Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 6. juli 2005 - Strasbourg

31. Aftaler med Schweiz: 1. Asylansøgninger / 2. Schengen-reglerne

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A6-0201/2005) af Kirkhope for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 1. om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Schweiz om kriterier og mekanismer for fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning indgivet i en medlemsstat eller i Schweiz (13049/2004 - KOM(2004)0593 - C6-0240/2004 - 2004/0200(CNS)) og

2. om forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne (13054/2004 - KOM(2004)0593 - C6-0241/2004 - 2004/0199(CNS)).

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (DE) Hr. formand, det glæder mig meget, at Europa-Parlamentet støtter indgåelsen af aftalen om Schweiz' associering i Schengen- og Dublin-reglerne.

Denne positive holdning er især vigtig, fordi de politiske procedurer i Schweiz til ratifikation af disse aftaler jo nu er afsluttet, og her var det vigtigste skridt nok folkeafstemningen den 5. juni.

Vi bør alle, ikke mindst Europa-Parlamentet, benytte denne medvind i Schweiz til samtidig også at skabe en positiv stemning for den europæiske sag. Hertil hører nemlig også at afslutte procedurerne på vores side så hurtigt som muligt.

Aftalerne, som blev underskrevet den 26. oktober 2004 i Luxembourg, er et positivt signal for den fremtidige udvikling i forholdet mellem EU og Schweiz.

Schengen-konventionen, som der også stemmes om her, vil også medføre konkrete forbedringer for EU's borgere. Det gælder især for mange tusinde pendlere, erhvervschauffører og rejsende, som dagligt skal passere grænsen. Disse personer vil kunne glæde sig over store lettelser, når aftalen er gennemført.

Aftalerne om Schengen og Dublin skaber imidlertid også større sikkerhed gennem samarbejde om bekæmpelse af forbrydelser og inden for det grænseoverskridende samarbejde på dataområdet.

Derfor er det så vigtigt, at Europa-Parlamentet støtter indgåelsen af aftalerne. Desværre er der imidlertid forskellige opfattelser af den procedure, der skal anvendes for indgåelsen, hos Kommissionen og Rådet på den ene side og hos Parlamentet på den anden side.

Kommissionen har endnu en gang gennemgået sin holdning. Der ser ud til at være enighed på et punkt, nemlig at de to aftaler ikke er associeringsaftaler i EF-traktatens forstand, selv om ordet associering optræder i titlen.

Kommissionen mener imidlertid ikke, at disse aftaler giver anledning til en særlig institutionel ramme for samarbejdsprocedurerne. Det er ikke nok i sig selv, at der findes et blandet udvalg.

Her vil jeg især gerne bemærke, at de blandede udvalg kun har til opgave at træffe afgørelse om en evt. fortsat eksistens af aftalerne, hvis Schweiz ikke opfylder sine forpligtelser på grundlag af aftalen, særligt gennemførelse af Schengen- eller Dublin-acquis i national ret.

Disse blandede udvalg har desuden væsentligt færre udformningsrettigheder end allerede eksisterende blandede udvalg, som er oprettet med andre bilaterale aftaler med Schweiz.

Af disse grunde er den juridiske situation efter Kommissionens opfattelse, at disse aftaler ikke kræver samstemmende udtalelse.

Kommissionen ser derfor i øjeblikket ingen anledning til at ændre sit beslutningsforslag.

Hr. formand, ærede medlemmer af Europa-Parlamentet, mine damer og herrer, jeg takker for Deres opmærksomhed og glæder mig til forhandlingen.

  Timothy Kirkhope (PPE-DE), ordfører. - (EN) Hr. formand, kommissærens introduktion var god på nogle punkter, men ikke alle. Det er mig en stor ære at føre disse sager. Min respekt ikke kun for de europæiske institutioner, men også for de schweiziske institutioner og det schweiziske folk kender ingen grænser. Det skyldtes kun det schweiziske folks vilje, som det gav udtryk for i folkeafstemningen den 5. juni, til at se et større samarbejde mellem Schweiz og EU, at jeg kunne gå videre med mine forslag.

Som kommissæren allerede har påpeget, er det gode forslag. De er radikale, især set fra schweizisk perspektiv, for selv om Schweiz bevarer sin uafhængighed, vil dets grænser nu virkelig give større bevægelighed for mennesker, hvis betænkningen bliver vedtaget. Det vil bevare en stærk kontrol over varers bevægelighed, men der vil blive større bevægelighed for mennesker, meget bedre samarbejde mellem retshåndhævende myndigheder og gennem Schweiz' involvering i Dublin-acquis, tæt involvering i afgørelsen af, hvem der er ansvarlig i tilfælde af vanskelige asylansøgninger.

Det er alt sammen meget gode, progressive og acceptable udviklinger. De kunne meget vel blive begyndelsen på mange flere aftaler efter en lignende model, en model, som tidligere er blevet vedtaget med både Norge og Island, og som nu bliver brugt med Schweiz.

Som jeg sagde, har jeg stor respekt for det schweiziske folks beslutning den 5. juni, og jeg er derfor glad for at kunne gå videre. Men selv om jeg har hørt kommissærens forklaring om de blandede udvalg og dermed det juridiske grundlag, så har jeg stadig store problemer.

Jeg ser ikke selv så meget på det som advokat, men på grundlag af vores juridiske rådgivning, som ser ud til at være tvetydig. Efter min opfattelse indikerer den, at den rigtige procedure ville have været proceduren med samstemmende udtalelse i stedet for konsultationsproceduren.

Det er det grundlag, jeg vil fortsætte på. Jeg håber stadig, at vi vil kunne nå frem til et forlig på dette punkt, for formålet med mine to ændringsforslag til denne betænkning er at sikre, at det bliver proceduren med samstemmende udtalelse og ikke konsultationsproceduren. Det vil nok være en løbende disput. Jeg er skuffet over den del af kommissærens tale, fordi hun antyder, at hun er glad for, at hendes juridiske rådgivning er bedre end min. Man får nok ikke altid samme juridiske rådgivning, når man har to advokater, lige så lidt som to økonomer er enige om finansielle spørgsmål. Ikke desto mindre mener jeg, at dette er vigtigt, ikke kun i denne specielle sag, men også for andre sager og aftaler, som vi beder Parlamentet tage stilling til i fremtiden. Mit udvalgs holdning er helt klar på dette punkt, efter at vi har fået rådgivning, og det ligger også mig meget på sinde.

Jeg ønsker ikke at blive opfattet som den, der blokerer eller obstruerer det schweiziske folks vilje, som er meget interesseret i resultatet af vores diskussioner og i, hvad jeg gør her. Det er imidlertid i alles interesse, at vi præciserer, at Europa-Parlamentet i høj grad beskytter sin ret til at blive involveret i procedurer med samstemmende udtalelse på de begrænsede områder, hvor de gælder. Det er meget vigtigt for os.

Jeg håber, kommissæren vil genoverveje sagen. Rådet er ikke til stede, men det havde en lignende opfattelse. Jeg vil gerne have sagen genovervejet, for disse mere frie forbindelser kan kun være til gavn ikke bare for det schweiziske folk, men også for alle os i EU, særligt EU's institutioner, og særligt Europa-Parlamentet.

  Karl von Wogau, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, fru kommissær, kære kolleger, først vil jeg tillade mig at stille et par spørgsmål i forbindelse med Schengen-konventionen, for jeg husker tydeligt, da Schengen-konventionen blev vedtaget. Dengang var der imidlertid gået nogle ting forud. Man havde afskaffet tolden, man havde afskaffet momsen ved grænsen, man havde afskaffet veterinærkontroller ved grænserne, man havde afskaffet indsamling af statistikker ved grænserne, man havde afskaffet kontrollen af mærkevarer ved grænsen. Også eksportstøtte og importafgifter blev afskaffet dengang, så grænsen virkelig var åben. Det sidste skridt var så personkontrollen, som blev reguleret i Schengen-konventionen.

I Schweiz er det lige omvendt. Alle de ting, jeg remsede op, bliver ved med at være der. Det eneste, der skal bortfalde, er personkontrollerne. Jeg spørger altså, om ikke det her skulle være lykkedes for vores schweiziske naboer at finde den eneste rosin i dette meget tørre brød, som jeg har beskrevet her, hvilket jeg i øvrigt hele tiden har haft indtryk af under disse forhandlinger. Det er i hvert fald det indtryk, som mine vælgere ved Rhinens øvre løb har fået. De påpeger hele tiden, at det, som Schweiz har anset for vigtigt, også er blevet behandlet. Men der findes meget vanskelige problemer - f.eks. flystøjen i lufthavnen i Zürich - som ikke er blevet reguleret, selv om de er bilaterale og angår både Schweiz og Tyskland.

Det andet spørgsmål, som er lige så vigtigt, vedrører landmændene ved denne grænse. De tyske landmænd har meget store vanskeligheder, for det første fordi de schweiziske støtteordninger er meget bedre, så schweizerne kan betale højere forpagtningsafgifter, og oven i købet skal de nu også have støtte fra EU. Det er helt uforståeligt! Her er forhandlingerne et eller andet sted ikke blevet ført på en sådan måde, at der blev taget rimeligt hensyn til disse interesser.

Hvad retsgrundlaget angår, har vi en anden opfattelse. Vi mener, at disse blandede udvalg rent faktisk har institutionel karakter. Det har vores Retsudvalg også bekræftet. Under disse betingelser tror jeg ikke, Europa-Parlamentet kan afgive en definitiv udtalelse. Vi må altså drøfte det yderligere. Derfor mener jeg ikke, at EU for øjeblikket kan ratificere denne aftale.

  Andreas Schwab (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, fru kommissær, kære kolleger, som medlem fra en valgkreds, som er direkte nabo til Schweiz, har jeg naturligvis sammen med hr. von Wogau en helt særlig interesse i et godt og frem for alt tæt samarbejde mellem EU og Schweiz.

Kollegerne har imidlertid indtryk af - selve retsgrundlaget vil jeg ikke udtale mig om, her kan jeg kun tilslutte mig ordføreren, hr. Kirkhope - at samarbejdet mellem medlemsstaterne på den ene side og EU som forhandlingspartner for Schweiz på den anden side ikke er så godt, som borgerne i vores valgkreds kunne forvente af os. Jeg tror imidlertid, at den foreliggende aftale som facit trods alt - hvis man går ud fra, at konventionen om fri bevægelighed kommer direkte oveni den 25. september - er et fremskridt for vores borgere i vores valgkreds, fordi Schengen og Dublin står for et tættere og dermed bedre samarbejde i forbindelse med personkontrollen og dermed også tjener den interne sikkerhed. Det er ikke kun til gavn for schweizerne, men også for vores medborgere.

Imidlertid skal begge sider have fordel af samarbejdet mellem EU og Schweiz. Derfor er jeg enig i, at Schengen-konventionen og konventionen om fri bevægelighed skal supplere hinanden som to sider af medaljen. Netop også på baggrund af en række aktuelle problemer i grænseområdet, som vi også vil komme ind på under mødet med vores schweiziske kolleger i Fribourg i næste uge under SINEEA-delegationsmødet, er det rigtigt, at Kommissionen gør vores schweizere opmærksom på, at vi kun kan se Schengen-konventionen i sammenhæng med konventionen om fri bevægelighed, og at dette, som hr. von Wogau med rette påpegede, helst ikke skal være afslutningen på en udvikling, men bør være begyndelsen på en udvikling, hvor Schweiz beslutter sig for yderligere tættere samarbejdsrelationer. Jeg tror, at det vil være til gavn for borgerne ved Rhinens øvre løb, og jeg anser det derfor for rigtigt at støtte Kirkhope-betænkningen. Det tilkommer ikke mig at tage stilling til de juridiske spørgsmål, som hr. Kirkhope nævnte. Jeg støtter ham på dette punkt.

  Carlos Coelho (PPE-DE). - (PT) Hr. formand, det kunne næsten se ud, som om denne forhandling kun har interesse for Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater, hvilket dog ikke er tilfældet, for den har interesse for hele Europa. Jeg vil gerne først takke Timothy Kirkhope for hans arbejde og for at have forsvaret Europa-Parlamentets beføjelser. Jeg vil også gerne takke Kommissionen for dens initiativ og sige til kommissæren, at det er meget vigtigt, at Schweiz efter Island og Norge kan blive den tredje stat uden for EU, som associeres i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af såvel Schengen- som Dublin/Eurodac-reglerne.

Schweizerne har faktisk - som hr. Kirkhope allerede har nævnt - ved en folkeafstemning sagt ja til at knytte tættere bånd til EU ved at blive en del af Schengen-området, der tillader fri bevægelighed, og i Dublin-aftalen, der angår asylpolitikken. Jeg glæder mig over, at Schweiz deltager i disse regler, fordi det vil fjerne forskellige hindringer for den frie bevægelighed og styrke samarbejdet, hvilket har stor betydning på grund af landets geografiske placering. Schweiz vinder politisk ved større stabilitet i dets geografiske naboskab og økonomisk ved de fordele, som den større bevægelighed medfører.

Schweiz skal følgelig gennemføre hele Schengen-acquis'et, hvilket ikke er tilfældet for alle EU's medlemsstater, idet der kun er forbehold med hensyn til den kommende udvikling af Schengen-acquis'et, hvilket anses for en nødvendig forudsætning for afslutning af en aftale om beskatning af opsparing.

Hvad angår den anden aftale, skal Schweiz uden nogen forbehold gennemføre det nuværende og kommende Dublin/Eurodac-acquis. Sluttelig vil jeg gerne fremhæve, at disse aftaler ikke blot markerer en ønskværdig tilnærmelse af Schweiz til EU, men også udgør et eksempel for andre lande på, at det er muligt at knytte tættere bånd til EU og samarbejde om fælles bestræbelser uden nødvendigvis at blive integreret formelt som egentlig medlemsstat.

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (DE) Hr. formand, måske må jeg begynde med en generel kommentar til spørgsmålene. Jeg tror, at vi principielt alle glæder os over, at disse aftaler nu findes, at den ene også allerede er blevet vedtaget ved en folkeafstemning, og at vi kan gå i gang med ratifikationsprocessen. Som det blev sagt, er dette meget vigtigt, fordi det både kan være en model for andre lande og give de schweiziske borgere en chance for at komme stadig tættere på EU.

Jeg vil nu, eftersom det blev nævnt, især endnu en gang komme ind på det juridiske spørgsmål.

Ikke kun Kommissionens Juridiske Tjeneste, men også Rådets Juridiske Tjeneste har udtalt sig. Hr. Kirkhope, De sagde det, men jeg vil alligevel gerne bekræfte det endnu en gang.

I EF-traktatens artikel 300 defineres fire grupper af situationer, hvor indgåelse af en international aftale kræver Europa-Parlamentets tilslutning: 1. associeringsaftaler, som er omhandlet i artikel 310, 2. aftaler, hvorved der etableres en specifik institutionel ramme med særlige samarbejdsprocedurer, 3. aftaler, som har betydelige budgetmæssige virkninger for Fællesskabet, og 4. aftaler, som medfører ændring af en retsakt, der er vedtaget efter fremgangsmåden i artikel 251 eller 252.

I alle andre tilfælde kan Europa-Parlamentet kun komme med en udtalelse. Kommissionens Juridiske Tjeneste mener ikke, at de foreliggende aftaler kan subsummeres under de nævnte grupper. De blandede udvalg, der oprettes med aftalerne, har efter vores juridiske tjenestegrens opfattelse kun begrænsede beføjelser, nemlig inden for bilæggelse af tvister.

Derfor må jeg også opretholde Kommissionens mening på dette punkt, selv om jeg naturligvis har hørt Deres kommentarer.

Jeg vil også gerne komme med en kommentar til hr. von Wogaus og hr. Schwabs bemærkninger. Jeg mener bestemt, vi har lyttet til de problemer og spørgsmål, som De nævnte, og som vedrører det geografiske og især det regionale samarbejde. Det er spørgsmål om landbrug, flystøj osv. De er naturligvis snarere af bilateral art. Men jeg kan godt se, at der er en vis sammenhæng. Jeg kan ikke fremlægge et løsningsforslag her og nu, men vi forstår naturligvis denne problematik, og måske kan man ved lejlighed lægge det på forhandlingsbordet igen under samtaler med Schweiz.

Hr. formand, jeg har ikke mere at tilføje i øjeblikket og beder om, at Parlamentet gennemfører de relevante procedurer.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag kl. 12.00.