Retur til Europarl-portal

Choisissez la langue de votre document :

 Indeks 
 Fuld tekst 
Forhandlinger
Torsdag den 27. oktober 2005 - Strasbourg EUT-udgave

Stemmeforklaringer
MPphoto
 
 

  Marie-Arlette Carlotti (PSE), skriftlig. - (FR) Om en måned i Barcelona skal Euro-Middelhavs-partnerskabet lægges om omkring en række slagkraftige idéer.

For det første bekæmpelsen af fattigdommen ved at udarbejde og finansiere en Middelhavsversion af millenniumudviklingsmålene og ved at gå frem efter solidaritetsmekanismer i lighed med dem, vi kender fra den europæiske regionalpolitik.

Fremme af demokratiet og menneskerettighederne skal stå i centrum for partnerskabet med konkret gennemførelse af artikel 2 i associeringsaftalerne og generalisering af underudvalg om menneskerettigheder.

Kampen mod diskrimination af kvinder og for ligestilling mellem kønnene skal gøres til genstand for en specifik prioriteret politik i EU. Det er kvinderne, der står for den egentlige tilnærmelse af befolkningerne og kulturerne omkring Middelhavet.

Fælles svar på migrationsspørgsmålet. Ikke mere hykleri og kynisme! Vi skal ikke tro, vi har rene hænder, når vi lader vores partnere fra den sydlige bred gøre det beskidte arbejde. Vi skal udstikke rammerne for en fælles forvaltning af migrationsstrømmene via en generøs og solidarisk tilgang til spørgsmålet om personers færdsel i Middelhavsområdet.

Et område med bæredygtig udvikling omkring Middelhavet med et program til fjernelse af forureningen i Middelhavet inden 2020 og en nøjagtig tidsplan for dets gennemførelse.

(Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 163)

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik