Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 5. juli 2005 - Strasbourg

33. Oprindelsesregler

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er mundtlig forespørgsel (B6-0329/2005) af Barón Crespo for Udvalget om International Handel til Kommissionen om oprindelsesregler i forbindelse med præferencehandelsordninger KOM(2005)0100).

  Enrique Barón Crespo (PSE), spørger. - (ES) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, jeg vil som formand for Udvalget om International Handel hilse kommissær Kovács velkommen og sige til ham, at vi ser frem til at modtage ham i Udvalget om International Handel, så vi kan få en første forhandling om de spørgsmål, vi i fællesskab behandler. Jeg siger det direkte til ham i denne intime atmosfære, som vi lige nu befinder os i på dette sene tidspunkt af aftenen.

Jeg vil også gerne give udtryk for min egen og udvalgets tilfredshed med vedtagelsen af GSP-forordningen i april, selv om det er en skam, at den ikke blev vedtaget på det planlagte tidspunkt, så de lande, der blev ramt af tsunamien, kunne nyde godt af den. Og hvad angår oprindelsesreglerne, selv om det er korrekt, at Parlamentet hverken har beføjelse eller medbestemmelsesret eller skal høres i forbindelse med forordningen om gennemførelsesbestemmelserne, har vi i medfør af Rådets afgørelse fra 1999 om procedurerne for udøvelse af Kommissionens gennemførelsesbeføjelser, ret til regelmæssigt at blive informeret om de procedurer, der finder sted ved hjælp af komitologiproceduren.

Det ville betyde, at Generaldirektoratet for Beskatning og Toldunion, som det er tilfældet med Generaldirektoratet for Handel, som vi punktligt modtager dokumenterne fra Komité 133 fra, skal sende vores udvalg udkastene til gennemførelsesforanstaltningerne samt afstemningsresultaterne og mødeprotokollerne.

Det er i overensstemmelse med de beføjelser, som forretningsordenen giver os, og som ikke kun omhandler handelsspørgsmål, men også de økonomiske og handelsmæssige forbindelser med tredjelande. Vi er derfor, hr. kommissær, interesseret i og villige til at konsultere vores respektive dagsordener for at få en fornuftig forbindelse til Dem med dialog, forhandling og kontrol.

Med hensyn til indholdet i reformforslaget mener vi, at den vifte af spørgsmål, der rejses ud fra et synspunkt om forenkling, større fleksibilitet og kontrol, er vigtig. Jeg vil meget kort komme ind på dem.

Med hensyn til forenklingen synes vi, at fjernelsen af en lang liste over betingelser, som eksportørerne pålægges, og udstedelsen af oprindelsescertifikat udelukkende på baggrund af værditilvækstkriteriet er positivt. I forbindelse med dette punkt vil vi gerne hurtigst muligt modtage de konsekvensundersøgelser eller de simuleringer, der er foretaget, hvor man kan se de økonomiske indvirkninger af at fastsætte tærskler for værditilvækst for handelssamkvem og for de begunstigede lande.

Med hensyn til en større fleksibilitet mener vi, at det, hvis vi tillader regional kumulation mellem lande, der tilhører den samme region, vil medvirke til større økonomisk integration mellem disse, hvilket er en del af vores grundlæggende filosofi, og som også kan have gavnlige virkninger.

Endelig bør vi med hensyn til kontrollen stille forslag om at fastsætte nye kontrolmekanismer, således at der ikke opstår overdrevne bureaukratiske og administrative procedurer, der kan fjerne incitamentet til at bruge mekanismerne til anvendelse af præferenceordningerne.

På et tidspunkt, hvor der foregår meget livlige forhandlinger om gennemførelsen af millenniummålene og bekæmpelse af fattigdommen, såvel i Parlamentet som i FN, OSCE og G-8, mener vi, at dette er det bedste tidspunkt til en reform af oprindelsesreglerne, der åbner vores markeder og er til gavn for de lande, der mest behøver det. Det er formålet med denne forespørgsel, og vi vil gerne vide, hvad Kommissionen mener herom på nuværende tidspunkt.

  László Kovács, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, i meddelelsen af 16. marts 2005 defineres de generelle retningslinjer for oprindelsesregler i præferenceordninger i fremtiden. Der er tale om en trestrenget tilgang, der bør betragtes som en pakke. For det første indeholder pakken forenkling og passende lempelse af reglernes substans. For det andet indeholder den forbedrede procedurer for reglernes gennemførelse og håndhævelse og for det tredje et sikkert miljø for lovlig handel via målrettet overvågning af ordningernes funktion. Retningslinjerne bør anvendes progressivt på alle ordninger, men er først og fremmest fokuseret på de ordninger, der vedrører udvikling af hver enkelt generel præferenceordning.

Kommissionen mener, at formel forenkling kan opnås ved at anvende én bred metode, der er baseret på værdikriterier, i stedet for de nuværende talrige og komplekse regler for bestemmelse af produkters oprindelse, som ikke helt kan opnås i et land. Den metode giver også fleksibilitet, ved hjælp af tærskelværdier, til at tilpasse oprindelseskravene til de ønskede resultater, hvad angår markedsadgang og udvikling for modtagerlandene. Metoden gælder både bestemmelse af tilstrækkelig forarbejdning, når der anvendes materialer, der ikke har oprindelse i et land eller en akkumuleringsregion, og tildeling af oprindelse, men i forbindelse med akkumulering ved hjælp af forskellige tærskelværdier.

For nu at svare på Deres andet spørgsmål skal behovet for lempelse - og her henviser jeg til mine indledende bemærkninger - sættes i forhold til de ønskede virkninger, ikke kun hvad angår eksportvækst i forbindelse med GSP, men hovedsagelig modtagerlandenes faktiske udvikling. I den henseende skal de kriterier, der skal overvejes ved definition af tærskelværdierne for merværdi, være forbundet med de nye reglers virkning på udviklingen.

Merværdimetoden er derfor udgangspunktet. Kommissionen er ved at iværksætte undersøgelser, der skal måle effekten på visse produkter, der er afgørende for udviklingslandene, f.eks. tekstiler, landbrug og fiskeri - hvor oprindelsen hidtil ikke har været baseret på værdi - og som er følsomme for Kommissionen, hvad angår toldtariffer og markeder. Undersøgelsen vil bidrage til at definere kriterierne og konstatere, hvorvidt en merværdimetode med passende tærskelværdier for både tilstrækkelig forarbejdning og akkumulering faktisk er i overensstemmelse med principperne om forenkling og udvikling. Hvis denne undersøgelse viser, at merværdimetoden ikke giver de forventede resultater for visse sektorer, vil Kommissionen vedtage en anden metode for bedre at kunne opfylde målsætningerne.

Hvad angår Deres første spørgsmål, er Kommissionen parat til at give en mere detaljeret forklaring over for Parlamentets repræsentanter. Undersøgelsens referenceramme er imidlertid, hvordan produkter og lande udvælges til simuleringerne samt de forskellige trin i evalueringen af resultaterne.

Definition af tærskler vil være en del af processen med at udarbejde og vedtage Kommissionens forordning om ændring af den generelle præferenceordnings oprindelsesregler. Parlamentet bliver inddraget i overensstemmelse med komitologiproceduren. Når Kommissionen engang formelt kan starte undersøgelsen af udkastet til forordning i Toldkodeksudvalget, vil udkastet blive stillet til rådighed for Parlamentet.

Hvad angår Deres tredje spørgsmål, har Kommissionen omhyggeligt overvejet at tillade global akkumulering mellem alle GSP-modtagerlande. Det går langt videre end tværregional akkumulering. Hvis akkumulering af oprindelse skal have en reel virkning, skal det være en yderligere mulighed for at indkøbe materialer fra lande, som er reelle økonomiske partnere, med mindre strenge begrænsninger end for andre lande.

Udvidelse af indkøbsmulighederne til indkøb fra alle udviklingslande ville gå imod selve akkumuleringsbegrebet, idet det ville forudsætte, at de fleste af de materialer, som udviklingslandene bruger til at fremstille produkter til eksport til EU under den generelle præferenceordning, kommer fra andre udviklingslande. En sådan global akkumulering ville faktisk erstatte de normale oprindelseskrav. De lande, der ville høste flest fordele af en sådan situation, ville igen være de store eksportlande og ikke de fattigste og mere sårbare lande, hvis interesser bedre kan varetages af passende tærskelværdier.

For at kunne virke skal akkumulering og fremme heraf fortsat være målrettet mod landegrupper med gensidige og afbalancerede økonomiske interesser. Som fremhævet i meddelelsen, udelukker det ikke at udvide de eksisterende akkumuleringszoner eller lægge eksisterende grupper som ASEAN og SAARC sammen. Det skal dog modsvare de behov, som landene selv giver udtryk for, og det skal understøttes af de nødvendige instrumenter med henblik på administrativt samarbejde om oprindelsesforhold.

Kommissionen vil fortsat være til Parlamentets disposition og holde Parlamentet orienteret om den videre udvikling i denne vigtige sag. Jeg vil gerne sige til formanden for Udvalget om International Handel, at jeg er til disposition for Dem og Deres udvalg, når som helst De vil invitere mig til at deltage i Deres møde.

  Maria Martens, for PPE-DE-Gruppen. - (NL) Tak, hr. formand. Da vi i marts talte om præferenceordningen for udviklingslandene, anmodede vi kommissæren om at revidere oprindelsesreglerne, især for at fremme bedre anvendelse af ordningen. Vi glæder os derfor over, at Kommissionen er i gang med en sådan revision. Bolden blev givet op i marts, og i løbet af efteråret kan vi vente de endelige forslag. Jeg vil i den forbindelse gerne stille tre spørgsmål.

Det første vedrører akkumulering. Kommissionen har anført, at den vil styrke den regionale akkumulering, hvilket jeg finder særdeles væsentligt. Samtidig har den anført, at den vil arbejde videre med tværregional eller evt. global akkumulering. Kan Kommissionen sige mere herom på nuværende tidspunkt?

Det andet spørgsmål vedrører anvendelsen af den generelle præferenceordning. Det er et begrænset antal lande, heriblandt Kina, som nyder godt af denne ordning. Udfordringen består i at udforme reguleringen på en sådan måde, at de lande, der har det største behov for ordningen, også rent faktisk vil og kan gøre brug af den. Hvordan agter Kommissionen at sikre det? Overvejer Kommissionen en lavere regional akkumuleringstærskel for de mindst udviklede lande?

Afslutningsvis vil jeg gerne anføre et par bemærkninger om muligt misbrug og svig. Det er et reelt problem. Man håber at kunne foretage en justering bl.a. ved at forenkle oprindelseskriterierne og ved at forenkle de administrative procedurer samt ved en smidiggørelse af betingelserne for regional akkumulering. Der var planer om en risikoanalyse på dette område. Jeg vil derfor gerne spørge Kommissionen, om denne analyse i mellemtiden er foretaget, og om Kommissionen kan sige noget om den?

  Antolín Sánchez Presedo, for PSE-Gruppen. - (ES) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, som ordfører for betænkningen om den generelle toldpræferenceordning og skyggeordfører for reformen af oprindelsesreglerne, vil jeg gerne understrege betydningen af, at de præferencer, som er anerkendt af EU, bliver anvendt effektivt og reelt kommer modtagerne til gode. Parlamentets hovedinteresse er at sikre, at dette formål bliver opfyldt, og derfor vil jeg gerne, da jeg deler målene i Deres meddelelse, rejse nogle spørgsmål.

Med hensyn til forenklingen vil jeg gerne for det første understrege, at der er brug for særbehandling for de mindre udviklede lande, og at de får ret til lavere tærskler og mulighed for minimumsregler. Samtidig kræver fastsættelsen af tærskler for værditilvæksten som eneste kriterium, at vi tager hånd om visse kollaterale problemer, for dette krav kan være meget kostbart for virksomhederne i de mindre udviklede lande, der ville få brug for temmelig avancerede regnskabs- og revisionssystemer. Hvis dette kriterium knyttes sammen med nettoproduktionsomkostningen i de forskellige lande i forhold til valutakurser, lønninger og råvarepriser, kan systemet blive endnu mere komplekst, og de mindst udviklede lande med billig arbejdskraft kan risikere at blive udelukket.

Med hensyn til en smidiggørelse af oprindelsesreglerne vil jeg gerne påpege behovet for, at lande, som nyder godt af særbehandling, selv om de tilhører forskellige geografiske eller handelsmæssige regioner, godt kan kumulere indbyrdes. Vi synes, at det ville være en meget kohærent regel, og samtidig ville det være nødvendigt at anerkende muligheden for bilateral kumulation med EU, således at de produkter, der er færdigfremstillet i et begunstiget land, og som indeholder materialer, der stammer fra EU, også kan nyde godt af præferencerne.

Med hensyn til kontrolforanstaltningerne gentager jeg behovet for at få adgang til konsekvensundersøgelser og simuleringer, og jeg beder Dem om at lytte til civilsamfundets holdning, overvåge systemet og informere Parlamentet behørigt.

  László Kovács, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, jeg har bemærket, at Parlamentet har givet udtryk for stor interesse for den grundige gennemgang af oprindelsesreglerne, som Kommissionen har foranstaltet. Vi har helt klart de samme målsætninger.

Oprindelsesreglerne i forbindelse med den generelle præferenceordning kommer først, men retningslinjerne i Kommissionens meddelelse vil også give inspiration til definitionen af revision af reglerne i andre ordninger, især forhandlingerne om økonomisk EU-partnerskab med AVS-landene.

Jeg insistere igen på, at jeg, selv om vores institutioners formelle involvering er baseret på den retlige ramme for definition af oprindelsesreglerne i de forskellige præferenceordninger, anser det for yderst vigtigt, at Deres udvalg hele tiden holdes orienteret og får mulighed for at give udtryk for sine synspunkter om de gebyrer, der skal indføres med henblik på bedre markedsadgang og udvikling.

For at produkter kan betragtes som tilstrækkeligt forarbejdede i et land på grund af regional akkumulering er det ikke desto mindre nødvendigt at beslutte, i hvilket land i regionen produktet har sin oprindelse. Det er afgørende, fordi udviklingslande i samme region kan være underlagt forskellige præferenceordninger under GSP, og forvridning af disse præferencer skal undgås. Derfor fastsættes en akkumuleringstærskel for at beslutte, hvorvidt produkterne har deres oprindelse i det land, hvor den endelige fremstilling finder sted. Denne tærskel bør være lavere end tærskelen for inputvarer, der ikke har oprindelse i det pågældende land, for at fremme indkøb i akkumuleringszonen, og samtidig høj nok til at undgå forvridning af præferencerne. Udviklingslandene kan nemmere nå tærskelen.

Reform af oprindelsesreglerne er afgørende for at forbedre handelsmulighederne for verdens fattigste og mest sårbare lande. Vi skal sikre, at vi sætter handling bag ordene. Vi vil besvare nogle af de andre detaljer i spørgsmålet skriftligt.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.