Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 13. april 2005 - Strasbourg

21. Spørgetid (Rådet)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er spørgetiden (B6-0163/2005).

Vi behandler en række spørgsmål til Rådet.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 1 af Esko Seppänen (H-0165/05)

Om: Medlemmernes statut

Det vides, at formandskabet er ved at udarbejde en statut for Europa-Parlamentets medlemmer. Hvor langt er man nået i forberedelserne, og kan vi håbe på, at det nuværende Parlaments medlemmer allerede kan blive omfattet af statutten?

  Schmit, Nicolas, formand for Rådet. - (FR) Som svar på Deres spørgsmål, hr. Seppänen, vil jeg minde Dem om, at proceduren for vedtagelse af en statut for medlemmerne af Europa-Parlamentet er fastsat i EF-traktatens artikel 190, stk. 5, og Euratom-traktatens artikel 108, stk. 5. I henhold til disse regler fastsætter Parlamentet statutten og de generelle betingelser for medlemmernes opgaver efter at have hørt Kommissionen og med Rådets godkendelse med kvalificeret flertal.

Rådsformanden agter at få en vellykket afslutning af forhandlingerne om en statut for medlemmerne af Parlamentet, om muligt i løbet af det første halvår, herunder forhandlinger om statuttens ikrafttrædelse. Jeg kan forsikre Dem om, at vi arbejder på at nå til en sådan afslutning.

FORSÆDE: Edward MCMILLAN-SCOTT
Næstformand

  Seppänen (GUE/NGL). - (FI) Hr. minister, nogle af Rådets medlemsstater har ikke accepteret det kompromisforslag, som Parlamentet og Rådet drøftede sidste gang. Har De til hensigt at stille forslag om en pakke af samme type igen, eller har De Deres egne ændringsforslag til denne pakke, og i bekræftende fald, hvad er disse forslag da?

  Schmit, Nicolas, formand for Rådet. - (FR) Som De sikkert husker, var vi meget tæt på at nå frem til et kompromis under det irske formandskab. Desværre er vi faldet ved den sidste forhindring. Det var et kompromis, der var blevet forhandlet mellem Rådet og på den ene side det irske formandskab og på den anden side Parlamentet.

Jeg tror, at en hel del elementer i dette kompromis stadig har værdi, og at det derfor er et godt udgangspunkt. Vi skal imidlertid af indlysende grunde slå fast, hvor det er nødvendigt at foretage justeringer. Vi arbejder på det. Jeg kan forsikre Dem om, at vi i Rådet, men også i Parlamentet arbejder på løsninger, som forhåbentlig er acceptable for alle medlemsstater eller i det mindste for et kvalificeret flertal af dem.

  Martin, David W. (PSE). - (EN) Jeg vil gerne vide, om rådsformanden har haft mulighed for at studere dagens afstemning i Parlamentet om decharge. Hvis det er tilfældet, er han så enig med mig i, at Parlamentets mangel på vilje eller evne til at bringe sit eget hus i orden viser, hvor bydende nødvendig loven er, og at den eneste anden måde at gavne denne institutions rygte på er ved at nå til enighed om en statut for medlemmerne?

  Schmit, Nicolas, formand for Rådet. - (FR) De er de eneste, der kan bedømme Parlamentets struktur og interne arbejdsgang. Jeg overlader dette ansvar fuldstændig til Dem. Jeg kan forsikre Dem om, at formandskabet er fast besluttet på at finde en løsning sammen med Parlamentet og Rådet. Det har vi forpligtet os til, og jeg håber, at det vil lykkes for os.

  Doyle (PPE-DE). - (EN) Jeg vil gerne spørge rådsformanden, om han accepterer, at statutten for medlemmerne og pakken af diæter til Parlamentet bliver ordnet sammen, som det blev aftalt i november eller december for et år siden, lige før det irske formandskab. Statutten for medlemmerne er bydende nødvendig, fordi den vil sætte os i stand til at rydde op i hele debatten om diæter.

Afstemningen i går om decharge for budgettet viste, at de, der er politisk hæderlige, og som accepterer den aftale, der blev indgået for halvandet år siden, stod fast ved den trods pres fra medierne og andre om at gøre noget andet. Vi trænger til reformer. Vi trænger til reformer af hele pakken, både vedrørende diæter og statutten for medlemmer.

Kan De garantere, at vi i denne formandskabsperiode vil få forelagt en statut for medlemmerne? Kan De garantere, at de kolleger, der svigtede på rådsniveau sidst, da vi troede, vi havde et kompromis under det irske formandskab, vil komme med denne gang? Har De haft forhandlinger med eller fået nogen forsikringer fra disse lande?

  Schmit, Nicolas, formand for Rådet. - (FR) Enhver løsning skal være altomfattende, en slags pakke, ligesom De beskrev det. Jeg kan selvfølgelig ikke på nuværende tidspunkt garantere, at vi har alle med. De erindrer sikkert de grundlæggende årsager til, at denne pakke, der var blevet forhandlet, slog fejl. Der var særlige årsager. Vi håber, at vi denne gang kan finde en løsning, som alle vil kunne støtte, og at ingen lader sig påvirke af visse artikler i aviser, som jeg ikke vil sætte navn på.

  Formanden. - Vi har en tidsbegrænsning i henhold til forretningsordenen. Hvert spørgsmål bliver fulgt af to tillægsspørgsmål. Det er første gang, jeg præsiderer over spørgetiden, og på grund af emnets vigtighed er det den eneste gang, jeg vil bryde denne regel.

  Mitchell (PPE-DE). - (EN) Jeg vil gerne tilslutte mig andre medlemmer, der har opfordret formandskabet til at fremme statutten.

Jeg blev slået af hykleriet hos de medlemmer, der modsatte sig decharge for regnskabet i går, efter at de selv havde fået dækket udgifter af dette regnskab, som de nu modsætter sig. Jeg har aldrig set et sådant hykleri i mit liv, og det var yderst usmageligt. Jeg vil opfordre formandskabet til at fremme denne statut, så sagen bliver ordnet en gang for alle både med hensyn til vores løn og udgifterne til vores arbejde.

Der er absolut ingen chance for, at de hyklere, der lavede ballade her i går, vil refundere pengene for at råde bod på det, de siger er forkert med det regnskab, som de nægtede at godkende i går. Det er en helt skandaløs opførsel.

  Formanden. - Jeg tror, at formandskabet allerede har svaret.

  Rübig (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hvis statutten kommer nu, er det jo egentligt klart i de europæiske institutioner, at alle bliver betalt uafhængigt af landene. Betyder det, at medlemmerne fra alle lande fremover skal betales ens? Vil der være store forskelle i forhold til tjenestemandsgagerne, eller forsøger man at opnå en balance?

  Schmit, Nicolas, formand for Rådet. - (FR) Med hensyn til det første punkt i Deres spørgsmål tror jeg, at hvis der er et nøgleprincip i EU, er det princippet om ikke at udøve forskelsbehandling. Det skal efter min mening også anvendes i dette tilfælde.

(DE) Den anden del af Deres spørgsmål om balancen - det er måske et spørgsmål om den subjektive vurdering. Det kan jeg ikke give Dem noget klart svar på. Men jeg mener nok, at vi diskuterer på basis af en afbalanceret pakke.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 2 af Robert J.E. Evans (H-0167/05)

Om: Vindkraft, bølge- og tidevandsenergi

Under henvisning til presset på regeringerne for at få dem til at reducere CO2-emissionerne som fastlagt i Kyoto-protokollen er der da ikke mulighed for langt flere projekter vedrørende vedvarende energi? Hvilke skridt tages der for at fremme vindkraft, bølge- og tidevandsenergi, og hæmmes disse nye initiativer af olieindustrilobbyens magt?

  Schmit, Nicolas, formand for Rådet. - (FR) Lad mig svare hr. Evans. Den 10. marts 2005 vedtog Rådet som forberedelse til forårsmødet i Det Europæiske Råd på miljøområdet et bidrag til forhandlingerne vedrørende midtvejsevalueringen af Lissabon-strategien. Generelt understreger Rådet behovet for at begynde at handle fra 2005, særlig for at bekæmpe klimaændringerne og fremme miljøinnovation samt effektiv anvendelse af energi og ressourcer.

Det har bl.a. anmodet om, at man på forårsmødet i Det Europæiske Råd anbefaler bæredygtigt forbrug og bæredygtige produktionsmetoder, som miljøvenlig innovation er en del af, med henblik på at adskille økonomisk vækst fra brug af ressourcer og ødelæggelse af miljøet. Det har endvidere indkaldt tilbud, således at Kommissionen kan udarbejde et europæisk initiativ i 2005 til gavn for effektiv energiudnyttelse samt en grønbog med en liste over væsentlige foranstaltninger.

Generelt har Rådet først og fremmest anbefalet gennemførelse som en hastesag og i sin helhed af et handlingsforløb, der fremmer miljøteknologi (ETAP) for at sikre et fair og konkurrencedygtigt marked for miljøinnovation. For det andet har det slået til lyd for en stærk tilskyndelse til miljøinnovation og miljøteknologi i alle sektorer af økonomien, særlig i energi- og transportsektoren. Endelig har det anbefalet dæmpende foranstaltninger, der skal begrænse de langsigtede risici og udgifter i forbindelse med klimaændringen, og som resulterer i en økonomi, hvor der udledes lave kulstofniveauer. Dette skal opnås bl.a. ved at fremme anvendelse og udvikling af vedvarende energiteknologi med høj ydelse og nye brændstoffer.

  Evans, Robert J.E. (PSE). - (EN) Jeg vil gerne takke rådsformanden for dette svar, og det var et meget velgørende svar. Må jeg henlede Deres opmærksomhed på et sidste punkt, hvor jeg henviser til beføjelserne i olieindustrien, som efter min opfattelse har tendens til at tromle hen over regeringer og kvæle nye initiativer på dette område.

Jeg kunne godt lide at vide, om De, enten personligt eller i Deres egenskab af rådsformand, er enig med mig i, at hvis der var foretaget lignende investeringer i alternative energikilder finansieret af olieindustrien, så kunne vi have opnået de væsentlige fremskridt, som Rådet nu gør. Tror De, vi bør lægge pres på olieselskaberne om at reducere vores afhængighed af verdens svindende lagre af fossilt brændstof?

  Schmit, Nicolas, formand for Rådet. - (FR) Jeg tror, at den nuværende situation på oliemarkedet, og særlig olieprisniveauet, vil tilskynde mange parter til at investere i alternative energikilder og vedvarende energikilder. På denne måde vil der blive skabt en balance. Vi ved faktisk, at prisen på olie skyldes en bestemt økonomisk udvikling i visse områder af verden og også visse tendenser i økonomisk spekulation. Følgen heraf vil være, at vedvarende energikilder bliver mere tiltrækkende, og ved hjælp af disse mekanismer kan vi måske lægge pres på olieselskaber og tage skridt til gavn for fremtidens energikilder.

  Caspary (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, også jeg mener, at når vi har et drivhusproblem, må vi gøre noget ved det ved at anvende vedvarende energiformer, men også med kerneenergi og energibesparelser. Men når spørgeren spørger, hvad der bliver gjort for at fremme elektricitetsproduktionen fra vindkraft, bølgeenergi og tidevandsenergi, og om disse nye initiativer bliver hindret af olielobbyens indflydelse, så spørger jeg Dem: Hvilke initiativer bliver der igangsat inden for kerneenergien, og bliver disse initiativer hindret af lobbyen for vedvarende energiformer?

  Schmit, Nicolas, formand for Rådet. - (FR) Det er et problem, som alle lande står over for på nationalt niveau. Det enkelte land skal vælge de energiproduktionsmetoder, som det har størst tilhørsforhold til. De har givet udtryk for et tilhørsforhold til en bestemt energikilde. Jeg forstår Deres holdning, men jeg er ikke nødvendigvis enig i den. Rådet lader det efter min mening være op til den enkelte medlemsstat at vælge de muligheder, som den foretrækker.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 3 af Marie Panayotopoulos-Cassiotou (H-0169/05)

Om: Den europæiske befolknings aldring og revision af ordningerne for førtidspensionering

Alle er enige om, at den demografiske udvikling og aldringen af befolkningen i Den Europæiske Union kræver, at arbejdstagere forbliver erhvervsaktive også efter at være fyldt 55 år.

Har Rådet klart kendskab til de regler med hensyn til førtidspensionering, der for øjeblikket gælder i de enkelte medlemsstater?

Hvilke foranstaltninger agter Rådet at træffe for at forhindre førtidspensionering af arbejdstagere på over 55 år og drage fordel af merværdien fra deres erfaringer, uden at de unges og de arbejdsløses muligheder for at finde beskæftigelse indskrænkes?

  Schmit, Nicolas, formand for Rådet. - (FR) I nogle år har man i retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik søgt at fremme en aktiv aldring med henblik på at øge den gennemsnitlige pensionsalder - særlig retningslinje 5 i retningslinjerne fra 2003, der blev fornyet uden ændringer i 2004. På Det Europæiske Råds møde i Stockholm satte man sig endvidere det ambitiøse mål at bringe beskæftigelsesgraden for personer mellem 55 og 64 år op på 50 %, mens Det Europæiske Råd i Barcelona har fastsat et yderligere ambitiøst mål, nemlig inden 2010 at hæve den gennemsnitlige pensionsalder med fem år. Den er for tiden 61 år i henhold til skøn fra Eurostat.

Rådet betragter fastholdelsen af ældre arbejdstagere i aktiv beskæftigelse som en stor udfordring, som det fremgår af de hovedmeddelelser, som det for nylig har vedtaget til brug for forårsmødet i Det Europæiske Råd. I disse meddelelser understreger det, at det er hensigtsmæssigt at prioritere dette i reformer, der skal sikre social tilstrækkelighed, og at fremtidige pensionsordninger bliver levedygtige i overensstemmelse med det enkelte lands forhold. En stigende levetid vil kræve en yderligere udvidelse af den alder, hvor arbejdere trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, hvilket forudsætter gradvis afvikling af tilskyndelsesforanstaltninger til tidlig pensionering.

  Panayotopoulos-Cassiotou (PPE-DE). - (EL) Hr. formand, vil der på baggrund af de europæiske borgeres frihed og afskaffelsen af aldersbaseret og anden forskelsbehandling samt med henblik på at udnytte de erfaringer, som ældre arbejdstagere i førpensionsalderen har indsamlet, blive skabt fælles europæiske politiske grundlag, så de unge kan få gavn af de erfaringer, som folk, der går på pension, har, uden at de forhindres i at få de job, der tilkommer dem?

  Schmit, Nicolas, formand for Rådet. - (FR) Faktisk mener jeg, at fastholdelse af ældre i aktiv beskæftigelse ikke må være i strid med beskæftigelse af unge mennesker. Det Europæiske Råd har ved at beslutte at genoptage og genoplive Lissabon-strategien taget et initiativ med hensyn til unge mennesker for at give dem bedre beskæftigelsesudsigter. Jeg mener, at de to ting kan gå hånd i hånd, forudsat at der evt. indføres andre måder at forvalte beskæftigelsen på. Beskæftigelsen forvaltes imidlertid hovedsageligt inden for erhvervslivet, og virksomhederne skal bemærke sig, hvad De har sagt, nemlig at erfaring og derfor også alder har sin pris og værdi.

  Bushill-Matthews (PPE-DE). - (EN) Jeg er henrykt over, at dette punkt står på dagsordenen, og at problemet med aktiv aldring bliver fulgt så intenst af mine kolleger på tilhørerpladserne. Det er et spørgsmål, der påvirker mange af os.

Kan De bekræfte den aktive aldringspolitik i de europæiske institutioner, og i særdeleshed at der ikke længere foretages aldersdiskrimination i den beskæftigelsespolitik, som De og Deres kolleger fører som arbejdsgivere? De omtalte arbejdsgivernes rolle, og EU-institutionerne er selv arbejdsgivere. Jeg stillede dette spørgsmål til hr. Kinnock, men jeg fik aldrig et reelt svar. Jeg vil gerne vide, om De kan give et.

  Schmit, Nicolas, formand for Rådet. - (FR) Hvis jeg har forstået Deres spørgsmål rigtigt, mener De ikke, at institutionerne fører en politik, der fører til forskelsbehandling af ældre mennesker i institutionerne. Endvidere erindrer jeg, at Kommissionen sidste år foreslog en rapport til forårsmødet i Det Europæiske Råd, som drejede sig om aktiv aldring. Det er efter min mening institutionernes ansvar at fremme denne tanke. Jeg mener ikke, at institutionerne fører en politik, der fører til forskelsbehandling. Man møder personer i alle aldersgrupper dér, selvfølgelig med pensionsalderen som grænse, men det er en anden diskussion.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 4 af Mairead McGuinness (H-0172/05)

Om: Børnepasningsinstitutioner i Rumænien

Med tanke på at der sandsynligvis vil blive underskrevet en tiltrædelsestraktat med Rumænien i april, kan Rådet i den forbindelse skitsere om der er overhovedet er sket fremskridt med menneskerettighedssituationen i Rumænien, specielt for så vidt angår forholdene for børn og unge på børnehjem og andre statsdrevne institutioner? Er man tilfreds over at der er sket tilstrækkeligt med fremskridt på dette område til at der kan underskrives en tiltrædelsestraktat?

  Schmit, Nicolas, formand for Rådet. - (FR) På mødet i Det Europæiske Råd i december 2004 glædede man sig over, at Rumæniens fremskridt med at gennemføre EU's acquis og de indgåede forpligtelser har gjort det muligt formelt at afslutte alle udestående kapitler i tiltrædelsesforhandlingerne. Jeg tror, at De i dag har givet samtykke til Rumæniens optagelse.

Det Europæiske Råd har bemærket sig de evalueringer og anbefalinger, som Kommissionen har fremlagt, og det har vurderet, at Rumænien vil være i stand til at påtage sig alle de medfølgende forpligtelser på det planlagte optagelsestidspunkt. Samtidig gjorde Det Europæiske Råd tydeligt opmærksom på, at EU fortsat nøje vil følge - og det blev til fulde gjort klart i morges - Rumæniens forberedelser samt de opnåede resultater.

Rådet kan således forsikre det ærede medlem om, at spørgsmålet om børn ligesom tidligere vil blive fulgt meget nøje. Det bemærkes endvidere, at Kommissionen i rapporten for 2004 om Rumæniens fremskridt mod tiltrædelse registrerede en stabil udvikling i forbindelse med omstruktureringen af børneforsorgen, særlig som følge af lukning af gammeldags store institutioner og indførelse af alternative procedurer.

EU har på sin side ydet økonomisk støtte til Rumæniens indsats med henblik på at forbedre kvaliteten af statsdrevne børneforsorgsorganisationer. Selv om der stadig er meget, der skal gøres, og forbedringer, der skal indføres, kan man sige, at i det store og hele er levevilkårene for børn i rumænske statslige institutioner afgjort blevet forbedret, og at de rumænske myndigheder fortsat bestræber sig på at gennemføre reformen af børneforsorgssystemet som helhed, ligesom alle institutionerne, og særlig Rådet og Kommissionen, naturligvis har opfordret dem til.

  McGuinness (PPE-DE). - (EN) Hr. rådsformand, mit spørgsmål drejede sig også om unge voksne, og måske skulle jeg have tilføjet "med handicap", fordi der er nogle problemer i denne forbindelse.

Kan De fortælle mig om implementeringen af det nationale pilotprojekt for reform af institutionerne under ANPH, og i særdeleshed i relation til Negru Voda, og hvornår dette pilotprojekt kan gennemføres nationalt.

  Schmit, Nicolas, formand for Rådet. - (FR) Dette spørgsmål skal stilles primært til Kommissionen, og jeg beklager at måtte sige, at jeg ikke kan give Dem yderligere nærmere oplysninger. Spørgsmålet skal stilles til Kommissionen.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 5 af Philip Bushill-Matthews (H-0174/05)

Om: Manglende stemmeret for borgere, der bor i udlandet, i forbindelse med forfatningsafstemningen

Er Rådet klar over, at mange britiske statsborgere, som har besluttet at tilbringe deres pensionisttilværelse i andre EU-medlemsstater, som tingene er for øjeblikket, ikke har mulighed for at deltage i nationale folkeafstemninger om den foreslåede EU-forfatning? Ifølge gældende lovgivning har de ikke ret til at stemme i Det Forenede Kongerige, hvis de forlod landet for mere end 15 år siden. På den anden side får de heller ikke automatisk stemmeret i deres nye hjemland. Det er ganske vist op til den enkelte medlemsstat at give stemmeret, men burde der ikke være en vis samordning, så sådanne borgere også kan blive hørt? Det må da være principielt forkert, at europæiske borgere nægtes stemmeret i en så vigtig sag. Har Rådet kendskab til, hvor mange europæiske borgere der befinder sig i denne situation, og vil det være rede til at fremsætte forslag til, hvordan medlemsstaterne kan samarbejde om at løse dette problem?

  Schmit, Nicolas, formand for Rådet. - (FR) Rådet erindrer det ærede medlem om, at organisering af valgprocedurer, ligesom reglerne for vælgernes rettigheder, reguleres af den enkelte medlemsstats nationale lovgivning. Selv om Rådet finder det vigtigt, at stemmeretten kan udøves så fuldstændigt som muligt i EU, er det ikke op til Rådet at give udtryk for en holdning til de spørgsmål, som det ærede medlem rejser.

  Bushill-Matthews (PPE-DE). - (EN) Jeg ville ikke bare gerne stille et tillægsspørgsmål, men også stille det oprindelige spørgsmål igen, fordi jeg bemærker, at ministeren nu har undveget det tidligere spørgsmål såvel som dette, hvad der ikke er særlig passende. Jeg forstår, at det er noget, der henhører under medlemsstaterne. Mit spørgsmål er, om Rådet ved at opmuntre til anvendelsen af bedste praksis kan bruge sin indflydelse, så vi bedre kan lære af hinanden.

Min opmærksomhed er i særdeleshed blevet henledt på et tilfælde med engelske statsborgere i Spanien, som har fortalt mig, at hvor de plejede at kunne stemme i deres hjemland, Det Forenede Kongerige, hvis de var blevet registreret inden for de sidste 20 år, har vores nuværende regering gjort det vanskeligere ved at nedsætte denne periode til 15 år. Kender De nogen anden medlemsstat, der gør det mere vanskeligt for sine statsborgere i udlandet at stemme, og ville De ikke gerne tilskynde Deres kolleger til at gøre det lettere? Vær venlig at svare i stedet for ikke at sige noget.

  Formanden. - Jeg vender mig til ministeren. Jeg tror, hr. Bushill-Matthews har en pointe, men vi er begge konservative!

  Schmit, Nicolas, formand for Rådet. - (FR) Jeg mener ærlig talt, at EU's beføjelser er fastsat i højere grad i forfatningen. Vi har her et område, der reelt falder uden for EU's kompetence. Det er derfor den enkelte medlemsstats ansvar - jeg kan kun gentage det, jeg allerede har sagt - at fastsætte dens valgrettigheder, selv om man kan håbe på, at disse rettigheder er så omfattende, effektive og godt organiseret som muligt, men det hører under den enkelte medlemsstats kompetence.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 6 af Bernd Posselt (H-0177/05)

Om: De kristne i Tyrkiet

Hvad gør Rådets formandskab for at hjælpe de kristne kirker og religiøse samfund i Tyrkiet til endelig at opnå en sikret retsstatus, som vil være et vigtigt skridt i retning mod religionsfrihed?

  Schmit, Nicolas, formand for Rådet. - (FR) Når Rådet svarer på spørgsmål om dette emne, har det allerede, og jeg selv for den sags skyld på Rådets vegne, ofte haft lejlighed til at understrege, at selv om Republikken Tyrkiets forfatning garanterer religionsfrihed, skal der alligevel fastsættes visse betingelser for administration af ikke-muslimske religiøse samfund i overensstemmelse med den gældende praksis i EU-medlemsstaterne.

I sin regelmæssige rapport fra 2004 beskrev Kommissionen en række fremskridt, som Tyrkiet havde gjort på dette område, men den erkendte ligeledes betydelige mangler, som skal udbedres, særlig med hensyn til ikke-muslimske samfunds status som juridisk person og deres ejendomsret samt uddannelse af præsteskabet. I den forbindelse overvejer den tyrkiske premierminister omfattende lovgivning om grundlæggende rettigheder. Kommissionen er blevet opfordret til at fremsætte bemærkninger til denne lovgivning, som for tiden er ved at blive gennemgået.

På Det Europæiske Råds møde den 16.-17. december 2004 blev det besluttet, at Tyrkiet opfyldte de politiske Københavnskriterier i tilstrækkelig grad til, at der kan indledes tiltrædelsesforhandlinger med Tyrkiet. Samtidig gav Det Europæiske Råd klart og tydeligt udtryk for, at den fulde og effektive gennemførelse af den politiske reformproces fortsat skal overvåges nøje af Kommissionen. Kommissionen opfordres til at undersøge alle de områder, der giver anledning til bekymring i den regelmæssige rapport og henstilling, herunder selvfølgelig religionsfrihed, og til løbende at holde Rådet orienteret.

Rådet kan derfor forsikre det ærede medlem om, at det fortsat vil overvåge Tyrkiets fremskridt på dette område nøje, særlig på grundlag af et tiltrædelsespartnerskab, der fastsætter de prioriterede områder i reformprocessen, for hvilken Kommissionen til efteråret vil forelægge et revideret forslag for Rådet. Rådet kan endvidere forsikre det ærede medlem om, at EU ligesom tidligere vil rejse udestående spørgsmål i de forskellige fora for politisk dialog og i de organer, der er oprettet ved associeringsaftalen.

  Posselt (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, det vil være et af de mest spændende og vigtige spørgsmål i dette år, og jeg vil derfor gerne spørge rådsformandskabet, om ikke det ville være hensigtsmæssigt, hvis også Rådet med regelmæssige mellemrum ville aflægge beretning til offentligheden og Europa-Parlamentet om de konkrete fremskridt, som det har opnået i forhandlingerne. Forhandlingerne føres jo ikke af Kommissionen, men af medlemsstaterne.

Vi ville gerne orienteres regelmæssigt om, hvilke fremskridt der opnås i det vigtige spørgsmål om kirkernes ejendom og den aktive religionsfrihed.

  Schmit, Nicolas, formand for Rådet. - (FR) Hr. Posselt, jeg tror, at De foregriber tingene lidt, da vi endnu ikke har indledt forhandlinger med Tyrkiet. Vi, og især Kommissionen, er så at sige i dialog med Tyrkiet for at sikre, at den reformproces, som det har forpligtet sig til, gennemføres. Jeg kan forsikre Dem om, at når tiden er inde efter den 3. oktober, hvis vi indleder forhandlinger med Tyrkiet, bliver Parlamentet selvfølgelig holdt underrettet om udviklingen i disse forhandlinger.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 7 af Gunnar Hökmark (H-0185/05)

Om: EU's liste over terrororganisationer

Selv om Hizbollah er en organisation, som har påtaget sig ansvaret for et antal terrorhandlinger, har EU valgt ikke at opføre Hizbollah på listen over terrororganisationer. Det er blevet fremført, at situationen i området er for følsom.

I realiteten er situationen for øjeblikket så følsom, at EU's passivitet over for Hizbollah er langt farligere. Organisationen finansieres af Iran og optræder med velsignelse fra Syrien. Derfor udgør den en trussel både for fredsprocessen mellem Israel og Den Palæstinensiske Myndighed, som nu er blevet sat i gang igen, og mod de gryende libanesiske ønsker om selvstændighed.

Hizbollah er en organisation, som udøver terror. Dette er hævet over enhver tvivl. Derfor bør organisationen også opføres på EU's liste over terrororganisationer. Det er vigtigt for alle de kræfter, der arbejder for fred og frihed i Mellemøsten, at EU klart tager afstand fra Hizbollahs terrorisme, der støttes af Iran.

Hvornår vil Rådet begynde at anse Hizbollah som den terrororganisation, som den uden al tvivl er?

  Schmit, Nicolas, formand for Rådet. - (FR) Spørgsmålet om at opføre den shiitiske bevægelse Hizbollah på EU's liste over terrororganisationer er flere gange blevet taget op af Rådets organer og står stadig åbent.

Det ærede medlem er formodentlig bekendt med, at en beslutning i den forbindelse skal opfylde betingelserne i den fælles holdning 931/2001, og at det kræver enstemmighed.

Endvidere bekræftede Rådet i sine konklusioner af 16. marts 2005 sin støtte til et suverænt, uafhængigt og demokratisk Libanon og gentog sin opfordring til omgående at gennemføre FN's Sikkerhedsråds resolution 1559 i sin helhed, der særlig opfordrer til afvæbning af de militser, der er til stede på libanesisk område. Det Europæiske Råd tilsluttede sig denne strategi på sit møde i Bruxelles den 22.-23. marts 2005.

  Hökmark (PPE-DE). - (SV) Hr. formand, jeg vil gerne takke formandskabet for dets svar på mit spørgsmål. Det er imidlertid ikke rigtig et svar på det spørgsmål, jeg stillede, da det ikke handler om at afvæbne forskellige organisationer i Libanon, men om at forsvare, at fredsprocessen i Mellemøsten kan foregå under stabile former. Vi ved, at terrorisme er den mest alvorlige trussel mod, at processen kan fortsætte. Vi ved, at Iran via Hizbollah finansierer og støtter terrorisme, at Iran har den tydelige hensigt, klart deklareret ved forskellige lejligheder, at arbejde på at tilintetgøre Israel. Hvis man ikke giver udtryk for over for Iran, at det er uacceptabelt at støtte terrorhandlinger, hvis man ikke forklarer, at Hizbollah er en terrororganisation, må man stille følgende spørgsmål: På hvilken måde er Hizbollah ikke en terrororganisation? Og på hvilken måde skal man kunne gøre det klart over for Iran, at man ikke får lov til at støtte terrorismen?

  Schmit, Nicolas, formand for Rådet. - (FR) Jeg tror, at Deres spørgsmål går ud over det mere præcise spørgsmål om Hizbollah. Det har været diskuteret, hvad den bedste strategi vil være i dette særlige tilfælde, og der er forskellige muligheder. Den største trussel mod fredsprocessen er naturligvis terrorisme.

Vi har stadig ikke fundet en god måde at bekæmpe denne plage på, og på nuværende tidspunkt kan jeg kun bekræfte det, jeg lige har sagt, nemlig at den nuværende holdning ikke er at anføre den nævnte organisation, dvs. Hizbollah, på listen. Det betyder ikke, at vi ikke betragter gruppens aktiviteter som farlige, men det er den holdning, som vi har valgt, og den er heller ikke blevet kritiseret af nogle af vores vigtigste partnere.

  Martin, David W. (PSE). - (EN) Jeg vil gerne støtte Rådet i den holdning, det indtager til Hizbollah. Der er en vis logik. Hvis man er modstander af terrorisme - hvad vi alle er, og vi ved, at Hizbollah har forbindelse til terrorisme - så lad os forbyde Hizbollah. Dog ville dette være en meget kortsigtet løsning, for der vil ikke blive nogen permanent løsning i Mellemøsten uden aktiv deltagelse af Hizbollah. Derfor er det måske rigtigt, at Rådet igen ser på dette spørgsmål om at forbyde organisationen, men det vil på kort sigt være langt bedre at få en dialog.

  Allister (NI). - (EN) I betragtning af de finansielle forbindelser mellem Iran og Hizbollah er Rådets yderst hensynsfulde politik over for Iran, som den blev illustreret ved dets vage holdning til Irans forsøg på at få atomvåben, så også på spil vedrørende dette emne? Ser vi den samme yderst hensynsfulde holdning til Hizbollah på grund af forbindelsen til Iran?

Jeg mener, at Hizbollah er en af de mest skadelige og modbydelige terrororganisationer, der virker i vores farlige verden i dag, og den bør behandles i overensstemmelse dermed. Hvis erfaringerne fra min del af verden lærer os noget, så er det, at det ikke hjælper at pylre om terrorismen. Det, der er sket med IRA siden, demonstrerer dette hinsides enhver tvivl.

  Schmit, Nicolas, formand for Rådet. - (FR) Jeg tror ikke, at det er et spørgsmål om at indtage en meget eftergivende holdning. De har også stillet dette spørgsmål i en bredere sammenhæng. Vi skal bestemt også indlede en dialog med Iran om dets holdning og støtte til terroraktiviteter og også om dets holdning til en fredelig løsning på problemet i Mellemøsten, og det er vi også i færd med. Det har vi gjort, og det er vi også ved at gøre i forbindelse med den generelle strategi, som vi har vedtaget, og som vi er ved at gennemføre i Iran, særlig med hensyn til ikkespredning af atomvåben.

For at svare på hr. Martins indlæg mener jeg, at Hizbollah er en kompliceret gruppe. Organisationen har flere fløje, herunder en parlamentsfløj, da den er repræsenteret i det libanesiske parlament. Derfor har jeg også i mit svar fremhævet den libanesiske fløj, som vi ikke kan udelukke eller adskille fra den mere specifikke sammenhæng med terrorisme mod Israel.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 8 af David W. Martin (H-0186/05)

Om: Kroatiens medlemskabsforhandlinger

Hvad er Rådets vurdering af den aktuelle status for forhandlingerne med Kroatien om EU-medlemskab?

  Schmit, Nicolas, formand for Rådet. - (FR) På mødet i Det Europæiske Råd i juni 2000 blev det slået fast, at alle lande på Vestbalkan var potentielle kandidater til EU-medlemskab.

Efterfølgende gentog Det Europæiske Råd i juni 2003, at det var fast besluttet på fuldt og effektivt at støtte EU-perspektivet for landene på Vestbalkan, som bliver en del af EU, når først de opfylder de fastsatte kriterier. Det er derfor hovedsageligt op til de pågældende lande - og jeg tror, at den diskussion, vi har haft om Vestbalkan i tilstrækkelig grad, har vist det - at bestemme, med hvilken hastighed de kommer tættere på EU ved at tilpasse sig EU's acquis og ved at opfylde kriterierne fra mødet i Det Europæiske Råd i København.

Den 16. marts 2005 bekræftede Rådet EU's tilsagn om, at Kroatien kan blive medlem af EU, og vedtog rammerne for forhandlinger med Kroatien. Det nævnte også betydningen af, at alle lande på Vestbalkan samarbejder fuldt ud med Den Internationale Krigsforbryderdomstol. Det er et væsentligt krav for tættere forbindelser med EU, og jeg mener, at jeg under den tidligere debat understregede det igen.

I den forbindelse er indledningen af tiltrædelsesforhandlinger med Kroatien blevet udskudt efter Rådets drøftelser, da der ikke foreligger en fælles aftale. Der bliver indkaldt til den bilaterale regeringskonference efter en fælles aftale, lige så snart Rådet har slået fast, at Kroatien samarbejder fuldt ud med Den Internationale Krigsforbryderdomstol, og som bekendt har vi for at gøre det muligt for Rådet at træffe en sådan beslutning med fuldt kendskab til kendsgerningerne nedsat en gruppe, der ledes af formandskabet, og som inddrager de næste to formandskaber samt Kommissionen og den højtstående repræsentant. Det første møde med den kroatiske regering finder sted den 26. april for at drøfte netop spørgsmålet om samarbejde med domstolen i Haag.

  Martin, David W. (PSE). - (EN) Deres svar var yderst nyttigt, men hvis den flygtede general er ude af Kroatien, hvilke beviser vil de kroatiske myndigheder så være i stand til at fremlægge over for Dem for at vise, at de samarbejder med Den Internationale Krigsforbryderdomstol? Det ser ud til, at de nu er i et dilemma. Hvis han har forladt kroatisk territorium, kan de ikke fange ham. Hvis de ikke kan fange ham, hvordan kan de så vise deres villighed til at rette sig efter Den Internationale Krigsforbryderdomstol?

  Schmit, Nicolas, formand for Rådet. - (FR) Hr. Martin, jeg har allerede haft lejlighed til at give et klart svar på dette spørgsmål. Vi har aldrig sagt, at indledningen af forhandlinger med Kroatien afhang af, at general Gotovina bliver anholdt og bragt til Haag. Det har aldrig været en betingelse. Betingelsen er, at Kroatien samarbejder med domstolen i Haag, hvilket betyder samarbejde i form af at give alle oplysninger, der fører til anholdelse af ham. Hvis generalen imidlertid er et andet sted, jeg ved ikke hvor, kan vi ikke forpligte kroaterne til at anholde ham, hvis han ikke er i Kroatien.

Derfor må denne betingelse ikke blandes sammen med den mere generelle betingelse om fuldt samarbejde med Krigsforbryderdomstolen, dvs. at Kroatien giver os alle oplysninger, der kan føre til anholdelse af general Gotovina. Hvis han ikke kan anholdes, fordi der ikke er oplysninger nok til, at det kan lade sig gøre, betyder det ikke, at der permanent er blokeret for Kroatiens medlemskab. Det ville være ikke være retfærdigt over for Kroatien.

  Formanden. - Da følgende spørgsmål vedrører samme emne, behandler vi under ét

spørgsmål nr. 9 af Enrique Barón Crespo (H-0188/05)

Om: Efterforskningen af drabet på journalisten og EU-borgeren José Couso i Irak

Den 8. april 2003 omkom den spanske statsborger, José Couso, (kameramand for den spanske tv-station Tele 5), Taras Prosyuk (Reuters) og Tarek Ayoub (tv-stationen Al-Jazeera) under udøvelsen af deres arbejde som nyhedsformidlere under et angreb, som de amerikanske styrker gennemførte på Hotel Palæstina i Baghdad.

Til dato har de amerikanske myndigheder ikke gennemført nogen form for efterforskning eller retssag. Dog har de samme myndigheder accepteret at indlede en efterforskning sammen med de italienske myndigheder af de amerikanske styrkers umotiverede angreb fredag den 4. marts 2005 i forbindelse med befrielsen af den italienske journalist Giuliana Sgrena, som kostede Nicola Capilari livet.

Hvilke foranstaltninger bør EU gennemføre for at sikre, at der indledes en efterforskning med de nødvendige strafferetlige garantier og garantier for erstatningsansvar med henblik på at klarlægge ansvaret for drabet på EU-borgeren José Couso og hans kolleger, der omkom under udøvelsen af deres hverv som formidlere af information?

spørgsmål nr. 10 af Willy Meyer Pleite (H-0191/05)

Om: Efterforskningen af drabet på journalisten José Couso i Irak

Den 8. april 2003 omkom den spanske statsborger, José Couso, (kameramand for den spanske tv-station Tele 5), Taras Prosyuk (Reuters) og Tarek Ayoub (tv-stationen Al-Jazeera) under udøvelsen af deres arbejde som nyhedsformidlere under et angreb, som de amerikanske styrker gennemførte på Hotel Palæstina i Baghdad.

Til dato har de amerikanske myndigheder opretholdt en total tavshed om disse alvorlige drab og har ikke gennemført nogen form for efterforskning eller retssag.

Dog har de samme myndigheder besluttet at indlede en efterforskning sammen med de italienske myndigheder af de amerikanske styrkers umotiverede angreb den 4. marts 2005 i forbindelse med befrielsen af den italienske journalist Giuliana Sgrena, som kostede Nicola Capilari livet.

Hvilke foranstaltninger kan EU gennemføre for at sikre, at der indledes en efterforskning med de nødvendige garantier for upartiskhed med henblik på at klarlægge ansvaret for drabet på José Couso og hans kolleger, der omkom under udøvelsen af deres hverv som formidlere af information?

spørgsmål nr. 11 af David Hammerstein Mintz (H-0205/05)

Om: Undersøgelse af mordet på den europæiske statsborger og journalist José Couso i Irak

Som følge af de amerikanske styrkers angreb den 8. april 2003 mistede José Couso (spansk og europæisk statsborger og kameramand for tv-kanalen Tele 5), Taras Protsyuk (Reuters Bureau) og Tareq Ayoub (tv-kanalen Al-Jazeera) livet under udøvelsen af deres job som nyhedsformidlere.

De amerikanske myndigheder har stadig ikke indledt nogen form for undersøgelse eller retssag i den forbindelse.

Til gengæld har USA besluttet, at der skal indledes en undersøgelse med italiensk deltagelse af de amerikanske styrkers ubegrundede overgreb den 4. marts i år under frigivelsen af den italienske journalist Guiliana Sgrena, som endte med at koste chefen for Sismi, Nicola Calipari, livet.

Hvilke skridt skal der tages for at sikre, at der iværksættes en undersøgelse, som gør det muligt på behørig vis at fastslå, hvem der bærer såvel det strafferetligesom det erstatningsmæssige ansvar for mordet på journalisten José Couso og dennes kolleger under udøvelsen af deres job?

spørgsmål nr. 12 af Josu Ortuondo Larrea (H-0216/05)

Om: Undersøgelse af mordet på journalisten José Couso i Irak

Den 4. marts 2005 dræbte de amerikanske styrker den italienske statsborger Nicola Calipari i forbindelse med frigivelsen af den italienske journalist Giuliana Sgrena.

Efter pres fra den italienske befolkning har den italienske regering og De Forenede Stater besluttet i fællesskab at indlede en undersøgelse for at finde frem til årsagerne til denne triste hændelse. I modsætning hertil er der, så vidt vi på nuværende tidspunkt er orienteret, ikke indledt nogen undersøgelse eller retssag i forbindelse med det, der skete, da den spanske kameramand for tv-kanalen Tele 5 José Couso, den ukrainske kameramand for Reuters Bureau Taras Prosyuk og kameramanden for tv-kanalen Al-Jazeera Tarek Ayoub blev dræbt som følge af det angreb, amerikanske styrker rettede mod Hotel Palestine i Baghdad.

I betragtning af at José Couso var europæisk statsborger, hvilke foranstaltninger kan der da træffes fra Den Europæiske Unions side med henblik på sammen med de amerikanske myndigheder at indlede en undersøgelse for at få afklaret omstændighederne omkring denne sag og i givet fald placeret ansvaret herfor?

spørgsmål nr. 13 af Ignasi Guardans Cambó (H-0219/05)

Om: Undersøgelse af drabet i Irak på José Couso

Den 8. april 2003 beskød amerikanske pansrede mandskabsvogne 14. etage i Hotel Palæstina i Baghdad, hvor adskillige krigskorrespondenter befandt sig. Den spanske journalist, José Couso, overlevede ikke dette angreb, og to andre journalister ved navn Taras Protsyuk og Tareq Ayoub omkom ligeledes.

Her to år senere har de amerikanske myndigheder endnu ikke iværksat nogen pålidelig og uafhængig undersøgelse heraf for dels at få opklaret, hvad der skete, og dels finde frem til årsagerne til disse absurde drab.

Hvad agter Rådet at gøre for at kræve iværksættelse af en undersøgelse og opklaring af årsagerne til USA's angreb på Hotel Palæstina den 8. april 2003?

og

spørgsmål nr. 14 af Jean-Marie Cavada (H-0240/05)

Om: Undersøgelse af journalisten José Cousos død

Den 8. marts 2003 blev to kameramænd, spanieren José Couso fra tv-kanalen Telecinco og ukraineren Taras Protsyuk fra Reuters Bureau, dræbt i Baghdad af skud affyret af den amerikanske hær mod Hotel Palestine, hvor flere hundrede civile journalister opholdt sig. Samme dag blev den jordanske journalist Tarek Ayoub fra Al-Jazeera-kanalen ligeledes dræbt under et amerikansk luftangreb. Ifølge Journalister uden Grænser er den rapport, som de amerikanske myndigheder har udarbejdet om omstændighederne ved disse ulykkelige begivenheder, ikke fyldestgørende. Den udpeger ikke de ansvarlige og forsøger at sløre den utilstrækkelige kommunikation mellem de soldater, der skød mod Hotel Palestine, og deres overordnede med hensyn til tilstedeværelsen af journalister inde i bygningen.

Hvilke foranstaltninger kan Den Europæiske Union træffe med henblik på at få gennemført en uafhængig undersøgelse om omstændighederne ved José Cousos død, således at de skyldige kan blive fundet og retsforfulgt og ofrets familie opnå erstatning?

  Schmit, Nicolas, formand for Rådet. - (FR) Rådet har ved mange lejligheder fordømt myrderiet på civile, herunder journalister, og har altid understreget behovet for, at de berørte myndigheder foretager omfattende undersøgelser, hver gang et sådant tilfælde opstår. Rådet er bekendt med, at der endnu ikke er blevet gjort tilstrækkeligt rede for en række tilfælde, og at de endnu ikke er blevet undersøgt grundigt. Det vil fortsat gøre opmærksom på disse tilfælde og opfordre til undersøgelser inden for den ønskede tidsramme.

Hvad angår det specielle tilfælde, der nævnes i spørgsmålet, konkluderede man i de amerikanske myndigheders undersøgelse, at det ikke var de amerikanske styrkers skyld. Ofrets familie har imidlertid lagt sag an mod de involverede amerikanske soldater. Under disse omstændigheder mener Rådet ikke, at det ville være passende at kommentere sagen.

  Meyer Pleite (GUE/NGL). - (ES) Hr. formand, hr. minister, Deres svar er meget skuffende, for vi forsøger, eller har forsøgt, at sælge alle de europæiske borgere det budskab, at efter indførelsen af forfatningstraktaten vil alt det, der betyder fælles sikkerhed, kræve en fælles politik fra samtlige medlemsstaters side.

For fem dage siden var det toårsdagen for journalistens død, og det, vi anmoder EU om, er, at EU ikke kun går ad rettens vej, som familierne allerede har gjort, men at vi ad politisk vej kræver, at USA's regering foretager en uvildig undersøgelse. Alle ved, at det sted, hvor journalisten døde, hotel Palestine, var et ikke-militært mål, der burde beskyttes, og hvor hele den akkrediterede internationale presse boede, og derfor er de amerikanske myndigheders svar ikke acceptabelt. Vi vil gerne bede rådsformandskabet om klart og tydeligt at anmode USA's regering om at indlede en uvildig undersøgelse.

Jeg beklager derfor dette svar, og jeg håber, at De er enig i, at vi skal stå endnu mere fast på kravet om denne undersøgelse.

  Guardans Cambó (ALDE). - (FR) Hr. Schmit, jeg er lidt skuffet over Deres svar. Det er det samme som at sige, at fordi familien har reageret og går rettens vej for at forsvare en brors eller en fætters interesser, med andre ord en elsket person, vil Rådet ikke sige noget. Dvs. hvis vi forstår det svar, som De lige har givet, korrekt, at Rådet kun ville have reageret, hvis familien havde været passiv. Det er et fuldstændig uforståeligt, for ikke at sige uacceptabelt svar.

De har to valg. Enten tør De på Rådets vegne sige, at De er fuldt ud tilfreds med de amerikanske myndigheders undersøgelse, og det har De ret til, men i så fald skal De turde sige, at denne undersøgelse, hvor konklusionen var, at intet var sket, er fuldstændig tilfredsstillende for Rådet. De skal turde sige det offentligt, i dette forum. Eller også må De sige, at De ikke er tilfreds, og at De vil anmode om yderligere forklaringer. Passivitet er imidlertid aldrig et svar, og det bidrager ikke til at bringe folk tættere på deres regering og institutioner.

  Cavada (ALDE). - (FR) Hr. formand for Rådet, jeg vil begynde med offentlig at give udtryk for tilfredshed med de skridt, som formanden for Europa-Parlamentet og særlig en af Parlamentets næstformænd, hr. Vidal-Quadras Roca, har taget for at få frigivet den franske journalist, fru Aubenas, og hendes kollega, hr. Al-Saadi, der har været holdt som gidsler i nøjagtig 100 dage i dag.

Det giver mig lejlighed til at minde om, at en række journalister og andre pressemedarbejder i Irak er blevet ofre for gidseltagning, hvilket er sjældent under en krig, og der er sket snesevis af gidseltagninger. Jeg vil opfordre til i kraft af både min erfaring og mine nye funktioner, at Rådet fremsætter en anmodning om en fælles undersøgelse, før folk går på gaden og forlanger det, ligesom de gjorde i Italien vedrørende hr. Calibari. Det er både moralsk og teknisk gennemførligt.

  Schmit, Nicolas, formand for Rådet. - (FR) Først vil jeg takke hr. Cavada for at minde os om, at det nu er 100 dage siden, at fru Aubenas og hendes ledsager blev taget som gidsel. Jeg tror, at jeg på Rådets vegne og helt sikkert på formandskabets vegne kan give udtryk for vores fulde solidaritet med fru Aubenas og med alle gidslerne i Irak, da der er andre gidsler. Der er en anden gruppe med tre rumænske journalister, som er blevet taget som gidsler. Det er det rette tidspunkt at give udtryk for vores solidaritet med dem og også for et ønske om at gøre alt, hvad vi kan for at sikre, at de bliver frigivet snarest muligt.

Jeg forstår på en måde også den udtrykte skuffelse, men jeg kan ikke gå længere. Nu da der er lagt sag an, og familierne går rettens vej, kan jeg ikke på nuværende tidspunkt gå yderligere ind i sagen og give udtryk for en politisk holdning til sagen. Tro mig, vi vil fortsat følge alle disse sager og tilfælde nøje, hvoraf nogle har været specielt tragiske.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 15 af Manuel Medina Ortega (H-0193/05)

Om: Den Europæiske Unions forbindelser med Andesfællesskabet

Hvordan ser Rådet på Den Europæiske Unions fremtidige forbindelser med Andesfællesskabet, og hvilke initiativer bør der efter Rådets opfattelse gennemføres, for at Den Europæiske Union kan yde et bidrag til styrkelsen af Andesfællesskabet?

  Schmit, Nicolas, formand for Rådet. - (FR) Det fremgår tydeligt af topmødet i Guadalajara mellem EU og landene i Latinamerika og Det Caribiske Hav i maj 2004, hvilken betydning EU tillægger forbindelserne med Andesfællesskabet og udviklingen hen imod integration af dette fællesskab. Ved den lejlighed hilste stats- og regeringscheferne de berørte parters beslutning velkommen om at indlede den proces, der skal føre til associeringsaftaler, herunder et frihandelsområde. Udsigten hertil bør give ny tilskyndelse til at styrke den regionale integrationsproces.

I mellemtiden er den forudgående fælles vurderingsfase blevet indledt, herunder teknisk vurdering, og det fælles ministermøde, der er planlagt til slutningen af maj i Luxembourg, bliver en ny lejlighed til at komme nærmere ind på et emne, der er så væsentligt for de fremtidige forbindelser. EU glæder sig over det ønske, som de politiske repræsentanter fra Andeslandene gentog, om at fortsætte ad denne vej, ligesom det glæder sig over de mere og mere tætte forbindelser mellem Mercosur og Andesfællesskabet.

Med hensyn til bekæmpelsen af narkotika glæder EU sig over møderne på højt niveau med specialister i Andeslandene vedrørende narkotika og dets forstadier - det næste møde finder sted i første halvår af 2005 i Lima. De to parter vil fortsætte deres bestræbelser for at bekæmpe denne plage med en strategi, der er baseret på samarbejde og fælles ansvar.

Hvad angår handelspolitik, giver EU Andeslandene fortrinsstilling i den foreslåede GSP+. For at basere bæredygtige politiske forbindelser på befolkningens interesser og deltagelse vil Rådet endelig fremhæve det vigtige bidrag fra mødet med repræsentanter for det civile samfund fra Andeslandene, som fandt sted den 3. marts i Bruxelles.

  Medina Ortega (PSE). - (ES) Hr. formand, jeg takker for de forklaringer, som rådsformanden har givet mig, og jeg vil blot komme med et kort tillægsspørgsmål.

I forbindelse med forløbet af forhandlingerne med disse lande vil jeg gerne, da der samtidig tales om oprettelse af en mere omfattende latinamerikansk ordning, især gennem forbindelsen mellem Andesfælleskabet og Mercosur, høre, om forhandlingerne med Mercosur og Andesfællesskabet har nogen forbindelse, om det er parallelle forhandlinger, eller om de på en eller anden måde knyttes sammen.

  Schmit, Nicolas, formand for Rådet. - (FR) Hvis jeg forstår Dem korrekt, hr. Medina Ortega, er det en proces mellem de latinamerikanske lande, dvs. mellem Mercosur-landene og landene i Andesfællesskabet. EU har bestemt det mål at tilskynde til alle former for regional integration, jo bredere, des bedre. Det er efter min mening en fremgangsmåde, der skal tilskyndes til. Og hvis det lykkes for disse lande yderligere at forbedre deres samarbejde, ja, endog integration, tror jeg, at det også skal tages i betragtning i deres forbindelser med EU.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 16 af Bill Newton Dunn (H-0195/05)

Om: Efterretningstjenesternes virksomhed

Rådet bekræftede i sit svar på mit spørgsmål H-0139/05 under spørgetiden den 9. marts i Parlamentet, at det var vidende om, at der foregår en vis koordinering af de nationale efterretningstjenesters aktiviteter i kampen mod organiseret kriminalitet, men at det ikke havde kendskab til detaljerne.

Hvis denne tilsyneladende selvmodsigelse skal stå til troende, betyder det så, at oplysningerne om koordineringen mellem efterretningstjenesterne når frem til Rådet i form af anonyme notater med beskeden "vi koordinerer, men vil ikke give Dem nogen detaljer"? Er Rådet indforstået med ikke at vide noget om, hvad vores efterretningstjenester laver sammen? Er der overhovedet nogen på ministerplan, der holder øje med disse hemmelige koordinerede aktiviteter, som, må vi da håbe, udføres til de europæiske borgeres fælles bedste?

  Schmit, Nicolas, formand for Rådet. - (FR) Som Rådet allerede har haft lejlighed til at fortælle det ærede medlem på plenarmødet i marts, er Rådets sekretariat ikke blevet informeret om de nationale efterretningstjenesters aktiviteter til bekæmpelse af organiseret kriminalitet. Der er ingen forskrifter i EU-lovgivningen, som forpligter medlemsstaterne til at give Rådet sådanne oplysninger. Som Rådet sagde til det ærede medlem under spørgetiden i marts, betyder det ikke, at der ikke er kontakt mellem de nationale efterretningstjenester på det pågældende område.

  Newton Dunn (ALDE). - (EN) Som os alle her i salen - eller alle de, der teoretisk burde være her i salen for øjeblikket - repræsenterer De offentligheden. Vi i Parlamentet ønsker ikke at kende de hemmeligheder, der knytter sig til driften. Naturligvis gør vi ikke det, for det ville være yderst skadeligt. Men vi ønsker, som repræsentanter for den offentlighed, som både De og vi repræsenterer, at vide, om der er en valgt politiker i spidsen for koordineringen af de aktiviteter, som de hemmelige tjenester i fællesskab udfører. Er der nogen, der holder øje med, hvad de laver? Hvis De siger, at Rådet ikke gør det, hvem gør det så? Hvem er valgt? Hvem koordinerer og overvåger dette arbejde? Det er yderst alarmerende, hvis De siger, at det er der ingen, der gør.

  Schmit, Nicolas, formand for Rådet. - (FR) Jeg mener, at tilsyn med efterretningstjenesterne primært hører under medlemsstaternes ansvar, og at den enkelte medlemsstat skal sikre, at efterretningstjenesternes aktiviteter finder sted inden for retsstatens grænser og i overensstemmelse med medlemsstaternes lovgivning.

  Formanden. - Da den tid, der er afsat til spørgetiden, er udløbet, vil spørgsmål nr. 17-41 blive besvaret skriftligt⁽¹⁾).

Spørgetiden er afsluttet.

(Mødet udsat kl. 19.00 og genoptaget kl. 21.00)

FORSÆDE: Manuel António DOS SANTOS
Næstformand

(1) ) Se bilag "Spørgetid".