Indeks 
Fuldstændigt Forhandlingsreferat
PDF 756k
Mandag den 26. september 2005 - Strasbourg EUT-udgave
1. Genoptagelse af sessionen
 2. Godkendelse af protokollen fra foregående møde: se protokollen
 3. Modtagne dokumenter: se protokollen
 4. Andragender (jf. protokollen)
 5. Skriftlige erklæringer (artikel 116): se protokollen
 6. Meddelelse om Kommissionens reaktion på Parlamentets udtalelser og beslutninger: se protokollen
 7. Udvalgenes sammensætning: se protokollen
 8. Undertegnelse af retsakter vedtaget efter den fælles beslutningsprocedure: se protokollen
 9. Modtagelse af de bulgarske og rumænske observatører
 10. Arbejdsplan
 11. Parlamentets prioriterede arbejdsprogram
 12. Indlæg af et minuts varighed om politisk vigtige sager
 13. 25-årsdagen for den frie fagforening Solidaritet og dens budskab til Europa
 14. 1. Kreditinstitutters virksomhed 2. Investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag
 15. Lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber
 16. Protokol til fiskeriaftalen EF/Comorerne
 17. Dagsorden for næste møde: se protokollen
 18. Hævelse af mødet


  

FORSÆDE: Josep BORRELL FONTELLES
Formand

(Mødet åbnet kl. 17.05)

 
1. Genoptagelse af sessionen
MPphoto
 
 

  Formanden. - Jeg erklærer Europa-Parlamentets session, der blev afbrudt den 8. september 2005, for genoptaget.

 

2. Godkendelse af protokollen fra foregående møde: se protokollen

3. Modtagne dokumenter: se protokollen

4. Andragender (jf. protokollen)

5. Skriftlige erklæringer (artikel 116): se protokollen

6. Meddelelse om Kommissionens reaktion på Parlamentets udtalelser og beslutninger: se protokollen

7. Udvalgenes sammensætning: se protokollen

8. Undertegnelse af retsakter vedtaget efter den fælles beslutningsprocedure: se protokollen

9. Modtagelse af de bulgarske og rumænske observatører
MPphoto
 
 

  Formanden. - Det første, vi bør gøre i dag, er at byde vores rumænske og bulgarske kolleger velkommen. Det vil jeg udtrykkeligt gøre i min tale til plenarforsamlingen, når vi har vedtaget dagsordenen. Nu kan jeg kun sige til vores kolleger: dobre doshli og bun venit.

 

10. Arbejdsplan
MPphoto
 
 

  Formanden. - Vi skal vedtage det endelige forslag til dagsorden for oktober I-mødet som opstillet af Formandskonferencen på mødet den 22. september i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 130 og 131.

Vedrørende mandag, tirsdag og onsdag:

Der foreligger ingen forslag til ændring.

Vedrørende torsdag:

Gruppen for Det Europæiske Folkeparti, og hvis jeg er korrekt underrettet, kun den - og ikke Den Liberale Gruppe, som jeg på et tidspunkt fik at vide - anmoder om, at forhandlingen om Tunesien bliver erstattet af spørgsmålet om mindretallene i Vojvodina.

Det bekræfter hr. Watson.

- Udmærket, så er det kun Gruppen for Det Europæiske Folkeparti, der har stillet forslaget.

På den anden side har Den Socialdemokratiske Gruppe i Europa-Parlamentet anmodet om, at forhandlingen om Usbekistan bliver erstattet af "Mindretal i Vojvodina".

Hr. Schulz, vil De forklare det nærmere.

 
  
MPphoto
 
 

  Martin Schulz (PSE). - (DE) Hr. formand, det, De præsenterer, er resultatet fra Formandskonferencen og de efterfølgende forhandlinger mellem grupperne. Nu fandt der imidlertid en kort samtale sted her i Parlamentet for nogle få minutter siden mellem hr. Watson, hr. Poettering og mig. Vi nåede frem til, at vi gerne vil anbefale, at vi lægger forhandlingen om Usbekistan på mødet i oktober, og at vi nu går over til forhandlingen om situationen i Vojvodina (Tilråb) og fortsætter med Tunesien.

(Hr. Cohn-Bendit talte uden mikrofon)

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Ud over hr. Cohn-Bendit er det en god idé, hvis de øvrige også kan høre, hvad vi drøfter.

(Latter)

Det drejer sig altså om at erstatte spørgsmålet om Usbekistan med det om Vojvodina som foreslået af Den Socialdemokratiske Gruppe i Europa-Parlamentet.

Fastholder Gruppen for Det Europæiske Folkeparti sit forslag?

 
  
MPphoto
 
 

  Hans-Gert Poettering (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, det var vores førsteprioritet at foretage en udskiftning, dvs. at tage Tunesien af dagsordenen og sætte Vojvodina på. Men da det jo altid er vigtigt for os at nå frem til fælles resultater netop med hensyn til menneskerettighedsspørgsmål, lader vi Tunesien stå på dagsordenen, men drøfter - som hr. Schulz sagde - Vojvodina i stedet for Usbekistan. Usbekistan kommer så på dagsordenen på næste møde, så vi opnår og sikrer et bredt flertal her. Det var baggrunden for vores anmodning - det vil jeg gerne sige af hensyn til parlamentsmedlemmerne i vores gruppe - nemlig at vi vil sikre, at Vojvodina bliver drøftet denne uge.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Så træk Deres forslag tilbage.

Vedrørende onsdag den 12. og torsdag den 13. oktober 2005:

Der foreligger ingen forslag til ændring.

(Arbejdsplanen blev vedtaget)

Nu vil jeg, hvis De tillader det, byde vores kolleger højtideligt velkommen i den erklæring, jeg vil læse op for Dem nu.

 

11. Parlamentets prioriterede arbejdsprogram
MPphoto
 
 

  Formanden. - Mine damer og herrer, i dag skal vi byde observatørerne fra Bulgarien og Rumænien, som allerede sidder i Parlamentet, hjerteligt velkommen.

Deres tilstedeværelse minder os om, at den femte udvidelse af EU i maj sidste år ikke blev gjort færdig, fordi vi ventede på, at Rumænien og Bulgarien skulle afslutte deres tiltrædelsesprocedure.

Det er også godt at huske på, at Europa-Parlamentet gav sit samtykke til tiltrædelsestraktaterne for disse lande, som er ved at blive ratificeret af medlemsstaterne, og jeg tror, at vi i dag kan sige, at vi alle håber, at tiltrædelsesdatoen bliver den planlagte dato, nemlig den 1. januar 2007. Jeg er sikker på, at alle vil gøre deres yderste, at vi alle vil gøre, hvad vi kan, også Rumænien og Bulgarien, for at dette skal blive en realitet.

I dag vil jeg gerne sige til vores nye kolleger, at vi ser meget frem til deres bidrag til vores forhandlinger, og at vi ønsker dem alt mulig held og lykke med deres parlamentariske arbejde.

Men, mine damer og herrer, vores bulgarske og rumænske kollegers ankomst finder sted på et særdeles vanskeligt tidspunkt for EU. Hvad angår dagligdagen, fungerer institutionerne normalt, der foregår ikke noget unormalt i EU's dagligliv, men det europæiske projekt lider under en identitetskrise, som vi ikke kan se bort fra.

Ifølge nogle af de stemmer, vi har hørt i de seneste dage, kunne EU undvære en vision for dets fremtid, og det ville være tilstrækkeligt, hvis EU forbedrer funktionen af dets markeder og fortsætter udvidelsen. For nogle ville det være nok. Men efter min mening er problemet mere dybtgående. Problemet har at gøre med det europæiske projekts politiske betydning og dets geografiske dimension. I dag befinder begge aspekter, den politiske betydning og den geografiske dimension sig i en fastlåst situation, og Europa-Parlamentet bør gøre sit yderste for at løse den. Vores institution bør gøre sit yderste for at løse denne situation.

Mine damer og herrer, for godt et år siden fremlagde jeg prioriteterne for vores parlamentariske arbejde for Dem. Men tro mig, i september sidste år havde vi dårligt kunne forestille os de nuværende omstændigheder. Vi kunne vanskeligt have forestillet os den situation, vi står i i dag. Men jeg synes, at det er hensigtsmæssigt at gennemgå, hvad der er sket i løbet af dette år og forelægge vores mål for det parlamentariske år, der begynder nu.

Jeg synes, at vi skal spørge os selv, hvad vi har opnået af det, vi satte os for for et år siden, og hvordan vi skal klare det parlamentariske år, som begynder nu i denne kritiske fase af det europæiske projekt.

For et år siden tog vi også imod nye kolleger. For et år siden tog vi imod kollegerne fra 10 nye medlemsstater, og dengang spurgte vi os i genforeningens rus, om vi ville være i stand til at arbejde sammen, at forene så forskellige parlamentariske kulturer, om vi ville være i stand til at klare udfordringen, som er enestående i verden, om at arbejde på 20 forskellige sprog, der stadig er for få til at afspejle EU's sproglige mangfoldighed. Jeg synes, at vi et år efter, et på alle måder intensivt år, kan sige, at vi har overvundet denne udfordring, og at Europa-Parlamentet fungerer tilfredsstillende. Jeg vil gerne takke Dem alle for Deres bidrag til denne succes.

Det er også et år siden, at jeg fortalte Dem om min faste beslutning om at afslutte det vanskelige og følsomme spørgsmål om medlemmernes statut. De husker nok, at alle var enige i, at det var en prioritet, og jeg var meget opsat på at forsøge at finde en løsning. I dag kan vi sige, at opgaven er fuldendt.

Takket være det luxembourgske formandskabs uvurderlige bidrag udtrykte Rådet i juli sin enighed med den af Parlamentet vedtagne tekst, som jeg underskriver på næste onsdag. Det er en meget vigtig aftale for vores institution, for den manglende aftale havde i lang tid forgiftet vores offentlige image.

Nu vil jeg gerne påpege over for Dem, at vi skal sætte os to mål med hensyn til forretningsreglerne. Det ene er reglerne om Parlamentets assistenter og det andet er reformen af finansforordningen, så EU kan forvalte sine ressourcer mere effektivt. Der er bred konsensus herom. Uanset en god forvaltning har EU brug for en finansforordning, der gør det muligt for Unionen at fungere mere effektivt.

Vi har allerede et forslag, som Kommissionen har sendt til os. Jeg foreslår Dem, at vi sætter os som mål, at denne nye finansforordning træder i kraft sammen med budgettet for 2007.

Det er også et år siden, at den nye Kommission blev indsat, og dengang oplevede vi, som De nok husker, en turbulent periode. Men jeg synes, at vi kan sige, at Europa-Parlamentet har vundet i modenhed, legitimitet, troværdighed og synlighed over for offentligheden. Vores samarbejde med Kommissionen er også solidt funderet.

Efter den turbulente indsættelse forhandlede vi en rammeaftale mellem Parlamentet og Kommissionen. Det er en aftale, der gør det muligt for os at komme meget længe med hensyn til information og demokratisk kontrol. Det glæder jeg mig også over. Og i medfør heraf vil Formandskonferencen om to dage få besøg af hr. Barroso, så de direkte kan høre om de forslag, som Kommissionen har offentliggjort for denne periode.

Det er også et år siden, at den tragiske afslutning for gidslerne i Beslan formørkede vores plenarmøde. Dengang understregede jeg behovet for at fremme det europæiske område med sikkerhed og retfærdighed ved aktivt at fremme en antiterrorstrategi. Men et år efter er den barbariske terrorisme stadig aktiv. London er det sidste offer på europæisk jord, men Irak er det hver eneste dag.

I dag er terrortruslen større, og den forsvinder ikke med det samme. Den vil stille de europæiske samfunds evne til at klare terroren med udgangspunkt i respekten for vores demokratiske værdier på prøve. Derfor vil balancen mellem frihed og sikkerhed fortsat være en fast del af vores forhandling. Det var den allerede på sidste plenarmøde, hvor vi lyttede til hr. Clarke, og det vil den også være i fremtiden.

På den anden side er vi alle klar over, at terrorismen udsletter adskillelsen mellem indre anliggender og udenrigspolitik, og at den, uanset om vi bryder os om det eller ej, er direkte forbundet med indvandringsproblemerne. Derfor skal vi bekæmpe terrorismen sammen med vores naboer og partnere i den islamiske verden, især omkring Middelhavet og i Mellemøsten.

Mine damer og herrer, lad mig stoppe et øjeblik for at sige til Dem, at et af de store spørgsmål for EU's fremtid er dets forhold til den muslimske verden. Måske det vigtigste. Jeg foreslår, at vi bruger Den Parlamentariske Forsamling for EU-Middelhavsområdet, som Europa-Parlamentet nu står i spidsen for, til positivt at udvikle dette forhold og undgå, at terrortruslen og de spændinger, der opstår som følge af indvandringen, fører til islamfobi, som ville være den største sejr for terroristerne.

Det er også et år siden, at jeg talte til Dem om to spørgsmål, der dengang var fundamentale, og som er det endnu mere i dag. Som De ved, tænker jeg på forfatningstraktaten og de finansielle overslag. I begge tilfælde har vi i Parlamentet gjort det, vi havde sat os for.

Med hensyn til forfatningstraktaten var vi centrum for en stor forhandling, som endte med, at flertallet støttede traktaten. Den er blevet ratificeret af 13 lande, men det franske og hollandske "nej" har som bekendt fået Rådet til at indføre en refleksionsperiode, som jeg senere vil komme ind på.

Med hensyn til de finansielle overslag har vi været i stand til at udarbejde et ambitiøst og fornuftigt forslag ved hjælp af et ad hoc-udvalg, som gjorde det muligt at koordinere alle de involverede synspunkter. På denne måde har Europa-Parlamentet sin egen holdning, som det kan bruge til at analysere de øvrige institutioners holdninger. Vi ved, hvad vi vil, og vi har sagt det. Med hensyn til vores holdning bør vi vurdere Kommissionens, som vi også kender, og Rådets, som vi afventer, for Rådet har ikke været i stand til at opnå enighed. Jeg er bange for, at det ikke skyldtes problemer med forfatningen, men derimod en bekymrende mangel på fællesskabsånd og en voksende devaluering af tanken om europæisk solidaritet.

Mine damer og herrer, hertil er vi nået ved at følge denne vej. Hvad mere skal vi gøre, og hvordan skal vi gøre det fra nu af?

Efter min mening er det vigtigste, i det mindste det mest presserende, de finansielle overslag. Det er godt at huske på, at enighed i Rådet er en nødvendig betingelse, men det er ikke tilstrækkeligt, hvis EU skal have denne flerårige finansielle ramme.

Det har jeg sagt til medlemmerne af Rådet ved flere lejligheder: Enighed blandt Dem er ikke noget værd, hvis Parlamentet ikke kan tilslutte sig den, for det drejer sig om en interinstitutionel aftale, som de tre institutioner er en del af.

Jeg understreger derfor, at Rådet skal gøre sin pligt og nå frem til en aftale under det britiske formandskab, for bagefter vil det være for sent eller meget mere kompliceret.

Det fremgik af den fremragende tale ved indledningen af det britiske formandskabs mandat, at det vidste, hvordan det skulle opnå enighed om en bedre struktur for EU's udgifter. Europa-Parlamentet minder om, at det haster med at gøre disse tanker til virkelighed.

I mellemtiden bør vi fortsætte arbejdet med lovgivningsprogrammerne. Jeg ved godt, at det gør det vanskeligere at udarbejde disse programmer, når vi ikke kender de midler, der er afsat til det enkelte udgiftsprogram, men det gør det ikke umuligt. Jeg vil gerne meddele Dem, at Kommissionen og Rådet gentagne gange har bedt mig om, at vi bliver ved med at arbejde med disse lovgivningsprogrammer, for de er absolut nødvendige for at gennemføre budgettet for 2007. I de kommende dage vil Formandskonferencen beslutte, hvordan vi skal gøre det og bede de kompetente udvalg om at optræde koordineret i overensstemmelse med deres retningslinjer.

Mine damer og herrer - tillad mig en vis højtidelighed i anledning af den britiske vicepremierministers tilstedeværelse, og som jeg takker for hans interesse i Parlamentet - EU behøver de finansielle overslag for perioden 2007-2013. Men EU har endnu mere brug for, ja, det er absolut nødvendigt, et budget, der kan gennemføres efter den 1. januar 2007. Uden et sådant budget står vi i en meget alvorlig situation.

Derfor er det fra nu af nødvendigt at regne med muligheden for, at vi er nødt til at begynde at udarbejde det årlige budget for 2007, før der foreligger en aftale om de finansielle overslag. Muligheden foreligger. Og fra nu af vil jeg gerne forsikre Dem om, at Parlamentet vil påtage sig sit ansvar i henhold til traktaterne for at sikre, at Unionen, med eller uden finansielle overslag, har et budget, der kan gennemføres for 2007.

Det ville være en ny situation, men i påkommende tilfælde skal vi klare det på vores demokratiske facon. Så er der det andet grundlæggende spørgsmål, nemlig EU's fremtid og Unionens forhold til forfatningstraktaten.

Som bekendt har Rådet aftalt en refleksionsperiode indtil næste forår, jeg gentager en refleksionsperiode. Det drejer sig ikke om en pause, et ord, som ikke står i nogen af Rådets konklusioner. Det stod der, men det er ikke med i de endelige konklusioner. Der er naturligvis også andre lande, der har fulgt deres ratificeringsprocesser efter dette Råd, herunder Luxembourg, der har holdt folkeafstemning.

Men det er klart, at vi, mens vi overvejer, i en periode er nødt til at arbejde med det, vi har, nemlig Nice-traktaten. Der er ingen krise med hensyn til den daglige drift. Der er ikke noget retligt tomrum. Det siger sig selv. Men i politik er det nogle gange fornuftigt at sige det selvfølgelige. Der er god grund til, at jeg minder om denne selvfølgelighed, for jeg fortsætter med at sige, at de fremtidige problemer, som forfatningstraktaten foreslog en løsning på, fortsat består. Problemerne består fortsat.

Løsningen af EU's institutionelle problemer er ikke blot et kosmetisk spørgsmål. Der er brug for institutioner, der er udformet således, at det er muligt at arbejde effektivt.

Alle ved, at der ikke fandtes, og heller ikke findes, en plan B som et alternativ til forfatningstraktaten. Der er ingen plan B, men til sammen har vi lavet en plan D: "D" for demokrati og debat. For det er netop demokrati og debat, der er essensen i et parlament.

Derfor skal Europa-Parlamentet, hvor den sidste store demokratiske debat om Unionen fandt sted med indlæg af hr. Juncker og hr. Blair, et stort øjeblik for det parlamentariske demokrati, fortsætte denne linje, og hvorfor ikke invitere stats- og regeringscheferne for de lande, hvor resultaterne af folkeafstemningerne var særligt betydningsfulde, til at fortsætte denne debat, som vi så brillant har indledt?

På den anden side arbejder Udvalget om Konstitutionelle Anliggender med udarbejdelsen af en betænkning om denne refleksionsperiode, og det vil til sin tid forelægge sine forslag for os.

Mine damer og herrer, De husker nok, at jeg for et år siden mente, at ratificeringerne ville blive et afgørende øjeblik til at tale til europæerne om Europa. Den store lejlighed til at tale til europæerne om Europa, sagde jeg, og sandheden er, at jeg aldrig havde troet, at der ville blive sådan en lejlighed til at tale til europæerne om Europa.

Efter det, der er sket, bør vi i Europa fremme en omfattende og decentral debat blandt europæerne i hele Europa, naturligvis i samarbejde med de nationale parlamenter, men også med alle civilsamfundets synspunkter. Vi har tid nok. Lad os derfor gøre det, måske mindre lidenskabeligt end under kampagnerne op til folkeafstemningerne, men med mere og bedre information.

Jeg har netop modtaget et brev fra kommissionsformand Barroso, og jeg har holdt arbejdsmøder med næstformanden, der er til stede her, hvor vi har besluttet os til at arbejde sammen på dette område. Det vil vi naturligvis gøre, såvel med Kommissionen som med Rådet, for vi er alle overbevist om, at det Europa, vi vil opbygge, hverken skal være teknokratisk eller bureaukratisk, og derfor skal Parlamentet vise hele sin eksistensberettigelse.

Lad mig nu vende tilbage til vores lovgivningsarbejde. Jeg synes, at vores balance er positiv. Men vi skal lægge mere vægt på den merværdi, som Europa har for europæerne, og vi får lejlighed til at gøre det, når vi drøfter Reach-direktivet - den slags direktiver, som Kommissionen i øvrigt har meddelt, at den aldrig mere vil sende - og direktiverne om tjenesteydelser, arbejdstid, luftfartssikkerhed og jernbanetrafik.

Så er der sagerne om sikkerhed og retfærdighed og om Tyrkiet, for det er et år siden, at vi besluttede, at vi skulle udtale os om Tyrkiet. Det gjorde vi.

Vores holdning havde en vis politisk indvirkning. På onsdag skal vi igen se nærmere på situationen forud for indledningen af forhandlingerne. Det er utvivlsomt et historisk øjeblik, og Parlamentet skal udtale sig om protokollen til aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet, der har givet anledning til de problemer, vi alle kender, og som det britiske formandskab arbejder på at få løst.

Mine damer og herrer, Parlamentet spiller en meget vigtig rolle i forbindelse med definitionen af balancen mellem frihed og sikkerhed i kampen mod terrorismen. Hvis Europa skal have en antiterrorpolitik, som endnu en gang definerer forholdet mellem frihed og sikkerhed, skal Europa-Parlamentet være fuldt ud involveret.

Det var fastsat i forfatningstraktaten og betød vigtige fremskridt med hensyn til Europa-Parlamentets rolle på dette område. Men uden en forfatningstraktat er det dog positivt, at Rådet og Kommissionen på det seneste uformelle råd for indenrigsministrene har været enige i at lade Parlamentet deltage fuldt ud i definitionen af denne balance. I så fald, og jeg håber, at det bliver sådan, mener jeg, at det ville være et fremragende eksempel på samarbejde mellem de tre institutioner og den bedste måde at definere en antiterrorpolitik på, som hele det europæiske samfund kan tilslutte sig.

Lad mig, inden jeg slutter, komme med en henvisning til spørgsmålet om den europæiske lovgivnings kvalitet og relevans. Hvilken lovgivning producerer vi, hvilken kvalitet har den, hvilke spørgsmål drejer den sig om, er den relevant, er den veludført? Den såkaldte better regulation er på mode. Det er ikke et nyt spørgsmål, hver ny Kommission udtrykker ønske om at forenkle fællesskabslovgivningen. Jeg tror, at det er mindst tredje gang, at en kommission siger, at den ønsker det.

Men så er der den aktuelle situation, og kommissionsformanden har for nylig meddelt, at han har til hensigt at trække dusinvis af lovgivningsforslag tilbage. Fra et formelt synspunkt har jeg mindet Kommissionen om dens forpligtelse til i henhold til vores rammeaftale at informere Parlamentet, før den trækker nævnte forslag tilbage, og til at gøre det, uden at denne forpligtelse til at informere blot bliver en meningsløs formalitet. Vi ved ikke, hvad det er for nogle tekster, det vil kommissionsformand Barroso helt sikkert informere os om, men jeg vil gerne gøre opmærksom på, at tilbagetrækningen af et forslag, afhængig af, hvor langt det er kommet i behandlingen i Rådet og Parlamentet, kunne rejse juridiske problemer, som Parlamentet ønsker at løse positivt. Så meget om formen.

Med hensyn til indholdet er det rigtigt, at EU ofte behandler mange spørgsmål meget detaljeret. Men ud over at tilstræbe ikke at lovgive for detaljeret ville det også være en god idé at spørge sig selv, om den europæiske bygning ikke mangler nogle bærende bjælker, som sikrer, at hele bygningen er solid. Der er utvivlsomt behov for foranstaltninger til at forenkle lovgivningen, vurdere dens indvirkning og analysere, hvordan teksterne gennemføres. Jeg har f.eks. fået at vide, at der i dag er 56 direktiver, som regulerer mærkning af produkter. Hvis det er korrekt, at der er 56 direktiver, der regulerer mærkningen af produkter i Europa, er det nødvendigt at konsolidere dette lovkorpus.

I denne henseende har det britiske formandskab indkaldt til et ekstraordinært topmøde i slutningen af oktober, hvor jeg har den ære at repræsentere vores institution, hvis deltagelse er vokset i omfang, og som jeg synes, at vi skal være glade for.

Vi kender stadig ikke dagsordenen for dette topmøde, men det er helt sikkert, at spørgsmålet om den berømte europæiske sociale model bliver et af de vigtigste spørgsmål, der kommer til debat. Denne sociale model, som efter nogens mening ikke findes, og som efter andres mening antager mange former, er en hjørnesten for vores debat. For det er netop forhandlingen om det europæiske samfunds svar på den økonomiske globalisering. Den er særdeles vigtig for fremtiden for vores samfund.

Derfor er arbejdet i vores udvalg og den forhandling, vi vil holde i plenarforsamlingen med den britiske premierministers tilstedeværelse, der kommer her for at forhandle med Parlamentet forud for topmødet, meget vigtige.

På den anden side bør jeg også sige til Dem, at jeg i løbet af alle mine rejser i år har konstateret, at EU's udenrigspolitik ikke længere udelukkende er regeringernes domæne. På alle mine rejser til tredjelande har jeg konstateret, at det parlamentariske diplomati vokser i modenhed og ansvar, især takket være det fremragende samarbejde med Rådet og Kommissionen. Jeg vil også gerne sige til Dem, at jeg alle steder hører om behovet for Europa, og ofte beklager man, at Europa ikke er tilstrækkeligt tilstedeværende. Måske føler ikke-europæere et større behov for Europa end os selv.

Mine damer og herrer, da han analyserede demokratiet, da det opstod i Amerika, et demokrati som det, vi nu ønsker at opbygge, det overnationale demokrati, sagde Tocqueville, at nationer, ligesom mennesker, kun når et større bestemmelsessted via dialog og politisk forhandling. Jeg vil gerne opfordre Dem til at føle denne ånd i forhandlingen om Europas fremtid, i vores respektive stater og i de europæiske institutioner.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Hans-Gert Poettering, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, kære kolleger, jeg vil gerne starte med på vegne af vores gruppe at byde observatørerne, medlemmerne fra Bulgarien og Rumænien, hjerteligt velkommen og forsikre dem, at vi glæder os til at lære af hinanden. Vi, der allerede er her i Parlamentet, kommer til at lære og høre meget om, hvordan det går i Bulgarien og Rumænien. Men vores nye observatører, vores kolleger, kommer til at lære meget om vores arbejde. Hvis der er gensidig forståelse, opnår vi også succes sammen.

Hr. formand, De talte om identitetskrisen, og jeg bifalder den mulighed, Deres tale i dag giver os til at gøre status. De talte også om forfatningen. Jeg er inderst inde overbevist om, at vi kun kan give et svar på den identitetskrise, som vi befinder os i i Europa, hvis det rent faktisk lykkes os at omdanne de værdier, der forbinder os - også på tværs af de forskellige politiske grupperinger - til en europæisk forfatningsret. Derfor må vores fatning - netop med hensyn til del 2, der beskriver værdierne - ikke blive arkiveret, men skal derimod forblive på dagsordenen, fordi vi har brug for disse værdier, og fordi disse værdier danner grundlaget for vores fælles fremtid. Derfor må nejet i Frankrig og i Nederlandene heller ikke få lov til at få det sidste ord i sagen. Vi skal naturligvis finde de rigtige tidsrammer og finde ud af, hvornår vi skal fortsætte processen. Det skal vi overveje sammen med Kommissionen. Hverken med hensyn til Kommissionen eller Parlamentet må man få det indtryk, at forfatningen så at sige ikke længere står på dagsordenen. Vi skal nu overveje, hvordan vi kan realisere denne forfatning og dens væsentlige elementer.

Efter min mening er det også en god idé, hvis vi - og jeg tror, De tænker i samme baner, hr. formand - af og til, og uanset hvem der har EU-formandskabet, inviterer regeringschefer her til Parlamentet, så vi kan drøfte Europas fremtid med dem.

Det bekymrer os naturligvis, at borgerne synes, dette Europa på mange måder ligger meget fjernt fra dem. Der er uden tvivl også tale om en pr-opgave, fru næstformand Wallström, og det er jo Deres ansvarsområde. Men når alt kommer til alt, så er det et spørgsmål om det lovgivningsmæssige arbejde, vi foretager. Derfor siger jeg på min gruppes vegne: Kommissionens tilgang med mindre lovgivning er principielt rigtig. Men det, vi gør, skal være godt: "bedre lovgivning". Kommissionens tilgang er rigtig. Men jeg vil virkelig også gerne anbefale Dem ikke at gå den forkerte vej ved at omgå fremgangsmåder, som man er blevet enig om i den interinstitutionelle aftale. Jeg anbefaler i høj grad, at De, før De træffer nogen formelle beslutninger - indholdsmæssigt er vi jo enige med Dem - holder Dem til konsultationsprocedurerne med Europa-Parlamentet. Hvis De vil træffe Deres beslutning allerede næste tirsdag, er det ikke tilstrækkeligt, at hr. Verheugen - jeg ved slet ikke, hvorfor det er hr. Verheugen - i dag informerer grupperne uformelt, det kræver derimod en konstruktiv institutionel udveksling mellem Kommissionen og Europa-Parlamentet.

Et af de vigtigste punkter bliver helt sikkert Europas konkurrenceevne. Vi er enige, når kommissionsformand Barroso siger, at vi ikke må vige uden om dette spørgsmål på grund af forfatningsdebatten. Spørgsmålet om Europas konkurrenceevne er sammen med spørgsmålet, hvordan vi udformer det sociale Europa, det helt centrale punkt. Det omfatter også, at vi indgår i en stærkere dialog med de nationale parlamenter, for det ville være en tragedie for EU, hvis der udviklede sig en kløft mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter. Vi må søge fælles veje til, hvordan vi kan lede EU ind i en god fremtid.

Jeg vil gerne komme ind på - og det er mit sidste punkt, også fordi jeg kan se vicepremierministeren her i egenskab af rådsformand - hvordan vi bør fortsætte med hensyn til oplysninger om og bekæmpelse af terrorisme. Vi hører, at der findes regeringer, der kun ønsker at udstede rammeafgørelser, hvad disse spørgsmål angår, dvs. at Europa-Parlamentet er udelukket. Storbritanniens indenrigsminister, Charles Clarke, har sagt, at det britiske rådsformandskab er parat til at inddrage Europa-Parlamentet, hvis vi når frem til resultater inden for en overskuelig fremtid. Jeg vil gerne på min gruppes vegne sige følgende: Vi ønsker at nå frem til resultater inden for en overskuelig fremtid, fordi det er nødvendigt at bekæmpe terrorismen. Det lover jeg Dem. Vi ønsker imidlertid også, at Europa-Parlamentet inddrages, at vi får nogle fornuftige lovgivningsmæssige rammer, og at tingene ikke kun foregår via de nationale regeringer. Ud fra den betragtning håber jeg, at Rådet, Kommissionen og vi, Parlamentet, får et godt samarbejde, for hvis vi ikke samarbejder, så får dette EU endnu større problemer. Det er vores fælles forpligtelse at sige: Vi arbejder sammen for EU's fremtid.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Martin Schulz, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, mange tak for Deres tale om de overordnede retningslinjer for vores arbejde i det kommende år. Jeg og alle grupper her vil gerne sige hjertelig velkommen til vores kolleger fra Rumænien og Bulgarien uanset politisk tilhørsforhold: et særligt varmt velkommen til dem, der tilhører min gruppe, men også rigtig hjertelig velkommen til alle anderledestænkende. Samtidig vil jeg gerne udtrykke ønsket om et godt samarbejde her i Parlamentet til gavn for EU, men jeg forventer også hårdt parlamentarisk arbejde og hårde parlamentariske diskussioner, for det har EU også brug for.

Europa-Parlamentet er det sted, hvor det europæiske demokrati bliver udøvet. Her tillader jeg mig, kære Hans-Gert Poettering, at følge op på det, De sagde. Ja, jeg er enig med Dem. Vi kan ikke acceptere den måde, Kommissionen spreder informationer på, nemlig at den den ene dag meddeler Frankfurter Allgemeine Zeitung gennem hr. Verheugen, hvad den vil trække tilbage. Næste dag giver hr. Barroso så den internationale presse besked om, hvad han trækker tilbage, mens Parlament endnu ikke er blevet officielt informeret, selv om Kommissionen ifølge den interinstitutionelle aftale er forpligtet til at underrette Parlamentet.

Men Parlamentet har helt sikkert også krav på at vide, hvad der foregår i Parlamentets hemmelige organer. Sidste torsdag, på Formandskonferencen, var der jo lejlighed til det. Hr. Barroso havde jo kunnet underrette os, han var jo inviteret. Han sagde, han ikke kunne komme. Jeg fik så at vide, at han ikke kom, fordi hr. Poettering ikke var til stede. O.k., sagde jeg, det er også klart: Hvis hr. Poettering ikke er til stede, så giver det heller ingen mening! Nu må jeg i dag læse i pressen, hvor hr. Barroso var henne sidste torsdag, hvor han ikke kunne komme. Det er muligt, at PPE-Gruppens formand hidser sig op over, at vi ikke blev underrettet, men vi kunne være blevet underrettet sidste torsdag, hvis ikke Hans-Gert Poettering sammen med José Manuel Durão Barroso havde deltaget i et fælles PPE-tænketanksarrangement i Lissabon. Man bør ikke rette sin klage mod Kommissionen, når man selv sørger for, at de tidspunkter, der var beregnet til at underrette os, ikke bliver overholdt.

Her henviser jeg ikke til hr. Poettering, det er ikke hans opgave. Ham har jeg forståelse for, men jeg har ingen forståelse for kommissionsformanden. Jeg kan ikke acceptere - og det kan De sige til hr. Barroso, fru Wallström - at kommissionsformanden meddeler den internationale presse, men ikke Europa-Parlamentet, hvad han vil gøre. Det er ikke acceptabelt!

Jeg kan heller ikke acceptere, at en kommissionsformand, hvis opgave er at kæmpe for denne forfatning, siger på en pressekonference, i anledning af at han er vendt tilbage fra ferie - kommissionsformanden var jo på ferie længe, jeg har i hvert fald ikke hørt fra ham længe: Det giver ingen mening at koncentrere sig om forfatningen. Vi bør beskæftige os med andre ting nu. I øvrigt vil forfatningen jo ikke komme så hurtigt alligevel.

Jeg spørger mig selv, hvilken holdning kommissionsformanden egentlig indtager over for stater, der har ratificeret forfatningen, og over for stater, der befinder sig i ratifikationsproceduren. Hvad skal disse stater egentlig tænke om kommissionsformanden?

Jeg kritiserer ikke indholdet. Det er rigtigt, at vi skal levere et bedre stykke lovgivningsmæssigt arbejde, og at det overflødige bør trækkes tilbage. Det er jeg absolut indforstået med. Men jeg siger endnu en gang klart og tydeligt, hr. formand: Det, De har bebudet i Deres arbejdsforslag for det kommende år, kan ikke forløbe, som det hidtil har været tilfældet. Det vigtige er, at de europæiske institutioner samarbejder. Det er især Kommissionen og Parlamentet, der skal samarbejde. Men så forventer jeg også af Kommissionen, at den kommer til Parlamentet og gør Parlamentet - og ikke pressekonferencer eller Kommissionens briefinger i Bruxelles - til det sted, hvor debatten om Europas fremtid føres.

Kun på den måde vil vi nå til enighed med hensyn til de finansielle overslag. Jeg vil gerne minde om, at der ligger adskillige milliarder mellem Parlamentets tal, altså vores forslag, og dem, der ikke blev vedtaget på topmødet, altså de 1,07 %, der lå på bordet som kompromis. Men mellem Kommissionens krav til de finansielle overslag og Rådets faktiske vilje ligger der dobbelt så mange penge. En kommissionsformand, der vil realisere sit eget ambitiøse program, burde komme med et skrig efter de mislykkede finansielle overslag. Han burde sige: Sådan ødelægger man EU!

Det, jeg kritiserer, hr. formand, er, at Kommissionen i alt for lang tid ikke har været til stede i debatten om de finansielle overslag og i forbindelse med forfatningen. Vi støtter af et fuldt hjerte alle de punkter, De har foreslået, men vi håber, at Kommissionen kommer tilbage i kampen igen, især kommissionsformanden.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Graham Watson, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand, på vegne af min gruppe vil jeg gerne byde rådsformand John Prescott, der tydeligvis hellere vil nyde sine tidligere kollegers selskab end deltage i sit partis bønnefestival i Brighton, velkommen.

Også jeg hilser vore nye venner fra Rumænien og Bulgarien velkommen. Jeg er ked af, at de slutter sig til os på et ikke særlig lykkeligt tidspunkt. Europa befinder sig i en død periode: Dets forfatning har lidt et tilbageslag, dets budget befinder sig i et dødvande, dets økonomi er stagnerende. Det søger en frisk brise til at give det vind i sejlene.

Tidligere parlamentssamlinger vendte sig mod Kommissionen for at finde lederskab: i dens egenskab af vogter af traktaterne, i dens egenskab af lokomotiv for integrationen, i dens egenskab af initiativtager. Dette Parlament må udfordre medlemsstaterne. Er Tyskland parat til reformer? Vil Italien finde en løsning på sit budgetunderskud? Vil Tony Blair lade sine smukke ord følge af fuld britisk deltagelse i Europas projekter? Og vil Paris og Haag vise lederskab over for deres befolkninger? Nu mere end nogensinde må Parlamentet og Kommissionen arbejde sammen om at redde det europæiske projekt, om at forene Unionen.

For fem år siden blev medlemsstaterne enige om en dagsorden i Lissabon. For fem måneder siden fastlagde Kommissionen en ny strategi for job og vækst i Bruxelles. Hvor mange uger skal vi vente på enighed i Rådet, og når vi opnår enighed, hvor mange uger skal vi så vente på modet til at gennemføre beslutningerne?

Vi har læst om en syndflod af retsakter, der uden tvivl burde have været vedtaget for længe siden. Men tillad mig at give denne proces et ord med på vejen. Bedre håndhævelse af lovgivningen: Det er Kommissionens og Domstolens opgave. Mindre og mere målrettet ny lovgivning: Det er også Kommissionens opgave. Men beslutninger om at skrotte direktiver og om at forbedre dårlige direktiver er en proces, der involverer Parlamentet, og vi forventer at have et ord at skulle have sagt, når det drejer sig om at trække lovgivning tilbage eller omskrive den.

(Bifald)

Kommissær Wallström, vores inddragelse er Deres ansvarlighed. Vores godkendelse er Deres legitimitet.

Jeg er bange for, at De ikke bliver enige om budgettet under det britiske formandskab. Men brug Deres offentlige turné i Europa sammen med hr. Barroso til at nå til enighed i de europæiske hovedstæder om den finansiering, Unionen har behov for. Vi har brug for flere champions som Airbus. Det vil vi ikke få med et loft på 1 %. Vi må investere mere i opkvalificering af arbejdskraften, vi må sikre livslang læring, vi må sætte skub i forskning og udvikling - det kan ikke lade sig gøre med 1 %. Kommissær Wallström, tag nu på den turné, De skulle have været på i juni. Sæt dagsordenen, ellers gør medlemsstaterne det for Dem.

Europas forfatning er forsynet med præsidenters og regeringschefers fine underskrifter. Alligevel afviste nogle af borgerne at godkende den. Opskriften er velsagtens ikke helt rigtig. Muligvis mente folk, at den var underskrevet i ond tro. Underskriverne udviser helt sikkert ringe respekt for de institutioner, de har oprettet. I øjeblikket er den lagt på is. Så, ja, hr. Barroso, lad os få politikkerne på rette spor, og at få dem på rette spor betyder sandsynligvis at bringe dem i centrum.

Men der er ingen grund til at forhaste sig med at begrave forfatningen. Med en omskrivning af Mark Twain kan man sige, at rygterne om dens død kan være overdrevne. Lad os bruge denne tænkepause til at indkalde Chirac og Balkenende til møde med Parlamentet, så de kan fortælle os, hvordan de har tænkt sig at reagere. Gennemfør høringer med dem, der endnu ikke har ratificeret forfatningen, konfronter medlemsstaterne med deres ansvar. Lad os sammen vise, at Unionen opfylder befolkningens behov: Den øger sikkerheden uden at true friheden, den lægger grunden til job uden at underminere solidariteten; den skaber merværdi på EU-plan uden at reducere identiteten. Hvis dette er vores dagsorden, vil vores institutioner og vores planer for institutionerne om nogen tid igen have krav på den støtte og det engagement fra borgerne, som de fortjener.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Daniel Marc Cohn-Bendit, for Verts/ALE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, kære kolleger fra Rumænien og Bulgarien, alle har hilst Dem varmt velkommen, vores gruppe hilser Dem velkommen og, som De ser, kommer De på rette tidspunkt. Faktisk befinder De Dem i en underlig situation. Europa-Parlamentet er tydeligvis rasende, i hvert fald hvis man skal tro de gruppeformænd, som har udtalt sig imod Kommissionen og imod den og den person.

Hr. Borrell, De udtalte, at det øjeblik, hvor hr. Blair talte til Europa-Parlamentet, var et stort demokratisk øjeblik. Hvad skete der? Han talte, han gik, og siden har formandskabet været tavse. "De" findes ikke længere overhovedet, vi ved ikke, hvad "de" gør, og det er ikke et stort demokratisk øjeblik.

(Vendte sig mod hr. Watson, som anråbte ham: "Og det franske formandskab?")

Der er ikke tale om det franske formandskab her, for øjeblikket er formandskabet engelsk. Der findes et engelsk formandskab, det skal lede os, og det gør det ikke. Vi har derfor som Parlament ret til at bemærke, at det ikke laver noget. Det er det mindste, et parlament kan gøre. Punktum.

Jeg vil nu gerne sige noget, der er meget enkelt. Hvis hr. Barroso mener dette eller hint om forfatningen, må han komme og sige det til Parlamentet. Vi vil drøfte det med ham, og han skal få sin bekomst. Han må komme til Parlamentet og tale om forfatningen. Hvis hr. Barroso mener, at der er nogle love, som skal trækkes tilbage, må han komme og sige det! Og i den forbindelse, hr. Poettering, kan De ikke sige, at De er enig med hr. Barroso i indholdet, for De ved ikke, hvad hr. Barroso vil. De kan sige, at De er enig i formen, men reelt ved jeg personligt ikke, hvad Kommissionen har tænkt sig at gøre.

Hvad angår bedre lovgivning, kan vi tage eksemplet med fru Reding, som vil oprette en europæisk fjernsynskanal, en Berlusconi-kanal, reklame overalt. Er det bedre lovgivning? Nej, det er dårligere lovgivning, og det vil vi ikke have noget af. Vi kender indholdet. Fru Reding må bare komme og foreslå sit nye fjernsynsdirektiv, så skal De se, at det, som Kommissionen vil, aldrig opnår flertal i Europa-Parlamentet.

Tingene er således meget enkle. Kommissionen stiller forslag, den har nogle idéer. Den tager på ferie, den renser tankerne, den kommer tilbage, den har nogle idéer. Så må den komme til Europa-Parlamentet og foreslå sine idéer. Når man har et direktiv, sætter man det til afstemning, og det vedtages eller forkastes. Når man vil trække et direktiv tilbage, stemmer man om forslaget, og det vedtages eller forkastes.

Vi tager tingene en ad gangen, og hvad enten det drejer sig om bedre lovgivning, neoliberal lovgivning, socialistisk lovgivning eller ingen lovgivning overhovedet, så er det indholdet, der tæller.

Jeg har fået nok af de mennesker, som bliver ved med at foreslå ting i det europæiske rum, uden at vi ved, hvem vi skal henvende os til. Vi vil have en Kommission, som er en Kommission, der foreslår europæiske love. Vi vil have et Parlament. Vi vil have et Råd, der tager sig af sine egne opgaver, og når der er et formandskab, så skal det tage sig af ledelsen og intet andet. Hvis hr. Blair ønsker at spille cricket og drikke the, så står det ham frit for, men i sin egenskab af formand har han andet at se til. Han skal stille forslag, så Europa gør fremskridt, og for øjeblikket gør Europa ingen fremskridt på grund af dette formandskab.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Francis Wurtz, for GUE/NGL-Gruppen. - (FR) Hr. formand, hr. Prescott, fru Wallström, jeg tilslutter mig gerne sammen med min gruppe alle de velkomsthilsener, som netop er blevet overleveret til observatørerne fra Rumænien og Bulgarien. Men hvis vi ikke vil have, at det bare skal være fromme ønsker, skal vi have modet til at påtage os det fulde ansvar for vores valg. Perspektivet, som nu nærmer sig, og som min gruppe i øvrigt fuldt ud har støttet om at optage de to lande i EU, gør faktisk bare en reel kursændring i den europæiske økonomi-, penge-, budget-, skatte- og handelspolitik endnu mere påtrængende og afgørende. Den var påkrævet med 15 medlemmer, og med 25 eller 27 bliver den livsvigtig.

Hr. formand, De talte om identitetskrise. Jeg tror, De har ret. For at komme over den skal de politiske valg gå forud for markedets krav, for hvis vi i den verdensomspændende konkurrences navn nøjes med at tilpasse os globaliseringen, som den er i dag, er der ganske enkelt ikke længere plads til hverken det sociale aspekt eller solidariteten. Med massearbejdsløshed, galopperende usikkerhed i ansættelsesforhold, stigende fattigdom og de hårrejsende skævheder, vi kender til, ville det være politisk uansvarligt og socialt eksplosivt at holde sig til de indgroede idéer om fri konkurrence, nedskæring i de offentlige udgifter, social og skattemæssig dumping og på toppen af kransekagen, et gnieragtigt budget. Vi, der er valgt af vores medborgere, har pligt til at bevidne det omfattende ildebefindende, som i en eller anden form kommer til udtryk fra den ene ende af Europa til den anden. Hvad kan Parlamentet gøre i de kommende måneder for at sende europæerne de positive signaler, de forventer? Jeg har tre forslag.

For det første vil vi blive bedømt på vores afstemninger om en hel række direktivforslag. Allerede i denne uge har vi direktivet om en fuldstændig liberalisering af al jernbanetransport. I de kommende uger har vi det meget symbolske Bolkestein-direktiv, som hr. Barroso har været meget omhyggelig med ikke at blande med de andre. Dernæst kommer forslagene om regionaltransport, havnetjenester og arbejdstid for ikke at glemme den udtalelse, vi skal give om WTO-forhandlingerne og især om den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser. Det vil være klogt af os i hvert af disse tilfælde at indtage en klart antiliberal og meget krævende holdning til de offentlige tjenesteydelser, hvis vi vil leve op til forventningerne.

For det andet bør vi tage nogle markante politiske initiativer vedrørende store civilisationsspørgsmål. Jeg giver kun ét eksempel, nemlig krig og fred. Lad os for at udtrykke vores modstand mod krig og så meget desto mere europæiske landes indblanding i et sådant eventyr invitere fru Cindy Sheehan til Europa-Parlamentet, denne amerikanske mor til en soldat, der døde i Irak, og hvis smertensskrig og højlydte krav om sandhed og medmenneskelighed rører offentligheden på begge sider af Atlanten.

For det tredje og sidste og i sammenhæng med de to første dele skal vi bidrage til, at vores medborgere får talefrihed. Ja, vi skal organisere nogle debatter, men det skal være reelle debatter uden tabuer i de 27 medlemslande i den udvidede Union om, hvad der bør ændres i Unionen for at give nyt liv til den europæiske drøm.

 
  
MPphoto
 
 

  Nigel Farage, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand, jeg hilser vores venner fra Bulgarien og Rumænien velkommen. De vil få en varm modtagelse i dette europæiske imperium, der til stadighed udvides.

Jeg vil sige dette til dem: Selv om De ikke er valgt, vil De blive behandlet som fuldgyldige medlemmer af den europæiske politiske elite. De vil få ret til de meget generøse diæter, De vil opleve, at chaufførtjenesten står til Deres rådighed, der vil være en endeløs række af morgenmadsmøder, frokoster, middage og receptioner. Herefter er det planen, at De med Deres øgede livvidde tager hjem til Deres lande og fortæller befolkningen, at alt er godt i denne klub, som De har besluttet at tilslutte Dem.

Som Marx sagde - og jeg mener Groucho Marx, ikke Karl Marx - "Jeg er ikke interesseret i at være medlem af en klub, der ønsker en som mig som medlem". Hvad EU angår, er det et ret godt råd, for det er en klub, hvis regnskaber ikke er blevet afsluttet i de sidste 10 år. Det er, som De har hørt fra gruppelederne tidligere, en klub, der behandler Frankrigs og Nederlandenes vælgere med absolut foragt, når den forsøger at gennemtvinge bestemmelser i en forfatning, som burde være død. Det er en klub, der vil fratage Dem selve retten til selv at regere, og den begynder desværre i stadig højere grad at ligne det selv samme politiske system, som De lige er sluppet fri af. De vil høre heppen fra dem, der lever af dette EU, og som tjener langt mere, end de nogensinde ville være værd i den kommercielle sektor.

De er her som observatører, så se Dem bare omkring. Hvad laver vi her i dag? Hvor absurd, at vi bruger 200 millioner euro af skatteydernes penge på de månedlige udflugter til Strasbourg. Oplev i morgen og på onsdag og på torsdag det absolut farceagtige afstemningssystem her, og vær klar over, at uanset, hvad hr. Barroso sagde i sidste uge om regelsanering, mindre lovgivning og de 60 retsakter, som de agter at trække tilbage, er der blevet vedtaget omkring 2.000 retsakter i den korte periode siden den 1. juli, da briterne overtog rådsformandskabet.

Se Dem omkring, og tag tilbage og fortæl Deres befolkninger sandheden. De 10 medlemsstater, der tilsluttede sig EU sidste år, havde alle folkeafstemninger i deres lande. Jeg forstår, at der ikke er nogen intentioner om at holde folkeafstemninger i Rumænien og Bulgarien. Fortjener disse befolkninger ikke chancen for i det mindste at stemme ved en folkeafstemning og have en debat? Ville det ikke være en kæmpe historisk fejltagelse at tvinge disse befolkninger ind i dette mislykkede EU uden først at fortælle dem sandheden? For 30 år siden blev der løjet over for det britiske folk om denne europæiske klub. Deres befolkninger fortjener bedre.

(Bifald fra IND/DEM-Gruppen)

 
  
MPphoto
 
 

  Brian Crowley, for UEN-Gruppen. - (EN) Hr. formand, jeg vil gerne takke vicepremierminister John Prescott og kommissær Wallström for deres tilstedeværelse her i dag. Jeg vil også gerne takke hr. Cohn-Bendit for som altid at give mig så megen opmærksomhed.

Det, vi har oplevet her i dag, er den evne, som en institution som vores har til at lade vores stemmer høre i alvorlig bekymring og alligevel ikke fremkomme med nogen løsning. For hvis vi i sidste ende virkelig ønsker at reagere på det, der sker i EU i dag, må vi først erkende, at uanset hvilken krise vi mener, der er, så oplever befolkningerne det ikke som en krise. For 90 % af befolkningerne repræsenterer EU ikke noget positivt billede, der har betydning for dem. Det opfattes som en organisation, der blander sig, pålægger for mange byrder, spænder for vidt og faktisk ikke bekymrer sig om befolkningernes hverdagsproblemer.

Det er vigtigt, at vi er realistiske, når vi ser på de mange spørgsmål, vores organisation lovligt kan beskæftige sig med. Jeg har her i dag hørt tale om, hvor forkert det var af kommissionsformand Barroso at nævne, at Kommissionen ville opgive x antal direktiver, eller at den ville nedbringe antallet af gældende direktiver. Parlamentsformanden sagde her i dag, at der var 56 forskellige direktiver om salg og fremstilling af varer og tjenesteydelser. Der findes 16 forskellige direktiver om køb, markedsføring og præsentation af gødning. De må da helt sikkert kunne samles i et enkelt direktiv. Måske er der sproglige og fortolkningsmæssige forskelle, og måske var det, kommissionsformanden ønskede at sige, konsolidering eller kodificering, hvilket sker i alle regeringer.

Der er ingen grund til, at de enkelte institutioner ikke skulle se grundigt på sig selv og afgøre, hvilke spørgsmål der er de vigtigste at tage op, og hvordan lovgivningen kan forbedres og gøres mere relevant for befolkningen.

De udfordringer, vi står over for i dag, handler ikke om en fjern fremtid, eller endog om fortidens fejlslagne ideologier. Udfordringerne for os i dag går ud på at sikre, at vi kan skabe en ordentlig struktur for EU i det 21. århundrede. Finansiering er et centralt spørgsmål, og der må være enighed om de finansielle overslag. Medlemsstaterne må betale til det centrale budget for at sikre, at vi kan bistå de lande, der har størst behov, og for at sikre, at vi fortsat kan udvikle Europa som et dynamisk, nyskabende og kreativt center.

Vi må også forsøge at sikre, at vi, når vi gør dette, ikke smider barnet ud med badevandet. Der har været dem, der i den seneste tid har forsøgt at knytte den fælles landbrugspolitik sammen med de finansielle overslag. Det var en fejltagelse, og vi må håbe, at den holdning nu opgives. Det er ligeledes vigtigt, at vi i Parlamentet indtager en ansvarlig holdning til vores rolle, og at vi, når vi ikke er enige i et lovforslag, ikke afviser afgørelsen - som vi gjorde det med direktivet om computer-implementerede opfindelser, som vi forsøger at gøre det med servicedirektivet, og som vi tidligere har gjort med mange andre direktivforslag. Det er vores rolle som lovgivere at lovgive. Det kræver hårde beslutninger. Det betyder, at der vil være uenighed mellem os her i Parlamentet. Denne uenighed er ikke personlig, men handler om det, vi opfatter som den bedste vision for fremtiden.

Endelig, når vi taler om et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, er det retfærdighed, der må være det vigtigste af disse mål og idealer, for hvis vi ikke kan garantere befolkningerne, at deres individuelle rettigheder og frihedsrettigheder beskyttes, har vi ikke opfyldt vores første forpligtelse som lovgivere, nemlig at sikre, at de love, vi vedtager, ikke blot beskytter almenvellet, men heller ikke påvirker mindretallet i negativ retning.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Marie Le Pen (NI). - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer, jeg vil også gerne, sidst, men ikke mindst, hilse vores nye rumænske og bulgarske kolleger velkommen. Jeg håber, at de vil kaste lidt ny glans over det franske sprog og den franske kultur i stedet for den, vi har mistet, efterhånden som Unionen er blevet udvidet mere og mere, især med tiltrædelsen af landene fra Nord-, Central- og Østeuropa. Jeg glemmer ikke de bemærkelsesværdige undtagelser som f.eks. vores afdøde kollega, polakken Filip Adwent.

Jeg vil især byde velkommen til vores fem kolleger og venner fra Romania Mare-partiet i det storslåede land Rumænien og til vores bulgarske kollega fra Attack-bevægelsen. De kommer som observatører til Europa-Parlamentet på et tidspunkt, hvor Tyrkiet den 3. oktober vil begynde sine tiltrædelsesforhandlinger på trods af, at landet har været en af årsagerne til, at forfatningen blev forkastet, og uden at have anerkendt Republikken Cypern, og endda uden at ville gøre det. Jeg tror, at Bulgarien med sine 10 % af befolkningen af tyrkisk oprindelse er særligt følsom over for denne afgørende begivenhed.

Vores kolleger skal vide, at de kan regne med vores støtte i Europa-Parlamentet til at forsvare fædrelandenes Europa over for den destruktive globalisering og migrationsbølgen. Jeg ser med interesse på det nådestød, som hr. Barroso, formand for Kommissionen, netop har givet til den hedengangne europæiske forfatning. Som konsekvent demokrat drog han lære af den franske og nederlandske folkeafstemning og begravede dette frihedsdræbende udkast. For en gangs skyld falder lov og moral sammen. Befolkningernes udtalelse har mere vægt end teknokraternes på trods af pres af enhver slags fra de store professionelle samvittigheder.

Hvad angår de finansielle overslag for 2007-2013, risikerer den fransk-britiske kamp om rabatten og budgettet for den fælles landbrugspolitik at vare ved, medmindre fællesskabsbudgettet hæves til mere end 1 % af BNI for at opfylde behovene i de central- og østeuropæiske lande. I denne sag afviser vi ethvert forsøg på afvigelse eller tilbagetrækning fra Chirac og den franske regering med hensyn til den fælles landbrugspolitik. Briterne har som trofaste allierede med amerikanerne kun to mål i løbet af deres halvårlige formandskab, nemlig at sætte Tyrkiets medlemskab på skinner og få vedtaget det berømte servicedirektiv, det såkaldte Bolkestein-direktiv. Vi er imod begge dele.

Hr. Chirac har bidt hovedet af al skam og henvendt sig til Kommissionen for at bede den intervenere i Hewlett Packard-sagen med dens 1240 brutale afskedigelser. Han har gjort sig selv og Frankrig offentligt til grin. Kommissionen skal ikke intervenere i virksomhedernes interne administration. Det er almindeligt, at forsvaret af de franske økonomiske og sociale interesser planlægges i Paris og ikke i Bruxelles og Genève.

Kun det franske præsidentvalg i 2007, som kommer efter tordenbraget den 29. maj 2005, vil markere det egentlige brud med euroglobaliseringen og tendensen til selvfornægtelse. Et brud, som er ventet af alle sande europæere. Det vil være en renæssance for nationale tanker og økonomisk patriotisme i folkets tjeneste. Eftersom jeg har den formidable ære at have været med længe, tror jeg, jeg kan være den mest overbevisende talsmand herfor i Frankrig og i Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Margot Wallström, næstformand i Kommissionen. - (EN) Hr. formand, lad mig begynde med at tilslutte mig parlamentsformanden, Josep Borrell, og andre, som har budt vores venner fra Bulgarien og Rumænien velkommen som observatører. Det vil være et meget vigtigt skridt i retning af at stimulere de afsluttende forberedelser til medlemskab. Kommissionen vil fortsat aktivt bistå Dem i Deres bestræbelser, og vi ser frem til at arbejde sammen med Dem. Lad mig også tilføje, at jeg har fulgt beretningerne om oversvømmelserne og de konsekvenser, de har haft i Deres lande i løbet af sommeren. Jeg håber, De er klar over den solidaritet, vi føler, og ved, at vi vil reagere på enhver anmodning om bistand, De måtte have.

Jeg vil gerne fremsætte to bemærkninger, for det første til forfatningen, fordi det er vigtigt for alle at se på Kommissionens rolle i dette spørgsmål. Helt fra starten har Kommissionen ikke blot støttet forfatningen, men har også været aktivt involveret i arbejdet med den. Det blev drøftet hver uge i Kommissionen. Vi støtter fortsat forfatningen. Vi er alle enige om, at det måske ikke er et perfekt dokument, men vi støtter den, og vi har arbejdet aktivt på den.

Efter de negative folkeafstemninger i Frankrig og Nederlandene ved vi alle, at det er usandsynligt, at forfatningen vil blive ratificeret af alle medlemsstater inden for en overskuelig fremtid. Det betyder ikke, at vi ikke fortsat vil arbejde aktivt på den politiske dagsorden for at levere konkrete resultater til Europas borgere. Kommissionen vil fortsat sikre, at vi arbejder på vores politiske prioriteter og lever op til dem. Vi må også bruge denne tænkepause til at indlede en dialog med borgerne. Det er den eneste måde, hvorpå vi kan sikre, at vi kan vinde deres fulde støtte til en ny forfatning. Vi ønsker at finde frem til en fælles forståelse med medlemsstaterne om vejen frem med hjælp fra Europa-Parlamentet. Derfor begyndte vi allerede inden sommerferien at udarbejde det, vi kalder "plan D" for debat, dialog og demokrati. På vores seminar i sidste uge drøftede vi en række meget konkrete idéer til, hvordan vi kan indlede denne form for dialog med medlemsstaterne. Det skal være en meget bred dagsorden, der sigter mod at videreføre dialogen ud over den nuværende Kommissions eller det nuværende Parlaments levetid. Dette er ikke blot en redningsaktion for forfatningen, men skal også være en ny måde at inddrage borgerne på. Kommissionsformand Barroso og jeg vil fremlægge vores foreløbige idéer om denne plan D på Formandskonferencen på onsdag. Der er også ved at blive udarbejdet en meddelelse til Rådet og Parlamentet, og jeg håber, at en officiel udgave af denne vil foreligge senere på ugen, så Parlamentet kan få lejlighed til at reagere på den.

I sidste uge sendte kommissionsformand Barroso et brev til parlamentsformand Borrell, hvori han foreslog, at vi finder frem til initiativer, som Kommissionen og Parlamentet kan samarbejde om, og at vores respektive tjenestegrene mødes snarest muligt for at drøfte sådanne initiativer.

Den bedste måde at overvinde den aktuelle krise på er ved at overbevise europæerne om EU's relevans. Derfor er vores primære opgave at leve op til vores politiske prioriteter. Vores mål om velstand, solidaritet og sikkerhed er fortsat gyldige og er faktisk mere relevante end nogensinde. De er i overensstemmelse med den europæiske befolknings ønsker, når vi spørger dem via Eurobarometer-undersøgelserne - flere og bedre job, opretholdelse af social og territorial samhørighed, forvaltning af jordens ressourcer på en bæredygtig måde og styrkelse af sikkerheden i Europa og i verden som helhed.

For det andet vil jeg vedrørende spørgsmålet om bedre lovgivning takke Parlamentet for dets samarbejde om undertegnelsen af en ny rammeaftale. Da dette er mit ansvar, vil jeg være meget opmærksom på at sikre, at vi overholder rammeaftalen. Derfor har jeg studeret de begivenheder, der gav anledning til kritik og usikkerhed hos Parlamentets medlemmer i forbindelse med spørgsmålet om bedre lovgivning.

Bedre lovgivning har længe stået på dagsordenen for vores institutioner. Siden 2003 har vi samarbejdet om bedre lovgivning. Sidste år blev der indgået en interinstitutionel aftale, der havde til formål at forenkle og forbedre Fællesskabets lovgivning.

Den nuværende Kommission indgik en fornyet og stærk forpligtelse til at gennemføre bedre lovgivning ved starten af dens mandat, og bedre lovgivning på alle niveauer er også blevet et centralt punkt i den reviderede Lissabon-strategi. Min kollega, hr. Verheugen, har regelmæssigt informeret Parlamentet om Kommissionens fremgangmåde, og efter et kig i kalenderen har jeg konstateret, at Parlamentet ved mindst 10 lejligheder, herunder de indledende høringer, er blevet informeret om dagsordenen for bedre lovgivning, ud over den generelle information, der er givet i interview og ved andre lejligheder.

Det er en fremgangsmåde med tre søjler, der omfatter screening af planlagt lovgivning med henblik på at trække forslag tilbage, der ikke opfylder kriterierne, forenkling samt forbedring af metoderne til udarbejdelse af nye lovgivningsforslag, herunder konsekvensvurderinger.

I morgen vil Kommissionen drøfte og godkende resultaterne af screeningen og fremlægge listen over de lovgivningsforslag, som den mener skal trækkes tilbage. Det er første gang, at hele kollegiet har haft lejlighed til at træffe beslutning herom. Det har været et grundigt og omfattende arbejde, og vi foreslår, at omkring en tredjedel af de 183 forslag trækkes tilbage. Dette vil ske i fuld overensstemmelse med de relevante bestemmelser i den ændrede rammeaftale. I medfør af artikel 12 i rammeaftalen vil kommissær Verheugen fremlægge vores forslag for Parlamentet, inden det offentliggøres - det vil blive præsenteret i sin fulde udstrækning her i morgen, umiddelbart efter at Kommissionen har drøftet det.

Med henvisning til artikel 32 i rammeaftalen er vores forslag, der er en politisk beslutning på nuværende tidspunkt, tænkt som en forhåndsmeddelelse til de øvrige institutioner, og i overensstemmelse med fast praksis vil retsakten om tilbagetrækning blive vedtaget om ca. tre måneder. Dette arbejde blev meddelt for længe siden, og Kommissionen har været åben over for såvel metoder som målsætninger. Vi mener ikke, at nogen af de erklæringer, som individuelle medlemmer af Kommissionen eller dens formand har fremsat, kan anses for at underminere Kommissionens særlige ret til at handle som et kollegium eller de forpligtelser, som de øvrige institutioner har indgået. Såfremt Parlamentet måtte ønske det, kan jeg fremlægge en fuldstændig liste over de gange, hvor disse forslag er blevet præsenteret for Parlamentet i forskellige fora - både i udvalgene og i form af beslutninger.

Jeg medgiver, at der altid er mulighed for at forbedre kommunikationen mellem vores to institutioner. Jeg vil gerne endnu en gang understrege, at jeg personligt har forpligtet mig til at sikre, at dette mål fortsat står højt på Kommissionens dagsorden. Jeg vil ikke undlade at minde mine kolleger om ved enhver lejlighed, at det er her, at forslagene først skal fremlægges.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Mange tak, fru Wallström.

Fru Berès har anmodet om ordet. Jeg beder Dem oplyse, hvilken artikel i forretningsordenen De henviser til.

 
  
MPphoto
 
 

  Pervenche Berès (PSE). - (FR) Hr. formand, jeg vil gerne komme med en bemærkning til dagsordenens udformning for ganske enkelt at henlede Deres opmærksomhed på vores arbejdsmetode. Jeg beklager, at et lovforslag, som er af absolut central betydning for finansieringen af vores økonomi, et forslag af lovgivningsmæssig art, vil jeg gerne gentage, først er sat på dagsordenen fra kl. 19.30 i dag. Jeg mener, det skulle have været sat på en anden dag og på et andet tidspunkt. Jeg forstår betydningen af disse åndehuller med politisk forhandling, men jeg tror også, det er nødvendigt, at Europa-Parlamentet behandler sit lovgivningsarbejde med fornuft.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Tak for Deres bemærkning om gennemførelsen af vores arbejde, men vi er nødt til at følge den aftalte rækkefølge.

Forhandlingen er afsluttet.

 
  
  

FORSÆDE: Mario MAURO
Næstformand

 

12. Indlæg af et minuts varighed om politisk vigtige sager
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er indlæg af et minuts varighed om politisk vigtige sager.

 
  
MPphoto
 
 

  Marianne Thyssen (PPE-DE). - (NL) Hr. formand, det er i dag sprogenes dag i Europa. Vi fejrer den sproglige mangfoldighed, som er en del af vores kulturelle arv, og som er en berigelse for vores samfund. Allerede som lille pige stiftede jeg bekendtskab med et ordsprog, som sagde, at lige så mange sprog, man taler, lige så mange gange er man menneske. Når man læser den udtalelse, kommissær Figel' anfører på Kommissionens websted, fornemmer man, at talemåden også er ham bekendt. Det bør anspore Europa-Parlamentet til at yde maksimal støtte til gode programmer, som tager sigte på at fremme tilegnelsen af sprog for så mange mennesker som muligt.

Europa-Parlamentet bør imidlertid også være bevidst om, at efterlevelse af interne regler vedrørende sproglig mangfoldighed er udtryk for respekt for det enkelte menneske og bidrager til at sikre en demokratisk fungerende institution. Jeg finder det derfor væsentligt, om end jeg ikke har lang tid til rådighed, i dag især at henlede Deres opmærksomhed på to spørgsmål.

For det første bør vi fortsat gøre vores yderste for at give alle, der arbejder her i huset, såvel medlemmer som tjenestemænd, mulighed for at følge sprogundervisning, og for det andet bør De opfordre vores tjenestemænd til i ånd og bogstav at respektere vores interne sproglige forskrifter. Vi må under ingen omstændigheder henfalde til at følge Rådets eksempel, i betragtning af at ...

(Formanden afbrød taleren)

 
  
MPphoto
 
 

  Catherine Stihler (PSE). - (EN) Hr. formand, offentlig transport er vigtig for alle vores lokalsamfund. I Skotland leverer færgerne en vigtig tjenesteydelse til nogle af EU's mest perifere og sårbare samfund. I denne uge vil jeg modtage en delegation, der repræsenterer CalMac-fagforeningerne, i Europa-Parlamentet, og den skal møde kommissæren for transport på onsdag.

I øjeblikket er denne færgedrift sendt i udbud i samfund, hvor de er den eneste transportform, der forbinder øsamfundene med hovedlandet. I henhold til Kommissionens seneste forslag om public service-forpligtelser inden for landtransport vil de offentlige administrationer få tildelt en vis fleksibilitet i forbindelse med udbudsprocedurerne, og de vil kunne tildele visse tjenesteydelser direkte til indenlandske operatører. Hvorfor behandles disse livsvigtige færgeforbindelser anderledes end tog, sporvogne og metroer? Der er ingen tog, sporvogne og metroer i Skotlands perifere øsamfund. Kommissionens holdning forekommer selvmodsigende, og jeg opfordrer indtrængende Kommissionen til at klarlægge sin holdning. Livsvigtige færgeforbindelser er for vigtige til at blive overset.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophia in 't Veld (ALDE). - (EN) Hr. formand, jeg vil gerne give udtryk for min bekymring over endnu et eksempel på chokerende homofobisk tale i et nationalt parlament i en EU-medlemsstat. I dette tilfælde taler vi om parlamentet i Letland, der drøftede gennemførelsen af artikel 13 - om europæisk antidiskriminationslovgivning - og forslaget om et forfatningsmæssigt forbud mod ægteskab mellem to personer af samme køn. Jeg gør opmærksom på, at end ikke George Bush vover at gå så langt.

Jeg vil gerne opfordre vores kolleger i det lettiske parlament til at føre en værdig debat, til at fordømme hadefuld tale og til at huske på, at Letland ligesom de øvrige medlemsstater har underskrevet chartret om grundlæggende rettigheder. Det har også ratificeret EU-forfatningen, der forbyder diskrimination begrundet i seksuel observans.

 
  
MPphoto
 
 

  Mary Lou McDonald (GUE/NGL). - (EN) Hr. formand, kære kolleger, som De måske vil vide, har den irske republikanske hær truffet et nyt initiativ for at skabe fred i Irland. Den modige beslutning, der i dag er truffet om beviseligt og definitivt at bortskaffe dens våbenarsenaler, er et stort skridt fremad for fredsprocessen i Irland.

Vigtigheden af det, IRA har gjort, må ikke undervurderes eller nedtones. Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at hylde IRA for at løbe risici, mens andre unddrog sig deres ansvar.

Der ligger nu et enormt ansvar på både den britiske og den irske regering for endelig at gennemføre langfredag-aftalen i alle dens aspekter om spørgsmål såsom lighed, menneskerettigheder, politivirksomhed, demilitarisering og faktisk den nordlige repræsentation i Oireachtas. Det Demokratiske Unionistparti, som har et medlem, der er valgt til Europa-Parlamentet, må igen engagere sig i fredsprocessen. Nu er der ingen undskyldning for ikke at sætte sig ...

(Formanden afbrød taleren)

 
  
MPphoto
 
 

  Dariusz Maciej Grabowski (IND/DEM). - (PL) Hr. formand, underskrivelsen af aftalen om at etablere en undersøisk gasrørsledning tværs over Østersøen blev ledsaget af billeder af Ruslands præsident Putin i en varm omfavnelse med Tysklands kansler Schröder. Denne demonstration af hengivenhed fandt sted på baggrund af to store trusler mod freden og verdensøkonomiens sikkerhed. Jeg taler her om international terrorisme og de prisstigninger og den ustabilitet, der præger markedet for råstoffer til energiproduktion. Alle er klar over, at denne situation kræver samarbejde på globalt plan. Men netop som EU burde sætte et eksempel på kollektiv visdom og solidaritet mellem landene, udbasunerer kansler Schröder og præsident Putin desværre en utvetydig erklæring, der lader forstå, at de kun bekymrer sig om at fremme Tysklands og Ruslands egoistiske interesser. Den omstændighed, at de lande, hvis økonomiske havområder gasrørsledningen skal passere igennem, ikke blev hverken informeret eller hørt, illustrerer, hvor stor respekt begge lande har for den internationale havret.

Vi er fuldt ud overbevist om, at aftalen om at etablere en gasrørsledning blev udformet, så den var til skade for flere af EU's medlemsstater. Polen, de baltiske lande og andre lande vil blive tvunget til at underlægge sig russisk kontrol med deres energiforsyning. Aftalen tyder også på, at der er en klar sammenhæng …

(Formanden afbrød taleren)

 
  
MPphoto
 
 

  Ryszard Czarnecki (NI). - (PL) Hr. formand, der er kun 15 måneder, til Unionens første nye syvårsbudgetperiode starter. Til trods for EU's vedtagne regler og aftaler foreligger der imidlertid endnu ikke noget udkast til budget. EU driver så at sige omkring på budgethavet uden ror. Hver måneds forsinkelse resulterer i unødvendig spænding og uvished og giver anledning til mistro mellem de gamle og de nye medlemsstater.

Ved ikke at kunne fremlægge et budget sender EU det forkerte budskab til dets fremtidige medlemmer og dets eksterne partnere. Det viser sig som svagt og med en manglende vision for fremtiden og en manglende politisk vilje til at samarbejde i solidaritet med hensyn til at skabe denne fremtid. Denne situation tyder ikke på, at EU er sat mat, for nu at låne et udtryk fra skakspillet. Det tyder snarere på, at tanken om et egentligt forenet Europa, der ikke er opdelt i et førsteklasses og et andenklasses Europa på baggrund af velstand og historisk arv, er sat skakmat.

Jeg opfordrer Rådet og det britiske formandskab til at sikre, at arbejdet med budgettet afsluttes snarest muligt.

 
  
MPphoto
 
 

  Zdzisław Zbigniew Podkański (PPE-DE). - (PL) Hr. formand, Polen er nu gået ind i det andet år af sit medlemskab af EU, men udsigterne for de polske landmænd bliver værre og værre, ikke bedre.

Polske bæravlere tegner sig for 50 % af produktionen i Europa, og alligevel befinder de sig på randen af fallit. Det samme gælder de polske kartoffelavlere, som er de vigtigste producenter af denne afgrøde i EU, og producenterne af korn og tekstilplanter. Det vil ikke vare længe, før producenterne af svinekød, mælk og sukkerroer befinder sig i samme situation, og jeg vil gerne minde om, at Polen er den tredjestørste producent af sukkerroer i Europa. Parlamentets medlemmer har forståelse for situationen, men det samme kan ikke siges om Kommissionen, som har tendens til at ignorere Parlamentet og se bort fra de beslutninger, det træffer. Det var det, der skete i forbindelse med betænkningen om stivelsesproduktion.

Den planlagte reform af markedsordningen for sukker vil betyde et fald på over 42 % i prisen på sukkerroer, hvilket vil gøre dem urentable at producere. Det ser ud, som om Kommissionen er mere bekymret for de kinesiske og marokkanske bæravlere og for de brasilianske sukkerproducenter end for landmænd og producenter i de nye medlemsstater. Spørgsmålet er, hvorfor Kommissionen og kommissæren selv fører en politik, der er skadelig for landmænd i medlemsstaterne, og hvorfor der ses bort fra beslutninger truffet af Parlamentet.

 
  
MPphoto
 
 

  Antonio Masip Hidalgo (PSE). - (ES) Hr. formand, jeg tager ordet på vegne af hr. Pittella fra Italien og fru Madeira fra Portugal for at bede rådsformandskabet om, at det i de forslag til finansielle overslag, som det skal forelægge, igen medtager de kriterier, som Kommissionen har foreslået for de regioner, der bliver berørt af den statistiske effekt, med hensyn til behovet for at støtte dem uden skammelig forskelsbehandling, da det, som jeg allerede sagde her i plenarforsamlingen den 9. marts, er et spørgsmål om værdighed, om at gøre den europæiske politik forståelig, at gøre den retfærdig, afbalanceret og demokratisk og tro over for dens rødder og mål.

 
  
MPphoto
 
 

  Marian Harkin (ALDE). - (EN) Hr. formand, tak, fordi jeg har fået mulighed for at sige et par ord på denne meget historiske dag for Irland. I juli i år opfordrede IRA sine enheder til at opgive deres våben, og i dag har vi bevis for, at disse ord er blevet omsat i handling. Ja, der er stadig mange broer, der skal krydses, men i dag har vi efter min mening krydset Rubicon.

Der vil være vanskeligheder fremover. Der er fredsbrydere på begge sider, som vil forsøge at afspore denne proces. Der må derfor ydes massiv støtte til fredsskabere, til almindelige mennesker, der dag for dag begynder at opbygge tillid og søge en fælles fremtid. Vi hylder alle dem på begge sider, og dem, som ikke tilhørte nogen af siderne, og som har bidraget til, at vi kunne nå frem til denne dag. I Parlamentet vil jeg gerne rose den positive og støttende rolle, som EU har spillet i denne proces.

Endelig vil jeg på denne dag mindes ofrene og deres familier, hvis liv er blevet ødelagt. For dem kommer i dag for sent, men for resten af os er det forhåbentlig en begyndelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Mirosław Mariusz Piotrowski (IND/DEM). - (PL) Hr. formand, vi er først for nylig blevet bekendt med underskrivelsen af aftalen mellem Tyskland og Rusland om etableringen af en gasrørsledning i det nordlige Europa, tværs over Østersøen. Dette er helt klart mere end en betydningsfuld økonomisk aftale. Det har ligeledes en vigtig politisk dimension. Man er gået uden om Polen og de baltiske lande til skade for de nationale interesser i lande, der er en del af den samme struktur, nemlig EU. Endnu en gang har EU's fælles økonomiske politik og fælles udenrigspolitik vist sig at være varm luft, og mange kommentatorer og politikere sammenligner allerede den nyligt underskrevne aftale med Ribbentrop/Molotov-pagten i 1939.

Jeg opfordrer Tyskland til at overholde de procedurer, der er bindende for samtlige medlemsstater, og til at redegøre for situationen. Jeg opfordrer ligeledes til, at den tilgængelige information stilles til rådighed for Europa-Parlamentet.

 
  
MPphoto
 
 

  Zbigniew Zaleski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand, Europa er i stand til at udvise solidaritet, som det viste i forbindelse med de tragiske begivenheder i Portugal. Europas ledere kan imidlertid opføre sig egoistisk nogle gange, som det var tilfældet, da hr. Chirac, hr. Schröder og hr. Putin mødtes i Kaliningrad, en underlig del af det russiske territorium. Efterfølgende handlede kansler Schröder og præsident Putin egoistisk, da de underskrev aftalen om at etablere gasrørsledningen. Det påståede formål med rørledningen er at sikre Tysklands energiforsyning, men det er kun den halve sandhed. Det, hr. Schröder gør, er at støtte hr. Putins "fordel og hersk"-politik, hvilket svækker EU. Parlamentet bør forsvare Europa og fordømme denne handling for det, den egentlig er.

Europa har behov for beslutninger, der går ud over de lokale interesser. Det vil aldrig blive integreret, hvis vi ikke vedtager sammenhængende politikker. Det ville være som at forsøge at bygge et murstenshus uden at anvende mørtel.

 
  
MPphoto
 
 

  Panagiotis Beglitis (PSE). - (EL) Hr. formand, vi har i de seneste dage modtaget foruroligende oplysninger fra tyrkiske ikke-statslige menneskerettighedsorganisationer om retsforfølgelser og domfældelser af tyrkiske journalister.

Forfatteren Orhan Pamuk er ikke det eneste tilfælde. Jeg kan også nævne journalisten Emin Karaca, der blev idømt fem måneders fængsel for overtrædelse af den nyligt ændrede straffelovs § 301, stk. 2. Jeg kan også nævne andre tilfælde, hvor journalister er blevet idømt straf efter den samme paragraf.

På baggrund af denne situation vil jeg opfordre Europa-Parlamentet og navnlig dets formand til øjeblikkeligt at rette henvendelse til Tyrkiets premierminister, hr. Erdogan, og præsidenten for Tyrkiets nationalforsamling, hr. Arinc, for at få stoppet disse retsforfølgelser og indført respekt for ytringsfriheden, og ligeledes rette henvendelse til det britiske formandskab og Kommissionen …

(Formanden afbrød taleren)

 
  
MPphoto
 
 

  Marios Matsakis (ALDE). - (EN) Hr. formand, selv om jeg går fuldt og fast ind for, at der anvendes et fælles arbejdssprog, accepterer og respekterer jeg alle parlamentsmedlemmers ret til at lytte og tale på deres eget nationale sprog. Det, jeg imidlertid ikke kan acceptere, er, at der over et år efter de 10 nye medlemsstaters tiltræden fortsat er mindst et af Parlamentets udvalg, hvor der ikke sker tolkning til nogle af de nye medlemsstaters sprog, og at kollegerne fra disse lande ikke kan deltage i forhandlingerne i disse udvalg på deres officielle modersmål. Det sætter helt klart disse kolleger i en unfair og ufordelagtig situation. Det er ikke en acceptabel situation, og jeg opfordrer til, at Parlamentet på denne dag med sproglig frihed forsikres om, at denne beklagelige situation afhjælpes snarest muligt, og at den ikke vil opstå igen, når de næste to medlemsstater tiltræder EU i den nærmeste fremtid.

 
  
MPphoto
 
 

  Kathy Sinnott (IND/DEM). - (EN) Hr. formand, en fjerdedel af det irske BNP er bundet i bygge- og anlægsarbejder. Vi kunne sige, at Irland er et land under opbygning. I mange af landsbyerne omkring byerne i min valgkreds klaskes der imidlertid huse op uden tanke på forsyningsledninger, på tilstrækkelig vand eller kloakering eller på vigtige elementer af den sociale infrastruktur. Børn tilbringer hele deres skoletid i barakker. Ofte er der ingen sportsfaciliteter eller vuggestuer og kun få forretninger. Landsbyerne i landområderne bliver hurtigt sovebyer uden nogen samfundsfølelse. Er det i orden med EU? Stemmer det overens med udviklingen af landdistrikter? Jeg har brug for svar til indbyggerne i Watergrass Hill, Glenville og andre byer: mennesker, der kæmper med livet i klynger af skinnende nye huse uden sjæl.

 
  
MPphoto
 
 

  Marie Panayotopoulos-Cassiotou (PPE-DE). - (EL) Hr. formand, i anledning af den europæiske sprogdag i dag vil jeg gerne udtrykke bekymring over den manglende modersmålsundervisning af børn af statsborgere fra medlemsstater, der flytter til andre EU-lande og slår sig ned der. Det betyder, at disse børn glemmer deres oprindelige sprog og således også deres kulturelle identitet.

Den sproglige assimilation, som europæiske børn og unge gennemgår i deres nye hjemland, navnlig hvis deres modersmål ikke er så udbredt i forhold til de europæiske sprog, som er meget udbredte og tales af mange millioner borgere, bidrager ikke til at bevare den sproglige mangfoldighed, som EU hævder, at det vil bevare.

Jeg vil opfordre Kommissionen til, som led i den nye strategi for sproglig mangfoldighed, at kontrollere, at direktiv 77/486/EØF af 25. juli om skolegang for børn af migrantarbejdstagere …

(Formanden afbrød taleren)

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Antoniozzi (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, kære kolleger, vi fejrer en vigtig dato i Europa i dag, nemlig den europæiske sprogdag. Det er en begivenhed, der blev indført i 2001, og som inddrager EU og ikke mindst Europarådet, der har planlagt arrangementer i hele Europa.

I dag byder vi velkommen til vores nye rumænske og bulgarske kolleger, og med dem vil bulgarerne og rumænerne fra 1. januar 2007 blive en del af EU's sprogfamilie og forøge antallet af officielle sprog fra 20 til 22.

For os europæere er sprog ensbetydende med kultur og historie, dvs. med en meget stor historie- og kulturarv. Jeg har tænkt over, om det ikke ville være hensigtsmæssigt, at Europa-Parlamentet langt om længe fremmer en konstruktiv reform af sprogordningen i EU-institutionerne. Jeg glæder mig selvfølgelig over de nye sprog, vi har fået, og ikke mindst over dem, der nu bliver en del af vores daglige arbejde, men jeg er yderst bekymret over de kaotiske forhold og manglen på skrevne regler, hvilket Kommissionen har bekræftet over for mig.

 
  
MPphoto
 
 

  Magda Kósáné Kovács (PSE). - (HU) Hr. formand, en mand er død. Af mange var han kendt som en nådesløs hævner, selv om han søgte retfærdighed, ikke hævn. Han blev drevet af en overbevisning om, at hvis mennesker, der har begået noget kriminelt, kunne lade fortiden bag sig uden konsekvenser, så ville denne fortid vende tilbage og forgifte både nutiden og fremtiden. Simon Wiesenthal er død.

Han var menneskelig og tog nogle gange fejl. Han kunne imidlertid ikke komme overens med det faktum, at Europa, den nye verden, der bygger en fælles fremtid baseret på fælles værdier, allerede havde været forenet engang i fortiden. Forenet i antagelsen om racemæssig overlegenhed, i fordømmelse, udstødelse og had. En 96-årig mand er død. Hans arv til os er den viden, at foragt for andre mennesker og drab aldrig må få lov til at forene Europa igen. Lad os tænke på ham, når vi sikrer, at det nye Europas enhed er baseret på lige behandling og lige muligheder. Til minde om ham beder vi udvalget om i stk. 13 ...

(Formanden afbrød taleren)

 
  
MPphoto
 
 

  Nikolaos Sifunakis (PSE). - (EL) Hr. formand, jeg vil gerne orientere plenarforsamlingen om et meget alvorligt spørgsmål.

I netop dette øjeblik er de tyrkiske myndigheder i gang med den endelige fase af bygningen af en dæmning. Dæmningen forventes færdig den 15. november - dvs. om under 50 dage - og vil medføre, at et af de mest betydningsfulde arkæologiske steder i Lilleasien oversvømmes og forsvinder for evigt.

Der er tale om Allianoi, et romersk kursted, der ligger 18 km fra byen Bergama.

Det arkæologiske sted Allianoi er et helt kompleks af kurbade, som tilsyneladende var knyttet til det berømte Asklepion i Bergama.

Jeg mener, at Europa-Parlamentet bør tage stilling til tabet af dette sted, og da vi ikke var tilfredse med Kommissionens svar, foreslår jeg, at Parlamentets formand retter henvendelse til Tyrkiets præsident for at få indstillet opførelsen af dæmningen, som vil medføre, at en del af den europæiske kulturarv forsvinder i vandmasserne.

 
  
MPphoto
 
 

  Avril Doyle (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, under overværelse af kommissær McCreevy og hans kolleger vil jeg gerne indskyde en bemærkning om Kommissionens foreslåede reform af sukkerordningen. I modsætning til, hvad vi får at vide, overgår det globale sukkerforbrug allerede efterspørgslen.

FN's fødevare- og landbrugsorganisation forudsiger, at verdens sukkerforbrug vil ligge på 145 millioner t i 2004 og 2005, mens produktionen ligger på 143 million t. Verdens sukkerforbrug næste år siges at ville nå op på 149 millioner t, idet forbruget pr. indbygger alene i Kina forventes at stige fra de nuværende 10 kg til EU-niveauet på 35 kg på mellemlang sigt. I Brasilien er forbruget pr. indbygger allerede på 50 kg. Derudover er tilgængeligheden af vand til overrisling i udviklingslandene og andre steder faldende, og dette vil diktere en ændring væk fra dyrkning af sukkerrør, der er en vandintensiv afgrøde. De forventede stigninger i anvendelsen af gasohol, efterhånden som oliepriserne stiger og alternative biobrændselsteknologier bliver mere udbredt, vil uundgåeligt indvirke på sukkerrørsforbrugsmønstrene. Verden står over for en langvarig stigning i efterspørgslen.

 
  
MPphoto
 
 

  Marta Vincenzi (PSE). - (IT) Hr. formand, kære kolleger, jeg vil tale om situationen i Vestsahara. I august befriede Polisario-fronten de sidste marrokanske krigsfanger, og det er et positivt tegn, som FN's generalsekretær, Bush og hele det internationale samfund er tilfredse med.

Det samme er dog ikke tilfældet med fangerne i de marrokanske fængsler. Helbredstilstanden hos de dusinvis af sultestrejkende saharawi-fanger er efterhånden kritisk, sådan som Amnesty International har gjort opmærksom på. Blandt dem er kvinder og mænd, der kræver menneskerettighedernes overholdelse. Europa må ikke forholde sig passivt, men skal tage et resolut initiativ, så vi opnår en løsladelse af menneskerettighedsforkæmperne, og så Marokko, flygtningene og de saharawier, der er tilbage i Vestsahara, indgår en aftale om at leve i fred og samarbejde om oprettelsen af den nye arabiske og saharawiske demokratiske republik og ikke længere skal leve i eksil eller være fængslet.

 
  
MPphoto
 
 

  Christopher Beazley (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, jeg vil også gerne byde vores rumænske kolleger fra det rumænske demokratiske parti, Den Demokratiske Alliance af Ungarere i Rumænien og det rumænske konservative parti, velkommen, navnlig til min egen gruppe. Observatørerne vil helt klart lære, hvordan Parlamentet fungerer, hvilket kan være ret kompliceret, men jeg mener også, at vi bør lære af den rumænske historie. Rumænien har lidt under fascismen og Jerngarden og under kommunismen og Ceausescu.

Fordi det er politisk bekvemt, har mange mennesker imidlertid glemt, at Stalin ulovligt invaderede Bessarabia med Hitlers støtte. Hundredtusindvis af mennesker mistede livet eller blev sendt i eksil, og den del af Rumænien blev underkastet. Nogle kapitler i Central- og Østeuropas historie er blevet glemt, og vi må se på dem. Vi må ikke gøre det til en besættelse, men vi må drage konklusioner og se på fremtiden. Rumænien før kommunismen og fascismen var et land med stor velstand, med det engelsk-rumænske olieselskab og betydelige investeringer fra Frankrig.

 
  
MPphoto
 
 

  Peter Skinner (PSE). - (EN) Hr. formand, medlemmer på tværs af nationale grænser og politiske skel støtter John Packwood, som risikerer at blive udleveret fra Spanien til Marokko, hvilket er noget, der ikke kunne ske for en spansk statsborger. Det er naturligvis en overtrædelse af kravet om ligebehandling af EU-borgere, der er stadfæstet i traktaten. Det er diskrimination, som jeg kraftigt opfordrer Kommissionen og dens formand til at modsætte sig ved at gøre indsigelse over for den spanske regering, inden fristen for udlevering udløber.

Der må udarbejdes en sag, som kan indbringes for Menneskerettighedsdomstolen, men dette afvises også, da tingene hastes igennem. Han er en desperat mand, der står i en desperat situation, og han har behov for al vores støtte. Jeg beder indtrængende om Parlamentets hjælp i denne sag.

 
  
MPphoto
 
 

  Tunne Kelam (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, den 15. september fløj et russisk kampfly udstyret med fire missiler ind i litauisk luftrum og styrtede ned i nærheden af byen Kaunas. Det var en del af en gruppe på seks kampfly, der ledsagede et russisk spionfly fra Skt. Petersborg til Kaliningrad. Det var en meget alvorlig hændelse i en lang række tilfælde, hvor russiske fly har krænket finsk og baltisk luftrum. Aftenen inden topmødet mellem EU og Rusland vil jeg gerne spørge Kommissionen, hvordan russiske flys systematiske krænkelse af EU-medlemsstaters grænser kan siges at stemme overens med de fælles værdier, som partnerskabet mellem EU og Rusland officielt er baseret på. Er EU's østlige grænses ukrænkelighed ikke en del af vores fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik?

Hvad angår Kaliningrad, er det så ikke i alles interesse, at vi begynder at finde ud af, hvordan vi kan demilitarisere denne den kolde krigs sidste fæstning i Europa?

 
  
MPphoto
 
 

  Ljudmila Novak (PPE-DE). - (SL) I 1940, da truslen om krig var overhængende, fjernede Italien fra de slovenske områder Istria, Koper, Izola og Piran kunstværker, der var blevet skabt på disse steder efter bestilling fra kirken eller private mennesker. Værkerne var frembragt af italienske mestre.

Som Jugoslavien før den har den slovenske stat gjort en intensiv indsats på vegne af ejerne for at sikre, at disse uvurderlige kunstværker returneres. Italien har ikke taget dette spørgsmål seriøst og afviser alle bestræbelser fra slovensk side på at finde frem til en diplomatisk løsning på problemet.

Derfor sendte udenrigsministeriet den 22. september i år en verbalnote, hvori det igen anmodede om en diplomatisk løsning på dette spørgsmål. Italien er gennem internationale traktater forpligtet til at returnere alt, hvad det har fjernet fra besat land, og derfor har vi en berettiget forventning om, at disse kunstværker vil blive returneret til Slovenien.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

 

13. 25-årsdagen for den frie fagforening Solidaritet og dens budskab til Europa
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelse fra Kommissionen om 25-årsdagen for den frie fagforening Solidaritet og dens budskab til Europa.

Som indledning til denne forhandling vil jeg gerne understrege, at det bidrag, som Solidaritet har givet til de begivenheder, der førte til et forenet Europa, kan betragtes som en generations chance og mulighed for at lære noget om frihed. Der er ingen tvivl om, at Vesten gjorde meget for de østeuropæiske lande, der var under sovjetisk åg, men Solidaritet har måske gjort meget mere for Vesten og for en generation i Vesten.

 
  
MPphoto
 
 

  Charlie McCreevy, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, de historiske begivenheder i august 1980 startede den proces, der førte til afslutningen på den kolde krig og til genforeningen af Europa. De aktioner, der dengang blev anført af Solidaritet, er et symbol på den værdi, som alle europæere tillægger de fælles værdier frihed og solidaritet.

På grund af det mod og den beslutsomhed, som lederne af Solidaritet udviste, og den inspiration, det gav til så mange mennesker, stoppede virkningerne af skibsværftsarbejdernes strejke i Gdansk ikke ved de polske grænser. Den gav friske kræfter til de mange afvigende og demokratiske grupper, der dengang skød op overalt i Østeuropa, og som muliggjorde genforeningen af vores kontinent.

Som kommissionsformanden sagde i Gdansk den 31. august, var "Solidaritet" et inspireret valg af et navn til den fagforening, der opstod som følge af strejken i Gdansk. Det udtrykte styrke, beslutsomhed og fokus. Solidaritet er i dag en af de seks overskrifter i det europæiske charter om grundlæggende rettigheder. Minderne om begivenhederne i august 1980 beriger dette ord med mening og følelser.

Frihed var det, Solidaritet kæmpede for, og det er også i dag nært forbundet med solidaritet som en grundlæggende værdi, som er fælles for alle europæere. Der er intet Europa uden solidaritet. Solidaritet er et betydningsfuldt symbol, som skal minde fremtidige generationer af europæere om denne alliance.

Kommissionen var glad for at kunne bidrage til den højtideligholdelse, der fandt sted for tre uger siden i Gdansk i anledning af 25-året for disse historiske begivenheder, efter invitation fra den polske regering og de ærede medlemmer af Europa-Parlamentet. Kommissionen vil lytte til Parlamentets synspunkter, og jeg forsikrer om, at den vil se positivt på initiativer, der sigter mod at gøre den 31. august til en mindedag.

 
  
MPphoto
 
 

  Jacek Emil Saryusz-Wolski, for PPE-DE-Gruppen. - (PL) Hr. formand, Solidaritet-bevægelsen havde betydning på tre områder. For det første betød den for Polen, at landet frigjorde sig fra den udenlandske sovjetmodel. For det andet betød den for Central- og Østeuropa, at den opsplitning af Europa, som var resultatet af Yalta-konferencen ved slutningen af Anden Verdenskrig, blev fjernet. Som følge heraf kunne den del af Europa, der blev afskåret fra resten af Europa af kommunismen, igen indtage sin retmæssige plads midt i vores kontinents politiske historie. I denne henseende er begivenhederne på skibsværftet i Gdansk, Berlinmurens fald og revolutionen i Kijev alle faser i Europas rejse mod frihed.

For det tredje betød Solidaritet for Vesteuropa en genopdagelse af den egentlige betydning af værdier, der var forsvundet fra det offetlige liv som et resultat af realpolitik. Jeg taler her om værdier som frihed, solidaritet, demokrati og individets værdighed. Takket være Solidaritet forstod mange mennesker i Vesteuropa, at de grundlæggende værdier, som Solidaritet genoplivede, måtte blive en del af det reorganiserede og forenede Europa.

Budskabet og betydingen af disse begivenheder går videre end et enkelt lands erfaringer. De har en langt mere universel betydning og en paneuropæisk karakter. Deres budskab handler om europæisk enhed. Hvis Schuman-planen anerkendes som den grundlæggende forudsætning for den europæiske integration, forkynder kravene fra skibsværftet i Gdansk en anden vigtig fase i processen. Aktivisterne i Solidaritet skrev i deres budskab til arbejderne i Central- og Østeuropa om en følelse af en fælles skæbne, der forenede alle europæere i den østlige del af vores kontinent. 25 år senere optrådte det samme udtryk i præamblen til traktaten om en forfatning, men ved denne lejlighed henviste det til det udvidede EU.

Solidaritet-bevægelsen understreger betydningen af solidaritet som grundlaget for enhver tillid og enhed. Solidaritet, der skal forstås således, at man deler hinandens byrder, har en meget praktisk betydning, når det gælder EU. Det betyder finansiel solidaritet i forbindelse med sikkerhed og solidaritet i udenrigspolitikken. Kun ved at udvise en sådan solidaritet kan vi opnå europæisk enhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Józef Pinior, for PSE-Gruppen. - (PL) Hr. formand, i juli og august 1980 indledte polske arbejdere i Lublin, ved Østersøkysten og i mange andre byer strejker. I slutningen af august var denne aktion blevet en generalstrejke, der berørte hele landet. Aktionen blevet ledet og organiseret af et fælles strejkeudvalg og af Lech Walesa på skibsværftet i Gdansk. Arbejderne og intelligentsiaen gjorde oprør for frihed, social retfærdighed og værdighed. Slogans om frihed, lighed og broderskab blev igen udbasuneret fra europæiske bannere, som de var blevet det 200 år tidligere i Paris.

Den 31. august blev en aftale underskrevet på skibsværftet i Gdansk. I denne aftale gik de statslige myndigheder ind på de 21 krav, som de strejkende havde stillet. Dette førte til dannelsen af den uafhængige og selvstyrende fagforening Solidaritet. Generalstrejken og Solidaritets aktiviteter blev en kilde til håb for arbejdere verden over i kampen for arbejdernes rettigheder, et retfærdigt samfund og en bedre verden. Solidaritet satte en kædereaktion i gang i hele Østeuropa, som sidenhen førte til en fredelig demokratisk revolution og en sejr for demokrati og menneskerettigheder. Det betød også begyndelsen til enden på det totalitære system og delingen af Europa symboliseret ved Berlinmurens fald.

25 år senere, her i Europa-Parlamentet i Strasbourg, i et forenet Europas politiske hjerte, er det passende at ære de polske arbejdere og alle dem, der gjorde oprør mod undertrykkelse og uretfærdighed og spillede en rolle i oprettelsen af fagforeningen Solidaritet. Navnlig dem, der fortsatte med at udøve uafhængig aktivitet efter indførelsen af militærstyre i Polen, bør anerkendes. Jeg vil gerne hylde alle de mennesker i Central- og Østeuropa, som bør beundres for deres kamp for demokrati, menneskerettigheder og national selvstændighed.

Hr. formand, vi var ikke alene i denne kamp. Vi husker den hjælp, Solidaritet fik fra den internationale fagforeningsbevægelse, fra det vesteuropæiske civile samfund og fra demokratiske regeringer. Tak, Europa! Jeg vil også gerne rette en tak til alle de europæere, der stillede sig på Solidaritets side og støttede vores kamp for frihed og demokrati, da vi var i fængel eller var gået under jorden. EU bør være stolt af dets arv, stolt af at have givet sådan et bevis på broderskab. Broderskab ligger til grund for europæisk enhed.

Solidaritet fremlagde i sit program, nemlig de 21 Gdansk-krav, og også i det selvstyrende republikanske program en vision om et samfund og et land, der var knyttet sammen af frihed, hvor menneskerettighederne blev respekteret, og hvor der herskede retfærdighed. Denne vision er fortsat relevant i dag. Solidaritets program kan stadig tjene som inspiration på globalt plan og på europæisk plan, når Europa kæmper med udfordringen om at skabe en effektiv økonomi og et retfærdigt samfund.

I dag står Solidaritet for en afvisning af at acceptere fattigdom og undertrykkelse noget sted i verden. Det kræver, at EU gør en indsats for at udrydde fattigdom fra jordens overflade. I det 21. århundrede kræver Solidaritets budskab en udenrigspolitik for EU, der aktivt fremmer demokrati og menneskerettigheder og støtter dem, der forfølges, fordi de tilhører en minoritet.

 
  
MPphoto
 
 

  Bronisław Geremek, for ALDE-Gruppen. - (PL) Hr. formand, på vegne af Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa ønsker jeg indledningsvis at hylde de polske arbejdere, der satte gang i Europas frigørelses- og foreningsproces. Jeg er bevæget og taknemmelig over at se, at både Parlamentet og Kommissionen anerkender betydningen af de begivenheder, der fandt sted på polsk jord for 25 år siden.

Polske arbejdere tog den polske paves budskab til sig, da han opfordrede dem til ikke at være bange. Det var de polske arbejdere, der handlede på deres lands vegne, et land, der hungrede efter frihed. Derved beviste de, at de folk, der mener, at arbejderne ikke har noget fædreland, tager fejl. Arbejderne handlede i frihedens navn og modsatte sig et regime og et system, der hævdede at repræsentere dem. De fremsatte politiske krav og krævede frihed og etablering af en fri fagforening til at repræsentere dem. Arbejderne fremsatte også krav om pressefrihed, oplysningsfrihed og en stat, der ikke var styret af embedsmænd fra det kommunistiske parti. Alle disse krav var udtryk for noget centralt og grundlæggende i Europa, idet der var tale om krav om frihed.

Da skibsværftsarbejderne i Gdansk skred til handling for at forbedre deres egen og deres familiers situation, var de samtidig klar over, at deres situation kunne tilskrives et fremmed regime, som de var blevet påtvunget. Den polske nation havde aldrig accepteret dette regime. Den utrolige bedrift, der blev gennemført af denne massebevægelse bestående af 10 millioner arbejdere, landarbejdere og medlemmer af intelligentsiaen, var en fredelig revolution. Det var en bevægelse, der omfattede hele det polske samfund, og den var udtryk for et opgør med totalitarismen. "Uden fysisk magtanvendelse" er et princip, som også er værd at holde fast ved i dag. Det var en bevægelse, der tog udspring i værdier. Vi er stolte over, at ordet "solidaritet" er blevet indarbejdet i det politiske sprog. Det er et ord, der betyder meget for os, et helt igennem polsk ord, der repræsenterer Polens bidrag til den europæiske idé.

Hr. formand, jeg er overbevist om, at den europæiske foreningsproces blev indledt i Gdansk, at Øst og Vest fandt sammen som følge af den bevægelse, der blev sat i gang af skibsværftsarbejderne i Gdansk, og at mange andre lande fulgte den samme udvikling som Polen og Solidaritet. Den frie fagforening Solidaritet inspirerede nationer til at blive genfødt og folkeslag til at rejse sig for frihed. Vi er stolte over dette, men vi føler os først og fremmest solidariske med de folk, der bragte frihed til Georgien gennem Rosenrevolutionen og til Ukraine gennem Orangerevolutionen.

Vi håber, at dette ikke-voldelige eksempel på systemændring gennem forhandlinger, der giver mulighed for at realisere de europæiske idealer, fortsat er relevant i dag. Jeg er sikker på, at det er vigtigt for Europa, at EU, der søger sin egen identitet i dag, ønsker at udstikke den kurs, der blev fulgt af de mennesker, der arbejdede for frihed i Europa. Det var de mænd og kvinder, der afsluttede den kolde krig og gjorde foreningen af Europa mulig.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Milan Horáček, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, kære kolleger fra Polen, det er mere end symbolsk, at vi netop i dag kan byde observatørerne fra Bulgarien og Rumænien hjertelig velkommen og samtidig mindes Solidaritets fantastiske succes for 25 år siden. Det glæder mig, at Kommissionen i dag bekender sig til Solidaritet-bevægelsen. Man kunne mene, at der fandtes mere aktuelle anledninger, og at man havde fejret historien tilstrækkeligt i den forgangne uge. Men dagens forhandling viser det modsatte. Da jeg deltog i arrangementerne i Warszawa og Gdansk (Danzig) for fire uger siden, kunne jeg igen selv mærke, hvor aktuelle disse banebrydende historiske begivenheder er.

Vi mindes denne legendariske strejke under Solidaritet som en levende arv, der har bevaret sin betydning selv her efter 25 år. Vi taler om den ubetingede reformvilje hos politisk og socialt undertrykte og mindre gunstigt stillede, som det med deres mod er lykkedes at gøre en ende på det totalitære kommunistiske styre i Polen og efterfølgende også i andre central- og østeuropæiske lande. Vi ærer dog først ofrene for dette totalitære styre. Vi mindes dem, der blev undertrykt, der blev arresteret, der blev skudt under proteststrejker, der blev dømt og henrettet efter skueprocesser. Som repræsentant for alle dem nævner jeg ét navn, nemlig præsten Jerzy Popiełuszko.

Årstallene 1953, 1956, 1968 i Østtyskland, Polen, Ungarn og Tjekkoslovakiet fortæller om den historiske betydning. Men det forholdt sig også sådan, at Solidaritet støttede og styrkede borgerretsbevægelserne i Central- og Østeuropa som f.eks. Charta 77, der kæmpede for de klassisk-politiske menneskerettigheder, eller Schwerter zu Pflugscharen i det tidligere Østtyskland, der førte en fredspolitisk kamp, eller den økologisk orienterede Dunakör-bevægelse i Ungarn. Konklusionen er, at Berlinmuren ikke var faldet uden Solidaritet!

Jeg taler på Parlamentets vegne, når jeg siger, at for dem, der støttede Solidaritet-bevægelsen i Polen, var diskussionerne med vores venner Adam Michnik, Jacek Kuroń og vores nuværende kolleger Bronisław Geremek og Janusz Onyskiewicz vigtige. Derfor er vi også meget taknemmelige for de grundsten, der blev lagt for 25 år siden for et Europa forenet i fred, frihed og demokrati, et Europa, der følger sociale og økologiske principper.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Jonas Sjöstedt, for GUE/NGL-Gruppen. - (SV) Hr. formand, i efteråret 1980, da jeg var 15 år gammal, rejste jeg til Polen for første gang i mit liv. Vi var en gruppe unge svenskere, som samarbejdede med den uafhængige polske studenter- og elevbevægelse. Det var en ungdomsbevægelse, som i praksis var en del af Solidaritet og den enorme, positive mobilisering, som Solidaritet stod for i det daværende polske samfund. For mig var det en rystende rejse. De friheder og rettigheder, som var en selvfølge for mig som svensk teenager, var noget, som mine polske jævnaldrende måtte kæmpe hårdt for. Polen var et samfund med varemangel, en tydelig politisk undertrykkelse og et hårdt liv for de fleste polakker. På dette tidspunkt repræsenterede Solidaritet håbet om en bedre fremtid med sine krav om frihed, demokrati og ret til national selvbestemmelse. Solidaritet var en progressiv bevægelse, ikke bare med sine krav om en demokratisering af det polske samfund, som fagforening arbejdede den også for højere løn, bedre pensionsbetingelser, arbejdstagernes indflydelse på arbejdspladsen, et bedre sundhedssystem og børnepasning. Det var en virkelig progressiv bevægelse, som blev undertrykt, da militæret tog magten, hvilket skete med Sovjetunionens støtte. Men trods militærstyret var det ikke muligt at stoppe de krav og de forhåbninger, som Solidaritet symboliserede.

Faktum er, at krav om frie fagforeninger og spontan arbejdsorganisering ved en række lejligheder har været afgørende i oppositionen mod diktaturet i de lande, som blev domineret af Sovjetunionen efter krigen. Solidaritet og oppositionen i Polen var et - måske det vigtigste - men et af en række oprør mod undertrykkelsen. Østberlin 1953, Budapest 1956, Poznan samme år, Prag 1968, her blev den demokratiske opposition slået ned med vold. Oftest stod arbejderne forrest i protesterne med deres organisering og deres krav om retfærdighed og demokrati.

I dag er Polen et politisk demokrati blandt andre politiske demokratier. Der er sket enorme fremskridt på afgørende områder siden murens fald. En vigtig del af årsagen hertil, måske den helt afgørende, er Solidaritets arbejde mod det gamle styre. Denne udvikling har ført til en bedre fremtid, ikke alene for Polen, men for hele Europa. Alligevel er der stadig meget at gøre, når man ser på de sociale krav, som Solidaritet stillede med hensyn til arbejdstagernes indflydelse og en bedre levestandard.

Polen er i dag et samfund, hvor mange lever under hårde betingelser, og hvor arbejdsløsheden er meget høj. Samtidig er den faglige organisering i landet meget dårlig, og lønmodtagerne er ofte pressede. Hvis man vil gøre noget ved det, er det nødvendigt med en stærk, velorganiseret fagbevægelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Wojciech Roszkowski, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand, 25-årsdagen for etableringen af den polske fagforening Solidaritet er ikke blot en lejlighed til at mindes denne begivenhed, der markerede begyndelsen på foreningen af Europa. Det er også en lejlighed til at mindes en grundlæggende sandhed om menneskers og nationers aktiviteter og om EU's moralske og politiske grundlag.

Det budskab, der inspirerede millioner af medlemmer af denne fagforening i 1980 og 1981, og også under undtagelsestilstanden, var "Ingen frihed uden solidaritet". Vi var fuldt ud klar over, at Solidaritet med stort S var baseret på solidaritet mellem mennesker. Dette grundlag sikrede fagforeningens succes og endog overlevelse. Det er også sandt, at vestlige politikere og lande tog dette budskab til sig, samtidig med at de støttede polakkerne i deres kamp for national suverænitet og demokrati. Dette budskab minder os derfor om aktionerne "Lad Polen være Polen" og "Solidaritet med Solidaritet" og også den materielle bistand, som fagforeningen, aktivisterne og millioner af almindelige polakker modtog fra borgere i Vesten.

De må tro mig, mine damer og herrer, når jeg siger, at den politiske, moralske og materielle solidaritet, der blev udvist af folk i Vesten, hjalp os med at holde håbet i live og fik os til at føle, at vores bestræbelser ikke var håbløse, og at vi ikke var alene. Jeg oplevede selv dette.

Jeg vil gerne benytte mig af min taletid i Europa-Parlamentet til at udtrykke min oprigtige tak til alle de velmenende mennesker, der var solidariske med os. De erfaringer, der blev gjort med solidaritet - med og uden stort S - i videre forstand, er fortsat gyldige i dag. "Ingen frihed uden Solidaritet" betyder også, at frihed ikke er et mål i sig selv. I økonomisk betydning er frihed afgørende, men hvis den er blottet for solidaritet, vil dette medføre, at de rige bliver rigere, og de fattige bliver fattigere, samtidig med at de enkelte medlemsstaters økonomi bliver ramt.

Frihed kan let gå over i anarki eller en ny form for undertrykkelse, hvis der ikke er nogen moralsk dimension. Frihed uden solidaritet er egoisme. Før eller senere vil den skade den enkelte eller samfundet. Den splitter familier og samfund. De lande, der forsøger at indføre frihed uden solidaritet og uden grundlæggende rettigheder såsom retten til livet, retfærdighed og ærlighed, tilsidesætter andres rettigheder og underminerer samfundet. I sidste ende sætter de selve friheden på spil.

(Bifald)

 
  
  

FORSÆDE: Janusz ONYSZKIEWICZ
Næstformand

 
  
MPphoto
 
 

  Ryszard Czarnecki (NI). - (PL) Hr. formand, Polens Solidaritet-bevægelse opstod for 25 år siden. Denne fredelige, ikke-voldelige bevægelse viste sig at være lige så effektiv som den bevægelse, som Mahatma Ghandi havde stået i spidsen for et par årtier tidligere. Ghandis bevægelse førte til sidst til Indiens uafhængighed, mens Solidaritet var medvirkende til, at Polen fik sin suverænitet tilbage og polakkerne deres frihed. Derudover var den frie fagforening Solidaritet medvirkende til en masse andet. Den førte til den fredelige revolution i Central- og Østeuropa. Ni år efter Solidaritets dannelse gennemgik Tjekkoslovakiet fløjlsrevolutionen, og Berlinmurens fald fulgte efter. Disse hændelser kan imidlertid spores tilbage til 1980 og til Gdansk i Polen.

Solidaritet var ikke blot en fagforening med 10 millioner medlemmer, der repræsenterede næsten 40 % af den voksne befolkning i mit land. Det var også en bevægelse, der arbejdede for demokratiske frihedsrettigheder, frie medier og religionsfrihed. Jeg kan ikke være upartisk, da jeg er polak, men alligevel tror jeg fuldt og fast, at Solidaritet var et afgørende vendepunkt i vores fælles europæiske historie i det 20. århundrede.

I dag, 25 år senere, vil jeg gerne hylde Solidaritet som polak og som europæer. Det skyldtes i høj grad denne bevægelse, at mit land og nabolande fik deres frihed. Vores frihed er ikke fuldendt. Vi har stadig mange økonomiske og sociale problemer, som vi skal løse, men det vigtigste er, at vi nu har reel frihed, og at vi har mulighed for selv at bringe orden i vores hus. Jeg ønsker at takke de mange millioner almindelige arbejdende folk i mit hjemland, hvis indsats har gjort, at vi nu befinder os i denne heldige situation. Polen og hele Europa står i taknemmelighedsgæld til jer. Vi skylder alle Solidaritet tak.

 
  
MPphoto
 
 

  Alojz Peterle (PPE-DE). - (SL) Jeg glæder mig af hele mit hjerte over den opmærksomhed, som Kommissionen og Parlamentet har udvist over for Solidaritet. Ved denne lejlighed kan jeg ikke glemme, i hvor høj grad Solidaritet styrkede demokraternes forhåbninger i Slovenien, og den betydning som Johannes Paul II's ord fik for os alle på det tidspunkt, da han udtalte "Vær ikke bange".

Når vi udtrykker vores anerkendelse af Solidaritet og med særlig ærbødighed mindes de mennesker, der betalte for ønsket om frihed og demokrati med deres liv, er vi bevidste om, at Solidaritet ikke er en museumsgenstand, men en inspirationskilde, et begreb og en hårdt tiltrængt vej frem, og at udviklingen i Europa og i verden er utænkelig uden denne bevægelse.

Vi rejser et monument for den frie fagforening Solidaritet, men vi arkiverer den ikke, da vi ønsker at bygge videre på den. Der er et åbenlyst behov for solidaritet mellem generationer, mellem arbejdsmarkedets parter, mellem mere udviklede lande og mindre udviklede lande inden for områder som sikkerhed, katastrofehjælp osv. Jeg tror fuldt og fast, at vores fremtidige livskvalitet afhænger af, om dette grundlæggende princip efterleves. Jeg tror, at vi har behov for en ny solidaritetsperiode efter det historiske gennembrud.

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Marinus Wiersma (PSE). - (NL) Hr. formand, en vis beskedenhed er på sin plads for mit vedkommende. Jeg er født i Nederlandene, og jeg er født i frihed efter Anden Verdenskrig. Det er efter min opfattelse på sin plads, at vi, som ikke har levet under kommunismens åg, i dag viser dem respekt, som, især i Polen, gjorde oprør mod et styre, som vi alle fandt forkasteligt. Det var et særligt kapitel i Polens historie, og det er positivt, at vi i dag mindes dette også her i Europa-Parlamentet i Strasbourg. Det er en væsentlig del af Polens historie, men det er ikke kun et polsk anliggende, for Solidaritet - Solidaritet - har givet anledning til megen debat, skabt megen bevægelse og haft stor betydning uden for Polen.

Lad mig sige, at selv efter 25 år er Solidaritet også i mit land, Nederlandene, et velkendt begreb. Det, som var så specielt, var, at arbejderne på et skibsværft i Gdansk gjorde oprør, gik i strejke, men også at de blev støttet af en gruppe fremtrædende intellektuelle, som var parate til at vove pelsen og gøre modstand mod styret i Polen. Jeg tror i virkeligheden, det har været et eksempel på det bedste, arbejderbevægelsen, som vi har kendt den i Europa, kan give, den demokratiske arbejderbevægelse, som også har haft stor betydning i vores lande, når det gælder frihed, politisk bevidsthed og frigørelse.

Jeg tror også, det har været til inspiration for mange, ikke kun i de østeuropæiske lande, men også i Vesteuropa. Man forundredes ofte over, i alt fald i Nederlandene, hvilket mod de strejkende i Gdansk udviste ved på den måde at gøre modstand mod det kommunistiske styre.

Vi ved nu, set i bagklogskabens lys, at Solidaritets arbejde også markerede begyndelsen til enden på en fantastisk omvæltning i Polens historie. Vi kan nu sige, at Polen omsider har fundet sin rette plads som et frit land i Europa. Det er også det Polen, som vores interesse og opmærksomhed efter min opfattelse bør samles om. Polens frihedskamp og historien herom er en berigelse for vores kontinent. Historien om den polske blikkenslager bliver endnu mere grel set i lyset af denne historiske rolle.

Solidaritet lever fortsat i Polen og i polakkernes hjerter, det ser vi også igen i dag. Men Solidaritet fortjener samtidig at blive mindet som et lysende eksempel på europæisk plan.

 
  
MPphoto
 
 

  Erik Meijer (GUE/NGL). - (NL) Hr. formand, i det 19. århundrede og begyndelsen af det 20. århundrede var det socialistiske ideal et samfund, som beroede på ligeværd for alle mennesker og solidaritet mellem mennesker. Mennesker bør ikke være underordnet staten eller arbejdsgiverne. Vi bør selv i frihed kunne træffe vores valg og bygge samfundet op nedefra.

Socialisterne var bevidste om, at i et samfund, hvor den ene gruppe undertrykker den anden, kan ingen - heller ikke undertrykkerne - for alvor være fri. Set i det perspektiv ville den tids socialister, herunder socialisternes store tænker Karl Marx, afgjort have glædet sig over arbejdernes protest i Polen i 1970'ene og 1980'erne. Ethvert autoritært styre, som beskærer lønninger og ydelser og bevarer en lille gruppes privilegier, fortjener at møde massive protester og gå til grunde.

Arbejdernes protester er sædvanligvis rettet mod de store profithungrende arbejdsgivere eller mod en regering, som betragter sig som højreorienteret. I Polen så det ganske anderledes ud. Staten henholdt sig til socialismen, Marx' tankegods, fællesskabets besiddelse af produktionsmidlerne og ligeværd for alle. Staten var ikke produktet af arbejderklassens kamp, men af den afgrænsning af militære indflydelsessfærer, der var foretaget af sejrherrerne efter Anden Verdenskrig.

Befolkningen oplevede på det tidspunkt virkeligheden som diametralt modsat det, socialisterne hævder at stræbe efter. Det var en af årsagerne til, at jeg midt i 1980'erne talte ved en sammenkomst i Nederlandene for solidaritet med den undertrykte uafhængige fagbevægelse i Polen. Jeg har aldrig delt den opfattelse, at arbejderne bør være tilfredse, blot deres herskere kalder sig socialister eller kommunister.

I mellemtiden påberåber mennesker i og uden for Polen og med meget forskellige opfattelser sig arven efter Solidaritet. For nogle var der tale om tilbagevenden til det konservative Polen fra mellemkrigstiden under Pilsudski. For andre var der tale om et nødvendigt skridt i retning af at erstatte den karikatur af socialismen, der var opbygget efter 1945, med ægte socialistisk demokrati.

Indtil videre ser det ud til at være den første opfattelse, der har sejret. Personligt beklager jeg ikke dette resultat, men jeg betragter protesten mod uantagelige styrer som en ukrænkelig ret for alle og ser Solidaritet som et inspirerende eksempel.

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Tadeusz Masiel (NI). - (PL) Hr. formand, mine damer og herrer, fagforeningen Solidaritet har gjort det muligt for mig at være til stede her i Parlamentet i dag, og jeg skylder den evig tak herfor, og for ikke at være dømt til et liv bag jerntæppet. Havde det ikke været for Solidaritet, ville Berlinmuren være faldet på et senere tidspunkt, eller den ville måske have stået der endnu. Tjekkerne, slovakkerne og ungarerne havde tidligere forsøgt at vælte det djævelske system, men det var polakkerne og den polske pave, der til sidst havde held til at ophæve de aftaler, der var blevet indgået på Jalta. Jeg vil gerne i dag takke de vesteuropæiske lande og USA for deres støtte. Vi bør imidlertid ikke glemme, at Stalin ikke var den eneste skyldige part. Churchill og Roosevelt svigtede det halve Europa til fordel for Sovjetunionen, idet de håbede, at dette ville skabe fred og ro, og for at gøre det nemmere for dem selv.

Eksemplet med Solidaritet viser os, hvor mange år det kan tage at rette op på fejltagelser. Unionen er nu med Parlamentets samtykke ved at tage hul på de indledende forhandlinger med Tyrkiet. Jeg frygter, at dette vil vise sig at være begyndelsen til enden for Unionen, og dette beklager jeg meget, da jeg går ind for et samlet Europa. Vi bør udvise solidaritet over for hele verden, men ikke svigte Europa i internationalismens navn.

 
  
MPphoto
 
 

  Timothy Kirkhope (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, den omstændighed, at venstrefløjen netop er blevet stemt væk fra regeringsmagten i Polen, tilføjer denne debat ekstra skarphed. Jeg lykønsker hr. Saryusz-Wolski og Borgerlig Platform samt Lov- og Retfærdighedspartiet med deres sejr ved gårsdagens valg, og jeg er sikker på, Polen har en strålende fremtid foran sig under det nye lederskab.

Lech Walesa er den mest prominente personificering af Solidaritet og dets succes. Han var for nylig i Bruxelles for at modtage Parlamentets hyldest i anledning af den vigtige årsdag. Han har vundet stor hæder fra lande og organisationer i hele verden i anerkendelse af hans mod og vision, og måske er den største hæder, at han blev valgt til Polens præsident efter kommunismens fald.

Storbritannien har altid følt en særlig sympati for Polen, og dette kom til udtryk i begyndelsen af 1980'erne, da Polen befandt sig i en meget vanskelig periode. Det var en britisk konservativ udenrigsminister, Malcolm Rifkind, der rejste til Warszawa og blev den første vestlige politiker, der mødtes med repræsentanter for Solidaritet, en handling, der påvirkede det kommunistiske regime. Dette møde var symbolet på de stærke forbindelser mellem Storbritannien og Polen. I alle de forfærdelige år glemte vi i Storbritannien aldrig Polen, og vi var hele tiden overbevist om, at demokrati og frihed i sidste ende ville vinde, og at Polen igen ville indtage sin ærefulde plads i den europæiske familie.

Det er nemt at glemme, hvor hurtigt Europa har bevæget sig fremad fra de mørke dage, og hvordan livet var for dem, der levede under det kommunistiske tyrannis åg. Derfor er det så vigtigt, at vi aldrig glemmer, og da Polen indtog sin rette plads i EU sidste år, kan vi være sikre på, at dem, der led, og dem, der påførte lidelse, aldrig vil blive glemt. Solidaritet symboliserede dengang som nu håb for fremtiden, befolkningens faste beslutning om at skabe et bedre liv for sig selv og deres familier og en urokkelig tro på den menneskelige naturs styrke. Politiske systemer kan betvinge viljer og udslette individualitet, men de kan aldrig kvæle ønsket om frihed. Vi gør alle vel i at tage ved lære af Solidaritets historie.

 
  
MPphoto
 
 

  Athanasios Pafilis (GUE/NGL). - (EL) Hr. formand, jeg kan fortælle de foregående talere, at skibsværfterne i Gdansk, hvor 25-årsdagen for indledningen af Solidaritets strejker i 1980 blev fejret, tidligere beskæftigede 6.000 arbejdstagere. I dag, hvor værfterne er blevet privatiseret, er 2/3 af de ansatte blevet fyret. Det skete i 1990'erne.

Hr. Walesa og Solidaritet indledte selvfølgelig ikke nogen strejke, da det var dem, der fyrede dem. I Gdansk, som De bruger som symbol, hersker fattigdom. Arbejdsløsheden er over 15 %. I det "frie" Polen lever arbejdende landmænd, de nederste befolkningslag, under meget ringe vilkår. Levestandarden falder brat. 14 år efter socialismens fald forbruger polakkerne mindre, også af basale fødevarer, end de gjorde i 1980. Alle sociale landvindinger er gået tabt. Fremmed kapital plyndrer landet. Landmændene tilintetgøres, og nye storgodser oprettes.

Begivenhedernes gang har således vist, at Solidaritet var en trojansk hest, som genindførte kapitalismen i Polen. Lederne narrede arbejdstagerne. De fremsatte arbejdervenlige krav, lokkede dem i en fælde og bragte dem i denne situation. De fik økonomisk og politisk støtte fra USA og andre regeringer i kapitalistiske lande, som i dag nyder godt af enorme fortjenester til kapitalen og skaber fattigdom for den polske befolkning.

Jeg kan fortælle de foregående talere, at Walesas slagord om frihed til og solidaritet med arbejderne førte dem i armene på kapitalisterne - forarmede, underkuede og uden rettigheder.

Hvad demokratiet i Polen angår, vil jeg nøjes med at give Dem et enkelt tal: 20 % stemte i de seneste valg til Europa-Parlamentet. Det er, hvad de mener om EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Zbigniew Zaleski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand, jeg vil gerne sige til den tidligere taler, at arbejderne og de andre ikke for nogen pris ønsker at skrue udviklingen tilbage til tiden før Solidaritet.

Der er få begivenheder, man har lyst til at tale om med stolthed og glæde, især i Parlamentet. Det er min opfattelse, at "solidaritet" er et begreb, der fortjener en særskilt plads i alle encyklopædier. Det er ikke let at udvise solidaritet. Det er ofte nødvendigt at give køb på egne interesser, nationale interesser og muligvis også på højere interesser. EU er ikke en sammenhængende enhed som en nation, en etnisk gruppe eller måske en politisk gruppe. Derfor er der behov for solidaritet. Det skyldtes udelukkende den beslutsomhed og solidaritet, der blev udvist af arbejdere, studerende, landmænd, akademikere og nogle gange af politi- og militærfolk, som nægtede at lade sig skræmme, samt den solidaritet, der blev udvist af folk fra andre lande, at det var muligt at tvinge dinosaurusserne, der klamrede sig til magten, til at overgive denne. Dette gjorde det muligt for almindelige mennesker at genindføre ordentlige værdier.

Hvis vi formår at forstå betydningen af Solidaritet-bevægelsen og at tage ved lære af denne historiske erfaring, kan vi gøre os forhåbninger om, at de foranstaltninger, der vedtages gennem Parlamentet, vil blive gennemført. Vi vil også kunne gøre os forhåbninger om, at det koordinerede organ, kendt som Unionen, gradvist vil blive en realitet.

Europa er alt for kompleks og forskelligartet til, at dette mål kan blive opfyldt uden solidaritet. Denne solidaritet skal understøttes i Parlamentet, i Kommissionen og gennem uddannelses- og kulturprogrammer. Solidaritetsfølelsen skal indpodes i alle europæere. Vi bør samtidig udvikle en mere vidtrækkende solidaritet, som man kunne kalde overkontinental, der kan bidrage til at løse de problemer, som menneskeheden står over for. Lad mig understrege, at solidaritet er en forudsætning for Europas og hele menneskehedens fremtid.

I 1980 havde solidaritet sit udspring i Úwidnik og Lublin, og den har betydet, at vi i dag kan drøfte grundlæggende værdier i Parlamentet.

Vi skal i dag udvise en europæisk solidaritet, der sikrer, at medlemmerne om 25 år vil kunne udtrykke sig i lignende vendinger om Parlamentet og Kommissionen af i dag og tillægge dem en fremtrædende rolle i den historiske proces, vi alle er en del af.

 
  
MPphoto
 
 

  Anna Ibrisagic (PPE-DE). - (SV) Hr. formand, i dag fejrer vi 25-årsdagen for det polske Solidaritet og drøfter dets budskab til Europa. Vi mindes de dage og måneder, hvor det polske folk havde fået nok, de dage og måneder, hvor de polske arbejdere strejkede i Gdansk. Kampen, som igangsatte så meget mere end bare kampen for Polens frihed, den igangsatte kampen for hele Østeuropas frihed. Den første sten i Berlinmuren faldt ikke i Berlin, men i Gdansk. Men vi glemmer ofte, at der forud for strejken og enigheden i Gdansk lå mange års polsk modstand mod kommunismen. Mange kæmpede for friheden på forskellig vis og hver for sig, men der var ingen forenet kraft, som samlede alle polakker om den samme tanke. Først da der kom en polsk pave til Vatikanet, indså polakkerne, at deres åndelige arv forenede dem, og at der fandtes kræfter, som ville bære dem frem til uafhængighed og selvstyre, og sådan blev det også.

Jeg selv boede på det tidspunkt i det kommunistiske Jugoslavien og mindes tydeligt billederne fra Gdansk. Jeg kunne ikke forstå, at nogen rent faktisk troede, at det ville lykkes at bringe kommunismen til fald. Da befolkningen i Serbien næsten to årtier senere protesterede mod Milosevics styre, havde de lært meget af Solidaritet. De havde lært, at totalitære styrer ikke holder evigt, men rent faktisk kan falde. De havde også lært, at demokrati skal komme indefra, og at det er et forenet folk, der kæmper for sin frihed, som vinder. Solidaritet havde allerede sendt det vigtigste budskab til Europa. Min kollega Jonas Sjöstedt fra Sverige, som tilhører et parti, hvis partileder stadig kalder sig kommunist, holdt netop en tale, hvor han hyldede Solidaritet, en bevægelse, som kæmpede netop mod kommunismen. Dette er også et budskab, som Solidaritet sendte til Europa, nemlig det budskab, at Europa ikke tolererer hverken det kommunistiske eller nogen andre diktaturer eller totalitære eller underkuende systemer. Europas fremtid ligger i friheden, og friheden forsvarer vi alle, i dag helt særligt ved at give udtryk for vores anerkendelse og taknemmelighed over for befolkningen i Polen og Østeuropa for den kamp for det frie Europa, som de førte i 1980'erne og 1990'erne.

 
  
MPphoto
 
 

  Bogusław Sonik (PPE-DE). - (PL) Hr. formand, Solidaritet var et ganske særligt eksperiment, hvor et samfund udviklede sig på grundlag af fælles værdier og tiltro til friheden.

I august 1980 fremsatte polske arbejdere krav om pressefrihed, religionsfrihed og mere end noget andet frihed til at etablere frie fagforeninger og et stop for forfølgelser på grund af overbevisning. Millioner af polakker sagde nej til kommunisme, og dette var begyndelsen til enden for det kommunistiske diktatur. Vi opfordrede de østeuropæiske lande til at gå ind i kampen for borgerrettigheder, herunder opbygge et civilsamfund. Dette gjorde vi med beslutsomhed og en stærk tro på, at frihed kan vindes på trods af alle åbenbare politiske restriktioner. Mange millioner mennesker engagerede sig på solidarisk vis i deres lands skæbne, et land, der var frit i 16 måneder indtil den 13. december, hvor general Jaruzelskis kommunistiske diktatur slog ned på denne bevægelse ved et statskup. Det var imidlertid umuligt at undertrykke eller ødelægge os, og vi fortsatte med at leve som frie mennesker. Kommunismen blev dødeligt såret på skibsværftet i Gdansk i august 1980 og fik nådesstødet ni år senere i 1989.

Andre europæiske lande hjalp os med at kæmpe. Både Frankrig, Tyskland, Italien og Det Forenede Kongerige støttede os. Dette gav os mod og en tro på vores egen styrke, og jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at takke dem, der stod ved vores side dengang. Vi overlevede takket være jer med en stærk tro på, at Europa tænkte på os, og at vi ikke var blevet glemt.

I hvor høj grad kan idealer om solidaritet bevæge hjerter og sind i vor tid? Når vi i dag reflekterer over Solidaritet, reflekterer vi over Europas karakter. Europa er mere end en økonomi og et marked. Det repræsenterer også de værdier, der gør Det Europæiske Fællesskab til noget stort. Europa er en familie af nationer, der bærer på en kristen kulturarv. Solidaritet blev grundlagt på kristne principper, og bevægelsen kæmpede for at vække det bedste i mennesker. Jeg taler her om at tage ansvar for hinanden og om at være parat til at hjælpe mennesker i nød. Den etik, som Solidaritet har stået for, kan medvirke til at skabe en moderne vision om Europa, der vil vække global interesse. Når man i dag reflekterer over Solidaritet, betyder dette også, at man reflekterer over, hvordan man kan imødegå national egoisme i Unionens 25 medlemsstater. Jeg tror på, at dette kan lade sig gøre.

Jeg tror på et solidarisk Europa, en Union, der er konkurrencedygtig, men som samtidig kan udvise solidaritet over for de små og de svage. Jeg tror på en Union, der vil holde Solidaritets og frihedens fane højt og være til inspiration for de lande, der ikke har frihed og solidaritet.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Tunne Kelam (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, for 25 år siden havde polske arbejdere og intellektuelle held til at skabe et demokratisk borgerligt alternativ til de stramme kommunistiske strukturer. Solidaritet startede den proces, der førte til, at de østeuropæiske lande blev helt fri for totalitær undertrykkelse. Den anden lunge i det samme europæiske fædreland begyndte, for at citere pave Johannes Paul II, at tilføre ilt og selvrespekt til millioner af østeuropæere.

Polen er et symbol for Europa. Det var det første offer for alliancen mellem Hitler og Stalin, som sammen startede Anden Verdenskrig. Den polske nation oplevede det værste af begge disse diktaturer. Det er måske ikke tilfældigt, at den sejr, som arbejderne i Gdansk vandt, banede vejen for genforeningen af Europa.

Jeg tror, at Solidaritets største fortjeneste var dets evne til at forene alle sektorer i samfundet. Det var ikke muligt uden en moralsk vækkelse, uden den spirituelle dimension, som en polsk pave blev legemliggørelsen af, påmindelsen om og inspirationen til. Det vigtige budskab, som Solidaritets sejr sender, er fortsat, hvordan man finder både styrke og balance i den passionerede søgen efter retfærdighed og Europas evige spirituelle værdier.

Hvis vi lytter til dette budskab, vil det sandsynligvis hjælpe os til at overvinde den europæiske identitetskrise, som der har været tale om i dag, fordi Solidaritet er blevet en del af den europæiske identitet. Vi har mulighed for at beslutte, at den 31. august skal fejres som en dag for frihed og solidaritet, men en anden dato af europæisk betydning må også huskes. Den 23. august, den dato, hvor nazi-sovjet-pagten blev underskrevet i 1939, bør vi mindes ofrene for både kommunismen og nazismen. Først da vil det berømte slogan "Aldrig igen" også omfatte ofrene for kommunismen.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Jeg har modtaget fire beslutningsforslag(1), jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag kl. 12.00.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

 
  
MPphoto
 
 

  Filip Andrzej Kaczmarek (PPE-DE). - (PL) Fagforeningen Solidaritet er ikke udelukkende en del af Polens arv. Solidaritet, herunder bevægelsens værdier og moral, bør også udgøre en del af hele Europas, endog hele verdens, arv. Dette er netop baggrunden for, at det er vigtigt, at Solidaritet bliver lagret til evig tid i den europæiske bevidsthed. Som angivet i vores beslutning indledte arbejderne i Gdansk for 25 år siden et nyt kapitel i den europæiske kamp for brød og frihed. Det var arbejderne fra Poznañ, hvor jeg kommer fra, der rent faktisk indledte kampen for 49 år siden. Den 28. juni 1956 blev flere af disse dræbt af kommunisterne. De døde, fordi de krævede brød og frihed. Heldigvis døde disse arbejdere ikke forgæves, heller ikke de arbejdere, der døde i december 1970.

Solidaritet har global betydning, idet det var en fredelig, men også sejrrig bevægelse. Solidaritets historie skaber optimisme og tiltro, da den viste, at selv et kommunistisk totalitært regime kunne væltes uden voldsanvendelse. Det ville være vidunderligt, hvis alle mennesker underlagt undertrykkende regimer kunne anvende Solidaritets metoder og værdier i kampen for frihed, værdighed og menneskerettigheder. Solidaritet viste, at det giver mening at håbe på et bedre liv, og at udholdenhed og tro på egne principper vil bære frugt. Jeg er overbevist om, at EU med 25 medlemsstater ikke ville eksistere i dag, hvis Lech Walesa og hans kammerater ikke havde handlet, som de gjorde for 25 år siden.

 
  

(1)Se protokollen.


14. 1. Kreditinstitutters virksomhed 2. Investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A6-0257/2005) af Radwan for Økonomi- og Valutaudvalget 1. om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om omarbejdning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF af 20. marts 2000 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (KOM(2004)0486 - C6-0141/2004 - 2004/0155(COD)) og 2. om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om omarbejdning af Rådets direktiv 93/6/EØF af 15. marts 1993 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag (KOM(2004)0486 - C6-0141/2004 - 2004/0159(COD)).

 
  
MPphoto
 
 

  Charlie McCreevy , medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, jeg vil gerne indledningsvis takke Alexander Radwan og Økonomi- og Valutaudvalget for det glimrende arbejde, der er blevet udført i forbindelse med denne sag. Lad mig understrege, at arbejdet med kapitalgrundlagsdirektivet er et meget fint eksempel på effektivt samarbejde mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen. I betragtning af spørgsmålets komplicerede karakter mener jeg, at der virkelig er blevet skabt resultater.

Med henblik på at sikre den finansielle stabilitet på det europæiske marked og lige vilkår, ikke kun inden for EU, men på de globale, finansielle markeder i forhold til de lande, der også følger Basel II-processen, er det vigtigt, at der sker en almindelig anerkendt modernisering af tilsynsrammen for såvel kreditinstitutter og investeringsselskaber.

Vores forslag er blevet udarbejdet i tæt samarbejde med medlemsstaterne og finanssektoren og har været underlagt en omfattende høringsprocedure. Det er i overensstemmelse med Basel II-aftalen, men der er taget hensyn til særlige europæiske forhold i det omfang, det er nødvendigt. Selv de seneste forslag vedrørende handelsrelaterede aktiviteter vil blive indarbejdet.

Med dette forslag indføres en lovgivningsramme for finansielle aktiviteter i EU. Der er tale om en forbedring af den nugældende tilsynsordning, der primært er baseret på regulatoriske kapitalkrav. Den nye ordning vil være solidt funderet på tre søjler. For det første mere risikofølsomme regulatoriske kapitalkrav, der er mere på linje med bankernes egen praksis, for det andet en forbedret tilsynsproces med henblik på at sikre, at disse nye krav i højere grad tilpasses markedet, og for det tredje oplysningskrav, der vil forbedre gennemsigtigheden og markedsdisciplinen. Dette forslag indebærer en ændring af overvågnings- og risikostyringsstrategien, således at den bliver helt igennem mere avanceret.

Hvis dette forslag vedtages, vil EU være den første internationale organisation, der gennemfører den nye Basel II. Det vil være et vigtigt skridt på vejen mod et bedre tilsyn med bankerne og vil fremme effektiviteten på de europæiske finansielle markeder.

Jeg ønsker nu at drøfte spørgsmålet om komitologi. Som vi alle ved, hænger dette spørgsmål sammen med det generelle spørgsmål om Rådets og Europa-Parlamentets beføjelser i henhold til komitologiprocedurerne. Vi må sikre, at lovgivningsprocessen ikke stopper. Jeg tror ikke, at borgerne i EU og den finansielle sektor vil kunne forstå, at vigtige lovgivningsforslag såsom dem, vi behandler i dag, bremses på grundlag af et spørgsmål om f.eks. komitologiproceduren - hvor vigtigt det end måtte være.

Vi må på pragmatisk vis finde frem til en smidig, lovgivningsmæssig løsning vedrørende de komitologimæssige bestemmelser i kapitalgrundlagsdirektivet. Jeg glæder mig over de bestræbelser, som Europa Parlamentet og Rådet har gjort for at nå til enighed om dette spørgsmål. Jeg tror, at vi alle er enige om, at det er i alle tre institutioners interesse, at dette forslag vedtages under førstebehandlingen, ligesom markedet også ønsker dette.

Idet komitologispørgsmålet er af generel karakter, må vi se på spørgsmålet i dets generelle kontekst. Kommissionen forelagde i 2002 et forslag til ændring af komitologiafgørelsen fra 1999, der blev efterfulgt af et ændret forslag i 2004. Der var i dette forslag allerede blevet taget højde for vigtige punkter i Europa-Parlamentets henstillinger, især at Europa-Parlamentet og Rådet bør have de samme beføjelser i forbindelse med komitologiprocedurerne.

Det skyldes i høj grad Parlamentets, og især ordførerens, stædighed, at Rådet nu vil genoptage arbejdet med at ændre komitologiafgørelsen på grundlag af Kommissionens ændrede forslag.

Jeg glæder mig over formandskabets initiativ til at nedsætte en gruppe af formandskabets venner, der har til opgave at få gang i drøftelserne af Kommissionens forslag i Rådet. Det er et vigtigt skridt fremad. Europa-Parlamentet må omgående angive, om Parlamentet fortsat støtter Kommissionens forslag, og hvis ikke dette er tilfældet, må Parlamentet klart angive, hvad man ønsker. Kommissionen er parat til at samarbejde med både Parlamentet og Rådet, således at der hurtigst muligt findes frem til en tilfredsstillende løsning på dette vanskelige spørgsmål.

Lad mig derudover blot komme med enkelte bemærkninger. Jeg forstår Europa-Parlamentets interesse i at gøre spørgsmålet om Parlamentets beføjelser til at overvåge Kommissionens udøvelse af sine gennemførelsesbeføjelser til et langt mere uopsætteligt spørgsmål. Men at indføre en solnedgangsklausul, der træder i kraft den 1. januar 2007, er for kort en tidsfrist. Der er en alvorlig fare for, at en så drastisk nedsættelse af solnedgangsklausulens varighed vil sende et forkert og farligt signal til markedet, således at det bliver meget uvist, om de nødvendige gennemførelsesforanstaltninger vil kunne vedtages.

Rådet har angivet, at en periode på minimum to år er acceptabel. I lyset af de drøftelser, der har fundet sted, mener Kommissionen, at dette er en realistisk periode. Indførelsen af en så kort tidsfrist for udøvelsen af gennemførelsesbeføjelserne - langt kortere end den normale frist på fire år - understreger klart, at der omgående skal findes en sammenhængende, bæredygtig og afbalanceret løsning på spørgsmålet om den overvågning af Kommissionens gennemførelsesbeføjelser, der varetages af lovgivningsmyndighedens to grene. Alle institutioner må samarbejde, således at man kan finde frem til en løsning så hurtigt som muligt. I denne forbindelse bemærker Kommissionen, at i første halvår af 2007 vil de første solnedgangsklausuler i henhold til den såkaldte Lamfalussy-proces medføre en gradvis suspendering af Kommissionens gennemførelsesbeføjelser i henhold til to direktiver - konglomeratdirektivet og markedsmisbrugsdirektivet - af henholdsvis den 11. februar 2007 og den 12. april 2007.

Idet Kommissionen skal overholde de forpligtelser, der er blevet indgået af den forrige kommissionsformand, Romano Prodi, og min forgænger, Frits Bolkestein, som følge af Europa-Parlamentets godkendelse af Lamfalussy-processen, har Kommissionen forståelse for, at det ville være problematisk at få fornyet gennemførelsesbeføjelserne i henhold til disse direktiver, så længe der ikke er fundet frem til en generel løsning på komitologispørgsmålet. Dette faktum bør motivere alle institutioner til at gøre fremskridt. Såfremt der ikke opnås enighed, vil dette ikke kun ødelægge samarbejdsklimaet mellem institutionerne, det ville også være skadeligt for den videre udvikling af et integreret marked for finansielle tjenesteydelser, der er meget afhængigt af, at der i rammelovgivningen vedtaget efter den fælles beslutningsprocedure er indarbejdet effektive gennemførelsesbeføjelser. Jeg ønsker at tilføje, at andre politikområder også vil blive berørt, såfremt der ikke opnås enighed om komitologispørgsmålet.

Inden jeg slutter, vil jeg gerne gentage min opfordring til både Parlamentet og Rådet om at arbejde konstruktivt på at finde frem til en løsning. Kommissionen vil på sin side bistå i det omfang det er muligt, således at den nye forståelse for spørgsmålets uopsættelighed fastholdes. Kommissionen har længe erkendt, at der skal findes en løsning, og det er min opfattelse, at tiden nu er moden.

Jeg glæder mig til at høre Deres bemærkninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Radwan (PPE-DE), ordfører. - (DE) Hr. formand, kære kolleger, hr. kommissær, jeg vil gerne indlede med - og det er ikke blot en formalitet denne gang - at sige tak til mine kolleger, skyggeordførerne og også alle medlemmerne af udvalget for det konstruktive samarbejde i forbindelse med direktivet. Jeg vil også gerne takke Kommissionen for vores samarbejde i de seneste år - det er jo ikke et projekt, der er blevet afsluttet fra den ene dag til den anden - og for at gøre det muligt for os at komme videre. Det kan efter min mening være et godt eksempel på, hvordan vi fremover kan samarbejde inden for lovgivningsanliggender.

Jeg vil starte med at dryppe lidt malurt i bægeret. Jeg vil gerne knytte an til det, udvalgsformanden sagde: Vi har her en lovgivningsprocedure med vidtrækkende betydning for europæisk erhvervsliv og for de mellemstore virksomheder. Og, hr. formand, jeg vil gerne som stedfortræder for vores formand informere Dem, men også administrationen om, at Parlamentet har den fulde lovgivningskompetence her. Hvis De gennemgår denne uges dagsordener, kunne De måske finde et andet område, en anden holdning, men De mener virkelig, at alle punkter, der bliver diskuteret i løbet af ugen, har højere prioritet end retsakter, vi vedtager i proceduren med fælles beslutningstagning. Jeg vil også gerne nævne Doorn-betænkningen, der ligeledes vedrører Parlamentets fulde lovgivningskompetence.

Vi har fra Parlamentets side altid understreget med hensyn til dette direktiv, at det er vigtigt for os at gøre visse områder Basel-kompatible. Basel er en international aftale. De mellemstore virksomheder har altid været vigtige for os. Det har altid været vigtigt for os, at der gælder særlige regler for de små banker, så de fortsat kan klare sig i konkurrencen. Her kan jeg nævne den delvise anvendelse, her kan jeg nævne kravet i betænkningen om, at de banker, der fremover vælger standardmetoden, ikke må blive diskrimineret af det nationale tilsyn, fordi de vælger standardmetoden. Her kan jeg nævne det kornede i Kommissionens forslag, der blev indgået aftale om i Basel, men som ikke længere står i Parlamentets beslutning, og som heller ikke må blive indført igen ad bagvejen. Jeg vil gerne påpege, at der ud fra den betragtning også er behov for en gennemførelse i de nationale parlamenter og inden for bankernes tilsynspraksis.

Så er der nogle nye ting i direktivet, som vil ændre finanstilsynet i Europa. Jeg kan blot nævne lead superviser, et system, ifølge hvilket en tilsynsførende fremover kan omgøre en anden tilsynsførendes resultat ved godkendelsen af den interne kreditvurdering. Her er vi på vej hen imod et europæisk marked. Jeg vil gerne nævne - og her var der stor enighed i Parlamentet - offentliggørelsen af kreditvurderingen, som er vigtig netop for de mellemstore virksomheder. Jeg er også taknemmelig for, at Rådet endelig har accepteret Parlamentets kompromisforslag. Der blev ført lange diskussioner om intergroup exposures. Jeg sagde fra starten, at vi altid bør behandle risikoen ens ved bankintern kredit, og det netop set ud fra en risikobetragtning. Der er jo ikke tale om et konkurrencedokument, men derimod et risikodokument. Her bør vi ikke fastlægge nogen strukturer, fordi vi har forskellige strukturer i Europa. Vi kan ikke sige, at den ene struktur er bedre end den anden. Men vi skal afveje tingene. Også her har vi fundet et kompromis. For så vidt har vi fået et godt resultat på den materielle side. Det springende punkt er og bliver komitologien. Jeg vil gerne understrege, at Økonomi- og Valutaudvalget altid har støttet komitologien i Lamfalussy-proceduren. Den er efter vores mening et rigtigt og vigtigt punkt, når det handler om at gennemføre en hurtig lovgivning, der opfylder markedets behov. Men vi har altid set på den daværende Lamfalussy-aftale ud fra muligheden for en forfatning, idet der var planlagt en call back-mekanisme. Vi har ikke behov for nogen forfatningsdiskussion i dag. Men hvis vi fremover udarbejder yderligere Lamfalussy-komitologidirektiver, er det nødvendigt at indgå en ny aftale, der garanterer Parlamentets rettigheder, idet vi både kan uddelegere og "tilbagekalde" rettigheder. Med "tilbagekalde" mener jeg mulighed for at udøve en bedre kontrol, mulighed for definitioner, men også en generel tilbagekaldelse af bemyndigelser, hvis noget skulle gå i den forkerte retning.

Eftersom jeg ikke kan få ordet i forbindelse med Doorn-betænkningen, vil jeg gerne understrege følgende: I beslutningen i Doorn-betænkningen er der et bestemt område, der bliver undtaget. Det er imidlertid fremover Økonomi- og Valutaudvalget, der er ansvarligt for de internationale revisionsstandarder. For mig hører de internationale revisionsstandarder imidlertid - også selv om det ikke skulle blive vedtaget i morgen - ligeledes hjemme i denne aftale. Det kan ikke være rigtigt, at det fremover bliver internationale organer, der fastlægger definitionerne, og at disse bliver gennemført uden Parlamentets kontrol. Jeg vil blot minde om, at vi for ikke så længe siden havde besøg her i Parlamentet af folk fra IAS' forvaltningsråd, der erklærede, at de arbejdede for standarder for små og mellemstore virksomheder. Vi vil ikke - og det siger jeg også helt klart til Kommissionen - acceptere disse standarder uden en passende kontrol. Jeg håber, at vi er på rette vej her. Jeg vil gerne over for formandskabet udtrykke mit håb om, at det tager de kompromiser, vi har fremlagt i dag, op. Jeg er optimistisk, hvad angår datoen for udløbsklausulen, men også hvad angår overvejelserne, med hensyn til at vi finder frem til et godt kompromis denne uge, og at vi får gennemført tingene ved førstebehandlingen. Jeg hører fra mange medlemsstater, at de allerede gør disse ting nu, og jeg tror, vi er godt på vej til at nå det ønskede. Det er op til Rådet.

 
  
MPphoto
 
 

  Harald Ettl (PSE), ordfører for udtalelsen fra Retsudvalget. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, Retsudvalget hilser det kompromis, ordføreren har udarbejdet, velkommen. Ordføreren for udtalelsen giver udtryk for sin støtte til de fleste målsætninger og den nødvendige ajourføring af reglerne på baggrund af de væsentlige fremskridt i teknikkerne for risikomåling og styring inden for de finansielle tjenester. Hun foreslår imidlertid også ændringer, der kan bidrage til en forenkling af kapitalkravssystemet. Flere af ændringsforslagene vedrører de nationale skønsmuligheder, der bør udgå for at øge harmoniseringen af lovgivningen på det indre marked. Mange af forslagene anbefales i øvrigt også af nationale tilsynsførende.

Derudover mener ordføreren for udtalelsen, at EF-traktatens artikel 47, stk. 2, er velvalgt som retsgrundlag for dette forslag. Nærhedsprincippet er blevet respekteret, da direktivet er det mest passende middel til at nå de ønskede mål. I og med at direktiverne er begrænset til det nødvendige, er proportionalitetsprincippet også overholdt.

I tilslutning hertil vil jeg gerne komme med et par bemærkninger til komitologien set fra Retsudvalgets synspunkt, men også set fra Økonomi- og Valutaudvalgets synspunkt. Sidstnævnte vil jeg komme ind på efterfølgende. Da de finansielle markeder og bankerne er underlagt hastige forandringer, og der til stadighed skal udvikles nye produkter og produktkombinationer, skal det også være muligt at videreudvikle bank- og tilsynslovgivningen. Basel II må ikke forfalde til et selvbetjeningsregelsæt for finansielle instrumenter, men skal derimod altid have beskyttelsen af kreditorer, investorer og forbrugere for øje. Men den dialog mellem lovgiverne og de tilsynsførende på den ene side og bankerne på den anden side på både nationalt og europæisk plan, der refereres til i Lamfalussy-proceduren, kan også bidrage til et mere funktionelt tilsyn. Jeg fortsætter punktet senere.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel García-Margallo y Marfil, for PPE-DE-Gruppen. - (ES) Hr. formand, hr. kommissær, velkommen til Parlamentet. Min rolle i denne forhandling er udelukkende at forklare, hvad der er sket i Parlamentet på komitologiområdet, og give min ubetingede støtte til ordføreren, min kollega hr. Radwans holdning.

Komitologiproblemerne begyndte allerede for et par år siden, da Kommissionen sendte Parlamentet handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser, hvor der blev foreslået en hurtig iværksættelse af nogle og fyrre foranstaltninger vedrørende finansielle tjenesteydelser.

Dengang fik vi at vide, at den almindelige lovgivningsprocedure var for langsom til at holde trit med hastigheden på finansmarkederne. Jeg tog ordet her for at sige, at det i langt de fleste tilfælde ikke var Parlamentet, men Rådet, der var ansvarlig for denne forsinkelse.

Næste skridt var det, vi kender som Lamfalussy-rapporten, efter at den person, der stod i spidsen for udarbejdelsen af den, og som for at komme med en løsning og for at tilpasse procedurens hastighed til hastigheden på markederne foreslog at opdele lovgivningen i to niveauer. Første niveau: generelle principper, grundlæggende retningslinjer. Andet niveau: konkrete retsregler. Niveau et, fælles beslutningstagning. Niveau to, fuldstændig udelukkelse af Parlamentet. Vi blev bedt om at give afkald på de beføjelser, som udgør ethvert europæisk parlaments privilegier og retsgrundlag.

Naturligvis udtrykte Europa-Parlamentet sin mistro hertil. Vi ønskede simpelthen at have den samme position som Rådet. Hvis der blev gået over stregen, såfremt mandataren ikke henholdt sig til indholdet i sine beføjelser, ønskede vi en tilbagekaldelse, en såkaldt call back.

Det var ikke muligt på daværende tidspunkt, fordi traktaterne ikke tillod det, og vi ventede derfor på forfatningen. Det var en overgangssituation, og det vil jeg gerne understrege, og derfor påberåber jeg mig her den ophørsklausul, som hr. Radwan har henvist til. Indtil da er det nødvendigt at nå frem til en aftale, som forener de to mål, nemlig en hurtig lovgivningsprocedure og respekt for Parlamentets beføjelser, som det som ethvert andet parlament har kæmpet hårdt for i tidens løb. Endelig vil jeg gerne forklare vores mistro ved at minde om, at en spansk politiker, der er kendt for sin evne til at fifle med reglerne, sagde "De kan lave loven, men lad mig lave reglementet". Det er den fare, der bekymrer os.

 
  
  

FORSÆDE: Manuel António DOS SANTOS
Næstformand

 
  
MPphoto
 
 

  Harald Ettl, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, først en stor tak til ordføreren for den samarbejdsvilje, han har lagt for dagen. Der er taget højde for de punkter, der er vigtigst for Socialdemokratiet. Vi bekender os til et internationalt afstemt og ensartet banktilsyn i EU, hvor især bankernes regulatorisk nødvendige egenkapital i højere grad skal afstemmes efter forretningsricisiene. Kun på den måde kan opsparernes sikkerhed øges og deres opsparinger beskyttes mod bankkonkurser.

Moderne banker er så at sige de private husholdningers formueforvaltere og bogholdere, og derudover er bankerne rådgivere og formidlere på de finansielle markeder. Deres konkurrenceevne er en forudsætning for nationaløkonomisk effektive finansieringer og kapitalinvesteringer. Hvad angår disse finansieringer, spiller infrastrukturen, boligbyggeriet, kommunerne, energisektoren og ikke mindst de små og mellemstore virksomheder en vigtig rolle for videreudviklingen i EU. Risikovægtningen i forbindelse med disse finansieringer og de dermed forbundne egenkapitalomkostninger for bankerne samt renteudgifterne for låntagerne svarer i Basel II til objektive forhold.

Vedtagelsen af mine ændringsforslag om lempelse af detailengagementerne over for små og mellemstore virksomheder eller hensyntagen til regionale regeringers og lokale myndigheders ansvar ved beregningen af risikovægtningen runder dette billede af. Basel II bør derfor ikke føre til en reduktion eller fordyrelse af finansieringen. Bankerne har også et nationaløkonomisk ansvar, og Basel II må ikke blive misbrugt som påskud til skade for eller på bekostning af låntagerne.

Basel II skal også skabe samme konkurrencebetingelser mellem de store bankkoncerner og de regionale sparekasser og kreditforeninger. Derfor er jeg tilhænger af en så udpræget objektivitet som muligt ved behandlingen af de såkaldte interbanklån. Jeg vil ikke mindst gerne påpege det dobbelte ansvar, der nu påhviler de nationale tilsynsførende, både hvad angår revisionen af bankernes forfinede risikomålingsmetoder og støtten til banker med grænseoverskridende virksomhed i forbindelse med samarbejdet mellem tilsynet i hjemlandet og i værtslandet.

Jeg vil ikke mindst også gerne henvise til komitologiproceduren igen. Det, Europa-Parlamentet forlanger i form af informations- og gennemsigtighedsregler for Basel II, er faktisk en selvfølge for en moderne lovgivning. Det bør der også fremover tages højde for i forbindelse med recall-lovgivningen. Fra Rådets side ønsker vi en garanti for, at der kommer en solid aftale i stand om senest to år, således at også Parlamentet kan udøve sine demokratiske rettigheder og pligter.

 
  
MPphoto
 
 

  Wolf Klinz, for ALDE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, kære kolleger, Basel II bliver gennemført i EU med dette direktivforslag. Dermed dannes grundlaget for at styrke stabiliteten på de finansielle markeder. Banktilsynet kan udformes mere effektivt, og risikoaspektet tillægges større betydning. Derudover fastlægges der minimumsstandarder for risikobetonede forretninger.

I Økonomi- og Valutaudvalget har vi drøftet Basel II indgående og behandlet ca. 900 ændringsforslag. Hertil kom en lang række kompromisændringsforslag, som ordføreren, hr. Radwan, har udarbejdet sammen med hr. Ettl og mig. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tak for det meget tillidsfulde og konstruktive samarbejde. I de efterfølgende trojkadrøftelser accepterede Rådet en lang række af Parlamentets ændringsforslag, og vi har aftvunget det ikke helt få indrømmelser og kompromiser, således at den teknisk-materielle del af Basel II kan betragtes som afbalanceret. Som liberal glæder det mig især, at det er lykkedes at nå frem til nogle bestemmelser, der kan sikre fair konkurrencebetingelser mellem de forskellige grupperinger i banksektoren.

De Liberale og Demokraterne støtter udtrykkeligt den foreliggende pakke. Denne pakke indeholder to forslag om islamiske lån og realkreditlån og et om energiselskaber, som vi personligt ikke bifalder, for Basel II bør ikke anvendes som middel til at skabe særlige beskyttelsesforanstaltninger eller særlige situationer for bestemte industribrancher. Alligevel stemmer vi for pakken som helhed.

Vi har ligeledes stillet ændringsforslag om trading book. Det er meget positivt, at disse nu kan blive vedtaget som led i Basel II-afstemningen takket være Kommissionens gode og hurtige arbejde, og der således kan sikres en konsekvent anvendelse på dette område.

Der er et andet område, der bliver diskuteret i forbindelse med Basel II - alle talere har allerede været inde på det - og det er naturligvis komitologispørgsmålet. Ingen sætter spørgsmålstegn ved betydningen og nytten af komitologiproceduren. Takket være den kan man hurtigt udstede gennemførelsesbestemmelser til basisretsakter. Dog må Parlamentets rettigheder ikke blive undergravet som følge af denne procedure. Parlamentets rettigheder bliver styrket i henhold til forfatningstraktaten. Selv om traktatens fremtid er uvis, er Parlamentets interesser af allerstørste betydning og aktualitet. Trojkaforhandlingerne har vist sig at være særligt vanskelige, hvad angår komitologien, hvilket var forventeligt. Efter et ugelangt pres fra vores side har Rådet nedsat en arbejdsgruppe ved navn "gruppen af formandskabets venner" - kommissær McCreevy var inde på det - og har således for første gang anerkendt, at der er brug for en ny interinstitutionel aftale, og at der er behov for handling. Løfter alene må dog ikke være nok for os. Vi ønsker en konkret dato, inden hvilken der skal foreligge en ny interinstitutionel aftale, som styrker vores rettigheder.

Vi foreslår Rådet en udløbsklausul pr. 1. januar 2008, og vi afventer nu dets reaktion, som forhåbentlig bliver positiv.

 
  
MPphoto
 
 

  John Whittaker, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand, det er den almindelige opfattelse, at kapitalkrav er medvirkende til at hindre bankkrak, idet aktionærerne tvinges til at bære en større del af de omkostninger, der er forbundet med et krak. Forslagene i den internationale Basel II-aftale, som gennemføres i dette direktiv, er udarbejdet med sigte på at opnå en bedre konvergens mellem kapital og risiko i forhold til Basel I-aftalen, hvor egenkapitalen i procent af aktiver var blevet fastsat til 8 %. En banks kapital kan imidlertid ikke, uanset hvor stor den er, sikre mod krak som følge af de risikobehæftede aktiver. Mindstekrav til kapitalgrundlag i reguleringsordninger er vilkårlige.

Som det blev understreget af hr. Radwan, er der andre problemer knyttet til nedsættelsen af den regulatoriske egenkapital som følge af risikospredning blandt de enkelte banker i en bankkoncern og til de vanskeligheder, der er forbundet med at definere ansvarsfordelingen mellem de nationale tilsynsmyndigheder. Der er ikke nogen objektive løsninger på disse omstridte spørgsmål. Derfor sætter jeg spørgsmålstegn ved Parlamentets kompetence på dette område. Det er latterligt, at vi skal involveres i direktivets detaljer i lyset af direktivets kompleksitet og betydning. Men sådan fungerer Parlamentet, hvor alle vi medlemmer, uanset hvor meget eller hvor lidt erfaring vi har med banklovgivningens kunst, forventes at foretage hundredvis af begrundede vurderinger af spørgsmål, der i mange tilfælde ikke kan løses objektivt.

Ordføreren anbefaler, at direktivet tages op til fornyet overvejelse på et senere tidspunkt. Banksektoren har ikke brug for dette. Banker håndterer dagligt risici og usikkerhed. Hvis der skabes usikkerhed omkring den fremtidige lovgivning, bliver det vanskeligere for bankerne at pleje vores interesser som kunder og aktionærer.

Når alt kommer til alt, er der ikke noget rigtigt niveau for den regulatoriske egenkapital. Hvis vi var opmærksomme på dette, når vi lovgiver, ville vi vedtage langt enklere regler, og medlemmerne af dette Parlament ville blive sparet for denne farceagtige øvelse, der går ud på at stemme om hundredvis af ændringsforslag.

 
  
MPphoto
 
 

  Eoin Ryan, for UEN-Gruppen. - (EN) Hr. formand, jeg vil gerne takke ordføreren, hr. Radwan, for denne relevante betænkning.

Risikostyringen i den finansielle sektor er blevet meget avanceret, og det er således nødvendigt, at lovgivningsrammen er tidssvarende. Jeg er meget tilfreds med den betænkning, vi har fået forelagt i dag. Det anerkendes heri, at dækkede obligationer er et globalt kapitalmarkedsprodukt og ikke længere enten et europæisk eller et indenlandsk produkt. Jeg tror, at et evt. alternativ vil hæmme udviklingen af denne sektor, der har et betydeligt kommercielt potentiale.

I henhold til en undersøgelse foretaget af JP Morgan kan Basel II give anledning til en stigning i antallet af udstedte, højtforrentede obligationer, herunder især dækkede obligationer. Dette vil være til Irlands fordel, idet emissioner af irske dækkede obligationer har den højeste kreditrating. Det er således vigtigt, at den nuværende markedspraksis inden for dækkede obligationer håndhæves i Basel II-aftalen.

Der er knyttet en lang historie til bankernes udlån af penge, og vi tager det sommetider for givet, at de er fuldt ud rustet til at imødekomme de traditionelle risici såsom kredit- og markedsrisici. I dag står bankerne imidlertid over for stadig mere uforudsigelige operationelle risici, der er vanskelige at styre. Under Basel II bliver det afgørende, at der foretages rettidige risikoanalyser af finansielle tjenesteydelser. Det ville være interessant at få belyst finansieringsinstitutternes udgifter til analyser i EU efter gennemførelsen af Basel II. Derfor glæder jeg mig over forslaget om, at direktivet tages op til fornyet overvejelse efter fire år.

Samtidig vil det imidlertid være uklogt at undervurdere betydningen af risikostyringen af den traditionelle kredit- og markedsrisiko. I det aktuelle økonomiske klima er der et stigende behov for detaljerede analyser af konsekvenserne af en lavkonjunktur eller andre finansielle påvirkninger af den nationale økonomi og EU. I henhold til de standarder, der er fastsat i Basel II, bliver banksektoren nødt til at investere i udviklingen af it-systemer, der er i stand til at udføre dybtgående analyser af kreditrisici. Finansielle tjenesteydelser udføres ikke længere på samme måde som tidligere, og der vil fortsat ske forandringer. En vellykket risikostyring kan imidlertid ikke udelukkende være baseret på en tvungen efterlevelse af lovgivningen. Det er nødvendigt at have en god forståelse for, hvad der gavner forretningen, og viden om bedste praksis.

 
  
MPphoto
 
 

  Hans-Peter Martin (NI). - (DE) Hr. formand, Basel II er et spørgsmål om eksistens for mange små og mellemstore virksomheder. Bekymringerne er store, og diskussionerne har været mange. Efter min mening kan vi sætte vores fulde lid til ordføreren. Meget er blevet udrettet her. Alligevel er der et aspekt, jeg gerne vil påpege på den korte tid, jeg har til rådighed: Om vi virkelig når frem til nogle fair konkurrencebetingelser blandt kreditorerne og så også blandt låntagerne, finder vi først ud af, når vi ser, hvordan der bliver stemt her. Heldigvis er vi kun ved førstebehandlingen. Efter min mening bliver ændringsforslag 140, med hvilket der jo gøres forsøg på at skabe yderligere gennemsigtighed, idet kreditinstitutterne opfordres til at offentliggøre deres ratingbeslutninger over for de små og mellemstore virksomheder og de andre virksomheder, der har ansøgt om lån, på en forståelig måde og skriftligt, noget meget essentielt, idet der ikke opstår yderligere markedsforvridninger. Hvad der så kommer ud af det, om vi får den ønskede gennemsigtighed eller en overregulerung, det må vi se. Det ville være dejligt, hvis man kunne fastlægge en passende tidsramme, i det mindste ved andenbehandlingen. Alt er allerede blevet sagt om udløbsklausulen, som jeg helt sikkert vil tilslutte mig, og jeg håber, at hr. Radwan får gennemført betænkningen i en form, så vi kan opretholde den balance, han efterstræber.

 
  
MPphoto
 
 

  John Purvis (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, jeg vil gerne rose hr. Radwan, der med meget stor dygtighed har formået at navigere dette komplicerede direktiv frem til dette fremskredne stade.

Vi håber alle, at Rådet nu vil være i stand til at tage de nødvendige skridt, således at der kan nås til enighed under førstebehandlingen. Det må da være muligt for formandskabet ved en ekstraordinær indsats at nå til enighed om komitologispørgsmålet inden for en tidsramme, som alle parter er indforstået med. Man er nået til enighed om så mange komplekse, tekniske spørgsmål, at det sandelig vil være en skam - faktisk helt igennem pinligt - hvis den resterende kløft ikke bliver lukket. Det er bestemt rimeligt, at Parlamentet ønsker at indtage en rolle i lovgivningsprocessen, der er sammenlignelig med den rolle, der indtages af lovgivningsmyndighedens anden gren - Rådet. Vores vælgere forventer dette. Ja, de fleste formoder, at dette allerede er tilfældet. Det eneste, vi beder om er, at Rådet overvejer vores ønske hurtigt.

Den finansielle sektor har behov for juridisk klarhed, og ingen af os - Parlamentet og Rådet - vil umiddelbart blive tilgivet, hvis vi tillader, at dette vigtige direktiv strander som følge af, hvad der evt. vil kunne opfattes af omverdenen som interinstitutionelle, uvigtige detaljer.

Jeg vil nu tale om de internationale aspekter. Næsten alle europæiske banker, forsikringsselskaber og porteføljeforvaltningsselskaber vil blive berørt af denne nye ordning og vil blive nødt til at afholde de omkostninger, der er forbundet med tilpasning af deres systemer. I Amerika berøres derimod kun de største internationale banker. De konkurrencemæssige fordele vil sandsynligvis foranledige i det mindste nogle af de mellemstore konkurrenter til ligeledes at overholde Basel II. I Europa er selv de små finansielle institutioner imidlertid forpligtet til at overholde Basel II og til at afholde ret betydelige finansielle omkostninger i denne forbindelse, samtidig med at deres amerikanske konkurrenter, såsom porteføljeforvaltningsselskaber ikke er forpligtet hertil. Hvordan vil Kommissionen sikre lige vilkår for vores finansielle institutioner, uanset form og størrelse, på den globale markedsplads?

 
  
MPphoto
 
 

  Pervenche Berès (PSE). - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, kære kolleger, vi er blevet forelagt en aftale ved førstebehandling om et forslag, som ikke kan blive mere komplekst, hvor der uden vanskelighed vil blive vedtaget 304 ændringsforslag. Dvs. hvis Parlamentet kan arbejde klogt sammen, når det skal.

Når det er sagt, er det helt kolossalt meget, der står på spil i dette forslag, som alle ved. Det balancerer mellem en tilgang, som er risikofølsom, og en tilgang, som er følsom over for virkelige udfordringer på konkurrenceområdet, hvad enten det er inden for eller uden for EU.

Jeg har tre bemærkninger. Den første er, at hvad angår indholdet af denne sag, så går alt, der kan give mulighed for evaluering og bedre risikohåndtering i banksektoren - og mere globalt i den finansielle sektor - i den rigtige retning, så længe det ledsages af en fornuftig konsolidering og især en etablering af effektive overvågningsmekanismer. Det er hele den debat, vi har haft om størrelsen på banker, koncerninterne konsolideringer og risikoevaluering. Jeg tror, at bag den måde, hvorpå denne sag er blevet tacklet, er spørgsmålet om, hvordan man indsætter en hovedtilsynsførende på europæisk plan, helt centralt, og et vi bør vende tilbage til i de kommende år.

Jeg vil gerne sige to ord om de små og mellemstore virksomheder, jeg vover at håbe på, at den foreslåede løsning går i den rigtige retning, og at den ikke tværtimod fører til en udtynding i lån til de små og mellemstore virksomheder. Forhandlingen er åben, men jeg tvivler personligt på dette aspekt.

Min anden bemærkning, som min kollega John Purvis netop har talt om, angår de internationale relationer. Jeg ved, hr. kommissær, at De tillægger dem stor betydning, og helt ærligt, siden vi har fulgt denne sag, har jeg været slået af den ubalance, der er i den måde, hvorpå man opfatter integrationen og tillempningen af Basel II-aftalerne. Vi er klar over den rolle, som amerikanerne har spillet i definitionen og forhandlingerne af Basel II-aftalerne, og i dag oplever vi, at der sættes et stort spørgsmålstegn ved tidsplanen og anvendelsesområdet for denne aftale fra den anden side af Atlanten. Der er bag alt dette en risiko i form af konkurrence for vores økonomier, som vi ikke kan negligere, og vi regner med, at De vil holde vågent øje med, at dette ikke udvikler sig til en situation, der skaber forskelsbehandling for EU.

Min sidste bemærkning gælder den komitologi, som alle mine kolleger har talt om. For det første sagde kommissæren til os: "Tag ikke disse aftaler som gidsel, det vil markederne ikke kunne forstå". Men markederne, som De ved, gør, hvad de vil. De vil sige til os i dag: "De må absolut vedtage dette forslag. Hvis De ikke gør det, vil det være en katastrofe". Og i morgen, når de ikke er enige i den måde, hvorpå De har iværksat aftalens niveau I, kommer de til os, og så vil de være godt tilfredse med, at der er et Parlament, hvor man kan genbehandle den måde, hvorpå komitologiforanstaltningerne er blevet godt eller dårligt iværksat. Så lad os ikke lytte for meget til markederne, og lad os gøre vores arbejde som lovgivende organ. Min sidste bemærkning er, at jeg glæder mig over, at det britiske formandskab har etableret en vennegruppe af formandskabet. Jeg tror, det er en god måde at nå frem til en aftale på. Jeg beklager bare, at Rådet ikke er her for at deltage i denne vigtige drøftelse i forhandlingen mellem institutionerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Nils Lundgren (IND/DEM). - (SV) Hr. formand, kapitaltegningsdirektivet aktualiserer en tilbagevendende målkonflikt i EU-samarbejdet. En målkonflikt, som vi alle har anledning til at analysere og drøfte principielt, inden vi tager stilling.

På den ene side er der ofte gode grunde til at indføre fælles regler på EU-niveau, for at det indre marked skal fungere effektivt. Forskellige regler i medlemslandene på centrale områder medfører større omkostninger og dermed lavere velstand. Dette gælder også de finansielle markeder.

På den anden side er der tungtvejende grunde til ikke at påtvinge medlemslandene fælles regler, som efterfølgende bliver en del af vores acquis communautaire og dermed hindrer enkelte lande i at gå forrest og udvikle regelsættene. En stor del af dynamikken i vores økonomier er baseret på den institutionelle konkurrence mellem landene om at udvikle effektive og vækstfremmende institutioner. Ofte anvendes udtryk som best practice og benchmarking, som afspejler viden om denne vigtige process.

Her i Parlamentet får den institutionelle konkurrence desværre ingen eller kun ringe opmærksomhed. Hvad angår Basel II, er der dog tale om et yderst globalt marked med en ekstremt velinformeret gruppe af aktører, som kan handle omgående. På dette marked er der ikke meget plads til særlig stillingtagen på EU-niveau. Hvad angår Basel II, burde de enkelte lande virke selvstændigt inden for rammerne af dette centralbankssamarbejde. Der er egentlig ingen grund til at blande EU og Parlamentet ind i processen. Det er ikke vores opgave.

Lad mig afslutningsvis sige, at jeg er enig med andre talere i, at det er ulykkeligt, at Parlamentet forsøger at anvende denne betænkning i den stadige magtkamp mellem EU's institutioner. Junilisten vil ikke medvirke til at styrke Parlamentets magt.

 
  
MPphoto
 
 

  Ieke van den Burg (PSE). - (NL) Hr. formand, jeg har forstået, at jeg også må bruge hr. Goebbels' taletid. Jeg vil ikke sige meget om indholdssiden, hvad denne sag angår. Det har en række kolleger allerede gjort. Jeg vil til gengæld gerne sige noget om proceduren. Først vil jeg dog tillade mig at anføre en personlig bemærkning.

For udenforstående er dette en ufattelig teknisk sag med næsten 800 ændringsforslag. En sagsmappe, som er mindst 10 cm tyk. Hvad er det, de er i gang med i Bruxelles, kunne man spørge. Hvor er indignationen? Hvor er de kritiske kommentarer i pressen? Nuvel, det drejer sig i dette tilfælde ikke om beskyttelse af arbejdstagerne mod hudkræft som følge af eksponering for for meget sollys - et emne, alle kan tale med om. Under den foregående mødeperiode lød der fra alle sider anklagende ord herom.

Nej, nu drejer det sig om beskyttelse af investeret kapital. Er det ikke et ganske anderledes og mere nobelt mål? Er det ikke et emne, Europa må beskæftige sig med i mindste detalje? Altså ingen selektiv indignation denne gang. Det kan jeg heldigvis også sige mig fri for. Jeg har intet imod denne sag. Men lad os så fremover også undgå at anlægge forskellige målestokke, når det gælder beskyttelse af arbejdstagerne.

Godt, nu til den foreliggende betænkning. Jeg er glad og stolt over, at vi i Økonomi- og Valutaudvalget så hurtigt og effektivt har kunnet forberede denne komplekse sag, inklusive udvidelsen med bestemmelserne om trading book. Der er afgjort grund til at komplimentere alle involverede herfor. Ikke mindst i USA følger man med undren og jalousi vores handlekraft. Det er, hvad der er brug for, hvis vi ønsker at gøre Europa konkurrencedygtigt og tiltrække investeringer med vækst og beskæftigelse til følge. Det er, hvad Lissabon-strategien drejer sig om.

Måden, vi gør det på, med det gigantiske antal ændringsforslag og tekniske bilag, tiltaler mig imidlertid ikke, og det er efter min opfattelse heller ikke ad den vej, vi opnår better regulation. Vi har netop i forbindelse med forskrifterne vedrørende de finansielle markeder udviklet en intelligent arbejdsmåde, den såkaldte Lamfalussy-metode. Grundprincipperne fastlægges ved fællesskabsretten, mens de tekniske detaljer uddelegeres til udvalgene i forbindelse med komitologien og til de samarbejdende europæiske tilsynsførende, som så indgår i en meget intens dialog med og høring af markedsdeltagerne og andre interessenter.

Det er ikke kun påkrævet for at aflaste os her i Parlamentet, men også for på langt mere fleksibel og hensigtsmæssig vis at kunne reagere på udviklingen på disse dynamiske markeder. Jeg går fuldt og helt ind for den tilgang, og det er også min opfattelse, at vi med den kan finde gode løsninger, som sikrer bedre lovgivning på andre områder.

Det paradoksale er, at vi, hvad angår det omhandlede capital adequacy directive, endnu ikke har anvendt Lamfalussy-metoden, men fastlægger alt, inklusive bilag og matematiske formler, på fællesskabsniveau. I stedet foretrækker vi, når direktivet er trådt i kraft, at lade muligheden for at tilføre det en sådan dynamik og fleksibilitet være knyttet til betingelser og en deadline.

Det skyldes afgjort ikke, at vi er imod metoden - det vil jeg gerne gentage - men at der er en væsentlig forudsætning for Lamfalussy-metoden, som fortsat savnes, nemlig Parlamentets call back-ret. Der er efter min opfattelse grund til at understrege dette endnu en gang, og vi ønsker at gøre det i forbindelse med dette direktiv for at øge presset, således at vi opnår den formelle call back-ret. Hvordan det sker, er os uden forskel. Problemet eksisterede allerede i 1999, inden der blev indført konventer til forberedelse af traktatændringer. Problemet kræver nu en strukturel løsning. Bolden ligger på Rådets banehalvdel, og vi håber, at Økofin-Rådet og kollegerne i Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) endnu en gang vil gøre det helt klart, at der må og skal findes en løsning. Det bør efter min mening være det klare signal, vi sender fra denne forhandling.

 
  
MPphoto
 
 

  Astrid Lulling (PPE-DE). - (FR) Hr. formand, jeg tilslutter mig gerne den tak, som er rettet til ordføreren, der endelig har forstået at udvise tilstrækkelig lydhørhed til at nå frem til en aftale, som ikke tilfredsstiller alle, men mange af os. Direktivets ekstremt tekniske indhold kunne ikke få os til at glemme dets grundlæggende karakter. Iværksættelsen af Basel II-aftalerne på fællesskabsniveau er absolut essentielt for den europæiske bankindustri.

Sammen med andre kolleger har jeg kæmpet for at modarbejde tanken om en maksimalistisk harmonisering af udstedelsen af prioritetslån, og jeg glæder mig over at have vundet sagen. Prioritetslånemarkedet, som er af tysk oprindelse, er i fuld udvikling, især siden euroen blev indført. Med et beløb på omkring 1.600 milliarder euro udgør det det største segment inden for udlån til private. Opretholdelsen af de bestemmelser, som oprindeligt var planlagt, betød imidlertid et brutalt stop for denne aktivitet, som berører de største finansielle markeder i Unionen, nemlig London, Dublin, Paris og Luxembourg.

Dækkede obligationer er et af de få europæiske produkter, som amerikanerne misunder os. Lad os ikke gøre dem til museumsgenstande ved at anvende for restriktive kriterier, som forhindrer bankerne i at anvende dem på en måde, der svarer til deres formål.

Eftersom panteobligationer er nogle af de sikreste finansielle instrumenter og får nogle af de højeste ratings, ville ingen have forstået, at vi går i retning af strengere regler, og at vi forbyder enhver bredde i national lovgivning. Samtidig er definitionen på pantebreve og dækningsomfanget endelig blevet etableret, således at de er kompatible med den eksisterende lovgivning. Denne beslutning var nødvendig, selv om jeg beklager, at direktivet med hensyn til lost given defaults går langt ud over, hvad der er nødvendigt med satser, som ligger langt over de tab, som faktisk oppebæres af udstederne.

Jeg vil slutte af med to bemærkninger. For det første konstaterer jeg endnu en gang, at samling og harmonisering skaber dødvande. Lad os ikke forveksle behovet for en fælles ramme med egalitarisme. For det andet kan dialogen med de finansielle aktører føres helt åbenlyst til alles tilfredsstillelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Gunnar Hökmark (PPE-DE). - (SV) Hr. formand, først vil jeg gerne takke Alexander Radwan og også lykønske ham med et stort, kompliceret og vigtigt stykke arbejde.

Hvis der er et område, hvor vi kan se betydningen af det europæiske samarbejde, så er det på dette område, hvor vi skaber et stort finansielt marked. Til min svenske kollega, som talte lige før, vil jeg gerne sige, at hvis vi ikke havde det europæiske samarbejde, ville vi ikke have haft mulighed for at føre demokratisk og parlamentarisk kontrol med de regler, der udformes her. Vi får nu en stabilitet og en effektivitet og en forudsigelighed på de fælles finansielle markeder. Direktivet vil også betyde en mere fleksibel risikomåling, som i virkeligheden - og det er vigtigt at tænke på - er god for de europæiske forbrugere og virksomheder. Det, der er vigtigt, og som også er blevet nævnt her tidligere, er, at det også betyder ens spilleregler på de globale markeder, hen imod det amerikanske marked. Men det er også vigtigt, at det betyder ens spilleregler i en anden henseende, dvs. at vi på de dynamiske finansielle markeder kommer til at se nye finansielle institutioner. På samme måde, som vi har set en konvergens mellem banker og forsikringsselskaber i de seneste årtier, kommer vi til at se nye produkter og nye strukturer.

Her er det så vigtigt, at direktivet ikke i praksis hæmmer den dynamiske udvikling på markederne, men gør det muligt for nye virksomhedsformer at vokse frem og konkurrere på lige vilkår. Det bliver en vigtig opgave for Kommissionen, og også for diskussionen her i Parlamentet, at følge op på udviklingen i netop denne henseende. Jeg er taknemmelig for, at vi har kunnet få overgangsregler, som giver de nationale myndigheder mulighed for at tilgodese denne udvikling, men når direktivet engang er på plads, og dets regler er gældende, bliver det en opgave for Parlamentet og for Kommissionen at være åbne over for forandringer, som tilgodeser forandringer på de finansielle markeder. I modsat fald vil vi forringe den europæiske konkurrenceevne. Derfor er dette en vigtig opgave.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Schwab (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, hos de mellemstore europæiske virksomheder er Basel II blevet et slogan for, at jo vanskeligere situationen er, jo vanskeligere er det at få et lån. Det ville naturligvis - hvis Basel II var blevet gennemført i sin oprindelige form - være et overordentligt dårligt signal i den økonomiske situation, Europa befinder sig i for øjeblikket. Derfor vil jeg også gerne sige mange tak til ordføreren for vores gruppe, hr. Radwan, for det ualmindeligt vanskelige arbejde på dette område. Jeg tror, at vi med det direktiv, sådan som det er blevet fremlagt i betænkningen fra Økonomi- og Valutaudvalget, danner et fremragende grundlag for, at den frygt, der hersker hos netop de små og mellemstore virksomheder i Europa, ikke bliver til virkelighed.

Det andet punkt, jeg gerne vil komme ind på, er det, som fru Berès også var inde på. Det forekommer godt nok ikke særligt tit, at jeg er enig med hende, men det er jeg faktisk på dette punkt. Det er forbløffende, at den amerikanske bankverden, som dette direktiv oprindeligt er inspireret af, i dag har taget afstand fra en hurtig gennemførelse for de mindre banker i USA. Efter min mening skal vi, hvad angår det transatlantiske forhold, som jeg er en stor tilhænger af, være opmærksom på, at vi ikke slår ind på en anden vej i Europa, end vi gør på den anden side af Atlanterhavet, i forbindelse med den økonomiske harmonisering. Vi kan kun være det stærkeste økonomiske område i verden, hvis der er overensstemmelse mellem udviklingerne.

Afslutningsvis vil jeg gerne udtrykkeligt tilslutte mig hr. Radwans ord vedrørende komitologien. Når mange europæiske borgere klager over, at det ikke står klart, hvem i Europa der egentlig beslutter hvad, så er det et rigtigt signal at sige, at beslutninger af politisk art træffes her i Europa-Parlamentet. Derfor støtter jeg udtrykkeligt den udløbsklausul, der skal gælde for to år. Vi får i 2007 tre yderligere direktiver, der er vedtaget under Lamfalussy-proceduren: prospektansvaret, markedsmisbrugsdirektivet og de finansielle konglomerater. Alle tre vil være der. Efter min mening har vi brug for klarhed og stabilitet for alle tre direktivers vedkommende af hensyn til de finansielle markeder. Her kan Europa-Parlamentet spille sin rolle. Derfor hilser jeg direktivet velkommen i den form, hr. Radwan har fremlagt det.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Paul Gauzès (PPE-DE). - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, kære kolleger, først vil jeg gerne lykønske Alexander Radwan for kvaliteten af hans betænkning på et område, som er meget teknisk, men fundamentalt for banksektoren. Direktivforslaget etablerer eller ajourfører principperne om generel sikkerhed i banksystemet, især hvad angår kreditinstitutternes solvens.

Der er to specifikke aspekter, som fremover fortjener dybere overvejelse, nemlig risikospredning for at have rimelig kontrol over den del af den lovbestemte egenkapital, som hviler på en enkelt underskrift, og harmonisering af reglerne for intern kontrol for at tage hensyn til vilkårene for internationale bankkoncerner. I den forbindelse ville jeg ønske, og jeg stillede nogle ændringsforslag i den retning, at der tages mere hensyn til den europæiske dimension ved koncerninterne internationale lån og konsolideret tilsyn. Jeg indrømmer imidlertid, at direktivforslaget efter Parlamentets ændringer etablerer den bedste balance, vi på nuværende tidspunkt realistisk kan forestille os, mellem det ansvar, der påhviler oprindelseslandets regulerende myndigheder, og det, der påhviler modtagerlandets regulerende myndigheder, hvad angår bankkoncerner med internationale aktiviteter.

Forslagene fra Rådets formandskab forekommer mig, når vi nu beklageligvis må undvære en forfatning, på pragmatisk vis at bevare Parlamentets legitime rettigheder. Bankerne har for deres del i flere år mobiliseret menneskelige, finansielle og tekniske midler for at overholde fristen. Den lovmæssige frist skal derfor overholdes, uanset amerikanernes forespørgsler. Det er vigtigt, at direktivet kan træde i kraft på den fastlagte dato. Derfor håber jeg, at Parlamentet vedtager det forslag, som er stillet, og at vi når frem til en aftale allerede ved førstebehandlingen.

 
  
MPphoto
 
 

  Paul Rübig (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, jeg vil gerne starte med at sige til Kommissionen, at arbejdet begynder nu. Hr. Radwan har fremlagt et fremragende dokument. Men nu er det op til kommissær Verheugen at beskæftige sig med, hvordan direktivet bedst bliver indført i Europa for at forhindre konkurser og i videst muligt omfang fremme virksomhedsdannelser. Og jeg vil gerne give kommissær Kovács den opgave at gøre sig nogle tanker om, hvordan mindre afskrivninger i virksomhederne fremover kan blive forhøjet. I USA er der f.eks. væsentlig højere satser og andre regler for, hvordan overførsel af tab til andre regnskabsår bliver håndteret. Her bør Kommissionen gribe ind - med udgangspunkt i konkurrencen - for dette Basel II-projekt skal jo være en rationalisering og en reform, der giver os omkostningsbesparelser og ikke nye omkostninger. Derfor anbefaler jeg også benchmark og best practice på dette område.

 
  
MPphoto
 
 

  Charlie McCreevy , medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, jeg takker medlemmerne for deres meget konstruktive bemærkninger til denne meget vigtige lovgivningstekst, og som anført indledningsvis lykønsker jeg hr. Radwan og skyggeordførerne med deres arbejde og det dybtgående, intensive og meget tekniske arbejde, der er blevet gennemført af udvalget i forbindelse med dette meget komplekse spørgsmål.

Jeg er enig med de talere, der fremhævede dette direktivs betydning. Tiltag til gavn for de finansielle institutioner fremmer den økonomiske vækst, beskæftigelsen, økonomien og den finansielle stabilitet. Nogle ser misundeligt på banker og finansielle institutioner, idet de mener, at de opkræver ublu renter og oppebærer enorme fortjenester på deres bekostning. Bankerne og kreditinstitutterne er imidlertid en forudsætning for økonomisk vækst. Det er derfor i alles interesse - herunder de forskellige aktører og involverede parter - at den finansielle sektor er reguleret ordentligt, og at risikoen vurderes korrekt. Dette er også af betydning for indskyderne. Dette er långivningens andet aspekt, idet det ikke ville være muligt at låne penge ud, hvis der ikke blev indsat penge i bankerne. Af selv samme årsag er det også af betydning for aktionærerne og investorerne. Det er også af betydning for medarbejderne i de finansielle institutioner. Således er tiltag til gavn for banksektoren til gavn for os alle.

I en nylig undersøgelse anslås det, at bankernes kapitalkrav vil blive nedsat med ca. 80-120 milliarder euro som følge af det foreslåede direktiv. Det angives også, at kapitalkravene for udlån til SMV'er nedsættes med over 50 %. Parlamentet har stillet ændringsforslag til vores forslag, der indebærer en yderligere forbedring af reglerne for detailudlån og udlån til SMV'erne. Nogle talere henviste til spørgsmålet om de islamiske realkreditlån. Der er behov for regler, således at det sikres, at sådanne lån ikke falder i et hul og således unddrages enhver form for regulering.

Hr. Ryan og fru Lulling rejste spørgsmålet om kreditobligationer og dækkede obligationer. Jeg bemærker, at den yderligere fleksibilitet, der er lagt op til i Parlamentets ændringsforslag, vil medføre en yderligere nedsættelse af lovkravene til de såkaldte dækkede obligationer, og dette er godt for markederne.

Andre medlemmer - især fru Berès og hr. Purvis - rejste spørgsmålet om lige vilkår for Europa og USA. For det første ønsker jeg at understrege, at de små og mellemstore amerikanske banker har anmodet om at få adgang til Basel II-aftalens fordele, og jeg har fået at vide, at USA er på nippet til at stille forslag desangående, og at dette vil ske i løbet af den kommende måned.

For det andet, hvad angår lige vilkår, vil alle de store amerikanske banker, der konkurrerer direkte med europæiske, internationalt arbejdende banker, blive omfattet af Basel-rammeaftalen.

Jeg anerkender imidlertid de bemærkninger, som hr. Purvis og fru Berès er fremkommet med, ikke kun i denne forbindelse, men også inden for andre områder, der vedrører USA. Jeg er klar over, at fru Berès er endog meget stærkt interesseret i dette spørgsmål, hvilket jeg til stadighed er opmærksom på.

Næsten alle talerne henviste til spørgsmålet om komitologi. Især hr. Radwan kan glæde sig og være stolt over, at det er lykkedes ham at bringe dette spørgsmål i allerforreste linje under forhandlingerne, og over, at spørgsmålet ligeledes er blevet udvidet til at omfatte andre områder.

Hvad angår komitologispørgsmålet, bemærker jeg med tilfredshed, at ordføreren har stillet et relevant og konstruktivt forslag, og jeg håber, at vi kan nå frem til en løsning på dette spørgsmål i samarbejde med de forskellige aktører, ikke kun i forbindelse med dette direktiv, men også inden for andre områder.

Det glæder mig ligeledes at kunne meddele, at Kommissionen fuldt ud støtter kompromisændringsforslagene. De forslag, der er forelagt plenarforsamlingen, er udtryk for et rimeligt kompromis, hvor der er taget hensyn til drøftelserne mellem Rådet og Parlamentet, og banksektoren vil ligeledes støtte disse fuldt ud. Derudover er de foreslåede løsninger afbalancerede, og Kommissionens oprindelige hensigter med denne lovgivning respekteres.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag kl. 12.00.

 

15. Lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A6-0224/2005) af Doorn for Retsudvalget om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber og om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (KOM(2004)0177 - C6-0005/2004 - 2004/0065(COD)).

 
  
MPphoto
 
 

  Charlie McCreevy , medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, jeg vil gerne indledningsvis takke Bert Doorn og Retsudvalget for den glimrende indsats, der er gjort i denne sag. Det effektive samarbejde mellem institutionerne burde gøre det muligt at vedtage dette forslag under førstebehandlingen.

Spørgsmålet om lovpligtig revision er meget vigtigt for Europa. Med den seneste tids skandaler understreges det, at det er nødvendigt at imødegå de nye udfordringer. Med henblik på at modernisere den lovpligtige revision vil det reviderede direktiv tydeliggøre revisors pligter, uafhængighed og arbejdsetik. Direktivet indeholder bestemmelser om gennemførelse af internationale revisionsstandarder, og der fastsættes kriterier for et konsekvent, offentligt tilsyn med revisorerhvervet. Vi skal have gode revisorer i EU. Dette er til alles fordel: de pågældende selskaber, investorer og opsparere, hvad enten disse er store eller små. Tilliden til økonomien vil blive styrket.

Lad mig blot komme med et par bemærkninger til spørgsmålet om begrænsning af revisorers erstatningsansvar. Dette spørgsmål er dukket op under drøftelserne af dette direktiv, selv om det ikke var anført i Kommissionens oprindelige forslag. Revisorer er på vagt, når de står over for at skulle påtage sig nye revisionsopgaver, idet de er bange for det ubegrænsede erstatningsansvar. Jeg forstår argumenterne for at handle på EU-plan, idet dette potentielt vil kunne indvirke på det indre marked. Jeg agter at gøre en aktiv indsats for at finde ud af, hvad der kan gøres i denne forbindelse. I første omgang vil jeg i nær fremtid iværksætte en undersøgelse.

Der er i de stillede ændringsforslag taget hensyn til drøftelserne i Rådet, og de støttes også fuldt ud af revisionssektoren. De løsninger, der foreslås af ordføreren, er derudover afbalancerede, og Kommissionens oprindelige hensigter med denne lovgivning respekteres. Vi støtter således fuldt ud ændringsforslagene.

Som det også var tilfældet i forbindelse med den forrige betænkning, er komitologispørgsmålet igen det eneste uafklarede spørgsmål. Situationen ligner i høj grad den, der blev skitseret i forbindelse med hr. Radwans betænkning om kapitalkravsdirektivet lige før. Jeg henviser til de bemærkninger, jeg kom med i denne forbindelse, således at jeg ikke behøver at gentage mig selv.

Gennemførelsesbeføjelserne spiller en vigtig rolle i det ottende virksomhedsdirektiv. Som følge af de mange tekniske spørgsmål og tilpasninger er komitologibeføjelserne ganske nødvendige. Dette blev også understreget af Rådet, da Rådet gav sin støtte til de samlede ændringsforslag. De Faste Repræsentanters Komité var af den opfattelse, at en solnedgangsklausul, hvor gennemførelsesbeføjelserne ville blive suspenderet, kunne skade den effektive gennemførelse af direktivet. Således blev Parlamentet bedt om nøje at overveje konsekvenserne af en sådan solnedgangsklausul.

Kommissionen er enig i de bekymringer, som Rådet har udtrykt. Kommissionen anerkender ikke desto mindre samtidig Parlamentets synspunkt vedrørende dets rolle i forbindelse med overvågningen af udøvelsen af uddelegerede beføjelser, en rolle, som Parlamentet ønsker bragt i overensstemmelse med dets rolle i den fælles beslutningsprocedure. Så længe der ikke er fundet frem til en generel løsning på komitologispørgsmålet, har Kommissionen forståelse for, at Parlamentet ønsker at begrænse de uddelegerede beføjelser rent tidsmæssigt. Det er af afgørende betydning for Kommissionen, at denne periode er tilstrækkelig lang, således at direktivet kan gennemføres effektivt. Jeg forstår, at ordføreren foreslår en solnedgangsklausul, der træder i kraft to år efter direktivets ikrafttrædelse, dog senest den 1. april 2008. Denne klausul vil imidlertid ikke finde anvendelse på artikel 26 om internationale revisionsstandarder. Kommissionen vil være indforstået hermed. Denne løsning svarer til den løsning, der er angivet i hr. Radwans betænkning om det foreslåede kapitalkravsdirektiv. Kommissionen anmoder også Rådet om at være fleksibel, men først og fremmest om at prioritere en ændring af komitologiafgørelsen fra 1999.

 
  
MPphoto
 
 

  Bert Doorn (PPE-DE), ordfører. - (NL) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, som ordfører for det 8. direktiv kan jeg meddele, at vi i forhandlingerne med Rådet og Kommissionen er nået frem til en interessant pakke. Lad mig pege på et par punkter. Vi har fået skabt mere plads for nationale løsninger i forbindelse med revisionsudvalg, dvs. tilsynsførende udvalg inden for virksomhederne. Vi har understreget endnu en gang, at corporate governance er et anliggende, som skal forhandles i medlemsstaterne, og at det ikke er passende på dette område at pålægge omfattende løsninger, som er fastlagt på fællesskabsplan.

Vi har fået gennemført, at regelmæssig udskiftning af revisorer bliver reglen og udskiftning af revisionsvirksomheder undtagelsen. Vi har på en række punkter været i stand til at begrænse de administrative byrder især for små og mellemstore virksomheder, og Kommissionen har givet tilsagn om, at den inden udgangen af 2006 fremlægger en rapport om erstatningsansvar. Kommissær McCreevy sagde for et øjeblik siden, at han i nær fremtid vil iværksætte en undersøgelse herom. Vi har imidlertid aftalt, at der skal foreligge en rapport herom inden udgangen af 2006, og jeg håber, kommissæren også vil give tilsagn om, at det vil ske. Vi vil også gerne have lejlighed til at drøfte dette spørgsmål her i Europa-Parlamentet.

Erstatningsansvaret er et problem, da der er store forskelle medlemsstaterne imellem, men vi må søge at finde løsninger her. Der er alt i alt tale om særdeles vigtige retsforskrifter, som efter min opfattelse i løbet af det seneste halve år har fået en mere pragmatisk form og også i højere grad er blevet praktisk gennemførlige. Det er, hvad det drejer sig om, når alt kommer til alt.

Der er endnu en forhindring, der skal forceres, nemlig komitologien, som De også henviste til, hr. kommissær. Hvad det punkt angår, har vi valgt den linje, vi også valgte i forbindelse med Radwan-betænkningen, eftersom det efter min opfattelse er de samme interesser, det gælder.

Foranlediget af en bemærkning, som en af kollegerne fremsatte for et øjeblik siden, om, at man ikke ville medvirke til magtspil mellem institutionerne, vil jeg endnu en gang sige, at der efter min mening på ingen måde er tale om noget magtspil. Det drejer sig blot om en moderne lovgivningsmåde. Vi må lovgive om hovedprincipperne og overlade detaljerne til Kommissionen og sagkyndige, men det er kun muligt, hvis vi som Parlament har en tilbagekaldelsesret (call back-ret). Det er efter min mening det allervigtigste.

Jeg husker, at der kort tid før folkeafstemningen i Nederlandene om forfatningen, der som bekendt fik et uheldigt udfald, blev bragt en større artikel i et af de nederlandske dagblade, hvor overskriften lød: I Bruxelles har tjenestemændene magten. Det drejede sig i virkeligheden om gennemførelsesudvalg, som bag lukkede døre tager sig af gennemførelsen af alle former for lovgivning, som er vedtaget her i Parlamentet. Det er således et typisk eksempel, som blot bidrager til borgernes uvilje mod Bruxelles, hvor der foregår mangt og meget bag lukkede døre.

Når vi skal drøfte komitologispørgsmålet - og det glæder mig, at Rådet har annonceret, at det vil tage initiativer på dette felt - bør vi efter min opfattelse klart sikre forbedringer. Jeg tilslutter mig i den forbindelse klausulen om tidsbegrænsning, til den 1. april 2008, som også er anført i Radwan-betænkningen. Jeg gør i den forbindelse opmærksom på, at der, hvad angår artikel 26, som drejer sig om overtagelse af de internationale regnskabsstandarder, gøres en undtagelse, da det her, hvad angår klausulen om tidsbegrænsning, drejer sig om internationale aftaler. Naturligvis bør tilbagekaldelsesretten, når og hvis der kommer nye forskrifter for komitologiproceduren, også gælde sådanne regnskabsstandarder.

Hr. formand, afslutningsvis vil jeg gerne takke mine kolleger for et særdeles konstruktivt samarbejde. Vi har de seneste seks måneder efter min mening ført yderst nyttige forhandlinger. Jeg vil ligeledes takke Kommissionen og Rådet for en konstruktiv holdning. Jeg synes, vi kan være tilfredse med de resultater, der er nået.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Schwab, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, jeg vil gerne starte med at takke hr. Doorn for hans glimrende arbejde, som rigtig mange udvalg også har taget del i. Jeg mener, at den foreliggende betænkning udgør et godt kompromis i denne vanskelige sag. Der er tale om en meget teknisk lovgivning, hvilket man også ser på deltagelsen af parlamentsmedlemmer. Alligevel mener jeg, at netop denne tekniske lovgivning gør rigtig meget for Europas konkurrenceevne, både inden for og uden for Europa. En solid lovgivning er særligt vigtig på dette følsomme område.

Naturligvis er man nødt til at indgå kompromiser. Et kompromis, som hr. Doorn er inde på, er rotationskompromiset. Som helhed er det fint, at den eksterne rotation er faldet. Medlemsstaterne har et alternativ her. Visse medlemsstater kan også bibeholde den eksterne rotation som hidtil. Egentlig mener jeg ikke, det bør være muligt for medlemsstaterne at forlange ekstern rotation, fordi jeg ikke mener, det er fremmende for konkurrenceevnen.

Jeg vil - fordi taletiden jo er begrænset - koncentrere mig om et enkelt punkt, nemlig kommissær McCreevys forslag om at udarbejde en rapport om, hvilken indvirkning en erstatningsansvarsgrænse vil have på det indre marked for revisionsfirmaer. For Europa som erhvervsområde er det en helt afgørende fordel, hvis vi får en erstatningsansvarsgrænse i Europa. Derfor glæder det mig, at kommissær McCreevy har godkendt denne rapport, og den kommer også snart, nemlig inden udgangen af 2006.

Der findes en række løsninger i medlemsstaterne, der foreskriver en bestemt erstatningsansvarsgrænse, f.eks. et proportionalt ansvar, maksimumsgrænser eller en kombination heraf. Europa-Parlamentet ønsker af Kommissionen, at medlemsstaterne selv skal kunne træffe beslutning om ansvaret, og at vi i Europa finder frem til en så harmonisk ordning som muligt og ikke en så harmoniseret ordning som muligt.

I den forstand - hvad angår komitologien, har hr. Doorn sagt det hele, og jeg er enig - siger jeg tak for opmærksomheden, og jeg håber, at det lykkes ham at få betænkningen igennem.

 
  
MPphoto
 
 

  Antonio Masip Hidalgo, for PSE-Gruppen. - (ES) Hr. formand, jeg synes, at forslaget om revision er et eksempel på samarbejde mellem Europa-Parlamentets forskellige grupper og mellem Parlamentet og de øvrige institutioner, dvs. Rådet og Kommissionen.

Ordføreren har bestræbt sig på at involvere os i udarbejdelsen af teksten og i hans møder med Rådet og Kommissionen, så dette forslag bidrager til en harmonisering af den europæiske lovgivning på et så vigtigt område som revision, der har forårsaget så stor bekymring i offentligheden efter Enron- og Parmalat-skandalerne. Det bliver under alle omstændigheder en minimumsramme, der lige nu giver beføjelsen til medlemsstaterne på de områder, hvor de råder over større kapacitet, erfaring og nærhed til at gennemføre inspektionerne.

Blandt de mere polemiske punkter i Kommissionens forslag vil jeg gerne pege på rotationen mellem firmaer, revisorer og partnere for at undgå mulighederne for interessekonflikt mellem revisorerne og de firmaer, der revideres.

Efter en stor indsats har vi formået at åbne døren for rotation af firmaer og ikke kun af partnere ved at tillade, at den enkelte medlemsstat som et alternativ kan vedtage rotation af revisionsfirmaer, det vil sige ekstern rotation.

Der er vedtaget ændringsforslag om uafhængighed. Jeg håber, at fremtiden vil vise, at de har været nyttige, for de sikrer den nødvendige tillid til markederne.

Med forslaget fastholdes det samme ansvar for revisorer som for andre professionelle. Efter min mening skal det sikre ligebehandlingen på dette område og borgernes og klienternes sikkerhed. Jeg vil dog ikke skjule for Dem, at jeg har min tvivl om den tilskyndelse, som den nye lovgivning burde betyde for at få en stigning i antallet af store revisionsfirmaer for at undgå de problemer med oligopoli, som har kendetegnet branchen, og som kommissæren har henvist til.

I forbindelse med Enron forsvandt Arthur Andersen, og af de såkaldt fem store var der kun fire tilbage. En ny skandale, som ville få os til at miste tilliden til endnu et stort revisionsfirma, kunne være fatal, ikke kun for den berørte virksomhed, men også for systemets stabilitet. Jeg har derfor hele tiden været fortaler for ikke at overlade det hele til revisionsfirmaernes egenkontrol og støtte den kontrol, som de offentlige myndigheder gennemfører, eftersom det ikke kun er virksomhedernes levedygtighed, men hele det finansielle systems sundhed, der er på spil.

Jeg gentager mine lykønskninger af hr. Doorn.

 
  
MPphoto
 
 

  Wolf Klinz, for ALDE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, kære kolleger, jeg håber, at revisordirektivet kan bidrage til at genskabe den tillid til revisioner og markederne, der er blevet nedbrudt som følge af skandaler i de seneste år. Dermed kunne der blive skabt eller genskabt investeringssikkerhed, og de europæiske virksomheders konkurrenceevne kunne blive styrket. En sammenligning af de centrale punkter i udtalelsen fra Økonomi- og Valutaudvalget, som jeg er forfatter til, og den endelige udgave, som her præsenteres af ordføreren, hr. Doorn, efter trojkaforhandlingerne, viser mange ligheder, f.eks. hvad angår rotation, udgifter for små og mellemstore virksomheder og ansvar. Jeg bifalder forslaget om, at Kommissionen skal forelægge en rapport om erstatningsansvarsreglerne inden udgangen af 2006, og hvad disse punkter angår, er jeg meget enig med hr. Schwab.

Der er to andre vigtige punkter, nemlig punkterne om nedsættelse af et revisionsudvalg og levering af øvrige tjenesteydelser uden for revisionsområdet, hvor jeg godt kunne have tænkt mig et mere positivt signal. Økonomi- og Valutaudvalget har udtrykkeligt hilst forpligtelsen til at nedsætte et revisionsudvalg velkommen og støttet Kommissionens idéer. Som helhed er Doorn-betænkningen et skridt i den rigtige retning, og jeg vil gerne takke ordføreren for det arbejde, han har ydet. Den forestående afstemning er et afgørende skridt hen imod en gennemførelse af fast track-proceduren. Markederne får således snart det signal, de har længtes så stærkt efter.

Det glæder mig også, at hr. Doorn kommer ind på komitologien i sin betænkning. Dog forventer jeg personligt, at datoen for udløbsklausulen bliver den 1. januar og ikke den 1. april 2008.

Den foreslåede fremgangsmåde i forbindelse med gennemførelsen af nødvendige ændringer af IAS eller ISA - altså "internationale revisionsstandarder" - har jeg dog svært ved at acceptere. Europa-Parlamentets tilbagekaldelsesret bør også sikres på dette punkt. Fru Wallis, min gruppes skyggeordfører i det korresponderende udvalg, anbefaler, at vi tilslutter os den foreliggende betænkning. Jeg vil personligt hverken stemme for eller imod på grund af de nævnte forbehold.

 
  
MPphoto
 
 

  Giuseppe Gargani (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, kære kolleger, med min tale ønsker jeg navnlig uden retorik eller klichéer at understrege, hvor vigtigt et stykke arbejde hr. Doorn har udført. Desuden er der - hvilket jeg allerede har sagt i udvalget og gerne vil gentage her - efter min mening tale om et fornuftigt, velafbalanceret og langsigtet stykke arbejde.

Direktivet er efter min mening virkelig vigtigt, eftersom der er et problem med markedssikkerheden, hvilket de skandaler, der har været, meget tydeligt har vist. Der har dog i længere tid været brug for et direktiv som det, vi arbejder med nu. Direktivet har vist sig at være en succes under førstebehandlingen og skaber den balance, som vi har opnået i Parlamentet.

Sparerne får nye garantier, og det er sparerne, som skal vi rette den største opmærksomhed imod - ligesom vi gør med forbrugerne - eftersom det finansielle forhold mellem banker, udstedelser og sparere er et grundlæggende element for et lands sociale ligevægt.

Jeg vil også gerne takke ordføreren for den fornuftige løsning, han er nået frem til med hensyn til revisionsfirmaernes rotation. Det er en løsning, som mit land, Italien, går stærkt ind for og er meget tilfreds med, og her taler jeg naturligvis af egen erfaring, men jeg tror også, at de andre lande har haft samme vurdering. Også på dette punkt må vi rose hr. Doorn og hans kolleger for den balance, de har opnået. Aftalen om gennemførelsesbestemmelserne giver netop en idé om den betydning, som Parlamentet kan og bør have, når det gælder om at finde den vanskelige praktiske balance, som direktivet kræver.

Til sidst vil jeg sige, at jeg er enig i alle de positive bemærkninger, der er blevet fremsat. Det glæder mig meget formelt at kunne sige, at betænkningen har været umagen værd, og ordføreren og jeg forelægger den nu for Parlamentet.

 
  
MPphoto
 
 

  Arlene McCarthy (PSE). - (EN) Hr. formand, første gang vi drøftede spørgsmålet om virksomhedsledelse efter fremlæggelsen af den højtstående gruppes rapport skete dette på baggrund af Enron- og WorldCom-skandalerne. Eksperter fra revisionsbranchen i EU udtalte, at "dette aldrig kunne ske i Europa", men så kom Parmalat, som havde et revisionsudvalg - i lighed med Enron - bestående af fremtrædende, uafhængige professorer. Problemet var, at de ikke på selvstændig vis satte sig op imod uforsvarligt handlende forretningspartnere og ledelsen.

Hensigten bag dette forslag har aldrig været indførelse af præskriptive revisionsudvalg, idet forslaget i højere grad handler om at ændre kulturen og praksis inden for revisionsbranchen. Takket være ordførerens pragmatiske indstilling og det gode samarbejde med Kommissionen og formandskabet har vi nu et fleksibelt EU-instrument, der vil forbedre revisionens kvalitet og konsistens i hele Europa, samtidig med at allerede gældende hensigtsmæssige, nationale bestemmelser inden for det selskabsretlige område respekteres.

En principbaseret tilgang på grundlag af trusler og sikkerhedsforanstaltninger vil føre til et langt mere effektivt og solidt system i EU. Dette vil vise sig at være langt bedre end det regelbaserede Sarbanes-Oxley-system, der gør det nemmere at sætte folk i fængsel, men som ikke højner arbejdsetikken, uafhængigheden og det offentlige tilsyn med revisionsstrukturerne.

Det var fornuftigt at fjerne den strenge forpligtelse til at nedsætte obligatoriske revisionsudvalg og i stedet stille forslag om at tildele disse funktioner til et organ, der opfylder revisionsstandarder og mål, og som kan opfylde kravene på en gennemsigtig måde. Jeg glæder mig også over de kompromiser, man er nået frem til vedrørende spørgsmålet om udskiftning af revisionspartnere og spørgsmålet om arbejde, der ikke har revisionsmæssig karakter.

Vi bliver imidlertid nødt til at afklare komitologispørgsmålet. Kommissionen og flere formandskaber, herunder Det Forenede Kongeriges formandskab, har øget indsatsen med henblik på at sikre en bedre regulering ved at forbedre EU-lovgivningen og gennemførelsen i medlemsstaterne. Parlamentet har også været involveret i denne dagsorden med sigte på en bedre regulering og bør som medlovgiver have ret til at sikre, at de ekspertlove, der vedtages af Parlamentet, granskes og overvåges.

Parlamentet spiller også en rolle i forbindelse med gennemførelsen i medlemsstaterne. Jeg glæder mig over formandskabets initiativ og tilbuddet om at fremme en reform af komitologiprocedurerne fra 1999, således at det sikres, at vi kan komme til at spille en rolle i processen hen imod en bedre regulering, og jeg ser frem til, at Parlamentets ændringsforslag inden for dette område vil blive accepteret, således at vi kan komme til at spille en reel rolle i samarbejdsprocessen.

 
  
MPphoto
 
 

  Paul Rübig (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, i Udvalget om Industri, Forskning og Energi har vi diskuteret dokumentet meget indgående, fordi det også handler om den europæiske industris konkurrenceevne. Netop for de børsnoterede selskabers vedkommende er det vigtigt at fokusere på ejendomsrettighederne ved valget af revisorer. Netop her spiller de nationale forhold en ganske særlig rolle.

Derudover handler det naturligvis også om omkostninger. Netop for små og mellemstore virksomheder er omkostningerne enorme, når de lader sig børsnotere, tager de nødvendige skridt og bestræber sig på at skabe den krævede gennemsigtighed. Derfor er jeg tilhænger af, at erstatningsansvarsgrænsen drøftes med forsikringsselskaberne, således at revisorerne også kan leve op til deres ansvar.

 
  
MPphoto
 
 

  Andrzej Jan Szejna (PSE). - (PL) Hr. formand, en række skandaler i den seneste tid har slået skår i forbrugernes og investorernes tillid. Jeg kunne f.eks. nævne skandalerne omkring Enron eller Parmalat. Omfanget af disse skandaler var alarmerende, og der var tale om forskellige former for bedrageri. Kommissionens initiativ er en tilfredsstillende reaktion på denne situation.

Kommissionens forslag om lovpligtig revision er resultatet af mange års forberedelse og indeholder henstillinger fremsat i 2000 og 2002. Dette nye direktivforslag klarlægger revisorernes pligter og fastlægger visse etiske principper. Formålet er at sikre revisorernes professionalisme og uafhængighed, herunder deres ærlighed, faglige kvalifikationer, troværdighed, tavshedspligt og fulde ansvar.

Kommissionens forslag vedrørende princippet om firma/partnerudskiftning er endnu et omstridt punkt, der kan føjes på listen over punkter, der har givet anledning til stærke udtalelser. Generelt fortjener udskiftningsprincippet at blive støttet, da det sikrer uafhængighed og befordrer en objektiv vurdering. Det negative aspekt ved udskiftningen er meromkostninger, tab af knowhow og den deraf følgende risiko for fejl. Revisionsfirmaer bør udskiftes mindst hver syvende år, og der bør gå mindst to år, inden nye aftaler indgås. Alt bør sættes ind på at sikre en sund konkurrence, at mindske risikoen for svig og at tilbyde et højt service- og kvalitetsniveau.

De procedurer, der fremlægges i betænkningen, forekommer at være en afbalanceret og fornuftig løsning på problemet med at sikre revisionskvaliteten og revisorernes uafhængighed.

Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at vi bør bestræbe os på at genopbygge markedets tillid og at styrke aktionærernes rettigheder, således at det blive mere sikkert at investere, og således at europæiske virksomheder bliver mere konkurrencedygtige.

 
  
MPphoto
 
 

  Charlie McCreevy , medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, jeg vil gerne takke de ærede medlemmer for deres bidrag og for deres store indsats under behandlingen af dette meget vigtige direktiv.

Jeg burde nok fra starten have meldt ud, at jeg tidligere har arbejdet som revisor, og at jeg stadig indbetaler et årligt kontingent til den irske forening af statsautoriserede revisorer, selv om jeg, som jeg har sagt til mange mennesker, ikke ville sætte for stor lid til et regnskab, jeg evt. måtte blive bedt om at udarbejde i dag. Jeg burde nok have sagt dette indledningsvis.

Hr. Doorn og andre har rejst spørgsmålet om revisionens troværdighed, og dette særlige område interesserer mig meget. Jeg har opfordret Kommissionen til at behandle spørgsmålet meget hurtigt. Undersøgelsen vil blive bestilt meget snart, således at vi bør kunne fremlægge vores resultater inden udgangen af 2006. Dette er hensigten, og forhåbentlig vil det være muligt at overholde denne tidsplan uden for meget besvær.

Spørgsmålet om revisionsudvalg blev også drøftet. Revisionsudvalg er ofte nødvendige, idet de gør det nemmere for revisorer at modstå et evt. pres fra ledelsen. Europa-Parlamentet og Rådet går ind for, at medlemsstaterne i EU bør have et så stort spillerum som muligt til at udarbejde deres egne retningslinjer for revisionsudvalg i børsnoterede selskaber i den udstrækning, disse varetager alle de funktioner, der er angivet i vores direktiv. Vi har været fleksible på dette punkt, således at der i videst muligt omfang tages hensyn til disse betragtninger.

Som fru McCarthy sagde, kan man have det måske bedste regelbaserede system i verden eller i det mindste tro, at man har det bedste regelbaserede system i verden, men det vil aldrig kunne forhindre en skandale eller et bedrageri, hvis mere end to mennesker i hemmelig forståelse udøver ulovlige aktiviteter, og dette hvad enten vi har et regelbaseret system eller ej - og husk på, at man i en periode havde et regelbaseret system i USA, og det forhindrede ikke nogen af skandalerne på den anden side af Atlanten, og et fuldt ud principbaseret system vil selvfølgelig heller ikke kunne forhindre dette. Ingen eksisterende revisionsprocedurer og interne kontrolforanstaltninger vil kunne yde fuldstændig garanti imod bedrageri og økonomiske forseelser. De bør imidlertid sikre, at man hurtigst muligt finder ud af, hvad der helt nøjagtigt er sket. Det er meget vigtig for erhvervslivet og for alle andre, at folk har tillid til revisorstanden, tillid til revisorernes uafhængighed og til de anvendte standarder og til revisorstandens etik.

Jeg er bange for, at jeg som tidligere medlem af revisorstanden bliver nødt til at acceptere, at de seneste års skandaler har undermineret offentlighedens tillid til revisions- og regnskabserhvervet. Jeg tror, at det siger sig selv, og det er erhvervets opgave at sikre, at tilliden genoprettes, og at de forskellige ændringer, der er blevet gennemført, både af branchen og nu af EU-institutionerne, og som de tiltag, som medlemsstaterne forhåbentlig vil tage, vil betyde, at folk i højere grad har grund til at have tillid til, at revisorstandens standarder er de højst mulige.

Som sagt blev komitologispørgsmålet rejst igen som under de forrige forhandlinger, og jeg gentager, at Kommissionen i forbindelse med det pågældende direktiv kan godkende forslaget om at suspendere det efter to år, idet artikel 26 er undtaget.

Jeg takker medlemmerne for deres detaljerede bidrag.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag kl. 12.00.

 

16. Protokol til fiskeriaftalen EF/Comorerne
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A6-0260/2005) af Fraga Estévez for Fiskeriudvalget om forslag til Rådets forordning om indgåelse af protokollen om fastsættelse for perioden 1. januar 2005 - 31. december 2010 af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Den Islamiske Forbundsrepublik Comorerne om fiskeri ud for Comorerne (KOM(2005)0187 - C6-0154/2005 - 2005/0092(CNS)).

 
  
MPphoto
 
 

  Joe Borg, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, inden jeg fremsætter Kommissionens generelle holdning til dette spørgsmål, ønsker jeg først at takke Fiskeriudvalget og især ordføreren, fru Fraga Estévez, for det glimrende arbejde, hun har udført under et meget stort tidspres.

Det glæder mig at kunne fremlægge forslaget om indgåelse af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Den Islamiske Forbundsrepublik Comorerne.

Som de ærede medlemmer ved, har EF samarbejdet med Comorerne på fiskeriområdet i mange år. Den første fiskeriaftale med landet blev indgået i 1988. Selv om der er tale om en tunfiskeriaftale af begrænset omfang, er den vigtig på grund af fiskeriets strategiske placering i Det Indiske Ocean samt på grund af de nye fiskerimuligheder, der tilbydes.

Den nye protokol, der blev paraferet den 24. november 2004, dækker en seksårig periode fra den 1. januar 2005 til den 31. december 2010. Med den nye protokol tilbydes der fiskerimuligheder for 40 notfartøjer til tunfiskeri og 17 langlinefartøjer med flydeline, og den finansielle modydelse beløber sig til 390.000 euro om året. Begge parter drager fordel af aftalen, der indeholder en række nye bestemmelser. For det første en eksklusivaftale, der forbyder private licenser eller andre private ordninger parallelt med EF's fiskeriaftale. For det andet bestemmelser om FOS for at styrke kontrollen af fartøjer i Comorernes farvande. For det tredje en socialklausul for lokale søfolk, der påmønstrer EF-fartøjer. For det fjerde bestemmelser for observatørers ombordtagning og ophold om bord på EF-fartøjer og for det femte justering af fordelingen af udgifterne til aftalen mellem EF og rederne fra en forholdsmæssig andel på 75/25 euro/t til 65/35 euro/t, en fordeling, der allerede er indført i andre tunfiskeriaftaler for Stillehavet. Forøgelsen af redernes andel i udgifterne vil gradvis blive indført i alle EF's tunfiskeriaftaler i overensstemmelse med reformen af den fælles fiskeripolitik.

Jeg er af den opfattelse, at disse nye bestemmelser, der er blevet indført i samråd med de comoriske myndigheder og i overensstemmelse med principperne i de nye fiskeripartnerskabsaftaler, vil sikre, at aftalen med Comorerne vil bidrage til et mere ansvarligt og bæredygtigt fiskeri ved Comorerne.

Dette arbejde indebærer fastsættelsen af de årlige og flerårige mål, fordelingen af 60 % af den finansielle modydelse, de mål, der skal opfyldes, og kriterier og procedurer for årlig evaluering af de opnåede resultater i henhold til artikel 7 i protokollen.

Jeg ønsker nu at drøfte ændringsforslagene. Kommissionen er af den opfattelse, at ændringsforslag 1 ikke er nødvendigt, idet proceduren for vedtagelse af den nye rammeaftale - fiskeripartnerskabsaftalen - vil blive indledt om kort tid.

Kommissionen går fuldt ud ind for tanken bag ændringsforslag 2, 3 og 5. Kommissionen fremsender imidlertid allerede for indeværende oplysninger af denne karakter i overensstemmelse med de nuværende interinstitutionelle aftaler, herunder især rammeaftalen mellem Kommissionen og Europa-Parlamentet. Kommissionen mener derfor ikke, at disse ændringsforslag er nødvendige.

Hvad angår ændringsforslag 4, vil jeg gerne henlede opmærksomheden på de grundlæggende EF-bestemmelser om Kommissionens mandat til at forhandle på Fællesskabets vegne. Rådet har bemyndiget Kommissionen til at forhandle fiskeriaftaler og ordninger mellem EF og Comorerne. Set i lyset heraf skal der ikke gives et nyt forhandlingsmandat i forbindelse med den periodiske fornyelse af aftalen.

Kommissionen kan ikke acceptere ændringsforslag 6. Kommissionen opretholder en løbende dialog med industrien inden for rammerne af en særlig sektoriel gruppe. Denne gruppe mødes regelmæssigt for at drøfte forestående forhandlinger og andre tekniske spørgsmål. Derudover indkaldes eksperter fra medlemsstaterne under forhandlingerne om fiskeriaftaler eller protokoller.

 
  
MPphoto
 
 

  Carmen Fraga Estévez (PPE-DE), ordfører - (ES) Hr. formand, jeg er sikker på, at plenarforsamlingen i lighed med Fiskeriudvalget vil støtte undertegnelsen af denne fiskeriaftale mellem EF og Comorerne, som forlænger de tidligere protokoller og gør det muligt for 57 fællesskabsfartøjer at fiske indtil 2010.

Aftalen er også endnu et skridt i den nye model for associeringsaftaler, der skal sikre et endnu større samarbejde og en endnu større involvering i udviklingen af fiskerisektoren i tredjelande. Selv om vi støtter principperne bag denne model, bør vi understrege, at den langtfra er tydelig.

For det første er det den første aftale, der kommer til Parlamentet, hvor Kommissionen ensidigt, og uden at tredjelandet har anmodet om det, har besluttet at forøge den licens, som rederne betaler pr. ton fanget fisk fra 25 til 35 euro, det vil sige en stigning på 40 %. Kommissionen forsvarer sig ved at sige, at stigningen var aftalt i konklusionerne fra Ministerrådet i 2004, men det, vi alle udledte af disse konklusioner, var, at der ville komme en gradvis stigning i licensgebyrerne, mens der i virkeligheden er dekreteret en stejl og temmelig brutal stigning.

Parlamentet og sektoren står over for en fait accomplis-politik, som Kommissionens forhandlere har gennemført for egen regning og risiko, og uden at vi har anden mulighed end i huj og hast at se nærmere på nævnte beslutninger, når den underskrevne og signerede protokol når frem til vores udvalg, hvilket i øvrigt sker med stadig større forsinkelser.

Vores institution mener ikke, at denne oplysningsfjendske situation kan blive ved i det uendelige. Jeg foreslår derfor i min betænkning, at rederne nu kan være til stede i Den Blandede Kommission, så de i det mindste kan være informeret i realtid om det, der er under udarbejdelse for dem.

Hvad angår Parlamentet, benytter jeg lejligheden til endnu en gang at bede om - og nu retter jeg mig mod Rådet, som er fraværende - at et medlem af Fiskeriudvalget er med som observatør ved forhandlingerne. Vi forstår ærligt talt ikke Deres modstand, for en observatør kan ikke blande sig i beslutningerne, men vi ville til gengæld være bedre informeret, hvilket kun kan være godt, medmindre forhandlerne har noget at skjule.

Med hensyn til budgettet er det lige så alvorligt, at nogle af disse aftaler som den, vi drøfter nu, i strid med Rådets konklusioner ikke, som de er forpligtet til, respekterer, at der skal skelnes mellem det, der betales som finansiel modydelse for fiskerimulighederne, og det, der betales som udviklingsbistand.

Ud fra et synspunkt om budgetgennemsigtighed er denne situation uacceptabel. Det er Kommissionen desuden helt klar over, og den har indrømmet over for Fiskeriudvalget, at den ikke overholder denne forpligtelse. Men den kommer ikke med den mindste forklaring på, hvad der har fået den til at gøre det, i det mindste i dette tilfælde.

Endelig, hr. formand, til ære for den nødvendige forenkling, og efter at Parlamentet har udvist stor tålmodighed, er tiden inde til at kræve af Kommissionen, at den forelægger sin model for de regionale aftaler, især om tunfiskeriet.

Som bekendt anmoder tunflåden om fiskerilicenser fra hvert enkelt land i området for at kunne følge de tunstimer, der svømmer igennem de forskellige fiskepladser. Det gør det i dag nødvendigt at påmønstre et betragteligt antal søfolk fra de enkelte lande, hvilket omdanner det enkelte fartøj til et mini-FN med deraf følgende til tider uovervindelige problemer med sprog, vaner, traditioner og endda plads, for ikke at tale om omkostningerne.

Det er en fuldstændig absurd situation, hvortil kommer den manglende konkretisering af nogle af de mere pragmatiske aspekter, f.eks. selve definitionen på tidevand eller på elektroniske overførsler. Det er muligvis normalt, at forhandlerne ikke er opmærksomme på disse detaljer, men hvis vi et øjeblik sætter os i en fiskeskippers sted, vil vi se, at hans største bekymring i bund og grund er de administrative og personalemæssige spørgsmål og ikke så meget selve fiskeriet.

Hr. formand, idet jeg naturligvis anmoder om, at denne aftale, der er så vigtig for den europæiske forsyning med tun og for Comorernes fiskerisektor, bliver vedtaget, er det mit ønske, at der bliver taget hensyn til de her fremførte bemærkninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Helga Trüpel (Verts/ALE), ordfører for udtalelsen fra Budgetudvalget. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær Borg, jeg vil starte med at understrege, at fiskeripolitikken, der jo har stor betydning for EU, er en klassisk opgave i at sammenføre økonomiske interesser og økologiske krav. EU har sat som mål at beskytte fiskebestandene og bidrage til genoprettelsen af dem, undgå overfiskeri og samtidig varetage fiskerisektorens økonomiske interesser. Men hvis man vil opnå det, skal man have stor interesse i gennemsigtighed, og det er også det, der danner grundlaget for de to ændringsforslag fra Budgetudvalget, som jeg gerne vil tale om.

Det afgørende punkt i den aftale, der løber indtil 2010, er, om der virkelig bliver tale om en ex post-evaluering af det nye program, og om det garanteres, at denne evaluering så også bliver sendt til Parlamentet, og det vel at mærke før der kommer en ny aftale, nye forhandlinger om endnu en aftale. Parlamentet fastholder, at det skal inddrages seriøst og i tide, når resultatet af denne ex post-evaluering foreligger, og derfor vil jeg gerne have et eksplicit tilsagn fra Dem, hr. kommissær Borg, om, at Parlamentet rent faktisk bliver inddraget og får resultaterne af en ex post-evaluering i tide.

På samme måde er vi trætte af, at forslagene til en aftale først når Parlamentet måneder efter, at man allerede har påbegyndt fiskeriet. Også her forventer jeg, at De kommer med en klar udmelding om, hvorvidt De vil ændre denne praksis, og hvorvidt Parlamentet bliver inddraget og informeret i tide.

 
  
MPphoto
 
 

  Dorette Corbey, for PSE-Gruppen. - (NL) Hr. formand, jeg vil gerne takke de to ordførere. Jeg har læst deres betænkning med største interesse. Tun er en elsket og sund spise. Den har i alt fald et højt indhold af den vigtige omega 3-fiskeolie. Det er vigtigt, at tunarterne kan overleve fiskeriet, således at fremtidige fiskere også kan fange tun, og fremtidige forbrugere kan spise tun.

Fiskeriaftalernes indhold er livsvigtigt for den europæiske fiskerisektor, for udviklingslandene og frem for alt for fiskene. Som nyt medlem af Fiskeriudvalget har jeg ikke deltaget i drøftelserne om Comorerne, men jeg vil ikke desto mindre gerne fremføre to bemærkninger.

For det første drejer det sig om fair fisk og ægte partnerskaber. Aftalen ligger i forlængelse af en aftale, som var særdeles rentabel for EU. For hver euro, der blev investeret, tjente EU 5,7 euro. For Comorerne, som er et dybt forarmet land, var aftalen beklageligvis mindre gunstig. Jeg undrer mig derfor også noget over fru Fragas kritik af, at fiskernes og EU's bidrag stiger. Det var trods alt en yderst rentabel aftale. Der opnås kun sammenhæng mellem udviklingssamarbejde, fiskeri og videnskabelig forskning, hvis der er tale om ægte partnerskaber og ikke ensidige finansielle fordele.

Jeg er ganske enig med Udviklingsudvalget, som ønsker, at der lægges større vægt på anvendelse af fiskerimidlerne til lokale fiskere. Jeg ville gerne se nærmere specifikationer vedrørende beskæftigelse af lokale fiskere på bådene.

For det andet drejer det sig om bæredygtige fisk. Forbrugerne bør have mulighed for at købe bæredygtige fisk, bæredygtige tun, som er godkendt af MSE eller en lignende instans. Bæredygtige fisk er først og fremmest fisk, som ikke rammes af overfiskning. For at sikre det, har vi behov for data, og der er behov for effektiv overvågning og kontrol. Det anføres i artikel 7 i protokollen, at EU skal bidrage til, at tunfiskeriet på sigt bliver bæredygtigt.

Jeg har et par spørgsmål. Kan kommissæren forsikre, at der med udtrykket "på sigt" menes hurtigst muligt? Hvilke initiativer vil De tage for på kort sigt at kunne sikre, at tun fra Det Indiske Ocean også er bæredygtige tun? Hvilke aspekter skal Comorernes regering fokusere på at udvikle for at kunne sikre bæredygtigt tunfiskeri, og hvilken støtte yder EU i så henseende?

Bæredygtige fisk er også fisk, som fanges uden bifangster af truede arter. Hajer, skildpadder og delfiner risikerer at blive omringet og indgå i fangsterne. Storøjet tun og gulfinnet tun er truede arter, som indgår i fangsterne. Hr. kommissær, ved De, hvilke mængder storøjet tun og gulfinnet tun der fanges i området omkring Comorerne? Hvornår offentliggøres resultaterne af de undersøgelser, EU har foranstaltet, og hvilken støtte yder EU til arbejdsgruppen vedrørende bycatch under Tunkommissionen for Det Indiske Ocean?

 
  
MPphoto
 
 

  Carl Schlyter, for Verts/ALE-Gruppen. - (SV) Hr. formand, Comorerne ligger langt herfra, og det, vi foretager os dér, sker i stilhed - det når ikke frem til debatten herhjemme. Men hvis tv-billederne derfra nåede vores dagligstuer, ville Parlamentet aldrig godkende denne aftale. Vi opkøber fiskerirettigheder fra regeringen, men dem, vi virkelig tager fiskene fra, fiskerne i byerne, de har ingen indflydelse og får sjældent tilstrækkelig kompensation. Hverken det nationale parlament eller Europa-Parlamentet har nogen nævneværdig indflydelse, men stilles over for fuldbyrdede kendsgerninger. Først 10 måneder efter, at aftalen er trådt i kraft, får vi mulighed for at ytre os. Europa-Parlamentet har mange gange krævet ændringer. Det er på tide at genoptage den demokratiske kontrol med disse aftaler, som snarere er en rest af gammeldags kolonialisme end moderne handel og demokrati. Jeg bifalder derfor forslaget om øget information. Jeg takker Kommissionen for den øgede samfinansiering fra dem, som gør brug af aftalen, således at byrden for vores skatteydere bliver mindre, men jeg beklager, at aftalen udvides til flere tons pr. år. Jeg mener, at partnerlandets lille fiskerisamfund skal have vetoret over aftalen. Min gruppe stemmer imod denne aftale, som gavner EU-fiskere på bekostning af fattigere kolleger i Syd.

 
  
MPphoto
 
 

  Hélène Goudin, for IND/DEM-Gruppen. - (SV) Hr. formand, EU's fiskeriaftaler med tredjelande er blevet mødt med omfattende kritik fra flere organisationer, som arbejder med udviklingsanliggender, deriblandt det svenske Sida. Aftalen er ganske vist blevet reformeret, men kritikken af de aktuelle partnerskabsaftaler er i allerhøjeste grad berettiget.

Comorerne har en strategisk position, og en fiskeriaftale med denne ørepublik ville ifølge ordføreren derfor supplere EU's nuværende aftaler med tredjelande. Det er med andre ord EU's snævre interesser, som skal beskyttes, ikke de interesser, som de fattige comoriske fiskere kunne tænkes at have. EU udnytter sin magt til at sikre kortsigtede økonomiske interesser. Tunfiskeriaftalen med Comorerne er ikke særlig omfattende, men spørgsmålet om fiskeriaftalen er principielt vigtig. Det naturlige ville være, at de omkostninger, der er forbundet med fiskeriaftalen, fuldt ud bæres af de parter, som vælger at gøre brug af aftalen. Hvorfor skal Europas skatteydere bekoste fiskeriaftaler, som gavner flåderne i nogle få EU-lande? Ordføreren mener, at fartøjsejerne betaler for meget for disse aftaler. Junilisten mener ikke, at dette burde være et EU-anliggende, og at aftalen overhovedet burde betales med EU-midler.

Det britiske formandskab og Kommissionen har fremført, at udviklingsspørgsmål i Afrika er et prioriteret politikområde. Viljen til at reformere EU's kontraproduktive landbrugs-, handels- og fiskeripolitik for alvor er dog begrænset. Ambitionen synes at være at øge bistanden uden at gøre noget ved de strukturelle problemer, som gør det svært for udviklingslandene at komme ud af fattigdommen.

 
  
MPphoto
 
 

  Manuel Medina Ortega (PSE). - (ES) Hr. formand, de foregående talere har ikke engang gjort sig den ulejlighed at besøge de lande, som vi indgår fiskeriaftaler med, men det har jeg. Jeg har været i Comorerne, jeg har levet sammen med befolkningen, jeg har set, hvordan de lever, og jeg har set den betydning, som denne aftale har for den økonomiske udvikling på disse øer. Jeg synes derfor, at det nu må være nok med at sige en masse nonsens uden at have nærmere kendskab til sagen.

Jeg er helt enig med ordføreren i dette spørgsmål. Jeg synes, at det er en vigtig aftale for os og for Comorernes befolkning, og derfor godkender jeg formuleringen.

Aftaler bidrager til at fastholde sektorens stabilitet her og til at udvikle disse lande. Det drejer sig om en overgang fra nogle indledende aftaler, der udelukkende har været kommercielle, til nogle aftaler, hvormed vi hjælper disse lande med at udvikle sig.

Aftalernes nuværende struktur medvirker til at udvikle disse lande. Vi kunne sandsynligvis gøre mere, hvis fiskerne og rederne kunne deltage mere. De forslag, som Fiskeriudvalget er kommet med herom, er fornuftige, og jeg støtter dem fuldt ud. De ville hjælpe os med at fjerne de bureaukratiske hindringer.

Vi har desuden brug for en generel politik for hele dette område i Det Indiske Ocean, hvor EU's generelle tilstedeværelse, selv om tilstedeværelsen af not- og vodfartøjer er betydelig, er meget lille i sammenligning med de asiatiske lande som Taiwan, Japan eller Republikken Korea og deres udnyttelse af fiskeribestandene, og de udnytter afgjort bestandene til skade for befolkningen.

EU's udnyttelse er meget moderat, og jeg tilslutter mig naturligvis ordførerens protest imod, at der foregår en slags forskelsbehandling, så det i fiskeriaftalerne med det sydlige område er fiskerne, der skal betale, mens der i aftalerne med det nordlige område ikke sker en sådan forhøjelse af de licensgebyrer, man nu vil pålægge os. Aftalen er dog vigtig for os og for landene i dette område, og jeg kunne naturligvis godt tænke mig, at denne linje blev videreført i forbindelse med andre aspekter.

Der er måske grunde til at modsætte sig det på grund af mine tidligere betragtninger, men jeg synes, at EU har en forpligtelse til at uddybe denne type forbindelser. Disse lande, og nærmere bestemt Comorerne, har desperat brug for vores tilstedeværelse. Comorerne er tre små fortabte øer i Det Indiske Ocean, de har reelt ingen større strategisk betydning, de ligger i Den Mozambikanske Kanal, dets indbyggere er ramt af alle mulige sygdomme, bl.a. dengue-feber, malaria og gul feber, og disse øers største problem er netop fraværet af udviklingselementer.

Jeg synes, at fiskeriaftalen er noget, der kan og skal hjælpe, såfremt vi involverer vores søfolk og vores fiskere meget mere i disse øers økonomiske udvikling, til gavn for dem selv og til gavn for EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Joe Borg, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, jeg ønsker først at takke alle talerne for deres bemærkninger. Jeg vil gerne kommentere nogle af de spørgsmål, der blev henvist til, indledningsvis fru Fragas spørgsmål vedrørende licensafgifter. Omfordelingen af udgifterne er ikke en ny udvikling. Hvis man ser på udviklingen siden midten af 1980'erne, fremgår det, at indtil midten af 1900'erne var fordelingen 80:20. Fra midten af 1990'erne og indtil i dag ændrede fordelingen sig til 75:25.

Vi er i gang med at indføre en ny fordeling af udgifterne på 65:35. Jeg kan tilføje, at Kommissionens beslutning om at forhøje redernes tunafgift er begrundet i mange forhold, herunder nødvendigheden af at øge EU-redernes økonomiske ansvar og at garantere, at kyststaten tildeles en retfærdig modydelse. Som angivet i Rådets konklusioner fra juli 2004 skal denne modydelse være retfærdig, afbalanceret og ikke-diskriminerende.

Denne fordeling på 35:65 er allerede indført i alle tunfiskeriaftalerne for Stillehavet, herunder Kiribati og Salomonøerne og Mikronesiens Forenede Stater, og de berørte medlemsstater havde ingen indvendinger i denne forbindelse.

Forud for fornyelsen af protokollen mellem EF og Seychellerne i september havde Kommissionen allerede meddelt Rådets eksterne gruppe, at det var hensigten at vedtage denne 35:65-fordeling. Under forhandlingerne anmodede Seychellerne Kommissionen om at udsætte indførelsen af denne ændring med henblik på at undgå konkurrenceforvridning i forhold til Tanzania-aftalen, der snart træder i kraft, og hvor fordelingen under den indledende fase fortsat vil være 25:75. I aftalen mellem EF og Seychellerne fastholdtes således 25:75-fordelingen, men man nåede til enighed om en formel, hvorved fordelingen 35:65 vil blive indført inden længe.

Harmoniseringen af 35:65-fordelingen i de øvrige fiskeriaftaler vil blive indført i 2006. Den samme 35:65-fordeling vil blive indført i de øvrige fiskeriaftaler i området, aftalerne med Mauritius og Madagaskar, der vil blive forhandlet i 2006.

Derudover agter Kommissionen at afholde et møde med tunfiskerisektoren ved udgangen af 2005 med henblik på drøftelse af alle relevante spørgsmål.

Jeg understreger og gentager ligeledes, at vi er i løbende dialog med sektoren inden for rammerne af den særlige sektorielle gruppe, og jeg vil sørge for, at denne dialog forstærkes yderligere. Jeg vil også undersøge, hvad der kan gøres for at begrænse forsinkelserne af betalinger til tredjemand i videst muligt omfang.

I forbindelse med fru Corbeys bemærkninger vil jeg gerne understrege, at alle aftaler indgås på baggrund af en vurdering af fiskebestandenes tilstand. Jeg vil gerne nævne den nye Marokko-aftale, hvor Kommissionen viste, hvor alvorligt man tager sit ansvar ved først at foretage en videnskabelig vurdering i overensstemmelse med den nye politik for fiskeripartnerskabsaftaler. Aftalen kom herefter til at omfatte, hvad man kunne kalde "overskudsbestanden". Med andre ord kan man på bæredygtig vis fange de fisk, de lokale fiskere ikke fanger. Aftalen omfatter således kun overskudsbestanden af fisk inden for rammerne af et bæredygtigt fiskeri. Denne politik finder anvendelse på og gennemføres i alle fiskeripartnerskabsaftaler.

Jeg takker hr. Schlyter for hans støtte i forbindelse med omfordelingen af udgifterne. Jeg takker også hr. Medina Ortega for hans støtte i forbindelse med den nye fiskeripartnerskabsaftale, og jeg skal sørge for, at alt bliver sat ind med henblik på at begrænse unødvendigt bureaukrati. Jeg ønsker ligeledes at takke ham for den indsigt, han har givet os som følge af hans direkte erfaringer med fiskeri ved Comorerne og i Det Indiske Ocean.

Som svar på fru Goudins spørgsmål er hensigten med denne aftale at udvikle et segment, hvor Unionen ikke blot drager fordel af fiskerirettigheder, men samtidig også er forpligtet til at hjælpe den comoriske fiskerisektor. Dette er et nyt element i partnerskabsaftalerne, der indføres i alle aftaler med tredjelande.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag kl. 12.00.

 

17. Dagsorden for næste møde: se protokollen

18. Hævelse af mødet
  

(Mødet hævet kl. 21.50)

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik