Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 5. juli 2005 - Strasbourg

30. Lovvalgsregler ("Rom II")

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A6-0211/2005) af Wallis for Retsudvalget om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontraktforhold ("Rom II") (KOM(2003)0427 - C5-0338/2003 - 2003/0168(COD)).

  Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer, som De ved, har Kommissionen foreslået et skadeserstatningsinitiativ. Det har tre målsætninger.

Den første målsætning er at fastlægge løsningerne på forhånd og dermed give retssikkerhed til borgerne og de økonomiske aktører, som lider skade.

Den anden målsætning er at lette løsningen af tvistemål ved domstolene og fremme en gensidig anerkendelse af de afgørelser, som dommerne træffer.

Den tredje målsætning er naturligvis at gøre det så let som muligt at løse sådanne stridsspørgsmål.

For at gøre det muligt at nå disse målsætninger har vi foreslået en generel regel, nemlig at man går ud fra det sted, hvor skaden er sket, dvs. det sted, hvor den direkte skade er opstået. Vi besluttede at anvende denne indfaldsvinkel, fordi det er den løsning, der er mest udbredt i medlemsstaternes retssystemer, og fordi det efter vores mening også er den løsning, der giver den bedste balance mellem parterne.

Kommissionens forslag indeholdt desuden nogle særregler, f.eks. produktansvar eller miljøansvar. I disse specifikke tilfælde mener jeg ikke altid, at den generelle regel gør det muligt at nå en tilstrækkelig balance, og derfor er det nødvendigt med særlige bestemmelser.

I forslaget er der taget højde for en vis grad af fleksibilitet for dommerne, så de kan tage højde for særlige omstændigheder. Denne fleksibilitet bør dog begrænses, så den ikke går ud over den generelle målsætning, nemlig retssikkerheden. I den forbindelse er det klart, at hvis dommerne at handle fuldstændigt efter skøn, ville det blive vanskeligt at sørge for den retssikkerhed, som er en af dette initiativs hovedmålsætninger, eftersom de økonomiske aktører og borgerne gerne på forhånd vil vide, hvilken lov der gælder for deres situation.

I lyset af det, der er blevet sagt, vil jeg gerne lykønske ordføreren med hendes glimrende betænkning, der er et resultat af nogle meget omfattende høringer, og jeg vil gerne takke hende for hendes ønske om at gå hurtigt frem, så betænkningen kan blive vedtaget inden sommeren.

Efter min mening er det eneste problematiske aspekt den alt for store fleksibilitetsmargen, som dommerne får i ordførerens ændringsforslag, hvilket giver dem mulighed for at tage højde for særlige omstændigheder fra sag til sag. Den alt for store skønsmæssighed risikerer at gå ud over den reelle retssikkerhed.

Vi har desuden svært ved at godkende de ændringsforslag, som afskaffer særreglerne. Jeg nævnte produktansvaret, som giver en fuldstændig beskyttelse af forbrugerne, eller miljøansvaret. Efter min mening ville det være farligt at afskaffe disse særregler.

Jeg er til gengæld helt enig i den løsning, som ordføreren er nået frem til med hensyn til følsomme spørgsmål som bagvaskelse i pressen og forbindelsen mellem international privatret og det indre marked. Det er to meget vanskelige områder, og her mener jeg, at det opnåede kompromis er tilfredsstillende.

Til sidst vil jeg med hensyn til trafikulykker gerne endnu en gang lykønske fru Wallis med hendes grundige behandling af dette spørgsmål, der har stor praktisk betydning for borgerne. Kommissionen deler målsætningen om at fortsætte med en meget indgående analyse, f.eks. i forbindelse med den såkaldte Rom II-konventions gennemførelse.

  Diana Wallis (ALDE), ordfører. - (EN) Hr. formand, dette forslag er efter min mening banebrydende for Europa og banebrydende for Parlamentet. Vi har aldrig før haft et sammenhængende regelsæt om lovvalg for en så bred vifte af civil- og handelsretlige krav. Vi har nu en potentiel køreplan for retssager og adgang til retfærdighed i det indre marked, og den bygger på Bruxelles I-strukturerne i forbindelse med retternes kompetence.

Det er første gang, Parlamentet har virket som medlovgiver inden for et sådant område af den internationale privatret. Jeg er stolt over, at vi via vores udvalg har sat gang i debatten om politikker på flere områder, som vi måske ikke forventedes at bevæge os ind på. Her kommer jeg ind på nogle af disse diskussioner.

Vi har tænkt længe og grundigt over, hvilken slags generel regel der var brug for, og vi ledte efter den metode, der bedst sikrer retfærdighed ved vores domstole. Hvis jeg kan sige det sådan, er det en metode, der giver vores dommere lidt subsidiaritet. Vi tager udgangspunkt i Kommissionens klare regel, men giver derefter lidt plads med henblik på at sikre retfærdighed i de mange forskellige situationer, der utvivlsomt vil opstå under en retssag. Her er der et klart budskab om, hvor svært det er at karakterisere forhold uden for kontrakt, som er indbygget i Kommissionens metode. Vores metode undgår dette problem, medmindre vi kan finde gode definitioner. På dette grundlag vil jeg acceptere min socialdemokratiske kollegas ændringsforslag om produktansvar. Jeg synes, det er en god definition og regel og bidrager til debatten.

Hvad angår færdselsuheld og personskade generelt, har vi sendt et tydeligt signal om, hvor uretfærdigt det er at anvende erstatningssystemet i det land, hvor uheldet sker. Som eksempel kan jeg nævne, at en mand fra min valgkreds var ude for et uheld i Spanien. Han har fået tilbudt en erstatning på 4.000 britiske pund i henhold til spansk lov. I henhold til engelsk lov ville det have været 43.000 britiske pund, og han skal jo leve resten af sit liv i England. Dette problem skal der gøres noget ved, om ikke her, så i Kommissionens yderligere undersøgelser og forslag.

Hvad angår anvendelse af andre landes lovgivning, vil Rom II's succes afhænge af godt samarbejde på retsområdet og behørig anvendelse af og respekt for hinandens love. Hidtil har der været tale om spredt fægtning. Retterne undgår ofte at anvende andre landes lov. Retten og parterne bør - eller skal - overveje dette, ellers spilder vi alle vores tid her. Det skal vi overvåge nøje, hvis vi skal sikre et område med sand civil- og handelsretlig retfærdighed.

Hvad angår ærekrænkelse, hvor Parlamentet forventedes at spille en aktiv rolle, var jeg glad for udtalelsen fra mine kolleger i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender. Jeg er personligt enig med dem, men har altid ment, at vi var nødt til at gå videre for at tage højde for mediernes bekymringer vedrørende ytringsfrihed.

Vi har nu et kompromis med bred støtte på tværs af de politiske grupper, og - hvad der er mere vigtigt - i hele forlags- og journalistverdenen. Det står ikke helt klart, hvorvidt det vil virke i teknisk henseende, men det giver en rettesnor for nye drøftelser i Kommissionen og Rådet. Det indikerer, hvad der er acceptabelt, når der skal findes en balance mellem ytringsfrihed og ofrenes rettigheder i sager om ærekrænkelse.

Til slut kommer en gammel kending, princippet om oprindelsesland, på banen igen. Jeg gentager: Det drejer sig ikke om lovvalg, det vil ikke give svaret på, hvilket lands lov der skal anvendes i en civilretlig tvist mellem to parter. Hvis det giver et svar, er det sandsynligvis ikke det svar, fortalerne for princippet ønsker. Det er et vigtigt princip i fællesskabsretten inden for offentlig ret eller delstatsret, og som sådan skal det komme til sin ret. Det mener jeg, vi har gjort i den løsning, vi har fremlagt i udvalgets betænkning. Jeg håber, det overlever ændringsforslagene fra begge sider.

Jeg siger tak til alle i Retsudvalget og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, som har støttet vores arbejde med denne betænkning. Jeg er dybt taknemmelig for den hjælp, vi har fået fra vores sekretariat for retlige anliggender i form af grundig baggrundsinformation og assistance med udarbejdelsen af en betænkning, som vi som udvalg efter min mening kan være stolte af.

  Barbara Kudrycka (PPE-DE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender. - (PL) Hr. formand, jeg vil gerne tilslutte mig kommissæren og udtrykke min dybtfølte tak til fru Wallis for hendes yderst indsigtsfulde betænkning, og fordi hun har tilvejebragt kompromiser om mange vanskelige spørgsmål.

Selv om det er en kompleks og teknisk forordning, repræsenterer den et meget vigtigt skridt i etableringen af et sammenhængende europæisk system inden for civilretten. Uden et sådant system ville det være en hel del vanskeligere for det fælles marked at fungere, og selv om dette ofte kritiseres, så udgør det grundlaget for den europæiske integration. Derfor er alle kommentarerne fra både Udvalget om Borgernes Rettigheder, Retlige og Indre Anliggender og især Retsudvalget yderst centrale.

I betragtning af den korte tidsramme og især i betragtning af udvalgets kompetencer, har Udvalget om Borgernes Rettigheder, Retlige og Indre Anliggender primært koncentreret sig om forordningens artikel 6, som angiver den lov, der finder anvendelse i situationer, hvor en persons ære og rygte bliver krænket, eller hvor en person eller et selskab krænkes af medieudgivelser. Den beskriver også anvendelsen af denne lov i tilfælde af eventuelle juridiske stridigheder. Udvalget om Borgernes Rettigheder, Retlige og Indre Anliggender, som jeg har fungeret som ordfører for, mener, at EU skal garantere sine borgere et højt niveau af juridisk sikkerhed. I tilfælde af, at en publikation krænker en persons ære og rygte, er det derfor centralt, at denne persons subjektive rettigheder bør beskyttes frem for alt andet, og det bør ske i det land, hvor overtrædelsen er begået.

Vores grundlag for disse overvejelser var, at pressefriheden i øjeblikket ikke er truet i Europa, idet den er beskyttet både af medlemsstaternes forfatninger og af europæiske domstole. Desuden betød et kompromis, som blev opnået i Retsudvalget, at der er blevet stillet et ændringsforslag, der dels tager højde for Udvalget om Borgernes Rettigheder, Retlige og Indre Anliggenders holdning og dels etablerer en så præcis lovgivningsmæssig ramme, at de europæiske udgivere skulle kunne være tilfredse. Jeg støtter disse ændringsforslag, fordi denne løsning særligt i forbindelse med Bruxelles 1-forordningen giver juridisk beskyttelse til udgivere og samtidig garanterer, at ofres rettigheder vil blive styrket.

  Rainer Wieland, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, jeg ønsker ligeledes at takke ordføreren for behandlingen af denne vanskelige materie, som til sidst kunne koges ned til nogle få, men særligt omstridte punkter. I stedet for at kaste mig specifikt over dem vil jeg derimod under hensyntagen til det, som man har drøftet de seneste uger, behandle to punkter, hvor denne retsakt bringer os videre praktisk og principielt.

På den ene side handler det efter min mening - det fik vi allerede belyst under disse forhandlinger i det klassiske tilfælde med trafikuheldet - om en formålstjenlig videreudvikling og afrunding. Det er i sådanne tilfælde, at man højst sandsynligt og hyppigst vil kunne opleve, at borgeren i bogstaveligste forstand "kolliderer" med Europa og bagefter spørger sig selv: Hvor langt går mine rettigheder egentlig?

Det andet punkt, som vedrører presselovgivningen, har principiel karakter. I de seneste uger oplevede vi, at den fjerde statsmagt, som nøje overvåger, hvordan de tre øvrige arbejder sammen, og som på en måde er borgernes første lobby, selv blev til en lobby. Hvis man kaster et blik på sagen om prinsesse Caroline af Monaco, kunne man mene, at dette område kun vedrører de rige, smukke, berømte, vigtige eller adelige mennesker. Men den kan i sin udformning også vedrører almindelige mennesker, hvilket vi ikke har set siden "Katharina Blums tabte ære". Vi lever med en morgendæmring af en europæisk forståelse for de grundlæggende rettigheder. Vi skal acceptere, at denne forståelse af de grundlæggende rettigheder også kan betyde, at ytringsfriheden kolliderer med den personlige frihed. Derfor er det godt, at vi på den ene side forsøger at gennemføre en afgrænsning, der er bæredygtig i praksis, mens vi på den anden side inkorporerer en kontrolklausul i forordningen.

Et sidste punkt, helt uspektakulært, men vigtigt: Fru Wallis foreslog en ny mulighed, som skal tage hensyn til, hvordan lovgivningen udvikler sig ...

(Taleren afsluttede sit indlæg før tiden)

  Katalin Lévai, for PSE-Gruppen. - (HU) Også jeg vil gerne lykønske ordføreren, og jeg vil kun henlede opmærksomheden på et eller to spørgsmål. Jeg mener, at sammenhængende, fælles europæiske bestemmelser inden for international privatret med hensyn til civile og handelsmæssige forpligtelser uden for kontraktforhold er et vigtigt skridt for den fortsatte udvikling af området med frihed, sikkerhed og retfærdighed med hensyn til samarbejde inden for retlige og indre anliggender. Vi kan se, at den økonomiske bevægelighed og borgernes bevægelighed er vokset med det indre markeds integration, og derfor er spørgsmål omkring erstatningsforpligtelser på dette område blevet en hverdagsbegivenhed, som kan omfatte en række internationale komponenter. Af mange forskellige grunde haster det med at få konsolideret de juridiske bestemmelser, der finder anvendelse i sådanne sager, på europæisk niveau, og jeg mener, at denne forordning imødekommer dette behov.

Det er en yderst vigtig sag set fra virksomhedernes side, idet fælles lovgivning garanterer dem juridisk sikkerhed, forudsigelighed og konsistens. Det er fordelagtigt for borgere, forbrugere og også for evt. krænkede parter og ofre, fordi der fastsættes bestemmelser, som beskytter dem og gør den relevante lovgivning mere gennemsigtig. Det vil alt sammen bidrage til at bringe EU tættere på borgerne, også gennem den lovgivningsmæssige proces. En særlig dyd ved forslagets bestemmelser er, at de tager højde for og samtidig letter Domstolens arbejde med fortolkning af loven. Jeg vil især gerne henlede opmærksomheden på det brede spekter, som er dækket af bestemmelserne i forordningsforslaget, og som går fra skader, som forbrugere har lidt, og produktansvar over trafikulykker og miljøskader og ærekrænkelse. Konsolidering af europæisk lovgivning om ansvar for internationale miljøkatastrofer er et aspekt, som jeg som ungarsk medlem af Europa-Parlamentet betragter som særligt vigtigt. Lad mig minde om Rumæniens cyanidforurening af floden Tisza for et par år siden og om Rosia Montana (Verespatak)-projektet. Jeg gentager: Denne forordning er et stort skridt fremad med hensyn til juridisk sikkerhed, forudsigelighed og gennemsigtighed.

  Monica Frassoni, for Verts/ALE-Gruppen. - (IT) Hr. formand, kære kolleger, jeg vil gerne takke Kommissionen og fru Wallis for det glimrende arbejde, som de har udført, og som har ført til en nyttig lovgivningstekst.

Der er dog et punkt i teksten, som vi stiller os meget tvivlende over for, og hvor vi gerne ville have fru Wallis til at skifte mening. Dette punkt vedrører artikel 7 om en særlig lovgivning for miljøskader. Vi mener ikke, at det er hensigtsmæssigt at fjerne denne særlige regel, men snarere, at en fjernelse af den - når man ser på fru Wallis' betænkning som helhed - ville fratage Kommissionens forslag et vigtigt element.

Hvad miljøskaderne angår, tror jeg, at der på europæisk plan - og også i mange medlemsstater - er en meget svag lovgivning og manglende retssikkerhed, og derfor giver det ikke nogen fordele at fratage de skadelidte denne valgmulighed.

Min gruppe har besluttet at undlade at stemme, såfremt dette punkt i fru Wallis' betænkning bliver vedtaget. Vi håber dog, at den inden i morgen lykkes os at overbevise fru Wallis om at trække sit ændringsforslag tilbage.

  Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer, jeg vil gøre det meget kort. Jeg vil gerne endnu en gang takke ordføreren og alle de parlamentsmedlemmer, der talte.

Jeg vil blot komme ind på et enkelt af de punkter, der blev nævnt. Først vil jeg gerne understrege - sådan som jeg sagde før - at også Kommissionen er af den opfattelse, at miljøbeskyttelsen fortjener særbehandling, og derfor vil jeg gerne henlede ordførerens opmærksomhed på dette spørgsmål.

Når det gælder bagvaskelse i pressen, bekræfter jeg min tilfredshed med det kompromis, som ordføreren foreslog Kommissionen, og som Kommissionen har godkendt.

Hvad angår de ændringsforslag, der er stillet efter vedtagelsen i Retsudvalget, tror jeg, at de i virkeligheden risikerer at skabe en ren variant af oprindelseslandsprincippet, dvs. en variant af et princip, som vi efter min mening ikke kan fastlægge og beslutte her.

Til sidst vil jeg bekræfte min tilfredshed med det kompromis, som Retsudvalget har opnået og vedtaget, men jeg må til gengæld indrømme, at jeg stiller mig lidt tvivlende over for den anden ændring, der foreslås, nemlig ændringsforslag 56 og 57.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag kl. 12.00.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Fausto Correia (PSE). - (PT) Med hensyn til Wallis-betænkningen (A6-0211/2005) om lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontraktforhold (Rom II) vil jeg gerne sige, at jeg for at sikre ytringsfriheden sammen med en juridisk ramme til beskyttelse af privatlivet og juridisk sikkerhed for journalister og medierne i EU, har stemt:

a) for ændringsforslag 57 til artikel 6 og 56 til betragtning 12, og

b) imod ændringsforslag 10 til betragtning 12 a, og ændringsforslag 54 til betragtning 26 a, begge fra punkt 3.