Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 8. september 2005 - Strasbourg

19. Krænkelse af menneskerettighederne i Kina, især vedrørende religionsfrihed

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandlingen om syv beslutningsforslag om krænkelse af menneskerettighederne i Kina, især vedrørende religionsfrihed⁽¹⁾.

  Marios Matsakis (ALDE), forslagsstiller. - (EN) Hr. formand, religionsfrihed er en grundlæggende menneskeret og en vigtig indikator for civilisationsniveauet i et samfund. Ikke desto mindre kan det ikke benægtes, at religion i visse tilfælde er blevet udnyttet politisk og kommercielt. Det kan heller ikke benægtes, at religiøs fanatisme i visse tilfælde har ført til mange ekstremistiske udtalelser rettet imod vores demokratiske institutioner. I realiteten er der en hårfin balance mellem religionsfrihed og tilstrækkelig beskyttelse af borgeren, og lovgivningen skal udformes med stor klogskab og oprigtig vilje til at gennemføre den på behørig vis.

Ikke uventet mangler en sådan vilje i totalitære stater, hvor religion blot opfattes som en mulig trussel mod de styrende regimers politiske stabilitet. Dette lader til at være tilfældet med Kina. Takket være internationalt pres implementerede den kinesiske regering for nylig nye regler på det religiøse område, men det står allerede nu helt klart, at disse ændringer ikke er vidtgående nok, og at der stadig føres en politik, der begrænser religionsfriheden. Der er utallige veldokumenterede eksempler på forfølgelse og chikane af religiøse grupper og enkeltpersoner i Kina, og det er overflødigt at nævne disse her igen. Vi opfordrer den kinesiske regering til for alvor at indstille den religiøse undertrykkelse i landet og derudover til øjeblikkeligt at løslade og indstille retsforfølgelsen af alle fængslede enkeltpersoner, der forfølges af de statslige myndigheder som følge af deres religiøse overbevisning og praksis.

Jeg opfordrer Dem til at støtte dette fælles beslutningsforslag.

  Józef Pinior (PSE), forslagsstiller. - (PL) Hr. formand, vi skal glæde os over udviklingen af forbindelserne mellem EU og Kina på det handelsmæssige, økonomiske, kulturelle og politiske område. Kina kunne blive en strategisk partner for EU i bestræbelserne på at skabe en ny verdensorden. Vi må dog huske på, at et virkeligt partnerskab skal bygge på fælles værdier. I vores positive syn på Kina kan vi ikke ignorere krænkelser af menneskerettighederne i Folkerepublikken Kina, og vi kan heller ikke tolerere angreb på politiske rettigheder og fagforeningsrettigheder. Vi må heller aldrig glemme, at Kina ikke er et demokrati.

I sin beslutning fremhæver Parlamentet krænkelserne af de grundlæggende menneskerettigheder i Kina, navnlig hvad angår religionsfrihed, og især hvad angår kristne kirker og trossamfund. Vi opfordrer de kinesiske myndigheder til at bringe den strenge kontrol, undertrykkelsen og forfølgelsen af både kristne og andre religiøse grupper til ophør. Her tænker jeg også på tibetansk buddhisme og islam.

Den romerskkatolske kirke er i stor udstrækning blevet tvunget til at arbejde i det skjulte. Det bekymrer os meget, og det samme gælder situationen for de protestantiske kirker. Desuden forlanger vi at få at vide, hvad der er sket med visse romerskkatolske biskopper og præster, som er savnet. Vi opfordrer til løsladelse af katolske og protestantiske præster, der er blevet anholdt og fængslet, og til løsladelse af alle lægfolk, som er blevet straffet for deres religionsudøvelse.

De kinesiske myndigheder skal påtage sig at garantere overholdelsen af artikel 36 i Folkerepublikken Kinas forfatning, som sikrer religionsfrihed i Kina. Jeg vil også gøre Parlamentet opmærksom på oplysningerne fra Journalister uden Grænser om domfældelsen over internetbrugeren Shi Tao. Den 30. april 2005 dømte en ret i Changsha ham til 10 års fængsel for at have røbet statshemmeligheder. Shi Tao var journalist og arbejdede for det økonomiske blad Dangdai Shangbao, og hans forbrydelse bestod i at lægge oplysningerne i et fortroligt dokument fra det centrale propagandaministerium, som blev sendt til redaktionen forud for 15-årsdagen for massakren på Den Himmelske Freds Plads, ud på internettet. Internet-portalen Yahoo udleverede oplysninger om Shi Tao til retten, og denne adfærd bør også undersøges.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), forslagsstiller. - (ES) Hr. formand, Kina er atter til debat her i parlamentet, og jeg er bange for, at det ikke er sidste gang, at vi behandler spørgsmålet.

De voksende forbindelser mellem EU og Kina er en fantastisk mulighed for begge parter, og jeg vover endda at sige, at det gælder hele verden.

Disse forbindelser kan imidlertid ikke kun være baseret på en forbedring af de to parters handelsforbindelser. Hvis EU ønsker, at dets politik i forhold til Kina er troværdig, skal vi være meget mere tydelige i vores krav om, at det forbedrer dets menneskerettighedspolitik radikalt.

Dialogen mellem EU og Kina om menneskerettigheder er et godt instrument hertil, men jeg er bange for, at det bliver klart underudnyttet. Der er adskillige problemer, som Kina ikke tager ansvarligt vare om under hensyn til dets rolle i verden, der bliver stadig mere uafhængig: fagforeningsfriheden, ytringsfriheden, pressefriheden og endda religionsfriheden.

Jeg hører til dem, der forsvarer, at regeringsinstitutionerne og de offentlige institutioner skal være verdslige, og at det er fundamentalt at holde den politiske og religiøse magt adskilt, men jeg mener også, at den sande verdslighed bør sikre friheden til at udøve sin religion i privatsfæren. Derfor er jeg bekymret over de konstante anklager fra forskellige grupper om deres vanskeligheder med at udøve deres religion i Kina.

Lige så vel som jeg modsætter mig en stat, der giver særlig finansiering og støtte til én religion frem for andre - for et par dage siden kritiserede jeg f.eks., at Kommissionen havde afsat så mange penge til den katolske kirkes ungdomsmøde "World Youth Days" - synes jeg heller ikke, at det er acceptabelt, at man fra institutionernes side forfølger den individuelle ret til religionsfrihed. Det drejer sig derfor om et menneskerettighedsspørgsmål, som vi bør beklage og kritisere.

Kort sagt er det, vi anmoder om i dette forslag til beslutning, at de kinesiske myndigheder straks ophører med enhver form for religiøs undertrykkelse, at de sikrer respekten for de internationale standarder for menneskerettigheder og garanterer demokratiet, ytrings- og pressefriheden samt, som det står i beslutningen, religionsfriheden i hele det territorium, der er under de kinesiske myndigheders kontrol.

  Erik Meijer (GUE/NGL), forslagsstiller. - (NL) Hr. formand, det nuværende Kina styres stadig af et parti, der kalder sig kommunistisk. Kommunistisk har dette parti og i hvert fald dets ledelse bestemt ikke været i mange år. I dag tæller kun bestræbelserne efter økonomisk vækst og efter eksportfordele på verdensmarkedet. Det opnås gennem lav arbejdsløn, dårlige arbejdsvilkår og forbud mod uafhængige fagforeninger. Dette ligner meget den diktatoriske model, hvorefter Sydkorea tidligere blev industrialiseret. Hvorvidt størstedelen af befolkningen har nogen fordel af det, viser sig først efter mange år. I mellemtiden er der opstået et samfund med store forskelle mellem mennesker, hvad angår medbestemmelsesret og indkomst, og uden hensyntagen til natur, landskab og miljø. Det har intet at gøre med beskyttelsen af mennesker og miljø, som er det vigtigste for os socialdemokrater.

Disse kinesiske ledere er ikke længere kommunister, men de har desværre beholdt den kommunistiske statstraditions værste kendetegn. De tåler ingen uafhængige organisationer og andre magtcentre ved siden af sig. Folk må gerne være tilhængere af en religion, men ikke organisere sig seriøst. Ledelsen frygter, at uafhængige kirker kan blive en kilde til opposition. En blanding af ateistisk tradition og magtpolitik fører til, at myndighederne bestemmer, hvilke religioner der er tilladt og under hvilke omstændigheder.

Det er almindeligt kendt, at den officielle katolske kirke ikke er tilladt, men kun en nationalt kontrolleret variant. Det er mindre kendt, at den jødiske religion, som inden revolutionen i 1949 især havde tilhængere i de store byer ved østkysten, slet ikke er tilladt. Dette Kina må vi ikke give lejlighed til at true nabolande eller undertrykke nationale oppositioner med vold. Opretholdelse af våbenembargoen skal derfor være en selvfølge.

Der må ikke være tale om, at medlemsstater af EU skal have lov at sælge våben til Kina. Alle forsøg på at ophæve våbenembargoen er forkastelige. Ingen har interesse i et nyt kostbart våbenkapløb og nye trusler. Netop derfor skal også Europa gøre en indsats for nedrustning.

  Bernd Posselt (PPE-DE), forslagsstiller. - (DE) Hr. formand, jeg vil gerne lykønske hr. Meijer med hans fremragende og meget præcise tale, men må sige, at jeg tidligere hørte nogle medlemmer sige noget, som jeg kun kan undre mig over. Vi må ikke forbløffes over, at kristne bliver gjort retsløse og forfølges brutalt, sådan som det er tilfældet for øjeblikket, når vi betragter den adfærd, som en del af den europæiske ledelse udviser. Selv her i Parlamentet er der talere, der ikke kan fordømme de brutale krænkelser af de kristnes menneskerettigheder i Kina, uden at de først skal komme med kirkefjendtlige ytringer, der overhovedet ikke har noget med dette emne at gøre, som skal kritisere Verdensdagen for unge i en forhandling, som handler om forfulgte menneskers eksistentielle rettigheder.

Her i EU er der selvfølgelig ikke noget kristent monopol, og det er godt og fint sådan. Men i EU lever der 85 % kristne, hvoraf 56 % er katolikker. Der er tale om mennesker, der også har krav på en passende politisk repræsentation. Hvem skal kæmpe for de forfulgte og meget små kristne mindretal, men også for jøderne, muslimerne og buddhisterne i Kina, hvis vi ikke gør det? Den muslimske verden kæmper for de muslimske trosbrødre og trossøstre, der f.eks. forfølges i Kina. Det er kun vi europæere, der altid skal relativere eller kritisere det. Derved bliver vi medskyldige i disse krænkelser af menneskerettighederne.

Når jeg nu ser billederne af hr. Blair fra EU-Kina-topmødet, så får det mig til at tænke på, at hr. Blair har sagt til os, at EU for ham er mere end en frihandelszone. Det mærker jeg ikke noget til, for hvis EU virkelig var et værdisamfund for ham, så ville han også gå ind for en menneskerettighedsorienteret udenrigspolitik på dette område, når det handler om et stort land som Kina. Det samme gælder for hr. Schröder, hvis ensomme forsøg på at lempe våbenembargoen vi gudskelov har stoppet. Vi bør nå frem til enighed på tvært af partigrænserne, så vi kan arbejde entydigt for menneskerettigheder og religionsfrihed, også i forhold til et stort land som Kina.

  Bastiaan Belder (IND/DEM), forslagsstiller. - (NL) Hr. formand, jeg læser et kort, megetsigende citat fra et brev fra en anonym kinesisk protestant: "Jeg længes virkelig efter at få åndelig føde." Denne kan vedkommende efter eget udsagn ikke længere modtage i den officielle protestantiske kirke, for denne holdes i stramme ideologiske tøjler.

Netop denne offentlige krænkelse af religionsfriheden i Folkerepublikken Kina har ført til en voksende strøm af blomstrende, ikke-registrerede protestantiske hjemmemenigheder. Siden Kinas indførelse af nye regler for religiøse anliggender den 1. marts i år har disse været udsat for en bølge af vilkårlig undertrykkelse. Grove forstyrrelser af gudstjenester, store bøder, arrestationer, ødelæggelser af private boliger, gennembankninger eller irettesættelser såsom "lærere kan ikke tro på kristendommen". Særlig chokerende var beskrivelsen af razziaen den 7. august i år i en protestantisk hjemmemenighed i provinsen Shenyang. Blandt de 30 kirkegængere befandt sig omkring 10 kvinder. De skulle klæde sig af og derefter posere nøgne. Kvinder, som gjorde modstand, blev brutalt gennemtævet.

Nylige undersøgelser af, om de centrale myndigheder eller de lokale myndigheder er ansvarlige for krænkelserne af religionsfriheden i Kina, viste et bemærkelsesværdigt lille lyspunkt. Nogle lokale myndigheder er sympatisk stemt over for kristne medborgere og beskytter også virkelig disse på grund af deres loyale bidrag til den lokale økonomiske og sociale udvikling. Et praktisk eksempel, som de kinesiske centrale myndigheder gør klogt i at efterligne, for de bestemmer jo altid præcist hvilke religiøse aktiviteter, der er normale, og kun disse er tilladte ifølge loven.

Hr. kommissær, jeg anmoder Dem, Deres kolleger eller Rådet om over for de kinesiske myndigheder at præcisere dette foruroligende kriterium for den grundlæggende rettighed religionsfrihed. Hvilke religiøse aktiviteter er normale? Frem for alt håber jeg, at De og Rådet gør en indsats for løsladelse af alle dem, som uanset hvilken religion de har, er fængslet eller lider under den manglende religionsfrihed i Kina.

  Marcin Libicki (UEN), forslagsstiller. - (PL) Hr. formand, det er desværre blevet en tradition for os at bruge torsdag eftermiddag til at debattere de kinesiske myndigheders handlinger mod deres egen befolkning og mod alle andre, som de har undertvunget. Jeg vil minde Parlamentet om, at vi for kort tid siden debatterede krænkelser af menneskerettighederne i Tibet. Begrebet "krænkelser af menneskerettighederne" er noget af en eufemisme, når de handlinger, det drejer sig om, omfatter mord, fængsling og masseforsvindinger, og når mennesker forhindres i at udøve deres religion, og enhver form for frihed er udelukket. Lad os kalde en spade for en spade. Dette burde betegnes som kriminelle handlinger, ikke krænkelser af menneskerettighederne.

Vi har observeret begivenhederne i Kina i de sidste 60 år. De af os, der kommer fra tidligere kommunistiske stater, ved udmærket, hvordan kommunistiske myndigheder plejer at opføre sig, uanset om de er ideologisk overbevist om kommunismen eller ej. Det er uden betydning. Jeg taler ud fra egne erfaringer, og jeg husker stadig tydeligt de første år med kommunisme i Polen. Det er ganske enkelt et eksempel på ryggesløst kommunistisk eller postkommunistisk diktatur.

Alle bliver forfulgt. Tilhængere af islam, buddhisme, jøder ... alle bliver jaget. Hvad angår dem, der bliver forfulgt værst ... nå, måske ikke helt, for i Tibet er buddhisterne blevet forfulgt lige så slemt, men det skal siges, at kristne og navnlig katolikker bliver forfulgt. Det gælder især katolikker, der tilslutter sig et af den katolske kirkes grundlæggende principper, nemlig enhed med hele kirken, personificeret i paven. Visse splittelser er blevet opmuntret, og der er opstået en national kirke, selv om dette naturligvis aldrig kunne blive anerkendt.

Tingene bliver ikke bedre, tværtimod. Som det fremgår af vores beslutning, stiger antallet af anholdelser. Det samme gælder tilfældene af tortur, uforklarlige forsvindinger, tilbageholdelser gennem det strafferetlige system og isolationslejre. Selve ordet isolationslejr burde få det til at løbe koldt ned ad ryggen på os. Vi europæere er udmærket klar over de rædsler, der fandt sted under det nazistiske Tysklands og det kommunistiske Ruslands herredømme.

EU har haft diplomatiske forbindelser med Kina i 30 år. Der er blevet talt meget om dialog. Jeg spekulerer på den dialogs beskaffenhed og på, hvad den indebærer. Den synes at bestå i, at Parlamentet vedtager den ene beslutning efter den anden torsdag eftermiddag, hvor de fleste medlemmer allerede er på vej hjem.

Samtidig kommer andre, som kunne få stor indflydelse på, hvad der sker i Kina, med et udspil om at lempe embargoen. Frankrig og Tyskland gør det særlig ivrigt og hævder, at embargoen ikke fungerer. Det sker alt sammen på et tidspunkt, hvor vi burde isolere Kina mest muligt. Det drejer sig ikke bare om økonomi. Det drejer sig først og fremmest om moralske principper. EU bør gøre det helt klart, at der ikke kan blive tale om nogen form for aftaler eller dialog med Kina. Kina gør sig fortjent til direkte fordømmelse.

  Filip Andrzej Kaczmarek, for PPE-DE-Gruppen. - (PL) Hr. formand, i sidste uge sagde Tang Jaixuan, som er tidligere kinesisk udenrigsminister, til FN's højkommissær for menneskerettigheder, at de enkelte lande skal fremme og beskytte menneskerettighederne på deres egen måde, og at der ikke bør være nogen indblanding udefra på dette område. Det synspunkt kan vi ganske enkelt ikke acceptere. Respekten for de grundlæggende menneskerettigheder, herunder religionsfrihed, er ikke et internt kinesisk anliggende. Den er et anliggende for alle, som ikke er egoister eller opportunister.

Vi må huske på, at religionsfrihed også er mulig i ikke-demokratiske lande. Tjekker, jøder og nederlændere udvandrede til Polen i det 16. århundrede, ikke fordi vores land var demokratisk, men fordi alle religioner kunne udøves fuldstændig frit i Polen. Vi må imidlertid også huske på, at der var og stadig er politiske systemer, som kun anerkender religiøse ledere af forskellig overbevisning, hvis de støtter teorien om, at al magt er skænket af Gud, selv den grusomste.

Kina bør ikke blot respektere religionsfrihed, men også kirkers og religiøse sammenslutningers uafhængighed. Verdslige myndigheder må ikke få indflydelse på beslutninger om, hvem der skal være katolsk biskop, den 15. Dalai Lama eller den 12. Panchen Lama. Tibetanske munke kan ikke tvinges til at deltage i ideologisk skoling. Den 87-årige Gongola Lama har sagt, at instruktørerne på kurser af denne art indoktrinerer munkene om kærlighed til det fælles kinesiske fædreland og styrer dem hen imod lydighed mod loven. De lærer også munkene, at Dalai Lama er farlig. Nogle munke tvinges til at underskrive et dokument om, at de ikke længere anerkender Dalai Lamas åndelige og politiske lederskab.

Verdenshistorien er fuld af eksempler på undertrykkelse af religiøse grunde. Det er imidlertid værd at huske på, at den slags undertrykkelse har vist sig at være forgæves, selv under de grusomste regimer. Den vil også vise sig at være forgæves i Kina. Det betyder ingenting, om et menneske får frataget sit arbejde eller sin ejendom, bliver fængslet, udvist, korsfæstet eller gasset. Hverken paven eller Dalai Lama kan indkalde nogen såkaldte divisioner, for kilden til religiøs styrke skal ikke findes i troende eller i præster, men i selve religionens natur. I de fleste religioner er døden ikke en tragisk afslutning, men begyndelsen på et nyt liv.

  Catherine Stihler, for PSE-Gruppen. - (EN) Hr. formand, religionsfrihed er en grundlæggende menneskeret, og, som det blev sagt af den tidligere taler, hævdes det i artikel 36 i den kinesiske forfatning, at der er religionsfrihed, men ikke desto mindre er denne retorik ikke gennemført i praksis.

Som eksempel har Amnesty International fremdraget Zhang Rongliang, lederen af et af de største husmenighedsnetværk i Kina. Han blev tilbageholdt i sin landsby, politiet ransagede alle huse i landsbyen, idet de konfiskerede alt kristeligt materiale, hans kone og børn er gået under jorden, han har været i fængsel fem gange i sammenlagt 12 år, hvor han har været udsat for brutal tortur.

Europa-Parlamentet har også fremdraget Tenzin Delek Rinpoche-sagen, den tibetanske munk, der blev dødsdømt af de kinesiske myndigheder under en unfair retssag. Han sidder nu i fængsel på livstid, men ingen ved, hvor han opholder sig, og familien ønsker at få besked.

Så længe Kina ikke tager spørgsmålet om religionsfrihed alvorligt, er Europa-Parlamentet nødt til fortsat at sætte fokus på krænkelser af menneskerettighederne. Vi er forpligtet til at forsvare dem, der ikke kan forsvare sig selv.

  Luca Romagnoli (NI). - (IT) Hr. formand, kære kolleger, det er en kendsgerning, at Kina er velkendt for ikke at lægge særlig stor vægt på menneskerettighederne. Yderligere understregninger ville være eufemistiske.

Mine damer og herrer, det, der mangler i Parlamentets beslutninger - også beslutninger på tværs af partiskel som denne - er en smule intellektuel ærlighed.

Punkt 3, hvor der står, at man skal gøre det klart for de kinesiske myndigheder, at det kun er muligt at udvikle et egentligt partnerskab, hvis de fælles værdier respekteres fuldt ud, og hvis de omsættes til praksis, ender med at være hyklerisk.

Beslutningen bliver desuden latterlig, når man efter at have opremset en forfærdelig række overtrædelser og fremsat de sædvanlige anmodninger glæder sig over, at der føres en struktureret menneskerettighedsdialog mellem EU og Kina. Der er ikke et ord om en alvorlig fordømmelse og slet ikke nogen forslag om sanktioner.

At tilslutte sig denne beslutning er at latterliggøre sig og at være moralsk medskyldig i den mest voldelige kombination af et frit marked og kommunistiske idéer, der nogensinde er set. Jeg opfordrer kraftigt parlamentsmedlemmerne til ikke at stemme for denne beslutning.

  Bogusław Sonik (PPE-DE). - (PL) Hr. formand, Forbundsrepublikken Kina overholder ikke princippet om respekt for individets grundlæggende menneskerettigheder. Det kommunistiske Kina har i mange år undladt at overholde de mest grundlæggende universelle standarder og krav, hvad angår ytringsfrihed, retten til at tænke frit, handlefrihed og retten til at skabe.

På det seneste ministermøde mellem EU og Kina i maj 2005 gav EU udtryk for bekymring over fire aspekter af menneskerettighederne. Det opfordrede navnlig til, at de, der stadig sidder fængslet som følge af demonstrationen for demokrati i 1989, løslades, at censuren af medierne begrænses, at "genopdragelse gennem arbejde"-systemet reformeres, og at den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder ratificeres. Vi bør også opfordre til, at undertrykkelsen af den romerskkatolske kirke ophører. Regimet anerkender ikke denne kirke.

Over 126 familier mistede deres kære under massakren på Den Himmelske Freds Plads i 1989, og omstændighederne omkring den begivenhed er stadig uklare. Ifølge Amnesty International sad over 50 mennesker i slutningen af sidste år i fængsel for at have lagt oplysninger, som kunne være til skade for myndighederne, ud på internettet. Amnesty International har også rapporteret, at 3.400 mennesker blev henrettet, og over 6.000 blev dømt til døden i Kina i 2004. Disse statistikker er virkelig foruroligende.

Den kinesiske regering udsletter skånselsløst Tibets befolkning. Den tyer til falske beskyldninger om lovovertrædelser, afgør udfaldet af retssager på forhånd og organiserer massedeportationer af tibetanere fra områder, hvor etniske kinesere efterfølgende bosætter sig. Over 100 tibetanske religiøse ledere sidder indespærret i kinesiske fængsler anklaget for statsfjendtlige aktiviteter. Verden ser passivt til, mens en af verdenshistoriens ældste og vigtigste kulturer forsvinder for øjnene af os.

Hvor mange flere tragedier og statistikker skal der til, før verden begynder at lægge mærke til de krænkelser af menneskerettighederne, der finder sted i Kina? Det ønskede resultat kan ikke opnås ad diplomatisk vej. EU må tage en enorm udfordring op. Dets handlinger vil bestemme, hvorvidt Kina vil være i stand til at træffe specifikke foranstaltninger som reaktion på opfordringerne til, at det ændrer sin politik over for sin egen befolkning.

  John Bowis (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, Kina er en mægtig nation og har været en mægtig civilisation, men Kina har tabt anseelse som følge af landets krænkelser af menneskerettighederne.

Jeg ønsker, at kineserne lytter til mine kollegers ord og til denne beslutning om religionsfrihed. Jeg ønsker, at de frigiver de katolske og kristne fanger. Jeg ønsker, at de skal øve retfærdighed over for muslimerne og uygurerne i Xinjiang. Jeg ønsker, at de skal øve retfærdighed over for tibetanerne og trække truslen om at gennemtvinge deres valg af Panchen Lama. Jeg ønsker, at de skal indstille misbrug af psykiatrien. Jeg ønsker, at de skal lytte til Fen Yang, der blev fængslet under et besøg hos nogle venner og dømt uden retssag til to års ophold i en kvindelig arbejdslejr, hvor hun blev misbrugt og hjernevasket. Jeg ønsker, at de lytter til moderen til Wang Nan, der døde på Tiananmen-Pladsen. Hendes mor blev arresteret, fordi hun havde taget imod en pakke med T-shirts. Dette er de krænkelser, vi ikke kan tolerere. Kina kan kun vinde og fortjene vores respekt, hvis landet lytter efter, handler og sætter en stopper for disse krænkelser.

  Louis Michel, medlem af Kommissionen. - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer, jeg vil svare på vegne af min kollega, Benita Ferrero-Waldner.

Selv om der er sket betydelige fremskridt med hensyn til menneskerettighedsspørgsmålene i Kina i de sidste par år, navnlig når det gælder de økonomiske og sociale rettigheder, er EU stadig bekymret over menneskerettighedssituationen i landet generelt og navnlig over de indskrænkninger af de borgerlige og politiske rettigheder, som har fundet sted.

Respekten for menneskerettighederne er i virkeligheden en væsentlig faktor i EU's udenrigspolitik. EU har regelmæssigt drøftet dette spørgsmål med de kinesiske myndigheder på en åben og ærlig måde, både i forbindelse med den politiske dialog - også på højeste niveau, sådan som det var tilfældet for nylig på det første bilaterale topmøde, der blev afholdt i Beijing den 5. september - og i forbindelse med den bilaterale dialog, der specifikt er tilegnet menneskerettighederne.

Når det gælder dialogen mellem EU og Kina, har spørgsmålet om trosfrihed, religionsfrihed, ytringsfrihed og foreningsfrihed altid haft højeste prioritet for EU. EU har ikke mindst konstant givet udtryk for sin dybe bekymring over situationen for de mennesker, som forfølges eller fratages deres grundlæggende rettigheder for åbent at have praktiseret deres tro, uanset hvilken religion eller tro de har. En række af de fængslede religiøse personer, som parlamentsmedlemmerne nævnte, står på den liste over de individuelle sager, som EU systematisk fremsender til sine kinesiske dialogpartnere i forbindelse med menneskerettighedsdialogen. Desuden har EU ved flere lejligheder officielt henvendt sig til de kinesiske myndigheder via sine repræsentanter i Beijing. Tenzin Deleg Rinpoche og pastor Zhang Rongliang - for at nævne nogle af de seneste eksempler - hører til dem, der har været genstand for sådanne henvendelser.

Dødsstraffens afskaffelse eller i det mindste indførelsen af et moratorium for dens anvendelse, Kinas hurtige ratificering af den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og samarbejdet med FN-mekanismerne hører ligeledes til blandt de prioriterede spørgsmål, der regelmæssigt tages op med de kinesiske myndigheder. I sidstnævnte tilfælde lagde EU især vægt på under sidste session af menneskerettighedsdialogen, der blev afholdt i Luxembourg den 24. og 25. februar i år, at FN's særlige udsending for religions- og trosfrihed rejser til Kina hurtigst muligt.

EU har så afgjort til hensigt at fortsætte og uddybe dialogen med Beijing på menneskerettighedsområdet ved hjælp af seminarer, der har forbindelse til disse spørgsmål, og som foruden dialogen ligeledes gør det muligt at skabe bevidsthed hos visse vigtige aktører i de kinesiske civilsamfund. Vi håber, at der på næste session af den specifikke menneskerettighedsdialog, som bliver afholdt i Beijing den 24. og 25. oktober i år, bliver gjort betydelige fremskridt.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted lige efter forhandllingerne.

(1) Se protokollen.