Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Fuldstændigt Forhandlingsreferat
Tirsdag den 15. november 2005 - Strasbourg EUT-udgave

7. Lovgivnings- og arbejdsprogrammet for 2006
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelse fra Kommissionen om lovgivnings- og arbejdsprogrammet for 2006.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen. - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer, 2005 har ikke været et let år for Europa. Europa er blevet konfronteret med terror, social usikkerhed og naturkatastrofer. På institutionsplan har vi måttet håndtere alle disse vanskeligheder uden hjælp fra en forfatning og indtil videre uden en flerårig budgetramme. Unionen har følt sig foranlediget til at sætte spørgsmålstegn ved selve integrationsprocessen, men vi er overbeviste om og Kommissionen er overbevist om, at behovet for EU aldrig har været større end i dag.

Vi er stolte over det målrettede og klare svar, Kommissionen har kunnet give i denne situation. Vi har i nært samarbejde med Parlamentet til stadighed været udfordringerne voksne. Som eksempel på de resultater, vi har opnået sammen, kan nævnes Lissabon-strategiens fornyelse, revisionen af stabilitets- og vækstpagten med det formål at forbedre tiltroen til den økonomiske styring af EU, større solidaritet takket være vedtagelsen af en ny social dagsorden, fuldstændig anerkendelse af arbejdsmarkedsdialogens og arbejdsmarkedets parters rolle som drivkraft, kampen for et renere miljø med vedtagelsen af tematiske strategier og videreførelsen af vores internationale indsats på klimaområdet, større sikkerhed gennem iværksættelsen af vores ambitiøse program fra Haag sideløbende med andre initiativer, bl.a. vores forslag om dataholdetid, fremme af europæiske værdier i verden - i denne forbindelse kan nævnes, at vi har forpligtet os til at fordoble Unionens bistand til udviklingslandene, og at vi har vedtaget en strategi til fordel for Afrika - styrkelsen af vores partnerskaber med vores strategiske allierede såsom USA, videreførelsen af den åbne dialog med nye, vigtige partnere som Kina og endelig åbningen af tiltrædelsesforhandlingerne med Tyrkiet og Kroatien.

Kommissionen har levet op til sit ansvar. Vores ledetråd har været og er fortsat den almene europæiske interesse. Alle de initiativer, vi har taget i 2005, er det første konkrete udtryk for de strategiske mål, vi har opstillet for vores arbejde i fem år. Det program, vi forelægger i dag, er i overensstemmelse med de mål, vi satte os ved vores mandatperiodes start, nemlig velstand, solidaritet i et udvidet Europa, sikkerhed og styrkelse af Europas rolle i verden.

Disse mål er stadig relevante. De har tilslutning fra alle tre institutioner og ligger til grund for deres arbejde. Det opfatter jeg som et partnerskab til fordel for en fornyelse af EU, som jeg mener, vores indsats bør være centreret om. Rammeaftalen er et konkret udtryk for dette partnerskab mellem vores to institutioner. Den udgør et kvalitativt spring i udviklingen af politiske initiativer. Den har muliggjort en mere tilbundsgående og målrettet dialog mellem de parlamentariske udvalg og kommissærerne om, hvordan den årlige politiske strategi bedst omsættes til konkrete tiltag. Jeg ønsker at sige, at denne dialog har haft en positiv indvirkning på det program, jeg skal forelægge i dag. Jeg håber, De vil genkende Deres idéer, herunder dem, De har forlagt under dagens forhandlinger, i de foranstaltninger, vi har til hensigt at træffe i 2006.

Hr. formand, mine damer og herrer, at frigive hele det potentiale, der findes i Europa, det er den tilgang, Kommissionen har valgt for arbejds- og lovgivningsprogrammet for 2006.

Hvilke nøgleaktioner er der fastlagt for 2006? Først og fremmest aktioner til fordel for øget velstand. 2006 bliver et afgørende år for iværksættelsen af den fornyede Lissabon-strategi. Kommissionen vil til fulde spille sin rolle som initiativtager til og leder og ledsager af medlemsstaternes indsats. Medlemsstaternes nationale reformprogrammer, som vi allerede er i færd med at gennemgå, vil spille en grundlæggende rolle i denne proces. Vi bør forbinde disse programmer med vores politiske prioriteringer, forbedre den økonomiske styring i Unionen og styrke de nationale og europæiske reform- og investeringsbestræbelser i retning af investeringer på nationalt plan såvel som på europæisk plan til fordel for den fremtidige økonomi, nyskabelse, viden og nye infrastrukturer. Disse to former for investering, på nationalt plan og på europæisk plan, bør gå hånd i hånd. Vi bør understøtte disse bestræbelser gennem andre initiativer såsom forslag til videreudvikling af det indre marked og fremme af den geografiske og faglige mobilitet gennem f.eks. oprettelsen af et europæisk teknologiinstitut.

Jeg skal især henvise til de forslag, som Parlamentet selv har stillet vedrørende det indre marked i sin beslutning om arbejdsprogrammet. Jeg vil i denne forbindelse især fremhæve betydningen af foranstaltningerne til skabelse af gunstige betingelser for udviklingen af små og mellemstore virksomheder, der er den vigtigste kilde til nye arbejdspladser i Europa.

Det andet kapitel handler om solidaritet. Solidariteten er fortsat en grundlæggende bestanddel af det europæiske projekt, og jeg taler her om solidariteten mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Jeg taler ligeledes om solidariteten mellem de forskellige generationer, der kommer til udtryk gennem en forsvarlig forvaltning af naturressourcerne, herunder havets ressourcer, og indførelsen af en ny strategi for bæredygtig udvikling - idet vi i øvrigt vil forelægge denne nye strategi i december måned.

Solidariteten generationerne imellem indebærer også skabelsen af job til de unge og en indsats til fordel for en retfærdig løsning af spørgsmålet om pensionsfinansiering. Vi må heller ikke glemme solidariteten mellem mænd og kvinder eller solidariteten mellem de rigere og de mindre velstående medlemsstater og ej heller solidariteten mellem Unionen og resten af verden, især udviklingslandene. 2006 bliver et vigtigt år på alle disse fronter.

Hvad angår sikkerhedsdelen, vil vi især være opmærksomme på behovet for at forbedre samordningen af kampen mod terror og organiseret kriminalitet. Vi har konstateret fællesskabslovgivningens indflydelse på disse områder. Jeg kan som et eksempel herpå oplyse, at en af de personer, der er anklaget i forbindelse med angrebene i London, blev udvist fra Italien til Det Forenede Kongerige efter mindre end 50 dage. En sådan procedure ville utvivlsomt have varet flere år uden de nuværende fællesskabsinstrumenter. Her er således et område, hvor borgerne, også de borgere, der er mindre begejstrede for den europæiske integration, kræver øget og ikke mindre indgriben fra EU's side.

I øvrigt vil vi som sagt være meget aktive i forhold til den ulovlige indvandring. De problemer, som visse medlemsstater har mødt, er ikke specifikke for dem. Der er i virkeligheden tale om problemer, som hele Europa kender til. Vi bør i samarbejde med medlemsstaterne sætte resolut ind over for denne svøbe. Indvandringsproblematikken er selvfølgelig ikke kun et spørgsmål om sikkerhed. Det rummer et sikkerhedsaspekt, det er klart, for det er nødvendigt at bekæmpe den ulovlige indvandring. Men vi bør samtidig også yde bistand til udvikling i hjemlandene. Vi bør kombinere vores tilgang til indvandring med vores tilgang til udvikling og samtidig gøre alt for at sikre en harmonisk integration af de forskellige samfundsgrupper af udenlandsk oprindelse i vores lande.

Vi har også til hensigt at videreføre vores indsats til fordel for sundheds- og forbrugerbeskyttelse, et område, der i bredere forstand også hører under sikkerheden. Et andet vigtigt element er udviklingen af en udrykningstjeneste på civilbeskyttelsesområdet.

Hr. formand, mine damer og herrer, de 96 prioriterede initiativer, som vi forelægger, vidner om, hvor stor betydning vi tillægger målene om velstand, solidaritet, sikkerhed og udbredelse af europæiske værdier i verden. Men troværdigheden heraf afhænger også af deres kvalitet. Det er grunden til, at Kommissionen har til hensigt nøje at følge de styrkede metoder i sit program om bedre lovgivning. Disse metoder er ikke et mål i sig selv, men et middel til at omsætte vores hensigtserklæringer i handling, således at de får indvirkning på borgernes hverdag.

I 2006 ønsker vi, at Europa skal agere som en mere indflydelsesrig partner på den internationale scene. Og på denne front bør 2006 også bringe konkrete resultater: konkrete resultater, hvad angår udvidelsesprocessen og stabiliserings- og associeringsprocessen, konkrete resultater af vores naboskabspolitik, som er meget vigtig for stabiliteten i Europa og de nærmeste lande, konkrete resultater inden for fattigdomsbekæmpelse ved at føre vores løfte om at fordoble hjælpen ud i livet, og endelig konkrete resultater i forhold til udbredelsen af europæiske værdier i verden, især gennem støtte til politiske overgangsløsninger og genopbygning af Afghanistan, Irak og Palæstina.

(EN) Et spørgsmål vil dominere den internationale økonomiske dagsorden i 2006, nemlig gennemførelsen af Doha-udviklingsdagsordenen.

Pascal Lamy sagde, at tilpasningsforventningerne til ministermødet i Hongkong i næste måned ikke betyder, at vi slækker på vores ambitioner for Doha-udviklingsdagsordenen. Jeg er enig. Runden er vigtig for, at markederne åbnes, og handelen frigøres. I EU fremmer stærk eksport vores vækst. Vi ønsker, at runden bliver en succes. Det er derfor, at vi for nylig gav vores stærke og betingede - og jeg vil understrege betingede - tilbud om landbrug. Europa har gjort mere end nogen andre for at holde denne runde på sporet. Vores tilsagn gælder stadig, men nu er det andre, der må give sig.

Rundens fokus skal være bredere end bare landbrug, selv om det er vigtigt. Der skal være en balance. Derfor opfordrer jeg vores WTO-partnere til at indlade sig på en fuld forhandling, der også omfatter varer og tjenesteydelser. Europa har ikke brug for flere belæringer fra lande, der lukker deres markeder for de fattigste og i visse tilfælde fastholder toldsatser på landbrugsvarer, der er højere end vores egne. Jeg kan ikke acceptere, at nogle mennesker giver Europa skylden på grund af denne runde.

I Kommissionen mener vi, at disse forhandlinger ikke bare kan føres til gavn for nogle få store landbrugseksportører i meget rige lande eller lande, der udvikler sig hurtigt. Der er en enorm forskel mellem de allerfattigste udviklingslande og dem, der har en kraftig vækst. Det er på tide at holde op med at belære og begynde at forhandle.

Omkostningerne ved sammenbrud er høje, ikke bare for alle handelsnationer, men også for det retfærdige, regelbaserede internationale handelssystem, som vi har arbejdet så hårdt for at skabe, og for erhvervslivets tillid på globalt plan. Nu har den internationale økonomi brug for gode nyheder, især på grund af de høje energipriser. Vi har altså interesse i, at denne runde bliver en succes. Det er ikke bare i vores interesse, det er især i de fattigste landes interesse. Det er derfor, at Kommissionen inden Hongkong vil give idéer til, hvordan vi sikrer, at dette virkelig er en udviklingsrunde.

I morgen skal vi drøfte opfølgningen på Hampton Court. Den nye konsensus, der begyndte at opstå der, har forbindelse med vores debat i dag. På det uformelle topmøde så vi en bekræftelse på Kommissionens analyse af, hvordan vi beskytter vores værdier i en globaliseret verden. Hvis vi ønsker at bevare vores værdier, må vi modernisere vores politikker.

Vi så en aftale på områder, hvor folk ønsker, at Europa står i spidsen, nemlig inden for videnskab og innovation, højere uddannelse, energi, grænseforvaltning og indvandring. Vi har også brug for et mere sammenhængende Europa i rollen som global aktør. Mange af vores interne fællesskabspolitikker har nu et eksternt element, det gælder f.eks. miljø, migration, transport og energi. Det er grunden til, at Kommissionen til næste år vil forelægge idéer til, hvordan sammenhængen i EU's forbindelser udadtil kan forbedres. Vi udarbejder for øjeblikket et oplæg om spørgsmålet.

De europæiske institutioner skal spille en central rolle i denne proces ved at genopbygge en konsensus og genetablere forbindelsen med borgerne. Derfor har jeg i dag bekendtgjort, at Kommissionen vil foreslå en ny, virkelig europæisk energipolitik i 2006. Det er godt, at borgerne på alle niveauer i EU nu forstår, at det er meningsløst at forsøge at klare energiudfordringerne på egen hånd. Selv de, der var mest modvillige, erkender nu, at dette er et europæisk anliggende, og at vi står over for de samme udfordringer i form af stigende priser, faldende reserver, stigende afhængighed af nogle få dele af verden og ligeledes behovet for at beskytte vores miljø. Vi må have en sammenhængende energipolitik for det 21. århundrede, som behandler alle disse spørgsmål og muligheder roligt og beslutsomt.

Vi glemmer ofte, hvilken bemærkelsesværdig bedrift den europæiske integration er. Det er alt for let at glemme, at et af de mål, der blev nået i 2005, var at få et udvidet EU til at fungere, og de nye medlemsstater har en stor del af æren for det. Jeg tror, at vi kan og vil gøre det endnu bedre i 2006. Vi glemmer meget ofte, at vores Europa ikke længere er et miniatureeuropa. Nu består Europa af 25 frie og uafhængige medlemsstater, der lever i fred og demokrati. Udfordringen består i at få dette udvidede Europa til at fungere. I år har vi gjort meget for at klare den udfordring.

I slutningen af denne uge tager jeg til Prag og Budapest for at se og støtte dette nye, udvidede EU. Jeg er fortrøstningsfuld, for der er en stigende forståelse for, at de endeløse debatter om udvidelse eller uddybning og om markedet eller social beskyttelse er forbi, og at vi selv midt i vanskelighederne ved, at der er en stigende bevidsthed om, at vi har brug for en mere europæisk dimension, hvis vi ønsker at løse de problemer, som vi står over for.

Der er ved at opstå en ny konsensus om, at et stærkt og dynamisk Europa ikke kan have 25 minimarkeder inden for tjenesteydelser eller 25 minimarkeder inden for energi, men at et fælles marked også kræver et stærkt og dynamisk politisk og socialt Europa. Markedet alene er ikke nok. Markedet alene kan ikke klare problemer som luftfartssikkerhed, global opvarmning og integration af indvandrere.

Det er rigtigt, at det drejer sig om et pragmatisk Europa, men pragmatisme med principper, med nye værdier på de områder, hvor vi kan gøre en forskel, og med politikker, der giver et svar på globaliseringen og tager udfordringerne og mulighederne med vores aldrende befolkning op, et Europa, der er en del af løsningen, ikke af problemet.

Jeg ser en parallel til aktiviteterne i forbindelse med den tænkepause, som De som medlemmer af Europa-Parlamentet er stærkt involverede i. Vi må som institutioner vise, at vi lytter opmærksomt til vores borgere, og at vi tager deres bekymringer alvorligt. Det er derfor, at vi vil gennemføre vores plan D for dialog og demokrati og regner med et åbent samarbejde med Parlamentet.

Jeg har gemt den måske vigtigste oplysning om arbejdsprogrammet for 2006 til sidst. Lad os være ærlige. Planerne for 2006 vil ikke være meget værd uden en aftale om de finansielle overslag i næste måned. Den aftale er prøven på, om Europa er i bevægelse. Hvordan kan vi skabe velstand, solidaritet og sikkerhed for vores borgere, hvis vi ikke har midler at gøre det med? Aftalen om de finansielle overslag er nøglen til at frigøre Europas potentiale i 2006. Et udvidet og mere forskelligartet EU kræver flere investeringer. Vi har pligt til solidaritet med de nye medlemsstater, der henvender sig til EU for at få støtte i deres hurtige og bemærkelsesværdige moderniserings- og reformfremskridt.

Denne byrde skal fordeles ligeligt. Ingen medlemsstat kan få udvidelsen billigt. Jeg har tiltro til, at det britiske formandskab er fornuftigt nok til at sørge for en retfærdig og afbalanceret aftale i næste måned. Jeg håber, at det vil opnå den ved at styrke og ikke slække på de ambitioner, som Kommissionen og Parlamentet deler for et udvidet Europa. Jeg håber og tror, at de forslag, som jeg forelagde for Dem i sidste måned, kan bidrage til at sætte skub i forhandlingerne.

I dag er min opfordring til Dem for 2006, at vi konsoliderer og bygger på denne nye konsensus, at vi genopretter den fælles målbevidsthed, der kan få Europa på fode igen, et forenet Europa, som handler kollektivt i de anliggender, der bekymrer vores borgere mest. Det er efter min opfattelse den bedst mulige reaktion på nejstemmerne til forfatningen tidligere på året. Det er også det, der ligger til grund for Kommissionens program for vores partnerskabs andet år. Jeg håber, at De vil støtte det aktivt. Jeg kan ikke komme i tanker om noget bedre signal at sende til vores borgere end, at Europa arbejder for dem.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Françoise Grossetête, for PPE-DE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer, hr. Barroso, i det program, De har forelagt for os, opstilles en række vigtige prioriterede områder, nemlig sikkerhed, konkurrenceevne, social retfærdighed og det indre marked, og vi understreger vores vilje til at omsætte Lissabon-målene i handling. Endnu vigtigere er det dog at give sig selv alle muligheder for at nå disse mål. Og det er der, jeg frygter, at ambitionerne ikke rækker til at indfri forventningerne i et Europa i krise.

Deres metodologi for plan D for demokrati, dialog og debat er ligeledes interessant, forudsat at den ikke bliver en plan for demagogi eller dårlige resultater. For der mangler noget i denne plan D, nemlig determination eller vilje fra Deres side til at finde konkrete løsninger. Det, der optager mig, hr. Barroso, det er, hvilke job vi vil have om fem år her i Europa. Ikke blot inden for servicesektoren, men også i industrien. Hvilke job vil der være tilbage i Europa om fem år?

Vækst, beskæftigelse og sikkerhed er de tre søjler, Europa skal bygge sin politik på. Men eftersom vi ikke har forfatningen, kræver det, at Rådet, Kommissionen og Parlamentet i fællesskab tager politisk initiativ til at sikre en effektiv gennemførelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for, at de europæiske institutioner kan fungere. Der er på ingen måde tale om at tilsidesætte resultatet af folkeafstemningerne, tværtimod. De er udmærket klar over, at de fremtidige udvidelser bekymrer en stor del af Europas borgere. Selv om der ikke er tvivl om, at Europa bør støtte demokratiseringsbestræbelserne i vores nærmeste nabolande, bør vi ikke give indtryk af, at det går for hurtigt, og af at ville gennemføre udvidelse på udvidelse, selv om vi hverken har løst vores institutionelle eller finansielle problemer.

Hr. Barroso, vi gentager vores ønske om at kunne sætte vores lid til en stærk Europa-Kommission. Vi vil støtte Dem, men De bør lytte mere til os. Rådet er ikke Deres eneste samtalepartner. Det ville i øvrigt være hensigtsmæssigt at styrke samarbejdet mellem EU-formandskabet og Europa-Parlamentet.

På det sidste topmøde på Hampton Court, pålagde Rådet Dem at komme med et nyt input i forhold til indvandring og intern sikkerhed. Vi glæder os over dette initiativ. Rådet har nemlig hidtil snarere søgt at bremse det retlige samarbejde, Parlamentet har ønsket. Spørgsmålene om indre sikkerhed og bekæmpelse af terror bør ikke høre under det mellemstatslige samarbejde. Det er grunden til, at vi forventer en stærk indsats på området og følgelig kræver en fuldstændig revision af foranstaltningerne til beskyttelse af internettet, således at der kan skabes cybersikkerhed uden at friheden på internettet begrænses.

At lovgive bedre er ikke ensbetydende med ikke at gøre noget, men med at gøre det bedre, definere EU-interventionernes målgruppe bedre. Inden et forslag forelægges, bør man overveje, om EU kan bidrage positivt. Det er vigtigt bl.a. for støtten til forskning. Vi hilser således oprettelsen af et europæisk teknologiinstitut velkommen. Et positivt bidrag består også i at sikre en korrekt håndhævelse af de europæiske tekster. Hver enkelt kommissær burde hvert kvartal offentliggøre en klar og præcis statusopgørelse. Vi har desuden behov for at tage komitologiproceduren op til fornyet overvejelse, idet vi ligeledes ønsker i højere grad at blive inddraget i den proces til forenkling af lovgivningen, der nødvendigvis bør iværksættes. Kommissionen ønsker at tage fat på europæernes problemer i dag såvel som morgendagens udfordringer.

To aspekter forekommer særligt vigtige. Det første er demografien og befolkningens aldring. I denne forbindelse bør der skabes et miljø, der i højere grad tilgodeser familiernes behov. Selv om dette spørgsmål hører under medlemsstaternes kompetenceområder, kan Unionen forsøge at samle de bedste initiativer i de 25 medlemsstater og foreslå effektive løsningsmodeller på det sundhedspolitiske område.

Det andet aspekt er en bæredygtig forvaltning af naturressourcerne og især påvirkningen af energipolitikken. Forslaget om en handlingsplan for energieffektivitet og forslaget vedrørende udkastet til en grønbog med det formål at garantere sikre, konkurrencedygtige og vedvarende energikilder går i den rigtige retning. Vi vil overvåge, at disse målsætninger bliver ført ud i livet, især hvad angår udviklingen af biobrændstof og flodtransport.

Endelig vil Europa kunne styrke sin position gennem en indsats i de internationale forhandlinger. Vi ved, at vi ikke kan stille for store forventninger til mødet i Hongkong, men vi henstiller, at Kommissionen ikke igen stiller spørgsmålstegn ved reformen af den fælles landbrugspolitik, der blev vedtaget i 2003, og fortsat støtter et multifunktionelt landbrug. Men vores fremtidige planlægning vil være forgæves, hvis ikke de finansielle overslag vedtages inden årets udgang. Hvordan forestiller man sig, at vi skal kunne fungere med årlige budgetter? Hr. Barroso, De har selv udtalt, at 2006 vil være afgørende for at omsætte ord i konkret handling. De er bekendt med, at flere projekter afventer dette budget. Parlamentet har gjort sin pligt gennem Böge-betænkningen. Det er nu op til Dem at foranledige, at det britiske formandskab bringer Europa ud af denne blindgyde.

 
  
MPphoto
 
 

  Hannes Swoboda, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. formand for Kommissionen, ærede kommissærer, vi kan bestemt støtte meget af det, der står i programmet, og som hr. Barroso har sagt i dag, særligt - jeg vil gerne tage dette punkt op fra Enrique Barón Crespo - kommissær Mandelsons forsøg på at bringe en afbalanceret forhandlingsrunde i Hongkong i stand. Trods hans skepsis håber jeg, at det vil lykkes for os.

Hr. formand, De siger i Deres program, at det er et meget ambitiøst program, at De vil frigøre Europas fulde potentiale. Ud fra overvejelserne i vores gruppe tror jeg imidlertid, at der mangler nogle væsentlige punkter.

Jeg vil gerne begynde med urolighederne i de franske byer. Det er naturligvis franske begivenheder. Men der ligger dybere årsager bag. Måske forstår De nu, hvorfor vores gruppe hele tiden har peget på, hvor vigtigt det sociale sammenhold er, for hvor der hersker arbejdsløshed, manglende integration, isolation og diskriminering, kan der let opstå sådanne uroligheder. Hvad der helt klart mangler i programmet i denne forbindelse er en klar udtalelse om vigtigheden af offentlige tjenesteydelser. Netop i byerne er de særligt vigtige for også at komme de mennesker i møde, som ikke har så mange chancer, og hjælpe dem.

Et andet kapitel, som De var inde på, hr. kommissionsformand, er energispørgsmålet. Jeg sætter stor pris på energikommissæren og arbejder godt sammen med ham. Men vi har allerede flere gange peget på, hvor vigtigt det i lyset af udviklingen er, at hele Kommissionen klart bekender sig til en alternativ energipolitik. Desuden er det vigtigt, hr. kommissionsformand, at De også tager ved lære af det, der allerede praktiseres i USA, nemlig at forpligte de store koncerner til at anvende i det mindste en del af deres horrible fortjenester på at investere mere i forskning og udvikling. Vi er spændt på grønbogen, som skulle være kommet for længst. Vi vil i det mindste føre en meget energisk og seriøs debat om det.

For det tredje er der forskningspotentialet. Vi skal vække forskningspotentialet. Vi diskuterer nu det syvende forskningsrammeprogram. Men har man også et koncept for at gennemføre det i Kommissionen? F.eks. er European Institute of Technology kun nævnt meget vagt og forsigtigt i Deres program. Her må De optræde mere modigt og beslutsomt og også fremlægge et koncept for de europæiske universiteter. Vi må holde op med at subsidiere USA gennem eksport af unge forskere til USA. Vi uddanner dem og lader dem derefter rejse til USA, fordi de har for få muligheder i Europa. Vi har også brug for et koncept, der kan sikre især små og mellemstore virksomheder bedre adgang til forskningsmidlerne. Også det er absolut nødvendigt.

Hvad angår spørgsmålet om bedre lovgivning, så giver jeg Dem ret. Vi skal nå frem til bedre lovgivningsprocedurer. Det vil være gavnligt for mange store virksomheder og for de små og mellemstore virksomheder, men også for de enkelte borgere. Vi støtter næstformandens plan. Men bedre lovgivning er også en opgave for os i Parlamentet. Vi må mere intensivt end nogensinde forklare borgerne hvert enkelt lovgivningsinitiativ, begrunde og retfærdiggøre det. Vi må gå frem med den nødvendige følsomhed. Vi må handle mere målrettet. Det kommer ikke så meget an på, at Kommissionen kontrollerer lovligheden af de enkelte foranstaltninger, men på, om landene faktisk kan opfylde de mål, der er knyttet til den pågældende europæiske lovgivning.

De pegede med rette på det sociale spørgsmål. Det fremgår bare ikke med tilstrækkelig tydelighed af programmet, at den økonomiske udvikling skal gå hånd i hånd med den sociale udvikling. Her kunne jeg ønske mig, at De til næste år fra Kommissionens side fremlagde en rapport om fremskridtene i forbindelse med udvidelsen. Jeg vil gerne tage spørgsmålet om udvidelse op, måske i en lidt anden betydning. Mange borgere er skeptiske. Men mange borgere i de gamle lande har indtryk at, at udvidelsen bliver brugt til at udjævne sociale standarder og skatterne i nedadgående retning. Når jeg ser på den debat, som vi har ført med Dem, hr. formand, og med kommissær McCreevy, så tror jeg ikke, at vi stærkt nok kan understrege, hvor vigtigt det sociale spørgsmål er for os. Og når jeg nu læser i Kommissionens centralorgan Financial Times, at hr. McCreevy er en arg modstander af skatteharmonisering, så spørger jeg mig selv, om det virkelig er vores mål, at vi vil sænke vores direkte skatter mere og mere, hvorved vi bliver ude af stand til at finansiere vores sociale ydelser og andre infrastrukturydelser. Er det vores mål, at vi vil opnå det fælles Europa på en meget lavere social standard? Vores mål må være, at vi, de gamle og de nye lande i fællesskab, opnår et socialt Europa. Jeg ønsker, at Kommissionen fremlægger en rapport om dette næste år.

Financial Times skrev for kort tid siden, at mange statsmænd fra store lande - Schröder, Chirac, Blair - vil gå af inden for de nærmeste år. I Polen har vi en helt ny regering. Kommissionen må i denne periode, hvor der kommer nye regeringer og nye regeringschefer, som måske ikke er så fortrolige med Europa, påtage sig en lederrolle i Europa, ellers vil den europæiske idé gå mere og mere tabt. Hvis De påtager Dem denne lederrolle, vil vi støtte Dem, men vi beder Dem påtage Dem denne lederrolle i det sociale Europas ånd!

 
  
MPphoto
 
 

  Silvana Koch-Mehrin, for ALDE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. formand for Kommissionen, ærede kommissærer, arbejdsprogrammet for 2006 er ikke et hvilket som helst program. Det skal være et program, som igen gør EU synligt for alle borgere, synligt på en positiv måde.

EU's troværdigheds- og acceptproblem optræder måske ikke længere i overskrifterne, men det findes naturligvis stadig, og det kan vende tilbage til overskrifterne, hvornår det skal være. Det er langtfra overvundet. Derfor er udfordringen for EU så meget desto større. EU's politik skal vise, at EU faktisk kan betale sig for borgerne. Det opnår man kun med en klar politik, som giver resultater, vel at mærke så gode resultater som muligt. Det vil så ikke sige at producere så meget lovgivning som muligt med så vidtrækkende konsekvenser som muligt for en så bred befolkningskreds som muligt. Nej, det grundlæggende tema for den fælles europæiske politik må altid være, hvordan vi kan bringe Europa i førerposition.

Arbejdsprogrammets titel "At frigøre Europas fulde potentiale", rammer plet. Det var i øvrigt valgprogrammet for De Liberale i 2004, og det glæder mig, at De har taget det op. Derfor glæder det mig også, at arbejdsprogrammet er udarbejdet i samarbejde med Parlamentets udvalg. Det er et skridt i den rigtige retning at opstille et fælles program for alle EU-institutioner. Alt andet er nemlig for fragmenteret og kan ikke længere forsvares over for borgerne.

De fire centrale områder, som allerede er blevet nævnt, er helt rigtige. Det betyder, at kravet om at gøre politikken relevant for borgerne stadig er meget langt fra at være opfyldt. Arbejdsprogrammets struktur og indhold opfylder desværre ikke dette krav om nærhed til borgerne. Det er i hvert fald ikke better regulation, når de to dele, der bliver præsenteret, slet ikke har noget med hinanden at gøre, og der derfor ikke er nogen sammenhæng i dette program.

Hr. Barroso, jeg vil gerne tage nogle områder frem, som er særligt vigtige for os liberale og demokrater. Det er vældig godt, at Lissabon-dagsordenen bliver prioriteret højest. Med en konsekvent politik for uddannelse, forskning og vækst bliver der skabt arbejdspladser, og det vil gøre EU konkurrencedygtigt. Hertil hører naturligvis også, at det fælles marked for tjenesteydelser, også finansielle tjenesteydelser, virkelig bliver etableret. Det er også vigtigt at fortsætte med reformen af landbrugspolitikken, f.eks. ved at flytte stadig flere midler til landbrugsmæssig forskning og teknologi.

Inden for den indre sikkerhed mener vi, at to aspekter bør tillægges lige stor vægt, nemlig behovet for sikkerhed og respekten for frihedsrettighederne. Man opnår nemlig ikke mere sikkerhed og besejrer heller ikke terrorismen ved at begrænse netop de frihedsrettigheder i EU, som terrorismen bekæmper.

Hr. Barroso, ærede kommissærer, Europa er på verdensplan en enestående model for, at der er skabt varig fred mellem lande, som tidligere var fjender. Europa er også enestående, når det gælder fredelig eksport af markedsøkonomi, demokrati og menneskerettigheder. Det er storartet, men netop for at bevare succesen, må det angive en fælles retning. Hvor vil Europa gå hen? Derfor er det vores forpligtelse som europæiske lovgivere at finde forståelige, pålidelige og hurtige svar. Det skal være vores daglige håndværk og vores daglige arbejde. Det skal vi i de kommende uger i fællesskab opnå med dette arbejdsprogram for 2006 som eksempel.

Men derudover skal vi også formulere en fælles drøm, som forener os europæere. Victor Hugo sagde en gang: Intet er stærkere end en idé, hvis tid er kommet. En sådan idé var og er Europa. Arbejdsprogrammet kan være en mosaiksten til denne idé. Det skal imidlertid passe til et Europa, som vil fremad og frem for alt være stærkere.

 
  
MPphoto
 
 

  Pierre Jonckheer, for Verts/ALE-Gruppen. - (EN) Hr. formand, hr. Barroso, ærede kommissærer, når jeg hører Dem tale, hr. Barroso, og når jeg læser Kommissionens dokument, er min første tanke at ønske Dem god arbejdslyst, at ønske alle god arbejdslyst, fordi Parlamentet selvsagt også vil have et ord at sige i forbindelse med hvert enkelt projekt og vil deltage i den fælles beslutningsprocedure. Når man hører Dem, klinger ordene velstand, solidaritet og sikkerhed godt. Der findes andre treheder som frihed, lighed og broderskab. I chartret om grundlæggende rettigheder finder man desuden termen værdighed eller termen retfærdighed. Men vi mangler dog et begreb i denne liste, nemlig begrebet bæredygtighed. Jeg har selv funderet over, at på engelsk lyder ordet sustainable rigtig godt. På fransk lyder det allerede mindre godt. Og varighed, som man også siger, lyder endnu dårligere. Måske kunne en anden trehed være leve, rejse og elske. Det er blot et forslag!

Mere alvorligt må jeg spørge, hvad er det der haster? Når man hører Dem tale, og De er veltalende, føler man, at De har ret. Men der er noget, der mangler, og min gruppe føler et konstant ubehag. Og dette ubehag kan med endnu et billede kun fortage sig virkeligt, hvis den strategi for bæredygtig udvikling, De annoncerede vil blive forelagt i december, ikke viser sig at være fader Barrosos forsømte barn. For som bekendt står det berømte billede med Deres tre børn printet på vores nethinde. Lad mig forklare mig nærmere. De henviser konstant til den amerikanske økonomi, men ved De, at den amerikanske økonomis miljøbelastning er 10 gange højere end den belastning, vores planet kan bære, og at denne belastning for de europæiske økonomiers vedkommende er mellem tre og fire gange større, end hvad planeten kan bære? Det fremgår af en undersøgelse udarbejdet af World Wide Fund, og det ville være interessant, hvis Kommissionen som led i strategien for bæredygtig udvikling kunne redegøre for, om den anerkender denne oplysning, og om den drager nogle konklusioner heraf i forhold til de europæiske offentlige politikker.

Hvad angår spørgsmålet om virksomhederne og konkurrencedygtigheden, er de grønne absolut overbeviste om, at virksomhederne er om end ikke hovedaktører, så vigtige aktører i forhold til en bæredygtig udvikling. Det er grunden til, at Verts/ALE-Gruppen såvel som Europa-Parlamentet i erkendelse af, at virksomhederne er splittet mellem deres forpligtelser over for aktionærerne hvert kvartal og behovet for at udvikle strategier til fordel for en bæredygtig udvikling og langsigtede investeringer, til stadighed kræver, at der opstilles specificerede mål. Således kræver vi 20-25 % vedvarende energi i 2020, og vi kræver biler, der forbruger 2,5 liter pr. 100 km i 2020, fordi 70 % af olieforbruget er forbundet med transport i EU.

Hvad angår det økonomiske og sociale område, hr. Barroso, ville det være klogt at overbevise borgerne om, at det indre europæiske marked ikke kan bygges på social dumping. De kan allerede nu meddele - uden at overskride Deres beføjelser - at det kompromis, fru Gebhardt har foreslået angående oprindelseslandsprincippet, kan godtages af Kommissionen. De kan også meddele de nye medlemsstater og især regeringerne, at de restriktionsklausuler, der er opstillet på det arbejdsretlige område for samtlige EU-borgere, ikke fungerer og er uacceptable, og at de kan ophæves den 1. maj 2006.

Det var de forslag, jeg ønskede at viderebringe til Dem. Jeg har ikke tid til at fortsætte, men vil gerne redegøre nærmere herfor i en anden sammenhæng, hvis De ønsker det.

 
  
MPphoto
 
 

  Roberto Musacchio, for GUE/NGL-Gruppen. - (IT) Hr. formand, kære kolleger, hr. Barroso, ved valgperiodens begyndelse sagde jeg her i salen, at Europa-Parlamentet var resultatet af et valg, hvor alle regeringskræfter havde lidt et nederlag, ikke mindst Deres land, Portugal.

Dette var et tegn på en økonomisk og social krise, der også vedrørte EU-politikkerne, dvs. de liberalistiske politikker. Det var nødvendigt med en indsats, som ikke blev gjort, heller ikke efter resultatet af folkeafstemningerne i Frankrig og Holland, hvor man sagde nej til forfatningstraktaten. Man var tværtimod fristet til at ignorere befolkningen i stedet for at ændre politik.

Derefter blev det hr. Blairs tur. Han præsenterede sig som løsningen på EU's problemer, selv om det er tydeligt, at han snarere selv udgør en stor del af disse problemer. Hans formandskabsperiode er nu ved at nå sin afslutning, og man er ikke engang nået til enighed om budgettet endnu. Det er en fiasko, som De, hr. Barroso, er ansvarlig for sammen med hr. Blair, eftersom De og Kommissionen ikke har gjort noget for at løse alle de aktuelle kriser, men snarere forværret dem.

Hvad kan vi sige om Deres seneste retningslinjer? De talte om en forenkling, der reelt ikke er ensbetydende med en god indsats, f.eks. Reach-direktivet, men tværtimod med en dårlig, f.eks. Bolkestein-direktivet. Sagen er den, at den liberalistiske løsning bringer Europa ud i en blindgyde. Problemet er ikke EU, udvidelsen eller Tyrkiet, men derimod liberalismen, og i dag foreslog De os endnu en gang denne blindgyde.

Det er noget helt andet, der skal til. Det er nødvendigt at stille et forslag til, hvordan man fremmer en kvalificeret udvikling og social samhørighed, hvor den europæiske socialmodel bliver et alternativ til den nordamerikanske model og ikke en dårlig kopi af den.

Hvis vi skal gøre dette, har vi brug for et større budget og ikke et budget, der er reduceret til et minimum, og vi har brug for en lovgivningspakke, der fremmer en harmonisering efter højeste fællesnævner i stedet for Bolkestein-direktivets sociale dumping.

Det er nødvendigt, at vi samarbejder i Europa, og at vi samarbejder med de andre lande om at sætte gang i en kvalificeret udvikling og ikke en tåbelig konkurrence eller WTO's katastrofale diktatur. Det er nødvendigt, at innovationen og miljøet får førsteprioritet i stedet for en latterlig og katastrofal genoptagelse af atomenergi. Vi har brug for kommunikationsnet, som kræver respekt for miljøet, og som ikke tillader dets ødelæggelse.

Vi skal give indvandrerne statsborgerskab og sørge for, at hændelser som dem i Lampedusa og Melilla ikke gentager sig. Vi skal sikre demokratiet og ikke de såkaldte sikkerhedspakker, der krænker de demokratiske rettigheder, og som også det britiske parlament har sagt nej til. Vi skal vælge fred og ikke krig. Vi skal foretrække et demokratisk Parlament og ikke endnu et bureaukratisk organ.

Endelig er det nødvendigt med venstreorienterede regeringer, som ønsker ændringer og ikke store umulige koalitioner. Vi foreslår en alternativ europæisk venstrefløj, der i stadig større grad står sammen om det europæiske samfund, som den ønsker at ændre.

 
  
MPphoto
 
 

  Nigel Farage, for IND/DEM Gruppen. - (EN) Hr. formand, jeg lykønsker hr. Barroso med, at han har udarbejdet dette bemærkelsesværdige dokument. Hr. Barroso, Deres intention om at skabe enhedsstaten Europa er ikke blevet svækket af noget så ubelejligt som resultaterne af folkeafstemningerne i Frankrig og Holland. Jeg spekulerede endda på, om hr. Blairs fremstød for mindre lovgivning og afskaffelse af overflødig lovgivning kunne bremse Dem en smule, men nej, De har uforfærdet udarbejdet det mest ambitiøse arbejdsprogram i EU's historie. Det er vel nok en skam, at det britiske formandskab ikke gjorde sig den ulejlighed at møde op i formiddag og lytte til Dem!

Ud over alt fra udvidelsen af beføjelserne inden for retlige og indre anliggender over indførelsen af EU-visa til forordninger om legetøj til børn noterer jeg mig, at De om budgettet siger, at der må være passende revisions- og kontrolsystemer. Det er temmelig morsomt netop i denne uge, hvor Revisionsretten afviser at godkende Deres regnskaber for 11. år i træk.

De tabte slaget om forfatningen, og nu behandler De de franske og hollandske vælgere med foragt. Mange franskmænd troede, at de ved at stemme nej kunne stoppe strømmen af europæisk bureaukrati. Men ligesom deres tro på Maginotlinjen svigtede dem i 1940, trænger fjenderne af frie, uafhængige stater ind langs siderne og opsluger alt.

Med dette arbejdsprogram har De bevist, at De ikke har lært noget som helst, og at De ganske enkelt ikke fatter det.

(Bifald fra IND/DEM-Gruppen)

 
  
MPphoto
 
 

  Brian Crowley, for UEN-Gruppen. - (EN) Hr. formand, jeg vil takke kommissionsformand Barroso og hele Kommissionen for at være til stede i formiddag. Det er en skam, at Parlamentet ikke kunne gengælde det med en tilsvarende tilstedeværelse.

Et af de vigtigste kriterier for at vurdere arbejdsprogrammet er at kontrollere, om idéerne og forslagene i det afspejler EU-borgernes aktuelle behov.

Jeg vil kort nævne et par ting, som kommissionsformand Barroso omtalte i sin præsentation. Han talte med rette om betydningen af Doha-runden og den indflydelse, som den vil have i ikke bare Europa, men over hele verden, på, at handelen øges, og ligeledes på, at aspekter af social retfærdighed fremmes, selv om der ikke er tale om en samlet pakke for social retfærdighed. Men til trods for kommissionsformand Barrosos forsikringer er jeg noget bekymret over, at visse medlemmer af Kommissionen og af Parlamentet under forberedelserne af Hongkong-runden forsøger at forlange mere af de europæiske landbrugere. Landbrugerne bliver anmodet om at acceptere flere nedskæringer og bringe flere ofre, selv om de fik at vide, at reformen i 1999 var en endelig ordning for den fælles landbrugspolitik. Så fik de i 2003 og 2004 at vide, at der skulle flere justeringer til af hensyn til de kommende WTO-forhandlinger. Pludselig opdager vi, at der bliver stillet endnu større krav til den europæiske landbrugssektor. Det er krav, der ikke kan indfris, hvis vi ønsker at opretholde en levedygtig og bæredygtig landbrugssektor i EU i fremtiden. Det drejer sig ikke bare om at varetage landbrugernes interesser. Det er også et meget klart og vigtigt spørgsmål om fødevaresikkerhed, fødevareforsyningssikkerhed, fødevarernes standard og kvalitet samt sikkerhed med hensyn til at sørge for, at biodiversiteten og de tilgængelige alternativer opretholdes i Europas landdistrikter.

Hvis vi ser på de forskellige forslag i arbejdsprogrammet, bifalder jeg initiativerne til en meddelelse om børns rettigheder. Det er på høje tid, at EU tager børns rettigheder alvorligt, eftersom de udgør over 40 % af vores befolkning, men ikke har nogen anseelse eller status i de europæiske politikker eller idéer, bortset fra i de ord, vi bruger for at udtrykke vores vilje til at beskytte dem. Som følge af de teknologiske fremskridt skal idéerne om børns rettigheder nu også kædes sammen med internetsikkerhed, da vi har kunnet konstatere, at internettet - til trods for den vidunderlige hensigt med det, den strålende innovation og de muligheder, det giver os alle sammen - bliver brugt af mennesker, som ønsker at fordærve uskyldige sjæle og pervertere brugen af internettet gennem handel med pædofili og børnepornografi.

Hvad angår bæredygtighed, har de stigende olie- og brændstofpriser i de seneste måneder sendt chokbølger gennem hver eneste økonomi, og de har chokeret de private forbrugere. Vi må ikke glemme, at olieprisen har indflydelse på ikke alene økonomien som helhed, men også på Dem og mig og hver eneste forbruger, ikke bare på grund af det brændstof, vi fylder på vores biler, men også på grund af prisen på varer i vores butikker, vores rejser til og fra arbejde osv. Tiden er inde til at arbejde sig hen imod et fælles europæisk marked for energi, hvor vi kan udnytte de 25 medlemsstaters kollektive styrke til at opnå en bedre pris og til at samle den forstand, intelligens og innovation, der er til rådighed i de 25 lande, til at undersøge alternative brændstofforsyninger og navnlig nye muligheder for og nye mekanismer til at spare energi. Det er derfor, at forslaget til et brændstofdirektiv også skal bifaldes. Der skal imidlertid lægges større vægt på sol-, vind- og vandenergi, da disse energiformer også kan bidrage væsentligt til en endelig energiplan.

Og til sidst: Uanset hvad alle andre siger, er de finansielle overslag det eneste, der betyder noget. Hvis vi ikke har pengene, kan vi ikke gennemføre de aktioner og politikker, vi ønsker. Men når de finansielle overslag skal fastlægges, må det være medlemsstaternes pligt at foreslå en pakke, for det er endnu en gang dem, der betaler de fremtidige EU-aktioner. Beslutningen om, hvorvidt der skal ydes midler til de fonde, som vi skal bruge til at gennemføre disse vigtige foranstaltninger, er op til dem. Det er uacceptabelt for alle, at regeringerne indtil videre ikke har formået at nå til enighed om dette. Det er faktisk ironisk, at det er de nye medlemsstaters regeringer, der viser, hvordan problemet med de finansielle overslag kan løses.

Vi må imidlertid ikke bruge denne mislykkede bestræbelse på at opnå en aftale som en undskyldning for at blokere, hindre eller forpurre den indsats, der kan gøres nu. Jeg ser frem til at samarbejde med Dem, hr. Barroso, og med Deres Kommission om at nå dette programs mål.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Claude Martinez (NI). - (FR) Hr. formand, hr. Barroso, først var der Ceuta og Melilla, nu er der de brændende forstæder. Medierne verden over undrer sig, og hvad gør vi? Vi udarbejder et lovgivningsprogram. Der handler om hvad? F.eks. planetens opvarmning, hvilket synes logisk, for når biler og skoler brænder, er der givet et problem i forhold til den globale opvarmning og følgelig i forhold til Kyoto-protokollen. Man kunne i øvrigt gå sammen med fru Fisher-Boel og ødelægge lidt mere af vores landbrug, således at hr. Mandelson kan få en aftale i stand i Hongkong og vi lidt mere arbejdsløshed. Lad os vedtage lidt flere direktiver, og lovgivningsbjerget vil nedkomme med et bjerg af uformåen. Jeg vil endog foreslå en titel til hr. Barrosos lovgivningsprogram, nemlig operation røgbombe, eftersom der er tale om et røgslør af sympatiske ting, der har til formål at dække over de katastrofale.

Et sidste ord, hr. Barroso, en juledag i det femte århundrede efter Kristi fødsel frøs Rhinen til som følge af klimatiske forandringer. Tusinder af krigsvogne kørte over Rhinen, og Rom blev plyndret. Ved De, hvad det romerske senat lavede den vinter i 483? Det udarbejdede et lovgivningsprogram.

(Hr. Cohn-Bendit henvender sig til hr. Martinez med ordene "Næ hør nu! Hvor er han dog dygtig, han er rigtig god til historie!").

 
  
  

FORSÆDE: Gérard ONESTA
Næstformand

Formanden. - Hr. Cohn-Bendit, ingen kommentarer, tak!

 
  
MPphoto
 
 

  Ingeborg Gräßle (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. formand for Kommissionen, ærede kommissærer, mine damer og herrer, der foreligger i dag 96 prioriterede projekter, heraf 32 lovgivningsforslag. Respekt! Man kan ikke sige, at Europa ikke har planer. Især ikke, når man tager med i betragtning, at de lovgivningsprojekter, som egentlig skulle prioriteres i 2006, nemlig de godt 50 retsgrundlag for de flerårige programmer for 2007-2013, slet ikke dukker op på listen.

Det er altså i grunden en snydepakke, vi drøfter i dag. Og hvor er subsidiariteten, subsidiaritetskontrollen? Rådet, som i dag glimrer ved sit fravær, har blameret sig en gang til, hvis det slet ikke deltager i den indholdmæssige side af dette planlægningsarbejde, for slet ikke at tale om at prioritere. Med deres skrivelse af 19. oktober har det kommende års to formandskaber, Østrig og Finland, sågar annonceret deres eget arbejdsprogram for 2006. Det kan man rolig være spændt på, og også på, hvordan alle disse ting skal kunne forenes.

Netop Rådet kunne med denne konsultationsprocedure have sendt et smukt signal om subsidiaritet og også have involveret de nationale parlamenter, som det jo er indeholdt i forfatningen. Under denne procedure kunne man også have sendt et signal og have henvendt sig til Parlamentet og Kommissionen i stedet for at lade det være uklart, hvad der skal ske nu, og hvilke forslag Rådet selv vil komme med.

Europa-Parlamentet har hensat en reserve til stillinger i Kommissionen, hvis frigivelse er afhængig af, at der opnås enighed om arbejdsprogrammet. Det ville være godt, hvis dette arbejdsprogram virkelig omfattede alle projekter, som vi allerede ved står på dagsordenen for 2006, og hvis subsidiaritetstanken i højere grad blev respekteret, hvad procedure og indhold angår.

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Andersson (PSE). - (SV) Hr. formand, fra Kommissionens side blev det sagt, at Lissabon-strategien blev afspejlet i dette arbejdsprogram. Det gør det delvis, men ikke fuldt ud. De husker måske, at vi havde en diskussion om balancen i Lissabon-strategien. Vi fra Parlamentet gjorde i den forbindelse opmærksom på, at socialpolitik, social retfærdighed og social samhørighed ikke må ses som et resterende punkt efter vækst og beskæftigelse. Jeg troede, at vi havde opnået enighed om, at vi skulle se socialpolitikken som en integreret del af Lissabon-processen. Det afspejles ikke i dette arbejdsprogram. Den sociale dimension er meget lille.

Vi har talt om, at bedre lovgivning ikke pr. definition betyder mindre lovgivning. Jeg kan konstatere, at der på det sociale område ikke findes nogen lovgivning overhovedet. Der findes tre meddelelser og en grønbog, hvilket jeg bifalder, men der findes ingen lovgivning overhovedet. Det er ikke sådan, at Parlamentet ikke er kommet med forslag. Lad mig tage fat på et par af dem. Det første vedrører de nye ansættelsesformer, de såkaldte atypiske ansættelsesformer, som vokser lavineagtigt frem, og som betyder mindre tryghed, mindre indflydelse og sandsynligvis mere stress på arbejdspladserne. Vi har efterspurgt et direktiv, hvor disse nye ansættelsesformer tages op.

Desuden har De, hr. Barroso, og jeg været på en konference om omstrukturering. Jeg opfattede det, som om vi var blevet enige om, at vi for at kunne gennemføre omstruktureringen måtte gøre det på en måde, som involverer lønmodtagerne i processen. Vi har instrumenter på europæisk niveau. Vi har de europæiske samarbejdsudvalg, og vi har fra Parlamentets side efterspurgt en revision af de europæiske samarbejdsudvalg. Vi har ikke set noget af det.

Afslutningsvis vil jeg bare tage fat på spørgsmålet om et program for at integrere de funktionshandicappede, et ikke-diskrimineringsprogram, ikke bare på arbejdsmarkedsområdet, men overalt. Det glimrer også ved sit fravær.

 
  
MPphoto
 
 

  Diana Wallis (ALDE). - (EN) Hr. formand, jeg vil takke formanden for Kommissionen for i høj grad at forelægge Kommissionens program set i et politisk perspektiv.

Jeg vil tage en lille ting op: Da jeg kom ind i Parlamentet for seks år siden, blev frigørelsen af Europas indre markeds potentiale set i sammenhæng med at udnytte e-handelen og euroens indførelse fuldt ud. Til det formål var der mange initiativer på det civilretlige område, som sikrer, at vi på de områder, hvor vi giver mulighed for at bevæge sig, gøre forretninger, arbejde, innovere, handle og købe, sørger for nogle afbalancerede retlige rammer, der giver sikkerhed og adgang til domstolene.

Krigen mod terrorisme er kommet imellem, og hele det det strafferetlige område er blevet yderst vigtigt, men skulle det føre til udelukkelse af det civilretlige område, som kun tildeles et afsnit og ingen nye initiativer eller bare høringer i dette program? Man skal bare se i vores brevbunker for at konstatere, at vi ikke lever op til forventningerne på det civilretlige område. Man skal bare se på Udvalget for Andragenders dagsorden. Der er flere af vores borgeres liv, som ødelægges af den manglende adgang til civil retfærdighed eller grænseoverskridende klagemuligheder, end som berøres direkte af terrorisme, heldigvis. Vær venlig at fokusere på civil retfærdighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Esko Seppänen (GUE/NGL). - (FI) Jeg har gjort mig bekendt med Kommissionens dokument. Min konklusion er entydig: en masse snak og meget lidt handling. Globaliseringen, som i virkeligheden er en ajourført version af kapitalismen, tages for givet, som om den var en naturlov. EU's lovgivning fremmer opfattelsen af, at europæisk arbejde skal være billig arbejdskraft, eksport af arbejdspladser til udlandet og brug af bekvemmelighedsflag på medlemsstaternes arbejdsmarkeder.

Jeg undersøgte arbejdsprogrammet indgående for at finde et retsgrundlag for kommissionsformandens erklæring om, at Frankrig skal have en yderligere støtte på 50 millioner euro som følge af de køretøjer, der er blevet brændt af i gaderne i de seneste uger. Jeg mener ikke, at den nuværende lovgivning giver retsgrundlag for denne form for finansiel bistand, og der foreslås heller ikke noget i den retning i Kommissionens arbejdsprogram. Er det hensigten at bestikke Frankrig til at godtage EU's finansielle planer ved hjælp af ulovlig støtte?

Kommissionen foreslår at manipulere med den offentlige mening på en sådan måde, at den ser mere positivt på den. Dette er propaganda og indoktrinering, selv om Kommissionen taler om en kommunikationskløft. Med sin måde at udbrede oplysninger på repræsenterer Kommissionen et flertalsdiktatur, eller demokratiet måles ud fra den holdning, som flertallet indtager, når det lytter til mindretallene. Under alle omstændigheder stemte flertallet under folkeafstemningen i Frankrig og Nederlandene imod Kommissionens kommunikations- og propagandadiktatur.

Forkastelsen af forfatningen var demokrati og førte ikke EU ud i en krise. Den manglende vedtagelse af de finansielle overslag for 2007-2013 forsinker imidlertid EU's arbejde. Da dette sandsynligvis er en nødsituation, bør Kommissionen begynde at udarbejde etårige strukturfondsprogrammer og andre programmer, med andre ord en plan B.

 
  
MPphoto
 
 

  Jens-Peter Bonde (IND/DEM). - Hr. formand, de nationale og regionale parlamenter bør nu gennemgå hele årsprogrammet og foretage kontrollen ud fra nærheds- og proportionalitetsprincipperne under overskriften: "Mindre og bedre". Vi vil arbejde med færre emner og til gengæld udføre arbejdet i bedre kvalitet. EU bør kun vedtage bindende love på grænseoverskridende områder, hvor de nationale parlamenter ikke selv kan lovgive effektivt. Så har vælgerne ikke noget at miste, men alt at vinde. Så kan vi få medbestemmelse i stedet for magtesløshed. Hvis EU derimod tiltager sig magt, hvor de nationale parlamenter selv kan lovgive, mister vi både indflydelse og demokrati.

Nærhedskontrollen bør starte i parlamenternes fagudvalg, således at socialudvalgene beskæftiger sig med socialforslag, transportudvalgene med transportforslag osv., og denne procedure blev vedtaget i det danske Europaudvalg i fredags. Derefter bør Europaudvalgene afgive udtalelse og mødes i COSAC for at vedtage årsprogrammet - gerne på en sådan måde, at vi kan se, hvem der har stemt for hvad. Derefter bør årsprogrammet respekteres af og behandles i Europa-Parlamentet og Rådet. Først herefter skal Kommissionen have en invitation til at udarbejde lovforslag, som så har opbakning nedefra og op - i stedet for den nuværende situation, hvor Kommissionen selv tager magten og benytter initiativmonopolet og sine 3000 hemmelige arbejdsgrupper samt adgangen til Domstolen til at centralisere stadig mere magt i Bruxelles.

Der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget! Centraliseringen har heldigvis fået vælgerne til at sige fra, som vi så det i Holland og Frankrig. Alligevel indeholder årsprogrammet mange ting fra den forkastede forfatning. Nejerne bør respekteres. Alt fra forfatningen bør udelukkes. Tak, hr. formand - hvis der ellers bliver noget at takke for!

 
  
MPphoto
 
 

  Alessandro Battilocchio (NI). - (IT) Hr. formand, kære kolleger, jeg taler på vegne af det nye PSI. Europa skal tage nogle vanskelige, klare og tvingende nødvendige udfordringer op. Der er ingen tvivl om, at det 20. århundrede har givet det gamle kontinent et niveau af frihed, fremgang og velfærd, som vi aldrig har haft før. Denne fantastiske vækst har dog også givet anledning til nye problemer, der skaber ubalance, risici og spændinger.

De seneste begivenheder i de franske forstæder er et klart tegn på, at sikkerhedsproblemerne ikke længere kun vedrører farerne på den anden side af vores grænser. Den aktuelle situation får os nemlig endnu en gang til at se på, hvad der sker hos os selv, og den kræver, at vi finder løsninger på dagligdags problemer, som er så almindelige og velkendte, at de alt for ofte undgår vores opmærksomhed.

Vi lever i en tid med en fantastisk udvikling, der ledsages af en irriterende stagnation, muligheder for en bedre fremtid, men også truende farer, og en øget velfærd, som dog har fået nye sygdomme til at opstå. Der er således ingen tvivl om, at der er lang vej endnu.

Vi er enige i de vigtigste punkter i det pågældende forslag. I Kommissionens arbejdsprogram, som kommissionsformand Barroso gjorde rede for på en præcis og overbevist måde, fokuseres der med rette på visse nøglemålsætninger, nemlig fremgang, solidaritet og sikkerhed samt EU's rolle som partner på verdensplan. Det er spørgsmål, der kræver en konstant indsats, en effektiv strategi og dermed også tilstrækkelige midler til gennemførelsen af foranstaltninger, som virkelig kan få indflydelse på Europas socioøkonomiske system.

 
  
MPphoto
 
 

  Malcolm Harbour (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, som min gruppes koordinator i Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse vil jeg bifalde Kommissionens opmærksomhed på at fuldføre det indre marked på en række vigtige områder og takke kommissæren og hans kolleger for det. Vi vil følge det meget opmærksomt.

Når det er sagt, er jeg meget kritisk indstillet til dokumentet som helhed. Det er et underligt dokument. Nogle af mine kolleger talte om prioriterede opgaver. Jeg vil bare citere fra dokumentet: "Den højest prioriterede opgave i dag er at genskabe en bæredygtig dynamisk vækst og beskæftigelse i Europa". Det står på side 27 i dokumentet. Hvordan har vi nogen som helst prioriterede opgaver, når vi har en usammenhængende liste med 96 punkter placeret i vilkårlig rækkefølge, som ikke gør det klart, hvad der er lovgivningsmæssigt, og hvad der ikke er det? Jeg vil i hvert fald sige til Dem, hr. Barroso, at i enhver form for arbejdsplanlægning vil jeg vide, hvad der allerede er i gang. Jeg vil ikke bare have kendskab til 96 ting, som De tager fat på, jeg vil vide, hvordan det skrider frem med det igangværende arbejde, som vi har bedt Dem om at udføre, og hvilke prioriterede opgaver De tildeler til det.

Der er noget andet, som jeg gerne vil vide, for jeg har overhovedet ingen fornemmelse af det. Det er dejligt at se alle medlemmerne af Kommissionen her, men vi ønsker at se Dem arbejde meget bedre sammen om en mere integreret politisk beslutningstagning for at løse det afgørende problem, som De selv sætter øverst på dagsordenen, nemlig konkurrenceevne, beskæftigelse og vækst i Europa. Det bliver ikke løst med 96 særskilte forslag, men ved at Deres Kommission arbejder sammen om at løse det. Hvorfor kan vi ikke se det i Deres program? Det er også henvendt til fru Wallström, som sidder her, og som formodes at hjælpe os med at viderebringe disse ting - formodes at hjælpe os. Hvordan kan jeg sige til mine vælgere og de erhvervsdrivende i min valgkreds, at Kommissionen vil arbejde med konkurrenceevne og beskæftigelse ud fra disse 96 usammenhængende forslag?

Jeg vil dog sige, at det er værd at se, hvad der sker med kommissær Verheugens arbejde med biler i forbindelse med et integreret initiativ om konkurrenceevne. Jeg vil rose ham for dette og mange andre initiativer. Lad os se mere af den slags arbejde og ikke denne indkøbsliste af usammenhængende forslag.

 
  
MPphoto
 
 

  Ieke van den Burg (PSE). - (NL) Hr. formand, adskillige af de foregående talere sammenlignede med USA. Også i Økonomiudvalget, som jeg er medlem af, har vi mange transatlantiske kontakter. Jeg har lagt mærke til, at der er sket et omslag i bedømmelsen af udviklingerne, især på finansmarkedet.

Jeg ved ikke, om De i morges så forsiden af Financial Times, hvor der igen stod, at USA er misundelig over, hvad vi præsterede her i Europa under Parlamentets sidste mødeperiode. I oktober vedtog vi et 800 sider tykt dokument om regulering af bankers kapitalgrundlag, og dermed er vi langt længere fremme end USA. Det er folk ikke tilstrækkeligt klar over. Jeg ved ikke, om De kender Jeremy Rifkins bog om The European Dream, men den viser også, at vi sommetider har en forkert opfattelse af det.

Jeg har lagt mærke til, at Kommissionen ikke er klar over, at vi er i stand til meget mere, også med Lissabon-strategien og især med den makroøkonomiske politik. I Europa gør vi hinanden nedtrykte, når noget går galt, men det skaber også muligheder. Vi kan netop bruge den vanskelige situation omkring f.eks. stabilitets- og vækstpagten til at gennemføre en bedre makroøkonomisk politik nu og bruge vores forspring, hvad angår reguleringen af finansmarkeder, til at anvende de investeringer, som dette kan føre til, effektivt og lade Kommissionen styre denne makroøkonomiske politik.

Jeg er bange for, at det også har at gøre med den liberale holdning, nemlig at markedet klarer det hele selv. Jeg tror, at amerikanerne kan hjælpe Dem med at vågne op af denne drøm, for markedet kan ikke klare sig selv. Vi er nødt til at styre det, og vi forventer, at Kommissionen vil gøre det.

 
  
MPphoto
 
 

  Anneli Jäätteenmäki (ALDE). - (FI) Den europæiske integration vil ikke blive nogen succes, medmindre den er baseret på fælles ansvar. Det er ikke nok blot at skabe et fælles marked og en fælles valuta, selv om disse ting fremmer integration. Kommissionens prioritering af velstand, solidaritet og sikkerhed er vigtig og rigtig.

Der er 18,8 millioner arbejdsløse i Europa - næsten 20 millioner. Hvad betyder EU for dem, og hvad tilbyder det? I hvert fald ikke solidaritet, velstand og sikkerhed. Ord er ikke nok, vi må have konkrete handlinger.

Hr. formand, EU må fokusere på det væsentlige. Kommissionens beslutning om at afskaffe unødvendig regulering og unødvendigt bureaukrati og forenkle EU-lovgivningen skal støttes. Desuden håber jeg, at subsidiaritetsprincippet omsider vil blive gennemført. Det ville også bringe vores borgere tættere på EU og give EU mandat til at udføre sit arbejde.

 
  
MPphoto
 
 

  Georgios Toussas (GUE/NGL). - (EL) Hr. formand, Kommissionens arbejdsprogram afspejler dens hæderlige indsats for på bedst mulig måde at tjene EU's imperialistiske interesser og kapitalens ønsker.

Til trods for de indvendinger, som er kommet til udtryk i Rådet, fremmes en aftale med gennemgribende ændringer af de finansielle overslag for 2007-2013 på bekostning af landbrugerne og arbejderne i almindelighed.

Kommissionen forsøger at tilpasse sit lovgivningsprogram for 2006 til nye omstændigheder, ikke ved at ændre politisk retning, men i overensstemmelse med dens forpligtelser i dens femårige funktionsperiode og monopolernes ønsker. Dens politik er hovedsageligt fokuseret på kommunikation. Korruption, bestikkelse og klassesamarbejde bliver midler til at indespærre græsrodsmasserne og acceptere de mest reaktionære græsrodsfjendtlige foranstaltninger.

Yderligere liberalisering af markederne med elektricitet og naturgas inden for synsvidde. Integration af det indre marked for tjenesteydelser, postkontorer osv., privatisering af offentlige virksomheder, nye foranstaltninger inden for søfartspolitik og fremme af nye skatteforanstaltninger til skade for arbejderne.

En unuanceret strategi for at fremme de græsrodsfjendtlige Lissabon-mål på grundlag af nationale handlingsprogrammer og fremme af arbejderfjendtlige planer for unge, kvinder og arbejdere i almindelighed.

Kommissionens program er helt i strid med arbejdernes ambitioner og mål, og det er grunden til, at deres kamp for retten til arbejde, for bedre levestandard, for græsrodsbevægelsernes rettigheder og for fred og lighed vil blive optrappet i de kommende måneder.

 
  
MPphoto
 
 

  Frank Vanhecke (NI). - (NL) Hr. formand, selv om jeg er noget overrasket over, at Kommissionen hengiver sig til den slags benægtelser og faktisk ignorerer den klare og tydelige advarsel fra det franske og det nederlandske nej under EU-folkeafstemningerne, bliver 2006 jo frem for alt det år, hvor tiltrædelsesforhandlingerne mellem Kommissionen og staten Tyrkiet definitivt indledes, idet Kommissionen endnu en gang beviser, at den ikke blot lader hånt om de fleste europæeres demokratiske vilje, men faktisk også sine egne retsregler, det ellers så fredhellige acquis communautaire.

Jeg er i hvert fald spændt på, hvilke trick, løgne og falske argumenter Kommissionen vil bruge for til trods for den tidligere landbrugskommissær Franz Fischlers advarsel i sidste instans alligevel at sige, at Tyrkiet trods alt godt kan integreres i den europæiske landbrugspolitik, og at udgifterne ikke ville blive astronomiske. Det vil ikke hindre os i at sige, at Tyrkiets tiltrædelse af EU er uforsvarlig og udemokratisk.

 
  
MPphoto
 
 

  John Bowis (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, en af de ting, som kommissionsformand Barrosos talte om i formiddag, var nødvendigheden af, at vi inspirerer Europas borgere, hvoraf alt for mange er desillusionerede over hele EU's koncept. For at gøre det må vi argumentere for, hvorfor Europa er relevant for borgernes liv, bekymringer, håb og ambitioner. Vi må hjælpe Europa med at genfinde sin drift i retning af økonomisk vækst og konkurrenceevne ved skånselsløst at afskaffe spild og bureaukrati og fokusere på forudsætningerne for den dagsorden.

Forudsætningerne er ganske vist deregulering og lavere skatter, men de er også sundere mennesker, der lever i et sundere miljø. Frem for alt må vi have råd til indsatsen for at støtte dem, der er mindst i stand til at klare livets udfordringer og muligheder, dem, der lever med handicap eller livstruende sygdomme og fattigdom. Derfor forventer vi, at Kommissionen øger sit ansvar for sundhed, sundhedsfremme, folkesundhed, sundhedskriser, mental sundhed, invaliditet, patientmobilitet og patientoplysning.

Vi må også presse på med vores dagsorden for miljøet, klimaændringer, handel med emissioner, luftkvalitet, affaldsreduktion, genbrug og genvinding, støj og bymiljøet, beskyttelse af vilde dyr og planter og levesteder og begrænsning af dyreforsøg.

Det, vi siger om Europa, er lige så relevant for vores politikker for udviklingslandene, men intet af dette er muligt uden tilfredsstillende overvågning og håndhævelse eller ordentlig budgetkontrol. De aspekter lægger ofte hindringer i vejen for vores gode hensigter i Europa og styrker offentlighedens tvivl om, hvorvidt Europas kan være til gavn for dem.

 
  
MPphoto
 
 

  Poul Nyrup Rasmussen (PSE). - (EN) Hr. formand, jeg vil bede Dem om at rejse spørgsmålet om den ringe tilstedeværelse i dag på Formandskonferencens næste møde. Jeg mener, at vi skylder Kommissionen respekt: Alle de kommissærer, som havde mulighed for være her i dag, er her. Den ringe tilstedeværelse i mødesalen er ganske enkelt uacceptabel og udtryk for manglende respekt for Kommissionen. Jeg vil i hvert fald tage det op i min egen gruppe i aften.

Hr. Barroso, problemet er ikke det, der står i Deres program. På den korte tid, jeg har til rådighed, vil jeg redegøre for problemet på en række vigtige punkter.

I Deres indlæg i dag sagde De:

(FR) "Vi bør forbinde disse programmer med vores politiske prioriteringer, forbedre den økonomiske styring i Unionen og styrke de nationale og europæiske reform- og investeringsbestræbelser", og De fortsatte: "i retning af investeringer på nationalt plan såvel som på europæisk plan til fordel for den fremtidige økonomi, nyskabelse, viden og nye infrastrukturer. Disse to former for investering, på nationalt plan og på europæisk plan, bør gå hånd i hånd".

(EN) Godt, helt enig. Hr. formand for Kommissionen, lad os aftale i dag, at De fortæller Parlamentet, at De og Deres Kommission i de kommende uger og måneder vil formulere en strategi for at sikre, at vi, når vi til foråret møder op på Det Europæiske Råd om beskæftigelse, har dette budskab som en fælles tilgang fra Det Europæiske Råd. De vil sammen med kommissæren for økonomiske og monetære anliggender og Kommissionen som helhed opmuntre regeringerne til at indgå en aftale og love i de næste to, tre eller fire år at investere samtidig og koordinere investeringerne. Jeg tager ikke beføjelser fra Dem. Jeg ønsker bare, at vi koordinerer vores investeringer, så vi kan bruge vores indbyrdes økonomiske afhængighed proaktivt.

Egentlig er min drøm den samme som Kommissionens: Dette vidunderlige Europa kunne opnå mere vækst. Ja, vi skal gennemføre reformer, men vi må have flere investeringer og mere vækst og beskæftigelse, og det kræver koordinering, så lad os udarbejde en strategi sammen. Jeg venter på Deres svar.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Jeg vil i overensstemmelse med Deres anmodning, hr. Rasmussen, viderebringe Deres bemærkninger om det beskedne fremmøde til Parlamentets kompetente instanser. Formanden værdsætter selvsagt, at Kommissionen er mødt så fuldtalligt op til denne vigtige forhandling, selv om Rådets bænk er lidt tyndt besat.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophia in 't Veld (ALDE). - (NL) Hr. formand, for et år siden lovede hr. Barroso os under Butiglione-affæren at gøre de europæiske grundlæggende rettigheder til en nøgleprioritet. Det er godt, for det forventer borgerne også. Desværre er der intet spor af dette løfte i arbejdsprogrammet. Jo, der kommer i 2006 en meddelelse om ligestilling mellem kønnene, hvilket er udmærket, men hvad med de andre former for diskrimination? Hvor bliver den horisontale antidiskriminationslovgivning af? Alle borgere skal kunne gennemtvinge deres rettigheder ved en domstol, ellers er EU's antidiskriminationspolitik intet værd. Hvorfor er selv den lovede gennemførlighedsundersøgelse af en ny artikel 13-lovgivning ikke optaget, og hvordan står det til med de forslag, som Parlamentet har bedt om, vedrørende fri bevægelighed for gifte homofile par?

Hr. Barroso, vil Kommissionen virkelig fremme de grundlæggende rettigheder? Får vi virkelig en Union af værdier, eller bliver det ved tomme løfter?

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Berger (PSE). - (DE) Hr. formand, hr. formand for Kommissionen, ærede medlemmer af Kommissionen, jeg repræsenterer Retsudvalget, og selv set fra vores udvalgs beskedne perspektiv må jeg konstatere, at Kommissionens arbejdsprogram og lovgivningsprogram er lidet ambitiøst og set fra vores synspunkt meget skuffende.

På alle de områder, hvor vi har gjort opmærksom på vores interesse, og hvor De i det mindste verbalt også har erklæret prioriteringer, f.eks. inden for civilretten, ophavsretten, menneske- og børnerettigheder og forbrugerrettigheder, finder vi kun ikke-lovgivningsmæssige forslag. På nogle områder, som vi ellers er enige om er meget vigtige, f.eks. patentretten, finder vi overhovedet ingen initiativer til at komme videre i Europa, selv om vi altid er enige om, at det er meget vigtigt for innovationen. Jeg finder heller ikke noget initiativ vedrørende tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse

Samtidig må vi også konstatere, at De trækker lovgivningsforslag tilbage, som virkelig ligger os på sinde, selv om vi selvfølgelig anerkender, at der er problemer. Det gælder for vedtægten for selskaber, som er baseret på gensidighed, og det gælder for den europæiske foreningslovgivning. Vi har nu i årevis arbejdet for at skabe særlige europæiske vedtægter for den kommercielle sektor, men for den almennyttige sektor, den sociale sektor og det civile samfund nægter vi åbenbart at give de lettelser, som europæisk lovgivning kunne skabe.

Vi har også selv stillet forslag for områder, hvor vi kunne trække lovgivning tilbage, og hvor vi ikke mener, der er behov for europæiske regler, men Kommissionen har ikke taget disse forslag op. Jeg tænker f.eks. på mediationsområdet, hvor vi måtte tage stilling til et direktivforslag, selv om vi i forbindelse med grønbogen havde sagt til Dem, at det hørte under subsidiaritetsområdet, og her behøver man ikke nødvendigvis at lovgive på europæisk plan. Alt i alt har De efter min mening lyttet for lidt til, hvad Parlamentet sagde i den forberedende fase.

 
  
MPphoto
 
 

  Elizabeth Lynne (ALDE). - (EN) Hr. formand, jeg kan tilslutte mig mange aspekter af Kommissionens program, men jeg er skuffet over, at der ikke er flere henvisninger til handicappede og ældre mennesker. Jeg havde gerne set et specifikt handicapdirektiv, der forbød forskelsbehandling i adgangen til varer og tjenesteydelser, og et tilsvarende direktiv om alder.

Hvad angår arbejdsmiljø, så jeg også gerne en ændring af direktivet om biologiske agenser fra 2000, så det beskytter sundhedspersonale mod at pådrage sig hiv og hepatitis C som følge af skader forårsaget af nålestik. Der sker over 1 million skader af den type over hele EU hvert år.

Jeg bifalder imidlertid kommissionsformandens tilsagn om at begrænse den overflødige lovgivning, som naturligvis er en byrde på erhvervslivet. Kunne han i den forbindelse igen kigge på direktivet om elektromagnetiske felter fra 2004 og den alvorlige indflydelse, som det kunne få på brugen af de avancerede MRI-scannere, og undersøge, hvordan han kan foreslå at ændre dette direktiv for at sikre, at MRI-scannere beskyttes i fremtiden?

 
  
MPphoto
 
 

  Amalia Sartori (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, kære kolleger, også jeg vil gerne lykønske kommissionsformand Barroso med den redegørelse, han gav os her til morgen. Ligesom mange andre af parlamentsmedlemmerne vil jeg dog også bede ham om at samle prioriteringerne, så vi klart kan definere den pakke af forslag og målsætninger, vi ønsker at nå i de næste fem år.

Som vi alle husker, lykkedes det faktisk kun Prodi-Kommissionen at gennemføre 50 % af de foranstaltninger, der oprindeligt var taget højde for i dens program. Sådanne initiativer er efter min mening uhensigtsmæssige, navnlig for et Europa, der har brug for at tro på Europa. Derfor er det første forslag, jeg vil stille Dem, at samle de målsætninger, vi ønsker at nå, og så vidt muligt opstille en prioriteringsrækkefølge for dem.

Herefter er der ingen tvivl om, at vi skal tage de andre vigtige spørgsmål op. I Deres redegørelse her til morgen var De inde på utroligt mange punkter. Som koordinator for PPE-DE-Gruppen og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling vil jeg navnlig gerne understrege et punkt, hvor De så afgjort lovede at træffe en vigtig foranstaltning, nemlig at indføre en køreplan for ligestilling mellem kønnene.

Foruden dette punkt ville jeg dog gerne have, at vi også kom ind på beskæftigelsesspørgsmålet. Som De ved, er der i Europa i dag en konflikt mellem dem, der har flere rettigheder, og dem, der har færre rettigheder; dem, der har et arbejde, og dem, der ikke har et arbejde; dem, der har råd til gode skoler og god undervisning, og dem, der ikke har adgang til dette, sådan som det er tilfældet i de parisiske forstæder. Det er et problem, som i dag vedrører et enkelt land, men som risikerer at blive aktuelt i andre lande i fremtiden.

I den forbindelse er kvindens rolle i samfundet og ikke mindst kvindens rolle på arbejdsmarkedet af afgørende betydning. Derfor er det nødvendigt, at vi inden for rammerne af Lissabon-strategien tager spørgsmålet op om den ringe andel af kvinder på arbejdsmarkedet, hvor de ofte er tvunget til at udføre ufaglært og underbetalt arbejde.

 
  
MPphoto
 
 

  Richard Corbett (PSE). - (EN) Hr. formand, jeg glæder mig også over tilstedeværelsen af hele Kommissionen, og jeg beklager, at mange af mine kolleger er fraværende. Det skyldes til dels, at vi alle sammen har tv-skærme på vores kontorer, og at det er så let at overvære debatterne, samtidig med at man arbejder på sit kontor. Men det ville være langt bedre, hvis medlemmerne var her. Det skal dog siges, at det, der bliver sagt, selvfølgelig ikke er spildt, for der lyttes til det udenfor.

Jeg glæder mig over henvisningen i Kommissionens arbejdsprogram til plan D for demokrati, dialog og debat. Den er ikke kernen i vores debat nu. Vi må huske på, at dette arbejdsprogram er meget vigtigt, men at det indgår i en større sammenhæng, som er en dybtgående debat om, hvor EU er på vej hen, og hvad dets fremtid er.

Vi befinder os i en tænkepause - og i en tænkepause om forfatningen - som ikke drejer sig om teksten, men sammenhængen. Dette arbejdsprogram indgår i den større sammenhæng. Vores socioøkonomiske models fremtid med det uformelle topmøde på Hampton Court indgår i den sammenhæng. Nødvendigheden af i december at opnå den afgørende aftale, som vi var tæt på i Luxembourg, om det mellemsigtede budget indgår i den sammenhæng. Hvis vi kan få sammenhængen i orden, herunder arbejdsprogrammet, vil vi kunne vende tilbage til forfatningsteksten om et år eller to og finde ud af, hvordan vi bedst kan gøre fremskridt på det punkt.

Lad mig hurtigt nævne et andet punkt, nemlig bedre lovgivning. Vi står alle sammen bag Dem på det punkt, hr. Barroso. Men i en sammenhæng, hvor antieuropæerne i mit og andre lande fremstiller EU som en tung bureaukratiproducerende maskine, der udspyr bestemmelser, påhviler det os alle sammen at påpege, at når vi får styr på det, er europæisk lovgivning en procedure til at mindske bureaukratiet, lette byrderne på erhvervslivet, tilvejebringe et sæt regler for det fælles marked, ét patent, én registrering af et varemærke, én formular at udfylde, ét gebyr at betale i stedet for 25. God europæisk lovgivning begrænser bureaukratiet. Det skal også understreges i denne debat.

 
  
MPphoto
 
 

  Joseph Daul (PPE-DE). - (FR) Hr. formand, hr. Barroso, ærede kommissærer, dagens debat viser, at der er opstået en virkelig dialogkultur mellem Kommissionen og Parlamentet. Hvad angår programmet, der langtfra blot opfylder en bureaukratisk eller statistisk funktion, men udgør et yderst vigtigt politisk element - hvilket jeg glæder mig over som formand for Udvalgsformandskonferencen - takker jeg fru Wallström for så ofte at have deltaget i konferencens møder, og jeg takker de kommissærer, der har ført bilaterale drøftelser med de forskellige kompetente parlamentsudvalg under hele proceduren. Der er selvfølgelig visse punkter, der kræver forbedringer - i øvrigt også hos os, hvad angår tilstedeværelsen her i mødesalen.

Med forbehold af den analyse af arbejdsprogrammet, som de politiske grupper forelægger med henblik på vedtagelsen af et beslutningsforslag under mødeperioden i december, mener jeg at kunne fastslå, at dette program i vid udstrækning indbefatter de hovedretningslinjer, parlamentsudvalgene har lagt sig fast på, hvad angår programmets hovedpunkter, dvs. prioriteringen af solidaritet, sikkerhed og ansvarsbevidsthed udadtil.

Derimod tegner der sig to grundlæggende uoverensstemmelser i forhold til skabelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed vedrørende menneskerettighederne. Der er flere forslag, som Kommissionen ikke har medtaget. Det vigtigste er dog, at Parlamentet i sin egenskab af medlovgiver holdes underrettet i al åbenhed om årsagerne til, at Kommissionen under udøvelsen af sine initiativbeføjelser ikke har efterkommet Parlamentets ønsker.

Endnu et ord om Lissabon-dagsordenens mål. Vi har, hvad angår beskæftigelse, konkurrenceevne, samhørighed og forskning, brug for et budget og for finansielle overslag.

Endelig udgør programmet kun et aspekt af en bredere dagsorden, der skal sikre en bedre lovgivning. Og i denne forbindelse tillægger vi implementeringen og forenklingen af den europæiske lovgivning stor betydning. Det er nødvendigt at finde en anvendelig løsning på komitologiområdet, og lad mig understrege, at det er nødvendigt, at der allerede næste år indføjes foranstaltninger til forenkling såvel som tilbagetrækningsforslag i lovgivnings- og arbejdsprogrammet, således at der skabes større overskuelighed og gennemskuelighed på dette område. Jeg glæder mig over de tilsagn, fru Wallström gav i denne forbindelse på vores sidste møde den 13. oktober, og jeg er overbevist om, at samtlige parlamentsudvalg vil gå aktivt ind i iværksættelsen af dette program.

 
  
MPphoto
 
 

  Genowefa Grabowska (PSE). - (PL) Hr. formand, Kommissionens program er et forsøg på at vurdere Europas og EU's situation og kortlægge de trusler, vi står over for. Jeg foreslår derfor, at vi undersøger, hvad der er nyt og originalt ved Kommissionens forslag. De vedrører velstandsfremgang gennem viden, solidaritet gennem arbejde og sikkerhed gennem begrænsning af civile frihedsrettigheder og håndhævelse af lovgivningen. Jeg vil gerne vide, om dette er en passende handlingsplan for en institution, der optræder som traktaternes vogter, og om dette faktisk er Deres prioriterede opgaver eller snarere er en række løfter og ønskedrømme, som De håber vil opfylde sig selv.

Nu vil jeg gå over til det konkrete og indlede med at undersøge Kommissionens forslag om forfatningstraktaten. I programteksten beklager Kommissionen, at forfatningen ikke vil blive ratificeret inden for en overskuelig fremtid. Den siger endvidere, at den vil deltage aktivt i debatterne i medlemsstaterne og støtte dem. Hr. Barroso, den tilgang lader meget tilbage at ønske. Det er ikke nok at udtrykke beklagelse og vente på, at debatterne i medlemsstaterne tilvejebringer en løsning. Kommissionen må skabe fremdrift.

Det andet spørgsmål, jeg vil tale om, er bedre lovgivning. Vi ønsker alle sammen bedre lovgivning, der er mere effektiv og lettere for borgerne at forstå, men jeg har mine tvivl om, hvorvidt dette faktisk er det, som Kommissionen vil opnå. F.eks. er det helt indlysende, at det, at man tager 68 forslag til retsakter tilbage, ikke gør den resterende lovgivning, som Kommissionen har iværksat, bedre eller mere forståelig. Det vil heller ikke bringe den tættere på borgerne. Det er ikke det, der menes med enklere lovgivning.

Til sidst vil jeg sige, at Kommissionens erklærede hensigt om at fastlægge en "ny struktur", som er ansvarlig for at gennemføre bedre lovgivning, efter min opfattelse har en ildevarslende klang, for det ville betyde afskaffelse af det nuværende system, hvor forslag vurderes ud fra deres indhold gennem en formel procedure. Det er mit indtryk, at Kommissionen handler i overensstemmelse med Parkinsons lov og følger princippet om, at der oprettes en ny institution, hver gang fremgangsmåden bliver uklar. Hr. Barroso, vi forventer færre store ord, færre løfter og flere modige og effektive handlinger. Det er ikke bare medlemmerne af Parlamentet, der forventer dette, men også EU's borgere.

 
  
MPphoto
 
 

  Csaba Őry (PPE-DE). - (HU) Hr. formand, Kommissionens arbejdsprogram for 2006 går i den rigtige retning, hvad angår socialt ansvar, arbejdsret og beskæftigelse. Det samme gælder initiativerne vedrørende arbejdstid, flytning og mennesker, der er dårligt stillede af forskellige årsager, og initiativerne på arbejdsmiljøområdet.

Samtidig må vi imidlertid erkende, at borgerne, det økonomiske livs aktører, protesterer imod de alt for bureaukratiske procedurer. Derfor må vi sørge for at give små og mellemstore virksomheder i EU den bedst mulige hjælp ved at forenkle den lovgivning, der berører dem, og gøre den mere gennemskuelig.

Jeg var meget glad for at høre kommissionsformand Barrosos klare tilsagn om at skabe et samlet marked for tjenesteydelser. Jeg mener, at dette er lige så nødvendigt for konkurrence og succes som for, at der kan skabes nye job. Samtidig vil jeg gerne tilføje, at Kommissionen kommer til at spille en særlig rolle, når den i løbet af året vurderer erfaringerne med arbejdskraftens frie bevægelighed. Vi har tiltro til, at den ikke vil nøjes med at udarbejde en objektiv analyse, men at den vil fungere som en ægte drivkraft og katalysator for at sikre, at overgangsrestriktionerne ophæves hurtigst muligt. Dette er et vigtigt skridt til at gennemføre det indre marked og vil føre til, at der skabes mange nye job.

Vi har derfor tiltro til, at Kommissionen vil gøre fremskridt samtidig, hvad angår konkurrenceevne og oprettelse af et indre marked, der kan garantere vækst, og også hvad angår opbygning af et lovgivningsmiljø på det sociale område baseret på europæiske værdier. Det er de vigtigste udfordringer. Vi må have en afbalanceret politik på disse områder for at sikre, at vi ikke kommer for sent til ekspresforbindelsen til Lissabon i 2012.

 
  
MPphoto
 
 

  Markus Pieper (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, arbejdsprogrammet for 2006 er en stor chance for de europæiske institutioner. Vi har chancen for at signalere til befolkningen, at vi har forstået den, har forstået, at de negative folkeafstemninger i Frankrig og Nederlandene har noget at gøre med europæisk overregulering og formynderi, har forstået, at Europa kun skal sætte rammebetingelserne og ikke fortabe sig i detaljerne og blande sig i de nationale kompetencer.

Det glæder mig, at Kommissionen lover better regulation i 2006. Det glæder mig, at man i indledningen til arbejdsprogrammet taler om bedre lovgivning samt om subsidiaritet, omkostningseffektivitet og konsekvensvurdering. Her ser jeg også gode ting i arbejdsprogrammet, f.eks. inden for vækst- og sikkerhedspolitikken. Men desværre er det samlede indtryk af arbejdsprogrammet snarere business as usual end better regulation.

Det har jeg tre kommentarer til. For det første de finansielle overslag. Jeg savner en aktiv rolle for Kommissionen inden for konfliktløsning. Jeg savner forslag til, hvordan vi kan føre en mere slagkraftig strukturpolitik også med færre penge, f.eks. gennem privat samfinansiering eller rentetilskud.

For det andet vedrørende nye direktiver om miljøbeskyttelse og energibesparelser. Alene inden for energieffektivitet har vi allerede over et dusin europæiske retsakter. For hvert nyt direktiv, som nu er planlagt, skulle vi egentlig opgive tre gamle. Men i den retning sker der ikke noget.

For det tredje, hvorfor tilraner Europa sig mere og mere social kompetence? Har vi virkelig brug for en europæisk grønbog om gifte og ugifte pars rettigheder, sådan som det er planlagt? På den måde gør vi os selv til grin fra Litauen til Grækenland. Trods mange positive elementer er det samlede indtryk af arbejdsprogrammet desværre ikke, at vi har forstået den europæiske befolknings signaler.

Jeg kræver en mere intensiv debat om den europæiske lovgivnings legitimitet. Jeg kræver, at vi for alvor går ind i at gå ud af overreguleringen.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Radwan (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. formand for Kommissionen, emnet er arbejdsprogrammet for 2006, som vi vil give os selv. Den første anmærkning, som ikke kun er rettet til Kommissionen, men også til kollegerne her i Europa-Parlamentet, er, at vi også tager det alvorligt, som vi altid selv sætter på dagsordenen og kræver, nemlig mindre og bedre regulering, i vores krav til Kommissionen med hensyn til, hvad den kan præsentere med hensyn til det indre marked og effektivitet. Vi må ikke modarbejde vores egne krav ved straks at kalde på den europæiske lovgiver, når der er noget, vi mener er nødvendigt. Lidt mere selvdisciplin ville være på sin plads.

Hvad angår spørgsmålet om bedre lovgivning, er de første aktioner fra Kommissionens side meget positive, de er et første skridt i den rigtige retning. Vi beder imidlertid Kommissionen om fremover at gå endnu mere konsekvent frem og også sikre benchmarking i sammenligningen af den nationale gennemførelse i de lande, som driver det berømte gold plating, og også gøre det gennemsigtigt, hvem der gennemfører den europæiske lovgivning effektivt og godt, og hvem der indfører ekstra byrder.

Jeg har endnu en bøn til Kommissionen. Vi har jo med udgangspunkt i Basel-II-beretningen det såkaldte Friends of the Presidency inden for udvalgsproceduren for at opnå aftaler mellem Kommissionen, Rådet og Parlamentet om Parlamentets rettigheder. Dette arbejde begynder nu. Her vil vi i den kommende lovgivning, hvad udvalgsproceduren angår, netop inden for de finansielle tjenesteydelser få vigtige klausuler, som lader det løbe ud. Her beder jeg Kommissionen - og kommissær McCreevy har allerede gjort det indledende arbejde - om at støtte os i at nå en aftale, som gør udvalgsproceduren mellem Parlamentet og Rådet mere håndterbar. Her befinder Rådet sig i en position, hvor det ikke altid ligefrem er samarbejdsvilligt.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen. - (FR) Hr. formand, jeg har først nogle generelle bemærkninger og vil derefter forsøge at besvare de konkrete spørgsmål, jeg er blevet stillet.

Først og fremmest glæder det mig, at forberedelsen af dette arbejdsprogram, som hr. Daul påpegede det i sin egenskab af formand for Udvalgsformandskonferencen, har været præget af et godt samarbejde mellem Kommissionen på den ene side og Parlamentet og dets forskellige udvalg på den anden side. Det er vigtigt, for vi har bestræbt os på at opfylde en betydelig del af Deres forventninger. Det har rent faktisk, som et parlamentsmedlem sagde, ført til 96 konkrete foranstaltninger. De har vurderet, at det var for mange, men det fremgår også af Deres indlæg her i formiddag, at visse parlamentsmedlemmer kunne ønske sig endnu flere. Vi bør være ærlige i denne henseende. Vi bør nå frem til en ligevægt, og det indebærer, at vi, samtidig med at vi foretager en klar prioritering - og det har vi gjort i forbindelse med den fornyede Lissabon-strategi - opfylder de meget forskelligartede forventninger, der kommer til udtryk her, under vores drøftelser med Dem.

Jeg har bedt Kommissionen som helhed såvel som alle kommissærerne om at være seriøse, realistiske og objektive i forbindelse med udarbejdelsen af dette program. Jeg ønsker en betydeligt højere gennemførelsesgrad end tidligere, og jeg er stolt over at kunne sige, at vi allerede i år vil få en betydeligt højere gennemførelsesgrad end tidligere, hvad angår Kommissionens arbejde. Vi har fokuseret på bestemte mål, som vi virkelig vil nå. Vores generelle program løber selvfølgelig over fem år. Det vi forelægger nu, er programmet for 2006. Vi kan ikke nå det hele i 2006. Men jeg beder Dem analysere vores arbejde i forhold til realistiske mål og konkrete målsætninger.

Jeg vil i øvrigt takke Dem for den generelt meget positive modtagelse, De har givet vore initiativ med henblik på at lovgive bedre. Disse bestræbelser er som sagt ikke begrænset til Kommissionen, men bør inddrage alle institutionerne, herunder Parlamentet.

Jeg kommer nu til de konkrete spørgsmål, mine damer og herrer. Hvad angår strategien for en bæredygtig udvikling, hr. Jonckheer, kan jeg forsikre Dem om, at det ikke er mit forsømte barn, tværtimod. Hvad angår Gleneagles, har jeg på Kommissionens vegne over for vores amerikanske partnere og flere andre klart understreget vores prioritering af klimaspørgsmålet og på ingen måde behandlet det som et forsømt barn. Vi har meddelt, at vi vil forelægge en ny strategi for en bæredygtig udvikling i december, hvilket også viser, hvor stor betydning vi tillægger denne problematik. Vi har netop vedtaget en række tematiske strategier til fordel for miljøet, hvilket også viser, hvor stor betydning vi tillægger miljøbeskyttelsen. Vi vil således gøre det. Vi vil gøre det og samtidig som sagt forsøge at forlige vores forskellige målsætninger og sikre, at de forstærker hinanden indbyrdes.

Hr. Swoboda, De stillede bl.a. to spørgsmål angående skattemæssig harmonisering og det europæiske teknologiinstitut. Hvad angår den skattemæssige harmonisering, bør vi selvfølgelig respektere det, der er enighed om blandt medlemsstaterne, nemlig at vi bør tilstræbe at få udarbejdet et fælles beskatningsgrundlag. Det er grunden til, at vi søger at nå frem til en aftale om et fælles beskatningsgrundlag i Europa. Det vil efter vores opfattelse muliggøre en betydelig reducering af virksomheds- og investeringsomkostningerne i vores lande og samtidig bevare de enkelte medlemsstaters ret til frit at fastsætte satsen for deres selskabsskat. Det er Kommissionens holdning.

Hvad angår forskning, mener vi, at videncentre for forskning bør styrkes overalt i Unionen. Vi mener, at de europæiske universiteter bør være ledende på verdensplan inden for forskning, uddannelse og nyskabelse. Vi bør arbejde på at gøre vores universitetsmiljø mere tiltrækkende, således at de bedste i verden vender sig mod Europa i stedet for som i dag at tage til USA. Vi kan skabe universitære videncentre i Europa. Derfor bør vi etablere et stærkere samarbejde mellem de europæiske universiteter, der kan gøre det muligt at udnytte det europæiske videnpotentiale maksimalt. Derfor udgør vores indsats til fordel for oprettelsen af et europæisk teknologiinstitut et vigtigt element i vores strategi til fordel for vækst og beskæftigelse.

Hvad angår de spørgsmål, De stillede vedrørende udvidelsen, fru Grossetête, respekterer vi de forpligtelser, medlemsstaterne og Det Europæiske Råd har indgået enstemmigt. Når det er sagt, skal Parlamentet være klar over, at Kommissionen vil foretage en grundig og systematisk vurdering af alle de fremskridt, der sker i kandidatlandene.

Hvad angår politikken vedrørende den demografiske udvikling og familien, er det os, der opførte dette punkt på dagsordenen for topmødet på Hampton Court, og vi har nu fået et klart mandat fra Det Europæiske Råd til at fremkomme med bidrag til disse drøftelser eller endog forslag til konkrete foranstaltninger, hvilket vi har til hensigt at gøre. Vi vil således også være aktive på dette område.

For at vende tilbage til de bekymringer, flere medlemmer gav udtryk for, heriblandt hr. Crowley, vedrørende landbruget og de multilaterale forhandlinger, kan jeg forsikre Dem om, at Europa ikke vil acceptere at blive trængt tilbage i en defensiv position i denne forbindelse. Vi mener ikke, at vi, hvad angår åbning af markederne, skal stå skoleret over for lande, hvis egne markeder er betydeligt mere lukkede end vores, der er et af verdens mest åbne markeder, hvis ikke det meste åbne. Vi vil gå ind i forhandlingerne for klart at forsvare de europæiske interesser.

(EN) Børns rettigheder var også et problem, som hr. Crowley gjorde opmærksom på. Vi er alle sammen meget engagerede i denne problematik. Næstformand i Kommissionen hr. Frattini er i gang med at udarbejde forslag - som Kommissionen om kort tid skal drøfte - til en meddelelse, som vi håber at kunne forelægge i marts 2006. Retsgrundlaget for lovgivning på dette område er ganske vist ikke så klart, men vi mener ikke, at vi skal afholde os fra at se frem til en bedre koordinering mellem EU og medlemsstaterne om børns rettigheder. De kan stole på, at vi er engagerede i børns rettigheder og i alle spørgsmål vedrørende borgerlige rettigheder, herunder de bekymringer over forskelsbehandling, som De har givet udtryk for.

Jeg vil kommentere hr. Rasmussens bemærkninger. Vi er enige i, at vi har brug for både økonomiske reformer og investeringer. Vi er så småt gået i gang, og Hampton Court var et første vigtigt skridt i den retning. Medlemsstaterne blev på højeste plan enige om, at vi nu skulle vælge nogle specifikke områder for investeringer og en koordineret tilgang på EU-plan ved at forsøge at kombinere EU-plan med medlemsstatsplan, f.eks. inden for energi og forskning.

Vi har nu nogle områder, hvorpå vi kan sende et stærkt signal om engagement og en koordineret tilgang til økonomisk styring i Europa. Det er vi enige om. Problemet er i høj grad, hr. Rasmussen og andre, at vi nu befinder os i det sidste år af de finansielle overslag for denne periode. Nu er det umuligt at reorganisere alle de prioriterede opgaver for dette år. Hvad angår vores analyse af medlemsstaternes nationale reformprogrammer, er det, vi gør nu, og - det lover jeg Dem - det, vi vil gøre, inden for rammerne af den nye Lissabon-strategi: Vi forsøger at mase på, ikke bare på grundlag af en tilgang, der styrker vores indsats for økonomiske reformer og strukturreformer, men også på grundlag af en mere fælles og integreret tilgang til investeringer, så vi kan fremme vækst og beskæftigelse i Europa. Jeg vil understrege det, fordi det er et godt eksempel på en tilgang på EU-plan, der tilfører medlemsstaternes bestræbelser merværdi. Denne idé om partnerskab mellem medlemsstaterne, Kommissionen og Parlamentet er netop det grundlag, hvorpå vi ønsker at fortsætte samarbejdet med Dem om et fornyet, stærkere og mere engageret EU-projekt.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Tak til formanden for Kommissionen og til kommissærerne. Endnu en gang tak for talstærkt fremmøde.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted den 14. december 2005.

(Mødet udsat kl. 12.10 og genoptaget kl. 12.15)

 
  
  

FORSÆDE: Luigi COCILOVO
Næstformand

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik