Retur til Europarl-portal

Choisissez la langue de votre document :

 Indeks 
 Fuld tekst 
Forhandlinger
Onsdag den 6. juli 2005 - Strasbourg EUT-udgave

Afrika, globalisering, fattigdomsbekæmpelse
MPphoto
 
 

  Marie-Arlette Carlotti (PSE). - (FR) Hr. formand, hvad nu, hvis Unionen efter de seneste uger, der har været ret dystre for EU, fik nyt liv netop via udviklingsspørgsmålene og beviste, at den går forrest i bekæmpelsen af fattigdom? Unionen er inde på noget rigtigt med et dobbelt engagement: 0,7 % af dens rigdomme til udviklingsbistand inden 2015 og 50 % af denne stigning til Afrika. Det glæder mig, at det britiske formandskab har sat Afrika i centrum for dets arbejde.

Tony Blair skal endvidere benytte sit formandskab i G8 til at opnå andet end hensigtserklæringer fra de rige landes side. Den eneste check, han skal forsvare, er den, der blev givet lovning på i Monterrey. Hvad angår eftergivelsen af gælden, skal vi gå endnu videre, men der skal indføres en demokratipræmie, og der skal omgående findes nye finansieringskilder i form af f.eks. afgifter på kapitalbevægelser, våbenhandel, CO2-emissioner, det er lige meget, der er allerede blevet nævnt en masse. Vi skal nå frem til en konklusion nu, for som det hed i sloganet fra den verdensomspændende kampagne mod fattigdom, efter 2005 har vi ikke flere undskyldninger.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik