Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Forhandlinger
Tirsdag den 15. november 2005 - Strasbourg EUT-udgave

25. Registrering, vurdering og godkendelse af kemikalier (Reach)
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om

betænkning (A6-0315/2005) af Sacconi for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (Reach), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og forordning (EF) nr. …/… (KOM(2003)0644 - C5-0530/2003 - 2003/0256(COD)) og

betænkning (A6-0285/2005) af Sacconi for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 67/548/EØF med henblik på tilpasning til Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EF) nr. …/… om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (KOM(2003)0644 - C5-0531/2003 - 2003/0257(COD)).

 
  
MPphoto
 
 

  Günther Verheugen, næstformand i Kommissionen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, ved indledningen af denne debat vil jeg gerne lykønske alle udvalgene og mange enkelte medlemmer af disse udvalg, som har deltaget i debatten om Reach. Reach er et af de mest vidtrækkende forslag, som Kommissionen nogensinde har vedtaget. Udvalgene og deres medlemmer har ydet et enormt arbejde med at analyse forslaget i detaljer og udarbejde forbedringsforslag.

Min tak går især til hr. Sacconi, der som ordfører for det korresponderende udvalg og som standhaftig forkæmper for forbedring af sundheds- og miljøbeskyttelsen har været åben for kompromiser. Min tak går ligeledes til hr. Nassauer, der som ordfører for udtalelsen fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og som forsvarer af de politiske mål om konkurrenceevne og innovation ligeledes har været villig til at indgå fornuftige kompromiser. Jeg takker fru Ek, ordfører for udtalelsen fra Industriudvalget. Også hun har været meget aktiv og har fremlagt industriens betænkeligheder uden at tabe de vigtige aspekter sundheds- og miljøbeskyttelse af syne.

Den organisatoriske indsats i forbindelse med dette lovgivningsprojekt har været enorm, også her i Parlamentet. Også for Kommissionen har det været vanskeligt at finde svar på i alt over 1.000 ændringsforslag og blive enig. Vi kan forklare vores holdning til hr. Sacconis og hr. Nassauers kompromispakke i detaljer, og vi kan også gå i detaljer omkring de ændringsforslag, som blev stillet tidligt. Jeg beder om forståelse for, at Kommissionen ikke fuldstændigt har behandlet de ændringsforslag, som blev stillet kort før fristens udløb, og jeg kan derfor ikke give Dem Kommissionens holdning. Vi vil imidlertid hurtigst muligt tage stilling til de yderligere forslag, som får flertal ved afstemningen.

Nu til de vigtige spørgsmål, som der er ændringsforslag til.

Kommissionen støtter hr. Sacconis og hr. Nassauers kompromisforslag om registrering og udveksling af informationer. Vi mener, at de har fundet en god balance mellem kravet om vores industris konkurrenceevne på den ene side og fremskridt inden for sundheds- og miljøbeskyttelsen på den anden side. Med hensyn til udveksling af informationer vil jeg gerne fremhæve, at et sådant system skal have så gode incitamenter som muligt. Samtidig vil der imidlertid være situationer, hvor virksomheder, f.eks. af omkostningsmæssige årsager, ikke har interesse i at samarbejde, og hvor udveksling af informationer vil have en negativ indflydelse på substantielle virksomhedsinteresser. Derfor er jeg glad for, at der er fundet et system, som med hensyn til forudsætningerne for dataudveksling sørger for, at de belastninger, som dette system medfører for virksomheder og agenturet, bliver så begrænsede som muligt.

Med hensyn til anvendelsesområdet for forordningen er ændringsforslagene motiveret ud fra tre forskellige elementer. For det første handler det om at formulere anvendelsesområdet mere præcist. For det andet handler det om at undtage yderligere nogle stoffer, som ikke opfattes som farlige, fra anvendelsesområdet, og for det tredje handler det om at undgå dobbeltregulering.

Kommissionen accepterer præciseringerne for undtagelser fra forordningens anvendelsesområde, særligt for affald, fødevarer, biocider og pesticider. Vi accepterer også, at det bliver præciseret, at kosmetikdirektivets bestemmelser om forhindring af dyreforsøg hverken kan ændres eller omgås med Reach.

Hvad bestemte stoffer angår, så accepterer vi, at kravene for mineraler, malm og malmkoncentrater samt for stoffer, som forekommer i naturen, bliver formuleret mere præcist.

Med hensyn til kravene til de efterfølgende brugere, de såkaldte downstream-brugere, støtter Kommissionen, at der indføres en grænse på et ton pr. år for tilfælde, hvor downstream-brugerne skal udarbejde deres egen stofsikkerhedsrapport. Dette er nødvendigt for at sikre, at downstream-brugere ikke er dårligere stillet i forhold til deres leverandører, og også for generelt at gøre systemet mere acceptabelt for dem.

Med hensyn til risikovurdering kan der konstateres et klart ønske fra forskellige udvalgs side om at styrke agenturets rolle. Kommissionen accepterer fordelene ved en sådan model i lyset af en mere jævn og konsistent anvendelse af forordningens bestemmelser. Vi skal imidlertid passe på med den konkrete udformning. Sagen er, at der kun findes en begrænset mængde ekspertise. En stor del af denne ekspertise findes hos medlemsstaternes kompetente myndigheder eller i medlemsstaternes videnskabelige institutter Det er vigtigt, at disse ressourcer kan udnyttes optimalt på fællesskabsplan.

Med hensyn til godkendelsesproceduren, så er det et af de vigtigste punkter i Reach-forordningen, måske selve hjørnestenen. På den ene side vil vi finde et effektivt instrument til at give virksomhederne et incitament til at substituere betænkelige stoffer med brugbare alternativer. Samtidig ønsker vi imidlertid ikke at oprette et system, som stiller producenter af stoffer i EU dårligere i konkurrencen. Talrige hightech-virksomheder er berørt, og innovativ udnyttelse af kemiske substanser er afgørende for at bevare sådanne virksomheders konkurrenceevne over for USA, Kina og andre asiatiske lande. Desuden skal vi undgå at bebyrde agenturet og Kommissionen for meget og for ineffektivt.

Vi skal bevare risikobegrebet som det centrale begreb også i godkendelsesproceduren og dermed bestræbelserne på at kontrollere risikoen i passende omfang. Desuden skal firmaerne give mulighed for at dokumentere, at dette lykkes dem.

Vi kan tilslutte os et procedureskridt, hvor agenturet offentliggør informationer om sit arbejdsprogram for godkendelsen, nemlig om de stoffer, det udvælger for at foreslå dem for Kommissionen som kandidater for en godkendelsesprocedure inden for en overskuelig tid. Det er godt for industrien, fordi det vil forbedre virksomhedernes planlægningssikkerhed. Vi kan også acceptere, at agenturets godkendelse af substanser i det enkelte tilfælde bliver forsynet med en revisionsklausul.

Med hensyn til stoffer i produkter, altså artikel 6, så er det en vanskelig diskussion, som i øvrigt ikke er politisk omstridt, men styres af objektive saglige vanskeligheder. Det drejer sig dels om at skabe ens konkurrencebetingelser for producenter og importører af produkter. For det andet handler det om at imødegå problemer, som opstår ved import af produkter, hvis komponenter ikke er underlagt samme krav som de produkter, der fremstilles af registrerede stoffer. Import vedrører også mange komponenter, som den europæiske industri videreforarbejder til slutprodukter. Endelig er det nødvendigt at overholde WTO-reglerne, som kræver risikobaserede bestemmelser.

Kommissionen støtter derfor forslag, som kan praktiseres og er i overensstemmelse med WTO. Kommissionen mener, at de planlagte bestemmelser for stoffer, som er beregnet til at frigøres fra produkter, er solide. For andre stoffer i produkter er det nødvendigt at finde et system, som er nemt at anvende for virksomhederne, og som sigter mod at identificere risici.

Med hensyn til fortrolig behandling af data er hensigten med nogle ændringsforslag at forlænge listen over informationer, som principielt og altid skal klassificeres som fortrolige. Andre sigter mod at afkorte denne liste og offentliggøre flere informationer på internettet.

Kommissionen mener, at dens kompromisforslag holder den rette balance. Vores mål bør være at gøre de informationer tilgængelige på internettet, som der virkelig er brug for for at sikre beskyttelsen af vores borgeres sundhed og miljøet. Med tiden vil agenturet komme til at spille en vigtig rolle for kommunikationen og for forbrugerinformationerne. Det er imidlertid ikke det erklærede hovedformål med Reach-forordningen.

På den anden side må vi ikke være blåøjede. Europa og virksomhederne har stor viden og erfaring med anvendelse af kemikalier. Denne viden ville sikkert være af stor økonomisk interesse for konkurrenterne uden for Europa. Og også inden for Europa må vi sikre, at enkelte virksomheders konkurrenceposition ikke bliver undergravet.

Derfor kan det ikke udelukkes, at vi må foretage nogle ændringer i teksten for at bringe den praktiske anvendelse af Reach i overensstemmelse med bestemmelserne i Århus-konventionen. Det drejer sig især om krav til korte frister for afgørelse af indsigelser.

Der er mange andre detailspørgsmål, som er taget op i ændringsforslagene. Tiden tillader ikke, at jeg kommenterer dem alle. Men jeg vil gerne gøre opmærksom på ændringsforslag i forbindelse med agenturet. De har at gøre med mange forskellige spørgsmål om agenturets mandat, samarbejdet mellem udvalgene inden for agenturet, bestyrelsens sammensætning og udnævnelse af direktøren. Kommissionens holdning til disse ændringsforslag er baseret på pragmatisme. Vi er åbne og konstruktive over for forslag, som gør agenturet mere effektivt. Vi skal imidlertid undgå at lægge flere byrder på agenturet. Jo flere opgaver, vi læsser på agenturet, desto større er risikoen for, at vi forringer agenturets muligheder for at komme godt fra start.

I denne forbindelse vil jeg også gerne understrege over for budgetmyndigheden, at det naturligvis også kræver flere midler, hvis man lægger flere opgaver over på agenturet.

Kommissionen håber altså, at Parlamentet kan vedtage den kompromispakke, som hr. Sacconi og hr. Nassauer har fremlagt. Vi tror, at denne pakke kan bidrage til at skabe en bred tilslutning til et lovprojekt, som er et af de mest vanskelige, komplekse og sikkert også mest omstridte siden grundlæggelsen af EU.

Kommissionen har under hele diskussionen opfattet det som sin rolle at bidrage til at finde en fornuftig og pragmatisk løsning for Reach, en løsning, som holder den rette balance mellem de økonomiske krav og de sundheds- og miljømæssige målsætninger. Vi tror, at denne balance bliver opnået med kompromisforslagene. Vi opfatter dem ikke som en svækkelse af Kommissionens oprindelige forslag. Det vil jeg gerne sige helt klart. Vi mener, at denne kompromispakke gør forslaget lettere at håndtere, mere effektivt og også billigere, og at sågar de miljø- og sundhedspolitiske målsætninger bedre opfyldes på denne måde. Det er grunden til, at Kommissionen på sit møde i dag kom til dette positive resultat. Jeg håber, at det også er en stærk opmuntring for Rådet til at vedtage den samlede pakke endnu i år. De forslag, som Kommissionen har udtalt sig positivt om, ligger meget tæt på de forslag, som det britiske formandskab allerede har fremsat, og jeg tror derfor, at der er en overordentlig stor chance for at få en positiv afslutning på dette vanskelige lovgivningsprojekt endnu i år.

 
  
MPphoto
 
 

  Stavros Dimas, medlem af Kommissionen. - (EL) Hr. formand, jeg vil indlede med at takke Europa-Parlamentet, som har arbejdet meget intenst med dette forslag under førstebehandlingen.

Jeg vil især lykønske formanden for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, udvalget selv og naturligvis ordføreren, hr. Sacconi, hvis utrættelige og vedvarende konstruktive indsats har været afgørende for, at dette forslag blev fremmet. Jeg takker også Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Udvalget om Industri, Forskning og Energi og deres ordførere, hr. Nassauer og fru Ek, for deres konstruktive forslag.

De har samarbejdet og stillet forslag og er i fællesskab nået frem til dette kompromisforslag om et af de vigtigste elementer i Reach, nemlig registrering.

Reach er et meget vigtigt lovgivningsinitiativ til forbedring af miljøbeskyttelsen og menneskers sundhed, og når det kommer i anvendelse, vil det øge vores viden om kemikalier betydeligt, forbedre deres sikkerhed og styrke forbrugernes tillid til de kemikalier, som de kommer i kontakt med. Desuden vil det tilskynde til innovation, og det vil fremme substitution af produkter med sikrere produkter.

Jeg er især tilfreds med, at Europa-Parlamentet og Rådet har indtaget deres holdninger til forslaget. Dermed har de to fællesskabsinstitutioners holdninger nærmet sig hinanden, og nu har de den samme tilgang til utallige spørgsmål i forbindelse med Reach.

Den kompromispakke om registrering, som hr. Sacconi og hr. Nassauer har foreslået, og som Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater, De Europæiske Socialdemokraters Gruppe og Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa har underskrevet, er et positivt fremskridt for et af de mest komplekse kapitler i Reach. Kompromispakken er et afbalanceret forslag. I kraft af at der i kompromisforslaget fokuseres på de stoffer, der er mest risikable, forbedres Reach-forslagets virkning, navnlig hvad angår stoffer, der produceres eller anvendes i små mængder. Samtidig sikrer det en høj grad af miljøbeskyttelse ved, at der kræves flere oplysninger i de tilfælde, hvor risikoen er størst.

Selv om tilgangen for stoffer, der produceres eller anvendes i små mængder, adskiller sig fra Kommissionens forslag, er det en betydelig forbedring for beskyttelsen af sundheden og miljøet i forhold til den nuværende situation. Kommissionen støtter denne pakke som led i indsatsen for at opnå et kompromis.

Kompromispakken peger i samme retning som drøftelserne i Rådet. Den har også mange ting til fælles med det kompromisforslag, som det britiske formandskab stillede den 28. oktober, og som fik bred opbakning i De Faste Repræsentanters Komité i fredags. Kommissionen støtter fuldt ud det britiske formandskabs mål om at opnå en politisk aftale inden årets udgang, at gøre sig de største bestræbelser på det og at yde et positivt bidrag til, at dette mål kan nås.

Der er utallige vigtige aspekter ved Reach-initiativet, men af hensyn til tiden vil jeg tale om to af dem, nemlig forslagets anvendelsesområde og bestemmelserne om godkendelse.

Forslagets anvendelsesområde er temmelig kompliceret, især på grund af det store antal fællesskabslovtekster om specifikke produkter, der indeholder kemikalier. Kommissionen kan acceptere flere af Parlamentets ændringsforslag, f.eks. at affald, fødevarer og malme fritages fra registrering. Vi kan imidlertid ikke acceptere en række andre ændringsforslag, som ville skabe et tomrum i anvendelsen af lovgivningen.

Hvad angår godkendelse og substitution, bifalder jeg, at medlemmerne af Parlamentet har foreslået en lang række værdifulde ændringsforslag, hvor der fastsættes tidsfrister for godkendelse, og kravet om substitution øges, hvorved beskyttelsen af menneskers sundhed og miljøet styrkes. Kommissionen er enig i, at det er nødvendigt at godkende stoffer, der identificeres som værende lige så problematiske som de farligste stoffer, der er anført i Kommissionens forslag, nemlig kræftfremkaldende, mutagene, persistente, bioakkumulerende og meget persistente og meget bioakkumulerende stoffer. Vi er også enige i, at der skal fastsættes en tidsfrist for godkendelser, men denne frist skal Det Europæiske Kemikalieagentur fastsætte fra sag til sag.

Samtidig mener vi, at denne ordning i forbindelse med artikel 52 i det britiske formandskabs udformning vil få en positiv indvirkning på substitution, fordi virksomhederne vil blive presset til at øge indsatsen for at finde erstatningsstoffer og sikrere stoffer.

Til sidst vil jeg igen takke alle medlemmerne af Europa-Parlamentet, som har arbejdet intenst i løbet af de sidste ni måneder for at fremme Reach-forslaget. På den måde yder Europa-Parlamentet et vigtigt bidrag til at forbedre beskyttelsen af sundheden og miljøet i Europa, samtidig med at den europæiske industris konkurrenceevne opretholdes.

 
  
MPphoto
 
 

  Lord Bach, formand for Rådet. - (EN) Hr. formand, jeg vil indlede med at takke medlemmerne af Parlamentet og navnlig de kompetente udvalg og deres medlemmer for deres intense arbejde med Reach. Det er en ære at blive inviteret til at tale her på vegne af det britiske formandskab.

Jeg vil allerførst understrege, at Reach er en meget vigtig sag for det britiske formandskab. Denne lovgivning giver en enestående chance for at opnå ordentlig beskyttelse af mennesker og miljø, samtidig med at den er brugbar og opretholder den europæiske industris konkurrenceevne. Vi ønsker alle at finde en god løsning for Reach, der både forbedrer beskyttelsen af folkesundheden og miljøet og opretholder industriens konkurrenceevne. Dette mål kan kun nås med alle medlemsstaternes, Europa-Parlamentets og interessenternes samarbejde. Reach vil være meget fremtrædende på Rådet (konkurrenceevne) den 29. november, hvor vi har planer om at holde en seriøs og omfattende politikdebat, og Deres synspunkter vil være et vigtigt bidrag til den. Vi kan konstatere, at vi er meget tæt på en aftale, og vi har stadig til hensigt at opnå en politisk aftale, før det britiske formandskab takker af.

Det glæder mig, at Europa-Parlamentet viser sit engagement ved at gennemføre førstebehandlingen i denne uge. Vi glæder os over ordførernes indsats for at opnå et afbalanceret og brugbart kompromis om det vigtigste aspekt ved Reach, nemlig registrering. Hovedelementerne i dette kompromis, som de tre største politiske grupper har underskrevet, er meget tæt på de idéer, som Rådet arbejder med. Derfor burde vedtagelsen af Europa-Parlamentets udtalelse efter disse retningslinjer bane vejen for, at Reach kan vedtages hurtigt. Det ville være godt for miljøet og industrien, fordi det gør en ende på usikkerheden, det ville faktisk være godt for alle. Det ville langt om længe tilvejebringe et mere effektivt system til forvaltning af de risici, som kemikalier repræsenterer, for at beskytte menneskers sundhed og miljøet.

Formandskabets kompromistekst tager sigte på at repræsentere et afbalanceret hensyn til de synspunkter, som medlemsstaterne har givet udtryk for i de hidtidige drøftelser. I teksten anerkendes industriens bekymringer, og de imødekommes. Målene med Reach fastholdes, hvad angår beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet. Vi ser frem til at inddrage Europa-Parlamentets bidrag, når De har afsluttet Deres overvejelser. Jeg håber, at jeg ved at forklare formandskabets hensigter kan inspirere denne debat yderligere.

Lad mig begynde med registrering. Udfordringen for os alle sammen er at blive enige om en registreringspakke, der samler de oplysninger, som er nødvendige for at vurdere risiciene. Samtidig skal den være rimelig. Vi må ikke tvinge virksomhederne til at give oplysninger for oplysningernes skyld. Vi nærer alle sammen de samme bekymringer og ønsker at sikre, at Reach ikke får negativ indflydelse på små virksomheder.

Nogle af vores fælles forslag om registrering er for det første en enkelt præregistreringsfase for at forenkle proceduren og for det andet krav om datadeling gennem "et stof, en registrering". Dette kunne give besparelser på op imod 600 millioner euro. Vi har også indført fleksibilitet ved at foreslå klare kriterier for, hvornår virksomhederne kan undlade at indsende en fælles oplysningspakke. Det accepteres generelt, at det skal være obligatorisk at dele dyreforsøgsdata. Men for at forenkle systemet er deling af data fra forsøg uden dyr kun obligatorisk, hvis det kræves af en potentiel registrant.

Ligesom Parlamentet er Rådet bekymret over virkningerne på små virksomheder. For at mindske disse virkninger er der stillet et forslag om målrettede oplysningskrav for stoffer i små mængder. For mængder under 10 t skal der kun fremsendes et helt datasæt om et stof, hvis det opfylder enkle kriterier, der definerer det som højrisikostof. Med denne strategi vil der ikke blive fremsendt så mange oplysninger om stofferne som i Kommissionens oprindelige forslag, men det betyder, at vi kan anvende en forenklet risikobaseret strategi for de 20.000 stoffer i små mængder og i første omgang fokusere på de problematiske. For at mindske byrderne på industrien og navnlig på små virksomheder vil kemikalieagenturet tilvejebringe værktøjer, som kan lette indsendelsen af data.

Vi har begrænset registreringsudgifterne i de højere tonnagegrupper fra 10 til 100 t ved at udelade et dyrt forsøg af datakravene. Dette førte til en besparelse på ca. 80 millioner euro. Desuden er muligheden for at undlade visse forsøg i henhold til bilag VI blevet styrket for at mindske byrden ved forsøg i de højere tonnagegrupper. Jeg vil understrege, at dette kan ske på en måde, der stadig sikrer de nødvendige oplysninger om stoffers farer og risici.

Jeg vil nu gå over til vurdering. Her kontrolleres registreringen for overholdelse, eller den henvises til yderligere undersøgelser. Kompromisteksten giver kemikalieagenturet med hjemsted i Finland en mere central rolle i denne fase af Reach. Vi ønsker at sikre, at vurderingen gennemføres mere effektivt og ensartet over hele EU, og at agenturet har redskaber og ressourcer til at sørge for, at det sker. Heller ikke på dette punkt mener jeg, at Rådets holdning er langt fra Parlamentets. De parlamentariske udvalg, der har fremkommet med en udtalelse, har en tilsvarende indstilling.

Godkendelsesfasen er naturligvis en vigtig del af dette forslag. Reach kræver, at alle meget problematiske stoffer forbydes, medmindre der er stærke argumenter for godkendelse, som begrunder den fortsatte anvendelse af stoffet. I Rådet har vi præciseret anvendelsesområdet og styrket godkendelsesbestemmelserne for at tilskynde til substitution.

I kompromisforslaget bibeholdes muligheden for en første godkendelse, som udelukkende er baseret på tilfredsstillende kontrol - dvs. at man fortsat kan anvende et farligt stof, hvis man kan bevise, at risiciene er under kontrol. Men - og det er et stort men - den tilfredsstillende kontrol skal defineres præcist. Den er nu mere præcis i vores forslag. Den er klarere. Det er rigtigt, at alle beslutninger skal træffes fra sag til sag. Derfor indeholder vores forslag et ændringsforslag, der går ud på at kræve, at alle godkendelser skal revideres. Dette ville give mulighed for yderligere overvejelser af, om der er alternativer til rådighed i fremtiden. Desuden tilskyndes der yderligere til substitution i vores forslag med kravet om at fremsende en analyse af mulige alternativer. Jeg glæder mig til at høre Parlamentets holdning.

Hvis jeg ikke har formået at overbevise Dem om, hvor vigtigt det er for alle Europas borgere, at der hurtigt indgås en aftale om Reach, har jeg forfejlet mit mål. Jeg håber, at jeg har givet Dem et indblik i de drøftelser, der finder sted i Rådet.

Vi for vores del vil fortsat i vores egenskab af formandskab gøre alt, hvad vi overhovedet kan, for at opnå en aftale i år. Det tror vi, at vi kan. Vi ser frem til at modtage Parlamentets bidrag.

Jeg vil gentage, at dette er en enestående chance. Lad os ikke forspilde den.

 
  
MPphoto
 
 

  Guido Sacconi (PSE), ordfører. - (IT) Hr. formand, kære kolleger, da jeg lyttede til de to kommissærers taler og til ministeren, lord Bach, som repræsenterede det britiske formandskab, tænkte jeg på den lange vej, som vi har måttet tilbagelægge for at nå så vidt.

De hørte selv, hvor tæt de tre institutioners holdninger efterhånden er på hinanden, og jeg mener at kunne sige, at der ikke er væsentlige meningsforskelle på nogen af de principielle punkter såsom registrering, godkendelse og andre af de aspekter, der blev nævnt. Det er svært at sammenfatte dette lange forløb på nogle få minutter, selv om det er den længste taletid, jeg har fået, siden jeg blev medlem af Europa-Parlamentet.

Derfor vil jeg blot sige et par ord om to nøglebegreber, nemlig balance og ansvar. Det er ord, jeg kom til at tænke på her i weekenden, som jeg næsten udelukkende har brugt på at foretage en slags selvransagelse. Også efter den kritik, jeg var udsat for i sidste uge på grund af det kompromis, som jeg indgik, har jeg spurgt mig selv, om vi har truffet den rigtige beslutning, og om vi virkelig har opnået en balance. Det tror jeg, at jeg kan svare ja til med god samvittighed. Vi har ikke alene bevaret, men også styrket balancen mellem to vigtige aspekter, som ligger os alle på sinde, nemlig beskyttelsen af sundheden og miljøet på den ene side og den europæiske industris konkurrenceevne på den anden side.

Det er nemmere at opnå denne balance, når man vedtager en politisk beslutning, for så arbejder man kun med ord. Det er til gengæld lidt sværere at finde en balance i en forordning med en sådan rækkevidde, hvor der står mange interesser på spil, som ofte er i konflikt med hinanden. Under sådanne omstændigheder er det nemlig også nødvendigt at tage stilling til tekniske data af stort omfang og betydning.

Ud fra dette synspunkt har jeg samvittigheden i orden. Hvad angår den menneskelige sundhed og miljøet - og her vil jeg blot nævne nogle af de forbedringer af Kommissionens forslag, som jeg lægger særlig vægt på - tager vi forskud på registreringen af persistente bioakkumulerende stoffer og indfører også en kemisk sikkerhedsrapport - selvfølgelig kun, hvis Parlamentet vedtager denne beslutning - for de mindste tonnager og for de farligste stoffer. Hvis Parlamentet på torsdag siger ja til de holdninger, som Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed har fastlagt, vedtager vi et godkendelsessystem for erstatningen af de farligste stoffer, som meget ligner det system, det britiske formandskab omtalte for lidt siden. Det er jeg særlig stolt af.

Hvad virksomhederne angår, vil jeg blot nævne de vigtigste ting, der er sket. Vi har fastholdt bevisbyrden og gjort registreringsmekanismerne mere fleksible for små tonnager, og vi har indført noget, der er meget vigtigt for de små virksomheder, nemlig datadeling, som er blevet obligatorisk, selv om der er visse opting out-mekanismer.

Jeg vil desuden minde om, at vi sammen med hr. Nassauer forlængede perioden for databeskyttelse samt forskning og udvikling i sidste øjeblik. Der er efter min mening tale om konkrete kendsgerninger, som går i en bestemt retning. Tillad mig i den forbindelse at sige, hr. Nassauer, at jeg her i min weekend med overvejelser og selvransagelse var lidt overrasket over, at De efter det kompromis, vi indgik sammen, anså det for hensigtsmæssigt også at stille Deres gamle gruppe ændringsforslag. Her må jeg sige, at hvis vores kompromis uheldigvis ikke skulle blive vedtaget, vil jeg naturligvis støtte den anden gruppe ændringsforslag, nemlig nr. 2. På dette punkt er jeg optimist.

Jeg vil nu komme ind på det andet begreb, nemlig ansvar, og her vil jeg tilføje ordet "selvstændighed". Vi har været udsat for et stort, men også legitimt pres, når det gælder de interesser, som vi på en måde alle skal repræsentere ved at forsøge at finde den bedst mulige balance, der kan skabes flertal for i Europa-Parlamentet. Vi er tæt på at nå dette mål, og i mellemtiden er også holdningerne hos de forskellige institutioner - navnlig hos de to lovgivere, dvs. Rådet og Parlamentet - kommet meget tæt på hinanden. Nu tror jeg, at det er op til Parlamentet at gøre en indsats.

Vi er klar over, at mange aspekter af den europæiske konstruktion er i krise i øjeblikket. I dag kan Europa-Parlamentet dog sende et meget kraftigt og klart signal til borgerne, virksomhederne og fagforeningerne i dette vigtige spørgsmål, så det bliver tydeligt, at Parlamentet er i stand til at træffe en beslutning og finde den balance, som pr. definition repræsenterer alle de forskellige interesser bedst.

Hr. formand, mit arbejde slutter her. Jeg skal naturligvis være opmærksom på stemmelisten i de næste par timer, men man kan sige, at størstedelen af mit arbejde er færdigt.

Som lord Bach og kommissær Verheugen sagde før, gælder det nu om at benytte lejligheden til at fremskynde beslutnings- og lovgivningsprocessen i dette spørgsmål, som vi har været meget engagerede i. Jeg sagde for ikke så længe siden, at en aftale er som en frugt. Hvis ikke den bliver plukket i tide, nemlig når den er moden, vil den rådne og blive dårlig. Siden i morges har jeg gået rundt med et æble i lommen, som ikke er særlig kønt. Det er lille, og det er også fuldt af pletter, fordi det er dyrket økologisk og ikke indeholder pesticider, men jeg tror, at det smager rigtig godt, og derfor vil jeg spise det senere.

Jeg vil således opfordre Parlamentet til at plukke denne frugt. Derved hjælper vi også de andre institutioner og navnlig Rådet med endelig at afslutte dette spørgsmål og sende det signal, jeg talte om før.

 
  
MPphoto
 
 

  Hiltrud Breyer (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand, jeg har et lille indlæg til forretningsordenen. Det har hidtil været sædvane i Parlamentet, at ordførerne fremlægger udvalgets holdning. I så fald er hr. Sacconi faktisk ordfører for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed. Jeg ville ønske, at han havde gengivet Miljøudvalgets holdning. Jeg vil bede Dem som formand om fremover at gøre opmærksom på, om der er tale om personlige indlæg eller ordførerindlæg.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - De har givet udtryk for Deres bekymring, men jeg mener ikke, at det er et indlæg til forretningsordenen. Dagsordenen ligger fast, ordføreren har ret til at få ordet, og han har sagt det, han syntes, der skulle siges, og nu vil repræsentanterne for de berørte udvalg tale. Rækkefølgen af forhandlingen vil ikke blive ændret på grund af Deres bemærkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Christofer Fjellner (PPE-DE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om International Handel. - (SV) Hr. formand, kemikalier er vigtige, de er livsvigtige. De er en del af vores hverdag og en forudsætning for meget moderne menneskelig virksomhed. Samtidig er der en generel bekymring for kemikalier. Hvad gør de med os og vores miljø? Visse bekymringer er berettigede. Derfor er jeg glad for, at vi her skal stemme om en ny europæisk kemikalielovgivning, en lovgivning, som gør, at vi får at vide, hvilke kemikalier der udsætter os for store risici, og hvilke der ikke gør det, at vi kan forbyde kemikalier, som vi skal af med, og at vi kan beholde dem, vi har brug for.

Vi har med Reach bidraget til at prioritere, at der rettes større opmærksomhed mod de stoffer, der udgør en stor trussel. Vi har fået undtagelser for stoffer, vi ved er ufarlige, f.eks. cellulose og jernmalm. På denne måde slipper vi for bureaukrati og unødvendige omkostninger, men frem for alt medfører det, at vi anvender vores begrænsede ressourcer til at skabe den størst mulige sikkerhed.

Der fastlægges mange mål i Europa, som vi faktisk ikke lever op til. Med beslutninger her i Parlamentet lover vi ofte meget og holder af og til lidt. Den gamle kemikalielovgivning var et udmærket eksempel på det. Den skulle give os sikkerhed, men har næsten ikke afstedkommet noget. Af og til er det mislykkede blot pinligt, men i kemikaliepolitikken kan det være livsfarligt. Det er derfor, vi har brug for Reach - men et Reach, hvor vi kan holde, hvad vi lover.

Den store udfordring med Reach er at udforme en politik, som ikke skaber handelshindringer, som ikke begrænser andre landes mulighed for at sælge deres produkter til det europæiske marked. Det ville være forkert over for vores omverden, men også mod europæiske forbrugere. Det er urimeligt, at vi har udformet en lovgivning, som siden erklæres ulovlig af WTO. Derfor håber jeg, at Parlamentet tager de forslag til sig, der går ud på at mindske handelshindringer, og som Udvalget om International Handel har foreslået.

Flere medlemmer, bl.a. de svenske socialdemokrater, synes at være parate til at stille sig ved siden af og stemme mod hele forslaget. I næste åndedrag anklager de hele Parlamentet for ikke at bekymre sig om miljøet. De svenske socialdemokraters vigtigste avis kalder til og med partiets egen gruppeleder her i Parlamentet, Martin Schulz, for en overløber. Det synes jeg er fejt, og det bidrager ikke til at forbedre miljøet. I stedet burde de spørge sig selv, hvorfor de står ved siden af. Det overvejende flertal, fra de borgerlige grupper PPE-DE og ALDE til Den Socialdemokratiske Gruppe og nu også Kommissionen, er derimod enig, og det er os, som vil støtte forslaget. Det glæder mig at have været med til og taget ansvar for, at der nu stemmes om en ny, stærk europæisk kemikalielovgivning.

 
  
MPphoto
 
 

  Elisa Ferreira (PSE), ordfører for udtalelsen fra Økonomi- og Valutaudvalget. - (PT) At mindske kemikaliers miljø- og sundhedsskadelige virkninger, at øge kendskabet til følgerne af deres anvendelse, at forbedre forbrugernes adgang til information, gradvist at fjerne og erstatte mindre sikre kemikalier og at undgå forsøg med hvirveldyr er alt sammen mål, der berører de borgere, som vi repræsenterer i Europa-Parlamentet.

Parlamentet kan derfor kun bifalde Kommissionens initiativ og bidrage aktivt og konstruktivt med forslag til at forbedre det. Det har vi så gjort. Muligheden for et bredt kompromis bygger på denne følelse af fælles ansvar, men særligt på det aldeles fremragende arbejde, som ordføreren, Guido Sacconi, har udført. Disse forslag gør Kommissionens tekst en hel del bedre og mere gennemførlig. Samtidig fastholder vi det væsentlige, nemlig indførelse af ansvarsprincippet, begrænsning af SMV'ernes omkostninger, særlig fokus på de mest problematiske stoffer og anvendelser, afklaring af agenturets rolle og større vægt på evaluering og overvågning af systemet.

Som skyggeordfører i Udvalget om International Handel og Økonomi- og Valutaudvalget takker jeg for, at mange af de forslag, som der var tilslutning til, er medtaget i den tekst, der skal stemmes om. Jeg vil her gerne henlede såvel medlemmernes som Kommissionens og Rådets opmærksomhed på, at EU beslutsomt bør udnytte sin vægt som verdens største handelsblok og største producent af kemikalier, så de bestemmelser, som vi vedtager internt for at beskytte miljø og sundhed, også kommer til at gælde som internationalt anerkendte bestemmelser og frihandelsbetingelser.

Hvad angår Reach, er det som ved det meste lovgivning værd at fremhæve, at Europa ikke kan blive ved med at lovgive for sit indre marked, som om globaliseringen ikke fandtes. At glemme det er at ødelægge Europa som produktionssted, ødelægge dets arbejdspladser og hyklerisk eksportere miljøskaderne til mere sårbare områder. Det er at skyde sig selv i foden, og artikel 6 løser ikke dette problem i fornødent omfang.

På dette som på andre områder er aftalen endnu ikke perfekt, og den skal forbedres ved at evaluere dens gennemførelse i praksis. Aftalen er det, der har kunnet opnås enighed om, og den er god nok til, at Parlamentet bør vedtage den. Kun sådan sikres en afbalanceret institutionel løsning på kort sigt, og derfor stemmer jeg for.

 
  
MPphoto
 
 

  Thomas Mann (PPE-DE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. - (DE) Hr. formand, 10 udvalg i Europa-Parlamentet har beskæftiget sig med Reach, som er et af de mest komplicerede lovgivningsprojekter, ikke bare på grund af de 1.200 sider, og også Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, hvor jeg er ordfører for udtalelsen.

Den kemiske industri beskæftiger 1,7 millioner arbejdstagere i EU, ca. 3 millioner er knyttet til den som underleverandører. For at erfare konsekvenserne af Reach for hverdagen i virksomhederne har jeg besøgt 50 firmaer inden for farve og lak, keramik, tekstil, elektronik, underleverandører til automobilindustrien og kemi, ikke kun i Tyskland. Både ledere og ansatte var enige om, at miljø- og sundhedsbeskyttelse skal sikres uden alternativer, og der skal skelnes klart mellem farlige og ikke-farlige stoffer, ikke mindst af hensyn til de ansatte.

Omkostningerne i Kommissionens forslag er imidlertid så høje og bureaukratiet så omfattende, at det ikke kan udelukkes, at der vil opstå konkurrenceforvridninger med ikke-EU-virksomheder samt flytning af virksomheder.

I Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender gennemførte vi i oktober 2004 den første høring under et udvalg i Parlamentet om Reach, med deltagelse af 200 eksperter inden for arbejdsret og sundhedsbeskyttelse samt repræsentanter for arbejdsmarkedets parter. Den 12. juli 2005 stemte vi, ligeledes som det første udvalg, og sendte dermed bestemt nogle vigtige signaler for drøftelsen i Europa-Parlamentet.

Vi går ind for en fælles præregistrering og prioritering. Med et sæt af kerneoplysninger, som følger den faktiske risiko, ikke stofmængden, og med eksponerings- og anvendelseskategorier kan anmeldelsen hos kemikalieagenturet ske korrekt og lige så hurtigt. På den måde undgår man både datakirkegårde og unødvendigt bureaukrati, og det vil især være til gavn for de små og mellemstore virksomheder. Et flertal i udvalget stemte for dispensationsbestemmelser for stoffer under forskning og udvikling og for at udvide det nye agenturs kompetencer.

Et modificeret Reach betyder, at der alene inden for arbejdssikkerhed er godt en snes bestemmelser inden for europæisk arbejdsret, der bliver overflødige. Her er det vigtigt at udarbejde datasikkerhedsblade og anvende dem præcist i virksomhederne, så man kan undgå ulykker som følge af forkert håndtering af stoffer.

 
  
MPphoto
 
 

  Lena Ek (ALDE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi. - (SV) Hr. formand, kemikalier i Europa reguleres af en meget dårlig lovgivning for ældre kemikalier, ca. 30.000, og en relativt god lovgivning for nye, ca. 3.000. Det nye forslag erstatter 43 direktiver og national lovgivning i 25 lande, en lovgivning, som er enormt varierende i kontrol og kvalitet, fra ganske dårlig til ganske god. Samtidig er det 100 år siden, vi havde lukkede nationale markeder. Den, der f.eks. vil købe legetøj til sit barn, finder ud af, at en og anden ting er produceret i vores hjemland, men at de fleste er importeret.

En ny kemikalielovgivning skaber af alle disse grunde store muligheder for miljø, mennesker og virksomheder. Industriudvalget var det første udvalg, som traf en beslutning. Vi kunne løfte forslaget til kemikaliedirektiv fra et dødt og meget tvivlsomt produkt til den mulighed, at vi faktisk kunne komme frem til en beslutning. Jeg vil takke udvalgets medlemmer for et meget konstruktivt og godt samarbejde.

Industriudvalget har ansvaret for industri, små virksomheder og forskning og har derfor i overensstemmelse med sin opgave fokuseret arbejdet på ændringer, som bereder vejen for nye, moderne teknologier, innovationer og moderne miljøteknik. I Europa har miljøbaseret industri dobbelt så stor vækst som industrien i gennemsnit og er et utroligt vigtigt redskab til at skabe arbejdspladser og bæredygtig vækst i en videnbaseret økonomi.

For at Reach skal kunne være denne motor for bæredygtig vækst, skal forslaget imidlertid forenkles, forstærkes og tydeliggøres. Det skal forenkles, således at små virksomheder skal kunne overleve, forstærkes med henblik på et bedre miljø og tydeliggøres, således at det på visse punkter er meget utydeligt. Det kan f.eks. ikke være meningen, at hvert læs mineraler skal analyseres for sig.

Mine damer og herrer, vi har fire store spørgsmål i EU: De finansielle overslag er et stort rod, forslaget til tjenesteydelsesdirektiv er et stort rod, og forslaget til forfatningstraktat er genstand for en "periode med eftertanke". Efter syv års diskussion har vi faktisk nu behov for en beslutning i forbindelse med det fjerde vigtige forslag, nemlig det, som handler om en europæisk kemikalielovgivning.

Mine damer og herrer, prisen for usikkerhed er høj. Lad os derfor på torsdag stemme ja til de kompromiser, der er foreslået.

 
  
MPphoto
 
 

  Hartmut Nassauer (PPE-DE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, når denne lov om Reach træder i kraft, vil miljøet og forbrugerbeskyttelsen være de helt klare vindere. Så får vi nemlig inden for 11 år kendskab til og informationer om godt 30.000 stoffer, som anvendes i industrien i Europa, og som vi tidligere ikke har kunnet indhente oplysninger om. Det er det afgørende fremskridt.

Det sker ved, at vi fremover lægger ansvaret for at skaffe informationer og test samt for at afholde udgifterne til dem over på virksomhederne. Virksomhederne vil have ansvaret for, at de håndterer de stoffer på en sikker måde, som de producerer og håndterer. Det er den afgørende ændring i forhold til den hidtidige lovgivning. Det er forbundet med betragtelige udgifter, hvilket efter min mening også bør nævnes. Disse test koster penge. Op til 200.000 euro! Disse udgifter skal virksomhederne fremover selv afholde til gavn for miljøet og forbrugerbeskyttelsen. Derfor er det nødvendigt, at vi også overvejer konsekvenserne for konkurrenceevnen.

Man har nævnt det kompromis, som Guido Sacconi og jeg har indgået, og som vores grupper har været så venlige at godkende. Det betyder, at datakravet i området mellem et og 100 t, som er vigtigt for især de små og mellemstore virksomheder, i højere grad er bundet til den risiko, som evt. udgår fra et stof, og ikke kun til den mængde, det produceres i. Det er et afgørende fremskridt for små og mellemstore producenter og brugere. Jeg er meget glad for, at det er lykkedes os at opnå dette kompromis. Det står vi naturligvis helt uforbeholdent ved. Vi har kun stillet de gamle ændringsforslag for det tilfældes skyld, at vi ikke skulle få flertal.

Dette kompromis vedrører imidlertid kun den vigtigste del af Reach, registreringen, og slet ikke alt. Spørgsmålene om godkendelse og anvendelsesområde er ubesvarede, og jeg håber, det vil lykkes os også at nå til enighed om dem.

 
  
MPphoto
 
 

  Kurt Lechner (PPE-DE), ordfører for udtalelsen fra Retsudvalget. - (DE) Hr. formand, kære kolleger, jeg har kun to minutter, så jeg vil begrænse mig til nogle få punkter.

Først en generel bemærkning, som vedrører den samlede pakke. Europa er et økonomisk område af betragtelig størrelse på snart 500 millioner mennesker, og det er rigtigt, at vi går foran for dette område netop inden for miljøbeskyttelse med en fælles bindende lovgivningsramme. Men Europa er ikke afskåret fra resten af verden og skal heller ikke blive det, Europa ligger tværtimod i verdensomspændende konkurrence med andre store industriregioner, og det gavner ikke de nok så velmente målsætninger, netop heller ikke miljøbeskyttelsen, hvis produktion fremover bliver flyttet til andre regioner i verden, og miljøproblemerne på den måde måske endda bliver endnu større og dermed også rammer os, mens der samtidig opstår store økonomiske skadevirkninger hos os.

Disse økonomiske skadevirkninger vedrører på ingen måde kun den kemiske produktion, men alle varer, hvor der anvendes kemi til fremstillingen, og det er bestemt ikke få.

Dette synspunkt er også af betydning for et vigtigt sagsområde i forordningen, nemlig beskyttelse af intellektuel ejendomsret og beskyttelse af fortrolige oplysninger, som spillede en særlig rolle i Retsudvalget, og som jeg kort vil komme konkret ind på. Kommissionens forslag tager i den foreliggende form ikke tilstrækkelig højde for dette og er utilstrækkeligt. Hr. kommissær Verheugen var jo inde på det før, og hvis jeg forstod ham ret med den rigtige tendens. Gensidigheden er nemlig ikke sikret.

Når europæiske virksomheder skal afsløre mange oplysninger, er der adgang til dem udefra, og så kan der drages konklusioner. Det omvendte er ikke tilfældet. Det er i strid med en fair konkurrence på verdensplan. Derfor har Retsudvalget vedtaget en række ændringsforslag, som tager højde for dette. En del af dem er kommet med i den samlede pakke, nemlig i forbindelse med forlængelse af fristerne, som hr. Sacconi nævnte før. Man har derimod ikke medtaget ændringsforslag - jeg vil nævne dem kort - 43, 45, 46 og 48, som forbedrer den fortrolige behandling af data, som jeg her vil bede Dem vedtage.

 
  
MPphoto
 
 

  Hiltrud Breyer (Verts/ALE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling. - (DE) Hr. formand, jeg vil virkelig fremlægge Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestillings holdning og ikke, som nogle kolleger har gjort, misbruge taletiden til at fremlægge min personlige mening.

Kvindeudvalget støtter med stort flertal Kommissionens forslag om Reach. Kvinder er særligt berørt af belastninger fra kemikalier, fordi kvindens krop lettere ophober farlige fedtopløselige stoffer. Kemikalier ophobes i kroppen og kan fremkalde kræft. Antallet af brystkræfttilfælde i Europa er fordoblet i løbet af de sidste 20 år. Hver niende kvinde i Europa er berørt af kræft, og årsagerne kan i mange tilfælde føres tilbage til kemikalier. Kemikalier kan også skade fostre og nedsætte frugtbarheden. 15 % af alle par i Europa er ufrivilligt barnløse. Sædkvaliteten hos mænd er halveret i løbet af de seneste år. Gener kan ændres, og der kan fremkaldes allergier.

Også børns helbred er i høj grad berørt af kemikalier. Kræftforekomsten hos børn stiger hvert år med 1 %, og kræft er blevet den næsthyppigste dødsårsag hos børn. Under graviditeten og amningen giver kvinder ufrivilligt hele den kemiske cocktail videre til deres børn.

Kvindeudvalget opfatter derfor Reach som en enestående chance for at beskytte menneske og miljø mod farlige kemikalier. Det har udtalt sig klart til fordel for et klart Reach. Særligt har Kvindeudvalget gjort det klart, at det ønsker en streng registrering. Det har sågar foreslået, at kemikalier skal registreres allerede fra mængder på 10 kg op til et ton. Kvindeudvalget ønsker obligatorisk substitution, og det ønsker også, at importerede produkter skal være omfattet af registreringen. Det ønsker helt klart en begrænset godkendelse, og det kræver en klar substitutions...

(Formanden afbrød taleren)

 
  
  

FORSÆDE: Mario MAURO
Næstformand

 
  
MPphoto
 
 

  David Hammerstein Mintz (Verts/ALE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget for Andragender. - (ES) Hr. formand, Udvalget for Andragender modtog underskrifter fra en million britiske kvinder. Lord Bach, en million britiske kvinder skrev til Parlamentet, fordi de var bekymrede over de kemiske stoffers indvirkning på deres kroppe og deres liv.

De europæiske fagforeninger har bedt om et stærkt Reach i lighed med adskillige millioner europæiske sundhedsarbejdere og læger. De har sagt, at denne forordning måske er vores eneste chance. Lad os ikke forspilde den.

Jeg er imidlertid bange for, at vi vil forspilde den, for der har her været et uanstændigt pres, nogle skamfulde holdninger, hvormed man har vendt millioner og atter millioner af europæere ryggen, som forventer, at Europa-Parlamentet og EU-institutionerne træffer foranstaltninger, der påvirker deres dagligliv positivt.

Man kan ikke - som det her er blevet sagt - anvende et risikovurderingssystem for stofferne, som foreslået i kompromisforslaget, når vi aldrig, i henhold til dette kompromis, vil få noget som helst at vide om 90 % af stofferne. Aldrig. Med alle undtagelserne, med alle smuthullerne, med alle mulighederne for opt-out, vi vil aldrig få denne information.

Dette kompromis gavner kun uvidenheden og dunkelheden. Lad os dog en gang for alle forlade den giftige uvidenhed. I dag, i denne uge, har vi mulighed for det. Lad os ikke forspilde denne mulighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Satu Hassi (Verts/ALE), ordfører for udtalelsen fra Økonomi- og Valutaudvalget. - (FI) Mine damer og herrer, kemikalielovgivningen skulle beskytte folkesundheden, men den lader til at blive en stor skuffelse, et udvandet resultat og en sejr for den kemiske industrilobby, som bruger sin enorme velstand som våben. Aftalen mellem de konservative og socialdemokraterne vil betyde, at ingen kemikalier i forbrugerprodukter vil blive testet. Det er en skandale, for vi ved, at kemikalier forårsager en tredjedel af alle erhvervssygdomme og mange former for allergi, astma, sterilitet og cancer.

Den rolle, som Kommissionen og især det generaldirektorat, som kommissær Verheugen leder, har spillet, har virkelig været besynderlig. Den har været som et Kinder-æg: Man ved aldrig, hvilken overraskelse der viser sig i denne uge. Næsten hver uge har vi fået modstridende signaler fra Kommissionen: Kommissionen støtter sit oprindelige forslag, støtter det ikke, støtter det, støtter det ikke. Der er kommet en masse oplysninger fra Kommissionen, som strider imod dens officielle beslutninger.

Mine damer og herrer, dette er ikke god forvaltning, og det er ikke noget godt eksempel for Tyrkiet, som ønsker medlemskab. Jeg vil anmode Dem om at støtte forslaget fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og følge Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliances eksempel, som vil garantere, at kemikalier anvendt i forbrugerprodukter er testet. Så ville vi skabe en konkurrencefordel for den europæiske industri. Overalt i verden ville folk vide, at europæiske produkter er sikre, og små virksomheder kunne også uden risiko bruge kemikalier og samtidig beskytte deres egne ansatte.

 
  
MPphoto
 
 

  Ria Oomen-Ruijten, for PPE-DE-Gruppen. - (NL) Hr. formand, lad mig begynde med at udtrykke min respekt for ordføreren Sacconis arbejdsiver og vedholdenhed, men jeg er også taknemmelig for en række andre medlemmers vedholdende optræden, nemlig Nassauer, Vidal, Herczog, Erika Mann, Thomas Mann, Langen, Roth-Behrendt, Goebbels, Manders m.fl. Hvis de ikke havde været med til at kæmpe for et gennemførligt Reach, kunne vi ikke have opnået noget resultat.

I vores moderne samfund omgives vi af kemi. Der bruges kemiske stoffer eller teknikker til vores hudpleje, fødevarer og sundhedsprodukter. Kemien er meget vigtig i Europa, idet denne sektor bidrager til BNI med 440 milliarder, og 1,3 millioner arbejdstagere er beskæftigede i 27.000 virksomheder i denne sektor. Den har altså en positiv virkning på økonomien, men det betyder ikke, at de europæiske borgere ikke har en følelse af ubehag, hvad angår kemiske stoffers virkninger på og risici for dagliglivet, arbejdspladsen og miljøet. Med dette kæmpe lovgivningsprojekt kan vi skabe ny tillid og overbevisende argumenter.

Den ordning, som Kommissionen oprindeligt havde foreslået, var for bureaukratisk, medførte for meget papirarbejde og var kostbar, uden at den førte til et bedre resultat. Jeg tror, vi skal tilbyde garantier for et gennemførligt projekt, der virkelig om 11 år giver samfundet produkter, som er absolut sikre.

Et andet problem vedrører nogle kompromiser, der er opnået, hvilket er udmærket. Hvad angår godkendelsen, er der forelagt nye kompromiser, bl.a. fra fire grupper. Nu tror de liberale medlemmer og måske også de socialdemokratiske medlemmer, at disse kompromiser giver dem lidt mere spillerum, men intet er mindre sandt. Reglerne er blevet strengere i kompromiserne, på en række punkter endda strengere end dem, som Miljøudvalget stemte for. Jeg beder Dem derfor om ikke at lade Dem føre bag lyset, men om endnu en gang at se grundigt på teksterne.

 
  
MPphoto
 
 

  Werner Langen (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, jeg vil gerne gøre opmærksom på, at fru Hassi ikke fremlagde udtalelsen fra Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål, men udelukkende sin personlige holdning, som ikke fandt flertal.

 
  
MPphoto
 
 

  Robert Goebbels, for PSE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, lad os ganske roligt gøre status angående Reach og undlade både en naiv grøn optimisme og industriel pessimisme. Kemien er hverken til venstre eller til højre. Den er en uadskillelig del af universet. Visse kemiske bestanddele er skadelige for mennesker, uanset om de findes i naturlig form eller er menneskeskabte.

Den mest elementære omtanke foreskriver en varsom tilgang til nye kemiske stoffer. Jeg fortrækker at tale om omtanke frem for forsigtighedsprincippet, der alt for ofte tjener til ansvarsforflygtigelse. Det fremgår af publikationer fra organisationer såsom Greenpeace, at de virkeligt farlige stoffer er velkendte, eftersom de kritiseres uge efter uge. Hvorfor ønsker man at gøre Reach til et tungt og bureaukratisk system? Hvorfor ikke først og fremmest sætte ind over for de yderst foruroligende, kræftfremkaldende, mutagene, toksiske og bioakkumulerende stoffer? Alle disse stoffer bør være underlagt substitutionsprincippet.

De kompromiser, hr. Sacconi har udarbejdet, sikrer dette. De fleksible løsninger, som har mødt en vis kritik, vil fortsat være underlagt kemikalieagenturets ansvar, og agenturets beføjelser vil blive udvidet. Der er ikke tale om at give efter for industrilobbyen, fordi man ønsker at tage hensyn til de små og mellemstore virksomheders interesser og begrænse mængden af omkostningskrævende og ofte unødvendige test. Og det er derfor nødvendigt at indføre princippet om ét stof - én registrering.

Det kemiske sprog er universelt, hver kemisk formel er unik. Beskyttelsen af miljøet og sundheden er fortsat det altafgørende mål. Men selv om det ikke huer de professionelle frygtmagere, er det naturlige miljø i Europa i konstant bedring, og hvert år forlænges den forventede levetid i Europa med gennemsnitligt tre måneder. Mennesket er dog stadig dødeligt. Det er derfor fejlagtigt at foregive, at et strengere Reach-system ville redde i tusindvis af liv og gøre os nærmest udødelige.

Reach er nødvendigt, om ikke andet så for arbejdstagerne inden for kemikaliesektoren for at beskytte ikke blot deres sundhed, men også deres job. Europas kemikalieindustri er verdens førende. Opretholdelsen af en konkurrencedygtig kemikaliesektor i Europa er et prisværdigt mål, selv om man bør gøre det klart for industrilobbyen, at renere fabrikationsmetoder og uproblematiske produkter vil udgøre en reel konkurrencemæssig fordel på verdensmarkedet.

Ordføreren har over for de ofte meget yderligtgående krav, der er blevet fremsat, med hjælp fra flere sider været i stand til at finde en balance mellem de sundhedsmæssige, miljømæssige og økonomiske hensyn. Selv de medlemmer, der ikke stemmer for de kompromiser, hr. Sacconi har foreslået, må erkende, at EU er i færd med at indføre verdens mest ambitiøse og avancerede kemikalielovgivning.

 
  
MPphoto
 
 

  Lena Ek, for ALDE-Gruppen. - (SV) Hr. formand, baggrunden for, hvorfor vi har brug for en ny kemikalielovgivning i Europa, er beskrevet i gode taler. Jeg skal derfor ikke gå nærmere ind på det. I ALDE-Gruppen har vi identificeret 10 svære politiske punkter. Jeg vil derfor i stedet beskrive nogle af dem.

De troværdige vurderinger af lovforslaget har vist, at der er særlige problemer for små virksomheder, hvad angår volumener på 1-10 t. Der er derfor behov for en forenklet registrering for små virksomheder, hvad angår ufarlige kemikalier. Samtidig er der behov for at stille større krav til de kemikalier, som mistænkes for at være farlige. Kompromiset betyder, at der kræves yderligere information om ca. 30 % af stofferne, mens det er tilstrækkeligt med en forenklet registrering for de øvrige stoffer. Det synes jeg er en god, måske ikke perfekt, men acceptabel balance. Det bedste må ikke blive det godes fjende, når det handler om så vigtige ting som dette. Man plejer at sige, at et godt kompromis kendetegnes ved, at alle er lige utilfredse med resultatet. Jeg tror faktisk, at det i dette tilfælde er det modsatte, dvs. at de fleste er rimeligt tilfredse med resultatet.

Der er behov for en styrkelse af forslaget. Hver enkel forbruger skal have ret til at vide, om der er nogen farlige kemikalier i den vare, han eller hun køber. I kompromiset har vi derfor også regler for erstatningsansvar, eller duty of care, som tydeligt ligger hos virksomhederne. ALDE-Gruppen foreslår også et tillæg, hvor der klart står, at bevisbyrden skal ligge hos virksomhederne, burden of proof.

Et vigtigt spørgsmål vedrører godkendelsen, dvs. selve beslutningen om kemikalierne. Det er vigtigt med et stærkt substitutionsprincip for farlige kemikalier, som kan udskiftes med mindre farlige alternativer. De kemikalier, som skal godkendes, er ikke hvilke som helst, men det drejer sig om kemikalier, som kan forårsage cancer, der er skadelige for reproduktionen, og som ophobes i menneskekroppen - kort sagt "de værste af de værste". Der er også brug for en mulighed for bedre information for de virksomheder, der er længst nede i kæden, såkaldte downstream users, og en informationsret for forbrugere. Jeg er derfor glad for, at dette er med.

Reach skal desuden tydeliggøres. Når mineindustrien tror, at den skal prøve hvert vognlæs malm, som tages op af minen, er der noget, der er forkert. Forslaget indeholder lignende gråzoner og kunstige forhold, som samtlige tre større politiske grupper har været meget enige om at tage væk.

Jeg vil gerne takke kommissær Verheugen og kommissær Dimas. Et øjeblik blev jeg bekymret, da De kom med dette room paper, men jeg er meget glad for, at Kommissionen nu har besluttet at støtte den hovedlinje, som de tre store grupper i Parlamentet repræsenterer.

Jeg vil også gerne gratulere Storbritannien med det fortjenstfulde arbejde, som man har udført og udfører - ligesom jeg vil gratulere Luxembourg med det arbejde, som dette formandsland udførte inden. Den beslutning, som jeg håber, at vi vil stemme for her i Parlamentet på torsdag, ligner for en meget stor del det forslag, som formandskabet har fremlagt. Det indebærer, at vi nu har mulighed for både at stabilisere hele spørgsmålet og komme frem til en beslutning, som ALDE-Gruppen mener er enormt vigtigt. Vi vil støtte de kompromisforslag, som ligger på bordet.

 
  
MPphoto
 
 

  Carl Schlyter, for Verts/ALE-Gruppen. - (SV) Hr. formand, Jeg vil takke hr. Sacconi for hans arbejde med Reach og for de kompromiser, han har tilvejebragt med os, om godkendelse m.m. Angrebene fra hr. Nassauer, hr. Schulz, hr. Poettering og fru Ek mod Reach er derimod en eftergivelsespolitik over for den tyske kemikalieindustri, som ødelægger miljøet og helbredet samt saboterer det for arbejderne og alle små virksomheder, som vil vide, hvad de kemikalier, som de køber, forårsager, og hvordan de påvirker os.

Allerede for fire år siden krævede Europa-Parlamentet et stærkere Reach i Schörling-betænkningen. I et år har Miljøudvalget på en effektiv og afbalanceret måde arbejdet for at beskytte generelle interesser, helbred og miljø. Nu virker hele Parlamentet hypnotiseret af den tyske kemikalieindustris lobbytrick med hr. Nassauer som den første bruger af tryllestaven.

Hvordan kan De i PPE-DE-Gruppen forsvare angrebet i Nassauer-kompromiset mod små virksomheder, som betyder, at der savnes fuld dataudveksling og fem år mere, hvor de skal betale for oplysninger, som de store virksomheder har adgang til? Hvordan kan De forsvare, at registerafgiftens volumenafhængighed blev taget bort, og der opstår utydelighed omkring omkostningerne? Gør Dem fri af tryllestavens magt, og stem for det alternative kompromis.

Hvordan kan De i PSE-Gruppen forsvare den massive udhuling af testningen af lavvolumenkemikalier? Hvordan kan De forsvare forvirrede kriterier, når også højvolumenkemikalier kan undtages fra test, hvor der opdages cancerrisici? Hvordan skal vi kunne beskytte arbejderne uden information og tydelige krav om arbejdsmiljø? Vågn op af trolddommen, og stem nej til hr. Nassauer og ja til det alternative kompromis.

De Liberale, bryd trolddommen, og gå ind for en liberal politik. Lad forbrugerne få chancen for og viden til at fravælge farlige kemikalier. Stem nej til Nassauer-kompromisets udhuling af beskyttelsen af forbrugerne. Den risikerer at gøre os alle til forsøgskaniner ved at fjerne den udtrykkelige beskyttelse mod, at forbrugere udsættes for forskningskemikalier. Med kompromiset er forbrugerbeskyttelsen desuden baseret på, at en risikovurdering skal ske på basis af tilgængelige data, men det var netop denne mangel på data, som Reach skulle forebygge. Det gør Deres kompromis ikke. Jeg beder Dem derfor bryde trolddommen i forbindelse med den tyske kemikalieindustris falske lokketoner om vækst. Det eneste, som vil vokse med et udhulet Reach, er cancersvulsterne hos vores medborgere. Det ville tage mig en time at remse alle de organisationer op, som vil have et stærkere Reach. Lyt til dem! De vil kun få chancen for at stemme for et stærkere Reach, hvis De stemmer nej til Nassauer-kompromiset og ja til det alternative forslag.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Før vi går videre, vil jeg minde om, at forretningsordenens artikel 145 om personlige bemærkninger giver de parlamentsmedlemmer, der bliver nævnt i talerne, mulighed for at få ordet ved forhandlingens afslutning. Hvis alle nævner hr. Nassauer, er det klart, at han ved forhandlingens afslutning har ret til at tage ordet for en personlig bemærkning masser af gange.

