Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Forhandlinger
Onsdag den 8. juni 2005 - Strasbourg EUT-udgave

22. Styrkelse af den europæiske konkurrenceevne
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A6-0148/2005) af Vlasto for Udvalget om Industri, Forskning og Energi om "Opfølge strukturændringer: En industripolitik for det udvidede Europa" (2004/2154(INI)).

 
  
MPphoto
 
 

  Dominique Vlasto (PPE-DE), ordfører. - (FR) Hr. formand, den betænkning, jeg forelægger Dem her i aften, er en bekræftelse af den genfundne ambition om en industripolitik for det udvidede Europa. Det var en absolut nødvendighed. Men vi skal gå endnu længere. Inden for industripolitikken går alt så hurtigt, og vi skal være endnu hurtigere og gå fra ambition til aktion.

I sidste uge var jeg i Shanghai sammen med delegationen fra byrådet i Marseille. Industrien er rygraden i den kinesiske udvikling. Innovation og nye teknologier er den industrielle udviklings vektorer, og den økonomiske vækst i landet er konstant. Man bliver rent ud sagt næsten svimmel af dette samfunds dynamik. Jeg ønsker naturligvis ikke en kinesisk inspireret udviklingsmodel for EU. Til gengæld så jeg gerne, at Europa fik tildelt midler til at rivalisere med de økonomiske kæmper, som USA, Kina, Indien og endnu andre er.

Vores udfordring skal således frem for alt bestå i konkurrencedygtighed via innovation, investering i forskning, knowhow og viden. Kommissionen og næstformand Verheugen stiller en lang række forslag, som går i den retning. Det, vi nu venter på, er, at disse forslag bliver en politisk realitet, og det er i dette perspektiv, vi skal behandle denne betænkning og dens indhold.

Vi mener først og fremmest, at en politik skal omfatte mål, der giver den mening, f.eks. udvikling af et stærkt europæisk industrielt grundlag, forøgelse af beskæftigelsen, særlig hos de unge, europæiske erhvervsdrivende, der går i spidsen, og som kan formidle EU's varemærke made in Europe. Men den europæiske industripolitik skal også henvende sig til samtlige virksomheder og være en integreret del af Lissabon-strategien. Kommissionen holder fast ved en sektorspecifik tilgang. Det vækker grund til tilfredshed hos os, for det er vigtigt, at en del af industripolitikken gennemføres under hensyntagen til hver enkelt sektors særpræg. En effektiv politik skal imidlertid også tage hensyn til virksomhedernes art, for kun 1 % af de europæiske virksomheder er store industrikoncerner, mens det er millioner af andre små og mellemstore virksomheder, der udgør den europæiske industrisektor. Kommissionen skal gøre en reel indsats for, at de små virksomheder bliver omfattet af dens politikker.

Et andet aspekt, det er vigtigt at medtage, er den territoriale dimension. Industrien har en tiltrækningskraft på de andre økonomiske aktiviteter, der betyder, at dens placering er en udviklingsmulighed for mange regioner. Strukturfondene skal derfor støtte den industrielle udvikling, men også være et instrument til støtte for omstillingen i områder, hvor der sker virksomhedsflytninger. Vi skal komme med en specifik løsning på dette problem med virksomhedsflytninger, evaluere de udsatte sektorer, foregribe virksomhedsflytningerne og støtte omstillingen i de berørte områder. Derudover skal der tages højde for forskellene mellem de 25 EU-medlemsstater.

Endelig mener vi, at enhver politik skal være baseret på en klar og effektiv metode, og det er særdeles rigtigt, hr. næstformand, for Deres forpligtelse til bedre lovgivning. Vi forventer en metode til forenkling af lovgivningen, som tager højde for den kumulative virkning af lovgivningen på den enkelte sektor. Vi håber på en metode, der kan anvendes til at udføre konsekvensundersøgelser af de nye lovbestemmelser, som tager højde for SMV'erne, og som især gør det muligt at vurdere svarene på Kommissionens høringer. Jeg skal tilføje, at Parlamentet og Rådet også skal gøre en indsats på området, og at de bør deltage aktivt i virkeliggørelsen af målsætningen om bedre lovgivning.

Hr. næstformand, De har uden tvivl kunnet konstatere, at vores forventninger er høje. De afhænger til dels af resultatet af forhandlingerne om de finansielle overslag for en lang række industripolitiske instrumenter og af vores evne til at bruge de allerede til rådighed stående instrumenter, såsom konkurrencepolitik, uddannelse, tildeling af statsstøtte og handelspolitik. Jeg håber, at Parlamentet kan være med til at løfte denne udfordring.

 
  
MPphoto
 
 

  Günther Verheugen, næstformand i Kommissionen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, den betænkning, som vi forhandler om her i dag, er fuldt ud på linje med Kommissionen overbevisninger og den politik, som vi fører, og derfor er jeg yderst taknemmelig for Parlamentets støtte.

For det første var det nødvendigt at sikre, at industripolitik igen blev anset for en politisk opgave. Vi måtte præcisere, at Europa ikke kan klare sig uden en stærk og effektiv industriel base, og at det er en misforståelse at tro, at vi vil kunne leve alene af tjenesteydelser. Det har man allerede opnået.

For det andet handler det om at sikre, at den europæiske industri på sigt vedbliver med at være konkurrencedygtig i en global konkurrence, som bliver hårdere og hårdere. Det er hovedindholdet i den nye strategi for vækst og beskæftigelse, som Kommissionen fremlagde, og som Parlamentet stemte for med stort flertal. Her handler det først og fremmest om at forbedre vores innovationsevne. Den europæiske industri kan kun overleve globalt og skabe vækst og arbejdspladser, hvis betegnelsen made in Europe symboliserer et førsteklasses produkt. Vi kan ikke konkurrere på lavere sociale standarder, lavere miljøstandarder eller lavere lønninger, men derimod udelukkende på effektivitet, kvalitet og teknologiske fremskridt.

For det tredje skal vi grundigt analysere, hvor vores industri har strukturelle problemer. Jeg vil om kort tid fremlægge en meddelelse, hvor den industrielle sektor i Europa analyseres meget nøjagtigt, og hvor vi forklarer, hvilke skridt der er nødvendige for at forbedre den europæiske industri konkurrencemuligheder. Enhver kan se, at bilindustriens problemer ikke er de samme som den kemiske industris, tekstilindustriens eller maskinindustriens.

Jeg er ordføreren meget taknemmelig for, at hun pointerede problemet med de små og mellemstore virksomheder. Det er efter min opfattelse kernen i vores bestræbelser. Den europæiske økonomi lever af 25 millioner små og mellemstore virksomheders fleksibilitet og innovationsevne. Vi bør altid være os den kendsgerning bevidst, at nye arbejdspladser i Europa skabes i denne sektor - og kun i denne sektor.

Den høje produktivitetstigning i den europæiske industri vil betyde, at der i de kommende år ikke vil blive skabt nogen nye arbejdspladser i industrien. Det er udelukkende de små og mellemstore virksomheder, som skaber nye arbejdspladser, og derfor skal vi hjælpe dem med at overvinde deres strukturelle problemer, og det indebærer adgang til risikovillig kapital, adgang til viden og kunnen og innovation samt forbedrede rammebetingelser, især mindre bureaukratisk belastning af disse små og mellemstore virksomheder.

Den reguleringstæthed, som vi har opnået på mange områder i Europa, er simpelthen for meget for de små og mellemstore virksomheder. Derfor vil jeg godt komme med en melding her i dag, som er møntet på Parlamentet. Kommissionen tager projektet "bedre retsskabelse" yderst alvorligt. Hertil hører ikke kun, at vi forbedrer lovgivningens kvalitet, men også at vi vil sige nej langt hyppigere i fremtiden.

Vi vil sige nej, hvis der kommer krav fra medlemsstaternes rækker om reguleringer, som ikke er nødvendige, og vi vil også sige nej, hvis der fra Parlamentet - og det er desværre ofte tilfældet - kommer et krav om reguleringer, som vi ikke har brug for, og at Parlamentet herefter kritisererer Kommissionen, fordi den regulerer for meget. Kommissionen vil optræde i en helt ny rolle her. Vi vil sige nej, når det handler om at sætte overregulering i gang, og vi vil se, hvordan den europæiske offentlighed reagerer herpå. Jeg er spændt på det, og jeg håber på Deres medvirken heri.

En sund selvregulering på lovgivningsområdet er det, som borgerne forlanger af os i øjeblikket. Det er også det, som vores økonomi har brug for med henblik på at forbedre vores vækst- og investeringspotentiale.

 
  
MPphoto
 
 

  Romana Jordan Cizelj, for PPE-DE-Gruppen. - (SL) Små og mellemstore virksomheder (SMV) har i forhold til store virksomheder særlige behov for konkurrencemæssig udvikling, og der bør tages særlig hensyn hertil ved udarbejdelsen af de forskellige politikker. Industripolitikken bør ikke være en undtagelse, eftersom videnbaseret industriel udvikling ikke er forbeholdt store virksomheder. Større finansielle midler til forskning giver f.eks. stadig ingen garanti for flere nyskabelser, og vi har derfor brug for den foretagsomhed, SMV'erne repræsenterer.

De små og mellemstore virksomheder udgør ikke blot den drivende kraft bag den økonomiske vækst. Vi må være klar over, at de også repræsenterer en mulighed for EU i politisk forstand. De er også bærere af et politisk budskab, eftersom afvisningen af forfatningstraktaten i Frankrig og Nederlandene bl.a. er en følge af, at Europas befolkning ikke føler de direkte følger af de europæiske institutioners arbejde og beslutninger.

Noget tilsvarende gælder også for SMV'erne, som ikke selv har tilstrækkelige ressourcer til at udnytte de fordele, EU tilbyder. I betænkningen støtter Europa-Parlamentet derfor i særdeleshed de institutionelle foranstaltninger, der styrker SMV'ernes nyskabende kapacitet. Vi går ind for, at EU skal prioritere indbyrdes forbundne processer såsom forskning, uddannelse og ophævelse af administrative krav, som i dag udgør særlige hindringer for, at de små og mellemstore virksomheder kan udnytte de muligheder, EU tilbyder.

Vi har, hr. kommissær, under udarbejdelsen af betænkningen haft et meget engageret samarbejde med flere medlemmer fra de nye medlemsstater. Vi er nemlig klar over, at industripolitikken kan udgøre en mulighed for både de geografisk større gamle medlemsstater, hvor betingelserne for at udvikle industrielle sværvægtere er til stede, og for de nye medlemsstater, som med deres dynamiske sektorer med nyskabende SMV'er repræsenterer grundlaget for høj økonomisk vækst og forbedring af Europas konkurrencedygtighed på lang sigt.

 
  
MPphoto
 
 

  Joan Calabuig Rull, for PSE-Gruppen. - (ES) Hr. formand, hr. kommissær, flere vurderinger viser, at usikkerhed, navnlig hvad angår beskæftigelse og social beskyttelse, har været en vigtig årsag til, at mange borgere har forkastet forfatningstraktaten i Frankrig og Nederlandene.

Efter at ordet industripolitik har været forsvundet i mange år, dukker det nu op igen, og det skal vi være glade for, for borgerne vil få mere stabile og bedre lønnede job, når vi fremmer en stærk industrisektor. Det er på den måde, man bidrager til at øge tilliden til det europæiske projekt.

I Kommissionens meddelelse er der en integreret tilgang, der omfatter forenkling og harmonisering af lovgivningen for at styrke det indre marked og en satsning på F&U og på nødvendigheden af at fremme dens overførsel til virksomhederne. Harmoniseringen bør imidlertid også have en finansiel side.

Den europæiske industristruktur består af forskellige sektorer, fra luftfartsindustrien til tekstilindustrien, og de kræver specifikke svar. Sektoranalyser vil skabe et bedre samarbejde mellem industrien, Kommissionen og medlemsstaterne, som kan skabe nye muligheder.

Små og mellemstore virksomheder udgør 90 % af den europæiske industri og kræver særlig opmærksomhed, hvad angår adgang til finansiering og overførsel af forskning. Virksomhedsflytninger er af og til uundgåelige, og vi må forberede os på de forandringer.

Med det formål skal der udvikles en dialog, som omfatter administrationen og de sociale og økonomiske aktører og tager hensyn til de forsknings- og innovationsinstrumenter, der er til rådighed. Omstruktureringer skal naturligvis ledsages af en tilpasningsfond.

Til sidst vil jeg lykønske Kommissionen, for den har foreslået instrumenter, der er hensigtsmæssige for at styrke den europæiske konkurrenceevne, og den har gjort det inden for rammerne af Lissabon-strategien. Men hvis vi ønsker, at borgerne opfatter Unionens politikker som et instrument til at gøre fremskridt med og ikke som en trussel, må vi opretholde ligevægten mellem de tre søjler i denne strategi, dvs. den økonomiske søjle, den sociale søjle og miljøsøjlen.

 
  
MPphoto
 
 

  Marcin Libicki, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand, det har været mig en fornøjelse at lytte til det, fru Vlasto og kommissær Verheugen har haft at sige. Jeg skal ikke kommentere det, der er blevet sagt her i Parlamentet i dag, men føler mig dog kaldet til at kommentere det, der er skrevet i betænkningen. Desværre må jeg sige, at det på ingen måde vil fremme en sund konkurrence, som er den frie økonomis hovedhjørnesten. I stedet er det gennemsyret af interventionistisk ideologi.

Punkt 1 har følgende ordlyd: "(Europa-Parlamentet) der glæder sig over, at Kommissionen har besluttet at prioritere industripolitikken på den europæiske dagsorden". Jeg må bede Parlamentet huske på, at der ikke findes prioriteringer i en fri økonomi. Samfundets behov dikterer alt, hvad der er nødvendigt i en sådan økonomi, og det frie marked fortæller os, hvad disse behov er. At diskutere prioriteringer for økonomien er ensbetydende med at tilsidesætte økonomien som helhed.

I punkt 2 hedder det, at "(Europa-Parlamentet støtter) fremme af en målrettet industripolitik". Jeg må med behørig respekt gøre opmærksom på, at hvis det er nødvendigt at sige, at et givet aspekt af økonomien bør være målrettet, må jeg sige, at vi har bevæget os i en meget uheldig retning. Det vil, når alt kommer til alt, indebære, at vi allerede betragter frihed som en ikke-afgørende faktor i økonomien, og en fri økonomi er grundlaget for succes.

I punkt 5 hedder det, og jeg citerer: "den sociale dialog bør bidrage til at få identificeret de mest effektive sektorer". Jeg skal erindre Parlamentet om, at en vurdering af, hvorvidt noget fungerer godt, eller om virksomhedslederne tilegner sig det sunde frie markeds principper for hurtigt, ikke hører under den sociale dialog.

Hvis vi går videre til punkt 6, står der, at "(Europa-Parlamentet) ønsker at kvinder opfordres til at uddanne sig til en erhvervskarriere". Mine damer og herrer, det er en grov krænkelse af de feministiske idealer. Det tjener ikke noget formål at tilskynde kvinder til at få en uddannelse med henblik på en karriere i industrien, eftersom de vil finde job i en hvilken som helst sektor, hvis de ønsker det. Jeg kan ikke se nogen grund til, at kvinder absolut skal arbejde med trykluftsbor.

I punkt 12 hedder det, at "EU's industripolitik bør føre til en afbalanceret udvikling, hvor den sociale samhørighed bevares". Jeg må erindre Parlamentet om, at det er den forkerte vej at tage, hvis vi ønsker at opnå konkurrencedygtighed og succes. For 130 år siden sagde den daværende britiske premierminister, at økonomernes job var at forhindre regeringen i at skade økonomien. Dengang havde briterne den hurtigste udvikling i verden.

Jeg har ikke mange forhåbninger om, at Kommissionen vil følge mit råd, men om ikke andet opfordrer jeg den til at tage mine kommentarer til efterretning.

 
  
MPphoto
 
 

  Leopold Józef Rutowicz (NI). - (PL) Hr. formand, mine damer og herrer, jeg vil påpege, at refrænet om fremme af Europas konkurrencedygtighed er blevet gentaget til det ulidelige i mange år. Det er på tide at gøre det klart, at virkeliggørelsen af en global økonomi er et ekstremt vanskeligt, men også afgørende, mål. Det fører os til en række konklusioner, hvoraf den vigtigste er, at der bør opstilles præcise og detaljerede gennemførelsesplaner og tidsfrister for alle områder og foranstaltninger.

Eftersom vi kun har begrænsede midler til rådighed, er det vigtigt at beslutte, hvilke mål og prioriteringer vi skal fokusere på, f.eks. udvikling af små og mellemstore virksomheder i den globale økonomi, og samtidig bevare miljøbeskyttelsen og jobsikkerheden. Vi bør især prioritere programmer til fordel for videnskab og forskning og uddannelsesforanstaltninger inden for de nye teknologier og nye generationer af produkter og tjenesteydelser såvel som produktivitet, potentielle besparelser og adgang til forskning for små og mellemstore virksomheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Ján Hudacký (PPE-DE). - (SK) Jeg vil først og fremmest takke ordføreren for hendes udmærkede arbejde med denne afbalancerede betænkning. Lissabon-strategien opstiller klart behovet for at forbedre den europæiske industris konkurrencedygtighed som et prioriteret område for EU. Jeg må dog erindre kommissæren om, vi også bør tage følgende aspekter i betragtning, hvis vi skal nå dette mål.

For det første bør unødvendig administration og bureaukrati inden for EU fjernes. De europæiske institutioner bør reducere og forenkle lovgivningen vedrørende virksomheder inden for den industrielle sektor, især små og mellemstore virksomheder. National lovgivning bør spille hovedrollen, mens EU's industripolitik bør begrænses til kun at omfatte den nødvendige samordning og harmonisering.

For det andet bør der lægges vægt på støtte til og fremme af små og mellemstore virksomheder inden for den industrielle sektor. De små og mellemstore virksomheder har klart bevist, at de er fleksible, hvilket er en forudsætning for at opnå tilstrækkelig og varig konkurrencedygtighed både i Europa og på det globale marked. Det er grunden til, at jeg ikke helt kan tilslutte mig en politik, der går ud på at støtte de nationale vindere. En tilgang, hvor man støtter et lille antal store, dominerende virksomheder, ville beslaglægge betydelige midler fra EU-budgettet og sandsynligvis være i modstrid med princippet om sund konkurrence, derimod ville vi ikke have nogen garanti for, at det ville få en positiv indvirkning på sådanne selskabers konkurrencedygtighed.

For det tredje har små og mellemstore virksomheder inden for den industrielle sektor behov for fornyet tilskyndelse til yderligere teknologisk udvikling, forskning og nyskabelse. De planlagte programmer såsom det syvende rammeprogram, rammeprogrammet til fordel for konkurrencedygtighed og nyskabelse og flere andre bør dog gøres lettere tilgængelige for de små og mellemstore virksomheder, end tilfældet er i dag. Der bør endvidere tildeles flere strukturmidler til de mindre udviklede regioner og de nye medlemsstater, så de bliver i stand til at opbygge passende tekniske infrastrukturer og således forbedre deres industrielle grundlag.

 
  
MPphoto
 
 

  Adam Gierek (PSE). - (PL) Hr. formand, Vlasto-betænkningen indeholder modne og afbalancerede overvejelser, der markerer en ny fase i debatten om Europas industripolitik, som i øjeblikket befinder sig i en krise. Samtidig giver borgerne udtryk for irrationel frygt og frustrationer som i forbindelse med folkeafstemningerne i Frankrig og Nederlandene.

Udflytning er blevet et vilkår. Selv om der anføres vægtige økonomiske begrundelser for dette fænomen, er der ingen tvivl om, at det er skadeligt for vores samfund. Når vi drøfter udflytningsproblematikken, bør vi altid huske på, at denne term dækker flere forskellige forhold, herunder både flytning inden for EU, hvilket indebærer fordele i form af positiv synergi, og flytning til lande uden for EU, hvilket kun indebærer ulemper.

Det, EU har brug for, er et homogent marked for varer og tjenesteydelser, som er yderst konkurrencedygtigt globalt og meget nyskabende. Der er to måder at fremme konkurrencedygtighed på. Den første er simple mekanismer, der begrænser fordelene ved den såkaldte europæiske sociale model, og den anden er komplekse mekanismer baseret på intellektuel og social kapital, der tjener som grundlag for organisatorisk, teknologisk, teknisk og markedsmæssig fornyelse.

Europa burde følge eksemplerne fra Japan og Europa i slutningen af 1960'erne ved at sikre en tilbageflytning eller med andre ord bringe produktionsaktiviteterne og kapitalen tilbage til det fælles europæiske marked. En sådan tilbageflytning er yderst nødvendig for at beskytte den intellektuelle ejendomsret, hjælpe Europa til at genvinde sin førerposition inden for knowhow, skabe arbejdspladser og fremme den europæiske kapitals konkurrencedygtighed.

Det er alt sammen muligt, men kræver, at Europa vrister sig ud af stagnationens greb og skaber en vækst i BNP på mindst nogle procentpoint. Der findes flere metoder, der utvivlsomt vil fremme en tilbageflytning. Stik imod opfattelsen hos dem, der kun betragter den legendariske polske blikkenslager eller murer med frygt og frustration, er der bl.a. tale om en fuldstændig liberalisering af kommercielle tjenesteydelser, som de polske socialdemokrater forsvarer. Der er også tale om etablering af industrielle poler omkring centre for nyskabelse og indførelse af princippet om, at alle offentlige indkøb bør foretages inden for Europa grænser. Sidstnævnte kræver, at der udarbejdes et nyt EU-direktiv herom.

 
  
MPphoto
 
 

  Małgorzata Handzlik (PPE-DE). - (PL) Hr. formand, jeg vil gerne takke fru Vlasto for denne betænkning. Den har stor betydning for mig, eftersom jeg i mange år selv har drevet en virksomhed inden for SMV-sektoren. De erfaringer, jeg gjorde mig på dette område, betyder, at jeg kan anlægge en konkret tilgang til spørgsmålet om europæisk konkurrencedygtighed og SMV-sektoren.

Jeg er overbevist om, at den europæiske økonomi har et akut behov for virkelig konkurrence og udvikling af større forståelse for økonomiske spørgsmål hos Europas borgere. Den første af disse opgaver er nedfældet i Lissabon-strategien som en af EU's hovedmålsætninger, der bl.a. skal tjene til at ophæve de økonomiske forskelle mellem de gamle og de nye medlemsstater. Virksomheder fra de nye medlemsstater og især disse landes SMV'er, som er både fleksible og let tilpasser sig skiftende betingelser, udgør et betydeligt økonomisk udviklingspotentiale i Europa. Flere betingelser skal dog være opfyldt, før dette potentiale kan udnyttes. En forudsætning er bl.a., at vi fjerner hindringerne for det indre marked, som der i øjeblikket er ca. 90 af, skaber et gunstigere miljø for nystartede SMV'ere og lader lønningerne være afhængige af arbejdskraftens produktivitet og effektivitet.

Jeg tror, at beskæftigelsen vil stige, hvis vi skaber et klima, der fremmer udviklingen af SMV'er, og hvis vi forenkler og fornyer lovgivningen. Liberaliseringen af markedet for tjenesteydelser vil tjene som en yderligere katalysator for økonomisk vækst i Europa og også udgøre en kilde til nye job. Derudover tror jeg, at offentlighedens kendskab til økonomiske spørgsmål bør forbedres. Folk vil først holde op med at frygte forandringer og erkende, at de er nødvendige for at forbedre deres livskvalitet, i det øjeblik de kan forstå de økonomiske mekanismer, der påvirker deres tilværelse.

Udviklingen af en videnbaseret økonomi er det eneste middel til at forbedre den europæiske økonomis konkurrencedygtighed. Det betyder investering i forskning, udvikling og virksomhedsbaseret nyskabelse, eftersom SMV'ernes udvikling kun vil kunne opnås i kølvandet på sådanne investeringer. Der er derfor behov for uddannelsessystemer, der afspejler arbejdsmarkedets behov, og for, at offentligheden tager tanken om livslang læring til sig.

Denne betænkning kan meget vel få afgørende betydning for den europæiske økonomis udvikling og skabelsen af en virkelig fri konkurrence. Jeg vil derfor stemme for den og foreslår, at SMV'erne anerkendes som økonomiens drivende kraft.

 
  
MPphoto
 
 

  Pier Antonio Panzeri (PSE). - (IT) Hr. formand, hr. kommissær, kære kolleger, det, som vi drøfter nu, er særlig vigtigt på et tidspunkt som dette, hvor en stor del af Europa befinder sig i en situation med økonomiske og sociale vanskeligheder. Disse vanskeligheder underminerer EU's konkurrenceevne og viser USA's og Japans produktivitetsforspring, et lavt investerings-, forsknings- og udviklingsniveau, et lavt innovationsniveau, navnlig på det højteknologiske område, og en flytning af forskningsaktiviteterne. Vi er nødt til at gøre noget ved alt dette. Vi har flere gange sagt, at det skal gøres ved at sætte gang i Lissabon-strategien, men denne strategi vil fortsat være virkningsløs og dø hen, hvis ikke vi foretager seriøse og kraftige investeringer i industripolitikken.

Hr. kommissær, jeg må sige, at rammeprogrammet for innovation og konkurrenceevne stadig ikke lever op til forventningerne. Det ligner en opsummering af noget, som allerede eksisterer, men vi har tværtimod brug for væsentlige nyskabelser. Vi hørte her i aften, at De vil fremlægge en ny meddelelse, og vi håber, at den indeholder de påkrævede nyskabelser. Det er nødvendigt at træffe beslutninger, når det gælder den generelle økonomiske politik, gennemførelsen af det indre marked og politikkerne for en reform af den offentlige forvaltning, skattesystemet og infrastrukturen. Herudover skal vi dog også arbejde på en styringsplan, som giver alle de eksisterende institutionsniveauer mulighed for at samarbejde på en kooperativ måde. Vi skal være bevidste om, at det er nødvendigt at investere i sektorpolitikker og horisontale politikker for at fremme de små og mellemstore virksomheder, som udgør en betydelig del af virksomhederne i EU.

Endelig skal vi opbygge og udvide de såkaldte gode cirkler, nemlig universiteter, industridistrikter og forskningslaboratorier. Her tænker jeg på de "rugekasser" for innovation, som er af afgørende betydning for industripolitikken. Vi skal med ændre ord ændre hastighed - og det skal vi gøre hurtigst muligt - hvis vi ønsker, at Europa skal blive et mere konkurrencedygtigt og dynamisk område, hvilket længe har været vores målsætning.

 
  
MPphoto
 
 

  Werner Langen (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, ordføreren, fru Vlasto, opnåede meget bred tilslutning i Industriudvalget. Hun belyste hvert hjørne heraf, men den tændende gnist mangler, ligesom i så mange andre af de ting, som vi vedtager her. Jeg er fuldstændig enig med hr. Libicki, når han siger, at den lovgivningsmæssige ramme stadig har brug for et grundigt serviceeftersyn. Derfor vil denne betænkning til min store beklagelse ikke have den effekt, som den egentlig fortjener.

Hr. Verheugen sagde, at Kommissionen med henblik på gennemførelsen af en bedre retsskabelse vil sige hyppigere nej i fremtiden, specielt til Parlamentet og medlemsstaterne. Han glemte at nævne Kommissionen. De kan starte her med at gennemgå de forslag, som ikke er blevet gennemført i 15 år, og det kan passende ske ved at implementere konkurrenceevne i forbrugerbeskyttelse og miljøbeskyttelse i selve Kommissionen. Det er rigeligt til at starte med, og efter min mening skal enhver europæisk foranstaltning, som kommissionsformanden engang foreslog, bestå tre test: omkostningstesten, konkurrenceevnetesten og subsidiaritetstesten. På det punkt er jeg enig med hr. Hudacký. Han sagde nemlig, at der ikke skulle ske nogen regulering inden for nationalstaternes kompetenceområder.

Det spørgsmål, som melder sig nu, er, om Europa vil vælge konkurrence eller afskærmning. Virker det øgede konkurrencemæssige pres som et fitnessprogram for Europas økonomi, eller befinder gamle Europa sig for længst på den økonomiske sidelinje? Udfordringerne er enorme. Jeg er overbevist om, at Kerneeuropa er for mæt til den internationale konkurrence og derfor vælger afskærmning og nedgang. Det er her, vi skal starte. Europa er under konkurrencemæssigt pres fra oven og fra neden. På den ene side er vi for dyre, og på den anden side er vi ikke produktive nok til, at vi har råd til de høje omkostninger. Det vil kun blive forbedret med de nytilkomne samfundsøkonomier. De nye medlemsstater giver os denne konkurrence. Det er det vigtigste, som udvidelsen bringer med sig, dvs. mere konkurrence og dermed også en fornuftig industripolitik. Det er det, som vi har hårdt brug for, og ikke flere europæiske programmer, som ikke fører nogen vegne, og som i sidste ende tilslører den lovgivningsmæssige ramme.

 
  
MPphoto
 
 

  John Attard-Montalto (PSE). - (EN) Hr. formand, jeg tror på tre ting: den europæiske økonomi, europæisk industri og dennes evne til at være konkurrencedygtig.

Men desværre hylder vi ofte idéen om konkurrencedygtighed, samtidig med at vi støtter initiativer, der udhuler den. F.eks. har kommissæren med rette fremhævet, at vi undertiden synes at have for mange regler, og at dette forøger bureaukratiet og produktionsomkostningerne. Sommetider er vi ikke opmærksomme på, at vi udhuler konkurrencedygtigheden med vores egne idéer og vores egen lovgivning. For nylig har vi sænket tærskelen i direktivet om arbejdstid. Det er helt klart noget, der er paradoksalt i forhold til konkurrencedygtighed.

Undertiden taler vi om investeringer i teknologiske fornyelser, og vi er afhængige af et partnerskab mellem den private og den offentlige sektor. Det er den måde, argumentet fremlægges på. Europa er ikke en ideel model for et sådant partnerskab. Vi prøver at begrænse forskningen på basis af vage moralske spørgsmål.

Endelig er der, lige så vel som man tilskynder til yderligere investeringer i fornyelse og forskning, en tendens, der går imod patenter. Vi må forstå, at vi må vælge, hvad vi vil prioritere.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Othmar Karas (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, først vil jeg gerne takke for denne vedkendelse af de små og mellemstore virksomheders betydning for arbejdspladserne og konkurrenceevnen i EU, hvilket er et forfriskende element i konkurrencepolitikken og i de industripolitiske forhandlinger. Denne vedkendelse under dagens forhandlinger viser også, at ethvert forsøg på at spille industripolitikken ud mod SMV-politikken er forkert, skadelig og i strid med realiteterne. Vi har brug for industrielle flagskibe for at være konkurrencedygtige globalt, og vi har brug for grupper, der består af små og mellemstore virksomheder og de industrielle flagskibe, således at de små og mellemstore virksomheder kan få impulser fra industriens konkurrencedygtighed.

Jeg er enig med Dem, når De siger nej til mere regulering. Men vi skal samtidig sige nej til tendenserne hen imod mere nationalisering, nej til tendenserne hen imod antieffektivitet, nej til tendenserne hen imod modløshed, nej til tendenserne hen imod populisme, nej til lovændringer, nej til antiindustrialisme og ja til mere effektivitet, ja til det indre marked, ja til de fire friheder, som hr. Langen var inde på. Udvidelsen styrker det indre marked. Det indre marked styrker konkurrenceevnen, hvilket også betyder et ja til tjenesteydelsesdirektivet. Det betyder imidlertid også et stærkere engagement i skattepolitikken. Det betyder et stærkere engagement i forbindelse med det finansielle perspektiv for forskning, uddannelse, vækst og beskæftigelse samt virksomhedsgrundlæggelser.

For mig betyder dette naturligvis også, at vi skal fremme de bedste, således at vi kan være noget for de svage. Middelmådigheden skal drives ud af Europa. Den nye form for nationalisering i vores tanker skal drives ud af vores politik. Skyldplaceringen mellem nationalstat og Europa skal uddrives for at muliggøre denne konkurrenceevne, denne innovation, denne forskning og denne vilje til at opnå mere gennem effektivitet. Her håber jeg, at dagens forhandlinger og meldinger vil blive efterfulgt af handling, for kun på den måde vil vi kunne opnå en ny dynamik i EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen kl. 12.00.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik