Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 8. september 2005 - Strasbourg

5. Turisme og udvikling

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A6-0173/2005) af Cornillet for Udviklingsudvalget om turisme og udvikling (2004/2212(INI)).

  Thierry Cornillet (ALDE), ordfører. - (FR) Hr. formand, turismen er den førende økonomiske aktivitet i verden, både i omsætning og i antal arbejdspladser. Det er en af de mest dynamiske sektorer i verden, selv om det er sandt, at den er ekstremt svingende og meget sårbar, især over for attentater - vi husker attentaterne den 11. september, som satte en stopper for udviklingen i turistbranchen. Udviklingslandene var dem, der blev hårdest ramt af dette stop.

Beskrivelsen af turistbranchen er, at det er en yderst tværgående branche. Den skaber naturligt hoteller og andre indlogeringsmuligheder, f.eks. herberger og pensionater, som adskiller sig fra den egentlige hotelbranche, den skaber restauranter i hotelregi og andre steder, den giver mulighed for uddannelse af personale inden for servicebranchen, men også i sprog, den danner grundlag for en yderst diffus økonomi, for sælgere af enhver art er beskæftiget med at møde efterspørgslen fra dem, der har glemt deres tandpasta eller medicin, eller dem, der spiser croissanter hver morgen på deres hoteller. Alle former for fødevareleverandører er interesseret i udviklingen i turistbranchen, for ikke at tale om alle souvenirbutikkerne, naturligvis.

Endvidere skaber turismen i sig selv et meget stærkt behov for omfattende infrastrukturer, blandt hvilke lufthavnene står i første række, men også havne- og vejanlæg samt stisystemer, som betjener turiststederne eller seværdighederne. Desuden skaber turismen et særligt krav til områder, som normalt er statens ansvar, hvad enten det gælder sikkerhed eller folkesundhed. Jeg vil vende tilbage hertil.

Turismen er altså garant for en reel økonomisk udvikling på grund af sin tværgående karakter, men ikke kun derfor. Turismen danner også grundlag for en bedre miljøbeskyttelse og naturbevarelse, ligesom det er sandt, at vi med oprettelsen af verdenskulturarven nu foretager nogle overvejelser af, hvilke områder der skal beskyttes uden dog at overbeskytte dem for at give mulighed for en "intelligent" udnyttelse af turismen.

Turismen er også en demokratifaktor og fremmer den politiske balance, fordi turisten, når han ønsker at træde uden for charterpakkeløsningen, opdager et land, fordi turismen beriger landet og giver mulighed for uddannelse, hvilket som enhver ved er en fjende af diktaturet, fordi turismen kan etablere nogle etiske regler for især børnearbejde, og fordi forestillingen om bæredygtig turisme begynder at vinde indpas i vores del af verden, hvilket faktisk har en slags afskrækkende effekt.

Endelig er turismen en central faktor for folkesundhed og uddannelse. En sundhedsmæssig risiko er absolut den forkerte form for reklame. Vi husker problemet med Ebola-virussen i Congo eller andre steder, men det gælder også malaria, og det gør landene langt mere opmærksomme på at udrydde disse sygdomme. Turismen er ekstremt krævende, hvad angår ordentlige hospitalsforhold, som naturligvis også tjener den lokale befolkning. Endelig fremmer turismen uddannelse, fordi den øger sprogfærdighederne og derfor udvider folks horisont.

Men lad os se tingene i øjnene. Turismen kan også fremme deregulering og udnyttelse. Jeg vil kun nævne to eksempler. Det første handler om sexturisme, som tydeligvis er et middel til udvikling i en række lande, som ikke afsætter midlerne til at forhindre det. Det andet er ejendomsspekulation, især den, hvor ledende familier opkøber ejendom, eller den, der ødelægger områder, hvis man ikke passer på.

Det faktum, at turismen er den største økonomiske sektor i verden, og at det kan være en økonomisk løftestang for udviklingslandene, kan ikke være helt ligegyldigt for Unionen. Vi skal derfor integrere turismen bedre i alle vores bistandsprogrammer. Det gælder naturligvis alle vores programmer, hvad enten det er Fed, Meda, Asean eller andre. Vi skal øge den andel af disse fonde, som er direkte afsat til turistudviklingsprojekter. Vi skal selv styrke vores egne strukturer. Jeg er glad for, at kommissæren er til stede, for det gælder både GD Erhvervspolitik, men også GD Udvikling, som burde have lidt mere indflydelsesrige turistdepartementer. De må hjælpe os med at styrke det offentlig-private partnerskab. Vi skal dog ikke lade os snyde, den offentlige sektor vil ikke stå for hele turistudviklingen. Men den offentlige sektor kan med sit incitament, især ved at skabe omfattende infrastrukturer, og med den hjælp, vi yder, bidrage til yderligere udvikling af turismen.

Endelig skal turismen give anledning til en etisk overvejelse i EU og mere generelt på verdensplan. Vi skal ikke hjælpe alle mennesker eller alle steder, hvis vi skal undgå al korruption og alt opkøb af ejendom. Vi skal tænke over, hvordan vi stopper sexturismen, især hvordan vi straffer den i vores egne lande. Vi skal sikre os, at arbejdsvilkårene og de borgerlige rettigheder er gode nok, især hvad angår børnearbejde, i udviklingslandene.

Turisme, som fremmer handelen og kendskabet til hinanden, er en vej frem for udviklingslandene. Endelig er man, når man besøger andre lande, måske mere end andre bevidst om det presserende behov, der er for at øge og kanalisere den internationale bistand. Det gør den synlig. Når man har set det, interesserer man sig for det, og når man interesserer sig, bliver hjælpen langt mere synlig.

FORSÆDE: Janusz ONYSZKIEWICZ
Næstformand

  Louis Michel, medlem af Kommissionen. - (FR) Hr. formand, kære kolleger, jeg vil gerne rose det fodarbeje, der er gjort for at udarbejde betænkningen og beslutningen om turisme og udvikling, som vrimler med interessante tanker.

Som ordføreren, hr. Cornillet, bemærker, har GD Udvikling, som jeg er ansvarlig for, ikke sit eget departement på turistområdet. Det vil naturligvis ikke af den grund sige, at der ikke er nogle projekter i denne sektor. For øvrigt redegør ordføreren i sin begrundelse for nogle store finansieringer fra Den Europæiske Udviklingsfond i sektoren. Kommissionen behandler spørgsmålet om turisme i udviklingslandene ud fra den vinkel, der hedder bistand til den private sektor og bæredygtig forvaltning af naturressourcerne. Initiativtagere inden for turistbranchen i udviklingslandene har således alle instrumenter til bistand til den private sektor til deres rådighed. Den Europæiske Investeringsbanks investeringsfacilitet har f.eks. finansieret flere hotelprojekter i AVS-landene, ligesom Proinvest-programmet yder ikke-finansiel støtte til sektoren i form af f.eks. øget kapacitet og investeringsfremme.

Endvidere har Den Europæiske Udviklingsfond finansieret skoler til hoteluddannelse i mange lande for at støtte opsvinget i turistsektoren. På samme måde spiller investeringerne i vejnet, havne- og lufthavnsanlæg, som er finansieret af Den Europæiske Udviklingsfond, en afgørende rolle i udviklingen af turismen, ligesom programmer for vandforsyning, indførelse af elektricitet, sanering, affaldshåndtering eller miljøbeskyttelse.

Dernæst giver miljømærkeordningen, som fremmes af Kommissionen, initiativtagerne på turistområdet mulighed for at få et mærke, som certificerer, at deres turistvirksomhed respekterer miljøstandarderne, hvilket er vigtigt for økoturismemarkedet.

Det er således meget vanskeligt at isolere projekterne med ren turisme. Betænkningen anerkender i øvrigt sektorens tværgående karakter. Jeg er helt enig i denne tanke. EU's strategi består i at støtte partnerne i deres udviklingsbestræbelser ved at hjælpe dem med at fremhæve alle de fortrin, de besidder, inklusive turismen. Hvad angår de små østater i Caribien og Stillehavet, er turisme en af de eneste disponible ressourcer. Desuden vil en god miljøforvaltning af økosystemerne som f.eks. skove, koralrev eller floder gøre det muligt at bevare disse ressourcer og skabe indtægter på lang sigt for lokalbefolkningen.

Jeg er enig i de synspunkter, som er kommet til udtryk om pkt. 1 og 2 angående den bæredygtige eller holdbare turisme. EU's samarbejde med dets partnere sigter reelt mod at fremme en bæredygtig udvikling baseret på de lokale ressourcer og i respekt for miljøet.

Hvad angår den bebudede stigning i turistprojekterne, vil jeg gerne præcisere, at vi skal undgå at strø om os med midler, og for at opnå den størst mulige effekt har Kommissionen efter aftale med partnerskabslandene koncentreret sin bistand om et relativt begrænset antal sektorer. Fastlæggelsen af disse sektorer sker efter en fælles aftale med de pågældende lande. Eftersom turismen hovedsageligt er en aktivitet inden for den private sektor, afhænger forøgelsen af turistprojekterne af initiativtagerne. Kommissionen har etableret en investeringsfacilitet for initiativtagerne i AVS-landene, som er udstyret med en kapital på 2,2 milliarder euro for at dække en stigende efterspørgsel efter finansiering. Kommissionen gør den participatoriske tilgang og forskningen i modtagernes deltagelse til et af de vigtigste principper i sin udviklingspolitik. Den private sektor høres, som det anbefales i pkt. 15. Hvad angår støtte til lande, som er ofre for naturkatastrofer, er den allerede en fast bestanddel af EU-bistanden, ligesom pligten til at respektere og beskytte miljøet og de lokale kulturer.

Vi er enige i de ønsker, der blev givet udtryk for i pkt. 30 om uddannelse af specialiseret personale direkte i de pågældende lande, idet vi minder om, at det netop er det, Kommissionen altid har støttet. I Madagaskar f.eks. har Kommissionen iværksat et uddannelsesprojekt, som henvender sig til såvel initiativtagere som deres ansatte. Kommissionen er naturligvis enig i at bekæmpe sexturismen eftertrykkeligt, især i de tilfælde, hvor børnene er ofre, ved især at yde al den hjælp til partnerskabslandenes retsvæsener, som de har behov for for at udrydde denne skændsel.

Jeg vil gerne takke Europa-Parlamentet for Deres opmærksomhed over for disse tjenester, og jeg skal træffe alle nødvendige forholdsregler for at sikre en mere effektiv opfølgning på alle aktiviteter vedrørende turisme. Kommissionen er imidlertid ikke enig i, at der skal oprettes et generaldirektorat for turisme alene.

  Georgios Papastamkos, for PPE-DE-Gruppen. - (EL) Hr. formand, ingen er i tvivl om, at turisme er en vigtig del af den europæiske udviklingspolitik. Turisme har, som ordføreren så rigtigt påpeger i betænkningen, ikke bare betydning for økonomisk vækst, men bidrager også væsentligt til demokrati og politisk balance i udviklingslandene.

Alligevel afhænger en effektiv EU-politik for turisme til andre lande af en integreret politik for bæredygtig europæisk turisme inden for EU. Jeg vil gerne knytte debatten i dag sammen med debatten om retningslinjerne for bæredygtig europæisk turisme, for jeg mener, at kun hvis EU skaber betingelser for en harmonisk sammenhæng mellem interne og eksterne beføjelser i turismespørgsmål, vil det få en effektiv turismepolitik for udviklingslandene. Med andre ord "in foro interno, in foro externo".

Siden Maastricht-traktaten har turismepolitikken været et centralt mål for EU's tiltag. Med den europæiske forfatning er turisme genindført i områderne for Unionens understøttende, koordinerende eller supplerende tiltag. Retsgrundlaget findes altså, og det samme gælder den udfordring, der går ud på at skabe en koordineret europæisk politik for tiltag i turismesektoren.

Udfordringen består i at gå fra erklæringer til en sammenhængende og effektiv strukturpolitik, der samfinansieres af Unionen, en politik for bæredygtig turisme, en kilde til økonomisk udvikling af både traditionelle og landlige destinationer, en kilde til viden om historie og kulturarv, en politik med specifikke strategiske retningslinjer, klare mål og mål og midler, der hænger sammen.

En politisk moden og institutionelt perfekt europæisk politik for bæredygtig europæisk turisme vil også gøre det lettere at sammenkoble europæisk turisme- og udviklingspolitik.

  Linda McAvan, for PSE-Gruppen. - (EN) Hr. formand, jeg vil gerne takke hr. Cornillet for hans betænkning, hvor turismens betydning og potentiale i udviklingslandene understreges.

Når vi ser på udviklingslandene, må vi huske på, at turismen spiller en større rolle i nogle regioner og lande end i andre. Det fremgår af tallene i betænkningen. I Vestindien er turismen en central faktor i økonomien, men det er ikke tilfældet i Afrika syd for Sahara, hvor turismen med enkelte undtagelser ikke er så vigtig en faktor.

Derfor kan Den Socialdemokratiske Gruppe ikke støtte betænkningen i dens helhed. F.eks. kan vi ikke tilslutte os punkt 8, hvori alle udviklingslande opfordres til at udarbejde udviklingsplaner for turismen og til at udarbejde årlige rapporter om tal og bidrag, fordi det ikke er relevant i alle tilfælde, og i mange lande vil det have en ret lav prioritet. Vi er heller ikke enige i punkt 10. På et tidspunkt, hvor EU kræver mere og mere visumkontrol af statsborgere fra tredjelande, forekommer det lidt ironisk, at vi så beder andre lande om at opgive deres visumkrav. Visa er ofte en vigtig indtægtskilde for udviklingslandene, så det er ikke noget, vi kan støtte.

Der er også et par områder, hvor betænkningen kunne være mere nuanceret, f.eks. punkt Q og T. Erfaringen viser, at det desværre absolut er muligt at have en blomstrende turisme parallelt med udemokratiske regimer. Nogle af disse regimer har vist sig at være gode til at beskytte turismen og turisterne med en meget voldelig politiindsats. De har imidlertid samtidig undertrykt deres egen befolkning, og derfor har jeg forbehold over for punkt 24 og 25.

Vi i Den Socialdemokratiske Gruppe går stærkt ind for foranstaltninger, der kan udvikle turismen, især økoturisme og bæredygtig turisme, og vi glæder os over kommissærens udtalelser. Vi ønsker, at den private sektor skal investere i turisme, men at den skal gøre det på en ansvarlig måde, at den skal udvikle projekter inden for turisme, som bidrager til den lokale økonomi og hjælper mikrovirksomheder til at vokse, så lokalbefolkningen drager fordel heraf, og lokale produkter bruges.

På alt for mange områder som f.eks. pakkerejser og krydstogter tager turismen fra de lokale økonomier, men bidrager ofte ikke ret meget til dem. I nogle tilfælde - og her er jeg uenig med hr. Cornillet - kan det skade miljøet og føre til, at sparsomme ressourcer overudnyttes. Vi skal se nøjere på, hvilken form for projekter inden for turisme, vi ønsker at investere i. Kan EU og Kommissionen gøre mere? Jeg er sikker på, at de kunne, og vi har hørt nogle eksempler på, hvad der kan stilles forslag om. Har vi brug for et nyt generaldirektorat med henblik herpå? Jeg er ikke sikker. Jeg er ikke sikker på, at et generaldirektorat for turisme under alle omstændigheder vil være til større gavn for udviklingslandene.

Jeg glæder mig meget over afsnittet om sexturisme. Det er meget vigtigt, at vi gør meget mere for at håndtere denne kriminelle adfærd, så endnu en gang skal der lyde en tak til hr. Cornillet for hans betænkning.

  Sepp Kusstatscher, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, den foreliggende Cornillet-betænkning indeholder en række værdifulde incitamenter og fornuftige krav. De fleste betragtninger er indlysende. I betænkningen er der også på kritisk vis oplistet mange alvorlige problemer, f.eks. børnearbejde, seksuel udnyttelse af børn og ejendomsspekulation. Verts/ALE-Gruppen glæder sig over, at dette emne i det hele taget er blevet taget op til diskussion her i Parlamentet, og at følgende punkter er blevet medtaget: investering af indtægter fra turisme i det pågældende udviklingsland, undgåelse af masseturisme, fremme af menneskerettigheder og bevarelse af den biologiske mangfoldighed. Vi beklager - og her tilslutter jeg mig for store deles vedkommende den foregående taler - at europæerne i dette dokument i vid udstrækning indtager en arrogant holdning over for tredjelandene og bruger sig selv som målestok for alt.

Efter vores mening tillægges miljøbeskyttelsen og nødvendigheden af en virkelig bæredygtig økonomi alt for lille betydning på dette område. Man påpeger ikke - eller påpeger ikke tilstrækkeligt klart - de økologiske og sociale følger af masseturisme, f.eks. forurening af vandet, fremmedgørelse af den lokale befolkning eller multinationale hotelkæders udnyttelse.

Betænkningen er et første vigtigt forsøg, men mange ting er kun blevet behandlet halvhjertet eller for vagt. Vi håber, at Kommissionen vil fortsætte i denne retning og uddybe tingene, og at man bliver mere opmærksom på den internationale solidaritet som fredsskabende element.

  Gabriele Zimmer, for GUE/NGL-Gruppen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, vi skal i dag drøfte og stemme om en betænkning, der i vid udstrækning tager stilling til turisme og udvikling, især også i udviklingslandene. Det fortjener ordføreren, hr. Cornillet, en stor tak for.

Naturligvis udgør turisme en vigtig indtægtsmulighed for mange af de fattigste lande i verden. Det er derfor også ordførerens og Udviklingsudvalgets fortjeneste, at fokus, hvad angår inddragelse af turismen, frem for alt er rettet mod bekæmpelsen af fattigdom inden for de pågældende projekter som led i millenniumudviklingsmålene. Det er efter min mening meget vigtigt.

Betænkningen giver dog - og det er det, min grundlæggende kritik går på - indtryk af, at EU står udefra og siger, hvad udviklingslandene skal gøre. Det er efter min mening utilstedeligt. Det er efter min mening utilstedeligt, at EU blander sig i, hvordan udviklingslandene skal udforme deres visumpolitik. Det er efter min mening utilstedeligt at opfordre udviklingslande til, hvem de skal aflægge rapport til hvert år, hvad der så end måtte ske med dem i det videre forløb. Heller ikke EU's opfordring til at uddanne særlige politienheder har efter min mening noget som helst at gøre i sådan en betænkning.

Man kan ikke overse, hvordan EU med denne betænkning igen siger, at turismen kan løse alle problemer i denne verden. Det er efter min mening meget problematisk. Jeg bifalder derfor også det ændringsforslag, der kræver betragtning Q slettet, ifølge hvilken turismen er en trussel mod totalitarisme, diktatur og magtkoncentration. Det er ønsketænkning, det har ikke noget som helst med virkeligheden at gøre.

Samtidig beklager jeg - og det har hr. Kusstatscher også været inde på - at de egentlige økologiske problemer, der er forbundet med masseturisme, næsten ikke berøres her, i hvert fald ikke i et omfang, som ville gøre det muligt at løse dem. Med de ændringsforslag, der er vedtaget i Udviklingsudvalget, får betænkningen nu godt nok nogle formuleringer, der slår til lyd for det, men som til gengæld er i strid med den grundlæggende tendens i betænkningen som helhed. Min gruppe kan derfor ikke støtte betænkningen.

  Hélène Goudin, for IND/DEM-Gruppen. - (SV) Hr. formand, med det rungende nej, som franskmændene og hollænderne gav EU-forfatningen, blev det præciseret, at de mange borgere, som vi repræsenterer, ønsker et smallere og ikke et bredere EU-samarbejde. I betænkningen foreslås det bl.a., at der oprettes et selvstændigt generaldirektorat for turisme under Kommissionen. Dette indebærer yderligere magt til EU, hvilket Junilisten er imod.

Det er sandt, at en velorganiseret turistsektor har gode muligheder for at bidrage til at forbedre situationen for mennesker i mange udviklingslande. Derimod bør EU ikke føre en fælles turismepolitik, som der foreslås i betænkningen. Vi mener, at EU kun skal arbejde med virkeligt grænseoverskridende spørgsmål, hvor EU bidrager med en unik merværdi i forhold til allerede eksisterende internationale organisationer. EU bør dermed ikke hellige sig udviklingspolitik og turismepolitik.

I punkt 10 kræves det, at udviklingslandene indfører en ikke-restriktiv visumpolitik. Det er et helt urimeligt forslag. Udviklingslandene skal naturligvis selv bestemme, hvilken visumpolitik de vil føre. Ellers burde udviklingslandene kunne kræve, at EU også indfører en ikke-restriktiv visumpolitik.

I punkt 24 tales der for, at kriminalitet i udviklingslandene bekæmpes på en måde, der ikke skader det enkelte lands omdømme som turistland. Skal EU diktere andre lande, hvordan kriminalitet skal bekæmpes?

I punkt 25 kræves det, at turismen fremmes, beskyttes og sikres ved hjælp af initiativer, der bekæmper kriminalitet rettet mod turisme, såsom oprettelse af specialuddannelse af politienheder. Igen er dette ikke EU's opgave.

Vi er kritiske over for, at der i punkt 30 henvises til EU-forfatningen, som allerede er forkastet af det franske og hollandske folk. Vi er fortalere for et EU med begrænset indflydelse og vil dermed stemme nej til denne betænkning.

  Koenraad Dillen (NI). - (NL) Hr. formand, kære kolleger, Cornillet-betænkningen indeholder uden tvivl en hel del gode punkter, hvor den f.eks. belyser skyggesiden af visse former for turisme såsom den seksuelle udnyttelse af børn på visse turistdestinationer eller ejendomsspekulation, som rammer de indfødte og den ofte mindre velstillede befolkning. Jeg savner imidlertid et vigtigt punkt i denne betænkning, og det er en tydelig holdning til turisme til lande, hvor menneskerettigheder krænkes groft, og hvor det ville være fornuftigt, hvis EU overvejede at indføre en embargo for at øge presset på de pågældende lande.

Et eksempel herpå blev for nogle måneder siden nævnt af hr. Deva, som i forbindelse med den paradisiske øgruppe, Seychellerne, bemærkede, at turister betaler 300 dollars og mere pr. nat for et hotelværelse, selv om den lokale befolkning må arbejde som slaver for nogle få dollar pr. dag for den lokale magthaver og hans kamarillaer.

Jeg tænker f.eks. også på Cubas kommunistiske diktatur, som der forsigtigt henvises til i denne betænkning, men hvor modstandere uden nogen form for proces forsvinder i fængsler i månedsvis eller årevis, mens regimet, som ledes af en gammel, senil mand, der er skyldig i forbrydelser mod menneskeheden, lever af udsvævende vesteuropæeres valutaer. Også det er turismens triste bivirkninger, som fortjener vores opmærksomhed.

  Bogusław Sonik (PPE-DE). - (PL) Hr. formand, turismen er en vigtig indtægtskilde for mange udviklingslande, og den har stor indflydelse på omstillingen af deres økonomier. Der er ingen tvivl om, at bistand på dette område bør være en vigtig del af EU's støtte. Samtidig må vi imidlertid være opmærksomme på de trusler, som turister er udsat for, og på trusler forbundet med turiststrømmen i EU's 25 medlemsstater. Spørgsmålene om, hvordan turistsektoren muligvis støtter totalitære regimer, skal være centrale i enhver debat om turisme og udvikling.

Det bekymrer mig, at narkotikahandel ikke nævnes i teksten. Det er imidlertid et faktum, at forlystelsessyge rejsende til udviklingslande ofte opsøger narkotika. Det fører til et boom i handelen med alle former for narkotika mange steder i det pågældende land.

Det er vigtigt ikke at ignorere, at terrorister udgør en trussel mod turister, for terroraktioner er ofte rettet mod turister. Eksempler herpå er aktioner i Egypten, hvor islamiske terrorister har turister som mål for deres terroraktioner.

Potentielle epidemier repræsenterer en anden negativ indvirkning på udviklingen af turisme, fordi rejsende afskrækkes fra at besøge de pågældende lande. Vi bør derfor sikre finansiel støtte til vaccinationsprogrammer for børn med antigener mod difteri, tetanus og andre infektionssygdomme. For nylig er der dukket en ny sygdom op, som er en direkte trussel mod de europæiske lande. Jeg tænker på fugleinfluenza, som også afskrækker folk fra at rejse til områder, hvor denne sygdom hærger. Det vil ikke gavne nogen, hvis der ikke reageres på denne trussel.

Sexturismen må heller ikke ignoreres. Den kræver utallige børneofre, og der kræves et beslutsomt og utvetydigt angreb på denne praksis og alle de former for kriminalitet, der er forbundet med den. Jeg foreslår derfor, at vi yder logistisk støtte til lande med problemer af denne art. Ofre for sexturisme skal rehabiliteres, men det er vigtigt ikke bare at tage sig af følgerne, men også at sørge for, at turister er helt klar over den behandling, de vil få, hvis de begår strafbare handlinger af denne art. Lovovertrædere skal have en hård behandling.

Turisme er en indtægtskilde for totalitære regimer. Dette er et vigtigt faktum, men det nævnes sjældent. For regeringerne i flere af EU's medlemsstater er spørgsmålet om at opretholde diplomatiske forbindelser med det cubanske regime følsomt, fordi det ofte er forbundet med turismesektoren. På den ene side ved vi, hvor meget sådan et fattigt land kan hjælpes ved, at turistsektoren støttes, men på den anden side er vi godt klar over, at hele overskuddet ender i lommerne på en lille eksklusiv gruppe, som er tæt knyttet til Fidel Castros regime. Jeg beklager, at der ikke er en klar og overbevisende strategi for den type situationer i betænkningen.

  Glenys Kinnock (PSE). - (EN) Hr. formand, jeg vil takke ordføreren og lykønske ham. Det er meget vigtigt, at vi anerkender, at turisme er en stor industri i mange udviklingslande. Mange udviklingslande såsom de fattigere lande og de mindst udviklede lande, f.eks. Mozambique og andre, betragter det som en sektor, der skal udvikles yderligere. Derfor er det hensigtsmæssigt at anmode Kommissionen om at finde frem til metoder til, hvordan vi kan gøre dette, i hvert fald sammen med AVS-landene i henhold til de bestemmelser, der allerede findes i Cotonou-aftalen.

I nogle udviklingslande tegner turismen sig for omkring 50 % af BNP, så vi bør være opmærksomme herpå. Vi kan være positive, det fører til udvikling af infrastrukturen, det kan bidrage til at nedbringe landdistrikternes isolation, og det indebærer nye muligheder for grøntsagsdyrkere og andre i udviklingslandene. Der er imidlertid ulemper, som vi alle her erkender. Vi skal have ordentlige lovgivningsmæssige rammer, der sikrer, at der ikke finder nogen form for korrupt praksis eller spekulation i fast ejendom sted, og at der ikke sker miljøødelæggelser, og det burde ikke ligge uden for vores formåen i vores egenskab af donorer at sikre, at værtslandene ikke på nogen måde lider under udviklingen af turismen.

Det, jeg ser og hører fra Kommissionens side, er, at der ikke ser ud til at være særlig megen forståelse for, hvordan vi rent faktisk kan integrere turismen i de mere generelle udviklingsstrategier, vi har. Det burde være positivt og noget, der kan tænkes over. Der skal, som min kollega har gjort gældende, være velkendte straffemuligheder over for mennesker, der er involveret i sexturisme, fordi så mange mennesker, især børn, trækkes ind i prostitution og narkotikamisbrug.

EU bør spille en rolle her, og vi bør bidrage til at presse industrien - ingen har talt om, at turistindustrien i vores egne lande har ansvaret for at sikre, at deres praksis ikke skader de lande, de rejser til. Vi skal være sikre på, at vi understreger behovet for arbejdstagerrettigheder - på områder såsom lave lønninger, lange arbejdstider og manglen på sikre arbejdskontrakter. Dette er noget, vi kan sikre os via vores AVS-forbindelser med 78 lande.

  Alyn Smith (Verts/ALE). - (EN) Hr. formand, jeg tilslutter mig bemærkningerne fra min kollega i gruppen, hr. Kusstatscher, om de mange positive aspekter i denne betænkning, der på glimrende vis understreger det paradoks, der findes i udviklingslandene, når det gælder turisme.

Ved behandlingen af dette emne bør Kommissionen dog holde sig principperne i gårsdagens debat om bæredygtig turisme for øje. Betænkningen om bæredygtig turisme var fremragende. Jeg håber, at Kommissionen betragter den pågældende forhandling og denne forhandling som to sider af samme sag, når den arbejder på at fastlægge en strategi på dette område.

Jeg er helt enig med ordføreren i, at turisme kan være en magtfuld kraft til gavn for udviklingslandene. Jeg husker imidlertid ganske godt fra den periode, hvor jeg arbejdede i Indien i seks måneder, hvor ofte turismen havde en negativ indvirkning på de lokale samfund. Jeg mener, at en af de bedste ting, vi og Kommissionen kan gøre for at fremme dette spørgsmål, er at fokusere på bæredygtighed og måske endog på udarbejdelsen af en kodeks for god praksis, som virksomhederne kan stræbe efter at overholde. Vi kan være positive på dette område. Jeg glæder mig til at se, hvordan Kommissionen agter at fremme dette spørgsmål.

  Alessandro Battilocchio (NI). - (IT) Hr. formand, kære kolleger, jeg taler på vegne af Italiens nye socialistparti, PSI. Turismen har, sådan som det med rette understreges i hr. Cornillets betænkning, givet udviklingslandene en vigtig mulighed for bæredygtig vækst. De skal dog udnytte denne ressource med respekt for lokalbefolkningernes kultur, særpræg, socioøkonomiske grundlag og traditioner.

Jeg vil gøre opmærksom på to alvorlige former for ulovligheder, som desværre ofte ledsager turismen i disse områder. Det er først og fremmest sexturisme, der betragtes som verdens tredjemest udbredte form for ulovlig handel. Den inddrager ofte børn og er et skandaløst, men mere og mere udbredt fænomen. Et andet ulovligt fænomen er byggespekulation, der har omfattet - og som regel ødelagt - områder af miljømæssig værdi og kulturarv, med de ikke så velfungerende lokale myndigheders stiltiende eller ligefrem aktive samtykke.

Det ville være yderst hensigtsmæssigt med et stærkt og energisk initiativ fra EU-institutionernes side, navnlig når det gælder de midler og instrumenter, der skal anvendes for at bekæmpe disse to ulovlige aktiviteter, som først og fremmest europæerne foretager.

  Alexander Stubb (PPE-DE). - (FI) Hr. formand, jeg vil kun tale i to minutter. Turismen fremmer uden tvivl udvikling, og den er også en vigtig del af vores udviklingspolitik. Den fremmer beskæftigelse, levestandard, sundhed og infrastruktur i mange udviklingslande. Jeg vil nævne tre ting.

For det første har vi brug for grænseoverskridende samarbejde mellem EU og udviklingslandene, mellem landene i Afrika og udviklingslandene og ligeledes landene imellem. Dette kræver samarbejde mellem den offentlige og den private sektor.

For det andet har vi efter min opfattelse brug for regler baseret på bæredygtig udvikling. Vi må, som mange talere allerede har sagt, gøre en indsats for at bekæmpe og udrydde børnesexturisme. Jeg mener, at vi bør øremærke finansiel bistand til dette formål. Det er i høj grad et spørgsmål om at gøre folk bevidste om det både i Vesten og andre steder.

For det tredje og sidste bør vi investere i udlån af hjernekapacitet, hvormed jeg mener mennesker, der sendes fra Europa til udviklingslandene for at hjælpe med at fremme den økonomiske vækst, men på en sådan måde at der altid tages hensyn til landets egen holdning, dets særlige forhold og dets kultur. Jeg talte i to minutter.

  Libor Rouček (PSE). - (CS) Mine damer og herrer, de foregående talere har allerede påpeget, at turisme både er verdens førende økonomiske aktivitet og en sektor, der udvikler sig meget dynamisk både i udviklede lande og naturligvis også i udviklingslande.

Økonomisk set har turisme afgørende betydning for en lang række erhverv. Den sætter skub i bygningen af infrastrukturer såsom hoteller, restauranter, lufthavne og veje, og den er drivkraften bag forbedringer af uddannelsessystemer, vækst i bygge- og banksektoren og udviklingen af små og mellemstore virksomheder. Derfor er der ingen tvivl om, at turismens økonomiske betydning skal opfattes positivt.

Hvis vi ser på turismens politiske betydning, har en række medlemsstater allerede gjort opmærksom på, at turisme i mange tilfælde kan fremme respekten for menneskerettigheder, borgerlige frihedsrettigheder og demokrati samt øge den politiske stabilitet. Jeg vil desuden påpege, at turisme i bedste fald også kan tilskynde til gensidig anerkendelse af kulturer, hvilket er enormt vigtigt i denne tid med globalisering og forskellige globale risici.

Samtidig står det imidlertid helt klart, at turisme også medfører visse risici. På det økonomiske område består risikoen i for stor afhængighed af turisme, et problem, som de foregående talere allerede har nævnt. Der er også blevet talt om miljørisici, f.eks. truslen mod drikke- og brugsvandskilder, som i mange lande er opbrugt. Et andet uløst problem drejer sig om affaldshåndtering, og her tænker jeg på både fast og flydende affald. Det siger sig selv, at turisme også medfører risici for samfundet i form af f.eks. udryddelse af lokale kulturer, prostitution og børneprostitution, hvilket de foregående talere har nævnt, og i en række lande er der opstået forskellige former for intolerance såsom religiøs intolerance, forskellige former for fremmedhad, racisme og i mange tilfælde også ekstremisme.

Jeg er personligt meget tilfreds med, at denne betænkning er blevet udarbejdet, fordi de muligheder, som turismen giver, fremhæves i den, samtidig med at mange af de risici, der er forbundet med den, påpeges. Til trods for mine forbehold vil jeg stemme for den, selv om heller ikke jeg mener, at der bør oprettes et generaldirektorat for turisme.

  James Hugh Allister (NI). - (EN) Hr. formand, turismen bør i alle regioner bidrage positivt til økonomisk vækst og stabilitet. Naturligvis kan turisme og terrorisme ikke blandes, og jeg er glad for at kunne sige, at vi i Nordirland begynder at opleve en stabil indtægt fra voksende turisme, et område, der for altid skulle unddrage sig terrorismens mørke skygge.

Jeg hilser i høj grad dette velkommen, men man må erkende, at det fulde potentiale aldrig kan realiseres uden et egentligt engagement fra regeringens side. Turismen skal planlægge godt. Den skal bygge på muligheder. De Olympiske Lege i London i 2012 udgør en sådan mulighed for min region. Jeg opfordrer til, at ikke blot legene, men også den tilknyttede turisme forvaltes og tilrettelægges på en sådan måde, at alle regioner i Det Forenede Kongerige drager fordel heraf.

2012 frembyder også særlige muligheder for Belfast, da det er hundredåret for Titanic - jeg kan tilføje, at vi vandt en titanic sejr over England på fodboldbanen i aftes! Der planlægges et Titanic-udstillingscenter i verdensklasse på det selvsamme sted, hvor det berømte skib blev bygget. Jeg er sikker på, at hverken den nationale regering eller Kommissionen vil undlade at bidrage finansielt til den store succes, som dette projekt kan blive.

  Richard Seeber (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, der er ingen tvivl om, at turisme har mange virkninger. Jeg ved som tyroler, hvad jeg taler om, for Tyrol er i dag en af de mest turismeintensive regioner i hele verden. Turismen er den hurtigst voksende branche og giver allerede i dag arbejde til millioner af mennesker. Turismen har potentiale til at skabe en stabil indtægt og stabile økonomiske forhold i udviklingslandene. Det er imidlertid vigtigt, at vi skaber de nødvendige retlige rammer for at holde de farer og risici, der udgår fra turismen, i skak.

Det vigtigste er, at vi sikrer grundlaget for udviklingen inden for turismen på de pågældende destinationer på lang sigt. Vi skal beskytte vores værter - det står i beslutningsforslagets nr. 35, hvor der også henvises til WTO's etiske kodeks. Det betyder, at turisterne skal respektere deres værter som sådanne og ikke må ødelægge de strukturer, der er blevet skabt, med deres adfærd. Udvækster såsom sexturisme skal fordømmes på det skarpeste og navnlig også retsforfølges. Vi bør videreføre de europæiske programmer, som støtter kampen mod disse udvækster finansielt.

Dernæst skal vi beskytte naturen på destinationerne. Her handler det ikke kun om at forhindre ejendomsspekulation, sådan som der står i betænkningens nr. 40. Med vores livsstil ødelægger vi de naturligt forekommende ressourcer i disse lande. Tænk på, at vi har et langt større vand- og energiforbrug end disse lande. Med vores adfærd på stedet eksporterer vi naturligvis også vores livsstil. Affaldsmængderne stiger ligeledes drastisk. Det kan føre til, at naturområderne ødelægges, og at der sker en overudnyttelse. Her skal man fra starten udvikle nogle bæredygtige turismekoncepter.

Kun hvis disse betingelser er opfyldt, kan turismen have en positiv virkning, dvs. skabe arbejdspladser og velstand, fremme en økonomisk udvikling og især også fremme og stimulere det demografiske og samfundsmæssige liv. Turismen kan bidrage til en folkeforståelse, og dén har vi brug for i dagens verden, der desværre bliver mere og mere usikker at leve i! Under alle omstændigheder hilser jeg i høj grad betænkningen velkommen.

  Luca Romagnoli (NI). - (IT) Hr. formand, kære kolleger, vi kan kun være enige i, at turismen er vigtig som økonomisk faktor og som faktor for den bæredygtige udvikling.

Jeg stiller mig dog tvivlende over for visse punkter i hr. Cornillets betænkning, som indeholder en række gentagelser og naive udtalelser. I betragtning S mener jeg f.eks., at man ærligt talt godt kunne ændre fremhævelsen af "og dettes forsvarere", og i betragtning AG forlanger man, at sexturisme skal bekæmpes af myndighederne i samråd med de ikke-statslige organisationer. Lige så uigennemførlige er forslagene om at fremme turismeinitiativer, der er kontrolleret af EU.

Endelig kan man i punkt 30 ikke "bifalde" det nye retsgrundlag for turisme i EU-forfatningen, eftersom den i dag ikke har nogen værdi. Den er død og begravet efter folkeafstemningens resultater, og det er den f.eks. også på grund af Blair-regeringens frygt for at holde flere afstemninger i den nærmeste fremtid.

Til sidst vil jeg sige, at udvikling og turisme ikke gør det nødvendigt at øge udgifterne. Jeg er modstander af, at de eksisterende tjenester styrkes, eller at der oprettes nye under Kommissionens generaldirektorater, sådan som ordføreren foreslår.

  Louis Michel, medlem af Kommissionen. - (FR) Hr. formand, kære kolleger, jeg var stærkt interesseret i at høre de overvejelser og bemærkninger, som blev formuleret med hensyn til betænkningen. Jeg vil først sige, at jeg i det store og hele kan tilslutte mig betænkningens centrale dele, med undtagelse måske af nogle punkter, som blev taget op under forhandlingerne, og som jeg vil dele med Dem.

Turismen kan være en vigtig drivkraft for udviklingen i et fattigt land. Vi skal imidlertid også, som det er blevet sagt, måle de sociale og miljømæssige konsekvenser, og jeg vil endda også sige konsekvenserne for kulturarven. For selv hos os i Europa skaber det, at nogle steder besøges massivt, forskellige former for slitage, som vi skal træffe foranstaltninger imod. Jeg tror derfor, at vi konstant skal have for øje, at det er nødvendigt at beskytte landenes kulturarv. Til de allerede citerede konsekvenser vil jeg tilføje spekulative og økonomiske konsekvenser.

Når det er sagt, skal vi, tror jeg, respektere et grundlæggende princip, nemlig at det først og fremmest er partnerskabslandenes ansvar at vælge, om turismen skal være en prioriteret økonomisk sektor. Det er ikke vores opgave at træffe beslutningen for dem. På grundlag heraf, hvilket jeg finder vigtigt for Kommissionen - og det vil jeg bestræbe mig stærkt på, fru Kinnock - er det sådan, at ud over at bidrage til etableringen af turistinfrastrukturer gennem udviklingsprojekter, vil den kunne stille sin knowhow vedrørende evaluering af de positive og negative konsekvenser af investeringerne i turistsektoren og anvendelsen af de forskellige disponible instrumenter til at undgå de mindst ønskværdige konsekvenser til rådighed for regeringerne. Jeg tror, at dette kræver en større undersøgelse, men jeg er enig med Dem i, fru Kinnock, at vi ikke har gjort os nok overvejelser i den retning. Jeg lover Dem derfor, at vi vil arbejde med dette spørgsmål, for jeg mener faktisk, at vi kan stille den nødvendige knowhow til rådighed for de pågældende lande, således at investeringerne i turismen overholder en hel række kriterier, som svarer til god praksis på de forskellige områder.

I den forbindelse vil jeg gerne komme med en lille tilføjelse. Jeg er for øjeblikket i færd med at forberede et koncept, som ville være en slags etisk stempel til de private virksomheder, som modtager og forvalter de midler, Kommissionen tilstår dem i henhold til samarbejdet. Jeg får snart lejlighed til at udveksle synspunkter med Parlamentet og høre Dem herom. Vi kunne for øvrigt oprette en forbindelse mellem dette stempel og de overvejelser, jeg talte om.

Til slut vil jeg sige et par ord om sexturismen. Det er foreslået at oprette en budgetpost for bekæmpelse af sexturismen for at sikre, at der faktisk afsættes midler til dette formål. Jeg vil sige, at den reform af budgetposterne, som Kommissionen har foreslået i forbindelse med de finansielle overslag for 2007-2013, har til hensigt at indføre en mere effektiv og rationel ramme for oprettelse og forvaltning af disse poster, at sætte en stopper for en unødvendig opdeling og fremme fastsættelsen af prioriteter under selve posterne. Europa-Parlamentet og civilsamfundet vil blive hørt fuldt ud vedrørende iværksættelsen af denne reform. Det lover jeg. Et så vigtigt emne som bekæmpelse af sexturismen vil helt sikkert få al den opmærksomhed, det behøver, under overskriften "Menneskelig og social udvikling", ved siden af andre spørgsmål som aidsbekæmpelse, ligestilling mellem kønnene, uddannelsesspørgsmål eller social samhørighed.

Hvorom alting er, kan De være sikre på, at vi skal forsøge meget opmærksomt og målrettet at etablere et helt arsenal af støtteinstrumenter, beregnet på de udviklingslande, som vil investere i turismen.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i dag kl. 12.00.