Forhandlinger

Onsdag den 13. april 2005 - Strasbourg

23. Skatte- og miljømæssig dumping

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om mundtlig forespørgsel (B6-0172/2005) til Kommissionen om skatte- og miljømæssig dumping af Ford og Erika Mann for PSE-Gruppen, Parish og Sturdy for PPE-DE-Gruppen og Watson for ALDE-Gruppen

og mundtlig forespørgsel (B6-0229/2005) af Jonckheer for Verts/ALE-Gruppen.

  Ford (PSE), spørger. - (EN) Hr. formand, som Kommissionen vil vide, har vi næsten 300 arbejdspladser på spil i den britiske cellofanfabrik i Bridgwater i min valgkreds i Det Forenede Kongerige. Denne fabrik er blevet overtaget af et selskab, der hedder Innovia, og som i øjeblikket har anlæg i Kansas, Carlyle og Bridgwater. Det, der bliver foreslået, truer med at rive hjertet ud på byen Bridgwater. Når man medregner underleverandører til virksomheden, er der næsten 1.000 arbejdspladser på spil i dette område.

I aften har vi en anmodning uden fortilfælde fra alle partier - Labour, De Konservative og De Liberale Demokrater - i denne region og i Det Forenede Kongerige, som står sammen i deres reaktion på Innovias gruopvækkende beslutning og beder om Kommissionens hjælp og bistand.

Hvad får virksomheden til at træffe denne beslutning? Anlægget i Kansas har aldrig i sin historie haft overskud, mens anlægget i Bridgwater aldrig i sin historie har haft tab. Men vi har et forslag om at lukke Bridgwater. Hvorfor? Fordi staten Kansas, anført af Demokraternes flertal, til trods for Republikanernes opposition i det lokale parlament har tilbudt Innovia visse ting. Det første er en bestikkelse på 2 millioner dollars for at flytte arbejdspladser fra Den Europæiske Union til De Forenede Stater. Det andet er en femårig skattepause, hvilket betyder, at alle de skatter, som arbejdsstyrken betaler, vil blive tilbagebetalt til selskabet i de næste fem år. Og hvad der er mest interessant, de har tilbudt fritagelse fra miljøbestemmelserne, hvilket vil gøre det muligt at producere cellofanet billigt og reeksportere det til EU.

Jeg vil gerne spørge Kommissionen, om disse pengebestikkelser er tilladte under WTO's regler. Hvis ikke, vil den så tage sagen op med USA's regering? Hvad bliver der gjort, når Innovia producerer cellofan i Kansas og dumper det på det europæiske marked? Hvordan vil Kommissionen tackle det problem? Ligeledes vil jeg sige, at selv om jeg er enig i, at WTO's regler i øjeblikket ikke forbyder miljømæssig dumping, og vi anerkender, at de forskellige lande kan have miljøstandarder, der er anderledes end vores, så protesterer vi alligevel mod ophævelsen af disse anderledes standarder, noget, vi har risiko for at se tiere og tiere på grund af Kyoto-aftalen.

I det europæiske system er dette her småting. Ikke desto mindre er det meget vigtigt for regionen. Det er også meget vigtigt med hensyn til den præcedens, det skaber for fremtiden, for hvis De Forenede Stater, deres virksomheder og enkeltstaternes regeringer kan slippe af sted med dette ved en lejlighed, så er der absolut ingen grund til, at de ikke skal gøre det igen og igen. Derfor er dette et vigtigt principspørgsmål, som Kommissionen må tage alvorligt, og jeg forventer, at der bliver gjort noget.

  Jonckheer (Verts/ALE), spørger. - (FR) Hr. formand, hr. næstformand i Kommissionen, min gruppe har besluttet at tilslutte sig den mundtlige forespørgsel for at supplere det. Det spørgsmål, som hr. Ford rejser, drejer sig især om overensstemmelse med WTO-regler. For mit eget vedkommende vil jeg vende tilbage til et spørgsmål, der vedrører EU og situationen inden for EU's grænser.

Under den sidste møderække i Parlamentet vedtog Økofin-Rådet at angive omkring 60 nationale skatteforanstaltninger inden for EU, som man mente resulterede i skadelig konkurrence i betydningen i det arbejde, der udføres inden for OECD. Forskrifterne i den såkaldte Primarolo-kodeks, som har navn efter den embedsmand, der ledede denne arbejdsgruppe, vedrørte både standstill-klausuler og rollback-klausuler, dvs. gradvis afvikling af de nationale forskrifter, der således er fastlagt efter fælles aftale i Økofin-Rådet.

Jeg har bemærket, at vi ikke længere taler særlig meget om situationen med hensyn til denne afviklingsproces hverken i Parlamentet eller i medierne, og jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad Kommissionens holdning er til afviklingen. Jeg er godt klar over, at dette spørgsmål hovedsagelig hører under medlemsstaternes kompetence, og at medlemsstaterne er enige i Økofin-Rådet. Når dette er sagt, er konkurrencepolitik EU's enekompetence, og Kommissionen har en meget vigtig opgave i den forbindelse. Derfor skal Kommissionens rolle efter min mening være at overvåge og komme med tilskyndelser eller i det mindste at advare og give oplysninger om kontrol af de forpligtelser, der er indgået i Økofin-Rådet.

Jeg vil supplere dette spørgsmål ved at sige - og det ved De lige så godt som jeg - at vi stadig er langt fra harmonisering af selskabsskatten og skattegrundlaget inden for EU, som Prodi-Kommissionen drøftede på grundlag af dens arbejde i forbindelse med et fælles minimumsniveau for selskabsskat i EU. Min gruppe synes, at en sådan udvikling er ønskelig.

Vi opfatter derfor de beslutninger, som Økofin-Rådet har truffet, som et minimum minimorum, og jeg håber virkelig, at Kommissionen vil kunne udtale sig om denne proces i aften og i de kommende måneder. Det er, fordi jeg mener, at de problemer, vi støder på i nogle lande med hensyn til forslaget til den europæiske forfatning, desværre ikke hjælper os, og at der er berettiget bekymring for, at den skadelige konkurrence fortsætter og bliver værre inden for EU. Det er derfor efter min mening en meget vigtig politisk opgave at sikre, at i det mindste de forpligtelser, der indgås i Økofin-Rådet, bliver opfyldt, og at Kommissionen ligesom Parlamentet spiller en rolle i udviklingen af denne proces.

  Watson (ALDE), spørger. - (EN) Hr. formand, jeg tager ordet på min gruppes vegne for at føje min bekymring til den, der er blevet udtrykt af tidligere talere, om den skrækkelige situation med hensyn til et innovativt og ganske fremragende firma i den valgkreds, som hr. Ford og jeg repræsenterer.

Innovia Film er et firma med overskud, der har udviklet en proces, som blev opdaget i Det Forenede Kongerige i 1898. Jeg tror, at hvis den proces var blevet opdaget i Skandinavien i 1998, ville den være blevet set som den bedste teknologi, der var til rådighed, man ville have afskaffet indpakning i plastik og have brugt cellofan i stedet. Beklageligvis for cellofanet blev det opfundet meget tidligere. Men jeg glæder mig over den tværpolitiske støtte til kampagnen for at anerkende de problemer, amerikanernes politik forårsager, og for at gøre noget ved sagen.

Til morgen drøftede vi resultatet af Det Europæiske Råds møde om en revision af Lissabon-dagsordenen. I det beslutningsforslag, som Parlamentet vedtog med støtte fra flere partier, enedes vi om, at vi må have en industripolitik. Hvis vi har en industripolitik, må vi se på, hvordan vi kan støtte firmaer som dette. Da jeg skrev til hr. Piebalgs på vegne af firmaet for en tid siden for at se, om der kunne ydes nogen støtte til dette firma, svarede han, at der er programmer, der støtter nye og innovative systemer, men i dette tilfælde kunne man ikke yde en sådan støtte. Jeg spekulerer på, om vi ikke bør se på vores industripolitik igen.

Brevet fra hr. Mandelson til Mel Dando, en af de involverede fagforeningsfolk, ser på det problem, vi har været ude for med politikken fra fabrikken i Kansas, hvad angår indførelsen af en skattepause og fritagelse fra miljøbestemmelserne. Hr. Mandelson påpeger, at denne foranstaltning i form af skattefritagelsen forekommer at være subsidiering, men at det ikke falder inden for den kategori, der er forbudt. Han fortsætter så med at påpege, at der ikke er nogen bestemmelser i WTO-aftalerne, der dækker miljømæssig dumping, og siger, at disse foranstaltninger derfor ikke synes at overtræde de nuværende WTO-regler.

Mit spørgsmål til Kommissionen er følgende: Hvis der ikke er nogen bestemmelser i WTO-aftalerne, der dækker miljømæssig dumping, hvorfor er der så ikke det? Hvad gør Kommissionen for at sikre, at vi får bestemmelser, der dækker miljømæssig dumping? Denne episode, der, som hr. Ford har sagt, måske ikke rammer et stort antal arbejdspladser, når man ser det i europæisk målestok, men et meget stort antal, når man ser det ud fra en lille industriby som Bridgwater, er noget, der kunne gentages i hele EU, hvis vi opdagede, at politikken fra forskellige stater i USA på dette område var ved at berøve os arbejdspladser på denne måde.

Dette er kapitalismens grimme fjæs. Vi har her et opkøb af en virksomhed af et konsortium, der går ind for selskabstømning og for at give så stort udbytte som muligt til investorerne uden at se på den generelle sundhedstilstand i vores samfund og vores industri. Det er et sådant tilfælde, hvor Kommissionen bør gøre noget. Jeg håber, at hr. Verheugen, den kommissær, der er her i aften, og hr. Mandelson vil tage denne sag op med amerikanerne og se, hvad vi kan gøre for at redde fabrikken i Bridgwater og potentielt redde mange hundredtusinder af andre arbejdspladser i hele EU, der kan blive ramt af denne udvikling.

  Parish (PPE-DE), spørger. - (EN) Hr. formand, jeg glæder mig over denne lejlighed til at drøfte skattemæssig og miljømæssig dumping med hensyn til British Cellophane i Bridgwater. British Cellophane har haft en lang og ærefuld historie, der spænder over mere end 50 år. Den har en meget stor baggrund af industriel formåen og kraft i Bridgwater. Bridgwater er også en af de førende industribyer i det vestligste England.

Over en længere periode er arbejdsstyrken på British Cellophane blevet reduceret, men den har altid haft et fremragende produktionsniveau, et fremragende forhold til sine ansatte og har givet fremragende støtte til byen på alle niveauer.

Cellofan er en yderst vigtig vare i hele verden. British Cellophane producerer ca. 60.000 t om året. Denne vare er blevet produceret på yderst produktive, motiverede og profitable anlæg. I de seneste år har virksomheden ændret sig dramatisk. Den blev opkøbt af Candell Investments, og jeg vil gerne tale om tre af dens fem fabrikker.

De to ligger i Storbritannien og en i USA. De to i Storbritannien er produktive, motiverede, den ene ligger i den nordlige del af landet og den anden i Bridgwater. Jeg vil gerne beskæftige mig med den tredje fabrik i Kansas.

Lovgiverne i staten Kansas har brugt umådelige beløb på at beholde fabrikken der. Vi taler om millioner af dollars, ikke nogle få hundredtusinde. De har offentligt stemt for at bruge offentlige midler på fabrikken, og de har også givet den en femårs ferie fra miljøkravene for yderligere at underminere udsigterne for British Cellophane. Det stopper ikke hermed. Fabrikken er uproduktiv og har ikke overskud. Hvorfor skulle man give penge til en fabrik, der ikke har overskud og ikke er produktiv, hvad enten den ligger i Kina, Australien eller USA?

300 arbejdspladser i Det Forenede Kongerige på en overskudsgivende og yderst produktiv fabrik bliver truet af en fabrik, der ikke lever op til WTO-bestemmelserne. Hvert år tilfører British Cellophane det britiske nationalprodukt ca. 20 millioner ved lønninger, direkte og indirekte varer. Vi taler om en overskudsgivende og yderst produktiv fabrik. Den har gjort alt, hvad den kunne, for at ændre sig og klarer sig langt bedre end amerikanerne. Den producerer flere varer og af bedre kvalitet. Fabrikken har gjort alt for fortsat at give overskud. Vi bør ikke tillade, at den bliver ofret, bare fordi en amerikansk fabrik kan slippe af sted med noget, som vi ikke kan.

Subsidierne er unfair handel, de involverer unfair dumping og brugen af unfair konkurrence over for overskudsgivende virksomheder. Vi bør ikke tillade, at dette sker. Hvis dette er en verden med frihandel, må Verdenshandelsorganisationen anmodes om at se på sagen. Jeg anmoder Kommissionen om straks at tage dette op. Der er bred tværpolitisk støtte til dette. Jeg mener, at WTO bør gribe ind. Jeg opfordrer Kommissionen til at tage sagen op.

  Verheugen, næstformand i Kommissionen. - (EN) Hr. formand, lad mig begynde med at se på den sag, det drejer sig om her. Kommissionen er opmærksom på planerne om lukning og mulig flytning af cellofanfabrikken Innovia Film i Bridgwater, og vi har anmodet vores embedsmænd om at se på, om de foranstaltninger, staten Kansas har truffet, udgør et brud på WTO's regler. Vi vil også, sammen med de berørte medlemsstater, undersøge, om der findes andre midler under international lov i denne situation.

Jeg vil gerne tilføje, at min egen politiske bedømmelse af denne sag absolut er den samme som den, de ærede medlemmer har givet udtryk for under denne debat. Hvis USA's regler om statslig bistand gælder i Kansas, er dette bestemt en praksis, der ikke er tilladt her. Men heldigvis, eller desværre, er staten Kansas ikke en del af EU.

I særdeleshed involverer dette, at man ser på de muligheder, som klageproceduren inden for rammerne af OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder giver, og i dem står der, at virksomheder i OECD skal afholde sig fra at søge eller modtage undtagelser, der ikke normalt findes i de bestemmelser eller forordninger, der gælder for miljø, sundhed, sikkerhed, arbejdsmarkedsforhold, beskatning, finansielle tilskyndelser eller andre spørgsmål. Men man må notere sig, at disse retningslinjer og disse anbefalinger, som kan være resultatet af klageproceduren, ikke er juridisk bindende.

Hvad angår WTO, vurderer Kommissionen foreneligheden af de foranstaltninger, man har truffet i Kansas, med WTO's aftale om subsidier og modforanstaltninger. Disse regler tillader i princippet WTO-medlemmer selv at afgøre deres skatteregler, men de forbyder undtagelser på det skattemæssige område, når de direkte støtter eksporten. Det forhold, vi må undersøge, er, om foranstaltningerne i Kansas direkte fremmer eksporten. Hvis det er tilfældet, er det i modstrid med WTO's regler.

Jeg vil gerne føje et par generelle bemærkninger om WTO's rolle med hensyn til miljøpolitik til det, jeg har sagt. Lad mig først understrege, at WTO's medlemmer udtrykkeligt har anerkendt vigtigheden af at arbejde frem imod en bæredygtig udvikling og at lade international handels- og miljøpolitik gensidigt støtte hinanden. EU spiller en særlig aktiv rolle i denne forbindelse, men arbejdet er ikke færdigt. WTO's medlemmer kan vælge deres egen miljøpolitik på nationalt, regionalt og, når det gælder multilaterale miljøaftaler, globalt niveau. Det indebærer også, at ethvert sagsanlæg mod ulovlige overtrædelser af eksisterende regionale, nationale eller internationale miljøregler skal foretages på disse niveauer.

Det passende svar på "miljømæssig dumping" på globalt niveau er derfor at forøge styringen af miljøet ved hjælp af juridisk bindende instrumenter, såsom multilaterale miljøaftaler, og Kommissionen er meget aktiv på dette område.

Hvad angår det andet spørgsmål, der blev rejst, om skadelig skattekonkurrence inden for EU, så er alle EU's medlemsstater forpligtet af en adfærdskodeks om beskatning af erhvervsvirksomheder. Denne kodeks har til formål at bekæmpe særlige skatteforanstaltninger, der påvirker eller kan påvirke placeringen af virksomheder inden for Fællesskabet. Næsten alle de skadelige skatteforanstaltninger, der blev udpeget efter en peer review-proces, er blevet eller er ved at blive fjernet. Mere generelt sigter Kommissionens skattepolitik mod at fremme princippet om en kodeks over for tredjelande for at håndtere skadelig skattekonkurrence på så bredt et geografisk grundlag som muligt. I denne forbindelse har Kommissionen allerede medtaget henvisningen til principperne i denne kodeks i adskillige internationale aftaler med tredjelande og agter at medtage denne henvisning i fremtidige aftaler. Desuden støtter Kommissionen OECD's bestræbelser på at fjerne skadelig praksis på skatteområdet.

  Mann, Erika, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, kære kolleger, efter de fire kolleger, som har talt indtil nu, vil jeg gerne stille Dem endnu et spørgsmål om den omtalte problematik. Siden 1992 har vi haft den nye transatlantiske dagsorden med USA, og inden for denne dagsorden findes der dialoger, som ikke alle fungerer lige godt. Vi ved, at business dialogue fungerer meget godt, og også forbrugerdialogen fungerer vældig godt. Vi har imidlertid gennem mange år gang på gang kunnet konstatere, at der er store vanskeligheder med den dialog, som egentlig skulle føre arbejdstagerne samme, nemlig den såkaldte labour dialogue. Det er der flere grunde til - det har til dels at gøre med de forskellige traditioner på amerikansk og europæisk side.

Jeg vil indtrængende bede Dem om ved forberedelsen af det næste topmøde, som jo skal finde sted til sommer, endnu en gang sammen med Rådet og Kommissionen at overveje, hvad De fra Deres side kan gøre for at støtte denne dialog. Det er ganske vist en sag, som burde være overladt til fagforeningerne, men ikke desto mindre vil det efter min erfaring være nødvendigt endnu en gang at se på, hvad vi kan gøre i de forskellige europæiske institutioner for at holde denne dialog levende eller måske vække den til live igen.

Jeg kunne forestille mig, at dette eksempel er en god sag, som De kunne referere til for at forsøge at puste nyt liv i denne dialog. I øvrigt vil jeg også anbefale, at man tager problematikken op i forbindelse med business dialogue, taler direkte med virksomhederne og ser, om der ikke skulle være mulighed for at skabe forståelse her, så især de OECD-principper, som De nævnte, virkelig bliver gennemført i praksis og ikke bliver sat ud af kraft af forskellige stater - i dette tilfælde af Kansas, men det kunne også have været enhver anden stat.

Jeg tror, det er enormt vigtigt, for når vi befinder os i en globaliseret kontekst og har en konkurrence, som på internationalt niveau helt sikkert ikke er blevet enklere, men vanskeligere, så hører det sig til, at i det mindste de stater, som opererer inden for OECD's rammer, faktisk overholder kodeksen. Kunne De tage stilling til dette punkt endnu en gang, og kan De forestille Dem at forsøge at tage dette punkt op til diskussion?

Hvad angår det andet punkt, De nævnte, nemlig at Kommissionen og Rådet - ligesom i øvrigt også Parlamentet - i mange år har presset på for at intensivere diskussionen inden for WTO og også tale om labour standards, om miljøstandarder, om sociale standarder, så mener jeg, det er passende at tage dette emne op igen i forbindelse med de løbende forhandlinger - jeg ved godt, det bliver meget vanskeligt - og jeg kan love Dem, at vi vil henvise til det igen i forbindelse med Parlamentets beslutning.

  Krahmer, for ALDE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, jeg vil gerne komme ind på den foreliggende forespørgsel fra De Grønne og uafhængigt af eventuelle overtrædelser af WTO-bestemmelser stille et par spørgsmål direkte til spørgeren.

Hr. Juncker, De frygter i Deres tekst, at fjernelse af handelshindringer vil føre til skattedumping. I samme tekst nævner De subsidier, som svækker det multilaterale handelssystem. Tror De ikke, der er en sammenhæng mellem høje skatter og høje subsidier? Går De ud fra, at sociale og miljømæssige standarder automatisk altid kun vil blive ringere i en verden uden tarifmæssige handelshindringer og derigennem opstående konkurrence? Er De bange for konkurrence, siden De kun nævner den i forbindelse med ordene "skadelig" og "dumping"?

Hvad fører egentlig til velstand og arbejdspladser? Er det udveksling af varer og tjenesteydelser på åbne markeder uden handelshindringer, eller er det snarere afskærmede markeder med høje handelshindringer? Er De enig med mig i, at kun en konkurrencedygtig økonomi er i stand til at opfylde høje miljøstandarder? Burde vi ikke derfor holde op med hele tiden at påstå, at lave skatter og åbne markeder er ensbetydende med ringere miljømæssige og sociale standarder? Jeg ville også gerne høre kommissærens mening om dette.

  Portas, for GUE/NGL-Gruppen. - (PT) God aften, hr. formand, det er en fornøjelse at have en landsmand i forsædet for aftenens møde. I den her behandlede sag vil man flytte en cellofanfabrik fra Storbritannien til Kansas, fordi den amerikanske delstat har løsnet op på sin skatte- og miljølovgivning.

Det er desværre ikke en undtagelse fra reglen, fordi det lige præcis er reglen, der tilskynder til den slags manøvrer. Dette tilfælde illustrerer ligesom den tidligere omtalte Alstom-sag udmærket et velkendt problem, nemlig udflytning på grund af konkurrence om ringere sociale og miljømæssige bestemmelser. Jeg kan også nævne adskillige eksempler i Portugal.

I forgårs havde vi her i Strasbourg besøg af ansatte fra Yasaki Saltano, en gruppe, der har to fabrikker i Portugal ud af 12 i Europa. Denne multinationale virksomhed fra Japan har haft 7.500 beskæftiget i Portugal. I dag er der kun halvdelen, og så sent som i går truede ledelsen med, at der, hvis ikke den portugisiske regering igen giver støtte, til august vil blive fyret 500 ansatte mere. Det bør nævnes, at virksomheden gratis har fået stillet jord og infrastruktur til rådighed, og at den har modtaget fællesskabsmidler igennem 10 år, og også, at procenten af arbejdsbetingede sygdomme - såsom ledbetændelse - er usædvanlig høj, og at det bruges som argument fra ledelsens side for ikke at afskedige folk, men formår de syge til selv at sige op.

Hr. formand, der må gøres en ende på denne løgn. Det er en ynk at høre på, hvor lidt Kommissionen kan og vil gøre ved tilfælde som disse. Det viser, at den har givet op. Den ene dag taler USA og EU i WTO for at afskaffe al protektionisme, men genindfører den dagen derpå eller opnår komparative fordele ved unfair konkurrence. Afskaffelse af protektionisme må ledsages af bedre sociale rettigheder og højere miljøkrav. Det er alternativet til den liberalistiske politik. Så bliver der ikke endnu en Kansas at klage over.

  Lundgren (IND/DEM). - (SV) Hr. formand, jeg konstaterer med tilfredshed, at vi her i aften diskuterer spørgsmål, som virkelig bør diskuteres og afgøres i Parlamentet. Det er desværre alt for ofte, at parlamentsmedlemmerne beskæftiger sig med diskussioner og beslutninger, som i henhold til subsidiaritetsprincippet ikke hører hjemme i Parlamentet, men i dette tilfælde er sagen klar.

EU har en fælles handelspolitik. Parlamentet har derfor stærke grunde til at overvåge gennemførelsen af reglerne for global frihandel. Et sådant system er den vigtigste vej til at øge velstanden i både fattige og rige lande, men systemet forudsætter, at enkelte lande og handelsblokke ikke bedriver protektionisme, som ofte har form af told og andre handelshindringer. Den kan også have form af subventioner eller specialregler for bestemte produktioner for at lokke virksomheder til sig eller for at beholde virksomheder, som ellers ikke ville kunne klare sig i den internationale konkurrence.

Sådanne spørgsmål reguleres af WTO. Jeg er enig med de andre talere i Parlamentet, som har krævet, at Kommissionen snarest træffer foranstaltninger mod lande og delstater i unioner, som overtræder WTO's bestemmelser. Det er dog vigtigt at se den principielle forskel på ikke-tilladte og tilladte midler, på en produktionsvenlig politik og dumping. Det er tilladt at vælge et generelt lavt skatteniveau for at fremme væksten. Det, som ikke er tilladt, er at støtte udvalgte virksomheder eller brancher med skattefordele. Det kaldes skattedumping. Det er også tilladt at have forholdsvis små ambitioner i et lands miljøpolitik i en fase, hvor landet er fattigt og skal prioritere væksten. Sådan gjorde de nuværende rige lande, da de var fattige. Det, der ikke er tilladt, er at give særlige dispensationer fra gældende miljøkrav med henblik på at støtte enkelte virksomheder eller brancher. Det kaldes miljødumping.

Jeg henstiller til Kommissionen, at den i sin analyse og sine foranstaltninger tydeligt skelner mellem legitime regler for at støtte vækst og velstand og illegitime dumpingmetoder.

  Ford (PSE), spørger. - (EN) Hr. formand, i betragtning af, at hr. Verheugen har sagt, at Kommissionen undersøger, om subsidierne direkte støtter eksporten - hvilket ville være ulovligt - vil jeg gerne anmode ham om på Kommissionens vegne at skrive til virksomheden for at anmode den om at udsætte sin beslutning om at lukke virksomheden, hvilket skal ske inden for to uger, indtil dette er blevet fastslået.

  Verheugen, næstformand i Kommissionen. - (EN) Jeg skal lade dette spørgsmål gå videre til min kollega, hr. Mandelson, der har med denne sag at gøre.

Jeg vil gerne sige til fru Mann, at jeg har noteret mig og fuldt ud accepterer anbefalingerne. Jeg vil sikre, at spørgsmålet bliver drøftet ved de europæisk-amerikanske rundbordskonferencer for erhvervsfolk og i andre fora.

  Formanden. - Forhandlingen under ét er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen kl. 12.00.