Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 27. oktober 2005 - Strasbourg

1. Åbning af mødet

FORSÆDE: Ingo FRIEDRICH
Næstformand

(Mødet åbnet kl. 10.05)

  Hans-Gert Poettering, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, kære kolleger, De har sikkert hørt om udtalelsen fra den iranske præsident Ahmadinejad i går, hvor han med henvisning til Ayatollah Khomeini ønsker at udslette staten Israel. Det er en uhyrlig udtalelse, fordi den iranske præsident dermed stiller sig på terroristernes side! For os har Israels integritet og sikkerhed en stor værdi, som vi forsvarer.

På vegne af min gruppe vil jeg gerne meddele, at vi vil sætte dette spørgsmål på dagsordenen. Det vil vi foreslå i Europa-Parlamentets næste mødeuge, og det ville glæde mig, hvis de andre grupper kunne tilslutte sig det. Vi har jo fru Koch-Mehrin og hr. Swoboda her og andre, som måske vil være med til at støtte det.

  Hannes Swoboda, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hvis denne udtalelse virkelig er faldet på den måde, så er det naturligvis helt uacceptabelt for os alle i Parlamentet, og det kan ikke få lov at passere upåtalt - der må følge passende konsekvenser. Jeg tilslutter mig derfor på min gruppes vegne fuldt ud hr. Poetterings ønske om, at vi sætter det på dagsordenen for det næste plenarmøde.

  Silvana Koch-Mehrin, for ALDE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, også vi betragter disse udtalelser - hvis de er korrekte - som uacceptable, skandaløse og farlige. Det er bestyrtende i sig selv, at en præsident overhovedet taler på en konference, som kalder sig "verden uden zionisme", og så muligvis også kommer med sådanne udtalelser. Det er helt uacceptabelt, og vi tilslutter os forslaget om at tage det op i Parlamentet.

  Formanden. - Vi har taget forslagene til efterretning, og De sagde jo, at De til sin tid også vil tage det op i organerne, f.eks. Formandskonferencen.

2. Modtagne dokumenter: se protokollen

3. Ombudsmandens årsberetning for 2004

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A6-0276/2005) af Mavrommatis for Udvalget for Andragender om Den Europæiske Ombudsmands årsberetning for 2004 (2005/2136(INI)).

  Nikiforos Diamandouros, ombudsmand. - (EN) Hr. formand, jeg takker Dem for denne lejlighed til at tale til Parlamentet og forelægge årsberetningen for 2004, som er mit første hele år i embedet.

2004 var et overordentligt vigtigt år for EU: et år med historisk udvidelse, valg til Europa-Parlamentet, en ny Kommission og en voldsom debat om forfatningen. Disse begivenheder og den offentlige opmærksomhed, de skabte, havde store følger for Ombudsmanden. Det vil jeg forklare om et øjeblik.

I årsberetningen redegøres der for vores fremskridt med at behandle klager, fremme god forvaltningsskik og gøre borgerne mere bekendt med Ombudsmandens arbejde. Ombudsmanden modtog i alt 3.726 klager, hvilket er 53 % flere end det foregående år. Det stigende antal klager skyldes ikke en dårligere forvaltningsskik fra institutionernes side, men afspejler snarere borgernes stigende kendskab til europæiske spørgsmål og øgede viden om deres rettigheder og om, hvordan de udøver disse rettigheder.

Som nævnt var 2004 et år, hvor europæiske emner var fremtrædende i overskrifterne over hele Unionen. Jeg gjorde mig også store bestræbelser på at oplyse borgerne om deres ret til at klage til Den Europæiske Ombudsmand og udbrede budskabet om de positive resultater, der er opnået. I alt holdt jeg mere end 30 offentlige forelæsninger og præsentationer, og jeg afholdt mere end 150 møder med ombudsmænd, offentlige embedsmænd og andre relevante parter i medlemsstaterne og kandidatlandene.

I 2004 var jeg var i stand til at hjælpe næsten 70 % af de mennesker, der klagede til mig. Hjælpen bestod i enten at indlede en undersøgelse, overføre sagen til en kompetent institution eller råde dem til, hvor de skulle henvende sig for at få løst deres problem hurtigt og effektivt. Jeg afsluttede 251 undersøgelser i løbet af året. I 45 % af tilfældene afslørede undersøgelsen ingen tilfælde af fejl eller forsømmelser. Dette er ikke altid negativt for klageren, som i det mindste får en fuldstændig forklaring fra den berørte institution vedrørende dennes handlinger. Selv om der ikke er tale om fejl eller forsømmelser, kan jeg desuden måske alligevel se en mulighed for, at institutionen forbedrer kvaliteten i forvaltningen fremover. I så fald påpeger jeg dette i en yderligere bemærkning i den endelige afgørelse.

I tilfælde af fejl eller forsømmelser forsøger jeg så vidt muligt at opnå et positivt resultat, der tilfredsstiller både klageren og institutionen. I 28 % af tilfældene resulterede mine undersøgelser enten i, at den pågældende institution løste sagen til klagerens tilfredshed, eller i en mindelig løsning. Når en mindelig løsning ikke er mulig, afslutter jeg enten sagen med en kritisk bemærkning, eller jeg udarbejder et forslag til henstilling.

Et eksempel på et forslag til henstilling, som blev accepteret i 2004, var en sag, hvor Kommissionen udbetalte en kulanceerstatning til en lille virksomhed, der ikke havde fået tilstrækkelig tid til at udarbejde et tilbud om en forsknings- og udviklingskontrakt.

Hvis en fællesskabsinstitution ikke svarer tilfredsstillende på et forslag til henstilling, kan Ombudsmanden som sidste udvej sende en særlig beretning til Europa-Parlamentet. Der blev kun udarbejdet en særlig beretning i 2004, og det skete, efter at Kommissionen havde afvist at revidere bestemmelserne om indplacering af pressesekretærer i delegationerne. Jeg udarbejdede et forslag til henstilling i denne sag, fordi Kommissionen ikke kunne give en sammenhængende og overbevisende forklaring på, hvorfor der var forskelle i dens aktuelle praksis, selv om den havde alle muligheder for at gøre det under min undersøgelse.

Det er efter min opfattelse vigtigt, at de europæiske institutioner er villige til at tage spørgsmål op til fornyet overvejelse i stedet for at give indtryk af, at de handler vilkårligt. Jeg er taknemmelig for Parlamentets støtte i dette vigtige principielle spørgsmål, som kommer til udtryk i punkt 11 i hr. Mavrommatis' betænkning.

To undersøgelser på eget initiativ om systemiske problemer blev afsluttet med et positivt resultat i årets løb. Kommissionen accepterede, at det var nødvendigt at forbedre forvaltningen af Europaskolerne og forpligtede sig til at samarbejde med forældrene. Jeg opfordrede Kommissionen til at søge at sikre, at skolerne selv anerkender behovet for at give forældrene medbestemmelse og vinde deres tillid. Kommissionen indvilligede også i og gennemførte et forslag til henstilling om at indføre en intern klageprocedure for udstationerede nationale eksperter.

Jeg vil nu sige lidt om mine prioriteringer for fremtiden. Den første prioritering er at tilskynde EU's institutioner og organer til en borgercentreret tilgang i alle deres aktiviteter. Derfor vil jeg benytte enhver lejlighed til systematisk at henvende mig til institutionerne for at fremme bedste praksis og mindelige løsninger. Institutionernes og organernes aktive samarbejde er afgørende for, om Ombudsmandens arbejde for borgerne bliver en succes. I årsberetningen gives der mange eksempler på, at institutionerne handler hurtigt for at løse sager, som de er blevet gjort opmærksom på, og reagerer positivt på mine forslag og henstillinger.

Under besøg i andre institutioner og organer understregede jeg betydningen af at reagere hurtigt og konstruktivt på klager. Det primære mål må for os alle sammen være at sikre borgerne den bedst mulige service. Jeg vil fortsætte mine bestræbelser på at bringe den aktuelle forvirrende situation til ophør, hvor forskellige institutioner og organer anvender forskellige kodekser for god forvaltningsskik.

Parlamentet vedtog allerede den 6. september 2001 den europæiske kodeks for god forvaltningsskik. Teksten indeholder de regler og principper, der bør gælde for alle Unionens institutioner og organer. Kodeksen har modtaget bred anerkendelse internationalt, i medlemsstaterne og kandidatlandene, i Europarådet og andre steder i verden. Den er efter alt at dømme en europæisk succeshistorie, som både Parlamentet og Ombudsmanden med god grund kan være stolte af.

Jeg glædede mig over kommissionsformandens positive reaktion på den, da jeg mødtes med kommissærkollegiet i maj i år. Med Kommissionens samarbejde mener jeg, at det vil være muligt at vedtage en fælles kodeks i 2006.

Jeg vil også genoptage spørgsmålet om Ombudsmandens statut. Mit hovedmål på dette punkt er at sikre, at borgerne kan have fuld tillid til Ombudsmandens beføjelse til at afdække sandheden under afhøring af vidner eller inspektion af dokumenter. Jeg vil også gerne samarbejde med Parlamentet om at sikre, at borgernes klager over krænkelser af de grundlæggende rettigheder, der nævnes i chartret, kan henvises til Domstolen, hvis et vigtigt principielt spørgsmål ikke kan afgøres på anden vis. Parlamentet har allerede fulde rettigheder som institution til at anlægge sager ved Domstolen. I den forbindelse ville det være gavnligt for Ombudsmanden at have beføjelse til at gribe ind i sådanne sager. Jeg noterer mig, at den beføjelse allerede er givet til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, som jeg havde et meget positivt og udbytterigt møde med i sidste uge.

En tredje prioritering er at styrke mit tætte samarbejde med ombudsmænd i medlemsstaterne gennem det europæiske netværk af ombudsmænd. Netværket giver mulighed for at videresende sager hurtigt, udveksle bedste praksis og fremme en fri informationsstrøm om europæisk lovgivning og dens gennemførelse på nationalt, regionalt og lokalt plan. Målet er at fremme god forvaltning i hele Unionen, så borgerne kan udnytte deres rettigheder i henhold til EU-lovgivningen. Det glæder mig, at Udvalget for Andragender som følge af et værdifuldt forslag i De Rossa-betænkningen sidste år deltager i netværket som fuldgyldigt medlem og var repræsenteret på de nationale ombudsmænds møde, der fandt sted i Haag i september.

Jeg vil takke medlemmerne af Udvalget for Andragender og navnlig dette års ordfører, hr. Mavrommatis, for deres støtte og konstruktive forslag, som er fremsat i Parlamentets betænkning.

I dag har jeg allerede nævnt mange af de områder, hvorpå betænkningen indeholder gode råd, i hvert fald for Ombudsmanden. På andre områder har jeg allerede anmodet om at give møde i Udvalget for Andragender, når jeg finder det tilrådeligt og nødvendigt at forelægge en særlig beretning for Parlamentet, efter at en mindelig løsning eller et forslag til henstilling er blevet afvist.

Tidligere på måneden forelagde jeg to særlige beretninger for udvalget. Den første drejede sig om økonomisk behandling af ansatte i Kommissionen, hvis børn ikke kan gå på Europaskolerne på grund af deres handicap. I den anden beretning blev det godtgjort, at Rådet ikke havde nogen gyldige grunde til at vedblive med at lovgive bag lukkede døre. Rådet kunne let ændre sin forretningsorden, så der kan holdes åbne lovgivningsmøder.

Jeg vil også forbedre oplysningerne til borgerne om den service, som medlemmerne af det europæiske netværk af ombudsmænd yder. Jeg har planer om at indføre en interaktiv guide på vores websted for at hjælpe klagerne med at finde frem til den rette ombudsmand, hvad enten det er på europæisk, nationalt eller regionalt plan.

For nogle få uger siden fejrede vi, at Den Europæiske Ombudsmand har eksisteret i 10 år. For at markere begivenheden udgav vi en bog om institutionens historie. Vi har også haft en række succesfulde festlige begivenheder, bl.a. en for Europa-Parlamentet den 27. september i år. Der vil være flere festlige begivenheder i de kommende uger i både Strasbourg og Bruxelles.

Jeg mener, at de forbindelser af sympati, tillid og forståelse, der er bygget op i løbet af de sidste 10 år, er en værdifuld ressource til forbedring af kvaliteten af den offentlige forvaltning i Europa til gavn for borgerne. Europa-Parlamentet og dets Udvalg for Andragender er vigtige partnere for Den Europæiske Ombudsmand i den sammenhæng.

  Manolis Mavrommatis (PPE-DE), ordfører. - (EL) Hr. formand, jeg vil gerne takke hr. Diamandouros for det samarbejde, vi har haft under hele arbejdet med forberedelsen og udarbejdelsen af denne betænkning. Jeg vil også rette en stor tak til Udvalget for Andragender, hr. Libicki, alle de af mine kolleger, som er til stede i dag, sir Robert Atkins samt alle andre, der har hjulpet med betænkningen.

Fru kommissær, hr. Diamandouros, mine damer og herrer, Ombudsmanden er en uafhængig institution og en mekanisme til kontrol af EU's forvaltning. Den beretning, som hr. Diamandouros fremlagde på mødet i Strasbourg i Udvalget for Andragender, er en vigtig kilde til udarbejdelsen af Europa-Parlamentets årlige betænkning om Den Europæiske Ombudsmands virksomhed.

Det er en kendsgerning, at antallet af klager steg med 53 % i 2004 i forhold til året før. Selv om man skønnede, at udvidelsen ville være den væsentligste årsag til det større antal klager til Den Europæiske Ombudsmand, stammer kun 51 % af stigningsraten fra de 10 nye lande. Det øgede antal klager betyder dog ikke nødvendigvis, at der er flere tilfælde af fejl og forsømmelser fra EU-institutionernes side, men at borgerne er bedre informerede om deres rettigheder. Dette skyldes først og fremmest ombudsmandens intensive virksomhed. I 2004 har hans talrige besøg i medlemsstater og tredjelande, offentlige foredrag, presseinterviews og andre møder været med til at informere borgerne om hans rolle og om borgernes ret til at klage. På trods af hr. Diamandouros' aktiviteter for at informere offentligheden hersker der dog stadig forvirring med hensyn til Den Europæiske Ombudsmands kompetenceområde. Helt konkret faldt 74,8 % af de klager, som Den Europæiske Ombudsmand modtog i 2004, uden for hans mandat. Derfor bør vi i Parlamentet også bidrage til, at der klart kan skelnes mellem kompetenceområderne for de fællesskabsorganer, som europæerne kan henvende sig til for at udøve deres ret.

Jeg vil også gerne komme nærmere ind på nogle af de tal, der fremgår af Ombudsmandens årsberetning. I 2004 afsluttede Ombudsmanden 251 undersøgelser, hvoraf fire var undersøgelser på eget initiativ. Der blev foreslået 12 mindelige løsninger og fremsat 36 kritiske bemærkninger, hvoraf den ene var til Parlamentet, fordi der ikke var truffet tilstrækkelige foranstaltninger til at sikre overholdelse af reglerne om rygning i lokalerne. Der blev desuden udarbejdet 17 forslag til henstilling og afgivet en særlig beretning.

En vigtig faktor for, at ombudsmandsinstitutionen kan være effektiv, er dens samarbejde med EU-institutionerne og Europa-Parlamentet i det hele taget. Jeg kan især nævne den regelmæssige information og de regelmæssige møder, som hr. Diamandouros har haft med Udvalget for Andragender og dets formand, samt det møde, han havde den 25. maj 2005 med kommissærkollegiet. I konklusionerne fra dette møde fremhæves det reelle interessefællesskab mellem Kommissionen og Den Europæiske Ombudsmand i arbejdet for at sikre, at såvel det korrigerende som det intervenerende aspekt af Ombudsmandens arbejde giver resultat.

Det er en kendsgerning, at de fleste klager vedrører fejl og forsømmelser. Der er, ifølge Ombudsmandens årsberetning for 1997, tale om fejl og forsømmelser, når et offentligt organ undlader at handle efter de regler eller principper, det er underlagt. 22 % af tilfældene af fejl og forsømmelser vedrører mangel på gennemsigtighed og afslag på at give oplysninger. 19 % vedrører forskelsbehandling, 12 % vedrører forsinkelser, som kunne være undgået. Endvidere vedrører 9 % procedurefejl, 7 % urimelighed eller magtmisbrug, 6 % vedrører uagtsomhed, og 5 % vedrører retlige fejl.

På baggrund af disse tal bør Ombudsmanden definere begrebet "fejl og forsømmelser" med henvisning til både de institutioner og organer, som det finder anvendelse på, og de områder, klagerne vedrører.

Hr. formand, fru Wallstöm, jeg vil også gerne fremhæve, som jeg også nævner i min betænkning, at det ville være en fordel, hvis ombudsmanden var til stede i Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender for at drøfte alle former for afslag på en mindelig løsning fra en institutions eller et organs side. Ombudsmandens årsberetning viser bl.a. de bestræbelser, som Ombudsmanden gør for at udvide og styrke netværket af nationale og regionale ombudsmænd ved at fremme udveksling af oplysninger og bedste praksis.

Hvis Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender deltog i dette netværk, ville det fremme det praktiske samarbejde mellem de europæiske institutioner og de nationale og regionale ombudsmænd og gøre det muligt at øge den regelmæssige kontakt med de nationale parlamenters udvalg for andragender og med medlemsstaternes ombudsmænd.

Særlig interessant er det at konstatere, at 69 % af klagerne er rettet mod Kommissionen. Kommissionen bør på sin side undersøge de klager, som drejer sig om overtrædelser, inden for en rimelig tidsfrist, så borgernes klager undersøges øjeblikkeligt og effektivt.

Endelig vil jeg sige, at sidste års betænkning af De Rossa om Den Europæiske Ombudsmands virksomhed i 2003 har været en reference for udarbejdelsen af min betænkning. En nøje sammenligning af Ombudsmandens beretninger for 2003 og 2004 har været positiv og foranlediget os til at koncentrere os om punkter af særlig interesse for Udvalget for Andragender. På denne måde kan vi også se de vigtige fremskridt, der er sket inden for et år.

Til sidst vil jeg gerne takke Dem alle samt naturligvis Udvalget for Andragenders sekretariat og alle de kolleger, der med deres ændringsforslag har bidraget til udarbejdelsen af denne betænkning.

  Margot Wallström, næstformand i Kommissionen. - (EN) Hr. formand, jeg vil også indlede med at takke ordføreren, hr. Mavrommatis, for hans betænkning, som er et meget nyttigt dokument. Det giver Kommissionen mulighed for at tage Europa-Parlamentets synspunkter i betragtning i en række vigtige spørgsmål, som ombudsmanden har rejst i sin årsberetning for 2004.

Jeg vil sige, at for mig drejer Kommissionens forbindelse med Ombudsmanden sig om at forpligte os fuldt ud til at garantere god forvaltning og åbenhed og i sidste instans demokrati. Det samme gælder vores forbindelser med Parlamentets Udvalg for Andragender. For mig har Den Europæiske Ombudsmand stor betydning for, at der kan bygges bro mellem borgerne og EU. Ombudsmandens indsats bidrager til at forbedre Kommissionens vekselvirkning og kommunikation med borgerne. Derfor vil Kommissionen fortsat undersøge forskellige muligheder for at forbedre sit samarbejde med og sine forpligtelser over for Den Europæiske Ombudsmand yderligere.

Som det så rigtigt påpeges i hr. Mavrommatis' betænkning, steg antallet af klager til de europæiske institutioner og organer, som Ombudsmanden tog sig af, med 53 % i 2004. Jeg er enig i det, der står i Ombudsmandens årsberetning om, at dette afspejler europæernes stigende kendskab til Den Europæiske Ombudsmand, og det er en udvikling vi kan være tilfredse med.

I lyset af Kommissionens ønske om at forbedre og fremme sit samarbejde med Ombudsmanden yderligere vil jeg benytte lejligheden til at fremhæve den reform af Kommissionens interne procedure, der blev vedtaget for ganske nylig. Reformen tager sigte på at styrke de enkelte kommissærers garantier for stærkt politisk ejerskab i forbindelse med Ombudsmandens undersøgelser på deres område.

Kommissionen har besluttet at erstatte den eksisterende bemyndigelse - der for øjeblikket kun gælder formanden - med en bemyndigelse til den kommissær, som er ansvarlig for den sag, der er genstand for Ombudsmandens undersøgelse. Samtidig styrkes Kommissionens generalsekretariats rolle som vogter af den politiske og administrative sammenhæng og konsistens i Kommissionens endelige svar til Ombudsmanden. Denne reform træder i kraft den 1. november 2005.

Desuden må Kommissionen bestræbe sig endnu mere på at acceptere mindelige løsninger foreslået af Den Europæiske Ombudsmand. Henstillinger til Kommissionen om at følge op på visse ting for at afhjælpe problemer, som forskellige sager har sat fokus på, skal omgående tages til efterretning. Et af Ombudsmandens vigtigste redskaber er at foreslå løsninger, der er tilfredsstillende for borgeren og for forvaltningen.

Det skal endnu en gang understreges, at Ombudsmandens undersøgelser ofte ikke bare skaber positive resultater for klageren, men også bidrager til at forbedre kvaliteten af vores administrative service.

I hr. Mavrommatis' betænkning berøres spørgsmålet om gennemsigtighed, navnlig hvad angår gennemførelsen af forordning (EF) nr. 1049/2001 om aktindsigt i dokumenter, som er en af borgernes grundlæggende rettigheder. Det påpeges ligeledes i betænkningen, at forordning nr. 1049/2001 nu gælder for fællesskabsorganer.

Vi kan også bekræfte, at vi undersøger begæringer om aktindsigt i dokumenter med største omhu, og at der træffes afgørelse om fravigelse fra retten til aktindsigt fra sag til sag.

Ombudsmandens rolle på dette område er meget vigtig. Vi har gjort store fremskridt hen imod bedre og mere gennemsigtighed. Det gælder især aktindsigt i dokumenter i overtrædelsesprocedurer. Det er vigtigt, at Kommissionen får det nødvendige spillerum til at gennemføre proceduren helt uafhængigt. I disse tilfælde skal der findes en balance mellem princippet om gennemsigtighed og fortrolighed. Kommissionen har revideret sin praksis ved lukkede overtrædelsesprocedurer, og nu er dokumenterne i princippet tilgængelige.

Kommissionen er indstillet på at anvende procedurer, der giver Den Europæiske Ombudsmand mulighed for at gøre sit arbejde. F.eks. kan Ombudsmanden nu inspicere dokumenter. Det giver ham mulighed for at verficere fuldstændigheden og nøjagtigheden af de oplysninger, som den pågældende fællesskabsinstitution eller det pågældende fællesskabsorgan giver. Derfor er det en vigtig garanti for klageren og for offentligheden, at Ombudsmanden kan gennemføre en tilbundsgående og fuldstændig undersøgelse.

Kommissionen lægger stor vægt på en kodeks for god forvaltningsskik, som er bindende for alle EU's institutioner og organer. Vi behandler dette spørgsmål med åbent sind.

Kommissionens egen kodeks trådte i kraft i november 2000. Vi vil oplyse de relevante organer om resultaterne af vores overvejelser over dette spørgsmål. Oprettelsen af en europæisk forvaltningsskole for nylig gør dette spørgsmål endnu mere vigtigt.

Forslaget til en ny forfatningstraktat ville have givet Unionen et specifikt retsgrundlag for at handle i denne sag. Men i den aktuelle situation må vi se anderledes på den. Alligevel er der mulighed for, at sagen kan få en positiv udgang, og jeg håber, at vi kan opnå det resultat, som Ombudsmanden og ordføreren foreslår.

Jeg vil sige nogle få ord om Ombudsmandens statut. Under sit møde med kommissærkollegiet den 25. maj 2005 informerede hr. Diamandouros Kommissionen om, at han havde anmodet Europa-Parlamentet om at revidere visse aspekter af Ombudsmandens statut. Han ønskede især at få ret til at gribe ind i sager, som er anlagt ved Domstolen, om påståede krænkelser af de rettigheder, der er fastsat i chartret om grundlæggende rettigheder.

Det skal bemærkes, at det er Europa-Parlamentet, der har initiativretten på dette område og træffer afgørelse ved stemmeflertal, med forbehold af Rådets godkendelse, mens Kommissionen bare afgiver en udtalelse. Kommissionen vil undersøge ethvert nyt initiativ på dette område med største omhu og åbent sind.

Vores vilje til at samarbejde med Ombudsmanden er ikke bare en pligt, men også meget vigtig for bedre forvaltning. Det er årsagen til, at vi bifalder Deres betænkning. Jeg kan forsikre Dem for, at vi fortsat vil forpligte Kommissionen til at arbejde endnu tættere sammen med Ombudsmanden og Parlamentets Udvalg for Andragender.

  Richard Seeber, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, fru kommissær, hr. Diamandouros, jeg hilser Ombudsmandens beretning velkommen og vil samtidig ønske min kollega Manolis Mavrommatis hjerteligt tillykke med hans udkast til betænkning.

Ombudsmanden er vel et af de vigtigste instrumenter til at gøre borgerens rolle gældende i forhold til institutionerne. Når man har med store forvaltningsenheder at gøre, er det altid nødvendigt med en uafhængig, ukompliceret og især gratis kontrol udefra. Her er det nok ingen tilfældighed, at de skandinaviske stater meget tidligt oprettede et sådant instrument, og at der allerede i 1970'erne blev tænkt på et sådant organ i Fællesskabet, som så blev etableret efter Maastricht-traktaten.

Den Europæiske Ombudsmands rolle, som jo oprindeligt var tænkt som en parlamentarisk kommissær, som især skulle tage sig af rådgivnings- og kontrolfunktioner, udviklede sig hurtigt i praksis, og Ombudsmanden optræder i dag som en ekstern kontrolmekanisme for den europæiske offentlige forvaltning og sætter gentagne gange fokus på optrædende misforhold.

Hvis man ser på antallet af klager, som hele tiden vokser, så er det for mig ikke udtryk for, at den europæiske forvaltning er blevet dårligere, men for, at borgerne i større omfang forsøger at få gennemført deres rettigheder. Derfor er det også mindre vigtigt, at der konstant er mange afviste klager, i gennemsnit udgør de 70-75 % De er vel udtryk for, at nogen føler sig udsat for en uretfærdig behandling og vil gøre noget ved det.

Når man ikke i det daglige liv permanent beskæftiger sig med disse ting, er det ikke altid let at finde den korrekte form med hensyn til, om man har givet en fuldstændig sagsfremstilling, hvad man konkret vil klage over, hvilke rettigheder, der er blevet krænket, og hvilket organ der bør handle. Derfor bør de afviste klager tværtimod give os anledning til at tænke over, hvordan vi kan skabe systemer, som hurtigt og ubureaukratisk kan give borgerne et svar, der holder stik, eller en løsningsmodel.

Derfor fortjener Ombudsmandens bestræbelser for at knytte tættere bånd mellem de nationale klageinstanser og også mellem ham og disse nationale instanser, fuld støtte. Det gælder også for hans intensiverede kommunikationsbestræbelser. Kun på den måde kan vi komme borgerne i møde, der hvor de er, og kan måske fjerne noget af angsten for det desværre stadig oftest anonyme Fællesskab. Her er der klart en opgave for EU, nemlig forbedring af forvaltningen, større gennemsigtighed, hurtigere procedurer og lettere adgang til retsvæsenet også via udenretslige instrumenter som f.eks. Ombudsmanden og Parlamentets Udvalg for Andragender.

Derfor er jeg heller ikke så glad for formuleringen i udkastet til betænkning under overskriften "Overvejelser om udviklingen af Ombudsmandens rolle", hvor der står: "I en tid, hvor EU-institutionernes og de nationale regeringers manglende evne til at oplyse de europæiske folk drøftes efter de to nederlag i folkeafstemningerne om den europæiske forfatningstraktat i Frankrig og Nederlandene" osv.

Hvad er det, der kommer til udtryk her? Det handler vel ikke om evne til at oplyse, men om, hvordan vi kan forbedre Fællesskabets kommunikation og politik. Det handler ikke om belærende at forklare noget oppefra og ned, som ikke har støtte i brede kredse i befolkningen.

Derfor er denne betænkning efter vores opfattelse både en statusanalyse og en opfordring til for det første at skabe bedre regler, som har støtte hos borgerne, og samtidig sørge for, at de bliver gennemført korrekt, og for det andet give instrumenter som netop Ombudsmanden de nødvendige kompetencer til at kunne udøve denne uafhængige, udenretslige, gratis og borgernære kontrolfunktion over for de ansvarlige.

  Proinsias De Rossa, for PSE-Gruppen. - (EN) Hr. formand, jeg bifalder hr. Mavrommatis' betænkning, og jeg byder Den Europæiske Ombudsmand velkommen i Europa-Parlamentet i dag. Ombudsmandsinstitutionen er en direkte forbindelse mellem borgerne og Europa, som giver borgerne mulighed for at gøre opmærksom på deres bekymringer over fejl og forsømmelser på europæisk plan.

Udvalget for Andragender, som jeg er medlem af, og som udarbejdede denne betænkning, er også en direkte forbindelse med borgerne, men det har en anden rolle, nemlig at give borgerne mulighed for at sikre, at medlemsstaternes myndigheder overholder de europæiske bestemmelser, forordninger, finansiering osv. Ombudsmanden og Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender supplerer altså på sin vis hinanden.

Bare eksistensen af ombudsmandsinstitutionen har efter min opfattelse en præventiv virkning på fejl og forsømmelser, og institutionens 10-årsjubilæum fortjener en revision af statutten. Jeg håber, at Parlamentet, som har ansvaret, vil gennemføre den inden for de næste 12 måneder.

Ombudsmandsinstitutionen har helt klart løst mange problemer, men den har ikke været i stand til at løse dem alle. At 75 % af de klager, som ombudsmandsinstitutionen modtager, ikke drejer sig direkte om EU's institutioner og problemer i disse, er efter min opfattelse ikke nødvendigvis dårligt. Det viser, at borgerne ved, at der er et organ, som kan hjælpe dem, og det er en vigtig service, at ombudsmandsinstitutionen henviser dem til den instans, hvor de kan få løst deres problemer.

Jeg vil nævne en række spørgsmål her, og et af dem vedrører Europaskolerne. Der er ved at blive udarbejdet en rapport om, hvordan Europaskolerne kan finansieres, så der kan tages hånd om børn med særlige behov på samme måde, som der tages hånd om alle børn, der går på Europaskolerne, gratis og med undervisningspligt. Det er et problem, som Kommissionen og navnlig den kommissær, der har ansvaret for Europaskolernes budget, må løse. Hvis ikke Kommissionen forelægger en tilbundsgående analyse af, hvor mange penge der kræves for at give skolerne mulighed for at udføre deres arbejde ordentligt enten ved at tilbyde undervisning af elever med særlige behov på skolerne eller tilbyde den uden for dem, svigter vi som Union og naturligvis også som arbejdsgiver for forældrene til disse børn.

Det andet spørgsmål, jeg vil nævne, er kodeksen for god forvaltningsskik. Som det allerede er blevet nævnt, har Parlamentet vedtaget den. Parlamentet arbejder efter den, og det gør Rådet også. Der er absolut ingen grund til, at Kommissionen ikke skulle godtage den kodeks for god forvaltningsskik, så vi får en fælles kodeks for alle tre institutioner. Jeg anmoder indtrængende kommissær Wallström om at tage fat på spørgsmålet og rejse det i kommissærkollegiet.

Det sidste spørgsmål, jeg vil rejse, drejer sig om den seneste særlige beretning, som er en sjældenhed - særlige beretninger fra Ombudsmanden er en sjældenhed - om nødvendigheden af, at Rådet holder offentlige møder, når det lovgiver. Deres opgave med at fremme Plan D - debat, demokrati og dialog - bliver undergravet af, at Rådet fortsat nægter at lovgive offentligt. Det kan Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter ikke acceptere, og Rådet skal ikke have lov til at slippe af sted med det.

  Luciana Sbarbati, for ALDE-Gruppen. - (IT) Hr. formand, kære kolleger, jeg vil gerne takke hr. Mavrommatis for den glimrende betænkning, og jeg vil også gerne takke Ombudsmanden.

Den første ombudsmand i Europa blev indført i Sverige i 1809. Som italiensk statsborger vil jeg dog gerne minde om, at det var Giuseppe Mazzini - som vi i år kan fejre 200-årsdagen for - der sørgede for andragendets indførelse, idet der i artikel 10 i den romerske republiks forfatning af 1849 blev taget højde for muligheden for at indgive andragender såvel individuelt som kollektivt. Det var ham, der fremsatte teorien om en politisk sammenslutning af de europæiske befolkninger i et Europa bestående af frie nationalstater i forbund med hinanden, og det var forløberen for den europæiske idé, som hundrede år efter har fået form og indhold i EU's aktuelle landegruppe.

Ombudsmandens årsberetning, som vi behandler i dag, giver os en idé om borgernes ønske om dialog med EU-institutionerne. Der er dog noget, som vi bør tænke over, nemlig at 72 % af de over 3.726 modtagne klager ikke henhører under Ombudsmandens kompetenceområde. Det er også meget sigende, at 51 % af klagerne kommer fra borgere i udvidelseslandene. Det betyder, at borgernes opfattelse af EU og dets repræsentanter stadig er præget af forvirring. Der er ingen tvivl om, at EU-borgerne er meget bevidste om deres rettigheder, og at de ønsker at udøve deres borgerskabsrettigheder ved hjælp af klagerne, men det skal også understreges, at de åbenbart ikke ved, hvem de skal henvende sig til.

Ombudsmanden som institution og andragendet har været en succes. Det er en kendsgerning, man ikke kan se bort fra. I dag er vi til gengæld nødt til at finde ud af, hvorfor fejlene sker, og hvorfor man gør forkert brug af Ombudsmanden og andragendet. Efter min mening bør vi - sådan som der også står i hr. Mavrommatis' betænkning - gøre en indsats, når det gælder de tidsfrister, der er nødvendige for at behandle klagerne, og så vidt muligt optimere informationsudvekslingen og samarbejdet mellem institutionerne.

Kære kolleger, Den Europæiske Ombudsmands funktion blev indført med Maastricht-traktaten som en del af unionsborgerskabet, der stadig er et åbent spørgsmål, som kræver nye rettigheder i betragtning af udvidelsen og det komplekse indvandrings- og globaliseringsfænomen. Ombudsmanden har efter min mening til fulde opfyldt de tre målsætninger, han havde sat sig, nemlig fremme af retsstaten, god forvaltningsskik og respekt for menneskerettighederne samt udvidelsen og dermed tættere kontakt til alle borgerne, herunder konstante forbindelser til ombudsmændene i hele Europa. En politisk analyse af dataene viser dog, at europæerne kender EU-institutionerne og således klager til disse, idet de reelt springer de nationale institutioner over. Så selv om borgerne opfatter EU som en anden størrelse - som de forestiller sig er udstyret med beføjelser og kompetence - svarer dette ikke altid til virkeligheden. Derfor er det vores opgave at vejlede europæerne bedre om EU-institutionerne og tage højde for befolkningens ønske om en større åbenhed blandt regeringerne og en større vilje til at afgive suverænitet til fordel for en mere effektiv europæisk indsats.

Sådan som man var inde på, er Ombudsmanden et uafhængigt og upartisk organ. Han skal samarbejde med alle de andre institutioner, og det tror jeg, at han vil gøre på den bedst mulige måde i samarbejde med Parlamentet og de andre institutioner.

  David Hammerstein Mintz, for Verts/ALE-Gruppen. - (ES) Hr. formand, jeg vil gerne begynde med at takke ordføreren for hans fremragende betænkning og Den Europæiske Ombudsmand for det arbejde, som han gør hver dag og for hans årsberetning.

Kommissær Wallström, selv om Deres såkaldte plan D, som skal bringe os tættere på de europæiske borgere, åbne denne institutions døre og fremme dialogen, fortjener vores støtte, så udelukker det ikke retten til at klage til Ombudsmanden, for det er ham, der giver borgerne en uafhængig analyse, hvis de vil klage over dårlig forvaltning eller dårlig adfærd fra de europæiske institutioners side.

Der er slet ingen tvivl om, at en af de konklusioner, der kan drages af folkeafstemningerne i Frankrig og Holland, er, at borgerne ikke ønsker at blive behandlet som rene tilskuere, men som dynamiske medspillere i den europæiske integrationsproces. De ønsker større gennemsigtighed og flere muligheder for at deltage.

Jeg mener, at Ombudsmanden gør et meget godt stykke arbejde. Men jeg vil gerne nævne nogle af de problemer, vi har mødt, især et. Jeg vil gerne udtrykke min bekymring og misbilligelse af den måde, som Formandskonferencen har behandlet den nylige og meget vigtige særlige beretning fra hr. Diamandouros på.

Denne beretning omhandler et emne, som er af stor betydning for borgerne, nemlig at Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) tilsyneladende ikke samarbejdede fuldt ud med Ombudsmanden, da han undersøgte en klage over kontoret.

Udvalget for Andragender, som var det relevante udvalg, besluttede derfor at udarbejde en betænkning og lytte til både ombudsmanden og direktøren for OLAF.

Jeg er meget overrasket og forundret over, at lederne af de to store politiske grupper blokerede for betænkningen og ikke ville tillade høringen. Som om det ikke var slemt nok, forhindrede Formandskonferencen efter krav fra de to store grupper Udvalget for Andragender i at høre ombudsmanden og direktøren for OLAF, hvilket jeg ikke mener de må i henhold til Parlamentets forretningsorden.

Jeg mener ikke, at de grunde der blev givet, nemlig at vi var midt i processen med at vælge en ny direktør for OLAF, var acceptable, og jeg mener, at Parlamentet bør undersøge dette emne, for det har ikke været gavnligt, hverken med hensyn til gennemsigtighed eller med hensyn til at svare på borgernes klager.

Jeg mener, at disse handlinger har en anden skadelig effekt, for de svækker Den Europæiske Ombudsmands rolle, hvilket er helt uansvarligt.

Som en reaktion på dette har jeg efter aftale med ordføreren, hr. Mavrommatis, stillet flere ændringsforslag til hans betænkning, så Parlamentet kan svare Ombudsmanden, når denne forelægger os en særlig beretning.

Ændringsforslagene fik støtte fra mine kolleger i Udvalget for Andragender, og de er nu en del af den betænkning, der vil blive forelagt for Parlamentet. Det er naturligvis op til Parlamentet at afgøre, om det er enigt i Ombudsmandens anbefalinger.

Det er uacceptabelt, hvis der ikke bliver vedtaget en beslutning, for det ville skade og svække Den Europæiske Ombudsmands centrale og meget afgørende rolle.

  Mario Borghezio, for IND/DEM-Gruppen. - (IT) Hr. formand, kære kolleger, Den Europæiske Ombudsmands årsberetning for 2004 indeholder efter vores mening ikke et samlet overblik over principperne, selv om der utvivlsomt havde været brug for et sådant. Som mange af talerne understregede, viser de afstemningsresultater, der skød udkastet til en forfatning for Europa i sænk i store lande med vigtige demokratiske traditioner, at der er stærk utålmodighed og udbredt utilfredshed blandt de europæiske borgere, når det gælder EU-institutionernes demokratiske karakter.

Det overvejende flertal af de europæiske borgere betragter EU som et umætteligt uhyre, og Den Europæiske Ombudsmand burde have følt det som sin pligt at videreformidle disse holdninger, der så klart er kommet til udtryk. Den årsberetning, der forelægges os, ligner et dokument fra et statistikbureau, eftersom den er steril og ikke på nogen måde nævner kampen om principperne og motivationen bag de emner, der behandles.

Tænk f.eks. blot på vanskelige områder som subsidier og offentlig finansiering, der måske udgør hovedårsagen til, at de europæiske borgere anser EU-institutionerne for at være uigennemsigtige. Hvem kan de europæiske borgere henvende sig til, når de ser et skilt om et kæmpemæssigt og måske overflødigt anlægsarbejde, hvor der står "finansieret af EU", og når de tænker på de penge, de har betalt i skat? Hvorfor har De aldrig tænkt på at forlange, at det alle de steder, hvor sådanne skilte opsættes, eller hvor der udføres EU-finansierede anlægsarbejder, angives, hvordan borgerne - de almindelige borgere - kan henvende sig til den institution, der burde varetage borgernes ønske om gennemsigtighed?

Hvis jeg tænker på det, der kommer for dagens lys, hver gang Italiens antimafiakommission kigger på brugen af EU-midler i visse regioner, spørger jeg mig selv, hvad en ærlig borger fra Sicilien, Apulien, Calabrien eller Campania tænker, når han eller hun ser sådanne offentlige arbejder, der måske udføres via uigennemsigtige udbudsprocedurer.

Efter min mening er det nødvendigt, at der sker et kursskifte i Den Europæiske Ombudsmand som institution, og at man tager det vigtige og vanskelige spørgsmål op om det moderne demokratis rolle i Europa. I årsberetningen taler man generelt om kontakten med de nationale ombudsmænd, men det specificeres ikke, hvad der skal diskuteres på sådanne møder, eller hvilken ånd dette samarbejde skal foregå i. Der er ingen tvivl om, at dette netværk er nyttigt, og det ser vi positivt på, men der er heller ingen forklaring på forgreningerne af det arbejde, det kan udføre via de nationale ombudsmænds tilstedeværelse i de enkelte medlemsstater.

Årsberetningen viser på en måde en lidt "overbureaukratisk" - hvilket der ikke er noget nyt i - opfattelse af Den Europæiske Ombudsmands rolle. Desuden er Deres hensigtserklæring for de første fem år af Deres arbejde meget generel, hr. Diamandouros. De nøjes med at sige, at borgerne skal kende deres rettigheder, men nævner ikke, at der er ved at blive gennemført en foranstaltning, som er farlig for borgernes frihed, nemlig den europæiske arrestordre. Så lad os forsvare de europæiske borgeres frihed!

  Marcin Libicki, for UEN Gruppen. - (PL) Hr. formand, det glæder mig at kunne tage ordet i denne debat, for jeg deler det med personer, som jeg respekterer højt. Jeg tænker på ombudsmanden, hr. Diamandouros, som Udvalget for Andragender, som jeg er formand for, samarbejder meget tæt med, ordføreren, hr. Mavrommatis, som er et af de mest aktive medlemmer af vores udvalg, og kommissær Wallström, som vores udvalg har tæt og venlig kontakt til.

Efter min mening skal en ombudsmand have tre karakteristiske egenskaber for at kunne udføre sit arbejde godt. Den første er at være professionel og kompetent, og professor Diamandouros har i høj grad disse egenskaber. Den anden er at være objektiv og upartisk, og der kan ikke være tvivl om, at det også er ord, der kan bruges til at beskrive ham. Vi har aldrig hørt om nogen, som nogensinde har beskyldt ham for ikke at udføre sit arbejde objektivt, og hvis det var tilfældet, ville vi have hørt det. Jeg gentager, at vi aldrig er stødt på sådanne beskyldninger. Den tredje egenskab er noget, som ikke nævnes så tit i dag, nemlig at udføre sit arbejde med værdighed. Professor Diamandouros udviser stor værdighed i udførelsen af sit arbejde. Ombudsmandens rolle kræver også en vis evne til at gøre jobbet til ens eget. Det er meget tydeligt i professor Diamandouros' energiske tilgang, og det er vi meget glade for.

Enhver embedsmand bør have andres respekt, og det gælder i professor Diamandouros' tilfælde. Det ved jeg, for jeg er i tæt kontakt med de nationale ombudsmænd, som er de bedste dommere. Professor Zoll, den polske ombudsmand, har altid givet udtryk for sin respekt for professor Diamandouros' aktiviteter, og det opfatter vi som et meget overbevisende bevis. Udvalget for Andragender er helt bevidst om, at professor Diamandouros' arbejde er af høj standard, og han blev også genvalgt med overvældende flertal. Alt det vil vi gerne takke Dem for, professor Diamandouros, og jeg vil også gerne takke ordføreren.

  Jean-Claude Martinez (NI). - (FR) Hr. formand, hr. Diamandouros, Den Europæiske Ombudsmand fylder 10 år, hvilket ordføreren, hr. Mavrommatis, minder om i en i øvrigt yderst komplet, yderst tiltalende betænkning.

Hr. Diamandouros, undskyld jeg siger det, men De er kun kompetent, når det gælder spørgsmål om dårlig forvaltning. Derfor fandt De Dem ikke kompetent i spørgsmålet om mine græske venners fetaost, den fetaost, der fremstilles i Lozère af fåremælk fra Sydfrankrig.

De er til gengæld kompetent, når det gælder krænkelse af de grundlæggende rettigheder her i selve Europa-Parlamentet, dvs. 10 % af Deres aktivitet. F.eks. den grundlæggende rettighed til at tale sit eget sprog. Parlamentets 35 løsgængere har ingen tolke under deres gruppemøder. Hvorfor? Fordi løsgængeren mellem aben og den politiske homo sapiens er menneskehedens manglende led. Hos løsgængerne kommunikerer vi altså ved at klø os under armene, række tunge og udstøde små grynt. Det er selvfølgelig derfor, vi ikke har brug for tolke!

Det andet eksempel: Alle har ret til en bolig, vand, toiletter, her i Parlamentet. Tjah, men vi løsgængere har kontorer uden toiletter, uden vand! Derfor kræver vi, at Genève-konventionerne om politiske fangers rettigheder, herunder retten til at gå på toilettet, finder anvendelse. Derfor, hr. Diamandouros, foreslår jeg Dem som kandidat til at modtage næste års Sakharov-pris, hvis De påpeger krænkelsen af menneskerettighederne for de 35 parlamentsmedlemmer, der har fået frataget deres biologiske rettigheder.

Det er rigtigt, at løsgængerne får det bedre, når tyrkerne kommer, for måske får vi tildelt nogle tyrkiske toiletter. Man må sige, at Herrens veje er uransagelige! Det er Tyrkiets tiltrædelse, der endelig vil sikre respekten for de politiske mindretal, løsgængerne, i Europa-Parlamentet ...

  Andreas Schwab (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, fru næstformand, hr. Diamandouros, hr. Mavrommatis, først vil jeg gerne takke, fordi den betænkning, som Udvalget for Andragender og ordføreren, hr. Mavrommatis, har udarbejdet, er meget vellykket, fordi den tager de vigtigste problemer op, som Ombudsmanden også har nævnt i sin beretning, og forsøger at finde en løsning.

Samarbejdet mellem Udvalget for Andragender og Ombudsmanden har været rigtig godt i det forløbne år. Det bør efter min mening også være forbillede for samarbejdet mellem Ombudsmanden og Kommissionen og - det kommer jeg nærmere ind på senere - for samarbejdet mellem Ombudsmanden og Det Europæiske Råd. Dette samarbejde har i langt størstedelen af tilfældene i 2004 været præget af stor samarbejdsvilje. I en række tilfælde kunne det imidlertid bestemt have haft et mere positivt resultat.

Ombudsmandens opgaver - sådan en har vi ikke i Tyskland - er af grundlæggende betydning for EU, fordi han kommunikerer direkte med EU's borgere og dermed bringer dem i nærmere kontakt med EU's organer. Trods alle de vanskeligheder, som hr. Seeber var inde på, er der allerede meget, der er lykkedes på denne vej. Ikke desto mindre bør vi fortsat forsøge at overbevise borgerne om de muligheder, som De, hr. ombudsmand, har til rådighed for at afsløre misforhold i den europæiske forvaltning, som er noget alvorligere end det, som kollegaen netop beskrev, og forfølge disse problemer.

Ombudsmanden sikrer gennem sit arbejde, at de højeste standarder for forvaltning overholdes i EU og dets organer. Selv i de 113 af i alt 251 tilfælde, hvor der ikke kunne konstateres misforhold i forvaltningsarbejdet, er Ombudsmandens arbejde nyttigt, idet det pågældende organ - Kommissionen eksempelvis - eller den pågældende institution kan pege på muligheder for kommende kvalitetsforbedringer. I den enkelte sag kan Ombudsmanden beskytte institutionen mod en uberettiget kritik, fordi han som udenforstående kan påberåbe sig absolut objektivitet.

Som hr. Mavrommatis har peget på, er tallene steget støt i de forløbne år. Det er et udtryk for den tillid, De nyder. Vi bør imidlertid stræbe efter en tættere forbindelse mellem varetagelsen af de borgeres interesser, som henvender sig til medlemmerne, og Deres institutions arbejde, så vi kan behandle disse sager endnu mere effektivt og godt.

Der er endnu et punkt, hvor jeg gerne vil takke Dem. De traf en positiv afgørelse om forespørgslen fra Tysklands Kristelig-Demokratiske Unions ungdomsafdeling - som jeg selv stadig er medlem af - som blev forelagt sammen med hr. Brok. Jeg vil her gøre opmærksom på, at Rådet, som min kritik i denne forbindelse gælder, i dag desværre igen glimrer ved sit fravær. Med sine lukkede møder opfylder Rådet ikke målet med den europæiske forfatning, som det selv har været med til at vedtage, og som består i så åbent som muligt at arbejde for borgernes interesser og for menneskene i Europa. Det er virkelig et positivt signal, at en europæisk institution en gang imellem ser kritisk på en anden europæisk institutions handlinger og i denne forbindelse kun lader sig lede af målsætningen for den europæiske forfatning. Det vil jeg gerne takke Dem varmt for, hr. Diamandouros.

  Alexandra Dobolyi (PSE). - (HU) Hr. formand, først vil jeg gerne takke både ombudsmanden og hr. Mavrommatis for deres fremragende betænkning, og jeg vil gerne begynde med en personlig kommentar. Jeg er medlem fra en ny medlemsstat, og da vi diskuterede Ombudsmandens årsberetning sidste år, havde jeg ingen personlig erfaring med Udvalget for Andragender eller med ombudsmandsinstitutionen.

Men som hr. Mavrommatis nævnte i sin betænkning, blev mange ungarske borgere i forbindelse med Ombudsmandens aktiviteter sidste år og kampagnen i de nye medlemsstater opmærksomme på deres ret til at sende et andragende til EU. Det glæder mig meget at se, at de faktisk bruger denne ret, og selv om de andragender, der bliver indsendt, ikke altid stemmer med EU's forventninger, og vi ikke altid ved, hvad vi skal stille op med dem, så er det en stor hjælp for borgerne i de nye medlemsstater at have et andet forum at kontakte.

Som fru Wallström nævnte i sin tale, har Kommissionen en reformplan, der skal støtte vores bestræbelser. Europæiske borgere har ret til at forvente, at de offentlige institutioner arbejder effektivt og åbent. Jeg håber, at Kommissionen vil gennemføre de reformbestræbelser, som blev formuleret i hendes tale.

Ligesom mange af mine kolleger i løbet af debatten vil også jeg gerne bede Rådet - som udtrykt af Ombudsmanden i den særlige beretning - om at overveje at åbne alle Rådets møder for de andre EU-institutioners personale. Hvis Rådet insisterer på at træffe alle politiske beslutninger bag lukkede døre, bør i det mindste lovgivningsproceduren gøres mere gennemsigtig for os, og vi bør have lov til at være til stede, når sådanne beslutninger tages. Hr. Diamandouros forberedte sidste år et materiale, som førte til et endnu tættere samarbejde mellem Ombudsmanden og Udvalget for Andragender og oprettelse af det såkaldte europæiske netværk af ombudsmænd, som han nævnte i sit indlæg. Det skal bydes velkommen, og det glæder mig meget, at udsendinge fra Udvalget for Andragender i år også har haft lejlighed til at deltage i hans netværks møder.

Jeg vil gerne sammenfatte mine bemærkninger ved at fremhæve for os alle, at Den Europæiske Ombudsmands aktiviteter i de sidste 10 år har været en virkelig succes, men der er stadig mange opgaver at tage fat på. Vi må alle, sammen med alle EU-institutionerne og -organerne, fokusere på disse opgaver, så de europæiske borgere kan se, at vi arbejder for dem, for at gennemføre deres rettigheder og for at finde løsninger på offentlige spørgsmål til gavn for dem.

  Mieczysław Edmund Janowski (UEN). - (PL) Hr. formand, hr. Diamandouros, jeg vil gerne takke ombudsmanden for den detaljerede beretning om hans aktiviteter i 2004. Det har været et særligt betydningsfuldt år i betragtning af EU's udvidelse med 10 nye medlemsstater. Jeg vil også gerne rose hr. Mavrommatis og takke ham for hans fremragende betænkning.

Den Europæiske Ombudsmand henviste til de tre opgaver, han står over for. Det er at gennemføre borgernes rettigheder som fastsat i EU-lovgivningen, opfylde de højeste standarder for forvaltning og sikre, at foranstaltninger på borgernes vegne er effektive og af højeste kvalitet. Professor Diamandouros har løst alle disse centrale udfordringer positivt. Derfor vil jeg gerne rose ham, ikke mindst for hans forsøg på at hjælpe mennesker i tilfælde, som ikke hører under hans komptetenceområde.

Denne institution har nu eksisteret i 10 år, og det er et fremragende eksempel på den voksende bevidsthed om borgernes rettigheder i Fællesskabet. Det siger jeg som repræsentant for Polen, en ny medlemsstat, som har fået erfaring på dette område gennem den polske ombudsmand og den polske børneombudsmand. Disse faktorer er alle med til at skabe et europæisk samfund af borgere, som er bevidste om deres rettigheder og pligter, og det vil jeg gerne understrege.

Det siger sig selv, at der stadig er meget at gøre. Jeg har konstateret, at især unge mennesker kender til chartret om grundlæggende rettigheder og reglerne for god forvaltningsskik, og der er derfor grund til at være optimistisk. Det er også afgørende, at gennemsigtighedsprincippet bliver opfyldt i videst muligt omfang.

Jeg har en lille bemærkning til ombudsmanden. Efter min mening var det forkert af ham at henvise til forfatningstraktaten, da dette dokument ikke har nogen lovgivningsmæssig kraft, og vi kender alle situationen efter de to folkeafstemninger. Jeg mener, at de nuværende aftaler som fastsat i Maastricht-traktaten stadig gælder. Endelig vil jeg gerne understrege, at det ville være godt, hvis denne institution blev overflødig, fordi man havde opnåelse absolut opfyldelse af lovgivningen. Jeg vil også gerne ønske hr. Diamandouros tillykke med jubilæet og ønske ham ad multos annos!

  Ryszard Czarnecki (NI). - (PL) Hr. formand, hr. Diamandouros, for et par uger siden vandt ombudsmandens hjemland Grækenland det europæiske basketballmesterskab for første gang i 10 år. Det nævner jeg, fordi Parlamentets beslutningsforslag fastslår, at Ombudsmanden har givet effektiv assistance i næsten 70 % af de sager, der er blevet forelagt institutionen. Jeg kan forsikre ombudsmanden om, at hans landsmænd, som er de bedste basketballspillere i Europa, ville sige, at en succesrate på 70 % for to- eller trepointmål er uhørt, og jeg vil gerne ønske ham tillykke med denne præstation. Jeg vil også gerne ønske ham tillykke med det stigende antal klager, for det viser, at folk tager denne institution alvorligt og mener, at der er et virkeligt behov for den.

Jeg er ikke enig med dem, der hævder, at kun halvdelen af denne stigning skyldes de 10 nye medlemsstater, som der står i beslutningsforslaget. Ordet "kun" i denne sætning bør erstattes af "hele", eftersom institutionen Den Europæiske Ombudsmand er et meget nyt koncept for borgerne i de nye medlemsstater. Ombudsmanden kan være forvisset om, at han nok skal blive bombarderet med vores klager.

  Péter Olajos (PPE-DE). - (HU) Hr. formand, lad mig først sige tillykke til min kollega, ordføreren Manolis Mavrommatis, som omhyggeligt har gennemgået Den Europæiske Ombudsmands årsberetning om hans aktiviteter i 2004, som er fremsendt til Parlamentet. Også jeg støtter det tætte samarbejde mellem Ombudsmanden og Udvalget for Andragender i Europa-Parlamentet, for det betyder, at borgernes andragender kan nå direkte frem til Europa-Parlamentets beslutningstagere og dermed give en direkte feedback på EU-lovgivningens effektivitet.

Det fremgår af årsberetningen for 2004 fra Den Europæiske Ombudsmand, at antallet af modtagne klager er steget med 53 % i 2004 i forhold til 2003. Endnu mere overraskende er det, at kun halvdelen af denne stigning stammer fra de 10 nytiltrådte medlemsstater. Det ser med andre ord ud til, at borgerne og virksomhederne i de nye medlemsstater har færre besværligheder i EU, eller også er de mindre tilbøjelige til at klage.

Som repræsentant for en af de nytiltrådte medlemsstater kan jeg fortælle Dem, at ingen af delene passer. Det passer ganske vist, at de fleste af de 10 nye medlemsstater har indsendt færre klager i forhold til deres befolkningstal, men hovedårsagen er, at de er forholdsvis lidt bekendte med Den Europæiske Ombudsmand, ikke et lavere antal besværligheder.

Desværre findes der i de otte nytiltrådte postsocialistiske stater stadig underinformation og en indgroet negativ indstilling, en angst for at klage, som har rødder i de tidligere erfaringer. Det er desværre sådan, at borgere stadig i dag kontakter os parlamentsmedlemmer uformelt for at fortælle om diskrimination, som de oplever i EU-institutioner. Derfor ved jeg af erfaring, at det er vanskeligt selv for os at overtale dem til at gå til Ombudsmanden med deres klage.

Som parlamentsmedlem, men ikke som EU-ansat, ser jeg ofte diskrimination selv halvandet år efter tiltrædelsen. Som eksempel kunne jeg nævne Parlamentets praksis med kun at oversætte vores skriftlige forespørgsler til vores modersmål og de 15 gamle medlemsstaters sprog, og svarene får vi kun på vores modersmål, engelsk og fransk.

Jeg vil især gerne gøre hr. Diamandouros opmærksom på et diskriminerende fænomen i forbindelse med ansættelse i EU's institutioner. En af betingelserne i de ansættelseseksaminer, som er meddelt til de 25 medlemsstater, er, at eksamen vil blive afholdt på to af EU's 15 sprog. Det betyder, at mens en kandidat fra en gammel medlemsstat kan tage eksamen på sit modersmål og et fremmedsprog, kan en kandidat fra en ny medlemsstat ikke bruge sit modersmål.

Vi modtager utallige lignende klager hver dag. Parlamentet diskuterede Vaxholm-sagen fra Sverige i tirsdags, men vi ser lignende diskrimination mod virksomheder i nye medlemsstater. Lad mig nævne sagen om Soko Bunda og Soko Pannonia, som omhandler udelukkelse af flere dusin ungarske virksomheder fra det tyske marked med metoder, som i sidste ende er blevet afvist selv af domstolene. Mine kolleger og jeg har også kontaktet kommissæren om dette spørgsmål.

I betragtning af disse spørgsmål mener jeg, at det er yderst vigtigt med løbende information til borgerne. Det glædede mig at læse, at borgerne i medlemsstaterne i stigende grad er bevidste om deres ret til at kontakte Ombudsmanden om enhver forvaltningsmæssig uregelmæssighed, de måtte møde. Jeg synes især det er vigtigt at understrege, at ombudsmandsinstitutionen ikke bare er endnu en overordnet myndighed eller udøvende kontor, men en særligt institution, som skal hjælpe borgerne med deres bekymringer og klager. Et ekstra plus i Ombudsmandens beretning for 2004 er, at den ud over en præsentation af sager og undersøgelser også giver en emnemæssig analyse af det udførte arbejde. Jeg er særlig glad for, at Ombudsmanden indtager en aktiv offentlig rolle med at informere borgerne.

  Genowefa Grabowska (PSE). - (PL) Hr. Diamandouros, som ombudsmand repræsenterer De EU's 450 millioner borgere. Det gælder både, når de skriver til Dem som enkeltpersoner, og når de handler kollektivt. Ifølge loven kan enhver EU-borger og enhver fysisk person, der bor i en medlemsstat, indsende en klage til Dem. Det omfatter både voksne, som kan beskytte deres egne interesser, og de EU-borgere, som endnu ikke er myndige, eller med andre ord børn. Det fremgår af Deres beretning, at Deres institution lægger særlig vægt på dette emne, men jeg vil gerne stille et mere generelt spørgsmål. I hvor høj grad føler De Dem personligt ansvarlig for at repræsentere de yngste borgere i EU og for at repræsentere deres interesser og behov i deres kontakt med EU's institutioner?

Før jeg stiller mit andet spørgsmål til ombudsmanden vil jeg gerne ønske ham tillykke med hans vedholdende anvendelse af reglerne for god forvaltningsskik. Disse regler er blevet vedtaget af medlemsstaternes forvaltninger, og de bliver stadig mere populære i Europa, også i mit land, Polen. God forvaltning begynder imidlertid med at udvælge det rigtige personale, og med at rekruttere og ansætte personale på en helt igennem ikke-diskriminerende måde og med fuld respekt for ligebehandlingsprincippet. I denne forbindelse vil jeg derfor gerne høre Deres mening om procedurerne for at ansætte borgere fra de nye medlemsstater i EU-institutionerne. Er det ikke diskrimination, at kun få eller ingen af disse borgere er ansat som embedsmænd, og især som højtstående EU-embedsmænd?

Hr. Diamandouros, vores mål er et EU, som er tættere på borgerne, og De har taget det første skridt i denne retning. De er tættest på EU-borgerne, og de har brug for Dem og anerkender Deres indsats. Det vil jeg gerne ønske Dem tillykke med.

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (PSE). - (PL) Hr. formand, Den Europæiske Ombudsmand spiller en yderst vigtig rolle i et demokratisk europæisk samfund. Han er et direkte kontaktpunkt for borgerne, som sender klager over tilfælde af dårlig forvaltning i EU's institutioner til ham. Selv om langt de fleste af klagerne, 75 % for at være mere præcis, omhandler sager, som ligger uden for hans kompetence, så viser det, at Ombudsmanden ofte bliver opfattet som en sidste mulighed i kampen mod de nationale myndigheders inkompetence. Derfor bør det prioriteres højt at sørge for pålidelig og detaljeret information til borgerne om deres rettigheder og Den Europæiske Ombudsmands rolle.

Professor Diamandouros fortjener stor ros for sine hidtidige aktiviteter som ombudsmand, som omfatter udarbejdelse og udsendelse af årsberetninger og en stærk tilstedeværelse i offentligheden i form af oplysninger til borgerne. Ikke desto mindre er det helt afgørende, at disse aktiviteter gøres stadig mere effektive. Ombudsmanden bør være en vogter af god forvaltning inden for EU's institutioner, og han bør arbejde endnu tættere sammen med sine medspillere på lokalt og regionalt niveau. Borgernes klager skal behandles hurtigt og effektivt, og Ombudsmanden bør derfor støttes i sine bestræbelser på at få de europæiske institutioner til at behandle klager hurtigere. Disse klager gælder bl.a. afslag på aktindsigt. Offentlig adgang til information i forbindelse med EU's institutioner er et bevis på, at institutionernes aktiviteter er åbne og gennemsigtige, og vores mål må derfor være at sikre denne ret for alle EU's borgere. Det er trods alt borgerne, som disse institutioner arbejder for.

Jeg vil især gerne starte med at foreslå, at Kommissionen holder op med at nægte at distribuere sine dokumenter, og at den for det andet omgående vedtager reglerne for god forvaltningsskik. Det ville sætte en stopper for den nuværende situation, hvor de europæiske institutioner anvender forskellig praksis.

(Bifald)

  Nikiforos Diamandouros, ombudsmand. - (EN) Hr. formand, jeg vil indlede med at takke medlemmerne af Parlamentet for deres venlige ord om Ombudsmandens arbejde sidste år. Jeg er meget taknemmelig over opmærksomheden og de meget velovervejede og konstruktive bemærkninger. Jeg lagde mærke til, at mange af bemærkningerne kom fra nye medlemsstater, og det opfatter jeg positivt som et udtryk for deres engagement i denne institution. Jeg glæder mig over ånden i, arten af, retningen i og hensigten med indlægget af næstformand i Kommissionen fru Wallström. Det var en fornøjelse at høre hendes formelle bekendtgørelse af den reform, som Kommissionen indfører den 1. november, og som giver mulighed for, at klagerne kan behandles på et højere niveau med en højere grad af ansvar og ensartethed.

Jeg værdsætter kommissærens ønske om bedre samarbejde, navnlig de opmuntrende ord om den foreslåede revision af statutten. Jeg noterer mig, at vi endelig kan forvente en bindende kodeks. Det forstår jeg af Deres positive bemærkninger, og jeg er meget taknemmelig over den politiske vilje, som De har udvist i spørgsmål vedrørende Ombudsmanden. Det er netop den form for samarbejde med Kommissionen, jeg glæder mig til. Det vil jeg takke kommissæren for offentligt.

Blandt de forskellige bemærkninger fra medlemmerne vil jeg kort nævne hr. Seebers. Det er rigtigt, at vi har en høj procentdel af uantagelige klager, men vi har formået at hjælpe 70 % af dem, der henvender sig til os, og hvis klager er uantagelige. Det mener jeg er en tilfredsstillende procentdel af borgere, som vi kan hjælpe, selv om klagerne ligger uden for mandatet.

Jeg takker hr. De Rossa for hans bemærkninger. På de nationale ombudsmænds seneste møde, som blev afholdt i september i Haag, traf vi specifikke beslutninger om, hvordan vi gennem netværket kunne iværksætte mekanismer for at fremskynde behandlingen af sager uden for mandatet. Jeg håber at kunne tage yderligere skridt til at nedbringe antallet af uantagelige klager.

Til hr. Hammerstein Mintz' bemærkninger, som jeg takker ham for, vil jeg sige, at den rapport, han nævnte, drejer sig om 2005. Derfor indgår den ikke i min beretning til Parlamentet for 2004. Det er en rapport om OLAF, som vil blive behandlet til næste år. Jeg har gjort min pligt over for Parlamentet og forelagt en særlig beretning. Nu er det op til dette ærværdige organ at beslutte, hvordan det ønsker at gå videre med sagen.

Jeg værdsætter bemærkningerne fra hr. Borghezio og hr. Martinez, men jeg må påpege, at Ombudsmanden til forskel fra Parlamentet ikke er et politisk organ. Derfor har jeg ikke mandat til at involvere mig i den type politiske aktiviteter, som De anmoder mig om. Jeg frygter, at hvis jeg gjorde det, ville Parlamentet - som jeg i sidste instans er ansvarlig over for - modsætte sig, at jeg tog politiske initiativer, som ligger uden for mit kompetenceområde.

(FR) Hr. Martinez, jeg er bevidst om det problem, der hænger sammen med, at De er løsgænger. Men endnu en gang vil jeg holde mig til indholdet af Deres bemærkninger. Deres bemærkninger falder imidlertid uden for mit kompetenceområde, da de nærmere vedrører politiske spørgsmål.

(EN) Jeg vil takke hr. Libicki for hans samarbejde i sin egenskab af formand for Udvalget for Andragender. Jeg takker også udvalgets ansatte for deres hjælp, og jeg håber, at dette samarbejde vil fortsætte.

Fru Dobolyis og hr. Olajos' bemærkninger var meget konstruktive. Jeg vil blot sige til hr. Olajos, at jeg for øjeblikket behandler sagen om forskelsbehandling i sprogkandidaturer. Jeg har anmodet om yderligere oplysninger. Netop den sag er stadig under behandling, og jeg håber at kunne informere Parlamentet om resultatet til næste år.

Til sidst vil jeg sige til fru Grabowska, at jeg som bekendt er meget opmærksom på spørgsmål vedrørende børn. En af mine særlige beretninger til Parlamentet i år drejede sig om stærkt handicappede børns særlige undervisningsbehov. Derfor er dette noget, som interesserer mig meget, og jeg skal med glæde behandle enhver anden klage. Jeg har faktisk ikke modtaget andre klager om børn. Jeg mener heller ikke, at jeg har modtaget nogen klager om ansættelse og besættelse af lederstillinger. Men da jeg modtager mange klager om ansættelse, vil jeg være meget opmærksom på det spørgsmål.

Endelig ved jeg, at der verserer en sag om ansættelse ved Retten i Første Instans. Den falder derfor automatisk uden for mit kompetenceområde, og jeg må afvente de retslige myndigheders afgørelse.

Jeg vil igen takke medlemmerne af Parlamentet og kommissæren for deres bemærkninger og støtte.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i dag kl. 11.30.

(Mødet udsat kl. 11.25 og genoptaget kl. 11.30)

FORSÆDE: Alejo VIDAL-QUADRAS ROCA
Næstformand

  Hannes Swoboda (PSE). - (DE) Hr. formand, jeg har en bemærkning i henhold til forretningsordenens artikel 142 og 143. Til mange kollegers overraskelse var budgetdebatten i går slut få minutter over 11, selv om vi havde tid frem til klokken 12. Nu var tiden nok ikke helt rigtigt beregnet, og nogle kolleger kom ikke eller talte i kortere tid, f.eks. Kommissionen og Rådet.

Jeg vil imidlertid gerne bede Parlamentets Præsidium overveje, om man ikke kan reagere lidt mere fleksibelt i disse tilfælde og især give de kolleger, som er til stede i salen, til debatten er slut, ordet, hvis de ønsker det, eller lade dem tale længere. I stedet tildeles der kun taletid på et minut, og vi spildte næsten en time, hvor vi ikke havde noget møde!

Jeg vil bede Præsidiet indføre en regel, så debatten kan føres fleksibelt, og tiden kan udnyttes.

(Bifald)

  Formanden. - Mange tak, hr. Swoboda. Vi har noteret Deres anmodning.

4. Menneskerettigheder i Vestsahara (Formandskonferencens afgørelse)

  Formanden. - Mine damer og herrer, før vi starter afstemningen, må jeg forelægge Parlamentet en særlig sag. På mødet i går besluttede Formandskonferencen at foreslå, at debatten om menneskerettigheder i Vestsahara undtagelsesvis ikke skulle slutte med en afstemning om et beslutningsforslag for ikke at foregribe ad hoc-delegationens besøg i regionen fra 11. til 15. januar næste år.

I henhold til forretningsordenen skal jeg forelægge denne undtagelsesvise beslutning fra Formandskonferencen for Parlamentet, og jeg vil lade et medlem tale for forslaget og et medlem tale imod forslaget.

  Hans-Gert Poettering (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, jeg vil gerne plædere for, at der alligevel bliver stemt om beslutningen. I Formandskonferencen fandt jeg det rigtigt at gå ind for, at der ikke er nogen beslutning, og det skete ud fra den overvejelse, at vi først bør afvente resultatet af delegationen og derefter affatte beslutningen.

Da jeg som gruppeformand naturligvis er afhængig af gruppens støtte, fortalte jeg i morges dette til min gruppe. Gruppen var enig om, at vi alligevel bør forfatte en beslutning i dag. Det vil sige - og det skammer jeg mig ikke over - at gruppen mente noget andet end gruppeformanden.

(Bifald)

Da jeg skal repræsentere gruppens mening og er en god demokrat, går jeg ind for, ...

(Tilråb)

... ja, jeg ville ønske, at andre ville sige det samme, jeg accepterer det, som vores gruppe giver gruppeformanden med. Vores gruppe mener, at vi ikke bør afvente resultatet af delegationen, men skal udtale os om sagen allerede nu. Derfor går PPE-DE-Gruppen ind for, at vi træffer afgørelse om en beslutning i dag.

(Bifald)

  Francis Wurtz (GUE/NGL). - (FR) Hr. formand, situationen har ændret sig, for demokraten hr. Poettering har i sidste ende tilsluttet sig sin gruppes holdning, som var den holdning, jeg selv forsvarede på Formandskonferencen, og som gik ud på, at ingen taktiske overvejelser burde forhindre Parlamentet i at give sin mening til kende om, at det haster med hensyn til menneskerettighedssituationen i Vestsahara,

(Bifald)

og at det var mere logisk, at Parlamentet, før der blev sendt en delegation af sted, fremlagde sin holdning til bl.a. de meget alvorlige afsløringer, der netop har fundet sted med opdagelsen af massegrave, for at kaste lys over dette spørgsmål og for at opfordre de marokkanske myndigheder, for at opfordre alle til at arbejde sammen med FN's nye repræsentant. Jeg glæder mig derfor over den holdning, der netop er blevet givet udtryk for, og som bestemt bliver Parlamentets holdning, nemlig at der skal finde en afstemning sted efter eftermiddagens forhandlinger.

(Parlamentet forkastede forslaget om ændring af dagsordenen)

5. Afstemningstid

  Formanden. - Vi går nu over til afstemning.

6. Forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget - Regnskabsåret 2006

Før afstemningen

  Giovanni Pittella (PSE), ordfører. - (IT) Hr. formand, inden jeg foreslår nogle tekniske ændringer, vil jeg gerne takke alle parlamentsmedlemmerne for den glimrende og koncise debat, vi havde i går, og for deres loyale samarbejde hidtil, et samarbejde, der forhåbentlig fortsætter under afstemningen og i de efterfølgende faser.

Sådan som det er tilfældet hvert år, vil jeg inden afstemningen anmode om vedtagelsen af visse tekniske justeringer. Hvad angår budgetpost 15 06 06 for særlige årlige begivenheder, bør ordene "i det nye Europamuseum" udgå i andet led af teksten. I budgetpost 19 03 06 for EU's særlige repræsentanter bør vi i anmærkningen - for at skabe konsekvens med budgetpostens titel - erstatte det engelske ord for udsending med ordet for repræsentant. Den resterende del af anmærkningen til samme budgetpost er blevet slettet på grund af en teknisk fejl, og det var således ikke meningen, at denne del af teksten skulle slettes.

I ændringsforslag 771 i blok 4 skal det samlede beløb for betalingsbevillingerne i budgetpost 22 02 01 01 opføres på budgetposten, og endelig skal der medtages et p.m. i budgetposterne for Den Europæiske Udviklingsfond, så det foreløbige budgetforslag genopføres. Det drejer sig specifikt om budgetposterne fra 21 03 01 til 21 03 015.

(Parlamentet godkendte de tekniske ændringer som foreslået af ordføreren)

Før afstemningen om ændringsforslag 779 og 231

  Catherine Guy-Quint (PSE). - (FR) Hr. formand, det, jeg vil gøre nu, er ikke helt almindeligt. På næste linje har vi to ændringsforslag. Et ændringsforslag, der er blevet vedtaget af Budgetudvalget, og et andet vedrørende lægemidler til børn, som kommer fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed. Vi skal vedtage det ændringsforslag, Budgetudvalget stiller. Hvad angår det efterfølgende ændringsforslag, hvori der anmodes om 1 millioner euro ekstra til lægemidler til børn, som Det Europæiske Agentur for Lægemiddelvurdering har behov for. Jeg vil gerne spørge, om det mon er muligt at stemme om ændringsforslag 231, så agenturet i år kan arbejde med alle de nødvendige midler?

Som De ved, er det ikke rigtigt teknisk set. Det er jeg helt enig i. Men det har vist sig, at vi siden afstemningen i Budgetudvalget har fået supplerende oplysninger. Hvis det var muligt at stemme om dette ændringsforslag 231, som ville give 1 millioner euro ekstra, der stadig er til rådighed i budgetmargenen, ville det give os mulighed for at forbedre arbejdsforholdene mærkbart inden for dette område, der er så vigtigt for os.

(Bifald)

  Formanden. - Hvis vi har forstået det ret, ønsker De, at vi først stemmer om ændringsforslag 231 og derefter om ændringsforslag 779.

  Catherine Guy-Quint (PSE). - (FR) Hr. formand, vi kan også stemme om 779, men jeg vil gerne, at vi ud over 779 stemmer om at give agenturet 1 millioner euro ekstra til lægemidler til børn. Jeg vil gerne understrege, at hvis nogen er uenig, er vi nødt til at acceptere det.

  Formanden. - Er der protester fra de politiske grupper?

  Salvador Garriga Polledo (PPE-DE). - (ES) Hr. formand, vi foretrækker at overholde procedurereglerne. Den oprindelige fordeling af stemmelisten er derfor at foretrække.

  Formanden. - Vi fortsætter som planlagt.

Før afstemningen om ændringsforslag 446

  Giovanni Pittella (PSE), ordfører. - (IT) Hr. formand, kære kolleger, såfremt dette ændringsforslag bliver vedtaget, vil jeg anmode om, at vi også vedtager den standardsætning, som vi har anvendt i alle lignende ændringsforslag, dvs. "en del af denne bevilling skal anvendes til." Vi kan nemlig ikke reservere specifikke fonde.

Før afstemningen om ændringsforslag 74 og 223

  Giovanni Pittella (PSE), ordfører. - (IT) Hr. formand, kære kolleger, for at undgå forvirring under afstemningen, foreslår jeg, at vi stemmer om ændringsforslag 74, hvad anmærkningerne angår, og om ændringsforslag 223, hvad beløbene angår.

  Formanden. - Er der nogen indvendinger?

  Salvador Garriga Polledo (PPE-DE). - (ES) Hr. formand, vi vender tilbage til det samme. Vi foretrækker den afstemningsrækkefølge, der er fastsat i proceduren. Vi forstår ikke disse ændringer i sidste øjeblik.

(Bifald)

  Kathalijne Maria Buitenweg (Verts/ALE). - (EN) Hr. formand, i de ændringsforslag, vi behandler, er der ingen ændring af beløbene. Vi stemmer ikke om beløbene. Der er kun en bemærkning om det. Det er den eneste ændring. Vi skal bare stemme om bemærkningen. Vi skal stemme om tallene senere.

  Formanden. - De har fuldstændig ret. Vi fortsætter som planlagt.

Før afstemningen om ændringsforslag 292

  Giovanni Pittella (PSE), ordfører. - (IT) Hr. formand, kære kolleger, også for dette ændringsforslag gælder det, som jeg lige sagde, nemlig at vi bør vedtage standardsætningen - dvs. "en del af denne bevilling skal anvendes til" - hvis ændringsforslaget bliver vedtaget, eftersom vi ikke kan reservere en specifik fond.

  Formanden. - Det er noteret, og vi fortsætter med afstemningen om ændringsforslag 292.

Før afstemningen om ændringsforslag 473 og 475

  Valdis Dombrovskis (PPE-DE). - (LV) Hr. formand, mine damer og herrer, med hensyn til sektionen "andre institutioner" i 2006-budgettet er følgende tekniske rettelse nødvendig. Datoen i ændringsforslag 473 og 475 - 31 oktober 2005 - skal fjernes fra noterne og tilføjes til begrundelsen.

(Parlamentet vedtog de tekniske ændringer som foreslået af hr. Dombrovskis)

7. Forslag til det almindelige budget 2006 (sektion III)

Efter den endelige afstemning

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE). - (ES) Hr. formand, der er et problem. I denne række har vi ingen tolkning og ingen mikrofontjeneste. Det gælder hele rækken.

  Formanden. - Jeg vil bede teknisk tjeneste om at komme og løse dette tekniske problem.

8. Budget 2006 - Sektion I, II, IV, V, VI, VII, VIII

Før afstemningen

  Valdis Dombrovskis (PPE-DE), ordfører. - (EN) Hr. formand, på grund af tekniske problemer, vil jeg tale engelsk, så de kolleger, der også har tekniske problemer, bedre kan forstå, hvad jeg siger.

Som følge af afstemningen om forslaget til det almindelige budget skal der foretages følgende tekniske rettelser: For det første skal beløbet i punkt 5 være 7,7 millioner euro. Punkt 27 b) skal begynde "at oprette 46 stillinger (21 A*, 1 midlertidig A*, 19 B*, 5 C*)". I punkt 41 skal beløbet være 3.398.000 euro. Desuden skal den dato, der nævnes i punkt 17, 23 og 25, erstattes med den 30. november 2005.

  Francesco Enrico Speroni (IND/DEM). - (IT) Hr. formand, kære kolleger, hr. Dombrovskis talte på engelsk og ikke på på polsk. Jeg ved godt, at mange af parlamentsmedlemmerne bedre forstår engelsk end polsk, men alle sprog er ligeværdige, og derfor skal der enten være tolkning fra alle sprog eller fra ingen sprog.

  Formanden. - Det var et teknisk problem, som Parlamentet ikke er herre over, og hr. Dombrovskis har været så venlig at samarbejde med sine kolleger.

9. Situationen i Aserbajdsjan umiddelbart før valgene

10. Barcelona-processen

11. Ombudsmandens årsberetning for 2004

  Formanden. - Afstemningen er afsluttet.

12. Stemmeforklaringer

Forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget - Regnskabsåret 2006

  Agnes Schierhuber (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, jeg stemte i dag ved førstebehandlingen om det almindelige budget imod ændringsforslag 543, 301, 344 og 345, fordi der ikke skelnes mellem avls-, nytte- og slagtedyr. Jeg er personligt og også på Østrigs vegne modstander af eksport af levende slagtekvæg, men da der i vurderingen ikke skelnes mellem avls- og slagtedyr, betyder fjernelsen af eksportrestitutionerne, at man ødelægger den europæiske produktion samt kvægbøndernes eksistens.

For det andet har jeg stemt for ændringsforslag 99, fordi den fælles markedsordning for tobak findes og har gyldighed.

  Jan Andersson, Ewa Hedkvist Petersen, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. - (SV) Vi ønsker, at der via budgettet skal bidrages til en bæredygtig social, økonomisk og miljømæssig udvikling for EU i henhold til Lissabon-strategien. Vi har derfor valgt at støtte de ændringsforslag i afstemningen, hvor forskning, udvikling og uddannelse prioriteres. Vi vil dog ikke støtte de ændringsforslag, hvor der gives flere penge til direkte landbrugsstøtte, da denne støtte allerede er overdimensioneret. Denne støtte resulterer i et ineffektivt landbrug, som skader miljøet, og som gennem dumpning af overskud bidrager til at øge kløfterne mellem fattige og rige i verden.

Vi vil heller ikke give penge til støtte til tobaksdyrkning, da det bidrager direkte til folkesundhedsproblemer. Vi mener, at denne støtte skal trappes ned hurtigt for helt at blive fjernet inden for kort tid. De penge, der spares herved, kan dermed bl.a. anvendes til foranstaltninger til at mindske brugen og afhængigheden af tobak. Vi ønsker, at direkte støtte til sukkerdyrkning skal reformeres, da vi ikke i længden kan støtte en produktion, som for en stor del er overflødig. Vi ønsker dog ikke at fratage landmænd i udviklingslandene deres levebrød og har derfor stemt for en overgangsstøtte for at kompensere dem, indtil de har omstillet deres produktion.

  Hélène Goudin, Nils Lundgren og Lars Wohlin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Junilisten mener, at EU's budget skal begrænses til 1,00 % af medlemslandenes gennemsnitlige bruttonationalindkomst og støtter derfor i princippet Rådets holdning. Budgettet for 2006 er det sidste budget inden det nuværende finansielle overslag, hvorfor det er ekstra uheldigt, at Europa-Parlamentet forsøger at fremme sine holdninger forud for de kommende forhandlinger ved at foreslå kraftige stigninger. Vi har derfor valgt at stemme nej til samtlige stigninger, som Europa-Parlamentet har foreslået, samtidig med at vi bifalder de få besparelser, som Budgetudvalget eller enkelte medlemmer har præsenteret som ændringsforslag.

Der er flere uheldige budgetposter, men Junilisten beklager især den omfattende støtte til EU's landbrugspolitik, Samhørighedsfonden, fiskeindustrien og de budgetposter, som indeholder støtte til forskellige former for informationskampagner.

  Alyn Smith (Verts/ALE), skriftlig. - (EN)

Ændringsforslag 263:

Denne budgetpost ville have givet bemyndigelse til at bruge midler til at viderebringe euroens fordele. Da Skotland, der for øjeblikket er en del af Det Forenede Kongerige, ikke er med i euroen, har jeg undladt at stemme, da dette ikke angår mig.

Ændringsforslag 440:

Denne budgetpost ville have udvidet AVS-EU-Forsamlingens oversættelsesfaciliteter til at omfatte alle sprog i stedet for forsamlingens nuværende arbejdssprog. Selv om jeg i princippet kan støtte udvidelsen af oversættelsesfaciliteterne ud fra det synspunkt, at alle sprog har samme rang, ville udgifterne ved overgangen til så mange sprog være uoverkommelige. Jeg formoder også, at det ville være unødvendigt, eftersom det nuværende system har fungeret tilfredsstillende hidtil.

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. - (EN) Det er virkelig en skam, at Parlamentet i dag har stemt for at bibeholde tobaksstøtten. En halv million EU-borgere dør hvert år unødigt af tobaksrelaterede sygdomme. Det er kun gennem en fælles indsats, at vi kan bekæmpe tobaksindustrien og beskytte folkesundheden.

  Corien Wortmann-Kool (PPE-DE), skriftlig. - (NL) Hermed erklærer jeg, at jeg har stemt for ændringsforslaget om CESI 446 vedrørende budgetpost 04030302.

Betænkning af Pittella (A6-0309/2005)

  Richard James Ashworth (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Det er de britiske konservatives faste politik at sørge for, at budgetforpligtelserne ikke overstiger 1,0 % af BNI-bidragene. Vi ønsker et EU, der bruger skatteydernes penge klogt på initiativer, som støtter Lissabon-målene og samtidig forhindrer svig, dårlig forvaltning og spild af penge til f.eks. tobaksstøtte.

Derfor har vi stemt imod ændringsforslag eller forslag, der ville gennembryde loftet på 1 % uden efter vores opfattelse at bidrage til at fremme bæredygtig vækst og beskæftigelse i Europa. Vi støtter imidlertid projekter, der tilskynder til udvikling og iværksættelse af den nye generation af energiløsninger.

  Niels Busk og Anne E. Jensen (ALDE), skriftlig. - Venstres medlemmer af Europa-Parlamentet stemte imod ændringsforslag 7, fremsat af Jens Peter Bonde for IND/DEM-Gruppen. Venstre er imod eksport af levende dyr og har stemt imod budgetlinje 05 02 13 04. Hr. Bondes forslag kan imidlertid ikke gennemføres i praksis og må anses for at være urealistisk og ugennemtænkt.

  Proinsias De Rossa (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg støtter Pittella-betænkningen, herunder ændringsforslag 3004 og 3005, som genindfører 12 millioner euro af 2006-finansieringen til Peace II til budgetposten for teknisk bistand/fornyende foranstaltninger. Medlemsstaterne må sørge for, at den krævede budgetfleksibilitet på ingen måde bringer den fortsatte fulde finansiering af Peace II i fare, som det blev forudset sidste år, da finansieringen af programmet blev garanteret ind i 2006.

Den Socialdemokratiske Gruppe spillede en afgørende rolle for sikringen af 108 millioner euro til Irlands Peace II-program for 2006 og støtter stadig programmet fuldt ud. John Hume, som er tidligere medlem af Den Socialdemokratiske Gruppe, var arkitekten bag Peace-programmet, og dets bidrag til forsoning har været enormt. Hvis det skal lykkes os at bringe samfundene fra begge sider af det sekteriske skel sammen, er fortsat finansiering af Peace-programmet afgørende.

Vi må også støtte SDLP's kampagne for et Peace III-program ved at øremærke 200 millioner euro i budgettet for 2007-2013. Jeg håber, at minister Noel Tracy tager dette op omgående, og at alle medlemsstaterne sikrer en gnidningsløs gennemførelse af de foranstaltninger, der skal føre til fuldførelsen af Peace II-finansieringen, og garanterer den fortsatte finansiering af et Peace III-program for 2007-2013.

  Ana Maria Gomes (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt for at fjerne støtte til tobaksdyrkning. Jeg mener, at tobaksavl som en væsentlig bestanddel af tobaksproduktionen ikke længere bør støttes. Tobaksforbrugets uhyggelige følger for folkesundheden (mere end 500.000 døde pr. år i Europa på grund af tobaksrelaterede sygdomme) og derfor også for medlemsstaternes og EU's økonomi får mig til at mene, at udgiften på mere end 1 milliard euro i subsidier til disse producenter under den fælles landbrugspolitik er moralsk, politisk og økonomisk uforsvarlig. Efter min opfattelse skal tobaksdyrkningen og tobaksindustrien ikke blot miste støtte, men bør også gradvist - og gerne hurtigt - helt forsvinde. Europa-Parlamentet bør presse medlemsstaterne og Kommissionen i den retning, herunder gennem det EU-budget, som det vedtager.

Det ligger mig selvfølgelig på sinde, at der er 3.500 arbejdspladser i Portugal, der afhænger af denne produktion. Jeg går derfor ind for, at man skal fremskynde indsatsen for at omlægge denne industri for at sikre arbejdspladser og producenternes økonomiske overlevelse i Portugal og alle de andre europæiske lande, der fremstiller tobak. Jeg støtter derfor, at de får al tænkelig økonomisk bistand fra såvel Fællesskabet som medlemsstaterne. En fortsættelse af politikken med europæiske subsidier udgør imidlertid ...

(Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 163, stk. 1)

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Denne stemmeforklaring har til formål at fordømme hykleriet hos Europa-Parlamentets flertal, der efter i tidligere beslutninger at have vedtaget, at der skal oprettes et "fællesskabsprogram", med "tilstrækkelige midler", for tekstil- og beklædningssektoren, "særlig" rettet imod de "mindst udviklede regioner", ved fremme af "forskning, innovation, faglig uddannelse og små og mellemstore virksomheder", forkaster et konkret forslag om at føre det ud i livet gennem Fællesskabets budget for 2006. Parlamentets flertal skammer sig ikke over sin egen inkonsekvens.

Vi beklager, at man har forkastet forslag, som vi har stillet, og som har fundet støtte hos flere medlemmer, om at:

- oprette et pilotprojekt for aktioner på tekstil- og beklædningsområdet med henblik på et senere et fællesskabsprogram,

- udforme planer for genoprettelse af fiskebestande på baggrund af de økonomiske og sociale følger af de lukkede perioder

- og fremme flersprogethed navnlig i de parlamentariske forsamlinger EU-AVS.

Vi så også meget gerne, at man vedtog andre forslag, som vi har stillet, om skovrejsning og forebyggelse af skovbrande, bevarelse af kulturarven og støtte til samarbejde mellem SMV'er.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Under budgetafstemningen stemte jeg for reformen af den fælles landbrugspolitik, for nedskæringer i tobaksstøtten, for ophør af transport af levende dyr i over otte timer, imod nedskæringer i det nordirske Peace-program og for bistand til banan- og sukkerproducenter i AVS-landene.

  Claude Moraes (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for udgiftsområde 3 under budgetafstemningen i dag, fordi jeg ønsker at tilføje ikke under 200 millioner euro i betalingsbevillinger til en række budgetposter vedrørende Lissabon-strategien, som Rådet reducerede under førstebehandlingen.

De vigtigste områder, som ville øge EU's konkurrenceevne, omfatter større bevillinger til programmer, der støtter små og mellemstore virksomheder, men navnlig til sjette rammeprogram for forskning. Betalingerne til uddannelsesprogrammer øges også med 35 millioner euro til Socrates, 20 millioner euro til Leonardo da Vinci og 3 millioner euro til e-learning, hvilket jeg støtter fuldt ud.

  Alyn Smith (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for at lade denne budgetpost udgå, fordi jeg ikke mener, at vi nu om dage bør yde eksportrestitution for eksport af levende dyr under ofte frygtelige forhold. Som følge heraf stemte jeg for, at denne praksis ophører.

  Georgios Toussas (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) KKE er kategorisk modstander af EU's befolkningsfjendtlige foreløbige forslag til budget for 2006.

Den kendsgerning, at det er godkendt af medlemmerne af Gruppen for Det Europæiske Folkeparti, Den Socialdemokratiske Gruppe m.fl., betegner en intensivering af EU's og medlemsstaters borgerlige regeringers befolkningsfjendtlige angreb på arbejderklassen og de nederste befolkningslag med det formål at øge EU-kapitalens profit.

Det er en "forløber" for den befolkningsfjendtlige, reaktionære handlingsplan, der drøftes på det uformelle topmøde i England, om udvidelse af de kapitalistiske omstruktureringer inden for Lissabon-strategien, voldsomme nedskæringer af sociale ydelser, landbrugsproduktionen og de små og mellemstore virksomheder og overførsel af midler til at styrke de militære repressive mekanismer.

Tobaksproducenterne er i skudlinjen med en nedskæring på 1 milliard euro. Tobaksdyrkning kædes sammen med antirygekampagnen og bruges som påskud til at erklære EF-tobak for farlig, mens den importerede tobak erklæres "uskyldig". EU's beslutninger om den befolkningsfjendtlige revision af den fælles landbrugspolitik tramper også på den begrænsede landbrugsstøtte frem til 2013.

Mens arbejdsløshed og fattigdom vokser eksponentielt, og der er store behov inden for folkesundhed, uddannelse m.m., overføres kapital til kommunikationspolitikken, så man pynter på EU's imperialistiske og befolkningsfjendtlige karakter.

Arbejderbevægelsens kamp mod budgettet er nødt til at omfatte hele EU's befolkningsfjendtlige politik.

Betænkning af Dombrovskis (A6-0307/2005)

  Niels Busk og Anne E. Jensen (ALDE), skriftlig. - Venstres medlemmer af Europa-Parlamentet stemte imod ændringsforslag 4, fremsat af Jens Peter Bonde for IND/DEM-Gruppen. Venstre er tilhænger af en reform af rejsegodtgørelserne, så alle rimelige og nødvendige rejseomkostninger refunderes. Hr. Bondes forslag er imidlertid tåbeligt og lader sig ikke gennemføre i praksis.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg vil gerne have, at det bliver ført til protokols, at jeg undlod at stemme på ændringsforslag om rejsegodtgørelse af de faktisk afholdte udgifter, fordi jeg mener, at dette indgår i medlemmernes statut.

  Mechtild Rothe (PSE), skriftlig. - (DE) Tysklands Socialdemokratiske Partis medlemmer i Europa-Parlamentet går ind for refusion af rejseudgifter svarende til de faktiske udgifter. Vi stemmer imidlertid ikke for ændringsforslag, som opfordrer formanden til adfærd, der strider mod reglerne.

Betænkning af Jäätteenmäki (A6-0280/2005)

  Marie-Arlette Carlotti (PSE), skriftlig. - (FR) Om en måned i Barcelona skal Euro-Middelhavs-partnerskabet lægges om omkring en række slagkraftige idéer.

For det første bekæmpelsen af fattigdommen ved at udarbejde og finansiere en Middelhavsversion af millenniumudviklingsmålene og ved at gå frem efter solidaritetsmekanismer i lighed med dem, vi kender fra den europæiske regionalpolitik.

Fremme af demokratiet og menneskerettighederne skal stå i centrum for partnerskabet med konkret gennemførelse af artikel 2 i associeringsaftalerne og generalisering af underudvalg om menneskerettigheder.

Kampen mod diskrimination af kvinder og for ligestilling mellem kønnene skal gøres til genstand for en specifik prioriteret politik i EU. Det er kvinderne, der står for den egentlige tilnærmelse af befolkningerne og kulturerne omkring Middelhavet.

Fælles svar på migrationsspørgsmålet. Ikke mere hykleri og kynisme! Vi skal ikke tro, vi har rene hænder, når vi lader vores partnere fra den sydlige bred gøre det beskidte arbejde. Vi skal udstikke rammerne for en fælles forvaltning af migrationsstrømmene via en generøs og solidarisk tilgang til spørgsmålet om personers færdsel i Middelhavsområdet.

Et område med bæredygtig udvikling omkring Middelhavet med et program til fjernelse af forureningen i Middelhavet inden 2020 og en nøjagtig tidsplan for dets gennemførelse.

(Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 163)

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg bifalder denne betænkning. Jeg ønsker, at Barcelona-processen og strukturerne i højere grad anvendes til at tilskynde til dialog og vekselvirkning (økonomisk, social, kulturel, uddannelsesmæssig, teknisk osv.) mellem Israel og dets naboer. Jeg er overbevist om, at dette er den eneste måde, hvorpå befolkningerne i denne region kan leve i fred. Der kan ikke være sikkerhed bag mure.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. - (DE) På en enkelt nat forsøgte over 1.000 sorte afrikanere for nylig i Melilla at storme grænserne for at komme ind i "det forjættede land". Mange har mistet livet og har givet sig skrupelløse menneskehandlere i vold, som fortsat opretholder drømmen om slaraffenlandet Europa.

På den måde drives fortvivlede mennesker ud i en håbløs situation, da vejen hjem ofte også er lukket for dem. Men de lokale beslutningstagere fremmer denne udvikling og er medskyldige i tragedien, når de i nattens mulm og mørke giver illegale indvandrere borgerrettigheder over en kam.

En alt for liberal og verdensfjern holdning til illegal indvandring, som det jo desværre også kunne ses i Kijev-sagen for nylig, hjælper på ingen måde disse mennesker, det skaber blot nye problemer og begunstiger især menneskehandel og organiseret kriminalitet.

Den hastige befolkningstilvækst vil øge strømmen af økonomiske flygtninge ved Marokkos og Italiens og Maltas kyster yderligere. Det er derfor lige så afgørende at have en fælles EU-tilgang til flygtningespørgsmålet, som det er at ødelægge disse urealistiske drømmebilleder i flygtningelandene, så vi kan få frigjort midler til at forbedre livsbetingelserne på stedet. Netop derfor er det vigtigt at bevare Barcelona-processen som et instrument til fattigdomsbekæmpelse, og der skal sættes skub i udbygningen af de landespecifikke handlingsplaner.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Barcelona-processen skulle være et vendepunkt for forbindelserne mellem EU og dets naboer mod syd og udgøre en ramme for en samordnet udvikling af Middelhavslandene baseret på gensidig støtte.

Nu 10 år senere er det nødvendigt at tilpasse og fremme gennemførelsen af den for at sætte partnerskabet i stand til at imødegå de nuværende udfordringer og tilpasse det til de ændrede regionale og internationale forhold.

Ved at kombinere såvel bilaterale som regionale niveauer af den politiske, økonomiske og sociale dialog samt muligheden for gensidig påvirkning styrker processen muligheden for at bygge bro mellem og skabe tillid blandt forskellige folkeslag.

Jeg mener, at det mest relevante punkt er forslaget om at oprette et Euro-Middelhavs-frihandelsområde inden 2010, der skal dække ca. 40 stater og ca. 700 millioner forbrugere.

Jeg tror, at et forhold baseret på et udvidet frihandelsområde vil have større effekt og fremme økonomierne i landene mod syd, hvorved det kan bidrage til denne regions udvikling og eksempelvis forebygge migrationsspændinger, som dem vi har set i den seneste tid.

Jeg har stemt for Anneli Jäätteenmäkis betænkning.

Situationen i Aserbajdsjan (B6-0558/2005) og betænkning af Jäätteenmäki (A6-0280/2005)

  Hélène Goudin, Nils Lundgren og Lars Wohlin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Vi mener, at EU har en vigtig rolle at spille i sit nærområde med henblik på at fremme demokrati og menneskerettigheder. Begge beslutninger berører dog lande og områder, som ikke kan betragtes som EU's nærområde. Det er tydeligt, at formålet er at fremhæve EU's udenrigs- og sikkerhedspolitiske rolle. Til disse formål er andre organisationer egnede, f.eks. FN, OSCE og Europarådet. De to sidstnævnte organisationer bør prioriteres, når det handler om valgobservation og iagttagelse af menneskerettigheder i Europa.

På baggrund af ovenstående vælger vi hverken at stemme for eller imod ved den endelige afstemning om de to beslutninger. Vi har dog valgt at støtte nogle forslag, som efter vores mening ligger uden for EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik. Det gælder f.eks. forslag om at oprette et frihandelsområde mellem EU og Middelhavsområdet inden 2010 og at udvikle et samarbejde for civil- og miljøbeskyttelse.

Betænkning af Mavrommatis (A6-0276/2005)

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Selv om denne betænkning vedrører den foregående ombudsmands virksomhed, hvis embedsperiode er afsluttet, glæder vi os over, hvordan han har røgtet sit hverv, idet han har søgt at henlede institutionernes opmærksomhed på borgernes klager og i visse tilfælde også formået at medvirke til, at de imødekommes.

Han har også stillet forslag, der - hvis de gennemføres - skal sikre, at de europæiske institutioner bliver bedre til at gribe ind og løse borgernes problemer, især ved hurtigere svar fra institutionernes side.

Vi støtter også ordførerens forslag om et nærmere samarbejde mellem Den Europæiske Ombudsmand og Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender og anstrengelserne for at skabe opmærksomhed omkring borgernes rettigheder.

Vi har derfor stemt for.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg bifalder denne betænkning, hvor ombudsmanden med rette roses for sin indsats i 2004. Ombudsmanden har været flittig og energisk i behandlingen af klager fra EU's borgere om EU-institutionernes aktiviteter. Han beviser, at han er en ægte forkæmper for borgernes ret til, at institutionerne behandler dem retfærdigt og åbent.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Europa står over for en krise i dialogen med borgerne. Den Europæiske Ombudsmand modtager fortsat klager, der ikke falder ind under denne institutions mandat.

Jeg finder det derfor meget væsentligt, at dialogen med borgerne genskabes, og at institutionernes beføjelser forklares på en enkel og tydelig måde.

Den Europæiske Ombudsmand har taget initiativer i den retning og bør blive ved med det. Derudover har den nuværende ombudsmand vist, at han er særdeles opmærksom på sin rolles potentiale, idet han dels har øget samarbejdet med sine nationale og regionale kolleger, dels har fremmet de højeste standarder for den offentlige EU-forvaltning.

Jeg vil endelig gerne fremhæve, at det er af afgørende betydning, at dette indflydelsesrige organ, der optræder som mægler mellem den offentlige EU-forvaltning og borgerne, bibeholder sin upartiskhed, idet det tilbyder udenretslige midler.

Jeg har derfor stemt for Manolis Mavrommatis' betænkning.

  Georgios Toussas (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Institutionen Den Europæiske Ombudsmand blev vedtaget på mødet i Maastricht og har nu fungeret i 10 år. Den har til opgave at behandle klager over fejl og forsømmelser hos EU's institutioner og medlemsstaternes regeringer.

Det er tydeligt, at denne institution skal opfylde behovet for at pynte på EU i borgernes øjne og flytte reaktionerne på den befolkningsfjendtlige politik, der føres, over i harmløse kanaler, så det kommer til at handle om, hvorvidt privatiseringen af alting, afskaffelsen af arbejdstagernes lønmæssige og sociale rettigheder, politiovervågningen og undertrykkelsen af fagforeningsaktiviteter og politiske aktiviteter osv. foregår efter god forvaltningsskik eller ikke.

God forvaltningsskik og befolkningsfjendtlig, antidemokratisk politik kan ikke forenes.

Vi undervurderer ikke de problemer, arbejdstagerne har som følge af fejl og forsømmelser, og heller ikke værdien af den indsats, der gøres for at hjælpe dem i deres relationer til "bureaukratiet i Bruxelles" eller deres egen statslige forvaltning. Denne institution har imidlertid ikke særlig meget at gøre med de brede befolkningslag. Den blev ikke oprettet for at løse deres problemer, men bruges til at dæmme op for utilfredsheden med den samme befolkningsfjendtlige politik og de administrative midler, hvormed den gennemføres.

For at der kan banes vej for en løsning på arbejdstagernes skærpede problemer, må arbejderbevægelsen intensivere hele sin kamp mod EU's befolkningsfjendtlige politik.

13. Stemmerettelser: se protokollen

(Mødet udsat kl. 12.55 og genoptaget kl. 15.00)

FORSÆDE: Manuel António DOS SANTOS
Næstformand

14. Godkendelse af protokollen fra det foregående møde: se protokollen

15. Debat om tilfælde af krænkelse af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet (forretningsordenens artikel 115)

16. Menneskerettigheder i Vestsahara

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling om seks beslutningsforslag om menneskerettigheder i Vestsahara⁽¹⁾.

  Karin Scheele (PSE), ordfører. - (DE) Hr. formand, jeg tror, at alle de involverede er noget udmattede, for beslutningen om menneskerettighederne i Vestsahara var virkelig en meget vanskelig fødsel. Alligevel er jeg glad for, at Europa-Parlamentet har vendt sig mod presset fra marokkansk side, og at vi i dag i salen næsten enstemmigt besluttede, at dette dagsordenspunkt skulle opretholdes og ikke tages af dagsordenen, som det blev besluttet på Formandskonferencen i går. Det var meget vigtigt for vores selvbevidsthed og også for det billede, som vi som selvbevidst Parlamentet giver udadtil.

Et vigtigt punkt i denne beslutning er kravet om løsladelse af de saharanske politiske fanger, frem for alle Aminatou Haidar, som den 17. juni hårdt såret blev arresteret i El Ayun og sat i det såkaldte sorte fængsel i El Ayun. Der har tidligere været et initiativ fra Parlamentet. I juli underskrev 178 medlemmer af Europa-Parlamentet kravet om løsladelse af disse politiske fanger. Denne tekst er imidlertid så god, fordi den viser det virkelige problem, nemlig at den internationale ret endnu ikke er slået igennem i Vestsahara, og at der endnu ikke findes nogen politisk løsning på denne konflikt.

Det glæder mig meget, at vi i det mindste forsøger at tage højde for råstofproblematikken i denne beslutning, for vi ved, at en af grundene til konflikten i Vestsahara er rigdommen på råstoffer og fisk. Det er også Parlamentets opgave klart at nævne årsagerne til denne konflikt, hvis vi vil bidrage til at forbedre situationen.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), ordfører. - (ES) Først vil jeg gerne beklage det uforståelige forsøg på at forhindre Parlamentet i at give udtryk for sin holdning til et så vigtigt spørgsmål som menneskerettighederne i Vestsahara.

Hvis man havde haft held til med dette initiativ at forhindre os i at udtrykke denne holdning, ville det have skabt en meget bekymrende præcedens for fremtidige uopsættelige debatter og beslutninger om andre spørgsmål om menneskerettigheder.

Derfor er jeg glad for, at den sunde fornuft sejrede, og det glæder mig, at vi i dag ikke kun drøfter, men forhåbentlig også vedtager en vigtig beslutning.

En beslutning, som desuden haster af nogle af de grunde, som fru Scheele nævnte, og som jeg vil insistere på, for jeg mener, vi må benytte denne lejlighed til at opfordre marokkanerne til at spille en markant rolle i løsningen af denne konflikt.

I dette øjeblik befinder adskillige mennesker sig i marokkanske fængsler under helt uacceptable forhold, hvilket er blevet påpeget, kritiseret og fordømt i rapporter fra Amnesty International og Verdensorganisationen mod Tortur.

Desuden løslod Polisario i august mange politiske fanger, hundredvis af marokkanske krigsfanger. Det var det rette øjeblik for Marokko til at demonstrere god vilje med hensyn til styringen af denne konflikt ved at gøre en positiv gestus, løslade fanger og give information om den behandling, de får i marokkanske fængsler.

Det er ikke sket. Europa-Parlamentet måtte derfor udtrykke sin holdning, denne beslutning er vigtig, og det er vigtigt, at vi taler højt og tydeligt for at forbedre relationerne mellem EU og Marokko og for at kunne løse, det insisterer jeg på, ikke bare det specifikke problem med tilbageholdelsen af mennesker, men også konflikten i Vestsahara en gang for alle.

  Simon Coveney (PPE-DE), forslagsstiller. - (EN) Hr. formand, jeg er glad for og lettet over at få mulighed for at argumentere for den fælles beslutning. Jeg vil gøre det helt klart, at jeg totalt afviser parlamentsformandens og Formandskonferencens forsøg på at udsætte dette forslag om menneskerettighedssituationen i Vestsahara til efter en fremtidig EU-delegations besøg og konklusioner. Det blev besluttet at gå videre med denne uopsættelige behandling af spørgsmålet om Vestsahara ad de sædvanlige og korrekte kanaler. De forskellige gruppers forslag blev diskuteret, der blev opnået enighed om en fælles kompromistekst, og afgørelsen blev truffet af plenarforsamlingen. Bestræbelserne på i sidste øjeblik at lægge forslaget på hylden uden høring truede med at skabe en farlig præcedens, der efter min opfattelse ville have påført troværdigheden af både den uopsættelige forhandling og måske, hvad vigtigere er, Parlamentets arbejde med menneskerettighedsspørgsmål i almindelighed alvorlig skade.

I menneskerettighedsspørgsmål bør den politiske side af sagen være underordnet i forhold til nødvendigheden af at tilkendegive bekymringer og kritikpunkter - hvis de er berettigede - baseret på troværdige oplysninger. Den politiske side af konflikten i Vestsahara er kompleks, og jeg vil især koncentrere mine bemærkninger om menneskerettighederne, selv om de to ting naturligvis hænger sammen.

I forslaget bifaldes og anerkendes løsladelsen af marokkanske krigsfanger, men det kræves, at de marokkanske myndigheder løslader menneskerettighedsforkæmpere. Der opfordres også til, at vestsaharanske politiske fanger løslades, og at myndighederne bidrager til at finde ud af, hvad der er sket med de forsvundne. Vi anmoder begge parter om at samarbejde fuldt ud med Internationalt Røde Kors om de mennesker, der er forsvundet og meldt savnet, siden konflikten begyndte.

I forslaget kræves det, at Vestsaharas befolkning ydes beskyttelse i almindelighed og i overensstemmelse med bestemmelserne i verdenserklæringen om menneskerettigheder, navnlig hvad angår ytringsfriheden og retten til fri bevægelighed, og det kræves, at enhver endelig politisk løsning er i overensstemmelse med folkeretten og de relevante resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd.

Endelig anmodes der om fri adgang til alle territorier i Vestsahara for uafhængige observatører, ngo'er og den frie presse. Jeg støtter med glæde forslaget og anbefaler det til Parlamentet.

  Marios Matsakis (ALDE), forslagsstiller. - (EN) Hr. formand, jeg vil allerførst tilslutte mig de forrige taleres ord og give udtryk for, hvor dejligt det har været at se, at de forsøg, som nogle har gjort på at forhindre Parlamentet i at vedtage en fælles beslutning om Vestsahara i dag, er mislykkedes. Lad dette være et eksempel og en advarsel for fremtiden: Hykleriske og falske prætentiøse taktikker må aldrig komme i vejen for vores vilje til og beslutsomhed på at fordømme krænkelser af menneskerettigheder overalt i verden.

Flygtninge er beskyttet af forskellige FN-resolutioner, FN-protokoller og FN-konventioner. I nogle tilfælde er denne beskyttelse effektiv, og i mange tilfælde redder den liv. I andre tilfælde er situationen desværre ikke, som den burde være, og uskyldige civile lider under sult, dårlig behandling, sygdom og endog død.

Det gælder i øjeblikket for et stort antal flygtninge i Vestsahara. Der er pålidelige oplysninger om, at hundreder af mennesker er blevet udsat for umenneskelig behandling af de marokkanske myndigheder i området omkring de såkaldte spanske enklaver Ceuta og Melilla, hvor mange migranter er blevet skudt under forsøg på at trænge ind på spansk territorium. Hvorfor der overhovedet er spansk territorium i Marokko er en anden historie. Det er vel af samme grund, som der er britisk territorium i Cypern og er - eller indtil for nylig har været - fransk territorium i fjerne oceaniske lande.

Måske er den moderne tids kolonisering ikke helt slut, men hvem ønsker dog at tale om den slags følsomme emner? Nogle af de gamle kolonimagter - som alle i Parlamentet bliver mindet om hele tiden - er, når alt kommer til alt, glimrende eksempler på forkæmpere for principperne om demokrati, frihed og respekt for menneskerettighederne. Det må vi erkende.

Jeg vender tilbage til beslutningen og kan konkludere, at denne fælles beslutning gør det helt klart for den marokkanske regering og for alle andre interesserede parter, at vi forventer intet mindre end, at de gør deres yderste for fuldt ud at værne om flygtningenes rettigheder i Vestsahara.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), forslagsstiller. - (PT) Allerførst vil jeg gerne udtrykke min glæde over, at forsøget på at undgå, at denne debat afsluttes med en beslutning om Vestsahara, er slået fejl. Efter vores mening bør denne debat krones med et udtryk for solidaritet med det sahrawiske folks retfærdige kamp for selvbestemmelse, som FN's resolutioner har fastslået. En retfærdig og varig løsning forudsætter, som beslutningsforslaget siger, at der gøres en ende på den koloniale situation, som Vestsahara er offer for, og at der oprettes en suveræn, uafhængig og bæredygtig sahrawisk stat.

Trods de store anstrengelser, ensidige indrømmelser og tegn på god vilje, som vises af Polisario, den legitime repræsentant for det sahrawiske folks interesser, ved f.eks. for nylig at frigive alle krigsfanger, blokeres processen stadig af den marokkanske regerings ubøjelige holdning - også på dette punkt - idet den nægter at anerkende det sahrawiske folks grundlæggende rettigheder. Der er derfor brug for omgående og effektive initiativer, hvis entydige mål skal være at afslutte afkoloniseringsprocessen i Vestsahara, og initiativer, der fordømmer den undertrykkelse, som det sahrawiske folk lider under i de besatte områder, og som kræver de sahrawiske patrioter løsladt, der tilbageholdes af de marokkanske myndigheder.

Ligeledes bør det sahrawiske folks livsbetingelser sikres, især gennem garanti for omfattende fødevarehjælp samt støtte til sundhed og uddannelse for alle i flygtningelejrene.

  Bernd Posselt, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, det glæder også mig, at vi fører denne debat i dag. Det skal være et ordentligt skud for boven til formanden og Formandskonferencen, for ellers ville vi have skabt en meget farlig præcedens. Så sent som i torsdags mente Formandskonferencen, at Vestsahara er et at de tre mest presserende menneskerettighedsproblemer, som vi skal behandle. Denne opfattelse var stadig gældende i mandags uden indsigelser.

Så løb der en ambassadør rundt her, og lidt senere fandt man ud af, at der er en delegation på vej. Det ville have skabt præcedens. Det næste ville være, at man vilkårligt ville kunne fjerne et menneskerettighedsspørgsmål fra dagsordenen på grund af et aftensmåltid med hr. Putin eller næste gang på grund af en middag med den kinesiske generalkonsul eller af en eller anden anden grund. Det kan ingen gruppe i Parlamentet acceptere.

Hvad selve sagen angår, så er jeg bestemt en ven af Marokko, og jeg tror virkelig, at ansvaret i denne konflikt ligger på forskellige sider. Marokko var ligesom Vestsahara kolonialismens offer, og grænserne i ørkenen blev i sin tid trukket af kolonimagterne med en lineal. Derfor er det et kompliceret spørgsmål, som kun kan løses gennem forhandling og i enighed. Det er i begge parters interesse, at vores delegation får lov at arbejde uhindret, hvilket er et minimum, en selvfølge. Det er uhyrligt, når man truer med, at det måske ikke ville være tilfældet. Vi respekterer begge sider, og vi vil yde vores bidrag til freden. Men en ting skal stå helt klart. Fred er kun mulig på basis af ret, og ret vil her sige folkeretten, og især menneskerettigheder. Uden ubetinget respekt for menneskerettighederne og uden løsladelse af alle politiske fanger er der heller ikke mulighed for fredsforhandlinger. Derfor står vi til rådighed som partner for formidling og gode tjenester. Vi indtager ingen ensidige holdninger, slet ikke i PPE-Gruppen. Men vi mener helt klart, at menneskerettigheder er menneskerettigheder og politiske fanger politiske fanger, og at disse skal løslades uden hvis og men, hvis man virkelig vil have en løsning på dette ømtålelige spørgsmål.

  Luis Yáñez-Barnuevo García, for PSE-Gruppen. - (ES) Hr. formand, jeg vil gerne samle nogle af de holdninger, der er blevet givet udtryk for, og som omfatter nogle af mine meget gode venners, som jeg har meget til fælles med, værdier, idéer og mål.

Min lange politiske erfaring især inden for udenrigspolitikken har lært mig, at det ikke altid er dem, der råber højest eller vedtager de mest radikale beslutninger, som opnår de bedste resultater. Når en holdning skal vedtages, er der mange faktorer, der skal tages i betragtning. Vi diskuterer et proceduremæssigt spørgsmål, men ingen har endnu påpeget, at det, som verden udenfor kommer til at se, er hykleriet i en parlamentsafstemning. 600 medlemmer siger, at der skal være en debat - det stemte jeg også for, og her er jeg - men så er der kun 20, der deltager i debatten, og til afstemningen vil der være 70. Er det virkelig godt nok, eller er det kun os, som tror på vigtigheden af disse debatter torsdag eftermiddag? Vi må være lidt mere realistiske og tage højde for disse faktorer.

Jeg er enig i den fælles beslutning og i hensigten med at støtte det saharanske folks krav og frem for alt deres krav om selvbestemmelse - som de stadig ikke har opnået efter 30 år - men dette spørgsmål skal altid afbalanceres med det sikkerheds- og stabilitetsproblem, som vi har ved EU's sydlige grænse, og vi skal også tage højde for den marokkanske faktor, et land med 30 millioner indbyggere med en latent risiko for islamisk regression.

Vi skal med vores handlinger eller manglende handlinger bidrage til politiske reformer og en demokratisk proces i dette land.

  Alyn Smith, for Verts/ALE-Gruppen. - (EN) Hr. formand, jeg kan uforbeholdent tilslutte mig de bemærkninger, som min kollega i gruppen hr. Romeva i Rueda fremkom med, og jeg kan tilføje, at jeg er chokeret over, at situationen i Vestsahara stadig er så kritisk, som den tydeligvis er, efter alle disse år med europæisk hændervriden og påstået engagement. Situationen er i dag lige så alvorlig, som den har været i mange år. Den usømmelige og foragtelige debat i Formandskonferencen i går viste Europa fra sin allerværste side.

Når vi europæere interesserer os for taktik, interne politikker og hensyn til vores egne nationale forhold, er vi svage og splittede. Hvis vi husker vores grundlæggende principper om fremme af demokrati, menneskerettigheder, forbud mod tortur og frem for alt dialog, vil vi tale med høj og klar stemme. Dette forslag er et skridt i den retning.

Vi må tage stilling til det forslag, vi behandler i dag, hvad skal Parlamentet ellers gøre godt for? Dette forslag er fortræffeligt og velbegrundet, og jeg håber, at Parlamentets delegation, som det passer sig, vil tale klart og tydeligt, når den besøger regionen.

  Jaromír Kohlíček, for GUE/NGL-Gruppen. - (CS) I nutidens Afrika er der ingen kolonier eller rester af sådanne, det er i hvert fald den teori, der ofte fremsættes af visse konservative medlemmer i Parlamentet. Virkeligheden er naturligvis en ganske anden. De to enklaver Ceuta og Melilla er fortsat under kolonistyre, og Vestsahara, den tidligere spanske koloni Rio de Oro, har nu været besat af Marokko i omkring 20 år. I den foreliggende beslutning støtter Parlamentet folkeafstemningen om landets fremtid, som har været på bordet i lang tid. Vi må ikke glemme, mine damer og herrer, at det vil være nødvendigt ikke bare at støtte selve afholdelsen af folkeafstemningen, men også at afgøre tekniske detaljer om f.eks. stemmeret.

Jeg hilser beslutningen velkommen om at sende en delegation fra Parlamentet på besøg i landet til januar. De deltagende medlemmer må ikke glemme, at der er tale om et ørkenland, som er rigt på fosfatforekomster, og de bør tage alle aspekter af problemet op med repræsentanter for Polisario, den marokkanske regering og de to andre tilstødende lande, særligt Algeriet. Kun på den måde kan vi få et objektivt billede af hele situationen. Det ville også være nyttigt at tage Den Afrikanske Unions holdninger med i billedet.

Det er vigtigt at fastsætte reglerne for at deltage i folkeafstemningen. Der bor f.eks. et stort antal marokkanske immigranter i landet, mens et antal mennesker fra den tidligere spanske koloni opholder sig uden for territoriet. Det indebærer endnu en række ubesvarede spørgsmål, og jeg tror, at opfyldelse af kravene i beslutningen kan bane vejen for at tage fat på disse spørgsmål og for at finde en løsning på spørgsmålet om at afkolonisere Vestsahara.

  Charles Tannock (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, 1975-1991 var en periode med blodig konflikt i Vestsahara mellem Marokko og Polisario, som ved FN's mellemkomst endte med en våbenhvile, hvor der blev opfordret til en folkeafstemning om uafhængighed overvåget af MINURSO, som endnu ikke har fundet sted. 76 lande anerkender nu Den Demokratiske Arabiske Republik Sahara.

I 2001 foreslog James Baker en femårsperiode med selvstyre i Marokko, før folkeafstemningen afholdes, men Polisario afviste det, især på grund af spørgsmålet om, hvem der måtte stemme. Derfor er FN's fredsplan fra 1991 stadig gældende. I mellemtiden har Marokko fortsat sin undertrykkelse, bl.a. de seneste foruroligende påstande om vilkårlige tilbageholdelser, dårlig behandling af varetægtsfængslede og endog tortur.

Algeriet har nu fået uventet stort udbytte af sine høje olieindtægter og er derfor i stand til igen at bevæbne Polisario. Det er overordentligt farligt, fordi fjendtlighederne kunne blive genoptaget. Vi må for enhver pris afværge fjendtligheder og forhindre, at krigen bryder ud igen.

  Iratxe García Pérez (PSE). - (ES) Hr. formand, for et par måneder siden diskuterede vi her i Parlamentet behovet for at støtte det saharanske folk med humanitær hjælp. Vi benyttede lejligheden til at påpege, at denne situation er resultatet af en politisk konflikt, som vi hidtil ikke har været i stand til at løse.

Vi taler i dag om en alvorlig og bekymrende situation omkring overtrædelsen af det saharanske folks menneskerettigheder. Det gælder deres ytringsfrihed, demonstrationsfrihed og bevægelsesfrihed, som vi er blevet gjort opmærksom på i de seneste måneder både gennem menneskerettighedsorganisationer og gennem medierne.

Derfor retter vi i Parlamentet i dag en indtrængende opfordring til de marokkanske myndigheder om at løslade saharanske politiske fanger. Desuden mener vi, at Europa-Parlamentets delegations besøg er vigtigt for at få førstehåndsinformationer om den aktuelle situation i det saharanske område.

Der er ikke tvivl om, at denne konflikt kræver beslutsom indgriben, både fra internationale organer og fra EU for at sætte en stopper for tre årtiers uretfærdighed og lidelse. FN's udnævnelse af den nye repræsentant for MINURSO er et godt tegn. Det er nu på tide at gøre det muligt at tilvejebringe betingelserne for at løse denne konflikt og anerkende det saharanske folks legitime ønske om at bestemme deres egen fremtid.

Mine damer og herrer, debatten i dag må ikke blive bare endnu en debat, og beslutningen i dag må heller ikke bare blive endnu en af de mange beslutninger, vi har vedtaget om dette emne. Af hensyn til menneskerettighederne og social retfærdighed må vi arbejde i denne retning.

  Olli Rehn, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, Kommissionen støtter fortsat fuldt ud FN's rolle og dets bestræbelser på at finde en politisk løsning på konflikten i Vestsahara.

Vi deler håbet om, at den nye særlige udsending for FN's generalsekretær, Peter Van Walsum, og den nye særlige repræsentant, Francesco Bastagli, vil sætte skub i bestræbelserne på at opnå en politisk løsning. Kommissionen opfordrer alle de involverede parter og det internationale samfund til at samarbejde fuldt ud med dem om at nå dette mål.

Kommissionen bifalder også, at Polisario-fronten har løsladt 404 marokkanske krigsfanger. Dette er et meget positivt tiltag, som uden tvivl vil bidrage til, at der findes en løsning.

Hvad angår spændingerne i Vestsahara for nylig, fulgte Kommissionen sidste måneds demonstrationer, anholdelser, retssager og sultestrejker meget nøje, og den overvåger fortsat situationen.

Kommissionen har gennem sin delegation i Rabat og i samarbejde med medlemsstaterne foretaget henvendelser på højt plan til de marokkanske myndigheder og andre involverede parter, hvor den har givet udtryk for bekymring og forlangt konkrete oplysninger om situationen og de foranstaltninger, der skal træffes. Desuden arbejder Kommissionen fortsat ihærdigt med menneskerettighederne, fordi respekten for menneskerettighederne er et grundlæggende princip for EU's eksterne forbindelser.

I vores bilaterale forbindelser med Marokko er der ved at blive nedsat et underudvalg om menneskerettigheder, demokratisering og god regeringsførelse. Datoen for dets første møde vil sandsynligvis blive berammet på associeringsrådet med Marokko i november. Underudvalget vil give Kommissionen mulighed for at tage fat på menneskerettighedsspørgsmålet som helhed, herunder ytrings- og forsamlingsfriheden.

Disse emner - menneskerettigheder, demokratisering, politisk og institutionel reform - indgår også i den handlingsplan, som Kommissionen og Marokko er blevet enige om inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i dag kl. 16.00.

(1) Se protokollen.

17. Usbekistan

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling om seks beslutningsforslag om menneskerettigheder i Usbekistan⁽¹⁾.

  Józef Pinior (PSE), ordfører. - (PL) Hr. formand, Usbekistan er hjemland for over 20 millioner mennesker, og den legendariske Tamerlane blev født her. Det ligger ved silkevejen og spiller fuldt bevidst om sin historiske arv en central geostrategisk rolle dér, hvor Europa møder Mellemøsten og Asien. Det usbekiske folk og landets rige kultur betyder, at det er forudbestemt til at spille en central rolle i opbygningen af en international politisk orden baseret på fred, demokrati og respekt for menneskerettigheder.

Islam Karimovs autoritære regime undertrykker det usbekiske folks ønsker om demokrati. Det overtræder grundlæggende menneskerettigheder, og det havde ansvaret for massakren i Andijan. Sidste lørdag, den 22. oktober 2005 blev en oppositionsleder, forretningsmanden Sanjar Umarov, anholdt. Der er kommet alarmerende beretninger fra hans advokat Vitaly Krasilovsky om, at hr. Umarov bliver behandlet nedværdigende under opholdet i arresten. Hr. Krasilovsky er bekymret for sin klients velbefindende, for han fik kun lov at besøge ham i fængslet i nogle få minutter, og hr. Umarov var ikke i stand til at svare sammenhængende på hans spørgsmål. Det er et af de mange tilfælde af overtrædelse af menneskerettighederne fra Karimov-regimets side.

EU kan ikke være uberørt af situationen i Usbekistan. Vores handlinger skal rettes mod det usbekiske civilsamfund, og de skal bidrage til at knytte gode forbindelser til det usbekiske folk og hjælpe dem, som har været udsat for politisk forfølgelse under det autoritære regime. Det er meget vigtigt, at repræsentanter for Parlamentet aflægger et besøg i Usbekistan. De usbekiske myndigheder skal give tilladelse til vores besøg i Andijan og til møder med repræsentanter for medierne, oppositionen og ngo'erne. Jeg håber, at de gode relationer mellem EU og Usbekistan vil fortsætte med at blomstre, for disse relationer vil sætte skub i det usbekiske folks udvikling og velstand. De vil også fremme demokratiet og menneskerettighederne i Usbekistan og i Centralasien generelt.

  Carl Schlyter (Verts/ALE), forslagsstiller. - (SV) Hr. formand, Rådet traf en god beslutning om våbenembargo den 3. oktober. Usbekistan har ikke brug for våben, de kan bruges til at undertrykke landets egen befolkning. Det er godt, at vi i dag kræver, at der skal gennemføres en uafhængig undersøgelse af det, som skete i Andijan.

Medierne er stærkt kontrolleret, og opposition og folkebevægelser hindres i at mødes. De krav, vi stiller til præsident Karimov, burde ikke være så svære at opfylde. Han behøver blot at opfylde sit eget lands forfatning, for her står der, at der skal være fri bevægelighed, foreningsfrihed og forsamlingsfrihed, og at domstolene skal være uafhængige. Det er ikke noget urimeligt krav, at en præsident skal følge sit eget lands forfatning, og det er det, vi kræver her i dag.

  Simon Coveney (PPE-DE), forslagsstiller. - (EN) Hr. formand, jeg undskylder, for jeg skulle naturligvis have anerkendt kommissærens tilstedeværelse, første gang jeg talte, men det vil jeg gøre nu.

Det glæder mig at få lejlighed til at tale kort om forslaget om Usbekistan. Usbekistan er et stort og meget indflydelsesrigt land i Centralasien. Dets stabilitet indvirker direkte på hele regionen, og EU har med god grund forsøgt at skabe kontakt og opbygge en forbindelse med den geografisk nære og betydningsfulde nabo. For mig har dette forslag imidlertid et hovedformål, nemlig igen at spørge, hvad der skete i Andijan i maj, og endnu en gang opfordre til en åben og uafhængig undersøgelse. Der synes at være et synspunkt om, at vi ved at anmode om, at sandheden kommer for dagen, på en eller anden måde tager parti imod de usbekiske myndigheder. Menneskerettighederne og folkeretten er kernen i EU's værdisystem, og det er vores ansvar at anmode om at få sandheden at vide om denne tragedie.

Indtil videre er der tre versioner af "sandheden". For et første den officielle usbekiske og præsident Karimovs version, hvorefter drabene var en velovervejet reaktion på et islamisk oprør, hvor 187 kriminelle blev dræbt. For det andet pressens og ngo'ernes version, som rapporterer om et blodbad, hvor kvinder og børn blev mejet ned af væbnet politi, legemer, hvoraf nogle ikke var døde, blev slæbt til en nærliggende skole og efterladt der til den følgende dag, hvor de blev bragt på hospitalet. Vi ved ikke engang, hvor mange der blev dræbt. Der rapporteres om mellem 500 og 1500 mennesker. For det tredje er der Andijans lokale, hvoraf de fleste er bragt til tavshed eller lider af hukommelsestab. De er i bund og grund bange for at tale, fordi nogle, der har gjort det, er forsvundet.

EU må insistere på en uafhængig undersøgelse, og vi må træffe foranstaltninger, som sikrer, at det får konsekvenser for forholdet mellem Usbekistan og EU, hvis vi ikke bliver hørt.

  Ona Juknevičienė (ALDE), ordfører. - (LT) Usbekistans præsident Islam Karimov ignorerer åbent og tydeligt det internationale samfunds ønske om at få klarlagt hele sandheden om det, der skete i Andijan i maj i år. Han skaber sin egen version af sandheden. Præsident Karimov skaber sin egen sandhed ved åbenlyst at overtræde menneskerettighederne, fjerne sporene efter drab og neutralisere vidner og deres slægtninge. Der kan åbenbart kun være én sandhed i Usbekistan, nemlig den, som myndighederne censurerer. Terrorisme og økonomisk kriminalitet er de to vage betegnelser, der bliver brugt for at skjule den åbenlyst voldelige måde, man behandler såkaldte fjender af staten på. Ikke desto mindre tror jeg, at der må være en tydelig grænse mellem at sørge for sikkerhed på den ene side og repression på den anden side. Oppositionen er blevet radikaliseret, efter at den er blevet forbudt. Social uretfærdighed og undertrykkelse af forskellige meninger opildner til religiøs ekstremisme. Det skal bemærkes, at Usbekistan er et lokkende mål for islamiske ekstremister, men sådanne aktioner fra myndighedernes side standser ikke den islamiske radikalisme, for kun demokrati og et uafhængigt retsvæsen kan bidrage til at bekæmpe radikalismen, ikke repression. Hr. formand, ærede medlemmer af Parlamentet, jeg beder Dem indtrængende om at stemme for beslutningen i dag, for jeg opfatter den som endnu en investering i forsøget på at opmuntre til meningsdiversitet blandt Usbekistans borgere sammen med ytringsfrihed og menneskerettigheder. Det er den sande vej til demokrati.

  Erik Meijer (GUE/NGL), forslagsstiller. - (NL) Hr. formand, ikke kun i Ukraine, Georgien og Kirgisistan, men især også i Belarus, Turkmenistan og Usbekistan er der kommet et autoritært regime til magten efter Sovjetunionens sammenbrud. Det er ikke demokratiet, der har vundet der, men en lille gruppe mennesker, som har høstet erfaringer i det gamle statsapparat og efterretningstjenesterne. Disse mennesker har ikke noget som helst andet mål end selv at blive ved magten. De gør statsejede virksomheder til deres private ejendom, manipulerer valgresultaterne, giver oppositionen så lidt spillerum som muligt, hindrer frie organisationer, begrænser pressen og bruger om nødvendigt vold mod deres befolkning.

Usbekistan trænger til en radikal ændring, men initiativet til det blev den 13. maj forhindret med grov vold mod demonstranter, hvor i hundredvis af mennesker blev dræbt. Siden da har omverdenen været påfaldende stille. Har det at gøre med økonomiske og militære interesser? Har diktaturet i Usbekistan lov at fortsætte, fordi det har gjort sig nyttigt for den militære intervention i Afghanistan? Lader vi landets indbyggere i stikken? Europa må ikke lade deres rettigheder og friheder veje mindre tungt end andre overvejelser. Beslutningsforslaget hjælper os med at indtage den nødvendige holdning.

  Marcin Libicki (UEN), ordfører. - (PL) Hr. formand, det historiske gennembrud, som i Polen førte til dannelsen af en demokratisk regering i 1989, og som derefter førte til Berlinmurens fald og opløsningen af hele den moskvastyrede kommunistiske blok, førte desværre ikke til demokratisk styre med respekt for menneskerettighederne i alle landene i den tidligere kommunistiske blok. De forandringer, vi var vidne til i Polen, Slovakiet, Den Tjekkiske Republik og Ungarn, hvor der blev etableret systemer baseret på respekt for menneskerettighederne, fandt i starten ikke sted i Ukraine. Vi venter stadig på disse forandringer i Belarus, og desværre er der heller ingen tegn på dem i Usbekistan.

Begivenhederne den 13. maj 2005 var et udtryk for de aktuelle forhold i Usbekistan. På grund af regeringens holdning, som nægter at lade fremmede observatører undersøge årsagerne til de mange døde og intimiderer journalister og forhindrer ekstern overvågning, må Parlamentet indtage en fast holdning til dette spørgsmål. Derfor kræver vi, at der bliver gennemført undersøgelser af alle disse spørgsmål, og at der bliver indført demokrati i Usbekistan.

  Bernd Posselt, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, Usbekistan er et gammelt kulturlandskab, som bl.a. har frembragt stater som khanaterne Bukhara og Kokand, før det blev offer for en aggressiv kolonialisme. Vi har i dag talt om den europæiske kolonialisme i Afrika, men her var det den sovjetkommunistiske kolonialisme og før den den zaristiske kolonialisme i Centralasien. Denne kolonialisme sluttede først i 1989, da det kommunistiske regime blev styrtet i Centraleuropa. Det vil jeg gerne sige til hr. Kohlíček.

Det er vores pligt at se realistisk på situationen i landet. Disse lande blev straffet med monokulturer, de blev udplyndret, de blev udsuget, og nu er de møjsommeligt ved at udforme deres stater. Det må man have en vis forståelse for, og derfor har de også brug for hele vores intensive støtte. Det betyder imidlertid ikke, at vi tolererer overtrædelser af menneskerettighederne.

Vores opfordring er klar og entydig. Vi forlanger af den usbekiske regering, at den holder op med at stille hindringer i vejen for undersøgelser, som skulle være gennemført for længst, og at den løslader alle fanger og sikrer grundlæggende rettigheder og menneskerettigheder. Men vi kommer kun videre ad dialogens vej, ikke med ensidigt formynderskab!

Vi skal vide, at der også findes terroristiske og destabiliserende elementer i hele regionen, og at Moskva fortsat har indflydelse, Moskva, som for nylig har leveret miner til Usbekistan, f.eks. til udbygning af grænseanlæg, og det har vi ofte behandlet her i Parlamentet. Her optræder russiske styrker fortsat på en måde, som om kolonialismen stadig eksisterede! Heller ikke det kan vi bare acceptere, især ikke, da også vigtige geostrategiske interesser for magterne mødes i dette område, også inden for energisektoren.

Derfor siger jeg helt klart: Menneskerettighedspolitik og åbent og fair partnerskab imod enhver form for kolonialisme i dette område!

  Karin Scheele, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, dagens beslutning fordømmer den usbekiske regering, fordi den nægter enhver gennemsigtighed i forbindelse med opklaringen af hændelserne i maj 2005, og den understreger vigtigheden af en uafhængig international undersøgelseskommission, som skal have mulighed for omgående at opklare detaljerne og uhindret kunne observere de løbende processer.

Offentligheden har endnu ikke kunnet få at vide, hvor mange mennesker der faktisk måtte lade livet i disse majdage i Andijan. Oplysningerne fra menneskerettighedsorganisationerne ligger mellem 500 og 1.000, ifølge den usbekiske regerings oplysninger var der 176 ofre. Igen og igen bruger præsident Karimow islamismen som påskud til at udelukke politiske modstandere, uanset politisk farve. Derfor er det vigtigt, at vi eftertrykkeligt kræver, at de menneskerettighedsaktivister, journalister og medlemmer af den politiske opposition, som stadig er arresteret, bliver løsladt.

  Tobias Pflüger, for GUE/NGL-Gruppen. - (DE) Hr. formand, når man ser på de brutale overtrædelser af menneskerettighederne i Usbekistan, skulle man forvente, at der blev ytret hård kritik mod regimet i Usbekistan, og ikke den relativering, som vi netop har hørt fra hr. Posselt. I stedet samarbejder et EU-medlem, nemlig Tyskland, tæt med Usbekistan. Tyskland driver i Termes et geopolitisk centralt militært støttepunkt, særligt for den militære indsats i Afghanistan. Det er ikke et NATO-støttepunkt, men det støttes af NATO-stater, fik jeg at vide af NATO. Også EU-staterne Nederlandene, Belgien, Sverige, Norge, Danmark, Storbritannien, Frankrig, Grækenland og Spanien benytter dette tyske støttepunkt.

Tyskland yder betydelig økonomisk og militær hjælp til Usbekistan. Der er tale om to milliarder euro, om ammunitionsfabrikker, som stilles til rådighed, gamle våben og så videre. EU's menneskerettighedspolitik er hyklerisk, når man på den ene side med rette kritiserer de brutale overtrædelser af menneskerettighederne, men på den anden side støtter regimet i Usbekistan militært og økonomisk af geopolitiske grunde.

  Urszula Krupa, for IND/DEM-Gruppen. - (PL) Hr. formand, op til parlamentsvalget i Usbekistan, som skal finde sted i december, holder Europa-Parlamentet endnu en gang en debat om overtrædelser af menneskerettighederne.

Usbekistan er en tidligere sovjetrepublik, men selv om det har opnået delvis uafhængighed af det kommunistiske regime, udøves magten stadig på samme måde. Islam Karimov, den tidligere kommunistiske førstesekretær, som er præsident, har vist sig at være en diktator. Han forsøger at formilde de rivaliserende magter Rusland, Europa og USA, hvoraf sidstnævnte har anvendt militærbaser i landet indtil for nylig. Usbekistan har stor strategisk politisk og økonomisk betydning for både Rusland og USA, og det gør situationen i republikken endnu mere kompleks. Siden 2001 har landet været en af USA's centrale allierede i kampen mod terror i Asien.

Sammen med Rusland er Usbekistan også medlem af Shanghai Five, et forum, som skal bekæmpe terror i Asien. Moskva bruger truslen fra islamisk fundamentalisme til at skræmme Usbekistan til at blive inden for Moskvas indflydelsessfære.

Usbekistan er et land med meget rige naturressourcer, inklusive olie og gas. Især med hjælp fra USA har det stablet en vis økonomisk succes på benene. Det er også et land, hvor forskellige etniske befolkningsgrupper af islamisk, ortodoks og katolsk trosretning tidligere levede fredeligt sammen. I den seneste tid har landet imidlertid bl.a. som følge af sammenstød mellem pres udefra og Karimovs autoritære metoder været vidne til overtrædelser af menneskerettighederne og forfølgelse af oppositionen, særligt den islamiske opposition.

Den 13. maj blev en demonstration i Andijan nedkæmpet med magt, og det menes, at flere hundrede civile har mistet livet. På trods af protester er udøverne af massakren endnu ikke blevet stillet for en domstol, og pressen har forbigået tragedien i tavshed. Rapporter fra udenlandske observatører, Amnesty International og Human Rights Watch fortæller, at der foregår hidtil uset og barbarisk tortur i de usbekiske fængsler mod regimets modstandere, at menneskerettigheder overtrædes, og at uafhængige journalister og politiske aktivister forfølges, som har afsløret sandheden om begivenhederne den 13. maj. Efter en række mislykkede attentater mod præsident Karimov omtaler denne nu muslimske kritikere som fanatikere og terrorister og begrunder dermed forfølgelsen af uafhængige politiske tænkere i oppositionen.

Pave Johannes Paul II mindede os om, at frihed altid er en udfordring. Han sagde også, at magt er en udfordring for freden, og at den kun kan udøves ved at tjene andre. Det internationale samfund og magthaverne bør altid lade menneskelig værdighed og menneskerettigheder kommer før økonomiske interesser. Derfor kræver vi, at forfølgelserne skal ophøre, at den menneskelige værdighed bliver respekteret, og at de grundlæggende krav i chartret om grundlæggende rettigheder og demokratiske principper bliver overholdt.

  Olli Rehn, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, efter massakren i Andijan og Usbekistans vedholdende afvisning af en uafhængig international undersøgelse af disse begivenheder har EU indtaget en meget fast holdning til Usbekistan gennem vedtagelsen af Rådets konklusioner den 3. oktober i tilslutning til tidligere konklusioner, der er vedtaget siden maj.

Pakken med restriktive foranstaltninger omfatter delvis suspension af partnerskabs- og samarbejdsaftalen, en våbenembargo, et selektivt visumforbud og overvejelser af tiltag inden for rammerne af FN og OSCE. Det er et meget klart og stærkt politisk signal fra EU til Usbekistan.

Kommissionen støtter fuldt ud medlemsstaterne i indførelsen af visumforbuddet, og der er ved at blive truffet foranstaltninger til gennemførelse af det. Kommissionen støtter ligeledes fuldt ud gennemførelsen af våbenembargoen og har sørget for, at Rådets lovgivning træder i kraft omgående.

Hvad angår partnerskabs- og samarbejdsaftalen, har Kommissionen omgående suspenderet alle fremtidige tekniske møder med Usbekistan. Det betyder, at vi har suspenderet underudvalgene vedrørende handel og investeringer og vedrørende retfærdighed, frihed og sikkerhed samt samarbejdsudvalget.

Selv om initiativet til Samarbejdsrådets møde ligger hos medlemsstaterne, mener Kommissionen, at mødet kunne fastholdes for ikke helt at afbryde vores politiske dialog med Usbekistan.

Kommissionen noterer sig beslutningen om at udsætte det 6. møde i Det Parlamentariske Samarbejdsudvalg EU-Usbekistan og beklager, at delegationen ikke fik tilladelse til at rejse til Andijan-regionen eller til at få ubegrænset adgang til medlemmer af oppositionen, ikke-statslige organisationer og den frie presse.

Hvad angår fællesskabsbistand, har Kommissionen accepteret at nedsætte og omlægge EU's bistand fra 11 millioner euro til 9,25 millioner euro i år og fra 9 millioner euro til 7,25 millioner euro til næste år. Til trods for disse nedskæringer er vi overbeviste om, at den målrettede EU-bistand bør fortsætte. Den skal være fokuseret på fattigdomsbekæmpelse i Ferghana-dalen, udvikling af et civilt samfund, juridiske og retslige reformer og udvikling af højere uddannelse.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at understrege, at den menneskerettighedssituation, der eksisterede før begivenhederne i maj, allerede var meget trist og kilde til dyb bekymring for Kommissionen. For blot at nævne en af vores bekymringer ville Kommissionen være meget tilfreds med et offentligt tilsagn til støtte for præsident Karimovs fordømmelse af tortur.

Desuden vil Kommissionen fortsat presse usbekerne til omgående at indføre et moratorium for alle dødsdomme før dødsstraffens afskaffelse i 2008. Kommissionen er også bekymret over rapporter om anholdelse og chikanering af mennesker, herunder menneskerettighedsforkæmpere, journalister og lokale aktivister, som har sat spørgsmålstegn ved myndighedernes version af begivenhederne.

Kommissionen vil fortsætte sine bestræbelser på at bekæmpe narkotikahandel og forbedre grænseforvaltning samt energi- og transportnet. Udelukkelsen af Usbekistan fra den slags regionale programmer ville være til større skade for Usbekistans naboer end for Usbekistan selv.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i dag kl. 16.00.

(1) Se protokollen.

18. Sagen om Tenzin Delek Rinpoche

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling om seks beslutningsforslag om sagen om Tenzin Delek Rinpoche⁽¹⁾.

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (PSE), ordfører. - (PL) Hr. formand, en af de sidste store tibetanske lamaer, Tenzin Delek Rinpoche, har gennem 20 år forsøgt at beskytte den tibetanske kultur. Som en ledende religiøs skikkelse i Tibet har han også spillet en aktiv rolle i økonomiske, kulturelle og sociale anliggender. Denne tibetanske lama har længe været en torn i øjet på de kinesiske myndigheder, selv om han aldrig har deltaget i politiske demonstrationer.

Han er en åndelig leder, som af hele sit hjerte er engageret i centrale sociale foranstaltninger som oprettelse af skoler for forældreløse børn, hospitaler, lokale veje og hjælp til ældre, og han er dermed en førende fortaler for fred, hvis handlinger ikke er spor aggressive. På grund af sin popularitet er han imidlertid blevet betegnet som en trussel for de lokale kinesiske myndigheder, som har arresteret ham under påskud af, at han bevidst har medvirket til at organisere en række angreb. Han blev beskyldt for terrorisme og dømt til døden uden beviser eller fair rettergang. Han er blevet tilbageholdt under umenneskelige forhold i mange måneder, mens han ventede på eksekveringen, og hans nuværende dårlige helbredstilstand er et direkte resultat af langvarig tortur.

På denne baggrund opfordrer vi de kinesiske myndigheder til at forbedre de forhold, som han holdes fængslet under. Vi opfordrer også den kinesiske regering til at forbedre forholdene for andre fanger, at afskaffe tortur og vigtigst af alt at afskaffe dødsstraffen. Som en del af det internationale samfund må vi gøre det helt klart, at vi ikke vil acceptere, at mennesker bliver fængslet, hvis det ikke er bevist, at de er skyldige. Kina skal overholde internationale standarder for menneskerettigheder, menneskelig værdighed og borgerlige rettigheder. Derfor opfordrer jeg også internationale organisationer til at lægge pres på Kina for langt om længe at gå ind i en konstruktiv dialog om at løse spørgsmålet om Tibet en gang for alle.

  Eva Lichtenberger (Verts/ALE), ordfører. - (DE) Hr. formand, kære kolleger, det er ikke første gang, vi her taler om den rystende sag om Tenzin Delek Rinpoche og må konstatere, at Kina ikke er indstillet på at gå forsoningens vej. Tværtimod. Der er fortsat ikke garanteret nogen gennemsigtig og retfærdig proces. Endnu værre er det, at tortur og umenneskelige forhold i fængslet nu har udløst en livstruende tilstand hos den dømte, som blev spærret inde uden en retfærdig retssag, hvilket vi ubetinget og igen må gøre opmærksom på.

Europa-Parlamentet skylder sig selv at gribe ind nu, efter at vi tidligere har forlangt, at dette menneske, hvis eneste brøde var at være en afholdt lærer, en lærende åndelig leder, i sin livstruende tilstand får en retfærdig behandling. Nu må vi gribe ind! Nu må vi igen stille vores krav til den kinesiske regering.

Det er så meget desto vigtigere, som det netop for medlemsstaterne og deres regeringer gælder, at jo større deres appetit på det kinesiske marked bliver, desto mere tilbageholdende bliver de med at tage spørgsmål om menneskerettigheder op med deres kinesiske samtalepartnere. Vi skylder os selv at forsvare vores værdier netop nu og i denne kontekst. Vi parlamentsmedlemmer må gøre det, som vores regeringer forsømmer i denne sag.

Hvis autonomi kun findes på papiret og ikke bliver gennemført, hvis dialogen med Dalai Lama, som begyndte så lovende, ikke bliver videreført eller hele tiden bliver udsat, og hvis menneskerettighederne i Kina fortsat ikke er garanteret, så må vi hæve vores stemme og forlange, at denne situation bliver bragt til ophør og bragt i orden.

  Thomas Mann, (PPE-DE), ordfører. - (DE) Hr. formand, vi opnåede noget med vores beslutninger af 18. november 2004 og 13. januar 2005 og massive diplomatiske protester samt menneskerettighedsorganisationers aktioner. Dødsstraffen mod den ansete lama Tenzin Delek Rinpoche blev ændret til livsvarigt fængsel. De kinesiske myndigheder påstår, at han er kriminel. Han undergraver statens sikkerhed. Hans påståede deltagelse i angreb med sprængstof er ikke blevet bevist. Man nægter ham fortsat en fair retssag under international observation.

Den sande grund til, at han er blevet fængslet, det er jeg helt enig med de to foregående talere i, er hans store indflydelse på tibetanerne og hans støtte til Dalai Lama. Det ser nu ud til, at den ophævede dødsdom bliver eksekveret på anden måde. Efter sit martyrium med tortur og isolationsfængsling kan han hverken tale eller bevæge sig. Hans tilstand er livstruende.

Alle Parlamentets grupper opfordrer kineserne til straks at forbedre forholdene i fængslet og holde sig nøje til FN-konventionen om behandling af fanger. Vi insisterer på, at Manfred Nowak, FN's særlige rapportør om tortur, bliver sikret fri adgang til Tenzin Rinpoche. Han kommer til Kina på en inspektionsrejse om tre uger.

Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne må knytte den fremtidige skæbne for de politiske fanger i landet tæt sammen med opretholdelsen af våbenembargoen mod Kina. Så længe menneskerettighederne bliver tilsidesat, skal embargoen opretholdes uden lempelser. Den kinesiske ambassade i Bruxelles har forsøgt at gribe ind. Den hævder, at der er tale om indre anliggender. Ingen organisation og ingen enkeltperson skulle have ret til at blande sig udefra. Disse forstemmende udtalelser er en fortsættelse af de utilfredsstillende resultater af topmødet mellem EU og Kina den 5. september og de manglende konkrete resultater af menneskerettighedsdialogen. PPE-DE-Gruppen gør udtrykkeligt opmærksom på, at de internationale værdistandarder skal overholdes.

Der er et vigtigt signal til alle dem, som bliver forfulgt af politiske, religiøse eller kulturelle grunde, for EU gør samarbejde med alle lande betinget af, at menneskerettighederne bliver respekteret - uden undtagelser. Hvis man ønsker samarbejde i stedet for konfrontation, må man overholde menneskerettighederne og undlade at overtræde dem. Menneskerettigheder gælder universelt!

(Bifald)

  Elizabeth Lynne (ALDE), forslagsstiller. - (EN) Hr. formand, det er ikke vores opgave at udtale os om, hvorvidt Tenzin Delek Rinpoche er uskyldig eller skyldig. Men det er vores opgave at påpege krænkelser af menneskerettigheder, når vi ser dem. Der er reelle bekymringer over hans anholdelse, retsforfølgelse og dom, som efter min opfattelse var justitsmord.

I en nyhedsudsendelse den 24. oktober sagde den kinesiske regering, at det var et indre anliggende for Kina, og at vi ikke havde nogen ret til at gribe ind. Hvis det drejer sig om menneskerettigheder, har vi al mulig ret til at gribe ind, det er vores opgave. Det står ikke klart, om han havde fuld adgang til juridisk rådgivning under hele retssagen. Kineserne sagde, at han havde to advokater. Mine kilder sagde, at han overhovedet ikke havde nogen forsvarer. Mine kilder sagde også, at han ikke tilstod, og at han aldrig har tilstået denne påståede forbrydelse til trods for den tortur, han angiveligt blev udsat for i flere måneder før retssagen. Da han blev stillet for retten for tre år siden, var der et internationalt ramaskrig, og på det tidspunkt fik jeg indtryk af, at den kinesiske regering lovede en fornyet prøvelse ved højesteret. Den har ikke fundet sted. Han skal have en retfærdig rettergang i fuld overensstemmelse med de internationale standarder for retfærdig rettergang eller løslades omgående. Der er ikke andre muligheder.

  Erik Meijer (GUE/NGL), forslagsstiller. - (NL) Hr. formand, undertrykkelsen i Tibet står ofte på dagsordenen her. Kina betragter Tibet som et næsten tomt område, som skal koloniseres og gøres tilgængeligt, hvorefter det kan videreudvikles på den nuværende kinesiske måde. I øjeblikket drejer alt sig om disciplin og økonomisk vækst uden mulighed for afvigende opfattelser. Det kolliderer med tibetanernes kultur, traditioner og interesser. Tibetanerne har lært at overleve i deres utilgængelige område, og de vil være i fred der.

Dette problem findes også hos andre befolkninger med afvigende sprog og kultur i Kina såsom uigurerne, som er beslægtede med de tyrkiske folkeslag i de tidligere sovjetrepublikker i Centralasien, men især Tibet tiltrækker sig opmærksomheden siden Dalai Lamas flugt til Indien.

Vi ser ingen virkelige forbedringer af den måde, hvorpå Kina behandler Tibets indbyggere. Selv om vores udtalelser her bestemt ikke har haft det ønskede resultat, er det stadig godt, at vi uformindsket fortsætter. Kina må ikke få indtryk af, at Europa bøjer sig for den nuværende realitet på grund af økonomiske interesser.

Endelig skal dødsstraffen ophæves i Kina, ligesom den skal ophæves i USA og andre steder i verden. Lad os overalt kæmpe mod den og for menneskerettighederne.

  Marcin Libicki (UEN), ordfører. - (PL) Hr. formand, hr. kommissær, endnu en gang er Tibet genstand for en debat i Europa-Parlamentet. Under debatten i dag må vi spørge os selv, om Parlamentets og Kommissionens initiativer har været effektive. Desværre tyder den omstændighed, at vi nu har endnu en debat om emnet, ikke på det.

Visse medlemmer af Parlamentet har hævdet, at disse sager hører under Kinas indre anliggender, og det samme mener den kinesiske ambassade i Bruxelles. Det er imidlertid ikke tilfældet. Begrebet indre anliggender, som bliver brugt til at retfærdiggøre alle forbrydelser mod ens egen nation, er en doktrin, som kun bliver brugt af tyranner, og som aldrig er blevet hævdet i det civiliserede Europa. I de forløbne århundreder har den katolske kirke og andre religioner krævet, at borgere bliver behandlet ordentligt, og de har kæmpet mod forestillingen om, at herskere kunne gøre, hvad de ville med deres egne borgere. I dag forsømmer internationale organisationer ikke en lejlighed til at understrege, at indre anliggender, som overtræder grundlæggende moralske principper, vedrører hele menneskeheden.

Vi skal være klar over, at dette handler om mere end en enkelt munk. Det handler om intet mindre end ødelæggelsen af Tibet og den tibetanske kultur og nation, udelukkende fordi denne fredelige nation findes. Alene eksistensen af en nation, som er forskellig fra deres egen i kulturel, historisk og social henseende, er tilstrækkelig grund for de kinesiske myndigheder til at forsøge at ødelægge den. I stedet for at glæde os over færdiggørelsen af jernbanen mellem Tibet og Kina bør vi være bekymrede over denne udvikling, for et af formålene med den er at ødelægge Tibet yderligere ved at oversvømme det med kinesiske mennesker og virksomheder.

Parlamentet er meget aktivt på dette område, og dets tværpolitiske gruppe om Tibet har en meget engageret og energisk formand i hr. Mann. Men vi må gøre mere. Jeg vil minde kommissæren om, at det er på høje tid, at Kommissionen tager beslutsomme skridt til at løse problemerne i Kina en gang for alle, for dens status som magtfuldt EU-organ betyder, at den utvivlsomt er i stand til at gøre det. Første skridt bør være at komme denne stakkels tibetanske munk til undsætning.

(Bifald)

  Olli Rehn, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, menneskerettighedssituationen i Tibet er kilde til evig bekymring for EU, og den står meget højt på dagsordenen for menneskerettighedsdialogen mellem EU og Kina. I den forbindelse har EU altid rejst spørgsmålet om mindretallenes rettigheder, navnlig i Tibet, og det opfordrer indtrængende de kinesiske myndigheder til at værne om den tibetanske befolknings kulturelle, religiøse og sproglige identitet.

Sagen om den tibetanske munk Tenzin Delek Rinpoche er med jævne mellemrum blevet rejst over for de kinesiske myndigheder i forbindelse med denne dialog. Desuden har EU's trojka henvendt sig tre gange til den kinesiske regering, to gange sidste år og i begyndelsen af i år, da trojkaen mødte den kinesiske udenrigsminister, Tang Jiaxuan.

Ved alle disse lejligheder henstillede EU indtrængende til, at dødsstraffen afskaffes i Kina, det udtrykte håb om, at Tenzin Delek Rinpoche ikke ville blive henrettet, og det anmodede om oplysninger om hans fængselsforhold og sundhedstilstand. Selv om EU glæder sig over de kinesiske myndigheders beslutning den 26. januar 2005 om at ændre Tenzin Delek Rinpoches dødsstraf til livsvarigt fængsel, er det stadig dybt bekymret over den vedvarende tvivl omkring hans retssag og den strenge straf, han blev idømt. EU er helt indstillet på fortsat at følge denne sag meget nøje inden for rammerne af menneskerettighedsdialogen mellem EU og Kina.

På et mere generelt plan og som led i den overordnede strategi for Tibet har EU i mange år opfordret til, at der etableres en direkte dialog mellem Dalai Lama og de kinesiske myndigheder som den eneste realistiske mulighed for at finde en varig løsning på spørgsmålet om Tibet, og det vil vi vedblive med. Dalai Lamas særlige udsendinges tredje besøg i slutningen af sidste år var et opmuntrende skridt, der bør følges op.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i dag kl. 16.00.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Filip Andrzej Kaczmarek (PPE-DE). - (PL) Jeg går bestemt ind for fri handel, men vi må overveje, om vi bør handle frit med et land, som er ligeglad med frihedsrettigheder af enhver art. Jeg mener ikke, at kulturelle forskelle er nogen undskyldning for Kinas handlinger. Dødsstraffen er uacceptabel i alle kulturer, for den er en fornærmelse mod selve menneskehedens natur. Kina er stolt af den nye jernbane til Tibet, som er den højeste i verden. Det bør imidlertid fremhæves, at investeringer i infrastruktur ikke er det eneste kendetegn for en stor civilisation.

Hvis Kina kan bygge sådanne jernbaner, så kunne det også forbedre vilkårene for sine fanger. Det kræver kun politisk vilje til at gøre det. Det er meget vigtigt, at våbenembargoen mod Kina bliver opretholdt, for Tenzin Delek Rinpoches skæbne er rigeligt bevis på, at landet ikke har lært noget at begivenhederne den 4. juni 1989. Det er en vigtig dato for mennesker i både Polen og Kina. I Polen er den et symbol for håb, for det var dagen for de første delvist frie parlamentsvalg.

I Kina er datoen derimod blevet et symbol for undertrykkelse, for det er årsdagen for tragedien på Den Himmelske Freds Plads. I 1989 gik jeg med en badge med de kinesiske ord for frihed og demokrati. Det er de to værdier, jeg ønsker for det tibetanske og kinesiske folk i dag.

  Carl Schlyter (Verts/ALE). - (SV) Hr. formand, det er sket mindst fem gange i denne mødeperiode, at høretelefonerne for hele rækken bag mig dér, hvor jeg normalt sidder - og dermed altså tolkningen - ikke har fungeret. Mikrofonen har heller ikke fungeret, således at man kunne have påtalt det over for formanden. Vi har vist stor fleksibilitet under afstemningerne og fortsat med disse fra denne række, men næste gang behandles mange vigtige sager, bl.a. Reach, og så må vi sørge for, at teknikken fungerer, ellers kan det ske, at sessionen afbrydes på den mest upassende måde, så jeg håber, at De kan løse det til næste måned.

  Formanden. - Det er desværre et tilbagevendende problem. Vi agter at se nøje og omhyggeligt på det og håber, at det ikke indtræffer på næste møde.

(1) Se protokollen.

19. Afstemningstid

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er afstemningen.

(Resultater og andre oplysninger vedrørende afstemningen: se protokollen)

20. Menneskerettigheder i Vestsahara

21. Usbekistan

22. Sagen om Tenzin Delek Rinpoche

  Formanden. - Afstemningen er afsluttet.

23. Stemmerettelser: se protokollen

24. Parlamentets sammensætning: se protokollen

25. Udvalgenes og delegationernes sammensætning: se protokollen

26. Skriftlige erklæringer (forretningsordenens artikel 116): se protokollen

27. Afgørelser vedrørende forskellige dokumenter: se protokollen

28. Fremsendelse af beslutninger vedtaget under dette møde: : se protokollen

29. Tidsplan for kommende møder: se protokollen

30. Afbrydelse af sessionen

  Formanden. - Jeg erklærer Europa-Parlamentets session for afbrudt.

(Mødet hævet kl. 16.20)

Det nylige udbrud af polio i Indonesien spreder sig stadig, og det vil kunne sprede sig yderligere og blive en global sundhedstrussel ifølge FN's børnefond UNICEF.

UNICEF advarer også om, at udbruddet, der er et stort tilbageslag for FN's planer om at udrydde denne vandbårne sygdom ved udgangen af 2005, lettere kan sprede sig i regntiden, der normalt begynder i oktober.

Ifølge den seneste FN-rapport er det desuden kun fem sygdomme - lungebetændelse, diaré, malaria, mæslinger og AIDS - der er skyld i halvdelen af dødsfaldene hos børn under 5 år - "11 millioner børn om året - dvs. 30.000 om dagen - dør inden deres femårs fødselsdag af sygdomme, der kan forebygges eller behandles. De fleste af disse liv kunne reddes ved at udvide eksisterende programmer, der fremmer enkle og billige løsninger".

Er Rådet enig i resultatet af FN's undersøgelser, og vil det forpligte sig til at foretage de konkrete skridt, der er nødvendige for at sikre, at de eksisterende enkle og billige løsninger anvendes i praksis, uden unødvendige forsinkelser?

(EN) Jeg takker medlemmet for at minde os om den vedvarende rædsel i form af fattigdom og sygdom i barndommen i udviklingslande. Rådet deler naturligvis denne bekymring.

Det står klart, at børn indgår som en vigtig del af EU's udviklingspolitik, og Rådet ønsker, at dette afspejles tilstrækkeligt i opfølgningen af topmødet om millenniumudviklingsmålene, som fandt sted i september 2005, i udarbejdelsen af EF's fremtidige udviklingspolitik og under behandlingen af den fremtidige meddelelse fra Kommissionen om dette emne.

Rådet støttede i sine konklusioner den 24. maj i år stærkt handlingsprogrammet til bekæmpelse af hiv/aids, malaria og tuberkulose gennem eksterne foranstaltninger, som Kommissionen forelagde i slutningen af april 2005. Dette program sikrer, at der fokuseres særligt på børns rettigheder og på forældreløse og sårbare børns behov samt på skolesikkerhed, navnlig hvad angår piger. Kommissionen yder betydelig støtte gennem den globale fond for bekæmpelse af hiv/aids, tuberkulose og malaria, som giver mulighed for at støtte og hjælpe med at finansiere landeplaner for tjenesteydelser, der er afgørende for børns sundhed. Kommissionen støtter også Den Globale Alliance for Vacciner og Vaccination, som tager sigte på at hjælpe landene med at forbedre vaccinationen af børn mod sygdomme. EF og medlemsstaterne planlægger en fælles aktion i samarbejde med de største internationale organisationer i sektoren og med lærer- og forældreorganisationer i partnerlandene.

Den fælles erklæring fra november 2000 om EU's udviklingspolitik er ved at blive revideret. De tre institutioner vedtager inden længe en ny interinstitutionel erklæring om EU's fremtidige udviklingspolitik. Beskyttelse af børn er blandt de mange emner, som Rådet har identificeret som mulige tematiske prioriteringer.

Endelig vil Kommissionen i 2006 på Rådets anmodning forelægge en meddelelse om børn i forbindelse med udviklingspolitikken, således at alle spørgsmål vedrørende børn i udviklingslandene, herunder nedbringelse af børnedødeligheden, behandles i sammenhæng.

Staten Israel har for nylig givet instruks om, at der skal konfiskeres mere palæstinensisk jord tæt ved den største jødiske bosættelse på Vestbredden. Ifølge den israelske justitsminister har regeringen planer om at udnytte jorden til at fortsætte opførelsen af den omstridte Vestbredsmur omkring bosættelsen ved Maale Adumim.

I betragtning af at Den Internationale Domstol i juli 2004 fastslog, at den israelske Vestbredsmur var retsstridig, fordi den opføres på et besat område, og at opførelsen bør stoppes, bedes Rådet tilkendegive, hvad det mener om den seneste udvikling?

(EN) I en række svar på spørgsmål, som medlemmer af Europa-Parlamentet har stillet på det seneste, fastslog Rådet EU's uændrede holdning til muren og Den Internationale Domstols rådgivende udtalelse om de juridiske konsekvenser af opførelsen af en mur i det besatte palæstinensiske område.

Rådet og dets formandskaber har mange gange tidligere krævet, at Israel stopper og tilbagefører opførelsen af muren i det besatte palæstinensiske område, også i og omkring Østjerusalem. Desuden har Rådet og dets formandskaber reageret tilsvarende på de israelske ordrer til at beslaglægge den jord, som medlemmet nævnte i sit spørgsmål.

At sikre grundskoleuddannelse for alle er et af de vigtigste millenniumudviklingsmål.

Af 2005-rapporten om millenniumudviklingsmålene, der for nylig blev udgivet af FN, fremgår det imidlertid, at mindre end to tredjedele af børnene i de afrikanske lande syd for Sahara er tilmeldt grundskolen. Andre regioner, herunder Sydasien og Oceanien, har også langt igen. I disse regioner og andre steder bør en forøgelse af antallet af børn, der går i skole, ledsages af foranstaltninger til at sikre, at alle børnene fortsætter i skolen og modtager undervisning af høj kvalitet.

Er Rådet enigt i, at der ikke kan ske reelle fremskridt i de omtalte lande uden uddannelse, og har det forslag til, hvordan situationen kan forbedres mærkbart og processen fremskyndes?

(EN) Det andet millenniumudviklingsmål er at "opnå grundskoleuddannelse for alle" for at "sikre, at børn i hele verden, såvel piger som drenge, kan gennemføre et grundlæggende skoleforløb inden 2015".

Rådets holdning til dette spørgsmål fremgår klart af Rådets og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringers resolution med titlen "Almen og faglig uddannelse som led i fattigdomsbekæmpelse i udviklingslandene" vedtaget den 30. maj 2002.

I den resolution mindede Rådet om, at det går stærkt ind for milleniumudviklingsmålene, som omfatter almen uddannelse for alle senest i 2015 og fjernelse af kønsulighed inden for almen uddannelse og uddannelse på sekundærtrinnet om muligt senest i 2005 og på alle uddannelsestrin senest i 2015. Rådet bekræftede også sin støtte til den handlingsplan om uddannelse for alle, der blev vedtaget på Verdensforummet for Uddannelse i Dakar, og målene heri.

Desuden besluttede AVS-EF-Ministerrådet i Luxembourg den 24. juni 2005 at tildele et vejledende beløb på 63 millioner euro fra den betingede milliard under 9. Europæiske Udviklingsfond som et bidrag til Fast Track-initiativet uddannelse til alle. Størstedelen af EU's finansiering af uddannelse til AVS-staterne kanaliseres gennem landeprogrammer, i stigende grad i form af budgetstøtte.

Som Rådet ved, åbnede usbekiske soldater tidligere på året ild mod en folkemængde bestående af ca. 10.000 fredelige demonstranter. Human Rights Watch, The Institute of War and Peace Reporting og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa har alle vurderet, at mindst 500 civile blev dræbt.

Vil Kommissionen i betragtning af, at Usbekistan har indgået en partnerskabs- og samarbejdsaftale med EU, oplyse, om ovenstående episode har været behandlet i Rådet, og i givet fald hvad konklusionerne var?

(EN) Jeg kan bekræfte, at Rådet har diskuteret dette spørgsmål, senest den 3. oktober.

Rådet har givet udtryk for sin dybe bekymring over udviklingen i det østlige Usbekistan og fordømte på det kraftigste de usbekiske sikkerhedsstyrkers urimelige og overdrevne magtanvendelse. Rådet har opfordret de usbekiske myndigheder til at respektere deres internationale forpligtelser til at fremme demokratiet, retsstatsprincippet og menneskerettighederne og til at tillade en uafhængig international undersøgelse af begivenhederne i Andijan.

Som medlemmet sikkert er bekendt med, vedtog Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) nogle konklusioner om Usbekistan den 3. oktober med oplysninger om de detaljerede foranstaltninger, der skal træffes, herunder suspension af alle planlagte tekniske møder inden for rammerne af partnerskabs- og samarbejdsaftalen, våbenembargo, et målrettet visumforbud samt anvendelse af de mekanismer i OSCE- og FN-regi, der er velegnede til at sikre en uafhængig undersøgelse af begivenhederne i Andijan.

Kan Rådet redegøre for sin mening om og holdning til, at indvandrere forvares i fængselsfaciliteter i EU-medlemsstater? I Irland huser Cloverhill Prison illegale indvandrere. For nylig aflagde en delegation af EP-medlemmer besøg i fængslet og fandt, at behandlingen af de pågældende indvandrere var god, og at de tilbudte faciliteter også var af god standard. EP-medlemmerne er imidlertid bekymret for, hvorvidt fængsler er et passende sted til forvaring af illegale indvandrere.

Hvad er Rådets mening om spørgsmålet om forvaring af illegale indvandrere og den meget forskelligartede standard af de faciliteter, der tilbydes i EU-medlemsstaterne?

(EN) Medlemmet af Parlamentet gøres opmærksom på, at Rådet ikke er kompetent til at besvare hendes spørgsmål, fordi spørgsmålet om de forhold, hvorunder illegale indvandrere forvares, ikke er omfattet af EU's lovgivning på nuværende tidspunkt. Dette gælder dog ikke asylansøgere.

Rådet har endnu ikke taget stilling til forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere, hvori der er forslag om midlertidig frihedsberøvelse, også i tilfælde af at en medlemsstat er nødt til at benytte fængselsanbringelse.

Ligestilling mellem mænd og kvinder er et vigtigt emne inden for EU-samarbejdet. Desuden er det et af EU's grundlæggende principper, og Fællesskabet tilstræber i alle sine aktiviteter at fjerne uligheder og fremme ligestilling af mænd og kvinder. Ligestilling skal indgå i alle EU's politikområder. Både medlemsstaterne og Fællesskabets institutioner er forpligtet til at integrere ligestillingsaspektet. Hvilke foranstaltninger har formandskabet til hensigt at træffe for at sikre, at der gennemføres integrering af ligestillingsprincippet inden for alle EU's organer og frem for alt i rådsregi?

(EN) Det Forenede Kongerige samarbejder med Rådet, Kommissionen og Parlamentet om at fremme ligestillingsaspektet i hele dets formandsperiode. Den britiske minister for kvinder og ligestilling, Meg Munn, redegjorde i Europa-Parlamentets Udvalg om Kvinders Rettigheder og Ligestilling den 13. juli 2005 for formandskabets planer om ligestilling mellem mænd og kvinder og nævnte bl.a. følgende initiativer:

Den 30. september var formandskabet vært ved et møde i Gruppen på Højt Plan om Ligestilling, som består af repræsentanter for alle medlemsstaterne. Det vigtigste punkt på dagsordenen var forberedelsen af tredje årsberetning om ligestilling, som skal forelægges på Det Europæiske Råds forårsmøde i marts 2006.

Den 8.-9. november vil formandskabet være vært ved ligestillingsministrenes uformelle møde i Birmingham. Ministrene vil især drøfte EU's Lissabon-strategi set i sammenhæng med "hvad der fungerer for kvinder". De vil udveksle modeller for god praksis om ting fra uddannelse og færdigheder for kvinder, over afbalanceret arbejdsliv og børnepasning til iværksætterånd og virksomhedsetablering for kvinder.

Det britiske formandskab vil også forelægge en erklæring om ligestilling på Rådet (arbejds- og socialministrene) den 8.-9. december. Det vil redegøre for EU's fremskridt hen imod gennemførelse i anledning af 10-året for Beijing-handlingsplanen.

Formandskabet er tilfreds med EU's resultater på ligestillingsområdet og mener, at der er sket fremskridt, som går længere end blot at skabe en lovgivningsramme. F.eks. er inddragelsen af ligestilling mellem mænd og kvinder i medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker under EU's retningslinjer for beskæftigelse 2005-2008 et positivt fremskridt, fordi der opfordres til "en målrettet indsats for at øge kvinders deltagelse og reducere kønsforskelle med hensyn til beskæftigelse, ledighed og løn" og til "en bedre balance mellem arbejde og privatliv og tilbud om børnepasningsmuligheder og pleje til andre pårørende til overkommelige priser".

Formandskabet erkender imidlertid, at der endnu er meget, som skal gøres, og det vil i samarbejde med Europa-Parlamentet og Kommissionen bestræbe sig på at gøre flere fremskridt på dette område.

På FN's verdenstopmøde lovede lederne, at de senest i 2010 ville give generel adgang til livsvigtig antiretroviral medicin. Det er imidlertid blevet rapporteret, at de nuværende finansielle forpligtelser slet ikke er tilstrækkelige til, at man kan nå dette mål. Det Forenede Kongeriges regering meddelte i august, at den vil fordoble sin bistand til den globale fond til bekæmpelse af AIDS, tuberkulose og malaria.

Har Rådet rejst dette spørgsmål, og hvad har det gjort for at få andre EU-medlemsstater til at yde større finansiel bistand på dette område?

(EN) EU i almindelighed og Rådet i særdeleshed prioriterer bekæmpelse af hiv/aids meget højt både i forbindelse med fattigdomsbekæmpelse (som er det overordnede mål for EU's udviklingspolitik) og i forbindelse med millenniumudviklingsmålene. Det Europæiske Råd besluttede inden for rammerne af det flerårige strategiske program vedtaget i december 2003 at forbedre bistandens effektivitet, sammenhæng, koordination og komplementaritet som støtte for det primære mål, der er fattigdomsbekæmpelse, herunder bekæmpelse af sygdomme som hiv/aids, tuberkulose og malaria.

På grundlag af Kommissionens meddelelse om en ny sammenhængende europæisk politisk ramme for eksterne foranstaltninger til bekæmpelse af hiv/aids, malaria og tuberkulose vedtog Rådet i maj 2005 en omfattende handlingsplan om forskellige indsatsområder, herunder forslag til fremtidig gennemførelse, overvågning og koordination af EU's indsats til bekæmpelse af hiv/aids og de andre alvorlige fattigdomsrelaterede sygdomme.

Hvad angår spørgsmålet om finansiering, bidrager EU's medlemsstater til den samlede EU-indsats til bekæmpelse af fattigdomsrelaterede sygdomme. I maj 2005⁽¹⁾ traf Rådet beslutning om et nyt fælles EU-mål på 0,56 % af BNI i statslig udviklingsbistand inden udgangen af 2010. Dette vil medføre yderligere 20 milliarder euro om året i statslig udviklingsbistand, og en del af dette beløb vil naturligvis blive anvendt til forebyggelse af hiv/aids, pleje og forskning.

EU's medlemsstater og Kommissionen var stiftende medlemmer af den globale fond for bekæmpelse af hiv/aids, tuberkulose og malaria i 2001, og EU er for øjeblikket fondens største donor. EU har indtil videre tildelt over 2 milliarder amerikanske dollars til fonden. På den globale fonds konference vedrørende supplerende midler, som blev afholdt i London den 6. september 2005 og ledet af FN's generalsekretær, Kofi Annan, gav EU's medlemsstater og Kommissionen tilsagn om yderligere 2,3 milliarder amerikanske dollars for 2006-2007, hvilket betyder, at Europa yder 60 % af bidragene til fonden i den periode.

Ifølge de seneste oplysninger er antallet af besøgende på arkæologiske steder, især museer, i løbet af sidste år faldet markant. På de 30.000 statslige og private museer i Europa var der i alt 500.000.000 færre besøgende end de tidligere år. Ifølge eurobarometers data vedrørende europæernes kulturelle aktiviteter figurerer museumsbesøg langt nede på prioritetslisten, eftersom svaret "næsten aldrig" dominerer på den pågældende skala.

Det britiske formandskab i sine prioriteter på kulturområdet medtaget fremme af initiativer til at gøre det lettere for museerne at arrangere udstillinger med udveksling af kulturelle genstande. Agter Rådet som led i disse bestræbelser at forelægge konkrete forslag på rådsmødet den 14.-15. november? Agter Rådet at anmode Kommissionen om at foretage en undersøgelse af besøgstallene på de europæiske museer ved brug af kvalitative og kvantitative indikatorer for at imødegå de faktorer, der afholder europæerne fra at gå på museum (turistbureauers rolle, virkninger af terrortrusler, kontrollens grundighed, manglende modernisering af museumsfaciliteter med interessante præsentationer m.m.)? Agter Rådet gennem konkrete foranstaltninger at fremme en bredt anlagt høring med medlemsstaterne og de ansvarlige myndigheder og udforme retningslinjer for en politik i de 25 medlemsstater med henblik på at tiltrække publikum til de europæiske museer?

(EN) Rådet noterer sig med interesse medlemmets spørgsmål og vil indledningsvis henvise til rapporten Lending to Europe - Recommendations on Collection Mobility for European Museums, som blev udarbejdet af en uafhængig ekspertgruppe som led i arbejdsplanen for kultur, der blev fastsat i konklusionerne fra Rådet (uddannelse, ungdom og kultur) i november 2004.

I rapporten henvises der til undersøgelser, som viser, at aktive udstillingsprogrammer og midlertidige udstillinger synes at resultere i et øget antal besøgende. Som følge heraf, og eftersom kun 300 af de 30.000 museer i Europa viser større midlertidige udstillinger regelmæssigt, er det indlysende, at bevægelighed for kunstværker, kunstsamlinger og kunstudstillinger er blevet et vigtigt anliggende for EU.

Under mødet i Rådet (uddannelse, ungdom og kultur) den 14.-15. november 2005 vil Rådet blive opfordret til at indgå en halv politisk aftale - budgetspørgsmålene bliver afgjort senere - om forslaget til Europa-Parlamentets og Rådet afgørelse om oprettelse af programmet Kultur 2007⁽¹⁾. Et af de tre mål med dette forslag til retsakt er "fremme af tværnational udbredelse af kunstværker og kunstneriske og kulturelle frembringelser".

Der vil også blive afholdt en konference om bevægelighed for kunstsamlinger i Manchester den 28. november 2005, hvor museumseksperter og kulturforvaltere fra hele Europa mødes for at udarbejde omfattende planer for opbygning af forbindelser og tillid, udveksle bedste praksis og arbejde hen imod udviklingen af passende fælles standarder for låneaftaler og forsikring eller statslige erstatningsordninger. Dette vil være et stort skridt til bekæmpelse af den bekymrende tendens, som medlemmet har beskrevet.

Det Fælleseuropæiske Universitetscenter for Menneskerettigheder og Demokratisering (EIUC) er den eneste uddannelsesinstitution på europæisk plan, som udtrykkeligt har mandat til at styrke og udbrede centrale europæiske værdier som respekt for menneskerettighederne og demokratiet. Flere af Europa-Parlamentets udvalg (CULT, AFET og LIBE) har opfordret til fortsat at yde EU-støtte til EIUC ved i Europa-Parlamentets betænkning om livslang læring at indføje henvisninger til dets genindførelse i handlingsprogrammet inden for livslang læring.

Vil Rådet sikre fortsat fuld finansiering af universitetscentret, uanset om dets budget henhører under uddannelse eller RELEX, og vil Rådet i dette øjemed støtte dets genindføjelse i artikel 42 i det integrerede handlingsprogram inden for livslang læring?

Vil Rådet yderligere påtage sig at sikre, at EU's fortsatte engagement i så vigtige principper som menneskerettighederne og demokratiet ikke undermineres af striden mellem kommissionsmedlemmerne Figel og Ferrero-Waldner om placeringen af EIUC's budget?

(EN) Rådet har noteret sig medlemmets bekymring over fortsat støtte til Det Fælleseuropæiske Universitetscenter for Menneskerettigheder og Demokratisering (EIUC). Dette spørgsmål indgår i Rådets igangværende drøftelser af det samlede EU-budget.

Den amerikanske invasion og besættelse af Irak er af USA blevet kaldt befrielse af Irak og det irakiske folk. Til trods for dette og som forventet er menneskerettighederne blevet indskrænket i Irak.

Den nye forfatning, der har fået indarbejdet en religiøs erklæring, har indført alvorlige begrænsninger af kvinders rettigheder, og i stedet for at konsolidere disse rettigheder, reducerer den nærmest kvinderne til halve slaver. Samtidig, og mens krigen raser for at udvide kvindernes rettigheder, er kvinder, der tidligere levede et forholdsvis uafhængigt og produktivt liv, nu blevet tvunget til tavshed, og deres friheder er blevet indskrænket i stedet for udvidet. Dette fremgår også af Human Rights Watch-rapporten fra juli 2003.

Hvordan agter Rådets formandskab at bidrage til at forbedre situationen med hensyn til kvinders rettigheder i Irak under henvisning til, at disse fortsat trædes under fode af det regime, som de amerikanske besættelsesstyrer har indført?

(EN) Det er forkert at sige, at menneskerettighederne i Irak er blevet indskrænket siden Saddam Husseins fald. Folk har nu tale- og handlefrihed, og forfatningsudkastet yder betydelig beskyttelse af kvinders rettigheder. Det indeholder specifikke bestemmelser, der garanterer lige muligheder for alle irakere, både mænd og kvinder, herunder en obligatorisk andel af kvinder i det nye parlament på 25 %.

I EU's bilaterale forbindelser med tredjelande og i multilaterale og regionale fora rejser vi ofte spørgsmålet om ratificering og anvendelse af FN's menneskerettighedsinstrumenter, herunder konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder, som Irak har været part i siden 1986.

Formandskabet vil naturligvis sørge for, at det vigtige spørgsmål om beskyttelse af kvinders rettigheder bliver rejst i forbindelse med EU's politiske dialog med Irak på alle niveauer under drøftelserne om beskyttelse af menneskerettighederne i almindelighed.

Kan Rådet på baggrund af de ustabile oliepriser i øjeblikket oplyse, hvorledes den forholder sig til indførelsen af en afgift på flybrændstof?

(EN) Rådet har ikke modtaget noget forslag fra Kommissionen om spørgsmålet og kan ikke tage stilling til det.

I hvilken udstrækning er EU-formandskabet enig i, at lande, der overskrider grænsen for underskud på statsbudgettet på 3 % af BNP, bør straffes i lyset af det anerkendte behov for budgetdisciplin i stabilitets- og vækstpagten? I hvilken udstrækning finder formandskabet de eksisterende sanktioner tilfredsstillende?

(EN) EF-traktatens artikel 104 og forordningerne om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud giver klare retlige rammer. I yderste konsekvens kan Rådet gøre brug af sanktionerne i artikel 104, stk. 11. Medlemsstater uden for euroområdet hverken straffes eller pålægges bod.

Mens Kommissionen har ret til at henstille til, at der iværksættes sanktioner, er det Rådet, der har det sidste ord i procedurer i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Ingen af medlemsstaterne har sat spørgsmålstegn ved denne balance mellem Rådets skøn og klare proceduremæssige rammer i de forhandlinger, der for nylig udmøntede sig i revisionen af stabilitets- og vækstpagten.

Både de gældende sanktioner og referenceværdien på 3 % blev bekræftet under den seneste revision af stabilitets- og vækstpagten, og Økofin-Rådet vedtog enstemmigt deres rapport i marts i år.

Derfor mener formandskabet, at de gældende rammer er tilfredsstillende, og at Rådet fortsat bør foretage sin bedømmelse inden for de rammer.

Vil Rådet i åbenhedens interesse sikre, at de forslag om forenkling og reduktion af EU-lovgivningen, som medlemsstaterne er anmodet om at indsende til Kommissionen senest medio oktober, gøres frit tilgængelige på internettet?

(EN) Som medlemmet anfører, skrev kommissær Verheugen til ministrene i Rådet (konkurrenceevne) i april og anmodede om de nationale regeringers bidrag til den næste fase af Kommissionens forenklingsprogram (medlemmet ved sikkert, at Kommissionen bekendtgjorde sine planer om at gå videre med dette arbejde tidligere på ugen (den 25. oktober)).

Regeringerne fremsendte deres bidrag direkte til Kommissionen. Det er op til Kommissionen og de enkelte medlemsstater at beslutte, hvorvidt disse oplysninger skal offentliggøres.

Forenklingsprojektet er en vigtig del af den mere omfattende kampagne til forbedring af Europas lovgivningsmæssige rammer. Formandskabet prioriterer bedre lovgivning højt. Vi ser frem til det fortsatte samarbejde med partnerne i EU - Parlamentet, Kommissionen og de øvrige medlemsstater - for at sikre, at der virkelig sker fremskridt på dette område under dette og de efterfølgende formandskaber.

Hvorfor har formandskabet ikke gjort fremskridt i retning af at opnå enstemmighed i Rådet om at forlænge gyldighedsperioden for direktiv 1999/85/EF⁽¹⁾ - som giver medlemsstaterne mulighed for at anvende lavere momssatser for renoverings- og vedligeholdelsesarbejder på boliger - eller om at gøre det permanent? Hvor godt ville et sådant momsincitament omfattende såvel renoverings- og vedligeholdelsesarbejder på boliger som energieffektivt byggeri komplementere Lissabon-strategien, jobskabelse og EU's målsætning om at sænke CO-emissionerne og samtidig maksimere energieffektiviteten? I hvilken udstrækning er formandskabet enigt i, at en sådan bestemmelse bør omfatte ombygning foretaget med henblik på at opfylde de særlige behov, som sårbare mennesker som f.eks. ældre og handicappede har? Hvilke interimsforanstaltninger foreslår formandskabet truffet på indeværende tidspunkt, og hvilke vil det foreslå over for det næste formandskab, for at sikre, at husejere og byggevirksomheder beskyttes mod ekstra moms, hvis ikke det lykkes Rådet at nå til enighed, inden direktivet udløber den 31. december 2005?

(EN) Siden juli 2003 er spørgsmålet om lavere momssatser blevet drøftet flere gange i Rådet og dets forberedende organer, men det har ikke været muligt at nå til enighed til trods for de sidste fire formandskabers bestræbelser.

Formandskabet er fuldstændig klar over, at udløbet den 31. december 2005 af de nedsatte momssatser for arbejdskraftintensive tjenesteydelser, herunder renovering og reparation af private boliger, gør det endnu vigtigere, at Rådet opnår enighed om denne sag.

Formandskabet kan forsikre medlemmet for, at det vil gøre sit bedste for at fremme en enstemmig aftale om pakken for lavere momssatser og tager alle de fornødne skridt hertil. Coreper har drøftet spørgsmålet, og finansministrene vil drøfte det på Økofin-Rådet den 8. november.

EU's stats- og regeringschefer skal på deres næste møde bl.a. drøfte fremtiden for den europæiske sociale model. I betragtning af den store arbejdsløshed, de høje skattesatser og den lave vækst, der kendetegner Europa, hvilken lære kan medlemsstaterne da efter formandskabets mening drage af den europæiske sociale models fiasko i forbindelse med deres bestræbelser på at fremme Lissabon-dagsordenen?

(EN) Som medlemmet husker, var en af de tre vigtige udfordringer, som Tony Blair fremhævede i sin åbningstale til Parlamentet i juni (og igen tidligere i dag), hvordan man bør reagere på globaliseringens udfordringer, navnlig behovet for at modernisere den europæiske sociale model.

Som Det Europæiske Råd understregede på mødet i marts 2005, er resultatet blandet her fem år efter lanceringen af Lissabon-strategien. Der er sket ubestridelige fremskridt, men der er samtidig alvorlige mangler og forsinkelser i Europas opfyldelse af dets ambitiøse reformforpligtelser. Vi behøver blot at se på tallene for potentiel vækst og produktivitet for at forstå udfordringens omfang. EU's ledere blev i marts enige om, at det var nødvendigt at handle, og forpligtede sig til at give Lissabon-strategien et nyt afsæt med særlig vægt på vækst og beskæftigelse. De enkelte medlemsstaters forelæggelse af nationale reformprogrammer er et vigtigt bevis på dette fornyede tilsagn.

Det er afgørende at fokusere på at levere de resultater, som er vigtige for vores borgere. Med ca. 19 millioner ledige i hele Europa, hvoraf næsten halvdelen er langtidsledige, står det klart, at der skal gøres store fremskridt. Det kræver en fælles indsats fra medlemsstaternes, Kommissionens og Parlamentets side. Vi må fastslå, hvor der er behov for en indsats på EU-plan, og hvor de nationale og sandelig også de regionale regeringer bedst kan sørge for de nødvendige ændringer. I Kommissionens dokument til det uformelle møde for regeringscheferne i morgen fastslås følgende: "Med vækst og flere europæere i mere produktive job kan vi opnå de resultater, som imødekommer europæernes forventninger og værdier." "Modernisering er afgørende for at kunne opretholde Europas historisk høje niveauer for velstand, social samhørighed, miljøbeskyttelse og livskvalitet."

Hvorfor har formandskabet givet journalister så dårlige faciliteter og en så dårlig behandling i forbindelse med EU-ministermøderne i Det Forenede Kongerige siden 1. juli 2005? I hvilket omfang er formandskabet pinligt berørt over disse forhold? I hvilket omfang har dette haft en negativ indvirkning på Det Forenede Kongeriges og det britiske EU-formandskabs image og omdømme i offentligheden? I hvor høj grad er det korrekt, som det hævdes i medierne,, at denne behandling er symbolsk for den kølige holdning, den britiske regering har til EU? Hvad har formandskabet gjort for at sikre, at journalisterne behandles mere høfligt og får stillet bedre faciliteter til rådighed under møderne i resten af den britiske formandsperiode?

(EN) De uformelle møder, der finder sted i Det Forenede Kongerige under det britiske formandskab, styres udelukkende og direkte af formandskabets forvaltning.

I betragtning af den problemfyldte modtagelse, formanden for Rådet (landbrug) fik, da hun mødtes med Europa-Parlamentet, tror det britiske formandskab da virkelig på, at det kan udrette noget effektivt på landbrugsområdet, ikke mindst nu, hvor vi har set forsøg på at forhale procedurerne på en række afgørende områder - reformen af EU's sukkerordning, de nye retningslinjer for landdistriktsudvikling og fugleinfluenza - således at den endelige afgørelse om disse lovgivningsforslag kan blive truffet under det østrigske formandskab?

(EN) Rådet ønsker at forsikre medlemmet for, at det er fast besluttet på i samarbejde med Europa-Parlamentet at gøre fremskridt inden for alle de landbrugsspørgsmål, der behandles for øjeblikket.

Hvad angår sukker, vil formandskabet holde tempoet i forberedelsen for at sikre, at EU er stand til at forelægge en klar holdning til sukker under Doha-runden og kan vedtage en lovgivningspakke, så snart Europa-Parlamentet har afgivet sin udtalelse. Det er vigtigt, at der hurtigt tages stilling til Kommissionens reformforslag, fordi den nuværende ordning udløber den 1. juli 2006.

Hvad angår Fællesskabets strategiske retningslinjer for udvikling af landdistrikterne, er Rådets forskellige instansers tekniske undersøgelser af forslaget godt i gang. Derfor forventer formandskabet, at Rådet vil drøfte denne sag i november. Det håber, at Rådets afgørelse vedtages senere efter modtagelsen af Parlamentets udtalelse.

Hvad angår fugleinfluenza, er arbejdet i de kompetente instanser i Rådet også godt i gang. Formandskabet agter at fuldføre arbejdet med denne sag inden Rådet (landbrug) i december. Rådet har naturligvis iværksat den uopsættelige procedure og anmodet Europa-Parlamentet om at afgive sin udtalelse på dets minimøde i november, således at Rådet stadig kan nå at vedtage direktivet om fugleinfluenza i december 2005.

Kommissionen er begyndt at arbejde på udviklingen af et fælles konsolideret selskabsbeskatningsgrundlag (CCCTB) på trods af modstand fra visse medlemsstater, herunder Det Forenede Kongerige. Kommissionen har sagt, at der ikke er tale om at harmonisere beskatningssatserne men om at udforme et system, som er mere gennemskueligt og letter sammenligninger. Hvad er formandskabets hovedindvendinger mod Kommissionens forslag?

(EN) Rådet har for øjeblikket ingen forslag til retsakter fra Kommissionen om det fælles konsoliderede selskabsbeskatningsgrundlag, som medlemmet nævner.

På baggrund af det britiske formandskabs erklærede hensigt om at reducere bureaukratiet bedes Rådet oplyse, hvor mange procent det har bedt Kommissionen om at beskære EU-regelværket på ca. 80.000 sider med og inden for hvilken tidsfrist? Hvor langt er Rådet kommet med opstillingen af mål for nedbringelse af omkostningsbyrden som følge af EU-bestemmelserne, og hvornår vil de blive offentliggjort?

(EN) Medlemmet ved nok, at Rådet og dets formandskab prioriterer bedre lovgivning - herunder forenkling af den eksisterende lovgivning, øget anvendelse af konsekvensanalyser og bestræbelser på at mindske de administrative byrder på virksomheder - højt. Rådet (konkurrenceevne) vil afholde en politikdebat om bedre lovgivning på mødet den 28.-29. november og vil behandle Kommissionens (nye) meddelelse om forenkling og resultaterne af Kommissionens screeningpakke. Før den debat kan Rådet ikke fastsætte præcise mål for forenkling af lovgivningsrammen. Der må imidlertid ikke herske tvivl om, at Rådet er helt indstillet på at tage sit ansvar. Vi glæder os til det fortsatte samarbejde med Parlamentet og Kommissionen om at udarbejde lovgivning af bedre kvalitet, som er lettere at anvende, mindre byrdefuld for de erhvervsdrivende og dermed mere effektiv.

Kommissionen støtter afholdelsen af valg til Det Palæstinensiske Lovgivende Råd, som er berammet til januar 2006. Hamas, en terrororganisation, der igen og igen har krævet ødelæggelse af staten Israel, og som nyder stigende støtte i den palæstinensiske offentlighed, blev opført på EU's liste over terrororganisationer i juni 2004. EU har tidligere klart udtalt, at væbnede handlinger ikke kan indgå i en valgproces.

Hvilke præcise foranstaltninger vil EU og EU's valgobservationsmission (EUEOM) træffe for at forhindre, at Hamas får officiel politisk magt, og på hvilke måder vil EU og EUEOM koordinere deres bestræbelser med de israelske myndigheder?

(EN) Rådet og Kommissionen overvejer for øjeblikket, hvordan EU kan støtte afholdelsen af det kommende valg til Det Palæstinensiske Lovgivende Råd, som medlemmet af Europa-Parlamentet nævner i sit spørgsmål.

EU støtter uforbeholdent kvartettens holdning om, at de, der ønsker at tage del i den politiske proces, ikke bør tage del i væbnede aktiviteter.

Efter at fiskerne og deres organisationer har udtalt sig om konsekvenserne af de stigende brændstofpriser i fiskerisektoren, tog Rådet (Landbrug og Fiskeri) den 19.-20. september ubegribeligt nok endnu engang bare situationen "til efterretning" uden at vedtage nogen form for foranstaltning til imødegåelse af problemet.

Som fiskerne har gjort opmærksom på, medfører de stigende priser på brændstof betydelige problemer for sektoren, og mange fartøjers rentabilitet er i fare, hvis der ikke omgående træffes foranstaltninger, f.eks. i form af finansiel støtte, som begrænser stigningerne i brændstofpriserne.

Det skal fremhæves, at prisstigningerne vil forværre den allerede vanskelige situation, som mange fiskere inden for det kystnære fiskeri befinder sig i, idet de ikke modtager nogen form for støtte til begrænsning af de stadige forhøjelser af brændstofpriserne.

Hvilke umiddelbare foranstaltninger til støtte for sektoren overvejer Rådet - uafhængigt af andre langsigtede foranstaltninger - at gennemføre til fordel for sektoren og især det kystnære fiskeri?

(EN) Rådet er opmærksomt på, hvor vigtigt dette spørgsmål er for fiskeindustrien. Rådet kan imidlertid ikke træffe nogen beslutninger om de stigende brændstofpriser for fiskere uden et forslag til løsning af problemet fra Kommissionen. Alligevel havde ministrene på Rådet (landbrug og fiskeri) i september en interessant drøftelse af spørgsmålet.

De britiske myndigheder lod den 8. oktober 2005 deres specialenheder arrestere formanden for Det Irske Arbejderparti, Sean Garland, i en restaurant i centrum af Belfast (Irland). Den politiske forfølgelse af formanden for arbejderpartiet, som er kendt for sin anti-imperialistiske holdning, sker på grundlag af ubegrundede og opdigtede anklager, og arrestationen af ham under partikongressen ledsages nu af truslen om udlevering til USA som følge af falske anklager, som efterretningstjenesten har spredt i medierne, om hans deltagelse i en kommunistisk sammensværgelse med henblik på undergravning af den amerikanske dollar.

Hvilke foranstaltninger agter Rådet at træffe for at give garanti for, at de grundlæggende rettigheder og borgernes frihedsrettigheder respekteres, at forfølgelsen af Sean Garland og de politiske intriger omkring ham standses, og at hans udlevering uden grund til USA forhindres?

(EN) Dette er ikke et anliggende for Rådet, men for den britiske og den amerikanske regering.

I Somalia er der atter sket det, at et fartøj med nødhjælpsprodukter er blevet kapret. Det er anden gang på få måneder, at et fartøj med nødhjælp er blevet kapret. De pågældende produkter tilhører De Forenede Nationers Fødevareagentur. Hjælpeorganisationen kalder det en skændsel, at en lille gruppe profitmagere tilegner sig nødhjælpsprodukter, som ellers skulle gå til deres egne nødlidende somaliske landsmænd.

Som bekendt er Somalia helt og holdent i hænderne på bevæbnede bander, medens den fattige befolkning må betale regningen. Hvad er Rådets reaktion på denne episode? Har der været ført drøftelser med De Forenede Nationer om at hindre dette for fremtiden? Er der truffet foranstaltninger? Vil hjælpeprogrammet for Somalia blive tilpasset denne situation?

(EN) Rådet er af den opfattelse, at hændelser som de seneste kapringer af fartøjer, der fragter fødevarehjælp til Somalia, kun kan forhindres ved hjælp af varig fred i Somalia og genoprettelse af en fungerende stat. Dette kan kun opnås gennem en fredelig og inklusiv proces styret af somalierne selv.

EU støtter derfor fortsat fuldt ud den somaliske freds- og forsoningsproces og de føderale overgangsinstitutioner og gør en aktiv indsats for dialog og konsensusskabelse mellem alle parter i Somalia.

I næste måned mødes Den Europæiske Unions stats- og regeringschefer med ti af deres partnere fra Middelhavslandene i anledning af tiåret for Barcelona-processen for at fejre Euro-Middelhavspartnerskabet. I september 2004 forelagde Kommissionen et forslag til en forordning om oprettelse af et europæisk naboskabs- og partnerskabsinstrument.

Hvordan vil Rådet relancere Barcelona-processen uden tab af synlighed og indhold i forbindelse med den bredere naboskabspolitik? I naboskabsinstrumentet lægges der særlig vægt på samarbejde mellem regioner. Ligesom mange regioner i Europa er jeg overbevist om nødvendigheden af en politik, som finder inspiration i modellen for politikken for regional samhørighed, og som kan supplere foranstaltningerne under den nye naboskabspolitik. I dette instrument er det desuden fastsat, at EFRU skal samfinansiere afsnittet om grænseoverskridende samarbejde.

Hvilken rolle forventer Rådet at tildele regionerne i relanceringen af processen? Og hvilken faglig og finansiel støtte vil Den Europæiske Union kunne yde til fælles aktioner for regioner på begge sider af Middelhavet?

(EN) Rådet håber, at det ved for første gang nogensinde at holde et Euro-Middelhavs-topmøde for stats- og regeringschefer den 27.-28. november øger Barcelona-processens synlighed. Begivenheden vil være en markering af 10-året for Barcelona-erklæringen og et klart signal til støtte for Barcelona-processen. Det er hensigten at vedtage en forpligtelseserklæring og et arbejdsprogram for de næste fem år med konkrete mellemsigtede forpligtelser om vigtige reformer inden for økonomi, uddannelse, forvaltning, bekæmpelse af terrorisme og migration. Dette vil bidrage til at gøre processen mere synlig og meningsfuld og mere vedkommende for regionens borgere. Det kommende topmøde vil også være en lejlighed til at understrege behovet for at styrke dialogen på alle planer, også blandt regionale og lokale forvaltninger.

På Euro-Middelhavs-ministerkonferencen, som blev afholdt i Luxembourg den 30.-31. maj 2005, erkendte man nødvendigheden af at bringe Euro-Middelhavs-partnerskabet nærmere til det, der ligger borgerne på sinde, og man anerkendte betydningen af byer og regioner i området: Lokale og regionale myndigheder skal inddrages mere, de skal kortlægge deres fælles udfordringer og udveksle erfaringer og bedste praksis.

Den europæiske naboskabspolitik skal styrke Barcelona-processen ved at bygge på dens resultater og ved at omfatte foranstaltninger til udvikling af dens regionale og nationale dimensioner. Hvad angår EU's faglige og finansielle støtte til Euro-Middelhavs-området, har Kommissionen stillet et forslag til forordning om et europæisk naboskabs- og partnerskabsinstrument. Dette forslag behandles for øjeblikket i Rådet.

Det græske ministerium for offentlig ro og orden har i en klage til det græske statsråd anmodet om, at datatilsynets afgørelse annulleres, som tillader, at i hundredvis af kameraer på visse betingelser og udelukkende i trafikøjemed optager billeder og lyd, og at kameraerne kan benyttes med alle deres muligheder, således at alle indsamlede oplysninger, også af ren personlig art, kan udnyttes af politi- og justismyndighederne til at forhindre og afsløre alvorlige kriminelle handlinger under forsamlinger, massedemonstrationer, osv. Det er imidlertid almindelig kendt, hvilket også fremgår af en undersøgelse, som det britiske indenrigsministerium har givet i opdrag, at denne form for foranstaltninger ikke bidrager til en nedgang i kriminaliteten men snarere bidrager til en drastisk begrænsning og i nogle tilfælde endog til en fuldstændig afskaffelse af de grundlæggende rettigheder, såsom retten til et privatliv og til et socialt liv.

Mener Rådet, at den undertrykkende politiovervågning og mistænkeliggørelsen af alle er effektive foranstaltninger til en forbedring af et folks liv, og at overvågning og registrering af forsamlinger af mennesker udgør en grov krænkelse af de grundlæggende rettigheder?

(EN) Som det fremgår af artikel 33 i traktaten om Den Europæiske Union hører foranstaltninger til opretholdelse af lov og orden og beskyttelse af den indre sikkerhed ind under medlemsstaterne. Alle medlemsstater er, når de træffer overvågningsforanstaltninger, bundet af de fælles menneskerettighedsstandarder, der er fastsat i den europæiske menneskerettighedskonvention.

Som indenrigsministeren sagde i sin tale til Europa-Parlamentet den 7. september, skal vi være sikre på, at vi finder den rette balance mellem vores kollektive sikkerhed og vores grundlæggende rettigheder.

Den 15. september styrtede et russisk kampfly, som var på vej til Kaliningrad med raketter om bord, ned i Litauen. Denne gang var der ingen ofre og ingen større skader. Dette er en dybt foruroligende hændelse, som er en del af et bredere mønster med krænkelser fra russisk side af EU-medlemsstaters luftrum, selv om de af Rusland og EU udtrykkeligt indgåede forpligtelser omfatter dokumenter og internationale principper, som kræver respekt for alle parters territoriale integritet.

Hvad er Rådets syn på en afmilitarisering af Kaliningrad Oblast? Mener Rådet ikke, at den stærkt bevæbnede og befæstede region Kaliningrad Oblast bør afmilitariseres for at øge sikkerheden i Østersøområdet og for at undgå lignende ulykker fremover?

(EN) Rådet kan bekræfte, at det er helt klar over nævnte hændelse. Rådet har ikke taget stilling til kampflyets styrt eller afmilitariseringen af Kaliningrad.

Kommissionens i2010-strategi er et centralt middel til at nå målene i Lissabon-strategien om beskæftigelse og vækst. Det vigtigste mål i strategien er at sikre, at der i Europa tilvejebringes et erhvervsklima, hvor markederne for informations- og kommunikationsteknologien kan udvikle sig, samtidig med at det sikres, at samfundets og borgernes interesser varetages. Disse mål kan kun nås, hvis der er tilstrækkelige ressourcer hertil.

Hvordan vil Rådet tilskynde medlemsstaterne til at træffe konkrete foranstaltninger, så de kan nå Lissabon-målene, og især de mål, som er indeholdt i i2010-strategien vedrørende investering i forskning og produktudvikling i Europas største vækstsektor, nemlig informations- og kommunikationsteknologien?

Hvordan vil Rådet yde politisk støtte til i2010-intiativet? Hvordan vil Rådet tage hensyn til Parlamentets synspunkt på dette område? Hvordan vil Rådet sikre, at målene i i2010 realiseres? Kan Rådet bekræfte, at der tages hensyn til disse synspunkter, når der skal træffes afgørelse om finansieringsrammen?

(EN) Rådet bekræftede på forårstopmødet i marts, at viden og innovation er drivkræfter for en bæredygtig vækst og vigtige elementer i en fornyet Lissabon-strategi for vækst og beskæftigelse. Indførelse af IKT er en af Lissabon-strategiens integrerede retningslinjer og bør forekomme i mange medlemsstaters nationale reformprogrammer.

i2010 er er en vigtig del af EU's IKT-arbejde. Formandskabet var i september vært for en konference for repræsentanter for regeringer og erhvervsliv over hele EU og en række andre lande, bl.a. Sydkorea, Japan og Schweiz, som skulle undersøge og bidrage aktivt til at definere i2010-IKT-strategien. Vi vil gerne have et langsigtet i2010-initiativ, der forpligter EU til at udvikle et konkurrencedygtigt og innovativt informationssamfund for alle, der bidrager til, at vi kan nå vores Lissabon-mål. Vi glæder os over Parlamentets bidrag til dette vigtige projekt.

Rådet er i gang med at behandle Kommissionens i2010-forslag. Al finansiering af i2010 skal naturligvis være i overensstemmelse med budgettet for de nye finansielle overslag (2007-2013).

Ifølge en beretning fra organisationerne "Human Rights Watch" og "Amnesty International" afsoner i tusindvis af børn under 18 år livsvarige fængselsstraffe i fængsler i USA, fordi det i 42 stater er tilladt at idømme mindreårige livsvarigt fængsel. Af de 2.225 unge, der afsoner livsvarige fængselsstraffe i dag i amerikanske fængsler, begik 16 % af dem lovovertrædelserne i en alder af 13-15 år, medens 59 % af dem er blevet idømt livsvarigt fængsel uden ret til benådning, selv om det er deres første kriminelle handling. I samme beretning henvises der til, at ti gange så mange unge sorte som unge hvide idømmes denne straf.

Har Rådet kendskab til denne beskæmmende juridiske og konkrete situation i USA, som udgør en krænkelse af selve retsstatsprincippet? Har den taget højde for følgerne af videregivelse af oplysninger til myndighederne i USA, når dette land anvender love, som er en åbenlys krænkelse af de grundlæggende rettigheder og medvirker til grov forskelsbehandling? Agter Rådet på internationalt plan at træffe foranstaltninger til at fordømme sådanne handlinger og at beskytte børns rettigheder og menneskets værdighed?

(EN) Rådet er naturligvis bekendt med disse beretninger. EU holder halvårlige konsultationer om menneskerettighederne med USA. Under de møder og under møder i FN og andre relevante organisationer rejser EU ofte spørgsmålet om ratificering og overholdelse af de internationale menneskerettighedsstandarder, herunder konventionen om barnets rettigheder og konventionen om afskaffelse af alle former for racediskrimination. EU fremsendte med succes en amicus curiae-skrivelse til den amerikanske højesteret om afskaffelse af dødsstraf for mindreårige, hvorefter retten den 1. marts i år afsagde kendelse om, at henrettelse af unge lovovertrædere er en "grusom og usædvanlig straf", der er forbudt i henhold til 8. ændring af den amerikanske forfatning.

Hvordan evaluerer Rådet udviklingen i pensionering af EU-Kommissionens tjenestemænd, navnlig når det gælder førtidspensionering? Er der i Rådets øjne anledning til bekymring

Er det korrekt, at tjenestemænd ifølge bilag XIII, artikel 23, i tjenestemandsvedtægten kan gå på pension allerede fra det 50. år, og ville Rådet ud fra den nuværende synsvinkel tillade en sådan afgørelse igen?

(EN) De pensionsforanstaltninger, som medlemmet nævner, blev indført i vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber, som trådte i kraft den 1. maj 2004.

De er et led i en dybtgående reform af pensionsordningerne for tjenestemænd, der navnlig hævede mindstealderen for pensionering fra 60 til 63 år og mindstealderen for førtidspensionering fra 50 til 55 år. Disse beslutninger gælder ikke bare nyansatte tjenestemænd, men også, med overgangsforanstaltninger, tjenestemænd, der var ansat før reformens ikrafttræden.

De eneste tjenestemænd, der kan benytte sig af overgangsforanstaltninger, der giver dem mulighed for at gå på pension i en alder af 50 år, er dem, der var mindst 45 år den 1. maj 2004. Desuden omfatter overgangsforanstaltningerne også negative finansielle incitamenter for dem, der vælger at gå på pension, før de fylder 65 år.

Reformen af tjenestemandsvedtægten var den vigtigste del af EU's indsats for at modernisere institutionerne under den foregående Kommission. Den kompromispakke, der blev vedtaget, indeholdt mange vigtige elementer, bl.a. moderniseringen af betalings- og godtgørelsessystemet og den dybtgående reform af pensionsordningen.

Jorden er udsat for klimaændringer som følge af naturlige årsager (omløbsbane, vulkaner m.v.) og eksogene faktorer (meteroitter). Menneskeskabte faktorer fra de sidste 2000 år har hidtil ikke kunnet måles med fuld nøjagtighed. Ud fra aktuelle undersøgelser skønnes virkningen af samtlige modforholdsregler i de kommende 100 år at udgøre en temperaturnedgang på 0,1°C.

Står EU's obligatoriske energibesparelsesforanstaltninger (med alt, hvad de indebærer af økonomiske tab og øget bureaukrati) i et passende forhold til den sænkning af temperaturen, der reelt kan opnås?

Hvilke miljø- og infrastrukturprojekter har Kommissionen udtænkt med henblik på at forberede menneskeheden på den forskydning af klimazonerne, som endegyldigt finder sted?

(EN) Klimaet er ved at forandre sig. Der er overvældende videnskabelig enighed om, at årsagen er emissioner af drivhusgasser, som skyldes menneskelig aktivitet. Dette har EU's stats- og regeringschefer erkendt og gentaget, senest på Rådets forårstopmøde i år. Det Europæiske Råd erkendte, at klimaændringerne globalt set vil kunne få store negative konsekvenser på det miljømæssige, det økonomiske og det sociale plan. Det bekræftede, at for at endemålet for De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer kan nås, må den årlige globale gennemsnitlige overfladetemperatur ikke stige med mere end 2° C i forhold til det førindustrielle niveau.

Kyoto-protokollen er et første skridt til at nå dette mål. EU er forpligtet til at overholde sit Kyoto-mål gennem en række omkostningseffektive afbødningspolitikker som f.eks. EU's ordning om handel med emissionskvoter. Kommissionen har også for nylig forelagt en grønbog om energieffektivitet, hvori der fastlægges en række omkostningseffektive muligheder for at mindske EU's energiforbrug betydeligt. Disse politikker vil også få andre store fordele, f.eks. bedre sikring af EU's energiforsyning. I den nye fase af Det Europæiske Klimaændringsprogram vil Kommissionen følge udviklingen og finde frem til nye foranstaltninger, hvormed omkostningseffektive emissionsbegrænsningsmuligheder kan udnyttes.

EU vil fastholde sin ledende rolle inden for klimaændringspolitik. Men i diskussioner om den fremtidige internationale klimaændringsordning vil EU for at sikre ordningens effektivitet opfordre til omfattende international deltagelse på grundlag af fælles, men differentieret ansvar.

EU er også nødt til at tilpasse sig til de uundgåelige klimaændringer. Medlemsstaterne tager allerede flere initiativer. Kommissionen vil undersøge EU's indflydelse på tilpasningspolitikker i betragtning af, at det er nødvendigt at integrere tilpasning fuldt ud i EU's politiske beslutningstagning i den nye fase af Det Europæiske Klimaændringsprogram, som blev indledt⁽¹⁾ med konferencen for ECCP-interessenter i Bruxelles.

Afsmeltet dyretalg (animalsk fedt) er omfattet af direktivet om forbrænding af affald⁽¹⁾, og fra december i år skal det afbrændes under meget strenge betingelser. For tiden anvendes det som brændsel i destruktionsanlæg og i fremstillingen af biodiesel. Betingelserne i direktivet om forbrænding af affald forekommer imidlertid at være til hinder for en sådan anvendelse. Er det ikke uforeneligt med Kommissionens miljøpolitiske målsætning om at fremme konkurrencedygtige og effektive alternative energikilder?

(EN) Kommissionen kan bekræfte, at hensigten med affaldsforbrændingsdirektivet⁽²⁾ ikke er at hindre anvendelse af affald som konkurrencedygtige og effektive alternative energikilder, og er enig i, at det ikke bør have en sådan virkning. Faktisk begunstiger det al anvendelse af affald, der kan bidrage til bæredygtig udvikling. I denne forbindelse er formålet med dette direktiv at forebygge eller, for så vidt det er praktisk gennemførligt, begrænse miljøskader, navnlig forurening forårsaget af emissioner til luft, jord og overflade- og grundvand og de deraf følgende risici for menneskers sundhed, når affald forbrændes eller medforbrændes.

Direktivet vil kun finde anvendelse på afbrænding af talg, hvis afbrændingen finder sted i et forbrændingsanlæg eller et kombineret forbrændingsanlæg, og talgen betragtes som "affald" i henhold til definitionen i rammedirektivet om affald⁽³⁾. I praksis er det medlemsstaternes kompetente myndigheder, der vurderer, hvorvidt talg er affald eller ej.

Kommissionen har for nylig modtaget en række repræsentationer, som mente, at omkostningerne ved at anvende direktivet på afsmeltningsanlæg og slagterier vejer tungere end fordelene og vil forhindre dem i at anvende talg som brændsel. Det er uheldigt, at dette spørgsmål først er blevet rejst for nylig og så tæt på gennemførelsesfristen, selv om Rådet og Parlamentet vedtog direktivet for fem år siden, men vi må alligevel behandle det. Kommissionen erkender, at der er et problem på dette område, og at dette spørgsmål skal undersøges nærmere. Derfor er Kommissionens tjenestegrene blevet anmodet om at foretage yderligere undersøgelser.

Temastrategien for affaldsforebyggelse og genanvendelse vil indeholde foranstaltninger til forbedring af gennemførelsen af affaldsdefinitionen. Her vil spørgsmålet om biprodukter blive behandlet, og det vil blive fastslået, hvornår bestemte affaldstyper ophører med at være affald.

Det er af allerstørste vigtighed med en korrekt og bedre gennemførelse af miljølovgivningen både på internationalt og europæisk plan, hvis udfordringen på miljøområdet skal tages op på effektiv vis. Den gældende fællesskabslovgivning på miljøområdet er meget omfattende og opsplittet, og anvendelsen heraf nødvendiggør, at medlemsstaternes myndigheder og de europæiske borgere informeres så præcist og fuldstændigt herom som muligt. Kravet om en kodificering af den gældende fællesskabslovgivning på miljøområdet er derfor mere aktuel og absolut nødvendig end nogensinde før.

På baggrund af ovenstående bedes Kommissionen oplyse, om og hvornår den agter at sammenlægge, kodificere og omstrukturere den eksisterende lovgivning om miljøbeskyttelse. Har Kommissionen planer om at forbedre kvaliteten af lovgivningen på dette område og forenkle den ved at undgå overflødige tekniske detaljer, som gør det svært at fortolke og bruge den og følgelig kun gør den delvis effektiv?

(EN) I løbet af de sidste fire år har EU iværksat en bred strategi for at forbedre de lovgivningsmæssige rammer og dermed skabe et mere effektivt og gennemsigtigt lovgivningssystem til gavn for borgerne og for at styrke konkurrenceevne, vækst og bæredygtig udvikling som et bidrag til Lissabon-målene.

Kommissionen foreslog i juni en omfattende handlingsplan om "bedre og enklere lovgivningsmæssige rammer"⁽¹⁾ og forelagde i februar 2003 et ambitiøst forenklingsprogram, som skulle forenkle og ajourføre den gældende fællesskabslovgivning og reducere dens omfang⁽²⁾.

I marts 2005 vedtog Kommissionen en meddelelse om "Bedre regulering til gavn for vækst og beskæftigelse i Den Europæiske Union"⁽³⁾ som et bidrag til det nye afsæt for Lissabon-strategien, hvor den bekendtgjorde, at den havde til hensigt at indlede en ny fase i sit program for regelforenkling inden oktober 2005 bygget på en sektorbestemt tilgang og med omfattende inddragelse af de berørte parter.

Kommissionen lægger stor vægt på korrekt og bedre gennemførelse af miljølovgivningen. Den har iværksat et fortløbende kodificerings- og konsolideringsprogram, som bl.a. omfatter Fællesskabets miljølovgivning. Pr. oktober 2005 er der kodificering af retsakter i gang inden for områder som vandbeskyttelse og naturfredning.

Men langt ud over kodificering og det, der kunne opfattes som en tilbageskuende tilgang, har Kommissionen som sagt forpligtet sig til at forbedre lovgivningsprocessen ved at vurdere virkningerne af nye forslag, holde offentlige høringer og sørge for, at de politiske muligheder er hensigtsmæssige for den effektive gennemførelse i praksis. Kommissionen agter at udvikle denne nye tilgang yderligere. Denne forpligtelse kommer især til udtryk i udarbejdelsen af syv tematiske strategier for miljøet, som vil bidrage stærkt til moderniseringen af miljøpolitikken og -lovgivningen. Kommissionen vedtog den første tematiske strategi, som drejer sig om luftkvalitet, den 21. september 2005. Den vil bl.a. føre til, at fem eksisterende retsakter samles i et vidtrækkende direktiv om luftkvalitet. Den kommende tematiske strategi om affaldsforebyggelse og genanvendelse vil også som en opfølgningsforanstaltning medføre omarbejdelse og ophævelse af fire affaldsdirektiver. Et lignende tiltag vil også blive gennemført i de kommende år, hvad angår udledninger fra industrivirksomheder. Disse initiativer vil sammen med andre indgå i det rullende program for regelforenkling, som Kommissionen vedtager principielt den 25. oktober 2005.

De mennesker, der bor i nærheden af Østersøen, kan ikke længere fiske på samme måde som tidligere. I sommer var det ikke engang muligt at bade i Østersøen på grund af opblomstring af alger. Overfiskning og forurening af vandet er blot nogle af de miljøtrusler, EU står over for. EU's borgere giver i Eurobarometeret udtryk for, at de har store forventninger til, at EU vil føre en ambitiøs miljøpolitik. Derfor er det meget foruroligende, at Kommissionens arbejde med en ny lovgivning på miljøområdet er blevet indstillet.

Hvorfor er det ikke lykkedes Kommissionen at følge den oprindeligt fastsatte tidsplan bl.a. for de tematiske strategier? Hvornår mener Kommissionen, at den kan fremlægge de lovede tematiske strategier, herunder strategien for bæredygtig udvikling?

(EN) Vores miljø er bragt i fare af meget alvorlige trusler og pres. Kommissionen er fortsat fast besluttet på at tackle og forfølge alle tre dimensioner af bæredygtig udvikling, herunder dens miljøkomponent, på en integreret og afbalanceret måde og i fuld overensstemmelse med subsidiaritets- og proportionalitetsprincippet. Det fremgår af arbejdsprogrammet for i år.

Revisionen af strategien for bæredygtig udvikling er i gang, og i Kommissionens lovgivnings- og arbejdsprogram for 2005 forventes det, at de tematiske strategier, som blev krævet i sjette miljøhandlingsprogram, alle sammen bliver vedtaget. Der er ikke truffet nogen beslutning om at fjerne dem fra arbejdsprogrammet eller om bevidst at udsætte deres vedtagelse.

Da revisionen af strategien for bæredygtig udvikling og de tematiske strategier er vigtige initiativer, der omfatter aktioner i mange sektorer (f.eks. landbrug og industri) og berører EU's borgere direkte, vil Kommissionen tværtimod overveje dem meget nøje. F.eks. holdt Kommissionen en orienterende debat om de tematiske strategier i juli, som viste, at der var bred støtte til at fastholde ambitiøse, men realistiske mål for miljøet. Revisionen af strategien for bæredygtig udvikling har omfattet en trinvis tilgang med omfattende høring af de berørte parter i 2004 og 2005, en første meddelelse fra Kommissionen i februar 2005 om revisionens hovedretningslinjer og Det Europæiske Råds vedtagelse af en erklæring om de styrende principper i juni.

Vi er nu i den afsluttende fase. Kommissionen vedtog den første tematiske strategi om luftforurening den 21. september. Strategien for havmiljøet forventes vedtaget i denne måned og vil bidrage til løsningen af nogle af de problemer, som medlemmet er særligt bekymret over.

Fire strategier vil blive vedtaget i november og december 2005. Den tilbageværende pesticidstrategi kommer i 2006, eftersom to væsentlige foranstaltninger, som strategien skal omfatte, nemlig revisionen af direktiv 91/414/EØF om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og Eurostats forslag om pesticidstatistik, ikke vil være klar i 2005. Det er fornuftigt at vente til disse forslag er klar og forelægge en enkelt pakke med foranstaltninger.

Kommissionen regner med at vedtage den reviderede strategi for bæredygtig udvikling i december. Kommissionen ser frem til bred støtte fra Rådet og Parlamentet og stats- og regeringschefernes godkendelse på Det Europæiske Råd i juni.

Kommissionen bedes angive, hvorfor den har besluttet at udsætte forelæggelsen og dermed gennemførelsen af temastrategierne på miljøområdet som led i det sjette miljøhandlingsprogram. Eftersom de frister, der var fastsat i Kommissionens lovgivningsprogram for forelæggelse af disse strategier 2005 på miljøområdet, ikke overholdes, hvornår agter Kommissionen så at forelægge sine forslag?

(EN) I henhold til Kommissionens lovgivnings- og arbejdsprogram skal de tematiske strategier vedtages i 2005. Der er ikke truffet nogen beslutning om at udsætte deres vedtagelse.

Da de tematiske strategier er vigtige initiativer, der omfatter aktioner i andre sektorer (f.eks. landbrug og industri) holdt Kommissionen tværtimod en orienterende debat om dem i juli. Den viste, at der var bred støtte til at fastholde ambitiøse mål for miljøet. Derfor bekræftede Kommissionen, at det var nødvendigt at vedtage de tematiske strategier i 2005.

Ifølge planen skal seks ud af syv strategier vedtages i 2005. Kommissionen vedtog den første om luftforurening den 21. september. Strategien for havmiljøet forventes vedtaget i denne måned. De fem øvrige strategier vil blive vedtaget i årets sidste måneder. Pesticidstrategien kommer i 2006, eftersom to væsentlige foranstaltninger, som strategien skal omfatte, nemlig revisionen af direktiv 91/414/EØF om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og Eurostats forslag om pesticidstatistik, ikke vil være klar i år.

På mødet den 19.9.2005 i Rådets ekspertkomité satte Frankrig en debat på dagsordenen (dokument: ENV/05/11) om fortolkningen af artikel 25 i direktiv 2001/18/EF⁽¹⁾ om fortroligheden af oplysninger om gmo-sager. Endvidere afgav den franske kommission om aktindsigt i administrative dokumenter den 8. april 2005 en udtalelse, hvoraf det fremgår, at de eneste oplysninger, der kan betragtes som værende beskyttet af den i artikel 25 omhandlede forpligtelse, er oplysninger om metoderne til fremstilling eller om markedsføringen af gmo'er, hvis offentliggørelse kunne være til konkurrencemæssig skade for den virksomhed, der har ansøgt om tilladelse. Afgørelsen af 20. juni 2005 fra domstolen i Münster, der pålagde virksomheden Monsanto at offentliggøre sin "fortrolige" toksikologiske undersøgelse af gmo-majs af typen MON 863, går i samme retning. Vi mener, at de toksikologiske undersøgelser og miljøundersøgelser, der foretages som led i miljørisikovurderingen af en gmo, bør offentliggøres i overensstemmelse med artikel 25, stk. 4, og bilag II, punkt C.2, i direktiv 2001/18/EF.

Kan Kommissionen tilslutte sig ovenstående? Hvilke juridiske og politiske årsager er der i benægtende fald hertil? Er den i bekræftende fald rede til omgående at stille de toksikologiske og miljømæssige undersøgelser, der vedrører samtlige gmo'er, som Unionen allerede har godkendt, eller som er til behandling med henblik på godkendelse i Unionen, til rådighed for Europa-Parlamentet og borgerne?

(EN) I direktiv 2001/18/EF om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer fastsættes det, at det er medlemsstatens kompetente myndighed og ikke Kommissionen, der efter høring af anmelderen af det genmodificerede produkt beslutter, hvilke oplysninger i anmeldelsen der skal behandles som fortrolige. I direktivet nævnes også visse oplysninger, der under ingen omstændigheder må behandles som fortrolige. Derudover kræves det, at medlemsstatens kompetente myndighed respekterer den nationale lovgivning på dette område og beskytter anmelderens konkurrencemæssige stilling i sine beslutninger om fortrolighed.

Der er for øjeblikket forskellige holdninger i medlemsstaterne til, hvorvidt afsløring af dokumenter som toksikologiske undersøgelser kan skade en anmelders konkurrencemæssige stilling og derfor burde behandles som fortrolige. Derfor rejste Frankrig dette spørgsmål på mødet den 19. september. Det er vigtigt, at medlemsstaterne og Kommissionen udveksler oplysninger om dette spørgsmål for at sikre konsekvens i beslutningstagningen. Som et generelt princip mener Kommissionen, at det er at foretrække at være så gennemsigtig som muligt og at begrænse fortroligheden til de dele af anmeldelsen, der repræsenter en reel risiko for anmelderens konkurrencemæssige stilling. Den mener også, at de dokumenter, der kræves til analysen af en risikovurdering, bør stilles til rådighed for offentligheden.

Kommissionen har anmodet medlemsstaterne om skriftligt at redegøre for de principper, som medlemsstaterne anvender i praksis i forbindelse med fortrolighed i henhold til direktiv 2001/18/EF. Siden hen vil spørgsmålet blive drøftet mere indgående på de kompetente myndigheders næste møde, som foreløbig er berammet til den 8. november 2005.

Pinios-floden er af afgørende betydning for bevaring og udvikling af Thessaliens økosystem. Ifølge de seneste målinger er den en af Europas mest forurenede floder med tilsvarende negativ indvirkning på økosystemet. Årsagerne til denne situation skal findes i bortskaffelsen af affald fra industrivirksomheder, slagterier, farverier m.m. og bortkastning af affald fra forskellige kommuner samt restkoncentrationer af pesticider og gødning.

Agter Kommissionen at støtte foranstaltninger, der forhindrer yderligere forurening af floden og bidrager til at genoprette økosystemet?

(EN) Medlemmets spørgsmål om forurening af Pinios-floden rejser spørgsmålet om gennemførelsen af EU's miljølovgivning. Der findes allerede en række instrumenter i Fællesskabets miljølovgivning, som medlemsstaterne kan benytte til at begrænse forureningen af floder og forbedre kvaliteten af tilknyttede økosystemer. F.eks. kræves det i rammedirektivet om vand, at medlemsstaterne opnår god kvalitet af alt vand inden 2015. Dette kræver, at medlemsstaterne benytter en trinvis fremgangsmåde, som for det første består i at analysere belastninger og konsekvenser, for det andet i at identificere og udvikle de foranstaltninger, der er nødvendige for at opnå god kvalitet af alt vand, og endelig i at gennemføre disse foranstaltninger. Gennemførelsen af en række andre direktiver forventes ligeledes at være relevant i denne forbindelse. Det gælder f.eks. direktivet om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening, nitratdirektivet og habitatdirektivet.

Der findes altså allerede hensigtsmæssige EU-lovgivningsinstrumenter på dette område. De problemer, som medlemmet nævner i sine spørgsmål, skyldes, at den gældende lovgivning ikke gennemføres korrekt.

I denne forbindelse er Kommissionen særligt bekymret over, at Grækenland er et af kun to EU-lande, som endnu ikke har taget det afgørende første skridt i rammedirektivet om vand, dvs. miljøvurderingen af belastninger og konsekvenser i henhold til dette direktiv.

Som følge heraf har Kommissionen indledt en retslig procedure imod Grækenland for ikke at have overholdt de pågældende bestemmelser i direktivet. For nogle få dage siden, den 18. oktober 2005, sendte Kommissionen de sidste advarsler til Grækenland - og ligeledes til Italien og Spanien - for ikke at overholde de grundlæggende bestemmelser i EU's rammedirektiv om vand. En rettidig udpegning af deres vandområdedistrikter, som skulle være foretaget allerede i juni 2004, er et af de grundlæggende elementer, der er nødvendige for at opnå god kvalitet af alle vandressourcer.

Disse retsskridt supplerer den allerede igangværende undersøgelse af gennemførelsen af direktivet om nitratforurening fra landbrugskilder og habitatdirektivet. Yderligere oplysninger om dette sidste kan findes i Kommissionen svar på skriftlig forespørgsel E-1700/05 af Dimitrios Papadimoulis.

Samtidig vil Kommissionen minde om de omfattende finansieringsinstrumenter, der er til rådighed til vandbeskyttelse og til at bidrage til gennemførelsen af fællesskabslovgivningen, når finansieringsbetingelserne er opfyldt. Det drejer sig især om forordningen om Samhørighedsfonden og forordningen om udvikling af landdistrikterne under den nye fælles landbrugspolitik.

Ved det nyligt afsluttede FN-topmøde i New York blev det på grundlag af et initiativ fra en række kvindelige udenrigsministre besluttet at oprette en fredsskabende kommission for at kunne hjælpe lande med at håndtere overgangen fra konflikt til varig fred. Erfaringer viser, at kvinders engagement i fredsskabende aktioner er af væsentlig betydning. Hvilke foranstaltninger har Kommissionen til hensigt at træffe, for at europæiske kvinder og repræsentanter for kvindeorganisationer fra EU-landene kan deltage i dette arbejde?

(EN) Oprettelsen af en fredsskabende kommission er en af de vigtigste beslutninger truffet af de over 170 stats- og regeringschefer, som samledes i New York til FN's topmøde i september.

Den fredsskabende kommission skulle kunne indlede arbejdet allerede ved årets udgang. Det er godt, for den udfylder et hul, der for øjeblikket er i FN-systemet. Den vil give det internationale samfund mulighed for at hjælpe lande, som rejser sig efter en konflikt, mere effektivt og koordineret og sikre en bedre overgang fra øjeblikkelig postkonflikt-bistand til udvikling af strategier for fredelig og bæredygtig udvikling på længere sigt.

Vi europæere kan bidrage til den fredsskabende kommission med ledelse og ekspertise baseret på vores mangeårige erfaringer med fredsskabelse overalt i verden.

I forbindelse med medlemmets spørgsmål vil Kommissionen understrege, at den er helt enig i, at det er vigtigt, at både kvinder og mænd involverer sig i fredsskabelse. Vi må sørge for, at ikke bare europæiske kvinder og kvindeorganisationer deltager i processen, men også, og dette er særlig vigtigt, kvinderne i de lande, der kæmper for at blive genopbygget efter en konflikt.

Ligestilling mellem mænd og kvinder er et grundlæggende princip i EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik og forbindelser udadtil. EU er i denne forbindelse fuldt ud forpligtet til at gennemføre FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 fra oktober 2000 om kvinder, fred og sikkerhed. Dette understregede Rådet tidligere på året (Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser), februar). Det kan konstateres, at flere instanser i Rådet for øjeblikket er i gang med at udarbejde specifikke anbefalinger til, hvordan denne resolution kan gennemføres konkret i den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik.

Hvilken rolle mener Kommissionen, at Parlamentet kan spille på det udenrigspolitiske område?

(EN) Kommissionen lægger stor vægt på Parlamentets bidrag til udformningen af Unionens udenrigspolitik. Sammen med andre RELEX-kommissærer gjorde kommissæren for eksterne forbindelser dette klart under høringerne af den nye Kommission, og Kommissionen værdsætter den konstruktive tovejskommunikation med Parlamentet på dette vigtige politikområde.

Parlamentets formelle rolle i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik/den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik er defineret og afgrænset i traktaterne. Men i praksis har Parlamentet udnyttet sine rådgivende og tilsynsførende muligheder fuldt ud.

Kommissionen mener, at udenrigspolitikken set i et bredt perspektiv omfatter al EU's optræden udadtil, herunder udviklingspolitik og handelspolitik. Andre politikker under første søjle, f.eks. miljø, energi, forskning og transport, har også alle sammen en vigtig ekstern dimension, og Parlamentet udøver vigtige beføjelser som medlovgiver og som en af budgetmyndighedens parter. Derudover er Kommissionen opmærksom på nødvendigheden af Parlamentets samtykke til nye medlemsstaters tiltrædelse og indgåelsen af visse internationale aftaler. I den reviderede rammeaftale mellem vores to institutioner har Kommissionen da også bekræftet og endog forstærket sit tilsagn om at holde Parlamentet underrettet om forhandlingerne om og indgåelsen af internationale aftaler.

Kommissionen ser Parlamentet som en værdifuld partner til at fremme europæiske værdier over hele verden. Det sker gennem dets arbejde i valgobservationsmissioner, hvor Kommissionen med glæde har fortsat traditionen med at udpege medlemmer af Parlamentet som chefobservatører, og gennem den vedvarende dialog med parlamenter overalt i verden, der føres i de interparlamentariske delegationer, og Europa-Parlamentets medlemmers deltagelse som observatører ved internationale konferencer, f.eks. FN's topmøde i New York for nylig, hvor Kommissionen, som sagt ved en tidligere lejlighed, var meget tilfreds med bidraget fra Parlamentets delegation.

Kommissionen mener altså, at Parlamentet spiller en vigtig rolle for udenrigspolitikken og de eksterne forbindelser, og den opfatter stadig et godt samarbejde med Parlamentet og dets udvalg som afgørende for, at der kan føres en stærk og effektiv europæisk udenrigspolitik.

Efter at FN's arbejdsgruppe den 27. maj 2005 har fastslået, at den dom, der var blevet afsagt over de fem cubanske statsborgere, der tilbageholdes i USA, ikke var blevet fældet i et objektivt og upartisk klima, vedtog appelretten i Atlantas 11. retskreds den 9. august i år enstemmigt at ophæve dommen fra Miami og dermed også domfældelsen af de fem, ligesom der skulle afsiges en ny dom.

De fem personer (António Guerrero, Fernando Gonzalez, Gerardo Hernández, Ramon Sabañino og René González ) tilbageholdes dog fortsat, og de amerikanske myndigheder har afslået at udstede visum til René González' og Gerardo Hernández' hustruer, der således ikke kan besøge deres mænd.

Finder Kommissionen ikke, at de amerikanske myndigheder i denne situation omgående bør løslade de fem personer, som har været holdt fængslet i omkring syv år, efter at domstolen i Atlanta har ophævet dommene over dem?

Anser Kommissionen det ikke for uantageligt, at René González' og Gerardo Hernández' hustruer forhindres i at besøge deres mænd?

(EN) Kommissionen har kendskab til sagen gennem medierne.

Den mener imidlertid ikke, at der er noget retsgrundlag eller andet grundlag for, at den kan give udtryk for sin holdning til hverken den retsforfølgning, som de fem personer underkastes, eller betingelserne for fængselsbesøg i denne sag.

Selv om Den Europæiske Union har stor respekt for menneskerettighederne, bliver der stadigvæk givet udlandsstøtte til lande, som vedbliver med at ignorere internationale standarder som f.eks. dem, der er fastlagt i Genève-konventionen. Udlandsbistanden er ganske vist nogle gange rettet mod specifikke projekter såsom indkvartering af flygtninge og uddeling af mad til de trængende, men de fattigste lande i verden er ofte de mest korrupte. Hvordan sikrer Kommissionen på denne baggrund, at vore borgeres penge går til opnåelse af målsætningerne med hensyn til at beskytte og fremme menneskerettighederne i verden?

(EN) Respekt for menneskerettighederne er et vigtigt element i alle associerings- og partnerskabsaftaler mellem EU og tredjelande. Menneskerettighederne er ligeledes et meget vigtigt emne i de globale og fælles handlingsplaner, som vi har udarbejdet sammen med vores partnerlande inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik, hvor der er indført et element af konditionalitet. For nogle landes vedkommende, f.eks. Tunesien, har vi gennem naboskabshandlingsplanen oprettet et underudvalg om menneskerettigheder, som skal vurdere og overvåge overholdelsen af forpligtelserne.

Generelt er der fastsat mekanismer til høring og politisk dialog i alle disse aftaler med tredjelande. Alvorlige overtrædelser af menneskerettighederne og de demokratiske principper har i nogle tilfælde ført til suspension eller begrænsning af samarbejdet mellem EU og det pågældende land, f.eks. Zimbabwe og Myanmar, hvor EF-samarbejdet med regeringen er blevet suspenderet, og kun sociale programmer, der gavner befolkningen direkte, fortsat finansieres.

Korruption indgår også i den politiske dialog med tredjelande. I Cotonou-partnerskabsaftalen mellem EU og AVS-staterne⁽¹⁾ er der specifikke bestemmelser i artikel 9 og 97 om konsultationer mellem parterne ved alvorlige tilfælde af korruption, som kan føre til relevante foranstaltninger, hvor suspension af samarbejdet er sidste udvej. Bekæmpelse af korruption er et spørgsmål, der overvejes under udarbejdelsen og gennemførelsen af alle EF's udviklingssamarbejdsprogrammer. I alle finansieringsaftaler, som Kommissionen har indgået med modtagerlande, indgår der en standardklausul om bekæmpelse af svig og korruption.

I overensstemmelse med EF's udviklingspolitik anses god regeringsførelse (og dermed beskyttelse af menneskerettighederne) for at være et gennemgående tema, og det tages derfor systematisk i betragtning, når Kommissionens samarbejdsprogrammer udarbejdes og gennemføres.

Støtte til menneskerettigheder og demokratisering er et prioriteret område i EU's samarbejde med tredjelande. For perioden 2000-2005 har Kommissionen afsat over 1 milliard euro til programmer i udviklingslande og lande i overgangsproces, der giver teknisk og finansiel bistand på følgende områder: demokratisering, menneskerettigheder, retsstatsprincippet, valg, støtte til parlamenter, støtte til retsvæsenet og god regeringsførelse.

I forbindelse med Barcelona-processen, som i næste måned kan fejre 10-års fødselsdag, vil jeg gerne spørge til det nye europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument. Dette instrument er et af de seks fremtidige instrumenter for EU's forbindelser udadtil, som vil blive taget i anvendelse fra 2007. Selv om der bestemt var behov for en rationalisering af de eksisterende instrumenter, sætter jeg spørgsmålstegn ved, om det instrument, der foreslås af Kommissionen, og som er rettet mod en uensartet gruppe lande, som er medlemmer af forskellige partnerskaber, for alvor kan blive effektivt? Hvordan vil Kommissionen f.eks. reagere på de specifikke behov blandt partnerlandene i Middelhavsområdet, hvis økonomiske og demografiske problemer er åbenlyse for enhver? Hvordan vil Kommissionen sikre, at der forsat er passende midler til bekæmpelse af fattigdom i dette instrument? Nogle af de lande, der er berørt af naboskabsinstrumentet, er samtidig udviklingslande, som nu ikke længere vil være berettigede til støtte fra det nye instrument til finansiering af europæisk udviklingssamarbejde og økonomisk samarbejde. Vil dette instrument nævne den støtte, det er nødvendigt at yde disse lande for at nå millennium-målsætningerne? Hvordan vil Kommissionen konkret integrere disse målsætninger i instrumentet?

(EN) Gennem den europæiske naboskabspolitik (ENP) forsøger EU at fremme et område med stabilitet, velfærd og godt naboskab, der omfatter både vores østlige og vores sydlige naboer.

Den europæiske naboskabspolitik fungerer på grundlag af bilaterale handlingsplaner, hvori der identificeres indsatsområder. Handlingsplanerne aftales med hver enkelt partner og er kædet sammen med dens særlige behov og kapacitet.

Det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument (ENPI), som skal fungere fra 2007 og afløse både det samarbejdsinstrument, der finansierer bistanden til de sydlige Middelhavslande (Meda), og det faglige bistandsprogram for Samfundet af Uafhængige Stater (Tacis), er et politisk motiveret instrument, som specifikt er udarbejdet for at støtte den europæiske naboskabspolitik og gennemførelsen af handlingsplanerne i forbindelse med den.

Erfaringerne viser, at det forbedrer ejerskabet og virkningen at knytte bistand og politik tættere sammen.

Mange nabolande er udviklingslande (ikke bare i Middelhavsområdet). Derfor er bæredygtig udvikling og bekæmpelse af fattigdom nogle af ENPI's udtrykkelige mål.

I handlingsplanerne prioriteres bekæmpelse af fattigdom og andre millenniumudviklingsmål højt. De vil indgå i vores politiske dialog og blive støttet med fællesskabsbistand.

De enkelte landes særlige behov og omstændigheder, som allerede er afspejlet i ENP-handlingsplanerne, hvis disse er vedtaget, vil også fuldt ud blive taget i betragtning i vores landeprogrammering.

Under ENPI har Kommissionen foreslået en betydelig forøgelse af bistandsbudgettet til nabolande, og vi regner med, at Parlamentet vil støtte os på det punkt.

Det Parlamentariske Samarbejdsudvalg EU-Rusland trådte sammen i Kaliningrad for to uger siden. Dette gav Europa-Parlamentets medlemmer anledning til at uddybe deres kendskab til Kaliningrad-enklaven og de problemer, der knytter sig til området. Det viste sig, at mulighederne for samarbejde mellem EU og denne enklave i Den Russiske Føderation er blevet bedre. I nær fremtid vil den russiske duma vedtage en lov om et særligt økonomisk område i Kaliningrad-enklaven, hvilket vil forbedre EU-investorers muligheder for adgang hertil. Boos, en indflydelsesrig politiker i Den Russiske Føderation, er blevet guvernør for enklaven. Rusland er begyndt at udtrykke interesse for et pilotprojekt for samarbejde mellem EU og Rusland i området.

Hvorledes agter Kommissionen at udnytte denne nye situation, således at EU's samarbejde med Kaliningrad-enklaven kan blive et eksempel for hele Rusland, og enklavens indbyggere får lettere adgang til nabolandene og EU's øvrige medlemsstater? Vil litauiske og polske borgere, efter at deres lande har tiltrådt Schengen-konventionen, kunne få gratis visa til Kaliningrad-enklaven, og vil enklavens indbyggere kunne få adgang til Litauen og Polen på tilsvarende vilkår?

(EN) Kommissionen er stadig interesseret i at samarbejde med Rusland om at fremme udviklingen af Kaliningrad yderligere til gavn for hele Østersøområdet. Der er gjort en stor indsats, også i form af bistand. Kommissionen noterer sig med tilfredshed, at de seneste indikatorer for økonomi og handel viser, at Kaliningrad udvikler sig hurtigt. Kaliningrad udnytter til fulde de økonomiske muligheder, som EU's udvidelse har skabt.

Kaliningrad er en enestående enklave, som fortjener og får ekstraordinær opmærksomhed fra EU. Det er let at blive enige om, at Kaliningrad burde blive et eksempel på succesfuldt samarbejde mellem EU og Rusland. Men det er vanskeligt at se, hvordan det kan blive et pilotprojekt for samarbejde mellem EU og Rusland. Udviklingen af regional lovgivning må være i overensstemmelse med Den Russiske Føderations lovgivning. Skattefordele givet til Kaliningrad kan næppe gøres til generel praksis i Rusland. Det ville være økonomisk uoverkommeligt at yde tilsvarende beløb i EU-bistand til andre russiske regioner.

Hvad angår bevægeligheden for personer, vil den for nylig indgåede aftale om visumlempelse sikre lettere rejse og lettere menneskelige forbindelser mellem EU og Rusland gennem en række forenklede procedurer til udstedelse af kortvarige visa. Efter aftalens ikrafttræden gælder dens bestemmelser for indbyggere i Kaliningrad, Litauen og Polen, også efter at Litauen og Polen har tiltrådt Schengen-aftalen.

Der har i de seneste dage fundet en række vigtige begivenheder sted i forbindelse med situationen i Vestsahara, som set fra EU's side må betragtes som en ny mulighed for definitivt at komme ud af det dødvande, der er opstået i konflikten i regionen mellem de marokkanske myndigheder og Frente Polisario. De marokkanske fanger, som blev tilbageholdt i sahariske lejre i Algeriet, er blevet løsladt, men de sahariske fanger i de marokkanske fængsler i Al Ayiun befinder sig i en usikker situation.

Har Kommissionen til hensigt at opfordre de marokkanske myndigheder til at løslade de politiske fanger fra Vestsahara, der tilbageholdes i Al Ayiun? Vil Kommissionen udøve pres på Marokko, hvis landet ikke går ind på at foretage denne løsladelse?

(FR) Kommissionen har overvåget de seneste måneders begivenheder i Vestsahara meget nøje. Kommissionen spillede også en aktiv rolle i Rådets drøftelser, som førte til en række foranstaltninger på højt plan, der involverede alle parter. Kommissionen har intet andet retsgrundlag end EU's procedurer til denne type politiske spørgsmål, og den vil i denne forbindelse fortsat støtte en løsning, der beskytter menneskerettighederne.

Samtidig med at Kommissionen håber, at alle de bestræbelser, som de forskellige parter gør sig, hurtigt vil bære frugt i denne sag, er den ikke desto mindre stadig åben over for muligheden for, at dette spørgsmål sættes på det kommende Associeringsråds dagsorden med henblik på de fremtidige drøftelser i Rådets Maghreb/Machrak-arbejdsgruppe.

Som Kommissionen vil vide, nægter Rusland at underskrive grænseaftaler vedrørende EU's ydre grænse med to EU-medlemsstater: Letland og Estland.

Det er helt klart af afgørende betydning for EU at få underskrevet grænseaftalerne mellem disse lande og Rusland, fordi der er tale om EU's grænse mod øst. Med henblik på at undgå en situation, hvor forskellige EU-regioner har forskellige sikkerhedsniveauer, navnlig hvad angår grænsesikkerheden, må EU vise dette spørgsmål særlig opmærksomhed og lade det indgå i dialogen med Rusland, ikke mindst i forbindelse med de igangværende forhandlinger mellem EU og Rusland om lempelse af visumkrav og tilbagetagelse.

Jeg og mine kolleger i Parlamentet blev overraskede og skuffede over at høre fra Rådets og Kommissionens repræsentanter (Solana og Ferrero-Waldner), at grænseaftalerne Letland-Rusland og Estland-Rusland betragtes som bilaterale anliggender.

Er det korrekt, at Kommissionen anser dette spørgsmål for at være et bilateralt anliggende, som Letlands og Estlands nationale regeringer selv må tage sig af? Hvad er Kommissionens planer og forslag med hensyn til, hvad man fremover kan gøre for at nå til enighed om grænseaftalerne Letland-Rusland og Estland-Rusland?

(EN) EU har naturligvis interesse i at fremme en hurtig undertegnelse og ratificering af grænseaftalerne mellem Letland og Rusland og Estland og Rusland, eftersom de vedrører EU's ydre grænser. Derfor prioriteres undertegnelsen og ratificeringen af disse aftaler højt i køreplanen for EU's og Ruslands fælles rum med frihed, sikkerhed og retfærdighed, som blev aftalt på topmødet mellem EU og Rusland den 10. maj 2005. Spørgsmålet blev senest rejst af kommissæren for retlige anliggender, frihed og sikkerhed og formandskabet på mødet i Det Permanente Partnerskabsråd mellem EU og Rusland om retlige og indre anliggender den 13. oktober. De forklarede tydeligt EU's holdning om, at retssikkerhed ved grænserne er en forudsætning for en stabil forbindelse mellem EU og Rusland og for bedre samarbejde ved den fælles grænse. Kommissæren for eksterne forbindelser rejste personligt spørgsmålet på et møde med den russiske ambassadør den 14 oktober og understregede nødvendigheden af en fleksibel og pragmatisk løsning. Kommissionen vil benytte enhver lejlighed til at tilskynde til, at dette problem løses hurtigst muligt.

Den 4. december 2005 afholdes der præsidentvalg i Kasakhstan. Præsidenten, N. Nazarbajev, har bekræftet, at Kasakhstan er fast besluttet på at søge at opnå formandskabet for OSCE i 2009. Det kommende valg bør være en lakmusprøve på dette lands beslutsomhed og langsigtede mål om at søge formandskabet for OSCE.

Følger Kommissionen udviklingen i Kasakhstan med hensyn til menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt mediefriheden? Overvåger Kommissionen den seneste udvikling i Kasakhstan under valgkampen? Hvad er Kommissionens opfattelse af loven om politiske partier i Kasakhstan? Er denne lov i overensstemmelse med internationale demokratiske normer?

(EN) Spørgsmålene om menneskerettigheder og demokratisering rejses ofte i vores politiske dialog i forbindelse med de årlige møder i Samarbejdsrådet EU-Kasakhstan inden for rammerne af partnerskabs- og samarbejdsaftalen og i underudvalget om retlige og indre anliggender.

Kasakhstans fremskridt på demokratiserings- og menneskerettighedsområdet er betydeligt langsommere end dets fremskridt med at skabe en markedsøkonomi.

Særligt foruroligende er den overdrevne ophobning af magt hos præsidenten og landets institutionelle system, den dømmende magts stærke afhængighed af den udøvende magt, sikkerhedstjenesternes overdrevne kontrol med det civile samfund og den systematiske korruption.

Der skal imidlertid også nævnes nogle positive ting, navnlig indførelsen af et åbent moratorium for dødsstraf og oprettelsen af en ombudsmandsinstitution. Kommissionen anmoder bl.a. indtrængende om fuldstændig afskaffelse af dødsstraf og styrkelse af ombudsmandsinstitutionen.

Kommissionen overvåger med bekymring den seneste udvikling under valgkampen gennem Kommissionens delegation i Almaty og er opmærksom på en række begivenheder, der finder sted i Kasakhstan for øjeblikket.

Mediesituationen bliver forværret ved, at flere aviser er lukket efter tvivlsomme retsafgørelser, at lovmæssigt registrerede aviser tages ud af omløb med magt, og at der lægges pres på private forhandlere og mediedistributører.

Den politiske frihed bliver mindre som følge af gentagne arrestationer af repræsentanter for den demokratiske opposition, opløsning af fredelige demonstrationer, et tilfælde af brandstiftelse imod et lokalt kontor, der støtter hr. Tuyakbai, som er oppositionens præsidentkandidat, og anvendelse af offentlige ressourcer til at forhindre oppositionens partier i at udbrede deres valgmateriale og idéer.

Det er blevet rapporteret, at retshåndhævende myndigheder har foretaget en række kontrolbesøg hos ikke-statslige organisationer og oppositionsbevægelser. Det er fra flere sider blevet bekræftet, at der lægges stærkt pres på statsansatte og studerende for at få dem til at stemme på den siddende præsident.

Kommissionen har ved flere lejligheder understreget, at kun et frit og retfærdigt valg i overensstemmelse med forpligtelserne i henhold til Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) vil give Kasakhstan en reel chance for at blive formand for OSCE i 2009. Det er kun på dette grundlag, at EU kan overveje at støtte Kasakhstan i forsøget på at opnå formandskabet for OSCE i 2009.

Kommissionen vil gerne gøre Parlamentet og navnlig de medlemmer, der skal overvåge valget, opmærksom på det centrale problem i det kasakhiske præsidentvalg. Det forventes, at der indføres et elektronisk afstemningssystem på op til 20 % af valgstederne rundt omkring i landet, som kunne omfatte op til 35 % af vælgerne. Systemet er uden manuelle kontrolmuligheder, giver ikke noget papirspor og giver mange muligheder for misbrug. Desuden er der en udbredt opfattelse af, at systemet krænker valghemmeligheden. Det er nødvendigt at tage spørgsmålet op om acceptable internationale kontrol- og verifikationsstandarder for valg og overholdelse af de aftalte normer på dette punkt.

Kommissionen er meget opmærksom på loven om politiske partier, som blev vedtaget i Kasakhstan i juli 2002. I denne lov forhøjes f.eks. grænsen for mindste antal partimedlemmer fra 3.000 til 50.000. Det skal bemærkes, at Kasakhstans befolkning er på ca. 15 millioner mennesker. Denne lov repræsenterer stadig en trussel mod politisk pluralisme og er stadig en hindring for fuld udvikling af politiske partier.

Kommissionen støttede OSCE/ODIHR (Kontoret for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder), som afgav sin ekspertudtalelse om den nye lov om politiske partier og konkluderede, at de nye registreringsprocedurer foranlediger en væsentlig begrænsning af foreningsfriheden og borgernes ret til at oprette politiske partier, og at de som følge heraf begrænser borgernes deltagelse i politiske og demokratiske processer.

Det skal imidlertid også bemærkes, at det netop er denne lov, der tvang oppositionen til at samle kræfterne. Den samlede oppositionsblok "For et retfærdigt Kasakhstan" stillede en enkelt præsidentkandidat som følge af denne lov.

Kontakter med politiske ansvarlige og politiske ledere og læsning af analyser fra ledende eksperter i situationen i Kosovo har overbevist mig om, at det er på høje tid at indføre en endelig forfatning for Kosovo. Kun en forfatning kan fungere som løftestang for et økonomisk opsving, som kan vende den vanskelige samfundsøkonomiske situation med en arbejdsløshedsprocent på 70. De nye kosovarske institutioner har ingen reelle beslutningsbeføjelser med hensyn til finans- og skattepolitik, hvilket er afgørende for en demokratisk proces. Institutioner skal nødvendigvis bygges på en forfatning. De vigtigste værdinormer i et land er nedfældet i forfatningen. Værdinormer og forfatning går hånd i hånd. Hvis dette ikke lykkes, vil det true stabiliteten i sydøsteuropa. De seneste valg i Kosovo viste et massivt flertal for uafhængighed.

Hvilke initiativer har Kommissionen til hensigt at tage for hurtigt at sikre Kosovo fuldstændig uafhængighed, således som Europa-Parlamentet har henstillet?

(EN) Det endelige ansvar for beslutningen om at fremme den politiske proces, der skal bestemme Kosovos fremtidige status, hviler på FN's generalsekretær i overensstemmelse med retningslinjerne i FN's Sikkerhedsråds resolution 1244.

Seks år efter vedtagelsen af denne resolution er Kommissionen meget tilfreds med FN's generalsekretærs henstilling for nylig (den 7. oktober) til, at der indledes forhandlinger om Kosovos fremtid. Kommissionen er nu overbevist om, at Sikkerhedsrådet vil bakke denne beslutning op, så processen kan iværksættes inden årets udgang.

Kommissionen har gjort FN opmærksom på, at hele det vestlige Balkan, herunder Kosovo, har et fælles mål om at blive medlem af EU. Den forventer, at Kosovos fremtidige status vil bidrage til langsigtet bæredygtig stabilitet i Kosovo, Serbien og Montenegro og hele regionen i forbindelse med dens tilnærmelse til EU.

Kommissionen har også gjort det klart for alle landene i regionen, herunder Serbien og Montenegro (med en udtrykkelig henvisning til feasibility-rapporten om stabiliserings- og associeringsaftalen), at den forventer, at de arbejder tæt og konstruktivt sammen for at realisere deres europæiske perspektiv.

Indtil beslutningen om Kosovos endelige status foreligger, gør Kommissionen sig de største bestræbelser på at holde det fast forankret i stabiliserings- og associeringsprocessen.

Den sikrer, at vores politiske og finansielle instrumenter⁽¹⁾ er gensidigt forstærkende og i overensstemmelse med gennemførelsen af Kosovo-standarderne med et langsigtet EU-tilnærmelsesmål, som skal danne modvægt mod opfattelsen af, at standarderne ikke længere vil være nødvendige, når statusforhandlingerne indledes.

Kommissionen er også rede til at gøre en indsats i EU's bidrag til det internationale samfunds bestræbelser på at støtte FN's særlige udsending i forbindelse med statusforhandlingerne og gennemførelsen af en evt. resolution efter FN's Sikkerhedsråds resolution 1244. Den støtter idéen om en strømlinet international tilstedeværelse, der overlader mest muligt ansvar til de lokale myndigheder, som bør være vores direkte samtalepartnere i fremtiden.

Tirsdag den 13. september berettede dagbladet Guardian, at et kinesisk kosmetikselskab anvender hud fra henrettede fanger til at udvikle skønhedsprodukter til salg i Europa. Agenter for selskabet har fortalt mulige kunder, at det er i færd med at udvikle kollagen til læbe- og anti-rynkebehandling, som stammer fra hud, der er fjernet fra fanger, efter at de er blevet skudt. Agenterne siger, at nogle af selskabets produkter er blevet eksporteret til Det Forenede Kongerige (og sandsynligvis også til andre EU-stater), og at brugen af hud fra dømte fanger er "traditionel" og ikke noget at gøre så stor opstandelse over. Læger og politikere siger, at denne opdagelse kaster lys over de farer, som det stigende antal mennesker, der ønsker at forbedre deres udseende, udsættes for. Ud over de etiske bekymringer er der også en potentiel risiko for infektion. Hvilke planer har Kommissionen på baggrund af disse chokerende afsløringer om at foreslå bestemmelser til kontrol af kosmetiske behandlinger, f.eks. med kollagen, og sætte en stopper for denne oprørende handel?

(EN) Kommissionen er rystet over medlemmets oplysninger om, at hud fra henrettede fanger anvendes til at udvikle skønhedsprodukter til salg i Europa.

For det første betragtes menneskelig kollagen til læbe- og antirynkebehandling ikke som et kosmetisk produkt i henhold til fællesskabslovgivningen. Kommissionen vil også gøre opmærksom på, at EU-lovgivningen under alle omstændigheder forbyder anvendelse af humane celler, væv og produkter af menneskelig oprindelse i kosmetiske produkter på grund af faren for overførsel af smitsomme sygdomme.

Derfor henhører de produkter under direktivet om væv og celler.

I marts sidste år vedtog EU dette direktiv, hvor kvalitets- og sikkerhedskravene til humane væv og celler fastsættes. Direktivet tillader ikke den praksis for tilvejebringelse af kollagen til skønhedsprodukter, der er beskrevet i medierne.

Direktiv 2004/23/EF sikrer, at det stigende antal patienter i Europa, der behandles med humane væv og celler, kan stole på, at disse stoffer er sikre og af god kvalitet.

Direktivet om væv og celler indeholder bl.a. bestemmelser om standarder for donation af humane væv og celler. Det omhandler også kravene til tilladelse til deres udtagelse og godkendelse af de vævscentre, der udfører aktiviteter omfattet af direktivet.

I direktivet er der også en bestemmelse om import af væv eller celler fra tredjelande. I direktivet fastslås det, at medlemsstaterne skal træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at import af væv eller celler fra tredjelande kun foretages af vævscentre, der er godkendt til det. De medlemsstater og vævscentre, der modtager de importerede væv og celler fra tredjelande, skal sikre, at vævene og cellerne opfylder kvalitets- og sikkerhedsstandarder, der svarer til dem, som er fastsat i direktivet.

Det fastslås også i direktivet, at vævs- og celleanvendelsesprogrammer som et grundlæggende princip bør baseres på filosofien om frivillig og vederlagsfri donation, donors altruisme og solidaritet mellem donor og recipient. Artikel 13 lyder: "Udtagning af humane væv eller celler må kun foretages, når alle obligatoriske krav til samtykke eller tilladelse, som er gældende i medlemsstaten, er opfyldt."

Direktivet skal være gennemført i national lovgivning senest den 7. april 2006.

Når direktivet er trådt i kraft, vil det udtrykkeligt afhjælpe de bekymringer, der kommer til udtryk i det parlamentariske spørgsmål.

Medlemsstaterne kan imidlertid ikke flygte fra deres ansvar for, at direktivets vigtigste elementer og navnlig de etiske allerede håndhæves i dag.

Kommissionen kan forsikre medlemmet for, at den vil undersøge de forelagte oplysninger yderligere.

EU understreger i sit omfattende forhandlingsforslag til Verdenshandelsorganisationen, hvor vigtigt det er at sikre, at handelsliberalisering ikke underminerer EU's bestræbelser på at forbedre dyrs velfærd. Overvejer Kommissionen på baggrund heraf at gøre dyrevelfærd til et af kriterierne for fastsættelse af, hvilke følsomme produkter i Europa der bør beskyttes i forbindelse med en sådan liberalisering?

Ifølge den seneste Eurobarometer-oversigt om husdyrs velfærd, er der blandt EU-borgerne stadig flere, der nærer bekymring over kyllingers velfærd end over andre dyrearters velfærd, og der er med EU's direktiv om æglæggende høner (1999/74/EF)⁽¹⁾ gjort store fremskridt på dette område. Dette fremskridt trues af importen af tørrede og flydende æggeprodukter fra høns, der lever under værre forhold i udlandet. Vil Kommissionen definere æggeprodukter som følsomme produkter i forbindelse med Verdenshandelsorganisationens forhandlinger om en landbrugsaftale?

(EN) Medlemmet anmoder i sit spørgsmål om, at dyrevelfærd skal være et relevant kriterium for udvælgelse af følsomme produkter inden for rammerne af de igangværende Doha-forhandlinger om landbrug.

Følsomme produkter er et begreb, som blev indført med rammeaftalen vedtaget den 1. august 2004, hvori det fastsættes, at følsomme produkter skal behandles anderledes end ikke-følsomme produkter, men den indeholder ikke nogen specifik henvisning til dyrevelfærd. Om behandling som følsomt produkt er bedre for netop de produkter, medlemmet nævner, afhænger af de retningslinjer, der endnu ikke er vedtaget i Genève.

Hvad angår Doha-forhandlingernes forløb, kan Kommissionen garantere medlemmet for, at den går efter en afbalanceret aftale hen over alle tre søjler i landbrugsforhandlingerne under hensyntagen til ikke-kommercielle spørgsmål i december i år på ministermødet i Hongkong. Som medlemmet ved, er der stadig lang vej igen, før vi kan nå frem til en fuld aftale om retningslinjer i Hongkong, herunder antallet og arten af følsomme produkter, der er et meget vigtigt spørgsmål for EU.

Forretningerne beregner i dag ofte deres fortjeneste procentuelt. Dette giver urimelige konkurrencefordele for varer inden for samme varegruppe med høj indkøbspris. Det bliver således svært at konkurrere med varer af højere kvalitet. En fortjeneste i "kroner/euro" ville give bedre og rimeligere konkurrenceforhold.

F.eks. kostede tomater dyrket på traditionel vis 8 SEK i indkøbspris i sidste uge og økologiske tomater kostede 14 SEK. En procentuel stigning på 100 % giver en pris på henholdsvis 16 SEK og 28 SEK i forretningerne. Prisforskellen mellem tomaterne stiger dermed fra 6 til 12 SEK/kg. De administrative omkostninger er stort set de samme, så dette retfærdiggør ikke en højere fortjeneste. Det er kun momsen, der burde have den effekt.

Er det muligt for økologiske tomatproducenter at hævde, at dette er konkurrenceforvridende og retsstridigt, idet disse producenter forfordeles til fordel for de traditionelle producenter?

Er det muligt at indgå en aftale mellem producenter og forretninger inden for samme land, om en fast i stedet for en procentuel fortjeneste inden for de enkelte varegrupper, uden at det ville stride mod nogen konkurrencebestemmelser?

(EN) Medlemmet er bekymret over de angiveligt faste fortjenester, som detailforretninger anvender på landbrugsprodukter. Han nævner tilfælde, hvor detailforretningernes praksis fører til højere fortjenester (i absolutte tal, f.eks. i euro) på økologiske varer. Han spørger, om sådanne højere fortjenester er i strid med konkurrencebestemmelserne, og om et lands landbrugsproducenter og detailhandlere i overensstemmelse med konkurrencebestemmelserne kunne indgå aftaler om fastsættelse af fortjenester i euro/kroner inden for de enkelte varegrupper.

Fællesskabets konkurrencebestemmelser forhindrer ikke de enkelte detailforretninger i at fastsætte deres fortjenester, som de ønsker.

I dette tilfælde er de højere fortjenester på økologiske varer snarere en følge af den store efterspørgsel efter den type produkter end et forsøg på at forskelsbehandle dem.

Der findes ingen fællesskabsbestemmelser, som påbyder de samme fortjenester for traditionelle og økologiske varer, hverken i procent eller i faste beløb.

I traktatens artikel 81, stk. 1, a), forbydes direkte eller indirekte fastsættelse af købs- eller salgspriser eller af andre forretningsbetingelser. Derfor kan enhver prisfastsættelse mellem private parter udgøre en overtrædelse af fællesskabslovgivningen, hvis en sådan prisfastsættelse påvirker handelen mellem medlemsstaterne.

Uden kendskab til sagens enkeltheder og de pågældende varer er det umuligt at udtale sig om, hvorvidt visse prisaftaler mellem private parter udgør den prisfastsættelse, der forbydes i artikel 81, stk. 1, eller en overtrædelse af den relevante fælles markedsordning.

Stigningen i olieprisen, bekæmpelsen af luftforurening, ulykken i Fréjus-tunnelen, færdselssikkerheden, omkostningerne i forbindelse med slid på infrastrukturerne pga. vejtransporten, alt taler i dag til fordel for først og fremmest at prioritere udviklingen af jernbanetransporten for at bekæmpe blokeringen af vejene.

Men opdateringen af hvidbogen om transport fra 2001 tegner fra begyndelsen af meget dårligt. De store projekter om jernbaneinfrastrukturer er ikke blot gået i stå pga. manglende finansiering, men Barrot deltog den 12. juli også i et møde i vejtransportsektorens arbejdsgiverlobby, som var et klart led i en nedprioritering af jernbanerne til fordel for vejtransporten i forbindelse med revision af hvidbogen.

Barrot skulle på dette møde således have udtalt, at han ville være mere opmærksom på relevansen af investeringer på jernbaneområdet, og at han ikke ville være imod, at de nye medlemsstater investerede i motorveje, samtidig med at han påpegede, at vejafgiftstaksterne for lastbiler på over 3,5 ton skulle være yderst rimelige.

Vil Kommissionen omsider gøre en reel indsats for at fremme en målrettet politik for udvikling af jernbanetransporten baseret på et samarbejde mellem de store offentlige europæiske jernbanevirksomheder?

(FR) Kommissionen arbejder for øjeblikket på en opdatering af hvidbogen til forelæggelse i begyndelsen af 2006, som indebærer en omfattende høringsproces med alle de berørte sektorer og interessenter.

Denne høringsproces undergraver på ingen måde målene med hvidbogen og Kommissionens politiske tilsagn om at bidrage til at udvikle jernbanetransporten. Vedtagelsen af første og anden jernbanepakke er et bevis på det fremskridt, der er gjort. Kommissionen har stadig til hensigt at få vedtaget den tredje pakke. Uden at ville foregribe resultatet af midtvejsrevisionen mener vi, at spørgsmålet har to omdrejningspunkter:

Det første er forbedringen af infrastrukturen, navnlig jernbaneinfrastrukturen. Det er værd at huske på, at 22 ud af de 30 prioriterede projekter som led i de transeuropæiske net er jernbaneprojekter, med andre ord 80 % af investeringerne. Kommissionen har vist, at dens politik er proaktiv, ved i de finansielle overslag 2007-2013 at foreslå et fællesskabsbudget, der giver mulighed for tilstrækkelig løftestangseffekt. Afgørelsen påhviler Rådet og Parlamentet. Næstformanden i Kommissionen med ansvar for transport udpegede allerede i juli koordinatorer, som skulle overvåge fem særligt komplekse projekter og fremme interoperabiliteten gennem det europæiske system til styring af jernbanetrafikken, ERTMS. I denne forbindelse deltog næstformanden i åbningen af det første grænseoverskridende ERTMS mellem Wien og Budapest efter meddelelsen den 4. juli, hvor spørgsmålene om interoperabilitet i forbindelse med jernbanetransportens udvikling blev afklaret.

Det andet omdrejningspunkt er en mere effektiv anvendelse af den eksisterende infrastruktur. Her må vi huske på, at der allerede er effektiv konkurrence i en række lande. I f.eks. Det Forenede Kongerige og Tyskland, hvor markedet har været åbent siden 1995, steg jernbanetransporten med henholdsvis 60 % og 40 % mellem 1995 og 2004.

De nye medlemsstater har særlige behov, som Kommissionen ikke må ignorere, og det er vigtigt at forbedre jernbaneinfrastrukturen, samtidig med at der sørges for, at vejtransporten forbedres, navnlig hvad angår sikkerhed. Når alt kommer til alt, må beskyttelsen af borgerne og arbejdstagerne ikke begrænses til et enkelt transportmiddel.

Uanset opdateringen af hvidbogen vil Kommissionen fortsat prioritere at fremme udviklingen af jernbanetransporten i Europa, og i 2006 forelægger den en meddelelse om udvikling af korridorer til jernbanetransport.

EU-medlemsstaternes ledere besluttede på mødet i Det Europæiske Råd den 16. og 17. juni 2005 at indlede en tænkepause til at overveje spørgsmålet om ratifikation af forfatningstraktaten. I en erklæring desangående hed det, at samtlige EU-institutioner under den vidtfavnende og intense debat, som ville udfolde sig omkring dette spørgsmål, ville bidrage med forskellige råd, idet Kommissionen ville komme til at spille en særlig rolle.

Agter Kommissionen at underrette Europa-Parlamentet om, hvilke skridt den har taget i løbet af disse tre måneder, eller som den har planer om at tage under denne tænkepause, der vil slutte i første halvår af 2006 i overensstemmelse med den ovennævnte erklæring fra Det Europæiske Råd?

(FR) Kommissionen har mærket sig den erklæring, som EU's medlemsstaters stats- og regeringschefer vedtog den 18. juni 2005 om ratificeringen af traktaten om en forfatning for Europa. Som formanden for Kommissionen sagde til Parlamentet den 27. september 2005, går Kommissionen, som forholdene er, ind for en tænkepause med dybe overvejelser over det europæiske projekts fremtid, og den er rede til at gøre det, der forventes af den i denne periode.

Kommissionen forelagde for nylig sit bidrag til tænkepausen i form af en meddelelse til Rådet, Parlamentet og Unionens øvrige institutioner og organer. I meddelelsen foreslås der en Plan D for "demokrati, dialog og debat", og den indeholder en række foranstaltninger til støtte for de nationale debatter, som de enkelte medlemsstater har hovedansvaret for at tilrettelægge. Endvidere fastsættes der en række foranstaltninger, som Kommissionen skal træffe på fællesskabsplan, f.eks. kommissærbesøg i medlemsstaterne, rundbordsdebatter om demokrati og støtte til europæiske borgerpaneler. Kommissionen håber, at disse initiativer så vidt muligt tages sammen med de øvrige institutioner og først og fremmest Parlamentet.

Er Kommissionen bekendt med forlydenderne om, at europæiske fodboldklubber bruges til hvidvaskning?

Hvis den ikke er bekendt hermed, vil den da rette henvendelse til UEFA?

Hvis den kender til påstandene, hvad har den da gjort for at undersøge dem?

(FR) I kraft af den tiltrækning, som professionel idræt har på store dele af befolkningen, bliver de økonomiske interesser, der står på spil, større og større, navnlig hvad angår reklamer i forbindelse med sportsbegivenheder og tv-spredningsrettigheder. Denne tendens er særligt tydelig inden for fodbold, hvor flere og flere førende klubber bliver ægte børsnoterede selskaber. Desuden er nogle kampe genstand for væddemål, hvilket bare betyder, at der står flere økonomiske interesser på spil. Som følge af den udvikling kan idrætten på ingen måde betragte sig selv som immun over for den trussel, som organiseret kriminalitet i form af hvidvaskning af penge udgør.

Effektiviteten af enhver foranstaltning til bekæmpelse af hvidvaskning af penge, hvad enten det er i EU eller på internationalt plan, afhænger af de berørte organers og enkeltpersoners engagement (finansielle institutioner og visse personer, der er aktive i erhvervslivet og i brancherne). Disse har, fordi de er særligt udsatte for denne type kriminalitet, pligt til at træffe skærpede foranstaltninger for at forhindre og afsløre hvidvaskning af penge.

De bestemmelser mod hvidvaskning af penge, som Kommissionen har udarbejdet, er en følge af nødvendigheden af helt at forhindre, at organiseret kriminalitet infiltrerer alle sektorer af økonomien. Derfor skal medlemsstaterne gennemføre de bestemmelser, der er fastsat i de relevante fællesskabstekster. Det første direktiv om hvidvaskning af penge (1991), som ændret ved det andet direktiv (2001), blev vedtaget med netop det formål at beskytte den lovlige økonomi mod kriminelt misbrug. Da FATF foretog en revision af sine standarder i juni 2003, måtte det gældende direktiv ajourføres for fortsat at afspejle bedste internationale praksis i form af de 40 reviderede anbefalinger, og det samme gælder Det Europæiske Fællesskabs forpligtelse til at bekæmpe hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme. I overensstemmelse med bestemmelserne i det tredje direktiv om hvidvaskning af penge, som Parlamentet og Rådet vedtog for nylig, har finansielle institutioner og visse virksomheder og erhverv uden for finanssektoren pligt til at udvise årvågenhed ved pålideligt at identificere deres kunder og de personer, der i den sidste ende drager fordel af finansielle transaktioner. Desuden skal den slags institutioner og visse erhverv på et tidligt tidspunkt i idrætssektoren såvel som i alle andre sektorer identificere transaktioner, der muligvis udnyttes til hvidvaskning af penge, så de kan advisere de kompetente nationale myndigheder med ansvar for bekæmpelse af hvidvaskning af penge.

Kommissionen vil påpege, at den ikke har oplysninger om, at visse europæiske fodboldklubber bruges til hvidvaskning af penge. Den vil igen understrege, at den ikke har nogen undersøgelsesbeføjelser på dette område, og at det er EU's medlemsstater, der skal foretage de fornødne undersøgelser, navnlig når en idrætsklub bliver købt af enkeltpersoner eller med kapital af ukendt oprindelse.

Hvilke skridt har Kommissionen taget eller agter den at tage med hensyn til vildledende direct mail-markedsføring med henblik på at sikre, at borgerne nu og fremover beskyttes mod virksomheder, der benytter sig af en sådan praksis?

Jeg har f.eks. modtaget korrespondance herom fra en række borgere i min valgkreds, ligesom der fra flere EU-lande er kommet klager over den uhæderlige forretningspraksis, som European City Guide (ECG) bedriver.

ECG er en online-virksomhed, som sender vildledende blanketter til firmaer, hvori den anmoder dem om oplysninger og opfordrer dem til at lade sig optage i dens vejviser. Blanketterne giver indtryk af, at optagelse er gratis, men så snart de er udfyldt og underskrevet, har firmaerne reelt indgået en kontrakt, ifølge hvilken de er forpligtet til at betale gebyrer. Virksomheden sender dem derpå breve, hvori den truer med retslige skridt i tilfælde af manglende betaling, og den anvender inkassofirmaer for at intimidere firmaerne til at betale. Der er iværksat en kampagne mod ECG, og et andragende er blevet indgivet til Europa-Parlamentet.

(EN) Kommissionen er forpligtet til at sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau over hele EU.

Hvad angår vildledende reklame virksomheder imellem, forbyder direktivet om vildledende reklame⁽¹⁾ vildledende reklame, herunder reklame henvendt til erhvervskunder såsom svindelsagen vedrørende European City Guide. Eftersom håndhævelsen af EU's forbrugerlovgivning varetages af nationale domstole og myndigheder, har Kommissionen et begrænset spillerum.

Hvad angår ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger vedrørende urimelig praksis i indbyrdes forbindelser mellem virksomheder, vil Kommissionen påpege, at den også støtter udarbejdelse og anvendelse af adfærdskodekser. Desuden vil den inden længe offentliggøre "Legal study on unfair commercial practices within business-to-business e-markets".

Hvad angår den specifikke og tilbagevendende sag om European City Guide, vil Kommissionen ikke desto mindre informere medlemmet om, at kommissæren for sundhed og forbrugerbeskyttelse vil følge denne sag nøje, selv om Kommissionen ikke har håndhævelseskompetence. I den hensigt vil han personligt skrive til sine kolleger i medlemsstaterne, som er bekymrede over praksis som European City Guides, og gøre dem opmærksom på den manglende håndhævelse af den relevante fællesskabslovgivning.

Hvad er de seneste tal Kommissionen har om de samlede økonomiske fordele for Europas borgere ved eksistensen af det indre marked?

(EN) En omfattende undersøgelse af det indre markeds samlede økonomiske virkning blev gennemført i 1996 og offentliggjort i 1998. Konklusionen var, at bruttonationalproduktet (BNP) i 1994 var 1,1-1,5 % højere, end det ville have været, hvis det indre marked ikke fandtes. I samme år skønnedes beskæftigelsesfremgangen at være på over 300.000 job.

Siden da har der været delvise vurderinger. De seneste omfatter:

Meddelelsen i anledning af tiåret for det indre marked indeholdt en ny serie makroøkonomiske skøn over virkningen af 1992-programmet. I henhold til disse skøn var EU's BNP i 2002 1,8 procentpoint eller 164,5 milliarder højere takket være det indre marked. Desuden var der siden 1992 skabt ca. 2,5 millioner arbejdspladser i EU som følge af åbningen af grænserne mellem medlemsstaterne.⁽¹⁾

En undersøgelse udført af Kommissionens tjenestegrene baseret på EU-virksomheders regnskabsmæssige oplysninger viser, at programmet for det indre marked har stor indvirkning på produktiviteten. Effektiviteten målt i aktivernes produktivitet steg med ca. 25 % mellem 1993 og 2001.⁽²⁾

Hvad angår offentlige indkøb, blev de økonomiske fordele ved anvendelse af EU-direktiverne vurderet i en undersøgelse udført for Kommissionen. Resultaterne viser, at anvendelsen af de gennemsigtighedsprocedurer, der kræves i direktiverne, kunne nedsætte priserne på vare-, tjenesteydelses- og arbejdskontrakter med ca. 30 %. Undersøgelsen viste også, at udenlandske virksomheder, der opererer i andre medlemsstater, får kontrakter i samme omfang som virksomheder, der afgiver tilbud i deres hjemlande.⁽³⁾

Hvad er de næste skridt ifølge Kommissionen i forbindelse med direktivet om atypiske arbejdsforhold?

(FR) Forslaget til direktiv om vikaransattes arbejdsforhold, som medlemmet uden tvivl refererer til, drøftes stadig i Rådet. Det skal vedtage en holdning om Kommissionens ændrede forslag, som indeholder en række af Parlamentets ændringsforslag fra førstebehandlingen af det oprindelige forslag.

Dette forslag skal naturligvis ligesom ethvert andet initiativ fra Kommissionen vurderes ud fra den lovgivningsmæssige udvikling. Derfor erklærede Kommissionen i sin meddelelse af 27. september 2005⁽¹⁾, at den forbeholder sig retten til at tage forslaget om vikaransattes arbejdsforhold op til fornyet overvejelse i lyset af fremtidige diskussioner af andre forslag.

Med forordning (EF) nr. 639/2003⁽¹⁾ nedsættes alderen for udbetaling af eksportrestitutioner for køer og kvier fra 36 måneder til 30 måneder. Tidligere kunne der i henhold til forordning (EF) nr. 615/1998⁽²⁾ ydes støtte til dyr indtil en eksportalder på 36 måneder.

Dette gør livet vanskeligt for kvægavlere i bjergområder: De er bundet til køernes kælvning om efteråret i den faste alpecyklus. Desuden udvikler bjergkvæget, der græsser på alpegræsgangene, sig på grund af det barske miljø langsommere og kan på grund af de biologiske forhold først bedækkes, når de er 24 måneder.

Kan Kommissionen snarest indføre en særordning for de alpine racer af bjergkvæg, således af eksportalderen for bjergkvæg igen hæves til 36 måneder?

(EN) Beslutningen om at nedsætte alderen for ret til udbetaling af eksportrestitutioner for racerene hundyr blev truffet på grundlag af statistikker om vores eksport af racerent kvæg, som viste, at det hovedsageligt var racerene unge hundyr, der blev eksporteret. I dag er der stadig størst efterspørgsel efter dyr, der er under 30 måneder gamle.

Set ud fra et teknisk synspunkt mener Kommissionen, at med en gennemsnitlig bedækningsalder på 24 måneder kan unge kvier og i visse tilfælde også unge køer af alpine racer af bjergkvæg stadig være berettiget til restitutioner, når de eksporteres.

Set ud fra et administrativt synspunkt synes det i øvrigt vanskeligt at oprette en særordning for alpine racer af bjergkvæg, som der anmodes om, fordi den eksportrestitutionsnomenklatur, der anvendes til definition af berettigede kategorier af dyr, ikke giver mulighed for at være så specifik. Desuden er det i visse tilfælde avlere uden for bjergområder, hvor produktionsforholdene er anderledes, der holder og avler nogle af disse racer.

Endelig er offentlighedens bekymring over eksport af levende dyr med restitutioner steget støt. Kommissionen er enig i, at det især er eksport af kvæg til slagtning, der er blevet kritiseret voldsomt hidtil. Men eksport af racerene dyr er også blevet kritiseret på grund af den lange transporttid.

Af alle disse årsager kan Kommissionen ikke foretage den tilpasning, der anmodes om.

Behandlingen af Kommissionens forslag til forordning om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) er i fuld gang i Europa-Parlamentet. Udgangspunktet for Parlamentets behandling af denne sag er Kommissionens forslag af 29. oktober 2003 (KOM(2003)0644 endel.). Midt under denne behandling har Kommissionen dog åbenbart nu planer om at forelægge et nyt forslag til forordning. Det er exceptionelt at gøre dette uden først at høre Parlamentet. Hvad er årsagen til, at Kommissionen ikke afventer Parlamentets førstebehandling, inden den træffer sådanne foranstaltninger?

Ifølge oplysninger i medierne har Kommissionen udarbejdet et ændret forslag til REACH-lovgivningspakken om kemikalier. Dette uofficielle dokument er dateret den 20. september 2005. Kommissionens nye forslag indeholder flere af de synspunkter, der er blevet fremført i Industriudvalget og Udvalget om Det Indre Marked, to af de udvalg, der har behandlet REACH. Kommissionens adfærd har vakt irritation i miljøbevægelserne. Det er blevet kritiseret, at Kommissionen gennem sin adfærd søger at påvirke Parlamentets fortsatte behandling af REACH.

Kan Kommissionen oplyse årsagen til, at den midt under den igangværende drøftelse i Europa-Parlamentet forelægger et nyt dokument om REACH. Hvad er formålet med dette dokument?

(EN) Medlemmet kan være sikker på, at Kommissionen ikke har nogen planer om at stille et nyt forslag til forordning om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH).

Kommissionen vil minde om, at den i sin meddelelse til Det Europæiske Råds forårsmøde i 2005, hvad angår den foreslåede REACH-forordning, understregede, at det er nødvendigt at nå frem til en afgørelse, som er forenelig med Lissabon-målene med hensyn til konkurrenceevnen hos de europæiske industrier og tilskyndelse til innovation, og som vil betyde en markedsforbedring inden for sundhed og miljø til gavn for borgerne i Europa. Kommissionen gjorde endvidere opmærksom på, at den er villig til at samarbejde fuldt ud med Parlamentet og med Rådet for at finde pragmatiske løsninger på centrale spørgsmål, som er dukket op under gennemgangen af REACH-forslaget, således at det vil kunne fungere bedre. Denne tilgang er der stor tilfredshed med.

Under gennemgangen af REACH i Rådet og Parlamentet er de ansvarlige kommissærer ofte blevet anmodet om deres holdning til de vigtigste spørgsmål, der er dukket op, og som de kompetente udvalg og/eller Rådets formandskab har stillet specifikke ændringsforslag til.

Som reaktion på den type anmodninger og med henblik på at tilskynde til hurtige fremskridt hen imod en politisk aftale i Rådet og en førstebehandling i Parlamentet har kommissæren for erhvervs- og virksomhedspolitik og kommissæren for miljø fundet det hensigtsmæssigt at give Kommissionens forhandlere mulighed for at deltage i debatten.

Kommissionen vil kun forelægge et ændret forslag i lyset af Parlamentets førstebehandling.

Den græske regering agter at udstede værdipapirer på gæld forfalden til betaling for at opnå offentlige indtægter til dækning af en del af det offentlige underskud, som er opstået efter opgørelsen i 2004.

Udstedelsen af værdipapirer på gæld er en klart midlertidig foranstaltning, som ikke reelt forbedrer den virkelige økonomiske situation. Der er tale om væsentlige afvigelser fra regeringens prognoser for størrelsen af skatteindtægterne på grund af kontrolmekanismernes ineffektivitet og vækstraten.

Hvor langt er Kommissionen og den græske regering nået i deres overvejelser i forbindelse med spørgsmålet om, hvorvidt udstedelsen af værdipapirer på gæld kan accepteres som en mekanisme til dækning af statsunderskuddet?

Hvilke betingelser, forudsætninger og garantier vil Kommissionen og Eurostat kræve i tilfælde af, at anmodningen imødekommes, for så vidt som tilsvarende anmodninger fra andre medlemslande er blevet afvist, eller de i andre lande ikke gav de forventede resultater?

(EN) Kommissionen er opmærksom på, at de græske myndigheder agter at udstede værdipapirer på fordringer, navnlig i forbindelse med skatterestancer.

Set ud fra et regnskabsmæssigt synspunkt er Eurostat for øjeblikket i kontakt med de græske statistiske myndigheder om behandlingen af det tiltag. Selv om de græske myndigheder allerede har givet en generel beskrivelse af deres hensigter, har Eurostat endnu ikke modtaget fuld dokumentation.

I henhold til regnskabsprincipperne afhænger virkningen af udstedelse af værdipapirer på det offentlige underskud navnlig af overførselen af risici til den private sektor. Hvis udstedelse af værdipapirer skal registreres som en nedbringelse af underskuddet, skal regeringen have overført de fleste risici og fordele til den private sektor, ellers registreres den som lån. Vurderingen af alle relevante elementer (evt. erstatning af aktiver, garantier, eksistensen af yderligere fremtidige betalinger, forvaltning af aktiverne osv.) for hver enkelt transaktion er kun mulig efter en nøje undersøgelse af kontrakten.

Mere generelt agter Eurostat hurtigst muligt at forklare medlemsstaterne reglerne om securisationsoperationer i ENS 95-manualen om offentlige underskud og gæld. Det skyldes, at der for nylig er opstået problemer med fortolkningen af de gældende regler, navnlig hvad angår garantistillelse og statens overførsel af risici og fordele.

Den ungarske premierminister, Ferenc Gyurcsány, pressede på at ophæve visumpligten for kinesiske statsborgere under en forelæsning den 9. september 2005 på Qinghua Universitet i Beijing.

Ifølge ungarske og internationale medier oplyste Gyurcsány, at Ungarn er blandt de EU-lande, som støtter en afskaffelse visumkravet for kinesiske besøgende, og tilføjede, at der kun er få stater i EU, som ønsker at opretholde det.

Har Kommissionen planer om at ophæve visumpligten for kinesere?

Kan Kommissionen venligst kommentere den ungarske premierministers udtalelse i lyset af den igangværende "udarbejdelse" af EU's fælles visumpolitik?

(EN) Kommissionen henviser medlemmet til sit svar på den forudgående skriftlige forespørgsel P-3399/05 af Kinga Gál om samme emne.

Den 22. juli 2005 fremlagde Kommissionen (GD for Retlige Anliggender, Frihed og Sikkerhed) et udkast til henstilling om en adfærdskodeks for nonprofitorganisationer. Ifølge dette udkast er der beviser for, at nonprofitorganisationer er blevet brugt til at finansiere terrorisme og til at begå andre kriminelle handlinger. Til trods for at disse organisationers rolle anerkendes som værende af afgørende betydning for udførelsen af vigtige humanitære aktiviteter og tjenester, indeholder udkastet også en liste over kontrolforanstaltninger, der ikke blot vil udgøre en hindring for organisationernes virksomhed, men også ændre deres betydning. I dokumentet står der dog ingenting om årsagerne til, at nonprofitorganisationerne klassificeres som sårbare over for kriminalitet. Det er ganske vist hensigtsmæssigt at skabe gennemsigtighed og åbenhed omkring organisationernes virksomhed, men forslaget om at oprette et kontrolorgan, der er ansvarligt i forhold til myndighederne, skader organisationernes uafhængighed og handlefrihed. Mener Kommissionen ikke, at den bør trække forslaget tilbage, idet det underlægger nonprofitorganisationerne en kontrol, der fratager dem deres demokratiske legitimitet?

Bør Kommissionen ikke snarere fremme en struktureret dialog med nonprofitorganisationerne på helt andre præmisser og udforme regler i samarbejde med nonprofitorganisationerne i stedet for at skabe ensidige regler?

(EN) Medlemmet er har sikkert kendskab til Den Finansielle Aktionsgruppes (FATF) særlige anbefalinger vedrørende finansiering af terrorisme. FATF's opgave er at koordinere og stå i spidsen for den internationale kampagne imod hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme. I 8. særlige anbefaling anmodes landene om afhjælpe nonprofitsektorens sårbarhed over for finansiering af terrorisme.

Desuden blev Kommissionen i konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 16.-17. december 2004 opfordret til at stille forslag til forebyggelse af misbrug af velgørenhedsorganisationer til finansiering af terrorisme inden udgangen af 2005. Tillige blev der i Rådets erklæring om EU's reaktion på bombningerne i London af 13. juli 2005 opfordret til, at der oprettes "en adfærdskodeks for at forebygge terroristers misbrug af velgørende organisationer".

Derfor har Kommissionen planer om i år at forelægge en meddelelse om finansiering af terrorisme, som vil indeholde en henstilling til medlemsstaterne om at tilskynde til overholdelse af en adfærdskodeks' grundlæggende principper.

Forslaget til Kommissionen meddelelse er blevet revideret betydeligt ud fra kommentarerne under den offentlige høring. Gennem meddelelsen vil Kommissionen fremme en struktureret dialog med nonprofitsektoren. Meddelelsen vil repræsentere indledningen på en ny fase i debatten med nonprofitsektoren om spørgsmålet. Kommissionen har planer om at organisere en konference i 2006 med deltagelse af nonprofitsektoren og offentlige myndigheder for at nå frem til en fælles forståelse af problemet med at forhindre og bekæmpe misbrug af nonprofitorganisationer til finansiering af terrorisme og andre kriminelle formål.

Endelig vil Kommissionen understrege, at målet med til henstillingen om og rammerne for en adfærdskodeks på ingen måde er at undergrave de livsvigtige humanitære aktiviteter og andre vigtige aktiviteter, som EU's nonprofitorganisationer udfører. Formålet med det planlagte forslag fra Kommissionen er at tilskynde nonprofitorganisationer til at træffe fornuftige foranstaltninger til at beskytte sig imod sårbarhed over for finansiering af terrorisme og andre former for kriminelt misbrug.

Det Europæiske Råd i Barcelona den 15.-16. marts 2002 enedes om for medlemsstaterne at fastsatte et mål om en grænseoverskridende overføringskapacitet på elområdet, der skulle svare til mindst 10 % af deres etablerede produktionskapacitet, for at forbedre nettenes pålidelighed og sikkerhed, forsyningssikkerheden og det indre markeds hensigtsmæssige funktion. Den grænseoverskridende overføringskapacitet indgår i de transeuropæiske net og er helt nødvendige for, at de europæiske virksomheder på elmarkedet kan få adgang til andre nationale markeder.

Kan Kommissionen oplyse, hvor langt man er nået med den grænseoverskridende overføringskapacitet på elområdet mellem Frankrig og Den Iberiske Halvø og de konsekvenser, som en forøget kapacitet ville få for Spanien, Portugal og markedet for el på Den Iberiske Halvø?

(EN) I Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om transeuropæiske net på energiområdet specificeres de prioriterede projekter "EL.3. Frankrig - Spanien - Portugal", som navnlig har til formål at øge overføringskapaciteten på elområdet mellem disse lande.

Frankrig og Spanien har givet deres samtykke til at tilføje ca. 1.200 MW supplerende kapacitet til de aktuelle 1.400 MW inden 2006 i den hensigt at nå op på 4.000 MW i fremtiden. Derfor undersøges de alternative muligheder for at føre ekstra watt over de østlige, centrale og vestlige Pyrenæer i en række gennemførlighedsundersøgelser. Under budgetposten for transeuropæiske net blev undersøgelser af forskellige overføringsmuligheder mellem Spanien og Frankrig støttet med i alt 2,5 millioner euro.

Den aktuelle overføringskapacitet på 1.400 MW mellem Spanien og Frankrig er kun 2,3 % af den installerede kapacitet i Spanien. Som følge heraf udnyttes linjen i de østlige Pyrenæer til det yderste, hvilket fører til hyppig overbelastning. Det er endda sådan, at den disponible grænse ofte overskrides. Selv det forventede mål om en grænseoverskridende overføringskapacitet på 4.000 MW ligger langt under målet på 10 %.

Den spanske og den portugisiske regering undertegnede i 2001 en aftale om at udvikle et fælles iberisk elektricitetsmarked. Der er ved at blive etableret en ny øst-vest-forbindelse mellem Sines (PT) og Balboa (ES), og forbindelsen mellem Aldeadavilla (ES) og Recarei (PT) er ved at blive udbygget. Desuden vil nord-syd-forbindelsen i Portugal også blive styrket (Valdigem - Viseu - Anadia). Den aktuelle overføringskapacitet mellem Portugal og Spanien ligger over målet på 10 %, hvilket muliggør, at op til 10 % af Portugals elektricitetsbehov kan importeres fra og/eller gennem Spanien.

Det skal imidlertid bemærkes, at selv om 9 % af det portugisiske behov allerede i 2003 blev importeret fra Spanien, var de samlede overbelastningsniveauer fra Spanien til Portugal i første halvår af 2004 25 % og nåede op på 66 % i juli 2004 og 47 % i august 2004 (se COMP/M.3440 EDP/ENI/GDP - betragtning 80-83).

Det overtagelsestilbud, som en spansk gruppe inden for energisektoren for nylig fremsatte, har rejst spørgsmålet om, hvorvidt det vil kunne føre til en forvridning af konkurrencen i den spanske og den portugisiske energisektor, og om tilbuddet er i overensstemmelse med traktatens målsætning om et fair konkurrenceklima.

Hvilke frister gælder der for notificeringen? Er der nogen regering eller nogen konkurrencemyndighed i nogen medlemsstat, som har opfordret Kommissionen til at gribe ind? I så fald hvornår?

(EN) Fusionen mellem Gas Natural og Endesa blev notificeret til den spanske konkurrencemyndighed den 12. september 2005, idet der blev lagt den antagelse til grund, at den ikke har nogen fællesskabsdimension. På Endesas anmodning undersøger Kommissionen nu nøje, om denne antagelse er korrekt, og den vil forelægge resultatet af denne undersøgelse hurtigst muligt.

I henhold til fusionsforordningens⁽¹⁾ artikel 4, stk. 1, skal "fusioner med fællesskabsdimension anmeldes til Kommissionen, før de gennemføres, og så snart fusionsaftalen er indgået, overtagelsestilbuddet offentliggjort …".

I henhold til samme artikel kan "anmeldelse indgives, når de deltagende virksomheder over for Kommissionen kan godtgøre, at de i god tro har til hensigt at indgå en aftale, eller når de for overtagelsestilbuds vedkommende i god tro offentligt har tilkendegivet en hensigt om at afgive et bud …".

Under forudsætning af at Gas Natural/Endesa-fusionen ikke har nogen fællesskabsdimension, anmodede den portugisiske konkurrencemyndighed i henhold til EF-fusionsforordningens artikel 22 Kommissionen om vurdere denne fusions indvirkning på konkurrencen på statens område. Den 7. oktober tilsluttede den italienske konkurrencemyndighed sig denne anmodning. Kommissionen vil tage stilling til anmodningerne inden den 27. oktober 2005.

Under spørgetiden i januar 2005 spurgte jeg kommissæren, hvornår der ville foreligge et forslag. Nu er vi i oktober, og det lovede tidspunkt er for længst overskredet. Inden hvornår vil kommissæren nu forpligte sig til at fremlægge et forslag? I mellemtiden har vi fortsat intet klart billede af den organiserede bandekriminalitets virksomhed i Unionen, hvilken er en mangel, der er til gavn for de kriminelle, men til skade for borgerne.

(EN) Som medlemmet ved, har Kommissionen et stærkt ønske om at udarbejde kriminal- og strafferetsstatistikker af høj kvalitet. På mellemlang sigt er det målet med projektet at indsamle tilgængelige indikatorer og statistikker på forskellige områder og forbedre kvaliteten af dem. På længere sigt vil der blive udarbejdet harmoniserede kriminal- og strafferetsstatistikker. Arbejdet går i flere forskellige, men koordinerede retninger. Harmoniseringen af kriminal- og strafferetsstatistikkerne vil kræve store økonomiske og menneskelige ressourcer i både medlemsstaterne og Kommissionen og skal ske gradvist og på grundlag af viden, således at alle medlemsstaterne er enige i anvendeligheden af de harmoniserede definitioner og regler og de udarbejdede statistikkers pålidelighed.

Hvad angår organiseret kriminalitet i almindelighed har Europol besluttet ikke at deltage i arbejdet med at udvikle langsigtede harmoniserede kvantitative foranstaltninger, men at bruge ressourcerne på at udarbejde kvalitative oplysninger til trusselsvurderingen af organiseret kriminalitet, som offentliggøres for første gang i 2006. I dokumentet vurderes den trussel, som organiseret kriminalitet frembyder, og det vil danne grundlag for hensigtsmæssige foranstaltninger.

De enorme metodologiske problemer som følge af forskellige nationale statistiske systemer blev undersøgt af en taskforce af eksperter fra 12 medlemsstater, som Eurostat indkaldte i maj-juni 2005. På grundlag af taskforcens evaluering af data, der allerede er til rådighed i medlemsstaterne, vil dataindsamlingen begynde i slutningen af 2005 med oplysninger baseret på politirapporter og antallet af indsatte i fængslerne. Kommissionen er i gang med at engagere uvildige eksperter til at fuldføre indsamlingen.

Taskforcen bekræftede, at der ikke for øjeblikket findes kvantitative oplysninger om organiseret kriminalitet i medlemsstaterne i nogen systematisk form, men Kommissionen har indledt en række undersøgelser, som forhåbentlig vil give nogle gode retningslinjer for, hvordan organiseret kriminalitet kan inddrages i dataindsamlingen. Inden 2007 vil Eurostat foreslå et fælles modul om viktimisering, som skal inddrages i nationale statistiske undersøgelser, således at disse oplysninger lettere kan sammenlignes.

Kommissionen har for at kunne foretage en løbende og overordnet evaluering af narkotikahandlingsplanen 2005-2008 udarbejdet en række evalueringsredskaber og -indikatorer for hver af planens foranstaltninger i samarbejde med Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN) og Europol. EONN og Europol indsamler regelmæssigt data på dette område, hvilket betyder, at der kan skabes et overblik over situationen i EU på dette område.

På området for racistisk kriminalitet spiller Det Europæiske Observationscenter for Racisme og Fremmedhad (EUMC) også en meget aktiv rolle. EUMC udarbejder rapporter om racisme og offentliggjorde navnlig i foråret en specifik rapport om racistisk vold. For at overvinde de hindringer for dataindsamling, som er identificeret i rapporten, og for at forbedre kvantiteten og kvaliteten af de data om racistisk vold, der er til rådighed, vil EUMC i 2006 gennemføre en pilotundersøgelse om ofre for racisme. Kommissionen støtter denne indsats.

I en meddelelse, som forventes at blive forelagt i slutningen af 2005, vil der blive redegjort for udviklingen i de kommende år, og der vil blive nedsat en ekspertgruppe, som skal rådgive Kommissionen, i tillæg til taskforcen.

Kommissionen bedes oplyse, om den har udarbejdet en specifik beretning om konkrete foranstaltninger, EU træffer for at bekæmpe og som endemål udrydde AIDS -svøben i udviklingslandene?

Agter Kommissionen i bekræftende fald straks at gøre denne beretning tilgængelig for Europa-Parlamentets medlemmer?

(FR) Fra 2005 har Kommissionen sat sig for at vedtage en samlet tilgang til de største udfordringer som følge af de tre vigtigste smitsomme sygdomme, hiv/aids, malaria og tuberkulose, inden for nogle sammenhængende og koordinerede politiske og strategiske rammer. I overensstemmelse hermed vedtog Kommissionen den 26. oktober 2004 sin anden rapport om fremskridtene for det europæiske handlingsprogram til bekæmpelse af hiv/aids, malaria og tuberkulose⁽¹⁾, som i mellemtiden er blevet fremsendt til Rådet og Parlamentet.

Hovedmålet med rapporten er at give et overblik over de fremskridt og/eller resultater, der er opnået på hvert af følgende områder: foranstaltningernes virkning, adgang til medicinsk behandling og støtte til forskning og udvikling vedrørende nye terapeutiske ressourcer til bekæmpelse af disse sygdomme.

Selv om Kommissionen tildeler bevillinger til sundhedsprogrammer i partnerlande, er de beløb, der er øremærket til hiv/aids ikke kvantificerbare. Finansieringen til de enkelte landes sundhedssektor under forskellige programmer er mindsket tilsvarende (fra et årligt beløb på 393 millioner euro mellem 1998 og 2002 til 246,6 millioner euro mellem 2003 og 2006). Ud over budget- og sektorstøtte er bevillingerne øremærket til bekæmpelse af de tre sygdomme øget betydeligt fra 59,3 millioner euro om året mellem 1994 og 2002 til 235 millioner euro om året mellem 2003 og 2006 fra alle kilder (Den Europæiske Udviklingsfond, specifikke budgetposter, forskningsfonden). Især mellem 2003 og 2006 har der været en stabil stigning i budgetposter til fællesskabsstøtte til udviklingslande til bekæmpelse af disse tre sygdomme, regionalfondsbevillingerne til landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) og bevillinger tildelt under sjette rammeprogram for forskning i disse tre sygdomme (fire gange under femte rammeprogram).

For perioden 2003-2006 har Kommissionen øremærket et beløb på 200 millioner euro til EDCTP⁽²⁾ under sjette rammeprogram for forskning. Dette pilotprojekt, der er kendt som partnerskabet mellem de europæiske lande og udviklingslande vedrørende kliniske forsøg, modtog et tilsvarende bidrag (200 millioner euro) fra de deltagende europæiske lande og fokuserer på udvikling af nye lægemidler, vacciner og mikrobicider, der virker mod de tre sygdomme, og opbygning af kapacitet inden for klinisk forskning i Afrika syd for Sahara. Yderligere 220 millioner euro er øremærket til gennemførelse af utallige grundforskningsprojekter og prækliniske forskningsprojekter i hele sjette rammeprograms gyldighedsperiode.

Kommissionen har ydet betydelig støtte til den globale fond for bekæmpelse af hiv/aids, tuberkulose og malaria og andre partnerskabsprogrammer såsom det internationale aids-vaccine-initiativ (IAVI), Den Globale Alliance for Vacciner og Vaccination (GAVI) og det internationale partnerskab for antimikrobielle midler (IPM). Kommissionens samlede bidrag til den globale fond beløb sig mellem 2001 og 2005 til 432,5 millioner euro. I 2006 beløb Kommissionens bidrag til den globale fond for bekæmpelse af hiv/aids, tuberkulose og malaria sig til næsten 90 millioner euro, hvoraf 62 millioner euro blev taget fra Den Europæiske Udviklingsfond.

Kommissionen anerkender bioethanolindustriens betydning og indrømmer, at EU's landbrugere, der er landmiljøets vogtere, kunne og ville bidrage betydeligt til at begrænse klimaændringerne gennem alternativ anvendelse af landbrugsjord til produktion af alternativ og vedvarende energi.

Vil Kommissionen i betragtning af, at alternative energikilder er afgørende for vores fremtid, udtale sig om medlemsstaternes anvendelse af EU-midler til gennemførelse af europæiske biobrændselsprojekter og om, hvorvidt den mener, at midlerne anvendes tilfredsstillende eller ej?

(EN) Med reformen af den fælles landbrugspolitik i 2003 kan landbrugerne nu dyrke enhver form for biomasse til energiformål uden at miste afkoblet indkomststøtte.

Under den afkoblede indkomststøtte skal landbrugerne ikke redegøre for, hvordan de anvender deres landbrugsarealer. Derfor er Kommissionens oplysninger om energiafgrøder dyrket på jord, der er berettiget til afkoblet støtte, begrænset. Der er mere nøjagtige oplysninger om landbrugernes ansøgninger til jordudtagnings- og energiafgrødeordningen.

Under jordudtagningsordningen, som tillader dyrkning af nonfoodafgrøder på obligatoriske jordudtagningsarealer, anvendes et areal på ca. 900.000 ha til energiafgrødeproduktion.

Desuden indførtes der med 2003-reformen en specifik energiafgrødepræmie på 45 euro pr. ha inden for et maksimalt garantiareal på 1,5 millioner ha. I 2004, som var det første år, hvor ordningen fandt anvendelse, blev energiafgrødepræmien ydet for ca. 300.000 ha.

Kommissionen forventer, at antallet af ha, hvortil der ansøges om energiafgrødepræmie, vil stige i 2005 og efterfølgende år.

Den nuværende produktion af energiafgrøder er ikke tilstrækkelig til, at EU's mål for vedvarende energi i 2010 kan nås.

En rapport om implementeringen af energiafgrødepræmien skal foreligge inden udgangen af 2006, og den vil om nødvendigt være ledsaget af forslag til ændringer. Inden for biobrændsel skulle vi nå op på en markedsandel på 2 % i år, som skal stige til 5,75 % inden 2010. Medlemsstaterne skulle rapportere til Kommissionen om udviklingen på dette område i 2004 og 2005, og Kommissionen vil forelægge en rapport baseret på disse oplysninger for Det Europæiske Råd og Parlamentet i 2006. Kommissionen foreslår muligvis yderligere tiltag, hvis det synes at være nødvendigt for at nå det fastsatte mål.

Biobrændsler fører til forskellige livscyklusdrivhusgasreduktioner afhængigt af, hvordan de produceres. Det er ønskværdigt, at der på politisk plan tages højde for dette og tilskyndes til indføring af de bedste biobrændselsteknologier.

EU har gennem årene ydet betydelig finansiel støtte til forskning og udvikling på biobrændselsområdet. Under femte rammeprogram blev biobrændsel støttet i de tematiske programmer for livskvalitet og energi. Under det igangværende sjette rammeprogram bliver en række integrerede projekter på biobrændselsområdet finansieret.

Kommissionen er for øjeblikket i gang med at udarbejde en handlingsplan om biomasse for at sætte skub i debatten om at fremme biomasse, herunder biobrændsel. Desuden vil vi i en specifik meddelelse om biobrændsel tage denne debat op og supplere de skitserede strategier, navnlig hvad angår forsyningen af råmateriale til biobrændsel og EU's biobrændselspolitik set i en global sammenhæng.

Generaldirektoratet for Konkurrence fastslog for nylig, at den engelske Premier League (engelsk fodbolds førstedivision) skal sikre, at spredningsrettighederne giver et andet tv-spredningsorgan adgang til en rimelig del af kagen.

Premier League burde allerede have orienteret Kommissionen om, at den reelt er ved at gennemføre en aftale fra 2003 om markedsføring af tv-spredningsrettigheder for fodbold. Kan Kommissionen oplyse, om den har modtaget et svar fra den engelske Premier League, og om det påtænkes at gøre indsigelser?

(EN) Kommissionen kan bekræfte, at der har været drøftelser med Football Association Premier League (FAPL) om deres kollektive salg af medierettighederne i Det Forenede Kongerige og andre steder. I december 2003 foreslog FAPL en række tilsagn med en regel om, at ingen enekøber kunne opnå alle direkte tv-rettigheder i Det Forenede Kongerige fra 2007 og fremefter. Denne række tilsagn var genstand for en offentlig høring i 2004, og drøftelserne om resultatet af høringen fortsatte i 2004 og 2005.

I juni 2005 forelagde FAPL et revideret forslag, som Kommissionen betegnede som utilstrækkeligt. På et møde mellem kommissæren for konkurrence og FAPL tirsdag den 18. oktober 2005 forelagde FAPL et stærkt revideret forslag, som bragte de to parter tættere på en mindelig løsning i denne sag. FAPL har navnlig accepteret, at rettighederne vil blive solgt til den højestbydende på et enkeltstående grundlag under forudsætning af reglen om, at ingen enekøber kan købe alle pakkerne med direkte tv-rettigheder. Kommissionen har overvejet dette forslag og anmodede i sit svar fredag den 21. oktober 2005 FAPL om at tage klart stilling til en række afklarende spørgsmål. Kommissionen kan tillige bekræfte, at den modtog et svar fra FAPL mandag den 24. oktober om aftenen, og at den for øjeblikket behandler dette svar.

I direktiv 2003/54/EF⁽¹⁾ og 2003/55/EF⁽²⁾ fastsættes de grundlæggende kriterier for en hensigtsmæssig liberalisering af markederne for gas og elektricitet. Direktiverne indeholder en række mindstekrav vedrørende fri konkurrence med henblik på at sikre rimelige priser, samtidig med at tjenester af høj kvalitet, beskyttelsen af de mest udsatte forbrugere og forsyningssikkerheden styrkes. Med disse direktiver sikres det, at samtlige privatkunder fra den 1. juli 2007 frit kan vælge el- og gasleverandør

Hvad er efter Kommissionens opfattelse de vigtigste forhindringer for, at der kan oprettes et reelt europæisk marked for gas og el?

(EN) De fleste af bestemmelserne i direktiv 2003/54/EF og 2003/55/EF skulle have været gennemført af medlemsstaterne inden den 1. juli 2004. De vigtigste krav var åbning af konkurrencen for alle erhvervskunder, etablering af en forudgående forordning om adgang til elektricitets- og gasnet og adskillelse af transmissions- og distributionssystemoperatører fra de øvrige dele af vertikalt integrerede virksomheder.

De fleste medlemsstater har nu opfyldt disse krav, men i flere af dem skete gennemførelsen op til et år efter tidsplanen. Der er stadig syv medlemsstater, som endnu ikke har meddelt de foranstaltninger, der er truffet for at gennemføre direktiverne, og der er overtrædelsessager på vej.⁽³⁾

Kommissionen er ved at udarbejde en omfattende rapport om gennemførelsen af direktiverne, som det er fastsat i direktiverne (artikel 28 - elektricitet, artikel 31 - gas). Der arbejdes stadig med rapporten, men ud over de nævnte forsinkelser i gennemførelsen drejer de væsentligste hindringer for reel konkurrence sig bl.a. om omfanget af koncentration på mange af de pågældende markeder, manglen på tilgængelig sammenkoblingskapacitet mellem medlemsstaterne, forskellig grad af regulerende myndigheders beføjelser og uafhængighed, utilstrækkelig gennemsigtighed på visse markeder, mangel på likviditet på visse engrosmarkeder og sandsynligvis utilstrækkelige bestemmelser om adskillelse. Det forventes, at nogle af disse problemer efterhånden vil blive løst, både hvad angår direktiverne, forordningen om grænseoverskridende elektricitetsudveksling (1228/2003) og den kommende forordning om gastransmission.

Med henblik på at kortlægge konkurrencevilkårene på det europæiske gas- og elektricitetsmarked iværksatte Kommissionen en undersøgelse af den europæiske gas- og elektricitetssektor den 13. juni 2005. Sektorundersøgelsen, der er et redskab til håndhævelse under den europæiske konkurrencelovgivning, blev iværksat efter klager over prisstigninger og manglende valgmuligheder for kunderne. De første resultater af undersøgelsen kommer i slutningen af 2005. Den endelige rapport forventes i 2006.

Når den endelige afstemning har fundet sted i Europa-Parlamentet, når den tyrkiske regering har forelagt protokollen om udvidelse af toldunionen til at omfatte de ti nye medlemsstater for det tyrkiske parlament, og når den er ratificeret, vil denne protokol blive gennemført i tyrkisk ret og have retsvirkning over for alle, dvs. både i og uden for Tyrkiet, for så vidt angår forbindelserne med EU og tredjelande. Hvis ratifikationen betragtes som en ratifikation af en international traktat i henhold til den tyrkiske forfatning, vil den have konstitutionel retskraft. Hvis protokollen fremlægges sammen med Tyrkiets ensidige erklæring om Cypern - selv om denne ifølge fællesskabsbestemmelserne ikke har nogen retsvirkning - vil den ensidige erklæring have samme retskraft som loven, jf. ovenstående.

Hvilke foranstaltninger har EU-institutionerne, især Kommissionen, truffet for at undgå, at erklæringen forelægges til ratifikation, og sikre, at den blot forbliver en politisk erklæring uden retlige virkninger?

(EN) Kommissionen glæder sig over EU's og Tyrkiets undertegnelse af tillægsprotokollen til Ankara-aftalen. Kommissionen forventer, at Tyrkiet vil ratificere og fuldt ud gennemføre protokollen i god tro og i god tid. Det understregede kommissæren med ansvar for udvidelsen under sit besøg i Tyrkiet i begyndelsen af oktober.

Det er Kommissionens opfattelse, at den tyrkiske præsident, når det tyrkiske parlament har godkendt ratifikationen af protokollen, vil undertegne beslutningen om, at Republikken Tyrkiet accepterer at være bundet af protokollen, og at dette instrument deponeres hos Generalsekretariatet for Rådet.

Af Det Europæiske Fællesskabs og dets medlemsstaters erklæring som reaktion på Tyrkiets erklæring, som blev fremsat i forbindelse med undertegnelsen af tillægsprotokollen, fremgår det tydeligt, at Tyrkiets erklæring er ensidig, ikke er en del af protokollen og ikke har nogen retsvirkning for Tyrkiets forpligtelser i henhold til protokollen. Ratifikationsproceduren vedrører udelukkende protokollen.

På baggrund af, at BNFL den 30. september 2005 gav meddelelse om afgørelsen om at frasælge nøgleaktiviteter, inklusive British Nuclear Group, som er den instans, der står for opretholdelsen af sikkerheden på Det Forenede Kongeriges atomkraftværker, bedes Kommissionen besvare følgende spørgsmål:

Kan Kommissionen garantere, at der, hvis den private sektor bliver involveret, ikke vil blive gået på kompromis med sikkerheden på atomoparbejdningsanlægget Sellafield, der har et underskud på £ 470 mio., og at der sikres passende transparens og ansvarlighed i disse spørgsmål?

(EN) Enhver operatør skal overholde fællesskabsbestemmelserne og de nationale bestemmelser om sikkerhed.

Hvad angår sikkerhedskontrol af nukleare materialer, er alle kraftværksoperatører, hvad enten de er private eller offentlige, i henhold til bestemmelserne i afsnit II, kapitel 7, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom) forpligtede til fuldt ud at gøre rede for deres nukleare materialebeholdninger. Kommissionen kontrollerer, at operatørerne overholder deres lovmæssige forpligtelser.

I forbindelse med nuklear sikkerhed har de kompetente nationale myndigheder ansvar for at gennemføre Fællesskabets forordninger, som fastsat i Euratom-traktatens afsnit II, kapitel 3, om sundhedsbeskyttelse, uanset enhver form for intern finansiel omstrukturering af industrien.

De nationale sikkerheds- og strålingsbeskyttelsesmyndigheder har de fornødne kontrolmuligheder. Kommissionen har til opgave uvildigt at overvåge og kontrollere overholdelsen af Euratom-traktaten, herunder dens bestemmelser om sundhedsbeskyttelse og afledt ret baseret herpå.

Endelig har Kommissionen foreslået et direktiv om grundlæggende forpligtelser og generelle principper vedrørende sikkerheden i nukleare anlæg. Direktivet er stadig under behandling.

Fænomenet æresforbrydelser i EU-landene er fortsat foruroligende. Ifølge oplysninger fra ikke-statslige organisationer bliver 5000 kvinder i hele verden hvert år ofre for æresforbrydelser. En stor del af disse er kvinder i Europa, som især kommer fra tredjelande og er indvandrerkvinder fra muslimske samfund.

Råder Kommissionen over kvalitative og kvantitative oplysninger om dette fænomen, og agter den at træffe konkrete foranstaltninger til at tilskynde medlemsstaterne til at bekæmpe dette fænomen med henblik på at beskytte menneskerettighederne og retsstatsprincipperne i EU?

Disse tilfælde vedrører kvinder af tyrkisk nationalitet, hvilket også fremgår af Europa-Parlamentets beslutning om kvinders rolle i det sociale, økonomiske og politiske liv i Tyrkiet (P6_TA(2005)0287). Har Kommissionen taget højde for dette aspekt i tiltrædelsesforhandlingerne med Tyrkiet? Agter den at fremme en samordnet sensibiliserings- og informationspolitik om dette fænomen i medlemsstaterne og også i kandidatlandene?

(EN) Kommissionen har ikke pålidelige oplysninger om omfanget af æresdrab i Europa. Som følge af manglen på kriminalstatistikker af god kvalitet på EU-plan er Kommissionen fast besluttet på at udvikle et system af kriminal- og strafferetsstatistikker, som er sammenlignelige på EU-plan, i et samarbejde mellem GD Retlige Anliggender, Frihed og Sikkerhed og Eurostat.

Kommissionen vil om kort tid forelægge en meddelelse om udformning af et system for sammenlignelige statistikker vedrørende kriminalitet og strafferet, som vil indeholde en langsigtet handlingsplan for udarbejdelse af sammenlignelige statistikker. Desuden har Kommissionen for at bidrage til bedre statistisk undersøgelse af vold mod især kvinder, unge og børn og til harmoniseret og sammenlignelig dataindsamling gjort udarbejdelse af indikatorer og indsamling af relevante data om vold til et af de prioriterede områder under Daphne-programmet.

Kommissionen støtter bestræbelserne på at forhindre æresforbrydelser mod kvinder og bringe dem til ophør ved især at tilskynde medlemsstaterne til at:

undersøge de dybeste årsager til patriarkalsk vold med det formål at ændre holdningerne i samfund, der tilskynder til, accepterer eller i det mindste tolererer voldelig adfærd i ærens navn;

indsamle data om æresrelateret vold og udarbejde statistikker;

vedtage og gennemføre passende lovgivning baseret på internationale resolutioner om bekæmpelse af patriarkalsk vold;

vedtage politikker om ligestilling mellem mænd og kvinder;

samarbejde med, støtte og tage ved lære af det civile samfund og græsrodsbevægelser.

Kommissionen kan især gennem Daphne II-programmet yde bistand til organisationer på lokalt plan, der bl.a. tilbyder langsigtet og kortsigtet uddannelse og undervisning af alle samfundsgrupper for at forhindre æresrelateret vold. Daphne-programmet kan også i samarbejde med ikke-statslige organisationer støtte sociale tjenester for at sikre beskyttelses- og støtteforanstaltninger for ofre i form af tilflugtssteder/alternative boliger og rådgivning.

Under tiltrædelsesforhandlingerne vil Kommissionen fortsat nøje overvåge de politiske reformer og deres gennemførelse i Tyrkiet, og kvinders rettigheder vil fortsat blive prioriteret højt. I den forhandlingsramme, der blev aftalt den 3. oktober, og som vil være grundlaget for forhandlingerne, kræves det, at Tyrkiet konsoliderer og udvider lovgivnings- og gennemførelsesforanstaltningerne, hvad angår kvinders rettigheder.

I Tyrkiet er der allerede taget skridt til at sikre bedre beskyttelse af kvinders rettigheder. Et nyt parlamentarisk udvalg om vold mod kvinder og børn indledte arbejdet i denne måned. Det skal bl.a. forske i årsagerne til æresdrab i Tyrkiet og foreslå foranstaltninger, som tager sigte på at forhindre den type forbrydelser.

I henhold til lov nr. 5251 om organisationen af generaldirektoratet for kvinders status og dets opgaver fra oktober 2004 skal dette offentlige organ arbejde for at forhindre alle former for vold mod kvinder og bringe dem til ophør. Der blev også sat fokus på vold mod kvinder på den konference, som blev afholdt den 26.-27. juni i Elazig, organiseret af den tyrkiske regering og Kommissionen og finansieret inden for rammerne af det strategiske rammeprogram for ligestilling.

I henhold til den nye tyrkiske straffelov, som trådte i kraft i juni 2005, idømmes der livsvarigt fængsel for forbrydelser mod liv, der er begrundet i "tradition og sædvane". Kommissionen har kendskab til to domstolsafgørelser for nylig, hvor gerningsmænd til æresdrab i overensstemmelse med den nye lov er blevet idømt livsvarigt fængsel.

Den finske Rigsdag har ændret den nationale politilov således, at det bliver muligt efter modtagelse af officiel bistand fra hæren at nedskyde passagerfly inden for rammerne af bekæmpelse af terrorisme. Kan Kommissionen oplyse, om denne form for ødelæggelse af civile mål evt. stammer fra EU-lovgivningen eller forpligtelser, som den finske regering har indgået over for EU, og i bekræftende fald, om alle EU-lande har forpligtet sig til at nedskyde fly, der bruges til civil lufttrafik?

(EN) Der er ingen EF-lovgivning eller fælles holdning eller fælles aktion i EU-regi om afskæring af civile fly, hvis de er under terrortrussel. Hvordan en medlemsstat bruger sine militære midler er helt op til den selv.

Hverken Finland eller nogen andre medlemsstater har på EU-plan givet noget tilsagn om at vedtage national lovgivning, der ville give mulighed for at anvende militære midler til at afskære civile fly i tilfælde af terrorangreb. Problemstillingen er imidlertid ikke ny, for flere medlemsstater har allerede vedtaget relevant lovgivning, der tillader anvendelse af militærkapacitet i tilfælde af terrorangreb, det gælder f.eks. Danmark, Det Forenede Kongerige, Letland og Den Tjekkiske Republik. Spørgsmålet er også blevet diskuteret indgående i Den Nordatlantiske Traktats Organisation (NATO) og Den Europæiske Organisation for Luftfartens Sikkerhed (EUROCONTROL).

Ifølge folkeretten er Tyrkiets kolonisering af Cypern en krigsforbrydelse. I to beretninger fra Europarådet, den ene udarbejdet af Cuco den anden af Laakso, fordømmes Tyrkiets politik over for Cypern, og det understreges, at koloniseringen er en af de grundlæggende hindringer for en bæredygtig løsning.

Er Den Europæiske Union i stand til og agter den, såfremt Republikken Cypern anmoder herom, at overvåge og kontrollere gennemførelsen af en folkeafstemning på hele øen for at fastslå det nøjagtige antal oprindelige indbyggere og kolonisatorer?

(EN) Kommissionen har ikke den fornødne kompetence til at overvåge og kontrollere gennemførelsen af en folkeafstemning og mener, at Europarådet er den rigtige institution til at påtage sig opgaven. Alligevel ville Kommissionen støtte et sådant initiativ på alle mulige måder.

En samlet løsning på Cypern-problemet vil naturligvis omfatte spørgsmålet om kolonister.

Den 8. september 2005 undertegnede det russiske selskab Gazprom og de tyske konsortier E.ON-Ruhrgas og BASF en aftale om bygning af en gasledning i Østersøen. Gasledningen, som skal forbinde Tyskland og Rusland, går uden om de baltiske lande og Polen. Sidstnævnte mener, at projektet truer såvel Polens energisikkerhed som landets økonomiske interesser, eftersom det udsætter bygningen af en anden gasledning mellem Yamal-halvøen og Tyskland, der skal gå gennem Polen.

Hvad er Kommissionens holdning til dette spørgsmål? Vil projektet modtage støtte via EU-budgettet?

(EN) Retningslinjerne for transeuropæiske net på energiområdet⁽¹⁾ (TEN-E) definerer en række prioriterede projekter, som skal øge EU's energiforsyningssikkerhed, deriblandt en ny ekstra gasforsyningstracé fra russiske kilder til Nordeuropa. Som følge af den forventede store stigning i EU's gasefterspørgsel i de kommende år er det helt klart i EU's interesse at fremme udviklingen af en ny gastransportinfrastruktur.

Der er i nogen tid blevet diskuteret to mulige tracéer, nemlig:

en offshoregasledning fra Rusland direkte til Tyskland via Østersøen ("Den nordeuropæiske gasledning" - sandsynligvis med forgreninger til de skandinaviske og de baltiske lande);

en gasledning fra Rusland via Belarus og Polen til Tyskland langs den eksisterende Yamal-rørledning ("Yamal II") og dens variant fra Rusland via de baltiske lande til Polen, Tyskland ("Amber").

Den endelige fastlæggelse af tracéen for Yamal-Europa-gasledningen er naturligvis op til de involverede virksomheder i samråd med de relevante nationale myndigheder.

Finansiel bistand fra fællesskabsbudgettet til infrastrukturprojekter kan kun ydes inden for rammerne af det årlige arbejdsprogram for TEN-Energi, hvis der er indgivet ansøgning efter indkaldelsen af forslag, og projekterne udvælges til finansiering.

I forbindelse med indkaldelsen af forslag til TEN-Energi 2003 indgav et konsortium af europæiske og russiske virksomheder en ansøgning om at undersøge den tekniske gennemførlighed af Den nordeuropæiske gasledning, herunder de miljømæssige, sikkerhedsmæssige og sundhedsmæssige aspekter. Projektet blev udvalgt til finansiering. Ansøgeren underskrev imidlertid ikke den støtteaftale, som Kommissionen forelagde, og gennemførlighedsundersøgelsen blev ikke iværksat. I forbindelse med indkaldelsen af forslag i 2004 var der ingen ansøgning om dette projekt. Projektet for Den nordeuropæiske gasledning har altså ikke modtaget nogen støtte fra fællesskabsbudgettet indtil videre.

Hvad angår andre tracéer, er en undersøgelse om gennemførligheden af to alternative projekter "Amber" og "Yamal II" foreslået af Polen under indkaldelsen af forslag til TEN-Energi 2004 blevet udvalgt til finansiering. For begge tracéers vedkommende skal de tekniske, økonomiske, finansielle, lovmæssige, markedsrelaterede og miljømæssige spørgsmål undersøges. Målet er at skabe grundlag for en beslutning om, hvilket af de to onshorealternativer der er mest fordelagtigt, når alle relevante aspekter tages i betragtning. Kommissionens endelige afgørelse om finansieringen vil blive truffet om kort tid.

Hvilke foranstaltninger agter Kommissionen at træffe, for så vidt angår passager- og færgeruter inden for EU, der sejler under bekvemmelighedsflag og over for arbejderne anvender lønninger og vilkår, der ligger under de gældende minimumsstandarder i EU? Agter Kommissionen at foreslå et direktiv om dette spørgsmål?

(EN) Hvad angår fast passager- og færgefart mellem medlemsstaterne, havde Kommissionen stillet et forslag, som tog sigte på at sikre sømænd fra tredjelande, der arbejder på skibe i den branche, arbejds- og ansættelsesvilkår, som svarer til dem, der gælder for Fællesskabets borgere. Dette forslag var genstand for lange, kontroversielle diskussioner i Ministerrådet, som ikke kunne nå frem til en flertalsafgørelse. Derfor var Kommissionen nødt til at tage sit forslag tilbage i oktober 2004.

Efter at forslaget er taget tilbage, undersøger Kommissionen andre muligheder for at nå de samme mål. Inden for rammerne af udvalget for social dialog for søtransport diskuterer Kommissionen, hvordan arbejdsmarkedets parter kunne bidrage til, at forslagets mål nås. Mens disse diskussioner foregår, har Kommissionen ingen planer om at stille et nyt forslag om bemanding.

Er Kommissionen klar, over, at en række amerikanske selskaber såsom Western Union, America Online og Wal-Mart ifølge en artikel i Wall Street Journal Europe den 30. maj har givet amerikanske retsmyndigheder adgang til deres kunders, herunder også EU-borgeres, persondata? Shippingselskabet FedEx har yderligere givet toldinspektører adgang til selskabets database over internationale forsendelser, som bl.a. indeholder navn og adresse på afskibere.

Mener Kommissionen ikke, at EU-borgernes grundlæggende rettigheder til beskyttelse af privatlivet og til databeskyttelse, som er fastsat i EU-direktiver, hermed krænkes, eftersom de nævnte data også vedrører EU-borgere?

Hvilke initiativer vil Kommissionen træffe for at standse denne krænkelse af EU's lovgivning?

Vil Kommissionen rejse dette problem over for den amerikanske regering, EU-medlemsstaterne og nationale databeskyttelsesmyndigheder?

(EN) I spørgsmålet henvises der til en artikel om samarbejdet mellem forskellige amerikanske selskaber og amerikanske retsmyndigheder, som kan indebære, at EU-kunders persondata videregives til retsmyndighederne.

Hvorvidt videregivelse af EU-kunders persondata fra forskellige amerikanske selskaber til amerikanske retsmyndigheder udgør en krænkelse af EU-borgernes grundlæggende rettigheder til beskyttelse af privatlivet og til databeskyttelse, som anerkendes i databeskyttelsesdirektiverne, må vurderes fra sag til sag. Videregivelse af EU-borgeres persondata til amerikanske retsmyndigheder betyder ikke nødvendigvis, at disse borgeres personlige ret til databeskyttelse er blevet krænket. For at afgøre det er det nødvendigt at kende de faktiske forhold og omstændigheder, der ligger til grund for, at det enkelte amerikanske selskab oprindeligt indsamlede EU-borgernes persondata.

I den forbindelse minder Kommissionen om, at analysen af lovligheden af de rapporterede videregivelser i henhold til databeskyttelsesdirektiverne først og fremmest skal udføres af nationale databeskyttelsesmyndigheder, som er de organer, der bl.a. er kompetente til at forvalte de nationale bestemmelser, som gennemfører databeskyttelsesdirektivet, herunder overvågningen af internationale videregivelser. For at kunne udføre en sådan opgave skal de nationale databeskyttelsesmyndigheder kunne iværksætte undersøgelser, gribe effektivt ind og indbringe sager for en retsinstans.

Kommissionen har tiltro til, at de nationale databeskyttelsesmyndigheder enten på foranledning af klager fra tredjemand eller på eget initiativ vil gøre deres pligt for at sikre, at direktivet bringes i anvendelse, navnlig overvåge internationale videregivelser for at garantere beskyttelsen af EU-borgernes persondata. Kommissionen er ikke bekendt med, at der er blevet stillet krav til de nationale databeskyttelsesmyndigheder, og de nationale databeskyttelsesmyndigheder har heller ikke informeret Kommissionen om nogen problemer i denne forbindelse. Alligevel vil Kommissionen rejse spørgsmålet over for de kompetente amerikanske databeskyttelsesmyndigheder.

Det Fælleseuropæiske Universitetscenter for Menneskerettigheder og Demokratisering (EIUC) er den eneste uddannelsesinstitution på europæisk plan, som udtrykkeligt har mandat til at styrke og udbrede centrale europæiske værdier som respekt for menneskerettighederne og demokratiet. Flere af Europa-Parlamentets udvalg (CULT, AFET og LIBE) har opfordret til fortsat at yde EU-støtte til EIUC ved i Europa-Parlamentets betænkning om livslang læring at indføje henvisninger til dets genindførelse i handlingsprogrammet inden for livslang læring.

Vil Kommissionen sikre fortsat fuld finansiering af universitetscentret, uanset om dets budget henhører under uddannelse eller RELEX, og vil Kommissionen i dette øjemed støtte dets genindføjelse i artikel 42 i det integrerede handlingsprogram inden for livslang læring?

Vil Kommissionen yderligere påtage sig at sikre, at EU's fortsatte engagement i så vigtige principper som menneskerettighederne og demokratiet ikke undermineres af striden mellem kommissionsmedlemmerne Figel og Ferrero-Waldner om placeringen af EIUC's budget?

(EN) Kommissionen bekræfter sit vedvarende og dybe engagement i at fremme undervisning og uddannelse i menneskerettigheder og demokrati. Kommissionen har til hensigt at foreslå et tematisk program for fremme af demokrati og menneskerettigheder i hele verden, som skal afløse det nuværende europæiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder.

Det Fælleseuropæiske Universitetscenter for Menneskerettigheder og Demokratisering i Venedig finansieres for øjeblikket gennem budgetpost 19 04 01 under budgettets udgiftsområde for foranstaltninger udadtil.

I forslaget til afgørelse om etablering af et integreret handlingsprogram inden for livslang læring, som nu er er ved at blive vedtaget, er det de institutioner, der har mellemstatslig repræsentation i deres forvaltning eller finansiering, som Kommissionen foreslår udpeget til driftsstøtte i henhold til artikel 42, stk. 2, i forslaget til afgørelse. Det Fælleseuropæiske Universitetscenter for Menneskerettigheder og Demokratisering opfylder ikke dette kriterium og er derfor ikke medtaget på listen.

Kommissionen påpeger, at institutioner eller foreninger, som er aktive på uddannelsesområdet, og som ikke er medtaget på listen i artikel 42, stk. 2, vil kunne modtage driftstilskud, hvis de har reageret på indkaldelser af forslag i henhold til artikel 42, stk. 3, og opfylder de tildelings- og udvælgelseskriterier, der er defineret i indkaldelserne.

For nogle få uger siden forårsagede fragtskibet Eileen et udslip af fuelolie på over 7.000 liter ud for kysterne ved Cádiz. Ligger Kommissionen inde med oplysninger om mangler ved dette skib, og især om de mangler, der blev påvist ved inspektionen af skibet i december 2004? Påtænker Kommissionen i betragtning af, at havforureningen for størstedelens vedkommende stammer fra mindre udslip som dette, at iværksætte nye initiativer for at skærpe de lovmæssige sikkerhedskrav til mindre fartøjer?

Kan Kommissionen ligeledes bekræfte, om det enkeltskrogede fartøj Moskovsky Festival for nylig har ankret op eller tanket fuelolie i Algeciras-bugten?

(EN) Hvad angår udslippet fra skibet Eileen, har Kommissionen på grundlag af de oplysninger, der er til rådighed, ikke fundet nogen klar forbindelse mellem de mangler, der blev påvist ved inspektionen i december 2004, og forureningen ud for kysten ved Cádiz for nylig. Manglerne vedrørte hovedsageligt det personlige udstyr.

Kommissionen deler medlemmets bekymringer over den globale indvirkning af et stort antal forholdsvis små udslip, som ofte er forbundet med skibenes operationer. I den forbindelse fastsættes der i artikel 10 i direktiv 2005/35/EF om forurening fra skibe og om indførelse af sanktioner for overtrædelser ledsageforanstaltninger, som vil bidrage til, at systemet af sanktioner med afskrækkende virkning bedre forhindrer forurening fra skibe. Disse ledsageforanstaltninger vil især være fokuseret på sporing af forurening og hurtig identifikation af skibe, der i strid med dette direktiv udtømmer forurenende stoffer. Kommissionen er allerede begyndt at udarbejde sådanne ledsageforanstaltninger i betragtning af, at direktivet træder i kraft i april 2007.

Ifølge de oplysninger, som klassifikationsselskabet Lloyd’s Register har offentliggjort, er Moskovsky Festival et dobbeltskroget olietankskib. Betingelserne for dette skibs operationer i Algeciras-bugten er et nationalt anliggende.

Hvilke foranstaltninger agter Kommissionen at iværksætte og inden for hvilken tidsfrist - med henvisning til aftalen om det indre marked og arbejdstageres frie bevægelse i hele EU - mod undervisningsmyndighederne i Italien og Frankrig, der vedvarende undlader at anerkende de faglige erfaringer, som erfarne lærere fra andre medlemsstater kan dokumentere, og som derved forhindrer dem i at udøve deres erhverv i skoler, samt på gymnasier og universiteter i Frankrig og Italien?

(EN) Kommissionen overvåger løbende medlemsstaternes anvendelse af reglerne om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer i undervisningssektoren, og den mener, at de europæiske borgere er dens bedste forbundsfælle, når denne opgave skal løses, og den mest pålidelige kilde til information om, hvordan disse regler anvendes i praksis. Borgerne kontakter jævnligt Kommissionen og beretter om de vanskeligheder, de møder, når de søger om anerkendelse af deres kvalifikationer i andre medlemsstater.

Kommissionens foranstaltninger med henblik på at nedbryde de eksisterende barrierer for arbejdskraftens bevægelighed varierer efter forholdene. Kommissionen arbejder tæt sammen med de nationale forvaltninger, f.eks. gennem SOLVIT eller andre uformelle kontakter. Men hvis sådanne kontakter ikke fører til et tilfredsstillende resultat, indleder Kommissionen overtrædelsesprocedurer mod de medlemsstater, der gentagne gange overtræder fællesskabsbestemmelserne.

For øjeblikket er der ingen overtrædelsesprocedurer i gang mod hverken Frankrig eller Italien om anerkendelse af kvalifikationer med henblik på retten til at udøve et undervisningserhverv. Hvis medlemmet har specifikke oplysninger om fejl eller forsømmelser fra de italienske eller franske myndigheders side i forbindelse med anerkendelse af lærereksamensbeviser, vil Kommissionen naturligvis undersøge sagen.

Kommissionen kan imidlertid tilføje følgende oplysninger om andre spørgsmål vedrørende grænseoverskridende mobilitet for lærere:

Kommissionen vil gerne gøre opmærksom på den seneste udvikling i forbindelse med ansættelse af lærere. EF-Domstolen fastslog i Burbaud-sagen, at organisering af udvælgelsesprøver som et middel til ansættelse ikke som sådan er i strid med EU-lovgivningen. Det kan imidlertid ikke nødvendigvis forlanges, at fuldt kvalificerede ansøgere gennemgår ansættelsesprocedurer, der er beregnet på at udvælge ansøgere, der ikke er fuldt kvalificerede, til en uddannelse, som vil føre til en endelig kvalifikation, der er en forudsætning for adgang til en stilling i den offentlige sektor. Kommissionens tjenestegrene har for øjeblikket drøftelser med de franske myndigheder for at hjælpe dem med at udarbejde nogle retlige rammer, der kunne finde anvendelse på den slags udvælgelsesprøver inden for alle fag i den offentlige sektor.

Kommissionen har indledt en række overtrædelsessager mod Italien om de adgangsbarrierer, som lektorer i sprog bliver stillet over for, når de møder op til udvælgelsesprøver.

Et andet spørgsmål drejer sig om hensyntagen til kvalifikationer i ansættelsesproceduren (f.eks. ved at give point for kvalifikationer i ansættelsesproceduren for at placere personer højere oppe på reservelisten). Der er indledt en overtrædelsesprocedure mod Italien om dette spørgsmål.

Endelig er spørgsmålet om at tage hensyn til erhvervserfaring med henblik på adgang til den offentlige sektor og på fastlæggelse af faglige fordele (f.eks. løn og grad) vigtigt. I overensstemmelse med EF-Domstolens retspraksis mener Kommissionen, at perioder, hvor vandrende arbejdstagere har været beskæftiget med et lignende arbejde i en anden medlemsstat, skal tages i betragtning af medlemsstatens administration med henblik på adgang til dennes egen offentlige sektor og fastlæggelsen af den pågældendes faglige fordele på samme måde som den erfaring, der er erhvervet i ansøgernes eget system. Kommissionen har indledt flere overtrædelsesprocedurer mod en række medlemsstater, herunder Italien og Frankrig. Frankrig har vedtaget et sæt nye regler for at tage hensyn til erhvervserfaringen med henblik på fastlæggelse af løn. Kommissionen overvåger stadig, hvordan de nye regler anvendes i praksis. For Italiens vedkommende konkluderede EF-Domstolen for nylig, at de italienske myndigheder havde tilsidesat princippet om arbejdskraftens frie bevægelighed, fordi de ikke tog tilstrækkeligt hensyn til den erhvervserfaring opnået ved undervisningserfaring, som vandrende lærere, der deltog i udvælgelsesprøver med henblik på ansættelse i det italienske offentlige skolevæsen, havde tilegnet sig (EF-Domstolens dom af 12. maj 2005). I forbindelse med spørgsmålet om at tage hensyn til erhvervserfaring med henblik på at fastlægge faglige fordele er der indledt en anden overtrædelsesprocedure mod Italien (C-371/04).

I Grækenland har man en ordning med lærervikarer, der kan træde til, når der er behov for det i gymnasieskolerne. De har studeret ved højere læreanstalter ligesom deres kolleger, der sidder i faste stillinger, gør præcis det samme arbejde som de fastansatte kolleger, og det overvældende flertal af disse vikarer sendes ud for at undervise i afsidesliggende områder i Grækenland. Til trods for dette er deres aflønning ikke retfærdig, idet de ikke får betaling i sommermånederne, hvor skolerne er lukkede, og de får heller ingen ekstra løn i anledning af jul og påske (som alle deres fastansatte kolleger får), mens de lever i en psykisk belastende tilstand af usikkerhed, idet de aldrig kan være sikre på at blive indkaldt til at arbejde.

Er disse ordninger i overensstemmelse med princippet om lige løn for arbejde af samme værdi? Hvordan vil Kommissionen kunne skride ind for at sætte en stopper for denne besynderlige form for diskrimination imod lærervikarer i gymnasieskolerne?

(EN) I henhold til direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation (EFS), Sammenslutningen af Industri- og Arbejdsgiverorganisationer i Europa (UNICE) og Det Europæiske Center for Offentlige Virksomheder (CEEP),⁽¹⁾ skal medlemsstaterne indføre bestemmelser for at gennemføre princippet om ikke-diskrimination mellem personer med tidsbegrænset ansættelse og sammenlignelige fastansatte, hvad angår ansættelsesvilkår og krav om bestemte ansættelsesperioder. Direktivet finder anvendelse på alle med tidsbegrænset ansættelse, der har en ansættelseskontrakt eller indgår i et ansættelsesforhold, som defineret på nationalt plan.

Grækenland har meddelt Kommissionen, at direktivet på de nævnte områder er gennemført ved anordning nr. 81/2003 og efterfølgende for den offentlige sektors vedkommende ved præsidentiel anordning nr. 164/2004. Begge disse anordninger indeholder bestemmelser om princippet om ikke-diskrimination mellem personer med tidsbegrænset ansættelse og sammenlignelige fastansatte, hvad angår ansættelsesvilkår og krav om bestemte ansættelsesperioder. Bestemmelserne er efter Kommissionens opfattelse i overensstemmelse med kravene i direktivet.

Spørgsmålet om, hvorvidt behandlingen af lærervikarer i Grækenland er i overensstemmelse med de nationale bestemmelser, der er fastsat for at gennemføre fællesskabslovgivningen på dette område, er i første omgang noget, som de kompetente græske myndigheder skal tage stilling til. Kommissionen kan skride ind, hvis de nationale bestemmelser i praksis anvendes på en måde, der er i strid med fællesskabsretten. Det skal tilføjes, at Kommissionen for øjeblikket ikke er i besiddelse af oplysninger om, at det skulle være tilfældet.

Har Kommissionen i det mindste en provisorisk tidsplan for førtiltrædelsesforhandlingerne med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og derefter med de øvrige lande i det sydøstlige Europa (Serbien og Montenegro, Bosnien-Hercegovina og Albanien)? Med iværksættelsen af forhandlingerne med Tyrkiet har Unionens forbindelser med det sydøstlige Europa nu fået særlig betydning.

(EN) Der er ingen tidsplan for tiltrædelsesforhandlingerne med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien eller med nogen af de andre lande i det sydøstlige Europa, som medlemmet nævner (Serbien og Montenegro, Bosnien-Hercegovina og Albanien).

Medlemmet husker nok, at i henhold til artikel 49 i traktaten om Den Europæiske Union finder tiltrædelsesforhandlingerne sted, når Rådet har besluttet det, efter ansøgning om optagelse fra det land, der ønsker at blive medlem. Rådet træffer afgørelse på grundlag af en udtalelse fra Kommissionen.

Landene i det vestlige Balkan er alle sammen potentielle kandidater til medlemskab, og EU har gentagne gange erklæret, at deres fremtid ligger i EU. Men for øjeblikket er det kun Kroatien, der forhandler om tiltrædelse.

Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien indgav sin ansøgning om medlemskab i marts 2004, og Rådet anmodede Kommissionen om at udarbejde en udtalelse i maj samme år. Kommissionen vil vedtage sin udtalelse den 9. november. Kommissionen har ingen mulighed for allerede i dag at sige noget om sin anbefaling, især ikke om evt. indledning af tiltrædelsesforhandlinger med landet.

Albanien, Bosnien-Hercegovina og Serbien og Montenegro har ikke ansøgt om medlemskab, og de har ikke engang indgået stabiliserings- og associeringsaftaler med EU. Kommissionen anbefaler muligvis om kort tid, at forhandlingerne om en stabiliserings- og associeringsaftale med Albanien afsluttes, mens tilsvarende forhandlinger med Serbien og Montenegro først lige er indledt, og de indledes sandsynligvis også med Bosnien-Hercegovina inden for de næste par måneder.

EU prioriterer forbindelserne med det sydøstlige Europa højt, uanset indledningen af tiltrædelsesforhandlingerne med Tyrkiet. Denne regions europæiske perspektiv er særligt betydningsfuldt i forbindelse med den kommende udvikling i området, f.eks. indledningen af statusforhandlingerne om Kosovo. Der er sket store tilnærmelser til EU i hele regionen som følge af både de pågældende landes reformbestræbelser og vores politiske vilje. Men i de fleste tilfælde er der stadig lang vej igen. De enkelte landes udviklingstempo og dermed tidsplanen for de fremtidige skridt afhænger af deres egne fremskridt med at opfylde de kriterier, der er fastsat for at de kan nærme sig og i sidste ende tiltræde EU.

Har Kommissionen iværksat eller har den påtænkt at iværksætte overtrædelsesprocedurer som følge af overtrædelse af fællesskabsbestemmelserne om luftfartssikkerhed?

Den 3. oktober 2005 indledte Kommissionen en række overtrædelsesprocedurer på grund af manglende meddelelse af nationale foranstaltninger til gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/42/EF⁽¹⁾ af 13. juni 2003 om indberetning af hændelser inden for civil luftfart.

Kommissionen har også indledt en række overtrædelsesprocedurer for utilfredsstillende gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 549/2004⁽²⁾ om rammerne for oprettelse af et fælles europæisk luftrum, hvad angår oprettelsen af nationale tilsynsmyndigheder og meddelelse til Kommissionen herom, som fastsat i forordningens artikel 4.

Sammen med kolleger fra PPE-DE-Gruppen adopterede forespørgeren for nylig symbolsk en politisk fange, Antonio Díaz Sánchez, som det cubanske styre i marts 2003 idømte 20 års fængsel. Forespørgeren bliver holdt underrettet om den fængsledes situation af repræsentanter for borgersammenslutningen Človek v ohrození ("Mennesker i Fare") og Pontis-Stiftelsen i Slovakiet. I begyndelsen af oktober modtog forespørgeren et brev fra Sánchez' hustru, Gisela (der er medlem af "Kvinder i Hvidt"-bevægelsen og indstillet til Andrei Sakharov-Prisen), hvori hun redegjorde for sin mands alvorlige sundhedstilstand og udtalte, at han konstant nægtes lægebehandling. Vilkårene på Cuba har ikke ændret sig i lang tid. Kan Kommissionen oplyse, hvad EU på diplomatisk plan kan gøre for at sikre, at Sánchez og andre, der uberettiget sidder fængslet på grund af deres politiske overbevisninger, får bedre adgang til fyldestgørende lægebehandling?

(FR) Kommissionen bifalder Parlamentets nye støtteerklæring til de mennesker, der sidder fængslet i Cuba på grund af deres politiske overbevisning. Den deler den dybe bekymring over politiske fangers skæbne i Cuba.

Under et besøg i Cuba i sidste måned mødte kommissæren for udvikling en række pårørende til politiske fanger, bl.a. Gisela Sanchez Verdecia, som er Antonio Diaz Sanchez' kone, og flere fremtrædende fredelige dissidenter. Under besøget rejste kommissæren spørgsmålet om politiske fanger over for alle de repræsentanter for myndighederne, som han talte med, herunder præsident Castro. Kommissionens delegation i Havana er jævnligt i tæt kontakt med de politiske fangers familier og menneskerettighedsorganisationer i Cuba, herunder den cubanske kommission for menneskerettigheder og national forsoning.

Siden marts 2003 har EU utvetydigt og gentagne gange opfordret de cubanske myndigheder til at løslade alle politiske fanger og i mellemtiden sørge for, at disse fanger behandles humant. I sin pressemeddelelse af 24. juli 2004 gav Kommissionen udtryk for bekymring over den politiske situation i Cuba og fordømte de nye anholdelser af dissidenter i Havana. Formandskabet gav på vegne af EU udtryk for samme bekymring i to erklæringer den 15. og den 25. juli 2005, og det gentog sine krav om, at alle politiske fanger løslades.

Den 29. september 2005 udsendte EU endnu en erklæring, hvori de cubanske myndigheder blev opfordret til "straks at tage skridt til at forbedre forholdene for alle politiske fanger, der tilbageholdes under vilkår, der ligger langt under FN's minimumsstandarder for behandling af fanger". Forbedring af forholdene omfatter naturligvis adgang til fyldestgørende lægebehandling for politiske fanger.

Kommissionen går stadig ind for et konstruktivt politisk engagement gennem politisk dialog med de cubanske myndigheder sideløbende med stærkere forbindelser med dissidentbevægelsen og repræsentanter for det civile samfund. Rådets afgørelse af 13. juni 2005 styrkede nødvendigheden af at bruge denne dialog til at støtte praktiske fremskridt på menneskerettighedsområdet. Kommissionen mener, at denne politik for konstruktivt politisk engagement bedst kan føre til løsladelsen af alle politiske fanger i Cuba.

Ifølge den europæiske strategi for det vestlige Balkan, som blev vedtaget af Det Europæiske Råd under topmødet i Thessaloniki (juni 2003), skal der via fællesskabsprogrammet CARDS finansieres partnerskabsprojekter ("twinning") mellem offentlige myndigheder i medlemsstaterne og de tilsvarende myndigheder i landene på det vestlige Balkan med henblik på at konsolidere demokratiseringsprocessen og moderniseringen af institutioner som et led i det europæiske perspektiv.

Hvilke projekter har de græske myndigheder forelagt i perioden 2004-2005, og hvilke projekter gennemføres i landene på det vestlige Balkan? Hvilke projekter er der blevet forelagt af de andre af EU's medlemsstater? Rent generelt hvorledes skrider partnerskabsprocessen frem på det vestlige Balkan, som Det Europæiske Råd traf afgørelse om i Thessaloniki?

(EN) Kommissionen har iværksat partnerskabsprojekter inden for rammerne af Cards siden 2001, dvs. før Det Europæiske Råd i Thessaloniki vedtog den europæiske strategi for det vestlige Balkan i juni 2003.

Mellem 2001 og 2005 har Kommissionen iværksat 54 Cards-partnerskabsprojekter og har i den forbindelse opfordret medlemsstaternes offentlige myndigheder til at foreslå ekspertise i den offentlige sektor. Ifølge de oplysninger, der for øjeblikket er til rådighed, har Grækenland stillet 25 forslag til partnerskabsprojekter, og de græske myndigheder er blevet udvalgt til at gennemføre to projekter.

Mere generelt er det blevet anerkendt, at partnerskab som et afprøvet institutionsopbygningsinstrument til målrettet administrativt samarbejde i højere grad burde anvendes til at følge op på konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Thessaloniki med henblik på at konsolidere demokratiserings- og stabiliseringsprocessen i det vestlige Balkan. Dette har givet sig udslag i et stigende antal Cards-partnerskabsprojekter, og det vil det også gøre i fremtiden.

I forbindelse med drøftelsen af Kommissionens redegørelse for det nye lovgrundlag for betalinger i det indre marked i Økonomi- og Valutaudvalget anførtes det, at resultaterne af den sektorrelaterede undersøgelse, som Generaldirektoratet for Konkurrence har iværksat om hæve- og kreditkort, forventes at foreligge næste år. Efter alt at dømme vil der være en vis overlapning med det nye lovgrundlag for betalinger. Kan Kommissionen i bekræftende fald tilslutte sig det synspunkt, at Parlamentet bør have adgang til de relevante oplysninger hidrørende fra den pågældende undersøgelse, når det drøfter direktivet?

Det forekommer i det hele taget sandsynligt, at den sektorrelaterede undersøgelse ligeledes kunne være relevant i andre henseender. Kan Kommissionen oplyse, om den agter at koordinere i det mindste foreløbige resultater fra undersøgelsen med det nye lovgrundlag for betalinger og informere Parlamentet herom?

(EN) Kommissionens tjenestegrene har nøje overvejet forslaget om et nyt lovgrundlag for betalinger set ud fra et synspunkt om at sikre, at det har konkurrencefremmende virkninger. GD Det Indre Marked og Tjenesteydelser og GD Konkurrence arbejdede tæt sammen om udarbejdelsen af forslaget. Det har også gennemgået en reel konsekvensvurdering.

I forslaget om det nye lovgrundlag fokuseres der på forbindelsen mellem betalingsudbydere og deres brugere, og relevante konkurrenceaspekter tages op, herunder harmonisering af nationale betalingsmarkeders betingelser for markedsadgang og bedre markedsgennemsigtighed for brugerne. Sektorundersøgelsen af detailbankvirksomhed er en særskilt procedure baseret på konkurrencereglerne. Betalingstjenester er en del af undersøgelsen.

Kommissionen vil naturligvis informere Parlamentet om resultaterne af denne sektorundersøgelse, når de foreligger. Kommissionen forventer dog ikke, at resultaterne af sektorundersøgelsen vil ændre på den begrundelse og konsekvensvurdering, som ligger til grund for det aktuelle forslag om et nyt lovgrundlag for betalinger. Derfor mener Kommissionen ikke, at der er noget i vejen for at diskutere dette vigtige lovgivningsforslag, før resultaterne af sektorundersøgelsen foreligger.

Ifølge nylige beretninger vil Sverige indføre begrænsninger i indførslen af spiritus fra andre EU-medlemsstater. Sverige har stadig et statsmonopol på salget af stærke alkoholholdige drikkevarer (det såkaldte "Systembolaget"), som i sin tid blev indført for at bekæmpe flere svenskeres drikfældighedsproblem.

De svenske myndigheder har nu planer om at indføre begrænsninger i indførslen af spiritus, som svenskerne køber i udlandet og navnlig i nabolandene. Årsagen hertil er, at alkoholforbruget i de seneste år er steget alarmerende. Dette synes imidlertid at være i strid med principperne for det indre marked og den frie bevægelighed for varer. Dette vil navnlig gå ud over nabolandene og de europæiske spiritusproducenter. Vil de svenske myndigheder på denne måde forsøge at afhjælpe et internt problem på bekostning af andre europæiske medlemsstater? Vil Kommissionen tillade dette og i bekræftende fald på hvilke betingelser? Vil det ikke fremkalde en modreaktion fra andre medlemsstaters side, således at hele den frie bevægelighed kommer i fare?

(EN) Det spørgsmål, medlemmet stiller, synes at vedrøre et muligt forslag fra den svenske regering om at begrænse indførslen af alkoholholdige drikkevarer af typen spiritus til Sverige for at beskytte folkesundheden. Kommissionen var ikke bekendt med eksistensen af et sådant forslag, som endnu ikke er notificeret i henhold til direktiv 98/34/EF.

Kommissionen kan informere medlemmet om, at Kommissionen den 7. juli 2004 i henhold til overtrædelsesproceduren i EF-traktatens artikel 226 besluttede at indbringe Sverige for EF-Domstolen for at fastholde et forbud mod, at svenske forbrugere benytter uafhængige mellemmænd til at indføre alkoholholdige drikkevarer til privat brug til Sverige fra andre medlemsstater. Hvad angår det mål om folkesundhed, som det er hensigten at nå, mener Kommissionen, at forbuddet repræsenterer en uforholdsmæssig stor hindring for den frie bevægelighed for varer, som er i strid med EF-traktatens artikel 28 og 30. Efter Kommissionens opfattelse kan folkesundheden beskyttes med andre midler, som er mindre restriktive for handelen mellem medlemsstaterne, f.eks. offentlige oplysningskampagner og procedurer, hvor alderen på dem, der køber alkoholholdige drikkevarer, kontrolleres.

Desuden vil Kommissionen gøre medlemmet opmærksom på EF-Domstolens dom i Franzén-sagen (sag C-189/95, Harry Franzén, dom af 23. oktober 1997). EF-Domstolen bekræftede i den dom, at eksistensen og driften af et statsligt monopol på detailhandel med alkoholholdige drikkevarer som Systembolaget, fordi formålet er at beskytte den offentlige sundhed, var foreneligt med EF-traktaten, særligt med artikel 31 om statslige monopoler. EF-traktatens artikel 31 kræver ikke, at statslige handelsmonopoler skal ophøre, men den kræver, at de tilpasses, således at enhver forskelsbehandling med hensyn til forsynings- og afsætningsvilkår er udelukket.

Kommissionen vil følge udviklingen, hvad angår evt. hensigter om at begrænse indførslen af alkoholholdige drikkevarer til Sverige med største opmærksomhed.

På foranledning af den græske regering opkræver det panhellenske forbund af landbrugskooperativer på tertiært plan PASEGES ulovligt og uretfærdigt 10-25 euro hos landmændene for hver ansøgning om udbedring af fejl, som organet for udbetaling og kontrol med fællesskabsstøtte fra EUGFL's garanti- og udviklingssektion (OPEKEPE) har begået ved beregningen af den enkelte subvention, som hver landmand har ret til som et led i den nye fælles landbrugspolitik. Tilbageholdelsen af dette beløb er ulovlig og uretfærdig, fordi udgifterne til forvaltningen af hver enkelt subvention er en offentlig udgift, og i henhold til den gældende ordning er alle tilbageholdelser i forbindelse med landbrugssubventioner forbudt, især fordi landmændene opfordres til at betale for fejl, som de ikke selv har begået, men som OPEKEPE har begået.

Har Kommissionen kendskab til denne sag? Hvilke foranstaltninger agter den at træffe for at standse denne ulovlige tilbageholdelse og sikre, at de penge, som blev tilbageholdt uretfærdigt, godtgøres?

(EN) Kommissionen vil minde de græske myndigheder om den juridiske forpligtelse til, at betaling af direkte støtte til landmænd skal ske fuldt ud uden nogen fradrag til dækning af administrative udgifter. Desuden vil dette vigtige aspekt af gennemførelsen af enkeltbetalingsordningen blive verificeret inden for rammerne af regnskabsafslutningsproceduren.

Landmænd, som er utilfredse med, hvordan betalingerne har fundet sted, må anmode de græske myndigheder om en forklaring og om fuld betaling. De kan også vælge at gøre brug af de retsmidler, der gælder på nationalt plan.

Kommissionen indledte den 7. juli en antidumpingundersøgelse vedrørende importen af ”fodtøj med overdel af læder” fra Kina og Vietnam. Undersøgelsen blev iværksat efter kraftigt pres fra en organisation, der repræsenterer virksomheder, der står for under halvdelen af produktionen i EU af de pågældende varer.

Sagen har allerede haft skadelige konsekvenser for den globalt orienterede del af den europæiske fodtøjsbranche, og om få måneder vil konsekvenserne slå igennem på detailhandlen og forbrugerne i EU, der vil opleve stigende priser allerede inden en evt. antidumpingtold er blevet gennemført.

Kan Kommissionen bekræfte, at den kun vil foreslå en antidumpingtold indført, såfremt den mener, at dette vil være i fællesskabets interesse? Kan den samtidig oplyse, hvorledes den agter at sikre, at såvel hele fodtøjsbranchens som forbrugernes interesser bliver inddraget i vurderingen af, hvad der er i fællesskabets interesse?

(EN) Enhver branche, der opererer i Det Europæiske Fællesskab, og enhver producent, der repræsenterer en sådan branche, har retlig beføjelse til at indgive en antidumpingklage, som indeholder bevis for, at den lider skade som følge af dumping. Hvis denne klage indeholder tilstrækkelige beviser på skadelig dumping, har Kommissionen intet andet valg end at indlede en undersøgelse.

I netop dette tilfælde modtog Kommissionen en klage fra over 800 fodtøjsproducenter i Fællesskabet, som repræsenterer ca. 60.000 arbejdstagere. Disse virksomheder repræsenterer en stor del af den europæiske fodtøjsbranche, dvs. i dette tilfælde over 40 % af den samlede fællesskabsproduktion af fodtøj med overdel af læder. Disse producenter anses for at repræsentere Fællesskabets fodtøjsbranche retligt.

Det skal understreges, at indledningen af en undersøgelse naturligvis ikke siger noget om resultatet af den. Den igangværende undersøgelse vil bestemme, om der er tale om dumping, skade og en årsagssammenhæng mellem dem.

Såfremt undersøgelsen bekræfter påstandene om skadelig dumping, skal Kommissionen finde en balance mellem alle de berørte parters forskellige interesser, herunder EU-producenters, -importørers, -distributørers og -forbrugeres, og beslutte, om det i det store og hele er i Fællesskabets interesse at indføre foranstaltninger.

Som i enhver anden antidumpingundersøgelse har Kommissionen givet alle erhvervsdrivende, som er direkte berørt af indførelsen af foranstaltninger, lejlighed til at bidrage til og samarbejde om undersøgelsen ved at give udtryk for deres synspunkter og give alle relevante oplysninger, der er nødvendige for at analysere, i hvilket omfang de ville blive berørt af foranstaltningerne. Med samme formål er også forbrugerorganisationerne blevet kontaktet.

Undersøgelsen vil omfatte en indgående analyse af disse parters bemærkninger, så det sikres, at enhver foranstaltning kun indføres, hvis det kan fastslås, at detailhandlernes og forbrugernes økonomiske interesser alt i alt ikke vejere tungere end Fællesskabets industris økonomiske interesser og virkningen af afværgeforanstaltningerne. Kommissionen vil foretage denne analyse med største omhu.

Er det korrekt, at EU-tjenestemænd i henhold til bilag XIII, artikel 23, i vedtægten for EU-tjenestemænd kan gå på pension allerede den dag, de fylder 50 år?

(DE) I henhold til bilag XIII, artikel 23, i vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber kan en tjenestemand, der allerede var 45 år, da vedtægten for tjenestemænd blev ændret (den 1. maj 2004), eller som på det tidspunkt havde fuldført 20 års tjeneste, udtræde af tjenesten i en alder af 50 år. Hans pension nedsættes tilsvarende (bilag XIII, artikel 23, stk. 2)⁽¹⁾.

(EN) Det er vigtigt at bemærke, at denne bestemmelse blev medtaget i de overgangsforanstaltninger, der gælder for den reviderede vedtægt for tjenestemænd, for at sikre, at det daværende personales legitime forventninger blev beskyttet. Siden ændringen af vedtægten for tjenestemænd er den normale minimumsalder for førtidspensionering blevet hævet til 55 år. Desuden har pensionering før det fyldte 55. år i praksis altid været en sjældenhed i Kommissionen, sandsynligvis fordi den pension, der skal udbetales, nedsættes betydeligt i sådanne tilfælde. Pensionering inden den gamle normale pensionsalder på 60 år er også forholdsvis ualmindelig.

I 2003 forelagde den spanske regering for Kommissionen fem projekter for gennemførelse af omledningen af Ebro til et beløb af 1,2 mia. EUR. Finansieringen af projekterne stammede delvis fra strukturfondene under mål 1 (Valencia, Murcia og Andalusien), mens den resterende del skulle ydes af Samhørighedsfonden. Projekterne blev behandlet i Generaldirektoratet for Regionalpolitik. Senere trak den spanske regering projekterne tilbage. Kommissionen bedes derfor besvare følgende spørgsmål:

Hvilke projekter er disse midler nu blevet afsat til, hvor mange er der tale om, og hvordan forvaltes de? Har der været tale om nogen automatisk frigørelse af midler fra de pågældende fonde? Foreligger der noget forslag om, at den vandforsyningsplan, som den spanske regering har fremlagt, skal finansieres med de nævnte midler? Hvilke projekter i henhold til planen er der i bekræftende fald tale om, og hvor store beløb er der blevet anmodet om?

(EN) De spanske myndigheder forelagde i december 2003 og januar 2004 projekterne for omledning af Ebro til fællesskabsfinansiering som en serie på fire store projekter til et samlet beløb på 2,728 milliarder euro, og de anmodede om en fællesskabsfinansiering på 1,262 milliarder euro. Spørgsmålet om evt. fællesskabsfinansiering af arbejder, der indgik i den spanske nationale vandplan (SNHP), var genstand for voldsomme diskussioner mellem alle de berørte parter, navnlig hvad angår den foreslåede omledning af 1.050 hm3 vand om året fra Ebro-floden til de spanske middelhavskystområder Catalonien, Valencia, Murcia og Almería-provinsen i Andalusien. De forskellige spanske regioner var ikke enige om denne omledning. Efter regeringsskiftet i Spanien som følge af parlamentsvalget i marts 2004 erklærede de nye spanske myndigheder, at omledningen af Ebro ville blive skrinlagt og erstattet med alternative projekter. Anmodningerne om medfinansiering blev officielt trukket tilbage ved Spaniens Faste Repræsentations brev af 29. juni 2004.

Derfor er projekterne for omledning af Ebro aldrig blevet godkendt af Kommissionen, og der blev aldrig forpligtet nogen midler til at medfinansiere disse projekter.

Gennem kongelig anordning nr. 2/2004 af 18. juni 2004 ændrede den nye spanske regering de paragraffer og projekter i loven om den nationale vandplan, der vedrørte omledningen af Ebro, og foreslog for de berørte afvandingsområder en række alternative højt prioriterede hasteforanstaltninger.

Disse foranstaltninger blev forelagt af det spanske miljøministerium den 2. september 2004 under den nye betegnelse A.G.U.A.-programmet (Actuaciones para la Gestión y la Utilización del Agua - foranstaltninger til forvaltning og brug af vand).

En række hasteforanstaltninger for afvandingsområderne ved Middelhavet inden for rammerne af A.G.U.A.-programmet tager sigte på til de samme regioner plus Málaga-provinsen i Andalusien at levere i alt 1.063 hm3 vand om året (hvilket stort set svarer til de 1.050 hm3 pr. år, som det var foreslået at omlede fra Ebro, om end med indvirkning på et større område) gennem en blanding af foranstaltninger, der omfatter vandbesparelser og bedre forvaltning, genbrug af behandlet spildevand og etablering af afsaltningsanlæg.

Den 1. oktober 2005 skønnedes investeringerne til over 100 A.G.U.A.-foranstaltninger at være 4,360 milliarder euro. I sine udtalelser til pressen ved forelæggelsen af A.G.U.A.-programmet erklærede den spanske miljøminister, at Spanien regner med at modtage 1,362 milliarder i fællesskabsstøtte.

Ifølge de seneste oplysninger fra det spanske miljøministerium fordeler de skønnede investeringer på 4,360 milliarder euro sig på 432 millioner euro til 11 projekter i gennemførelsesfasen, 26 millioner euro til fuldførte projekter, 71 millioner euro til projekter, for hvilke der er offentliggjort indkaldelser af tilbud, 3,350 milliarder euro til projekter i projektdefinitionsfasen og 481 millioner euro til projekter, for hvilke der er ved at blive udført gennemførlighedsundersøgelser.

Vil Kommissionen forpligte sig til at tage direktivet om elektromagnetiske felter (2004/40/EF)⁽¹⁾ op til revision i lyset af, at førende videnskabseksperter på dette område er enige om, at direktivet vil få en negativ indvirkning på den fremtidige udvikling af og adgang til medicinsk udstyr i hele EU, herunder især følgerne for klinisk magnetisk resonansbilleddannelse (MRI), hvilket vil kunne få katastrofale følger?

(EN) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/40/EF af 29. april 2004 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (elektromagnetiske felter) tager sigte på at beskytte arbejdstagerne mod overdreven eksponering for MRI (magnetisk resonansbilleddannelse) og elektromagnetiske felter, som videnskabseksperter er enige om er farlige for helbredet ligesom andre strålinger. Kommissionen udarbejdede direktivet på grundlag af resultater og henstillinger fra ICNIRP (International Commission for Non Ionizing Radiation Protection), som er en uafhængig, internationalt anerkendt organisation, der gør brug af den ekspertise, som teknikere, forskere og læger, som arbejder på dette område, har.

Parlamentet og Rådet blev i april 2004 (enstemmigt) enige om, at det er vigtigt at have de samme standarder for arbejdstageres sundhed og sikkerhed i forbindelse med elektromagnetiske felter, eftersom risikoen er den samme for sygeplejersker og læger over hele Europa. Direktivet blev vedtaget enstemmigt og skal gennemføres inden april 2008.

Kommissionen er opmærksom på de bekymringer, som nogle læger og forskere har givet udtryk for, om direktivets ikrafttræden. I den forbindelse vil Kommissionen minde om, at risikoen for MRI er reel for alle, der jævnligt udsættes for den, og at dette direktiv vil give en solid beskyttelse til læger og sygeplejesker eksponeret for MRI og ikke vil få nogen negative indvirkninger på kvaliteten af sundhedsplejen.

Under alle omstændigheder indeholder direktivet en bestemmelse om en revisionsmekanisme hvert femte år baseret på de gennemførelsesrapporter, der er modtaget fra medlemsstaterne. I den forbindelse vil der blive taget hånd om enhver utilsigtet indvirkning på kvaliteten af sundhedsplejen.

Vejtrafikken er en af de største energiforbrugere og desuden ansvarlig for mere end en femtedel af alle CO2-emissioner i Den Europæiske Union. En mulighed for at gøre vejtrafikken mere miljøvenlig ligger i udnyttelsen af biobrændstof. Det synes især interessant at anvende rapsmetylester eller såkaldt biodiesel fremstillet af raps, som er et fornyeligt råstof. Biodiesel ville bidrage til nedbringelse af partikelemissionen. Ved forbrændingen frigiver rapsmetyleter ca. lige så store mængder CO2, som planterne har optaget under væksten. Raps kan produceres i EU, og derfor vil anvendelsen af biodiesel betyde uafhængighed af råolieimport. Desuden vil øget efterspørgsel efter biodiesel og dermed raps også have en positiv virkning for landbruget.

Er Kommissionen bekendt med undersøgelser i anvendelsen af rapsolie som alternativt brændstof, hvormed den økologiske hensigtsmæssighed heraf påvises? Kunne biodiesel i bekræftende fald ikke også bidrage til at virkeliggøre Kyoto-målene?

Hvilke forudsætninger ville det kræve at gøre biodiesel konkurrencedygtigt? Kunne det fra Kommissionens side tænkes at gøre rapsolie konkurrencedygtigt gennem forbrugsafgifter?

(EN) Kommissionen er fuldstændig enig. Unionen har forpligtet sig til at bruge flere biobrændstoffer til transport. Det er rigtigt, at biobrændstoffer er dyre (biodiesel ville kræve en oliepris på ca. 75 euro pr. tønde for at blive lige så billig som traditionelle brændstoffer, bioethanol 95 euro). Men de er en af de få muligheder, vi har, for at reducere transportens afhængighed af olie og dens evigt stigende emissioner af drivhusgasser betydeligt. Desuden kan de fremme den økonomiske aktivitet i landdistrikterne betydeligt.

Unionen har allerede gjort flere ting for at fremme biobrændstoffer. I 2003 vedtog den direktiver, hvori der blev fastsat mål for anvendelsen af dem⁽¹⁾, og det blev gjort lettere at tilpasse forbrugsafgifterne for at støtte dem.⁽²⁾ Reformen af den fælles landbrugspolitik vil fremme biobrændstoffer ved, at landbrugerne kan vælge, hvilke markeder de dyrker afgrøder til. Biobrændstoffer modtager også støtte fra Fællesskabets finansielle instrumenter såsom Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, programmet for udvikling af landdistrikter og energiafgrødekreditten. Rammeprogrammerne for forskning og teknologisk udvikling (FTU) støtter forskning i andengenerationsbiobrændstoffer, der kan fremstilles af træ og affald. Hvis de resterende tekniske hindringer kan overvindes, er der håb om, at disse vil give større drivhusgasbesparelser.

I biobrændstofdirektivet fastsættes der et mål om, at biobrændstoffernes markedsandel skal være 2 % ved udgangen af 2005. Det står efterhånden klart, at dette mål ikke kan nås. I bedste fald, hvis alle medlemsstaterne når de mål, de har fastsat, vil andelen blive 1,4 %. I betragtning af dette og af biobrændstoffernes øgede betydning som følge af de høje oliepriser vil Kommissionen i sin kommende handlingsplan for biomasse nøje undersøge, hvilke yderligere tiltag der kræves. Og den vil forelægge en mere detaljeret meddelelse om biobrændstofpolitikken i begyndelsen af 2006.

I 2003 indledte Kommissionen en stort anlagt såkaldt antidiskriminationskampagne. Også en lang række organisationer på lokalt plan og EU-plan såsom arbejdsgiverorganisationer, fagforeninger og ikke-statslige organisationer er aktivt inddraget i denne kampagne. De fleste kampagneaktiviteter er ikke tilrettelagt centralt fra Bruxelles, men på lokalt og regionalt plan i hver enkelt medlemsstat.

Den 13. oktober 2005 forsøgte jeg på det pågældende websted at indhente oplysninger om de såkaldte nationale partnere og den nationale kampagne i EU-medlemsstaten Belgien. Det viste sig, at disse oplysninger kun foreligger på fransk. En udgave på nederlandsk, som er det sprog, der tales af den største befolkningsgruppe i Belgien, nemlig flamlænderne, eksisterer simpelthen ikke.

Er det Kommissionen bekendt, at flamlænderne udgør flertallet af befolkningen i Belgien, og at også nederlandsk foruden fransk er et officielt sprog i kongeriget Belgien? Finder Kommissionen ikke, at noget sådant er totalt uacceptabelt i denne kampagne, som officielt har til formål at fremme mangfoldigheden og respekten for andre? Hvem er ansvarlig herfor? Har Belgien kun fremskaffet en fransk udgave, eller forholder det sig således, at Kommissionens tjenestegrene kun har fundet det nødvendigt at sætte den franske udgave af den pågældende tekst på Kommissionens officielle websted?

(EN) Webstedet for informationskampagnen "Brug forskellene. Stop Diskriminationen" (http://www.stop-discrimination.info) er tilgængeligt på alle 20 EU-sprog. Fra forsiden er der adgang til oplysninger baseret på sprog og ikke land. På alle webstedets øvrige websider er der adgang til landespecifikke oplysninger via en rullemenu i højre side. Hvis man ønsker oplysninger om den belgiske kampagne på både hollandsk og fransk, skal man vælge Belgique/België.