Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 13. april 2005 - Strasbourg

1. Åbning af mødet

FORSÆDE: Josep BORRELL FONTELLES
Formand

(Mødet åbnet kl. 9.05)

2. Det Europæiske Råds møde (Bruxelles, den 22.-23. marts 2005)

  Formanden. - Næste punkt på dagordenen er beretning fra Det Europæiske Råd og redegørelse fra Kommissionen om Det Europæiske Råds møde i Bruxelles, den 22.-23. marts 2005.

Først har rådsformanden, hr. Juncker, ordet på vegne af Rådet.

  Juncker, formand for Rådet. - (FR) Hr. formand, hr. kommissionsformand, mine damer og herrer, den 12. januar forelagde jeg i denne sal det luxembourgske formandskabs program for det kommende halvår.

I dag vil jeg traditionen tro give Dem en kort beretning om resultaterne af det sidste møde i Det Europæiske Råd. Min beretning bliver kort, fordi det i betragtning af det overvældende fremmøde i Parlamentet i dag ikke kan forventes, at debatten vil blive synderligt beriget. Følgelig vil jeg ikke give den næring, men kun meddele, at vi er nået til enighed om reformen af stabilitets- og vækstpagten efter barske drøftelser og mandige og virile meningsudvekslinger, selv om de kvindelige stemmer også lejlighedsvis trængte igennem debattens voldsomme dønninger. Det resultat, vi er nået frem til, er et ligevægtigt resultat, fordi det giver stabiliteten den betydning, der tilkommer den, og fordi det gør alt for at respektere stabilitetsreglerne uden at hæmme den vækst, der findes og bør findes i Europa. Vi har nået dette resultat uden at røre pagtens grundlæggende principper, men vi har givet den et bredere fortolkningsgrundlag, idet stabilitets- og vækstpagten fremover vil finde anvendelse på samtlige etaper af den økonomiske cyklus på et differentieret grundlag.

Den reform, vi er nået frem til, er resultatet af et udmærket samarbejde - hvilket jeg ønsker at understrege her - mellem Kommissionen og Rådet, eller nærmere bestemt mellem Kommissionens kollegium og Rådets formandskab, mellem kommissæren med ansvar for økonomiske og finansielle anliggender og formanden for Rådet (økonomi og finans). Det har været mig en stor fornøjelse at arbejde hånd i hånd med Kommissionen.

Alt er blevet sagt angående reformen af pagten, og meget af det ligger på grænsen til det løgnagtige. Påstandene om, at alle former for underskud bliver tilladt efter reformen, og påstandene om, at der nu sendes et budskab om, at Europa frit kan kaste sig ud i en gold, ukontrolleret gældsætning, er klart fejlagtige. Der er hverken ændret ved traktatens eller pagtens grundlæggende bestemmelser. Kriterierne om 3 % og 60 % udgør stadig hovedhjørnestenen i et system, der fortsat vil være baseret på klare bestemmelser og retsregler.

Jeg skal endnu en gang understrege, at Kommissionen, så snart vi konstaterer en overskridelse af grænsen på 3 %, udarbejder en rapport, og at den pågældende medlemsstat bliver sat under nøje overvågning. Jeg må sige, at et underskud, der overtiger denne grænseværdi på 3 %, i lighed med tidligere ikke automatisk vil udløse en traktatbrudsprocedure. Det er fra flere sider blevet beskrevet som en nyskabelse, men må skyldes et mangelfuldt kendskab til Maastricht-traktaten, som har indeholdt denne bestemmelse siden 1992. Kommissionens beføjelser er ikke blevet reduceret, men derimod udvidet i forbindelse med denne reform. Følgelig drejer det sig nu ikke om at være alvorligt bekymrede, men om nøje at sikre, at de nye bestemmelser finder anvendelse på logisk vis. Og vi vil gøre alt for i løbet at de kommende måneder og i forbindelse med de afgørelser, vi vil skulle træffe, at bevise, at pagten ikke er død, men fortsat finder anvendelse og håndhæves.

Det andet punkt på dagsordenen for Det Europæiske Råd i Bruxelles var midtvejsevalueringen af Lissabon-strategien. Som De måske erindrer, var der under vores forhandling den 12. januar stor frygt for, at Rådet ville forstyrre den grundlæggende ligevægt mellem Lissabon-strategiens elementer. Efter forelæggelsen af Kommissionens meddelelse om Lissabon-strategien den 2. februar og Kommissionens meddelelse om den sociale dagsorden lykkedes det endnu en gang Kommissionen og Rådet i fællesskab at bevare Lissabon-strategiens grundlæggende ligevægt. Vi har godt nok sat fornyet fokus på vækst og konkurrencedygtighed, men vi har ikke desto mindre bevaret den sociale dimension og miljødimensionen.

Jeg må som for flere måneder siden konstatere, at europæerne ikke altid har erkendt, hvor stor betydning Lissabon-strategien har, fordi vi taler om konkurrencedygtighed, produktivitet og vækst, og det ikke er begreber og udtryk, der taler til europæernes hjerte. Det, europæerne ønsker, er nemlig arbejde, mulighed for at oprette virksomheder, startkapital til disse virksomheder, adgang til åbne markeder for deres varer og effektive kommunikations- og transportsystemer. De vil have mulighed for bedre at forlige arbejde og familieliv og være på forkant med de nye teknologier og internettet. De vil have gode uddannelsesmuligheder for deres børn, adgang til effektive forsyningspligtydelser og offentlige ydelser, anstændige pensioner og et sundt miljø. Det er netop alt det, Lissabon-strategien sigter mod, og for at understøtte tanken om, at regeringerne og Kommissionen bør være mere aktive og konsekvente i deres håndhævelse af de afgørelser, der vedrører Lissabon-strategien, har vi inddelt de kommende tiltag i tre hovedgrupper, der er centreret om 10 aktivitetsområder, som igen er udmøntet i 100 enkeltforanstaltninger.

Lissabon-strategien involverer mange aktører, herunder Kommissionen, Europa-Parlamentet, de nationale parlamenter, de nationale regeringer og de lokale og regionale myndigheder. Alle disse myndigheder og instanser bør i højere grad tage Lissabon-strategien til sig. Jeg tænker her især på de nationale regeringer, der, eftersom de skal stå til regnskab over for deres nationale parlamenter og den europæiske offentlighed, bærer ansvaret for at optimere virkningen af Lissabon-strategiens forskellige elementer.

Jeg vil kort omtale direktivet, der er opkaldt efter en tidligere kommissær. Jeg sagde den 12. januar, at formandskabet ville sige ja til en åbning af markedet for tjenesteydelser og nej til social dumping, og at det ønskede at få alle risici for social dumping fjernet fra direktivforslaget. Det blev bekræftet på martsmødet i Det Europæiske Råd, idet Rådet opfordrede deltagerne i lovgivningsproceduren til at foretage de gennemgribende ændringer af direktivforslaget, der er nødvendige for at sikre, at alle aspekter af den europæiske sociale model respekteres.

På dette punkt som på andre må jeg rette mig imod overbevisningen eller mistanken om, at den nuværende Kommission skulle være drivkraften bag et neoliberalt Europa, for den bunder i uvidenhed. Det var ikke det indtryk, jeg fik under mine drøftelser med de forskellige kommissærer om bl.a. direktivet om åbning af markedet for tjenesteydelser. Direktivforslaget er blevet udarbejdet under den tidligere Kommission. Den nye kommission vil sammen med de øvrige europæiske institutioner foretage de ændringer, der er nødvendige for at respektere den europæiske sociale model.

Vi har, hr. formand, bestræbt os på at klarlægge en misforståelse, der er opstået i løbet af de seneste år, idet vi gennem vores handlinger har forsøgt at påvise, at der er en forskel på strategien for bæredygtig udvikling og Lissabon-strategien. Det er fejlagtigt at påstå, at bæredygtig udvikling udgør Lissabon-strategiens tredje søjle, eftersom bæredygtig udvikling er en horisontal strategi, som influerer på alle de øvrige politikker og følgelig vedrører alt, hvad der henhører under Lissabon-strategien, såvel som miljøet, fiskeriet, landbruget, finanspolitikken og socialsikringen. Bæredygtig udvikling er således det, der på engelsk hedder an overarching principle, som skal overholdes i forbindelse med iværksættelsen af alle EU-politikker. Formandskabet vil følgelig tage initiativ til, at Det Europæiske Råd i juni vedtager en erklæring om hovedretningslinjerne for en bæredygtig udvikling, idet en sådan erklæring vil kunne danne grundlag for en fornyelse af den strategi for bæredygtig udvikling, Det Europæiske Råd i Göteborg vedtog i 2001.

Vi har på grundlag af en afgørelse fra miljøministrene gennemgået alle de politikker, der relevant kan inddrages i en drøftelse om klimaændringer. Vi har kunnet konstatere, at Det Europæiske Råd udtrykte tilfredshed med Kyoto-protokollens ikrafttræden og især Den Russiske Føderations ratificering heraf. Vi bør nu fastlægge en EU-strategi på mellemlang og lang sigt for bekæmpelse af klimaændringer, der er forenelig med målet om, at den årlige gennemsnitlige overfladetemperatur ikke må stige med mere end 2 °C i forhold til niveauerne fra den førindustrielle periode. Eftersom der på verdensplan er tale om meget omfattende emissionsreduktioner, bør alle lande gøre en indsats i de kommende årtier. Ifølge EU's skøn bør gruppen af industrialiserede lande imødese en reduktion på 15-30 % inden 2020 i forhold til de referenceværdier, der er opstillet i Kyoto-protokollen, og derefter, ifølge Rådets (miljø) konklusioner, reduktioner på 60-80 % frem til 2050.

Det Europæiske Råd i Bruxelles behandlede flere emner vedrørende EU's forbindelser udadtil. De har med ret uforbeholden begejstring noteret Dem vores udtalelser angående reformen af De Forenede Nationer. Vi benyttede desuden mødet i Det Europæiske Råd til at tage det smertefulde spørgsmål om Libanon op igen, idet dette land rammes af den ene ulykke efter den anden og fortjener europæernes solidaritet. Vi opfordrede derfor Syrien til hurtigt at gøre alvor af sine tilsagn om at trække alle landets tropper og efterretningstjenester ud af Libanon.

Hr. formand, jeg ville gerne have givet en mere fuldstændig redegørelse, men håber at få lejlighed hertil efter forhandlingen, hvis der da skal være en forhandling.

(Bifald)

  Barroso, formand for Kommissionen. - (PT) Hr. formand, hr. formand for Det Europæiske Råd, ærede medlemmer af Europa-Parlamentet, det er mig en glæde, at jeg her i dag kan fremlægge Kommissionens analyse af de konklusioner, som Det Europæiske Råds forårsmøde nåede frem til, og redegøre for, hvordan Kommissionen har tænkt sig at følge op på de vigtige beslutninger, der blev truffet.

Samlet ser jeg meget positivt på forårsmødets konklusioner, ikke mindst fordi det var et møde, der fandt sted på et særdeles afgørende tidspunkt, hvor Unionen måtte vise, at den kan besvare de store udfordringer, som Europa i dag står over for.

Jeg mener, at vi har givet et tilfredsstillende svar på disse udfordringer, og at Det Europæiske Råd har vist det initiativ og har opstillet de politiske retningslinjer, der skulle til. Jeg vil derfor gerne benytte denne lejlighed til at prise den indsats og kompetence, som rådsformanden, premierminister Jean-Claude, og det luxembourgske formandskab som sådant har lagt for dagen i hele denne proces. Jeg vil også gerne fremhæve et forhold, som jeg fandt meget væsentligt på dette rådsmøde, både nu og for Unionens fremtid, nemlig den overensstemmelse, der er mellem dens vigtigste institutioner.

I det første afsnit i konklusionerne hedder det således klart om Kommissionens strategiske mål for perioden 2005-2009, som jeg selv har fremlagt: "Stats- og regeringscheferne noterede sig disse mål og hilste det velkommen, at der er stor overensstemmelse mellem Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen med hensyn til prioriteterne for EU, navnlig hvad angår de lovgivningsmæssige aktiviteter for de kommende år". Det er den holdning, der vil sætte os i stand til at overvinde de vanskeligheder, som Unionen skal klare de kommende år.

Mere specifikt vil jeg gerne fremhæve, at de beslutninger, som Det Europæiske Råd her har truffet om stabilitets- og vækstpagten og den relancerede Lissabon-strategi, styrker medlemsstaternes bestræbelser for at få indsatsen på disse tre felter - og dermed forhåbentlig også aftalen om de Unionens fremtidige finansielle overslag - på plads, når Det Europæiske Råd mødes i juni.

(EN) Jeg vil nu gerne mere detaljeret kommentere de tre vigtigste emner, der, som De ved, blev drøftet ved forårets møde i Det Europæiske Råd.

Det første er stabilitets- og vækstpagten. Som vi alle ved, brød enigheden om pagten sammen i november 2003. Man er nu nået frem til en ny enighed om en ordentlig finanspolitisk ramme. Kommissionen har ydet et meget vigtigt bidrag hertil. Kommissionen satte gang i nogle debatter i sin finansielle beretning i 2004, og i september 2004 vedtog Kommissionen en meddelelse om styrkelse og præcisering af stabilitets- og vækstpagten. Siden da har Kommissionen aktivt bidraget til debatten om reformen af pagten og støttet dette formandskab i dets bestræbelser på at nå til enighed, samtidig med at det væsentlige i vores budgetmæssige ramme blev bevaret.

Det Europæiske Råds enighed var et meget positivt resultat, som igen gjorde pagten troværdig og bevarede Kommissionens prærogativer. Under denne aftale bliver principperne i traktaten opretholdt. Medlemsstaternes budgetunderskud kan ikke overstige 3 % af bruttonationalproduktet, og regeringernes gæld begrænses stadig til 60 %. For at undgå for store underskud kan enhver overskridelse af disse grænser kun være midlertidig og kun under ekstraordinære omstændigheder.

Et nyt element er det, at medlemsstaterne bliver anmodet om at udvise mere disciplin. De må øge deres bestræbelser på at reducere underskuddene i vækstperioder, samtidig med at der er blevet indført en grad af fleksibilitet for perioder med økonomiske vanskeligheder.

Kommissionen agter at forelægge sine forslag til revision af de relevante forordninger inden udgangen af denne måned, så reformen kan gennemføres til juni. Det er i alles interesse, at vi hurtigt gør fremskridt hen imod at færdiggøre reformen af pagten for at give større gennemskuelighed og forudsigelighed med hensyn til de offentlige finanser og den budgetmæssige udvikling.

Det er en ambitiøs tidsplan, men den kan utvivlsomt overholdes, hvis alle involverede samarbejder, både medlemsstaterne, Parlamentet og Den Europæiske Centralbank. Jeg er sikker på, at jeg kan stole på Deres samarbejdsvilje, når det gælder at nå disse mål. Kommissionen vil gøre det nødvendige for at sikre, at dette fælles projekt får succes, og er parat til at arbejde tæt sammen med Dem om at gøre dette, således som der anmodes om i det fælles beslutningsforslag. For at være effektiv må pagten have den bredest mulige politiske støtte, og det er grunden til, at det er af den største betydning at få bred støtte inden for Parlamentet.

(FR) Hr. formand, mine damer og herrer, Det Europæiske Råd gav på sit sidste møde takket være formandskabets aktive indsats Lissabon-strategien et nyt politisk afsæt. Vi har fået strategien tilbage på ret køl, idet vi har opstillet klare målsætninger herfor, nemlig vækst og beskæftigelse, såvel som en række målrettede og effektive aktioner samt forenklede instrumenter, som selvsagt er i overensstemmelse med Unionens generelle mål, herunder målet om bæredygtig udvikling. Kommissionen er meget tilfreds med dette resultat, eftersom det er Kommissionens forslag, der ligger til grund for Det Europæiske Råds arbejde og konklusioner.

Personligt glæder det mig, at stats- og regeringscheferne godkendte og validerede vores tilgang med så stor enighed. Det er et klart vidnesbyrd om den rolle, Kommissionen som initiativtager med støtte fra Parlamentet i øvrigt, der ikke at forglemme vedtog en yderst vigtig beslutning, kan spille i forhold til udfordringer, som - må vi erkende - for en stor dels vedkommende henhører under de nationale myndigheders kompetence.

På den indholdsmæssige side er vores budskaber gået godt igennem. Stats- og regeringschefernes drøftelser viste en reel tilslutning fra medlemsstaternes side. Ved at give Lissabon-strategien et nyt afsæt fulgte medlemsstaterne også op på Kok-rapporten, som de drøftede på Det Europæiske Råds møde i november. De skal nu udpege nationale koordinatorer og inden årets udgang udarbejde reformprogrammer med detaljerede vækst- og beskæftigelsesfremmende foranstaltninger.

Strategiens nye fokus på vækst og beskæftigelse inden for rammerne af en bæredygtig udvikling har mødt bred tilslutning. Alle nationale midler og EU-midler på det økonomiske, sociale og miljømæssige område bør sættes ind på at nå disse mål. Det Europæiske Råd har sikret den nødvendige klarlægning af Lissabon-strategiens mål og sammenhæng med strategien for en bæredygtig udvikling. Den nye styring, der accepteres som en nødvendig forbedring af medlemsstaternes gennemførelse, udgjorde ligeledes et vigtigt aspekt, fordi den gjorde det muligt at afprøve Lissabon-strategiens troværdighed og medlemsstaternes reelle vilje til at acceptere et styrket styringssystem. Svaret var positivt.

De væsentligste elementer er de integrerede retningslinjer og de nationale reformprogrammer, der skal forelægges inden udgangen af 2005. Kommissionen skal for sin del nu videreføre dette arbejde og iværksætte opfølgningen af Det Europæiske Råds konklusioner. Jeg ser fire hovedetaper for de kommende måneder.

Den første etape var Kommissionens vedtagelse i går, den 12. april, af de integrerede retningslinjer, som næstformand Verheugen, kommissær Almunia og kommissær Špidla redegjorde for her i Parlamentet i eftermiddags. Der er tale om en vigtig proces, hvorved Kommissionen bekræfter fokuseringen på vækst og beskæftigelse og giver medlemsstaterne en sammenhængende og fælles ramme for udarbejdelsen af deres respektive programmer. Disse retningslinjer skal godkendes politisk af Det Europæiske Råd i juni.

Den tilgang, vi har valgt, skaber en reel merværdi af tre årsager. For det første giver den mulighed for at skabe større sammenhæng mellem de fremtidige makro- og mikroøkonomiske og beskæftigelsesfremmende aktioner og reformer. Vi bidrager med en nødvendig klarlægning af den økonomiske styringsproces og bevarer den nødvendige ligevægt mellem operationel strategi og politisk gennemskuelighed. Derudover lægger vi op til forberedelsen af det første element i den nye Lissabon-cyklus på tre år. Endelig opstiller vi den politiske og strategiske ramme for medlemsstaternes nationale handlingsprogrammer.

Anden etape af denne proces bliver forelæggelsen af Fællesskabets Lissabon-program. Det Europæiske Råd har udtrykt ønske om, at Kommissionen forelægger et EF-handlingsprogram som en pendant til de nationale programmer. Dokumentet skal foreligge til sommer og vil omfatte de aktioner, der allerede er beskrevet i det dokument, der ledsagede vores meddelelse af 2. februar om revisionen af Lissabon-strategien. Kommissionen vil i øvrigt sikre en hurtig gennemførelse af dette EF-program gennem forelæggelsen af en lang række vigtigt initiativer, som vi har udpeget, og som Det Europæiske Råd har godkendt, herunder reformen vedrørende statsstøtte, oprettelsen af et europæisk teknologisk institut og i 2010-initiativet.

Tredje etape bliver en meddelelse i form af en metodologisk vejledning for udarbejdelsen af de nationale rapporter. Kommissionen vil således give en forudgående orientering vedrørende udarbejdelsen af de nationale rapporter. Endelig vil fjerde etape blive udarbejdelsen og analysen af de nationale programmer, som forventes af finde sted i andet halvår. Vi har således set og kan nu konstatere, at der virkelig ikke blot er tale om en simpel hensigtserklæring, men at Det Europæiske Råd virkelig har ønsket at give Lissabon-strategien et nyt afsæt, og at vi allerede er i færd med den praktiske gennemførelse heraf.

Det Europæiske Råd bekræftede i forbindelse med drøftelserne om Lissabon-strategien, hvor stor betydning det indre marked for tjenesteydelser har for virkeliggørelse af hovedmålene om vækst og beskæftigelse, men understregede også, at et sådant indre marked bør bibeholde den europæiske sociale model. Det Europæiske Råd udtrykte ønske om, at der i lovgivningsprocessen vedrørende direktivet udfoldes alle bestræbelser for at skabe en bred konsensus, der opfylder alle disse mål. Jeg skal endnu en gang - som jeg også gjorde det den 2. februar - understrege, at Kommissionen mener, at det er muligt at skabe en sådan konsensus. Parlamentet vil naturligvis spille en central rolle i denne forbindelse.

Det tredje vigtige spørgsmål, der blev behandlet på dette møde i Det Europæiske Råd, var bæredygtig udvikling. Det glæder mig, at Det Europæiske Råd i sine konklusioner fra forårstopmødet bekræfter betydningen af strategien for bæredygtig udvikling og samtidig fastslår, at Lissabon-strategien bidrager til at nå det mere overordnede mål om en bæredygtig udvikling.

Det er i denne sammenhæng ligeledes interessant at konstatere, at Det Europæiske Råd erkendte klimaændringernes betydning og bl.a. bekræftede, at den årlige globale gennemsnitlige overfladetemperatur ikke må stige med mere end 2 °C i forhold til det førindustrielle niveau. Jeg glæder mig i øvrigt over den positive modtagelse af Kommissionens meddelelse om at vinde kampen mod den globale klimaændring og opfordringen til Kommissionen om at fortsætte sin cost-benefit-analyse af strategierne for reduktion af CO2-emissionerne. Den vil bidrage til Unionens udarbejdelse af en strategi på mellemlang og lang sigt for en reduktion af de industrialiserede landes emissioner med mellem 15 og 30 % inden 2020. Kommissionen har til hensigt at videreføre sin indsats under anden fase af det europæiske klimaændringsprogram.

Endelig glæder det mig, at Det Europæiske Råd har sendt et klart signal om Unionens vilje til at tilføre de internationale forhandlinger ny fremdrift ved at undersøge mulighederne for en post 2012-ordning. Det Europæiske Råd ønsker, at der vedtages en erklæring om de retningsgivende principper for den bæredygtige udvikling i juni, og imødeser en revision af strategien for en bæredygtig udvikling i løbet af andet halvår 2005. Også på dette område vil Kommissionen fremsætte passende forslag med udgangspunkt i Rådets retningslinjer.

Hr. formand, mine damer og herrer, De må følgelig medgive os, at resultatet af Det Europæiske Råds forårsmøde giver et udmærket grundlag for det videre arbejde til fordel for øget økonomisk vækst i Unionen inden for en bredere ramme med bæredygtig udvikling. Men der ligger fortsat et stort stykke arbejde foran os, inden vi kan føre retningslinjerne og afgørelserne fra Det Europæiske Råd ud i livet. Det vil kræve en mobilisering af alle berørte parter, og jeg kan forsikre Dem om, at Kommissionen er parat til at yde sit bidrag meget hurtigt. Jeg regner med Deres deltagelse og aktive støtte.

Jeg vil slutte, som jeg begyndte, nemlig med at henvise til tanken om konvergens institutionerne imellem, konvergens angående målene på mellemlang sigt, og jeg mener i øvrigt, at det var denne holdningsmæssige konvergens, der kom til udtryk i går, da jeg talte på mødet i Det Midlertidige Udvalg om Politikudfordringer og Budgetmidler i det Udvidede EU 2007-2013, som nu skal gøre sig gældende i den kommende periode. Forårsmødet i Det Europæiske Råd har afstedkommet betydelige fremskridt, herunder en revision af Lissabon-strategien såvel som af stabilitets- og vækstpagten. Nu skal vi så sikre en vellykket behandling af de finansielle overslag. Samarbejdet mellem Kommissionen og Parlamentet såvel som et snævert samarbejde med Det Europæiske Råd vil blive afgørende for udfaldet.

(Bifald)

  Poettering, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. formand for Rådet, hr. formand for Kommissionen, mine damer og herrer, Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater hilser resultaterne af Rådets forårsmøde velkommen med hensyn til Lissabon-strategien. Vi mener, at det har fundet en passende måde at give udtryk for sine tanker på, idet målene er ambitiøse, men også realistiske.

Ligesom Rådet og Kommissionen mener vi, at det må være vores mål at forbedre EU's konkurrenceevne, at det må være vores mål at skabe større vækst, og at vi også må gøre brug af en forbedret konkurrenceevne og en stærkere vækst til at skabe flere arbejdspladser. Ved at gøre det er det en fælles opgave for Kommissionen, Rådet og Parlamentet at udforme den europæiske lovgivning, så vi lever op til dette mål. Det gælder navnlig for al lovgivning vedrørende Reach, altså kemikalielovgivningen, hvor vi, Europa-Parlamentet og Rådet, har en enorm lovgivningsmæssig opgave at løfte. Jeg opfordrer Kommissionen til også at yde sit eget bidrag hertil.

Hvad Lissabon-strategien angår, hilser vi udtrykkeligt det gode samarbejde velkommen, som vi har nu, ikke kun mellem Kommissionen, Rådet og Parlamentet, men også - og mere vigtigt - med de nationale parlamenter. Formanden for Europa-Parlamentet foreslog et - synes jeg - meget godt initiativ, hvorefter vi her i Europa-Parlamentet bør drøfte Lissabon-strategien med vores nationale kolleger. Det gavner sagen, Lissabon-strategien, men også samarbejdet mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter, og det bør også tjene som eksempel på andre politikområder.

Hvad den europæiske valutas stabilitet angår, havde et stort flertal i vores gruppe hellere set, om vi havde holdt fast ved de hidtidige regler. Vi understreger eftertrykkeligt, at tillid til den europæiske valutas stabilitet er grundlaget for den indbyrdes tillid europæerne imellem og til den europæiske foreningsproces.

Men man må anerkende - og jeg taler her særligt til rådsformanden med hans erfaring - jeg mener, at han var den eneste her, som var med i Maastricht og underskrev traktaten - at det er sikret, at der ikke er blevet slækket på kriterierne om 3 % og 60 %. Derfor er det en fuldstændig forkert fortolkning, at vi kunne gå op på 4 % eller måske over. Det hedder udtrykkeligt i beslutningen, at gælden, hvis den er over 3 %, bør ligge tæt på 3 %, og at det ikke er et carte blanche til eller en undskyldning for at stifte ny ubegrænset gæld.

På vores gruppes vegne opfordrer jeg Kommissionen til beslutsomt fortsat at udfylde sin rolle som vogter over ret og stabilitet i fremtiden.

Hvad Kroatien angår, mener vores gruppe ikke, at Kroatien bliver behandlet retfærdigt, men vi bifalder alligevel bestræbelserne navnlig fra rådsformandens side på at sikre, at det i sidste ende ikke kun er Den Internationale Straffedomstol i Haag, der afgør eller træffer foreløbig afgørelse om, hvorvidt forhandlingerne bør begynde, men at der også bliver nedsat en kommission, som skal undersøge situationen i Kroatien. Jeg anbefaler, at vi starter med arbejdet hurtigt, så forhandlingerne med Kroatien kan påbegyndes.

Jeg støtter eftertrykkeligt det, der er blevet sagt om Kyoto. Vi står på samme side, som alle de, der beslutsomt arbejder for en nedbringelse af emissionerne. I vores fælles beslutningsforslag, Parlamentets kompromisbeslutningsforslag, indtager vi også et standpunkt om våbenembargoen mod Kina i punkt 35. Vores budskab til stats- og regeringscheferne er, at Parlamentet - og det tror jeg, vi er enige om - eller i det mindste denne gruppe, ville nægte at godkende en ophævelse af våbenembargoen af menneskerettighedsgrunde og af andre grunde.

(Bifald)

Det, der må prioriteres højest i de kommende uger, er at få vedtaget den europæiske forfatning. Vi opfordrer alle implicerede til at yde deres bidrag, så vi opnår et flertal ved folkeafstemningerne i Frankrig og Nederlandene, så vi også får et godt grundlag for alle de følgende folkeafstemninger, for forfatningen har højeste prioritet, og vi har brug for den europæiske forfatning for den europæiske fremtid.

(Bifald)

  Schulz, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, ærede tomme Parlament, jeg har lyttet til hr. Poettering i spænding. Vi i Den Socialdemokratiske Gruppe i Europa-Parlamentet var meget interesseret i at høre, hvordan han nu tackler, at en lang række kristelige demokratiske regeringschefer har en anden holdning end et overvældende flertal i Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater i Parlamentet. Han kom med relativt elegante formuleringer for at dække over denne kløft i den konservative partifamilie mellem blokken i parlamentsgruppen, som selv er meget heterogen frem for homogen, og regeringscheferne.

Men hvad drejer det her sig om? Hr. Poettering startede med Lissabon og hilste udtrykkeligt Lissabon-strategien velkommen. Her er vi fuldstændig enige. Han har ret, når han sagde - og det gælder også både kommissions- og rådsformanden - at der på dette topmøde blev udsendt signaler om Lissabon og gennemførelsen af Lissabon-målene. Det havde vi også håbet på, det er de gode nyheder fra topmødet, det er det, der giver os mod. Her er vi fuldstændig enige.

Det vil kun være i kombinationen af reformen af stabilitetspagten - og behovet for større fleksibilitet, som denne også skaber for de nationale regeringer - og de definerede mål for Lissabon-processen, at topmødet og resultatet heraf vil blive forstået korrekt, hr. Poettering, for de, som ønsker at investere og bør investere i Lissabon-målene, må også være i en position til at investere i disse mål som stater.

Det er kombinationen af de nødvendige instrumenter til at skabe fleksibilitet, som nu er indeholdt i denne pagt, og de beskrevne mål for Lissabon-processen, der gør resultatet af dette topmøde særligt interessant. Derfor kan vi, PSE-Gruppen, uforbeholdent tilslutte os resultaterne. Det er også kommet til udtryk i vores beslutningsforslag i dag, som vi vil vedtage med bred støtte. Jeg går ud fra, at skeptikerne i PPE-DE-Gruppen nu vil tilslutte sig formuleringerne om stabilitets- og vækstpagten, som næsten er identiske med det, vi krævede før topmødet. Det håber vi på, og det glæder os særligt meget.

Jeg lyttede med samme opmærksomhed, hr. Poettering, da De udtalte Dem til fordel for - og jeg kan udmærket forstå hvorfor - at forhandlingerne med Kroatien bør indledes hurtigt. I eftermiddag vil vi få at se, hvor meget man kan stole på udtalelserne fra PPE-DE-Gruppen, når det handler om at drage konklusioner under tiltrædelsesforhandlingerne. Men hvis de, som sætter deres lid til pålideligheden af Deres udtalelser i Kroatien, måske bliver behandlet på samme måde som Bulgarien og Rumænien i eftermiddag, så bør vi på forhånd sige til dem i Zagreb, at de bør tage sig en snak mere med hr. Poettering.

(Bifald)

PSE-Gruppen hilser det udtrykkeligt velkommen, at Rådets konklusioner giver håb navnlig på endnu et område. Som socialdemokrater har vi, hvad Europas rolle i verden angår, i de senere år lagt hovedvægten - i vores krav - på bæredygtig udvikling og klimaændringer. De beslutningsforslag, der bliver vedtaget nu - kommissionsformanden henviste til dem igen - viser vejen. Vi må sige til borgerne - jeg henviser til Deres rammende bemærkninger om folkeafstemningen i Frankrig - at intet land i verden og intet europæisk land, end ikke et højt industrialiseret land, vil kunne tackle udfordringerne i det 21. århundrede alene. For Europa er det ensbetydende med fællesskabet: i et økonomisk, monetært og socialt fællesskab og i et fællesskab, som Europa kan udvikle som en kraft, som et fællesskab for bæredygtig udvikling og for nedbringelse af miljørisiciene. Det er globale udfordringer, som hverken Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Belgien eller Portugal kan magte alene. Det er Europas opgave som kontinent og EU's opgave som dette kontinents politiske organisationsform at imødegå disse risici. Det var et budskab fra forårstopmødet, som ikke må undervurderes. Også det er Socialdemokraterne i Parlamentet taknemmelige for, og derfor kan vi med god samvittighed tilslutte os vores forslag til beslutning i forventning om at få bred støtte fra både medlemmerne af PPE-DE-Gruppen og Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa.

(Bifald)

  Watson, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand, det synes ofte at falde i de mindre medlemsstaters lod at redde Europa fra de problemer, deres større partnere skaber. Hr. Juncker, jeg er bange for, at De endnu en gang vil finde, at De er offer for overdrevne forventninger. EU står nu over for store udfordringer, som vil sætte ikke bare dets evne til at imødekomme borgernes forhåbninger og behov, men også selve dets evne til at holde sammen, på prøve.

Den udfordring, der optog Det Europæiske Råd, er igen at sætte energi i vores økonomiske vækstpotentiale. Vores økonomi er stagneret, siden Lissabon-strategien blev iværksat i 2000. Det er næsten, som om en år 2000-virus af kontinentale proportioner har ramt vores konkurrencedygtighed og svækket vores vilje til at træffe vanskelige beslutninger.

Topmødet blev markedsført som en relancering af den 10 år gamle Lissabon-dagsorden, men det efterlod Den Liberale Gruppe med det indtryk, at Europas ledere bevægede sig fremad som søvngængere. Det højstemte sprog i Rådets konklusioner støttes ikke af ordentlig velorganiseret tænkning. Teksten var yderst retorisk, men der var ikke meget handling i den. Opfordringer til, at virksomhederne skal opbygge nye konkurrenceelementer, at forbrugerne skal kunne drage fordel af nye varer og tjenesteydelser, og at arbejderne skal lære nye færdigheder, blev paradoksalt nok kombineret med et krav om, at Kommissionen skulle revidere et afgørende stykke lovgivning om det indre marked, der tillod vækst i sektoren for tjenesteydelser. Udkastet til direktivet om tjenesteydelser kan forbedres, men det skal gøres seriøst af Parlamentet og i de relevante rådsformationer snarere end af stats- og regeringscheferne, der spiller for galleriet og lefler for de nationalistiske følelser.

Det Europæiske Råds konklusioner taler om finansielle overslag, der skal give Unionen tilstrækkelige midler til at gennemføre sine politiske beslutninger, særlig Lissabon-prioriteringerne, og alligevel opfordrer medlemsstaterne stadigvæk til at have et stramt budget det ene øjeblik, samtidig med at de planlægger udgifter i udlandet syv år frem i det næste øjeblik.

Den Liberale Gruppe her i Parlamentet deler ikke hr. Barrosos tilfredshed med forårets topmøde. Hr. Juncker, vi vil råbe to hurraer for Deres formandskab på dens mission impossible. Deres legendariske evne til at udarbejde kompromiser har reddet resterne af stabilitets- og vækstpagten. Men det løse ordvalg og undvigelsesbestemmelserne sender en gysen ned ad rygraden på ortodokse økonomer, og hr. Berlusconis brug af sin nyfundne fleksibilitet til at give skattelettelser forud for et parlamentsvalg viser den foragt, hvormed uansvarlige ledere behandler deres partnere i euroområdet.

Hvad er der sket med Europas ledelse? Hvor er fornemmelsen af et fælles mål? Er det mærkeligt, at franske og britiske borgere ikke viser megen begejstring for en ny traktat, når to af vores længst siddende ledere fejt har undladt at forklare og retfærdiggøre Unionen over for deres landsmænd? Det vakuum, der findes i ledelsen både på nationalt og europæisk niveau, truer med at afspore ikke bare forfatningstraktaten, men hele projektet. Hvis forfatningen ikke ratificeres, vil ansvaret hvile tungt på de ledere, der ofrer langsigtet europæisk enighed for kortsigtet national popularitet.

Hr. rådsformand, jeg kan ikke undgå at drage den konklusion, at Deres Europæiske Folkeparti svigter Unionen. De har undladt at bruge Deres flertal i Rådet til at opbygge en sammenhængende økonomisk strategi hjemme. De kan ikke lede vores tropper her, for at vi kan gennemføre vores forpligtelser over for Bulgarien og Rumænien, for ikke at sige noget om deres holdning til Kroatien, som vi lige har hørt om. Vi bliver ydmyget i udlandet, når Unionen bekvemt glemmer sin skepsis for at sikre sin status som mest begunstiget handelspartner for de totalitære regimer i Rusland og Kina, når vi vender det blinde øje til lidelserne i Sudan, og når vi tier over for den amerikanske overreaktion, hvor vores borgere arresteres uden anklage, og vores luftfartsselskabers adgang til luftrummet begrænses. Under disse omstændigheder gør EU sine borgere en bjørnetjeneste. Europa behøver og fortjener noget bedre.

(Bifald)

  Frassoni, for Verts/ALE-Gruppen. - (IT) Hr. formand, kære kolleger, for en gangs skyld er der også gode nyheder for Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance i konklusionerne fra et Europæisk Råd. Det sker ikke så tit, og det er måske derfor, at kommissionsformand Barroso har sagt, at De Grønne er uden for systemet eller antisystemet. Det mener jeg ikke, og jeg håber, at jeg kan bruge de resterende år og måneder af valgperioden til at overbevise ham om det modsatte.

Vi er nemlig heller ikke specielt glade for at se, at Kommissionen - fordi den havde indtaget en anden holdning - netop er bagud på de fire punkter fra topmødet, som efter vores mening var forholdsvis positive. Disse punkter er reformen af stabilitetspagten, præcise målsætninger udtrykt i tal, når det gælder Kyoto-protokollen, som Kommissionen desværre valgte ikke at nævnte, en genskabelse af balancen i Lissabon-strategien, hvad den miljømæssige og sociale bæredygtighed angår - selv om dette stadig er vagt og upræcist - og en slags genfunden harmoni med virkeligheden, når det gælder Bolkestein-direktivet, selv om man også her i Parlamentet har meget svært ved at indrømme, at det er nødvendigt at udarbejde et direktiv om tjenesteydelser af almen interesse, før Bolkestein-direktivet vedtages.

Vi er også af den opfattelse, at reformen af stabilitetspagten var positiv, og at den nu bedre er i stand til at tage højde for den generelle økonomiske situation og de specifikke nationale situationer. Disse positive aspekter bliver dog i høj grad opvejet af, at bestemmelserne stadig er for uklare, hvad udgifternes kvalitet angår. Beslutningen om at investere op til 700 millioner euro om året i opførelsen af en international termonuklear reaktor på forsøgsbasis, når selv de mest optimistiske kommentatorer forudser, at den ikke kan bruges før i 2050 - hvis den overhovedet kan det - betyder, at man hverken anerkender den tvingende nødvendighed af at gennemføre Kyoto-protokollen eller de vedvarende energikilders muligheder, og at man ikke investerer i sidstnævnte sektor. Det er efter vores mening en alvorlig fejl.

Desuden må vi desværre konstatere, at man på Det Europæiske Råd slet ikke tog højde for, at et sundt makroøkonomisk miljø skal omfatte en skattereform, så den skattebyrde, der i dag hviler på beskæftigelsen, bliver lagt på miljøforringelse, hvilket er med til at gøre regulært arbejde mere attraktivt. Det sagde Jacques Delors allerede i 1992, men der er ikke sket noget siden da.

Kommissionsformand Barroso, kommissær Verheugen, jeg mener, at vi virkelig bør lære noget af den sørgelige historie om Italiens økonomi og regering, som kom til magten ved at love et nyt økonomisk mirakel og skære ned på skatter og miljøbestemmelser. I dag ligger Italien på sidstepladsen for vækst og konkurrenceevne i Europa. Efter vores opfattelse er det nødvendigt, kommissionsformand Barroso, at EU gør reklame for sig selv, også for at vinde folkeafstemningen om forfatningen i Frankrig og for at overbevise borgerne om, at der virkelig er en europæisk merværdi, så Kommissionens initiativ i forbindelse med Lissabon-strategien giver sig udslag i nye bestemmelser. Vi er ikke tilfredse med, at Kommissionen nøjes med at spille en koordineringsrolle. Det er ikke tilstrækkeligt, for det betyder - ikke blot for de franske vælgere - at det eneste budskab, der kommer fra Europa, er Bolkestein-direktivet, softwares patenterbarhed og laissez faire-politikker på det økonomiske og sociale område.

Sådan bør det ikke være. Efter vores opfattelse er vi nødt til at gå i en anden retning, og vi vil ikke mindst opfordre formandskabet og kommissionsformand Barroso til at være mere opmærksomme på det, som vi - men også Kommissionen - har kaldt "økoeffektivitetsrevolutionen". Økoeffektivitetsindustrien og virksomheder af denne type vokser i øjeblikket med 5 % om året, og vi mener, at man bør investere meget mere i denne sektor og satse meget mere på den. Endelig er jeg enig i det, som hr. Watson sagde, dog med enkelt undtagelse. Min gruppe og jeg mener nemlig ikke, at vi ved at haste, skubbe på og stille os med ryggen mod muren, når det gælder Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse, er med til at overbevise bulgarerne, rumænerne eller europæerne om projektets gennemførlighed.

  Figueiredo, for GUE/NGL-Gruppen. - (PT) De herrer formænd, kære kolleger, den seneste nedjustering af den forventede økonomiske vækst, som Kommissionen har udsendt, og den nedgang, som tegner sig på baggrund af den allerede lave vækst i 2004, viser, at den stramme budget- og pengepolitik både i medlemsstaterne og på EU-niveau har bremset den interne efterspørgsel, de offentlige investeringer og det økonomiske genopsving.

De negative virkninger heraf i form af arbejdsløshed, fattigdom og social udstødelse og øget social og regional ulighed er mærkbare for de 20 millioner ledige og de ca. 70 millioner mennesker, der lever i fattigdom, samtidig med at EU's største virksomheder har haft en resultatfremgang på 78 % i 2004, og profitterne i procent af BNP i euroområdet nu er blandt de højeste, der er registreret i 25 år.

Hvordan kan man i denne situation acceptere den såkaldte relancerede Lissabon-strategi, der fokuserer på konkurrencedygtighed og på at skabe gunstigere forhold for virksomhederne, der agter at udstrække liberaliseringspolitikken nu også til tjenesteydelserne, og som vil gøre markederne mere fleksible ved at begrænse lønmodtagernes rettigheder og udvide lavlønsområderne, af hvilken grund man fastholder direktivforslagene om tilrettelæggelse af arbejdstiden og om oprettelse af et indre marked for tjenesteydelser? Vi kan ikke acceptere det.

Hvordan kan man acceptere, at Rådets konklusioner kun i forbifarten omtaler social integration og nøjes med at nævne børn, der er ramt af fattigdom, uden samtidig at fremlægge forslag til en multidisciplinær og integreret indsats over for fattigdom og social udstødelse? Hvordan kan man acceptere, at man trods den omtalte revision af stabilitetspagten stadig fastholder, at de stramme - og dog noget fleksible - bestemmelser skal efterleves, mens man prioriterer afvikling af de almene, offentlige socialsikringsordninger, når man ved, at offentlige investeringer og opretholdelse af offentlige socialsikringsordninger er afgørende for indsatsen over for fattigdom og social udstødelse?

På denne baggrund står vi fast på, at direktivforslagene om tilrettelæggelse af arbejdstiden og om oprettelse af et indre marked for tjenesteydelser skal trækkes tilbage, og at stabilitetspagten ophæves og erstattes af en vækst- og beskæftigelsespagt, der som sit hovedformål skal have at skabe 22 millioner arbejdspladser af høj kvalitet og med rettigheder inden 2010 for at nå de mål, der blev opstillet på Rådet i Lissabon, og for at halvere omfanget af fattigdom og social udstødelse, sådan som det blev vedtaget i Lissabon-strategien fra 2000.

Vi mener, at indsats mod indkomstulighed og fremme af lige rettigheder og muligheder samt reel konvergens bør have højeste prioritet på EU's økonomiske og sociale dagsorden.

  Clark, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand, efter alt hvad hr. Juncker sagde for en måned siden her i salen og andre steder om, at stabilitets- og vækstpagten var død eller i det mindste måtte vakle videre, sådan som den var, hører vi nu fra Det Europæiske Råd, at den lever igen. Lazarus slår virkelig til igen. Men den lever ikke, den lader bare som om. Om et års tid må denne elendige pagt udvandes eller droppes, som jeg sagde sidste gang.

Men mødet var bemærkelsesværdigt på grund af noget, som det ikke drøftede: Det Forenede Kongeriges budgetrabat. Hr. Chirac kommenterede den i det mindste efter mødet og sagde til journalisterne, at den ikke længere kunne retfærdiggøres, at den var fra fortiden. Hr. Barroso tilsluttede sig disse udtalelser.

Måske vil De gerne retfærdiggøre, at Det Forenede Kongerige ville komme til at betale 14 gange mere end Frankrig til EU uden denne rabat, og at vi selv med den betaler to en halv gang det franske bidrag. Hr. Barroso sagde også, at 70 % af Kommissionens udgifter gik til landbruget, da man enedes om rabatten, mens nye forslag vil reducere dette til en tredjedel. Faktisk går forslagene ud på, at tre fjerdedele af udgifterne i fremtiden vil gå til landbruget i fattige regioner. Det er der, Kommissionen har sine prioriteter. Det hjælper overhovedet ikke Det Forenede Kongerige, med eller uden rabat. Vores udenrigsminister sagde, at Kommissionens forslag kunne betyde en stigning i budgettet på 35 %, men han sagde, der stadig er veto omkring vores rabat.

Vi har valg i Det Forenede Kongerige den 5. maj. Jeg vil ikke råde Dem til at forsøge at komme med flyveren fra London til Bruxelles den næste dag. Så vil De blive trampet ned af partifunktionærer og ministre af alle mulige afskygninger, som styrter herover for at forsøge at finde et kompromis. Det vil være en milepæl på vejen til Storbritanniens udtrædelse. Hvis det er værre, er det bedre, for i økonomiske termer vil EU så være 14 gange så dårlig for Det Forenede Kongerige som for Frankrig. Himlen skal vide, at de aktuelle meningsmålinger viser, at EU bliver mindre populær i Frankrig hver dag, selv med hr. Chiracs desperate bestræbelser.

  Muscardini, for UEN-Gruppen. - (IT) Hr. formand, kære kolleger, man kan virkelig sige, at regeringerne endelig har forstået, at stabilitetspagten ikke må være et instrument, som bremser eller sågar hindrer den økonomiske vækst.

Resultaterne af Det Europæiske Råd i Bruxelles understregede nødvendigheden af, at EU skaber en større fleksibilitet i de regler, der lammer økonomien på grund af den alt for stive og skematiske fortolkning af stabilitetspagten, som i den sidste ende har hæmmet udviklingen i mange medlemsstater.

Med verdensøkonomiens nedgang og den nye internationale situation var Europa nødt til langt om længe at beslutte sig til at overvinde sin manglende evne til at betragte fremtiden med den nødvendige fleksibilitet.

Man kan ikke længere forestille sig, at Europa er konkurrencedygtig på internationalt plan, når Europas vækstrate kun er halvt så stor som USA's. Man kan ikke længere tro, at værdien af stabilitet - selv om det i sig selv er en god ting - kan sikre overvindelsen af den ufleksibilitet, der har bremset væksten i det sidste årti.

Vi glæder os over, at der på Det Europæiske Råd var bred enighed om reformen af pagten, og vi vil gerne fremhæve den enighed, man nåede til om strukturreformerne i definitionen af den tilpasningspolitik, som staterne skal gennemføre for at overholde pagtens kriterier i tilfælde af uforholdsmæssigt store underskud.

Pensionssystemet, forsknings- og innovationssektoren, uddannelse og de store struktur- og infrastrukturarbejder er investeringsforpligtelser, som ikke altid er regnskabsmæssigt forenelige med de grænser, der er taget højde for i kriterierne.

Selv om der ikke er nogen tvivl om, at pagten skal anvendes på samme måde i de lande, der har undertegnet den, skal det også siges, at økonomien i et EU med 25 lande, som kendetegnes af en betydelig uensartethed og mangfoldighed, har brug for en mere omfattende og struktureret fælles ramme, der muliggør en bedre forståelse af forskellene uden at afvise de målsætninger, der er angivet i referencekriterierne.

Jeg vil gerne minde hr. Watson - som jeg lyttede meget opmærksomt til - om, at der ikke er nogen økonomisk strategi, fordi der ikke er nogen politisk strategi, og fordi vi bliver ved med at bruge sidste århundredes økonomiske og finansielle bestemmelser på dette århundredes nye horisonter.

(Formanden bad taleren om at afslutte sin tale)

Hr. formand, der var andre parlamentsmedlemmer, som overskred deres taletid meget mere, så enten skal alle overholde reglerne, eller også skal ingen overholde dem.

  Formanden. - Reglerne er de samme for alle, fru Muscardini.

  Czarnecki, Ryszard (NI). - (PL) Hr. formand, Det Europæiske Råd bekendtgør gerne, at Lissabon-strategien er dets vigtigste prioritet, og vanen tro har det gjort det igen. Jeg kommer til at tænke på et mundheld fra Nikolai Gogols værker, der lyder nogenlunde således: "De gamle er ikke døde endnu, de unge er ikke født endnu, men de udgør alle en trussel imod de levende". Den gamle strategi befinder sig i dødskampen, og den nye går fortsat i korte bukser, men de truer begge europæerne med dækningsløse checks, modstridende prioriteter og tomme ord. I dag erklærede rådsformanden, at europæerne ikke gider læse strategien, og at de ikke kan lide den, men det er ikke deres fejl. Reaktionen på mange af Rådets forslag er "ja, men ...", og dette "men" styrkes yderligere ved en nøjere gennemlæsning. Det gælder f.eks. for rammeprogrammet for forskning og udvikling. Det skulle åbne dørene til forskning i hele det nye og det gamle EU. Det må imidlertid ikke blive en bagdør, gennem hvilken de rigeste medlemsstaters medlemsbidrag kan renationaliseres. Konkurrenceevnen præger de seneste dokumenter fra Rådet. Det findes på skrift, men i praksis er servicedirektivet sat ud af spillet, hvor det i virkeligheden handlede om at styrke konkurrenceevnen og føre det ud i livet. Ønsker Rådet både at blæse og have mel i munden? Asien bør fryde sig over at se, hvordan dets største konkurrent, Europa, taber terræn. Det står klart, hvad man bør gøre i stedet for at skabe frygt i EU. Små virksomheder i Polen, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet og Litauen skal behandles på samme måde som virksomheder i det gamle EU. Mine damer og herrer, vi ved alle, at det ikke er tilfældet. Rådet har henvist til omfordelingen af hjælp, og jeg er bange for, at det i praksis kan betyde mindre støtte til de nye medlemsstater. Rådet har ikke manet disse bekymringer i jorden. Rådet har henvist til en reform af regionalstøtteordningen. Jeg er rent ud sagt bange for, at det kan være en undskyldning for at forankre opdelingen af Europa i et fattigt nyt EU og en rigt gammelt EU. Sidstnævnte vil være mere end villigt til at glemme det solidaritetsprincip, der formodes at ligge til grund for De Europæiske Fællesskaber.

  Lulling (PPE-DE). - (FR) Hr. formand, hr. rådsformand, hr. kommissionsformand, mine damer og herrer, omstændighederne taget i betragtning - dvs. min taletid på to minutter - vil jeg kun omtale stabilitetspagten for at sige, at det faktum, at der er politisk enighed i Rådet om at justere visse af pagtens aspekter, er en god nyhed. Det luxembourgske formandskab kan påberåbe sig et resultat, der ikke var givet på forhånd.

Når det er sagt, skaber denne aftale om en reform en ret paradoksal situation, for selv om den nye pagt omfatter nogle ret sindrige nyskabelser, især angående den præventive del, må man erkende, at den har fået en blandet modtagelse. Hvis vi skal overvinde modstanden, er det derfor vigtigt, at vi hæfter os ved de vigtigste opgaver, nemlig at genskabe tilliden og give denne misrøgtede pagt fornyet troværdighed.

Der er stadig så mange uafklarede områder, at vi ikke kan forhindre, at uoverensstemmelserne om fortolkningen blusser op igen, og at hver enkelt stat fortolker reglerne efter eget forgodtbefindende. Det hersker stadig alt for stor tvivl om medlemsstaternes vilje til at respektere et sæt principper, de har opstillet for sig selv. Det påhviler først og fremmest Kommissionen, hr. formand, at klarlægge reglerne ved at indarbejde Rådets principielle ændringer i forordningerne fra 1977, der udgør pagtens skelet.

Dette forslagsarbejde får under disse omstændigheder en ganske særlig betydning, fordi en række præciseringer er uundgåelige. Jeg skal blot nævne to eksempler. Hvilke konkrete forpligtelser afstedkommer pagtens forebyggende bestemmelser, der på sin vis udgør modydelsen for de slækkelser, der er foreskrevet på andre områder? Hvordan kan de krav om enkelthed, gennemskuelighed og retfærdighed, der er fortsat gælder i forbindelse med den procedure, der finder anvendelse ved uforholdsmæssigt store underskud, forliges med den forfinelse af ordningerne, der tegner sig?

Hvad angår tillid og troværdighed, er det selvsagt medlemsstaterne, der skal stilles til regnskab og afkræves en passende reaktion. Selv den mest velvillige observatør har ikke kunnet undgå at bemærke, at drøftelserne om reformen af pagten ofte i det væsentligste har bestået af meget partiske indlæg og ikke været præget af blot et mindstemål af objektivitet. Jeg må sige, hr. formand, at denne forkastelige indstilling har haft katastrofale psykologiske virkninger, eftersom man ikke blot har knægtet princippet om ligestilling af medlemsstaterne, men øjensynlig også har rystet et fællesskab baseret på retsstatsprincippet i dets grundvold.

FORSÆDE: Antonios TRAKATELLIS
Næstformand

  Goebbels (PSE). - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer, forårstopmødet var en succes. Formandskabet fortjener, at vi lykønsker det med at være nået frem til et brugbart kompromis om stabilitetspagten og have tilført Lissabon-strategien fornyet energi.

Unionen befinder sig i en mærkværdig situation. Vi er verdens største eksportør og den øvrige verdens største marked. Unionen er et fredfyldt område, en attraktiv politisk konstellation, som flere og flere lande ønsker at blive optaget i. Samtidig udøver vi en form for selvpineri, idet vi finder behag i at forudse det europæiske hus' fald.

Og dog modsiger alle fakta denne pessimistiske indstilling. Udefra set er Europa en velfærdsmodel. Det forener en høj levestandard med høje sociale og miljømæssige standarder, der sjældent findes bedre andre steder. Europa skaber arbejdspladser: 6,5 millioner på fire år. Dog er arbejdsløsheden fortsat for høj i visse store lande.

Ja, vores vækst er lavere end Kinas. Men en økonomi, der repræsenterer knap en fjerdel af verdens BNP, vokser langsommere end en ny økonomi efter et århundrede med stagnation. Med en vækstrate på kun 2 % vokser Unionen hvert år med, hvad der svarer til Taiwans økonomiske vægt.

Den fremherskende holdning er, at Europa sakker agterud i forhold til USA, hvad angår konkurrencedygtighed og produktivitet. En detaljeret undersøgelse viser, at den amerikanske produktivitetsstigning især stammer fra visse dele af servicesektoren såsom engroshandel, detailhandel, ejendomshandel og finansiel formidling, der på ingen måde indgår i direkte konkurrence med de tilsvarende europæiske erhvervsgrene.

Derimod er Europa bagud, virkelig bagud, inden for sektoren for halvledere og kontormaskiner. Forunderligt nok har vores virksomheder produktive fordele inden for kommunikation og edb. Europa ligger foran USA inden for 37 ud af i alt 56 økonomiske sektorer. Det er korrekt, at Europa halter bagefter på forskningsområdet, og det er især den private sektor, der er skyld heri, for mens 80 % af de 1,2 millioner amerikanske forskere arbejder i det private erhvervsliv, er kun 48 % af Europas 1 million forskere ansat i det private erhvervsliv.

Det er alt det, den nye Lissabon-strategi kan og skal råde bod på. Unionen har for at opnå endnu større succes brug for en gunstig makroøkonomisk ramme. Med en fornyet stabilitetspagt, der giver mulighed for at føre en aktiv offentlig udgiftspolitik i forhold til de økonomiske cykler og fremme investeringskvaliteten, vil vi kunne understøtte væksten.

Stabilitet er utvivlsomt et offentligt gode. Men Unionen og især euroområdet har aldrig før haft så stor stabilitet. Vi har ikke inflation længere, vi har en stærk valuta og historisk lave rentesatser. Vi har brug for mere vækst, større intern efterspørgsel, især i visse større lande. Det forhold, at væksten i England, Sverige og Danmark er højere end i euroområdet, selv om de har højere rentesatser, burde give Den Europæiske Centralbank stof til eftertanke.

Selv om han er et fremtrædende medlem af Det Europæiske Folkeparti, støtter Socialdemokraterne under alle omstændigheder rådsformanden, når han minder Den Europæiske Centralbank om, at den alene er ansvarlig for den monetære politik, men at Europas økonomiske politik føres af regeringerne. Også her er det nødvendigt med en "adskillelse af kirke og stat".

(Bifald)

  Klinz (ALDE). - (DE) Hr. formand, hr. formand for Rådet, hr. formand for Kommissionen, mine damer og herrer, jeg lykønsker den luxembourgske rådsformand med afslutningen af arbejdet med at reformere stabilitets- og vækstpagten i sidste måned. I sin nye form demonstrerer pagten en række positive aspekter.

Pagtens præventive aspekt er blevet styrket. Medlemsstaterne har et incitament til at lægge lidt til side til vanskelige tider. Samtidig får medlemsstaternes gældsniveau større opmærksomhed.

I forhold til tidligere er der blevet taget større hensyn til de enkelte medlemsstaters forskellige økonomiske situationer. I den henseende er der en god mulighed for at arbejde på realistiske løsninger på problemer i fremtiden, hvis underskuds- og gældskriteriet bliver overskredet. Reformen af pagten skal bidrage til at koordinere medlemsstaternes økonomiske politik og samtidig understrege behovet for en bæredygtig finanspolitik.

Jeg tvivler dog på, om disse positive aspekter er tilstrækkelige til at bringe euroområdet fremad. Jeg frygter, at disse reformer ikke vil kunne genvinde borgernes tabte tillid. Den reformerede pagt har efter min mening for mange svage punkter. For fremtiden vil Den Europæiske Centralbank alene være ansvarlig for at sikre, at euroen forbliver stabil, da pagten i praksis ikke længere vil fungere som en anden stabilitetssøjle.

Det udvidede fortolkningsspillerum og de ikke nærmere præciserede særlige omstændigheder vil friste mange medlemsstater til at stifte ny gæld. Det kunne hurtigt tvinge Den Europæiske Centralbank til at hæve renten og bringe den i forvejen svage vækst i euroområdet i fare.

Efter reformprocessen fremstår Kommissionen efter min mening svækket og ikke styrket. For mig at se forekommer det tvivlsomt, om den effektivt vil kunne udfylde sin rolle som pagtens vogter. Det forekommer i dag at være mindre sandsynligt end nogensinde før, at sanktionsmekanismen i henhold til pagten bliver anvendt konsekvent i tilfælde af overtrædelser af pagten. Jeg håber, at det trods disse betænkeligheder lykkes den at forhindre mulige skader i forhold til euroområdet.

Tilpasningen af forordning 1466 og 1467 skal omfatte en præcisering af uklare formuleringer. Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa forventer, at Europa-Parlamentet bliver inddraget aktivt i processen med at revidere disse forordninger og i at overvåge pagtens overholdelse.

  Hudghton (Verts/ALE). - (EN) Hr. formand, i går blev der offentliggjort en meningsmåling i Skotland, der indbefattede et spørgsmål om udkastet til EU-forfatningen. Skotter, der går ind for at underskrive forfatningen, udgjorde 35 %, og de, der var imod at underskrive den, 49 %.

For fem år siden ville Skotland have givet et langt mere positivt svar. Historisk har Skotland faktisk været meget mere positivt med hensyn til at engagere sig med vores europæiske partnere end visse andre dele af Det Forenede Kongerige. Men til trods for al snakken efter Santer-Kommissionens fald om, at vi skulle finde forbindelsen til borgerne igen, ses mange af vores politikker og direktiver stadig som ufølsomme og forkerte i forhold til det virkelige liv i vores samfund, ikke mindst i Skotland med den katastrofale fiasko for den fælles fiskeripolitik. Men jeg tror, at direktivet for tjenesteydelser har mulighed for yderligere at underminere offentlighedens tillid, og jeg synes ikke, at det indtil nu er blevet håndteret med hensynsfuldhed af Rådet og Kommissionen.

Det ses vidt og bredt som et yderligere angreb på helt nødvendige offentlige tjenesteydelser. Der er blevet sagt meget om de mulige virkninger af oprindelseslandsprincippet, men hvis vi skal forholde os til realiteterne, så er der meget mere på spil end det. F.eks. er Skotlands juridiske og regulative system inden for Det Forenede Kongerige helt forskelligt fra det tilsvarende i England og Wales osv. Jeg ville gerne se en større erkendelse end indtil nu ikke bare af, hvad der er følsomme spørgsmål for medlemsstaterne, men af forskelle inden for selve medlemsstaterne.

  Adamou (GUE/NGL). - (EL) Hr. formand, selv om rådsformanden er gået, og kommissionsformanden er optaget i en anden samtale, vil jeg alligevel sige, hvad jeg har at sige. Desværre sætter Lissabon-strategien de sociale politikker i anden række. Med de ændringer, der foreslås til stabilitetspagten og til selve Lissabon-strategien, kan sidstnævnte ikke blive befolkningsvenlig. Det er paradoksalt og meningsløst, at vi på den ene side taler om at skabe den mest produktive økonomi i verden og på den anden side vil reducere budgetterne, dvs. have mindre samhørighed. Kun med nogle radikale foranstaltninger, som også går ind på andre planer, vil Lissabon-strategien kunne blive en befolkningsvenlig strategi.

Hele Den Europæiske Venstrefløj er imod. Vi kræver, at der indføres en reel socialstat i Europa med det formål at skabe fuld beskæftigelse. At der fastsættes en strategi med det formål at skabe en høj levestandard, som ikke må ofres af hensyn til behovet for at øge konkurrenceevnen. At den såkaldte fleksible arbejdstid afskaffes, da den ødelægger det sociale net. At der indføres en reel 35-timers arbejdsuge uden lønnedgang, hvilket vil få flere folk i arbejde. Vi er imod en strategi med ensidig vækst til gavn for de store virksomheder og den private sektor. Vi vil forsætte bestræbelserne for, at de ledende kræfter i Kommissionen og Rådet omsider beslutter sig for at tage afstand fra den regnskabsprægede tankegang til fordel for en tankegang, der sætter mennesket i centrum. Det kan kun lade sig gøre med radikale ændringer af stabilitetspagten og Lissabon-strategien.

  Blokland (IND/DEM). - (NL) Hr. formand, ifølge Det Europæiske Råd skal servicedirektivet have en mere social dimension. Det kan trods alt ikke være meningen, at arbejdstagere fra medlemsstater med lempeligere arbejdsvilkår udnyttes, eller at der konkurreres illoyalt med tjenesteudbydere fra medlemsstater med skrappe arbejdsvilkår. Hvis ikke den gældende arbejdsmarkedslovgivning overholdes, vil det føre til uønskede situationer, og det har givet anledning til ængstelse i offentligheden. I direktivet tages der udgangspunkt i, at tjenesteudbydere i henhold til EU-bestemmelserne er bundet af den gældende lokale arbejdsmarkedslovgivning. Det forudsætter imidlertid, at denne arbejdsmarkedslovgivning håndhæves effektivt. Hvis ikke det er tilfældet, vil folk bestemt blive udnyttet, og konkurrencen vil være illoyal. Hidtil har håndhævelsesgarantierne i det foreslåede direktiv været utilstrækkelige. I forslaget påhvilede håndhævelsen oprindelseslandet frem for destinationslandet, hvilket giver en uhåndterlig situation. Man kan f.eks. ikke forvente, at de polske myndigheder kontrollerer, om polske arbejdstagere i Nederlandene udfører deres job i henhold til den nederlandske arbejdslovgivning. Der er brug for en anderledes tilgang for at finde et brugbart system til håndhævelse af arbejdslovgivningen i alle medlemsstater. Oprindelseslandet skal som minimum erklære, at dets borgere bliver aktive i destinationslandet. Følgelig er informationsudveksling det første skridt til at muliggøre en håndhævelse af arbejdsmarkedslovgivningen. Jeg går ud fra, at Kommissionen vil medtage denne rapporteringspligt i direktivet.

Otte miljøorganisationer gjorde opmærksom på direktivets følger for naturen, miljøet og sundheden, og det med rette. Noget tyder på, at integrationsbegrebet i EU-traktaten med bæredygtig udvikling som det endelige mål midlertidigt er blevet overset.

Alt i alt har Rådet ikke gjort sig kursen klar eller overvejet, hvordan direktivet kan få en mere social og miljøvenlig dimension, hvilket trods alt var målet med Lissabon-processen. Det er et faktum, at det snarere var op til Parlamentet end Rådet at tage det næste skridt i lovgivningsproceduren. Trods dette satte Rådet servicedirektivet på dagsordenen for at give plads til individuelle medlemsstaters særlige interesser, hvilket har skabt ubalance i den institutionelle ramme. Det ser ud til, at Rådet i øjeblikket lægger større vægt på den sociale dimension i lyset af debatten om den europæiske forfatning i Frankrig, selv om der kunne bruges mere hensigtsmæssige argumenter imod denne forfatning.

  Krasts, for UEN-Gruppen. - (LV) Hr. formand, når vi vurderer Det Europæiske Råds resultater er vi desværre nødt til at konkludere, at forhandlingerne om servicedirektivet tog al opmærksomheden. Resultatet af forhandlingerne om servicedirektivet, som den foregående Kommission har ladet gå i arv, reducerer mærkbart troen på, at det er muligt at nå Lissabon-strategiens mål, som den nuværende Kommission har omskrevet. Det var meningen, at direktivet skulle øge konkurrencen i sektorer, der er åbne for konkurrence, for at vinde forbrugere. Det skal også støtte de små og mellemstore virksomheder, der i øjeblikket ikke kan operere på tværs af grænserne. Med den foreslåede ordlyd blev direktivet forkastet som en trussel mod den europæiske samfundsmodel. Overraskende nok var størstedelen af kritikken rettet mod anvendelsen af oprindelsesprincippet i forbindelse med levering af tjenester. Det er det ledende princip i al lovgivning vedrørende det indre marked, og det har EF-Domstolen vedholdende håndhævet i sine afgørelser. Kommissionen mister et af sine få eksisterende instrumenter, der i øjeblikket er en af de vigtigste grundpiller i den genoplivede Lissabon-strategi. En reform af stabilitets- og vækstpagten er forståelig ud fra et økonomisk synspunkt, men den ville kun være fuldt forsvarlig, hvis EU var en samlet stat. Som man siger, er det vanskeligt for den sultne at forstå den, der har spist sig mæt. Således er stabilitets- og vækstpagten, der blev vedtaget i gode tider, uegnet i vanskelige tider. I de gode tider manglede politikkernes skabere viljen til at spare op til dårligere tider, og i vanskelige tider er der ikke noget ønske om at gennemføre strukturreformer, så derfor er det nødvendigt at ændre pagtens betingelser. En reform af pagten mindsker medlemsstaternes budgetdisciplin, og den tilskynder dem ikke til at forbedre den i gode tider. Problemerne som følge af en svagere fælles valuta og højere udlånsrenter vil imidlertid være fælles for alle medlemsstater inklusive dem, der opførte sig godt i både gode og vanskelige tider. Det Europæiske Råds beslutninger vil have følgevirkninger i alle henseender. Jeg håber, at holdningen til Lissabon-strategien vil være anderledes end Rådets modtagelse af servicedirektivet, at de politiske aspekter af Lissabon-strategien vil skabe den forventede drivkraft, og at manglende budgetdisciplin og strukturreformer ikke vil bringe den europæiske samfundsmodel i fare.

  Vanhecke (NI). - (NL) Hr. formand, det kan ikke nægtes, at Det Europæiske Råds seneste møde faktisk var domineret af en ekstern faktor, nemlig de forestående folkeafstemninger om den europæiske forfatning i de forskellige europæiske lande. Det er i lyset af disse folkeafstemninger, at vi skal se beslutningen om at revidere servicedirektivet. Det er faktisk meget usikkert, om dette Bolkestein-direktiv rent faktisk vil blive genbehandlet eller ændret efter folkeafstemningerne. Det er trods alt et faktum, at EU-beslutninger nærmest rutinemæssigt træffes hen over hovedet på offentligheden, og at der tidligere har været flere tilfælde, hvor gammeldags begreber som sandhed og demokrati ikke blev taget helt alvorligt.

Hvad angår Bolkestein-direktivet, må vi sige, at det er utroligt dobbelttydigt. Selv specialister i EU-lovgivning har grundlæggende forskellige holdninger til, hvordan denne sag kan og vil blive ført ud i virkeligheden. Det er et faktum, at den meget brede definition på begrebet "service" i kombination med oprindelsesprincippet vil føre til drastiske ændringer i staternes - og i nogle tilfælde også føderale staters - beføjelser og kompetencer. Endvidere indvirker forslaget unægteligt på staternes beføjelser og kompetencer udtrykt i social sikring, sundhedspleje og uddannelse - alle sammen områder, hvor subsidiaritetsprincippet efter min beskedne mening bør gælde. Ifølge hr. Bolkestein gælder kun oprindelsesreglerne for tjenesteudbyderne. Det er mig en gåde, hvordan det er muligt at undgå konkurrenceforvridning eller social dumping med disse regler, og jeg tvivler også på, at det virkelig er til gavn for den europæiske forbruger.

Jeg vil også tillade mig at være særligt skeptisk over for de hundredtusindvis af nye job, som dette direktiv formodes at skabe i Europa. Ligesom alle andre venter jeg fortsat på de millioner af job, som de selvsamme økonomer lovede os i forbindelse med euroens indførelse. Jeg vil gentage, at jeg absolut ikke har nogen tillid til Rådets løfte om at foretage mindre ændringer i Bolkestein-direktivet. Jeg har ingen tillid til den pludselige omvendelse til "egne folk først"-princippet hos mange venstrefløjspolitikere, der er bekymrede over resultatet af folkeafstemningerne om den europæiske forfatning. Som det er tilfældet med Tyrkiet, er EU's politik ofte en kæde af bedragerier og skamløse løgne, og jeg frygter, at vi med Bolkestein-direktivet får mere af samme skuffe i dag.

  Grossetête (PPE-DE). - (FR) Hr. formand, jeg vil først og fremmest lykønske rådsformanden med den rolle, han har spillet under dette forårstopmøde for at skabe den nødvendige konsensus mellem samtlige medlemsstater i en for Europa meget vanskelig periode.

Hvad angår stabilitets- og vækstpagten, mener jeg, at den er vigtig, fordi den sikrer den stabilitet, en fælles valuta kræver. Men det er kriterier, Europa har brug for, ikke dogmer, og vi var mange her i Parlamentet, der krævede større fleksibilitet. I virkeligheden er det økonomisk styring, vi har brug for. Pagten er også en vækstpagt. Hvorfor så straffe de lande, der investerer mere end andre i forskning, forsvar eller infrastrukturer? Det er ulogisk og i fuldstændig modstrid med Lissabon-strategien.

Derimod bør en ukontrolleret og uberettiget stigning i underskuddene og gældsbyrden straffes hårdt, og de nationale parlamenter bør spille deres rolle fuldt ud, hvad angår kontrollen med budgettet og deres regering. Det er i øvrigt i samråd med disse regeringer, vi bør indlede en række overvejelser om det stigende antal meget gamle i vores samfund. Vi får stadig flere indbyggere på over 100 år. Det er selvfølgelig glædeligt, men det indebærer både en social og en økonomisk omstilling.

Hr. rådsformand, hr. Barroso, vi vil være meget opmærksomme på Deres forslag på Det Europæiske Råds junimøde angående strategien for en bæredygtig udvikling i relation til den økonomiske og sociale prioritering under Lissabon-processen. Klimaændringerne udgør en anden udfordring for Europa. Endelig vil jeg sige, at jeg glæder mig over tilsagnet om at indlede opførelsen af ITER i Cadarache inden udgangen af 2005.

Vi bør genskabe tilliden i den europæiske befolkning og tage os i agt for enhver form for social og skattemæssig dumping. Det er det, vi bør bestræbe os på her i Parlamentet, hvad angår direktivet om tjenesteydelser, og det undrer mig, at den foregående taler betvivler, at Parlamentet kan spille en rolle i denne sammenhæng. Jeg skal minde om, at den lovgivende myndighed er delt mellem Europa-Parlamentet og Rådet.

I virkeligheden er det, der mangler her i Europa, begejstring og selvtillid. Det er vores opgave at forsikre og overbevise, og kun sådan vil vores borgere slutte op om den forfatning, der er så afgørende for, at vi kan skabe et Europa med 25 medlemsstater.

  Swoboda (PSE). - (DE) Hr. formand, hr. formand for Rådet, hr. formand for Kommissionen, mine damer og herrer, sjældent har et rådsdokument - end ikke i Parlamentet - fået en så positiv modtagelse, og det afspejler sig også i vores forslag til beslutning. Jeg ser faktisk en vis konvergens mellem Rådets beslutninger, Kommissionens beslutninger og flertallets holdning i Parlamentet. Det handler her om et socialt Europa i den globale konkurrence. Det er der behov for at understrege, for mange borgere har i de seneste år fået det indtryk, at det ganske vist handlede om konkurrence, men ikke om et socialt Europa, eller at et socialt Europa blev tabt på vejen. En af talerne i dag gav udtryk for, at den politiske ledelse i mange lande var skyld i, at forfatningen bliver set i så negativt eller kritisk et lys. Jeg føler dog, at det måske skyldtes, at mange borgere ikke kunne identificere sig med dette Europa, fordi de følte, at det sociale aspekt blev forsømt eller udeladt.

Rådet - og i den forbindelse vil jeg gerne lykønske det luxembourgske formandskab - har med reformen af stabilitetspagten opnået, at dørene ikke bliver åbnet for mere gældsætning. Den taget hensyn til nogle landes individuelle situation, og den indebærer større fleksibilitet. Det, der blev sagt om markedet for tjenesteydelser - ganske vist i en global sammenhæng - vedrører åbningen af et fælles marked, ikke social dumping, som hr. Juncker nævnte sidst. Det er også vores linje. Det glæder mig - herunder det, som fru Grossetête sagde, og jeg håber, at det rækker ud over datoen for folkeafstemningen i Frankrig - at vi finder en fælles linje her for at opnå en åbning for Europa, der tager hensyn til den sociale model.

Der er måske blevet sagt for lidt om ungdomspagten. Det er meget vigtigt, at vi sender et signal til de unge om, at deres Europa skal være et Europa med beskæftigelse og et socialt Europa. At der tages hensyn til de sociale spørgsmål udelukker ikke, at vi er nødt til at gå videre med en lang række reformer.

Et punkt, som jeg gerne vil nævne til slut, er forskning og udvikling. Vi har et nyt forslag til et forsknings- og udviklingsprogram. Jeg håber, hr. rådsformand, at De og, hvilket er vigtigere, Deres efterfølgere, vil kunne investere tilstrækkeligt med penge, initiativer og energi i dette forskningsprogram, for hvis vi ønsker at klare os i konkurrencen, så må vi fremme forskning og udvikling.

(Bifald)

  Ek (ALDE). - (EN) Hr. formand, vi er meget bekymrede over den aktuelle vækstrate i den europæiske økonomi, det høje arbejdsløshedsniveau og alle de sociale og miljømæssige problemer, vi har at gøre med. Derfor er jeg glad for, at Parlamentet for et par uger siden vedtog et beslutningsforslag om Lissabon-processen, og at mange af forslagene heri blev inddraget ved topmødet i foråret. Men jeg er stadig meget bekymret. Jeg vil give nogle eksempler på lovgivning og på politikker.

Først, med hensyn til Reach-programmet er det meget vigtigt, at vi når frem til en beslutning. Det var det, Parlamentet enstemmigt erklærede for et par uger siden. Usikkerheden er meget dyr.

For det andet, med hensyn til direktivet om sociale tjenesteydelser er Parlamentet langt mere enigt om nødvendigheden af det direktiv, end Rådet er. Vi må stå fast her, for arbejdsløshedstallene er en katastrofe for mennesker såvel som for økonomien.

Med hensyn til politiske områder taler vi om små og mellemstore virksomheder, og vi udarbejder pæne dokumenter om dem, og om vigtigheden af at skære igennem bureaukratiet. Men risikovillig kapital er af afgørende betydning for arbejdet i de små og mellemstore virksomheder. Samtidig med at vi taler om små og mellemstore virksomheder, arbejdsløshed osv., er der nu efter Lamfalussy-betænkningen 240 undergrupper, der arbejder på ny lovgivning for de finansielle markeder. Det er det præcis modsatte af at skære igennem bureaukratiet og få tilstrækkeligt med risikovillig kapital til de små og mellemstore virksomheder.

Det andet politiske område er energi. Vi ved, at vi har miljøproblemer, arbejdsløshedsproblemer og problemer med den regionale udvikling, og at vi har behov for produktion af biomasse, fjernvarme og trigeneration (kombineret produktion af kraft, varme og køling). Men der er ikke noget samarbejde mellem den fælles landbrugspolitik, energipolitikken og industripolitikken. Dette samarbejde er nødvendigt. Det er yderst vigtigt.

Parlamentet og, tror jeg, Kommissionen er fast besluttede, men Rådet er ikke barsk nok. De må være barskere, hr. Juncker.

  Turmes (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand, Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance ønsker ikke et Europa, som letsindigt sætter vores sociale og miljømæssige fordele, som er en del af vores europæiske identitet, på spil. Det ønsker de europæiske borgere heller ikke, at det gør. Vi hilser derfor det luxembourgske formandskabs klare sprog og dets indsats for triaden bestående af økonomiske, miljømæssige og sociale spørgsmål velkommen.

Konklusionerne fra forårstopmødet er gode europæiske konklusioner, som har sat Barroso-Kommissionen grundigt på plads og vist den, at dens neoliberale tendenser var forkerte. Men disse højtidelige erklæringer må nu følges op af konkret handling, navnlig på to områder: Inden for miljøbeskyttelse har vi langt om længe brug for europæiske bestræbelser med henblik på klimabeskyttelse, som både skal afspejle sig i finansperspektiverne og hos Den Europæiske Investeringsbank. Investeringer i offentlig transport, investeringer i sanering af bygninger og investeringer i varmenet nedbringer klimaskaderne og vores afhængighed af olie. På topmødet blev der sagt meget lidt om problemet med olien og om, hvordan den bremser den europæiske vækst.

Det betyder, at vi på det socialpolitiske område langt om længe har brug for et direktiv om beskyttelse af offentlige tjenesteydelser. En af prioriteringerne i de resterende måneder af det luxembourgske formandskab bør være at få dette direktiv om offentlige tjenesteydelser på gled, fordi Bolkesteins ånd ellers fortsat vil hænge over Europa.

  Wagenknecht (GUE/NGL). - (DE) Hr. formand, hvis et hus' fundament er svagt, kan man ikke få det til at modstå vinteren ved at udbedre taget. Stabilitetspagten fortjener ikke at blive reformeret, den bør afskaffes. Navnlig den nye bestemmelse om at tage hensyn til såkaldte strukturreformer viser klart, hvad det hele tiden har drejet sig om: Det har ikke drejet sig om prisstabilitet eller om solide statsfinanser, den har været et instrument til at retfærdiggøre, at neoliberale liberaliserings- og privatiseringsplaner bliver hastet igennem, hvis gennemførelse allerede har øget de europæiske koncerners overskud med 78 % i 2004. Men de, der profiterer af det, er åbenbart langtfra tilfredse.

Forslaget til et direktiv om tjenesteydelser er et nyt forsøg på definitivt at stede den europæiske socialmodel til hvile. Frem for at harmonisere standarderne opad, vil vi se et grænseløst dumpingkapløb med mindste fællesnævner. Frem for forsorg, der dækker behovet, vil alle områder af det at være til blive kommercialiseret. Det er åbenbart visionen for Europa, som tænketankene i de store grupper, erhvervslobbyen, har i tankerne.

I marts demonstrerede 70.000 mennesker i Bruxelles mod brutaliteten i det neoliberale projekt. De vil holde øje med, om Rådets kritik kun havde den forestående folkeafstemning om forfatningen i Frankrig for øje, eller om der bliver fulgt op med seriøs handling.

  Piotrowski (IND/DEM). - (PL) Hr. formand, mine damer og herrer, på sit seneste møde erkendte Det Europæiske Råd, at Lissabon-strategien har meget lidt at vise på halvvejen. Den har faktisk været en stor fiasko. Jeg vil minde Europa-Parlamentets medlemmer om, at EU ikke har nået det mål om 3 % økonomisk vækst, som det selv har opstillet, og kløften mellem BNP pr. indbygger i EU og i USA er faktisk vokset, hvor det var meningen, at den skulle forsvinde. Der har kun været en beskeden udgiftsstigning på det centrale område, der hedder forskning og udvikling, og beskæftigelsesstigningen inden for de områder, der er fremhævet i Lissabon-strategien, har langtfra levet op til forventningerne. Der er fortsat betydelige hindringer for den frie bevægelighed af varer og tjenester i EU.

En betingelse for bæredygtig og afbalanceret vækst, der nu er ren ønsketænkning, ville være en liberalisering af markedet for tjenesteydelser. Jeg bruger med vilje ordet "ville", da fri økonomisk virksomhed fortsat er teoretisk, selv om traktaten i årevis har indeholdt bestemmelser herom. Liberaliseringsprocessen har mødt stærk modstand hos tjenestemænd og brancheforeninger i landene i det gamle EU. Modstanderne hævder, at kvaliteten af tjenester fra virksomhederne i de nye lande er lavere, og at de udfører social dumping. Samtidig diskriminerer liberaliseringsmodstanderne deres egne statsborgere ved at tvinge dem til at betale urimeligt høje priser for de krævede tjenester.

Jeg tror bestemt, at der kunne skabes en anden vigtig katalysator for økonomisk vækst ved at gøre samhørighedspolitikken til mere end blot et propagandaslogan. Hvis Lissabon-strategien skal reddes, skal Rådet, Kommissionen samt først og fremmest EU's tjenestemænd huske den sande betydning af solidaritetsprincippet, samt hvordan et frit marked faktisk fungerer.

  Dillen (NI). - (NL) Hr. formand, mine damer og herrer, det er overraskende, hvordan forestående valg undertiden kan få politikerne til at ændre spor og tilmed fornægte egne principper. Jeg betragter f.eks. med en vis skadefryd den triste sæbeopera, der udspiller sig i Europa som svar på Bolkestein-direktivet. Før den 1. maj 2004 var der ingen, der klagede over liberaliseringen af tjenesteydelser, fordi den nederlandske kommissærs planer ganske enkelt passede ind i den europæiske logik om, at tjenesteudbydere også skal kunne arbejde frit i EU. For at hjælpe præsident Chirac og sikre, at han ikke lider et ydmygende nederlag ved folkeafstemningen den 29. maj, forlyder det imidlertid nu, at direktivet - der selvfølgelig er godkendt af socialisterne hr. Lamy og hr. Busquin - atter vil blive ændret, hvis ikke omskrevet. Nu viser det sig, at direktivet indtil videre lægges på is, så den franske nejlejr ikke får flere trumfkort på hånden.

Den europæiske venstrefløj har opdaget, at social dumping bringer deres egne folks job i fare. Den har også genopdaget betydningen af at værne om nationale og suveræne interesser. Den franske venstrefløj, der atter er tro mod traditionerne fra førkrigstidens Front Populaire, har genopdaget "egne folk først"-princippet, som den tidligere afskyede, og den forkaster direktivets oprindelsesprincip. Det henstår naturligvis i det uvisse, om dette hykleri er tilstrækkeligt til at forhindre "nej"-lejren i at vinde en jordskredssejr den 29. maj. I modsætning til, hvad de lyse hoveder i Kommissionen måske tror, er vælgerne ikke dumme. Et lignende scenario udspiller sig i Tyskland. I dagens udgave af Herald Tribune kan man læse, at den socialdemokratiske kansler i sin bekymring over næste måneds valg i Nordrhein-Westfalen ønsker at indføre skrappe foranstaltninger for at undgå, at billig arbejdskraft fra Østeuropa tager job fra tyskerne. Hvem skulle nogensinde have troet, at denne tidligere internationale marxist, ville være i stand til noget sådant? Vi kan kun lykønske ham.

  Thyssen (PPE-DE). - (NL) Hver generation har sine egne udfordringer. I 1980'erne fik vi at vide, hvordan vi skulle forbedre vores konkurrenceposition, og i 1990'erne handlede det om at omorganisere regeringens finansiering. Nu hvor vi står over for en fortsat mere aggressiv global konkurrence, en verden i konstant forandring og en aldrende befolkning, skal vi håndtere den ekstra udfordring om at beskytte vores samfundsmodel, der forudsætter økonomisk vækst i første omgang. I mellemtiden erkender alle nu, at det ikke længere er nok at møde sådanne udfordringer med erklæringer og uindfriede løfter. Folk er desillusionerede, og de ønsker handling og resultater. Efter det europæiske topmøde kan vi sige, at der hersker interinstitutionel enighed og en slags bekendelse til Lissabons genoplivelse, og derfor er topmødets konklusioner en lovende ny begyndelse, og formandskabet fortjener anerkendelse. Lad os tolke det således over for befolkningen og - som rådsformanden foreslog - på deres eget sprog. Det siger sig selv, at vi håber på, at de nye bestemmelser vedrørende stabilitetspagten vil være et overbevisende vidnesbyrd om budskabet fra rådsformanden, og at vi kan stole på klare kriterier og tilstrækkelig eksigibilitet. Det glæder os også, at konklusionerne har fremhævet betydningen af små og mellemstore virksomheder, og vi håber, at det bliver mere end blot øjentjeneri.

Med hensyn til servicedirektivet må vi konkludere, at selv om et stort kommunikationsslag er tabt, har vi ikke tabt krigen. Som medlovgivere vil vi gøre vores yderste for at muliggøre fri bevægelighed for tjenesteydelser, og vi vil sørge for, at det gøres i overensstemmelse med vores generations opgave om at sikre vores samfundsmodel med dens tre dimensioner. Hr. formand, i går blev Parlamentets styringskomité for Lissabon-strategien enig om at ligge vandret i luften, og for vores del kan jeg forsikre rådsformandskabet, Kommissionen samt medlemmerne af Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter om, at vi fortsat fuldt ud vil støtte disse målsætninger, og man kan stole på vores samarbejde hen imod disse mål.

  Rasmussen (PSE). - Hr. formand. Jeg ser, at Graham Watson ikke er til stede i salen, og det beklager jeg. Jeg må tage skarp afstand fra Watsons kritik af Jean-Claude Juncker, formanden for Den Europæiske Union. Det er jo ikke Jean-Claude Junckers skyld, at Frankrig i dag har en regering, der er så upopulær, at den ikke er i stand til at overbevise den franske befolkning om at stemme ja til traktaten. Sandheden er jo, at netop Jean-Claude Juncker, via Det Europæiske Råds møde, som blev afholdt i marts måned i år, har sikret, at vi andre er i stand til at forklare den franske befolkning, at stabilitets- og vækstpagten nu har fået en fornuftig udformning, at Lissabon-processens balancer er bevaret og at vi nu er i stand til at tage fat på det næste skridt, som også Joaquin Almunia, kommissæren for økonomi, har sagt det: "at vi ved at bruge de to instrumenter sammen med en makroøkonomisk indsats, faktisk er i stand til at skabe flere og nye job i Europa".

Jeg vil gerne sige til Watson, til PPE og andre, uanset om de er til stede i salen eller ej, at der her er tale om et ansvar, som de og vi deles om sammen med Kommissionens formand, Barroso og hele Kommissionen, Jean-Claude Juncker og Rådet. Vi må vise den franske befolkning, at denne Europæiske Union har én hovedopgave lige nu indad til og det er at være med til at skabe flere og nye og bedre job. Frankrig kan ikke skabe flere og nye og bedre job alene. Frankrig og den franske befolkning har brug for en ny forfatningstraktat og dette nye europæiske hus sammen med den politiske linje, som er lagt nu - med Det Europæiske Råds møde i marts, og forhåbentlig vil blive fortsat i juni måned - giver os nogle gode argumenter for at komme videre i det europæiske arbejde. Europa er ikke store revolutioner eller stjernestunder hver dag. Europa er fornuftigt målrettet, dygtigt arbejdet og det vil jeg gerne vil komplimentere hr. Jean-Claude Juncker for i dag.

  Letta (ALDE). - (IT) Hr. formand, kære kolleger, aftalen om stabilitetspagten har sine positive sider, men der er stadig spørgsmål, som giver anledning til stor bekymring. For det første er det vigtigt, at vi styrker og ikke svækker Kommissionens rolle i forvaltningen af pagten, både når det gælder de regnskabsmæssige aspekter og investeringerne, dvs. både når det gælder stabiliteten og væksten.

For det andet skal det være klart, at den nye pagt er en vækstpagt, og her er det den økonomiske vækst og ikke underskuddenes vækst, der er tale om. De to ting kan ikke kædes sammen, sådan som visse nationale regeringer - herunder den italienske - tilsyneladende gør. Vi opfordrer derfor EU-institutionerne til at arbejde for at undgå farlige renationaliseringer og til at tage afgørende skridt for at fremme fællesskabsånden. Selve EU's fremtid vil nemlig være i fare, hvis ikke vi fastholder en fællesskabstilgang til såvel pagtens gennemførelse som gennemførelsen af de andre vigtige politikker, først og fremmest den fundamentale Lissabon-strategi.

  Musacchio (GUE/NGL). - (IT) Hr. formand, kære kolleger, den 19. marts var der en meget stor fagforenings- og fredsbevægelsesdemonstration i Bruxelles mod Bolkestein-direktivet, frihandel og krig og for et socialt Europa.

Når det gælder det paradoks, som vi står i, nemlig en stærk valuta med en svag økonomi og et samfund i krise, og når det gælder krisen i Maastricht-systemet og Lissabon-strategien var denne demonstration - hvor titusindvis af arbejdstagere fra hele Europa deltog, og jeg vil gerne understrege, at det var hele Europa, også de nye østlande - efter vores mening et udtryk for et klart ønske om et nødvendigt retningsskifte. Og det gjorde de på trods af den opfattelse, som nogle har af et todelt Europa, dvs. intern dumping og Bolkestein-direktivets Europa. Demonstrationen viste tværtimod, at der er brug for en harmonisering af rettighederne, og det skal naturligvis være efter højeste fællesnævner.

Det er således nødvendigt med et Europa, som siger nej til Bolkestein-direktivet - det uheldige direktiv om arbejdstiden - og som er i stand til at sprænge den monetaristiske frihandels lænker fra venstre og fremme - ikke reducere - investeringerne i kvalitet, rettigheder, udvikling, beskæftigelse og miljø eller med andre ord et Europa, der er i stand til at blive et socialt Europa.

Vi vil forsøge at lade dette ønske komme konkret til udtryk her i salen ved hjælp af vores forslag og ved at bringe det store engagement, som vi så i Bruxelles' gader, og som Parlamentet ikke må sidde overhørig, ind i Parlamentet.

  Karas (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. formand for Kommissionen, mine damer og herrer, jeg må sandelig sige, at vi er blevet meget beskedne i vores evaluering af resultaterne af stats- og regeringschefernes møde. Vi ville nyde langt større tillid og mere troværdighed hos borgerne, hvis medlemsstaternes regeringer handlede mere konsekvent i overensstemmelse med de beslutninger, der bliver truffet. På topmøderne bruger vi for øjeblikket tiden på at korrigere beslutningerne i stedet for at overholde og videreføre det, der er blevet aftalt. Rådsformanden er formodentlig den eneste, som overhovedet tilvejebringer fælles beslutninger i denne fase. Vi glæder os over enhver form for enighed, fordi fiaskoen ellers truer.

Jeg beder Dem for en kort stund kigge tilbage sammen med mig: For mig består det problem, som vi står over for, i modsætningsforholdet mellem de europæiske traktater og de politiske handlinger.

Lad os tage stabilitets- og vækstpagten: Vi beder så mindeligt om, at den bliver overholdt, vi benægter enhver form for svækkelse, men overtrædelserne og fortolkningsspillerummene tager til. Blokeringsforanstaltninger bliver organiseret, og Kommissionen bliver hindret i sine muligheder for at gribe ind og pålægge sanktioner.

Med hensyn til Kroatien beslutter vi, at forhandlingerne med Kroatien vil starte den 17. marts, men udsætter forhandlingsprocessen, selv om betingelserne er opfyldt.

For de finansielle overslags vedkommende ønsker vi at opnå enighed med det luxembourgske formandskab, men får ingen signaler om, at der har ændret sig noget ved standpunktet vedrørende 1 % i forhold til Kommissionens forslag.

Hvad angår Bulgarien og Rumænien, foreligger der en statusrapport fra Kommissionen, hvoraf det klart fremgår, på hvilke punkter betingelserne ikke er opfyldt endnu, men der foreligger en dato for traktaternes underskrivelse. Parlamentet bliver bedt om at give sin godkendelse, men samtidig blev Parlamentets rettigheder ignoreret i mandags.

Med hensyn til Lissabon ønsker vi det indre marked og dermed også et indre marked for tjenesteydelser, men nogle af os leder borgerne på vildspor ved at reduceres direktivet om tjenesteydelser til oprindelseslandsprincippet.

Jeg appellerer til os alle, men frem for alt til medlemsstaterne om, at vi må blive mere tilregnelige igen, vi må have tillid til afgørelserne, og vi må overholde de regler, som vi laver for os selv. Vi har brug for færre rettelser af det, der allerede eksisterer. Vi har i stedet for brug for en mere seriøs overholdelse af stats- og regeringschefernes beslutninger, traktaterne og direktiverne.

(Bifald)

  Rosati (PSE). - (PL) Hr. formand, mine damer og herrer, på sit seneste møde traf Det Europæiske Råd en række vigtige beslutninger om ændring af bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. Jeg vil gerne støtte disse ændringer. Det er sandt, at disse beslutninger svækker nogle af pagtens bestemmelser og gør dem mindre restriktive, men det er ikke nødvendigvis ensbetydende med en svækkelse af budgetdisciplinen i medlemsstaterne. Vi ved alle, at pagtens regler er blevet systematisk overtrådt i ganske lang tid. Der er i øjeblikket et usædvanligt stort budgetunderskud i en tredjedel af medlemsstaterne. Det er en meget nedtrykkende situation, og tilliden til hele EU undergraves. En ændring af pagten og specielt en større fleksibilitet i de forebyggende elementer vil faktisk styrke dens disciplinære beføjelser. Det er langt bedre at have mindre restriktive regler, der faktisk overholdes af alle uden undtagelse, end mere restriktive regler, der ignoreres og overtrædes.

Jeg glæder mig også over Rådets beslutninger om at styrke Lissabon-strategien, og jeg er glad for, at der i disse beslutninger tages hensyn til resultaterne fra den højtstående gruppe under ledelse af Wim Kok. Det er vigtigt hurtigst muligt at gennemføre reformerne fra Lissabon-dagsordenen, hvis der skal skabes større bæredygtig økonomisk vækst og flere job, og hvis den europæiske samfundsmodel skal bevares. Man skal imidlertid huske på, at hovedansvaret for gennemførelsen af de væsentlige strukturreformer nu ligger hos medlemsstaterne. Det er op til regeringerne og parlamenterne i de enkelte lande at udvise politisk mod og visioner. De skal overbevise borgerne om, at en hurtig og effektiv gennemførelse af Lissabon-strategien er i deres interesse på lang sigt. EU-institutionerne kan og skal støtte medlemsstaternes regeringer i denne vanskelige proces. Kommissionen skal styrke sin rolle som en effektiv håndhæver af Rådets beslutninger, og den skal overvåge reformudviklingen i de enkelte lande på en gennemsigtig måde. Der skal være et fortsat samarbejde mellem Europa-Parlamentet og medlemsstaternes nationale parlamenter.

Hr. formand, jeg foreslår, at der oprettes et stående forum, hvor repræsentanter for Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter kan afholde regelmæssige og velfokuserede møder for at diskutere udfordringerne i forbindelse med gennemførelsen af Lissabon-strategien. Det vil skabe en øget ansvarsfølelse for gennemførelse af strategien på parlamentarisk niveau og øge kendskabet til dens betydning for de europæiske samfund.

  In 't Veld (ALDE). - (NL) Jeg synes ikke, at vi har nogen som helst grund til at være tilfredse med topmødet, der var en skammelig forestilling kendetegnet ved politiske studehandler. Og nu græder de selvsamme politikere krokodilletårer over offentlighedens kynisme. Jeg ser det som endnu et slag mod EU's troværdighed.

Dette topmøde skulle have forberedt den europæiske økonomi på det 21. århundrede, og det skulle have indført større budgetdisciplin og et frit marked for tjenesteydelser, men i stedet sidder vi tilbage med den gamle opskrift på gæld og protektionisme. Det er en skændsel at kalde det for socialpolitik. Nogle siger, at stabilitetspagten er reddet, men efter min mening har der kun været demagogi i de vage formuleringer, smuthulsklausuler og regnskabsfiduser for ikke at nævne de politiske lederes håndtering af servicedirektivet. De nye medlemsstater lider ikke af vores selvtilfredshed, men er langt mere dynamiske og reformivrige, og jeg vil gerne tage dem som et eksempel til efterfølgelse.

Endelig, hr. formand, håber jeg, at vi efter de forskellige folkeafstemninger og valg omsider atter vil komme til at opleve langsigtede visioner, mod, ansvarsfølelse og politisk lederskab.

  Montoro Romero (PPE-DE). - (ES) Hr. formand, den europæiske økonomi befinder sig i en vanskelig situation. Det nylige europæiske topmøde falder sammen med Kommissionens nedjusterede prognoser for den økonomiske vækst, og dermed med en revision af ikke kun væksten, men også jobskabelsen.

Vi får at vide, at arbejdsløsheden vil vokse i Europa i 2005, og at vi får økonomisk stagnation. Det er negativt, og vi er nødt til at komme med nogle klare budskaber, som indgyder forbrugerne og investorerne tillid. Problemet for den europæiske økonomi er den manglende tillid, der skyldes økonomiske politikker, der ikke er i stand til at indgyde denne tillid.

Lissabon-dagsordenen, stabilitetspagten og liberaliseringen af serviceydelserne er centrale for at styrke denne tillid. Men i denne henseende forpassede vi en mulighed i marts. Vi forpassede muligheden for at satse på sunde offentlige finanser og de eksempler, vi har herpå i Europa. De lande, der har gjort en indsats for at sanere budgettet, er dem, der vokser og skaber beskæftigelse i Europa. Der er ingen tvivl om, at de lande, der har gennemført de strukturreformer, der er indeholdt i Lissabon-dagsordenen, er dem, der vokser og skaber beskæftigelse i EU.

Vi kan ikke tale om en europæisk samfundsmodel uden at fæstne os ved disse lande, og vi kan ikke holde selvmedlidende taler, når det, vi har gjort, er at foretage en revision af stabilitetspagten baseret på de politiske interesser i de store lande, som ikke vokser, og som ikke skaber beskæftigelse, og når der er sået tvivl om selve stabilitetspagtens karakter og skabt mistro til de økonomiske reformer, som EU har brug for.

Det er den lejlighed, hr. Barroso, De nu har til at gennemføre Deres projekt, så Europa får den vækst og skaber de job, vi alle satser på.

FORSÆDE: Ingo FRIEDRICH
Næstformand

  Berès (PSE). - (FR) Hr. formand, hr. rådsformand, det er et spørgsmål, vi endnu ikke har drøftet, men jeg mener, at de betingelser, De har måttet afholde Deres drøftelser på i Eurogruppen og derefter i Økofin-Rådet, kan være et tegn på, at der måske er et problem, hvad angår magtfordelingen mellem de to instanser. De har desuden henvist til de 3 % og de 60 % og påpeget, at de ikke var ændret. Det er korrekt. De ville have vanskeligt ved at ændre dem, eftersom disse to tal er opført i en protokol vedføjet traktaterne, som er gengivet i en protokol vedføjet forfatningen.

Jeg ønsker at vende tilbage til reformens væsentligste indhold. De første punkter, som jeg ikke mener, vi har lagt tilstrækkeligt vægt på, er de punkter, der giver os mulighed for at gå videre med harmoniseringen af det grundlag, de enkelte medlemsstater i fremtiden skal udarbejde deres budgetter på, de makroøkonomiske perspektiver, der vil blive taget i betragtning, og forbedringen af de statistiske redskaber til evaluering af en given medlemsstats resultater. Tanken om i højere grad at inddrage de nationale parlamenter er helt i tidens ånd. Ikke desto mindre mener jeg, at der er tale om kompetencer, der hovedsagelig fortsat hører under medlemsstaterne, det er den rigtige fremgangsmåde, og det er i den ånd, vi den 25. april afholder en debat i Europa-Parlamentet med de nationale parlamenter om den økonomiske politik i Europa og i medlemsstaterne.

Når jeg betragter udfaldet af denne reform, er det med en vis skuffelse. De enkelte medlemsstater mødte op med deres respektive krav og ønsker, og vi har som så ofte før været vidner til en slags studehandel, hvor alle søger at tilgodese deres egne behov, hvor den fælles indsats på europæisk plan ikke tilføjer nogen merværdi, og hvor vi ikke har fået det redskab til fordel for vækst og beskæftigelse, vi ønskede. Det må vi fortsat arbejde på. Jeg ved, at De deler mit ønske om i fremtiden at sikre en virkelig samordning af de økonomiske politikker, så vi endelig kan udnytte alle de fordele, overgangen til euroen skulle have medført.

Et sidste punkt, hvis De tillader det, hr. formand: Hvad angår strukturreformerne og følgelig pensionerne, så er de i virkeligheden desværre denne reforms store vindere, fordi de skal indregnes både i den forebyggende fase og i vurderingen af underskuddene. Jeg erindrer, at De i Økonomi- og Valutaudvalget tilkendegav, at De ikke nødvendigvis var enig i, at retningslinjerne for en pensionsreform skulle fastlægges ud fra regnskabsmæssige kriterier.

  Matsakis (ALDE). - (EN) Hr. formand, stabilitet og vækst afhænger af en sund økonomi. EU's økonomi lider hver dag, sommetider i et omfang af millioner af euro, på grund af den embargo, Tyrkiet har indført mod europæisk skibsfart. Denne embargo skulle teoretisk rettes mod Cypern, men i praksis er det mod hele EU. Jeg skal forklare hvorfor med følgende eksempel. Et tyskejet skib under fransk flag, der medfører britiske varer for en spansk virksomhed, vil blive forhindret i at anløbe en tyrkisk havn, hvis det bliver opdaget, at et medlem af bestyrelse af det fragtselskab, der håndterer godset, tidligere har haft forretningsforbindelser med et cypriotisk selskab. Det er ulovligt og absurd, og der er ingen undskyldning for, at Rådet og Kommissionen tolererer en så aggressiv opførsel fra et kandidatland så meget som en dag længere.

Jeg ville gerne kort rejse et andet spørgsmål. For to dage siden berettede Hurriyet, et dagblad med et stort oplag, som er talerør for den tyrkiske regering, at Rådet og Kommissionen havde arbejdet sammen på, hvad der lyder som en sammensværgelse om i realiteten at isolere og destabilisere den cypriotiske regering for at tvinge den til at acceptere en upopulær løsning på Cypern-spørgsmålet. Jeg ved, at denne beretning er noget sludder, men den er blevet misbrugt til tyrkisk propaganda og har givet anledning til bekymring blandt mine vælgere. Jeg opfordrer Dem til her i dag at erklære, at den er helt forkert og latterlig.

  Langen (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. formand for Rådet, hr. formand for Kommissionen, stabilitets- og vækstpagten er blevet rost meget. Men jeg er af den overbevisning, at det var en meget vanskelig fødsel, og at resultatet er alt andet end tilfredsstillende. Jeg vil ikke forklejne hr. Junckers og hr. Barrosos indsats med hensyn til at forlige de nationale egoismer, men det, der er kommet ud af det, er på mellemlang sigt et ligkistesøm til euroens stabilitet. Vi bemærker det ikke nu, fordi USA og Japan er langt mere forgældet for øjeblikket. Men så snart deres gæld er nedbragt, vil der blive sat spørgsmålstegn ved euroens stabilitet og vekselkurs. Kriterierne på 3 % og 60 % er naturligvis blevet fastholdt. Men det bliver ikke engang diskuteret længere, at der i beslutningerne om stabilitets- og vækstpagten står, at det skal tilstræbes at opnå balance på budgettet. Den allerførste test, da det drejede sig om de to store lande, Tyskland og Frankrig, gik i vasken. Hvis man ikke overholder en pagt i vanskelige tider, hvilken begrundelse er der så for at gøre det i gode tider? Jeg anser det ikke for at være et realistisk koncept. Alene differencen mellem 0 % og 3 % udgør 250 milliarder euro i euroområdet. Det er penge, der kunne have været brugt til kortsigtede konjunkturcyklusser, til naturkatastrofer eller til internationale forpligtelser. Da det var kommet så vidt, var de brugt.

Derfor tror jeg heller ikke, at henvisningen til Den Europæiske Centralbank er tilstrækkelig, for den er ganske vist uafhængig, men den er et datterselskab af de nationale banker. Den Europæiske Centralbank har et Styrelsesråd, men to tredjedele af det er domineret af de nationale centralbankchefer. Så længe Den Europæiske Centralbank ikke er i en position, hvor den kan orientere sin egen refinansieringsforretning efter, om statsobligationerne i euroområdet har en god eller en dårlig rating, vil den ikke kunne bidrage til, at euroen får den nødvendige stabilitet på lang sigt.

  Andersson (PSE). - (SV) Hr. formand, jeg bifalder resultatet af forårstopmødet. Lad mig pege på fire ting. For det første handler det om ligevægten i Lissabon-processen, som også indebærer en gensidig afhængighed mellem søjlerne. For det andet at man peger så stærkt på den europæiske socialmodel, som ikke bare indebærer flere job, men også højkvalitative job, sociale tryghedssystemer, som er sikre, og som skal moderniseres, samt foreningen af arbejds- og familieliv. For det tredje bifalder jeg dokumenterne om tjenesteydelsesdirektivet. Jeg tror, at der er ved at være enighed om tjenesteydelsesdirektivet mellem Rådet og det, jeg tror, er majoriteten i Parlamentet. Vi har brug for et tjenesteydelsesdirektiv, men det skal ikke se ud som det eksisterende forslag. Vi skal kunne bevare den europæiske socialmodel, vi skal kunne stille høje miljøkrav og have stærke forbrugerrettigheder. Jeg mener, at det er muligt at udforme et sådant forslag. For det fjerde er den bæredygtige udvikling et mainstreamingspørgsmål. Det handler om en økologisk bæredygtig udvikling, men også i lige så stor udstrækning om en økonomisk og socialt bæredygtig udvikling.

Lad mig til sidst sige, at alt jo ikke er bare negativt. Det er så let at være pessimistisk. Vi har ikke levet op til Lissabon-processen, men der er trods alt også en række lande, der har opfyldt mange af kravene. Jeg vil ikke nævne, hvilke lande det er, som har klaret kravene, men når man ser på de lande, kan man se, at de har forenet vækst, høj beskæftigelse, stærke sociale systemer og høje miljøkrav. Vi har al mulig grund til at være optimistiske i fremtiden.

  Malmström (ALDE). - (SV) Hr. formand, jeg må desværre sige, at Rådets topmøde var en enestående opvisning i dårligt lederskab. I en tid, hvor der virkelig er brug for at reformere Europas økonomi, hvor arbejdsløsheden stiger - også i Sverige, hr. Andersson - og euroskepsissen breder sig, hvad gør Rådet så? I stedet for at tale for Europa, offentligt at overtage ledelsen, så bakker EU's ledere fuldkommen tilbage i en af de vigtigste spørgsmål for Lissabon-processen, nemlig tjenesteydelsesdirektivet.

Af frygt for diverse folkeafstemninger puster man til de løgne og myter, som stærke venstrekræfter skaber i forbindelse med dette direktiv. Der er ingen ende på al den elendighed, som skal true Europas forbrugere og lønmodtagere, hvis dette bliver gennemført. Rådet og Kommissionen ved også, at dette direktiv, som ikke har noget med den nye forfatning at gøre, er uhørt vigtigt for væksten, beskæftigelsen og forbrugerne i Europa. Naturligvis vil ingen have, at det skal føre til social dumping. I stedet for at tale for dette direktiv, som man selv har bestilt, bidrager man til at puste til et antal forkerte forestillinger, og mistroen vokser. Hvordan skal borgerne tro på Europa, når ikke engang vi, som arbejder med Europa hver dag, vover at gøre det?

(Bifald)

  Kirkhope (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, topmødet i marts skulle dreje sig om en ny start for Lissabon-dagsordenen. Desværre må jeg med beklagelse sige, at det risikerer at gå over i historien som en fiasko. Et tilsyneladende angreb på den liberale økonomi fra den franske præsident og andre var ikke noget opbyggeligt syn. Han blev citeret for at kalde liberaliseringen af Europas økonomier vores tids nye kommunisme, og hvis det er sandt, var det ret fantastisk. Ethvert forsøg på at underminere vores direktiv om tjenesteydelser er beklageligvis et klart signal om, at antireformkræfterne i Europa stadig er aktive.

Hr. Barroso sagde for nylig, at nogle mennesker tror, at Kommissionen er der for at beskytte de gamle 15 mod de nye 10. Det er ikke tilfældet. Han har helt ret, direktivet om tjenesteydelser er en fundamental byggesten for en succesrig, dynamisk økonomi. De, der forsøger at underminere fremskridtene på det indre marked, gavner ikke de millioner af arbejdsløse i deres lande. Tværtimod er det, som de nye medlemsstater så klart har vist, de økonomier, der liberaliserer, der har succes med at skabe arbejdspladser.

Den såkaldte europæiske sociale model har fået en sådan betydning i nogle lande, at det synes næsten umuligt at gå i gang med en ordentlig reform. Jeg er bange for, at denne nye model, hvilke fortrin den ellers måtte have haft i tidligere tider, nu er noget af en akilleshæl for vores økonomi. Den har gjort høj arbejdsløshed permanent - 19 millioner ved sidste optælling - den har fremmet en kultur, der modvirker foretagsomhed, og for hver dag, vi stadig ikke har fået reformer, vokser Kinas, De Forenede Staters og Indiens konkurrencedygtighed til ulempe for os.

Som jeg har nævnt over for hr. Barroso, mener jeg, at han er meget oprigtig, når han presser på for at få de nødvendige reformer, men han er blevet slemt svigtet af andre, af regeringsoverhovederne inklusive vores britiske premierminister, hvis kortsigtede politik har gjort det langt vanskeligere for hr. Barroso at gøre fremskridt.

Der er nogle gode konklusioner fra Rådet, såsom Kyoto-protokollen og bæredygtig udvikling, men jeg er bange for, at den hårdhændede taktik fra nogle ledere, der forsøger at bremse vores økonomiske reformer og lege julelege med en stadig mere anløben stabilitets- og vækstpagt, tjener som en betimelig påmindelse til os alle om, at vi risikerer, at vores interesser bliver ofret af hensyn til kortsigtede politiske interesser, hvis vi ikke passer på.

  Sacconi (PSE). - (IT) Hr. formand, kære kolleger, vores forhandlinger er ofte præget af gentagelser, så derfor vil jeg gerne starte med en nyhed, som jeg læste i går, og som gjorde stort indtryk på mig. For et par dage siden var der i Huang-Kan-Tun i Sydkina et folkeoprør, som desværre også kostede to mennesker livet på grund af politiets brutalitet. Det var alle indbyggerne i denne landsby, der gjorde oprør mod en nyetableret kemisk fabrik, som på kort tid har forårsaget en meget alvorlig luft-, vand- og jordforurening.

Hvad vil jeg sige med denne nyhed? Jeg vil sige, at der som et resultat af den industrielle vækst efterhånden også er opstået nye miljømæssige, økologiske, sundhedsmæssige og sociale spørgsmål i de nye økonomiske magter. Dette viser tydeligt, hvilken rolle vi skal spille i den kommende internationale arbejdsdeling, nemlig at udvikle og sælge teknologi, der giver disse lande mulighed for at vokse uden at gentage vores fejl fra fortiden såsom forurening og social undertrykkelse. I lyset af alt dette mener jeg, at resultatet af topmødet var positivt, eftersom man virkelig satte skub i Lissabon-strategien på grundlag af de tre søjlers indbyrdes afhængighed, og eftersom man slog EU's rolle fast som leder inden for bæredygtig udvikling og planlagde Kyoto-protokollen 2, som er meget ambitiøs, og som netop er vigtig i den henseende.

Særligt positiv er efter min mening den politiske reform af Lissabon-strategiens forvaltning ifølge dette princip. Enhver skal spille sin rolle fuldt ud, både medlemsstaterne, Fællesskabet, de lokale myndigheder, EU osv. Også Parlamentet skal gøre sin del, hvilket klart blev slået fast. Det gør vi bedst, hr. formand, hvis - sådan som De håbede på - det samarbejde fortsætter, der har været mellem institutionerne i den sidste tid om den opgave, vi skal udføre, nemlig at udarbejde en avanceret lovgivning. Jeg tror, at et af de hovedområder, hvor vi skal tage denne udfordring op, er Reach-direktivet. Jeg er sikker på, at det ønskede samarbejde vil finde sted i de kommende måneder, så vi når dette resultat.

  Sterckx (ALDE). - (NL) Som formand for Parlamentets Delegation for Forbindelserne med Folkerepublikken Kina vil jeg gerne sige noget til rådsformanden om ophævelsen af våbenembargoen. Jeg har bemærket, at selv om et stort flertal i Europa-Parlamentet er imod det, er Rådet fortsat opsat på at presse det igennem. Jeg forstår godt kineserne, når de sætter spørgsmålstegn ved dette som en politisk gestus og siger, at der i et strategisk partnerskab som vores ikke er plads til sådanne embargoer. Men hvis vi ønsker at vise en gestus, skal vi bede om at få en til gengæld, og det får vi endnu ikke. Langtfra. Den antiseparationslov, der blev vedtaget i Kina i sidste måned, udsender en forkert besked. Senere på måneden vil en delegation fra den kinesiske folkekongres besøge Europa-Parlamentet og forklare præcist, hvad der var meningen hermed, og jeg vil lytte opmærksomt til deres forklaring. Jeg mener også, at vi skal bede om en gestus i forbindelse med individuelle menneskerettigheder, for der har været for få beviser på forbedringer på dette område i Kina på det seneste. Så, hr. formand for Rådet, hvis Rådet ønsker at lave en politisk gestus, vil jeg opfordre Dem til at forlange gestus fra den kinesiske regering til gengæld. Jeg håber, at Rådet er villigt til at indtage denne holdning, der har opbakning fra et stort flertal i Europa-Parlamentet.

  Saryusz-Wolski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand, resultatet af forårstopmødet tyder på, at EU desværre har taget et tilbageskridt. Det bliver endnu vanskeligere at nå legitime økonomiske mål. Det ser ud til, at målstængerne bliver rykket længere bagud. Det er meget bekymrende, at der slækkes på principperne for stabilitets- og vækstpagten. Det er en kortsigtet tilgang, når der indføres noget nær manuel kontrol, og pagtens principper kun anvendes for visse lande og ikke for andre, der med stor selvfølgelighed overtræder dens principper. Hvad er det for et budskab at sende til de medlemsstater, der besluttede at gennemføre besværlige reformer for at skabe finansiel disciplin og leve op til konvergenskriterierne? Hvad er det for et eksempel at opstille for de nye medlemsstater?

Desværre er erklæringen om Lissabon-strategien fortsat kun på skrift. Medlemsstaterne og EU som helhed skal overskride retorikken og støtte de fine erklæringer med konkrete og vedholdende aktioner. Man kan ikke være uenig i formandskabets konklusioner om, at en gennemførelse af det indre marked med hensyn til fri bevægelighed for tjenesteydelser er den bedste måde at støtte EU's mål om økonomisk vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne på. Servicedirektivet er en af de bedste dele af Lissabon-strategien. Alle disse mål kan nås hurtigere og mere effektivt, hvis ikke man udvander, svækker, ændrer og udskyder servicedirektivet, der i øjeblikket er under behandling. Vi skal sikre fri og ubegrænset udveksling af tjenesteydelser i hele EU's område. Når vi arbejder med dette direktiv, skal vi sørge for, at det kommer til at indeholde mest mulig fornuft og færrest mulige begrænsninger.

EU har brug for stærke økonomiske katalysatorer, hvis det skal nå sine økonomiske mål. En sådan katalysator var tiltrædelsen af 10 nye medlemsstater i forbindelse med udvidelsen i maj 2004. Nu bliver vi opfordret til at gå videre. Vi skal tjene de kommende generationers interesser og ikke kun tænke på den aktuelle politiske skalten og valten samt valg og folkeafstemninger. Medlemsstaternes borgere forventer, at vi gør vores pligt. Fine ord vil ikke omdanne eller borttrylle tidens realiteter, der karakteriseres ved en manglende vilje til forandring og til at åbne markederne samt ved en svækkelse af den makroøkonomiske disciplin. Vi skal finde modet til at se fremtiden i øjnene.

  Van den Burg (PSE). - (NL) Fordelen ved at tale hen imod slutningen af en forhandling er, at det er muligt at uddybe en række spørgsmål, der allerede har været oppe at vende, og det vil jeg gerne gøre ved at nævne tre misforståelser, der har domineret forhandlingen. Den første misforståelse vedrører reformen af stabilitets- og vækstpagten. Der var ikke kun tale om en studehandel mellem de medlemsstater, der kæmpede for at leve op til pagtens standarder. Man diskuterede også økonomisk politik og pagtens økonomiske målsætning på baggrund af en makroøkonomisk politik. Det er måske ikke noget, som medierne har beskæftiget sig meget med, men det var bestemt noget, som Luxembourgs formandskab beskæftigede sig med. Jeg håber, at Kommissionen fra dette mere makroøkonomiske udsigtspunkt kan bruge pagtens reform som et instrument til en forbedret europæisk makroøkonomisk politik.

Mit andet punkt vedrører den integrerede behandling af de økonomiske retningslinjer og retningslinjerne for beskæftigelsen samt den mikroøkonomiske politik, som Kommissionen præsenterede i går. Alt dette passer selvfølgelig ind i rammerne for Lissabon-strategien, og min gruppe hævder, at vi bør strømline disse processer og optere for en åben samordning. Vi skal imidlertid passe på ikke at skabe en slags proceduremæssigt hierarki, så der ikke er noget bestemt udvalg eller nogen bestemt rådssammensætning, kommissær eller integreret struktur i Parlamentet, der dominerer. Vi ønsker ikke en superkommissær, et superråd eller et udvalg, der ikke beskæftiger sig med noget som helst andet.

Mit tredje punkt vedrører servicedirektivet. I denne forbindelse vil jeg gerne endnu en gang understrege, at modstanden imod dette ikke handler om at standse tjenesteydelsernes og arbejdskraftens frie bevægelighed, men om betingelserne for den frie bevægelighed. Kommissionen gjorde ikke sit hjemmearbejde særligt godt, og vi må indse, at arbejdsstyrkens bevægelighed er uløseligt forbundet med tjenesteydelsernes frie bevægelighed, og at der på dette område skal gøres langt mere end hidtil helt uafhængigt af servicedirektivet.

  Radwan (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. formand for Kommissionen, hr. formand for Rådet, det er fuldbragt. Topmødet er slut, stabilitets- og vækstpagten blev - som mange siger - reformeret eller - som andre siger - afskaffet, og der blev åbnet et angreb på direktivet om tjenesteydelser. Der er ikke længere noget, der står i vejen for Europas fremgang og opsving. Nu skal vi nok klare det. Det kunne være et budskab.

Hr. kommissionsformand, jeg er Dem taknemmelig for, at De i starten af Deres tale sagde, at debatten om stabilitetspagten var startet, fordi der ikke længere er konsensus om at overholde de hidtidige regler, og man derfor ikke havde noget andet valg end at gøre noget nyt. Så rejste spørgsmålet sig, hvordan man skulle gribe det an. I mellemtiden er der blevet talt om løgnere. Jeg føler mig i hvert fald ikke utilpas ved at danse til tonerne fra Den Europæiske Centralbank og den tyske forbundsbank i forbindelse med evalueringen af stabilitets- og vækstpagten. Hvis man så også husker på, at mange lande med henblik på yderligere vækst har truet med ikke længere at ville anvende den lovgivning, der har været gældende hidtil, så spørger jeg mig selv, om det er sådan, tingene vil blive nu. Vil vi træffe den slags afgørelser i Europa i fremtiden?

Med hensyn til Lissabon-strategien vil jeg gerne sige, at jeg håber på en stærk Kommission. Jeg er klar over, hr. kommissionsformand, at det er vanskeligere for Dem end for Jacques Delors at realisere en vision, for han havde andre regeringschefer ved sin side. Han havde dengang Mitterrand og Kohl, som støttede det europæiske fremskridt aktivt. Det er vigtigt for Kommissionen at koncentrere sig om det, som Europa kan opnå, og ikke producere for meget papir. For Rådet er det vigtigt, at medlemsstaterne forpligter sig til det, som de selv aftaler regelmæssigt, og gør deres hjemmearbejde, så vi også kan nå målet.

Vedrørende direktivet om tjenesteydelser vil jeg blot sige, at vi formodentlig skal stemme om Rumænien og Bulgarien i eftermiddag. Til dem, der er løbet storm mod Rådet vedrørende dette direktiv, vil jeg gerne sige, at vi har problemer med den frie udveksling af tjenesteydelser hos de 10 lande, fordi den ikke blev medtaget i tiltrædelsestraktaterne. Vi bør ikke begå den samme fejl igen nu og lade det gå ud over andre. Den frie udveksling af tjenesteydelser bør tværtimod korrigeres i koncepterne for Bulgarien og Rumænien i overensstemmelse med viljen hos dem, der går ind for den. Ellers vil vi stå over for det samme problem.

  Bersani (PSE). - (IT) Hr. formand, kære kolleger, de beslutninger, der blev truffet på forårstopmødet, lader til at være fornuftige, men det viser sig som bekendt først, når de bliver omsat til handling. Det, som vi beslutter, er forbundet med store muligheder, men også med risici. Vi giver alt i alt det politiske beslutningsorgan et nyt ansvar, og vi skal arbejde for, at dette ansvar går i retning af integration og ikke adskillelse.

Gennemførte direktiver og nationale reformprogrammer skal ikke bestå af almindeligheder, men af egentlige målrettede og målbare valg. Pagtens fleksibilitet skal hele tiden være mere gennemsigtig og skal udelukkende styres i vækstøjemed efter fælles, faste kriterier. Der er i den forbindelse opstået en vanskelig sag i Italien, og jeg vil gerne sige, at vi anmoder regeringen, Kommissionen, Rådet og Eurostat om, at de hver især gør deres arbejde på en seriøs, gennemskuelig og loyal måde, for de italienske borgere har ret til at få sandheden at vide om de offentlige regnskaber, dvs. om deres egen fremtid.

Med forårstopmødets beslutninger kommer vi ikke længere i den situation, vi stod i før, for hvis vi ikke får mere Europa, får vi mindre Europa. Derfor er det så vigtigt at træffe beslutninger, der kan sikre integrationen og således Kommissionens rolle i samordningen af de makroøkonomiske politikker, en forbedring af det statistiske grundlag, de nationale parlamenters inddragelse, en sand integration af de nationale og europæiske programmeringsinstrumenter, EU-budgettets styrke, investeringer i infrastruktur og forskning, den europæiske dimension osv. Vi skal arbejde hårdt for at nå alt dette. Her og nu vil jeg under alle omstændigheder lykønske det luxembourgske formandskab på det hjerteligste.

  Toubon (PPE-DE). - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer, jeg vil ganske enkelt først sige bravo til hr. Juncker, rådsformanden, og hr. Barroso, kommissionsformanden, og hans kolleger samt ikke at forglemme stats- og regeringscheferne. Takket være Dem blev Det Europæiske Råd den 22.-23. marts efter min opfattelse afgørende for Europas videre udvikling og i både form og indhold sandsynligvis et af de bedste, jeg hidtil har været vidne til.

Det Europæiske Råd løste nemlig flere problemer af ældre dato. Først blev der vedtaget en fornuftig reform af stabilitetspagten, jeg mener, at i politik og selv europæisk politik bør fornuften råde. Dernæst blev der vedtaget forbedringer og nye retningslinjer, således at den lovgivning, der er under behandling, bliver mere ligevægtig, og her tænker jeg på direktivet om tjenesteydelser og Reach. Derudover blev miljøet tilgodeset, netop som Kyoto-protokollen er ved at komme på plads. Endelig var der forbindelserne med Kina og den europæiske forskningsindsats. Jeg skal i denne forbindelse især understrege den historiske beslutning om at iværksætte ITER.

Jeg håber således, at EU ikke vil overlade sig til Japans forgodtbefindende alt for længe. Det er i orden at indgå i forhandlinger med Japan, hr. formand, forudsat at projektet iværksættes den 14. juli, fordi det er af afgørende betydning for Europa og for den fremtidige energiforsyning såvel som for de unge, dvs. de mennesker, der lever her om 30 eller 50 år.

Derfor støtter jeg fuldt ud den fælles beslutning, som indeholder en positiv vurdering fra Parlamentets side af dette yderst vigtige og positive møde i Det Europæiske Råd.

  Myller (PSE). - (FI) Hr. formand, den gode nyhed i forbindelse med forårstopmødet var beslutningen om at udarbejde en langsigtet strategi for nedbringelse af drivhusgasemissionerne. Man besluttede også at overveje at indføre bindende mål på mellemlang og lang sigt. Det er helt afgørende, at der nu tages skridt i retning af ambitiøse forslag for tiden efter 2012.

Desværre har vi på det seneste været vidne til, at det har været betydeligt lettere for EU at udarbejde og nå til enighed om ambitiøse mål, end det har været at føre dem ud i livet. Hvis vi ønsker en ny og vellykket start på Lissabon-strategien, skal vi søge efter et nyt lederskab i EU inden for alle politiske områder. Vi skal tage hensyn til fællesskabets interesser, engagere os i de vedtagne beslutninger og handle på en måde, så alle medlemsstater får noget ud af det europæiske samarbejde.

  Oomen-Ruijten (PPE-DE). - (NL) Hr. formand for Rådet, hr. formand for Kommissionen, De har begge brugt størstedelen af Deres taletid på Lissabon-processen. Rådsformanden brugte brede penselstrøg og lagde vægt på balance og økonomisk vækst, som ikke kan skabes uden et miljømæssigt og socialt ansvar. Hr. rådsformand, De illustrerede denne treenighed med den åbne samordning, som Rådets konklusioner også vidner om. Jeg sætter også pris på, at De er opmærksom på SMV'erne. Jeg har aldrig tidligere set konklusioner fra Rådet med så hyppige forekomster af ordene SMV, innovation og miljø. I den beslutning, som Europa-Parlamentet skal stemme om i dag, forlanger vi ny dynamik i Lissabon-processen - en ny dynamik med en "fokuseret tilgang, der viser nyt lederskab".

Hr. kommissionsformand, nu vil jeg gerne henvende mig til Dem. Dette lederskab og denne dynamik kan kun skabes i samarbejde med medlemsstaterne, regionerne og arbejdsmarkedets parter. Under indlægget denne morgen fik jeg ikke fornemmelsen af, at denne mano in mano, som rådsformanden udtrykker det, er helt evident. Jeg tager måske fejl, men det er min fornemmelse, at medlemsstaterne pålægges en bunke papirarbejde, og at der er mindre opmærksomhed på den socialpolitiske dagsorden, der ikke føres ud i livet. Jeg har også på fornemmelsen, at denne mano in mano med Parlamentet lader noget tilbage at ønske, hvad angår integrerede beskæftigelsespolitikker, og på dette område kunne jeg godt tænke mig en vis grad af samråd fremover.

  Hatzidakis (PPE-DE). - (EL) Hr. formand, jeg synes, det luxembourgske formandskab er et godt formandskab, som på plussiden allerede har det konstruktive kompromis om stabilitetspagten, som giver medlemsstaterne i Eurogroup mulighed for at gå videre på grundlag af reglerne om budgetdisciplin, men med den nødvendige grad fleksibilitet.

Samtidig formåede Luxembourgs formandskab på Det Europæiske Råds møde i Bruxelles at konkretisere Lissabon-strategien, men det var en skam, det ikke lykkedes os at sætte navn på de lande, som ikke er i stand til at gennemføre denne strategi.

Et andet stort spørgsmål, vi skal tage os af inden for rammerne af Lissabon-strategien, er tjenestedirektivet, som jeg håber, vil blive behandlet ud fra en rationel tankegang og især, at man ville forsøge at få ryddet misforståelserne af vejen, så den tåge, som forhindrer os i at se sagens kerne, letter, for det kan godt se ud, som om vi i hele EU taler om et helt andet spørgsmål.

Endelig vil jeg ønske det luxembourgske formandskab held og lykke fremover med et meget stort emne, som vi behandler, nemlig de finansielle overslag og navnlig budgettet for EU's regionalpolitik, samhørighedspolitikkerne. Det er et meget omfattende og vanskeligt spørgsmål. Personligt tror jeg, vi er tvunget til at nå til enighed inden juni, for ellers vil de regionalpolitiske programmer blive offer for eventuelle uenigheder på europæisk plan.

  Sudre (PPE-DE). - (FR) Hr. formand, hr. rådsformand, hr. kommissionsformand, mine damer og herrer, med Det Europæiske Råds sidste møde vil Europas økonomi blive ledt i en mere pragmatisk, fleksibel og nyskabende retning.

Hvad angår stabilitets- og vækstpagten, glæder det mig, at realismen og smidigheden har vundet over dogmatismen og den blinde respekt for regler, der blev opstillet i en periode, hvor den økonomiske vækst var betydeligt større, end tilfældet er i dag. Der skal selvfølgelig være regler, for ellers kan vi ikke sikre en stabil valuta, men reformen af pagten er positiv, for så vidt den gør det muligt at forlige respekten for retsstatsprincippet og det mindstemål af smidighed, som medlemsstaternes forvaltning af de offentlige midler kræver. Jeg takker kommissionsformand Barroso og rådsformand Juncker for det klarsyn og den overtalelsesevne, de har udvist i denne vanskelige sag.

Deres pragmatiske holdning er ligeledes kommet til udtryk i forbindelse med direktivet om liberalisering af det europæiske marked for tjenesteydelser. Ved at anerkende, at direktivets nuværende ordlyd ikke er helt tilfredsstillende, og henstille til, at alt bliver gjort for at gøre det indre marked for tjenesteydelser fuldt ud funktionsdygtigt, samtidig med at den europæiske sociale model bibeholdes, har Rådet ikke som ofte anført i medierne søgt at tækkes Frankrig. Det har snarere erkendt, at oprindelseslandsprincippet indebar en åbenlys risiko for social og skattemæssig dumping, og har betroet Parlamentet at finde en acceptabel løsning. Det er en indstilling som denne, borgerne forventer af Bruxelles.

Vores økonomis fremtid vil være truet, hvis vi ikke investerer meget mere i uddannelse og faglig uddannelse såvel som forskning og udvikling. Vi er bagud på disse to områder i forhold til vores amerikanske og asiatiske partnere. De 25 har bekræftet deres vilje til at gøre Unionen mere tiltrækkende for investering og jobskabelse med det formål at højne videnniveauet og øge nyskabelsen og således understøtte væksten. Det er ambitiøse, nødvendige og realistiske mål, hvis blot vores stater understøtter dem med tilstrækkelig politisk vilje og økonomiske midler.

  Posselt (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, Rådets udvidelsesstrategi er helt ved siden af. Det centraleuropæiske land Kroatien, som opfylder kriterierne bedre end mange medlemsstater, bliver diskrimineret. Rumænien, et klart europæisk land, som dog langtfra opfylder kriterierne, bliver så at sige hastet igennem. Ukraine, bestemt et europæisk land, som dog ikke vil være klar til at blive optaget i EU i mange årtier, og som vi heller ikke vil være klar til at optage i de kommende år, bliver holdt hen i det uendelige. Der bliver ikke udviklet nogen konkret strategi. Og der skal indledes tiltrædelsesforhandlinger allerede i år med et klart ikke-europæisk land som Tyrkiet.

Jeg vil virkelig appellere til Rådet om at genoverveje denne strategi grundigt og for det første sørge for, at der omgående - senest den 21. maj - bliver givet grønt lys for tiltrædelsesforhandlinger med Kroatien, og at den arbejdsgruppe, som er blevet nedsat takket være Deres indsats, hr. rådsformand, når frem til et resultat omgående. For det andet vil jeg gerne appellere til Dem om at lade Rumænien og Bulgarien tiltræde inden for den frist, der er fastsat, og at give os mulighed for at vente til efteråret, til de pågældende statusrapporter foreligger. For det tredje vil jeg appellere til Dem om, når Rumænien, Bulgarien og Kroatien er blevet optaget, at give EU et langt pusterum med henblik på den interne konsolidering, som den har så hårdt brug for.

Endvidere vil jeg appellere til Dem om at forhindre, at tiltrædelsesforhandlingerne med Tyrkiet, som vil overbebyrde og overbelaste EU, bliver indledt til efteråret, og udvikle en god naboskabsstrategi her og også udvikle et koncept for Ukraine. Ellers vil det, der kom ud af den orange revolution, også have været forgæves, og det ville have alvorlige følger for Europa.

(Bifald)

  Juncker, formand for Rådet. - (FR) Hr. formand, jeg vil som afslutning på denne for en stor dels vedkommende meget rodede forhandling uddybe visse oplysninger.

Det glæder mig, at der kun har været meget få uoverensstemmelser angående Det Europæiske Råds afgørelser om Lissabon-strategien. Det finder jeg logisk, sammenhængende og konsekvent, eftersom - og det kan man fra flere sider udlægge til egen fordel - Europa-Parlamentets beslutning om Lissabon-strategien praktisk taget er afspejlet i sin helhed i Det Europæiske Råds konklusioner. Hvis man i dag kritiserer visse elementer, er det, fordi man er i besiddelse af en meget veludviklet selvkritisk sans. Det er et faktum!

I øvrigt er det afgørende, at vi i det mindste tilskriver Det Europæiske Råds afgørelse om Lissabon-strategien én ting, nemlig at den lægger et tungt ansvar på medlemsstaternes skuldre. Vi var ret enige i januar, da vi drøftede sagen, om at fastslå, at det var op til de nationale regeringer at gøre Lissabon-strategien til en succes ikke blot for de enkelte lande, men også for Europa som helhed.

For fremtiden vil de nationale regeringer skulle aflægge regnskab for de nationale reformprogrammer over for deres nationale parlamenter. Rådet vil være ansvarligt over for Europa-Parlamentet, og Kommissionen vil spille sin sædvanlige rolle som formidler og initiativtager, hvilket er ensbetydende med at få alle medlemsstater til at bevæge sig i samme retning for at nå Lissabon-strategiens mål, der er opstillet således, at den europæiske sociale model fortsat vil være tilgængelig for langt de fleste europæere.

Jeg har i visse mere fælleskirkelige end katolske grupper noteret mig fuldstændig modstridende holdninger til, hvilke hovedretningslinjer der skal opstilles for den politiske aktion på europæisk plan. Det er, hr. Radwan, lettere at indgå et kompromis om stabilitetspagten end at sikre sammenhæng i den gruppe, De tilhører. Det konstaterede jeg både i går og i dag.

(DE) Vedrørende stabilitetspagten vil jeg gerne sige, at jeg er meget overrasket over, at alle mellemstadierne i reformen af stabilitetspagten bliver ledsaget af den samme skarpe retorik og de samme skarpe kommentarer. Da en række regeringer foreslog at fjerne hele udgiftsblokke fra stabilitetspagten, lød kritikken nøjagtigt, som den gør nu, da det ikke blev til noget. Der må være noget, der ikke stemmer. Den præventive del af pagten er blevet styrket væsentligt. Hvorfor var det nødvendigt? Det var det, fordi den gamle pagt, hvis tilblivelse jeg i høj grad var involveret i, ganske enkelt havde forsømt dette aspekt på det skammeligste. En række regeringer undlod også at føre den rigtige politik i såkaldt gode tider med henblik på at nedbringe underskuddet og gælden. Det kan jo vende sig til det bedre efter nogle forestående valg, selv om jeg tvivler stærkt på det.

Den korrektive del af pagten har kun undergået mindre ændringer i forhold til det, som traktaten og pagten siger om spørgsmålet. Men hvis man forestillede sig, at stabilitetspagten bestod i, at 3,0 % også virkelig betød 3,0 %, at der ville blive indledt sager mod lande med et underskud på over 3,0 %, og at der ville blive iværksat sanktioner mod disse lande, hvis de ikke kom ned under grænsen på de 3,0 % igen det følgende år, så lever reformen af stabilitetspagten naturligvis ikke op til forventningerne. Det ville have krævet betydelige traktatændringer og have til følge, at vi ikke længere kunne benytte den gamle stabilitetspagt som rettesnor på vigtige områder.

Det står ikke i traktaten, at ethvert underskud over 3,0 % er et uforholdsmæssigt underskud. De, der siger det, fortolker traktaten forkert. Det står ganske enkelt ikke i traktaten, og jeg kan ikke acceptere, at vi skulle handle, som om det var tilfældet, og at de, som finder tilbage til en korrekt udlægning af traktaten igen, nu bliver behandlet som stabilitetssyndere. Hvordan kan man tillade sig at gøre krav på at have eneansvar for at fortolke traktaten og pagten? Jeg læser - og det morer mig sågar i nogen grad - at Rådet, de 25 finansministre, de 25 stats- og regeringschefer, bøjede sig for Tyskland og Frankrig. Det er fuldstændig latterligt og i øvrigt fornærmende over for de andre 23.

(Bifald)

At forestille sig, at det kun kræver et råb fra Berlin eller et klart signal fra Paris for at få de andre 23 regeringer til at parere ordre, er fuldstændig ueuropæisk og står i modsætningsforhold til det stadigt tilbagevendende behov for at skabe et godt arbejdsklima i Europa og finde frem til kompromisløsninger. Jeg ønsker ikke at skulle spørge mig selv, hvor stor kritikken her i Parlamentet havde været, hvis vi havde lidt skibbrud med Lissabon, hvis vi ikke havde formået at etablere balancerne, som Parlamentet har rykket for, eller hvis reformen af stabilitetspagten var blevet en totalfiasko. Nogle mener, at den gamle stabilitetspagt var så god, at den ikke behøvede at blive ændret. Men den opfattelse deles ikke af en eneste regering i de 25 medlemsstater. At forestille sig, at de 25 stats- og regeringschefer og de 25 finansministre nu har sat kurs mod en underskuds- og gældsspiral, er absolut bizart, hvilket jeg gerne vil imødegå på det kraftigste.

(Bifald)

(FR) Derudover er der, hr. formand, blevet talt meget om Europas troværdighed. Jeg tror, at den til tider er alvorligt truet, og jeg forstod ikke helt hr. Watsons indlæg, idet jeg ikke kunne finde ud af, om det var rettet mod mig eller en gruppe medlemsstater. Jeg kan ikke tro, at De bebrejder mig ikke at have været i stand til at få Det Europæiske Folkepartis medlemmer til at indtage den samme holdning i alle spørgsmål, eftersom jeg ikke repræsenterer partiet her. Jeg repræsenterer Det Europæiske Råd.

Til alle, der har henledt vores opmærksomhed på Europas manglende troværdighed, vil jeg sige, at jeg retter en varm tak til de medlemmer, der har deltaget i denne forhandling siden kl. 9.00 i morges. De besøgende i Europa-Parlamentet i dag var overraskede over, at der ikke var større fremmøde under en forhandling om et emne, der er så vigtigt for Europa.

(Bifald)

  Formanden. - Mange tak, hr. formand for Rådet. Jeg håber - eller nærmere forventer - at man har forstået kritikken.

  Barroso, formand for Kommissionen. - (FR) Hr. formand, tillad, at jeg tager ordet for en kort afsluttende bemærkning. Hvad angår reformen af stabilitets- og vækstpagten bør vi virkelig, hvis vi vil have en ærlig debat, erkende, at problemerne ikke er opstået i forbindelse med denne reform, men er af ældre dato. Allerede i 2003 var der ikke længere konsensus om stabilitets- og vækstpagten. Det, vi netop har vedtaget, eller det, medlemsstaterne har vedtaget med aktiv støtte fra formandskabet og Kommissionen, er en troværdig reform af pagten.

Jeg kan på alle måder garantere - og her henvender jeg mig især til alle, der har givet udtryk for en i øvrigt legitim bekymring - at Kommissionen har til hensigt at sikre en objektiv og ensartet håndhævelse af stabilitets- og vækstpagtens bestemmelser. Jeg kan også garantere, at Kommissionens rolle ikke er svækket, men tværtimod styrket gennem denne reform. Den vifte af situationer, hvor Kommissionen vil skulle udtale sig eller indlede en procedure, er blevet udvidet betragteligt. Således har vi nu en pagt, der vil kunne håndhæves på en betydeligt mere troværdig måde end inden reformen.

Hvad angår Lissabon-strategien, er der - hvilket klart fremgik af denne formiddags drøftelser - også meget bred enighed om et system med en styrket styring og en skarpere sondring mellem, hvilke områder der henhører under Unionen, og hvilke der henhører under medlemsstaterne. Medlemsstaterne har accepteret denne styrkede styring, hvilket også giver Lissabon-strategiens mål større troværdighed.

Lad mig vende tilbage til et vigtigt punkt i Det Europæiske Råds konklusioner, som jeg ikke omhandlede i min indledning af denne forhandling, nemlig udviklingspolitikken i relation til millenniumudviklingsmålene. Det Europæiske Råd bad på sit sidste møde Kommissionen fremskynde sit arbejde med henblik på endelig at fastlægge Unionens holdninger med henblik på de vigtige drøftelser i De Forenede Nationer i september i år.

Jeg har den glæde at meddele Dem, at Kommissionen i går her i Strasbourg vedtog en vigtig forslagspakke, som kommissær Michel og jeg selv i øvrigt bebudede i går. Med pakken opstilles nye mål for vores indsats på mellemlang sigt, der lægges øget vægt på hjælpens kvalitet og skabes større sammenhæng mellem politikkerne. I denne udviklingspakke lægges der ligeledes større vægt på situationen i Afrika syd for Sahara. Mine damer og herrer, Kommissionen tillægger disse forslag stor betydning. Vi har indledt et aktivt samarbejde med medlemsstaterne om at nå de fastsatte millenniummål, og vi regner med Deres støtte.

Jeg har brugt dette eksempel, hr. formand, fordi det også afspejler et andet vigtigt forhold, nemlig at vi virkelig arbejder med operationelle beslutninger. Vi har i Det Europæiske Råd fastsat målene for og de nye instrumenter under den nye Lissabon-strategi, og vi har i øvrigt netop godkendt de integrerede retningslinjer med den makroøkonomiske politik, den mikroøkonomiske politik og beskæftigelsen. Vi har netop fremlagt dem her i Europa-Parlamentet. Det Europæiske Råd har fremsat en henstilling vedrørende udvikling, og vi forelægger konkrete forslag.

Jeg er udmærket klar over, at der i vanskelige perioder som den, Europa befinder sig i nu, i højre grad er fokus på de kontroversielle aspekter, på de forhold, medlemsstaterne ikke kan nå til enighed om. Men det, jeg ønsker at understrege, er, at vi til trods for disse vanskeligheder og uoverensstemmelser er i stand til som på Det Europæiske Råds forårsmøde at skabe konsensus på meget vigtige områder.

Jeg ønsker derfor at understrege det, rådsformanden netop har sagt. Hvad ville Deres reaktion have været, hvis vi ikke var kommet her med resultater, der alt andet lige afspejler en konsensus, og hvilket signal ville vi have sendt til offentligheden? Så selv om jeg deler mange af de bekymringer og ønsker, der er kommet til udtryk fra flere sider, er spørgsmålet, om vi skal fremhæve de aspekter, vi ikke er fuldstændig enige om, eller derimod lægge vægt på det, vi er i stand til at udrette sammen.

For det er netop det, der er essensen i kompromiskulturen i Europa, og den lægger jeg stor vægt på. Vi kommer ingen vegne i et EU med 25 medlemsstater, hvis vi ikke forklarer vores borgere, at man ikke kan vinde 100 % i Europa. Ingen medlemsstat kan få 100 % medhold. Vores Europa bliver mere og mere komplekst, og det er følgelig op til os, der varetager en ledende funktion i Rådet, i Kommissionen eller i Europa-Parlamentet, som udøver en politisk funktion, at forklare vores borgere, at det er nødvendigt at indgå kompromiser, at Europa er et kompromis. Europa er et samarbejde omkring en række mål, der er langt vigtigere end kortsigtede mærkesager eller særligt kontroversielle nationale emner.

Det er et ansvar, og at påtage sig et ansvar er den første forudsætning for at kunne sikre den effektive ledelse, som Europa har behov for i dag.

(Bifald)

  Formanden. - Mange tak, hr. formand for Rådet og hr. formand for Kommissionen. Som afslutning på forhandlingen har jeg modtaget seks beslutningsforslag i henhold til forretningsordenens artikel 103.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted kl. 12.00.

(Mødet hævet et kort øjeblik)

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Til al fortvivlelse blev Det Europæiske Råd den 22. og 23. marts præget af et punkt, der ikke var med på dets dagsorden, men som det alligevel måtte forholde sig til.

De seneste meningsmålinger, der tyder på en mulig sejr for nej til den såkaldte forfatning i den folkeafstemning, der skal afholdes i Frankrig den 29. maj, fik alarmklokkerne til at ringe.

Højrefløjen og socialdemokraterne har igangsat en fælles mobilisering og bakker op om enhver form for mere eller mindre åbenlys indblanding i debatten op til den franske folkeafstemning.

Europa-Parlamentet spenderer helt uantageligt 8 millioner euro på propaganda for et ja.

Stats- og regeringschefer og alle andre, der mener sig i stand til at påvirke det franske folks beslutning, valfarter i stimer til Frankrig for at forsøge at overbevise vælgerne om de hypotetiske og ikke-eksisterende "fordele" ved den såkaldte europæiske forfatning.

De store arbejdsgiverorganisationer og de socialdemokratisk eller borgerligt dominerede fagforbund - med de europæiske fagforeningers sammenslutning i spidsen - går alle i brechen for dette projekt, der er til skade for folkenes suverænitet, men til fordel for neoliberal kapitalisme og militarisme.

Kommissionen og Europa-Parlamentet udskyder beslutninger for at undgå at levere endnu flere og rigtige argumenter for nej.

Trods modsigelser er et nej i Frankrig det bedste svar!

FORSÆDE: Josep BORRELL FONTELLES
Formand

3. Afstemningstid

  Formanden. - Vi går over til afstemningen.

(Resultater og andre oplysninger vedrørende afstemningen: se protokollen)

4. Kalender for Europa-Parlamentets mødeperioder - 2006

Før afstemningen

  Daul (PPE-DE). - (FR) Hr. formand, jeg skal inden afstemningen om mødekalenderen for 2006 give udtryk for Udvalgsformandskonferencens store bekymring over den foreslåede kalender.

Med denne kalender vil fordelingen af udvalgenes mødeuger og antallet af arbejdsdage i udvalgene i 2006 nå det laveste niveau siden 1994, som ikke var et valgår. Og det til trods for, at Parlamentet har fået en større arbejdsbyrde, flere medlemmer, flere udvalg og flere ændringsforslag, og selv om vi alle ved, at Parlamentets beføjelser er blevet udvidet i medfør af den fælles beslutningsprocedure, og at sammenkædningen af mødeperioderne i Strasbourg og Bruxelles og ugerne i valgkredsene ikke giver parlamentsudvalgene mulighed for at overholde de frister, der er opstillet i kodeksen om flersprogethed for vedtagelse og indgivelse af betænkninger til behandling på plenarmødet. Et klart eksempel herpå er, at for at få en betænkning behandlet under mødeperioden den 11.-12. oktober 2006 skal den være vedtaget i Parlamentets udvalg senest i juli.

Ønsker vi en dynamisk indsats fra Parlamentets side inden for rammerne af dets lovgivningsmæssige kompetencer? Med en sådan kalender vil det sandsynligvis ikke blive tilfældet. Jeg må advare samtlige medlemmer om, at vi vil få alvorlige metodemæssige problemer i 2006, fordi vi har respekteret Europaskolernes ferieplan.

(Bifald)

  Formanden. - Hr. Daul, at dømme efter bifaldet kan jeg se, at der er mange af Parlamentets medlemmer, der deler Deres bekymring. Jeg tillader mig at påpege over for Dem og de øvrige medlemmer, at vi i dette øjeblik kun stemmer om kalenderen for Europa-Parlamentets møder.

Formandskonferencen vil bagefter se nærmere på de uger, der tilkommer udvalgene, grupperne osv. Jeg ved godt, at det ligger temmelig fast, men under alle omstændigheder er det kun Parlamentets mødeperioder, der fastsættes ved dagens afstemning, og ikke udvalgenes.

Før afstemningen om ændringsforslag 5

  Goebbels (PSE). - (FR) Hr. formand, jeg vil stille et mundtligt ændringsforslag til dette ændringsforslag af hr. Alvaro, som går ud på ligeledes ikke at arbejde tirsdag og onsdag, og så kunne de sende pengene hjem til os.

(Bifald)

  Formanden. - Hr. Goebbels, formandskabet værdsætter Deres ironiske bemærkninger, men De har afbrudt afstemningsproceduren.

  Manders (ALDE). - (NL) Hr. formand, jeg havde stillet et ændringsforslag til mødekalenderen med tilstrækkeligt mange underskrifter i tilstrækkeligt god tid til, at man kunne forkaste hele dagsordenen og bede Præsidiet om at stille et nyt forslag, fordi udvalgene nu ikke længere kan fungere, hvorved Europa-Parlamentets magt udhules. Jeg kan ikke se forslaget på listen.

  Formanden. - De havde stillet et ændringsforslag om en generel forkastelse, hvilket ikke er muligt, og Deres ændringsforslag er derfor ikke sat til afstemning. Der kan kun stemmes om ændringsforslag om delvise ændringer af kalenderen.

5. De finansielle virkninger af Rumæniens og Bulgariens tiltrædelse

Før afstemningen

  Lewandowski (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, jeg har et - positivt - mundtligt ændringsforslag til betænkningen her i sidste minut, og det støttes af Rådet. Det siger, at vi godkender den erklæring, der er vedføjet betænkningen, som godkendt i sidste øjeblik ved trilogen med Rådet for et par minutter siden. Dette punkt i den fælles erklæring bør så erstatte hele betænkningen. Det er et budskab, der tilkendegiver enighed med Rådet om de finansielle virkninger af Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse.

Substansen er følgende: "we approve the Joint Declaration attached to the report, as agreed a few minutes ago with the Council" (vi godkender den fælles erklæring, der er vedføjet betænkningen, som den blev vedtaget for et par minutter siden sammen med Rådet).

  Formanden. - Kan Rådet bekræfte den ændring, der er resultatet af det ændringsforslag, som hr. Lewandowski har informeret os om?

  Juncker, formand for Rådet. - (FR) Hr. formand, det har efter en række kontakter været muligt i samarbejde med Europa-Parlamentets medlemmer, der har taget del i disse bestræbelser, at nå til enighed om de finansielle og budgetmæssige betingelser for Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse. Vi har netop afsluttet en trilog, og jeg kunne med stor tilfredshed konstatere, at der hersker fuldstændig enighed i denne sag. Jeg lykønsker alle, der har bidraget hertil.

(Bifald)

  Formanden. - Jeg vil gerne gøre det helt klart, at hvis jeg har fortolket det korrekt, skal stk. 1 i beslutningsforslaget i stedet for at lyde "Beklager, at Rådet ikke er enig" lyde "Glæder sig over, at Rådet er enig i at vedtage den fælles erklæring".

  Poettering (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, vi har hørt en virkelig vigtig erklæring fra Det Europæiske Råds formand, og jeg vil gerne takke det luxembourgske formandskab, Jean-Claude Juncker, og også hr. Schmit, for at have trukket Rådets tidligere forbehold tilbage og for at respektere de finansielle og andre af Parlamentets rettigheder. Det er en stor succes.

Til dem, som ikke ved, hvad der er hændt i de seneste timer, kan jeg oplyse, at vores gruppe i går aftes besluttede at anmode om at udsætte vores godkendelse af Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse på grund af, at Parlamentets rettigheder, altså vores finansielle rettigheder, ikke var blevet respekteret. Da vi nu ser, at det er lykkedes formandskabet at rydde dette forbehold af vejen, vil vores gruppe ikke anmode om en udsættelse af afgørelsen. Alle vil tværtimod stemme efter deres egen samvittighed. Tak, hr. rådsformand, for de bestræbelser, som De har gjort i de seneste timer.

(Bifald)

  Cohn-Bendit (Verts/ALE). - (FR) Hr. formand, et meget enkelt indlæg til forretningsordenen. Kan man få oplyst, hvilken afgørelse der er truffet? Kan vi alle få det at vide, for vi var ikke til stede? Det ville være ganske rart, hvis vi kunne få at vide, hvad der er blevet besluttet.

(Bifald)

  Formanden. - Der er endnu ikke truffet nogen beslutning, for Parlamentet har ikke stemt endnu.

(Latter og forskellige reaktioner)

Der foreligger et forslag til ændring, som Rådet bekræfter, og som jeg tidligere har nævnt.

  Schulz (PSE). - (DE) Hr. formand, jeg tror, at det, som hr. Poettering netop sagde, er en stor hjælp. Vi kan som et resultat af de meget spændende og åbenbart meget levende debatter, der har været, navnlig i går aftes i PPE-DE-Gruppen, tilslutte os den videre fremgangsmåde.

Rådsformanden har meddelt, at Rådet nu accepterer udkastet. Jeg kan oplyse hr. Cohn-Bendit om, at det i punkt 1 i det udkast, der nu skal stemmes om, i den nuværende version står, at Europa-Parlamentet beklager den omstændighed, at den fælleserklæring, som er vedføjet dette dokument, og ifølge hvilken de tre institutioner skal nå til enighed om de finansielle virkninger af Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse, ikke er kommet i stand. Det er nu blevet erstattet med - og det ville jeg også stille som et mundtligt ændringsforslag - at vi hilser det velkommen, som rådsformanden sagde, at der er opnået enighed, fordi det er ensbetydende med, at alle Parlamentets prærogativer i forhold til Rådet dermed er respekteret, og vi derfor kan stemme for det.

  Formanden. - For at der ikke skal herske nogen tvivl, vil jeg gerne sige, at Formandskabets og Rådets fælles erklæring, som hidtil ikke var blevet accepteret, og som nu accepteres, er indeholdt i bilaget til beslutningsforslaget.

  Lewandowski (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, hensigten med vores mundtlige ændringsforslag er at erstatte hele beslutningsforslaget, som det står, med erklæringen fra Parlamentet, som siger, at Parlamentet godkender den fælles erklæring vedføjet betænkningen, sådan som den er vedtaget i trialogen den 13. april 2005.

Med Deres tilladelse vil jeg læse den fælles erklæring, som Rådets formandskab og Parlamentets forhandlingsudvalg er enedes om. Den er meget kort:

"1. Uden at det berører udkastet til traktat om en forfatning for Europa

a. Repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer forsamlet sammen med Rådet erklærer, at beløbene under kapitel III "Finansielle bestemmelser" i tiltrædelsesakten, der er vedføjet udkastet til den tiltrædelsestraktat, som blev forelagt under Europa-Parlamentets procedure med samstemmende udtalelse, anføres, uden at det berører Parlamentets rettigheder og budgetmyndighedens beføjelser og prærogativer i henhold til EF-traktatens artikel 272 og de relevante bestemmelser i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999.

b. Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet bekræfter, at klassifikationen af udgifter i artikel 30-34, kapitel III "Finansielle bestemmelser" i tiltrædelsesakten, der er vedføjet udkastet til tiltrædelsestraktat, vil udgøre ikke-obligatoriske udgifter efter 2009."

Det andet afsnit er det, som har skabt mest postyr, og det lyder som følger:

"2. Kommissionen bekræfter, at dens forslag til en finansiel ramme (2007-2013) er baseret på antagelsen af, at Bulgarien og Rumænien bliver medlem den 1. januar 2007. Europa-Parlamentet og Rådet noterer sig de indikativbeløb for Bulgarien og Rumænien, som Kommissionen har forelagt i marts 2004, og som Rådet behandlede i sine konklusioner af 22. marts 2004 om "finanspakken for tiltrædelsesforhandlingerne for Bulgarien og Rumænien". Finansieringen af Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse vil blive sikret, uden at forpligtelserne vedrørende de eksisterende flerårige programmer eller afgørelserne om de kommende finansielle overslag bringes i fare.

3. Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen minder om betydningen af den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 med hensyn til den måde, hvorpå budgetproceduren fungerer, og at denne kun kan fungere, hvis alle institutioner holder sig fuldstændigt til aftalen."

Dette er den fælles erklæring, som er vedføjet punktet med ændringsforslag.

  Böge (PPE-DE), ordfører. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, det kunne være sket langt tidligere.

(Bifald)

Parlamentets delegation gik lige til smertegrænsen i disse forhandlinger. Det glæder mig, at Rådet nu i sidste øjeblik alligevel kunne godkende denne fælleserklæring, som skal være en erklæring fra Rådet og Parlamentet. Med hensyn til selve proceduren aftalte fru Dührkop Dührkop og jeg følgende ved trilogens afslutning: Det mundtlige ændringsforslag fra formanden for Budgetudvalget - som De lige har hørt - skal erstatte hele vores betænkning. Det er den eneste plausible vej frem. Vi vil bede Dem om at sætte hr. Lewandowskis mundtlige ændringsforslag under afstemning i stedet for vores betænkning. Det vil sikre, at Parlamentet, altså plenarforsamlingen også vedtager Rådets og Parlamentets fælleserklæring i dag, hvori budgetrettighederne bliver garanteret.

(Bifald)

  Juncker, formand for Rådet. - (DE) Hr. formand, hr. Böge har med rette gjort opmærksom på, at det havde været bedre, mere fornuftigt, intelligent og klogt, hvis vi havde kunnet træffe den beslutning, som vi netop har vedtaget, i god tid. Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at det ikke skyldes manglende vilje fra formandskabets side.

(Bifald)

Jeg vil sende vores fælles beklagelse, Parlamentets og formandskabets beklagelse, videre til de tre hovedstæder, som vi måtte forhandle med indtil for fem minutter siden.

(Kraftigt bifald)

(Parlamentet vedtog ændringsforslaget)

6. Bulgariens ansøgning om medlemskab af EU

Før afstemningen

  Stenzel (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, under henvisning til forretningsordenens artikel 5, stk. 3, i forbindelse med Van Orden-betænkningen hilser jeg det velkommen, at trilogen var vellykket, og at Bulgarien og Rumænien ikke blev gidsler i tovtrækkeriet mellem Rådet og Parlamentet.

Hvad ændringsforslag 5 angår, finder jeg det uhyrligt, at Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance vender individuel støtte fra enkelte medlemmer af vores gruppe til ændringsforslag 5 til Van Orden-betænkningen til et ændringsforslag stillet på vegne af Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater. Det ser jeg en vis politisk manipulation i og vil gerne understrege udtrykkeligt, at min nationale delegation har støttet dette ændringsforslag individuelt. Jeg takker vores gruppe og vores formand for at respektere og tillade de forskellige holdninger med hensyn til Kozloduy-atomkraftværket.

  Formanden. - Jeg har ikke forstået, hvori Deres bemærkning til forretningsordenen består.

(Latter og bifald)

  Stenzel (PPE-DE). - (DE) Jeg henviste til forretningsordenen, fordi et ændringsforslag til Van Orden-betænkningen vedrørende Bulgarien - som vi snart skal stemme om - er blevet stillet på vegne af PPE-DE-Gruppen, idet dette ændringsforslag kun blev støttet af individuelle medlemmer af vores gruppe, herunder min delegation. Det ville jeg gøre opmærksom på, før betænkningen blev sat under afstemning.

  Formanden. - Hr. Salafranca, jeg håber, at Deres bemærkning til forretningsordenen er mere forståeligt.

  Salafranca Sánchez-Neyra (PPE-DE). - (ES) Det håber jeg også, hr. formand, og jeg tror, at det vil være nemt at forstå, når jeg forelægger det, især for en så intelligent mand som Dem.

Hr. formand, jeg vil blot sige, at i forlængelse af det mundtlige ændringsforslag, vi netop har stemt om i forbindelse med betænkningen af Böge/Dührkop, giver ændringsforslag 2 om hr. Van Ordens og hr. Moscovicis fælles udtalelse, som er stillet af vores politiske gruppe, ikke længere nogen mening, og vi vil gerne før afstemningen sige, at vi trækker det tilbage, fordi det er uforeneligt med det, vi netop har stemt om.

  Harms (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand, fru Stenzel, jeg vil også gerne komme med en bemærkning til forretningsordenen for at slå noget fast. Forslaget vedrørende lukningstidspunktet for Kozloduy-atomkraftværket stillede vi ikke ved en fejl. Jeg er helt klar over, at det ikke er alle i Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater, der er af samme opfattelse som nogle af gruppens østrigske medlemmer, hvad opfyldelsen af protokollen om Kozloduy angår. Så naiv er jeg ikke. Men jeg ønsker ikke, at en procedurefejl - som åbenbart er blevet begået i sekretariatet - bringer dette vigtige synspunkt i fare.

Jeg takker endnu en gang udtrykkeligt de enkelte parlamentsmedlemmer, som har støttet dette ændringsforslag vedrørende den punktlige lukning af Kozloduy-atomkraftværket.

(Bifald)

  Formanden. - Jeg vil gerne understrege, at det omtalte ændringsforslag fastholdes, og at det er stillet af Verts/ALE-Gruppen og andre medlemmer.

Vedrørende ændringsforslag 9

  Wiersma (PSE). - (EN) Hr. formand, på anmodning fra ordføreren, hr. Van Orden, vil vi gerne tilføje ordet illegal (ulovlig) før ordet logging (tømmerhugst) i sidste linje i ændringsforslaget.

(Parlamentet vedtog det mundtlige ændringsforslag til ændringsforslag 9)

Før afstemningen om ændringsforslag 7

  Wiersma (PSE). - (EN) Hr. formand, jeg har et mundtligt ændringsforlag, der går på fire ændringsforslag. I hr. Moscovicis og hr. Van Ordens betænkninger, og ligeledes i henstillingerne, ønsker vi at referere til den brevveksling, der har fundet sted mellem Dem og kommissionsformanden om fuld inddragelse af Parlamentet ved den kommende proces i de næste 20 måneder med hensyn til sikkerhedsbestemmelserne. Det oprindelige ændringsforslag er ikke præcist nok med hensyn til en evt. udsættelse. Derfor foreslår jeg på disse fire steder at erstatte ændringsforslaget med en ny tekst, som jeg kun læser en gang, men som der kan refereres til i de andre tre tilfælde.

Den nye tekst vil lyde som følger: "... der henviser til brevvekslingen mellem Europa-Parlamentets formand og Kommissionens formand om fuld inddragelse af Europa-Parlamentet i enhver overvejelse om aktivering af en af sikkerhedsklausulerne i tiltrædelsestraktaten". Den vil gælde for alle fire tekster.

(Parlamentet vedtog det mundtlige ændringsforslag til ændringsforslag 7)

Før afstemningen om betænkning af Van Orden (A6-0082/2005)

  Cohn-Bendit (Verts/ALE). - (FR) Hr. formand, jf. forretningsordenens artikel 170, stk. 4, anmoder Verts/ALE-Gruppen om udsættelse af afstemningen om den samstemmende udtalelse vedrørende Bulgarien. Begrundelsen herfor er meget enkel. Vi har to forskellige situationer, nemlig Bulgarien og Rumænien.

Hvad angår Bulgarien, mener vi, at der endnu er en række problemer, der skal løses, og at det, eftersom der er tale om tiltrædelse i 2007, ikke er hensigtsmæssigt at stemme om det i dag. Verts/ALE-Gruppen erklærer højtideligt, at den er tilhænger af tiltrædelsen, at den ikke vil stemme imod, men at den i forhold til den samstemmende udtalelse ikke kan sige ja eller nej eller undlade at deltage i afstemningen. Så eftersom vi ikke ønsker at stemme imod, og eftersom vi f.eks. i betragtning af atomkraftsituationen i Bulgarien ikke kan stemme ja i dag, henstiller vi ganske enkelt til, at afstemningen om den samstemmende udtalelse udsættes, og at Udenrigsudvalget i overensstemmelse med aftalen med Kommissionen udarbejder en foreløbig betænkning, således at den samstemmende udtalelse kan vedtages i starten af 2006, et år inden tiltrædelsen.

(Bifald)

  Formanden. - I henhold til vores forretningsorden og efter at have lyttet til forslagsstillerens begrundelser kan én taler for og én taler imod få ordet.

  Watson (ALDE). - (EN) Hr. formand, jeg vil gerne anmode om, at afstemningen om, hvorvidt vi skal udsætte det eller ikke, bliver taget ved navneopråb, hvis Verts/ALE-Gruppen fremsætter en lignende anmodning med hensyn til Rumænien.

  Formanden. - Vi henholder os til forretningsordenen. Verts/ALE-Gruppen ved nok, hvad den skal gøre. De er myndige.

Jeg giver ordet til hr. Swoboda, der taler for.

  Swoboda (PSE). - (DE) Hr. formand, på min gruppes vegne vil jeg gerne udtale mig imod dette forslag. Det må have forbigået hr. Cohn-Bendits opmærksomhed, at det er netop denne debat, som vi har haft - meget intensivt - med Rådet og Kommissionen i de seneste uger.

Vi har opnået, som hr. Wiersmas ændringsforslag viser, og med Parlamentets godkendelse, at vi efter tilsagn fra Kommissionen og Rådet - jeg vil gerne nævne begge og også takke kommissær Rehn - vil blive inddraget fuldt ud i de videre drøftelser og i en mulig anvendelse af den klausul, som skal muliggøre en udsættelse af tiltrædelsen.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke hr. Lagendijk. Hr. Cohn-Bendit, hvis De havde talt mere udførligt med ham, ville De have indset, hvor meget arbejde vi, og hr. Brok, har lagt i det, og at vi er kommet frem til et positivt resultat. Derfor ønsker jeg at stemme imod dette beslutningsforslag.

  Formanden. - Jeg giver ordet til hr. Swoboda, der taler imod.

  Nassauer (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, jeg kender ikke noget seriøst menneske her i Parlamentet, som ikke ville gå ind for, at vi skulle byde Bulgarien og Rumænien velkommen i EU. Men jeg kender rigtigt mange parlamentsmedlemmer, som - af de grunde, som hr. Cohn-Bendit har redegjort for - ikke er villige til at træffe en beslutning om sagen i dag. En udsættelse af dagens afgørelse ville derfor være et særdeles fornuftigt træk, da vi derved kunne vise, at selv om vi fortsat går meget ind for, at Bulgarien og Rumænien tiltræder EU, så ønsker vi at afvente den næste statusrapport fra Kommissionen, før vi træffer endelig beslutning i sagen.

(Bifald)

Det ville være en måde at tage hensyn til de mange betænkeligheder på, der er blevet givet udtryk for, uden derved at så tvivl om vores principielle vilje og beslutsomhed med henblik på at byde disse lande velkommen i EU. Derfor har jeg stor sympati for hr. Cohn-Bendits synspunkter.

(Bifald)

  Van Orden (PPE-DE), ordfører. - (EN) Hr. formand, som ordfører vedrørende Bulgarien vil jeg være stærkt imod en udsættelse af godkendelsesproceduren.

(Bifald)

Vi har overvundet de interinstitutionelle problemer med hensyn til budgettet. Der er blevet indbygget sikkerhedsbestemmelser i tiltrædelsestraktaten. Der er ikke nogen god grund til at udsætte vores samtykke. Jeg mener, at det ville være uansvarligt af Parlamentet at vedtage en udsættelse i dag. Jeg opfordrer Parlamentet til at stemme for godkendelse.

(Bifald)

(Ved afstemning ved navneopråb forkastede Parlamentet forslaget om udsættelse af afstemningen om henstillingen af Van Orden (A6-0082/2005))

7. Bulgariens ansøgning om at blive medlem af EU

Vedrørende ændringsforslag 1

  Wiersma (PSE). - (EN) Hr. formand, jeg stiller det samme reviderede ændringsforslag, som jeg stillede tidligere, til Van Orden-betænkningen. Det er den samme tekst, som jeg ønsker at indsætte i henstillingen.

(Parlamentet vedtog det mundtlige ændringsforslag til ændringsforslag 1)

Før afstemningen om ændringsforslag 3

  Salafranca Sánchez-Neyra (PPE-DE). - (ES) Hr. formand, jeg havde forstået, at De havde forstået min tidligere bemærkning til forretningsordenen, hvor jeg trak ændringsforslag 2 til denne fælles udtalelse og til hr. Moscovicis fælles udtalelse tilbage.

  Formanden. - Hr. Salafranca, jeg er enig, det er trukket tilbage, og vi skal ikke stemme om det.

8. Rumæniens ansøgning om medlemskab af EU

Før afstemningen om ændringsforslag 2

  Wiersma (PSE). - (EN) Hr. formand, det er samme tekst, som vi vedtog i Van Orden-henstillingen og Van Orden-betænkningen. Vi vil gentage samme tekst ved de to afstemninger om Moscovici-betænkningen og Moscovici-henstillingen.

(Parlamentet vedtog det mundtlige ændringsforslag til ændringsforslag 2)

9. Rumæniens ansøgning om at blive medlem af EU

  Cohn-Bendit (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand, jeg anmoder i henhold til artikel 170, stk. 4, om at udsætte afstemningen om Rumæniens tiltrædelse. Parlamentet har netop stemt for beslutningsforslaget med et overvældende flertal, men hvis parlamentsmedlemmerne virkelig læste beslutningsforslaget, så ville de opdage, at selv om Rumænien har gjort beundringsværdige fremskridt på det økonomiske område, så har de politiske fremskridt, f.eks. pressefrihed og korruption, været af en sådan karakter, at ingen kan hævde, at Rumænien kan tiltræde EU i sin nuværende forfatning, i hvert fald ikke hvis vi skal tro alt, som vi har skrevet i vores egen betænkning.

Det er ofte blevet sagt før - og vi gentager det nu - at vi går ind for Rumæniens tiltrædelse, og at vi har tillid til den nye regering. Men vi må spørge os selv, hvorfor vi skal lade tvivlen komme et land til gode, som har så grundlæggende problemer med demokratiet som korruption og manglende beskyttelse af pressefriheden. Intet land kan løse den slags problemer lige med det samme.

Derfor foreslår vi ...

(Formanden afbrød taleren)

På vores gruppemøde blev det foreslået, at parlamentsmedlemmerne vil blive anmodet om enten at stemme for eller imod ved afstemningen, idet det ikke skal være muligt at afholde sig fra at stemme, som det er tilfældet ved en procedure med samstemmende udtalelse. Jeg vil gerne spørge formanden, om det er muligt at afholde sig fra at stemme ved en procedure med samstemmende udtalelse, da parlamentsmedlemmerne ifølge Parlamentets regler hidtil kun har kunnet stemme for eller imod i sådanne tilfælde. Vi ønsker også, at Præsidiet forklarer os valgbestemmelserne.

  Formanden. - I forbindelse med denne afstemningsprocedure kan man stemme for, imod, undlade at stemme og ikke deltage i afstemningen.

Jeg giver ordet til hr. Wurtz, der taler imod forslaget.

  Wurtz (GUE/NGL). - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer, der er reelle problemer i Rumænien, hvad angår menneskerettighederne og bekæmpelse af korruption. Landets myndigheder har givet en række løfter på disse områder, og der bør efter min opfattelse selvfølgelig føres streng kontrol med, at disse løfter holdes. Dog er jeg ikke overbevist om, at det er det, der er begrundelsen for anmodningen om at udsætte afstemningen, eftersom der er indgivet en tilsvarende anmodning for Bulgarien, hvor forholdene er ganske anderledes.

GUE/NGL-Gruppen ønsker derfor at henlede opmærksomheden på en af følgerne af en evt. udsættelse. Den vil i sidste instans og mod vores vilje føre til en annullering af undertegnelsen af tiltrædelsestraktaten, der er berammet til den 25. april. Vi vil således mod vores vilje sende et budskab til den rumænske befolkning, som kan få yderst alvorlige politiske konsekvenser. Derfor støtter det altovervejende flertallet i GUE/NGL-Gruppen ikke anmodningen om at udsætte afstemningen og vil stemme for den samstemmende udtalelse.

(Bifald)

  Formanden. - Jeg giver ordet til hr. Voggenhuber, der taler for forslaget.

  Voggenhuber (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, for første gang i EU's historie stemmer vi om, hvorvidt vi skal byde et land velkommen i EU 20 måneder før den planlagte tiltrædelsesdato - et land, i hvilket der bliver begået alvorlige krænkelser af menneskerettighederne og de demokratiske standarder, hvilket blev tydeligt i debatten i går.

I henhold til artikel 7 ville der uden tvivl blive anlagt sag mod enhver medlemsstat, som krænkede de demokratiske standarder og menneskerettighederne i en sådan grad, og det bør være klart for enhver i dag. Et stort flertal i Parlamentet, herunder jeg selv, ville glæde sig over Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af EU, og ser spændt frem til den dag, hvor det bliver en realitet. Men der er ingen god grund til at give carte blanche til Rumænien 20 måneder før tiltrædelsesdatoen, navnlig da det ville være første gang, at noget sådant var sket i EU's historie, og som ville resultere i, at det pres, som forhandlinger lægger på landet, blev fjernet. Vi bør tage skridt til at forhindre så alvorlige krænkelser af demokratiet og menneskerettighederne.

Frankrig er ved at træffe afgørelse om forfatningen. Vi må ikke sende det budskab, at ...

(Formanden afbrød taleren)

  Nicholson of Winterbourne (ALDE). - (EN) Hr. formand, ville det være muligt for sekretariatet at minde hr. Cohn-Bendit om, at det var Europa-Parlamentet, der anbefalede 2007 som tiltrædelsestidspunktet for Rumænien, og at det derfor nu er på tide at aktivere denne anbefaling?

  Moscovici (PSE), ordfører. - (FR) Hr. formand, efter min opfattelse bør vi på et tidspunkt, hvor franskmændene er i færd med at drøfte forfatningstraktaten, ikke sende et signal om skeptisk tilbageholdenhed i forhold til udvidelsen. EU's udvidelse er ikke en pligt, men et projekt. Den er et fælles ønske. Og netop derfor bør vi stemme i dag. Jeg mener ikke, det berettiger en udsættelse. Hver enkelt bør stemme i overensstemmelse med sin overbevisning, for eller imod, men helt klart ikke for en udsættelse.

Der er dog et andet vægtigt argument. Jeg har under denne forhandling hørt flere parlamentsmedlemmer anføre, at de frygtede, at Parlamentet i dag underskrev en blankocheck eller ikke ville få mere at sige. Vi har netop gennem en brevveksling mellem Dem, hr. formand, rådsformanden og kommissionsformanden fået al mulig sikkerhed for, at Parlamentet fremover bliver inddraget fuldt ud i alle afgørelser, og vi ved, at det er muligt at gøre brug af sikkerhedsklausulen. Jeg er derfor overbevist om, at alle Parlamentets medlemmer i dag kan stemme med udgangspunkt i fyldestgørende informationer og i fuld sikkerhed, eftersom Parlamentet vil blive inddraget fuldt ud i den procedure, der nu indledes, og som afsluttes den 1. januar 2007. Jeg opfordrer derfor også til at stemme imod en udsættelse.

(Bifald)

(Ved afstemning ved navneopråb forkastede Parlamentet forslaget om udsættelse af afstemningen om henstillingen af Moscovici (A6-0083/2005))

FORSÆDE: Alejo VIDAL-QUADRAS ROCA
Næstformand

10. Sociale bestemmelser inden for vejtransportvirksomhed

11. Harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport

12. Krav til miljøvenligt design af energiforbrugende produkter

  Rübig (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, jeg ville blot gøre opmærksom på, at det egentlig er sædvane, at afstemningerne ophører kl. 13.30, da vi naturligvis alle har gæster og også må tage os af borgernes behov.

(Bifald)

13. Svovlindholdet i skibsbrændstoffer

14. Markedsføring og anvendelse af toluen og trichlorbenzen

15. Kommissionens årlige strategirapport (2006)

16. Det Europæiske Råds møde (Bruxelles, den 22.-23. marts 2005)

Før afstemningen

  Swoboda (PSE). - (DE) Undskyld, hr. formand, jeg har bedt om ordet under henvisning til artikel 160, da Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance har anmodet om afstemning ved navneopråb ved en række ændringsforslag. Men vi havde aftalt, at vi ville holde os til det kompromis, der er opnået med de andre grupper. Den Socialdemokratiske Gruppe i Europa-Parlamentet vil derfor stemme imod disse ændringsforslag, selv om vi er enige i substansen på visse punkter.

17. Stemmeforklaringer

Kalender for Europa-Parlamentets mødeperioder - 2006

  Duff (ALDE), skriftlig. - (EN) ALDE-Gruppen stillede et ændringsforslag til kalenderen for 2006, som ville have afsluttet alle plenarmøder ved frokosttid om torsdagen og indledt møderne i Bruxelles kl. 10.30 om onsdagen. Formålet hermed var at lette medlemmernes rejse fra Strasbourg og at afskaffe de trættende mødeperioder torsdag eftermiddag. Desværre blev dette ændringsforslag betragtet som utilstedeligt af de relevante myndigheder.

  Kirkhope (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Jeg og mine britiske konservative kolleger har længe støttet forsøg på at sikre, at Parlamentet kun havde et officielt hjemsted, og at det skulle være Bruxelles. Omkostningerne for skatteyderne ved hjemstedet i Strasbourg beregnes til ca. 150 millioner pund om året. Det er et groft spild af offentlige midler. De britiske skatteydere fortjener at få noget for pengene. Vores forslag om at slette dagene i Strasbourg implicerer ikke, at vi ønsker at reducere vores arbejdstid, men at vi vil udføre vores arbejde, hvor det er mest effektivt og man får mest for pengene, nemlig i Bruxelles. Omkostningerne ved at skulle støtte Parlamentets virke både i Strasbourg og i Bruxelles er nu blevet uforsvarlige, og vi vil fortsætte med at agitere for kun at have parlamentsmøder i Bruxelles for fremtiden.

  Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg kan stå inde for at have stemt for forslaget til kalender for Europa-Parlamentets mødeperioder, fordi disse stadig lever op til de krav, der må stilles til kvaliteten af det parlamentariske arbejde, som en institution som Europa-Parlamentet skal udføre, og fordi forslaget imødekommer mine bestræbelser for at rationalisere det parlamentariske arbejde og de dermed forbundne omkostninger, ikke mindst ved kun at have ét permanent sæde i Bruxelles.

Betænkning af Böge (A6-0090/2005)

  Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Udvidelsen med Rumænien og Bulgarien bør, ligesom det var tilfældet med de foregående udvidelser, ledsages af en vurdering af de finansielle følger, da den ellers kan risikere at indebære vanskeligere betingelser for EU-medlemsstaternes velstand og udvikling.

En rigtig vurdering af de finansielle følger skal ikke ses som en egoistisk handling fra dem, der allerede er medlemmer, men som et udtryk for, at en institution må påtage sig sit ansvar.

Betænkning af Van Orden (A6-0078/2005)

  Fatuzzo (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, kære kolleger, jeg vil gerne byde borgerne i Bulgarien velkommen. Med denne afstemning får de opfyldt deres ønske om at komme med i EU. Foruden at lykønske borgerne og den siddende regering, der har nået dette resultat, vil jeg gerne minde om de tidligere regeringers store indsats og navnlig Ivan Kostovs regering, som indledte forhandlingerne med EU i de første og vanskeligste øjeblikke. Endelig vil jeg give udtryk for ønsket om, at Bulgariens pensionister og unge kan skabe en bedre verden sammen med alle os i EU.

  Vanhecke (NI) . - (NL) Mine damer og herrer, sammen med mine kolleger fra Vlaams Belang har jeg stemt imod betænkningerne om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse, men for tydelighedens skyld vil jeg gerne sige, at vi i høj grad betragter Bulgarien og Rumænien som europæiske lande med en retmæssig plads i vores europæiske kultursamfund, og at vi desuden føler en slags æresgæld over for dem, fordi de i årtier har lidt under et kommunistisk diktatur. Vi er derfor overbevist om, at både Bulgarien og Rumænien - i modsætning til f.eks. Tyrkiet - inden længe vil være velkomne i vores politiske fællesskab. Vores venskab med Rumænien og vores sympati for Rumænien og Bulgarien skal ikke få os til at underskrive en blankocheck. Vi skal have modet til at sige - og det forklarer vores stemmeafgivelse - at Rumænien og Bulgarien på ganske mange områder - herunder politiske og økonomiske - desværre endnu ikke er klar til et fuldt medlemskab.

  Martin, David W. (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg glæder mig over Parlamentets vedtagelse af at give sit samtykke til bulgarsk medlemskab af EU, men insisterer på, at de bulgarske myndigheder må fortsætte ad vejen mod juridiske reformer, da enhver svækkelse vil føre til, at Parlamentet må genoverveje sin stilling.

  Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Bulgariens tiltrædelsesproces, der skal vurderes individuelt, forløber i øjeblikket, som den bør, og som det kan forventes, når der er tale om et land, der først sent har kunnet påbegynde denne proces.

Det kan ikke overraske, at der endnu er langt til, at Bulgarien opfylder betingelserne for at blive medlem af EU. Der skal gennemføres reformer, der er vaner, som det tager tid at lære, og der skal gennemføres en større tilpasningsproces, som ikke kun drejer sig om lovgivning, så Unionen ikke mister sine kendetegn, og Bulgarien ikke tiltræder uden evne til at opfylde sine nye forpligtelser.

Når det er sagt, må det også siges, at alt tyder på, at alle betingelserne vil kunne opfyldes i rette tid, hvorfor vi bør glæde os over endnu et skridt i EU's udvidelse.

  Ribeiro e Castro (PPE-DE), skriftlig. - (PT) I betragtning af de manglende fremskridt i sammenligning med de 15 stater, som EU blev udvidet med den 1. maj 2004, måtte Bulgarien se sin tiltrædelse udskudt samme dag.

Det står imidlertid nu klart, at Bulgarien har udfoldet bemærkelsesværdige anstrengelser for at opfylde fællesskabsbetingelserne og har nærmet sig Fællesskabet politisk, økonomisk og socialt. De budgetmæssige og politiske fremskridt bør fremhæves, da de tyder på, at der er et stabilt grundlag for den videre proces, som Bulgarien skal gennemgå for at nå europæiske standarder, en proces, der fordrer både tid og kræfter.

Den 17. december 2004 udtalte Det Europæiske Råd sig således for, at Bulgarien vil kunne tiltræde pr. 1. januar 2007. Kommissionen, der har offentliggjort periodiske rapporter om tiltrædelsesprocessens forløb, gjorde tilsvarende den 22. februar 2005. Parlamentet bør følge op på dette.

Det er indlysende, at tiltrædelse af et land som Bulgarien nødvendigvis vil indebære omkostninger for EU, der ikke blot bør ledsages af en stadig mere effektiv indsats for større intern samhørighed, men først og fremmest af en styrkelse af landets evne til at forbinde sig med og forholde sig til omverdenen. Altså en øget mangfoldighed.

Jeg har stemt for.

  Stenzel (PPE-DE), skriftlig. - (DE) Jeg har støttet ændringsforslag 5 om atomkraftværket Kozloduy på vegne af den østrigske ÖVP-delegation, men ikke på vegne af PPE.

  Toussas (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) KKE er imod EU, fordi det er en union bestående af kapitalistiske stater, som sikrer kapitalens interesser og bedre vilkår for dens konkurrence med de andre imperialistiske centre. Ud fra denne holdning er vi også imod Bulgariens optagelse, som sker med det formål at indlemme landet, plyndre det for dets rigdom og økonomi, udnytte arbejdstagerne og gøre det til satellitstat for NATO for at tjene dets aggressive politik. Vi bemærker de meget hårde betingelser, der er sat for Bulgariens optagelse i EU.

Førtiltrædelsesproceduren og genindførelsen af kapitalismen har allerede givet resultater i form af øget arbejdsløshed, sultelønninger på 61 euro om måneden, inflation, fattigdom, drastiske nedskæringer af de sociale ydelser med smertelige følger for landets arbejderklasse og nederste befolkningslag og på den anden side forøgelse af EU-kapitalens profit.

KKE udtrykker sin solidaritet med Bulgariens arbejderklasse og befolkning i dens kamp med EU's befolkningsfjendtlige politik og kapitalens politiske repræsentanter.

Henstilling af Van Orden (A6-0082/2005)

  Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Højrefløjen og Socialdemokraterne i Europa-Parlamentet - og ikke blot her - fortsætter deres bestræbelser for at påtvinge de lande, der ansøger om medlemskab af EU, den neoliberale kapitalisme.

Bulgariens eksempel taler for sig selv. Europa-Parlamentet "roser" de "strukturreformer", som det mener, at landet har gennemført inden for "markedet" og den kapitalistiske "konkurrence". Parlamentet giver udtryk for sin "glæde" over "udvidelsen af den private sektor" og de "omfattende fremskridt i forbindelse med liberaliseringen af nøglesektorer". Derudover "opfordrer" det til at "gøre arbejdsmarkedet mere fleksibelt" og "opfordrer indtrængende" til at fastholde intensiteten af privatiseringerne. Hvorfor så mange ord?

Hele tiltrædelsesprocessen har været kendetegnet af andre krav, som vi finder uacceptable, såsom forskelsbehandling med hensyn til arbejdskraftens frie bevægelighed og lige adgang til fællesskabsfinansiering samt ensidige beskyttelsesklausuler, der kan iværksættes imod disse landes interesser, og kun deres.

Udvidelsen foregår inden for en politisk og finansiel ramme, der ikke tager hensyn til hverken Portugals interesser eller de nye kandidatlandes behov.

Selv om vi retter en frontal kritik imod den måde, som udvidelsen foregår på, modsætter vi os ikke, at nye medlemsstater tiltræder, såfremt det er deres borgeres ønske, og Portugals interesser sikres.

  Ribeiro e Castro (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Det synes tydeligt, at Bulgarien vil være i stand til at tiltræde EU pr. 1. januar 2007, sådan som de øvrige fællesskabsinstitutioner har givet udtryk for. Jeg mener således, at Europa-Parlamentet bør tilslutte sig deres opfattelse og offentligt udtale sig til fordel for, at Unionen udvides med dette land.

Trods dette principielle standpunkt er det indlysende, at der stadig er en del tilbage at gøre på især det juridiske og politimæssige område, så der kan ske en mere effektiv kriminalitetsbekæmpelse og tilvejebringes større gennemsigtighed og sikres proceduremæssige garantier, hvilket er grundlæggende for en retsstat.

I denne forberedelsesfase er det også vigtigt at lægge særlig vægt på de etniske mindretals rettigheder og på behovet for at sikre deres identitet ligesom på at beskytte børn og ældre, der er svageste og mest udsatte, især i et samfund i forandring.

Jeg har stemt for i håbet om, at Bulgarien snart kan tilslutte sig de 25 i et stadig større og mere mangfoldigt EU.

Betænkning af Moscovici (A6-0077/2005)

  Ferber (PPE-DE), skriftlig. - (DE) CSU-medlemmerne i Europa-Parlamentet er fast overbevist om, at Rumænien skal være medlem af EU. CSU har imidlertid altid været talsmand for, at optagelse i EU skal være betinget af, at visse kriterier opfyldes. Vi afviser at opbløde kriterierne, og vi mener ikke, at det på nuværende tidspunkt er muligt at foretage en endelig vurdering af, om de er opfyldt.

Kommissionen bekræfter i sine sidste fremskridtsrapporter især med hensyn til bekæmpelse af korruption og et velfungerende retsvæsen, at der stadig er væsentlige mangler i Rumæniens opfyldelse af tiltrædelseskriterierne.

En anden vigtig ting for CSU er overholdelse af Parlamentets traktatmæssigt sikrede rettigheder, særligt på budgetområdet. Det er nu opnået.

Vi mener, det ville have været passende, hvis beslutningen om tiltrædelse var blevet udsat til et tidspunkt efter fremlæggelse af Kommissionens næste fremskridtsrapport. En sådan udsættelse ville også have været passende, i betragtning af at den planlagte tiltrædelsesdato endnu ligger 20 måneder ude i fremtiden.

Af alle disse grunde kan CSU-medlemmerne på nuværende tidspunkt ikke stemme for Rumæniens optagelse i EU.

  Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi har her undladt at stemme, ligesom vi gjorde ved EU's sidste udvidelse, med undtagelse af Cypern, hvor vi stemte for også som en protest imod Tyrkiets forkastelige besættelse af den nordlige del af øen.

Vi er ikke principielt imod, at nye medlemsstater tiltræder, såfremt det er deres borgeres ønske, og det ikke er til skade for Portugals interesser.

Det forholder sig imidlertid sådan, at der, selv om vi ikke til fulde kender det rumænske folks følelser, er skabt forventninger i forbindelse med tiltrædelsen, efter umådelige krav og påbud, som vi finder uacceptable, især de strukturreformer, der har begrundet privatiseringer, og som har haft negative følger for befolkningens tilværelse.

Nye krav, som visse medlemmer har forsøgt sig med, forekommer os urimelige og uacceptable.

Sagen er jo, at der allerede er stillet særlige krav såsom udsættelse af arbejdskraftens frie bevægelighed og færre finansielle midler til navnlig landbruget, hvilket også bør kritiseres.

Vi er ligeledes uenige i de forslag, der er under forhandling, om de nye finansielle overslag, som hverken tager hensyn til lande med vanskeligheder som f.eks. Portugal eller til de nye kandidatlandes behov.

  Isler Béguin (Verts/ALE), skriftlig. - (FR) Marie Anne Isler Béguin har ikke fulgt opfordringen fra sin gruppeformand, Daniel Cohn Bendit, om at stemme for en udsættelse af Europa-Parlamentets afstemning om Rumæniens tiltrædelse.

Hun mener ikke, hun på nogen måde giver Rumænien en blankocheck. Tværtimod må det tilskynde denne kommende medlemsstat til at forstærke sin indsats og fremskynde reformerne, især hvad angår bekæmpelse af korruption, forsvar af de borgerlige rettigheder, beskyttelse af etniske mindretal og kontrol ved grænserne. Hun erindrer om, at det - takket være et forslag fra De Grønne accepteret af Udenrigsudvalget - er første gang, Europa-Parlamentet er blevet inddraget fuldt ud i beslutningsprocessen, især hvis sikkerhedsklausulen aktiveres. Denne sikkerhedsklausul giver mulighed for at udskyde tiltrædelsen et år, hvis det ene af de to lande ikke er parat i 2007.

Endelig glæder det Marie Anne Isler Béguin, at den endelige betænkning, der stemmes om på plenarmødet, indeholder de ændringsforslag, hun har stillet, idet Europa-Parlamentet kræver, at der vedtages klare og forsigtige regler om sameksistens for at undgå spredning af genetisk modificerede afgrøder, understreger sin foruroligelse over Rosia Montana-projektet og kræver, at der gennemføres tilbundsgående forudgående analyser af projektets konsekvenser for miljøet.

  Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Vurderingen af, om en ny medlemsstat opfylder tiltrædelsesbetingelserne, bør være individuel, også selv om tiltrædelsesdatoen kan falde sammen med en anden stats. Denne mulighed bør ikke påvirke den vigtigste forudsætning for, at der kan ske tiltrædelse, nemlig at vurderingen af de nødvendige betingelser er realistisk. Kun på den måde kan det sikres, at såvel Unionen som alle dens medlemsstater og kandidatlandet opnår alle de fordele, som tiltrædelsen indebærer. Jeg vil derfor gerne understrege, at vurderingen af, om det kan ske, må foregå på det rigtige tidspunkt og efter objektive og realistiske kriterier.

Det, som jeg netop har sagt, indebærer, at jeg støtter muligheden for at udskyde en tiltrædelse, hvis det skønnes nødvendigt. Det betyder dog ikke, at jeg ønsker det. Af indenrigspolitiske grunde har Rumænien påbegyndt sin reformproces senere, end det var i landets egen interesse. Den ihærdighed, hvormed reformerne nu gennemføres, giver os anledning til at tro og håbe, at landet har er en tilpasningsevne, der lever op til den tidsplan, som begge parter finder ønskelig.

  Ribeiro e Castro (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Rumæniens tiltrædelse af EU har allerede været undervejs siden 1995. De forhandlinger, der er foregået, og den indsats, som de rumænske myndigheder har udfoldet, har medført betydelige forandringer i landet i de seneste år. Det Europæiske Råd besluttede derfor i december 2004, at forhandlingerne kan afsluttes med henblik på tiltrædelse i 2007.

Jeg vil dog gerne erindre om de bekymringer, som jeg gav udtryk for på baggrund af baronesse Nicholson of Whinterbournes betænkning (A5-0103/2004) for ca. et år siden. Jeg pegede dengang på alvorlige problemer, navnlig fravær af retsstatsprincippet, omfattende korruption samt manglende pressefrihed og et uafhængigt retsvæsen, hvilket betød, at tiltrædelsen ikke kom til at ske samtidig med de øvrige tidligere østlande allerede i 2004.

Jeg støtter forslaget til beslutning, fordi det bl.a. indeholder synspunkter, som også er mine, hvad angår Rumænien. EU's døre står åbne, men landet må forstå, hvor vigtigt det er hurtigt at finde konkrete og effektive løsninger på dets alvorligste problemer.

Jeg har stemt for.

Henstilling af Moscovici (A6-0083/2005)

  Hennis-Plasschaert (ALDE) , skriftlig. - (NL) I dag stemte jeg imod Rumæniens anmodning om et EU-medlemskab, og jeg må sige, at jeg gjorde det med stor beklagelse. Den nye regering viser trods alt et enormt politisk engagement og har på ganske kort tid vist, hvad den står for. Det er godt nyt. Nu mangler vi bare, at dette engagement omsættes i konkrete aktioner med målbare virkninger, for det er resultaterne, der betyder noget.

Alt tyder på, at Rumænien mangler at gøre meget med hensyn til korruption, beskyttelse af minoriteter, konkurrence, statsstøtte og miljø, og ikke desto mindre er Europa-Parlamentet blevet bedt om at afgive sin dom ikke færre end 20 måneder forud for en tiltrædelse. Det er uhørt og for mig at se helt ulogisk. I en tid, hvor EU har beskeden opbakning og en skrøbelig legitimitet, er det vigtigt, at EU-institutionerne overholder deres aftaler.

Jeg er ikke modstander af Rumæniens tiltrædelse. Rumænien er en del af Europa og bliver medlem af EU. Jeg ønsker imidlertid, at tiltrædelsen skal finde sted på baggrund af noget, vi blev enige om for lang tid siden.

  Maaten (ALDE) , skriftlig. - (NL) På grund af manglende fremskridt under den tidligere socialistiske regering har Rumænien fortsat meget svært ved at blive klar til en EU-tiltrædelse i 2007. Særligt situationen med hensyn til korruption samt administrativ og juridisk stabilitet giver anledning til stor bekymring. For mig at se er det sandsynligt, at der bliver en udsættelse på et år. Europa-Parlamentet er bragt i en umulig situation, hvor det skal foretage sin vurdering 20 måneder forud for en tiltrædelse. I øjeblikket kan vi imidlertid se, at den nye regering gennemfører de krævede reformer til tiden, og at Kommissionen følger en streng linje i sin vurdering af ansøgerlandene, hvilket man for nylig så i forhold til Kroatien. Jeg er derfor villig til at lade tvivlen komme både den rumænske regering og Kommissionen til gode. Jeg håber, at fremskridtene fortsætter som hidtil, for kun i så fald vil jeg fortsat kunne støtte Rumæniens tiltrædelse i 2007.

  Ribeiro e Castro (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Europa-Parlamentet overvåger altid situationen i de lande, der har formaliseret deres interesse i at tiltræde EU. Det har det selvfølgelig også gjort for Rumæniens vedkommende.

Det bør fremhæves, at denne overvågning har været særlig omhyggelig i betragtning af den følsomme situation, som landet befinder sig i, og tiltrædelsesforhandlingernes deraf følgende langsomme fremskridt.

Rumænien har gjort en indsats og har vedtaget vigtige foranstaltninger i de seneste år, og det må forventes, at der tages yderligere skridt, så Rumænien kan indfri sine forhåbninger om at blive medlem af EU. Det fremgår af Udenrigsudvalgets forskellige betænkninger, særlig de seneste, herunder også Pierre Moscovicis (A6-0077/2005). Den nye rumænske regering, som kom til magten efter valget, fortjener også klare ord og signaler til opmuntring.

Efter nogle udsættelser og det mislykkede forsøg på at medtage Rumænien blandt de 10 lande, der tiltrådte sidste år, er jeg ikke i tvivl om, at Rumænien, hvis det opfylder de resterende betingelser, sammen med Bulgarien vil blive en af de næste stater, der optages i EU.

Jeg har stemt for.

  Fatuzzo (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, kære kolleger, også i forbindelse med min stemme for Rumæniens optagelse i EU vil jeg gerne give udtryk for min tilfredshed og rose og lykønske de rumænske borgere og deres regering med dette vigtige skridt i retning af en bedre fremtid. Jeg vil navnlig gerne understrege, hvor vigtigt det er, at alle Rumæniens borgere - både ældre, pensionister og unge - sammen med regeringerne gør en indsats for, at der konkret sker fremskridt for den fælles velfærd, i stedet for blot at komme med en lang række løfter, der kun i ringe grad bliver fulgt op af handling, sådan som mange regeringer i Europa og resten af verden gør.

  Korhola (PPE-DE). - (FI) Hr. formand, i dag har jeg stemt imod henstillingen om rumænsk medlemskab af følgende grunde.

Det fremgår tydeligt af alle rapporter, at Rumænien fortsat i alt væsentligt ikke opfylder betingelserne for et medlemskab. Det er uheldigt, at vi ikke har valgt at udskyde beslutningen. I den aktuelle situation kan jeg kun stemme imod, selv om jeg i princippet varmt støtter et rumænsk medlemskab. Jeg protesterer imidlertid kraftigt imod det udsalg af medlemskabsbetingelserne, som Parlamentet i dag har indledt med sin henstilling. Det bør være almindelig praksis, at de i fællesskab vedtagne kriterier, der er præsenteret for Europas borgere i forbindelse med udvidelsesforhandlingerne, overholdes. Det bør ikke være noget usædvanligt eller bemærkelsesværdigt. Hvis ikke vi fastholder vores vedtagne principper, glider vi over i en situation, hvor vi svigter det repræsentative demokratis principper og kraftigt mindsker vores chancer for fremover at overholde aftaler.

  Hennicot-Schoepges (PPE-DE). - (FR) Hr. formand, jeg ønsker at forklare, hvorfor jeg stemte for betænkningen om Rumænien. Det er mit indtryk, at man fra visse sider har taget et helt folk som gidsel, idet man har taget mere hensyn til den interne politiske situation, dvs. de forskellige institutionelle problemer, og ikke har taget den virkelige udfordring op, som er at støtte Rumæniens udvikling i retning af demokrati. Denne udvikling vil blive fremmet med Europa, som vil skulle spille en meget stor rolle.

Endelig vil jeg sige til rumænerne, at vi er mange i Det Europæiske Folkeparti, der er på deres side og støtter bestræbelserne på at skabe et virkeligt kristeligt demokrati i Rumænien. Jeg ønsker især at hylde Cornelia Coposu, som grundlagde Det Kristelige Demokratiske Parti i Rumænien efter revolutionen. Jeg mener, at Rumæniens tiltrædelse vil være en betydelig kulturel berigelse for Europa.

Betænkning af Van Orden (A6-0078/2005) og Moscovici (A6-0077/2005)

  Berend (PPE-DE), skriftlig. - (DE) 1. Jeg er fast overbevist om, at Bulgarien og Rumænien skal være medlemmer af EU. Deres optagelse er betinget af, at visse kriterier opfyldes. Disse kriterier skal fortsat være gældende.

Rådet har nægtet at foretage den tilpasning af de finansielle overslag, som i henhold til den interinstitutionelle aftale skulle foretages i tilfælde af tiltrædelse. Jeg kan ikke acceptere dette indgreb i Parlamentets budgetrettigheder.

Kommissionen bekræfter i sine sidste fremskridtsrapporter især med hensyn til bekæmpelse af korruption og et velfungerende retsvæsen, at der stadig er væsentlige mangler i de to landes opfyldelse af tiltrædelseskriterierne.

I betragtning af, at de to lande er så langt bagud med at opfylde tiltrædelseskriterierne, og i betragtning af den mislykkede trilog om ajourføring af de finansielle overslag, er det for tidligt at træffe en beslutning på nuværende tidspunkt.

Det ville være passende at udskyde beslutningen om tiltrædelse til et tidspunkt efter fremlæggelse af Kommissionens næste fremskridtsrapport.En sådan udsættelse vil også være passende i betragtning af, at den planlagte tiltrædelsesdato endnu ligger 20 måneder ude i fremtiden.

Desværre kan jeg ikke stemme for tiltrædelse på nuværende tidspunkt.

   Caspary (PPE-DE), skriftlig. - (DE) Jeg bekræfter min overbevisning om, at Bulgarien og Rumænien skal være medlemmer af EU. Deres optagelse er betinget af, at visse kriterier opfyldes. Disse kriterier skal fortsat være gældende.

Rådet har nægtet at foretage den tilpasning af de finansielle overslag, som i henhold til den interinstitutionelle aftale skulle foretages i tilfælde af tiltrædelse. Jeg kan ikke acceptere dette indgreb i Parlamentets budgetrettigheder.

Kommissionen bekræfter i sine sidste fremskridtsrapporter især med hensyn til bekæmpelse af korruption og et velfungerende retsvæsen, at der stadig er væsentlige mangler i begge landes opfyldelse af tiltrædelseskriterierne.

Jeg glæder mig derfor særligt over den nye rumænske regerings anstrengelser. Den arbejder beslutsomt for reformer for at indhente den foregående regerings efterslæb.

I betragtning af, at de to lande er så langt bagud med at opfylde tiltrædelseskriterierne, og i betragtning af den mislykkede trilog om ajourføring af de finansielle overslag, er det for tidligt at træffe en beslutning på nuværende tidspunkt.

Jeg mener, det ville have været passende, hvis beslutningen om tiltrædelse var blevet udsat til et tidspunkt efter fremlæggelse af Kommissionens næste fremskridtsrapport. En sådan udsættelse ville også have været passende i betragtning af, at den planlagte tiltrædelsesdato endnu ligger 20 måneder ude i fremtiden.

Desværre kan jeg ikke stemme for tiltrædelse på nuværende tidspunkt.

  Goebbels (PSE), skriftlig. - (FR) EU har efter min opfattelse aldrig haft til mål at forblive en eksklusiv klub forbeholdt de rige lande. Jeg går ind for fremtidige udvidelser. Bulgarien og Rumænien har helt klart deres plads i Unionen.

Men jeg beklager den måde, regeringerne, især Chirac, Blair, Schröder m.fl., behandler disse problemer. Højtidelige taler og tillukkede lommer synes at være deres motto. Vi har netop været vidner til en udvidelse uden en forudgående uddybning. Nu ønsker visse stater at gennemtvinge nye udvidelser med færre penge til Europas budget.

Jeg stemte ikke desto mindre for betænkningen, fordi jeg ikke ønskede, at mine protester skulle blandes med udvidelsesmodstandernes.

  Goudin og Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Vi støtter i princippet Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af EU. Det er en naturlig følge af den udvidelse med 10 medlemmer, som skete i maj 2004. Et udvidet samarbejde - rigtigt gennemført - kan fremme økonomisk udvikling, demokrati og menneskerettigheder i Europa.

Samtidig må vi ikke lukke øjnene for de store problemer, som udvidelsen kan medføre, hvis kandidatlandene ikke er velforberedte. Moscovici- og Van Orden-betænkningen bekræfter, at problemerne er store. I henhold til Kommissionens og Parlamentets velvillige bedømmelser opfyldes kun det politiske kriterium. Det økonomiske eller det administrative kriterium opfyldes ikke fuldt ud, men det forventes at ville ske inden 1. januar 2007.

En vigtig indvending mod beslutningerne kommer fra Landbrugsudvalget, som påpeger, at omkostningerne i forbindelse med Bulgariens og Rumæniens medlemskab af EU ikke er medtaget i EU's langtidsbudget for 2007-2013. Det skal der gøres noget ved.

Processen med forhandlinger om og en tilpasning til EU har stået på i ca. otte år, hvilket betyder, at de to landes medlemskab mere eller mindre er et faktum. Samtidig er det vigtigt, at tilpasningsprocessen fortsætter. Men hvis landene ikke opfylder kravene, skal Rådet ikke tøve med at anvende beskyttelsesklausulen for at udsætte tiltrædelsen af EU et år.

  Gröner (PSE), skriftlig. - (DE) Gennemførelsen af EU's aquis er ikke gået som forventet i de to kandidatlande. Under tiltrædelsesforhandlingerne har man ikke lagt tilstrækkelig vægt på kvinders rettigheder på arbejdsmarkedet og deltagelsen i den samfundsmæssige proces og på vold mod kvinder. Der er heller ikke sket tilstrækkelige forbedringer af børnenes forhold især i Rumænien.

Disse spørgsmål om menneskerettigheder og humanitære forhold skal efter min mening vægtes endnu tungere end de problemer, der er kommet frem i EU-organernes institutionelle struktur, og som i sidste øjeblik førte til et kompromis, f.eks. fuld overholdelse af Europa-Parlamentets budgetrettigheder.

Jeg har også flere gange erklæret, at jeg ikke kan stemme for en udvidelse, før forfatningen er trådt i kraft.

Derfor vil jeg ikke stemme for Rumæniens og Bulgariens tiltrædelse 20 måneder før den planlagte dato i 2007.

   Klaß (PPE-DE), skriftlig. - (DE) Vi bekræfter vores overbevisning om, at Bulgarien og Rumænien skal være medlemmer af EU. Deres optagelse er betinget af, at visse kriterier opfyldes. Disse kriterier skal fortsat være gældende.

Kommissionen bekræfter i sine sidste fremskridtsrapporter især med hensyn til bekæmpelse af korruption og et velfungerende retsvæsen, at der stadig er væsentlige mangler i begge landes opfyldelse af tiltrædelseskriterierne.

Vi glæder os derfor særligt over den nye rumænske regerings anstrengelser. Den arbejder beslutsomt for reformer for at indhente den foregående regerings efterslæb.

I betragtning af, at de to lande er så langt bagud med at opfylde tiltrædelseskriterierne, er det for tidligt at træffe en beslutning på nuværende tidspunkt.

Vi mener, det ville have været passende, hvis beslutningen om tiltrædelse var blevet udsat til et tidspunkt efter fremlæggelse af Kommissionens næste fremskridtsrapport. En sådan udsættelse ville også have været passende i betragtning af, at den planlagte tiltrædelsesdato endnu ligger 20 måneder ude i fremtiden.

Desværre kan vi ikke stemme for tiltrædelse på nuværende tidspunkt.

  Lauk (PPE-DE), skriftlig. - (DE) Jeg bekræfter min overbevisning om, at Bulgarien og Rumænien skal være medlemmer af EU. Deres optagelse er betinget af, at visse kriterier opfyldes. Disse kriterier skal fortsat være gældende.

Rådet har nægtet at foretage den tilpasning af de finansielle overslag, som i henhold til den interinstitutionelle aftale skulle foretages i tilfælde af tiltrædelse. Jeg kan ikke acceptere dette indgreb i Parlamentets budgetrettigheder.

Kommissionen bekræfter i sine sidste fremskridtsrapport især med hensyn til bekæmpelse af korruption og et velfungerende retsvæsen, at der stadig er væsentlige mangler i begge landes opfyldelse af tiltrædelseskriterierne.

Jeg glæder mig derfor særligt over den nye rumænske regerings anstrengelser. Den arbejder beslutsomt for reformer for at indhente den foregående regerings efterslæb.

I betragtning af at de to lande er så langt bagud med at opfylde tiltrædelseskriterierne, og i betragtning af den mislykkede trilog om ajourføring af de finansielle overslag er det for tidligt at træffe en beslutning på nuværende tidspunkt.

Jeg mener, det ville have været passende, hvis beslutningen om tiltrædelse var blevet udsat til et tidspunkt efter fremlæggelse af Kommissionens næste fremskridtsrapport. En sådan udsættelse ville også have været passende, i betragtning af at den planlagte tiltrædelsesdato endnu ligger 20 måneder ude i fremtiden.

Desværre kan vi ikke stemme for tiltrædelse på nuværende tidspunkt.

  Louis (IND/DEM), skriftlig. - (FR) De franske medlemmer af Gruppen for Selvstændighed og Demokrati stemte imod betænkningerne af Van Orden og Moscovici af flere årsager, som kan tilskrives deres interesse for Bulgarien og Rumænien, der begge er medlemmer af den internationale organisation af fransktalende lande og mangeårige venner af Frankrig. Vi holder for meget af dem til at lade dem falde i den eurokratiske fælde, hvor de stilles så meget i udsigt og mister det vigtigste, nemlig deres suverænitet.

Den sovjetagtige "begrænsede suverænitet", som EU påtvinger, bliver i øvrigt bekæmpet af flere fremtrædende borgere i disse lande, som ikke ønsker, at deres nation skal være til salg for subventioner fra EU, og som ønsker støtte i form af vores nej.

Det vil i samarbejde med dem være muligt uden for EU's fæstning af skabe et Storeuropa baseret på forskellige former for samarbejde, der er tilpasset de enkelte deltageres interesser og tilgodeser folkenes frihed.

Rumæniens og Bulgariens optagelse vil derimod sikre en territorial forbindelse til Tyrkiet, som vil fremme tyrkisk tiltrædelse og dermed en fuldstændiggørelse af EU's udvikling som en kulturelt splittet og politisk uformående eller undergivet sammenstilling af lande.

Vi afviser med denne stemme således ikke, at Bulgarien og Rumænien altid har været europæiske lande.

  Manders (ALDE) , skriftlig. - (NL) Jeg har haft lyst til at stemme imod en yderligere udvidelse - ikke på grund af spørgsmålet om, hvorvidt Rumænien er klar til en tiltrædelse, men fordi jeg ikke føler, at EU selv er klar til en yderligere udvidelse. Det fremgår klart af det aktuelle dødvande i beslutningstagningen og den mistænksomme holdning hos forskellige "gamle" medlemsstater over for "nye" medlemsstater i sager som f.eks. servicedirektivet. Følgelig kan de nye medlemsstater ikke fuldt ud udnytte fordelene ved det indre marked. En ukontrolleret udvidelse uden en uddybning vil føre til administrativ afmagt og måske en implosion. Det gavner ingen og i særdeleshed ikke kandidatlandene, der i de seneste år har skullet gå voldsomt meget på kompromis for at opfylde tiltrædelseskriterierne. Jeg har et brændende ønske om, at en accept af forfatningstraktaten vil øge den administrative beslutsomhed og den økonomiske absorption, så både EU og de nye kandidatlande vil være motiveret til at samarbejde om en yderligere udvidelse. Hvis man tilbyder en saftig gulerod og så i sidste ende giver disse lande en lang næse, vil det føre til stor utilfredshed, og i lyset af målene om politisk stabilitet og økonomisk velstand kan det aldrig være hensigten.

  Mulder (ALDE) , skriftlig. - (NL) Det var med store betænkeligheder, at jeg stemte for Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse, fordi rapporterne om korruption i specielt Rumænien ikke overbeviser mig om, at dette land er egnet til et EU-medlemskab. Rådets beslutninger vedrørende finansieringen af disse to landes tiltrædelse, hvor det først i sidste øjeblik anerkendte Europa-Parlamentets budgetmyndighed, gør det også vanskeligere at acceptere, at det skulle være nødvendigt at afgøre disse landes tiltrædelse 20 måneder i forvejen. Det er imidlertid de geopolitiske fordele ved disse landes tiltrædelse, der er den afgørende faktor for mig. Endvidere har EU i mange år stillet landene et medlemskab i udsigt, og de har gennemført grundlæggende ændringer i lovgivningen. Det er uklart, hvilke negative reaktioner en afvisning af et EU-medlemskab kan afføde. Tiltrædelsestraktaterne indeholder også beskyttelsesklausuler, der kan bruges til at udskyde en tiltrædelse. Alt dette har ført mig frem til et forsigtigt "ja".

  Niebler (PPE-DE), skriftlig. - (DE) Bulgarien og Rumænien er medlemmer af de europæiske folks familie, og de er dermed prædestineret til medlemskab af EU. Medlemskab af EU er imidlertid betinget af, at bestemte kriterier opfyldes.

Både i Bulgarien og Rumænien er der udfoldet reformbestræbelser siden de kommunistiske systemers sammenbrud. Disse bestræbelser skal man anerkende.

Kommissionens løbende fremskridtsrapporter påpeger imidlertid i Bulgariens og Rumæniens tilfælde store mangler i opfyldelsen af disse tiltrædelseskriterier. Særligt inden for de følsomme punkter korruptionsbekæmpelse og retsvæsen er der meget at indhente. Reformprocessen skal fortsættes, og den skal afsluttes inden tiltrædelsen. Man bør i begge parters interesse give de to tiltrædelseskandidater mere tid til at gennemføre Københavnskriterierne.

På denne baggrund ville det have været passende at udsætte beslutningen om tiltrædelse til et tidspunkt efter fremlæggelse af den næste fremskridtsrapport i stedet for allerede i dag at lægge sig fast på en beslutning.

Derfor kan jeg desværre ikke stemme for tiltrædelse på nuværende tidspunkt.

   Pack (PPE-DE), skriftlig. - (DE) Efter min overbevisning skal Bulgarien og Rumænien være medlemmer af EU. Deres optagelse er imidlertid betinget af, at visse kriterier bliver opfyldt, hvilket vi parlamentsmedlemmer skal være opmærksomme på. Det forventer vores vælgere.

Kommissionen bekræfter i sine sidste fremskridtsrapporter især med hensyn til bekæmpelse af korruption og et velfungerende retsvæsen, at der stadig er væsentlige mangler i begge landes opfyldelse af tiltrædelseskriterierne.

Vi glæder os derfor særligt over den nye rumænske regerings anstrengelser. Den arbejder beslutsomt for reformer for at indhente den foregående regerings efterslæb.

I betragtning af, at de to lande er så langt bagud med at opfylde tiltrædelseskriterierne, er det for tidligt at træffe en beslutning på nuværende tidspunkt.

Jeg mener, det ville have været passende, hvis beslutningen om tiltrædelse var blevet udsat til et tidspunkt efter fremlæggelse af Kommissionens næste fremskridtsrapport. En sådan udsættelse ville også have været passende i betragtning af, at den planlagte tiltrædelsesdato endnu ligger 20 måneder ude i fremtiden.

Jeg beklager derfor, at jeg af disse grunde, som Parlamentet ikke er ansvarlig for, må stemme nej.

  Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Vi støtter Bulgariens tiltrædelse af EU. Portugal, der tydeligt erindrer fordelene ved sin egen tiltrædelse, bør være blandt de medlemsstater, der bedst forstår fordelene ved denne tiltrædelse, og som støtter den stærkest.

  Schwab (PPE-DE), skriftlig. - (DE) Vi bekræfter vores overbevisning om, at Bulgarien og Rumænien skal være medlemmer af EU. Deres optagelse er betinget af, at visse kriterier opfyldes. Disse kriterier skal fortsat være gældende.

Kommissionen bekræfter i sine sidste fremskridtsrapporter især med hensyn til bekæmpelse af korruption og et velfungerende retsvæsen, at der stadig er væsentlige mangler i begge landes opfyldelse af tiltrædelseskriterierne.

Vi glæder os derfor særligt over den nye rumænske regerings anstrengelser. Den arbejder beslutsomt for reformer for at indhente den foregående regerings efterslæb.

I betragtning af at de to lande er så langt bagud med at opfylde tiltrædelseskriterierne, og i betragtning af den mislykkede trilog om ajourføring af de finansielle overslag er det for tidligt at træffe en beslutning på nuværende tidspunkt.

Vi mener, det ville have været passende, hvis beslutningen om tiltrædelse var blevet udsat til et tidspunkt efter fremlæggelse af Kommissionens næste fremskridtsrapport. En sådan udsættelse ville også have været passende, i betragtning af at den planlagte tiltrædelsesdato endnu ligger 20 måneder ude i fremtiden.

Desværre kan vi ikke stemme for tiltrædelse på nuværende tidspunkt.

  Sommer (PPE-DE), skriftlig. - (DE) Bulgarien og Rumænien skal være medlemmer af EU. Deres optagelse er imidlertid betinget af, at visse kriterier opfyldes.

Kommissionen bekræfter i sine sidste fremskridtsrapporter, at der stadig er væsentlige mangler i begge landes opfyldelse af tiltrædelseskriterierne, især med hensyn til bekæmpelse af korruption og et velfungerende retsvæsen.

Derfor glæder vi os særligt over den nye rumænske regerings bestræbelser på beslutsomt at gennemføre reformer for at indhente den foregående regerings forsømmelser.

I betragtning af at de to lande er så langt bagud med at opfylde tiltrædelseskriterierne, og i betragtning af at den planlagte tiltrædelsesdato endnu ligger 20 måneder ude i fremtiden, kan jeg ikke stemme for Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse allerede nu.

  Tannock (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Jeg støtter ligesom mine britiske konservative kolleger Rumæniens og Bulgariens tiltrædelse og beklager forsøgene i den 11. time fra nogle medlemmers side på at nægte disse lande tiltrædelse under påberåbelse af interinstitutionelle trakasserier og budgetmæssige overvejelser, som nu under alle omstændigheder er løst. Selv om forsinkelsen på 20 måneder mellem vores godkendelse og den endelige tiltrædelse den 1. januar 2007 er latterligt lang, er det for sent at have denne debat nu, og vi burde have gjort vores stilling til dette klar noget før.

Jeg er beroliget af præsident Basescus nye regerings løfte om at betragte korruption i Rumænien som en trussel mod den nationale sikkerhed og noget, der energisk vil blive bekæmpet. Desuden vil den forsikring, som hr. Rehn gav Parlamentet om, at Parlamentet vil blive fuldt inddraget, hvis det usandsynlige skulle ske, at der må træffes beslutning om at aktivere sikkerhedsbestemmelsen for at udsætte tiltrædelsen med et år.

Ikke at give vores godkendelse nu ville sende alle de forkerte signaler til Rumæniens og Bulgariens befolkninger og regeringer og ville være en alvorlig fejl, og jeg byder begge lande velkommen til EU.

  Ulmer (PPE-DE), skriftlig. - (DE) Vi bekræfter vores overbevisning om, at Bulgarien og Rumænien skal være medlemmer af EU. Deres optagelse er betinget af, at visse kriterier opfyldes. Disse kriterier skal fortsat være gældende.

Rådet har nægtet at foretage den tilpasning af de finansielle overslag, som i henhold til den interinstitutionelle aftale skulle foretages i tilfælde af tiltrædelse. Vi kan ikke acceptere dette indgreb i Parlamentets budgetrettigheder.

Kommissionen bekræfter i sine sidste fremskridtsrapporter især med hensyn til bekæmpelse af korruption og et velfungerende retsvæsen, at der stadig er væsentlige mangler i begge landes opfyldelse af tiltrædelseskriterierne.

Vi glæder os derfor særligt over den nye rumænske regerings anstrengelser. Den arbejder beslutsomt for reformer for at indhente den foregående regerings efterslæb.

I betragtning af at de to lande er så langt bagud med at opfylde tiltrædelseskriterierne, og i betragtning af den mislykkede trilog om ajourføring af de finansielle overslag er det for tidligt at træffe en beslutning på nuværende tidspunkt.

Vi mener, det ville have været passende, hvis beslutningen om tiltrædelse var blevet udsat til et tidspunkt efter fremlæggelse af Kommissionens næste fremskridtsrapport. En sådan udsættelse ville også have været passende, i betragtning af at den planlagte tiltrædelsesdato endnu ligger 20 måneder ude i fremtiden.

Desværre kan vi ikke stemme for tiltrædelse på nuværende tidspunkt.

  Ebner (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, ligesom de fleste kolleger går jeg ind for at inddrage Rumænien og Bulgarien og for fuldt medlemskab, men alt til rette tid og med de rigtige regler. Derfor har jeg hverken stemt for eller imod i begge tilfælde, og det har jeg ikke gjort, fordi jeg mener, at de kriterier, vi har opstillet, i dette tilfælde endnu ikke er opfyldt. Vi har i det hele taget problemer i denne forbindelse. Stabilitetspagtkriterierne bliver ikke overholdt. De standarder, der bliver anvendt for Tyrkiet, er ikke dem, som vi egentlig havde aftalt. For Kroatien opstiller man langt strengere standarder, for Bulgarien og Rumænien vil man nu sige ja på et for tidligt tidspunkt. Jeg tror, vi er for uberegnelige og for lidt konsekvente. Det er begrundelsen for, at jeg hverken har stemt for eller imod.

Indstilling ved andenbehandling (A6-0073/2005)

  Ribeiro e Castro (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Rådet har i sin fælles holdning forkastet de ændringsforslag, som Europa-Parlamentet havde stillet, og har desuden lagt afstand til Kommissionens oprindelige forslag.

Der synes at være enighed om, at man vil forbedre arbejdsforholdene, forebygge markedsforstyrrelser - på grund af uens arbejdsvilkår i de forskellige lande - og forbedre trafiksikkerheden på vejene, hvilket begrunder kontrol af arbejdstiden, der imidlertid bør være realistisk og gennemførlig. Rådet har ment, at betydelige praktiske vanskeligheder forhindrer, at kontrol med overholdelse af arbejdstidsdirektivet på vejene kan gennemføres under ét eller blot i det omfang, som Kommissionen ønsker.

Målet er denne vanskelige balance mellem på den ene side den nødvendige overholdelse af arbejdsvilkårene og køre- og hviletidsbestemmelserne (Kommissionen har i sine toårige rapporter om gennemførelsen af forordning (EØF) nr. 3820/85 registreret et konstant stigende antal overtrædelser) og på den anden side praktiske og realistiske kontrolmekanismer. Ordføreren har forsøgt at imødekomme den fælles holdning og finde et passende kompromis på et grundlag, som jeg støtter.

Indstilling ved andenbehandling (A6-0057/2005)

  Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi har stemt for denne andenbehandling, selv om vi ikke synes om alle dele af det nye direktiv om krav til miljøvenligt design af energiforbrugende produkter.

Vi lægger stor vægt på den mest effektive energiudnyttelse og på forbrugeroplysning, men vi ønsker samtidig at sikre, at den nye lovgivning ikke overbebyrder de små virksomheder med omkostninger.

Direktivet omfatter genstande, som vi benytter hver dag, f.eks. hårtørrere, vaskemaskiner, computere osv., der står for ca. 40 % af CO2-emissionerne i atmosfæren. Biler holdes udenfor, fordi der allerede er særlig lovgivning for dem.

Betænkningen indeholder vigtige forslag til gavn for mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder og for forbrugerne. Så får vi se, hvad Rådet mener.

  Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg støtter det grundlæggende formål med dette forslag, som er at sikre den frie bevægelighed for bestemte energiforbrugende produkter, forbedre deres miljømæssige egenskaber og fremme reduktion af energiforbruget. Forslag af denne art må imidleretid være realistiske, så et godt forslag ikke blive uigennemførligt eller til skade for industrien. Det er afgørende, at forslag, der forbedrer de miljø- og energimæssige egenskaber, også er afbalancerede.

  Ribeiro e Castro (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Denne indstilling drejer sig om fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energiforbrugende produkter gennem hele deres livscyklus med det overordnede formål at reducere sådanne produkters negative indvirkning på miljøet. Det er et vigtigt område, og Parlamentet stillede derfor en række væsentlige ændringsforslag ved førstebehandlingen, deriblandt forslag om overensstemmelsesvurdering af produkterne, krav til miljøvenligt design, som de skal opfylde, indførelse af et troværdigt og effektivt markedstilsyn, støtte til SMV'er og forbrugeroplysning.

I den fælles holdning har Kommissionen og Rådet medtaget en del af Parlamentets ændringsforslag, men har set bort fra væsentlige spørgsmål på dette område.

Jeg støtter ordførerens forslag, som jeg finder realistiske og velegnede til et kompromis. Eksempler herpå er præciseringen af begreber som importør og producent, forslaget om skærpet overvågning, idet der samtidig tages hensyn til SMV'erne, og forslaget om, at bestemmelserne i et vist omfang skal kunne tilpasses medlemsstaternes særlige forhold.

Jeg har stemt for de nye ændringer, som på en afbalanceret måde viderefører Parlamentets tidligere holdninger.

Indstilling ved andenbehandling (A6-0056/2005)

  Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Skibstransportens stigende vækst og udvikling, der indebærer flere også miljømæssige fordele, bør ledsages af en permanent indsats for at reducere den negative indvirkning, som der kan være på miljøet. Også i betragtning af de relevante interesser og bestræbelser, som Portugal har givet udtryk for, mener jeg, at dette direktiv lever op til de krav, som gør, at jeg stemmer for.

  Ribeiro e Castro (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Ordførerens forslag lægger sig op ad Parlamentets oprindelige holdning ved førstebehandlingen. I overensstemmelse med Parlamentets ændringsforslag og med udgangspunkt i forholdene i 2000 skulle svovlemissioner fra skibe reduceres med ca. 80 %, mens Rådets holdning kun indebærer en reduktion på ca. 10 %.

Blandt forslagene vil jeg gerne fremhæve, at ordføreren påpeger, hvor vigtigt det er at gøre fremskridt med hensyn til IMO, og især hvilken rolle EU bør spille for at nå dette mål. Såvel USA som Canada og Mexico har udtrykt ønske om at stramme op på IMO-aftalerne, og EU kan og bør - også på baggrund af de miljøkatastrofer, som vi for nylig har været udsat for - have et ord at sige i denne sag.

Jeg støtter også ordførerens forslag om at fremme udvikling af miljøteknologi ved at skabe et marked for samme. Disse forslag betyder på dette område en mere effektiv løsning, hvad angår beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet.

Betænkning af Florenz (A6-0005/2005)

  Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt for, fordi jeg deler de bestræbelser - og mål - der er indeholdt i dette direktivforslag, hvis formål er at få indført harmoniserede bestemmelser for at sikre det indre markeds funktion samtidig med et højt beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og miljøet.

  Ribeiro e Castro (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Denne betænkning fokuserer på den fare for folkesundheden, som anvendelsen af visse stoffer indebærer, hvad enten det er som råstoffer eller som hjælpestoffer.

Efter diverse undersøgelser betragtes toluen og trichlorbenzen som kemiske stoffer, der udgør en alvorlig risiko for folkesundheden.

Kommissionens forslag, som ordføreren, der kun har foreslået en enkelt ændring, opfordrer til at støtte, har til formål at begrænse anvendelsen ikke blot af toluen og trichlorbenzen, men også præparater indeholdende disse stoffer.

EU har altid interesseret sig for disse spørgsmål, der er af allerstørste betydning for borgernes liv, sådan som EF-traktatens artikel 93 også fastsætter.

Da det vil være til indlysende gavn at vedtage dette forslag, hvad angår beskyttelse af de europæiske borgeres sundhed, har jeg stemt for.

Betænkning af Pittella (A6-0071/2005)

  Martinez (NI), skriftlig - (FR) 2006-budgettet afslutter budgetplanlægningsperioden 2000-2006. Med et beløb på under 120 milliarder euro er det fortsat 20 gange mindre end USA's, selv om Europa vil gennemføre en forfatning og lade som om, det er Philadelphia, uden at have midlerne til eller virkelig ønske at ændre tilværelsen for 450 millioner mænd og kvinder.

Også dette budget præges af de samme fortærskede snæversynede budgetovervejelser om genindvinding af resterende bevillinger, spredte bevillinger til Balkan, myggenet til børn med malaria, finansiel gennemførelse af reformen af den fælles landbrugspolitik, udvikling af landdistrikter uden beboere, utilstrækkelige bevillinger til fiskeriet osv.

Det er en uinspireret budgetstrategi, fordi den afspejler manglen på idéer. F.eks. har budgetmyndigheden, hvad angår millenniumudviklingsmålene, ikke overvejet en ny teknik, hvor toldafgifterne, hvis de blev fradragsberettigede, ville give de afrikanske lande, der eksporterer uforarbejdede varer, ret til at modtage en udligning fra importlandene svarende til den opkrævede toldafgift.

Heller ikke i 2006 er det fantasien, der præger budgetforhandlingen i Bruxelles.

  Ribeiro e Castro (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Budgettet for 2006 har strategisk betydning for et Europa i vækst. Ikke kun fordi det er det sidste i henhold til de nuværende finansielle overslag og udgør den strategiske ramme, som Parlamentet vil basere sine prioriteter på for perioden 2007-2013, men også fordi 2006 bliver et afgørende år for gennemførelsen af målsætningen om et Europa i dynamisk og bæredygtig vækst, der skaber flere og bedre job.

Europa vil stå over for enorme udfordringer i 2006. Ikke blot skal de finansielle behov i en Union med 25 medlemmer dækkes, men det er også helt afgørende at sikre, at de institutionelle og politiske ændringer, som den nye forfatningstraktat vil medføre, kommer til at ske på den bedst mulige måde. Europa må derfor vise sig i stand til at møde disse udfordringer med konkrete, ordentligt koordinerede og tilstrækkeligt finansierede tiltag, som budgettet for 2006 skal give en passende dækning.

Udfordringerne 2005/2006 drejer sig dog ikke kun om at konsolidere udvidelsen og den nye traktat, for der skal også træffes beslutninger om flere igangværende udvidelsesprocesser, styrkelsen af EU på den internationale scene og iværksættelse af nye foranstaltninger til at genoplive Lissabon-strategien. Disse målsætninger skal ligeledes modsvares af de nødvendige midler, når de skal gennemføres og fastholdes.

Jeg har stemt for.

Indstilling ved andenbehandling (A6-0076/2005)

  Cederschiöld, Fjellner, Hökmark og Ibrisagic (PPE-DE), skriftlig. - (SV) Den moderate delegation har stemt imod forslaget om sociale bestemmelser inden for vejtransport og om minimumsbetingelser for gennemførelsen af denne lovgivning. Begge dele indeholder omfattende detailreguleringer, hvilket ikke nødvendigvis øger sikkerheden på vejene. Desuden mener vi, at spørgsmål vedrørende sociale bestemmelser skal behandles i de enkelte medlemsstater, og det er således ikke spørgsmål, som EU skal beskæftige sig med.

  Lienemann (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg vil i anledning af Markov-betænkningen protestere over den europæiske lovgivning, som er klart utilfredsstillende (hvad angår arbejdstid såvel som arbejdsbetingelser og lønforhold) og ikke giver chaufførerne eller alle andre tilstrækkelig sikkerhed.

EU har valgt en metode, hvor man opstiller maksimumsgrænser for arbejdstiden og visse sociale minimumsregler. Den giver dog mulighed for bedre bestemmelser i visse medlemslande. Men i virkeligheden afstedkommer metoden social dumping, fordi den frie konkurrence mellem ydelserne straffer transportører i lande med bedre sociale vilkår. Følgelig betyder de konkurrencemæssige hensyn, at der skabes et pres i retning af en forringelse af arbejds- og lønvilkårene i disse lande, hvilket ikke er acceptabelt.

EU burde have skabt en anden dynamik med en harmonisering opefter ved hjælp af en ordning med gradvis social samordning. Denne strategi burde have indebåret en fast kobling mellem etableringen af et basisniveau (som var gunstigere end det nuværende) og forpligtelsen til en gradvis tilnærmelse til det højeste niveau. Det er ikke det, der imødeses i dag, og den deraf følgende situation inden for den europæiske lovgivning er uacceptabel.

  Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt for denne betænkning, fordi det under afstemningen om flere ændringsforslag er lykkedes at finde løsninger, der imødekommer de særlige interesser, som et i periferien beliggende land har i forhold til de store produktions- og forbrugscentre, men uden at disse løsninger bringer sikkerheden i fare. Dertil skal føjes, at det er arbejdstagerne, der tilgodeses, eftersom der bliver mulighed for fleksibilitet i deres interesse.

  Ribeiro e Castro (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg glæder mig over den forudsigelige endelige vedtagelse af den foreslåede forordning, der ophæver og erstatter den gældende forordning (EØF) nr. 3820/85 med det sigte at tydeliggøre, forenkle og ajourføre dennes bestemmelser. Dermed undgås individuelle fortolkninger, der tidligere har ført til retssager, ligesom arbejdsgivernes og arbejdstagernes pligter gøres tydeligere med det overordnede formål at opnå en bedre gennemførelse af forordningen.

Ordføreren har nok en gang forstået at finde løsninger, der imødekommer den fælles holdning og dermed fremmer vedtagelsen af denne betydningsfulde lovgivning. Vigtige ændringer indføres for daglig hviletid og begrænsning af ugentlig køretid, og der etableres en retlig ramme, som gør det muligt for medlemsstaterne at gennemføre sanktioner ved grove overtrædelser.

Det fundamentale mål om at styrke trafiksikkerheden kan dermed forhåbentlig bedre nås.

Jeg tilslutter mig ønsket om at styrke den fair konkurrence og samtidig garantere de sociale interesser for de personer, der arbejder inden for vejtransport. Jeg har stemt for de afbalancerede forslag, der tager hensyn til de i periferien beliggende landes behov og interesser, deriblandt Portugals.

  Titley (PSE), skriftlig. - (EN) Den Liberale Gruppe glæder sig over direktivet om køretid. Vi mener, at det vil yde et væsentligt bidrag til færdselssikkerheden.

Men vi havde nogle forbehold med hensyn til ændringsforslag 11 om sektoren for ekspresforsendelser.

Vi anerkender, at der kan være et problem i visse lande, men vi føler, at den foreslåede løsning ikke vil virke og dermed kan så tvivl om direktivet. Derfor valgte vi at afholde os fra at stemme om dette ændringsforslag.

Beslutningsforslag (B6-0223/2005)

  Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi stemmer imod den fælles beslutning om Det Europæiske Råds forårsmøde, fordi man ikke har villet imødekomme vores synspunkter eller de forslag, som vi har stillet, hvor jeg fremhæver følgende:

- noterer sig Det Europæiske Råds aftale om reformen af stabilitets- og vækstpagten; mener, at dette er en indirekte indrømmelse af, at stabilitets- og vækstpagten fra 1997 havde negative konsekvenser for beskæftigelsen, offentlige investeringer og reel konvergens, og at den forlænger den europæiske økonomis stagnation; mener derfor, at det er absolut nødvendigt at ophæve stabilitets- og vækstpagten;

- kritiserer stærkt det forhold, at "strukturreformerne" vil blive taget i betragtning i budgetvurderingerne, da dette vil føre til urimelige, antisociale incitamenter i medlemsstaterne til at ophæve social sikkerhed og velfærdsstaten med henblik på at opnå en lavere placering i forbindelse med proceduren for underskud;

- understreger, at Rådets erklæring om, at det nuværende forslag til direktiv om tjenesteydelser i det indre marked "ikke fuldt ud opfylder kravene" til bevarelse af den europæiske sociale model, men beklager, at Rådet ikke greb muligheden for at forkaste dette forslag i sin helhed;

- mener, at bekæmpelse af indkomstskævheder og fremme af virkelig konvergens bør stå øverst på EU's økonomiske og sociale dagsorden.

  Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) Det Europæiske Råds møde i marts i år var anledning til endnu en hyklerisk tilkendegivelse fra de europæiske lederes side, eftersom de er ved at gå i panik over udsigten til en sejr for nejsigerne ved den franske folkeafstemning.

Til trods for de beroligende tilkendegivelser er Bolkestein-direktivet hverken blevet gennemarbejdet på ny eller trukket tilbage. Det fortsætter den normale lovgivningsvej med det eneste forbehold, at Ministerrådet vil forsøge at skabe konsensus. Man vil have os til at tro, at vi har vundet en stor diplomatisk sejr, selv om der blot er tale om anvendelsen af en 40 år gammel metode kaldet Luxembourg-kompromiset.

Reformen af stabilitetspagten, som er en skadelig budgetmæssig spændetrøje, er også uden reelt indhold. Forhandlingerne om en forfatning for Europa kunne have været en udmærket anledning til at foretage en gennemgribende reform af Maastricht-kriterierne, som ikke er økonomisk realistiske, og pålægge Den Europæiske Centralbank at prioritere beskæftigelsen og væksten. Men det skete ikke. I stedet står vi nu med denne ynkelige afpudsning, og pagten vil fortsat forstærke eller endda afføde de økonomiske vanskeligheder, vores lande står over for.

Disse manøvrer er latterlige. De overbeviser ikke den stadig større del af befolkningen, der forkaster udviklingen i Bruxelles' Europa.

  Kirkhope (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Jeg og mine britiske konservative kolleger her i Parlamentet har hverken stemt for eller imod på grund af vores stærke skuffelse over resultatet af Det Europæiske Råd den 22.-23. marts. Vi støtter fortsat kommissionsformandens engagement i en grundlæggende økonomisk reform i Europa, men tror, at hans bestræbelser er blevet skadet af stats- og regeringschefernes beslutninger ved Det Europæiske Råd i marts. Forsøget på at udvande direktivet om tjenesteydelser af kortsigtede politiske hensyn har undermineret reformdagsordenen og hæmmer forsøget på at forbedre Europas konkurrencedygtighed. De ændringer, som er blevet foreslået med hensyn til stabilitets- og vækstpagten, demonstrerer, at de politiske faktorer vejer tungere end de økonomiske hensyn, hvilket i stigende grad gør pagten utroværdig.

Vi glæder os over nogle aspekter af konklusionerne fra formandskabet, herunder deres engagement i en bæredygtig udvikling og Kyoto-protokollen, og ligeledes beslutningsforslagets stærke ord imod at hæve våbenembargoen mod Kina. Vi glæder os også over den styrkede bevidsthed omkring det påtrængende nødvendige i at forberede sig på en mulig influenzapandemi.

  Lang (NI), skriftlig. - (FR) I modstrid med det, de franske tilhængerne af den europæiske forfatning hævder, har hr. Chirac ikke fået Bolkestein-direktivet taget af bordet. Direktivet bliver ikke trukket tilbage, erklærer Det Europæiske Råd i sit officielle referat og præciserer endda, at det skal forblive på den europæiske dagsorden, fordi strategien til fordel for øget vækst, beskæftigelse og konkurrencedygtighed indebærer, at vi åbner markedet for tjenesteydelser.

Men denne løgn er ikke den første, der udbredes af de hykleriske jasigere. Hr. Bolkestein har selv erindret om, at indtil i år havde hverken hr. Chirac eller hr. Raffarin det mindste forbehold over for direktivet, som blev godkendt af de franske kommissærer, socialdemokraten Pascal Lamy og Chirac-tilhængeren Michel Barnier. Hvilket var ganske logisk, eftersom hr. Bolkestein blot eksekverede en afgørelse truffet i 2000 på topmødet i Lissabon, hvor Frankrig var repræsenteret ved hr. Chirac og hr. Jospin.

Men dette direktiv er kun en forsmag på, hvad der venter os, hvis forfatningen for Europa vedtages. Det fremgår klart af forfatningens artikel 144, 145 og 148. Hvis De kunne lide Bolkestein-direktivet, vil De elske forfatningen for Europa.

Den 29. maj vil de franskmænd, der stemmer nej, forsvare deres job og sociale rettigheder.

  Lulling (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for beslutningen om resultatet af Det Europæiske Råd, men har følgende bemærkning angående stabilitetspagten: Jeg beklager, at debatten angående reformen af pagten alt for ofte har båret præg af partiske indlæg og ikke af objektive drøftelser.

Jeg har understreget, at denne indstilling har haft katastrofale psykologiske følger. Ikke blot har den skadet princippet om medlemsstaternes ligestilling, den synes også at have undermineret den grundlæggende tanke om fælles retsprincipper.

Den mistillid, der omgærer denne reform, er en følge af denne opførsel. Det ville have været mere nyttigt, hvis stats- og regeringscheferne havde bekræftet, at de regler, der vedtages i fællesskab, er ufravigelige, end at fremsætte triumferende og trættende erklæringer efter Det Europæiske Råds møde. Man kan virkelig komme til at tvivle på, om de alle gør sig klart, at det er forvaltningen af et fælles gode, nemlig den fælles valuta, der står på spil.

Jeg skal erindre om min udtalelse fra efteråret om, at jeg foretrækker en reformeret pagt frem for en hensygnende pagt, der ikke overholdes. Jeg må med et tilsvarende billede i dag konstatere, at pagten er i bedring, men stadig er betydeligt svækket og ikke vil kunne modstå nye anslag.

  Mann, Thomas (PPE-DE), skriftlig. - (DE) Jeg stemte for beslutningen på topmødet i marts. Det var helt nødvendigt, at Lissabon-processen fik nyt fokus i betragtning af den beskedne vækst på 1,7 % og en beskæftigelseskvote på 63 % i stedet for 70 %.

Koncentrationen om vækst og beskæftigelse er frem for alt en hjælp til de små og mellemstore virksomheder, som står for 80 % af arbejdspladserne og 70 % af uddannelsespladserne. Beskyldningen om "neoliberalisme" er forkert, for der er ikke tale om at sænke minimumsstandarder, men om at skabe flere og bedre arbejdspladser. Den europæiske sociale model skal stabiliseres gennem investeringer i den menneskelige kapital, moderne social beskyttelse og bedre inddragelse af arbejdsmarkedets parter.

Et vigtigt element er Den Europæiske Ungdomspagt, som skal sikre varig integration på arbejdsmarkedet, bedre almen og faglig uddannelse og større mobilitet for de unge. For de ældre er kampagnen for aktiv aldring vigtig. Disse arbejdstageres erfaring, kompetence og kapacitet fortjener at blive værdsat mere. Der skal skabes mulighed for, at de kan blive på arbejdsmarkedet i længere tid og få større del i uddannelse og efteruddannelse. Generelt skal vores seniorer integreres bedre i samfundet. Jeg regner med, at der bliver stillet konkrete løsningsforslag, når det gælder om at finde svar på Kommissionens grønbog om den demografiske situation i EU.

  Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Revisionen af stabilitetspagten og midtvejsevalueringen af Lissabon-dagsordenen er to piske, som vil blive brugt endnu mere intenst mod befolkningerne, især ungdommen.

Et nyt stormløb mod befolkningen er under forberedelse. I den reviderede stabilitetspagt er målene for den befolkningsfjendtlige politik mod arbejdstagerne ikke blevet revideret. Tværtimod hjælper man - helt i tråd med Lissabon-strategien - storkapitalen endnu mere, og kravene fra den fransk-tyske akse bliver opfyldt.

Beslutningerne om forringede pensionssystemer, afskaffelse af kollektive overenskomster, større udbredelse af deltidsbeskæftigelse og midlertidig beskæftigelse, liberalisering af arbejdstiden, mindskelse af statsstøtte, reduktion af understøttelse, fuld liberalisering af markedet med flere privatiseringer, drastisk nedsættelse af arbejdsgivernes sikringsbidrag og generel anvendelse af privat forsikring er en kendsgerning, som vil få direkte konsekvenser i form af løn- og pensionsnedskæringer og mere fattigdom og arbejdsløshed.

Især den europæiske ungdomspagt og fremme af uddannelse og livslang læring betyder livslang uvidenhed og fleksibilitet, som skal tjene kapitalen.

Vejen frem for befolkningerne og ungdommen er modstand og ulydighed over for Det Europæiske Råds befolkningsfjendtlige beslutninger.

  Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Det forhold, at jeg har stemt for denne beslutning, forhindrer mig ikke i at udtrykke en vis skuffelse over resultaterne af Det Europæiske Råd den 22. og 23. marts 2005.

Det gælder både revisionen af Lissabon-strategien og reformen af stabilitets- og vækstpagten, hvor der i begge tilfælde har manglet ambitioner. I de offentlige finanser er der behov for opstramning og mere effektive investeringer, ikke for yderligere gældsætning.

Lissabon-strategien havde brug for en mere realistisk revision, der i højere grad sigter mod en forbedret konkurrenceevne. Der bliver ikke skabt arbejdspladser pr. dekret, men ved hjælp af en sund økonomi, og man kan ikke ligefrem sige, at Unionen målrettet har bevæget sig den vej.

  Ribeiro e Castro (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Det Europæiske Råd i Bruxelles fremstår uløseligt forbundet med revisionen af stabilitets- og vækstpagtens kriterier, som dér blev ændret efter flere tilfælde af ikke-opfyldelse. Disse ændringer bløder den tidligere models overdrevne strenghed op, men de bør tydeliggøres, da manglende klarhed kan få negativ indvirkning på euroens internationale troværdighed og medlemsstaternes offentlige finanser.

Et andet vigtigt spørgsmål, som Rådet behandlede, var relanceringen af Lissabon-strategien på baggrund af den manglende succes, som den udviser i denne midtvejsfase. Jeg tror, at strategien har været offer for sine egne ambitioner og den uklare, nærmest proklamatoriske karakter, som visse af dens målsætninger har haft, samtidig med at de har savnet en konkret og klart udstukken gennemførelsesplan. Ambitionerne er gode nok, men de skal præges af større realisme.

Trods visse forbehold over for dele af tjenesteydelsesdirektivet især på grund af det såkaldte oprindelseslandsprincip, som man har villet indføre og så hårdnakket har forsvaret, synes jeg, at direktivet indeholder nogle ganske positive elementer, som bør vedtages og virkeliggøres på europæisk plan.

Jeg har stemt for det forslag til beslutning, som Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater har stillet, fordi jeg mener, at det på en klar og kritisk måde udpeger de væsentligste resultater af Det Europæiske Råd.

(Mødet udsat kl. 14.00 og genoptaget kl. 15.05)

FORSÆDE: Miroslav OUZKÝ
Næstformand

18. Godkendelse af protokollen fra det foregående møde: se protokollen

19. Status for den regionale integration på Vestbalkan

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelser fra Rådet og Kommissionen om status for den regionale integration på Vestbalkan.

  Schmit, Nicolas, formand for Rådet. - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer, Rådet har altid tillagt forbindelserne mellem Vestbalkan og EU stor betydning, og EU yder i øvrigt stadig en omfattende indsats til fordel for en stabilisering og associering af denne naboregion. Regionen prioriteres højt i EU's sikkerhedsstrategi, hvilket ud over de civile aspekter også fremgår af EU's politimæssige og militære tilstedeværelse på Vestbalkan.

Denne regions fremtid ligger inden for EU. På topmødet i Thessaloniki den 22. juni blev det klart fastslået, at Vestbalkans fremtid lå i Europa.

Unionens engagement til fordel for Balkanlandene er ubestrideligt. Det er nu op til regionens lande at få det bedste ud af den. De berørte lande bør gennem deres politik og konkrete tiltag vise deres vilje og evne til på et givet tidspunkt at blive kandidater til et fremtidigt medlemskab af EU. Unionen vil fortsat aktivt støtte deres bestræbelser på at gennemføre politiske og institutionelle reformer. Det vil utvivlsomt kræve vedholdenhed og målrettethed fra begge parters side, for udfordringerne er betragtelige.

Det er dog muligt at tage dem op og overvinde vanskelighederne, for det er i det hårdt prøvede vestbalkanske folks interesse, at det sker. Det er også i EU's interesse at fremme denne vej mod Europa, for vores fremmeste mål er fred og stabilitet på det europæiske kontinent.

Stabiliserings- og associeringsprocessen vil fortsat danne den generelle ramme om de vestbalkanske landes vej mod EU og en fremtidig tiltrædelse. Processen har til formål at hjælpe regionens lande med at skabe varig fred, demokrati, stabilitet, velstand og respekt for mindretallene. Det er også selve målsætningen for det europæiske projekt, som efter den forfærdeligste af alle krige var i stand til at forlige de fjendtlige nationer og give dem mulighed for at bygge en fælles fremtid. Det er vigtigt at bemærke, at dette selv samme ideal, den samme vision, ligeledes har beriget den sidste udvidelse. Vi har her til formiddag truffet en meget vigtig afgørelse, eller Parlamentet har truffet en vigtig beslutning i denne forbindelse, nemlig angående forholdet til Bulgarien og Rumænien.

Hvert år gør Rådet på grundlag af Kommissionens årsberetninger status over, hvilke fremskridt landene har gjort i medfør af stabiliserings- og associeringsprocessen, og hvilke problemer der endnu ikke er løst. Denne status er en vigtig øvelse, fordi vi bliver erindret om, at Vestbalkan gør fremskridt i retning af EU. Som aftalt på topmødet i Thessaloniki indgik Unionen i 2004 for første gang europæiske partnerskaber med lande i regionen. De blev forelagt af Kommissionen samtidig med rapporterne om partnerskaberne og om stabiliserings- og associeringsprocessen. Disse partnerskaber, hvis forbillede er kandidatlandenes tiltrædelsespartnerskaber, tjener som individuelle logbøger, der er tilpasset de enkelte landes særlige forhold. De indeholder en angivelse af de prioriterede aktioner. Kommissionen og Rådet følger iværksættelsen af disse partnerskaber.

Unionens tilgang til Balkanlandene er således allerede nu yderst individuel og baseret på princippet om egne fortjenester. Alle deltagere på Thessaloniki-topmødet accepterede det faktum, at hastigheden, hvormed landene i regionen nærmede sig en fremtidig tiltrædelse, afhang af, hvor hurtigt de var i stand til at gennemføre de påkrævede reformer og opfylde Københavnskriterierne, såvel som af stabiliserings- og associeringsprocessen. De mest effektive lande kunne gå hurtigst frem. To lande har i dag indgået en stabiliserings- og associeringsaftale med EU, nemlig Kroatien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. Kroatien er det hidtil første land i regionen, der er blevet kandidatland.

Der er således tale om en samlet proces, men med en tilgang, hvor de enkelte landes fortjenester bliver taget i betragtning. Udsigten til tiltrædelse, som er disse landes eneste udviklingsgaranti, gælder for samtlige lande, men finder anvendelse afhængigt af det enkelte lands egne resultater.

Da Rådet sidst gjorde status over stabiliserings- og associeringsprocessen i maj 2004, var det meget tilfreds med regionens fremskridt. Der var sket en varig stabilisering af sikkerhedssituationen. Men til trods for de sidste års positive resultater kan muligheden for en uheldig udvikling, voldshandlinger og tilsidesættelse af EU's grundlæggende værdier desværre ikke udelukkes for altid. Vi bør derfor fortsat være meget opmærksomme på, i hvilken retning situationen udvikler sig. Fred og stabilitet er ikke givet i denne region. Skyggerne fra en mørk fortid hærget af en destruktiv nationalisme er endnu ikke endegyldigt forsvundet.

2005 er et år, der vil byde på mange vigtige muligheder for regionen. Rådet vil således indgående følge den løbende gennemførelse af Ohrid-rammeaftalen i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, som har indgivet ansøgning om EU-medlemskab. Den politiske udvikling i Albanien er særlig interessant på grund af parlamentsvalget til sommer.

Hvad angår Serbien og Montenegro og Bosnien-Hercegovina, forventes Rådet i dette halvår bl.a. at tage stilling til det hensigtsmæssige i at indlede forhandlinger om en stabiliserings- og associeringsaftale. Der er indledt forhandlinger om en sådan aftale med Albanien. Og Rådet skal senere på året behandle ansøgningen om medlemskab fra Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien med udgangspunkt i en udtalelse fra Kommissionen. Hvad angår Kosovo, vil der medio 2005 blive foretaget den første evaluering af landets fremskridt i retning af en reel overholdelse af de standarder, FN har opstillet. Et positivt udfald af denne evaluering kræver, at der er sket fremskridt i en proces, der tager sigte på at fastlægge Kosovos fremtidige stilling gennem dialog og samarbejde mellem alle berørte parter. Hvad angår Kroatien, vil regeringskonferencen, der skal varetage tiltrædelsesforhandlingerne, blive indkaldt efter fælles overenskomst, så snart Rådet - og det bliver forhåbentlig snart - har konstateret, at Kroatien samarbejder fuldt ud med domstolen i Haag.

Dette samarbejde uden forbehold med domstolen er et ufravigeligt krav til alle dele af Vestbalkan. Selv om der er sket reelle fremskridt på det seneste, er det endnu ikke tilstrækkeligt.

EU's initiativer til fremme af den regionale integration på Vestbalkan, især med hensyn til infrastrukturer, uddannelse, hjemsendelse af flygtninge, bekæmpelse af kriminalitet og kulturel udveksling, er af afgørende betydning.

Det regionale samarbejde til fremme af den økonomiske integration i regionen er et vigtigt middel til at understøtte forsoningen, fremme reformerne og især forbedre den økonomiske og sociale situation i regionen. Den konstante arbejdsløshed, der har nået rekordhøjder og i vid udstrækning kan tilskrives manglende private investeringer, er kendetegnende for visse dele af Vestbalkan og en af de vigtigste årsager til den manglende sociale og politiske stabilitet. Rådet lægger derfor særlig vægt på at fremme det regionale samarbejde, som er et af nøgleelementerne i stabiliserings- og associeringspartnerskabet. I forbindelse med evalueringen heraf i maj 2004 udtrykte Rådet tilfredshed med de mærkbare forbedringer inden for det regionale samarbejde, især med hensyn til infrastrukturer, handel og energi.

Kommissionen har iværksat en række bistandsprojekter inden for de områder, der nævnes i spørgsmålet, inden for rammerne af CARDS og i Kroatien i særdeleshed gennem førtiltrædelsesinstrumenterne, som er særdeles vigtige i denne forbindelse. Således er CARDS-forordningens formål bl.a. iværksættelsen af genopbygningsprojekter, levering af bistand til flygtninges tilbagevenden og stabilisering af regionen såvel som tilskyndelse til regionalt samarbejde. Rådet drøfter i øjeblikket det nye finansielle instrument til førtiltrædelsesbistand, som Kommissionen har fremsat forslag om. Efter 2007 forventes dette instrument at danne rammen om EU's bistand til kandidatlandene og mulige kandidatlande, som er de kategorier, landene på Vestbalkan tilhører.

  Rehn, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, jeg takker Parlamentet og ordføreren, hr. Samuelsen, for det visionære beslutningsforslag om det vestlige Balkan og for Parlamentets og Udenrigsudvalgets engagement i regionen. I øjeblikket gør de fleste af landene på det vestlige Balkan betydelige fremskridt i deres forhold til EU. Men alligevel er der stadig mange spørgsmål, man må tage fat på, og det er nødvendigt, at fremskridtene konsolideres og styrkes.

2005 og 2006 vil blive afgørende for det vestlige Balkan i relation til EU. Vi befinder os ved et vendepunkt. Vi må overvinde visse kortsigtede problemer for at kunne fokusere på den langsigtede økonomiske og sociale udvikling. De mest kritiske spørgsmål lige i øjeblikket drejer sig om afslutningen af det arbejde, der foregår i Den Internationale Krigsforbryderdomstol vedrørende det tidligere Jugoslavien - ICTY - og fastlæggelsen af Kosovos fremtidige status.

Som tidligere medlem af Parlamentet har jeg altid været stolt af, at Parlamentet altid har været kendt for at tale for respekt for menneskerettighederne og dermed forbundne internationale forpligtelser, såvel som for at støtte det multilaterale system, der er baseret på De Forenede Nationer. Derfor glæder jeg mig i særdeleshed over Parlamentets synspunkter i punkt 37 og 46, hvor man understreger fuldt samarbejde med ICTY, domstolen i Haag. Støtten til menneskerettighederne, respekt for lov og ret og en multilateralisme, der bygger på FN, er grunden til, at EU har gjort samarbejde med ICTY til en betingelse i sit forhold til landene i den region. Til efteråret, sandsynligvis i november, vil Kommissionen forelægge udvidelsespakken og rapportere mere detaljeret om de fremskridt, der er gjort af landene i regionen.

Lad mig nu benytte lejligheden til at skitsere, hvor vi står i dag med hensyn til disse lande. Hvis vi ser på Albanien, deler jeg den bekymring, der er kommet til udtryk i Parlamentets beslutningsforslag om det politiske klima, i særdeleshed set i lyset af parlamentsvalgene til sommer. Jeg har for nylig skrevet til premierminister Nano for at understrege, at Kommissionen kun vil kunne foreslå en afslutning af forhandlingerne om stabiliserings- og associeringsaftalen, hvis parlamentsvalgene til sommer bliver afviklet i overensstemmelse med internationale normer. Der må også ske mærkbare fremskridt med hensyn til kampen mod korruption og organiseret kriminalitet.

Bosnien-Hercegovina er faktisk ved at tage fat på de ting, som vi prioriterede højt i gennemførlighedsstudiet i slutningen af 2003. Når landet når betydelige fremskridt på alle prioriterede områder, kan vi anbefale at indlede forhandlinger om stabilitets- og tiltrædelsesaftalen. Jeg håber at kunne gøre det i næste måned.

Med hensyn til samarbejde med ICTY er der sket væsentlige fremskridt, og tendensen til at gå i retning af fuldt samarbejde må styrkes. For åbningen af forhandlingerne af stabilitets- og tiltrædelsesaftalen er reformer af politiet en særlig vigtig betingelse for Bosnien-Hercegovina.

Den højtstående repræsentant og Unionen har medvirket til at fremme stabilitet og reformer i Bosnien-Hercegovina. Men jeg tror, at landet er parat til at påtage sig et større ansvar for sin egen fremtid. Med pålidelige og demokratisk ansvarlige myndigheder på plads i Bosnien-Hercegovina ser jeg frem til en glat og gradvis udfasning af embedet som højtstående repræsentant. Efterhånden som vi nærmer os 10-årsdagen for fredsaftalen i Dayton, er det virkelig på tide at bevæge sig fra Dayton-æraen til Bruxelles-æraen.

Jeg blev skuffet over, at Kroatien ikke kunne sikre fuldt samarbejde med ICTY fra midten af marts. Som De ved, besluttede Det Europæiske Råd i december, at tiltrædelsesforhandlingerne kun kunne indledes den 17. marts, hvis der var fuldt samarbejde med domstolen i Haag.

Det drejer sig om de kroatiske statslige strukturers vilje og evne til at overholde lov og orden og internationale forpligtelser. Kroatien må nu vise, at det samarbejder fuldt ud med ICTY. Lad mig udtrykke mig klart. Kroatiens fremtid ligger i EU. Gennem en vedtagelse af forhandlingsrammen har EU gjort, hvad der er nødvendigt for at indlede forhandlingerne. EU er parat, når Kroatien er det.

Lad mig gå til Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. Hr. Barroso og jeg mødte premierminister Bučkovski i februar, da han afleverede landets svar på Kommissionens spørgeskema. Mine embedsmænd analyserer i øjeblikket de 13.000 siders - 45 kg's - svar.

Vi forventer, at regeringen vil gøre yderligere fremskridt med sin reformdagsorden for at styrke lov og orden og gennemføre Ohrid-rammeaftalen. Jeg er bekymret over OSCE's rapporter om, at der igen har været uregelmæssigheder ved de sidste lokalvalg. Myndighederne må nu handle beslutsomt og sikre, at fremtidige valg kan finde sted under fuld overholdelse af internationale standarder. Afhængig af den politiske udvikling og af fremskridt med juridiske, politiske og økonomiske reformer og af svarenes tekniske kvalitet sigter vi imod at vedtage udtalelsen ved udgangen af dette år.

I går traf Kommissionen en positiv beslutning om et gennemførlighedsstudie for Serbien og Montenegro. Vi betragter nu landet som tilstrækkelig forberedt til at forhandle om en stabilitets- og associeringsaftale med EU.

Vi må behandle landene lige på lige stadier. Vi må bruge samme målestok på samme stadium for hvert land. At forhandle en stabilitets- og associeringsaftale er meget forskelligt fra at forhandle om tiltrædelse af Unionen. Vi vil kræve mere, efterhånden som Serbien og Montenegro bevæger sig fremad i denne proces.

For at nå dette stadium har Serbien og Montenegro måttet gøre sig særlige anstrengelser. Jeg glæder mig over den aftale, der i sidste uge blev truffet om forfatningstraktaten, som sikrer legitimiteten af statsforbundets parlament. Jeg glæder mig over, at landet endelig har gjort væsentlige fremskridt i retning af at samarbejde med domstolen i Haag. Indtil nu er en halv snes mennesker i år blevet anklaget for krigsforbrydelser og er gået om bord i flyveren til Haag. Man bør styrke bestræbelserne, indtil ingen af de tilbageværende anklagede stadig er på fri fod. Egentlige tiltrædelsesforhandlinger kan ikke engang overvejes, før landet har indledt fuldt samarbejde med ICTY. Nu hvor 10-årsdagen for Srebrenica nærmer sig i juli, må Radovan Karadzić og Ratko Mladić stilles for en domstol.

Dette er begyndelsen på den europæiske vej for Serbien og Montenegro. Dette land har nået en hel del i de sidste fem år. Nu er det på tide at komme videre, på tide at belønne væsentlige fremskridt og at vise Serbiens og Montenegros borgere, at det at opfylde afgørende internationale forpligtelser bringer dem tættere på EU.

Kosovo vil stå højt på dagsordenen i de kommende måneder, nu hvor genovervejelsen af normer står på dagsordenen i midten af 2005, hvilket sandsynligvis vil blive efterfulgt af drøftelser af Kosovos fremtidige status.

Vi er fokuseret på at hjælpe myndighederne i Kosovo med at gøre fremskridt i retning af at gennemføre FN's normer, særlig respekt for loven og mindretallenes rettigheder. Når denne status er kommet på plads, vil vi fortsætte med at støtte Kosovos fremskridt i retning af europæisk integration.

Kommissionen har planlagt at fremlægge en udtalelse i næste uge om "En europæisk fremtid for Kosovo". Den vil give et klart signal til lederne og befolkningen i Kosovo om, at EU fuldt ud går ind for deres fremtid i Europa. Vi venter også, at lederne i Kosovo vil udvise en konstruktiv holdning, herunder møde serbiske ledere, der har rakt hånden frem.

Regeringen i Beograd må også arbejde konstruktivt på at løse problemet. I gennemførlighedsstudiet for Serbien og Montenegro gjorde vi det klart for Beograd, at landets forhåbninger med hensyn til EU er bundet til en succesrig løsning på Kosovos status.

Konklusionen er, at de fleste lande i øjeblikket gør solide fremskridt, selv om der er vanskeligheder og faldgruber på det vestlige Balkans vej mod Europa. De lande, der kæmper for at reformere antikverede økonomier og opbygge moderne samfund baseret på respekt for menneskerettighederne og lov og orden, må samtidig håndtere arven fra krigen.

I denne forbindelse vil jeg gerne understrege betydningen af regionalt samarbejde. Gode naboforhold og regionalt økonomisk samarbejde er essensen i EU. De sikrer stabilitet, forsoning og en normalisering af de politiske forhold.

Dette er en større udfordring for landene i regionen og for EU. Det er en stor opgave, men jeg er sikker på, at vi er på rette vej. Jo mindre vi behøver at fokusere på stabilitet og sikkerhed, jo mere kan vi kanalisere vores ressourcer i retning af økonomisk og social udvikling, hvilket med rette understreges i Samuelsen-betænkningen.

  Pack, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, kære kolleger, Sydøsteuropa burde være det centrale punkt i EU's udenrigspolitik, og EU burde konsekvent gøre det færdigt, som det påbegyndte i midten af 1990'erne. Men konsekvens har hidtil været en mangelvare, og denne betænkning har egentlig til formål at lægge lidt pres på Rådet og Kommissionen. Vi har jo hørt i dag, at det i hvert fald har fungeret tidligere. Jeg har netop hørt fra kommissæren, at Kommissionen nu endelig vil udfærdige et papir om Kosovo, hvilket jeg hilser velkommen. Også hr. Schmit sagde, at de vil forsøge at underbygge en stærkere interesse for denne region ved hjælp af handlinger.

Men vi må også spørge, hvad disse lande egentlig gør. De to foregående talere har allerede sagt det. Albanien skal langt om længe gennemføre de forestående valg korrekt og undlade at manipulere. Regeringen skulle for en gangs skyld tage regeringsansvaret alvorligt. Den skulle bekæmpe korruption og gennemføre love. Når vi taler om Makedonien, så ved vi, at Århus-processen skal videreføres, så den albanske befolkning, som udgør 25 % af den samlede befolkning, kan føle sig som ligeberettigede borgere. Først da bliver Makedonien en stabilitetsfaktor i regionen.

I Bosnien-Hercegovina burde Kommissionen og Rådet for længst have påvirket de lokale politikere til at ændre Dayton-aftalen, så der kan opstå et fungerende samfundsvæsen. I sin nuværende situation vil Bosnien-Hercegovina aldrig kunne blive medlem af EU. Samarbejdet med domstolen i Haag er stadig ikke tilstrækkeligt, og flygtningenes tilbagevenden til Republika Srpska er fortsat mangelfuldt.

Hvad angår Serbien, Montenegro og Kosovo, så er forbundet mellem Serbien og Montenegro skrøbeligt. Der bør snarest skabes klarhed om, hvorvidt det skal fortsætte eller opløses. Beograd og Pristina må hurtigst muligt under FN's og EU's auspicier finde frem til en løsning for Kosovo. Det må dog være muligt, for de vil jo alle med i EU. Jeg håber inderligt, at Kroatien vil være i stand til at overbevise the monitoring mission om, at det arbejder fuldt med.

Alle landene har store problemer med at bekæmpe korruptionen, alle har problemer med retsvæsenet, forvaltningskapaciteten er mangelfuld - her må vi skride ind med hjælp. Vi bør hjælpe alle disse lande mere engageret og sammenhængende. Vi bør inddrage dem i førtiltrædelsesinstrumenterne, så de kan udvikle en fungerende samfundsøkonomi og fungerende demokratier. Det får vi alle sammen noget ud af, men især de unge i disse lande.

  Swoboda, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. formand for Rådet, hr. kommissær, kære kolleger, vi har i dag med overvældende flertal stemt for Bulgariens og Rumæniens optagelse. Der er ikke tvivl om, at der i Parlamentet - også hos nogle af dem, som har stemt for - og i befolkningen er indtrådt en vis udvidelsestræthed. Netop i disse tider er det særligt vanskeligt at tale om de næste udvidelsesskridt. Alligevel må vi alle i fællesskab - Rådet, Kommissionen og Parlamentet - gøre det klart for befolkningen, at dette er den eneste chance for at stabilisere netop denne region, og at de risici, som kommer fra negative udviklinger i regionen - hvad enten det er grænseoverskridende kriminalitet, korruption eller nye etniske konflikter - kun kan forhindres med en klar europæisk model. Jeg er meget taknemmelig for, at formandskabet og Kommissionen i dag har givet meget klart udtryk for dette.

Vi må nu - netop efter de beslutninger, vi har truffet i dag - koncentrere os om netop denne region. Jeg håber, at den løsning, som også Rådet heldigvis er nået frem til for at hjælpe Kroatien, og som går ud på at følge nøje med i, hvad Kroatien foretager sig for at få Gotovina til Haag, at denne løsning snarest vil blive gennemført fra begge parters side, så vi hurtigt kan komme i gang med forhandlingerne i Kroatien. Kroatien har gjort meget under tidligere regeringer, og den nuværende regering kunne også virkelig blive et fyrtårn eller et lokomotiv for den øvrige region - alt efter, hvilket billede De nu foretrækker. Derfor er en aftale med Kroatien ikke rettet mod Serbien eller noget andet land, den skal komme hele regionen til gode.

Naturligvis ville vi sikkert alle sammen være glade, hvis Serbien, Montenegro og Kosovo i skøn samdrægtighed ville danne et fælles land. Det er imidlertid urealistisk efter alt det, der er sket, særligt i forbindelse med Kosovo. Derfor mener jeg, det er rigtigt at finde løsninger på, hvordan man kan opnå selvstændighed for disse lande - i hvert fald i det mindste for Kosovo - og alligevel bevare de eksisterende historiske og etniske forbindelser. Om det skal ske i et fællesskab af uafhængige stater eller i en anden samarbejdsform, det beder jeg Rådet og Kommissionen arbejde med under udfoldelse af stor fantasi. Vi må virkelig nå frem til en seriøs løsning for Serbien, Montenegro og også på kosovoproblemet til næste år. Hvis De har gode forslag, så har De også Europa-Parlamentets støtte!

  Samuelsen, for ALDE-Gruppenn. - Hr. formand. Det er rigtigt, at der stadigvæk er mange problemer i området, og det er også blevet understreget af talerne fra Rådet og fra Kommissionen og jeg vil gerne takke for redegørelserne. Men det er også rigtigt, at der er mange perspektiver i dette område, og dets integration i det Europa, som vi har i dag.

Jeg vil godt bruge et eksempel fra Danmark. Den sidste udvidelse af Europa var virkelig en "øjenåbner" for rigtig mange danskere, som kom til at se Europa i et nyt lys, ikke kun som en økonomisk klub - en klub for de rige - men en politisk klub, der var baseret på nogle fælles værdier og som kunne være en drivkraft for udvikling af demokratier og sikkerhed. Senest har vi set, at et de danske partier, der spiller en afgørende rolle i EU-debatten, nemlig Socialistisk Folkeparti, har skiftet fra at være et nej-parti i forhold til Europa, til at være et ja-parti. Helt åbenlyst på baggrund af den udvikling, som vi så med udvidelsen.

Næste store udfordring bliver dette område, og selvfølgelig er der stadigvæk problemer i Albanien, Makedonien, Bosnien-Hercegovina, Serbien Montenegro, Kosovo og i Kroatien, som vi senest har set det og hvor vi har været nødt til at udsætte optagelsesforhandlingerne. Men det vigtige er at fastholde, at der er et perspektiv for disse lande, fordi det er perspektivet - det europæiske perspektiv - som kan være drivkraften og det har de brug for. Og vi - i det øvrige Europa - har i høj grad brug for at vise, at her ligger et kernefelt for det europæiske samarbejde.

Vi går ind i et spændende år. Det bliver et år, hvor vi selvfølgelig og forhåbentlig så hurtig som mulig skal have fundet en positiv afklaring med hensyn til Kroatien. Det bliver vel også året, hvor vi kan nærme os en løsning på navneproblemet omkring Fyrom eller Makedonien og det bliver forhåbentlig også et år, hvor vi nærmer os en afklaring med hensyn til Kosovos fremtidige status.

Jeg vil gerne i denne anledning også sige tak for samarbejdet i forbindelse med beslutningen og dens udarbejdelse. Det er blevet et godt instrument, som vil være med til at fastholde det pres og det momentum, som der forhåbentlig nu er kommet i udviklingen og det engagement, som EU skal udvise, når der skal findes en løsning på regionens problemer, så vi for alvor kan få gang i processen og der bliver mening og perspektiv for alle involverede parter.

  Lagendijk, for Verts/ALE-Gruppen. - (NL) Det er blevet understreget i flere indlæg under denne forhandling såvel som i forskellige rapporter og udtalelser fra Kommissionen og Rådet, at landene på Vestbalkan må betragtes som fremtidige medlemmer af EU. Med det nuværende sociale klima er det nu lettere sagt end gjort. Det fremgik meget tydeligt af formiddagens forhandling om Rumænien, og hr. Swoboda påpegede ganske rigtigt, at der kan spores en vis udvidelsestræthed. Jeg er bange for, at denne træthed især vil få betydning for vores Balkan-politik. Jeg er fortsat overbevist om - uanset hvor upopulært det måtte være, og jeg understreger det endnu en gang her - at EU har behov for en Balkan-strategi. I går offentliggjorde Den Internationale Kommission vedrørende Balkan, som blandt sine medlemmer tæller en del interessante og sagkyndige mennesker, en rapport. Lad mig citere fra denne rapport. Det drejer sig om Vestbalkan: "Krigen er ganske vist slut, men lugten af vold hænger stadig i luften". Når man rejser i Balkanlandene, er det, uanset hvilket land, der er tale om, sådan, det forholder sig, og det betyder, at EU ganske enkelt ikke kan tillade sig at mene, at det ikke er særligt belejligt for os i øjeblikket, og at vi bør lade disse lande være indtil videre. Den nye strategi, strategien for Balkanlandene, der tager sigte på medlemskab, omfatter to vigtige faktorer.

For det første - selv om det er smerteligt indlysende, vil jeg sige det igen - er den sociale og økonomiske udvikling i regionen i øjeblikket forfærdelig og en af de væsentligste kilder til destabilisering. Den høje arbejdsløshed gør det praktisk taget umuligt for de unge at bygge en tilværelse op i det lokale miljø efter skolen. Det fører til øget kriminalitet, usikkerhed og manglende stabilitet, og det er ikke det, vi ønsker. Hvis der er noget, EU er god til, er det at skabe økonomiske bånd mellem disse lande indbyrdes og mellem disse lande og EU.

Et andet element, som vi ikke må opgive, er fastholdelsen af de grundlæggende betingelser vedrørende menneskerettighederne og mindretallenes rettigheder. Selv om vi som talsmænd for Balkan var uenige heri, hvad angik Kroatien, er det efter min opfattelse allerede blevet bevist, at Rådets fastholdelse af kravet om samarbejde med domstolen i Haag som en betingelse for at indlede forhandlinger har en positiv indvirkning i både Bosnien-Hercegovina og Serbien. Det finder jeg glædeligt, og jeg må komplimentere Rådet for at have fastholdt kravet om samarbejde med domstolen.

Og så er der spørgsmålet, der vedrører os alle, nemlig Kosovo. Jeg har lige været der og er overbevist om, at rapporten om standarderne og det, der er sket indtil nu, vil komme af sig selv. Jeg er overbevist om, at debatten om status vil finde sted. Og i denne debat må Europa, hvad enten vi ønsker det eller ej, tage teten, fordi vi har fat i den rigtige ende. Vi har belønningen til Serbien og Kosovo. Debatten om Kosovos uafhængighed bør føres med alle former for forbehold, som allerede nu fremstår klart: ingen adskillelse, intet samarbejde med Albanien eller Makedonien og respekt for det serbiske mindretal.

Ikke at gøre noget, se den anden vej og at lade som om, det er for vanskeligt for Europa at tage sig af Balkanlandene i øjeblikket, er en løsning, vi ikke har råd til. Hvis vi ikke gør noget, vil det føre til en uacceptabel og farlig situation. Lad os forskåne os selv og Balkanlandene herfor!

  Meijer, for GUE/NGL-Gruppen. - (NL) I 1990'erne troede vi, at vi kunne løse problemerne i det tidligere Jugoslavien ved at oprette protektorater, udstationere administratorer og soldater og tvinge flygtninge til at vende tilbage til områder, hvor der nu var et andet etnisk flertal. Den amerikanske model førte til stagnation. Den tvinger befolkningen i områderne ind i en rolle som umyndige børn. De skal udsone deres tid, indtil disse udenlandske geskæftige personer har forladt området. Alternativet til denne stagnation er, at vi søger en fredelig og demokratisk løsning nedefra og op ved seriøst at gå ind i, hvordan befolkningerne i Kosovo, Montenegro, de separate enheder i Bosnien og de to store områder i Makedonien ser deres fremtid, og hvad de ønsker at kalde sig selv. Stater og befolkningsgrupper, der bekrigede hinanden i 1990'erne, afviser stadig at blive underlagt deres naboer, men ønsker at samarbejde med åbne grænser. Hvis vi meget snart indleder forhandlinger om tiltrædelse af EU og starter med Kroatien og Makedonien, vil det kunne medvirke hertil. Europa må nu fordomsfrit søge at nå frem til en virkelig løsning med alle de involverede parter.

  Belder, for IND/DEM-Gruppen. - (NL) Hr. formand, Bosnien-Hercegovina er en tidsindstillet bombe, der kan springe hvert øjeblik, det skal være. Det er klar tale fra EUFOR, EU's militære styrke i landet. Knap 10 år efter Dayton fortsætter de tidligere krigsmodstandere deres etniske kamp med uformindsket styrke på den politiske arena. Det var på ingen måde et fortrøstningsfuldt billede, Parlamentets ad hoc-delegation fik af den aktuelle situation i Bosnien-Hercegovina, Sarajevo og Mostar i sidste uge, men det var givet et realistisk billede. Dette understreger endnu en gang EUFOR-styrkens nytteværdi lokalt.

Man kunne måske have ventet sig en forsonende holdning hos de religiøse samfund i Bosnien-Hercegovina. Rådets, Kommissionens og EUFOR's repræsentanter kunne rapportere om det modsatte. Jeg må anmode Rådet og Kommissionen om til stadighed at erindre de kirkelige myndigheder og Reis al-Ulema om deres store ansvar i denne forbindelse. De seneste arrestationer af bosniere i Tjetjenien varsler ilde og vidner om den fare for religiøs ekstremisme, som kilder i EUFOR har søgt at henlede vores opmærksomhed på.

En bevægende del af ad hoc-delegationens besøg i Sarajevo var inspektionen af minefelter. Rådet og Kommissionen bør være opmærksomme på, at man først vil kunne genskabe en fredelig tilværelse i området, når disse dødbringende områder er ryddet. Så invester venligst mere i Bosnien-Hercegovinas fremtid på denne måde!

  Aylward, for UEN-Gruppen. - (EN) Hr. formand, vi ved alle kun alt for godt, at de seneste år har bragt stor sorg til Balkan-regionen og de mange mennesker, der mistede deres familie og kære som følge af krigene der. Slutfasen i denne krig førte til et angreb på Kosovo fra NATO og til regimets sammenbrud.

Jeg støtter stærkt EU's politik, som er udarbejdet for at hjælpe med genopbygningen af økonomierne på det vestlige Balkan. EU gør stort set ret i at behandle Balkan som en samlet region. Politisk er det et meget følsomt spørgsmål med hensyn til det kommende forhold mellem EU og det vestlige Balkan. EU er naturligvis den største enkelte yder af økonomisk bistand til Balkan-regionen i øjeblikket. Der bliver brugt penge til at forbedre den basale infrastruktur inden for transport, miljø, energi og telekommunikation.

Støtte fra EU bliver også brugt til at forbedre effektiviteten af de offentlige institutioner, idet der i særdeleshed fokuseres på retsvæsenet, politistyrkerne og den offentlige administration. Men det betyder ikke, at EU ikke er kritisk over for den politiske udvikling på Balkan. EU kræver stadig, at folk, der er mistænkt for krigsforbrydelser, skal udleveres til Den Internationale Krigsforbryderdomstol i Haag. Men der har været mange meget positive udviklinger på Balkan i den seneste tid. Jeg glæder mig over den amerikanske regerings beslutning om at trække sine tropper tilbage fra Bosnien og overdrage kontrollen med fredsbevarelsen der til styrker fra EU.

Det er klart, at der er bred politisk stabilitet i regionen. Vi ved, at vi må holde meget nøje øje med den politiske udvikling i regionen, og jeg støtter det, der kaldes stabiliserings- og associeringsprocessen.

Jeg går ind for, at disse lande bliver medlemmer af EU, hvis de opfylder Københavnskriterierne med hensyn til respekt for lov og orden og fremme af menneskerettighederne. EU som politisk enhed kender og vil overholde sine forpligtelser i denne forbindelse.

  Papastamkos (PPE-DE). - (EL) Hr. formand, Vestbalkan er og har altid været det område, hvor EU's udenrigsaktiviteters effektivitet er blevet afprøvet.

Indtil nu har europæisk politik været af fragmentarisk karakter med spredte aktiviteter og manglende koordinering, og den har været ude af trit med området udviklingspotentiale. Jeg mener, der er følgende udfordringer i udformningen af en mere konstruktiv europæisk politik over for de vestlige Balkanlande:

for det første opbygning af foranstaltninger, der skaber tillid, social samhørighed og sikkerhed.

for det andet sammenkædning af europæisk støtte til og europæiske perspektiver for Balkanlandene med strenge betingelser for politisk tilpasning, administrative reformer og retfærdighed.

for det tredje udarbejdelse af en avanceret og sammenhængende strategisk plan for Balkanlandenes udvikling med integreret og bæredygtig vækst som midtvejsmål og konvergens med EU som endemål. Planen skal formulere de enkelte landes prioriteter og søge efter områder, hvor der kan samarbejdes til fælles gavn. Den skal opstille prioriteter og indsatsområder, opstille og kvantificere behovene på grundlæggende områder og sørge for midlerne til gennemførelsen.

for det fjerde støtte til regional økonomisk integration med vægten på grænseoverskridende infrastruktur og de europæiske net.

for det femte styrkelse af den regionale samarbejdspolitik via etableringen af en struktureret politisk dialog, hvor den europæiske konference med de central- og østeuropæiske stater før deres tiltrædelse tjener som forbillede.

Endelig mener jeg, at hr. Samuelsens ændringsforslag og andre lignende ændringsforslag om navnet Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien er uacceptable af de årsager, som er anført i den fælles erklæring fra Nyt Demokratis gruppe i Parlamentet, som er blevet omdelt til alle Europa-Parlamentets medlemmer. Jeg mener, at medlemmerne af Europa-Parlamentet og af de øvrige EU-organer som et minimumstegn på institutionelt og politisk ansvar bør anvende de officielle betegnelser, FN-betegnelserne, sådan som kommissær Rehn jo også gjorde.

  Beglitis (PSE). - (EL) Hr. formand, De Grønnes og De Liberales initiativ til at stille ændringsforslag om navnet Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien med opfordring til, at EU anerkender landet med dets forfatningsmæssige betegnelse, tvinger mig til at starte med at tage stilling til netop dette spørgsmål.

Jeg vil gerne utvetydigt fastslå, at dette initiativ er i direkte strid med FN's resolutioner og med EU's og EU-institutionernes, herunder Europa-Parlamentets, beslutninger. Det er et initiativ, som er i strid med enhver form for solidaritet med et medlem af EU, Grækenland, der deltager som en af parterne i den igangværende forhandlingsprocedure i FN's regi, der skal nå frem til en gensidigt acceptabel og værdig løsning, et respektabelt og fornuftigt kompromis. Efter at vi alle, også de selv, har fordømt USA's enegang i forbindelse med anerkendelsen af Den Internationale Straffedomstols kompetence, kommer de nu og bekræfter og accepterer den amerikanske enegang med hensyn til anerkendelsen af Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien med dets forfatningsmæssige betegnelse. Denne holdning er faktisk problematisk, når vi i dag burde drøfte og være med til at udforme en fælles, integreret europæisk strategi for de store udfordringer og farer forbundet med nye konflikter og ustabilitet på det vestlige Balkan. Det ville være et væsentligt bidrag til indsatsen for at forsvare de europæiske interesser og styrke disse landes europæiske perspektiver. Konflikt og krig i Balkan burde gøre os alle mere påpasselige, mere ansvarlige og mere realistiske.

Grækenland har været i stand til at tage ved lære af den nyere historie med konflikter i Balkan og markere sig som en stabiliserende faktor med freds- og samarbejdsinitiativer. Det er det første europæiske land, der har investeret i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, og det har givet over 20.000 nye arbejdspladser. Det har udvist reel ansvarlighed, realisme og vilje til kompromis i FN for at få løst problemet med navnet og finde frem til et fornuftigt kompromis, hvor begge lande har æren i behold. Derfor vil jeg opfordre medlemmerne af De Grønne og De Liberale og ordføreren, hr. Samuelsen, til at trække deres ændringsforslag tilbage, i hvert fald indtil videre, ligesom jeg vil opfordre rådsformanden og Kommissionens repræsentant til at tage stilling til dette spørgsmål.

  Drčar Murko (ALDE). - (SL) Tak hr. formand. Jeg ønsker at behandle spørgsmålet om Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien i lyset af det geostrategiske aspekt af EU's udvidelsesproces mod sydøst. Landets geografiske beliggenhed i den ustabile Balkan-region er ekstremt vigtig for EU, især i en situation, hvor nabolandet Kosovos forfatningsmæssige stilling endnu ikke er endeligt fastlagt, og der gennemføres mærkbare forfatningsmæssige reformer på grundlag af Ohrid-rammeaftalen.

Rammeaftalen er en forfatningsmæssig bekræftelse af princippet om kulturel mangfoldighed. Heri tilkendegiver det nationale flertal af slovenske makedoniere, hvordan de på alle niveauer fra det nationale til det lokale vil dele magten med det nationale mindretal af albanske makedoniere. Aftalens betydning for stabiliteten i området bør derfor vurderes i lyset af den afgørende mentalitetsændring, der er tale om.

Reformen af de grundlæggende samfundsmæssige relationer skrider frem sideløbende med den økonomiske reform. Denne udvikling kan kun videreføres, hvis en tilnærmelse til EU og bistand til konsolidering af landets nye identitet bliver stillet det i udsigt. Og en del heraf udgøres af ordføreren, hr. Samuelsens, spørgsmål, om, hvorvidt det ikke er på tide, at EU overvejer at anerkende landet ved dets forfatningsmæssige navn, nemlig Republikken Makedonien. Tak.

  Kusstatscher (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand, alle de folk og befolkningsgrupper på Balkan, som efter en lidelsesfuld historie helt og fuldt sætter deres lid til EU, er utvivlsomt europæere. Men når man ser nærmere efter, må man konstatere, at der i mange af disse balkanstater desværre stadig er gamle broderskaber på spil. Det gamle nomenklatur har hovedansvaret for, at de lovede reformer ofte kun findes på papiret. Der er stort set ikke foretaget noget seriøst mod korruptionen. Afstanden mellem fattige og rige vokser. Antallet af analfabeter stiger i nogle områder. Situationen for mindretallene, især romanibefolkningen, er utilfredsstillende. Der bliver manipuleret med valgene gennem bestikkelse og nogle gange sågar med voldsanvendelse.

Alle EU-instanser bør se meget nøjere på det. De må ikke lade sig føre bag lyset af repræsentanterne for disse gamle broderskaber. Giv tid, og undersøg tingene mere omhyggeligt! Det er min appel, når det gælder EU-tiltrædelsen.

  Posselt (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, Kroatien er ikke, som det påstås i dokumenterne, et land på Vestbalkan, det er ud over Schweiz og Liechtenstein det eneste centraleuropæiske land, som endnu ikke er med i EU. Det opfylder kriterierne, og vi bør hurtigst muligt tage fat på forhandlingerne.

På det virkelige Balkan er der imidlertid stadig mere end nok at gøre. Bosnien-Hercegovina skal med en forfatningsreform forvandles til en stærk og ligeberettiget føderation mellem tre folkeslag, og hr. Ashdowns diktatur skal afsluttes. Kosovo skal have anvist en entydig vej til uafhængighed, med klare betingelser, og det skal ske endnu i år. Alle andre modeller er illusoriske.

Serbien og Montenegro skal underkaste sig klare kontroller med hensyn til overholdelse af menneskerettighederne. Her er jeg bange for, at Kommissionens beslutning i denne uge i for høj grad hvilede på illusioner.

I Makedonien må man se at finde en løsning på navnespørgsmålet. Jeg appellerer til mine virkelig kære græske kolleger om at opgive deres smålighed i dette spørgsmål. I Bayern har vi Franken. Vi har Frankfurt. Ingen ville jo påstå, at Frankrig af den grund skulle tage navneforandring til "Pariserrepublikken", fordi det ellers ville kunne rejse territorialkrav på Frankfurt eller Franken. Lad os dog holde op med dette uvæsen her i det 21. århundrede!

Vi skal trække klare grænser for EU. Hr. Langen er en af dem, som altid påpeger, at vi ville strække os for vidt med Tyrkiet. Men Sydøsteuropa er helt klart Europa. Vi må koncentrere vores kræfter om at stabilisere Sydøsteuropa og det centraleuropæiske land Kroatien, som hører lige så lidt til Balkan som den smukke bøhmiske by Kaden an der Eger, som München eller Altenkirchen i Siegerland. Det er Centraleuropa, det skal integreres - dermed stabiliserer vi også naboområdet Balkan.

  Pahor (PSE). - (SL) Tak hr. formand. Jeg vil gå videre dér, hvor min ærede kollega, hr. Posselt, slap.

Jeg tilslutter mig de mange betænkninger, der er udarbejdet med udgangspunkt i beslutningen, og jeg vil derfor stemme for den. Dog mener jeg, at man i beslutningen i højere grad burde have understreget, at det faktum, at man har skabt fred, ikke i sig selv er ensbetydende med, at man har løst de komplekse og grundlæggende problemer, der er forbundet med de forskellige folks sameksistens i området. Det ville være aldeles fejlagtigt, hvis vi lod os forlede til at tro, at vi står over for fuldgyldige demokratiske stater i denne region, og at forholdet mellem dem og EU nu kun drejer sig om hurtig modernisering og integration i EU.

Efter min opfattelse bør EU i højere grad tage initiativ til og ansvar for at sikre, at spørgsmålet om visse af regionens staters grundlæggende status løses ad fredelig vej, uden brug af magt, gennem aftaler og frem for alt på et varigt grundlag.

F.eks. udgør den manglende reform af Dayton-aftalen en hindring for Bosnien-Hercegovinas videre udvikling, Kosovos status bør afgøres, flertallet af serbere og montenegrinere ønsker at leve i uafhængige lande osv. Jeg mener, at der er tale om grundlæggende spørgsmål, der fortjener mere grundlæggende svar end dem, vi er i stand til at give i øjeblikket.

  Prodi (ALDE). - (IT) Hr. formand, kære kolleger, når vi taler om Balkanlandene, kan vi kun forestille os de stabile rammer, som EU giver. En europæisk integration er dog kun mulig, hvis befolkningen gør en stor indsats. Også i Balkanlandene skal dette være et resultat af en politisk sandheds- og forsoningsproces, der finder sted sideløbende med straffesagerne ved domstolen i Haag, som ganske vist er vigtige, men som ikke i sig selv kan sikre, at alle er klar over, hvem der gjorde hvad under krigen først i 1990'erne.

Det scenario, som vi behandler i dag, repræsenterer måske genoprettelsen af den situation, hvor volden brød ud, og hvor ofre og bødler nu kan konfronteres med hinanden. Kun ved hjælp af en sådan indgående konfrontation kan man tage hul på et nyt kapitel, så ingen kan vende tilbage til de tidligere tilstande.

Dette skridt er nødvendigt for demokratiets indførelse, eftersom det indebærer gensidig respekt og tillid. EU har brug for en stor og fremtidsrettet beslutsomhed og må ikke hænge fast i fortiden.

  Ibrisagic (PPE-DE). - (SV) Hr. formand, mine damer og herrer, det er ikke meget, man når at sige på to minutter, specielt ikke når man skal tale om et så stort spørgsmål som Vestbalkan. Jeg vil derfor nævne nogle ting, som er fælles for alle lande i regionen og for vores måde at forholde os til dem på.

Vestbalkan er et område, som ikke har været ramt af krig og ødelæggelse, men også af 50 års kommunisme. Vi, der har oplevet en krig, ved, hvor let det er at starte, og hvor svært det er at stoppe. Vi, som har oplevet kommunismen, ved også, hvor lang tid der kræves for at opbygge demokratiet. I alle de lande, som vi taler om i dag, er der tale om en slags deling. I Kroatien mellem de demokratiske og ikke-demokratiske kræfter, i Bosnien mellem føderationen og Republikken Srpska og i Serbien og Montenegro mellem serbere og kosovoalbanere. Når vi fører samtaler med disse lande og stiller forskellige krav, skal vi have dette i baghovedet og forsøge at hjælpe de demokratiske kræfter, som findes på Vestbalkan, men som ikke altid er så stærke eller lige så ægte, som vi tror. Når vi f.eks. taler om, at anklagede for krigsforbrydelser i Republikken Srpska eller Serbien står i kø for domstolen i Haag, er der ikke mange her i Parlamentet, som ved, at disse mennesker og deres familier får mange penge fra myndighederne for at gøre det. Når vi taler om, at Makedonien frivilligt deltager i forhandlingerne om sit navneskifte, er det ikke mange her i Parlamentet, som ved, at det kun er en del af sandheden, for her findes kun græske repræsentanter og ikke makedonske, som kan præsentere deres syn på sagen.

Jeg vil også understrege, at alle beslutninger i Parlamentet opfattes og analyseres nøje af både de negative og positive kræfter i regionen. Derfor skal vi være yderst forsigtige med, hvilke signaler vi sender til folk i disse lande, uanset om vi taler om krav om flygtninges tilbagevenden til Kosovo, Makedoniens navneskifte eller Kroatiens fremtidige medlemskab af EU. Hvad vi end gør, skal vores støtte gå til dem, der kæmper for en fredelig og demokratisk udvikling, og vores sanktioner skal iværksættes over for dem, som obstruerer dette.

  Howitt (PSE). - (EN) Hr. formand, jeg var i Bosnien-Hercegovina for nylig og så den succesrige begyndelse på EUFOR, EU's fredsbevarende mission.

Der er stadig bittert fjendskab mellem landets bosniske, kroatiske og serbiske grupper. Til trods for at op til 10.000 mennesker er impliceret i krigsforbrydelser, er der kun blevet rejst 34 offentlige anklager. Vejen til Bruxelles kan ikke betrædes, før man når frem til respekt for EU's normer for retfærdighed. Det er grunden til, at Parlamentet i dag gør ret i at insistere på fuldt samarbejde med ICTY fra Bosnien-Hercegovina, Kroatien og Serbien.

I dag investerer Europa relativt set 25 gange flere penge og 50 gange flere tropper i Kosovo end i Afghanistan. Det er i EU's økonomiske såvel som politiske interesse at integrere det vestlige Balkan, og det er deres historiske skæbne.

Udsigten til udvidelse af EU hjalp landene i Østeuropa til at ændre sig. Vi må håbe på og arbejde for at sikre, at det samme sker for landene i det sydøstlige Europa, så de også kan slutte sig til os her i Parlamentet og i Unionen.

  Schmit, Nicolas, formand for Rådet. - (FR) Lad mig først takke Parlamentet for at have taget initiativ til afholdelsen af denne debat. Som kommissæren og jeg selv understregede det, er situationen på Vestbalkan af afgørende interesse for EU. Jeg må konstatere, at vi ikke har noget reelt alternativ til udsigten til EU-medlemskab.

Udsigten til EU-medlemskab er vores eneste mulighed for at overtale disse lande til at ændre opførsel, gennemføre reformer og vælge den europæiske vej - hvilket først og fremmest er ensbetydende med at respektere de europæiske værdier - og vælge forsoningens vej. Det er ikke absurd at sige til disse lande, at de skal vælge forsoningens vej, eftersom vi selv har givet dem et eksempel på en sådan forsoning for 60 år siden.

Jeg mener, at der ganske rigtigt kan spores en vis tøven i forhold til udvidelserne. EU's befolkning begynder at sætte spørgsmålstegn ved denne vedvarende bevægelse i retning af stadig flere udvidelser og nye tiltrædelser. Men vi må forklare, at det er i alles interesse at sikre fred, stabilitet og økonomisk udvikling i denne region.

Der blev henvist til den rekordhøje vedvarende arbejdsløshed i Kosovo og Bosnien. Vi står over for et umiddelbart uløseligt problem. Hvorfor er der arbejdsløshed? Der er arbejdsløshed, fordi der ikke er økonomisk udvikling, og der er ikke økonomisk udvikling, fordi der ikke er private investeringer, og der er ikke private investeringer, fordi der ikke er tillid og tryghed. Ingen investerer i regioner, hvor fremtiden og udviklingen er usikker.

Vi har følgelig en grundlæggende opgave, som går ud på at konsolidere sikkerheden, skabe sikkerhed, overbevise befolkningerne om, at deres fremtid ligger i sikkerhed, forsoning og respekt for mindretallene. Jeg tror, at det er sådan, vi vil kunne skabe en positiv dynamik, som først og fremmest er en økonomisk dynamik. For så længe der ikke sættes gang i regionens økonomi, vil vi ikke få en virkelig stabil fred. Det er en vigtig opgave for EU. Jeg må endnu en gang takke Parlamentet for at have konstateret og erindret om, at det er vigtigt, at vi hurtigt sætter ind på alle de nævnte områder i denne region.

Et sidste ord: Ja, der er fare for ekstremisme. Vi har i Europa et muligt arnested for radikale og især islamiske ekstremister. Også her er det nødvendigt at forebygge, og den eneste mulige forebyggelse er dialog, idet vi bør vise, at denne del af Europa tilhører Europa og deler de europæiske værdier, selv om den også huser den islamiske tro. Jeg er følgelig overbevist om, at det er et vigtigt budskab, der viderebringes i dag, og at vi bør fortsætte ad denne vej i de kommende år.

  Rehn, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, jeg vil gerne tilslutte mig hr. Schmit i at komplimentere Parlamentet for at have taget initiativ til at afholde denne forhandling. Det er yderst vigtigt, at De holder denne forhandling på dette kritiske tidspunkt for at hjælpe med til at holde det vestlige Balkan på EU's og det internationale samfunds dagsorden, da begge har en hel del andre problemer at håndtere. Det er derfor vigtigt, at vi drøfter det vestlige Balkan og forsøger at forbedre vores politikker i det område.

Et af de spørgsmål, der blev rejst af adskillige talere under denne forhandling, var udvidelsestræthed, og jeg tror, det er en meget alvorlig udfordring. Vi må få befolkningerne i EU med os på vejen til udvidelse. Vores næste skridt må derfor foretages gradvis og styres omhyggeligt og fornuftigt. Det er også vigtigt at understrege, at udvidelse i sig selv er sikkerhedspolitik. De juridiske og politiske reformer såvel som den økonomiske udvikling, der stimuleres af EU-perspektivet, vil reducere ustabilitet og konflikter, f.eks. på det vestlige Balkan. Vi må have en dialog og forklare dette for vores borgere for at sikre, at fremtiden for det vestlige Balkan ikke bliver taget som gidsel af ubegrundet frygt.

Jeg vil prøve at give svar på to spørgsmål, som specielt er blevet rejst her. Det første drejer sig om navnet på Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, og det andet er et spørgsmål, der drejer sig om den forfatningsmæssige kompleksitet i Serbien og Montenegro. Med hensyn til problemet med navnet støtter Kommissionen FN's bestræbelser på at nå frem til en løsning, der kan accepteres af begge parter i navnetvisten mellem Grækenland og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien.

Vi håber, at de forslag, som FN's mægler, hr. Nimetz, har fremsat for nylig, vil bidrage til, at vi kan nå dette mål. En løsning på dette bilaterale problem vil klart bidrage til regional stabilitet på det vestlige Balkan i en følsom situation.

Med hensyn til Serbien og Montenegro har Kommissionen bevidst udviklet en dobbelt holdning som en reaktion på den komplicerede struktur i statsforbundet mellem Serbien og Montenegro. Dette giver begge republikker og statsforbundet mulighed for at gøre fremskridt på deres respektive kompetenceområder. Statsforbundet er hovedsagelig ansvarligt for udenrigspolitikken og sikkerhedsspørgsmål, mens republikkerne er ansvarlige for de fleste aspekter af den økonomiske politik og handelsforbindelserne. Takket være denne dobbelte tilgang har vi for nylig været i stand til at underskrive en bilateral handelsaftale om tekstiler med Serbien, hvilket er vigtigt for investeringer og beskæftigelse i denne republik.

Vi vil aflægge rapport om Serbiens og Montenegros fremskridt via denne tilgang i Kommissionens årlige rapport om stabilitets- og associeringsprocessen til efteråret. Den forfatningsmæssige ramme bør respekteres, men samtidig må den ikke hindre landets fremskridt på vejen mod Europa, hvis det opfylder andre betingelser for førtiltrædelse og senere måske tiltrædelse.

Endelig er en af de største udfordringer, vi står over for, når vi skal justere vores politikker vedrørende det vestlige Balkan og bringe disse lande nærmere på EU, svagheden i staterne i denne region. De fleste er svage stater. Hvis staten ikke kan sikre, at dens befolknings daglige behov bliver tilgodeset, kan den bestemt ikke hæve sig til europæisk niveau. Så enkelt er det.

Vi må derfor finde bedre måder at opbygge institutionerne i regionen på, såsom den tilgang til opbygning af medlemsstater, der med rette bliver fremført i rapporten fra Den Internationale Kommission vedrørende Balkan, der blev offentliggjort i går.

Jeg vil gerne takke ordføreren, hr. Samuelsen, Udenrigsudvalget og Parlamentet, og jeg ser meget frem til at arbejde sammen med Dem om stabilitet, fremskridt og velstand på det vestlige Balkan.

  Formanden. - Som afslutning på forhandlingen har jeg modtaget et beslutningsforslag, jf. forretningsordenens artikel 103.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag kl. 12.00.

20. Udenrigspolitik / Sikkerhed

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om betænkning (A6-0062/2005) af Brok for Udenrigsudvalget om årsrapport fra Rådet til Europa-Parlamentet om de vigtigste aspekter og de principielle valg inden for FUSP, herunder deres finansielle virkninger for De Europæiske Fællesskabers almindelige budget - 2003 (8412/2004 - 2004/2172(INI))

og betænkning (A6-0072/2005) af Kuhne for Udenrigsudvalget om den europæiske sikkerhedsstrategi (2004/2167(INI)).

  Brok (PPE-DE), ordfører. - (DE) Hr. formand, fru kommissær, hr. formand for Rådet, med vores årlige betænkning vil vi gerne - også fordi vi befinder os i det første år af en ny valgperiode - stille et forslag til, hvordan vi kan ændre og forbedre samarbejdet mellem Rådet og Kommissionen på den ene side og Parlamentet på den anden side.

Vi er klar over, at udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik som regel er den udøvende magts opgave, og at Parlamentet i denne forbindelse primært kan udøve kontrol og også har nogle muligheder for at påvirke sagen gennem budgetbeføjelserne. Netop med hensyn til budgetbeføjelserne ville det være nyttigt for Kommissionen og Rådet at gøre sig fri af den hidtidige a posteriori-model og inddrage Europa-Parlamentet i en tidligere fase. Parlamentet bør ikke først orienteres efter, at noget er blevet gjort, det bør inddrages i planlægning og udvikling af strategier, så der på den måde kan tages højde for Parlamentets vilje, da det vil gøre den efterfølgende forretningsgang lettere for alle parter, fordi man allerede på et tidligt tidspunkt har fundet en måde at komme videre på.

For os i Europa-Parlamentet er det vigtigt, at vi fører udenrigspolitikken med de samme centrale punkter som hidtil. Den gamle sætning er stadig sand, at krig er udtryk for fejlslagen politik. Krig kan altid kun være det allersidste middel. Derfor er det vigtigt, at vi styrker den præventive model i vores politik og bliver meget bedre til forebyggelse og krisestyring. Det er også EU's model, som den kommer meget klart til udtryk som målsætning i forslaget til forfatningen. Her bør vi gøre vores stilling klar for at overbevise befolkningen, men også for at udvikle strategiske positioner.

Det fører til nogle meget praktiske overvejelser om, hvilke centrale punkter vi skal sætte ind på. Det er konflikten i Mellemøsten, som får os til at arbejde tættere sammen i kvartetten med amerikanerne, russerne og FN, ikke kun for at støtte palæstinenserne og israelerne og opnå fred, men også for i vidt omfang at få bedre greb om alibiet for terrorisme, det andet store mål.

Her får de solidariske regler inden for bistandsforpligtelserne i forfatningstraktaten også stor betydning. Hvordan kan EU besvare udfordringen fra kombinationen af trusler mod den ydre og indre sikkerhed med nye instrumenter og komme videre på dette felt? På disse områder må vi sørge for, at spørgsmål om ikke-udbredelse af atomvåben som i Iran og Nordkorea prioriteres højt, hvis det overhovedet skal lykkes os at gøre dette tema troværdigt.

Men vi skal også sørge for, at EU - som jo i sig selv er et sikkerhedspolitisk koncept, fordi det binder stater sammen, så de aldrig mere kan føre krig mod hinanden - i højere grad anvender dette instrument i naboskabspolitikken, og vi skal sørge for, at vi ikke bliver stående ved det klassiske princip for naboskabspolitikken, som vi har ført den i de seneste år.

Europas grænser har også noget at gøre med EU's handlekraft. Derfor skal vi sørge for, at de stater, som ligger i vores nabolag, og som vi vil have i vores havn, som er vigtige for os, og som vi vil hjælpe, så demokratiet kan udvikles og stabiliseres, ud over fuldt medlemskab får en anden mulighed, et EØS-plus, eller hvad man nu vil kalde det.

Vi skal finde en sådan multilateral model, så vi allerede i dag kan give Ukraine og andre lande et svar på, hvordan de kan forbedre sig, og ikke først om 15 eller 20 år. Her håber vi på større fantasi fra Rådets og Kommissionens side og mindre daglig politik, som det hidtil ofte har været tilfældet. Her har vi jo også den nye model, fru kommissær, med Deres arbejde, for at finde en løsningsmodel.

To spørgsmål til slut. Jeg mener, det er godt, at der er et bredt flertal i Parlamentet for at opretholde våbenembargoen mod Kina, så længe menneskerettighederne ikke er sikret, så længe et land laver love, der legitimerer krig. Hvis vi mener, at de transatlantiske relationer er truede, må vi nå til enighed på dette punkt.

(Bifald)

Ud over de multilaterale modeller som også i relationerne til USA bør vi på en basis af partnerskab med klare målsætninger satse på et transatlantisk marked i 2015. Jeg vil gerne sige klart til en række forslagsstillere, at jeg også som tysker gerne varmt vil støtte forslagene fra de forskellige grupper om at arbejde for en plads for EU i Sikkerhedsrådet.

(Bifald)

  Kuhne (PSE), ordfører. - (DE) Hr. formand, indledningsvis vil jeg gerne komme med to eksempler. Under drøftelserne i udvalget spurgte vores kollega Thomas Ilves, hvad der mon ville ske, hvis der i et EU-medlemsland igen forekom et terrorangreb i samme størrelsesorden som i Madrid, og det så efterfølgende viste sig, at sikkerhedsmyndighederne i et andet EU-land havde haft kendskab til forberedelserne, men ikke havde set sig i stand til at informere myndighederne i det andet land. Det ville nok styrte EU ud i en sand legitimationskrise.

Det andet eksempel er, at EU har overtaget kommandoen over tropperne i Bosnien-Hercegovina fra NATO. For første gang er der nu også mulighed for at vise, hvordan EU kan udføre sikkerhedspolitik på dette felt og samle praktiske erfaringer i denne henseende. Mange mennesker mener - det har jeg bemærket efter en række samtaler i min valgkreds - at hvis vi europæere holdt os uden for så meget som muligt, så ville det onde heller ikke ramme os.

En sådan indstilling kan vise sig at være en skrækkelig fejltagelse, og EU har virkelig brug for en sikkerhedsstrategi. Derfor var et stort flertal af udvalget også tilfreds med det dokument, som Javier Solana i sin tid udarbejdede, og med regeringernes støtte til dokumentet, og udviklede det yderligere.

Der er imidlertid et par punkter, som man må fremhæve særligt, og som tydeligt viser den europæiske sikkerhedsstrategis særlige karakter. Det er for det første en omfattende forståelse af sikkerhedsproblemerne og deres mangfoldige mulige årsager såsom overtrædelser af menneskerettigheder, fattigdom, sygdomme osv. i stedet for en snæver betragtning af de militære aspekter. Sikkerhedsstrategien er først og fremmest et politisk koncept, som går langt ud over de militære aspekter.

Det er for det andet forpligtelsen på folkeretten og principperne i FN's charter.

For det tredje er det styrkelsen af den internationale samfundsorden gennem stærke multilaterale strukturer og internt - trods alle de nødvendige foranstaltninger mod terrortruslen - sikringen af borgernes grundlæggende rettigheder.

Med sådan en baggrund behøver man ikke skamme sig over at sige, at ja, også EU vil gerne tillægge sig militære beslutningsstrukturer og militære evner. Sikkerhedsstrategiens særlige nytteværdi består netop i, at man alt efter situationen når frem til en passende kombination af civile og militære muligheder for at reagere på en krise.

Denne model mødte modstand i udvalget, og modstanden kom fra to helt forskellige sider. Der var for det første dem, som kun kan forestille sig EU som en underafdeling af NATO. Og så var der de andre, som affærdiger oprettelse af nye organisationsformer og kapaciteter under stikordet militarisering. Det var fælles for de to ekstreme retninger, at de benytter dette argument til at modarbejde den europæiske forfatning og agitere mod den.

Der var imidlertid et bredt flertal i udvalget, som støtter sikkerhedsstrategien. Den omfatter instrumenter som eksempelvis operationscentret, den civil-militære celle, oprettelse af kampgrupper eller Forsvarsagenturet. Det er ikke alternativer til NATO - de fleste medlemsstater i EU er jo samtidig medlem af NATO - men de giver EU nye muligheder, som det ikke har i dag. Kun på den måde kan EU også udvikle sig til en ligeberettiget partner til f.eks. USA på den anden side af Atlanten.

Men der er stadig meget, der skal gøres. Indtil videre har vi ikke noget sammenhængende koncept for, hvordan f.eks. de civile krisereaktionsstyrker skal organiseres. Der er mangel på permanent lufttransportkapacitet. Der er mangel på permanente indsatsklare styrker, og der er mangel på tilstrækkelig kommunikations- og oplysningskapacitet. Denne betænkning skal bidrage til, at Europa-Parlamentet - i tråd med, hvad hr. Brok sagde i sin indledning - i en dialogisk struktur med Rådet kan få indflydelse på den kommende udformning og praktiske gennemførelse af den europæiske sikkerhedsstrategi.

(Bifald)

  Schmit, Nicolas, formand for Rådet. - (FR) Hr. formand, først vil jeg takke og også lykønske Parlamentet, og særlig de to ordførere med det arbejde, de har udført, og for den ambitiøse, men også realistiske strategi, som de har udviklet i de to betænkninger.

Et eller andet sted nævner De to tal, nemlig 60 % og 70 % i støtte fra offentligheden til udvikling af en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Det er sandsynligvis et af de områder, der får størst støtte fra offentligheden. De er repræsentanter for EU-borgerne, og det betyder, at en sådan politik kun kan udvikles sammen med borgerne, hvilket også betyder med deres støtte i dialogen, som ordføreren hr. Kuhne sagde for lidt siden.

Det Europæiske Råd vedtog den europæiske sikkerhedsstrategi den 11. december 2003. De 15 måneder, der er gået siden vedtagelsen, er selvfølgelig ikke nok til at udarbejde en komplet og udtømmende betænkning om gennemførelsen, men de giver i det mindste mulighed for at vurdere den virkning, som strategien allerede har haft, og diskutere, hvilken vej vi skal følge ved den videre gennemførelse.

2004 var et vigtigt år for den politiske udvikling af EU, som har haft stigende ambitioner og ansvar i verden. EU-borgerne og deres internationale partnere har også krævet, at EU i højere grad er til stede på den internationale scene. EU har reageret på denne opfordring ved at forsøge at føre en mere aktiv, konsekvent og effektiv udenrigspolitik, som især har været baseret på principperne i De Forenede Nationers Pagt.

EU er aktør på verdensscenen, og dette er baseret på politiske, økonomiske og andre resultater. At man rundt omkring i verden har høje tanker om den europæiske model, som vi taler så meget om i forbindelse med den europæiske forfatning, giver anledning til tilfredshed, men det skal også for os europæere være en stærk drivkraft, der tilskynder os til at gøre mere.

I den europæiske sikkerhedsstrategi fastsættes til en vis grad brede retningslinjer for den daglige ledelse af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Den fastsætter hvilke udfordringer og trusler vi står over for, samt hvilke redskaber det er nødvendigt at anvende for at løse problemerne.

Bekæmpelsen af terrorisme er blevet nævnt. Det er afgjort et af de vigtigste problemer. Vi har indført en række mekanismer og tættere samarbejde mellem Europol og Eurojust. Derfor er bekæmpelsen af terrorisme et godt eksempel på, at sikkerhedsbegrebet ikke kun består af en udenrigspolitisk dimension og en militær dimension, men at det rækker meget længere end det. Der er også en udviklingsdimension og en dimension, der omfatter forsvar og fremme af menneskerettigheder. Der er selvfølgelig også en dimension, der drejer sig om at løse større konflikter, særlig konflikten i Mellemøsten, ikke at forglemme tilstedeværelse i de regioner, som vi talte om tidligere, særlig Bosnien-Hercegovina og andre dele af Vestbalkan.

Det Europæiske Råd vedtog i december 2003 en europæisk strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben, der tager højde for de primære trusler, der blev fastlagt i den europæiske sikkerhedsstrategi, og dette er en supplerende foranstaltning. Det er også et område, hvor EU har vist, at det ved, hvordan man handler, særlig i forbindelse med Iran. På denne måde har vi efter min mening nået en vigtig milepæl i vores søgen efter politiske løsninger på spørgsmål, der er meget følsomme og samtidig yderst farlige for verdensfreden.

Den europæiske sikkerhedsstrategi er baseret på tanken om, at de fleste problemer kun kan løses i en multilateral sammenhæng. På dette punkt er vi også enige med de to ordførere. EU skal bestemt forfølge sine mål i en sådan multilateral sammenhæng, i partnerskab med alle involverede parter, og særlig FN. Følgelig er det i EU's egen interesse at opnå et styrket FN, som er det multilaterale system. Vi skal støtte FN's Generalsekretærs indsats for at modernisere FN-systemet og gøre det mere effektivt. Reformen af FN er faktisk et meget vigtigt led i EU's sikkerhedspolitik og udenrigspolitik. Jeg lykønsker hr. Brok med det, han har sagt om dette emne, særlig i forbindelse med ét bestemt punkt.

Jeg vil lige kort nævne betydningen af det transatlantiske partnerskab, da det kun er et par uger siden, vi drøftede dette spørgsmål her i Parlamentet. Dette partnerskab er også blevet genoptaget, særlig efter præsident Bushs besøg i Bruxelles, og vi skal sørge for, at der følges op på genoptagelsen. Vi har mange fælles interesser - jeg vil gå så langt som til at sige utallige interesser. Der er utallige muligheder for større samarbejde, men på lige fod. Vi kan sammen med USA finde løsninger på større problemer, og særlig, som det allerede er blevet nævnt, på et problem, der står øverst på dagsordenen, nemlig konflikten i Mellemøsten.

EU er også i gang med at udvikle sit økonomiske, politiske og kulturelle samarbejde med dets traditionelle primære partnere, f.eks. USA og Canada, men også med partnere såsom Rusland og Japan. Jeg tror, at samarbejde med Rusland trods problemerne er vigtigt for EU og for stabilitet og fred i Europa. Når dette er sagt, bør jeg også nævne, at der ligeledes er nye aktører på verdensscenen, f.eks. Kina, Indien, Brasilien og Sydafrika. Der er også regionale organisationer, f.eks. Den Afrikanske Union, som vi havde forhandlinger med for et par dage siden med henblik på, som Kommissionen har sagt, at styrke EU's politik over for Afrika. Formålet med dette er at fremme fred og udvikling - to ting som er tæt forbundet - i Afrika, som står EU særlig nær.

Formålet med strategien er også at fremme EU's forbindelser med andre naboer mod øst og syd. Vi har lige afholdt en debat om Balkanlandene. Euro-Middelhavs-partnerskabet og den europæiske politik for naboregioner er af grundlæggende betydning med hensyn til at fremme stabiliteten i de pågældende lande, men de er også i EU's egen interesse både økonomisk og politisk. Jeg husker nøjagtigt, hvad der blev sagt. Det er ikke nok at lukke øjnene i håb om at undgå, at problemerne smitter. Disse landes problemer bliver meget hurtigt vores problemer enten på grund af ukontrolleret, ulovlig indvandring, terrorisme eller truslen om terrorisme.

Menneskerettigheders betydning set ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt er også centralt for at løse konflikterne, og dette aspekt er særlig blevet understreget i den seneste rapport fra FN's Generalsekretær. Uden respekt for menneskerettigheder får vi hverken udvikling eller fred. Derfor udnævnte den højtstående repræsentant for nylig en personlig repræsentant for menneskerettigheder for at forbedre overensstemmelsen og effektiviteten i EU's politik på dette område inden for FUSP.

Hvad angår det militære aspekt, foreslås det i strategien, at EU skal være mere operationel på de forskellige områder, hvor det skal spille en rolle. Vi skal komme med løsninger på konflikterne. Vi skal handle, og vi skal spille en mere aktiv rolle med hensyn til at opretholde og genoprette fred. Vi skal sikre større overensstemmelse mellem de civile og militære aspekter. Vi skal først og fremmest have en strategi, som er baseret på konfliktforebyggelse. I den forbindelse er det vigtigt, at 7.000 europæiske soldater for tiden under EU-flaget er udstationeret for at sikre freden og tilskynde til reformer og forsoning. Vi har særlig drøftet spørgsmålet om Balkanlandene, men EU har også taget ansvar for større operationer andre steder, f.eks. i Sydkaukasus, Afrika og Afghanistan.

Der er gjort betydelige fremskrift med hensyn til militære kapaciteter. Den første af de 13 taktiske enheder er blevet oprettet som led i den europæiske hurtige udrykningsstyrke. EU har også oprettet Det Europæiske Forsvarsagentur for at rationalisere udgifterne til indkøb til forsvaret, og for at forbedre kvaliteten og øge kvantiteten af de militære kapaciteter, der er til rådighed i de europæiske lande. Samarbejde mellem civile og militære kredse er blevet hævet til et højere operationelt niveau, særlig ved at oprette en civil-militær celle. Med disse foranstaltninger skulle EU kunne øge sin krisestyringskapacitet, således at det kan klare det 21. århundredes komplekse sikkerhedskriser med et godt resultat. Samarbejde med NATO er specielt blevet fremhævet. Vi skal efter min mening overveje at udvikle Berlin Plus-aftalen i en partnerskabsånd og ikke i en underkastelsesånd. Jeg tror, at EU's rolle også i denne henseende er meget vigtig.

Overensstemmelsen og den operationelle kapacitet i den europæiske udenrigs- og sikkerhedspolitik er således blevet styrket, men vi kan ikke tillade os at slække på vores indsats. Vi har brug for støtte fra institutionerne, klare forpligtelser, særlig hvad angår solidaritet stillet over for potentielle trusler, samt at EU er mere synlig på den internationale scene. I den forbindelse vil den kommende forfatning endnu en gang efter min mening føre til betydelige fremskridt i udviklingen af FUSP og EU's politik for ekstern sikkerhed. Indførelsen af en EU-udenrigsminister er en større fornyelse, som vil give mulighed for større sammenhæng i EU's forbindelser udadtil. Udenrigsministeren skal være formand for Rådet (eksterne forbindelser), og dette vil give den sammenhæng, som vi alle er så opsatte på at sikre, og det vil også betyde, at EU bliver mere synlig og samtidig give bedre overensstemmelse.

Et andet vigtigt aspekt, som jeg lige vil nævne - og jeg ved, at det er noget, der bl.a. ligger hr. Brok på sinde - er oprettelsen af en Tjeneste for EU's Optræden Udadtil, for hvilken de praktiske detaljer stadig diskuteres.

Det luxembourgske formandskab er meget opmærksom på udviklingen i oprettelsen af denne Tjeneste for EU's Optræden Udadtil og på Parlamentet holdning til dette. Vi ønsker ikke, at oprettelsen af en sådan tjeneste skal betyde, at visse EU-mekanismer afvikles underhånden ved at begunstige mellemstatslige mekanismer.

Formålet med tjenesten var at gøre opmærksom på større fremskridt i udførelsen og gennemførelsen af EU's udenrigspolitik, særlig i form af større effektivitet og sammenhæng samt øget tilstedeværelse fra EU's side og bedre anvendelse af alle de tilgængelige ressourcer. Vi ønsker, at de institutionelle regler og respektive beføjelser overholdes. De nationale diplomatiske tjenester skal inddrages bredere. Vi skal så at sige gøre dem mere europæiske, men uden at fremkalde en form for fornyet nationalisering eller mellemstatsliggørelse af noget, der nu fungerer i overensstemmelse med EU-regler. Det er de brede retningslinjer i det, vi går ind for ved at oprette denne tjeneste.

Jeg vil til sidst sige lidt om informationsaspektet. Jeg tror, at det nuværende formandskab ligesom tidligere formandskaber ønsker at få en meningsudveksling med Parlamentet om de brede muligheder og vigtige datoer i forbindelse med udenrigspolitik. Vi ønsker en sådan dialog, og det er vigtigt, som jeg sagde i begyndelsen af mit indlæg. På formandskabets vegne kan jeg love, at bestræbelserne vil fortsætte i denne retning, og at der bliver etableret de kontakter og møder, som De ønsker, for at opnå netop denne form for sammenhængende fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, som får reel støtte fra de involverede personer og alle EU-institutionerne.

(Bifald)

FORSÆDE: Mario MAURO
Næstformand

  Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (DE) Hr. formand, kære medlemmer, kære ordførere, først vil jeg gerne takke Dem varmt for Deres fyldestgørende, afbalancerede betænkninger, som ikke lader noget tilbage at ønske, hvad klarhed angår.

Jeg vil gerne tage tre specifikke punkter op med hensyn til at styrke Europas globale rolle. For det første er der spørgsmålet om en effektiv multilateralisme. Det er efter min mening klart det rigtige svar på den stadig tættere sammenknytning af det internationale system. 2005 bliver et afgørende år for reformen og for styrkelsen af det multilaterale system, den internationale ret og især FN. Her vil FN-topmødet i september på basis af den seneste beretning fra generalsekretær Kofi Annan træffe nogle vigtige beslutninger for fremtiden.

Det europæiske bidrag til denne reformdebat er efter min mening centralt. Europa har en førerrolle, som det skal leve op til. Kommissionen er derfor i færd med at udarbejde detaljerede forslag til de nævnte spørgsmål. Som De ved, går jeg i denne sammenhæng ind for en plads til EU i FN's Sikkehedsråd. Hvordan det nærmere skal udformes, kan man diskutere. Det, der tæller, er, at EU skal have den vægt, der tilkommer det, i de vigtigste internationale organer.

Multilateralisme kan kun være effektiv, hvis den, som kollegaen allerede har nævnt, hviler på et stærkt transatlantisk partnerskab. De globale problemer kan kun løses effektivt, hvis USA og Europa virkelig trækker på samme hammel. Præsident Bushs besøg i Bruxelles viste klart, at USA absolut forstår at anerkende EU's stadigt voksende og vigtigere rolle.

Vores fælles strukturer skal tilpasses denne stadigt bredere dagsorden, samtidig med at den skal være fleksibel. Kommissionen undersøger nu, om den nye transatlantiske dagsorden skal ændres institutionelt. Resultatet af vores overvejelser vil så indgå i topmødet mellem EU og USA i juni. Ligesom mange andre her, også i gruppen, betragter jeg i denne forbindelse tættere relationer mellem Parlamentet og den amerikanske kongres som afgørende.

Europas udenrigspolitik hviler allerede i dag på et omfattende sikkerhedskoncept, som med rette også afspejles i betænkningerne. At sikre Europas sikkerhed er efter min mening ikke kun et spørgsmål om forsvarspolitik eller om militære indsatser, det er i dag frem for alt også et spørgsmål om konfliktforebyggelse, civil krisestyring og fælles handels-, økonomi-, energi-, rets-, sundheds- og miljøpolitik.

Den europæiske sikkerhedsstrategi tager allerede højde for disse komplekse trusselsbilleder. Det leverer Kommissionen et vigtigt bidrag til, også hvad angår gennemførelsen af denne sikkerhedsstrategi. Det sker i vores daglige, tætte forbindelser til tredjelande og senest også gennem forskellige meddelelser, f.eks. i spørgsmålet om bekæmpelse af terror og styrkelse af den civile beskyttelse, men også med hensyn til reformen af udviklingspolitikken, hvor vi så sent som i går præsenterede vigtige meddelelser i Kommissionen.

Det brede sikkerhedsbegreb skal efter min mening i sidste instans rykke den menneskelige sikkerhed i centrum, som også altid har været ledetråden i mit eget arbejde. Overtrædelser af individets frihed og værdighed er ofte roden til strukturelle sikkerhedsrisici. Kort sagt, så kan de aktioner inden for f.eks. ikke-udbredelse af masseødelæggelsesvåben eller afværgelse af terror samt aktioner i forhold til mislykkede stater og i regionale konflikter, som er nævnt i sikkerhedsstrategien, kun lykkes, hvis de også er del af en bredere konfliktforebyggelses- og konfliktløsningspolitik. Et eksempel på det kunne være Afghanistan, og vi håber, at også Irak i fremtiden kan blive et sådant positivt eksempel.

Her har EU med sit enestående instrumentarium en komparativ fordel. Men for at arbejde effektivt skal vi især anvende alle vores instrumenter i sammenhæng - på det civile, det militære og det sektorielle område. Vi må udvikle et langsigtet perspektiv for kriseregioner og anvende vores fællesskabsinstrumenter - både den eksterne støtte og udsigterne til tættere forbindelser til EU - målrettet og sammenhængende. Hertil kommer vores støtte til ikke-udbredelse af atomvåben - tænk blot på den massive EU-støtte til nuklear sikkerhed og ikke-udbredelse siden begyndelsen af 1990'erne - vores indsats i kampen mod terror og mod udbredelse af håndvåben og landminer samt mod narkotika.

Et andet nøgleinstrument, som jeg allerede har nævnt, til at gennemføre den europæiske sikkerhedsstrategi er naturligvis den europæiske udviklingspolitik. Netop her forsøger vi at gå endnu et skridt videre, også med henblik på FN's millenniumudviklingsmål, fordi vi europæere må gå foran her, som jeg sagde i starten.

Til sidst vil jeg gerne gøre opmærksom på de forestående reformforslag fra Kommissionen til den europæiske krisestyring og civile beskyttelse, som vi vil præsentere i næste uge i en meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet, og som vi så naturligvis også skal diskutere i detaljer her i Parlamentet. Lad mig på dette sted takke Dem for Parlamentets støtte med hensyn til det europæiske sikkerhedsforskningsprogram. Her samarbejder Kommissionen meget tæt med Det Europæiske Forsvarsagentur.

Lad mig også understrege følgende. Jeg mener, at Parlamentets forslag om at afholde en regelmæssig debat om sikkerhedsstrategien, også med inddragelse af medlemsstaternes parlamenter, er vigtigt. Demokrati og retsstat er afgørende europæiske grundværdier, som med rette er nævnt, og de er derfor også en integreret del af vores udenrigspolitik.

EU kan imidlertid kun være stærkt på internationalt niveau, hvis det virkelig optræder sammenhængende. For virkelig at kunne mestre de nye udfordringer har EU derfor ikke kun brug for den Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik i snæver forstand. Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik er et af flere instrumenter på udenrigsområdet og forholder sig komplementært til vores andre politikker. At denne brede tilgang virker, ser man efter min mening også på konceptet for Den Europæiske Naboskabspolitik, som jeg jo prioriterer særlig højt. Det har en klar sikkerhedspolitisk dimension at eksportere sikkerhed, stabilitet og velstand til vores naboer og skabe mulighed for strukturelle reformer. ENP er dermed - ligesom vores europæiske udviklingspolitik - en langsigtet, intelligent sikkerhedspolitik i vores naboregioner.

Her er vi allerede trådt ind i gennemførelsesfasen. Dermed uddybes relationerne til vores partnerstater gradvist, især også gennem de detaljerede fælles handlingsplaner, som giver et klart perspektiv om tilnærmelse til Europa. Europa-Parlamentets klare støtte til naboskabspolitikken har været og er fortsat meget vigtig for mig. Derfor glæder jeg mig også til at læse Laschet-betænkningen.

ENP er i en vis forstand vores sikkerhedspolitik i naboregionerne. Den bidrager til stabilisering og reform af geopolitisk afgørende regioner gennem tilknytning af disse regioner til Europa på lang sigt og gennem specifikke fælles aktioner, f.eks. i samarbejdet mod terror. Dermed er den et vigtigt instrument til gennemførelsen af den europæiske sikkerhedsstrategi. Vi har allerede vedtaget detaljerede og ambitiøse aktionsplaner med syv partnerlande, herunder Ukraine, og yderligere fem følger snart.

Jeg skal til at slutte mit indlæg. I betænkningerne lægges der også stor vægt på nødvendigheden af institutionelle reformer. På dette punkt vil vores nye forfatningstraktat bringe vigtige, positive fornyelser, som også støttes stærkt af Kommissionen. Derfor noterer jeg mig med interesse Deres detaljerede idéer. Vi har gennem lang tid forberedt gennemførelsen af traktaten, så vi straks kan være operationelle, når ratificeringen forhåbentlig er afsluttet med positivt resultat. Det sker ikke mindst med oprettelsen af en fælles udenrigstjeneste, hvor der i øjeblikket foregår meget dybtgående diskussioner mellem Rådet og Kommissionen. Disse reformer er virkelig vigtige. Et endnu mere effektivt samarbejde mellem EU-institutionerne er uomgængeligt.

Kuhne-betænkningen understreger med rette, at EU som global aktør naturligvis også skal sørge for at have de nødvendige finansielle midler til rådighed. Derfor har jeg også tillid til, at vi snart kan nå til enighed om den reform af vores udenrigspolitiske støtteinstrumenter, som er foreslået af Kommissionen. Samtidig er det imidlertid også klart, at ingen institutionel reform og ingen finansiel forbedring kan erstatte den nødvendige udenrigspolitiske vilje. Europa har derfor brug for en endnu stærkere selvopfattelse som global player. I formuleringen af den politiske vilje spiller Europa-Parlamentet en afgørende rolle som forum for en bred, gennemsigtig og demokratisk debat.

(Bifald)

  Lambrinidis (PSE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender. - (EL) Hr. formand, som ophavsmand til udtalelsen fra LIBE-Udvalget i Kuhne-betænkningen vil jeg gerne benytte lejligheden til at lykønske hr. Kuhne med, at det er lykkedes ham at gennemføre denne yderst vanskelige proces med at forene så mange synspunkter i en så stærk og god betænkning.

Jeg vil gerne nævne fire punkter: Som sikkerhedsstrategien ser ud i dag, fokuserer den helt korrekt ikke på de militære midler, men på alle de øvrige midler, som EU kan anvende i bekæmpelsen af alle de faktorer, der forårsager usikkerhed i Europa. En af disse faktorer er terrorisme, men det er ikke den eneste. Når vi udarbejder en sådan strategi er vi nødt til at passe meget på, at vi ikke lader os rive med af den aktuelle trussel og overser alle de andre. På denne baggrund er det særdeles vigtigt, at vores handlinger er præget af respekt for menneskerettighederne, når vi handler i udlandet. EU kan ikke tolerere fænomener af Guantánamo-typen. Jeg fremhæver dette, fordi Amerika for et par år siden heller ikke kunne forestille sig at tolerere dette, men nu ser vi, at det sker. Jeg foretrækker, at vi bremser op allerede nu i stedet for at tage stilling senere, hvor vi ikke er parate.

Det andet punkt er, at vi som europæere er nødt til at fremme demokratiet. Det blev helt korrekt understreget både af ordførerne og Kommissionen, at demokratiet fremmes på helt andre måder i Europa, end det fremmes af andre af verdens stormagter. Lad os bevare det sådan, og altid med FN til stede. Vi kan ikke handle uden for FN's rammer.

Det tredje punkt er, at Parlamentet er nødt til at blive informeret om og drøfte udenrigspolitiske spørgsmål. Det kan ikke fortsat holdes i uvidenhed om procedurer, der berører grundlæggende rettigheder som f.eks. de famøse PNR, de oplysninger, der udleveres til Amerika, angiveligt til bekæmpelse af terrorisme, og hvor Parlamentet har anlagt sag mod Kommissionen, som jeg håber det vinder.

Det fjerde og sidste punkt er det berømte SITCEN, en vigtig tjeneste. Mit udvalg ved ikke, nøjagtig hvordan det forholder sig med dets aktiviteter, hvilke grænser der er for dets aktiviteter, hvordan det indsamler informationer, men informationer og indsamling af informationer og personlige data er noget, Parlamentet interesserer sig for, hvad enten det foregår i SITCEN eller et hvilket som helst andet sted. Historien bag disponibilitetsprincippet i forbindelse med dataene og deres udveksling er noget, der netop nu drøftes i mit udvalg. Der er ikke truffet nogen beslutning, og jeg vil gerne takke hr. Kuhne og rose ham, fordi han i sin betænkning har lagt så stor vægt på samarbejdet mellem vores udvalg. Nødvendigheden af at bekæmpe terrorisme helliger ikke alle midler. Det er noget, vi her i salen og her i Parlamentet må tage alvorligt i betragtning.

  Von Wogau, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, kære kolleger, først vil jeg gerne takke hr. Kuhne varmt for hans meget bredt anlagte betænkning. Jeg tror, det er af allerstørste vigtighed, at denne sikkerhedsstrategi, sådan som den opfattes af Europa-Parlamentet, støttes af de fire største grupper i Europa-Parlamentet - De Grønne, Socialdemokraterne, De Liberale og PPE-DE-Gruppen. På denne måde har vi et grundlag, som ikke fandtes for f.eks. 10 år siden i dette spørgsmål.

Grundlaget for betænkningen er den sikkerhedsstrategi, som Javier Solana har udarbejdet. De trusler, som Javier Solana har set, opfattes på samme måde af Europa-Parlamentet. De tre største trusler er terror, masseødelæggelsesvåben samt konflikter i naboregionerne, som også har direkte indflydelse på EU, fordi flygtningestrømmene berører EU's borgere direkte. Det, som jeg og mange andre savner i denne analyse af Javier Solana, er beskyttelsen af hjemstavnen, som normalt er grundlaget for enhver forsvarspolitik. Hvis vi sammenligner den opmærksomhed, som man i USA giver forsvaret af hjemstavnen, og hvor lidt man hører om denne sag hos os i EU, så tror jeg, at der her er en mangel, som må udbedres.

I forbindelse med konklusionerne om, hvad der skal gøres, tror jeg, der er behov for at supplere på dette punkt. Det, der her bliver foreslået som konklusion, kan ikke omsættes helt konkret til initiativer. Derfor tror jeg, det er vigtigt, at vi som det næste får en hvidbog om den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik, som indeholder nogle helt klare indholdsmæssige og tidsmæssige forslag, som er noget mere klare end det, vi hidtil har set.

Det er vigtigt, at den kriseinterventionstyrke, som blev vedtaget i 1999 og dengang var en meget virtuel kriseinterventionsstyrke, i dag allerede er blevet aktiv helt konkret, nemlig i Makedonien, i Congo og nu i Bosnien-Hercegovina. Da jeg under et besøg i Bosnien-Hercegovina med Underudvalget om Sikkerhed og Forsvar for første gang mødte en britisk general med det europæiske uniformsmærke, stjernerne på ærmet, som sagde, at han var europæisk soldat, da forstod jeg, at der er sket noget, som har historiske dimensioner. Og De, hr. minister, taler helt dagligdags om europæiske styrker, om EU's styrker - det er en udvikling, som uden tvivl har historisk betydning.

I Makedonien viser det sig også, at den brede tilgang med ikke kun at anvende militære midler til krisehåndteringen virker; EU's styrke ligger netop i den civile del af sikringen af freden, hvor vi også gør mere end USA. Det er et godt koncept. På den anden side må man - som vi oplevede det i Kosovo under de pludselige uroligheder - også minde om, at vores styrker skal have evnen til at intervenere og også handle robust, når det drejer sig om at beskytte mindretal. Det er to lige vigtige og vanskelige opgaver, som vores styrker skal klare dér.

De kampstyrker, der nu bliver opstillet, og hvor vi håber, at nogle af dem snarest vil være i stand til at intervenere og stå til rådighed med kort varsel, har brug for det bedste udstyr. Også det så vi under vores besøg i Bosnien-Hercegovina. Det er fredsbevarende foranstaltninger, der her forlanges af vores styrker. Når det så gælder om at gennemføre fredsskabende operationer, kampindsatser, så vil det have negative konsekvenser, at vores styrker på stedet har en meget heterogen udrustning. Vores krav er, at de europæiske battle groups, som nu bliver opstillet, har en så ens udrustning som muligt, at de hurtigst muligt og først får det nyeste udstyr, og at dette spørgsmål prioriteres højt. Det er også nødvendigt med helikoptere, fik vi at vide, når store områder skal sikres, og flere minesikre transportkøretøjer. Minerydningen går for langsomt - vi fik at vide, at Bosnien-Hercegovina ikke vil være minesikkert før 2010. Det er nødvendigt at prioritere dette spørgsmål i vores arbejde, også finansielt.

  Wiersma, for PSE-Gruppen. - (NL) Vi drøfter i dag betænkningen om EU's eksterne aktiviteter i 2003. Jeg er især glad for, at ordføreren, Elmar Brok, har understreget, at Europa-Parlamentets deltagelse ikke bør være begrænset til en diskussion, efter at en given begivenhed er indtruffet. Jeg tillader mig derfor at fokusere på et par spørgsmål, som har stået på dagsordenen i det forgangne år, og at kigge lidt ud i fremtiden. Udviklingen af den europæiske sikkerhedsstrategi, som også skal drøftes her, har en vigtig rolle i denne forbindelse. Jeg vil gerne lykønske hr. Kuhne med hans betænkning, som indeholder en fortræffelig evaluering af sikkerhedsstrategiens konkrete virkninger til dato. Jeg vil gerne bede Kommissionen, men også Rådet og naturligvis den højstående repræsentant om at tage disse henstillinger meget alvorligt. Jeg vil fremhæve to punkter.

For det første er der den militære dimension. Europa kan kun spille en central rolle, hvis vi er villige og om nødvendigt også i stand til at gribe ind militært. Forebyggelse af, at en konflikt eskalerer så meget, at et militært indgreb bliver nødvendigt, er og vil altid være det vigtigste, men når vi taler om den faktiske anvendelse af militære midler, skal vægten fortsat ligge på et samspil mellem forskellige værktøjer såsom humanitære aktioner, sikring af retsstatsprincippet, den institutionelle struktur, demokratisering og økonomisk udvikling. Der høstes i øjeblikket et væld af erfaringer med en sådan kombination af civil og militær kapacitet i den første større europæiske militæroperation, Althea-operationen i Bosnien-Hercegovina. Ud over det rent materielle aspekt har udviklingen af det europæiske forsvar også et politisk aspekt. EU skal udvikle politiske rammer, der giver os mulighed for at bruge militærmidler, når det anses for nødvendigt.

Mit andet punkt drejer sig om samspillet mellem den indre og den ydre sikkerhed, som i høj grad er kommet i centrum i bekæmpelsen af især terrorisme. Sammenhængen mellem disse to er ikke tilstrækkeligt udviklet i den nuværende europæiske politik. Rådet har med rette anmodet den højtstående repræsentant om at fremsætte forslag på dette område, og jeg opfordrer ham til at inddrage Parlamentet i den forbindelse. Dette emne behandles både i Brok- og Kuhne-betænkningen. Gennemførelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik er desværre ikke altid så fælles, som jeg kunne ønske. Ikke desto mindre er min evaluering af de sidste fem år ikke særligt negativ. EU har spillet en vigtig rolle i revolutionen i Ukraine. Formandskabets prompte reaktion og den gode koordination mellem Parlamentet og Rådet samt den højtstående repræsentants og Polens og Litauens regeringslederes reaktion har i høj grad bidraget til den positive løsning på denne politiske krise.

Frankrigs, Tysklands og Det Forenede Kongeriges indsats inden for EU i konflikten om bl.a. det iranske atomprogram er efter min mening et godt eksempel på, hvordan tingene kan klares på den europæiske måde. Resultatet er uvist, men den diplomatiske tilgang, den model, som bruges i denne proces, er efter vores opfattelse meget vigtig. Grundprincipperne i Europas fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - multilateralisme, forebyggende indsats, en bred tilgang, hvor demokrati og social og økonomisk udvikling har en central placering, konfliktløsning og et stop for spredning af masseødelæggelsesvåben - har vores fulde støtte. Vi kan dog ikke understrege kraftigt nok, at enighed er en forudsætning, fordi Europa kun kan opnå politisk indflydelse i resten af verden, hvis vi handler i enighed.

  Lambsdorff, for ALDE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, jeg ønsker hr. Kuhne tillykke med hans betænkning, som er blevet virkelig fremragende. Jeg vil også udtrykkeligt takke ham for det konstruktive og åbne samarbejde, som har ført til bred støtte fra de relevante grupper i Parlamentet.

Den europæiske sikkerhedsstrategi er køreplanen for den europæiske udenrigspolitik i de kommende år og årtier, og den indeholder ganske vist gode svar, men også stadig rigtig mange spørgsmål. En fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, som virkelig fortjener dette navn, er endnu ikke en realitet i Europa. Denne betænkning viser tydeligt, at Europa-Parlamentet støtter Rådet og Kommissionen i deres bestræbelser på at overvinde den fortsat eksisterende nationale egoisme på dette område.

Det centrale udsagn i betænkningen er, at de klassiske sikkerhedsbegreber ikke er tilstrækkelige længere. Hvad er indre, hvad er ydre sikkerhed? Hvilken krise kan vi med succes forhindre civilt? I hvilket stadium af en konflikt, som ikke blev forhindret, ser vi os nødsaget til at tage skridtet fra den civile til den militære behandling? Fra hvornår kan vi efter afslutningen af en konflikt gå i den modsatte retning uden at sætte menneskenes sikkerhed på spil, og hvilke instrumenter har vi brug for til det?

Det er disse spørgsmål, vi europæere må besvare. Denne betænkning gør det, hvor det er muligt, idet den henviser til de civil-militære elementers store betydning. Derfor støtter vi denne betænkning og vil stemme for den.

I alle spørgsmålene står én ting klart for os Liberale, nemlig at principperne i FN's charter er den centrale målestok for os i alle vores overvejelser. Derfor er det også så absurd, når kommunisterne påstår, at der er tale om en militarisering af EU. Men de må jo vide det efter deres lange erfaring på dette område.

Denne betænkning er et mellemtrin, som præciserer, at vi her ved starten af det tredje årtusinde må udvikle vores udenrigspolitik, ikke kun hvad angår instrumenterne, men også konceptet som sådant. Netop derfor er jeg også glad for anmodningen til Udenrigsudvalget og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om i fællesskab at udvikle idéer til, hvordan beskyttelsen af de borgerlige rettigheder kan sikres i forbindelse med bekæmpelsen af terror og om nødvendigt forbedres yderligere. Når vi forsvarer vores værdier, må vi også respektere dem. I øvrigt mener jeg, at vi bør føre denne debat i Bruxelles, ikke i Strasbourg.

  Beer, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, kære kolleger, på vegne af min gruppe, De Grønne, glæder jeg mig over de to betænkninger og takker især for det kooperative samarbejde. Med hensyn til Rådets udtalelse vil jeg gerne fremhæve et punkt.

I Brok-betænkningen kræves der meget udtrykkeligt et aktivt samarbejde med Parlamentet. Det vil ikke være tilstrækkeligt, at vi blot bliver orienteret bagefter. Det vil jeg gerne sige før forfatningsdebatten. Den europæiske sikkerhedsstrategi er ikke nogen statistisk sag. I betragtning af de ændrede trusselsbilleder vil vi hele tiden skulle efterprøve, hvor vi har mangler, som vi i dag endnu har det på det civile område, eller hvor vi skal justere kursen. Men vi vil kun kunne formidle den europæiske sikkerhedspolitiks troværdighed, de positive elementer, som bliver styrket med forfatningen, til borgerne, hvis De samarbejder med Parlamentet. Mod Parlamentet vil De ikke klare det.

Jeg vil nævne nogle vigtige elementer, hvor vi viser, at vi er på rette vej. Det er eksempelvis forsøget fra tre europæiske staters side på at finde en fredelig løsning med Iran i spredningsspørgsmålet, at opnå en styrkelse af aftalen om ikke-udbredelse af kernevåben, fordi dette er et af grundlagene for vores multilaterale politik.

Jeg vil nævne et andet område, som er blevet nævnt, nemlig folkeretten. Når man taler om militarisering, kæmper mod forfatningen og dermed ignorerer, at vi vil få chartret om grundlæggende rettigheder som en bestanddel af den europæiske forfatning og dermed også som bestanddel af den europæiske udenrigs- og sikkerhedspolitik, så nægter man ethvert fremskridt, kaster os tilbage til Nice, kaster os tilbage i en renationalisering, som vi netop oplever det i Tyskland, når Tyskland tror, at det alene kan få en plads i FN's sikkerhedsråd eller alene kan opnå at få ophævet embargoen mod Kina. Det er ikke fælles europæisk sikkerhedspolitik, det er et tilbagefald til en politik, som vi enstemmigt ikke støtter i disse beslutningsforslag, vi kritiserer den.

Vi europæere tager nye skridt. Vi påtager os civilt og militært ansvar. Spørgsmålet vil komme op i Kosovo inden for en overskuelig fremtid. Vi vil kun kunne gennemføre disse instrumenter, som i sidste ende bidrager til forsoning i samfundene, til at stabilisere Europa, hvis vi sammen med vores samfund, de europæiske borgere, følger samme mål, nemlig en fredelig, multilateral målsætning under hensyntagen til det transatlantiske samarbejde, den målsætning, som vores borgere forventer af os. Ærede repræsentanter for Rådet, De kommer til at tage højde for Parlamentet. Uden den parlamentariske støtte vil De ikke få den europæiske befolknings støtte.

  Agnoletto, for GUE/NGL-Gruppen. - (IT) Hr. formand, kære kolleger, Kuhne-betænkningen er efter min mening yderst bekymrende og farlig, eftersom den ikke anerkender FN's og den internationale rets forrang i den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik. I betænkningen sætter man FN på samme niveau som NATO og andre organisationer og institutioner, og man baner vejen for en accept af teorien om et forebyggende militært indgreb, som er i strid med international ret. Desuden sidestiller man militære indgreb med en humanitær indsats og giver på en implicit måde den humanitære udviklingsbistand en funktionel rolle, hvor den er underordnet militær- og sikkerhedspolitikkerne. Derudover slår man fast, at NATO og EU supplerer hinanden, og man ignorerer hermed den underordnede rolle, som EU har i NATO, samt nødvendigheden af at fremme en uafhængig og ikke-aggressiv europæisk udenrigspolitik.

Endelig undlader man i betænkningen at sige, at kun anvendelsen af international ret og FN-resolutionerne samt den militære besættelses ophør er en betingelse for en retfærdig og varig fred i Mellemøsten. EU's støtte til ikkespredning burde også omfatte en anmodning til Israel om at undertegne traktaten om ikkespredning af kernevåben.

  Batten, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand, denne betænkning viser klart, hvor EU er på vej hen. Den opfordrer til, at man straks tager fat på indførelsen af den fælles udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik, der er indeholdt i den europæiske forfatning, uden at vente på det ubelejlige og uforudsigelige problem med ratificeringen heraf i medlemsstaterne.

Betænkningen indeholder den meget sigende linje, at kampen mod terrorisme slører den traditionelle skelnen mellem udenrigs- og indenrigspolitik. Det er endnu et eksempel på, at man vil bruge ethvert argument for at fremme europæisk integration inden for alle mulige politiske områder.

Truslen fra terrorismen gør de nationale grænser og de nationale interesser meget mere afgørende, ikke mindre. Betænkningen er endnu et skridt i retning af, at EU forsøger at fremme sine udenrigspolitiske og militære ambitioner for med tiden at kunne kappes med USA på verdensplan. I mellemtiden bliver enhver snak om en etisk udenrigspolitik sat i perspektiv af Det Europæiske Råds hensigt om at hæve våbenembargoen mod Kina, som hr. Brok med rette kritiserer, og som er drevet af krav fra den franske våbenindustri.

Parlamentets modstand mod, at våbenembargoen hæves, vil naturligvis blive ignoreret af Rådet, hvilket endnu en gang demonstrerer, hvor irrelevant Parlamentet er.

Storbritannien bør genvinde kontrollen med sin egen udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik. Den eneste måde, hvorpå vi kan gøre det, er gennem Det Forenede Kongeriges Uafhængighedspartis politik om betingelsesløs tilbagetrækning fra EU.

  Kristovskis, for UEN-Gruppen. - (LV) Hr. formand, mine damer og herrer, på egne vegne og på vegne af Gruppen Union for Nationernes Europa vil jeg gerne takke det ærede medlem, hr. Kuhne, for hans gennemarbejdede betænkning om den europæiske sikkerhedsstrategi. Den omfatter en udvidelse af sikkerhedsbegrebet på baggrund af den nuværende situation, giver en fornuftig begrundelse for, hvad der sker på området europæisk sikkerhed, og påpeger forskellige mangler. Jeg vil kun tale om et enkelt aspekt. Jeg mener, at hr. Kuhne i sin betænkning fuldt berettiget har vist Europa-Parlamentet, at der er behov for en styrket deltagelse i gennemførelsen af den europæiske sikkerhedsstrategi. At opfylde denne målsætning er en forholdsvis kompliceret opgave for medlemmerne af Parlamentet og naturligvis også for de europæiske institutioner. Vi må imidlertid indrømme, at vi ikke har den nødvendige informationssikkerhed og ekspertbistand i Europa-Parlamentet til at kunne sikre en tilbundsgående, kvalificeret drøftelse af de aktiviteter, som det relevante generaldirektorat under Kommissionen og Rådet gennemfører under den europæiske sikkerhedsstrategi, for ikke at nævne muligheden af en større eller mindre forståelse af de foranstaltninger, der træffes af de nationale regeringer med deres gensidige indvirkning på hinanden ved gennemførelsen af foranstaltninger på sikkerheds- og forsvarsområdet.

Mine damer og herrer, vi må erkende, at det er et alvorligt problem. Der er rent faktisk forskellige problemer i relation til den fælles sikkerhed i EU. Og til grund for dem ligger det manglende finansielle grundlag og den manglende udvikling af den militære kapacitet, manglen på informationssikkerhed og forskellige andre mangler. I de sidste måneder, hvor jeg for første gang har været medlem af Europa-Parlamentet, har jeg haft lejlighed til gradvis at sætte mig ind i, hvordan sikkerhedspolitikken i Europa sammensættes, og hvem de vigtigste aktører er. Jeg føler derfor, at jeg er fuldt berettiget til at sige, at betænkningen er af tilstrækkelig høj kvalitet. Eftersom 70 % af EU's borgere er enige i behovet for en fælles europæisk sikkerhedspolitik, bør vi kunne enes om, at overvågning af gennemførelsen af den europæiske sikkerhedsstrategi bør være en af prioriteringerne i Europa-Parlamentets udvidede aktivitetsrammer. Truslerne i det 21. århundrede - grænseoverskridende terrorisme, ulovlig spredning af masseødelæggelsesvåben, regionale konflikter og islamisk fundamentalisme - pålægger alle en pligt til at forstå vore globale udfordringer, og Europa-Parlamentet skal tage aktivt del i forebyggelsen af disse.

  Claeys (NI). - (NL) Hr. formand, den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik har mange primære og sekundære aspekter, og det er naturligvis umuligt at udtale sig udtømmende på så kort tid. Jeg har dog bemærkninger til to forhold.

Først og fremmest vil jeg gerne påpege, at der er et stort hul i listen over prioriteringer, nemlig støtten til europæere eller personer af europæisk oprindelse i resten af verden. Frem for alt taler jeg om det sydlige Afrika, ikke bare Sydafrika, men også Zimbabwe. Det er på høje tid, at EU begynder at træffe afgørende foranstaltninger for at sætte en stopper for angrebene på farme og de systematiske ekspropriationer af europæeres farme. Dette ville for øvrigt være i hele befolkningens interesse. Her tænker jeg f.eks. på Zimbabwe, det land, som tidligere var kendt som Afrikas kornkammer, og som nu hærges af sult, til dels og især på grund af diktator Mugabes fejlslagne ledelse.

Et andet problem, som fortjener større opmærksomhed, er nuklear nedrustning. I betænkningen er der lagt vægt på overholdelse af traktaten om ikkespredning, men ikke på den enorme sikkerhedsrisiko på grund af dårligt bevogtede eller mere eller mindre forladte nukleare anlæg i de tidligere sovjetstater og en række andre lande samt terrororganisationer såsom Al-Qaedas udnyttelse af dem. EU må hurtigst muligt sætte sig sammen med de pågældende lande og internationale organisationer og sikre, at der afsættes de nødvendige ressourcer til at demontere denne tikkende bombe.

  Klich (PPE-DE). - (PL) Hr. formand, Parlamentet mener i høj grad, at der blev gjort store fremskridt sidste år med hensyn til den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik, og at det derfor er muligt at komme ud af den blindgyde, vi er havnet i på grund af Irak-krigen. Vi bifalder oprettelsen af Det Europæiske Forsvarsagentur og mener, at det vil komme til at spille en vigtig rolle med hensyn til tilvejebringelsen af nyt udstyr. Vi bifalder ligeledes, at forfatningstraktaten indeholder bestemmelser, der sikrer EFSP's fremtid, især vedrørende struktursamarbejde, dvs. solidaritetsklausulen. En anden meget vigtig udvikling er Kommissionens meddelelse om det europæiske program for sikkerhedsforskning, som vil få tildelt et budget på mindst 1 milliard euro fra og med 2007. Endelig - og sikkert den vigtigste begivenhed sidste år - var overtagelsen af stabiliseringsoperationen i Bosnien fra NATO. Det er rent faktisk EU's første større militæroperation.

I denne sammenhæng mener vi også, at de fire spørgsmål, som blev stillet for mere end seks år siden, da tanken om en europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik først blev fremsat i Köln, stadig er yderst relevante. For det første: Hvad skal der gøres for at sikre, at vores forsvarskapacitet stemmer overens med vores forventninger og udfordringer, de udfordringer, som nu er omfattet af den europæiske sikkerhedspolitik? For det andet: Hvordan kan vi sikre sammenhæng i den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik? For det tredje: Hvordan kan ESFP udvikles, så det ikke sker på bekostning af de forpligtelser, som fleste medlemsstater, der også er medlem af NATO, har indgået? For det fjerde: Hvordan kan de økonomiske ressourcer forvaltes klogt på medlemsstats- og fællesskabsplan?

Disse spørgsmål er navnlig rettet til Kommissionen og Rådet, fordi Parlamentet, Kommissionen og Rådet skal samarbejde om at besvare disse spørgsmål. Hvis det ikke lykkes for os, bliver ESFP blot en papirpolitik og vi magtesløse.

  D'Alema (PSE). - (IT) Hr. formand, kære kolleger, jeg vil gerne tilslutte mig den tak, som mange af parlamentsmedlemmerne rettede til ordførerne for to vigtige betænkninger, som giver et omfattende overblik over den europæiske udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik og de fremskridt, der er blevet gjort, og hvor man foreslår nogle yderst overbevisende retningslinjer for Europas effektive tilstedeværelse som global aktør på den internationale scene.

Forfatningstraktaten kan styrke Europas rolle med innovationer, der sikrer en større integration og et større samarbejde, og jeg mener, at vi allerede nu - sådan som man siger - kan tage forskud på et samarbejde mellem Parlamentet, Kommissionen og Rådet.

Det er Europas centrale målsætning at fremme en effektiv multilateralisme, hvilket betyder, at sikkerheden skal garanteres, men også, at demokratiet, menneskerettighederne og udviklings- og vækstmulighederne skal fremmes. Det gælder kort sagt om at styre globaliseringen, idet man prioriterer politiske, civile og økonomiske metoder, men ikke udelukker brugen af militære midler i yderste instans og således holder muligheden åben for at bruge magt under legitime omstændigheder.

Hvis der skal være legitimitet, er det dog nødvendigt - sådan som der med rette står i Brok-betænkningen - at man genskaber FN-systemets autoritet. Der er i øvrigt blevet rokket ved denne autoritet, og den er blevet delvist svækket som følge af teori og praksis med forebyggende og unilateral krig. Denne teori og praksis kan Europa kun fordømme, og jeg mener ikke, at vi må se bort fra dette princip, når vi puster nyt liv i samarbejdet mellem Europa og USA.

I den forbindelse er det ønske, som mange af parlamentsmedlemmerne - og også kommissær Ferrero-Waldner - gav udtryk for om et europæisk sæde i FN, efter min mening af stor værdi. Det ville være et kvalitetsløft i forholdet mellem EU og FN.

Her vil jeg understrege en af vores prioriteringer, nemlig konflikten mellem Israel og Palæstina og krisen i Mellemøsten. Vi gjorde med rette opmærksom på de nye muligheder og håb. Jeg vil dog gerne give udtryk for en bekymring, nemlig at mødet mellem Bush og Sharon viste en ret skarp uenighed om den israelske politik, der tager sigte på at gøre bosættelserne mere omfattende, og hvor man faktisk har bebudet en annektering af Østjerusalem og en del af Vestbredden. Hvis denne politik blev gennemført, ville forhåbningerne om fred hurtigt blive skuffet. Når selv den amerikanske regering i dag giver udtryk for kritik, er det nødvendigt, at Europa på en klar og beslutsom måde gør det samme, så man forhindrer beslutninger, der risikerer at bringe ethvert håb om fred og fordragelighed i fare.

  Neyts-Uyttebroeck, Annemie (ALDE). - (NL) Jeg vil gerne først og fremmest lykønske Elmar Brok med hans fortrinlige betænkning, som giver et sammenhængende, fremsynet og realistisk billede af den fælles udenrigs- og forsvarspolitik.

Vi glemmer alt for ofte, hvor ung denne politik rent faktisk stadig er. Jeg husker levende for 20 år siden, da ord som sikkerhed, udenrigspolitik og mindst af alt forsvarspolitik under ingen omstændigheder kunne optræde i europæiske dokumenter eller de europæiske politiske partiers programmer. For 10 år siden var den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i støbeformen, men den blev omhyggeligt pakket ind i en særskilt søjle, som næsten udelukkende var mellemstatslig. I dag har vi vores egen særskilte vision og strategi - som ganske vist stadig er i sin vorden - men hvis originalitet ikke kan benægtes. Denne originalitet består frem for alt i, at vi ønsker at tage ansvar for både de civile, diplomatiske og militære aspekter af en sådan politik. Jeg vil gerne understrege, at forfatningstraktaten indeholder en række særligt vigtige krav på dette område, som for den sags skyld også er en af hovedårsagerne til, at forfatningstraktaten fortjener at blive ratificeret.

Denne årsrapport indeholder opfordringer til at inddrage Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter tættere i udarbejdelsen og gennemførelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og til ikke at begrænse denne inddragelse i de efterfølgende diskussioner. Meningsudvekslingen hver tredje måned med den højtstående repræsentant og kommissæren for eksterne forbindelser og den europæiske naboskabspolitik, hvor repræsentanter for de nationale parlamenter kan deltage, er en fortræffelig lejlighed. Det er blot et aspekt ved forslagene, som vi med glæde vil støtte.

  Pflüger (GUE/NGL). - (DE) Hr. formand, for at det ikke skal blive alt for ens, kommer her en anden holdning. I den europæiske sikkerhedsstrategi står der: "I forbindelse med de nye trusler vil den første forsvarslinje ofte ligge i udlandet." Kuhne-betænkningen er helt i tråd med dette.

Den europæiske sikkerhedsstrategi skal være bindende for alle EU-stater. Med ESS skal EU's militærpolitik i stadig stigende grad tilnærmes til planlægning af præventiv krigsførelse. I Kuhne-betænkningen kræves der yderligere oprustningsskridt for at sikre EU en global militær interventionsevne med anvendelse af NATO-kapaciteter. EU skal - som vi har hørt - gøres til en især militært baseret global player.

Netop derfor har min gruppe forfattet et mindretalsvotum. Her påstår man på den ene side, at der overhovedet ikke er nogen militarisering af EU. På den anden side gøres der virkelig alt for at opruste - som indlæggene har vist - eksempelvis for at udarbejde koncepter for "EU-regionalkrige til sikring af råstoffer". EU's forfatningstraktat, som forhåbentlig vil falde til jorden i Frankrig, EU's sikkerhedsstrategi og European Defence Paper står for et Europa med oprustning og kommende krige.

De bør tage denne kritik alvorligt! Polemik nytter ikke noget. Det giver bagslag - se på Frankrig.

  Coûteaux (IND/DEM). - (FR) Hr. formand, et minut og 30 sekunder er meget mere, end jeg har brug for, da de omfattende emner i denne elastiske betænkning forudsætter, at der eksisterer en udenrigsminister, en diplomatisk tjeneste og en fælles udenrigspolitik. Hvad angår den fælles udenrigspolitik, har vi imidlertid kun en meget vag skitse, i betragtning af at det blev fastsat i 1992 i afsnit V i Maastricht-traktaten. Endvidere findes der ikke en fælles politik, og der kan ikke være en fælles politik af den gode grund, at der ikke er nogen overensstemmelse mellem de forskellige europæiske landes principper, traditioner og interesser og derfor disse landes politikker begyndende med det vigtige spørgsmål om vores forbindelser med USA.

Hvad angår denne minimumsbetingelse, nemlig skabelsen af et diplomatisk instrument, forudsætter det, at den europæiske forfatning vedtages. Jeg er ked af at måtte sige - selv om det ikke er en hemmelighed for de fleste - at det er højst sandsynligt, at dette projekt aldrig ser dagens lys, og at al denne stilladsrejsning, der fuldstændig mangler folkelig legitimitet, vil falde sammen af sig selv.

Jeg kunne derfor standse her og ikke udnytte min taletid helt og belaste Deres nerver, men jeg vil ikke så gerne forhindre Dem i at drømme, da Deres drømme er af stor interesse for tilhængerne af suverænitet, der for tiden fører kampagne i Frankrig og andre steder. Når vi tilfældigt møder franskmændene og fortæller dem, at der i Washington er en person med den pompøse titel Den Europæiske Unions ambassadør til USA, morer de sig kosteligt. Når vi fortæller franskmændene, at den nævnte forfatning fører en såkaldt udenrigsminister med sig, og at indehaveren af dette embede helt tilfældigt bliver en tidligere generalsekretær for NATO, morer franskmændene sig endnu mere kosteligt, bliver interesserede eller forargede.

Mine damer og herrer, eurofiler og euromanikere af enhver art, fortsæt endelig med at give os lige så underholdende argumenter.

  Czarnecki, Ryszard (NI). - (PL) Hr. formand, EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik er måske ikke en virtuel politik, som nogle skeptikere påstår, men den ser helt klart bedre ud på papir end i praksis. Hvis vi ligesom forfatterne til forslaget til beslutning ser på meningsmålinger om viljen til at gennemføre denne politik, synes dens fremtid overordentlig uklar. Hvis de 60 % af EU's borgere, der støtter den fælles udenrigspolitik, fremover reduceres til 45 %, og støtten på 70 % til den fælles forsvarspolitik reduceres til f.eks. 47 %, skal vi så pludselig afskaffe dette begreb? Vi skal passe på med at forlade os på opinionsundersøgelser. Parlamentet er splittet med hensyn til graden af støtte til tanken om en fælles sikkerhedspolitik og en fælles udenrigspolitik. Det er vi nødt til at forholde os til. Ikke desto mindre er vi alle enige om en række spørgsmål. Det første er, at den islamiske trussel er en reel trussel. Det andet er, at militæroperationer ikke må være det første, vi griber til, når vi skal løse bestemte problemer. Det tredje er, at vi opmærksomt skal følge de fælles EUFOR-aktiviteter i Bosnien-Hercegovina. Ganske vist har EU tidligere deltaget i Concordia-operationen i Makedonien, men den var relativt begrænset, hvilket også gælder for de politiaktiviteter, vi har deltaget i, f.eks. i Bosnien-Hercegovina eller her på det seneste i Afrika.

Endelig kan vi tale med en stemme, når det drejer sig om at insistere på, at Rådet skal overholde EU-traktatens artikel 21 vedrørende høring om de vigtigste udenrigspolitiske operationer i det kommende år. Det er ikke et spørgsmål om, at Rådet skal nedlade sig til at komme med disse oplysninger. Det er rent faktisk tvunget til at gøre det.

  Zieleniec (PPE-DE). - (CS) EU er en vigtig aktør på den internationale arena og har derfor et globalt ansvar. Derfor vil jeg gerne understrege, at en vellykket EU-udenrigspolitik afhænger af vores partnerskab med USA. Trods forskellene mellem os er USA af alle de globale aktører den, der er tættest på Europa, og det er ikke kun fælles værdier, der forener os. Partnerskabet er et naturligt resultat af vores fælles interesse i at sikre stabilitet i hele verden, i at styrke retsstatsprincippet og demokratiet og i at sikre, at de globale markeder fungerer korrekt, og at der er adgang til råmaterialer i hele verden.

Den Nordatlantiske Alliance er fortsat en grundlæggende sikring af Europas og USA's sikkerhed, men de udfordringer, som vi står over for, er under ingen omstændigheder alene relateret til sikkerhedsaspektet. Jeg vil derfor opfordre Kommissionen og Rådet til at fremlægge en handlingsplan for et strategisk partnerskab mellem EU og USA, som kan institutionalisere vores dialog om en lang række globale forhold. Partnerskabet skal behandle emner så forskelligesom de økonomiske tjenesters funktion og stabilisering af den internationale orden, det globale landbrug, bekæmpelse af aids, adgang til vand, globale klimaændringer og ikkespredning af masseødelæggelsesvåben. Et af målene bør være oprettelsen af et frihandelsområde mellem EU og USA, som ville kunne fungere som drivkraft for den globale økonomi.

Vi hørte under præsident Bushs besøg i februar, at amerikanerne er klar over, at der er et behov for en stærkere partner på den anden side af Atlanterhavet. Jeg mener derfor, at EU bør benytte denne lejlighed til at styrke et partnerskab, som vil kunne være en nøgle til orden og stabilitet i verden.

  Gomes (PSE). - (PT) Den europæiske sikkerhedsstrategi tvinger os til at overveje Unionens rolle i den globale styring. Elmar Broks og Helmut Kuhnes betænkninger er et godt bidrag til disse overvejelser. Hvis den europæiske udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik skal blive effektiv, må den tage udgangspunkt i borgerne, fremme menneskerettighederne, den almene og humanitære folkeret og multilateralisme i de internationale forbindelser, altså forankres i det sikkerhedsbegreb, som Kuhne-betænkningen fremhæver i forlængelse af den vigtige sikkerhedsrapport fra Barcelona.

Det er så meget desto vigtigere, da spredning af masseødelæggelsesvåben og bekæmpelse af terrorisme fortsat vil have højeste prioritet for EU's bestræbelser på sikkerhedsområdet. Disse bestræbelser må indgå i alle sider af de udenrigspolitiske forbindelser, ikke mindst i den nye naboskabspolitik, og det er i dette perspektiv nødvendigt, at EU får en permanent plads i FN's Sikkerhedsråd, sådan som det før er blevet pointeret.

EU bør også virke for at styrke traktaterne om ikkespredning og ødelæggelse af kernevåben og for en skærpet kontrol med eksport af nukleart materiale og våben i det hele taget. EU må også sikre, at handlingsplanen til bekæmpelse af terrorisme nøje samordnes med udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitikken som led i den integrerede globale indsats mod terrorisme, som Kofi Annan for nylig har lanceret.

Det betyder også, at vi skal leve op til de udviklingsforpligtelser, som de europæiske regeringer har påtaget sig i millenniumerklæringen. Fattigdom og uretfærdighed er frugtbar grobund for terrorisme. For at vi kan få en sikkerheds- og forsvarspolitik, der giver Europa større strategisk uafhængighed, større kapacitet og større integration af forsvarsressourcerne og et reelt indre marked, må Det Europæiske Forsvarsagentur sørge for information til debatterne om politikken for køb og udvikling af militært udstyr og forskning i samme. Det er nu medlemsstatsregeringernes opgave at opstille rammerne for det nye agenturs virksomhed, ligesom de kommende finansielle overslag skal vise, at vores regeringer har vilje til, at den europæiske sikkerhedsstrategi skal blive en succes, for den afhænger i høj grad af de ressourcer, der stilles til dens rådighed i Unionen.

Jeg slutter med at berette, at jeg ligesom hr. von Wogau og andre af Parlamentets medlemmer i sidste uge i Sarajevo hørte, at den britiske general var så stolt over at lede EUFOR, at han ikke behøvede nationale æresbevisninger. Det gjorde mig endnu mere overbevist om, at hvis vi for 15 år siden havde haft en europæisk udenrigspolitik og sikkerheds- og forsvarspolitik, kunne Europa have undgået eller standset krigen i Eksjugoslavien tidligere. I dag er Althea-missionen i Bosnien-Hercegovina bevis på, at EU kan klare opgaven, og at vi med passende midler kan og bør påtage os flere forpligtelser for sikkerheden både i Europa og i verden.

  Pafilis (GUE/NGL). - (EL) Hr. formand, de to betænkninger, der behandles i dag, giver en klar præsentation af EU's identitet og imperialistiske, aggressive karakter. De bekræfter den strategi, EU følger sammen med USA, rettet mod befolkninger og lande. En strategi, som bl.a. vil være baseret på den barske doktrin om forebyggende krig, som er beskrevet i betænkningerne og omtales klart i forfatningstraktaten. En af de umiddelbare prioriteter, der opstilles i betænkningerne, er bedre forberedelse, fra EU's side, på nye militærinvasioner sammen med NATO og USA eller på egen hånd.

I EU's sikkerheds navn fotograferes de lande og områder, som bliver genstand for nye interventioner, og som starter i Balkan, Kaukasus og Mellemøsten og strækker sig over næsten hele kloden, under påskud af at styrke den internationale orden.

Filosofien bag den fælles udenrigspolitik og forsvarspolitik og den europæiske sikkerhedsstrategi udgør den europæiske version af USA's imperialistiske doktrin om beskyttelse af de amerikanske interesser, i hvis navn der er foretaget flere hundrede invasioner, som har spredt død og ødelæggelse i alle hjørner af kloden.

Vi tror, befolkningerne er ved at vågne. De vil gøre modstand og ikke tillade, at man gennemfører denne politik. Til sidst vil vi stille følgende spørgsmål: Hvem truer hvem? EU har hære i mange lande i verden. EU er med i et uendeligt net af baser, har deltaget i tre krige og desuden …

(Formanden afbrød taleren)

  Mölzer (NI). - (DE) Hr. formand, fru kommissær, lige så meget som jeg kritiserer forfatningstraktaten for Europa på enkelte områder, lige så vigtigt tror jeg, det er at styrke den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. At hævde Europa som global fredsmagt kræver en stærk fælles stemme udadtil og også evnen til at sætte denne stemme igennem militært og sikkerhedspolitisk.

Ganske vist skal man efter min mening massivt afvise enhver tendens i retning af at udvikle en europæisk centralstat, men det er efter min mening rigtigt, hvis der findes en fælles EU-udenrigsminister med omfattende kompetence og en stærk position i EU. Derfor er det efter min mening også en god idé at etablere en europæisk udenrigstjeneste.

Det går imidlertid ikke an, at en sådan udenrigstjeneste i EU kun domineres og bæres af de store EU-medlemsstater. Også de mindre EU-stater som eksempelvis Østrig skal inddrages i udformningen af den europæiske udenrigspolitik, ligesom Europa-Parlamentet på lige fod med Rådet skal være med til at træffe beslutninger om den europæiske udenrigspolitik.

Hvis de mindre EU-medlemsstater ligesom de større skal stå til rådighed for den fælles europæiske forsvarspolitik og for en fælles europæisk interventionsstyrke, må man også garantere dem den tilsvarende medindflydelse.

  Jarzembowski (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. formand for Rådet, fru kommissær, jeg vil gerne vende tilbage til to udsagn fra Parlamentet i betænkningen, nemlig om den udenrigs- og sikkerhedspolitiske situation i Østasien. Jeg mener, at Folkerepublikken Kina med antisecessionloven har skærpet situationen i dette område betydeligt. Det bør vi klart afvise. Med antisecessionsloven vil Folkerepublikken Kina helt uberettiget give sig selv legitimation til at true og angribe Taiwan med militære midler. Det er en overtrædelse af folkeretten og helt uacceptabelt. De 23 millioner borgere i Taiwan har en uangribelig ret til på demokratisk vis selv at afgøre deres fremtid, om det nu er for en genforening med fastlandet eller for fortsat at ville leve i deres egen suveræne stat.

Vi bør alle opfordre Folkerepublikken Kina til i stedet for at komme med trusler langt om længe at indlede direkte samtaler med Taiwan på grundlag af gensidig anerkendelse for at afspænde forholdet mellem de to stater og sikre freden i det østasiatiske område. I denne forbindelse - og det er en bemærkning til Rådets repræsentant - må våbenembargoen mod Kina ikke ophæves. Det Europæiske Råd vedtog med rette i 1989 en våbenembargo mod Kina, og vi kan konstatere, at menneskerettighederne og mindretallenes rettigheder ganske vist er blevet forbedret i Kina, men at de stadig på ingen måde er tilstrækkeligt sikret. Parlamentet har flere gange konstateret, at menneskerettighedssituationen i Kina med hensyn til de borgerlige, kulturelle, religiøse og politiske grundlæggende frihedsrettigheder ikke engang lever op til de internationale standarder, som Kina selv har anerkendt.

Jeg håber, hr. repræsentant for Rådet, at De vil tage det til Dem. Ophævelse af våbenembargoen ville netop på nuværende tidspunkt i betragtning af Kinas vedvarende overtrædelse af menneskerettighederne være et helt forkert signal og ville desuden se ud som en belønning for antisecessionsloven.

  Siwiec (PSE). - (PL) Hr. formand, vi har modtaget et dokument med en beskrivelse af den europæiske politik på sikkerhedsområdet, som er den vanskeligste politik for alle lande eller internationale organisationer. Dette dokument vil blive et grundlag eller et referencepunkt for, hvordan man bedst konsoliderer medlemsstaternes politikker, og for, hvordan vi kan gøre vores udenrigspolitik mere effektiv. Vi bør ikke glemme, at den dyreste måde at føre en udenrigspolitik på er ikke at have en. Netop fordi EU mangler politikker, har vi ikke udnyttet de muligheder, der ligger åbne for os på en lang række områder. Jeg vil tillade mig at nævne en anden banal sandhed, og her henvender jeg mig især til dem, som i et stykke tid har doceret om militarisering her i Parlamentet. Forsvarskapacitet er en afgørende forudsætning for en effektiv politik. Militærkapacitet er afgørende. Vi bør også huske på, at principperne for vores sikkerhed i den bredeste forstand kan være et fortrinligt udgangspunkt for en dialog med vores amerikanske partner og et grundlag for at etablere en ny slags transatlantisk forhold. På den ene side har vi USA, som er usikker på forskellen mellem lederskab og hegemoni. På den anden har vi EU, som først lige er ved at udvikle sin rolle på dette særlige område. Vi skal tilføre processen tålmodighed og kreativitet, men der er også brug for ekspertise. I denne sammenhæng mener jeg, at Kuhne-betænkningen er udtryk for en god forpligtelse for alle de europæiske institutioner, og at den hjælper dem i overvejelserne om europæisk sikkerhed. Desuden er det vigtigt, at Kuhne-betænkningen drøftes samtidig med årsrapporten om EU's udenrigspolitik. Det er et godt input og bidrag fra Parlamentet, som medvirker til at sikre, at vi langt om længe kan tale om en reel europæisk politik og ikke en virtuel.

  Van Orden (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, hvis man anlægger den opfattelse, at EU bør udvikle sig til en slags integreret europæisk stat, er det både logisk og nødvendigt, at den skal have sin egen valuta, sit eget politi og retsvæsen, sin egen diplomatiske repræsentation, sin egen hær og sit eget forsvarsbudget og hele resten af, hvad der vedrører en stat, samlet under en forfatnings juridiske ramme.

De to betænkninger, vi har fået forelagt i dag, er inspireret af netop denne impuls. Jeg må sige, at de britiske Konservative har en noget anden opfattelse. Vi er grundlæggende modstandere af at fremme europæisk politisk integration. Faktisk vil vi forsøge at afvikle og tilbagetrække mange af de alt for store beføjelser, Bruxelles har tiltaget sig. Ikke overraskende er vi derfor modstandere af selve idéen om en europæisk forfatning såvel som detaljerne i den.

Betænkningerne fokuserer særligt på sikkerheds- og forsvarspolitik. De forsøger at forøge EU's militære troværdighed ved at forvride, hvad NATO er, og den rolle, det spiller, og så køre den organisation ud på sidelinjen, samtidig med at man ødselt kopierer dens strukturer, idet man forsøger at fjerne nationerne fra at være aktører i det transatlantiske sikkerhedsforhold, samtidig med at man gør krav på deres styrker og tilslutter sig fejlagtige idéer om social udvikling af vores væbnede styrker.

Jeg tror ikke, at de europæiske nationer har strategiske sikkerhedsinteresser, der bør adskilles fra dem, deres transatlantiske og andre allierede har. Der kan være tidspunkter, hvor europæerne bør have hovedansvaret for tilvejebringelsen af militære styrker i deres egen region. Det er præcis, hvad der er sket inden for de sidste 10 år eller mere i Jugoslavien, hvor det er en ren taskenspillerkunst at påstå, at EUFOR's militære operationer i Bosnien er fundamentalt anderledes end dem, der var der før. Af de 7.000 soldater i NATO's SFOR var 6.000 europæere. Det er derfor uærligt at påstå, at EU bidrager til nogen styrkelse af sikkerheden, når de fleste af dens medlemsstater reducerer snarere end forøger deres forsvarsudgifter, og når EU selv kopierer planlægnings-, beslutnings-, kommando- og kontrolsystemerne i den yderst succesrige organisation, som NATO udgør.

  Rouček (PSE). - (CS) Mine damer og herrer, efter den kolde krigs afslutning er der opstået nye trusler mod vores sikkerhed. Her tænker jeg bl.a. på international terrorisme, spredning af masseødelæggelsesvåben, organiseret kriminalitet og en lang række regionale konflikter. Det er nu indlysende, at intet land uanset størrelse er i stand til at løse disse sikkerhedsproblemer alene, og derfor bør EU's fælles udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik udbygges og styrkes. Det mener ikke kun flertallet her i Parlamentet, ikke kun Rådets eller Kommissionens repræsentanter, men også og især borgerne i EU. Det faktum er allerede blevet slået fast i Parlamentet.

Noget andet, som bliver mere og mere indlysende er, at ingen af disse kriser kan løses med militære midler alene. I stedet skal vi kombinere militære og civile midler. Begge de betænkninger, vi drøfter i dag, og begge ordførere har givet klare og detaljerede svar på spørgsmålet om, hvordan det kan opnås. En vellykket fælles udenrigs,- sikkerheds- og forsvarspolitik afhænger af, at følgende to betingelser opfyldes: Forfatningen skal ratificeres, og der skal afsættes tilstrækkelige økonomiske ressourcer. Man kan ikke få mere europæisk sikkerhed for færre penge.

  Kauppi (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, jeg vil fokusere på to afgørende spørgsmål. Jeg vil gerne begynde med at sige et par ord om Tjenesten for EU's Optræden Udadtil. Det er af den yderste vigtighed, at denne tjenestegren bliver anbragt under Kommissionen. Vi må undgå ethvert forsøg på at udvande den nye tjeneste ved primært at placere den under Rådet. Den bør under ingen omstændigheder få lov til at udvikle sig til en ukontrollabel mellemstatslig organisation, der begynder at leve sit eget liv.

Kun med den største parlamentariske ansvarlighed kan vi være sikre på, at Europas ædle mål for resten af verden bliver nået. At bekæmpe fattigdom, at forsvare demokratiet og at gå ind for menneskerettigheder er alle sammen spørgsmål, hvor vi kan og må samarbejde på basis af fælles værdier. En mellemstatslig tjeneste vil stå i fare for at blive et bytte for mange mere sekteriske og strategiske interesser, og vores fælles værdier og mål vil gå tabt i denne blanding.

For det andet må vi både anlægge en ambitiøs og realistisk tilgang til Europas udenrigspolitik under den nye forfatning, hvis og når vi får den. Forfatningen fremmer den europæiske udenrigs- og sikkerhedspolitik på mange afgørende områder, og vi må sikre os, at disse forpligtelser bliver opfyldt. Selv om den udvikling, der er indeholdt i forfatningens bestemmelser om gensidig solidaritet - såvel som en forøget evne til at reagere hurtigt - afspejler den nuværende praksis snarere end at være fornyelser, må vi sikre, at de bliver fortolket på en ambitiøs, konkret og bindende måde, når de træder i kraft.

Medtagelsen af gensidige sikkerhedsgarantier i forfatningen bør også hilses velkommen og konsolideres. Oppositionen i nogle medlemsstater kan imødegås med et par enkle argumenter. NATO er og vil forblive rygraden i det europæiske forsvar. Det er der ingen tvivl om. Vi foreslog simpelthen europæiske garantier for at supplere NATO's bestemmelser med en hårdt tiltrængt europæisk dimension. De støtter og konsoliderer årtiers europæiske politiske og sikkerhedsmæssige samarbejde, som har eksisteret uden for rammerne af EU. De udgør ikke en radikal omskrivning af Europas udenrigs- og sikkerhedsambitioner. De fastslår simpelthen, at Europa endelig må være moden nok til at begynde at supplere sine økonomiske kræfter med en politisk stemme og et politisk engagement.

  Pinior (PSE). - (PL) Mine damer og herrer, i nyere tid er EU i stigende grad blevet en drivkraft bag etableringen af en ny international orden. Det har navnlig været tilfældet siden udvidelsen sidste år. Den vellykkede europæiske integration betyder, at det europæiske politiske system bliver mere tiltrækkende for folk fra lande uden for EU. Nogle amerikanske analytikere henviser nu til den såkaldte europæiske bløde magt og til den europæiske drøm, som bliver til virkelighed for øjnene af os.

Terrorisme, spredning af masseødelæggelsesvåben, regionale konflikter, nationers sammenbrud og organiseret kriminalitet kræver alle, at EU's eksterne aktiviteter har en global dimension. De kræver også større demokratisk ansvarlighed i disse aktiviteter. Derfor bør vi henvise til ordene og ånden i forfatningstraktaten vedrørende spørgsmål, der har indvirkning på den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Den kommende tjeneste for EU's optræden udadtil skal spille en kritisk rolle på dette område og understøtte EU's udenrigsministre. Så snart forfatningstraktaten træder i kraft, bliver det vigtigt at gøre alt for at sikre, at solidaritetsbestemmelsen får et reelt indhold med hensyn til de forsvarsanliggender, der er omfattet af traktaten.

  Landsbergis (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, Brok-betænkningen indeholder mange nye, visionære og opmuntrende idéer. Jeg vil gerne tilføje nogle bemærkninger om problemerne med den nye ikke-statslige terrorisme. For det første, hvad mere kan vi anbefale end det, hr. Brok gør?

Kampen mod den såkaldte terrorisme fordrer en klar beskrivelse af politisk terrorisme. Dens formål er at nå konkrete politiske mål, og hvad er det for mål? Man må skelne mellem den nye, politiske ikke-statslige terrorisme, som man påstår ikke har nogen bestemt statslig adresse, og den traditionelle statslige terrorisme, der hovedsagelig findes, hvor demokratiet kommer til kort. Den slags politisk terrorisme har tendens til at fremprovokere hævn fra visse grupper og organisationer, som det nu sker med Ruslands terroristiske - eller terroriserende - krig i Tjetjenien.

Det demokratiske samfund kan ikke med held imødegå nogen abstrakt idé om terrorismen som sådan, da det kun vil have rod i ideologi og fanatisme. Nej, de virkelige fjender, der skal bekæmpes, er terrororganisationer og stater, der bruger sådanne metoder og støtter sådanne organisationer. Der er blevet taget to nye initiativer for at finde adresser i Afghanistan og Irak. Det er nu de eneste steder, hvor terrororganisationer synes at være i defensiven. Når det gælder forsvar, vil det mere end opfylde Europas ønske om at konkurrere med USA.

Endelig er der en slags djævelsk profit, der kan høstes ved det fænomen, man kalder den ikke-statslige terrorisme, da demokratierne nu måske klarere forstår, hvad det er for nogle værdier, der er i fare. Når vi skaber begreber og strukturer omkring den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik, bør vi koncentrere os mere og mere om følgende spørgsmål: Hvad er det, vi arbejder for, og hvad er det for et Europa, vi arbejder for? Da ikke for et forbruger-Europa med selvmordstendenser, der er ved at miste sin identitet og sans for værdier, til trods for at vi taler så meget om dem? Det er at forsvare det uforsvarlige.

  Schmit, Nicolas, formand for Rådet. - (FR) Hr. formand, jeg tror, at denne forhandling endnu en gang har vist det yderst værdifulde bidrag, som Parlamentet giver til de brede liner, de brede koncepter, i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Den har også vist, at denne dialog, som Parlamentet var så opsat på at få, findes i en mere praktisk form, og jeg kan godt forstå, hvorfor Parlamentet søger denne kontakt, denne dialog med Rådet og Kommissionen. Debatten har vist, at denne dialog ikke kun eksisterer a posteriori, således at vi kan tale om fortiden, men også i forbindelse med nuværende og fremtidige politikker.

Endvidere mener jeg - som en eller anden har sagt - at vi ikke skal føre en udenrigspolitik, som går imod Parlamentets ønsker. Imens jeg har haft den glæde at repræsentere formandskabet, har jeg aldrig haft indtryk af, at Rådet førte en politik imod Parlamentets ønsker. Tværtimod har jeg haft indtryk af, at politikken blev ført i fuld forståelse, og debatten i dag og også debatterne under tidligere møderækker om Mellemøsten, Libanon og for et par timer siden Balkanlandene viser endvidere, at Parlamentet ikke kun deltager i analysen af EU-politikken, men også i udformningen af og den fremtidige retning for denne politik.

Jeg kan ikke undgå at lægge mærke til, at der er bred enighed om de generelle linier i denne politik, om alle facetter og om tanken om, at Europa skal have sikkerhed, og at denne sikkerhed ikke kun er sikkerhed i politisk og militær forstand, men snarere en generel sikkerhed, der omfatter aspekter såsom miljøet eller menneskerettigheder. Jeg er også specielt opmærksom på det, der er blevet sagt om værdien af symboler, og på det, der rækker længere end symboler med andre ord, at et tilfældigt møde med militærpersonale, der har de europæiske stjerner på epauletterne kan sende en rislen nedad rygraden. Det er et tydeligt bevis på, at Europa er i bevægelse, at foreningen af Europa er i fuld gang, og at vi lige har afsluttet endnu en etape, bl.a. ved hjælp af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik.

Jeg vil komme med en sidste bemærkning om Kina. Hr. Jarzembowski, på mødet i Udenrigsudvalget indtog jeg en holdning, og jeg kan se, at denne holdning efterhånden er ved at blive bekræftet. Vi skal efter min mening se virkeligheden i øjnene og udvikle et forhold til Kina, da det får stadig større betydning. Vi skal derfor indlede en generel dialog med Kina, som omfatter alle aspekter.

Mange tak for Deres bidrag. Jeg synes, at det har været en frugtbar debat, en nyttig debat, og en debat, som viser, at dialogen mellem de forskellige EU-institutioner fungerer.

  Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, ligesom min kollega mener jeg, at det var en interessant og grundig forhandling, for den har vist, at der er blevet taget fat på mange spørgsmål under FUSP's og Europas forsvars- og sikkerhedspolitiks auspicier. Mange af de individuelle spørgsmål vil dukke op igen i andre debatter, som vi afholder. Naturligvis har vi ikke glemt menneskerettighederne. Menneskerettighederne er blevet nævnt af mange af Dem, og jeg tror, de allerede er integreret i hele vores politik. Det er meget vigtigt, at vi kommer til at medvirke på globalt plan med et europæisk charter om menneskerettigheder og forhåbentlig meget snart med en europæisk forfatning.

Der er et spørgsmål, der ikke blev nævnt under denne forhandling, men som jeg gerne vil nævne, fordi det er så vigtigt for sikkerheden og udviklingen. Det er kønsspørgsmålet, der bliver fremmet så meget i Europa, herunder som del af vores udviklings- og nabopolitik. Det er en del af den samlede politik, vi ønsker.

Jeg vil også gerne tilslutte mig den kommentar, at det er nødvendigt, at EU arbejder sammen med sine partnere for at undgå, at nukleart og andet følsomt materiale falder i hænderne på terrorister. Det er et afgørende mål for vores fælles handlingsplan.

Jeg er også enig med hr. von Wogau og andre, der har sagt, at der er en meget vigtig forbindelse mellem indre og ydre sikkerhed. Det er også nøglen til et tæt samarbejde mellem de forskellige direktorater i Kommissionen og Generaldirektoratet for Eksterne Forbindelser.

Endelig var der et specielt spørgsmål om minerydning. Det er ikke kun et problem i Bosnien. Det er et problem i hele verden, og vi er derfor meget glade for, at evalueringskonferencen under Ottawa-konventionen, som forbyder landminer rettet mod personer, blev holdt i Kenya, hvor vi så, at dette spørgsmål, som er blevet fremmet af EU, er kommet stærkt i fokus. Der er mange andre ting, der skal gøres, men vi har et godt og solidt grundlag. Lad os arbejde sammen herudfra.

  Formanden. - Forhandlingen under ét er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen kl. 12.00.

21. Spørgetid (Rådet)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er spørgetiden (B6-0163/2005).

Vi behandler en række spørgsmål til Rådet.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 1 af Esko Seppänen (H-0165/05)

Om: Medlemmernes statut

Det vides, at formandskabet er ved at udarbejde en statut for Europa-Parlamentets medlemmer. Hvor langt er man nået i forberedelserne, og kan vi håbe på, at det nuværende Parlaments medlemmer allerede kan blive omfattet af statutten?

  Schmit, Nicolas, formand for Rådet. - (FR) Som svar på Deres spørgsmål, hr. Seppänen, vil jeg minde Dem om, at proceduren for vedtagelse af en statut for medlemmerne af Europa-Parlamentet er fastsat i EF-traktatens artikel 190, stk. 5, og Euratom-traktatens artikel 108, stk. 5. I henhold til disse regler fastsætter Parlamentet statutten og de generelle betingelser for medlemmernes opgaver efter at have hørt Kommissionen og med Rådets godkendelse med kvalificeret flertal.

Rådsformanden agter at få en vellykket afslutning af forhandlingerne om en statut for medlemmerne af Parlamentet, om muligt i løbet af det første halvår, herunder forhandlinger om statuttens ikrafttrædelse. Jeg kan forsikre Dem om, at vi arbejder på at nå til en sådan afslutning.

FORSÆDE: Edward MCMILLAN-SCOTT
Næstformand

  Seppänen (GUE/NGL). - (FI) Hr. minister, nogle af Rådets medlemsstater har ikke accepteret det kompromisforslag, som Parlamentet og Rådet drøftede sidste gang. Har De til hensigt at stille forslag om en pakke af samme type igen, eller har De Deres egne ændringsforslag til denne pakke, og i bekræftende fald, hvad er disse forslag da?

  Schmit, Nicolas, formand for Rådet. - (FR) Som De sikkert husker, var vi meget tæt på at nå frem til et kompromis under det irske formandskab. Desværre er vi faldet ved den sidste forhindring. Det var et kompromis, der var blevet forhandlet mellem Rådet og på den ene side det irske formandskab og på den anden side Parlamentet.

Jeg tror, at en hel del elementer i dette kompromis stadig har værdi, og at det derfor er et godt udgangspunkt. Vi skal imidlertid af indlysende grunde slå fast, hvor det er nødvendigt at foretage justeringer. Vi arbejder på det. Jeg kan forsikre Dem om, at vi i Rådet, men også i Parlamentet arbejder på løsninger, som forhåbentlig er acceptable for alle medlemsstater eller i det mindste for et kvalificeret flertal af dem.

  Martin, David W. (PSE). - (EN) Jeg vil gerne vide, om rådsformanden har haft mulighed for at studere dagens afstemning i Parlamentet om decharge. Hvis det er tilfældet, er han så enig med mig i, at Parlamentets mangel på vilje eller evne til at bringe sit eget hus i orden viser, hvor bydende nødvendig loven er, og at den eneste anden måde at gavne denne institutions rygte på er ved at nå til enighed om en statut for medlemmerne?

  Schmit, Nicolas, formand for Rådet. - (FR) De er de eneste, der kan bedømme Parlamentets struktur og interne arbejdsgang. Jeg overlader dette ansvar fuldstændig til Dem. Jeg kan forsikre Dem om, at formandskabet er fast besluttet på at finde en løsning sammen med Parlamentet og Rådet. Det har vi forpligtet os til, og jeg håber, at det vil lykkes for os.

  Doyle (PPE-DE). - (EN) Jeg vil gerne spørge rådsformanden, om han accepterer, at statutten for medlemmerne og pakken af diæter til Parlamentet bliver ordnet sammen, som det blev aftalt i november eller december for et år siden, lige før det irske formandskab. Statutten for medlemmerne er bydende nødvendig, fordi den vil sætte os i stand til at rydde op i hele debatten om diæter.

Afstemningen i går om decharge for budgettet viste, at de, der er politisk hæderlige, og som accepterer den aftale, der blev indgået for halvandet år siden, stod fast ved den trods pres fra medierne og andre om at gøre noget andet. Vi trænger til reformer. Vi trænger til reformer af hele pakken, både vedrørende diæter og statutten for medlemmer.

Kan De garantere, at vi i denne formandskabsperiode vil få forelagt en statut for medlemmerne? Kan De garantere, at de kolleger, der svigtede på rådsniveau sidst, da vi troede, vi havde et kompromis under det irske formandskab, vil komme med denne gang? Har De haft forhandlinger med eller fået nogen forsikringer fra disse lande?

  Schmit, Nicolas, formand for Rådet. - (FR) Enhver løsning skal være altomfattende, en slags pakke, ligesom De beskrev det. Jeg kan selvfølgelig ikke på nuværende tidspunkt garantere, at vi har alle med. De erindrer sikkert de grundlæggende årsager til, at denne pakke, der var blevet forhandlet, slog fejl. Der var særlige årsager. Vi håber, at vi denne gang kan finde en løsning, som alle vil kunne støtte, og at ingen lader sig påvirke af visse artikler i aviser, som jeg ikke vil sætte navn på.

  Formanden. - Vi har en tidsbegrænsning i henhold til forretningsordenen. Hvert spørgsmål bliver fulgt af to tillægsspørgsmål. Det er første gang, jeg præsiderer over spørgetiden, og på grund af emnets vigtighed er det den eneste gang, jeg vil bryde denne regel.

  Mitchell (PPE-DE). - (EN) Jeg vil gerne tilslutte mig andre medlemmer, der har opfordret formandskabet til at fremme statutten.

Jeg blev slået af hykleriet hos de medlemmer, der modsatte sig decharge for regnskabet i går, efter at de selv havde fået dækket udgifter af dette regnskab, som de nu modsætter sig. Jeg har aldrig set et sådant hykleri i mit liv, og det var yderst usmageligt. Jeg vil opfordre formandskabet til at fremme denne statut, så sagen bliver ordnet en gang for alle både med hensyn til vores løn og udgifterne til vores arbejde.

Der er absolut ingen chance for, at de hyklere, der lavede ballade her i går, vil refundere pengene for at råde bod på det, de siger er forkert med det regnskab, som de nægtede at godkende i går. Det er en helt skandaløs opførsel.

  Formanden. - Jeg tror, at formandskabet allerede har svaret.

  Rübig (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hvis statutten kommer nu, er det jo egentligt klart i de europæiske institutioner, at alle bliver betalt uafhængigt af landene. Betyder det, at medlemmerne fra alle lande fremover skal betales ens? Vil der være store forskelle i forhold til tjenestemandsgagerne, eller forsøger man at opnå en balance?

  Schmit, Nicolas, formand for Rådet. - (FR) Med hensyn til det første punkt i Deres spørgsmål tror jeg, at hvis der er et nøgleprincip i EU, er det princippet om ikke at udøve forskelsbehandling. Det skal efter min mening også anvendes i dette tilfælde.

(DE) Den anden del af Deres spørgsmål om balancen - det er måske et spørgsmål om den subjektive vurdering. Det kan jeg ikke give Dem noget klart svar på. Men jeg mener nok, at vi diskuterer på basis af en afbalanceret pakke.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 2 af Robert J.E. Evans (H-0167/05)

Om: Vindkraft, bølge- og tidevandsenergi

Under henvisning til presset på regeringerne for at få dem til at reducere CO2-emissionerne som fastlagt i Kyoto-protokollen er der da ikke mulighed for langt flere projekter vedrørende vedvarende energi? Hvilke skridt tages der for at fremme vindkraft, bølge- og tidevandsenergi, og hæmmes disse nye initiativer af olieindustrilobbyens magt?

  Schmit, Nicolas, formand for Rådet. - (FR) Lad mig svare hr. Evans. Den 10. marts 2005 vedtog Rådet som forberedelse til forårsmødet i Det Europæiske Råd på miljøområdet et bidrag til forhandlingerne vedrørende midtvejsevalueringen af Lissabon-strategien. Generelt understreger Rådet behovet for at begynde at handle fra 2005, særlig for at bekæmpe klimaændringerne og fremme miljøinnovation samt effektiv anvendelse af energi og ressourcer.

Det har bl.a. anmodet om, at man på forårsmødet i Det Europæiske Råd anbefaler bæredygtigt forbrug og bæredygtige produktionsmetoder, som miljøvenlig innovation er en del af, med henblik på at adskille økonomisk vækst fra brug af ressourcer og ødelæggelse af miljøet. Det har endvidere indkaldt tilbud, således at Kommissionen kan udarbejde et europæisk initiativ i 2005 til gavn for effektiv energiudnyttelse samt en grønbog med en liste over væsentlige foranstaltninger.

Generelt har Rådet først og fremmest anbefalet gennemførelse som en hastesag og i sin helhed af et handlingsforløb, der fremmer miljøteknologi (ETAP) for at sikre et fair og konkurrencedygtigt marked for miljøinnovation. For det andet har det slået til lyd for en stærk tilskyndelse til miljøinnovation og miljøteknologi i alle sektorer af økonomien, særlig i energi- og transportsektoren. Endelig har det anbefalet dæmpende foranstaltninger, der skal begrænse de langsigtede risici og udgifter i forbindelse med klimaændringen, og som resulterer i en økonomi, hvor der udledes lave kulstofniveauer. Dette skal opnås bl.a. ved at fremme anvendelse og udvikling af vedvarende energiteknologi med høj ydelse og nye brændstoffer.

  Evans, Robert J.E. (PSE). - (EN) Jeg vil gerne takke rådsformanden for dette svar, og det var et meget velgørende svar. Må jeg henlede Deres opmærksomhed på et sidste punkt, hvor jeg henviser til beføjelserne i olieindustrien, som efter min opfattelse har tendens til at tromle hen over regeringer og kvæle nye initiativer på dette område.

Jeg kunne godt lide at vide, om De, enten personligt eller i Deres egenskab af rådsformand, er enig med mig i, at hvis der var foretaget lignende investeringer i alternative energikilder finansieret af olieindustrien, så kunne vi have opnået de væsentlige fremskridt, som Rådet nu gør. Tror De, vi bør lægge pres på olieselskaberne om at reducere vores afhængighed af verdens svindende lagre af fossilt brændstof?

  Schmit, Nicolas, formand for Rådet. - (FR) Jeg tror, at den nuværende situation på oliemarkedet, og særlig olieprisniveauet, vil tilskynde mange parter til at investere i alternative energikilder og vedvarende energikilder. På denne måde vil der blive skabt en balance. Vi ved faktisk, at prisen på olie skyldes en bestemt økonomisk udvikling i visse områder af verden og også visse tendenser i økonomisk spekulation. Følgen heraf vil være, at vedvarende energikilder bliver mere tiltrækkende, og ved hjælp af disse mekanismer kan vi måske lægge pres på olieselskaber og tage skridt til gavn for fremtidens energikilder.

  Caspary (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, også jeg mener, at når vi har et drivhusproblem, må vi gøre noget ved det ved at anvende vedvarende energiformer, men også med kerneenergi og energibesparelser. Men når spørgeren spørger, hvad der bliver gjort for at fremme elektricitetsproduktionen fra vindkraft, bølgeenergi og tidevandsenergi, og om disse nye initiativer bliver hindret af olielobbyens indflydelse, så spørger jeg Dem: Hvilke initiativer bliver der igangsat inden for kerneenergien, og bliver disse initiativer hindret af lobbyen for vedvarende energiformer?

  Schmit, Nicolas, formand for Rådet. - (FR) Det er et problem, som alle lande står over for på nationalt niveau. Det enkelte land skal vælge de energiproduktionsmetoder, som det har størst tilhørsforhold til. De har givet udtryk for et tilhørsforhold til en bestemt energikilde. Jeg forstår Deres holdning, men jeg er ikke nødvendigvis enig i den. Rådet lader det efter min mening være op til den enkelte medlemsstat at vælge de muligheder, som den foretrækker.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 3 af Marie Panayotopoulos-Cassiotou (H-0169/05)

Om: Den europæiske befolknings aldring og revision af ordningerne for førtidspensionering

Alle er enige om, at den demografiske udvikling og aldringen af befolkningen i Den Europæiske Union kræver, at arbejdstagere forbliver erhvervsaktive også efter at være fyldt 55 år.

Har Rådet klart kendskab til de regler med hensyn til førtidspensionering, der for øjeblikket gælder i de enkelte medlemsstater?

Hvilke foranstaltninger agter Rådet at træffe for at forhindre førtidspensionering af arbejdstagere på over 55 år og drage fordel af merværdien fra deres erfaringer, uden at de unges og de arbejdsløses muligheder for at finde beskæftigelse indskrænkes?

  Schmit, Nicolas, formand for Rådet. - (FR) I nogle år har man i retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik søgt at fremme en aktiv aldring med henblik på at øge den gennemsnitlige pensionsalder - særlig retningslinje 5 i retningslinjerne fra 2003, der blev fornyet uden ændringer i 2004. På Det Europæiske Råds møde i Stockholm satte man sig endvidere det ambitiøse mål at bringe beskæftigelsesgraden for personer mellem 55 og 64 år op på 50 %, mens Det Europæiske Råd i Barcelona har fastsat et yderligere ambitiøst mål, nemlig inden 2010 at hæve den gennemsnitlige pensionsalder med fem år. Den er for tiden 61 år i henhold til skøn fra Eurostat.

Rådet betragter fastholdelsen af ældre arbejdstagere i aktiv beskæftigelse som en stor udfordring, som det fremgår af de hovedmeddelelser, som det for nylig har vedtaget til brug for forårsmødet i Det Europæiske Råd. I disse meddelelser understreger det, at det er hensigtsmæssigt at prioritere dette i reformer, der skal sikre social tilstrækkelighed, og at fremtidige pensionsordninger bliver levedygtige i overensstemmelse med det enkelte lands forhold. En stigende levetid vil kræve en yderligere udvidelse af den alder, hvor arbejdere trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, hvilket forudsætter gradvis afvikling af tilskyndelsesforanstaltninger til tidlig pensionering.

  Panayotopoulos-Cassiotou (PPE-DE). - (EL) Hr. formand, vil der på baggrund af de europæiske borgeres frihed og afskaffelsen af aldersbaseret og anden forskelsbehandling samt med henblik på at udnytte de erfaringer, som ældre arbejdstagere i førpensionsalderen har indsamlet, blive skabt fælles europæiske politiske grundlag, så de unge kan få gavn af de erfaringer, som folk, der går på pension, har, uden at de forhindres i at få de job, der tilkommer dem?

  Schmit, Nicolas, formand for Rådet. - (FR) Faktisk mener jeg, at fastholdelse af ældre i aktiv beskæftigelse ikke må være i strid med beskæftigelse af unge mennesker. Det Europæiske Råd har ved at beslutte at genoptage og genoplive Lissabon-strategien taget et initiativ med hensyn til unge mennesker for at give dem bedre beskæftigelsesudsigter. Jeg mener, at de to ting kan gå hånd i hånd, forudsat at der evt. indføres andre måder at forvalte beskæftigelsen på. Beskæftigelsen forvaltes imidlertid hovedsageligt inden for erhvervslivet, og virksomhederne skal bemærke sig, hvad De har sagt, nemlig at erfaring og derfor også alder har sin pris og værdi.

  Bushill-Matthews (PPE-DE). - (EN) Jeg er henrykt over, at dette punkt står på dagsordenen, og at problemet med aktiv aldring bliver fulgt så intenst af mine kolleger på tilhørerpladserne. Det er et spørgsmål, der påvirker mange af os.

Kan De bekræfte den aktive aldringspolitik i de europæiske institutioner, og i særdeleshed at der ikke længere foretages aldersdiskrimination i den beskæftigelsespolitik, som De og Deres kolleger fører som arbejdsgivere? De omtalte arbejdsgivernes rolle, og EU-institutionerne er selv arbejdsgivere. Jeg stillede dette spørgsmål til hr. Kinnock, men jeg fik aldrig et reelt svar. Jeg vil gerne vide, om De kan give et.

  Schmit, Nicolas, formand for Rådet. - (FR) Hvis jeg har forstået Deres spørgsmål rigtigt, mener De ikke, at institutionerne fører en politik, der fører til forskelsbehandling af ældre mennesker i institutionerne. Endvidere erindrer jeg, at Kommissionen sidste år foreslog en rapport til forårsmødet i Det Europæiske Råd, som drejede sig om aktiv aldring. Det er efter min mening institutionernes ansvar at fremme denne tanke. Jeg mener ikke, at institutionerne fører en politik, der fører til forskelsbehandling. Man møder personer i alle aldersgrupper dér, selvfølgelig med pensionsalderen som grænse, men det er en anden diskussion.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 4 af Mairead McGuinness (H-0172/05)

Om: Børnepasningsinstitutioner i Rumænien

Med tanke på at der sandsynligvis vil blive underskrevet en tiltrædelsestraktat med Rumænien i april, kan Rådet i den forbindelse skitsere om der er overhovedet er sket fremskridt med menneskerettighedssituationen i Rumænien, specielt for så vidt angår forholdene for børn og unge på børnehjem og andre statsdrevne institutioner? Er man tilfreds over at der er sket tilstrækkeligt med fremskridt på dette område til at der kan underskrives en tiltrædelsestraktat?

  Schmit, Nicolas, formand for Rådet. - (FR) På mødet i Det Europæiske Råd i december 2004 glædede man sig over, at Rumæniens fremskridt med at gennemføre EU's acquis og de indgåede forpligtelser har gjort det muligt formelt at afslutte alle udestående kapitler i tiltrædelsesforhandlingerne. Jeg tror, at De i dag har givet samtykke til Rumæniens optagelse.

Det Europæiske Råd har bemærket sig de evalueringer og anbefalinger, som Kommissionen har fremlagt, og det har vurderet, at Rumænien vil være i stand til at påtage sig alle de medfølgende forpligtelser på det planlagte optagelsestidspunkt. Samtidig gjorde Det Europæiske Råd tydeligt opmærksom på, at EU fortsat nøje vil følge - og det blev til fulde gjort klart i morges - Rumæniens forberedelser samt de opnåede resultater.

Rådet kan således forsikre det ærede medlem om, at spørgsmålet om børn ligesom tidligere vil blive fulgt meget nøje. Det bemærkes endvidere, at Kommissionen i rapporten for 2004 om Rumæniens fremskridt mod tiltrædelse registrerede en stabil udvikling i forbindelse med omstruktureringen af børneforsorgen, særlig som følge af lukning af gammeldags store institutioner og indførelse af alternative procedurer.

EU har på sin side ydet økonomisk støtte til Rumæniens indsats med henblik på at forbedre kvaliteten af statsdrevne børneforsorgsorganisationer. Selv om der stadig er meget, der skal gøres, og forbedringer, der skal indføres, kan man sige, at i det store og hele er levevilkårene for børn i rumænske statslige institutioner afgjort blevet forbedret, og at de rumænske myndigheder fortsat bestræber sig på at gennemføre reformen af børneforsorgssystemet som helhed, ligesom alle institutionerne, og særlig Rådet og Kommissionen, naturligvis har opfordret dem til.

  McGuinness (PPE-DE). - (EN) Hr. rådsformand, mit spørgsmål drejede sig også om unge voksne, og måske skulle jeg have tilføjet "med handicap", fordi der er nogle problemer i denne forbindelse.

Kan De fortælle mig om implementeringen af det nationale pilotprojekt for reform af institutionerne under ANPH, og i særdeleshed i relation til Negru Voda, og hvornår dette pilotprojekt kan gennemføres nationalt.

  Schmit, Nicolas, formand for Rådet. - (FR) Dette spørgsmål skal stilles primært til Kommissionen, og jeg beklager at måtte sige, at jeg ikke kan give Dem yderligere nærmere oplysninger. Spørgsmålet skal stilles til Kommissionen.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 5 af Philip Bushill-Matthews (H-0174/05)

Om: Manglende stemmeret for borgere, der bor i udlandet, i forbindelse med forfatningsafstemningen

Er Rådet klar over, at mange britiske statsborgere, som har besluttet at tilbringe deres pensionisttilværelse i andre EU-medlemsstater, som tingene er for øjeblikket, ikke har mulighed for at deltage i nationale folkeafstemninger om den foreslåede EU-forfatning? Ifølge gældende lovgivning har de ikke ret til at stemme i Det Forenede Kongerige, hvis de forlod landet for mere end 15 år siden. På den anden side får de heller ikke automatisk stemmeret i deres nye hjemland. Det er ganske vist op til den enkelte medlemsstat at give stemmeret, men burde der ikke være en vis samordning, så sådanne borgere også kan blive hørt? Det må da være principielt forkert, at europæiske borgere nægtes stemmeret i en så vigtig sag. Har Rådet kendskab til, hvor mange europæiske borgere der befinder sig i denne situation, og vil det være rede til at fremsætte forslag til, hvordan medlemsstaterne kan samarbejde om at løse dette problem?

  Schmit, Nicolas, formand for Rådet. - (FR) Rådet erindrer det ærede medlem om, at organisering af valgprocedurer, ligesom reglerne for vælgernes rettigheder, reguleres af den enkelte medlemsstats nationale lovgivning. Selv om Rådet finder det vigtigt, at stemmeretten kan udøves så fuldstændigt som muligt i EU, er det ikke op til Rådet at give udtryk for en holdning til de spørgsmål, som det ærede medlem rejser.

  Bushill-Matthews (PPE-DE). - (EN) Jeg ville ikke bare gerne stille et tillægsspørgsmål, men også stille det oprindelige spørgsmål igen, fordi jeg bemærker, at ministeren nu har undveget det tidligere spørgsmål såvel som dette, hvad der ikke er særlig passende. Jeg forstår, at det er noget, der henhører under medlemsstaterne. Mit spørgsmål er, om Rådet ved at opmuntre til anvendelsen af bedste praksis kan bruge sin indflydelse, så vi bedre kan lære af hinanden.

Min opmærksomhed er i særdeleshed blevet henledt på et tilfælde med engelske statsborgere i Spanien, som har fortalt mig, at hvor de plejede at kunne stemme i deres hjemland, Det Forenede Kongerige, hvis de var blevet registreret inden for de sidste 20 år, har vores nuværende regering gjort det vanskeligere ved at nedsætte denne periode til 15 år. Kender De nogen anden medlemsstat, der gør det mere vanskeligt for sine statsborgere i udlandet at stemme, og ville De ikke gerne tilskynde Deres kolleger til at gøre det lettere? Vær venlig at svare i stedet for ikke at sige noget.

  Formanden. - Jeg vender mig til ministeren. Jeg tror, hr. Bushill-Matthews har en pointe, men vi er begge konservative!

  Schmit, Nicolas, formand for Rådet. - (FR) Jeg mener ærlig talt, at EU's beføjelser er fastsat i højere grad i forfatningen. Vi har her et område, der reelt falder uden for EU's kompetence. Det er derfor den enkelte medlemsstats ansvar - jeg kan kun gentage det, jeg allerede har sagt - at fastsætte dens valgrettigheder, selv om man kan håbe på, at disse rettigheder er så omfattende, effektive og godt organiseret som muligt, men det hører under den enkelte medlemsstats kompetence.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 6 af Bernd Posselt (H-0177/05)

Om: De kristne i Tyrkiet

Hvad gør Rådets formandskab for at hjælpe de kristne kirker og religiøse samfund i Tyrkiet til endelig at opnå en sikret retsstatus, som vil være et vigtigt skridt i retning mod religionsfrihed?

  Schmit, Nicolas, formand for Rådet. - (FR) Når Rådet svarer på spørgsmål om dette emne, har det allerede, og jeg selv for den sags skyld på Rådets vegne, ofte haft lejlighed til at understrege, at selv om Republikken Tyrkiets forfatning garanterer religionsfrihed, skal der alligevel fastsættes visse betingelser for administration af ikke-muslimske religiøse samfund i overensstemmelse med den gældende praksis i EU-medlemsstaterne.

I sin regelmæssige rapport fra 2004 beskrev Kommissionen en række fremskridt, som Tyrkiet havde gjort på dette område, men den erkendte ligeledes betydelige mangler, som skal udbedres, særlig med hensyn til ikke-muslimske samfunds status som juridisk person og deres ejendomsret samt uddannelse af præsteskabet. I den forbindelse overvejer den tyrkiske premierminister omfattende lovgivning om grundlæggende rettigheder. Kommissionen er blevet opfordret til at fremsætte bemærkninger til denne lovgivning, som for tiden er ved at blive gennemgået.

På Det Europæiske Råds møde den 16.-17. december 2004 blev det besluttet, at Tyrkiet opfyldte de politiske Københavnskriterier i tilstrækkelig grad til, at der kan indledes tiltrædelsesforhandlinger med Tyrkiet. Samtidig gav Det Europæiske Råd klart og tydeligt udtryk for, at den fulde og effektive gennemførelse af den politiske reformproces fortsat skal overvåges nøje af Kommissionen. Kommissionen opfordres til at undersøge alle de områder, der giver anledning til bekymring i den regelmæssige rapport og henstilling, herunder selvfølgelig religionsfrihed, og til løbende at holde Rådet orienteret.

Rådet kan derfor forsikre det ærede medlem om, at det fortsat vil overvåge Tyrkiets fremskridt på dette område nøje, særlig på grundlag af et tiltrædelsespartnerskab, der fastsætter de prioriterede områder i reformprocessen, for hvilken Kommissionen til efteråret vil forelægge et revideret forslag for Rådet. Rådet kan endvidere forsikre det ærede medlem om, at EU ligesom tidligere vil rejse udestående spørgsmål i de forskellige fora for politisk dialog og i de organer, der er oprettet ved associeringsaftalen.

  Posselt (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, det vil være et af de mest spændende og vigtige spørgsmål i dette år, og jeg vil derfor gerne spørge rådsformandskabet, om ikke det ville være hensigtsmæssigt, hvis også Rådet med regelmæssige mellemrum ville aflægge beretning til offentligheden og Europa-Parlamentet om de konkrete fremskridt, som det har opnået i forhandlingerne. Forhandlingerne føres jo ikke af Kommissionen, men af medlemsstaterne.

Vi ville gerne orienteres regelmæssigt om, hvilke fremskridt der opnås i det vigtige spørgsmål om kirkernes ejendom og den aktive religionsfrihed.

  Schmit, Nicolas, formand for Rådet. - (FR) Hr. Posselt, jeg tror, at De foregriber tingene lidt, da vi endnu ikke har indledt forhandlinger med Tyrkiet. Vi, og især Kommissionen, er så at sige i dialog med Tyrkiet for at sikre, at den reformproces, som det har forpligtet sig til, gennemføres. Jeg kan forsikre Dem om, at når tiden er inde efter den 3. oktober, hvis vi indleder forhandlinger med Tyrkiet, bliver Parlamentet selvfølgelig holdt underrettet om udviklingen i disse forhandlinger.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 7 af Gunnar Hökmark (H-0185/05)

Om: EU's liste over terrororganisationer

Selv om Hizbollah er en organisation, som har påtaget sig ansvaret for et antal terrorhandlinger, har EU valgt ikke at opføre Hizbollah på listen over terrororganisationer. Det er blevet fremført, at situationen i området er for følsom.

I realiteten er situationen for øjeblikket så følsom, at EU's passivitet over for Hizbollah er langt farligere. Organisationen finansieres af Iran og optræder med velsignelse fra Syrien. Derfor udgør den en trussel både for fredsprocessen mellem Israel og Den Palæstinensiske Myndighed, som nu er blevet sat i gang igen, og mod de gryende libanesiske ønsker om selvstændighed.

Hizbollah er en organisation, som udøver terror. Dette er hævet over enhver tvivl. Derfor bør organisationen også opføres på EU's liste over terrororganisationer. Det er vigtigt for alle de kræfter, der arbejder for fred og frihed i Mellemøsten, at EU klart tager afstand fra Hizbollahs terrorisme, der støttes af Iran.

Hvornår vil Rådet begynde at anse Hizbollah som den terrororganisation, som den uden al tvivl er?

  Schmit, Nicolas, formand for Rådet. - (FR) Spørgsmålet om at opføre den shiitiske bevægelse Hizbollah på EU's liste over terrororganisationer er flere gange blevet taget op af Rådets organer og står stadig åbent.

Det ærede medlem er formodentlig bekendt med, at en beslutning i den forbindelse skal opfylde betingelserne i den fælles holdning 931/2001, og at det kræver enstemmighed.

Endvidere bekræftede Rådet i sine konklusioner af 16. marts 2005 sin støtte til et suverænt, uafhængigt og demokratisk Libanon og gentog sin opfordring til omgående at gennemføre FN's Sikkerhedsråds resolution 1559 i sin helhed, der særlig opfordrer til afvæbning af de militser, der er til stede på libanesisk område. Det Europæiske Råd tilsluttede sig denne strategi på sit møde i Bruxelles den 22.-23. marts 2005.

  Hökmark (PPE-DE). - (SV) Hr. formand, jeg vil gerne takke formandskabet for dets svar på mit spørgsmål. Det er imidlertid ikke rigtig et svar på det spørgsmål, jeg stillede, da det ikke handler om at afvæbne forskellige organisationer i Libanon, men om at forsvare, at fredsprocessen i Mellemøsten kan foregå under stabile former. Vi ved, at terrorisme er den mest alvorlige trussel mod, at processen kan fortsætte. Vi ved, at Iran via Hizbollah finansierer og støtter terrorisme, at Iran har den tydelige hensigt, klart deklareret ved forskellige lejligheder, at arbejde på at tilintetgøre Israel. Hvis man ikke giver udtryk for over for Iran, at det er uacceptabelt at støtte terrorhandlinger, hvis man ikke forklarer, at Hizbollah er en terrororganisation, må man stille følgende spørgsmål: På hvilken måde er Hizbollah ikke en terrororganisation? Og på hvilken måde skal man kunne gøre det klart over for Iran, at man ikke får lov til at støtte terrorismen?

  Schmit, Nicolas, formand for Rådet. - (FR) Jeg tror, at Deres spørgsmål går ud over det mere præcise spørgsmål om Hizbollah. Det har været diskuteret, hvad den bedste strategi vil være i dette særlige tilfælde, og der er forskellige muligheder. Den største trussel mod fredsprocessen er naturligvis terrorisme.

Vi har stadig ikke fundet en god måde at bekæmpe denne plage på, og på nuværende tidspunkt kan jeg kun bekræfte det, jeg lige har sagt, nemlig at den nuværende holdning ikke er at anføre den nævnte organisation, dvs. Hizbollah, på listen. Det betyder ikke, at vi ikke betragter gruppens aktiviteter som farlige, men det er den holdning, som vi har valgt, og den er heller ikke blevet kritiseret af nogle af vores vigtigste partnere.

  Martin, David W. (PSE). - (EN) Jeg vil gerne støtte Rådet i den holdning, det indtager til Hizbollah. Der er en vis logik. Hvis man er modstander af terrorisme - hvad vi alle er, og vi ved, at Hizbollah har forbindelse til terrorisme - så lad os forbyde Hizbollah. Dog ville dette være en meget kortsigtet løsning, for der vil ikke blive nogen permanent løsning i Mellemøsten uden aktiv deltagelse af Hizbollah. Derfor er det måske rigtigt, at Rådet igen ser på dette spørgsmål om at forbyde organisationen, men det vil på kort sigt være langt bedre at få en dialog.

  Allister (NI). - (EN) I betragtning af de finansielle forbindelser mellem Iran og Hizbollah er Rådets yderst hensynsfulde politik over for Iran, som den blev illustreret ved dets vage holdning til Irans forsøg på at få atomvåben, så også på spil vedrørende dette emne? Ser vi den samme yderst hensynsfulde holdning til Hizbollah på grund af forbindelsen til Iran?

Jeg mener, at Hizbollah er en af de mest skadelige og modbydelige terrororganisationer, der virker i vores farlige verden i dag, og den bør behandles i overensstemmelse dermed. Hvis erfaringerne fra min del af verden lærer os noget, så er det, at det ikke hjælper at pylre om terrorismen. Det, der er sket med IRA siden, demonstrerer dette hinsides enhver tvivl.

  Schmit, Nicolas, formand for Rådet. - (FR) Jeg tror ikke, at det er et spørgsmål om at indtage en meget eftergivende holdning. De har også stillet dette spørgsmål i en bredere sammenhæng. Vi skal bestemt også indlede en dialog med Iran om dets holdning og støtte til terroraktiviteter og også om dets holdning til en fredelig løsning på problemet i Mellemøsten, og det er vi også i færd med. Det har vi gjort, og det er vi også ved at gøre i forbindelse med den generelle strategi, som vi har vedtaget, og som vi er ved at gennemføre i Iran, særlig med hensyn til ikkespredning af atomvåben.

For at svare på hr. Martins indlæg mener jeg, at Hizbollah er en kompliceret gruppe. Organisationen har flere fløje, herunder en parlamentsfløj, da den er repræsenteret i det libanesiske parlament. Derfor har jeg også i mit svar fremhævet den libanesiske fløj, som vi ikke kan udelukke eller adskille fra den mere specifikke sammenhæng med terrorisme mod Israel.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 8 af David W. Martin (H-0186/05)

Om: Kroatiens medlemskabsforhandlinger

Hvad er Rådets vurdering af den aktuelle status for forhandlingerne med Kroatien om EU-medlemskab?

  Schmit, Nicolas, formand for Rådet. - (FR) På mødet i Det Europæiske Råd i juni 2000 blev det slået fast, at alle lande på Vestbalkan var potentielle kandidater til EU-medlemskab.

Efterfølgende gentog Det Europæiske Råd i juni 2003, at det var fast besluttet på fuldt og effektivt at støtte EU-perspektivet for landene på Vestbalkan, som bliver en del af EU, når først de opfylder de fastsatte kriterier. Det er derfor hovedsageligt op til de pågældende lande - og jeg tror, at den diskussion, vi har haft om Vestbalkan i tilstrækkelig grad, har vist det - at bestemme, med hvilken hastighed de kommer tættere på EU ved at tilpasse sig EU's acquis og ved at opfylde kriterierne fra mødet i Det Europæiske Råd i København.

Den 16. marts 2005 bekræftede Rådet EU's tilsagn om, at Kroatien kan blive medlem af EU, og vedtog rammerne for forhandlinger med Kroatien. Det nævnte også betydningen af, at alle lande på Vestbalkan samarbejder fuldt ud med Den Internationale Krigsforbryderdomstol. Det er et væsentligt krav for tættere forbindelser med EU, og jeg mener, at jeg under den tidligere debat understregede det igen.

I den forbindelse er indledningen af tiltrædelsesforhandlinger med Kroatien blevet udskudt efter Rådets drøftelser, da der ikke foreligger en fælles aftale. Der bliver indkaldt til den bilaterale regeringskonference efter en fælles aftale, lige så snart Rådet har slået fast, at Kroatien samarbejder fuldt ud med Den Internationale Krigsforbryderdomstol, og som bekendt har vi for at gøre det muligt for Rådet at træffe en sådan beslutning med fuldt kendskab til kendsgerningerne nedsat en gruppe, der ledes af formandskabet, og som inddrager de næste to formandskaber samt Kommissionen og den højtstående repræsentant. Det første møde med den kroatiske regering finder sted den 26. april for at drøfte netop spørgsmålet om samarbejde med domstolen i Haag.

  Martin, David W. (PSE). - (EN) Deres svar var yderst nyttigt, men hvis den flygtede general er ude af Kroatien, hvilke beviser vil de kroatiske myndigheder så være i stand til at fremlægge over for Dem for at vise, at de samarbejder med Den Internationale Krigsforbryderdomstol? Det ser ud til, at de nu er i et dilemma. Hvis han har forladt kroatisk territorium, kan de ikke fange ham. Hvis de ikke kan fange ham, hvordan kan de så vise deres villighed til at rette sig efter Den Internationale Krigsforbryderdomstol?

  Schmit, Nicolas, formand for Rådet. - (FR) Hr. Martin, jeg har allerede haft lejlighed til at give et klart svar på dette spørgsmål. Vi har aldrig sagt, at indledningen af forhandlinger med Kroatien afhang af, at general Gotovina bliver anholdt og bragt til Haag. Det har aldrig været en betingelse. Betingelsen er, at Kroatien samarbejder med domstolen i Haag, hvilket betyder samarbejde i form af at give alle oplysninger, der fører til anholdelse af ham. Hvis generalen imidlertid er et andet sted, jeg ved ikke hvor, kan vi ikke forpligte kroaterne til at anholde ham, hvis han ikke er i Kroatien.

Derfor må denne betingelse ikke blandes sammen med den mere generelle betingelse om fuldt samarbejde med Krigsforbryderdomstolen, dvs. at Kroatien giver os alle oplysninger, der kan føre til anholdelse af general Gotovina. Hvis han ikke kan anholdes, fordi der ikke er oplysninger nok til, at det kan lade sig gøre, betyder det ikke, at der permanent er blokeret for Kroatiens medlemskab. Det ville være ikke være retfærdigt over for Kroatien.

  Formanden. - Da følgende spørgsmål vedrører samme emne, behandler vi under ét

spørgsmål nr. 9 af Enrique Barón Crespo (H-0188/05)

Om: Efterforskningen af drabet på journalisten og EU-borgeren José Couso i Irak

Den 8. april 2003 omkom den spanske statsborger, José Couso, (kameramand for den spanske tv-station Tele 5), Taras Prosyuk (Reuters) og Tarek Ayoub (tv-stationen Al-Jazeera) under udøvelsen af deres arbejde som nyhedsformidlere under et angreb, som de amerikanske styrker gennemførte på Hotel Palæstina i Baghdad.

Til dato har de amerikanske myndigheder ikke gennemført nogen form for efterforskning eller retssag. Dog har de samme myndigheder accepteret at indlede en efterforskning sammen med de italienske myndigheder af de amerikanske styrkers umotiverede angreb fredag den 4. marts 2005 i forbindelse med befrielsen af den italienske journalist Giuliana Sgrena, som kostede Nicola Capilari livet.

Hvilke foranstaltninger bør EU gennemføre for at sikre, at der indledes en efterforskning med de nødvendige strafferetlige garantier og garantier for erstatningsansvar med henblik på at klarlægge ansvaret for drabet på EU-borgeren José Couso og hans kolleger, der omkom under udøvelsen af deres hverv som formidlere af information?

spørgsmål nr. 10 af Willy Meyer Pleite (H-0191/05)

Om: Efterforskningen af drabet på journalisten José Couso i Irak

Den 8. april 2003 omkom den spanske statsborger, José Couso, (kameramand for den spanske tv-station Tele 5), Taras Prosyuk (Reuters) og Tarek Ayoub (tv-stationen Al-Jazeera) under udøvelsen af deres arbejde som nyhedsformidlere under et angreb, som de amerikanske styrker gennemførte på Hotel Palæstina i Baghdad.

Til dato har de amerikanske myndigheder opretholdt en total tavshed om disse alvorlige drab og har ikke gennemført nogen form for efterforskning eller retssag.

Dog har de samme myndigheder besluttet at indlede en efterforskning sammen med de italienske myndigheder af de amerikanske styrkers umotiverede angreb den 4. marts 2005 i forbindelse med befrielsen af den italienske journalist Giuliana Sgrena, som kostede Nicola Capilari livet.

Hvilke foranstaltninger kan EU gennemføre for at sikre, at der indledes en efterforskning med de nødvendige garantier for upartiskhed med henblik på at klarlægge ansvaret for drabet på José Couso og hans kolleger, der omkom under udøvelsen af deres hverv som formidlere af information?

spørgsmål nr. 11 af David Hammerstein Mintz (H-0205/05)

Om: Undersøgelse af mordet på den europæiske statsborger og journalist José Couso i Irak

Som følge af de amerikanske styrkers angreb den 8. april 2003 mistede José Couso (spansk og europæisk statsborger og kameramand for tv-kanalen Tele 5), Taras Protsyuk (Reuters Bureau) og Tareq Ayoub (tv-kanalen Al-Jazeera) livet under udøvelsen af deres job som nyhedsformidlere.

De amerikanske myndigheder har stadig ikke indledt nogen form for undersøgelse eller retssag i den forbindelse.

Til gengæld har USA besluttet, at der skal indledes en undersøgelse med italiensk deltagelse af de amerikanske styrkers ubegrundede overgreb den 4. marts i år under frigivelsen af den italienske journalist Guiliana Sgrena, som endte med at koste chefen for Sismi, Nicola Calipari, livet.

Hvilke skridt skal der tages for at sikre, at der iværksættes en undersøgelse, som gør det muligt på behørig vis at fastslå, hvem der bærer såvel det strafferetligesom det erstatningsmæssige ansvar for mordet på journalisten José Couso og dennes kolleger under udøvelsen af deres job?

spørgsmål nr. 12 af Josu Ortuondo Larrea (H-0216/05)

Om: Undersøgelse af mordet på journalisten José Couso i Irak

Den 4. marts 2005 dræbte de amerikanske styrker den italienske statsborger Nicola Calipari i forbindelse med frigivelsen af den italienske journalist Giuliana Sgrena.

Efter pres fra den italienske befolkning har den italienske regering og De Forenede Stater besluttet i fællesskab at indlede en undersøgelse for at finde frem til årsagerne til denne triste hændelse. I modsætning hertil er der, så vidt vi på nuværende tidspunkt er orienteret, ikke indledt nogen undersøgelse eller retssag i forbindelse med det, der skete, da den spanske kameramand for tv-kanalen Tele 5 José Couso, den ukrainske kameramand for Reuters Bureau Taras Prosyuk og kameramanden for tv-kanalen Al-Jazeera Tarek Ayoub blev dræbt som følge af det angreb, amerikanske styrker rettede mod Hotel Palestine i Baghdad.

I betragtning af at José Couso var europæisk statsborger, hvilke foranstaltninger kan der da træffes fra Den Europæiske Unions side med henblik på sammen med de amerikanske myndigheder at indlede en undersøgelse for at få afklaret omstændighederne omkring denne sag og i givet fald placeret ansvaret herfor?

spørgsmål nr. 13 af Ignasi Guardans Cambó (H-0219/05)

Om: Undersøgelse af drabet i Irak på José Couso

Den 8. april 2003 beskød amerikanske pansrede mandskabsvogne 14. etage i Hotel Palæstina i Baghdad, hvor adskillige krigskorrespondenter befandt sig. Den spanske journalist, José Couso, overlevede ikke dette angreb, og to andre journalister ved navn Taras Protsyuk og Tareq Ayoub omkom ligeledes.

Her to år senere har de amerikanske myndigheder endnu ikke iværksat nogen pålidelig og uafhængig undersøgelse heraf for dels at få opklaret, hvad der skete, og dels finde frem til årsagerne til disse absurde drab.

Hvad agter Rådet at gøre for at kræve iværksættelse af en undersøgelse og opklaring af årsagerne til USA's angreb på Hotel Palæstina den 8. april 2003?

og

spørgsmål nr. 14 af Jean-Marie Cavada (H-0240/05)

Om: Undersøgelse af journalisten José Cousos død

Den 8. marts 2003 blev to kameramænd, spanieren José Couso fra tv-kanalen Telecinco og ukraineren Taras Protsyuk fra Reuters Bureau, dræbt i Baghdad af skud affyret af den amerikanske hær mod Hotel Palestine, hvor flere hundrede civile journalister opholdt sig. Samme dag blev den jordanske journalist Tarek Ayoub fra Al-Jazeera-kanalen ligeledes dræbt under et amerikansk luftangreb. Ifølge Journalister uden Grænser er den rapport, som de amerikanske myndigheder har udarbejdet om omstændighederne ved disse ulykkelige begivenheder, ikke fyldestgørende. Den udpeger ikke de ansvarlige og forsøger at sløre den utilstrækkelige kommunikation mellem de soldater, der skød mod Hotel Palestine, og deres overordnede med hensyn til tilstedeværelsen af journalister inde i bygningen.

Hvilke foranstaltninger kan Den Europæiske Union træffe med henblik på at få gennemført en uafhængig undersøgelse om omstændighederne ved José Cousos død, således at de skyldige kan blive fundet og retsforfulgt og ofrets familie opnå erstatning?

  Schmit, Nicolas, formand for Rådet. - (FR) Rådet har ved mange lejligheder fordømt myrderiet på civile, herunder journalister, og har altid understreget behovet for, at de berørte myndigheder foretager omfattende undersøgelser, hver gang et sådant tilfælde opstår. Rådet er bekendt med, at der endnu ikke er blevet gjort tilstrækkeligt rede for en række tilfælde, og at de endnu ikke er blevet undersøgt grundigt. Det vil fortsat gøre opmærksom på disse tilfælde og opfordre til undersøgelser inden for den ønskede tidsramme.

Hvad angår det specielle tilfælde, der nævnes i spørgsmålet, konkluderede man i de amerikanske myndigheders undersøgelse, at det ikke var de amerikanske styrkers skyld. Ofrets familie har imidlertid lagt sag an mod de involverede amerikanske soldater. Under disse omstændigheder mener Rådet ikke, at det ville være passende at kommentere sagen.

  Meyer Pleite (GUE/NGL). - (ES) Hr. formand, hr. minister, Deres svar er meget skuffende, for vi forsøger, eller har forsøgt, at sælge alle de europæiske borgere det budskab, at efter indførelsen af forfatningstraktaten vil alt det, der betyder fælles sikkerhed, kræve en fælles politik fra samtlige medlemsstaters side.

For fem dage siden var det toårsdagen for journalistens død, og det, vi anmoder EU om, er, at EU ikke kun går ad rettens vej, som familierne allerede har gjort, men at vi ad politisk vej kræver, at USA's regering foretager en uvildig undersøgelse. Alle ved, at det sted, hvor journalisten døde, hotel Palestine, var et ikke-militært mål, der burde beskyttes, og hvor hele den akkrediterede internationale presse boede, og derfor er de amerikanske myndigheders svar ikke acceptabelt. Vi vil gerne bede rådsformandskabet om klart og tydeligt at anmode USA's regering om at indlede en uvildig undersøgelse.

Jeg beklager derfor dette svar, og jeg håber, at De er enig i, at vi skal stå endnu mere fast på kravet om denne undersøgelse.

  Guardans Cambó (ALDE). - (FR) Hr. Schmit, jeg er lidt skuffet over Deres svar. Det er det samme som at sige, at fordi familien har reageret og går rettens vej for at forsvare en brors eller en fætters interesser, med andre ord en elsket person, vil Rådet ikke sige noget. Dvs. hvis vi forstår det svar, som De lige har givet, korrekt, at Rådet kun ville have reageret, hvis familien havde været passiv. Det er et fuldstændig uforståeligt, for ikke at sige uacceptabelt svar.

De har to valg. Enten tør De på Rådets vegne sige, at De er fuldt ud tilfreds med de amerikanske myndigheders undersøgelse, og det har De ret til, men i så fald skal De turde sige, at denne undersøgelse, hvor konklusionen var, at intet var sket, er fuldstændig tilfredsstillende for Rådet. De skal turde sige det offentligt, i dette forum. Eller også må De sige, at De ikke er tilfreds, og at De vil anmode om yderligere forklaringer. Passivitet er imidlertid aldrig et svar, og det bidrager ikke til at bringe folk tættere på deres regering og institutioner.

  Cavada (ALDE). - (FR) Hr. formand for Rådet, jeg vil begynde med offentlig at give udtryk for tilfredshed med de skridt, som formanden for Europa-Parlamentet og særlig en af Parlamentets næstformænd, hr. Vidal-Quadras Roca, har taget for at få frigivet den franske journalist, fru Aubenas, og hendes kollega, hr. Al-Saadi, der har været holdt som gidsler i nøjagtig 100 dage i dag.

Det giver mig lejlighed til at minde om, at en række journalister og andre pressemedarbejder i Irak er blevet ofre for gidseltagning, hvilket er sjældent under en krig, og der er sket snesevis af gidseltagninger. Jeg vil opfordre til i kraft af både min erfaring og mine nye funktioner, at Rådet fremsætter en anmodning om en fælles undersøgelse, før folk går på gaden og forlanger det, ligesom de gjorde i Italien vedrørende hr. Calibari. Det er både moralsk og teknisk gennemførligt.

  Schmit, Nicolas, formand for Rådet. - (FR) Først vil jeg takke hr. Cavada for at minde os om, at det nu er 100 dage siden, at fru Aubenas og hendes ledsager blev taget som gidsel. Jeg tror, at jeg på Rådets vegne og helt sikkert på formandskabets vegne kan give udtryk for vores fulde solidaritet med fru Aubenas og med alle gidslerne i Irak, da der er andre gidsler. Der er en anden gruppe med tre rumænske journalister, som er blevet taget som gidsler. Det er det rette tidspunkt at give udtryk for vores solidaritet med dem og også for et ønske om at gøre alt, hvad vi kan for at sikre, at de bliver frigivet snarest muligt.

Jeg forstår på en måde også den udtrykte skuffelse, men jeg kan ikke gå længere. Nu da der er lagt sag an, og familierne går rettens vej, kan jeg ikke på nuværende tidspunkt gå yderligere ind i sagen og give udtryk for en politisk holdning til sagen. Tro mig, vi vil fortsat følge alle disse sager og tilfælde nøje, hvoraf nogle har været specielt tragiske.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 15 af Manuel Medina Ortega (H-0193/05)

Om: Den Europæiske Unions forbindelser med Andesfællesskabet

Hvordan ser Rådet på Den Europæiske Unions fremtidige forbindelser med Andesfællesskabet, og hvilke initiativer bør der efter Rådets opfattelse gennemføres, for at Den Europæiske Union kan yde et bidrag til styrkelsen af Andesfællesskabet?

  Schmit, Nicolas, formand for Rådet. - (FR) Det fremgår tydeligt af topmødet i Guadalajara mellem EU og landene i Latinamerika og Det Caribiske Hav i maj 2004, hvilken betydning EU tillægger forbindelserne med Andesfællesskabet og udviklingen hen imod integration af dette fællesskab. Ved den lejlighed hilste stats- og regeringscheferne de berørte parters beslutning velkommen om at indlede den proces, der skal føre til associeringsaftaler, herunder et frihandelsområde. Udsigten hertil bør give ny tilskyndelse til at styrke den regionale integrationsproces.

I mellemtiden er den forudgående fælles vurderingsfase blevet indledt, herunder teknisk vurdering, og det fælles ministermøde, der er planlagt til slutningen af maj i Luxembourg, bliver en ny lejlighed til at komme nærmere ind på et emne, der er så væsentligt for de fremtidige forbindelser. EU glæder sig over det ønske, som de politiske repræsentanter fra Andeslandene gentog, om at fortsætte ad denne vej, ligesom det glæder sig over de mere og mere tætte forbindelser mellem Mercosur og Andesfællesskabet.

Med hensyn til bekæmpelsen af narkotika glæder EU sig over møderne på højt niveau med specialister i Andeslandene vedrørende narkotika og dets forstadier - det næste møde finder sted i første halvår af 2005 i Lima. De to parter vil fortsætte deres bestræbelser for at bekæmpe denne plage med en strategi, der er baseret på samarbejde og fælles ansvar.

Hvad angår handelspolitik, giver EU Andeslandene fortrinsstilling i den foreslåede GSP+. For at basere bæredygtige politiske forbindelser på befolkningens interesser og deltagelse vil Rådet endelig fremhæve det vigtige bidrag fra mødet med repræsentanter for det civile samfund fra Andeslandene, som fandt sted den 3. marts i Bruxelles.

  Medina Ortega (PSE). - (ES) Hr. formand, jeg takker for de forklaringer, som rådsformanden har givet mig, og jeg vil blot komme med et kort tillægsspørgsmål.

I forbindelse med forløbet af forhandlingerne med disse lande vil jeg gerne, da der samtidig tales om oprettelse af en mere omfattende latinamerikansk ordning, især gennem forbindelsen mellem Andesfælleskabet og Mercosur, høre, om forhandlingerne med Mercosur og Andesfællesskabet har nogen forbindelse, om det er parallelle forhandlinger, eller om de på en eller anden måde knyttes sammen.

  Schmit, Nicolas, formand for Rådet. - (FR) Hvis jeg forstår Dem korrekt, hr. Medina Ortega, er det en proces mellem de latinamerikanske lande, dvs. mellem Mercosur-landene og landene i Andesfællesskabet. EU har bestemt det mål at tilskynde til alle former for regional integration, jo bredere, des bedre. Det er efter min mening en fremgangsmåde, der skal tilskyndes til. Og hvis det lykkes for disse lande yderligere at forbedre deres samarbejde, ja, endog integration, tror jeg, at det også skal tages i betragtning i deres forbindelser med EU.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 16 af Bill Newton Dunn (H-0195/05)

Om: Efterretningstjenesternes virksomhed

Rådet bekræftede i sit svar på mit spørgsmål H-0139/05 under spørgetiden den 9. marts i Parlamentet, at det var vidende om, at der foregår en vis koordinering af de nationale efterretningstjenesters aktiviteter i kampen mod organiseret kriminalitet, men at det ikke havde kendskab til detaljerne.

Hvis denne tilsyneladende selvmodsigelse skal stå til troende, betyder det så, at oplysningerne om koordineringen mellem efterretningstjenesterne når frem til Rådet i form af anonyme notater med beskeden "vi koordinerer, men vil ikke give Dem nogen detaljer"? Er Rådet indforstået med ikke at vide noget om, hvad vores efterretningstjenester laver sammen? Er der overhovedet nogen på ministerplan, der holder øje med disse hemmelige koordinerede aktiviteter, som, må vi da håbe, udføres til de europæiske borgeres fælles bedste?

  Schmit, Nicolas, formand for Rådet. - (FR) Som Rådet allerede har haft lejlighed til at fortælle det ærede medlem på plenarmødet i marts, er Rådets sekretariat ikke blevet informeret om de nationale efterretningstjenesters aktiviteter til bekæmpelse af organiseret kriminalitet. Der er ingen forskrifter i EU-lovgivningen, som forpligter medlemsstaterne til at give Rådet sådanne oplysninger. Som Rådet sagde til det ærede medlem under spørgetiden i marts, betyder det ikke, at der ikke er kontakt mellem de nationale efterretningstjenester på det pågældende område.

  Newton Dunn (ALDE). - (EN) Som os alle her i salen - eller alle de, der teoretisk burde være her i salen for øjeblikket - repræsenterer De offentligheden. Vi i Parlamentet ønsker ikke at kende de hemmeligheder, der knytter sig til driften. Naturligvis gør vi ikke det, for det ville være yderst skadeligt. Men vi ønsker, som repræsentanter for den offentlighed, som både De og vi repræsenterer, at vide, om der er en valgt politiker i spidsen for koordineringen af de aktiviteter, som de hemmelige tjenester i fællesskab udfører. Er der nogen, der holder øje med, hvad de laver? Hvis De siger, at Rådet ikke gør det, hvem gør det så? Hvem er valgt? Hvem koordinerer og overvåger dette arbejde? Det er yderst alarmerende, hvis De siger, at det er der ingen, der gør.

  Schmit, Nicolas, formand for Rådet. - (FR) Jeg mener, at tilsyn med efterretningstjenesterne primært hører under medlemsstaternes ansvar, og at den enkelte medlemsstat skal sikre, at efterretningstjenesternes aktiviteter finder sted inden for retsstatens grænser og i overensstemmelse med medlemsstaternes lovgivning.

  Formanden. - Da den tid, der er afsat til spørgetiden, er udløbet, vil spørgsmål nr. 17-41 blive besvaret skriftligt⁽¹⁾).

Spørgetiden er afsluttet.

(Mødet udsat kl. 19.00 og genoptaget kl. 21.00)

FORSÆDE: Manuel António DOS SANTOS
Næstformand

(1) ) Se bilag "Spørgetid".

22. Afskedigelser ved Alstom

  Formanden. - Ærede medlemmer, det er første gang, jeg leder et møde, og jeg vil gerne benytte anledningen til at takke Europa-Parlamentets medlemmer for deres tillid til mig.

Næste punkt på dagsordenen er mundtlig forespørgsel (B6-0167/2005) til Kommissionen om afskedigelser ved Alstom af Wurtz for GUE/NGL-Gruppen, Désir for PSE-Gruppen og Flautre for Verts/ALE-Gruppen.

  Henin (GUE/NGL), stedfortræder for spørgeren. - (FR) Hr. formand, spørgsmålet om Alstom Power Boiler har efterladt os alle med ryggen mod muren med hensyn til vores forpligtelser til at skabe et Europa med fuld beskæftigelse og en stærk højteknologisk industri, et Europa, der bekymrer sig om miljøet, og et Europa, der er frigjort fra USA's teknologiske og økonomiske dominans.

Hvad drejer det sig om? Et datterselskab i Alstom-koncernen, hvis kreative ressourcer og forsknings- og produktionsressourcer er etableret i Europa med 250 ansatte i Vélizy i Frankrig, 300 i Stuttgart i Tyskland og en række fabrikker i Den Tjekkiske Republik, Portugal og Polen, men hvis hovedkvarter ligger i Connecticut i USA. Selskabets ekspertise ligger i fremstilling af kedler til oparbejdelse af damp og elektricitet. Det er verdensførende inden for produktion af rent kul og er ved at udvikle nye teknologier til indfangning af CO2. Med gennemførelsen af Kyoto-protokollen og behovet for at sprede energikilder er det klart, at sådanne teknologier har et enormt potentiale. Ledelsen i Alstom har imidlertid af uklare årsager besluttet at flytte den europæiske ekspertise til USA, at reducere arbejdsstyrken i Vélizy med fire femtedele og halvere arbejdsstyrken i Stuttgart, sandsynligvis med det formål til sidst at lukke de største europæiske arbejdssteder. Påskuddet for denne omdirigering af europæisk ekspertise var en pseudoundersøgelse, der ikke særlig overraskende blev udført af amerikanerne, og i hvilken det blev bekendtgjort, at man forventede, at markedet ville skrumpe ind med en tredjedel i løbet af de næste fire år.

Vi følger eksemplet hos de ansatte i Power Boiler og kan ikke tage denne undersøgelse alvorligt, særlig når vi kender den enorme efterspørgsel på dette område, der er ved at opstå rundt omkring i verden. Som vi siger i Frankrig, når man vil slå sin hund ihjel, beskylder man den for at have rabies. Mangel på en reel langsigtet industriel strategi og et hektisk kapløb for at få fortjeneste med det samme har været hovedkarakteristikaene for Alstom-koncernen, siden den blev privatiseret. Kommissionen og også den franske regering skal påtage sig noget af ansvaret.

Heldigvis har de ansatte på de europæiske arbejdssteder, der bliver støttet af deres fagforeninger, ikke kastet håndklædet i ringen. De ansatte i Vélizy er kommet med en modplan, der går ud på at trække selskabet ud af Alstom-koncernen for en salgspris på omkring en symbolsk euro og skabe en europæisk offentlig aktieselskabsgruppering sammen med arbejdsstederne i Vélizy og Stuttgart og beholde fabrikkerne i Den Tjekkiske Republik, Polen og Portugal. Denne plan er baseret på de ansattes frivillige deltagelse. Den har den fordel, at den passer ind i Kommissionens krav af 7. juli 2004 til Alstom vedrørende afhændelse af aktiver. Formålet med kravene er at sikre og øge beskæftigelsen og det europæiske teknologiske potentiale sammenlignet med USA. Dette samarbejde mellem europæiske ansatte er i forreste linje i anvendelsen af EU-lovgivning, da det vil resultere i oprettelse af et europæisk offentligt aktieselskab. Vi skal imidlertid arbejde hurtigt, da selskabets intellektuelle ejendomsrettigheder er ved at blive overført til USA og Schweiz, og Alstoms direktion arbejder på at bringe selskabet i økonomiske vanskeligheder.

Mine damer og herrer, hvis vi er indstillet på industriel og beskæftigelsesmæssig vækst, skal vi gøre alt, hvad vi kan for at støtte dette initiativ. Det er rigtigt, at direktivet om europæiske offentlige aktieselskaber og forordningen om at inddrage medarbejdere i selskabsledelse endnu ikke er blevet gennemført i fransk lovgivning, men det er altid muligt at se fremad. Det er et spørgsmål om politisk vilje, og jeg forventer, at Kommissionen viser en sådan vilje. Så lad os ikke skuffe disse arbejdere, hvis arbejdspladser er truet, men som er så stolte af deres uforlignelige tekniske resultater og altid er rede til at forny.

  Désir (PSE), spørger. - (FR) Hr. formand, det glæder mig at se Dem som formand for Deres første møde, eftersom udnævnelsen af Dem til denne post er forbundet med nogle gode nyheder for min gruppe og for europæiske socialdemokrater, nemlig socialisternes sejr i Portugal.

Hr. formand, hr. kommissær, ligesom min kollega, hr. Henin, er jeg en af spørgerne til denne forespørgsel til Kommissionen. For et par uger siden modtog vi her i Parlamentet en delegation af ansatte i Alstom-koncernen, der bestod af repræsentanter for både franske og tyske fagforeninger fra dette datterselskabs to arbejdssteder, som har specialiseret sig i kedler. Disse arbejdere er nu berørt af meddelelsen fra ledelsen den 16. februar 2005 om lukningen af selskabet eller under alle omstændigheder om større nedskæringer i arbejdspladser og aktiviteter både i Stuttgart og Vélizy. 150 af 350 arbejdspladser forsvinder i Stuttgart og 150 af 200 arbejdspladser i Vélizy. Det betyder, at disse to arbejdssteder sandsynligvis i sidste ende bliver dødsdømt.

For et par måneder siden, den 7. juli 2004, godkendte Kommissionen støtte fra Frankrig til Alstom med forbehold af strenge betingelser for at trække sig ud, men med det formål ikke kun at genetablere sunde konkurrencebetingelser, men også sikre den langsigtede fremtid for Alstom-koncernen og dets datterselskaber. Datterselskabet Alstom Power Boiler har, som det allerede er blevet nævnt, specialiseret sig i fremstilling af kedler til kraftværker. Det er førende teknologisk i Europa og i verden på en række områder, og særlig vanskelig og ren forbrænding og indfangning af CO2.

Set ud fra EU's prioriterede områder i Lissabon-strategien, som vi har diskuteret for nylig, og som vil bidrage til at sikre, at EU udvikler dets kompetencer og teknologi og bliver den mest konkurrencedygtige økonomi i verden, og også set ud fra EU's mål for bæredygtig udvikling og ren energi er dette selskab et strategisk redskab, og selvfølgelig afhænger mange arbejdspladser af det.

Det er det, der berettigede, at Kommissionen i juli 2004 indvilligede i at yde en betydelig støtte, nemlig 3 milliarder euro, som Frankrig bevilligede til Alstom-koncernen som hjælp til omstruktureringen af selskabet. I den endelige beslutning anførte Kommissionen, at med hensyn til energiproduktions- og transportsektoren var omstruktureringsplanen tilstrækkelig til at sikre industriel genoprettelse. Den mente, at de planlagte jobnedskæringer stod i forhold til overkapaciteten i disse brancher, og at overslagene over udgifterne til omstruktureringen og de deraf følgende besparelser var realistiske.

I dag går koncernledelsen imidlertid ud over de jobnedskæringer, som de gav meddelelse om dengang, og ud over de betingelser for at trække sig ud, som det forpligtede sig til. Følgelig skal Kommissionen efter min mening vise interesse for de beslutninger, som ledelsen for Alstom-koncernen lige har truffet. Da Kommissionen netop altid er meget streng med hensyn til overholdelse af konkurrencereglerne, efter at der er bevilget støtte, skal den ligeledes være streng med hensyn til følgerne for beskæftigelsen. Hvis jeg ikke har misforstået det, hr. kommissær, er den endelige begrundelse for at yde støtte til omstrukturering af en virksomhed at holde den pågældende aktivitet i gang, særlig og i sidste ende, fordi man kan redde arbejdspladser, fordi det giver utallige fordele, skatteindtægter osv., men først og fremmest fordi man kan redde arbejdspladser.

Kommissionen må ikke være delvis lammet. Den kan ikke efter at have bevilget støtte nøjes med at se på virkningerne på konkurrencen og respekt for konkurrencen. Den skal også sikre, at denne støtte rent faktisk bidrager til at bevare aktiviteter og beskæftigelse på alle arbejdssteder, eftersom det blev slået fast, da denne støtte blev godkendt i juli 2004, at de planlagte jobnedskæringer var tilstrækkelige, og at det derfor ikke er berettiget at gå ud over dem. Vi regner derfor nu med, at Kommissionen sørger for, at arbejdspladserne bliver sikret, og at de to pågældende arbejdssteder ikke lukkes.

  Lipietz (Verts/ALE), stedfortræder for spørgeren. - (FR) Hr. formand, jeg er stedfortræder for min kollega, fru Flautre, som jeg har fulgt denne sag sammen med i fem år. Jeg mener, at hr. Désirs indlæg beskrev det egentlige problem. Jeg sagde til tidligere kommissær Monti for flere år siden, at den dag ville komme, da hovedopgaven for GD Konkurrence ikke så meget ville være at give afslag på støtte som at sørge for, at støtten blev anvendt efter formålet.

Hvad bemyndiger et land til at bevilge statsstøtte, når det er en indlysende overtrædelse af traktatens artikel 87? Det er den omstændighed, at EU anser det for at være i dets interesse, fordi, hvis der blev givet afslag på støtten, ville uerstattelige arbejdspladser gå tabt. En kilde til ekspertise og arbejde til gavn for EU's mål, EU-borgerne og -forbrugerne ville forsvinde.

I deres store visdom bevilligede GD Konkurrence og Kommissionen støtten til Alstom for et år siden. Der var ikke tale om at give efter for pres fra den franske regering. Der var tale om at give udtryk for en holdning til den omstændighed, at på den betingelse, som Alstom agtede at fortsætte, var det umagen værd for en stat at yde det støtte. Det var godt for hele Europa. Hvis denne vurdering var rigtig for et år siden, er den rigtig i dag. Alstom er imidlertid ved at bevise, at da det ansøgte om denne statsstøtte, var det ikke, fordi det ville bevare tilførslen af ren teknologi i Europa, og ikke fordi det ville bidrage til målet om fuld beskæftigelse i Europa. Det forsøgte simpelthen at få statsstøtte i overensstemmelse med princippet om privatisering af profit og nationalisering af tab. Det kan hverken venstre eller højre side i Europa acceptere.

Jeg mener derfor, at vi her har et nøgleeksempel, som Kommissionen bør basere sin politik på. Hvis den ret omfattende liste over bemyndigelser til at yde statsstøtte - der er et dusin tilfælde i artikel 87, som også er medtaget i forfatningen - virkelig så at sige danner grundlag for industripolitikken i Europa, er det på tide at bevise det. Kommissionen er nødt til at sige, om den støtte, der blev bevilget for et år siden, ganske enkelt havde til formål at komme Alstom-koncernens aktionærer til undsætning, eller om den virkelig tjente EU-befolkningens interesser, deres fremtid og særlig overholdelsen af Kyoto-protokollen.

  Verheugen, næstformand i Kommissionen. - (DE) Hr. formand, også jeg vil gerne begynde med at ønske Dem tillykke med Deres embede og ønske Dem en god embedsperiode.

Man kan og må betragte spørgsmålet fra to sider. For det første industripolitisk og for det andet set ud fra støttekontrollen. Det industripolitiske har jeg selv ansvaret for. Derfor føler jeg mig også meget sikker, når jeg siger, at det er i den europæiske industris interesse ikke blot at bevare innovative teknologier, moderne virksomheder og moderne arbejdspladser i Europa, men også at udbygge dem. Det er en helt primær interesse for EU at bevare en stærk industriel basis i Europa, fordi vi ikke vil kunne forsvare vores konkurrenceevne i den globale konkurrence uden en stærk industriel basis. Ud fra det synspunkt siger jeg som den ansvarlige kommissær for industrien i Europa, at jeg er meget interesseret i, at Alstom fuldfører den påbegyndte omstrukturering og lever videre som en sund, succesrig, indbringende virksomhed. Det er den industripolitiske side.

Det er imidlertid ikke emnet i dag. Emner er spørgsmålet om støttekontrollen. Det er rigtigt, at Kommissionen i sin tid godkendte Alstoms omstruktureringsplan som forudsætning for den støtte, som den franske stat havde bevilget. Kommissionen havde forsynet denne omstruktureringsplan og denne støtte med påbud. Det er Kommissionen opgave - som medlemmerne rigtigt beskrev det - at påse, at påbuddene bliver overholdt, og at støtten bliver anvendt på den måde, som er blevet godkendt af Kommissionen. Det kontrollerer vi også. Kommissionen pegede den gang især på, at det var en forudsætning for at godkende støtten, at bestemte forretningsområder blev solgt, og at der skete en operationel omstrukturering.

Det spørgsmål, der skal besvares i aften, er, om den foreliggende supplerende omstruktureringsplan er i strid med Kommissionens afgørelse eller ej. Hvis denne omstruktureringsplan ikke er i strid med påbuddene, ligger ansvaret for at gennemføre den hos virksomhedsledelsen, i hvert fald ikke hos Kommissionen. Det er ikke Kommissionen, der leder virksomheden Alstom, det gør virksomhedsledelsen. De ansvarlige tjenestegrene har meddelt mig, at Kommissionen hidtil ikke har holdepunkter for, at Kommissionens påbud i forbindelse med godkendelsen af støtten er blevet overtrådt. Jeg kan imidlertid forsikre Dem, at vi naturligvis fortsat holder øje med sagen og nøje vil påse, at påbuddene bliver nøje overholdt.

Principielt går Kommissionen ind for at forsøge at finde løsninger i fællesskab, som tager hensyn til samtlige økonomiske, sociale og miljørelaterede aspekter. Kommissionen planlægger i sin seneste meddelelse "Omstrukturering og beskæftigelse" udtrykkeligt at mobilisere alle samfundets kræfter for en bedre afvikling af omstruktureringer for at opnå en bæredygtig udvikling af konkurrencen og beskæftigelsen.

Kommissionen foreslår især at organisere en styrket sektoral og regional followup. Der skal stilles særlige midler til rådighed for at støtte gennemførelsen af denne strategi. Det er desuden af strategisk betydning at opretholde og udvide evnen til innovation, forskning og udvikling i Europa. Til det formål præsenterede Kommissionen for få dage siden et rammeprogram for konkurrenceevne og innovation.

Jeg er klar over, at vores muligheder er meget begrænsede, når det gælder spørgsmålet om nedlæggelse af arbejdspladser. Jeg deler Deres følelser i denne henseende. Kommissionen skal imidlertid holde sig nøje til lovgivningen. Jeg har lovet Dem, at vi holder meget nøje øje med denne sag og vil skride ind, hvis det skulle vise sig, at de påbud, der var knyttet til støtten, ikke bliver opfyldt.

  Bachelot-Narquin, for PPE-DE-Gruppen. - (FR) Hr. kommissær, mine damer og herrer, situationen i Alstom-koncernen har givet anledning til alvorlig bekymring i mange måneder. Det er fremtiden for Alstoms 25.000 ansatte i Frankrig, der står på spil. Vi har måttet kæmpe hårdt, og den franske regering har stillet sig helt og holdent på de ansattes side. Det var den franske finansminister, hr. Sarkozy, der forhandlede med den daværende kommissær, hr. Monti, således at vi kunne bevilge den støtte, der reddede Alstom. Det var selvfølgelig et spørgsmål om at sikre de ansattes fremtid, men også om at redde en juvel i den europæiske energi- og transportindustri.

I aften taler vi om Vélizy og Stuttgart, men også om Brno i Den Tjekkiske Republik og Setúbal i Portugal samt en lang række underleverandører over hele Europa. I dag øger meddelelsen om, at 350 arbejdspladser går tabt, bl.a. 200 i Vélizy, i Alstom Power Boiler, bekymringen for de ansatte yderligere. Det er rigtigt, at kedelmarkedet er tydeligt svækket, men det er ikke på et niveau, der kan berettige et sådant tab af arbejdspladser.

Det er selvfølgelig ikke Kommissionens opgave at udstede diktater til selskabsledelser eller på vegne af regeringer at forvalte social bistand i forbindelse med afskedigelser. Det er værd at fremhæve, at Alstom Power Boiler er førende inden for produktion af rent kul og er ved at udvikle teknologier til opfangning af kuldioxid. Vi taler derfor ikke om et selskab, der er ved at stivne og blive forældet. Hvis man accepterer, at det flytter over Atlanten, eller hvad der er værre, forsvinder, er det som at betragte fremtiden gennem et bakspejl.

De ansatte - og det skal vi lykønske dem med - har udarbejdet en plan, der bygger på konceptet "lad os skabe den europæiske mester i ren forbrænding". De har med hjælp fra eksperter udfærdiget en plan for fremtiden, som dækker alle aspekter, nemlig den juridiske struktur for det nye selskab, teknologiske aspekter, kommercielle aspekter og sociale aspekter. Vi skal hilse denne strategi velkommen, da den er udtryk for, at de nægter at give op. Det er blevet forelagt for de europæiske partnere, som er de kommissærer, der har ansvar for beskæftigelse og sociale anliggender, erhvervspolitik og industri, handel, konkurrence og miljø, og som venter på Deres konklusioner.

Hr. kommissær, i dag skal De se fremad til den kulturelle og sociale revolution, der sættes i gang af forfatningstraktaten. Fremover vil sociale rettigheder med forfatningstraktaten have fortrinsret frem for fuldkommengørelse af det indre marked, som havde overtaget i tidligere traktater. Den sociale dialog bliver institutionaliseret, men vi skal først og fremmest udforme en industripolitik, der begunstiger kvalifikationscentre og sikrer den sociale markedsøkonomi, der foreslås som en social model i artikel 3 i forfatningstraktaten.

Det spørgsmål, som vi stiller Dem i dag, hr. kommissær, er følgende: Hvordan ser De det fremtidige livssyn i forfatningstraktaten? De skal ikke være det gamle Europas kontorist/skriver, men i stedet få det nye Europa på plads, det Europa, som er påtænkt i forfatningstraktaten. De har en udmærket lejlighed til at gøre det ved at sikre Alstom Power Boilers fremtid.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen kl. 12.00.

23. Skatte- og miljømæssig dumping

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om mundtlig forespørgsel (B6-0172/2005) til Kommissionen om skatte- og miljømæssig dumping af Ford og Erika Mann for PSE-Gruppen, Parish og Sturdy for PPE-DE-Gruppen og Watson for ALDE-Gruppen

og mundtlig forespørgsel (B6-0229/2005) af Jonckheer for Verts/ALE-Gruppen.

  Ford (PSE), spørger. - (EN) Hr. formand, som Kommissionen vil vide, har vi næsten 300 arbejdspladser på spil i den britiske cellofanfabrik i Bridgwater i min valgkreds i Det Forenede Kongerige. Denne fabrik er blevet overtaget af et selskab, der hedder Innovia, og som i øjeblikket har anlæg i Kansas, Carlyle og Bridgwater. Det, der bliver foreslået, truer med at rive hjertet ud på byen Bridgwater. Når man medregner underleverandører til virksomheden, er der næsten 1.000 arbejdspladser på spil i dette område.

I aften har vi en anmodning uden fortilfælde fra alle partier - Labour, De Konservative og De Liberale Demokrater - i denne region og i Det Forenede Kongerige, som står sammen i deres reaktion på Innovias gruopvækkende beslutning og beder om Kommissionens hjælp og bistand.

Hvad får virksomheden til at træffe denne beslutning? Anlægget i Kansas har aldrig i sin historie haft overskud, mens anlægget i Bridgwater aldrig i sin historie har haft tab. Men vi har et forslag om at lukke Bridgwater. Hvorfor? Fordi staten Kansas, anført af Demokraternes flertal, til trods for Republikanernes opposition i det lokale parlament har tilbudt Innovia visse ting. Det første er en bestikkelse på 2 millioner dollars for at flytte arbejdspladser fra Den Europæiske Union til De Forenede Stater. Det andet er en femårig skattepause, hvilket betyder, at alle de skatter, som arbejdsstyrken betaler, vil blive tilbagebetalt til selskabet i de næste fem år. Og hvad der er mest interessant, de har tilbudt fritagelse fra miljøbestemmelserne, hvilket vil gøre det muligt at producere cellofanet billigt og reeksportere det til EU.

Jeg vil gerne spørge Kommissionen, om disse pengebestikkelser er tilladte under WTO's regler. Hvis ikke, vil den så tage sagen op med USA's regering? Hvad bliver der gjort, når Innovia producerer cellofan i Kansas og dumper det på det europæiske marked? Hvordan vil Kommissionen tackle det problem? Ligeledes vil jeg sige, at selv om jeg er enig i, at WTO's regler i øjeblikket ikke forbyder miljømæssig dumping, og vi anerkender, at de forskellige lande kan have miljøstandarder, der er anderledes end vores, så protesterer vi alligevel mod ophævelsen af disse anderledes standarder, noget, vi har risiko for at se tiere og tiere på grund af Kyoto-aftalen.

I det europæiske system er dette her småting. Ikke desto mindre er det meget vigtigt for regionen. Det er også meget vigtigt med hensyn til den præcedens, det skaber for fremtiden, for hvis De Forenede Stater, deres virksomheder og enkeltstaternes regeringer kan slippe af sted med dette ved en lejlighed, så er der absolut ingen grund til, at de ikke skal gøre det igen og igen. Derfor er dette et vigtigt principspørgsmål, som Kommissionen må tage alvorligt, og jeg forventer, at der bliver gjort noget.

  Jonckheer (Verts/ALE), spørger. - (FR) Hr. formand, hr. næstformand i Kommissionen, min gruppe har besluttet at tilslutte sig den mundtlige forespørgsel for at supplere det. Det spørgsmål, som hr. Ford rejser, drejer sig især om overensstemmelse med WTO-regler. For mit eget vedkommende vil jeg vende tilbage til et spørgsmål, der vedrører EU og situationen inden for EU's grænser.

Under den sidste møderække i Parlamentet vedtog Økofin-Rådet at angive omkring 60 nationale skatteforanstaltninger inden for EU, som man mente resulterede i skadelig konkurrence i betydningen i det arbejde, der udføres inden for OECD. Forskrifterne i den såkaldte Primarolo-kodeks, som har navn efter den embedsmand, der ledede denne arbejdsgruppe, vedrørte både standstill-klausuler og rollback-klausuler, dvs. gradvis afvikling af de nationale forskrifter, der således er fastlagt efter fælles aftale i Økofin-Rådet.

Jeg har bemærket, at vi ikke længere taler særlig meget om situationen med hensyn til denne afviklingsproces hverken i Parlamentet eller i medierne, og jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad Kommissionens holdning er til afviklingen. Jeg er godt klar over, at dette spørgsmål hovedsagelig hører under medlemsstaternes kompetence, og at medlemsstaterne er enige i Økofin-Rådet. Når dette er sagt, er konkurrencepolitik EU's enekompetence, og Kommissionen har en meget vigtig opgave i den forbindelse. Derfor skal Kommissionens rolle efter min mening være at overvåge og komme med tilskyndelser eller i det mindste at advare og give oplysninger om kontrol af de forpligtelser, der er indgået i Økofin-Rådet.

Jeg vil supplere dette spørgsmål ved at sige - og det ved De lige så godt som jeg - at vi stadig er langt fra harmonisering af selskabsskatten og skattegrundlaget inden for EU, som Prodi-Kommissionen drøftede på grundlag af dens arbejde i forbindelse med et fælles minimumsniveau for selskabsskat i EU. Min gruppe synes, at en sådan udvikling er ønskelig.

Vi opfatter derfor de beslutninger, som Økofin-Rådet har truffet, som et minimum minimorum, og jeg håber virkelig, at Kommissionen vil kunne udtale sig om denne proces i aften og i de kommende måneder. Det er, fordi jeg mener, at de problemer, vi støder på i nogle lande med hensyn til forslaget til den europæiske forfatning, desværre ikke hjælper os, og at der er berettiget bekymring for, at den skadelige konkurrence fortsætter og bliver værre inden for EU. Det er derfor efter min mening en meget vigtig politisk opgave at sikre, at i det mindste de forpligtelser, der indgås i Økofin-Rådet, bliver opfyldt, og at Kommissionen ligesom Parlamentet spiller en rolle i udviklingen af denne proces.

  Watson (ALDE), spørger. - (EN) Hr. formand, jeg tager ordet på min gruppes vegne for at føje min bekymring til den, der er blevet udtrykt af tidligere talere, om den skrækkelige situation med hensyn til et innovativt og ganske fremragende firma i den valgkreds, som hr. Ford og jeg repræsenterer.

Innovia Film er et firma med overskud, der har udviklet en proces, som blev opdaget i Det Forenede Kongerige i 1898. Jeg tror, at hvis den proces var blevet opdaget i Skandinavien i 1998, ville den være blevet set som den bedste teknologi, der var til rådighed, man ville have afskaffet indpakning i plastik og have brugt cellofan i stedet. Beklageligvis for cellofanet blev det opfundet meget tidligere. Men jeg glæder mig over den tværpolitiske støtte til kampagnen for at anerkende de problemer, amerikanernes politik forårsager, og for at gøre noget ved sagen.

Til morgen drøftede vi resultatet af Det Europæiske Råds møde om en revision af Lissabon-dagsordenen. I det beslutningsforslag, som Parlamentet vedtog med støtte fra flere partier, enedes vi om, at vi må have en industripolitik. Hvis vi har en industripolitik, må vi se på, hvordan vi kan støtte firmaer som dette. Da jeg skrev til hr. Piebalgs på vegne af firmaet for en tid siden for at se, om der kunne ydes nogen støtte til dette firma, svarede han, at der er programmer, der støtter nye og innovative systemer, men i dette tilfælde kunne man ikke yde en sådan støtte. Jeg spekulerer på, om vi ikke bør se på vores industripolitik igen.

Brevet fra hr. Mandelson til Mel Dando, en af de involverede fagforeningsfolk, ser på det problem, vi har været ude for med politikken fra fabrikken i Kansas, hvad angår indførelsen af en skattepause og fritagelse fra miljøbestemmelserne. Hr. Mandelson påpeger, at denne foranstaltning i form af skattefritagelsen forekommer at være subsidiering, men at det ikke falder inden for den kategori, der er forbudt. Han fortsætter så med at påpege, at der ikke er nogen bestemmelser i WTO-aftalerne, der dækker miljømæssig dumping, og siger, at disse foranstaltninger derfor ikke synes at overtræde de nuværende WTO-regler.

Mit spørgsmål til Kommissionen er følgende: Hvis der ikke er nogen bestemmelser i WTO-aftalerne, der dækker miljømæssig dumping, hvorfor er der så ikke det? Hvad gør Kommissionen for at sikre, at vi får bestemmelser, der dækker miljømæssig dumping? Denne episode, der, som hr. Ford har sagt, måske ikke rammer et stort antal arbejdspladser, når man ser det i europæisk målestok, men et meget stort antal, når man ser det ud fra en lille industriby som Bridgwater, er noget, der kunne gentages i hele EU, hvis vi opdagede, at politikken fra forskellige stater i USA på dette område var ved at berøve os arbejdspladser på denne måde.

Dette er kapitalismens grimme fjæs. Vi har her et opkøb af en virksomhed af et konsortium, der går ind for selskabstømning og for at give så stort udbytte som muligt til investorerne uden at se på den generelle sundhedstilstand i vores samfund og vores industri. Det er et sådant tilfælde, hvor Kommissionen bør gøre noget. Jeg håber, at hr. Verheugen, den kommissær, der er her i aften, og hr. Mandelson vil tage denne sag op med amerikanerne og se, hvad vi kan gøre for at redde fabrikken i Bridgwater og potentielt redde mange hundredtusinder af andre arbejdspladser i hele EU, der kan blive ramt af denne udvikling.

  Parish (PPE-DE), spørger. - (EN) Hr. formand, jeg glæder mig over denne lejlighed til at drøfte skattemæssig og miljømæssig dumping med hensyn til British Cellophane i Bridgwater. British Cellophane har haft en lang og ærefuld historie, der spænder over mere end 50 år. Den har en meget stor baggrund af industriel formåen og kraft i Bridgwater. Bridgwater er også en af de førende industribyer i det vestligste England.

Over en længere periode er arbejdsstyrken på British Cellophane blevet reduceret, men den har altid haft et fremragende produktionsniveau, et fremragende forhold til sine ansatte og har givet fremragende støtte til byen på alle niveauer.

Cellofan er en yderst vigtig vare i hele verden. British Cellophane producerer ca. 60.000 t om året. Denne vare er blevet produceret på yderst produktive, motiverede og profitable anlæg. I de seneste år har virksomheden ændret sig dramatisk. Den blev opkøbt af Candell Investments, og jeg vil gerne tale om tre af dens fem fabrikker.

De to ligger i Storbritannien og en i USA. De to i Storbritannien er produktive, motiverede, den ene ligger i den nordlige del af landet og den anden i Bridgwater. Jeg vil gerne beskæftige mig med den tredje fabrik i Kansas.

Lovgiverne i staten Kansas har brugt umådelige beløb på at beholde fabrikken der. Vi taler om millioner af dollars, ikke nogle få hundredtusinde. De har offentligt stemt for at bruge offentlige midler på fabrikken, og de har også givet den en femårs ferie fra miljøkravene for yderligere at underminere udsigterne for British Cellophane. Det stopper ikke hermed. Fabrikken er uproduktiv og har ikke overskud. Hvorfor skulle man give penge til en fabrik, der ikke har overskud og ikke er produktiv, hvad enten den ligger i Kina, Australien eller USA?

300 arbejdspladser i Det Forenede Kongerige på en overskudsgivende og yderst produktiv fabrik bliver truet af en fabrik, der ikke lever op til WTO-bestemmelserne. Hvert år tilfører British Cellophane det britiske nationalprodukt ca. 20 millioner ved lønninger, direkte og indirekte varer. Vi taler om en overskudsgivende og yderst produktiv fabrik. Den har gjort alt, hvad den kunne, for at ændre sig og klarer sig langt bedre end amerikanerne. Den producerer flere varer og af bedre kvalitet. Fabrikken har gjort alt for fortsat at give overskud. Vi bør ikke tillade, at den bliver ofret, bare fordi en amerikansk fabrik kan slippe af sted med noget, som vi ikke kan.

Subsidierne er unfair handel, de involverer unfair dumping og brugen af unfair konkurrence over for overskudsgivende virksomheder. Vi bør ikke tillade, at dette sker. Hvis dette er en verden med frihandel, må Verdenshandelsorganisationen anmodes om at se på sagen. Jeg anmoder Kommissionen om straks at tage dette op. Der er bred tværpolitisk støtte til dette. Jeg mener, at WTO bør gribe ind. Jeg opfordrer Kommissionen til at tage sagen op.

  Verheugen, næstformand i Kommissionen. - (EN) Hr. formand, lad mig begynde med at se på den sag, det drejer sig om her. Kommissionen er opmærksom på planerne om lukning og mulig flytning af cellofanfabrikken Innovia Film i Bridgwater, og vi har anmodet vores embedsmænd om at se på, om de foranstaltninger, staten Kansas har truffet, udgør et brud på WTO's regler. Vi vil også, sammen med de berørte medlemsstater, undersøge, om der findes andre midler under international lov i denne situation.

Jeg vil gerne tilføje, at min egen politiske bedømmelse af denne sag absolut er den samme som den, de ærede medlemmer har givet udtryk for under denne debat. Hvis USA's regler om statslig bistand gælder i Kansas, er dette bestemt en praksis, der ikke er tilladt her. Men heldigvis, eller desværre, er staten Kansas ikke en del af EU.

I særdeleshed involverer dette, at man ser på de muligheder, som klageproceduren inden for rammerne af OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder giver, og i dem står der, at virksomheder i OECD skal afholde sig fra at søge eller modtage undtagelser, der ikke normalt findes i de bestemmelser eller forordninger, der gælder for miljø, sundhed, sikkerhed, arbejdsmarkedsforhold, beskatning, finansielle tilskyndelser eller andre spørgsmål. Men man må notere sig, at disse retningslinjer og disse anbefalinger, som kan være resultatet af klageproceduren, ikke er juridisk bindende.

Hvad angår WTO, vurderer Kommissionen foreneligheden af de foranstaltninger, man har truffet i Kansas, med WTO's aftale om subsidier og modforanstaltninger. Disse regler tillader i princippet WTO-medlemmer selv at afgøre deres skatteregler, men de forbyder undtagelser på det skattemæssige område, når de direkte støtter eksporten. Det forhold, vi må undersøge, er, om foranstaltningerne i Kansas direkte fremmer eksporten. Hvis det er tilfældet, er det i modstrid med WTO's regler.

Jeg vil gerne føje et par generelle bemærkninger om WTO's rolle med hensyn til miljøpolitik til det, jeg har sagt. Lad mig først understrege, at WTO's medlemmer udtrykkeligt har anerkendt vigtigheden af at arbejde frem imod en bæredygtig udvikling og at lade international handels- og miljøpolitik gensidigt støtte hinanden. EU spiller en særlig aktiv rolle i denne forbindelse, men arbejdet er ikke færdigt. WTO's medlemmer kan vælge deres egen miljøpolitik på nationalt, regionalt og, når det gælder multilaterale miljøaftaler, globalt niveau. Det indebærer også, at ethvert sagsanlæg mod ulovlige overtrædelser af eksisterende regionale, nationale eller internationale miljøregler skal foretages på disse niveauer.

Det passende svar på "miljømæssig dumping" på globalt niveau er derfor at forøge styringen af miljøet ved hjælp af juridisk bindende instrumenter, såsom multilaterale miljøaftaler, og Kommissionen er meget aktiv på dette område.

Hvad angår det andet spørgsmål, der blev rejst, om skadelig skattekonkurrence inden for EU, så er alle EU's medlemsstater forpligtet af en adfærdskodeks om beskatning af erhvervsvirksomheder. Denne kodeks har til formål at bekæmpe særlige skatteforanstaltninger, der påvirker eller kan påvirke placeringen af virksomheder inden for Fællesskabet. Næsten alle de skadelige skatteforanstaltninger, der blev udpeget efter en peer review-proces, er blevet eller er ved at blive fjernet. Mere generelt sigter Kommissionens skattepolitik mod at fremme princippet om en kodeks over for tredjelande for at håndtere skadelig skattekonkurrence på så bredt et geografisk grundlag som muligt. I denne forbindelse har Kommissionen allerede medtaget henvisningen til principperne i denne kodeks i adskillige internationale aftaler med tredjelande og agter at medtage denne henvisning i fremtidige aftaler. Desuden støtter Kommissionen OECD's bestræbelser på at fjerne skadelig praksis på skatteområdet.

  Mann, Erika, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, kære kolleger, efter de fire kolleger, som har talt indtil nu, vil jeg gerne stille Dem endnu et spørgsmål om den omtalte problematik. Siden 1992 har vi haft den nye transatlantiske dagsorden med USA, og inden for denne dagsorden findes der dialoger, som ikke alle fungerer lige godt. Vi ved, at business dialogue fungerer meget godt, og også forbrugerdialogen fungerer vældig godt. Vi har imidlertid gennem mange år gang på gang kunnet konstatere, at der er store vanskeligheder med den dialog, som egentlig skulle føre arbejdstagerne samme, nemlig den såkaldte labour dialogue. Det er der flere grunde til - det har til dels at gøre med de forskellige traditioner på amerikansk og europæisk side.

Jeg vil indtrængende bede Dem om ved forberedelsen af det næste topmøde, som jo skal finde sted til sommer, endnu en gang sammen med Rådet og Kommissionen at overveje, hvad De fra Deres side kan gøre for at støtte denne dialog. Det er ganske vist en sag, som burde være overladt til fagforeningerne, men ikke desto mindre vil det efter min erfaring være nødvendigt endnu en gang at se på, hvad vi kan gøre i de forskellige europæiske institutioner for at holde denne dialog levende eller måske vække den til live igen.

Jeg kunne forestille mig, at dette eksempel er en god sag, som De kunne referere til for at forsøge at puste nyt liv i denne dialog. I øvrigt vil jeg også anbefale, at man tager problematikken op i forbindelse med business dialogue, taler direkte med virksomhederne og ser, om der ikke skulle være mulighed for at skabe forståelse her, så især de OECD-principper, som De nævnte, virkelig bliver gennemført i praksis og ikke bliver sat ud af kraft af forskellige stater - i dette tilfælde af Kansas, men det kunne også have været enhver anden stat.

Jeg tror, det er enormt vigtigt, for når vi befinder os i en globaliseret kontekst og har en konkurrence, som på internationalt niveau helt sikkert ikke er blevet enklere, men vanskeligere, så hører det sig til, at i det mindste de stater, som opererer inden for OECD's rammer, faktisk overholder kodeksen. Kunne De tage stilling til dette punkt endnu en gang, og kan De forestille Dem at forsøge at tage dette punkt op til diskussion?

Hvad angår det andet punkt, De nævnte, nemlig at Kommissionen og Rådet - ligesom i øvrigt også Parlamentet - i mange år har presset på for at intensivere diskussionen inden for WTO og også tale om labour standards, om miljøstandarder, om sociale standarder, så mener jeg, det er passende at tage dette emne op igen i forbindelse med de løbende forhandlinger - jeg ved godt, det bliver meget vanskeligt - og jeg kan love Dem, at vi vil henvise til det igen i forbindelse med Parlamentets beslutning.

  Krahmer, for ALDE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, jeg vil gerne komme ind på den foreliggende forespørgsel fra De Grønne og uafhængigt af eventuelle overtrædelser af WTO-bestemmelser stille et par spørgsmål direkte til spørgeren.

Hr. Juncker, De frygter i Deres tekst, at fjernelse af handelshindringer vil føre til skattedumping. I samme tekst nævner De subsidier, som svækker det multilaterale handelssystem. Tror De ikke, der er en sammenhæng mellem høje skatter og høje subsidier? Går De ud fra, at sociale og miljømæssige standarder automatisk altid kun vil blive ringere i en verden uden tarifmæssige handelshindringer og derigennem opstående konkurrence? Er De bange for konkurrence, siden De kun nævner den i forbindelse med ordene "skadelig" og "dumping"?

Hvad fører egentlig til velstand og arbejdspladser? Er det udveksling af varer og tjenesteydelser på åbne markeder uden handelshindringer, eller er det snarere afskærmede markeder med høje handelshindringer? Er De enig med mig i, at kun en konkurrencedygtig økonomi er i stand til at opfylde høje miljøstandarder? Burde vi ikke derfor holde op med hele tiden at påstå, at lave skatter og åbne markeder er ensbetydende med ringere miljømæssige og sociale standarder? Jeg ville også gerne høre kommissærens mening om dette.

  Portas, for GUE/NGL-Gruppen. - (PT) God aften, hr. formand, det er en fornøjelse at have en landsmand i forsædet for aftenens møde. I den her behandlede sag vil man flytte en cellofanfabrik fra Storbritannien til Kansas, fordi den amerikanske delstat har løsnet op på sin skatte- og miljølovgivning.

Det er desværre ikke en undtagelse fra reglen, fordi det lige præcis er reglen, der tilskynder til den slags manøvrer. Dette tilfælde illustrerer ligesom den tidligere omtalte Alstom-sag udmærket et velkendt problem, nemlig udflytning på grund af konkurrence om ringere sociale og miljømæssige bestemmelser. Jeg kan også nævne adskillige eksempler i Portugal.

I forgårs havde vi her i Strasbourg besøg af ansatte fra Yasaki Saltano, en gruppe, der har to fabrikker i Portugal ud af 12 i Europa. Denne multinationale virksomhed fra Japan har haft 7.500 beskæftiget i Portugal. I dag er der kun halvdelen, og så sent som i går truede ledelsen med, at der, hvis ikke den portugisiske regering igen giver støtte, til august vil blive fyret 500 ansatte mere. Det bør nævnes, at virksomheden gratis har fået stillet jord og infrastruktur til rådighed, og at den har modtaget fællesskabsmidler igennem 10 år, og også, at procenten af arbejdsbetingede sygdomme - såsom ledbetændelse - er usædvanlig høj, og at det bruges som argument fra ledelsens side for ikke at afskedige folk, men formår de syge til selv at sige op.

Hr. formand, der må gøres en ende på denne løgn. Det er en ynk at høre på, hvor lidt Kommissionen kan og vil gøre ved tilfælde som disse. Det viser, at den har givet op. Den ene dag taler USA og EU i WTO for at afskaffe al protektionisme, men genindfører den dagen derpå eller opnår komparative fordele ved unfair konkurrence. Afskaffelse af protektionisme må ledsages af bedre sociale rettigheder og højere miljøkrav. Det er alternativet til den liberalistiske politik. Så bliver der ikke endnu en Kansas at klage over.

  Lundgren (IND/DEM). - (SV) Hr. formand, jeg konstaterer med tilfredshed, at vi her i aften diskuterer spørgsmål, som virkelig bør diskuteres og afgøres i Parlamentet. Det er desværre alt for ofte, at parlamentsmedlemmerne beskæftiger sig med diskussioner og beslutninger, som i henhold til subsidiaritetsprincippet ikke hører hjemme i Parlamentet, men i dette tilfælde er sagen klar.

EU har en fælles handelspolitik. Parlamentet har derfor stærke grunde til at overvåge gennemførelsen af reglerne for global frihandel. Et sådant system er den vigtigste vej til at øge velstanden i både fattige og rige lande, men systemet forudsætter, at enkelte lande og handelsblokke ikke bedriver protektionisme, som ofte har form af told og andre handelshindringer. Den kan også have form af subventioner eller specialregler for bestemte produktioner for at lokke virksomheder til sig eller for at beholde virksomheder, som ellers ikke ville kunne klare sig i den internationale konkurrence.

Sådanne spørgsmål reguleres af WTO. Jeg er enig med de andre talere i Parlamentet, som har krævet, at Kommissionen snarest træffer foranstaltninger mod lande og delstater i unioner, som overtræder WTO's bestemmelser. Det er dog vigtigt at se den principielle forskel på ikke-tilladte og tilladte midler, på en produktionsvenlig politik og dumping. Det er tilladt at vælge et generelt lavt skatteniveau for at fremme væksten. Det, som ikke er tilladt, er at støtte udvalgte virksomheder eller brancher med skattefordele. Det kaldes skattedumping. Det er også tilladt at have forholdsvis små ambitioner i et lands miljøpolitik i en fase, hvor landet er fattigt og skal prioritere væksten. Sådan gjorde de nuværende rige lande, da de var fattige. Det, der ikke er tilladt, er at give særlige dispensationer fra gældende miljøkrav med henblik på at støtte enkelte virksomheder eller brancher. Det kaldes miljødumping.

Jeg henstiller til Kommissionen, at den i sin analyse og sine foranstaltninger tydeligt skelner mellem legitime regler for at støtte vækst og velstand og illegitime dumpingmetoder.

  Ford (PSE), spørger. - (EN) Hr. formand, i betragtning af, at hr. Verheugen har sagt, at Kommissionen undersøger, om subsidierne direkte støtter eksporten - hvilket ville være ulovligt - vil jeg gerne anmode ham om på Kommissionens vegne at skrive til virksomheden for at anmode den om at udsætte sin beslutning om at lukke virksomheden, hvilket skal ske inden for to uger, indtil dette er blevet fastslået.

  Verheugen, næstformand i Kommissionen. - (EN) Jeg skal lade dette spørgsmål gå videre til min kollega, hr. Mandelson, der har med denne sag at gøre.

Jeg vil gerne sige til fru Mann, at jeg har noteret mig og fuldt ud accepterer anbefalingerne. Jeg vil sikre, at spørgsmålet bliver drøftet ved de europæisk-amerikanske rundbordskonferencer for erhvervsfolk og i andre fora.

  Formanden. - Forhandlingen under ét er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen kl. 12.00.

24. Diskrimination mod arbejdstagere og virksomheder fra de nye medlemsstater

  Formanden. - Næste punkt på dagordenen er mundtlig forespørgsel (B6-0173/2005) til Kommissionen om diskrimination mod arbejdstagere og virksomheder fra de nye medlemsstater i EU's indre marked af Protasiewicz, Oomen-Ruijten, Őry, Cabrnoch, Brejc, Stevenson og Karas for PPE-DE-Gruppen.

  Protasiewicz (PPE-DE). - (PL) Hr. formand, om knap tre uger vil det være et år siden, EU blev udvidet. For millioner af borgere i Centraleuropa var udvidelsen ensbetydende med opfyldelsen af deres drømme om et fælles Europa med retfærdige principper og lige muligheder for alle.

For at forberede udvidelsen åbnede de nye lande deres markeder på vid gab for tilstrømning af vestlige virksomheder, varer, tjenesteydelser og arbejdstagere. Det skete ofte på baggrund af en ophedet intern debat og til trods for kraftige protester fra mange grupper, hovedsagelig de grupper, der repræsenterede arbejdstagerne. De frygtede at miste deres job og krævede en beskyttelse af de nationale markeder mod uretfærdig konkurrence vestfra. Ikke desto mindre var vi overbeviste om, at medlemskab af EU betød, at vi ville blive en del af det fælles marked, hvor friheden til at drive økonomisk virksomhed var sikret overalt inden for Unionens område. Vi var samtidig overbeviste om, at de europæiske traktater opstillede regler for alle aktører uanset deres oprindelsesland. Desværre har der de sidste 11 måneder været mange tilfælde af diskrimination mod erhvervsdrivende fra de nye lande, der ønsker at drive økonomisk virksomhed i lande fra den såkaldte gamle Union, såvel som mod deres ansatte.

De mest udtalte tilfælde af diskrimination finder sted i Nederlandene, Østrig og Italien. Ifølge disse landes lovgivning kan virksomheder og arbejdstagere behandles forskelligt, alt efter om de kommer fra de såkaldte 15 eller de nye 10. Et specifikt eksempel er kravet til sidstnævnte om at ansøge om tilladelse til udstationerede arbejdstagere, allerede inden den økonomiske aktivitet indledes. Det er en meget tidskrævende procedure, der kan vare op til seks uger i Østrig, og kravene gælder kun virksomheder og arbejdstagere fra de nye lande. Økonomiske enheder fra de 15 gamle lande skal ikke indgive sådanne anmodninger. De skal blot underrette de relevante myndigheder og forelægge dem et enkelt informationsark og en fortegnelse over udstationerede arbejdstagere. De kan begynde at levere tjenester øjeblikkeligt uden unødig forsinkelse. Hvis myndighederne ønsker at kontrollere et foretagende, kan denne kontrol finde sted, mens arbejdet er i gang og uden indgriben i virksomhedens økonomiske aktivitet. Det er et klart eksempel på diskrimination med hjemmel i den nationale lovgivning, der medfører en krænkelse af konkurrencereglerne inden for EU's fælles marked.

Også i flere andre lande forholder myndigheder og tjenestemænd sig på en sådan måde, at det, selv om der ikke findes nogen formelle diskriminerende bestemmelser, i praksis er umuligt for virksomheder fra de nye medlemsstater at udøve deres virksomhed frit.

Jeg har medbragt en samling klager fra erhvervsdrivende, som har været udsat for særlig uheldig behandling, selv om de har opfyldt alle formelle krav. Den behandling, som både virksomhedernes ejere og deres ansatte er blevet udsat for under udøvelsen af deres arbejde, omfatter både at få deres hænder stemplet, blive lagt i håndjern, få pudset hunde på sig og endog blive arresteret uden gyldig grund. Jeg må med beklagelse meddele, at Tyskland og Frankrig er blandt de lande, hvor denne form for behandling alt for ofte forekommer.

Jeg må derfor anmode Kommissæren oplyse, hvilke foranstaltninger den har til hensigt at træffe for at sikre overholdelsen af traktatens bestemmelser angående lige betingelser for virksomheder og borgere. Har Kommissionen allerede foretaget en gennemgang af medlemsstaternes lovgivning for at kontrollere, om økonomiske enheder fra de nye medlemsstater sikres retfærdige vilkår? Hvad var i bekræftende fald resultatet heraf? Hvornår vil der i benægtende fald blive foretaget en sådan gennemgang af gældende lovgivning og praksis for at forbygge forskelsbehandling?

Jeg skal desuden påpege, at jeg i lighed med mange andre parlamentsmedlemmer er af den opfattelse, at det ikke vil være muligt for os at nå Lissabon-strategiens økonomiske mål, medmindre Kommissionen går aktivt ind i bekæmpelsen af forskelsbehandlingen af virksomheder og arbejdstagere fra de nye medlemslande.

Jeg vil konkludere med at sige, at jeg antager, at Kommissionen er opmærksom på denne situation. Kommissær Verheugens tilstedeværelse i Parlamentet i dag i sin egenskab af næstformand i Kommissionen giver mig grund til at håbe, at det også er tilfældet.

  Verheugen, næstformand i Kommissionen. - (DE) Hr. formand, hvis der er nogen her i Parlamentet, der ved, hvordan problemerne ser ud i de nye medlemsstater, så er det mig, som gennem fem år har haft ansvaret for udvidelsen. Det behøver De ikke belære mig om.

Hvad angår den nævnte sag, ligger der klager hos Kommissionen, som vedrører en enkelt medlemsstat. Denne medlemsstat bebrejdes, at arbejdstagere fra de nye medlemsstater, som i forbindelse med en tjenesteydelse bliver udstationeret i eller skal udstationeres i dette medlemsland, skal have en arbejdstilladelse. Det er i strid med fællesskabsretten. Kommissionen har derfor indledt de nødvendige skridt mod denne medlemsstat og anlagt sag om overtrædelse af traktaten og vil sørge for, at problemet bliver afhjulpet.

Der foreligger ikke yderligere klager for Kommissionen. Særligt foreligger der overhovedet inden klager for Kommissionen med hensyn til etableringsfriheden, som De nævnte, og som ikke først trådte i kraft den 1. maj 2004, men blev gennemført allerede i midten af 1990'erne. Hvis De har kendskab til tilfælde, hvor der diskrimineres med hensyn til etableringsfriheden, vil Kommissionen gerne informeres herom. Officielle klager foreligger kun for Kommissionen med hensyn til tjenesteydelsesfriheden i en enkelt medlemsstat, og her er de nødvendige skridt indledt.

  Handzlik, for PPE-DE-Gruppen. - (PL) Hr. formand, mine damer og herrer, princippet om ligebehandling af enheder fra de forskellige medlemsstater er en af EU's hovedhjørnesten. Vi drøfter i dag tilfælde af diskrimination af erhvervsdrivende og arbejdstagere fra de nye medlemsstater på markeder i det gamle Europa. Jeg vil gerne vide, om det er passende, at de franske myndigheder spørger polske erhvervsdrivende, der ønsker at levere tjenesteydelser i Frankrig, på hvilken måde de mener, de er bedre og derfor kan begrunde, at de skal have tilladelse til at drive virksomhed i Frankrig. Jeg har foretaget ret omfattende undersøgelser og er nået til det resultat, at erhvervsdrivende fra SMV'er i de nye medlemslande sjældent klager til de kompetente myndigheder over den diskrimination, de udsættes for. Disse virksomheder har begrænsede midler til deres rådighed og træffer bevidst det valg ikke at indlede tidskrævende og langvarige sagsanlæg. De frygter ganske enkelt yderligere forfølgelse i værtslandet, idet en gennemsnitlig erhvervsdrivende ikke vejer tungt over for et helt statsapparat.

En af de opgaver, vi har fået pålagt af vores vælgere, er at forsvare ofrene for diskrimination. Vi er følgelig vogtere af Unionens grundlæggende principper og kunne derfor passende fundere over, hvilken forfatning Europa ville være i, hvis diskriminationen ikke blev bekæmpet som en førsteprioritet. Der er to andre emner af afgørende betydning for Unionens fremtid. Det første er Lissabon-strategien, og det andet er direktivforslaget om tjenesteydelser. Vi forstår alle, at diskrimination lammer det indre marked og hinder det i at fungere efter hensigten, hvilket igen gør det umuligt at nå Lissabon-strategiens mål. Det er derfor i alles interesse at sikre, at det indre marked virkelig bliver en enkelt økonomisk enhed uden diskrimination. Det er ikke muligt, hvis der rejses en lang række nationale hindringer.

Jeg må følgelig påpege, at de tilfælde af diskrimination, der forekommer på det indre marked, og som vi drøfter her i Parlamentet i dag, er beklagelige hindringer, der lægges i vejen for vores fælles bestræbelser i retning af større integration. Hvis vi tillader, at disse hindringer består, vil vi lide under følgerne heraf.

  De Rossa, for PSE-Gruppen. - (EN) Hr. formand, jeg ville behøve to timer til at opregne alle de problemer, som vandrende arbejdstagere står over for, når de skal ind og ud af Irland. Vi har ry for at være et af de mest generøse lande, når det gælder at give adgang fra de 10 nye lande. Det er sandt. Der er mange gode arbejdsgivere i Irland, der behandler deres arbejdere godt. Desværre er der også arbejdsgivere i Irland, der behandler arbejdere fra de 10 nye lande forfærdeligt. Vi har tilfælde, hvor man forventer, at arbejdstagerne skal arbejde i 12 timer om dagen syv dage om ugen for en euro i timen. Vi har situationer, hvor den polske ambassade har sagt, at der er køer af folk, der kommer grædende til dem, efter at de er blevet fyret på stedet af arbejdsgivere, der ved, at der er en kø af polske arbejdstagere, der venter på at overtage deres job.

Den sag, jeg i særdeleshed ønsker at rejse her i aften, drejer sig om et tilfælde ikke i en medlemsstat, men i et kandidatland. Det drejer sig om en tyrkisk virksomhed, der beskæftiger tyrkiske arbejdstagere i Irland, og som systematisk bedrager sine ansatte. Den har overført midler, der tilhører disse arbejdstagere, til en hollandsk bank, hvis konti den har kontrol med. Man har mistanke om, at virksomheden ejer denne bank.

Jeg vil gerne have kommissæren til at undersøge denne sag. Jeg ønsker, at Kommissionen skal kontakte de irske myndigheder for at finde ud af, hvorfor det har været nødvendigt at bruge et medlem af Europa-Parlamentet for at afsløre kendsgerningerne til trods for, at vi har et ministerium, der er ansvarlig for at undersøge overtrædelser af arbejdsmarkedslovgivningen. Vi har 21 inspektører, der dækker hele landet, et beklageligt lille antal. Vi behøver mindst 100.

Jeg vil også gerne have Kommissionen til at undersøge, om Gama - den virksomhed, jeg refererer til - har at gøre med hvidvask af penge og ulovlig overførsel af penge, der tilhører arbejdstagere, fra Irland til en bank i Nederlandene, som det påstås, at den også ejer.

Jeg ønsker en undersøgelse af dette. Det er ikke godt nok, at vi klapper os selv på skulderen og siger, at vi gør det glimrende og skaber konkurrence og sikrer, at folk får arbejde, når disse folk så bliver skammeligt udnyttet. Det er ikke godt nok. Kommissionen må acceptere sit ansvar for at sikre overholdelse af europæisk lovgivning.

  Grabowski, for IND/DEM-Gruppen. - (PL) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, da økonomisk tilbagestående lande som Spanien, Portugal, Grækenland og Irland blev medlemmer af Unionen, vedtog denne en omfattende politik til fremme af iværksætterånd og konkurrencedygtighed. En del af denne politik gik ud på at lette adgangen til Unionens marked, hvilket øgede de pågældende landes udenrigshandel. Det var en af nøglefaktorerne i den hurtige stigning i beskæftigelsen, landenes skatteindtægter, investeringerne og den deraf følgende hurtige økonomiske udvikling. Lettere adgang til Fællesskabets markeder gjorde det muligt for de tilbagestående lande at reducere afstanden til de udviklede lande betragteligt. Jeg beder Dem nu, mine damer og herrer, vurdere, om de tidligere kommunistiske lande, der ansøgte om EU-medlemskab, fik samme muligheder. Svaret er nej. I stedet for at udvise solidaritet og yde støtte udnyttede Unionen sin egen styrke og afgørende fordel. Den udnyttede også de underdanige og korrupte ledere og forhalede tiltrædelsen for at opnå flere indrømmelser. Det tydeligste eksempel på denne politik var den negative handelsbalance mellem Polen og EU på over 10 milliarder euro om året. De nye arbejdspladser og profitter blev skabt i Unionen, ikke i Polen, men det var Polen, der udsattes for større arbejdsløshed og fattigdom. Hvad betød EU-virksomhedernes adgang til landets egne markeder for de polske virksomheder? Hvad betød EU-medlemskab for dem? For det første betød det uretfærdig konkurrence fra virksomheder med teknologiske og økonomiske fordele. For det andet betød det, at polske virksomheder, banker og finansielle institutioner blev opkøbt for en slik af unionskoncerner. Ofte betalte de udenlandske koncerner ikke skatter og investerede heller ikke i Polen. De førte endog deres overskud ud af landet. For det tredje betød det, at polakkerne skulle bringe store ofre for at modernisere deres virksomheder og bære betydelige omkostninger for at overholde Unionens krav, standarder og bestemmelser. For det fjerde var det ensbetydende med at underlægge sig dyre og besværlige bureaukratiske og administrative procedurer og desuden acceptere et beskatningssystem, der gjorde polske virksomheder mindre konkurrencedygtige og øgede omkostningerne til arbejdskraft. Momsen er et eksempel herpå. For det femte betød det accept af kvoter, begrænsninger og restriktioner fra Unionens side enten inden for relativt konkurrencedygtige og moderne sektorer såsom den polske skibsbygningsindustri eller sektorer, der fremstiller produkter af høj kvalitet såsom fødevarer.

Der er næsten gået et år, siden Polen blev medlem af Unionen, og det har til trods for alle disse restriktioner og vanskeligheder vist sig, at de polske virksomheder har været konkurrencedygtige og i stand til at eksportere og arbejde bedre. Det gælder også for enkeltpersoner. Medlemsstaternes regeringer og lokale myndigheder har reageret ved at ty til andre foranstaltninger for at begrænse polsk erhvervslivs adgang til Unionens markeder. Som et eksempel herpå kan nævnes bestemmelserne om levering af tjenesteydelser, som er den sektor på markedet, der tegner sig for 70 % af BNP og praktisk taget alle nye job. De restriktioner, der er opstillet for polske virksomheder og deres ansatte inden for byggesektoren, er et andet eksempel herpå. Ydermere håndhæves disse restriktioner af nøjeregnende lokale tjenestemænd. Man kunne skrive en hel bog om de forfølgelser, polske virksomheder udsættes for. Klager til de lokale myndigheder følges ikke op. Det kommer ikke som en overraskelse, at disse nøjeregnende tjenestemænd aldrig udviser interesse for sager, hvor polske arbejdstagere bliver underbetalt, ansættes ulovligt eller udfører uinteressante job. Spørgsmålet er nu, hvad EU er, og hvad det ønsker at blive.

Var alle disse slogans om solidaritet, ophævelse af forskellene, fremskyndet udvikling og det fælles marked blot varm luft?

Polen og de øvrige tidligere kommunistiske lande kan ikke længere give efter for EU. De har givet så meget, de kunne. Det er grunden til, at polske erhvervsdrivende vil forsvare deres land, og at vi, de polske medlemmer af Europa-Parlamentet, vil stå last og brast med dem. Vi kræver en omlægning og målrettede beslutninger, der kan standse denne diskrimination og årsagerne hertil. Vores krav er ikke urimelige. Det eneste, vi ønsker, er lige vilkår og retfærdige betingelser for alle. Vi vil kæmpe, indtil vi får medhold, også selv om det betyder EU's sammenbrud.

  Szymański, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand, hr. kommissær, jeg vil indledningsvis takke hr. Protasiewicz for at have taget dette emne op. Hr. Protasiewicz repræsenterer samme valgkreds som jeg selv, og der er faktisk fire talere fra Nedre Schlesien, hvilket gør det til lidt af et foregangsområde i denne sag. Det er meget prisværdigt, og det glæder mig.

Udvidelsen indebar ikke blot mange økonomiske fordele for de nye medlemsstater, den medførte også enorme økonomiske fordele for Unionen som helhed, især hvad angår de potentielle fordele. Dette skete, fordi de nye lande kunne tilbyde minimalt lavere skatter og minimalt billigere arbejdskraft, samtidig med at den lovgivningsmæssige ramme for at drive en økonomisk virksomhed blev stabiliseret takket være integrationen. Disse lande udgør følgelig en mulighed for EU og ikke en trussel, som visse talere har antydet det. Det er derfor, vi er dybt foruroligede over, at polske, tjekkiske og ungarske virksomheder støder på hindringer, som de offentlige myndigheder bevidst har opstillet for dem, og som forhindrer dem i at drive økonomisk virksomhed i de gamle unionslande. Desværre er alle 10 nye lande ramt. At lukke det fælles marked for disse virksomheder er ensbetydende med at skade de nye lande. Det skader også integrationen, fordi det underminerer den europæiske befolknings tillid til integrationsprocessen. Frem for alt skader det Europas velfærd. Vi er alle bekendt med konflikten om skatter og socialpolitik. Vi støtter ikke socialdemokraternes synspunkt om, at konkurrence på det sociale område og beskatningsområdet er ensbetydende med dumping og skader alle europæeres velfærd. Enten vælger vi en pluralistisk tilgang til beskatningsmæssige og socialpolitiske spørgsmål i Europa, eller også vil vi miste terræn i forhold til handelspartnere, der ligger endnu længere væk end de nye lande, nemlig Kina og Indien.

Det kan meget vel være, at man beslutter fortsat holde polske og andre virksomheder ude, blot må man ikke glemme, at det vil føre Europa endnu dybere ned i den økonomisk stagnations morads. I stedet for at stille med nogle vage idéer om harmonisering af de forskellige aspekter af økonomi og beskatning bør Kommissionen fokusere på at udføre den grundlæggende opgave, den har haft de sidste 50 år, nemlig at virkeliggøre det fælles marked.

  Belohorská (NI). - (SK) For 15 år siden brød jerntæppet sammen, og folk fra Østeuropa glædede sig inderligt til at blive ligeværdige partnere, med sikkerhed efter at have opfyldt visse økonomiske kriterier.

Hvordan forholder det sig så i dag? Hr. Verheugen og mange andre parlamentsmedlemmer drøftede med stor medfølelse problemerne i forbindelse med afskedigelserne hos Alstom og de 250 ansattes skæbne. Kære hr. Verheugen, De burde mere end nogen anden være bekendt med, at det i Slovakiet er ikke i hundredvis, men i tusindvis, der har mistet deres arbejde på grund af de reformer, vi gennemførte for at blive medlem af EU. Slovakkerne har bragt store ofre for at nå dette mål. Jeg tror ikke, nogen beklagede det - forudsat at vi blev ligeværdige partnere, var vi alle glade. Det mente vi i det mindste dengang.

Hvordan forholder det sig i dag? Jeg er fast overbevist om, at det var de 15 gamle medlemmer og ikke os, der langtfra var parate til udvidelsen. Den frie bevægelighed for varer østover er så absolut blevet virkelighed - i dag er vores butikker lige så gode som jeres, og det er udmærket. Slovakkerne behøver ikke længere tage til Vesten for at købe eksklusive varer.

Men hvordan forholder det sig med den frie bevægelighed for personer? Selv om forskelsbehandling begrundet i nationalitet er forbudt, burde arbejdstagere fra de nye medlemsstater ansættes frem for arbejdstagere fra tredjelande. Alle undtagen tre lande har indført overgangsbestemmelser i mellem to og syv år med mulighed for efterfølgende at tage spørgsmålet op til fornyet behandling og følgelig endog forlænge disse perioder. Det forringer de ansattes retssikkerhed. Vi er ganske klar over, at vores landsmænd i Vesten - som er velkvalificerede, veluddannede og flersprogede unge - får højere løn, men arbejder under uværdige sociale og menneskelige vilkår. Jeg anmoder Dem derfor indtrængende om også at være opmærksom på dette forhold.

  Kohlíček, for GUE/NGL-Gruppen. - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer, det er et velkendt faktum, at arbejdstagere og virksomheder fra de nye medlemsstater diskrimineres. Diskrimineringen starter med, at virksomheder fra de gamle medlemsstater og andre industrialiserede lande opfører sig, som om arbejdsretlige bestemmelser var et ukendt fænomen for dem, så længe de opererer i de centraleuropæiske lande. Visse tjekkiske supermarkeder er f.eks. berygtede for deres middelalderlige arbejdsbetingelser for kassedamer og for regelmæssigt at fyre folk under deres tremåneders prøvetid. Der er mange andre eksempler på denne form for misbrug, herunder i særdeleshed forbud mod medlemskab af fagforeninger, som selvfølgelig ikke nedfældes officielt.

Butikskæderne opfører sig også typisk som kolonimagter i forhold til deres leverandører, og de lange betalingsfrister, reklameafgifter, hyldeafgifter og ekstremt lave priser, de pålægger leverandørerne, har allerede ved flere lejligheder været genstand for kritik. Denne adfærd er yderst almindelig i de central- og østeuropæiske lande, og der er det er også normalt, at der kun afsættes meget lidt plads til varer fra lokale leverandører, at det kræves, at leverandørerne stiller pengegarantier, inden de begynder at levere varer, og at de skal levere varer på alle tider af døgnet alle ugens dage.

Der er følgelig stadig mange problemer, der skal løses, hvad angår arbejdsvilkårene i de nye medlemsstater. Samtidig finder arbejdstagerne fra de nye medlemsstater det ekstremt vanskeligt at få anerkendt deres kvalifikationer, når de kommer til de gamle medlemsstater, selv om der er indgået internationale aftaler på området. Uddannede sygeplejersker fra Den Tjekkiske Republik og Slovakiet arbejder ofte som sygeplejeelever i de gamle medlemsstater og bliver betalt derefter, selv om de er overkvalificerede til sådanne job. Tilsvarende er det sjældent, at vores uddannede håndværkere skal aflægge statskontrollerede prøver, og det betyder, at de klassificeres som ufaglært arbejdskraft og modtager løn derefter, uanset hvilket arbejde de reelt har udført. Dette forekommer især inden for byggesektoren.

Anerkendelsen af eksamensbeviser for universitetsuddannelser er også et stort problem, og den gældende lovgivning lader meget tilbage at ønske på dette område. F.eks. er de tre gældende love på området i Den Tjekkiske Republik langtfra perfekte. Det er på høje tid, at der gøres noget ved dette forhold, og jeg opfordrer derfor Kommissionen og hr. Verheugen til at forelægge et forslag til retningslinjer for passende lovgivningsmæssige foranstaltninger. Tak for Deres opmærksomhed.

  Brejc (PPE-DE). - (SL) Tak. Kommissionsformand Barroso understregede her i Parlamentet, hvor vigtig Lissabon-strategien er, og hvor vigtigt det er snarest at sikre fri bevægelighed for tjenesteydelser, som er det sidste nøgleelement i EU's indre marked. Der er følgelig på den ene side et klart ønske om at fjerne hindringerne, så det indre marked kan fungere bedst muligt, men på den anden side har de nye medlemsstater konstateret, at vores virksomheder ofte må konkurrere på ulige vilkår. F.eks. findes der på det indre marked restriktioner for aktieselskaber, hvad angår produktion og installation af maskiner og udstyr inden for sektorer som metalkonstruktion, byggeri, dekoration, forarbejdning af natursten osv.

De har, hr. kommissær, udtalt, at De er bekendt med vanskelighederne i de nye medlemsstater. Men i dag er det ikke disse vanskeligheder, vi taler om, men snarere vanskelighederne i de gamle medlemsstater. De har givet tilsagn om, at Kommissionen vil gribe ind over for disse overtrædelser. Vi vil selvfølgelig gerne vide, hvornår det sker, og hvilke resultater det vil få. Der er klart tale om en meget omfattende forskelsbehandling, hvorimod effektiviteten hos de instanser, der skal sikre overholdelsen af fællesskabets regelværk, er meget begrænset.

Jeg har på fornemmelsen, hr. kommissær, at EU's nye medlemsstater var betydeligt bedre forberedte på deres EU-medlemskab og EU's udvidelse end de europæiske institutioner. Jeg vil meget gerne høre Deres mening.

  Golik (PSE). - (PL) Hr. formand, jeg vil indlede med at lykønske Dem med valget og med, at De for første gang varetager funktionen som næstformand. Hr. kommissær, resultatet af dagens debat kunne ikke komme på et mere belejligt tidspunkt for de mange erhvervsdrivende og borgere, som mener, at alle har samme rettigheder i det udvidede EU, og som ønsker at sælge deres mest værdifulde aktiv, nemlig deres arbejdskraft, i de gamle medlemsstater. Og dog er der mange mennesker, der ikke længere ønsker at arbejde i EU. Det er mennesker, der allerede har forsøgt, men er blevet uretfærdigt behandlet og er kommet i konflikt med de offentlige og lokale myndigheder, der krænker loven. Disse krænkelser giver sig udslag i overdreven kontrol med hyppig inddragelse af hunde og politi eller arrestationer, hvor personens hænder stemples og de pågældende lægges i håndjern. Det er en krænkelse af deres personlige rettigheder. De pågældende virksomheder og personer ønsker ikke igen at arbejde eller levere tjenesteydelser i de gamle medlemsstater. Er det sådan, markedet for tjenesteydelser og arbejdskraft skal se ud i det forenede Europa? Som repræsentanter for vores valgkredse er vi forpligtede til at forsvare deres rettigheder i EU. Jeg er ikke bekendt med et eneste tilfælde, hvor en person er blevet behandlet på tilsvarende vis i Polen, selv om mange tusinde udenlandske virksomheder arbejder i landet, og store dele af industrien og størstedelen af bankerne kontrolleres af udenlandsk kapital. Polske organisationer, erhvervsdrivende, ministerier og ambassader informeres regelmæssigt om sager, hvor polske virksomheder og polske borgere udsættes for diskrimination. Sagen om virksomheden Apola, som har hovedsæde i Poznan, er et ud af mange eksempler på denne diskrimination, jeg har fået kendskab til. Virksomhedens ansatte og repræsentanter blev truet, arresteret og forfulgt af det franske politi og de franske myndigheder i Gard-regionen. I mange tilfælde skyldes en sådan opførsel, at tjenestemændene er menneskelige, eller snarere umenneskelige, og har utilstrækkeligt kendskab til reglerne. Vi bærer ikke nag til nationer eller regeringer af den grund, men spørgsmålet bør drøftes her i Europa-Parlamentet, og derfor bør vores forhandlinger i dag følges op af en beslutning, hvori sådanne krænkelser af lovgivningen fordømmes. Derudover vil jeg sætte fokus på endnu et tilfælde af forskelsbehandling begrundet i nationalitet. Det vedrører de nye krav, som Kommissionen har indført, og som udelukkende gælder for polske sygeplejersker og jordemødre. Sidstnævnte skal nu have arbejdet mindst fem år inden for en syvårig periode for at opnå det bevis for deres kvalifikationer, som er nødvendigt for at kunne arbejde som sygeplejerske eller jordemoder i EU. Borgerne fra de 24 andre medlemsstater skal kun have arbejdet i tre ud af fire år. Disse regler, der er nedfældet i den europæiske lovgivning, fratager de pågældende sygeplejersker og jordemødre muligheden for at arbejde, begrænser deres rettigheder og udgør en krænkelse af deres faglige stolthed. Jeg har ventet på svar fra Kommissionen angående denne sag i flere uger, og flere hundredtusinde sygeplejersker og jordemødre afventer svar på det andragende, de har indgivet til Europa-Parlamentet.

  Libicki (UEN). - (PL) Hr. formand, mine damer og herrer, EU's økonomi er i en dårlig forfatning, og den franske og tyske økonomi er hårdest ramt. Angiveligt bærer alle mere eller mindre skylden herfor. USA kan bebrejdes den uforholdsmæssigt lave dollarkurs, Det Fjerne Østen brugen af slavearbejde og de nye medlemsstater gennemførelsen af virkeligt sunde og konkurrencedygtige økonomiske politikker. Der opfindes endog nye ord, som er klassiske eksempler på Orwellsk nysprog. For at gentage hr. Szymańskis pointe taler man f.eks. om dumping med alle ordets negative konnotationer i stedet for blot at tale om sund økonomisk konkurrence.

Selv om Bolkestein-direktivforslaget indeholdt mange udmærkede bestemmelser, tog alle fortalere for det, der betegnes som en social økonomi, afstand fra det, da det blev forelagt. Mishagsytringer fra Paris og Berlin var tilstrækkeligt til at sikre, at dette udmærkede direktivforslag blev kasseret. Der er selvfølgelig andre fremgangsmåder, og en af disse er diskrimination. Sidstnævnte er faktisk meget brugt som påpeget af den foregående taler, som gav en lang liste over enkeltpersoner og virksomheder, der er blevet udsat herfor.

Jeg skal påpege, at Kommissær Verheugen er højt agtet i Polen, og dog finder jeg hans påstand om, at han kun har modtaget en enkelt klage vedrørende et enkelt land, overraskende. Som formand for Udvalget for Andragender har jeg udarbejdet en lang liste over tilfælde af diskrimination, og jeg sendte denne liste til kommissær Verheugen, det hollandske formandskab og kommissær Bolkestein. Jeg finder det beklageligt, at kommissærerne ikke er i stand til at udveksle sådanne oplysninger indbyrdes. Hvis kommissær Verheugen, der som nævnt er ekstremt populær i Polen, påstår, at han ikke har kendskab til sagen, finder vi det yderst desorienterende. Hvis der ikke sker nogen udveksling af oplysninger inden for Kommissionen, hvem skal vi så videresende disse oplysninger til?

Lissabon-strategien og stabilitets- og vækstpagten havde til formål at gøre EU's økonomi til verdens førende, men det lykkedes ikke. Nu hører vi forblommede udtalelser om, at målet blot er at gøre EU's økonomi til en af verdens førende, selv om der er en grundlæggende forskel mellem disse to mål. Der har her i Parlamentet været fremført mange klager over lukningen af fabrikken Bridgwater Cellophane i Det Forende Kongerige og flytningen af produktionen til Kansas. Det er det valg, De står over for, mine damer og herrer: Enten tillader De virksomhederne at flytte produktionen til Polen, Den Tjekkiske Republik eller Slovakiet, eller også flytter de den til Kansas eller Det Fjerne Østen.

Solidaritet indadtil og konkurrencedygtighed udadtil var det grundlag, Europa angiveligt skulle bygges på. Ingen af delene er nået, og det finder vi beklageligt. Et gammelt indiansk ordsprog siger, at hvis man opdager, at den hest, man rider på, er et gammelt øg og ikke en mustang, bør man stige af øjeblikkeligt.

Jeg opfordrer Dem indtrængende til at stige af det gamle øg i form af en ineffektiv social økonomi i EU, hvor Frankrig og Tyskland fører an i manglende effektivitet.

  Czarnecki, Ryszard (NI). - (PL) Hr. formand, mine damer og herrer, der findes to Europaer i dag, et gammelt overklasse EU og et nyt underklasse EU. Det første er taktløst, kortsynet og tillægger konkurrencedygtigheden mindre betydning. Det er med andre ord i færd med at save den gren over, det sidder på. Det andet har ganske vist fået en officiel invitation til at spise med ved de riges bord, men bliver i virkeligheden diskrimineret. Hvis hensigten er at sætte disse to Europaer op mod hinanden, skal De blot fortsætte Deres hidtidige linje. Spørgsmålet er så, hvad udfaldet af folkeafstemningen om forfatningen bliver i Den Tjekkiske Republik og Polen. De to spørgsmål har intet med hinanden at gøre, siger De. Officielt har de ikke, men hvordan vil De overbevise borgerne i de nye EU-medlemsstater om det? De beder EU's yngre familiemedlemmer om at støtte forfatningen for et forenet Europa og advarer dem samtidig om, at de skal holde sig på afstand af de fælles EU-marked. Det er en yderst kortsigtet holdning, og de lande, regeringer, selskaber og virksomheder, der tilslutter sig den, skaber grobund for EU-modstanden. I stedet for at overvinde de gamle skel skaber de nye. Vi kan end ikke trøste os med, at det blot er enkelte stater eller sektorer, der opfører sig egoistisk, eftersom der i virkeligheden er tale om den samme gamle, velkendte tåbelighed med alle dens katastrofale følger på det politiske såvel som det økonomiske plan. Det er en meget ufornuftig vej for bl.a. forbrugerne i de gamle EU-medlemsstater.

Mine damer og herrer, det er på tide, vi vågner op fra vores rus.

  Fjellner (PPE-DE). - (SV) Hr. formand, som vi har hørt her i dag, er der flere eksempler på, at det fortsat er lettere for en hammer at krydse Østersøen, end det f.eks. er for en tømrer at følge med og slå på sømmet. Derfor glæder jeg mig over det forslag til tjenesteydelsesdirektiv, som gør, at vi snart kan tale om fire friheder - fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, mennesker og kapital - og ikke som i dag kun tre. I dagens indlæg er flere af de sager, som f.eks. verserer i mit eget hjemland Sverige, med statslig sanktioneret og udtalt diskriminering mod mennesker fra de nye medlemslande, dog helt uacceptable.

Lad mig give et meget kort, men meget skræmmende og desværre langt fra unikt eksempel på, hvordan fagforeninger og myndigheder sammen nægter EU's nye medlemmer at komme med i det indre marked. I det svenske tilfælde skulle en kommune bygge en skole, og som konsekvens af at den fulgte de europæiske regler for offentlig opkøb, antoges en lettisk byggevirksomhed (LP-Bygg). Hurtigt efter var byggefaget dér og blokerede arbejdspladsen, stoppede arbejdet, bar skilte og skanderede "Go home, go home". Man hævdede, at grunden var, at den lettiske virksomhed var forpligtet til netop at underskrive en svensk kollektivaftale, og at den lettiske virksomhed, på trods af at den betalte bedre end den svenske, ikke var gyldig. Man havde besluttet sig: Letterne skulle ud. Virksomheden henvendte sig til myndighederne, og arbejdsmarkedsdomstolen, hvor faget er repræsenteret, tog selvfølgelig stilling til fordel for fagforeningsbevægelsen. Vores arbejdsmarkedsminister, som selv har været leder i fagforeningsbevægelsen for nylig, tog også stilling til fordel for fagforeningsbevægelsen. Det er i sådanne stunder, jeg skammer mig over at være svensker.

For præcis en uge siden blev den lettiske virksomhed tvunget ud i konkurs. Resultatet er, at vi har skolebørn uden skole, skatteydere med ekstra afgifter og arbejdsløse letter. Det hele, for at kartellet på det svenske arbejdsmarked fortsat skal kunne fungere. Styrket af sine succeser driver faget nu med støtte fra regeringen en kampagne rundt om i landet for at kræve, at mennesker, som ikke "ser rigtigt svenske ud, skal bære tydelige id-kort".

Dette er uacceptabelt, og jeg vil gerne vide, hvad Kommissionen vil gøre for at sætte en stopper for denne rascisme og protektionisme, som hærger i Europa.

(Bifald)

  Geringer de Oedenberg (PSE). - (PL) Mine damer og herrer, der er ved mange tidligere lejligheder blevet henvist til problemer vedrørende diskrimination af arbejdstagere og virksomheder fra de nye medlemsstater på EU's indre marked. Jeg henledte selv Parlamentets opmærksomhed på dette spørgsmål for mere end syv måneder siden og må med beklagelse konstatere, at intet har ændret sig siden da. Det er derfor, vi igen i dag har hørt så mange medlemmer fra de nye medlemsstater tale om grove krænkelser af EU-lovgivningen i denne forbindelse. Ud over de såkaldte overgangsperioder, de 10 nye medlemsstater blev påtvunget, stiller de gamle medlemsstater nu stadig flere lovgivningsmæssige og administrative hindringer i vejen for os. Denne fremgangsmåde er uforenelig med den frie etableringsret og retten til frit at levere tjenesteydelser, som begge gælder for enhver enhed, der er lovligt registreret i EU, og som begge er traktatfæstede. Der foreligger allerede mange beviser for diskriminerende bestemmelser i de gamle medlemsstaters lovgivning, som er i modstrid med EU-retten. Den voldsomme modstand, der kom til udtryk i lande som Frankrig, Belgien og Tyskland, under debatten om liberaliseringen af markedet for tjenesteydelser, som fastlagt i Bolkestein-direktivet, er endnu et eksempel på forsøg på diskrimination mod virksomheder fra de nye medlemsstater. Jeg finder det overraskende, at lande, der gik ind for EU's udvidelse og integration med de central- og østeuropæiske lande vel vidende, at målet for denne integration var at skabe en fælles og magtfuldt socioøkonomisk enhed, nu stiller sig i vejen for bestræbelserne på at nå dette mål. Det er ikke det EU, vi stemte for ved den folkeafstemning, der afholdtes inden tiltrædelsen sidste år. Jeg opfordrer derfor Kommissionen til at gribe ind og gøre rede for sin holdning i sagen og tage passende skridt til at standse den diskrimination, de nye medlemsstater udsættes for.

  Verheugen, næstformand i Kommissionen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, jeg gentager, at Kommissionen kun har modtaget formelle klager med hensyn til en enkelt medlemsstat. Kommissionen kan ikke skride til handling på grundlag af ting, som den tilfældigvis opsnapper. Hvis Kommissionen skal foretage sig noget, skal der indgives en formel klage. Reglerne er kendt for alle i Parlamentet.

Jeg kan kun opfordre de medlemmer, som her har talt om hundredvis af tilfælde af diskriminering, til at opfordre de mennesker, som mener at være blevet diskrimineret, til at indgive en formel klage. Kommissionen vil undersøge hver enkelt sag, for det er den forpligtet til.

Jeg må virkelig bede om, at man ikke bebrejder mig, at Kommissionen ikke har modtaget flere klager end den mod en enkelt medlemsstat. Vær venlig ikke at betvivle, at jeg taler sandt. Når jeg siger, at vi kun har klager mod et enkelt land, så passer det. Sørg altså for, at de mennesker, som føler sig diskrimineret, følger de formelle procedurer, så vil der blive handlet. Mod den medlemsstat, som der er indgivet klage over, har Kommissionen allerede indledt de nødvendige skridt. Jeg har ikke sagt, at vi vil gøre noget. Vi har allerede gjort det, og som resultat af disse skridt vil disse problemer blive løst.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen kl. 12.00.

25. Genbrugelighed, genvindelighed og nyttiggørelsesmuligheder af motorkøretøjer

  Formanden. - Næste punkt på dagordenen er betænkning (A6-0004/2005) af Krahmer for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til genbrugelighed, genvindelighed og nyttiggørelsesmuligheder og om ændring af Rådets direktiv 70/156/EØF (KOM(2004)0162 - C5-0126/2004 - 2004/0053(COD)).

  Verheugen, næstformand i Kommissionen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, Kommissionen skylder hr. Krahmer stor tak for hans betænkning og for hans usædvanlige, stærke personlige indsats for direktivet om genvinding under førstebehandlingen.

Først vil jeg gerne minde om, at direktivforslaget bygger på bestemmelserne i direktivet om udrangerede køretøjer, som Europa-Parlamentet og Rådet vedtog i september 2000. I dette direktiv udstikkes der meget ambitiøse mål for genvindings- og genanvendelsesindustrien, som skal nås inden 2015. Hvis man vil sikre, at disse mål kan nås, må bilproducenterne yde deres bidrag. Derfor opfordrer vi bilproducenterne til at fremstille biler, hvis materialer bedre kan genvindes og nyttiggøres, allerede fra det øjeblik, hvor bilerne ruller ud fra samlebåndet.

Flere af de foreslåede ændringer har politisk betydning. Den vigtigste er forbuddet mod at anvende tungmetaller. Med betænkningen er der indført en forpligtelse til at sikre sig, at producenten ikke anvender tungmetaller, som er forbudt i direktivet om udrangerede køretøjer. Kommissionen hilser dette initiativ velkommen. Dermed bliver det muligt at anvende bestemmelserne i direktivet om udrangerede køretøjer systematisk og ens i stedet for at opfordre medlemsstaterne til at udstede nationale bestemmelser, som jo kunne afvige fra hinanden. På denne måde forhindres det, at det indre markeds funktion bliver sat på spil.

Et centralt aspekt i direktivet, som virkelig har givet nogle vanskeligheder, er gennemførelsesdatoerne. Også dette spørgsmål er endelig blevet løst. Det foreslås nu at anvende direktivet i to trin. Kommissionen tilslutter sig dette forslag. Kommissionen kan også tilslutte sig de administrative forenklinger, som Parlamentet har foreslået, og jeg kan sammenfattende sige, at Kommissionen uforbeholdent støtter de af Parlamentet foreslåede ændringer og glæder sig over den hurtige vedtagelse af denne tekst.

  Krahmer (ALDE), ordfører. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, kære kolleger, først vil jeg gerne takke mine kolleger i Miljøudvalget, særligt skyggeordførerne, for det gode og konstruktive samarbejde. I EU ruller der hvert år 15 millioner biler ud fra samlebåndene. Bilindustrien er en af de vigtigste erhvervsgrene i Europa. Den skaber arbejdspladser, fremmer innovationer og er central for vores konkurrenceevne. Men biler producerer også affald, og det er vores tema i aften. 10 millioner biler i Europa lander hvert år på skrotpladsen. Når bilerne ikke længere som tidligere hober sig op på skrotpladserne og skæmmer landskabet, hænger det sammen med de store nyttiggørelsesmuligheder og den store genvindelighed, som en bil har.

Formålet med direktivet om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til genbrugelighed, genvindelighed og nyttiggørelsesmuligheder er at fastsætte bestemmelser, så personbiler og lette lastbiler m.v. bliver konstrueret, så de mindstekvoter med hensyn til genbrugelighed, genvindelighed og nyttiggørelsesmuligheder, der er fastsat i direktivet om udrangerede køretøjer, bliver opfyldt. For producenterne gælder der med direktivet om udrangerede køretøjer bindende mål. Fra 2006 skal mindst 85 masseprocent og fra 2015 mindst 95 masseprocent af en bil kunne nyttiggøres og genanvendes eller genvindes. Særligt de 95 % fra 2015 er et meget ambitiøst mål, for det ville betyde, at fremtidens bil næsten ikke ville producere noget affald.

Om dette mål kan nås, afhænger ikke kun af, at producenterne anvender bestemte materialer, men især af videreudviklingen af genvindingsteknikken og definitionen af genanvendelighed. Det står fast, at genvindeligheden for biler og undgåelse af affald er vigtige miljøpolitiske mål i Europa. Biler udgør imidlertid overraskende nok kun 1 % af den samlede affaldsmængde i EU. Undgåelse af affald fra udrangerede biler er særligt godt reguleret i EU, ved siden af emballager, elektronikskrot og batterier.

Nu til de centrale punkter. Kommissionen har fremsat et helt pænt direktivforslag. Nogle steder måtte vi foretage nogle forbedringer i Parlamentet. Efter afstemningen i udvalget og en vellykket trilog forberedte vi en kompromispakke til førstebehandlingen, som de tre store grupper i Parlamentet står bag. Det er en stor succes for mig som ordfører - der er jo så at sige tale om min jomfrubetænkning.

Vores fælles ændringsforslag, som vi skal stemme om i morgen, sigter især mod at forbedre gennemførelsen af direktivet uden at så tvivl om de miljøpolitisk vigtige genvindingsmål. Typegodkendelsen skal være praktisk gennemførlig og forbundet med færrest mulige omkostninger for alle parter, for den kompetente myndighed i medlemsstaterne og for producenterne. Desuden er vigtige aspekter af god praksis for typegodkendelse taget med. Det har fra starten været centralt for mig som ordfører at skelne mellem prøvning af nye typer og nye modeller. Nye modeller er biler, som allerede er på markedet i EU - i øjeblikket ca. 600 - hvorimod nye typer er biler, som vil komme på markedet i fremtiden. Det er årligt ca. 100.

Prøvningen af nye typer skal prioriteres højest. Prøvning af alle typer i EU inden for 36 måneder efter direktivets ikrafttræden, som Kommissionen havde planlagt i sit oprindelige forslag, kan hverken myndighederne eller producenterne klare. Prøvningen af nye typer skal prioriteres for at sikre, at alle nye typer, som fremover kommer på markedet i EU, opfylder de bindende mål i direktivet om udrangerede køretøjer. For nye typer skal den af Kommissionen foreslåede frist på 36 måneder derfor gælde. Efterfølgende skal de allerede eksisterende modeller så prøves. Vi er blevet enige om 54 måneder i Parlamentet og med Rådet. Det svarer til middelværdien mellem Kommissionens oprindelige forslag og mit oprindelige forslag på 72 måneder, som igen svarer til levetiden for en gennemsnitsbil.

Definitionen af det repræsentative køretøj er et andet punkt. Det er i overensstemmelse med god praksis og tjener til at undgå misforståelser, hvis myndigheden og producenten i fællesskab udvælger typen. Ved repræsentativt køretøj forstås det køretøj, som er vanskeligst med hensyn til genvindeligheden. Med hensyn til forbuddet mod tungmetaller glæder det mig, at vi kunne blive enige om at anbringe henvisningen til forbuddet mod tungmetaller ved den indledende prøvning og ikke ved selve typeprøvningen. Der hører det nemlig ikke hjemme. Jeg mener i øvrigt, at det var med god grund, at Kommissionen i sit oprindelige forslag ikke henviste til forbuddet mod tungmetaller, for forbuddet mod tungmetaller er allerede reguleret flere steder i andre lovgivningsakter.

Vi havde et problem med et ændringsforslag fra Rådet, som så at sige nåede os kort før lukketid, og som skulle åbne endnu en bagdør for udvalgsproceduren. Europa-Parlamentet kæmpede i direktivet om udrangerede køretøjer for, at ændringer af direktivet skulle betragtes som lovgivning og ikke som en gennemførelsesforanstaltning. Derfor kunne vi ikke acceptere, at tekniske justeringer i direktivet om udrangerede køretøjer må foretages uden Parlamentet. Det glæder mig, at Rådet og Kommissionen i sidste ende gik ind for dette under trilogen. Det er et skridt i den rigtige retning mod mere demokrati og gennemsigtighed i den europæiske lovgivningsprocedure.

Lad mig til slut vende tilbage til spørgsmålet om regulering. Der er en overordentlig stor reguleringstæthed omkring bilen i EU. Når vi udsteder lovgivning, skal vi altid tænke på, at det også skal gennemføres fjernt fra Bruxelles og Strasbourg. Vi skal tænke på de virksomheder, som i sidste ende bliver berørt af det. Hr. kommissær Verheugen, jeg vil henvende mig personligt til Dem. Jeg er meget glad for Deres initiativ til at vurdere følgerne af lovgivningen og glæder mig over, at De som industrikommissær har genopdaget Deres liberale rødder. Det er vigtigt, at nye direktiver og forordninger fremover netop inden for miljø- og forbrugerbeskyttelsen bliver underkastet et konkurrenceevnetjek. Det skal undersøges, om allerede eksisterende direktiver bliver gennemført hurtigt i medlemsstaterne. I forbindelse med fremtidige reguleringer skal vi imidlertid frem for alt være opmærksomme på, at de virkelig tjener beskyttelsen af miljøet og ikke fører til mere bureaukrati.

Hr. kommissær, jeg tager Dem på ordet, og jeg takker.

  Hoppenstedt, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, jeg konstaterer, at medlemmerne af Parlamentet på grund af formandens tilstedeværelse har en mand mere om bord end Kommissionens mandskab. Det er trods alt overraskende i aften. Hr. Krahmer har jo præsenteret betænkningen meget klart og fyldestgørende. Det vil jeg ikke gentage.

Jeg vil kun konstatere, at vi sender en betænkning af sted, som på grund af ændringsforslagene er endt med at blive fælles, for vi har sagt til hr. Krahmer, at vi gennem den fælles diskussion med Rådet og Kommissionen har opnået en enighed, som er resultatet af disse ændringsforslag, som i grunden er kernen i denne betænkning. Jeg er sikker på, at vi i morgen vil få stort flertal for denne betænkning, for den er jo underskrevet af de tre store grupper.

Dette direktiv bygger på direktivet om udrangerede køretøjer og er en profylakse for bilindustrien for at sikre genvindeligheden for fremtiden. Hvis man kan genvinde eller genanvende 95 % af en bil, så er det en kæmpesucces. Når jeg tænker på de første diskussioner i begyndelsen af 1990'erne, så er det faktisk et kvantespring.

Jeg er også meget taknemmelig for, at bilindustrien har ydet sit bidrag til at udvikle dette direktiv, for det er vigtigt at kommunikere netop med denne industri, som har en enorm betydning for Europa, for at garantere konkurrenceevnen på lang sigt. Jeg er også sikker på, at vores importører fra Sydøstasien, men også kommende importører som f.eks. Kina, fremover vil være nødt til at holde sig til disse regler og anvende dem. Det bliver svært nok også at implementere og kontrollere disse profylaktiske områder disse steder, men det er et vigtigt signal, hvis man vil kunne blive ved med at være konkurrencedygtig over for den europæiske bilindustri.

  Corbey, for PSE-Gruppen. - (NL) Hr. formand, i morgen vedtager vi et ændret forslag, der skal sikre, at køretøjer udarbejdes således, at de kan genanvendes på passende vis ved slutningen af deres livscyklus. Tanken om, at det er nødvendigt at tage hensyn til livscyklens afslutning, går tilbage til begyndelsen af 1990'erne, hvor der bl.a. i Nederlandene blev indgået bilaterale aftaler mellem fabrikanterne og myndighederne. De europæiske fabrikanter har nu fået omfattende erfaring med genanvendelse. Fabrikanterne skønner, at genanvendelseskravet afstedkommer omkostninger på gennemsnitligt 30 euro pr. køretøj, men at sektoren meget hurtigt vil tjene disse omkostninger ind igen. Priserne på råvarer stiger voldsomt, især på grund af den store efterspørgsel fra Kina. Stigende råvareomkostninger gør genanvendelsen særlig rentabel. Med denne miljømæssige nyskabelse er Europa desuden på forkant med udviklingen i forhold til sine konkurrenter, eftersom der ikke findes genanvendelsesbestemmelser i hverken Japan eller USA. PSE-Gruppen accepterer det ændrede forslag og takker under alle omstændigheder hjerteligt ordføreren. PSE-Gruppen undskylder, at skyggeordføreren ikke havde mulighed for at være til stede i aften.

Jeg vil benytte lejligheden til at beskæftige mig med bilindustrien i en bredere sammenhæng. Ved årets start blev gruppen på højt plan Cars 21 oprettet. Denne gruppe har til opgave at formulere henstillinger til den europæiske bilindustri. Det handler frem for alt om konkurrencedygtighed og beskæftigelse, men også om sikkerhed og miljøeffektivitet. Lad mig først understrege, at jeg er en varm tilhænger af en sektorbestemt tilgang. Lissabon-strategien bør gennemføres inden for de enkelte sektorer. Med Cars 21-initiativet bevæger Kommissionen sig i den rigtige retning, men jeg er bange for, at oprettelsen af gruppen på højt plan i sidste instans vil vise sig blot at resultere i en deregulering til fordel for bilindustrien og afskaffelse af besværlige regler om miljø og socialsikring under påskud af at forbedre konkurrenceevnen. Jeg henstiller derfor, at vi ser længere frem og er mere ambitiøse, fordi miljø og konkurrencedygtighed ikke er uforenelige størrelser, tværtimod styrker de hinanden. En erhvervsgren, der til stadighed opnår bedre miljøresultater, forbedrer også sin konkurrencemæssige stilling på verdensplan. Jeg er overbevist om, at miljøvenlige biler er afgørende for at sikre en levedygtig europæisk bilindustri. Jeg har derfor taget initiativ til at oprette en gruppe på lavt plan om biler. I Lissabon-strategiens ånd vil beskæftigelse, konkurrencedygtighed og et renere miljø være de centrale temaer i denne gruppe på lavt plan. Jeg vil sammen med interesserede kolleger udarbejde en række henstillinger, som jeg vil forelægge for de ansvarlige kommissærer og gruppen på højt plan i juli.

I hvilken retning bør den europæiske bilindustri udvikle sig? Automobilsektoren har gradvist gjort mange fremskridt på miljø- og sikkerhedsområdet, men er det den rigtige vej frem? Jeg mener, at vi i Europa bør gå sammen og reflektere over fremtidens bil. Dette motorkøretøj vil under alle omstændigheder blive lettere, mindre, mere økonomisk og mere effektivt. Det vil også danne grundlaget for en moderne, konkurrencedygtig og miljøvenlig bilindustri. De stigende råvarepriser gør genindvinding og genanvendelse af materialer rentabelt, og de teknologiske fremskridt på området kan i væsentlig grad bidrage til at sikre den europæiske bilindustri en gunstig konkurrencemæssig stilling.

  Seeber (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, jeg troede næsten, De havde glemt mig. Jeg har jo i dag den ære som sidste taler at afslutte denne lange arbejdsdag for Parlamentet. Jeg vil gerne minde om, at vi i dag har stemt om Bulgarien og Rumænien, og at denne afstemning faldt positivt ud. De to lande har en stor bilindustri og berøres direkte af det direktivforslag, som vi diskuterer nu. Dette forslag føjer sig direkte ind i den produktrelaterede miljøbeskyttelse som et vigtigt segment, eftersom personbiler og lette lastbiler m.v. er produkter, som borgerne bruger næsten dagligt.

Jeg vil også gerne pege på, at vi andetsteds har reguleret de direkte miljøpåvirkninger netop inden for udstødningsgasområdet, og jeg vil bede Kommissionen om at arbejde lige så hurtigt særligt med den nye norm for udstødningsgas Euro 5, så disse udstødningsgasser også kan nedbringes i Europa. Jeg vil også minde om belastningen fra finstøv, som optræder særligt i de tyske byer, og som fører nogle problemer med sig.

Den valgte model må principielt hilses velkommen. For PPE-Gruppen var der imidlertid nogle punkter, som var særligt vigtige. For det første må bestemmelserne for de dele, der anvendes til bilerne, naturligvis ikke sætte borgernes sikkerhed på spil, hverken bilisternes eller fodgængernes. Det betyder altså, at der skal anvendes genvindelige, men også sikre materialer. Efterfølgende betyder dette naturligvis også, at vi i Europa fortsat skal drive en intensiv materialeforskning, så vi fortsat kan være førende på verdensmarkedet på dette felt.

For det andet skal procedurerne og reglerne være enkle, gennemsigtige og praktisk gennemførlige. Det betyder, at man i dialogen mellem myndighederne og bilproducenterne skal udvælge det køretøj som repræsentativt køretøj, som giver de største forureningsproblemer. Det er også uhensigtsmæssigt og ville vel være for bureaukratisk at gentage hele prøvningen på grund af små ekstra parametre.

Med hensyn til fristerne vil jeg gerne sige, at de skal være ambitiøse, men naturligvis også realistiske, for det ville ikke give megen mening at forlange for mange ændringer på allerede eksisterende serier, som allerede er ved slutningen af deres økonomiske levetid. På den måde giver miljøbeskyttelse mening, og på den måde kan både borgerne og erhvervslivet på gavn heraf.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen kl. 12.00.

Jeg takker alle, der har deltaget i forhandlingen, og Kommissionens næstformand for deres medvirken.

26. Dagsorden for næste møde: se protokollen

27. Hævelse af mødet

(Mødet hævet kl. 22.55)