Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Forhandlinger
Mandag den 26. september 2005 - Strasbourg EUT-udgave

16. Protokol til fiskeriaftalen EF/Comorerne
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A6-0260/2005) af Fraga Estévez for Fiskeriudvalget om forslag til Rådets forordning om indgåelse af protokollen om fastsættelse for perioden 1. januar 2005 - 31. december 2010 af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Den Islamiske Forbundsrepublik Comorerne om fiskeri ud for Comorerne (KOM(2005)0187 - C6-0154/2005 - 2005/0092(CNS)).

 
  
MPphoto
 
 

  Joe Borg, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, inden jeg fremsætter Kommissionens generelle holdning til dette spørgsmål, ønsker jeg først at takke Fiskeriudvalget og især ordføreren, fru Fraga Estévez, for det glimrende arbejde, hun har udført under et meget stort tidspres.

Det glæder mig at kunne fremlægge forslaget om indgåelse af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Den Islamiske Forbundsrepublik Comorerne.

Som de ærede medlemmer ved, har EF samarbejdet med Comorerne på fiskeriområdet i mange år. Den første fiskeriaftale med landet blev indgået i 1988. Selv om der er tale om en tunfiskeriaftale af begrænset omfang, er den vigtig på grund af fiskeriets strategiske placering i Det Indiske Ocean samt på grund af de nye fiskerimuligheder, der tilbydes.

Den nye protokol, der blev paraferet den 24. november 2004, dækker en seksårig periode fra den 1. januar 2005 til den 31. december 2010. Med den nye protokol tilbydes der fiskerimuligheder for 40 notfartøjer til tunfiskeri og 17 langlinefartøjer med flydeline, og den finansielle modydelse beløber sig til 390.000 euro om året. Begge parter drager fordel af aftalen, der indeholder en række nye bestemmelser. For det første en eksklusivaftale, der forbyder private licenser eller andre private ordninger parallelt med EF's fiskeriaftale. For det andet bestemmelser om FOS for at styrke kontrollen af fartøjer i Comorernes farvande. For det tredje en socialklausul for lokale søfolk, der påmønstrer EF-fartøjer. For det fjerde bestemmelser for observatørers ombordtagning og ophold om bord på EF-fartøjer og for det femte justering af fordelingen af udgifterne til aftalen mellem EF og rederne fra en forholdsmæssig andel på 75/25 euro/t til 65/35 euro/t, en fordeling, der allerede er indført i andre tunfiskeriaftaler for Stillehavet. Forøgelsen af redernes andel i udgifterne vil gradvis blive indført i alle EF's tunfiskeriaftaler i overensstemmelse med reformen af den fælles fiskeripolitik.

Jeg er af den opfattelse, at disse nye bestemmelser, der er blevet indført i samråd med de comoriske myndigheder og i overensstemmelse med principperne i de nye fiskeripartnerskabsaftaler, vil sikre, at aftalen med Comorerne vil bidrage til et mere ansvarligt og bæredygtigt fiskeri ved Comorerne.

Dette arbejde indebærer fastsættelsen af de årlige og flerårige mål, fordelingen af 60 % af den finansielle modydelse, de mål, der skal opfyldes, og kriterier og procedurer for årlig evaluering af de opnåede resultater i henhold til artikel 7 i protokollen.

Jeg ønsker nu at drøfte ændringsforslagene. Kommissionen er af den opfattelse, at ændringsforslag 1 ikke er nødvendigt, idet proceduren for vedtagelse af den nye rammeaftale - fiskeripartnerskabsaftalen - vil blive indledt om kort tid.

Kommissionen går fuldt ud ind for tanken bag ændringsforslag 2, 3 og 5. Kommissionen fremsender imidlertid allerede for indeværende oplysninger af denne karakter i overensstemmelse med de nuværende interinstitutionelle aftaler, herunder især rammeaftalen mellem Kommissionen og Europa-Parlamentet. Kommissionen mener derfor ikke, at disse ændringsforslag er nødvendige.

Hvad angår ændringsforslag 4, vil jeg gerne henlede opmærksomheden på de grundlæggende EF-bestemmelser om Kommissionens mandat til at forhandle på Fællesskabets vegne. Rådet har bemyndiget Kommissionen til at forhandle fiskeriaftaler og ordninger mellem EF og Comorerne. Set i lyset heraf skal der ikke gives et nyt forhandlingsmandat i forbindelse med den periodiske fornyelse af aftalen.

Kommissionen kan ikke acceptere ændringsforslag 6. Kommissionen opretholder en løbende dialog med industrien inden for rammerne af en særlig sektoriel gruppe. Denne gruppe mødes regelmæssigt for at drøfte forestående forhandlinger og andre tekniske spørgsmål. Derudover indkaldes eksperter fra medlemsstaterne under forhandlingerne om fiskeriaftaler eller protokoller.

 
  
MPphoto
 
 

  Carmen Fraga Estévez (PPE-DE), ordfører - (ES) Hr. formand, jeg er sikker på, at plenarforsamlingen i lighed med Fiskeriudvalget vil støtte undertegnelsen af denne fiskeriaftale mellem EF og Comorerne, som forlænger de tidligere protokoller og gør det muligt for 57 fællesskabsfartøjer at fiske indtil 2010.

Aftalen er også endnu et skridt i den nye model for associeringsaftaler, der skal sikre et endnu større samarbejde og en endnu større involvering i udviklingen af fiskerisektoren i tredjelande. Selv om vi støtter principperne bag denne model, bør vi understrege, at den langtfra er tydelig.

For det første er det den første aftale, der kommer til Parlamentet, hvor Kommissionen ensidigt, og uden at tredjelandet har anmodet om det, har besluttet at forøge den licens, som rederne betaler pr. ton fanget fisk fra 25 til 35 euro, det vil sige en stigning på 40 %. Kommissionen forsvarer sig ved at sige, at stigningen var aftalt i konklusionerne fra Ministerrådet i 2004, men det, vi alle udledte af disse konklusioner, var, at der ville komme en gradvis stigning i licensgebyrerne, mens der i virkeligheden er dekreteret en stejl og temmelig brutal stigning.

Parlamentet og sektoren står over for en fait accomplis-politik, som Kommissionens forhandlere har gennemført for egen regning og risiko, og uden at vi har anden mulighed end i huj og hast at se nærmere på nævnte beslutninger, når den underskrevne og signerede protokol når frem til vores udvalg, hvilket i øvrigt sker med stadig større forsinkelser.

Vores institution mener ikke, at denne oplysningsfjendske situation kan blive ved i det uendelige. Jeg foreslår derfor i min betænkning, at rederne nu kan være til stede i Den Blandede Kommission, så de i det mindste kan være informeret i realtid om det, der er under udarbejdelse for dem.

Hvad angår Parlamentet, benytter jeg lejligheden til endnu en gang at bede om - og nu retter jeg mig mod Rådet, som er fraværende - at et medlem af Fiskeriudvalget er med som observatør ved forhandlingerne. Vi forstår ærligt talt ikke Deres modstand, for en observatør kan ikke blande sig i beslutningerne, men vi ville til gengæld være bedre informeret, hvilket kun kan være godt, medmindre forhandlerne har noget at skjule.

Med hensyn til budgettet er det lige så alvorligt, at nogle af disse aftaler som den, vi drøfter nu, i strid med Rådets konklusioner ikke, som de er forpligtet til, respekterer, at der skal skelnes mellem det, der betales som finansiel modydelse for fiskerimulighederne, og det, der betales som udviklingsbistand.

Ud fra et synspunkt om budgetgennemsigtighed er denne situation uacceptabel. Det er Kommissionen desuden helt klar over, og den har indrømmet over for Fiskeriudvalget, at den ikke overholder denne forpligtelse. Men den kommer ikke med den mindste forklaring på, hvad der har fået den til at gøre det, i det mindste i dette tilfælde.

Endelig, hr. formand, til ære for den nødvendige forenkling, og efter at Parlamentet har udvist stor tålmodighed, er tiden inde til at kræve af Kommissionen, at den forelægger sin model for de regionale aftaler, især om tunfiskeriet.

Som bekendt anmoder tunflåden om fiskerilicenser fra hvert enkelt land i området for at kunne følge de tunstimer, der svømmer igennem de forskellige fiskepladser. Det gør det i dag nødvendigt at påmønstre et betragteligt antal søfolk fra de enkelte lande, hvilket omdanner det enkelte fartøj til et mini-FN med deraf følgende til tider uovervindelige problemer med sprog, vaner, traditioner og endda plads, for ikke at tale om omkostningerne.

Det er en fuldstændig absurd situation, hvortil kommer den manglende konkretisering af nogle af de mere pragmatiske aspekter, f.eks. selve definitionen på tidevand eller på elektroniske overførsler. Det er muligvis normalt, at forhandlerne ikke er opmærksomme på disse detaljer, men hvis vi et øjeblik sætter os i en fiskeskippers sted, vil vi se, at hans største bekymring i bund og grund er de administrative og personalemæssige spørgsmål og ikke så meget selve fiskeriet.

Hr. formand, idet jeg naturligvis anmoder om, at denne aftale, der er så vigtig for den europæiske forsyning med tun og for Comorernes fiskerisektor, bliver vedtaget, er det mit ønske, at der bliver taget hensyn til de her fremførte bemærkninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Helga Trüpel (Verts/ALE), ordfører for udtalelsen fra Budgetudvalget. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær Borg, jeg vil starte med at understrege, at fiskeripolitikken, der jo har stor betydning for EU, er en klassisk opgave i at sammenføre økonomiske interesser og økologiske krav. EU har sat som mål at beskytte fiskebestandene og bidrage til genoprettelsen af dem, undgå overfiskeri og samtidig varetage fiskerisektorens økonomiske interesser. Men hvis man vil opnå det, skal man have stor interesse i gennemsigtighed, og det er også det, der danner grundlaget for de to ændringsforslag fra Budgetudvalget, som jeg gerne vil tale om.

Det afgørende punkt i den aftale, der løber indtil 2010, er, om der virkelig bliver tale om en ex post-evaluering af det nye program, og om det garanteres, at denne evaluering så også bliver sendt til Parlamentet, og det vel at mærke før der kommer en ny aftale, nye forhandlinger om endnu en aftale. Parlamentet fastholder, at det skal inddrages seriøst og i tide, når resultatet af denne ex post-evaluering foreligger, og derfor vil jeg gerne have et eksplicit tilsagn fra Dem, hr. kommissær Borg, om, at Parlamentet rent faktisk bliver inddraget og får resultaterne af en ex post-evaluering i tide.

På samme måde er vi trætte af, at forslagene til en aftale først når Parlamentet måneder efter, at man allerede har påbegyndt fiskeriet. Også her forventer jeg, at De kommer med en klar udmelding om, hvorvidt De vil ændre denne praksis, og hvorvidt Parlamentet bliver inddraget og informeret i tide.

 
  
MPphoto
 
 

  Dorette Corbey, for PSE-Gruppen. - (NL) Hr. formand, jeg vil gerne takke de to ordførere. Jeg har læst deres betænkning med største interesse. Tun er en elsket og sund spise. Den har i alt fald et højt indhold af den vigtige omega 3-fiskeolie. Det er vigtigt, at tunarterne kan overleve fiskeriet, således at fremtidige fiskere også kan fange tun, og fremtidige forbrugere kan spise tun.

Fiskeriaftalernes indhold er livsvigtigt for den europæiske fiskerisektor, for udviklingslandene og frem for alt for fiskene. Som nyt medlem af Fiskeriudvalget har jeg ikke deltaget i drøftelserne om Comorerne, men jeg vil ikke desto mindre gerne fremføre to bemærkninger.

For det første drejer det sig om fair fisk og ægte partnerskaber. Aftalen ligger i forlængelse af en aftale, som var særdeles rentabel for EU. For hver euro, der blev investeret, tjente EU 5,7 euro. For Comorerne, som er et dybt forarmet land, var aftalen beklageligvis mindre gunstig. Jeg undrer mig derfor også noget over fru Fragas kritik af, at fiskernes og EU's bidrag stiger. Det var trods alt en yderst rentabel aftale. Der opnås kun sammenhæng mellem udviklingssamarbejde, fiskeri og videnskabelig forskning, hvis der er tale om ægte partnerskaber og ikke ensidige finansielle fordele.

Jeg er ganske enig med Udviklingsudvalget, som ønsker, at der lægges større vægt på anvendelse af fiskerimidlerne til lokale fiskere. Jeg ville gerne se nærmere specifikationer vedrørende beskæftigelse af lokale fiskere på bådene.

For det andet drejer det sig om bæredygtige fisk. Forbrugerne bør have mulighed for at købe bæredygtige fisk, bæredygtige tun, som er godkendt af MSE eller en lignende instans. Bæredygtige fisk er først og fremmest fisk, som ikke rammes af overfiskning. For at sikre det, har vi behov for data, og der er behov for effektiv overvågning og kontrol. Det anføres i artikel 7 i protokollen, at EU skal bidrage til, at tunfiskeriet på sigt bliver bæredygtigt.

Jeg har et par spørgsmål. Kan kommissæren forsikre, at der med udtrykket "på sigt" menes hurtigst muligt? Hvilke initiativer vil De tage for på kort sigt at kunne sikre, at tun fra Det Indiske Ocean også er bæredygtige tun? Hvilke aspekter skal Comorernes regering fokusere på at udvikle for at kunne sikre bæredygtigt tunfiskeri, og hvilken støtte yder EU i så henseende?

Bæredygtige fisk er også fisk, som fanges uden bifangster af truede arter. Hajer, skildpadder og delfiner risikerer at blive omringet og indgå i fangsterne. Storøjet tun og gulfinnet tun er truede arter, som indgår i fangsterne. Hr. kommissær, ved De, hvilke mængder storøjet tun og gulfinnet tun der fanges i området omkring Comorerne? Hvornår offentliggøres resultaterne af de undersøgelser, EU har foranstaltet, og hvilken støtte yder EU til arbejdsgruppen vedrørende bycatch under Tunkommissionen for Det Indiske Ocean?

 
  
MPphoto
 
 

  Carl Schlyter, for Verts/ALE-Gruppen. - (SV) Hr. formand, Comorerne ligger langt herfra, og det, vi foretager os dér, sker i stilhed - det når ikke frem til debatten herhjemme. Men hvis tv-billederne derfra nåede vores dagligstuer, ville Parlamentet aldrig godkende denne aftale. Vi opkøber fiskerirettigheder fra regeringen, men dem, vi virkelig tager fiskene fra, fiskerne i byerne, de har ingen indflydelse og får sjældent tilstrækkelig kompensation. Hverken det nationale parlament eller Europa-Parlamentet har nogen nævneværdig indflydelse, men stilles over for fuldbyrdede kendsgerninger. Først 10 måneder efter, at aftalen er trådt i kraft, får vi mulighed for at ytre os. Europa-Parlamentet har mange gange krævet ændringer. Det er på tide at genoptage den demokratiske kontrol med disse aftaler, som snarere er en rest af gammeldags kolonialisme end moderne handel og demokrati. Jeg bifalder derfor forslaget om øget information. Jeg takker Kommissionen for den øgede samfinansiering fra dem, som gør brug af aftalen, således at byrden for vores skatteydere bliver mindre, men jeg beklager, at aftalen udvides til flere tons pr. år. Jeg mener, at partnerlandets lille fiskerisamfund skal have vetoret over aftalen. Min gruppe stemmer imod denne aftale, som gavner EU-fiskere på bekostning af fattigere kolleger i Syd.

 
  
MPphoto
 
 

  Hélène Goudin, for IND/DEM-Gruppen. - (SV) Hr. formand, EU's fiskeriaftaler med tredjelande er blevet mødt med omfattende kritik fra flere organisationer, som arbejder med udviklingsanliggender, deriblandt det svenske Sida. Aftalen er ganske vist blevet reformeret, men kritikken af de aktuelle partnerskabsaftaler er i allerhøjeste grad berettiget.

Comorerne har en strategisk position, og en fiskeriaftale med denne ørepublik ville ifølge ordføreren derfor supplere EU's nuværende aftaler med tredjelande. Det er med andre ord EU's snævre interesser, som skal beskyttes, ikke de interesser, som de fattige comoriske fiskere kunne tænkes at have. EU udnytter sin magt til at sikre kortsigtede økonomiske interesser. Tunfiskeriaftalen med Comorerne er ikke særlig omfattende, men spørgsmålet om fiskeriaftalen er principielt vigtig. Det naturlige ville være, at de omkostninger, der er forbundet med fiskeriaftalen, fuldt ud bæres af de parter, som vælger at gøre brug af aftalen. Hvorfor skal Europas skatteydere bekoste fiskeriaftaler, som gavner flåderne i nogle få EU-lande? Ordføreren mener, at fartøjsejerne betaler for meget for disse aftaler. Junilisten mener ikke, at dette burde være et EU-anliggende, og at aftalen overhovedet burde betales med EU-midler.

Det britiske formandskab og Kommissionen har fremført, at udviklingsspørgsmål i Afrika er et prioriteret politikområde. Viljen til at reformere EU's kontraproduktive landbrugs-, handels- og fiskeripolitik for alvor er dog begrænset. Ambitionen synes at være at øge bistanden uden at gøre noget ved de strukturelle problemer, som gør det svært for udviklingslandene at komme ud af fattigdommen.

 
  
MPphoto
 
 

  Manuel Medina Ortega (PSE). - (ES) Hr. formand, de foregående talere har ikke engang gjort sig den ulejlighed at besøge de lande, som vi indgår fiskeriaftaler med, men det har jeg. Jeg har været i Comorerne, jeg har levet sammen med befolkningen, jeg har set, hvordan de lever, og jeg har set den betydning, som denne aftale har for den økonomiske udvikling på disse øer. Jeg synes derfor, at det nu må være nok med at sige en masse nonsens uden at have nærmere kendskab til sagen.

Jeg er helt enig med ordføreren i dette spørgsmål. Jeg synes, at det er en vigtig aftale for os og for Comorernes befolkning, og derfor godkender jeg formuleringen.

Aftaler bidrager til at fastholde sektorens stabilitet her og til at udvikle disse lande. Det drejer sig om en overgang fra nogle indledende aftaler, der udelukkende har været kommercielle, til nogle aftaler, hvormed vi hjælper disse lande med at udvikle sig.

Aftalernes nuværende struktur medvirker til at udvikle disse lande. Vi kunne sandsynligvis gøre mere, hvis fiskerne og rederne kunne deltage mere. De forslag, som Fiskeriudvalget er kommet med herom, er fornuftige, og jeg støtter dem fuldt ud. De ville hjælpe os med at fjerne de bureaukratiske hindringer.

Vi har desuden brug for en generel politik for hele dette område i Det Indiske Ocean, hvor EU's generelle tilstedeværelse, selv om tilstedeværelsen af not- og vodfartøjer er betydelig, er meget lille i sammenligning med de asiatiske lande som Taiwan, Japan eller Republikken Korea og deres udnyttelse af fiskeribestandene, og de udnytter afgjort bestandene til skade for befolkningen.

EU's udnyttelse er meget moderat, og jeg tilslutter mig naturligvis ordførerens protest imod, at der foregår en slags forskelsbehandling, så det i fiskeriaftalerne med det sydlige område er fiskerne, der skal betale, mens der i aftalerne med det nordlige område ikke sker en sådan forhøjelse af de licensgebyrer, man nu vil pålægge os. Aftalen er dog vigtig for os og for landene i dette område, og jeg kunne naturligvis godt tænke mig, at denne linje blev videreført i forbindelse med andre aspekter.

Der er måske grunde til at modsætte sig det på grund af mine tidligere betragtninger, men jeg synes, at EU har en forpligtelse til at uddybe denne type forbindelser. Disse lande, og nærmere bestemt Comorerne, har desperat brug for vores tilstedeværelse. Comorerne er tre små fortabte øer i Det Indiske Ocean, de har reelt ingen større strategisk betydning, de ligger i Den Mozambikanske Kanal, dets indbyggere er ramt af alle mulige sygdomme, bl.a. dengue-feber, malaria og gul feber, og disse øers største problem er netop fraværet af udviklingselementer.

Jeg synes, at fiskeriaftalen er noget, der kan og skal hjælpe, såfremt vi involverer vores søfolk og vores fiskere meget mere i disse øers økonomiske udvikling, til gavn for dem selv og til gavn for EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Joe Borg, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, jeg ønsker først at takke alle talerne for deres bemærkninger. Jeg vil gerne kommentere nogle af de spørgsmål, der blev henvist til, indledningsvis fru Fragas spørgsmål vedrørende licensafgifter. Omfordelingen af udgifterne er ikke en ny udvikling. Hvis man ser på udviklingen siden midten af 1980'erne, fremgår det, at indtil midten af 1900'erne var fordelingen 80:20. Fra midten af 1990'erne og indtil i dag ændrede fordelingen sig til 75:25.

Vi er i gang med at indføre en ny fordeling af udgifterne på 65:35. Jeg kan tilføje, at Kommissionens beslutning om at forhøje redernes tunafgift er begrundet i mange forhold, herunder nødvendigheden af at øge EU-redernes økonomiske ansvar og at garantere, at kyststaten tildeles en retfærdig modydelse. Som angivet i Rådets konklusioner fra juli 2004 skal denne modydelse være retfærdig, afbalanceret og ikke-diskriminerende.

Denne fordeling på 35:65 er allerede indført i alle tunfiskeriaftalerne for Stillehavet, herunder Kiribati og Salomonøerne og Mikronesiens Forenede Stater, og de berørte medlemsstater havde ingen indvendinger i denne forbindelse.

Forud for fornyelsen af protokollen mellem EF og Seychellerne i september havde Kommissionen allerede meddelt Rådets eksterne gruppe, at det var hensigten at vedtage denne 35:65-fordeling. Under forhandlingerne anmodede Seychellerne Kommissionen om at udsætte indførelsen af denne ændring med henblik på at undgå konkurrenceforvridning i forhold til Tanzania-aftalen, der snart træder i kraft, og hvor fordelingen under den indledende fase fortsat vil være 25:75. I aftalen mellem EF og Seychellerne fastholdtes således 25:75-fordelingen, men man nåede til enighed om en formel, hvorved fordelingen 35:65 vil blive indført inden længe.

Harmoniseringen af 35:65-fordelingen i de øvrige fiskeriaftaler vil blive indført i 2006. Den samme 35:65-fordeling vil blive indført i de øvrige fiskeriaftaler i området, aftalerne med Mauritius og Madagaskar, der vil blive forhandlet i 2006.

Derudover agter Kommissionen at afholde et møde med tunfiskerisektoren ved udgangen af 2005 med henblik på drøftelse af alle relevante spørgsmål.

Jeg understreger og gentager ligeledes, at vi er i løbende dialog med sektoren inden for rammerne af den særlige sektorielle gruppe, og jeg vil sørge for, at denne dialog forstærkes yderligere. Jeg vil også undersøge, hvad der kan gøres for at begrænse forsinkelserne af betalinger til tredjemand i videst muligt omfang.

I forbindelse med fru Corbeys bemærkninger vil jeg gerne understrege, at alle aftaler indgås på baggrund af en vurdering af fiskebestandenes tilstand. Jeg vil gerne nævne den nye Marokko-aftale, hvor Kommissionen viste, hvor alvorligt man tager sit ansvar ved først at foretage en videnskabelig vurdering i overensstemmelse med den nye politik for fiskeripartnerskabsaftaler. Aftalen kom herefter til at omfatte, hvad man kunne kalde "overskudsbestanden". Med andre ord kan man på bæredygtig vis fange de fisk, de lokale fiskere ikke fanger. Aftalen omfatter således kun overskudsbestanden af fisk inden for rammerne af et bæredygtigt fiskeri. Denne politik finder anvendelse på og gennemføres i alle fiskeripartnerskabsaftaler.

Jeg takker hr. Schlyter for hans støtte i forbindelse med omfordelingen af udgifterne. Jeg takker også hr. Medina Ortega for hans støtte i forbindelse med den nye fiskeripartnerskabsaftale, og jeg skal sørge for, at alt bliver sat ind med henblik på at begrænse unødvendigt bureaukrati. Jeg ønsker ligeledes at takke ham for den indsigt, han har givet os som følge af hans direkte erfaringer med fiskeri ved Comorerne og i Det Indiske Ocean.

Som svar på fru Goudins spørgsmål er hensigten med denne aftale at udvikle et segment, hvor Unionen ikke blot drager fordel af fiskerirettigheder, men samtidig også er forpligtet til at hjælpe den comoriske fiskerisektor. Dette er et nyt element i partnerskabsaftalerne, der indføres i alle aftaler med tredjelande.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag kl. 12.00.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik