Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 7. juni 2005 - Strasbourg

27. Beskyttelse af mindretal og anti-diskriminationspolitikker i et udvidet Europa

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A6-0140/2005) af Moraes for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om beskyttelse af mindretal og antidiskriminationspolitikker i et udvidet Europa (2005/2008(INI)).

  Claude Moraes (PSE), ordfører. - (EN) Hr. formand, denne betænkning om beskyttelse af mindretal og antidiskriminationspolitikker i et udvidet Europa er en kolossalt bred betænkning. Ud fra titlen kan Parlamentets medlemmer næsten umiddelbart se, at vi i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender behandlede to meget store emneområder.

For det første en udvidelse og uddybning af definitionen af, hvad det betyder at være et mindretal i det udvidede EU. Men vi beskæftigede os ligeledes med uafsluttede sager. Vi beskæftigede os med reaktionen på grønbogen om antidiskrimination. Begge områder er meget omfattende og krævede formentlig hver sin betænkning, men vi har forsøgt at samle disse emner i én betænkning, og jeg håber, at jeg er kommet ind på de centrale spørgsmål, uanset hvor vanskelige de har været.

Fordi det har været en vanskelig betænkning, vil jeg gerne som det første takke skyggeordførerne og andre kolleger i salen i dag for al deres hjælp til gennemførelsen af målsætningen med denne betænkning. Det har været vanskeligt, og der er stadig et par ting, der skal udredes inden afstemningen i morgen.

Men lad mig vende tilbage til substansen i betænkningen. Jeg lægger meget stor vægt på at sikre, at der findes en definition af, hvad det vil sige at være et mindretal i det nye udvidede EU. Vi ved, at beskyttelsen af mindretal var en del af Københavnskriterierne for udvidelsen af EU, men vi er også klar over, at der ikke fandtes nogen reel standard for mindretalsrettigheder i EU og i Fællesskabets politik. Og på grund af denne mangel ønskede vi at sikre, at betænkningen udgør mindst et skridt i retning af at forsøge at indføre en sådan definition.

Definitionen er meget omfattende. Den omfatter alle de traditionelle definitioner, som vi havde i de 15 eksisterende medlemsstater i henhold til artikel 13 i traktaten, hvor vi talte om mindretal, der led af handicap, spørgsmål om alder, religion, seksuel orientering, race og etnisk herkomst. Men i det udvidede EU må vi også forstå, at vi taler om traditionelle mindretal: sproglige mindretal og nationale mindretal.

Det er også vigtigt at forstå, at EU er ved at ændre karakter. Ved en forhandling i Parlamentet for nylig om romaerne identificerede man dette mindretal som det formentlig største i EU, og der er behov for en hurtig og omfattende reaktion på de problemer, de står over for.

Så i betænkningen prøver vi at tage to områder op. Jeg vil behandle dem hver for sig. For det første reaktionen på grønbogen og artikel 13. I min betænkning giver jeg udtryk for, at gennemførelsen og omsætningen af de eksisterende direktiver, som Kommissionen har foreslået, og som Parlamentet har vedtaget, samt styrkelsen af lovgivningen vedrørende diskrimination på grund af handicap, alder, religion, seksuel orientering, race og etnisk oprindelse gik alt for langsomt. For mange medlemsstater har undladt at gennemføre de eksisterende direktiver, og selv om lovgivningen er udmærket, og nogle medlemsstater har omsat den, mangler der vilje i EU til at omsætte det, der allerede findes. Jeg håber, at denne betænkning vil betyde et skridt frem for Kommissionen - og jeg ved, at Kommissionen har været aktiv for at stille medlemsstaterne til ansvar, men jeg håber, at medlemsstaterne selv vil kunne se fordelene ved at omsætte denne lovgivning.

Lovgivning i henhold til artikel 13, direktivet om ligebehandling af alle uanset race og beskæftigelsesdirektivet er meget værdifulde, fordi de også kan finde anvendelse på romanimindretallet på samme måde som for tredje generation af indvandrede etniske mindretal i Storbritannien, Frankrig eller Italien. Og det er den store fordel ved denne lovgivning: Den er let at omsætte. Men der kræves politisk vilje fra medlemsstaternes side for at gennemføre den.

Med hensyn til definitionen af mindretal skal vi se alvorligt på spørgsmålet om traditionelle, nationale og sproglige mindretal. Vi må forstå, at mange mennesker i EU ønsker at beskytte deres mangfoldighed, men de føler sig som et mindretal og dermed sårbare. I betænkningen forsøger vi at kigge på disse områder, ikke at pålægge medlemsstaterne løsninger, men at få en standard i EU, som siger, at hvis man er en del af et mindretal, er man også en borger i EU, der har krav på respekt og på at videreføre sine egne kulturtraditioner, sprog, eller hvad der nu er tale om.

Endelig vil jeg gerne sige, at dette har været en vanskelig betænkning, men vi må konstatere, at den måde, en medlemsstat behandler sine mindretal på, er et mål for, hvor udviklet den pågældende medlemsstat i virkeligheden er. Dette er en meget vigtig test. Vi så det i Københavnskriterierne, og vi bør også se det i dag: At en medlemsstat kan måles på, hvordan den beskytter sine mindretal, hvordan den beskytter mangfoldigheden i sin befolkning. Det har vi allerede lovgivningen til i EU. Vi skal bruge den, og vi skal udvikle en definition af mindretal, som alle kan acceptere. Der har været problemer i betænkningen, men jeg håber, at definitionen vil finde accept hos alle medlemmer i Parlamentet.

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer, først vil jeg gerne takke hr. Moraes for hans fremragende betænkning og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Udvalget om Beskæftigelse for deres uvurderlige bidrag.

Fremme af grundlæggende rettigheder og kampen mod diskrimination og for lige muligheder er en prioritet for Kommissionen. Formanden for Kommissionen, hr. Barroso, har på eget initiativ nedsat en gruppe af kommissærer, som skal udvikle EU's politiske dagsorden på disse områder. Deres betænkning, hr. Moraes, har henledt vores opmærksomhed på behovet for yderligere skridt for at løse problemerne med diskrimination og situationen for mindretallene i EU. Kommissionen deler en række af de bekymringer, som hr. Moraes og andre parlamentsmedlemmer har nævnt.

I dag er EU's antidiskriminationsbestemmelser blandt de mest avancerede i verden. I 2000 blev der vedtaget to vigtige direktiver, som forbyder diskrimination på grundlag af race eller etnisk oprindelse, religiøs tro eller overbevisning, alder, handicap eller seksuel orientering. Disse direktiver udvidede den brede vifte af fællesskabsbestemmelser inden for diskrimination på grundlag af køn.

Som det korrekt er nævnt i Deres betænkning, ligger vores centrale opgave nu i at sikre, at disse bestemmelser fungerer effektivt i hele det udvidede Europa, eller med andre ord at processen med at gennemføre bestemmelserne skal afsluttes på nationalt niveau. Der er imidlertid visse medlemsstater, som ikke har overholdt de fastsatte frister. Kommissionen tager sin rolle som traktaternes vogter på dette område meget alvorligt, og den har i en række tilfælde grebet ind over for medlemsstater, som ikke havde opfyldt deres forpligtelser.

På samme måde skal vi sikre, at folk er bevidste om deres rettigheder, og at de er i stand til at drage den fulde nytte af dem. Det er en prioritet for Kommissionen at øge bevidstheden, og vi foreslår derfor, at EU udnævner 2007 som europæisk år for lige muligheder for alle. Dette europæiske år vil være en vigtig lejlighed til at mobilisere alle involverede og til at understrege de fordele, som den europæiske diversitet har for økonomien og for samfundet generelt. Jeg håber, at vi vil kunne regne med Europa-Parlamentets støtte til dette forslag og med Deres aktive deltagelse i dette europæiske år.

I 2004 gennemførte Kommissionen en bred offentlig høring om grønbogen om lighed og ikke-diskrimination i et udvidet EU. Nationale organer, organisationer, som beskæftiger sig med lighed, ngo'er, arbejdsmarkedets parter og den almindelige offentlighed indsendte over 1.500 reaktioner. Det glæder os meget, at vi kan tage højde for Europa-Parlamentets meninger om og reaktioner på de spørgsmål, der behandles i grønbogen.

Med hensyn til grønbogen har Kommissionen vedtaget en udtalelse om ikke-diskrimination og lige rettigheder for alle. Denne udtalelse beskriver en rammestrategi for fremtidige aktiviteter på dette område. Denne strategi omfatter ikke kun beskyttelse af den enkeltes rettigheder, men undersøger også, hvordan EU kan fremme positive foranstaltninger for at støtte integrationen af sociale grupper, som står over for betragtelige strukturelle hindringer for at deltage i samfundet.

Kommission vil også vurdere den potentielle virkning og gennemførligheden af nye initiativer, som kan supplere eksisterende EU-bestemmelser i kampen mod diskrimination. Denne undersøgelse vil tage højde for de relative fordele ved lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger og omkostningerne og fordelene ved forskellige alternative politikker. Den vil endvidere tage højde for behovet for at passe på ikke at åbne en diskussion om den eksisterende lovgivningsmæssige ramme, som kunne svække det nuværende niveau for beskyttelse mod diskrimination.

Kommissionen er især bekymret over den usædvanligt alvorlige situation omkring udelukkelse og diskrimination af romanisamfundene i hele EU, inklusive tiltrædelses- og kandidatlandene. EU forsøger nu at løse disse spørgsmål, f.eks. ved at bruge sin antidiskriminationslovgivning og ved målrettet anvendelse af EU's finansielle ressourcer. EU kan imidlertid ikke handle alene på dette område. Der er behov for en fælles indsats fra internationale organisationer, medlemsstaternes nationale organer og repræsentanter for befolkningsgrupper. Jeg er imidlertid enig i, at vi bør evaluere den mest effektive måde at bruge EU's politikker og politiske programmer på for at støtte inddragelsen af romanibefolkningen.

Som kommissionsformanden, hr. Barroso, har bekræftet, vil en gruppe kommissærer, som beskæftiger sig med grundlæggende rettigheder, antidiskrimination og lige muligheder, behandle dette spørgsmål på et kommende møde.

  Maria Matsouka (PSE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. - (EL) Hr. formand, mine damer og herrer, jeg vil indlede med at komplimentere hr. Moraes for hans modige tilgang til diskriminationsspørgsmålet.

Som ordfører for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ville jeg have været lykkelig, hvis vi i dag havde kunnet tale om udvikling, samarbejde, solidaritet, tolerance og rationel og retfærdig fordeling af den rigdom, der produceres.

Desværre ligner alt dette snarere en teoretisk tilgang til virkeligheden, hvor der på foruroligende vis, i alle dens udtryk, hele tiden åbenbares flere og flere former for diskrimination. Visionen har stærk konkurrence overalt.

Det er netop økonomisk liberalisme, der er den grundlæggende årsag til skærpelsen af de økonomiske skævheder, som fremmer individuelle aktiviteter i stedet for social kollektivitet. Den økonomiske liberalisme er den grundlæggende faktor, der forstærker fremmedhadstendenserne, underminerer arbejdsrelationerne og skaber nye hære af arbejdsløse og styrker en særlig form for social racisme vendt mod ældre og handicappede. Den økonomiske liberalisme er således den vigtigste allierede til diskriminationen, som vi skal gøre det til en central del af vores praktiske politik at bekæmpe.

Det er også tydeligt, at der bag den franske og nederlandske befolknings afvisning af udkastet til forfatningstraktaten ligger årsager, som er snævert forbundet med nogle af de eksisterende former for social diskrimination som f.eks. arbejdsløshed, fattigdom og bekymring over velfærdsstatens fremtid.

Konklusionen er, at vi ud over de teoretiske dokumenter skal gøre alvor af det og føre det ud i praksis. Vi bør overdrage de kommende generationer et samfund, hvor farve, religion, køn, oprindelse og seksuelle præferencer ikke forårsager forskelsbehandling. Vi bør kæmpe for et socialt Europa, hvor mennesket er i centrum, et Europa, der inddrager borgerne, investerer i uddannelse, fuld beskæftigelse, livskvalitet og afskaffelse af fattigdom. Det skylder vi alle verdens børn.

  Edit Bauer, for PPE-DE-Gruppen. - (HU) Ordførerens arbejde i denne sag har været banebrydende, og det vil jeg gerne takke ham for. Det er sandt, at mange betænkninger berører antidiskrimination, men denne er gået et skridt længere end tidligere betænkninger. Beskyttelse af mindretal indebærer mere end blot at forbyde diskrimination - det kræver en politisk tænkning, som ligger lidt tættere på at skabe lige muligheder. Når disse to spørgsmål kædes sammen, opstår der imidlertid talrige problemer, og betænkningen er derfor blevet temmelig stor. Spørgsmålet er komplekst, og betænkningen undersøger derfor en hel række nye forbindelser.

Betænkningen handler først og fremmest om beskyttelse af mindretal. Eftersom mindretalsrettigheder er en integreret del af menneskerettighederne, og disse hører til EU's indiskutable grundlæggende værdier, er der ikke tvivl om, at spørgsmålet på dagsordenen er vigtigt og uomgængeligt. I et Europa, som bliver større, er det ikke mærkeligt, at problemet med dobbelte standarder opstår i forbindelse med et spørgsmål som dette. Hvor Københavnskriterierne klart fastsætter EU's forventninger med hensyn til beskyttelse af mindretal, så har medlemsstaterne hidtil ikke været forpligtet til at tilpasse deres mindretalspolitik tilsvarende. I de nye medlemsstater, som har bragt deres mindretalspolitik i trit med Europa forud for tiltrædelsen, er der risiko for, at en voksende nationalisme ikke kun vil sætte denne proces i stå, men også vil føre til en stigning i hændelser, som er vendt mod mindretal. Derfor er der helt sikkert behov for et overvågningssystem.

De specifikke problemer, der opstod under udarbejdelsen af betænkningen - og som havde at gøre med de forskellige mindretals forskellige situationer på den ene side og menneskerettighedernes universelle natur på den anden side - var et tydeligt fingerpeg om, at vi har brug for en sådan politik inden for EU. Jeg støtter varmt den del af betænkningen, som understreger, at denne politik skal være baseret på de grundlæggende europæiske principper om subsidiaritet og selvstyre.

  Martine Roure, for PSE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, noget af det, EU's borgere tillægger størst betydning, er en bedre beskyttelse af deres rettigheder. Alle ved nemlig, at ytringsfriheden, retten til at vælge sine repræsentanter og til at leve, som man ønsker det, ikke giver mening for personer, der i dagligdagen ikke har de materielle muligheder for at leve en værdig tilværelse.

Indføjelsen af chartret om grundlæggende rettigheder i forfatningstraktaten udgør et betydeligt fremskridt for Europas borgere. Det understreger, at beskyttelsen af borgernes rettigheder er et nøgleelement i den europæiske integration, og den første artikel omhandler den menneskelige værdigheds afgørende betydning. Chartret får således ligeledes en reel juridisk betydning. Vi må håbe, at det bliver tilfældet.

I hr. Moraes' betænkning henvises til betydningen af de grundlæggende rettigheder og især beskyttelsen af mindretallene i det udvidede Europa. Vi må desværre konstatere, at artikel 13, ifølge hvilken Fællesskabet har til opgave at bekæmpe alle former for forskelsbehandling, og den europæiske lovgivning på dette område er dårligt eller kun delvist gennemført i medlemsstaterne. Det er således frem for alt absolut nødvendigt at sikre en bedre implementering eller en bedre gennemførelse af den europæiske lovgivning på området. Vi mener i øvrigt, at en effektiv bekæmpelse af diskrimination forudsætter en fælles og kohærent europæisk integrationspolitik.

Endelig udgør fattigdom og social udstødelse også en form for diskrimination, og fattigdomsbekæmpelse bør være en del af politikken til bekæmpelse af diskrimination. Vi bør indføre mekanismer, der kan bevirke, at udstødte og fattige får adgang til beskæftigelse og bolig og bliver repræsenteret i de politiske organer.

  Sophia in 't Veld, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand, jeg vil gerne lykønske ordføreren med et fantastisk og til tider nervepirrende stykke arbejde. Han har arbejdet med meget interessante emner. Med det udvidede EU står vi over for helt nye spørgsmål. Personligt har jeg konstateret, at mens USA måske er en smeltedigel, er EU en meget righoldig, farverig og smuk mangfoldighedens mosaik. Det skal vi være stolte af og sætte pris på. Vi har taget de første skridt i retning af en meget vigtig diskussion.

EU skal respektere mindretallenes rettigheder, men vi må ikke glemme, at den enkelte borger også er et individ, og alle borgere har derfor ret til de samme rettigheder. For det andet skal EU respektere mindretallenes kulturelle identitet, og samtidig må vi sikre, at dette ikke forhindrer den fulde integration og deltagelse i fællesskabet.

Med hensyn til spørgsmålet om antidiskrimination er det desværre stadig nødvendigt med denne diskussion efter alle disse år. Som den foregående taler sagde, er der stadig mange grupper, f.eks. kvinder, der er udsat for diskrimination, og som halter bagefter.

Jeg vil navnlig fokusere på et afsnit, der har givet anledning til visse bekymringer, nemlig punktet om homoseksuelles rettigheder. Vi skal være retfærdige over for os selv her. Grundlæggende rettigheder er for alle borgere, ikke kun for nogle grupper. Hvis vi mener det alvorligt med chartret om grundlæggende rettigheder, hvori det hedder, at vi ikke må diskriminere på grund af seksuel orientering, kan vi umuligt stemme for et ændringsforslag i morgen, som går ud på at slette et punkt om homofobi og hindringer for fri bevægelighed.

I formiddags talte vi om terrorisme og den rette balance for de grundlæggende rettigheder. Derfor vil jeg håbe, at Parlamentet helhjertet vil støtte denne betænkning i morgen.

  Tatjana Ždanoka, for Verts/ALE-Gruppen. - (EN) Med den nuværende og meget synlige krise i udviklingen hen imod europæisk integration minder jeg om Yehudi Menuhins ord om, at enten bliver Europa kulturernes Europa, eller Europa vil dø. Dette sagde han i januar 1999, hvor han åbnede en udstilling om europæiske mindretal. Vi passerer alle regelmæssigt rummet, hvor udstillingen blev afholdt, og som nu bærer hans navn.

I dag diskuterer vi og i morgen stemmer vi om betænkningen om politikker til beskyttelse af mindretal og antidiskrimination, som er af absolut central betydning for Unionens fremtid. Betænkningen blev vedtaget i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og er en fremragende tekst, der viser en reel evne til at udvikle Unionen som et område, hvor grundlæggende rettigheder, herunder mindretalsrettigheder, beskyttes effektivt. Alligevel fandt betænkningen kun støtte hos lidt over halvdelen af udvalgets medlemmer. Desuden ser det ud til, at de samme meningsforskelle kan genfindes i hele Parlamentet.

Hvorfor forholder det sig sådan? Måske er grunden, at mange af os har en forskelligartet eller endda slet ingen forståelse for mindretalsrettigheder. Overraskende nok er vi enige, når der er tale om en række beslutninger, hvor vi fortæller lande uden for EU, hvordan de skal respektere menneskerettighederne og udvikle demokratiet, og alligevel er vi ikke parat til at støtte den samme tekst, når der står, at disse rettigheder skal respekteres inden for Unionen.

Hvorfor tier vi, når medlemsstaterne ser stort på ånden i de internationale traktater til beskyttelse af menneskerettigheder, f.eks. rammekonventionen om beskyttelse af nationale mindretal?

Jeg tror på, at et flertal i Parlamentet vil støtte teksten, som er vedtaget i udvalget, og dermed støtte kulturernes Europa.

  Giusto Catania, for GUE/NGL-Gruppen. - (IT) Hr. formand, kære kolleger, jeg vil gerne takke hr. Moraes for det fornuftige stykke arbejde, han har udført med udarbejdelsen af denne tekst, for vi har i Europa et konkret behov for at beskytte mindretallene og tage initiativer til bekæmpelse af diskrimination. Jeg formoder, at alle parlamentsmedlemmerne netop i disse timer har været udsat for egentlige lobbyaktioner fra EU-borgere, der ligefrem har bedt os om at fjerne visse punkter i hr. Moraes' betænkning.

Vi siger ofte, at vi forsvarer mindretallene, men viser os så at være yderst hykleriske, når der er tale om religionsfrihed, anerkendelse af den frie bevægelighed eller homoseksuelles registrerede partnerskaber. Visse emner er tabu. F.eks. har jeg i dag hørt, at man selv i Catania, som er en civiliseret by i Italien, har nægtet en italiensk borger kørekort, fordi han er homoseksuel. Det siger efter min mening også meget om det sikkerhedsniveau, som vi skal indføre mod diskrimination, og jeg mener, at det også vil være nyttigt at tage et initiativ, der sikrer mindretallene en egentlig borgerskabsindsats og ikke bare tolerance.

  Johannes Blokland, for IND/DEM-Gruppen. - (NL) Hr. formand, jeg var i sin tid ikke tilhænger af, at artikel 13 blev indføjet i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Ikke fordi jeg bifalder forskelsbehandling, tværtimod, men fordi det ikke er ønskeligt, at det skal reguleres på europæisk plan. Det er op til medlemsstaterne at sikre behørige retsforskrifter desangående. Det undrer mig ikke, at hr. Moraes i sin betænkning fastslår, at medlemsstaterne tøver med at gennemføre denne politik. Det giver tydeligvis ikke nogen merværdi at håndtere dette på europæisk plan. Der er ikke et individuelt anliggende at have en religiøs overbevisning. Det er kendetegnende, at man bekender sig til en religiøs overbevisning i et fællesskab, og at den giver sig udtryk i ens livsholdning. Når det under punkt 22 antydes, at der på uddannelsesområdet forekommer forskelsbehandling på grund af religiøs overbevisning, overser man betydningen af den religiøse overbevisning for lighed på uddannelsesområdet.

Afslutningsvis vil jeg takke fru in 't Veld for ændringsforslag 4. Forskelsbehandling af kristne bør bekæmpes lige så ihærdigt som andre former for forskelsbehandling.

  Romano Maria La Russa, for UEN-Gruppen. - (IT) Hr. formand, kære kolleger, først vil jeg gerne lykønske ordføreren for den indsats, han har gjort ved udarbejdelsen i af betænkningen, som jeg dog stadig anser for at være ufuldstændig og utvivlsomt ikke særlig effektiv. Beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder, der har været et af nøgleelementerne i Europas opbygning, og chartret om grundlæggende rettigheder, som blev proklameret i Nice i 2000, understreger vigtigheden og nødvendigheden af en konsekvent integrationspolitik, der tager sigte på at beskytte mindretallene og fremme integrationen af tredjelandsborgere, ikke mindst i lyset af den nylige udvidelse.

Vi er alle enige om, at diskrimination er et fænomen, der skal bekæmpes, at alle mennesker skal have de samme rettigheder, og at ingen må føle sig diskrimineret på grund af race, etnisk tilhørsforhold, religion eller andet. Jeg mener dog ikke, at den sociale integration af indvandrerne og beskyttelsen af mindretallene og den kulturelle mangfoldighed - som er vigtige målsætninger i EU-forfatningen - altid bør nås for enhver pris. Tillad mig at give udtryk for min tvivl, når det gælder de indvandrersamfund, der viser klare tegn på intolerance - for ikke at sige foragt - over for værtslandet, dets traditioner, dets historie og dets kultur, og når det gælder dem, der kræver en uretmæssig autonomi og mener at have ret til ikke at overholde lovene i det land, hvor de - ofte illegalt - opholder sig. De er de første til ikke at ville integrere sig.

Det er naturligvis nødvendigt at regularisere indvandrerne, så de, der har opholdstilladelse, ikke bliver diskrimineret, men de skal vise en klar vilje til integration og give et aktivt bidrag til den økonomiske og sociale udvikling i deres værtsland. Hvis man til gengæld for enhver pris garanterer alle former for rettigheder - systematisk og ubetinget - er der risiko for, at de eneste, som føler sig diskrimeret, er de europæiske borgere, som opfylder deres skattemæssige og sociale forpligtelser over for staten i respekt for lovgivningen.

Endelig må jeg med hensyn til punktet om homofobi og homoseksuelle par naturligvis give udtryk for min skarpe modstand, eftersom "familie" efter min mening kun er den traditionelle familie, dvs. en mand som far, en kvinde som mor og børn, som har det køn, de nu fødes med. Jeg har desværre opbrugt min taletid, men jeg ville gerne have uddybet disse spørgsmål her i Parlamentet, da det efter min mening ville være hensigtsmæssigt.

  Csaba Sándor Tabajdi (PSE). - (FR) Hr. formand, jeg vil gerne lykønske hr. Moraes med den udmærkede betænkning og sige, at han ikke må blive skræmt over de nationalistiske og menneskefjendske elementers angreb, fordi de blot er et bevis på, at han har udarbejdet en virkelig god betænkning.

Jeg vil som formand for den tværpolitiske gruppe om traditionelle nationale mindretal understrege følgende. For det første har EU ikke nogen ordning for beskyttelse af nationale mindretal. Der bør opstilles juridiske og politiske standarder for beskyttelsen af de nationale mindretal såvel som for en overvågningsordning, som fru Bauer foreslog det i sin udtalelse.

For det andet bør vi skelne mellem de traditionelle nationale mindretal, der omhandles i hr. Moraes' betænkning, og Europarådets vandrende mindretal. Jeg har foreslået at give de vandrende mindretal betegnelsen nye mindretal. De grundlæggende rettigheder er udelelige, men staternes forpligtelser er forskellige. Det traditionelle mindretal bør sikres bevarelsen af deres identitet og sprog. De vandrende mindretal bør sikres integration i samfundet.

For det tredje bør man i EU klarlægge forholdet mellem ikke-forskelsbehandling og positiv særbehandling. Vi har nogle klausuler om ikke-forskelsbehandling, men det er ikke klart. Hvilket forhold eksisterer der mellem ligebehandling og fordelagtig behandling? Det er ikke muligt at sikre de nationale mindretals rettigheder uden fordelagtig behandling eller positiv særbehandling. Kære kolleger, jeg opfordrer Dem til at støtte denne udmærkede betænkning fuldt ud.

  Henrik Lax (ALDE). - (SV) Hr. formand, de nye medlemslande har betydet nye sproglige og nationale mindretal i Unionen, som i stadig højere grad præges af sproglig mangfoldighed. Der stilles nye krav til Unionens mindretalspolitik, hvilket glædeligvis tages op i betænkningen.

Allerede nu har 46 millioner EU-borgere et andet modersmål end hovedsproget i deres land. Det er et problem, at antallet af parlamentsmedlemmer pr. land mindskes, nu hvor EU får nye medlemslande. De sproglige og nationale mindretal er de første, som ryger ud af Europa-Parlamentet. Den sidste udvidelse betød, at fire mindretal røg ud, og sådan vil det fortsætte, hvis der ikke vedtages nogen foranstaltninger. Spørgsmålet vedrører demokratiets fundament. Alle bør have mulighed for at være repræsenteret i og anerkendt af det organ, hvis lovgivning de er omfattet af.

Ordføreren siger helt rigtigt, at en forudsætning for en inkluderende mindretalspolitik er en tilstrækkelig repræsentation i den politiske beslutningsproces. Som udvidelserne er planlagt nu, vil så godt som alle mindretal ryge ud af Parlamentet. Det er ikke ønskværdigt.

Der findes en løsning på problemet. EU kunne oprette f.eks. 30 parlamentsmandater, der er øremærkede til nationale sproglige mindretal. Det kan så selvfølgelig blive vanskeligt at bestemme, hvordan disse skal defineres, men problemet skal ikke overdrives. I de fleste tilfælde er der tale om befolkningsgrupper, som har en anerkendt position i deres land og ikke er anonyme eller usynlige.

Europas mangfoldighed skal blive synlig. At fratage Europas mindretal muligheden for at opnå bare en skrøbelig repræsentation er en alvorlig sag, som handler om, hvordan stabiliteten på vores kontinent kan sikres. Mange krige i Europa har været en følge af, at befolkningsflertal har undertrykt mindre grupper. Jeg håber, at Parlamentet og Kommissionen vil tage sagen op.

  Jean Lambert (Verts/ALE). - (EN) Hr. formand, jeg vil også gerne takke hr. Moraes for hans arbejde med denne meget avancerede betænkning, der, som nogle har sagt, er udtryk for den større kompleksitet i EU.

I øjeblikket ser vi på spørgsmålet om, hvis Europa det er, vi er ved at opbygge. Og i denne betænkning, sammen med andre her i aften, slås det udtrykkeligt fast, at det skal være et rummeligt Europa, hvor mennesker har lige muligheder for at udnytte deres potentiale. Vi er nødt til at bekæmpe de stadig stærkere bevægelser, som vi ser, der er baseret på had og udstødelse, noget der for mange af os er helt uacceptabelt i EU.

Jeg glæder mig navnlig over, at man i betænkningen giver særlig anerkendelse til det arbejde, der udføres af lokale myndigheder og andre fra græsrodsniveau og opefter, fordi vi er vidner til noget af et kulturelt skift, der gør EU bredere. Jeg er enig i hr. Moraes' udtalelse om artikel 13-direktiver. Jeg vil håbe, at det nye formandskab vil prioritere dette højt, så vi i det mindste har lovgivningen på plads, når vi skal fejre ligestillingsåret i 2007.

  Mary Lou McDonald (GUE/NGL). - (EN) Hr. formand, der findes en kløft mellem EU's retorik om ligestilling, rummelighed og mangfoldighed og de praktiske erfaringer i medlemsstaterne. I betænkningen påstås det med rette, at mindretalsrettigheder ikke har stået højt nok på EU-dagsordenen. Betænkningen afspejler også det kolossale arbejde, der er nødvendigt på dette område, hvis vi skal slå bro over kløften mellem retorik og virkelighed. I min begrænsede taletid vil jeg tilslutte mig de specifikke opfordringer i betænkningen.

En absolut nødvendighed for vurdering og beskyttelse af mindretalsrettigheder er politisk vilje. I den forbindelse er jeg enig i betænkningens opfordring til hurtige fremskridt med Rådets rammebeslutning om bekæmpelse af racisme og fremmedhad. Det er også vigtigt at have adgang til omfattende, troværdige og udspecificerede data om diskrimination. I betænkningen identificeres dette område med rette som et, der fortjener øjeblikkelig handling.

Jeg lykønsker hr. Moraes, og jeg glæder mig over påstanden i betænkningen om, at ligebehandling er en grundlæggende rettighed og ikke et privilegium, at menneskerettigheder er udelelige og ikke kan købes eller sælges. Udfordringen for os alle er at etablere mekanismer og især afsætte ressourcer til at kunne gennemføre disse mål.

(Taleren talte irsk)

  Ģirts Valdis Kristovskis (UEN). - (LV) Mine damer og herrer, samtidig med at man anerkender målsætningerne i Claude Moraes' betænkning og den personlige ansvarsfølelse, som ordføreren har udvist i sin søgen efter sandheden, så skal det også siges, at processen med at udarbejde denne betænkning endnu en gang klart har vist, at når der skal skabes en fælles mindretals- og antidiskriminationspolitik i Europa, så er det helt centralt og afgørende at tage højde for hvert enkelt lands særlige, enestående, historiske og politiske situation, og det er nødvendigt at respektere, at det er vigtigt for et land at bevare sin identitet og sin jurisdiktion, når det gælder om at løse spørgsmål i forhold til mindretal og diskrimination mod dem. Da denne betænkning blev skrevet, blev denne regel ved flere lejligheder groft tilsidesat i forslagene fra enkeltmedlemmer, som er uvidende eller tilbøjelige til at være forudindtagede i forbindelse med de uretfærdige klager over den mindretalspolitik, der gennemføres af Letland og Estland. Det er absurd, eftersom holdningen til mindretal i Letland ikke er mindre imødekommende end holdningerne i andre lande.

Mine damer og herrer, på baggrund af disse gentagne, åbenlyse, uberettigede og uafbrudte angreb på de to stater, som har lidt mest af alle under det totalitære sovjetiske regime, opfordrer jeg Dem til endelig at forstå og anerkende, at der i nogle tilfælde må findes en løsning på problemerne, som ikke er en standardløsning, men at der må skabes en mindretalspolitik, som er individuelt skræddersyet til forholdene i hver enkelt stat. Således begyndte eksempelvis vores kollega Tatjana Ždanoka med et forsøg på at få spørgsmålet om non-citizens, som er specielt for Letland, med i alle tænkelige formuleringer i beslutningen. Hun forsøgte at fremhæve det og skræmme Europa med Letlands over 400.000 non-citizens, og hun skabte en situation, hvor der i mange dele af teksten i betænkningens konklusion sker en sammenblanding af forskellige juridiske termer og så grundlæggende forskellige koncepter som etniske minoriteter, immigranter, flygtninge, statsløse personer og non-citizens, som ikke er det samme. Resultatet er, at betænkningens objektivitet og kvalitet er blevet forringet.

Det er på tide at huske, at undertrykkelsen og ødelæggelsen af de baltiske folks oprindelige nationer og strømmene af økonomiske migranter er årsagerne til, at den etniske befolkningssammensætning i Estland og Letland blev ændret markant under besættelsen af landene, hvilket har været årsagen til et forholdsvis stort antal non-citizens med fremmede ideologier. Letland har været meget fair, og lovgivningen har for sin del givet særlige rettigheder til personer, som var bosat i landet under besættelsesperioden - ret til at opnå naturalisation når som helst. Den kendsgerning, at mange ikke har ønsket at gøre dette, bør ses som et udtryk for deres personlige ønsker og ikke som en klage mod disse lande. Ikke kun antallet af borgere, men også deres loyalitet, deres respekt for landet, dets sprog og dets værdier bør være kriterier for at opnå statsborgerskab og styrke samfundet. Overdrivelser bør undgås, og det bør forstås, at devalueret tildeling af statsborgerskab under pres udefra f.eks. i Letlands tilfælde ville være en diskrimination mod den indfødte nation, og dens identitet og statens eksistens ville blive udsat for alvorlig risiko.

  Panagiotis Beglitis (PSE). - (EL) Hr. formand, beskyttelse af mindretal bør ikke kun være et af de grundlæggende politiske Københavnskriterier for kandidatlandene, men også en dynamisk indikator for demokratisering og styrkelse af demokratiske institutioner. Ud fra denne betragtning er EU nødt til at være streng dommer over og kontrollør af alle kandidatlandenes adfærd. Og det skal gøres uden selektiv finfølelse og beregninger, som ofte dikteres af interesser og kortfristede politiske hensyn.

Minoritetsspørgsmålet bør ikke udnyttes til at fremme nationale interesser eller undergrave andre lande. Tankegangen, der ligger bag den optrapningsstrategi, hvor religiøse og nationale minoriteter bruges som rambuk, er en kilde til spænding, konflikter og dyrkning af gensidig mistillid, som i sidste ende er til skade for minoriteterne selv.

Minoriteterne i Europa kan danne bro for samarbejdet og konsolideringen af sikkerhed. Moraes-betænkningen forsøger at give en definition på etnisk mindretal ved at henvise til Europarådets definition. Jeg mener imidlertid, at det, der bør tilføjes til betænkningen, navnlig i punkt 7 om definitionen, er en klar henvisning til de internationale traktater, der regulerer spørgsmål om religiøse og nationale mindretal.

En international traktat er et fast fundament for beskyttelse af mindretallenes rettigheder og en sikker ramme, som gør det muligt at afværge politikker, der udnytter dem til andre formål.

Med denne bemærkning vil jeg gerne komplimentere hr. Moraes for den fremragende betænkning, han har fremlagt, og som, jeg mener, bør vedtages i morgen.

  Proinsias De Rossa (PSE). - (EN) Hr. formand, den måde, vi behandler vores mindretal på, afspejler efter min mening styrken ved vores demokrati. Vi må sige, at ingen medlemsstater er fejlfri med hensyn til gennemførelsen af de universelle menneskerettigheder.

Forenet i mangfoldighed er ikke blot et slogan. Det skal omsættes i handling, for det er vigtigt for menneskers udvikling i vores medlemsstater og sågar for selve EU's overlevelse. Hr. Moraes har arbejdet hårdt og udarbejdet en afbalanceret og meget fin betænkning. I Irland har vi stadig ikke gjort de nødvendige fremskridt med hensyn til lige rettigheder for kvinder, sigøjnere og homoseksuelle. Jeg ved også, at andre medlemsstater er langt fra at give mindretallene fuldstændige borgerrettigheder. Jeg ved, at det er et særligt følsomt spørgsmål i Letland og Estland. Men man forsøger ikke at udøve censur med betænkningen. Man forsøger at løse problemerne i solidaritetens ånd og søger at hjælpe alle lande med at respektere de europæiske værdier.

Jeg vil opfordre alle medlemmer og politiske grupper i Parlamentet til at stemme for den. Efter min mening er det en fremragende betænkning.

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Mine damer og herrer, jeg har med interesse lyttet til Deres debat. Jeg vil gerne have lov til at kommentere nogle få punkter.

Jeg tror, det er meget vigtigt at støtte og gennemtvinge gennemførelsen af EU-lovgivningen i de enkelte medlemslande. Det er tydeligt, at der stadig er meget at gøre, og jeg vil gerne slå fast, at Kommissionen tager sin rolle som traktatens vogter meget alvorligt.

Jeg vil også gerne fremhæve året for lige muligheder, som vil give os en chance for at øge bevidstheden om disse komplekse og følsomme spørgsmål. Jeg vil gerne slutte med at sige, at jeg er overbevist om, at den nye strategi, som Kommissionen har vedtaget, vil give en passende ramme for fremtidige antidiskriminationsforanstaltninger. Det er tydeligt, at der er brug for at kombinere alle tilgængelige midler, inklusive lovgivningen, og at det er helt nødvendigt især at fokusere på de grupper, som desværre endnu ikke har haft mulighed for at deltage fuldt ud i samfundet og økonomien.

Mine damer og herrer, jeg vil gerne endnu en gang ønske hr. Moraes tillykke med hans betænkning. Tak.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag kl. 12.00.