Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Mandag den 26. september 2005 - Strasbourg

14. 1. Kreditinstitutters virksomhed 2. Investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A6-0257/2005) af Radwan for Økonomi- og Valutaudvalget 1. om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om omarbejdning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF af 20. marts 2000 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (KOM(2004)0486 - C6-0141/2004 - 2004/0155(COD)) og 2. om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om omarbejdning af Rådets direktiv 93/6/EØF af 15. marts 1993 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag (KOM(2004)0486 - C6-0141/2004 - 2004/0159(COD)).

  Charlie McCreevy , medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, jeg vil gerne indledningsvis takke Alexander Radwan og Økonomi- og Valutaudvalget for det glimrende arbejde, der er blevet udført i forbindelse med denne sag. Lad mig understrege, at arbejdet med kapitalgrundlagsdirektivet er et meget fint eksempel på effektivt samarbejde mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen. I betragtning af spørgsmålets komplicerede karakter mener jeg, at der virkelig er blevet skabt resultater.

Med henblik på at sikre den finansielle stabilitet på det europæiske marked og lige vilkår, ikke kun inden for EU, men på de globale, finansielle markeder i forhold til de lande, der også følger Basel II-processen, er det vigtigt, at der sker en almindelig anerkendt modernisering af tilsynsrammen for såvel kreditinstitutter og investeringsselskaber.

Vores forslag er blevet udarbejdet i tæt samarbejde med medlemsstaterne og finanssektoren og har været underlagt en omfattende høringsprocedure. Det er i overensstemmelse med Basel II-aftalen, men der er taget hensyn til særlige europæiske forhold i det omfang, det er nødvendigt. Selv de seneste forslag vedrørende handelsrelaterede aktiviteter vil blive indarbejdet.

Med dette forslag indføres en lovgivningsramme for finansielle aktiviteter i EU. Der er tale om en forbedring af den nugældende tilsynsordning, der primært er baseret på regulatoriske kapitalkrav. Den nye ordning vil være solidt funderet på tre søjler. For det første mere risikofølsomme regulatoriske kapitalkrav, der er mere på linje med bankernes egen praksis, for det andet en forbedret tilsynsproces med henblik på at sikre, at disse nye krav i højere grad tilpasses markedet, og for det tredje oplysningskrav, der vil forbedre gennemsigtigheden og markedsdisciplinen. Dette forslag indebærer en ændring af overvågnings- og risikostyringsstrategien, således at den bliver helt igennem mere avanceret.

Hvis dette forslag vedtages, vil EU være den første internationale organisation, der gennemfører den nye Basel II. Det vil være et vigtigt skridt på vejen mod et bedre tilsyn med bankerne og vil fremme effektiviteten på de europæiske finansielle markeder.

Jeg ønsker nu at drøfte spørgsmålet om komitologi. Som vi alle ved, hænger dette spørgsmål sammen med det generelle spørgsmål om Rådets og Europa-Parlamentets beføjelser i henhold til komitologiprocedurerne. Vi må sikre, at lovgivningsprocessen ikke stopper. Jeg tror ikke, at borgerne i EU og den finansielle sektor vil kunne forstå, at vigtige lovgivningsforslag såsom dem, vi behandler i dag, bremses på grundlag af et spørgsmål om f.eks. komitologiproceduren - hvor vigtigt det end måtte være.

Vi må på pragmatisk vis finde frem til en smidig, lovgivningsmæssig løsning vedrørende de komitologimæssige bestemmelser i kapitalgrundlagsdirektivet. Jeg glæder mig over de bestræbelser, som Europa Parlamentet og Rådet har gjort for at nå til enighed om dette spørgsmål. Jeg tror, at vi alle er enige om, at det er i alle tre institutioners interesse, at dette forslag vedtages under førstebehandlingen, ligesom markedet også ønsker dette.

Idet komitologispørgsmålet er af generel karakter, må vi se på spørgsmålet i dets generelle kontekst. Kommissionen forelagde i 2002 et forslag til ændring af komitologiafgørelsen fra 1999, der blev efterfulgt af et ændret forslag i 2004. Der var i dette forslag allerede blevet taget højde for vigtige punkter i Europa-Parlamentets henstillinger, især at Europa-Parlamentet og Rådet bør have de samme beføjelser i forbindelse med komitologiprocedurerne.

Det skyldes i høj grad Parlamentets, og især ordførerens, stædighed, at Rådet nu vil genoptage arbejdet med at ændre komitologiafgørelsen på grundlag af Kommissionens ændrede forslag.

Jeg glæder mig over formandskabets initiativ til at nedsætte en gruppe af formandskabets venner, der har til opgave at få gang i drøftelserne af Kommissionens forslag i Rådet. Det er et vigtigt skridt fremad. Europa-Parlamentet må omgående angive, om Parlamentet fortsat støtter Kommissionens forslag, og hvis ikke dette er tilfældet, må Parlamentet klart angive, hvad man ønsker. Kommissionen er parat til at samarbejde med både Parlamentet og Rådet, således at der hurtigst muligt findes frem til en tilfredsstillende løsning på dette vanskelige spørgsmål.

Lad mig derudover blot komme med enkelte bemærkninger. Jeg forstår Europa-Parlamentets interesse i at gøre spørgsmålet om Parlamentets beføjelser til at overvåge Kommissionens udøvelse af sine gennemførelsesbeføjelser til et langt mere uopsætteligt spørgsmål. Men at indføre en solnedgangsklausul, der træder i kraft den 1. januar 2007, er for kort en tidsfrist. Der er en alvorlig fare for, at en så drastisk nedsættelse af solnedgangsklausulens varighed vil sende et forkert og farligt signal til markedet, således at det bliver meget uvist, om de nødvendige gennemførelsesforanstaltninger vil kunne vedtages.

Rådet har angivet, at en periode på minimum to år er acceptabel. I lyset af de drøftelser, der har fundet sted, mener Kommissionen, at dette er en realistisk periode. Indførelsen af en så kort tidsfrist for udøvelsen af gennemførelsesbeføjelserne - langt kortere end den normale frist på fire år - understreger klart, at der omgående skal findes en sammenhængende, bæredygtig og afbalanceret løsning på spørgsmålet om den overvågning af Kommissionens gennemførelsesbeføjelser, der varetages af lovgivningsmyndighedens to grene. Alle institutioner må samarbejde, således at man kan finde frem til en løsning så hurtigt som muligt. I denne forbindelse bemærker Kommissionen, at i første halvår af 2007 vil de første solnedgangsklausuler i henhold til den såkaldte Lamfalussy-proces medføre en gradvis suspendering af Kommissionens gennemførelsesbeføjelser i henhold til to direktiver - konglomeratdirektivet og markedsmisbrugsdirektivet - af henholdsvis den 11. februar 2007 og den 12. april 2007.

Idet Kommissionen skal overholde de forpligtelser, der er blevet indgået af den forrige kommissionsformand, Romano Prodi, og min forgænger, Frits Bolkestein, som følge af Europa-Parlamentets godkendelse af Lamfalussy-processen, har Kommissionen forståelse for, at det ville være problematisk at få fornyet gennemførelsesbeføjelserne i henhold til disse direktiver, så længe der ikke er fundet frem til en generel løsning på komitologispørgsmålet. Dette faktum bør motivere alle institutioner til at gøre fremskridt. Såfremt der ikke opnås enighed, vil dette ikke kun ødelægge samarbejdsklimaet mellem institutionerne, det ville også være skadeligt for den videre udvikling af et integreret marked for finansielle tjenesteydelser, der er meget afhængigt af, at der i rammelovgivningen vedtaget efter den fælles beslutningsprocedure er indarbejdet effektive gennemførelsesbeføjelser. Jeg ønsker at tilføje, at andre politikområder også vil blive berørt, såfremt der ikke opnås enighed om komitologispørgsmålet.

Inden jeg slutter, vil jeg gerne gentage min opfordring til både Parlamentet og Rådet om at arbejde konstruktivt på at finde frem til en løsning. Kommissionen vil på sin side bistå i det omfang det er muligt, således at den nye forståelse for spørgsmålets uopsættelighed fastholdes. Kommissionen har længe erkendt, at der skal findes en løsning, og det er min opfattelse, at tiden nu er moden.

Jeg glæder mig til at høre Deres bemærkninger.

  Alexander Radwan (PPE-DE), ordfører. - (DE) Hr. formand, kære kolleger, hr. kommissær, jeg vil gerne indlede med - og det er ikke blot en formalitet denne gang - at sige tak til mine kolleger, skyggeordførerne og også alle medlemmerne af udvalget for det konstruktive samarbejde i forbindelse med direktivet. Jeg vil også gerne takke Kommissionen for vores samarbejde i de seneste år - det er jo ikke et projekt, der er blevet afsluttet fra den ene dag til den anden - og for at gøre det muligt for os at komme videre. Det kan efter min mening være et godt eksempel på, hvordan vi fremover kan samarbejde inden for lovgivningsanliggender.

Jeg vil starte med at dryppe lidt malurt i bægeret. Jeg vil gerne knytte an til det, udvalgsformanden sagde: Vi har her en lovgivningsprocedure med vidtrækkende betydning for europæisk erhvervsliv og for de mellemstore virksomheder. Og, hr. formand, jeg vil gerne som stedfortræder for vores formand informere Dem, men også administrationen om, at Parlamentet har den fulde lovgivningskompetence her. Hvis De gennemgår denne uges dagsordener, kunne De måske finde et andet område, en anden holdning, men De mener virkelig, at alle punkter, der bliver diskuteret i løbet af ugen, har højere prioritet end retsakter, vi vedtager i proceduren med fælles beslutningstagning. Jeg vil også gerne nævne Doorn-betænkningen, der ligeledes vedrører Parlamentets fulde lovgivningskompetence.

Vi har fra Parlamentets side altid understreget med hensyn til dette direktiv, at det er vigtigt for os at gøre visse områder Basel-kompatible. Basel er en international aftale. De mellemstore virksomheder har altid været vigtige for os. Det har altid været vigtigt for os, at der gælder særlige regler for de små banker, så de fortsat kan klare sig i konkurrencen. Her kan jeg nævne den delvise anvendelse, her kan jeg nævne kravet i betænkningen om, at de banker, der fremover vælger standardmetoden, ikke må blive diskrimineret af det nationale tilsyn, fordi de vælger standardmetoden. Her kan jeg nævne det kornede i Kommissionens forslag, der blev indgået aftale om i Basel, men som ikke længere står i Parlamentets beslutning, og som heller ikke må blive indført igen ad bagvejen. Jeg vil gerne påpege, at der ud fra den betragtning også er behov for en gennemførelse i de nationale parlamenter og inden for bankernes tilsynspraksis.

Så er der nogle nye ting i direktivet, som vil ændre finanstilsynet i Europa. Jeg kan blot nævne lead superviser, et system, ifølge hvilket en tilsynsførende fremover kan omgøre en anden tilsynsførendes resultat ved godkendelsen af den interne kreditvurdering. Her er vi på vej hen imod et europæisk marked. Jeg vil gerne nævne - og her var der stor enighed i Parlamentet - offentliggørelsen af kreditvurderingen, som er vigtig netop for de mellemstore virksomheder. Jeg er også taknemmelig for, at Rådet endelig har accepteret Parlamentets kompromisforslag. Der blev ført lange diskussioner om intergroup exposures. Jeg sagde fra starten, at vi altid bør behandle risikoen ens ved bankintern kredit, og det netop set ud fra en risikobetragtning. Der er jo ikke tale om et konkurrencedokument, men derimod et risikodokument. Her bør vi ikke fastlægge nogen strukturer, fordi vi har forskellige strukturer i Europa. Vi kan ikke sige, at den ene struktur er bedre end den anden. Men vi skal afveje tingene. Også her har vi fundet et kompromis. For så vidt har vi fået et godt resultat på den materielle side. Det springende punkt er og bliver komitologien. Jeg vil gerne understrege, at Økonomi- og Valutaudvalget altid har støttet komitologien i Lamfalussy-proceduren. Den er efter vores mening et rigtigt og vigtigt punkt, når det handler om at gennemføre en hurtig lovgivning, der opfylder markedets behov. Men vi har altid set på den daværende Lamfalussy-aftale ud fra muligheden for en forfatning, idet der var planlagt en call back-mekanisme. Vi har ikke behov for nogen forfatningsdiskussion i dag. Men hvis vi fremover udarbejder yderligere Lamfalussy-komitologidirektiver, er det nødvendigt at indgå en ny aftale, der garanterer Parlamentets rettigheder, idet vi både kan uddelegere og "tilbagekalde" rettigheder. Med "tilbagekalde" mener jeg mulighed for at udøve en bedre kontrol, mulighed for definitioner, men også en generel tilbagekaldelse af bemyndigelser, hvis noget skulle gå i den forkerte retning.

Eftersom jeg ikke kan få ordet i forbindelse med Doorn-betænkningen, vil jeg gerne understrege følgende: I beslutningen i Doorn-betænkningen er der et bestemt område, der bliver undtaget. Det er imidlertid fremover Økonomi- og Valutaudvalget, der er ansvarligt for de internationale revisionsstandarder. For mig hører de internationale revisionsstandarder imidlertid - også selv om det ikke skulle blive vedtaget i morgen - ligeledes hjemme i denne aftale. Det kan ikke være rigtigt, at det fremover bliver internationale organer, der fastlægger definitionerne, og at disse bliver gennemført uden Parlamentets kontrol. Jeg vil blot minde om, at vi for ikke så længe siden havde besøg her i Parlamentet af folk fra IAS' forvaltningsråd, der erklærede, at de arbejdede for standarder for små og mellemstore virksomheder. Vi vil ikke - og det siger jeg også helt klart til Kommissionen - acceptere disse standarder uden en passende kontrol. Jeg håber, at vi er på rette vej her. Jeg vil gerne over for formandskabet udtrykke mit håb om, at det tager de kompromiser, vi har fremlagt i dag, op. Jeg er optimistisk, hvad angår datoen for udløbsklausulen, men også hvad angår overvejelserne, med hensyn til at vi finder frem til et godt kompromis denne uge, og at vi får gennemført tingene ved førstebehandlingen. Jeg hører fra mange medlemsstater, at de allerede gør disse ting nu, og jeg tror, vi er godt på vej til at nå det ønskede. Det er op til Rådet.

  Harald Ettl (PSE), ordfører for udtalelsen fra Retsudvalget. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, Retsudvalget hilser det kompromis, ordføreren har udarbejdet, velkommen. Ordføreren for udtalelsen giver udtryk for sin støtte til de fleste målsætninger og den nødvendige ajourføring af reglerne på baggrund af de væsentlige fremskridt i teknikkerne for risikomåling og styring inden for de finansielle tjenester. Hun foreslår imidlertid også ændringer, der kan bidrage til en forenkling af kapitalkravssystemet. Flere af ændringsforslagene vedrører de nationale skønsmuligheder, der bør udgå for at øge harmoniseringen af lovgivningen på det indre marked. Mange af forslagene anbefales i øvrigt også af nationale tilsynsførende.

Derudover mener ordføreren for udtalelsen, at EF-traktatens artikel 47, stk. 2, er velvalgt som retsgrundlag for dette forslag. Nærhedsprincippet er blevet respekteret, da direktivet er det mest passende middel til at nå de ønskede mål. I og med at direktiverne er begrænset til det nødvendige, er proportionalitetsprincippet også overholdt.

I tilslutning hertil vil jeg gerne komme med et par bemærkninger til komitologien set fra Retsudvalgets synspunkt, men også set fra Økonomi- og Valutaudvalgets synspunkt. Sidstnævnte vil jeg komme ind på efterfølgende. Da de finansielle markeder og bankerne er underlagt hastige forandringer, og der til stadighed skal udvikles nye produkter og produktkombinationer, skal det også være muligt at videreudvikle bank- og tilsynslovgivningen. Basel II må ikke forfalde til et selvbetjeningsregelsæt for finansielle instrumenter, men skal derimod altid have beskyttelsen af kreditorer, investorer og forbrugere for øje. Men den dialog mellem lovgiverne og de tilsynsførende på den ene side og bankerne på den anden side på både nationalt og europæisk plan, der refereres til i Lamfalussy-proceduren, kan også bidrage til et mere funktionelt tilsyn. Jeg fortsætter punktet senere.

  José Manuel García-Margallo y Marfil, for PPE-DE-Gruppen. - (ES) Hr. formand, hr. kommissær, velkommen til Parlamentet. Min rolle i denne forhandling er udelukkende at forklare, hvad der er sket i Parlamentet på komitologiområdet, og give min ubetingede støtte til ordføreren, min kollega hr. Radwans holdning.

Komitologiproblemerne begyndte allerede for et par år siden, da Kommissionen sendte Parlamentet handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser, hvor der blev foreslået en hurtig iværksættelse af nogle og fyrre foranstaltninger vedrørende finansielle tjenesteydelser.

Dengang fik vi at vide, at den almindelige lovgivningsprocedure var for langsom til at holde trit med hastigheden på finansmarkederne. Jeg tog ordet her for at sige, at det i langt de fleste tilfælde ikke var Parlamentet, men Rådet, der var ansvarlig for denne forsinkelse.

Næste skridt var det, vi kender som Lamfalussy-rapporten, efter at den person, der stod i spidsen for udarbejdelsen af den, og som for at komme med en løsning og for at tilpasse procedurens hastighed til hastigheden på markederne foreslog at opdele lovgivningen i to niveauer. Første niveau: generelle principper, grundlæggende retningslinjer. Andet niveau: konkrete retsregler. Niveau et, fælles beslutningstagning. Niveau to, fuldstændig udelukkelse af Parlamentet. Vi blev bedt om at give afkald på de beføjelser, som udgør ethvert europæisk parlaments privilegier og retsgrundlag.

Naturligvis udtrykte Europa-Parlamentet sin mistro hertil. Vi ønskede simpelthen at have den samme position som Rådet. Hvis der blev gået over stregen, såfremt mandataren ikke henholdt sig til indholdet i sine beføjelser, ønskede vi en tilbagekaldelse, en såkaldt call back.

Det var ikke muligt på daværende tidspunkt, fordi traktaterne ikke tillod det, og vi ventede derfor på forfatningen. Det var en overgangssituation, og det vil jeg gerne understrege, og derfor påberåber jeg mig her den ophørsklausul, som hr. Radwan har henvist til. Indtil da er det nødvendigt at nå frem til en aftale, som forener de to mål, nemlig en hurtig lovgivningsprocedure og respekt for Parlamentets beføjelser, som det som ethvert andet parlament har kæmpet hårdt for i tidens løb. Endelig vil jeg gerne forklare vores mistro ved at minde om, at en spansk politiker, der er kendt for sin evne til at fifle med reglerne, sagde "De kan lave loven, men lad mig lave reglementet". Det er den fare, der bekymrer os.

FORSÆDE: Manuel António DOS SANTOS
Næstformand

  Harald Ettl, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, først en stor tak til ordføreren for den samarbejdsvilje, han har lagt for dagen. Der er taget højde for de punkter, der er vigtigst for Socialdemokratiet. Vi bekender os til et internationalt afstemt og ensartet banktilsyn i EU, hvor især bankernes regulatorisk nødvendige egenkapital i højere grad skal afstemmes efter forretningsricisiene. Kun på den måde kan opsparernes sikkerhed øges og deres opsparinger beskyttes mod bankkonkurser.

Moderne banker er så at sige de private husholdningers formueforvaltere og bogholdere, og derudover er bankerne rådgivere og formidlere på de finansielle markeder. Deres konkurrenceevne er en forudsætning for nationaløkonomisk effektive finansieringer og kapitalinvesteringer. Hvad angår disse finansieringer, spiller infrastrukturen, boligbyggeriet, kommunerne, energisektoren og ikke mindst de små og mellemstore virksomheder en vigtig rolle for videreudviklingen i EU. Risikovægtningen i forbindelse med disse finansieringer og de dermed forbundne egenkapitalomkostninger for bankerne samt renteudgifterne for låntagerne svarer i Basel II til objektive forhold.

Vedtagelsen af mine ændringsforslag om lempelse af detailengagementerne over for små og mellemstore virksomheder eller hensyntagen til regionale regeringers og lokale myndigheders ansvar ved beregningen af risikovægtningen runder dette billede af. Basel II bør derfor ikke føre til en reduktion eller fordyrelse af finansieringen. Bankerne har også et nationaløkonomisk ansvar, og Basel II må ikke blive misbrugt som påskud til skade for eller på bekostning af låntagerne.

Basel II skal også skabe samme konkurrencebetingelser mellem de store bankkoncerner og de regionale sparekasser og kreditforeninger. Derfor er jeg tilhænger af en så udpræget objektivitet som muligt ved behandlingen af de såkaldte interbanklån. Jeg vil ikke mindst gerne påpege det dobbelte ansvar, der nu påhviler de nationale tilsynsførende, både hvad angår revisionen af bankernes forfinede risikomålingsmetoder og støtten til banker med grænseoverskridende virksomhed i forbindelse med samarbejdet mellem tilsynet i hjemlandet og i værtslandet.

Jeg vil ikke mindst også gerne henvise til komitologiproceduren igen. Det, Europa-Parlamentet forlanger i form af informations- og gennemsigtighedsregler for Basel II, er faktisk en selvfølge for en moderne lovgivning. Det bør der også fremover tages højde for i forbindelse med recall-lovgivningen. Fra Rådets side ønsker vi en garanti for, at der kommer en solid aftale i stand om senest to år, således at også Parlamentet kan udøve sine demokratiske rettigheder og pligter.

  Wolf Klinz, for ALDE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, kære kolleger, Basel II bliver gennemført i EU med dette direktivforslag. Dermed dannes grundlaget for at styrke stabiliteten på de finansielle markeder. Banktilsynet kan udformes mere effektivt, og risikoaspektet tillægges større betydning. Derudover fastlægges der minimumsstandarder for risikobetonede forretninger.

I Økonomi- og Valutaudvalget har vi drøftet Basel II indgående og behandlet ca. 900 ændringsforslag. Hertil kom en lang række kompromisændringsforslag, som ordføreren, hr. Radwan, har udarbejdet sammen med hr. Ettl og mig. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tak for det meget tillidsfulde og konstruktive samarbejde. I de efterfølgende trojkadrøftelser accepterede Rådet en lang række af Parlamentets ændringsforslag, og vi har aftvunget det ikke helt få indrømmelser og kompromiser, således at den teknisk-materielle del af Basel II kan betragtes som afbalanceret. Som liberal glæder det mig især, at det er lykkedes at nå frem til nogle bestemmelser, der kan sikre fair konkurrencebetingelser mellem de forskellige grupperinger i banksektoren.

De Liberale og Demokraterne støtter udtrykkeligt den foreliggende pakke. Denne pakke indeholder to forslag om islamiske lån og realkreditlån og et om energiselskaber, som vi personligt ikke bifalder, for Basel II bør ikke anvendes som middel til at skabe særlige beskyttelsesforanstaltninger eller særlige situationer for bestemte industribrancher. Alligevel stemmer vi for pakken som helhed.

Vi har ligeledes stillet ændringsforslag om trading book. Det er meget positivt, at disse nu kan blive vedtaget som led i Basel II-afstemningen takket være Kommissionens gode og hurtige arbejde, og der således kan sikres en konsekvent anvendelse på dette område.

Der er et andet område, der bliver diskuteret i forbindelse med Basel II - alle talere har allerede været inde på det - og det er naturligvis komitologispørgsmålet. Ingen sætter spørgsmålstegn ved betydningen og nytten af komitologiproceduren. Takket være den kan man hurtigt udstede gennemførelsesbestemmelser til basisretsakter. Dog må Parlamentets rettigheder ikke blive undergravet som følge af denne procedure. Parlamentets rettigheder bliver styrket i henhold til forfatningstraktaten. Selv om traktatens fremtid er uvis, er Parlamentets interesser af allerstørste betydning og aktualitet. Trojkaforhandlingerne har vist sig at være særligt vanskelige, hvad angår komitologien, hvilket var forventeligt. Efter et ugelangt pres fra vores side har Rådet nedsat en arbejdsgruppe ved navn "gruppen af formandskabets venner" - kommissær McCreevy var inde på det - og har således for første gang anerkendt, at der er brug for en ny interinstitutionel aftale, og at der er behov for handling. Løfter alene må dog ikke være nok for os. Vi ønsker en konkret dato, inden hvilken der skal foreligge en ny interinstitutionel aftale, som styrker vores rettigheder.

Vi foreslår Rådet en udløbsklausul pr. 1. januar 2008, og vi afventer nu dets reaktion, som forhåbentlig bliver positiv.

  John Whittaker, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand, det er den almindelige opfattelse, at kapitalkrav er medvirkende til at hindre bankkrak, idet aktionærerne tvinges til at bære en større del af de omkostninger, der er forbundet med et krak. Forslagene i den internationale Basel II-aftale, som gennemføres i dette direktiv, er udarbejdet med sigte på at opnå en bedre konvergens mellem kapital og risiko i forhold til Basel I-aftalen, hvor egenkapitalen i procent af aktiver var blevet fastsat til 8 %. En banks kapital kan imidlertid ikke, uanset hvor stor den er, sikre mod krak som følge af de risikobehæftede aktiver. Mindstekrav til kapitalgrundlag i reguleringsordninger er vilkårlige.

Som det blev understreget af hr. Radwan, er der andre problemer knyttet til nedsættelsen af den regulatoriske egenkapital som følge af risikospredning blandt de enkelte banker i en bankkoncern og til de vanskeligheder, der er forbundet med at definere ansvarsfordelingen mellem de nationale tilsynsmyndigheder. Der er ikke nogen objektive løsninger på disse omstridte spørgsmål. Derfor sætter jeg spørgsmålstegn ved Parlamentets kompetence på dette område. Det er latterligt, at vi skal involveres i direktivets detaljer i lyset af direktivets kompleksitet og betydning. Men sådan fungerer Parlamentet, hvor alle vi medlemmer, uanset hvor meget eller hvor lidt erfaring vi har med banklovgivningens kunst, forventes at foretage hundredvis af begrundede vurderinger af spørgsmål, der i mange tilfælde ikke kan løses objektivt.

Ordføreren anbefaler, at direktivet tages op til fornyet overvejelse på et senere tidspunkt. Banksektoren har ikke brug for dette. Banker håndterer dagligt risici og usikkerhed. Hvis der skabes usikkerhed omkring den fremtidige lovgivning, bliver det vanskeligere for bankerne at pleje vores interesser som kunder og aktionærer.

Når alt kommer til alt, er der ikke noget rigtigt niveau for den regulatoriske egenkapital. Hvis vi var opmærksomme på dette, når vi lovgiver, ville vi vedtage langt enklere regler, og medlemmerne af dette Parlament ville blive sparet for denne farceagtige øvelse, der går ud på at stemme om hundredvis af ændringsforslag.

  Eoin Ryan, for UEN-Gruppen. - (EN) Hr. formand, jeg vil gerne takke ordføreren, hr. Radwan, for denne relevante betænkning.

Risikostyringen i den finansielle sektor er blevet meget avanceret, og det er således nødvendigt, at lovgivningsrammen er tidssvarende. Jeg er meget tilfreds med den betænkning, vi har fået forelagt i dag. Det anerkendes heri, at dækkede obligationer er et globalt kapitalmarkedsprodukt og ikke længere enten et europæisk eller et indenlandsk produkt. Jeg tror, at et evt. alternativ vil hæmme udviklingen af denne sektor, der har et betydeligt kommercielt potentiale.

I henhold til en undersøgelse foretaget af JP Morgan kan Basel II give anledning til en stigning i antallet af udstedte, højtforrentede obligationer, herunder især dækkede obligationer. Dette vil være til Irlands fordel, idet emissioner af irske dækkede obligationer har den højeste kreditrating. Det er således vigtigt, at den nuværende markedspraksis inden for dækkede obligationer håndhæves i Basel II-aftalen.

Der er knyttet en lang historie til bankernes udlån af penge, og vi tager det sommetider for givet, at de er fuldt ud rustet til at imødekomme de traditionelle risici såsom kredit- og markedsrisici. I dag står bankerne imidlertid over for stadig mere uforudsigelige operationelle risici, der er vanskelige at styre. Under Basel II bliver det afgørende, at der foretages rettidige risikoanalyser af finansielle tjenesteydelser. Det ville være interessant at få belyst finansieringsinstitutternes udgifter til analyser i EU efter gennemførelsen af Basel II. Derfor glæder jeg mig over forslaget om, at direktivet tages op til fornyet overvejelse efter fire år.

Samtidig vil det imidlertid være uklogt at undervurdere betydningen af risikostyringen af den traditionelle kredit- og markedsrisiko. I det aktuelle økonomiske klima er der et stigende behov for detaljerede analyser af konsekvenserne af en lavkonjunktur eller andre finansielle påvirkninger af den nationale økonomi og EU. I henhold til de standarder, der er fastsat i Basel II, bliver banksektoren nødt til at investere i udviklingen af it-systemer, der er i stand til at udføre dybtgående analyser af kreditrisici. Finansielle tjenesteydelser udføres ikke længere på samme måde som tidligere, og der vil fortsat ske forandringer. En vellykket risikostyring kan imidlertid ikke udelukkende være baseret på en tvungen efterlevelse af lovgivningen. Det er nødvendigt at have en god forståelse for, hvad der gavner forretningen, og viden om bedste praksis.

  Hans-Peter Martin (NI). - (DE) Hr. formand, Basel II er et spørgsmål om eksistens for mange små og mellemstore virksomheder. Bekymringerne er store, og diskussionerne har været mange. Efter min mening kan vi sætte vores fulde lid til ordføreren. Meget er blevet udrettet her. Alligevel er der et aspekt, jeg gerne vil påpege på den korte tid, jeg har til rådighed: Om vi virkelig når frem til nogle fair konkurrencebetingelser blandt kreditorerne og så også blandt låntagerne, finder vi først ud af, når vi ser, hvordan der bliver stemt her. Heldigvis er vi kun ved førstebehandlingen. Efter min mening bliver ændringsforslag 140, med hvilket der jo gøres forsøg på at skabe yderligere gennemsigtighed, idet kreditinstitutterne opfordres til at offentliggøre deres ratingbeslutninger over for de små og mellemstore virksomheder og de andre virksomheder, der har ansøgt om lån, på en forståelig måde og skriftligt, noget meget essentielt, idet der ikke opstår yderligere markedsforvridninger. Hvad der så kommer ud af det, om vi får den ønskede gennemsigtighed eller en overregulerung, det må vi se. Det ville være dejligt, hvis man kunne fastlægge en passende tidsramme, i det mindste ved andenbehandlingen. Alt er allerede blevet sagt om udløbsklausulen, som jeg helt sikkert vil tilslutte mig, og jeg håber, at hr. Radwan får gennemført betænkningen i en form, så vi kan opretholde den balance, han efterstræber.

  John Purvis (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, jeg vil gerne rose hr. Radwan, der med meget stor dygtighed har formået at navigere dette komplicerede direktiv frem til dette fremskredne stade.

Vi håber alle, at Rådet nu vil være i stand til at tage de nødvendige skridt, således at der kan nås til enighed under førstebehandlingen. Det må da være muligt for formandskabet ved en ekstraordinær indsats at nå til enighed om komitologispørgsmålet inden for en tidsramme, som alle parter er indforstået med. Man er nået til enighed om så mange komplekse, tekniske spørgsmål, at det sandelig vil være en skam - faktisk helt igennem pinligt - hvis den resterende kløft ikke bliver lukket. Det er bestemt rimeligt, at Parlamentet ønsker at indtage en rolle i lovgivningsprocessen, der er sammenlignelig med den rolle, der indtages af lovgivningsmyndighedens anden gren - Rådet. Vores vælgere forventer dette. Ja, de fleste formoder, at dette allerede er tilfældet. Det eneste, vi beder om er, at Rådet overvejer vores ønske hurtigt.

Den finansielle sektor har behov for juridisk klarhed, og ingen af os - Parlamentet og Rådet - vil umiddelbart blive tilgivet, hvis vi tillader, at dette vigtige direktiv strander som følge af, hvad der evt. vil kunne opfattes af omverdenen som interinstitutionelle, uvigtige detaljer.

Jeg vil nu tale om de internationale aspekter. Næsten alle europæiske banker, forsikringsselskaber og porteføljeforvaltningsselskaber vil blive berørt af denne nye ordning og vil blive nødt til at afholde de omkostninger, der er forbundet med tilpasning af deres systemer. I Amerika berøres derimod kun de største internationale banker. De konkurrencemæssige fordele vil sandsynligvis foranledige i det mindste nogle af de mellemstore konkurrenter til ligeledes at overholde Basel II. I Europa er selv de små finansielle institutioner imidlertid forpligtet til at overholde Basel II og til at afholde ret betydelige finansielle omkostninger i denne forbindelse, samtidig med at deres amerikanske konkurrenter, såsom porteføljeforvaltningsselskaber ikke er forpligtet hertil. Hvordan vil Kommissionen sikre lige vilkår for vores finansielle institutioner, uanset form og størrelse, på den globale markedsplads?

  Pervenche Berès (PSE). - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, kære kolleger, vi er blevet forelagt en aftale ved førstebehandling om et forslag, som ikke kan blive mere komplekst, hvor der uden vanskelighed vil blive vedtaget 304 ændringsforslag. Dvs. hvis Parlamentet kan arbejde klogt sammen, når det skal.

Når det er sagt, er det helt kolossalt meget, der står på spil i dette forslag, som alle ved. Det balancerer mellem en tilgang, som er risikofølsom, og en tilgang, som er følsom over for virkelige udfordringer på konkurrenceområdet, hvad enten det er inden for eller uden for EU.

Jeg har tre bemærkninger. Den første er, at hvad angår indholdet af denne sag, så går alt, der kan give mulighed for evaluering og bedre risikohåndtering i banksektoren - og mere globalt i den finansielle sektor - i den rigtige retning, så længe det ledsages af en fornuftig konsolidering og især en etablering af effektive overvågningsmekanismer. Det er hele den debat, vi har haft om størrelsen på banker, koncerninterne konsolideringer og risikoevaluering. Jeg tror, at bag den måde, hvorpå denne sag er blevet tacklet, er spørgsmålet om, hvordan man indsætter en hovedtilsynsførende på europæisk plan, helt centralt, og et vi bør vende tilbage til i de kommende år.

Jeg vil gerne sige to ord om de små og mellemstore virksomheder, jeg vover at håbe på, at den foreslåede løsning går i den rigtige retning, og at den ikke tværtimod fører til en udtynding i lån til de små og mellemstore virksomheder. Forhandlingen er åben, men jeg tvivler personligt på dette aspekt.

Min anden bemærkning, som min kollega John Purvis netop har talt om, angår de internationale relationer. Jeg ved, hr. kommissær, at De tillægger dem stor betydning, og helt ærligt, siden vi har fulgt denne sag, har jeg været slået af den ubalance, der er i den måde, hvorpå man opfatter integrationen og tillempningen af Basel II-aftalerne. Vi er klar over den rolle, som amerikanerne har spillet i definitionen og forhandlingerne af Basel II-aftalerne, og i dag oplever vi, at der sættes et stort spørgsmålstegn ved tidsplanen og anvendelsesområdet for denne aftale fra den anden side af Atlanten. Der er bag alt dette en risiko i form af konkurrence for vores økonomier, som vi ikke kan negligere, og vi regner med, at De vil holde vågent øje med, at dette ikke udvikler sig til en situation, der skaber forskelsbehandling for EU.

