Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Forhandlinger
Onsdag den 13. april 2005 - Strasbourg EUT-udgave

24. Diskrimination mod arbejdstagere og virksomheder fra de nye medlemsstater
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagordenen er mundtlig forespørgsel (B6-0173/2005) til Kommissionen om diskrimination mod arbejdstagere og virksomheder fra de nye medlemsstater i EU's indre marked af Protasiewicz, Oomen-Ruijten, Őry, Cabrnoch, Brejc, Stevenson og Karas for PPE-DE-Gruppen.

 
  
MPphoto
 
 

  Protasiewicz (PPE-DE). - (PL) Hr. formand, om knap tre uger vil det være et år siden, EU blev udvidet. For millioner af borgere i Centraleuropa var udvidelsen ensbetydende med opfyldelsen af deres drømme om et fælles Europa med retfærdige principper og lige muligheder for alle.

For at forberede udvidelsen åbnede de nye lande deres markeder på vid gab for tilstrømning af vestlige virksomheder, varer, tjenesteydelser og arbejdstagere. Det skete ofte på baggrund af en ophedet intern debat og til trods for kraftige protester fra mange grupper, hovedsagelig de grupper, der repræsenterede arbejdstagerne. De frygtede at miste deres job og krævede en beskyttelse af de nationale markeder mod uretfærdig konkurrence vestfra. Ikke desto mindre var vi overbeviste om, at medlemskab af EU betød, at vi ville blive en del af det fælles marked, hvor friheden til at drive økonomisk virksomhed var sikret overalt inden for Unionens område. Vi var samtidig overbeviste om, at de europæiske traktater opstillede regler for alle aktører uanset deres oprindelsesland. Desværre har der de sidste 11 måneder været mange tilfælde af diskrimination mod erhvervsdrivende fra de nye lande, der ønsker at drive økonomisk virksomhed i lande fra den såkaldte gamle Union, såvel som mod deres ansatte.

De mest udtalte tilfælde af diskrimination finder sted i Nederlandene, Østrig og Italien. Ifølge disse landes lovgivning kan virksomheder og arbejdstagere behandles forskelligt, alt efter om de kommer fra de såkaldte 15 eller de nye 10. Et specifikt eksempel er kravet til sidstnævnte om at ansøge om tilladelse til udstationerede arbejdstagere, allerede inden den økonomiske aktivitet indledes. Det er en meget tidskrævende procedure, der kan vare op til seks uger i Østrig, og kravene gælder kun virksomheder og arbejdstagere fra de nye lande. Økonomiske enheder fra de 15 gamle lande skal ikke indgive sådanne anmodninger. De skal blot underrette de relevante myndigheder og forelægge dem et enkelt informationsark og en fortegnelse over udstationerede arbejdstagere. De kan begynde at levere tjenester øjeblikkeligt uden unødig forsinkelse. Hvis myndighederne ønsker at kontrollere et foretagende, kan denne kontrol finde sted, mens arbejdet er i gang og uden indgriben i virksomhedens økonomiske aktivitet. Det er et klart eksempel på diskrimination med hjemmel i den nationale lovgivning, der medfører en krænkelse af konkurrencereglerne inden for EU's fælles marked.

Også i flere andre lande forholder myndigheder og tjenestemænd sig på en sådan måde, at det, selv om der ikke findes nogen formelle diskriminerende bestemmelser, i praksis er umuligt for virksomheder fra de nye medlemsstater at udøve deres virksomhed frit.

Jeg har medbragt en samling klager fra erhvervsdrivende, som har været udsat for særlig uheldig behandling, selv om de har opfyldt alle formelle krav. Den behandling, som både virksomhedernes ejere og deres ansatte er blevet udsat for under udøvelsen af deres arbejde, omfatter både at få deres hænder stemplet, blive lagt i håndjern, få pudset hunde på sig og endog blive arresteret uden gyldig grund. Jeg må med beklagelse meddele, at Tyskland og Frankrig er blandt de lande, hvor denne form for behandling alt for ofte forekommer.

Jeg må derfor anmode Kommissæren oplyse, hvilke foranstaltninger den har til hensigt at træffe for at sikre overholdelsen af traktatens bestemmelser angående lige betingelser for virksomheder og borgere. Har Kommissionen allerede foretaget en gennemgang af medlemsstaternes lovgivning for at kontrollere, om økonomiske enheder fra de nye medlemsstater sikres retfærdige vilkår? Hvad var i bekræftende fald resultatet heraf? Hvornår vil der i benægtende fald blive foretaget en sådan gennemgang af gældende lovgivning og praksis for at forbygge forskelsbehandling?

Jeg skal desuden påpege, at jeg i lighed med mange andre parlamentsmedlemmer er af den opfattelse, at det ikke vil være muligt for os at nå Lissabon-strategiens økonomiske mål, medmindre Kommissionen går aktivt ind i bekæmpelsen af forskelsbehandlingen af virksomheder og arbejdstagere fra de nye medlemslande.

Jeg vil konkludere med at sige, at jeg antager, at Kommissionen er opmærksom på denne situation. Kommissær Verheugens tilstedeværelse i Parlamentet i dag i sin egenskab af næstformand i Kommissionen giver mig grund til at håbe, at det også er tilfældet.

 
  
MPphoto
 
 

  Verheugen, næstformand i Kommissionen. - (DE) Hr. formand, hvis der er nogen her i Parlamentet, der ved, hvordan problemerne ser ud i de nye medlemsstater, så er det mig, som gennem fem år har haft ansvaret for udvidelsen. Det behøver De ikke belære mig om.

Hvad angår den nævnte sag, ligger der klager hos Kommissionen, som vedrører en enkelt medlemsstat. Denne medlemsstat bebrejdes, at arbejdstagere fra de nye medlemsstater, som i forbindelse med en tjenesteydelse bliver udstationeret i eller skal udstationeres i dette medlemsland, skal have en arbejdstilladelse. Det er i strid med fællesskabsretten. Kommissionen har derfor indledt de nødvendige skridt mod denne medlemsstat og anlagt sag om overtrædelse af traktaten og vil sørge for, at problemet bliver afhjulpet.

Der foreligger ikke yderligere klager for Kommissionen. Særligt foreligger der overhovedet inden klager for Kommissionen med hensyn til etableringsfriheden, som De nævnte, og som ikke først trådte i kraft den 1. maj 2004, men blev gennemført allerede i midten af 1990'erne. Hvis De har kendskab til tilfælde, hvor der diskrimineres med hensyn til etableringsfriheden, vil Kommissionen gerne informeres herom. Officielle klager foreligger kun for Kommissionen med hensyn til tjenesteydelsesfriheden i en enkelt medlemsstat, og her er de nødvendige skridt indledt.

 
  
MPphoto
 
 

  Handzlik, for PPE-DE-Gruppen. - (PL) Hr. formand, mine damer og herrer, princippet om ligebehandling af enheder fra de forskellige medlemsstater er en af EU's hovedhjørnesten. Vi drøfter i dag tilfælde af diskrimination af erhvervsdrivende og arbejdstagere fra de nye medlemsstater på markeder i det gamle Europa. Jeg vil gerne vide, om det er passende, at de franske myndigheder spørger polske erhvervsdrivende, der ønsker at levere tjenesteydelser i Frankrig, på hvilken måde de mener, de er bedre og derfor kan begrunde, at de skal have tilladelse til at drive virksomhed i Frankrig. Jeg har foretaget ret omfattende undersøgelser og er nået til det resultat, at erhvervsdrivende fra SMV'er i de nye medlemslande sjældent klager til de kompetente myndigheder over den diskrimination, de udsættes for. Disse virksomheder har begrænsede midler til deres rådighed og træffer bevidst det valg ikke at indlede tidskrævende og langvarige sagsanlæg. De frygter ganske enkelt yderligere forfølgelse i værtslandet, idet en gennemsnitlig erhvervsdrivende ikke vejer tungt over for et helt statsapparat.

En af de opgaver, vi har fået pålagt af vores vælgere, er at forsvare ofrene for diskrimination. Vi er følgelig vogtere af Unionens grundlæggende principper og kunne derfor passende fundere over, hvilken forfatning Europa ville være i, hvis diskriminationen ikke blev bekæmpet som en førsteprioritet. Der er to andre emner af afgørende betydning for Unionens fremtid. Det første er Lissabon-strategien, og det andet er direktivforslaget om tjenesteydelser. Vi forstår alle, at diskrimination lammer det indre marked og hinder det i at fungere efter hensigten, hvilket igen gør det umuligt at nå Lissabon-strategiens mål. Det er derfor i alles interesse at sikre, at det indre marked virkelig bliver en enkelt økonomisk enhed uden diskrimination. Det er ikke muligt, hvis der rejses en lang række nationale hindringer.

Jeg må følgelig påpege, at de tilfælde af diskrimination, der forekommer på det indre marked, og som vi drøfter her i Parlamentet i dag, er beklagelige hindringer, der lægges i vejen for vores fælles bestræbelser i retning af større integration. Hvis vi tillader, at disse hindringer består, vil vi lide under følgerne heraf.

 
  
MPphoto
 
 

  De Rossa, for PSE-Gruppen. - (EN) Hr. formand, jeg ville behøve to timer til at opregne alle de problemer, som vandrende arbejdstagere står over for, når de skal ind og ud af Irland. Vi har ry for at være et af de mest generøse lande, når det gælder at give adgang fra de 10 nye lande. Det er sandt. Der er mange gode arbejdsgivere i Irland, der behandler deres arbejdere godt. Desværre er der også arbejdsgivere i Irland, der behandler arbejdere fra de 10 nye lande forfærdeligt. Vi har tilfælde, hvor man forventer, at arbejdstagerne skal arbejde i 12 timer om dagen syv dage om ugen for en euro i timen. Vi har situationer, hvor den polske ambassade har sagt, at der er køer af folk, der kommer grædende til dem, efter at de er blevet fyret på stedet af arbejdsgivere, der ved, at der er en kø af polske arbejdstagere, der venter på at overtage deres job.

Den sag, jeg i særdeleshed ønsker at rejse her i aften, drejer sig om et tilfælde ikke i en medlemsstat, men i et kandidatland. Det drejer sig om en tyrkisk virksomhed, der beskæftiger tyrkiske arbejdstagere i Irland, og som systematisk bedrager sine ansatte. Den har overført midler, der tilhører disse arbejdstagere, til en hollandsk bank, hvis konti den har kontrol med. Man har mistanke om, at virksomheden ejer denne bank.

Jeg vil gerne have kommissæren til at undersøge denne sag. Jeg ønsker, at Kommissionen skal kontakte de irske myndigheder for at finde ud af, hvorfor det har været nødvendigt at bruge et medlem af Europa-Parlamentet for at afsløre kendsgerningerne til trods for, at vi har et ministerium, der er ansvarlig for at undersøge overtrædelser af arbejdsmarkedslovgivningen. Vi har 21 inspektører, der dækker hele landet, et beklageligt lille antal. Vi behøver mindst 100.

Jeg vil også gerne have Kommissionen til at undersøge, om Gama - den virksomhed, jeg refererer til - har at gøre med hvidvask af penge og ulovlig overførsel af penge, der tilhører arbejdstagere, fra Irland til en bank i Nederlandene, som det påstås, at den også ejer.

Jeg ønsker en undersøgelse af dette. Det er ikke godt nok, at vi klapper os selv på skulderen og siger, at vi gør det glimrende og skaber konkurrence og sikrer, at folk får arbejde, når disse folk så bliver skammeligt udnyttet. Det er ikke godt nok. Kommissionen må acceptere sit ansvar for at sikre overholdelse af europæisk lovgivning.

 
  
MPphoto
 
 

  Grabowski, for IND/DEM-Gruppen. - (PL) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, da økonomisk tilbagestående lande som Spanien, Portugal, Grækenland og Irland blev medlemmer af Unionen, vedtog denne en omfattende politik til fremme af iværksætterånd og konkurrencedygtighed. En del af denne politik gik ud på at lette adgangen til Unionens marked, hvilket øgede de pågældende landes udenrigshandel. Det var en af nøglefaktorerne i den hurtige stigning i beskæftigelsen, landenes skatteindtægter, investeringerne og den deraf følgende hurtige økonomiske udvikling. Lettere adgang til Fællesskabets markeder gjorde det muligt for de tilbagestående lande at reducere afstanden til de udviklede lande betragteligt. Jeg beder Dem nu, mine damer og herrer, vurdere, om de tidligere kommunistiske lande, der ansøgte om EU-medlemskab, fik samme muligheder. Svaret er nej. I stedet for at udvise solidaritet og yde støtte udnyttede Unionen sin egen styrke og afgørende fordel. Den udnyttede også de underdanige og korrupte ledere og forhalede tiltrædelsen for at opnå flere indrømmelser. Det tydeligste eksempel på denne politik var den negative handelsbalance mellem Polen og EU på over 10 milliarder euro om året. De nye arbejdspladser og profitter blev skabt i Unionen, ikke i Polen, men det var Polen, der udsattes for større arbejdsløshed og fattigdom. Hvad betød EU-virksomhedernes adgang til landets egne markeder for de polske virksomheder? Hvad betød EU-medlemskab for dem? For det første betød det uretfærdig konkurrence fra virksomheder med teknologiske og økonomiske fordele. For det andet betød det, at polske virksomheder, banker og finansielle institutioner blev opkøbt for en slik af unionskoncerner. Ofte betalte de udenlandske koncerner ikke skatter og investerede heller ikke i Polen. De førte endog deres overskud ud af landet. For det tredje betød det, at polakkerne skulle bringe store ofre for at modernisere deres virksomheder og bære betydelige omkostninger for at overholde Unionens krav, standarder og bestemmelser. For det fjerde var det ensbetydende med at underlægge sig dyre og besværlige bureaukratiske og administrative procedurer og desuden acceptere et beskatningssystem, der gjorde polske virksomheder mindre konkurrencedygtige og øgede omkostningerne til arbejdskraft. Momsen er et eksempel herpå. For det femte betød det accept af kvoter, begrænsninger og restriktioner fra Unionens side enten inden for relativt konkurrencedygtige og moderne sektorer såsom den polske skibsbygningsindustri eller sektorer, der fremstiller produkter af høj kvalitet såsom fødevarer.

Der er næsten gået et år, siden Polen blev medlem af Unionen, og det har til trods for alle disse restriktioner og vanskeligheder vist sig, at de polske virksomheder har været konkurrencedygtige og i stand til at eksportere og arbejde bedre. Det gælder også for enkeltpersoner. Medlemsstaternes regeringer og lokale myndigheder har reageret ved at ty til andre foranstaltninger for at begrænse polsk erhvervslivs adgang til Unionens markeder. Som et eksempel herpå kan nævnes bestemmelserne om levering af tjenesteydelser, som er den sektor på markedet, der tegner sig for 70 % af BNP og praktisk taget alle nye job. De restriktioner, der er opstillet for polske virksomheder og deres ansatte inden for byggesektoren, er et andet eksempel herpå. Ydermere håndhæves disse restriktioner af nøjeregnende lokale tjenestemænd. Man kunne skrive en hel bog om de forfølgelser, polske virksomheder udsættes for. Klager til de lokale myndigheder følges ikke op. Det kommer ikke som en overraskelse, at disse nøjeregnende tjenestemænd aldrig udviser interesse for sager, hvor polske arbejdstagere bliver underbetalt, ansættes ulovligt eller udfører uinteressante job. Spørgsmålet er nu, hvad EU er, og hvad det ønsker at blive.

Var alle disse slogans om solidaritet, ophævelse af forskellene, fremskyndet udvikling og det fælles marked blot varm luft?

Polen og de øvrige tidligere kommunistiske lande kan ikke længere give efter for EU. De har givet så meget, de kunne. Det er grunden til, at polske erhvervsdrivende vil forsvare deres land, og at vi, de polske medlemmer af Europa-Parlamentet, vil stå last og brast med dem. Vi kræver en omlægning og målrettede beslutninger, der kan standse denne diskrimination og årsagerne hertil. Vores krav er ikke urimelige. Det eneste, vi ønsker, er lige vilkår og retfærdige betingelser for alle. Vi vil kæmpe, indtil vi får medhold, også selv om det betyder EU's sammenbrud.

 
  
MPphoto
 
 

  Szymański, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand, hr. kommissær, jeg vil indledningsvis takke hr. Protasiewicz for at have taget dette emne op. Hr. Protasiewicz repræsenterer samme valgkreds som jeg selv, og der er faktisk fire talere fra Nedre Schlesien, hvilket gør det til lidt af et foregangsområde i denne sag. Det er meget prisværdigt, og det glæder mig.

Udvidelsen indebar ikke blot mange økonomiske fordele for de nye medlemsstater, den medførte også enorme økonomiske fordele for Unionen som helhed, især hvad angår de potentielle fordele. Dette skete, fordi de nye lande kunne tilbyde minimalt lavere skatter og minimalt billigere arbejdskraft, samtidig med at den lovgivningsmæssige ramme for at drive en økonomisk virksomhed blev stabiliseret takket være integrationen. Disse lande udgør følgelig en mulighed for EU og ikke en trussel, som visse talere har antydet det. Det er derfor, vi er dybt foruroligede over, at polske, tjekkiske og ungarske virksomheder støder på hindringer, som de offentlige myndigheder bevidst har opstillet for dem, og som forhindrer dem i at drive økonomisk virksomhed i de gamle unionslande. Desværre er alle 10 nye lande ramt. At lukke det fælles marked for disse virksomheder er ensbetydende med at skade de nye lande. Det skader også integrationen, fordi det underminerer den europæiske befolknings tillid til integrationsprocessen. Frem for alt skader det Europas velfærd. Vi er alle bekendt med konflikten om skatter og socialpolitik. Vi støtter ikke socialdemokraternes synspunkt om, at konkurrence på det sociale område og beskatningsområdet er ensbetydende med dumping og skader alle europæeres velfærd. Enten vælger vi en pluralistisk tilgang til beskatningsmæssige og socialpolitiske spørgsmål i Europa, eller også vil vi miste terræn i forhold til handelspartnere, der ligger endnu længere væk end de nye lande, nemlig Kina og Indien.

Det kan meget vel være, at man beslutter fortsat holde polske og andre virksomheder ude, blot må man ikke glemme, at det vil føre Europa endnu dybere ned i den økonomisk stagnations morads. I stedet for at stille med nogle vage idéer om harmonisering af de forskellige aspekter af økonomi og beskatning bør Kommissionen fokusere på at udføre den grundlæggende opgave, den har haft de sidste 50 år, nemlig at virkeliggøre det fælles marked.

 
  
MPphoto
 
 

  Belohorská (NI). - (SK) For 15 år siden brød jerntæppet sammen, og folk fra Østeuropa glædede sig inderligt til at blive ligeværdige partnere, med sikkerhed efter at have opfyldt visse økonomiske kriterier.

Hvordan forholder det sig så i dag? Hr. Verheugen og mange andre parlamentsmedlemmer drøftede med stor medfølelse problemerne i forbindelse med afskedigelserne hos Alstom og de 250 ansattes skæbne. Kære hr. Verheugen, De burde mere end nogen anden være bekendt med, at det i Slovakiet er ikke i hundredvis, men i tusindvis, der har mistet deres arbejde på grund af de reformer, vi gennemførte for at blive medlem af EU. Slovakkerne har bragt store ofre for at nå dette mål. Jeg tror ikke, nogen beklagede det - forudsat at vi blev ligeværdige partnere, var vi alle glade. Det mente vi i det mindste dengang.

Hvordan forholder det sig i dag? Jeg er fast overbevist om, at det var de 15 gamle medlemmer og ikke os, der langtfra var parate til udvidelsen. Den frie bevægelighed for varer østover er så absolut blevet virkelighed - i dag er vores butikker lige så gode som jeres, og det er udmærket. Slovakkerne behøver ikke længere tage til Vesten for at købe eksklusive varer.

Men hvordan forholder det sig med den frie bevægelighed for personer? Selv om forskelsbehandling begrundet i nationalitet er forbudt, burde arbejdstagere fra de nye medlemsstater ansættes frem for arbejdstagere fra tredjelande. Alle undtagen tre lande har indført overgangsbestemmelser i mellem to og syv år med mulighed for efterfølgende at tage spørgsmålet op til fornyet behandling og følgelig endog forlænge disse perioder. Det forringer de ansattes retssikkerhed. Vi er ganske klar over, at vores landsmænd i Vesten - som er velkvalificerede, veluddannede og flersprogede unge - får højere løn, men arbejder under uværdige sociale og menneskelige vilkår. Jeg anmoder Dem derfor indtrængende om også at være opmærksom på dette forhold.

 
  
MPphoto
 
 

  Kohlíček, for GUE/NGL-Gruppen. - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer, det er et velkendt faktum, at arbejdstagere og virksomheder fra de nye medlemsstater diskrimineres. Diskrimineringen starter med, at virksomheder fra de gamle medlemsstater og andre industrialiserede lande opfører sig, som om arbejdsretlige bestemmelser var et ukendt fænomen for dem, så længe de opererer i de centraleuropæiske lande. Visse tjekkiske supermarkeder er f.eks. berygtede for deres middelalderlige arbejdsbetingelser for kassedamer og for regelmæssigt at fyre folk under deres tremåneders prøvetid. Der er mange andre eksempler på denne form for misbrug, herunder i særdeleshed forbud mod medlemskab af fagforeninger, som selvfølgelig ikke nedfældes officielt.

Butikskæderne opfører sig også typisk som kolonimagter i forhold til deres leverandører, og de lange betalingsfrister, reklameafgifter, hyldeafgifter og ekstremt lave priser, de pålægger leverandørerne, har allerede ved flere lejligheder været genstand for kritik. Denne adfærd er yderst almindelig i de central- og østeuropæiske lande, og der er det er også normalt, at der kun afsættes meget lidt plads til varer fra lokale leverandører, at det kræves, at leverandørerne stiller pengegarantier, inden de begynder at levere varer, og at de skal levere varer på alle tider af døgnet alle ugens dage.

Der er følgelig stadig mange problemer, der skal løses, hvad angår arbejdsvilkårene i de nye medlemsstater. Samtidig finder arbejdstagerne fra de nye medlemsstater det ekstremt vanskeligt at få anerkendt deres kvalifikationer, når de kommer til de gamle medlemsstater, selv om der er indgået internationale aftaler på området. Uddannede sygeplejersker fra Den Tjekkiske Republik og Slovakiet arbejder ofte som sygeplejeelever i de gamle medlemsstater og bliver betalt derefter, selv om de er overkvalificerede til sådanne job. Tilsvarende er det sjældent, at vores uddannede håndværkere skal aflægge statskontrollerede prøver, og det betyder, at de klassificeres som ufaglært arbejdskraft og modtager løn derefter, uanset hvilket arbejde de reelt har udført. Dette forekommer især inden for byggesektoren.

Anerkendelsen af eksamensbeviser for universitetsuddannelser er også et stort problem, og den gældende lovgivning lader meget tilbage at ønske på dette område. F.eks. er de tre gældende love på området i Den Tjekkiske Republik langtfra perfekte. Det er på høje tid, at der gøres noget ved dette forhold, og jeg opfordrer derfor Kommissionen og hr. Verheugen til at forelægge et forslag til retningslinjer for passende lovgivningsmæssige foranstaltninger. Tak for Deres opmærksomhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Brejc (PPE-DE). - (SL) Tak. Kommissionsformand Barroso understregede her i Parlamentet, hvor vigtig Lissabon-strategien er, og hvor vigtigt det er snarest at sikre fri bevægelighed for tjenesteydelser, som er det sidste nøgleelement i EU's indre marked. Der er følgelig på den ene side et klart ønske om at fjerne hindringerne, så det indre marked kan fungere bedst muligt, men på den anden side har de nye medlemsstater konstateret, at vores virksomheder ofte må konkurrere på ulige vilkår. F.eks. findes der på det indre marked restriktioner for aktieselskaber, hvad angår produktion og installation af maskiner og udstyr inden for sektorer som metalkonstruktion, byggeri, dekoration, forarbejdning af natursten osv.

De har, hr. kommissær, udtalt, at De er bekendt med vanskelighederne i de nye medlemsstater. Men i dag er det ikke disse vanskeligheder, vi taler om, men snarere vanskelighederne i de gamle medlemsstater. De har givet tilsagn om, at Kommissionen vil gribe ind over for disse overtrædelser. Vi vil selvfølgelig gerne vide, hvornår det sker, og hvilke resultater det vil få. Der er klart tale om en meget omfattende forskelsbehandling, hvorimod effektiviteten hos de instanser, der skal sikre overholdelsen af fællesskabets regelværk, er meget begrænset.

Jeg har på fornemmelsen, hr. kommissær, at EU's nye medlemsstater var betydeligt bedre forberedte på deres EU-medlemskab og EU's udvidelse end de europæiske institutioner. Jeg vil meget gerne høre Deres mening.

 
  
MPphoto
 
 

  Golik (PSE). - (PL) Hr. formand, jeg vil indlede med at lykønske Dem med valget og med, at De for første gang varetager funktionen som næstformand. Hr. kommissær, resultatet af dagens debat kunne ikke komme på et mere belejligt tidspunkt for de mange erhvervsdrivende og borgere, som mener, at alle har samme rettigheder i det udvidede EU, og som ønsker at sælge deres mest værdifulde aktiv, nemlig deres arbejdskraft, i de gamle medlemsstater. Og dog er der mange mennesker, der ikke længere ønsker at arbejde i EU. Det er mennesker, der allerede har forsøgt, men er blevet uretfærdigt behandlet og er kommet i konflikt med de offentlige og lokale myndigheder, der krænker loven. Disse krænkelser giver sig udslag i overdreven kontrol med hyppig inddragelse af hunde og politi eller arrestationer, hvor personens hænder stemples og de pågældende lægges i håndjern. Det er en krænkelse af deres personlige rettigheder. De pågældende virksomheder og personer ønsker ikke igen at arbejde eller levere tjenesteydelser i de gamle medlemsstater. Er det sådan, markedet for tjenesteydelser og arbejdskraft skal se ud i det forenede Europa? Som repræsentanter for vores valgkredse er vi forpligtede til at forsvare deres rettigheder i EU. Jeg er ikke bekendt med et eneste tilfælde, hvor en person er blevet behandlet på tilsvarende vis i Polen, selv om mange tusinde udenlandske virksomheder arbejder i landet, og store dele af industrien og størstedelen af bankerne kontrolleres af udenlandsk kapital. Polske organisationer, erhvervsdrivende, ministerier og ambassader informeres regelmæssigt om sager, hvor polske virksomheder og polske borgere udsættes for diskrimination. Sagen om virksomheden Apola, som har hovedsæde i Poznan, er et ud af mange eksempler på denne diskrimination, jeg har fået kendskab til. Virksomhedens ansatte og repræsentanter blev truet, arresteret og forfulgt af det franske politi og de franske myndigheder i Gard-regionen. I mange tilfælde skyldes en sådan opførsel, at tjenestemændene er menneskelige, eller snarere umenneskelige, og har utilstrækkeligt kendskab til reglerne. Vi bærer ikke nag til nationer eller regeringer af den grund, men spørgsmålet bør drøftes her i Europa-Parlamentet, og derfor bør vores forhandlinger i dag følges op af en beslutning, hvori sådanne krænkelser af lovgivningen fordømmes. Derudover vil jeg sætte fokus på endnu et tilfælde af forskelsbehandling begrundet i nationalitet. Det vedrører de nye krav, som Kommissionen har indført, og som udelukkende gælder for polske sygeplejersker og jordemødre. Sidstnævnte skal nu have arbejdet mindst fem år inden for en syvårig periode for at opnå det bevis for deres kvalifikationer, som er nødvendigt for at kunne arbejde som sygeplejerske eller jordemoder i EU. Borgerne fra de 24 andre medlemsstater skal kun have arbejdet i tre ud af fire år. Disse regler, der er nedfældet i den europæiske lovgivning, fratager de pågældende sygeplejersker og jordemødre muligheden for at arbejde, begrænser deres rettigheder og udgør en krænkelse af deres faglige stolthed. Jeg har ventet på svar fra Kommissionen angående denne sag i flere uger, og flere hundredtusinde sygeplejersker og jordemødre afventer svar på det andragende, de har indgivet til Europa-Parlamentet.

 
  
MPphoto
 
 

  Libicki (UEN). - (PL) Hr. formand, mine damer og herrer, EU's økonomi er i en dårlig forfatning, og den franske og tyske økonomi er hårdest ramt. Angiveligt bærer alle mere eller mindre skylden herfor. USA kan bebrejdes den uforholdsmæssigt lave dollarkurs, Det Fjerne Østen brugen af slavearbejde og de nye medlemsstater gennemførelsen af virkeligt sunde og konkurrencedygtige økonomiske politikker. Der opfindes endog nye ord, som er klassiske eksempler på Orwellsk nysprog. For at gentage hr. Szymańskis pointe taler man f.eks. om dumping med alle ordets negative konnotationer i stedet for blot at tale om sund økonomisk konkurrence.

Selv om Bolkestein-direktivforslaget indeholdt mange udmærkede bestemmelser, tog alle fortalere for det, der betegnes som en social økonomi, afstand fra det, da det blev forelagt. Mishagsytringer fra Paris og Berlin var tilstrækkeligt til at sikre, at dette udmærkede direktivforslag blev kasseret. Der er selvfølgelig andre fremgangsmåder, og en af disse er diskrimination. Sidstnævnte er faktisk meget brugt som påpeget af den foregående taler, som gav en lang liste over enkeltpersoner og virksomheder, der er blevet udsat herfor.

Jeg skal påpege, at Kommissær Verheugen er højt agtet i Polen, og dog finder jeg hans påstand om, at han kun har modtaget en enkelt klage vedrørende et enkelt land, overraskende. Som formand for Udvalget for Andragender har jeg udarbejdet en lang liste over tilfælde af diskrimination, og jeg sendte denne liste til kommissær Verheugen, det hollandske formandskab og kommissær Bolkestein. Jeg finder det beklageligt, at kommissærerne ikke er i stand til at udveksle sådanne oplysninger indbyrdes. Hvis kommissær Verheugen, der som nævnt er ekstremt populær i Polen, påstår, at han ikke har kendskab til sagen, finder vi det yderst desorienterende. Hvis der ikke sker nogen udveksling af oplysninger inden for Kommissionen, hvem skal vi så videresende disse oplysninger til?

Lissabon-strategien og stabilitets- og vækstpagten havde til formål at gøre EU's økonomi til verdens førende, men det lykkedes ikke. Nu hører vi forblommede udtalelser om, at målet blot er at gøre EU's økonomi til en af verdens førende, selv om der er en grundlæggende forskel mellem disse to mål. Der har her i Parlamentet været fremført mange klager over lukningen af fabrikken Bridgwater Cellophane i Det Forende Kongerige og flytningen af produktionen til Kansas. Det er det valg, De står over for, mine damer og herrer: Enten tillader De virksomhederne at flytte produktionen til Polen, Den Tjekkiske Republik eller Slovakiet, eller også flytter de den til Kansas eller Det Fjerne Østen.

Solidaritet indadtil og konkurrencedygtighed udadtil var det grundlag, Europa angiveligt skulle bygges på. Ingen af delene er nået, og det finder vi beklageligt. Et gammelt indiansk ordsprog siger, at hvis man opdager, at den hest, man rider på, er et gammelt øg og ikke en mustang, bør man stige af øjeblikkeligt.

Jeg opfordrer Dem indtrængende til at stige af det gamle øg i form af en ineffektiv social økonomi i EU, hvor Frankrig og Tyskland fører an i manglende effektivitet.

 
  
MPphoto
 
 

  Czarnecki, Ryszard (NI). - (PL) Hr. formand, mine damer og herrer, der findes to Europaer i dag, et gammelt overklasse EU og et nyt underklasse EU. Det første er taktløst, kortsynet og tillægger konkurrencedygtigheden mindre betydning. Det er med andre ord i færd med at save den gren over, det sidder på. Det andet har ganske vist fået en officiel invitation til at spise med ved de riges bord, men bliver i virkeligheden diskrimineret. Hvis hensigten er at sætte disse to Europaer op mod hinanden, skal De blot fortsætte Deres hidtidige linje. Spørgsmålet er så, hvad udfaldet af folkeafstemningen om forfatningen bliver i Den Tjekkiske Republik og Polen. De to spørgsmål har intet med hinanden at gøre, siger De. Officielt har de ikke, men hvordan vil De overbevise borgerne i de nye EU-medlemsstater om det? De beder EU's yngre familiemedlemmer om at støtte forfatningen for et forenet Europa og advarer dem samtidig om, at de skal holde sig på afstand af de fælles EU-marked. Det er en yderst kortsigtet holdning, og de lande, regeringer, selskaber og virksomheder, der tilslutter sig den, skaber grobund for EU-modstanden. I stedet for at overvinde de gamle skel skaber de nye. Vi kan end ikke trøste os med, at det blot er enkelte stater eller sektorer, der opfører sig egoistisk, eftersom der i virkeligheden er tale om den samme gamle, velkendte tåbelighed med alle dens katastrofale følger på det politiske såvel som det økonomiske plan. Det er en meget ufornuftig vej for bl.a. forbrugerne i de gamle EU-medlemsstater.

Mine damer og herrer, det er på tide, vi vågner op fra vores rus.

 
  
MPphoto
 
 

  Fjellner (PPE-DE). - (SV) Hr. formand, som vi har hørt her i dag, er der flere eksempler på, at det fortsat er lettere for en hammer at krydse Østersøen, end det f.eks. er for en tømrer at følge med og slå på sømmet. Derfor glæder jeg mig over det forslag til tjenesteydelsesdirektiv, som gør, at vi snart kan tale om fire friheder - fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, mennesker og kapital - og ikke som i dag kun tre. I dagens indlæg er flere af de sager, som f.eks. verserer i mit eget hjemland Sverige, med statslig sanktioneret og udtalt diskriminering mod mennesker fra de nye medlemslande, dog helt uacceptable.

Lad mig give et meget kort, men meget skræmmende og desværre langt fra unikt eksempel på, hvordan fagforeninger og myndigheder sammen nægter EU's nye medlemmer at komme med i det indre marked. I det svenske tilfælde skulle en kommune bygge en skole, og som konsekvens af at den fulgte de europæiske regler for offentlig opkøb, antoges en lettisk byggevirksomhed (LP-Bygg). Hurtigt efter var byggefaget dér og blokerede arbejdspladsen, stoppede arbejdet, bar skilte og skanderede "Go home, go home". Man hævdede, at grunden var, at den lettiske virksomhed var forpligtet til netop at underskrive en svensk kollektivaftale, og at den lettiske virksomhed, på trods af at den betalte bedre end den svenske, ikke var gyldig. Man havde besluttet sig: Letterne skulle ud. Virksomheden henvendte sig til myndighederne, og arbejdsmarkedsdomstolen, hvor faget er repræsenteret, tog selvfølgelig stilling til fordel for fagforeningsbevægelsen. Vores arbejdsmarkedsminister, som selv har været leder i fagforeningsbevægelsen for nylig, tog også stilling til fordel for fagforeningsbevægelsen. Det er i sådanne stunder, jeg skammer mig over at være svensker.

For præcis en uge siden blev den lettiske virksomhed tvunget ud i konkurs. Resultatet er, at vi har skolebørn uden skole, skatteydere med ekstra afgifter og arbejdsløse letter. Det hele, for at kartellet på det svenske arbejdsmarked fortsat skal kunne fungere. Styrket af sine succeser driver faget nu med støtte fra regeringen en kampagne rundt om i landet for at kræve, at mennesker, som ikke "ser rigtigt svenske ud, skal bære tydelige id-kort".

Dette er uacceptabelt, og jeg vil gerne vide, hvad Kommissionen vil gøre for at sætte en stopper for denne rascisme og protektionisme, som hærger i Europa.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Geringer de Oedenberg (PSE). - (PL) Mine damer og herrer, der er ved mange tidligere lejligheder blevet henvist til problemer vedrørende diskrimination af arbejdstagere og virksomheder fra de nye medlemsstater på EU's indre marked. Jeg henledte selv Parlamentets opmærksomhed på dette spørgsmål for mere end syv måneder siden og må med beklagelse konstatere, at intet har ændret sig siden da. Det er derfor, vi igen i dag har hørt så mange medlemmer fra de nye medlemsstater tale om grove krænkelser af EU-lovgivningen i denne forbindelse. Ud over de såkaldte overgangsperioder, de 10 nye medlemsstater blev påtvunget, stiller de gamle medlemsstater nu stadig flere lovgivningsmæssige og administrative hindringer i vejen for os. Denne fremgangsmåde er uforenelig med den frie etableringsret og retten til frit at levere tjenesteydelser, som begge gælder for enhver enhed, der er lovligt registreret i EU, og som begge er traktatfæstede. Der foreligger allerede mange beviser for diskriminerende bestemmelser i de gamle medlemsstaters lovgivning, som er i modstrid med EU-retten. Den voldsomme modstand, der kom til udtryk i lande som Frankrig, Belgien og Tyskland, under debatten om liberaliseringen af markedet for tjenesteydelser, som fastlagt i Bolkestein-direktivet, er endnu et eksempel på forsøg på diskrimination mod virksomheder fra de nye medlemsstater. Jeg finder det overraskende, at lande, der gik ind for EU's udvidelse og integration med de central- og østeuropæiske lande vel vidende, at målet for denne integration var at skabe en fælles og magtfuldt socioøkonomisk enhed, nu stiller sig i vejen for bestræbelserne på at nå dette mål. Det er ikke det EU, vi stemte for ved den folkeafstemning, der afholdtes inden tiltrædelsen sidste år. Jeg opfordrer derfor Kommissionen til at gribe ind og gøre rede for sin holdning i sagen og tage passende skridt til at standse den diskrimination, de nye medlemsstater udsættes for.

 
  
MPphoto
 
 

  Verheugen, næstformand i Kommissionen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, jeg gentager, at Kommissionen kun har modtaget formelle klager med hensyn til en enkelt medlemsstat. Kommissionen kan ikke skride til handling på grundlag af ting, som den tilfældigvis opsnapper. Hvis Kommissionen skal foretage sig noget, skal der indgives en formel klage. Reglerne er kendt for alle i Parlamentet.

Jeg kan kun opfordre de medlemmer, som her har talt om hundredvis af tilfælde af diskriminering, til at opfordre de mennesker, som mener at være blevet diskrimineret, til at indgive en formel klage. Kommissionen vil undersøge hver enkelt sag, for det er den forpligtet til.

Jeg må virkelig bede om, at man ikke bebrejder mig, at Kommissionen ikke har modtaget flere klager end den mod en enkelt medlemsstat. Vær venlig ikke at betvivle, at jeg taler sandt. Når jeg siger, at vi kun har klager mod et enkelt land, så passer det. Sørg altså for, at de mennesker, som føler sig diskrimineret, følger de formelle procedurer, så vil der blive handlet. Mod den medlemsstat, som der er indgivet klage over, har Kommissionen allerede indledt de nødvendige skridt. Jeg har ikke sagt, at vi vil gøre noget. Vi har allerede gjort det, og som resultat af disse skridt vil disse problemer blive løst.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen kl. 12.00.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik