Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Forhandlinger
Onsdag den 11. maj 2005 - Strasbourg EUT-udgave

13. Stemmeforklaringer
  

Betænkning af Berès (A6-0094/2005)

 
  
MPphoto
 
 

  Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg har for det første stemt for denne betænkning, fordi alle gældende regler til sikring af medlemsstaternes medvirken i denne procedure er blevet overholdt, og for det andet fordi også Europa-Parlamentet i sin vurdering har udtalt sig for den godkendte kandidat.

 
  
  

Betænkning af Wojciechowski (A6-0096/2005)

 
  
MPphoto
 
 

  Goudin, Lundgren og Wohlin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Vi modsætter os den aktuelle fælles landbrugspolitik og er modstandere af forandringer, der kun har ringe principiel betydning for det aktuelle system. Vi kræver en samlet revision og et eftersyn af hele den fælles landbrugspolitik, og så er det svært at drage særskilte områder ud som f.eks. det emne, der nu er til afstemning.

Vi mener absolut ikke, at kvotesystemet for kartoffelstivelse, som nu er til afstemning, bør forlænges, men at EU skal afskaffe kvotesystemer af enhver art inden for landbruget.

 
  
  

Betænkning af Zappalà (A6-0119/2005)

 
  
MPphoto
 
 

  Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) I dag er den fælles holdning blevet vedtaget om det forslag til direktiv, som Kommissionen fremsatte i 2002. Det lange tidsrum herimellem har gjort det muligt at tilføje en del aspekter, der ikke fandtes i det oprindelige forslag.

Den aktuelle version omfatter mange situationer: lønmodtagere og liberale erhverv, midlertidige tjenesteydelser og de såkaldte regulerede erhverv (læger, sygeplejersker, arkitekter osv.), dog med forskellig tilgang.

Der er også en række ændringer, der har til formål at definere rollen for de faglige sammenslutninger, der tager sig af anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, og at nedsætte et enkelt udvalg med ansvar for anerkendelse, idet der dog også skal sidde erhvervsrepræsentanter i det nye organ. Det foreslås endvidere, at der indføres individuelle erhvervspas med oplysninger om erhvervsudøvernes karriereforløb.

 
  
MPphoto
 
 

  Goudin, Lundgren og Wohlin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Vi støtter strukturer og regler, som forhindrer diskrimination på arbejdsmarkedet af borgere fra andre lande. Vi er varme tilhængere af et fleksibelt og åbent indre marked i EU. Vi mener dog, at det enkelte medlemsland skal vurdere, hvilke kvalifikationer der skal anerkendes gensidigt. I direktivet tages der desværre ikke tilstrækkeligt hensyn til nationale forudsætninger og behov. Uddannelsessystemerne varierer fra medlemsland til medlemsland, og det er dermed svært at foretage en gensidig anerkendelse af praktisk taget samtlige kvalifikationer. Vi støtter ændringsforslaget om, at direktivet ikke skal gælde notarius publicus.

 
  
MPphoto
 
 

  Lambsdorff, Weiler og Wuermeling (PPE-DE), skriftlig. - (DE) Med direktivet løses problemet med tyske erhvervsmæssige kvalifikationer imidlertid endnu ikke tilfredsstillende. Efter ændringer i tysk ret medfører direktivet en indgruppering af tyske svende og mestre på samme kvalifikationsniveau, selv om mesteren gennemfører en mangeårig og krævende ekstra uddannelse.

En indgruppering på et højere niveau kan dog opnås efterfølgende ved optagelse af erhverv i bilag II til direktivet. Vi har godkendt kompromiset i forventning om, at det ansvarlige "udvalg for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer" (artikel 58 i direktivet) imødekommer en tilsvarende begæring inden for gennemførelsesfristen.

 
  
MPphoto
 
 

  Le Pen, Marine (NI), skriftlig. - (FR) Anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer inden for EU ville være et reelt fremskridt, hvis det ikke var led i en bredere strategi til fjernelse af nationale grænser, der ikke betragtes som andet end hindringer for varers og personers frie bevægelighed. Nomadisme har nu fået status af en fællesskabsværdi, der gør geografisk og erhvervsmæssig mobilitet til alfa og omega for den nye europæer.

Ordningen for anerkendelse af kvalifikationer skal tilpasses ændringer, der kan forekomme i arbejdsverdenen eller uddannelsessystemer i overensstemmelse med den ultraliberale filosofi, der er drivkraften bag de europæiske institutioner. I denne ånd har Kommissionen fastsat en meget mærkværdig socialpolitik, der skal fremme arbejderes uddannelse og mobilitet på minimale uddannelsesbetingelser, som formodes at sikre større tilpasningsevne til arbejdsmarkedet.

På den anden side har en række myndigheds- og erhvervsorganer givet udtryk for bekymring for visse erhvervs fremtid og kvaliteten af den uddannelse, som nogle lande giver, særlig med hensyn til folkesundheden.

Endelig er direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer en følge af direktivet om liberalisering af tjenesteydelser. Det betyder, at Bolkestein-direktivet er mere aktuelt nu end nogensinde.

 
  
MPphoto
 
 

  Lulling (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Vi har brug for et direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer for at sikre etableringsfrihed og frihed til at levere tjenesteydelser på det indre marked uden forskelsbehandling med hensyn til niveauet for erhvervsmæssige kvalifikationer. Dette princip bestrider jeg ikke. Vi skal undgå at blande det sammen med det famøse Bolkestein-forslag til et direktiv, hvis formål er at skabe et egentligt indre marked for tjenesteydelser, og som vi skal drøfte her i Parlamentet i de kommende måneder for evt. at ændre det.

Hvad angår ændringsforslagene til udkastet til anbefaling til andenbehandling, deler jeg bekymringen hos håndværkerne i Luxembourg, som er bekymrede for, at de erhvervsmæssige kvalifikationer, der kræves for at kunne etablere sig, bliver devalueret, hvilket ikke er i overensstemmelse med Lissabon-strategien og uddannelses betydning, som understreges heri. Den legitime interesse for at gennemføre et egentligt indre marked må ikke føre til lavere niveauer. Det er både i selskabers og forbrugeres interesse at sikre kvalificerede tjenesteydelser og produkter. Derfor stemte jeg for ændringsforslagene, som med rette har til formål at styrke retssikkerheden for mennesker, der deltager i forretningsaktiviteter.

 
  
  

Betænkning af Herranz García (A6-0121/2005)

 
  
MPphoto
 
 

  Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi har stemt for denne betænkning, fordi dens formål er at forbedre producentorganisationernes drift ved at indføre en krisestyringsordning og fremme forbruget af frugt og grøntsager og disses lokale sorter, eftersom det er en effektiv metode til at styrke folkesundheden.

Hvad angår producentorganisationerne, fremhæver jeg ordførerens forslag om fremme oprettelse af producentorganisationer i områder med et lavt sammenslutningsniveau som f.eks. i Portugal. Jeg fremhæver ligeledes, at der lægges vægt på at garantere producentorganisationernes retssikkerhed og forenkle de kontrolprocedurer, der udøves af de forskellige nationale instanser og EU-instanser med driftsprogrammerne.

Hvad angår krisestyringen, skal også "indførelse af en effektiv ordning til styring af markedskriser for at undgå, at sektoren står hjælpeløs over for store prisfald" nævnes som noget positivt. Med hensyn til den praktiske gennemførelse og den omtalte "sikkerhedsfond" bør denne finansieres udelukkende ved hjælp af fællesskabsmidler, da det vil være den rimeligste måde at løse dette spørgsmål på.

 
  
MPphoto
 
 

  Goudin, Lundgren og Wohlin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Betænkningen har til formål at forenkle EU's organisering af markedet for frugt og grøntsager. Men den bevarer den fælles landbrugspolitiks nuværende strukturer. Derfor kan vi ikke støtte betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Landbruget er som bekendt af stor betydning for Portugal, som derfor på dette område bør varetage interesser, der ikke blot er et bestemt erhvervs, men landets som helhed. Fordi jeg mener, at Europa-Parlamentets forslag imødekommer producentorganisationernes legitime interesser, og fordi jeg går ind for en hensigtsmæssig model for støtte til forarbejdede produkter, har jeg stemt for denne betænkning.

 
  
  

Betænkning af Cercas (A6-0105/2005)

 
  
MPphoto
 
 

  Joseph Muscat (PSE). - (MT) Jeg stemte imod, at undtagelsesmuligheden fjernes, så den enkelte arbejdstager kan arbejde over i mere end otte timer om ugen af praktiske grunde og i overensstemmelse med arbejdstagernes og det maltesiske erhvervslivs behov. Det er alle arbejdsmarkedets parter enige om i mit land.

Jeg går ind for, at vi begrænser arbejdstiden, og at der skabes en bedre balance mellem arbejdstid og familie. Men De må forstå, at der ikke findes et lejemarked i Malta, samtidig med at jorden er knap og meget dyr. Alle kernefamilier, navnlig unge mennesker, låner tusinder af pund for at få et sted at bo. De binder sig for mange år, hvor de betaler enorme beløb og en stor del af hele deres indtægt, herunder indtægt fra overarbejde, for at afdrage på den lejlighed eller det hus, de bor i.

