Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 6. juli 2005 - Strasbourg

27. Forbindelserne mellem EU, Kina og Taiwan samt sikkerheden i Fjernøsten

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelser fra Rådet og Kommissionen om forbindelserne mellem EU, Kina og Taiwan samt sikkerheden i Fjernøsten.

  Douglas Alexander, rådsformand. - (EN) Hr. formand, i de 30 år, siden EU oprettede diplomatiske forbindelser med Kina, er både EU og Kina samt forholdet imellem EU og Kina undergået bemærkelsesværdige forandringer. Forbindelserne mellem EU og Kina er nu så tætte som aldrig før. Men nu mere end nogensinde er det af afgørende betydning, at EU tilpasser sig udfordringen fra Kinas politiske og økonomiske vækst. Det er nødvendigt, at EU's økonomier kan reagere på konkurrencen og de tilbud, der kommer fra Kina og andre nye økonomier i Asien. EU har mange interesser på spil i Kina og Østasien bredere set, som helt klart er en yderst vigtig region i det 21. århundrede. Det er af afgørende betydning, at EU og Kina arbejder sammen med andre internationale partnere for at tackle de globale problemer.

Diskussionen mellem EU og Kina foregår nu med rette over en bred vifte af emner, herunder regional sikkerhed, menneskerettigheder, miljø, uddannelse, ind- og udvandring, klimaforandringer og transport. Så sent som i sidste uge fandt det første topmøde mellem EU og Kina om luftfart sted. Alle disse drøftelser bringer fordele til begge parter. EU har allerede en masse erfaring at dele, og ofte går Kina til problemerne på en ny måde, som EU kan lære af.

Det ottende topmøde mellem EU og Kina i Beijing til september bliver en mulighed for at fejre 30 års officielle forbindelser mellem EU og Kina og se frem til de næste 30 år. Det vil være en mulighed for, at EU og Kina kan arbejde sammen som globale partnere om globale udfordringer. Vi ser frem til denne mulighed for, at EU og Kina kan forene deres anstrengelser for at tage fat på udfordringen fra klimaforandringer og energiforsyningssikkerhed via dialog og praktisk samarbejde.

Naturligvis er der forskelle mellem os, men det er et tegn på modenhed i forholdet, at vi kan drøfte disse på en konstruktiv måde, f.eks. i dialogen mellem EU og Kina om menneskerettigheder.

Menneskerettighederne er naturligvis en afgørende del af EU's udenrigspolitik. EU anerkender, at Kina har gjort betydelige fremskridt i de sidste 10 år med hensyn til landets socioøkonomiske udvikling, og glæder sig over skridt i retning af at styrke lov og orden med mekanismer, der relaterer til FN's menneskerettigheder. Men der er brug for meget mere.

EU er fortsat alvorlig bekymret for menneskerettighederne i Kina såsom ytringsfrihed, religionsfrihed og forsamlingsfrihed. Journalister, sagførere og medlemmer af ngo'er bliver fortsat chikaneret. Dødsstraffen bliver stadig brugt i udstrakt grad. Der sker udbredt administrativ tilbageholdelse, og vi er alvorligt bekymrede over anvendelsen af tortur. Situationen i Tibet og Xinjiang giver fortsat anledning til bekymring. Rådet glæder sig over Kinas arbejde hen imod en ratificering af den internationale konvention om borgerrettigheder og politiske rettigheder og håber, at der, efterhånden som dette arbejde fortsætter, vil ske virkelige forbedringer i dagliglivet for alle Kinas borgere.

Et andet problem, som Kina og EU ofte drøfter, er Taiwan. De sidste 30 år er der også sket umådelig store forandringer for Taiwan. Taiwan er en af de mest succesrige af de asiatiske tigre, der så sent som sidste år oplevede en økonomisk vækst på 5,9 %. Bruttonationalproduktet pr. indbygger i faste priser anses for at ligge på linje med Japans og Hongkongs. Men forandringerne dér har ikke kun været økonomiske, men også politiske. For 30 år siden døde Chiang Kai-shek, og hans søn Chiang Ching-kuo fortsatte ved magten derefter. Det var først i 1996, at Taiwan oplevede sit første demokratiske præsidentvalg. Nu er Taiwan et fuldt demokrati.

Medlemmerne af EU har ingen diplomatiske forbindelser med Taiwan. Ikke desto mindre er Unionens økonomiske og handelsmæssige bånd til Taiwan stærke. Taiwan er naturligvis medlem af WTO. Taiwan og EU har også faste forbindelser på andre ikke-politiske områder såsom videnskab, uddannelse, kultur og diverse tekniske områder.

Men der er andre aspekter af forholdet tværs over Taiwanstrædet, der ikke er så positive, og det har følger for den regionale sikkerhed. I marts i år indførte Kina sin "antiløsrivelseslovgivning" med henblik på, som man sagde, at standse eller afskrække Taiwans bevægelse i retning af uafhængighed. Det var stort set en udmøntning i lovform af eksisterende kinesisk politik, men det omtalte Kinas stærke vilje til en fredelig genforening og, hvad der er mere foruroligende, nævnte anvendelsen af ikke-fredelige midler, hvis omstændighederne tilsiger det. Beskrivelsen af, hvad disse omstændigheder kunne være, var temmelig vag. EU reagerede ved på ny at bekræfte sin politik om, at der kun er et Kina, og sin modstand mod enhver anvendelse af magt for at løse problemet.

EU's stilling har altid været, at Taiwan-spørgsmålet skulle løses fredeligt gennem en konstruktiv dialog, og den har tilskyndet begge parter til at undgå ensidige skridt, der kunne forøge spændingen. I udtalelsen fra begyndelsen af dette år udtrykte EU sin glæde over enigheden om at lave charterflyvninger tværs over Taiwanstrædet i forbindelse med månenytåret. Unionen mente, at den slags praktisk samarbejde ville hjælpe med til at fremme dialog og forståelse mellem parterne, og håbede, at man kunne finde måder, hvorpå man kunne bygge på dette. Vi noterer os dialogen mellem Fastlandskina og besøgende ledere af oppositionen fra Taiwan og håber, at Kina snart vil være i stand til påbegynde en lignende dialog med Taiwans valgte ledere.

Med hensyn til regionale anliggender deler Kina og EU sammen med andre en interesse i stabilitet på Korea-halvøen. I betragtning af Kinas indflydelse på Nordkorea har det en afgørende rolle i bestræbelserne på at nå frem til en atomvåbenfri halvø, en rolle, som EU støtter.

EU er stadig ivrig efter at bidrage til fred og sikkerhed i Asien og den asiatiske Stillehavsregion. Det er et af vores vigtigste mål. Hvis jeg for et øjeblik må tale for Det Forenede Kongerige, er vi ivrige efter at benytte vores EU-formandskab til at fremme arbejdet på dette område. EU bør sigte mod at engagere sig mere aktivt i den politiske forvaltning af de regionale udfordringer af sikkerheden. Blandt de ting, der i øjeblikket giver anledning til bekymring, har EU opfordret til en hurtig og betingelsesløs genoptagelse af sekspartsforhandlingerne og en fuldstændig, kontrollerbar og irreversibel skrotning af ethvert muligt atomvåbenprogram i Nordkorea.

Det er nødvendigt, at vi ser mere på måder, hvorpå vi kan styrke EU's bidrag i regionale fora, såsom ASEM og som medlem af det regionale forum i ASEAN, det eneste multilaterale forum for regional sikkerhed, der dækker hele Asien. Det er også fornuftigt, hvis EU udvikler strategiske dialoger med andre afgørende interessenter i den østasiatiske region. Regionens sikkerhed giver ikke kun anledning til bekymring for dem, der bor der, men for os alle.

Siden Kinas økonomiske reformer, der begyndte i 1978, er dets økonomi vokset med næsten 10 % om året i gennemsnit. På den tid er handelen mellem EU og Kina vokset mere end 40 gange. EU er nu Kinas vigtigste handelspartner, og Kina er EU's næstvigtigste handelspartner efter USA.

I 2003 blev Kina verdens fjerdestørste handelsnation, og dets udenrigshandel fortsætter med at vokse med 37 %, en vækstrate, som ingen af de store handelsnationer kan konkurrere med. Kina har også overhalet USA som den største modtager af direkte investeringer fra udlandet nogetsteds i verden.

Kina har gjort sig betydelige bestræbelse på at leve op til sin nye rolle i det globale økonomiske system. For at overholde sine forpligtelser over for WTO og sine løfter ved tiltrædelsen heraf har det nedskåret toldsatserne over hele linjen og er gået ind i en grundig revision af love og forordninger. Ikke desto mindre er der stadig ting, der giver anledning til bekymring. Forretningsmiljøet i Kina er stadig vanskeligt for de udenlandske virksomheder, der virker der. F.eks. bliver lovene om at beskytte den intellektuelle ejendomsret ikke håndhævet energisk nok. WTO-ministermødet i Hongkong i år giver mulighed for, at EU og Kina kan arbejde sammen endnu en gang om at hjælpe med til at nå et ambitiøst og afbalanceret resultat.

Med den enorme økonomiske vækst i Kina er der også kommet ændringer på andre områder. Det var ikke før midt i 1990'erne, at Kommissionen formulerede sine første strategipapirer om Asien og Kina-politikken. Med dette første politiske papir forsøgte man at definere en langsigtet strategi for at håndtere Kinas hurtige økonomiske og politiske udvikling. Samtidig holdt man op med de temmelig tilfældige kontakter, og regulære årlige topmøder blev normen. I 1996 blev det første topmøde mellem Asien og Europa holdt, og to år senere kom det første topmøde mellem EU og Kina.

På denne baggrund af hastige forandringer ser den basale juridiske ramme om forholdet mellem EU og Kina, den bilaterale handelsaftale og aftalen om økonomisk samarbejde fra 1985 temmelig forældet ud. EU ser frem til indførelsen af en ny rammeaftale, der svarer bedre til det mangesidige forhold, vi har i dag. Jeg håber, at der under Det Forenede Kongeriges EU-formandskab kan blive gjort fremskridt på dette punkt. Vi vil også se på fremskridt vedrørende en række andre spørgsmål, herunder naturligvis i denne uge klimaforandringerne, når G8-lederne mødes i Gleneagles, samt udvikling hen imod en markedsøkonomi i Kina.

Energisikkerhed er et spørgsmål, der bekymrer alle lande. Det er en forudsætning for økonomisk vækst og udvikling. Det nuværende globale niveau af energiproduktion og forbrug anses allerede for at have en negativ indvirkning på det globale klima, og udledningen af drivhusgasser formodes at stige i de kommende årtier. EU og Kina står over for en væsentlig dobbelt udfordring, nemlig at sikre levering af energi og at bekæmpe klimaforandringer.

EU anerkender sin forpligtelse til at reducere sine egne udledninger, samtidig med at den hjælper lande såsom Kina med at opfylde deres voksende energibehov på en bæredygtig måde. EU og Kina har en betydningsfuld og internationalt anerkendt videnskabelig og teknisk ekspertise. Der er derfor udmærkede forudsætninger for, at EU og Kina i væsentlig grad kan styrke deres samarbejde på dette vigtige område.

Der er naturligvis punkter, hvor EU og Kina er uenige. Den aftale, som blev nået ved afslutningen af forhandlingerne om tekstiler mellem EU og Kina for nylig, viser, hvad der kan ske, når vi sætter os ned og drøfter disse uenigheder i en venskabelig atmosfære og søger at finde løsninger, som alle vinder på. Kina har, som kommissæren for handel, hr. Mandelson, sagde, og jeg citerer, opført sig "as a responsible and valued partner" (som en respekteret og skattet partner).

Den tid, jeg har til rådighed til disse bemærkninger til Parlamentet i dag, er for kort til at omfatte alle de forhold, der har udviklet sig over 30 år, men jeg håber, at andre nu vil kunne bidrage med deres tanker om dette vigtige forhold, der stadig udvikler sig.

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, jeg vil gerne begynde med at byde hr. Alexander velkommen i hans nye rolle, særlig her i Parlamentet. Vi vil få mange debatter sammen, og det vil blive en fornøjelse at arbejde med ham.

Jeg er meget glad for denne forhandling, for situationen i Asien og også i Østasien er virkelig et væsentligt strategisk problem. Asien er i dag ikke bare det kontinent, der har den største befolkning, men også den højeste økonomiske vækstrate og de højeste investeringer i forskning og udvikling. De fjernøstlige lande investerer i deres fremtid, og Asien vil utvivlsomt blive det kontinent, der kommer til at stå i centrum på verdens scene i det 21. århundrede. Det må vi vide og forberede os på.

Sikkerhed i Fjernøsten er derfor et spørgsmål, der direkte berører europæiske interesser. Det er en del af det samlede globale ansvar for sikkerhed og stabilitet, som spiller en central rolle i EU's udenrigspolitik. Desuden har stabilitet i Fjernøsten direkte virkninger ikke bare for vores borgeres velstand og velbefindende, men også for dette kontinents borgere. Kina, Japan og Sydkorea er blandt verdens seks førende økonomier, hvis EU tælles som én. De er også blandt vores største handelspartnere og er også de vigtigste modtagere af udenlandske investeringer fra Europa. Japan er også en væsentlig kilde til investering i Europa, ikke mindst i nogle af de nye medlemsstater. Kort sagt: Ustabilitet i den mest dynamiske region i verden vil have alvorlige følger, som vil påvirke Europa stærkt.

Hvad er derfor den europæiske reaktion, og hvilke instrumenter har vi til rådighed, når vi skal tage fat på dette spørgsmål? Det vil jeg gerne se på nu.

Lad os se på det vigtigste spørgsmål, der står på spil i Østasien. På mellemlang sigt vil tre store politiske problemer dominere den politiske dagsorden i Østasien. For det første hvordan man skal reagere på Kinas vækst. For det andet at sikre stabilitet i hele Korea og for det tredje en fredelig løsning på spændingerne mellem Kina og Taiwan. En rigtig håndtering af disse spørgsmål vil få væsentlig indflydelse både på vores regionale sikkerhed og sikkerheden omkring os.

I modsætning hertil er graden af økonomisk integration i Østasien også meget imponerende. Men det alene vil ikke være nok til at gøre Østasien mere stabilt og fredeligt, særlig da Nordkorea stadig er uden for det økonomiske samarbejde, der er ved at vokse frem. I modsætning til, hvad der var tilfældet i Europa i anden halvdel af 1980'erne, har de økonomiske bånd desuden ikke ført til forbedrede politiske forbindelser. Tværtimod har den økonomiske vækst i Kina og Kinas markante udenrigspolitik i visse nabolande ført til bekymring for, at et mere velstående Kina vil bruge sin økonomiske gevinst til i højere grad at forfølge nationale interesser og dominere regionen både politisk og økonomisk.

Rivaliseringen mellem Kina og Japan er dukket tidligere og mere synligt op, end mange iagttagere havde ventet. En tendens i alle østasiatiske lande mod en mere nationalistisk orientering kan bane vej for at benytte bilaterale konflikter som en sikkerhedsventil for det indenlandske forbrug. I Kina er nationalismen f.eks. som en del af processen med at bevæge sig bort fra ideologiske bånd blevet genoplivet som et tema, der forener. Med et generationsskifte i Korea har antikommunisme baseret på den traumatiske erfaring fra Korea-krigen mistet sin tiltrækning. Den nye ledelse synes på linje med synspunkterne i den yngre generation ofte at se en stærk politik over for Nordkorea som en større trussel mod freden end Nordkoreas atomprogram. I Japan kan man iagttage en nationalistisk renæssance, der ikke bygger på en bevægelse blandt de unge, men på en elites ønske om at ændre den såkaldte "selvfornedrende holdning" i Japan. Denne tendens i alle tre lande til at gå ind for nationalistiske politikker lover ikke godt for muligheden af at løse de konkrete politiske problemer, som vil blive mere påtrængende i de kommende år. Desuden kan økonomierne med den teknologiske vækst i Kina faktisk bevæge sig fra komplementaritet til mere intens konkurrence og derved ophede det politiske miljø i stedet for at køle det ned.

Men det er ikke givet, at spændingen vil stige. F.eks. blev mødet i Jakarta den 23. april mellem Japans premierminister Koizumi og Kinas præsident - som jeg deltog i - holdt specielt med henblik på at dæmpe spændingen, og det demonstrerer, at begge parter forstår, at de vil lide økonomiske tab som følge af stigende spænding. Det er derfor uheldigt, at de foranstaltninger, som blev taget for at følge op, komplicerede snarere end neddæmpede situationen, da vicepremierminister Wu Yi brat aflyste et planlagt møde med premierminister Koizumi. Hvis rivaliseringen mellem Tokyo og Beijing bliver håndteret godt, kan den ikke desto mindre føre til en konstruktiv konkurrence, og det vil åbne op for at tage fat på konflikter, der har varet længe, som man f.eks. kan se i tilnærmelsen mellem Indien og Kina efterfulgt af et besøg fra premierminister Koizumi i New Delhi og Tokyos voksende interesse i Sydøstasien. I denne forbindelse er det meget interessant at se, at det europæiske eksempel med at overvinde fjendtligheder under krigen og adskillelsen under den kolde krig er blevet genstand for stærk interesse og undersøgelse i Østasien. Det giver os en åbning, som vi bør benytte til at fremme forbindelserne mellem alle regionale aktører.

Vi tager en række konkrete skridt til at få fat på de forskellige spørgsmål, der venter, for klart at give udtryk for Europas synspunkt vedrørende vejen frem og for vores bekymring over situationen. Der er en politisk dialog. Det er rigtigt, at vi netop fejrer 30-årsdagen for vores diplomatiske forbindelser. Der er også en menneskerettighedsdialog, og alle sikkerhedsspørgsmålene er der og bliver drøftet. Faktisk vil vi under det næste topmøde med Kina, der bliver afholdt i september, forsøge at formulere idéen om en mere omfattende og ambitiøs rammeaftale, for den gamle opfylder ikke længere vores ambitiøse mål. Der er 20 sektordialoger med de forskellige ministre på ministerplan, som skal forberede Kina på dets handelsmæssige forpligtelser i WTO, og også f.eks. på dets pligt med hensyn til den intellektuelle ejendomsret og beskyttelse af arbejdskraften, som vores kollega også har nævnt. Den generelle idé er at få helt gensidige tovejsforbindelser.

Med hensyn til spændingerne mellem Kina og Japan har vi for nylig benyttet møder på højt niveau - især topmødet mellem EU og Japan den 2. maj i Luxembourg - til at drøfte stabilitetsspørgsmål i Østasien på højeste regeringsplan. I den forbindelse er vi enedes om at intensivere vores politiske dialog, og vi har sagt, at energiproblemer i særdeleshed bør stå meget højt på dagsordenen sammen med Japan. Det vil vi gerne gøre, ikke mindst med henblik på at reagere på Japans bekymringer over en mulig fremtidig ophævelse af EU's våbenembargo mod Kina. Som en første opfølgning har vi holdt et ministermøde i trojkaen sammen med Japan den 6. maj i forbindelse med ASEM-mødet. I vores politiske dialog med Kina ser vi også på problemet med spændinger mellem Kina og Japan og opfordrer til moderation og forsoning.

Med hensyn til våbenembargoen kræves det klart i konklusionerne fra Det Europæiske Råd i december 2005, at der ikke må ske nogen ændring i mængden eller kvaliteten af våbeneksporten til Kina. Derfor bør enhver fremtidig beslutning om at ophæve våbenembargoen ikke ændre sikkerhedssituationen i Østasien.

Desuden har EU påbegyndt en strategisk dialog med USA om Østasien for at tage fat på bekymringen for sikkerheden hos vores partnere, og der er blevet gennemført oplysende missioner til USA, Japan, Sydkorea, Australien og New Zealand for at forklare vores holdning. Vi er ved at lægge sidste hånd på den forstærkede adfærdskodeks for våbeneksperter.

Lad mig sige to ting mere før forhandlingen, og så vil jeg besvare Deres spørgsmål. Med hensyn til Kinas lov mod løsrivelse har EU i sin udtalelse af 15. marts klart givet udtryk for sin bekymring for den lov. Ved den lejlighed gentog EU de principper, der styrer dets politik, dvs. at det går ind for en politik med ét Kina, og at uenighederne bilægges på fredelig vis. Vi har også opfordret begge parter til at tage initiativer til dialog og forståelse. Det må siges, at vi var glade for at se, at lederne af Taiwans opposition tog til det kinesiske fastland. Vi håber, at alle parter i fremtiden vil blive involveret i sådanne kontakter.

Jeg henviser igen til Nordkoreas atomprogram. Jeg vil minde Dem om, at EU - og også Kommissionen - er medlem af bestyrelsen for KEDO (Den Koreanske Halvøs Energiudviklingsorganisation). Vi har finansielt og på anden måde støttet den - i øjeblikket suspenderede - aktivitet med henblik på at finde en fredelig løsning på atomproblemerne. Vi vil fortsat give vores fulde støtte til mulige samtaler mellem de seks parter som en vej frem og har ved forskellige lejligheder givet klart udtryk for vores synspunkter over for den nordkoreanske regering. Jeg hører, at en delegation fra Parlamentet skal til Nordkorea. Vi vil med glæde høre på Dem og lære af Dem, når De kommer tilbage.

Jeg vil standse her. Der er meget at sige, fordi disse spørgsmål, som jeg har sagt, er centrale for vores globale politik for det 21. århundrede.

  Georg Jarzembowski, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, fru kommissær, hr. repræsentant for Rådet, egentlig skulle vi nu have dobbelt så lang tid for at kunne svare rigtigt på den foregående talers glimrende kommentarer til sagen. Derfor må jeg nøjes med nogle stikord.

Jeg tror, vi er enige om, at spændingerne mellem de forskellige stater i Fjernøsten skal tages alvorligt, hvad enten det nu er spændingen mellem Japan og Kina eller spændingen mellem Nordkorea og Japan. Man kan følge det helt til Rusland, f.eks. i spørgsmålet om de fire øer, som fortsat er besat og har været det siden Anden Verdenskrig. Det er meget vigtigt, at Europa yder et fornuftigt bidrag, og ikke kun af økonomiske grunde, fru kommissær, men også af politiske grunde. Vi er jo alle enige om - og jeg tror, Rådets repræsentant vil give mig ret - at vi vil fremme demokrati, menneskerettigheder og retssamfundet, og at vi betragter det som et langsigtet grundlag for fornuftige økonomiske forbindelser, at vi arbejder på samme grundlag.

Fru kommissær, De nævnte med rette det vellykkede topmøde mellem Japan og EU i Luxembourg i maj. Men nogle gange har jeg på fornemmelsen, at repræsentanter for Rådet og Kommissionen er tre gange tiere i Beijing end i Tokyo. Et besøg i Taipei ville heller ikke være forkert. Både Taiwan og Japan er trods alt lande, som har demokratier med flere partier, hvor der findes menneskerettigheder og retssamfund. Ingen af delene har vi set i Folkerepublikken Kina endnu, og hvis der overhovedet er udsigt til det, ligger det meget langt ude i fremtiden. Man kunne godt bruge en bedre afbalancering af besøgene og kontakterne for at vise, at demokratier må samarbejde med hinanden.

Jeg ville også gerne høre fra Rådet, hvordan det går med de fortsatte overvejelser om at ophæve våbenembargoen. I Parlamentet har vi tre helt klare betingelser. For det første har vi - som De - brug for betragtelige fremskridt for menneskerettighedssituationen i Kina. For det andet skal spændingerne mellem Taiwan og Kina høre op. Man kan da ikke levere våben til sådan et spændingsområde, hvor Kina truer Taiwan med over 700 raketter, som er opstillet på kysten! Fru kommissær, De var lidt uklar. Skal våbenkodeksen være juridisk bindende eller ej? Hvis ja, hvornår? Det er nemlig også en betingelse for os for overhovedet at tale om at ophæve våbenembargoen.

Vi må gøre alt for, at landene i Asien kan opnå det, som vi har opnået i Europa, nemlig at skabe forsoning her 60 år efter Anden Verdenskrigs afslutning. Vi bør derfor opmuntre dem til at fremskynde den samme forsoningsproces, for uden forsoning kommer der ikke stabilitet eller sikkerhed.

  Glyn Ford, for PSE-Gruppen. - (EN) Hr. formand, jeg taler for De Europæiske Socialdemokraters Gruppe. Vi støtter dette kompromisbeslutningsforslag, for vi mener, at det er vigtigt, at Parlamentet taler med én stemme. Men forståeligt nok repræsenterer det ikke ligefrem synspunkterne i min gruppe, eller for den sags skyld synspunkterne i de andre grupper, der har underskrevet det. Det er nøjagtig, hvad det siger: et kompromis.

Fjernøsten er en region, der bliver stadig vigtigere for handel og bistand med den voksende globalisering, både økonomisk og politisk. Sikkerhedsspørgsmål påvirker os alle. Når man nu nyser i Nordøstasien, er vi alle i fare for at blive forkølede. Der er tre ting, jeg især gerne vil fremhæve.

For det første var det rigtigt at indføre våbenembargoen mod Kina efter rædslerne på Den Himmelske Freds Plads. Det er rimeligt, at vi stadig er bekymrede over Kinas forhold til menneskerettighederne, men som Rådet har sagt, går udviklingen i den rigtige retning. For os er det manglen på et juridisk grundlag for adfærdskodeksen med hensyn til våben, der i lige så høj grad er et problem som situationen i Kina, når det gælder at hæve embargoen.

Hvad for det andet Nordkorea angår, så rejser der, som De har sagt, hr. kommissær, en delegation i morgen, som jeg deltager i, under ledelse af Ursula Stenzel. Det bliver det første møde mellem et stående udvalg fra Parlamentet og den øverste folkeforsamling i Nordkorea.

Parlamentet har gjort sin stilling klar tidligere og vil gentage den ved afstemningen i morgen. EU har bidraget med 500 millioner euro til humanitær bistand, udvikling og KEDO i Nordkorea. Vi mener i stigende grad, at vi bør have en politik, der går ud på "ingen indflydelse, ingen penge". Vi vil forsøge at fortsætte det kritiske engagement i at bringe Nordkorea tilbage til forhandlingsbordet, ind fra kulden og ind i verden, men vi ønsker en plads ved forhandlingsbordet, når de kommer tilbage til det.

Endelig er der intet land, som ikke kan dadles for de spændinger, der i øjeblikket findes i regionen, mellem Kina og Taiwan, Kina og Japan, Japan og Sydkorea og på selve Korea-halvøen. Der er et fortsat behov for at få gjort op med områdets historie. Landene kunne godt lære af den historiske udsoning mellem Frankrig og Tyskland, og Tyskland og Polen her i Europa. Som hr. Rehn sagde under en tidligere forhandling, "there is no lasting peace without reconciliation around truth and justice" (der kan ikke være nogen varig fred uden forsoning på basis af sandhed og retfærdighed).

  István Szent-Iványi, for ALDE-Gruppen. - (HU) Et betydeligt flertal i Europa-Parlamentet går ind for en bevarelse af våbenembargoen mod Kina. Denne embargo skal forblive på plads, så længe grundene for dens indførelse stadig findes, f.eks. så længe adskillige hundrede deltagere i demonstrationen på Den Himmelske Freds Plads fortsat er fængslet. Eksemplerne viser, at der udvikles økonomiske forbindelser trods embargoen, så den har tydeligvis slet ingen indflydelse på de økonomiske forhold, men den skal tjene som en strømpil for de politiske forbindelser. Personligt nærer jeg tillid til det britiske formandskabs holdning. Efter min mening er Det Forenede Kongeriges standpunkt klart og utvetydigt i dette spørgsmål, og jeg roser det herfor.

Det andet vigtige spørgsmål: Taiwan har ansøgt om observatørstatus i Verdenssundhedsorganisationen siden 1997. Dets ansøgning er blevet afvist hvert år og således desværre også i år. Og uheldigvis har medlemsstaterne været med til at afvise ansøgningen. Jeg mener imidlertid, at Taiwans 23 millioner indbyggere har ret til den sikkerhed og beskyttelse, som Verdenssundhedsorganisationen kan tilbyde. Men det modsatte er også tilfældet: Vi har også brug for den viden og erfaring - og jeg er nødt til at sige de finansielle ressourcer - som Taiwan kan tilbyde. Det er helt uforståeligt, hvorfor de vedholdende afviser Taiwans anmodning. Jeg ønsker ikke at sætte spørgsmålstegn ved politikken om ét Kina, men det har intet med dette at gøre. Taiwan deltager allerede i adskillige områder af det internationale samarbejde. Det er f.eks. medlem af Verdenshandelsorganisationen, det deltager i det økonomiske samarbejde inden for APEC, og det er medlem af andre internationale organisationer. Samtidig har organisationer som Vatikanet, malteserridderne, Røde Kors, Røde Halvmåne og selv Den Interparlamentariske Union observatørstatus i Verdenssundhedsorganisationen. I lyset heraf er det helt absurd, at Taiwan er blevet afvist. Jeg vil bede formandskabet og Kommissionen om at overtale medlemsstaterne til at give Taiwan observatørstatus i Verdenssundhedsorganisationen næste år.

  Raül Romeva i Rueda, for Verts/ALE-Gruppen. - (ES) Hr. formand, Kina spiller faktisk en vigtig rolle i både den europæiske udenrigspolitik og den europæiske handelspolitik. Derfor er det meget vigtigt for EU, at dets Kina-politik bidrager til at forbedre de sociale og miljømæssige standarder samt menneskerettighedsstandarderne, og at det ikke bringer den regionale stabilitet og sikkerhed i fare.

I denne forbindelse finder jeg også nogle af de kinesiske myndigheders seneste aktioner bekymrende. Det gælder bl.a. vedtagelsen af antiløsrivelseslovgivningen vedrørende Taiwan.

Vi skal også huske, at EU kun kan acceptere en aftale mellem Kina og Taiwan, hvis den er resultatet af en fredelig dialog mellem parterne, samt i særdeleshed hvis den respekterer de demokratiske fremskridt, som Taiwan har gjort.

Som tidligere nævnt skal vi huske at opretholde våbenembargoen - i hvert fald indtil der er gjort betydelige fremskridt på menneskerettighedsområdet, der også omfatter situationen i Tibet, indtil det står klart, hvad der skete på Den Himmelske Freds Plads, og efter min mening først og fremmest, indtil EU's adfærdskodeks bliver en juridisk bindende tekst.

Jeg håber derfor meget, at Rådets repræsentant til august kan glæde os med vedtagelsen af en juridisk bindende statut for adfærdskodeksen, hvilket Europa-Parlamentet vil glæde sig meget over.

  Erik Meijer, for GUE/NGL-Gruppen. - (NL) Hr. formand, i lang tid har min gruppes bedømmelse af Folkerepublikken Kina og den regering, der har hjemsted på øen Taiwan, været ligetil. I 1949 blev en gammel, inkompetent klike af profitmagere, som ikke var i stand til at løse problemet med fattigdom og uretfærdighed, med rette jaget bort af folket. De var flygtet til en ø, hvor flertallet af befolkningen ikke følte sig som kinesere, og som indtil 1945 i lang tid ikke havde hørt under Kina. På denne ø etablerede de et militært diktatur, som forsøgte at foretage angreb på fastlandet. Omsider mistede dette gamle regime sin internationale anerkendelse og blev smidt ud af FN.

På fastlandet fandt der i mellemtiden alle mulige interessante eksperimenter sted såsom industrialisering af landdistrikterne og en gennemgribende omlægning af landbruget. Fabrikker, jernbaner og dæmninger hjalp landet fremad. Desværre blev der ved disse eksperimenter såsom det store spring fremad og kulturrevolutionen på grund af manglende erfaring begået store fejl, som kostede mange mennesker livet. Det var tilsyneladende prisen for en god fremtid.

I mellemtiden er Kina under ledelse af arvtagerne til dette revolutionære styre stadig et land med fremtid, men den politiske kurs er fuldstændig ændret. Folkerepublikken oplever nu en overordentlig hurtig vækst, men det sker med stor ulighed, med dødsstraffe og uden demokrati eller organisationsfrihed. Modellen ligner foreløbig, hvad man i mellemtiden med rette har opgivet i Sydkorea og i Taiwan.

Taiwan har udviklet sig fra et militært diktatur til et parlamentarisk demokrati, der i stadig højere grad kan sammenligned med demokratiet i Europa og i Japan. Til dette demokrati hører også, at der fremsættes ønske om et ikke-kinesisk, altså uafhængigt, Taiwan. Når vi søger en løsning på den 56 år lange deling af, hvad der internationalt anerkendes som kinesisk område, må vi tage hensyn til disse nye udviklinger. Kun da kan vi hjælpe med at finde fredelige løsninger for fremtiden.

  Bastiaan Belder, for IND/DEM-Gruppen. - (NL) Hr. formand, afspændingen mellem Kina og Taiwan skulle forbedre sikkerhedssituationen i Fjernøsten betydeligt. Det ser den nuværende situation langtfra ud til. Rådet og Kommissionen har den presserende opgave at fremme en mere saglig forbindelse mellem Beijing og Taipei. De stærke europæiske handelsforbindelser med de to lande giver ikke blot en objektiv mulighed for det, men de betyder, at det er i vores egen interesse at gøre det. En ting er tydelig, nemlig at Rådets fuldstændigt overilede plan om at ophæve våbenembargoen mod Folkerepublikken har forstærket de regionale spændinger enormt i kombination med den nylige kinesiske antiløsrivelseslov. En manglende strategi konkurrerer her med en chokerende mangel på henholdsvis diplomatisk konfrontation inden for Europa og transatlantisk samråd. Forhåbentlig opgiver Rådet under det britiske formandskab denne farlige fremgangsmåde. Hvis EU påtager sig sit strategiske ansvar for Fjernøsten, støtter det de fleksible direkte forbindelser over Taiwan-strædet.

Tiden har heller ikke stået stille i Taiwan. I årevis har der været tale om udvikling af en egen national identitet. Dertil kommer en imponerende demokratisering. Det er kernen i Taiwan-konflikten i dag. Desuden tager taiwanerne forståeligt nok udviklingerne i Hongkong i de seneste år i betragtning. Kommercielt ignorerer Rådet og Kommissionen ikke ligefrem Taiwan. Diplomatisk ser det beklageligvis ud til at være tilfældet, og derfor tilslutter jeg mig helhjertet punkt 9 i beslutningsforslaget. Vi skal støtte Taiwans ansøgning om observatørstatus i Verdenssundhedsorganisationen og give 23 millioner frie taiwanere en stemme og et ansigt i internationale fora. På den måde medvirker EU til den tvingende nødvendige dialog med Kina.

  Konrad Szymański, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand, fru kommissær, hr. Alexander, Folkerepublikken Kinas proklamering af en "antiløsrivelseslovgivning" er et centralt element for sikkerheden i Fjernøsten. Ved at vedtage et lovforslag, der groft krænker den internationale ret, har Folkerepublikken Kina gjort det klart over for resten af verden, at Beijing-regimet ikke som håbet bliver mere moderat, selv om landet har tilladt markedskræfterne at operere i dele af økonomien, og selv om Vesten er blevet mere åben over for kontakter med Kina.

Kina ved, at taiwaneserne aldrig frivilligt vil acceptere en sammensmeltning, og derfor forbereder det et væbnet angreb på dette demokratiske og velstående land. Det er helt op til os at bestemme resultatet af en proces, der startede med investeringer i krigsmateriel efterfulgt af ovennævnte skandaløse lov, der har haft den direkte effekt, at der er rettet 600 ballistiske missiler mod Taiwan.

Vi kender allerede reaktionerne fra nogle EU-medlemsstater. Mens denne provokation foregik, bekendtgjorde præsidenten for den medlemsstat, der har den største samhandel med Kina, eller med andre ord Frankrig, at der ikke længere var nogen mening med embargoen mod våbeneksport til Kina, og at denne embargo var en manifestation af fjendtlighed. Den tyske kansler har gentaget hans kommentarer. Det er det værste af alle mulige svar, og hvis vi fulgte dette råd, kunne vi levere våben til et land, der ikke lægger skjul på sine aggressive hensigter over for sine naboer.

Europa skal reagere anderledes på denne "antiløsrivelseslovgivning". Det skal opretholde embargoen og optrappe sin politik med aktiv støtte til Taiwans position på den internationale arena ved at handle i tæt samarbejde med USA. Vores hidtidige mål har været at bevare status quo, men det er ensidigt undermineret af Folkerepublikken Kina.

Jeg vil gerne fremsætte en afsluttende bemærkning, som faldt mig ind, mens jeg lyttede til forhandlingen, og som ikke skal tages alt for alvorligt. Hvis der var et EU-dækkende forbud mod lovprisning af totalitære systemer, tror jeg ikke, at de medlemmer af Europa-Parlamentet, der stammer fra postkommunistiske lande, kunne holde sig ude af fængslet en eneste dag, og der ville således være 50 parlamentsmedlemmer færre.

  Fernand Le Rachinel (NI). - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer, vi ved, at Kina i kraft af dets indflydelse på Nordkorea har nøglen til fred i denne del af verden. Men det kommunistiske Kinas mere og mere aggressive holdning over for Taiwan er en trussel mod denne fred, som er så meget desto mere alvorlig, fordi lederne i Beijing har atomvåben. Sidstnævnte har siden 1949 ikke opgivet håbet om at annektere Taiwan, der takket være indbyggernes mod er blevet en af de mest dynamiske økonomier i Stillehavsområdet og en model for demokrati i en region, hvor der stadig er mange totalitære regimer.

Denne aggressivitet bliver ikke mindre af de lyssky aftaler, som visse europæiske ledere indgår med Kina, i første række Jacques Chirac, der gik så langt som til at invitere den kommunistiske kinesiske diktator hjem på slottet. Kun en fast og beslutsom holdning vil få myndighederne i Beijing til at indgå kompromiser og særlig acceptere Taiwans ret til selvbestemmelse. Indtil de gør det, skal EU-medlemsstaterne opretholde embargoen af våbeneksport til det kommunistiske Kina. Hvis de europæiske regeringer vedtog en anden politik, ville de ikke kun forråde værdierne frihed og demokrati, som de altid er så stolte af at påberåbe sig, men de ville også i høj grad bringe stabiliteten i Fjernøsten i fare.

  Ursula Stenzel (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. formand for Rådet, fru kommissær, jeg glæder mig over beslutningen om sikkerheden i Fjernøsten. Jeg glæder mig især over, at denne beslutning bygger på bred konsensus mellem alle grupper. Den bestemmer derfor også den politiske ramme for Korea-missionen, som begynder i morgen, og hvor jeg har den ære at være formand. Der har jo allerede tidligere været to ad hoc-missioner, men siden oprettelsen af Delegationen for Forbindelserne med Den Koreanske Halvø er dette Europa-Parlamentets første mission til Nord- og Sydkorea overhovedet.

Den politiske baggrund for denne rejse er, at Europa-Parlamentet gerne vil have EU med som den syvende forhandlingspartner i sekspartsforhandlingerne. Det er også i vores interesse, at Nordkorea overvinder sin isolation for at få humanitær bistand fra EU. Det er en vigtig forudsætning, at man vender tilbage til forhandlingsbordet, og at der sker en kontrollerbar afvikling af og afståelse fra atombevæbning, ikke kun for at de to Koreaer kan nærme sig hinanden, og der dermed kan opnås en afspænding i regionen, men også for at få adgang til større europæisk bistand.

Også i Folkerepublikken Kina, hvor vi vil få lejlighed til at mødes med repræsentanter for folkekongressens udenrigspolitiske udvalg, er de centrale erklæringer i denne beslutning en politisk rettesnor for os. Frem for alt er ønsket, at Folkerepublikken Kina vil øve en klar indflydelse på Nordkoreas holdning for at få sat en konkret dato for genoptagelse af sekspartsforhandlingerne og på denne måde skabe mulighed for en politisk løsning. Her tilbyder vi, de europæiske parlamentsmedlemmer, vores tjenester.

  Alexandra Dobolyi (PSE). - (HU) Med henblik på at bevare sikkerheden og fortsætte udviklingen i Fjernøsten vil jeg gerne opfordre regeringerne i lande, hvor man fortsat strides om territorialspørgsmål, til snarest muligt at løse disse problemer gennem bilaterale forhandlinger. I vores tid er fortsatte meningsforskelle vedrørende Anden Verdenskrig et tegn på, at regionen har brug for at komme til forståelse med sin historie og arbejde sig igennem den. Et sikkerhedsmæssigt emne i regionen er Kinas "antiløsrivelseslovgivning" fra marts 2005. Jeg finder det vigtigt at bevare status quo i regionen, og jeg støtter en fredelig løsning af disse problemer gennem en dialog mellem parterne med tanke på princippet om ét Kina.

Jeg er meget chokeret over Nordkoreas bekendtgørelse fra februar 2005 om, at det besidder kernevåben, og at det trækker sig ud af traktaten om ikkespredning af atomvåben og ophæver sekspartsforhandlingerne på ubestemt tid. Jeg vil gerne gøre det klart, at jeg fortsat mener, at de multilaterale sekspartsforhandlinger udgør de primære rammer for at løse problemet, og at der i princippet er brug for en aftale på dette grundlag for at sikre en koreansk halvø uden kernevåben. Jeg håber, at Nordkorea snarest muligt vil genoverveje sin holdning, levere de relevante internationale garantier og vende tilbage til traktatens rammer.

  Ģirts Valdis Kristovskis (UEN). - (LV) Mine damer og herrer, fru kommissær, ærede medlemmer af Rådet, EU har altid lagt stor vægt på at fremme demokrati og frie retsstatsprincipper samt på verdensomspændende støtte til menneskerettigheder. Disse mål skal være en strategisk prioritet og en moralsk nødvendighed for det demokratiske Europa med det mål for øje at styrke det civile samfund og demokratiske institutioner i verdens tredjelande. Det er disse aspekter, der skal afgøre vores vurdering af forbindelserne mellem EU, Kina og Taiwan samt sikkerheden i Fjernøsten.

Derfor opfordrer jeg Dem specielt til at huske på omstændighederne for indførelsen af våbenembargoen mod Kina. Det er ikke nogen hemmelighed, at embargoen mod Kina er virkningsløs set fra en våbenhandelsmæssig synsvinkel. Derfor skal våbenembargoen ikke vurderes som et middel til at begrænse spredningen af våben, men udelukkende som et af EU's politiske instrumenter til vurdering af den demokratiske situation og menneskerettighedssituationen i Kina. Derfor antyder et ønske om at hæve embargoen, at Kommissionen ikke længere bekymrer sig om demokrati, frihed, retsstatsprincipper og menneskerettigheder i Kina. Er det virkelig tilfældet? Er det ikke hykleri? Er Kommissionen og regeringerne i Frankrig, Tyskland eller Nederlandene i deres søgen efter erhvervsmuligheder i Kina virkelig blinde over for det faktum, at dissidenter fortsat undertrykkes, at tilhængere af Falun Gong fortsat forfølges, at demokrati og frihed begrænses i Hongkong, at mere end 700 kinesiske missiler er rettet mod det demokratiske Taiwan, og at det autoritære Kina dette forår vedtog en lov, der giver det ret til at foretage et militært angreb på det spirende demokrati i Taiwan?

Mine damer og herrer, her har Europa-Parlamentet atter lejlighed til at fastslå, at nogle enkeltpersoner, der udøver virksomhed i Europa, samt repræsentanter for medlemsstaterne handler dobbeltmoralsk, når de forfølger snævre økonomiske interesser. De opflammer Kina og viser en vilje til at se bort fra demokratiske idealer. En sådan holdning svækker ikke kun sikkerheden i Fjernøsten, men kan også vende tilbage som en boomerang i fremtiden og påvirke sikkerheden og stabiliteten i selve Europa.

  Philip Claeys (NI). - (NL) Hr. formand, våbenembargoen mod Kina blev indført for at protestere mod den blodige undertrykkelse af studenterdemonstrationen på Den Himmelske Freds Plads i 1989. Er der siden da, i de forløbne 16 år, ændret noget fundamentalt på menneskerettighedsområdet i Kina? Overhovedet intet. På Den Himmelske Freds Plads hænger for øvrigt stadig et kæmpeportræt af Mao Zedong, det 20. århundredes største massemorder.

Så sent som i dag er der stadig mennesker, som er fængslede på grund af deres tilstedeværelse på Den Himmelske Freds Plads. Det er i øvrigt ikke de eneste politiske fanger, for den såkaldte Folkerepublik er stadig en kommunistisk etpartistat, hvor der hverken findes ytringsfrihed, pressefrihed eller religionsfrihed.

I forgårs blev f.eks. Jia Zhiguo, biskop i den stadig underjordiske katolske kirke i Kina, arresteret. Han har allerede tilbragt mere end 20 år af sit liv i fængsel. Folkerepublikken Kina krænker ikke blot systematisk og permanent menneskerettighederne, men udgør også en trussel for den regionale stabilitet og således simpelthen for freden. Den såkaldte antiløsrivelseslov er en kniv på struben for Taiwan.

EU blæser samtidig varm og kold luft. Dels erklærer man, at menneskerettighedssituationen i Kina skal forbedres, dels vil man ophæve våbenembargoen og sende det kinesiske regime et signal om, at man ikke behøver tage det så nøje med disse menneskerettigheder. Man roser med rette Taiwan for den økonomiske succes og for det virkelige demokrati, men man gør det ikke klart over for Folkerepublikken, at en krænkelse af Taiwans integritet er uacceptabel. Et strategisk partnerskab med Kina må under disse omstændigheder ikke være et mål i sig selv, ligesom den såkaldte One China Policy heller ikke må forblive et mål i sig selv.

Hvis Taiwan nogensinde formelt udråber sin uafhængighed, skal Europa øjeblikkeligt anerkende denne uafhængighed, og vores medlemsstater skal optage diplomatiske forbindelser med Taiwan.

  Manolis Mavrommatis (PPE-DE). - (EL) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer og repræsentanterne for formandskabet, de regelmæssige besøg, som officielle repræsentanter for Kina aflægger i Bruxelles og Strasbourg, viser en interesse for udvikling af forbindelserne mellem Kina og EU.

Samtidig har de imidlertid bragt uoverensstemmelser op til overfladen, også på politisk plan, som langsomt, men sikkert har ført de to parter ind i en forpligtende og harmonisk sameksistens, da Folkerepublikken Kina har brug for EU, og EU har brug for Kina. Jeg ser heller ikke Kinas og Indiens tilstedeværelse i international handel som en trussel, sådan som rådsformanden, Tony Blair, hævdede for nylig, da han talte her første gang. Tværtimod kan man hævde, at det er en lejlighed til, at befolkningerne kan komme nærmere hinanden på alle samarbejdsområder og i ædel kappestrid, en enestående chance, hvor en tilnærmelse på alle planer også vil føre til løsninger på uafklarede spørgsmål som f.eks. mellem Kina og Taiwan, der gerne vil løsrive sig, ophævelse af EU's og USA's våbenembargo mod Kina og fjernelse af den ulovlige og ukritiske eksport af produkter, især på medicinalområdet, elektronisk teknologi og tekstil- og beklædningsvarer.

Det er ikke tilfældigt, at den kinesiske båd søger mod et kompromis, nu hvor den er kommet ind i et dødvande. De bilaterale forbindelser, Kina har udviklet med stater i hele verden, udvides og vokser hastigt og rækker fra USA og Latinamerika til Europa. Men er det tilstrækkeligt, eller kræves der en koordineret indsats fra EU's side, så der er fælles, samlede mål?

Et af de store mål blev nået i sidste uge - det hørte vi før. Samarbejdet om "åben himmel" - flere flyvninger mellem EU og Beijing - som Kommissionens næstformand, Jacques Barrot, har undertegnet, er et tegn på velvilje. Derfor er EU nødt til at fremskynde procedurerne for regulering af de uafklarede spørgsmål med Kina. Den vind, der blæser, når snart uberegnelige styrker, og så skal der en kinesisk mur til at holde den tyfon tilbage, der hedder Folkerepublikken Kina.

Til sidst vil jeg ønske London held og lykke med 2012. Jeg håber, det går lige så godt som Athens OL i 2004, selv om London tvivlede dengang. Det glæder mig også, at Storbritannien har mulighed for at knytte endnu tættere bånd sammen med Beijing i 2008.

  Libor Rouček (PSE).  - (CS) Mine damer og herrer, Europas kritikere påstår ofte, at Europa er for selvoptaget, og at det lægger vældig meget mærke til, hvad der foregår i nabolandene, mens det ignorerer problemerne i andre dele af verden som f.eks. Østasien. Jeg tror, at dagens forhandling vil vise præcis det modsatte, nemlig at vi er meget opmærksomme på udfordringerne fra Østasien, på den stigende betydning af Kina, på Japans, Nordkoreas og Sydkoreas roller samt selvfølgelig på de mange sikkerhedsmæssige problemer i Østasien.

Hvad angår Kina, er jeg helt enig med det nuværende britiske formandskab i, at den globale dialog skal styrkes, at Europa og Kina er globale partnere, og at de i fællesskab skal forsøge at løse globale udfordringer såsom sikkerhed, energisikkerhed og klimaændringer. Jeg mener også, at denne dialog og dette partnerskab knæsættes i rammeaftalen, og at den faktisk vil fremme en menneskerettighedsdialog i stedet for at udelukke den. Tidligere talere har allerede omtalt Taiwan og Sydkorea, og disse to lande er glimrende eksempler på, hvordan der gradvist kan skabes et demokrati med udgangspunkt i et totalitært og autoritært land. Efter min mening kan vi få et lignende resultat, hvis vi øger dialogen med Kina om menneskerettighedsspørgsmål.

  Aloyzas Sakalas (PSE). - (EN) Hr. formand, måske er den politik, vi har til overvejelse, den bedste på det givne tidspunkt. Jeg vil begynde med at nævne den politiske baggrund.

Vores politik er baseret på princippet om et Kina, men dette princip har berøvet Taiwans befolkning et andet, fundamentalt princip: princippet om selvbestemmelse. Jeg kunne forstå EU's pragmatiske holdning, men den bør ikke være selektiv, da vi f.eks. aldrig har talt om et princip om "et Korea".

Min næste kommentar gælder foreneligheden mellem Kina og Taiwan. Jeg kan næppe forestille mig to stater under én politisk paraply, hvis de har så uforenelige politiske systemer. Jeg ser to muligheder. Vi må enten revidere princippet om et Kina og tilpasse vores politik i forhold hertil eller vente på ubestemt tid, indtil Kina i sig selv bliver en demokratisk stat med et flerpartisystem, lov og orden og respekt for menneskerettighederne.

Den foreslåede politik er afledt af den anden mulighed, men det er på ingen måde det bedste valg.

  Douglas Alexander, formand for Rådet. - (EN) Hr. formand, lad mig begynde med at takke de ærede medlemmer for deres vidtrækkende og velovervejede bidrag til denne vigtige og betimelige forhandling. Jeg takker også kommissæren for hendes elskværdige velkomst til Parlamentet i dag. Jeg ser også frem til vores mange debatter i de kommende uger og måneder.

Lad mig først svare på de vigtigste punkter, der er blevet nævnt i den sidste time. Hr. Jarzembowski talte om vigtigheden af det møde, der for nylig har fundet sted mellem EU og Japan. Vi er helt klart glade for og vil arbejde på at få gode forbindelser til Japan og naturligvis Kina. Han talte meget klogt om nødvendigheden af forståelse og forsoning inden for regionen.

Hr. Ford anerkendte den gensidige afhængighed, der helt klart er et af de vigtigste karakteristika ved vores globaliserede verden. Han rejste også spørgsmålet om våbenembargoen, som en række andre talere, herunder hr. Szent-Iványi, hr. Romeva i Rueda, hr. Belder og hr. Kristovskis, ligeledes har gjort. Lad mig derfor bruge et øjeblik på at se på de spørgsmål, der er blevet rejst.

Som de ærede medlemmer vil vide, meddelte Det Europæiske Råd i december 2003, at der skulle foretages en revision af EU's våbenembargo, og den foregår i øjeblikket. I juni mindede Det Europæiske Råd også om sine konklusioner af 16. og 17. december 2004 og indbød Rådet til at fortsætte sit arbejde ud fra dette grundlag. Der blev ikke sat nogen dato for en afgørelse. Rådet glædede sig også over igangsættelsen af en strategisk dialog om Asien med USA og Japan. Vi ser frem til at gå videre med denne under vores formandskab.

Der er endnu ikke truffet nogen beslutning om at hæve EU's våbenembargo mod Kina. Den revision, der blev igangsat i december 2003, er, som jeg har sagt, stadig i gang. I sine konklusioner i december 2004 erindrede Rådet om vigtigheden af kriterierne i adfærdskodeksen, som en række medlemmer i dag har refereret til, herunder bestemmelserne om menneskerettigheder, stabilitet og sikkerhed i regionen og den nationale sikkerhed for venligtsindede og allierede lande.

Hr. Szent-Iványi rejste også spørgsmålet om EU's holdning til Taiwans deltagelse i WHO. Der er vanskeligheder med hensyn til Taiwans medlemskab af WHO. WHO er en særorganisation under FN, og derfor er det nødvendigt at være en stat for at kunne være med. De fordele, Taiwan har af at være observatør, forekommer begrænsede, eftersom WHO og Taiwan allerede udveksler oplysninger uformelt. EU offentliggjorde sin holdning til Taiwans medlemskab ved årsmødet i WHO i 2004. Irland udsendte en erklæring fra EU's formandskab, som stærkt støttede det princip, der er indeholdt i WHO's statut om, at det at have den højest opnåelige sundhedstilstand er en af de grundlæggende rettigheder for ethvert menneske. Der blev også udtrykt håb om, at alle parter vil vise fleksibilitet og finde mekanismer, der kan gøre det muligt for læger og embedsmænd fra sundhedssektoren i Taiwan at deltage i disse aktiviteter. Ved årsmødet i WHO i år kom spørgsmålet ikke til afstemning i styringsorganet, men vi forstår, at WHO's sekretariat og Kina for nylig har underskrevet en erklæring om WHO's tekniske samarbejde med Taiwan.

Hr. Meijer fremsatte sine egne klare synspunkter om Chiang Kai-shek og hans efterfølgere i Taiwan. Jeg vil simpelthen gentage noget, jeg sagde i mine indledende bemærkninger i dag: Taiwan er naturligvis et fuldt demokrati.

Hr. Szymański og fru Dobolyi talte om den antiløsrivelseslovgivning, der for nylig er blevet vedtaget i Kina. Så lad mig sige et par ord mere om forholdet mellem Kina og Taiwan og spændingen på tværs af Taiwanstrædet. EU og Rådet lægger stor vægt på fred og stabilitet i Taiwanstrædet, hvilket er vigtigt for hele regionen og endnu videre omkring. Taiwan-spørgsmålet bør, som jeg har sagt, løses fredeligt gennem fredelige forhandlinger. Vi glæder os over enhver bestræbelse fra begge parter for at mindske spændingen såsom de charterflyvninger over Taiwanstrædet, som jeg nævnte i mine indledende bemærkninger, og besøg fra den taiwanske opposition. Vi håber, at begge parter kan finde et gensidigt acceptabelt grundlag for en genoptagelse af en fredelig dialog og undgå ensidige skridt, der skærper spændingen.

Luxembourg har i år udsendt to erklæringer fra formandskabet om forholdene på tværs af Taiwanstrædet. I februar blev der udsendt en erklæring, der udtrykte glæde over aftalen om at arrangere direkte charterflyvninger over Taiwanstrædet ved månenytåret. Den anden erklæring blev udsendt i marts af det luxembourgske formandskab efter Kinas vedtagelse af sin antiløsrivelseslovgivning, der har givet anledning til så mange kommentarer i løbet af forhandlingen i eftermiddag. Denne erklæring gav udtryk for bekymring over henvisningerne i denne lov til anvendelsen af ikke-fredelige midler. Den anmodede alle parter om at undgå enhver ensidig handling, som kunne skærpe spændingen, og opfordrede dem til at tage initiativer, der kunne bidrage til dialog og gensidig forståelse.

Under sit møde med den kinesiske udenrigsminister Li den 17. marts næsten umiddelbart efter vedtagelsen af denne lov gav den højtstående repræsentant, Javier Solana, udtryk for EU's bekymring over visse elementer i antiløsrivelsesloven. Han anerkendte de positive elementer i loven og støttede stærkt opfordringen til samarbejde og til dialog på tværs af Taiwanstrædet, men gjorde det klart, at henvisninger til en mulig løsning af spørgsmålet ved ikke-fredelige midler i høj grad stred mod EU's politik. Han gjorde endnu en gang EU's holdning klar: for det første fuld støtte til en et-Kina-politik og for det andet løsning af situationen gennem dialog og ved fredelige midler.

Fru Stenzel fortalte os om sin mission, der tager til Korea i morgen, og det blev også nævnt af hr. Mavrommatis. Jeg ønsker hende og hendes kolleger alt godt i det vigtige arbejde og ser frem til at høre en fuld rapport om hendes arbejde ved hendes tilbagevenden.

Hr. Rouček nævnte den kritik, der sommetider rettes mod EU om, at det er for indadskuende. Jeg vil simpelthen sige, at de, der fremsætter denne kritik, ville have gjort vel i at lytte til kvaliteten af bidragene til den forhandling, vi har haft her til eftermiddag. Jeg glæder mig derfor over tilslutningen til vores holdning, som anerkender, at Europa må se udad og aktivt engagere sig i udfordringerne og i de muligheder, som vores moderne globaliserede verden frembyder.

Hr. Kristovskis og hr. Claeys har med rette rejst spørgsmålet om menneskerettigheder i Kina. Jeg kan forsikre begge medlemmer om, at EU rejser en række menneskerettighedsspørgsmål over for den kinesiske regering ved de møder, der finder sted to gange om året i dialogen mellem EU og Kina, som er en regelmæssigt tilbagevendende meningsudveksling på højt plan. Den sidste runde blev holdt i Luxembourg i februar. Næste runde vil finde sted i Beijing til efteråret. EU involverer også regelmæssigt kinesiske samtalepartnere i menneskerettighedsspørgsmålene, herunder folk på allerhøjeste plan uden for disse dialoger. EU finansierer også menneskerettighedsprojekter i Kina.

Lad mig afslutningsvis sige et par ord. Kineserne har i øjeblikket et mål, der går ud på omkring 2050 at nå en gennemsnitsindkomst, der svarer til den i nutidens udviklede lande. Den væsentlige udvikling af den økonomiske styrke var faktisk den ramme, hvormed jeg åbnede denne forhandling. Det fik tilslutning i de ord, som kommissæren sagde umiddelbart efter mit indlæg. Uanset om man når dette ambitiøse mål eller ej, er udviklingen af Kinas økonomiske og handelsmæssige bånd allerede så godt som irreversibel. Kina accepterer også det ansvar, som økonomisk styrke medfører. Det har større indflydelse på verdensplan inden for fora som WTO, G8 og FN. Det er alt sammen godt. Mange af de problemer, vi står over for i dag, såsom klimaforandringer, som helt klart vil blive et af de væsentlige emner, der skal drøftes i Gleneagles i de kommende dage, kan kun løses, hvis alle gør noget.

Rådet har stor interesse i at støtte Kina, så det med succes kan gå over til at blive et stabilt, velstående og åbent land, som fuldt ud går ind for det frie markeds principper og lov og orden. Af denne grund har EU en politik om et stærkt engagement i Kina. Dette engagement er til fordel for begge parter og er ikke kun begrænset til handelsspørgsmål. Det europæiske Galileo-program vil give et satellitbåret navigationssystem for hele verden med stor præcision, et område hvor Kina er ivrig efter at udvikle bånd til EU. En samarbejdsaftale blev indgået i oktober 2003, under hvilken Kina har påtaget sig at bidrage med 200 millioner euro til dette program.

Naturligvis forestiller vi os ikke, at der ikke vil være uenighed, eller at der ikke vil være meningsforskelle. Vi stoler på, at vores forhold til Kina er stærkt nok til, at begge parter kan mødes og tage fat på disse udfordringer i de kommende uger, måneder og år.

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, der er blevet sagt meget i denne meget interessante forhandling. Jeg takker alle medlemmerne for deres interessante bidrag. De har koncentreret sig om nogle få emner.

Med hensyn til våbenembargoen har min kollega sagt næsten det hele. Jeg vil bare gerne svare hr. Jarzembowski og bekræfte, at vi sigter mod en juridisk bindende adfærdskodeks. Det vil afhænge af medlemsstaterne, men det er vores mål.

Med hensyn til menneskerettighederne blev det sagt af nogle medlemmer, at vi ikke har nævnt dem. Det er simpelthen ikke rigtigt. Tværtimod indgår menneskerettighederne i alle vores politiske dialoger, og de bliver tillagt stor betydning. Jeg mødtes for nylig med udenrigsminister Li og var også med en trojka til Kina. Det vigtigste emne dér bortset fra våbenembargoen og nogle handelsspørgsmål var menneskerettighedsspørgsmålet. Vi sagde meget klart - og det blev ført til protokols - at kineserne f.eks. skulle fortsætte med den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og med at frigive fanger, der blev fængslet efter demonstrationerne på Den Himmelske Freds Plads. Vi har i det mindste en menneskerettighedsdialog, hvor disse spørgsmål klart kan blive talt igennem og så forhåbentlig blive taget op af kineserne.

Jeg vil også gerne nævne Taiwan. EU er enstemmigt gået ind for et-Kina-politikken, som indebærer, at vi ikke kan anerkende Taiwan som en uafhængig stat, og vi har ingen diplomatiske eller formelle politiske forbindelser med Taiwan. Ikke desto mindre har vi kulturelle og økonomiske forbindelser med Taiwan. Derfor er det ikke op til os politikere, men til højtstående embedsmænd at tage til Taiwan, hvor de udveksler synspunkter. Vi støtter heller ikke Taiwans bestræbelser på at blive medlem af internationale fora, for hvis et sådant medlemskab indebærer, at man er en stat, så er det ikke muligt ifølge den konsekvente politik, vi har. Omvendt kunne Taiwan tilslutte sig WTO, fordi WTO går ud fra, at ethvert medlem er et selvstændigt toldområde, hvilket muliggør Taiwans medlemskab.

Med hensyn til spørgsmålet om Kina og Taiwan har EU været helt klar over for begge parter og konsekvent insisteret på en fredelig løsning gennem dialog, som jeg nævnte. Vi var faktisk meget glade, da oppositionspolitikere tog dertil, og det sagde vi også. Vi sagde, at vi støttede dem i at gøre den slags sammen med alle andre politikere.

Hele spørgsmålet om FN, om multilateralt diplomati, er meget vigtigt. Vi står foran en reform af FN. Kina vil få betydelig indflydelse herpå. Vi vil gerne arbejde på en meget konstruktiv måde.

Jeg vil gerne give udtryk for min anerkendelse af fru Stenzel og andre kolleger for denne interessante mission til Nordkorea. Det ville være i vores fælles interesse, hvis sekspartsforhandlingerne genoptages. Hvis det er nødvendigt, er vi altid parate. Der er ingen grund til, at EU skal komme på banen, men hvis der opstår et behov, vil vi bestemt være parate - det har vi altid nævnt over for alle parter.

Jeg takker Dem for denne yderst tilfredsstillende drøftelse. Vi må acceptere, at Kina vil udvikle sig med eller uden os. Derfor må vi koncentrere alle vores interesser om at påvirke denne udvikling for at sikre, at Kina kommer ud af den som et åbent samfund, der går ind for lov og orden hjemme såvel som ude, og at det er en magt, der handler ansvarligt på regionalt plan og med hensyn til den globale sikkerhed, og at det vil blive demokratisk i fremtiden. Det befinder sig nu på en kritisk plads i den globale forsyningskæde, hvormed jeg mener, at væsentlige interesser for EU's erhvervsliv og forbrugere også må konsolideres og fremmes. Vi må påvirke reformprocessen på alle samfundsmæssige og økonomiske områder. Det prøver vi at gøre i vores bilaterale forhandlinger, i vores forhandlinger i trojkaen, inden for rammerne af de forskellige internationale organisationer og i FN.

(Bifald)

  Formanden. - Jeg har modtaget fem beslutningsforslag⁽¹⁾, jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted den 7. juli 2005.

Skriftlig erklæring (forretningsordenens artikel 142)

  Filip Andrzej Kaczmarek (PPE-DE). - (PL) Sikkerheden i Fjernøsten har afgørende betydning for specielt de mennesker, der lider under den manglende sikkerhed i regionen i det daglige. Jeg vil bede parlamentsmedlemmerne forestille sig, hvordan det føles at være borger i Nordkorea og være dømt til at udholde de kommunistiske herskeres luner, hvordan det føles at bo i Taiwan og klare sine daglige gøremål trods Folkerepublikken Kinas antiløsrivelsesindsats, eller hvordan det føles at være en tibetaner, der er blevet en del af et mindretal i sit eget land. Det er vores pligt at støtte dem, der er i fare.

Ét kina-politikken er kun acceptabel, så længe den ikke omfatter en krænkelse af det taiwanesiske folks ret til selvbestemmelse, og taiwanesiske borgere må ikke lide under dens håndhævelse. Folkerepublikken Kina er måske nok en økonomisk tiger, men det samme er desværre ikke tilfældet på det demokratiske område. Princippet om territorial integritet ville være lettere at anvende, hvis landet var en demokratisk stat under retsstatsprincipper. Indtil Folkerepublikken Kina forbedrer sin menneskerettighedssituation, vil ethvert pres på Taiwan imidlertid være uacceptabelt.

Det er lykkedes Europa at overvinde de politiske følger af den kolde krig, hvorimod Asien ikke har formået at overvinde de politiske, økonomiske og sociale følger af en virkelig krig, nemlig Koreakrigen. Det kan diskuteres, hvorvidt Nordkorea tabte den krig eller ej, men der kan ikke herske tvivl om, at de almindelige indbyggere gjorde. Disse folk har ret til at føre et normalt liv i stedet for at leve i et frilandsmuseum af kommunistisk diktatur.

(1) Se protokollen.