Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 28. september 2005 - Strasbourg

26. Belarus

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelse fra Kommissionen om Belarus.

  Olli Rehn, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, fru kommissær Ferrero-Waldner ville meget gerne have været her for at diskutere dette emne med Dem. Hun har været meget engageret i at udvikle Kommissionens aktiviteter i Belarus, siden vi tiltrådte vores embedsperiode. På vegne af fru kommissær Ferrero-Waldner og Kommissionen er jeg glad for at få lejlighed til at udveksle synspunkter med Dem om situationen i Belarus samt om Kommissionens arbejde med at støtte demokratiseringen og det civile samfund.

Kommissionen er meget bekymret over manglen på demokrati, retsstatsprincipper og respekt for menneskerettigheder i Belarus. Belarus overtræder klart sine internationale forpligtelser i henhold til OSCE- og FN-pagten. På det seneste er der sket en bekymrende forværring af situationen. Regimet begrænser menneskerettighederne, træffer yderligere foranstaltninger imod ngo'er, underminerer minoritetsrettigheder, fængsler borgere af politiske grunde og begrænser ytringsfriheden.

Vi har på det kraftigste fordømt de belarussiske myndigheders chikanerier af unionen af polakker i Belarus. Disse hændelser forekommer i forbindelse med voksende undertrykkelse af politiske partier, ngo'er og uafhængige medier i Belarus. Vi mener, at en sådan indblanding undergraver minoriteternes rettigheder og dermed strider mod de forvaltningspraksisser, som Belarus har accepteret som en del af forpligtelserne under organisationen for sikkerhed og samarbejde i Europa.

Belarus har også indført dekreter, der lægger yderligere restriktioner på udenlandsk bistand, hvorved landet og det belarussiske folk isoleres yderligere.

De spørger måske, hvordan Kommissionen har reageret. Som svar på den voksende undertrykkelse i Belarus har vi øget vores støtte til demokratisering og menneskerettigheder ved at overføre 2 millioner euro fra Tacis-programmet til det europæiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder, der er et af de to instrumenter, der ikke kræver regeringens samtykke. Tacis-programmet blev omfokuseret til at tilgodese befolkningens behov med fuld deltagelse af det civile samfund.

I år har vi allerede indgået 27 små kontrakter med ngo'er til en samlet værdi af 3 millioner euro. Vi laver yderligere en forslagsindkaldelse under EIDHR-programmet i oktober med et samlet budget på 420.000 euro.

Vi er også i færd med at fordele mere end 1,7 millioner euro til tre konkrete nye projekter for Belarus. De vil blive gennemført af OSCE - ODIHR, UNDP og Nordisk Ministerråd. Disse projekter vil blive koncentreret om menneskerettigheder, demokratisering, civilsamfundet og uafhængige uddannelsesinstitutioner som f.eks. eksil-universitetet European Humanities University.

Vi vil fortsat se på befolkningens bredere behov med Tacis-programmet og fokusere på sociale og sundhedsmæssige spørgsmål, videregående uddannelser, erhvervsuddannelser og miljøspørgsmål.

Når vi skal forsøge at løse Tjernobyl-relaterede problemer, koncentrerer vi os om at finansiere projektforslag fra lokalsamfundene.

En af de mest betydningsfulde udviklinger i vores bistand er støtten til uafhængige radio- og tv-transmissioner. Som svar på forslag fra bl.a. Europa-Parlamentet vil vi fra den 1. november finansiere et dagligt radionyhedsprogram. Det er tanken, at vi skal øge den belarussiske befolknings kendskab til menneskerettigheder og demokrati og give den saglige nyheder om udviklinger i og uden for Belarus, som ellers ikke ville være tilgængelige. Transmissionerne vil i første omgang være på russisk, og belarussiske programmer vil blive indført gradvist og hurtigst muligt.

Starten på uafhængige transmissioner er et vigtigt skridt, og jeg er lykkelig over, at vi er den første donor, der starter sådanne initiativer i Belarus.

Vi vil også åbne et kommissionskontor i Minsk i starten af det nye år. Kontoret vil blive ledet af en chargé d'affaires. Det vil lette vores kontakt til det lokale civilsamfund, og det vil også understøtte vores koordineringsindsats og opfølgningen på vores aktiviteter.

Vi har også set på, hvordan vi bedst sørger for at gøre alle vores politikker over for Belarus konsekvente og sammenhængende. Inden for handelen har vi gennemført en undersøgelse af krænkelser af fagforeningernes rettigheder under den generelle toldpræferenceordning, og vi har set på definitionen på årlige tekstilkvoter. Vi holder også EU-listen over højtstående embedsmænd, der er omfattet af visumforbuddet, under løbende revision.

Kommissionen er gået i spidsen i diskussionerne om, hvordan man kan forbedre samarbejdet mellem de donorer, der er aktive i Belarus. Vi har organiseret tre donormøder i år. Det første var i Vilnius i marts, det næste i Kijev i juli, og det seneste blev afholdt i Bruxelles i sidste uge.

Demokratiseringsprocessen i Belarus og befolkningens trivsel ligger os meget på sinde, og disse emner er at finde blandt Kommissionens mål. Vi gør alt, hvad vi kan, for at støtte dem, der kæmper for at udvikle et demokratisk og pluralistisk samfund i Belarus.

Ud over at bevare fokus på demokratisering og menneskerettigheder tilskynder vi især de belarussiske demokratiske styrker til at arbejde tæt sammen. Det er helt afgørende i lyset af næste års præsidentvalg.

Vi ser frem til at byde Belarus velkommen som en fuldgyldig partner i den europæiske naboskabspoliti, så snart landet lever op til sine forpligtelser vedrørende demokrati, retsstatsprincipper og menneskerettigheder i både ord og handling.

  Bogdan Klich, for PPE-DE-Gruppen. - (PL) Hr. formand, tidligere på dagen vedtog Parlamentet en beslutning om arven efter Solidaritets-bevægelsen, der blev født for 25 år siden. Det var imidlertid mere end en historisk beslutning, idet den også til dels var en appel om solidaritet inden for EU. Vi arbejder nu på en beslutning vedrørende Belarus, og denne bør være et udtryk for vores europæiske solidaritet over for dem, der i dag har brug for et tegn på solidaritet, hvilket helt klart gælder vores venner i Belarus, det belarussiske folk.

Man kan spørge, hvorfor der er behov for endnu en beslutning om Belarus, når den seneste blev vedtaget så sent som i juli, lige for sommerferien. Som kommissæren helt korrekt påpegede, ændrer situationen i Belarus sig meget hurtigt. Den politiske situation forværres fra måned til måned. Den seneste udvikling, som vi har fået meddelelse om, drejede sig om, at hr. Lukashenkos regering har slået hårdt ned på de demokratisk valgte ledere af unionen af polakker i Belarus. Hele den civiliserede verden kunne ved selvsyn se, hvordan den største organisation i det civile samfund i Belarus blev forfulgt og dens ledere brutalt fjernet fra deres poster.

Som polsk medlem af Europa-Parlamentet vil jeg gerne rette en varm tak til medlemmerne af Parlamentet, som har hjulpet og støttet os i denne vanskelige tid. Repræsentanter for alle de politiske grupper deltog. Jeg mener, at den hjælp og støtte, der kom fra andre belarussere, der deler skæbne med polakkerne i Belarus, også var af stor betydning. Jeg vil især gerne takke repræsentanterne for den belarussiske opposition for deres støtte til unionen af polakker i Belarus i denne vanskelige tid. Det tyder på, at der er opstået et netværk af solidaritet i Europa. Netværket giver mennesker, der ofte selv har haft hjælp behov tidligere, mulighed for at støtte mennesker, der er i vanskeligheder lige nu.

Efter min mening bør Kommissionen lykønskes med den sag, som kommissæren henviste til, dvs. de første tegn på en revision af EU's politik over for Belarus. Det er gode tegn, og jeg stoler på, at man vil fortsætte den fine indsats. ssss

  Joseph Muscat, for PSE-Gruppen. - (EN) Hr. formand, begivenhederne i Belarus berører ikke kun et begrænset antal medlemsstater som f.eks. Polen og de baltiske lande af indlysende historiske, politiske, geografiske og sociale årsager. Disse begivenheder bør bekymre alle medlemsstaterne. Det er en af manglerne ved vores tilgang, at vi ikke alle betragter Belarus som vores baghave, hvilket det er.

Jeg vil ikke gentage, hvad der allerede er sagt. I stedet vil jeg nævne det faktum, at der er gjort betydelige fremskridt, siden vi sidst mødtes og talte om emnet her i salen.

Som De sagde, hr. kommissær, åbnes der et kommissionskontor i Minsk, og der startes et transmissionsprojekt, selv om nogle os af ikke er helt tilfredse med måden, det håndteres på. Det er ikke desto mindre et første skridt, som vi længe har insisteret på, og Kommissionen fortjener ros for at have holdt ord.

Men vi skal ikke stoppe her. Udtalelserne fra landets præsident under FN-topmødet varsler ikke godt. Nogle af vores kolleger er fortsat fængslede, og jeg kan nævne Mikola Statkevich som et symbol på dem alle.

Jeg håber, at interessen for Belarus ikke aftager i takt med nye politiske udnævnelser i visse medlemsstater. Situationen i Belarus er for skrøbelig til at blive brugt som politisk fodbold. Der skal være tale om en langsigtet forpligtelse - men forhåbentlig ikke alt for langsigtet. Lad os håbe, at situationen bliver løst på mellemlang sigt. Men det bør være en EU-forpligtelse.

(Bifald)

  Janusz Onyszkiewicz, for ALDE-Gruppen. - (PL) Hr. formand, Belarus er en anomali på det europæiske kontinent. Det styres af en person, der selv har erklæret, at Sovjetunionen er hans hjemland, og som beklager, at dette skønne land er forsvundet fra Europakortet. Denne person forsøger af afskære Belarus fra Europa. Han er tydeligvis bange for den frihedens vind, der blæste gennem Europa netop som et resultat af Solidaritets aktiviteter. Efter min mening vil det være utroligt vigtigt at sikre, at når hr. Lukasjenko kræver penge af folk, der ønsker at krydse grænsen, begynder Unionens medlemsstater at indføre gratis visum til belarussere for på den måde at slå det helt fast, at Europa ikke vender Belarus ryggen, som landets leder hævder.

Det er ikke blot et spørgsmål om en gestus af denne art. Der skal også ydes støtte til aktiviteter i Belarus. Det glædede mig at høre kommissæren sige, at Kommissionen er på vej til at iværksætte programmer for Belarus, men jeg er frustreret over, at det har varet så længe. Når alt kommer til alt, er året jo ved at være slut. Jeg kan forstå, at der var nogle tekniske forhindringer, der skulle klares. Hvis der er tale om permanente hindringer, mener jeg at kunne mærke, at der her i Parlamentet er vilje til at skære igennem bureaukratiet og hjælpe Kommissionen med at handle effektivt på alle planer. Hvis ikke vi gør det og undlader at hjælpe Belarus, vil landet ikke blot være en skamplet på Europakortet, men også en plet på vores samvittighed. Europa skal være synonymt med frihed, og det betyder også frihed for Belarus.

  Elisabeth Schroedter, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, vi er enige om kritikken af den bekymrende udvikling i vores naboland. Lige for øjnene af os bliver der på systematisk vis installeret et menneskerettighedsforagtende og demokratiforagtende diktatur.

Vi er endda enige med Kommissionen og Rådet. Vi må langt om længe handle og anvende alle disponible midler til at fremme demokrati og pluralisme i Belarus. Det er ordene fra kommissær Ferrero-Waldner.

Alligevel er jeg ikke tilfreds med, hvad der er sket indtil nu. Kommissionen lader det polsk-baltisk-ukrainske initiativ blive stående ude i regnen. Der er en meget indviklet risikosituation ved østgrænsen, spændinger mellem nabostaterne, og der er ingen fælles udenrigspolitik. Det civile samfund, der er det eneste demokratiske potentiale og håb i dette land, får ikke tilstrækkelig støtte.

Hr. kommissær, det, De hidtil har foreslået, er ikke nok. Repertoiret af diplomatiske protester er langtfra opbrugt. Sanktionerne bør iværksættes langt mere differentieret og målrettet. Det er ikke nok at tale om dem. Det civile samfund skal støttes med langt flere midler.

Jeg opfordrer Dem til at udvikle et særligt program og hurtigt sætte Dem til bordet med Rådet med henblik på at træffe virkelig sammenhængende politiske, finansielle og økonomiske foranstaltninger, så vi kan få en start for demokratiet i 2006.

  Jonas Sjöstedt, for GUE/NGL-Gruppen. - (SV) Hr. formand, jeg vil tilslutte mig den hårde kritik imod Lukasjenko-regimet her i aften. Vi har kunnet se en alvorlig forværring af en allerede dårlig situation i Belarus, og regimet udviser nu i stigende grad de klassiske tegn på et politisk diktatur.

Jeg er enig i stort set alle de fremførte synspunkter i beslutningen, men jeg mener, at et område kan udvikles yderligere. Det gælder betydningen af den uafhængige fagforeningsbevægelse i Belarus. Uafhængige fagforeninger har været en af hovedorganisatørerne i oppositionen mod Lukasjenko-regimet, men de undertrykkes og kæmper i dag for sin overlevelse og eksistens. Der findes en hel del samarbejde mellem fagforeninger i andre EU-lande, f.eks. i Sverige, og uafhængige fagforeninger i Belarus. Jeg håber, at de informeres om EU's støtte til den demokratiske opposition. I denne uge er vi blevet mindet om betydningen af solidaritet i Polen og det er jo ikke uden grund, at det betyder noget at have en stærk og uafhængig fagforeningsbevægelse for at opnå de forandringer, der er nødvendige i Belarus.

  Bastiaan Belder, for IND/DEM-Gruppen. - (NL) Hr. formand, for 11 år siden, umiddelbart efter Aleksandr Lukasjenkos tiltræden, aflagde han et betydningsfuldt løfte over for sine belarussiske vælgere. Han sagde, at han ville genoplive Sovjetunionen. Lukasjenko har holdt ord. Det historiske hvid-rød-hvide belarussiske flag er forbudt, og russisk er landets officielle sprog. Lavpunktet for denne absurde antinationale politik udgør det nuværende fænomen med et underjordisk gymnasium i Minsk, vel at mærke landets eneste skole på sekundærtrinnet, hvor der endnu undervises på modersmålet, dvs. så længe efterretningstjenesten ikke har opsporet de private boliger, som i øjeblikket samtidig fungerer som skolelokaler.

På denne baggrund støtter jeg Kommissionens initiativ til at bidrage finansielt til uafhængige radioudsendelser for Belarus, hvilket den polske regering for øvrigt allerede gør. Måske kan Bruxelles bruge Warszawa som forbillede. Polakkerne afsætter nemlig ikke blot betydeligt flere penge, men deres programmer starter med det samme på belarussisk i efteråret. I mellemtiden må det drastisk forværrede forhold mellem de tre østlige EU-medlemsstater Polen, Litauen og Letland og Lukasjenkos Belarus veje tungt for Kommissionen.

Det repressive regime i Minsk foregiver endda, at en NATO-intervention er forestående, hvilket måske resulterer i en lille grænsekonflikt. Hvad angår sikkerhedsrisici for EU-25, tvinger disse mig til at stille Kommissionen nogle spørgsmål. Hvad mener den om Polens, Litauens, Letlands og Ukraines initiativ til at samordne deres politik over for Belarus? Har Kommissionen i mellemtiden taget skridt til at få Rusland til at påtage sig sit ansvar som formand for G8 og yde et positivt bidrag til at reducere spændingerne som følge af Lukasjenkos indenrigs- og udenrigspolitik?

Jeg anmoder Dem, hr. kommissær, om at videregive disse spørgsmål, som jo er væsentlige for EU's sikkerhedspolitik, også set i lyset af FUSP, til fru Ferrero-Waldner, som De er stedfortræder for. Jeg afventer et svar. Kontakt med kirker i Nederlandene og videnskabelige oplysninger fra især Tyskland viser, at medborgere i EU's medlemsstater ...

(Formanden afbrød taleren)

  Konrad Szymański, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand, overtrædelser af menneskerettigheder er en dagligdags foreteelse i Belarus. Den seneste på en lang liste over sådanne overtrædelser var den nationalistiske jagt på polakker, der kulminerede med, at unionen af polakker i Belarus blev erklæret ulovlig og aktivisterne retsforfulgt.

Der resterer et meget stort stykke arbejde, men det betyder ikke, at vi skal stille os tilfreds med en "super-blød" fremgangsmåde. Vi bør tværtimod presse uopholdeligt på i vores kontakter med Belarus. Hvis vi ikke skal behandle spørgsmålet om overtrædelser af menneskerettighederne i Belarus hver eneste uge, er der behov for en permanent ordfører for Belarus på Kommissionens side. Det samme gælder en effektiv metode til finansiering af de demokratiske kræfter, og det er vanskeligt at forestille sig, hvordan der kan ydes støtte uden et specifikt instrument på menneskerettighedsområdet. Dette instrument skal være så fleksibelt som muligt med hensyn til at yde støtte i en ugunstig juridisk situation.

Det forhold, at vi har endnu en forhandling om Belarus, vidner om den svaghed, som Parlamentet og EU udviser i denne forbindelse. Det er femte gang, at Belarus har været på vores dagsorden, men alligevel er det ikke lykkedes os prioritere spørgsmålet og gøre det til en forudsætning for at udvikle det gode forhold mellem EU og Rusland. Det er korrekt, at Kommissionen har lovet mere og mere, men den slæber stadig fødderne og handler modstræbende, langsomt og passivt over for Belarus. Resultatet er, at EU's troværdighed på dette område kompromitteres.

Jeg vil blot påpege, at selv de administrative procedurer, som det halv-groteske regime i Minsk har indført, har vist sig at være mere effektive end vores i forbindelse med radioudsendelser. Belarus sender til EU, men fra vores side er der kun larmende tavshed. Jeg vil gerne afslutte med en mere generel betragtning, nemlig at Europa har latterliggjort sig selv i den grad med hensyn til Belarus, at vi har gjort vores erklæring om Unionens fælles udenrigspolitik fuldstændig betydningsløs.

  Bernd Posselt (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, Parlamentet har beskæftiget sig med Belarus gentagne gange. Men det var et lille mindretal, der gjorde det - fru Schroedter, hr. Gahler og nogle få andre. Det glæder mig, at vi nu beskæftiger os indgående med dette vigtige anliggende. Det kan vi ikke mindst takke vores polske kolleger for, som jeg gerne vil rette en stor tak til.

Det viser, at historien har en effekt. Der har været negative, nationalistiske epoker i historien, men også gang på gang positive eksempler på sameksistens. Et af eksemplerne er fra middelalderen, hvor polakker, litauere og belarussere levede sammen i en føderation. Det var et lille Europa dengang, og dette Europa har sine eftervirkninger i dag, idet vores polske kolleger og vi alle ikke blot arbejder for det polske mindretal i Belarus, men for det belarussiske folk som helhed, der undertrykkes og pines i massivt omfang, og som desværre også trues af forsøg på at genskabe Sovjetunionen i den ene eller den anden form.

Sådanne forsøg er absurde og dømt til at mislykkes, men vi ved, at man gør sig sådanne tanker længere østpå. Derfor er det af grundlæggende interesse for EU at støtte vores naboland Belarus og folket dér og det civile samfund i højere grad end tidligere og frem for alt også sørge for, at mediefriheden bliver realiseret.

Jeg vil gerne rette en tydelig kritik mod Deutsche Welle, der udsender deres programmer til dette vigtige europæiske land på russisk, altså på kolonimagtens sprog, den kolonimagt, der igennem lang tid har undertrykt Belarus og er medansvarlig for de tilstande, der hersker dér i dag. Det belarussiske folk har krav på, at vi respekterer det som en enestående europæisk kultur, hvilket også bør afspejles i de medier, EU støtter. Den udgør en vigtig bestanddel af fællesskabet af europæiske folk.

  Józef Pinior (PSE). - (PL) Hr. formand, gennem de sidste par år er internettet blevet en af de vigtigste kilder til uafhængige oplysninger i Belarus. Antallet af hjemmecomputere og internetforbindelser er stigende. I midten af 2005 var 2 millioner mennesker i Belarus tilsluttet internettet ud af en befolkning på 10 millioner. Næsten 450.000 mennesker benyttede internetcaféer i Minsk i 2004. Samtidig holder statsvirksomheden Beltelecom, der er underlagt kommunikationsministeriet, fast i et monopol på internetforbindelser. Hr. Lukashenkos regime gør sit bedste for at kontrollere civilsamfundets brug af internettet. Styret forfølger og undertrykker også personer, der er aktive i cyberspace, ved at påberåbe sig udemokratiske artikler i straffelovgivningen til formålet.

EU bør udnytte de mest moderne kommunikationsmidler i sine bestræbelser på at fremme menneskerettighederne i Belarus. Internettets rolle med hensyn til at give adgang til uafhængige oplysninger bør være den samme som radioen havde for omstyrtningen af diktaturer i det 20. århundrede. Unionen må øge finansieringen til udnyttelsen af disse nye kommunikationsmidler via internet og mobiltelefoni, som kan tjene det belarussiske civilsamfunds interesser.

  Věra Flasarová (GUE/NGL). - (CS) Mine damer og herrer, vi har alle erfaringer med åbne sår og uretfærdighed, der kan definere nutiden for os. Det samme gælder Belarus. Derfor skal vi huske på tre ting. Vi skal forsøge at opnå en objektiv forståelse af situationen i landet eller med andre ord undlade den nøje udvælgelse af vores informationskilder og i stedet prøve på ikke at overse oplysninger, der ikke passer ind i det sort-hvide billede af Belarus. Vi bør heller ikke forlods udelukke nogen fra vores diskussioner, selv om vi ikke nødvendigvis er enige med dem. Endelig er Belarus ikke udelukkende Lukasjenko eller omvendt.

I EU's politik bør vi bestræbe os på at forbedre situationen for landet og dets befolkning. Jeg er ikke på samme side som Lukashenkos regering, og jeg støtter heller ikke dens ynkelige fiaskoer, men jeg vil gerne advare om, at en magtpolitik med sanktioner, dæmonisering af regimets repræsentanter og propagandistisk forenkling af problemet tjener normalt kun til at eskalere situationen og ikke bringer nogen løsninger.

  Mirosław Mariusz Piotrowski (IND/DEM). - (PL) Hr. formand, den chikane og forfølgelse, som det polske mindretal i Belarus udsættes for, er velkendt. Europarådets rammekonvention om beskyttelse af nationale mindretal fra 1995 overtrædes systematisk og brutalt i forbindelse med unionen af polakker i Belarus og ligeledes for andre mindretal som romaerne. Alt dette sker i et europæisk land lige på den anden side af Unionens ydre grænse. Europa-Parlamentet reagerer traditionelt og med rette ved overtrædelser af menneskerettigheder, herunder rettighederne for nationale mindretal i forskellige dele af verden. Derfor kan Parlamentet ikke forholde sig ligegyldigt over for begivenhederne i Belarus.

Gruppen for Selvstændighed og Demokrati støtter det fælles beslutningsforslag, navnlig vedrørende situationen for polakker i Belarus. Derfor opfordrer jeg til, at man prioriterer støtten til unionen af polakker i Belarus og bevægelsens legitime ledere. Støtten bør primært kanaliseres gennem de polske grænseområder. Man må forstå, at nøglen til en virkelig løsning på problemerne i Belarus ikke ligger hos hr. Lukasjenko, men hos hans russiske gudfader, hr. Putin, en tidligere KGB-officer. Hr. Putin og hr. Lukasjenko tyr begge til metoder inspireret af det tidligere kommunistiske regimes hemmelige politi. Europa-Parlamentet gør klogt i at huske på dette.

  Inese Vaidere (UEN). - (LV) Hr. formand, mine damer og herrer, Den Europæiske Unions politik over for Lukashenko-regimet har været fuldstændig blottet for rygrad. Kommissionen har ikke en hensigtsmæssig handlingsplan, der kan fremme den praktiske udvikling af demokratiet. Undertiden ser det ud til, at Belarus slet ikke eksisterer for Kommissionen - landet findes simpelthen ikke. Koordineringen af indsats og information mellem Den Europæiske Unions institutioner, Europarådet og FN er fuldkommen utilstrækkelig. De demokratiske kræfter i Belarus er i øjeblikket fuldstændig splittede.

Jeg vil gerne opfordre Kommissionen til at udarbejde en handlingsplan med henblik på at samle de demokratiske kræfter. Tilsvarende skal Kommissionen fortsat kræve, at Mihail Marinich, oppositionslederen, der blev dømt af politiske årsager, løslades øjeblikkelig. Med hensyn til oprettelsen af uafhængige radiostationer for Belarus vil jeg gerne henlede opmærksomheden på to ting. For det første vil jeg gerne udtrykke min store skuffelse over, at radio- og tv-organisationer i De Baltiske Stater og Polen i praksis ikke kan deltage på grund af betingelserne i det offentliggjorte udbud. De kan ikke en gang deltage i et konsortium. Men det er netop disse naboer til Belarus, der har størst ekspertise i de processer, der er i gang i landet. For det andet skal transmissionerne først og fremmest være på belarussisk, som hr. Posselt allerede har nævnt, så befolkningen kan betragte dem som deres egne. Det forhold, at mange mennesker i Belarus er bedre til russisk og ikke kan belarussisk er en direkte konsekvens af russificeringen. Det er ikke en proces, som vi bør støtte.

  Barbara Kudrycka (PPE-DE). - (PL) Hr. formand oppositionspartierne, ikke-statslige organisationer samt nationale og religiøse mindretal i Belarus venter alle ivrigt på virkningerne af de foranstaltninger, der indføres af Kommissionen og Rådet. De virkninger har man imidlertid ikke mærket meget til. Der er endnu ikke afsat midler fra det europæiske initiativ for demokrati. Man diskuterer stadig Solidaritetsfonden for familier til undertrykte politikere. Venedig-kommissionen er ikke blevet bedt om at foretage en international undersøgelse af gyldigheden af den folkeafstemning, der gav præsident Lukasjenko mulighed for at fortsætte sit totalitære styre i en længere periode. Der er endnu ikke åbnet noget EU-kontor i Minsk, selv om den belarussiske regerings mission er aktiv i Bruxelles. Personer, der har undertrykt ikke-statslige organisationer, mindretal og protestantiske kirker kan frit rejse over hele Europa, fordi visumsanktionerne kun gælder et par af dem.

Derfor opfordrer jeg indtrængende Kommissionen til at være mere proaktiv og udvise større engagement i disse spørgsmål. Jeg foreslår, at man udarbejder en rapport over situationen i Belarus i forbindelse med høringer og tilbundsgående undersøgelser med henblik på at udarbejde en plan for Unionens forbindelser med Belarus på kortere og længere sigt. Rapporten vil også være nyttig med henblik på at identificere behov og trusler samt ressourcer og den type af indsats, der er påkrævet fra EU's og medlemsstaternes side. En sådan indsats skal imidlertid gennemføres på en sammenhængende og synkroniseret måde, hvis den skal have nogen som helst chance for at blive vellykket.

  Bogusław Sonik (PPE-DE). - (PL) Hr. formand, hr. kommissær, hvor mange flere diktaturer skal bryde sammen, og hvor mange flere systemkritikere skal dø eller have deres helbred ødelagt i fængsler, før usle diktatorer som hr. Castro eller hr. Lukasjenko forstår hvilken skade, de påfører deres nationer? Hvor længe endnu skal systemkritikerne jagtes på grund af deres overbevisning, fordi de forsvarer de grundlæggende menneskerettigheder og er fortalere for frihed og retfærdighed?

Alle borgere i den frie verden og navnlig de af os, der kommer fra den del af Europa, der var underlagt kommunismens jernnæve, har et særligt kald for at bekæmpe totalitarisme og foragt for menneskerettighederne. Derfor håber jeg virkelig, at Kommissionen og Det Europæiske Råd vil stå skulder ved skulder med os og hjælpe os i vores kamp.

Hr. kommissær, selv om jeg er taknemmelig for den hidtidige indsats, mener jeg, at tiden er inde til at udvise en mere beslutsom holdning. Hvor meget længere kan vi tolerere, at de grundlæggende værdier, som EU er bygget på, udsættes for en sådan foragt i Belarus, et land, som Unionen grænser op til? Før eller senere falder diktatorerne og efterlader et spor af ødelæggelse. Jeg henviser til de opsplittede og terroriserede samfund, hvor mennesker savner selvstændighed og tro på eget værd.

Vi må hjælpe befolkningen i Belarus med at omstyrte hr. Lukasjenko, og vi bør også hjælpe dem med at lægge fundamentet til et frit civilsamfund og uddanne den unge generation. Vi bør støtte den demokratiske opposition i Belarus og fordømme overtrædelser af borgerlige frihedsrettigheder og menneskerettigheder. Kommissionen burde støtte den belarussiske kultur, som det belarussiske sprog er en del af. Det vil derfor være forkert at støtte transmission af radio- og tv-udsendelser på russisk. Vi bør ikke deltage i den russificering af Belarus, som hr. Lukasjenko har beordret. De europæiske midler bør anvendes til radio- og tv-udsendelser på det belarussiske sprog. Jeg vil gerne gøre Kommissionen opmærksom på, at sådanne transmissioner allerede foregår. Udsendelser på belarussisk fra radio- og tv-stationer i Polen kan modtages i Belarus, og dette arbejde fortjener støtte. Tilsvarende bør der gives støtte til den radiostation, som emigranter fra Belarus planlægger at starte i Polen, Litauen og Ukraine, og som skal sende til Belarus. De af os, der kommer fra Centraleuropa, husker udmærket, hvilket fyrtårn af håb Radio Free Europe var for os.

Europa vil altid være et fyrtårn for frihed, og derfor opfordrer jeg til, at der oprettes en Radio Free Belarus.

  Olli Rehn, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, tak for Deres væsentlige og seriøse indlæg i denne forhandling om Belarus og landets demokratiske og menneskeretlige situation. Jeg har noteret de forskellige punkter og vil give dem videre, så vi kan fordøje dem ordentligt.

Jeg vil også takke for Deres støtte til Kommissionens arbejde inklusive åbningen af kommissionskontoret i Minsk. Som hr. Onyszkiewicz sagde, må vi ikke svigte eller ignorere Belarus. Jeg er enig med de forskellige talere, der er meget bekymrede over den retning, som Belarus fortsat bevæger sig i.

Jeg er også meget bekymret over den manglende fokus på Europas strategiske interesse, hvilket er alt for almindeligt nu om stunder. I de igangværende eksistentielle overvejelser må vi ikke se bort fra spørgsmålet om, hvordan vi bedst kan styrke en stabil zone af frihed og demokrati i vores sydøstlige og østlige nabolag som f.eks. Tyrkiet, Vestbalkan, Ukraine eller Belarus. Det indebærer bl.a., at vi fuldt ud udnytter og videreudvikler de politiske redskaber, der er tilgængelige under den europæiske naboskabspolitik.

Der var nogle konkrete spørgsmål rettet til kommissæren, og som sagt har jeg videregivet dem til vores tjenestegrene. Jeg vil imidlertid gerne kommentere det sproglige aspekt. Hvorfor støtter vi transmissioner på både russisk og belarussisk? Her er vi nødt til at tage hensyn til det faktum, at 65 % af den belarussiske befolkning taler russisk i hjemmet mens 5 % taler belarussisk i hjemmet. For at få vores budskab ud er vi nødt til at tage hensyn til det faktum, at størstedelen af den belarussiske befolkning taler russisk i hjemmet. Det er grunden til, at vi har opteret for transmissioner på både russisk og belarussisk - russisk af pragmatiske årsager, da det er det sprog, som flertallet taler hver dag, og belarussisk af symbolske årsager, da dette sprog indvarsler et nyt frit Belarus, hvilket vi alle ønsker.

Europa-Parlamentets stemme og dets støtte til vores initiativ giver megen ekstra vægt bag EU's bestræbelser på at fremme demokratiseringsprocessen og respekten for menneskerettighederne i Belarus. Det har aldrig været vigtigere end her under slutspurten op til valgene, der kan blive et vendepunkt for landets skæbne, hvis de gennemføres på retfærdig vis.

  Formanden. - Tak, hr. kommissær. Som afslutning på forhandlingen har jeg modtaget syv beslutningsforslag, jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2⁽¹⁾.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen om disse beslutningsforslag finder sted i morgen kl. 12.00.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Alessandro Battilocchio (NI). - (IT) Tak, hr. formand. Jeg taler på vegne af Italiens nye Socialistparti. I den sidste tid har vi her i Parlamentet alt for ofte skullet drøfte den adfærd, man har udvist i den belarussiske regering, som er den kommunistiske autoritarismes sidste bastion på vores kontinent.

Præsident Lukasjenko fortsætter sin illiberale politik og undertrykker de mange mennesker - ikke mindst unge - der kræver en fremtid med frihed for deres land.

Visse individuelle rettigheder nægtes konstant og forsætligt af den centrale regering, der tværtimod spænder skruen og forhindrer borgerne i frit at give udtryk for deres tanker, politiske holdning og tro. Mindretallene nyder ikke tilstrækkelig beskyttelse i landet, men er tværtimod tit udsat for misbrug og diskrimination.

Det er uacceptabelt, at alt dette sker lige uden for vores grænser.

Vi deler kommissionsformand Barrosos holdning, og vi mener, at det er nødvendigt at gøre en større indsats for at øge EU's tilstedeværelse i Minsk, hvor vi skal give information, udføre koordinerings- og støtteaktiviteter og overvåge situationen, navnlig hvad menneskerettighederne angår.

Europa skal have den nødvendige evne og styrke til at gøre en effektiv politisk indsats, også ved hjælp af et tættere samarbejde med de politiske kræfter i oppositionen, der med stadig større opbakning fra befolkningen kæmper for at give Belarus en anden og bedre fremtid.

(1) Se protokollen.