Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Forhandlinger
Onsdag den 11. maj 2005 - Strasbourg EUT-udgave

17. Spørgetid (Rådet)
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er spørgetiden (B6-0236/2005). Vi behandler en række spørgsmål til Rådet.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Spørgsmål nr. 1 bortfalder.

Spørgsmål nr. 2 af Robert Evans (H-0284/05)

Om: Undervisningsassistenter i USA

Er Rådet klar over, at den nationale amerikanske arbejdsret (NLRB) har afgivet kendelse om, at de undervisningsassistenter, der fungerer ved private amerikanske universiteter, ikke er beskyttet af den amerikanske arbejdsmarkedslovgivning? Retten til at organisere sig kollektivt i en fagforening er en menneskeret. Vil Rådet være villigt til at lægge pres på Bush-regeringen for at sikre, at akademikere får ret til organisere sig fagligt for at beskytte kvaliteten af arbejdspladserne, den akademiske frihed og den intellektuelle standard på amerikanske universiteter?

 
  
MPphoto
 
 

  Nicolas Schmit, formand for Rådet. - (FR) Hr. formand, jeg kan angående de uddannede læreres situation i USA svare Robert Evans, at Rådet ikke er bekendt med den situation, der beskrives i spørgsmålet.

Den form for ansættelsesforhold, det ærede parlamentsmedlem nævner, henhører udelukkende under medlemsstaternes kompetencer. Det er grunden til, at Unionen, selv om menneskerettighedsspørgsmål udgør en vigtig del af den regelmæssige dialog mellem EU og USA, ikke er i stand til at drøfte denne form for ansættelsesforhold med de amerikanske myndigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Robert Evans (PSE). - (EN) Tak for det svar, selv om det ikke helt var det, jeg ønskede. Det er da ikke noget, som kræver, at 25 lande skal handle individuelt. Det er et meget alvorligt spørgsmål.

Vores forhold til USA drejer sig ikke kun om handel og virksomheder, som tjener penge, og desuden er dette ikke blot et spørgsmål, der vedrører USA eller alene amerikanske borgere, da der er et stort antal europæere, som underviser ved disse amerikanske institutioner. Nu forstår jeg, at den lokale provost (prorektor) ved Columbia University i New York har udstedt instrukser om, hvordan han vil have undervisningsassistenter behandlet og straffet.

Jeg vil sige til formandskabet i solidaritet og til forsvar for den internationale arbejdsmarkedslovgivning, at vi ikke bør tie i denne sag, og at vi ikke bare skal bøje os og tillade grove overtrædelser af arbejdstagernes rettigheder. Selv om dette foregår i De Forenede Stater, kunne det også påvirke europæiske borgere. Jeg vil opfordre ham til at gå tilbage og se, hvad mere der kan gøres.

 
  
MPphoto
 
 

  Nicolas Schmit, formand for Rådet. - (FR) Jeg beklager, men jeg kan ikke sige mere, end jeg allerede har gjort. Jeg tager dog det ærede medlems bemærkninger til efterretning. Jeg er helt enig i, at alle lande skal respektere de internationale arbejdsretslige regler. Det er et punkt, jeg vil huske på, og som utvivlsom, som sagt, vil kunne tages op inden for rammerne af vores forbindelser med USA.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 3 af Bernd Posselt (H-0294/05)

Om: Mindretalsordninger i Makedonien og Serbien

Er de mindretalsordninger, der gælder i Serbien, navnlig i Vojvodina, Sandzak i Novi Pazar og Presevo-dalen, i overensstemmelse med europæiske standarder, og hvordan bedømmer Rådet dem i sammenligning med den målestok, der i kraft af Ohrid-aftalen gælder for Makedonien?

 
  
MPphoto
 
 

  Nicolas Schmit, formand for Rådet. - (FR) Rådet følger indgående udviklingen i situationen vedrørende mindretallenes rettigheder på Vestbalkan. Den sidste analyse, der er udarbejdet om mindretallenes rettigheder i Serbien og Montenegro, er den, Kommissionen forelagde i sin feasibility-undersøgelse angående åbningen af forhandlinger om en stabiliserings- og associeringsaftale med Serbien og Montenegro. Mindretallenes situation i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien er beskrevet i den sidste årsrapport, Kommissionen har udarbejdet som led i stabiliserings- og associeringsprocessen.

Der er i de seneste år generelt sket en forbedring af situationen angående mindretallenes rettigheder på Vestbalkan, selv om store fremskridt fortsat er nødvendige. I stedet for at foretage en sammenligning mellem de foranstaltninger, der er truffet i forhold til mindretallene i Serbien og Montenegro og i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, har Rådet til hensigt at tilskynde de to lande til med udgangspunkt i deres særegne situation at føre en mindretalspolitik, der lever fuldstændig op til de europæiske standarder.

 
  
MPphoto
 
 

  Bernd Posselt (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, i Ohrid-aftalen er der fastlagt en meget streng målestok for beskyttelse af mindretal for Makedoniens vedkommende. Jeg vil derfor gerne anmode om, at man ikke måler med to målestokke, for det ser jeg lidt en fare for her. Her handler det fortrinsvis om to punkter, nemlig Sandzak i Novi Pazar og Vojvodina, hvor der stadig er ekstreme mindretalsproblemer, som jeg gerne vil henlede opmærksomheden på.

 
  
MPphoto
 
 

  Nicolas Schmit, formand for Rådet. - (FR) Jeg medgiver gerne, at det er vigtigt at henlede Rådets opmærksomhed på behandlingen af mindretallene i de regioner, De netop nævnte, og foretage en form for sammenligning med den beskyttelse af mindretallene, der er fastlagt i Ohrid-aftalen.

Jeg mener dog, at der er tale om to forskellige situationer, der bør evalueres som sådan. Unionen vil som led i udviklingen af sine forbindelser med Serbien på ingen måde undlade at fremsætte omfattende krav angående mindretallenes beskyttelse i de regioner, De nævnte.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 4 af Chris Davies (H-0295/05)

Om: Direkte handel med Nordcypern

Hvad er Rådets reaktion på det forslag, der blev fremsat af kommissær Rehn på AFET's møde i januar, hvorefter Kommissionen i et forsøg på at få løst op for den nuværende hårdknude var villig til at overveje at tilføje artikel 308EF som andet retsgrundlag for forordningerne om bistand og handel?

 
  
MPphoto
 
 

  Nicolas Schmit, formand for Rådet. - (FR) Som det allerede er blevet understreget som svar på lignende spørgsmål, har Rådet til stadighed bekræftet sit ønske om at videreføre bestræbelserne på at genforene Cypern. Rådet håber desuden, at alle cyprioter snart vil finde sammen som cypriotiske og europæiske borgere på en forenet ø i EU.

EU har med dette mål for øje forsøgt at finde frem til foranstaltninger, der kan føre til en ophævelse det tyrkisk-cypriotiske samfunds isolation, og lette genforeningen af Cypern ved at fremskynde det tyrkisk-cypriotiske samfunds økonomiske udvikling. Der er allerede truffet visse foranstaltninger i denne henseende, herunder forordningen om den såkaldte grønne linje, der blev vedtaget i 2004 og ændret for nylig for at udvide anvendelsesområdet og øge effektiviteten.

Der er ligeledes udført et vigtigt arbejde med andre foranstaltninger, herunder Kommissionens forslag vedrørende dels et instrument til finansiel støtte, der skal fremme det tyrkisk-cypriotiske samfunds økonomiske udvikling, dels samhandel med områder, hvor Republikken Cypern ikke udøver en virklig kontrol. Disse to forslag kan endnu ikke vedtages, fordi der fortsat er problemer, der skal løses, især vedrørende den direkte samhandel.

Det er dette sidste forslag, som det ærende medlem især henviser til. Den hypotese, kommissær Rehn forelagde på mødet i januar i Parlamentets Udenrigsudvalg vedrørende en evt. ændring af forslagets retsgrundlag, er endnu ikke blevet forelagt Rådet. Det er nemlig Kommissionen, der skal ændre sit forslag tilsvarende, hvis den ønsker det. Formandskabet kan selvsagt ikke allerede nu foregribe udfaldet af eventuelle drøftelser herom i Rådet.

Jeg skal dog gøre opmærksom på, at der foreligger juridiske udtalelser, der ikke bekræfter Kommissionens tilgang, hvad angår det oprindelige retsgrundlag, Kommissionen valgte. Rådet kan via formandskabet endnu en gang forsikre det ærende medlem om, at det vil fortsætte sine bestræbelser på at fremme den økonomiske integration af øen og forbedre forholdet mellem de to cypriotiske samfundsgrupper og forholdet til EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Sarah Ludford (ALDE), stedfortræder for ordføreren. - (EN) Jeg takker rådsformanden for det svar. Det forekommer mig, at alle giver alle andre skylden. Der er gået over et år, siden Rådet lovede at gøre en ende på de tyrkiske cyprioters isolation, efter at de med to tredjedeles flertal havde stemt ja til FN's Annan-plan om en politisk løsning. Man må spørge sig selv, hvilken tillid nogen kan nære til løfter fra EU, hvis dette er et eksempel på, at de ikke bliver holdt. Som ministeren har påpeget, vil direkte handel og hjælp til økonomien i nord hjælpe med til at skabe en politisk løsning. Det hjælper ikke nogen, at de tyrkiske cyprioter ligger så langt efter de græske i indtægt og økonomisk udvikling.

Hvornår vil der blive udøvet alvorlig pression for faktisk at få indfriet det et år gamle løfte? I mellemtiden holdes de tyrkiske cyprioter bare hen i isolation og mister tilliden til EU's løfter. Jeg må tilstå, at jeg ikke kan dadle dem herfor. Hvornår kan vi forvente, at disse to forordninger bliver vedtaget?

 
  
  

FORSÆDE: Manuel António DOS SANTOS
Næstformand

 
  
MPphoto
 
 

  Nicolas Schmit, formand for Rådet. - (FR) Jeg kan blot sige, at Deres spørgsmål er meget aktuelt, for om halvanden time rejser jeg selv som repræsentant for formandskabet og kommissær Rehn til Cypern for at forsøge at drøfte de problemer, vi netop har omtalt. Jeg mener, at formandskabet på alle måder har til hensigt snarest at løse disse problemer og således handle i overensstemmelse med Rådets politiske tilsagn fra april i år.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Da spørgeren ikke er til stede, bortfalder spørgsmål nr. 5.

Spørgsmål nr. 6 af Gay Mitchell (H-0299/05)

Om: Indfrielse af løfter om bistand fra EU's medlemsstater

Der blev for nylig offentliggjort en fælles rapport fra Oxfam, ActionAid og European Debt and Development Coalition, hvori der foretages en evaluering af EU's medlemsstaters indsats på udviklingsområdet. Verdens rige lande lovede i 1970 på FN's generalforsamling at nå op på 0,7% af BNP i ulandsbistand senest i 1980. 25 år efter denne frist har kun fem lande nået målet, og heraf er fire EU-medlemsstater. Mange andre lande har brudt deres løfter om at bekæmpe fattigdom - f.eks. har Irland droppet sine planer om at nå målet på 0,7 % i 2007.

Vil det luxembourgske formandskab, som har udtalt, at fattigdomsbekæmpelse vil være den vigtigste målsætning i formandskabets program, bruge sin indflydelse på at få medlemsstaterne til igen at vedkende sig deres løfter om bistand, og hvordan påtænker det at sikre, at EU's mål for udviklingsbistand opfyldes?

 
  
MPphoto
 
 

  Nicolas Schmit, formand for Rådet. - (FR) Kommissions forslag om foranstaltninger til fremskyndelse af gennemførelsen af millenniumudviklingsmålene har været til behandling i Rådets arbejdsgruppe siden den 14. april 2005. Det luxembourgske formandskab har til hensigt at gøre alt for, at Rådet på mødet den 23.-24. maj i år kan fastlægge de overordnede retningslinjer for de fornyede forpligtelser, som især vil gå ud på for det første at opstille nye delmål for forhøjelsen af den offentlige støtte inden 2010 for de enkelte lande og for Unionen som helhed med det formål at nå op på en samlet indsat på 0,7 % af BNP i 2015, for det andet at fremskynde reformerne til forbedring af hjælpens kvalitet og for det tredje at foretage en fornyet gennemgang af mulighederne for, at EU via sin egen model for bæredygtig udvikling kan påvirke udviklingsbetingelserne ved hjælp af både interne og eksterne foranstaltninger, idet formålet er at sikre kohærente politikker til fordel for udviklingen, der udgør et grundlæggende element i vores tilgang til samarbejde og udvikling, samt for det fjerde især at tilgodese Afrika gennem disse nye retningslinjer og gribe de nye muligheder, der ligger i et partnerskab mellem de to kontinenter.

EU er fuldt ud klar over, hvor vigtig denne opgave er, og hvor meget den haster. I denne forbindelse opfordrede Det Europæiske Råd på mødet den 22.-23. marts Kommissionen og Rådet til at fremskynde deres arbejde, især angående udviklingsdelens forskellige komponenter, og færdiggøre forslagene vedrørende de forskellige emner, så EU kan spille en aktiv rolle under de kommende drøftelser op til FN-topmødet i september 2005. Jeg meddelte allerede i formiddags, at Økofin-Rådet, som på sit sidste møde drøftede de nye mulige finansieringsmetoder, vil forsætte drøftelserne herom på det det uformelle møde, det afholder i denne weekend.

 
  
MPphoto
 
 

  Gay Mitchell (PPE-DE). - (EN) Jeg vil gerne påpege over for rådsformanden, at dette mål, 0,7 %, blev vedtaget for 35 år siden, og at der indtil dato kun er fem stater, hvoraf fire tilhører EU - fire ud af de 25 EU-stater - der har nået dette mål på 0,7 %. I 2025 vil der være 2 milliarder mennesker mere på denne klode, hvoraf 90 % vil være født i den tredje verden. Hvilken slags verden vil vi overlade til næste generation? Vi har lige talt om Anden Verdenskrig. Hvad er det, vi bygger op til vores børn og børnebørn? Hvilke konkrete skridt vil Rådet tage for at sikre, at dets medlemsstater indfrier deres forpligtelser?

 
  
MPphoto
 
 

  Nicolas Schmit, formand for Rådet. - (FR) Jeg mener faktisk, at der eksisterer en ny vilje til at arbejde klart og målrettet mod de 0,7 %. Jeg er selvfølgelig enig i det, det ærede medlem netop har sagt: Der er gået for lang tid. Man har talt om dette mål i over 30 år. Det er nu på tide at sætte det i værk, og det er sandt, at de frister, der er opstillet, nok stadig er uforholdsmæssigt lange.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 7 af David Martin (H-0302/05)

Om: Mordechai Vanunu

Under spørgetiden den 23. februar 2005 spurgte jeg Rådet, om det ville minde israelerne om, at Mordechai Vanunu på ulovlig vis blev ført ud af Europa. I virkeligheden blev han bortført, således at han kunne føres for retten i Israel på grund af forbrydelser, han hævdedes at have begået 20 år før denne begivenhed, idet Israel var af den opfattelse, at han stadig havde adgang til hemmeligheder, som kunne være til skade for Israel. Jeg anmodede endvidere Rådet om, at opfordre den israelske regering til at stoppe forfølgelsen af denne mand, lade ham forlade Israel og lade ham flytte til Europa, hvis han måtte ønske det.

Det lader imidlertid til, at de israelske myndigheder fortsætter forfølgelsen af Mordechai Vanunu. Hvilke foranstaltninger har Rådet til hensigt at træffe?

 
  
MPphoto
 
 

  Nicolas Schmit, formand for Rådet. - (FR) Siden jeg sidst talte her i Parlamentet i februar i år, har den israelske regering til vores store beklagelse vedtaget en 12-måneders forlængelse af de restriktioner, den opstillede for Mordechai Vanunus frigivelse sidste år. Der verserer desuden en sag, hvor Mordechai Vanunu er anklaget for at have overtrådt disse restriktioner, og hvor han risikerer at blive idømt endnu en fængselsstraf. Denne sag er angiveligt meget ømtålelig for de israelske myndigheder. De synes herigennem at ville beskytte den israelske stats sikkerhed. Da den besluttede at forlænge restriktionerne over for Mordechai Vanunu, gjorde den israelske regering gældende, at han endnu var i besiddelse af oplysninger, den ikke ønskede udbredt.

Ikke desto mindre er det 20 år efter, begivenhederne fandt sted, legitimt at en person, der har tilbragt 18 år i fængsel, genindsættes i sine grundlæggende rettigheder, herunder retten til at leve i værdighed, frihed og fred. Vi vil derfor videreføre dialogen med de israelske myndigheder, især angående menneskerettighedsspørgsmålet, som led i vores politiske dialog med dem såvel som i forbindelse med iværksættelsen af naboskabspolitikken, hvor den israelske regering har forpligtet sig til at samarbejde angående sikkerhedsspørgsmål og ikkespredning af masseødelæggelsesvåben samt netop respekt for menneskerettighederne.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE). - (EN) Jeg takker rådsformanden for hans svar, der var så godt, som det kunne være under de foreliggende omstændigheder. Men det står klart for mig, at Israel har bevæget sig fra at beskytte statens sikkerhed til at forfølge denne mand. Jeg håber virkelig, at Rådet vil fastholde presset på Israel for at få ham løsladt. Mordechai Vanunu er blevet valgt som studenternes repræsentant ved Glasgow Universitet i mit land, og vi vil meget gerne se, at han får mulighed for at komme til universitetet og tiltræde sit hverv. Derfor håber jeg, at Rådet vil fortsætte sit pres.

 
  
MPphoto
 
 

  Nicolas Schmit, formand for Rådet. - (FR) Rådet tager dette til efterretning og vil forholde sig, som jeg netop har beskrevet det.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 8 af Panagiotis Beglitis (H-0306/05)

Om: Krænkelse af grækeres grundlæggende rettigheder i Georgien

I Georgien begås der i dag forbrydelser mod den græske befolkning, mens der foretages angreb i Tsalka-området, der er hjemsted for en ren græsk befolkning. Græske familier er blevet myrdet, og andre er blevet forjaget fra deres landsbyer, som det forlyder fra de dér bosatte grækeres organisationer. Samtidig står de over for problemer med deres faste ejendom. Ifølge oplysninger er der i de sidste syv år sket ca. 7.000 "indbrud", boliger og ejendomme er blevet besat, og man nægter at tilbagelevere dem til deres retmæssige ejere.

Har Rådet kendskab til disse hændelser? Hvilke foranstaltninger agter Rådet at træffe for at beskytte grækernes grundlæggende rettigheder i Georgien? Agter formandskabet og Solana at tage skridt over for Tbilisi med henblik på at løse dette spørgsmål? Er Solana klar til i samarbejde med OSCE, Europarådet og FN's Menneskerettighedskommission at forelægge en rapport om grækernes menneskerettighedssituation i Georgien?

 
  
MPphoto
 
 

  Nicolas Schmit, formand for Rådet. - (FR) Rådet ønsker først og fremmest at takke det ærede medlem for de oplysninger, han har forelagt om krænkelsen af grækeres grundlæggende rettigheder i Georgien. Rådet har som led i EU's politiske dialog med Georgien gentagne gange givet udtryk for foruroligelse og krævet en bedre beskyttelse af menneskerettighederne i dette partnerland. Unionen vil fortsat benytte enhver lejlighed til at tilkendegive sin foruroligelse over menneskerettighederne i Georgien, især som led i samarbejdet med OSCE, Europarådet og FN's Menneskerettighedskommission.

Generalsekretæren og den højtstående repræsentant for FUSP udnævnte den 17. januar 2005 Michael Matthiessen til personlig repræsentant for menneskerettigheder. EU's særlige repræsentant i Sydkaukasus, hr. Talvitie, hjælper også Georgien med at gennemføre politiske og økonomiske reformer bl.a. vedrørende retsstatsprincippet, demokratisering, menneskerettigheder, forsvarlig offentlig forvaltning, udvikling og fattigdomsbekæmpelse.

I konklusionerne fra mødet den 25. april understreger Rådet disse måls betydning og giver fornyet tilsagn om at udvikle disse forskellige elementer som led i sine forbindelser med landet og især inden for den europæiske naboskabspolitik. Unionen vil i forbindelse med udarbejdelsen af og forhandlingerne om handlingsplanen for den europæiske naboskabspolitik mellem EU og Georgien insistere på behovet for at forbedre beskyttelsen af menneskerettighederne i landet. Rådet har således til hensigt at følge det græske samfunds udvikling nøje og tage spørgsmålet op over for de georgiske myndigheder, hver gang der er grund til det.

Europa-Parlamentet kunne måske også tage dette spørgsmål op på det næste møde i Den Parlamentariske Samarbejdskomité EU-Georgien, der ifølge mine oplysninger skal afholdes den 13. og 14. juni 2005.

 
  
MPphoto
 
 

  Panagiotis Beglitis (PSE). - (EL) Hr. formand, jeg vil gerne takke rådsformanden for svaret. Jeg er helt enig i de principielle rammer, vi har vedtaget.

Problemet er imidlertid ikke kun de principielle rammer. Det er, hvad vi kan gøre, helt praktisk, i EU for at beskytte menneskerettigheder og mindretalsrettigheder i Georgien og i hele verden. Hvilke redskaber og kontrolmekanismer har vi, har EU, for at overtale eller presse de georgiske myndigheder til at respektere det græske mindretals rettigheder?

Jeg siger dette, fordi jeg her har en rapport fra EU's særlige repræsentant for menneskerettigeheder - som De også henviste til - om Georgien fra 12. april, som beskriver menneskerettighedssituationen, og jeg må sige, at den beskriver en meget ubehagelig situation for grækere i Georgien.

Hvad gør vi? Hvilke redskaber har vi inden for rammerne af vores forbindelser til Georgien? Jeg tror, det er det, der er vigtigt i dag.

 
  
MPphoto
 
 

  Nicolas Schmit, formand for Rådet. - (FR) Georgien har gennemgået en meget urolig periode, men bevæger sig nu i retning af en demokratisering. Landet søger i øvrigt at tilnærme sig EU. Jeg tror, at denne tilnærmelse til EU bl.a. i forbindelse med den europæiske naboskabspolitik også vil gøre det muligt at lægge pres på de georgiske myndigheder om at respektere menneskerettighederne generelt og mindretallenes rettigheder i særdeleshed. Jeg mener derfor, at dette spørgsmål bør optage en større plads i forbindelserne mellem EU og Georgien. Georgiens ønske om at tilnærme sig Europa og især EU forbedrer i øvrigt vores muligheder for også at forsvare det græske mindretals rettigheder, som De henviste til.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 9 af Claude Moraes (H-0309/05)

Om: Årtiet for romaernes inddragelse 2005-2015

Den 2. februar 2005 indledte otte europæiske stats- og regeringsledere "Årtiet for romaernes inddragelse 2005-2015" i Sofia. De forpligtede sig til at arbejde frem mod en standsning af diskriminering og en fjernelse af de uacceptable uligheder mellem romaerne og det øvrige samfund.

Hvordan vil Rådet bidrage til gennemførelsen af målene for denne forpligtelse? Er Rådet parat til jævnligt at informere om fremskridtene i forbindelse med romaernes integrering i det europæiske samfund?

 
  
MPphoto
 
 

  Nicolas Schmit, formand for Rådet. - (FR) Rådet glæder sig over, at flere stats- og regeringschefer den 2. februar 2005 i Sofia forpligtede sig til at standse enhver form for diskriminering af romaerne inden 2015. Jeg behøver ikke erindre om vores netop afsluttede drøftelser om afslutningen af Anden Verdenskrig og de lidelser, romaerne blev udsat for. Stats- og regeringschefernes tilsagn er et væsentligt initiativ, eftersom romaerne siden den 1. maj 2004 er blevet det største etniske mindretal i EU. De særlige forhold, der kendetegner romaernes situation, betyder, at integrationen af dem udgør en betydelig udfordring, hvad angår beskyttelse af de grundlæggende rettigheder og social integration.

Som bekendt har EU under tiltrædelsesforhandlingerne med de nye medlemsstater såvel som med Bulgarien og Rumænien gentagne gange henvist til romaernes situation som et område, der krævede en politisk indsats fra disse staters regeringers side, især eftersom de politiske Københavnskriterier bl.a. omfatter sikring af respekt for såvel som beskyttelse af mindretallene.

Ansvaret for romaernes integration påhviler hovedsagelig de nationale myndigheder såvel som de regionale og lokale myndigheder i områder med mange romaer. Det civile samfunds aktører og romaerne selv spiller ligeledes en afgørende rolle. På fællesskabsplan kan der fra medlemsstaternes side tages forskellige politiske programmer og relevante instrumenter i brug for at bekæmpe diskrimination og fremme ligebehandling og social integration. Medlemsstaterne kan især gøre brug af direktiv 2000/43 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse. Dette direktiv dækker nemlig et bredt spekter af områder, hvor diskriminationen af romaerne kan komme til udtryk, herunder beskæftigelse, uddannelse, socialsikring, adgang til goder, ydelser og bolig.

Endelig kan strukturfondene og især Den Europæiske Regionaludviklingsfond og Den Europæiske Socialfond finansiere en række initiativer til fordel for romaerne. Det er bl.a. tilfældet for fællesskabsinitiativet Equal, der finansieres af Den Europæiske Socialfond, og som udvikler nye tilgange til bekæmpelse af diskrimination og ulighed, som på arbejdsmarkedet især rammer romaerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Claude Moraes (PSE). - (EN) Tak for svaret. I det forholdt De Dem til alvoren i den udfordring, vi står over for, da romaerne nu er det største homogene mindretal i det udvidede EU.

Er vi opmærksomme på den manglende aktivitet fra medlemsstaternes side, f.eks. at de ikke har gennemført direktivet om ligebehandling og artikel 13 i direktivet om racelighed, hvor Kommissionen har taget initiativer for at få det gennemført? Er vi opmærksomme på, at medlemsstaterne er langt bagefter, når det gælder gennemførelsen af den eksisterende lovgivning, som ville beskytte romaerne, i særdeleshed på beskæftigelsesområdet? Det er et alvorligt problem. Kan romaspørgsmålet i betragtning af, hvor massivt det er, afspejles i en endelig udtalelse fra det luxembourgske formandskab for at sikre, at formandskabet fra Det Forenede Kongerige, der følger efter, vil tage dette spørgsmål lige så alvorligt?

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE). - (EN) Jeg vil gerne presse rådsformanden angående det sidste, min kollega sagde. Det ville sende et meget positivt signal, hvis denne sag blev hævet til stats- og regeringschefniveau, og det endelige kommuniké indeholdt en henvisning hertil. Romaerne føler, at de er en forsømt gruppe i EU. Det ville sende et signal til dem og ville måske virke som et signal, der kunne tilskynde medlemsstaterne til at tage passende initiativer.

 
  
MPphoto
 
 

  Nicolas Schmit, formand for Rådet. - (FR) Jeg må først anføre, at fællesskabsretten bør håndhæves fuldstændigt af alle medlemsstater. Jeg mener, at det er en forpligtelse, der påhviler alle stater i det øjeblik, de bliver medlemmer af EU.

Jeg vil gerne tilføje, at fællesskabets handlingsprogram til bekæmpelse af forskelsbehandling har til formål at fremme foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse. Et af de prioriterede områder i arbejdsprogrammet for 2004 var specifikt romaernes integration på arbejdsmarkedet. Formålet var, at alle medlemsstater, der har romaer på deres territorium, skal inddrage disse mindretal i deres nationale handlingsprogrammer vedrørende arbejdsmarkedet. Jeg mener, at det er et spørgsmål om at anvende de fællesskabsinstrumenter, jeg omtalte tidligere, for at tilskynde og foranledige medlemsstaterne til således af fremme romaernes sociale integration.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 10 af Esko Seppänen (H-0311/05)

Om: Atomkraftpakken

Kommissionen har forelagt nye forslag til direktiv om atomkraftværkers sikkerhed og endelig deponering af atomaffald. Under det nuværende formandskabslands ledelse er der ikke gjort mærkbare fremskridt i Rådets behandling af spørgsmålet. Hvordan forholder formandskabslandet sig til spørgsmålet om, at der ikke er blevet gjort fremskridt i sagen, og hvornår kan der forventes fremskridt i sagen?

 
  
MPphoto
 
 

  Nicolas Schmit, formand for Rådet. - (FR) Som Rådet allerede har angivet i sit svar på spørgsmål 1778 af hr. Rübig, vedtog Rådet efter behandling af Kommissionens forslag den 28. juni sidste år en række konklusioner om nuklear sikkerhed og sikkerhed i forbindelse med håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald.

I disse konklusioner bekræfter Fællesskabet og dets medlemsstater deres vilje til at opretholde et højt sikkerhedsniveau. Samtidig drejer det sig om - og jeg citerer fra konklusionerne - inden for rammerne af Euratom-traktaten at vælge et eller flere instrumenter, der kan bidrage mere effektivt til at opnå nuklear sikkerhed og sikker håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald, uden at udelukke noget instrument og i overensstemmelse med principperne om bedre lovgivning.

Der blev i medfør af disse konklusioner udarbejdet en handlingsplan i andet halvår 2004. Den er centreret om tre temaer, nemlig de nukleare installationers sikkerhed, sikkerheden i forbindelse med håndteringen af brugt brændsel og radioaktivt affald og finansieringen af nedlukning af nukleare installationer og sikker håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald.

Det luxembourgske formandskab har i denne forbindelse fastlagt et arbejdsprogram med angivelse af de opgaver, der skal udføres, og har nedsat tre ekspertgrupper til behandling af handlingsplanens forskellige dele. Med dette program kan man i betragtning af de forskellige relevante internationale instansers mødekalendere forvente en samlet rapport ultimo 2006.

Jeg kan forsikre Dem om, at det luxembourgske formandskab tillægger dette emne den allerstørste betydning. Men faktum er, at spærreminoriteter forhindrer os i at gå hurtigere frem.

 
  
MPphoto
 
 

  Jonas Sjöstedt (GUE/NGL), stedfortræder for spørgeren. - (SV) Hr. formand, jeg vil gerne takke Rådet for svaret på Esko Seppänens spørgsmål. Jeg har to tillægsspørgsmål. Det første går på, om Rådet mener, at endelig deponering af atomaffald er et anliggende af fælles interesse, således at EU bør stræbe efter fælles løsninger for forskellige medlemslande, og hvordan man skal, og hvor man skal deponere sit affald endeligt. Mit andet spørgsmål går på Euratom-traktaten. Et af diskussionspunkterne i forbindelse med forhandlingerne om den nye forfatning var jo, om Euratom-traktaten skulle bestå, hvilket den gør i forfatningen. Mener Rådet, det havde været vanskeligere at føre en overnational politik på dette område, hvis man ikke havde haft Euratom-traktaten som retsgrundlag?

 
  
MPphoto
 
 

  Nicolas Schmit, formand for Rådet. - (FR) Lad os begynde med Euratom-traktaten. Der har i forbindelse med konventet været forslag fremme netop om en reform af Euratom-traktaten. Jeg mener, at det ganske rigtigt er på tide at gennemføre en gennemgribende reform af denne traktat. Men vi ved, at en sådan reform er en vanskelig opgave, fordi medlemsstaterne ikke har samme indstilling til udviklingen af den nukleare sektor. Nogen mener i øvrigt, at man ganske enkelt ikke skal udvikle den nukleare sektor. Det er til en vis grad derfor, vi befinder os i en blokeret situation.

Angående lagrene har jeg allerede oplyst, at der er indledt samråd mellem en række eksperter for at finde en bedre måde at sikre oplagringen af nukleart affald. Jeg kan forsikre Dem om, at formandskabet vil gøre alt for, at vi med udgangspunkt i det nuværende arbejde kan nå videre med behandlingen af dette spørgsmål og opnå større sikkerhed og optimal beskyttelse af miljø såvel som af mennesker.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 11 af Rodi Kratsa-Tsagaropoulou (H-0312/05)

Om: Udsættelse af den nye tyrkiske straffelov

For nylig meddelte den tyrkiske premierminister Tayyip Erdogan, at hans regering havde besluttet at udsætte datoen for landets nye reviderede straffelovs ikrafttræden. Loven skulle oprindeligt have været trådt i kraft i denne måned.

Hvad mener Rådet om denne udsættelse, i betragtning af at revisionen af straffeloven og dens ikrafttrædelse udgjorde et grundlæggende krav fra EU-institutionerne med henblik på Tyrkiets tilpasning af sin lovgivning til den gældende EU-ret? Er Rådet af den tyrkiske regering officielt blevet underrettet om grundene til denne udsættelse og om den endelige dato for den nye straffelovs ikrafttrædelse, og hvis ja, hvordan lyder Rådets svar til den tyrkiske regering? Mener Rådet, at manglende gennemførelse af denne straffelov ville kunne få følger, hvad angår indledningen af tiltrædelsesforhandlinger med dette kandidatland den 3. oktober 2005?

 
  
MPphoto
 
 

  Nicolas Schmit, formand for Rådet. - (FR) Straffeloven er en af de seks lovgivningstekster, som Kommissionen udtrykkeligt nævner i sine henstillinger fra oktober 2004, og som i medfør af Rådets konklusioner fra den 16.-17. december 2004 skal træde i kraft, inden tiltrædelsesforhandlingerne indledes.

Unionen er bekendt med den tyrkiske regerings beslutning om at udsætte datoen for denne lovs ikrafttræden. De tyrkiske myndigheder har oplyst, at den nye straffelovs ikrafttræden nu er berammet til den 1. juli 2005 i stedet for den 1. april 2005. Tyrkiet har erklæret, at det har til hensigt at benytte anledningen til at foretage nogle ændringer i teksten for bl.a. at forbedre bestemmelserne om ytringsfrihed og pressefrihed.

På det seneste møde i Associeringsrådet EU-Tyrkiet henviste EU til dette vigtige emne og tilskyndede Tyrkiet til at tage disse bestemmelser op til fornyet behandling og således reagere på den bekymring, Unionen har givet udtryk for på dette område, samt opfylde de principper og kriterier, der blev fastlagt i København.

 
  
MPphoto
 
 

  Rodi Κratsa-Τsagaropoulou (PPE-DE). - (EL) Hr. formand, jeg vil gerne spørge mere specifikt, om De overvåger fremskridtet i reformen af straffeloven, hvilken retning det går i og om tidsplanen for gennemførelsen. Hvilke specifikke krav stiller De? Har De fastsat en tidsplan? Vil det være et vigtigt emne for Dem før den 3. oktober, når Tyrkiets kriterier og forpligtelser skal gennemgås?

 
  
MPphoto
 
 

  Nicolas Schmit, formand for Rådet. - (FR) Jeg mener virkelig, at Kommissionen og Rådet er meget opmærksomme på den udvikling, der finder sted på dette afgørende og vigtige område. Jeg har på nuværende tidspunkt ingen grund til tro, at de tyrkiske myndigheder ikke skulle have til hensigt at vedtage og iværksætte straffeloven efter en velbegrundet ændring, som jeg har redegjort for. Jeg mener derfor ikke, der er grund til at sætte spørgsmålstegn ved Det Europæiske Råds afgørelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 12 af Dimitrios Papadimoulis (H-0317/05)

Om: Dødsstraf

I anledning af den eventuelle dødsdom imod Saddam Hussein og på baggrund af EU's kategoriske holdning til fordel for afskaffelse eller manglende eksekvering af dødsstraffen og retten til retfærdig rettergang samt erklæringen fra Iraks præsident om, at underskrivelsen af dommens eksekvering strider imod hans overbevisning, hvad angår menneskerettigheder, som han er forkæmper for, og hans principper om afskaffelse af dødsstraf, bedes Rådet besvare følgende: Hvilke foranstaltninger agter Rådet at træffe for endelig at få det gjort klart, at EU er imod dødsstraf?

 
  
MPphoto
 
 

  Nicolas Schmit, formand for Rådet. - (FR) EU's holdning til fordel for en afskaffelse af dødsstraffen er velkendt, og vi forsvarer den aktivt i vores forbindelser med tredjelande såvel som på multilateralt plan i overensstemmelse med EU's retningslinjer angående dødsstraffen.

Rådet reagerede i juli 2004 på, at dødsstraffen blev genindført i Irak, ved gentagne gange at tage dette spørgsmål op over for de irakiske myndigheder, og vil også gøre det fremover.

 
  
MPphoto
 
 

  Adamos Adamou (GUE/NGL), stedfortræder for spørgeren. - (EL) Tak, hr. minister, for Deres svar på hr. Papadimoulis' spørgsmål. Jeg har ingen kommentarer.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 13 af Doris Pack (H-0319/05)

Om: Sikring af adgang til deltagelse i valg og lige muligheder for nationale ungarske mindretalspartier i Rumænien

Betingelserne for etniske mindretalspartiers valgdeltagelse i Rumænien er fastsat ved lov: mindst 15% af det etniske mindretal skal være medlem af det pågældende parti, og der skal indsamles over 300 underskrifter i 15 af regionerne i Rumænien. Europarådets kongres fastslog den 16.7.2004, at disse krav ikke blev anvendt på nogen af de eksisterende partier. Europarådets Venice Commission fastslog den 6.12.2004, at betingelserne for nationale etniske mindretals opstilling af kandidater til valgene er for strenge, og at det således er umuligt at opfylde disse betingelser (Commission's Opinion No. 300/2004). Kommissionen konstaterer i sin landeberetning, at tilmeldingen af nationale etniske mindretalspartier til valgene i væsentlig grad vanskeliggøres af forvaltningstekniske hindringer.

Hvilke yderligere informationer har Rådet hvad angår disse tilstande i Rumænien? Hvilke foranstaltninger har det truffet for at afhjælpe disse forhold? Hvilke foranstaltninger agter det i betragtning af Rumæniens nært forestående tiltrædelse at træffe for at ændre denne situation og sikre de etniske nationale mindretal i Rumænien ret til demokratisk repræsentation i overensstemmelse med de europæiske standarder?

 
  
MPphoto
 
 

  Nicolas Schmit, formand for Rådet. - (FR) Rådet har i lighed med Kommissionen og Parlamentet under hele udvidelsesprocessen understreget, hvor særdeles vigtigt det er at beskytte mindretallene og sikre dem lige muligheder, hvad angår politisk repræsentation.

Under det seneste møde i Associeringsrådet EU-Rumænien og følgelig inden tiltrædelsestraktatens undertegnelse påpegede Unionen i særdeleshed, at politisk pluralisme er et afgørende princip i ethvert demokrati og grundlæggende forbundet med respekten for de politiske Københavnskriterier. Unionen opfordrede indtrængende Rumænien til at ændre alle restriktive lovgivningsbestemmelser vedrørende politiske partier og afholdelse af lokalvalg, der indtil da havde forhindret visse partier i at deltage i disse valg.

Rådet er bekendt med at, visse nye partier, der repræsenterer etniske mindretal i Rumænien, har vanskeligt ved at blive registreret, så de kan deltage i valgene. Vi vil fortsat følge udviklingen på området i forhold til de politiske Københavnskriterier som led i den styrkede overvågning af Rumæniens forberedelse af tiltrædelsen.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 14 af Diana Wallis (H-0322/05)

Om: Ratificering af Haagerkonventionen af 19. oktober 1996 om retternes kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsakter samt om samarbejde vedrørende forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af mindreårige

Medlemsstaterne er blevet enige om to grundlæggende internationale retsakter om beskyttelse af børn og deres familier. Den ene er Rådets forordning (EF) nr. 1347/2000(1) om kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager samt vedrørende forældremyndighed over ægtefællernes fælles børn. Den anden er Haagerkonventionen af 1996, som omhandler spørgsmål om forældreansvar i forbindelserne mellem EU-staterne og tredjelande. Som komplimenterende retsakter er det meningen, at de begge skal træde i kraft omkring det samme tidspunkt.

Medlemsstaterne skulle indgive deres ratificeringsretsakter inden 1. januar 2005. Kan Rådet bekræfte, at dette bliver blokeret af Det Forenede Kongerige og Spanien i forbindelse med anvendelsen af konventionen over for Gibraltar? Vil Rådets formandskab redegøre for, hvilke skridt det agter at tage for at løse dette problem med henblik på at skabe nogle retlige rammer for sager vedrørende bortførelse af børn mellem EU og tredjelande?

 
  
MPphoto
 
 

  Nicolas Schmit, formand for Rådet. - (FR) Rådet skal erindre det ærede medlem om, at det er af den opfattelse, at konventionen om retternes kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsakter samt om samarbejde vedrørende forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af mindreårige, der blev indgået i Haag den 19. oktober 1996, yder et værdifuldt bidrag til beskyttelsen af børn på internationalt plan, og at det følgelig er ønskeligt, at disse bestemmelser gennemføres snarest muligt. Det er baggrunden for, at Rådet den 19. december 2002 besluttede at opfordre alle medlemsstater til i Fællesskabets interesse at undertegne denne konvention.

Hvad angår konventionens ratificering, kan Rådet oplyse det ærede medlem om, at der er generel enighed om, at det er hensigtsmæssigt at ratificere konventionen, og at der blot er et enkelt problem vedrørende Gibraltar, der endnu ikke er løst. Rådet forventer, at de to berørte medlemsstater gør deres bedste for at finde en løsning i denne sag, således at konventionen kan ratificeres af medlemsstaterne i Fællesskabets interesse om muligt inden udgangen af 2005.

 
  
MPphoto
 
 

  Diana Wallis (ALDE). - (EN) Jeg er formanden taknemmelig, men jeg tror, at det var meningen, at dette skulle have været ratificeret i marts. Breve fra Haag-konferencen er ikke blevet besvaret, og det sender et meget dårligt budskab til forældre og andre, der måtte ønske at drage fordel af denne konvention, både i Fællesskabet og i tredjelande. Det sender også et uheldigt budskab til verden udenom. Jeg håber, at Deres forsikring om, at det vil træde i kraft inden udgangen af dette år, vil vise sig at være korrekt.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 15 af Ryszard Czarnecki (H-0323/05)

Om: Budgettet for perioden 2004-2007

Hvis der ikke nås et kompromis om budgettet for perioden 2004-2007 under det luxembourgske formandskab, er der da ikke en fare for, at sagen vil trække ud til begyndelsen af 2006? Er der ikke en sandsynlighed for, at det britiske formandskab ikke vil være rede til at indtage en endelig holdning til spørgsmålet?

 
  
MPphoto
 
 

  Nicolas Schmit, formand for Rådet. - (FR) Jeg kan som svar på dette spørgsmål og de formodninger, det indeholder, kun gentage, at det luxembourgske formandskab fortsat er fast besluttet på at nå frem til en politisk aftale om de finansielle overslag i juni 2005. Det er i øvrigt også tilfældet for langt størstedelen af Europa-Parlamentets medlemmer. Der foreligger således ikke alternative planer, og det nuværende formandskab er uanset resultatet ikke i tvivl om, at de kommende formandskaber vil varetage deres hverv seriøst og ansvarsbevidst.

 
  
MPphoto
 
 

  Ryszard Czarnecki (NI).  - (PL) Hr. formand, jeg vil gerne takke Rådets repræsentant for oplysningen om, at Rådet er fast besluttet på at nå frem til en aftale. Det er meget opmuntrende. Jeg er imidlertid noget foruroliget over de seneste forlydender, vi har hørt om dette kompromis, eftersom dets betingelser vil være meget ufordelagtige for de nye medlemsstater, f.eks. Polen, og måske især for Den Tjekkiske Republik og Ungarn. Jeg mener, det er helt afgørende, at der bliver fundet et kompromis under det luxembourgske formandskab, altså i årets første halvdel. For formandskabets skyld og for vores alle sammens skyld håber jeg, der bliver fundet et sådant kompromis, men jeg tror, det er afgørende, at det får offentlig tilslutning i vores lande.

 
  
MPphoto
 
 

  Nicolas Schmit, formand for Rådet. - (FR) Det luxembourgske formandskab regner med Parlamentets faste og beslutsomme støtte i bestræbelserne på at nå en aftale. I øvrigt tror jeg, det vil lykkes, hvis alle regeringer udviser en positiv holdning.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 16 af Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (H-0327/05)

Om: Den europæiske gruppe for grænseoverskridende samarbejde (EGGS)

Kan Rådet under henvisning til den aktuelle debat om principperne for driften, finansieringen og tilsynet med et fuldstændig nyt instrument, den europæiske gruppe for grænseoverskridende samarbejde (EGGS), oplyse, hvordan det i første omgang forholder sig til disse spørgsmål, og i hvilken retning drøftelserne om den mulige oprettelse af dette instrument og om udsigterne for dets fremtidige udvikling går?

 
  
MPphoto
 
 

  Nicolas Schmit, formand for Rådet. - (FR) Den europæiske gruppe for grænseoverskridende samarbejde er omhandlet i forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning, som Kommissionen forelagde den 14. juli 2004. Forordningsforslaget behandles i øjeblikket i en arbejdsgruppe i Rådet, der bl.a. beskæftiger sig med strukturforanstaltninger. På baggrund af de drøftelser, der har fundet sted i arbejdsgruppen siden sidste sommer, forelagde formandskabet den 19. april en kompromistekst, der er offentligt tilgængelig, og som danner grundlag for arbejdet i gruppen med ansvar for strukturforanstaltninger. Det er følgelig umuligt på nuværende tidspunkt at sige noget om Rådets holdning ved denne drøftelses afslutning. Eftersom der er tale om en forording henhørende under den fælles beslutningsprocedure, vil Parlamentet selvfølgelig blive inddraget i proceduren.

 
  
MPphoto
 
 

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (PSE). - (PL) Tak, hr. formand for Rådet. Jeg kender selvfølgelig dette forslag til forordning, men jeg vil gerne stille et par spørgsmål til Rådet for at høre dets mening. I artikel 159, stk. 3, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab fastsættes det, at der skal vedtages særlige initiativer uden for fondene for at gennemføre traktatens målsætninger om økonomisk og social samhørighed. Jeg vil derfor gerne spørge, hvilken slags initiativer der er tale om, uden for hvilke fonde de vedtages, og om der er planer om at oprette nye fonde til dette formål? Desuden findes henvisninger til transnationalt, interregionalt og grænseoverskridende samarbejde primært i begrundelsen til forordningsforslaget. I de senere artikler fremhæves kun det grænseoverskridende samarbejde. Jeg vil gerne vide, om det betyder, at denne type samarbejde vil blive begrænset, eller om de samarbejdsmuligheder, der hidtil har eksisteret under Interreg IIIA, fortsat vil være til rådighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Nicolas Schmit, formand for Rådet. - (FR) De henviser ganske rigtigt til traktatens artikel 159, stk. 3, ifølge hvilket der kan vedtages særlige aktioner ud over de fonde, der omhandles i artiklens første stk., for at nå det traktatfæstede mål om økonomisk og social samhørighed. Der kan være tale om aktioner vedrørende samarbejde på tværs af grænserne eller andre aktioner på det strukturelle område.

Jeg kan ikke give Dem flere oplysninger, eftersom arbejdsgruppen netop har til opgave at fastlægge, hvilke andre strukturaktioner der kan gøres til genstand for de foranstaltninger, der imødeses i artikel 159, stk. 3.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Da spørgeren ikke er til stede, bortfalder spørgsmål nr. 17.

Spørgsmål nr.18 af Johan Van Hecke (H-0332/05)

Om: Støtte til valgprocessen i Burundi

Den Europæiske Union har i en erklæring givet udtryk for sin tilfredshed med den gnidningsløse afvikling af folkeafstemningen om en ny grundlov i Burundi, men har samtidig opfordret Burundi til så hurtigt som muligt at realisere de resterende skridt i valgprocessen, der er fastsat i fredsaftalerne.

Hvilke konkrete initiativer har Rådet og medlemsstaterne taget for at støtte valgprocessen i Burundi og for at bidrage til at sikre varig stabilitet i landet også efter valget?

 
  
MPphoto
 
 

  Nicolas Schmit, formand for Rådet. - (FR) EU følger opmærksomt fredsprocessen i Burundi og støtter den. I denne forbindelse glæder vi os over den vellykkede afvikling af folkeafstemningen med henblik på vedtagelsen af en ny forfatning, der afholdtes i Burundi den 28. februar i år. Forfatningens vedtagelse var en afgørende etape på vejen mod genskabelse af fred og stabilitet i Burundi og hele De Store Søers Region.

Unionen har under hele forløbet med våbenstilstandsforhandlinger og en treårig overgangsperiode til stadighed været i kontakt med alle parter i Burundi både gennem hr. Ajello, EU's særlige repræsentant, og gennem de forskellige besøg, EU's skiftende formandskaber har aflagt i landet. Vi har tilkendegivet vores støtte i en lang række erklæringer og tiltag ikke blot i Burundi, men også i nabolandene og i Sydafrika. Det var i øvrigt Sydafrika, der tog initiativ til at indlede våbenstilstandsforhandlingerne først gennem præsident Mandela og siden vicepræsident Zuma.

EU bidrog til at finansiere indsættelsen af afrikanske tropper i Burundi, idet Den Afrikanske Union siden har taget over og bistår den nuværende FN-mission i landet. EU har givet tilsagn om 4,4 millioner euro til afholdelsen af valget, og presser sammen med regionale organisationer på for at få fastlagt en tidsplan for valget, inden udløbet af overgangsperioden, der for nylig blev forlænget til den 26. august.

EU's bidrag til valget udgør en tredjedel af det samlede budget hertil, og vi forbereder udsendelsen af observatører, der vil være til stede under valget i Burundi, der er berammet til den 4. juli. Der er i medfør af det indikativprogram for landet, der blev undertegnet i august 2003 som led i den niende Europæiske Udviklingsfond, afsat 172 millioner euro til Burundi, især til landbrugsudvikling, budgetbistand og god forvaltning af de offentlige anliggender, idet støtte inden for disse områder kan bidrage til at bevare stabiliteten i landet efter valget.

 
  
MPphoto
 
 

  Johan Van Hecke (ALDE). - (FR) Hr. formand, jeg vil blot takke ministeren for det meget klare svar.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 19 af Hans-Peter Martin (H-0334/05)

Om: Ny statut for medlemmerne

Der bliver for tiden gjort et nyt forsøg på at få vedtaget en ny statut for Europa-Parlamentets medlemmer. Det drejer sig i den forbindelse som bekendt ikke kun om at få indført et passende, generelt lønsystem, men også om at skabe større gennemsigtighed omkring og afskaffe flere af de eksisterende privilegier for EU-parlamentarikere. Urimeligt høje diæter, faste beløb til kontorudgifter uden dokumentation for faktisk afholdte udgifter, rundhåndet godtgørelse af lægeudgifter fra Parlamentets budget og en gratis livsforsikring er nogle af disse privilegier.

På hvilken måde agter Rådet at øve indflydelse på Parlamentet i forbindelse med bestræbelserne på at skabe gennemsigtighed omkring og begrænse disse privilegier?

Er Rådet parat til at offentliggøre det dokument, det fremlagde den 26. april 2005, og hvori det tog stilling til statutten for medlemmerne, i fuldt omfang og i den form, hvori det blev lagt til grund for forhandlingerne?

Hvordan vil Rådet forhindre, at der indføres nye privilegier ad bagdøren - f.eks. gennem beslutninger truffet af Parlamentets kvæstorer - og hvilke muligheder har Rådet for at rykke for og gennemtvinge en sparsommelig og effektiv anvendelse af budgetmidlerne til Parlamentet fra Parlamentets side?

 
  
MPphoto
 
 

  Nicolas Schmit, formand for Rådet. - (FR) Spørgsmålet om medlemmernes statut, som det ærede medlems spørgsmål omhandler, og i særdeleshed principperne for godtgørelse af Europa-Parlamentets medlemmers udgifter er i øjeblikket genstand for forhandlinger og drøftelser mellem Europa-Parlamentet og Rådet. Jeg kan ikke sige mere i øjeblikket, eftersom disse spørgsmål fortsat drøftes, og det således ville være forhastet at komme med en mere indgående kommentar.

 
  
MPphoto
 
 

  Hans-Peter Martin (NI). - (DE) Hr. formand, jeg stiller nogle meget konkrete spørgsmål, svar mig venligst.

Hvad taler imod at offentliggøre dokumentet vedrørende holdningen til statutten? Det er jo holdninger, jeg spørger efter, og De henviser til indledningen af mit spørgsmål. I denne form giver spørgetiden - det må man sige til Rådet - overhovedet ingen mening. Hvad er der med dokumentet af den 26. april 2005? Hvorfor kan vi ikke få lov at se det? Det vedrører os i allerhøjeste grad. Jeg ville gerne læse spørgsmålene op for dem, men mine 30 sekunder er brugt. Giv os dog et svar!

 
  
MPphoto
 
 

  Piia-Noora Kauppi (PPE-DE). - (EN) Vi har fået at vide, at Coreper drøftede dette spørgsmål i dag, og at det vil blive behandlet af Rådets og Parlamentets Juridiske Tjeneste og vedtaget på rådsmødet den 23. maj. Kan De forsikre os om, at vi, når den endelige beslutning i Rådet foreligger, får adgang til den fulde dokumentation, inden Parlamentet skal træffe den endelige afgørelse? Kan De love, at vi får alle oplysninger om dette, og kan De bekræfte denne tidsplan?

 
  
MPphoto
 
 

  Anna Hedh (PSE). - (SV) Hr. formand, jeg vil gerne sige, at jeg er enig med hr. Martin i, at der findes mange privilegier, som vi parlamentsmedlemmer kunne undvære. Hvad angår rejsegodtgørelserne, vil jeg under alle omstændigheder gerne høre Rådets holdning. Jeg kan nævne, at vi svenske socialdemokrater tilbagebetaler alt undtagen de faktiske rejseomkostninger, og for mit vedkommende beløb det sig til 6.300 euro på blot et halvt år. For de penge kunne vi gøre meget mere i EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Nicolas Schmit, formand for Rådet. - (FR) Jeg må først korrigere fru Kauppi, idet der ikke har været Coreper-møde i dag. Følgelig har Coreper ikke kunnet drøfte noget forslag angående statutten.

Jeg kan kun bekræfte, at der føres en række drøftelser om visse af statuttens aspekter, der i øvrigt især tager udgangspunkt i de forslag, Parlamentet forelagde Rådet for knap to år siden. Jeg skal desuden erindre om, at det er Europa-Parlamentet, der skal udarbejde en statut, efter godkendelse fra Rådet. Jeg skal tilføje, at Rådet er mindst lige så interesseret som Parlamentet i at få denne statut vedtaget. Så snart man er nået til enighed, tror jeg statutten vil kunne træde i kraft, for så vidt Parlamentet ønsker det.

Hvad angår alle de konkrete spørgsmål, er der tale om afgørelser, som Parlamentet selv skal træffe i overensstemmelse med forretningsordenen, og jeg kan også forsikre hr. Martin om, at Rådet lægger overordentlig stor vægt på at sikre gennemskuelighed i forhold til udgifterne. De er ikke den eneste. Rådet tillægger dette punkt lige så stor betydning, som De gør.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 20 af Paulo Casaca (H-0340/05)

Om: Anvendelse af generel bestemmelse til specifikt formål

En af de to sukkerraffinaderier i Portugal har - støttet af Kommissionen - søgt om beskyttelsesforanstaltninger mod sukkerroesektoren på Azorerne med det formål at få nedlagt forbud mod forsendelse af sukker fra Azorerne, under henvisning til at denne sektores traditionelle videreforsendelser skulle beregnes som et gennemsnit af tre år, hvor disse forsendelser ikke eksisterede, nemlig 1989, 1990 og 1991.

Det portugisiske retsvæsen forelagde et præjudicielt spørgsmål for EF-Domstolen, som undersøgte sagen (C-0282/00), hvilket førte til, at det portugisiske retsvæsen afviste den retssag, som Kommissionen støttede, og denne afgørelse er i øjeblikket under appel.

Kommissionen, der ikke var tilfreds med afgørelsen, har med alle midler søgt at få den ændret. Et af de anvendte midler var at ændre betingelserne i forordning (EØF) nr. 1600/1992(2), på grundlag af hvilke Domstolen hidtil ikke har givet Kommissionen ret. Forordningen blev ændret, således at de traditionelle videreforsendelse fra Azorerne skal baseres på grundlag af et gennemsnit for årene 1989, 1990 og 1991, hvilket svarer til at forbyde dem.

Denne ændring, som Kommissionen foreslår (KOM(2004)0687) af slutningen på artikel 4 i forordningen, er således en ændring af en generel bestemmelse, der som eneste formål har at fjerne konkurrencen fra sukkerroesektoren på Azorerne.

Mener Rådet ikke, at det er ulovligt at ændre generelle bestemmelser i et særligt øjemed? Mener Rådet ikke, at Kommissionens udnyttelse af initiativretten for at vinde en retssag, som den har tabt ved Domstolen i Luxembourg, er magtmisbrug?

 
  
MPphoto
 
 

  Nicolas Schmit, formand for Rådet. - (FR) Det emne, der rejses i dette spørgsmål, bliver behandlet i et forslag til en forordning fra Kommissionen den 24. oktober 2004. Forslaget fastsætter særlige foranstaltninger på landbrugsområdet for regionerne i EU's yderste periferi, og en af Rådets arbejdsgrupper har drøftet det generelt. Det luxembourgske formandskab vil snarest indkalde til et nyt møde i denne gruppe for at fremskynde bestræbelserne med henblik på at nå frem til en aftale i Rådet, lige så snart Rådet modtager en udtalelse fra Parlamentet om forslaget til den pågældende forordning. Hvad angår Kommissionens udnyttelse af den initiativret, der er fastlagt i traktaterne, tilkommer det ikke Rådet at udtale sig.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Casaca (PSE). - (PT) Hr. formand, tillad mig, da det er første gang, jeg tager ordet, efter at De har overtaget formandskabet, at jeg ønsker Dem held og lykke dermed.

Tillad mig også at takke rådsformandskabet for den omhu, hvormed det har behandlet denne sag, der jo kun angår en beskeden og perifert beliggende del af EU, men som ikke af den grund har mindre betydning. Jeg vil derpå gerne vide, hr. formand, om vi kan forvente, at det luxembourgske formandskab herfra og frem til den endelige afgørelse vil ofre denne sag den samme opmærksomhed og omhu, som det hidtil har gjort, altså om det usvækket vil fastholde sit engagement.

 
  
MPphoto
 
 

  Nicolas Schmit, formand for Rådet. - (FR) Jeg takker Dem for at ønske os held og lykke.

Jeg kan forsikre Dem om, at det luxembourgske formandskab lægger stor vægt på problemerne i regionerne i den yderste periferi og i dette tilfælde på landbrugsproblemerne i disse regioner. Vi håber at kunne afslutte denne sag med et godt resultat i overensstemmelse med Deres ønsker.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Spørgsmål nr. 21 bortfalder. Da spørgerne ikke er til stede, bortfalder spørgsmål nr. 22 og 23.

Spørgsmål nr. 24 af Seán Ó Neachtain (H-0347/05)

Om: Palæstina

Ifølge Rådet er et af EU's prioriterede mål stadig at bistå Den Palæstinensiske Myndighed på den afgørende vej til selv at tage ansvaret for lov og orden og forbedre den civile ordens- og retshåndhævelseskapacitet.

I den forbindelse har EU for nylig oprettet et EU-Koordinationskontor for Palæstinensisk Politistøtte i Ramallah.

Hvilket mandat får dette "Kontor" helt nøjagtigt, og hvilke finansielle midler vil der blive stillet til rådighed, for at det kan udøve sine funktioner på en meningsfyldt måde?

 
  
MPphoto
 
 

  Nicolas Schmit, formand for Rådet. - (FR) EU-Koordinationskontoret for Palæstinensisk Politistøtte bakker EU's særlige repræsentant for fredsprocessen i Mellemøsten op. Hans opgave er at koordinere EU-medlemsstaternes bistand og evt. bistand fra internationale donorer til det palæstinensiske civile politi. Han samarbejder med Den Palæstinensiske Myndighed. Herved yder han praktisk rådgivning både til det palæstinensiske civile politi og til dem, der står for politianliggender inden for Den Palæstinensiske Myndighed. På strategisk niveau har han ansvar for at sikre forbindelsen til andre aktører, og han overvåger reformen af politiet. Enheden omfatter fire ledende EU-politirådgivere og en lokal kontorchef. Der er ved at blive udpeget yderligere to rådgivere.

På grundlag af en fælles hensigtserklæring mellem EU's særlige repræsentant, Marc Otte, og Det Forenede Kongeriges afdeling for international udvikling er udviklings- og driftsudgifterne for det første år blevet finansieret af Det Forenede Kongerige med 390.000 euro. Det Forenede Kongerige har bevilget yderligere 220.000 euro til en bistandsordning til støtte for små investeringer, der forvaltes af EU-Koordinationskontoret.

EU-Koordinationskontorets opgaver er at identificere, stille forslag og yde bistand til forvaltning af en række særlige bilaterale bistandsprojekter, hvoraf nogle allerede er blevet iværksat. Formålet med disse projekter er særlig at renovere politiuddannelsescentret i Jeriko for at sikre uddannelse og skaffe udstyr til opretholdelse af lov og orden samt at gennemføre en revision af kommunikationsinfrastrukturer og -udstyr.

Disse projekter, der finansieres og gennemføres af EU-medlemsstaterne og andre donorer, udgør størstedelen af den betydelige økonomiske, materielle og tekniske bistand til det palæstinensiske civile politi. EU-Koordinationskontoret overvåger den passende og nødvendige mekanisme til at gennemføre dem ud over den strategiske ramme.

Medlemsstaterne står for lønningerne og indkvarteringsudgifterne for de ledende politirådgivere. De skal overføre dem, og de skal betragtes som supplerende bevillinger. Politienheden i Bruxelles yder også administrativ bistand.

Den oprindeligt vedtagne struktur for etableringen af EU-Koordinationskontoret har den fordel, at den er let og fleksibel set ud fra et administrativt synspunkt, hvilket gør det muligt for EU at reagere hurtigt og effektivt samt i en passende sammenhæng på det palæstinensiske civile politis behov, som fastlægges i overensstemmelse med Rådets politikretningslinjer, og som nævnes i spørgsmålet.

 
  
MPphoto
 
 

  Seán Ó Neachtain (UEN). - (EN) Jeg vil gerne takke rådsformanden for hans meget grundige svar. Dette arbejde er meget opmuntrende. Kan han fortælle, om dette vil fortsætte med yderligere kollektivt ansvar i fremtiden? Denne form for samarbejde er af afgørende betydning i øjeblikket.

 
  
MPphoto
 
 

  Paul Rübig (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, ærede hr. formand for Rådet, mit spørgsmål vedrører koordinationskontoret i Ramallah. Et af de primære problemer dér er arbejdsløsheden. Kan De forestille Dem, at dette koordinationskontor også kunne koordinere de økonomiske aktiviteter mellem Europa og den palæstinensiske stat?

 
  
MPphoto
 
 

  Nicolas Schmit, formand for Rådet. - (FR) Hvad angår sikkerheden, kan jeg ganske enkelt sige, at i betragtning af de fremskridt, der nu synes at tage form, og af det valg, der er blevet afholdt i de palæstinenske områder, skal EU engagere sig mere varigt for at hjælpe med at gennemføre alle de sikkerhedsforanstaltninger, der vil gøre det muligt at fortsætte fredsprocessen, og således nå målet, som er at skabe en palæstinensisk stat.

Hvad angår økonomisk samarbejde, skal det undersøges, i hvilket omfang EU gennem den betydelige økonomiske bistand til de palæstinensiske områder bidrager til at støtte det pågældende kontor.

Vi ved nu, at hr. Wolfensohn bliver Verdensbankens repræsentant i de palæstinensiske områder, og at han skal koordinere de økonomiske bistandsforanstaltninger. Vi talte om det i morges. Vi skal arbejde tæt sammen med hr. Wolfensohns kontor, og vi skal undersøge, om EU-Koordinationskontoret er en passende ramme til at føre dette samarbejde ud i livet og blive så effektivt som muligt.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Da den tid, der er afsat til spørgetiden, er udløbet, vil spørgsmål nr. 25-28 blive besvaret skriftligt(3).

Spørgetiden er afsluttet.

 
  
MPphoto
 
 

  Brian Crowley (UEN). - (EN) Jeg har en bemærkning til forretningsordenen. Jeg undskylder over for rådsformanden og Dem, hr. formand, at jeg ikke var til stede i forbindelse med mit spørgsmål. Jeg var til et andet møde i Winston Churchill-bygningen, og da jeg kom tilbage hertil, var spørgsmålet bortfaldet.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Det er taget til efterretning, hr. Crowley. For god ordens skyld gentager jeg det, som jeg allerede har sagt, nemlig, at jeg anser spørgetiden for afsluttet.

(Mødet udsat kl. 18.20 og genoptaget kl. 21.05)

 
  
  

FORSÆDE: Edward MCMILLAN-SCOTT
Næstformand

 
  

(1) EFT L 160 af 30.6.2000, s. 19.
(2) EFT L 173 af 27.6.1992, s. 1.
(3) Se bilag "Spørgetiden".

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik