Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 27. september 2005 - Strasbourg

18. Regional udvikling

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om:

betænkning (A6-0251/2005) af Guellec for Regionaludviklingsudvalget om den territoriale samhørigheds rolle i den regionale udvikling (2004/2256(INI)) og

betænkning (A6-0246/2005) af Marques for Regionaludviklingsudvalget om et styrket partnerskab for regionerne i den yderste periferi (2004/2253(INI)).

  Ambroise Guellec (PPE-DE), ordfører. - (FR) Hr. formand, fru kommissær, kære kolleger, jeg vil gerne forelægge min betænkning om den territoriale samhørigheds rolle i den regionale udvikling på et par minutter.

Jeg skal henvise til, at indlemmelsen af dette begreb i Unionens politikker i flere år har været et tilbagevendende, stærkt krav fra et stort antal europæiske regioner. De 10 nye medlemsstaters tiltrædelse, der har udmøntet sig i en forværrelse af de regionale forskelle og nye territoriale uligheder, har i høj grad underbygget dette vigtige behov. Det havde ophavsmændene til udkastet til traktat om en forfatning for Europa forstået, for i traktatudkastets artikel 3 nævnes den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed som et af EU's vigtige mål.

Traktatens tvivlsomme skæbne har fået visse regionalpolitisk ansvarlige, navnlig i Kommissionen, til at udvise størst mulig forsigtighed, så snart den nødvendige territoriale samhørighed nævnes. Denne holdning er efter vores mening ubegrundet, og det håber jeg, fru kommissær, at De er enig i. Unionens enorme geografiske, menneskelige og kulturelle diversitet på et alt i alt forholdsvis begrænset område er en enestående rigdom på vores jord, men hvis ikke vi passer på, kan den indebære alvorlige risici for ubalancer, der er uudholdelige for dem, der mener at være offer for dem. Dette har vist sig at være langt mere sandt, end vi frygtede, under folkeafstemningerne i Frankrig og Nederlandene om udkastet til en europæisk forfatning.

Det er sandsynligt, at folkehøringer på samme grundlag i flere andre medlemsstater ville få samme udfald. Derfor vil jeg, at min betænkning skal hjælpe med at besvare de stillede spørgsmål. Hvordan skal vi få borgerne til at forlige sig med det europæiske projekt? Hvordan ser Europas fremtid ud? Vores Europa?

Et af svarene kommer fra samhørighedspolitikken, denne solidaritetspolitik, som er den oprindelige skabelon for Unionen og adskiller denne fra et simpelt frihandelsområde. Ud over at den skal have stillet de nødvendige midler til rådighed, hvilket indebærer, at der skal tages hensyn til den i de finansielle overslag for 2007-2013, er det vigtigt, at den indbefatter alle aspekter af den territoriale dimension. På denne måde udgør den territoriale samhørighed udtrykkeligt et grundlag, som alle europæere kan forstå, for en kohærent tilgang til Unionens territorium. Hvad angår gennemførelsen af den territoriale samhørighed, skal jeg angive et par konkrete principper og foranstaltninger.

Principperne er følgende: princippet om lighed mellem borgerne, uanset hvor i Unionen de bor, hvilket navnlig indebærer relevant adgang til forsyningspligtydelser og tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse; integration af den territoriale dimension i Lissabon- og Göteborg-strategierne; polycentrisk udvikling af det europæiske territorium; de små og mellemstore byers rolle og samordning med landdistrikterne; styrkelse af alle det territoriale samarbejdes dimensioner; decentralisering støttet på regionerne, som bedst kender deres områders behov og potentialer; forvaltning på flere niveauer og deltagelse af ikke-offentlige partnere.

Et af de konkrete forslag, vi forelægger Kommissionen, vedrører indførelsen af tre mekanismer. For det første en mekanisme til krydsning af de sektorpolitikker, der har stor indvirkning på udviklingen af Unionens forskellige områder, med regionaludviklingspolitikken. For det andet nye territoriale indikatorer ud over BNP til brug ved måling af regionernes udviklingsniveau og til objektiv evaluering af hindringerne for denne udvikling. Og til sidst et system til kontrol af de virkninger, som de forskellige fællesskabspolitikker har på den territoriale samhørighed.

Et andet forslag vedrører udarbejdelsen af en hvidbog vedrørende målsætningen for den territoriale samhørighed, der især præciserer, hvordan denne målsætning skal integreres i de enkelte medlemsstaters nationale strategiplaner, som de i øvrigt er i færd med at udarbejde for øjeblikket. Jeg håber, at morgendagens afstemning resulterer i bred støtte fra Parlamentet til en ambitiøs territorial samhørighedspolitik.

  Sérgio Marques (PPE-DE), ordfører. - (PT) Hr. formand, ærede medlemmer, fru kommissær, vi er i dag kommet et vigtigt skridt videre med hensyn til virkeliggørelsen af en særlig status for regionerne i den yderste periferi, således som traktaternes artikel 299, stk. 2, også lægger op til. Denne særlige status begrundes med disse regioners helt specifikke vedvarende forhold som øsamfund, deres lille areal, deres vanskelige topografiske og klimatiske forhold og deres økonomiske afhængighed af få produkter eller aktiviteter. Disse forhold er karakteristiske for det, som vi kalder bestemmer regionerne i den yderste periferi, og er et særtilfælde inden for EU.

Det ville udgøre et alvorligt brud med proportionalitets- og ligebehandlingsprincippet, hvis regionerne i den yderste periferi blev behandlet på samme måde som de øvrige europæiske regioner. Integrationen af disse regioner skal tage hensyn til deres ganske særlige forhold, og den generelle integrationsmodel må derfor tilpasses, justeres og i visse tilfælde fraviges. Vi behandle det, der er forskelligt, som er forskelligt, fordi den forskel, der kendetegner regionerne i den yderste periferi, alvorligt hæmmer deres økonomiske og sociale udvikling, som medfører uacceptabel konkurrencemæssig ulempe og manglende evne til at drage fordel af den dynamik, som det indre marked, den seneste udvidelse, Lissabon-strategien og globaliseringen skaber.

Regionerne i den yderste periferi har ringe muligheder for at konkurrere på lige fod, når deres økonomiske aktiviteter tynges af meget betydelige ekstra omkostninger på grund af transport, manglende stordrift og positive samfundsøkonomiske virkninger, små og fragmenterede markeder, mangel på kvalificeret arbejdskraft osv. Det er derfor helt afgørende, at vi fortsat bestræber os på at udvide EU's særbehandling i forhold til de ganske særlige vilkår, som regionerne i den yderste periferi er underlagt. Det er det overordnede formål med Kommissionens meddelelse betitlet "Et styrket partnerskab for regionerne i den yderste periferi", om hvilken det har været mig en ære og en stimulerende opgave at udarbejde den betænkning, som vi her har til debat.

Kommissionen foreslår en samlet strategi centreret omkring tre prioriteringer: konkurrenceevne, tilgængelighed og regional integrering. Denne strategi skal gennemføres under den reviderede politik for økonomisk og social samhørighed og andre fællesskabspolitikker. Kommissionen foreslår også, at der indføres innovative instrumenter som f.eks. det særlige program til kompensation for meromkostninger og handlingsplanen for et styrket partnerskab for at fremme integrationen af regionerne i den yderste periferi i de omgivende geografiske områder, der kombinerer tværnationalt og grænseoverskridende samarbejde med told- og handelspolitiske foranstaltninger. Det er hovedlinjen i Kommissionens forslag til at imødegå og mindske de væsentligste begrænsninger, der gælder for regionerne i den yderste periferi. Det helt afgørende begrænsning er at sætte ind imod er at bryde disse regioners isolation ved at fremme anvendelse af ny informations- og kommunikationsteknologi, lette transportforbindelserne til det europæiske kontinent og fremme integrationen af regionerne i den yderste periferi i det omgivende geografiske område, som de altid har vendt ryggen til.

Det andet centrale indsatsområde er fremme af konkurrencedygtigheden i regionerne i den yderste periferi, hvilket ikke blot sker ved at nedbringe de betydelige meromkostninger, som disse regioner rammes af, men også ved målrettet indsats over for dynamiske faktorer som konkurrencedygtighed, undervisning, faglig uddannelse, innovation, forskning, informationssamfund og foretagsomhed. Hvad det sidste angår, er Kommissionens forslag klart utilstrækkeligt, og det er forslagets svageste punkt.

Problemet er, at de fællesskabspolitikker, der kunne have afgørende effekt for konkurrencedygtigheden i regionerne i den yderste periferi, langtfra dækker det behov, der er. Det gælder særlig der politikker, der styrke de menneskelige ressourcer, forskning og teknologisk udvikling, miljø, tjenesteydelser af almen økonomisk interesse og telekommunikation. Dertil kommer, at Kommissionen ikke foreslår nogen specifik løsning for de regioner i den yderste periferi, der forlader mål 1-området, fordi deres BNP pr. indbygger er vokset til over 75 % af fællesskabsgennemsnittet. En særordning for udfasning fra mål 1 til mål 2 retfærdiggøres fuldt ud af traktaternes 299, stk. 2.

Kommissionens forslag er dog et skridt i den rigtige retning, fordi det kommer i rette øjeblik, fordi det opstiller den rigtige strategi og de rigtige prioriteringer, og fordi omfatter innovative instrumenter. Vi takker Kommissionen for dens initiativ, men vi opfordrer den til at være mere ambitiøs og til også at overveje de forslag og iagttagelser, som min betænkning rummer. Jeg vil gerne med at også at takke de kolleger, der gennem deres bidrag har medvirket til en bedre betænkning.

  Danuta Hübner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, først har jeg nogle kommentarer til hr. Guellecs fremragende betænkning om den territoriale samhørigheds rolle i den regionale udvikling. Jeg er meget glad for, at De går ind for at fremme begrebet territorial samhørighed i vores regionalpolitik. Jeg ville ønske, at alle medlemsstaterne delte Deres begejstring, men som De ved, har den nuværende version af udkastene til strukturfondsforordninger svækket Kommissionens forslag om territorial samhørighed. Det gælder f.eks. de bymæssige spørgsmål. De forslag, som fra Kommissionens side var ment som obligatoriske, har Rådet gjort frivillige. Et andet eksempel er den betydelige nedskæring i det luxembourgske formandskabs seneste kompromisforslag af de finansielle ressourcer til det nye mål om europæisk territorialt samarbejde i de finansielle overslag. I dette forslag er beløbet kun det halve af det, som Kommissionen foreslog. Jeg vil derfor gerne opfordre Dem til at genindføre vores oprindelige tanker i forhandlingerne.

Jeg ser arbejdet med territorial samhørighed som noget, der skal ske på to fronter. For det første ved, at der lægges større vægt på territorial samhørighed i den næste generation af samhørighedsprogrammer. Det skal siges, at i udkastet til Fællesskabets strategiske retningslinjer - der blev vedtaget af Kommissionen i slutningen af juni - bad vi medlemsstaterne og regionerne om at fokusere i særlig grad på territorial ligevægt, når de udarbejder deres fremtidige regionale programmer. I den forbindelse udgør de fremtidige nationale strategiske rammer en afgørende mulighed for at fremme udviklingsmodeller, der respekterer den territoriale ligevægt. Desuden tages der i forordningsudkastene hensyn til visse territoriers særegenhed, og der fokuseres på visse tematiske prioriteter, der bidrager til den territoriale udvikling ved at øge tilgængeligheden eller fremme udviklingen af forsknings- og innovationscentre.

For det andet tror jeg, at vi kan fremskynde arbejdet med territorial samhørighed ved at fremme udveksling af erfaring, bedste praksis, benchmarking og analytisk arbejde. Som De ved, hjælper Espon - forskningsprogrammet - os til en bedre forståelse af territoriale tendenser og sektorpolitikkernes indvirkning på den udvidede Union. Hertil bidrager også andre netværk, f.eks. Interact eller Urbact. Jeg er overbevist om, at disse initiativer kan fortsætte i fremtiden også.

Hvad angår Kommissionens periodiske rapporter om økonomisk og social samhørighed, foreslår jeg, at spørgsmålet om territorial samhørighed behandles i den fjerde samhørighedsrapport, der forventes offentliggjort i 2007. Jeg kan også fortælle Dem, at mine tjenestegrene i øjeblikket er ved at udarbejde et arbejdsdokument om byernes bidrag til vækst og jobskabelse i regionerne. Dette dokument vil supplere Fællesskabets strategiske retningslinjer og vil blive forelagt på det uformelle ministermøde om bæredygtige samfund i Bristol i december i år.

Endelig er jeg også overbevist om, at vi kan fremskynde arbejdet med territorial samhørighed ved en bedre koordination af Fællesskabets politikker og nationale politikker. Så det skal atter en gang nævnes, at jeg er glad for den vægt, De har lagt på den territoriale samhørigheds rolle i vores regionalpolitik, og jeg er villig til at arbejde videre med spørgsmålet om territorial samhørighed både i forbindelse med de nye programmer og i vores udveksling af bedste praksis.

Jeg går nu over til hr. Marques' betænkning, som også er fremragende. Den handler om et styrket partnerskab for regionerne i den yderste periferi og indeholder en række forskellige anbefalinger, der klart viser Europa-Parlamentets stærke engagement og interesse i dette vigtige emne.

Jeg er meget glad for, at det er lykkedes Kommissionen at skabe et godt grundlag for et stærkt partnerskab med regionerne i den yderste periferi på både politisk og teknisk plan. Jeg er overbevist om, at vores sidste møde i La Réunion er et synligt bevis på dette partnerskab.

Som De nævnte, har vi foreslået rigtigt mange foranstaltninger til fremme af den økonomiske udvikling i regionerne i den yderste periferi i overensstemmelse med vores meddelelse sidste år. Vores forslag omfatter mange områder såsom samhørighedspolitik, landbrug, fiskeri og forskning. Disse forslag forhandles i øjeblikket i Rådet og Parlamentet. Jeg håber oprigtigt, at vi hurtigt kan komme til enighed.

En række vigtige forslag er stadig under udarbejdelse, herunder især regler om national regional støtte, som Kommissionen vil vedtage i slutningen af 2005. Jeg er enig med Dem i, at der stadig er meget at gøre. Deres beslutningsforslag er en vigtig milepæl, som vi vil tage i betragtning i vores daglige arbejde. I vores næste rapport om regionerne i den yderste periferi, der formentlig vil foreligge i 2007 eller 2008, er det hensigten at vurdere det fremskridt, der er gjort. Det er også absolut nødvendigt med en sammenhængende tilgang på tværs af alle fællesskabspolitikker, der tager hensyn til disse regioners særlige situation, og som skal suppleres med hensigtsmæssige nationale politikker. Som kommissær med ansvar for koordination af spørgsmål vedrørende disse regioner er det min opgave at sikre, at alle foranstaltninger, der træffes af kollegiet, tilpasses efter disse regioners særlige situation. I Deres beslutningsforslag nævnes en lang række emner, som jeg vil omtale i mine afsluttende bemærkninger.

Med hensyn til de finansielle overslag og samhørighedspolitikken og regionerne i den yderste periferi glæder vi os meget over det britiske formandskabs erklærede mål om at opnå konsensus om forordningspakken snarest muligt, så den hurtigt kan færdiggøres, så snart resultatet af de kommende finansforhandlinger foreligger. Min kompliment til Parlamentet, som hurtigt indså situationens alvor og stemte forordningerne igennem ved førstebehandlingen med overvældende flertal og med meget konstruktive ændringsforslag. Det er især vigtigt for regionerne i den yderste periferi, at der hurtigt opnås en budgetaftale. En sådan aftale bør efter vores mening omfatte det særprogram, som Kommissionen har foreslået for regionerne i den yderste periferi til kompensation for de meromkostninger, der påhviler disse regioner.

Jeg gentager, at vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at opnå medlemsstaternes opbakning til disse idéer.

  Luis Manuel Capoulas Santos (PSE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter. - (PT) Hr. formand, fru kommissær, kære kolleger, det er særlig den anden betænkning, som jeg her skal beskæftige mig med. Som vi alle ved, er en god strategi en nødvendig forudsætning, hvis en politik skal gennemføres med succes. En god strategi er dog ikke nok, hvis de nødvendige politiske instrumenter til at gennemføre den mangler.

Kommissionen skal have tak for det strategidokument, som den har lagt frem. Det viser, at de gentagne udtryk for bekymring og de appeller, der er kommet fra flere fællesskabsinstanser om styrkelse af partnerskabet med regionerne i den yderste periferi, er blevet taget til efterretning og fulgt op. Hvad angår landbruget, idet jeg er ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, har det været mig en glæde at konstatere medlemmernes enighed om holdningen til såvel dokumentets generelle som sektorbestemte problemstillinger og holdningen til de henstillinger og forslag, som jeg har formuleret for at forbedre dokumentet og udfylde dets huller, især hvad angår produktionen af bananer, sukker, mælk og grøntsager.

Jeg glæder mig også over ordførerens velvilje over for alle de spørgsmål, som Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har rejst, og jeg vil gerne takke ham for det fremragende arbejde, som han har udført. Jeg tilslutter mig også hans bekymringer med hensyn til uvisheden omkring de politiske instrumenter, der skal til for at give den foreslåede strategi konkret udtryk, ikke mindst de instrumenter, der forudsætter, at vi kommer ud af det aktuelle dødvande, som de finansielle overslag for den næste programperiode befinder sig i.

Uden dem bliver vores debat ikke andet end en erklæring om gode hensigter. Jeg ønsker at tro, at Kommissionen og Rådet vil leve op til de holdninger, som de har givet udtryk for, og at de vil leve op til deres ansvar og til de forventninger, som er skabt. Det vil være til gavn for den sociale, økonomiske og territoriale samhørighed i nogle af EU's regioner, som oplever de største begrænsninger for deres udvikling, en samhørighed, der rummer selve essensen i EU's målsætninger.

  Duarte Freitas (PPE-DE), ordfører for udtalelsen fra Fiskeriudvalget. - (PT) Hr. formand, fru kommissær, kære kolleger, først vil jeg takke Sérgio Marques for hans fremragende betænkning og for at have medtaget Fiskeriudvalgets forslag.

Som ordfører for dette udvalgs udtalelse er det her min opgave at fremkomme med nogle relevante kommentarer om fiskeriet i disse regioner. Selv om jeg i alt væsentligt er enig i det, som Kommissionens meddelelse indeholder om denne sektor, mener jeg, at meddelelsen burde være gået lidt videre i sine overvejelser om fiskeriet. Derfor her jeg i Fiskeriudvalgets udtalelse foreslået en række punkter, som jeg finder særlig vigtige. Jeg mener, at Posei-programmet for fiskerisektoren bør ajourføres, ligesom det er sket med Posei-programmet for landbruget, som jeg var ordfører for i Europa-Parlamentet, på grund af denne sektors og disse regioners særlige forhold, der hele tiden ændrer sig.

Jeg erindrer om de af os alle så velkendte, men særdeles sårbare fiskerizoner og om den store samfundsøkonomiske betydning, som fiskeriet har i nogle af disse regioner. Det er således en kendt sag, at der trods masser af vand ikke er mange fisk i zonerne omkring regionerne i den yderste periferi. Det skyldes i vid udstrækning, at der ikke er nogen kontinentalsøjle, hvorfor fiskeriet da også først og fremmest drives over de såkaldte undersøiske bjerge.

Jeg mener derfor, at Kommissionen uden tøven bør anvende forsigtighedsprincippet, så tit der er behov for det. Vi kan som eksempel pege på det nylige forslag om at forbyde anvendelse af bundtrawl i områderne omkring Azorerne, Madeira og De Kanariske Øer, en holdning, som vi støttede i plenarforsamlingen. Kommissionen bør dog også sikre fiskerflåderne fra regionerne i den yderste periferi en positiv særbehandling, hvad angår adgang til fiskeressourcerne i disse zoner, for at garantere det traditionelle fiskeris bæredygtighed. Jeg mener endvidere, at Kommissionen bør begrænse brugen af bestemte fiskeredskaber ved at udelukke dem, der kan skade de pågældende økosystemer.

Med hensyn til de finansielle forhold vil jeg gerne erindre Kommissionen om den sårbarhed, der er knyttet til en status som region i den yderste periferi. Det er derfor vigtigt, at Kommissionen fremover er opmærksom på, at den inden for rammerne af Den Europæiske Fiskerifond bør fastholde niveauet for den støtte, der allerede gives via det finansielle instrument til udvikling af fiskeriet, og niveauet for støtten til forarbejdningsindustrien, opretholde de undtagelsesbestemmelser, der indtil nu har gjort det muligt for regionerne i den yderste periferi at modernisere og renovere de lokale fiskerflåder, og forhøje den kompensation, der ydes til dækning af yderligere omkostninger i forbindelse med afsætningen af visse fiskeriprodukter.

  Ewa Hedkvist Petersen, for PSE-Gruppen. - (SV) Hr. formand, jeg vil kommentere Guellec-betænkningen om den territoriale samhørigheds rolle i den regionale udvikling og vil starte med at takke for et meget, meget godt samarbejde, som vi har haft i den tid, hvor betænkningen er blevet udarbejdet.

Den store forskel i dag i forhold til for 15-25 år siden er, at regionerne er meget aktive i deres egen udvikling. Man går ikke længere og venter på, at nogen andre skal sørge for, at man kan udvikle sit erhvervsliv og samfund og skabe sig et godt liv, man vil gøre det selv. Derfor er det ikke så underligt, at den territoriale samhørighed er blevet et vigtigt begreb. Den sammenfatter den følelse og vilje, som findes ude i hele Europa, også i forstæderne til storbyerne, og som handler om, at der er behov for alle på det europæiske kontinent, at alle borgere er vigtige, at alle regioner har noget at tilføre. Det må stå klart for os alle i Unionen. Derfor er begrebet "territorial samhørighed" - at vi holder sammen i Europa, at alle føler sig delagtige - så vigtigt. Der er en enorm viden i hele Europa, og den skal vi tage vare på, hvis vi skal kunne udvikle vores kontinent. Gør vi ikke det, så begår vi en fejl.

Hele Europa har uhørt mange rigdomme, og de findes ofte ude i regionerne eller i forstæderne til storbyerne. Vi har utroligt mange naturressourcer, som er gode, ikke kun for regionerne, når de forædles, men for hele Europa. Det handler også om energi. Det er det, som giver os eksportindtægter. Vi har også meget omfattende naturressourcer, som vi kan anvende inden for turisme, inden for rekreation. Her beskæftiges mange, det kan vi udvikle, det er godt for hele Europa. Vi har også en mangfoldighed, vi har minoriteter, og vi har indvandrere fra hele verden i Europa, hvis kræfter og viden der også må tages vare på.

Derfor vil jeg fremhæve nogle punkter i betænkningen, som efter min mening er vigtige. Det er for det første, at Lissabon- og Göteborg-strategierne skal omfatte alle. Vi skal sørge for, at de omfatter alle regioner, ellers kan vi ikke udvikle hele Europa. For det andet kan vi ikke acceptere politiske områder pr. sektor, som har den modsatte effekt, dvs. som bare styrker centrum. For det tredje vil jeg sige, at det er vigtigt, at de forskellige politiske områder vurderes i Europa, således at vi virkelig får en territorial samhørighed. Et eksempel er transportområdet: Vi skal sørge for, at vi har transportveje, som gør, at hele Europa kan udvikles.

Jeg synes, at det er en god betænkning, og jeg håber virkelig, at Kommissionen lytter til det, Parlamentet har at sige.

  Konstantinos Hatzidakis, for PPE-DE-Gruppen. - (EL) Hr. formand, vi har blot byttet pladser, fordi hr. Galeote først kommer senere.

Jeg vil indlede med at sige, at vi her har to fremragende betænkninger af hr. Guellec og hr. Marques, og jeg vil gerne rose dem begge.

Hvad Marques-betænkningen angår, vil jeg blot bemærke ganske kort - jeg kommer nemlig ikke fra en af disse egne, og de kolleger, der stammer fra de steder, er langt bedre inde i sagerne - at EU er nødt til at prioritere de spørgsmål, der har med regionerne i den yderste periferi at gøre, og holde de løfter, vi alle har givet via traktaten om Den Europæiske Union, og jeg er sikker på, at Kommissionen så vidt muligt vil bevæge sig i denne retning.

Jeg vil gerne opholde mig lidt længere ved hr. Guellecs betænkning og sige, at kommissæren har ret i, at forslagene til strukturfondsforordningerne indeholder mange idéer, som har med territorial samhørighed at gøre, som hr. Guellec også behandler i sin betænkning. I vores forhandlinger med Rådet vil vi fra Europa-Parlamentets side gøre, hvad vi kan, for at fremme princippet om territorial samhørighed via strukturfondsforordningerne.

Vi bør dog ikke glemme, at dette princip blev introduceret for første gang i EU-traktatens tekst i forbindelse med vedtagelsen af forslaget til forfatning. Idéen blev fremført i fællesskab af Deres forgænger, hr. Barnier, og Europa-Parlamentets daværende Udvalg om Regionalpolitik. Indsatsen gav resultat, selv om forfatningen som bekendt endnu ikke er blevet ratificeret.

Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at ratificeringen af traktaten, hvad angår princippet om territorial samhørighed, vil give os langt flere redskaber, end vi har i dag, til at gå videre med regionalpolitikken. til at få territorial samhørighed inden for konkurrencepolitik, inden for EU's transportpolitik og på flere områder.

Derfor vil jeg gerne gentage, hvad vi også sagde her i går, fru kommissær. Både De i Kommissionen og vi for vores vedkommende bør udnytte denne tid til eftertanke om den europæiske forfatning til at oplyse EU's borgere og sikre, at denne forfatning, der indeholder bestemmelser af positiv betydning for borgerne, hurtigst muligt vedtages, så vi får nogle egentlige lovgivningsredskaber, vi kan benytte.

Vi skal selvfølgelig ikke falde i trance i den periode, der skal bruges til eftertanke. Det er den store satsning, vi skal gøre, og jeg mener, at vi i både Parlamentet og Kommissionen bør gøre alt, hvad vi kan, for at undgå at spilde værdifuld tid og sikre, at EU får den forfatningstraktat, det har ret til og fortjener.

(Bifald)

  Jean Marie Beaupuy, for ALDE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, fru kommissær, kære kolleger, på egne vegne og på vegne af mine kolleger i Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa vil jeg gerne over for hr. Guellec og hr. Marques give udtryk for den store glæde, det har været for os at arbejde på Deres betænkninger, som vi naturligvis i vid udstrækning er enige i.

Personligt vil jeg komme nærmere ind på et af punkterne i hr. Guellecs betænkning, som dog ikke er uden betydning for hr. Marques' betænkning, eftersom hr. Guellec har beskæftiget sig med bycentrenes og de omkringliggende områders rolle.

Gennem flere år har vi med glæde brugt begrebet "by med opland" - jeg er selv valgt i en by, byen Reims, i Champagne. Byer med opland er områder, der omfatter både en by, uanset om den er lille, mellemstor eller stor, og alle de landområder, der omgiver byen i 5, 10, 15, 20, ja hvis jeg bruger den franske hovedstad Paris som eksempel så helt op til 200 kilometers afstand, hvor man finder et vist antal personer, der dagligt rejser frem og tilbage mellem arbejdssted og bolig. For at nå Lissabon- og Göteborg-målene var det derfor nødvendigt, at EU gjorde de vigtigste af sine indgreb inden for rammerne af en harmonisk, kohærent territorial udvikling.

Disse byer med opland skal bl.a. spille deres rolle fuldt ud, hvilket ikke er tilfældet i dag. Jeg talte om at rejse frem og tilbage. Det er en kendsgerning, at der er boligproblemer i alle disse byer med opland. Boligerne er dyrest i centrum og billigst i udkanten af byen. Folk vælger at bo i udkanten af byen, fordi der er mere roligt, eller fordi det er billigere. Alt dette medfører daglige problemer for dem, der rejser frem og tilbage. Vi ser affolkede landsbyer, der ligger få kilometer fra vores byer, selv om der i visse kvarterer er vederstyggelige menneskekoncentrationer. Vi ser sikkerhedsproblemer og meget mere.

Det er derfor helt naturligt, at vi for at nå Lissabon- og Göteborg-målene skal sikre en veritabel kohærens i disse byer med opland mellem byernes centrum og den umiddelbare, nære og fjerne periferi. Kan vi overvinde disse vanskeligheder uden for meget besvær? Svaret er naturligvis nej, når man ser de mange forskellige aktører, der er impliceret. Det drejer sig om boligorganismerne, beslutningstagerne i jobsektoren og selvfølgelig de politiske beslutningstagere, der opererer på lokalt, regionalt og nationalt plan. Og vi ved, at det er vanskeligt at harmonisere de forskellige politiske organisationers holdning.

I denne forbindelse mener jeg, hr. formand, kære kolleger, fru kommissær, at EU skal spille en central rolle og virke som stimulator for i de kommende år at sikre en veritabel samordning af alle disse områder, en harmonisk udvikling i disse byer med opland.

Til slut, hr. Marques, jeg har sagt, at jeg har stor respekt for Deres betænkning, og at vi er helt for den. Jeg håber, at de 1,1 milliarder euro, der forhåbentlig bliver frigivet, giver os mulighed for at sikre den harmoniske udvikling, vi alle ønsker, i alle vores randområder, hvad enten det er i små byområder, store byområder eller i et hvilket som helst andet randområde.

  Gisela Kallenbach, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, fru kommissær, selv om jeg overvejende vil kommentere Guellec-betænkningen, kan hr. Marques notere sig den kendsgerning, at jeg anser "territorial samhørighed" for også at gælde for randområderne. Hjertelig tak, hr. Guellec, for den rigtig gode betænkning. Som initiativbetænkning mener jeg, at den er et godt middel, som sætter os i stand til at udvikle vores egne prioriteringer i udvalget.

I kraft af et godt teamwork er det lykkedes at fremlægge en afbalanceret, men fremtidsorienteret betænkning. Hvis det er vores fælles vilje - og her håber jeg, at De, fru kommissær, vil have succes med at få medlemsstaterne med om bord - at kommunikere Europa ud til folk, hvor de er og i deres dagligdag, så har territorial samhørighed sammen med social og økonomisk samhørighed enorm betydning. Det vil bidrage til, at en fair og ens bedømmelse og behandling af alle EU-borgere, uafhængigt af i hvilken region de bor, bliver inkorporeret i alle vores vigtige dokumenter, f.eks. dem, der relaterer sig til struktur- og samhørighedsfonde, men også i forbindelse med gennemførelsen af Lissabon-strategien og Gøteborg-strategien.

Det ville være en god ting, hvis vi gør partnerskab til et primært princip - partnerskab mellem byer, deres opland og landlige områder, men også partnerskab mellem alle politiske niveauer. Det er for mig en væsentlig forudsætning for en sammenhængende og harmonisk udvikling i alle EU-lande, i regionerne og i byerne. Jeg vil gerne give udtryk for min uforbeholdne støtte til idéen om ikke udelukkende at lægge BNP til grund for bedømmelsen af en regions udviklingsstade. Andre territoriale indikatorer såsom uddannelses-, videnskabs-, kultur- og sportstilbud, men også arbejdsløshedsprocenten eller infrastrukturudviklingen skal medtages heri, fordi de giver et samlet og dermed væsentligt klarere billede af regionen. Det er et vigtigt skridt hen imod en mere fair vurdering. Det kan i sidste ende bidrage til, at de mennesker, som lever på stedet, får en bedre forståelse for Europa og for den lovgivning, som vi vedtager, og jeg har indtryk af, at der stadig er et desperat behov for, at vi kommunikerer meget bedre med borgerne i Europa.

  Pedro Guerreiro, for GUE/NGL-Gruppen. - (PT) Traktatens artikel 299, stk. 2, fastsætter, at der for at tage hensyn til den strukturelle sociale og økonomiske situation på Azorerne, Madeira og De Kanariske Øer samt i de franske oversøiske departementer skal vedtages særlige foranstaltninger for disse regioner i den yderste periferi.

Disse regioner kendetegnes af vedvarende strukturelle handicap, der adskiller dem fra de øvrige regioner i EU's medlemsstater. Det er strukturelle handicap, der forværres af den fjerne beliggenhed, deres status som øsamfund, deres lille areal, deres vanskelige topografiske og klimatiske forhold og deres økonomiske afhængighed af nogle få produkter, faktorer, som er vedvarende og spiller sammen, og som alvorligt hæmmer de pågældende regioners udvikling. Dette fremgår af traktaterne, og der bør derfor af hensyn til regionernes udviklingsbehov og for at virkeliggøre den økonomiske og sociale samhørighed, der ligeledes er et princip, som fremgår af traktaterne, og for at sikre deres særlige karakter inden for alle fællesskabspolitikkerne oprettes et særligt program for støtte til disse regioner, der omfatter alle de forskellige foranstaltninger, og som bevilges tilstrækkelige finansielle midler inden for de finansielle overslag for 2007-2013. Det vil bidrage væsentligt til at løse deres problemer.

Der kan og bør gøres noget ved mange sider af disse regioners og befolkningers vilkår og behov. Jeg vil her blot nævne behovet for at sikre fiskeressourcernes bæredygtighed og fiskersamfundenes aktiviteter, hvilket ubetinget forudsætter, at enebeføjelserne, hvad angår adgang til deres farvande, i overensstemmelse med den givne nationale jurisdiktion modvarer den eksklusive økonomiske zone.

Derudover må der overvejes permanente støtteforanstaltninger på miljøområdet, eftersom hovedparten af disse regioner udgøres af naturreservater eller andre beskyttede områder. Endelig bør der ydes støtte til indsats inden for faglig uddannelse, traditionelle håndværk, lokal produktion og turisme.

  Graham Booth, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand, den britiske vicepremierminister har været her i denne uge, så det er på sin plads at have en betænkning om to af hans kæpheste: regionalisme og offipyk. Mine jordbundne vælgere har ikke tid til regionalisme, og jeg tvivler på, at de ville være interesserede i strategiske evalueringsprocedurer for den fysisk-funktionelle indvirkning.

Hr. Guellec fatter tydeligvis ikke det enkle budskab fra den almindelige vælger. Hans landsmænd forkastede EU-forfatningen, og alligevel er det en grundlæggende bestanddel af hans betænkning. Det kommer ikke som nogen overraskelse, for på ordførerens egen hjemmeside er der et helt afsnit, som handler om forfatningen, inklusive en tabel over vigtige datoer. Den seneste vigtige dato for hr. Guellec er den 29. oktober 2004, hvor forfatningstraktaten blev undertegnet i Rom. Datoen for den franske folkeafstemning, den 29. maj 2005, er ikke engang en lille bagatel for ham. Han sagde, at territorial samhørighed er et væsentligt mål for EU ifølge forfatningen. Desværre for ham er forfatningen ikke et væsentligt mål for de franske og nederlandske vælgere.

Hvad er territorial samhørighed? Ordføreren kan kun fortælle os, at det første formelle forsøg på at give en definition stammer fra Kommissionen. Har man nogensinde hørt noget så tåbeligt - at foreslå et projekt og først derefter forsøge på at give en definition. Hvor typisk for dette forrykte EU.

Ordføreren siger, at regionerne er bedst i stand til at afgøre, hvilke behov de har. Han burde besøge den såkaldte region, som jeg repræsenterer. Den regionale myndighed i Exeter kan umuligt vide, hvad der er bedst for Gloucester, Swindon eller Penzance, der ligger mange kilometer væk. Det mener den almindelige befolkning i disse områder ikke, den kan. Hr. Guellec er måske ligeglad med, hvad disse almindelige mennesker mener, så længe han har mulighed for at understrege, at hans elskede EU-forfatning styrker regionernes rolle. Hans eneste problem er, at den almindelige befolkning i hans eget land ikke er enig med ham. På ét område opnår han i hvert fald samhørighed, for almindelige mennesker overalt på kontinentet vil finde sammen i forvirring over hans betænkning, og han har ingen føling med nogen af dem.

  Mieczysław Edmund Janowski, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand, gennemførelsen af samhørighedspolitikken bygger direkte på bestemmelserne i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Her står der, at vi i Fællesskabet skal stræbe efter at mindske forskellene i de enkelte regioners udviklingsniveau og graden af underudvikling i mindre privilegerede områder. Det gælder også for landlige og fjerntliggende områder. Det er derfor aldeles rimeligt, at vi behandler dette meget vigtige spørgsmål, og jeg vil gerne takke ordføreren for hans arbejde.

Samhørighedspolitik omfatter mere end gennemførelse af bestemmelserne i en traktat. Det handler om langsigtet tænkning og strategisk handling. Det er også et udtryk for solidaritet i EU. Når vi taler om territorial samhørighed, bør vi ikke vælge en forsimplet model, som siger, at alle har ret til alt i samme målestok. Vi ved alle, at vi bør stræbe efter at opnå lighed mellem borgerne, og det er noget helt andet.

De eksisterende forskelle mellem medlemsstater og deres regioner betyder, at EU's samhørighedspolitik skal have flere forskellige tilgange. Politikken skal være løbende og have fælles aftalte mål og rimelige begrænsninger i form af de perioder og områder, der er omfattet. Jeg vil også gerne understrege stærkt, at den skal have passende økonomiske ressourcer til rådighed, hvis ikke den skal være meningsløs. I denne forbindelse giver vanskelighederne ved at nå en aftale om de finansielle overslag for 2007-2013 grund til bekymring. Forsinkelserne og den virkelige fare for forsinkelse af EU's budget kunne få meget alvorlige konsekvenser.

Jeg tror, det ville være hensigtsmæssigt at vende tilbage til sundt kildemateriale, som er politisk neutralt. Jeg tænker her på Europa 2000 Plus-undersøgelsen, som ordføreren henviser til, selv om den naturligvis skal opdateres.

Prioriteringerne i de strategiske retningslinjer, som Kommissionen udsendte i juli, skal godkendes af Parlamentet og Rådet. Derefter skal de danne basis for, at medlemsstaterne kan forberede virkeligt sammenhængende fremtidsorienterede dokumenter, nemlig de nationale strategiske referencerammer. Generelt mener jeg, at prioriteringerne i Kommissionens dokument er fornuftige.

Det er værd at nævne det urbane aspekt. Hr. Beaupuy henviste netop til det i forbindelse med den rolle, som bycentrene spiller. Andre vigtige faktorer er iværksætterånd og den videnbaserede økonomi. Jeg vil også gerne sige, at det er afgørende med en virkelig koordinering af arbejdet i forbindelse med de forskellige EU-dokumenter. Vi har brug for mere end pæne ord om idéen.

Forslaget om relevansen af at fremskynde arbejdet med hvidbogen om territorial samhørighed bør overvejes nøje. Det ser ud til, at der kun er taget begrænset hensyn til den faktiske situation i de nye medlemsstater i det arbejde, der hidtil er blevet gjort.

Ifølge de seneste tal, der er blevet offentliggjort om EU's udgifter i det sidste år, ligger to af de gamle medlemsstater, nemlig Grækenland og Portugal, øverst på listen over nettomodtagere i forhold til BNP. De nye lande halter langt bagefter. Jeg vil gerne tilføje, at i absolutte beløb ligger Spanien i top. Jeg ønsker ikke at kritisere nogen på nogen som helst måde, men jeg vil gerne punktere myten om, at der bliver udleveret enorme beløb til de nye medlemsstater.

Hr. formand, EU kan ikke se optimistisk på fremtiden, hvis ikke samhørighedspolitikken bliver gennemført ordentligt. Jeg vil gerne minde Parlamentet om, at vi ikke kan få europæisk samhørighed uden europæisk solidaritet.

  James Hugh Allister (NI). - (EN) Hr. formand, Guellec-betænkningen imponerer mig ikke, og det er der tre årsager til.

For det første har EU ingen beføjelser inden for fysisk planlægning, men tillader sig alligevel at udstikke retningslinjer herfor på basis af den døde forfatning. Det er forkert, og det viser komplet foragt for vælgerne i Europa, ikke mindst vælgerne i hr. Guellecs eget land, der overbevisende forkastede forfatningen.

For det andet er den politiske hensigt med at fremme territorial samhørighed at forbigå og forklejne nationalstaten. Målet er territorial integration. Det er forbundet med åbenlyse politiske og forfatningsmæssige problemer, som måske er mere åbenlyse for mig i betragtning af, hvor jeg kommer fra, end for visse andre. Jeg ønsker ikke, at min del af Det Forenede Kongerige - Nordirland - skal behandles som en del af den irske ø, der er en territorial helhed. Det ville være en fornærmelse, og det ville være i modstrid med den nordirske befolknings faste politiske vilje. EU er nødt til at handle inden for denne virkeligheds begrænsninger og parametre.

For det tredje, hvad angår finansiering af samhørighedspolitikken, er enhver snak om territorial samhørighed i min region noget ironisk, da vi var udelukket fra samhørighedsfinansiering helt fra begyndelsen, mens vores nabo i Den Irske Republik var omfattet. Den virkelige vej til samhørighed er lige adgang til finansiering, men det blev nægtet Nordirland, mens det sydlige Irland fik over 2 milliarder euro til sin infrastruktur.

Derfor er det noget forfærdelig pjat, når man nu taler så prægtigt om at sikre lige behandling af områderne. EU har haft sin chance for at give Nordirland lige adgang til finansiering af den nødvendige infrastruktur, men spildte den ved at vurdere på grundlag af national statistik i stedet for regionalt behov.

  Rolf Berend (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hvis jeg er korrekt informeret, har jeg fået tildelt hr. Galeotes tre minutter oven i min taletid. Jeg går ud fra, at tjenesterne ved besked om dette. Jeg har imidlertid ikke brug for alle tre ekstra minutter, men jeg vil godt lægge beslag på nogle af dem.

Hr. formand, fru kommissær, jeg har naturligvis en helt anden holdning end den forrige taler til hr. Guellecs fremragende initiativbetænkning, for han fremhæver med rette, at den territoriale samhørighed udgør et af Unionens strategiske mål med hensyn til fremme af en harmonisk og afbalanceret udvikling af hele Fællesskabets område. De har ret i, hr. Guellec, at her adskiller Unionen sig tydeligt fra en frihandelszone, og sådan skal det også være!

Med udvidelsen mod øst har samhørigheden fået en ny og væsentlig dimension, da EU aldrig før har været konfronteret med en så udpræget vækst i ulighederne. Ja, det nye udvidede EU er nu engang kendetegnet ved en stor geografisk og kulturel mangfoldighed, og dette aspekt adskiller sig fra sammenlignelige store økonomiske områder som f.eks. USA, Japan eller Mercosur.

Da denne mangfoldighed også er en vigtig faktor for vækst i EU, skal den nødvendigvis vedligeholdes, efterhånden som den europæiske integration skrider frem.

Det betyder, at de politikker, som har indflydelse på den arealmæssige og bymæssige struktur i EU, skal fremme Unionens territoriale kontinuitet, dog uden - og det vil jeg gerne understrege - at harmonisere den pågældende lokale og regionale identitet, da denne bidrager væsentligt til at berige livskvaliteten for befolkningen som helhed.

For at udtrykke det lidt tydeligere: Det territorium, som nu etableres, vil ikke afskaffe de nationale, regionale og lokale områder, tværtimod. Arealplanlægningen på europæisk niveau har til formål at optimere enhver specificitet som vækstkilde. De har ret i, at EU endnu ikke har nogen kompetence over arealplanlægningen. Dette er ikke indeholdt i traktaterne, selv om det er et prekært emne for medlemsstaterne.

Jeg er overbevist om, at reduktionen i antallet af mål for den kommende planlægningsperiode vil gøre den nye regionale samhørighedspolitik mere sammenhængende. Den nye regionale samhørighedspolitik med en reduktion i antallet af mål i den næste planlægningsperiode skal og vil finde en ny dynamik for at kunne klare de udfordringer, som venter forude, således at målet om territorial samhørighed også nås, og om nødvendigt også uafhængigt af de budgetmidler, som stilles til rådighed for regional- og samhørighedspolitikken, som vi stadig håber på vil blive bevilget i et omfang, som vil sætte os i stand til at udføre vores opgaver.

Til dette formål skal man på den ene side koncentrere sig om de strategiske retningslinjer for samhørighed, og på den anden side skal man tage højde for territoriale specificiteter. Jeg stiller mig imidlertid noget skeptisk over for ordførerens forslag i denne sammenhæng, ifølge hvilke der ud over BNP også skal skabes nye territoriale kriterier og indikatorer med henblik på at kunne evaluere en regions udvikling og hindringerne for denne udvikling.

Her opstår der - og det ved vi af bitter erfaring fra tidligere planlægningsperioder - en stor risiko for, at sådanne yderligere kriterier, som den ene eller anden bringer med ind i spillet, let kan udarte sig til et katalog af ønsker, hvor en objektiv evaluering ikke længere er mulig.

Det er korrekt, at økonomisk, social og territorial samhørighed ikke alene nødvendiggør en sammenkobling mellem de regionale, statslige og europæiske niveauer, men også mellem Fællesskabets forskellige politikområder. Det er imidlertid regionerne, som vil være det passende territoriale niveau for den fremtidige gennemførelse af samhørighedspolitikken i overensstemmelse med principperne om subsidiaritet og decentralisering.

Med det in mente gik Parlamentet og Kommissionen - og det med rette - ind for en klar decentralisering og en koncentration efter princippet om "en fond pr. program". I den henseende ser jeg optimistisk frem til den næste planlægningsperiode.

  Emanuel Jardim Fernandes (PSE). - (PT) Fru kommissær, ærede medlemmer, jeg vil gerne først takke min kollega og ven Sérgio Marques for hans betænkning og for hans imødekommenhed over for bidrag fra andre medlemmer. Jeg vil ligeledes gerne lykønske hr. Guellec med hans udmærkede betænkning.

Som skyggeordfører i Regionaludviklingsudvalget har jeg stillet nogle ændringsforslag, der for størstedelens vedkommende er blevet vedtaget, og jeg har foreslået min politiske gruppe at støtte betænkningen og de fleste af de forslag, som den indeholder, såvel i udvalget som nu i plenarforsamlingen. Selv om vi har forskellige perspektiver og tilgange, er vi fælles om at støtte den strategi, som Kommissionen foreslår med henblik på en bæredygtig udvikling i EU's regioner, hvad angår prioriteringerne, instrumenterne og ikke mindst oprettelsen af et særligt program til kompensation for meromkostninger, hvis formål er at tage højde for de særlige og vedvarende begrænsninger for regionerne i den yderste periferi, der skyldes den fjerne beliggenhed, deres status som øsamfund, et lille areal, vanskelige topografiske og klimatiske forhold og deres økonomiske afhængighed af få produkter og aktiviteter samt lokale små markeder. Vi er også fælles om at støtte, at der opstilles en handlingsplan for et styrket partnerskab.

Selv om vi er enige i strategien, har vi også nogle kritiske bemærkninger og forbehold at fremføre. Det første kritikpunkt går på de utilstrækkelige foranstaltninger og finansielle midler til at virkeliggøre Kommissionens målsætninger og forslag. Det andet er, at BNP pr. indbygger anvendes som det eneste kriterium for, om disse regioner kan falde ind under den reviderede samhørighedspolitiks nye "konvergensmål". Det tredje drejer sig om anvendelsen af befolkningskriteriet ved fordelingen af den budgetbevilling, som er afsat til det særlige program til kompensation for meromkostninger. Og det fjerde drejer sig om uvisheden omkring handlingsplanen for et styrket partnerskab, hvor det ikke står klart, på hvilken måde den skal indgå i den reviderede samhørighedspolitiks fremtidige mål vedrørende "europæisk territorialt samarbejde" og i den dertil hørende "nye naboskabspolitik".

Derfor foreslår jeg i lighed med ordføreren, at regionerne i den yderste periferi berettiges til differentieret behandling i medfør af artikel 299, stk. 2, hvad angår adgang til strukturfondene, så de bevilges prioriteret finansiel støtte uafhængigt af deres indkomstniveau.

Jeg foreslår dernæst en øget budgetbevilling til det særlige program, der skal fordeles ligeligt efter de begrænsninger, som regionerne lider under, og endelig en præcisering af handlingsplanen for et styrket partnerskab inden for det "europæiske territoriale samarbejde" og den "nye naboskabspolitik". Naboskabsbegrebet bør ikke kun omfatte naboregioner og -lande som Marokko, Kap Verde, Brasilien med flere, men også lande med mange indvandrere fra regionerne i den yderste periferi, som disse har stærke traditionelle bånd til.

Jeg støtter derfor, hr. formand, ærede medlemmer, at denne betænkning vedtages, da den udgør et vigtigt skridt som opfølgning på Kommissionens gode forslag. På den måde kan der, når de finansielle overslag også bliver vedtaget, skabes betingelser for en bæredygtig udvikling i regionerne i den yderste periferi, og for at den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed fremmes med succes.

  Alfonso Andria (ALDE). - (IT) Hr. formand, kære kolleger, jeg vil gerne give udtryk for min store tilfredshed med både hr. Guellecs og hr. Marques' betænkning, og jeg vil navnlig komme ind på hr. Guellecs betænkning.

En af EU's grundlæggende målsætninger er samhørighedspolitikken, og det gælder ikke mindst efter den seneste udvidelse og i betragtning af Bulgariens og Rumæniens nært forestående tiltrædelse. Netop på det samhørighedspolitiske område har Europa-Parlamentet gjort sig kraftigt bemærket her i første del af valgperioden, eftersom det har vedtaget alle forordninger om regionalpolitik for programperioden 2007-2013.

I øvrigt har det konstante og frugtbare samarbejde og dialogen med kommissær Danuta Hübner, som jeg personligt har oplevet som ordfører for forordningen om Samhørighedsfonden, medført en kraftig vilje fra både Kommissionens og Parlamentets side til ikke at acceptere halve løsninger. Vi kan nemlig ikke føre en troværdig og effektiv samhørighedspolitik uden tilstrækkelige finansielle instrumenter, og derfor ønsker vi en hurtig fastlæggelse af de finansielle overslag.

Det er nødvendigt at undgå, at EU-støtten koncentreres på nogle få områder, så den eksisterende ulighed bliver større inden for samme region. I de områder, som er bagud med deres udvikling, skal vi tværtimod sørge for en udbredt, ensartet og omfattende indsats, sådan som hr. Guellec med rette understregede. Jeg er ligeledes enig med ordføreren i, at byerne - ikke mindst de små og mellemstore byer - er vigtige som drivkraft for den territoriale samhørighed. Det var, hvad jeg forsøgte at slå fast ved at stille ændringsforslagene - der blev godkendt af Parlamentet - til forordningen om Den Europæiske Regionaludviklingsfond, som jeg var ALDE-Gruppens skyggeordfører for. Jeg fremhævede således også bydimensionen som støttepille for udviklingen i de mest umiddelbare og nærliggende periferiske landområder.

Jeg bifalder også hr. Guellecs forslag om at anvende specifikke territoriale indikatorer til målingen af regionernes udviklingsniveau foruden det sædvanlige BNP-kriterium. Jeg mener dog, at de bør anvendes regelmæssigt, så man kan vurdere fællesskabsprogrammernes effekt under forløbet. En af de mange positive virkninger, som en sådan arbejdsmetode ville have, er en yderligere ansvarliggørelse af myndighederne og de lokale aktører, der i stadig større grad skal opfattes som hovedpersoner og drivkræfter for udviklingen, og en større fleksibilitet i foranstaltningernes gennemførelsesfase, dvs. en bedre effekt på områderne.

FORSÆDE: Miroslav OUZKÝ
Næstformand

  Kyriacos Triantaphyllides (GUE/NGL). - (EL) Hr. formand, det glæder mig, at vi i dag får lejlighed til at behandle og vedtage to vigtige betænkninger om EU's regionalpolitik.

Jeg vil tillade mig at koncentrere mig om Guellec-betænkningen om den territoriale samhørigheds rolle i den regionale udvikling.

Min kollegas betænkning indeholder et efter min opfattelse meget vigtigt punkt, nemlig punkt 3, hvor Parlamentet opfordrer til, at "den regionale udvikling baseres på programmer, der sikrer lige behandling mellem områderne, samtidig med at deres forskelligartethed bevares, hvilket navnlig indebærer, at forsyningspligtydelser og tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse skal være tilgængelige i rimeligt omfang".

Men hvad er det for forsyningspligtydelser, vi taler om i dag, mine damer og herrer? Dem, som Kommissionen insisterer på, skal liberaliseres? Hvordan kan de så forblive forsyningspligtydelser, og hvordan kan de fremme territorial samhørighed? Jeg kan give Dem et rystende eksempel fra Grækenland, hvor man, som De sikkert ved, snart vil privatisere den nationale luftfart på grundlag af EF-lovgivningen. Jeg spørger mig selv, hvor meget dette vil fremme territorial samhørighed, når vi ved, hvordan det græske rige ser ud. Hvordan kan en privat erstatte staten som leverandør af forsyningspligtydelser? I dette tilfælde står det helt klart, at vi er på vej mod en katastrofal situation både for de borgere, som forventer forsyningspligtydelser i de mest afsides liggende egne, og for de arbejdstagere, der risikerer at stå uden arbejde i fremtidens EF.

Desuden taler vi om territorial samhørighed, samtidig med at medlemsstaternes regeringer i Bruxelles ikke engang kan blive enige om de finansielle overslag med det resultat, at medlemsstaterne kan vente sig nogle overraskelser. Lad os nu se kendsgerningerne i øjnene. Territorial samhørighed er ønskværdig, men det skal være på det rette grundlag, som har med socialt sindelag og ikke pres fra markedet at gøre.

  Mirosław Mariusz Piotrowski (IND/DEM). - (PL) Hr. formand, et af Det Europæiske Fællesskabs strategiske mål, som fortalere for integration ofte henviser til, er at mindske forskellene i udviklingsniveauet i Europas regioner. Det lagde borgerne i de nye medlemsstater stor vægt på, og det gør de fortsat. Sammen med den økonomiske og sociale samhørighed har den territoriale samhørighed en vigtig rolle at spille for at opnå dette mål.

I betragtning af forskellene i udvikling i de 25 medlemsstater, som snart bliver til 27, er initiativer med hensyn til transport, turisme, miljøbeskyttelse, forskning og innovation særligt vigtige. Territorial balance kan sikres ved at styrke de små og mellemstore bycentre. I disse områder bør byplanlægningen sikre udviklingen af boliger, transportnet og genopretning af arealer, som tidligere har været anvendt industrielt. Med denne model vil periferien og de omgivende landområder også få gavn af den økonomiske vækst i disse centre.

I øjeblikket finder der kun en dynamisk økonomisk og bymæssig vækst sted i de største bycentre, nemlig hovedstadsområderne. Desværre overses udviklingsbehovet i de mindre byenheder, og derfor forværrer væksten ulighederne i stedet for at mindske dem. Der kan kun opnås en tilfredsstillende territorial udvikling i alle EU's medlemsstater, hvis man gennemfører en decentral model for regionsudvikling. En nøglefaktor i en sådan model er, at den bygger på et netværk af byer med forskelligt økonomisk, socialt og kulturelt potentiale. En anden vigtig faktor er at etablere permanente forbindelser til landdistrikter.

Lubelski-regionen, som jeg kommer fra, er en af de største i Polen. Den udgør 8 % af landets territorium og 5 % af dets befolkning. Der er 40 overvejende små og mellemstore byer i denne region, hvoraf den største er Lublin, regionshovedstaden. Denne har ca. 400.000 indbyggere, og befolkningstallet i de andre byer ligger mellem 20.000 og 70.000 indbyggere. Over halvdelen af befolkningen i regionen bor i landdistrikterne. Hvis også den utilstrækkelige infrastruktur tages med i betragtning, kunne Lubelski-regionen tjene som eksempel på praktisk gennemførelse af territorial samhørighed på en decentraliseret måde.

Man kan kun håbe på, at EU's beslutningstageres aktiviteter vil føre til mere end pæne ord og hensigter, i modsætning til hvad der hidtil har været tilfældet. Der er brug for specifikke foranstaltninger, og der bør afsættes midler på EU's budget for de næste fem år, og også i de langsigtede finansielle overslag.

  Salvatore Tatarella (UEN). - (IT) Hr. formand, fru kommissær, kære kolleger, først vil jeg gerne takke Kommissionen for det fornuftige stykke arbejde, den har gjort for bedre at kunne definere de særpræg, som regionerne i den yderste periferi har, og for at opfylde behovene i disse områder, der navnlig lider under deres geografiske placering, når det gælder udviklingen og markedets konkurrenceevne.

Det er godt, at vi overvejer nogle stadig bedre metoder til at støtte disse regioner, og at vi med hr. Marques' betænkning også sørger for en handlingsplan for et bredere naboskab, der skal fremme handelen mellem disse regioner og de tilgrænsende markeder.

Handlingsplanen for et bredere naboskab er en god lejlighed til både at oprette socioøkonomiske og kulturelle forbindelser med de lande, der er værtslande for udvandrersamfund fra regionerne i den yderste periferi, og til at fjerne de barrierer, der begrænser handelsmulighederne med de omkringliggende geografiske områder såsom Caribien, Amerika og Afrika.

Kommissionen satte sig i meddelelsen KOM(2004)0343 af 26. maj 2004 to målsætninger, nemlig at mindske disse regioners adgangsvanskeligheder, ikke bare til det kontinentale Europa, men også regionerne imellem, og at forbedre virksomhedernes konkurrenceevne.

Det er denne målsætning, der skal nås, nemlig at skabe vækst for at fremme udviklingen. Det er faktisk også meningen med Lissabon-strategien. I den sammenhæng gælder det dog først og fremmest om at have sikkerhed for de finansielle overslag, for først da kan vi vurdere, om den finansiering, der er til rådighed for regionerne, gør det muligt at fordele ressourcerne ligeligt ifølge de behov, som Kommissionen har illustreret.

Derfor vil jeg slutte af med at give udtryk for min tilfredshed med, at der gøres en større indsats for regionerne i den yderste periferi og indføres et styrket partnerskab for disse regioner, så de får mulighed for at komme ud af deres isolation og bliver stadig mere konkurrencedygtige på fællesmarkedet.

  Robert Kilroy-Silk (NI). - (EN) Hr. formand, jeg ved, jeg har ét minut, og De vil ikke lade mig gå over tiden, vel? Ligesom Deres forgænger konspirerer De imod mig som led i en eller anden form for institutionel mobning. Men lad os ikke tale mere om det.

Jeg er glad for at få lejlighed til at give udtryk for den stærke modvilje, som mine vælgere i East Midlands nærer mod forsøgene fra EU's side - godt hjulpet, må man sige, af en underdanig britisk regering - på at splitte England ved at indføre kunstige regioner. Det vil splitte den engelske nation og undergrave vores nationalitet.

Men nu skal De bare høre: Det kommer ikke til at fungere, for folk i f.eks. Derby, i East Midlands, har ikke noget særligt til fælles med folk i Lincolnshire. Regionerne er kunstige. De er falske. De har ingen identitet. De kommer heller ikke til at fungere, for det engelske folk vil ikke have dem. I den nordøstlige del af landet stemte de imod med 90 % ved den ene lejlighed, de har haft, og det vil de også gøre andre steder.

Vi englændere er meget tolerante. Vi er parate til at støtte waliserne, skotterne og de fleste af de tilstedeværende nationer. Det gør vi med resignation. Vi vil ikke tolerere at blive frarøvet vores nationalitet og vores identitet. Så hold De bare fast i Deres politik. Bliv ved med at prøve at splitte os, for det eneste, De opnår, er at opflamme englænderne og den engelske nationalfølelse, og så vil vi gøre os gældende og insistere på at regere os selv igen.

  Formanden. - Mange tak, hr. Kilroy-Silk. Den taletid, De får tildelt, er ikke udtryk for noget personligt. Det er ikke noget, jeg bestemmer, og det er ikke mit ansvar. Jeg læser bare listen foran mig, som De udmærket ved.

  Margie Sudre (PPE-DE). - (FR) Hr. formand, fru kommissær, kære kolleger, jeg vil gerne takke hr. Guellec og hr. Marques for deres fremragende betænkninger. Da jeg kommer fra en region i den yderste periferi, vil jeg mest koncentrere mig om hr. Marques' betænkning, som vedrører et styrket partnerskab for regionerne i den yderste periferi, idet den takket være et tilbudsgående stykke arbejde giver mulighed for at gøre fyldestgørende status over EU's foranstaltninger i disse regioner.

Jeg støtter uforbeholdent ordføreren, som, selv om han konstaterer, at Kommissionens seneste forslag til fordel for regionerne i den yderste periferi er lovende, ikke desto mindre opfordrer den til mere aktivt at udøve den initiativret, der er tillagt den i medfør af traktaterne med hensyn til samhørighedspolitikken, ja, men også de øvrige fællesskabspolitikker og mere overordnet de områder, der er vigtige for udviklingen af regionerne i den yderste periferi.

Jeg mener, det er vigtigt endnu en gang, mens alle tænker på de finansielle overslag og reformen af Unionens regionalpolitik for perioden 2007-2013, at understrege, at størstedelen af de undtagelsesbestemmelser, der er iværksat eller foreslået til fordel for regionerne i den yderste periferi, ikke på nogen måde kan skade konkurrencen eller krænke fællesskabsrettens grundlæggende principper.

Hvad angår programmet til kompensation for meromkostninger som følge af regionerne i den yderste periferi, har Kommissionen meget berettiget foreslået at tildele det 1,1 milliarder euro. I forlængelse af et af mine ændringsforslag, der er blevet vedtaget i Regionaludviklingsudvalget, understreger jeg, at disse bevillinger udelukkende skal anvendes til regionerne i den yderste periferi, og at deres fordeling ikke må være til skade for nogen af disse regioner.

Med henvisning til et andet af mine ændringsforslag, der blev vedtaget i udvalget, håber jeg, at handlingsplanen for et bredere europæisk naboskab får tildelt et specifikt beløb til tværnationalt og grænseoverskridende samarbejde, og at den længe ventede samordning af de interventioner til fordel for regionerne i den yderste periferi, der finansieres af EFRU, og midlerne fra EUF til AVS-nabolandene og de oversøiske lande og territorier, endelig realiseres, uanset om EUF opføres på budgettet.

Til slut finder jeg det på sin plads med beskedenhed, men uden komplekser, at understrege, at jeg mener, at regionerne i Unionens yderste periferi er lige så vigtige som dens centrum. Jeg håber inderligt, at alle de gamle, nye og kommende medlemsstater er enige i denne vision. I en mere og mere global verden har det udvidede Europa ingen interesse i at give afkald på avancerede baser i Atlanterhavet, Caribien, Latinamerika og Det Indiske Ocean. Det er den holdning, Parlamentet altid har forsvaret, og som det uden tvivl vil fortsætte med at forsvare. De skal vide, at de oversøiske befolkninger vil være Dem særdeles taknemmelige derfor.

  Bernadette Bourzai (PSE). - (FR) Hr. formand, fru kommissær, kære kolleger, jeg skal først takke hr. Marques for hans arbejde og vil dernæst udtale mig mere specifikt om betænkningen om den territoriale samhørigheds rolle i den regionale udvikling.

Jeg vil allerførst gerne takke hr. Guellec for hans fremragende arbejde og relevante overvejelser omkring begrebet territorial samhørighed, som for mig er i centrum for EU's regionalpolitik, der i øvrigt oftere og oftere går under betegnelsen samhørighedspolitikken. Forfatningstraktaten gør den territoriale samhørighed til et mål for EU på linje med den sociale samhørighed og den økonomiske samhørighed. Selv om ratificeringsprocessen er stødt på de vanskeligheder, vi alle kender, er der tale om en officiel anerkendelse af relevansen, aktualiteten og betydningen af regional- og samhørighedspolitikkens territoriale kendetegn. Den seneste udvidelse bekræfter i øvrigt, at det er bydende nødvendigt at tage hensyn til dem.

Efter min mening har regionalpolitikken primært til formål at mindske udviklingsforskellene på regionalt og lokalt plan, og den er således en uundværlig modvægt til politikkerne om konvergens og økonomisk konkurrencedygtighed. Men samhørighed er ikke en modsætning til konvergens og konkurrencedygtighed. Disse begreber supplerer og skal fortsat supplere hinanden. Samhørighedspolitikken skal sikre, at udviklingen af de mest dynamiske europæiske regioner ikke hindres, så de kan udfylde deres rolle som motor for den europæiske økonomi, men den har især til opgave at hjælpe de dårligst stillede og mindst udviklede områder. Den reformerede regional- og samhørighedspolitik skal endvidere integreres i Lissabon-strategien, men skal især sørge for solidaritet og lighed mellem områderne og synlig videreførelse af den indsats, der hidtil er blevet gjort i de gamle medlemsstater.

Så for at opnå en harmonisk og bæredygtig udvikling af det europæiske område skal vi tage fat på de territoriale skævheder. Der skal tages højde for det europæiske områdes diversitet og de i øvrigt ofte kumulerede handicap, visse områder lider under, uanset om de er af naturlig, historisk eller demografisk karakter, såsom lav befolkningstæthed eller misforhold mellem alderspyramiden og den erhvervsaktive befolkning. Disse regioners meromkostninger skal måles, og de skal hjælpes, så de får de samme udviklingsmuligheder som alle andre, og så befolkningen i regionerne ikke straffes.

Det kræver selvfølgelig midler, og jeg håber, at der snarest vil blive vedtaget fordelagtige finansielle overslag, så regionalpolitikken får tildelt et tilstrækkeligt budget, og så de områder, der fortsat har behov for det, kan få hjælp.

  Paul Verges (GUE/NGL). - (FR) Hr. formand, kære kolleger, betænkningen fra hr. Marques vidner på ny om den interesse, hvormed Europa-Parlamentet omfatter regionerne i den yderste periferi. Ligios-betænkningen om de franske oversøiske departementer havde faktisk allerede i Parlamentets anden mandatperiode taget de første spadestik til begrebet regioner i den yderste periferi, en betænkning, der har inspireret programmer, som allerede har til formål at kompensere for afsides beliggenhed og økarakter.

I den aktuelle periode præget af usikkerheden om, hvad der skal ske efter 2006, er Parlamentets støtte til regionerne i den yderste periferi af stor værdi. I denne forbindelse kommer hr. Marques' betænkning i rette øjeblik. EU's støtte har ganske vist udmøntet sig i en række resultater i vores mindst udviklede regioner, men der er fortsat lang vej igen. Det er også konklusionen fra den 11. konference for formændene for regionerne i den yderste periferi, der fandt sted på Réunion i starten af måneden, hvor De var til stede, fru kommissær med ansvar for regionaludvikling.

Ved denne lejlighed talte jeg for, at der blev vendt op og ned på tilgangen til forbindelserne mellem EU og regionerne i den yderste periferi. Ud over det, EU bidrager med til disse regioner, handler det om at udnytte det, de bidrager med til den europæiske merværdi.

Lad mig som eksempel komme med et par selvfølgeligheder. Regionerne i den yderste periferi gør, at det fælles søtransportområde er nummer ét på verdensplan. Den geografiske beliggenhed af Kourou i Guyana medvirker i høj grad til den europæiske rumindustris enestående konkurrencedygtighed. Der er havet og rummet, men man kunne også nævne den exceptionelle biodiversitet i regionerne i den yderste periferi, deres betydning for, at vi kan få bedre kendskab til klimafænomenerne, og deres bidrag med hensyn til kulturel mangfoldighed. Den store afstand til det kontinent, regionerne i den yderste periferi tilhører, og den lille geografiske afstand til andre kontinenter, med hvilke EU har indgået forskellige aftaler, kan også nogle gange afføde uoverensstemmelser.

Hr. formand, jeg vil gerne slutte af med at sige, at dette dobbelte tilhørsforhold giver reelle fremtidsudsigter for en bæredygtig fælles udvikling af disse rum, der alle står over for store udfordringer. Unionens evne til at løse problemet med udvikling af dens regioner i den yderste periferi vil vidne om dens evne til reelt at være en afgørende aktør i en kontrolleret, retfærdig globalisering.

  Ryszard Czarnecki (NI). - (PL) Hr. formand, denne debat er særligt vigtig for EU's nye medlemsstater og særligt for mit land, Polen. For at sige det ligeud, så må ændringer i politikken for at skabe lige muligheder for fattigere medlemsstater ikke have negative konsekvenser for de nye medlemsstater.

Hvis EU skal vise solidaritet og enhed i praksis, må man reagere på de nye medlemmers forhåbninger på basis af eksisterende principper. Samtidig skal denne politik i højere grad tage højde for små og mellemstore byers og regioners behov, end det har været tilfældet hidtil. Indtil nu har der været en tendens til, at hovedstadsområder har modtaget broderparten af EU-midlerne. Det kan til dels være berettiget, men det har betydet, at mindre lokale regeringsstrukturer på lavere niveauer er blevet overset, selv om de havde endnu større behov for støtte.

Jeg frygter, at de ændringsforslag, som vi har hørt om i det sidste år, udelukkende sigter mod at øge strømmen af midler til de fattigere lande i det gamle EU. Det har vi ikke noget imod, men samtidig vil vi gerne have, at det bliver muligt for de nye medlemsstater at gøre brug af alle de eksisterende muligheder og støttemuligheder. Jeg har fuld tillid til, at kommissæren vil fungere som vogteren af et Europa med lige muligheder i Kommissionen. Jeg kan forsikre hende, at hun altid kan regne med vores støtte i disse spørgsmål.

  Jan Olbrycht (PPE-DE). - (PL) Hr. formand, EU har arbejdet for sin politik om social og økonomisk samhørighed i de sidste 30 år, og samhørighed har vel at mærke ikke betydet at bremse udviklingen i de mest magtfulde og dynamiske regioner i Europa. Tværtimod betyder det at øge udviklingspotentialet for de svageste og forbedre deres muligheder med hensyn til konkurrenceevne.

EU må reagere kreativt på de nylige og de kommende udvidelser. Eksempelvis skal samhørighedspolitikken tilpasses som svar på nye forhold og udfordringer. Forholdene i det udvidede EU er anderledes. Derfor må de eksisterende initiativer for social og økonomisk samhørighed udvides, og de skal gøres horisontale. Der bør lægges større vægt på behovet for at reducere de forskelle, der opstår mellem centre og deres opland, mellem hovedstadsområder og små og mellemstore byer og mellem byer og landdistrikter. De nye forhold betyder også, at de lokale myndigheder må involveres langt mere i bestræbelser for at fjerne forskellene mellem alle de nævnte sociale grupper.

Det demokratiske underskud kan kun mindskes med aktiv deltagelse af repræsentanter for regionale og lokale samfund i gennemførelsen af fællesskabsprogrammerne. Jeg vil gerne minde Parlamentet om, at Europa-Parlamentet i januar 2003 vedtog et beslutningsforslag om de lokale og regionale myndigheders rolle i EU. I denne beslutning blev det fastsat, at ikke blot bør lokale og regionale myndigheder involveres i gennemførelsen af EU-politikker, de bør også bidrage til udarbejdelsen af sådanne politikker.

Når samhørighedspolitikken udvides til også at omfatte territorial samhørighed, bekræfter det, at samhørighedspolitik, som den gennemføres over hele EU, er en af EU's nøglepolitikker. Jeg vil gerne tilføje, at fællesskabsforanstaltninger efter min opfattelse bør lægge større vægt på partnerskab. Jeg tænker på partnerskab mellem myndigheder på forskellige niveauer og også på fælles aktiviteter, som fremmer en effektiv brug af EU's finansielle instrumenter.

  Catherine Stihler (PSE). - (EN) Hr. formand, Europa-Parlamentet viste sit ønske om at yde særlig støtte til fjerntliggende og perifere regioner, da det i juli stemte om en større pakke samhørighedspolitiske foranstaltninger. Men i juli vedtog Regionaludviklingsudvalget Sérgio Marques' initiativbetænkning på basis af to kommissionsdokumenter om et styrket partnerskab for regionerne i den yderste periferi. I betænkningen opfordres til at yde støtte til regionerne i den yderste periferi og til områder, der er vigtige for deres udvikling: landbrug, fiskeri, konkurrence og statsstøtte, erhvervspolitik, forsyningspligtydelser og tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, beskatning, toldforanstaltninger, miljø, energi, forskning, teknologisk udvikling, erhvervsuddannelse, transport, transeuropæiske net samt nye informations- og kommunikationsteknologier.

Jeg vil gerne tale om offentlig transport. Den offentlige transport er vigtig for alle vores lokale samfund, og i Skotland leverer færger en vigtig ydelse til nogle af EU's mest perifere og sårbare samfund. I morgen skal jeg byde en delegation fra CalMacs fagforeninger, som skal mødes med transportkommissæren, velkommen i Europa-Parlamentet. Som jeg nævnte i går, udbydes disse færgetjenester i øjeblikket i licitation i samfund, hvor de er det eneste transportmiddel, der forbinder øsamfundene med hovedlandet. I henhold til Kommissionens seneste forslag om offentlige forsyningspligtydelser vedrørende landtransport får de offentlige forvaltninger større fleksibilitet i forbindelse med licitationsprocessen og mulighed for at tildele interne operatører visse ydelser direkte.

Hvorfor behandles faste færgeforbindelser anderledes end tog-, sporvogns- og metroforbindelser? Der er ingen tog-, sporvogns- og metroforbindelser i Skotlands perifere øsamfund. Kommissionens holdning på dette område synes at være i modstrid med dens generelle holdning til behovene i regionerne i den yderste periferi. Jeg opfordrer Kommissionen til at præcisere sin holdning. De faste færgeforbindelser er for vigtige til at blive ignoreret.

  Markus Pieper (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, det er indlysende, at randområder har brug for vores støtte. Marques-betænkningen indeholder mange gode forslag, f.eks. til styrkelse af infrastrukturen på isolerede øer eller i bjergregioner. Denne form for strukturpolitik er også et udtryk for europæisk solidaritet og lige muligheder. Det, som jeg specielt godt kan lide ved denne betænkning, er dens afbalancerethed, efter at de urimelige krav er væk herfra. Det, der gør ordførerens koncept troværdigt, er, at det er baseret på den hidtidige strukturpolitiks idéer.

Til trods for denne konsekvens og de berettigede krav for den kommende periode ser jeg nogle farer. Det er sandsynligt, at der vil være langt færre penge til rådighed til strukturpolitikken i fremtiden. Derfor mener jeg, at strukturpolitikken, som den ser ud i dag, vil være udtjent om nogle år. Vi skal lede efter nye koncepter for, hvordan vi med færre midler fortsat vil kunne yde støtte til Europas regioner - hvad enten det skal ske ved hjælp af en politik med subsidierede lån, kautionskontrakter eller ved hjælp af en politik, som satser stærkere på nøgleinfrastrukturer og kerneprojekter.

I fremtiden skal vi koncentrere os mere om, hvordan og hvor subsidierede investeringer rent faktisk tiltrækker yderligere investeringer, og om vores anvendelse af subsidierede investeringer i isolerede områder blot forårsager et stadigt stigende støttebehov. Vores endelige mål skal være en politik, der fokuserer kraftigere på Europas konkurrenceevne.

Jeg hilser Marques-betænkningen velkommen som et første skridt hen imod en realistisk indstilling. Alligevel skal vi nødvendigvis bevæge os længere væk fra varig støtte, ydet i flæng, og hen imod en selvbærende økonomisk vækst. Hvis det skal lykkes, har EU brug for yderligere impulser, og det gælder ikke mindst fra regionalpolitikken.

  Jamila Madeira (PSE). - (PT) Hr. formand, fru kommissær, kære kolleger, EU er mere end et politisk projekt. Det er også et solidarisk projekt, der skal hvile på økonomisk, social og regional samhørighed. Den territoriale samhørighed bør, fordi den vedrører alle områder, betænkes i alle Fællesskabets politikker, så vi ikke begår den fejl at uddybe forskellene mellem de 25 medlemsstater, som EU allerede har, og dem, som er på vej, og som jeg overbringer mine hilsner.

Vi må bekæmpe de begrænsninger, som hæmmer regionerne i den yderste periferi, og vi må satse på en bæredygtig udviklingsmodel, der tager hensyn til de forskelle, der ikke blot skiller medlemsstaterne, men også regioner inden for den samme medlemsstat. Vi må virkeliggøre Lissabon-strategiens målsætninger, men uden at begå den fejl at stræbe efter effektivitet og konkurrenceevne ved at fremme et ulige Europa.

Vi må ikke kun benytte den klassiske indikator BNP pr. indbygger som kriterium for støtteberettigelse under strukturfondene, men snarest muligt tilføje andre niveauindikatorer som forsknings- og innovationsaktivitet, undervisning og uddannelse, produktivitetsspredning inden for området og ledighed. Det fører nemlig meget let til forkerte konklusioner at lade den regionale virkelighed blive underordnet en indikator, der sædvanligvis bestemmes af landet som helhed.

Jeg vil gerne henlede formandens og kommissærens opmærksomhed på spørgsmålet om visse regioners udfasning, 19 regioner i alt, der i kraft af udvidelsen statistisk set er blevet rigere, selv om deres reelle økonomiske situation ikke er blevet forbedret. Det er et alvorligt problem, der berører regioner som Algarve i Portugal, som jeg selv kommer fra, en region, der ikke blot er en af de fjernest beliggende på det europæiske kontinent, men som også udviser store interne forskelle, ud over at være omgivet af mål 1-regioner på alle sider. Det er for denne region ligesom for de øvrige 18 meget vigtigt at finde en afbalanceret løsning, der bevarer dem som støtteberettigede, så længe de strukturelle problemer består, og derved bidrager til en mere afbalanceret udvikling.

Unionen må vide at give et solidarisk og ansvarligt svar på de udfordringer, som udvidelsen har stillet os over for. Dette svar forudsætter nødvendigvis regional samhørighed og politisk mod til at skabe betingelserne for, at EU bliver et velstående område uden forskelle mellem nord og syd, øst og vest, mellem bjergområder og den yderste periferi.

  Ioannis Gklavakis (PPE-DE). - (EL) Hr. formand, jeg vil gerne tale om betænkningen af hr. Marques, der fortjener stor ros for det arbejde, han har gjort.

Jeg vil gøre opmærksom på de særligt afsides liggende øområder, som vi har pligt til at støtte og ikke lade i stikken. Med en lille overdrivelse og lidt uden for det emne, vi taler om, vil jeg sige, at vi har pligt til at støtte alle i EU, der bor i vanskelige områder undere vanskelige levevilkår.

I Grækenland lever mange mennesker i øområder, som måske ikke ligger særligt afsides, men levevilkårene er vanskelige, og ofte er disse mennesker fuldstændig afskåret fra omverdenen i lange perioder, især om vinteren.

EU er solidaritetens land. Alle borgere har ret til en uddannelse til deres børn, til sikkerhed i beskæftigelsen, sunde leveforhold, sundhedsydelser, fritidsbeskæftigelse og alt, hvad byboerne kan nyde godt af. Hvis vi svigter folk i de fjerntliggende regioner, så de er nødt til at forlade landsbyerne, vil de områder aldrig blive beboet igen. Så vil vi få forringelser af miljøet, områder vil blive forladt og ødelagt. Disse mennesker gør os en tjeneste ved at blive boende. Vi er nødt til at gøre det nemmere for dem. Det skylder vi dem.

Randområderne er Europas fundament. Hvis vi begynder bare at overlade disse mennesker til deres egen skæbne, vil EU blive ødelagt. De gør os en tjeneste ved at bo der under disse vanskelige vilkår, og vi er nødt til at gøre dem en tjeneste til gengæld.

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (PSE). - (PL) Hr. formand, territorial samhørighed er et strategisk mål for EU, og den er et af de vigtigste, for den fremmer en harmonisk og fælles udvikling. Ikke desto mindre er den kun en drøm. Særligt efter den nylige tiltrædelse af 10 langt fattigere lande er forskellene mellem de enkelte regioner i udviklingsmæssig henseende blevet endnu mere markante. Hvis man f.eks. sammenligner det indre London, som kan prale af et BNP på 270 % af gennemsnittet for EU, med Lubelski-regionen i Polen, hvis BNP er på blot 30 % af EU's gennemsnit, så ser man, hvor meget der mangler at blive gjort.

EU har brug for en fælleskabsstrategi for samhørighed, og det territoriale aspekt bør medtages ved gennemførelsen af alle fællesskabspolitikker. Alle aspekter af territorialt samarbejde bør styrkes. Jeg tænker på grænseoverskridende samarbejde og samarbejde på interregionalt og supranationalt niveau. Der er også behov for styrket samarbejde og partnerskab mellem bycentre, deres periferi og landdistrikterne.

I et EU, som bygger på solidaritet, skal regional udvikling være baseret på programmer, som sikrer lige behandling af alle regioner. I praksis betyder det, at borgerne skal have passende adgang til offentlige serviceydelser og serviceydelser af almindelig økonomisk interesse. Som Parlamentet ved, er vi meget langt fra dette mål. Derfor er den manglende enighed om et nyt budget for EU og manglen på nye finansielle overslag særligt bekymrende.

Der skal ske en forbedring af initiativer, som har til formål at opnå territorial samhørighed i hele EU, og Parlamentet skal involveres stærkere i at overvåge fremskridtet hen imod ægte territorial samhørighed. Hvis det ikke sker, vil uligheden i de enkelte regioners udvikling vokse. Mine damer og herrer, jeg beder Dem hjælpe med at skabe et samhørigt Europa, der bygger på solidaritet. Jeg er sikker på, at ingen her går ind for et Europa, hvor vi bliver inddelt i de rige og de fattige.

  Guido Podestà (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, fru kommissær, kære kolleger, jeg tilslutter mig den positive vurdering af de to betænkninger, vi behandler nu, hvor man understreger de store forskelle, der er mellem vores regioner, og viser, hvordan disse forskelle er blevet endnu større med udvidelsen.

Territorial samhørighed er grundlaget for en varig økonomisk og social samhørighed. Hvis vi ønsker at satse på et område med vækst, velfærd, stabilitet og retfærdighed, som omfatter alle EU's 500 millioner indbyggere, kan det kun være en hovedmålsætning, men når det er så svært at sørge for fremskridt i de regioner, der har en langsommere udvikling, hvad sker der så, når nogle helt usædvanlige begivenheder rammer disse regioner, nemlig begivenheder, der hænger sammen med klimatiske faktorer, brande, oversvømmelser og jordskælv? Vi kunne se på vores tv-skærm, hvad der skete på den anden side af Atlanterhavet i udviklede områder som Louisiana eller Texas, og vi kan se, hvordan situationen er i de områder af Rumænien, hvor oversvømmelserne i de sidste par uger har ført til død og desperation.

Hvis ikke EU er der, når det er nødvendigt - fordi vi i virkeligheden ikke foretager os noget bortset fra en Solidaritetsfond med stærkt begrænsede midler - og hvis EU ikke gør en indsats i sådanne tilfælde, hvornår mener vi så, at EU skal gøre en indsats? Hvad kan et Europa, som endnu ikke er nået til enighed om de finansielle overslag, og et Europa, hvor seks store landes regeringer beder om en yderligere reduktion af de finansielle forpligtelser, tilbyde de lande og de befolkninger, som troede på den europæiske drøm? Det bør vi efter min mening tænke over, for det er, hvad vores medborgere forventer, og det er, hvad vi har pligt til at gøre for vores og vores børns fremtid.

  Zita Gurmai (PSE). - (HU) Hr. formand, en af de mest effektive måder at gennemføre fællesskabspolitikker på er at styrke samhørigheden mellem regioner med forskellige udviklingsniveauer. Det skal vi gøre for at opnå de vigtigste mål for Lissabon-strategien, nemlig øget konkurrenceevne, flere job, styrkelse af den sociale samhørighed, fællesskab og solidaritet samt sikre en bæredygtig udvikling Samarbejde og samhørighed mellem regioner bidrager til at styrke integrationen. Det skaber grundlaget for bæredygtig udvikling i hver enkelt region og gør det lettere at bruge bedste praksis generelt. Det sætter regionerne i stand til at samarbejde på forskellige måder inden for rammerne af det regionale samarbejde hen over grænserne, mellem stater eller større geografiske enheder.

Det er muligt, at det vil øge vores arbejdsbyrde at udnytte heterogeniteten og de nationale, regionale eller lokale muligheder, men hvis vi ser på opgaven på europæisk niveau, giver den udsigt til mere vægtige resultater og større fordele, og det er helt sikkert indsatsen værd. Regeringen skal også deltage i det nationale, regionale og lokale samarbejde. Dialog, meningsudveksling og et levende forhold mellem de tre niveauer nation, samfund og region er vigtige forudsætninger for samarbejde, og det samme gælder for den offentlige og den private sektor. Udviklingsstrategier bygger på godt partnerskab, som omfatter rådgivning, aktiv deltagelse fra alle partnere, samarbejde med de relevante myndigheder, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundets organisationer inklusive ngo'er.

Regional samhørighed betyder ligebehandling af Europas forskellige regioner uden at tabe deres individuelle geografiske og demografiske karakteristika af syne. Det grundlæggende mål er at øge levestandarden, hvilket igen fremmer ligebehandling af borgerne. Regionernes økonomiske og sociale konvergens er med til at fremme ligestillingen mellem kønnene på alle områder og niveauer. For at opnå det må vi iværksætte målrettede programmer og bekæmpe alle former for diskrimination.

  Lambert van Nistelrooij (PPE-DE). - (NL) Hr. formand, jeg vil også gerne takke de to ordførere, hr. Marques og hr. Guellec. Som kommissær Hübner sagde, er den territoriale samhørighed udsat for pres, og hun bad om Parlamentets støtte. Det er der også al mulig grund til endnu en gang at give udtryk for her. Når vi betragter OECD-rapporten fra sidste uge om de regionale forskelle, ser vi, at 40 % af væksten foregår i mindre end 10 % af regionerne.

Vi ved, at konkurrence på verdensplan kræver, at der skelnes mellem forskellige regioner, topregioner eller ekspertiseregioner (regions of excellence), som er nævnt i det syvende rammeprogram for forskning og udvikling. Selv om det er tilfældet, et er viden, noget andet er innovation i regionerne, produktion og marketing. Kort sagt er specialisering i regionerne nødvendig. Det er der faktisk ikke noget galt i, men de strategiske handlingsplaner, som Parlamentet og ligeledes Kommissionen kræver, og som er i overensstemmelse med Lissabon-målsætningerne, styres på nationalt plan.

Nu gælder det om også i Parlamentet endnu en gang at fokusere på og sikre den territoriale, eller regionale, dimension, især nu hvor pengene fra det nye mål 2 og fra ressourcer og udvikling med henblik på fremtiden sammenføjes eller i hvert fald anvendes sammen. Derfor, hr. Guellec, støtter jeg også Deres idé med i 2007 på ny at undersøge, hvordan det står til med dette regionale bidrag i form af en hvidbog eller på anden vis, hvordan det står til med denne fremgangsmåde på flere niveauer, og hvordan det står til med denne decentrale styring.

Til sidst vil jeg sige, at der heldigvis også er regioner, som i en ny kontekst ofte tager grænseoverskridende opgaver op. I min region ser jeg, at Eindhoven, Leuven og Aachen, som ligger i tre forskellige lande, tager nye opgaver op. Den territoriale dimension og samhørighed er således vigtig, men de får også nye former. På denne måde skal vi være med til at tænke fremad, når det gælder disse for hele EU vitale chancer.

  Stavros Arnaoutakis (PSE). - (EL) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer, der er ingen tvivl om, at vi ikke vil kunne leve op til de interne og eksterne udfordringer, vi står over for, hvis vi ikke har økonomisk, social og territorial samhørighed mellem EU's regioner.

Hvor vellykket kan vores kamp for et konkurrencedygtigt og socialt Europa med livskvalitet for alle indbyggere være, hvis de strukturelle skævheder mellem EU's regioner bliver ved at være lige store, og de territoriale særegenheder bliver ved med at være en faktor, der skaber forsinkelse og udelukkelse for mange europæiske regioner?

I det udvidede EU, hvor der er sket en voldsom forøgelse af de regionale skævheder, og hvor der er stor ulighed internt mellem regionerne, har vi behov for en stærk og effektiv regionalpolitik, som ikke kun skal nå ud til de fattigste regioner i EU, men også bidrage til at skabe et afbalanceret forhold og en integreret udvikling mellem by- og landområder i de enkelte regioner, samtidig med at samarbejdet mellem regionerne styrkes.

Det budget, der skal afsættes til gennemførelsen af regionalpolitikken og samhørighedspolitikken, skal svare til de farer, som er synlige nu. Den territoriale samhørigheds rolle og vigtighed må under ingen omstændigheder undervurderes.

I den nye planlægningsperiode er det af største vigtighed, at der sker en bedre samordning af de sektorpolitikker, som har til formål at skabe en integreret regional udvikling, og at der vedtages nye territoriale indikatorer, sammen med BNP, som gør det muligt at beregne udviklingen og at lokalisere og vurdere hindringerne for udvikling på regionalt plan.

  Zbigniew Krzysztof Kuźmiuk (PPE-DE). - (PL) Hr. formand, jeg vil gerne indlede med at takke hr. Guellec for hans betænkning om den territoriale samhørigheds rolle i den regionale udvikling. Betænkningen bliver diskuteret på et tidspunkt, hvor der stadig arbejdes med de finansielle overslag for 2007-2013, og hvor Rådet overvejer at skære ned på midlerne til EU's regionalpolitik. Jeg har tillid til, at resultatet af denne debat vil blive, at de fleste af de ressourcer, som Kommissionen havde foreslået at afsætte til regionalpolitik i de finansielle overslag for 2007-2013, vil undgå nedskæringer, især hvad angår de nye medlemsstater. Jeg vil også gerne støtte ordførerens opfattelse af, at territorial samhørighed er vigtig for den regionale udvikling.

Jeg kommer fra Mazowsze-regionen. Det er ganske vist den rigeste region i Polen, eftersom vi har det højeste BNP pr. indbygger i landet. Samtidig er Mazowsze den region, der har de mest markante interne forskelle. Ifølge forventningerne til BNP pr. indbygger er det sandsynligt, at Mazowsze i de syv år fra 2014-2020 vil komme over 75 % af det gennemsnitlige BNP pr. indbygger i EU og dermed ikke længere vil være berettiget til støtte fra strukturfondene. Ikke desto mindre vil mange dele af regionen fortsat have et meget lavt udviklingsniveau.

Jeg har taget Mazowsze som eksempel, men det samme gælder for mange andre regioner i de gamle og nye medlemsstater. Jeg håber derfor, at EU vil finde på supplerende instrumenter til brug i sådanne situationer, og at territorial samhørighed vil blive et vigtigt aspekt af EU's fremtidige regionalpolitik.

Afslutningsvis vil jeg gerne takke ordføreren, fordi han har fremhævet egnsplanlægningen i samhørighedspolitikken, eftersom den ofte glemmes, når man planlægger den regionale udvikling.

  Manuel Medina Ortega (PSE). - (ES) Hr. formand, i to timer har mange medlemmer af Europa-Parlamentet fra 25 forskellige lande på 20 forskellige sprog givet udtryk for deres holdning til aspekter af den regionale udvikling. Det betyder meget for os alle, at kommissær Hübner er til stede ved denne debat, og jeg vil naturligvis også gerne anerkende de to ordføreres arbejde, hr. Guellec og hr. Marques.

Jeg synes, at de to betænkninger viser en europæisk virkelighed, som er meget forskellig fra andre territoriale politiske enheder og modeller. Det vil sige, at EU er karakteriseret ved manglende territorial kontinuitet. Vi er dybest set en lille halvø til det store eurasiske kontinent med mange fjerne halvøer og øer.

Det er meget forskelligt fra f.eks. den store nordamerikanske firkant, som er enormt konsistent, og det har stor territorial diversitet, hvilket gør det meget vanskeligt at blive ved med at være konkurrencedygtig i forhold til andre lignende territoriale enheder. Det er meget vigtigt at være opmærksom på denne regionale virkelighed og disse regionale politikker.

Jeg repræsenterer en øregion, en fjerntliggende region, meget langt fra Europas centrum, men som hr. Vergès sagde tidligere, udgør denne type regioner en anden virkelighed og et andet aspekt, for de tager Europa med ud på de store oceaner, Atlanten, Det Caribiske Hav og Det Indiske Ocean, på en anden måde. Men det ville være umuligt at forsøge at omdirigere hele denne befolkning - for de mest fjerntliggende regioner taler vi f.eks. om fire millioner mennesker, som har vanskeligt ved at konkurrere på EU's indre marked - alene ved hjælp af økonomiske beskyttelsesforanstaltninger.

Jeg vil gerne takke Kommissionen for dens forslag og naturligvis udtale min støtte til vores ordfører, hr. Marques', forslag om udvikling af disse regioner inden for en stor EU's samhørighedspolitik.

  José Albino Silva Peneda (PPE-DE). - (PT) Hr. formand, kære kolleger, jeg vil gerne først takke Ambroise Guellec og min landsmand Sérgio Marques for deres fremragende betænkninger.

Disse betænkninger viser, at aktørerne deler det europæiske ideal, der har gjort værdsættelse af regionernes kulturelle forskellighed til et kendemærke ved EU's udviklingsmodel. Derfor er regionalpolitikken et særligt initiativ og skal ikke blot være en kopi af de nationale politikker, når de gennemføres på nationalt eller europæisk niveau.

Regionalpolitikken sammenfatter og tilpasser i sine begreber og politiske foranstaltninger de nationale politikker på grundlag af sine egne målsætninger og strategier.

Regionalpolitikken i EU er altid blevet set som et vigtigt bindeled ud fra den opfattelse, at offentlig politisk intervention er nødvendig, fordi ikke alt lader sig løse - som nogle stadig påstår - blot ved hjælp af markedet. Regionalpolitikken er det stærkeste samhørighedsinstrument, og hvis de midler, der står til dens rådighed, svækkes, vil egoismen vinde og solidariteten tabe, og uden solidaritet kan der ikke opstå noget tilhørsforhold, som er selve kernen i den europæiske identitet.

Jeg tilslutter mig derfor de opfordringer til Kommissionen, der her er fremkommet, om at udfærdige en hvidbog om den territoriale samhørighedsmålsætning og om at indføre et system til evaluering af virkningen af Fællesskabets politikker for den territoriale samhørighed.

Behovet herfor er efter min opfattelse blevet større som følge af globaliseringen, eftersom visse af EU's regioner vil vinde, mens andre vil tabe. Stillet over for denne nye virkelighed har regionalpolitikken brug for en ny drivkraft, og jeg vil derfor gerne takke Kommissionen for at styrke integrationen af den regionale dimension i de nuværende fællesskabspolitikker.

  Paulo Casaca (PSE). - (PT) Hr. formand, fru kommissær, jeg vil gerne allerførst takke ordføreren, Sérgio Marques, for hans meget grundige arbejde og for den opmærksomhed, som han har vist Azorernes synspunkter.

Fællesskabets politikker stiller regionerne i den yderste periferi over for mange udfordringer. Der har kunnet ses en positiv udvikling i nogle af dem, f.eks. den begrænsede liberalisering af adgangen til farvandet omkring Azorerne, men der har også kunnet konstateres uforståelige tilbageskridt i andre.

I den sidste gruppe finder man Kommissionens forslag om at ændre på bestemmelserne for den særlige forsyningsordning, forslag, der, hvis de gennemføres, fuldstændig vil lamme Azorernes økonomi.

Vi modsætter os forbuddet mod transport af det eneste produkt, der omfattes af den særlige "kontradiktoriske" transportordning, og den ny ordning, der mod al international ret og fællesskabsret om oprindelsesbestemmelser forbyder transport af alle produkter, som indeholder goder, som er omfattet af denne forsyningsordning.

Ubetydelige kvoter, hvad angår mængder og produkter, der kun retter sig mod eksotiske destinationer som Marokko uden nogen som helst tradition for handelsforbindelser med Azorerne, men forbud mod transport til traditionelle markeder som det portugisiske fastland, USA eller Canada, kan kun opfattes som en dårlig spøg, hvis det ikke stod sort på hvidt i en forordning fra Kommissionen.

De af Kommissionen foreslåede procedurer er i alle tilfælde i modstrid med principperne for det indre marked, umulige at anvende for mindre virksomheder med forenklede beskatningsordninger, dybt diskriminerende og uhørt administrativt komplicerede.

Kommissionsformandens erklæring om, at han bøjer sig for det nationale europæiske retsvæsens afgørelser, der har forkastet de forebyggende foranstaltninger for at standse transporterne fra Azorerne, er et særdeles positivt signal. Det er nu i samme perspektiv absolut påkrævet nøje at revidere de øvrige lovgivningsbestemmelser, der er blevet foreslået.

Jeg appellerer derfor til den sunde fornuft, så man ikke forveksler et europæisk kartels krav med almenhedens interesser, og så Kommissionens lovgivningsforslag udsættes for en dybtgående revision.

  Alexander Stubb (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, jeg har fem korte bemærkninger. Jeg støtter begge betænkninger, da de er velskrevne og dækker de vigtigste punkter.

Min første bemærkning er, at jeg godt kan lide den måde, hvorpå betænkningerne fokuserer på princippet om én fond pr. program, da det strømliner den måde, hvorpå vi udøver vores virksomhed, og gør den mere effektiv og mindre kompleks. Denne tilgang i begge betænkninger kan vi kun bifalde.

Min anden bemærkning vedrører de territoriale indikatorer. Som finne synes jeg, det er meget vigtigt, at vi ikke kun fokuserer på BNP, men anlægger et bredere synspunkt og ser på, hvor svært det er at komme til et sted. Jeg glæder mig over ordførernes forslag på det område.

Min tredje bemærkning går på, at jeg er skuffet over, at de nordlige, sparsomt befolkede regioner ikke omtales i betænkningerne. Jeg opfordrer alle, der ikke har været i Lapland, til at tage dertil og se, hvordan en rigtig region i den yderste periferi ser ud. Det er nævnt i forfatningens artikel 218, og det er beklageligt, at den ikke bliver vedtaget til tiden.

Min fjerde bemærkning vedrører agenturerne. Agenturer og decentralisering af agenturer er en del af regionalisering. Jeg har ikke noget imod, at Fødevareagenturet gik til Parma - jeg kan leve med et Kemikalieagentur - men vi må være rationelle. Som led i en rationel regionalpolitik bør vi se på, hvor Europa-Parlamentet skal ligge. Jeg er ikke sikker på, det er udtryk for god regionalpolitik at flyve eller tage toget til Strasbourg en gang om måneden.

Endelig vil jeg gerne komplimentere ordførerne for at have medtaget konkurrenceevnen og Lissabon i betænkningerne. Alt i alt støtter jeg dem.

  Richard Seeber (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, kære fru kommissær Hübner, jeg vil gerne takke Dem for Deres fact finding missions, som De udfører igen og igen i Unionens regioner. Principielt vil jeg bemærke til betænkningen, at der ikke kan være mere Europa for færre penge. Derfor er en hurtig og realistisk enighed ved de finansielle overslag mere end ønskelig.

Betænkningen i sig selv indeholder rigtige og vigtige krav om udbygning af den økonomiske og sociale samhørighed med territorial samhørighed. Hver borger i EU skal kunne ty til så optimerede statslige og politiske grundlag som muligt for at kunne udforme sit liv med succes. Hvad kan Unionen gøre i den forbindelse? For det første skal den skabe en ramme for en afbalanceret økonomisk, social og territorial udvikling af hele fællesskabsområdet. For det andet skal sektorpolitikkerne i EU udvides med denne territoriale komponent for at give dem en øget europæisk merværdi. For det tredje skal mangfoldigheden i Fællesskabet fremmes, og de specifikke interesser, styrker og svagheder på de forskellige områder støttes i henhold til en polycentrisk regionalpolitik.

Med et sådant samlet tiltag i EU-politikkerne, forstærket ved den territoriale komponent og under overholdelse af subsidiaritetsprincippet, kan vi bringe Unionen et væsentligt skridt videre hen imod en Union af alle borgere. I den forbindelse kræver især mindre gunstigt stillede regioner som landdistrikterne og bjergområderne opmærksomhed. Til det formål skal vi udarbejde egnede indikatorer, som afbilder de konkrete ulemper bedre. De hidtidige modeller og beregningsmetoder som f.eks. BNP pr. person er utilstrækkelige i den henseende. Desuden skal der i højere grad lægges vægt på fællesskabspolitikkens enkelthed og gennemførlighed i praksis, når den effektive gennemførelse og anvendelse heraf i alle regioner af EU skal sikres. Princippet "mindre er mere" passer især her.

  Francesco Musotto (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, hr. kommissær, kære kolleger, en af hovedmålsætningerne med den territoriale udvikling er, som det så rigtigt siges i de to betænkninger, anvendelsen af princippet om lighed mellem borgerne, uanset hvor de bor i EU.

Vi skal være særligt opmærksomme på de 9.400.000 indbyggere på EU's 284 øer. De udgør 3 % af den samlede befolkning og bor på et 95.000 km2 stort område. Den økonomiske udvikling i disse områder hæmmes af den isolerede beliggenhed og de ekstraudgifter, som dette medfører. Disse øer er ofte bjergrige og er selv tilbagestående regioner i den yderste periferi. Deres gennemsnitlige BNP pr. indbygger lå i 2004 på 72 % af EU-gennemsnittet og var i de fleste tilfælde lavere end ethvert andet område i de pågældende lande.

Det skal dog siges, at disse logistiske ulemper ikke nødvendigvis er ensbetydende med ugunstige økonomiske forhold. Sådanne handicap bør nemlig potentielt gøres til fordele og bane vejen for nye udviklingsmuligheder. Øerne hører med til EU's naturarv og er særdeles velegnede til mange aktiviteter, f.eks. turisme-, kultur- og fritidsaktiviteter.

Med udviklingen af den videnbaserede økonomi, som er en af EU-politikkens vigtige målsætninger, er det i øvrigt ikke længere nærheden til råvarerne eller de store markeder, som er afgørende for, hvor folk vælger at bo, men snarere naturskønheden og områdets faciliteter. I den forbindelse bliver det afgørende, at der er infrastruktur og væsentlige faciliteter til rådighed.

Efter indførelsen af princippet om en fond pr. program i de finansielle overslag for 2007-2013 er det således nødvendigt at fremme en territoriel samhørighedspolitik som et instrument, der giver en væsentlig ressource - hvilket man så rigtigt gør i de to betænkninger - og medtage den blandt hovedmålsætningerne i EU's samhørighedspolitik i bred forstand.

  Danuta Hübner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, det var en glimrende forhandling om begge betænkninger, og jeg har lyttet opmærksomt til den.

Med hensyn til hr. Guellecs betænkning har jeg noteret mig Parlamentets kraftige opbakning til anbefalingerne i den, nemlig at territorial samhørighed bør betragtes som et vigtigt element i Lissabon-strategien og Göteborg-strategien, at alle det territoriale samarbejdes dimensioner bør styrkes, og at der bør lægges større vægt på samarbejdet mellem bycentrene, forstæderne og landdistrikterne, navnlig dem, der lider under bestemte ugunstige forhold, med henblik på udviklingen af bæredygtige samfund.

Det glæder mig meget, at vi er enige om mange ting. Jeg vil gerne tale lidt om de få ting, hvor jeg tror, det kunne blive svært at finde en løsning. For det første vil jeg gerne, i forbindelse med fastsættelsen af nye territoriale indikatorer parallelt med BNP til brug ved måling af regionernes udviklingsniveau og evaluering af hindringerne for denne udvikling, minde om, at der ikke findes standardiserede og almindeligt anerkendte indikatorer inden for territorial samhørighed, og nye indikatorer skal, som De ved, godkendes af Eurostat. I øjeblikket er kun få regionale indikatorer harmoniseret: BNP samt beskæftigelses-, arbejdsløsheds- og befolkningstal. For det andet er jeg enig i, at der skal gøres mere på dette område, men vi må være realistiske.

Hvad angår oprettelse af et system til kontrol af de virkninger, som de forskellige fællesskabspolitikker har på den territoriale samhørighed i Unionen, er det rigtigt, at de nuværende konsekvensanalyser ikke tager hensyn til aspekter vedrørende territorial samhørighed. Jeg er enig i, at dette spørgsmål bør undersøges nærmere. Jeg har taget Deres forslag om udvikling af et sådant system via Espon til efterretning, og jeg vil bede mine tjenestegrene om at analysere det. Vi vil også drøfte det med medlemsstaterne, der jo medfinansierer dette program.

Hvad angår Deres forslag om inden udgangen af 2007 at udarbejde en hvidbog om territorial samhørighed, der især præciserer, hvordan denne målsætning skal integreres i den enkelte medlemsstats nationale strategiplan, husker De måske, at jeg nævnte muligheden for at udarbejde en hvidbog med henblik på at få den territoriale samhørighed højere op på den europæiske dagsorden i lyset af en ratificeret forfatning. Det skete i Luxembourg i maj.

Jeg vil gerne minde om, at vi i de strategiske retningslinjer bad medlemsstaterne om især at fokusere på territoriale spørgsmål, når de udarbejdede deres nationale udviklingsplaner. Dette arbejde er allerede i gang, og vi kan derfor ikke vente, til hvidbogen kommer, med at indarbejde denne dimension i de nationale strategiplaner, selv om jeg er helt enig i, at hvidbogen ville kunne tilføre dem større værdi.

Hvad angår hr. Marques' betænkning, har jeg også noteret mig en række betænkeligheder og anbefalinger, og jeg vil gerne kommentere så mange af dem, som jeg kan nå på den tid, jeg har.

Med hensyn til handlingsplanen for det bredere naboskab er jeg helt enig i, at vi er nødt til at styrke de økonomiske, sociale og kulturelle bånd mellem regionerne i den yderste periferi og deres naboområder uden for EU. Dette skal ske på to fronter: for det første handels- og toldforanstaltninger, der giver mulighed for integration af markederne for varer og tjenesteydelser samt handelsrelaterede områder, og for det andet præferenceaftaler med ikke-medlemslande. Det vedrører hovedsagelig AVS-landene gennem de europæiske partnerskabsaftaler. Disse nye aftaler træder i kraft i januar 2008. Vi er i øjeblikket i gang med forhandlinger, men undersøger også disse regioners behov og interesser sammen med de berørte medlemsstater.

Jeg er enig med Dem i, at økonomisk integration skal støttes med social og kulturel udveksling og samarbejde på områder som ny teknologi, sundhedsforanstaltninger, bekæmpelse af ulovlig indvandring samt foranstaltninger vedrørende miljø og risikoforebyggelse. Jeg kan også fortælle Dem, at mine tjenestegrene i øjeblikket undersøger, hvordan Fællesskabets finansielle instrumenter - ikke kun EFRU, men også Den Europæiske Udviklingsfond - kan benyttes til at styrke den bredere naboskabspolitik.

Med hensyn til landbrug og fiskeri indgår nogle af Deres anbefalinger allerede i vores forslag til retsakt, som nogle af Dem må vide. Hvad angår reformen af markedsordningen for sukker, tages der i Kommissionens forslag hensyn til de særlige problemer i regionerne i den yderste periferi. Kommissionen er overbevist om, at sukkersektoren i disse regioner er voksende, og det gælder også sektorens bidrag til energisikkerheden.

Hvad angår den nye landbrugsfond, har vi, som De ved, foreslået den maksimale medfinansieringssats, der er højere for regionerne i den yderste periferi, og interventionsområderne er også blevet udvidet.

Med hensyn til bananer ved De, hvor svære forhandlingerne er for os, men jeg kan forsikre Dem for, at Kommissionen vil gøre sit bedste for at beskytte Fællesskabets producenters interesser.

Hvad angår fiskeriet, anførte Kommissionen på Rådets møde den 21. juni, at der var behov for særbehandling af denne sektor i regionerne i den yderste periferi. Vi har iværksat en grundig undersøgelse af dette spørgsmål.

Hvad angår konkurrenceevnen, udgør Deres anbefalinger vedrørende regionernes konkurrenceevne og den opmærksomhed, der bør gives udviklingen af menneskelig kapital, en central del af forslaget til Fællesskabets strategiske retningslinjer for den næste generation af samhørighedsprogrammer.

På forskningsområdet har vi i forslaget til det syvende rammeprogram indført særlige foranstaltninger for regionerne i den yderste periferi.

Med hensyn til statsstøtte indeholder det seneste forslag til regler om national regional støtte en række positive foranstaltninger til fordel for regionerne i den yderste periferi. Disse regioner vil komme i betragtning i henhold til artikel 87, stk. 3, litra a). De vil også få glæde af de højere støttelofter og vil kunne give driftsstøtte.

Min dør er altid åben for dem, der ønsker nærmere oplysninger. Efter min mening er løbende samarbejde og kommunikation et must for os alle i en tid, hvor så mange forslag påvirker situationen i regionerne i den yderste periferi eller regionerne generelt.

  Formanden. - Forhandlingen under ét er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen kl. 12.00.