Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 8. juni 2005 - Strasbourg

18. Situationen i Usbekistan

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelser fra Rådet og Kommissionen om situationen i Usbekistan.

  Nicolas Schmit, formand for Rådet. - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer, situationen i Usbekistan er stadig meget alvorlig, idet præsident Karimov fortsat modsætter sig en international undersøgelse af de tragiske begivenheder, der fandt sted for nylig. Ifølge forskellige rapporter er der stadig over 500 usbekiske flygtninge i Kirgisistan.

EU's indsats er i øjeblikket rettet mod to målsætninger, nemlig at lægge pres på præsident Karimov, så det bliver muligt at foretage en international undersøgelse, og at hjælpe flygtningene i Kirgisistan. På længere sigt må vi dog ikke glemme, at det er nødvendigt at fremme demokratiet, retsstaten og menneskerettighederne i området, og at de interne reformer i Usbekistan skal fortsættes.

Ved starten på begivenhederne i Andijan offentliggjorde formandskabet en erklæring, dateret den 14. maj 2005, hvor det gav udtryk for sin alvorlige bekymring over denne situation og opfordrede parterne til at undlade at bruge vold og til at finde en fredelig løsning. Rådet har fulgt udviklingen i Usbekistan på meget nært hold og har behandlet dette spørgsmål på højeste plan. Den 23. maj 2005 vedtog det konklusionerne om situationen i det østlige Usbekistan. Disse konklusioner sendte et presserende, klart og relevant budskab til de usbekiske myndigheder. Rådet gav her udtryk for sin stærke bekymring over den seneste udvikling i det østlige Usbekistan og fordømte skarpt de usbekiske sikkerhedsstyrkers overdrevne og uforholdsmæssige brug af magt.

Rådet anmodede indtrængende de usbekiske myndigheder om at overholde deres internationale forpligtelser med hensyn til demokratiet, retsstaten og menneskerettighederne. Det anmodede dem ligeledes om at give de humanitære organisationer og andre internationale organisationer umiddelbar og uhindret adgang til det pågældende område. Rådet understregede desuden nødvendigheden af at gøre noget ved de grundlæggende årsager til ustabiliteten i landet ved hjælp af gennemgribende interne reformer, som de usbekiske myndigheder skal foretage. Rådet vil samordne sin indsats med OSCE og andre internationale aktører såsom Den Russiske Føderation og USA med henblik på at støtte reformprocessen.

Rådets budskab til de usbekiske myndigheder er således klart, nemlig at vi er rede til at hjælpe dem, men kun på betingelse af, at der findes en fredelig og varig løsning på den aktuelle situation, og at de foretager de interne reformer, som tager højde for de dybereliggende årsager til ustabiliteten i landet. Den 1. juni 2005 henvendte det lokale britiske formandskab i Tashkent sig til den usbekiske udenrigsminister, hr. Ganiev, for at få ham til at bede de usbekiske myndigheder om at tage deres afvisning af en uafhængig international undersøgelse op til fornyet overvejelse og for at minde ham om landets internationale forpligtelser. De usbekiske myndigheders opfordring til EU-ambassadørerne i Tashkent om at holde sig til den nationale undersøgelse af begivenhederne i Andijan, som Usbekistans statsanklager og parlament har gennemført, er ikke acceptabel som et gyldigt alternativ til en uafhængig international undersøgelse. Generalsekretæren og den højtstående repræsentant, hr. Solana, besluttede at sende sin personlige repræsentant for menneskerettighederne, hr. Matthiessen, til Kirgisistan og Usbekistan. Hans mission måtte opgives, da de usbekiske myndigheder nægtede at give ham visum. Rådet betragter denne episode som en meget skuffende og endda bekymrende udvikling i forbindelserne mellem EU og Usbekistan.

Selv om præsident Karimov fortsat afviser anmodningen om en uafhængig international undersøgelse af begivenhederne i Andijan, vil Rådet blive ved med at insistere på dette, og det vil sammen med OSCE, FN og andre internationale organisationer koordinere gennemførelsesprocedurerne for en sådan undersøgelse, såfremt de usbekiske myndigheder skulle ændre holdning. På baggrund af de usbekiske myndigheders svar og resultaterne af en evt. undersøgelse vil Rådet træffe passende foranstaltninger.

  Joe Borg, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, Kommissionen går fuldt ind for Rådets erklæring, som klart og umisforståeligt formulerer vores bekymring over de begivenheder, der for nylig har fundet sted i Usbekistan. Vi blev chokerede over det rystende tab af menneskeliv. Vi er bekymrede over den deraf følgende bevægelse af folk bort fra volden over grænsen til Kirgisistan og over rapporterne om overdreven og umådeholden brug af magt fra de usbekiske sikkerhedsstyrkers side.

Det er klart for Kommissionen, at det usbekiske folk omgående trænger til at arbejde sig frem mod en fredelig og bæredygtig løsning på den nuværende situation. Kommissionen noterer sig det forslag, som de usbekiske myndigheder har stillet i forbindelse med den internationale undersøgelse i brevet af 31. maj fra præsident Karimov til USA's udenrigsminister, Condoleezza Rice, hvoraf en kopi blev sendt til hr. Ferrero-Waldner. Det er af afgørende betydning, at de usbekiske myndigheder straks tillader en fuldt uafhængig international undersøgelse af de begivenheder, der lige har fundet sted. Kommissionen finder det vigtigt, at dialogen bliver opretholdt, og at det er muligt for diplomatiske udsendinge at sende budskaber til Usbekistan.

Selv før de chokerende begivenheder for nylig arbejdede Kommissionen på at støtte den skrøbelige reformproces i Usbekistan. Vi må være realistiske med hensyn til, hvad der kan nås, men jeg tror, at f.eks. samarbejdet med det usbekiske parlament om at hjælpe med til at skabe en moderne lovgivende magt er afgørende for at forbedre det usbekiske folks vilkår.

Hvad vi har set i Usbekistan i de seneste uger, efter begivenhederne i Andijan - ikke bare det chokerende tab af menneskeliv, men myndighedernes reaktion på den internationale kritik og det angreb på menneskerettighedsgrupper og fortalere herfor, der har fundet sted - understreger kun, hvor vigtigt det er at holde reformprocessen i live. Dette vil være det værst tænkelige øjeblik at trække sig ud på eller isolere landet. Med samtidig betyder det ikke, at alt kan gå videre som sædvanligt.

Kommissionen har allerede sendt en embedsmandsdelegation til Usbekistan for at undersøge, hvad mere vi kan gøre for at støtte reformerne og, hvad der er meget vigtigt, for at forbedre levevilkårene i Ferganadalen. I de kommende uger vil vi færdiggøre de forslag, der skal gennemføres under Tacis-programmet. Vores nuværende program til reduktion af fattigdom for Ferganadalen fungerer i alle de tre lande - Usbekistan, Kirgisistan og Tadsjikistan - som dalen er delt imellem. Der er inden for vores nuværende ressourcer et vist spillerum, der gør det muligt at gøre mere, og Kommissionen er besluttet på, at man ikke skal forspilde denne mulighed.

I mellemtiden vil vi fortsætte med at arbejde på det tekniske bistandsprogram under Tacis for at fremme sociale og økonomiske reformer, både på regeringsplan og på græsrodsplan i det civile samfund.

Samtidig med at vi presser på for at få en helt uafhængig undersøgelse af de begivenheder, der allerede har fundet sted, må vi ikke glemme at holde øje med, hvordan de, der deltog i urolighederne, bliver behandlet. Det er klart, at myndighederne betragter alle deltagerne som kriminelle. I denne forbindelse ser Kommissionen på en række projekter, herunder forbedring af fængselsforvaltningen og behandling af arresterede.

Kommissionen er tilfreds med samarbejdet mellem myndighederne i Kirgisistan - som har stået over for en meget vanskelig humanitær situation - og FN's flygtningehøjkommissær. Vi glæder os derfor over beslutningen for nylig om at flytte asylansøgerne, som der i øjeblikket er 475 af, væk fra grænseområdet.

  Albert Jan Maat, for PPE-DE-Gruppen. - (NL) Jeg hilser rådsformandens og kommissær Borgs reaktion velkommen. Begge giver udtryk for, at de vil skærpe det politiske pres på regeringen i Usbekistan, og at man i højere grad vil yde målrettet bistand til flygtningene fra Usbekistan. Det kan imidlertid ikke skjule, at voldseksplosionen og opstanden i Usbekistan er en følge af kombinationen af ekstrem fattigdom, stærk politisk undertrykkelse fra statens side og islamisk fundamentalisme. Den brutalitet, hvormed den usbekiske regering har reageret, har bevirket, at der ulmer et oprør i Usbekistan. EU kan ikke fortsat forholde sig afventende i den forbindelse, for vi har solide forbindelser til Usbekistan. Det gælder også Europa-Parlamentet. Vi har jo dog også en delegation for forbindelserne med Centralasien. EU bruger årligt 10 millioner euro til bistand til Usbekistan, hvilket også omfatter et beløb til det usbekiske parlament. Jeg stillede et ændringsforslag imod denne bistand i forbindelse med budgettet for 2005 og foreslog, at en del af budgettet blev indefrosset. Ændringsforslaget blev desværre forkastet med en stemmes flertal. Det er besynderligt, i betragtning af at de fleste politiske partier i Usbekistan fik forbud mod at deltage i parlamentsvalget.

Der er nu behov for, at EU øger presset for at få gennemført reformer og få forbedret den lovmæssige struktur. Endvidere bør al bistand, som går via regeringen eller parlamentet, indefryses. EU's midler bør ikke anvendes til at finansiere undertrykkelse udøvet af staten. Civilsamfundet og ngo'erne bør støttes, og pressefriheden og religionsfriheden bør sikres. Det er dog helt urimeligt, at bl.a. kirker møder voldsomme hindringer og chikaneres, til trods for at de ikke har noget som helst at gøre med religiøs fundamentalisme, endsige terrorisme eller andet. På længere sigt bør det politiske pres føre til øget politisk frihed og nyvalg. Det er af afgørende betydning for Usbekistan, som i dag er ludfattigt, men et land med stigende økonomisk vækst. Det er afgørende for stabiliteten i regionen, at økonomisk vækst følges af sandt demokrati og ytringsfrihed.

  Bernadette Bourzai, for PSE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, kære kolleger, jeg støtter Parlamentets beslutningsforslag, som gentager Rådets holdning af 23. og 24. maj i år. Jeg vil ikke endnu en gang gøre rede for begivenhederne i Usbekistan for nylig, men jeg vil igen understrege nødvendigheden af, at Europa-Parlamentet reagerer hurtigt og beslutsomt på denne dramatiske situation for lokalbefolkningen og navnlig for flygtningene.

Hvad de tragiske begivenheder i Andijan angår, vil jeg først og fremmest pointere, at det er tvingende nødvendigt at nedsætte et internationalt undersøgelsesudvalg hurtigst muligt for at opklare, hvad der skete, og for at stille Karimov-regeringen til ansvar. EU skal ligeledes sammen med ngo'erne og Flygtningehøjkommissariatet sikre, at flygtningene ved den kirgisiske grænse bliver behandlet ordentligt.

Europa-Parlamentet skal også få Usbekistan til at foretage nogle grundlæggende reformer, så landet kommer til at gå i retning af et reelt demokrati og en økonomisk udvikling, der kommer alle borgerne til gode. De udbredte vilkårlige fængslinger og brugen af tortur og henrettelser skal definitivt stoppe. Respekten for ytringsfriheden og pressefriheden, men også for ngo'erne, er ligeledes betingelser for, at vores partnerskabs- og samarbejdsaftaler kan fungere gnidningsløst.

Jeg vil også gerne understrege, at det usbekiske folks demonstrationer og forvirring har rødder i de ringe økonomiske og sociale forhold, fattigdommen og magtesløsheden over for korruption. Skal vi føre en gulerods- eller en stokkepolitik? Hvis Tacis-programmet skal fortsætte - med en omhyggelig overvågning af midlernes tildeling - må vi minde Karimov-regeringen om, at partnerskabs- og samarbejdsaftalerne er underlagt en nøje overholdelse af klausulerne om demokrati og respekt for menneskerettighederne.

  Ona Juknevičienė, for ALDE-Gruppen. - (LT) Jeg vil nu tale som medlem af ALDE-Gruppen og formand for delegationen for Centralasien. Ærede medlemmer, jeg vil i dag opfordre Dem til at vise Deres støtte til en generel beslutning, der fordømmer de særlig voldsomme aktioner mod demonstranter i Andijan iværksat af den usbekiske præsident, Islam Karimov. Præsidenten gav ordre til nedskydning af folk, som blot ønskede ægte demokrati og reelle ændringer. Der er rent faktisk tale om en gentagelse af hændelserne på Tiananmen-pladsen, og vi må foretage en retfærdig og fyldestgørende vurdering af disse hændelser. Menneskerettighederne krænkes konstant i de centralasiatiske lande, og oppositionen og massemedierne pålægges restriktioner. Udviklingen af et civilsamfund i regionen er utilstrækkelig. Usbekistan har det strengeste autoritære styre i området. Landet mangler et uafhængigt og retfærdigt domstolssystem og har ingen ytrings- eller religionsfrihed. Oppositionspartiernes og civilsamfundets aktiviteter er forbudt, pressefriheden er ophævet, og repressalier og tortur fra militærstyrkernes side er udbredt. Selv om tulipanrevolutionen i Kirgisistan skaber et vist håb om en langsigtet demokratisk proces, giver de seneste hændelser i den usbekiske by Andijan og de efterfølgende reaktioner fra naborepublikkerne i Centralasien anledning til stor bekymring. Hændelserne i Andijan er udtryk for den usbekiske nations modstand mod undertrykkelse. Europa-Parlamentet kan ikke holde sig udenfor. Vi er nødt til at vide, hvad der er sket, og hvad der sker nu, så vi kan træffe passende foranstaltninger. Vi kræver en uafhængig undersøgelse af hændelserne. Vi opfordrer indtrængende Amerika til at afstå fra at bruge sine militære styrker i Usbekistan, da det kræver store betalinger, som grundlæggende bidrager til at styrke præsident Karimovs styre yderligere. Hr. formand, mine damer og herrer, Parlamentet bør fortsat prioritere forebyggelse af vold og blodsudgydelse. Vi må gøre alt, hvad vi kan, for at styrke civilsamfundet og ytringsfriheden.

  Bart Staes, for Verts/ALE-Gruppen. - (NL) Hr. formand, hr. Schmit, hr. Borg, mine damer og herrer, den usbekiske hær behandlede oprørerne og demonstranterne med største brutalitet i forbindelse med begivenhederne den 13. maj. Menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch, som har talt med 50 vidner, hvis udsagn var samstemmende, betegner i sin rapport den blodige fremfærd som en massakre. Skyderierne var så omfattende og kendetegnet ved en sådan vilkårlighed og manglende proportionalitet, at de bedst lader sig beskrive som myrderi.

Jeg tilslutter mig fuldt ud Rådets og Kommissionens bemærkninger, ikke mindst hr. Borgs udtalelse om, at vi ikke kan fortsætte, som om intet var hændt, som om der kan være tale om business as usual. EU bør sende et stærkt signal til dette diktatoriske og stærkt autoritære styre, og jeg tilslutter mig de kolleger, som insisterer på, at det politiske pres skærpes, at reformerne fremmes, og at bistanden via regeringen eller via parlamentet indstilles, således at der kun ydes bistand via ngo'erne. Der bør virkelig iværksættes en international undersøgelse, ellers kan vi ikke blot videreføre den samarbejds- og partnerskabsaftale, vi har indgået med Usbekistan.

  Charles Tannock (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, Usbekistan er det tættest befolkede og kulturelt set det rigeste af de fem centralasiatiske, postsovjetiske nyligt uafhængige stater. Usbekistan har ingen historisk tradition for demokrati eller god regeringsførelse, eftersom de i en fjern fortid blev regeret af khanater, efterfulgt af tsarister og Sovjetrusland, kun for uventet i 1991 at opdage, at de var blevet en suveræn stat, efter at Sovjetunionen faldt fra hinanden. Det var uundgåeligt, at den dengang eksisterende usbekiske nomenklatur fyldte magttomrummet. Deraf sammensætningen af det nuværende regime.

Der kan ikke være nogen tvivl om, at præsident Karimov har styret på en autoritær måde, og at overtrædelser af menneskerettighederne har været almindelige, særlig mod den islamiske bevægelse i Usbekistan, en nær allieret til det daværende Taleban i Afghanistan, men nu stort set besejret eller erstattet af det på papiret fredelige, men stadig fundamentalistiske Hizb ut-Tahrir, som ret overraskende har kontorer i EU for at indsamle penge og rekruttere tilhængere.

Under den debat, der for nylig fandt sted om Coveney-betænkningen om menneskerettighederne, prøvede jeg at finde en balance mellem den stok, der består i at prygle løs på Usbekistan, og den gulerod, der består af mere dialog med den usbekiske præsident, hvis han fortsætter med at samarbejde i kampen mod den internationale terrorisme og lever op til sine løfter om at gøre retsvæsenet uafhængigt, give pressefrihed og straffe dem, der er ansvarlige for tortur og overtrædelser af menneskerettighederne. Desværre havde vi næppe vedtaget denne betænkning, før tragedien i Andijan indtraf. Den fulde historie er stadig temmelig usikker. Hvem var disse 23 fanger, som blev revet ud af fængslet af bevæbnede oprørere? Hvem tog civile gidsler for at forhandle med den lokale guvernør? Hvem mobiliserede mængden til at protestere? Og hvem gav ordre til, at tropperne skulle skyde uskyldige demonstranter?

Jeg beklager naturligvis dybt, at hr. Karimov har afslået en international undersøgelse, og derfor opfordrer jeg OSCE til at benytte den lidet kendte Moskva-mekanisme, der sidst blev brugt over for Turkmenistan, der også har et autoritært regime, for at få gennemført en international undersøgelse og rapportere, med eller uden usbekisk tilslutning. Efter min opfattelse er der større chance for, at denne metode giver resultat end nogen anden.

  Giulietto Chiesa (ALDE). - (IT) Hr. formand, kære kolleger, mens jeg satte pris på redegørelserne fra Rådet og Kommissionen, vil jeg sige med det samme, at der i det fælles beslutningsforslag, som vi skal stemme om i morgen, er et uacceptabelt punkt om, at man anerkender den rolle, som Usbekistan har spillet i bekæmpelsen af international terrorisme. Jeg finder det virkelig bekymrende, at Vesten og Europa betragter Islam Karimov som en allieret, for man kan ikke betragte en mand som allieret, hvis han bruger terrorisme mod sit eget folk.

Efter min mening bør Parlamentet og Kommissionen insistere kraftigt på, at der nedsættes et internationalt undersøgelsesudvalg, som finder ud af, hvem der er ansvarlig for massakren. Jeg mener, at vi ligeledes bør bede om, at der sendes officielle internationale observatører ud i området med det formål at forhindre eller i det mindste begrænse den fortsatte undertrykkelse, anholdelser af modstandere, overfald på journalister og statens voldsterror mod civilbefolkningen.

Europa skal være i stand til at skille sig klart ud i usbekernes øjne, både når det gælder den russiske og kinesiske regerings statsårsager, og når det gælder den fuldstændigt kyniske holdning i Washington, hvor man bliver ved med at støtte Karimov med millioner af dollars til gengæld for militærbaser.

  Alojz Peterle (PPE-DE), - (SL) Det er ikke første gang, sådanne tragiske hændelser finder sted i Usbekistan, og vi må gøre alt, hvad vi kan, for at sikre, at de ikke gentager sig. Hvis det ikke lykkes, kan det føre til destabilisering ikke kun af Usbekistan, men af hele Centralasien.

Kravene om en uafhængig international undersøgelse har allerede været fremsat af FN's Højkommissær for Menneskerettigheder, Rådet for Den Europæiske Union og OSCE's formand. I lyset heraf kan vi naturligvis kun støtte Det Europæiske Råds beslutninger.

EU og andre, der ønsker at deltage i løsningen af dette usædvanlig komplekse og udfordrende problem, skal være helt klar over disse tragiske hændelsers årsager, forløb og konsekvenser. Efter min mening er der foruden den undersøgelse, som er blevet krævet adskillige gange, behov for en omfattende analyse af kilderne til en evt. yderligere destabilisering af Usbekistan. Jeg er overbevist om, at de usædvanlig komplekse forhold ikke kun kan tilskrives terrorisme eller religiøs fundamentalisme. Vi må ikke tillade os den luksus at stille en overfladisk diagnose, da det kan medføre fejlagtige politikker. Visse andre elementer, der kan føre til manglende stabilitet, er allerede blevet nævnt her i dag.

Det vigtigste for EU er, at vi gør alt, hvad vi kan, for at sikre, at der skabes stabilitet i Usbekistan inden for demokratiske rammer, og at der gennemføres reformer, som forenkler den interne politiske dialog og fremmer demokrati og økonomisk vækst i landet.

  Nicolas Schmit, formand for Rådet. - (FR) Hr. formand, det er af afgørende vigtighed, at landet - som råder over meget store rigdomme, ikke mindst gas - ikke bliver destabiliseret. Det er ikke i vores interesse, og det er ikke i nogens interesse. Vi er nødt til at indrømme, at der er fundamentalistiske elementer i landet, men det må ikke være et påskud for at holde det usbekiske folk i et jerngreb, for det er, hvad der sker. Præsident Karimovs regering bruger dette skræmmebillede og denne mere eller mindre reelle trussel med fundamentalisterne til at holde sit undertrykkende regime ved magten.

Jeg tror, at vi skal fortsætte med at lægge pres på den usbekiske regering og på præsident Karimov. Vi skal tilskynde ham til at acceptere en international undersøgelse, og vi skal give klart udtryk for vores solidaritet. Den beslutning, som De nu skal vedtage, er vigtig i den forbindelse. Vi skal gøre det klart, at EU ikke tolererer de holdninger og politikker, som vi har set i de sidste par uger.

Denne solidaritet er ikke et instrument, som destabiliserer landet, men skal være et instrument, som stabiliserer landet med det formål at fremme demokratiet, da det er vores målsætning. Ethvert andet påskud - selv alvorlige spørgsmål som fundamentalismen - må efter min mening ikke forhindre os i at lægge et kraftigt pres på dette regime, som er et af de mest diktatoriske regimer i hele området.

  Joe Borg, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, vi må fortsat være i dialog med de usbekiske myndigheder, hvis vi skal forsøge at få reformer af menneskerettigheder og demokrati. Kommissionen er også fortsat aktiv med hensyn til menneskerettighedssituationen. Vi er i tæt kontakt med UNHCR for at få en vurdering af situationen for dem, der er flygtet til grænseområdet. ECHO overvåger situationen på stedet, og hvis det bliver nødvendigt, vil Kommissionen være i stand til hurtigt at mobilisere humanitær bistand.

Som jeg sagde i mine indledende bemærkninger, mener vi, at vi fortsat må være engagerede i Tacis-programmerne, der i alt væsentligt drejer sig om demokratiske og økonomiske reformer, da disse tager fat i roden til de problemer, der er opstået. Kommissionen har allerede bevilget 3 millioner euro i bistand til fattigdomsbekæmpelse i usbekiske enklaver på kirgisisk territorium, samarbejde på tværs af grænsen og til at undgå en eskalering af spændingen i dette meget ustabile område.

Vi vil opretholde presset på de usbekiske myndigheder for at indføre de nødvendige reformer og etablere et demokratisk samfund. Vi vil fortsætte med at opfordre til en international undersøgelse af de begivenheder, der har fundet sted for nylig, og presse præsident Karimov til at overveje sin stilling igen.

Med hensyn til spørgsmålet om partnerskabs- og samarbejdsaftaler er det vores opfattelse, at enhver suspendering af denne aftale kun vil tjene til at afbryde den institutionelle kontakt med myndighederne.

Vi er overbevist om nødvendigheden af at fastholde presset på de usbekiske myndigheder om at tillade en international undersøgelse og gøre noget virkeligt og konkret på menneskerettigheds- og demokratiområdet. Vi mener, at vi fortsat skal være engagerede i en kommunikationskanal for effektivt at råde bod på situationen.

  Formanden. - Jeg har modtaget seks beslutningsforslag⁽¹⁾, jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag kl. 12.00.

(1) Se protokollen.