Min sidste bemærkning gælder den komitologi, som alle mine kolleger har talt om. For det første sagde kommissæren til os: "Tag ikke disse aftaler som gidsel, det vil markederne ikke kunne forstå". Men markederne, som De ved, gør, hvad de vil. De vil sige til os i dag: "De må absolut vedtage dette forslag. Hvis De ikke gør det, vil det være en katastrofe". Og i morgen, når de ikke er enige i den måde, hvorpå De har iværksat aftalens niveau I, kommer de til os, og så vil de være godt tilfredse med, at der er et Parlament, hvor man kan genbehandle den måde, hvorpå komitologiforanstaltningerne er blevet godt eller dårligt iværksat. Så lad os ikke lytte for meget til markederne, og lad os gøre vores arbejde som lovgivende organ. Min sidste bemærkning er, at jeg glæder mig over, at det britiske formandskab har etableret en vennegruppe af formandskabet. Jeg tror, det er en god måde at nå frem til en aftale på. Jeg beklager bare, at Rådet ikke er her for at deltage i denne vigtige drøftelse i forhandlingen mellem institutionerne.

  Nils Lundgren (IND/DEM). - (SV) Hr. formand, kapitaltegningsdirektivet aktualiserer en tilbagevendende målkonflikt i EU-samarbejdet. En målkonflikt, som vi alle har anledning til at analysere og drøfte principielt, inden vi tager stilling.

På den ene side er der ofte gode grunde til at indføre fælles regler på EU-niveau, for at det indre marked skal fungere effektivt. Forskellige regler i medlemslandene på centrale områder medfører større omkostninger og dermed lavere velstand. Dette gælder også de finansielle markeder.

På den anden side er der tungtvejende grunde til ikke at påtvinge medlemslandene fælles regler, som efterfølgende bliver en del af vores acquis communautaire og dermed hindrer enkelte lande i at gå forrest og udvikle regelsættene. En stor del af dynamikken i vores økonomier er baseret på den institutionelle konkurrence mellem landene om at udvikle effektive og vækstfremmende institutioner. Ofte anvendes udtryk som best practice og benchmarking, som afspejler viden om denne vigtige process.

Her i Parlamentet får den institutionelle konkurrence desværre ingen eller kun ringe opmærksomhed. Hvad angår Basel II, er der dog tale om et yderst globalt marked med en ekstremt velinformeret gruppe af aktører, som kan handle omgående. På dette marked er der ikke meget plads til særlig stillingtagen på EU-niveau. Hvad angår Basel II, burde de enkelte lande virke selvstændigt inden for rammerne af dette centralbankssamarbejde. Der er egentlig ingen grund til at blande EU og Parlamentet ind i processen. Det er ikke vores opgave.

Lad mig afslutningsvis sige, at jeg er enig med andre talere i, at det er ulykkeligt, at Parlamentet forsøger at anvende denne betænkning i den stadige magtkamp mellem EU's institutioner. Junilisten vil ikke medvirke til at styrke Parlamentets magt.

  Ieke van den Burg (PSE). - (NL) Hr. formand, jeg har forstået, at jeg også må bruge hr. Goebbels' taletid. Jeg vil ikke sige meget om indholdssiden, hvad denne sag angår. Det har en række kolleger allerede gjort. Jeg vil til gengæld gerne sige noget om proceduren. Først vil jeg dog tillade mig at anføre en personlig bemærkning.

For udenforstående er dette en ufattelig teknisk sag med næsten 800 ændringsforslag. En sagsmappe, som er mindst 10 cm tyk. Hvad er det, de er i gang med i Bruxelles, kunne man spørge. Hvor er indignationen? Hvor er de kritiske kommentarer i pressen? Nuvel, det drejer sig i dette tilfælde ikke om beskyttelse af arbejdstagerne mod hudkræft som følge af eksponering for for meget sollys - et emne, alle kan tale med om. Under den foregående mødeperiode lød der fra alle sider anklagende ord herom.

Nej, nu drejer det sig om beskyttelse af investeret kapital. Er det ikke et ganske anderledes og mere nobelt mål? Er det ikke et emne, Europa må beskæftige sig med i mindste detalje? Altså ingen selektiv indignation denne gang. Det kan jeg heldigvis også sige mig fri for. Jeg har intet imod denne sag. Men lad os så fremover også undgå at anlægge forskellige målestokke, når det gælder beskyttelse af arbejdstagerne.

Godt, nu til den foreliggende betænkning. Jeg er glad og stolt over, at vi i Økonomi- og Valutaudvalget så hurtigt og effektivt har kunnet forberede denne komplekse sag, inklusive udvidelsen med bestemmelserne om trading book. Der er afgjort grund til at komplimentere alle involverede herfor. Ikke mindst i USA følger man med undren og jalousi vores handlekraft. Det er, hvad der er brug for, hvis vi ønsker at gøre Europa konkurrencedygtigt og tiltrække investeringer med vækst og beskæftigelse til følge. Det er, hvad Lissabon-strategien drejer sig om.

Måden, vi gør det på, med det gigantiske antal ændringsforslag og tekniske bilag, tiltaler mig imidlertid ikke, og det er efter min opfattelse heller ikke ad den vej, vi opnår better regulation. Vi har netop i forbindelse med forskrifterne vedrørende de finansielle markeder udviklet en intelligent arbejdsmåde, den såkaldte Lamfalussy-metode. Grundprincipperne fastlægges ved fællesskabsretten, mens de tekniske detaljer uddelegeres til udvalgene i forbindelse med komitologien og til de samarbejdende europæiske tilsynsførende, som så indgår i en meget intens dialog med og høring af markedsdeltagerne og andre interessenter.

Det er ikke kun påkrævet for at aflaste os her i Parlamentet, men også for på langt mere fleksibel og hensigtsmæssig vis at kunne reagere på udviklingen på disse dynamiske markeder. Jeg går fuldt og helt ind for den tilgang, og det er også min opfattelse, at vi med den kan finde gode løsninger, som sikrer bedre lovgivning på andre områder.

Det paradoksale er, at vi, hvad angår det omhandlede capital adequacy directive, endnu ikke har anvendt Lamfalussy-metoden, men fastlægger alt, inklusive bilag og matematiske formler, på fællesskabsniveau. I stedet foretrækker vi, når direktivet er trådt i kraft, at lade muligheden for at tilføre det en sådan dynamik og fleksibilitet være knyttet til betingelser og en deadline.

Det skyldes afgjort ikke, at vi er imod metoden - det vil jeg gerne gentage - men at der er en væsentlig forudsætning for Lamfalussy-metoden, som fortsat savnes, nemlig Parlamentets call back-ret. Der er efter min opfattelse grund til at understrege dette endnu en gang, og vi ønsker at gøre det i forbindelse med dette direktiv for at øge presset, således at vi opnår den formelle call back-ret. Hvordan det sker, er os uden forskel. Problemet eksisterede allerede i 1999, inden der blev indført konventer til forberedelse af traktatændringer. Problemet kræver nu en strukturel løsning. Bolden ligger på Rådets banehalvdel, og vi håber, at Økofin-Rådet og kollegerne i Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) endnu en gang vil gøre det helt klart, at der må og skal findes en løsning. Det bør efter min mening være det klare signal, vi sender fra denne forhandling.

  Astrid Lulling (PPE-DE). - (FR) Hr. formand, jeg tilslutter mig gerne den tak, som er rettet til ordføreren, der endelig har forstået at udvise tilstrækkelig lydhørhed til at nå frem til en aftale, som ikke tilfredsstiller alle, men mange af os. Direktivets ekstremt tekniske indhold kunne ikke få os til at glemme dets grundlæggende karakter. Iværksættelsen af Basel II-aftalerne på fællesskabsniveau er absolut essentielt for den europæiske bankindustri.

Sammen med andre kolleger har jeg kæmpet for at modarbejde tanken om en maksimalistisk harmonisering af udstedelsen af prioritetslån, og jeg glæder mig over at have vundet sagen. Prioritetslånemarkedet, som er af tysk oprindelse, er i fuld udvikling, især siden euroen blev indført. Med et beløb på omkring 1.600 milliarder euro udgør det det største segment inden for udlån til private. Opretholdelsen af de bestemmelser, som oprindeligt var planlagt, betød imidlertid et brutalt stop for denne aktivitet, som berører de største finansielle markeder i Unionen, nemlig London, Dublin, Paris og Luxembourg.

Dækkede obligationer er et af de få europæiske produkter, som amerikanerne misunder os. Lad os ikke gøre dem til museumsgenstande ved at anvende for restriktive kriterier, som forhindrer bankerne i at anvende dem på en måde, der svarer til deres formål.

Eftersom panteobligationer er nogle af de sikreste finansielle instrumenter og får nogle af de højeste ratings, ville ingen have forstået, at vi går i retning af strengere regler, og at vi forbyder enhver bredde i national lovgivning. Samtidig er definitionen på pantebreve og dækningsomfanget endelig blevet etableret, således at de er kompatible med den eksisterende lovgivning. Denne beslutning var nødvendig, selv om jeg beklager, at direktivet med hensyn til lost given defaults går langt ud over, hvad der er nødvendigt med satser, som ligger langt over de tab, som faktisk oppebæres af udstederne.

Jeg vil slutte af med to bemærkninger. For det første konstaterer jeg endnu en gang, at samling og harmonisering skaber dødvande. Lad os ikke forveksle behovet for en fælles ramme med egalitarisme. For det andet kan dialogen med de finansielle aktører føres helt åbenlyst til alles tilfredsstillelse.

  Gunnar Hökmark (PPE-DE). - (SV) Hr. formand, først vil jeg gerne takke Alexander Radwan og også lykønske ham med et stort, kompliceret og vigtigt stykke arbejde.

Hvis der er et område, hvor vi kan se betydningen af det europæiske samarbejde, så er det på dette område, hvor vi skaber et stort finansielt marked. Til min svenske kollega, som talte lige før, vil jeg gerne sige, at hvis vi ikke havde det europæiske samarbejde, ville vi ikke have haft mulighed for at føre demokratisk og parlamentarisk kontrol med de regler, der udformes her. Vi får nu en stabilitet og en effektivitet og en forudsigelighed på de fælles finansielle markeder. Direktivet vil også betyde en mere fleksibel risikomåling, som i virkeligheden - og det er vigtigt at tænke på - er god for de europæiske forbrugere og virksomheder. Det, der er vigtigt, og som også er blevet nævnt her tidligere, er, at det også betyder ens spilleregler på de globale markeder, hen imod det amerikanske marked. Men det er også vigtigt, at det betyder ens spilleregler i en anden henseende, dvs. at vi på de dynamiske finansielle markeder kommer til at se nye finansielle institutioner. På samme måde, som vi har set en konvergens mellem banker og forsikringsselskaber i de seneste årtier, kommer vi til at se nye produkter og nye strukturer.

Her er det så vigtigt, at direktivet ikke i praksis hæmmer den dynamiske udvikling på markederne, men gør det muligt for nye virksomhedsformer at vokse frem og konkurrere på lige vilkår. Det bliver en vigtig opgave for Kommissionen, og også for diskussionen her i Parlamentet, at følge op på udviklingen i netop denne henseende. Jeg er taknemmelig for, at vi har kunnet få overgangsregler, som giver de nationale myndigheder mulighed for at tilgodese denne udvikling, men når direktivet engang er på plads, og dets regler er gældende, bliver det en opgave for Parlamentet og for Kommissionen at være åbne over for forandringer, som tilgodeser forandringer på de finansielle markeder. I modsat fald vil vi forringe den europæiske konkurrenceevne. Derfor er dette en vigtig opgave.

  Andreas Schwab (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, hos de mellemstore europæiske virksomheder er Basel II blevet et slogan for, at jo vanskeligere situationen er, jo vanskeligere er det at få et lån. Det ville naturligvis - hvis Basel II var blevet gennemført i sin oprindelige form - være et overordentligt dårligt signal i den økonomiske situation, Europa befinder sig i for øjeblikket. Derfor vil jeg også gerne sige mange tak til ordføreren for vores gruppe, hr. Radwan, for det ualmindeligt vanskelige arbejde på dette område. Jeg tror, at vi med det direktiv, sådan som det er blevet fremlagt i betænkningen fra Økonomi- og Valutaudvalget, danner et fremragende grundlag for, at den frygt, der hersker hos netop de små og mellemstore virksomheder i Europa, ikke bliver til virkelighed.

Det andet punkt, jeg gerne vil komme ind på, er det, som fru Berès også var inde på. Det forekommer godt nok ikke særligt tit, at jeg er enig med hende, men det er jeg faktisk på dette punkt. Det er forbløffende, at den amerikanske bankverden, som dette direktiv oprindeligt er inspireret af, i dag har taget afstand fra en hurtig gennemførelse for de mindre banker i USA. Efter min mening skal vi, hvad angår det transatlantiske forhold, som jeg er en stor tilhænger af, være opmærksom på, at vi ikke slår ind på en anden vej i Europa, end vi gør på den anden side af Atlanterhavet, i forbindelse med den økonomiske harmonisering. Vi kan kun være det stærkeste økonomiske område i verden, hvis der er overensstemmelse mellem udviklingerne.

Afslutningsvis vil jeg gerne udtrykkeligt tilslutte mig hr. Radwans ord vedrørende komitologien. Når mange europæiske borgere klager over, at det ikke står klart, hvem i Europa der egentlig beslutter hvad, så er det et rigtigt signal at sige, at beslutninger af politisk art træffes her i Europa-Parlamentet. Derfor støtter jeg udtrykkeligt den udløbsklausul, der skal gælde for to år. Vi får i 2007 tre yderligere direktiver, der er vedtaget under Lamfalussy-proceduren: prospektansvaret, markedsmisbrugsdirektivet og de finansielle konglomerater. Alle tre vil være der. Efter min mening har vi brug for klarhed og stabilitet for alle tre direktivers vedkommende af hensyn til de finansielle markeder. Her kan Europa-Parlamentet spille sin rolle. Derfor hilser jeg direktivet velkommen i den form, hr. Radwan har fremlagt det.

  Jean-Paul Gauzès (PPE-DE). - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, kære kolleger, først vil jeg gerne lykønske Alexander Radwan for kvaliteten af hans betænkning på et område, som er meget teknisk, men fundamentalt for banksektoren. Direktivforslaget etablerer eller ajourfører principperne om generel sikkerhed i banksystemet, især hvad angår kreditinstitutternes solvens.

Der er to specifikke aspekter, som fremover fortjener dybere overvejelse, nemlig risikospredning for at have rimelig kontrol over den del af den lovbestemte egenkapital, som hviler på en enkelt underskrift, og harmonisering af reglerne for intern kontrol for at tage hensyn til vilkårene for internationale bankkoncerner. I den forbindelse ville jeg ønske, og jeg stillede nogle ændringsforslag i den retning, at der tages mere hensyn til den europæiske dimension ved koncerninterne internationale lån og konsolideret tilsyn. Jeg indrømmer imidlertid, at direktivforslaget efter Parlamentets ændringer etablerer den bedste balance, vi på nuværende tidspunkt realistisk kan forestille os, mellem det ansvar, der påhviler oprindelseslandets regulerende myndigheder, og det, der påhviler modtagerlandets regulerende myndigheder, hvad angår bankkoncerner med internationale aktiviteter.

Forslagene fra Rådets formandskab forekommer mig, når vi nu beklageligvis må undvære en forfatning, på pragmatisk vis at bevare Parlamentets legitime rettigheder. Bankerne har for deres del i flere år mobiliseret menneskelige, finansielle og tekniske midler for at overholde fristen. Den lovmæssige frist skal derfor overholdes, uanset amerikanernes forespørgsler. Det er vigtigt, at direktivet kan træde i kraft på den fastlagte dato. Derfor håber jeg, at Parlamentet vedtager det forslag, som er stillet, og at vi når frem til en aftale allerede ved førstebehandlingen.

  Paul Rübig (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, jeg vil gerne starte med at sige til Kommissionen, at arbejdet begynder nu. Hr. Radwan har fremlagt et fremragende dokument. Men nu er det op til kommissær Verheugen at beskæftige sig med, hvordan direktivet bedst bliver indført i Europa for at forhindre konkurser og i videst muligt omfang fremme virksomhedsdannelser. Og jeg vil gerne give kommissær Kovács den opgave at gøre sig nogle tanker om, hvordan mindre afskrivninger i virksomhederne fremover kan blive forhøjet. I USA er der f.eks. væsentlig højere satser og andre regler for, hvordan overførsel af tab til andre regnskabsår bliver håndteret. Her bør Kommissionen gribe ind - med udgangspunkt i konkurrencen - for dette Basel II-projekt skal jo være en rationalisering og en reform, der giver os omkostningsbesparelser og ikke nye omkostninger. Derfor anbefaler jeg også benchmark og best practice på dette område.

  Charlie McCreevy , medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, jeg takker medlemmerne for deres meget konstruktive bemærkninger til denne meget vigtige lovgivningstekst, og som anført indledningsvis lykønsker jeg hr. Radwan og skyggeordførerne med deres arbejde og det dybtgående, intensive og meget tekniske arbejde, der er blevet gennemført af udvalget i forbindelse med dette meget komplekse spørgsmål.

Jeg er enig med de talere, der fremhævede dette direktivs betydning. Tiltag til gavn for de finansielle institutioner fremmer den økonomiske vækst, beskæftigelsen, økonomien og den finansielle stabilitet. Nogle ser misundeligt på banker og finansielle institutioner, idet de mener, at de opkræver ublu renter og oppebærer enorme fortjenester på deres bekostning. Bankerne og kreditinstitutterne er imidlertid en forudsætning for økonomisk vækst. Det er derfor i alles interesse - herunder de forskellige aktører og involverede parter - at den finansielle sektor er reguleret ordentligt, og at risikoen vurderes korrekt. Dette er også af betydning for indskyderne. Dette er långivningens andet aspekt, idet det ikke ville være muligt at låne penge ud, hvis der ikke blev indsat penge i bankerne. Af selv samme årsag er det også af betydning for aktionærerne og investorerne. Det er også af betydning for medarbejderne i de finansielle institutioner. Således er tiltag til gavn for banksektoren til gavn for os alle.

I en nylig undersøgelse anslås det, at bankernes kapitalkrav vil blive nedsat med ca. 80-120 milliarder euro som følge af det foreslåede direktiv. Det angives også, at kapitalkravene for udlån til SMV'er nedsættes med over 50 %. Parlamentet har stillet ændringsforslag til vores forslag, der indebærer en yderligere forbedring af reglerne for detailudlån og udlån til SMV'erne. Nogle talere henviste til spørgsmålet om de islamiske realkreditlån. Der er behov for regler, således at det sikres, at sådanne lån ikke falder i et hul og således unddrages enhver form for regulering.

Hr. Ryan og fru Lulling rejste spørgsmålet om kreditobligationer og dækkede obligationer. Jeg bemærker, at den yderligere fleksibilitet, der er lagt op til i Parlamentets ændringsforslag, vil medføre en yderligere nedsættelse af lovkravene til de såkaldte dækkede obligationer, og dette er godt for markederne.

Andre medlemmer - især fru Berès og hr. Purvis - rejste spørgsmålet om lige vilkår for Europa og USA. For det første ønsker jeg at understrege, at de små og mellemstore amerikanske banker har anmodet om at få adgang til Basel II-aftalens fordele, og jeg har fået at vide, at USA er på nippet til at stille forslag desangående, og at dette vil ske i løbet af den kommende måned.

For det andet, hvad angår lige vilkår, vil alle de store amerikanske banker, der konkurrerer direkte med europæiske, internationalt arbejdende banker, blive omfattet af Basel-rammeaftalen.

Jeg anerkender imidlertid de bemærkninger, som hr. Purvis og fru Berès er fremkommet med, ikke kun i denne forbindelse, men også inden for andre områder, der vedrører USA. Jeg er klar over, at fru Berès er endog meget stærkt interesseret i dette spørgsmål, hvilket jeg til stadighed er opmærksom på.

Næsten alle talerne henviste til spørgsmålet om komitologi. Især hr. Radwan kan glæde sig og være stolt over, at det er lykkedes ham at bringe dette spørgsmål i allerforreste linje under forhandlingerne, og over, at spørgsmålet ligeledes er blevet udvidet til at omfatte andre områder.

Hvad angår komitologispørgsmålet, bemærker jeg med tilfredshed, at ordføreren har stillet et relevant og konstruktivt forslag, og jeg håber, at vi kan nå frem til en løsning på dette spørgsmål i samarbejde med de forskellige aktører, ikke kun i forbindelse med dette direktiv, men også inden for andre områder.

Det glæder mig ligeledes at kunne meddele, at Kommissionen fuldt ud støtter kompromisændringsforslagene. De forslag, der er forelagt plenarforsamlingen, er udtryk for et rimeligt kompromis, hvor der er taget hensyn til drøftelserne mellem Rådet og Parlamentet, og banksektoren vil ligeledes støtte disse fuldt ud. Derudover er de foreslåede løsninger afbalancerede, og Kommissionens oprindelige hensigter med denne lovgivning respekteres.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag kl. 12.00.