 
  
MPphoto
 
 

  Jonas Sjöstedt, for GUE/NGL-Gruppen. - (SV) Hr. formand, jeg taler på vegne af det overvejende flertal i min gruppe. Venstrefløjen i EU vil have et stærkt Reach. Vi vil have et Reach, som betyder, at vi får viden om kemikaliernes virkninger - også om de kemikalier, som fremstilles i mindre volumener. Vi vil have en kemikaliepolitik, som betyder, at det er obligatorisk at udfase og forbyde de allerfarligste kemikalier. Vi ønsker, at et tydeligt ansvar skal ligge hos virksomhederne for deres produkter. Dette er til fordel for både folkesundheden og lønmodtagernes sikkerhed. Enhver seriøs analyse viser, at gevinsten ved en velfungerende kemikaliepolitik langt overstiger de ofte kraftigt overdrevne omkostninger i forbindelse med samme politik. Reach burde være en selvfølge. Virksomhederne skal vide, hvad de gør, og tage ansvar for, hvad de gør.

I Miljøudvalget kom vi frem til et hovedsageligt godt kompromis. Jeg beklager dybt, at Socialdemokraterne og De Liberale er sprunget fra det kompromis og i stedet har valgt at gøre op med højrefløjen. Nassauer/Sacconi-kompromiset indebærer en dramatisk svækkelse af det, som vi ville iværksætte i forbindelse med et velfungerende Reach. Det betyder, at vi ikke vil få styr på virkningerne af kemikalierne. Måske undtages hele 90 % af lavvolumenkemikalierne, og også kemikalier inden for det højere volumeninterval undtages fra virkelige test. Det betyder, at vi ikke vil kunne få den viden, som kræves for en velfungerende kemikaliepolitik.

Vi mener, at dette er helt uacceptabelt. Vores gruppe kan aldrig acceptere en sådan svækkelse af kemikaliepolitikken. Vi har derfor valgt at fremlægge det alternative forslag sammen med De Grønne.

Mange medlemmer i Parlamentet har i praksis ageret som lobbyisternes forlængede arme for kemikalieindustrien. Jeg synes, at det af og til har været beklemmende at se.

Til Lena Ek vil jeg gerne sige følgende: Du taler om miljø, men du har ved enhver given lejlighed konsekvent arbejdet for at svække dette lovforslag og gøre det dårligere. Det er det vigtigste forslag i miljøspørgsmål, som vi har behandlet i mange år i EU-systemet. Det, du repræsenterer, er ikke nogen miljøpolitik.

Til Kommissionen vil jeg gerne sige følgende: De har mistet troværdigheden i miljøspørgsmålene. De løber fra Deres eget forslag. De rejser Dem ikke engang op og forsvarer det, som De selv har foreslået så sent som for nogle år siden. Det mener jeg er svagt. De har ingen troværdighed længere i miljøpolitikken.

Og til sidst - hr. Sacconis æble. Hvis De har fået dette æble af hr. Nassauer, ville jeg se op. Det er sandsynligvis propfuldt af farlige kemikalier og bekæmpelsesmidler og sandsynligvis råddent indeni.

 
  
MPphoto
 
 

  Johannes Blokland, for IND/DEM-Gruppen. - (NL) Hr. formand, et så kompliceret forslag er vist sjældent behandlet her. Vi er alle enige om, at Kommissionens Reach-forslag skal forbedres. Hvad denne forbedring bør indebære, er vi stærkt uenige om her i Parlamentet. I Miljøudvalget nåede vi den 4. oktober frem til et acceptabelt kompromis. Punkter, som er vigtige for mig, såsom registrering baseret på risiko og mængde, blev forkastet. Alligevel stemte jeg for ved den endelige afstemning. Det kompromis, der er opnået i Miljøudvalget, støtter jeg også nu på plenarmødet. Det såkaldte Sacconi-Nassauer-kompromis er efter min mening ikke tilfredsstillende. De resultater, der er opnået i Miljøudvalget, mister vi til dels med denne fremgangsmåde. Alligevel vil jeg over for ordføreren udtrykke min anerkendelse af hans måde at gribe det an på og det gode samarbejde. Jeg har forståelse for hans fremgangsmåde efter afstemningen i Miljøudvalget i betragtning af den begrænsede støtte, han fik ved den endelige afstemning.

De Grønnes R-plan (Rescue Reach) støtter jeg på de fleste punkter. Fjernelsen af brugs- og eksponeringskategorier støtter jeg imidlertid ikke. Jeg vil endnu en gang gøre opmærksom på en række punkter, fordi jeg synes, at disse er meget vigtige. For de uorganiske stoffer skal der søges en passende løsning. Metaller, malme og koncentrater kan ikke behandles på samme måde som organiske kemiske stoffer. Jeg forventer, at Rådet griber dette problem an, og at vi finder en løsning under andenbehandlingen.

Byrderne for de små og mellemstore virksomheder skal være overkommelige. Efter afstemningen skal der på ny udarbejdes en cost-benefit-analyse for at kortlægge afstemningens følger for de små og mellemstore virksomheders byrder. Der skal tilskyndes til dannelse af konsortier, bl.a. for at holde udgifterne nede. Foruden mængden skal også risikoen tages i betragtning. Der er netop brug for mest information om de farligste stoffer, og det behøver ikke nødvendigvis være de store mængder. Dette er stadig et stort problem.

Endelig skal dyreforsøg så vidt muligt undgås, men fremskridt er stadig nødvendige. Hvis disse ønsker bliver opfyldt, tror jeg, at vi er kommet et stykke i den rigtige retning.

 
  
MPphoto
 
 

  Liam Aylward, for UEN-Gruppen. - (EN) Hr. formand, jeg er sikker på, at ingen i Parlamentet bestrider nødvendigheden af Reach, hvis vigtigste hensyn er den europæiske befolknings, de fremtidige generationers og navnlig de unges sundhed og miljøet. I dag er der over 100.000 kemiske produkter på det europæiske marked, hvoraf langt størstedelen aldrig er blevet vurderet med hensyn til deres langsigtede virkninger. Mere og mere videnskabelig forskning viser, at nye sygdomme som astma, allergi, visse former for cancer og arbejdsrelaterede sygdomme ofte er en følge af kemiske produkter i miljøet.

Reach vil gøre det lettere at udvikle og markedsføre nye og sikrere stoffer og vil i høj grad beskytte de europæiske forbrugere, fordi fabrikanter, producenter og importører registrerer kemikalier og fremsender oplysninger om deres egenskaber. Reach vil tilskynde til substitution af de farligste stoffer. Den vil ikke kun finde anvendelse for produkter i EU's medlemsstater, men også for alle importerede produkter.

Selv om alle er enige om målene med Reach, er der langt mindre enighed om, hvordan de skal nås, navnlig hvad angår de forpligtelser, som den pålægger den kemiske industri og lægemiddelindustrien. I mit eget land, Irland, tegner lægemiddelindustrien sig for 37,4 milliarder euro i eksport og næsten 40.000 direkte og indirekte arbejdspladser. Derfor skal vi undgå at ødelægge små og mellemstore europæiske industrivirksomheder med alt for strenge forpligtelser og bestemmelser. I det moderne liv spiller kemikalier en vigtig rolle i økonomien. Vi har alle sammen brug for kemikalier i hverdagen, men vi har også brug for at garantere deres sikkerhed. Reach kan give den garanti og de oplysninger, men vi må samtidig passe på, at vi ikke ødelægger disse industrier.

Nøglen til denne debat er balance. Jeg mener, at vi med den indsats, som forskellige udvalgsmedlemmer har gjort, navnlig mit eget udvalg, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, har fundet den balance, og jeg mener, at dette forslag må være acceptabelt for Parlamentet.

 
  
MPphoto
 
 

  Irena Belohorská (NI). - (SK) Mine damer og herrer, jeg vil rose det omhyggelige arbejde, som ordføreren, hr. Sacconi, har udført under udarbejdelsen af denne betænkning. Som læge er jeg bekendt med den betydelige stigning i antallet af alvorlige sygdomme, der er registeret i de sidste 10 år, hvoraf mange skyldes sundhedsfarlig brug af kemikalier. Problemerne skyldes imidlertid ofte, at producenterne ikke oplyser om kemikaliernes virkninger.

Det er vigtigt at erkende, at Reach-direktivet ikke bare drejer sig om konflikten mellem kemikalieindustrien og miljøet, men også om konkurrencen mellem store selskaber og små og mellemstore virksomheder i kemikaliesektoren. Det glæder mig, at nogle stoffer forbydes og skal erstattes med mindre farlige erstatningstoffer i henhold til Reach-direktivet. Men de fleste af de kemiske stoffer, der nævnes i betænkningen, vil ikke blive fjernet fra miljøet. Jeg håber, at folk vil blive informeret direkte, på grundlag af test, om de farer, som stofferne frembyder. Jeg er naturligvis også taknemmelig over, at man vil håndtere den slags stoffer med større forsigtighed.

Jeg har imidlertid et alvorligt forbehold over for en form for forskelsbehandling af de 10 nye medlemsstater. Disse stater har kun deltaget i drøftelserne om Reach-direktivet i et år, og derfor er deres beredskabsniveau lavere end EU-15's, som har drøftet dette spørgsmål i tre år. Den Slovakiske Republik støtter og anbefaler vedtagelsen af ordningen med "et stof, en registrering", fordi den bidrager til at begrænse de samlede omkostninger til testning og afskaffe unødvendigt bureaukrati.

Eftersom målet med Reach er at begrænse risiciene ved kemiske stoffer og samtidig undgå prisstigninger på slutprodukter, som er fremstillet med store omkostninger til testning, mener jeg, at det også ville være hensigtsmæssigt at standardisere testudgifterne under hensyntagen til de nye medlemsstaters svagere økonomier.

 
  
MPphoto
 
 

  Werner Langen (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, Kommissionens forslag er for bureaukratisk og for dyrt, det skader de små og mellemstore virksomheder, og hvis ikke der foretages alvorlige ændringer, kan det slet ikke forsvares. Det er ikke de to kommissærer, der har stillet forslaget, men deres forgængere. Derfor må den nuværende, ændrede holdning hilses velkommen.

For det andet kan de store virksomheder opfylde de ekstra forslag, som Miljøudvalget har stillet, men de små kan ikke. Det, som De Grønne og andre igen og igen taler for her, det er fjendtligt over for de små virksomheder.

I nogle udvalg er vi med bredt flertal blevet enige om nogle grundlæggende principper. For det første har virksomhederne ansvaret, men de skal forebygge. For det andet er mindstekravene og de eksisterende data hurtigere til rådighed, nemlig inden for 18 måneder. For det tredje skal omfanget af testen rette sig efter risikoen og være fleksibelt. Eksponerings- og anvendelseskategorierne skal være til rådighed frem til sidste led i brugerkæden. For det fjerde er det det frivillige samarbejde, der skal fremmes, ikke tvangskonsortier, som det britiske formandskab stadig foreslår. For det femte skal det undgås, at dyreforsøg gentages. Når jeg ser på forslagene fra De Grønne, gruer jeg for alle de tusinder af dyreforsøg, som der helt unødvendigt vil blive behov for som følge af disse forslag!

Der skal sikres fair konkurrence, særligt via behandlingen af importvarer, artikel 6. Godkendelsen skal ikke være tidsbegrænset og skal under bestemte forudsætninger evt. kunne revideres. Der skal tages større hensyn til små og mellemstore virksomheder. Jeg mener, at hele sagen kun vil være forsvarlig med disse ændringer, og jeg takker alle, som har medvirket til det i de forskellige udvalg og i forskellige egenskaber. Kun hvis vi på et bredt grundlag kan finde et fornuftigt kompromis, vil vi være i stand til at give Parlamentet den vægt, som tilkommer det, for det har hverken Kommissionen eller Rådet hidtil været i stand til.

 
  
MPphoto
 
 

  Béatrice Patrie (PSE). - (FR) Hr. formand, kære kolleger, mine damer og herrer, i Frankrig er knap 10 % af de tilfælde af kræft, der hvert år konstateres hos arbejdstagere, forbundet med udsættelsen for kemikalier på deres arbejdsplads. Men eftersom der ikke foreligger anvendelige data vedrørende disse stoffer, bliver kun en ganske lille del af disse kræfttilfælde anerkendt som erhvervsbetingede sygdomme og behandlet som sådan. På et mere globalt plan er der tale om en eksponentiel stigning i antallet af kræfttilfælde, der rammer den samlede befolkning, især børn, hvilket får mange forskere til at antage, at disse kræfttilfælde er direkte forbundet med den kemiske produktion. Det understreger betydningen af at indføre et system for evaluering, registrering og substitution af kemikalier.

Vi ønsker alle at sikre den europæiske kemikaliesektors konkurrenceevne og således beskæftigelsen i denne sektor. Jeg har personligt altid forsvaret den tanke, at vi bør vælge et system, der er både teknisk og økonomisk forsvarligt i forhold til virksomhederne, og at vi følgelig bør fremme konsortierne. Men vi ønsker ikke et udvandet Reach-system.

Hvis Reach-systemet skal gøre det muligt at fjerne de skadelige stoffer fra det europæiske marked, skal to betingelser være opfyldt. For det første afhænger fastlæggelsen af stoffernes art og eventuelle skadelighed direkte af kvaliteten af de oplysninger, der forelægges i forbindelse med registreringen. Ingen ændringsforslag må gøre registreringsaspektet indholdsløst, og i denne forbindelse bør fravigelser fra kravet om at forelægge de fastsatte data kun indrømmes undtagelsesvist og i strengt begrænset omfang, også for stoffer, der produceres i små mængder. Bevisbyrden bør fortsat ligge hos virksomhederne.

For det andet bør vi give hver eneste EU-borger og hver eneste arbejdstager sikkerhed for, at de skadelige produkter bliver trukket tilbage fra markedet og erstattet med ufarlige produkter. Indførelsen af en substitutionspligt og ikke blot en anbefaling står ikke til forhandling. Der bør således ikke gives markedsføringstilladelse til et skadeligt produkt, hvis der findes et erstatningsprodukt.

Det er i lyset af disse krav, vi efter min opfattelse bør afgøre, hvordan vi vil stemme under førstebehandlingen. Socialdemokraterne i Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, som jeg er skyggeordfører for, tilsluttede sig et kompromis, der i vid udstrækning svarer til det, vi behandler i dag. Derimod ville andre medlemmer af PSE-Gruppen, herunder de franske socialister, have ønsket et mere ambitiøst kompromis.

Jeg vil til sidst takke ordføreren, hr. Sacconi, for det store arbejde, han har udført.

 
  
MPphoto
 
 

  Chris Davies (ALDE). - (EN) Hr. formand, der har været to tidlige ofre for Reach, og det første er sandheden. Alt for mange i den kemiske industri, og navnlig i dens tyske lobbyvirksomhed, synes at mene, at hvis man skal lyve, så skal man lyve stærkt, for omkostningerne ved Reach er blevet overdrevet groft fra ende til anden. Det andet offer har været Kommissionens påstand om at være neutral i sin støtte til både økonomisk udvikling og miljøbeskyttelse på en og samme tid.

Efter kommissær Verheugens temmelig vanærende forsøg på endda at undergrave det britiske formandskabs holdning er vi i vores gode ret til at mene, at der i Kommissionen nu er en solid holdning imod miljøet. Et lovord fra vores politiske modstandere til det britiske formandskab: Det har gjort klogt i at indgå en aftale mellem de 25 medlemsstater uden at ofre nær så mange af de oprindelige mål, som nogle af os frygtede. Jeg håber, at det når frem til en fælles holdning inden udgangen af december, og jeg håber, at Parlamentet på torsdag stemmer på en måde, der bringer det tæt på formandskabets holdning. Det kan vi imidlertid ikke være sikre på endnu. Der er stadig medlemmer af Parlamentet, som helt afviser idéen om, at industrien skal bære ansvaret for at bevise, at de kemikalier, den markedsfører, er sikre.

Der er stadig medlemmer af Parlamentet, som næsten helt ville fjerne forsøgskravene: "Stol på os, det er kemikalievirksomheder", er deres argument. Der er medlemmer af Parlamentet, som stadig mener, at meget problematiske kemikalier fortsat skal sælges, selv om der er sikrere alternative stoffer til rådighed.

Hr. Sacconi og fru Ek har forhandlet sig frem til kompromiser, der vil imødekomme industriens reelle bekymringer, samtidig med at de tilvejebringer høje standarder for miljøbeskyttelse. Men det er stadig uvist, om de opnår flertallets støtte.

Der er et spørgsmål, som knap nok er blevet overvejet: Vi overlader en masse spørgsmål til det nye kemikalieagentur, men vi har ingen idé om, hvilke kriterier det vil anvende, eller om det vil anvende en bred eller snæver fortolkning. Så hvis De mener, at lobbyvirksomheden i det seneste år eller mere har været heftig, så bare vent, til industrien begynder at forsøge at fylde agenturet med sine egne folk. Vi må vogte over den proces som høge.

 
  
MPphoto
 
 

  Caroline Lucas (Verts/ALE). - (EN) Hr. formand, mange i min gruppe har fremhævet de enorme svagheder ved Sacconi-Nassauer-kompromiset, hvad angår sundhed og miljø, og jeg er naturligvis enig med dem. Jeg vil imidlertid sætte fokus på de øvrige svagheder ved det kompromis set ud fra et perspektiv om dyrevelfærd. I kompromiset er der f.eks. alt for mange huller, hvad angår datadeling. Selv om grupper af virksomheder ville have lov til at fremsende en enkelt registrering, ville særskilte registreringer stadig være tilladte, hvilket ville gøre det langt mere sandsynligt, at dyreforsøg gennemføres flere gange.

Forslaget ville tillade, at over 10 år gamle data frit kan deles, hvilket indskrænker eller måske helt fjerner muligheden for, at forsøg gennemføres flere gange. Kompromiset tillader derimod kun, at over 15 år gamle data deles, og det øger igen sandsynligheden for, at forsøg gennemføres flere gange. Det er helt uacceptabelt, fordi dyreforsøg ud over at være ekstremt grusomme er primitive og ineffektive. Problemerne med at ekstrapolere forsøgsresultater fra dyr til mennesker og fra laboratoriedoser til det virkelige liv er nu veldokumenterede. I sidste uge var der i det videnskabelige tidsskrift Nature en artikel om, at forskriftsmæssige dyreforsøg hænger fast i en tidsforskydning og i udstrakt grad er baseret på spildte og vanskeligt forudsigelige dyreeksperimenter. Det er årsagen til, at jeg stillede ændringsforslag til Reach-forordningens bilag V-VIII. Mange af disse blev vedtaget i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, hvilket allerede har bidraget til at presse Kommissionen og industrien yderligere til at fremme forsøg uden dyr.

Men hvis vi skal finde en bedre tilgang, må vi ikke lade denne mulighed for at gennemtvinge yderligere undersøgelser af dyreforsøg gå fra os. Vi må sætte spørgsmålstegn ved konventionelle antagelser om dyreforsøgsmetoder og undersøge forsøgsmetoder lige så indgående, som vi undersøger andre aspekter af denne foreslåede nye kemikaliepolitik, for at udsætte dyreforsøg for nøje undersøgelser vil skabe den form for debat, som vi ikke kan tillade os at ignorere. Hvis vi ignorerer den, vil Reach og al fremtidig kemikalielovgivning være forbundet med forsøgsmetoder, som kun fortjener at blive gjort til fortid.

Lord Back sagde, at stemmen på Reach er en enestående chance. Jeg er enig, og det er derfor, at det er så vigtigt, at vi bliver enige.

 
  
MPphoto
 
 

  Dimitrios Papadimoulis (GUE/NGL). - (EL) Hr. formand, historien om Reach er historien om konstant svækkelse af Kommissionens oprindelige forslag, og hver gang kommer Kommissionen og lovpriser et forslag, der adskiller sig fra det oprindelige forslag, den stillede.

For en måned siden stemte Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed med et meget stort flertal for et stærkt Reach, som var sit navn værdigt. I dag sidder vi, efter pres fra den kemiske industrilobby - som ingen her kan lade som om, de ikke kender til - og visse medlemsstater anført af Tyskland, med et elendigt kompromis fra Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater, De Europæiske Socialdemokraters Gruppe og Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa, et kompromis, der, med en pistol mod hr. Sacconis hoved, svækker Miljøudvalgets forslag.

Med denne negative aftale er det ikke nok med, at beskyttelsen af folkesundheden og miljøet ikke kommer i første række, den bliver oven i købet underlagt de krav, som en forkert opfattelse af konkurrenceevne stiller.

Medlemmerne af Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre vil ikke stemme for denne elendige aftale.

 
  
MPphoto
 
 

  Urszula Krupa (IND/DEM). - (PL) Hr. formand, vi mener, at Parlamentet bør forkaste dette forslag. Selv den forkortelse, som det betegnes med, får det til at lyde, som om det udelukkende er skabt til fordel for de rige. Efter at have overvejet det grundigt har disse udtænkt en procedure, som i bund og grund er autoritær og centralistisk. Det er overflødigt at sige, at de har camoufleret det som et ædelt forsøg på at beskytte sundheden og miljøet, selv om det vil føre til små og mellemstore virksomheders konkurs og ikke kan undgå at berøve hundredtusinder af mennesker deres job.

Meget få vil drage fordel af, at markedet overtages af store kemiske virksomheder. Desuden ville alle hypotetiske sundhedsfordele som følge af miljøforbedringer, som i øvrigt er helt teoretiske på nuværende tidspunkt, være forsvindende små sammenlignet med de sundhedsproblemer, som de mennesker, der er blevet arbejdsløse, kommer til at få. Disse mennesker vil blive frustrerede over, at de har mistet deres udkomme, deres eksistensgrundlag, deres udviklingsmuligheder og deres håb. Flere oplysninger og en forventet stigning i forbrugernes tillid til produkterne er intet værd, hvis de økonomiske og sociale omkostninger er så store.

Beviset på denne listige plan om at knække de svagere medlemmer af samfundet er, at kemikalievirksomhederne har foregrebet forslaget til direktiv ved at udføre de anbefalede test af giftige stoffer, uden at der er opstået enighed om, hvorvidt deres resultater skal deles. Testene af de mest giftige stoffer bør udføres centralt, for at der kan opnås pålidelige oplysninger, og disse stoffer bør trækkes tilbage fra markedet, især hvis de er kræftfremkaldende eller skadelige for reproduktionssystemet eller andre systemer.

Vi støtter den internationale kampagne Objection!, som er blevet iværksat i protest mod de ubegrundede omkostninger, som Reach foranlediger. Der bør udarbejdes et forslag, som virkelig tager sigte på at beskytte menneskers sundhed og miljøet, i stedet for det foreliggende, som hovedsageligt drejer sig om erhvervsmæssige faktorer. Et andet spørgsmål, som jeg gerne vil stille, er, hvordan nogen med god samvittighed kan gå ind for et forslag til direktiv, hvortil der nu kun er stillet godt 1.000 ændringsforslag ud af de tidligere 2.000-3.000. Desuden er det fysisk og mentalt umuligt at fastslå, hvilke ændringsforslag Parlamentet har godtaget under forhandlingen.

 
  
MPphoto
 
 

  Alessandro Foglietta (UEN). - (IT) Hr. formand, kære kolleger, jeg vil tage udgangspunkt i hr. Sacconis betragtninger. Han gjorde sig i søndags nogle overvejelser om denne betænkning, som ganske vist er velafbalanceret, men som også indebærer et stort ansvar.

Jeg mener dog, at hr. Sacconi har begået nogle grundlæggende fejl, ikke mindst når det gælder forbindelserne, eftersom han også burde have drøftet kompromiset med Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed. Ellers er der nemlig tale om hans rent personlige holdning og ikke om udvalgets holdning. Derfor mener jeg, hr. Sacconi, at De ikke mindst er gået den forkerte vej ved at give afkald på at finde en løsning, der var så stor enighed om som muligt.

I den forbindelse vil jeg gerne fremsætte et par bemærkninger om OSOR-systemet. Jeg tror, at vi skal forsøge at finde en løsning, hvor OSOR-systemet er adskilt fra Reach-pakken, for ellers beskytter vi ikke de små og mellemstore virksomheder, sådan som det er blevet understreget flere gange.

Desuden vil det være hensigtsmæssigt at tale om tonnage i de tilfælde, hvor omkostningerne bliver alt for høje. Når der er tale om farlige produkter, mener jeg dog, at der bør tages behørigt højde for tonnageomkostningerne, uden at vi på noget tidspunkt glemmer farlighedsaspektet. Jeg er heller ikke enig i beslutningen om at opdele produktlisten, så den består af to dele, da dette ville diskriminere visse farlige produkter og visse virksomheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Ashley Mote (NI). - (EN) Hr. formand, endnu en gang bliver vi præsenteret for lovgivning, der er beregnet til et formål, men forklædt som noget andet. Hvem kan bestride nødvendigheden af kontrol med anvendelsen af kemikalier og beskyttelse af folkesundheden? Registrering - måske, vurdering udført af forskere - naturligvis, men godkendelse foretaget af tjenestemænd i et kemikalieagentur - et mareridt!

Reach drejer sig om kontrol af kemikalier og om bureaukrater, der reagerer på de multinationale selskaber, som begge er parter i en underforstået aftale og lykkelige for at tilfredsstille det umættelige behov for endnu mere social manipulation og centraliseret kontrol. Reach er blevet solgt til en naiv offentlighed som en patentløsning på en bedre verden, et lokketilbud af den værste slags.

Hvis Reach går igennem, selv som den er nu med kompromiset, vil enhver lille virksomhed med en ny idé eller et produkt, der virkelig kunne gøre denne verden bedre, sandsynligvis finde markedsføringsprisen uoverkommeligt høj. Loven om utilsigtede politiske følger siger allerede, at Reach vil betyde, at der eksporteres arbejdspladser. Foretagsomheden i denne sektor vil blive kvalt i EU og forekomme i andre lande, der ikke er stækket af knusende lovgivning. Det vil være resultatet, og det er det modsatte af, hvad der er behov for.

 
  
MPphoto
 
 

  Alejo Vidal-Quadras Roca (PPE-DE). - (ES) Hr. formand, i overmorgen skal Europa-Parlamentet stemme om Reach-forordningen efter to lange år med lovgivningsprocedure.

Fra det øjeblik, hvor vi gik i gang med arbejdet, til i dag, har alle de involverede medlemmer brugt en imponerende masse timer på at opnå et resultat, der med den størst mulige konsensus i Europa-Parlamentet og med andre institutioner, beskytter forbrugernes sikkerhed på passende vis og forøger miljøkvaliteten, alt sammen uden at skade vores industris konkurrenceevne.

Jeg er nødt til at indrømme, at det til at begynde med så ud til at blive temmelig vanskeligt at opnå et sådant resultat, men det glæder mig at konstatere, at de største politiske grupper få timer før afstemningen fastholder nogle holdninger, der ligger ret tæt på hinanden.

Kompromiset om registrering, som er underskrevet af Den Socialdemokratiske Gruppe, vores gruppe og Den Liberale Gruppe, viser, at Europa-Parlamentet er sin opgave voksen og træffer ansvarlige beslutninger vedrørende vores borgere og vores industri. For når det kommer til stykket, er det det, det drejer sig om: at viderebringe borgerne et budskab om tillid, at lade dem vide, at deres velfærd prioriteres af EU's institutioner.

Det er også vores opgave at lovgive for at fremme vores industris konkurrenceevne, som vi forpligtede os til i Lissabon, og som vi gentog for nogle få måneder siden.

Hr. formand, mange af de kolleger, der er til stede her og repræsenterer forskellige politiske grupper, har i fællesskab stillet ændringsforslag, som vi mener er vigtige for at opnå, at Reach bliver et eksempel på, hvordan den europæiske lovgivning på en og samme tid kan være kohærent, udvise ansvarlighed med hensyn til borgernes sundhed og fremme innovation og konkurrenceevne.

Jeg håber, at et stort flertal af Parlamentet støtter dem.

 
  
MPphoto
 
 

  Erika Mann (PSE). - (DE) Hr. formand, jeg kan helt tilslutte mig hr. Vidal-Quadras' udtalelser. I Udvalget om Industri, Forskning og Energi har vi fundet nogle meget engagerede kompromiser, og når vi nu ser på kompromispakken, som hr. Sacconi har forhandlet sig frem til sammen med hr. Nassauer, så ser vi, at vi faktisk forfølger samme filosofi, nemlig at vi på den ene side vil gøre alt for at føre en fornuftig industripolitik, udvikle den yderligere og bevare konkurrenceevnen, men at vi på den anden side ikke glemmer den anden søjle, nemlig beskyttelse af sundhed, miljø og arbejdstagere. Det hører tæt sammen med det første. Det er efter min mening med i kompromiset. Men det bliver vanskeligt, og vi får se, hvordan debatten forløber i morgen. Der er jo endnu en dag til afstemningen.

Kompromispakken foreligger, men den dækker kun registreringen. Vi må se, hvad vi kan opnå på de andre områder, fra godkendelsen til spørgsmålet om databeskyttelse og mange andre punkter. Rådsformandskabet er kommet med nogle oplysninger. Det ville glæde mig, hvis vi i forbindelse med disse forhandlinger kunne nå frem til et anstændigt kompromis endnu i år, så sagen ikke blot bliver udskudt.

I øvrigt vil jeg gerne råde alle de kolleger, som har udtalt sig om Tyskland, til at tage med i betragtning, at der også er en forbindelse mellem en anstændig national industripolitik, som måske føres i en medlemsstat - det gælder i øvrigt også for de nordiske lande - og en anstændig industripolitik på europæisk plan, for blot at nævne stikordet konkurrenceevne. Tyskland er den tredjestørste kemiproducent i verden efter USA og Japan og foran Frankrig, Kina og Italien. Det har i EU en andel på over 25 % af omsætningen af kemiske produkter, og det står for over hver fjerde kemiarbejdsplads i EU. Det er tal, som man bør tage til efterretning, fordi de for Tyskland, men også for EU, er vigtige for at bevare arbejdspladserne.

7,7 milliarder euro blev der alene i 2004 brugt på forskningsområdet. Vi taler altid så flot om, hvor meget forskning vi ønsker, og at vi ønsker, at virksomhederne skal investere. Så lad os støtte dem! Et sidste tal om størrelsesordenen af kemivirksomhederne i Europa. 92,5 % af kemivirksomhederne er små og mellemstore virksomheder. Også det er et tal, som vi bør tage til efterretning.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Lambsdorff (ALDE). - (DE) Hr. formand, når vi nu stemmer om Reach, så sker det efter næsten to års debat, som især i starten var stærkt ideologiseret. Her tænker jeg både på den tidligere miljøkommissærs kedelige effektjageri og på visse røster, der stadig høres fra De Grønnes side. Jeg må fortælle Dem, at politik er mere end Miljøudvalget, Parlamentet er mere end De Grønne, og EU er større end Skandinavien.

På det punkt vil jeg tilslutte mig fru Mann. Vi arbejder her til gavn for Europa. Jeg går ud fra, at det gælder for mine kolleger fra de andre lande, og det gælder også for mig. Ideologiseringen i begyndelsen blev imidlertid også drevet fra industriens side, hvor nogle mente, at det var nødvendigt at forudsige industriens undergang, hvad der sikkert var lige så overdrevet. I mellemtiden er debatten blevet mere saglig, og det er også nødvendigt. Jeg vil særligt takke hr. Nassauer og hr. Sacconi, fordi de har styret denne vanskelige sag så godt.

Vi skal gøre os helt klart, at flertallet af de små og mellemstore virksomheder, især dem ved slutningen af produktionskæden, slet ikke ville kunne opfylde kravene i Kommissionens oprindelige forslag uden forenkling af de juridiske krav, kostbar ekstern støtte og håndterbare gennemførelsesinstrumenter. Derfor støtter vi Aktion Einspruch, som er en europæisk alliance af små og mellemstore virksomheder, som er gået aktivt ind i debatten og i praksis har demonstreret, hvad Reach konkret betyder ude på virksomhederne.

Allerede nu er vores lovgivning fra Bruxelles blevet så kompleks, at de små og mellemstore virksomheder ofte ikke kan klare det. Hvis ikke det i forbindelse med gennemførelsen af Reach lykkes os at gøre informations- og vurderingsprocesserne mindre komplekse, så vil underskuddet i gennemførelsen bare blive endnu større, og det er der ingen i Parlamentet, der har interesse i.

Kompromisforslaget gennemfører det nødvendige paradigmeskift til en mere risikobaseret registreringsmodel. Det er godt, for det var netop det afgørende svage punkt i Kommissionens forslag. Man kunne nemlig frygte, at stoffer ville blive fravalgt fra markedet ud fra rent omkostningsmæssige overvejelser som følge af risikouafhængige datakrav. Så ville Reach ikke nå et vigtigt mål, og det ville også svække den europæiske industris innovationsgrundlag. Lad os derfor gøre alvor af det, lad os lave bedre lovgivning, lad os vedtage et Reach med konduite. I øvrigt mener jeg, at vi bør føre denne debat i Bruxelles, ikke i Strasbourg.

 
  
MPphoto
 
 

  Hiltrud Breyer (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand, enhver udvanding af Reach ville betyde, at dette forordningsforslag bliver tandløst. Det falske kompromis mellem hr. Schulz og hr. Poettering er simpelthen en gennemførelse af den tyske kemiske industris ønskeseddel. Vinderne ville være industrien, og taberne miljøet og forbrugerbeskyttelsen. Det ville være et søm til denne kemireforms ligkiste.

Vi har brug for et stærkt Reach, vi har brug for et TÜV for kemikalier, og vi må ikke tillade, at manglende informationer og manglende gennemsigtighed bliver belønnet. Det kan ikke være rigtigt, at der ud af 30.000 planlagte stoffer kun bliver 12.000 til overs. Det ville betyde, at grundprincippet i Reach, nemlig "ingen sikkerhedsdata, ingen markedsføring", ville blive slået helt omkuld.

Det centrale element i Reach er også den omvendte bevisbyrde, som nogle i Europa-Parlamentet jo også ønsker at fjerne. Jeg appellerer til Dem om ikke at lade Dem styre af den tyske kemiske industri. Lad Dem heller ikke blive brugt som prøvesag her, så De fremover kan fungere som overføringsbillede for den store koalition i Berlin!

Uden et stærkt Reach bliver menneskene til forsøgskaniner for utestede kemikalier. Blindflyvning og uvidenhed ville blive cementeret. Uden Reach ville kræftrisikoen og væksten i miljøsygdomme stige. Derfor appellerer jeg til Dem om at bekende Dem til et stærkt Reach! Vi må ikke overlade det til industrien selv at afgøre, hvilke oplysninger den vil levere, og hvilke ikke. Alle de, der her udtrykker bekymring for de små og mellemstore virksomheder, har lige præcis stillet ændringsforslag, som betyder en forringelse for disse.

(Formanden fratog taleren ordet)

 
  
MPphoto
 
 

  Jiří Maštálka (GUE/NGL). - (CS) Som medlem af Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og navnlig som læge vil jeg udtrykke min støtte til en slagkraftig version af den nye Reach-forordning om kemiske stoffer. I min tid som læge har jeg set mange sygdomstilfælde forårsaget af kemiske stoffer, og jeg er udmærket klar over, at den slags stoffer er blevet så udbredte, at de både kan findes i vores børn og i rengøringsmidler. Mange af dem skal også testes for at fastslå deres fremtidige virkning på mennesker eller miljøet.

Efter min opfattelse undergraver hensigten med ændringsforslaget, som er at sikre, at industrien ikke skal give oplysninger om små mængder stoffer, selve kernen i Reach. Som ordfører for rammedirektivet om sikkerhed og sundhed under arbejdet (89/391/EØF) mener jeg, at vi skal vedtage en slagkraftig version af Reach, hvis vi skal gennemføre dette direktiv i praksis. Jeg er temmelig sikker på, at vi ikke forbedrer menneskers sundhed med en tandløs Reach-forordning.

 
  
MPphoto
 
 

  Hélène Goudin (IND/DEM). - (SV) Hr. formand, det er beklageligt, at stærke kræfter i Parlamentet arbejder hårdt, for at kemikalielovgivningen skal blive så udvandet som muligt. Reach er et grænseoverskridende anliggende, som både vedrører miljøet og det indre marked. Dermed er EU-foranstaltninger motiverede. Jeg mener, at kravet om information om kemiske stoffer i lave volumener skal styrkes. Hvis det ikke sker, går en stor del af formålet med Reach tabt. Jeg støtter også et stærkt substitutionsprincip. Sverige har allerede indført dette, hvilket i høj grad fungerer godt.

Jeg mener, at forbrugerne skal have ret til at få information om kemikalier i varer. Det er en forudsætning for, at de skal kunne foretage et aktivt og oplyst valg. Det er også vigtigt, at vi betoner, at det er industrien, ikke myndighederne, der skal have ansvaret for en vurdering og risikoanalyse af de registrerede kemikalier. Der er ingen modsætning mellem et stærkt Reach og et velfungerende marked. At være i frontlinjen i dette spørgsmål vil betyde en konkurrencefordel på lang sigt. Jeg vil dermed stemme mod det kompromisforslag, som PSE-, PPE-DE- og ALDE-Gruppen har udarbejdet.

 
  
  

FORSÆDE: Miroslav OUZKÝ
Næstformand

 
  
MPphoto
 
 

  Mogens N.J. Camre (UEN). - Hr. formand Det er uacceptabelt, at vi i vores forholdsvis oplyste tid tillader et enormt antal kemiske stoffer i vores miljø, uden at vi har registreret dem, og uden at vi kender deres skadelige virkninger. Det er uacceptabelt, at vi ikke har klare regler for substitution af farlige stoffer med mindre farlige. Vi står i en situation, hvor dette Parlament er splittet, og hele det komplicerede forslag, som Reach er, kunne falde sammen til ingenting. Jeg tilhører et parti, som gerne så Miljøudvalgets standpunkt gennemført, således som det forelå før de nu indgåede kompromiser. Vi må med beklagelse konstatere, at der ikke er flertal for Miljøudvalgets oprindelige forslag. Men der har på god demokratisk vis været ført forhandlinger om et kompromis. Jeg tror ikke, at Reach er den sidste lovgivning, vi kommer til at vedtage på dette område, fordi vi hele tiden får ny viden om behovet for at beskytte klodens miljø. Men det forslag, som nu omfatter Parlamentets store grupper, er et klart fremskridt, og det er langt bedre end den nuværende mangel på en klar lovgivning, og derfor kan jeg støtte kompromisforslaget.

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Tadeusz Masiel (NI). - (PL) Hr. formand, den debat, der både i og uden for Parlamentet har foregået om Reach, har vist, at Europa endnu ikke er rede til at vedtage dette direktiv i dets nuværende slagkraftige form.

Vi ville alle sammen gerne leve et sundere og sikrere liv i større harmoni med naturen, men økonomiske realiteter og sund fornuft kan ikke lades ud af betragtning. Samtidig vil vi imidlertid ikke at gå glip af denne mulighed for at forbedre den lovgivningsmæssige situation for europæerne. Heldigvis har ordføreren stillet et kompromisforslag, som samler små og mellemstore virksomheders og store bedrifters interesser samt miljøbevidste forbrugeres og arbejdstageres interesser. Jeg vil stemme for det af hensyn til de kommende generationer, selv om det vil føre til økonomiske tab for Polen.

EU har brug for fælles bestemmelser, der overholdes af både dets medlemsstater og dets partnerlande.

 
  
MPphoto
 
 

  John Bowis (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, jeg takker ordføreren. Tom Blundell, formanden for Royal Commission on Environmental Pollution, sagde, at ud fra vores opfattelse af, hvordan kemikalier vekselvirker med miljøet, kan man sige, at vi er midt i et gigantisk eksperiment med mennesker og andre levende organismer som forsøgskaniner. Det var årsagen til, at dette forslag blev stillet. Han sagde imidlertid, at hvis vi fulgte det oprindelige forslag, ville det enorme arbejde, der venter, tage 50 år og kræve 6 millioner dyreliv.

Derfor er det afgørende at prioritere at gøre systemet brugbart, at beskytte sundheden, at begrænse antallet af dyreforsøg og at nå alt dette på 10 år. Vi går i gang med dette, fordi de fleste kemikalier er sikre, og vi afhænger af dem, men nogle skal omgås med forsigtighed, og nogle er så farlige, at vi må finde sikre alternativer.

Vi ved imidlertid ikke, hvad der er hvad. Siden 1981 har vi reguleret nye kemikalier, men det drejer sig kun om ca. 3.000 ud af de 100.000 stoffer, der findes, og det har krævet 40 forskellige forordninger og direktiver at gøre det. Derfor ønsker vi at forenkle det. Vi ønsker en enkelt forordning og mere forståelige metoder til at fastslå, hvilke stoffer der er blandt de anslåede 20 %, som kræver en rigtig vurdering og godkendelse. Industrien har brug for vished og klarhed. Derfor er det hensigten med vores kompromiser og ændringsforslag at opnå prioritering, præregistrering, "et stof, en registrering", datadeling, balance mellem mængde og risiko, særligt hensyn til små virksomheders behov uden at slække på den offentlige sikkerhed og obligatorisk datadeling for at begrænse og udfase dyreforsøg.

Vi må også sørge for, at vores europæiske virksomheder ikke er ugunstigt stillede, så vi må i videst mulig udstrækning sikre, at stoffer i artikler, der importeres til Europa, er omfattet af de samme bestemmelser som dem, der er fremstillet her, uden at WTO-bestemmelserne overtrædes. Vi må også tage højde for de meget reelle bekymringer blandt udviklingslandene, navnlig hvad angår mineraler og minedrift, og vi må sørge for, at vi ikke ødelægger deres skrøbelige økonomier.

 
  
MPphoto
 
 

  Mary Honeyball (PSE). - (EN) Hr. formand, der har yderst sjældent i Parlamentets historie været så stor interesse for vores lovgivningsarbejde. Og med god grund for denne lovgivning giver os sammen med de andre ting, der er blevet nævnt i denne debat, en fantastisk mulighed for på verdensplan at stå i spidsen for reguleringen og godkendelsen af kemikalier og få indflydelse på, hvad der sker, ikke bare i EU, men også uden for vores grænser med andre kemikalieproducenter over hele verden. Dette er noget, som vi må tage alvorligt, for vi kan virkelig få indflydelse. Det er derfor, at det er så vigtigt at støtte Sacconi-Nassauer-kompromiset og sikre, at Parlamentet vedtager denne lovgivning, så vi kan forbedre menneskers sundhed og miljøet over hele verden, samtidig med at vi opretholder vores egen industris konkurrenceevne.

 
  
MPphoto
 
 

  Patrizia Toia (ALDE). - (IT) Hr. formand, kære kolleger, når vi står med en så omfattende foranstaltning, er det vigtigt at finde den rette balance mellem den absolutte nødvendighed af at beskytte borgernes, arbejdstagernes og forbrugernes sundhed på den ene side og behovet for at fremme den betydning, som Europas kemiske industri har for økonomien og beskæftigelsen, på den anden side. Denne industri repræsenteres ikke kun af store virksomheder i nogle få lande, men også af små - undertiden meget små - og mellemstore virksomheder i lande som mit eget land, Italien.

Derfor er det arbejde, der er gjort for at skabe konvergens og tilnærmelse mellem holdninger, som i starten var meget forskellige og lå meget langt fra hinanden, efter min mening positiv. Man tager nemlig hensyn til de mange forskellige argumenter og situationer, der er tale om.

De punkter, der efter min mening er vigtige, er nødvendigheden af at beskytte borgernes sundhed, forbrugerinformation, støtte til de små og mellemstore virksomheder under Reach-pakkens gennemførelse, også via forskningsstøtte, oprettelsen af et stærkt agentur med reelle beføjelser, forenkling af procedurerne for de små og mellemstore virksomheder og endelig betydningen af OSOR-programmet (ét stof, én registrering), uden at der tages højde for alt for mange undtagelser, eftersom jeg mener, at datadelingen og delingen af omkostningerne er vigtige aspekter for vores små og mellemstore virksomheder.

Endelig mener jeg, at der bør fastlægges nøje regler for importerede produkter, da disse produkter bør være underlagt de samme bestemmelser som dem, der gælder for europæiske produkter.

 
  
MPphoto
 
 

  Marie Anne Isler Béguin (Verts/ALE). - (FR) Hr. formand, vi er nået langt, siden Reach-projektet først blev lanceret. Vi har opdaget, at vi bruger mere end 100.000 kemiske sammensætninger uden at kende deres effekt. Vi har forstået, at vores medborgere bliver syge af de giftige stoffer, der anvendes til vores arbejde, vores bekvemmelighed og vores lykke. Da de første toksikologiske undersøgelser for omkring 20 år siden viste, at isbjørnene var forgiftet med dioxin, blev vi overraskede og oprørte, men der var selvfølgelig ikke tale om at standse fremskridtet på grund af nogle få isbjørne!

I dag har lægerne formelt fastslået, at det er mennesker overalt på jorden, der er forgiftet. En række nyere undersøgelser har vist, at vi kvinder, når vi får børn, overfører en række giftstoffer til vores børn gennem navlestrengen. Det er den menneskelige race, der er i fare, selv om det ikke behager nogle af mine kolleger her i salen at høre det. Og vi bør gribe ind snarest, hvis vi ikke vil være medansvarlige for en sundhedsmæssig katastrofe, der kan tilskrives brugen af kemikalier.

Det oprindelige Reach-projekt gav os mulighed for at tage denne udfordring op. Desværre har trusler om udflytning og pres fra industrien forgiftet debatten og forpurret de oprindelige ambitioner bag Reach. Ordførernes kompromis dækker over en fuldstændig ulige vægtning af sundhed og konkurrence, for sundheden kan ikke værdisættes i en presset forhandlingssituation. I øvrigt har hverken Kommissionen eller Rådet sat tal på de sundhedsomkostninger, et svækket Reach-projekt vil indebære.

 
  
MPphoto
 
 

  Roberto Musacchio (GUE/NGL). - (IT) Hr. formand, kære kolleger, der er stærke kræfter imod Reach, og dem kan vi kalde antieuropæiske. Det er de ukontrollerede markedskræfter, dereguleringskræfterne og profitkræfterne, hvor der spekuleres i sundhed og miljø. Alle disse kræfter repræsenterer negative værdier, som er i strid med grundprincipperne for et Europa, der er harmoniseret på det sociale og miljømæssige område.

Vi bryder os ærligt talt ikke om kommissionsformand Barrosos opførsel. Vi mener, at det er nødvendigt med en fast og beslutsom reaktion på disse kræfter. Derfor var vi ikke enige i de dårlige kompromiser, man har indgået, og derfor kritiserer vi dem skarpt. De risikerer at svække Reach meget alvorligt og modstår ikke engang de kræfter, som ønsker at afskaffe Reach.

Derfor genfremsætter vi her i Parlamentet - og det tror jeg også, at vi gør med samtykke fra den store bevægelse, der i øjeblikket ønsker at sørge for, at Parlamentet lovgiver på den bedst mulige måde - alle de tekster, der er nødvendige for en stærk Reach-forordning, nemlig en forordning, der virkelig er nødvendig for et moderne Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Godfrey Bloom (IND/DEM). - (EN) Hr. formand, dybt begravet i de udvalgsudtalelser, der er vedføjet Sacconi-betænkningen, finder vi et lille bidrag fra Budgetudvalget med finansieringsprognoserne for det foreslåede Europæiske Kemikalieagentur. Disse prognoser vises som en beundringsværdigt klar tabel over perioden 2006-2016, og det beregnes, at der skal anvendes 78 millioner euro af skatteydernes penge til agenturet i denne periode. Mærkeligt nok er dette beløb spredt meget ujævnt over de pågældende 10 år, og størstedelen af beløbet, over 50 millioner euro, er koncentreret i 2014 og 2015. Endnu mere mærkeligt er det, at ingen i Budgetudvalget, heller ikke formanden, synes at vide noget om disse tal, selv om de forekommer i Budgetudvalgets udtalelse. Hvordan kan det være? Og hvorfor forventes det, at agenturet skal bruge to tredjedele af sit budget for de kommende 10 år på kun to år?

 
  
MPphoto
 
 

  Lydia Schenardi (NI). - (FR) Hr. formand, i forbindelse med Europa-Parlamentets førstebehandling af forslaget til forordning om registrering, vurdering, godkendelse og begrænsning af kemikalier må vi, selv om vi tilslutter os forslaget om den rolle, det europæiske agentur skal spille, opretholde vores forbehold, fordi teksten, selv med de mange ændringsforslag, der er stillet hertil, er mangelfuld og ufuldstændig.

Endvidere sikrer den øjensynlig ikke den ønskede ligevægt mellem de tre grundlæggende principper om beskyttelse af sundheden og miljøet, virksomhedernes konkurrenceevne og nyskabelse og substitution. Denne manglende præcision skyldes de omkostningsforvrængninger, en sådan forordning ville medføre, og som varierer fra tre til 180 milliarder euro, og at fordelene herved skønsmæssigt er ansat til mellem 5 og 230 milliarder euro. Denne forskel mellem de omkostninger, Kommissionen angiver, og de omkostninger, industrien har ansat, er kolossal. Men vi må ikke glemme, at disse omkostninger udelukkende vil påhvile industrien, at direktivet vedrører 5 millioner arbejdspladser, og at det vil få omfattende konsekvenser. Det er grunden til, at vi ikke udelukkende vil lade os lede af politiske overvejelser, og det er grunden til, at vi vil forholde os til de forskellige ændringsforslag enkeltvis.

 
  
MPphoto
 
 

  Cristina Gutiérrez-Cortines (PPE-DE). - (ES) Hr. formand, jeg vil gerne takke for den enorme indsats, som ikke kun hr. Sacconi, koordinatorerne og ordførerne har gjort, men også alle teknikkerne og tjenestemændene, så vi kan nå en aftale om et så komplekst dokument. Det er tegn på, at politikken fungerer, og at Parlamentet fungerer, når det drejer sig om en virkelig vigtig opgave.

Der er tale om et komplekst dokument, ikke kun fordi det omfatter utallige politikker, men også fordi det - og det vil jeg forsvare her - er et åbent dokument. Jeg synes, at spørgsmålet bliver behandlet, som om hele politikken om kemiske produkter blev afsluttet med Reach, men politikken om de kemiske produkter skal derimod, hvis vi ønsker at beskytte borgernes sundhed og velfærd, være et supplement til andre EU-politikker og til andre politikker i landene, og derfor må vi ikke tro, at hele verden går under eller bliver reddet med Reach. Jeg tror, at det vil være et ideelt instrument til at lave konsensuspolitikker.

Hvad er fordelene ved Reach? Efter min mening har det skabt grundlaget for en fælles europæisk politik på kemikalieområdet, og det har været en sejr for koordineringen og den fælles politik.

For det andet har det oprettet et agentur, som gives myndighed, beføjelser, ansvar og mulighed for at koordinere, hvilket efter min mening er en stor landvinding for borgerne.

For det tredje bygger hele grundlaget for Reach på en anerkendelse af videnskaben og af dens værdi og undersøgelser, hvilket er en garanti for objektivitet fremover, og det åbner også dørene for information af borgerne og virksomhederne. Det synes jeg også, at vi skal glæde os over.

På den anden side - og hermed slutter jeg - synes jeg, at det er absurd at tro, at ansvaret for sundhedspolitikken udelukkende skal påhvile virksomhederne, som får skyld for alt det, der sker i verden på sundheds- og kemikalieområdet. Jeg mener, at virksomhederne i dette tilfælde får et større ansvar end tidligere, og de tvinges til at foretage undersøgelser, men sundhedspolitikken med hensyn til nye kemiske produkter kan kun gennemføres, hvis vi forener god forskning i medlemsstaterne med god sundhedsforskning, og hvis agenturet bliver oprettet med en gruppe eksperter som modtagere af den information, som industrierne skal indsende.

 
  
MPphoto
 
 

  Edit Herczog (PSE). - (HU) Hr. formand, jeg ser, at vi alle sammen stræber efter at skabe et effektivt, gennemførligt og succesfuldt system til forbedring af kemiske stoffers sikkerhed. For at opnå dette er det afgørende at sikre en hurtig gennemførelse af præregistrering. Dette vil give Det Europæiske Kemikalieagentur mulighed for at informere alle producenter, importører og forbrugere omgående, hvis der opnås ny viden om et stof.

Samtidig må vi imidlertid ikke tillade, at forslaget til Reach-direktiv foranlediger forskelsbehandling af producerede og naturligt forekommende stoffer, af bestemte geografiske områder eller af medlemsstater - her tænker jeg på de nye medlemsstater, hvor industrien er mindre kapitalstærk - eller af store og små virksomheder.

Reach påvirker industrien over hele Europa, der er med andre ord tale om flere millioner arbejdspladser. Statistikkerne bekræfter, at en af de største farer for menneskets sundhed og lange levetid er arbejdsløshed. Den eneste form for lovgivning, som vi kan acceptere, er en, der skaber mindst lige så mange nye arbejdspladser, som den nedlægger. Innovation, forskning og udvikling har stor betydning for, at der kan findes stoffer af bedre kvalitet, og at de kan produceres økonomisk rentabelt. Da vi i Udvalget om Industri, Forskning og Energi stillede vores ændringsforslag, lod vi os lede af en interesse for at beskytte miljøet, beskytte sundheden og værne om arbejdspladser. Jeg opfordrer Dem til at støtte disse ændringsforslag. Til sidst vil jeg med Deres tilladelse give Guido Sacconi et meget lækrere - og langt sundere - æble fra min egen have!

 
  
MPphoto
 
 

  Anne Laperrouze (ALDE). - (FR) Hr. formand, jeg stiller mig som de fleste foregående talere positivt over for Reach, der har til formål at sikre, at de stoffer, vi bruger i hverdagen, ikke er farlige for menneskers sundhed eller miljøet. Godkendelsen af et skadeligt stof bør efter min opfattelse udgøre en afgørende etape i forordningen. Hvordan skal produktet anvendes? Hvordan kan det identificeres? Hvordan kan man forhindre uforvarende anvendelse heraf? Hvordan udarbejdes der desuden en undersøgelsesplan med henblik på substitution af et farligt stof?

Og Reach bør også fremme kendskabet til kemikalierne ved at oprette en europæisk database og fremme nyskabelse ved at tilskynde til substitution af mistænkelige produkter. Reach bliver en god lovgivning, hvis den med udgangspunkt i den kemiske industris viden og knowhow kan føre til nye teknologier, nye stoffer og nye virksomheder. Den vil være en succes, hvis det lykkes os at indføre et rimeligt, enkelt, effektivt og anvendeligt system for virksomhederne. Den vil være en succes, hvis vi på torsdag vedtager en afbalanceret tekst, der gør det muligt for virksomhederne at bevare deres førende stilling på verdensmarkedet og samtidig beskytte menneskers sundhed og miljøet.

 
  
MPphoto
 
 

  Karl-Heinz Florenz (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, kære Guido Sacconi, jeg vil takke dig varmt for dit fremragende arbejde, også selv om vi indimellem var uenige om selve sagen. Men min tak gælder også de vigtige ordførere for udtalelserne fra de rådgivende udvalg, fru Ek og hr. Nassauer.

Lad mig kort sige noget om betydningen af Reach. Jeg har nu deltaget i Parlamentets arbejde i 17 år. Jeg tror, at dette er en af de største og vigtigste betænkninger, vi har diskuteret i Parlamentet, og den har også vidtrækkende konsekvenser for sundheden - håber vi - og for industrien. Der er et punkt, hvor jeg undtagelsesvis ikke er enig med kommissær Verheugen - det glæder mig, at han er her igen. Den nye Kommissionen har arbejdet glimrende med denne sag, men da denne betænkning på 1.200 sider landede på Parlamentets bord, skete det med få forklaringer og beskeden information, og det betød, at debatten i de følgende måneder af den anden part af involverede uden for Parlamentet blev fremstillet meget udvandet og meget dystert. Det glæder mig, at vi i dag er på vej til at forene Reachs to ben, nemlig forbrugerbeskyttelsen og industripolitikken, så vi kan få et godt dokument, der kan være en ledetråd i fremtiden. 1.200 sider har nu engang enorme konsekvenser.

Det glæder mig, at vi halvvejs fik eksponeringsmodellen - op til 100 t - med i betænkningen. Det er netop min anledning til at gøre opmærksom på et emne, som ligger mig meget på sinde, nemlig undersøgelse af kemikalier i tobak og i cigaretter. Det handler ikke om tobakken. Det handler ikke om at forbyde rygning, det handler om at undersøge kemikalier, som af menneskehånd blandes i cigaretter og cigaretpapir, hverken mere eller mindre. Vi er bekymrede for, om disse stoffer kan være mutagene. Vi er bange for, at de er kræftfremkaldende, og at de skaber afhængighed.

Det er et meget vigtigt spørgsmål for mig. Jeg beder inderligt om Deres støtte. Endnu en gang tak til ordførerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Manuel Medina Ortega (PSE). - (ES) Hr. formand, for det første vil jeg gerne takke Guido Sacconi for hans fremragende indsats i forbindelse med denne meget komplicerede sag. Jeg synes, at Parlamentet har gjort en god indsats, for Reach-forordningen er vigtig.

Måske bør det nævnes, at der er mange, der mener, at det er dårligt, at der findes en kemikalieindustri, men hvis vi ser nærmere efter, kan vi se, at gennemsnitslevealderen i de lande, der ikke har en kemikalieindustri, er ca. halvdelen eller en tredjedel af gennemsnitslevealderen i de udviklede lande. Jeg synes derfor, at det er hensigtsmæssigt, at vi fremmer en lovgivning, der på den ene side sikrer livskvaliteten og produkternes kvalitet, men som samtidig gør det muligt for denne kemikalieindustri, som vi lever af, og som de farmaceutiske fremskridt afhænger af, fortsat at fungere.

Jeg mener, at det er et spørgsmål om balance, og at Guido Sacconi og ordførerne fra de forskellige udvalg har undersøgt de forskellige elementer, og jeg tror, at vi på torsdag vil være i stand til her i Parlamentet at stemme om en tekst, som vil blive vedtaget af alle dele af Parlamentet.

 
  
MPphoto
 
 

  Frédérique Ries (ALDE). - (FR) Hr. formand, om nøjagtig to dage vil Parlamentet få en storslået mulighed for at forlige borgerne med EU ved at vedtage Reach-forordningen, der er ambitiøs og virkelig kan bidrage til at beskytte vores sundhed og miljø. Så valget er enkelt: Enten vender vi borgernes bekymringer ryggen ved at lade os forlede af visse kræfter inden for industrien eller ved at stemme efter den traditionelle men i denne forbindelse fuldstændigt forældede opdeling mellem venstre og højre, eller også udnytter Parlamentet det forspring, Miljøudvalget har sikret med et stærkt Reach-projekt, der tegner lovende for borgerne og de mange nyskabende industrivirksomheder, der satser på en ren kemi, og bringer sejren i hus.

Et ambitiøst Reach-projekt ville gøre det muligt at bremse stigningen i antallet af kræfttilfælde og andre sygdomme i overensstemmelse med to millioner europæiske lægers krav, og det ville desuden gøre det muligt at beskytte de millioner af arbejdstagere, der dagligt udsættes for stofferne. Hvordan kan De, hr. Sacconi og hr. Verheugen, tale om et ambitiøst kompromis med en minimal registrering og en maksimal opt out for OSOR, eller med andre ord en maksimal mulighed for at undslippe kravet om ét stof - én registrering? Det kalder jeg et nederlag. Jeg håber, at Parlamentet på torsdag satser på en moderne løsning, der forliger sundhed og holdbar beskæftigelse, i stedet for frugtesløst at sætte dem op imod hinanden.

Jeg vil, hvis De tillader det, hr. formand, kort slutte af med i al venskabelighed at svare min kollega hr. Goebbels, at jeg som liberal ikke føler mig særlig grøn ved at træffe dette valg, som ikke står mellem højre eller venstre, men som er en satsning på fremtiden.

 
  
MPphoto
 
 

  Antonios Trakatellis (PPE-DE). - (EL) Hr. formand, hr. kommissær, den kemiske videnskab og de kemiske forbindelser, som denne videnskab frembringer, har hjulpet mennesket med at løse de problemer, livet byder på. Det er en kendsgerning, ligesom det er en kendsgerning, at vi i dag har tusindvis af forbindelser og produkter i cirkulation, og at mange af disse forbindelser er farlige og kan være miljø- og sundhedsskadelige.

Som følge heraf er det nu på tide at gennemføre en politik i denne sektor, og denne politik kommer til udtryk i Reach-forordningen. Samtidig giver denne forordning os mulighed for at teste i praksis og at blive testet i en række spørgsmål af interesse for Unionen og dens borgere. Jeg tænker på spørgsmålene om miljøbeskyttelse og folkesundhed og om nødvendigheden af at tilpasse sig til de nye omstændigheder, der er en følge af ikke bare kvantitative, men også kvalitative kriterier, f.eks. de farer, der er forbundet med kemiske forbindelser.

Denne forordning skal også indeholde bestemmelser om miljøbeskyttelse og folkesundhed, samtidig med at den giver den europæiske kemiske industri mulighed for at tilpasse sig i den planlagte overgangsperiode.

Derfor kan vi med denne forordning få et konkret eksempel på praktisk anvendelse af den model for bæredygtig udvikling, som støtter og støttes af en harmonisk kombination af de tre søjler, der som bekendt er beskyttelse af miljøet og folkesundheden, økonomisk udvikling, social samhørighed og øget beskæftigelse. Jeg gentager især, "vi kan få et konkret eksempel på praktisk anvendelse" for at give udtryk for forventningen om, at den europæiske kemiske industri vil reagere med det, den er bedst til - nemlig innovation - så den ikke bare tilpasser sig, men også øger både sin konkurrenceevne og antallet af arbejdspladser.

Innovation, hvormed jeg mener sammensætning af nye forbindelser, som er miljø- og sundhedsvenlige, er nøglen til en harmonisk ajourføring af de tre søjler i bæredygtig udvikling.

Til sidst vil jeg understrege, at jeg har tiltro til, og jeg stoler på, at proceduren med fælles beslutningstagning kan samle alle aspekter af denne komplekse sag, så vi kan få den bedst mulige forordning.

 
  
MPphoto
 
 

  Dorette Corbey (PSE). - (NL) Hr. formand, allerførst vil jeg udtrykke min oprigtige anerkendelse og takke hr. Guido Sacconi, som efter min mening har gjort et fortræffeligt stykke arbejde. Forslaget om Reach indebærer, at 30.000 stoffer skal testes, og dermed er Reach en kilde til innovation, men også forenkling. Mere end 40 direktiver ophæves, når Reach træder i kraft. Reach gavner derfor folkesundheden, miljøet og innovationen.

Der er mange udmærkede ændringsforslag, der skal gøre Reach lettere at gennemføre og mindre dyr og begrænse antallet af dyreforsøg, men desværre er der alligevel temmelig mange virksomheder, der er imod innovation, og som foretrækker at være uvidende og ikke har lyst til at søge efter mere sikre og renere alternativer. Ærlig talt synes jeg, det er temmelig skuffende, at de får stor politisk støtte. Vi har alle sammen taget udfordringen fra Lissabon op. Innovation er kernen i den europæiske industris stærke konkurrencestilling. Uden vedvarende innovation for at gøre produkter renere, mere sikre og sundere klarer den europæiske industri sig ikke over for Kina, Indien og USA.

Det kompromis, som nu foreligger, kan de nederlandske socialdemokrater ikke støtte. Det er en enorm udhuling, hvis der i stedet for 30.000 stoffer nu kun er 8.000 stoffer, der underkastes Reachs fuldstændige testordning, for dermed fortsætter usikkerheden hos forbrugerne, dermed fortsætter risikoen for allergi, kræft og erhvervssygdomme unødigt med at eksistere, og dermed bliver potentielt giftige stoffer i miljøet. Og sidst, men ikke mindst kastes hermed en tilskyndelse til at fortsætte innovation i den europæiske industri over bord.

 
  
MPphoto
 
 

  Holger Krahmer (ALDE). - (DE) Hr. formand, hvad angår kravet om oplysninger ved registreringen, som er en af de centrale ting i forordningen, foreligger der et rigtig godt kompromis, som støttes af de tre store grupper i Parlamentet.

På den baggrund vil jeg gerne henvendt til De Grønne endnu en gang præcisere, at et kompromis, som støttes af et så stort flertal i et parlament, er en helt normal demokratisk proces. Vi bør vare os for fornærmelser om, at Parlamentet skulle være underlagt en hypnose fra den kemiske industris side.

Vi Liberale har arbejdet for et Reach, som kunne gennemføres i praksis. Vores centrale krav er et system, som uden at tilsidesætte målsætningerne om miljø- og forbrugerbeskyttelse nedsætter udgifterne for virksomhederne betydeligt, især for de små virksomheder, og undgår unødvendigt bureaukrati. Vores holdning, som for et år siden stadig fik prædikatet industrivenlig, er nu konsensus, nemlig at indføre eksponeringskategorier, betydelige lettelser i forbindelse med små mængder, undtagelser for forskning og OSOR.

Et anden centralt element i Reach, nemlig godkendelse af kemikalier, må imidlertid ikke blive offer for en politisk succes med hensyn til registreringen. Reach vedrører nu engang ikke kun den kemiske industri - og det siger jeg også helt tydeligt henvendt til hr. Nassauer, som altid understreger det meget klart - men alle brancher, som videreforarbejder kemiske substanser.

Den Liberale Gruppe har endnu en gang stillet Industriudvalgets fornuftige forslag om godkendelsen i plenum. For at sikre ret og planlægningssikkerhed har virksomhederne brug for klare kriterier. Farlige stoffer bør kun substitueres, hvis der findes sikre alternativer, som er videnskabeligt begrundet. Derudover skal den tidsbegrænsede godkendelse af kemikalier være fleksibel og tage hensyn til branchespecifikke produktcykler.

 
  
MPphoto
 
 

  Amalia Sartori (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, kære kolleger, en af hovedmålsætningerne med det forslag, som vi drøfter i dag, er beskyttelse af den menneskelige sundhed og miljøet.

Forslaget har dog også til formål at bevare og styrke EU's kemiske industris konkurrenceevne og at øge gennemsigtigheden til gavn for forbrugerne. I den forbindelse skal det understreges, at denne nye forordning får stor betydning for de små og mellemstore virksomheder i medlemsstaterne. De vil i højere grad end andre blive overbebyrdet af de nye administrative og bureaukratiske omkostninger, som forordningen medfører.

Det, som jeg har lige har sagt, hænger sammen med den økonomiske rolle, som de små og mellemstore virksomheder spiller i den kemiske industri. 96 % af Europas 22.000 kemiske virksomheder er små og mellemstore virksomheder, der tegner sig for 28 % af produktionen. Derfor er vi nødt til at gøre os nogle overvejelser om de negative konsekvenser for produktionsomkostningerne, som vil være højere for de små og mellemstore virksomheder, og om den forringede konkurrenceevne på og uden for fællesmarkedet som følge af de færdige produkters højere pris.

I lyset af det, jeg lige har sagt, er det efter min mening meget vigtigt, at vi anvender OSOR-princippet og gør det muligt at danne virksomhedskonsortier for at sænke omkostningerne og reducere antallet af overflødige forsøg. Samtidig er jeg dog mistroisk over for de mange muligheder for opting out, der er taget højde for i kompromiset om registrering, og som efter min opfattelse gør selve princippet forgæves.

Desuden mener jeg, at det netop for at gennemføre de prioriteringer og målsætninger, som Reach sigter mod, er af afgørende betydning, at alle importerede produkter bliver underlagt sikkerhedsbestemmelser svarende til dem, som gælder for produkter fremstillet i EU.

Her ville jeg gerne have haft, at EU, som ofte går forrest i miljøspørgsmål, også når der er tale om vanskelige kampe - tænk blot på klimaændringerne og Kyoto-protokollen - gjorde sig til fortaler for disse krav, forhandlede med WTO om at gøre disse bestemmelser gældende for alle lande, der fremstiller kemiske stoffer og produkter, og insisterede på nødvendigheden af at anvende princippet om stoffernes sporbarhed. Derfor er jeg modstander af undtagelsen for produkter til tredjelande.

 
  
MPphoto
 
 

  Karin Scheele (PSE). - (DE) Hr. formand, jeg vil gerne takke Guido Sacconi varmt for hans fremragende arbejde, men jeg må desværre sige, at jeg ikke opfatter det foreliggende kompromis om registreringen helt så positivt som han. Jeg vil også gratulere mange kolleger med deres synske evner, når de helt overbevist går ind for en prioritering af de kemiske substanser, selv om der mangler viden om, hvilke substanser der er farlige og hvilke der ikke er det.

Jeg tror heller ikke på argumentet om, at det handler om at redde de små og mellemstore virksomheder, for så kan jeg ikke forstå, at der er mange ændringer og nogle formuleringer i kompromiset, som er til ulempe for disse små og mellemstore virksomheder. Jeg tror, at det helt klart er storindustriens interesser, der forsvares her.

Afslutningsvis vil jeg pege på en undersøgelse fra Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation, som viser, at 50 % af de arbejdsbetingede astma- og hudsygdomme vil kunne forhindres med et stærkt Reach. En kollega har peget på, at millioner af arbejdstagere er beskæftiget inden for dette område. De samme kolleger kan altså regne ud, hvor stor en besparelse det vil være for det offentlige, for os alle sammen.

 
  
MPphoto
 
 

  Anders Wijkman (PPE-DE). - (SV) Hr. formand, præcis som andre talere bifalder jeg, at vi får en strengere lovgivning på dette område. Det er ejendommeligt - for at udtrykke mig forsigtigt - at dette område har været så relativt fri for regler i så lang tid. Vi kender til risiciene ved kemikalier. Hver gang vi er stødt på et alvorligt problem som f.eks. pcb, ddt eller freoner, er vi blevet taget fuldstændig på sengen. Skaderne har været meget store. Derfor burde vi have en betydeligt mere forsigtig holdning. Virksomhederne burde selvfølgelig tage ansvar for både information og for at erstatte farlige substanser med mindre farlige, når der er tale om sådanne. Jeg vil understrege, at substitutionsprincippet har fungeret godt i mit hjemland i snart 15 år. Jeg mener, at dette princip burde blive en del af den nye lovgivning. Jeg håber, at så mange kolleger som muligt, også i min egen gruppe, er enige med mig på dette punkt.

Diskussionen om Reach har været kompliceret. Det siges, at the devil is in the details. På få områder passer det bedre end netop her. Der er masser af svære detaljer, som mange af os parlamentsmedlemmer ikke behersker, hvilket har gjort det ekstra svært at nå frem til konstruktive løsninger. Det kompromis, som blev opnået i 11. time, hvad angår registreringen, er ikke perfekt. Det afviger på flere punkter fra den linje, som jeg selv helst ville have valgt. På baggrund af forudsætningerne og på, hvad alternativet skulle kunne være, dvs. en linje, hvor hovedansvaret for indsamlingen af information skulle lægges på kemikaliemyndighederne, burde jeg trods alt være positiv over for kompromiset. Jeg gentager, at jeg ikke er tilfreds, men det allervigtigste burde også være, at vi får en politik på dette område, som går an at arbejde med, således at vi skridt for skridt kan rydde op i kemikaliejunglen.

Jeg vil til sidst gratulere hr. Sacconi, som efter min mening har udført et udmærket arbejde i meget lang tid under vanskelige forhold.

 
  
MPphoto
 
 

  Dan Jørgensen (PSE). - Hr. formand, titusindvis af kemikalier omgiver os i vores hverdag. De er overalt. De er i vores tøj. De er i vores biler. De er i den kuglepen, som jeg står med her. De er endda i vores børns legetøj. Desværre kender vi ikke særlig meget til virkningerne af disse stoffer. Vi ved ikke, hvilke skadelige virkninger de har på vores miljø. Vi ved ikke, hvilke skadelige virkninger de har på vores sundhed. Det bliver der endelig mulighed for at rette op på nu med Reach. Med Reach får vi mulighed for at få de grundlæggende data, og vi får mulighed for at få knæsat nogle principper, som vil være utrolig vigtige.

Det vigtigste princip for mig er omvendt bevisbyrde, dvs. det forhold, at vi i fremtiden vil forlange, at industrien skal bevise, at et stof ikke er farligt, hvis de vil have lov til at markedsføre det, og at det altså ikke - som det er i dag - er op til myndighederne at bevise, at et stof er farligt, for måske at få det trukket fra markedet. Det andet og meget vigtige princip, som vi skal have gennemført, er substitutionsprincippet. Hvis der på markedet findes et stof, som er farligt, og et andet stof, der ikke er farligt, altså et bedre alternativ, skal det være lovpligtigt at udskifte det farlige stof med det mindre farlige stof.

Til sidst vil jeg sige, at de, der mener, at der er et modsætningsforhold mellem konkurrenceevne og en god stram kemikalielovgivning, tager fejl. Tværtimod er det kemikalieindustriens eneste håb for fremtiden, at Reach netop bliver stramt formuleret, at Reach tvinger kemikalieindustrien til at innovere, tvinger dem til at satse på forskning og tvinger dem til at satse på de parametre, som de skal konkurrere på i fremtiden.

 
  
MPphoto
 
 

  Péter Olajos (PPE-DE). - (HU) Hr. formand, vi har brug for en stærk og effektiv Reach-forordning, som beskytter både menneskers sundhed og miljøet, begrænser antallet af dyreforsøg, værner om den kemiske industris konkurrenceevne, øger gennemsigtigheden, styrker det indre marked og samtidig overholder WTO-bestemmelserne.

Spørgsmålet er, om der er en fællesnævner her. Kan vi opnå en radikal forbedring af vores sundhed uden at pålægge små og mellemstore virksomheder en byrde, der er for tung? Reach vil kun blive en succes, hvis svaret er ja. Det er derfor, at vi må støtte det britisk-ungarske forslag, der kaldes OSOR (et stof, en registrering), og ikke må tillade, at det bliver udvandet. Sund fornuft og små og mellemstore virksomheders interesser tilskynder til, at datadeling skal være obligatorisk, naturligvis med fuld respekt for forretningshemmeligheden i ordets snævreste forstand. Det endelige mål med Reach er substitution og tilbagetrækning af stoffer, der er til fare for sundheden og miljøet. Det er derfor, at vi må fremme lovgivningen på dette område så dristigt som muligt.

Som kemiker ved jeg, at teknologiske begrænsninger sætter grænser for, hvad vi gerne vil opnå, men lad os ikke vige tilbage for at være så krævende, vi overhovedet kan, inden for disse grænser. Jeg er også imod forsøgene på at svække registrering, og jeg støtter Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerheds holdning. Jeg er overbevist om, at dette er den eneste mulighed for at sikre, at vores børn og vores miljø beskyttes effektivt.

Nøglen til en effektiv og bæredygtig Reach-forordning er de berørte parters evne til at gennemføre den. Derfor støtter jeg også forslaget om at begrænse omkostningerne ved Reach til 0,2 % af årsindtægten for små og mellemstore virksomheders vedkommende, da dette vil garantere, at lovgivningen kan gennemføres. Der er ingen mening i at forvise den europæiske kemiske industri til andre områder i verden, for set i et globalt perspektiv vil dette ikke løse vores problemer, tværtimod. Derfor må vi afsøge grænserne for, hvad der er muligt, og vi må ikke standse op. Jeg tog ikke et æble med til hr. Sacconi, men jeg ønsker ham tillykke.

 
  
MPphoto
 
 

  Riitta Myller (PSE). - (FI) Hr. formand, EU's kemikalieforordning (Reach) vil frem for alt sikre beskyttelsen af menneskers sundhed og standarder for miljøbeskyttelse, der er så gode som muligt. Hvad angår disse principper, er der sket et temmelig stort tilbageskridt siden Kommissionens oprindelige forslag. Det skyldes hovedsageligt, at de politiske og ideologiske magtforhold tydeligvis har ændret sig i alle EU's institutioner siden sidste valg.

I denne vanskelige situation har Guido Sacconi, ordføreren for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, efter min opfattelse gjort et glimrende stykke arbejde, og det resultat, der blev opnået i udvalget, var et tegn på, hvor værdifuldt hans arbejde har været. Jeg havde håbet, at der ikke længere ville være noget behov for at forringe dette kompromis.

Jeg vil takke det land, der har formandskabet, især for at love at støtte en strammere lovgivning om kompensation for farlige stoffer end den, der er i Kommissionens forslag. Det vil hjælpe den kemiske industri og øge dens muligheder for innovation i Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Avril Doyle (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, som følge af kritikken om, at den eksisterende ordning for regulering af kemikalier - en kompliceret labyrint af ca. 40 særskilte direktiver - var langsom, alt for stram og kvalte innovation - bare tænk på den 14 år lange saga om risikoanalyse af zink, som endnu ikke er afsluttet - foreslog Kommissionen en ny kemikalieordning i oktober 2003 efter omfattende høring af interessenterne.

Reach-forordningen tager sigte på at opretholde en stærk kemisk industri i det indre marked, samtidig med at man sikrer en høj grad af beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet. I forordningen foreslås det at forenkle proceduren for registrering af nye og eksisterende stoffer, og den vil øge vores viden om deres indvirkninger og sikre sikker brug i alle faser af deres livscyklus. Downstream-brugere af kemikalier, herunder langt flertallet af de små og mellemstore virksomheder, vil drage stor fordel af disse oplysninger.

Med kun to minutter til rådighed må jeg være selektiv. Jeg støtter kompromiset om registrering, sammen med ændringsforslaget om at begrænse omkostningerne for små og mellemstore virksomheder, og begrænsningen af dyreforsøg. Jeg mener også, at uorganiske stoffer skal håndteres anderledes end organiske kemikalier. Vi må have størst mulig fortrolighed for erhvervslivet, samtidig med at vi ikke går på akkord med menneskers sikkerhed og miljøet, ved at tillade, at registranter anvender andre repræsentanter, når det er muligt, og ved at beskytte imod offentliggørelse af følsomme forretningsoplysninger på agenturets websted.

Jeg vil imidlertid gerne fokusere på forslaget om, at kemikalier, der anvendes i tobaksvarer, skal omfattes af Reach. Det er i høj grad i rygernes interesse at vide nøjagtigt, hvilke kemikalier der er i tobaksvarer, så de kan træffe et informeret valg. I tobaksvaredirektivets artikel 3 fastsættes der kun grænseværdier for tjære, nikotin og kulilte. Der fastsættes ingen grænser for brugen af de ca. 2.000 øvrige kemikalier, der anvendes i cigaretter. I direktivets artikel 6 kræves det kun, at cigaretfabrikanter og -importører indgiver en liste over de kemikalier, der er i cigaretter, og rapporterer de toksikologiske oplysninger, de har til rådighed, til medlemsstaterne, som så skal informere Kommissionen. Dette giver tobaksfabrikanterne mulighed for fortsat at påberåbe sig uvidenhed om disse tilsætningsstoffers skadelige virkninger på menneskers sundhed.

Hr. formand, jeg vil slutte af med at sige, at det er derfor, at det er vigtigt, at hvert eneste af de kemikalier, som tilsættes til cigaretter, underkastes den centraliserede registrerings- og godkendelsesprocedure, der er fastsat i Reach. Jeg opfordrer Dem til at støtte mine ændringsforslag. Vi i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen kan ikke frasige os vores ansvar på dette område. Jeg takker hr. Sacconi og alle, der har været involveret i dette meget vanskelige lovgivningsarbejde, som skrider frem.

 
  
MPphoto
 
 

  Adam Gierek (PSE). - (PL) Hr. formand, Kommissionens forslag til forordning indeholder en metodisk fejl. Selv om der i titlen henvises til kemiske forbindelser, nævnes de ikke i artikel 3, hvor der i stedet for gives en definition af et stof. Dette udvider forordningens anvendelsesområde til at omfatte den type stof, der, som vi alle ved, ikke er energi. Det gør det også mere uklart.

For det andet vil jeg sige, at der ikke er nogen definition af genstanden for forordningen eller med andre ord farlige kemiske forbindelser og deres kemiske aktivitet i levende organismer.

For det tredje defineres risikoklasser, f.eks. på grundlag af medicinske kriterier, ikke i forslaget. Det ville være på sin plads at forsøge at definere risikoniveauer, hvad angår sandsynlighed, ved at inddele stoffer i forskellige grupper på grundlag af tonnage, hvis de alle sammen udgjorde samme trussel, selv om dette på ingen måde er tilfældet.

For det fjerde bør en række traditionelle produkter udelukkes fra forordningens anvendelsesområde, fordi deres kemiske aktivitet er næsten nul under normale forhold.

Der er et påtrængende behov for Reach-forordningen, men den bør begrænses til meget snævre definitioner af risikoklasser for kemiske forbindelser. Den bør også indeholde bestemmelser om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur, der skal udarbejde detaljerede specifikationer for kemikalier og udstede certifikater og registreringer i overensstemmelse med denne fortolkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Marianne Thyssen (PPE-DE). - (NL) Hr. formand, kære kolleger, det forslag til forordning, som vi behandler her, er ikke blot komplekst og vidtrækkende, men også meget ambitiøst. Det skal det også være, for det gælder til syvende og sidst sundheden og miljøet. For at nå disse målsætninger skal vi ikke blot stile højt, men forslaget skal samtidig gøres gennemførligt og praktisk anvendeligt. Ligevægt og ansvar, hr. ordfører - De nævnte selv disse to ord - er faktisk to nøgleord.

At vi lægger vægt på virkningen på konkurrenceevnen, omkostningseffektiviteten, de små og mellemstore virksomheders specifikke betænkeligheder, erhvervslivets innovationsevne og konkurrenceevne og en databeskyttelse med retssikkerhed, er ikke i strid med Reach, men udgør en væsentlig del af det.

Der er stillet i massevis af ændringsforslag, faktisk for mange for et plenarmøde, men på et vist tidspunkt er vi nødt til at træffe beslutninger. Lad os derfor opfordre til yderligere samråd indtil torsdag, således at vi på alle områder kan nå frem til et konsekvent stemmeresultat med bred opbakning, som også vil medføre en afbalanceret lovtekst.

Vi vælger i denne sag bevidst og med rette en fælles europæisk strategi. Lad os derfor benytte den europæiske merværdi maksimalt og give agenturet de nødvendige beføjelser for at nå frem til en ensartet fremgangsmåde uden imidlertid at forbigå medlemsstaternes knowhow, og lad os også sikre en tilstrækkelig harmonisk fremgangsmåde ved håndhævelsen af forordningen.

Hvis vi går omhyggeligt til værks i denne uge, vil vi om 11 år leve i andre omgivelser, og så har vi sikret intet mindre end en omvæltning i Unionen. Vi vil have information om alle kemiske stoffer, og vi vil behandle dem meget mere fornuftigt, vi vil have bidraget til en bedre folkesundhed og et sundere miljø. Lad os påtage os vores ansvar for ambitiøst og realistisk at føre dette ud i livet.

Jeg slutter med at sige, at nogle medlemmer har gjort opmærksom på, at diskussionen om højre og venstre ikke rigtig kommer sagen ved. Lad os tage afstand fra det og sørge for, at vi stemmer fornuftigt på torsdag.

 
  
MPphoto
 
 

  Evangelia Tzampazi (PSE). - (EL) Hr. formand, fordele for folkesundheden og miljøet, fremstilling af sikrere produkter, som er mere menneskevenlige, fordele ved udvikling af nye, innovative produkter, beskyttelse af den europæiske kemiske industri mod konkurrenter fra tredjelande, forbedret gennemsigtighed, forbrugernes øgede tillid til industrien, fordele for små og mellemstore virksomheder, som er de største forbrugere, ikke producenter af kemikalier, beskyttelse af arbejdstagernes sundhed i den kemiske industri, færre ulykker, et imødeset system til regulering og rimelige gennemførelsesomkostninger. Det er Reach, det er hr. Sacconis afbalancerede og fornuftige Reach, det er Parlamentets Reach, som vi skylder de europæiske borgere. Borgerne har ret til Reach, som vi i morgen måske må gøre mere venstredrejet og grønt, men i dag har vi brug for Reach.

Jeg takker kommissærerne og den græske kommissær for deres støtte i denne vigtige sag.

 
  
MPphoto
 
 

  Åsa Westlund (PSE). - (SV) Hr. formand, i det meste af det, vi bruger, er der et stort antal kemikalier, uden at vi ved, hvordan disse stoffer påvirker os. Derimod ved vi, at det er blevet mere udbredt med cancer, at det er blevet mere udbredt med allergier, og at mange arbejdsskader skyldes, at man er blevet udsat for kemikalier på arbejdspladsen.

På torsdag har vi mulighed for at ændre på dette ved at stemme ja til en sikker kemikalielovgivning, som gør, at vi virkelig opdager og udfaser de farlige kemikalier. Jeg håber, at vi bliver et flertal, som tager chancen for at gøre europæisk konkurrenceevne gældende, men frem for alt for at få en afslutning på det eksperiment med menneskers helbred og miljø, som dagens lovgivning faktisk indebærer.

I lighed med forbrugerbevægelsen, fagbevægelsen og miljøbevægelsen vil vi svenske socialdemokrater ikke støtte det kompromis om registrering, som er opnået mellem PSE-, ALDE- og PPE-DE-Gruppen. Det giver alt for mange kemikalier frikort i forbindelse med testning, og de testkrav, som overhovedet stilles, er for lave til, at farlige kemikalier kan opdages og udfases. Vi kan derfor ikke støtte kompromiset.

Til sidst vil jeg rette en stor tak til Guido Sacconi, som har udført et fremragende arbejde her.

 
  
MPphoto
 
 

  Guido Sacconi (PSE), ordfører. - (IT) Hr. formand, kære kolleger, jeg vil blot komme med tre meget hurtige bemærkninger. Først vil jeg gerne svare på den kritik, som flere parlamentsmedlemmer fremsatte, heriblandt fru Breyer og hr. Foglietta, og som gik på, at jeg gav udtryk for min personlige holdning og ikke for holdningen i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed. Det kan godt være, at jeg har begået en fejl, og det vil jeg i så fald gerne give Dem en oprigtig undskyldning for.

Jeg mener dog, at jeg som Parlamentets hovedordfører er ansvarlig over for Parlamentet, når det gælder om at forsøge at skabe et så bredt og solidt flertal som muligt. Ikke mindst af den grund var det kompromis, vi har talt så meget om, efter min mening både hensigtsmæssigt, gennemførligt og nødvendigt.

For at kunne gøre Reach til virkelighed var vi nødt til at indgå et kompromis. Inden vi vurderer, om Reach er en stærk forordning eller ej - der bliver også tid til at foretage en omhyggelig analyse efter afstemningen - er det tvingende nødvendigt, at vi overhovedet får en Reach-forordning. Også her i de sidste par uger har den som bekendt været udsat for kraftige angreb.

På den anden side mener jeg ikke, at de principielle aspekter, jeg offentligt havde sagt var ukrænkelige, er blevet løst, eftersom bevisbyrden er bevaret for små tonnager, hvorfor 30 % af disse stoffer skal dækkes af en fuldstændig dokumentation. På dette punkt tror jeg ikke, at nogen kan være uenig i min vurdering. I den forbindelse kan jeg f.eks. nævne OSOR-princippet, som der takket være kompromiset for første gang er bred enighed om i Parlamentet, mens det hidtil kun var blevet vedtaget i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed. Der er naturligvis ændret på opting out-kriterierne, men det er kemikalieagenturet, som har det sidste ord, når det gælder ansøgningerne om tilladelse til ikke at deltage i datadelingen.

Til sidst vil jeg gerne rette en tak til alle parlamentsmedlemmerne og navnlig ordførerne, men også og ikke mindst til de meget vigtige ressourcer, som vi måske burde skatte højere, nemlig Parlamentets tjenestemænd og sekretariat. Når vi er nået så langt, er det også - og måske hovedsagelig - de mange tjenestemænds fortjeneste. De har udført et fantastisk stykke arbejde.

 
  
MPphoto
 
 

  Lord Bach, formand for Rådet. - (EN) Hr. formand, det har været en glimrende debat, hvor medlemmerne af Parlamentet har talt med viden, erfaring og engagement. 61 forskellige medlemmer af Europa-Parlamentet har talt, og jeg har på vegne af Rådet lyttet opmærksomt til dem alle sammen.

Det er helt afgørende, at de byrder, som Reach påfører industrien, er mindst mulige. Det er en industri, der beskæftiger mange hundredtusinde europæiske borgere, men det er vigtigt, at byrderne er i overensstemmelse med vores fælles mål om at beskytte menneskers sundhed og miljøet, og vi mener, at de synspunkter, der kommer til udtryk i Parlamentet, Rådet og Kommissionen, bidrager til dette.

Mange talere har fokuseret på de behov, som små virksomheder i den kemiske industri og tilknyttede industrier har. Rådet deler den bekymring, og i sit kompromis har formandskabet foreslået en række foranstaltninger til at hjælpe dem. Disse omfatter "et stof, en registrering", agenturets pligt til at hjælpe små virksomheder og en række foranstaltninger til at hjælpe dem med at udnytte deres innovation.

Mange medlemmer har nævnt ordet balance i eftermiddag. Reach er på mange måde en balancegang, og vi mener, at den enighed mellem vores tre institutioner, der er ved at opstå, repræsenterer den eneste mulige balance i denne ømtålelige, komplekse og meget vigtige sag.

Jeg bifalder og tilslutter mig den udbredte støtte, som er kommet til udtryk her i dag, til, at det er nødvendigt at forhindre overflødige dyreforsøg. Det er klart, at alternativer uden dyr ikke for øjeblikket eksisterer for alle de forsøg, vi har brug for, og derfor er "et stof, en registrering" afgørende for at forhindre, at forsøg gennemføres flere gange. Vi vil også have mulighed for at ændre listen over godkendte forsøgsmetoder så hurtigt som muligt, efterhånden som der opstår muligheder for alternative forsøg uden dyr.

I sin ændrede form vil Reach være rettet mod de farligste stoffer. PBT- og vPvB-stoffer vil blive registreret på et tidligt tidspunkt. Disse stoffer, CMR-stoffer og andre stoffer, som er meget problematiske, f.eks. hormonforstyrrende stoffer, vil blive underkastet en streng godkendelsesproces, der omfatter substitution.

Et af Reach-strategiens grundlæggende principper er at lægge ansvaret for at bevise kemikaliers sikkerhed helt over på den kemiske industri. Omplaceringen af bevisbyrden vil markere en positiv og dramatisk forbedring af den eksisterende ordning og er noget, som medlemsstaterne og Rådet har opfattet som helt afgørende. Reach er en betydelig forbedring i forhold til status quo. Den vil give os de oplysninger, som vi har brug for for at håndtere problematiske stoffer. Den vil fremme innovation i selve industrien ved at begrænse de eksisterende byrder på virksomheder, der ønsker at indføre nye og grønnere kemikalier, og ved at fremme substitution af ældre, mere forurenende stoffer. Europa har diskuteret Reach siden 1998. Vi er nået langt med at forstå både stofferne og alle interessenternes bekymringer. Jeg argumenterer for, at det er nu, vi skal gribe denne enestående chance for at blive enige om forslaget og løse problemerne med sund forvaltning af kemikalier.

Den nuværende ordning for kemikalier er mangelfuld, bureaukratisk og langsom, og i alt for mange tilfælde er den rent ud sagt ineffektiv. Over 40 retsforskrifter, over 100.000 stoffer og næsten 40 år efter, at EU begyndte at beskæftige sig med kemikalier, er vi endnu ikke nået i mål. Kemikalier er en enorm udfordring og en enorm mulighed for det moderne samfund, og vi må give os i kast med det nu. Reach-forordningen er, som den foreligger i Parlamentet, Rådet og Kommissionen, vores bedste redskab at gøre det med, og derfor er den så vigtig for os alle sammen.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Günther Verheugen, næstformand i Kommissionen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, også Kommissionen mener, at det har været en vigtig og overbevisende debat. Jeg vil gerne gentage, at vores ønske har været at finde en løsning eller bidrage til at finde en løsning.

Ved et emne som dette er det ikke muligt at stille alle tilfreds. Der kan ikke findes et fuldstændigt kompromis mellem dem, som er bekymrede for deres arbejdspladser og deres fremtid, og dem som er bekymrede for deres børns sundhed. Det er ikke muligt at finde et perfekt kompromis, og det ligger i kompromisets natur, at man må komme hinanden i møde. Det siger jeg med adresse til de to, som har repræsenteret de kontroversielle opfattelser i denne debat.

Jeg mener, det ville være forkert at forsvare en holdning, som uden hensyn til konkurrenceevnen og fremtidschancerne for en af de vigtigste industrier i Europa fastsætter regler, som ikke findes andre steder i verden. Det ville være lige så forkert at undlade at gøre, hvad der er muligt for at opnå det bedst mulige for vores borgeres sundhed og miljø.

Kommissionen understreger endnu en gang, at den er overbevist om, at det fremlagte kompromis er afbalanceret, og jeg vil gerne endnu en gang klart protestere mod påstanden om, at dette forslag skulle udvande den indholdsmæssige målsætning i Kommissionens oprindelige forslag. Jeg synes, De skulle overlade det til Kommissionen selv at afgøre, hvordan den vurderer ændringerne af dens eget forslag. Vi diskuterer et forslag fra Kommissionen, og Kommissionen mener ikke, at de ændringer, der bliver foreslået her, er en svækkelse eller udvanding af dens forslag, tværtimod mener den, at den egentlige målsætning sågar forstærkes. Jeg henviser til, at kravene jo sågar bliver skærpet på det afgørende område, hvor de fleste stoffer befinder sig, nemlig de små mængder fra 1 til 100 t.

Det er imidlertid også rigtigt, at der nu i praksis er fundet instrumenter, som især vil give de små og mellemstore virksomheder mulighed for at håndtere dette meget krævende lovgivningskompleks. Det er flere gange blevet påpeget, at den kemiske industri i Europa overvejende består af små og mellemstore virksomheder. Det vil jeg også sige henvendt til dem, som her over for repræsentanter for andre opfattelser har udtalt, at det foreliggende kompromis eller den løsning, som tegner sig, er udtryk for, at man tjener den europæiske storindustris interesser. Det er noget vrøvl alene af den grund, at den kemiske industri i Europa ikke er præget af store virksomheder. Det vil nok overraske Dem, at den gennemsnitlige virksomhedsstørrelse for den kemiske industri i Europa ligger på 74 ansatte. Det betyder, at vi i udtalt grad har med en struktur af små og mellemstore virksomheder at gøre, hvor vi meget omhyggeligt må undersøge, hvilke krav vi vil pålægge virksomhederne, og hvilke ikke.

Det er et lovkompleks, som ingen i verden har erfaringer med, og vi bør også i dag gøre os klart, at først den egentlige praksis vil vise, om vores antagelser har været helt rigtige eller ej. Og vi bør være åbne for forbedringer, ikke kun under drøftelserne, men også i løbet af den praktiske anvendelse, som følger efter.

For Kommissionens vedkommende kan jeg garantere Dem, at vi fuldt ud vil påtage os vores ansvar - særligt i forbindelse med agenturet, som jo skal gøre den største del af arbejdet - og vil gøre det nødvendige for så hurtigt som muligt at gøre agenturet så effektivt som muligt.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Stavros Dimas, medlem af Kommissionen. - (EL) Hr. formand, jeg skal fatte mig i korthed. Først vil jeg takke alle, der deltog i debatten i aften, som var meget vigtig og meget interessant, og som vil bidrage til vedtagelsen af det forslag, vi drøfter, til fordel for de europæiske borgeres sundhed og miljøet.

Jeg vil endnu en gang lykønske ordføreren, hr. Sacconi, og fru Ek og hr. Nassauer med deres helt enorme indsats for at tilvejebringe dette kompromis, som vedrører et af de vigtigste aspekter ved Reach.

Kommissionen støtter fuldt ud dette kompromis, og jeg er sikker på, at det vil få lige så stor støtte under afstemningen på torsdag.

Der er naturligvis visse andre spørgsmål, f.eks. om godkendelse og substitution, som henhører under Det Europæiske Kemikalieagentur, og som jeg er sikker på at Parlamentet vil afgøre med samme gennemsigtighed.

Kommissionen glæder sig over, at Parlamentets og formandskabets synspunkter nærmer sig hinanden, og den vil bestræbe sig på at gøre det lettere at opnå en aftale om Reach, så forordningen kan træde i kraft hurtigst muligt.

Kommissionen støtter ligeledes ordførerens ændringsforslag om tidsfristen for godkendelser, men med det forbehold at Det Europæiske Kemikalieagentur fastsætter fristen fra sag til sag.

Hvad angår kemikalier i produkter, ønsker ordføreren en mere specifik og operationel løsning, som svarer til den, det britiske formandskab ønsker, og som Kommissionen kan acceptere.

Mange tak for Deres opmærksomhed og for at deltage i denne vigtige debat.

 
  
MPphoto
 
 

  Paul Rübig (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, jeg vil gerne takke for den seriøse diskussion. Jeg har ingen forståelse for en udstilling, som finder sted her i Parlamentet, og som viser, hvordan hr. Verheugen forgifter et barn, mens hr. Barroso ser til. Jeg beder om, at formandskonferencen straks fjerner denne plakat fra vores Parlament.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Forhandlingen under ét er afsluttet.

Afstemningen finder sted på torsdag.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

 
  
MPphoto
 
 

  Miloslav Ransdorf (GUE/NGL) , skriftlig. - (CS) På grund af interne problemer vedrørende demokrati i GUE/NGL-Gruppen fik jeg ikke lejlighed til at tale under forhandlingen under ét om Reach. Ud af de 52 ændringsforslag, som jeg stillede, er 30 nået frem til den endelige afstemning, og eksperter på området går ind for disse ændringsforslag. Mit mål var og er at skabe en balance mellem de forskellige holdninger til spørgsmålet, og jeg er stærk modstander af yderliggående holdninger.

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerheds holdning ville i den sidste ende forhindre os i at nå Lissabon-målene og svække små og mellemstore virksomheders position. De nye medlemsstater, som traditionelt har importeret varer fra landene i det tidligere Sovjetunionen, ville blive presset yderligere til at importere varer fra Vesteuropa i stedet for, hvilket ville føre til øgede udgifter. Flere undersøgelser udført i Den Tjekkiske Republik viser, at helt op til en femtedel af arbejdspladserne kunne gå tabt, og at udbyttet også ville falde i tilknyttede sektorer såsom bilindustrien.

Det glæder mig, at dette initiativ er taget, men jeg mener, at det skal gennemføres inden for en passende tidsramme. Jeg vil også opfordre til, at omkostningerne til testning dækkes gennem offentlig finansiering, da det er den eneste mulighed for at undgå negative følger, navnlig for små produktionsvirksomheder.

Jeg går ind for det kompromis, som Udvalget om Industri, Forskning og Energi nåede frem til. Reach er ikke et sammenstød mellem venstre og højre, det er snarere en interessekonflikt, der rejser spørgsmålet om, hvorvidt der kan skabes en balance mellem de økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter af Lissabon-strategien.

 
  
  

Bilag: Kommissionens holdning

 
  
  

Betænkning af Sacconi (A6-0315/2005)

Kommissionen kan fuldt ud acceptere alle ændringsforslag i PPE-DE/PSE/ALDE-kompromispakken om registrering, herunder ændringsforslaget om OSOR. Det drejer sig om ændringsforslag 367-413 (inklusive).

Kommissionen kan også fuldt ud acceptere følgende ændringsforslag: 40, 73, 74, 79, 117, 119, 125, 128, 148, 158, 273, 276, 291, 292, 317 og 324.

Kommissionen kan delvist acceptere ændringsforslag 10, 322, 327, 333, 335, 336, 340, 345 og 347.

Kommissionen kan principielt acceptere ændringsforslag 4, 8, 11, 14, 16, 18, 21, 26, 34, 36, 39, 50, 59, 60 61, 62, 63, 64, 67, 68, 72, 76, 78, 81, 83, 87, 97, 101, 102, 104, 105, 107, 108, 115, 116, 120, 121, 123, 124, 126, 139, 140, 145, 146, 147, 149, 159, 171, 172, 175, 176, 183, 184, 185, 186, 187, 188, 190, 191, 193, 202, 203, 204, 205, 207, 208, 209, 211, 213, 215, 217, 220, 221, 235, 236, 248, 249, 259, 265, 270, 277, 278, 286, 293, 297, 299, 300, 301, 302, 306, 308, 310 og 323.

Kommissionen kan principielt og delvist acceptere ændringsforslag 19, 20, 41, 53, 65, 88, 89, 103, 122, 130, 132, 141, 142, 144, 157, 158, 161, 163, 180, 181, 192, 194, 195, 196, 197, 198, 199, 200, 201, 210, 285, 290 og 294.

Kommissionen kan ikke acceptere ændringsforslag 1, 2, 3, 5, 6, 7, 9, 12, 13, 15, 17, 22, 23, 24, 25, 27, 28, 29, 30, 31, 32, 33, 35, 37, 38, 42, 43, 44, 45, 46, 47, 48, 49, 51, 52, 54, 55, 56, 57, 58, 66, 69, 70, 71, 75, 77, 80, 82, 84, 85, 86, 90, 91, 92, 93, 94, 95, 96, 98, 99, 100, 106, 109, 110, 111, 112, 113, 114, 118, 129, 131, 133, 134, 135, 136, 137, 138, 143, 150, 151, 152, 153, 154, 155, 156, 160, 162, 164, 166, 167, 168, 169, 170, 173, 174, 177, 178, 179, 182, 189, 206, 212, 214, 216, 218, 219, 222, 223, 224, 225, 226, 227, 228, 229, 230, 231, 232, 233, 234, 237, 238, 239, 240, 241, 242, 243, 244, 245, 246, 247, 250, 251, 252, 253, 254, 255, 256, 257, 260, 261, 262, 263, 264, 266, 267, 268, 269, 271, 272, 274, 275, 279, 280, 281, 282, 283, 284, 287, 288, 289, 295, 296, 298, 303, 304, 305, 307, 309, 311, 312, 313, 314, 315, 316, 318, 319, 320, 321, 325, 326, 328, 329, 330, 331, 332, 334, 337, 338, 339, 341, 342, 343, 344, 346, 348, 350 og 351.

Kommissionen forbeholder sig sit standpunkt vedrørende to sproglige ændringsforslag, nemlig ændringsforslag 127 og 165.

Kommissionen forbeholder sig også sit standpunkt vedrørende alle ændringsforslag stillet den 9. november bortset fra dem, der indgår i ovennævnte PPE-DE/PSE/ALDE-kompromispakke. Det drejer sig om ændringsforslag 352-366 (inklusive) og ændringsforslag 414-1038. Kommissionens holdning vil blive offentliggjort efter afstemningen om alle de ændringsforslag, der vedtages.

Betænkning af Sacconi (A6-0285/2005)

Kommissionen kan ikke acceptere nogen af de fire ændringsforslag, der er stillet til forslaget til Europa-Parlamentets og Rådet direktiv om ændring af Rådets direktiv 67/548/EØF med henblik på tilpasning til Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EF) om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier. Det drejer sig om ændringsforslag 1-4.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik