Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 28. september 2005 - Strasbourg

23. Olie

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelser fra Rådet og Kommissionen om olie.

  Douglas Alexander, formand for Rådet. - (EN) Hr. formand, tak for denne mulighed for at tale til Parlamentet om dette vigtige og aktuelle emne.

De seneste års udvikling på oliemarkedet rejser både vigtige spørgsmål samt i øjeblikket en række centrale spørgsmål for EU.

Vedvarende høje oliepriser udgør en betydelig risiko for den globale økonomiske vækst, og de er særligt skadelige for de fattige lande. Adgang til pålidelige og økonomisk overkommelige olieforsyninger har afgørende betydning for EU såvel som for den globale økonomi. I 2003 udgjorde olieprodukter 43 % af det samlede energiforbrug i EU.

Vigtigheden af dette spørgsmål blev understreget på det nylige uformelle Økofin-møde i Manchester i Det Forenede Kongerige, hvor der under debatten om den aktuelle økonomiske situation blev lagt særlig vægt på olieprisernes konsekvenser.

Som dokumenteret andetsteds er den aktuelle situation forskellig fra tidligere perioder med høje oliepriser. De aktuelle olieprisniveauer er lavere end de højeste priser i slutningen af 1970'erne og starten af 1980'erne, og prisstigningerne har været langsommere. Det viser, at priserne er drevet i vejret af en meget stærk og uventet vækst i den globale olieefterspørgsel snarere end af et forsyningschok. På grund af den stigende efterspørgsel er den globale produktions- og raffineringskapacitet blevet meget stram.

Hvad kan man så gøre for at forbedre de aktuelle markedsforhold? Olie er et globalt problem, der kun kan løses gennem en global indsats. Både olieproducerende og olieforbrugende lande har en fælles interesse i og et fælles ansvar for at sikre mere stabile oliepriser, der muliggør en bæredygtig økonomisk vækst.

Forbruger- og producentlande samt internationale organisationer skal samarbejde i bestræbelserne på at effektivisere de internationale oliemarkeder både på efterspørgsels- og udbudssiden. Åbne, gennemsigtige og konkurrencedygtige oliepriser og oliemarkeder er den mest effektive mekanisme til at skabe pålidelige olieforsyninger til mere stabile priser.

Der er tilstrækkelige reserver til at opfylde den fremtidige efterspørgsel. Verden løber ikke tør for olie eller gas lige med det samme. Der skal imidlertid gøres en indsats for at sikre, at reserverne omsættes til forsyninger. Der er behov for større investeringer i både produktions- og raffineringskapacitet. Der er behov for et mere investeringsvenligt klima med åbne markeder, gennemsigtige forretningspraksisser og stabile lovgivningsmæssige rammer i hele den internationale oliesektor.

Energibesparelse og -effektivitet samt teknologi og innovation er andre vigtige elementer. På G8-topmødet for stats- og regeringschefer i Gleneagles blev der offentliggjort en handlingsplan vedrørende disse spørgsmål som svar på klimaændringerne, men et fremskridt på disse områder kan også gøre meget for at forbedre energisikkerheden.

I sidste ende vil markedsmekanismerne rationalisere de resterende olieforsyninger og give et incitament til at gå over til alternative energikilder, men der kan gøres en passende indsats for at støtte denne udvikling og fremme en effektiv energiudnyttelse.

Energieffektivitet står med rette øverst på EU's energipolitiske dagsorden. En forbedret energieffektivitet i EU er den mest omkostningseffektive metode til samtidig at nedbringe energiefterspørgslen - at fremme forsyningssikkerheden og forbedre det europæiske erhvervslivs konkurrenceevne - og reducere drivhusgasemissionerne. EU har allerede gjort store fremskridt - hvilket er vigtigt at anerkende på dette område, hvor der nu er en række reguleringsmæssige og frivillige foranstaltninger på plads - men det står klart, at der samtidig med et stort potentiale for yderligere forbedringer i energieffektiviteten også findes hindringer for at udnytte dette potentiale.

Derfor glæder medlemsstaterne sig over kommissær Piebalgs høje prioritering af yderligere fremskridt samt over den nylige offentliggørelse af grønbogen om energieffektivitet "Hvordan vi kan få mere ud af mindre". Denne grønbog stimulerer en betydelig og kærkommen diskussion og debat om, hvordan vi kan fjerne hindringerne for at gennemføre betydelige energibesparelser inden udgangen af 2020. Det er også grunden til, at det britiske formandskab vil forsøge at sikre enighed mellem Rådet og Parlamentet ved andenbehandlingen af direktivet om energieffektivitet i slutanvendelserne, der vil opstille rammer og mål for energibesparelser i EU i de kommende år.

EU har introduceret direktivet om biobrændstoffer for at fremme udviklingen af alternative vedvarende brændstoffer til transport. Medlemsstaterne er enedes om at opstille vejledende mål for salg af biobrændstoffer i 2005 og for 2010 for at forsøge at reducere EU's afhængighed af fossile brændstoffer. De forskellige medlemsstater har indført politikker som f.eks. reduktioner i brændstofafgifter, hvilket har stimuleret et hastigt stigende salg af biobrændstoffer.

Brændselsceller og brint har et stort potentiale på længere sigt, og mange mener, at brintbrændselsceller er den ultimative afløser for olie og forbrændingsmotoren. Den europæiske teknologiplatform for brint og brændselsceller har gjort et fremragende og vigtigt stykke arbejde med at forberede en strategisk forskningsdagsorden og en udnyttelsesstrategi for brændselsceller og brint. Dette arbejde vil igen påvirke Kommissionens opstilling af prioriteter for finansiering under det syvende rammeprogram. Kommissionen opfordrer i øjeblikket til et fælles teknologiinitiativ på dette område for at gøre det muligt at gennemføre store brintbaserede demonstrationsprojekter her i EU.

Der er også behov for større markedsgennemsigtighed. Det er vigtigt med bedre data om den globale olieefterspørgsel, -forsyning og -beholdning for at kunne træffe kvalificerede markedsafgørelser. Til dette formål bidrager EU's medlemsstater med data til det fælles oliedatainitiativ, der skal søsættes i Riyadh senere på året. Kommissionen arbejder også med at forbedre data for specielt de europæiske olielagre.

Manglende gennemsigtighed i forhold til verdens oliereserver og planerne for deres udvikling underminerer også stabiliteten og giver anledning til uvished. Der er brug for større klarhed og konsekvens i den globale rapportering om reserver.

Det er ærlig talt også vigtigt med en større dialog og forståelse mellem forbrugerne og producenterne. EU har nu en formel dialog med OPEC, der muliggør en udveksling af synspunkter om energispørgsmål af fælles interesse. På det første møde i juni blev parterne enige om fire temaer for et forbedret samarbejde mellem EU og OPEC. De fire temaer var: oliemarkedets udvikling på både kort, mellemlang og lang sigt, energipolitikker, energiteknologier samt energibeslægtede multilaterale emner.

Diskussionerne om disse emner vil blive udviklet gennem workshopper og andre møder, der skal medvirke til at præge kommende dialogmøder. Til at begynde med vil der den 21. november blive afholdt en rundbordssamtale om udviklingen på oliemarkedet med primær fokus på investeringsbehovene i olieforsyningskæden.

EU deltager i øjeblikket også i samtaler med Norge, Rusland, Kina og Indien. Energidialogen med Rusland er et godt eksempel på et effektivt samarbejde mellem EU og Den Russiske Føderation om spørgsmål af stor betydning for deres overordnede forhold. Den grundlæggende idé bag denne dialog er en simpel interesseafvejning: Rusland ønsker europæiske investeringer til udvikling af dets energiressourcer, mens Europa har brug for sikker og langsigtet adgang til russisk olie og gas.

Skønt EU har et hastigt voksende behov for olie- og gasforsyninger, er det vigtigt at få opfyldt målsætningerne for energisikkerhed og klimaændringer og deltage i en konstruktiv dialog og et praktisk samarbejde med de nye økonomier i Kina og Indien.

Endelig vil jeg også sige noget om reaktionerne på orkanen Katrinas indvirkning på oliemarkedet og EU's rolle i den forbindelse.

Det Internationale Energiagentur opfordrede sine medlemsstater til at frigive 2 millioner tønder olie om dagen i 30 dage. Skønt det er mange år siden, Det Internationale Energiagenturs reaktionsforanstaltninger er blevet afprøvet, nåede organisationen hurtigt frem til, at forstyrrelsen af verdensmarkedet var tilstrækkeligt stor til at retfærdiggøre en frigivelse af lagre, og man nåede til enighed med medlemsstaterne herom.

IEA handler på baggrund af enstemmighed. Denne aftale var bemærkelsesværdig og en hyldest til alle berørte parter. Den viser resultaterne af IEA's multilaterale tilgang samt behovet for en sådan tilgang til nutidens globale oliemarked.

Ikke alle EU's medlemsstater er medlemmer af IEA. EU's olieforsyningsgruppe mødtes imidlertid for at lade alle medlemsstater gennemgå deres svar og give de lande, der ikke er medlemmer af IEA, mulighed for at bidrage til denne bredere debat.

På et møde den 15. september gennemgik IEA's styrelsesråd medlemsstaternes bidrag til frigivelsen af lagre. Styrelsesrådet besluttede også, at det ikke umiddelbart var nødvendigt med en yderligere indsats, og at situationen kunne gennemgås igen sidst på denne måned eller i starten af oktober for at se, om der er brug for en yderligere indsats.

Frigivelsen af lagre har forbedret forsyningssituationen og haft en beroligende virkning på markedet og priserne. Det var helt klart det rigtige at gøre, og det blev gjort i det rigtige tidsrum. Ud over at deltage i frigivelsen af lagre var EU's medlemsstater i stand til at øge benzineksporten til USA, samtidig med at EU-markederne fortsat fik de nødvendige forsyninger.

I lyset af den aktuelle situation er denne forhandling meget aktuel. EU yder allerede et vigtigt bidrag til at forbedre forholdene på oliemarkedet på både kort, mellemlang og lang sigt, men der er en række udfordringer fremover. Nu vil jeg benytte lejligheden til at opfordre andre til at bidrage med deres tanker vedrørende et sådant fremtidigt arbejde.

(Bifald)

  Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, Kommissionen er meget bekymret over den aktuelle situation på oliemarkedet, der er karakteriseret ved en stærk prisstigning. Årsagen til de høje priser er den stadigt snævrere balance mellem udbud og efterspørgsel, der primært skyldes de seneste års stærke vækst i efterspørgslen efter olie i specielt USA og Kina samt den deraf følgende eklatante mangel på ekstra produktions- og raffineringskapacitet inden for olieområdet. Faktisk oplevede vi i 2004 den største stigning i olieefterspørgslen nogensinde på verdensplan. Under sådanne omstændigheder, hvor der er begrænset uudnyttet kapacitet, presses priserne yderligere i vejret af særlige hændelser som f.eks. krigen i Irak, orkanen Katrina og brændstofspekulation.

Da de høje priser er ved at få en betydelig negativ indvirkning på borgernes - og specielt de mest sårbare gruppers - trivsel samt på vores økonomi, må Kommissionen og medlemsstaterne yde en koncentreret indsats på dette område. Kommissionen kan selvfølgelig ikke løse problemet alene, men jeg tror, at den kan hjælpe meget med at få priserne ned på et mere fornuftigt niveau. Det er vigtigt for EU's borgere såvel som for de sårbare befolkninger i udviklingslandene, for hvem effekten er langt meget ødelæggende.

Efter intensive forhandlinger i kollegiet og med fuld opbakning fra mine kolleger og i særdeleshed kommissionsformand Barroso præsenterede jeg for nylig et fempunktsprogram over foranstaltninger, som Kommissionen allerede træffer, og som nu vil blive optrappet for at imødegå denne udfordring.

Vi skal for det første spare energi og reducere efterspørgslen. Siden jeg tiltrådte mit embede, har jeg gjort det til min førsteprioritet. Allerede i juni 2005 vedtog Kommissionen en grønbog om energieffektivitet med en beskrivelse af, hvordan Europa kan spare op til 20 % af dets eksisterende energiforbrug på en omkostningseffektiv måde. En fuld gennemførelse af den eksisterende lovgivning kan give en energibesparelse på 10 %. Derfor træffer Kommissionen foranstaltninger for at fremskynde en europæisk handlingsplan om energieffektivitet, der vil følge op på grønbogen med en række konkrete foranstaltninger for at udnytte potentialet på 20 %, øge presset for en fuld og hurtig gennemførelse af det nye bygningsdirektiv og fremme en aftale om forslaget om et energitjenestedirektiv.

Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt, at Europa sparer energi. Den virkelige udfordring består i at udnytte Europas gode eksempel til at fremme energipolitikker i udlandet, der også fokuserer på at begrænse efterspørgslen i stedet for blot at øge forsyningerne af olie og gas. I den forbindelse kan det europæiske eksempel illustrere, hvordan en større energieffektivitet kan reducere produktionsomkostningerne. Jeg gør det til min prioritet i mine bilaterale kontakter med andre store energiforbrugende nationer og via Det Internationale Energiagentur. Samtidig er vi forstående over for de meget olieafhængige og sårbare udviklingslandes særlige situation.

For det andet skal vi øge Europas brug af alternative energikilder. Det mest logiske svar på høje oliepriser er en overgang til alternative, konkurrencedygtige og om muligt mere miljøvenlige energikilder. Det er f.eks. nødvendigt at udvikle biomassens energipotentiale i EU. Der bliver fremsat en handlingsplan for biomasse inden årets udgang. Vi skal også fremme forskningen i vind-, bølge- og solenergi, i brint - særligt i forbindelse med transport - og i rent kul og kulstofbinding, og jeg vil argumentere for en passende finansiering heraf i det syvende rammeprogram. En passende gennemførelse af biobrændstofdirektivet kan også være frugtbar i denne henseende. Endelig vil Kommissionen inden udgangen af 2005 præsentere en meddelelse om økonomiske støtteordninger til vedvarende energikilder. Vi bør også arbejde aktivt på at opbygge globale alliancer for at udforske en mere levedygtig anvendelse af vedvarende energikilder i specielt udviklingslandene.

For det tredje skal vi øge oliemarkedernes gennemsigtighed og forudsigelighed. Den manglende gennemsigtighed på verdens oliemarkeder fremmer spekulationer og hæmmer investeringer i oliesektoren. Kommissionen vil gennemføre flere foranstaltninger for at løse problemet - f.eks. ved at fremme oprettelsen af et europæisk energimarkedsobservationssystem inden for Kommissionen. Formålet med et sådant observationssystem skulle være at skaffe pålidelige oplysninger for at fremme private operatørers investeringer i energisektoren samt at forbedre de politiske beslutningstageres beslutningsproces. Kommissionen vil også fremskynde foranstaltninger for at sætte sine tjenestegrene i stand til mere regelmæssigt at offentliggøre data om europæiske olielagre.

For det fjerde skal vi øge forsyningen af olie og gas. Vi skal arbejde for at nedbringe efterspørgslen efter olie og skifte til andre brændselsformer, men samtidig vil det være forkert ikke at erkende, at verden har brug for en større olie- og raffineringskapacitet. Til dette formål vil Kommissionen styrke dialogen mellem producenter og forbrugere i de olieproducerende lande inklusive OPEC. Denne dialog blev igangsat allerede i foråret, og søndag den 18. september mødte jeg formanden for OPEC-konferencen, Sheikh Fahad al Sabah, i Wien. Jeg fortalte ham om vores bekymring over den aktuelle oliesituation samt om vores forventninger til et samarbejde med OPEC.

I denne forbindelse vil jeg oplyse, at OPEC har lovet at hjælpe med at stabilisere det internationale oliemarked og bidrage til at få oliepriserne tilbage på et bæredygtigt niveau. Under førnævnte møde understregede OPEC behovet for investeringer i hele olieforsyningskæden, og oliemarkedets utilstrækkelige raffineringskapacitet blev særligt fremhævet. OPEC erklærede også, at den ser frem til at få flere muligheder for at investere i den europæiske downstream-sektor for olie. Kommissionen fortalte OPEC, at det bekymrer os, at de aktuelle utilstrækkelige reserver bidrager til at fremme international spekulation og sætte oliemarkedet under yderligere pres.

Man vil også fortsætte dialogen med vigtige olieproducerende lande som f.eks. Rusland, Norge og landene i Den Persiske Golf, med olie- og gasindustrien samt med verdens største olieforbrugende lande som f.eks. Kina, Indien og USA. For nylig blev der udarbejdet en kinesisk-europæisk handlingsplan om energieffektivitet og vedvarende energikilder.

Endelig vil jeg om kort tid mødes med ledere fra de vigtigste olieselskaber, da jeg finder det meget vigtigt, at olieselskaberne i den aktuelle situation handler meget ansvarligt. Jeg vil i særdeleshed insistere på behovet for, at de foretager flere investeringer og beslutter sig for, hvilke yderligere tiltag der kan gøres for at fjerne flaskehalse, der forhindrer yderligere investeringer inden for specielt raffineringskapaciteten.

For det femte skal vi reagere effektivt på nødsituationer med hensyn til olielagre. I denne sammenhæng har Kommissionen støttet Det Internationale Energiagenturs forslag fra den 2. september om at øge olieforsyningerne med 2 millioner tønder pr. dag i en periode på 30 dage. Mens denne internationale kollektive indsats i første omgang primært vil bestå i frigivelsen af oliereserver på det internationale marked, er Kommissionen en varm fortaler for at fremme energibesparende adfærd, hvilket om nødvendigt kan føre til anvendelsen af efterspørgselsdæmpende foranstaltninger fra medlemsstaternes side. Det kan specielt blive aktuelt, hvis forsyningerne kan forventes at være utilstrækkelige i månedsvis.

Som De måske ved, skal alle medlemsstater i henhold til EU-lovgivningen have oliereservelagre svarende til 90 dages normalt forbrug, som kan anvendes i tilfælde af kortvarige fysiske forsyningsafbrydelser. Skønt EU har oliereservelagre, er de aldrig blevet brugt på grund af utilstrækkelige retlige midler. Europa skal nedspille sin egen rolle, da det ikke er alle EU's medlemsstater, der er medlemmer af Det Internationale Energiagentur.

I denne forbindelse er Kommissionen allerede begyndt regelmæssigt at sammenkalde EU's Olieforsyningsgruppe for at diskutere oliepriser, medlemsstaternes hasteforanstaltninger samt mere effektive metoder til koordinering af hasteforanstaltninger på fællesskabsniveau.

Den seneste tids hændelser viser et klart behov for en mekanisme, der hjælper med at koordinere brugen af olielagre i EU. Kommissionen overvejer nu, hvordan det bedst kan gøres, og den vil diskutere det med alle berørte parter i et nyt forum for fossile energikilder, som jeg har oprettet, og som mødes for første gang i oktober i Berlin. Jeg skal bemærke, at jeg ved udviklingen af et sådant forslag vil tage meget hensyn til Europa-Parlamentets holdning til det tidligere forslag fra Kommissionen herom.

Som en sidste kommentar vil jeg sige, at Kommissionen ikke tror, at den bedste reaktion på høje oliepriser består i at sænke skatterne som kompensation. Det vil kun opfordre forbrugerne til at fortsætte deres forbrug. De ministre, der deltog i det seneste uformelle Økofin-møde, var helt enige om, at man skal undgå forvrængende skattemæssige interventioner og andre politiske interventioner, der forhindrer den nødvendige tilpasning. Det er et faktum, at ukoordinerede skattelettelser kan have en konkurrenceforvridende effekt på det indre marked.

Afslutningsvis vil jeg sige, at Kommissionen meget aktivt har foreslået foranstaltninger med henblik på at afhjælpe situationen. Det bliver kun en succes, hvis alle berørte parter - EU-institutionerne, erhvervslivet, tredjelande og internationale organisationer - samarbejder. Jeg er derfor fast besluttet på at bruge den afbalancerede energimodel, der er udviklet i Europa, som en model for større international forandring, samt på at vise vores målsætning om at hjælpe sårbare befolkninger i både EU og udviklingslandene.

(Bifald)

  Giles Chichester, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr. formand, hr. minister, hr. kommissær, jeg vil gerne starte med at rose kommissæren for hans afbalancerede tilgang til situationen samt med at udtrykke min generelle støtte til hans fremgangsmåde. Lad os ikke overreagere og handle forhastet i forhold til en situation, der ændres, mens vi taler. Priserne modereres i en vis grad, og vi skal lade markedet arbejde.

Hvis der er problemer, der skal tages op - f.eks. bekymringer vedrørende de fattige, de sårbare og de dårligt stillede - bør vi træffe alternative sociale foranstaltninger for at hjælpe dem i stedet for at ty til den kortsigtede løsning med at sænke skatten. Det grundlæggende i situationen er uforandret: EU er stærkt afhængigt af olie og olieimport. Vi skal forsøge at mindske denne afhængighed gennem effektivisering, besparelse, substitution og nye teknologier.

Der er et vigtigt princip om, at skatterne fortsat skal fastsættes af medlemsstaterne. Dette princip skal ikke opgives til fordel for den døgnflue, der hedder et fælles EU-skattesystem. Det er også vigtigt at huske på, at langt størstedelen af brændstofprisen for vejtransport er skat. Derfor vil jeg sige til dem, der bekymrer sig meget om olieselskabernes ekstraordinære indtægter, at vi måske bør bekymre os mere om finansministrenes eller skattevæsenets ekstraordinære indtægter.

Endelig spekulerer jeg på, om vi ud over at se på transportsektoren og vejene bør genoverveje luftfartssektoren for at se, om der kan skabes international enighed om at gennemføre effektiviseringer og besparelser i den sektor. I øjeblikket er den ifølge sin natur ubeskattet.

  Hannes Swoboda, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, jeg vil gerne indlede min korte tale med at sige, at vi værdsætter Dem, hr. kommissær Piebalgs, meget på grund af Deres effektive og engagerede arbejde med at fremme energipolitikken. Det glæder mig meget, at De også har støttet og understreget det igen i de seneste dage. Det glæder mig også meget, at formandskabet her indgår nogle forpligtelser i forbindelse med energipolitikken.

Alligevel mener vores gruppe, at det, Kommissionen eller kommissionsformanden har sagt vedrørende dette emne, har været lidt for lidt, for der er her - som også hr. Alexander var inde på - tale om nogle meget ugennemsigtige markeder, hvis man da overhovedet kan tale om et marked. Set i lyset heraf burde EU tale et klart politisk sprog på alle områder - fra udenrigspolitikken til trafikpolitikken, fra landbrugspolitikken til handelspolitikken. Dette gælder også - naturligvis ikke kun - i særlig grad for energipolitikken.

Jeg bifalder i høj grad Deres erklæring i dag, fordi den går et lille skridt videre i forhold til det, vi hidtil har diskuteret. Det sagde De jo også i udvalget i morges. Når det handler om oliekoncernerne - jeg misunder hverken dem eller aktionærerne de store indtægter - tror jeg umidlertid, det er nødvendigt med et større samfundspolitisk ansvar for vores fælles samfund og for koncernernes fremtid. Man må jo forstå, at det kun er en lille del af disse indtægter, der kan anvendes til øgede investeringer til egen gavn i f.eks. iblanding af biobrændstoffer, hvilket er tilfældet i visse lande nu, og helt sikkert også til forskning og udvikling inden for alternativ energi.

Hr. kommissær, De sagde i morges, at De er klar over, at det kun er peanuts, der er blevet givet hidtil. Jeg håber, at der bliver tale om i det mindste et par peanuts mere efter Deres tale. Hvis De fortsætter med at være kommissær i længere tid, så bliver det måske endda med tiden til en kage, en energikage, som vi kan tilbyde de europæiske borgere. Jeg ønsker Dem held og lykke og styrke og beder Dem om at sige til direktørerne i de store olieselskaber, at man her i Parlamentet forventer, at de gør noget for vores fælles samfund.

  Fiona Hall, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand, det glæder mig, at der her i eftermiddag er lagt vægt på efterspørgselsaspektet af olieproblemet. Det ville være lettere for os at koncentrere os om udbudssiden og problemerne som følge af orkanen Katrina, men hvis vi gjorde det, ville vil blot bruge et hæfteplaster, hvor der er behov for et større kirurgisk indgreb.

Den egentlige årsag til problemet skal findes i Europas alt for store olieafhængighed. Når EU importerer en tredjedel af sin olie fra Rusland og en fjerdedel fra Mellemøsten - og disse andele er stigende - står vi over for et strukturelt problem, der rækker langt ud over en kortvarig krise. Det handler ganske enkelt om, at vi er nødt til at mindske olieforbruget. Vi skal virkelig reducere forbruget og ikke bare tale om det, og vi har talt meget om det i forbindelse med en opbremsning af CO2-udledningerne. Men der er stadig en enorm kløft mellem den svulstige retorik om at bruge mindre olie og de rent praktiske tiltag.

Jeg har to konkrete anmodninger til Rådet og Kommissionen i dag. Det er dejligt at høre, at det britiske formandskab ønsker at få et direktiv om energieffektivitet og energitjenester på plads inden udgangen af december, men kan ministeren garantere os, at det bliver et direktiv med skarpe tænder - et direktiv med store og bindende forpligtelser vedrørende energireduktion, som opstiller rammer for energieffektivitet og stimulerer en hurtig vækst i energieffektivitetstjenester i hele Europa? Det er den slags forpligtelser, vi har brug for, hvis vi skal løse de efterspørgselsmæssige problemer med olieafhængigheden i stedet for kun at tale om dem.

For det andet vil jeg spørge Kommissionen, om den vil forpligte sig til at deltage i fælles overvejelser vedrørende alternativerne til olie. Jeg glæder mig over de forestående strategier, som hr. Piebalgs nævnte. Jeg håber, at de ikke kun kommer fra energikommissæren, der som bekendt er meget engageret i arbejdet med at fremme energibesparelser og brugen af vedvarende energikilder. Jeg håber, at der bliver tale om omfattende og integrerede kommissionsstrategier, der stimulerer en europæisk indsats over hele linjen og samler politiske initiativer vedrørende transport, industri, beskatning og landbrug. I mange tilfælde har vi teknologien og tilmed et vellykket pilotprojekt et eller andet sted i EU, men vi har ikke midlerne til at føre den nye teknologi ud i livet og gøre den alment udbredt.

I min egen region har vi starten på en vellykket biodieselindustri i Tees Valley. Meget højtydende rapsfrø vokser lige ved siden af en eksisterende petrokemisk industri. Vi har allerede starten på et "grønt vejnet" af tankstationer med 5 % biodiesel, men vi har endnu ikke den fornødne infrastruktur, kapacitet eller afgiftsstruktur til at føre biodieselprogrammet ud i livet. Biodiesel er blot ét eksempel, hvor talen må høre op. Jeg er bange for at, efterspørgslen efter olie ikke falder, medmindre der gøres en større konkret strukturel indsats både med hensyn til vedvarende energikilder og energieffektivitet.

  Claude Turmes, for Verts/ALE-Gruppen. - (EN) Hr. formand, først vil jeg gerne takke kommissæren for at have opstillet de rigtige prioriteter. Vi lever i en verden, hvor der vil være 150 millioner biler i Kina i 2015 mod bare 6 millioner i dag. Vi skal ikke længere tillade, at folk på 80 kg lader sig transportere rundt i monstre på 2 t. Så længe vi ikke er alvorlige med hensyn til effektivitet - specielt i transportsektoren - finder vi ikke nogen løsning på olieproblemerne eller klimaændringerne.

Når Parlamentet præsenterer sin beslutning i morgen, vil det opfordre Europa til at blive den mest energieffektive og mindst olieafhængige økonomi i år 2020. Det er en enorm mulighed for miljø- og beskæftigelsespolitikken. For hver euro, vi bruger på at opvarme et hus med olie, sender vi penge ud af Europa i stedet for at investere i isolering og job i Europa.

Lige så glad jeg er for kommissærens forslag, lige så forarget er jeg over Barroso-Kommissionen som helhed. Det er latterligt at udarbejde en meddelelse om olie uden en eneste sætning om transport, når vi alle ved, at transporten tegner sig for 70 % af olieforbruget i Europa. Derfor har jeg følgende spørgsmål til Dem, hr. kommissær: Hvornår vil Kommissionen udarbejde en plan, under hvilken hr. Barrot, hr. Kovács og hr. Verheugen vil påtage sig et ansvar? Det er ikke kun Dem, der skal gøre det.

Mit sidste spørgsmål er til det britiske formandskab. De nævnte ikke direktivet om vejafgifter for lastbiler. Det er blevet forelagt. Hvis Rådet ikke kun ønsker ord, men også handling, hvorfor presser det britiske formandskab så ikke på for at få en aftale om vejafgifter baseret på den schweiziske model?

  Umberto Guidoni, for GUE/NGL-Gruppen. - (IT) Hr. formand, hr. kommissær, kære kolleger, det problem, som vi står over for, er at sørge for energiforsyningen til vores moderne samfunds ufravigelige behov og samtidig sikre en meget lille miljøpåvirkning og en reduktion af risiciene for borgernes sundhed.

Den eneste løsning er at begynde at gå bort fra olien, selv om der ikke er nogen mirakelløsninger. Vi skal gøre en indsats på to områder, nemlig energibesparelser og vedvarende energikilder. Kun på denne måde kan Europa sikre en hurtig løsning på såvel forsyningskrisen og de høje priser som den energidiversificering, der er nødvendig for at mindske vores afhængighed af udenlandsk olie.

For hele verden kunne det betyde, at man lægger en dæmper på de spændinger, der er årsag til mange konflikter. Vi er nået til et punkt, hvor energisystemet er blevet alt for dyrt i forhold til fordelene. Her tænker jeg ikke kun på de økonomiske omkostninger - vi er efterhånden tæt på 100 dollars pr. tønde - men også på miljøomkostningerne, sundhedsrisiciene og omkostningerne ved det militære og logistiske apparat, der skal sikre kontrollen med produktionsområderne og transportsikkerheden på verdensplan.

I Europa er det nødvendigt at tage energikrisen op ved hjælp af forskningsprogrammer, der kan fremme den teknologiske udvikling af bæredygtige energisystemer, som også er konkurrencedygtige set ud fra et økonomisk synspunkt, (taleren blev afbrudt), og som skaber beskæftigelse. Også af den grund kan vi på vores vej imod en økonomi, der er baseret på vedvarende energi og energibesparelser, ikke se bort fra den hovedrolle, som de offentlige investeringer skal spille.

  Guntars Krasts, for UEN-Gruppen. - (LV) Hr. formand, de nuværende høje og ustabile oliepriser kan påvirke den globale økonomiske vækst. Det vil være særligt smerteligt for de EU-medlemsstater, der ikke har haft en stærk økonomisk vækst i de senere år, men som er tvunget til at betale en højere oliepris, der er dikteret af en stærk økonomisk vækst på globalt plan. I adskillige nye EU-medlemsstater giver de stigende oliepriser som følge af de gamle og energiuøkonomiske teknologiers dominerende rolle i deres økonomier også anledning til et stigende inflationspres.

I øjeblikket er der ingen objektive forhåndsbetingelser for at få mere olie på markedet. Selv hvis det skulle ske i løbet af de næste par år, ville olieproduktionens geografiske placering under ingen omstændigheder ændres, og det betyder, at der fortsat er mange risici, og at olieprisen ikke kan falde væsentligt. På samme måde er der ikke meget håb om, at de olieproducerende lande vil have en ægte interesse i at gøre oliemarkedet mere stabilt eller formå at samarbejde med olieforbrugerne om denne opgave. Den nylige nationalisering af olieselskaber i Rusland og Venezuela, der var ideologisk og ikke økonomisk begrundet, har gjort den olieproducerende sektor i disse lande mindre gennemsigtig og forudsigelig. Det er den virkelighed, vi skal forholde os til, når vi udarbejder EU's politik, og det ikke kun på energiområdet.

Med hensyn til de aktuelle kortsigtede udfordringer - i en situation, hvor der ikke er ledige oliereserver på markedet - er det eneste tilbageværende redskab til en stabilisering af olien en sænkning af forbruget. Her bør vi indstille alle former for tilskud og skattemæssige incitamenter til olieraffieringssektoren og forbrugerne. Skattemæssige incitamenter sender et forkert signal til markedet om olieprisernes retning og fremmer forbruget og øger i sidste ende olieselskabernes profit. Kommissionen bør sammen med de organer, der overvåger medlemsstaternes markeder, oprette en mekanisme for overvågning af oliemarkedet for at reducere spekulationen på oliemarkedet, der mangler gennemsigtighed. Med hensyn til alle de fremsatte handlingsstrategier, som Kommissionen har planlagt for at udvide energiporteføljen og reducere EU's olieafhængighed, finder jeg det helt afgørende med markant øgede bevillinger i de finansielle overslag til udvidelsen af energiporteføljen.

  Sergej Kozlík (NI). - (SK) For nogle få måneder siden tog EU-institutionerne fat på spørgsmålet om energisikkerhed i Europa. Ifølge en ganske vist teoretisk erklæring vil de europæiske landes afhængighed af eksterne energikilder stige fra 50 % til 70 % i løbet af de næste 20 år.

EU-landene har ikke de store naturlige energikilder. Jeg støtter derfor foranstaltninger til fordel for øget energieffektivitet, alternative og vedvarende energikilder og energibevarelse. Jeg støtter også planlagte foranstaltninger, der skal øge medlemsstaternes lagre af olie og olieprodukter, samt en fælles holdning for EU i forhandlingerne med OPEC og andre lande med henblik på at øge stabiliteten af markedet for råolie og energi.

På den anden side skal EU-institutionerne imidlertid vedtage en mere fremsynet tilgang til lukningen af eksisterende energiinstallationer. I denne forbindelse må jeg kritisere den overvejende politisk begrundede beslutning om en forhastet nedlukning af atomkraftværket ved Jaslovské Bohunice, selv om det overholder driftssikkerhedskravene. Det vil svække ikke blot Slovakiets, men hele EU's energipotentiale.

  Robert Goebbels (PSE). - (FR) Hr. formand, vi lever i en verden, der er underforsynet med energi, hvor omkring 1,5 millioner mennesker ikke har adgang til elektricitet. Kriser såsom den krise, der ryster oliemarkedet, viser vores alt for store afhængighed af fossile brændstoffer. Vi løber sandsynligvis aldrig tør for olie, men det vil blive så dyrt at udvinde den resterende olie, at vi i vores økonomier bliver nødt til at bevæge os væk fra den. Så meget desto mere er der grund til at forberede sig på tiden efter olien. Vi skal prioritere energibesparelser og bedre energieffektivitet. Alle former for vedvarende energi skal fremmes.

Store tekniske fremskridt er ikke desto mindre nødvendige for at øge den rentable anvendelse af "rene" energier. EU skal øge investeringen i alle former for energiforskning og i teknologisk udvikling vedrørende hydrogen. Bearbejdning af hydrogen er meget energikrævende. Vi kommer ikke uden om atomkraft med det samme. Jeg håber, at vi ved hjælp af ITER opnår fusion. I mellemtiden er kul stadig en vigtig primær energikilde, selv om det er nødvendigt at udvikle renere teknologier.

For tiden giver svingningerne på råoliemarkedet problemer. Man kan betvivle dette markeds intelligens i betragtning af den pludselige priseksplosion, der blev forårsaget af meddelelsen om en cyklon, og i betragtning af disse prisers pludselige sammenbrud, da først orkanerne Katrina og Rita var kørt træt. Der er for megen kortfristet spekulation på dette meget specielle marked, der formes af et kartel og oligopoler. Kommissionen skal følge visse meget spekulationsprægede midlers rovgriske aktivitet og bestræbe sig på at sikre større gennemsigtighed i fastsættelsen af oliepriser. De europæiske borgere vil være taknemmelige for en større lovmæssig indsats.

  Vittorio Prodi (ALDE). - (IT) Hr. formand, kære kolleger, jeg vil også gerne takke kommissæren for hans tilstedeværelse og hans indsats. Her til morgen har vi allerede drøftet, hvilken indfaldsvinkel der skal følges, og jeg er enig med ham i, at det er nødvendigt med en systematisk indfaldsvinkel til dette spørgsmål, netop fordi vi står over for en meget stor udfordring.

Olien er ved at slippe op, og det samme er økosystemets evne til at absorbere affaldsstrømmene og forbrændingsprodukterne. Vi skal sige farvel til oliens tidsalder - det er vi simpelthen nødt til - men det kræver en ændring, og derfor er det også nødvendigt med et lederskab, der tager sigte på ændring. Vi må ikke acceptere den passivitet, som mange nationale regeringer udviser med hensyn til systemet, for det ville være at tage alting for givet. Det er nemlig givet på forhånd, at oliepriserne vil stige endnu mere, for i betragtning af den aktuelle efterspørgsel er der ingen grund til, at prisen skulle falde.

Vi skal handle med det samme og starte med at gøre en indsats på de punkter, der er blevet nævnt før, nemlig besparelser, effektivitet og diversificerede energikilder. Vi skal navnlig koncentrere os om de vedvarende energikilder, som er dem, der gør det muligt for os at holde det løfte, vi har givet de nye generationer. Lederskabet indebærer desuden, at vi skal være i stand til også at lede processen ud fra et kulturelt synspunkt, og det er netop, fordi vi kan skabe en egentlig ændring i efterspørgslen ved hjælp af en sådan kulturændring.

Det skal vi ikke gøre på grund af strenghed eller nøjsomhed, men fordi vi kan skabe et bedre samfund ved at tage vidensamfundet alvorligt. Det skal vi gøre systematisk, og det er det lederskabsløfte, vi skal aflægge.

  Satu Hassi (Verts/ALE). - (FI) Hr. formand, den hastige olieprisstigning har fået alle til at indse, at olien ikke varer evigt. Det har været indlysende for tænkende mennesker i lang tid og senest efter fremkomsten af oliegeologers analyser af forholdet mellem olieefterspørgslen og væksten i den årlige olieproduktion.

Nu skal vi koncentrere os om at udvikle rene alternativer med en bæredygtig fremtid - f.eks. i form af vedvarende energi og forbedret energieffektivitet. Det er dumt at øde midler bort på fossile brændstofalternativer, der er endnu mere beskidte end olie - som f.eks. flydende brændsler fremstillet af kul eller olieskifer.

Som min kollega hr. Turmes sagde, bruges der mest olie til transport. Derfor skal vi genoverveje vores transportsystem. Som med biobrændstoffer skal vi også forsøge at udvikle den offentlige transport. I EU-finansierede kommunikationsinvesteringsprojekter skal der være større vægt på jernbaner end nogensinde tidligere.

  Dimitrios Papadimoulis (GUE/NGL). - (EL) Hr. formand, jeg beklager at måtte sige det, men selv om oliekrisen nu har varet et år, er Kommissionens reaktion, for at sige det mildt, slap, mens Rådets er ikke-eksisterende. I dag har vi endnu en gang hørt på pæne erklæringer, som imidlertid ikke følges op af ledsagende foranstaltninger. Det er tegn på manglende overblik.

Hvis jeg spørger, om der er truffet gennemgribende foranstaltninger for at mindske afhængigheden af olie, om man har forsøgt at finde løsninger inden for den energiintensive transportsektor, som står for 70 % af det samlede forbrug i produktionen, er svaret desværre nej.

Konklusionen er, at olieprisstigningerne sammen med de naturkatastrofer, der - i høj grad - skyldes det tankeløse forbrug af fossile brændstoffer, kræver, at vi opgiver en energiintensiv vækstmodel og hurtigt udvikler alternative energiformer. Men for at det kan lykkes, har vi brug for penge, og desværre tager både Rådet og Kommissionen afstand fra idéen om en ekstraordinær afgift på brændstof, som kan finansiere denne investering i fremtiden.

  Liam Aylward (UEN). - (EN) Hr. formand, jeg glæder mig over det, som Rådet og Kommissionen har sagt, men virkeligheden i dag er den, at der er en konstant stigende efterspørgsel efter fossile brændstoffer. I de kommende år vil alene kinesernes krav stige til et helt uhørt niveau. Med tiden vil de konkurrere direkte med USA om stadigt mindre forsyninger, hvilket er en uhyggelig tanke, og som vi ved, svinder de fossile brændstoffer hurtigt ind.

Alternative energikilder er helt afgørende for vores fremtid. Hvad skal der til, for at vi tager det alvorligt? Bioethanol er en af disse kilder. Kommissionen erkender betydningen af denne industri og det faktum, at visse landbrugsprodukter inklusive sukker kan anvendes til fremstilling af bioethanol.

I øjeblikket bidrager Kommissionen økonomisk til oprettelsen af europæiske biobrændstofprojekter. Desværre er medlemsstaternes optagelse og anvendelse af disse midler fortsat beskæmmende lav.

Der bliver mere jord tilgængelig til alternativ anvendelse som resultat af midtvejsevalueringen af den fælles landbrugspolitik. Vores landbrugere, der er landmiljøets vogtere, kan og vil yde et stort bidrag til bekæmpelsen af klimaændringer gennem en alternativ anvendelse af landbrugsjorden til fremstilling af alternative eller vedvarende energikilder. Er det ikke på tide, at vi tager det alvorligt?

  Luca Romagnoli (NI). - (IT) Hr. formand, kære kolleger, når vi taler om olie, burde vi gøre os nogle tanker om EU's udenrigspolitik og vores grundlæggende godkendelse af den aggressive politik, som går ud på at stjæle energiressourcer og vigtige råvarer, og som de multinationale selskaber og USA praktiserer.

Alt det, som på den ene side skaber rigdom, og som på den anden side gør ressourcernes retmæssige ejere fattigere, bliver straks et mål for det tyveri fra den finansielle og politiske ledelses side, som jeg lige nævnte. Er der ingen, der vil tale om en nedsættelse af momsen eller afgifterne, og hvad kan vi så gøre for at befri vores befolkninger fra det åg, som afhængigheden af ikke-europæiske interesser udgør?

1. Nationalisere ressourcerne; 2. styrke de politiske og økonomiske forbindelser med producentlandene og blive deres privilegerede dialogpartnere; 3. holde op med at støtte eller bifalde USA's udenrigspolitik; 4. befri de europæiske forskningsorganer, der arbejder med alternative energikilder, og navnlig biomasse, geotermisk energi og alle andre vedvarende energikilder, fra afpresning og tvang; 5. overvåge de priser, som olieselskaberne sætter i de forskellige EU-lande.

  Christoph Konrad (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, kære kolleger, det er vigtigt at understrege, at PPE-Gruppen også går ind for alternativ energi, for fremme af alternativ energi og også for, at denne energi skal gøres konkurrencedygtig. Det kan ikke være rigtigt, at den skal blive ved med at modtage støtte. Vi skal gøre denne alternative energi konkurrencedygtig.

Når jeg lytter til debatten her i Parlamentet, må jeg konstatere, at der også på dette punkt er mange medlemmer, der har stor tiltro til staten. Her taler man om, at staten skal gribe ind, og her glemmer man faktisk også, at oliepriserne jo stadig følger markedet i et konkurrencesamfund. Der er først og fremmest tale om markedspriser. Det er vi nødt til at acceptere. Vi ved jo alle, at en del af problemet, i sidste ende, også er raffinaderiernes kapacitet, der er for lille for øjeblikket. Situationen vil ændre sig.

Men hvis der er lande i Europa som f.eks. Tyskland, der har en afgift på over 70 % på benzinpriserne på tankstationerne, så må vi som parlamentsmedlemmer appellere til de nationale regeringer om at gøre noget ad hoc for at give borgerne i netop de lande, der har høje afgifter, noget tilbage, så vi kan bevare mobiliteten i dette arbejdssamfund. Det er først og fremmest et krav, der også skal tages op på politisk plan. Man kan ikke skælde ud på markederne og selv være ansvarlig for 70 % af prisen. Det ville være at give de forkerte ansvaret. Derfor gør vi klogt i at understrege, at staten skal støtte de alternative energikilder - i moderat omfang - men at vi også bør satse på nye teknologier. Her er der en række muligheder, f.eks. hybridsystemer og andet. Men her bør vi være moderate og bruge vores sunde fornuft frem for at fokusere på ideologi.

  Reino Paasilinna (PSE). - (FI) Hr. formand, Rusland øger samarbejdet med OPEC. Olieproducenternes kartel bliver mere magtfuldt end nogensinde tidligere. Effekten af håb og handlinger vedrørende udviklingen af vedvarende energikilder viser sig ikke tilstrækkeligt hurtigt. Olieprisen er fortsat høj, mens Europa bliver stadigt mere afhængigt og kriseramt.

Mens vinden tager til i styrke på ét kontinent, kaster Europa sig direkte ud i krisen. I USA satte vind og vand en tiendedel af olieraffineringsaktiviteterne i stå, men prisen steg med 40 %. Der bliver flere kriser i fremtiden, da olieefterspørgslen og olieforsyningen er meget tæt forbundet. Virksomhedernes profit bør bruges til udvikling af bæredygtige alternative energiformer. Det vil give et fald i efterspørgslen, og i stedet vil der komme forskning, biomasse og alternativer.

Vi har imidlertid ikke forsøgt at udarbejde love til begrænsning af børsspillet, der - som min kollega hr. Goebbels sagde - hæver priserne, eller love til formindskning af den sociale ulighed som følge af olie. Er formandskabet, der også står i spidsen for G8, villig til at afholde et topmøde mellem de vigtigste forbrugere og sælgere snarest muligt og inden olieministrenes konference næste forår? Vi bør stabilisere oliepriserne.

Endelig, hr. kommissær Piebalgs, hvordan er situationen vedrørende energidialogen mellem EU og Rusland? Sker der fremskridt?

  Roberto Musacchio (GUE/NGL). - (IT) Hr. formand, kære kolleger, vores debat i dag om olieproblemet betyder, at vi taler om den aktuelle situations vanskeligheder - lige fra krigene til udtømningen af de ikke-vedvarende energikilder og miljøskaderne - og at vi beslutter, om fremtiden skal være anderledes, eller om der ikke skal være nogen fremtid overhovedet.

Det står efterhånden klart, at oliekrisen ikke er konjunkturbetinget, men hænger sammen med, at de nuværende sociale og geopolitiske systemer og udviklingsmodellerne ikke længere er gyldige. Hvis der skal findes en løsning, kræver det retfærdighed, fordeling af rigdommen, nye udviklingsmønstre og nye energipolitikker, der bygger på effektivitet og på rene, sikre og vedvarende energikilder, hvilket er det modsatte af kul og atomenergi. Fred, retfærdighed og miljøhensyn er de eneste beslutninger, der er fremtid i. Dem skal vi føre ud i livet ved hjælp af konkrete politikker, som ikke er overladt til markedet, men som sker ved hjælp af nye politiske beslutninger og nye offentlige indgreb.

  Luis de Grandes Pascual (PPE-DE). - (ES) Hr. formand, hr. energikommissær, tak for Deres tilstedeværelse, som er meget belejlig. Fra EU's side kom der et enstemmigt klageråb om behovet for at tackle problemet de stigende olieprisers barske realitet. Situationen var forudsigelig, men virkeligheden har været meget hårdere end forventet. Faktum er, at forudsigelserne er blevet fordoblet, og råoliepriserne har stor indvirkning på den økonomiske vækst og de europæiske borgeres velfærd.

Diagnosen er den samme, og opskrifterne til at lindre den makroøkonomiske ubalance i en kontekst med stigende oliepriser ligner hinanden meget. Jeg siger ikke, at det er dårligt, at analyserne er sammenfaldende, men at der er tale om frivillige mellem- og langsigtede løsninger, der er utilstrækkelige på kort sigt.

Jeg vil ikke spilde den tid, jeg på den anden side heller ikke har, på floskler. Jeg vil tværtimod fra Transport- og Turismeudvalgets side henlede opmærksomheden på den ekstreme situation, som landtransportsektoren er havnet i, ikke konjunkturmæssigt, men strukturelt, og som det er vanskeligt at løse.

Vi er enige med de af staternes handlinger, der går ud på at træffe foranstaltninger med henblik på at lette overgangen til mere effektive transportformer. Vi er enige i, at der skal træffes foranstaltninger med henblik på at få en mere effektiv brug af de forskellige transportmåder, og endelig er vi enige i, at der skal træffes foranstaltninger, der forbedrer køretøjernes energiudnyttelse. Men når det er sagt, tror jeg, at De deler min opfattelse af, at det på kort sigt ikke er muligt at ændre virkeligheden, og i, at det især er transportsektoren, der er hårdt ramt af denne situation, idet den er meget afhængig af udviklingen i efterspørgslen og offer for svingningerne i oliepriserne.

De konstante olieprisstigninger har betydet en stor vækst i virksomhedernes driftsomkostninger og sat sektoren i en situation, hvor den er helt magtesløs, da den ikke kan lægge prisstigningerne over på dens serviceydelser. Uanset vedtagelsen af de generelle foranstaltninger, som vi er enige i, mener vi derfor, at Kommissionen sammen med medlemsstaterne bør undersøge foranstaltninger, der gør det muligt at harmonisere beskatningen af olie til professionelt brug i nedadgående retning og ændre skatten, som har alvorlig indflydelse på beskæftigelsen.

  Ewa Hedkvist Petersen (PSE). - (SV) Hr. formand, hr. formand for Rådet og hr. kommissær, som det er blevet sagt her, så tegner transportsektoren sig for den absolut største andel af det samlede olieforbrug i EU. Vi er alle utroligt afhængige af olie til at transportere varer og til at befordre os, da vejtransport er så dominerende.

Det her har vi og industrien vidst i længere tid, men bevidstheden har ikke ført til handling. Vi skal nu sadle om og påbegynde arbejdet med at producere vedvarende energikilder og brændstoffer. Men man kan også se positive tendenser, nemlig øget bevidsthed og krav fra bilbranchen i USA efter Katrina om, at præsidenten skal indkalde til et topmøde om mulighederne for at udvikle alternative brændstoffer. De store bilproducenter siger også, at USA skal mindske afhængigheden af benzin. Vi skal benytte os af denne bevidsthed og skabe forudsætninger i vores samfund og i EU, og det er jo det, vi som politikere kan gøre. På transportområdet skal vi forske i nye vedvarende brændstoffer, f.eks. satse på syntetisk diesel. Vi skal fremme alternative brændstoffer såsom ethanol. Vi skal forny køretøjsparken, og her skal vi gøre forholdsvis meget, forholdsvis hurtigt. Vi skal også satse på alternative transportformer.

Vi har talt om jernbaner i dag og besluttet at udvikle jernbanetrafikken. Det er vigtigt, men ved gennemgangen af hvidbogen skal vi også skrive mere og tage flere beslutninger om alternative brændstoffer og fornyelse af bilparken.

  Carmen Fraga Estévez (PPE-DE). - (ES) Hr. formand, jeg vil gerne tale om en sektor, der er særlig berørt af situationen, nemlig fiskerisektoren. Jeg er enig med Kommissionen i, at det er nødvendigt at udarbejde en handlingsplan på mellemlang og lang sigt, som gør det muligt for flåden at tackle en situation, der selvfølgelig er strukturel og ikke konjunkturbestemt, selv om jeg også er nødt til at sige helt klart, at jeg ikke benægter, at nogle af de energibesparende løsninger, som Generaldirektoratet for Fiskeri foreslår, f.eks. ophugning af fællesskabsflåden, foruroliger mange af os.

Jeg synes, at vi, mens vi forbereder fremtiden, skal være opmærksomme på nutiden, for flåden er allerede i en fortvivlende situation, og vi er ikke blevet overbevist af de kortsigtede foranstaltninger, der blev foreslået på sidste fiskeriministerrådsmøde.

Det midlertidige stop for FIUF-fondene er ikke blevet udformet til at klare denne type kriser, for regeringerne har desuden allerede forpligtet midlerne, og omplaceringer er problematiske. Kommissær Borgs meddelelse om en forøgelse af minimumsstøtten klarer heller ikke problemet, for vi er nødt til at vente ni måneder på, at det bliver løst, og på, at der kommer en ny fællesskabslovgivning.

Det betyder, at mange medlemsstater forsøger at hjælpe deres sektor så godt, de kan, hvilket også medfører konkurrenceforvridning. Vi gentager derfor over for Kommissionen, der her er repræsenteret ved energikommissæren, den anmodning, vi kom med for et år siden for at gøre det muligt for fiskerisektoren at komme ud af denne krise, og som består i at lancere en mekanisme, der kan udløses automatisk, når der forekommer pludselige eller fortsatte stigninger i brændstofprisen, og som burde aktiveres, før fiskerivirksomhederne begynder at gå fallit på stribe.

  Mechtild Rothe (PSE). - (DE) Hr. formand, kære kolleger, hr. minister, hr. kommissær, der findes en række vigtige svar på den aktuelle oliekrise. Jeg er dog inderst inde overbevist om, at det eneste rigtige svar på lang sigt er at overvinde afhængigheden af olie, en energikilde, der måske kun er til rådighed i 40-60 år endnu, og som er modtagelig for kriser, der bliver dyrere i takt med, at ressourcerne bliver mere knappe. Vi ser altså, at det er oplagt at søge alternativer.

Først og fremmest skal der fokus på energibesparelse. Undersøgelser viser, at vi kan spare 14 % på trafikområdet og 20 % på bygningsområdet - og det uden at give køb på komforten. Mit indtrængende ønske retter sig mod rådsformandskabet. Hr. minister, jeg håber virkelig, at det i netop denne vanskelige situation vil lykkes os at nå frem til et fornuftigt og bæredygtigt kompromis for direktivet om energieffektivitet og tjenesteydelser på energiområdet.

Hvad angår vedvarende energikilder, har vi gjort meget i EU, men der er stadig meget at gøre. Knap halvdelen af energieproduktionen går til varme, en stor del heraf kommer fra olie. Netop her ser vi, at markedspenetrationen ikke når sit potentiale. Derfor min indtrængende bøn, hr. kommissær, om virkelig at fremlægge et passende direktiv, der fastlægger nogle klare mål, der fører til passende foranstaltninger i medlemsstaterne.

  Paul Rübig (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, vi befinder os for øjeblikket i en meget utilfredsstillende situation med hensyn til oliepriser.

På den ene side betaler forbrugerne meget høje priser, på den anden side har vi de såkaldte windfall profits, ikke kun på olieområdet, men også på andre energiområder. Det er efter min mening en del af ansvaret, at man diskuterer, hvad firmaer bedst kan gøre med disse windfall profits, og især også hvad de lande, der nyder størst gavn af dem, kan gøre med afgifterne.

Det første punkt skal være, at pengene ikke må investeres i andre områder. Måske skal Kommissionen udarbejde en handlingsplan til et spørgeskema for, hvordan firmaerne og især også nationalstaterne bedst anvender de penge, der strømmer ind i kassen her. Der kunne evt. startes en slags benchmark- og best practice-projekt, så pengene bliver brugt på forskning og udvikling, effektiviseringsforanstaltninger og afgiftslempelser - ikke i forbindelse med forbrug, men derimod inden for investeringer - i forbindelse med virksomhedsflytninger og CIP-programmet.

På dette område viser der sig en helt ny mulighed for at slå ind på en ny vej. Jeg tror, vi kunne samle eksempler på, hvordan man bedst får hånd om tingene i nationalstaterne - og måske også på internationalt plan.

Det andet store punkt er, at der for øjeblikket bliver faktureret i dollars. Det er måske meget gunstigt for os for øjeblikket. Men det kan også blive det modsatte, nemlig hvis priserne fortsætter med at stige, og dollaren bevæger sig i den anden retning. Derfor bør man virkelig overveje med hensyn til ikke-OPEC-landene, om man ikke kunne skabe et særskilt euroområde på energiområdet eller anspore til, at der skabes et euroområde, fordi det også giver en vis stabilitet og uafhængighed.

Det sidste punkt er, at vi med hensyn til Hedge-fondene har brug for egenkapitalbestemmelser, ansvarsbetingelser, der skal overholdes, og i sidste ende også gennemsigtighed med henblik på at forhindre unødvendig spekulation på markedet fremover.

  Riitta Myller (PSE). - (FI) Hr. formand, jeg støtter dem, der har indset, at olieafhængigheden skal bringes til ophør gennem en målbevidst indsats for at investere i vedvarende energikilder og energibesparelse. EU bør støtte fremstødet inden for nye miljøvenlige teknologier. Disse fornyelser kan ikke blot medvirke til at gøre os mere selvforsynende med energi, men de kan også forbedre luftkvaliteten og reducere drivhusgasemissionerne.

Mange af de vedvarende energikilder, der hjælper med at bevare miljøet, er allerede inden for vores rækkevidde. Biomasse kan anvendes på forskellig vis til opvarmning, til elproduktion og som brændstof. Indtil videre er det den eneste vedvarende energikilde, der kan bruges som erstatning for flydende transportbrændsler. EU bør opstille ambitiøse mål for at reducere olieafhængigheden og øge besparelserne. Vedvarende energikilder bør tegne sig for mindst 25 % af EU's samlede energiforbrug i 2020.

  Ján Hudacký (PPE-DE). - (SK) Den aktuelle energisituation som følge af primært oliekrisen tvinger os til at finde en hurtig løsning. Det er vigtigt at udnytte råolien på den mest effektive måde. Der kan ikke herske nogen tvivl om, at EU's indsats på dette område også skal omfatte tiltag for snarest muligt at ophøre med at bruge råolie til elproduktion. Tiden er inde til at diskutere dette spørgsmål åbent.

Atomkraft er en langt mere effektiv erstatning for råolie både med hensyn til tilgængelig produktionskapacitet og miljøbeskyttelse. Inden for atomkraft anvender man de allernyeste teknologier med høje sikkerhedsstandarder. Det er tilmed en ren energikilde uden CO2-emissioner. Der er også fundet en sikker løsning på problemet med nukleart affald, som modstanderne af atomkraft ofte nævner. Investeringer i forskning i sikker genanvendelse af nukleart affald og videreudvikling af nye teknologier, som EU også kan fremme ved at give adgang til det syvende rammeprogram, vil snart eliminere enhver tvivl vedrørende sikkerheden på atomkraftværker.

På den anden side ønsker jeg ikke at bagatellisere betydningen af andre alternative elenergikilder - i særdeleshed kilder uden CO2-emissioner. I lyset af den alvorlige aktuelle energisituation er det imidlertid nødvendigt at anvende den eneste fornuftige og hensigtsmæssig løsning: en tilbagevenden til atomkraft gennem opførelse af ny produktionskapacitet.

  Mia De Vits (PSE). - (NL) Hr. kommissær, for at afbøde de direkte følger af olieprisstigningen er det ikke tilstrækkeligt kun at komme med langtidsløsninger. Vi forventer af Kommissionen, at den spiller en koordinerende og ledende rolle, også for foranstaltninger på kort sigt. De, som er ofre for den dyre olie, er befolkningen, især de svage og dem med de laveste indkomster. Det er op til hvert enkelt land at træffe foranstaltninger for at løse disse problemer, men Kommissionen kan påtage sig koordineringen af foranstaltningerne ved f.eks. at tillade en lavere moms på det område, hvor den har beføjelser. Kommissionen er også skeptisk over for støtte til sektorer, som er ramt af den høje oliepris, især transportsektoren, men ligeledes fiskerisektoren. Også her kunne Kommissionen spille en vigtig koordinerende rolle ved overgangen til energivenligt apparatur. Mange fiskere, hr. kommissær, mangler finansielle midler til at dække disse omkostninger, og derfor vil jeg bede Dem om at øge støtten for at gennemføre denne omstilling.

  Alejo Vidal-Quadras Roca (PPE-DE). - (ES) Hr. formand, hr. kommissær, hr. formand for Rådet, jeg vil begynde med at lykønske energikommissæren for hans hurtige reaktion på olieprisernes ekstreme og nylige himmelflugt i form af denne plan, som han i dag har forklaret os hovedlinjerne i, og hvis grundlag og konkrete foranstaltninger jeg er helt enig i.

Råolieprisen steg med 50 % sidste år, og denne stigning har givet sig udslag i en betydelig forværring af vores økonomiske konkurrenceevne. Der er derfor mange regeringer, der er udsat for et stærkt pres for at reducere skatten på olie inden for visse transportsektorer. Men som kommissæren allerede med rette har sagt, er det ikke løsningen. Ud over at skabe forvridninger på markedet og problemer med reglerne om statsstøtte åbner det døren for mulige stigninger i forbruget og for fremtidige stigninger i prisen på en tønde olie.

Vi skal vedtage de foranstaltninger, som kommissæren påpegede i planen, dvs. at tilskynde markant til brug af vedvarende energi og til en forbedret udnyttelse, forøge raffineringskapaciteten, bekæmpe spekulative bevægelser, overveje atomkraft som en absolut nødvendig mulighed i sikkerheds- og forsyningsstrategien og øge anvendelsen af biobrændstoffer. Vi diskuterer i dag en krise, men vi bør uddrage tilstrækkelig kraft heraf til at kunne udforme vores fremtid på intelligent vis.

Jeg vil ikke slutte uden at anmode Rådet, hvis repræsentant for øjeblikket studerer et papir med meget stor interesse, om alvorligt at overveje virkningerne af den uacceptable reduktion af midlerne til teknologisk forskning og innovation i det syvende rammeprogram i betragtning af de nuværende omstændigheder.

  Antolín Sánchez Presedo (PSE). - (ES) Hr. formand, energisystemet er af vital og global betydning. De foranstaltninger, der træffes i EU med henblik på at lindre prisstigningerne, bør koordineres, og de skal være i overensstemmelse med vores multilaterale forpligtelser.

Det er nødvendigt at opnå mere gennemsigtighed og balance i prisdannelsen ved at forfølge spekulativ adfærd, forhindre de store operatørers misbrug og undgå forvridende offentlige tiltag. Vi skal gøre det globale system mere rationelt og effektivt og undgå energispild, som vi alle betaler for. USA anvender 50 % mere energi pr. dollar af deres BNP end EU.

Vi skal reducere forskellene i miljølovgivningerne, der er kommet til udtryk i USA i forbindelse med de nylige orkaner, opmuntre virksomhederne til at opbygge større lagre og fremme nye investeringer.

Vi skal tage skridt hen imod en ny energimodel ved hjælp af transportinnovation, udvikling af teknologier til karbonatfjernelse og diversificering og udvikling af vedvarende energi samt ved hjælp af et stabilt og vedvarende internationalt samarbejde.

  Peter Liese (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, kære hr. kommissær, kære kolleger, jeg tilslutter mig dem, der har takket kommissær Piebalgs for hans aktive og sammenhængende strategi og udtrykt deres anerkendelse.

Nu vil jeg tale om vedvarende energikilder, ikke fordi jeg tror, de er den eneste løsning på problemet, men fordi jeg har et særligt ansvar som skyggeordfører for min gruppe. Det er rigtigt: Vedvarende energikilder er en del af svaret på de høje oliepriser. Men jeg mener også, det er en vigtig faktor, at vi i Europa og medlemsstaterne ikke altid har haft de rigtige prioriteter inden for vedvarende energi.

Vi har et direktiv og aktiviteter på elområdet. Vi har noget færre aktiviteter inden for biobrændstoffer. Men vi har ingen sammenhængende europæisk strategi til fremme af vedvarende energi inden for opvarmning og køling, selv om det er her, afhængigheden af olie og gas er mest udpræget. Hvorfor det forholder sig sådan, ved vi også, og det skyldes, at mange, der støtter den vedvarende energi, kun ser den som en modsætning til kernekraft. Men jeg spørger mig selv, om det virkelig er det vigtigste at komme væk fra kernekraften. Er det ikke langt vigtigere at begrænse afhængigheden af olie og gas og få så godt styr på følgerne af klimaforandringerne som muligt?

Nu kan man sige, at man skal gøre det ene, og det er absolut nødvendigt at gøre det andet. Men det er ikke helt så enkelt, når man kun har begrænsede midler. Vi har f.eks. i Tyskland en lov om vedvarende energi, ifølge hvilken vi investerer 50 cent pr. kilowatt-time i fotovoltaik. I de kommende år bliver det til i alt 3 milliarder euro til dette område. Pengene mangler naturligvis andre steder.

Vi må forstå, at vi for hver euro, vi anvender inden for opvarmning og køling, f.eks. opvarmning på basis af biomasse, varmepumper eller solvarmeelektricitet, sparer 45 gange så meget CO2 og 45 gange så mange fossile råstoffer. Derfor er tiden inde til nye prioriteter.

  Péter Olajos (PPE-DE). - (HU) Hr. formand, selv om prisen på råolie er tredoblet på verdensmarkedet inden for de seneste tre år, synes menneskenes umættelige sult efter energi ikke at være dæmpet. Endvidere får den økonomiske effekt af årets naturkatastrofer alarmklokkerne til at ringe i vores benzinbaserede samfund. Størstedelen af medlemsstaterne er afhængige af energikilder fra fjerntliggende egne og lande, hvilket giver afhængighed af mindre demokratiske lande. Hvis ikke vi handler tilstrækkeligt hurtigt, er vi nødt til at gå tilbage til mere forurenende brændstoftyper, når vi løber tør for ren olie og gas, hvilket vil skade miljøet endnu mere. Derfor glæder jeg mig meget over Kommissionens fempunktsprogram og i særdeleshed over kapitlerne om energieffektivitet og brugen af alternative energikilder.

Vi skal reducere olieforbruget til energiproduktion - specielt på transportområdet. Det relevante direktiv skal følges mere præcist for at fremme biobrændstoffer. Tjenesteudbydere og forbrugere skal tilskyndes gennem præferenceskatter og administrative foranstaltninger. Det er utroligt vigtigt at støtte den europæiske forskning i ikke-oliebaseret energiproduktion både på fællesskabsplan og medlemsstatsplan. Vi skal både støtte nanoteknologi i solenergisektoren, bioteknologi i biobrændstofsektoren, MOX i kerneenergisektoren og ITER inden for termonuklear energiproduktion, da de alle har stor betydning for både miljøet og økonomien, og da en sådan støtte er uundværlig, hvis vi skal standse alarmklokkerne. Det er godt nyt, at store olieforbrugende og miljøforurenende lande som f.eks. USA, Kina, Indien, Australien, Japan og Sydkorea underskrev en "mod Kyoto-aftale" i Laos i juni i år med henblik på at udvikle og fremme renere energityper og teknologier, da der skal findes en global løsning på et globalt problem.

  Ivo Belet (PPE-DE). - (NL) Hr. formand, hr. kommissær, dyr olie er naturligvis den bedste tilskyndelse for både myndighederne, industrien og forbrugerne til at søge alternativer, og vi støtter selvfølgelig uforbeholdent de initiativer, som De har udviklet på dette område i de seneste uger. På længere sigt er det alt sammen udmærket, men som det allerede er sagt her i eftermiddag, risikerer på kort sigt utallige familier, enlige, ældre og unge i de kommende måneder bogstavelig talt at blive sat ud i kulden, fordi de simpelthen ikke længere kan betale deres varmeregning, hr. kommissær. Jeg er bange for, at Kommissionen med sin konsekvente, men også barske holdning er for lidt opmærksom på dette.

I mellemtiden træffer forskellige nationale regeringer alle mulige foranstaltninger, om end i spredt orden. Den belgiske regering agter f.eks. at betale noget af fyringsolien tilbage for at dulme smerterne, men sådanne indgreb løser naturligvis ikke de mange menneskers truende, akutte opvarmningsproblemer. Derfor opfordrer jeg Dem til omsider at gøre noget på kort sigt. En midlertidig momsnedsættelse for fyringsolie er måske ikke så dårlig en idé. Jeg ved, at De ikke støtter det, men det drejer sig om en social foranstaltning, hr. kommissær. De kunne på noget længere sigt måske også arbejde på at indføre en slags rammer, jeg mener ikke blot en minimumssats, men også en maksimumssats. Altså en nedre grænse og en øvre grænse, som medlemsstaterne bør holde sig inden for. På den måde kan vi gøre noget, hr. kommissær, ved de store, latterlige prisforskelle mellem medlemsstaterne.

Fyringsolie, gas og elektricitet er alt sammen midler til opvarmning af huse og absolut ikke luksusvarer. De er livsnødvendige, og De ved bedre end jeg, at en stor del af prisen går til moms og afgifter til staten. Der er derfor absolut muligheder for at gøre noget strukturelt, i hvert fald på kort sigt.

Hr. kommissær, til sidst vil jeg sige, at De selvfølgelig skal beskytte EU's interesser på længere sigt, men De kunne dog på kort sigt gøre en meget flot gestus, navnlig for alle de sårbare familier, som risikerer at komme i vanskeligheder i de kommende uger.

  Ivo Strejček (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, jeg har nogle få bemærkninger, som nogle måske vil finde kætterske.

Efter min mening bør EU starte en international politisk debat, der kan bane vejen for investeringer i udviklingslandene. Fordelene herved er indlysende: Store europæiske virksomheder vil bidrage med finansielle midler til udviklingslandene, samtidig med at Europa kan nyde godt af den billigere olie fra disse lande og medvirke til at hæve deres levestandard.

Fra en økonomisk synsvinkel bør vi lade markedet fungere uden regulering, begrænsning eller andre byrder. Vi skal holde op med at drømme om vedvarende energikilder, der kan løse alle problemer, og i stedet være realistiske. Vi skal ikke forsøge at påvirke oliepriserne kunstigt. Den eneste mulige løsning er at lade markedet virke. Markedskræfterne vil ifølge reglerne om udbud og efterspørgsel selv genskabe en balance mellem anordninger med et højt forbrug og den naturlige og forbrugervenlige udvikling af helt nye produkter.

Vi skal ikke øge bestræbelserne på at opnå en skatteharmonisering på overstatsligt niveau, og vi skal ikke fremme skattemæssige incitamenter, der vil resultere i lavere beskatningsrater for individuelle segmenter af energi- eller olieindustrien.

  Douglas Alexander, formand for Rådet. - (EN) Hr. formand, jeg takker alle de ærede medlemmer for deres indlæg. Jeg er opmærksom på tiden, men jeg vil forsøge at kommentere nogle af de indlæg, der er fremsat under denne meget nyttige og aktuelle forhandling.

Hr. Chichester indledte forhandlingen med en klar opfordring til at bevare den nationale beskatning, og han opfordrede til en velovervejet reaktion på den aktuelle situation. Jeg har nogen sympati for hans synspunkter.

Hr. Swoboda gentog nogle punkter, jeg havde fremsat tidligere om at sikre gennemsigtighed i forhold til de internationale oliemarkeders virkemåde. Fru Hall spurgte til direktivet om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester. Jeg kan forsikre hende om, at medlemsstaterne og Parlamentet arbejder hårdt for at finde kompromiser i de spørgsmål, hvor der fortsat er divergens mellem Rådet og Parlamentet. Vi håber, at alle institutionerne vil tage konstruktivt del i en proces for at sikre et direktiv, der har stor betydning for os alle.

Hr. Turmes rejste mere vidtgående spørgsmål om miljømæssig bæredygtighed. Jeg har lige nævnt direktivet om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester. Han nævnte imidlertid også, hvad han kaldte "en aftale om vejafgifter baseret på den schweiziske model". Hvis han dermed mener Euro-vignetten, vil jeg redegøre for formandskabets holdning. Som formandskab vil vi gøre en reel indsats for at sikre en forhandlet aftale med Europa-Parlamentet under andenbehandlingen. Jeg vil imidlertid understrege i den nuværende fase, at den aftale, der blev indgået den 5. april i Rådet (transportministrene), repræsenterer en fin balance og et vanskeligt kompromis, så der er begrænsede muligheder for yderligere ændringer i lyset af de beslutninger, der blev truffet i den fase.

Hr. Kozlík glædede sig over de foranstaltninger, der allerede er truffet i forhold til oliechok, samt over det større samarbejde, der er indledt med OPEC. I spørgsmålet om investeringer i raffineringskapacitet er det vigtigt at erkende, at de allerede forekommer, men at priserne sender et signal om, at der er brug for endnu større investeringer i hele oliesektoren og dermed også i raffineringskapacitet. Der er brug for større gennemsigtighed og bedre investeringsklimaer for at fremme de nødvendige investeringer, som vi har argumenteret for.

Hr. Goebbels var en varm fortaler for brintomdannelse og større gennemsigtighed, og det punkt har jeg allerede berørt.

Med hensyn til det mere generelle spørgsmål om de handlendes spekulation er det vanskeligt at vide, præcist hvilken betydning denne spekulation har haft for priserne. Jeg vil imidlertid nævne analysen fra IMF i den seneste udgave af World Economic Outlook, ifølge hvilken spekulation følger bevægelserne i oliepriserne, hvorved der stilles spørgsmålstegn ved, om spekulation virkelig har været den primære drivkraft bag de nuværende høje priser.

Hr. Prodi fandt det uacceptabelt, at vi intet gør. Jeg håber, at mine bemærkninger og kommissærens bemærkninger ved starten af disse forhandlinger har kunnet overbevise ham om, at der nu og fremover træffes foranstaltninger i denne henseende.

Hr. Hassi stillede spørgsmål vedrørende forsyningernes bæredygtighed. Ifølge Det Internationale Energiagenturs World Energy Outlook fra 2004 viser de fleste beregninger, at de påviste oliereserver kan opfylde den forventede globale efterspørgsel i de næste tre årtier, og at den globale olieproduktion ikke vil toppe før år 2030, hvis de nødvendige investeringer - hvilket er en vigtig pointe - gennemføres. Som jeg nævnte i mine indledende bemærkninger, består den vigtigste udfordring nu i at skabe det rette klima for en sådan investering.

Hr. Papadimoulis nævnte en række punkter. Med al respekt er jeg uenig i hans synspunkter om, hvorvidt det er nødvendigt eller hensigtsmæssigt for Rådet at forsøge at indføre en EU-dækkende skat under de nuværende omstændigheder.

Hr. Aylward rejste spørgsmålet om den fælles landbrugspolitik. Det britiske formandskab har aldrig været modstander af at diskutere denne politik, men med al respekt ville det måske være mere passende at diskutere de mere vidtgående aspekter af hans indlæg i andre fora.

Hr. Romagnoli rejste også en række interessante spørgsmål - bl.a. vedrørende USA's udenrigspolitik. Da jeg kun har fem minutter til at afslutte denne forhandling, er det her nok ikke det rette tidspunkt at gå i dybden med disse emner.

Hr. Konrad rejste spørgsmålet om raffineringskapacitet. Jeg vil henvise ham til det, jeg sagde i starten og for et øjeblik siden.

Hr. Paasilinna rejste det vigtige spørgsmål om forholdet til Rusland. Her vil jeg atter med al respekt henvise til det faktum, at jeg i mine indledende bemærkninger understregede, at det er en energidialog - hvilket kommissæren måske vil vende tilbage til - og at der er en fortsat dialog mellem Rusland og EU under vores formandskab, ikke kun om energi men om en lang række sager.

Fru Fraga Estévez rejste vigtige vidtrækkende spørgsmål vedrørende fiskeripolitikken, og hertil har jeg samme kommentar som i forbindelse med den fælles landbrugspolitik. Skønt jeg er opmærksom på, at fiskerisamfundene i øjeblikket lider under de højere oliepriser, er der mange andre fora, hvor der kan afholdes en mere ærlig og omfattende debat om den fælles fiskeripolitiks fremtid.

Fru Rothe rejste spørgsmålet om direktivet om energi og effektivitet, og det håber jeg atter, at jeg har kommenteret tilstrækkeligt i mine bemærkninger. Hr. Rübig rejste en række punkter i forbindelse med de nye muligheder, som han nævnte. Jeg skal være den første til at indrømme, at markederne f.eks. inden for motorkøretøjsindustrien finder deres egne løsninger - f.eks. med væksten i hybridbiler, der får en stigende markedsandel i en række europæiske lande.

Fru Myller var en varm fortaler for vedvarende teknologi, og jeg sympatiserer meget hermed. Hr. Hudacký rejste spørgsmålet om kerneenergi. Det er min åbne og ærlige mening, at de enkelte medlemsstater selv må afgøre, hvordan de vil opfylde deres energibehov, og kerneenergi er bestemt en mulighed, som de enkelte lande kan overveje. Men som et alternativ til olie bør vi huske på, at efterspørgslen efter olie er meget koncentreret i transportsektoren, hvilket vi har hørt meget om under dagens forhandlinger.

Fru De Vits rejste de mere vidtgående spørgsmål om brændstofafgifterne. Flere af de ærede medlemmer talte om, at en sænkning af brændstofafgifterne kunne hjælpe med at mindske byrden fra de højere oliepriser, som medlemsstaterne oplever i øjeblikket. Jeg vil atter vende tilbage til Økofin-ministrenes nyligt afholdte uformelle møde, hvor de enedes om, at medlemsstaterne skal undgå forvridende skattemæssige interventioner og andre politiske interventioner, der forhindrer den nødvendige tilpasning. Ministrene lagde vægt på, at man skal undgå forvridende effekter i forbindelse med kortsigtede målrettede foranstaltninger, der skal lindre effekten af de højere oliepriser over for de fattigere befolkningsgrupper.

Hr. Sánchez Presedo og hr. r.

Liese advokerede for vedvarende energikilder, og jeg har allerede sagt, at jeg har en vis forståelse herfor. Hr. Olajos sagde, at det problem, vi nu har diskuteret i halvanden time, er et globalt problem. Jeg er helt enig, men der skal også findes en global løsning herpå.

Hr. Belet rejste en række spørgsmål til Kommissionen, som jeg vil overlade det til kommissæren at besvare. Endelig fremsatte hr. Strejček som afslutning på dagens forhandling nogle bemærkninger, som han mente nogle ville finde kætterske. Jeg vil lade det være op til andre at dømme, om de lever op til den beskrivelse. Jeg vil blot - hvis han er alvorlig med sine krav eller i sin opfordring til en ordentlig og ærlig international debat om nogle af de spørgsmål, der har været bragt på bane i dag - gøre ham opmærksom på det britiske formandskabs/den britiske regerings prioritering af klimaændringsspørgsmålet under årets formandskab for G8. Jeg synes, at det var en modig og principiel beslutning at sige, at klimaændringerne sammen med den internationale udvikling i Afrika vil være det vigtigste fokusområde for mødet i Gleneagles fra den 6. til den 8. juli.

Som det er fremgået under hele forhandlingen, er det et vigtigt emne ikke blot for Europa men for den globale økonomi, og det er et emne, der kræver et internationalt samarbejde. En bæredygtig økonomisk vækst afhænger af adgang til pålidelige og økonomisk overkommelige energiforsyninger. Forhåbentlig gjorde jeg det klart under mine indledende bemærkninger, at nøglen til at forbedre oliemarkedernes funktion er bedre investeringsforhold, større markedsgennemsigtighed samt i særdeleshed bedre data, forbedret energieffektivitet og udviklingen af alternative teknologier.

Forbruger- og producentnationer samt internationale organisationer arbejder allerede godt på disse områder, og EU spiller en særlig konstruktiv og værdifuld rolle. Vores samlede indsats kan hjælpe markedet med at tilpasse sig efterspørgselsstigningen og gøre det lettere at håndtere fremtidige chok, der påvirker både efterspørgslen og udbuddet.

FORSÆDE: Antonios TRAKATELLIS
Næstformand

  Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, jeg vil gerne takke Europa-Parlamentet for dets store interesse for og engagement i spørgsmål vedrørende vedvarende energi, hvor vi bør behandle alle emner - forsyningssikkerhed, konkurrenceevne og miljømæssige udfordringer - samtidig. Jeg forventer, at vi fremover får flere forhandlinger herom.

Jeg vil også takke Udvalget for Industri, Forskning og Energi og dets formand hr. Chichester for muligheden for at få en grundig debat med udvalgsmedlemmerne om nogle af de spørgsmål, der blev rejst under plenarforsamlingen. Derfor vil jeg ikke behandle de enkelte forslag, men i stedet koncentrere mig om nogle bestemte punkter.

Med hensyn til lovgivningsforslag antager jeg, at vi har en god chance for et finde en god kompromisløsning vedrørende direktivet om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester. I den aktuelle situation er behovet for et sådant direktiv endnu større. I november vil Kommissionen godkende en handlingsplan for biomasse. Næste skridt bliver et lovgivningsforslag vedrørende brugen af biomasse til opvarmning og nedkøling. Det er kortsigtede foranstaltninger, der kan vedtages.

Samtidig er jeg enig i synspunktet om, at der ikke findes nogen mirakelløsning. Det handler om mentalitetsændringer og en systematisk tilgang fra ikke blot Kommissionen, men også Rådet. Jeg forventer, at energisituationen vil blive diskuteret yderligere på Rådets møder. Rådet har allerede diskuteret fiskeriet. Andre råd ser også på spørgsmål vedrørende den nye forsynings- og energimæssige situation.

I alle tilfælde afhænger svaret fra Europa i høj grad af investeringer i forskning og udvikling. Det er den rigtige fremgangsmåde. De økonomiske grænser under det syvende rammeprogram vil i vid udstrækning bestemme, hvor hurtigt vores svar bliver. Forhåbentlig vil der, når det syvende rammeprogram vedtages, være de fornødne økonomiske midler til at dække de kritiske behov inden for nogle bestemte områder for at løse nogle af de spørgsmål, der har været talt om i dag.

Jeg hylder det beslutningsforslag, som De vil vedtage i morgen. Det er en meget stærk, ambitiøs og realistisk beslutning. Kommissionen vil fortsætte sine aktiviteter inden for de fem områder, men ikke kun inden for disse. Der er brug for en systematisk tilgang, tålmodighed og konsekvens, hvis vi skal skabe de resultater, som EU's borgere forventer af os.

  Formanden. - Jeg modtaget seks beslutningsforslag om olie, jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2⁽¹⁾.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag den 29. september 2005 kl. 12.00.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL). - (PT) Den seneste udvikling i olieprisen har bragt spørgsmålet om de høje oliepriser på dagsordenen på grund af de stærkt negative virkninger for den økonomiske vækst og beskæftigelsen i en situation, hvor EU's økonomi er gået næsten i stå.

Som professor Michael T. Klare for nylig har sagt, er den lette olies tidsalder forbi. Denne afslutning på olieæraen kendetegnes ved en stadig større politisering af oliepolitikken og ved den konstante brug af militær magt for at få kontrol over de tilgængelige forsyninger. Det skorter ikke på eksempler, hvor krigen i Irak er et af de synligste.

Vi finder det meget vigtigt, at spørgsmålet om ressourcevurdering og bestræbelserne for at finde og udvikle kulbrinter i Europa og i verden gøres til genstand for grundig debat. Det vil være et positivt skridt, at FN arrangerer en konference, der på internationalt plan kan sætte initiativer i gang med henblik på en samlet reduktion af olieforbruget.

Vi må forberede fremtiden og satse på forskning for navnlig at nedbringe olieforbruget i forhold til BNP, ligesom der bør satses på andre energikilder og en mere effektiv udnyttelse af energien, der i flere lande som f.eks. Portugal er et af de alvorligste strukturproblemer. I de kommende finansielle overslag bør dette spørgsmål gives særlig opmærksomhed, og der bør ligeledes satses på vedvarende energi.

(1) Se protokollen.