Mange af disse familier er i en situation, hvor det ikke er, fordi de ønsker det, men fordi markedet dikterer det, hvor de er helt afhængige af indtægterne fra deres overarbejde, ikke til impulskøb, men til at overholde deres betalingsforpligtelser. Lavindkomstfamilierne er de mest sårbare.

Hvis vi begrænser deres overarbejde, vil vi ikke hjælpe dem, men nagle dem endnu mere til korset. Og hvem vil give dem de penge, de har brug for? EU? Arbejderpartiet har advaret om dette problem, og vi er her for at forsøge at løse det. Jeg frygter dog, at vi vil møde modstand.

 
  
MPphoto
 
 

  John Attard-Montalto (PSE). - (EN) Hr. formand, jeg vil gerne forklare, hvorfor jeg ikke stemte sammen med mit parti om de fleste af ændringsforslagene til Cercas-betænkningen. Grunden var, at det efter uformelle møder med de største fagforeninger i mit land viste sig, at Malta i øjeblikket ikke er i en sådan økonomisk stilling, at det kan gennemføre direktivet om arbejdstid.

Som min kollega, der lige har talt, har forklaret, ville de socialgrupper, der har en lav indkomst, være ude af stand til at opfylde deres forpligtelser, medmindre indtægten blev suppleret med overarbejde og andre indtægter.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlo Fatuzzo (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer, jeg spurgte et repræsentativt udsnit af de 20 millioner ældre i Italien, hvoraf mange stemte på mig til at repræsentere dem i Europa-Parlamentet, hvordan jeg skulle stemme i spørgsmålet om arbejdstidsnedsættelse. De svarede: "Nogle mennesker vil have os til at arbejde hele livet, hvert eneste år i vores arbejdsliv plus så mange måneder, uger, dage og timer om dagen, som det kan lade sig gøre, og man kan forestille sig, og som om det ikke var nok, vil de også have, at vi opsparer vores pensioner på så få år og måneder som muligt og opsparer så lidt som muligt. Det eneste, vi kan håbe på, er i det mindste at kunne arbejde så lidt som muligt i løbet af arbejdsdagen." Derfor har jeg stemt for Cercas-betænkningen og ændringsforslagene om nedsættelse af arbejdstiden.

 
  
MPphoto
 
 

  Allister (NI), skriftlig. - (EN) Jeg stemte mod betænkningen om arbejdstidsdirektivet, fordi individuelle arbejdstagere ville miste deres ret til at fravælge arbejdsugen på maksimalt 48 timer. Dette forslag er et utåleligt indgreb i valgfriheden og den personlige frihed og er typisk for tankegangen i Bruxelles, hvor man ønsker at diktere hver eneste detalje i vores socioøkonomiske liv.

Desværre blev ændringsforslaget om at bevare bestemmelsen om fravalg nedstemt, og således stiller resten af Europa op for at påtvinge os et arbejdstidsdirektiv, der stort set mangler støtte i Det Forenede Kongerige. Det er en af de utålelige byrder ved medlemskab af EU og en betimelig advarsel mod voksende kontrol fra Bruxelles, som den nye forfatning ville påtvinge os i betragtning af de socioøkonomiske dogmer, den indeholder i del III.

 
  
MPphoto
 
 

  Clark (IND/DEM), skriftlig. - (EN) UKIP-medlemmerne af Europa-Parlamentet stemte imod ændringsforslag 37, fordi arbejdstidsdirektivet allerede virker og vil fortsætte. Vi agter derfor at mildne dets værste aspekter. I øjeblikket er det muligt at fravælge 48-timersugen, enten som individ eller gruppe, ved at undertegne en aftale med arbejdsgiveren. Kommissionen ønsker at bevare muligheden for fravalg og Cercas-betænkningen at eliminere den.

Ændringsforslag 37 var opført som "Forslag om at forkaste Kommissionens forslag". Ved at stemme imod dette ændringsforslag forsøgte UKIP at genindføre Kommissionens holdning og således bevare muligheden for fravalg.

 
  
MPphoto
 
 

  De Keyser (PSE), skriftlig. - (FR) På et tidspunkt, hvor venstrefløjen må kæmpe for et ja til forfatningstraktaten, er ændringsforslagene i Cercas-betænkningen til arbejdstidsdirekvitet efter min mening en sejr, i betragtning af hvor stærkt presset fra højrefløjen har været. Denne sejr kan imidlertid ikke skjule det sociale tilbageskridt, der stadig er i den tekst, vi har stemt om i dag, bl.a.:

1) Opt out-klausulen vil være gældende i tre år.

2) Den årlige referenceperiode for arbejdstiden vil ikke længere blive forhandlet af arbejdsmarkedets parter. Det er derfor et tilbageskridt på et afgørende område, nemlig forvaltning af fleksibiliteten.

3) Selv om "uproduktive" perioder - f.eks. vagttid - i betænkningen stadig medregnes i arbejdstiden, kunne undtagelser gøre det muligt at beregne dem særskilt.

Formålet med forfatningstraktaten er at indføre mere social dialog, men det nuværende direktiv begrænser den. Endvidere har dette direktiv indflydelse på et af de grundlæggende resultater af kampene i sidste århundrede, nemlig kortere arbejdstid og regler for arbejdsdagen. Derfor har jeg hverken stemt for eller imod, samtidig med at jeg glæder mig over indsatsen fra hr. Cercas og Den Socialdemokratiske Gruppe for at holde den ultraliberalisme nede, som direktivet bærer præg af.

 
  
MPphoto
 
 

  De Rossa (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg støtter fuldt ud Cercas-betænkningen som et meningsfuldt skridt hen imod en 48-timersarbejdsuge i alle 25 medlemsstater fra 2010. Det vil eliminere de nuværende muligheder for fravalg og indføre strenge nye betingelser for, hvordan vagtperioder kan medregnes i 48-timersugen. Arbejdstiden vil stadig blive beregnet over periode på fire måneder, og der vil være undtagelser, der gør det muligt at beregne den over 12 måneder - under forudsætning af større kontrol via kollektive aftaler.

En ordentlig regulering af arbejdstiden er en hjørnesten for et socialt Europa. Det skaber harmoni mellem arbejde og familieliv og tager fat på et vigtigt sundheds- og sikkerhedsspørgsmål.

Det er helt forkert, at der er en fravalgsmulighed til rådighed, når det gælder sundheds- og sikkerhedslovgivningen, og det er vigtigt, at der bliver gjort en ende herpå så hurtigt som muligt. Den største risiko er, at denne fravalgsmulighed vil blive udstrakt til alle medlemsstater, hvilket vil gøre regulering af arbejdstiden overflødig og føre til et kapløb mod bunden.

Ikrafttrædelsestidspunktet i 2010 giver begge parter på arbejdsmarkedet tid til at forhandle nye aftaler, der tager hensyn til 48-timersugen. Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation (ETUC) støtter fuldt ud betænkningen, idet den giver rimelige betingelser for arbejdstagere overalt i EU.

 
  
MPphoto
 
 

  De Vits (PSE), skriftlig. - (NL) Jeg har hverken stemt for eller imod ved afstemningen om Cercas-betænkningen om reformen af arbejdstidsdirektivet. Heller ikke den vedtagne kompromistekst kan betragtes som et fremskridt for det sociale Europa. Vi skal fortsat være meget agtpågivende for at opretholde det, der er opnået på det sociale område.

For det første er direktivets udgangspunkt fleksibilitet, ikke arbejdstagernes sundhed og sikkerhed.

For det andet, selv om der på længere sigt, om tre år, gøres en ende på opt out, som tillader medlemsstaterne at afvige fra bestemmelserne om arbejdstiden, forhindrer dette ikke, at medlemsstater, som ønsker det, i tre år kan fastsætte arbejdstiden gennem individuelle kontrakter og på den måde komme uden om de forhandlede aftalers sociale garantier.

For det tredje kan fastsættelsen af arbejdstiden for et helt år også gennemføres gennem lovgivning. Herved brydes arbejdsmarkedets parters eneret.

For det fjerde, selv om Europa-Parlamentet beskriver de inaktive dele af vagtperioderne som arbejdstid, kan de godt "vægtes særligt", gennem kollektive overenskomstaftaler eller ved lov, uden at der er garantier for de pågældende arbejdstagere.

Desuden risikerer opdelingen i aktive og inaktive vagtperioder også at brede sig til andre sektorer.

 
  
MPphoto
 
 

  Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi glæder os over, at Europa-Parlamentet har forkastet en væsentlig del af Kommissionens forslag til et nyt arbejdstidsdirektiv, eftersom det er et af de farligste angreb på lønmodtagernes rettigheder, fordi det bringer de resultater i fare, som er skabt igennem mere end 100 års kampe, og som angår millioner af lønmodtagere og deres familier.

Vi glæder os også over, at det er blevet vedtaget at afskaffe opt out-bestemmelsen tre år efter vedtagelsen af et direktiv, som vi bidrog til.

Vi er derimod skuffede over, at man har vedtaget en hviletidsklassificering og ikke respekterer Domstolens retspraksis. Der er åbnet mulighed for en større deregulering af arbejdsmarkedet, og det bliver sværere at forene arbejds- og familieliv og beskytte lønmodtagernes sundhed og sikkerhed. Vi støtter heller ikke, at den maksimale arbejdstid kan fastsættes for et helt år. Derfor har vi stemt imod.

 
  
MPphoto
 
 

  Goudin, Lundgren og Wohlin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Vi mener rent principielt ikke, at EU skal træffe beslutninger om medlemslandenes arbejdstider. Dette er et anliggende for parlamenterne og arbejdsmarkedets parter i hvert enkelt medlemsland. Vi har valgt at støtte de ændringsforslag, som åbner op for øget national selvbestemmelse, men stemmer nej til beslutningen som helhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Grech (PSE), skriftlig. - (EN) I princippet er jeg enig i størstedelen af de synspunkter og argumenter, der kommer til udtryk i denne betænkning. Men Malta har mange arbejdstagere med lang arbejdstid, fordi de har brug for det, enten for at få deres økonomi til at hænge sammen eller på grund af andre forpligtelser.

På visse områder er direktivet ufleksibelt og ville få negative følger for vores lille øs økonomi og de involverede parter.

Gennemførelsen af denne betænkning kunne skade vores forsøg på at prøve at holde på og om muligt skabe job uden at udhule den sociale model.

Arbejdstagernes valgmuligheder og konkurrenceevne på den ene side og et effektiv og sikkert sundhedssystem på den anden er begge vitale for det maltesiske folks velfærd, og man kan ikke jonglere rundt med dem.

Derfor er det vigtigt for Malta at bibeholde den enkeltes mulighed for fravalg.

Denne holdning nyder bred tilslutning på Malta, herunder hos fagforeningerne.

Et bredt udsnit af befolkningen ser ikke betænkningen som en fordel for Malta. Af disse grunde føler jeg derfor, at det endnu ikke er det rette tidspunkt for mig at stemme for denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Howitt (PSE), skriftlig. - (EN) Min egen region - det østlige England - lider under den længste arbejdstid i Det Forenede Kongerige, idet en ud af 10 personer i transportsektoren arbejder over 60 timer om ugen. Det samme antal arbejdstagere, som passer maskiner, arbejder mere end 56 timer om ugen, og for faglærte arbejdere er det mere end 53 timer om ugen. Hvad angår bygnings- og lagerarbejderne, er det mere end 50 timer om ugen. Ligesom det var rigtigt at indføre en minimumsløn for at bekæmpe problemet med sulteløn, er det nu på tide at afskaffe alt for lang arbejdstid, som indebærer, at arbejdstagerne bliver undertrykt og udnyttet, hvilket forårsager stress og andre sundhedsproblemer og skader familielivet. Derfor støtter jeg fuldt ud, at der med de nødvendige sikkerhedsbestemmelser gøres en ende på den britiske mulighed for at fravælge EU's arbejdstidsregler.

 
  
MPphoto
 
 

  Lang (NI), skriftlig. - (FR) I Cercas-betænkningen, som medlemmerne af Parlamentet fra Den Nationale Front har godkendt trods adskillige mangler, opfordrer man til at afskaffe den opt out-klausul, som Kommissionen foreslog at bevare. Denne klausul, som giver visse medlemsstater mulighed for at træffe bestemmelse om en arbejdsuge på mere end 48 timer, har forværret den sociale dumping i Europa. I et Europa uden grænser vil franske selskaber, der er forpligtet til en 35-timers arbejdsuge, ikke kunne konkurrere med deres konkurrenter, som er etableret i europæiske lande, der anvender opt out-klausulen.

Vi har imidlertid ingen illusioner. Vedtagelsen af Cercas-betænkningen er kun et første skridt. Under førstebehandlingen i dag har Parlamentet tvunget Kommissionen tilbage, fordi mange medlemmer af Parlamentet er bange for, at de franske vælgere skal give udtryk for deres utilfredshed den 29. maj.

 
  
MPphoto
 
 

  Lienemann (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for ændringsforslag 37, hvori der opfordres til at forkaste udkastet til direktiv, der bevarer de negative punkter i den forrige lovgivning, f.eks. opt out-klausulen, og er starten på en proces til afskaffelse af arbejdstidsreglerne.

Ordføreren hr. Cercas forsøger imidlertid at bevise, at Parlamentet i løbet af tre år agter at sikre afskaffelsen af opt out-systemet, som er ren gift for fremtidens europæiske sociallovgivning. Vi skal efter min mening støtte ham i dette mål. Alligevel kan jeg ikke acceptere, at han til gengæld gør det muligt at beregne den maksimale arbejdstid på 48 timer over en periode på 12 måneder og at beregne og fastsætte arbejdstiden for et helt år, som arbejdsgiverne har forlangt, samt at vagttid skal medregnes i mindre omfang.

Dette kompromis er ikke tilfredsstillende og er på ingen måde et fremskridt, som vi har ret til at forvente af EU. Det indeholder endog en række tilbageskridt.

Vi befinder os på et tidligt stadium af lovgivningsproceduren, og en stemme for Cercas-betænkningen er en støtte til afskaffelse af opt out-systemet. Alligevel vil jeg ikke ved afslutningen af den fælles beslutningstagning godkende en arbejdstekst baseret på 48 timer.

 
  
MPphoto
 
 

  Liotard (GUE/NGL), skriftlig. - (NL) Kommissionens forslag om at ændre arbejdstidsdirektivet betyder en reel forværring for millioner af arbejdstagere i Europa. Opt out-systemet bibeholdes, selv om det er bevist, at det fører til længere arbejdsuger og antaster arbejdstagernes sundhed. Det bør opgives hurtigst muligt, helst allerede i 2008. Cercas' kompromis om at bringe opt out-systemet til ophør støtter jeg. Forlængelsen af referenceperioden fra fire måneder til et år med maksimalt 65 timer om ugen er et feudalt fænomen fra det 19. århundrede, og derfor skal vi holde fast ved en referenceperiode på fire måneder. Endelig skal Domstolens dom vedrørende inaktive dele af vagtperioder følges.

Kommissionen imødekommer ensidigt virksomheders ønske om større fleksibilitet. Faktisk er den arbejdsuge på maksimalt 48 timer, som vi har nu, allerede arkaisk. Den nuværende ugentlige arbejdstid er omkring 40 timer, og langt de fleste af arbejdstagerne ønsker endda en kortere arbejdsuge. Derfor opfordrer jeg til en europæisk standard for arbejdstider for at nå frem til en videre omfordeling af arbejdet og en bedre forenelighed af arbejde, familie, omsorg og uddannelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Lulling (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg mener, at vi skal ændre arbejdstidsdirektivet fra 1993, således at det svarer bedre til virkeligheden i verden af i dag. Det skal imidlertid sikre et højt niveau af sundheds- og sikkerhedsbeskyttelse for arbejderne, give virksomhederne større fleksibilitet i forvaltningen af arbejdstiden og give bedre mulighed for at forene arbejds- og familieliv.

Det lyder, som om vi vil forsøge det umulige. Jeg synes, at vores bidrag skal gøre det muligt at forlænge referenceperioderne. Jeg går ind for at fastsætte arbejdstiden for et helt år, hvilket også kan være af betydning for arbejderne og sætte os i stand til at tilpasse svingningerne i efterspørgslen, særlig sæsonbestemte svingninger.

Hvad angår vagttid, kunne jeg have levet med Kommissionens forslag, der er i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, da det fastsætter, at den inaktive del af vagttiden ikke betragtes som arbejdstid, medmindre andet er fastsat i national lovgivning eller en kollektiv overenskomst.

Endelig mener jeg, at det er i strid med formålet med direktivet at bibeholde opt out-klausulen .

 
  
MPphoto
 
 

  Malmström (ALDE), skriftlig. - (SV) Arbejdstid er noget, der henhører under national lovgivning, og som EU ikke bør regulere. Nu findes der imidlertid allerede et direktiv på EU-niveau, som regulerer arbejdstiden, og dette direktiv har til formål at opdatere det eksisterende direktiv. Folkepartiet har derfor stemt for, at enkelte regler i arbejdstidsdirektivet skal blive så gode som muligt. Vi har værnet om subsidiaritetsprincippet og et fleksibelt arbejdsmarked, samtidig med at arbejdstagernes sundhed beskyttes.

Desværre blev en række detailbestemmelser stemt igennem, som efter vores mening kan skade de små virksomheder i Europa. Vi stemte derfor nej til forslaget som helhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Manders (ALDE), skriftlig. - (NL) Efter vedtagelsen af ændringsforslag 10 mente den nederlandske VVD-delegation, at den måtte stemme imod det ændrede kommissionsforslag om tilrettelæggelse af arbejdstiden. At EU foreskriver, at den samlede vagtperiode, inklusive den inaktive del af vagtperioden, skal betragtes som arbejdstid, er ifølge VVD-delegationen et eksempel på indblanding fra Bruxelles. Dette vil blot mindske opbakningen til EU yderligere på et tidspunkt, hvor der netop er behov for en større opbakning.

 
  
MPphoto
 
 

  Martin, David (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg komplimenterer min kollega, hr. Cercas, for hans udmærkede betænkning.

Han har ramt et glimrende kompromis mellem det behov, et fleksibelt arbejdsmarked har, og beskyttelsen af de individuelle arbejdstagere mod den skade, en lang arbejdstid kan forårsage på deres sundhed og sikkerhed og balancen mellem arbejds- og familieliv.

Muligheden for at beregne 48-timersugen på årsbasis vil gøre det muligt for virksomhederne at klare sæsonudsving, pludselige forøgelser af efterspørgslen eller krisesituationer.

Arbejdstageren vil få en garanti for en rimelig arbejdstid set over hele året.

At gøre en ende på de individuelle muligheder for fravalg vil beskytte de arbejdstagere, som under det nuværende direktiv står over for pres for at fraskrive sig deres rettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. - (DE) Vi befinder os i vanskelige tider med stigende arbejdsløshedstal og vaklende konjunktur, hvor opskrifter, som blev anvendt med succes før i tiden, ikke længere hjælper.

"Normale arbejdsforhold" bliver i stigende grad atypiske, vores samfund bliver mere og mere fleksibelt - hvilket også afspejles i en ny udformning af arbejdstiden som deltid eller tidskonti. Den, der ønsker at gøre karriere, skal simpelthen være fleksibel.

Samtidig står vi imidlertid også over for problemet med et tiltagende barnløst Europa. Det ville være en katastrofal fejl at ville korrigere denne udvikling ved hjælp af indvandring. Det springende punkt er imidlertid i stigende grad foreningen af arbejds- og familieliv.

At samle erhvervsmæssige og familiære opgaver under ét tag presser ofte forældre til grænsen af det, de kan præstere. Fleksible arbejdstider kan kun betale sig for virksomheder og familien, hvis vi tilpasser rammebetingelserne for f.eks. børnepasningsinstitutioner tilsvarende for at tage højde for denne udvikling. For hvis fædre og mødre med små børn skal trække sig delvist tilbage fra erhvervslivet, er toget for Europa måske allerede kørt.

 
  
MPphoto
 
 

  Moraes (PSE), skriftlig. - (EN) I dag stemte Europa-Parlamentets Labour-medlemmer for en kompromispakke om arbejdstid foreslået af PSE-medlemmerne og EPP-Gruppen i Parlamentet. Den vil nu blive forelagt for regeringerne i Rådet til overvejelse. Den ligger på linje med vores afstemning i 2004 og støtter det princip, der er centralt i dette direktiv, og som drejer sig om arbejdstagernes sundhed og sikkerhed og det mål at forene arbejde og familieliv og forøge produktiviteten.

Den Liberale Gruppe i Europa-Parlamentet forstår de tilpasningsvanskeligheder, som Det Forenede Kongerige og andre står over for, men takket være visse fleksible bestemmelser i betænkningen, såsom den udvidede referenceperiode på 12 måneder, er disse vanskeligheder overvundet.

Vi anerkender, at vagtperioder er det samme som arbejdstid, som Domstolen har afgjort i SIMAP-sagen og Jaeger-sagen. Disse afgørende kendelser har implikationer for det engelske og de øvrige medlemsstaters sundhedsvæsen, men ved at tillade medlemsstaterne selv at udregne denne del af arbejdstiden er den kompromispakke, vi er nået frem til, tilstrækkelig fleksibel.

Den Liberale Gruppe håber, at en positiv afgørelse på første stadium af processen vil sikre vedtagelse af betænkningen om arbejdstid, som sikrer arbejdstagernes sundhed og sikkerhed og virkeliggør et afbalanceret arbejdsliv, samtidig med at det indeholder den nødvendige grad af fleksibilitet.

 
  
MPphoto
 
 

  Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Den tydelige forskel på afstemningsresultatet i det udvalg, der har med beskæftigelse at gøre, og det udvalg, der har med industrien at gøre, er i sig selv sigende for den ubalance, der kendetegner det forslag, som der er blevet stemt om, og mange af de ændringer, der er blevet foreslået.

For mit vedkommende nærer jeg tillid til en model, hvis bærende element er subsidiaritetsprincippet, der giver medlemsstaterne tilstrækkeligt råderum til at tilpasse arbejdstidsbestemmelserne efter deres økonomiske vilkår. Det er vigtigt at kunne tage højde for de reelle økonomiske forhold og de særlige behov, som det enkelte land har i den givne situation, under den forudsætning at det grundlæggende er sikret, fordi det indeholdes i den nationale lovgivnings retningsgivende principper, således som det f.eks. gælder for Portugals vedkommende.

En alt for rigid lovgivning på dette område er i alle tilfælde til skade for økonomien, for industri- og serviceerhvervene og derfor også til skade både for dem, der er i beskæftigelse, og for dem, der ikke er, men som gerne vil være det.

 
  
MPphoto
 
 

  Sinnott (IND/DEM), skriftlig. - (EN) I betænkningen om arbejdstid og i enhver betænkning om arbejde prøver jeg at se, om den største arbejdsstyrke i Europa, hjemmeplejen, er medtaget. Det er de ikke.

Det er særlig trist, fordi et dokument, der beskæftiger sig med det antal timer, man arbejder om ugen, gælder mere for dem end for nogen anden gruppe af arbejdstagere i EU. Vi kunne og burde have set på spørgsmål som "vagtperioder" i relation til hjemmeplejen. Det er mere end en mulighed, som man er gået glip af. Det er diskrimination og udelukkelse af folk, der har en utrolig lang arbejdstid, folk, der altid er på vagt.

Kan vi beslutte, at vi vil se på situationen med hjemmeplejen, og at vi vil medtage den i vores henstillinger om arbejde i fremtiden, og at vi ikke længere vil diskriminere mod denne vigtige arbejdsstyrke, som allerede er udsat for diskrimination med hensyn til løn.

 
  
MPphoto
 
 

  Szymański (UEN), skriftlig. - (PL) Min holdning til dette spørgsmål skyldes et synspunkt om, at den ugentlige arbejdstid, som er et vigtigt aspekt af det sociale og økonomiske liv i EU's medlemsstater, ikke skal reguleres på europæisk plan.

Arbejdstid falder ind under arbejdsmarkedslovgivningen, som i ethvert demokratisk land vedtages af et parlament, der repræsenterer alle parter, som er involveret i arbejdslivet. Dette giver tilstrækkelig garanti for, at arbejdstagernes og arbejdsgivernes rettigheder respekteres.

Afstemningen i dag er en sort dag for europæisk iværksætterånd og velstand. Venstrefløjens og De Liberales stemmer for betød, at Parlamentet vedtog forslaget om at stramme op på arbejdstidsdirektivet. Det vil nu blive et af de mest ødelæggende europæiske lovgivningsinitiativer, da det er intet mindre end en beslutning om at overføre de problemer, som den franske og den tyske økonomi har oplevet, til alle de andre lande, herunder lande, som er modstandere af den slags foranstaltninger, f.eks. Polen, Storbritannien og Irland. Læger, sygeplejesker og visse journalister vil blive ramt hårdest af begrænsninger af den ugentlige arbejdstid og medregningen af vagtperioder i arbejdstiden, og resultatet vil være, at hele den europæiske økonomis konkurrenceevne bliver endnu mindre.

I denne forbindelse er Parlamentets forsøg på at retfærdiggøre det ved at henvise til Lissabon-strategien topmålet af hykleri.

 
  
MPphoto
 
 

  Toussas (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Grækenlands Kommunistiske Partis parlamentariske gruppe vil stemme imod direktivet om tilrettelæggelse af arbejdstiden, fordi det er et hævngærrigt angreb på arbejderklassens rettigheder fra EU's, bystyrernes og storkapitalens side.

Målet med Kommissionens og ordførerens forslag er at underminere arbejdstiden ved at indføre to nye begreber - aktive vagtperioder og inaktive vagtperioder - og mere fleksible arbejdstider for at øge storkapitalens profit.

Den tid, der betegnes som inaktive vagtperioder, tæller ikke som arbejdstid, selv om arbejdstageren står til rådighed for arbejdsgiveren.

Dermed er Pandoras æske åbnet, og arbejdsmarkedslovgivningen er blevet knust. Definitionen af arbejdstid og arbejdsdagens længde er spørgsmål, der har været genstand for en klassebestemt konflikt mellem arbejderklassen og storkapitalen i mange år.

Konsekvenserne er smertefulde for arbejderklassen: mere ubetalt arbejde, ligegyldigt hvor og hvornår den kapitalistiske produktions behov tilsiger det, hvilket medfører underminerede kollektive arbejdsaftaler, intensivering af slaveriet, flere arbejdsulykker, dårligere forsikrings- og pensionsforhold, drastiske indskrænkninger af fritiden til sociale aktiviteter og nedbrydning af familielivet.

Grækenlands Kommunistiske Parti bidrager til at omdanne og styrke arbejderbevægelsens klassebestemte orientering for at tilvejebringe radikale ændringer og tilfredsstille arbejderklassens og græsrodsbevægelsernes nutidige behov.

 
  
MPphoto
 
 

  Wijkman (PPE-DE), skriftlig. - (SV) Spørgsmålet om arbejdstidsregulering er kompliceret. Min primære holdning i forbindelse med dette direktiv er, at denne type anliggender først og fremmest hører hjemme på medlemslandsniveau. Da forslaget om opt out blev stemt ned - en regel, som desuden ikke anvendes i Sverige - og forslaget om at beregne den gennemsnitlige arbejdstid i en periode på over fire måneder blev forkastet, fandt jeg det derfor passende at stemme imod forslaget som helhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Vi har nu afsluttet stemmeforklaringerne. Mødet genoptages kl. 15.00 med redegørelser for fremtiden for Europa 60 år efter den Anden Verdenskrig.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik