Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Forhandlinger
Onsdag den 13. april 2005 - Strasbourg EUT-udgave

22. Afskedigelser ved Alstom
MPphoto
 
 

  Formanden. - Ærede medlemmer, det er første gang, jeg leder et møde, og jeg vil gerne benytte anledningen til at takke Europa-Parlamentets medlemmer for deres tillid til mig.

Næste punkt på dagsordenen er mundtlig forespørgsel (B6-0167/2005) til Kommissionen om afskedigelser ved Alstom af Wurtz for GUE/NGL-Gruppen, Désir for PSE-Gruppen og Flautre for Verts/ALE-Gruppen.

 
  
MPphoto
 
 

  Henin (GUE/NGL), stedfortræder for spørgeren. - (FR) Hr. formand, spørgsmålet om Alstom Power Boiler har efterladt os alle med ryggen mod muren med hensyn til vores forpligtelser til at skabe et Europa med fuld beskæftigelse og en stærk højteknologisk industri, et Europa, der bekymrer sig om miljøet, og et Europa, der er frigjort fra USA's teknologiske og økonomiske dominans.

Hvad drejer det sig om? Et datterselskab i Alstom-koncernen, hvis kreative ressourcer og forsknings- og produktionsressourcer er etableret i Europa med 250 ansatte i Vélizy i Frankrig, 300 i Stuttgart i Tyskland og en række fabrikker i Den Tjekkiske Republik, Portugal og Polen, men hvis hovedkvarter ligger i Connecticut i USA. Selskabets ekspertise ligger i fremstilling af kedler til oparbejdelse af damp og elektricitet. Det er verdensførende inden for produktion af rent kul og er ved at udvikle nye teknologier til indfangning af CO2. Med gennemførelsen af Kyoto-protokollen og behovet for at sprede energikilder er det klart, at sådanne teknologier har et enormt potentiale. Ledelsen i Alstom har imidlertid af uklare årsager besluttet at flytte den europæiske ekspertise til USA, at reducere arbejdsstyrken i Vélizy med fire femtedele og halvere arbejdsstyrken i Stuttgart, sandsynligvis med det formål til sidst at lukke de største europæiske arbejdssteder. Påskuddet for denne omdirigering af europæisk ekspertise var en pseudoundersøgelse, der ikke særlig overraskende blev udført af amerikanerne, og i hvilken det blev bekendtgjort, at man forventede, at markedet ville skrumpe ind med en tredjedel i løbet af de næste fire år.

Vi følger eksemplet hos de ansatte i Power Boiler og kan ikke tage denne undersøgelse alvorligt, særlig når vi kender den enorme efterspørgsel på dette område, der er ved at opstå rundt omkring i verden. Som vi siger i Frankrig, når man vil slå sin hund ihjel, beskylder man den for at have rabies. Mangel på en reel langsigtet industriel strategi og et hektisk kapløb for at få fortjeneste med det samme har været hovedkarakteristikaene for Alstom-koncernen, siden den blev privatiseret. Kommissionen og også den franske regering skal påtage sig noget af ansvaret.

Heldigvis har de ansatte på de europæiske arbejdssteder, der bliver støttet af deres fagforeninger, ikke kastet håndklædet i ringen. De ansatte i Vélizy er kommet med en modplan, der går ud på at trække selskabet ud af Alstom-koncernen for en salgspris på omkring en symbolsk euro og skabe en europæisk offentlig aktieselskabsgruppering sammen med arbejdsstederne i Vélizy og Stuttgart og beholde fabrikkerne i Den Tjekkiske Republik, Polen og Portugal. Denne plan er baseret på de ansattes frivillige deltagelse. Den har den fordel, at den passer ind i Kommissionens krav af 7. juli 2004 til Alstom vedrørende afhændelse af aktiver. Formålet med kravene er at sikre og øge beskæftigelsen og det europæiske teknologiske potentiale sammenlignet med USA. Dette samarbejde mellem europæiske ansatte er i forreste linje i anvendelsen af EU-lovgivning, da det vil resultere i oprettelse af et europæisk offentligt aktieselskab. Vi skal imidlertid arbejde hurtigt, da selskabets intellektuelle ejendomsrettigheder er ved at blive overført til USA og Schweiz, og Alstoms direktion arbejder på at bringe selskabet i økonomiske vanskeligheder.

Mine damer og herrer, hvis vi er indstillet på industriel og beskæftigelsesmæssig vækst, skal vi gøre alt, hvad vi kan for at støtte dette initiativ. Det er rigtigt, at direktivet om europæiske offentlige aktieselskaber og forordningen om at inddrage medarbejdere i selskabsledelse endnu ikke er blevet gennemført i fransk lovgivning, men det er altid muligt at se fremad. Det er et spørgsmål om politisk vilje, og jeg forventer, at Kommissionen viser en sådan vilje. Så lad os ikke skuffe disse arbejdere, hvis arbejdspladser er truet, men som er så stolte af deres uforlignelige tekniske resultater og altid er rede til at forny.

 
  
MPphoto
 
 

  Désir (PSE), spørger. - (FR) Hr. formand, det glæder mig at se Dem som formand for Deres første møde, eftersom udnævnelsen af Dem til denne post er forbundet med nogle gode nyheder for min gruppe og for europæiske socialdemokrater, nemlig socialisternes sejr i Portugal.

Hr. formand, hr. kommissær, ligesom min kollega, hr. Henin, er jeg en af spørgerne til denne forespørgsel til Kommissionen. For et par uger siden modtog vi her i Parlamentet en delegation af ansatte i Alstom-koncernen, der bestod af repræsentanter for både franske og tyske fagforeninger fra dette datterselskabs to arbejdssteder, som har specialiseret sig i kedler. Disse arbejdere er nu berørt af meddelelsen fra ledelsen den 16. februar 2005 om lukningen af selskabet eller under alle omstændigheder om større nedskæringer i arbejdspladser og aktiviteter både i Stuttgart og Vélizy. 150 af 350 arbejdspladser forsvinder i Stuttgart og 150 af 200 arbejdspladser i Vélizy. Det betyder, at disse to arbejdssteder sandsynligvis i sidste ende bliver dødsdømt.

For et par måneder siden, den 7. juli 2004, godkendte Kommissionen støtte fra Frankrig til Alstom med forbehold af strenge betingelser for at trække sig ud, men med det formål ikke kun at genetablere sunde konkurrencebetingelser, men også sikre den langsigtede fremtid for Alstom-koncernen og dets datterselskaber. Datterselskabet Alstom Power Boiler har, som det allerede er blevet nævnt, specialiseret sig i fremstilling af kedler til kraftværker. Det er førende teknologisk i Europa og i verden på en række områder, og særlig vanskelig og ren forbrænding og indfangning af CO2.

Set ud fra EU's prioriterede områder i Lissabon-strategien, som vi har diskuteret for nylig, og som vil bidrage til at sikre, at EU udvikler dets kompetencer og teknologi og bliver den mest konkurrencedygtige økonomi i verden, og også set ud fra EU's mål for bæredygtig udvikling og ren energi er dette selskab et strategisk redskab, og selvfølgelig afhænger mange arbejdspladser af det.

Det er det, der berettigede, at Kommissionen i juli 2004 indvilligede i at yde en betydelig støtte, nemlig 3 milliarder euro, som Frankrig bevilligede til Alstom-koncernen som hjælp til omstruktureringen af selskabet. I den endelige beslutning anførte Kommissionen, at med hensyn til energiproduktions- og transportsektoren var omstruktureringsplanen tilstrækkelig til at sikre industriel genoprettelse. Den mente, at de planlagte jobnedskæringer stod i forhold til overkapaciteten i disse brancher, og at overslagene over udgifterne til omstruktureringen og de deraf følgende besparelser var realistiske.

I dag går koncernledelsen imidlertid ud over de jobnedskæringer, som de gav meddelelse om dengang, og ud over de betingelser for at trække sig ud, som det forpligtede sig til. Følgelig skal Kommissionen efter min mening vise interesse for de beslutninger, som ledelsen for Alstom-koncernen lige har truffet. Da Kommissionen netop altid er meget streng med hensyn til overholdelse af konkurrencereglerne, efter at der er bevilget støtte, skal den ligeledes være streng med hensyn til følgerne for beskæftigelsen. Hvis jeg ikke har misforstået det, hr. kommissær, er den endelige begrundelse for at yde støtte til omstrukturering af en virksomhed at holde den pågældende aktivitet i gang, særlig og i sidste ende, fordi man kan redde arbejdspladser, fordi det giver utallige fordele, skatteindtægter osv., men først og fremmest fordi man kan redde arbejdspladser.

Kommissionen må ikke være delvis lammet. Den kan ikke efter at have bevilget støtte nøjes med at se på virkningerne på konkurrencen og respekt for konkurrencen. Den skal også sikre, at denne støtte rent faktisk bidrager til at bevare aktiviteter og beskæftigelse på alle arbejdssteder, eftersom det blev slået fast, da denne støtte blev godkendt i juli 2004, at de planlagte jobnedskæringer var tilstrækkelige, og at det derfor ikke er berettiget at gå ud over dem. Vi regner derfor nu med, at Kommissionen sørger for, at arbejdspladserne bliver sikret, og at de to pågældende arbejdssteder ikke lukkes.

 
  
MPphoto
 
 

  Lipietz (Verts/ALE), stedfortræder for spørgeren. - (FR) Hr. formand, jeg er stedfortræder for min kollega, fru Flautre, som jeg har fulgt denne sag sammen med i fem år. Jeg mener, at hr. Désirs indlæg beskrev det egentlige problem. Jeg sagde til tidligere kommissær Monti for flere år siden, at den dag ville komme, da hovedopgaven for GD Konkurrence ikke så meget ville være at give afslag på støtte som at sørge for, at støtten blev anvendt efter formålet.

Hvad bemyndiger et land til at bevilge statsstøtte, når det er en indlysende overtrædelse af traktatens artikel 87? Det er den omstændighed, at EU anser det for at være i dets interesse, fordi, hvis der blev givet afslag på støtten, ville uerstattelige arbejdspladser gå tabt. En kilde til ekspertise og arbejde til gavn for EU's mål, EU-borgerne og -forbrugerne ville forsvinde.

I deres store visdom bevilligede GD Konkurrence og Kommissionen støtten til Alstom for et år siden. Der var ikke tale om at give efter for pres fra den franske regering. Der var tale om at give udtryk for en holdning til den omstændighed, at på den betingelse, som Alstom agtede at fortsætte, var det umagen værd for en stat at yde det støtte. Det var godt for hele Europa. Hvis denne vurdering var rigtig for et år siden, er den rigtig i dag. Alstom er imidlertid ved at bevise, at da det ansøgte om denne statsstøtte, var det ikke, fordi det ville bevare tilførslen af ren teknologi i Europa, og ikke fordi det ville bidrage til målet om fuld beskæftigelse i Europa. Det forsøgte simpelthen at få statsstøtte i overensstemmelse med princippet om privatisering af profit og nationalisering af tab. Det kan hverken venstre eller højre side i Europa acceptere.

Jeg mener derfor, at vi her har et nøgleeksempel, som Kommissionen bør basere sin politik på. Hvis den ret omfattende liste over bemyndigelser til at yde statsstøtte - der er et dusin tilfælde i artikel 87, som også er medtaget i forfatningen - virkelig så at sige danner grundlag for industripolitikken i Europa, er det på tide at bevise det. Kommissionen er nødt til at sige, om den støtte, der blev bevilget for et år siden, ganske enkelt havde til formål at komme Alstom-koncernens aktionærer til undsætning, eller om den virkelig tjente EU-befolkningens interesser, deres fremtid og særlig overholdelsen af Kyoto-protokollen.

 
  
MPphoto
 
 

  Verheugen, næstformand i Kommissionen. - (DE) Hr. formand, også jeg vil gerne begynde med at ønske Dem tillykke med Deres embede og ønske Dem en god embedsperiode.

Man kan og må betragte spørgsmålet fra to sider. For det første industripolitisk og for det andet set ud fra støttekontrollen. Det industripolitiske har jeg selv ansvaret for. Derfor føler jeg mig også meget sikker, når jeg siger, at det er i den europæiske industris interesse ikke blot at bevare innovative teknologier, moderne virksomheder og moderne arbejdspladser i Europa, men også at udbygge dem. Det er en helt primær interesse for EU at bevare en stærk industriel basis i Europa, fordi vi ikke vil kunne forsvare vores konkurrenceevne i den globale konkurrence uden en stærk industriel basis. Ud fra det synspunkt siger jeg som den ansvarlige kommissær for industrien i Europa, at jeg er meget interesseret i, at Alstom fuldfører den påbegyndte omstrukturering og lever videre som en sund, succesrig, indbringende virksomhed. Det er den industripolitiske side.

Det er imidlertid ikke emnet i dag. Emner er spørgsmålet om støttekontrollen. Det er rigtigt, at Kommissionen i sin tid godkendte Alstoms omstruktureringsplan som forudsætning for den støtte, som den franske stat havde bevilget. Kommissionen havde forsynet denne omstruktureringsplan og denne støtte med påbud. Det er Kommissionen opgave - som medlemmerne rigtigt beskrev det - at påse, at påbuddene bliver overholdt, og at støtten bliver anvendt på den måde, som er blevet godkendt af Kommissionen. Det kontrollerer vi også. Kommissionen pegede den gang især på, at det var en forudsætning for at godkende støtten, at bestemte forretningsområder blev solgt, og at der skete en operationel omstrukturering.

Det spørgsmål, der skal besvares i aften, er, om den foreliggende supplerende omstruktureringsplan er i strid med Kommissionens afgørelse eller ej. Hvis denne omstruktureringsplan ikke er i strid med påbuddene, ligger ansvaret for at gennemføre den hos virksomhedsledelsen, i hvert fald ikke hos Kommissionen. Det er ikke Kommissionen, der leder virksomheden Alstom, det gør virksomhedsledelsen. De ansvarlige tjenestegrene har meddelt mig, at Kommissionen hidtil ikke har holdepunkter for, at Kommissionens påbud i forbindelse med godkendelsen af støtten er blevet overtrådt. Jeg kan imidlertid forsikre Dem, at vi naturligvis fortsat holder øje med sagen og nøje vil påse, at påbuddene bliver nøje overholdt.

Principielt går Kommissionen ind for at forsøge at finde løsninger i fællesskab, som tager hensyn til samtlige økonomiske, sociale og miljørelaterede aspekter. Kommissionen planlægger i sin seneste meddelelse "Omstrukturering og beskæftigelse" udtrykkeligt at mobilisere alle samfundets kræfter for en bedre afvikling af omstruktureringer for at opnå en bæredygtig udvikling af konkurrencen og beskæftigelsen.

Kommissionen foreslår især at organisere en styrket sektoral og regional followup. Der skal stilles særlige midler til rådighed for at støtte gennemførelsen af denne strategi. Det er desuden af strategisk betydning at opretholde og udvide evnen til innovation, forskning og udvikling i Europa. Til det formål præsenterede Kommissionen for få dage siden et rammeprogram for konkurrenceevne og innovation.

Jeg er klar over, at vores muligheder er meget begrænsede, når det gælder spørgsmålet om nedlæggelse af arbejdspladser. Jeg deler Deres følelser i denne henseende. Kommissionen skal imidlertid holde sig nøje til lovgivningen. Jeg har lovet Dem, at vi holder meget nøje øje med denne sag og vil skride ind, hvis det skulle vise sig, at de påbud, der var knyttet til støtten, ikke bliver opfyldt.

 
  
MPphoto
 
 

  Bachelot-Narquin, for PPE-DE-Gruppen. - (FR) Hr. kommissær, mine damer og herrer, situationen i Alstom-koncernen har givet anledning til alvorlig bekymring i mange måneder. Det er fremtiden for Alstoms 25.000 ansatte i Frankrig, der står på spil. Vi har måttet kæmpe hårdt, og den franske regering har stillet sig helt og holdent på de ansattes side. Det var den franske finansminister, hr. Sarkozy, der forhandlede med den daværende kommissær, hr. Monti, således at vi kunne bevilge den støtte, der reddede Alstom. Det var selvfølgelig et spørgsmål om at sikre de ansattes fremtid, men også om at redde en juvel i den europæiske energi- og transportindustri.

I aften taler vi om Vélizy og Stuttgart, men også om Brno i Den Tjekkiske Republik og Setúbal i Portugal samt en lang række underleverandører over hele Europa. I dag øger meddelelsen om, at 350 arbejdspladser går tabt, bl.a. 200 i Vélizy, i Alstom Power Boiler, bekymringen for de ansatte yderligere. Det er rigtigt, at kedelmarkedet er tydeligt svækket, men det er ikke på et niveau, der kan berettige et sådant tab af arbejdspladser.

Det er selvfølgelig ikke Kommissionens opgave at udstede diktater til selskabsledelser eller på vegne af regeringer at forvalte social bistand i forbindelse med afskedigelser. Det er værd at fremhæve, at Alstom Power Boiler er førende inden for produktion af rent kul og er ved at udvikle teknologier til opfangning af kuldioxid. Vi taler derfor ikke om et selskab, der er ved at stivne og blive forældet. Hvis man accepterer, at det flytter over Atlanten, eller hvad der er værre, forsvinder, er det som at betragte fremtiden gennem et bakspejl.

De ansatte - og det skal vi lykønske dem med - har udarbejdet en plan, der bygger på konceptet "lad os skabe den europæiske mester i ren forbrænding". De har med hjælp fra eksperter udfærdiget en plan for fremtiden, som dækker alle aspekter, nemlig den juridiske struktur for det nye selskab, teknologiske aspekter, kommercielle aspekter og sociale aspekter. Vi skal hilse denne strategi velkommen, da den er udtryk for, at de nægter at give op. Det er blevet forelagt for de europæiske partnere, som er de kommissærer, der har ansvar for beskæftigelse og sociale anliggender, erhvervspolitik og industri, handel, konkurrence og miljø, og som venter på Deres konklusioner.

Hr. kommissær, i dag skal De se fremad til den kulturelle og sociale revolution, der sættes i gang af forfatningstraktaten. Fremover vil sociale rettigheder med forfatningstraktaten have fortrinsret frem for fuldkommengørelse af det indre marked, som havde overtaget i tidligere traktater. Den sociale dialog bliver institutionaliseret, men vi skal først og fremmest udforme en industripolitik, der begunstiger kvalifikationscentre og sikrer den sociale markedsøkonomi, der foreslås som en social model i artikel 3 i forfatningstraktaten.

Det spørgsmål, som vi stiller Dem i dag, hr. kommissær, er følgende: Hvordan ser De det fremtidige livssyn i forfatningstraktaten? De skal ikke være det gamle Europas kontorist/skriver, men i stedet få det nye Europa på plads, det Europa, som er påtænkt i forfatningstraktaten. De har en udmærket lejlighed til at gøre det ved at sikre Alstom Power Boilers fremtid.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen kl. 12.00.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik