Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Fuldstændigt Forhandlingsreferat
Tirsdag den 5. juli 2005 - Strasbourg EUT-udgave

29. Ligebehandling inden for beskæftigelse og erhverv
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A6-0176/2005) af Niebler for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (KOM(2004)0279 - C6-0037/2004 - 2004/0084(COD)).

 
  
MPphoto
 
 

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer, jeg vil gerne takke ordføreren, fru Niebler, og Udvalget om Kvinder Rettigheder og Ligestilling for deres vigtige betænkning om vores forslag til et revideret direktiv. Formålet med dette forslag er at forenkle, modernisere og forbedre Fællesskabets lovgivning om ligebehandling af mænd og kvinder på arbejdsmarkedet. Det reviderede direktiv skal samle de relevante bestemmelser i tidligere direktiver om emnet i et enkelt dokument, så de bliver lettere at arbejde med og lettere at forstå for alle borgere. Det ligger fint i tråd med vores forsøg på at gøre EU mere åbent, mere gennemsigtigt og mere relevant for det daglige liv.

Forslaget gør imidlertid mere end blot at konsolidere den eksisterende lovgivning, det forenkler den også og tager forsigtige skridt til at modernisere den. Det vil medføre markante forbedringer, hvoraf det vigtigste aspekt vil være brugen af en konsekvent terminologi og, vigtigst af alt, konsekvente definitioner, som vil sikre, at lovgivningen bliver mere sammenhængende. Der er anvendt en række horisontale bestemmelser med hensyn til systemer for social sikkerhed på arbejdsmarkedet, og den seneste retspraksis fra Domstolen er blevet indarbejdet for at højne den juridiske sikkerhed og klarhed.

Det er helt rigtigt, at forslaget ikke introducerer nye politikker eller innovative idéer, men det skal understreges, at vi befinder os i en unik situation, fordi vi reviderer et direktiv på grundlag af en interinstitutionel aftale. Den største fordel ved denne lovgivningsmetode er, at den giver os mulighed for at foretage tekniske forbedringer af EU-lovgivningen på fællesskabsniveau og at sikre det tidligere opnåede uden at åbne debatten igen og sætte spørgsmålstegn ved løsninger, som allerede har vist sig at være politisk følsomme og komplekse spørgsmål. Kommissionen har forsøgt at drage nytte af denne metode og dens potentiale for revision af lovgivningen for bedre at kunne fremme ligestilling mellem mænd og kvinder.

 
  
MPphoto
 
 

  Joachim Wuermeling (PPE-DE), stedfortrædende ordfører. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær Špidla, mine damer og herrer, morgendagens afstemning om betænkningen om det reviderede direktiv udgør afslutningen på nogle særdeles intensive forhandlinger i Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling. Derfor er det forståeligt, at fru Niebler er meget ked af ikke at kunne være til stede under dagens forhandlinger. Årsagen hertil er et dødsfald i den nærmeste familie. Jeg beder Dem have forståelse for, at hun bad mig om at afgive sin erklæring i hendes fravær.

Fru Niebler takker Dem alle for det gode og fair samarbejde i udvalget i forbindelse med forberedelsen af denne vigtige betænkning. Det, som Kommissionen foreslog her, er en rimelig vanskelig balanceakt mellem en simpel konsolidering af den hidtidige lovgivning og en delvis forbedring af de eksisterende bestemmelser. De eksisterende retlige bestemmelser skal formuleres således, at de er mere forståelige, de skal moderniseres, de skal forenkles, og også EF-domstolens retspraksis skal medtages i den konsoliderede tekst. Som tidligere medlem af Retsudvalget kan jeg personligt kun støtte dette mål. Vi har brug for større gennemsigtighed, større overskuelighed og større klarhed over det, som Europa kræver på dette område, og derfor støtter vi dette initiativ.

Som bekendt stilles forslaget i en tid, hvor gennemførelsen af Fællesskabets beslutninger i medlemsstaterne er genstand for en heftig debat. Jeg behøver blot at minde Dem om den overophedede debat i Tyskland herom, hvor den rød-grønne regering måtte sluge et politisk nederlag for at være gået langt ud over det, som Europa kræver. Det er imidlertid ikke temaet her. I dette direktiv beskæftiger man sig udelukkende med ligestilling mellem mænd og kvinder i arbejds- og beskæftigelsesspørgsmål, hvilket i grunden er selve hjertet i den europæiske ligestillingspolitik, og det er ubestridt et område, som falder ind under EU's kompetence.

Hvordan ser det egentlig ud efter årtierlange bestræbelser på at opnå ligeberettigelse? Til trods for bestræbelserne på at opnå ligestilling mellem kønnene netop i arbejdslivet, kan vi stadig konstatere en kønsspecifik lønforskel på - siger og skriver - 16 %. Mænd indtager dobbelt så hyppigt ledende stillinger, og de er tre gange så ofte topchefer som kvinder. I de øverste beslutningsorganer i de 50 største børsnoterede virksomheder udgør kvinder kun 10 %.

Der var tre problemstillinger, som gav anledning til diskussion i udvalget. Det første punkt gik på, at adskillige kolleger krævede, at forældreorloven skulle medtages i direktivet. Efter fru Nieblers opfattelse vil dette imidlertid ikke være det rette grundlag og tidspunkt for at gennemføre en så grundlæggende ændring i den europæiske lovgivning. Set i lyset af de fuldkommen forskellige bestemmelser i medlemsstaterne - forældreorloven udgør mellem tre måneder og tre år - ville en udvidelse af direktivet være forbundet med enorme forandringer, og det ville kræve intensive forhandlinger herom og nødvendiggøre en konsekvensanalyse. Derfor er det værd at støtte det fundne kompromis, hvori arbejdsmarkedets parter, som allerede er i færd med at gøre noget ved dette, opfordres til at undersøge de eksisterende bestemmelser med dette for øje.

Det andet punkt, som blev underkastet en kritisk diskussion, er de såkaldte unisex-tariffer. Her gav udvalget med et meget snævert flertal bag sig udtryk for, at det støttede idéen om, at der ikke længere skulle differentieres mellem mænd og kvinder på erhvervspensionsområdet. Imidlertid advarer fru Niebler udtrykkeligt imod at genoptage denne diskussion i øjeblikket. Først for nogle måneder siden nåede man nemlig frem til et ganske fornuftigt kompromis inden for ældreplejen efter lange og seje forhandlinger. Det er vigtigt for fru Niebler at nævne dette. For hvis der indledes en fornyet debat om unisex-tarifferne, som er et omstridt emne rent politisk, er der fare for, at det reviderede direktiv går til, hvilket ville være et resultat af vores for høje forventninger til konsolideringsprocessen i forbindelse med den nuværende lovgivning.

Det samme argument gælder også for det tredje spørgsmål, hvor vi opfordrede til, at der lægges et større pres på medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter for at få dem til at forbedre forholdene. Lad os derfor ikke bringe hele direktivet i fare ved at overlæsse det med indholdsmæssige krav. At lovgivningen skal være klar og forståelig er en værdi i sig selv. Dette er formålet med direktivet, og det beder jeg Dem om at støtte.

 
  
MPphoto
 
 

  Μarie Panayotopoulos-Cassiotou (PPE-DE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. - (EL) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, betænkningen om forslaget til et omarbejdet direktiv om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder fremlægges i dag i plenum i dens nye udformning efter flere måneders slidsomt arbejde fra ordførerens, fru Nieblers, side.

Under dette arbejde har alle parter haft lejlighed til at udtale sig og blive hørt af dem, der har medvirket ved udformningen af forslaget. Ordføreren fortjener stor ros, idet hun har formået at forene Kommissionens forslag om en forenklet kodificering af ældre lovgivning med et udvidet anvendelsesområde for de horisontale politikker på vigtige EF-retlige områder som f.eks. løn og forsikring.

Som ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender kan jeg konstatere, at der er sket fremgang med konsolideringen af princippet om lige muligheder på arbejdspladsen på områder som adgang til uddannelse, adgang til beskæftigelse, faglig udvikling og navnlig også lønnen.

Med forslaget styrkes subsidiaritetsprincippet, idet medlemsstaterne gentagne gange opfordres til at vedtage konkrete foranstaltninger til fremme af ligebehandling. Endvidere befæstes den grundlæggende ret til retsbeskyttelse og forebyggende foranstaltninger mod sexchikane.

Forskellen i synsvinkel mellem omarbejdningsproceduren og proceduren med fælles beslutningstagning bør ikke medføre, at Kommissionen fortsætter en vendetta mellem den selv og Parlamentet. EU's demografiske problem kræver, at mænd og kvinder får lige muligheder med hensyn til den forældreorlov, der er besluttet ved et direktiv mellem Kommissionen og arbejdsmarkedets parter. Desuden opfordres Kommissionen til at foreslå en revision af direktivet.

Skævhederne opstår netop i de perioder, hvor kvinder er beskæftiget med mindre børn eller personer i deres varetægt, der kræver pleje. Derfor falder det ikke uden for direktivets emne at foreslå foranstaltninger om forening af arbejdsliv og familieliv med en sideløbende beskyttelse af kvinder omkring barsel.

Vi opfordrer også Rådet til at erklære sin politiske vilje …

(Formanden afbrød taleren)

 
  
MPphoto
 
 

  Katalin Lévai (PSE), for Retsudvalget. - (HU) Lige muligheder for mænd og kvinder er en grundlæggende rettighed og en prioritering i EU. En fællesskabspolitik, som sigter mod at sikre lige muligheder, har stået på Fællesskabets dagsorden siden integrationens start, om end med variationer i indholdet. Det direktiv, som forhåbentlig vil blive vedtaget i morgen, opsummerer de direktiver, der allerede behandler emnet, og det afspejler dermed lovgivernes ønske om at udarbejde ensartede, forenklede bestemmelser, som samler alle de eksisterende bestemmelser om spørgsmålet. Det er et afgørende element i direktivet, at det som mål fastsætter ikke bare ligestilling med hensyn til behandlingen af mænd og kvinder, men også ligestilling mellem kønnene. Det er vigtigt at understrege, at princippet om lige muligheder ikke kan begrænses til beskæftigelsesområdet, for det berører alle livets områder.

Princippet kræver, at der ikke må ske nogen form for diskrimination på grundlag af køn, særligt med hensyn til ægteskab og ægteskabelig status, og især med hensyn til betingelserne for at få adgang til de sociale sikkerhedssystemer og ved beregning af bidragene og rettighederne. Da kvindernes traditionelle roller i familien er en af hovedårsagerne til ulighed på arbejdspladsen, opfordrer direktivet til mere fleksible arbejdstidsordninger på arbejdspladsen, så både mænd og kvinder kan kombinere familie og arbejdsmæssige forpligtelser. Direktivet sigter mod at sætte forurettede parter i stand til effektivt at kræve deres juridiske rettigheder. Dette lettes gennem den omvendte bevisbyrde i tilfælde af diskrimination og ved at forbyde indirekte eller skjult diskrimination. Direktivet lægger også vægt på at henlede medlemsstaternes opmærksomhed på, at de ulemper, som kvinder møder, kun kan fjernes, hvis regeringerne indtager en aktiv rolle, og der er desuden også brug for demokratiske institutioner til at overvåge regeringernes indsats på dette område. Lad os oprette specialiserede institutioner, som garanterer kvindernes rettigheder både inden for regeringernes institutionelle system og uden for det.

 
  
MPphoto
 
 

  Anna Záborská, for PPE-DE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, indledningsvis vil jeg gerne takke kollegerne i Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling for et godt og konstruktivt samarbejde. Dernæst vil jeg påpege to aktuelle emner, nemlig for det første forpligtelsen til fuldt ud at respektere medlemsstaternes lovgivningsmæssige suverænitet og for det andet økonomisk anerkendelse af kvinders arbejde i alle dets former.

For det første siger vi ja til et socialt Europa, som fremmer fuld ligestilling mellem mænd og kvinder, men vi siger også ja til respekt for staternes kulturelle mangfoldighed. Beijing-handlingsplanen er klar, og EU burde også respektere den. I handlingsplanen anføres det, at gennemførelse af politiske programmer altid er den enkelte medlemsstats suveræne ansvar, idet denne handler under iagttagelse af alle menneskerettigheder og grundlæggende friheder. Endvidere bør hensyntagen til og respekt for de forskellige religiøse og etiske værdier, kulturarven og den enkeltes og samfundenes filosofiske overbevisning bidrage til at sikre, at kvinderne fuldt og helt kan udnytte deres grundlæggende rettigheder, og sikre lighed, udvikling og fred.

Eftersom der er tale om en revision, har det kun været muligt at overtage det, som allerede er fastlagt i tidligere direktiver. Ikke desto mindre ville det være nyttigt med et direktiv om den økonomiske værdi af kvinders arbejde i den ikke-forretningsmæssige sektor og i den uformelle sektor, ja, om kvinders ulønnede arbejde i forbindelse med social, generationsrelateret eller faglig solidaritet. Det har en økonomisk værdi. Jeg opfordrer kollegerne til at orientere sig i nobelpristageren Gary Beckers tanker. Han har i sine værker netop vurderet den økonomiske værdi af kvinders arbejde i alle dets former. Det fortjener i enhver henseende at blive taget op til fornyet overvejelse, blive vurderet og kvantificeret med henblik på at sikre fuld økonomisk lighed mellem mænd og kvinder.

 
  
MPphoto
 
 

  Bernadette Vergnaud, for PSE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, indledningsvis vil jeg gerne takke ordføreren, fru Niebler, for den komplette og afbalancerede tekst, hun har udarbejdet. Kompromisteksten udgør med de ændringer, der er indarbejdet, et vigtigt parlamentarisk bidrag af høj kvalitet.

Den primære målsætning er en revision af bestemmelserne i de tidligere direktiver om lige løn til mænd og kvinder, ligebehandling af mænd og kvinder, hvad angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkår, ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger og bekæmpelse af chikane. Revisionen gør det muligt at fremlægge en sammenhængende tekst, som ikke indeholder modstridende definitioner. Der skabes øget gennemskuelighed og klarhed med hensyn til lovgivningen om ligebehandling af mænd og kvinder, og gennemførelsen lettes, i takt med at EU's acquis styrkes, tilbageslag undgås, og den seneste udvikling inden for europæisk retspraksis indarbejdes. Teksten indeholder også alle definitioner vedrørende direkte og indirekte forskelsbehandling og chikane samt princippet om lige løn og ligebehandling inden for de erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger, og den vil dermed sikre den klarlæggelse og forenkling, som er helt afgørende for at sikre en vellykket gennemførelse i medlemsstaterne og høj grad af retssikkerhed.

Kommissionen anførte tre primære målsætninger, nemlig at forenkle, modernisere og forbedre Fællesskabets lovgivning, og jeg beklager, at det, hvad angår forbedringsaspektet, ikke har udmøntet sig i konkrete forslag i teksten. Der burde i forbindelse med dette aspekt have været indføjet en målrettet politik til beskyttelse af kvinder, der udøver selvstændig virksomhed, især inden for landbrug og håndværk, en politik vedrørende forældreorlov og om at forene arbejdsliv og familieliv. Jeg beklager, at det ikke er tilfældet.

Jeg anmoder derfor Kommissionen om at sende et stærkt signal ved for det første hurtigst muligt at revidere og forbedre direktiv 86/613/EØF om anvendelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i selvstændige erhverv og ved dernæst at tage direktiv 96/34/EF om forældreorlov op til fornyet overvejelse. Der bør foretages en tilpasning til den aktuelle situation ved i medlemsstaterne at indføre incitamenter, såsom en rimelig godtgørelse og anerkendelse i statistikkerne af værdien af dette ulønnede arbejde.

Der er brug for væsentlige forbedringer for at bekæmpe den traditionelle adskillelse af rollerne i familien og sikre en mere afbalanceret tilstedeværelse af mænd og kvinder på arbejdsmarkedet. Der er med andre ord brug for at sikre, at arbejdsliv og familieliv bedre kan forenes. Ligebehandling er en nødvendig forudsætning for at nå målene om bæredygtig vækst og udvikling i økonomisk, social og miljømæssig henseende, som indgår i relanceringen af Lissabon-strategien. Europa bør sikre minimumsrettigheder for alle, kvinder såvel som mænd, og bør snarest sikre, at de overholdes i medlemsstaterne. Denne målsætning kræver, at vi - Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen - viser stærk politisk vilje og forstandigt samarbejder til gavn for borgerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Anneli Jäätteenmäki, for ALDE-Gruppen. - (FI) Hr. formand, mine damer og herrer, spørgsmålet om ligeløn har været et af vores største ligestillingsspørgsmål gennem adskillige årtier nu. Fællesskabets lovgivning har indtil nu ikke kunnet fjerne dette ulighedsområde. Rene incitamenter og anbefalinger vil heller ikke fremover være nok til at opnå ligeløn. Det skal gøres klart, at uberettigede lønforskelle er uacceptable. Vi har brug for strengere krav, vi har brug for sanktioner, og vi har brug for resultater.

Medlemsstaterne bør rapportere om, hvordan de gennemfører ligebehandlingsprincippet i praksis. Der foreligger ikke tilstrækkelige informationer om, hvordan det bliver gennemført i lovgivningen. Vi må vedtage ordentlige procedurer i medlemsstaterne. Vi sagde lige før, at Tyrkiet må gennemføre lovgivning, og at det ikke er nok bare at vedtage retfærdige love. Her kunne EU og dets nuværende medlemsstater se på sig selv og gennemføre de love og regler, som vi har vedtaget i fællesskab.

I stedet for at skynde på arbejdsmarkedets parter burde medlemsstaterne sikre, at de gennemfører og fremmer ligebehandlingsprincippet og dermed gør, hvad EU's traktater og lovgivning foreskriver. Hvis en arbejdsgiver ikke overholder en regel, må han stå til ansvar for det.

Vi parlamentsmedlemmer ønsker at forbedre den nuværende lovgivning, så den kan fremme ligebehandlingen af kvinder og mænd. Forhåbentlig vil vi opnå konsensus med Kommissionen og Rådet med hensyn til målene.

 
  
MPphoto
 
 

  Hiltrud Breyer, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, kære kolleger, tidligere var EU et fyrtårn for ligestilling mellem kvinder og mænd. Under forhandlingerne om Tyrkiet talte vi meget om værdifællesskabet og om værdien af ligestilling mellem kvinder og mænd. Jeg håber, at denne værdi ikke eroderes fuldstændig. For os er det uomgængeligt, at erhvervspensionerne bliver medtaget i denne betænkning, for vi ved, at kvinder diskrimineres på grund af deres køn, for virksomheden ved ikke noget om, hvorvidt de eller deres mandlige kolleger vil leve længst. At vi som hidtil har forskellige erhvervspensioner, er ikke kun uforeneligt med artikel 13 i traktaten, men også med princippet om ligestilling mellem kønnene på arbejdspladsen. Derfor forventer og håber jeg, at der vil kunne samles et bredt flertal bag dette forslag i Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling.

Desuden synes jeg ikke, at det er i orden, at hr. Wuermeling og andre her en passant indleder et generalangreb på gyldigheden af antidiskrimineringsdirektiverne, og det gælder også uden for erhvervslivet. Jeg forventer også, hr. Špidla, at De endnu en gang understreger, at De støtter antidiskrimineringsdirektiverne, og det ikke kun inden for erhvervslivet, men også uden for erhvervslivet. I kvindepolitikken kan man ikke sige fra den ene dag og så sige til den næste. I stedet skal vi præcisere, at det udgør én af EU's værdier. Vi må ikke fjerne os fra ligestillingspolitikken.

 
  
MPphoto
 
 

  Eva-Britt Svensson, for GUE/NGL-Gruppen. - (SV) Hr. formand, hele betænkningen handler om selve fundamentet for alt ligebehandlingsarbejde, nemlig retten til og muligheden for egen forsørgelse. Jeg vil især fremhæve tre ting i direktivet.

Det første punkt handler om lige løn for lige arbejde. Det er der ikke noget nyt i, men det har været med i tidligere direktiver. Der sker dog en nødvendig styrkelse, idet man opfordrer arbejdsmarkedets parter til både at tage initiativ og ansvar for ligelønsprincippet. Selv om vi har haft direktivet om princippet om lige løn, er lønforskellene fortsat store, og der finder altså fortsat en diskriminering sted.

Det andet punkt, jeg vil påpege, er orlov. Forældreskab ses ikke længere som et spørgsmål for et af kønnene, men begge forældre skal gives mulighed for at dele ansvaret for børnene.

Det tredje punkt, som jeg vil tage fat på, er ligebehandling i arbejdslivet. Det må ikke kun handle om ligebehandling af kvinder, som er etableret på arbejdsmarkedet, men det handler også om diskriminering ved rekruttering og i spørgsmålet om ansættelsesforhold.

 
  
MPphoto
 
 

  Urszula Krupa, for IND/DEM-Gruppen. - (PL) Hr. formand, formålet med denne beslutning var at øge lige muligheder og forbedre kvinders situation på arbejdsmarkedet. Mange af ændringsforslagene vil bidrage til at ændre tingene til det bedre, men det ser ud til, at hvis der skal opnås virkelige forbedringer, må vi ikke blot indføre lovgivningsmæssige standarder, men frem for alt ændre den måde, vi tænker på kvinders rolle i det sociale og økonomiske liv på. Vi må opgive liberale idéer, som er baseret på en moralsk relativisme, og går over til en model, der er baseret på etiske og moralske principper, som tager hensyn til den enkelte kvinde eller mand og ikke blot ser et objekt, man kan skabe profit på. Svagere mennesker, og særligt kvinder, er særligt sårbare over for en utilitaristisk models risici, hvor selskaber, koncerner og handelskæder nægter at give barselsorlov eller betale lønninger, og hvor kvinder bliver tvunget ind i ydmygende job eller tjenesteydelser.

En ændring i vores tænkemåde må begynde med uddannelsen i skolen, i hjemmet, på arbejdspladsen og på alle livets områder. Kvinder er anderledes i psykologisk og fysisk forstand, og efter vores mening bør de af hensyn til deres egen beskyttelse forbydes at arbejde i en række job. Kvinder, som kæmper for ligebehandling, ender ofte i ufordelagtige situationer, hvor de konkurrerer og kæmper med mænd i stedet for at samarbejde og dele ansvar i overensstemmelse med deres anlæg.

Jeg mener, det er meget uretfærdigt, at forslaget ikke nævner det store antal kvinder, som enten er trådt tilbage fra arbejdsmarkedet eller ikke modtager pension. Det er i strid med beslutningens erklæringer. Medmindre de nævnte bestemmelser kommer med, vil dette direktiv blot blive endnu et dødt dokument.

 
  
MPphoto
 
 

  Lissy Gröner (PSE). - (DE) Hr. formand, dette direktiv omhandler kvinders stilling på arbejdsmarkedet. Derfor er dette primært møntet på kvinder, og vi kvinder skal nu igen gå forrest i kampen for at gennemføre den afbureaukratisering, som vi lover borgerne. Jeg håber, at vi vil nå til enighed i morgen, og jeg håber også, at referencen til antidiskrimineringsloven var lidt mundhuggeri fra hr. Wuermelings side. Der skal snart afholdes nationale valg, og det har intet at gøre med dette direktiv.

I henhold til artikel 119 i traktaten loves kvinder lige rettigheder, og de har brug for at se disse blive omsat til praksis. Mange kvindelige kolleger refererede til de områder, hvor disse endnu ikke er gennemført, og hvor der er behov for en større bevidsthed om den direkte og indirekte diskriminering, som finder sted. Det er muligt, at diskriminering begynder i folks hoveder, men for at få bugt med dette skal vi ændre rettighederne, således at lovgivningen og den nationale gennemførelse heraf kan følge efter.

Den politiske vilje er nødvendig, og Kommissionen viste, at den er i besiddelse heraf. Parlamentet yder sit eget bidrag hertil. Jeg håber, at vi vil opnå det i morgen, som vi ønsker, og at vi herigennem sender kvinderne i EU et klart signal om, at vi fortsat er motoren for kvindernes rettigheder i Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Věra Flasarová (GUE/NGL).  - (CS) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, problemer med at forene arbejde og privatliv er blevet en del af det moderne liv. En af årsagerne til kvinders ulige status på arbejdspladsen er, at arbejdsgiverne er bange for interessekonflikter mellem arbejdet og familieansvaret. Selv om kvinder udgør næsten 44 % af deltagerne på det tjekkiske arbejdsmarked, så er der i henhold til vores undersøgelser i bedste fald fem gange så mange mænd som kvinder i ledende stillinger. Kvinder, som ønsker at komme op ad karrierestigen, skal være usædvanligt dygtige for at blive betragtet som ligeværdige partnere i forhold til mænd. Faktisk må de gå længere for at få succes end mænd, som udfører samme job.

Gennemsnitslønnen for kvinder i Den Tjekkiske Republik ligger i dag 19 % under mændenes. Det er også en kendsgerning, at kvinder ofte selv kræver lavere løn ved jobsamtaler end mænd, som søger samme job, hvilket i sig selv er et tegn på kvinders manglende selvtillid i ansættelsesforhold.

Det følger heraf, at fremme af lige rettigheder for kvinder og mænd ikke kun bør være et spørgsmål om at vedtage diverse direktiver og love. Jeg går helt ind for et direktiv, men det skal bygge på grundlæggende ændringer i den europæiske kultur generelt. Jeg vil faktisk gå så vidt som til at sige, at udgangspunktet må være en komplet udslettelse af vores middelalderlige holdninger og af den fejlagtige opfattelse, at lighed mellem mænd og kvinder kun er et problem for kvinder, og at der ikke forekommer diskrimination af mænd.

 
  
MPphoto
 
 

  Christa Prets (PSE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, i den nuværende situation, hvor EU har vanskeligheder ved at udtrykke sig, i det mindste ved at udtrykke sig på en sådan måde, at det bliver forstået af borgerne, er det så meget desto vigtigere, at EU's lovgivning og retspraksis bliver mere klar og forståelig. Derfor hilser jeg det foreliggende forslag velkommen.

Hvis det imidlertid skal handle om modernisering og forbedring, som det nævnes i dette dokument, beklager jeg, at revideringsmetoden ikke levner plads til nogen væsentlige ændringer, som f.eks. ligestilling på erhvervspensionsområdet.

I forbindelse med behandlingen af det seneste direktiv til artikel 13 blev der givet tilsagn om, at dette emne ville blive behandlet på et senere tidspunkt, nemlig i forbindelse med det reviderede direktiv. Kommissionen og Rådet viser sig nu at være imod dette, og jeg spørger mig selv, hvorfor man ikke udnyttede denne chance. Det ville have været nødvendigt at fremhæve dette i højere grad, og jeg beklager, at dette ikke blev tilfældet.

 
  
MPphoto
 
 

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer, jeg vil gerne sige tak for en yderst livlig og koncentreret debat. Jeg vil gerne begynde med at understrege, at vi har mulighed for at vedtage dette afgørende direktiv uden forsinkelse. I Europas borgeres interesse må denne mulighed gribes. Jeg vil bemærke, at dette er et centralt skridt fremad, som skal tages for at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder i alle involveredes øjne, uanset institutionernes forskellige meninger om tankerne bag denne revision.

Jeg vil nu gerne forklare Kommissionens holdning til ændringsforslagene lidt mere detaljeret. Kommissionen kan nemt acceptere en stor del af dem, og vi mener også, at de er i overensstemmelse med Rådets holdning som fastlagt i dets generelle indstilling af 7. december 2004. De går langt med hensyn til at forbedre fællesskabslovgivningen på dette område og gøre den mere tilgængelig. Til dette formål anvendes en række forskellige midler, herunder tekniske foranstaltninger, præciseringer af loven og bestemmelser, som vil give et frisk politisk pust til arbejdet for at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder, f.eks. med hensyn til ligeløn.

Kommissionen kan ikke acceptere en anden gruppe ændringsforslag af rent tekniske årsager, og den vil beskrive disse årsager detaljeret i sit ændrede forslag. Desuden har den afvist et vist antal ændringsforslag, fordi de går ud over det, man med rimelighed kan forvente at opnå under denne revisionsproces. Direktivets specifikke mål er at lette de løbende og parallelle procedurer med at kodificere fællesskabslovgivningen på den ene side og lægge grundlaget for grundlæggende ændringer på den anden side.

Det første af disse ændringsforslag vedrører den nye artikel 3 a, som ville forpligte medlemsstaterne til at indføre positive foranstaltninger i stedet for at lade dette være en mulighed. Eftersom traktatens artikel 141, stk. 4, som er primær lov, klart siger, at medlemsstaterne kan træffe de foranstaltninger, de finder nødvendige på dette område, ville enhver sekundær lovgivning, som henviser til denne artikel i traktaten og samtidig griber ind i denne kompetence, efter vores opfattelse støde på store vanskeligheder.

For det andet kan Kommissionen ikke tilslutte sig, at den forpligtelse, der påhviler medlemsstaterne til at støtte visse foranstaltninger inden for dialogen mellem arbejdsmarkedets parter, bliver ændret til en forpligtelse til at garantere bestemte resultater af denne dialog i henhold til ændringsforslagene til artikel 24 og 27. Det ville blive svært at få disse ændringsforslag til at passe med princippet om arbejdsmarkedets parters selvbestemmelsesret.

Jeg vil også gerne minde Parlamentet om, at tilsvarende bestemmelser blev optaget i direktiv 2002/73/EF efter langvarige forhandlinger med Parlamentet og Rådet. Dette direktiv og de regler, som det fastsætter, og som repræsenterer en innovativ model for i højere grad at inddrage arbejdsmarkedets parter, vil først træde i kraft i oktober 2005. Efter vores opfattelse ville det være urimeligt at ændre disse bestemmelser, før man har haft en chance for at se, hvordan de virker i praksis.

Den nye artikel 28 b, som foreslår en revisionsklausul for forældreorlovsdirektivet, er uacceptabel, fordi dette direktiv ikke hører under nærværende revision. Det ville være vanskeligt at forene en sådan klausul med de relevante bestemmelser i forældreorlovsdirektivet og med bestemmelserne i EU-rammeaftalen mellem arbejdsmarkedets parter, som direktivet er baseret på. Desuden ville der opstå problemer med hensyn til dette ændringsforslags kompatibilitet med arbejdsmarkedets parters selvbestemmelsesret og deres rolle som fastlagt i traktatens artikel 138 og 139.

Endelig kan Kommissionen ikke acceptere ændringsforslagene til artikel 8, som sigter mod at forbyde anvendelsen af køn som en faktor ved beregning af forsikringspræmier og ydelser for ansattes forsikringsordninger. Disse ændringsforslag går også ud over det, som er omfattet af udarbejdelsen af lovgivningsforslag som det aktuelle direktiv. Det er ikke ensbetydende med, at spørgsmålet ikke bør være genstand for politisk debat i fremtiden. Selv om der er delte meninger om spørgsmålet, og Rådets nuværende holdning er helt klar, så er jeg helt overbevist om, at det er et vigtigt spørgsmål, som kræver vores opmærksomhed.

Desuden mener Kommissionen naturligvis ikke, at det ville skabe tvetydigheder i denne sammenhæng at anvende forskellige systemer for pensioner under anden og tredje søjle, som det blev hævdet under debatten. Det er et helt separat emne, som går ud over de rent tekniske overvejelser.

Som konklusion kan jeg altså sige, at Kommissionen kan acceptere et antal ændringsforslag fuldt ud på grundlag af disse overvejelser, og jeg vil gerne nævne de pågældende ændringsforslag. Kommissionen kan fuldt ud acceptere ændringsforslag 1, 2, 4, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 14, 15, 16, 17, 18, 19, 20, 21, 22, 23, 25, 26, 27, 28, 31, 32, 33, 34, 35, 37, 38, 39, 40, 41, 42, 43, 45, 47, 48, 49, 50, 51, 52, 54, 55, 56, 57, 58, 59, 60, 61, 62, 64, 65, 66, 68, 69, 70, 74, 75, 77, 78, 79, 80, 82, 83, 85, 87, 88, 89, 90, 91, 92, 93, 96, 101, 106, 107, 108 og 109. Kommissionen kan delvist acceptere ændringsforslag 5, 24, 71, 72, 73, 76, 84, 98, 102, 103, 104 og 105. Kommissionen kan imidlertid ikke acceptere ændringsforslag 3, 12, 13, 29, 30, 36, 44, 46, 53, 63, 67, 81, 86, 94, 95, 97, 99 eller 100. Jeg har allerede forklaret baggrunden for Kommissionens holdning.

 
  
MPphoto
 
 

  Hiltrud Breyer (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, i den forbindelse vil jeg godt stille Dem et spørgsmål. De afviste forslaget fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling på to væsentlige punkter, nemlig i spørgsmålet om forældreorlov og erhvervspensioner, hvilket var forslagets kerne. De sagde til ordførerne, at det er et ekstremt vigtigt emne, og at vi agter at tage fat på det på et eller andet tidspunkt. Jeg mener, hr. Špidla, at De lovede os det, da vi behandlede direktivet ...

(Formanden afbrød taleren)

Hr. formand, tillad mig at stille spørgsmålet. De sagde, at det er et vigtigt emne, som vil blive taget op på et eller andet tidspunkt. I den forbindelse vil jeg godt spørge Dem: Hvornår bliver der taget fat på det og på hvilken måde? Hvordan ser Deres konkrete tidsplan ud for det? Jeg vil gerne udtrykkeligt bede Dem om at tage stilling til erhvervspensionerne - hvilket De også lovede - fordi det rent faktisk er i strid med traktaten, ...

(Formanden fratog taleren ordet)

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Jeg beklager, men det havde ikke noget at gøre med den sag, vi behandler nu. Det vedrørte en helt anden sag, men jeg vil tillade spørgsmålet, og jeg vil bede kommissæren om at tage ordet.

 
  
MPphoto
 
 

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Efter min opfattelse fremgik det helt tydeligt af debatten, at formålet med dette direktivforslag er at foretage nogle tekniske forbedringer af den gældende EU-lovgivning og ikke at indføre omfattende og vidtrækkende ændringer. Det er årsagen til, at Kommissionen ikke kan acceptere de to centrale ændringsforslag, som fru Breyer henviste til, eftersom det helt klart ville være i strid med tanken bag udarbejdelsen af dette direktiv. De to spørgsmål, som hun nævnte, er så vigtige, at jeg vil behandle dem i løbet af mit arbejde, selv om jeg ikke kan give Parlamentet nogen præcise datoer i øjeblikket. Jeg kan dog sige, at det er spørgsmål, som vi vil drøfte i meget nær fremtid, og jeg er faktisk helt sikker på, at der vil vise sig en lejlighed til det under næste uges debat om grønbogen om demografiske ændringer. Det er imidlertid stadig et åbent spørgsmål, hvordan vi når frem til vores konklusion, og det ville ikke være passende at gå mere ind i sagen nu.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag kl. 12.00.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik