Retur til Europarl-portal

Choisissez la langue de votre document :

 Indeks 
 Fuld tekst 
Fuldstændigt Forhandlingsreferat
Onsdag den 28. september 2005 - Strasbourg EUT-udgave

Åbning af forhandlinger med Tyrkiet - Tillægsprotokol til associeringsaftalen med Tyrkiet
MPphoto
 
 

  Philip Claeys (NI). - (NL) Hr. formand, alt tyder på, at Tyrkiet for enhver pris skal tiltræde, men som EU's Turkey Civic Commission for nylig viste, opfylder Tyrkiet ikke Københavnskriterierne, i modsætning til hvad Kommissionen og Rådet hævder. De ved trods alt udmærket, hvad der sker. Kommissær Rehn henviste for lidt siden til retsforfølgelsen af Orhan Pamuk, og hver gang gives der udtryk for bekymring, men når det kommer til stykket, sker der intet.

Hvornår skal Tyrkiet anerkende alle medlemsstater? Hvilken tidsplan er der for åbningen af de tyrkiske havne og lufthavne? Under forhandlingsprocessen siger man evt. inden for omkring 10 år, for så vil vi naturligvis have gjort så store fremskridt, at vi ikke kan vende om, heller ikke hvis Tyrkiet ikke opfylder betingelserne. Det er salamitaktikken. Man tager beslutninger i små bidder, og før man ved af det, står man over for en fuldbyrdet kendsgerning. Det eneste argument, som vi stadig hører for Tyrkiets tiltrædelse, er det løfte, som er givet tyrkerne. Hvordan står det til med løftet om, at Tyrkiet skal opfylde betingelserne? Hvornår spørger vi for øvrigt befolkningen om, hvad den mener om tiltrædelse af et ikke-europæisk land, som ikke hører hjemme i EU?

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik