Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 5. juli 2005 - Strasbourg

28. Kvindernes rolle i Tyrkiet

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A6-0175/2005) af Bozkurt for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling om kvindernes rolle i det sociale, økonomiske og politiske liv i Tyrkiet (2004/2215(INI)).

  Emine Bozkurt (PSE), ordfører. - (NL) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, en kvinde, som boede på landet i Tyrkiet, stod for at blive bortgiftet mod sin vilje. Kvinderettighedsorganisationer fortalte hende imidlertid, at hun takket være den nye tyrkiske lovgivning kunne gå til domstolene og få ægteskabet erklæret ugyldigt. Kvinden fortalte sine forældre, at det var hendes hensigt at gøre brug af denne ret, og forældrene indså herefter, at det ikke tjente noget formål at gifte hende bort, og giftermålet blev ikke gennemført. Dette er blot et enkelt eksempel på, hvordan Tyrkiet er i fuld gang med at forbedre kvindernes situation.

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling har i betænkningen om kvindernes rolle i det sociale, økonomiske og politiske liv i Tyrkiet udtalt sig rosende om den nye tyrkiske lovgivning. Tyrkiet har indført mange forbedringer af kvinders rettigheder i den nye forfatning, i de arbejdsretlige bestemmelser og i den nye straffelov. Nu drejer det sig om at få ordene omsat til praksis. Tyrkiet er allerede gået i gang med opgaven, men det er vigtigt, at arbejdet videreføres. Respekt for kvinders rettigheder er en uomgængelig forudsætning for medlemskab af EU. Betænkningen indeholder en opfordring til Kommissionen om at gøre spørgsmålet om kvinders rettigheder til et centralt punkt på dagsordenen for drøftelserne med Tyrkiet.

Kommissær Rehn forklarede i går her i Europa-Parlamentet, hvordan forhandlingerne med Tyrkiet vil forme sig. Jeg glæder mig over, at han i den forbindelse udtalte, at kvinders rettigheder vil være et af de højt prioriterede områder, og at det vil være et centralt emne i den årlige fremskridtsrapport om Tyrkiet. Endvidere har den tyrkiske regering tilkendegivet, at den tager betænkningen særdeles alvorligt. Der er således allerede nu, som en reaktion på tidligere drøftelser i Tyrkiet om denne betænkning, truffet beslutning om at nedsætte et udvalg om kvinders rettigheder i det tyrkiske parlament, og regeringen har allerede givet tilsagn om at bygge flere modtagelsescentre for voldsramte kvinder.

Et stort flertal af de tyrkiske kvinderettighedsorganisationer støtter de resultater, der anføres i min betænkning. Det har også allerede under afstemningen i Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling vist sig, at der her i Europa-Parlamentet er bred støtte til betænkningen. Jeg takker alle, som har bidraget til denne betænkning. Der skal lyde en særlig tak til Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater for godt samarbejde i Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling.

Den brede støtte til betænkningen er naturligvis ikke ensbetydende med, at vi er enige om alt. Jeg vil gerne fremhæve enkelte aspekter, som måske kan være af betydning for afstemningen i morgen. Kvinders deltagelse i det politiske liv i Tyrkiet er meget lav. Som en mulig løsning foreslås i betænkningen en kvoteordning, som på kort sigt kan bidrage til, at flere kvinder inddrages i politik. Kvoterne foreslås som en mulig løsning på et problem. De anføres ikke som et krav. EU kan naturligvis ikke kræve noget af Tyrkiet, som endnu ikke er alment accepteret i medlemsstaterne.

Sammen med kvinderettighedsorganisationerne i Tyrkiet anmoder jeg Dem om støtte på dette område. De Liberale har stillet et ændringsforslag om emnet, som jeg kan tilslutte mig, såfremt det tilføjes, at også den tyrkiske regering kræves til regnskab, hvad angår dens ansvar. Jeg anmoder Dem om at støtte mit mundtlige ændringsforslag, som jeg vil stille her i plenarforsamlingen i overmorgen, og som De Liberale efter eget udsagn kan tilslutte sig.

Endvidere er der spørgsmålet om brug af tørklæde. I Tyrkiet er det ikke tilladt at bære religiøs beklædning på universiteter og offentlige kontorer. Det er en konsekvens af den skarpe adskillelse af kirke og stat i Tyrkiet. Såfremt kvinderne nægter at aflægge denne hovedbeklædning, kan de ikke studere på universitetet, ligesom de ikke kan få ansættelse i det offentlige. I min betænkning gentages den opfordring til den tyrkiske regering, der indgik i Eurlings-betænkningen, nemlig en opfordring til at sikre, at alle piger og kvinder, uanset deres baggrund, kan gøre brug af deres ret til uddannelse. Jeg støtter det ændringsforslag, der er stillet af hr. Szymánski fra Gruppen Union for Nationernes Europa, og som indeholder en indirekte opfordring til at ophæve forbuddet mod at bære tørklæde. Det gør jeg, ikke fordi jeg ikke er mig de negative konsekvenser af forbuddet bevidst, men fordi Europa ikke selv har en samstemmende politik med hensyn til retten til at bære tørklæde. Vi kan derfor dårligt kræve noget af Tyrkiet, vi endnu ikke selv har en afklaret holdning til. Endvidere har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol for nylig bestemt, at forbuddet ikke udgør en krænkelse af kvinders rettigheder. Hvert enkelt land må definere sin politik med hensyn til religiøse symboler. Tyrkiet må således selv finde en fornuftig løsning på problemstillingen vedrørende brug af tørklæde. Jeg bidrager gerne til at finde en sådan løsning, men det må i så fald ske eksempelvis ved at drøfte problemet grundigt i Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Tyrkiet. Både i Tyrkiet og i Europa bør emnet gøres til genstand for debat. Naturligvis kan vi her i Europa-Parlamentet ikke på egen hånd løse dette problem, men vi kan bidrage til debatten.

Afslutningsvis vil jeg gerne opfordre alle til at stemme for denne betænkning. Det er naturligt, eftersom det er min egen betænkning, men jeg har netop bestræbt mig på at etablere et godt samarbejde med andre partier om denne betænkning, fordi jeg finder det afgørende, at Tyrkiet oplever, at opfordringen til at arbejde hårdt for kvinders rettigheder kommer fra hele Europa-Parlamentet. På forhånd tak for Deres hjælp. Tak for Deres opmærksomhed. Jeg ser frem til at høre Deres indlæg i denne forhandling.

  Olli Rehn, medlem af Kommissionen. - (FI) Hr. formand, mine damer og herrer, jeg var her for to en halv time siden, og det er irriterende, at der igen er en helt urimelig forsinkelse, før vi kan starte denne debat, især når det er et så vigtigt emne. Jeg må sige, at det er ikke så mærkeligt, at den europæiske konkurrenceevne befinder sig på så gyngende grund, når folk ikke kan gøre noget så simpelt som at overholde tiden. Jeg håber, at Præsidiet måske kan tænke over dette og gøre noget ved det i fremtiden.

Jeg er glad for at kunne diskutere kvinders rettigheder i Tyrkiet på grundlag af fru Bozkurts fremragende betænkning på et særligt vigtigt tidspunkt i forbindelserne mellem EU og Tyrkiet.

I sidste uge forelagde Kommissionen forhandlingsrammen vedrørende Tyrkiet for medlemsstaterne. Det er den strengeste ramme, som Kommissionen nogensinde er kommet med. EU forventer således, at Tyrkiet fortsætter reformprocessen og sikrer målrettet gennemførelse med fuld respekt for retsstatsprincipper og menneskerettigheder for alle samfundsgrupper og i alle egne af landet.

Jeg har tidligere sagt, at i forhandlingerne med Tyrkiet er selve rejsen mindst lige så vigtig som bestemmelsesstedet, men for at få en meningsfuld rejse skal man have et bestemmelsessted. Udsigten til EU-tiltrædelse er netop et bestemmelsessted for Tyrkiet og giver EU et troværdigt grundlag for at få indflydelse på emner som kvinders rettigheder i Tyrkiet.

Lad os bare tale lige ud af posen. Der er ikke noget andet perspektiv, der giver Tyrkiet samme incitament til at vedtage og gennemføre europæiske værdier om ligestilling, som udsigten til at blive medlem af EU. Det er hemmeligheden bag vores udvidelsespolitik, og det må vi ikke glemme.

Jeg vil gerne rose ordføreren for hendes betænkning. På basis af et grundigt forarbejde behandler denne omfattende betænkning mange af de emner, som Kommissionen har peget på i sine regelmæssige beretninger. Alle relevante parter bør tage betænkningens henstillinger til efterretning. Jeg bifalder især betænkningens fokus på at fremme kvinders deltagelse i arbejdsstyrken, øge andelen af kvinder som beslutningstagere og bekæmpe vold mod kvinder og især behovet for flere krisecentre for voldsofre.

Jeg sætter ligesom ordføreren pris på den tyrkiske regerings indsats for at indføre forfatnings- og lovgivningsmæssige reformer, f.eks. af straffeloven, der tager kvinders situation op og fremmer ligestilling. Visse aspekter af den nye straffelov er blevet kritiseret, men overordnet set repræsenterer den klart en positiv udvikling, der moderniserer strafferetssystemet ved at medtage mange forbedringer for kvinder.

Jeg vil gerne komme med nogle meget konkrete eksempler. Straffeloven underforstår og fører til kriminalisering af voldtægt i ægteskabet, ophævelse af diskrimination mod kvinder, der ikke er jomfruer, eller ugifte kvinder, kriminalisering af sexchikane på arbejdspladsen, ophævelse af det patriarkalske begreb familieoverhoved og lige rettigheder for børn født uden for ægteskab. Alle disse forhold er behandlet i den nye straffelov. Nu drejer det sig om gennemførelse, gennemførelse og atter gennemførelse.

Endelig vil jeg understrege, at kvinders rettigheder vil være et prioritetsområde for Kommissionen under tiltrædelsesforhandlingerne med Tyrkiet, og vi vil komme med en grundig vurdering af status for kvinders rettigheder i vores næste regelmæssige beretning, som Kommissionen vil vedtage den 9. november i år.

  Doris Pack, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, kære kolleger, i et anset tysk månedsskrift læste jeg en fantastisk artikel om tre tyrkiske forretningskvinder. Når man læser dagens betænkning, kan man se, hvor stor kønskløften er i Tyrkiet.

Vores hovedanliggende er at øge anerkendelsen af menneskerettigheder, og det vil her eksplicit sige kvinders rettigheder. Vold mod kvinder, inklusive vold i hjemmet, de såkaldte æresdrab, tvangsægteskaber og antallet af kvindelige analfabeter er alarmerende. Hundredtusindvis af piger må ikke engang gå i skole, og det enten fordi forældrene er tilbagestående eller på grund af en ikke-eksisterende infrastruktur. Alt dette rammer især de kurdiske kvinder. Som kommissæren netop sagde, bliver der vedtaget love, men vi skal vente på, at de rent faktisk også bliver gennemført. Jeg håber meget, at Kommissionen insisterer på gennemførelsen heraf.

Men æresdrab og tvangsægteskaber er netop også et problem, som vedrører tyrkiske indvandrerkvinder i EU, og dermed er det ligeledes et problem for vores samfund. Underrepræsentationen af tyrkiske kvinder i parlamenterne er ligeledes et forhold, som bør ændres af de politiske partier med passende midler, men at påtvinge Tyrkiet kvoter og et "lynlåssystem" er mildt sagt noget humbug. Det skulle man hellere først forsøge at gøre i vores egne lande.

Jeg håber, at kvindeorganisationerne i Tyrkiet med det beslutningsforslag, som vi vil vedtage i fællesskab, får et hjælpemiddel i hånden, således at de kan tale rent ud af posen med deres politiske repræsentanter. Ændringer er påkrævet, fordi menneskerettighederne krænkes af disse lovovertrædelser, hvis ophør - helt uafhængigt af det ønskede EU-medlemskab - naturligvis burde være evident. Jeg håber, at det efterhånden også vil gå op for politikerne i Tyrkiet.

  Lissy Gröner, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, kære kolleger, på vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe vil jeg godt lykønske ordføreren med hendes betænkning, som er yderst velfunderet, og som kommer lige på det rigtige tidspunkt, og vi førte utallige forhandlinger, både med kvindeudvalget i Tyrkiet og her i Parlamentet. Vi talte med ngo'erne, den politiske klasse og med arbejdsmarkedets parter. Resultatet var en bred diskussion i Kvindeudvalget og en betænkning, som næsten alle grupper støtter.

Af betænkningen fremgår det klart og tydeligt, at der er sket meget i Tyrkiet for at efterleve fællesskabsretten. Den 1. juni trådte den nye straffelov i kraft. Den skal nu naturligvis gennemføres i praksis, og presset for at opnå dette skal opretholdes. Men Tyrkiet skal have lidt tid til at gøre det. Fra nu af er voldtægt i ægteskabet strafbart, og æresdrab er nu brændemærket som det, de er, nemlig helt igennem æreløse og kriminelle handlinger.

Nu er det op til Tyrkiet at tage de næste skridt og indsætte kvinder på politiske poster. En kvote på 4 % kvinder i det tyrkiske parlament kan ikke lade sig gøre, og en kvote på 1 % i de regionale parlamenter er forsvindende lille. Det er her, at kvinderne har brug for vores hjælp, og med henblik på at få Parlamentet til at sende et klart signal rettede kvindeorganisationerne en indtrængende appel til Parlamentet, hvori de tiggede og bad os om at støtte med kvoter og med bedste praksis, men frem for alt om at nedfælde det i en resolution. Og det mener jeg, at vi bør gøre. Vi bør igen og igen fordømme vold mod kvinder og sætte dette tema på dagsordenen. Det er meningen, at forhandlingerne skal begynde den 3. oktober, og denne betænkning er et vigtigt bidrag hertil.

  Anneli Jäätteenmäki, for ALDE-Gruppen. - (FI) Hr. formand, mine damer og herrer, vi er hurtige til at rådgive lande uden for EU om spørgsmål, hvor vi måske selv har en del at gøre endnu. Denne betænkning om kvinders rettigheder i Tyrkiet påpeger, at der kun er 4,4 % kvinder i det tyrkiske parlament. Det spørgsmål skal tages op, og målet må være en forandring til det bedre. Vi kan imidlertid ikke foreslå et obligatorisk kvotesystem for at forsøge at øge kvindernes deltagelse i tyrkisk politik uden også at opfordre vores egne medlemsstater til at ændre deres lovgivning på nøjagtig samme måde. Vi kan ikke kræve mere af Tyrkiet, end vi selv er villige til at gøre. Derfor har Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa stillet ændringsforslag 3.

Jeg vil gerne appellere til vores tyrkiske kolleger om at opmuntre kvinder til at deltage mere i politik - vær modigere end lederne af mange af EU's nuværende medlemsstater! For eksempel udgør kvindernes andel i Frankrigs nationale parlament omkring 12 %, og i Italien er den endnu mindre. Jeg har ikke hørt lederne af nogen af disse lande eller EU udtrykke bekymring over situationen og kvindernes begrænsede deltagelse i disse lande. Det ville være nok, hvis der blev gjort noget der. Vi bør ikke tilsløre vores egne problemer og rette en anklagende finger netop mod Tyrkiet. Vi bør tage fat på problemet med et lavt antal kvinder i det politiske liv både i Tyrkiet og EU og i de udvælgelser, som EU selv foretager.

Endelig vil jeg gerne takke ordføreren, som har udført et glimrende arbejde. Samtidig vil jeg også gerne takke kommissær Rehn, som rosværdigt har taget spørgsmålet om kvinders rettigheder op i disse forhandlinger om medlemskab.

  Hiltrud Breyer, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, på vegne af Verts/ALE-Gruppen vil jeg også gerne takke ordføreren hjerteligt for denne betænkning. Jeg håber, at der i morgen ikke alene bliver givet et klart signal fra Parlamentet. Jeg kunne godt tænke mig, at også Kommissionen ville fokusere mere på ligestillingspolitikken. Jeg mener, at den tidligere kun førte en skyggetilværelse.

Vi skal entydigt præcisere, at vi ikke stiller os tilfredse med fremskridt på papir, men at vi kræver en konkret gennemførelse af kvinders rettigheder i praksis.

Det glæder mig, at vi fastsatte en kvote, men vi bør rent faktisk også overveje at kræve dette i EU. Når vi kun har en kvindeandel på 4 % i de nationale parlamenter og 1 % på lokalt plan, så er det virkelig en politisk falliterklæring. Det er presserende, at der styres kontra her, og det kan ikke opnås med andre midler end kvoter.

Parlamentet gav helt klart udtryk for, at det er imod tvangsægteskaber i beslutningen af 8. marts. Derfor beder jeg Dem endnu en gang om støtte til vores forslag om en umiddelbar registrering af nyfødte med henblik på at sætte en stopper for det forhold, at mindreårige piger erklæres for myndige, hvormed der de facto sker en legitimering af tvangsægteskaber.

  Feleknas Uca, for GUE/NGL-Gruppen. - (DE) Hr. formand, vi i GUE/NGL-Gruppen støtter Bozkurt-betænkningen, og vi agter også at støtte den i morgen ved afstemningen. I betænkningen tydeliggøres det, at der stadig mangler meget på det samfundsmæssige, økonomiske og politiske område, og dette til trods for en forbedring af situationen for kvinderne i Tyrkiet, hvilket bl.a. ses af lovgivningen om de såkaldte æresdrab og om voldtægt i ægteskabet. For os i GUE/NGL-Gruppen er det vigtigt, at der findes en politisk løsning for det sydøstlige Tyrkiet, og at der bliver sat en stopper for diskrimineringen i de kurdiske områder. Det ligger os meget på sinde, at kvinderne i de tilbagestående landdistrikter får flere muligheder med hensyn til arbejde og uddannelse, og at der fortrinsvis ydes støtte til projekter, som sigter imod dette. Derfor inkorporerede jeg i mit bidrag til betænkningen en opfordring til den tyrkiske regering om at samarbejde med borgmestrene i det kurdiske område og om målrettet at fremme programmer for lige muligheder og rettigheder til de kvinder, som lever dér. En forbedring af kvindernes situation i Tyrkiet er et vigtigt skridt i forbindelse med tiltrædelsesforhandlingerne med Tyrkiet.

  Georgios Κaratzaferis, for IND/DEM-Gruppen. - (EL) Hr. formand, jeg taler som forfatter til bogen "Kvinden i dag", som er blevet bestseller i mit land, og jeg henvender mig til mine kvindelige kolleger. Hvis de føler noget for tyrkiske kvinder og føler virkelig solidaritet med kvinder, skal de ikke stemme for betænkningen.

Hvordan er de virkelige omstændigheder? De er beskrevet i en artikel, der blev trykt for nogle måneder siden: En 14-årig pige blev voldtaget af sin onkel. Hun fortalte det til sin familie, som holdt familieråd og derefter dræbte pigen. Morderne er på fri fod. Sådan er virkeligheden. Sådan er forholdene.

Vi kan ikke skrive rapporter fra Bruxelles! Vi kan skrive rapporter, hvis vi tager til Diyarbakir og ser, hvordan kvinder lever! De lever under middelalderlige forhold! Der hersker uhæmmede fordomme mod kvinder, og det tyrkiske skolesystem dyrker dem. Familiens patriarkalske opbygning foreskriver voldtægt og prygl af kvinder.

Hvis vi virkelig vil vise kvinder respekt over hele verden, kan vi ikke stemme for denne betænkning. Den tyrkiske premierminister Erdogan har sat kvinderne 10 år tilbage i Tyrkiet. Fra at landet havde en kvindelig premierminister, går premierministerens hustru i dag med tørklæde. Det er tilbageskridt for kvinden i Tyrkiet!

  Koenraad Dillen (NI). - (NL) Hr. formand, mine damer og herrer, denne betænkning om kvinders rolle i Tyrkiet er i indholdsmæssig henseende ganske udførlig og velunderbygget. Den taler om polygami, tvangsægteskaber, analfabetisme, æresdrab, vold i hjemmet, diskrimination i det politiske liv osv. Alle, der følger den politiske situation i Tyrkiet på nært hold, har imidlertid længe vidst, at kandidatlandet Tyrkiet med den såkaldte sekulære statsmodel langtfra har det godt på menneskerettighedsområdet, som hr. Michel har udtrykt det. Det gælder ikke mindst kvinders rettigheder i et islamisk samfund.

Det er imidlertid positivt, at ordføreren nogle måneder forud for den officielle indledning af tiltrædelsesforhandlingerne bringer nogle forhold i erindring. Betænkningen kommer i rette tid for alle, der ikke måtte have uddraget nogen lære af den måde, hvorpå tyrkisk politi gennemprygler fredelige kvindelige demonstranter. Blev der fremlagt betænkninger om religiøse mindretals rolle, om besættelsen af Cypern, om armeniernes rettigheder eller begrænsning af ytrings- og forsamlingsfriheden i Tyrkiet, ville der næppe heller lyde mange positive bemærkninger. Der går ikke en uge, uden at uafhængige kilder påpeger alvorlige mangler med hensyn til det, vi med et højtideligt udtryk betegner grundlæggende rettigheder. Der er ikke tegn på bedring i nogen henseende, og hele betænkningen står i øvrigt i skarp kontrast til de optimistiske toner, kommissær Verheugen og kommissionsformand Prodi anslog sidste år, da Kommissionen, ikke helt i overensstemmelse med sandheden, søgte at give det indtryk af, at der efterhånden kun er minimale problemer på menneskerettighedsområdet i Tyrkiet. Blot med det sigte at give grønt lys for Tyrkiet.

Spørgsmålet er naturligvis, og det skal være min afsluttende bemærkning, om vi har det politiske mod til at drage den eneste indlysende konklusion og sige sandheden til regeringen i Ankara, nemlig at det tyrkiske samfund adskiller sig for meget fra EU, hvad angår værdier, til at Tyrkiet inden for den planlagte tidshorisont kan opnå medlemskab af EU. Det er den eneste konklusion, vi med rimelighed kan drage af denne betænkning.

  Edit Bauer (PPE-DE). - (HU) Det er ikke kun i Tyrkiet, at kvindernes situation er en målestok for den demokratiske udvikling. Tyrkiet har gjort enorme fremskridt i denne henseende, og det holder stik, selv om vi ved, at der er nogle huller i loven. Ingen betvivler, at forfatningsændringerne og den nye straffelov er et stort skridt fremad, ikke kun for kvinders rettigheder, men også for universelle menneskerettigheder. Praksis viser imidlertid, at anvendelsen af loven i gennemførelsen af disse rettigheder er langsom og inkonsistent. Problemet er ikke kun, at det er vanskeligere at ændre traditioner og skikke end at ændre loven. Betænkningen opfordrer den tyrkiske regering til at være mere konsekvent i sine bestræbelser på at ændre situationen.

Det er godt, at forfatningen lægger ansvaret for at skabe lige muligheder ind under regeringens jurisdiktion, men der ser ikke ud til at være nogen underliggende strategi for, hvordan regeringen vil nå dette mål. Det er godt, at mænd ifølge loven kun kan have monogame ægteskaber, men i praksis udfører imamerne stadig også vielser for anden- og tredjehustruer. Det er godt, at omkring 40 % af universitetslærerne er kvinder, men det ændrer ikke ved, at næsten en fjerdedel af kvinderne er analfabeter. Alle de steder, hvor regeringen er forpligtet, er resultaterne synlige. I de seneste uger er over 20.000 tidligere uregistrerede børn som led i en regeringskampagne blevet officielt registreret i løbet af bare en dag. Hensigten med den fremlagte betænkning er, sammen med de foreslåede ændringer, at sikre, at de fremskridt, der er sket i praksis, bidrager til at lukke det ofte meget store gab mellem menneskerettighedssituationen de jure og de facto.

  Zita Gurmai (PSE). - (EN) Hr. formand, det har i hvert fald taget lang tid og været besværligt at indsamle alle de relevante oplysninger og data til at udarbejde en så detaljeret betænkning om tyrkiske kvinders situation i virkeligheden. Vi har overvejet utallige problemer, og mange af dem forekommer i alle samfundsgrupper i Tyrkiet inden for kvinders rettigheder og ligestilling. Selv om Tyrkiet er begyndt at gøre noget ved sagen i lovgivningen, mangler principperne stadig at blive gennemført i hverdagen. Tyrkiet, der har ansøgt om EU-medlemskab og betragter sig selv som en potentiel kandidat, bør respektere de grundlæggende menneskerettigheder og acquis communautaire inden for menneskerettigheder og ligestilling.

Den tyrkiske regering har sat handling bag sine erklæringer om at indføre europæiske principper og værdier ved at udarbejde en ny straffelov, der beskytter kvinders rettigheder. Tillykke med det. Vi bør huske på, at vi har foreslået at gøre 2006 til det europæiske år for aktioner til bekæmpelse af vold mod kvinder. Det bør Tyrkiet bakke op om, både principielt og reelt gennem konkrete og synlige tiltag ikke alene mod vold, men også for at sikre ligestilling inden for andre områder.

En stærk politisk vilje til at gennemføre ligestillingspolitikker er ikke den eneste måde at få succes på. Det kan opnås ved at rydde mange andre hindringer af vejen, f.eks. traditioner, patriarkalske samfundsstrukturer, religiøse aspekter, vaner, værdier inden for uddannelse, beskæftigelse og familie, standarder og stereotyper, som alle hindrer fremskridt. Det er en stor udfordring, eftersom disse strukturer er opbygget over hundredvis af år, og det er ikke nemt at gennemføre alle reformer på en gang, men hvis Tyrkiet vil nærme sig EU med henblik på medlemskab, bør landet også respektere europæiske værdier.

Vi er overbevist om, at den tyrkiske regering vil tage skridt til at gennemføre vores henstillinger. Det er i vores fælles interesse at overvåge fremskridtene for at få et retvisende billede af situationen.

  Cem Özdemir (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand, jeg vil også gerne takke fru Bozkurt hjerteligt for den fremragende betænkning, hun fremlagde. Jeg mener, at ligestilling mellem kvinder og mænd ikke er et, men det centrale tema i forbindelse med det medlemskab af EU, som Tyrkiet ønsker.

Som opdrager og socialpædagog vil jeg imidlertid heller ikke undlade at sige noget positivt. Når f.eks. det tyrkiske dagblad Milliyet startede en kampagne under sloganet "far, send mig i skole!", er dette også noget, som vi kan skrive os bag øret. Det sker på baggrund af planerne om EU-tiltrædelse. Når eksempelvis den tyrkiske mediegruppe Dogan går imod voldsanvendelse i familien, er det også noget, som vi bør hilse velkommen.

Jeg mener, at Tyrkiet er nødsaget til at nå frem til en ny enighed i tørklædespørgsmålet i de kommende år. Det kan ikke være rigtigt, at mødre med tørklæder ikke bliver lukket ind på universitetsområdet i den østtyrkiske by Erzurum Mütter, når de ønsker at deltage i en højtidelighed for deres børn. Jeg er helt klart imod tørklædetvang. Men jeg siger også nej til perverteret areligiøsitet, som forbyder mødre at besøge deres børn i skolen.

  Jan Tadeusz Masiel (NI). - (PL) Hr. formand, den betænkning, vi drøfter i dag, fortæller os, at Tyrkiet ikke er klar til at tiltræde EU og deltage i et værdisystem af kristen oprindelse, og at det ikke ønsker at være klar. Jeg foreslår, at man ikke skal indlede de tiltrædelsesforhandlinger med landet, som er planlagt til at starte om tre måneder, ikke kun fordi kvinders rettigheder ikke bliver respekteret i Tyrkiet. Det er kun en af mange grunde, hvoraf den vigtigste er de kulturelle forskelle.

Jeg foreslår, at der bliver indledt forhandlinger, når Tyrkiet ligner Europa, hvilket sandsynligvis bliver aldrig. Vi har ikke ret til at kræve af Tyrkiet, at det opgiver sin egen civilisation og sit eget værdisystem samt sin egen religion, for religionen er grundlaget for enhver civilisation.

Bliver kvinder i Tyrkiet virkelig diskrimineret? Bliver de diskrimineret mere i dag end tidligere? Måske har Tyrkiet simpelthen andre standarder og kulturelle modeller, som ikke kan oversættes til den europæiske adfærdsmodel. Måske er det endda sådan, at den voksende vold mod kvinder er et udtryk for det traditionelle tyrkiske samfunds frygt og modvilje over for europæisk integration.

Det tyrkiske folk vil ikke kunne respektere os europæere, som er blevet opdraget i en anden ånd og i et andet værdisystem, hvis de ikke kan respektere deres egne kvinder og nationale mindretal.

  Κaterina Bazeli (PSE). - (EL) Hr. formand, et af de vigtigste spørgsmål, ud fra hvilke det vil blive bedømt, om Tyrkiet bevæger sig hen imod Europa i de kommende år, er en forbedring af beskyttelsen af menneskerettighederne. I denne forbindelse er forbedringen af kvindens position på alle områder i Tyrkiet af afgørende betydning, især i betragtning af at kønnenes ligestilling og respekten for menneskerettighederne, først og fremmest kvindernes rettigheder, i dag er en del af EU's acquis. EU er nødt til at stå Tyrkiet bi i landets forsøg på at tilpasse sig hertil.

Som fru Bozkurt har påpeget i sin betænkning, er der imidlertid visse spørgsmål, der skal understreges:

For det første bør det statslige organ, der har ansvaret for kvinders rettigheder, udarbejde en integreret politik med tilstrækkelige finansielle midler.

Det store problem med vold mod kvinder, enten i form af æresforbrydelser eller i form af hustruvold, bør løses og beskyttes gennem alle statslige politikker. Kvinders deltagelse i Tyrkiets politiske liv er minimal og bør forbedres med bedre kvoter og ved at fremme kvinders aktive deltagelse både i de demokratiske partier og i selve regeringen.

Til sidst vil jeg sige, at jeg støtter fru Bozkurts betænkning, hvormed hun har forsøgt at formulere egentlige, realistiske forslag for at støtte landets førtiltrædelsesproces til EU.

  Olli Rehn, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, Jeg siger tak til medlemmerne for deres bemærkninger, som gav nogle meget vigtige budskaber, der vil blive taget i betragtning. Her vil jeg blot svare på et par punkter, som de fleste talere berørte.

For det første, som ordføreren samt fru Pack og mange andre sagde, er gennemførelse alfa og omega, og det samme gælder ændring af mentaliteten. Lovændringerne er vigtige, og deres gennemførelse er afgørende, men en mentalitetsændring er mindst lige så vigtig. Derfor støtter vi - og forstærker vores støtte til - oplysningstiltag med henblik på mentalitetsændring i forbindelse med den praktiske anvendelse af kvinders rettigheder og f.eks. sikkerhedsstyrkernes holdning til menneskerettigheder generelt.

Det er også målsætningen i den dialog om civilsamfundet, som vi iværksatte i sidste uge, og som vi vil føre parallelt med selve forhandlingerne. Vores mål er at skabe langsigtede partnerskaber f.eks. mellem kvindeorganisationer i EU og Tyrkiet for at øge den gensidige forståelse og styrke civilsamfundet i Tyrkiet, som er et af landets svage punkter. Det vil helt sikkert øge kvinders erhvervsfrekvens og fremme europæiske værdier med hensyn til ligestilling og kvinders rettigheder.

Hvad angår kvoter, som fru Jäätteenmäki og ordføreren nævnte, er Kommissionen enig med ordføreren i, at vi ikke kan bede Tyrkiet om noget, som vi ikke selv vil gøre. Faktisk har nogle medlemsstater indført kvoter, mens andre ikke har. Den medlemsstat, jeg kender bedst, har i et stykke tid haft kvoter for at øge kvinders deltagelse i beslutningsprocessen i den offentlige sektor. Jeg kan huske, at jeg som ungt parlamentsmedlem i 1991, sammen med fru Jäätteenmäki, skulle stemme om kvoter på basis af ligestilling. Da jeg havde holdt møde med andre parlamentsmedlemmer under 35, hvor det gik op for mig, at jeg var i mindretal med 12,5 %, fordi de syv andre parlamentsmedlemmer under 35 var kvinder, skyndte jeg mig at stemme for kvoterne for at sikre lige repræsentation af begge køn i fremtiden.

Den 3. oktober begiver vi os ud på en lang og besværlig rejse. Det er vigtigt at holde sig for øje, at det netop er udsigten til tiltrædelse, der er Tyrkiets incitament til at forbedre kvinders rettigheder. Det giver også et stort skub fremad til aktivister og borgere, som er bekymrede, og som vil arbejde for disse vigtige europæiske værdier.

Jeg kan forsikre Dem om, at Kommissionen vil overvåge sagen nøje og objektivt under tiltrædelsesforhandlingerne. Det er en god idé at gentage øvelsen hvert år og således holde øje med, hvordan det går med kvinders rettigheder i Tyrkiet.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag kl. 12.00.