Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Mandag den 26. september 2005 - Strasbourg

12. Indlæg af et minuts varighed om politisk vigtige sager

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er indlæg af et minuts varighed om politisk vigtige sager.

  Marianne Thyssen (PPE-DE). - (NL) Hr. formand, det er i dag sprogenes dag i Europa. Vi fejrer den sproglige mangfoldighed, som er en del af vores kulturelle arv, og som er en berigelse for vores samfund. Allerede som lille pige stiftede jeg bekendtskab med et ordsprog, som sagde, at lige så mange sprog, man taler, lige så mange gange er man menneske. Når man læser den udtalelse, kommissær Figel' anfører på Kommissionens websted, fornemmer man, at talemåden også er ham bekendt. Det bør anspore Europa-Parlamentet til at yde maksimal støtte til gode programmer, som tager sigte på at fremme tilegnelsen af sprog for så mange mennesker som muligt.

Europa-Parlamentet bør imidlertid også være bevidst om, at efterlevelse af interne regler vedrørende sproglig mangfoldighed er udtryk for respekt for det enkelte menneske og bidrager til at sikre en demokratisk fungerende institution. Jeg finder det derfor væsentligt, om end jeg ikke har lang tid til rådighed, i dag især at henlede Deres opmærksomhed på to spørgsmål.

For det første bør vi fortsat gøre vores yderste for at give alle, der arbejder her i huset, såvel medlemmer som tjenestemænd, mulighed for at følge sprogundervisning, og for det andet bør De opfordre vores tjenestemænd til i ånd og bogstav at respektere vores interne sproglige forskrifter. Vi må under ingen omstændigheder henfalde til at følge Rådets eksempel, i betragtning af at ...

(Formanden afbrød taleren)

  Catherine Stihler (PSE). - (EN) Hr. formand, offentlig transport er vigtig for alle vores lokalsamfund. I Skotland leverer færgerne en vigtig tjenesteydelse til nogle af EU's mest perifere og sårbare samfund. I denne uge vil jeg modtage en delegation, der repræsenterer CalMac-fagforeningerne, i Europa-Parlamentet, og den skal møde kommissæren for transport på onsdag.

I øjeblikket er denne færgedrift sendt i udbud i samfund, hvor de er den eneste transportform, der forbinder øsamfundene med hovedlandet. I henhold til Kommissionens seneste forslag om public service-forpligtelser inden for landtransport vil de offentlige administrationer få tildelt en vis fleksibilitet i forbindelse med udbudsprocedurerne, og de vil kunne tildele visse tjenesteydelser direkte til indenlandske operatører. Hvorfor behandles disse livsvigtige færgeforbindelser anderledes end tog, sporvogne og metroer? Der er ingen tog, sporvogne og metroer i Skotlands perifere øsamfund. Kommissionens holdning forekommer selvmodsigende, og jeg opfordrer indtrængende Kommissionen til at klarlægge sin holdning. Livsvigtige færgeforbindelser er for vigtige til at blive overset.

  Sophia in 't Veld (ALDE). - (EN) Hr. formand, jeg vil gerne give udtryk for min bekymring over endnu et eksempel på chokerende homofobisk tale i et nationalt parlament i en EU-medlemsstat. I dette tilfælde taler vi om parlamentet i Letland, der drøftede gennemførelsen af artikel 13 - om europæisk antidiskriminationslovgivning - og forslaget om et forfatningsmæssigt forbud mod ægteskab mellem to personer af samme køn. Jeg gør opmærksom på, at end ikke George Bush vover at gå så langt.

Jeg vil gerne opfordre vores kolleger i det lettiske parlament til at føre en værdig debat, til at fordømme hadefuld tale og til at huske på, at Letland ligesom de øvrige medlemsstater har underskrevet chartret om grundlæggende rettigheder. Det har også ratificeret EU-forfatningen, der forbyder diskrimination begrundet i seksuel observans.

  Mary Lou McDonald (GUE/NGL). - (EN) Hr. formand, kære kolleger, som De måske vil vide, har den irske republikanske hær truffet et nyt initiativ for at skabe fred i Irland. Den modige beslutning, der i dag er truffet om beviseligt og definitivt at bortskaffe dens våbenarsenaler, er et stort skridt fremad for fredsprocessen i Irland.

Vigtigheden af det, IRA har gjort, må ikke undervurderes eller nedtones. Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at hylde IRA for at løbe risici, mens andre unddrog sig deres ansvar.

Der ligger nu et enormt ansvar på både den britiske og den irske regering for endelig at gennemføre langfredag-aftalen i alle dens aspekter om spørgsmål såsom lighed, menneskerettigheder, politivirksomhed, demilitarisering og faktisk den nordlige repræsentation i Oireachtas. Det Demokratiske Unionistparti, som har et medlem, der er valgt til Europa-Parlamentet, må igen engagere sig i fredsprocessen. Nu er der ingen undskyldning for ikke at sætte sig ...

(Formanden afbrød taleren)

  Dariusz Maciej Grabowski (IND/DEM). - (PL) Hr. formand, underskrivelsen af aftalen om at etablere en undersøisk gasrørsledning tværs over Østersøen blev ledsaget af billeder af Ruslands præsident Putin i en varm omfavnelse med Tysklands kansler Schröder. Denne demonstration af hengivenhed fandt sted på baggrund af to store trusler mod freden og verdensøkonomiens sikkerhed. Jeg taler her om international terrorisme og de prisstigninger og den ustabilitet, der præger markedet for råstoffer til energiproduktion. Alle er klar over, at denne situation kræver samarbejde på globalt plan. Men netop som EU burde sætte et eksempel på kollektiv visdom og solidaritet mellem landene, udbasunerer kansler Schröder og præsident Putin desværre en utvetydig erklæring, der lader forstå, at de kun bekymrer sig om at fremme Tysklands og Ruslands egoistiske interesser. Den omstændighed, at de lande, hvis økonomiske havområder gasrørsledningen skal passere igennem, ikke blev hverken informeret eller hørt, illustrerer, hvor stor respekt begge lande har for den internationale havret.

Vi er fuldt ud overbevist om, at aftalen om at etablere en gasrørsledning blev udformet, så den var til skade for flere af EU's medlemsstater. Polen, de baltiske lande og andre lande vil blive tvunget til at underlægge sig russisk kontrol med deres energiforsyning. Aftalen tyder også på, at der er en klar sammenhæng …

(Formanden afbrød taleren)

  Ryszard Czarnecki (NI). - (PL) Hr. formand, der er kun 15 måneder, til Unionens første nye syvårsbudgetperiode starter. Til trods for EU's vedtagne regler og aftaler foreligger der imidlertid endnu ikke noget udkast til budget. EU driver så at sige omkring på budgethavet uden ror. Hver måneds forsinkelse resulterer i unødvendig spænding og uvished og giver anledning til mistro mellem de gamle og de nye medlemsstater.

Ved ikke at kunne fremlægge et budget sender EU det forkerte budskab til dets fremtidige medlemmer og dets eksterne partnere. Det viser sig som svagt og med en manglende vision for fremtiden og en manglende politisk vilje til at samarbejde i solidaritet med hensyn til at skabe denne fremtid. Denne situation tyder ikke på, at EU er sat mat, for nu at låne et udtryk fra skakspillet. Det tyder snarere på, at tanken om et egentligt forenet Europa, der ikke er opdelt i et førsteklasses og et andenklasses Europa på baggrund af velstand og historisk arv, er sat skakmat.

Jeg opfordrer Rådet og det britiske formandskab til at sikre, at arbejdet med budgettet afsluttes snarest muligt.

  Zdzisław Zbigniew Podkański (PPE-DE). - (PL) Hr. formand, Polen er nu gået ind i det andet år af sit medlemskab af EU, men udsigterne for de polske landmænd bliver værre og værre, ikke bedre.

Polske bæravlere tegner sig for 50 % af produktionen i Europa, og alligevel befinder de sig på randen af fallit. Det samme gælder de polske kartoffelavlere, som er de vigtigste producenter af denne afgrøde i EU, og producenterne af korn og tekstilplanter. Det vil ikke vare længe, før producenterne af svinekød, mælk og sukkerroer befinder sig i samme situation, og jeg vil gerne minde om, at Polen er den tredjestørste producent af sukkerroer i Europa. Parlamentets medlemmer har forståelse for situationen, men det samme kan ikke siges om Kommissionen, som har tendens til at ignorere Parlamentet og se bort fra de beslutninger, det træffer. Det var det, der skete i forbindelse med betænkningen om stivelsesproduktion.

Den planlagte reform af markedsordningen for sukker vil betyde et fald på over 42 % i prisen på sukkerroer, hvilket vil gøre dem urentable at producere. Det ser ud, som om Kommissionen er mere bekymret for de kinesiske og marokkanske bæravlere og for de brasilianske sukkerproducenter end for landmænd og producenter i de nye medlemsstater. Spørgsmålet er, hvorfor Kommissionen og kommissæren selv fører en politik, der er skadelig for landmænd i medlemsstaterne, og hvorfor der ses bort fra beslutninger truffet af Parlamentet.

  Antonio Masip Hidalgo (PSE). - (ES) Hr. formand, jeg tager ordet på vegne af hr. Pittella fra Italien og fru Madeira fra Portugal for at bede rådsformandskabet om, at det i de forslag til finansielle overslag, som det skal forelægge, igen medtager de kriterier, som Kommissionen har foreslået for de regioner, der bliver berørt af den statistiske effekt, med hensyn til behovet for at støtte dem uden skammelig forskelsbehandling, da det, som jeg allerede sagde her i plenarforsamlingen den 9. marts, er et spørgsmål om værdighed, om at gøre den europæiske politik forståelig, at gøre den retfærdig, afbalanceret og demokratisk og tro over for dens rødder og mål.

  Marian Harkin (ALDE). - (EN) Hr. formand, tak, fordi jeg har fået mulighed for at sige et par ord på denne meget historiske dag for Irland. I juli i år opfordrede IRA sine enheder til at opgive deres våben, og i dag har vi bevis for, at disse ord er blevet omsat i handling. Ja, der er stadig mange broer, der skal krydses, men i dag har vi efter min mening krydset Rubicon.

Der vil være vanskeligheder fremover. Der er fredsbrydere på begge sider, som vil forsøge at afspore denne proces. Der må derfor ydes massiv støtte til fredsskabere, til almindelige mennesker, der dag for dag begynder at opbygge tillid og søge en fælles fremtid. Vi hylder alle dem på begge sider, og dem, som ikke tilhørte nogen af siderne, og som har bidraget til, at vi kunne nå frem til denne dag. I Parlamentet vil jeg gerne rose den positive og støttende rolle, som EU har spillet i denne proces.

Endelig vil jeg på denne dag mindes ofrene og deres familier, hvis liv er blevet ødelagt. For dem kommer i dag for sent, men for resten af os er det forhåbentlig en begyndelse.

  Mirosław Mariusz Piotrowski (IND/DEM). - (PL) Hr. formand, vi er først for nylig blevet bekendt med underskrivelsen af aftalen mellem Tyskland og Rusland om etableringen af en gasrørsledning i det nordlige Europa, tværs over Østersøen. Dette er helt klart mere end en betydningsfuld økonomisk aftale. Det har ligeledes en vigtig politisk dimension. Man er gået uden om Polen og de baltiske lande til skade for de nationale interesser i lande, der er en del af den samme struktur, nemlig EU. Endnu en gang har EU's fælles økonomiske politik og fælles udenrigspolitik vist sig at være varm luft, og mange kommentatorer og politikere sammenligner allerede den nyligt underskrevne aftale med Ribbentrop/Molotov-pagten i 1939.

Jeg opfordrer Tyskland til at overholde de procedurer, der er bindende for samtlige medlemsstater, og til at redegøre for situationen. Jeg opfordrer ligeledes til, at den tilgængelige information stilles til rådighed for Europa-Parlamentet.

  Zbigniew Zaleski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand, Europa er i stand til at udvise solidaritet, som det viste i forbindelse med de tragiske begivenheder i Portugal. Europas ledere kan imidlertid opføre sig egoistisk nogle gange, som det var tilfældet, da hr. Chirac, hr. Schröder og hr. Putin mødtes i Kaliningrad, en underlig del af det russiske territorium. Efterfølgende handlede kansler Schröder og præsident Putin egoistisk, da de underskrev aftalen om at etablere gasrørsledningen. Det påståede formål med rørledningen er at sikre Tysklands energiforsyning, men det er kun den halve sandhed. Det, hr. Schröder gør, er at støtte hr. Putins "fordel og hersk"-politik, hvilket svækker EU. Parlamentet bør forsvare Europa og fordømme denne handling for det, den egentlig er.

Europa har behov for beslutninger, der går ud over de lokale interesser. Det vil aldrig blive integreret, hvis vi ikke vedtager sammenhængende politikker. Det ville være som at forsøge at bygge et murstenshus uden at anvende mørtel.

  Panagiotis Beglitis (PSE). - (EL) Hr. formand, vi har i de seneste dage modtaget foruroligende oplysninger fra tyrkiske ikke-statslige menneskerettighedsorganisationer om retsforfølgelser og domfældelser af tyrkiske journalister.

Forfatteren Orhan Pamuk er ikke det eneste tilfælde. Jeg kan også nævne journalisten Emin Karaca, der blev idømt fem måneders fængsel for overtrædelse af den nyligt ændrede straffelovs § 301, stk. 2. Jeg kan også nævne andre tilfælde, hvor journalister er blevet idømt straf efter den samme paragraf.

På baggrund af denne situation vil jeg opfordre Europa-Parlamentet og navnlig dets formand til øjeblikkeligt at rette henvendelse til Tyrkiets premierminister, hr. Erdogan, og præsidenten for Tyrkiets nationalforsamling, hr. Arinc, for at få stoppet disse retsforfølgelser og indført respekt for ytringsfriheden, og ligeledes rette henvendelse til det britiske formandskab og Kommissionen …

(Formanden afbrød taleren)

  Marios Matsakis (ALDE). - (EN) Hr. formand, selv om jeg går fuldt og fast ind for, at der anvendes et fælles arbejdssprog, accepterer og respekterer jeg alle parlamentsmedlemmers ret til at lytte og tale på deres eget nationale sprog. Det, jeg imidlertid ikke kan acceptere, er, at der over et år efter de 10 nye medlemsstaters tiltræden fortsat er mindst et af Parlamentets udvalg, hvor der ikke sker tolkning til nogle af de nye medlemsstaters sprog, og at kollegerne fra disse lande ikke kan deltage i forhandlingerne i disse udvalg på deres officielle modersmål. Det sætter helt klart disse kolleger i en unfair og ufordelagtig situation. Det er ikke en acceptabel situation, og jeg opfordrer til, at Parlamentet på denne dag med sproglig frihed forsikres om, at denne beklagelige situation afhjælpes snarest muligt, og at den ikke vil opstå igen, når de næste to medlemsstater tiltræder EU i den nærmeste fremtid.

  Kathy Sinnott (IND/DEM). - (EN) Hr. formand, en fjerdedel af det irske BNP er bundet i bygge- og anlægsarbejder. Vi kunne sige, at Irland er et land under opbygning. I mange af landsbyerne omkring byerne i min valgkreds klaskes der imidlertid huse op uden tanke på forsyningsledninger, på tilstrækkelig vand eller kloakering eller på vigtige elementer af den sociale infrastruktur. Børn tilbringer hele deres skoletid i barakker. Ofte er der ingen sportsfaciliteter eller vuggestuer og kun få forretninger. Landsbyerne i landområderne bliver hurtigt sovebyer uden nogen samfundsfølelse. Er det i orden med EU? Stemmer det overens med udviklingen af landdistrikter? Jeg har brug for svar til indbyggerne i Watergrass Hill, Glenville og andre byer: mennesker, der kæmper med livet i klynger af skinnende nye huse uden sjæl.

  Marie Panayotopoulos-Cassiotou (PPE-DE). - (EL) Hr. formand, i anledning af den europæiske sprogdag i dag vil jeg gerne udtrykke bekymring over den manglende modersmålsundervisning af børn af statsborgere fra medlemsstater, der flytter til andre EU-lande og slår sig ned der. Det betyder, at disse børn glemmer deres oprindelige sprog og således også deres kulturelle identitet.

Den sproglige assimilation, som europæiske børn og unge gennemgår i deres nye hjemland, navnlig hvis deres modersmål ikke er så udbredt i forhold til de europæiske sprog, som er meget udbredte og tales af mange millioner borgere, bidrager ikke til at bevare den sproglige mangfoldighed, som EU hævder, at det vil bevare.

Jeg vil opfordre Kommissionen til, som led i den nye strategi for sproglig mangfoldighed, at kontrollere, at direktiv 77/486/EØF af 25. juli om skolegang for børn af migrantarbejdstagere …

(Formanden afbrød taleren)

  Alfredo Antoniozzi (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, kære kolleger, vi fejrer en vigtig dato i Europa i dag, nemlig den europæiske sprogdag. Det er en begivenhed, der blev indført i 2001, og som inddrager EU og ikke mindst Europarådet, der har planlagt arrangementer i hele Europa.

I dag byder vi velkommen til vores nye rumænske og bulgarske kolleger, og med dem vil bulgarerne og rumænerne fra 1. januar 2007 blive en del af EU's sprogfamilie og forøge antallet af officielle sprog fra 20 til 22.

For os europæere er sprog ensbetydende med kultur og historie, dvs. med en meget stor historie- og kulturarv. Jeg har tænkt over, om det ikke ville være hensigtsmæssigt, at Europa-Parlamentet langt om længe fremmer en konstruktiv reform af sprogordningen i EU-institutionerne. Jeg glæder mig selvfølgelig over de nye sprog, vi har fået, og ikke mindst over dem, der nu bliver en del af vores daglige arbejde, men jeg er yderst bekymret over de kaotiske forhold og manglen på skrevne regler, hvilket Kommissionen har bekræftet over for mig.

  Magda Kósáné Kovács (PSE). - (HU) Hr. formand, en mand er død. Af mange var han kendt som en nådesløs hævner, selv om han søgte retfærdighed, ikke hævn. Han blev drevet af en overbevisning om, at hvis mennesker, der har begået noget kriminelt, kunne lade fortiden bag sig uden konsekvenser, så ville denne fortid vende tilbage og forgifte både nutiden og fremtiden. Simon Wiesenthal er død.

Han var menneskelig og tog nogle gange fejl. Han kunne imidlertid ikke komme overens med det faktum, at Europa, den nye verden, der bygger en fælles fremtid baseret på fælles værdier, allerede havde været forenet engang i fortiden. Forenet i antagelsen om racemæssig overlegenhed, i fordømmelse, udstødelse og had. En 96-årig mand er død. Hans arv til os er den viden, at foragt for andre mennesker og drab aldrig må få lov til at forene Europa igen. Lad os tænke på ham, når vi sikrer, at det nye Europas enhed er baseret på lige behandling og lige muligheder. Til minde om ham beder vi udvalget om i stk. 13 ...

(Formanden afbrød taleren)

  Nikolaos Sifunakis (PSE). - (EL) Hr. formand, jeg vil gerne orientere plenarforsamlingen om et meget alvorligt spørgsmål.

I netop dette øjeblik er de tyrkiske myndigheder i gang med den endelige fase af bygningen af en dæmning. Dæmningen forventes færdig den 15. november - dvs. om under 50 dage - og vil medføre, at et af de mest betydningsfulde arkæologiske steder i Lilleasien oversvømmes og forsvinder for evigt.

Der er tale om Allianoi, et romersk kursted, der ligger 18 km fra byen Bergama.

Det arkæologiske sted Allianoi er et helt kompleks af kurbade, som tilsyneladende var knyttet til det berømte Asklepion i Bergama.

Jeg mener, at Europa-Parlamentet bør tage stilling til tabet af dette sted, og da vi ikke var tilfredse med Kommissionens svar, foreslår jeg, at Parlamentets formand retter henvendelse til Tyrkiets præsident for at få indstillet opførelsen af dæmningen, som vil medføre, at en del af den europæiske kulturarv forsvinder i vandmasserne.

  Avril Doyle (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, under overværelse af kommissær McCreevy og hans kolleger vil jeg gerne indskyde en bemærkning om Kommissionens foreslåede reform af sukkerordningen. I modsætning til, hvad vi får at vide, overgår det globale sukkerforbrug allerede efterspørgslen.

FN's fødevare- og landbrugsorganisation forudsiger, at verdens sukkerforbrug vil ligge på 145 millioner t i 2004 og 2005, mens produktionen ligger på 143 million t. Verdens sukkerforbrug næste år siges at ville nå op på 149 millioner t, idet forbruget pr. indbygger alene i Kina forventes at stige fra de nuværende 10 kg til EU-niveauet på 35 kg på mellemlang sigt. I Brasilien er forbruget pr. indbygger allerede på 50 kg. Derudover er tilgængeligheden af vand til overrisling i udviklingslandene og andre steder faldende, og dette vil diktere en ændring væk fra dyrkning af sukkerrør, der er en vandintensiv afgrøde. De forventede stigninger i anvendelsen af gasohol, efterhånden som oliepriserne stiger og alternative biobrændselsteknologier bliver mere udbredt, vil uundgåeligt indvirke på sukkerrørsforbrugsmønstrene. Verden står over for en langvarig stigning i efterspørgslen.

  Marta Vincenzi (PSE). - (IT) Hr. formand, kære kolleger, jeg vil tale om situationen i Vestsahara. I august befriede Polisario-fronten de sidste marrokanske krigsfanger, og det er et positivt tegn, som FN's generalsekretær, Bush og hele det internationale samfund er tilfredse med.

Det samme er dog ikke tilfældet med fangerne i de marrokanske fængsler. Helbredstilstanden hos de dusinvis af sultestrejkende saharawi-fanger er efterhånden kritisk, sådan som Amnesty International har gjort opmærksom på. Blandt dem er kvinder og mænd, der kræver menneskerettighedernes overholdelse. Europa må ikke forholde sig passivt, men skal tage et resolut initiativ, så vi opnår en løsladelse af menneskerettighedsforkæmperne, og så Marokko, flygtningene og de saharawier, der er tilbage i Vestsahara, indgår en aftale om at leve i fred og samarbejde om oprettelsen af den nye arabiske og saharawiske demokratiske republik og ikke længere skal leve i eksil eller være fængslet.

  Christopher Beazley (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, jeg vil også gerne byde vores rumænske kolleger fra det rumænske demokratiske parti, Den Demokratiske Alliance af Ungarere i Rumænien og det rumænske konservative parti, velkommen, navnlig til min egen gruppe. Observatørerne vil helt klart lære, hvordan Parlamentet fungerer, hvilket kan være ret kompliceret, men jeg mener også, at vi bør lære af den rumænske historie. Rumænien har lidt under fascismen og Jerngarden og under kommunismen og Ceausescu.

Fordi det er politisk bekvemt, har mange mennesker imidlertid glemt, at Stalin ulovligt invaderede Bessarabia med Hitlers støtte. Hundredtusindvis af mennesker mistede livet eller blev sendt i eksil, og den del af Rumænien blev underkastet. Nogle kapitler i Central- og Østeuropas historie er blevet glemt, og vi må se på dem. Vi må ikke gøre det til en besættelse, men vi må drage konklusioner og se på fremtiden. Rumænien før kommunismen og fascismen var et land med stor velstand, med det engelsk-rumænske olieselskab og betydelige investeringer fra Frankrig.

  Peter Skinner (PSE). - (EN) Hr. formand, medlemmer på tværs af nationale grænser og politiske skel støtter John Packwood, som risikerer at blive udleveret fra Spanien til Marokko, hvilket er noget, der ikke kunne ske for en spansk statsborger. Det er naturligvis en overtrædelse af kravet om ligebehandling af EU-borgere, der er stadfæstet i traktaten. Det er diskrimination, som jeg kraftigt opfordrer Kommissionen og dens formand til at modsætte sig ved at gøre indsigelse over for den spanske regering, inden fristen for udlevering udløber.

Der må udarbejdes en sag, som kan indbringes for Menneskerettighedsdomstolen, men dette afvises også, da tingene hastes igennem. Han er en desperat mand, der står i en desperat situation, og han har behov for al vores støtte. Jeg beder indtrængende om Parlamentets hjælp i denne sag.

  Tunne Kelam (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, den 15. september fløj et russisk kampfly udstyret med fire missiler ind i litauisk luftrum og styrtede ned i nærheden af byen Kaunas. Det var en del af en gruppe på seks kampfly, der ledsagede et russisk spionfly fra Skt. Petersborg til Kaliningrad. Det var en meget alvorlig hændelse i en lang række tilfælde, hvor russiske fly har krænket finsk og baltisk luftrum. Aftenen inden topmødet mellem EU og Rusland vil jeg gerne spørge Kommissionen, hvordan russiske flys systematiske krænkelse af EU-medlemsstaters grænser kan siges at stemme overens med de fælles værdier, som partnerskabet mellem EU og Rusland officielt er baseret på. Er EU's østlige grænses ukrænkelighed ikke en del af vores fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik?

Hvad angår Kaliningrad, er det så ikke i alles interesse, at vi begynder at finde ud af, hvordan vi kan demilitarisere denne den kolde krigs sidste fæstning i Europa?

  Ljudmila Novak (PPE-DE). - (SL) I 1940, da truslen om krig var overhængende, fjernede Italien fra de slovenske områder Istria, Koper, Izola og Piran kunstværker, der var blevet skabt på disse steder efter bestilling fra kirken eller private mennesker. Værkerne var frembragt af italienske mestre.

Som Jugoslavien før den har den slovenske stat gjort en intensiv indsats på vegne af ejerne for at sikre, at disse uvurderlige kunstværker returneres. Italien har ikke taget dette spørgsmål seriøst og afviser alle bestræbelser fra slovensk side på at finde frem til en diplomatisk løsning på problemet.

Derfor sendte udenrigsministeriet den 22. september i år en verbalnote, hvori det igen anmodede om en diplomatisk løsning på dette spørgsmål. Italien er gennem internationale traktater forpligtet til at returnere alt, hvad det har fjernet fra besat land, og derfor har vi en berettiget forventning om, at disse kunstværker vil blive returneret til Slovenien.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.