har en vækst på 5 % og en inflation på 2 %, er væksten i nominel BNP 7 %. Budgetunderskuddet kan derfor være 7 %, og gældskvoten er stabil ved et sådant underskud. Et land som dette er ikke nogen belastning for euroområdet. Gældsstigningen vil være stabil og derfor forsvarlig på lang sigt. Landet bør formentlig have en god kreditvurdering og bør ikke udgøre nogen kreditrisiko for hele euroområdet. Et sådant budgetunderskud er forsvarligt på lang sigt. Et begrænset underskud på 3 % betyder, at statsgælden kontinuerligt falder som % af BNP. Da en gældskvote på 60 % af BNP er økonomisk rimelig, er der ingen grund til at underkaste et land som dette finansielle restriktioner.

For nye lande med kraftig vækst er det naturligt med et betydeligt underskud på betalingsbalancens løbende poster og kapitalimport. Den private opsparing er måske ikke tilstrækkelig. Staten kan også have et budgetunderskud. Konklusionen er, at lande med en gældskvote på under 60 % af BNP og inflationen under kontrol bør have lov til at vokse hurtigere og føre en mere ekspansiv politik. Derved stimuleres hele EU. Jeg anbefaler, at stabilitetspagten ændres i denne retning.

  Angelilli (UEN). - (IT) Hr. formand, kære kolleger, det fremgår også af betænkningen om de offentlige finanser i ØMU, at det er nødvendigt med en reform af stabilitetspagten. Der er ingen tvivl om, at denne pagt spiller en vigtig rolle for stabiliteten, men den bør også fremme væksten.

Ministrene i Økofin-Rådet er som bekendt ved at udarbejde reformteksten, men Parlamentet må ikke give afkald på en debat. Derfor ville det være hensigtsmæssigt, at Parlamentet inden Rådets endelige beslutning fik lejlighed til at give sin holdning til kende i en specifik debat om betingelserne for en reform af pagten. Efter forhandlingen i september lader det nemlig til, at Parlamentet har indtaget en afventende holdning, men det bør tværtimod netop være Parlamentet, der spiller en nøglerolle i reformprocessen, og her skal vi ikke mindst give alle parlamentsmedlemmer og grupper lejlighed til konkret at skitsere de mulige strategier.

Vi er nødt til at være konkrete og realistiske. Vi kan ikke skrive i vores dokumenter, at vi skal blive verdens mest konkurrencedygtige økonomi, når tallene tydeligt viser en stagnation i væksten. Derfor er det nødvendigt med en reform af pagten. Her tænker jeg på en mere fleksibel måde at anvende pagten på i perioder med lavkonjunktur, nødvendigheden af at tage behørigt højde for de strukturreformer, som medlemsstaterne har iværksat, og evt. muligheden for ikke at medregne udgifterne til investeringer, der bliver foretaget for at nå de stadig alt for fjerne målsætninger i Lissabon-strategien.

Til sidst vil jeg sige, at Parlamentet efter min mening igen bør spille en hovedrolle i denne debat, eftersom det er den eneste institution, som repræsenterer EU-borgerne direkte.

  García-Margallo og Marfil (PPE-DE). - (ES) Hr. formand, ordføreren, hr. Goebbels, beklager sig over den manglende koordinering af de økonomiske politikker, hvilket jeg kan tilslutte mig, selv om jeg kommer til en anden konklusion.

Hvis der ikke findes nogen koordinerende regler, vil en mere fleksibel stabilitetspagt betyde, at den går i stykker, og hvis stabilitetspagten går i stykker, svækkes Centralbankens bestræbelser på at fastholde priserne, og det vil betyde en forhøjelse af rentesatserne, en udskydelse af den vækst, vi alle ønsker, en udskydelse af iværksættelsen af strukturreformer og, hvilket er det farligste, et alvorligt anslag mod velfærdsstaten. De midler, vi afsætter til at betale renter og afdrag på den offentlige gæld, betyder færre ressourcer til at sikre finanserne.

Det, vi i dag har brug for, er mere beskæftigelse og større produktivitet. Mere beskæftigelse vil især sige, at vi skal rette opmærksomheden mod de grupper, der har de største vanskeligheder, og vi ved, at det er kvinderne, unge mellem 15 og 25 år og ældre over 55 år. Og større produktivitet betyder flere investeringer, en større investerings- og udviklingsindsats og en styrket uddannelses- og erhvervsuddannelsesaktivitet med henblik på at øge arbejdsproduktiviteten.

Kommissærens indlæg minder mig også - nu citerer jeg igen hr. Goebbels - om de diskussioner i den hedengangne Sovjetunion, hvor man sagde, at overgangen til socialismen uvægerligt ville ske til næste år. Da de blev klar over, at denne overgang var mulig, konkluderede de, at overgangen allerede var sket, og at de var kommet til kommunismen. Et par år senere faldt Jerntæppet.

Der er overhovedet ingen brug for at svække den makroøkonomiske stabilitet, men det er meget nødvendigt at blive ved med kraftigt at understrege, at strukturreformer er den eneste garanti, den eneste opskrift på at opnå vækst.

  Bullmann (PSE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, kære kolleger, hr. Karas talte i morges om, at vi skal træffe nogle beslutninger om den fremtidige retning. Det er sandt! Det er rigtigt! Men beslutninger om den fremtidige retning kan kun træffes af folk, der han se horisonten. Beslutninger om den fremtidige retning kan kun træffes af folk, der bevæger sig i takt med tiden, med deres analyse og med deres forslag, og det er netop dér - mine damer og herrer fra flertallet af den konservative gruppe - De ikke befinder Dem med Deres forslag i disse to betænkninger, ikke i takt med tiden, ikke et sted, hvor man kan se horisonten.

De ved udmærket, at de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik er det kedeligste dokument, der nu i årevis er kommet ud på Bruxelles-markedet - og dét hvert år. Hvilke forslag har De så i Økonomiudvalget til en modernisering af dette instrument? Hvor er Deres bidrag til en meningsfuld diskussion?

Strukturreformer, hører jeg! Rigtigt! Europa har brug for, medlemsstaterne har brug for strukturreformer. Men De ved udmærket, at strukturreformer kun kan virke, kun kan føre til øget vækst, kun kan føre til øget beskæftigelse, når de er integreret i en aktiv industripolitik, når de er integreret i en aktiv politik for små og mellemstore virksomheder, og når de er integreret i en konjunkturbaseret budgetpolitik. Når jeg ser Deres forslag, får jeg tårer i øjnene. De må læse Deres tekster, før De vedtager dem! Det ville være en hjælp!

De ønsker en generel sænkning af skatteniveauet. Diskuter dog hellere en anstændig politik for små og mellemstore virksomheder med os end at skrive sådan noget sludder i Deres tekster. De ønsker, at alle mennesker skal arbejde længere tid. Hjælp os dog med at øge erhvervskvoten, så flere mennesker kan komme i arbejde. Det har Europa større gavn af. Derfor kan De kun håbe på vores støtte, hvis De er med til at vedtage nogle fornuftige ændringsforslag. Ellers kan vi ikke give vores tilslutning til dette sludder.

  Bourlanges (ALDE). - (FR) Hr. formand, EU's økonomiske politik består i dag af tre elementer, nemlig en platonisk ambition, dvs. Lissabon-strategien, en foragtet begrænsning, dvs. kontrollen med de offentlige udgifter, og et krav, som ignoreres, dvs. understøttelse af købekraften.

Lissabon-strategien er en platonisk ambition. Hvem kan ikke skrive under på de målsætninger, som er fastlagt i Lissabon-strategien? Hvem kan ikke ønske sig en videnøkonomi, en bedre uddannelse til folk, fremskridt inden for forskning og udvikling og et innovativt samfund? Hvem kan ikke skrive under på disse målsætninger? Men hvem kan til gengæld ikke se, at der reelt ikke ligger noget bag betegnelsen åbent samarbejde? Intet andet end den selvstændige politik i medlemsstaterne, der fra tid til anden aftaler nogle imaginære møder med EU, med Rådet, Kommissionen og Parlamentet, som er reduceret til institutioner, der kommenterer og bebrejder. Det er ikke på den måde, at vi vinder kampen.

Kontrollen med de offentlige udgifter er en foragtet begrænsning. Bag et tilsyneladende skænderi mellem keynesianere og liberale om de konjunkturpolitiske værktøjer og anvendelsen af offentlige udgifter, har vi i 25 år deltaget i en strukturel afdrift i de offentlige udgifter, i en systematisk forværring i en række store lande af især gældsætningen, som faktisk forhindrer vores børn i at råde over deres egen fremtid. Det er det samme som døden, eller fortiden, som tager livet, eller fremtiden, fra os.

Så i denne sag beskylder vi, ganske med urette, Centralbanken. Hvad anklager vi den for? For høje rentesatser - de har ikke været så lave siden krigen. En politik, der fører til en for høj euro - det er naturligvis de systematiske amerikanske underskudspolitikker og ikke europæernes angivelige dyd, som fører til denne situation. I virkeligheden befinder vi os i en situation, hvor Centralbanken næppe har midlerne. Så er der stabilitetspagten, og det er et værktøj, som skal reformeres. Hvad beskylder vi stabilitetspagten for? At være dum og ondskabsfuld. Den er dum, den er ondskabsfuld, så lad os prøve at gøre den mindre dum, samtidig med at vi bevarer dens forpligtende natur.

Endelig, og her vil jeg slutte, hr. formand, et krav, som ignoreres, nemlig stimuleringen af købekraften. Hvem kan ikke se, at vi for øjeblikket befinder os i et system, hvor lønmodtagerne har færre og færre midler og mindre og mindre købekraft i forhold til aktionærerne? Der findes måder, hvorpå man kan genoprette denne ubalance, nemlig ved at sprede aktieudbyttet og ophæve indkomstskatten, men disse metoder ignoreres.

Så det, jeg frygter, hr. formand, er, at vi, vores institutioner, EU, bliver reduceret til rollen som kor i en klassisk tragedie, hvis eneste reelle skuespillere er de nationale regeringer.

  Guerreiro (GUE/NGL). - (PT) På grund af realiteterne - den forværrede økonomiske og sociale situation i de fleste EU-lande - er der nu endelig langt om længe sat spørgsmålstegn ved stabilitets- og vækstpagten, men kun efter at Frankrig og Tyskland ikke har opfyldt den. Bedre sent end aldrig.

Desværre vil det, hvis de perspektiver, der udstikkes for Økofin-Rådet den 8. marts, bliver til virkelighed, betyde mere af det samme. Den såkaldte fleksible gennemførelse af stabilitets- og vækstpagten vil afhænge af, i hvilken grad den enkelte stat kan sætte sine velfærdsordninger på spil, hvad angår bistand, pensioner og sundhed, eller - som det også siges - i hvilket omfang den reformerer den offentlige sektor. Jo mere en stat gennemfører en politik, der virkeliggør målsætninger, som vi ser som dybt skadelige, men som indgår i Lissabon-strategien, jo større fleksibilitet vil den altså få med hensyn til gennemførelsen af stabilitets- og vækstpagten, hvilket vi ikke kan acceptere.

  Janowski (UEN).  - (PL) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer. Jeg kan ikke foretage en grundig gennemgang af emnet på den korte tid, jeg har til rådighed, så jeg vil blot fremhæve en række aspekter.

For det første udgør de penge og den energi, der spildes på overdrevent og alt for ofte absurd bureaukrati, en alvorlig hæmsko for EU's økonomiske udvikling. For det andet bør der gennemføres en grundig undersøgelse af medlemsstaternes skattesystemer, hvor et af målene skal være at finde ud af, om det nuværende momssystem er den bedste løsning. Der kan meget vel findes mere effektive skatter, og erfaringen har da også vist os, at det er tilfældet. For det tredje skal der foretages en systematisk analyse af den økonomiske situation i EU som helhed og i de enkelte medlemsstater hvert tredje eller fjerde år, og der skal rapporteres tilbage, således at vi kan konstatere, om der sker fremskridt, og få mulighed for at reagere hurtigt nok på eventuelle problemer. For det fjerde er der alvorlig mangel på finansiering til forskning med henblik på at fremme den økonomiske udvikling.

Endelig vil jeg gerne komme ind på et emne, som endnu ikke er blevet berørt. Hele denne intense økonomiske diskussion og alle de utroligt kloge ordninger, der foreslås, og som har givet anledning til så stor bekymring, vil ikke være andet end varm luft, medmindre der tages reelle skridt til at forebygge den overhængende befolkningsmæssige katastrofe i EU. Det er ikke tomme trusler, jeg kommer med. Parlamentets medlemmer behøver blot kaste et blik på befolkningsstatistikkerne. Selv om det ikke er let læsning, er der ingen tvivl om de advarsler, de indeholder. Mens der i dag er fire personer i den erhvervsdygtige alder til at forsørge hver pensionist, skal det om 30 år klares af to personer, og spørgsmålet er så, om det er muligt. Vi må ikke glemme, at familien, som både omfatter forældre og børn, er den mest grundlæggende økonomiske enhed. Nobelprisvinderen fra 1992, Gary Becker, er gået så vidt som til at sige, at familien og det arbejde, der udføres inden for familien, udgør helt op til 30 % af nationalindkomsten. Den franske økonom Jean-Didier Lecaillon har fremsat lignede bemærkninger, og jeg kunne komme med eksempler på andre, navnlig Johannes Poul II, hvis stemme har særlig vægt. Charles de Gaulle anerkendes af alle som en sand statsmand, og han mente det alvorligt, da han sagde, at hvis man er fattig og ikke har andre muligheder, må man investere i familien. Sapere aude Europa. Tak.

  Claeys (NI). - (NL) Hr. formand, denne betænkning byder på en masse forslag for at indhente det efterslæb, som er opstået ved gennemførelsen af Lissabon-strategien. Jeg vil gerne specielt udtrykke min anerkendelse af betænkningens punkt 7, som fremhæver de små og mellemstore virksomheders vigtige rolle, når det gælder om at skabe beskæftigelse, og for øvrigt når det gælder velfærd generelt. Det er meget vigtigt, at der skabes en atmosfære, hvor erhvervsmentaliteten hos unge fremmes, en atmosfære, hvor de administrative byrder og skatte- og afgiftsbyrderne formindskes betydeligt, og hvor de små og mellemstore virksomheder lettere får adgang til risikokapital. En anden konstatering er, at betænkningen ikke nævner et ord om Kommissionens grønbog om økonomisk indvandring. Det er også godt, især med den nuværende arbejdsløshedsprocent. Kommissionens opfordring til at tillade og tilskynde til ny indvandring er kortsynet, får en modsat virkning, men er også fuldstændig malplaceret, selv om Kommissionen påberåber sig Lissabon-målsætningerne for at fremsætte dette forslag.

  Lulling (PPE-DE). - (FR) Hr. formand, som sagerne står i denne forhandling, vil mine kolleger fra ALDE-Gruppen og PPE-DE-Gruppen helt sikkert glæde sig over at høre, at hr. Goebbels har udbredt sig i den luxembourgske presse og bekræftet, at deres ændringsforslag, som blev vedtaget i udvalg, afspejlede "de to gruppers grundlæggende reaktionære og neoliberale karakter i Parlamentet". De skarpe udtalelser har naturligvis noget komisk over sig, de antyder nemlig, at Europa-Parlamentet skulle bestå i hvert fald af uforbederlige reaktionære. Disse udtalelser giver imidlertid også grund til bekymring. I denne sal dyrker Den Socialdemokratiske Gruppe frivilligt en vis vægelsindethed med hensyn til økonomipolitiske principper. Når de når hjem til sig selv, forvandler denne vægelsindethed sig til sand modvilje.

For mit vedkommende mener jeg ikke, at det er overflødigt i denne forhandling af understrege, at betingelserne for en sund og bæredygtig vækst skabes af sunde offentlige finanser og fornuftige obligatoriske bidrag til skatter og social sikring. Stabilitet er ikke en forhindring for væksten, den er en forudsætning.

Vi på vores side bukker ikke under for samme unoder i form af ideologisk forblændelse, og vi viser langt mere pragmatisme. Der findes situationer, hvor det viser sig at være nødvendigt med større politisk indgriben for at relancere økonomien, det er ikke det, det drejer sig om. Europas nuværende situation passer ikke eller kun meget lidt ind i dette mønster. Hr. Goebbels, som i en lidt sen alder har opdaget keynesianismen, vil gerne bruge den i enhver sammenhæng og i enhver opskrift, selv når situationen ikke egner sig til det. Udhulingen af de ekstra budgetunderskud bidrager ikke til en løsning af vores nuværende problemer. Hvis det var tilfældet, ville de lande, som er kendt for deres finansielle og budgetmæssige eftergivenhed, for længst være blevet ophøjet som forbilleder.

Endelig, hr. Bullmann, er det ikke nogen forbrydelse at sige, at europæerne skylder sig selv at arbejde lige så meget eller bedre for at sikre deres levestandard over for den internationale konkurrence. Det afskrækkende franske eksempel med en 35-timers arbejdsuge siger mere end alle de mange indlæg om emnet. Hr. Goebbels introducerer selvfølgelig en række gode tanker i sin betænkning - som den med at fremme visse former for investeringer i socialforsorg eller i bæredygtig udvikling - men han synes at have svært ved at finde sig i det vigtigste, nemlig at den økonomiske effektivitet adlyder nogle klart definerede regler, og at det er farligt at afvise dem.

  Andersson (PSE). - (SV) Hr. formand, først vil jeg gerne beklage, at repræsentanten fra Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater, Gunnar Hökmark, ikke længere er med i forhandlingen. Jeg mener, at udvalgets forslag er uacceptabelt for os socialdemokrater af tre årsager.

For det første er der ikke behov for generelt at forlænge arbejdstiden. Vi har brug for at få flere mennesker i arbejde, ikke en generel forlængelse af arbejdstiden. For det andet løser en overordnet skattenedsættelse i Europa ikke problemerne. Hvordan kan det ske, at de nordiske lande med det største skattetryk har den største vækst i EU? Det tyder på, at PPE-DE-Gruppen er gået fra koncepterne. For det tredje har vi brug for balance i Lissabon-processen. Som det nuværende forslag ser ud, er forslagsstillerne endnu værre end Kommissionen, da de stort set kun lægger vægt på den første søjle i Lissabon-processen, når der er brug for reciprocitet mellem søjlerne.

Jeg mener også, at der er brug for strukturreformer, men det vigtigste er, at socialt ansvar accepteres, at begge sider af den berørte industri kan deltage. Gunnar Hökmark kommer fra Sverige, hvor hans parti i øjeblikket forsøger at lægge sig tæt op ad socialdemokraterne. De taler ikke om skattenedsættelser eller om forlængelse af arbejdstiden i den nationale debat i Sverige. Men det gør de her.

Sverige har haft en meget vellykket økonomisk politik i efterkrigstiden med en enkelt undtagelse, nemlig i 1991-1994. På det tidspunkt var Gunnar Hökmark en af de ansvarlige for politikken i Sverige. Det ville være beklageligt, hvis PPE-DE-Gruppen antog denne neoliberale politik og gjorde den til sin. Så får vi politiske modsætningsforhold. Vi socialdemokrater vil have en afbalanceret politik og ikke en neoliberal politik. En neoliberal politik løser ikke Europas problemer.

  Czarnecki, Ryszard (NI).  - (PL) Hr. formand, mine damer og herrer, det er første gang, at vi står i en situation, hvor et flertal af medlemsstaterne, eller med andre ord 13 ud af 25, står uden for og ikke inden for euroområdet. Rentesatserne i Europa er også på deres laveste niveau siden Anden Verdenskrig, og alligevel virker det overhovedet ikke som et incitament til at investere. Vi må erkende, at euroområdet oplever langsom økonomisk vækst. Vi ved allerede, at det indenlandske forbrug fortsat vil være lavt i de kommende to år, og dette gælder for hele EU. Samtidig er der siden udvidelsen sket en betydelig stigning i borgernes økonomiske forhåbninger, navnlig i de nye EU-medlemsstater som mit eget land, Polen. Disse forhåbninger er i modstrid med den dårlige økonomiske situation, hvor det er umuligt at opfylde borgernes forventninger. Rent politisk kan dette efterhånden føre til stigende euroskepsis, og dette er så meget desto mere sandsynligt, fordi alle forudsigelser, herunder dem, der citeres i Goebbels-betænkningen, viser, at arbejdsløsheden fortsat vil ligge på et højt niveau i den nærmeste fremtid.

EU-borgerne forventer den reelle økonomiske vækst, som de gentagne gange er blevet lovet i de senere år, f.eks. på EU-topmøderne. Men de forventer også retfærdighed og ligebehandling for alle medlemsstaterne. Ved at tolerere store budgetunderskud i lande som Tyskland og Frankrig, men slå hårdt ned på mindre og fattigere lande, hvis de vover at køre med underskud, praktiserer EU en tankegang, som vi kender fra Orwells Kammerat Napoleon, nemlig at alle mænd er lige, men nogle er mere lige end andre. Dette medvirker ikke til at styrke EU's autoritet i de øvrige medlemsstaters øjne. Kort sagt er det en skandale.

  Kauppi (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, jeg vil indlede med at takke mine kolleger hr. Goebbels og hr. Karas for deres arbejde med betænkningerne om de offentlige finanser.

Som bekendt har væksten i EU ikke været så god som forventet. Faldet i den andel af BNP, der anvendes til private og offentlige investeringer, er voldsomt sammenlignet med 1970, hvilket hr. Karas redegjorde for. Som følge af manglende strukturreformer og få investeringer er væksten i BNP ikke tilfredsstillende. Men vi kan ikke udelukkende satse på offentlige investeringer for at stimulere væksten. Vi må fremme private investeringer, som er den reelle kilde til bæredygtig vækst i Europa.

Stabilitets- og vækstpagtens fremtid er central for denne debat. Målet med pagten var at afbalancere medlemsstaternes budgetter og skabe budgetoverskud inden 2003. Idéen bag dette var, at medlemsstaterne skulle betale af på deres gæld i gode tider, og ved at reformere den offentlige sektors strukturer skulle de sikre, at deres budgetter også i dårlige tider var i balance. Det er imidlertid ikke let for os politikere at lade være med at øge forbruget i gode tider. Dette ses desværre af mange medlemsstaters ringe resultater, hvad angår pagten.

Jeg går stærkt ind for pagten. De medlemsstater, der har gjort deres pligt og holdt deres offentlige finanser i skak - især mit land, Finland - må lide som følge af ansvarsløsheden hos de medlemsstater, der bare er ligeglade! Desværre synes det nu at være uundgåeligt, at der tilføjes nogle elementer af fleksibilitet til pagten. Men vi må passe på, at vi ikke udvander den.

Der er tre ting, som vi må holde os for øje. For det første skal reglerne være de samme for alle medlemsstater, og kriterierne skal være objektive. For det andet må ingen udgifter, f.eks. offentlige investeringer eller finansiering af forskning, automatisk udelukkes fra de offentlige udgifter. Disse undtagelser ville give medlemsstaterne mulighed for at fortolke dem meget opfindsomt. For det tredje skal den fleksibilitet, der tilstås medlemsstaterne, afhænge af de reformer, som de har gennemført i gode tider. Det er kun rimeligt, at de medlemsstater, der har betalt deres gæld og nedbragt deres underskud, får en vis fleksibilitet, mens de, der ikke har gjort noget, ikke får mere spillerum.

Jeg håber, at den sunde fornuft vil sejre, og at stabilitets- og vækstpagten vil bestå, og hvis den skal ændres, så lad os i det mindste ændre den i en positiv retning.

(Bifald)

  Rosati (PSE).  - (PL) Hr. formand, de foreslåede ændringer af stabilitets- og vækstpagten har til formål at gøre skattereglerne i EU mere fleksible og praktiske og samtidig fastholde princippet om budgetdisciplin. Jeg mener, at disse ændringer er et skridt i den rigtige retning, men jeg vil gerne fokusere på tre relaterede spørgsmål.

For det første fokuseres der i Kommissionens forslag især på de nuværende budgetunderskud, mens der lægges mindre vægt på den offentlige gæld. Jeg mener, at det burde være omvendt, da den vigtigste faktor for økonomisk stabilitet på lang sigt er gældens størrelse i forhold til bruttonationalproduktet og ikke underskuddet i et givet år. Dette betyder, at der bør indføres strammere underskudsgrænser for lande med et meget højt gældsniveau end for lande med lave gældsniveauer. Sidstnævnte har råd til at køre med større underskud på kort sigt og bør ikke straffes for at have overholdt reglerne tidligere. Gældsætningen bør derfor være et vigtigere kriterium end det løbende underskud.

For det andet skal man i metoden til beregning af underskud tage hensyn til den særlige situation, der gør sig gældende for de nye medlemsstater, der har påbegyndt den vanskelige opgave med at reformere deres pensionssystemer. I disse lande er udgifterne i forbindelse med reformerne steget midlertidigt, fordi det er nødvendigt både at finansiere de nuværende pensioner og skaffe pensionsmidler til kommende generationer. Disse udgifter bør ikke behandles som løbende offentlige udgifter i forbindelse med stabilitets- og vækstpagten, da de ikke øger den løbende efterspørgsel, men i stedet bidrager til den nationale opsparing. Nye medlemsstater bør ikke straffes for at gennemføre vanskelige strukturreformer.

For det tredje vil jeg gerne foreslå kommissæren, at man overvejer at udelukke udgifter til indbetalinger til EU-budgettet, når man skal fastlægge principperne, som anvendes til beregning af underskud i forbindelse med stabilitets- og vækstpagten. Selv om det er korrekt, at sådanne udgifter skaber øget efterspørgsel over hele EU, bidrager de også til anvendelsen af nøgleprincippet om solidaritet. En sådan løsning kunne også gøre det lettere at nå frem til et kompromis om størrelsen af Den Europæiske Unions budget for 2007-2013. Jeg vil bemærke, at en af grundene til, at visse medlemsstater er fortalere for et "lille" budget, er, at de er nettobidragydere til EU-budgettet. Mange tak.

  Samaras (PPE-DE). - (EL) Hr. formand, vi taler om konkurrenceevne. Men konkurrenceevne hænger direkte sammen med valutaernes værdi i forhold til hinanden. Vi har tilladt euroen at stige i forhold til dollar fra 0,84 til 1,30 og herved påført vores konkurrenceevne stor skade.

Centralbanken har i bund og grund ofret konkurrenceevnen, hvor vi var bagud, for at opnå stabilitet, hvor vi ikke havde nogen problemer. Vi har således beskyttet det punkt, hvor vi var stærke, og undladt at beskytte det punkt, hvor vi var svage. På denne måde har den høje eurokurs forværret den økonomiske tilbagegang. Tilbagegangen har mindsket virksomhedernes lyst til at tage investeringsrisici og gennemføre innovationer. Hvad skal Lissabon-strategien så gøre godt for? Se blot, hvad amerikanerne, russerne, kineserne og inderne gør. Mens alle vores konkurrenter lægger vægt på konkurrenceevne og udvikling, lægger vi vægt på spild og gæld. De får alle større udbytte end os, mens vi synker ned i kronisk økonomisk afmatning. Måske skulle vi begynde at undersøge vores økonomiske policy mix? Så længe vi fortsætter med det nuværende policy mix, vil Lissabon-strategien og stabilitetspagten blive mere og mere uforenelige. Lissabon-strategien er god nok, men den pengepolitik, centralbanken fører, skal også hjælpe til. Stabilitetspagten er god nok, men vægten skal lægges på reduktion af udgifterne, ikke på forøgelse af indtægterne.

Den Europæiske Centralbank er nødt til at slække på pengepolitikken, så medlemsstaterne kan stramme finanspolitikken, navnlig på udgiftssiden. Det, som en aktiv efterspørgsel mister på offentlige udgifter, vindes således ind gennem øget eksport, og vi undgår at sætte skatter og afgifter op. Det er et policy mix, der kombinerer disciplin og vækst. Men hvis det skal lykkes, er centralbanken nødt til at samarbejde. Naturligvis skal der disciplin til. Men disciplin er ikke det samme som ufleksibilitet. Så længe vi forveksler disciplin med ufleksibilitet, får vi hverken disciplin, vækst eller konkurrenceevne.

  Bersani (PSE). - (IT) Hr. formand, kære kolleger, jeg vil tale om Goebbels-betænkningen, og jeg vil gerne lykønske hr. Goebbels med den glimrende indfaldsvinkel i hans arbejde, hvor der fokuseres på en balance mellem de klare behov for en fornyelse af den økonomiske politik og vækstpolitikken i Europa og målsætningerne og betingelserne for stabilitet. Under forhandlingen blev denne balance dog forskubbet, og den kan kun genskabes, hvis vi er fornuftige, sådan som fru Lulling anbefalede for lidt siden.

Det er ikke fornuftigt at vedtage en betænkning, hvor man ikke tager behovet op for en større samordning af medlemsstaternes økonomiske politikker, og man kan ikke mene, at et sådant synspunkt går imod de monetære myndigheders autonomi. Det er ikke fornuftigt at vedtage en betænkning, hvor der ikke er nogen henvisning til reformen af stabilitetspagten og dens forbindelse med Lissabon-målsætningerne, når vi tydeligvis går i retning af en aftale. Det er ikke fornuftigt at påstå, at en generel reduktion af skattetrykket er af afgørende vigtighed for konkurrencen, når man tænker på, at både lande med højt og lavt skattetryk har nået glimrende resultater.

Jeg spørger under alle omstændigheder mig selv, om Europa-Parlamentet virkelig bør anbefale en almindelig og generel nedsættelse af skatten, eftersom ingen medlemsstater i dag ville anse et sådant forslag for troværdigt. Der er heller ingen, som i ramme alvor ville påstå, at en almindelig og generel forøgelse af arbejdstiden ville være gennemførlig eller afgørende. Ved at gøre tjenesteydelsernes liberalisering og forbedring alt for nært forbundet med en privatisering af dem risikerer vi kun at øge modstanden mod enhver proces, der tager sigte på en markedsliberalisering.

Til sidst vil jeg sige, at betænkningen efter min mening indeholder nogle vigtige angivelser og er et udtryk for et godt stykke arbejde, men at det er nødvendigt at genskabe ligevægten på visse punkter - idet man ser bort fra de ideologiske krav - så vi giver et vigtigt bidrag til den debat om økonomien, der i øjeblikket finder sted i hele Europa.

  Mann, Thomas (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, medlemsstaterne er forpligtet til at sikre et næsten afbalanceret budget eller et budget med overskud. Det er et tilsagn fra stabilitets- og vækstpagten, der er blevet krænket af underskudssyndere som Tyskland. Landets undskyldning er konjunkturproblemer. Men det har forsømt at gennemføre de nødvendige strukturelle reformer.

Det, som den daværende tyske finansminister Theo Waigel gennemførte i 1997 i europæisk interesse, var en alvorligt ment garanti for stabile priser, for budgetdisciplin og for en evne til at reagere på strukturelle forandringer, f.eks. finansieringen af det aldrende samfund. Der er ikke tale om nogen venstreorienteret neoliberal politik - det er også i arbejdstagernes interesse.

Luxembourgs rådsformandskab har bebudet en modificering af pagten, hvilket ikke er nogen let opgave. Berlin vil afskaffe underskudsproceduren fuldstændigt, og de små eurolande fastholder med rette, at traktatens bogstav skal overholdes. De har lavet deres lektier.

Jean-Claude Juncker siger i Økonomi- og Valutaudvalget, at der ikke bliver rokket ved hverken overholdelsen af grænsen på 3 % eller underskudsproceduren. Jeg går også ind for, at Kommissionen beholder sine kompetencer, lige fra at sende advarsler til at idømme bødestraffe. Men De har beklageligvis bebudet en "intelligent fortolkning" af pagten. Er det da ikke en udvanding?

De har med rette sagt, at Grækenland skal drages til ansvar, hvis vi igen bliver præsenteret for forkerte tal. Men kort derefter - korriger mig, hvis det er forkert - stillede De tydeligvis tyskerne i udsigt, at omkostningerne til opbygningen i Østtyskland skulle beregnes, som en særskilt byrde. Så kommer der jo andre lande og siger: Vores investeringer i uddannelse eller i militær eller infrastruktur skal beregnes. Så har vi jo blot kreativ bogføring, så kan vi arkivere pagten lodret. Det er talakrobatik og udgør ingen garanti for borgerne.

Jeg støtter den fremragende betænkning af vores ven Othmar Karas. Tilliden til euroen må ikke sættes over styr, fordi der bliver lavet numre.

  Rasmussen (PSE). - Hr. formand. Der ligger en god betænkning fra hr. Goebbels og det udvalg, der har fremlagt den. Jeg vil også sige tak til kommissær Almunia for et tænksomt indlæg og for kommissærens engagement i en reform af stabilitets- og vækstpagten, som det er fremlagt.

Mit indlæg her i dag vil fokusere på to af Europas vigtigste spørgsmål. Den konservative og liberalistiske side her i Parlamentet fokuserer på strukturreformer - jeg vil gerne sige, at det er vi parate til at forhandle om - ikke alene i Europa-Parlamentet, men også i vores nationalstater. Det Europæiske Socialdemokrati, som jeg er formand for, er ikke modstander af reformer. Vi ønsker de rigtige reformer, men en ting til: Europas hovedproblem er ikke alene strukturreformer. Europas andet store problem er, at efterspørgslen i vore lande er for lav.

Jeg har virkelig her en indtrængende appel til de ledende kræfter i de europæiske partier på den borgerlige side. Min erfaring personligt som statsminister og min erfaring som partiformand i Europa er, at vi ikke får vores borgere med på reformer, hvis der ikke samtidig er efterspørgsel og vækst i vore samfund. Man kan sige det på følgende måde: Ingen succesfulde reformer uden økonomisk vækst og ingen holdbar økonomisk vækst uden reformer. Derfor appellerer jeg meget indtrængende til at indføre den europæiske dimension. Hvad er den europæiske dimension? Den sande europæiske dimension er, at vi lærer at gøre tingene samtidigt. Der er et efterspørgselsunderskud i det indre marked, og dette efterspørgselsunderskud kan vi udfylde samtidigt, hvis alle finansministre sammen med hr. Almunia beslutter at investere i Lissabon-målene i de næste fire år. Derved får vi den ekstra vækst, vi har brug for. Vi har dokumenteret det, og det ville være fantastisk, hvis vi også fra den borgerlige side her i Parlamentet kunne få den forståelse, at vi skal investere, og at vi skal reformere, og at vi skal gøre det samtidigt.

  Montoro Romero (PPE-DE). - (ES) Hr. formand, jeg er enig i de analyser, vi har hørt her til formiddag om, at Europa har brug for mere vækst og mere beskæftigelse.

Vi har brug for mere vækst for at kunne klare de udfordringer, vi som europæere står over for, det vil sige udvidelsen og skabelsen af arbejdspladser til vores unge og til kvinderne. Vi har brug for mere vækst, så Europa kan spille den ledende rolle, der tilkommer det i verdensøkonomien, da verdensøkonomien i modsat fald ikke vil få en afbalanceret vækst. Det betyder, som hr. Rasmussen netop har sagt, at de europæiske forbrugere og de europæiske investorer behøver mere tillid, troværdige politikker, kort sagt, politikker, som de kan basere deres forbrugs- og investeringsbeslutninger på. Denne tillid nødvendiggør samtidig en sanering af de offentlige finanser og balance på budgettet. Balance på budgettet betyder færre skatter for arbejdstagerne og for de små og mellemstore virksomheder, og færre skatter gør det nemmere at konkurrere på det globaliserede marked.

Det ville være en alvorlig fejl at gøre stabilitetspagten mere fleksibel og, hr. Almunia, hr. kommissær, drøftelserne i Økofin-Rådet har ikke bidraget til at indgyde tillid. Konfrontationen mellem de europæiske regeringer, når der tales om at gøre stabilitetspagten mere fleksibel, er et negativt budskab for markedstilliden. Vi har, samtidig med en fast stabilitetspagt, brug for strukturreformer. Vi har brug for en mere fleksibel økonomi, som kort sagt ikke skal være en økonomi for de få, men en afbalanceret økonomi, som støtter vores vækst på basis af fleksibilitet og konkurrenceevne.

  Langen (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. Rasmussen har sagt, at reformer ikke er mulige uden økonomisk vækst. Det er ganske rigtigt - det forholder sig bare stik modsat: Økonomisk vækst i Europa er ikke mulig uden reformer. Netop i de store lande som Tyskland og Frankrig - der har en for stor statskvote, en for høj beskatning, for komplekse socialsystemer - er reformer en forudsætning for økonomisk vækst.

I dag drøfter vi Goebbels- og Karas-betænkningerne, og her præsenteres de vanskeligheder, vi står over for i form af en fælles valutapolitik og en decentral budget- og finanspolitik. Stabilitets- og vækstpagten er skabt som bindeled, som en nødvendig forudsætning. Den politiske hensigt om at reformere stabilitets- og vækstpagten rokker ved grundpillerne til Maastricht-traktaten og Den Økonomiske og Monetære Union. De budgetpolitiske regler er et af de afgørende fundamenter for Den Økonomiske og Monetære Union. Over for de europæiske borgere blev der givet løfte om en reduktion af statsgælden, der tages tilbage efter blot seks år. Reglerne har til formål at skabe troværdighed og tillid uafhængigt af de pågældende regeringer, men stabilitets- og vækstpagten har - og det har De, hr. kommissær, gentagne gange ikke sagt noget om - en alvorlig konstruktionsfejl.

Kommissionen har for få kompetencer inden for kontrolproceduren. Synderne kan også findes blandt dommerne, det kan ikke gå godt. Hvis Økofin-Rådet ikke lader reglerne gælde for sig selv, står Kommissionen magtesløs. Hvor der mangler vilje til budgetdisciplin, dér hjælper ingen reformer. Problemet er ikke reglerne, men derimod den politiske vilje. Kommissionen ønsker nye regler for tider med konjunkturopsving. Det er fint nok, men det er naivt. Hvis pressionsmidlerne ikke virker, hvordan skal det så gå på frivillighedens basis i gode tider?

Socialdemokraterne og kommunisterne har ikke forstået, hvilke ændringer euroen har betydet. Før euroen straffede markedet de stater, der havde for stor gæld, åbent og kontrollerbart, nemlig med høje renter på statsgæld, med høje inflationsrater og med devaluering. Endnu i 1992 udgjorde forskellen 6 procentpoint.

(Tilråb)

Lyt dog! De ved jo, jeg har ret. 6 procentpoint! Denne forskel findes ikke længere. Der findes ikke længere noget marked, der tvinger landene til finansdisciplin. Hvis ikke ECB tackler problemet i form af en differentieret vurdering af statslån, kan vi ikke bevare euroens stabilitet på lang sigt.

  Almunia, Kommissionen. - (ES) Hr. formand, jeg takker alle de medlemmer, der har deltaget i forhandlingen, for deres meget interessante bidrag.

Som konklusion vil jeg gerne gentage, hvad der er Kommissionens analyse. Under forhandlingen bliver Kommissionen nogle gange tillagt motiver, som hverken den eller jeg er enige i.

Kommissionen og jeg mener, at den største udfordring for at øge væksten i EU og i euroområdet er at øge vækstpotentialet. Det kræver strukturreformer som dem, Kommissionen har foreslået i sin meddelelse om revision og genoplivning af Lissabon-strategien.

Hvis ikke vi forøger vækstpotentialet, vil vores økonomis og samfundsmodels bæredygtighed på mellemlang og lang sigt ikke være mulig, og budgetstabiliteten og den makroøkonomiske stabilitet vil på kort sigt blive alvorligt ramt af den manglende vækst. Dette er derfor vores analyse, og med udgangspunkt heri bør den makroøkonomiske politik som nævnt i Kok-betænkningen - og jeg er helt enig i denne betragtning - støtte en strategi om strukturreformer, der øger vækstpotentialet med henblik på at støtte væksten og hindre, at manglen på likviditet, finansiering og efterspørgsel bringer udnyttelsen af alle de vækstmuligheder, vi har opnået takket være reformerne, i fare.

For Kommissionen er det meget vigtigt at få genoplivet Lissabon-strategien, og derfor har vi foreslået 10 prioriteter og fremlagt vores overvejelser om, hvordan vi kan forbedre de enkelte medlemsstaters muligheder for at gennemføre Lissabon-strategien i overensstemmelse med deres egen situation, så vi i alle disse lande og i EU som helhed kan nå de fælles mål, vel og mærke nogle mål, der ikke er blevet reduceret i Kommissionens meddelelse, men derimod bekræftet, sådan som de blev defineret for fem år siden.

Med hensyn til stabilitetspagten vil jeg gerne, hr. formand, komme med et par opklarende bemærkninger. Jeg synes, at det er vigtigt, at vi forstår hinanden i forbindelse med det, der sker i disse uger, hvor Rådet, med Kommissionens støtte via et fremragende samarbejde med det luxembourgske formandskab, forsøger at nå en aftale for at forbedre den måde, vi anvender vores budgetdisciplinmekanismer på, og for at sikre, at de mål, der står i traktaten, der definerer budgetstabilitet som en af betingelserne for Den Økonomiske og Monetære Union, bliver en mere positiv og åbenbar realitet, end de er for øjeblikket.

Hvad gør vi? For det første gentager vi vores faste, tydelige og klare forpligtelse over for de referenceværdier, der er fastsat i traktaten. De 3 % står i traktaten, og Kommissionen vil sikre, at denne referenceværdi, der står i traktaten, bliver overholdt. Jeg vil gerne endnu en gang understrege, og jeg vil blive ved med at understrege det lige så mange gange, det er nødvendigt, at der hverken i Kommissionens forslag eller i alle Økofin-medlemmernes nuværende fælles holdning er nogen planer om at fritage nogen udgiftskategori fra underskudsberegningen. Det, vi i henhold til traktatens artikel 104 overvejer, er, hvilke relevante faktorer der skal tages hensyn til ved analysen af, hvorfor der er opstået et uforholdsmæssigt stor underskud, eller hvad der skal gøres for igen at opnå en situation med balance og bæredygtighed for de offentlige finanser med henblik på at bringe underskudsniveauet ned under referenceværdien.

Det er muligt at skelne imellem, og i forhandlingen gør vi det meget nøje, ikke at fritage nogen udgiftskategorier og samtidig tage hensyn til økonomiske faktorer, sammensætningen af de offentlige udgifter, konjunkturerne og de igangværende strukturreformer for at se, hvordan pagtens forebyggende del bliver brugt, hvordan det ser ud med balancen i de offentlige finanser på mellemlang og lang sigt, eller, i forbindelse med delen om proceduren i tilfælde af uforholdsmæssigt store underskud, hvilken anbefalinger der reelt er effektive for, at et land med for stort underskud genvinder balancen på budgettet. Det er derfor meget vigtigt, og det er det andet centrale element i vores diskussion, at undgå, at der i forbindelse med gennemførelsen af pagten, såvel dens forebyggende del som dens korrigerende del om proceduren om uforholdsmæssigt store underskud, føres procykliske politikker.

En af de mest åbenbare årsager til, at nogle lande har brudt reglen om et underskud på 3 %, er, at de, da de befandt sig på et positivt tidspunkt i deres økonomiske cyklus, ikke anvendte procykliske politikker og ikke konsoliderede deres offentlige finanser tilstrækkeligt, og der findes instrumenter i traktaten som f.eks. de tidlige varslinger, de såkaldte early warnings, som forfatningen desuden styrker og giver Kommissionen direkte beføjelse over, og som skal anvendes mere effektivt. Der skal desuden i de enkelte medlemsstater fastsættes nationale regler, der forøger presset, det såkaldte peer pressure, på dem, der på nationalt plan træffer beslutning om sammensætningen af indtægterne og udgifterne på budgettet, og dermed om den enkelte medlemsstats budgetunderskud, der, hvilket jeg gerne vil understrege, fortsat henhører under national kompetence, selv om det fælles resultat af disse nationale budgetpolitiske beslutninger som nævnt af fru Berès er et område af fælles interesse, da vi er med i en Økonomisk og Monetær Union.

Hvad angår proceduren om uforholdsmæssigt store underskud, drøfter vi, og det er det vanskeligste punkt i vores diskussion, hvordan vi skal lancere denne procedure. Jeg gentager vores holdning om, at der ikke bliver tale om at fritage nogen udgiftsområder, når underskudsniveauet skal beregnes. Men hvis De læser traktatens artikel 104 igen, kan De se, at når Kommissionen meddeler Rådet, at et bestemt land efter Kommissionens mening har et uforholdsmæssigt stort underskud, har Rådet den fulde beføjelse til efter en overordnet vurdering, en overall assessment - traktatens artikel 104, stk. 6 - at beslutte, "om der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud".

Vi forsøger at sikre, at Kommissionens kriterier, når den meddeler Rådet, at et land har et uforholdsmæssigt stort underskud, er i overensstemmelse med de kriterier, Rådet efterfølgende anvender, så der ikke opstår de sammenstød, vi tidligere har set. For at der ikke i forbindelse med respekten af Kommissionens funktioner og kompetencer - og Kommissionen vil ikke give afkald på nogen af de beføjelser, den har fået tildelt i henhold til traktaten - og i forbindelse med Rådets anvendelse af dets funktioner og beføjelser - og Rådet vil heller ikke give afkald på de beføjelser, det har i henhold til traktaten - opstår blokeringer i det indbyrdes forhold eller samarbejde, som lammer proceduren og giver anledning til konflikter, som dem vi så for lidt over et år siden.

Det er meget vigtigt med styring, det er meget vigtigt, at der findes nationale regler, der supplerer medlemsstaternes ejerskabsfølelse over for de fælles budgetdisciplinære regler. Det er meget vigtigt, og det har vi konstateret for nylig, at råde over klare, troværdige og præcise statistikker. Samarbejdet mellem de to institutioner, Rådet og Kommissionen, er meget vigtigt, og opbakningen fra og forhandlingen i Parlamentet, som den, der finder sted i dag, og som utvivlsomt vil finde sted ved kommende lejligheder, er også særdeles vigtig.

Det er meget vigtigt, at vi når en aftale. De har nævnt, og jeg deler denne bekymring, Den Økonomiske og Monetære Unions troværdighed, og i særdeleshed vores fælles valutas troværdighed på markederne. Markederne vil ikke kunne forstå, hvis der ikke kommer en aftale på Det Europæiske Råd til marts, og vi bør alle i forbindelse med vores respektive ansvarsområde gøre vores yderste for, at denne aftale bliver undertegnet og offentliggjort i konklusionerne fra Det Europæiske Råd. Kommissionen vil for sin del sætte alle kræfter ind på at nå dette mål.

Jeg vil afslutte med at takke for det fremragende samarbejde, vi har med rådsformandskabet, der også sætter alle sine kræfter ind på at opnå denne succes.

  Formanden. - Forhandlingen under ét er afsluttet.

Afstemningen finder sted i dag kl. 12.00.

FORSÆDE: Alejo VIDAL-QUADRAS ROCA
Næstformand

5. Den Europæiske Kulturhovedstad (2005-2019)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling om indstilling ved andenbehandling af Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om ændring af afgørelse nr. 1419/1999/EF om en fællesskabsaktion vedrørende "Den Europæiske Kulturhovedstad" 2005-2019.

  Prets (PSE), ordfører. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, den 13. juni 1985, altså for næsten 20 år siden, blev idéen om en europæisk kulturhovedstad lanceret hos Rådet (kultur) på initiativ af den daværende græske kulturminister Melina Mercouri og vedtaget med en beslutning. Den havde til formål at give den europæiske offentlighed adgang til særlige kulturelle aspekter af byen, regionen eller det pågældende land. På basis af 20 år med kulturhovedstæder kan man nu drage nogle konklusioner, som fremgår af Palmer-undersøgelsen fra august 2004.

Udpegningen som kulturhovedstad har uden tvivl en positiv indflydelse på den pågældende by med hensyn til nye kulturelle initiativer, udbygning af kulturelle infrastrukturer, kunstneriske aktiviteter og trends, graden af kendskab til byen, internationalitet og muligheden for yderligere kulturel udvikling, en stigning i antallet af besøgende, en forøgelse af indtægterne, men også en forøgelse af udgifterne.

Kulturhovedstaden tiltrækker navnlig et kulturinteresseret publikum, men det europæiske koncept er ikke gået helt op for folk. Den kulturelle dimension ligger ofte i skyggen af politiske ambitioner, den europæiske dimension har ikke altid været det centrale punkt. Kulturhovedstaden kan kun blive et bæredygtigt projekt, hvis den bliver en integreret del af en proces til byudvikling og langsigtet strategi til kulturel udvikling. Meget har ændret sig i de sidste 20 år med hensyn til udvikling inden for kultur og kunst i byerne - navnlig i EU - hvilket også nødvendiggør en ændring af den daværende beslutning.

Der er f.eks. ikke taget højde for udvidelsen med de 10 nye medlemsstater i maj ved nomineringen af byer indtil 2019. For nu ikke at ødelægge den fastlagte rækkefølge, er der kommet et forslag på bordet om, at vi til de allerede foreliggende forslag tilføjer en by fra de nye medlemsstater, således at der skabes balance. Man kan ikke forsvare, at disse lande skal vente til 2019 med at komme til.

Den foreliggende fælles holdning er imidlertid mangelfuld og ikke i overensstemmelse med de krav, der er nødvendige med henblik på at håndtere forandringerne mere åbent, mere demokratisk og mere gennemsigtigt. Men for ikke at bringe det igangværende arbejde forud for kulturhovedstad 2009, 2010 og de følgende år - specielt i Østrig og Tyskland - i fare, plæderer jeg for, at den fælles holdning vedtages ved andenbehandlingen, på betingelse af at Kommissionen - som den allerede har lovet, og som den også allerede arbejder på - fremlægger et nyt forslag senest til juni i år.

Det nye forslag bør indeholde følgende krav: tilpasning af de finansielle midler, hvis der er to kulturhovedstæder fra 2009. De finansielle tilsagn ligger for tiden mellem 200.000 og 1 million pr. projekt. Der bør foreligge nogle klare kriterier, hvis man skal kunne udnytte de største finansieringsrammer. Aktuelt bevilges der gennemsnitligt 500.000 euro pr. kulturhovedstad. Det svarer med det budgetforslag, der foreligger for Linz, til en procentsats på 0,83 %. Det er virkelig ikke noget stort bidrag, EU yder her. Jeg vil gerne plædere for et fast beløb på 1 million pr. kulturhovedstad, hvis alle kriterier er opfyldt.

Det bør der tages højde for allerede i de finansielle bevillinger og i kulturprogrammet samt i de finansielle overslag 2007-2013. Desuden er det meget vigtigt for os, at juryens rolle styrkes, at opgaverne bliver defineret mere konkret, og at proceduren til udvælgelse af ansøgerbyer bliver forbedret. Klare og objektive kriterier for udvælgelse af selve byerne og den ønskede europæiske merværdi skal også defineres klart og fastholdes på konkrete punkter. Beslutningen om, hvornår og hvorfor en by får 200.000, 500.000 eller 1 million, bør også defineres klart.

Hvis konkurrence mellem flere byer er muligt, skal det hilses velkommen, men det skal ikke være et obligatorisk kriterium. F.eks. deltager Østrig og Litauen i 2009 med hver især kun en by, men skal dog absolut overholde udvælgelseskriterierne ved udvælgelsesproceduren. Det er ret vigtigt, og jeg mener også, at Østrig har vist med Graz, at man kan tilbyde en rigtig god performance med én by.

Efter min mening bør EU også støtte en mere omfattende medieomtale af kulturhovedstæderne og overveje et stærkere program på dette område.

I henhold til afgørelsen om den europæiske kulturhovedstad af 1999 lyder målet, at man skal fremhæve de europæiske kulturers rigdom og mangfoldighed samt deres fælles træk og medvirke til at give de europæiske borgere større kendskab til hinanden. Den nye afgørelse bør gå et skridt videre og acceptere og understrege udfordringen med den europæiske integration, den europæiske mangfoldighed og i den forbindelse også udbygningen af det kulturelle samarbejde inden for et større Europa.

  Figel', Kommissionen. - (SK) Mine damer og herrer, i november 2003 vedtog Kommissionen et forslag om ændring af afgørelsen fra 1999 om en fællesskabsaktion vedrørende "Den Europæiske Kulturhovedstad". Denne afgørelse omfattede årene 2005-2019, hvor vi befinder os nu. Det eneste formål med Kommissionens forslag, som ligger foran Dem nu, er at give de 10 nye medlemsstater mulighed for at deltage i denne kulturaktivitet så snart som muligt på lige fod med de øvrige medlemsstater og dermed anvende lighedsprincippet.

Dette betyder, at de nye medlemsstater fra og med 2009 vil kunne blive værter for den europæiske kulturhovedstad, både i samarbejde og i konkurrence med de øvrige medlemsstater. I 2009 bliver det som tidligere nævnt Litauen i samarbejde med Østrig. I anden fase vil jeg i henhold til Europa-Parlamentets ønsker foreslå yderligere ændringer for Rådet til sommer, hvilket vil betyde en tilbundsgående analyse eller en tilbundsgående gennemgang af udvælgelsesproceduren for denne fællesskabsaktivitet.

Som Christa Prets med rette påpegede bør dette forslag bl.a. omfatte den europæiske dimension i samarbejdet, hvordan denne kan styrkes, udvælgelsespanelets rolle, national konkurrence osv. Mange af disse spørgsmål eller ønsker er rent faktisk allerede blevet taget op ved førstebehandlingen, og jeg vil naturligvis tage dem med i betragtning, når jeg skal formulere de næste skridt, der skal tages.

Kommissionen vil også tage hensyn til resultaterne af en uafhængig undersøgelse, hvor man har kigget på de sidste 10 års samarbejdsprojekter. Med hensyn til andenbehandlingen glæder det mig, at betænkningen også er blevet vedtaget i Kultur- og Uddannelsesudvalget, hvorved man godkender Rådets fælles holdning, som falder i tråd med Kommissionens forslag. Dette betyder, at afgørelsen kan vedtages forholdsvis hurtigt, men naturligvis i henhold til den korrekte procedure.

Sammenfattende vil jeg gerne takke Europa-Parlamentet, Kultur- og Uddannelsesudvalget og ordføreren Christa Prets personligt for hendes tætte samarbejde om disse spørgsmål, og naturligvis vil jeg også gerne takke det irske og danske formandskab for samarbejdet gennem det forgangne år og det luxembourgske formandskab for dets fortsatte samarbejde.

Det glæder mig, at denne ændring fører til konkrete resultater, eftersom vedtagelsen kan yde et betydeligt bidrag og have en direkte indvirkning på forholdet mellem byer og borgere i den udvidede Europæiske Union.

  Pack (PPE-DE), for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, kære kolleger, vi ville overhovedet ikke skulle tale om kulturhovedstæder i dag, hvis Ministerrådet ikke i 1999 havde haft den uforskammethed slet ikke at inddrage de ventede nye medlemmer i programmet indtil 2019. Det er kun ministre, der kan få sådanne idéer, parlamentsmedlemmerne var klogere allerede dengang.

Vi skal altså foretage en nødvendig korrektion i dag, og vi er parat til at give vores støtte. Vi får fremover to byer, én fra de 15 gamle og én fra de nye lande. Det er efter min mening også helt fint. På den måde opstår der også et samarbejde mellem to kulturhovedstæder. I 2010 bliver det f.eks. en by fra Tyskland og en by fra Ungarn. Her har fru Prets naturligvis fuldkommen ret: De finansielle midler er ikke tilstrækkelige. Når man én gang har begået en fejl, er straffen så meget desto hårdere. Altså: Vi har brug for flere penge til kulturhovedstæderne fremover. Det bør der også tages højde for i forbindelse med de finansielle rammer.

Jeg er - i modsætning til fru Prets - af den opfattelse, at ethvert land skal foreslå den europæiske jury mindst to byer til udvælgelse. Jeg vil gerne give Dem et eksempel fra Tyskland på, hvad vi har oplevet i de seneste år, hvor megen bevægelse, hvor megen kreativitet der har udfoldet sig i Tyskland netop på det kulturelle område, fordi 10 byer ansøger om at blive kulturhovedstad. Der kan konstateres en uhyre stor opfindelsesrigdom. Der findes kollokvier og symposier, som alle kulturelle aktører og også økonomiske aktører deltager i. Jeg mener ganske enkelt, at der er tale om en helt fantastisk bevægelse, der kun er kommet i stand, fordi der hersker indbyrdes konkurrence.

Nu vil Tyskland foreslå juryen to eller flere byer. Det kan så kun munde ud i én by. Men alle de andre, der har ansøgt, har sat en usandsynlig stor bevægelse i gang i deres by, i deres land, i deres omgivelser. Derfor er dette efter min mening den rigtige vej.

Jeg vil blot anmode om, at juryen fremover i højere grad har opmærksomheden rettet mod, at der her er tale om noget, vi må betragte som byernes udstillingskapacitet. De europæiske byer er udstillingsvinduerne for vores historie, vores kulturelle mangfoldighed. Det bør hver enkelt kulturhovedstad så også understrege med diverse arrangementer, der ikke understøtter den nationale folklore og heller ikke kun turismen, men virkelig en synliggørelse af den kulturelle mangfoldighed. Jeg håber, at kommissæren tager højde for disse aspekter i sine nye forslag, også i forbindelse med udvælgelsesproceduren.

  Hegyi (PSE), for PSE-Gruppen. - (EN) Hr. formand, jeg bifalder i det store og hele fru Prets' glimrende betænkning. Jeg ser også positivt på idéen om at udvide initiativet om den europæiske kulturhovedstad til at omfatte de nye medlemsstater. Nogle mennesker mener måske, at det ville være bedre hvert år kun at have én europæisk kulturhovedstad, der fra år til år vekslede mellem de gamle medlemsstaters EU-15 og de nye medlemsstaters EU-10. På den måde kunne vi sikre, at alle begivenhederne samles i en by. Det ville være en logisk løsning, men mange gamle medlemsstater har allerede ventet længe på at nyde prestigen og få mulighed for at have en kulturhovedstad.

Denne fordobling af mulighederne skal bifaldes på en afgørende betingelse, nemlig at de to hovedstæder ligestilles på alle områder, også det finansielle. Det er Kommissionens, regeringernes og byrådenes ansvar, men også mediernes. Jeg opfordrer indtrængende alle til at forstå dette forbehold og gøre alt for at sikre reel lighed. At have første- og andenrangskulturhovedstæder kunne ødelægge hele idéen og ville give anledning til skuffelse og vrede.

I 2010 vil Ungarn og Tyskland være værter for den europæiske kulturhovedstad. I Ungarn konkurrerer 11 byer om denne vidunderlige mulighed for at vise sig frem for Europa. Min hjemby, Budapest, er en af kandidaterne. I virkeligheden er Budapest, selv uden en titel, en af de permanente kulturhovedstæder med dens blomstrende kulturliv, men denne mulighed ville være en særlig anledning.

Det er forbløffende at se, at de lokale politikere, ngo'er, borgere, såvel unge som gamle, i alle 11 ungarske byer er meget aktive i den fælles sag, som konkurrencen er. På denne måde giver konkurrencen i sig selv mulighed for fælles kulturaktiviteter i alle de konkurrerende byer. Forudsat at der er lighed mellem de to hovedstæder, støtter jeg initiativet og betænkningen.

  Trüpel (Verts/ALE), for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, jeg vil gerne knytte an til de foregående talere og understrege, at historien om de europæiske kulturhovedstæder hidtil har været en succeshistorie. Man kan altid se, hvad man kan gøre bedre, men samlet set har vi konstateret, at selvforståelsesprocessen for alle disse byer - med møder i hele Europa, der åbner øjnene for den europæiske horisont - har bidraget til både byernes identitet og til en ny forståelse i Europa.

Vi konstaterer nu - og her har fru Pack ret - at det var en fejl, at man med denne beslutning i 1999 ikke straks rettede blikket mod Østeuropa. Derfor er det rigtigt, at vi nu korrigerer det og fra 2009 får en ordning, ifølge hvilken der ikke kun bliver tale om et land blandt de gamle medlemsstater, men også altid en by fra de østeuropæiske medlemsstater.

Jeg er inderst inde overbevist om, at netop denne spænding mellem Vest- og Østeuropa vil resultere i nogle gode samarbejdsprojekter. Det handler også om, at der skal udvikle sig sådan noget som et nyt kulturelt "vi" i de enkelte byer. Europa har ikke kun én sjæl, Europa har mange sjæle. Det er det, de europæiske kulturhovedstæder skal vise i de kommende år. Derfor er jeg også indforstået med fru Prets' forslag, både med hensyn til finansieringen og afklaringen af, hvordan disse byer skal findes og nomineres.

  Markov (GUE/NGL), for GUE/NGL-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, kære kolleger, min gruppe støtter Rådets fælles holdning trods de indlysende mangler, fordi vi mener, at den danner grundlaget for at organisere en fair finansiering, og fordi den naturligvis også løser det problem, som alle parlamentsmedlemmer allerede har været inde på, nemlig at man hidtil slet ikke har taget højde for de nye medlemmer af EU.

Titlen "Europæisk kulturhovedstad" er for de europæiske byer og deres indbyggere en ret attraktiv lejlighed til at præsentere sig selv i hele Europa og dermed også vise deres kulturelle, videnskabelige, bygningsmæssige og historiske fortrin og resultater frem. I forbindelse med ansøgningen om at blive kulturhovedstad udarbejder mange byer egne udviklingskoncepter, og disse udviklingskoncepter giver - uanset om disse byer efterfølgende bliver udvalgt af deres lande - et uhyre stort udviklingsskub. Dette fører til, at der arbejdes med infrastrukturen, at der sker genopretning, modernisering og sanering, at der åbnes for bestemte yderligere muligheder inden for turismen, der også efterfølgende giver byerne mulighed for et større udviklingspotentiale på lang sigt og for at præsentere sig på attraktiv vis.

Vi kan bruge Forbundsrepublikken Tyskland som eksempel. Her er der 10 byer, der ansøger om at blive kulturhovedstad i 2010, heriblandt min egen brandenburgske delstatshovedstad Potsdam, og her kan man se - og vi skriver nu 2005 - med hvilket engagement delstaterne arbejder i denne førudvælgelsesprocedure på at præsentere byerne.

Jeg vil gerne komme med en bemærkning til forslaget om den kommende konkurrence. Jeg kan udmærket forestille mig, at det ville være muligt for hvert deltagende land at nominere mindst to byer. Jeg ville dog ikke bifalde, at man nominerer fem, seks, syv eller otte, det ville være for mange. Det, der er nødvendigt, er ens kriterier for forhåndsudvælgelse i medlemslandene og i EU. Det vil sige, at juryen skal arbejde ud fra de samme kriterier. Det er efter min mening meget vigtigt, og derfor bør vi fortsætte ad denne vej. Titlen "Europæisk kulturhovedstad" er en titel, der virkelig er enormt vigtig for mange byer.

  Karatzaferis (IND/DEM), for IND/DEM-Gruppen. - (EL) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, idéen om en kulturhovedstad er nok den bedste idé, der findes inden for EU's rammer. Den stammer fra en stor skuespillerinde - og græsk kulturminister - som med sin prisbelønnede sang "Aldrig om søndagen" gjorde Piræus til hele verdens kulturhovedstad i 1960'erne.

Jeg mener, at kulturen er det vigtigste produkt i Europa. Vigtigere end økonomi, militær og diplomati. De vil komme til at skrive historie med det forslag, jeg vil stille Dem, hr. kommissær. Lad os gøre "den døde by" Famagusta til næste års kulturhovedstad - den eneste døde by på vores kontinent med de store kulturer, den mykenske, den minoiske og den romerske kultur. Famagusta har været en død by i 30 år og er den eneste af sin art i verden. Lad os nu gøre den til kulturhovedstad, lad os give det sted liv, som grusomheden berøvede livet. Lad os gøre den til kulturhovedstad, så vi sejrer der, hvor alle planer er faldet til jorden, herunder Annan-planen for nogle måneder siden. Hvis vi gør Famagusta til kulturhovedstad, vil De opleve en græsk-cypriotisk student gå i parade sammen med en tyrkisk-cypriotisk student, og vi vil alle være stolte. Vi vil være stolte over at have bragt fred og liv til den smukkeste by i Middelhavsområdet. Det er en fremragende idé, at vi træffer beslutninger, hvor diplomatiet ikke slår til. At vi træffer beslutninger, hvor nægtelsen er særlig nedslående. Lad os give dette initiativ et virkeligt indhold. Det er en stor sag, og hr. Figel' vil åbne denne by, og byens centrale plads vil for eftertiden hedde Jean Figel's Plads. Jeg håber, De vil hjælpe os med at virkeliggøre denne idé.

  Crowley (UEN), for UEN-Gruppen. - (EN) Hr. formand, jeg vil lykønske ordføreren med hendes arbejde med netop denne sag og på forhånd takke kommissæren for hans vedvarende arbejde og hjælp til at fremme det meget vigtige aspekt af EU's liv, som kulturområdet er.

I dag taler jeg som repræsentant for en by i Irland, der er den nuværende kulturhovedstad, nemlig Cork. Efter at have undersøgt dette meget indgående i løbet af de sidste syv år inden vi indgav Corks ansøgning, var en af de ting, som vi fandt vigtigst for at udpege en by som kulturhovedstad, at den gav mulighed for større forståelse af den mangfoldighed af kulturer og traditioner, der findes i EU. Efter den seneste udvidelse er den mangfoldighed endnu større og har spredt sig over hele kontinentet. Det er derfor, at jeg er særligt begejstret for beslutningen om at have to kulturhovedstæder, som befinder sig i den østlige og vestlige del af kontinentet, som det var førhen.

Et afgørende element, der mangler i den overordnede struktur, er den finansielle støtte, som skal være til rådighed for byerne, så de kan foretage de forbedringer af infrastrukturen, der er nødvendige for at opfylde kravene til en kulturhovedstad. Regeringer og lokale myndigheder kan naturligvis give deres egne byer penge, men der er en videre europæisk dimension, som kræver ekstra finansiering på europæisk plan.

Min sidste bemærkning om disse kulturhovedstæder er, at når vi taler om kultur, tænker vi ikke bare i åndsaristokratiske baner med klassiske orkestre, ballet og musik, selv om disse naturligvis skal være repræsenteret. Vi anerkender også de gamle kulturer og traditioner, som findes i de enkelte medlemsstater.

  Hennicot-Schoepges (PPE-DE). - (FR) Hr. formand, selv om jeg tilslutter mig kritikken af Ministerrådets afgørelse angående udvidelsen til de nye lande, må jeg imidlertid sige, at vi også må spørge os selv, hvorvidt den enstemmige afgørelse stadig er anvendelig i Rådet (kultur).

Eftersom de store lande som Tyskland har holdt på at bevare enstemmigheden i alle beslutninger, har vi nu valgt et kompliceret system, som - hvilket jeg ikke håber - bliver bebyrdet med et overdrevet bureaukrati, som ikke tager noget som helst hensyn til en jurys udtalelse, når det skal dømme mellem kandidatbyerne. Vi havde eksemplet med Patras, den 6. maj 2004, som blev udpeget enstemmigt af Ministerrådet som europæisk kulturhovedstad 2006, og det på trods af juryens negative udtalelse. Det drejer sig måske derfor mere om et interinstitutionelt ildebefindende, som ligger uden for rammerne af denne forhandling.

Jeg vil gerne lykønske vores ordfører, især for hele den økonomiske gevinst, hun har bibragt. Vi står naturligvis over for nogle beslutninger, som nu ligger i Kommissionens hænder. Kommissionen bør indlemme nogle nye tanker i sine forslag. Jeg foreslår kommissærerne, at de tager bedre hensyn til mobilitetsfaktoren, eftersom kulturhovedstaden også byder på en lejlighed til at vise de andres kultur frem. Merværdien for regionen, bæredygtigheden af de indsendte forslag og det bagvedliggende arbejde, som udføres, burde også indgå i overvejelserne.

Luxembourg er lidt en undtagelse i forhold til fru Packs kritik, eftersom vi allerede for 2007 har inkluderet byen Sibiu - dvs. en by fra et andet land, Rumænien, som er kandidatland - som venskabsby. Luxembourg har udvidet sit forslag til hele storregionen Saar, Rheinland-Pfalz, Wallonien, Lorraine og den tysktalende del af Belgien, dvs. fem regioner og tre forskellige sprog. Så analysen af "Luxembourg, kulturhovedstad 2007" til fordel for et kulturkoncept i en storregion for at fremme samhørigheden mellem borgerne byder også på en fremtidsvision. Tak, hr. kommissær, for at give dette aspekt Deres fulde opmærksomhed.

  Paasilinna (PSE). - (FI) Hr. formand, mine damer og herrer, jeg er taknemmelig for det fremragende arbejde, der er blevet udført. I sin 20-årige historie har kulturhovedstaden vist sig at være en succes. I mange byer har mennesker, der normalt ikke deltager, engageret sig. Det er derfor positivt at sænke tærskelen og udvide den kulturelle arena.

Men hvorfor ikke udvide dækningsområdet for tanken med kulturhovedstaden? I øjeblikket bor 70 % af os i byer. Byen er vores nærmeste kulturmiljø. Men byerne er alt for ofte især bygget som trafikknudepunkter. Støj og forurening vokser derfor til umenneskelige højder. De fleste centraleuropæere må kæmpe med permanent støjforurening.

Støj og forurening er blevet betydelige kulturfaktorer. Hr. kommissær, byerne bør udvikles til kulturelle knudepunkter for en videnbaseret økonomi i overensstemmelse med Lissabon-strategien. Vi er ved at udvikle os til et digitalt, netværksstøttet kultursamfund. En kulturhovedstad vil næppe vokse op omkring en fragtcentral. Derfor håber jeg, at kulturhovedstaden fremover vil afholde udviklingsseminarer og planlægningskonkurrencer for nutidens og fremtidens byer. Der bør bygges modeller, der viser, hvordan en by i kulturnetværket bør se ud.

Vores byer er vokset op som fysiske trafikknudepunkter helt tilbage fra middelalderen, men den tidsalder sluttede for århundreder siden. Nu lever vi i et globalt og digitalt netværksmiljø. Et globalt, digitalt netværksmiljø. Burde det ikke føre til en ændring af arten af vores byer og deres kulturer og de modeller, vi har af dem? Hvad mener De, kommissær Figel' - er vi ved at træde ind i fremtiden?

  Graça Moura (PPE-DE). - (PT) Hr. formand, hr. kommissær, i en historisk epoke, hvor det bliver stadig vigtigere, at europæerne lærer hinanden at kende i deres menneskelige og kulturelle mangfoldighed, er programmet "Den Europæiske Kulturhovedstad" et særdeles effektivt instrument til at nå dette mål.

EU's nye dimensioner efter den seneste udvidelse berettiger til fulde, at der udnævnes to europæiske kulturhovedstæder hvert år. Det forudsætter imidlertid, som Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater allerede har påpeget, at det modsvares af tilstrækkelige og passende midler fra Fællesskabet.

Europæisk kulturhovedstad er en udmærkelse af stor prestige, men man forventer ikke, at den givne by anvender de fællesskabsmidler, som den specifikt får som europæisk kulturhovedstad, til infrastrukturarbejder, der skal forny bykernen, eller lignende tiltag. Man forventer derimod, at programmets specifikke finansiering går til at sætte fokus på dens rolle som by i Europa og som kulturelt omdrejningspunkt. Af en europæisk kulturhovedstad forventer man heller ikke, at den blot bliver endnu en international festival, hvor vigtigt det end måtte være.

Man forventer derimod, at den giver sine gæster et stimulerende, dækkende og levende billede af den by, der har fået denne udmærkelse, og som derfor inviterer indenfor. Det må være et billede, der først og fremmest bærer præg af byens bidrag til den europæiske kultur og af dens bidrag til Europas forhold til verden, et billede, der skaber forståelse af byens særlige værdier, dens historie, dens åndelige og materielle arv, dens traditioner og skikke, dens indbyggeres særlige karakter, altså dens menneskelige dimension, med andre ord.

Ved at give min støtte til Prets-betænkningen og generelt slutte op om det, som talerne før mig har sagt, vil jeg gerne lægge op til, at Kommissionen tager disse punkter i betragtning, når den i år revurderer programmet.

  Sonik (PPE-DE).  - (PL) Hr. formand, "Den Europæiske Kulturhovedstad" er det mest letforståelige og synlige af alle de programmer, der sigter mod at fremme tanken om et fælles Europa. På et tidspunkt, hvor vi konstant hører om befolkningens manglende interesse for europæiske spørgsmål, og hvor tanken om et fælles Europa stadig mere kun forbindes med gæld og kedelige diskussioner om et eller andet teknisk aspekt af, hvordan de europæiske institutioner er organiseret, udgør kulturhovedstaden en prisværdig undtagelse.

Enhver, som var i Lille sidste år, da denne by havde titlen som den europæiske kulturhovedstad, eller som har været i Krakow, som delte titlen som kulturhovedstad med otte andre europæiske byer i 2000, eller mange andre kulturhovedstæder, kan ikke have undgået at lægge mærke til befolkningens kolossale interesse i Europa og den store entusiasme, der præger de mange borgere, der deltog i de bemærkelsesværdige kulturarrangementer. Sådanne begivenheder udgør en lejlighed, hvor alle kritikere af den europæiske integration kan opleve den entusiasme, glæde og forventning, hvormed befolkningen møder de enestående kulturbegivenheder, der er inspireret af en søgen efter fælles europæiske rødder.

Der foregår en ægte og livlig dialog i de europæiske kulturhovedstæder, og det er her, man skal søge inspiration, hvis man er træt af sit job med at opbygge et fællesskab på vores kontinent med udgangspunkt på Rond-Point Schuman. Den grundlæggende værdi ved dette initiativ ligger i, at det ikke er resultatet af et officielt forslag, og det er ikke udtænkt af en eller anden bureaukrat i Bruxelles. Det blev bragt på banen i Athen for 20 år siden som en pludselig opstået tanke og blev efterfølgende taget op af andre europæiske byer. Selv om der ikke findes nogen planer i øjeblikket, bør der i de finansielle overslag for 2007-2013 tages højde for dette, og der bør afsættes separate budgetmidler til at understøtte idéen.

Jeg var forbløffet over at se, at netværket af europæiske kulturbyer og kulturmåneder (ECCM) som den eneste blandt adskillige dusin organisationer ikke modtager støtte fra Kommissionen. Denne specialistorganisation består af erfarne administratorer, der er ansvarlige for at gennemføre initiativet i deres egne lande, og jeg vil anmode om, at man retter op på denne forglemmelse. Eftersom initiativet har eksisteret i 20 år, er tiden nu inde til, at Kommissionen fremover skaffer betydelig finansiering til denne organisation, og at den tager skyldigt hensyn til tidligere arrangørers erfaringer. EU bør yde teknisk og kunstnerisk støtte for at hjælpe de mennesker, der får ansvaret for at arrangere de kommende festligholdelser af det fælles Europa og dets kulturhovedstæder i de næste par år.

  Novak (PPE-DE). - (SL) Jeg glæder mig over forslaget, hvorved også EU's nye medlemsstater fra 2009 får mulighed for at kandidere til at blive Europas kulturhovedstad. I mit eget land Slovenien fejrer vi hvert år en kulturdag den 8. februar, og det er også en national fridag. På denne dag er der gratis adgang til udstillinger og museer, og der afholdes talrige kulturbegivenheder i forbindelse med denne fridag. Ikke desto mindre skorter det ikke på folk også i Slovenien, der hævder, at kultur blot er noget overflødigt og unødvendigt, da det ikke fører til nogen direkte indtægter. Men på denne fridag er vi da i det mindste mere optaget af kulturens værdi og betydning, og vi deltager i begivenheder, som vi ellers ikke kan finde tid til at deltage i.

Det er netop på grund af bevarelsen af sin kulturarv og sit sprog, at den slovenske nation med kun to millioner indbyggere overlevede verdenskrigenes ødelæggelser og nabolandenes forsøg på at fjerne os fra det etniske europakort. I et Europa med kulturel og etnisk mangfoldighed er det så meget desto vigtigere at bygge bro mellem befolkningerne. At bevare vores egen kultur og nyde mangfoldigheden og rigdommen ved andre nationers kulturer må og skal være vores ledeprincip, eftersom kulturen er den mindst påtrængende forbindelse mellem nationer, der ønsker at leve i fred og med gensidigt samarbejde.

Den europæiske kulturhovedstad giver os mulighed for at skabe sådanne forbindelser. Samtidig giver den mulighed for, at de enkelte værter kan foretage større investeringer i kulturfaciliteter med positive virkninger på lang sigt.

  Figeľ, Kommissionen. - (EN) Hr. formand, jeg vil gerne takke medlemmerne for deres støtte på deres gruppes eller deres egne vegne. Det er godt for europæisk kultur, for EU og for Europas fremtid.

Hr. Paasilinna spurgte, om vi går tilbage til fortiden eller fremad ind i fremtiden. Afgørelsen fra 1999 skal tilpasses til situationen i den nye udvidede Union. Det drejer sig om kultur og ikke så meget om geografi eller økonomi. Vi skal også forberede Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse for ikke at skabe tvivl om, hvorvidt tiltrædende lande er inddraget i dette samarbejde, eller der skal tages særlige hensyn til dem. Vi skal også fastsætte mekanismer for fremtiden, hvad angår finansiering, udvælgelse af byer og jurykriterier. Det skal vi gøre for at fremme den europæiske dimension og mange andre spørgsmål, som allerede er blevet rejst eller vil blive drøftet på et senere tidspunkt.

Jeg kan forsikre Dem for, at vi allerede kan se merværdi: Tyskland har 10 kandidatbyer, og Ungarn har 11. Selv før der træffes en beslutning, skaber denne proces en masse kulturaktiviteter og en øget bevidsthed om, at kultur er vigtig, og at den har en europæisk dimension. Det glæder mig, at der er stor forståelse for afgørelsen her. Vi vil fortsætte vores samarbejde med ordføreren, udvalget og Parlamentet som helhed for at opnå yderligere forbedringer.

Samarbejdsånden skal være betydeligt bredere. Kultur skal opfattes som et forhold mellem mennesker og nationer og alle deres gamle traditioner. Som hr. Graça Moura og hr. Crowley nævnte, bør den åndelige og arkitektoniske arv og den menneskelige dimension tages i betragtning. Byer skal ikke bare opfattes som transportcentre. Det er steder, hvor man lever, og hvor kulturen trives.

Jeg vil takke medlemmerne for deres positive svar og støtte. Jeg ser frem til at arbejde på yderligere forbedringer i fremtiden.

  Formanden. - Mange tak, hr. kommissær. Dette punkt på dagsordenen er således blevet behandlet, og afstemningen finder sted kl. 12.00.

6. Miljø og sundhed 2004-2010

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling om betænkning af Ries om den europæiske handlingsplan om miljø og sundhed.

  Ries (ALDE), ordfører. - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, kære kolleger, jeg vil gerne først og fremmest her sende en meget varm tak til alle mine kolleger, som har udvist stor interesse for dette vigtige emne. Jeg takker for det første skyggeordførerne Antonios Trakatellis, Dorette Corbey, Bart Staes og Bairbre de Brún og dernæst selvsagt alle kollegerne, hvis yderst værdifulde samarbejde og fællesskab jeg har nydt hele vejen igennem udarbejdelsen af denne betænkning.

Forhandlingen har været intens i alle de politiske grupper og, vil jeg sige, på højde med udfordringerne og forventningerne. 89 % af de europæiske borgere siger, at de er særligt bekymrede over miljøets indvirkning på deres sundhed, og med god grund! Tallene er lærerige, men jeg vil kun citere et par af dem: en sjettedel af alle dødsfald og sygdomme hos børn i Europa kan tilskrives miljøfaktorer; de såkaldte allergi- og luftvejssygdomme er fordoblet i de sidste 20 år og berører i dag et barn ud af syv; hen ved 10 % af arbejderne udsættes for kræftfremkaldende stoffer; 14 % af alle par søger lægehjælp på grund af vanskeligheder med at blive gravide. Jeg kunne, som jeg sagde, nævne langt flere tal og eksempler her, og det har mine kolleger i øvrigt også gjort i løbet af forhandlingerne.

Stillet over for disse tal svarede Kommissionen i juni 2003 ved at lancere SCALE-strategien på miljø- og sundhedsområdet, SCALE for Science, Children Awareness, Legal instruments og Evaluation. Dette initiativ vakte mange håb, hvilket blev fint opsummeret af udtalelserne fra Margot Wallström under den forhandling, vi havde i plenarforsamlingen i marts 2004. Jeg citerer: "På visse områder kan vi ikke risikere at vente, indtil vi har fået en fuldstændig viden, men vi skal handle i henhold til forsigtighedsprincippet, og det vil vi gøre."

Kort sagt skulle denne europæiske strategi tjene som affyringsrampe for den nuværende handlingsplan, som jeg er ordfører for. Det er imidlertid ikke tilfældet. Denne handlingsplan, vil jeg sige, lever ikke op til sit navn, for det drejer sig snarere om et program til evaluering af de globale miljøpåvirkninger af sundheden. Betænkningen behandler naturligvis en lang række interessante spor. De er værd at nævne og huske. Jeg vil især nævne informationskampagnerne om de risici, som borgerne løber, uddannelsen af sundheds- og miljøeksperter - der er alt for få af dem - og indførelsen af bioovervågning på europæisk plan, der er masser af interessante initiativer, som jeg sagde, men de fjerner ikke den fornemmelse af noget ufuldkomment, som jeg fik, da jeg læste Kommissionens meddelelse.

Faktisk forekommer en strategi, som gør det absolutte videnskabelige bevis til det 21. århundredes mønstereksempel, mig at gå imod forsigtighedsprincippet. De 52 europæiske miljø- og sundhedsministre, som var forsamlet i Budapest i juni 2004 til konference om temaet "En fremtid for vores børn" har forstået det, idet de betoner den skrøbelige, men nødvendige balance, der skal være mellem mere forskning og den absolutte nødvendighed af forebyggende programmer til beskyttelse af sundheden. Det er denne balance, vi skal søge og finde her.

Derfor har vi gjort eksponering for farlige kemiske stoffer til et af denne betænknings prioritetsområder. Nærmere betegnet kræver vi i pkt. 6 gennemførelse af forsigtighedsprincippet på en lang række sundhedsskadelige stoffer, især visse tungmetaller som kviksølv og cadmium, seks produkter fra phtalatgruppen brugt i pvc-plastprodukter og fire pesticider, som bl.a. mistænkes for at give endokrine forstyrrelser og være årsag til alvorlige misdannelser.

At styrke dette europæiske program er også, vil jeg sige, at lade sig inspirere af de ambitiøse programmer, som medlemsstaterne allerede har etableret, og med succes. Jeg henviser her til pkt. 23 og 28 i beslutningen.

Hvad resten angår, glæder jeg mig over, at mine kolleger støtter den strategi, som jeg har vedtaget, og som sigter mod at bringe børnene i centrum for foranstaltningen, især ved at anmode Kommissionen om at foretage en epidemiologisk undersøgelse af børn fra fødslen til det fyldte 18. år.

Et andet altafgørende punkt er bekæmpelsen af den passive rygning. Kommissionen har taget denne bekymring til sig, hvilket vi glæder os over. Den ønsker at klassificere tobaksrøg i miljøet som værende et kræftfremkaldende stof af første grad. Lad os være helt klare på dette punkt: For mit vedkommende er det udelukket at trække den mindste smule i land i forhold til vores budskab til borgerne, som i øvrigt er genstand for beslutningens pkt. 20. Tobaksrøg dræber rygerne, men også ikkerygerne. Vi registrerer hvert år alene i Belgien 2.000 ofre for passiv rygning, dvs. lige så mange ofre, som der er trafikofre.

Til slut håber jeg, at Kommissionen vil vise sig ambitiøs i sin iværksættelse af denne handlingsplan for de kommende seks år. Jeg tvivler ikke på, hr. Dimas, at De vil arbejde tæt sammen med Deres kollega, hr. Kyprianou, for at sikre den nødvendige komplementaritet mellem handlingsplanen og det europæiske program for folkesundhed. De kan naturligvis regne med vores støtte i Parlamentet til at opnå finansiering, som er på højde med de udfordringer, som jeg netop har nævnt, både i det syvende rammeprogram for forskning, men også i kapitel 4 i de finansielle overslag.

Jeg håber desuden, at De er indstillet på, at Deres tjenestegrene udarbejder en grønbog om indendørs forurening, fra børnehaven til hjemmet og skolen, som er det forsømte barn i miljølovgivningen. Alt dette blot for at sige, at Europa skal tage ved lære af f.eks. tobaks- og asbestskandalerne for bare at nævne de to. Europa befinder sig i et veritabelt kapløb mod uret og mod alle former for forurening. Hr. kommissær, vi har, De og os tilsammen, pligt til at sikre os, at borgernes, alle borgernes sundhed går forud for de andre overvejelser.

  Dimas, Kommissionen. - (EL) Hr. formand, ærede parlamentsmedlemmer, jeg er helt enig i, hvad fru Ries sagde til sidst, om, at forholdet mellem miljø og sundhed er noget, der prioriteres meget højt i Kommissionen og i Europa. Derfor er jeg også taknemmelig for den indsats, Deres udvalg har gjort med udarbejdelsen af den betænkning, vi behandler i dag. Jeg vil især gerne takke fru Ries for alle hendes konstruktive forsøg på at forbedre betænkningens indhold, så den endelige tekst bliver et væsentligt og nyttigt grundlag for alle kommende drøftelser.

Først og fremmest vil jeg gerne minde om formålet med den handlingsplan, der blev vedtaget i juni. Vi må ikke glemme, at vi ikke er startet helt fra bunden. I og med vi for tid tilbage har anerkendt, at miljøbeskyttelse bidrager til at forbedre sundheden, har vi allerede gjort et stort stykke arbejde på dette område. Den kommende lovgivning på miljøområdet og andre områder, herunder Reach-forslagene og de foranstaltninger, der vil blive truffet inden for de tematiske strategier, vil bidrage yderligere til at løse de uafklarede problemer.

Med hensyn til de aktuelle spørgsmål gøres der mange bestræbelser på at styrke de EU-politikker, som tager sigte på en bedre beskyttelse af sundheden og miljøet, og det er noget, som ganske givet vil fortsætte.

Formålet med handlingsplanen er at fremme dette arbejde yderligere og samtidig fastsætte en dagsorden for tiden fremover. På denne måde vil man afdække eventuelle svagheder, og der kan udarbejdes en fremtidig miljøpolitik, som giver flere resultater og er mere fokuseret og mere omkostningseffektiv.

Hvad betænkningens konklusioner angår, vil jeg gerne fra starten forsikre Dem om, at forsigtighedsprincippet er en vigtig, integreret del af vores politik, og det vil naturligvis også fortsat blive anvendt fremover.

Med hensyn til bioovervågning er vi helt enige. Det kan meget vel blive et vigtigt element i vores politik for risikovurdering, som det foreslås i betænkningen. Vi vil undersøge dette synspunkt meget nøje. Kommissionen vil dog gerne først foretage en indgående undersøgelse af alle problemets aspekter, både de tekniske og de økonomiske, i lyset af de erfaringer, der er høstet i tredjelande, f.eks. USA. Det skal bemærkes, at omkostningerne er meget høje.

Vi er også enige, hvad angår indendørsluften. Det vil blive undersøgt, om det er muligt at udarbejde en strategi og dagsorden for forskning på dette område, så man får indkredset de relevante problemer, og der kan udarbejdes forslag til, hvordan man kan bekæmpe dem.

For at aktiviteterne i handlingsplanen kan gennemføres, kræves en løsning på finansieringsspørgsmålet, som fru Ries helt korrekt har påpeget og understreget. Jeg er enig i, at dette er nødvendigt for at sikre en effektiv gennemførelse af planen. For perioden frem til 2007 vil Kommissionen anvende budgetterne for de fire generaldirektorater, der er involveret, for programmet inden for folkesundhed og for det sjette rammeprogram for forskning. Fra og med 2007 vil der blive afsat nye midler inden for rammerne af de nye finansielle overslag. Kommissionen er i gang med grundige høringer om de mere præcise ordninger for gennemførelse af de forskellige aktiviteter, der indgår i handlingsplanen.

Et andet vigtigt spørgsmål, som er nødvendigt for, at handlingsplanen kan gennemføres, er regelmæssige beretninger, som skal forelægges Europa-Parlamentet. Kommissionen vil naturligvis så regelmæssigt som muligt informere det ansvarlige parlamentsudvalg om, hvordan handlingsplanen skrider frem. Det er dog nok ikke muligt at opnå fremskridt på visse områder såsom effektivitet og rentabilitet på meget kort tid. I den nuværende fase råder vi ganske enkelt ikke over alle de nødvendige data og oplysninger. Der er dog mulighed for at få mere detaljeret information, så snart det integrerede informationssystem begynder at fungere.

Med hensyn til forbuddet mod visse stoffer, et spørgsmål som fru Ries var inde på før, er de sundhedsfarlige stoffer et spørgsmål, som optager Kommissionen meget. Handlingsplanen er imidlertid ikke den rette ramme for at drøfte eventuelle forbud. For mange af disse stoffer er der allerede fastlagt procedurer for vurdering af risikoen og begrænsning af deres farlige virkninger. Disse procedurer, der som sagt allerede findes, vil fortsætte sideløbende med handlingsplanen. Kommissionen undersøger nøje betænkningens forslag om flere prioriteringer i handlingsplanen. Imidlertid vil flere prioriteringer svække handlingsplanens fokus og resultater. Derfor vil det være at foretrække at begrænse prioriteringerne til dem, som indgår i handlingsplanen, og som er fastlagt i tæt samarbejde med 300 eksperter og involverede instanser, og derfor har vi - i samråd med de 300 eksperter - heller ikke indsnævret dens fokus til børn alene, fordi der er spørgsmål, som hænger nøje sammen, hvorfor vi også er nødt til at inddrage voksne i undersøgelsen.

Til sidst vil jeg gerne understrege, at et aktivt og tæt samarbejde med alle de involverede instanser vil være en forudsætning for, at handlingsplanen kan gennemføres og give resultater. Derfor vil jeg endnu en gang takke fru Ries og Parlamentet for deres vigtige bidrag på dette område. Vores fælles mål er at fremme stærkere europæiske foranstaltninger til en bedre beskyttelse af sundheden og miljøet til gavn for alle europæere, Europa og hele verden.

  Schnellhardt (PPE-DE), for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, den foreliggende handlingsplan for miljø og sundhed 2004-2010 opfylder sammen med forslagene fra vores ordfører, fru Ries, nogle store krav. De talrige projekter kan øge vores viden om miljøets indvirkning på sundheden væsentligt og dermed danne et bedre videnskabeligt grundlag for vores lovgivningsproces. Men hvad der måske er endnu mere værdifuldt: Lovgivningen kunne antage en præventiv karakter. Måske er jeg lidt optimistisk her, men man må vel godt stadig have nogle visioner!

Der er helt sikkert nogle projekter, der kan afsluttes inden 2010. Jeg tænker her f.eks. på en bedre koordinering mellem medlemsstaterne på miljø- og sundhedsområdet - egentlig et anliggende, der burde være reguleret i EU for længst. De fleste projekter rækker dog ud over 2010. Forbindelserne mellem menneske og miljø er underlagt stadige forandringer og kræver meget ofte nye projekter og reaktioner. Jeg mener, vi allerede nu bør indstille os på, at denne handlingsplan ikke slutter i 2010.

Handlingsplanen vil dog kun blive en succes, hvis vi ikke betragter gennemførelsen af den isoleret i forhold til nødvendige økonomiske processer og vanskeligheder samt folks livsstil. Den bliver kun en succes, hvis vi ser på forskningsresultaternes almengyldighed og ikke vil skabe en verden med laboratoriestatus. Grundlaget for vores handlinger skal være en risikoanalyse - ikke ideologier.

Nr. 5 i beslutningen i den foreliggende betænkning er helt sikkert godt ment, men forsigtighedsprincippet skal også være baseret på en nævneværdig risiko og en sikret viden. At udstede bestemmelser på grundlag af panikmageri kan vel ikke være vejen frem og er efter min mening ikke seriøst.

Det samme gælder de stoffer, der nævnes vilkårligt i nr. 6, og som skal udskiftes. Her er jeg enig med kommissæren. Her krænkes handlingsplanens princip, fordi vi ikke skal koncentrere os om ting, der skal reguleres i andre EU-retsforskrifter, f.eks. REACH. Bortset fra at de tilgængelige alternativer er dyre, ved vi også meget lidt om, hvordan de virker, når vi udsættes for dem. Det er altså nødvendigt med en vis afvejning.

Med hensyn til rygning er jeg helt enig med kommissæren. Vi bør ikke udstede love herom i EU, men derimod inspirere medlemsstaterne, så de kan slå ind på den rigtige vej.

(Bifald)

  Corbey (PSE), for PSE-Gruppen. - (NL) Hr. formand, allerførst vil jeg takke Frédérique Ries og give hende en kompliment. Hun har gjort et vigtigt stykke arbejde for at udforme handlingsprogrammet for miljø og sundhed bedre. Selve handlingsprogrammet er skuffende. Jeg erkender naturligvis, at forskning er nødvendig, men et handlingsprogram kræver også, at vi træffer kraftige foranstaltninger for at gribe sundhedsproblemerne an, og disse foranstaltninger mangler. Vores diskussioner har i de seneste uger koncentreret sig om farlige stoffer og betingelserne for, at de kan eller skal fjernes fra markedet. Blødgørere i legetøj er de mest påfaldende, men det drejer sig også om andre stoffer. Selv om vores gruppe kunne leve med den tekst, som blev vedtaget i Miljøudvalget, ønskede vi egentlig en strengere kurs. Hvis et stof er farligt, skal det med det samme fjernes fra markedet, og så skal vi ikke vente på sikre alternativer.

Et andet punkt, der blev taget op, var rygning. Tobaksrygning har en ødelæggende virkning på medrygeres sundhed. Vi beder derfor om en aktiv politik for at bekæmpe rygning i offentlige rum. Vi opfordrer alle medlemsstater til at lade sig inspirere af det irske og det italienske eksempel. Betænkningen om miljø og sundhed er aktuel. Især luftforurening er et vigtigt problem i Europa. Af beregninger, der er foretaget og foranlediget af Kommissionen, fremgår det, at der i Europa hvert år dør mere end 300.000 mennesker for tidligt som følge af luftforurening. I Nederlandene drejer det sig om 13.000 mennesker, som dør for tidligt. Man behøver ikke ret megen fantasi for at antage, at dødsfaldene sker oftere hos personer, der bor omkring motorveje og industriområder, end hos personer, der bor i villakvarterer i skovområder. Europa har naturligvis truffet foranstaltninger i de sidste 20 år, og disse har også ført til store emissionsreduktioner. Anvendelsen af katalysatorer i biler er en succes, men bestræbelserne indtil nu har ikke været tilstrækkelige. Tallene er foruroligende. Hvad skal vi gøre? Allerførst skal vi naturligvis overholde den eksisterende lovgivning bedre, men der kan og skal gøres mere. Hvor bliver sodfiltrene på biler af? Spørgsmålet er desuden, om grænserne og grænseværdierne i lovgivningen nu også er tilstrækkelige. Det Europæiske Miljøagentur bemærker i rapporten "Signaler 2004", at der er stadig flere beviser på, at selv støv- og ozonkoncentrationer under de værdier, som i øjeblikket er fastlagt til beskyttelse af sundheden, har indvirkning på sundheden. For at beskytte miljøet, sundheden og forbrugerne er en europæisk strategi ønskværdig. Inden for rammerne af Lissabon-processen er ambitiøs miljøpolitik en tilskyndelse til teknologisk udvikling og forbedring af den europæiske konkurrenceevne. Hvis vi ikke gør en indsats for miljøkvalitet, svigter vi ikke blot folkesundheden alvorligt, men også den europæiske industri. På bilbørsen i Detroit blev der i sidste måned præsenteret en personbil med nulemission. På de europæiske bilbørser har vi endnu ikke set denne bil med nulemission. Her når vi ikke længere end til spørgsmålet om, hvem der skal betale sodfiltrene. Jeg foretrækker et ambitiøst Europa med passende foranstaltninger for at beskytte folkesundheden, og lad os nu med det samme begynde med at gøre sodfiltrene obligatoriske. Det er meget vigtigt.

  Krahmer (ALDE), for ALDE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, jeg håber, det vil lykkes mig at kæmpe mig gennem de stadig højere lydkulisser. Jeg vil gerne bede Dem behandle talerne med behørig respekt!

Den foreliggende betænkning om handlingsplanen for miljø og sundhed fokuserer for meget på kemikalier. Der tages ikke tilstrækkeligt hensyn til mange af de aspekter, der truer den menneskelige sundhed. Det står klart, at kemikalier er forbundet med risici. Men det giver ikke særlig megen mening at udarbejde sorte lister og dermed stigmatisere bestemte stoffer som phtalater. Betænkningen er baseret på en overdreven fortolkning af forsigtighedsprincippet. Der er tale om umiddelbare, generelle forbud mod stoffer, uden at der foreligger videnskabelig viden herom, og også uden at der tages højde for kendt videnskabelig viden, sådan som forsigtighedsprincippet foreskriver det.

Betænkningen repræsenterer endnu et forsøg på at føre en nulrisikopolitik, på det, jeg kalder mange vestlige samfunds "grønne sygdom". Vi forsøger at bedrive miljøbeskyttelse med kaskomentalitet, men glemmer, at udvikling af et åbent samfund altid er forbundet med risici. Den blotte tilstedeværelse af en risiko og den meget udbredte angst for kemikalier bliver en begrundelse for kravet om generelle forbud.

Angst er intet andet end usikkerhed på grund af uvidenhed. Den, der vil modarbejde angsten, skal modarbejde uvidenheden. Det gælder om at fremme videnskab og forskning og om at drage de rigtige konklusioner af den høstede viden. Vi må ikke forveksle risici med faktiske farer. Det primære mål inden for miljøpolitikken bør ikke være udelukkelse af risici, men derimod identificering og fjernelse af farer.

Også med hensyn til tobaksrøg skyder betænkningen langt over målet. Så længe tobak er et lovligt produkt, bør vi undlade at komme med generelle og altomfattende krav om rygeforbud. Vi fra Europas side skal ikke regulere, hvor der må og ikke må ryges. I betænkningen kræver vi, at tobaksrøg klassificeres i den højeste kategori af dokumenterbart og direkte kræftfremkaldende stoffer. Jeg vil gerne minde om, at der endnu ikke er tilvejebragt videnskabeligt bevis herfor. Sundhedsfaren ved tobaksrøg må ikke undervurderes, men at sidestille tobaksrøg med stoffer som benzen eller asbest er intet andet end økologisk populisme.

I øvrigt mener jeg, vi bør føre denne forhandling i Bruxelles og ikke i Strasbourg.

  Breyer (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand, jeg foretrækker at tale i aften, eller i forlængelse heraf, fordi man ikke kan høre sig selv tænke her. Jeg mener ikke, man kan holde en tale nu.

  Formanden. - Deres anmodning er accepteret. Vi afbryder forhandlingen og går over til afstemningen. Forhandlingen fortsætter i eftermiddag efter den mundtlige forespørgsel om finansiering af naturbeskyttelsen, det vil sige, at forhandlingen om dette punkt vil blive genoptaget klokken fire i eftermiddag, og at første taler bliver fru Breyer.

FORSÆDE: Edward MCMILLAN-SCOTT
Næstformand

7. Afstemningstid

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er afstemningen.

Henstilling (A6-0030/2005) fra Udvalget om International Handel om forslag til Rådets afgørelse om Det Europæiske Fællesskabs holdning til udkast til regulativ fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa vedrørende ensartede vilkår for typegodkendelse af køretøjer for så vidt angår placering og identificering af manuelle betjeningsorganer, kontrolanordninger og indikatorer (Ordfører: Barón Crespo)

(Parlamentet vedtog teksten)

Henstilling (A6-0028/2005) fra Udvalget om International Handel om forslag til Rådets afgørelse om Det Europæiske Fællesskabs holdning til udkast til regulativ fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa vedrørende typegodkendelse af opvarmningsanlæg og af køretøjer hvad angår opvarmningsanlægget (Ordfører: Barón Crespo)

(Parlamentet vedtog teksten)

Henstilling (A6-0009/2005) fra Udenrigsudvalget om forslag til Rådets og Kommissionens afgørelse om indgåelse af tillægsprotokollen til Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Rumænien på den anden side for at tage hensyn til Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse af Den Europæiske Union (Ordfører: Brok)

(Parlamentet vedtog teksten)

Henstilling (A6-0010/2005) fra Udenrigsudvalget om forslag til Rådets og Kommissionens afgørelse om indgåelse af tillægsprotokollen til Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Bulgarien på den anden side for at tage hensyn til Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse af Den Europæiske Union (Ordfører: Brok)

(Parlamentet vedtog teksten)

Betænkning (A6-0018/2005) af Sifunakis for Kultur- og Uddannelsesudvalget om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale mellem Fællesskabet og Det Schweiziske Forbund på det audiovisuelle område om vilkår og betingelser for Det Schweiziske Forbunds deltagelse i fællesskabsprogrammerne Media Plus og Media-uddannelse og af en slutakt til aftalen

(Parlamentet vedtog teksten)

Betænkning (A6-0006/2005) af Lehne for Retsudvalget om anmodning om beskyttelse af Koldo Gorostiagas parlamentariske immunitet

(Parlamentet vedtog teksten)

Betænkning (A6-0023/2005) af Starkevičiūtė for Økonomi- og Valutaudvalget om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1165/98 om konjunkturstatistik

Før afstemningen

  Starkevičiūtė (ALDE), ordfører. - (LT) Tak, hr. formand. Jeg vil blot ganske kort give alle Parlamentets medlemmer nogle oplysninger. Statistik er kedeligt, men erhvervsfolkene i Deres lande vil nu skulle lave mange nye indberetninger, hvis De stemmer for dette. Jeg siger det på forhånd, så De kan fortælle dem, hvad Parlamentet har gjort for at gøre mange af disse statistiske indberetninger overflødige. Erhvervslivet vil nu skulle udarbejde nye statistikindberetninger, og efter al sandsynlighed vil De selv og Deres vælgere have nogle spørgsmål. Derfor ville jeg blot meddele Dem, hvad Parlamentet har gjort i samarbejde med Rådet og Kommissionen for at mindske den statistiske byrde. Vi stemmer med Dem for indførelsen af de såkaldte europæiske stikprøveprogrammer, hvor kun nogle virksomheder foretager indberetninger. Små lande med et BNP på mindre end 1 % af EU's BNP vil overhovedet ikke skulle indsende nogen af indekserne. Desuden skal vi give regeringerne mulighed for at anvende administrative ressourcer, dvs. socialforsikringsregistre, og så vil virksomhederne ikke skulle skrive yderligere rapporter. Det forventes også, at Kommissionen og medlemsstaterne vil skulle udarbejde en metode til vurdering af, hvorvidt det er umagen værd at indføre nye statistiske indberetninger, og hvorvidt disse vil have nogen værdi for Europas erhvervsliv og befolkninger. Tak.

(Parlamentet vedtog teksten)

⁂

Betænkning (A6-0019/2005) af Sudre for Fiskeriudvalget om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1035/2001 om en dokumentationsordning for fangster af Dissostichus spp.

(Parlamentet vedtog teksten)

⁂

Betænkning (A6-0013/2005) af Bösch for Budgetkontroludvalgte om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale mellem på den ene side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater og på den anden side Det Schweiziske Forbund om bekæmpelse af svig og enhver anden ulovlig aktivitet til skade for deres finansielle interesser

Før afstemningen

  Bösch (PSE), ordfører. - (DE) Hr. formand, hvad angår indholdet, har jeg ikke meget at sige. Denne aftale om bekæmpelse af svig opfylder et mangeårigt krav fra Parlamentet, og jeg mener, at det vil være godt, hvis vi vedtager denne aftale med stort flertal. Vi vedtager egentlig dermed for første gang et delområde for de såkaldte bilaterale aftaler med Schweiz, og jeg mener også, at vi med den hurtige behandling her i Parlamentet viser, at vi i sidste ende ønsker at omsætte positive resultater, som nu engang er kommet i stand, til lovgivning.

Vi har igen og igen støttet Kommissionen i dens bestræbelser på at komme frem til resultater i forbindelse med aftalen om bekæmpelse af svig. Så meget mere overrasket er vi over den kendsgerning, at Kommissionen på en gang i forbindelse med et beløb, som Schweiz vil lade tilfalde de nye medlemsstater som samhørighedsbidrag - det handler om 1 milliard schweiziske francs - spidsfindigt kommer på den idé, at dette bør underkastes en statsaftale, og at det ikke er tilstrækkeligt at udarbejde et memorandum of understanding.

Jeg vil gerne sige følgende til Kommissionen: Vi har ikke forhandlet med en bananrepublik - vi har forhandlet med et af de ældste og mest stabile demokratier i Europa. Og det, De gør her - så det står klart - er, at De hjælper dem i Schweiz og i Europa, som er imod en tilnærmelse af Schweiz til EF.

(Bifald)

Jeg anmoder om, at Parlamentet indtager en holdning hertil, og at De som Kommission tager dette med hjem som budskab fra Strasbourg.

(Parlamentet vedtog teksten)

⁂

Henstilling (A6-0014/2005) fra Udenrigsudvalget om forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse og indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af en samarbejdsaftale med Fyrstendømmet Andorra (Ordfører: Galeote Quecedo)

(Parlamentet vedtog teksten)

⁂

Betænkning (A6-0020/2005) af Di Pietro for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Rådets afgørelse om udveksling af oplysninger fra strafferegistre

(Parlamentet vedtog teksten)

⁂

Betænkning (A6-0036/2005) af António Costa for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender med forslag til Europa-Parlamentets henstilling til Rådet om kvalitet i strafferetsplejen og harmonisering af medlemsstaternes straffelovgivning

(Parlamentet vedtog teksten)

⁂

Indstilling ved andenbehandling (A6-0017/2005) fra Kultur- og Uddannelsesudvalget om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om ændring af afgørelse nr. 1419/1999/EF om en fællesskabsaktion vedrørende "Den Europæiske Kulturhovedstad" 2005-2019 (Ordfører: Prets)

(Formanden erklærede den fælles holdning for godkendt)

⁂

Betænkning (A6-0024/2005) af Jonathan Evans for Økonomi- og Valutaudvalget om Kommissionens XXXIII Beretning om Konkurrencepolitikken - 2003

(Parlamentet vedtog forslaget til beslutning)

⁂

Betænkning (A6-0034/2005) af in 't Veld for Økonomi- og Valutaudvalget om statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste

Før afstemningen

  In 't Veld (ALDE), ordfører. - (EN) Hr. formand, dette er en teknisk oplysning for at skabe konsekvens og sammenhæng i det endelig dokument. Hvis ændringsforslag 19 og 21 bliver vedtaget, bør de andre afsnit, der omhandler det samme emne, ændres i overensstemmelse hermed. Dette er blevet diskuteret med repræsentanter for andre grupper, og det er snarere et teknisk end et politisk spørgsmål.

  Purvis (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, som en tilføjelse til det, som fru in 't Veld sagde, skal ændringsforslag 20 have tilføjet følgende sidst i sætningen: "eller gennem en officiel akt, som, afhængig af medlemsstatens lovgivning, kan tage form af en eller flere love eller administrative akter eller en kontrakt". Det er en del af den ordning, som fru in 't Veld taler om. De mundtlige ændringsforslag til modifikation 10 og 17 og betragtning Q er en følge heraf.

(Parlamentet vedtog det mundtlige forslag)

  Van den Burg (PSE). - (EN) Hr. formand, for at gøre det helt klart betyder det, at vi har mundtlige ændringsforslag til betragtning Q og punkt 19 i dette dokument. De var ikke skriftlige ændringsforslag, og de er helt i overensstemmelse med den tekst, der er foreslået i hr. Purvis' ændringsforslag. De er blevet tilføjet til betragtning Q og punkt 19.

  Lipietz (Verts/ALE). - (EN) Hr. formand, hvad angår dette problem, stillede jeg et ændringsforslag om "public authority provide". Jeg ser, at der i andre ændringsforslag - navnlig ændringsforslag 3 fra PSE-Gruppen - skelnes mellem "run" og "monitor". Efter min opfattelse er "provide" et verbum, der svarer til "monitor" eller "run". Så jeg stillede et mundtligt ændringsforslag til alle ændringsforslag, der vedrører udbudsproceduren. De steder, hvor der i ændringsforslag 29 fra De Grønne og ændringsforslag 32, 33 og 27 står "to provide" a public service, skulle der stå "to provide (run or monitor)". Provide er det samme som run eller monitor.

  Formanden. - Vi vil behandle de mundtlige ændringsforslag, før vi begynder at stemme om den del.

Mine damer og herrer, jeg er klar over, at dette er en meget vanskelig betænkning, og at det er en forudgående høring, som Kommissionen har tilbudt. Det er kun rimeligt, at vi giver os tid til at bringe det i orden.

  Van den Burg (PSE). - (EN) Hr. formand, her skulle vi stemme om et kompromis ud af denne gruppe på fire, så det er lidt forvirrende. Er det ikke korrekt, at vi nu har stemt om hr. Purvis' mundtlige kompromisændringsforslag?

  Formanden. - Faktisk var det ordførerens mundtlige ændringsforslag, der ikke var nogen indsigelser imod. Det skal vi se på, når vi kommer til ændringsforslag 19.

  Van den Burg (PSE). - (EN) Hr. formand, nej, det bør komme før de andre afstemninger, fordi det drejer sig om dette punkt 19.

  In 't Veld (ALDE), ordfører. - (EN) Hr. formand, det er meget vanskeligt, for under hele processen blev betænkningens struktur temmelig kompliceret. Det beder jeg Dem undskylde.

Dette vedrører tre ændringsforslag og fem afsnit. Ændringsforslag 20, med en tilføjelse, har hr. Purvis lige læst op. Det er, som jeg forstår det, det vi har stemt om.

De to andre ændringsforslag er ændringsforslag 19 og 21, også af hr. Purvis, men de ændringsforslag vedrører også betragtning Q, punkt 19, modifikation 10 og modifikation 17. Jeg kan læse den pågældende tekst op, men jeg foreslår, at jeg i stedet for at læse den op hver eneste gang, læser den op én gang, og vi alle sammen vedtager eller forkaster princippet og dernæst tilpasser de fire berørte afsnit.

Ændringsforslag 21, som er næsten identisk med ændringsforslag 19, lyder som følger: "Den offentlige opgave skal være overdraget enten ved en retfærdig og gennemsigtig udbudsprocedure eller ved en officiel retsakt, der alt efter det pågældende lands lovgivning kan være en lov eller administrativ retsakt eller en kontrakt. Opgaven kan også være defineret i flere retsakter. Denne eller disse retsakter skal bl.a. indeholde:".

Princippet er det samme som i ændringsforslag 19. Hvis Parlamentet derfor vedtager det princip, vil det også gælde for de fire andre afsnit, jeg har nævnt. Jeg foreslår, at vi stemmer om det i stedet for at læse det op hver eneste gang.

  Savary (PSE). - (FR) Hr. formand, der er ingen indsigelse imod indholdet, men jeg vil ikke have nogen forvirring omkring fakta. Det mundtlige ændringsforslag er stillet fire gange. Det vedrører både ændringsforslag 20, ændringsforslag 19, ændringsforslag 21 og ændringsforslag 15.

For at der ikke skal være nogen tvetydighed, foreslår jeg, hr. formand, at De, hver gang vi stemmer om disse ændringsforslag, angiver, at det drejer sig om ændringsforslag, som omfatter det mundtlige ændringsforslag fra hr. Purvis. Jeg tror, at det er mest tydeligt sådan, for jeg er ikke sikker på, at vi kan finde rundt i det, når alt kommer til alt.

Der er altså fire ændringforslag, som er berørt af hr. Purvis' mundtlige ændringsforslag. Hvis De vil være så venlig at nævne hr. Purvis' mundtlige ændringsforslag ved hver afstemning, tror jeg, at det ville være nemmest at forstå for Parlamentet.

  In 't Veld (ALDE). - (EN) Hr. formand, jeg tror, det bliver vanskeligt. Problemet er, at der er afsnit, hvortil der ikke er stillet nogen ændringsforslag, men de ville også være berørt, for efter at ændringsforslagene var blevet stillet, tror jeg, at vi alle sammen, da vi gennemgik ændringsforslagene, fandt ud af, at der var flere afsnit, som drejede sig om det samme. Nu kan vi blot stemme om ændringsforslagene, men så vil der være en vis inkonsekvens i dokumentet. Det, som hr. Savary foreslår, duer ikke, for det drejer sig ikke om ændringsforslagene - det drejer sig om de afsnit, hvortil der ikke er stillet nogen ændringsforslag.

Hvis plenarforsamlingen, når den stemmer om ændringsforslag 19 og ændringsforslag 21, to gange vedtager eller forkaster et princip, vil det også gælde for de afsnit. Det er det, jeg siger.

  Savary (PSE). - (FR) Hr. formand, jeg vil ikke gøre tingene værre, end de er, men fru in't Veld beder om, at vi stemmer for et ændringsforslag fra hr. Purvis en gang for alle. De ved ikke, hvor det befinder sig i forslaget, men det vil være der.

Jeg ville helt ærligt, eftersom der er fire afgørende ændringsforslag, nemlig 20, 19, 21 og 15, foretrække, at man hver gang spørger os, om vi vil vedtage dem med forbehold af hr. Purvis' mundtlige ændringsforslag. Jeg tror, at det ville blive mere tydeligt. Jeg forstår godt, hvad fru in't Veld siger, men jeg ville ønske, at hun ville fortælle mig, hvor hun vil anbringe hr. Purvis' ændringsforslag, i præcis hvilket forslag, eftersom hun forklarer mig, at det er lidt over det hele i forslaget. Jeg synes, at det er forvirrende, og jeg ønsker ikke, at vi tager fejl i denne afstemning, for, som De selv sagde, det er et følsomt forslag.

  Purvis (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, jeg håber, at jeg kan hjælpe Dem. Jeg er enig med hr. Savary i, at det skal gælde for de fire ændringsforslag, men jeg er også enig med fru in 't Veld i, at mødetjenesten skal foretage de fornødne tilpasninger alle de steder i betænkningen, hvor der er inkonsekvens som følge af vedtagelsen af de ændringsforslag. Hvis det er acceptabelt, kan vi fortsætte.

  Formanden. - Hr. Savary, jeg kan forsikre Dem for, at vi vil foretage de nødvendige tilpasninger. Jeg vil gøre opmærksom på, når det mundtlige ændringsforslag gælder. Jeg foreslår nu, at det mundtlige ændringsforslag sættes under afstemning.

(Parlamentet vedtog det mundtlige forslag)

Før afstemningen om ændringsforslag 33

Purvis (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, såfremt vi har samme problem som før, berøres dette også af det mundtlige ændringsforslag, og derfor bør der stå ja på min stemmeliste.

  In 't Veld (ALDE). - (EN) Hr. formand, dette er en lille ændring af det ændringsforslag, som PSE-Gruppen stillede, og det ville lyde som følger: "der henviser til, at Kommissionen, med henblik på en på faktiske forhold baseret politik, bør fremlægge en grundig og udtømmende evaluering af liberaliseringsprocessen, der tager hensyn til holdningen hos alle de involverede parter (brugernes lokale myndigheder, virksomheder, osv.)".

(Parlamentet vedtog forslaget til beslutning)

⁂

Betænkning (A6-0026/2005) af Goebbels for Økonomi- og Valutaudvalget om den økonomiske situation - den foreløbige rapport om de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik

Før afstemningen om ændringsforslag 23

  Klinz (ALDE). - (DE) Hr. formand, kære kolleger, Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa har i forbindelse med diskussionen om Goebbels-betænkningen i Økonomi- og Valutaudvalget stillet et ændringsforslag, som blev vedtaget med flertal, men som ved en fejl ikke er at finde i den endelige udgave af betænkningen. Jeg vil derfor stille det som mundtligt ændringsforslag endnu en gang her. Det vedrører de nødvendige strukturreformer. Jeg læser ændringsforslaget højt i dansk oversættelse.

(EN) "anbefaler, at medlemsstaterne gennemfører de strukturreformer, der længe har været påkrævede. Navnlig deregulering af arbejdsmarkederne, justering af sociale systemer til demografiske behov, forenkling af skattesystemer ved en kombination af skattenedsættelser og ændring af skattegrundlagene og afskaffelse af støtte med henblik på at forbedre investeringsklimaet som en forudsætning for økonomisk vækst. Understreger endelig, at udviklingen af kvalitetsjob vil være ledsaget af en forbedring af arbejdsproduktiviteten i Europa".

(Bifald)

(Formanden konstaterede, at der var mere end 37 medlemmer, som stemte imod det mundtlige ændringsforslag)

  Goebbels (PSE), ordfører. - (FR) Hr. formand, jeg er forbavset over hr. Klinz' arbejdsmetoder. Han foregiver, at hans ændringsforslag er vedtaget. Hvis det er tilfældet, skulle han have gjort indsigelse til Økonomi- og Valutaudvalgets sekretariat, som normalt gør sit arbejde ordentligt. Hvis ikke, kunne han udmærket have stillet et ændringsforslag, hvilket han ikke har gjort. Når man hører det, er det en ny betænkning, han foreslår os, og jeg opfordrer kollegerne til at afvise et sådant mundtligt ændringsforslag. Det er ikke et mundtligt ændringsforslag, det er en roman.

(Bifald)

  Radwan (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, jeg vil blot informere Parlamentet om, at vi havde et koordinatormøde i går, hvor koordinatorerne for alle partier inklusive udvalgsformændene bekræftede, at det ændringsforslag, som netop blev læst højt, er blevet vedtaget, men at det på grund af en redaktionel fejl er forsvundet fra betænkningen.

Det er derfor et påbud om fairness at stemme om dette ændringsforslag nu.

  Formanden. - Hvis ændringsforslaget blev vedtaget i udvalget, og der ikke var nogen ændringsforslag til det, er det i teksten. Det eneste, jeg kan gøre, er at bede tjenesterne om at undersøge sagen.

  Berès (PSE). - (FR) Hr. formand, jeg beklager, at Deres tjenestegrene ikke har gjort opmærksom på, at jeg havde bedt om ordet allerede i starten af Wolf Klinz' indlæg, for jeg ville gøre rede for den drøftelse, vi havde i går aftes på mødet mellem koordinatorerne i Økonomi- og Valutaudvalget.

Jeg skal udtrykke mig meget klart: Det ændringsforslag, som hr. Klinz taler om, blev nævnt, og vi gjorde rede for den procedure, som er fulgt, nemlig den procedure, vi altid følger. Sekretæren for Økonomi- og Valutaudvalget har gjort sit arbejde, han har bekræftet stemmerne efter afstemningen i Økonomi- og Valutaudvalget og sendt resultatet til alle politiske grupper til kontrol. Den Liberale Gruppe fandt det ikke på det tidspunkt nødvendigt at genstille forslaget eller gøre opmærksom på, at der var sket en væsentlig fejl i forbindelse med dette ændringsforslag.

Under disse omstændigheder og af respekt for koordinatorernes møde i går aftes, beder jeg Dem i overensstemmelse med det, som Europa-Parlamentet allerede har besluttet ved, at en række kolleger har rejst sig, om ikke at tage dette ændringsforslag i betragtning.

  Formanden. - Vi må holde os til Parlamentets beslutning, som var ikke at acceptere det mundtlige ændringsforslag. Jeg beder hr. Klinz undskylde, hvis sekretariatet har begået en fejl, men fru Berès har helt ret i, at holdningen var klar i udvalget.

  Goebbels (PSE), ordfører. - (FR) Hr. formand, som ordfører må jeg konstatere, at en vigtig del af min betænkning er blevet "forvansket" af et flertal fra Europa-Parlamentets højrefløj. Dette flertal har f.eks. stemt imod traktatens artikel 4, som kræver koordinering af de økonomiske politikker. De har stemt imod hr. Junckers bestræbelser på at gøre stabilitetspagten til en anstændig pagt, dvs. til en stabilitets- og vækstpagt. Jeg opfordrer derfor mine venner til at stemme imod min betænkning.

(Bifald)

(Parlamentet vedtog teksten)

⁂

Betænkning (A6-0025/2005) af Karas for Økonomi- og Valutaudvalget om de offentlige finanser i ØMU - 2004

(Parlamentet vedtog teksten)

⁂

Formanden. - Afstemningen er afsluttet.

8. Stemmeforklaringer

Betænkning Bösch (A6-0013/2005)

  Meijer (GUE/NGL), skriftlig. - (NL) Schweiz er som et lille EU, fuldstændigt omringet af EU-område, men selv delt op i 23 små stater, som hver især har stor selvstændighed, og dermed kan de også føre deres egen skatte- og afgiftspolitik. Det har indtil nu forhindret, at der indgås aftaler om direkte skatter mellem EU og Schweiz som helhed. De særskilte schweiziske kantoner kan, hvad det angår, sammenlignes med Liechtenstein og andre små lande med skattely, hvor postboksfirmaer er etableret. Især kantonerne Zug og Schwyz tilbyder den slags service. Af svaret på mine skriftlige spørgsmål fremgik det, at den daværende kommissær Bolkestein helst ikke ville tage hensyn til dette, men ville fortsætte med at gøre forretninger med Schweiz som helhed.

Så længe disse videregående skridt ikke er mulige, er det godt, at der indgås aftaler om moms, smugleri, korruption og hvidvaskning af penge. Det er også vigtigt, at bankhemmeligheden ikke længere kan benyttes som grund til at nægte efterforskningsanmodninger fra andre lande, og at direkte kontakter med retsinstanser bliver mulige i stedet for, at omvejen gennem den diplomatiske repræsentation skal benyttes. Med rette gør ordføreren opmærksom på, at der herefter er behov for yderligere skridt, men desværre forsømmer han i den forbindelse at nævne det mest presserende.

Betænkning Di Pietro (A6-0020/2005)

  Coelho (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg er enig i Antonio Di Pietros betænkning, hvis formål er at støtte og styrke Kommissionens initiativ om at foretage forbedringer af teknisk karakter i lovgivningen om udveksling af oplysninger fra strafferegistre og foreslå praktiske måder, hvorpå man kan afhjælpe de mangler, der findes i det nuværende system, hvis grundlag er Europarådets konvention af 1959.

Det er ganske givet et særdeles tiltrængt initiativ, eftersom det ved flere lejligheder er demonstreret, at det nuværende system ikke er effektivt.

Det er derfor meget vigtigt, at der oprettes et edb-baseret system til udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne, der muliggør hurtig adgang til sådanne oplysninger over hele EU. Det er endnu et skridt hen imod en helt igennem effektiv, uafhængig og gennemsigtig strafferetspleje.

Jeg støtter ligeledes ordførerens forslag om kortere tidsfrister, eftersom initiativets virkning hænger sammen med, hvor hurtigt systemet giver adgang, og hvor hurtigt oplysningerne ajourføres, og om behovet for at opstille betingelser for adgang til personoplysningerne, eftersom der altid skal være en balance mellem en nødvendigvis hurtig udveksling af oplysninger og ønsket om, at de personlige oplysninger værnes og beskyttes.

  Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) I et Europa med fri bevægelighed og fri vareudveksling må sikkerhed være et fælles anliggende. Under forbehold af de forskellige medlemsstaters fulde udøvelse af deres suverænitet er det i dag almindeligt anerkendt, at de må samarbejde om at bekæmpe kriminalitet. Ud over den traditionelle kriminalitet er der jo i dag en type kriminalitet, der ikke tager hensyn til landegrænser, men opererer, hvor det passer den bedst, og som ved at overtræde lovgivningen i én medlemsstat truer alle de andres sikkerhed.

Da jeg mener, at det er sådan, er jeg i alt væsentligt enig i denne betænknings indhold, hvorfor jeg har stemt for.

Betænkning af António Costa (A6-0036/2005)

  Andersson, Hedh, Hedkvist Petersen, Segelström og Westlund (PSE), skriftlig. - (SV) Vi, Inger Segelström, Jan Andersson, Anna Hedh, Ewa Hedkvist Petersen og Åsa Westlund, stemte for betænkningen, men vil hermed markere vores afvigende holdning i et spørgsmål.

Vi kan ikke støtte punkt 1 f, andet led, som anbefaler Rådet, at det i nogen grad bidrager til at harmonisere den nationale lovgivning om indsamling og vurdering af beviser. Princippet om fri bevisbedømmelse er grundlæggende for svensk straffeprocesret. I flere andre medlemsstater finder der regler om, at visse beviser ikke tillades. Derfor er det meget vigtigt for os svenske socialdemokrater, at vores nationale system kan forblive intakt. Desuden er det tvivlsomt, om der overhovedet findes et retsgrundlag for harmonisering i denne henseende, hvad enten det drejer sig om de nuværende traktater eller den kommende forfatning.

  Goudin, Lundgren og Wohlin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) At styrke den gensidige tillid til europæiske retsafgørelser ved at oprette et evalueringssystem kan synes prisværdigt, selv om der allerede i dag findes en fælles referenceramme for medlemsstaterne gennem den europæiske menneskerettighedskonvention og EF-Domstolens praksis, som fastsætter minimumsnormer for retten til domstolsprøvelse.

Forslaget er dog endvidere et eksempel på EU's snigende kompetenceudvidelse og er et led i forsøget på at skabe et harmoniseret europæisk system for straffe- og procesret - et retssystem, som i praksis vil være uden for borgernes direkte kontrol.

Desuden er det uacceptabelt at anbefale brugen af bestemmelser i forfatningsudkastet, på grund af at de nuværende traktater ikke går langt nok, da det er en åbenbar foregribelse af den demokratiske proces.

Junilisten stemmer derfor imod betænkningen.

  Moraes (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne betænkning, fordi den er et vigtigt led i behandlingen af et spørgsmål, som EU's borgere finder vigtigt, nemlig nødvendigheden af at overvåge kvaliteten i strafferetsplejen, som den er implementeret i medlemsstaterne. Dette medfører på ingen måde ændringer af de enkelte medlemsstaters strafferetlige system. Der sker imidlertid et fremskridt for at sikre, at vigtige sager, f.eks. effektiv håndtering af kriminelle bander eller udvirkning af, at EU's borgere kan afsone deres straf i deres egne medlemsstater, kan fremmes. EU's borgere forventer en vis grad af gensidig tillid mellem medlemsstaterne og en holdning til kvaliteten i strafferetsplejen, navnlig hvad angår nogle af de nye medlemsstater, som arbejder på at forbedre deres strafferetlige systemer.

  Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Retsvæsenet er med god grund et af de elementer, som medlemsstaterne traditionelt fastholder inden for deres egen suverænitet. Det gælder endnu mere, når det handler om strafferetten, der jo bør afspejle et samfunds holdninger ud fra dets nuværende forhold og dets historie.

Staterne er ligeledes meget forsigtige med hensyn til, hvordan de tillader, at deres statsborgere - eller blot personer, som de har givet opholdstilladelse - retsforfølges af andre stater.

Der findes på den anden side i dag en global kriminalitet af grænseoverskridende karakter - såsom terrorisme, narkohandel, smugleri, seksuel udnyttelse og pornografi - hvor det er nødvendigt med samarbejde for at bekæmpe den effektivt og harmonisering for at undgå, at visse lande bliver tilflugtssted for de kriminelle.

Disse forskellige aspekter fordrer samarbejde, anerkendelse af retsafgørelser og en vis harmonisering, uden dermed at tabe af syne, at den enkelte stats retsorden må afspejle de forskellige samfundsforhold, hvorfor én europæisk retsorden ikke er ønskelig. En europæisk standard for retsvæsenet i fuld respekt for dets særlige natur er dog bestemt ønskelig.

På dette grundlag mener jeg, at det går an at stemme for denne betænkning.

  Thomsen (PSE), skriftlig. - De danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet har i dag stemt for António Costas betænkning om kvalitet i strafferetsplejen og harmonisering af medlemsstaternes straffelovgivning (A6-0036/2005). Vi er dog opmærksomme på, at forslaget vedrører et område, der er omfattet af EF-traktatens afsnit IV, og derfor ikke gælder for Danmark, jf. Protokollen om Danmarks stilling.

Betænkning Prets (A6-0017/2005)

  Carlshamre og Malmström (ALDE), skriftlig. - (SV) Vi støtter fuldstændig, at kulturel mangfoldighed er en grundlæggende rettighed. EU er og skal forblive en mosaik af minoriteter og kulturer. Som liberale sætter vi altid individet i fokus i alle politiske beslutninger. Vi mener derfor, at det er meget vigtigt at fastslå inden for folkeretten, at enhver by, stat eller gruppe af stater har ret til frit at fastsætte deres kulturpolitik, samt at styrke politikken om internationalt samarbejde og solidaritet i kulturelle spørgsmål. Vi mener derfor, at kulturhovedstæder ikke er et spørgsmål, som EU skal blande sig i. Spørgsmålet om kulturhovedstæder bør de enkelte byer og stater samarbejde og træffe afgørelse om uden EU's indblanding. Derfor vælger vi at stemme nej til Christa Prets' betænkning (A6-0017/2005) - "Den Europæiske Kulturhovedstad" 2005-2019.

  Goudin, Lundgren og Wohlin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Vi stiller os positivt til, at man fra 2009 kan vælge to kulturhovedstæder ad gangen. Det fremgår dog ikke klart af betænkningens begrundelse, hvordan projektet skal finansieres, og der henvises til de kommende finansielle overslag for 2007-2013.

Vi kan ikke i den nuværende situation støtte noget, der indebærer økonomiske forpligtelser i de kommende finansielle overslag. Der findes ingen begrundelse i øjeblikket for at hastevedtage en afgørelse om kommende kulturhovedstæder. Først skal de finansielle overslag for 2007-2013 behandles som helhed, og derefter kan denne betænkning blive behandlet.

Idéen med en europæisk kulturhovedstad er god. Den er faktisk så god, at den kan finansieres på en række andre måder, bl.a. ved lokal sponsorering. Økonomiske midler fra EU burde ikke være nødvendige for, at dette projekt kan overleve.

Vi stemmer derfor nej til selve betænkningen, men modsætter os ikke selve hensigten.

  Le Pen, Marine (NI), skriftlig. - (FR) Programmet "Den Europæiske Kulturhovedstad" blev lanceret i 1985 med det formål at skabe et større fællesskab mellem de europæiske borgere.

Programmet har til hensigt at fremhæve den store diversitet i den europæiske kultur, samtidig med at det som en fuldkommen modsætning hertil forfølger en europæisk harmoniseringspolitik både på det økonomiske, sociale, politiske og kulturelle område.

Dette program er kun et spøgefuldt udtryk for Deres ønske om at pådutte de europæiske befolkninger en kulturel og social model, som de ikke suverænt har valgt. De ønsker at opbygge en europæisk indstilling udelukkende til fordel for handelen.

Eftersom kulturen er en magtfuld løftestang for uddannelse, fremmer EU ikke blot alt det, der kan hjernevaske og forsimple mennesket, men også alt det, der bidrager til at glemme ældgamle og religiøse værdier, der grundlægger vores tilhørsforhold til den europæiske civilisation.

Denne politik suppleres i dag med en anden udfordring, efterhånden som Europa udvides og fjerner sig fra sine grundlæggende principper. Skal vi efter Deres mening for fremtiden vælge Istanbul som europæisk kulturhovedstad? Heri ses tydeligt den fare, der er ved denne europæiske konstruktion, der, når den glemmer sin fortid, bereder os en vanskelig fremtid.

Betænkning af Jonathan Evans (A6-0024/2005)

  Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Hvis vi ønsker en økonomisk model af kapitalistisk art, der stimulerer og præmierer indsats og anerkender effektivitet, er vi nødt til også at have et effektivt og virkningsfuldt system til at kontrollere, om konkurrencebestemmelserne overholdes. Uden konkurrence er der ikke noget marked, uden marked er der ingen kapitalistisk model, og uden en kapitalistisk model er der ikke økonomisk fremgang og udvikling, som historien så tydeligt har vist.

Derfor er Fællesskabets konkurrencekontrollerende rolle særdeles vigtig. Bortset fra konjunkturbestemte eller lokaliserbare situationer - geografisk eller erhvervsmæssigt - hvor det er nødvendigt at beskytte visse aktiviteter, er sikring af fri konkurrence normalt først og fremmest en beskyttelse af forbrugernes interesser, fordi de almindeligvis ikke har fagforeninger, arbejdsgiverforeninger eller andre organisationer til at forsvare deres legitime interesser.

Derfor mener jeg, at vi bør støtte og tilslutte os initiativer, der sikrer fri konkurrence, også selv om vi kan være uenige i enkelte af de beslutninger, som Kommissionen tager.

Af disse grunde har jeg stemt for betænkningen.

  Schlyter (Verts/ALE), skriftlig. - (SV) Jeg vil have en mere proaktiv konkurrencepolitik, men ønsker ikke, at overstatslighed eller konkurrencepolitik skal indgå i forfatningen. Derfor stemte jeg hverken for eller imod, hvilket er den korrigerede stemme efter fejl i protokollen.

Betænkning af in't Veld (A6-0034/2005)

  Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) Hr. formand, kære kolleger.

At regulere finansieringen af forsyningspligtydelser uden at definere, hvad sådanne ydelser er eller endog den generelle ramme, der finder anvendelse på dem, er inkonsekvent. At regulere den ved at overlade til medlemsstaterne for dem selv at definere, hvad de betragter som forsyningspligtydelser, er det samme som at lade Domstolen harmonisere definitionerne og sætte sig i stedet for lovgiveren. At basere denne lovgivning på en evaluering beskrevet i rent økonomiske og konkurrencemæssige termer er at fornægte forsyningspligten. At underlægge finansieringen af den offentlige sundhedssektor eller det sociale boligbyggeri en teknokratisk godkendelse er amoralsk. Kort sagt, vi kan ikke lide noget som helst i de forslag, som er stillet os i dag.

De er helt på linje med den politik, som eurokraterne fører med regeringernes velsignelse. I går var der tale om at sætte hele det offentlige forsyningsnet, elforsyningen og postvæsenet på spil ... at splitte statsmonopolerne og kræve privatisering. I morgen vil Bolkestein-direktivet, som er en lokal udgave af GATS, skabe mulighed for at importere social dumping til vores lande inden for serviceydelserne.

Eftersom vi afviser denne vision, som forværres af den europæiske forfatning, og eftersom vi, selv om vi er enige i at sætte en stopper for himmelråbende dårlig praksis, ikke desto mindre forsvarer visse offentlige tjenesters berettigelse, stemmer vi imod betænkningen.

  Goudin, Lundgren og Wohlin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Junilisten er positivt indstillet over for gennemførelsen af det indre marked og støtter fælles regler for støtte til almennyttige tjenester og krav på retfærdige udbud, også hvad angår almennyttige tjenester. Støtte til offentlig virksomhed bør som princip også fremgå og være lettilgængelig.

Den eneste undtagelse fra denne regel er, såfremt et medlemsland har valgt kun at levere denne tjeneste via et monopol og slet ikke har tænkt sig at tillade private aktører (f.eks. et medlemsland, som kun tillader et offentligt sundhedsvæsen).

Junilisten mener dog, at ansvaret i princippet skal ligge på medlemsstatsniveau. Hvis et medlemsland misbruger sin stilling og forvrider konkurrencen, er det vigtigt, at den evt. skadelidte part kan få sagen prøvet ved domstolene. Junilisten har derfor valgt at stemme nej til forslaget om, at oplysningerne skal indrapporteres til Kommissionen.

  Marques (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg takker Sophia in 't Veld for hendes betænkning. Jeg fremhæver særlig ændringsforslaget til artikel 1 i udkastet til beslutning om anvendelse af bestemmelserne i EF-traktatens artikel 86. Jeg ønsker dog, at modtagerkredsen udvides til også at omfatte regionerne i den yderste periferi.

I denne sammenhæng vil jeg gerne minde om, at Kommissionens meddelelser "Et styrket partnerskab for regionerne i EU's yderste periferi" og "Et styrket partnerskab for regionerne i EU's yderste periferi: status og fremtidsudsigter" åbner mulighed for, at der indføres forenklede regler om offentlige kontakter for skibstransport til mindre øer med en trafik på højst 100.000 passagerer om året.

Jeg minder også om, at liberalisering af tjenesteydelser og brug af infrastruktur er blevet gjort betinget af, at der kan indføres krav om offentlige tjenesteydelser for at afbøde de særlige vanskeligheder, der skyldes de fysiske eller andre forhold, der kendetegner regionerne i den yderste periferi. Jeg vil også gerne fremhæve, at der er andre tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, som er vigtige for regionerne i den yderste periferi, f.eks. posttjenester og telekommunikation.

Derfor er Kommissionens to dokumenter så vigtige for regionerne i den yderste periferi, hvorfor jeg mener, at disse regioners særlige forhold må tages i betragtning i lovgivningsinstrumenterne.

  Meijer (GUE/NGL), skriftlig. - (NL) Uden staters, regionale myndigheders og kommuners finansiering og planlægning ville vi hverken have ordentlig offentlig transport eller undervisning og et sundhedsvæsen, der er almindeligt tilgængeligt. For sådanne uundværlige aktiviteter er tanken om myndigheder, der trækker sig tilbage, og tilladelse til fri konkurrence katastrofal. Hvis det sker, vil der uden tvivl være små privilegerede grupper, som synes, at de har fået større valgfrihed, og at deres individuelle behov bliver bedre opfyldt, men for det store flertal og samfundet som helhed er det et tilbageskridt.

Denne betænkning forsvarer den nyliberale holdning og vil endda fastlægge en fortolkning af Altmark-dommen om muligheden for underhåndstildeling af koncessioner inden for offentlig transport. Kommissionen og Europa-Parlamentet har i årevis ventet på denne juridiske dom, fordi der fandtes en masse modstridende fortolkninger vedrørende myndigheders tjenesteydelser, finansiering og konkurrence. Der foreligger nu en juridisk dom, som opretholder kommuners ret til selv at tilbyde offentlig transport. Kommissionen agter at forelægge et ændret forslag, som falder i tråd med mine forslag, som Parlamentet vedtog den 14. november 2001. Jeg afviser nyliberale fortolkninger, som står i vejen for dette.

  Skinner (PSE), skriftlig. - (EN) Selv om der kom nogle meget gode idéer frem, var det især vigtigt for Labour-Partiet i Europa-Parlamentet, at indvirkningen på sociale boligselskaber og sundhedstjenester blev taget i betragtning. Derfor var det meget vigtigt, at Purvis-kompromiserne blev indført i de forskellige artikler, som blev nævnt under afstemningen.

  Wagenknecht (GUE/NGL), skriftlig. - (DE) Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe afviser betænkningen, da den ikke tilbageviser det privatiseringspres på forsyningspligtydelser, som er udgået fra Kommissionen, men til dels skærper det endnu mere. Kommuner, regioner og medlemsstater vil fortsat få det svært med at tilvejebringe ydelser, som de ofte har fået pålagt ved lov, i deres borgeres interesse. Offentlige virksomheder vil i endnu højere grad skulle måle sig med globalt opererende servicekoncerner. For borgerne vil forsyningen med offentlige tjenesteydelser blive yderligere forringet: På markedet tæller hverken sociale normer eller behov, men alene pengestærk efterspørgsel.

Det skal især kritiseres, at udligningsbetalinger i forbindelse med tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse fortsat principielt vurderes som "statsstøtte" og dermed underlægges støttekontrol. Tilmed er der stadig kun få offentlige virksomheder, som i det hele taget modtager udligningsbetalinger.

Også i forbindelse med hospitaler og socialt boligbyggeri skærpes Kommissionens forslag med betænkningen. I stedet for at udligne de planlagte undtagelsesbestemmelser - i det mindste for plejeydelser, uddannelse, kultur og offentlige medier - kræves der nu generelt bureaukratiske betingelser. Hvad der overhovedet ikke nævnes i betænkningen, er de ansatte i servicevirksomhederne samt offentlighedens generelle interesser, f.eks. med henblik på beskyttelse af socialt svage.

For de store servicekoncerner er en privatiseringsoffensiv i forbindelse med forsyningspligtydelser en profitabel forretning. De, der hjælper dem med at opfylde deres krav, skal vide, hvad de gør.

Betænkning af Goebbels (A6-0026/2005)

  Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) Hr. formand, kære kolleger.

Massearbejdsløshed, manglende vækst, tilbagevendende budgetunderskud, eksplosion i statsgælden, kvælende beskatning, udflytninger ... alle kender desværre den triste økonomiske situation. Imod disse onder er Deres opskrifter altid de samme.

Hvis man skal tro Dem, er grunden til, at det hele går dårligt, at den europæiske harmonisering ikke er tilstrækkelig. Der er ikke tilstrækkelig konkurrence mellem de europæiske økonomier, ikke tilstrækkelig konkurrence på serviceområdet, ikke tilstrækkelig åbenhed over for den globale konkurrence, som De er ret ligeglad med, om er loyal eller ej, ikke tilstrækkelig indvandring af kvalificeret arbejdskraft og for meget socialforsorg. Hvad med det overbelastede bureaukrati? Det er et rent nationalt anliggende. Der sættes ikke spørgsmålstegn ved Deres ukonsoliderede, tunge og indimellem usammenhængende eller ligefrem absurde lovgivninger! Og valutapolitikken, som fører til en overvurdering af euroen og dræner vores økonomier? Den er præcis, som den skal være. Hverken Bruxelles eller Frankfurt kan tage fejl.

Men vi mener bare, at Bruxelles' billede af Europa er forkert. På trods af 20 års harmonisering og europæisk indføring i den globale frihandel bliver vores problemer bare værre og værre. Og grunden til, at de bliver værre og værre, er netop denne politik, Deres politik.

  Schlyter (Verts/ALE), skriftlig. - (SV) Indimellem er man som parlamentsmedlem nødt til at træffe et valg mellem to dårlige alternativer og vælge det mindst dårlige. I dette tilfælde stemte jeg for ændringsforslag 9 og 22, selv om jeg ikke er enig i hele ordlyden i ændringsforslagene, som trods alt var bedre end den oprindelige ordlyd og ville forbedre rapporten i sin helhed, hvis de blev godkendt.

Betænkning af Karas (A6-0025/2005)

  Andersson, Hedh, Hedkvist Petersen, Segelström og Westlund (PSE), skriftlig. - (SV) Vi har stemt for betænkningen om de offentlige finanser i ØMU 2004 og også ændringsforslag 7 om at introducere en sondring mellem lån til investering og løbende udgifter. Vi mener dog, at muligheden for at optage lån med henblik på offentlig investering og dermed overstige loftet for budgetunderskud skal være forbeholdt de lande, der opfylder kriterierne for statsgælden.

  Formanden. - Stemmeforklaringerne er afsluttet.

(Mødet udsat kl. 13.15 og genoptaget kl. 15.00)

FORSÆDE: Pierre MOSCOVICI
Næstformand

9. Stemmerettelser: se protokollen

10. Godkendelse af protokollen fra det foregående møde: se protokollen

11. Modtagne dokumenter: se protokollen

12. Finansiering af naturbeskyttelsespolitikken

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er mundtlig forespørgsel til Kommissionen om finansiering af naturbeskyttelsespolitikken og især Natura 2000.

  Florenz (PPE-DE), spørger. - (DE) Hr. formand, kære hr. kommissær, Europa-Parlamentets Udvalg om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og mange ngo'er mener, at EU's Natura 2000-program er i alvorlig fare. Den foregående Kommission vedtog sidste år nogle meget vage beslutninger om finansieringen af Natura 2000-programmet, således at vi allerede i dag kan se, at der vil opstå en kæmpestrid i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og i Regionalfonden mellem forsvarerne af Natura 2000 og landmændene.

Derfor mener vi, at De, hr. kommissær, på meget engageret vis skal finde en klar løsning på, hvordan Natura 2000 kan blive styrket i fremtiden. Det handler i dette tilfælde ikke om pengebeløbets størrelse, det handler heller ikke så meget om de enkelte programmer, det handler derimod om, at vi rent faktisk skal overføre det indhold, vi forbinder med dette Natura 2000-program, til konkret politik. Derfor må man ikke inddrage de finansielle midler således i forhandlingsstrukturerne, at de går tabt i forbindelse med de afgørende forhandlinger til sidst.

Vi har med flora-fauna-habitatdirektivet i årevis motiveret medlemsstaterne til at udpege særlige områder med henblik på en sikret finansiering i de pågældende lande. Det vidner ikke om særlig god karakter, hvis vi nu går hen og sletter disse midler eller måske endda udtager dem fra hele landbrugs- eller regionalbudgettet. Vi ved på forhånd, at striden vil opstå, og derfor retter vi i dag vores mundtlige forespørgsel til Dem med en bøn om, at De vil give Dem i kast med dette problem på energisk vis. Når der en dag bliver tale om at hente sådanne midler fra landbrugs- eller regionalsøjlen, så vil der nemlig stå 100.000 borgmestre her, og så har ngo'erne og De som miljøkommissær ikke særlig store chancer. Jeg behøver ikke fortælle Dem, at der findes en stærk landbrugslobby, som jeg som landmand jo også er en del af. Vi ved altså på forhånd, at striden vil opstå.

Jeg vil gerne opmuntre Dem til at sørge for klare regler i Kommissionen. Det vil jeg være Dem meget taknemmelig for. Jeg håber også, vi kan vedtage denne bestemmelse.

  Dimas, Kommissionen. - (EL) Hr. formand, ærede parlamentsmedlemmer, der er ingen tvivl om, at beskyttelsen af biodiversiteten er en politik, der prioriteres højt af Kommissionen, og en vellykket gennemførelse af Natura 2000 er en hovedhjørnesten i EU's bestræbelser på at nå dette mål. Som hr. Florenz understregede, er noget af det vigtigste derfor at sikre tilstrækkelige midler til Natura 2000, og jeg er helt enig i Europa-Parlamentets mål og prioriteringer.

Jeg vil også gerne påpege, at dette er en prioritering, som mange af mine kolleger i Kommissionen kan tilslutte sig, og de er gået med til at tilpasse Regionalfonden, Landbrugsfonden og andre fonde, så Natura 2000 indgår i finansieringen.

Medlemsstaterne har en retlig forpligtelse og har bundet sig til at forvalte Natura 2000-områderne hver især. Sikringen af de finansielle midler til denne forvaltning hører under medlemsstaternes ansvarsområde, men netop på grund af Natura 2000's særlige karakter får de støtte fra Kommissionen i form af EF-medfinansiering. Medlemsstaterne er ansvarlige for at anvende disse EF-midler, men fra vores side er vi villige til at yde enhver form for hjælp til at få adgang til disse midler. Og hvis det konstateres, at forvaltningen af områderne ikke får tilstrækkelig støtte, er Kommissionen parat til at indbringe den konkrete medlemsstat for EF-Domstolen.

På baggrund heraf vedtog Kommissionen, som hr. Florenz nævnte, en meddelelse den 15. juli 2004 om finansiering af Natura 2000. Den behandlede alle muligheder, herunder også oprettelsen af en særlig fond, og konkluderede, at den mest effektive fremgangsmåde er at integrere finansieringen af Natura 2000 i Fællesskabets eksisterende finansieringsorganer. De nye forordninger for strukturfondene, som nu er til behandling i Rådet, vil blive gennemført decentralt af medlemsstaterne og regionerne. Derfor er det ikke muligt at fastsætte et konkret beløb inden for nogen af fondene.

Vi kan på nuværende tidspunkt heller ikke sige, hvor store beløb der kan afsættes årligt til medfinansiering af områderne inden for Natura 2000 i perioden 2007-2013. Årsagen er, at det på grundlag af subsidiaritetsprincippet er op til de enkelte medlemsstater at fastsætte områdernes behov, når de udarbejder deres nationale programmer. Kommissionen har imidlertid mulighed for at sikre, at Natura 2000 prioriteres højt i disse nationale programmer. Jeg vil vende tilbage til dette i slutningen af mit indlæg.

Først et par bemærkninger til de nye forordninger, som er til behandling. Hvad angår forordningen for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, kan jeg sige, at den indeholder en henvisning til medfinansiering i forbindelse med Natura 2000 og i forbindelse med biodiversitet, som indgår i målene vedrørende konvergens og konkurrenceevne. Der gives også mulighed for medfinansiering i forordningerne for Samhørighedsfonden og Den Europæiske Socialfond, især med henblik på forbedring af den administrative kapacitet i forbindelse med Natura 2000. Natura 2000 indgår desuden - og dette er vigtigt - i opgave 2 om arealforvaltning i den nye forordning for udvikling af landdistrikter med 25 % af det samlede beløb. Kommissionen foreslår, at der i alt afsættes 22 milliarder euro til arealforvaltning i perioden 2007-2013. Det er nødvendigt - og her vil jeg gerne bede om Europa-Parlamentets støtte, hr. Florenz - at sikre dette beløb og om muligt forhøje det. Det er derfor af yderste vigtighed, at vi har Europa-Parlamentets støtte i dette spørgsmål. De nye forordninger indeholder mekanismer, der, som jeg nævnte tidligere, giver Kommissionen mulighed for at vejlede og til en vis grad kontrollere indholdet af de programmer, som medlemsstaterne forelægger.

Så snart de foreslåede forordninger for strukturfondene er vedtaget, hvilket sandsynligvis vil ske hen mod slutningen af foråret, vil Kommissionen foretage en detaljeret opstilling af de konkrete prioriteter for finansieringen af alle fondene i et sæt strategiske retningslinjer. Som det er normal praksis, vil der være samråd om retningslinjernes indhold med deltagelse af alle de involverede instanser, herunder også Generaldirektoratet for Miljø. Under dette samråd sikres det, at medfinansiering for Natura 2000 vil indgå som en prioritet.

Efter de strategiske retningslinjer vil medlemsstaterne blive bedt om at udarbejde nationale strategiske rammer omkring sidste halvår af 2005 eller i begyndelsen af 2006, og ligeledes operationelle programmer, som de forelægger Kommissionen. Alle Kommissionens involverede tjenestegrene vil blive hørt om indholdet af disse programmer. Fra Generaldirektoratet for Miljø vil der naturligvis blive taget passende initiativer til at sikre, at aktiviteterne inden for Natura 2000 prioriteres.

Hvad angår specielt de nationale programmer for udvikling af landdistrikterne, hvorom hr. Florenz nævnte, at der vil være et konkurrenceforhold, vil alle de forelagte programmer blive undersøgt nøje for at sikre, at der er taget højde for såvel den EF-retlige ramme som de politiske prioriteter inden for spørgsmål som biodiversitet, forvaltning af områderne inden for Natura 2000, klimaforandringer, gennemførelse af idéerne vedrørende vandressourcer og andre spørgsmål. Hvis det konstateres, at et nationalt program ikke indeholder tilstrækkelig finansiel dækning af ovenstående, har Kommissionens tjenestegrene altid ret til at forkaste det. Dette er endnu en garanti for, at Natura 2000 fortsat vil blive prioriteret i medlemsstaternes programmer - uden at det naturligvis er nogen absolut garanti. Alle, som har interesse i finansieringen af Natura 2000, har således som deres vigtigste forpligtelse at lægge pres på medlemsstaterne, så de ikke blot opstiller ambitiøse mål i deres nationale og operationelle programmer, men også sikrer en varig og fortsat indsats for at udarbejde gyldige Natura 2000-programmer. Mange tak for Deres opmærksomhed.

  Gutiérrez-Cortines (PPE-DE), for PPE-DE-Gruppen. - (ES) Hr. formand, vi glæder os alle over, at Kommissionen har behandlet Natura 2000, der har tilknytning til Life-programmet, som jeg er stedfortrædende ordfører for.

Jeg synes dog, at vi oplever en stor frustration, fordi spørgsmålet er blevet behandlet uden at tage hensyn til de begreber, der er essentielle for bæredygtighed, og desuden er vi igen forfaldet til at betragte Natura 2000 som et krystalliseret område uden liv eller aktivitet.

Lige siden man begyndte at erklære nogle områder for beskyttede, er Natura 2000 blevet til et problem for samfundet i stedet for en glæde. Der er ingen, der ønsker at blive erklæret et beskyttet område, for der findes ingen parallel støttepolitik. Det er blevet til en konstant kamp. Der har ikke været tale om uddannelse i udnyttelse af naturressourcerne eller om information om Natura 2000's merværdi, som skaber engagement.

På den anden side har der fundet en skjult ekspropriation sted, for anvendelsen af jorden bliver meget begrænset i forhold til tidligere, og ofte falder ejendommen i værdi. Det er derfor blevet en byrde. Så hvad sker der med det dokument, vi har foran os? For det første anerkender det ikke typologier. Vi kan ikke indføre Natura 2000-begrebet uden at se på bioversitetens store familier, for de kræver alle forskellige finansieringsinstrumenter. Hvordan skal havbundene, som ikke er med, kunne forvaltes ved hjælp af udviklingen af landdistrikterne? Det bliver nødvendigt med et selvstændigt Natura for disse. Floderne, der efter min mening udgør et væsentligt projekt, bliver heller ikke behandlet som vigtige. Der skelnes heller ikke ordentligt mellem de forskellige skovområder. Der burde i det mindste være gjort et forsøg på at lave en diversificeret politik.

Endelig mener jeg, at vi ikke vil opnå noget som helst, hvis vi ikke indfører markedsøkonomi i Natura, for natur er liv, økonomi og bæredygtighed.

  Hegyi (PSE) , for PSE-Gruppen. - (EN) Hr. formand, for nogle år siden besøgte en højtstående EU-tjenestemand en lille landsby i det østlige Ungarn. Landsbyen lå tæt på et vådområde - et rigtigt fugleparadis. Da vi steg ud af bilen, bad han mig om at tie stille et øjeblik. Han ville lytte til fuglenes og cikadernes koncert. "I vores region i vesten", sagde han trist til mig, "har vi mistet disse uberørte naturlokaliteter for evigt. De må bevare Deres for enhver pris."

Målet med Natura 2000-initiativet kan defineres ud fra videnskabelige kriterier, men den grundlæggende motivering er ligetil: at redde i hvert fald nogle dele af europæiske naturlokaliteter til glæde for os selv og de kommende generationer. Den største udfordring for vores fremtid er faldet i naturressourcer såsom ren luft, rent vand og sundt miljø. En høj grad af biodiversitet er afgørende for sunde levevilkår, fødevaresikkerhed og livskvalitet i almindelighed.

Ud over disse mål er Natura 2000 også et effektivt middel til at støtte europæiske landsbyer og de mennesker, der bor i dem. Det er en vigtig måde at fremme økologisk landbrug og økoturisme på. Det skaber job og nyt liv i landdistrikterne. Natura 2000 kan bidrage til at omdefinere landdistrikternes rolle i Europa.

Jeg håber, at vi kom her for at prise Natura 2000, ikke for at begrave det, som Shakespeare ville have udtrykt det. Vores naturarvs fremtid har brug for og fortjener mindst de 6,1 milliarder euro om året, der er afsat til disse kortvarige projekter. Natura 2000 kan finansieres på forskellige måder, enten ved at øremærke en del af nogle eksisterende midler eller gennem en uafhængig Natura 2000-fond. Der er mange tekniske detaljer, som skal afklares, men vi må være enige om en ting: Finansieringsniveauet for Natura 2000 må ikke være så meget som 1 eurocent lavere end det, som Kommissionen foreslog tidligere.

Jeg anmoder alle politiske grupper og alle i ledende stillinger om at redde det oprindelige forslag og forbedre det for at sikre, at det pågældende beløb på den ene eller den anden måde udelukkende anvendes til Natura 2000-formål.

(Bifald)

  Mulder (ALDE), for ALDE-Gruppen. - (NL) Hr. formand, vi har i årevis vidst, at der er behov for stadig mindre jord til produktion af fødevarer. Det betyder, at vi kan have mere ekstensivt landbrug og som følge deraf også kan skabe mere natur.

Landbrug er efter min mening en specifik del af landbrugsudvikling, og efter min mening gælder det også programmet Natura 2000. Naturområder spiller en væsentlig rolle i udviklingen af landdistrikterne. Disse kan ikke ses isoleret fra andre landbrugsaspekter og fra andre beskæftigelsesinitiativer i landdistrikterne.

Europa har i årevis fremmet dette gennem lovgivning. Vi har fugle- og habitatdirektivet, som i Nederlandene omsættes i flora- og faunaloven. For alle disse ordninger har vi skabt særlige betalingssystemer. Vi har ordningen for bjergbønder, vi har Natura 2000-betalingerne osv.

Hvordan skal det se ud i fremtiden? Jeg har allerede sagt, at alle disse programmer efter min mening udgør en del af landbrugsudviklingen, og jeg tror derfor, at vi også skal sikre, at der inden for rammerne af fonden for landbrugsudvikling oprettes en særlig fond for Natura 2000. Det store spørgsmål er så, hvordan pengene skal anvendes. Vi har systemet med samfinansiering, hvilket kommissæren også nævnte, og denne samfinansiering kan efter min mening antage særlige former. I nogle lande er denne samfinansiering klart et problem. For fattige lande er det sandsynligvis et større problem end for rige lande. Måske kunne Kommissionen undersøge, om det er muligt at have forskellige, parallelle samfinansieringssystemer inden for rammerne af dette program?

Et andet punkt, som Kommissionen måske kunne undersøge - jeg har allerede sagt, at landbrug også er en vis form for udvikling af landdistrikter og af natur - er, om subsidierne til landbruget generelt er dyrere end subsidierne til naturudvikling i Europa.

  Isler Béguin (Verts/ALE), for Verts/ALE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, tak for Deres svar, men det er sandt, at det ikke stiller os tilfreds. Jeg er ikke tilfreds, fordi det spørgsmål - og tillad mig at være yderst direkte og gøre det enkelt - man kan stille sig selv i dag med de forslag, De har stillet, når alt kommer til alt, er, hvorvidt EU reelt ønsker at bevare sin biodiversitet. Og hvis svaret er ja, er det ligesom med en katedral, så skal vi skyde nogle midler i forvaltningen af Natura 2000-nettet. Uden penge, uden et beløb, som specifikt er sat af til disse udgifter, tror jeg ikke, vi skal gøre os nogen illusioner.

Hr. kommissær, vi er alle klar over det, de fleste af de kolleger, som befinder sig her i salen, er klar over det, gennem deres erfaringer i marken, hvad angår fonden for udvikling af landdistrikter, strukturfonden EFRU eller ESF, ved vi med sikkerhed, at hvis det ikke står tydeligt nævnt, at der på stedet, ude i regionerne, kan opnås midler ad disse kanaler, vil alle pengene gå til alt andet end Natura 2000.

Natura 2000 vil være i direkte konkurrence med alle de andre projekter. På landbrugsområdet vil der naturligvis være nogle muligheder for integration, det vil være et alibi, at man har integreret Natura 2000. Men vi gør os ingen illusioner, hr. kommissær. Vi skal virkelig nå længere end det. Og det er fordi, vi absolut ingen tillid har til dette forslag, at jeg i min egenskab af ordfører for Life+ foreslår - så længe Rådet og Kommissionen ikke har udtalt sig om de 3 milliarder euro om året, som er nødvendige til forvaltningen - at vi i Life+ indfører en Life-del, som tidligere hed "Natura", nemlig Life-forvaltning af Natura 2000.

Vi afventer alle de garantier, der kan stilles for Natura 2000-nettet, hr. formand, for både her og ude i marken har vi virkelig kæmpet for, at dette instrument skulle blive etableret. I marken ville vi ikke ...

(Formanden afbrød taleren)

  De Brún (GUE/NGL), for GUE/NGL-Gruppen. -

(Taleren talte irsk)

Natura 2000 er et vigtigt skridt til at beskytte og udvikle biodiversiteten i EU's naturreservater. Politikken skal garanteres ved at sætte fokus på Natura 2000 og integrere det i EU's vigtigste finansieringsprogrammer. De finansielle bestemmelser for disse programmer skal afspejle denne integrerede tilgang. Bestemmelserne for de finansielle overslag 2007-2013 skal styrkes, for at den integrerede tilgang kan fungere.

(Taleren talte irsk)

  Formanden. - Som De ved, bliver gælisk ikke oversat, men vi har forstået en del af Deres indlæg.

  Wise (IND/DEM), for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand, er der noget, som EU ikke forsøger at kontrollere? Er der nogen anliggender, som de fleste medlemmer af Europa-Parlamentet ikke vil forsøge at spilde skatteydernes penge på? Det synes desværre ikke at være tilfældet. Da EU ikke er tilfreds med fælles retlige rammer, skatteharmonisering og alt det andet, ønsker det tilsyneladende at kontrollere naturen. Det er åbenlyst tåbeligt.

I habitatdirektivet fra 1992, hvor Natura 2000 blev etableret, udtrykkes EU's ønske om at definere en fælles ramme for bevaring af vilde planter og dyr. I det fagre nye Europa skal selv naturen standardiseres. Fornuften siger, at det er umuligt. Når mennesket forsøger at spille Gud, har naturen en kedelig tendens til at forsvare sig.

Som medlem af Gruppen for Selvstændighed og Demokrati, der har to formænd, en dansk og en engelsk, kommer jeg til at tænke på historien om Knud den Store: Træt af smiger fra sine hofmænd, der fortalte ham, at han kunne kontrollere hvad som helst, tog han dem ned på stranden og beordrede havet til at trække sig tilbage. Bølgerne fortsatte naturligvis med at skvulpe op over deres fødder, og kongen havde vist, hvad han mente. Det slår mig, at Knud den Store var mere fornuftig, end Europas herskere er i dag.

Hvis EU ikke er magtsyg og virkelig bare er en økonomisk blok, kunne nogen måske fortælle mig, hvorfor det f.eks. er nødvendigt at lave en liste over og beskytte alle flagermusarter. Er der nogen, der har spurgt flagermusene? Naturligvis ikke. Jeg kan bare endnu en gang konstatere, at hvis EU er svaret, må det have været et tåbeligt spørgsmål. Man kunne endda kalde det flagrende!

  Belohorská (NI). - (SK) Alle mennesker har deres egne drømme og forhåbninger, og politikere har deres idealer og visioner, som de efterfølgende giver konkret form i forskellige projekter. Natura 2000-projektet er enestående simpelthen, fordi det inkorporerer idealer og også menneskers forhåbninger. Formålet med projektet er at beskytte Europas kultur- og naturarv samt at bevare og beskytte den biologiske mangfoldighed. Ud over disse storartede idéer er Natura 2000-projektet også enestående, idet det kunne være en drivkraft til udvikling af landdistrikterne. Det er af stor socioøkonomisk betydning med hensyn til beskæftigelse og turisme og med hensyn til beskyttelse af befolkningens sundhed.

I dag, hvor forfatningstraktaten er ved at blive vedtaget og ratificeret i medlemsstaterne, er det meget vigtigt, at vi også med hensyn til dette spørgsmål kan sige, hvad Parlamentets plads er i udviklingen af sådanne projekter, og hvad holdningen er hos Kommissionen, der skal fremme sådanne projekter og skaffe ressourcer til, at man kan nå målet med projektet.

Spørgsmålet om samfinansiering har ofte givet problemer for mange EU-medlemsstater, og særlig de nye medlemsstater, da myndighederne i de forskellige regioner i form af decentralisering har taget direkte ansvar for skoler, hospitaler og også beskyttelse af denne arv. Det er derfor vigtigt, at De skaffer hjælp til at gennemføre dette projekt, at De direkte frigør økonomiske midler til at støtte disse regioner, som ikke har penge til samfinansiering.

Hr. kommissær, De har talt om subsidiaritet med hensyn til dette spørgsmål. Jeg vil imidlertid bede Dem om at huske på, at det naturlige miljø ikke har grænser - "fugle har ikke brug for pas".

  Sonik (PPE-DE). - (PL) Hr. formand, jeg vil begynde med at takke formanden for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, hr. Florenz, for at have taget initiativ til denne debat om Natura 2000.

Sammenlignet med andre europæiske lande kan Polen prale af store resultater inden for miljøbeskyttelse. Udpegelsen af beskyttede områder er en polsk tradition, der går tilbage til det 19. århundrede. De beskyttede områder dækker nu 32 % af Polen, hvor de for 20 år siden kun omfattede 9 %. Polen er dog bekymret over, at selv om idéen om Natura 2000-nettet i Europa har udviklet sig, er det ikke blevet underbygget af en passende garanti for finansiering til oprettelse og vedligeholdelse af dette net. Polen har derfor underskrevet den erklæring, som et flertal af EU-medlemsstaterne fremlagde i oktober og december, i hvilken de giver udtryk for deres skuffelse over Kommissionens forslag til samfinansiering af Natura 2000-nettet. Det er ikke nærmere fastsat, hvilke principper der gælder for, hvornår der kan bevilges midler til beskyttelsesforanstaltninger til Natura 2000-områder i perioden 2007-2013, og det vil utvivlsomt betyde manglende finansiering til Natura 2000-nettet. Det vil derefter være umuligt at gennemføre mange stærkt tiltrængte beskyttelsesforanstaltninger. De fleste af de områder, der udpeges til Natura 2000-områder i Polen bliver ikke omfattet af de nævnte midler, f.eks. områder, der er en del af nationale skove eller moser, naturlig græsbevoksning, klitter, heder og kratområder, der ikke anvendes til landbrug.

I forbindelse med Kommissionens skrivelse af 6. januar 2005 til Polen, i hvilken Kommissionen foreslog, at det skulle overvejes at udvide listen over Natura 2000-områder i Polen, har en garanti for særskilt finansiering til oprettelse af Natura 2000-nettet fået endnu større betydning for Polen og andre lande. Polen forventer derfor, at der i forbindelse med arbejdet med de nye finansielle overslag vil blive sikret en passende finansiering til oprettelse af Natura 2000-nettet. Jeg vil foreslå, at Life+-forordningen også kommer til at omfatte særskilte midler til Life+ og Natura 2000.

  Haug (PSE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær Dimas, jeg vil gerne komme med en indledende bemærkning. Jeg er klar over, at De som miljøkommissær følger traditionen i Kommissionen, en europæisk institution. Det, jeg kommer til at sige om lidt, er altså ikke møntet på Dem personligt, men på Kommissionen.

For det første mener jeg, at Parlamentet er nødt til at beskæftige sig med dilemmaet Natura 2000, fordi Kommissionen ikke har turdet foreslå et ordentligt finansieringsinstrument. Det er det ene. Vi har forpligtet os til medfinansiering med flora-fauna-habitat-direktivet, forpligtet os til at yde nogle bidrag, men vi har ikke afsat tilsvarende midler i vores fond.

For det andet har Kommissionen desuden ikke turdet tilføje en ordentlig betingelse i de nu foreliggende forordninger - strukturfondsforordningen og forordningen for landdistrikterne. Her står der "kan", "burde" og "kunne". Det er ikke tilstrækkeligt. Det er i hvert fald vores holdning. Vi ved jo alle, hvor det fører hen. Regionerne i medlemsstaterne skal fremlægge de operationelle programmer, og Kommissionen skal vurdere og godkende dem. Det ved vi jo. Papir er taknemmeligt. I den nuværende støtteperiode har vi f.eks. støtte til kvindeanliggender stående i strukturfondsforordningen. Det har Parlamentet arbejdet temmeligt indgående for. Og hvad er der sket? Medlemsstaterne gør så godt som ingenting! Det går ikke!

Derfor har vi brug for et særskilt støtteinstrument til Natura 2000. Parlamentet selv har den holdning, at vi har brug for et særskilt finansieringsinstrument, for vi behøver kun se på de enkelte udvalgs udtalelser om de finansielle overslag. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har allerede sagt, at beskyttelsen af biodiversiteten ikke er nogen grundlæggende, ikke nogen ægte politik for landdistrikterne. Vi ved, hvad det betyder. Heller ikke vores landmænd vil bruge penge fra fonden til udvikling af landdistrikter til at betale for Natura 2000.

  Auken (Verts/ALE). - Hr. formand. Først tak til kommissæren for svaret. Vi er med en enkelt undtagelse alle sammen enige om, at Natura 2000 er utrolig vigtig, og vi er også alle sammen enige om, at pengene skal skaffes. Jeg ved ikke, om alle er klar over, hvor mange det drejer sig om - mindst 6 milliarder euro om året. Dvs. at mindst 3 milliarder skal skaffes herfra. Det ville jo aldrig nogensinde kunne klares alene med en fond. Ligegyldig hvordan og hvordan, skal vi have dette projekt integreret i de øvrige fonde og det er vi enige om. Der vil vi støtte Kommissionen, og jeg kan også sige, at de grønne bevægelser, Bird Life osv., støtter, at vi får integreret finansieringen af Natura 2000. Problemet er, at jeg ikke kunne høre på kommissærens svar, hvordan han vil sikre, at det faktisk også sker. Hr. Florenz gav en gribende beskrivelse af de konflikter, der vil opstå. Hvis ikke man har sikret, at pengene er øremærket og bundne, bliver det ikke til noget. Så alene for finansieringens skyld, trænger vi til et klarere svar fra Kommissionen, end vi har fået hidtil.

Men lad mig også sige, at det ikke kun er et spørgsmål om at få penge nok. Det er også et spørgsmål om at få hele vores landdistriktspolitik til at "tænke med" i naturen. Så der bliver drevet landbrug og udvikling i disse områder, der respekterer en sårbar natur i stedet for som nu, hvor man kører store vejanlæg igennem sårbare områder. Jeg har set, hvordan man i Polen giver dispensation til brutal svinefarmsdrift i en meget meget sårbar og meget rig, men altså skrøbelig natur. Så vi bliver nødt til, også at tage hensyn til den måde vi udvikler landdistrikterne på, at sikre, at Natura 2000 indarbejdes, og der er penge nok. Hvis man ikke kan finde dem inden for de eksisterende og nævnte fonde, så lad mig minde om, at vi lige har fået flertal i Miljøudvalget for også at begynde at se på søjle 1, hvor jo næsten alle EU's penge ligger. Det er så store summer, der ligger ovre i den direkte landbrugsstøtte, at det er på tide, at vi begynder at se på den.

  Rack (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. Florenz har talt om, at Natura 2000-programmet er i fare, fordi finansieringen ikke er afklaret. Jeg mener, katastrofen er endnu større. Der mangler ikke kun en sikret finansiering, der er også stadig større uvidenhed og usikkerhed om, hvad det virkelig betyder, eller ikke betyder, når der udpeges et Natura 2000-område.

På denne baggrund har jeg et par ting, jeg gerne vil fremføre. Det første er, at finansieringen af Natura 2000-programmet ikke må ske på bekostning af landmændene, og da slet ikke udelukkende på bekostning af dem, for ellers fører det til - som fru Gutiérrez-Cortines allerede udtrykkeligt har påpeget - at grundejerne her mere eller mindre bliver eksproprieret koldt og kynisk.

Det andet er, at det ikke går, at infrastrukturen og den økonomiske udvikling i vide dele af Unionen stagnerer, fordi proceduren til udpegning af områder er træg og uklar. I store dele af landdistrikterne er det ikke muligt at gennemføre hensigtsmæssige investeringsprogrammer, der er forenelige med naturen i landdistrikterne, fordi der er spørgsmål, der ikke er afklarede. Det går desuden ikke, at det, der egentlig skulle bidrage til Unionens gode ry - nemlig dette Natura 2000-program som et synligt bevis på, at Unionen ikke kun ønsker at være en økonomisk union, men også en miljøunion - kommer til at gå i den modsatte retning på denne måde.

Det sidste er, at det ikke kan tolereres, at især den bureaukratiske fremgangsmåde i Bruxelles og i Kommissionen fører til, at ingen til sidst længere kan orientere sig. Bruxelles siger: Udpeg områder alle steder. Pengene ved vi ikke noget præcist om - det ser vi på senere. Hvis I ikke udpeger nogen områder - sådan har kommissæren formuleret det - så kommer I for Domstolen. Det er ikke noget miljøprogram, det er et borgerærgrelsesprogram.

  Lienemann (PSE). - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, Natura 2000 er et af de store spørgsmål, som ofte efterlader nogen tvivl om den europæiske konstruktion. Vores medborgere deler vores ambition om at beskytte biodiversiteten og konstaterer, at vi udarbejder forslag, men når det drejer sig om at skaffe midler, leverer Europa ikke varen. Vores medborgere accepterer tanken om bæredygtig udvikling, idet de mener, at det er muligt at forene beskyttelsen af planeten med den økonomiske udvikling og beskæftigelsen, men når de har brug for de veje og midler, som skal føre det ud i livet, leverer Europa ikke varen.

Vi skal altså finde nye værktøjer til at puste liv i Natura 2000. Der er tre krav. For det første skal vi have en specifik fond, for der er objektivt set en modsigelse mellem forventninger om bevillinger til fremme af den økonomiske udvikling og udviklingen af landdistrikterne og til at sætte liv i regionerne i henhold til Natura 2000. Der kræves altså en specifik fond, det er det første krav.

Det andet krav er, at det er nødvendigt at fremme iværksættelsen af Natura 2000 inden for de europæiske fondes kriterier, hvad de end måtte være. Jeg vil give Dem et eksempel for at illustrere modsigelsen. I den nuværende EFRU-forordning, som De er i færd med at forhandle om, begrænser de valgte områder sig til beplantede eller dyrkede områder. Men Natura 2000 har netop brug for jomfruelige naturområder, som hverken er beplantede eller dyrkede, nemlig vådområderne.

For det tredje har vi brug for et værktøj til fornyelse, for at den praksis, der anvendes i marken, bliver mere i overensstemmelse med det, vi ville kunne planlægge for fremtiden. Det er altså nødvendigt, at vi får et specifikt værktøj i Life+, og at vi beholder to søjler, en overordnet miljøsøjle og en søjle til Life-Natura, som vi gjorde tidligere.

De har forstået det rigtigt, hr. kommissær, vi mener ikke, at Kommissionens forslag i deres nuværende udformning er i stand til at overbevise vores medborgere ude i marken. Vi er af den formening, af forsvaret af biodiversiteten udgør et fremskridt, og at dette handlingsprogram er i overensstemmelse med udviklingen i landbrugsdistrikterne og med landets økonomiske fremtid. Vi har derfor nu brug for beviser på denne overbevisning i form af en bevilling på mindst 3 milliarder euro inden for strukturfondene.

  Olajos (PPE-DE). - (HU) Jeg takker hr. Florenz for at give os lejlighed til at diskutere dette vigtige emne. Det er i alles interesse, at Natura 2000 bliver et brugbart system. Derfor stillede vi spørgsmål til Deres kolleger på mødet i Parlamentets udvalg, og derfor spørger vi også Dem, hvilke forsikringer og garantier De kan give os for at sikre, at hele nettet bliver økonomisk bæredygtigt. Desværre har vi opdaget, at svarene fra Kommissionen ikke gav mening, og de indeholder ikke løfter om faste garantier bag den tiltalende facade med en integreret strategi. Men der er behov for garantier. Jeg er kommet fra Ungarn, hvor regeringen har været i stand til at handle i strid med den tidligere aftale med EU og omlede 8 milliarder forint fra landbrugsmiljøbeskyttelse til direkte statsstøtte til landbruget. På grund af dette og af lignende grunde demonstrerer landmænd lige nu med deres traktorer i Ungarns hovedstad.

I Ungarn har vi et ordsprog, der siger, at hvis nogen en gang har brændt munden med varmt vand, puster de bagefter også på koldt vand. Sådan føler vi nu. Kommissionens tomme svar og en række medlemsstaters indstilling har brændt os og tvinger os til at være mere forsigtige. Derfor anmoder jeg og mine medrepræsentanter Rådet og Kommissionen om at oprette en separat budgetpost til Natura 2000-formål. Den skal ligge inden for de finansielle overslag, som er under forberedelse, sideløbende med den betydelige opjustering af Life+-programmet og inden for landbrugsbudgettet - til hvilket jeg straks vil tilføje, at vi kun kan forestille os det sammen med egentlige stigninger i landbrugsbudgettet, der er øremærket til dette formål - eller hvis der tages skridt til at oprette en fuldstændig særskilt fond. Jeg anmoder endvidere Kommissionens repræsentanter om at tage højde for Rumæniens, Bulgariens og også Kroatiens tiltrædelse - som der ikke er taget hensyn til i det nuværende forslag.

  Scheele (PSE). - (DE) Hr. formand, kære hr. kommissær, kære kolleger, jeg vil også gerne tilslutte mig lykønskningerne fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed. Efter min mening er denne diskussion meget vigtig, og den viser, at vi fra Parlamentets side må udøve pres med henblik på at opnå et særskilt instrument til finansiering af Natura 2000.

En kollega har sagt, at visse parter betragter Natura 2000 som et borgerærgrelsesprogram. Der er imidlertid også rigtig mange andre, der betragter det som en virkelig støtte i kampen for biodiversitet. Det er efter min mening vores opgave at støtte disse kræfter. Derfor støtter jeg som mange af mine kolleger et kommende særskilt finansieringsinstrument.

Jeg mener heller ikke, at det er helt rigtigt, når det siges, at det ikke handler om omfanget af de midler, der stilles til rådighed. Vi ved fra mange ngo'er, der er aktive på dette område, at de vurderinger, Kommissionen er kommet med, og som ligger på 6,1 milliarder euro årligt, kun kan udgøre et minimum. Dvs. at det bliver vores opgave at sikre, at der ikke kun bliver stillet et særskilt instrument, men også tilstrækkelige midler til rådighed.

Jeg kan også godt se fordelen ved en integreret tilgang, men jeg vil gerne tilslutte mig Jutta Haug, der siger, det er ligesom med kvindepolitik: De, der i årevis ikke ønskede at føre kvindepolitik, har sagt, at vi jo har gender mainstreaming, og så har man ventet på, at der ved et under skulle opstå en progressiv kvindepolitik og ligeberettigelse. Altså, hvis der skal være en integreret tilgang, skal der også være en dobbelt strategi. Der skal ske integrering i eksisterende fonde, men fremover også være et særskilt finansieringsinstrument.

  Klaß (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, i mit hjemland, Tyskland, har vi en uskreven, men klar ordning: Den, der bestiller, betaler. Uden penge sker der som bekendt ikke meget her i Unionen. EU har bestilt eller foranlediget, at Natura 2000-netværket skal omfatte hele Europa. Europa har dog endnu ikke defineret nøjagtigt, hvilke bestemmelser der skal vedtages, eller hvilke foranstaltninger der skal træffes i de udpegede områder. Hr. kommissær, det har De netop påpeget.

Kommissionen vurderer nu de årlige omkostninger til at ligge på 6,1 milliarder euro. Det er en betragtelig sum. Men alt efter hvor stort det endelige opgaveområde er, er det heller ikke ret meget til alle 25 medlemsstater. På både nationalt og regionalt plan er vi for øjeblikket forpligtet til at udarbejde managementplaner for flora-fauna-habitat-områder. Enhver kan forestille sig, at der på et så vanskeligt område som miljøbeskyttelse er forskellige forudsætninger fra område til område, og at der således også skal iværksættes forskellige aktioner. Der er stadig spørgsmål, der skal afklares, f.eks.: Hvordan bliver større udgifter nødvendige? Skal der foretages anvendelsesændringer, hvor der så også falder indtægter bort og også opstår tab for landbrugsbedrifterne?

Kommissionen foreslår nu, at de udgifter, der opstår i forbindelse med forpligtelserne, dækkes af de eksisterende EU-fonde. Jeg ser på denne udvikling med bekymring, og kampen om pengene - Karl-Heinz Florenz beskrev den - vil gå i gang. Det er nødvendigt at skabe et særskilt finansieringsinstrument, som tillader en dækkende kompensation for restriktioner som følge af udpegningen af Natura 2000-områder.

Det er landmændenes krav, Jutta Haug. Det er ikke acceptabelt, at en forhøjelse af midlerne til en flora-fauna-habitat-udligning sker på bekostning af landbrugs- og miljøforanstaltninger eller andre programmer som led i udviklingen af landdistrikter. Yderligere opgaver og omkostningskrævende pålæg, der udstedes af EU, skal også finansieres i tilstrækkelig grad af EU. Så er Natura 2000's indhold også sikret.

  Ayuso González (PPE-DE). - (ES) Hr. formand, hr. kommissær, hr. Florenz' spørgmål er meget hensigtsmæssigt, for Natura 2000 er det vigtigste initiativ, som EU har taget på miljøbeskyttelsesområdet, og det har medlemsstaterne forstået.

Mit land, som udgør 16 % af EU's areal, bidrager med 40 % af hele Natura 2000. 25 % af Spanien er omfattet heraf.

Men Natura 2000 har en omkostning, som ikke hidtil er blevet præcist beregnet. De 6,1 milliarder euro, som Kommissionen har beregnet, kan være langt fra virkeligheden, for dette tal tager ikke tilstrækkeligt hensyn til udgiften til de erstatninger, som burde gives til de ejere og landbrugere, som faktisk får eksproprieret brugsrettighederne og deres øvrige rettigheder til deres jord.

Vi skal også huske på, at de, ud over erstatningen for forvaltningen af naturressourcerne, skal have erstatning for indtægtstabet, som der står i artikel 17 i chartret om grundlæggende rettigheder, der er indskrevet i den europæiske forfatning.

Natura 2000 er et fællesskabsinitiativ, hvorfor EU må tage ansvaret for omkostningerne i forbindelse med såvel forvaltningen af områderne som erstatning til landbrugerne for indtægtstabet.

Kommissær Wallströms forslag om at finansiere en del af denne omkostning ved hjælp af politikken til udvikling af landdistrikterne betyder, at Kommissionen ikke tager Natura 2000 alvorligt, eller at den lader hånt om udviklingen af landdistrikterne, eller begge ting på en gang.

Medlemsstaterne skal vælge mellem et af disse to mål, og valget af ét mål sker altid på bekostning af det andet. Hvis det forslag om den nye europæiske landbrugsfond til udvikling af landdistrikterne, vi drøfter, gennemføres med en bevilling på 11 milliarder euro om året, vil det være nødvendigt at fratrække 20 % af beløbet til finansiering af en væsentlig del af omkostningerne ved Natura 2000.

I reformen af den fælles landbrugspolitik, der fandt sted i september 2003, blev listen over aktioner, der skal finansieres ved hjælp af udviklingen af landdistrikterne desuden udvidet, bl.a. med kvalitetsforbedring, fødevaresikkerhed og husdyrvelfærd.

Natura 2000 er derfor meget vigtigt og behøver et finansieringsinstrument, enten sit eget eller ved hjælp af en forøgelse af bevillingen til udvikling af landdistrikterne.

  Korhola (PPE-DE). - (FI) Hr. formand, det spørgsmål, som min kollega hr. Florenz stiller, er et berettiget spørgsmål. Der er en politisk kløft mellem de prioriteter, der er fastsat for EU, og den manglende klarhed med hensyn til finansiering. Det tjener Dem til ære, kommissær Dimas, hvis De udtrykker et ønske, som De gjorde ved debattens begyndelse, om at garantere finansieringen af Natura 2000. Vi har endvidere også brug for effektive redskaber til at virkeliggøre Deres ønske. Vi har behov for en særlig fond.

Det er en central udfordring for EU at beskytte naturens mangfoldighed i det område, vi alle deler. Mangfoldighed er et yderst vigtigt spørgsmål, og derfor er det ikke nødvendigt at begrunde det specielt her. Den enkelte medlemsstat har forpligtet sig til dette ved at udarbejde en liste over dens beskyttede områder i overensstemmelse med habitatdirektivet. Set ud fra et naturbeskyttelsespolitisk synspunkt er Natura 2000-nettet enestående, fordi det beskytter miljøet for ca. 200 naturtyper og 700 arter og snart kommer til at omfatte mere end 17 % af EU's territorium.

Natura 2000-nettet kræver et betydeligt input fra medlemsstaternes side. Der må ikke i områderne ske en væsentlig reduktion af de naturressourcer, der gør dem berettiget til at indgå i Natura-nettet. Myndighederne skal ligeledes udfærdige en vurdering af virkningen på miljøet i alle projekter og planer, der kan have indflydelse på de berørte områders naturlige værdi.

Da denne langtrækkende virkning af Natura 2000-nettet på alle eksisterende og planlagte aktiviteter vedrørende beskyttelsesområder vil kræve ret mange ressourcer og omfattende finansiel investering fra EU-medlemsstaterne, skal vi absolut sikre, at der bevilges tilstrækkelig finansiering på EU-plan til administration af Natura 2000-nettet ved hjælp af et særskilt finansielt instrument.

  Guellec (PPE-DE). - (FR) Hr. formand, Kommissionens meddelelse om finansieringen af Natura 2000 afdækker de forskellige muligheder for at dække de behov, der kommer til udtryk i løbet af perioden 2007-2013. Den konkluderer, som hr. kommissæren gjorde opmærksom på, at oprettelsen af et nyt finansielt instrument ikke er den rigtige løsning. Jeg deler fuldstændigt dette synspunkt, selv om det ikke er kommet meget til udtryk her til eftermiddag i Europa-Parlamentet.

Faktisk bliver de Natura 2000-områder, som medlemsstaterne har foreslået, prioritsstøtteberettigede i de fleste tilfælde ved samhørigheds- eller strukturfondene og vil ligeledes have forrang med hensyn til Life-bevillingerne for at dække programmernes forvaltnings- og opfølgningsomkostninger. Hvorfor så for enhver pris ønske at skelne finansieringerne af Natura 2000-programmerne fra de regionalpolitiske programmer eller programmerne for udvikling af landdistrikterne? Handlingsprogrammerne er tæt forbundne i begge tilfælde, hvad enten det drejer sig om målsætninger vedrørende kommunaludvikling, miljøbeskyttelse eller bevarelse af biodiversiteten. Der ville være en stor risiko for, at Natura 2000 ville blive fuldstændigt hægtet af alt, hvad der ellers ville blive iværksat i de berørte områder. Man ville støde på langt flere forhindringer i løbet af den lange - endda meget lange - periode, hvor Natura 2000-områderne fastlægges, og det program, som skulle foregå med et godt eksempel, ville blive så meget desto mere isoleret.

Man ville også kunne frygte en overdreven kompleksitet i iværksættelsen og forvaltningen af programmerne. Den ville give sig udtryk i en voldsom forøgelse af driftsomkostningerne og en fornemmelse af et teknokratisk maskineri, som ville kunne vække de berørte befolkningers modstand.

Endelig skal det understreges, at de foreløbige omkostninger er meget variable, alt efter hvilke lande og hvilke Natura 2000-områder de har valgt. En intelligent anvendelse af strukturfondene, hvortil man evt. kunne tilføje nogle ekstra midler under Life-programmet, ville efter min mening gøre det muligt at opfylde kravene langt bedre end et specifikt finansielt instrument.

  Kušķis (PPE-DE). - (LV) Hr. formand, mine damer og herrer, historisk mange levesteder, der er forsvundet andre steder i Europa, har overlevet i de nye medlemsstater. Derfor blev oprettelsen af Natura 2000-net prioriteret på nationalt politisk niveau.

I dag, hvor der er fuld forståelse for, at områder skal beskyttes, og fuld forståelse for deres betydning for bevarelse af den biologiske mangfoldighed, mangler der dog midler til at bevare dem. Kommissionen har meddelt, at den støtter finansiering af Natura 2000 fra fondene for udvikling af landdistrikter og strukturfondene. Den har imidlertid ikke planer om at oprette et særligt finansielt instrument for nettet. Især i de nye medlemsstater, hvor der er stærk konkurrence om at få midler fra strukturfondene og fondene for udvikling af landdistrikter til lokale projekter, er der efter min mening ikke store chancer for at få samfinansiering til EU's naturbeskyttelsesnet, og dette burde ikke være tilladt.

Vi skal først og fremmest oprette et nyt fælles instrument til miljøfinansiering. For det andet skal vi hilse forslag om at supplere de aktiviteter, der støttes i forslaget til forordning, velkommen - sammen med bevilling af midler til forvaltning af disse levesteder, der ikke kan få støtte inden for strukturfondene og fondene for udvikling af landdistrikter, bevilling af midler til pilotprojekter inden for miljøteknologier og planlægning af indledende foranstaltninger til fremtidig bevilling af penge fra strukturfondene. Kun på denne måde kan tilgængelige midler supplere hinanden for at bevare Natura 2000, og vi kan opnå det, vi havde til hensigt, da vi etablerede Natura 2000-programmet.

  Ebner (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, alle er egentlig for natur og miljø. Natura 2000 er også en rigtig god idé og et godt initiativ. Men når det bliver alvor, når det handler om at fylde et sådant initiativ med liv og bevilge penge hertil, så er der rigtig mange begejstrede mennesker, der trækker sig relativt hurtigt tilbage. Der er ikke mange, der bringer ofre, eller der er ikke mange, der vil bringe ofre.

Der har også været en række problemer i forbindelse med gennemførelsen af Natura 2000 - begyndervanskeligheder, der måske slet ikke havde været nødvendige. Jeg kan f.eks. nævne Nederlandene, der benyttede lejligheden til at afskaffe jagten i mange områder af landet under påskud af Natura 2000. Jeg tror også, der er opstået en del modstand derved. Kommissær Wallström understregede også på et tidspunkt i foregående valgperiode, at Natura 2000 og jagt er to absolut kompatible størrelser.

Det handler også om formidling af viden og om fjernelse af uklarheder i forbindelse med anvendelsen. Jeg er inderst inde overbevist om, at tjenestemændene inden for Deres område, hr. kommissær, tidligere har ydet et fremragende stykke arbejde. Men De kan gøre Dem nok så store bestræbelser - hvis forudsætningerne ikke er til stede, er det ikke muligt. Natura 2000 må ikke være til skade for ejerne og ikke til skade for landbruget. Der må ikke forekomme ekspropriationer, der skal være kompensation.

Natura 2000 må ikke blive gennemført på bekostning af den fælles landbrugspolitik og udviklingen af landdistrikter. 15 % af EU-15's areal er Natura 2000-områder. Resten af områderne - altså 85 %, hvis man trækker byerne og de bebyggede arealer fra - falder ind under støtten til udvikling af landdistrikter og landbruget. Man kan ikke tage mere fra dette store areal, og derfor er en særskilt og ubeskeden finansiering efter min mening det bedste.

  Schierhuber (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, Natura 2000 et et meget ambitiøst program og har allerede eksisteret længe. Det medfører til dels restriktioner for grundejerne. Kommissionen gør sig dog først nu overvejelser om en finansiering på europæisk plan.

Kommissionen foreslår en medfinansiering, og det tilslutter jeg mig, men den foreslår en finansiering via fonden for udvikling af landdistrikter og strukturfonden. Men meget får os dog til at antage, at midlerne frem for alt skal komme fra udviklingen af landdistrikter, fordi vi ikke har nogen særskilt fond for Natura 2000. Som ordfører for udviklingen af landdistrikter må jeg dog klart fastholde, at vi skal sikre, at der med henblik på finansiering af Natura 2000 enten skabes en ny finansieringsfond, eller at vi får nye midler til udviklingen af landdistrikter.

Én ting vil jeg dog gerne sige med al tydelighed: Efter beslutningerne i Bruxelles, hvor landbrugsbudgettet blev fastlagt indtil 2013, efter reformen af den fælles landbrugspolitik, ifølge hvilken midlerne til modulering overføres fra første søjle til anden søjle - altså til medfinansiering af udviklingen af landdistrikter - kan det kun handle om, at især grundejerne, landmændene, får godtgørelserne for deres ydelser herfra.

Der er ligeledes én ting, der står klart: Det kan ikke være rigtigt, at vi ikke som minimum har det budget til rådighed, som den gamle Prodi-Kommission foreslog. Man kan ikke få mere Europa for 25 medlemsstater for færre penge! Indgreb i ejendomsrettigheden uden tilsvarende kompensation er noget, jeg afviser på forhånd.

  Kelam, Tunne (PPE-DE). - (ET) Hr. formand, hr. kommissær, debatten i dag fokuserer på spørgsmålet: Hvordan agter Kommissionen, når den skal gennemføre sin integrerede strategi, at sikre, at målene for Natura 2000 opfyldes i praksis? Indtil videre har vi ikke fået et tilfredsstillende svar, da hverken Den Europæiske Fond for Regionaludvikling eller strukturfondene gør det muligt at opfylde alle målene med Natura 2000 eller dække de nødvendige krav til samfinansiering.

Derfor mener jeg, at det er vigtigt at gøre det muligt at anvende Life+-programmet til at dække underskuddet. Det nuværende forslag skal efter min mening ændres, således at det kommer til at omfatte en mulighed for, at EU-samfinansiering kan anvendes til beskyttelse og genskabelse af levesteder, der er vigtige for Europa, og som ligger uden for landbrugs- eller skovområder.

Derfor skal Natura 2000 tilføjes til Life+-forordningen som en aktivitet, der finansieres separat. Det ville også være hensigtsmæssigt i forbindelse med Life+ at lede det meste af finansieringen til projekter gennem medlemsstaterne. Her skal der tages højde for den enkelte medlemsstats bidrag til EU's Natura 2000-net, herunder udpegede fugle- og naturbeskyttelsesområder.

Det er for tiden et problem, at der hverken i strukturfondene eller i Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne tages højde for dette bidrag til Natura 2000-nettet, men i stedet prioriteres projekter i mere tæt befolkede områder. Jeg kommer fra Estland, og jeg kan bevidne, at et af Estlands enestående aktiver er, at der findes ret vidtstrakte naturområder. Estlands projekter omfatter 16 % af landets landområde. Det er for tiden lettere og billigere at bevare disse områder end at genskabe tidligere naturområder i Centraleuropa. Det er derfor ikke logisk, at en fond, der skal støtte naturbeskyttelsesaktiviteter, anvender befolkningstæthed, men ikke den nuværende bevarelsesstatus for naturressourcer, som finansieringskriterium.

  Jackson (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, jeg støtter idéen om at integrere miljøbeskyttelse i andre politikker såsom strukturfondene, landbrugsfondene osv. Men alle, der bekymrer sig for miljøet, ved, at det ikke nødvendigvis kan overlades til medlemsstaterne at udføre integrationsarbejdet. Det har vi hørt meget om i eftermiddag.

Jeg vil gerne gøre Kommissionen opmærksom på, at nogle stater har været meget længe om overhovedet at udpege Natura 2000-lokaliteter. Fire lande - Nederlandene, Frankrig, Italien og Finland - har domstolsafgørelser imod sig for utilstrækkelig udpegning af særlige fuglebeskyttelsesområder. Kun et land i EU - Nederlandene - har fuldført sin udpegning af særlige bevaringsområder.

Disse lokaliteter udgør Natura 2000-listen, så hvordan kan vi på nogen måde være tilfredse med at overlade finansieringen til medlemsstaterne, når de ikke engang kan finde ud af at udpege lokaliteterne? Det er håbets sejr over erfaringen at tro, at medlemsstaterne vil yde tilstrækkelig finansiering til Natura 2000, medmindre incitamenterne til specifik medfinansiering af det tilbydes via EU-budgettet. Hvis og når hr. Dimas tager ordet i debatten, vil jeg gerne bede ham om at give os nogle ajourførte oplysninger om, hvilke konkrete fremskridt der sker med Natura 2000. Er en række medlemsstater stadig i kontakt med Kommissionen om udpegningen af lokaliteter, eller er nettet nu fuldført?

For det andet må de, der ønsker EU-finansiering af alle Natura 2000-lokaliteter, gardere sig imod overbud. Vi må have tilsagn om, at pleje vil blive integreret i Natura 2000 via strukturfondene. Vi har også behov for finansiering via den årlige udbudsproces for visse Natura 2000-lokaliteters særlige behov, muligvis ved oprettelse af et biodiversitetsprogram under Life+-programmet.

Kommissionen har aldrig brudt sig om Life-programmet. Det indebærer, at meget få tjenestemænd udfører en masse meget hårdt arbejde i forsøget på at finde ud af, hvad der sker med en lille smule penge. Der hersker ingen tvivl om, at det administrativt set ville være meget bekvemt for Kommissionen at afvikle Life-programmet helt. Men det ville være forkert at gøre det, hr. kommissær. De siger måske, at det, De forsøger at gøre, er effektivt, men mine kolleger og jeg mener, at det er forkert.

FORSÆDE: Dagmar ROTH-BEHRENDT
Næstformand

  Herranz García (PPE-DE). - (ES) Hr. kommissær, medtagelsen af Natura 2000 i forordningen om udvikling af landdistrikterne, som Kommissionen foreslår, er det samme som at glemme dette ambitiøse naturbeskyttelsesinitiativ.

Vi ved alle, at der efter de aktuelle drøftelser af de finansielle overslag er risiko for, at der ikke er tilstrækkelige midler til overhovedet at dække de budgetposter, der hidtil er blevet finansieret ved hjælp af politikken til udvikling af landdistrikterne, for ikke at tale om de nye aktioner, der er kommet til efter reformen i september 2003, om kvalitetssikring, fødevarekvalitet og husdyrvelfærd.

Det er derfor utopisk at tro, at der inden for disse rammer er tilstrækkeligt med penge til at klare den enorme omkostning, som Natura 2000 indebærer. Det bliver stadig mere uklart, hvordan Natura 2000 skal finansieres, men vi må indrømme, at det altid har været uklart. Beviset er, at udpegelsen af Natura 2000-områderne er blevet mindst 12 år forsinket efter vedtagelsen af habitatdirektivet.

I den høring, som Kommissionen i sin tid gennemførte i civilsamfundet, udtalte alle aktørerne - fra landbrugerne til de økologiske organisationer - sig til fordel for at finansiere dette initiativ ved hjælp af en separat fond, da det ville være den eneste måde, hvorpå EU kunne tvinges til at gøre en indsats for at få finansiering. Kommissionen vendte imidlertid det døve øre til alle de aktører, der beskæftigede sig med nævnte initiativ. Finansieringen af en væsentlig del af Natura 2000-omkostningerne via udviklingen af landdistrikterne er ikke blot utopisk, men medtagelsen heraf inden for rammerne af foranstaltninger til fremme af miljøvenligt landbrug kan desuden sætte spørgsmålstegn ved de europæiske landbrugeres indsats for at respektere de miljøkrav, de er blevet pålagt af den nylig gennemførte reform af den fælles landbrugspolitik.

Kommissionen siger, at den prioriterer miljøbevarelsen, men når det kommer til stykket, er den meget nærig og ønsker, at det er landbrugerne og jordejerne, der skal bære de økonomiske omkostninger.

  Dimas, Kommissionen. - (EN) Fru formand, mange tak for den konstruktive debat. Kommissionen er helt klar over, hvor vigtigt det er at sikre tilstrækkelig EF-samfinansiering af Natura 2000. Listerne for Natura 2000 er blevet godkendt for fem ud af seks regioner med nogle få huller i listerne. Alle de nye medlemsstater har fremsendt deres lister.

Den foreslåede integrationstilgang er i overensstemmelse med artikel 8 i habitatdirektivet, hvor der kræves samfinansiering fra eksisterende fonde. Den bygger også på den eksisterende praksis, som går ud på, at udvikling af landdistrikterne og strukturfondene allerede er de vigtigste kilder til fællesskabsfinansiering af nettet. Det skønnes, at der hvert år anvendes 500 millioner euro fra fonde til udvikling af landdistrikter til støtte for miljøvenlige landbrugstiltag i Natura 2000-lokaliteter.

Kommissionen har noteret sig bekymringerne, hvad angår de store begrænsninger af fondene til udvikling af landdistrikter og strukturfondene. Derfor anerkendes det i de seneste forslag, at der er behov for at udvide finansieringsmulighederne for Natura 2000 i forhold til den aktuelle situation. I forordningerne for både udvikling af landdistrikter og strukturfondene er finansieringen til Natura 2000 udtrykt tydeligere, og dens omfang er øget. Særlig betydning har den øgede finansiering til skovområder i den nye forordning om udvikling af landdistrikter. Betydningen af dette kan ikke undervurderes, da skovområder repræsenterer 30 % af Natura 2000-nettet.

Kommissionen vil sikre, at integrationen af Natura 2000 i de eksisterende fonde bliver gjort mere effektiv ved, at den inddrages som en prioritering i de strategiske retningslinjer, der vil blive sendt til medlemsstaterne, når de begynder at forberede deres strukturfondsprogrammer. I sine forhandlinger med medlemsstaterne om indholdet af disse programmer vil Kommissionen forsøge at sikre, at bevillingerne til Natura 2000 modsvarer denne erklærede fællesskabsprioritering. Kommissionen vil også skulle godkende de nationale og operative programmer, som den får forelagt.

Hvad angår forslaget til Life+, vil jeg understrege, at sigtet med det er at fortsætte støtten til Natura 2000. Medlemsstaterne har mulighed for at fastsætte deres egne prioriteringer og de beløb, der skal afsættes til Natura 2000. Derfor er det muligt, at Natura 2000 vil tiltrække en langt større andel af Life-midlerne, end det er tilfældet nu. Hvis man fastsætter et bestemt beløb til Natura 2000 i Life+, risikerer man at give det indtryk, at det drejer sig om en separat fond, der kan dække alle nettets behov.

Vores forslag er i overensstemmelse med det generelle princip om at integrere og forenkle alle de andre forslag fra Kommissionen inden for rammerne af de finansielle overslag. For øjeblikket drøfter Rådet og Parlamentet Kommissionens udkast til forordning for Life+. Hvis Europa-Parlamentet stiller et ændringsforslag under lovgivningsprocessen, vil jeg naturligvis behandle det seriøst.

Endelig kan Kommissionens forslag, uden at der gives udtrykkelige garantier, stadig dække Natura 2000-nettets finansielle behov. Jeg opfordrer Dem derfor til at støtte de forskellige forslag fra Kommissionen, som Parlamentet er i gang med at behandle. Jeg glæder mig over Deres interesse for Natura 2000 og ser frem til at arbejde sammen med Parlamentet om at sikre dets effektive gennemførelse som en aktuel central søjle i EU's biodiversitetspolitik. Mange tak for Deres opmærksomhed.

  Jackson (PPE-DE). - (EN) Fru formand, dette er en debat, eller rettere, det burde det være. Hvis vi bare læser taler op for hinanden, kunne vil lige så godt udveksle vores synspunkter pr. brev. Jeg stillede kommissær Dimas et spørgsmål: Er Natura-lokalitetsnettet fuldført, eller bringer Kommissionen stadig medlemsstaterne for retten, fordi de ikke har udpeget de lokaliteter? Det tjener intet formål, at vi taler om finansiering af lokaliteter, hvis Kommissionen ikke ved, hvilke lokaliteter det drejer sig om.

  Dimas, Kommissionen. - (EN) Fru formand, jeg vil gentage det, jeg sagde før: Der er blevet godkendt lister for fem ud af seks regioner med nogle få huller i listerne. Alle de nye medlemsstater har fremsendt deres lister.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

13. Miljø og sundhed 2004-2010 (fortsat)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A6-0008/2005) af Ries for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om den europæiske handlingsplan for miljø og sundhed 2004-2010.

  Breyer (Verts/ALE), for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Fru formand, Kommissionen burde egentlig stille nogle lovgivningsmæssige forslag med sit handlingsprogram. De er jo et must for en handlingsplan, og jeg håber, hr. Dimas, at vi er enige om, at beskyttelsen af børn egentlig burde være kernen i denne handlingsplan. Kommissionen har fremlagt dette SCALE-program, men hvad har De gjort ved det? Vi må vel stave til SCALE, så det står for Stopping Caring about Legislating for the Environment. Og det er den store kritik af Deres forslag, hr. Dimas. De har godt nok overtaget tingene fra den gamle Kommission, men det kan da ikke være rigtigt, at en handlingsplan består i, at vi kun laver research, research og atter research. At der ikke findes en eneste foranstaltning med henblik på virkelig at mindske belastningen af miljøet og sundheden, særligt i forbindelse med børn.

Det kan heller ikke fortolkes sådan, at fraværet af videnskabelig klarhed udnyttes til at udskyde foranstaltningerne til den 30. februar. Det ville jo være det samme som at vende forsigtighedsprincippet om! Det, vi forventer, hr. kommissær, er, at De træffer nogle foranstaltninger, og det glæder mig meget, at Europa-Parlamentet har sendt et tydeligt signal herom i dag: Vi kan ikke acceptere Deres "ikke-handlingsplan". For Deres plan of action er i virkeligheden intet andet end en plan of non-action. Vi er jo enige om, at beskyttelsen af børnene skal have absolut topprioritet i EU. Derfor er det for mig uforståeligt, at De vover at fremlægge en sådan "ikke-handlingsplan" for Parlamentet og endda præsentere den som en handlingsplan.

Det er efter min mening ikke blot en fornærmelse af Parlamentets intelligens, det er også virkelig en hån mod det, vi har forventet, og også det, Kommissionen har foreslået.

Til hr. Schnellhardt som kollega og også til PPE-Gruppen vil jeg gerne sige: Jeg mener ikke, det er godt, at man efter pres fra tobaksindustriens lobby nu siger, at passiv rygning på ingen måde er kræftfremkaldende. Det er virkelig at fordreje virkeligheden.

  De Brún (GUE/NGL), for GUE/NGL-Gruppen. -

(Taleren talte irsk)

Jeg vil lykønske fru Ries med hendes betænkning. Erkendelsen af, at sundhed er forbundet med vores fysiske og sociale miljø, skal være en fast bestanddel i den generelle politik og debat.

Fru Ries kritiserer med rette den store forskel mellem Kommissionens oprindelige strategi for sundhed og miljø og denne handlingsplan. Forskellen ses af, hvor få konkrete aktioner der er foreslået.

Vi må også se på succeshistorierne i Irland og andre steder, hvor rygning på arbejdspladser er blevet forbudt. Cigaretforbruget er faldet 18 % i Irland, og mange, der var imod et totalforbud mod tobaksrygning på arbejdspladser, accepterer det nu som normalt.

Vi må gå bort fra idéen om, at sundhed bare er et livsstilsvalg, og det gør handlingsplanen ikke. For at de vanskeligst stillede i vores samfund kan blive i stand til at frigøre sig fra dårligt helbred og fattigdom, kræves der en defineret og samlet indsats fra medlemsstaternes og Kommissionens side. En sådan indsats skal også finansieres tilstrækkeligt.

Der skal gøres mere for at samarbejde med sundhedspersonale og ngo'er for at give samfund mulighed for at deltage aktivt i at skabe et bedre miljø. Vi skal gøre en større indsats for at beskytte børn, ældre og andre sårbare grupper imod farlige miljøer og produkter, vi skal gøre en større indsats for at fjerne skadelige kemikalier fra markedet, og vi må have fyldestgørende mærkning om miljø- og sundhedsvirkninger af produkter og materialer. Det er også afgørende, at vi kan henholde os til forsigtighedsprincippet på grund af de mulige alvorlige sundhedsrisici, hvis vi ikke reagerer.

Jeg er helt enig med fru Ries i, at der nu må sikres en passende finansiering for perioden 2004-2007, således at handlingsplanens sammenhæng og effektivitet garanteres. Jeg takker hende for hendes arbejde og anbefaler hendes betænkning til Parlamentet.

  Formanden. - Jeg gør Dem og de øvrige medlemmer opmærksom på, at det kun er de dele, der tales på et af EU's officielle sprog, der kan blive tolket.

  Krupa (IND/DEM), for IND/DEM-Gruppen. - (PL) Vi mener, at den europæiske miljøhandlingsplan for 2004-2010 har væsentlige mangler, og at den ikke tager fat på den egentlige årsag til problemerne. At man i årevis har ladt hånt om advarslerne fra en lang række eksperter er ikke kun et resultat af uvidenhed og tankeløshed, men også af aktiviteter udført af velhavende og indflydelsesrige interessegrupper, der nyder godt af andres ulykke. Det er allerede i risikoanalyser blevet påvist, at der er en klar risiko, så forskning i lighed med National Children's Study er ikke lige det, mange medlemsstater har brug for. Det ville være det samme som endnu en risikoanalyse. Det, der rent faktisk er behov for, er øjeblikkelige korrigerende foranstaltninger, som både begrænser og ideelt fjerner kilder til skadelige udledninger, da sådanne foranstaltninger reelt ville gøre det muligt at beskytte menneskers sundhed og redde deres liv. Et effektivt overvågningssystem er også nødvendigt, og det skal omfatte regionale screeningspaneler og lokale forebyggelsesprogrammer. Der burde i handlingsplanen fokuseres mere på miljøbeskyttelse, herunder det lokale miljø, og på oprettelse af et europæisk agentur for registrering af giftige stoffer og sygdomme. Ligesom den amerikanske prototype skulle et sådant agenturs arbejdsområde være at levere en tjeneste til EU-borgerne ved at anvende videnskabelige fremskridt, give pålidelige informationer og reagere på trusler mod folkesundheden. Efter min mening skulle et sådant europæisk agentur for registrering af giftige stoffer og sygdomme høre under Det Europæiske Center for Forebyggelse og Kontrol af Sygdomme og arbejde sammen med Det Europæiske Miljøagentur.

  Aylward (UEN), for UEN-Gruppen. - (EN) Fru formand, vi lever i et indre markedsfællesskab, der består af 25 medlemsstater og en befolkning på over 475 millioner mennesker. Det skaber et system, hvor der er fri bevægelighed for personer fra en medlemsstat til en anden. Derfor er det politisk set meget fornuftigt af EU at indtage en førende koordinerende rolle for at fremme bedre sundhed inden for EU.

EU er i en meget stærk position til at observere, netop hvilke medlemsstater der anvender de bedste teknikker for at afværge sygdomme såsom akutte luftvejsinfektioner, som er den største dødsårsag hos børn under fem år. EU skal tage ved lære af bedste praksis i form af teknikker, der er til rådighed i EU, for at afværge sundhedsforstyrrelser såsom astma, børneallergi og forstyrrelser i nervesystemets udvikling.

Vi må huske på, at det var EU, der for nylig tog initiativet til at forbyde brug af visse kemikalier ved fremstilling af plasticfliser.

I en anden sag har Kommissionen allerede erklæret, at begrænsningen af brug af tobaksvarer vil være et vigtigt politisk mål for denne Kommission. I Irland er der allerede taget store skridt, og dette er en model, som kunne anvendes i andre af EU's medlemsstater.

Konklusionen er, at hvis vi skal forbedre folkesundheden i Europa, må vi sørge for, at der bliver afsat tilstrækkelige midler til at løse den slags problemer. Derfor støtter jeg fuldt ud anbefalingen i betænkningen om, at der afsættes mindst 300 millioner euro under det syvende rammeprogram for forskning (2007-2012) for at fremme en højere sundhedsstandard i EU.

Endelig har Europa-Parlamentet omfattende beføjelser til fælles beslutningstagning, hvad angår miljø- og folkesundhedsanliggender. Jeg kan forsikre Kommissionen og Rådets formandskab for, at vi vil gøre stærkt brug af disse beføjelser i fremtiden.

  Seeber (PPE-DE). - (DE) Fru formand, vores levevis' indvirkning på miljøet øges kraftigt. Det ville være for enkelt at tegne et sort-hvidt billede med skrækscenarier nu. Men lad os holde fast i, at det også er lykkedes os at opnå massive fremskridt inden for miljøkvalitet. Tænk blot på auto-olie I og auto-olie II-programmerne, med hvilke vi har forbedret brændstofkvaliteten og således bekæmpet problemet med syreregn. Tænk også på, at vi har opnået en vis luft- og vandkvalitet takket være europæisk lovgivning.

Alligevel mener jeg ikke, vi må hvile på laurbærrene, for der foreligger også alarmerende tal. Hvert sjette døds- og sygdomstilfælde blandt børn i Europa skyldes miljøfaktorer. Antallet af allergiske luftvejssygdomme er blevet fordoblet i løbet af de seneste 20 år og rammer nu hvert syvende barn. Næsten 10 % af arbejdstagerne er udsat for kræftfremkaldende stoffer.

Den handlingsplan, der nu foreligger, er derfor mere end nødvendig. Forsigtighedsprincippet skal hjælpes på vej, også af budgetmæssige årsager. Tænk på, at vores befolknings sundhed skal betragtes som det øverste mål. En dårlig sundhedstilstand i befolkningen belaster også i høj grad vores statsbudgetter.

Derfor må vi også forbedre handlingsplanen, og det på følgende områder: Kommissionen ramte godt nok rigtigt med sin beslutning om at fokusere på nødvendigheden af bekæmpelse af fire miljøbetingede sygdomme, men tilgangen er utilstrækkelig, fordi der er talrige, for nylig offentliggjorte videnskabelige undersøgelser, som der ikke er taget højde for, og fordi der i modsætning til SCALE-initiativet ikke foreligger nogen bestemmelser om anvendelse af retsinstrumenter.

Derudover mangler der foranstaltninger til at informere offentligheden om årsagssammenhængen mellem miljøforurening og sundhed. Der påtænkes ingen kontinuerlig evaluering, med hvilken det kunne kontrolleres, om foranstaltningerne bidrager til en omkostningseffektiv reduktion af miljøbetingede sundhedsproblemer. Forskningen i frembringelse og anvendelse af hverdagsprodukter, der indeholder allergifremkaldende eller kræftfremkaldende kemikalier, bør derfor være i fokus.

  Westlund (PSE). - (SV) Fru formand, risikoen for at dø af cancer er fire gange så stor for kvindelige frisører som for kvinder i almindelighed. En tredjedel af de arbejdsrelaterede lidelser skyldes anvendelsen af sundhedsfarlige kemikalier. Som anført i denne betænkning har der i de seneste årtier været en markant stigning i antallet af skader på nervesystemet, som forårsages af kviksølv, pesticider og andre kemikalier.

Arbejdet med at opdage og udfase farlige kemikalier er altså afgørende for at forbedre folks sundhed. Det understreges i betænkningen, men dette faktum skal også danne baggrund for Parlamentets fremtidige drøftelser om den kommende kemikaliepolitik Reach.

Sygdom og lidelser rammer ikke alle grupper i samfundet lige hårdt. Børn er meget følsomme over for miljøeksponering. Lavtlønnede rammes oftere af sygdom end højtlønnede, og mænds og kvinders lidelser er forskellige. Det har udvalget haft for øje, og det har været meget vigtigt for os socialdemokrater at få med. Vi har indført i betænkningen, at der skal være øget fokus på særligt udsatte grupper, men også at data bør indsamles på en måde, der giver oplysninger om, hvordan forskellige grupper i samfundet eksponeres for og påvirkes af forskellige former for miljøforurening. F.eks. ønsker vi kønsinddelt statistisk materiale for at kunne opdage og forhindre forskelle i mænds og kvinders sundhed og lidelser.

Det er ikke kun vores miljø, som forårsager lidelser. De livsstilsrelaterede lidelser er også en stor trussel i dag. Derfor har vi socialdemokrater valgt at lægge vægt på, at der er behov for en øget indsats for at bekæmpe lidelser, som forårsages ikke mindst af alkohol, men også af tobak, dårlig kost og manglende motion.

  Matsakis (ALDE). - (EN) Fru formand, mange tak til fru Ries for hendes store indsats i forbindelse med denne betænkning.

Menneskets sundhed, både den fysiske og den mentale, er direkte forbundet med det miljø, vi lever i. De fleste sygdomsprocesser er resultatet af vekselvirkninger mellem vores krop og forskellige miljøfaktorer. Det er sund fornuft. En handlingsplan for miljø og sundhed bør have to hovedmål: for det første hurtigt at identificere de vigtigste miljømæssige sundhedsrisikofaktorer og for det andet at fjerne eller mindske deres indvirkning på menneskets sundhed hurtigst muligt. Det er også sund fornuft.

Den handlingsplan, som Kommissionen har foreslået, er desværre mere planlægning og mindre handling. Den drejer sig hovedsageligt om at forbedre oplysningerne og forskningen vedrørende miljøforurenere og sygdomsforårsagelse og om at forbedre miljø- og sundhedskommunikationsprocedurerne mellem medlemsstaterne. Endelig tager den sigte på at bidrage til at forbedre menneskets sundhed. Er det sund fornuft? På den ene side ja, fordi oplysninger, forskning og samarbejde i forhold vedrørende vekselvirkning mellem miljø og sundhed altid er en god ting, men vi har ikke ligefrem brug for flere penge- og tidskrævende forskningsrelaterede mekanismer for at handle hurtigt og redde liv nu.

Vi kender allerede de vigtigste miljørisici, der dræber mennesker, og derfor ville det være sund fornuft først at koncentrere sig om disse og forsøge at udrydde dem hurtigt og effektivt. Rygning er et oplagt eksempel. Vi ved, at både aktiv og passiv rygning dræber hundredtusinder af mennesker i Europa hvert år. Vi ved også, at den dødsensfarlige vane, det er at ryge, kun kan begrænses effektivt ved at hæve priserne på cigaretter drastisk, forbyde cigaretreklamer helt og forhindre vores landbrugere i at dyrke tobak.

Gør vi det? Det kan man ikke ligefrem sige! En pakke cigaretter er stadig forholdsvis billig i mange medlemsstater, der reklameres stadig for cigaretter, navnlig i form af indirekte reklamer, som er mere effektive, fordi de påvirker underbevidstheden, og vi støtter stadig mange af vores landbrugere i at dyrke tobak. Det er i hvert fald ikke sund fornuft.

Alt i alt siger jeg ja til forskning og oplysning for at bekæmpe langsigtede miljørelaterede sygdomme, som vi ikke ved så meget om, men jeg opfordrer på det kraftigste Kommissionen til at sige ja til omgående og drastiske aktioner for at forebygge sygdomme, som vi allerede har et godt kendskab til i dag.

  Staes (Verts/ALE). - (NL) Fru formand, hr. kommissær, kære kolleger, mange mennesker er bekymrede over miljøets indflydelse på deres sundhed, og det drejer sig om ganske konkrete sager. Det er i mellemtiden tilstrækkeligt bevist, at frugtbarheden nedsættes, og at antallet af spontane aborter stiger som følge af miljøpåvirkninger. Det bliver stadig tydeligere, at mennesker lider af allergier. Antallet af børn, som lider af astma, og som skal leve resten af livet med en inhalator, vokser. Tobaksrøgs påvirkning af ikkerygeres sundhed er blevet helt tydelig for os alle. Handlingsplanen passer derfor ind i Scale-initiativet, som koncentrerer sig om fem nøglebegreber: science, children, awareness, legal instruments and evaluation (videnskabelig forskning, fokus på børn, øget bevidstgørelse, lovgivning og evaluering). Da handlingsprogrammet blev forelagt, hr. kommissær, var der alligevel en hel del skuffelse og en hel del skepsis. Lad mig nævne tre ting.

For det første den enorme forskel mellem ambitionerne i den generelle strategi og i selve handlingsplanen.

For det andet er handlingsplanen egentlig ikke nogen handlingsplan. Det er en forskningsplan, som sandsynligvis ikke vil resultere i en formindsket sygdomsbyrde, som forårsages af miljøbyrden. Kommissær Dimas, som adskillige kolleger allerede har sagt, har vi ikke behov for mere forskning eller flere undersøgelser, men vi har virkelig behov for handling.

For det tredje er der ingen konkrete finansielle forslag fra Kommissionen om finansieringen af alt dette. Uden penge ingen mad, hr. kommissær. Vi ved, at det ikke kan lade sig gøre. Der er således stor skepsis og stor bekymring, men heldigvis er der tilfredshed med fru Ries' betænkning og med Miljøudvalgets betænkning. Jeg vil koncentrere mig om to punkter, som vi i Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance gerne vil indføje gennem to ændringsforslag. Vi vil fremhæve, at der ikke foreslås et mål for foreslåede aktioner, og at der ud af de 13 aktioner kun er tre, der vedrører specifikke foranstaltninger til formindskelse af sygdomsbyrden.

For det fjerde vil vi understrege, at der ikke findes et system for biologisk overvågning med en forbindelse til miljølægevidenskaben. Kommissær Dimas, jeg beder Dem om at tage hensyn til Parlamentets bemærkninger, og jeg ville være Dem taknemmelig, hvis De gjorde Deres handlingsplan til en virkelig handlingsplan, som er denne betegnelse værdig.

  Adamou (GUE/NGL). - (EL) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, jeg tror, det er på tide, vi tager højde for de direkte konsekvenser, som miljøfaktorer kan have for mennesket, noget som vi onkologer især kender til og desværre ofte støder på.

Miljøforurening spiller en stor rolle i udviklingen af kræft, en sygdom som hver tredje europæer vil blive ramt af i løbet af sit liv. Og jeg vil tillade mig at komme med en forudsigelse, hr. kommissær: Med de fremskridt, der sker inden for kardiologien i dag, både inden for behandling og kirurgi, skal De ikke blive overrasket, hvis kræft om nogle få år er den hyppigste dødsårsag i EU's medlemslande. Imidlertid er forebyggelse både af kræft og af andre sygdomme nødvendig og klart mere økonomisk end helbredelse. Her vil jeg gerne understrege, at rygning, som kommissær Kyprianou fører kampagne mod, er den grundlæggende, men ikke den eneste miljøfaktor, der bidrager stærkt til udviklingen af kræft. Desværre begrænser Kommissionen i Reach-planen sig til erklæringerne og tøver med at fastsætte lovforanstaltninger og især afsætte midler til deres gennemførelse med den begrundelse, at der er brug for mere forskning. Som fru Ries også sagde, er der mere evaluering end handling i planen. Der findes utallige seriøse videnskabelige undersøgelser om stoffer, der er skadelige for miljøet og sundheden, hvilket får os til at spekulere på, hvilke interesser Kommissionen egentlig beskytter. Den europæiske borgers eller storindustriens interesser? Det er tvingende nødvendigt at få trukket helt konkrete farlige stoffer, som er nævnt i betænkningen, tilbage fra det europæiske marked, især fordi der findes mere sikre, alternative løsninger på markedet. Dette er blot et enkelt tilfælde, hvor tilsyneladende mangel på informationer ikke bør bruges som undskyldning for ikke at handle. Det er også yderst nødvendigt at finde midler både til den forskning, som naturligvis bør intensiveres, og til forebyggelse af de sygdomme, der har miljømæssige årsager.

Planen foreslår på intet tidspunkt anvendelse af forsigtighedsprincippet. Der angives heller ikke, hvor pengene skal komme fra. Der er ydermere behov for midler til oplysning af befolkningen og af erhvervslivet for at gøre arbejdspladser og indendørs- og udendørsarealer, hvor børn opholder sig, røgfrie - for både aktiv og passiv rygning - hvilket indgår i planen, og fri for andre faktorer. Her vil jeg gerne fremhæve den sårbare position, som lavindtægtsgrupperne befinder sig i, idet de på grund af deres økonomiske eller sociale stilling i særlig høj grad udsættes for miljørisici, som det f.eks. er tilfældet med arbejdstagere inden for sundhedsskadelige erhverv.

Til sidst vil jeg udtrykke håb om, at både Kommissionen og Rådet vil tage fru Ries' betænkning alvorligt i betragtning, og jeg vil gerne rose hende for hendes indsats.

  Sinnott (IND/DEM). - (EN) Fru formand, hvis vi er syge, er sundhed vores højeste ønske. Hvis vi har det godt, er det forhåbentlig noget, vi sætter meget højt. I Irland har vi en talemåde, der illustrerer, hvor højt vi sætter sundhed. Hvis vi dumper til en eksamen eller laver bule i vores kofanger eller sådan noget, sætter vi fortrædeligheden i perspektiv ved at sige "vi har i det mindste vores gode helbred". Jeg lykønsker fru Ries. Hun siger sin mening ligeud. Menneskers og navnlig børns helbred bliver bragt i fare i vores lande i Europa, og handlingsplanen for sundhed kan ikke beskytte os ordentligt, som den foreligger nu.

Fru Ries har også uden tøven fortsat den vigtige proces med at udpege giftige kemikalier og forsøge at få dem afskaffet. Jeg vil gerne støtte hende i dette og i det mindste udtrykke håb om, at vi snart kan tilføje flere kemikalier såsom antimon, dioxiner og fluorsilsyre til listen. Jeg vil gerne nævne, at sidstnævnte giftige kemikalie, fluorsilsyre, som anvendes til at fluoridere vandforsyningen i Irland med, har den uheldige virkning, at det gør andre giftige stoffer såsom bly, kviksølv og aluminium eksponentielt mere farlige. Det er en kemisk dørvogter, der fører disse andre gifte ind i vandet og dernæst overfører dem til kropsvæv og knogler.

Det glæder mig, at der i fru Ries' betænkning sættes fokus på kviksølv, som nok er den mest neurotoksiske forurener af dem alle sammen. Jeg vil også gøre opmærksom på, at en af farerne ved kviksølv er, at det anvendes som et bekvemt industrielt konserveringsmiddel, der bør erstattes. Det ligger mig også meget på sinde, at handlingsplanen forbedres, så den omfatter virkeligt effektive og fintfølende sundhedsovervågningssystemer. Noget andet, vi siger i Irland, er "der var i det mindste ingen, der døde".

  Ebner (PPE-DE). - (DE) Fru formand, hr. kommissær, kære kolleger, en talemåde fra mit land siger: Et rask menneske har 100 ønsker, et sygt menneske har kun ét ønske, og det er at blive rask. I denne talemåde ligger der virkelig megen livsvisdom, og derfor skal enhver bestræbelse i retning af bevarelse af et rask samfund og raske mennesker støttes. Al ære og respekt for de bestræbelser, Kommissionen har indledt, men denne handlingsplan er snarere en undersøgelse - hvor de seneste resultater desværre ikke har kunnet indgå - end en effektiv, konkret, massiv foranstaltning med henblik på at afhjælpe en situation, man har erkendt som værende problematisk.

Jeg vil ikke - som mange parlamentsmedlemmer før mig - se det halvt tomme glas, jeg vil derimod se det halvt fulde glas og lykønske Dem med bestræbelserne, men også opmuntre Dem til at gøre mere, til at gribe konklusionerne mere modigt an. Jeg vil kommentere forsigtighedsprincippet ved hjælp af et rygeforbudseksempel: Den italienske regering har for nylig forbudt rygning i næsten alle lokaler på italiensk statsområde. En storm af forargelse har ramt landet, og dog var virkningen uden tvivl positiv. Hvis man langt om længe gradvis ville lade de penge, der i dag bruges på tobaksdyrkning - nemlig 1 milliard euro - komme sundheden til gode, kunne man her yde et modigt bidrag til sundheden.

  Drčar Murko (ALDE). - (SL) Tak, fru formand. Når Parlamentet i Ries-betænkningen fastsætter særlige foranstaltninger til gennemførelse af programmet for den fælles miljø- og sundhedspolitik for 2004-2010, skal vi være klar over, at EU er ved at blive førende i verden på disse områder. Det drejer sig trods alt ikke kun om et frihandelsområde, men det er også et politisk, økonomisk og endog socialt projekt. Bekæmpelsen af social udstødelse er et af de centrale aspekter i dette projekt.

Efter udvidelsen har miljø- og sundhedspolitikken fået nye rammer. I et EU med 25 medlemmer kan man se, at der er en stigning i regionale og sociale forskelle, hvilket afspejles direkte i menneskers sundhedskvalitet. I modsætning til forventningerne lever 55 millioner mennesker i fattigdom. De mest sårbare grupper er ældre, som bor alene, enlige mødre og arbejdsløse. Profilerne for disse grupper, der er udsatte som følge af udstødelse og derfor også med hensyn til sundhed, viser tydeligt, hvordan samfund har udviklet sig, hvordan produktionsmetoder er blevet ændret, og hvordan økonomier fungerer.

De nye medlemsstater er ikke en homogen helhed, men visse indikatorer er ens, da de er et resultat af ens betingelser i overgangsperioden. Der er en særlig stor kløft mellem de gamle og de nye medlemsstater i forhold til, hvor mange midler der investeres i sundhedspleje. Jeg har tillid til, at det ved hjælp af den fælles strategi gradvis vil blive muligt at vende de nuværende negative tendenser. Ligesom miljøet er befolkningens sundhed et spørgsmål, der går på tværs af afdelingerne. Mindre udvikling betyder mindre sundhed. Rettidige investeringer i sundhed begrænser omkostningerne for økonomien som helhed.

  Doyle (PPE-DE). - (EN) Fru formand, i denne plan foreslås det at gennemføre foranstaltningerne via de eksisterende initiativer og programmer, der allerede har fået tildelt ressourcer under driftsbudgettet for de berørte tjenestegrene, navnlig EF-programmet for folkesundhed og det sjette rammeprogram for forskning. Tilgiv, at jeg er skeptisk. Det er uundgåeligt, at der skal nye initiativer til for at fremme handlingsplanen.

Jeg vil understrege betydningen af at identificere hullerne i vores viden og sikre, at ethvert initiativ, der er nødvendigt for at udfylde disse huller, er gennemtænkt og kan levere de forventede resultater. Disse skal være baseret på EU's risikovurderingsprocedurer og relevante videnskabelige udvalgs udtalelser, hvilket også giver mulighed for peer review. Integriteten af den lovgivning, som Parlamentet vedtager, afhænger til stadighed og i stigende grad af videnskabelig stringens, og den bliver jeg mere og mere bekymret for.

Alle konsekvensanalyser skal kunne føres tilbage til deres forfattere. De må ikke bare være resultatet af intern navlebeskuelse. Forfatternes navne skal stå på alle konsekvensanalyser, så vi ved, hvor de kommer fra, og om vi mener, at der er involveret kapitalinteresser.

I vores medlemsstater er der behov for en langt bedre koordinering mellem offentlige organer, der udfører aktiviteter forbundet med overvågning af levnedsmidler, drikkevand, luftkvalitet osv. I forbindelse med sundhedskonsekvensanalyser synes det at være internationalt accepteret, at metoden udvikler sig snarere end at være fast, og at det er meget vanskeligt at fastslå og indsamle de statistiske data, der er nødvendige for at underbygge sundhedskonsekvensanalyser videnskabeligt.

Vi kan ikke beskytte mennesker imod sig selv, og vi bør heller ikke lave lovgivning, der omfatter alle livets farer. Vi må være ærlige på det punkt. Jeg ville gerne se en definition af folkesundhed. Vi bruger fortsat det begreb i en masse lovgivning, men det betyder noget forskelligt i forskellige lande. Kommissionen taler om den europæiske offentligheds sundhed, ikke om levering af folkesundhedstjenester.

Endelig ser jeg gerne, at Kommissionen forbyder massemedicinering i den offentlige vandforsyning. Set ud fra et etisk synspunkt kan det ikke længere accepteres af EU's institutioner.

  Dimas, Kommissionen. - (EN) Fru formand, jeg vil indlede med at takke Dem for Deres meget konstruktive bemærkninger i både betænkningen og under forhandlingen i dag. Europa-Parlamentets bidrag er meget vigtigt. I kraft af et snævert samarbejde mellem Parlamentet og Kommissionen vil vi kunne give EU en effektiv og virkningsfuld metode til at afhjælpe miljøhensyns mulige følger for menneskets sundhed. Jeg vil kort kommentere Deres bemærkninger og forsøge at besvare Deres spørgsmål.

Den gradvise etablering af et integreret miljø- og sundhedsinformationssystem, hvor menneskelig bioovervågning vil spille en afgørende rolle, er handlingsplanens merværdi. Det er en langsigtet og ambitiøs plan, men dette vil ikke forhindre os i at handle. Der er faktisk allerede truffet mange foranstaltninger, hvad angår de vigtigste miljø- og sundhedsspørgsmål. For blot at give nogle eksempler vil jeg gøre opmærksom på rent vand og spildevandsafledning, som reguleres gennem direktivet om rensning af byspildevand, drikkevandsdirektivet og badevandsdirektivet.

Luftvejssygdomme vil blive behandlet endnu mere indgående gennem CAFE - programmet Ren Luft i Europa. Sygdomme forbundet med kemiske og fysiske belastninger er allerede omfattet af lovgivningen om pesticider og biocider. Den nye kemikaliepolitik - Reach - vil være en hjørnesten på dette område. Vi må huske, hvor langt vi er kommet, og sørge for, at vi bygger oven på eksisterende foranstaltninger i stedet for at gentage dem.

Der er allerede en lang række lovgivningsinitiativer på vej, som vil få indflydelse på beskyttelsen af menneskets sundhed. Det drejer sig især om de tematiske strategier for Reach og CAFE. Vi må fortsætte vores indsats, før vi foreslår supplerende foranstaltninger, og det er derfor, at miljø- og sundhedsstrategien er fokuseret på at forberede den næste generation af miljølovgivning.

I miljø- og sundhedsstrategien blev der lagt særlig vægt på børn, og under høringen af interessenterne i forbindelse med forberedelsen af handlingsplanen fremhævede eksperterne den problemstilling. For det første at eksponering af forældre også bør omfatte det ufødte barn, og for det andet at vi bør se på voksne for at dække sygdomme forårsaget af eksponering i barndommen. Derfor er handlingsplanen blevet udvidet til også at omfatte voksne, og de forskellige kategorier af sårbarhed indgår.

Forsigtighedsprincippet er kernen i miljøpolitik, og det vil fortsat være hjørnestenen i vores indsats. Det vil blive anvendt ud fra betingelserne i den relevante lovgivning. Kommissionen er helt enig i den linje. For at undgå enhver misforståelse vil jeg sige helt klart, at Kommissionen ikke vil bruge de manglende oplysninger på miljø- og sundhedsområdet som en undskyldning for passivitet.

Hvad angår den finansielle plan, er vi meget tilfredse med Parlamentets støtte i dets egenskab af budgetmyndighed til finansieringen af handlingsplanens gennemførelse. Vi er begrænsede af de eksisterende budgetinitiativer indtil 2006, og vi vil udnytte alle tilgængelige finansielle midler bedst muligt.

I Kommissionen er vi for øjeblikket i gang med at godtgøre, at det er nødvendigt at øge midlerne til finansiering af forskning i miljø og sundhed væsentligt. Parlamentets anmodning om en finansiering på 300 millioner euro for 2007-2010 er en meget vigtig politisk støtte for os.

Men medlemsstaterne skal også involveres. En EU-udgave af USA's nationale børneundersøgelse, som Parlamentet har anmodet om, ville koste ca. 100 millioner euro årligt. Det svarer til en massiv forøgelse af vores aktuelle miljø- og sundhedsfinansiering. Vi håber at tilvejebringe mest mulig støtte på EU-plan, men medlemsstaterne må også yde en væsentlig del.

Kommissionen værdsætter Parlamentets samarbejde og dets konstruktive indsats på dette område meget. For at få mest muligt ud af dette vil Kommissionen regelmæssigt informere det relevante udvalg i Parlamentet om, hvordan gennemførelsen af handlingsplanen skrider frem.

Endelig vil jeg understrege, at vi inden 2007 vil være kommet langt med at etablere informationssystemet, og vi håber at kunne se de første resultater af virkningen af de omkostningseffektive foranstaltninger til afhjælpning af sundhedsproblemer. På det tidspunkt vil vi informere Parlamentet indgående om, hvorvidt de eksisterende politikker fungerer, og hvilke nye politiske initiativer der kræves.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag.

14. Kørekort

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A6-0016/2005) af Grosch for Transport- og Turismeudvalget om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om kørekort.

  Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Fru formand, mine damer og herrer, Kommissionen vedtog den 21. oktober 2003 et forslag til direktiv om kørekort, som De vil forhandle om om et øjeblik.

Der er nu over 110 forskellige gyldige kørekortmodeller i omløb i medlemsstaterne, hvoraf nogle modeller er underlagt forskellige regler. På et frit marked, hvor den frie bevægelighed for personer er reglen, er konsekvenserne af en sådan situation indlysende. Det er meget vanskeligt at kontrollere denne vifte af forskellige kørekort, de offentlige myndigheder har besvær med at holde rede på dem, og borgerne har ofte problemer med, at deres kørekort ikke anerkendes. Situationen er ikke længere acceptabel.

Det direktiv, som Kommissionen foreslår, har tre hovedmålsætninger, nemlig beskyttelse mod forfalskninger, fri bevægelighed for trafikanter og færdselssikkerhed. Hvad angår beskyttelse mod forfalskninger, foreslår Kommissionen at afskaffe papirmodellen. Fra datoen for direktivets ikrafttrædelse vil den eneste fællesskabsmodel, der vil kunne anvendes, være plastikkortet. Det vil også bidrage til at reducere antallet af modeller i omløb. Medlemsstaterne får mulighed for at forsyne kørekortet med en mikrochip, som naturligvis kun vil indeholde de oplysninger, som står på plastikkortet, og som ikke vil kunne anvendes til andre formål. Det vil gøre det muligt at øge beskyttelsen mod forfalskninger.

Kommissionen foreslår ligeledes at indføre en begrænset gyldighedsperiode for kørekort. Denne administrative gyldighedsperiode, som bliver 10 år for bil- og motorcykelkørekort, vil gøre det muligt at opdatere de elementer, som beskytter mod forfalskning, ved hver fornyelse af kørekortet, og at have et nyt foto i dokumentet. Det er den eneste måde, hvorpå vi kan undgå en situation, der ligner den nuværende.

Indførelsen af den begrænsede gyldighedsperiode gør det muligt at sætte en stopper for den sidste forhindring for fri bevægelighed på dette område. Således vil de borgere, som bosætter sig i en anden medlemsstat, ikke længere blive konfronteret med gyldighedsperioder, som varierer fra en medlemsstat til en anden. Det er den del, som med harmoniseringen af kørekortmodellen giver mulighed for at udrydde forhindringerne for den frie bevægelighed.

Kommissionens forslag sigter også mod at forbedre færdselssikkerheden. Til dette formål foreslår Kommissionen at indføre en ny kategori af kørekort til knallerter. Knallertkørerne er faktisk de yngste motoriserede trafikanter. De er også særligt sårbare, som alle statistikker viser, idet de forholdsmæssigt er involveret i langt flere ulykker end de andre trafikanter. Kommissionen foreslår også at regulere adgangen til kørekort for førere af de største motorcykler trinvist og at gøre det samme for de største lastbiler og busser, at harmonisere hyppigheden af lægeundersøgelser for erhvervschauffører og at indføre mindstekrav for adgang til erhvervet som køreprøvesagkyndig og for løbende videreuddannelse.

Fru formand, mine damer og herrer, det er et ambitiøst forslag til forbedring af færdselssikkerheden, til sikring af den frie bevægelighed for trafikanter og til bekæmpelse af forfalskninger af kørekortet. Det får en stor indflydelse på en række borgere, for hvem kørekortet er garant for mobilitet og fri bevægelighed og et identitetskort i hverdagen.

  Grosch (PPE-DE), ordfører. - (DE) Fru formand, hr. kommissær, kære kolleger, jeg vil først takke alle deltagere, både Kommissionen og Parlamentets administration, men også mine kolleger, for kørekortdirektivet har i nogle måneder været præget af en søgning efter sammenhæng og en indgående dialog. Grunden til det er, at de forskellige holdninger til dette emne snarere er et resultat af forskelle i synspunkter mellem enkelte lande end mellem politiske partier.

(FR) Jeg vil set i dette perspektiv gerne takke Kommissionen for de klare udtalelser, ligesom jeg vil takke alle, der har arbejdet hårdt med dette emne.

(DE) Vi har søgt konsensus og sammenhæng, men vi har også lagt vægt på, at det hele betyder en merværdi for borgerne, for det handler trods alt om næsten to tredjedele af Europas borgere, som er berørt her. Derfor er vi også gået et lille skridt videre: I stedet for 111 kørekort plus en europæisk model handler forslaget fra Transport- og Turismeudvalget om, at vi med en rimelig frist på ca. 10 eller 20 år går fra 111 til et enkelt europæisk kørekort.

Det har naturligvis en vis symbolværdi, men også den fordel, at kontrollen forenkles. Den, der siger forenklet kontrol, siger også bekæmpelse af kriminalitet og svig - og vi ved, hvordan det går med kørekortturismen i Europa, internetsiderne er fulde heraf, derfor opfordres landene her også. Hvis vi får et enkelt kørekort og på samme måde også kan forenkle og centralisere oplysningerne i landene, og der derudover er god vilje til at udveksle disse oplysninger, er det vel også lidt dårligere fat med svig og lidt bedre fat med mobiliteten i Europa fremover.

Merværdi for borgerne betyder også retssikkerhed. Vi ønsker ikke på nogen måde at antaste de erhvervede rettigheder - tværtimod, vi ønsker at styrke dem. Og det handler om, at erhvervschauffører bl.a. ved boligskifte ikke mister deres rettigheder, hvilket vi har erfaret i forbindelse med visse klager, som Kommissionen har modtaget. Det handler imidlertid også om borgeren som turist, der rejser fra et land til et andet og også gerne vil se sine rettigheder anerkendt dér.

Vi har også besluttet os for, at vi ikke ønsker diskriminering på baggrund af alder, og tilsvarende overlader vi det til landene, om man vil indføre medicinske test eller andre test, som er af rent præventiv art. Jeg er imidlertid af den overbevisning, at det, som allerede er reglen i mange lande, også vil blive udvidet.

Merværdi betyder også større transportsikkerhed. Her satses der med direktivet og Kommissionen på uddannelse. Uddannelse er grundelementet og forhindrer ikke videreuddannelse. Hvad det angår, har vi søgt sammenhæng med direktivet om uddannelse af erhvervschauffører, hvad enten det er i forbindelse med bustransport eller på lastvognsområdet.

Vi har imidlertid også løst problemet med f.eks. campingbiler og campingvogne således, at vi ikke indfører et kompliceret kørekort B + E, men et tilpasset kursus. På denne måde tages der også højde for aspektet turisme, som jo er vigtigt for den økonomiske udvikling på europæisk plan.

Grundlaget for denne tanke var dog også den progressive tilgang for motorcyklister, og De gjorde i indledningen netop opmærksom på følgende: Vi er alle bevidste om, at der stadig kan og skal gøres bestræbelser på dette område. Når vi i dag i alt tæller over 40.000 døde i vejtrafikken, må man konstatere, at tallene på personbilsområdet går tilbage, men desværre er det ikke også tilfældet på motorcykelområdet. Her er tallene fortsat nærmest alarmerende uændrede.

Derfor ønsker vi en progressiv tilgang, men vi vil ikke satse på teoretiske eksaminer. Vi satser på uddannelse, og på samme måde vil vi også gerne give de lande, som ønsker at fastsætte en lavere startalder, mulighed for, at retssikkerheden for deres borgere er sikret, men at progressionen fortsat er i direktivet. Vi ønsker ikke at anfægte denne tradition i de forskellige lande, som også har med mobiliteten og den økonomiske situation at gøre, men vi vil gerne generelt have et koncept med en europæisk gennemsnitsalder, og vi ønsker generelt at satse på videreuddannelse.

Der er og vil også fortsat være problemer med ligestillingen. Vi har hermed startet et første forsøg på også at tage højde for de tre- og firhjulede køretøjer, men vi ved også godt, at dette ikke kan reguleres fra i dag til i morgen. Personligt er jeg dog fortsat af den opfattelse, at en ligestilling af personbils- og motorcykelkørekort skal frarådes, fordi køreadfærden grundlæggende er forskellig, selv om den ene trafikants forståelse for den anden måske ville kunne forbedres på denne måde.

Altså kort formuleret: Forenkling, retssikkerhed, trafiksikkerhed og bekæmpelse af svig - det er de vigtigste aspekter, som vi ønsker at fremme i dette forslag. Jeg vil gerne endnu en gang takke alle kolleger for det meget oprigtige samarbejde, som jeg har oplevet i de seneste måneder.

  Jarzembowski (PPE-DE), for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Fru formand, hr. næstformand i Kommissionen, kære kolleger, mine damer og herrer, PPE-DE-Gruppen gratulerer ordføreren, Mathieu Grosch, med hans glimrende betænkning om Kommissionens forslag til tredje direktiv om kørekort. Han har præsenteret detaljerede forbedringsforslag til indførelse af et fremtidigt standardiseret europæisk kørekort, og han har især udarbejdet borgervenlige bestemmelser - f.eks. om føring af campingvogne og campingbiler. Han har også præsenteret klare forslag til forbedring af den såkaldte kørekortturisme. Det kan ikke være i trafiksikkerhedens interesse, at en borger, hvis kørekort med rette fratages i et land, straks kan få et nyt kørekort i nabolandet. For så vidt er dette princip om bekæmpelse af kørekortturismen udarbejdet glimrende af ordføreren.

Min gruppe afviser imidlertid betænkningen på to punkter. Hr. næstformand, ligesom De som Kommission afviser vi en tvangsudskiftning af de hidtidige kørekort. Formålet med en sådan udskiftning af de hidtidige kørekort er på ingen måde trafiksikkerhed, for borgerne måtte i givet fald så blot gå til den pågældende instans, få lavet et nyt foto og udstedt et nyt dokument. Det betyder imidlertid ikke større trafiksikkerhed, måske enklere politikontrol. Hvis man stiller plus enklere politikontrol over for besværet og belastningen for borgerne - mindst titusinde borgere, som aldrig rejser til et andet EU-land, ville skulle sørge ekstra for et nyt kørekort - er dette en for stor belastning, og min gruppe afviser dette ligesom Kommissionen.

Det andet punkt, hvor vi afviser betænkningen, vedrører den obligatoriske begrænsning af gyldighedsperioden for kørekortdokumenter. Heller ikke her er der nogen gevinst for trafiksikkerheden. Det betyder blot, at borgeren skal gå til den pågældende instans, få lavet et nyt foto og udstedt et nyt dokument, for som ordføreren sagde med rette, er hans kørekorts gyldighed ubegrænset.

Hjælp os, mine damer og herrer, støt os for borgernes skyld! Vi ønsker ingen tvangsudskiftning af kørekortene. Vi ønsker ingen begrænsning af dokumenternes gyldighed.

  Hedkvist Petersen (PSE), for PSE-Gruppen. - (SV) Fru formand, hr. kommissær, jeg vil gerne starte med at takke Mathieu Grosch for et fremragende samarbejde og for hans meget konstruktive arbejdsprocedurer i forbindelse med udvalgets forslag. Alle de politiske grupper deltog, og det takker vi for.

Det drejer sig om at bevæge sig mellem traditioner og forskelligheder i de forskellige medlemsstater, men uden at tabe målet af syne, nemlig at øge EU-borgernes frie bevægelighed og fremme trafiksikkerheden. Nu handler det om at indlede den lange vej mod et kørekort for hele EU. Det vil tage mange år, men det er vigtigt, at gamle kørekort udskiftes. Grunden er, at vi skal stoppe kørekortturismen, hvor man taber sit kørekort og køber et nyt. Der findes 110 modeller i dag, og politiet kan ikke holde styr på, om det kørekort, som evt. inddrages, eller om det, som politiet ser, er ægte.

I Sverige kunne man for nogle år siden gå ned i et trykkeri i en baggade og købe et kørekort fra sit gamle hjemland og derefter gå til den relevante svenske myndighed og bytte det ud med et svensk. Det er uacceptabelt, og vi kan ikke have det på den måde. Derfor mener jeg, at Ministerrådet skal acceptere udskiftningen af gamle kørekort. Der vil gå 60 år, inden vi får en acceptabel situation, hvis vi skal følge forslaget fra Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater. Det kan vi ikke acceptere. Det er livsvigtigt for os medtrafikanter, for vi findes også på vejene, og vi vil have vished om, at de kørekort, som findes, er ægte. Drejer det sig om læger eller piloter, ville vi aldrig acceptere ikke at vide, om deres papirer og kundskaber var ægte.

Den Socialdemokratiske Gruppe i Europa-Parlamentet står bag de fleste af udvalgets forslag. Vi mener ikke, at det er godt med uendeligt mange lægeundersøgelser af raske førere, som Kommissionen foreslog. Europas læger skal tage sig af syge mennesker og sundhedsarbejde, ikke af at kontrollere alle førere. Der skal naturligvis være lægeundersøgelse og synsprøve ved udstedelse af kørekort.

Hvad angår knallerter og motorcykler, vil vi i PSE-Gruppen belønne uddannelse og prøver, når man begynder med knallert og går opad i kørekortskategorierne. Vi ønsker også, at medlemsstaterne skal kunne indføre regler om, at folk skal have direkte adgang inden for de pågældende medlemsstater til tunge motorcykler, når de fylder 21 år. Der findes nationale undtagelser for biler og knallerter, og derfor mener vi også, at det skal gælde for motorcykler. Hvad angår campingvogne og autocampere, følger vi Mathieu Groschs linje.

Endelig er den udvikling, som vi ser for os, at flere og flere biler skal leveres med sikkerhedsanordninger såsom selealarmer, alkolåse og lysalarmer, som tilskyndes af Kommissionen og sikkerhedsorganisationer. Derfor skal vi også være med til at skabe et grunddokument, så folk kan køre et køretøj. Et kørekort, som er ægte, pålideligt og aktuelt.

  Sterckx (ALDE), for ALDE-Gruppen. - (NL) Fru formand, hr. kommissær, hr. ordfører, jeg må lykønske Dem. De havde en meget vanskelig opgave. De har haft at gøre med noget, som omtrent alle borgere er involveret i, men som også er meget teknisk, med temmelig mange detaljer og store forskelle mellem medlemsstaterne. Deres opgave var endnu vanskeligere, fordi alle nok accepterer principperne og siger, at vi skal have et enklere system, som er lettere at kontrollere osv., men at ingen egentlig vil opgive nationale forskelle. Vi kører stadig mere på hinandens veje, således at vi også skal have stadig større tillid til de papirer, som vi giver chaufførerne. Vi betragter dog stadig udstedelsen af dette stykke papir som en slags strategisk, næsten militær hemmelighed, som hver enkelt medlemsstat skal holde for sig selv, og hvor stemplerne skal opbevares i største hemmelighed. Jeg tror, at dette har vanskeliggjort Deres arbejde enormt, og at det heller ikke har gjort vores arbejde lettere.

Det er klart, at min gruppe er enig i, at der kommer en europæisk model. Vi går ind for, at denne skal indføres hurtigst muligt, og at vi således også støtter regelmæssig administrativ fornyelse. Vi går ikke ind for, at der skal indføres ekstra prøver. Det er trods alt en administrativ fornyelse, og det ville ikke være fair for de ældre. Desuden bekræfter statistikkerne ikke, at der er behov for det.

Ingen steder fremgår det, at ældre mennesker skulle være mindre sikre chauffører. For temmelig mange ældre mennesker er en bil for øvrigt simpelthen en social nødvendighed. Lad os derfor ikke gøre det vanskeligere for dem at køre bil. Det samme skal gælde for syge mennesker. Det ideelle ville være, at beslutningen om at køre bil eller ej træffes af en patient og vedkommendes læge i fællesskab, og at lægen samvittighedsfuldt vurderer, om en person stadig kan køre bil eller ej, og at patienten respekterer denne beslutning.

Jeg synes, vi skal beholde dette som princip og ikke lave for detaljerede europæiske regler og pålægge almene principper, således som det gøres i Deres betænkning, men træffe beslutningen så tæt på borgerne som muligt. Lad komitéen af europæiske eksperter bare gøre sit arbejde, men jeg synes, at arbejdet egentlig bedst kan gøres så tæt på borgerne som muligt.

Vores gruppe har stillet en række ændringsforslag for at få kørekort til knallerter og motorcykler til at passe til traditionen i medlemsstaterne og ikke være for restriktiv på det område. Vi støtter de generelle holdninger i Deres betænkning, hr. ordfører. Vi synes i hvert fald, at denne betænkning er et stort fremskridt, at vi tager et skridt mod en bedre kontrolmulighed inden for EU, at vi på længere sigt også gør det klart over for borgerne, at de har et bevis, hvormed de kan køre bil, motorcykel og lign. i hele Unionen, at vi i Unionen kan stole på de prøver, som skal bestås i de forskellige medlemsstater. Derfor er vi sikre på, at den, der får et sådant bevis, også er en god knallertkører, motorcyklist, bilist eller lastbilchauffør. Jeg tror, at folk dermed bliver klar over, at EU også beskæftiger sig med ganske konkrete ting. Jeg synes, at Deres betænkning er et fremskridt på dette område, og det takker jeg Dem for.

  Auken (Verts/ALE), for Verts/ALE-Gruppen. Hr. formand. Først tak og tillykke til hr. Grosch for et rigtig godt arbejde. Man har lyttet til hinanden, og jeg synes, at man nu står i den situation, at man også kan se, at argumenter har spillet en god rolle. Jeg synes, vi har haft et fint arbejde, og jeg synes også, det er flot, at hr. Grosch har flyttet opmærksomheden væk fra noget lidt abstrakt terrorbekæmpelse, eller hvad det var, det begyndte med, til at være et spørgsmål om færdselssikkerhed og om den virkelige terror, vi har i Europa, hvor der dræbes og lemlæstes så mange mennesker på vore veje, at det ville svare til, at en jumbojet faldt ned en gang om ugen og dræbte alle. Det er virkeligt vigtig, at vi får gjort noget ved det, og en forudsætning her er naturligvis - eller én af forudsætningerne er - at vi har kørekort, som kan kontrolleres, og som kan genkendes over alt i Europa.

Jeg synes, det er fint, at vi ikke har tvunget vore gamle medborgere ind i mere kontrol. Det var godt, at vi også her kunne se, at de fleste af dem jo er fremragende bilister, som kompenserer for deres nedsatte reaktionstid med forsigtig kørsel. Bare også de sunde og raske ville kompensere lidt mere for deres dristighed med forsigtig kørsel.

Et punkt har vi haft meget svært ved at forstå. Det er de lande - jeg tror ikke, det er hele PPE-Gruppen - der åbenbart har deres kørekort som klenodier. Jeg synes, at man skulle hænge sit gamle kørekort på væggen i stedet for at hæge om det som noget, der ikke kan byttes ud, og så få et kørekort, vi kan bruge i resten af Europa. Der sker ikke spor ved, at man bytter kørekort ud. Vi har prøvet i Danmark og det gik. Det var ikke et overgreb.

  Chruszcz (IND/DEM), for IND/DEM-Gruppen. - (PL) Fru formand, mine damer og herrer, jeg lykønsker hr. Grosch med hans arbejde, som efter min mening vil give udbytte i lang tid fremover. Samtidig vil jeg imidlertid komme med en anden bemærkning. Parlamentet støtter ofte unødvendige regler og et væld af detaljer og gør således simple og indlysende spørgsmål unødvendigt indviklede. En af grundene hertil kan meget vel være, at Europa-Parlamentet er en EU-institution.

Mange europæiske lande, herunder mit eget land, Polen, udsteder allerede særdeles gode kørekort, der har en lang række sikkerhedselementer, og papirkørekort bliver under alle omstændigheder gradvis udskiftet. Uddannelsen til kørelærer bliver også hele tiden forbedret, og landene lærer meget af hinanden. Derfor bekymrer det mig at høre, at mange EU-borgere bliver nødt til at gå igennem prøvelsen med at udskifte deres kørekort endnu en gang. Efter min mening medfører det unødvendige udgifter at forsyne kørekort med en mikrochip og at udskifte dem hyppigt, som hr. Grosch foreslår. Det ville også være spild af tid for de borgere, som hellere vil lave alt muligt andet end stå i kø og vente på at få udstedt et kørekort.

Endelig vil jeg understrege, at efter min mening er officielle begrænsninger for, om udlændinge kan ansøge om og få udstedt kørekort, uforenelige med princippet om personers frie bevægelighed. Der skal skelnes mellem personer, der har begået en lovovertrædelse i deres eget land og forsøger at få et nyt kørekort i et andet land, og personer, som bor i grænseregioner og foretrækker at vælge en bedre og billigere køreskole på den anden side af grænsen.

  Zīle (UEN), for UEN-Gruppen. - (LV) Fru formand, mine damer og herrer, jeg vil også begynde mit indlæg med at takke hr. Grosch for hans udmærkede ledelse af dette projekt under vanskelige omstændigheder. Som repræsentant for en ny medlemsstat kom situationen med kørekort faktisk som en stor overraskelse for mig, da vi i Letland begyndte at udstede plastikkørekort på størrelse med et kreditkort to år efter, at Letland havde fået sin uafhængighed tilbage. For mit eget vedkommende er der allerede gået 10 år, siden jeg begyndte at bruge mit første plastikkørekort, og jeg fik det udskiftet sidste år med et nyt kørekørt med EU-symbolet. Derfor er det ret vanskeligt for mig at forstå, hvorfor repræsentanterne for en række medlemsstater mener, at det er politisk umuligt at sige, at papirkørekort skal udskiftes med plastikkørekort. Hvis det kunne lade sig gøre i Letland, kan det efter min mening også lade sig gøre i andre lande. Når vi har et fælles indre marked og fri bevægelighed for arbejdskraften, er det svært at forstå, hvorfor vi ikke kan vedtage et fælles system vedrørende kørekort, sundhedskrav og lignende forhold, da enhver EU-chauffør kan give anledning til problematiske trafiksituationer i enhver anden EU-medlemsstat. Det forekommer mig også, at vedrørende spørgsmålet om mikrochips og brugen af dem kunne både Kommissionen og Parlamentet have været strengere og kunne have bibeholdt en forpligtelse til at indføre dem i den nærmeste fremtid. Jeg håber meget, at vi i morgen under førstebehandlingen stemmer for dette anbefalelsesværdige direktivforslag.

  Romagnoli (NI). - (IT) Fru formand, kære kolleger, vi behandler nu på plenarmødet et spørgsmål, som Transport- og Turismeudvalget og ordføreren, hr. Grosch, har brugt meget tid på. Jeg vil gerne takke ham for hans omhyggelige og præcise betænkning, som jeg er enig i en stor del af, selv om jeg ikke er enig i det hele.

Hr. Sterckx sagde, at vi alle er enige i målsætningerne med den fælles model, men der er utvivlsomt nogle forskelle. Han henviste navnlig til den administrative fornyelse af ældre menneskers kørekort. Efter min mening er der tale om et spørgsmål, som overordnet set fortjener større opmærksomhed. Som eksempel kan jeg nævne, at jeg flyver en fuldstændigt harmløs flytype, der ikke engang har en motor. Hvis der skulle ske en ulykke, ville det kun gå ud over mig selv og evt. en anden person. På trods af dette har jeg i Italien pligt til at tegne forsikring, til at gå til lægeundersøgelse hvert andet år og til at opfylde en lang række administrative krav og andre krav, der ærligt talt forekommer mig at være overdrevne, når man sammenligner med bilers samfundsfarlighed. Sker der en bilulykke, kan det jo medføre et blodbad. Derfor bør vi være meget forsigtige.

Det drejer sig således om at harmonisere en sektor, der har stor indflydelse på borgernes tilværelse og klare samfundsmæssige konsekvenser, når det gælder førernes adfærd. Derfor skal vi ikke blot harmonisere et dokument - det er nemlig ikke bare et spørgsmål om at skifte papirdokumentet ud med et af plastic - men også harmonisere den måde, der køres på. I den forbindelse skal vi sørge for, at politiet sikkert kan identificere den fører, som evt. overtræder færdselsloven.

Desuden vil jeg navnlig gerne komme ind på de ændringsforslag, som jeg har stillet sammen med andre parlamentsmedlemmer om indførelsen af kørekort i kategori AM for knallerter. Efter min mening bør vi være taknemmelige over for førerne af tohjulede køretøjer, eftersom de navnlig i de sydeuropæiske lande er med til at løse de alvorlige trafikproblemer, skåne miljøet og forbedre livskvaliteten i byerne, ikke mindst i de byer, der har et ældre og mere traditionelt bynet.

En evt. farlig adfærd bør straffes og forebygges, og vi mangler ikke instrumenter til dette formål. At gøre det ufordelagtigt at benytte tohjulede køretøjer - hvilket delvist er tilfældet med dette direktiv - vil dog efter min opfattelse ikke blot skade vores økonomi, men også livskvaliteten i det hele taget.

  Queiró (PPE-DE). - (PT) Jeg vil gerne først takke hr. Grosch for den betænkning, som han har udarbejdet, og sige, at min største bekymring i denne debat om et fremtidigt europæisk kørekort er, at en god idé bliver spoleret af overdreven lovgivning, der medfører flere omkostninger og besværligheder for bilisterne.

Jeg hilser idéen velkommen. EU's borgere kan udnytte en stadig mere reel fri bevægelighed, og det er derfor nødvendigt at harmonisere grundlæggende regler, der fremmer trafiksikkerheden, forebygger svindel gennem brug af forfalskede kørekort og muliggør kontrol med lovovertrædere, så det hindres, at bilister, som er straffet i ét land, let opnår et nyt kørekort i andre lande.

Præsenteret på denne måde er det et enkelt budskab, som modtagerne let vil kunne forstå, og som borgerne helt sikkert vil bifalde.

Problemet opstår lige præcis, når lovgivningsiveren bemægtiger sig en god idé og et velkomment politisk initiativ. Det, som vi skal undgå, er, at en positiv foranstaltning med begrundelse i diskutable tiltag fører til, at der bliver flere lovgivningsmæssige og bureaukratiske besværligheder, pålægges bilisterne større omkostninger, skabes nationale begrænsninger for aspiranter til motorcykelkørekort osv. Hvis man går frem på den måde, tager man ikke fornødent hensyn til subsidiaritetsprincippet eller respekterer den praksis, som medlemsstaternes myndigheder helt legitimt har indført, ligesom det ender med, at der opstilles måske nok så ubetydelige hindringer for udøvelsen af retten til at føre motorkøretøj for EU's borgere, og dét på trods af alle de erklæringer om det modsatte, som vi ganske givet vil afgive.

Det var disse grundlæggende overvejelser, der har fået mig til at stå bag en række ændringsforslag til den betænkning, som vi her har til debat, alle sammen forslag, der skal lette livet for borgerne og de forskellige aktører inden for vejtransporten og samtidig fremme en større trafiksikkerhed. Med andre ord udtryk for den væsentligste af de fire europæiske friheder: den fri bevægelighed.

  Piecyk (PSE). - (DE) Fru formand, jeg er glad for, at De leder mødet, fordi jeg ved, at De er en meget forsigtig og trafiksikker bilist og generelt har en stor interesse i trafiksikkerhed.

Det er desværre sådan, at der nu engang manipuleres, snydes og forfalskes i forbindelse med kørekortet i EU. Situationen lettes med de over 110 forskellige modeller, som vi har i Europa for tiden, og lad os være ærlige: Netop i Tyskland har mange stadig den berømte såkaldte grå lap papir, som af og til har stiftet bekendtskab med vaskemaskinen. Denne grå lap papir, det unge foto, er nok et dejligt minde for ejeren, men for en identifikation ved en trafikkontrol duer det for alt i verden ikke.

De ved, at jeg var politimand i mit første job, men hvad skal den stakkels politimand i Palermo, i Bordeaux, i Madrid eller andre steder gøre, hvis han ved en trafikkontrol får præsenteret et laset stykke gammelt papir, som ingen længere kan stille noget op med? Hvis vi således forventer af de unge mennesker, at de som kørekort i dag får et plastickort, er det vel absolut rimeligt, at den gamle lap papir udskiftes med en meget lang overgangsfrist - ordføreren har stillet et meget fint forslag i den forbindelse.

Kære hr. Jarzembowski, tvangsudskiftning - vi har oplevet situationen under et tvangsregime i DDR - tvangsudskiftning er på tysk et ord, som betyder, at penge, D-marken, skulle veksles til østpenge. Vær forsigtig med ordene, når vi taler om bestemmelser for Europa - blot således at vi bevæger os en smule forsigtigt i kommunikationen.

Ordføreren har som sagt stillet et meget fint forslag. Det takker jeg ham for.

Et sidste punkt, som allerede er blevet nævnt: Vi skal endelig stoppe kørekortturismen. Hvis man får frataget kørekortet i Tyskland i dag og efterfølgende ikke kan bestå den medicinsk-psykologiske test - i Tyskland kaldes den i folkemunde "idiottesten" - tager man til Tjekkiet eller andre steder hen og får et nyt kørekort for få penge og ved hjælp af et opholdstrick. Dette kan ikke være nogen tilstand på lang sigt i Europa. Det vil vi stoppe med direktivet, og derfor håber jeg på vegne af hr. Grosch på et stort flertal i morgen ved afstemningen - også fra PPE.

  Costa, Paolo (ALDE). - (IT) Fru formand, hr. kommissær, kære kolleger, jeg var og er tilhænger af Kommissionens initiativ og hr. Groschs arbejde, som tager sigte på at harmonisere bestemmelserne om kørekort. Vi bifalder målsætningerne om at undgå svindel med kørekort, men ikke mindst om at indføre et instrument, der letter EU-borgernes frie bevægelighed og er med til at forbedre færdselssikkerheden.

I dag er det meget let for europæerne at komme rundt, og de blander sig på Europas veje. At forestille sig, at der på de samme veje kører europæere, som har fået deres kørekort på forskellige betingelser, og som har opfyldt nogle yderst forskellige krav, er ikke længere acceptabelt. Dette er et klassisk tilfælde, hvor subsidiaritetsprincippet faktisk ikke kan anvendes. Her tænker jeg navnlig på vejene i mit land, Italien, om sommeren.

Vi kan ikke have regler, der anvendes forskelligt, blot fordi de gælder for forskellige mennesker og sammenhænge. I dag er bilisternes og vejtransportens Europa et af de bedst integrerede aspekter af Europa, og det kræver harmoniserede om ikke ens bestemmelser.

Hvad angår sikkerheden og EU's målsætning om at halvere antallet af trafikdræbte inden 2010, ville systemet med udstedelse og fornyelse af kørekort - hvis det skulle bidrage selv det mindste til at forbedre folks køreevner og tekniske viden og til at holde kontrol med førernes mentale og fysiske tilstand, og hvis det skulle bidrage selv det mindste til at forbedre færdselssikkerheden i Europa - under alle omstændigheder være velkomment.

Derfor - og bestemt ikke af kærlighed til overflødigt bureaukrati - bør vi fremhæve og støtte forslaget om, at nye kørekort skal fornyes jævnligt, og at der også skal ske en gradvis fornyelse af de eksisterende kørekort. Derfor bør vi tilslutte os forslaget om at kombinere obligatorisk uddannelse med prøver, der også er obligatoriske, så man sikrer kørefærdighedernes opnåelse og bevarelse, og derfor bør vi tilslutte os forslaget om at gøre udstedelsen og fornyelsen af kørekort afhængig af minimumsbestemmelser om den potentielle førers mentale og fysiske sundhed.

Mens det vil være fornuftigt at gå i retning af ensartede bestemmelser på alle disse områder, er der et område, hvor det på baggrund af subsidiaritetsprincippet til gengæld er muligt med forskelle, og det er kørekort til motorcykler, som udstedes i forskelligt omfang i de forskellige EU-lande. I den forbindelse skal det efter min mening bemærkes, at man i nogle lande har lov til at køre på små motorcykler i en yngre alder end i andre lande. Denne faktor er med til at gøre folk mere mobile i bycentrene og kan fremme udviklingen af et system med gradvis adgang til stadig kraftigere motorcykler, hvilket er et af de mest værdifulde aspekter ved det pågældende direktiv.

Af disse årsager kunne vi efter min opfattelse også lade kørekort i kategori B svare til kørekort i kategori AM, så bilister også havde mulighed for at køre på motorcykel i større bycentre.

  Lichtenberger (Verts/ALE). - (DE) Fru formand, kære kolleger, jeg vil også gerne indledningsvis takke hr. Grosch endnu en gang, især for den udbredte balance, som han har fundet i sine forslag med hensyn til reguleringsdybden. Det har nemlig gjort det muligt for os at opnå meget bred enighed i mange spørgsmål.

Jeg har dog kun lidt forståelse for De Konservatives holdning eller for hr. Jarzembowskis holdning. Han ønsker at belaste udskiftningen til et europæisk kørekort med en overgangsperiode på 70 år. Jeg spørger Dem: Hvis det handlede om en regel for det indre marked, ville en overgangsfrist på den anden side af 10 år ikke engang blive accepteret i den spæde begyndelse. På dette område bevæger man sig alt for meget i retning af en lidt for billig populisme.

Jeg vil imidlertid godt nævne et vigtigt punkt, som vi fortsat bør holde os for øje: Uddannelse og videreuddannelse skal være et centralt og vigtigt anliggende.

(Formanden fratog taleren ordet)

  Blokland (IND/DEM). - (NL) Fru formand, når folk har opnået ret til at føre et motorkøretøj, bør de normalt beholde denne ret, så længe der ikke er nogen fysiske eller lovmæssige indvendinger imod det. Jeg tror ikke, at der hersker nogen tvivl om det her i Parlamentet.

Hvad vi tvivler på, er, i hvilken form borgerne konfronteres med denne. Mere konkret hvilke normer der er for at få og beholde denne ret i form af et kørekort. Desuden fungerer et kørekort regelmæssigt som legitimationsbevis, hvilket betyder, at verifikationsaspekter er vigtige. Jeg mener, at vi skal være overordentligt omhyggelige, når vi fastslår en persons identitet, især hvis det vedrører en ukendt. Misbrug af legitimationsbeviser viser sig ikke altid at være lige gavnlig for et bæredygtigt samfund. Derfor er et up to date legitimationsbevis en ubetinget nødvendighed, både visuelt og teknologisk.

Køreevne kan efter min opfattelse i betydelig grad bidrage til en reduktion af antallet af trafikofre. Da en reduktion begynder med forebyggelse, er det yderst vigtigt, at chauffører både fysisk og mentalt er i stand til teoretisk og praktisk at deltage effektivt i trafikken. Der må gerne stilles krav til alle chauffører. Disse krav bør garantere, at indehaveren er egnet. Hr. Grosch' betænkning beroliger mig for en stor del på disse punkter, hvilket jeg takker ham for.

  Mote (NI). - (EN) Fru formand, hvis tyskerne har et problem med deres kørekort, hvad kan så forhindre den tyske regering i at løse det? Og hvis vi taler om færdselssikkerhed, hvad kan forhindre den portugisiske og den italienske regering i at forbedre færdselssikkerheden på deres veje? I Det Forenede Kongerige har vi nogle af de mest befærdede og sikre veje i hele Vesteuropa. Men nu ser det ud til, at kørekortene skal harmoniseres, og ifølge denne betænkning er en harmonisering af færdselsforseelser på trapperne.

Når vi tænker på den skandaløse behandling af lovlige turister på flyobservationsferie i Grækenland, ved vi nu præcist, hvad fælles EU-retfærdighed kan betyde! Det berørte kun nogle få uheldige personer, men næsten alle i Storbritannien kører bil. Hvis nationale retter får bemyndigelse til at idømme straffe til kørekort udstedt i andre lande, vil udsigten til, at en græsk ret forbyder eller forsøger at forbyde en britisk borger at køre i Storbritannien, forårsage en hidtil uset ballade fra Storbritanniens side!

  Formanden. - Kære kolleger, De ved, at vi skal afholde spørgetid nu. Derfor afbryder jeg forhandlingen her. Den fortsættes i aften kl. 21.00.

FORSÆDE: Miroslav OUZKÝ
Næstformand

15. Spørgetid (Kommissionen)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er spørgetiden (B6-0009/2005).

Vi behandler en række spørgsmål til Kommissionen.

Del I

Spørgsmål til Charlie McCreevy

  Formanden . -

Spørgsmål nr. 41 af Katerina Batzeli (H-0046/05)

Om: Bygge- og anlægsvirksomheders levering af tjenesteydelser inden for rammerne af direktivforslag KOM(2004)0002/endel.

Blandt de tjenesteydelser, der er omfattet af Kommissionens forslag til direktiv om harmonisering af tjenesteydelser i det indre marked, er bygge- og anlægsydelser, tekniske ydelser, arkitektydelser og audiovisuelle tjenester, som ikke er omfattet af Fællesskabets flerårige program for den audiovisuelle sektor.

Når henses til oprindelseslandets betydning, når der leveres grænseoverskridende tjenesteydelser, uden at tjenesteyderen er etableret i den medlemsstat, hvor tjenesteydelsen leveres, og direktivets målsætning om at skabe et åbent indre marked og håndhæve forbuddet mod forskelsbehandling, vil tekniske virksomheder, arkitektvirksomheder og bygge- og anlægsvirksomheder kunne levere tjenesteydelser eller være part i offentlige bygge- og anlægskontrakter i etableringsmedlemsstaten, når de formentlig også har aktier i selskaber, der leverer audiovisuelle tjenester i oprindelseslandet, hvilket ikke udelukker dem fra at levere tjenesteydelser i den private sektor?)

  McCreevy, Kommissionen. - (EN) Jeg vil indlede med at sige, at dette i virkeligheden er et spørgsmål om offentlige indkøb og ikke om direktivet om tjenesteydelser.

For det første skal det siges, at det, hvad angår indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter, ikke er i modstrid med fællesskabslovgivningen, at tekniske virksomheder, arkitektvirksomheder eller bygge- og anlægsvirksomheder, der har aktier i andre selskaber, som leverer audiovisuelle tjenester i en medlemsstat, herunder etableringsmedlemsstaten, deltager i den type procedurer i en hvilken som helst af medlemsstaterne, herunder den, de er etableret i.

I EU's lovgivning om offentlige indkøb er der en udtømmende liste over kriterier for at udelukke virksomheder fra offentlige indkøbsaftaler. Eksempler er, når en virksomhed er under likvidation, når dens ledere har begået en bevisligt konstateret fejl, eller når forpligtelser med hensyn til betaling af skatter og afgifter eller ydelser til sociale sikringsordninger ikke er blevet opfyldt. Medlemsstaterne kan ikke tilføje kriterier til denne liste. Hvad angår direktivforslaget om tjenesteydelser, kan Kommissionen bekræfte, at alle disse tjenesteydelser vil være omfattet af dets anvendelsesområde.

Sagen er, at visse medlemsstater lægger begrænsninger på virksomhed på flere områder, der kan begrænse enten etableringsfriheden eller grænseoverskridende levering af tjenesteydelser. Med henblik på at håndtere denne type potentielle barrierer fastslås det i forslagets artikel 30, at medlemsstaterne skal påse, at tjenesteydere ikke underkastes krav, der forpligter dem til udelukkende at udøve én form for virksomhed, eller som indskrænker deres muligheder for at udøve flere former for virksomhed alene eller sammen med andre tjenesteydere.

Der gøres imidlertid undtagelser for lovregulerede erhverv og tjenesteydere, der udfører tjenesteydelser inden for certificering, godkendelse, teknisk kontrol og test og prøvninger. For aktiviteter, hvor virksomhed på flere områder er tilladt, skal medlemsstaterne sørge for at forebygge interessekonflikter og uforenelighed mellem visse former for virksomhed, sikre den uafhængighed og uvildighed, der er nødvendig i forbindelse med visse former for virksomhed - når det er påkrævet - og sikre, at de fagetiske regler for de forskellige former for virksomhed er forenelige med hinanden. Disse krav vil blive genstand for gensidig evaluering fra medlemsstaternes og Kommissionens side.

  Batzeli (PSE). - (EL) Hr. formand, jeg vil gerne takke kommissæren for hans klare svar på mit spørgsmål og tilføje, at de begrænsninger, der er sat i græsk lovgivning, baseret på hovedaktionæren, ikke kun vil ramme bygge- og anlægsvirksomheder, som det nævnes i mit spørgsmål. Alle de erhvervssektorer, der leverer tjenesteydelser, hvor de end bevæger sig og foreslås, vil blive ramt af servicedirektivforslaget fra Kommissionen, f.eks. levnedsmidler, reklamevirksomheder, turistindustrien, arkitektfirmaer, fysiske såvel som juridiske personer. Jeg mener derfor, der skal ske en tilpasning i denne retning. Mange tak.

  McCreevy, Kommissionen. - (EN) Jeg takker medlemmet for hendes tilføjelse. Det, der står i direktivet om tjenesteydelser, ændrer på ingen måde på det problem, som medlemmet har sigtet til, og Kommissionen er meget opmærksom på den pågældende retlige ramme i Grækenland. Kommissionen er i forbindelse med landets myndigheder og er for øjeblikket i gang med at undersøge hele situationen.

  Formanden . -

Spørgsmål nr. 42 af Jacek Protasiewicz (H-0092/05)

Om: Diskrimination af polske arbejdstagere og virksomheder på EU's indre marked

På EU's indre marked sker der forskelsbehandling af polske virksomheder og arbejdstagere, som støder på urimelige hindringer i forbindelse med udøvelsen af deres aktiviteter. Har Kommissionen kendskab til eksempler på diskrimination eller på lovgivning, som er i strid med traktaterne (nærmere betegnet tiltrædelsestraktatens bilag XII om fri bevægelighed for personer og dennes punkt 13, og især overgangsbestemmelserne om fri bevægelighed for personer), og som forekommer i den nationale lovgivning i EU-medlemsstaterne Østrig, Nederlandene og Italien, hvor en sådan praksis er tilladt, eller har den kendskab til Tysklands overtrædelse af artikel 49, stk. 1, i EF-traktaten og artikel 1 i direktiv 96/71/EF⁽¹⁾ vedrørende udstationering af arbejdstagere via vikarbureauer? Hvad har Kommissionen gjort, eller hvad agter den at gøre for at tackle disse problemer?

  McCreevy, Kommissionen. - (EN) Hvad angår fri udveksling af tjenesteydelser, er Kommissionen blevet gjort opmærksom på problemer, der er opstået for virksomheder fra de nye medlemsstater, som udstationerer deres arbejdstagere i Nederlandene. Vi har modtaget en række klager. Kommissionen undersøger i øjeblikket sagen for at sikre, at den frie udveksling af tjenesteydelser i henhold til traktatens artikel 49 respekteres, og alle urimelige hindringer fjernes.

Kommissionen har ikke kendskab til eksempler på, at polske firmaer, der opererer i Italien, Tyskland eller andre medlemsstater, er blevet diskrimineret. Kommissionen har ikke modtaget sådanne klager. Kommissionen er imidlertid i gang med at skrive til de pågældende medlemsstater og anmode om yderligere oplysninger for at fastslå, hvorvidt EU's bestemmelser er blevet overtrådt. Ud fra de indhentede oplysninger vil Kommissionen vurdere situationen i de enkelte medlemsstater og træffe beslutning om, hvilke foranstaltninger der skal træffes.

  Protasiewicz (PPE-DE).  - (PL) Mange tak, hr. formand, tak, hr. kommissær. Jeg vil informere kommissæren om, at i henhold til de rapporter, som Polen har adgang til, herunder regeringsrapporter, har tre EU-medlemsstater stadig gældende lovgivning, der ikke tager højde for den udvidelse af EU, der fandt sted den 1. maj 2004. I henhold til denne lovgivning anvender man stadig regler, der var gældende før denne dato, på iværksættere fra de nye medlemsstater. Samtidig anvender syv andre medlemsstater en praksis, der ikke er i overensstemmelse med principper som fri bevægelighed for personer og tjenesteydelser og fri etableringsret i det fælles EU-marked for selskaber fra de nye medlemsstater, herunder Polen. Jeg giver med glæde kommissæren relevante eksempler.

  McCreevy, Kommissionen. - (EN) EU's borgere og virksomheder må have tillid til EU's retlige ramme, hvis de skal vedblive med at have et positivt syn på Fællesskabet. Traktatens bestemmelser om fri bevægelighed er grundlæggende for EU og en af de største fordele ved EU-medlemskab. Derfor lægger Kommissionen stor vægt på at fastholde det indre markeds integritet, og den undersøger omhyggeligt alle klager på nøjagtigt samme måde, uanset hvor de kommer fra, eller hvilken medlemsstat de vedrører.

Kommissionen er klar over, at nogle medlemsstater har vedtaget nationale foranstaltninger, som ikke er i overensstemmelse med overgangsbestemmelserne om arbejdskraftens frie bevægelighed i henhold til tiltrædelsestraktaten. Kommissionen er ved at undersøge disse forhold og vil kontakte de pågældende medlemsstater i sin egenskab af traktaternes vogter.

  Harbour (PPE-DE). - (EN) I lyset af vores polske kollegas spørgsmål vil jeg gerne spørge kommissær McCreevy, om han er enig med mig i, at dette netop er den type problem, som fuldt ud vil blive løst i kraft af forslaget til direktiv om det indre marked for tjenesteydelser. Måske ville han benytte lejligheden til at bekræfte noget, som jeg læste i en uafhængig rapport i denne uge, nemlig at direktivet sandsynligvis vil sænke priserne, øge produktionen over hele EU, skabe 600.000 nye job og øge handelen med tjenesteydelser. Vil kommissæren derfor endelig bekræfte sin utvetydige støtte til dette direktiv og sin vilje til at samarbejde med Parlamentet om dets hurtige og problemfri vedtagelse?

  McCreevy, Kommissionen. - (EN) Det er utvivlsomt rigtigt, at enhver fremdrift på området for tjenesteydelser i EU ville få stor økonomisk indvirkning. Som bekendt stammer ca. 70 % af Unionens BNP fra tjenesteydelser. Derfor ville enhver større ansporing af dette særlige område få stor indvirkning på beskæftigelsen. Direktivet om tjenesteydelser er et forsøg på at åbne dette særlige område og opnå den store økonomiske indvirkning.

Jeg er bekendt med de forskellige undersøgelser om antallet af job, der kunne skabes. Men som medlemmet også udmærket ved, har forslaget til direktiv om tjenesteydelser skabt mange diskussioner i medlemsstaterne og på alle områder over hele EU. Som medlemmet også ved, samarbejder jeg med medlemmer af Parlamentet, og jeg håber, at vi kan sikre, at direktivet om tjenesteydelser, når det gennemgår de forskellige processer, vil få en meget positiv økonomisk indvirkning, fordi der er taget hensyn til de berettigede bekymringer, som parlamentsmedlemmer og andre har givet udtryk for.

  Rübig (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, mit spørgsmål går i retning af, om udstationeringsdirektivet rent faktisk gælder for vikarbureauer, der udstationerer arbejdstagere, eller om der her er risiko for, at der fremover ville kunne benyttes omgåelses- eller proformakontrakter.

  McCreevy, Kommissionen. - (EN) Den holdning, der blev indgået aftale om, da tiltrædelseslandene tiltrådte, skal fastholdes. Hvis nogle medlemsstater benytter sig af andre procedurer, som ikke er i overensstemmelse med tiltrædelsesbestemmelserne, vil Kommissionen følge dem op, og der vil blive grebet ind.

Det er rigtigt, at nogle medlemsstater forhandlede sig frem til særlige bestemmelser, og hvis de handler i overensstemmelse med dem, vil der ikke opstå vanskeligheder, men hvis andre ikke gør det, må der gribes ind.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 43 af Johan Van Hecke (H-0050/05)

Om: Dumping og overtrædelse af bestemmelserne ved import fra Ukraine, svig med oprindelsescertifikater

PET-flasker (plasticflasker) fremstilles af såkaldte forforme. Import af sådanne forforme til Den Europæiske Union er belagt med en almindelig afgift på 6,5 %. EU yder dog en præferentiel toldsats på 0 % til en række lande, herunder Ukraine, hvis der kan forelægges et oprindelsescertifikat (den såkaldte A-blanket) for disse forforme. For Ukraine betyder dette, at disse forforme i så fald er fremstillet af materialer med oprindelse i Ukraine eller i det mindste andetsteds i Europa.

Jeg har erfaret, at der i øjeblikket importeres forforme fra Ukraine til Den Europæiske Union med A-blanket (oprindelsescertifikat) til så lave priser, at det med de nuværende råvarepriser i Europa er umuligt at levere til så lave priser. Der må således være tale om dumping og/eller svig med oprindelsescertifikater (hvor der anvendes materialer fra Asien) for således at omgå importafgifterne til ulempe for andre leverandører. Har Kommissionen kendskab hertil? Vil Kommissionen undersøge sagen og træffe de fornødne foranstaltninger? Vil den bringe sagen på bane over for de ukrainske myndigheder og i givet fald inddrage OLAF?

  Kovács, Kommissionen. - (EN) Oplysningerne i spørgsmålet kunne dreje sig om mindst tre forskellige mulige problemer, som hver især skal behandles forskelligt. Hvis der via Ukraine sker en omgåelse af antidumping- og/eller antisubsidieforanstaltninger, der er indført i en række tredjelande - f.eks. Australien, Kina, Indien, Indonesien, Korea, Malaysia og flere andre - skulle fællesskabsproducenter indgive en anmodning om indledning af omgåelsesundersøgelser i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i antidumping- og antisubsidiegrundforordningerne.

Hvis produktet er af ukrainsk oprindelse og importeres til fællesskabsmarkedet til dumpingpriser, hvorved det forvolder skade på producenter i Fællesskabet, opfordres disse til at indgive anmodning om indledning af en ny antidumpingundersøgelse i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i antidumpinggrundforordningerne.

Kommissionens handelsbeskyttelsetjenester står til producenternes rådighed til at forklare de relevante krav og procedurer i forbindelse med antidumpingforanstaltninger.

Hvis det drejer sig om forfalskning af oprindelsescertifikater, skal toldmyndighederne og EU's Kontor for Bekæmpelse af Svig - OLAF - opfordres til at skride ind. OLAF's ansvar for at beskytte Fællesskabets finansielle interesser omfatter undersøgelse af uregelmæssigheder og ulovlig handel inden for rammerne af gældende fællesskabslovgivning. Det ville omfatte alle uregelmæssigheder, der er defineret i Fællesskabets antidumping- og antisubsidielovgivning. Jeg skal tilføje, at der for øjeblikket ikke er nogen undersøgelser i gang på dette område, og at OLAF ikke har nogen oplysninger om denne situation. OLAF har imidlertid et godt samarbejde med de ukrainske toldmyndigheder.

Til sidst vil jeg gentage, at Kommissionen er taknemmelig over medlemmets oplysninger og vil undersøge alle relevante oplysninger fra det europæiske erhvervsliv. På grundlag af de oplysninger vil den træffe passende foranstaltninger.

  Van Hecke (ALDE). - (NL) Tak, hr. formand, og tak, hr. kommissær, for det meget udførlige svar. Siden jeg stillede spørgsmålet, har jeg faktisk fra forskellige sider fået bekræftet, at dette drejer sig om en temmelig systematisk praksis i en så stor målestok, at europæiske producenter af PET-flasker herved lider enorm skade. Derfor forekommer det mig faktisk vigtigt, at Kommissionen anmoder OLAF om at iværksætte en undersøgelse. Jeg kan i øvrigt meddele kommissæren, at de europæiske producenter i overensstemmelse med procedurerne har indgivet en anmodning om en revision af lovgivningen om antidumping. Mit spørgsmål er altså ganske konkret, hr. kommissær. Er De i betragtning af situationens alvor og de konsekvenser, dette kan få for vores industri, rede til hurtigt at følge dette op?

  Kovács, Kommissionen. - (EN) Som medlemmet ved, hører det ind under kommissær Mandelsons ansvarsområde, så jeg kan ikke give et fyldestgørende svar på tillægsspørgsmålet. Men jeg kan love, at jeg vil informere min kollega behørigt, og hvis han finder det hensigtsmæssigt, vil han uden tvivl iværksætte en undersøgelse af sagen.

Andel del

Spørgsmål til László Kovács

Formanden. - Da spørgeren ikke er til stede, bortfalder spørgsmål nr. 44.

Spørgsmål til Jacques Barrot

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 45 af Bernd Posselt (H-0575/04)

Om: Eurotransversale

Hvilke initiativer planlægger Kommissionen for yderligere at fremme hurtigtogsforbindelsen "Eurotransversale" fra Paris via Strasbourg til München og Budapest?

  Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Jeg vil gerne give følgende svar på det første spørgsmål vedrørende iværksættelse af hurtigtogsforbindelsen "Eurotransversale". Jeg vil gerne give hr. Posselt følgende svar. "Eurotransversale" fra Paris via Strasbourg til München og Budapest er blandt de 30 prioritetsprojekter i det transeuropæiske netværk, som blev besluttet af Europa-Parlamentet og Rådet den 29. april 2004. Faktisk er det prioritetsprojekt nr. 4 om en østgående akse i form af en hurtigtogsforbindelse og prioritetsprojekt nr. 17 om en jernbaneforbindelse Paris-Strasbourg-Stuttgart-Wien-Bratislava. En del af de projekter af fælles interesse, som ligger på denne akse, befinder sig på et fremskredet stadie af forberedelse eller iværksættelse, f.eks. TGV-øst mellem Vaires og Baudrecourt eller anlæggelsen af jernbaneaksen ved Donau, mellem Salzburg og Wien. Andre projekter, især de grænseoverskridende strækninger mellem medlemsstater - Frankrig-Tyskland, Tyskland-Østrig - er derimod udsat for betydelige forsinkelser, især af økonomiske årsager.

Hr. formand, for bedre at kunne koordinere de forskellige interesserede nationale og regionale, offentlige og private parters bestræbelser har Kommissionen til hensigt at udpege en europæisk koordinator. Jeg vover at håbe, at jeg selv meget hurtigt vil være i stand til at foreslå udnævnelsen af denne koordinator for Kommissionen. Kommissionen har allerede i en række år ydet betydelige bidrag til finansieringen af projekterne. Således er der tildelt 315 millioner euro til det projekt, der befinder sig på "Eurotransversale" i Tyskland og Østrig i henhold til budgetposten for de transeuropæiske transportnet, yderligere 66 millioner euro er programmeret for 2005 og 2006, og hvad angår perioden 2007-2013, har Kommissionen foreslået at forhøje budgettet for det transeuropæiske transportnet til 20 millioner euro.

Det er klart, hr. formand, at vedtagelsen af forslaget på dette budgetniveau er det absolutte minimum for at kunne fremskynde et projekt som "Eurotransversale". Jeg håber inderligt, at de finansielle overslag, som Kommissionen har foreslået dem, må blive godtaget af vores medlemsstater.

  Posselt (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, først vil jeg gerne sige, at jeg glæder mig over det meget konkrete svar fra kommissæren og også over, at han vil udnævne en koordinator. Det er efter min mening vigtigt, ellers ville denne vigtige forbindelse, som man jo også kan forlænge til Prag eller andre steder, fortsat være et luftkastel. Derfor er jeg af den opfattelse, at vi skal skubbe på.

Jeg har imidlertid to helt konkrete tillægsspørgsmål til kommissæren. For det første, hvordan ser planlægningen vedrørende Rhinen-broen fra Strasbourg til Kehl ud, som jo kun er ensporet, og som ville være en absolut prioriteret - en lille, men vigtig - del i dette projekt? For det andet, hvad kan De sige om tværaksen fra Bruxelles via Luxembourg til Strasbourg, som også er på tale?

  Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Hr. parlamentsmedlem, tak for Deres meget relevante spørgsmål. I forbindelse med revisionen af retningslinjerne i april 2004 blev strækningerne Baudrecourt, Strasbourg, Stuttgart og Kehl-broen over Rhinen, prioriteret projekt nr. 17, tilføjet på den østlige del af hovedlinjen mellem Stuttgart, München, Salzburg, Wien, Bratislava og Budapest.

Arbejdet mellem Baudrecourt og Strasbourg burde begynde omkring 2010. Som De understregede, er Kehl-broen mellem Strasbourg og Appenweier en vigtig flaskehals, hvis planlægningsprioriteringer Tyskland og Frankrig tidligere har været uenige om. I henhold til en fælles erklæring fra den tyske og den franske regering ser det dog ud til, at tingene nu kan blive planlagt således, at projektet kan blive afsluttet inden 2010.

Hr. parlamentsmedlem, jeg håber, vi kan følge denne store prioritering på vej, som skal sikre forbindelsen mellem de to medlemsstater Frankrig og Tyskland og dermed mellem mange andre stater. Hele Europa er interesseret i dette projekt, og det er Strasbourg naturligvis også.

  Rübig (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, kære hr. kommissær, mine damer og herrer, kan De forestille Dem, hr. kommissær, hvis grænseovergangene mellem nationalstaterne blev underlagt en særlig støtte, og er det egentlig nødvendigt, at strækningen definitivt bygges som højhastighedsstrækning?

  Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Det ligger fast, at vi alt efter de finansielle bevillinger, Unionen får stillet til rådighed, prioriterer sammenkoblingerne. Jeg udelukker ikke, at der kan blive tale om en langt mere favorabel subventionssats til denne type operationer.

  Sonik (PPE-DE).  - (PL) Hr. kommissær, De nævnte jernbaneforbindelsen fra Paris til Budapest via Berlin, Bratislava og Prag. Er der planer om en lignende forbindelse til Øst- og Nordeuropa fra Paris via Berlin til Warszawa eller en fjernere destination?

  Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Naturligvis, det er selve ånden i de transeuropæiske projekter, det er en korridor. Det er en selvfølge, at når jeg foreslår Kommissionen, at der udpeges en koordinator, er det lige nøjagtig for at se, hvordan alle de berørte strækninger langs korridoren lidt efter lidt vil blive behandlet.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 46 af John Purvis (H-0002/05)

Om: Ulykker ved vejtransport

Findes der beviser for, at førere fra lande med venstrekørsel har større sandsynlighed for at blive involveret i trafikulykker i lande med højrekørsel end disse landes borgere, og at det samme gør sig gældende for førere fra lande med højrekørsel i lande med venstrekørsel? Sker der nu flere og mere alvorlige trafikulykker i Europa, fordi der i nogle lande køres i højre side og i andre i venstre?

  Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Til John Purvis vil jeg allerførst gerne sige, at vi naturligvis er opmærksomme på alle problemerne med trafikulykker, og at alle disse problemer - det så vi for et øjeblik siden ved behandlingen af betænkningen om kørekort - er meget vigtige.

Når det er sagt, skal det også siges, at hverken Kommissionen eller den medlemsstat, der sandsynligvis er mest berørt af problemet, nemlig Det Forenede Kongerige, råder over statistikker, der direkte er i stand til at påvise, at der er en risiko forbundet med at køre i højre eller venstre side. Generelt er det antal ulykker, der rammer førere fra fastlandet i Det Forenede Kongerige og omvendt, for begrænset til, at der kan udledes statistiske oplysninger og drages konklusioner heraf. Det var mit svar til hr. Purvis.

  Purvis (PPE-DE). - (EN) Hr. kommissær, De har muligvis ikke statistikkerne, men jeg ser sandelig alt for ofte i mine aviser i min skotske valgkreds, at udenlandske turister bliver dræbt og kvæstet på vores veje i Skotland. Det gælder især veje, der ofte skifter fra tosporede til firsporede og tilbage til tosporede veje.

Kunne kommissæren ikke iværksætte en indsamling af statistiske oplysninger om dette for at undersøge, om der kan gøres noget ved det - evt. ved at tilskynde de berørte medlemsstater til at sikre, at flest mulige af vores hovedlandeveje er firsporede - f.eks. landevejen fra Perth til Iverness? Jeg vil også gerne vide, om der er planer om at harmonisere, hvilken side af vejen vi skal køre i i Europa.

  Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Her skal jeg ikke tøve med at sige til hr. Purvis, at vi befinder os i en situation, som er omfattet af subsidiaritetsprincippet, og at det er op til medlemsstaten at undersøge, om infrastrukturerne skal forbedres. Jeg skal sige til hr. Purvis, at vi ikke har til hensigt at harmonisere køreretningen i EU, som følge af de uhyrligt høje omkostninger, der ville være forbundet hermed, og den forudsigelige voldsomme stigning i antallet af ulykker i overgangsfasen.

Derimod er det et spørgsmål om sund fornuft, at der findes indretninger af den type, De netop har foreslået, og jeg mener, at den pågældende medlemsstat skal bestræbe sig på at efterkomme dette forslag. Alt det materiale, der bidrager med yderligere oplysninger om årsagerne til ulykker på de europæiske veje, er under alle omstændigheder velkomment i Kommissionen, der har sat sig for at foreslå alle de foranstaltninger, der gør det muligt at halvere antallet af omkomne i trafikken.

  Schierhuber (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, netop det sidste svar fra kommissæren på hr. Purvis' spørgsmål vil jeg gerne diskutere endnu en gang.

Vi ved alle, at ethvert offer i vejtrafikken er et offer for meget. Da jeg netop kommer fra en medlemsstat, hvor der også lægges stor vægt på subsidiariteten, mener jeg, at spørgsmålet til Kommissionen med henblik på ensartede bestemmelser, som vi også bruger i vejtrafikken, ved begrænsninger osv., skal lyde, om man overhovedet gør sig overvejelser eller udfører undersøgelser for at evaluere, hvad der virkelig ville være klogt.

  Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Fru parlamentsmedlem, vi har en deadline, og det vil sige, at vi i 2005 er nået halvvejs igennem det program, der dækker de 10 år, som Unionen har afsat til at halvere antallet af omkomne. Det er således klart, at dette år bliver året, hvor der skal gennemføres en generel diagnostik. For øjeblikket er vi i færd med at indsamle alle de oplysninger, der efterfølgende skal gøre det muligt at intensivere vores foranstaltninger for at nå dette ambitiøse, men absolut nødvendige mål om at halvere antallet af trafikofre i Unionen. Tak for Deres interesse i problemet, som burde fastholde alles opmærksomhed.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 47 af Dimitrios Papadimoulis (H-0006/05)

Om: Forslag til direktiv om havnetjenester

I sit forslag til direktiv om havnetjenester (KOM(2004)0654/endel.) definerer Kommissionen tydeligere end tidligere, hvordan begrebet "selvservicering" skal forstås og praktiseres. Til trods for dette har store organisationer såsom Det Europæiske Transportarbejderforbund og Den Europæiske Havneorganisation udtrykt frygt for, at det vil komme til sociale uroligheder i havnene, afskrækkelse af investorer og følgelig mindsket konkurrenceevne. Hvad er Kommissionens reaktion på fagforeningernes bekymring, og hvordan agter Kommissionen at sikre, at de arbejdstagere, der allerede er registrerede medlemmer af fagforeningerne, ikke vil blive udsat for diskrimination med nedsat beskæftigelse og indkomsttab til følge?

Hvordan vil Kommissionen reagere på de ovennævnte faglige organisationers påpegelse af, at bestemmelsen om "selvservicering" ikke stemmer overens med ILO-konvention 137 om havnearbejde?

  Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Hr. formand, jeg skal svare hr. Papadimoulis, at hvad angår direktivet om havnetjenester, definerer Kommissionen i den foreslåede tekst udtrykket "selvservicering" og dets anvendelse mere detaljeret end tidligere. Men, hr. parlamentsmedlem, drøftelserne om dette forslag til direktiv om havnetjenester er knap nok kommet i gang.

Transportudvalgets høring, der efter planen skal afholdes til juni, vil være den perfekte anledning til at gå i dybden med de væsentligste elementer, herunder de sociale aspekter, og høre alle de interesserede parters meninger. Ifølge forslaget skal der indhentes tilladelse til selvservicering, og kriterierne for udstedelse af en sådan omfatter navnlig løn- og arbejdsvilkår. Indførelsen af en tilladelse har bl.a. til formål at sikre, at leverandørerne af selvservicering overholder de løn- og arbejdsvilkår, der gælder i en havn.

Kommissionen mener derfor, at hverken dens forslag eller bestemmelserne om selvservicering får nogen negativ indvirkning på beskæftigelsen og indtægterne for de mennesker, der allerede er beskæftiget inden for havnesektoren.

Derudover mener Kommissionen, at gennemførelsen af de principper og regler, der fremgår af dens forslag til direktiv, vil betyde, at der vil blive overført yderligere trafik til søfartssektoren, hvilket uundgåeligt vil skabe yderligere aktivitet og flere job i de europæiske havne.

I forbindelse med Kommissionens forelæggelse af forslaget til direktiv opfordrede den medlemsstaterne til at ratificere de konventioner, der er blevet vedtaget under internationale organisationer, især Den Internationale Arbejdsorganisations relevante konventioner, herunder ILO-konventionen om havnearbejde, som De henviste til i Deres spørgsmål.

Jeg håber, at høringen til juni og de undersøgelser, De foretager, bærer frugt, og at vi når frem til en velafbalanceret tekst, som gør det muligt at give sektoren fornyet liv, samtidig med at arbejdsvilkårene, som jeg personligt lægger stor vægt på, bevares.

  Papadimoulis (GUE/NGL). - (EL) Hr. kommissær, jeg vil tillade mig at holde fast i dette. Jeg er her, over for Dem. Foruden de reaktioner, der kom fra fagforeningerne i december 2004, da Kommissionen præsenterede sit forslag for Rådet, er der også flere medlemsstater, der har kritiseret det. Heriblandt Frankrig, Tyskland, England, Sverige og Belgien, som har kritiseret Kommissionen for, at der ikke har været tilstrækkelige høringer om emnet, og for, at man ikke har undersøgt konsekvenserne af en gennemførelse. I betragtning af den negative forhistorie, hvor Kommissionen fremlagde et forslag, der blev nedstemt i Europa-Parlamentet, agter De så at tage forslagets indhold op til fornyet behandling, eller vil De gå videre på trods af reaktionerne?

  Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Hr. Papadimoulis, forslaget blev afvist allersidst i lovgivningsprocessen, hvor der allerede var blevet udført en del arbejde. Kommissionen har derfor ikke omskrevet teksten fuldstændig, men ville tage højde for de bekymringer og betænkeligheder, der blev givet udtryk for under drøftelserne. Jeg mener, at Kommissionen klogt har givet sig selv tid til at arbejde og mulighed for at høre alle parter, og jeg skal personligt med stor omhu sørge for, at disse forhandlinger kommer til at vedrøre sagens realitet.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 48 af Georgios Papastamkos (H-0008/05)

Om: Transportnet i Sydøsteuropa

Bulgariens og Rumæniens forestående tiltrædelse samt det, at forbindelserne mellem Balkanlandene og EU er overgået til et højere samarbejdsniveau (stabiliserings- og associeringsaftaler, førtiltrædelsesstrategi), giver anledning til at rejse spørgsmålet om konsolidering af Sydøsteuropas økonomiske område, hovedsagelig hvad angår infrastrukturer til vej- og jernbanetransport.

Hvilke konkrete initiativer har Kommissionen taget, og hvilke agter den at tage for at skabe vertikale og horisontale grænseoverskridende (internationale) forbindelser mellem Grækenland, kandidatlandene og de øvrige lande i Sydøsteuropa, der ser frem til faste og ubrydelige forbindelser med Europa .

  Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Jeg skal svare hr. Papastamkos, at Kommissionen inden for rammerne af tiltrædelsesforhandlingerne efter aftale med de berørte lande har identificeret de fremtidige transeuropæiske net, såvel vej- som jernbanenet, i Rumænien og Bulgarien, hvor de primære forbindelser til Grækenland er angivet.

I april 2004 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet prioriterede projekter inden for de transeuropæiske net. Her er der to projekter, som er med til at forbinde Grækenland med landets naboer mod nord og det centrale Europa, nemlig motorvejen mellem Athen, Sofia og Budapest og jernbanestrækningen mellem Athen, Sofia, Budapest, Wien, Prag og Nürnberg. Den 11. juni 2004 undertegnede de vestlige Balkanlande og Kommissionen en aftaleprotokol om fremme af de strategiske net i området, der forinden var blevet identificeret i en rapport fra Kommissionen fra 2001. Kommissionen deltager således også aktivt i de pågældende landes arbejde, udviklingen af paneuropæiske transportkorridorer, og navnlig af fire af disse. Korridorerne 4, 8, 9 og 10 vedrører Grækenland og landets forbindelser med landene i Sydvesteuropa.

Hr. parlamentsmedlem, Kommissionen har for nylig på min foranledning nedsat en højniveaugruppe under ledelse af den tidligere næstformand i Kommissionen, Loyola de Palacio, med henblik på at identificere de akser eller prioriterede projekter, der forbinder den udvidede Union med sine naboer mod øst og syd, før udgangen af 2005. I denne sammenhæng vil også Grækenlands forbindelser med landets naboer i det vestlige Balkan blive undersøgt. I de senere år har Kommissionen inden for rammerne af budgettet for de transeuropæiske net, de strukturelle finansielle instrumenter og programmerne Phare og Cards afsat betydelige beløb til vej- og jernbaneprojekter vedrørende Grækenlands vigtigste forbindelser med landets naboer mod nord. Kommissionen har i øvrigt til hensigt at skærpe sin indsats i de finansielle overslag 2007-2013 med alle de indikationer, jeg gav for et øjeblik siden, og som jeg ikke skal gentage her.

Det er op til de pågældende lande at tage initiativ til at forberede og forelægge projekter, som kan modtage finansiel støtte via fællesskabsfondene og lån fra Den Europæiske Investeringsbank.

  Papastamkos (PPE-DE). - (EL) Hr. formand, jeg vil gerne takke kommissæren for hans grundige svar. Min interesse bunder i det forhold, at erhvervslivet i området stadig er opsplittet og isoleret, og det lægger hindringer i vejen for den regionale og europæiske integration.

Mit tillægsspørgsmål er, om Kommissionen virkelig agter at lægge større vægt på de transportnet, som dels fremmer foreningen af Sydeuropa, dels, ved at forbinde dem med de transeuropæiske net, bidrager til at forbinde disse lande - de sydøsteuropæiske lande - med EU og til integrationen af hele det økonomiske område.

  Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Hr. Papastamkos, det er rigtigt, at det er en prioritet. Vi har udvidet Europa, og med udsigten til den forestående udvidelse med Rumænien og Bulgarien begynder naboskabspolitikken at tage form. Jeg mener derfor, at vi i denne nye kontekst skal prioritere disse trafikkorridorer og -veje, som De har henledt vores opmærksomhed på. Jeg skal tilføje, at jeg forventer mig meget af rapporten fra fru de Palacio, som tydeligvis har engageret sig dybt i dette tænksomme arbejde, og som bestemt vil høre samtlige medlemsstater.

  Formanden . -

Spørgsmål nr. 49 af Ignasi Guardans Cambó (H-0016/05)

Om: Åbning af jernbanetransporten for konkurrence

Liberaliseringen af jernbanetransporten i Spanien trådte i kraft den 1. januar 2005 i medfør af direktiv 2004/51/EF⁽²⁾. Denne åbning for konkurrence er af meget stor betydning for, at Lissabon-målene kan nås, og konkurrenceevnen i Europa kan sikres. Der er dog nogle foranstaltninger, der kan virke som begrænsninger af den fuldstændige liberalisering. Det kan f.eks. være tilfældet med sikkerhedscertifikater, da der ikke er foretaget en harmonisering på dette område.

Hvilke foranstaltninger har Kommissionen til hensigt at træffe for at gennemføre liberaliseringen i alle dens praktiske aspekter og hindre, at nogle medlemsstater indfører interne ordninger, som kan hæmme liberaliseringen?

  Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Hr. Guardans Cambó, Kommissionen sørger for, at medlemsstaterne gennemfører fællesskabsretten inden for jernbaneområdet.

For øjeblikket skal medlemsstaterne omdanne direktiverne om jernbaneinfrastrukturpakken og direktiverne om jernbaneinteroperabilitet til national ret. Hvad angår åbningen af markedet for jernbanetransport, skulle medlemsstaterne have omdannet direktiverne om infrastrukturpakken, navnlig direktiv 2001/12, til national ret senest den 15. marts 2003. Kommissionen har indledt overtrædelsesprocedurer for manglende meddelelse om foranstaltninger eller dele af foranstaltninger til gennemførelse af direktiverne mod Tyskland, Det Forenede Kongerige, Grækenland og Luxembourg. Disse lande blev dømt af Domstolen i oktober og november 2004. Der er endvidere blevet indledt overtrædelsesprocedurer for ufuldstændig eller mangelfuld gennemførelse mod Nederlandene, Belgien og Spanien.

Kommissionen skal fortsat tilse, at medlemsstaterne overholder deres forpligtelser til at gennemføre fællesskabsretten korrekt. Det er bl.a. det, den skal gøre, med hensyn til det direktiv, De henviste til, som skal omdannes til national ret senest den 31. december 2005. Kommissionen følger nøje med i den effektive gennemførelse af den nye lovgivningsramme for adgang til jernbaneinfrastrukturen via en arbejdsgruppe bestående af medlemsstaterne og repræsentanter for markedsaktørerne, som opfordres til at udveksle analyser og erfaringer med Kommissionen om udviklingen af det konkurrenceprægede marked.

Andre organer har ligeledes til opgave at holde øje med og evaluere den ikke-diskriminerende adgang til markedet, herunder det lovgivningsmæssige og rådgivende udvalg, der blev nedsat ifølge direktiv 2001/12 om udvikling af Fællesskabets jernbaner, som jeg allerede har nævnt, og flere arbejdsgrupper såsom arbejdsgruppen for de jernbaneregulerende myndigheder og arbejdsgrupperne for de licens- og sikkerhedscertifikatudstedende myndigheder.

Hr. parlamentsmedlem, jeg vil gerne have lov til at sige, at jeg personligt lægger stor vægt på dette spørgsmål, da vi har et uhyre stort behov for en stærk jernbanetransportindustri for at undgå, at Europa bliver nødt til systematisk at ty til vejtransport, hvilket både ville være til skade for miljøet og som følge af de trafikpropper, denne løsning ville medføre, ville hæmme den europæiske mobilitet, som vi har brug for i et konkurrencedygtigt Europa og for at sikre de europæiske borgere den nødvendige komfort.

  Guardans Cambó (ALDE). - (FR) Hr. formand, som De har sagt, er der store forventninger til denne liberalisering af jernbanetransporten. Men som De ved, sker det i lighed med det, der i sin tid skete med godstransporten, at især sikkerhedscertifikater - for at komme med et eksempel fra et land, som De måske kender bedre end de fleste andre - står i vejen for en veritabel liberalisering. Det er det, man inden for godsbefordring kalder foranstaltninger med tilsvarende virkning, begrænsninger, der har tilsvarende virkning som retsgyldige restriktioner.

Jeg håber derfor, at Kommissionen ikke begrænser sig til at kontrollere, at liberaliseringen som sådan, som princip, bliver gennemført korrekt, men også sørger for, at der ikke findes konkrete forhindringer for dens effektive gennemførelse lokalt.

  Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Hr. parlamentsmedlem, jeg kan sige, at jeg er helt enig med Dem. Vi skal nemlig sørge for, at der ikke findes mere eller mindre skjulte barrierer for denne åbning af jernbanemarkedet. De understregede især sikkerhedscertifikaterne. Det er klart, at der er brug for en uafhængig myndighed, som kan udstede disse sikkerhedscertifikater på et helt objektivt grundlag. Og De hentydede til visse medlemsstater, som jeg kender særdeles godt. De kan være forvisset om, at også jeg stiller store krav til disse lande, og det vil De snarest få lejlighed til at konstatere.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 50 af Ewa Hedkvist Petersen (H-0036/05)

Om: Forslag til direktiv om obligatorisk brug af kørelys

I EU findes der forskellige bestemmelser om brugen af kørelys i dagtimerne, og i visse medlemsstater som f.eks. Sverige er brugen af kørelys obligatorisk på alle veje. Erfaringerne fra disse lande viser de store sikkerhedsmæssige fordele ved disse bestemmelser. Undersøgelser har vist, at antallet af færdselsulykker med personskade i dagtimerne falder med op til 24% gennem obligatorisk brug af kørelys⁽³⁾.

Jeg forstår, at det luxembourgske formandskab vil overvåge udviklingen i arbejdet med et direktiv om kørelys, og har derfor anmodet Kommissionen om at vedtage et forslag, som har været under udarbejdelse. Det forlyder imidlertid, at Kommissionen ville foretrække at udskyde vedtagelsen af dette forslag, indtil midtvejsvurderingen af det tredje færdselssikkerhedsprogram er offentliggjort, hvilket er berammet til juni.

Kan Kommissionen bekræfte, at den har et sådant forslag under udarbejdelse, og at den vil vedtage det ufortøvet fremfor at afvente et andet dokuments færdiggørelse?

Hvis man venter yderligere seks måneder med vedtagelsen, ville det ikke være i overensstemmelse med Kommissionens egen holdning til færdselssikkerhed gående ud på at acceptere delt an svar, da obligatorisk brug af kørelys har vist sig at være et yderst effektivt middel til at redde menneskeliv med lave omkostninger, og da Rådet ønsker fremskridt.

  Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Tak for dette spørgsmål om et af de vigtige emner, som forhåbentlig vil kunne forbedre færdselssikkerheden i Europa.

Kommissionen bekræfter, at den er i færd med at undersøge gennemførligheden af et initiativ om indførelse af brug af kørelys i dagtimerne for alle motorkøretøjer. Som De understregede, er denne foranstaltning et led i flere nationale færdselslove, og den har i hvert fald været genstand for anbefalinger i andre medlemsstater. Såfremt undersøgelsen er positiv, vil Kommissionen forelægge sit forslag efter offentliggørelsen af midtvejsvurderingen af det europæiske færdselssikkerhedsprogram, som jeg nævnte for et øjeblik siden, og som forventes offentliggjort i anden halvdel af 2005. Derefter ser vi, hvordan vi skal reagere på dette forslag.

Indtil da vil Kommissionen fortsætte sine høringer af de interesserede miljøer, herunder bilindustrien. Det drejer sig f.eks. om at undersøge muligheden for på de nye køretøjer at indføre et særligt lys, som tændes automatisk, når bilen startes. Dette nye lys skal forbruge mindre end kørelyset, da en af de indvendinger, vi bliver mødt med, vedrører energiforbruget ved kørsel med lys i dagtimerne. I forbindelse med opdateringen af færdselssikkerhedsprogrammet vil vi forsøge at løse dette problem i lyset af alle de erfaringer, der er blevet gjort, og af alt det, disse erfaringer har lært os.

  Hedkvist Petersen (PSE). - (SV) Mange tak for svaret. Jeg synes, at det var et håbefuldt svar. Vi skal bruge alle muligheder til at fremme sikkerheden på vejene, både alle de nuværende forskellige muligheder og mulighederne i de forskellige medlemsstater. Der er naturligvis bekymring for, at man skal vente på en revision og for ikke at kunne tage initiativ. Jeg vil derfor spørge, om kommissæren tror, at Kommissionen vil stille flere direktivforslag efter midtvejsevalueringen, da det nuværende trafiksikkerhedsprogram faktisk nævner den mulighed.

  Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Fru parlamentsmedlem, jeg har ikke til hensigt at udsætte beslutningstagningen. Jeg tror, at de tekniske dokumenter vil være til rådighed inden for de kommende måneder, og når de foreligger, vil Kommissionen naturligvis påtage sig sit ansvar og fremsætte nogle forslag. Jeg vil gerne takke Dem på forhånd for Deres støtte, for som De ved, er dette et område, hvor visse medlemsstater altid har nogle gode grunde til at tilsidesætte visse bestemmelser, selv om vi ved, at de kan mindske antallet af dræbte i Europa.

  Mitchell (PPE-DE). - (EN) Må jeg anmode kommissæren om at uddele den undersøgelse, der er blevet udført for at vise, at biler, som kører med kørelys, nedbringer antallet af færdselsulykker betydeligt? Må jeg også anmode om hans syn på, om dette er et anliggende, som det er bedst at overlade til medlemsstaterne? Hvis kommissæren er interesseret i spørgsmålet om sikkerhed, er der mange områder, som Kommissionen kunne involvere sig i, f.eks. har jeg noteret mig, at taxichauffører i Frankrig ikke behøver at benytte sikkerhedssele, men når de kører ind i Tyskland, skal de benytte den. Er dette ikke et anliggende, som det er bedst at overlade til medlemsstaterne?

  Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Det er allerede obligatorisk at køre med kørelys i flere medlemsstater: Tjekkiet, Danmark, Finland, Italien, Ungarn og Sverige. Frankrig indførte denne foranstaltning som en anbefaling i vinteren 2004/2005. Vi vil snarest kunne indlede drøftelserne med bilindustrien med henblik på at udstyre de nye køretøjer med mekanismer, som automatisk tænder kørelyset, når motoren tændes. Derefter må vi se, hvordan vi kan indføre brug af kørelys i dagtimerne for alle motorkøretøjer.

Som De understregede efter fru Hedkvists spørgsmål, har en ny undersøgelse vist, at brugen af kørelys i dagtimerne er med til at nedsætte antallet af færdselsuheld væsentligt med 5-15 %. Der var i øvrigt et problem med motorcyklisterne, men jeg mener, at alle disse problemer er ved at blive løst.

Det var, hvad jeg for øjeblikket kan sige om tingene. Jeg anmoder Parlamentet om en lille smule tålmodighed, så vi virkelig kan få forberedt denne pakke af supplerende foranstaltninger og opnå større sikkerhed på de europæiske veje.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 51 af Marta Vincenzi (H-0070/05)

Om: 2004/TREN/052

I Kommissionens oversigt over forventede aktioner henvises der til "meddelelse fra Kommissionen om transportbrugernes rettigheder" 2004/TREN/052.

Hvad er Kommissionens holdning til eksplicit at medtage i denne meddelelse og støtte direkte passagerers og varers ret til sikker anvendelse af vejinfrastrukturer, bl.a. gennem pligt til at vise hensyn til brugernes behov og en kvalitativ bedre planlægning af beskyttelsen mod farlige situationer i EU-landenes vejnet?

  Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Allerførst et lille skridt tilbage. Kommissionen stiller undersøgelsen om kørelys til Deres rådighed. Jeg havde ikke oplysningen, men undersøgelsen er ganske rigtigt til Deres rådighed.

Og nu mit svar til fru Vincenzi: I overensstemmelse med Kommissionens hvidbog har den i sin meddelelse af 16. februar om forbedring af transportbrugernes rettigheder forpligtet sig til at undersøge, hvordan passagerernes rettigheder bedst kan forbedres og sikres inden for de forskellige transportformer. I denne meddelelse behandles spørgsmålet om passagerernes rettigheder inden for vejsektoren med hensyn til international passagertransport med bus.

Hr. formand, hvad angår færdselssikkerheden, som vi allerede har talt ganske længe om, foreslås det i hvidbogen at halvere antallet af ofre inden 2010. I 2001 blev der dræbt 50.000 i de nuværende unionslande, altså i Unionen med 25 medlemsstater. I 2010 må tallet ikke overstige 25.000. Europa-Parlamentet og Rådet har således sat sig et ambitiøst mål. I 2003 vedtog Kommissionen en handlingsplan om køretøjer, brugernes adfærd og vejinfrastruktur, altså tre elementer, og i år offentliggør vi resultatet af vores indsats for at nå dette mål.

Som jeg allerede har sagt, og jeg gentager det med eftertryk, skal vi komme med nye lovgivningsmæssige forslag, herunder ét om undersøgelse og inspektion af vejinfrastrukturerne. Jeg skal dog over for Parlamentet tilføje, at bilisternes adfærd også skal tages i betragtning, og vi skal se, hvad vi kan gøre for også på dette område at harmonisere de gældende regler i hele Unionen en smule.

  Vincenzi (PSE). - (IT) Tak, hr. kommissær. Jeg vil dog bede Dem om at være mere eksplicit med hensyn til fortolkningen af EF-traktatens artikel 16, i henhold til hvilken til det forekommer mig, at brugerne har ret til mobilitet og således til en fastlæggelse af minimumstandarder for sikkerheden, når det gælder tjenesteydelser.

Derfor vil jeg spørge Dem, om vi kan begynde at betragte motorveje - i det mindste betalingsmotorveje - som en forsyningspligtydelse. Dermed ville man bl.a. hindre, at det legitime sikkerhedskrav, der førte til chartret om passagerers rettigheder i luftfartssektoren og i fremtiden også for jernbanernes vedkommende, gør sådanne transportmidler mindre konkurrencedygtige sammenlignet med motorvejene. Jeg mener, at det bør være en klar målsætning at give alle involverede de samme muligheder og at øge sikkerheden for alle.

  Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Det drejer sig om også for vejsektoren at udstikke regler, som gælder på alle de store ruter, lidt ligesom vi har gjort det på luftfarts- og jernbaneområdet. Hvad angår de transeuropæiske net, vil vi i videst muligt omfang kræve anvendelse af de samme regler. Som De ved, støder vi inden for dette område på problemerne med den tredje pakke af foranstaltninger vedrørende retlige og indre anliggender. Det er hele problemet med sanktioner og hele problemet med kontrol og lovovertrædelser. Det er klart, at alt dette i dag kræver et harmoniseringstiltag, som det utvivlsomt vil være en kende vanskeligt at få gennemført, men som er nødvendigt, og hvad angår de transeuropæiske net, er vi under alle omstændigheder meget fast indstillet på at opnå denne forbedring. Vi mener, at vi inden udgangen af 2005 vil kunne forelægge et forslag til direktiv om bedre sikkerhed og større pålidelighed inden for de transeuropæiske transportnet.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 52 af Richard Howitt (H-0074/05)

Om: Bevægelseshæmmede rettigheder i forbindelse med flyrejser

Kan Kommissionen forklare, hvorfor forordningen om bevægelseshæmmedes rettigheder i forbindelse med flyrejser, der oprindeligt skulle være sat på dagsordenen i første kvartal af 2004, er blevet så forsinket? Vil Kommissionen forpligte sig til at arbejde for en endelig version af forordningen, der ikke indeholder nogen undtagelsesbestemmelser for flyselskaber?

  Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Jeg skal takke hr. Howitt for hans spørgsmål. Tak, hr. Howitt, for det giver mig lejlighed til endnu en gang at bekræfte, hvor vigtigt det er for Kommissionen, at bevægelseshæmmede kan regne med lige behandling og garanti for egnet bistand, så de kan rejse trygt i hele EU.

Blot tre måneder efter min tiltrædelse som næstformand i Kommissionen med ansvar for transport indgav jeg en forordning til kollegiet, som giver de bevægelseshæmmede flypassagerer reelle og mærkbare rettigheder. Det drejer sig om at sikre dem lige behandling ved at forhindre luftfartsselskaber og rejsebureauer i at afvise at transportere dem som følge af deres handicap, bortset fra når der er tale om velbegrundede sikkerhedshensyn. I forslaget til forordning stilles der krav om, at lufthavnsoperatørerne gratis stiller den nødvendige bistand til rådighed i lufthavnene, og at luftfartsselskaberne - også gratis - stiller den nødvendige bistand til rådighed om bord på flyene. Forordningen skulle gælde i forbindelse med afgang, ankomst og transit i medlemsstaternes lufthavne.

Hr. Howitt, jeg regner naturligvis i høj grad med Parlamentets støtte, og jeg har tillid til, at De vil arbejde beslutsomt sammen med Rådet i denne sag, så vi hurtigt kan få forordningen vedtaget. Gennem den kontakt, jeg har haft med handicaporganisationerne, har jeg kunnet måle de forhåbninger, der er knyttet til denne forordning, som indleder en politik om ikke-diskrimination af handicappede. Jeg kan sige, at dette spørgsmål i mine øjne er af afgørende betydning, da jeg er fuldstændig overbevist om, at det for os er et europæisk ideal at ville sikre adgang og mobilitet for alle.

Det var mit svar, hr. parlamentsmedlem. De har ret, der har været mindre forsinkelser undervejs, men i dag er vi i fuld gang, og nu skal det gå resolut fremad.

  Howitt (PSE). - (EN) Hr. kommissær, De kan regne med min og forhåbentlig Parlamentets støtte. Vi kritiserer Kommissionen, når det er nødvendigt, men De har foreslået en glimrende forordning, og jeg håber, at den bliver vedtaget hurtigt. Det vil forhåbentlig glæde Dem at høre, at lavprisoperatøren EasyJet, der beflyver Luton lufthavn i min valgkreds, har udtalt, at priserne ikke behøver at stige på grund af dette forslag til forordning. Den kommentar maner nogle af skrækhistorierne om forordningen i jorden.

Kunne kommissæren svare på et spørgsmål, som jeg har fået stillet: Hvorfor kunne dette ikke gælde for andre transportformer, hvis det gælder for lufttransport?

  Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) I sin meddelelse forpligtede Kommissionen sig i overensstemmelse med hvidbogen til i løbet af 2005 at undersøge muligheden for at foreslå lovgivningsmæssige foranstaltninger med henblik på at udvide reglerne om beskyttelse af bevægelseshæmmede passagerer til andre transportformer, navnlig søtransport og international bustransport.

Når det er sagt, hr. parlamentsmedlem, skal det også siges, at hvad angår jernbanetransport, indeholder den tredje jernbanepakke et lovgivningsforslag om minimumsregler for bistand til bevægelseshæmmede. Jeg ved, at Parlamentet holder fast på denne tredje jernbanepakke, og at De ikke ønsker, at pakkens forskellige foranstaltninger skilles ad. Jeg mener, at dette er meget vigtigt, og at foranstaltningen om bevægelseshæmmede er et supplement til de foranstaltninger, der trådte i kraft den 17. februar 2005, sidste torsdag, om afvisning af flypassagerer, annullering og væsentlig forsinkelse af et fly. Alt dette har vist europæerne, at Unionen med Parlamentet, Rådet og Kommissionen også er her for at gøre hverdagen lettere for alle, for at forbedre sikkerheden for alle. De skal i hvert fald have tak for, at De har understreget, at de bevægelseshæmmede skal tillægges stor betydning.

  Formanden. - Spørgsmål nr. 53 og 54 vil blive besvaret skriftligt.

Spørgsmål til Mariann Fischer Boel

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 55 af Mairead McGuinness (H-0576/04)

Om: Ugunstigt stillede områder

De ugunstigt stillede områder er omfattet af en vigtig ordning, der sikrer den økonomiske støtte til netop disse områder. I tilfældet med Irland er der blevet udbetalt € 230 millioner til 100.000 landbrugere under denne ordning.

På baggrund af, at nationale handicap i fremtiden vil blive brugt til at definere de ugunstigt stillede områder - i stedet for socioøkonomiske kriterier - kan Kommissionen så garantere, at man fortsat vil udbetale midler i samme størrelsesorden til de landbrugere, der på nuværende tidspunkt er omfattet af støtten til ugunstigt stillede områder?

  Fischer Boel, Kommissionen. - (EN) Et af hovedtemaerne i forslaget til Rådets forordning om generelle bestemmelser for støtte til udvikling af landdistrikterne fra EU's fond til udvikling af landdistrikter er revisionen af mellemliggende ugunstigt stillede områder.

Kommissionen foreslog en revision af den eksisterende klassificering, som i stor udstrækning er baseret på socioøkonomiske kriterier, der ændrer sig med tiden. Det lader til, at visse af disse områder årtier efter deres udpegning ikke længere opfylder betingelserne for ugunstigt stillede områder på grund af udviklingen af deres socioøkonomiske forhold. Dette var årsagen til Revisionsrettens kritiske bemærkninger i dens særberetning om ugunstigt stillede områder og Europa-Parlamentets kritiske bemærkninger.

Vores egne evalueringsundersøgelser bekræftede også disse bemærkninger. Kommissionen kan ikke ignorere dem, og det er årsagen til dens forslag. Fra den nye periode og fremefter skal ugunstigt stillede områder behandles på grundlag af objektive naturbetingede kriterier, der ikke ændrer sig med tiden og dermed svarer til permanente ulemper såsom ringe jordproduktivitet eller dårlige klimaforhold.

Som følge af anvendelsen af de nye kriterier kan der være områder, som ikke længere har status som ugunstigt stillede områder, og landbrugere i disse områder er ikke længere berettigede til mellemliggende betalinger for ugunstigt stillede områder. Kompensationsniveauet er noget andet end afgrænsningen af ugunstigt stillede områder. Støtte ydes pr. ha og skulle kompensere for landbrugernes ekstraomkostninger og indkomsttab som følge af ulemperne for landbrugsproduktionen i de pågældende områder.

I sit forslag om den næste programmeringsperiode vil Kommissionen indføre en skelnen mellem bjergområder og andre ugunstigt stillede områder, hvad angår den største kompensation, der kan udbetales. Da bjergområder er ramt af de alvorligste ulemper, foreslår Kommissionen, at maksimumsbeløbet fastsættes til 250 euro pr. ha, mens maksimumsbeløbet for andre kategorier fastsættes til 150 euro pr. ha.

  McGuinness (PPE-DE). - (EN) Tak for Deres meget direkte og klare svar, fru kommissær. Der vil sandsynligvis ikke være nogen vindere, men der vil uden tvivl være tabere.

Kunne De sige, hvornår de berørte får at vide, om deres område vil modtage mindre, eller mere, finansiering i henhold til omklassificeringen?

  Fischer Boel, Kommissionen. - (EN) Vi arbejder for øjeblikket med betingelserne for de nye ugunstigt stillede områder. Vi vil meget snart fastsætte dem - inden midten af marts. De har ret i, at der vil være tabere, men jeg er sikker på, at der også vil være vindere.

  Aylward (UEN). - (EN) Hvordan kan kommissæren stå inde for at fremme de foreslåede ændringer på et tidspunkt, hvor der har været en større revision af den fælles landbrugspolitik? I Irland, hvor vi lige har indført fuld afkobling fra 1. januar 2005, føler de irske landbrugere, at de går en meget usikker fremtid i møde, hvad angår deres indtægter. Vil kommissæren desuden overveje at udsætte beslutningerne, indtil landbrugerne har haft lejlighed til at vænne sig til i det nye system?

  Fischer Boel, Kommissionen. - (EN) Dette indgår i de igangværende politiske debatter i Rådet og Parlamentet om den nye forordning om politikken for udvikling af landdistrikterne. At tage debatten om ugunstigt stillede områder ud og gemme den til en anden beslutning ville efter min mening være udelukket. De vil imidlertid få god mulighed for at give udtryk for Deres holdninger under debatterne her i Parlamentet om den nye lovgivning om politikken for udvikling af landdistrikterne.

  Schierhuber (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, fru kommissær, jeg bifalder Deres åbne svar på vores kollegas spørgsmål meget. Men, fru kommissær, det er også i Deres interesse, at der er en kontinuerlig videreudvikling, også i bjergområderne og i de ugunstigt stillede områder, således at også disse områder fortsat kan deltage i den almindelige velstand og den sociale udvikling, og således at der ikke er nogen abrupt afslutning på disse udligningsbetalinger i de områder, hvor de måske vil udløbe på et tidspunkt.

  Fischer Boel, Kommissionen. - (EN) En af grundene til, at denne diskussion er oppe nu, er, at Revisionsretten har påpeget vanskelighederne ved at fastholde den aktuelle situation. Tingene har ændret sig i løbet af de seneste årtier, og de områder, der var ugunstigt stillede for 20-25 år siden, opfylder måske ikke længere de samme kriterier. Det er derfor, at der skal laves om på tingene.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 56 af Michl Ebner (H-0013/05)

Om: Definition af bjergområder og bjergskov

Artikel 18 i forordning (EF) 1257/99⁽⁴⁾ om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) indeholder en definition af bjergområder.

Denne definition er dog ikke tilstrækkeligt dækkende, og af den grund har det i årevis været på tale at fastsætte en ny definition af bjergområder.

I september 2002 erfarede jeg, at der var behov for en revideret definition. Siden da har intet ændret sig.

Kan Kommissionen oplyse, hvornår der gennemføres og offentliggøres en revideret definition af bjergområder og bjergskov?

  Fischer Boel, Kommissionen. - (EN) Definitionen af bjergområder er udelukkende baseret på naturbetingede ulemper såsom højde og skråninger eller en kombination af de to faktorer. Til forskel fra afgrænsningen af andre ugunstigt stillede områder er afgrænsningskriterierne for bjergområder ikke blevet anfægtet i Revisionsrettens nye særberetning om støtte til ugunstigt stillede områder, som jeg nævnte i mit foregående svar.

Evalueringer af programmer for udvikling af landdistrikterne viser, hvor vigtig støtte til ugunstigt stillede områder er for at opretholde bjerglandbrugsbefolkningerne og for arealforvaltning i bjergområder, herunder landskabs- og miljøbeskyttelse. Under disse omstændigheder foreslog Kommissionen, at klassificeringskriterierne for denne del af de ugunstigt stillede områder ikke ændres.

I sit forslag til Rådets forordning om støtte til udvikling af landdistrikterne i den næste programmeringsperiode indfører Kommissionen en skelnen mellem bjergområder og andre ugunstigt stillede områder, hvad angår maksimumsbeløbet for kompensation. Da bjergområder er ramt af de alvorligste ulemper, foreslås det at øge maksimumsbeløbet til disse områder fra 200 til 250 euro pr. ha.

  Ebner (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, fru kommissær, tak for det klare svar og også for henvisningen til, at Kommissionen ønsker at fremme denne skelnen i den næste programmeringsperiode. Det, der interesserer mig yderligere, er, om det ikke ville være fornuftigt, og om De ikke kunne undersøge det, at indføre parametre for bjergområderne, at bjergområder således defineres som områder over en bestemt højde og med en bestemt hældningsgrad, dvs. at objektive kriterier fastlægges, således at det ikke fører til overlapninger og konkurrencesituationer.

  Fischer Boel, Kommissionen. - (EN) Jeg forstår Deres store interesse for dette meget specifikke område, fordi det er så vigtigt at holde landdistrikterne befolket.

Jeg har lyttet til Deres forslag. For øjeblikket indgår det ikke i henstillingen, og jeg tror, at det ville blive vanskeligt at inddrage det. Jeg forstår, at De ville regulere ud fra, hvor stejle bjergene er. Jeg mener, at det ville blive yderst vanskeligt at regulere på den måde, og det ville give anledning til mange problemer i Revisionsretten, fordi definitionen af disse bjergområder ville være åben for fortolkning.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 57 af Liam Aylward (H-0026/05)

Om: Irske sukkerfabrikker

Kommissionen er formentlig bekendt med, at det den 12. januar 2005 blev bekendtgjort, at den ene af de kun to tilbageværende sukkerfabrikker i Irland lukker. Det er højst sandsynligt, at dette skridt er resultatet af de negative fremtidsperspektiver for sukkerindustrien, der har været rygter om.

Erkender Kommissionen, at lukningen vil få stor betydning for den lokale økonomi i det berørte opland, og kan Kommissionen klart tilkendegive, at den ikke - under nogen omstændigheder - vil tillade overførsel af nationale sukkerkvoter under den nye ordning, hvilket i realiteten ville føre til en total ødelæggelse af sukkerindustrien i en medlemsstat, således som det ville være tilfældet i Irland?

  Fischer Boel, Kommissionen. - (EN) I den fælles markedsordning for sukker fastsættes sukkerproduktionskvoterne pr. region i Fællesskabet. Medlemsstaternes myndigheder tildeler disse kvoter til deres sukkerproducerende virksomheder. Det er op til de enkelte virksomheder at fastlægge og organisere deres produktion mellem en eller flere forarbejdningsanlæg i henhold til deres egne kriterier.

At en virksomhed lukker en af sine fabrikker og koncentrerer produktionen i et enkelt forarbejdningsanlæg - som det er tilfældet i Irland - ændrer ikke på dens kvote eller mindsker dens samlede produktion. Irske landbrugere vil derfor fortsat kunne producere de samme mængder sukkerroer som før lukningen.

Koncentration og rationalisering af produktion er karakteristisk for industriel omstrukturering og afspejler for sukkers vedkommende en tendens gennem de seneste 10 år, hvor antallet af fabrikker næsten er halveret i EU-15.

Kvoteoverførsel mellem medlemsstaterne blev forelagt i Kommissionens meddelelse om sukkerreformen i juli 2004 for at forbedre den europæiske sukkersektors konkurrenceevne. Den ville give de mere konkurrencedygtige virksomheder mulighed for at købe kvoter af virksomheder, der beslutter at lukke efter reformen, og dermed for at tilpasse sig til de lavere priser på markedet.

De ineffektive producenter ville kunne sælge deres kvoter og dermed få andel i værdien af dem. Hvis ingen er interesseret i at købe kvoterne i den pågældende medlemsstat eller i andre medlemsstater, kan virksomheden søge omstillingsstøtte, som skal bidrage til at dække omkostningerne ved at genetablere fabriksområdets gode miljømæssige tilstand og omskole arbejdsstyrken.

Diskussionerne i Rådet og Parlamentet viser, at en række medlemsstater og interessenter er meget bekymrede over muligheden for tværnational kvoteoverførsel. I denne forbindelse skal Kommissionen understrege, at den europæiske sukkerindustris konkurrenceevne skal forbedres for at sikre et bæredygtigt, langsigtet grundlag for sukkerproduktion i EU. Overførsel af kvoter mellem medlemsstaterne er en måde at sikre den på. Alternative og supplerende løsninger skal ikke udelukkes og bliver også undersøgt.

  Aylward (UEN). - (EN) Tak for Deres svar, fru kommissær. Siden jeg sidst var i forbindelse med Dem, er min største frygt desværre blevet bekræftet med lukningen af en af vores to sukkerfabrikker i Irland og tabet af de job, som fabrikken skabte.

Kan jeg anmode Dem om en forsikring, bare en garanti for, at De, når vi på et tidspunkt får forelagt Deres forslag, ikke vil tillade salg af kvoter på tværs af nationale grænser? Det har aldrig været tilladt før, og det ville utvivlsomt føre til, at den irske sukkerindustri ophører.

For det andet vil jeg spørge, om De under udarbejdelsen af disse forslag også har undersøgt anvendelsen af alternativ industri eller energi, navnlig hvad angår anvendelse af sukkerroer til biobrændsel/bioenergi. Hvis De ikke har det, vil De så love at gøre det?

  Fischer Boel, Kommissionen. - (EN) Hvad angår spørgsmålet om overførsel af kvoter, diskuterer vi for øjeblikket en ny sukkerreform. Derfor er det alt for tidligt at indlede denne diskussion i Parlamentet. Vi vil på et senere tidspunkt få mange lejligheder til at diskutere de forskellige instrumenter i sukkerforslaget indgående. Jeg kan naturligvis ikke give Dem den garanti, som De ønsker i dag.

Hvad angår Deres andet spørgsmål om bioethanol, besluttede jeg i går at oprette en kernegruppe, som skal diskutere mulighederne for at dyrke afgrøder til vedvarende energi på europæiske marker. Det er et interessant område, og vi må gå mere i dybden med spørgsmålet for at undersøge mulighederne for at anvende dem.

Tak for Deres råd på dette vigtige område.

  Westlund (PSE). - (SV) EU's landbrugsstøtte forårsager jo stor skade for verdens fattigste lande. Sukker er også en af de absolut vigtigste eksportvarer for netop mange fattige lande. Derfor er den nylig gennemførte sukkerreform, som vi nu omtaler, meget vigtig, selv om jeg mener, at man burde være gået endnu længere.

Jeg mener faktisk, at det er ret pinligt, at EU, som ellers har fri konkurrence som motto, støtter sit eget landbrug på denne massive måde. Derfor vil jeg spørge Kommissionen om, hvilke yderligere foranstaltninger den forventer at iværksætte for at mindske EU's landbrugsstøtte og derved give verdens fattigste lande en mulighed for selv at gøre noget ved den meget vanskelige situation i dag.

  Fischer Boel, Kommissionen. - (EN) Tak for Deres spørgsmål. Årsagen til, at vi nu taler om sukker, er, at vi har gjort fremskridt og gennemført reformer i mange forskellige landbrugssektorer, mens sukker har været uberørt i de sidste 40 år. Derfor må vi reformere sukkerindustrien.

Vi må også gøre det, fordi vi nu giver verdens 49 fattigste lande adgang til EU-markedet gennem Alt undtagen våben-initiativet. I 2006-2009 vil disse lande få stigende adgang til det europæiske marked til en pris, der er højere end verdensmarkedsprisen. På den måde vil de få en særlig chance for at undslippe fattigdommen. Dette er også et element i vores forslag om sukker.

  McGuinness (PPE-DE). - (EN) Generelt bliver fattige menneskers lidelser i den tredje verden ikke altid mindsket gennem frihandel - nogle gange tværtimod.

F.eks. er Brasilien meget bekymret over forslagene, fordi de fattige og jordløse i landet vil lide, hvis sukkerproduktionen vokser massivt, som det forventes. Jeg vil gerne høre, hvad Kommissionen mener om det.

For det andet: Hvis der skal opnås større effektivitet ved at frigøre sukkerroekvotens bevægelighed, hvilke planer har De så med mælkekvoten?

  Fischer Boel, Kommissionen. - (EN) Vi går nu bort fra det oprindelige spørgsmål om sukkerproduktion i Irland. Jeg vil imidlertid gerne give Dem ...

(Formanden afbrød taleren)

  Formanden. - Fru kommissær, jeg må afbryde Dem. Dette tillægsspørgsmål vedrører ikke det samme emne.

  Crowley (UEN). - (EN) Jeg vil blot henvise til kommissærens svar på hr. Aylwards oprindelige spørgsmål om muligheden for at overføre sukkerkvoter. Årsagen til, at vi diskuterer dette nu, er, at spørgsmålet er en del af Kommissionens forslag, og ikke, at det er noget, som medlemsstaterne ønskede. Vanskeligheden og faren er, at når først rettighederne til en kvote er overført, standser al produktion, og sukkerproduktionen samles i store multinationale virksomheder i stedet for i individuelle nationale virksomheder som nu. Disse sikrer en solid produktionsvækst, der tillader konkurrence og sikrer variation i udbud og produktion efterfølgende.

  Fischer Boel, Kommissionen. - (EN) Jeg vil ikke gå ind i en meget teknisk diskussion af sukkerforslaget. Jeg vil blot sige, at jeg er meget opmærksom på de forskellige holdninger til spørgsmålet. Jeg kan forsikre Dem for, at jeg lytter til alle interessenter i denne fase.

Der er forskellige holdninger til, hvor langt og hvor hurtigt vi bevæger os med det nye sukkerforslag. Det glæder mig imidlertid at konstatere, at alle medlemmer af Rådet og medlemmerne af Europa-Parlamentet er klar over, at der skal ske noget med sukkeret. Hvis vi sidder med hænderne i skødet og ikke gør noget, vil vi ødelægge den europæiske sukkerproduktions mulighed for at være konkurrencedygtig i fremtiden, og det er ikke vejen frem.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 58 af Åsa Westlund (H-0035/05)

Om: Støtteforanstaltninger for skovbruget i stormramte områder

Det skønnes, at skov til en værdi af godt 8 milliarder euro er blevet ødelagt af den kraftige storm, der for nylig ramte det nordlige Europa. Beskæftigelsen i træ-, skovbrugs- og landbrugsindustrien trues i lighed med skovbrugets fremtid.

Skoven er af afgørende betydning i EU's strategi for biologisk mangfoldighed, Natura 2000 og i EU's arbejde for mere vedvarende energi og for begrænsning af drivhuseffekten. Lige i øjeblikket arbejdes der også på at fastlægge en fælles skovpolitik for EU.

Kommissionen opfordres til at støtte skovbruget i denne vanskelige situation og sørge for, at intet unødigt bureaukrati lægger hindringer i vejen for, at der i så stor udstrækning som muligt bliver rettet op på de stormhærgede skovområder.

Hvilke foranstaltninger agter Kommissionen med udgangspunkt i ovennævnte samt i skovbrugets store økonomiske, sociale og økologiske betydning at træffe for at støtte skovbruget i de stormramte områder i Sverige?

  Fischer Boel, Kommissionen. - Allerførst vil jeg tilkendegive, at jeg er fuldstændig enig med det ærede medlem i, at skovbruget er af afgørende socioøkonomisk og miljømæssig betydning i EU, især i landdistrikterne. Kommissionen har netop færdiggjort en analyse af de foranstaltninger, der er gennemført som led i den europæiske skovbrugsstrategi i de seneste fem år, og vi vil inden længe fremlægge resultaterne af denne analyse, både for Europa-Parlamentet og for Rådet.

Undersøgelsen er blevet udført i nært samarbejde med de relevante interesserede parter og medlemsstaterne, og der er blevet indhentet udtalelser, bl.a. via en internetbaseret høring. Ifølge min opfattelse danner Rådets resolution af 15. december om en europæisk skovbrugsstrategi et passende grundlag for de skovbrugsrelaterede foranstaltninger og initiativerne i EU.

Med hensyn til de skader, der er sket i forbindelse med den seneste storm, som jo i øvrigt anrettede store skader også i andre nordlige europæiske lande, vil jeg gerne her også give udtryk for min oprigtige medfølelse med dem, der blev ramt af denne katastrofe. Vi er klar til hurtigst muligt at undersøge, hvad vi kan gøre for at afhjælpe konsekvenserne. Der er forskellige muligheder inden for EU-lovgivningen for at give støtte.

Fællesskabsordningen for koordineret civilbeskyttelsesindsats i katastrofetilfælde kan både lette og koordinere bistanden for andre medlemsstater efter anmodning fra et katastroferamt land. Den 1. februar bad de svenske myndigheder også om bistand fra andre medlemslande i form af el-generatorer til brug i de hårdest ramte dele af landet, og det var faktisk muligt at efterkomme ønsket inden for en tidsramme på mindre end to dage, og både Tyskland og Tjekkiet sendte faktisk 170 generatorer til Sverige.

Der kan også ydes bistand fra EU's Solidaritetsfond, som bidrager til de første beredskabsforanstaltninger. Der kan ydes støtte fra strukturfondene inden for rammerne af de gældende programmer, og hvis produktionspotentialet både i landbruget og i skovbruget er blevet beskadiget, kan der også ydes støtte til reetablering og indførelse af forebyggende foranstaltninger inden for rammerne af mulighederne i landdistrikspolitikken.

Jeg kan sige, at min tjenestegren allerede er i kontakt med de svenske myndigheder og stiller sig meget åben over for muligheden for at undersøge, om de forslag, som de svenske myndigheder fremlægger kan lade sig gennemføre i praksis. Hvis de svenske myndigheder ønsker at ansøge om støtte fra Solidaritetsfonden, vil jeg anbefale, at myndighederne henvender sig til min kollega, Danuta Hübner, som tager sig af det specifikke område.

  Westlund (PSE). - (SV) Mange tak for Deres udførlige svar. Som De kom ind på, er der sket meget siden, jeg stillede dette spørgsmål, og jeg er taknemmelig, fordi Kommissionen har vist så stor forståelse og været så imødegående både over for Sverige og de baltiske lande, som har været hårdt ramt. Jeg takker dybt for den handling, som De har givet udtryk for.

  Martin, David (PSE). - (EN) Jeg ser frem til at modtage den rapport om udviklingen af vores skovbrug, som kommissæren nævnte. Kan hun i mellemtiden garantere, at enkeltbetalingerne til landbrugere, der bliver indført som følge af afkoblingen, og som vi ved vil have et miljøelement, også vil have et stærkt træplantningselement? Vil hun sørge for, at disse betalinger anvendes til at tilskynde landbrugerne til fortsat at plante træer - og forskellige træer, ikke bare én art? Dette løser ikke skovbrugsproblemet, men det ville øge antallet af træer i hele EU og give de miljøfordele, som hun har nævnt.

  Fischer Boel, Kommissionen. - (EN) Jeg er helt enig i, at det er meget vigtigt at sikre, at antallet af hektar dækket med skov øges. I forbindelse med politikken for udvikling af landdistrikterne diskuteres der for øjeblikket forskellige muligheder for at opretholde eller støtte muligheden for at plante nye skove.

Det skal siges, at det i den sidste ende er op til medlemsstaterne at beslutte, om de ønsker at bruge de forskellige instrumenter og samfinansieringen i politikken for udvikling af landdistrikterne.

  Formanden. - Da den tid, der er afsat til spørgetiden, er udløbet, vil spørgsmål nr. 59-103 blive besvaret skriftligt⁽⁵⁾.

(Mødet udsat kl. 19.10 og genoptaget kl. 21.00)

FORSÆDE: Gérard ONESTA
Næstformand

(1) EFT L 18 af 21.1.1997, s. 1.

(2) EUT L 164 af 30.4.2004, s. 164.

(3) Jf. SWOV (Koornstra m.fl. 1997) og ligeledes TOI (Elvik, 1996) samt ETSC, Bruxelles 2003.

(4) EFT L 302 af 1.12.2000, s. 72.

(5) Se bilag "Spørgetiden".

16. Kørekort (fortsat)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er fortsættelse af forhandlingen om kørekort.

  Titley (PSE). - (EN) Hr. formand, jeg går ind for forslagene om kørekort, fordi de repræsenterer et stort fremskridt for bekæmpelse af forfalskning, forbedring af færdselssikkerheden og, hvad der er vigtigst, retssikkerhed for den frie bevægelighed for personer. Jeg er særligt tilfreds med forslagene om højere standarder for køreprøvesagkyndige. Jeg brød mig ikke om Kommissionens oprindelige forslag, fordi jeg mente, at de var for bureaukratiske og komplekse. De ville have været til for stor skade for visse grupper såsom førere af campingbiler, og derfor lykønsker jeg ordføreren med, at han har udarbejdet et mere enkelt og praktisk forslag.

Men vi er stadig nødt til at se nærmere på spørgsmålet om motorcykler, hvor nationale praksis og problemer varierer meget i medlemsstaterne. I Det Forenede Kongerige er problemet ikke så meget unge motorcyklister, men midaldrende mænd - som mig - der er inde i en midtvejskrise, køber en meget kraftig motorcykel og derefter slår sig selv ihjel. Vi har ikke de store problemer med unge motorcyklister på grund af vores krav til prøver, navnlig til knallertprøven.

Andre lande har andre problemer vedrørende motorcykler og knallerter, og derfor mener jeg, at Kommissionens og Parlamentets forslag om en "en størrelse passer alle"-løsning ikke vil fungere. Det er derfor, at jeg sammen med nogle af mine kolleger i Den Socialdemokratiske Gruppe har stillet ændringsforslag, der giver mulighed for en tosporet tilgang, som vil respektere principperne om gradvis adgang.

I det ene spor vil der være en praktisk prøve for knallerter og dernæst to yderligere stadier af gradvis adgang. Det andet spor vil ikke have noget krav om praktiske prøver for knallerter, men i stedet tre stadier af gradvis adgang til de kraftigste motorcykler. I begge tilfælde skal det, hvad angår beslutninger om direkte adgang til større maskiner, være op til medlemsstaterne at vedtage et alderskrav på mellem 21 og 27 år. Jeg håber, at vi kan løse motorcykelproblemet under afstemningen.

  Dionisi (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, hr. kommissær, kære kolleger, jeg vil gerne lykønske ordføreren, hr. Grosch, med det arbejde, han har udført. Direktivet om kørekort er meget komplekst og detaljeret. Efter min opfattelse er der alt i alt tale om et stort fremskridt, når det gælder den frie bevægelighed, færre muligheder for svindel og indsatsen for at øge færdselssikkerheden. Hvert år mister over 40.000 mennesker livet på de europæiske veje, og det er en skræmmende statistik, som kræver en seriøs og hurtig indsats.

Blandt ofrene er en af de mest udsatte grupper motorcyklisterne. Italien tegner sig for en tredjedel af alle Europas tohjulede køretøjer og for 60 % af alle scooterne. Derfor fulgte jeg med bekymring diskussionen om aldersgrænserne, hvor man heldigvis endte med at acceptere en vis grad af fleksibilitet. I Italien må unge f.eks. køre knallert, fra de er 14 år gamle, og flere undersøgelser viser, at det ikke er denne aldersgruppe, hvor risikoen er højest. I mit land, Italien - og ikke mindst i storbyerne - er scootere og knallerter yderst populære transportmidler, som er et godt alternativ til bilen. Man øger bestemt ikke færdselssikkerheden ved at fjerne dem fra trafikken, men ved at lære folk, hvordan de kører sikkert, og ved at indføre undervisnings- og forberedelseskurser i skolerne.

Trinsystemet er generelt fornuftigt, men med betænkningen indføres der en alt for omfattende regulering, som ikke forbedrer Kommissionens forslag eller går i retning af den ønskede harmonisering. Hvad er logikken i, at man kan få motorcykelkørekort, når man er 24, men kørekort til bil i en alder af bare 17 år?

Endelig giver indførelsen af prøver for hver kategori hverken brugeren eller den offentlige forvaltning mulighed for at administrere og kontrollere systemet med den mindste garanti for, at sikkerheden bliver bedre. Spørgsmålet skal tages op på en modig måde, hvor man ikke stiller førerne af motorcykler ringere end førerne af andre kategorier, bare fordi vi skal have god samvittighed. Jeg vil gerne opfordre alle parlamentsmedlemmerne til at overveje disse to punkter, så vi øger sikkerhedsniveauet og når målsætningerne om harmonisering ved at indføre nogle fornuftige, gennemførlige og administrerbare bestemmelser.

  Leichtfried (PSE). - (DE) Hr. formand, kære hr. kommissær, jeg vil komme ind på to ting i denne betænkning, som efter min mening er særligt bemærkelsesværdige. Først og fremmest er jeg meget glad for, at Transport- og Turismeudvalget i modsætning til Kommissionens forslag har holdt fast ved, at der ikke bør være nogen obligatoriske medicinske undersøgelser fra en vis alder, for jeg er af den opfattelse, at der med denne foranstaltning har fundet en unødig diskriminering sted.

Der findes som sædvanlig ikke nogen egnede statistikker, hvoraf det fremgår, at aldersbetinget sundhedsfare i for høj grad fører til ulykker. På den anden side må man betænke, at vi står foran en situation i hele Europa, hvor fødevarebutikker, banker, postkontorer osv. netop i landkommunerne lukker. Netop dér bor der ældre mennesker, og man kan helt sikkert ikke fratage disse mennesker kørekortet og dermed så at sige true deres eksistensgrundlag.

Det andet punkt, jeg gerne vil komme ind på, er spørgsmålet om 10-årsfristen. Jeg var først skeptisk i denne sag, men jeg mener, at hvis man vil skabe en ensartet regulering, er man nødt til at acceptere, at der er lande, hvor dette kørekort er et identifikationspapir og ikke blot et legitimationspapir. Jeg vil vende sagen om nu og motivere til, at man - hvis man skulle blive ved denne 10-årsfrist, og jeg er også for det - måske også skulle kunne sørge for, at dette kørekort bliver et identifikationspapir overalt. På denne måde rådes der igen bod på de ulemper, som mange lande har på grund af denne frist.

  Wortmann-Kool (PPE-DE). - (NL) Hr. formand, allerførst vil jeg takke ordføreren for hans vigtige arbejde, for som det har vist sig i eftermiddags og i aften, var det ikke nemt. Jeg vil gerne komme ind på nogle hovedpunkter. For det første må vi virkelig tage bekæmpelsen af svig alvorligt og også muliggøre den, men det kan ikke lade sig gøre med 110 forskellige kørekort i Europa. Jeg synes derfor, det er væsentligt, at kørekortet fornyes hvert 10. år, og at vi inden for 10 år går over til et fælles kørekort i kreditkortformat, som er sikret mod forfalskning. Det kan vi ikke overlade til subsidiariteten. Parlamentet tager ikke sig selv alvorligt, hvis vi træffer en beslutning og derefter skal bruge 80 år på at indføre den.

For det andet var Kommissionens forslag for begrænsende for ejere af campingvogne, bådetrailere og hestetrailere, som ifølge forslaget skal have et ekstra kørekort til kategori E som supplement til deres almindelige kørekort til kategori B. Jeg er glad for, at der er et flertal, som støtter mit forslag om at opretholde den nuværende situation. Eftersom der ikke er noget som helst bevis for, at dette ikke er sikkert, skal vi ikke gøre reglerne unødigt komplicerede.

For det tredje er der kørekortet til tunge motorcykler. Hvis vi følger resultatet i Transportudvalget, skulle den gradvise adgang til tunge motorcykler endda gælde indtil 24 år. Det går for vidt. En 18-årig må godt køre en stor Landrover, men man skal være 24 år for at køre en tung motorcykel. Det er virkelig fuldstændig vanvittigt og urimeligt.

Derfor har jeg med støtte fra hr. Bradbourn sammen med PPE-DE-Gruppen stillet et ændringsforslag, der ligesom nu gør det muligt fra 21 år at køre en tung motorcykel. Jeg vil kraftigt anmode Parlamentet om at støtte dette ændringsforslag. Dette er en meget vigtig revision. De 10 år er meget væsentlige, også for virkelig at få et ensartet kørekort i Europa og bekæmpe virkelig svig. Tak.

  Vincenzi (PSE). - (IT) Hr. formand, kære kolleger, også jeg vil gerne understrege vigtigheden af at fremme sikkerheden, navnlig for motorcykler.

I den forbindelse er det efter min mening hensigtsmæssigt at harmonisere fire generelle principper, som allerede er medtaget i direktivet. Her tænker jeg på princippet om gradvis adgang og undervisningens vigtige rolle, nødvendigheden af, at der ikke udøves forskelsbehandling ved udstedelsen af kørekort til førere af biler og motorcykler, bevidstheden om, at hastigheden og forholdet mellem kraft og vægt er en af hovedårsagerne til ulykker, og at situationen er meget forskellig over hele Europa. Denne mangfoldighed bør dog give anledning til en stærk efterspørgsel efter større sikkerhed og større ansvarsfølelse på vejene, men ikke til etableringen af en firhjulet monokultur, hvor der ikke er plads til de tohjulede køretøjer.

I den forbindelse stiller jeg sammen med andre parlamentsmedlemmer fra PSE-Gruppen nogle ændringsforslag. De tager for det første sigte på at begrænse hastigheden for motorkøretøjer, som må føres fra en alder af 18 år, og på at anerkende forskellene mellem landene, når det gælder de typer køretøjer, der kører på vejene. Og de tager for det andet sigte på at fastslå princippet om gradvis adgang, idet man belønner kørselserfaring og en praktisk prøve ved overgangen fra knallerter til hurtigere motorcykler, og idet man tager højde for, at når folk går fra den ene kategori til den anden, har de allerede lært at bevæge sig i bytrafikken og at forholde sig korrekt til de andre trafikanter.

Med en bedre harmonisering af disse aspekter tror jeg, at spørgsmålet om motorcyklerne, som mange var inde på, kan blive en del af en fælles plan inden for rammerne af dette forslag, som jeg lykønsker ordføreren med.

  Kratsa-Tsagaropoulou (PPE-DE). - (EL) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, forslaget til et direktiv om kørekort er med til at bringe Europa tættere på borgernes dagligdag. Lovgivningen bliver mere tilgængelig, mere gennemsigtig og mere effektiv på områder af grundlæggende betydning for den frie bevægelighed inden for et samlet europæisk marked.

Vores ordfører, Mathieu Grosch, er gået langt og har gjort en stor indsats for at forene forskellige interesser og forskellige procedurer og har på denne måde bidraget til at forbedre dette forslag, og det vil jeg gerne takke ham for.

Et harmoniseret system for udstedelse af kørekort, uden at det nødvendigvis er helt ens i alle lande, vil først og fremmest være med til at bekæmpe svindel og forvirring, som nemt kan opstå i dag på grund af de forskellige og uensartede kørekort, der findes i EU. Et kørekort i form af et plastikkort, udskiftning af de gamle kørekort inden for 10 år og mulighed for at indføre mikrochip, selv om dette er valgfrit, letter kontrollen og mindsker risikoen for svindel. Også gensidig anerkendelse af sanktioner, hvorved man fremmer et område for sikkerhed og retfærdighed i EU, vil bidrage hertil.

Dette direktivforslag bidrager ligeledes til at forbedre trafiksikkerheden, som er en grundlæggende målsætning i europæisk politik. De rette kriterier for udvælgelse af køresagkyndige, videreuddannelse af disse, regelmæssige helbredsundersøgelser af chauffører og udvidelse af princippet om gradvis adgang til kørekort til kraftigere køretøjer er elementer, som betyder noget for vores sikkerhed, vores livskvalitet og, i sidste instans, vores demokrati. De er centrale for vores europæiske sociale model, og vi er nødt til at forsvare dem.

  De Rossa (PSE). - (EN) Hr. formand, jeg går stærkt ind for ordførerens indfaldsvinkel til dette spørgsmål. Faktisk spekulerer jeg på, hvorfor vi ikke kan overveje at indføre kørekortet i kreditkortstørrelse hurtigere. Når man tænker på, at vi gik over fra 15 forskellige valutaer til den fælles europæiske valuta i løbet af nogle uger, forekommer det mig, at overgangen fra 110 forskellige kørekortmodeller til et fælles kørekort må være en meget lettere proces.

En af de ting, der bekymrer mig, er udgifterne til at tage kørekort for især unge mennesker. Det må være en hæmsko for dem også at skulle betale for kurser og i mange tilfælde gentage deres prøve. Dette vil føre til, at mange unge mennesker rundt omkring i Europa kører uden det korrekte kørekort og dermed formentlig uden korrekt forsikring.

Jeg ved, at bilistsammenslutningen i Irland vurderede, at en femtedel af førerne på vores veje har midlertidige kørekort. Det er kørekort, som er udstedt ved, at der er betalt et gebyr, og et kørekort er udstedt hen over skranken. Der er mindst 12 måneders ventetid på køreprøver, og hvis folk dumper - hvilket mange gør - kører de på vejene uden tilstrækkelig øvelse og viden i en periode på mindst to år.

Selv om det er en glimrende idé at have fælles standarder over hele Europa, må vi behandle spørgsmålet om, hvorvidt medlemsstaterne sikrer, at mennesker, der får disse midlertidige kørekort, er i stand til at køre sikkert. Trafikdødsstatistikkerne synes at bevise, at de ikke er i stand til det.

  Ferber (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, kære kolleger, kørekortdirektivet har ført til stor ophidselse netop i mit hjemland. Jeg er meget glad for, at mange af de punkter, som folk dengang med rette kritiserede ved overvejelserne, i dag ikke længere spiller nogen rolle, f.eks. spørgsmålet om en sundhedstest for ældre trafikanter. Det er der allerede blevet sagt noget om.

Hvad angår spørgsmålet om frister, bør vi tage hensyn til, at de enkelte medlemsstater har meget forskellige kulturer og traditioner. I Tyskland har der været et kørekort i over 100 år. Det kan intet andet EU-land hamle op med. Vi har vores egen tradition, andre har deres. Det giver ikke nogen mening, at den europæiske lovgiver eller Europa-Parlamentet går ud over det, som medlemsstaterne hidtil har aftalt.

Med hensyn til indførelsen af et kørekort a la kreditkortet har dette allerede været muligt i over fem år, og medlemsstaterne er selv skyld i det, hvis de endnu ikke har benyttet denne mulighed. Det er imidlertid medlemsstaternes opgave at gøre det og ikke vores opgave at bestemme dette bindende for alle på europæisk plan.

Lad mig komme med endnu et kritikpunkt: På det nye kørekort skal der være en chip. Det koster penge og giver intet. Hvorfor talte vi i den foregående lovgivningsperiode om nummerkoder og lign.? For at man kan forstå kørekortet i alle lande. Vi har ikke brug for nogen chip - det koster kun penge og giver intet.

Jeg er meget glad for, at problemet med påhængskøretøjerne blev løst. Jeg har diskuteret meget indgående med ordføreren i denne sag, og jeg mener, at vi har fundet en god, praktisk og borgervenlig løsning. Lad os også finde en borgervenlig løsning i forbindelse med udskiftningspligten og lign. Vi irriterer folk mere, hvis vi ønsker at gøre dem lykkelige herfra, end vi gavner dem.

Derfor retter jeg min anmodning mod Dem, hr. kommissær. De har jo den ærefulde opgave at dømme de 129 foreliggende ændringsforslag endegyldigt. De er meget tæt på Rådets holdning. Det er i borgernes interesse.

  Doyle (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, jeg vil skynde mig at tilføje til hr. De Rossas indlæg, at de fleste af dem, der kører med midlertidige kørekort i Irland, gør det lovligt - så vanvittigt er vores system - hvis nogen skulle tro, at en femtedel af førerne bryder loven. Det er ikke tilfældet.

Jeg støtter fuldt ud det tredje direktiv om kørekort, som vi behandler nu, og jeg takker hr. Grosch for det arbejde, han har udført med det. Vi forsøger at sikre øget fri bevægelighed for vores borgere, at bekæmpe forfalskning og frem for alt at fremme færdselssikkerheden. Jeg behøver ikke at fremhæve færdselsdrabene i hver eneste medlemsstat, og dette er kun et meget lille bidrag.

Et plastickørekort i kreditkortstørrelse ville være ideelt. De nuværende papirkørekort opfordrer til forfalskning. Vi kunne have en kreditkorttype med en valgfri mikrochip for at styrke yderligere foranstaltninger mod forfalskning. Jeg er enig i, at det bør fornyes regelmæssigt, også for at styrke beskyttelse mod forfalskning og udskifte fotografiet af indehaveren. Det ville også sætte en stopper for kørekortturismen ved at sikre en indehaver, et kørekort. Hvis man for øjeblikket, som vi eufemistisk siger på engelsk, "mister" sit kørekort, kan man få et europæisk kørekort eller få et kørekort i et andet land. "Miste" betyder, at man har fået inddraget kørekortet på grund af en grov lovovertrædelse!

En harmonisering af tidspunkterne for lægeundersøgelser for erhvervschauffører er uden tvivl positivt, og det samme gælder mindstekriterier for køreprøvesagkyndiges uddannelse. Dette område er aldrig blevet harmoniseret, og det er meget vigtigt, at vi går i den retning.

Jeg går ind for, at alle kørekort bliver udskiftet med kreditkorttypen, når de skal fornyes. Jeg ved, at der er diskussion om dette, og at der er to muligheder. Det store problem for øjeblikket er, at vi ikke må begrænse indehaverens ret til at køre. Jeg tror, at der er en underbevidst frygt for at udskifte alle papirkørekort, når de skal fornyes. Folk, navnlig de ældre, er bange for, at deres ret til at køre på en eller anden måde vil være truet, og at de ikke vil få deres kørekort tilbage. Vi må garantere, at der ikke vil blive nogen begrænsning af retten til at køre, og at alle kørekort vil blive overført, når de skal fornyes. Jeg støtter også på det kraftigste retten til at trække et påhængskøretøj eller en campingvogn på under 3,5 t med et kørekort til bil.

  Jałowiecki (PPE-DE).  - (PL) Hr. formand, jeg beklager, men jeg må begynde med at svare på de tidligere bemærkninger fra hr. Piecyk, der sagde, at enhver der ikke består den tyske teori- og egnethedsprøve, der passende er kendt som Idiotentest, kan anvende forskellige trick for at få kørekort i et andet land, f.eks. Den Tjekkiske Republik. Jeg kan forsikre hr. Piecyk om, at kravene til at få kørekort i både Den Tjekkiske Republik og i Polen er langt strengere end blot at bestå en Idiotentest. Der kræves høje standarder ikke blot af førerne, men også af svejsere, læger og sygeplejersker, som er meget efterspurgte i de gamle EU-medlemsstater.

Jeg vil nu gå over til min hovedbekymring. Grosch-betænkningen kombinerer to emner, som vi af erfaring ved er yderst komplekse. Det første er ønsket om standardisering eller harmonisering, og det andet er ønsket om at sikre overholdelse af subsidiaritetsprincippet. Der er ikke tvivl om, at kørekort skal standardiseres, da vi ikke kan forvente, at enhver politibetjent i et hvilket som helst europæisk land skal kende alle de forskellige former. Selv om det er meget fristende, bør en standardisering dog ikke følges op med foranstaltninger, der griber ind i de enkelte medlemsstaters suveræne love, f.eks. love vedrørende førerens alder, lægeundersøgelser eller systemer for uddannelse af kørelærere. Jeg vil lykønske hr. Grosch med at have undgået denne fristelse.

Det er imidlertid af afgørende betydning at oprette et europæisk netværk af databaser. Indtil et sådant netværk etableres, vil det være umuligt at begrænse falsknerier og følgelig øge trafiksikkerheden. Det skyldes som bekendt, at de, der ikke kan få kørekort på lovlig vis, tager tilflugt til ulovlige midler og udgør en trussel for sig selv og andre, da de ikke har de nødvendige færdigheder til at køre et køretøj. Jeg er blevet bekendt med, at Kommissionen har haft problemer med at implementere denne database, og jeg må indrømme, at jeg synes, at det er forvirrende. Når man tager i betragtning, at man nu til dags let kan købe varer på internettet, reservere flybilletter eller udføre komplicerede bankoperationer, hvorfor skulle Kommissionen så betragte opsætningen af et sådant system som en næsten herkulisk opgave?

  Koch (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, kære kolleger, det fælles europæiske kørekort er for længst forældet, ikke som et ekstra, men som den eneste gyldige model. Det ville være interessant at bladre i kataloget med de i dag 110 gældende modeller og studere gyldigheden samt sikkerhedskendetegnene - alene med henblik på anvendelsen er sådant et katalog ikke praktisk. Udskiftningen af gamle kørekort vil ikke få nogen indehavere af kørekort til i højere grad at køre efter reglerne. Det vil heller ikke føre til en forbedring af køretøjets udrustning, hvad angår sikkerhedskomponenter, men det vil forbedre den frie bevægelighed og bidrage til en betydeligt øget sikkerhed for borgere, hvad enten de deltager i vejtrafikken eller ej.

Opdateringen af kørekort er en sikkerhedsgevinst, den er ubureaukratisk, og den finder sted under fuld overholdelse af subsidiaritetsprincippet. Medlemsstaterne bør, idet de handler subsidiært, gøre udskiftningen mulig på adskillige måder, f.eks. også som led i en anmeldelse af motorkøretøjer eller en regulær hovedundersøgelse af et motorkøretøj. Begge dele finder oftere sted end en opdatering af kørekortet, er virkelig bureaukratisk og tilmed meget dyrt.

Det er allerede en sikkerhedsgevinst for enhver motorkøretøjsbruger i udlandet, hvis generende og kraftfulde ubehageligheder i forbindelse med vejkontroller, men også ved leje af bil, hører fortiden til takket være det aktuelle læselige kørekort. Ubehageligheder, som beviseligt giver stress og dermed fører til risici i vejtrafikken.

Som led i bekæmpelsen af terrorisme mener jeg, at et kørekort, som kan kontrolleres, i høj grad er legitimt. Den person, der er i besiddelse af det, skal kunne identificeres, uden at der opstår tvivl. Mulighederne for svig forringes således, forfalskningssikkerheden øges, føreren af en bus eller et køretøj til transport af farligt gods vil også virkelig have legimitation til at køre det pågældende køretøj.

Hvis vi ønsker at bekæmpe kørekortturismen seriøst, har vi brug for et overordnet register over udstedte kørekort i et netværk af nationale registre. Vi opfylder dette mål i 2030 på de betingelser, udvalget har vedtaget. Længere bør vi virkelig ikke udskyde vores mål nu.

  Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Hr. formand, jeg vil gerne takke alle de medlemmer af Parlamentet, der har deltaget i disse vigtige forhandlinger. Jeg skal også takke Mathieu Grosch for denne betænkning, hvis høje kvalitet alle er enige om. Jeg takker Dem og Transport- og Turismeudvalget varmt for Deres støtte og Deres forbedring af Kommissionens tekst. Bravo, hr. Grosch! Det er et ekstremt følsomt emne for de europæiske borgere, og det er lykkedes Dem at finde den rigtige balance. Jeg har hørt nogle af Dem advare Unionen mod overdreven regulering, men jeg må trods alt sige, at det nye kørekort, som jeg allerede har set et par eksemplarer af rundt omkring i visse medlemsstater, efter min mening kan øge sikkerheden for alle, lette anvendelsen for brugerne og øge subsidiariteten, idet visse beslutninger er op til medlemsstaterne.

Jeg mener derfor, at teksten er meget velafbalanceret. Mine damer og herrer, det er sandt, at vi lovgiver om et meget følsomt emne. Hr. formand, kørekortet er det for øjeblikket mest udbredte bevis i Unionen. For knap 300 millioner indehavere er kørekortet ofte blevet en nødvendighed for deres mobilitet, deres liv i dagligdagen. På den anden side viser de forskellige reaktioner klart, at antallet af eksperter er lig med antallet af kørekortindehavere, og at hver enkelt ekspert har sin egen mening om emnet.

I lyset af den enighed, der blev opnået i Rådet i oktober sidste år, og afstemningen i Deres udvalg tegner der sig dog en meget bred konsensus, hvilket bekræfter, at de øvrige institutioner i vid udstrækning er enige i de af Kommissionen foreslåede mål. Som følge af de mange ændringsforslag og forskellige reaktioner kan jeg naturligvis ikke komme ind på alle punkter.

Hr. ordfører, jeg kan sige, at Kommissionen kan acceptere næsten alle Deres ændringsforslag, men at den dog ser sig nødsaget til at afvise enkelte ændringsforslag, som, selv om hensigten er prisværdig, på en måde destabiliserer teksten og gør den tungere. Det var én etape, og vi ved godt, at der kommer endnu flere forbedringer. Jeg tænker f.eks. på ændringsforslag 97-129. Hr. formand, jeg fremsender naturligvis Kommissionens detaljerede svar på samtlige ændringsforslag skriftligt, men jeg vil især gerne besvare et par spørgsmål og allerførst komme med en forklaring på ombytningen af de eksisterende kørekort.

Ordføreren, hr. Grosch, foreslår, at de eksisterende kørekort ombyttes inden for en periode på 10 år, hvad angår de gamle kørekortmodeller i papir, og inden for en periode på 20 år for de øvrige modeller. Det er rigtigt, at Kommissionen oprindeligt ikke havde foreslået at ombytte alle de eksisterende kørekort. Nylige afsløringer af dokumentfalsk og falske kørekort, som nogle af Dem har nævnt under betegnelsen "kørekortturisme", har imidlertid ændret medlemsstaternes holdning til dette emne.

Mine damer og herrer, en generaliseret ombytning vil gøre det muligt at opdatere databaserne, at inddrage de falske kørekort samt de dobbelte og nogle gange tredobbelte kørekort, som mange borgere er i besiddelse af. Denne operation vil bidrage direkte til at forbedre kontrollen på vejene og skabe et supplerende middel til at reducere straffriheden. I øvrigt vil oprettelsen af et computerbaseret netværk ligeledes bidrage til at nå dette mål. I denne forbindelse skal jeg underrette Parlamentet om, at Kommissionen arbejder sammen med medlemsstaterne om oprettelse af et kørekortnetværk. Denne database forbinder de nationale databaser med hinanden, og det hermed forbundne arbejde vil blive afsluttet i 2005.

Derfor kan Kommissionen acceptere alle ændringsforslagene, og jeg er ikke i tvivl om, at Grosch-betænkningens formulering åbner mulighed for frugtbare drøftelser i Rådet om ombytning af de eksisterende kørekort. Kommissionen kan naturligvis ikke acceptere de ændringsforslag, som ikke går i denne retning, og som ville forhindre, at de nævnte problemer ville kunne løses i fremtiden.

Jeg vil også gerne sige et par ord om den begrænsede administrative gyldighedsperiode. Kommissionen har foreslået en administrativ gyldighedsperiode på 10 år for fremtidige kørekort. Dette dokument, som stadfæster førerens ret til at køre bil, skal være forsynet med et nyt foto og beskyttet mod forfalskning med de nyeste teknologier. Dette gør det muligt at udøve effektiv kontrol og forbedre færdselssikkerheden uden overdrevne omkostninger.

Kommissionen foreslog imidlertid ikke at knytte en lægeundersøgelse til denne regelmæssige fornyelse, da vi inden for dette område skal tillægge medlemsstaterne et vist ansvar i subsidiaritetens navn. Det var den begrænsede administrative gyldighedsperiode, som vi alligevel finder interessant, da den er med til at bekæmpe forfalskning og opdatere kørekortene uden for mange formaliteter. Som sagt stillede Kommissionen ikke forslag om regelmæssige lægeundersøgelser, og den begrænsede gyldighedsperiode er ikke automatisk forbundet med denne kontrol, som er medlemsstaternes ansvarsområde.

Jeg skal takke alle dem, der har nævnt motorcykelproblematikken, især med hensyn til de unge og nogle gange de mindre unge motorcykelførere. En i forsamlingen har understreget, at man i en vis alder kan have smag for motorcykler, uden at man nødvendigvis er klar til at køre på dem. Vi skal være meget opmærksomme på dette problem. Motorcyklister er 16 gange oftere impliceret i ulykker end bilister. Hvis den aktuelle tendens fortsætter, og vi ikke træffer nogen forholdsregler, vil op til én ud af tre dræbte i 2010 være førere af tohjulede motorkøretøjer.

Jeg har udøvet hvervet som sundhedsminister i en medlemsstat, og jeg kan fortælle, at jeg på livstid vil være mærket af det høje antal omkomne, men også af de mange ulykker, som gør unge tetraplegiske. Jeg mener derfor, at vi skal være ekstremt opmærksomme på dette spørgsmål.

Hr. formand, derfor vil jeg gerne straks takke de medlemmer af Parlamentet, der omkring og sammen med ordføreren har udført et ganske fremragende stykke arbejde. Jeg er sikker på, at vores europæiske medborgere vil sætte stor pris på dette fremskridt, selv om teksten naturligvis skal forbedres yderligere.

Jeg har hørt nævnt og er opmærksom på problemet med kørekortets pris og kravet om uddannelse af de køreprøvesagkyndige. Det er endnu et aktions- og undersøgelsesområde i medlemsstaterne, for det skal undgås, at især den unge generation har problemer med at få kørekortet, som for mange unge er et instrument, der giver dem mulighed for at træde ind i erhvervslivet. Det var, hvad jeg ville sige.

Hr. ordfører, jeg accepterer således Deres ændringsforslag på Kommissionens vegne. Jeg er nødt til at afvise enkelte af dem, men jeg vil ikke desto mindre takke forslagsstillerne for deres bidrag til disse forhandlinger, som ikke må undervurderes, når man ser, hvor stor betydning de har for de europæiske borgeres hverdag.⁽¹⁾

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag kl. 11.30.

(1) Kommissionens holdning til Parlamentets ændringsforslag: se bilag.

17. Indførelse af sanktioner for ulovlig forurening

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er indstilling ved andenbehandling (A6-0015/2005) fra Transport- og Turismeudvalget om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forurening fra skibe og om indførelse af sanktioner for overtrædelser (Ordfører: Wortmann-Kool).

  Wortmann-Kool (PPE-DE), ordfører. - (NL) Hr. formand, vi drøfter direktivet om strafferetlige sanktioner til bekæmpelse af ulovlige udtømninger af olie i havet, og som Deres ordfører er jeg meget glad for den opnåede aftale med Rådet under andenbehandlingen. Det krævede mange og intensive drøftelser, og den aftale, som vi har opnået med Rådet, sikrer, at der kraftigt, men også retfærdigt gribes ind over for ulovlige udtømninger af olie og oliekatastrofer på en europæisk måde. Jeg vil gerne endnu en gang her i Parlamentet understrege dette direktivs samfundsmæssige betydning. Forslaget til lovgivningsmæssig beslutning er en direkte følge af oliekatastrofen med Prestige. I hundredvis af kilometer kyst blev dengang alvorligt forurenet, og den nuværende pakke af foranstaltninger vedrører virkelig ikke kun disse ulykker, men sigter også mod at bekæmpe ulovlige udtømninger i de europæiske kystfarvande. Disse ulovlige udtømninger af olie omtales ikke rigtigt på avisernes forsider, men udgør dog et særdeles undervurderet problem, som der er gået let hen over. I de europæiske farvande finder der nemlig årligt omkring 90.000 tilfælde af ulovlig oliedumping sted. Strande forurenes hvert år, og ikke mindre end 40 % af de døde havfugle ved Nordsøkysterne er en følge af olieforurening.

Rådet har brugt lang tid på at nå frem til en fælles holdning. Denne fælles holdning var ikke tilstrækkeligt for Parlamentet. Vi vil ikke have en papirtiger, men gode europæiske aftaler om efterforskning og sanktioner. Rådet har i vid udstrækning imødekommet Parlamentet, hvilket er godt for de europæiske borgere og for miljøet. Jeg vil gerne begrunde de vigtigste punkter.

For det første er der de hårde sanktioner for at imødegå ulovlige udtømninger. Rådet vedtog i december en rammeafgørelse, hvori sanktionerne blev fastlagt i den tredje søjle. Dermed har Rådet banet vejen for at nå frem til denne aftale. Dette forslag under den tredje søjle er også solidt forankret i direktivet gennem optagelse af en passage om de strafbare handlinger. Desuden har Rådet sikret parallel vedtagelse af de to forslag til lovgivningsmæssige beslutninger. Parlamentet har hermed forstærket sin institutionelle stilling i afventning af den nye forfatning.

For det andet er der sporingen af ulovlige udtømninger. De fleste lande kan ikke eller næsten ikke gribe ind over for ulovlige udtømninger, men ved at sænke tærskelen for bekæmpelsen af dem og betragte dem som grove, uagtsomme overtrædelser, serious negligence, sikrer vi, at der i Europa virkelig kan gribes ind over for overtrædelser. Vi må imidlertid ikke gå til den modsatte yderlighed, nemlig en uforholdsmæssig kriminalisering af besætningen og kaptajnen, og det har der været stor diskussion om. Parlamentet lægger vægt på den beskyttelse, som internationale konventioner giver ved ulovlige udtømninger, men ved ulykker er det mere kompliceret.

Kommissionen og Rådet ønsker ingen ekstra MARPOL-beskyttelse inden for territorialfarvande, fordi der dermed faktisk næsten ikke kan gribes ind. Et flertal i Transportudvalget var enig deri. Alligevel mærker jeg, at dette punkt stadig diskuteres, for så sent som i går modtog jeg et brev fra International Maritime Organisation herom, og dette brev kender kommissæren også til. Kan De, kommissær Barrot, fjerne den frygt, som stadig findes hos nogle, for at besætningen ved ulykker på forhånd kriminaliseres, hvilket jo ikke må være hensigten?

For det tredje er der den europæiske kystvagt. Den har længe været et af Parlamentets ønsker, og den er nødvendig for en effektiv forebyggelse og sporing af olieforurening. Dette ønske har Rådet hidtil ikke anerkendt, men med denne aftale er det tilfældet. Det glæder mig derfor meget, at Rådet anerkender princippet om en europæisk kystvagt. Det er aftalt, at Kommissionen inden udgangen af 2006 vil forelægge en gennemførlighedsundersøgelse, og, kommissær Barrot, vi ser frem til resultaterne af Deres undersøgelse og ligeledes Deres forslag om en europæisk kystvagt.

Endelig skal vi naturligvis gøre alt for at forebygge forurening, og det er hensigten med direktivet om modtagefaciliteter i havne, men dette fungerer stadig fuldstændig utilstrækkeligt. Hvad agter Kommissionen at foretage sig for at forbedre dette?

Jeg takker mine kolleger for den tillid, de har vist mig, og for det behagelige samarbejde og ligeledes sekretariatet for Transportudvalget. Også Kommissionen takker jeg mange gange for al støtte og samarbejde. Sidst, men ikke mindst, det luxembourgske formandskab, som ihærdigt har ført forhandlingerne, og det var ikke let. Jeg er glad for resultatet, som jeg takker Dem for, især på grund af betydningen for borgerne og for miljøet langs vores kyster og i vores farvande.

  Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Hr. formand, jeg vil allerførst gerne takke fru Wortmann-Kool, som på fremragende vis har mindet os om konteksten, forklaret udfordringerne og beskrevet indholdet i denne kompromisløsning, som Parlamentet bør vedtage i morgen, det håber jeg af hele mit hjerte. Jeg skal blot tilføje et par ord.

Forhandlingerne om dette forslag til direktiv blev indledt for snart to år siden. Vi har måttet overvinde vanskeligheder, vi har ikke altid været enige, og jeg vil gerne sende en varm tak til de tre ordførere, der på skift har deltaget i disse forhandlinger, og især fru Wortmann-Kool, som er den sande ophavsmand til vores succes i dag.

Med dette fremtidige direktiv vil de europæiske institutioner endelig komme med et konkret svar på vores borgeres forventninger om at få sat en stopper for tidligere tiders udtømninger og andre katastrofer. Jeg har hørt flere sige, og De har også netop sagt det, fru Wortmann-Kool, at vi ville kriminalisere skibsførerne, besætningerne. Til det skal jeg med det samme sige, at det bestemt ikke var vores hensigt. Tværtimod er dette et direktiv, som er i erhvervets tjeneste. Vi vil ramme de mest sjældne tilfælde, de tilfælde, der ikke kan tolereres og accepteres. Vi vil ansvarliggøre alle de operatører, der befinder sig øverst i søtransportens lange kæde. Og jeg må sige, at jeg blev lidt forbavset over reaktionen fra Den Internationale Søfartsorganisations generalsekretær, som jeg mødtes med i sidste uge. Som jeg nævnte for ham på IMO's hovedkontor i London, er den tekst, der er blevet forelagt Parlamentet, i fuld overensstemmelse med international lovgivning, det vil sige MARPOL-konventionen om forebyggelse af forurening og FN's havretskonvention. Vores tekst er overensstemmende, og vi gør ganske enkelt brug af den af MARPOL-konventionen omfattede mulighed for at supplere den.

Vi handler naturligvis på unionsniveau og ikke længere på medlemsstatsniveau, men helt ærligt, så tror jeg ikke, at IMO kan udlede det mindste ønske om at kriminalisere besætningerne og skibsførerne af vores tekst. Det siger jeg med eftertryk og overbevisning, og jeg vil virkelig gerne berolige alle de medlemmer af Parlamentet, som efter at have læst en skrivelse havde en fornemmelse af, at de ikke helt forstod vores intentioner.

Hr. formand, jeg mener, at vedtagelsen af denne tekst vil være en succes. I sit forslag til direktiv havde Kommissionen ganske vist forestillet sig, at der skulle oprettes et egentligt system af strafferetlige sanktioner. I denne henseende er den tekst, Parlamentet har fået forelagt, mindre ambitiøs, eftersom de strafferetlige komponenter er blevet overført til den tredje søjle, det vil sige til en rammeafgørelse. Det beklager jeg, det beklager hele Kommissionen, men vi går med til det, vi accepterer det, da alle forslagets øvrige aspekter er blevet fastholdt. Og vi opnår, at forureningsovertrædelser overalt i Europa defineres på samme måde og underkastes sammenlignelige afskrækkende sanktioner. Det er meget vigtigt, og jeg vil gerne sige, at alle EU's parlamentsmedlemmer, der én gang har oplevet disse olieforureningskatastrofer, forstår, at vi bliver nødt til at gribe ind, for ellers vil vi på et eller andet tidspunkt blive stillet over for og til regnskab for en ny katastrofe.

På baggrund af dette direktiv vil det i fremtiden være op til Kommissionen, i samarbejde med Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed, og alle de kompetente myndigheder i medlemsstaterne at gøre en fælles indsats for at forbedre overvågningen, afsløre overtrædelserne og straffe de ansvarlige. I denne forbindelse skal jeg personligt sige, at Parlamentets ønske om europæiske kystvagter er helt på linje med vores ønske.

Hr. formand, jeg skal kort kommentere ændringsforslag 19-23. Kommissionen anbefaler, at Parlamentet ikke accepterer dem af to årsager. For det første fordi der sættes spørgsmålstegn ved kompromispakken, og et forlig ville kunne komplicere tingene, og dernæst af realitetsgrunde. Ændringsforslag 19 og 22 har til formål at udarbejde en udtømmende liste over alle de operatører i søtransportens lange kæde, der kan stilles til ansvar i tilfælde af ulykke og forurening. Denne liste findes faktisk allerede i en mere sammenfattet form i den fælles holdnings betragtning 7, der ikke sættes spørgsmålstegn ved i noget kompromis. Ændringsforslag 20 vedrører ordningen for erstatningsansvar for nødområderne. Det er et meget vigtigt spørgsmål, som Kommissionen i øvrigt er i færd med at behandle indgående, og her skal jeg henvise til en undersøgelse om emnet, som jeg fremsender til Europa-Parlamentet en af de nærmeste dage.

Ændringsforslag 21 og 23 har til formål at drage det, der i Kommissionens øjne er et reelt fremskridt, i tvivl. EU vil indføre et fuldt operationelt afskrækkelses- og sanktionssystem i de territoriale farvande. Alle dem, der forurener, skal straffes, når de har handlet groft uagtsomt. Det er et fremskridt i forhold til de internationale standarder, herunder MARPOL-konventionen, som skal suppleres. Kun dem, der har handlet forsætligt, og dem, der har begået en uundskyldelig fejl, kan straffes.

Vores tekst er således et fremskridt, som muliggøres i havretskonventionen. Denne konvention giver kyststaterne mulighed for at forbedre deres forebyggelses- og forureningsforebyggende arsenal i deres territoriale farvande. Denne mulighed findes, vi har taget den til os, og der er derfor efter min mening ikke tale om at gå et skridt tilbage. Det er grunden til, at Kommissionen ikke er enig i realiteten, og til, at den glæder sig over Transportudvalgets klogelige forkastelse af ændringsforslag 21 og 23.

Endelig et ord om ændringsforslag 2, som vedrører betragtning 7. Dette ændringsforslag vedrører revisionen af den internationale ordning for erstatning af skader ved olieforurening, det såkaldte FIPOL-system. Rådet har ikke accepteret dette ændringsforslag, og det er rigtigt, at dets formål rækker en del videre end direktivets anvendelsesområde. På trepartsmødet accepterede Parlamentets delegation at trække ændringsforslaget tilbage. På Rådets og Parlamentets foranledning har Kommissionen accepteret at komme med en erklæring i tre punkter, som jeg skal henvise til. For det første bekræfter Kommissionen endnu en gang, at den ønsker at hjælpe medlemsstaterne med at nå til enighed om revisionen af det internationale FIPOL-system. For det andet insisterer Kommissionen på, at der indføres internationale konventioner om ansvar og erstatning i forbindelse med forurening. For det tredje vil Kommissionen forelægge et forslag til retsakt inden for rammerne af den tredje pakke om sikkerhed til søs om den obligatoriske forsikring for alle skibe, der sejler ind i en havn i Fællesskabet.

Hr. formand, jeg beklager, at jeg har talt lidt for længe. Kommissionen støtter pakken med 13 kompromisændringsforslag og afventer fortrøstningsfuldt Parlamentets holdning til pakken.

Vær opmærksom på, at det er et krav, at Rådet overholder sine forpligtelser og hurtigt vedtager både direktivet og rammeafgørelsen. Jeg vil for mit vedkommende arbejde for den effektive gennemførelse af rammeafgørelsen. Alt dette er nødvendigt, hvis kompromiset skal have nogen mening, og for at den offentlige mening i Europa kan føle sig langt bedre beskyttet mod al denne havforurening, hvis ekstremt katastrofale konsekvenser for vores naturarv og alle havets rigdomme er blevet påvist af ordføreren.

Hr. formand, tillad mig at henstille indtrængende til Parlamentet, at det ikke bliver fristet til at følge de efter min mening fejlagtige bemærkninger, som består i at få folk til at tro, at vi kriminaliserer søens folk. Vi forsøger tværtimod at gøre dem mere ansvarlige inden for fornuftens og proportionalitetens grænser. Jeg må sige, at teksten er velafbalanceret, og da mødet mellem de tre institutioner har udmøntet sig i interinstitutionel enighed, mener jeg, vi er godt på vej til at få gennemført denne tekst, som jeg forsikrer Dem vil blive meget vel modtaget af alle dem, der frygter en ny fremtidig olieforureningskatastrofe. Hr. formand, jeg skal derfor takke Parlamentet for dets behørige behandling af denne tekst, som er meget vigtig for vores europæiske medborgere.

  Kratsa-Tsagaropoulou (PPE-DE), for PPE-DE-Gruppen. - (EL) Hr. formand, hr. kommissær, jeg har lyttet meget opmærksomt til, hvad både De og ordføreren, fru Wortmann-Kool, havde at sige, da det spørgsmål, vi behandler her i aften, er yderst vigtigt og indeholder mange aspekter af betydning for en bæredygtig økonomisk vækst og oprettelsen af arbejdspladser.

EU's politik tager sigte på udviklingen af søtransport og ligeledes på beskyttelsen af havmiljøet, et mål som vi alle kan tilslutte os. Desværre lever den fælles holdning og den ændring, som Transportudvalget har foreslået, ikke op til disse udfordringer - på trods af ordførerens indsats, mens forslaget blev behandlet i udvalget, som jeg gerne vil takke hende for.

Den grundlæggende årsag er, at man med de bestemmelser, som indføres, går ud over den internationale MARPOL-konvention med hensyn til placeringen af skyld for utilsigtet forurening og de havområder, hvor denne gælder. Det er noget, der kan få omfattende konsekvenser set ud fra en juridisk og økonomisk synsvinkel. I et sådant tilfælde vil EF-retten tilsidesætte folkeretten og samtidig forringe Den Internationale Søfartsorganisations autoritet, som er den eneste instans, der kan gennemføre foranstaltninger på internationalt plan til beskyttelse af havet, idet vi ikke må glemme, at søfart er en global aktivitet, hvor der ikke kan anvendes forskellige målestokke. Erfaringen har vist, at regionale foranstaltninger skaber forvirring, retlig forskelsbehandling og administrative problemer. Endvidere fortæller den internationale statistik os, at selv om den internationale handel ad søvejen vokser, bliver der færre tilfælde med forurening.

Et andet negativt element i forslaget er kriminaliseringen af søfartserhvervet, for det er faktisk også et aspekt, der indgår i forslaget. Søfolk lever i forvejen en hård og farlig tilværelse. En sådan strafferetlig tilgang til erhvervet afskrækker de unge fra at vælge dette erhverv, især dem, som har knowhow og en god uddannelse, og det er netop dem, europæisk søfart har brug for.

Derfor, mine damer og herrer, vil jeg opfordre til, at vi behandler dette spørgsmål med ansvar og med de rette perspektiver for øje og stemmer for det ændringsforslag, der er stillet af Nyt Demokratis medlemmer sammen med medlemmer fra andre politiske grupper og lande, og som har til formål at tilpasse forslaget til MARPOL-konventionen. Jeg vil gerne takke og sige, at jeg tror, at vi uanset udfaldet af afstemningen bør finde frem til en langsigtet strategi, der går ud over de restriktive foranstaltninger og strafferetlige sanktioner.

  Piecyk (PSE), for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, kære kolleger, med al respekt: På en eller anden måde kommer miljøforureningen i stand. Ordføreren har gjort opmærksom på, at vi opfører os en smule skizofrent, for altid når der er katastrofer, er vi alle oprørte. Så er vi ophidsede, og offentligheden er til stede. Men det daglige - og jeg understreger: det daglige - svineri på europæiske og internationale have synes helt klart ikke at optage den brede offentlighed. Tallene taler imidlertid for sig selv. I Kommissionens forslag blev følgende nævnt dengang: alene i 2001 390 illegale olieudledninger i Østersøen, 596 illegale udledninger i Nordsøen! Miljøorganisationen OCEANIA går ud fra, at der årligt finder 3.000 illegale udledninger i de europæiske have sted. Det er 3.000 for meget. Det må heller ikke forblive en gentlemanforseelse, men skal forfølges som kriminel uret og straffes hårdt.

Undersøgelse og forfølgelse skal man bruge instrumenter til. Det er blevet sagt, at medlemsstaterne naturligvis har deres ansvar, og samtidig har vi i det perspektiv brug for en effektiv europæisk kystvagt. Vi vil ikke få den i dag eller i morgen, men i overmorgen vil den komme, tror jeg. Forfølgelse af og straf for ulovlig forurening må ikke mislykkes på grund af national kompetenceforfængelighed.

Parlamentet, Rådet og Kommissionen beslutter så at sige et fair kompromis i morgen, og ordføreren har en ret stor del af æren for, at dette kompromis er kommet i stand. Jeg vil gerne lykønske hende og takke hende for, at hun har udført et meget, meget fint arbejde, at vi er mødtes her og er færdige i morgen, at vi netop ikke har brug for en forligsprocedure, men kan afslutte det i morgen.

Rådet forpligter sig i sin rammebeslutning til at fastsætte hårde straffe for ulovlig forurening: bøder, fængsel og forbud mod økonomisk virksomhed. Kommissionen og Rådet ønsker at være aktive i IMO. Det er f.eks. ikke til at forstå, at det stadig er tilladt at forsikre sig mod bøder ved forurening. Det skal ændres på en rimelig måde i IMO. Med aftalen om en gennemførlighedsundersøgelse tager vi et første vigtigt skridt hen imod en europæisk kystvagt.

Derfor også et kompliment til formandskabet, som har arbejdet godt sammen med os. Luxembourg er egentlig ikke særlig kendt for større kyster, men det har i det mindste en meget stor flåde, hvilket derfor også pålægger dette formandskab et ansvar - altså også en tak til formandskabet. Jeg mener, at der generelt hviler et stort ansvar for naturen, for havet på os. Derfor bør det, som vi beslutter i morgen, også gennemføres meget hurtigt i praksis. Vores kyster, vores have og livet heri vil takke os for det.

  Ortuondo Larrea (ALDE), for ALDE-Gruppen. - (ES) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, hvert sjette minut foregår der en olieudtømning i havet, og hvert år ledes der mere end 20.000 t olie ud i de europæiske have på grund af skibsfarten, og det er nok til at fylde 10.000 olympiske svømmebassiner. Det står der i OCEANIA-rapporten om havforurening, som også hr. Piecyk har nævnt.

Men der står også andre ting i rapporten, f.eks. at der hvert år opdages ca. 3.000 ulovlige olieudledninger, men antallet af ulovlige udledninger kan være meget større, for i den mest trafikerede havn i hele EU og en af de vigtigste på verdensplan, Rotterdams havn, er det f.eks. kun 7 % af de fartøjer, der anløber havnen, der afleverer deres affald fra lastrum og tanke i havnenes affaldsopsamlingsanlæg. Hvor gør de af de resterende 93 %? De ender sandsynligvis i havet for størstedelens vedkommende.

Vi bør hurtigst muligt vedtage en mere effektiv kontrollovgivning, så vi undgår, at der dør mere end 77.000 fugle om året, fordi de bliver smurt ind i olie, samt et ikke nærmere specificeret antal hvaler, havskildpadder, fisk og marinefauna og -flora i almindelighed, samt en lovgivning, der også hindrer forurening af kyster og strande overalt. Der er allerede ved at blive typegodkendt patenterede instrumenter til overvågning om bord, en slags sorte kasser, der ikke kan brydes, og som på betryggende vis kan godtgøre, hvorvidt et skib har foretaget ulovlige udtømninger.

Ved videreudviklingen af de ledsageforanstaltninger, der er fastsat i artikel 10 i det direktiv, vi drøfter i dag, bør vi kræve, at alle fartøjer bliver forsynet med disse sorte kasser, og at der i alle havne uden undtagelse findes installationer til modtagelse af affald, og at der indføres statslige systemer og fællesskabssystemer til registrering af kontrollerede, lovlige udtømninger, samt offentlig information om de ulovlige udledninger og de idømte sanktioner.

Det bør stilles krav til medlemsstaterne om, at de opfylder lovgivningen om, at de skal råde over tilflugtshavne for fartøjer, der er kommet i vanskeligheder, og der bør oprettes en europæisk kystvagt, der kontrollerer udtømninger, ulovlig indvandring og narkotikasmugling. Det er desuden vigtigt, at sanktionerne kan pålægges hele skibstransportkæden uden undtagelser, fra lastens ejere og de kontraherende agenter til befragterne, modtagerne, rederne, klassifikationsselskaberne, forsikringsselskaberne, kaptajnerne, besætningerne med videre, uanset om de udøver deres hverv på landjorden eller om bord, hvis de er ansvarlige for nævnte ulykker og udtømninger.

Det er også nødvendigt, at den internationale fond for erstatning for olieforureningsskader bliver forøget og ajourført regelmæssigt, så den bliver tilpasset til de reelt forvoldte skader, og så bidragene fra rederne, ejerne, befragterne og modtageren af olielasten bliver afvejet bedre.

Vi bør straks gennemføre dette i Europa og kræve, at det bliver udbredt til resten af verden via IMO, for hvis vi venter på, at det bliver aftalt dér, kan vi risikere at stå i en situation, hvor Nordsøen, Østersøen og i særdeleshed Middelhavet ikke står til at redde.

Jeg vil gerne takke ordføreren, fru Wortmann-Kool, meget varmt for hendes fremragende betænkning og for den indsats, hun har ydet, såvel for at opnå fælles holdninger blandt de forskellige parlamentariske grupper som for at opnå konsensus i trepartsdrøftelserne med Rådet og Kommissionen, og for at få færdiggjort denne lovgivningsprocedure ved andenbehandlingen.

Jeg kan oplyse hende om, at vores gruppe netop har vedtaget de 13 kompromisændringsforslag, og at den har besluttet at trække de tre ændringsforslag, vi havde stillet, tilbage. Det gør vi, for at vi i morgen kan vedtage betænkningen, så dette direktiv, der er så nødvendigt, kan træde i kraft hurtigst muligt.

  Papadimoulis (GUE/NGL), for GUE/NGL-Gruppen. - (EL) Hr. formand, min gruppe går med stort flertal ind for forslaget og stemmer imod de ændringsforslag, der har til hensigt at svække det.

Et stort flertal af borgerne kræver strengere foranstaltninger for at undgå havforurening, som ikke kun går ud over miljø og folkesundhed, men også fiskeri og turisme.

Den pakke af foranstaltninger, vi drøfter i dag, er et forsøg på at afslutte et arbejde, der blev startet for flere år siden, og som er blevet forsinket på grund af reaktionerne fra tre medlemsstater, som modsatte sig Kommissionens oprindelige direktivforslag.

Men hvordan kan man modsætte sig et direktiv som dette, hvis vi tænker på de økologiske omkostninger? Omkostningerne for fiskeindustrien og for turistindustrien, som vil blive ramt, for ikke at tale om den arbejdsløshed, der hersker i områder, der er ramt af olieforurening. Alene i 1999 blev der i Middelhavsområdet - og Middelhavet er et lukket farvand - anmeldt 1.638 ulovlige dumpninger. Tænk på, hvor mange der ikke er anmeldt, fordi de ikke er blevet opdaget. Et tilsvarende antal olieudslip er observeret i 2001 i Nordsøen og Østersøen.

Med beskyttelsen af havmiljøet og behovet for, at der omsider tages et positivt skridt, for øje kan vi gå ind for de punkter, hvor der er stillet kompromisændringsforslag, selv om vi ikke er helt tilfredse med dem.

Til sidst vil jeg gerne rette en appel til den græske regering, mit lands regering, om at opgive sin obstruktionspolitik. Grækenland er en global søfartsnation og bør ikke danne bagtrop, men er nødt til at gå forrest i bekæmpelsen af havforurening og med en konstruktiv holdning sørge for, at der ikke gives anledning til kritik af den græske flåde.

  Blokland (IND/DEM), for IND/DEM-Gruppen. - (NL) Hr. formand, vi taler i øjeblikke ikke kun om fru Wortmanns betænkning, men samtidig om den aftale, som hun har opnået med Rådet. For mig er der to ting, der er vigtige i denne sag. For det første at vi er klar over, at søfart er en global sektor, som kun fungerer optimalt, hvis også lovgivningen vedtages på globalt plan. Jeg er derfor tilfreds med, at både Rådet og ordføreren tilslutter sig MARPOL-lovgivningen.

Desuden er lovgivning uden passende kontrol og sanktioner meningsløs. Jeg er glad for, at ordføreren har kunnet overtale Rådet til at give et konkret tilsagn om denne sags strafferetlige dimension. Til sidst vil jeg bemærke, at jeg ser frem til Kommissionens undersøgelse vedrørende oprettelsen af en europæisk kystvagt. Måske kan den vise mig det nyttige i en sådan instans. Tak.

  Busuttil (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, jeg er skuffet over, at ændringsforslag 7 i denne betænkning blev forkastet af Transport- og Turismeudvalget. Jeg vil understrege, at jeg fuldt ud går ind for princippet om, at forurening fra skibe skal bekæmpes. Men vi må anvende dette princip mere fornuftigt. Vi synes at glemme, at havets farer nogle gange kan forårsage ulykker, selv om alle forholdsregler er truffet. Derfor er det uretfærdigt, at redere, skibsførere og skibsbesætninger, der har truffet alle rimelige foranstaltninger for at forebygge forurening, som følge af en ulykke skal behandles på samme måde som mennesker, der har forårsaget forsætlig forurening eller forurening, der skyldes uforsvarlig eller uagtsom adfærd.

Der er to grunde til, at jeg mener, at denne tilgang er ulogisk. For det første fordi den går længere end, eller måske ligefrem er i modstrid med, MARPOL-konventionen. Vi bør gøre en indsats for at forbedre effektiviteten af internationale konventioner og ikke forsøge at konkurrere med dem eller arbejde parallelt med dem. På grund af søfartssektorens natur har internationale konventioner vist sig at være gode og effektive instrumenter. Lad os fortsætte med at anvende dem.

For det andet er den ulogisk, fordi den bringer søfarten i EU i en ugunstig situation i forhold til søfart fra farvande uden for EU. På et tidspunkt hvor vi stræber efter at forbedre konkurrenceevnen og skabe job, må vi sørge for ikke at lovgive således, at der lægges hindringer i vejen for, at den vigtige søfartssektor kan forblive i Europa.

Jeg er godt klar over, at der er gjort en stor indsats for at nå frem til et kompromis om dette spørgsmål, og det takker jeg ordføreren for. Men jeg har en formodning om, at den reelle virkning af disse bestemmelser ikke er vurderet tilstrækkeligt. Vi er alle sammen enige om, at det er nødvendigt at regulere forurening fra skibe, men når vi gør det, må og skal vi vedtage en praktisk tilgang, der kan hjælpe os med at nå vores mål effektivt og pragmatisk.

  Evans, Robert (PSE). - (EN) Hr. formand, jeg vil også takke ordføreren og kommissæren for hans interessante kommentarer. Dette er, som andre har sagt, nogle bestemmelser, der er vigtige for sikkerheden til søs og for, at skibe tvinges til at optræde ansvarligt. Som hr. Piecyk, hr. Ortuondo Larrea, hr. Papadimoulis og andre har sagt, stammer det meste af olieforureningen ikke fra katastrofer, som bliver forsidestof, men fra forsætlige udtømninger. Det er helt afgørende, at vi indædt bekæmper disse ulovlige handlinger sammen, og dette kompromis er et positivt fremskridt.

Samarbejde om europæiske bestræbelser på at bekæmpe kriminalitet eller uagtsomhed er vigtigt, og ingen kan ændre på min faste overbevisning om, at vi skal gøre alt for at forhindre forurening og beskytte miljøet. Vi vil også opnå meget mere, hvis vi samarbejder som EU i stedet for som individuelle lande.

Derfor vil vi, som hr. Blokland sagde, afvente gennemførlighedsundersøgelsen om den europæiske kystvagt med stor interesse. Som jeg forstår det, varierer de nationale kystvagters opgaver betydeligt fra land til land i øjeblikket. Nogle beskæftiger sig med grænsebeskyttelse og bekæmpelse af ulovlig indvandring, andre bekæmper forurening på den måde, vi har beskrevet. I nogle lande omfatter deres ansvarsområde eftersøgnings- og redningsopgaver, som er militærets ansvar i andre.

I Det Forenede Kongerige omfatter kystvagtens opgaver eftersøgning og redning, og grænsen for dens ansvarsområde, det fysiske område, grænser op til USA's og Canadas. Derfor er Det Forenede Kongeriges kystvagts ansvarsområde noget større end visse andre landes, og det er årsagen til, at jeg afventer gennemførlighedsundersøgelsen med interesse. Vi kan overveje dette, når betænkningen er vedtaget i morgen, og så gå videre.

  Toussas (GUE/NGL) . - (EL) Hr. formand, mine damer og herrer, erfaringen viser, at forebyggende og restriktive foranstaltninger med pålæggelse af sanktioner for forureningsrelaterede lovovertrædelser begået af skibsejere, rederier, administratorer og i dette hele taget personer og myndigheder, der har ansvaret for skibenes tilstand, drift og sødygtighed, er sørgeligt utilstrækkelige.

Med domstolskendelser udnytter skibsejere, rederier, administratorer, agenter, forsikringsselskaber, befragtere, ejerne af lasterne og andre, der udgør kæden af den materielle og tekniske søfartsinfrastruktur, og som er de ansvarlige for forbrydelser til søs og miljøødelæggelser, den nationale og internationale lovgivning, så de går fri. Samtidig anvendes søfolk, med den største strenghed og under overtrædelse af international ret, som syndebukke og tages som gidsler for at dæmpe arbejdstagernes bekymringer og bremse græsrøddernes kamp for at beskytte miljøet.

Det har vist sig, at den politik, der fastlægges ud fra motivet om at styrke konkurrenceevnen og øge fortjenesten til industrierne, dvs. monopolerne, til lands og til vands, er yderst farlig for beskyttelsen af menneskeliv på havet og for miljøbeskyttelsen.

Det pågældende direktiv om forurening fra skibe og fastsættelse af sanktioner for overtrædelser er et led i denne befolkningsfjendtlige politik og bestræbelserne på at styrke virksomhedernes konkurrenceevne og øge storkapitalens udbytte. Med direktivet lægges ansvaret for ulykkerne over på skibenes besætning, de store industrivirksomheder til lands og til vands får lov til uhæmmet at fortsætte deres aktiviteter på ubestemt tid, og skibsejerne, rederierne, administratorerne, befragterne, registrene, forsikringsselskaberne m.fl. går fri. Skibsredernes og søfolkenes fælles ansvar opretholdes og styrkes. Hvis min taletid ikke var begrænset, kunne jeg nævne masser af eksempler på, at skibsførerens og besætningens ansvarsområder absolut ingen relation har til rederiernes og skibsejernes ansvar. Forurening af havet og ødelæggelse af miljøet er et spørgsmål at stor politisk betydning.

Til sidst vil jeg i anledning af den henvisning, der var til ændringsforslag 19, som vi har stillet, tillade mig at bemærke følgende: Eftersom både kommissæren, ordføreren og Rådet med hensyn til ændringsforslag 19 medgår, at indholdet ikke ændres, forstår vi ikke rigtigt, hvorfor de ikke vil acceptere betingelser, hvor de personer, som har ansvaret for forureningsrelaterede lovovertrædelser, faktisk defineres mere klart …

(Formanden afbrød taleren)

  Attard-Montalto (PSE). - (EN) Hr. formand, der findes et meget velkendt engelsk mundheld om, at vejen til helvede er brolagt med gode intentioner. Jeg håber ikke, at dette direktiv er en af dem. Forurening er tydeligvis en søfartskatastrofe, det er vi alle sammen enige om.

Mit land, Malta, er meget følsomt, fordi det afhænger af turisme, og vores søfartsfilosofi er altid blevet værdsat, især fordi vi var en af ophavsmændene til visse teorier om menneskehedens fælles arv, navnlig hvad angår havbunden. Derfor kan ingen beskylde os for at sætte vores nationale interesse højere end EU's - og jeg vil forklare hvorfor.

Jeg mener oprigtigt talt ikke, at dette direktiv vil begrænse forureningen. Hvorfor? Til dato har jeg ikke fået et direkte og konkret svar på, hvorvidt dette direktiv vil få indflydelse på skibe, der ikke er registreret i lande inden for EU. Hvis det ikke vil det, hvad vil virkningen så være? Virkningen vil være, at skibe, der for øjeblikket er registreret i Grækenland, Cypern og Malta, vil flytte til andre flagstater. Jeg ville sætte pris på, at dette blev afklaret, for ifølge det, som min regering har oplyst mig, skelnes der i den foreliggende lovgivning mellem flag fra europæiske og ikke-europæiske stater. Hvis det er tilfældet, ville det være i modstrid med den internationale konvention. Hvordan vil De håndhæve den, hr. kommissær? Jeg ville sætte pris på, at De svarede på det i Deres afsluttende bemærkninger.

  Hedkvist Petersen (PSE). - (SV) Hr. formand, hr. kommissær, havmiljøet er livsvigtigt for os alle og for kommende generationer. Det er blevet nævnt mange gange her i dag, og jeg kan kun tilslutte mig. Forurening af havet og havmiljøet er et ægte grænseoverskridende problem og en ægte grænseoverskridende udfordring. Efter min vurdering vil den afgørelse, som vi træffer i morgen, være med til at forbedre situationen i havet og havmiljøet.

Jeg vurderer også, at en europæisk kystvagt - et spørgsmål, der skal undersøges nærmere - vil være et godt bidrag til dette arbejde. Den vil være god til at bekæmpe olieforurening i enhver afskygning. Det er vigtigt at definere kystvagtens opgaver og rolle, så den også kan fungere i forhold til det nationale ansvar. Derfor vil jeg fatte mig i korthed og blot til slut støtte den foreslåede aftale.

  Sifunakis (PSE) . - (EL) Hr. formand, mine damer og herrer, vi drøfter i dag et direktivforslag, som er en direkte følge af en tragisk begivenhed. Jeg tænker på Prestiges forlis i november 2002, som medførte omfattende ødelæggelser af havressourcer og tab af søfolk fra et europæisk land.

De undersøgelser, som fulgte efter denne tragiske hændelse, viste, at ansvaret i disse tilfælde fordeles på mange involverede aktører og faktorer. Desværre skulle der en omfattende miljøkatastrofe til, før vi indså, at selv om et overvejende flertal af alle, der virker inden for søfarten, handler ansvarligt, er der nogle enkelte, hvis ansvarsløshed kan få enorme negative konsekvenser for havmiljøet.

Grækenland, som har en langvarig søfartstradition, er takket være samvittighedsfulde arbejdstagere i søfartsbranchen, og naturligvis også fordi skibsejere og græske søfolk og alle andre involverede er samvittighedsfulde, indtil nu sluppet for større forureningskatastrofer.

Som græske socialdemokrater, der er bevidste om beskyttelsen af miljøet og af de mennesker, der arbejder i søfartsbranchen, støtter vi forslaget og mener, at dette forslag til direktiv er et positivt skridt i bekæmpelsen af driftsrelateret forurening såvel som utilsigtet og forsætlig forurening, som ordføreren, fru Wortmann-Kool så korrekt nævner. Vi er nødt til at have afskrækkende foranstaltninger mod hæmningsløs og uansvarlig adfærd.

I et stort farvand som Middelhavet med en stigende trafik af skibe, der øges i antal for hver dag, der går, mener jeg som græker, der kommer fra den største søfartsnation i EU, hvor turismen udgør en grundlæggende del af økonomien, et land med en stor kyststrækning og med flere hundrede øer, at vi har pligt til at gå forrest i kampen mod havforurening og beskyttelsen af søfarten.

  Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Hr. formand, jeg skal forsøge at gøre det kort, men jeg vil alligevel besvare to eller tre spørgsmål. For det første kan jeg ikke lade det gå upåagtet hen, når det hævdes, at der skulle være uoverensstemmelse mellem dette forslag til direktiv og MARPOL-konventionen. Det er fuldstændig forkert. MARPOL-konventionen fastsætter udelukkende sanktioner for dem, der har handlet forsætligt, og dem, der har begået en uundskyldelig fejl. Men selve denne konvention skal læses sammen med havretskonventionen. Den giver kyststaterne mulighed for at forbedre deres forebyggelses- og forureningsforebyggende arsenal i deres territoriale vande, og det er denne bestemmelse, som fremgår af havretskonventionen, vi har gjort gældende.

Eftersom alle medlemsstater kan gøre den gældende, kan Unionen også. Jeg har talt med IMO's generalsekretær om dette, og jeg forstår ikke denne kritik. Vi overholder bestemmelserne i MARPOL-konventionen og havretskonventionen. Jeg skal desuden tilføje, som også ordføreren sagde det så godt, at sanktionerne er proportionelle. Det drejer sig om at straffe grov uagtsomhed og naturligvis om at tilpasse vores sanktioner. Der er ikke tale om at kriminalisere, men om at ansvarliggøre, hr. formand. Jeg lægger lidt lidenskab i mine ord, for jeg tror på denne sag, vores fælles arv.

Så jeg besvarer naturligvis spørgsmålet meget elskværdigt, men hr. Attard-Montalto er her måske ikke? Man kan pålægge de skibe, der er indregistreret i tredjelande, sanktioner, når de sejler ind i en havn i Fællesskabet. I den forbindelse er der ingen forskelsbehandling af de europæiske flag. Det var, hvad jeg ville sige om den ting.

Jeg skal tilføje, at ikke blot ser vi i denne tekst ingen uoverensstemmelser med Den Internationale Søfartsorganisation, men vi vil også samarbejde med den, som jeg sagde til generalsekretæren. Vi støtter os til arbejdet i IMO, som endvidere vil fremme brugen af sorte bokse og endda har fastsat en nøjagtig tidsplan herfor.

Hr. formand, konklusionen på alt dette er, at vi alligevel har opnået enstemmig politisk enighed i Rådet. Det er grunden til, at jeg ikke desto mindre advarer Parlamentet. Der er tale om en enighed, som med et stort flertal tegner sig i Europa, og som blev opnået i trepartsforhandlingerne med Rådet.

Afslutningsvis vil jeg sige, at vi ikke skal afvente en ny katastrofe for pludselig at blive bevidst om, hvad der sker, og blive stillet til ansvar derfor. Hidtil er lovgivningen om havets beskyttelse blevet til i takt med katastrofernes indtræden. Men denne gang har vi en formidabel chance for at undgå dette. Derfor mener jeg personligt, at teksten er velafbalanceret, og at den ikke har til formål at kriminalisere nogen, men tværtimod at ansvarliggøre alle. Fru ordfører, derfor takker jeg på forhånd Parlamentet for, at det hurtigst muligt vedtager denne tekst.⁽¹⁾

  Formanden. - Hr. kommissær, mange tak for Deres svar og for den lidenskab, De lagde i Deres indlæg.

  Attard-Montalto (PSE). - (EN) Hr. formand, som en bemærkning til forretningsordenen vil jeg sige, at kommissæren har fejlciteret mig. Han har ingen ret til at fejlcitere mig. Min hensigt var klar. Jeg refererede på ingen måde til udtømninger, hverken uagtsomme eller forsætlige, i hjemstedshavne eller nationale farvande, og det ved han. Han citerede mig for at sige, at den skelnen, der ville blive indført mellem et tredjelands skibe og skibe, som sejler under medlemsstaternes flag, fandt anvendelse på udtømninger i nationale farvande, selv om han udmærket ved, at jeg ikke sagde det.

Jeg spurgte, og jeg afventer stadig hans svar, hvorvidt der, hvad angår udtømninger foretaget uden for nationale farvande, skelnes mellem skibe, der sejler under europæiske nationers flag, og skibe, der sejler under tredjelandes flag. Jeg ser gerne, at kommissæren besvarer det spørgsmål og ikke et spørgsmål, som jeg ikke har stillet.

  Formanden. - Kære kollega, det var strengt taget ikke et indlæg til forretningsordenen, og jeg mener nærmere, der var tale om en personlig anklage.

Hr. kommissær, ønsker De at komme med et supplerende svar?

  Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Jeg beder Dem undskylde, men jeg har virkelig ønsket at svare helt ærligt, og jeg respekterer alle holdninger her, selv om jeg bliver lidt følelsesladet, når jeg forsvarer denne tekst. Jeg må sige, at jeg på ingen måde ønsker at anklage Parlamentets medlemmer. Det har på intet tidspunkt været min hensigt. Det jeg mener - og det tror jeg, De er enige i, selv om jeg måske ikke besvarer Deres spørgsmål fuldstændigt - er, at fartøjer, der sejler under tredjestatsflag, er underlagt bestemmelserne, når de sejler ind i en EU-havn.

Hvis De tillader det, hr. formand, vil jeg foreslå det ærede medlem at mødes med mig, så vi kan klarlægge situationen. Jeg vil blot sige, at jeg mener, der er tale om gældende lovgivning. Måske tager han sigte på andre situationer, og derfor foreslår jeg, at han og jeg mødes til en mere indgående drøftelse.

  Formanden. - Jeg vil som formand under denne forhandling gerne takke Dem for, at De således stiller Dem til rådighed, hr. kommissær. Det er efter min opfattelse den bedste løsning.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag kl. 11.30.

(1) Kommissionens holdning til Parlamentets ændringsforslag: se bilag.

18. Flodtrafikinformation

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A6-0055/2004) af Sommer om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om harmoniserede flodtrafikinformationstjenester på de indre vandveje i Fællesskabet.

  Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer, det er mig en glæde i dag at kunne forelægge et direktivforslag vedrørende flodtrafikinformationstjenester. Dette direktiv, som Parlamentet også fremsatte krav om i sin beslutning om hvidbogen om den europæiske transportpolitik, har til formål at harmonisere flodinformationstjenesterne på de indre vandveje i Fællesskabet.

Kommissionen har længe været bevidst om, at de indre vandveje i vid udstrækning vil kunne anvendes som et alternativ til de øvrige overbelastede transportveje. Transport ad vandvejene er med andre ord ofte en billigere, mere pålidelig og mere miljøvenlig løsning end andre transportformer.

Flodtrafikinformationstjenesterne udgør en særlig mulighed for sejladsen ad de indre vandveje. De er baseret på moderne informations- og kommunikationsteknologier og giver mulighed for en bedre planlægning og forvaltning af trafikken og transporten. De omfatter tjenester såsom information om vandvejene, navigationsbetingelserne, trafiksituationen og havnes og terminalers kapacitet såvel som katastrofehjælp.

Eftersom flodtrafikinformationstjenesterne muliggør en mere præcis ruteplanlægning og en bedre tilpasning til trafiksituationen og navigationsbetingelserne, er de medvirkende til at mindske brændstofforbruget og således reducere emissionerne. Derudover gør flodtrafikinformationstjenesterne det muligt at kontrollere transport af farlige varer og følgelig reagere hensigtsmæssigt i tilfælde af uheld og eventuelle miljøskader. Informationstjenesternes anvendelse vil bidrage til at modernisere flodnettet og øge sikkerheden, pålideligheden og effektiviteten.

Direktivet tjener et dobbelt formål. Dels at give de myndigheder, der leverer tjenesterne, brugerne og industrien, der producerer det anvendte materiel og software, den sikkerhed, der er nødvendig for at investere i området, dels at sikre interoperable og kompatible applikationer på nationalt og europæisk plan og selvfølgelig kontinuitet i forhold til andre trafikreguleringstjenester.

Direktivet forpligter ikke private brugere til at anvende flodtrafikinformationstjenesterne, men vi er overbevist om, at de mange fordele, der er forbundet hermed, vil tiltrække brugerne, og at industrien vil se de kommercielle muligheder i flodtrafikinformationstjenesternes teknologi. Den vil være tilgængelig til en rimelig pris. Det er især vigtigt, fordi sektoren for transport ad indre vandveje især består af små og mellemstore virksomheder. Kommissionen vil følge denne udvikling meget opmærksomt.

Rådet er nået frem til en generel indstilling. Det glæder mig, at ordføreren og Transport- og Turismeudvalget, der er ansvarligt for sagen, har bestræbt sig på at skabe enighed allerede under førstebehandlingen. Det er en konstruktiv tilgang fra de to institutioners side, som burde gøre det muligt at vedtage direktivet hurtigt og påbegynde oprettelsen af flodtrafikinformationstjenesterne. Jeg er fru Sommer og Transport- og Turismeudvalget meget taknemmelig for at have støttet denne løsning.

Tre punkter fortjener at bliver understreget, nemlig tjenesternes interoperabilitet, iværksættelsesfristerne og overensstemmelsesoversigten. Parlamentet har ganske rigtigt understreget, at det centrale i direktivet er bestemmelserne om tjenesternes interoperabilitet og udstyrets kompatibilitet, og jeg må endnu en gang takke ordføreren. Hvad angår iværksættelsesfristen, er der fundet et kompromis på 30 måneder. Det er en rimelig tidsfrist. Hvad angår overensstemmelsesoversigten, beklager Kommissionen, at forpligtelsen til at udarbejde denne oversigt ikke er anført i en artikel, men kun i en betragtning. Til trods for denne uenighed, som bør løses på institutionelt plan, mener vi ikke, vi kan bringe direktivets vedtagelse i fare, eftersom det som sagt, hr. formand, mine damer og herrer, vil lette flodtrafikken og gøre den mere sikker og effektiv. Jeg finder det meget vigtigt, at vi kan udnytte dette trafik- og mobilitetspotentiel. Jeg vil derfor på forhånd takke Parlamentet for at tage godt imod dette forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv.

  Sommer (PPE-DE), ordfører. - (DE) Hr. formand, i modsætning til forkyndelserne i søndagstaler og bekendtgørelserne i principerklæringer forsømmes vandvejstransportens interesser i den politiske virkelighed i mange medlemsstater ofte. Som kommissær Barrot sagde: Den, der bekymrede sig om det, var Kommissionen, da den i sin hvidbog om den europæiske transportpolitik frem til 2010 for efterhånden nogle år siden, i september 2001, formulerede målet - og jeg citerer: "Udnyttelsen af vandvejstransporten som alternativ transportform skal fremmes, således at det kan føre til betydelige trafikomlægninger fra vejene til vandvejene." For øjeblikket er vi imidlertid stadig langt fra opfyldelsen af dette mål. Det er helt tydeligt svært for mange at se vandvejstransportens betydning. I den forbindelse har denne transportsektor som allerede nævnt dog en så afgørende betydning i EU.

Det var således på høje tid, at Kommissionen konkretiserede sine bekendtgørelser fra hvidbogen og i maj sidste år fremlagde dette direktivforslag om flodtrafikinformationstjenester på de indre vandveje. Det handler om moderne informations- og kommunikationsteknologier, som fremover skal lette trafik- og transportstyringen på de indre vandveje for stater.

EU råder over 30.000 km kanaler og floder, som forbinder hundrede af vigtige byer og store industrielle områder med hinanden. Det såkaldte kernenet forbinder Benelux-staterne, Frankrig, Tyskland og Østrig med hinanden. Trods det enorme potentiale for hele nettet er det faktisk kun 7 % af den samlede indlandstrafik, relateret til transport til lands, der transporteres via vores indre vandveje - kun 7 %! I betragtning af den voksende trafik på den anden side - naturligvis også betinget af den meget glædelige udvidelse af EU mod øst - har veje, lufttransport og jernbane for længst nået deres grænser. Så meget mere vigtigt er det at fremme den transportform, der som den eneste stadig råder over relevante kapacitetsreserver. Med det foreliggende direktivforslag kan det lykkes at åbne vandvejstransportens potentiale bedre og inddrage denne sektor i den intermodale transportkæde.

Lad mig kort skitsere nogle kernepunkter fra vores enighed på det uformelle trepartsmøde: Ud over den kendsgerning, at der skal tages højde for det allerede udførte arbejde fra anerkendte internationale organisationer som f.eks. Centralkommissionen for Sejlads på Rhinen, har vi fastlagt, at disse organisationer også fortsat skal inddrages i opbygningen af de harmoniserede flodtrafikinformationstjenester. De kan rådgive RIS-udvalget, som vil sørge for, at det netop ikke vil føre til et kludetæppe af forskellige systemer i EU.

Kommissær Barrot har allerede nævnt, hvilke mulige tjenester der er tale om i forbindelse med dette RIS-koncept: farvandsefterretninger, trafikinformationstjenester, trafikreguleringssystemer, støtte til bekæmpelse af ulykker - meget vigtigt, fordi vi også ønsker at omlægge transport af farligt gods til denne transportvej - oplysninger i forbindelse med transportstyring, statistiske oplysninger, oplysninger til toldtjenesterne og i forbindelse med vandvejs- og havneafgifter. Andre tjenester er også mulige, denne opremsning er ikke udtømmende.

Disse informationer skal alle RIS-brugere have adgang til uden diskriminering. Foruden den berettigede offentlige interesse, f.eks. hvad angår den konkrete positionsbestemmelse for køretøjer til transport af farligt gods på vandvejene, må deltagernes lige så berettigede økonomiske interesser naturligvis ikke glemmes - speditørernes, skibsredernes, havnenes osv.

Derfor har vi endnu en gang udtrykkeligt gjort det klart, at databeskyttelsesloven naturligvis gælder uden undtagelse med hensyn til sådanne virksomhedshemmeligheder. På baggrund af strukturen i den sektor, der overvejende er sammensat af små og mellemstore virksomheder, har vi opnået, at gebyrer, som er blevet opkrævet for RIS-informationer, maksimalt må svare til indkøbsprisen. Sektoren beskyttes således mod en umådelig stor omkostningsbelastning ved benyttelse af systemet. Yderligere støtte til sektoren, f.eks. ved yderligere bistand eller billige lån - efter min mening ville det være meget fornuftigt - sammen med Rådet var imidlertid på ingen måde mulig. Rådet skyer det, som djævelen skyer vievand - meget overraskende, hvor denne sektor imidlertid er så vigtig for mange medlemsstater. Men da vi har brug for disse trafikinformationstjenester hurtigt, har vi indladt os på dette kompromis.

Afslutningsvis vil jeg gerne takke mange gange for det overordentligt gode samarbejde med Rådet og Kommissionen, men især også med mine kolleger, skyggeordførerne. Mange tak, for uden samarbejdet fra alle deltagere ville det foreliggende kompromis naturligvis ikke have været muligt.

Jeg vil nu appellere til hele Parlamentet om både at følge min stemmeliste angående de oprindelige 34 ændringsforslag fra Transport- og Turismeudvalget og at acceptere de 32 ændringsforslag, der blev stillet i plenarforsamlingen. De er jo resultatet af det uformelle trepartsmøde, det, vi er blevet enige om. Da vi alle ønsker at støtte vandvejstransportsektoren, tror jeg dog, at førstebehandlingen i morgen vil være den sidste.

  Chichester (PPE-DE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi. - (EN) Hr. formand, på vegne af mit udvalg vil jeg støtte de overordnede mål med dette forslag om flodtrafikinformationstjenester. Jeg vil videregive den indsigt, som jeg har fået i kraft af mine egne erfaringer som amatørroer og sejlsportsmand, for at bevidne informations betydning for sikker og vellykket navigation.

Vores udvalg var bekymret over to ting. Det glæder mig, at kommissæren allerede har nævnt den ene, nemlig vores bekymring over små og mellemstore virksomheders interesser og den indvirkning, som denne foranstaltning ville få på dem. Regulering og lovgivning er altid en tungere byrde for små virksomheder end for store organisationer. Jeg er taknemmelig for henvisningerne til dette i betænkningens hoveddel.

Vores anden kommentar vedrører det overordnede spørgsmål om komitologi og det rådgivende udvalg, der foreslås. Det er meget vigtigt, at alle involverede parter på en eller anden måde kan bidrage til dette rådgivende udvalg. Det er et problem, som vi har taget op i andre betænkninger om andre emner i vores udvalg, og jeg er særligt tilfreds med ordførerens ændringsforslag 29, hvor Kommissionen opfordres til regelmæssigt at høre repræsentanter for sektoren. Små og mellemstore virksomheder og høring er to meget vigtige ting.

  Wortmann-Kool (PPE-DE), for PPE-DE-Gruppen. - (NL) Tak, hr. formand, jeg er meget glad for aftalen under førstebehandlingen af forslaget om flodtrafikinformationstjenester, og jeg vil også på PPE-DE-Gruppens vegne takke ordføreren mange gange for hendes store indsats og lykønske hende med det opnåede resultat, for dette er et vigtigt forslag om at øge sikkerheden inden for indlandssejlads. Skippere vil disponere over udførlig information om vandstande, sluser og andre sejloplysninger i hele Europa, og havne og terminalvirksomheder kan benytte deres kapacitet bedre på grund af dette system. Det er således et vigtigt forslag til fremme af den europæiske indlandssejlads.

Jeg synes, det er vigtigt, at udgifterne til dette system, både for skipperne inden for indlandssejladsen og for myndighederne, ikke bliver for store. Indlandssejladsen består af små, selvstændige erhvervsdrivende med en begrænset investeringskapacitet, og de skal ikke tvinges til dyre systemer, når der også findes billige alternativer på markedet.

Skippere inden for indlandssejladsen skal kunne tilslutte sig RIS med det samme system i alle lande, og jeg er derfor glad for, at dette er fastlagt ordentligt i den aftale, som ordføreren har opnået på Parlamentets vegne. Endvidere er det også meget vigtigt, at det erkendes, at de anvendte systemer skal være vandtætte, så der ikke lækkes alle mulige oplysninger, der er følsomme for virksomheden.

Jeg vil helhjertet støtte ordførerens resultat, for med dette direktiv er der skabt rammer for flodtrafikinformationstjenesterne. Mange af de tekniske detaljer skal imidlertid stadig udformes, inden systemet virkelig kan indføres. Jeg vil derfor gerne tilslutte mig hr. Chichesters opfordring til, at denne tekniske udformning skal være praktisk og så vidt muligt harmonere med skippernes arbejdsprocesser. Der er altså behov for samråd, og jeg vil derfor udtrykkeligt bede kommissæren om at inddrage sektoren for indlandssejlads i denne tekniske udformning. Især nu hvor EU involveres stadig mere i den europæiske politik for indlandssejlads, er samråd med sektoren meget vigtigt, om dette direktiv, men også på andre områder. Hr. kommissær, kan De give tilsagn om dette? En vellykket indlandssejlads er jo meget vigtig for en bæredygtig europæisk transport.

  Stockmann (PSE), for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, kære kolleger, først en tak til ordføreren for et virkelig godt samarbejde. Der kommer fart i vandvejstransporten, og med RIS taber den lidt mere image som en ganske vist romantisk, men også gammeldags transportform. Med et interoperabelt grænseoverskridende informations- og kommunikationssystem kommer vi nærmere vores vision om at gøre vandvejstransport til et ligeværdigt led i den intermodale transportkæde. Det ville være en intelligent styrkelse af vandvejstransporten ud over alle nødvendige infrastrukturudbygningsforanstaltninger.

RIS betyder en merværdi i økologisk, økonomisk og trafikpolitisk henseende. For det første er sådan noget som just in time-transport også tænkelig ved forbedring af trafik- og transportstyringen på vores floder. RIS leverer aktuelle informationer, som kan benyttes til rejseplanlægning og til beregning af pålidelige tidsplaner. De enkelte transportprocesser bliver mere sikre og effektive.

For det andet opkvalificeres havnene til intermodale knudepunkter. RIS letter planlægningen af udnyttelsen af terminal- og havneledernes ressourcer.

For det tredje får vi endelig også et ensartet identifikationsnummer, et nummerskilt for skibene på de indre vandveje. Med henblik på en effektiv vandvejstransport, identificeringen af skibene, opfølgningen på udsendelserne og sikkerheden er dette ensartede mærke nødvendigt. Alt dette vil øge konkurrenceevnen for vandvejstransporten og dens aktraktivitet.

Hvad er der så tilbage at gøre? Den egentlige udfordring ligger vel i tilknytningen til andre transportformer. Ofte er havnene, som hyppigt er omdrejningspunktet for den økonomiske udvikling, ikke udformet og udstyret trimodalt. Her er der masser at gøre.

Det er også nødvendigt at gennemføre en bedre tilknytning til short sea shipping, en transportform med meget høje vækstrater. Her skal der nedbrydes administrative barrierer.

Og ikke mindst oprettelsen og gennemførelsen af den europæiske intermodale lasteenhed. Vi har været igennem førstebehandlingen. Nu venter vi på Rådets fælles holdning. Jeg mener, at det kun er på den måde, vi kommer nærmere målet for en virkelig konkurrencedygtig intermodal transportkæde.

Der er dog et malurtdryp tilbage: Den relative manglende forpligtelse i det foreliggende direktiv. Derfor er det nødvendigt at vedtage de tekniske enkeltforskrifter og standarder for gennemførelsen af RIS hurtigt nu og at forhindre, at der opstår et kludetæppe af forskellige RIS-tjenester, såfremt vi ikke allerede for længst har et sådant.

  Hennis-Plasschaert (ALDE), for ALDE-Gruppen. - (EN) Jeg vil indlede med at takke ordføreren, fru Sommer, som har gjort et godt stykke arbejde. Der er et spørgsmål, som jeg gerne vil rejse, og som kommissær Barrot allerede har nævnt.

Alle europæiske institutioner og medlemsstaterne har gang på gang erklæret offentligt, at de vil gøre alt for at forbedre gennemsigtigheden af EU's beslutningsproces. Det er noget, som Europa-Parlamentet og navnlig Den Liberale Gruppe støtter fuldt ud. I overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale og en række andre handlingsplaner besluttede Kommissionen, at alle dens direktivforslag skulle indeholde en særlig bestemmelse, som gjorde det obligatorisk for medlemsstaterne at lave tabeller, der viser sammenhængen mellem den pågældende retsakt og gennemførelsesforanstaltningerne. Det indebar også, at disse tabeller skulle sendes til Kommissionen.

Men under de uformelle interinstitutionelle forhandlinger med det nederlandske og det luxembourgske formandskab for nylig om forslag til et direktiv om flodtrafikinformationstjenester og sønæringsbeviser stod det klart, at Rådet ikke er rede til at bibeholde den bestemmelse. Som kommissæren sagde, er Rådets løsning et punkt, som henviser til aftalen om emnet, mens den forpligtelse, som medlemsstaterne pålægges, udelades af selve direktivteksten.

Den Liberale Gruppe er meget bekymret over Rådets strategi, da den ikke kun er begrænset til dette direktiv. Vores gruppe besluttede derfor at udskille dette spørgsmål og anmode om delt afstemning om ændringsforslag 53. Jeg er godt klar over, at De ikke alle sammen er tilfredse med at løse denne politiske uoverensstemmelse med Rådet gennem specifikke sager. Jeg synes imidlertid, at det er på tide, at Parlamentet reagerer. Jeg kan blot håbe, at de andre grupper vil gøre alt for at forbedre gennemsigtigheden af EU's beslutningsproces og følger vores linje i denne sag.

  Lichtenberger (Verts/ALE), for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, mange tak for ordet og især en stor og hjertelig tak til ordføreren også fra min side. Det var en behagelig forhandling med overvejende kvinder, der havde beskæftiget sig med dette emne, det vil jeg også gerne bemærke endnu en gang. Vi har beskæftiget os med et udviklingsdygtigt emne, hvis udvikling imidlertid slet ikke er afsluttet. Vi skal være opmærksomme på, at gennemførelsesskridtene også virkelig sker, og den foregående taler nævnte et malurtdryp.

Vi bør også følge to meget centrale anliggender her. Det ene er, at der virkelig tages højde for interoperabiliteten, for her gælder der en stor del accept og slagkraft i dette nye instrument. Hvis det ikke lykkes os at udforme knudepunkterne mellem de enkelte transportmåder således, at de kan bruges, vil vi kunne opleve mindre omlægning til vandvejen, til vores floder.

Det andet punkt er, at der skal ske en økologisk sanering af transportmidlerne til vands. Her er der stadig meget at gøre. Hvad jeg særligt taknemmeligt gerne endnu en gang vil nævne, er følgende: For mig var det et anliggende, at transport af farligt gods ad flodvejen skal være sikker. RIS vil bidrage hertil.

  Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Jeg vil fatte mig i korthed, hr. formand, men først vil jeg endnu en gang takke fru Sommer for det udmærkede arbejde, hun har udført, såvel som Transport- og Turismeudvalget. Det må forventes at kunne føre til en vedtagelse af forslaget under førstebehandlingen. Kommissionen bør kunne tilslutte sig et kompromis, der er kommet i stand under den uformelle trilog med Rådet. Vi accepterer de 15 ændringsforslag, der blev vedtaget i Transport- og Turismeudvalget, og som bekræfter Rådets holdning, og selvfølgelig, fru Sommer, accepterer vi de 34 nye ændringsforslag, De har stillet. De afspejler nemlig kompromiset fra den uformelle trilog med Rådet. Jeg håber, at Parlamentet kan støtte denne løsning.

Jeg vil samtidig rette en tak til hr. Chichester og oplyse, at det er korrekt, at de institutionelle komitologiprocedurer udelukkende inddrager repræsentanter for medlemsstaterne og ikke giver de berørte parter mulighed for repræsentation i komitologiudvalgene. Men, hr. Chichester - og jeg tager virkelig Deres bemærkning til efterretning - det er Kommissionens opgave at sikre, at erhvervslivet bliver hørt, inden forslagene fremsættes, eftersom det er en forudsætning for, at man kan skabe forståelse i erhvervslivet for, at flodtrafikinformationstjenesternes teknologi udgør en kommerciel mulighed, og at de kan udbydes til en fornuftig pris. De har i lighed med fru Sommer understreget, at der er tale om små og mellemstore virksomheder, og at tjenesternes indførelse ikke må blive for stor en byrde for dem. Det var mine ord.

Flere medlemmer har understeget, at tjenesterne skal være samvirkende. De har ganske ret, det er et væsentligt punkt. Hvis vi ønsker at udvikle flodtrafikken, er det virkelig nødvendigt, at det lykkes os at gøre disse tjenester samvirkende. Det vil være et af omdrejningspunkterne for min indsats.

Jeg vil også sige, at jeg er helt enig med det ærede medlem, når hun henviser til overensstemmelsesoversigterne. Det er rigtigt, at vi bør indføre dem. Hvis Unionen skal give mening, er det netop, fordi medlemsstaterne accepterer at implementere direktiver og løbende give indberetninger om denne implementering.

Når det er sagt, skal vi passe på ikke at bringe denne tekst i fare. Hr. formand, jeg er overbevist om nødvendigheden af at fortsætte den interinstitutionelle dialog, så overensstemmelsesoversigter kan blive almindelig praksis for alle tekster. Som sagt håber jeg, at denne tekst, som fru Sommer har forbedret så glimrende på vegne af Parlamentet og med Deres bistand, bliver vedtaget under førstebehandlingen, for det tror jeg er muligt. Hr. formand, jeg takker derfor på forhånd Parlamentet for at være yderst påpasseligt med at sikre iværksættelsen af denne tekst, som forhåbentlig vil give os mulighed for at udvikle flodtrafikken i Europa⁽¹⁾.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag kl. 11.30.

(1) Kommissionens holdning til Parlamentets ændringsforslag: se bilag.

19. Anerkendelse af sønæringsbeviser

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A6-0057/2004) af Robert Evans om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om anerkendelse af sønæringsbeviser, som er udstedt af medlemsstaterne, og om ændring af direktiv 2001/25/EF.

  Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Hr. formand, ærede medlemmer af Europa-Parlamentet, den stadig større mangel på EU-søfolk, der i dag gør sig gældende i flere medlemsstater, kan føre til en svækkelse af det faglige niveau inden for søfarten. Søfartsuddannelserne er af særlig betydning for forebyggelsen af ulykker til søs. Vi må sikre os mulighed for at udvikle søfartserhvervet i EU ved at fremme den frie bevægelighed for søfarende i Unionen og til stadighed tilskynde til en forbedring af deres uddannelses kvalitet.

Det forslag, De har fået forelagt, opfylder disse to ønsker ved at indføre en EU-anerkendelse af sønæringsbeviser, som er udstedt af medlemsstaterne. Kommissionen har med dette forslag til hensigt at forfølge tre mål, nemlig for det første at indføre en hurtig og effektiv procedure for medlemsstaternes anerkendelse af sønæringsbeviser udstedt inden for Unionen, idet det foreslåede system forventes at afskaffe den langsommelighed, der er kendetegnende for det nuværende system.

For det andet har forslaget til formål at sikre overholdelsen af fællesskabsbestemmelserne om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold, eftersom det indeholder krav om absolut og konstant overholdelse af samtlige gældende standarder for uddannelse og attestering. Kommissionen vil således med bistand fra Søfartssikkerhedsagenturet regelmæssigt evaluere de nationale søfartsuddannelser og -beviser.

For det tredje har forslaget til formål at øge indsatsen mod svindel i forbindelse med udstedelse af beviser til søfolk og indeholder supplerende foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af svindel i forbindelse med erhvervelse eller udstedelse af næringsbeviser.

Rådet (transport) nåede som bekendt til enighed om en generel indstilling til forslaget i december sidste år. Jeg glæder mig over det konstruktive bidrag, Parlamentet har ydet i denne sag. Jeg regner med dets støtte med henblik på en hurtig vedtagelse af denne vigtige tekst, som letter udstedelsen af næringsbeviser til søfolk fra en anden EU-medlemsstat.

Hr. formand, ærede medlemmer, jeg takker for Deres opmærksomhed og håber, at vi virkelig kan sende et stærkt signal til vores borgere om, at søfartserhvervet i EU fortsat er et særdeles interessant erhverv for Europas unge.

  Evans, Robert (PSE), ordfører. - (EN) Hr. formand, min betænkning ændrer den gældende lovgivning om anerkendelse af sønæringsbeviser, gør lovgivningen mere hensigtsmæssig og udjævner de uregelmæssigheder, der eksisterer for øjeblikket. Jeg havde en række møder om betænkningen med Kommissionen, det nederlandske og det luxembourgske formandskab, Parlamentets sekretariat, Det Forenede Kongeriges regering og mine kolleger, og jeg takker alle for deres bidrag. Jeg kan bekræfte, at Rådet, i overensstemmelse med traktatens artikel 251, har ladet mig forstå, at hvis vi stemmer som planlagt i morgen, kan vi vedtage dette uden videre.

Udgangspunktet for denne lovgivning er sikkerhed. Sømænds sikkerhed er vigtig, ikke bare for dem, der arbejder i erhvervet, men også for forbrugerne, hvad enten de er skibspassagerer eller køber varer fra havet.

Som kommissæren sagde, er søfarten generelt i tilbagegang. At stå til søs er ikke længere den attraktive levevej, som det har været. Søfartens og fiskerierhvervets tilbagegang betyder, at lønningerne ofte er lave, og mulighederne er få. Til gengæld vil der altid være efterspørgsel efter søtransport, både erhvervsmæssig transport og passagertransport. Til trods for de svindende fiskebestande i farvandene vil der altid være efterspørgsel efter fisk. Derfor vil der altid være brug for arbejdskraft i det erhverv.

Som hr. Barrot sagde, mangler der imidlertid arbejdskraft for øjeblikket. Eftersom lande og virksomheder stræber efter at skabe ligevægt mellem udbud og efterspørgsel, hvad angår skibsbesætninger, bliver EU's rolle vigtigere. Vi skal sørge for et fælles europæisk system for fri bevægelighed. Den aktuelle mangel på lokal arbejdskraft betyder, at der er et tomrum, der, ligesom i andre erhverv, vil blive fyldt ud med vandrende arbejdskraft. Disse arbejdstagere har brug for beskyttelse og standarder, der svarer til dem, som de nuværende arbejdstagere har.

Min betænkning er en betimelig foranstaltning, der ajourfører det eksisterende europæiske direktiv fra 2001. Målet er at begrænse den nuværende administrative byrde, bekæmpe diskrimination og fremme arbejdstagernes mobilitet i søfartssektoren. EU-bestemmelserne bør så vidt muligt være i overensstemmelse med gældende internationale aftaler. I dette tilfælde slipper konventionen om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold af med europæisk bureaukrati. Dette har været et vigtigt punkt og noget, som trilogen har haft som et fælles mål, og derfor har vi kunnet nå frem til denne uformelle aftale før forhandlingen. Kravene til søfolks uddannelse og uddannelsesbeviser er fastsat i Den Internationale Søfartsorganisations STCW-konvention, der også indeholder aftaler om anerkendelse af beviser.

Nu er anerkendelsessystemet for beviser fra tredjelande blevet forenklet, hvilket fører til den temmelig utilfredsstillende situation, at det er lettere og simplere at få anerkendt beviser, der er udstedt af lande uden for EU, end det er at få anerkendt beviser udstedt inden for EU. Det er diskriminerende, hindrer den frie bevægelighed for søfarende og er en uregelmæssighed, der skal fjernes, især fordi der er et fald i antallet af arbejdstagere. Jeg vil dog understrege, at det, at man er i besiddelse af et bevis af en eller anden art, ikke i sig selv er en garanti for beskæftigelse, ligesom et kørekort ikke giver ret til et arbejde som chauffør.

Hvad angår sprogkundskaber, som har været et meget vanskeligt spørgsmål, er vi blevet enige om, at tilfredsstillende sprogkundskaber er nødvendige. I dette tilfælde er engelsk det relevante sprog. Dette vil også gælde for arbejdstagere fra tredjelande, der kunne blive ramt af ulykker, hvis der ikke var fastsat nogen bestemmelse om sprogkundskaber.

Forebyggelse af falskneri er et meget vigtigt emne. Alle 25 medlemsstater vil blive anmodet om at fortsætte deres bestræbelser på i IMO-regi at bekæmpe falskneri over hele verden for at sikre, at sikkerhedsstandarderne er så høje som muligt. Vi har alle sammen ansvar for at få vores egne flåder og lovgivningsprocesser i orden og at sikre høje standarder over hele IMO.

Endelig fremgår det af min betænkning, at Kommissionen skal udarbejde en evalueringsrapport efter fem år. I en tidligere rapport hørte vi om skibsforlis ud for de europæiske kyster, og Europa-Parlamentet har flere gange sat sikkerhed øverst på dagsordenen. Vi vil fastsætte høje standarder for sikkerhed, for arbejdstagere og for uddannelsesbeviser. Jeg er sikker på, at mine kolleger kan støtte denne betænkning under afstemningen i morgen.

  López-Istúriz White (PPE-DE), for PPE-DE-Gruppen. - (ES) Hr. formand, jeg vil først og fremmest begynde med at takke og lykønske ordføreren, hr. Evans, for hans fremragende indsats, og i særdeleshed for den konsensus, der er opnået med såvel Rådet som Kommissionen. Jeg vil også gerne takke Kommissionen, og kommissæren, for deres engagement og interesse i at bekæmpe svindelen med sønæringsbeviser.

Som bekendt blev det for at fremskynde betænkningen besluttet at samle Rådet og Kommissionen med henblik på at kunne forelægge et forslag, der var konsensus om. Bidragene fra de to institutioner har været interessante og berigende, og under forhandlingen, hvor der ikke blev givet udtryk for større meningsforskelle mellem parterne, var enigheden til enhver tid fremherskende.

Vi kan efter tre måneders hårdt arbejde bekræfte, at forslaget, der falder inden for rammerne af IMO's konventioner, vil blive et meget vigtigt bidrag til bekæmpelse af svindelen med sønæringsbeviser. Som følge af min særlige tilknytning til Balearerne, der ligger i Spanien, vil jeg gerne give udtryk for den personlige tilfredshed, jeg føler på grund af vedtagelsen af disse foranstaltninger, der vil medvirke til en ordentlig sikring af søfolkenes liv og sikkerhed samt til at beskytte havmiljøet.

Øerne har et særligt krav på opmærksomhed i forbindelse med beskyttelsen af havmiljøet, da de er bestemmelsessted for en stor del af søtransporten. Jeg ved derfor - og derfor fortæller jeg Dem det - at hr. Evans har gjort en stor indsats. I dag har vi i fællesskab forøget kvaliteten og kvantiteten af vores søfolks arbejde, og vi har ikke mindst sikret deres sociale anseelse, der til tider har lidt under fortidens svindel.

  Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Hr. formand, jeg vil som det første rette en inderlig tak til hr. Evans og Transport- og Turismeudvalget, som ikke blot har støttet, men også beriget Kommissionens forslag. Jeg synes, at det, hr. López-Istúriz White netop har sagt, klart viser, hvor vigtigt det er at forbedre søfartens image, så dette fortrinlige erhverv bliver tiltrækkende for de unge.

Det er paradoksalt, at sektoren er i tilbagegang, selv om der er et enormt potentiale for søtransport i Europa. Det er derfor vigtigt at forbedre søfartsuddannelserne og udbedre de nuværende mangler, så man kan tiltrække tilstrækkeligt mange unge europæere til disse uddannelser. Jeg skal i lighed med hr. Evans tilføje, at den frie bevægelighed såvel som anerkendelsen af næringsbeviserne må betragtes som yderligere argumenter til fordel for forslaget.

De stillede ændringsforslag går i samme retning som Kommissionens forslag. Alt, hvad der fremmer den frie bevægelighed for søfolk, som jeg netop omtalte, og alt, hvad der muliggør streng kontrol med de gældende bestemmelser og bekæmpelse af svindel med sønæringsbeviser, går i den rigtige retning. Ændringsforslagene har til formål at gøre forslagets ordlyd mere klar under hensyntagen til Rådets generelle indstilling.

Følgelig kan Kommissionen, hr. Evans, acceptere samtlige Parlamentets ændringsforslag. Jeg skal dog gøre opmærksom på ændringsforslag 32 om at ophæve kravet om indlevering af en oversigt over de nationale gennemførelsesbestemmelsers overensstemmelse med de gældende bestemmelser og erstatte det med en betragtning. Denne holdning er i overensstemmelse med Rådets generelle indstilling. Men De må dog forstå mine forbehold på baggrund af mine tidligere indlæg. Jeg finder det glædeligt, at Parlamentet og Rådet har besluttet at afstemme deres tekster, således at der kan skabes enighed under førstebehandlingen. Vi må dog ikke glemme, hvor vigtige overensstemmelsesoversigter er for, at vi kan lovgive bedre. Det er, hr. formand, som sagt i forbindelse med den foregående tekst, vigtigt, at vi når frem til en interinstitutionel aftale om at indføre denne ordning, som vil lette gennemførelse af alt det, Parlamentet vedtager sammen med Rådet. Kommissionen vil fremsætte en erklæring herom i forbindelse med direktivets endelige vedtagelse.

Jeg regner med Parlamentets støtte i denne vigtige sag, som vil fremme den frie bevægelighed for søfolk i medlemsstaterne og forhåbentlig skabe fornyet søgning inden for dette erhverv, som vi har god brug for⁽¹⁾.

  Formanden. - Hr. kommissær, Europa-Parlamentet takker Dem for at have været med os som rorgænger i denne sag.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag kl. 11.30.

(1) Kommissionens holdning til Parlamentets ændringsforslag: se bilag.

20. EF-fiskerikontrolagentur

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A6-0022/2005) af Attwooll om forslag til Rådets forordning om oprettelse af et EF-fiskerikontrolagentur og om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik.

  Borg, Kommissionen. - (EN) Hr. formand, jeg vil indlede med at takke medlemmet for hendes betænkning om forslag til Rådets forordning om oprettelse af et EF-fiskerikontrolagentur og om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik.

Kommissionen anser oprettelsen af agenturet for at være et afgørende element i gennemførelsen af reformen af den fælles fiskeripolitik. Jeg vil minde om, at oprettelsen af dette agentur er et klart signal om, at en mere ensartet og effektiv håndhævelse af reglerne er en prioritering for den reformerede fælles fiskeripolitik. Vi mener, at et velfungerende agentur vil være afgørende for ikke blot at forbedre medlemsstaternes kontrolmuligheder, men også for at engagere os yderligere i bekæmpelse af ulovligt fiskeri. Endvidere er vi overbeviste om, at i takt med at vores kontrolmuligheder forbedres, forbedres pålideligheden af de data, der er til rådighed for forskerne også, og det medfører, at vi kan basere vores politik for bæredygtigt fiskeri på bedre videnskabelig rådgivning. Det er årsagen til, at Kommissionen går ind for et effektivt og pålideligt agentur.

På det operative plan ser vi agenturet som et middel til at styrke de kontrolredskaber og -metoder, som medlemsstaterne benytter.

Kommissionen er meget tilfreds med det tætte samarbejde, som den har haft med ordføreren og medlemmerne af Fiskeriudvalget under arbejdet med dette vigtige forslag. Det glæder mig at kunne fortælle Dem, at vi accepterer over halvdelen af Fiskeriudvalgets ændringsforslag, som styrker vores forslag meget, og som vi gerne argumenterer for i Rådet.

Jeg vil nu tale om de ændringsforslag, der er stillet i betænkningen.

Kommissionen kan acceptere ændringsforslag 1.

Kommissionen har svært ved at acceptere ændringsforslag 2. Det er ikke tilrådeligt at prioritere opgaver i forordningen, da prioriteringerne kan ændre sig i årene fremover som følge af, at opgaver er fuldført, og mål er nået. Kommissionen noterer sig imidlertid værdien af at inddrage kontrol af ulovligt fiskeri, der hverken er rapporteret eller reguleret, i agenturets arbejdsprogram.

Kommissionen kan acceptere ændringsforslag 3.

Kommissionen kan ikke acceptere ændringsforslag 4, 25 og 27. Afstemningsregler skal være tilpasset til de særlige forhold, der kendetegner dette organ, som er pålagt kontrolopgaver. Forslaget er baseret på behovet for at skabe en balance mellem den rolle, som medlemsstaterne spiller, og nødvendigheden af, at Kommissionen kan sikre, at agenturet udvikler sig i overensstemmelse med de erklærede mål for den fælles fiskeripolitik.

Kommissionen har svært ved at acceptere ændringsforslag 5. Det medfører en udstrækning af agenturets virkefelt til områder, der går ud over dets inspektions- og kontrolmandat. Kommissionen er overbevist om, at rammerne for det foreliggende forslag er passende og bør vedblive med at være centreret om agenturets hovedopgaver, som er kontrol og inspektion. Forskningsaktiviteter, der er direkte forbundet med kontrol, kan naturligvis overvejes.

Kommissionen kan acceptere ændringsforslag 6.

Kommissionen har svært ved at acceptere ændringsforslag 7 i dets nuværende ordlyd. Det er for restriktivt, fordi ikke alle fiskeriaftaler for øjeblikket indeholder en håndhævelsesklausul.

Selv om Kommissionen ikke kan acceptere ændringsforslag 8, kan agenturets opgaver naturligvis omfatte kontrol af fartøjer, som er involveret i ulovligt fiskeri, der hverken er rapporteret eller reguleret, så længe det sker inden for rammerne af de ordninger, som de regionale fiskeriorganisationer har vedtaget.

Kommissionen kan acceptere ændringsforslag 9, 10, 11, 12 og 13.

Kommissionen har imidlertid problemer med ændringsforslag 14 om information om anvendeligheden af den fælles fiskeripolitiks bestemmelser og om deres omkostningseffektivitet med hensyn til kontrol og inspektion, da det ville ændre agenturets mission og opgaver væsentligt.

Kommissionen kan ikke acceptere ændringsforslag 15, da artikel 7 kun vedrører medlemsstaternes forpligtelser. Det skal dog bemærkes, at Kommissionen har ret til at anmode om, at agenturet leverer tjenesteydelser vedrørende EF's forpligtelser i henhold til forslagets artikel 5.

Jeg er helt enig i, at agenturet vil komme til at spille en vigtig rolle for uddannelse, men jeg har svært ved at acceptere ændringsforslag 16, fordi agenturet ikke må være forpligtet til at oprette et uddannelsescenter. Medlemmerne kunne af praktiske og operative årsager foretrække at få uddannelseskurser og seminarer leveret lokalt. Agenturets mandat må ikke føre til, at denne mulighed afskæres.

Kommissionen kan acceptere ændringsforslag 17.

Kommissionen har svært ved at acceptere ændringsforslag 18 i dets nuværende ordlyd. Den rolle, som det foreslås at give Den Rådgivende Komité for Fiskeri og Akvakultur (ACFA), kan ikke accepteres, fordi dette organ, som udelukkende er rådgivende, i så fald ville få en funktion, der svarer til fællesskabsinstitutionernes, dvs. Europa-Parlamentets, Kommissionens og Rådets. Så selv om Kommissionen bifalder forslag, der betyder, at Parlamentet kan informeres bedre om agenturets arbejde, kan den ikke gå ind for at give den samme status til rådgivende organer som ACFA og regionale rådgivende råd. Af samme årsag kan Kommissionen ikke acceptere ændringsforslag 22, 42 og 43.

Selv om Kommissionen ikke kan acceptere ændringsforslag 19, accepterer den, at det er nødvendigt at ændre ordlyden af den anden betragtning, så der henvises til aktiviteter både i og uden for EF's farvande.

Kommissionen har ingen kommentarer til ændringsforslag 20, da agenturets placering hører ind under de spanske myndigheders kompetenceområde.

Kommissionen kan ikke acceptere ændringsforslag 21.

Kommissionen har svært ved at acceptere ændringsforslag 23 og 24. For det første er ACFA et rådgivende organ, som ikke bør inddrages i ledelse. For det andet følger Kommissionens forslag, hvad angår udpegelse af repræsentanter for fiskerierhvervet, modellen for andre agenturer i de tilfælde, hvor repræsentanter for interessenter indgår i bestyrelser. I sådanne tilfælde er det normalt Kommissionen, der udpeger repræsentanterne for sektoren.

Kommissionen har svært ved at acceptere ændringsforslag 26, da bestyrelsen må kunne drøfte specifikke punkter på dagsordenen, uden at fiskerierhvervets repræsentanter er til stede, når det drejer sig om fortrolige spørgsmål eller interessekonflikter.

Kommissionen kan acceptere ændringsforslag 28, 29, 30 og 31.

Kommissionen har problemer med ændringsforslag 32. Kommissionen mener, at det er i Fællesskabets interesse, at den bibeholder bemyndigelsen til at foreslå, at den administrerende direktør afskediges, og at det skal ske på grundlag af simpelt flertal. I modsat fald bliver Kommissionens position svækket.

Kommissionen kan ikke acceptere ændringsforslag 33, da den mener, at tre år er for kort tid før en ekstern evaluering.

Kommissionen har svært ved at acceptere ændringsforslag 34, da ordlyden af Kommissionens forslag er i overensstemmelse med den fastsatte standard for affattelse af bestemmelser, og det er ændringsforslaget ikke.

Selv om Kommissionen forstår princippet i ændringsforslag 35, kan den ikke acceptere det, da det ville være omstridt og vanskeligt at gennemføre i praksis.

Kommissionen kan ikke acceptere ændringsforslag 36, 38, 39, 40 og 41. De vil svække forslaget. Som jeg sagde til at begynde med, skal vi kunne oprette et fiskerikontrolagentur, der er effektivt og kan fungere godt. Men jeg forstår, at Fiskeriudvalget stemte imod lignende ændringsforslag på dets møde den 2. februar.

Kommissionen kan ikke acceptere ændringsforslag 37. Som sagt har regionale rådgivende råd en rådgivende rolle og bør ikke inddrages i ledelse.

  Attwooll (ALDE), ordfører. - (EN) Hr. formand, hr. kommissær, Fiskeriudvalget ser med tilfredshed på forslaget om at oprette et EF-fiskerikontrolagentur. Vi mener, at det kan bidrage væsentligt til en ensartet og omkostningseffektiv gennemførelse af kontrol- og inspektionsprogrammer. Efter udvalgets opfattelse bør agenturet også spille en afgørende rolle for bekæmpelse af ulovligt fiskeri, der hverken er rapporteret eller reguleret, også i visse tilfælde når det forekommer uden for EF-farvande.

Andre ændringsforslag har til formål at fastslå, at agenturet kan give Kommissionen og medlemsstaterne hensigtsmæssige oplysninger og hjælp, f.eks. vedrørende arbejdssikkerhed og -hygiejne, udvikling af tekniske løsninger i forbindelse med inspektion og den fælles fiskeripolitiks bestemmelsers omkostningseffektivitet med hensyn til kontrol og inspektion. Som kommissæren nævnte, forlanger udvalget også, at agenturet kan oprette et uddannelsescenter for inspektører i stedet for blot at udarbejde et grundlæggende uddannelsesprogram.

Der, hvor betænkningen adskiller sig væsentligt fra Kommissionens forslag, er i overbevisningen om, at det er fiskerierhvervet, ikke Kommissionen, der skal udpege sine egne repræsentanter til bestyrelsen, og at disse skal have stemmeret.

Jeg vil nu tale om Den Liberale Gruppes ændringsforslag. To af dem vedrører de regionale rådgivende råds rolle. Vi mener, at der er en fordel ved, at de bliver hørt under udarbejdelsen af fælles planer for ressourceanvendelse, og vi mener absolut, at de skal oplyses om agenturets vurdering af disse planers effektivitet. De øvrige ændringsforslag drejer sig om fælles planer for ressourceanvendelse. Dette er ikke et forsøg på at svække forslaget, hr. kommissær.

Der synes at være forskellige fortolkninger af, hvad der menes med operativ koordination. En fortolkning er, at agenturet udelukkende skal sørge for den praktiske anvendelse af ressourcer, der allerede er blevet indsat af medlemsstaterne, og sikre, at disse ressourcer faktisk anvendes på den måde, der er fastsat i planen. Det synes at være den model, som Kommissionen forestiller sig i det rutediagram, den har forelagt.

Desværre afspejles denne model ikke tilstrækkeligt i den nuværende ordlyd af artikel 12, og den passer heller ikke sammen med forslagets artikel 11, stk. 1, litra b), der, og jeg citerer: "giver agenturet beføjelse til at identificere de kontrol- og inspektionsressourcer, som skal slås sammen i henhold til kriterierne i artikel 11, stk. 2". På tilsvarende måde står der i artikel 13, at medlemsstaterne, og jeg citerer igen: "stiller de kontrol- og inspektionsressourcer, der ifølge den fælles plan for ressourceanvendelse er nødvendige for at gennemføre planen, til rådighed".

Dette er en meget mere omfattende fortolkning af de opgaver, der er forbundet med operativ koordination, og hvis man ser på Kommissionens rutediagram, om end ikke lovteksten, synes det at føre til, at en betydelig kontrol over den faktiske ressourceanvendelse overlades til agenturets administrerende direktør alene. Den Liberale Gruppes ændringsforslag tager sigte på at forene disse forskellige fortolkninger og sikre, at regler og praksis følges ad.

Jeg håber stærkt, at Parlamentet vil acceptere ændringsforslagene, men uanset om det gør det eller ej, mener jeg, at Kommissionen og Rådet selv må finde en måde at løse disse problemer på. Jeg vil igen berolige mine kolleger med, at jeg ikke er involveret i nogen form for revolutionær aktivitet. Jeg går faktisk ind for den bredere fortolkning af operativ koordination, forudsat at der træffes passende sikkerhedsforanstaltninger.

Min store bekymring er, at dårlig lovgivning ikke vil føre til et godt agentur. Derfor vil jeg anbefale min egen gruppe, at vi undlader at stemme om betænkningen, medmindre i det mindste ændringsforslag 38 og 39 bliver vedtaget, selv om vi naturligvis vil støtte den lovmæssige beslutning.

  Maat (PPE-DE), for PPE-DE-Gruppen. - (NL) Tak, hr. formand, jeg vil også takke ordføreren for hendes bestræbelser. Det er måske symbolsk, at Fiskerikontrolagenturet placeres i Vigo efter Spaniens ja til forfatningen, og det forekommer mig en berettiget belønning, også i betragtning af vores kollegers store politiske bestræbelser for et ja til forfatningen.

Samtidig er jeg noget skuffet over kommissærens reaktion, for han sagde, at mange af de ændringsforslag, som var vedtaget i Fiskeriudvalget, var uacceptable eller uigennemførlige. Jeg synes, at kommissæren mangler nogle ambitioner på disse områder. Med forfatningen i tankerne tror jeg ikke, at Kommissionen, hvis denne betænkning skulle behandles om fem år, så let vil kunne slippe af sted med at sige, at dette er uacceptabelt eller uigennemførligt. På det punkt ville det være godt, hvis kommissæren havde nogle større ambitioner, også hvad angår gennemførelsen af de ændringsforslag, som min gruppe har stillet.

En af de vigtigste ting for min gruppe er dog, at vi konstaterer, at der i hele fiskeripolitikken i stigende grad er tale om en manglende tillid mellem på den ene side fiskerisektoren og på den anden side Bruxelles. Der skal bygges bro over denne kløft, og netop sektorens egen indsats, sektorens eget bidrag, også fra fiskeriorganisationerne i bestyrelsen for dette Fiskerikontrolagentur, kunne medvirke til, at der bygges bro over kløften mellem EU og fiskerisektoren.

Uden for EU er der gode eksempler på, at det fungerer godt. Se på Island, se på Norge, hvor fiskerisektoren har større indflydelse på politikken og er mere involveret i udformningen af den og en effektiv kontrol med den. På dette punkt kunne Kommissionen udvise noget større ambitioner og også have større forståelse, også for PPE-DE-Gruppens indsats for at bygge bro over netop denne kløft.

Jeg gentager min opfordring til især kommissæren til at handle, som om den nye forfatning allerede var en kendsgerning, og ligeledes til at tage Parlamentets indsats mere alvorligt. Hvis han gør det, er jeg sikker på, at det hele ordner sig for denne nye kommissær og det nye agentur.

  Kindermann (PSE), for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, kontrollen, en vigtig del af den fælles fiskeripolitik, får også en endnu større betydning i fremtiden. Det var og er et prioriteret anliggende for Europa-Parlamentet at udforme kontrollen i fiskerisektoren mere effektivt. Vi støtter derfor forslaget om at oprette et europæisk fiskerikontrolagentur.

Der er imidlertid store forskelle i EU mellem de enkelte fiskeriregioner. Derfor mener vi, at det ville være fornuftigt, at der tages højde for regionale forskelle i myndighedernes organisationsstruktur. Den fælles fiskeripolitik er blevet udviklet i de senere år, men også EU's internationale forpligtelser i forbindelse med fiskeri er en væsentlig del af denne politik. Alt dette kræver effektive, men også ensartede kontrolprocedurer eller en kontrolkoordinering. Oprettelsen af en europæisk kontrolmyndighed bør garantere dette. Formålet skal være at nå frem til en forbedring af de nationale kontrolstrukturer, hvor medlemsstaterne også fremover burde bestemme over anvendelsen af deres kontrolmidler. Vi går ud fra, at eksisterende retsforskrifter vil kunne overholdes mere konsekvent med oprettelsen af organisationsstrukturer på fællesskabsplan.

Nogle af ordførerens ændringsforslag opfylder efter vores mening ikke dette anliggende og er alt for brede. Agenturets kompetence skal også fortsat være synlig. Derfor er vi imod en inddragelse af de regionale rådgivende råd i organisationsstrukturen. Selv om ordføreren har udført et meget fint arbejde, kan vi ikke støtte de ændringsforslag, som går i den retning.

  Booth (IND/DEM), for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand, overalt i verden fungerer bevarelse af fiskebestande kun, når den er under national kontrol. I Devon og Cornwall har jeg talt med snesevis af fiskere, som ved præcis, hvordan man bevarer fiskebestande, men der er aldrig nogen, der spørger dem. Jeg foreslår, at den nuværende fælles fiskeripolitik med dens fuldstændigt uanvendelige kvotesystem, der er udtænkt af skrivebordsgeneraler, kasseres øjeblikkeligt og erstattes med en ny fiskeripolitik, som fiskerne selv har udformet.

Storbritanniens problem har været, at først MAFF og senere Defra i allerhøjeste grad har håndhævet den fælles fiskeripolitik strengt. Et eksempel på det var deres insisteren på, at en fisker ved navn Ken Bagley - som jeg tilfældigvis kender vældig godt - skulle gnide tommelfingeren hen over bugen på 5 t brislinger for at sikre, at der ikke var nogen ungsild i fangsten. I Det Forenede Kongerige siger vi "det kræver en brisling at fange en makrel". Måske skulle vi sige "det kræver en brisling at fange en sild"! Det er ikke så underligt, at Storbritanniens BNP for fiskeri er faldet fra 561 engelske pund i 1964 til 520 engelske pund i 2003 til trods for inflationen. I Norge, som kontrollerer sin egen fiskeripolitik, er tallet steget fra 7,5 til 10,1 milliarder norske kroner i samme periode.

Miljøkrisen i Nordsøen er menneskeskabt. Det er en klassisk krigslist fra Kommissionens side at udnytte sådan en krise til at fremme større europæisk integration. Dette er kendt som en gavnlig krise. Europas løsning på noget, der ikke fungerer, er at gøre det endnu mere europæisk, og derfor oprettes der et nyt fiskeriagentur med hjemsted i Vigo, Spanien. Sikke en overraskelse! I fremtiden vil britiske fiskerfartøjer blive afpatruljeret i vores eget territorialfarvand af patruljebåde, der opererer under dette nye agenturs kontrol og er sendt ud under ansvar af EU's inspektorat med hjemsted i Madrid. Stakkels gamle Francis Drake må vende sig i sin grav. Måske skulle vi gøre os klar til at tænde bavnene!

(Bifald)

  Allister (NI). - (EN) Hr. formand, for at kunne tro på et EF-fiskerikontrolagentur må man tro på den fælles fiskeripolitik. Nordirlands erfaringer med den har været katastrofale. Takket være den fælles fiskeripolitik er vores fiskerflåde blevet reduceret drastisk af overregulering og lukninger, der har karakter af straf. Jeg kan ikke støtte den fælles fiskeripolitik, og derfor vil jeg ikke støtte EF-kontrolagenturet. Efter min opfattelse er fiskeri ret beset noget, der skal underkastes national kontrol, ikke EU-kontrol. Derfor bør alle inspektionsmekanismer iværksættes og drives nationalt. Dette agentur er desværre bare endnu et element i den imperieopbygning, som Bruxelles så villigt påtager sig.

Da EF-fiskerikontrolagenturet sandsynligvis bliver en realitet, vil jeg bruge min stemme i Parlamentet, ligesom jeg gjorde det i udvalget, til at forsøge at begrænse dets virkefelt og forbedre den nationale indflydelse.

  Fraga Estévez (PPE-DE). - (ES) Hr. kommissær, jeg støtter og bifalder til gengæld oprettelsen af EF-fiskerikontrolagenturet, og i den forbindelse vil jeg blot bede om, at det hurtigst muligt bliver iværksat.

Desuden betyder Fiskeriudvalgets ændringsforslag en betydelig forbedring og fuldstændiggørelse af såvel Kommissionens oprindelige forslag som ordførerens betænkning med hensyn til de egentlige ansvarsområder, der bør tilkomme agenturet, uden at det berører medlemsstaternes nuværende kompetencer.

Betænkningen bekræfter min overbevisning om, at det ikke er muligt at få bæredygtige bestande og et sundt fiskeri uden en oprigtig og tillidsfuld drøftelse af kontrolpolitikken, og desværre har dette forslag endnu en gang understreget, at nogle af de lande, der taler mest om kontrol, senere viser sig at være de mest modstræbende, idet de forkaster seriøse og effektive forslag.

Agenturet vil betyde, at disse holdninger bliver endnu tydeligere, og selv om der stadig er meget, der skal gøres, især med hensyn til gennemsigtigheden af medlemsstaternes kontrolkriterier og med hensyn til den europæiske harmonisering af lovgivning og sanktioner, er agenturet den bedste garanti for, at det kan blive løst i den nærmeste fremtid.

Fiskeriudvalget har også forbedret forslagets behandling af sektoren, og på dette punkt er jeg, hr. kommissær, ikke enig i, at Kommissionen ikke bør acceptere forslagene, for sektoren får reel medindflydelse på et område, der berører den så meget, og hvor det ville være tåbeligt at have den imod sig, og agenturets ansvarsområder er blevet øget i et forsøg på at få Kommissionen til at tage sit ansvar for det ulovlige, uregulerede og urapporterede fiskeri alvorligt.

Jeg vil også gerne udtrykke min anerkendelse af ordførerens forsøg på at opnå et kompromis, og jeg vil slutte med at give udtryk for min tilfredshed med, at agenturet får sæde i Spanien i byen Vigo, der er så symbolsk for fiskeriet i verden.

  Miguélez Ramos (PSE). - (ES) Hr. formand, på den lange liste af ændringsforslag, som kommissæren har fortalt os om, håber jeg, at vi finder det, der fastsætter, at agenturets sæde skal ligge i Vigo, da jeg er en af de personer, der foreslog dette.

Hr. kommissær, jeg synes, at Fiskeriudvalgets rolle har været meget klar i forbindelse med arbejdet med betænkningen. Det gælder både ordføreren, fru Attwooll, som efter min mening har gjort en meget stor og prisværdig indsats, og naturligvis os, der ud fra et - jeg ved det godt - meget europasindet synspunkt i den bedst mulige ånd har forsøgt at forbedre hendes betænkning ud fra to synspunkter.

Vores udvalg har på den ene side arbejdet hurtigt, så agenturet kan blive oprettet og komme i drift hurtigst muligt, og det har forsøgt at forbedre teksten i Kommissionens forslag, for det er sandt, at vi altid har ment, at det oprindelig forslag, som ikke var denne Kommissions, men dog Kommissionens, var for beskedent, og det har vores ændringsforslag drejet sig om.

Det er rigtigt, at dette agentur er det første, der bliver oprettet udelukkende med fiskeriopgaver, og i denne henseende har vi, hr. kommissær, set på de andre agenturer, der måske også blev født med et beskedent kald, men som imidlertid i løbet af kort tid blev betroet flere og større opgaver. Jeg tænker f.eks. på Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur.

En udvidelse af agenturets opgaver ville, hr. kommissær, og det må De ikke glemme, bidrage til at gøre det mere afholdt inden for fiskerisektoren. For det er rigtigt, at forslaget om at oprette det tager udgangspunkt i drøftelser om reformen af den fælles fiskeripolitik som en metode til at forbedre koordinationen mellem medlemsstaterne i forbindelse med nogle meget konkrete overvågnings- og kontrolaspekter, men det er også rigtigt, at det, vi forsøger, er at udvide disse kompetencer, så medlemsstaterne og Kommissionen desuden kan få teknisk og videnskabelig bistand, der kan hjælpe dem med en korrekt gennemførelse af den fælles fiskeripolitik.

  Stevenson (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, jeg er sikker på, at kommissær Borg nu har mærket den tvivlsomme fornøjelse ved at tale til en tom sal om fiskeri en sen tirsdag aften, men han har i det mindste det privilegium at kunne tale i mere end to minutter. Det var også velgørende at høre kommissær Borg sige, at han kunne acceptere næsten halvdelen af udvalgets ændringsforslag. En sådan erklæring fra en fiskerikommissærs side må være uden fortilfælde i de sidste 10 år.

Mit parti, Det Konservative og Unionistiske Parti i Det Forenede Kongerige, har et erklæret mål om at trække Storbritannien ud af den fælles fiskeripolitik og igen overlade fiskeriforvaltningen til national og lokal kontrol. Jeg erkender imidlertid, at selv om Storbritannien på et tidspunkt ikke længere deltager i den fælles fiskeripolitik, vil vi stadig have mange fartøjer, som fisker uden for Det Forenede Kongeriges 200-sømilegrænse og i EU-farvande og internationale farvande. Under disse omstændigheder og i erkendelsen af, at dette forslag er fait accompli, er det derfor vigtigt, at vi støtter et fornuftigt forslag til oprettelse af et EU-fiskerikontrolagentur. Jeg lykønsker fru Attwooll med denne betænkning.

Der er ingen tvivl om, at den forskellige tilgang til fiskerikontrol i de forskellige medlemsstater har været årsag til udbredt fjendskab tidligere. Jeg har ofte hørt fiskere i Skotland sige, at fiskerne i Spanien slipper alt for let. Så tager man til Spanien og hører fiskere der sige, at fiskerne i Skotland slipper for let, så vi har helt klart brug for ensartede spilleregler.

Der er også behov for en ensartet anvendelse af reglerne. Kommissionen forsøger at nå det mål med sit forslag. Jeg mener imidlertid, at vi ikke skal forsøge at pynte på tingene ved at forskønne Kommissionens planer med ændringsforslag, der giver det nye agentur endnu flere beføjelser. Derfor er jeg oprørt over, at Kommissionen har forkastet høring af regionale rådgivende råd, som er en meget vigtig del af reformen af den fælles fiskeripolitik og giver fiskere, forskere og andre inden for fiskerierhvervet et meningsfuldt engagement som interessenter.

  Casaca (PSE). - (PT) Hr. formand, hr. kommissær Borg, jeg vil også gerne takke ordføreren, Elspeth Attwooll, for den fremragende betænkning. Vi er, som allerede hr. Kindermann har sagt, uenige på nogle punkter, men det er helt sikkert et arbejde af høj kvalitet, der fortjener at blive fremhævet.

Jeg vil gerne begynde med at nævne, at der jo i dag findes elektroniske midler, der effektivt kan kontrollere den samlede fællesskabsflåde og samtidig give hurtig adgang til data, der er af overordentlig stor videnskabelig betydning for opretholdelsen af et bæredygtigt fiskeri. Det er præcis grunden til, at jeg finder det fuldstændig uforståeligt, at vi på den ene side har enebeføjelse, som Fiskeriudvalget med rette har kaldt unormal og ubegrundet, men på den anden ikke ser Fællesskabet udøve nogen form for konkrete beføjelser, og slet ikke, hvor de er mest nødvendige og ville gøre størst nytte, nemlig når det drejer sig om fjernkontrol.

Dette forslag fører mig derfor til følgende overvejelser. For det første skal forslaget selvfølgelig hilses velkommen, som flere medlemmer allerede har sagt, men det skal hilses velkommen ud fra et operationelt perspektiv om, at det skal blive et operationelt instrument og ikke blot endnu en papirfabrik og bureaukratisk trædemølle, der intet løser og intet udretter. Min anden store bekymring er, om dette agentur kommer til at betyde, at fællesskabspolitikken gøres til et redskab for dominerende interesser og kræfter, fordi det under de omstændigheder normalt er de mindste regioner, der taber mest, ligesom også det bæredygtige fiskeri selvfølgelig.

  Varela Suanzes-Carpegna (PPE-DE). - (ES) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, det var Det Europæiske Råd i december 2003, der på forslag af Folkepartiet tog initiativ til oprettelse af et europæisk fiskeriagentur. Det var en god idé.

Kommissionen forelagde et forslag, hvor der bestemt var plads til forbedringer. Fiskeriudvalget udarbejdede et forslag til betænkning, hvor der også var plads til forbedringer. Vi kan derfor sige, at det forslag, der nu forelægges for plenarforsamlingen, er betydeligt bedre end de første.

Blandt de væsentlige forbedringer vil jeg gerne fremhæve, at sektoren nu får medindflydelse, at agenturets beføjelser bliver udvidet til det ulovlige, uregulerede og urapporterede fiskeri, og at der inkluderes uddannelsesopgaver.

Jeg beklager dog, at der blandt beføjelserne kun er blevet medtaget beføjelser til at forske i og udvikle tekniske løsninger i forbindelse med kontrol og inspektion, og at Den Socialdemokratiske Gruppe har modsat sig vores ændringsforslag om at give agenturet reelle beføjelser til videnskabelig fiskeriforskning, som kunne medvirke til at forbedre de rapporter, som Kommissionen baserer sig på, når den skal lave lovgivningsforslag om tekniske foranstaltninger, bevarelse af bestandene, de samlede tilladte fangstmængder og kvoter, for på denne måde ville agenturet og dets teknikere deltage mere aktivt i den fælles fiskeripolitik, hvilket ville give agenturet større troværdighed over for fiskerisektoren.

Agenturet kom styrket ud af Fiskeriudvalgets møde, og jeg håber, at det også kommer styrket ud af plenarforsamlingen i morgen, selv om det ikke bliver helt, som jeg kunne have ønsket. Jeg sætter min lid til, at Rådet kan forbedre situationen.

  Stihler (PSE). - (EN) Hr. formand, jeg er sikker på, at vi alle sammen er enige om, at oprettelsen af et EF-fiskerikontrolagentur principielt bør hilses velkommen. Vi hører en masse om, hvor vigtigt det er at have ensartede spilleregler for anvendelse af reglerne for den fælles fiskeripolitik. Oprettelsen af agenturet i Vigo har det fornødne potentiel til at bidrage til indførelse af mere ensartede og mere effektive kontrol- og inspektionsprocedurer og dermed fremme overholdelsen af de gældende bestemmelser. Agenturet kan også begrænse de samlede udgifter til kontrol- og inspektionsforanstaltninger.

Af en gennemførlighedsundersøgelse, der blev offentliggjort, efter at forslaget til forordning var udarbejdet, fremgår det, at et sådant potentiel kun vil kunne skabes, hvis visse organisatoriske og operative kriterier opfyldes. Det fik ordføreren, fru Attwooll, til at stille en række ændringsforslag, der præciserer teksten. Mange medlemmer af Fiskeriudvalget sagde, at ordførerens ændringsforslag udvandede agenturets rolle. Det var jeg uenig i, og jeg støttede udkastet til betænkning i udvalget. Efter min mening præciserede udkastet til betænkning medlemsstaternes, Kommissionens og agenturets rolle og ansvar, og det forbedrede den regionale inddragelse.

Fælles planer for ressourceanvendelse, der indebærer en sammenlægning af medlemsstaternes inspektions- og kontrolressourcer, er afgørende for, om agenturets arbejde lykkes. Det ændringsforslag, som ordføreren stillede igen, havde til formål at sikre, at agenturets rolle som formidler er klar.

Jeg har hele tiden gået ind for, at de regionale rådgivende råd skulle have afgørende betydning for fiskeriforvaltningen. Derfor mener jeg også, at det ville være på sin plads, at de regionale rådgivende råd høres under udarbejdelsen af fælles planer for ressourceanvendelse. Det ville bidrage til at sikre overholdelsen af de gældende bestemmelser.

Oplysning om agenturets aktiviteter skal formidles bredt, og der skal hvert år foretages en vurdering, som videresendes til Europa-Parlamentet, Kommissionen, medlemsstaterne, Den Rådgivende Komité for Fiskeri og Akvakultur og de regionale rådgivende råd. Jeg har været lidt uenig med mine nogle af mine kolleger i Den Socialdemokratiske Gruppe om definitionen af agenturets rolle, men jeg er helt enig med dem i at hilse oprettelsen af det velkommen og se frem til en mere effektiv overholdelse af de gældende bestemmelser inden for fiskeri.

  Borg, Kommissionen. - (EN) Hr. formand, i mine afsluttende bemærkninger vil jeg forsøge at svare meget kort på alle indlæg.

Som svar til ordføreren, fru Attwooll, vil jeg, hvad angår ulovligt fiskeri, der hverken er rapporteret eller reguleret, gentage, at det er vigtigt at have dette med i arbejdsprogrammet, men Kommissionen er ikke enig i, at det skal angives som en prioriteret opgave, da prioriteringerne kan ændre sig, og det derfor ville være en unødig afgrænsning af prioriteringerne i forbindelse med agenturets funktioner.

Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt agenturet skal have til opgave at oprette et uddannelsescenter, vil jeg gentage, at Kommissionen ikke mener, at denne funktion skal placeres centralt hos agenturet, men at der skal være fleksibilitet, og at det skal fastholdes, som det er. Vi opfatter ændringerne af ordlyden - her tænker jeg på ændringsforslag 36, 38, 39, 40 og 41, fra f.eks. "forberede" til "udarbejde", arbejde "gennem dets administrerende direktør" eller nødvendigheden af "medlemmernes godkendelse" og ændringen fra "instrukser" til "operativ vejledning" - som en svækkelse af teksten uanset fru Attwoolls gode hensigter. En godkendelse af ændringsforslag 39 ville f.eks. føre til en mellemstatslig proces.

Jeg går videre til hr. Maats bemærkninger. Femårsperioden er nødvendig, fordi Kommissionen mener, at tre år er for kort tid til at gennemføre den nødvendige evaluering. Hvad angår det manglende tillidsforhold mellem repræsentanterne for fiskerierhvervet og Kommissionen, vil jeg sige, at fiskerikontrolagenturet er en begyndelse. Hvad angår bestyrelsens sammensætning og funktioner - her taler vi om kontrol og ikke bare administration - er fiskerierhvervet en interessent, og derfor ville det at give det stemmeret så at sige gøre det til judex in causa propria.

Hvad angår hr. Kindermanns bemærkning om - hvis jeg forstod ham ret - at agenturets beføjelse skal forblive klar, og at regionale rådgivende råd derfor ikke skal inddrages, er Kommissionen enig i den holdning.

Hvad angår hr. Booths og hr. Allisters bemærkninger om, at den nuværende fælles fiskeripolitik burde kasseres, og at den nye politik skulle udformes af fiskere, med andre ord at fiskeripolitikken skulle nationaliseres, vil jeg sige, at dette er en meget mere omfattende debat, og at den derfor rækker ud over rammerne for dette forslag. Hr. Allisters kommentarer var de samme som hr. Booths.

Hvad angår fru Fraga Estévez' og fru Miguélez Ramos' bemærkninger om, at ændringsforslagene forbedrer forslaget, har jeg allerede sagt, at en række af dem gør det, og vi kan faktisk acceptere over halvdelen af dem. Kommissionen mener ikke, at de øvrige gør det, fordi de rækker ud over rammerne for forslaget og for agenturet eller ødelægger kontrolmekanismens nødvendige balance.

Hvad angår bemærkningerne om erhvervet, vil jeg igen henvise til det, jeg lige har sagt om hr. Maats kommentarer.

Hvad angår hr. Stevenson, som er villig til at støtte et fornuftigt forslag, opnår Kommissionen netop dette med de ændringsforslag, som den har accepteret. Kommissionen forkaster obligatorisk høring af regionale rådgivende råd, fordi de regionale rådgivende råd, i hvert fald indtil videre, spiller en rådgivende rolle og ikke en forvaltningsrolle.

Kommissionen er enig med hr. Casaca i, at dette skal være et rigtigt kontrolagentur og ikke endnu et bureaukratisk organ, og forslaget er et forsøg på at gøre agenturet effektivt.

Hr. Varela Suanzes-Carpegna sagde, at en liste over beføjelser ikke er nok. Det har jeg noteret mig. På nuværende tidspunkt kan jeg sige, at det, at der f.eks. ikke nævnes en bestemt teknologisk udvikling, som kunne anvendes til kontrolformål, ikke er ensbetydende med, at en sådan ikke ville være mulig.

Hvad angår fru Stihlers bemærkning om udvanding eller lignende, kan jeg blot gentage det, som jeg sagde til fru Attwooll. Hvad angår de regionale rådgivende råd, vil jeg ikke udelukke frivillig høring af regionale rådgivende råd og omarbejdelse af planer for ressourceanvendelse, men jeg vil ikke råde til en obligatorisk inddragelse af regionale rådgivende råd, i hvert fald ikke på nuværende tidspunkt.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag kl. 11.30.

21. Bifangster (fiskeri)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er mundtlig forespørgsel til Kommissionen (O-0005/2005 - B6-0010/2005) om den internationale handlingsplan til begrænsning af bifangster.

  Morillon (ALDE). - (FR) Hr. kommissær, den netop afsluttede forhandling har vist Dem, hvor stor betydning Parlamentets medlemmer og jeg selv tillægger spørgsmålet om troværdighed i forhold til den fælles fiskeripolitik, enten fordi man ønsker at styrke den, eller fordi man - for visses vedkommende - drager den i tvivl.

Et af de argumenter, vi oftest hører, når der stilles spørgsmålstegn ved den fælles fiskeripolitiks berettigelse, vedrører mængden af de genudsætninger, som de gældende regler tvinger fiskerne til at foretage, selv om de fisk, der genudsættes, oftest alligevel ikke overlever fangsten. Problemet er som bekendt blevet drøftet i Parlamentets udvalg i årevis og Kommissionen har nu med støtte fra Parlamentets udvalg iværksat nogle hundrede undersøgelsesprojekter, der om muligt skal føre til en løsning. Det er årsagen til, at jeg har indgivet denne forespørgsel på vegne af det udvalg, jeg er formand for. Der er for at citere forespørgslen tale om et globalt problem og stadig et af de vigtigste fiskerispørgsmål i det 21. århundrede, som endnu ikke har været genstand for en af FAO's internationale handlingsplaner eller andre handlingsplaner.

En international plan for nedbringelse af bifangsterne bør vedtages snarest og vil kunne få afgørende betydning for reduktionen af bifangster på verdensplan. Mange førende videnskabsmænd, ikke-statslige organisationer og havmiljøeksperter går ind for vedtagelsen af en sådan plan. Flere FAO-medlemsstater har i øvrigt givet tilsagn om at støtte et sådant forslag på næste møde i FAO's Fiskerikomité i marts i år. Hidtil har intet land påtaget sig at foreslå et sådant initiativ.

Er Kommissionen, eftersom EU er en stor fiskerimagt, derfor rede til at gøre dette og foreslå en international handlingsplan om begrænsning af bifangster? Erkender Kommissionen, at det, hvis ikke spørgsmålet om en international handlingsplan om begrænsning af bifangster sættes på FAO's dagsorden i 2005, vil være nødvendigt at vente indtil den næste samling i Fiskerikomitéen i 2007? Hr. kommissær, jeg takker Dem, fordi De har været så venlig at komme og besvare denne forespørgsel og eventuelle supplerede spørgsmål fra Parlamentets medlemmer.

  Borg, Kommissionen. - (EN) Jeg takker Fiskeriudvalgets formand, hr. Morillon, og Fiskeriudvalget for at bringe dette spørgsmål op til debat. Det er passende, at vi har en udveksling af synspunkter i Parlamentet forud for mødet i FAO's fiskerikomité den 7. marts. Jeg noterer mig, at dette problem allerede er blevet rejst i et spørgsmål stillet af fru Attwooll og hr. Davies på vegne af Den Liberale Gruppe, som allerede er blevet besvaret skriftligt, og at jeg har haft lejlighed til at besvare en skrivelse fra fru Attwooll for nylig, der drejede sig om det samme.

Jeg vil gentage, at jeg er enig med Dem i, at bifangstproblemet er alvorligt, og at det er nødvendigt træffe foranstaltninger på både fællesskabsplan og internationalt plan for at løse det. Der findes allerede en lang række bestemmelser om specifikke bifangstproblemer, som behandles i forskellige internationale aftaler og andre instrumenter, herunder stående internationale handlingsplaner. Fællesskabet bidrager aktivt til udviklingen og gennemførelsen af disse bestemmelser, der især vedrører arter, som fanges under fiskeriaktiviteter, f.eks. havfugle, hajer, havpattedyr og havskildpadder.

Jeg er imidlertid enig med Dem i, at der i forbindelse med begrænsning af bifangster og genudsætning af ikke-målarter er et stort behov for bedre internationalt samarbejde. De nævnte tal viser problemets omfang, og hvor vigtigt det er, at det tages op.

Inden for rammerne af sit kompetenceområde har Fællesskabet allerede truffet foranstaltninger som led i den fælles fiskeripolitik på en række områder. I Kommissionens svar på hr. Davies' skriftlige forespørgsel indgivet i november 2003 om bifangst i forbindelse med rejefiskeri blev der angivet specifikke foranstaltninger. Disse omfatter handlingsplanen om genudsætning, finansielle incitamenter til anvendelse af selektive fiskeredskaber som fastsat ved Rådets forordning (EF) nr. 2792/1999, et specifikt treårigt forskningsprojekt som led i sjette rammeprogram, der går ud på at udvikle skånsomme, artsselektive fiskeredskaber og udforme alternative fiskeristrategier, fastsættelse af bifangstkvoter i bilaterale fiskeripartnerskabsaftaler og forpligtelserne til at overvåge genudsætningen for specifikke bestande fastsat i forordningen om dataindsamling. Der bliver også regelmæssigt gjort en indsats for at integrere foranstaltninger til begrænsning af bifangster i Fællesskabets forordninger om fangstgrænser gennem TAC'er, begrænsninger af fiskeriindsatsen og tekniske foranstaltninger.

Kommissionen er overbevist om, at det er nødvendigt at fremme en global, omfattende strategi for at løse problemerne som følge af bifangst og genudsætning, da en sådan analyse er grundlaget for en økosystemtilgang til fiskeriforvaltning. Det er vigtigt, at der fastsættes en række principper, som man er blevet enige om på internationalt plan, og som ikke bare skulle bygge på de eksisterende internationale bestemmelser, men gå videre og integrere og udvikle økosystemtilgangen yderligere inden for global fiskeriforvaltning.

Derfor er Kommissionen rede til at støtte udarbejdelsen af en international handlingsplan om bifangst, og den vil forsøge at opnå medlemsstaternes samtykke til, at den fremfører denne holdning over for FAO og dens medlemmer under det forestående møde i fiskerikomitéen (COFI), navnlig på det tidspunkt, hvor COFI's arbejdsprogram på kort og mellemlang sigt bliver diskuteret.

Kommissionen vil være rede til at stå i spidsen for formuleringen og udviklingen af et sådant initiativ, hvis den kan få stillet de ekstra ressourcer, der er nødvendige for at løse sådan en arbejdsintensiv opgave, til rådighed.

  Stevenson (PPE-DE), for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr. formand, få ting har symboliseret den fælles fiskeripolitiks fiasko mere end bifangstproblemet. Som det ses af denne mundtlige forespørgsel, er situationen ikke enestående for EU. Det er et globalt problem, og Kommissionen kan tilbyde at føre an i spørgsmålet ved at foreslå en international handlingsplan. Det glæder mig, at kommissæren i aften har sagt, at han er villig til at gøre det.

Først må vi træffe foranstaltninger inden for EU. Det skønnes, at fiskere kaster op til 2 millioner t døde fisk ud i havet hvert år i EU's farvande som følge af high grading, eller ganske enkelt fordi fiskene er undermålsfisk eller ikke indgår i kvoten. Vi har tvunget fiskerne ud i denne destruktive og ikke-bæredygtige adfærd i bevarelsens navn, så en af de første politikker, vi skal gennemføre, er at forlange, at alle fisk landes. Der skal være hårde straffe for enhver, der bliver taget i at genudsætte fisk. Det er den politik, der føres i Island, i Norge og på Færøerne.

Når det forlanges, at alt bliver landet, får forskerne et meget mere nøjagtigt billede af fangstens størrelse og beskaffenhed, hvilket giver mulighed for, at der kan iværksættes bedre foranstaltninger til genoprettelse af bestande, og at der hurtigere kan træffes foranstaltninger til at lukke områder, hvor der fanges ungfisk. Jeg er godt klar over, at det kræver pisk og gulerødder at gennemføre en så dramatisk ændring af politikken: pisk for at slå dem, der forbryder sig og fortsætter med at kaste døde fisk i havet, men gulerødder i form af finansiel kompensation til fiskere, der lander de fisk, som de ellers ville have kastet ud over rælingen.

Kommissionen skal ikke gå i panik, for den skal ikke betale. Fiskemels- og fiskeolieindustrien er desperate efter flere råmaterialer. Jeg håber, at det uretfærdige forbud imod fodring af drøvtyggere med fiskemel snart bliver ophævet, hvorved efterspørgslen øges. Den ekspanderende akvakulturindustri er også en stor aftager af fiskemel, så fiskemelsindustrien vil med glæde betale for dette materiale til priser på måske op til 70 euro pr. t. Jeg forstår, at Kommissionen er varm på denne idé og allerede har identificeret to trawlerne med henblik på at afprøve politikken. Jeg roser kommissær Borg for dette initiativ.

  Stihler (PSE), for PSE-Gruppen. - (EN) Hr. formand, forskerne offentliggør regelmæssigt tal, der viser, at verdens fiskebestande er i fare, og at fiskebestande, der for øjeblikket er populære, kan uddø, hvis der ikke træffes drastiske foranstaltninger for at give bestandene mulighed for at blive genoprettet. Set i sammenhæng med de faldende fiskebestande er bifangstproblemet endnu mere beklageligt. Ifølge de seneste tal fra FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation genudsættes der årligt på verdensplan 7,3 millioner t ikke-målarter inden for fiskeriet som følge af ikke-selektive fangstmetoder. Dette tal er virkelig chokerende og er ikke langt under EU-15's samlede landede fiskeproduktion i 2002-2003.

Genudsætning af fisk har flere konsekvenser: biologiske konsekvenser, fordi størstedelen er døde eller døende, og økonomiske konsekvenser, fordi små fisk giver lavere fortjeneste, hvis de sælges, og slet ingen fortjeneste, hvis de udsættes og derfor aldrig vokser, fordi de er døde. Ved bestandsvurderinger og fiskeriforvaltning, hvor genudsætninger er en ukendt mængde, er fiskeridødeligheden også en ukendt mængde.

I 2003 vedtog Europa-Parlamentet en initiativbetænkning udarbejdet af Nils Busk om Kommissionens handlingsplan for begrænsning af genudsætning af fisk. I betænkningen var der mange gode forslag til forbedring af Kommissionens strategi for håndtering af genudsætningsproblemet. Disse omfattede krav om passende dataindsamling for at få et bedre, mere nøjagtigt billede af problemets omfang, metoder til belønning af de flåder, der anvender mere selektive fangstredskaber, som resulterer i mindre genudsætning, og overvågning af forskningsresultater om alternative fiskeredskaber med henblik på at forbedre de tekniske foranstaltninger, specielt netmaskestørrelser og vinduer. Kommissionen blev også anmodet om at undersøge, hvordan regionale rådgivende råd kunne inddrages.

Jeg bifalder de initiativer, som Kommissionen har taget til tekniske foranstaltninger i de senere år. I løbet af de sidste 10 år har EU's budget årligt bidraget med 8 millioner euro til over 400 forskningsprojekter, hvormed formålet har været at øge fangstudstyrets selektivitet, begrænse genudsætninger eller kvantificere fiskeriets indvirkning på miljøet. Det er meget vigtigt, at fokus nu flyttes til foranstaltninger til begrænsning af bifangster.

Jeg tror, at Kommissionen erkender, at bifangster er et globalt problem. Det næste møde i FAO's fiskerikomité i marts 2005 er en glimrende lejlighed til at foreslå en international handlingsplan i FAO-regi. Jeg glæder mig over kommissærens ønske om at arbejde med den sag og stå i spidsen. Hr. kommissær, jeg opfordrer Dem indtrængende til ikke at lade den lejlighed gå fra Dem, for det næste møde er først i 2007.

  Attwooll (ALDE), for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand, på vegne af Den Liberale Gruppe vil jeg takke kommissæren for hans meget opmuntrende svar, som er en anerkendelse af bifangstproblemets alvor og betydningen af omgående at tage det op på internationalt plan. Vi er særligt taknemmelige over, at han er villig til at rejse spørgsmålet på mødet i FAO's komité i marts. For som det allerede er blevet sagt, vil der skulle gå yderligere to år, før der kan udarbejdes en international handlingsplan, hvis der ikke indgås en principiel aftale på det møde.

Bifangst er et globalt problem, der kræver en ægte global løsning, et ægte globalt engagement i at løse det. Som fru Stihler sagde, skønner FAO problemets omfang til at være 7,3 millioner t årligt.

En international handlingsplan ville naturligvis ikke blive det første eller eneste forsøg på at løse problemet. Der er allerede gjort meget værdifuldt arbejde både i og uden for EU. Det plejer at bestå i en stykvis fokusering på specifikke former for fiskeri eller specifikke bifangstarter. En integreret strategi ville bidrage til at støtte og forbedre sådanne ordninger og på afgørende måde forhindre, at problemet flyttes fra et område eller en art til en anden. Det er sund fornuft, at EU står i spidsen for at fremme en sådan integreret strategi. Vores fartøjer fisker jo langt uden for EU's farvande. Vores handlinger får konsekvenser for andre, ligesom andres handlinger naturligvis får konsekvenser for os.

Jeg tror også, at vores borgere, ligesom mange andre borgere verden over, føler et reelt ansvar for at forvalte vores naturressourcer. De ville være tilfredse med, at EU står i spidsen for at træffe foranstaltninger til at forebygge denne særlige form for spild. Jeg glæder mig til at høre, hvilke fremskridt der sker på mødet, og selv om jeg ikke kan love noget om resultatet, er jeg rede til at forsøge at overtale mine kolleger til at se positivt på enhver velbegrundet anmodning fra Kommissionen om midlertidig overførsel af budgetmidler, der kan give den mulighed for at deltage fuldt ud i udarbejdelsen af en sådan international handlingsplan.

  Schlyter (Verts/ALE), for Verts/ALE-Gruppen. - (SV) Jeg takker Dem for svaret, kommissær Borg, og ønsker Dem held og lykke med kampen i FAO. Ingen tjener noget på bifangst. Det er vores ansvar at finde metoder til at mindske dem. Fiskerne tvinges til at smide fin torsk ud, der fanges ud over de fastsatte kvoter, når den fanges som bifangst.

Reglerne skal fastsættes, så det ikke er tilladt at fange fisk, før de har formeret sig mindst en gang. En øget mindstestørrelse kan for visse arter blive en win-win-situation, da vi øger reproduktionen, biomassen og fangsten på lang sigt. Vi skal sørge for, at netmaskerne justeres efter disse mindstestørrelser.

Det er desuden tid til øge fokus på bifangst af ikke-kommercielle fisk. På internationalt plan øges modstanden mod disse fangster, især af søde havpattedyr, men også af andre arter. Reglerne har fokuseret på kommercielle arter, men af hensyn til biosystemerne og de kommercielle arter skal vi også bevare og beskytte de ikke-kommercielle arter. Øget selektivitet og forskning i, hvordan man kan mindske disse bifangster, er nødvendig. Det er vigtigt i denne forbindelse at huske på, at man ikke må undgå en art på bekostning af øget bifangst af en anden. Hvis vi ikke finder en løsning på disse problemer, vil der snart være lige så tomt i vores verdenshav, som Parlamentet er i øjeblikket.

  Casaca (PSE). - (PT) Hr. formand, også jeg vil selvfølgelig takke for det positive svar, som kommissær Borg har givet på det klare spørgsmål, som vores udvalg og her vores formand så betids har rejst i plenarforsamlingen.

Jeg vil dog gerne sige, at jeg ikke mindst ser disse bifangster som et civilisationsproblem. Jeg opfatter det som fuldstændig barbarisk, at man fisker millioner ton vilde dyr, og at det sker uden noget som helst formål, død for dødens skyld, død på grund af bureaukratiske regler eller industrielle begrundelser, fordi det er billigere at dræbe meget og udnytte lidt, da naturen jo ikke har nogen værdi. Det er den fundamentale problematik, som byder os at respektere naturen. Ligesom alle andre levende væsener udnytter vi selvfølgelig naturen, og det er legitimt at gøre det, men vi skal respektere naturen. Der findes ikke bæredygtigt fiskeri uden respekt for naturen, og vi har vel her det største symbol på det, der er galt med den fælles fiskeripolitik. Som det også er blevet nævnt, behøver vi blot se på vores naboer i Norge og Island, hvor det ikke sker, fordi det er forbudt, og det er absolut skammeligt, at det sker hos os.

Det er udmærket, at Kommissionen indtager denne holdning i FAO, men vi må, som det er sagt, ikke glemme de to millioner ton, der smides ud hvert år, hr. kommissær. Jeg vil gerne erindre Dem om, at vi for ganske kort tid siden stemte for et forbud mod bundsatte hildingsgarn, der er en særdeles uselektiv metode - hvad også Kommissionen anerkender - en af de mest ødelæggende, der findes, og som afstedkommer flest bifangster. Den har i umindelige tider været forbudt på Azorerne, hvor den aldrig har været praktiseret før.

Kommissionen har dog ikke villet tage hensyn til det og har gennemtvunget - eller har villet gennemtvinge igen - en liberalisering af denne fiskerimetode i farvandet omkring Azorerne. Det er en konkret demonstration af en holdning, som jeg finder totalt i modstrid med det, der er sagt tidligere, for før vi taler i FAO, mener jeg, at det er helt afgørende, at vi har sikkerhed for, at vi har den bedste praksis i EU selv.

  Borg, Kommissionen. - (EN) Hr. formand, jeg vil indlede med at takke medlemmerne for alle deres kommentarer og bemærkninger. Jeg vil inddele indlæggene i fire punkter.

For det første bifangstproblemet som et globalt problem og spørgsmålet om, at Kommissionen sætter sig i spidsen. Som jeg sagde i mit oprindelige svar, er vi villige til at gøre det, men vi må have stillet de fornødne ressourcer til rådighed, for det bliver en kæmpeopgave. Vi vil meget snart tage spørgsmålet op med Rådet.

Hvad angår det forestående FAO-møde, er Kommissionen som sagt rede til at støtte udarbejdelsen af en international handlingsplan om bifangst, og også på dette punkt vil vi forsøge at opnå medlemsstaternes samtykke til, at vi fremfører denne holdning over for FAO og dens medlemmer under det forestående møde i fiskerikomitéen, navnlig på det tidspunkt, hvor arbejdsprogrammet på kort og mellemlang sigt bliver diskuteret. Hvad angår genudsætninger, overvejer vi problemet aktivt, og vi kan forhåbentlig stille specifikke forslag inden længe.

Et andet punkt vedrørte faldende fiskebestande, hvorved bifangstproblemet bliver endnu mere beklageligt. Her vil jeg sige, at en af de måder, hvorpå Kommissionen forsøger at begrænse genudsætninger, er at forbedre selektivitet med tekniske foranstaltninger såsom at håndhæve mindstemaskestørrelser eller lukkede områder, hvilket kan begrænse fangsten af ungfisk. Andre foranstaltninger såsom brug af sorteringstrawl eller sorteringsvinduer kan reducere bifangsten af ikke-målarter.

Korrekt anvendte tekniske foranstaltninger kan være effektive, men de er ikke uden problemer. F.eks. er det vanskeligt at finde en passende maskestørrelse i blandet fiskeri. Den mindstemaskestørrelse, der kræves for at beskytte f.eks. ungtorsk, ville være for stor til fangst af voksen kuller og hvilling. Alligevel er tekniske foranstaltninger vigtige.

Kommissionen agter at gennemrevidere forordningen om tekniske foranstaltninger i 2005 for at følge op på sin meddelelse om miljøvenligt fiskeri. For at håndtere blandet fiskeri forsøger Kommissionen at foreslå, at TAC'er skal tage hensyn til forbindelser mellem arter. Det er en vanskelig opgave, men der er allerede taget skridt i den retning. Kommissionen har anmodet ISIS om at rådgive på basis af fiskeri i stedet for på basis af enkeltbestande. Disse er de første skridt til at anvende en økosystemtilgang til fiskeriforvaltning.

En anden tilgang, som Kommissionen går ind for, er at forvalte fiskeriet gennem kontrol af fiskeriindsats i stedet for at afhænge af individuelle TAC'er. Den kunne i princippet anvendes i stedet for TAC'er, hvor fiskerne får tilladelse til at lande alle fangster, men i praksis vil kontrol af fiskeriindsats normalt supplere og ikke erstatte TAC'er.

I slutningen af 2002 forelagde Kommissionen en handlingsplan for genudsætning, hvor problemerne med genudsætninger og måderne at løse dem på blev behandlet indgående. Som opfølgning på denne plan vil Kommissionen gennemføre høringer af medlemsstaterne og fiskerierhvervet i løbet af 2005 med henblik på at iværksætte en række pilotprojekter for at stoppe eller i det mindste begrænse genudsætninger inden for visse former for fiskeri.

Min sidste bemærkning vedrører regionale rådgivende råd. Vi ser absolut ingen problemer i, at regionale rådgivende råd inddrages i rådgivningen om udarbejdelsen af sådanne planer.

  Formanden. - Mange tak, hr. kommissær. Der er ikke flere punkter på dagsordenen.

Jeg ønsker alle en behagelig afslutning på aftenen.

22. Dagsorden for næste møde: se protokollen

23. Afbrydelse af mødet

(Mødet hævet kl. 00.15)

24. Bilag - Kommissionens holdning

Betænkning af Grosch (A6-0016/2005)

Kommissionen kan acceptere ændringsforslag 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 20, 21, 22, 23, 24, 25, 26, 27, 29, 30, 31, 32, 33, 34, 35, 36, 37, 38, 41, 44, 45, 46, 47, 49, 50, 51, 53, 56, 58, 59, 61, 62, 63, 64, 65, 68, 72, 75, 77, 78, 79 og 83.

Kommissionen kan principielt acceptere ændringsforslag 48, 52, 55, 60 og 86.

Kommissionen kan delvis acceptere ændringsforslag 19, 28, 40, 42, 54, 57 og 84.

Kommissionen kan ikke acceptere ændringsforslag 39, 43, 66, 67, 69, 70, 71, 73, 74, 80, 81, 82, 85, 87, 88, 89, 90, 91, 92, 93, 94, 95, 96, 97, 98, 99, 100, 101, 102, 103, 104, 105, 106, 107, 108, 109, 110, 111, 112, 113, 114, 115, 116, 117, 118, 119, 120, 121, 122, 123, 124, 125, 126 og 127.

Indstilling ved andenbehandling (A6-0015/2005)

Kommissionen kan acceptere ændringsforslag 9, 10, 17, 25, 26, 27, 28, 29, 30, 31, 32, 33, 34, 35, 36 og 37, under forudsætning af at der foretages omformulering.

Kommissionen kan ikke acceptere ændringsforslag 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 18, 19, 20, 21, 22 og 23.

Betænkning af Sommer (A6-0055/2004)

Kommissionen kan acceptere ændringsforslag 1, 3, 8, 9, 11, 13, 16, 18, 19, 24, 26, 31, 32, 33, 34, 35, 36, 37, 38, 39, 40, 41, 42, 43, 44, 45, 46, 47, 48, 49, 50, 51, 52, 53, 54, 55, 56, 57, 58, 59, 60, 61, 62, 63, 64, 65 og 66, under forudsætning af at der foretages omformulering.

Kommissionen kan ikke acceptere ændringsforslag 2, 4, 5, 6, 7, 10, 12, 14, 15, 17, 20, 21, 22, 23, 25, 27, 28, 29 og 30.

Betænkning af Robert Evans (A6-0057/2004)

Kommissionen kan acceptere ændringsforslag 10, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 19, 20, 21, 22, 23, 24, 25, 26, 27, 28, 29, 30, 31 og 32, under forudsætning af at der foretages omformulering.

Kommissionen kan ikke acceptere ændringsforslag 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8 og 9.