Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 27. oktober 2005 - Strasbourg

16. Menneskerettigheder i Vestsahara

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling om seks beslutningsforslag om menneskerettigheder i Vestsahara⁽¹⁾.

  Karin Scheele (PSE), ordfører. - (DE) Hr. formand, jeg tror, at alle de involverede er noget udmattede, for beslutningen om menneskerettighederne i Vestsahara var virkelig en meget vanskelig fødsel. Alligevel er jeg glad for, at Europa-Parlamentet har vendt sig mod presset fra marokkansk side, og at vi i dag i salen næsten enstemmigt besluttede, at dette dagsordenspunkt skulle opretholdes og ikke tages af dagsordenen, som det blev besluttet på Formandskonferencen i går. Det var meget vigtigt for vores selvbevidsthed og også for det billede, som vi som selvbevidst Parlamentet giver udadtil.

Et vigtigt punkt i denne beslutning er kravet om løsladelse af de saharanske politiske fanger, frem for alle Aminatou Haidar, som den 17. juni hårdt såret blev arresteret i El Ayun og sat i det såkaldte sorte fængsel i El Ayun. Der har tidligere været et initiativ fra Parlamentet. I juli underskrev 178 medlemmer af Europa-Parlamentet kravet om løsladelse af disse politiske fanger. Denne tekst er imidlertid så god, fordi den viser det virkelige problem, nemlig at den internationale ret endnu ikke er slået igennem i Vestsahara, og at der endnu ikke findes nogen politisk løsning på denne konflikt.

Det glæder mig meget, at vi i det mindste forsøger at tage højde for råstofproblematikken i denne beslutning, for vi ved, at en af grundene til konflikten i Vestsahara er rigdommen på råstoffer og fisk. Det er også Parlamentets opgave klart at nævne årsagerne til denne konflikt, hvis vi vil bidrage til at forbedre situationen.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), ordfører. - (ES) Først vil jeg gerne beklage det uforståelige forsøg på at forhindre Parlamentet i at give udtryk for sin holdning til et så vigtigt spørgsmål som menneskerettighederne i Vestsahara.

Hvis man havde haft held til med dette initiativ at forhindre os i at udtrykke denne holdning, ville det have skabt en meget bekymrende præcedens for fremtidige uopsættelige debatter og beslutninger om andre spørgsmål om menneskerettigheder.

Derfor er jeg glad for, at den sunde fornuft sejrede, og det glæder mig, at vi i dag ikke kun drøfter, men forhåbentlig også vedtager en vigtig beslutning.

En beslutning, som desuden haster af nogle af de grunde, som fru Scheele nævnte, og som jeg vil insistere på, for jeg mener, vi må benytte denne lejlighed til at opfordre marokkanerne til at spille en markant rolle i løsningen af denne konflikt.

I dette øjeblik befinder adskillige mennesker sig i marokkanske fængsler under helt uacceptable forhold, hvilket er blevet påpeget, kritiseret og fordømt i rapporter fra Amnesty International og Verdensorganisationen mod Tortur.

Desuden løslod Polisario i august mange politiske fanger, hundredvis af marokkanske krigsfanger. Det var det rette øjeblik for Marokko til at demonstrere god vilje med hensyn til styringen af denne konflikt ved at gøre en positiv gestus, løslade fanger og give information om den behandling, de får i marokkanske fængsler.

Det er ikke sket. Europa-Parlamentet måtte derfor udtrykke sin holdning, denne beslutning er vigtig, og det er vigtigt, at vi taler højt og tydeligt for at forbedre relationerne mellem EU og Marokko og for at kunne løse, det insisterer jeg på, ikke bare det specifikke problem med tilbageholdelsen af mennesker, men også konflikten i Vestsahara en gang for alle.

  Simon Coveney (PPE-DE), forslagsstiller. - (EN) Hr. formand, jeg er glad for og lettet over at få mulighed for at argumentere for den fælles beslutning. Jeg vil gøre det helt klart, at jeg totalt afviser parlamentsformandens og Formandskonferencens forsøg på at udsætte dette forslag om menneskerettighedssituationen i Vestsahara til efter en fremtidig EU-delegations besøg og konklusioner. Det blev besluttet at gå videre med denne uopsættelige behandling af spørgsmålet om Vestsahara ad de sædvanlige og korrekte kanaler. De forskellige gruppers forslag blev diskuteret, der blev opnået enighed om en fælles kompromistekst, og afgørelsen blev truffet af plenarforsamlingen. Bestræbelserne på i sidste øjeblik at lægge forslaget på hylden uden høring truede med at skabe en farlig præcedens, der efter min opfattelse ville have påført troværdigheden af både den uopsættelige forhandling og måske, hvad vigtigere er, Parlamentets arbejde med menneskerettighedsspørgsmål i almindelighed alvorlig skade.

I menneskerettighedsspørgsmål bør den politiske side af sagen være underordnet i forhold til nødvendigheden af at tilkendegive bekymringer og kritikpunkter - hvis de er berettigede - baseret på troværdige oplysninger. Den politiske side af konflikten i Vestsahara er kompleks, og jeg vil især koncentrere mine bemærkninger om menneskerettighederne, selv om de to ting naturligvis hænger sammen.

I forslaget bifaldes og anerkendes løsladelsen af marokkanske krigsfanger, men det kræves, at de marokkanske myndigheder løslader menneskerettighedsforkæmpere. Der opfordres også til, at vestsaharanske politiske fanger løslades, og at myndighederne bidrager til at finde ud af, hvad der er sket med de forsvundne. Vi anmoder begge parter om at samarbejde fuldt ud med Internationalt Røde Kors om de mennesker, der er forsvundet og meldt savnet, siden konflikten begyndte.

I forslaget kræves det, at Vestsaharas befolkning ydes beskyttelse i almindelighed og i overensstemmelse med bestemmelserne i verdenserklæringen om menneskerettigheder, navnlig hvad angår ytringsfriheden og retten til fri bevægelighed, og det kræves, at enhver endelig politisk løsning er i overensstemmelse med folkeretten og de relevante resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd.

Endelig anmodes der om fri adgang til alle territorier i Vestsahara for uafhængige observatører, ngo'er og den frie presse. Jeg støtter med glæde forslaget og anbefaler det til Parlamentet.

  Marios Matsakis (ALDE), forslagsstiller. - (EN) Hr. formand, jeg vil allerførst tilslutte mig de forrige taleres ord og give udtryk for, hvor dejligt det har været at se, at de forsøg, som nogle har gjort på at forhindre Parlamentet i at vedtage en fælles beslutning om Vestsahara i dag, er mislykkedes. Lad dette være et eksempel og en advarsel for fremtiden: Hykleriske og falske prætentiøse taktikker må aldrig komme i vejen for vores vilje til og beslutsomhed på at fordømme krænkelser af menneskerettigheder overalt i verden.

Flygtninge er beskyttet af forskellige FN-resolutioner, FN-protokoller og FN-konventioner. I nogle tilfælde er denne beskyttelse effektiv, og i mange tilfælde redder den liv. I andre tilfælde er situationen desværre ikke, som den burde være, og uskyldige civile lider under sult, dårlig behandling, sygdom og endog død.

Det gælder i øjeblikket for et stort antal flygtninge i Vestsahara. Der er pålidelige oplysninger om, at hundreder af mennesker er blevet udsat for umenneskelig behandling af de marokkanske myndigheder i området omkring de såkaldte spanske enklaver Ceuta og Melilla, hvor mange migranter er blevet skudt under forsøg på at trænge ind på spansk territorium. Hvorfor der overhovedet er spansk territorium i Marokko er en anden historie. Det er vel af samme grund, som der er britisk territorium i Cypern og er - eller indtil for nylig har været - fransk territorium i fjerne oceaniske lande.

Måske er den moderne tids kolonisering ikke helt slut, men hvem ønsker dog at tale om den slags følsomme emner? Nogle af de gamle kolonimagter - som alle i Parlamentet bliver mindet om hele tiden - er, når alt kommer til alt, glimrende eksempler på forkæmpere for principperne om demokrati, frihed og respekt for menneskerettighederne. Det må vi erkende.

Jeg vender tilbage til beslutningen og kan konkludere, at denne fælles beslutning gør det helt klart for den marokkanske regering og for alle andre interesserede parter, at vi forventer intet mindre end, at de gør deres yderste for fuldt ud at værne om flygtningenes rettigheder i Vestsahara.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), forslagsstiller. - (PT) Allerførst vil jeg gerne udtrykke min glæde over, at forsøget på at undgå, at denne debat afsluttes med en beslutning om Vestsahara, er slået fejl. Efter vores mening bør denne debat krones med et udtryk for solidaritet med det sahrawiske folks retfærdige kamp for selvbestemmelse, som FN's resolutioner har fastslået. En retfærdig og varig løsning forudsætter, som beslutningsforslaget siger, at der gøres en ende på den koloniale situation, som Vestsahara er offer for, og at der oprettes en suveræn, uafhængig og bæredygtig sahrawisk stat.

Trods de store anstrengelser, ensidige indrømmelser og tegn på god vilje, som vises af Polisario, den legitime repræsentant for det sahrawiske folks interesser, ved f.eks. for nylig at frigive alle krigsfanger, blokeres processen stadig af den marokkanske regerings ubøjelige holdning - også på dette punkt - idet den nægter at anerkende det sahrawiske folks grundlæggende rettigheder. Der er derfor brug for omgående og effektive initiativer, hvis entydige mål skal være at afslutte afkoloniseringsprocessen i Vestsahara, og initiativer, der fordømmer den undertrykkelse, som det sahrawiske folk lider under i de besatte områder, og som kræver de sahrawiske patrioter løsladt, der tilbageholdes af de marokkanske myndigheder.

Ligeledes bør det sahrawiske folks livsbetingelser sikres, især gennem garanti for omfattende fødevarehjælp samt støtte til sundhed og uddannelse for alle i flygtningelejrene.

  Bernd Posselt, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, det glæder også mig, at vi fører denne debat i dag. Det skal være et ordentligt skud for boven til formanden og Formandskonferencen, for ellers ville vi have skabt en meget farlig præcedens. Så sent som i torsdags mente Formandskonferencen, at Vestsahara er et at de tre mest presserende menneskerettighedsproblemer, som vi skal behandle. Denne opfattelse var stadig gældende i mandags uden indsigelser.

Så løb der en ambassadør rundt her, og lidt senere fandt man ud af, at der er en delegation på vej. Det ville have skabt præcedens. Det næste ville være, at man vilkårligt ville kunne fjerne et menneskerettighedsspørgsmål fra dagsordenen på grund af et aftensmåltid med hr. Putin eller næste gang på grund af en middag med den kinesiske generalkonsul eller af en eller anden anden grund. Det kan ingen gruppe i Parlamentet acceptere.

Hvad selve sagen angår, så er jeg bestemt en ven af Marokko, og jeg tror virkelig, at ansvaret i denne konflikt ligger på forskellige sider. Marokko var ligesom Vestsahara kolonialismens offer, og grænserne i ørkenen blev i sin tid trukket af kolonimagterne med en lineal. Derfor er det et kompliceret spørgsmål, som kun kan løses gennem forhandling og i enighed. Det er i begge parters interesse, at vores delegation får lov at arbejde uhindret, hvilket er et minimum, en selvfølge. Det er uhyrligt, når man truer med, at det måske ikke ville være tilfældet. Vi respekterer begge sider, og vi vil yde vores bidrag til freden. Men en ting skal stå helt klart. Fred er kun mulig på basis af ret, og ret vil her sige folkeretten, og især menneskerettigheder. Uden ubetinget respekt for menneskerettighederne og uden løsladelse af alle politiske fanger er der heller ikke mulighed for fredsforhandlinger. Derfor står vi til rådighed som partner for formidling og gode tjenester. Vi indtager ingen ensidige holdninger, slet ikke i PPE-Gruppen. Men vi mener helt klart, at menneskerettigheder er menneskerettigheder og politiske fanger politiske fanger, og at disse skal løslades uden hvis og men, hvis man virkelig vil have en løsning på dette ømtålelige spørgsmål.

  Luis Yáñez-Barnuevo García, for PSE-Gruppen. - (ES) Hr. formand, jeg vil gerne samle nogle af de holdninger, der er blevet givet udtryk for, og som omfatter nogle af mine meget gode venners, som jeg har meget til fælles med, værdier, idéer og mål.

Min lange politiske erfaring især inden for udenrigspolitikken har lært mig, at det ikke altid er dem, der råber højest eller vedtager de mest radikale beslutninger, som opnår de bedste resultater. Når en holdning skal vedtages, er der mange faktorer, der skal tages i betragtning. Vi diskuterer et proceduremæssigt spørgsmål, men ingen har endnu påpeget, at det, som verden udenfor kommer til at se, er hykleriet i en parlamentsafstemning. 600 medlemmer siger, at der skal være en debat - det stemte jeg også for, og her er jeg - men så er der kun 20, der deltager i debatten, og til afstemningen vil der være 70. Er det virkelig godt nok, eller er det kun os, som tror på vigtigheden af disse debatter torsdag eftermiddag? Vi må være lidt mere realistiske og tage højde for disse faktorer.

Jeg er enig i den fælles beslutning og i hensigten med at støtte det saharanske folks krav og frem for alt deres krav om selvbestemmelse - som de stadig ikke har opnået efter 30 år - men dette spørgsmål skal altid afbalanceres med det sikkerheds- og stabilitetsproblem, som vi har ved EU's sydlige grænse, og vi skal også tage højde for den marokkanske faktor, et land med 30 millioner indbyggere med en latent risiko for islamisk regression.

Vi skal med vores handlinger eller manglende handlinger bidrage til politiske reformer og en demokratisk proces i dette land.

  Alyn Smith, for Verts/ALE-Gruppen. - (EN) Hr. formand, jeg kan uforbeholdent tilslutte mig de bemærkninger, som min kollega i gruppen hr. Romeva i Rueda fremkom med, og jeg kan tilføje, at jeg er chokeret over, at situationen i Vestsahara stadig er så kritisk, som den tydeligvis er, efter alle disse år med europæisk hændervriden og påstået engagement. Situationen er i dag lige så alvorlig, som den har været i mange år. Den usømmelige og foragtelige debat i Formandskonferencen i går viste Europa fra sin allerværste side.

Når vi europæere interesserer os for taktik, interne politikker og hensyn til vores egne nationale forhold, er vi svage og splittede. Hvis vi husker vores grundlæggende principper om fremme af demokrati, menneskerettigheder, forbud mod tortur og frem for alt dialog, vil vi tale med høj og klar stemme. Dette forslag er et skridt i den retning.

Vi må tage stilling til det forslag, vi behandler i dag, hvad skal Parlamentet ellers gøre godt for? Dette forslag er fortræffeligt og velbegrundet, og jeg håber, at Parlamentets delegation, som det passer sig, vil tale klart og tydeligt, når den besøger regionen.

  Jaromír Kohlíček, for GUE/NGL-Gruppen. - (CS) I nutidens Afrika er der ingen kolonier eller rester af sådanne, det er i hvert fald den teori, der ofte fremsættes af visse konservative medlemmer i Parlamentet. Virkeligheden er naturligvis en ganske anden. De to enklaver Ceuta og Melilla er fortsat under kolonistyre, og Vestsahara, den tidligere spanske koloni Rio de Oro, har nu været besat af Marokko i omkring 20 år. I den foreliggende beslutning støtter Parlamentet folkeafstemningen om landets fremtid, som har været på bordet i lang tid. Vi må ikke glemme, mine damer og herrer, at det vil være nødvendigt ikke bare at støtte selve afholdelsen af folkeafstemningen, men også at afgøre tekniske detaljer om f.eks. stemmeret.

Jeg hilser beslutningen velkommen om at sende en delegation fra Parlamentet på besøg i landet til januar. De deltagende medlemmer må ikke glemme, at der er tale om et ørkenland, som er rigt på fosfatforekomster, og de bør tage alle aspekter af problemet op med repræsentanter for Polisario, den marokkanske regering og de to andre tilstødende lande, særligt Algeriet. Kun på den måde kan vi få et objektivt billede af hele situationen. Det ville også være nyttigt at tage Den Afrikanske Unions holdninger med i billedet.

Det er vigtigt at fastsætte reglerne for at deltage i folkeafstemningen. Der bor f.eks. et stort antal marokkanske immigranter i landet, mens et antal mennesker fra den tidligere spanske koloni opholder sig uden for territoriet. Det indebærer endnu en række ubesvarede spørgsmål, og jeg tror, at opfyldelse af kravene i beslutningen kan bane vejen for at tage fat på disse spørgsmål og for at finde en løsning på spørgsmålet om at afkolonisere Vestsahara.

  Charles Tannock (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, 1975-1991 var en periode med blodig konflikt i Vestsahara mellem Marokko og Polisario, som ved FN's mellemkomst endte med en våbenhvile, hvor der blev opfordret til en folkeafstemning om uafhængighed overvåget af MINURSO, som endnu ikke har fundet sted. 76 lande anerkender nu Den Demokratiske Arabiske Republik Sahara.

I 2001 foreslog James Baker en femårsperiode med selvstyre i Marokko, før folkeafstemningen afholdes, men Polisario afviste det, især på grund af spørgsmålet om, hvem der måtte stemme. Derfor er FN's fredsplan fra 1991 stadig gældende. I mellemtiden har Marokko fortsat sin undertrykkelse, bl.a. de seneste foruroligende påstande om vilkårlige tilbageholdelser, dårlig behandling af varetægtsfængslede og endog tortur.

Algeriet har nu fået uventet stort udbytte af sine høje olieindtægter og er derfor i stand til igen at bevæbne Polisario. Det er overordentligt farligt, fordi fjendtlighederne kunne blive genoptaget. Vi må for enhver pris afværge fjendtligheder og forhindre, at krigen bryder ud igen.

  Iratxe García Pérez (PSE). - (ES) Hr. formand, for et par måneder siden diskuterede vi her i Parlamentet behovet for at støtte det saharanske folk med humanitær hjælp. Vi benyttede lejligheden til at påpege, at denne situation er resultatet af en politisk konflikt, som vi hidtil ikke har været i stand til at løse.

Vi taler i dag om en alvorlig og bekymrende situation omkring overtrædelsen af det saharanske folks menneskerettigheder. Det gælder deres ytringsfrihed, demonstrationsfrihed og bevægelsesfrihed, som vi er blevet gjort opmærksom på i de seneste måneder både gennem menneskerettighedsorganisationer og gennem medierne.

Derfor retter vi i Parlamentet i dag en indtrængende opfordring til de marokkanske myndigheder om at løslade saharanske politiske fanger. Desuden mener vi, at Europa-Parlamentets delegations besøg er vigtigt for at få førstehåndsinformationer om den aktuelle situation i det saharanske område.

Der er ikke tvivl om, at denne konflikt kræver beslutsom indgriben, både fra internationale organer og fra EU for at sætte en stopper for tre årtiers uretfærdighed og lidelse. FN's udnævnelse af den nye repræsentant for MINURSO er et godt tegn. Det er nu på tide at gøre det muligt at tilvejebringe betingelserne for at løse denne konflikt og anerkende det saharanske folks legitime ønske om at bestemme deres egen fremtid.

Mine damer og herrer, debatten i dag må ikke blive bare endnu en debat, og beslutningen i dag må heller ikke bare blive endnu en af de mange beslutninger, vi har vedtaget om dette emne. Af hensyn til menneskerettighederne og social retfærdighed må vi arbejde i denne retning.

  Olli Rehn, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, Kommissionen støtter fortsat fuldt ud FN's rolle og dets bestræbelser på at finde en politisk løsning på konflikten i Vestsahara.

Vi deler håbet om, at den nye særlige udsending for FN's generalsekretær, Peter Van Walsum, og den nye særlige repræsentant, Francesco Bastagli, vil sætte skub i bestræbelserne på at opnå en politisk løsning. Kommissionen opfordrer alle de involverede parter og det internationale samfund til at samarbejde fuldt ud med dem om at nå dette mål.

Kommissionen bifalder også, at Polisario-fronten har løsladt 404 marokkanske krigsfanger. Dette er et meget positivt tiltag, som uden tvivl vil bidrage til, at der findes en løsning.

Hvad angår spændingerne i Vestsahara for nylig, fulgte Kommissionen sidste måneds demonstrationer, anholdelser, retssager og sultestrejker meget nøje, og den overvåger fortsat situationen.

Kommissionen har gennem sin delegation i Rabat og i samarbejde med medlemsstaterne foretaget henvendelser på højt plan til de marokkanske myndigheder og andre involverede parter, hvor den har givet udtryk for bekymring og forlangt konkrete oplysninger om situationen og de foranstaltninger, der skal træffes. Desuden arbejder Kommissionen fortsat ihærdigt med menneskerettighederne, fordi respekten for menneskerettighederne er et grundlæggende princip for EU's eksterne forbindelser.

I vores bilaterale forbindelser med Marokko er der ved at blive nedsat et underudvalg om menneskerettigheder, demokratisering og god regeringsførelse. Datoen for dets første møde vil sandsynligvis blive berammet på associeringsrådet med Marokko i november. Underudvalget vil give Kommissionen mulighed for at tage fat på menneskerettighedsspørgsmålet som helhed, herunder ytrings- og forsamlingsfriheden.

Disse emner - menneskerettigheder, demokratisering, politisk og institutionel reform - indgår også i den handlingsplan, som Kommissionen og Marokko er blevet enige om inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i dag kl. 16.00.

(1) Se protokollen.