Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Fuldstændigt Forhandlingsreferat
Torsdag den 27. oktober 2005 - Strasbourg EUT-udgave

6. Forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget - Regnskabsåret 2006
  

Før afstemningen

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni Pittella (PSE), ordfører. - (IT) Hr. formand, inden jeg foreslår nogle tekniske ændringer, vil jeg gerne takke alle parlamentsmedlemmerne for den glimrende og koncise debat, vi havde i går, og for deres loyale samarbejde hidtil, et samarbejde, der forhåbentlig fortsætter under afstemningen og i de efterfølgende faser.

Sådan som det er tilfældet hvert år, vil jeg inden afstemningen anmode om vedtagelsen af visse tekniske justeringer. Hvad angår budgetpost 15 06 06 for særlige årlige begivenheder, bør ordene "i det nye Europamuseum" udgå i andet led af teksten. I budgetpost 19 03 06 for EU's særlige repræsentanter bør vi i anmærkningen - for at skabe konsekvens med budgetpostens titel - erstatte det engelske ord for udsending med ordet for repræsentant. Den resterende del af anmærkningen til samme budgetpost er blevet slettet på grund af en teknisk fejl, og det var således ikke meningen, at denne del af teksten skulle slettes.

I ændringsforslag 771 i blok 4 skal det samlede beløb for betalingsbevillingerne i budgetpost 22 02 01 01 opføres på budgetposten, og endelig skal der medtages et p.m. i budgetposterne for Den Europæiske Udviklingsfond, så det foreløbige budgetforslag genopføres. Det drejer sig specifikt om budgetposterne fra 21 03 01 til 21 03 015.

 
  
  

(Parlamentet godkendte de tekniske ændringer som foreslået af ordføreren)

Før afstemningen om ændringsforslag 779 og 231

 
  
MPphoto
 
 

  Catherine Guy-Quint (PSE). - (FR) Hr. formand, det, jeg vil gøre nu, er ikke helt almindeligt. På næste linje har vi to ændringsforslag. Et ændringsforslag, der er blevet vedtaget af Budgetudvalget, og et andet vedrørende lægemidler til børn, som kommer fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed. Vi skal vedtage det ændringsforslag, Budgetudvalget stiller. Hvad angår det efterfølgende ændringsforslag, hvori der anmodes om 1 millioner euro ekstra til lægemidler til børn, som Det Europæiske Agentur for Lægemiddelvurdering har behov for. Jeg vil gerne spørge, om det mon er muligt at stemme om ændringsforslag 231, så agenturet i år kan arbejde med alle de nødvendige midler?

Som De ved, er det ikke rigtigt teknisk set. Det er jeg helt enig i. Men det har vist sig, at vi siden afstemningen i Budgetudvalget har fået supplerende oplysninger. Hvis det var muligt at stemme om dette ændringsforslag 231, som ville give 1 millioner euro ekstra, der stadig er til rådighed i budgetmargenen, ville det give os mulighed for at forbedre arbejdsforholdene mærkbart inden for dette område, der er så vigtigt for os.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Hvis vi har forstået det ret, ønsker De, at vi først stemmer om ændringsforslag 231 og derefter om ændringsforslag 779.

 
  
MPphoto
 
 

  Catherine Guy-Quint (PSE). - (FR) Hr. formand, vi kan også stemme om 779, men jeg vil gerne, at vi ud over 779 stemmer om at give agenturet 1 millioner euro ekstra til lægemidler til børn. Jeg vil gerne understrege, at hvis nogen er uenig, er vi nødt til at acceptere det.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Er der protester fra de politiske grupper?

 
  
MPphoto
 
 

  Salvador Garriga Polledo (PPE-DE). - (ES) Hr. formand, vi foretrækker at overholde procedurereglerne. Den oprindelige fordeling af stemmelisten er derfor at foretrække.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Vi fortsætter som planlagt.

Før afstemningen om ændringsforslag 446

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni Pittella (PSE), ordfører. - (IT) Hr. formand, kære kolleger, såfremt dette ændringsforslag bliver vedtaget, vil jeg anmode om, at vi også vedtager den standardsætning, som vi har anvendt i alle lignende ændringsforslag, dvs. "en del af denne bevilling skal anvendes til." Vi kan nemlig ikke reservere specifikke fonde.

 
  
  

Før afstemningen om ændringsforslag 74 og 223

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni Pittella (PSE), ordfører. - (IT) Hr. formand, kære kolleger, for at undgå forvirring under afstemningen, foreslår jeg, at vi stemmer om ændringsforslag 74, hvad anmærkningerne angår, og om ændringsforslag 223, hvad beløbene angår.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Er der nogen indvendinger?

 
  
MPphoto
 
 

  Salvador Garriga Polledo (PPE-DE). - (ES) Hr. formand, vi vender tilbage til det samme. Vi foretrækker den afstemningsrækkefølge, der er fastsat i proceduren. Vi forstår ikke disse ændringer i sidste øjeblik.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Kathalijne Maria Buitenweg (Verts/ALE). - (EN) Hr. formand, i de ændringsforslag, vi behandler, er der ingen ændring af beløbene. Vi stemmer ikke om beløbene. Der er kun en bemærkning om det. Det er den eneste ændring. Vi skal bare stemme om bemærkningen. Vi skal stemme om tallene senere.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - De har fuldstændig ret. Vi fortsætter som planlagt.

Før afstemningen om ændringsforslag 292

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni Pittella (PSE), ordfører. - (IT) Hr. formand, kære kolleger, også for dette ændringsforslag gælder det, som jeg lige sagde, nemlig at vi bør vedtage standardsætningen - dvs. "en del af denne bevilling skal anvendes til" - hvis ændringsforslaget bliver vedtaget, eftersom vi ikke kan reservere en specifik fond.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Det er noteret, og vi fortsætter med afstemningen om ændringsforslag 292.

Før afstemningen om ændringsforslag 473 og 475

 
  
MPphoto
 
 

  Valdis Dombrovskis (PPE-DE). - (LV) Hr. formand, mine damer og herrer, med hensyn til sektionen "andre institutioner" i 2006-budgettet er følgende tekniske rettelse nødvendig. Datoen i ændringsforslag 473 og 475 - 31 oktober 2005 - skal fjernes fra noterne og tilføjes til begrundelsen.

 
  
  

(Parlamentet vedtog de tekniske ændringer som foreslået af hr. Dombrovskis)

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik