Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Forhandlinger
Tirsdag den 27. september 2005 - Strasbourg EUT-udgave

20. Spørgetid (spørgsmål til Kommissionen)
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er spørgetiden (B6-0331/2005).

Vi behandler en række spørgsmål til Kommissionen.

Del 1

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 39 af Albert Jan Maat (H-0735/05)

Om: Indførsel af smitsomme sygdomme til EU

Situationen i verden, for så vidt angår smitsomme dyresygdomme, er i øjeblikket foruroligende. FAO har for nylig advaret om, at fugleinfluenzaen sandsynligvis også vil komme til Mellemøsten og Europa med trækfugle. Mund- og klovsygen nåede for nylig via Kina og Centralasien til Rusland.

Hvilke foranstaltninger træffer Kommissionen for at hindre indførsel af disse smitsomme dyresygdomme til EU? På hvilket geografisk område ligger hovedvægten, for så vidt angår bekæmpelsesforanstaltninger? Hvilken rolle spiller vaccinering i denne forbindelse? Hvordan informeres den europæiske befolkning, f.eks. om forbuddet mod indførsel af levnedsmidler fra tredjelande som rejsegods?

 
  
MPphoto
 
 

  Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Hr. kommissær Kyprianou sidder for øjeblikket i et møde om præcis dette problem. Han har bedt mig træde i hans sted, og det gør jeg gerne. På Kommissionens vegne vil jeg gerne gentage den forpligtelse, vi har påtaget os, til systematisk og i fuld gennemsigtighed at underrette Europa-Parlamentet om spørgsmålet om indførsel af smitsomme dyresygdomme til Europa. Hr. Kyprianou, som er kommissær for folkesundhed og forbrugerbeskyttelse, har holdt Parlamentet underrettet om den seneste udvikling og om Kommissionens foranstaltninger.

Endnu i går gjorde han status over dyresundhedsspørgsmålet i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, ligesom han gjorde det i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed den 14. september. Kommissæren havde i øvrigt allerede fremsendt skriftlige oplysninger til parlamentsmedlemmet om de foranstaltninger, Kommissionen har truffet med henblik på at få disse trusler under kontrol.

Opdagelsen af udbrud af fugleinfluenza og mund- og klovsyge i Asien har naturligvis skabt frygt for, at disse sygdomme skal komme til EU. Alle de juridiske foranstaltninger, der er nødvendige for at forebygge evt. indførsel af disse sygdomme via dyr og produkter af animalsk oprindelse, er allerede sat i værk. Det drejer sig bl.a. om forpligtelsen til at informere de rejsende i internationale havne og lufthavne og om disse rejsendes forpligtelser på området.

Kommissionen gør brug af sin lovgivende myndighed til at sikre, at de eksisterende bestemmelser løbende ajourføres. På denne måde er det blevet henstillet til medlemsstaterne at styrke gennemførelsen af tiltag og eksisterende kontrolforanstaltninger ved Unionens grænser for at sikre, at kun dyr og produkter, der er i overensstemmelse med Fællesskabets krav, indføres.

Hvad angår vaccination, er det allerede muligt at nødvaccinere ved opdagelse af udbrud af fugleinfluenza. Kommissionen har foreslået et nyt direktiv om denne fugleinfluenza. Ifølge dette forslag skal der indføres en vaccinationsplan, som tager højde for den nyeste videnskabelige udvikling inden for sygdommen og de seneste epidemier. Vi må naturligvis ikke glemme, at vaccination alene ikke kan sikre fyldestgørende forebyggelse og kontrol af sygdommen. Der er allerede gennemført lignende bestemmelser om mund- og klovsygen. Det var mine svar på vegne af hr. Kyprianou, fru formand.

 
  
MPphoto
 
 

  Albert Jan Maat (PPE-DE). - (NL) Fru formand, jeg takker også kommissæren og hr. Kyprianou for svaret. Der er to spørgsmål, som jeg vil sætte pris på at få besvaret klart og tydeligt af Kommissionen. Kommissæren siger, at vaccination ikke kan være forebyggelse, men det betyder, at vi først lader det ske og først derefter anvender midlet, selv om der er vacciner til rådighed. Fjerkræ får allerede nu 10 forskellige slags vacciner, hvorfor så ikke mod fugleinfluenza? Den findes, vi kan bruge den, og den produceres i EU. Hvorfor får fjerkræavlere og lande ikke flere muligheder for at bruge den netop for at forhindre, at sygdommen bryder ud?

Det samme gælder lovgivningen. Vi har lige talt om en forenkling af lovgivningen. Anvendelse af præventiv vaccine ville føre til langt færre regler i Unionen, hvilket jo må tiltale Kommissionen.

 
  
MPphoto
 
 

  Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Jeg sagde ikke, at vaccination ikke er til nogen nytte. Jeg siger blot, og jeg understregede endda, at nødvaccination allerede er mulig ved opdagelse af udbrud af fugleinfluenza. Vi ved naturligvis godt, at vaccination er et forebyggende middel, men det er ikke nok, og vi skal på samme tid udarbejde en række bestemmelser, som forslaget til direktiv har til formål at præcisere. Hr. Maat, jeg mener derfor bestemt ikke, at der fra Kommissionens side er nogen form for tilbageholdenhed, når det gælder vaccination. Vi håber i øvrigt bestemt at kunne få udviklet denne vaccine med alle de videnskabelige data, der giver os et bedre kendskab til sygdommen, men Kommissionen ønsker at have et bredere arsenal end blot vaccination til sin rådighed med henblik på at forhindre sygdommens indførsel til Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 40 af Catherine Stihler (H-0705/05)

Om: Kompensation til flypassagerer

En borger i min valgkreds kontaktede mig for nylig, da den pågældende havde været ude for vanskeligheder i forbindelse med en charterflyvning med My Travel Airways fra De Kanariske Øer til Glasgow. Flyafgangen blev 15 timer forsinket, og de oplevede meget store gener, men fik ingen kompensation fra charterflyselskabet. De var blandt 49 passagerer, som blev nægtet boarding på grund af luftfartsbestemmelser om underbemanding, efter at et medlem af besætningen var blevet indlagt på hospital. Borgerne i min valgkreds ansøgte om erstatning i henhold til de nyligt vedtagne EU-bestemmelser om nægtet boarding, men My Travel hævdede, at de nye bestemmelser ikke fandt anvendelse i denne sag, da "årsagen til forsinkelsen var uforudsete omstændigheder".

Kommissionen bedes afklare to spørgsmål: Er charterflyvninger til feriedestinationer omfattet af EU-bestemmelserne om kompensation til flypassagerer, og kan personalemangel defineres som en uforudset omstændighed i henhold til EU-bestemmelserne?

 
  
MPphoto
 
 

  Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Fru formand, jeg skal informere fru Stihler om, at charterflyvninger også er omfattet af anvendelsesområdet for forordning 261/2004. Det betyder, at de flyselskaber, der foretager sådanne flyvninger, naturligvis er forpligtet til at overholde omtalte forordnings bestemmelser.

Ifølge Deres oplysninger er der tale om en lang forsinkelse som følge af underbemanding og altså ikke som følge af boardingafvisning. I dette tilfælde er der ingen krav om økonomisk kompensation, som det er tilfældet med boardingafvisning og aflysninger. Ikke desto mindre er luftfartsselskaberne forpligtet til at yde behørig bistand i form af drikkevarer, måltider, kommunikationsmidler og evt. hotelværelser for i videst muligt omfang at råde bod på passagerernes manglende komfort. Denne bistand er obligatorisk ved boardingafvisning, lange forsinkelser og aflysninger, også i tilfælde af force majeure.

Hvad angår den økonomiske kompensation, er luftfartsselskaberne i tilfælde af aflysninger og boardingafvisning kun fritaget herfor, hvis der er tale om usædvanlige omstændigheder. Kan underbemanding opfattes som værende en usædvanlig omstændighed? Dette skal vurderes i hver enkelt sag med udgangspunkt i alle sagens kendsgerninger, herunder afløsningsordningens organisation og spørgsmålet om disponible backup-mandskaber på stedet. Fru Stihler, da jeg ikke er i besiddelse af alle detaljer i sagen, kan De nok forstå, at Kommissionen ikke kan afsige en endelig dom.

I medfør af forordningens artikel 16, stk. 2, kan passagererne imidlertid om nødvendigt henvende sig til nationale kontrolorganer, der har særlig bemyndigelse til at behandle passagerernes klager over og tvister med luftfartsselskaberne. Det er, hvad jeg kan sige, idet selv den bedste forordning ikke kan dække alle specifikke situationer, og disse situationer kræver en vurdering i hvert enkelt tilfælde med udgangspunkt i alle sagens elementer. I nærværende sag skal det undersøges, om der i den lokale lufthavn var disponibelt personale, der kunne afløse på en returflyvning, eller om der fandtes organisatoriske forskrifter. Men som sagt har de berørte passagerer nu mulighed for at henvende sig til det nationale organ for at få behandlet deres klage.

 
  
MPphoto
 
 

  Catherine Stihler (PSE). - (EN) Det er en interessant sag. Jeg finder det fascinerende, at når en stewardesse er forkølet og ikke kan rejse med et luftfartsselskab, skal der med det samme være en vikar for at dække underbemanding under disse omstændigheder. Derfor undrer jeg mig over, at systemet ikke virkede i dette tilfælde.

Så sent som i dag spurgte en anden skotsk borger i valgkredsen, Duncan Thorpe, om, hvorvidt en forsinkelse på fem timer eller mere berettiger ham til kompensation. Ifølge Europa-webstedet skal luftfartsselskabet tilbyde at refundere billetten ved en forsinkelse på fem timer eller mere. Det selskab, der svarede borgeren i min valgkreds, sagde imidlertid, og jeg citerer: "Forordning (EF) nr. 261/2004 forpligter ikke luftfartsselskaberne til at tilbyde kompensation til forsinkede passagerer".

Kan Kommissionen gøre rede for, hvordan den holder øje med den vellykkede gennemførelse af dette direktiv?

Tak for Deres imødekommenhed, fru formand, det er en vigtig sag.

 
  
MPphoto
 
 

  Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Ifølge denne forordning er alle medlemsstater klart forpligtet til at oprette en myndighed, der kan behandle forespørgslerne. Men forordningen er for ny til, at jeg allerede i dag kan vurdere dens gennemførelse. Det er klart, fru Stihler, at vi sørger for, at disse nye bestemmelser om passagerernes rettigheder rent faktisk bliver gennemført. Jeg kan sige, fru formand, fru Stihler, at vi arbejder på, at vi fra og med 2006 skal kunne gøre status i sagen og i påkommende tilfælde om nødvendigt yderligere styrke de trufne foranstaltninger. Men jeg skal understrege, at vi er i den indledende fase af en politik, som har til formål at sikre, at garantere passagererne nye rettigheder. Vi har naturligvis brug for et vist tidsrum, før vi kan evaluere gennemførelsesforanstaltningerne og evt. styrke eller korrigere dem.

 
  
MPphoto
 
 

  Bill Newton Dunn (ALDE). - (EN) Hr. kommissær, ligesom spørgeren har jeg også fået spørgsmål fra borgerne i min valgkreds. Dette område er der en meget ringe forståelse for i offentligheden. Det er en af de store fordele ved Europa, som vi for nylig har bragt til offentlighedens kendskab, og vi bør gøre meget mere for at udbrede kendskabet. Jeg foreslår ikke noget nyt direktiv, men kan Kommissionens 25 oplysningstjenester i de 25 hovedstæder ikke lægge oplysningerne ud på deres websteder og få trykt en ensides brochure, der oplyser folk om deres rettigheder, som luftfartsselskaberne måske vil søge at skjule?

 
  
MPphoto
 
 

  Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Tak for Deres forslag. Chartret hænger naturligvis allerede i lufthavnene, og det henviser til et nationalt organ, der behandler passagerernes klager. Men De har ret, vi skal gå endnu længere med informationen, og vi skal udvikle en langt mere konkret kommunikation, der er endnu lettere tilgængelig for alle. Jeg skal bede om en smule tålmodighed, da bestemmelserne er helt nye, men De kan være forvisset om, at jeg personligt lægger meget stor vægt på, at de bestemmelser, jeg har foreslået, og som Parlamentet og Rådet har vedtaget, virkelig bliver gennemført. Og det kræver et stort stykke oplysningsarbejde. Tak for Deres forslag, og også tak til spørgeren, fru Stihler, som er kommet med konkrete eksempler. Det er ud fra sådanne eksempler, vi lidt efter lidt vil være i stand til at skabe en retspraksis på området og sikre en bedre gennemførelse af teksterne.

 
  
MPphoto
 
 

  Josu Ortuondo Larrea (ALDE). - (ES) Hr. kommissær, for nogle få uger siden oplevede jeg at blive nægtet boarding af et af de store europæiske nationale luftfartsselskaber, og de rettigheder, jeg fik oplyst, jeg havde i denne forbindelse, var ikke i overensstemmelse med de regler, Europa-Parlamentet har vedtaget.

Er Kommissionen bekendt med, hvilke og hvor mange medlemsstater der har implementeret den europæiske lovgivning og gennemført den i deres egen lovgivning, og hvilke og hvor mange medlemsstater der ikke har?

 
  
MPphoto
 
 

  Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Fru formand, det drejer sig om en forordning. Der er derfor ikke tale om, at den skal gennemføres i national ret. Hvis De blot skriftligt vil underrette mig om, hvilken medlemsstat det drejer sig om, skal jeg bestræbe mig på at få undersøgt, om medlemsstaten i det pågældende tilfælde rent faktisk har oprettet den tjeneste, der skal føre tilsyn med gennemførelsen af de omhandlede bestemmelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 41 af Athanasios Pafilis (H-0756/05)

Om: Alvorlige problemer med flysikkerheden

De flyulykker, der er sket i løbet af sommeren, skaber øget bekymring, især hos arbejdstagerne og brugerne af den service, som flyselskaberne tilbyder. Den mangelfulde kontrol, der, som arbejdstagerne selv hævder, i vid udstrækning skyldes liberaliseringen af markederne og den uhindrede konkurrence, overtrædelse af sikkerhedsbestemmelserne for at opnå direkte og ubeskåret udbytte samt det utal af selskaber, der dukker op og forsvinder fra markedet uden at give den nødvendige sikkerhedsgaranti, forvandler transporterhvervet fra at være en samfundstjeneste til at være en aktivitet udelukkende rettet mod gevinst.

Mener Kommissionen, at det fælles åbne luftrum og den tøjlesløse jagt på profit har bidraget til den forringede kontrol, og agter Kommissionen at træffe foranstaltninger med henblik på en mere effektiv sikkerhedskontrol af alle fly, idet der tages hensyn til arbejdstagernes forslag (f.eks., at der foretages inspektion før flyvningen af en eksamineret og godkendt mekaniker)?

 
  
MPphoto
 
 

  Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Fru formand, først og fremmest forstår jeg så godt de følelser, alle disse ulykker, der fandt sted i august måned, har vakt. Kommissionen kan naturligvis ikke udtale sig om årsagerne til ulykkerne, det er eksperternes opgave.

Jeg vil gerne sige til hr. Pafilis, at vi ikke kan se nogen forbindelse mellem liberaliseringen, åbningen for konkurrence inden for luftfartssektoren og den usikkerhed, der skulle være forbundet med denne frie konkurrence. Man kan endda mene, at Kommissionen styrkede sikkerhedsreglerne, mens vi liberaliserede det indre marked for luftfart. Fællesskabsretten har udviklet sig meget inden for området luftfartssikkerhed, og sikkerhedsoplysningerne viser, at antallet af ulykker og dødsfald er fortsat med at falde efter liberaliseringsprocessens indledning. Denne proces har i øvrigt givet mange europæiske borgere flere transportmuligheder til lavere pris.

Det skal dog også siges, at sikkerheden mere end nogensinde før er en prioritet inden for luftfartssektoren, og flykontrollen i Fællesskabet, som ganske vist påhviler de nationale myndigheder, der frit kan afvise en licens, er et punkt, vi skal holde et meget vågent øje med.

Hvad angår kontrolforanstaltninger før flyvningen, påhviler det ifølge de gældende bestemmelser luftfartsselskaberne i Fællesskabet at overholde de meget strenge sikkerhedsstandarder. De gældende operationelle regler fastlægges af Joint Aviation Authorities. Ifølge disse regler skal luftfartsselskabet sikre, at alle de arbejdstagere, der udfører eller er direkte impliceret i operationer på jorden og i luften, har modtaget behørig træning heri, har bevist deres evne til at udføre de specifikke opgaver, de får tildelt, og er bevidst om deres ansvar og forholdet mellem deres opgaver og driften som helhed. Jeg har her citeret regler, der kunne udtrykkes langt enklere, undskyld mig, fru formand. Jeg er virkelig glad for, at de europæiske tekster er enklere, men her drejer det sig om en tekst fra Joint Aviation Authorities.

Det, jeg vil sige til hr. Pafilis, er, at jeg selv i starten af februar tog initiativ til at spørge Rådet (transport), om det var muligt at udarbejde en europæisk liste over selskaber, der har været genstand for et flyveforbud eller en flyvebegrænsende foranstaltning. Vi har gjort fremskridt, men som følge af medlemsstaternes forsigtighed er det gået langsommere, end jeg havde håbet.

Derefter kom sommerens flyulykker, som De allerede kender, og som hr. Pafilis nævnte, og på det tidspunkt vedtog Parlamentet, som havde fået forelagt dette ændrede forslag til forordningen, efter forslag fra ordføreren, fru De Veyrac, ekstremt positive ændringsforslag, som harmoniserer de kriterier, ifølge hvilke et selskab forbydes eller får begrænset sine flyvemuligheder. Jeg tror, dette forslag vil kunne vedtages ret hurtigt, til november. Jeg vil så kunne udarbejde denne europæiske sorte liste, som naturligvis vil give borgerne større kendskab til kvaliteten af det luftfartsselskab, de rejser med.

Så er der problemet med tredjelandene. Kommissionen har også arbejdet for større kontrol med det berømte SAFA-direktiv. Der drejer det sig om et direktiv, og det skal gennemføres i national ret i samtlige medlemsstater inden april 2006. Ved at satse på både forslaget til forordning om flyselskabernes identitet, som netop indeholder kriterierne for vurdering af selskaberne, som gør, at vi kan få udarbejdet den sorte liste, og SAFA-direktivet om fly fra tredjelande, når det er blevet gennemført i national ret i samtlige medlemsstater, får vi således en mekanisme, der forhåbentlig bliver en meget vigtig milepæl for sikkerheden i luftfartssektoren.

Det var det, jeg ville sige til hr. Pafilis, som med rette spurgte mig om sikkerheden inden for lufttransport.

 
  
MPphoto
 
 

  Athanasios Pafilis (GUE/NGL). - (EL) Hr. kommissær, hvis denne situation fortsætter frem til 2020, vil vi få en ulykke om ugen. Menneskeliv ofres således på profittens alter. Og dette er ikke vores egen vurdering, men den internationale lufttransportorganisations vurdering. Og netop på dette punkt mener vi, at liberaliseringspolitikken med såkaldt "fri konkurrence" har skabt en situation præget af uansvarlighed, som bl.a. gør både kunder og arbejdstagere til ofre. Både regeringerne og andre involverede - i den offentlige såvel som den private sektor - er udmærket klar over luftfartøjernes tilstand, ligesom de også kender de kolossale problemer, som besætningerne har, fordi de er under pres på grund af ændrede ansættelsesforhold.

I stedet for at gøre noget ved det gør De det modsatte. Og da jeg ikke har særlig meget tid, vil jeg stille følgende spørgsmål: Hvorfor trækker De ikke det direktiv tilbage, som giver mulighed for, at en uautoriseret mekaniker kan efterse et fly, i stedet for at tillade denne praksis, som har vist sig at være katastrofal?

 
  
MPphoto
 
 

  Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Hr. Pafilis, jeg ved ikke, hvilket direktiv De mener. Jeg vil blot gentage, at De ikke kan påstå, at EU ikke har styrket sin lovgivning på sikkerhedsområdet. Vi har nu Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur, som i øvrigt anerkendes for at have den ønskede magt, herunder af det amerikanske FAA. Min forgænger har virkelig styrket hele sikkerhedslovgivningen, og jeg vil selv fortsætte ud af samme spor.

Og De har ret. Man kan ikke åbne op for konkurrencen inden for luftfartssektoren uden også at råde over en solid sikkerhedslovgivning. Men vi gør fremskridt, og jeg vil gerne takke, fru formand, Europa-Parlamentet, som hjælper os meget på dette område. Det glæder mig meget, at vi får absolut identiske kriterier i samtlige medlemsstater, hvor generaldirektoraterne for civil luftfart, som De ved, har ansvaret for sikkerheden.

Vi får således fælles kriterier, som kan fortælle os, hvilke af de europæiske selskaber og tredjelandenes selskaber der ikke kan gøre krav på at transportere passagerer, da de ikke kan stille de nødvendige sikkerhedsgarantier. Jeg mener, at vi fortsat skal gøre en stor indsats inden for dette område, men vi har allerede taget et stort skridt, og jeg skal sige det helt ærligt: Jeg er ikke én af dem, der lader konkurrencen komme til uden en præcis og effektiv sikkerhedslovgivning.

 
  
MPphoto
 
 

  Georgios Karatzaferis (IND/DEM). - (EL) Hr. kommissær, nu er resultaterne af undersøgelsen af Helios-flyets styrt i Grammatiko kommet frem. De to piloter havde begge hjertelidelser. 90 % af den enes hjertearterier var stoppet. Han var altså knapt nok i live, da han døde. Det er, hvad der sker, når små selskaber flyver uden kontrol.

I Grækenland har vi Olympic Airways, som ikke har haft det mindste uheld i 30 år. Og De er netop ved at afsige dets dødsdom.

Jeg har en bøn fra den græske befolkning: Giv Olympic Airways en chance, så vi kan flyve sikkert med dette selskab. Glem konkurrencen. Der må være en måde, så dette statslige flyselskab, der er en garanti for Grækenland og Europa, kan overleve. Vil De overveje at give Olympic en chance, hr. kommissær? Det er, om De vil, gavnligt for Grækenland …

(Formanden afbrød taleren)

 
  
MPphoto
 
 

  Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Hr. Karatzaferis, jeg vil om et stykke tid foreslå Dem en udvidelse af Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagenturs kompetencer, så det bl.a. får mulighed for at føre tilsyn med flyveprocedurerne og alt det, der hænger sammen med den menneskelige faktor, for De har ret, piloterne skal have en ordentlig uddannelse og være i stand til at styre et fly. Dette forslag vil blive fremsat snarest, og tro mig, vi er fast besluttet på at overvåge de selskaber, der ikke stiller de nødvendige garantier, nøje. Det er i øvrigt formålet med den sorte liste, hvis ajourføring lettes meget af Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagenturs arbejde.

 
  
MPphoto
 
 

  Georgios Toussas (GUE/NGL). - (EL) Fru formand, hr. kommissær, vi har ikke brug for sentimentalitet og stærke følelsesudtryk, når det drejer sig om et så alvorligt emne, men vi mener faktisk, De bør tage alvorligt fat i dette problem. Flysikkerhedsproblemet løses hverken med sorte, gule, grønne eller røde lister. Vi er nødt til at nå til bunds i sagen og finde frem til årsagerne.

Og her er De nødt til at spørge Deres kolleger, eftersom De jo har modtaget et brev fra de direkte involverede og interesserede parter, de mekanikere, der er ansvarlige for kontrol af flyene inden afgang, om, at EU-direktivet - jeg kan ikke lige huske dets nummer - giver mulighed for, at kontrollen kan udføres af arbejdstagere …

(Formanden afbrød taleren)

 
  
MPphoto
 
 

  Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Jeg vil gerne have lov til at minde om, at den sorte liste, vi taler om, og som forhåbentlig ser dagens lys i starten af 2006, medfører et forbud for et selskab mod at flyve på hele EU's område. Det er trods alt en meget hård foranstaltning, og det betyder, at den sandsynligvis får en yderst afskrækkende effekt, for et selskab, der ikke overholder sikkerhedsstandarderne, ved, at det risikerer at blive opført på den sorte liste, dvs. at få forbud mod at flyve i hele EU's luftrum. De seneste hændelser har vist, at de nationale generaldirektorater for civil luftfart hidtil har udstedt forbud, der ikke var gældende for hele EU's område. Det er naturligvis ikke særlig betryggende for europæerne. Men med det trin, vi går videre, forhåbentlig i starten af 2006, får vi sikkerhed for, at useriøse selskaber bliver opført på den sorte liste og bliver belemret med alle de ulemper, der er forbundet med et flyveforbud i EU.

 
  
  

Del 2

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 42 af Dimitrios Papadimoulis (H-0669/05)

Om: Færdiggørelse af det græske nationale ejendomsregister

I sin besvarelse på min skriftlige forespørgsel E-2710/04 vedrørende det nationale ejendomsregister meddelte Kommissionen, at den græske regerings forslag ikke inkluderede en retlig anerkendelse af ejendomsrettigheder, og at Kommissionen ikke agtede at yde mere finansiel støtte til projektet til registrering af ejendomsrettigheder. I forslaget ønskes der finansiering af et foreløbigt projekt frem for et afsluttet projekt, hvilket betyder, at der ikke er nogen garanti for, at projektet færdiggøres.

Hvilke foranstaltninger er der truffet for at sikre, at ejendomsregistret kan oprettes på baggrund af dette lave finansieringsniveau?

Hvad skyldes det meget lave finansieringsniveau af især vedligeholdelse af digitale databaser over ejendomsrettigheder, og hvordan stemmer dette overens med de lidt letkøbte anmodninger om et endeligt resultat?

 
  
MPphoto
 
 

  Danuta Hübner, medlem af Kommissionen. - (EN) Ja, der er sat spørgsmålstegn ved projektdata- og it-infrastrukturen for et moderne ejendomsregister, der medfinansieres af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling. Projektet har til formål at etablere en digital database over registrerede aktive ejendomsrettigheder, som på nuværende tidspunkt registreres på papir på tinglysningskontorerne sammen med en matrikelreference. Dette elektroniske register over aktive ejendomsrettigheder vil helt sikkert være en værdifuld tjeneste for borgere og virksomheder. Vi er overbevist om, at projektet kan afsluttes hurtigt og ret billigt. Desuden vil projektet etablere kyst- og skovzoner i overensstemmelse med græsk lovgivning, hvor staten antages at eje jorden undtagen i byområder. Det vil være op til den græske stat at gøre sin ejendomsret gældende på en måde, som den finder passende.

Retlig anerkendelse af aktive ejendomsrettigheder indgår ikke i det projekt, der medfinansieres af EU via EFRU. Retlig anerkendelse finansieres udelukkende af nationale midler. Efter vores mening er det en tilstrækkelig forklaring på det tilsyneladende lave EU-finansieringsniveau til projektet, som det ærede medlem har omtalt.

De græske myndigheder har anmodet om en EFRU-medfinansieringssats på 50 %, som Kommissionen har godkendt.

Jeg mener, at det besvarer hr. Papadimoulis' grundlæggende spørgsmål.

 
  
MPphoto
 
 

  Dimitrios Papadimoulis (GUE/NGL). - (EL) Tak for svaret, fru kommissær, men jeg vil gerne stille Dem et konkret spørgsmål: den 5. oktober 2001 meddelte den daværende kommissær for området, hr. Barnier, at samfinansieringen vedrørende hele det nationale ejendomsregister i Grækenland ville fortsætte under visse betingelser.

Ifølge Deres meldinger finansieres i dag, ud fra pålidelige beregninger, kun 2,5 % af de samlede udgifter til projektet, der beløber sig til 1,65 milliarder euro.

Jeg vil derfor spørge Dem: Hvad skyldes denne store nedgang i EF-bidraget? Hvorfor vil Kommissionen ikke bidrage mere, sådan som hr. Barnier havde lovet?

 
  
MPphoto
 
 

  Danuta Hübner, medlem af Kommissionen. - (EN) Finansieringen fra Kommissionen udgør 40 millioner euro - 50 % af dette projektelement - som en del af EFRU-medfinansieringssystemet. Årsagen er, at den resterende del - retlig anerkendelse af ejendomsrettigheder - ikke kan medtages under medfinansieringen, fordi Kommissionen betragter det som en retlig sag, som derfor falder uden for det medfinansierede projekt. Som De sikkert ved, er Grækenlands lovgivningsmæssige rammer på dette område noget ustabile og ændres forholdsvis ofte. Det er derfor grækernes ansvar at lægge sidste hånd på ejendomsregistrene, og vi bidrager med tekniske instrumenter via vores finansiering af projektet.

Det skal nævnes, at arbejdet med retlig anerkendelse hovedsagelig er en opgave for advokater, hvorved udgifterne, dvs. advokatsalærer og lignende, under ingen omstændigheder er berettiget til finansiering fra EFRU. Det er grunden til det lave finansieringsniveau og til, at Kommissionen ikke kan yde finansiel bistand til den resterende del af projektet.

 
  
MPphoto
 
 

  Georgios Papastamkos (PPE-DE). - (EL) Fru formand, jeg vil tilslutte mig hr. Papadimoulis' opposition mod den forrige græske regering. Hans opposition er forståelig, eftersom han henviste til 2001.

Kommissæren bedes give os et svar og fortælle os, hvorfor der ikke ydes mere finansiel støtte til projektet med registrering af ejendomsrettigheder. Han bedes opklare de negative sider af hele denne sag fra 2001 og fremefter. Og jeg vil ikke undlade at sige, at jeg finder det vigtigt, at der gives støtte til produkter, som går forud for udarbejdelsen af ejendomsregisteret til støtte for dette og til støtte for de ejendomsregistreringer, der skal foretages.

 
  
MPphoto
 
 

  Danuta Hübner, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand, jeg vil gerne sige endnu en ting, der kan forklare, hvorfor finansieringsniveauet er så lavt. Vi skal huske på, at dette projekt vil give indtægter. Græske borgere betaler et gebyr for attesterne. Det var en af de faktorer, der afholdt os fra at tilbyde mere medfinansiering.

De henviste til noget, der fandt sted i 2001, og jeg er ikke sikker på, at jeg husker rigtigt. Der var et tidligere ejendomsregisterprojekt i Grækenland, som var en fiasko - hvis jeg må bruge så stærkt et ord - og derfor besluttede Kommissionen at inddrive hele sit bidrag igen. Derefter var vi på vej mod enighed om det andet projekt, da vi identificerede den del af projektet, som vi kunne finansiere uden tvivlsspørgsmål eller problemer. Jeg kan forstå, at der er mange bekymringer, som De har givet udtryk for her. Jeg kan tilbyde at undersøge sagen nærmere og sammen med mine kolleger i generaldirektoratet finde ud af, hvorvidt den begrænsede deltagelse er berettiget ud fra de foreliggende oplysninger. På nuværende tidspunkt er det alt, hvad jeg kan tilbyde. Jeg vil endnu en gang bede om at blive orienteret om alle detaljer, der ligger til grund for beslutningen om dette finansieringsniveau på 40 millioner euro. Mere kan jeg ikke sige i øjeblikket.

 
  
MPphoto
 
 

  Georgios Karatzaferis (IND/DEM). - (EL) Fru kommissær, i Grækenland bliver De regnet for en ansvarlig og seriøs politiker. Vi har følgende problem med ejendomsregisteret: Det har kostet 26 gange mere end planlagt. Færre hektar, flere penge, som også er EU's penge.

Spørgsmålet er ligetil. Dette emne er ofte til debat i parlamentet og omtales i den græske presse. Agter De at opfordre den græske regering til at retsforfølge dem, der har skrabet disse penge til sig? Vil De opfordre til, at de, der har stjålet dem fra den græske befolkning og EU, stilles for en domstol, hvor de kan stå til ansvar for deres handlinger?

 
  
MPphoto
 
 

  Danuta Hübner, medlem af Kommissionen. - (EN) Jeg planlægger et besøg i Grækenland omkring den 20. oktober, hvor Kommissionen helt sikkert vil undersøge eventuelle uregelmæssigheder nærmere i samarbejde med myndighederne. Jeg har ikke fået oplysninger om nogen uregelmæssigheder med hensyn til dette projekt, men sagen vil blive undersøgt nærmere for en sikkerheds skyld.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 43 af Georgios Karatzaferis (H-0682/05)

Om: De græske myndigheders indrømmelse af, at det ikke vil lykkes at nå målene for udnyttelse af bevillinger i 2005

Ifølge offentliggørelser i den græske presse foreligger der et dokument fra Økonomiministeriet til det ansvarlige generaldirektorat i Kommissionen, hvori de græske myndigheder indrømmer, at der i bedste fald vil komme til at mangle ca. 1 milliarder euro (!) i at nå målet for udnyttelse af bevillingerne i 2005, og at det derfor ikke vil kunne lykkes at udnytte de 5 milliarder euro, som man havde regnet med.

Findes der et sådant dokument? Hvad står der ellers i dette dokument, hvem har underskrevet det, og hvilken forklaring giver det på, at det (som de græske myndigheder selv regner med) ikke vil lykkes at nå det fastsatte mål?

 
  
MPphoto
 
 

  Danuta Hübner, medlem af Kommissionen. - (EN) De spørger, om vi har modtaget et brev fra de græske myndigheder med de oplysninger, De hentyder til. Jeg kan fortælle Dem, at Kommissionen ikke har modtaget et sådant brev, men vi har drøftet bevillingsprognoserne med Grækenland, som vi gør med alle medlemsstaterne flere gange om året.

I forbindelse med vores drøftelser med Grækenland om bevillingsprognoserne i 2005 bemærkede vi, at der var risiko for, at bevillingerne ikke ville blive udnyttet fuldt ud ved årets udgang. Både den græske regering og Kommissionen er klar over denne risiko. Derfor skrev Graham Meadows, generaldirektør for GD Regionalpolitik, allerede i juli til den græske regering vedrørende N+2-betalingerne og målene for forpligtelserne under Samhørighedsfonden for 2005. Efter at dette brev var sendt, blev der holdt et møde mellem de græske myndigheder og Kommissionen for ca. en uge siden.

Som jeg nævnte, har jeg selv planer om et besøg, og jeg vil drøfte sagen med repræsentanter for den græske regering, når jeg møder dem i oktober.

Jeg forstår ud fra tjenestegrenenes møder, at der er en klar forpligtelse for både os og Grækenland til at gøre alt, hvad vi overhovedet kan, for at undgå frigørelser i år, selv om risikoen er til stede.

 
  
MPphoto
 
 

  Georgios Karatzaferis (IND/DEM). - (EL) Fru formand, vi taler om et tab på en tredjedel af den tredje støttepakke. Det er også, hvad den kommissær, der var ansvarlig for flere år siden, og som nu sidder i det græske parlament, har sagt. Der eksisterer et brev fra økonomiministeren til Grækenlands premierminister, hvor et tab af denne størrelsesorden er omtalt.

Har De undersøgt årsagen til, at Grækenland er så langt bagefter? Hvorfor kan landet ikke indkassere pengene, når det har et underskud på 6 % og har brug for hver eneste euro? Hvorfor siger Grækenland uden videre nej til så mange milliarder euro? Hvad er årsagen? Har De oplysninger om denne sag?

 
  
MPphoto
 
 

  Danuta Hübner, medlem af Kommissionen. - (EN) Vi ved, at grækerne har brug for midlerne, hvilket også gælder andre medlemsstater, der modtager finansiering fra os, og lige fra jeg fik at vide, at der var problemer med at udnytte bevillingerne, har Kommissionen arbejdet meget tæt sammen med myndighederne for at bidrage så meget som muligt til at løse problemet. Man skal dog også tage højde for, at der stadig er nogle måneder tilbage af året, så med et fuldt og helt engagement - som den græske side efter min mening udviser - kan vi forsøge at undgå, at midler går tabt i dette års bevilling til Grækenland.

Det er for tidligt at bringe konkrete tal på banen, for min erfaring fra den sidste halvanden måned sidste år, hvor jeg tiltrådte ved udgangen af november, var, at udnyttelsen af bevillingerne normalt intensiveres kraftigt i årets sidste måneder i de fleste medlemsstater, som derved indhenter det forsømte. Det betyder, at der stadig er tre måneder tilbage, hvor Grækenland kan sikre tilstrækkelig udnyttelse af bevillingerne.

Alt, hvad jeg kan gøre, er at give tilsagn om, at vi vil arbejde hårdt sammen med myndighederne om denne sag, og på grundlag af det tal, jeg fik forelagt af GD, mener jeg, at tallet er et godt stykke lavere end det, det ærede medlem nævner i sit spørgsmål. Jeg er dog ikke meget for at nævne de tal på nuværende tidspunkt, fordi jeg mener, at de græske myndigheder og de grækere, der har brug for pengene, vil gøre deres bedste for at bruge pengene på passende måde i de kommende måneder.

Som De ved, vedrører det beløb, der muligvis er i farezonen, bevillingen for 2003, fordi N+2 nu automatisk kommer ved slutningen af 2005, og bevillingen for 2003 omfatter finansiering fra EFRU, Den Europæiske Socialfond samt EUGFL. Jeg er ikke i stand til at pålægge de græske myndigheder at handle hurtigt, men så vidt vi kan pålægge og mobilisere, gør vi det.

Vi holder møder på alle niveauer, og vores missioner går meget ofte til Grækenland. Nogle af mine kolleger arbejder på et løbende operationelt niveau, men de gør også en meget aktiv indsats for at hjælpe med at håndtere eventuelle vanskeligheder, som har ophobet sig i årenes løb. Løsningerne finder vi ikke fra dag til dag. De er normalt et resultat af længerevarende processer. Vi forsøger at imødegå de problemer, vi har afdækket i år, og hjælpe grækerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Paul Rübig (PPE-DE). - (DE) Fru formand, fru kommissær, er det ikke sådan, at den seneste regering i Grækenland har ophobet et enormt gældspotentiale og derfor nu har problemer med at opfylde stabilitetspagten?

 
  
MPphoto
 
 

  Danuta Hübner, medlem af Kommissionen. - (EN) Jeg kan ikke sige det helt sikkert, men jeg har indtryk af, at det snarere er det nationale bidrag end medfinansieringsproblemer, der er årsag til, at de græske projekter har vanskeligt ved at blive afsluttet korrekt. Der har sandsynligvis været en række mangler, men jeg vil ikke sige mere om de egentlige årsager til problemerne nu. Som jeg sagde, drejer det sig normalt om hele processer, men vi har bestemt ikke identificeret nogen enkelt årsag til manglen på midler til medfinansiering af projekterne.

 
  
MPphoto
 
 

  Dimitrios Papadimoulis (GUE/NGL). - (EL) Tak for Deres svar, fru kommissær, og for den ånd, det er givet i. Jeg vil imidlertid gerne spørge, om De kan sige mig, hvor mange procent der, ud fra betalingsansøgningerne indtil nu, i alt er opbrugt inden for den græske EF-støtteramme.

Desuden gav De mig for nogle dage siden et skriftligt svar, hvor De siger, at De afventer græske forslag til en midtvejsevaluering af det samlede program i slutningen af september. Har De modtaget dem?

For det tredje vil jeg gerne spørge, hvornår De, efter Deres besøg i Grækenland, regner med, at Kommissionens samarbejde med de græske myndigheder om revisionen af EF-støtterammen, er afsluttet.

 
  
MPphoto
 
 

  Danuta Hübner, medlem af Kommissionen. - (EN) Jeg er ikke sikker på, at jeg hørte alle spørgsmålene, men hvis vi modtager projektforslagene inden udgangen af oktober, kan vi normalt tildele midlerne mod slutningen af året. Der er således stadig et stykke tid tilbage. Det er derfor, jeg siger, at det er for tidligt at vurdere nu, hvilke bevillinger der evt. ikke vil blive udnyttet, især fordi der altid kan komme et udmærket projekt og opsuge resten af bevillingerne for 2003, inden året er omme.

Jeg understreger, at det bestemt ikke skorter på vilje til at samarbejde med Kommissionen. Som De måske husker, lykkedes det os at løse et meget vanskeligt problem i første halvår. Vi fandt frem til en løsning som afslutning på forhandlinger, der var yderst vanskelige og smertefulde for begge sider. Der var imidlertid en stærk vilje fra begge sider til at løse problemet, som var af historisk art. I dag samarbejder vi på løbende basis, men begge sider gør alt, hvad der skal til, og derfor er jeg optimistisk med hensyn til, hvorvidt vi kan løse problemet. Jeg kan dog ikke forpligte den græske regering, jeg kan kun tilbyde hjælp.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 44 af Ryszard Czarnecki (H-0710/05)

Om: Støtte til regionalpolitikken

Er det rigtigt, at Kommissionen på grund af nedskæringer i den oprindeligt planlagte finansielle ramme for perioden 2007-2013 vil være tvunget til at sænke de beløb, der i første omgang var tiltænkt visse støtteinstrumenter? Hvilke instrumenter er der i bekræftende fald tale om?

 
  
MPphoto
 
 

  Danuta Hübner, medlem af Kommissionen. - (PL) Budgettet for 2007-2013 er blevet nævnt. Som det ærede medlem er bekendt med, er det genstand for en interinstitutionel aftale såvel som forhandlinger mellem de tre institutioner på grundlag af et forslag fra Kommissionen.

Kommissionen er involveret i forhandlingerne, men forsvarer ikke desto mindre sit eget forslag, om jeg så må sige. Kommissionen har ikke beføjelse til at beslutte, hvordan en evt. reduktion af det samlede budgetbeløb skal fordeles, og den kan heller ikke beslutte, hvordan budgetnedskæringerne skal fordeles på de enkelte budgetposter vedrørende samhørighedspolitikken. Enhver samlet nedskæring af denne art fører i øvrigt til justeringer af alle budgettets bestanddele.

Jeg kan dog oplyse, at det luxembourgske formandskab i juni foreslog et budget for samhørighedspolitikken, der lå 10 % under Kommissionens forslag. Forslaget ville få forskellig indvirkning på samhørighedspolitikkens forskellige mål. Mål nr. 1, der omfatter de fattigste regioner, blev reduceret med 6 %. Mål nr. 2, der har til formål at bidrage til at skabe mere konkurrencedygtige regioner og nye job, blev reduceret med omkring 18 %. De mest drastiske nedskæringer vedrørte mål nr. 3, som omfatter europæisk territorialt samarbejde eller samhørighed. For mål nr. 3 udgjorde nedskæringerne 50 %.

Jeg taler om en reduktion i forhold til Kommissionens forslag. Principielt vil dette få forskellig indvirkning for de såkaldte gamle og nye medlemsstater, eftersom 80 % af nedskæringerne i givet fald vil ramme de 15 gamle medlemsstater, og de resterende 20 % de lande, der for nylig er blevet medlemmer af Unionen.

Det er alt, hvad jeg kan sige om Kommissionens inddragelse i beslutninger vedrørende budgetnedskæringer.

 
  
MPphoto
 
 

  Ryszard Czarnecki (NI). - (PL) Jeg tager ordet for at bevise, at de græske medlemmer ikke er de eneste, der forsøger at debattere med kommissæren. Tak for Deres svar, kommissær Hübner. Det var kompetent, detaljeret og direkte. I mit spørgsmål forsøgte jeg at give udtryk for den foruroligelse, mange medlemmer føler i forhold til regionalpolitikkens gennemførelse inden for rammerne af det nye budget.

Jeg vil lade det blive ved det, fru formand, for at vise Dem, at der findes mandlige medlemmer af Europa-Parlamentet, der er i stand til at afslutte til tiden, så De ikke behøver at bruge den forfærdelige tingest, De har foran Dem.

 
  
MPphoto
 
 

  Danuta Hübner, medlem af Kommissionen. - (EN) Der var ikke flere spørgsmål, jeg skulle svare på.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE). - (EN) Fru kommissær, vil De se nærmere på den tale, som den britiske finansminister holdt i går, og hvori han roste de seneste års resultater med udvikling af dele af Det Forenede Kongerige? Det, som alle hans eksempler havde til fælles, var medfinansiering fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling. På den baggrund, vil De bruge den oplysning i Deres forhandlinger med Rådet for at forsøge at forhøje det beløb, der er til rådighed i det finansielle overslag for 2007-2013?

 
  
MPphoto
 
 

  Danuta Hübner, medlem af Kommissionen. - (EN) Tak for oplysningen. I den sammenhæng vil jeg gerne nævne to ting. For det første er Det Forenede Kongerige en kilde til bedste praksis i Europa, når det gælder regionalpolitik, og hvordan midlerne anvendes. Jeg har besøgt mange videnskabs- og erhvervscentre. De har fremragende partnerskaber på lokalt plan og opnår utroligt gode resultater, meget ofte med et lillebitte katalysatorbidrag fra strukturfondene. Uanset hvor man vender sig hen - ikke alene i Skotland, Wales eller Cornwall, men også i andre regioner i Det Forenede Kongerige - kan man finde fremragende eksempler på en sådan bedste praksis. Vi bruger også Det Forenede Kongeriges erfaringer i bestræbelserne på en mere innovativ tilgang til finansieringsteknik, og de britiske erfaringer vil også i stor udstrækning blive brugt i de arrangementer med briterne vedrørende finansieringsteknik, som er planlagt i næste måned.

For det andet har vi alle brug for en afgørelse om budgettet, men det bør anerkendes, at vi i mellemtiden kan arbejde sammen med briterne på alle andre områder - forskrifter, programmering og innovative forslag til initiativer med hensyn til bevillingernes fremtid. Det ville dog være rart at få afgørelsen om budgettet under det britiske formandskab.

 
  
MPphoto
 
 

  Justas Vincas Paleckis (PSE). - (EN) Fru kommissær, Deres kollega, kommissær Grybauskaitė, har offentligt udtalt, at hvis EU ikke kan nå til enighed om det finansielle overslag i år under det britiske formandskab, kan de nye EU-medlemsstater ikke få fuld bistand fra struktur- og samhørighedsfondene som planlagt. Er De enig i denne forudsigelse?

 
  
MPphoto
 
 

  Danuta Hübner, medlem af Kommissionen. - (EN) Det er ingen hemmelighed, at denne politik kræver god tid, før den kan blive iværksat. Ifølge vores vurdering kræves der ca. 18 måneder, fra afgørelsen om budgettet er i hus, til vi kan iværksætte den nye generation af samhørighedsprogrammer og -projekter. I lyset heraf er tiden ved at løbe ud med hensyn til at nå til en afgørelse om budgettet. Det er krystalklart.

Problemet er, at når afgørelsen er truffet, og vi afslutter alle de andre nødvendige procedurer, skal vi til at forhandle om programmerne - de nationale rammer og de operationelle programmer - og derefter skal medlemsstaterne forberede sig på iværksættelsen af programmerne og projekterne. Hvis vi sætter projekterne i gang i januar 2007 - hvilket nu er ret usandsynligt - er der mindre tid til at udnytte bevillingerne, så beløbet afhænger altså af, hvornår afgørelsen bliver truffet. Afgørelsen bestemmer altså beløbet, men bekymringen går på, hvor lang tid vi så har til at udnytte bevillingen. Hvis perioden forkortes på grund af en forsinket afgørelse om det finansielle overslag, har medlemsstaterne og regionerne - både gamle og nye - mindre tid, og der er risiko for, at nogle midler går tabt. Den risiko er størst i forbindelse med denne politik.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Spørgsmål nr. 45 og 46 vil blive besvaret skriftligt(1).

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 47 af Jacques Toubon (H-0701/05)

Om: Undersøgelse om spillesektoren på det indre marked

Kommissionen bestilte i 2004 en undersøgelse om spillesektoren på det indre marked hos det schweiziske Institut Suisse de Droit Comparé (ISDC).

ISDC har givet en del af denne opgave i underentreprise til et engelsk universitetscenter i Manchester, Centre for the Study of Gambling, der hævdes at modtage tilskud fra bookmakere. Endvidere hersker der ikke fuld tillid til ISDC's egen uafhængighed, idet instituttets økonomiske helbredstilstand tilsyneladende er afhængig af bestillinger fra visse af den pågældende sektors aktører. Denne økonomiske forbindelse udgør de facto en interessekonflikt, der kunne skabe tvivl om gyldigheden af rapportens konklusioner.

Hvilke foranstaltninger agter Kommissionen at træffe for at sikre denne undersøgelses objektivitet i betragtning af, at den utvivlsomt vil få indflydelse på de fremtidige bestemmelser på området, og hvilke garantier kan den give aktørerne i den europæiske spillesektor i denne retning?

 
  
MPphoto
 
 

  Charlie McCreevy, medlem af Kommissionen. - (EN) Jeg mener ikke, at den undersøgelse, som Kommissionen har bestilt, giver anledning til nogen interessekonflikt. Entreprenørens (det schweiziske institut) og underentreprenørens (Centre for the Study of Gambling, Salford Universitet) uafhængighed og integritet er blevet påvist til min tilfredshed.

Forholdet til bidragende virksomheder, som det ærede medlem omtaler, er almindeligt blandt universiteter over hele verden. Man har forsikret mig for, at bidrag fra virksomheder, uanset om de er bookmakere eller nationale lotterier, er betingelsesløse. Jeg er tilfreds med den erklæring, som er fremsat over for Kommissionen, om, at der ikke er nogen interessekonflikt.

Jeg forsikrer det ærede medlem for, at mine tjenestegrene vil være meget opmærksomme på, hvordan undersøgelsen udføres, og at de vil sikre, at entreprenøren opfylder alle tildelingskriterierne i udbudsspecifikationerne.

Ifølge det ærede medlem vil undersøgelsen utvivlsomt få indflydelse på de fremtidige bestemmelser for spilsektoren. For det første vil jeg minde det ærede medlem om, at undersøgelsen, som vedrører en lang række spiltjenester, vil rapportere faktuelt om medlemsstaternes forskellige love samt om de økonomiske aspekter. Det er en udredningsøvelse, og der er ikke tale om, at entreprenøren skal rådgive Kommissionen om fremtidige politiske valgmuligheder.

Endelig kan jeg forsikre det ærede medlem om, at jeg ikke vil træffe nogen afgørelser vedrørende politikken udelukkende på grundlag af denne undersøgelse. Undersøgelsen vil hjælpe os alle med at få en bedre forståelse af sagens forhold, men jeg agter at bruge alle kilder til oplysning, før jeg træffer beslutninger.

Entreprenørens rapport videresendes til alle interesserede parter og offentliggøres på Kommissionens websted. Desuden bliver entreprenørens resultater genstand for en offentlig høring, som efter planen afholdes i begyndelsen af november, og hvor synspunkter fra interesserede parter, herunder det ærede medlem, vil være meget velkomne.

 
  
MPphoto
 
 

  Jacques Toubon (PPE-DE). - (FR) Hr. kommissær, De skal have tak for Deres præcise svar. Jeg skal blot understrege, at De ikke underkender de oplysninger, der var indeholdt i mit spørgsmål, og det er lige præcis dét, der er ekstremt foruroligende. Selv om undersøgelsen fra det schweiziske Institut Suisse de Droit Comparé kun er en foreløbig undersøgelse af systemerne som helhed, er det helt klart, at det at overdrage alle de økonomiske aspekter til et universitetscenter, hvis bestyrelse er sammensat af selskaber som Stanley Leisure, Gala Group, London Clubs International og Camelot Group, efter min mening ligger meget langt fra den påkrævede objektivitet.

 
  
MPphoto
 
 

  Charlie McCreevy, medlem af Kommissionen. - (EN) Jeg er ikke enig med det ærede medlem. Det er meget almindeligt, at universiteter og ekspertisecentre modtager finansiering fra bestemte organer. Der er ikke tale om nogen interessekonflikt, når det pågældende universitet udfører en undersøgelse. Jeg kan ikke acceptere, at det skulle være anderledes i denne sag. Entreprenøren har afgivet forskellige erklæringer.

Jeg påpeger over for det ærede medlem, at Camelot Group, som står for det nationale lotteri i Det Forenede Kongerige, også er opført som sponsor. Salford har altså både en sponsor fra den private sektor og en sponsor med statsmonopol.

Derfor kan jeg ikke anerkende, at der er nogen form for interessekonflikt. Dette er en faktuel undersøgelse, som vil hjælpe Kommissionen i beslutningsprocessen, og som vil blive offentliggjort på webstedet. Der afholdes en høring i november, hvor alle interesserede parter, herunder det ærede medlem, vil blive inviteret. Derefter vil vi træffe den endelige afgørelse. Dette er en udredningsøvelse.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE). - (EN) Hr. kommissær, tak for Deres robuste svar. Mon De er enig i, at Centre for the Study of Gambling i Manchester er en velrenommeret akademisk institution, som ikke har nogen moralsk holdning til spil, hverken for eller imod? Centret ser udelukkende på de psykologiske årsager til spil og de økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser, og det sker på en uafhængig akademisk måde.

 
  
MPphoto
 
 

  Charlie McCreevy, medlem af Kommissionen. - (EN) På grundlag af de foreliggende oplysninger er jeg enig med det ærede medlem i, at denne institution har det bedste ry, indtil det modsatte er bevist.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 48 af Jelko Kacin (H-0725/05)

Om: Hasardspilvirksomheders vanskeligheder i forbindelse med fremme af deres aktiviteter i andre medlemsstater

I juli 2005 spurgte forespørgeren Kommissionen om slovenske hasardspilvirksomheders vanskeligheder i forbindelse med fremme af deres aktiviteter i Østrig. I sit svar anførte Kommissionen, at den ville undersøge den østrigske lovgivning (ændret i 2003), som forbyder udenlandske operatører at reklamere i Østrig, med henblik på at fastslå, om den er forenelig med EU-retten.

Kan Kommissionen oplyse, hvad den har fundet frem til i de tre måneder, der er gået siden det første spørgsmål fra forespørgeren?

Der gøres opmærksom på, at Østrig forbyder udenlandske operatører at fremme deres virksomhed på østrigsk territorium, men at dette forbud ikke gælder for nationale operatører. Det er helt indlysende, at Østrig på denne måde beskytter de nationale operatørers økonomiske interesser og lægger en hindring i vejen for udenlandske operatørers reklameaktiviteter i turistøjemed på det europæiske marked. Der er tale om en krænkelse af markedsøkonomiens grundlæggende principper, særlig EF-traktatens artikel 49, der vedrører den frie udveksling af tjenesteydelser.

Kan Kommissionen oplyse, hvad den agter at gøre på dette område for at standse denne forskelsbehandling, inden Republikken Østrig overtager formandskabet den 1. januar 2006?

 
  
MPphoto
 
 

  Charlie McCreevy, medlem af Kommissionen. - (EN) I mit tidligere svar til det ærede medlem sagde jeg, at Kommissionen er parat til at undersøge den pågældende lovgivning på grundlag af mere specifikke oplysninger.

Kommissionen har ikke modtaget konkrete klager om den østrigske lovgivning, men jeg minder det ærede medlem om den undersøgelse, som er bestilt med henblik på en rapport om alle de nationale regler, der gælder for forskellige former for hasardspil. Undersøgelsen skal efter planen være afsluttet ved udgangen af i år, og jeg forventer, at den kommer til at omfatte en juridisk og økonomisk gennemgang for at hjælpe os alle med at få en bedre forståelse af de komplekse problemstillinger og oplyse om de love, der gælder i medlemsstaterne, herunder Østrig.

Jeg gentager min opfordring til det ærede medlem til at give os flere oplysninger eller praktiske eksempler vedrørende de slovenske spiloperatørers problemer i forbindelse med fremme af deres virksomhed. Sådanne oplysninger ville hjælpe Kommissionen med at bestemme, hvorvidt der skal indledes en overtrædelsesprocedure.

 
  
MPphoto
 
 

  Jelko Kacin (ALDE). - (SL) Tak for Deres omfattende svar, hr. kommissær. Vi vil meget gerne give Dem konkrete eksempler på forskelsbehandling, hvor østrigske virksomheder nægter at reklamere for hasardspilvirksomheder i Republikken Slovenien, eftersom deres nationale lovgivning forbyder dette. Der findes konkrete beviser herpå, og vi vil indberette alle sådanne beviser til Dem snarest muligt. Tak for Deres samarbejde.

 
  
MPphoto
 
 

  Charlie McCreevy, medlem af Kommissionen. - (EN) Jeg siger tak til det ærede medlem for det, han vil gøre. Jeg opfordrer ham til at kontakte Kommissionen for at aftale et møde. Måske kan sagen så blive nærmere undersøgt ved den lejlighed. Det er en måde at gå videre på.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 49 af Mairead McGuinness (H-0715/05)

Om: Beskyttelse af forbrugerne ved grænseoverskridende finanstransaktioner

Vil Kommissionen behandle spørgsmålet om manglende forbrugerbeskyttelse på forsikrings-/pensionsområdet? Et klart eksempel på, at det ikke er lykkedes EU at beskytte borgerne, er sagen med Equitable Life. I tusindvis af EU-borgere har tegnet forsikringer i selskabet for senere at opdage, at deres pensionsudbetalinger vil blive kraftigt nedsat.

Hvordan agter Kommissionen at beskytte borgerne/forbrugerne i EU på baggrund af erfaringerne med Equitable Life og i lyset af de forskellige tiltag, som skal åbne op for bankvirksomhed over grænserne?

Og hvem betaler erstatning til de skadelidte parter, hvis der opstår problemer? Dette er særlig vigtigt i lyset af bestræbelserne på at nå til enighed om og senere gennemføre det foreslåede servicedirektiv (2004/0001 (COD)), hvor der er betænkeligheder med hensyn til oprindelseslandsprincippet og forbrugerbeskyttelsen.

 
  
MPphoto
 
 

  Charlie McCreevy, medlem af Kommissionen. - (EN) Kommissionen har den største sympati for de tusindvis af mennesker, der har tegnet forsikring eller pensionsopsparing, og som har lidt store økonomiske tab som følge af de alvorlige problemer i forsikringsselskabet Equitable Life.

Kommissionen spiller ikke nogen direkte rolle i tilsynet med individuelle forsikringsselskaber. Dette ansvar påhviler hver enkelt medlemsstat og udføres i praksis af dertil udpegede tilsynsmyndigheder.

Det britiske finanstilsyn har, i anerkendelse af visse svagheder i den tidligere ordning og som reaktion på kritik i Penrose-rapporten, iværksat en omfattende reform af lovgivningen vedrørende livsforsikringsselskaber. Det afspejler til dels erfaringerne fra Equitable Life-sagen.

Hvad angår udbetaling af erstatning, hvor det nationale tilsyn ikke har fungeret, kan kravene kun gøres gældende ved de nationale domstole i den pågældende medlemsstat. Med hensyn til EU's ordning for forsikrings- og pensionssektoren arbejder Kommissionen i øjeblikket på Solvency II-projektet, som sigter mod et efterhånden mere harmoniseret risikobaseret system for tilsyn med og passende regler for alle forsikringsselskaber i hele EU.

Kommissionen fortsætter også sit samarbejde med medlemsstaterne om afdækning af forsikringsgarantiordninger, som kan håndtere situationer, hvor et forsikringsselskab krakker og ikke kan overholde sine forpligtelser over for de forsikrede og betalingsmodtagerne. Det bør dog bemærkes, at Equitable Life ikke trådte i likvidation, og at selskabet stadig opererer som et autoriseret forsikringsselskab, som dog ikke er åbent for nye forretninger.

Hvad angår banksektoren, forpligter direktivet om indskydergarantiordninger allerede medlemsstaterne til at indføre ordninger med en minimumsgaranti på 20.000 euro til indskyderne, selv om grænsen er højere i en række medlemsstater. Direktivet om indskydergarantiordninger er ved at blive revideret for at sikre, at det stadig er i overensstemmelse med markedsudviklingen.

Hvad angår forslaget til et direktiv om tjenesteydelser i det indre marked, minder Kommissionen om, at finansielle tjenesteydelser falder uden for det foreslåede servicedirektivs anvendelsesområde. Desuden bør det bemærkes, at forslaget til et servicedirektiv indeholder bestemmelser, som styrker forbrugerbeskyttelsen, Navnlig indeholder artikel 27 krav om, at medlemsstaterne skal påse, at tjenesteydere, hvis tjenesteydelser frembyder en særlig sundheds- eller sikkerhedsmæssig fare eller en særlig finansiel risiko for tjenestemodtageren, er forpligtet til at tegne erhvervsansvarsforsikring.

 
  
MPphoto
 
 

  Gay Mitchell (PPE-DE), stedfortræder for spørgeren. - (EN) Over en million europæere, herunder over 15.000 borgere fra andre lande end Det Forenede Kongerige og mange sårbare pensionister, tabte reelt 5 milliarder euro i alt på deres fornuftige pensionsopsparing i 2001. Årsagen hævdes at være "en serie svigt i britisk lovgivning" og ikke fald på aktiemarkedet.

Kommissionen har påstået, at den ikke behøver at se nærmere på Det Forenede Kongeriges gennemførelse i national lov, da den i dag efter Kommissionens mening er helt efter reglerne. Det afhjælper på ingen måde situationen. Vil kommissæren undersøge sagen grundigt med henblik på at bringe Det Forenede Kongerige for EF-Domstolen?

 
  
MPphoto
 
 

  Charlie McCreevy, medlem af Kommissionen. - (EN) EF-Domstolen har på dette område etableret en retspraksis over en lang periode. Situationen er, som jeg beskrev den i mit svar på en forespørgsel om et andet forsikringsselskab i Det Forenede Kongerige.

Kommissionen er ikke i stand til at gå videre med sagen på den måde, som det ærede medlem og andre parlamentsmedlemmer gerne så, fordi det ikke er på den måde, Kommissionen kan gøre noget. En afgørelse fra EF-Domstolen vedrører kun et direktivs gennemførelse og den nuværende situation. Det er op til de berørte forsikringstagere at gå videre med sagen i deres egne nationale retssystemer. Jeg har før givet samme svar på andre lignende spørgsmål inden for samme område, og det er stadig Kommissionens holdning.

 
  
MPphoto
 
 

  Gay Mitchell (PPE-DE). - (EN) Tak for Deres svar, hr. kommissær, men kan De sige mig, hvordan man overhovedet kan have tillid til det indre marked, hvis Equitable Life kan slippe af sted med at behandle almindelige mennesker på den måde? Årsagen var ikke fald på aktiemarkedet, men en serie lovgivningssvigt. Det er påstanden. Hvordan kan vi bede mennesker over hele Europa om at tage det indre marked alvorligt, når Kommissionen bare vasker sine hænder på den måde?

 
  
MPphoto
 
 

  Charlie McCreevy, medlem af Kommissionen. - (EN) Uanset hvilken side jeg måtte holde med i denne sag, er det Kommissionens opgave at sikre, at Det Forenede Kongerige løbende overholder den relevante EU-lovgivning. Kommissionen kan ikke på nogen måde udtale sig om indhold eller anvendelsesområde for den tidligere lovgivning, der nu er erstattet med EU-lovgivning.

Kommissionen har hele tiden handlet i fuld overensstemmelse med EF-Domstolens retspraksis, hvad angår dens rolle i og formål med overtrædelsesproceduren. I henhold til EU-lovgivningen er formålet med proceduren at etablere eller genoprette eksisterende national lovgivnings overensstemmelse med EU-lovgivningen og ikke at træffe afgørelse om evt. manglende overensstemmelse, hvad angår tidligere national lovgivning, der siden er ændret eller udskiftet. Det er den etablerede retspraksis om disse spørgsmål, og det gælder stadig.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Jeg afbryder diskussionen her, da vi er forsinkede, således at spørgsmål nr. 50-53 vil blive besvaret skriftligt(2).

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 54 af Bernd Posselt (H-0670/05)

Om: Forordning (EØF) nr. 2081/92: Beskyttelse af geografiske betegnelser - Karlovarske oplatky

Forordning (EØF) nr. 2081/92(3) fastsætter bl.a. beskyttelse af betegnelser for levnedsmidler, hvis egenskaber kan tilskrives den geografiske oprindelse. Den Tjekkiske Republik har ansøgt om, at betegnelsen for produktet Karlovarske oplatky (vafler fra Karlovy Vary) bliver beskyttet.

Karlovarske oplatky er en ca. 200 år gammel vaffelspecialitet, der fremstilles efter gamle familieopskrifter, og som er berømt verden over takket være det bøhmiske kursted Karlovy Varys daværende storhedstid. De blev indtil 1945 fremstillet især i området med byerne Karlovy Vary, Marianske Lazne og Frantiskovy Lazne, hvor der dengang hovedsageligt boede tyskere, men også i Østrig.

Da store dele af den tysktalende befolkning blev fordrevet fra Tjekkoslovakiet efter Anden Verdenskrigs afslutning, rejste mange af de gamle bagerfamilier fra Karlovy Vary og andre dele af området til bl.a. Tyskland og Østrig, hvor de med deres kunnen genoptog fremstillingen af Karlovarske oplatky.

Er Kommissionen bekendt med disse forhold, og vil den tage hensyn til dem under vurderingen af den tjekkiske ansøgning om beskyttelse af denne betegnelse?

 
  
MPphoto
 
 

  Mariann Fischer Boel, medlem af Kommissionen. - (EN) Kommissionen kan bekræfte over for det ærede medlem, at den har modtaget en ansøgning fra Den Tjekkiske Republik om registrering af "Karlovarske oplatky" som en beskyttet oprindelsesbetegnelse i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92. Ansøgningen behandles i øjeblikket af Kommissionen i henhold til forordningen. Kommissionen kan på nuværende tidspunkt ikke tage højde for oplysninger eller materiale fra tredjemand, der ikke er omfattet af selve ansøgningen.

Hvis Kommissionen konkluderer, at ansøgningen opfylder registreringskravene, offentliggøres navnet og et resumé af specifikationen i EU-Tidende.

Det giver mulighed for, at enhver med en lovlig interesse kan gøre indsigelse mod registreringen i deres respektive medlemsstat. Enhver medlemsstat kan gøre indsigelse mod registreringen inden for seks måneder fra offentliggørelsen, hvorefter Kommissionen vil opfordre myndighederne i de berørte medlemsstater til at drøfte sagen og nå til enighed. Hvis Kommissionen imidlertid konkluderer i sin indledende undersøgelse, at ansøgningen ikke opfylder betingelserne i forordningen, træffer den en formel afgørelse om ikke at offentliggøre ansøgningen.

Derfor er svaret på det ærede medlems spørgsmål grundlæggende, at Kommissionen i den indledende fase kun kan tage stilling til forhold, der er indeholdt i ansøgningen.

Hvis Kommissionen imidlertid beslutter at offentliggøre ansøgningen, får de producenter, som det ærede medlem omtalte, mulighed for at gøre indsigelse mod registreringen.

 
  
MPphoto
 
 

  Bernd Posselt (PPE-DE). - (DE) Fru kommissær, jeg mener også, at Kommissionen bør tage højde for informationer fra Parlamentet. Karlsbad oblater blev fremstillet og solgt i Karlsbad og Marienbad. De blev udviklet i Tepl-klostret. De blev fremstillet og solgt i hele verden allerede i det 19. og 20. århundrede, og i dag fremstilles de bedste Karlsbad oblater i verden i Dillingen an der Donau af firmaet Wetzel. Se venligst på mig. De ved, at jeg forstår mig på mad, og jeg kan bekræfte, at det er det bedste bagværk. Derfor beder jeg Dem indtrængende om at undersøge, om man ikke kan indsnævre en sådan international og europæisk betegnelse geografisk. Det ville være en forarmelse af vores europæiske kultur.

 
  
MPphoto
 
 

  Mariann Fischer Boel, medlem af Kommissionen. - (EN) Under omstændighederne havde jeg regnet med at kunne smage disse utroligt lækre vafler, men det bliver nok en anden gang.

Jeg kan kun gentage, at hvis Kommissionen beslutter at offentliggøre ansøgningen, har de forskellige medlemsstater mulighed for at gå ind i sagen inden for en bestemt periode. Hvis det er tilfældet, har De denne mulighed. Jeg er sikker på, at der vil blive fulgt op på sagen senere.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Jeg kan på tværs af grupperne bekræfte, at disse oblater rent faktisk smager virkelig godt. Måske skulle De, hr. Posselt, tage nogle med til kommissæren.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 55 af Agnes Schierhuber (H-0687/05)

Om: "Olmützer Quargel" som en beskyttet geografisk betegnelse i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92

I sin skrivelse af 19.10.2004 har Den Tjekkiske Republik anmodet om, at produktet "prave olomoucvke tvaruzky" (ægte Olmützer Quargel) tildeles oprindelsesbeskyttelse i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92(4) (forordning om oprindelsesbetegnelser). Olmützer Quargel er en surmælksost, der oprindeligt stammer fra den østrigske del af Mähren (jvf. "Osteleksikon" redigeret af Dr. Heinrich Mair-Waldburg) og er blevet fremstillet i Østrig siden forrige århundrede. Olmützer Quargel er dog også blevet fremstillet f.eks. i Tyskland i det mindste siden 1945 og er blevet markedsført som en tysk ost. Som resultat af den ændrede geopolitiske situation efter anden verdenskrig fandt en stor indvandring af tysktalende osteproducenter sted fra det daværende Tjekkoslovakiet til Østrig. Med den medbragte viden blev fremstillingen af Olmützer Quargel udvidet yderligere. Beskyttelse af denne betegnelse for produkter fremstillet i Tjekkiet ville umuliggøre markedsføringen af den traditionelt fremstillede østrigske Olmützer Quargel. Hvilke muligheder ser Kommissionen for at tage hensyn til dette inden for rammerne af beskyttelsen i Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92?

 
  
MPphoto
 
 

  Mariann Fischer Boel, medlem af Kommissionen. - (EN) Kommissionen kan bekræfte over for det ærede medlem, at vi har modtaget en ansøgning om registrering af "pravé olomoucke tvarůžky" som en beskyttet geografisk betegnelse. Med hensyn til det videre forløb, hvorvidt Kommissionen beslutter at følge op på disse idéer eller lade situationen være uændret, er forklaringen nøjagtigt den samme, og for at spare tid på dette fremskredne tidspunkt foreslår jeg simpelthen, at vi får mulighed for at vende tilbage til det senere.

 
  
MPphoto
 
 

  Agnes Schierhuber (PPE-DE). - (DE) Fru formand, fru kommissær, De har selv sagt, at spørgsmålet fra Den Tjekkiske Republik henviser til ægte Olmützer Quargel. Det er efter min mening også korrekt. Så ville det også stå klart - da Olmützer Quargel også fremstilles i andre medlemslande - at det simpelthen er artsbetegnelser. Dermed ville der ud fra Østrigs eller Tysklands synspunkt, hvor disse tidligere producenter fra Tjekkoslovakiet har slået sig ned, ikke være nogen problemer, for "ægte" Olmützer Quargel ville betyde en tilsvarende skelnen.

 
  
MPphoto
 
 

  Mariann Fischer Boel, medlem af Kommissionen. - (EN) Jeg har forstået grundene til, at det produceres uden for det oprindelige trekantsområde, men jeg kan kun henstille til, at De gør brug af de muligheder, som lovgivningen giver, hvis resultatet i sidste ende ikke bliver, som De ønsker det.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 56 af Zbigniew Krzysztof Kuźmiuk (H-0681/05)

Om: Bærfrugtmarkedet i Polen

Den 11. maj 2005 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning om forenkling af den fælles markedsorganisation inden for frugt og grønsager, hvor det opfordrer Kommissionen til at styrke støtten til producentorganisationerne og indføre importkvoter for markedet for bærfrugt. Dette skete, efter at parlamentsmedlemmerne gentagne gange havde behandlet spørgsmålet i Landbrugsudvalget og i skrivelser til kommissær Fischer Boel. Desværre er der endnu ikke kommet noget bestemt svar fra Kommissionen med hensyn til bærfrugt. I Polen har situationen på dette marked været katastrofal i 2005. Købsprisen for jordbær, hindbær og ribs har været betydeligt lavere end produktionsomkostningerne for andet år i træk. Agter Kommissionen at gennemføre de løsninger, Parlamentet foreslog i sin beslutning af 11. maj inden 2006-høsten?

 
  
MPphoto
 
 

  Mariann Fischer Boel, medlem af Kommissionen. - (EN) Kommissionen er klar over, at den polske bærfrugtsektor har oplevet store problemer i de sidste to år som følge af de lave priser på flere af de pågældende produkter.

Efter formandskabets konklusioner vedrørende forenkling af den fælles markedsordning for frugt og grøntsager i november 2004 begyndte Kommissionen for flere måneder siden at udføre en analyse af EU-markedet for bærfrugt til forarbejdning med henblik på passende forslag til at afhjælpe de specifikke problemer.

Som led i disse undersøgelser blev der organiseret missioner til flere medlemsstater. Dem til Polen fandt sted i april og juli. Arbejdet vil være afsluttet ved årets udgang, og Kommissionen vil offentliggøre resultaterne i begyndelsen af 2006. Vi er nødt til at afvente konklusionerne på dette arbejde, før vi kan begynde at drøfte eventuelle foranstaltninger.

Desuden har Kommissionen på Polens anmodning iværksat en beskyttelsesundersøgelse vedrørende import af frosne jordbær. Undersøgelsen er stadig i gang, og konklusionerne foreligger endnu ikke.

 
  
MPphoto
 
 

  Zbigniew Krzysztof Kuźmiuk (PPE-DE). - (PL) Fru kommissær, jeg vil indledningsvis takke Kommissionen og Dem personligt for at udvise så stor interesse for dette problem, som er meget alvorligt for Polen. Min største bekymring er beslutningsprocessens varighed. Vi henledte første gang opmærksomheden på dette problem i 2004. Desværre er der nu gået endnu et år, og situationen blev forværret i 2005 snarere end forbedret.

Jeg må derfor spørge Dem, fru kommissær, om det vil være muligt at løse problemet inden starten på 2006-høsten?

 
  
MPphoto
 
 

  Mariann Fischer Boel, medlem af Kommissionen. - (EN) Arbejdet med rapporten begyndte tilbage i april 2005, og siden da er der udført undersøgelser i de vigtigste berørte lande, nemlig Belgien, Danmark, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Polen og Det Forenede Kongerige. To missioner til Polen fandt sted i høstperioden. Rapporten er ved at blive udarbejdet på grundlag af de oplysninger, der blev indsamlet under missionerne, samt statistiske data. Rapporten vil omfatte en detaljeret beskrivelse af de fire vigtigste delsektorer i Europa, dvs. jordbær, solbær, hindbær og kirsebær til forarbejdning.

Kommissionens meddelelse om forslag til reform af frugt- og grøntsagssektoren, som efter planen skal behandles i andet halvår 2006, vil omfatte eventuelle foranstaltninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 57 af Johan Van Hecke (H-0690/05)

Om: EU-landbrugsstøtte til adelige storgodsejere

Ifølge de seneste rapporter går en stor del af EU's landbrugsstøtte ikke til de mindre landmænd, men til velhavende storgodsejere, for det meste af adelig herkomst. Mens i hundredvis af landmænd i gennemsnit modtog under 100 euro, indkasserede landadelen og fødevarevirksomheder adskillige millioner.

Nogle eksempler: Sukkervirksomheden Tate & Lyle - 170 millioner euro, den nederlandske landbrugsminister Cees Veerman - 400 millioner euro, prins Charles af England - 340.000 euro, den britiske familie Parker - 1,5 millioner euro, den britiske baron Rothschild - 500.000 euro, den irske storgodsejer Larry Goodman - 508.000 euro.

Har Kommissionen kendskab hertil? Hvordan forklarer Kommissionen denne uretmæssige anvendelse af EU-landbrugsstøtte?

 
  
MPphoto
 
 

  Mariann Fischer Boel, medlem af Kommissionen. - (EN) Tak, det er rart at vide, hvor spørgsmålet kommer fra.

Kommissionen har givet Europa-Parlamentet foreløbige oplysninger om fordelingen efter medlemsstat af den direkte støtte i henhold til den fælles landbrugspolitik samt udbetalingernes størrelse og landbrugstyper i 2000 og 2001. Disse oplysninger viser store forskelle i landbrugsstøttens størrelse i mange medlemsstater. Eftersom ansøgningen om støtte indgives af landbrugeren defineret som en person, hvis bedrift er beliggende inden for Fællesskabets territorium, og som udøver landbrugsaktivitet, modtager Kommissionen ingen oplysninger om modtagerens jordbesiddelser eller adelige status. Kommissionen har tavshedspligt, hvad angår sådanne personoplysninger, så den er ikke i stand til at oplyse eller offentliggøre navnene på støttemodtagere fra garantidelen af EUGFL.

Årsagen til den varierede fordeling af den direkte støtte er forbundet med den historiske produktion. Siden reformen i 1992 har den fælles landbrugspolitik sigtet mod øget konkurrenceevne frem for at være en prisstøttepolitik. Omlægningen af politikken er resultatet af en gradvis afvikling af de EU-støttede priser og erstatning i form af direkte støtte til landbrugerne for det deraf følgende tab af indtægter. Da den direkte støtte i starten hovedsagelig var koblet sammen med produktionsfaktorer i form af hektarstøtte og referenceudbytter i plantesektoren og antallet af dyr i husdyrsektoren, modtog landbrugerne med større bedrifter eller højere antal dyr mere erstatning i form af direkte støtte. I løbet af drøftelserne af alle de forskellige ændringer af den fælles landbrugspolitik under reformen i 1992 og Agenda 2000 og igen i drøftelserne af reformen af den fælles landbrugspolitik i 2003 foreslog Kommissionen faktisk at lægge loft over den direkte støtte til landbrugerne, og så vidt jeg husker, blev der under de seneste drøftelser af sagen i 2003 foreslået et loft på 300.000 euro til de enkelte modtagere. I sidste ende blev forslaget dog forkastet af Rådet og medlemsstaterne, og det indgår derfor ikke i den aktuelle reform af den fælles landbrugspolitik.

 
  
MPphoto
 
 

  Johan Van Hecke (ALDE). - (NL) Jeg vil gerne takke kommissæren for hendes svar. Jeg forstår udmærket, at Kommissionen ikke kan give oplysninger om modtagere, men jeg synes alligevel, at det er vigtigt og i alles interesse, at medlemsstaterne opfordres til at offentliggøre disse oplysninger. Det gør kun politikken meget mere gennemsigtig, og det gør det meget lettere at forsvare den fælles landbrugspolitik.

For det andet vil jeg sige til kommissæren, at Nederlandene har fulgt Det Forenede Kongeriges eksempel og har nu også offentliggjort oplysningerne. Disse bekræfter, at langt størstedelen af de europæiske landbrugssubsidier havner, hvor det ikke er hensigten, nemlig hos store industrivirksomheder såsom Nestlé og Heineken. Hvor længe kan Kommissionen tolerere det?

 
  
MPphoto
 
 

  Mariann Fischer Boel, medlem af Kommissionen. - (EN) Når tallene offentliggøres, er både den direkte støtte til landbrugerne og eksportstøtten til store virksomheder selvfølgelig inkluderet. De har helt ret i, at det ikke er op til mig at offentliggøre tallene, fordi det ikke er Kommissionens tal. Det er grunden.

Jeg har selvfølgelig lagt mærke til, at visse medlemsstater har besluttet at offentliggøre tallene, bl.a. de lande, De nævnte, og det land, jeg kender bedst. På vores websted for GD Landbrug arbejder vi på at indføre links til de forskellige medlemsstater. Det er den eneste måde, hvorpå vi kan lægge et mildt pres på medlemsstaterne for at offentliggøre tallene.

 
  
MPphoto
 
 

  Bart Staes (Verts/ALE). - (NL) Fru kommissær, jeg må sige, at jeg er særdeles utilfreds med Deres svar. Kommissionen har for perioden 2005-2009 gjort gennemsigtighed til en af sine strategiske målsætninger. Kommissær Kallas har i to taler, i Nottingham og i Berlin, helt tydeligt sagt, at penge, som tilkendes bl.a. gennem landbrug, er skatteydernes penge, og at borgerne bør vide, hvor disse penge havner.

Kallas siger utilsløret, at medlemsstaterne skal offentliggøre oplysninger om modtagerne af europæiske midler. Jeg ser derfor en modsætning mellem, hvad De sagde her, og hvad Deres kollega i Kommissionen, hr. Kallas, har sagt. Jeg vil gerne vide, fru kommissær, om De ligesom hr. Kallas vil medvirke til, at medlemsstaterne forpligtes til at offentliggøre den slags oplysninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Mariann Fischer Boel, medlem af Kommissionen. - (EN) Jeg har altid gået ind for gennemsigtighed. Derfor har vi undersøgt, hvordan vi kan få medlemsstaterne til at offentliggøre disse tal. Det er jeg ikke i stand til i øjeblikket, men jeg arbejder tæt sammen med min kollega, kommissær Kallas, for at finde en løsning. Vi kan selvfølgelig ikke bryde reglerne eller lovgivningen. Det ville skabe enorme problemer. Men vi er ved at undersøge sagen, og via linkene på vores websted forsøger vi at vise alle, at vi ønsker, at medlemsstaterne offentliggør disse tal.

 
  
MPphoto
 
 

  Agnes Schierhuber (PPE-DE). - (DE) Fru formand, fru kommissær, er det ikke snarere i overensstemmelse med virkeligheden, at der er store og små virksomheder, som er opstået på baggrund af tradition? Er det ikke sådan, at disse såkaldte store virksomheder også er de virksomheder i landdistrikterne, som beskæftiger utroligt mange mennesker? Jeg vil gerne påpege, at jeg kommer fra en medlemsstat, der er struktureret i detaljer. Alligevel ønskede Østrig denne modulering i 1999, denne trinvise plan. Det blev desværre ikke nogen succes, fordi Storbritannien og tidligere Tyskland var imod.

 
  
MPphoto
 
 

  Mariann Fischer Boel, medlem af Kommissionen. - (EN) Da vi sidst diskuterede, hvordan vi kunne nå frem til en politisk kompromisaftale om reform af den fælles landbrugspolitik i 2003, blev det flere gange diskuteret, hvordan udbetalingerne kunne målrettes til forskellige typer. To idéer blev lanceret. Den ene blev godkendt af Rådet, og den gik ud på at fjerne de mindre landbrug fra systemet, dvs. de landbrug, der modtager under 5.000 euro under denne ordning. De bidrager ikke til moduleringen. Når vi så efterfølgende skal reducere den direkte støtte til landbrugerne, fordi vi har ramt Bruxelles-aftalens loft, vil det ikke gå ud over disse små foretagender.

Vi har overvejet muligheden for ikke at inkludere de mindre landbrug, når vi taler om at reducere den direkte støtte.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Spørgsmål nr. 58-96 vil blive besvaret skriftligt(5).

 
  
MPphoto
 
 

  Jim Higgins (PPE-DE). - (EN) Fru formand, jeg har en bemærkning til forretningsordenen. Har De brugt alle 20 minutter på mundtlige forespørgsler til kommissær Fischer Boel?

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Ja, det har vi. Vi er allerede gået flere minutter over tiden, og jeg vil også gerne have, at tolkene får mulighed for at holde en pause. Derfor meddelte jeg tidligere, at vi ikke længere kan behandle spørgsmålet. Jeg håbede, at De havde hørt det.

Spørgetiden er afsluttet.

 
  

(1)Ikke-behandlede spørgsmål: se bilag "Spørgetiden".
(2)Ikke-behandlede spørgsmål: se bilag "Spørgetiden".
(3) EFT L 208 af 24.7.1992, s. 1.
(4) EFT L 208 af 24.7.1992, s. 1.
(5)Ikke-behandlede spørgsmål: se bilag "Spørgetiden".

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik