Formanden. - Næste punt på dagsordenen er spørgetiden (B6-0339/2005).
Vi behandler en række spørgsmål til Kommissionen.
Del 1
David Martin (PSE). - (EN) Fru formand, det glæder mig, at spørgetiden bliver forlænget til kl. 20, for det sker alt for let, at den tid, der er afsat til den, bliver afkortet, som det så ofte er sket tidligere.
Min bemærkning til forretningsordenen vedrører mit eget spørgsmål, nr. 69, som jeg netop stillede, fordi hr. Mandelson skulle besvare spørgsmål i Parlamentet i aften. Det drejer sig om WTO, men det er af en eller anden mærkelig grund blevet opført som et generelt spørgsmål. Kan De forklare hvorfor?
Formanden. - Jeg kan kun fortælle Dem, at det i Parlamentet er reglen, at Kommissionen afgør, hvilken kommissær der besvarer spørgsmålet. Derfor er det landet i tredje del af spørgetiden.
Mairead McGuinness (PPE-DE). - (EN) Jeg har et spørgsmål til hr. Mandelson om det samme emne, så måske vil han gøre os den tjeneste at besvare spørgsmålet privat.
Formanden. - Måske kan det lade sig gøre at afklare det på denne måde. Ellers kan jeg kun svare Dem, som jeg svarede hr. Martin.
Formanden. -
Spørgsmål nr. 37 af Manuel Medina Ortega (H-0893/05)
Om: Afgifter på flypassagertrafik
Overvejer Kommissionen muligheden af at forhindre, at nationale afgifter på flypassagertrafik som f.eks. afgifterne på billetter og flybenzin, kommer til at udgøre en hindring for det indre marked?
Peter Mandelson, medlem af Kommissionen. - (EN) Spørgsmålet om afgifter på flytrafik er blevet diskuteret meget på det seneste, men det er et af de instrumenter, der er under overvejelse i forsøget på at finde nye kilder til finansiering af offentlig støtte til udviklingslande i overensstemmelse med FN's millenniumudviklingsmål.
Medlemmet er uden tvivl bekendt med, at Rådet har drøftet spørgsmålet aktivt, og at Kommissionen på Rådets foranledning har udarbejdet flere arbejdsdokumenter om de tekniske aspekter. Der er blevet overvejet to typer afgiftsinstrumenter, nemlig afgifter på flybrændstof og afgifter på flybilletter, også kendt som udrejseafgifter. Set i forhold til det indre marked er den retlige sammenhæng ikke den samme for de to typer afgifter.
Afgifter på flybrændstof er omfattet af fællesskabslovgivningen i form af energibeskatningsdirektivet, 2003/96/EF. Selv om flybrændstof i princippet er fritaget for afgifter, kan medlemsstaterne vælge at beskatte brændstof til indenrigsflyvninger. De kan også beskatte brændstof til flyvninger mellem medlemsstaterne, forudsat at de bliver enige om det bilateralt. Men i praksis er der ingen muligheder for at beskatte brændstof, som luftfartsselskaber fra tredjelande anvender, når de opererer i EU.
Der er ingen specifikke fællesskabsbestemmelser om afgifter på flybilletter. Medlemsstaterne kan derfor frit pålægge sådanne afgifter, naturligvis på betingelse af at de overholder deres forpligtelser i henhold til EF-traktaten.
Medlemmet har spurgt, om Kommissionen overvejer, hvordan den kan forhindre, at sådanne afgifter på flyrejser bliver hindringer for det indre marked. Jeg vil allerførst understrege, at beskatning af en vare eller tjenesteydelse ikke er ensbetydende med, at dens frie bevægelighed hindres. Der er kun tale om en hindring for det indre marked, hvis en afgift er større på transaktioner mellem medlemsstater end på tilsvarende transaktioner i en medlemsstat. Kommissionen vil fuldt ud udnytte sine beføjelser til at håndhæve traktaten mod alle former for diskriminerende afgifter på flyrejser, som den gør det i forbindelse med alle andre afgifter. Jeg forstår imidlertid, at diskussionerne mellem medlemsstaterne for øjeblikket hovedsageligt drejer sig om afgifter på flybilletter. Her må jeg understrege, at dette, da der ikke findes fællesskabsbestemmelser, først og fremmest er et anliggende for medlemsstaterne selv, som handler inden for rammerne af deres skattemæssige suverænitet.
Alligevel har Kommissionen i sine arbejdsdokumenter argumenteret for, at der er gode grunde til at foretrække en fælles tilgang til afgifter på flybilletter. Kommissionen har også erklæret, at den er villig til at arbejde på de tekniske aspekter sammen med de medlemsstater, der ønsker at benytte denne mulighed. Det ville bidrage til at sikre overholdelsen af traktatens forpligtelser.
Jeg vil gerne påpege, at Kommissionen løbende overvåger det indre markeds funktion. Afgifter af den type, som nævnes i medlemmets spørgsmål, er stadig sjældne. Hvis Kommissionen lokaliserer et strukturelt problem forbundet med beskatning af luftfart, hvad enten det er brændstofafgifter eller afgifter på flybilletter, kunne den i sidste instans gøre brug af sin ret til at foreslå passende lovgivning.
Manuel Medina Ortega (PSE). - (ES) Hr. Mandelson, jeg vil benytte mig af, at De er her, og af, at De er ansvarlig for EU's udenrigsområde, til at spørge Dem, om De er klar over, at de lande, der kommer til at lide mest under en skat på flybilletter, til gavn for globaliseringen, ville være landene i den tredje verden, som er meget afhængige af turismen for at gøre fremskridt, og hvor turismen desuden er en af deres få aktiviteter?
For det andet ville en skat på flybilletter eller flybrændsel gå ud over de stater, der består af øer eller halvøer. Nævnte skat er kun udtænkt ud fra et kontinentalt perspektiv og ville reelt betyde en begrænsning af trafikken mellem EU's kontinentale regioner og EU's øområder og -lande, især dem, der ligger i randområderne eller fjernt fra EU's centrum.
Jeg håber, at De kan viderebringe denne bekymring til kommissær Kovács.
Peter Mandelson, medlem af Kommissionen. - (EN) Som svar på Deres første spørgsmål om turisme kunne større afgifter på flyrejser i teorien føre til en reduktion i efterspørgslen efter rejser. Men stigningen i flybillettens pris skal ses i sammenhæng med den samlede pris på en rejsepakke - dvs. rejse, ophold og lommepenge - som den normalt er en mindre del af. Den eventuelle indflydelse på turisme skal også ses i sammenhæng med den generelle tendens til en meget stærk vækst i efterspørgslen efter turistprodukter. Derfor er der god grund til at tro, at den samlede indflydelse på turismen vil være moderat.
Til Deres andet spørgsmål om fjerne områder og udkantsområder vil jeg sige, at øgede priser på flyrejser kan få større indflydelse på områder, der er meget afhængige af lufttransport. Men eftersom afgifter på flybilletter hovedsageligt er et anliggende for medlemsstaterne, har de, der vælger at indføre den type afgifter, mulighed for at udforme deres afgifter med korrigerende foranstaltninger, der tager hensyn til fjerne områders særlige forhold og deres indbyggeres sociale behov.
Kommissionen har som sagt erklæret, at den er rede til at samarbejde med medlemsstaterne om de tekniske aspekter ved flybilletter. Dette kunne omfatte undersøgelse af forskellige korrigerende foranstaltninger for fjerne områder og udkantsområder inden for rammerne af fællesskabsbestemmelserne.
Josu Ortuondo Larrea (ALDE). - (ES) Hr. kommissær, jeg er enig i, at medlemsstaterne skal træffe foranstaltninger, der kan styrke udviklingspolitikken i disse lande, der, netop fordi de ikke tilbyder deres borgere nogen muligheder, sender os flere og flere indvandrere, hvilket skaber alvorlige problemer i EU.
Jeg vil i den forbindelse gerne spørge, om Kommissionen har undersøgt andre lignende alternativer tilstrækkeligt, f.eks. økonomen hr. Tobins forslag om at indføre en skat på finansielle transaktioner, som ikke ville berøre turismen.
Peter Mandelson, medlem af Kommissionen. - (EN) Det korte svar på det spørgsmål er, at Kommissionen ikke overvejer alternativer, f.eks. den påtænkte Tobin-skat, der er et temmelig kontroversielt forslag, som mange anfægter.
Det er de forslag, der er kommet frem under drøftelserne mellem vores medlemsstater, som Kommissionen har undersøgt. De bliver som sagt behandlet i arbejdsdokumenter. Kommissionen tager for øjeblikket ikke selv nogen initiativer i forbindelse med dem.
Hvis et stort antal medlemsstater begynder at drøfte eller argumentere for en såkaldt Tobin-skat, kan Kommissionen naturligvis undersøge spørgsmålet og udtale sig om det.
Agnes Schierhuber (PPE-DE). - (DE) Fru formand, hr. kommissær, vi ved alle, at udviklingslandene fortjener vores særlige opmærksomhed og omsorg. Men jeg undrer mig altid over, hvorfor man ikke vil beskatte flybrændstof på samme måde som andre energiformer, netop fossile energiformer. I forbindelse med spørgsmålet om miljøbelastning vil jeg pege på de store problemer, der til dels opstår i lufthavnenes indflyvningsnicher.
Peter Mandelson, medlem af Kommissionen. - (EN) Medlemmet har helt ret i sine observationer. Det skal påpeges, at selv om en brændstofafgift ville få indflydelse på priserne, kan den faktisk bidrage til at sidestille flytrafik med alternative transportformer såsom vejtrafik, hvor der for øjeblikket betales brændstofafgift, og som ofte er den eneste mulighed for mindre velhavende rejsende. Medlemmets synspunkt vil uden tvivl blive taget i betragtning af dem, der agter at forfølge denne sag.
Formanden. -
Spørgsmål nr. 38 af Sarah Ludford (H-0896/05)
Om: Databeskyttelse, EU-databaser
Både af den første og den anden årsberetning til Rådet og Europa-Parlamentet (SEK(2004)0557 og SEK(2005)0839) om aktiviteterne i den centrale enhed under Eurodac, som er EU's database om asylansøgere, fremgik det, at denne enhed havde registreret et overraskende højt antal særlige søgninger. Denne kategori er oprettet med henblik på gennemførelse af artikel 18, stk. 2 og ff., i Eurodac-forordningen, dvs. af hensyn til beskyttelse af data og de registreredes ret til oplysninger, der vedrører dem selv.
Disse særlige søgninger er dog blevet gennemført, uden at de nationale tilsynsmyndigheder har kunnet bekræfte, at de blev udført af personer, der krævede adgang til oplysninger om dem selv. Hvilke foranstaltninger har Kommissionen truffet for at undersøge konsekvenserne af disse særlige søgninger? Har Kommissionen holdt løftet om fortsat at overvåge anvendelsen af Eurodac-forordningen i denne henseende, og hvilke resultater har det medført?
Olli Rehn, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru Ludford anmoder om afklaring vedrørende særlige søgninger i forbindelse med Eurodac og spørger, hvilke foranstaltninger Kommissionen har truffet. Det glæder mig at besvare dette spørgsmål, som hører ind under kommissær Frattinis ansvarsområde.
For det første defineres en søgning som særlig, når formålet med den ikke er at fastslå den medlemsstat, der er ansvarlig for en asylansøgning, men at garantere over for den enkelte, at vedkommendes rettigheder udøves i overensstemmelse med databeskyttelsesdirektivet.
I Eurodac-forordningens artikel 18 fastsættes procedurerne for udøvelse af retten til oplysninger og til adgang til, berigtigelse af og sletning af personoplysninger behandlet i Eurodac. Disse rettigheder er givet i henhold til EU's databeskyttelseslovgivning, og de tager sigte på at sikre fysiske personers ret til privatlivets fred. I henhold til Eurodac-forordningens artikel 18, stk. 2, har enhver, der har bopæl i en medlemsstat, ret til i enhver medlemsstat at indhente oplysninger om sig selv, der er registreret i den centrale database, og som medlemsstaten har videregivet til den centrale enhed. Vedkommende kan efterfølgende anmode den pågældende medlemsstat om, at ukorrekte oplysninger berigtiges, eller at oplysninger, der er registreret ulovligt, slettes. Det skal bemærkes, at kun nogle få medlemsstater sendte den type søgninger til den centrale enhed.
I henhold til den ordning, der er fastsat i EU's databeskyttelseslovgivning, er medlemsstaternes databeskyttelsesmyndigheder og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse kompetente til at overvåge lovligheden af Eurodacs behandling af personoplysninger. På et møde for Eurodacs brugere for nylig mindede Kommissionen brugerne om deres retlige forpligtelser. På et andet mødet arrangeret af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse gjorde Kommissionen Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og de nationale tilsynsmyndigheder opmærksom på det store antal særlige søgninger registreret i Eurodacs centrale enhed.
Kommissionen følger sagen nøje, da det er vigtigt at få fastslået, hvorvidt de aktiviteter, som nationale myndigheder gennemfører inden for rammerne af Eurodac, er i overensstemmelse med vores databeskyttelsesbestemmelser.
Sarah Ludford (ALDE). - (EN) Jeg takker Dem til en vis grad, kommissær Rehn. Det, De siger, er, at Kommissionen ikke ved mere end de nationale databeskyttelsestilsynsmyndigheder om, hvorfor disse særlige søgninger udføres. Årsagen til, at spørgsmålet er så vigtigt, er, at efterspørgslen efter adgang til EU's databaser stiger voldsomt.
Hvordan ved vi i Eurodacs tilfælde, at disse særlige søgninger ikke var nationale organers uautoriserede adgang under dække af søgninger på vegne af fysiske personer, der ville kontrollere oplysningerne om sig selv? Hvis Kommissionen ikke kender svaret, hvilken tillid kan vi have til denne tilsynsfunktion, i betragtning af at databeskyttelse udsættes for stigende pres? Jeg vil minde Dem om, at Kommissionen er ansvarlig for håndhævelsen af denne forordnings bestemmelser.
Olli Rehn, medlem af Kommissionen. - (EN) For det første vil jeg viderebringe Deres bekymringer til kommissær Frattini. For det andet har Kommissionen anmodet om yderligere oplysninger fra en medlemsstat, hvor der var registreret et særligt stort antal søgninger på meget kort tid.
De forstår nok, at jeg uden at kende de nøjagtige årsager til dette antal ikke ønsker at hænge en bestemt medlemsstat ud. Jeg gentager, at selv om vi er overraskede over det store antal, er der på nuværende tidspunkt intet belæg for at sige, at Eurodac-forordningen er blevet anvendt ukorrekt.
Formanden. -
Spørgsmål nr. 39 af Giorgos Dimitrakopoulos (H-0904/05)
Om: Kosovo
Er Den Europæiske Unions deltagelse i forhandlingerne om Kosovos fremtidige status sikret, og er der opstillet en liste over de emner og problemer, i forbindelse med hvilke Den Europæiske Union og navnlig Kommissionen og Europa-Parlamentet vil kunne yde et væsentligt bidrag, især i betragtning af, at udsigten til et kommende EU-medlemskab udtrykkelig er nævnt i EU-institutionernes tekster?
Olli Rehn, medlem af Kommissionen. - (EN) Jeg vil allerførst påpege, at det endelige ansvar for beslutningen om at fremme den politiske proces, der skal fastlægge Kosovos fremtidige status, påhviler FN's generalsekretær i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 1244.
Kommissionen er tilfreds med, at FN's generalsekretær for nylig anbefalede, at forhandlingerne om Kosovos fremtidige status kan indledes, hvilket Sikkerhedsrådet efterfølgende godkendte. Kommissionen er også tilfreds med, at præsident Martti Ahtisaari den 1. november blev udnævnt som FN's generalsekretærs særlige repræsentant eller statusudsending og skal lede forhandlingerne om Kosovos fremtid. Kommissionen støtter fuldt ud det internationale samfunds og præsident Ahtisaaris bestræbelser på at finde frem til en afbalanceret og bæredygtig løsning i Kosovo, og vi vil naturligvis indgå i et nært samarbejde med præsident Ahtisaari for at nå dette mål. Hvad angår EU's deltagelse og Kommissionens rolle, vil jeg påpege fire ting.
For det første må vi sørge for, at resultatet er i overensstemmelse med Kosovos europæiske perspektiv og omfatter hele det vestlige Balkan.
For det andet må vi styrke de lokale myndigheder, som er vores fremtidige samtalepartnere, og samtidig opretholde en strømlinet international tilstedeværelse som en sikkerhedsgaranti i Kosovo.
For det tredje, og jeg er sikker på, at Europa-Parlamentet er enigt med mig i netop dette, må vores fælles mål være "status med standarder". Det har afgørende betydning, at mindretallenes rettigheder og beskyttelsen af steder af kulturel og historisk interesse sikres, så der kan opnås en bæredygtig løsning, som fremmer stabilitet og det europæiske perspektiv i hele området.
Endelig er økonomisk udvikling afgørende for Kosovos fremtid. Jeg vil om kort tid forelægge et dokument om EU's overordnede politik for Kosovo sammen med Javier Solana. I det dokument vil vi redegøre for, hvordan vi vil fremme statusprocessen med passende finansielle midler, og det vil Kommissionen gerne arbejde tæt sammen med Parlamentet om. Jeg regner med Deres støtte til denne vigtige indsats.
Giorgos Dimitrakopoulos (PPE-DE). - (EL) Fru formand, jeg vil takke kommissæren og hans personale for deres svar og samarbejde og blot gentage to ting.
For det første er det meget vigtigt at støtte Kosovos europæiske perspektiv, hvilket FN's ambassadør hr. Eide nævner flere gange i sin rapport.
For det andet er det, eftersom dokumentet skal udarbejdes sammen med hr. Solana, som kommissæren sagde, meget vigtigt, at EU har specifikke forhandlingstaktikker på specifikke punkter, så vi kan bidrage til at løse de problemer, der opstår, og så alt dette samtidig kan udgøre Kosovos europæiske perspektiv.
Olli Rehn, medlem af Kommissionen. - (EN) Jeg takker hr. Dimitrakopoulos for hans spørgsmål og tillægsspørgsmål. Jeg kan forsikre ham for, at vi har et fælles mål i at sikre, at det europæiske perspektiv er Kosovos fremtid.
Jeg er enig i, at det i høj grad blev understreget i ambassadør Eides rapport om standarderne i Kosovo. Efter min opfattelse er Eide-rapporten meget professionel, af meget høj kvalitet, meget objektiv og realistisk. I rapporten understreges det også, at det er nødvendigt at sikre både standarder og status under forhandlingerne. Jeg kan også garantere, at hr. Solana og jeg i vores dokument vil redegøre for vores mål om en afbalanceret og bæredygtig løsning.
Bart Staes (Verts/ALE). - (NL) Fru formand, jeg er fuldstændig enig med kommissæren i, at Kosovo skal tilbydes et europæisk perspektiv. Også de lokale myndigheder er enige om, at en militær tilstedeværelse vil være nødvendig, så snart den uafhængige status opnås. Betyder dette, hr. kommissær, at så snart denne uafhængige status er opnået, vil KFOR-tropperne på længere sigt blive trukket tilbage og erstattet af europæiske tropper? Hvis det er tilfældet, har De da nogen idé om, hvad dette vil koste EU, og er EU og Kommissionen rede til at sikre, at der er tilstrækkelige finansielle midler til rådighed?
Olli Rehn, medlem af Kommissionen. - (EN) Præsident Ahtisaari har netop indledt arbejdet og er involveret i penduldiplomati i Beograd og Pristina og med det internationale samfund. Derfor vil jeg ikke foregribe begivenhedernes gang og på forhånd sige noget om forslaget fra FN's udsending præsident Ahtisaari. Efter min opfattelse er det bedre at lade ham arbejde, lade ham høre de forskellige parter og dernæst, når tiden er inde, forsøge at finde en løsning med den nødvendige beslutsomhed. Derfor mener jeg ikke, at det er klogt på nuværende tidspunkt at tage stilling til, hvorvidt og i hvilken form KFOR skal fortsætte i Kosovo.
Jeg vil sige to ting. For det første er det nødvendigt, at der også er international tilstedeværelse i fremtiden som en sikkerhedsgaranti. For det andet er vi ved at påbegynde vores behovsvurderingsarbejde om finansiering i Kosovo, så vi støtter det internationale samfunds og præsident Ahtisaaris arbejde.
Del 2
Spørgsmål til Louis Michel
Formanden. -
Spørgsmål nr. 40 af Bart Staes (H-0894/05)
Om: Følgerne af FLEGTS for beskyttelsen af sociale rettigheder og miljøet i udviklingslandene
EU-handlingsplanen FLEGT om bekæmpelse af ulovlig skovhugst er primært koncentreret om de juridiske aspekter af skovhugst, mens en bæredygtig skovforvaltning for størstedelens vedkommende lades ude af betragtning. Dog indebærer lovlig skovhugst i sig selv ingen garanti for en bæredygtig udvikling i de pågældende udviklingslande, forbedring af den lokale befolknings sociale situation og beskyttelse af biodiversitet og miljø. Mener Kommissionen, at der under forhandlingerne om partnerskaber inden for FLEGT skal medtages bindende betingelser om udviklingsaspekterne (både socialt og miljømæssigt), således at den lokale befolknings levevilkår forbedres? Mener Kommissionen, at legalitet er en grundlæggende forudsætning for adgang til det europæiske marked og intet mål i sig selv for FLEGT?
Louis Michel, medlem af Kommissionen. - (FR) Fru formand, mine damer og herrer, Unionens handlingsplan ved navn FLEGT - retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet - vedrører udelukkende lovligheden og omfatter ikke de bredere og mere komplekse spørgsmål vedrørende en bæredygtig udvikling af skovbruget. Der er en markant forskel på de to aspekter. Træ med lovlig oprindelse kan være fældet på en måde, der skader miljøet ved f.eks. godkendt skovrydning. Samtidig kan træ med ulovlig oprindelse stamme fra en bæredygtig kilde, som det f.eks. er tilfældet for tømmer fældet inden for rammerne af de indfødtes forvaltningsordninger, der til trods for en miljøvenlig udnyttelse ikke er underlagt de officielle juridiske krav.
I de fleste lande hviler skovbrugslovgivningen dog på principperne om bæredygtig udvikling. Følgelig vil en forbedret styring og en bedre retshåndhævelse medføre en mere miljøvenlig forvaltning af skovene. De partnerskabsaftaler, der indgås som led i FLEGT-handlingsplanen, vil også blive et middel til at samle de involverede parter i en bredere drøftelse om styringen af skovbrugssektoren og eventuel støtte til gennemførelsen af lovgivningsreformer. Kommissionen håber, at disse procedurer vil gøre det muligt at forbedre lovgivningen og styringen i partnerlandene og gøre dem mere retfærdige. Jeg håber derfor, De forstår, at spørgsmålet om lovlighed, der tillægges så stor betydning i FLEGT-handlingsplanen, ikke er et mål i sig selv, men snarere et middel til at samarbejde med partnerstaterne om at forbedre styringen inden for skovbrugssektoren.
EU-handlingsplanen FLEGT er således et initiativ, der har til formål, at afstedkomme ændringer gennem inddragelse af parterne. Det er følgelig ikke ønskeligt at opstille strenge sociale og miljømæssige betingelser for de stater, der kan tænkes at indgå i et sådant partnerskab. Alt for strenge betingelser vil hindre dem i at indgå partnerskabsaftaler. Det skal ligeledes påpeges, at selv om EU-handlingsplanen FLEGT sætter fokus på styring og lovlighed, er Unionen fortsat fast besluttet på at fremme en bæredygtig udvikling af skovene i udviklingslandene. De seneste 10 år har EU afsat mere end 700 millioner euro til bæredygtig forvaltning af skovene i Asien, det centrale Afrika og Sydamerika.
Bart Staes (Verts/ALE). - (NL) Fru formand, hr. kommissær, tak for Deres svar og nogle af Deres bemærkninger. Naturligvis kan samarbejde med disse partnerskabslande være udmærket, men vi ved alle sammen, at der intet er til hinder for, at eventuelle partnerskabslande gennem tredjelande som f.eks. Kina alligevel indfører træ i Europa. Greenpeace har for ganske nylig oplyst, at organisationen har opdaget ulovlige netværk fra Congo-Brazzaville til Italien, fra Papua-Ny-Guinea til Kina og således til Det Forenede Kongerige. Mit spørgsmål er derfor, hvordan Kommissionen eller kommissæren agter at sætte en stopper for den slags metoder.
Louis Michel, medlem af Kommissionen. - (FR) Kommissionen forstår selvfølgelig f.eks. ønsket om indførelse af et unilateralt importforbud mod træ af ulovlig oprindelse - som jeg for nylig har besvaret spørgsmål om. Men vi må erkende, at denne fremgangsmåde i praksis ikke vil løse problemet med ulovlig udnyttelse af skovene. For det første vil indførelsen af et unilateralt forbud mod EU-import af træ med ulovlig oprindelse ikke give vores toldmyndigheder de nødvendige redskaber til at fastslå, hvorvidt træet er af lovlig oprindelse eller ej. Et sådant forbud vil i sig selv ikke være tilstrækkeligt til at forhindre indførsel af ulovligt træ i Unionen. Hvis vi skal kunne skelne mellem lovligt og ulovligt træ - hvilket er vores største problem - kræver det et fuldstændigt samarbejde med eksportlandene.
For det andet vil et forbud på europæisk plan ikke være et godt udgangspunkt for at indlede drøftelser om styringen i producentlandene. Det er begrundelsen for, at Kommissionen har foreslået en fremgangsmåde, der er baseret på undertegnelsen af partnerskabsaftaler med de træproducerende lande. Denne fremgangsmåde vil gøre det lettere at få det ønskede samarbejde mellem EU og producentlandene i stand og gribe ind over for den korruption og manglede styring, der fører til ulovlig udnyttelse af skovene. Hvis ikke vi forstærker og samordner indsatsen mod korruptionen inden for skovbrugssektoren i producentlandene, vil foranstaltningerne til bekæmpelse af handelen med træ med ulovlig oprindelse forbundet med ulovlig skovhugst være virkningsløse.
For det tredje er en fremgangsmåde, der er centreret om partnerskaber, målrettet og proportionel. Den giver mulighed for at samle opmærksomheden og midlerne om de lande, der reelt er berørt af problemet, uden at skade handelsforbindelserne med de lande, hvor ulovlig skovhugst ikke udgør et væsentligt problem. Størstedelen af samhandelen med træprodukter er ikke genstand for mistanke om ulovligheder.
Når det er sagt, bør vi indgå en aftale om, hvordan vi skal reagere, hvis der opstår mistanke om ulovligheder i forbindelse med handel med lande, vi ikke har indgået partnerskabsaftaler med. Dette spørgsmål vil blive drøftet mere indgående under en kommende evalueringsrunde. Jeg skal understrege, at de foranstaltninger, der vil blive drøftet som led i denne evaluering, ikke har til formål at erstatte den målrettede fremgangsmåde, der er fastlagt i FLEGT-handlingsplanen, men evt. at supplere den. Jeg skal ligeledes understrege, at der er tale om en evaluering, og at vi på nuværende tidspunkt ikke har til hensigt at fremsætte nye lovgivningsmæssige forslag.
Kommissionen påtager sig at undersøge og analysere mulighederne for supplerende lovgivning til støtte af FLEGT-handlingsplanen, som det er blevet henstillet her. Jeg har således som lovet bragt budskabet videre til Rådet. Dette arbejde er desværre blevet bremset af de forsinkelser, der er opstået som følge af den manglende bekræftelse af medlemsstaternes aktive deltagelse og vores beslutning om at koncentrere de begrænsede ressourcer om iværksættelsen af den målrettede indsats, der beskrives i handlingsplanen. Evalueringen er indledt og finder sted i samarbejde med medlemsstaterne, eftersom en stor del af de eventuelle foranstaltninger hører under de nationale kompetenceområder.
De muligheder, der evalueres, omfatter politikken vedrørende bl.a. offentlige indkøb, hvidvaskning af penge, stjålne varer og korruptionsbekæmpelse såvel som mulighederne for at gennemføre den nye lovgivning om kontrol med import af ulovligt fældet træ i praksis.
Endelig skal jeg oplyse, at jeg i den korte tid, jeg var kommissær med ansvar for forskning, havde lejlighed til at besøge et af Kommissionens forskningscentre i nærheden af Milano, hvor de udfører et særdeles interessant arbejde. Det er bl.a. ved hjælp af satellitovervågning muligt meget præcist at følge skovrydning såvel som skovplantning. Jeg mener følgelig, at det ville være nyttigt at undersøge, om vi ikke her råder over et redskab, der i det mindste kan bruges i vores politiske dialog med de forskellige lande til at presse dem til at vise sig lidt mere hjælpsomme. Det er et teknologisk redskab, der gør det muligt for os at følge situationen på nærmere hold. Jeg ved ikke, om De har haft anledning til at besøge centret og se, hvad de er i stand til, men jeg kan forsikre Dem om, at jeg blev meget imponeret. Det er fuldt ud muligt at foretage en relativt præcis overvågning af den til tider katastrofale og til tider mere gunstige udvikling på dette område.
John Bowis (PPE-DE). - (EN) Hr. kommissær, jeg er sikker på, at Parlamentet ønsker at styrke Dem i at træffe yderligere foranstaltninger på grundlag af den rapport, der i henhold til handlingsplanen skulle forelægges inden 2004.
En måde at styrke Dem på er at opfordre til handling i henhold til den meget velkomne topmødeaftale, som blev underskrevet sammen med Kina i september. Kan kommissæren sige noget om, hvordan han mener, at den kan bidrage til at stoppe hvidvaskning af udbytte fra ulovlig skovhugst i Kina og den region?
Louis Michel, medlem af Kommissionen. - (FR) Ærede medlemmer, jeg kan desværre kun sige, at jeg har valgt en målrettet tilgang, og meddele, at dette spørgsmål vil blive taget op under drøftelserne med vores partnere. Jeg kan kun tilbyde Dem min gode vilje. Jeg ønsker to ting. Jeg ønsker først og fremmest, at medlemsstaterne, dvs. Rådet, også udviser en lidt mere målrettet adfærd i denne forbindelse. Jeg tror, det ville hjælpe os, hvis man f.eks. ikke stillede hindringer i vejen for undersøgelsen af de anmodninger, vi fremsætter, for jeg er på ingen måde modstander af at skærpe lovgivningen, tværtimod. Det vil under alle omstændigheder blive nødvendigt på et eller andet tidspunkt.
Dernæst har jeg anlagt, hvad jeg vil betegne som en teknisk tilgang, som i det mindste vil gøre det muligt at lægge pres på partnerstaterne såvel som medlemsstaterne. Det, der i virkeligheden er brug for, er et, om jeg så må sige, videnskabeligt middel, der gør det muligt at fastslå træets oprindelse. Det er lykkedes at udvikle en sådan teknik for f.eks. diamanter. Der findes i dag fuldstændig præcise metoder til at fastslå, hvor en diamant stammer fra. Det er i den retning, vi bør søge en løsning.
Agnes Schierhuber (PPE-DE). - (DE) Fru formand, hr. kommissær, det europæiske familieskovbrug praktiserer på overbevisende måde bæredygtighed i skovbruget til gavn for hele økonomien. Hvordan ser De, hr. kommissær, muligheden for at støtte de omtalte lande med faglig rådgivning på stedet, så vi ikke endnu en gang må reagere, når skaden er sket? En ting står klart, og De nævnte forskningen, nemlig at træ også fremover er et grundstof for mange andre produkter.
Louis Michel, medlem af Kommissionen. - (FR) Inden for alle vores udviklingsprogrammer kan de aktiviteter eller aktioner, De omtaler i Deres spørgsmål, selvsagt høre ind under udviklingsprojekterne og så afgjort være berettigede til at høre under sådanne projekter, det være sig for at opnå faglig bistand, planter eller en række andre foranstaltninger. Vi er selvfølgelig meget opmærksomme på dette aspekt. Hvad angår udviklingsprojekterne, er det spørgsmål, De henviser til, et spørgsmål, der bliver stadig mere transversalt. Det er klart, at der, hvad angår samtlige udviklingsprojekter i de berørte lande eller berørte regioner eller områder, er tale om projekter, der afgjort er støtteberettigede. Der er i øvrigt iværksat ikke så få allerede.
Formanden. -
Spørgsmål nr. 41 af Othmar Karas (H-0902/05)
Om: Udviklingssamarbejde
Der er et krav om at forhøje donorlandenes offentlige udviklingsbistand (ODA) til 0,7 % af deres BNP. På denne måde kan millenniumudviklingsmålene nås rettidigt inden 2015. Den nationale offentlige bistand ODA bør derfor nå følgende niveauer: frem til 2006 "en betydelig forhøjelse", frem til 2009 0,5 % og frem til 2015 0,7 % af BNP.
I mange lande beregnes imidlertid denne procentsats ved at medregne gældssætningen, der bevirker, at der ikke stilles yderligere midler til rådighed, hvilket dog er strengt nødvendigt for at nå millenniumudviklingsmålene. Hvilke andre komponenter indgår i denne procentsats på 0,7 %, og hvordan kan man forsøge at nå frem til et ensartet beregningsgrundlag? Hvordan kan medlemsstaterne gøres retligt ansvarlige for dette?
Louis Michel, medlem af Kommissionen. - (FR) Fru formand, ærede medlemmer, de finansielle ressourcer til udvikling bør så afgjort forhøjes betragteligt, hvis vi skal nå millenniummålene inden 2015.
EU gør som bekendt en stor indsats for at forsøge at tilvejebringe de budgetmidler, der er nødvendige for at sikre en halvering af fattigdommen inden 2015. Det er grunden til, at Unionen allerede i 2002 opstillede et foreløbigt mål om at forhøje udviklingsbistanden i 2006. Unionen tilstræber samlet at nå et støtteniveau svarende til 0,39 % af bruttonationalproduktet til offentlig udviklingsbistand.
Rådet godkendte i maj i år en række forslag om at indlede en ny etape, så vi i fællesskab når op på 0,56 % i 2010 og derefter målet om 0,7 % i 2015. Jeg er ganske klar over, at det er ambitiøse mål, men de er realistiske. De er ikke blevet fastsat tilfældigt. Det glæder mig, at fire EU-medlemsstater allerede har nået dette støtteniveau. Seks andre stater har meddelt, at de vil nå det længe inden 2015.
Der findes en præcis definition af de elementer, der er omfattet af termen "offentlig udviklingsbistand". Den er udarbejdet af OECD og anerkendt på internationalt plan. Ifølge denne definition betragtes gældssanering som udviklingsbistand. Det er berettiget, i det omfang gældssanering frigiver midler, der indtil da var afsat til afbetaling af gælden, men derefter kan anvendes til udvikling i de fattige lande.
Der har siden Monterrey-konferencen om udviklingsfinansiering kunnet konstateres en reel stigning i EU's udviklingsbistand i retning af det foreløbige mål for 2006. En betydelig del af denne stigning skyldes gældssaneringer.
Der var dog enighed i Monterrey om, at bestræbelserne for at lette de meget gældstyngede fattige landes gæld, og jeg citerer, udelukkende skulle "finansieres ved hjælp af nye midler". Således anførte Kommissionen i 2005 i sin rapport om den årlige opfølgning af de forpligtelser, Unionen indgik i Monterrey, at der bør foretages en grundig undersøgelse af gældssaneringernes indvirkning på bistandsmængden. Vi vil selvsagt følge dette op i vores fremtidige årsrapporter. Jeg skal i denne forbindelse erindre om, at EU har forpligtet sig til årligt at tilvejebringe 66 milliarder euro fra 2010. Det er således 20 milliarder mere end for 2006. I betragtning af de mængder, der er tale om, vil gældssaneringerne kun få indvirkning på denne stigning i den offentlige udviklingsbistand på kort og mellemlang sigt.
Othmar Karas (PPE-DE). - (DE) Hr. kommissær, jeg noterer mig, at De går ud fra, at vi vil nå delmålet i 2006. Jeg vil gerne spørge Dem, hvornår De kan fremlægge en rapport om dette. Hvad er konsekvenserne for de lande, som ikke når dette mål? For hvis vi ikke når det første, vil vi også få svært ved at nå det næste. Hvilke supplerende projekter i form af EU-samfinansieringsprojekter vil De fremlægge for at støtte disse mål, og hvad vil være fokus for disse projekter?
Louis Michel, medlem af Kommissionen. - (FR) Jeg var måske lidt uklar i mit første indlæg. Jeg ville sige, at det, vi har lovet for 2006, vil ikke blot blive holdt, men overskredet, idet vores resultater for 2006 vil ligge lidt over det, vi havde lovet. Vi er med andre ord lidt forud for tidsskemaet. Det er i øvrigt for ikke at bryde denne dynamik, som er relativ, at jeg har foreslået, at der fastsættes et nyt mål for 2010. Jeg mener som sagt, at det er ret realistisk at tro, at vi når målet for 2010. Jeg har desværre ikke noget middel til at gennemtvinge dette i forhold til medlemsstater, der ikke overholder deres forpligtelser.
Når det er sagt, tror jeg dog, at der i dag er en vis erkendelse af udviklingspolitikkens afgørende betydning, og at der i alle tilfælde ikke længere er nogen undskyldning for ikke at opfylde sine forpligtelser. Der er heller ingen undskyldning i forhold til de forpligtelser, der blev indgået i forbindelse med millenniumforhandlingerne. Hvis man vil, kan man finde pengene. Der er efter min overbevisning den politiske vilje til det. Blot skal den omsættes til handling.
Og så er det, som De siger, et spørgsmål om at finde andre ressourcer. Flere lande har som bekendt besluttet at indføre en beskatning eller en afgift på flybilletter. Der har som bekendt været tale om en Tobin-afgift på finansielle transaktioner, selv om der ikke har kunnet skabes enighed om at gå videre hermed.
Jeg er selv åben for alle nye idéer på dette område. Jeg foreslog også engang en afgift på våbensalg. Der er dog et lille moralsk problem i denne forbindelse. Det lovlige våbenmarked tegner sig for 1.000 milliarder amerikanske dollars om året, mens det illegale marked anslås til 2.000 milliarder amerikanske dollars om året. Det er således et problem at beskatte det lovlige marked, når det ulovlige desværre undslipper.
Som bekendt vil en af Deres kolleger, hr. Rocard, om lidt stille et spørgsmål om indførelsen af et verdenslotteri. Jeg er meget åben over for denne tanke. De ved også, at de bøder, der indbetales til Kommissionen for manglende overholdelse af konkurrencereglerne, er blevet drøftet. Hvorfor ikke afsætte disse beløb til udviklingsbistand? Der findes en hel række muligheder, som vi er i færd med at undersøge, om det er teknisk muligt at føre ud i livet.
Jeg har mange andre idéer, men det kræver naturligvis, at medlemsstaterne accepterer at gennemføre dem. De fleste idéer vil ikke kunne bruges eller være virkeligt effektive, hvis kun tre, fire, fem eller seks lande gennemfører dem. Det er nødvendigt med en meget bredere generel indsats. Jeg vil afslutningsvis sige, at jeg forventer en betydelig stigning i udviklingsbistanden i de kommende år.
Formanden. -
Spørgsmål nr. 42 af Marie-Hélène Aubert (H-0934/05)
Om: Valg i Den Demokratiske Republik Congo
På et tidspunkt, hvor afholdelsen af frie valg stadig giver anledning til mange problemer i Afrika, er det nødvendigt at følge valget i Den Demokratiske Republik Congo nøje. Der forekommer alarmerende oplysninger om troværdigheden af det kommende valg: manglende gennemskuelighed med hensyn til, hvem der kan stemme, massiv svindel ved optagelsen på valglisterne, usikkerhed ved adgangen til valgstederne, især i landets østlige del og udelukkelse af betydelige befolkningsgrupper, især af de congolesere, som bor i udlandet (mere end 3 millioner i EU)). Disse uregelmæssigheder vil få den uundgåelige konsekvens, at de demokratiske politiske bevægelser vil nægte at deltage i valget, og det må formodes, at valgresultatet vil blive anfægtet.
EU, som aktivt støtter afholdelsen af valget, må nøje følge med i, hvad der foregår i Den Demokratiske Republik Congo. Undertegnede vil derfor gerne have oplyst, hvilke oplysninger Kommissionen råder over om afholdelsen af valget i Den Demokratiske Republik Congo. Hvordan vil den støtte en korrekt afvikling af valget? Hvad vil den foretage sig i tilfælde af massiv valgsvindel?
Louis Michel, medlem af Kommissionen. - (FR) Fru formand, Kommissionen og i øvrigt hele det internationale samfund følger nøje valgprocessen i Den Demokratiske Republik Congo og den uafhængige valgkommissions organisering heraf. Jeg har personligt deltaget i kontrollen med registreringen af vælgerne i slutningen af august i år, for at konstatere, på hvilke betingelser denne registrering fandt sted. Til trods for det forfald, der præger landets infrastrukturer, er der i dag registreret over 21 millioner vælgere. Dette tal ligger på linje med de demografiske fremskrivninger, der er foretaget på grundlag af den sidste generelle folketælling, og som i dag udgør det mest troværdige statistiske arbejdsgrundlag.
Vælgerregistreringen er omhandlet i en særlig lov, der opstiller betingelserne for registrering på frivilligt grundlag. Derudover har valgkommissionen truffet en række dispositioner for at sikre, at alle registreringscentre blev behandlet ens, og at ingen regioner eller zoner blev forfordelt, fordi et center åbnede for sent. For at give Dem et indtryk af de tekniske vanskeligheders omfang, kan jeg fortælle, at der skulle fordeles over 10.000 sæt registreringsudstyr over hele Congos territorium, selv om der visse steder ikke længere findes hverken stier eller veje, og man måtte tage helikoptere i brug. De kan således forestille Dem opgavens omfang.
For at nedbringe risikoen for dobbelt registrering og massiv valgsvindel mest muligt - hvilket omhandles i spørgsmålet - valgte valgkommissionen i øvrigt med støtte fra det internationale samfund en registrering af vælgerne baseret på biometriske data, øjeblikkelig udstedelse af valgkort, daglige opslag af vælgerlisterne på de enkelte registreringskontorer, brug af uudsletteligt blæk og rensning af vælgerlisterne på grundlag af de biometriske data. Kommissionen støtter afholdelsen af valget med et betragteligt beløb på 149 millioner euro via en trust fund forvaltet af FN's udviklingsprogram. I medfør heraf deltager den aktivt i valgstøtteprojektets styringskomité, der overvåger valgkommissionens aktiviteter som led i projektet.
For at sikre, at valget afholdes i overensstemmelse med de internationale standarder, har Kommissionen netop besluttet at udsende et valgobservatørkorps, som skal arbejde fra og med afholdelsen af folkeafstemningen om forfatningen den 18. december og indtil valgprocessens afslutning.
Indtil videre er der intet, der tyder på massiv svindel i forbindelse med organiseringen og afholdelsen af valget. Når jeg taler om "massiv", skal det sættes i relation til, at der er 22 millioner registrerede vælgere. Jeg har i eftermiddag modtaget tal, der viser, at der er registreret svindel, at denne svindel i visse tilfælde var forsætlig, at det i andre tilfælde var uklart, om den var forsætlig, og at der desuden er begået fejl. De personer, der arbejder med denne form for registrering, er i reglen congolesiske borgere, der er uddannet af de virksomheder, der leverer registreringsudstyret, og det klart, at man i forbindelse med registreringen af millioner af mennesker må forvente en vis procentdel rent tekniske fejl og fejlagtig anvendelse af udstyret. Hvis man indkoder et navn forkert, kan man ikke slette det med det samme, når maskinen først har registreret det. Derimod kan der sættes ind på centralt plan. Det er følgelig dér, man sletter gengangerne mellem de 22 millioner, der er registreret i dag. Når disse gengangere er fjernet, vil man sikkert stå tilbage med mellem 21 og 22 millioner lovligt indskrevne vælgere uden gengangere.
Hvis valgobservatørerne konstaterer tilfælde af valgsvindel i et omfang, der kan ødelægge valgets gennemskuelighed, troværdighed og repræsentativitet, er Kommissionen i overensstemmelse med Cotonou-aftalens bestemmelser parat til at indlede en styrket politisk dialog for at finde frem til korrigerende foranstaltninger. Det er foreløbigt ikke aktuelt, det er langtfra påkrævet. Jeg vil give Dem nogle tal.
Resultaterne at det, der med et lidet kønt udtryk betegnes som udlugningen af dobbeltgængere, vedrørende indsatsområdet Kinshasa blev forelagt i dag på den tekniske valgkomités møde. Ud af et samlet antal vælgere på 2.963.101 indskrevet i Kinshasa er der konstateret 150.000 dobbeltgængere. Der er 18.587 tekniske dobbeltgængere, som altså skyldes fejlagtig anvendelse af registreringsudstyret, 10.490 tilfælde af svindel og 121.000 tilfælde af potentiel svindel. Det samlede antal dobbeltgængere svarer således til omkring 5 % af det samlede antal registrerede vælgere.
Hvad angår procentdelen af svigagtige dobbeltgængere, bør man notere sig, at en person, der registreres som dobbeltgænger, i hvert tilfælde ikke svarer til en person, men mindst til to. Så selv om man lægger tilfældene af svindel og potentiel svindel sammen, giver det samlede tal maksimalt 2 % svindel af det samlede antal registrerede vælgere. Tallene for det nedre Congo vedrørende tilfælde af potentiel svindel såvel som resultaterne af udlugning af dobbeltgængere vil være disponible i næste uge. Alt bliver således renset på centralt plan, og der vil følgelig foreligge en fuldstændig korrekt generel valgliste uden svindel, hvorved det i det mindste er muligt at hævde, at dette valg, hvis det finder sted, vil blive afholdt på et fuldt korrekt grundlag, hvad angår de registrerede vælgere.
Jeg har i øvrigt selv iagttaget, hvordan det fungerede i praksis, og jeg må sige, at det var ret imponerende. Alle disse personer, der kom for at blive indskrevet, og som ville indskrives og var meget glade for det, havde for første gang mulighed for at få en juridisk eksistens i forhold til deres stat. Det var første gang, de fik udleveret et valgkort, som i en vis udstrækning også fungerede som identitetsbevis, hvilket var nyt for disse mennesker, der aldrig før havde haft virkelige papirer. Det var alt sammen ganske imponerende at være vidne til, og det faktum, at man på de nævnte betingelser har været i stand til at registrere mere end 22 millioner vælgere - det er ikke helt slut, der er endnu et par dage tilbage - er en meget stor succes, også for det internationale samfund og især EU, der har gjort en stor indsats for at støtte denne proces.
Marie-Hélène Aubert (Verts/ALE). - (FR) Tak hr. kommissær for disse ganske opløftende og yderst tekniske oplysninger. Det er som bekendt ikke muligt at yde en virkeligt effektiv udviklingshjælp uden et mindstemål af demokrati og retssikkerhed.
Jeg vil gerne stille et supplerende spørgsmål vedrørende ytrings- og pressefriheden. Vi har noteret os en række hændelser, der vidner om betragtelige vanskeligheder på dette område, der implicerer journalister og flere medlemmer af oppositionen, der forsøger at komme til orde. Valglister er nemlig én ting, men ytringsfrihed er noget andet. Kan De redegøre nærmere for, hvordan Kommissionen vil forholde sig til eventuelle krænkelser af bestemmelserne på dette område?
Louis Michel, medlem af Kommissionen. - (FR) Det niveau, vi har nået i vores politiske dialog med de congolesiske myndigheder, vil om nødvendigt give os mulighed for at gribe ind og utvivlsomt overbevise dem om at ændre kurs.
Hvad angår pressefriheden, fru Aubert, ved jeg ikke, om De har haft mulighed for at følge den congolesiske presse på stedet. Hvis De ønsker det, kan jeg skaffe Dem et vist antal dagblade, eller endda samtlige dagblade, der udkommer i Kinshasa og i andre byer. Jeg må sige, at den congolesiske presse som helhed er kendetegnet ved en fri sprogbrug, og retten til at fremsætte vilkårlige anklager - hvilket jeg i øvrigt til tider selv har været offer for - som man ikke finder i ret mange demokratiske stater. Så hvis der virkelig er et område, hvor der er sket betydelige fremskridt, er det inden for pressefriheden, selv om der kan findes mange andre kritikpunkter, især i forhold til styreformen. Journalisterne i Kinshasa og andre steder i landet har således fuldstændig ytringsfrihed. Jeg må sige, at man ikke vejer sine ord med synderlig omhu. Man anklager absolut uden grundlag, og selv om jeg ikke siger, at hele pressen er sådan, kan jeg forsikre Dem om, at den kan angribe hvem som helst, det være sig præsidenten eller enhver anden fremtrædende person. Følgelig mener jeg, hvad angår pressefriheden i Congo, at den ikke udgør et problem. Der er andre problemer, kolossale problemer i øvrigt, men helt ærligt er det ikke mit indtryk, at der er problemer på den front.
Hvad angår oppositionen, må jeg sige, at jeg personligt i øjeblikket ikke er og i ganske lang tid ikke har været bekendt med, at et medlem af oppositionen skulle have været forhindret i at deltage i valget eller f.eks. oprette et politisk parti, hvis vedkommende opfylder kriterierne, selvfølgelig. Jeg tror det ikke. Nu må De ikke opfatte det, jeg siger, som om jeg mener, at alt er perfekt. Men vi skal blot anerkende, hvor langt vi er nået.
Jeg har selv fulgt udviklingen i Congo i mange år og bl.a. som følge af mit andet hverv, og jeg må erkende, at vi i løbet af de sidste år er nået så tæt som aldrig før på at føre landet frem til et demokratisk og frit valg og give det en form for stabilitet. Jeg håber af hele mit hjerte, at forfatningen bliver ratificeret i slutningen af december, og at der kan afholdes valg i marts eller april i overensstemmelse med den senest fastsatte tidsplan. Dermed ikke være sagt, at jeg forholder mig ukritisk til situationen. Jeg siger blot, at vi aldrig før har været så tæt på minimumsbetingelserne for at genskabe stabilitet i Congo.
Det er korrekt, at jeg er meget engageret i denne sag, fordi jeg mener, at en stabil situation i Den Demokratiske Republik Congo utvivlsomt vil være af allerstørste betydning for stabiliteten i hele regionen. Man bør jo gøre sig klart, at denne centrale del af Afrika praktisk taget er på størrelse med et kontinent. Når man ser på antallet af døde siden 1994, når man ser de fremskridt, der efter min opfattelse er sket i Rwanda, og valget, der førte til et uproblematisk regeringsskifte i Burundi - hvilket trods alt var ret uventet - og når jeg f.eks. ser præsident El Nkurunzizas første handlinger og love i Burundi, håber jeg, vi får en tilsvarende udvikling at se i Congo om nogle måneder.
Formanden. - Spørgsmål nr. 43-45 vil blive besvaret skriftligt.(1)
Spørgsmål til Peter Mandelson
Formanden. -
Spørgsmål nr. 46 af Sajjad Karim (H-0906/05)
Om: Større gennemsigtighed og ansvarlighed i forbindelse med Verdenshandelsorganisationens forhandlinger
Handel henhører udelukkende under EU's kompetenceområde, og det er derfor overordentlig vigtigt, at Europa-Parlamentets medlemmer - i deres egenskab af valgte repræsentanter - i enhver henseende får mulighed for at føre demokratisk opsyn med EU's handelspolitik. Udarbejdelsen af handelspolitikken i et hemmelighedsfuldt udvalg (det såkaldte artikel 133-Udvalg) - nedsat uden anvendelse af nogen valgprocedure - undergraver EP-medlemmernes legitime autoritet til at handle på vegne af deres valgkredse. Ifølge forlydender har selv de største tilhængere af Verdenshandelsorganisationens "markedsadgang for andre end jordbrugsprodukter" (NAMA), som f.eks. den britiske regering, vanskeligt ved at bevise, at "frihandel" rent faktisk vil leve op til deres løfter om bekæmpelse af fattigdom og bæredygtighed og imødegå kritikken fra Den Europæiske Ombudsmand vedrørende gennemsigtigheden i handelsdebatten og -forhandlingerne. Hvilke planer har Kommissionen på baggrund heraf om at forbedre offentlighedens adgang til Verdenshandelsorganisationens forhandlinger, og - især - agter Kommissionen at foretage detaljerede konsekvensanalyser inden for alle områder af NAMA, herunder inden for følsomme områder som f.eks. fiskeri og skovbrug, og offentliggøre resultaterne heraf?
Peter Mandelson, medlem af Kommissionen. - (EN) Kommissionen går ind for større gennemsigtighed og ansvarlighed i WTO med henblik på at styrke denne institutions legitimitet.
EU har stillet en række forslag til forbedring af WTO's funktion, navnlig vedrørende forberedelse og forvaltning af ministerkonferencer, med det formål at gøre forhandlingerne og beslutningstagningen mere effektiv i den stadig større medlemsskare. Det bør f.eks. være muligt på kort sigt at blive enige om en bedre definition af, hvilken rolle værten for ministerkonferencer skal spille. Der er ligeledes behov for at forbedre små delegationers evne til at forhandle effektivt både i Genève-processen og på ministermøder. Det samme gælder delegationer, som ikke har repræsentation på stedet.
Hvad angår parlamentarisk kontrol, går Kommissionen ind for at give Europa-Parlamentet flere beføjelser på det handelspolitiske område. Derfor har den i Konventet om Den Europæiske Unions Fremtid støttet forslag, der sidestiller Europa-Parlamentet med Rådet i forbindelse med handelspolitisk beslutningstagning.
I mellemtiden holder vi Europa-Parlamentet underrettet om gennemførelsen og afslutningen af internationale forhandlinger ved jævnligt at deltage i Parlamentets formelle og uformelle møder, ved at fremsende dokumenter om politikker til Parlamentet på lige fod med Rådet og ved at høre Parlamentet om de vigtigste handelspolitiske retningslinjer.
Kommissionen er imidlertid forpligtet til at holde sig inden for rammerne af traktaten. Artikel 133-Udvalget, som består af repræsentanter for medlemsstaternes regeringer, er ikke et besluttende, men et rådgivende organ. Vigtige politiske beslutninger træffes af demokratisk valgte ministre i Rådet.
Hvad angår gennemsigtighed vis-a-vis offentligheden i almindelighed følger Kommissionen en proaktiv kommunikationspolitik, bl.a. ved at lægge relevante oplysninger ud på sit websted, gennem sin løbende dialog med det civile samfund og ved at efterkomme borgernes anmodninger om aktindsigt i dokumenter.
Der er allerede gennemført bæredygtighedsvurderinger for den første gruppe NAMA-sektorer i 2002-2003, dvs. tekstiler og beklædningsgenstande, lægemidler og ikke-jernholdige metaller. Resultaterne har været tilgængelige på Manchester Universitets websted siden 2003 med forslag til tilpasninger, når der er fundet ubalancer både internt og i tredjelande.
Der er også blevet gennemført en undersøgelse om skove, og resultaterne blev offentliggjort i juni 2005. Der er ved at blive iværksat en anden serie undersøgelser af en anden gruppe NAMA-sektorer, herunder fiskeri. Resultatet af denne anden serie bliver sandsynligvis offentliggjort i første halvår af 2006.
David Martin (PSE). - (EN) Jeg glæder mig over det, som kommissæren sagde om at holde Parlamentets underrettet. Vil han personligt forpligte sig til at holde Parlamentets delegation ved forhandlingerne i Hongkong fuldt ud underrettet, efterhånden som WTO-forhandlingerne skrider frem, så den kan spille en aktiv rolle i forhandlingerne og fungere som formidler af oplysninger til offentligheden for at sikre fuld gennemsigtighed?
Peter Mandelson, medlem af Kommissionen. - (EN) Det er meget vigtigt. Der er gjort omfattende forberedelser for Europa-Parlamentets delegation, ikke bare for, at den kan ledsage os i Hongkong, men også for at den kan møde os hver dag og blive orienteret løbende. Faktisk har jeg lige skrevet til formanden for Udvalget om International Handel og informeret ham om, at der vil være daglige briefinger hver morgen.
Det er meget vigtigt at fastslå, at det, vi gør i Hongkong, ikke er en obskur, abstrakt proces. Det drejer sig om milliarder af menneskers hverdag og beskæftigelsesmuligheder. Det er vores opgave at argumentere for det, vi gør, for at sikre offentlighedens forståelse og støtte til det, vi forhandler om på det meget vigtige ministermøde.
James Hugh Allister (NI). - (EN) Hr. kommissær, jeg vil anmode Dem om i et øjeblik at rette Deres opmærksomhed mod et vigtigt aspekt ved WTO-forhandlingerne, nemlig manges opfattelse af, at landbruget bliver gjort til syndebuk og offer i forhandlingerne.
Reformen af den fælles landbrugspolitik blev uden tvivl gjort acceptabel som et middel til at beskytte toldsatserne på landbrugsvarer mod fremtidige angreb. På det tidspunkt fik vi at vide, at landbruget ville være sikkert i WTO. Nu ser vi, at De, måske noget overilet, ensidigt har tilbudt at skære toldsatserne ned med endnu en stor procentdel. Man spekulerer virkelig på, om der er nogen forståelse for den frygtelige fare, som landbrug i mange områder, f.eks. mit, som De kender, nu udsættes for, hvis det er den procedure, der bliver fulgt.
Peter Mandelson, medlem af Kommissionen. - (EN) Det er alt for fristende at sige, at hvis De kunne overbevise dem, som jeg forhandler med i WTO, om, at vi skærer kraftigt ned på vores toldsatser på landbrugsvarer, så ville De have været bedre til at overbevise dem om betydningen af vores tilbud på landbrugsområdet, end jeg har været. Vi har naturligvis lavet et helt troværdigt og seriøst tilbud om toldsatser på landbrugsvarer i sammenhæng med vores forslag om intern støtte og afskaffelse af eksportstøtte. De er rimelige og fast forankret inden for rammerne af de eksisterende reformer af den fælles landbrugspolitik, som de ikke overskrider. De er i overensstemmelse med det, der forventes af os. Vi tilsluttede os et oprindeligt Doha-mandat, og dernæst tilsluttede vi os rammeaftalen sidste sommer, hvor vi opfordres til at indføre foranstaltninger, der vil tilvejebringe en væsentligt forbedret markedsadgang inden for landbrug. Det mener vi, at vi gør. Men vi løber ingen risici, og vi bringer ikke europæiske landbrugeres eller landbrugssamfunds livsgrundlag i fare. Det er en overdrevent pessimistisk udlægning, som jeg ikke kan tilslutte mig.
Paul Rübig (PPE-DE). - (DE) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, hvis forhandlingerne i Hongkong efter det multilaterale system skulle mislykkes - hvad ingen af os håber, men det er til diskussion - tror De så, at det ville være lettere at etablere en frihandelszone mellem Europa og Amerika, eller ville det i så fald blive vanskeligere?
Peter Mandelson, medlem af Kommissionen. - (EN) Jeg kan ikke forestille mig noget vanskeligere eller måske mere smertefuldt end at forhandle om et frihandelsområde mellem EU og USA! Men jeg er overbevist om, at der er mulighed for at tage fat på nogle af de ikke-toldmæssige hindringer, der står i vejen for øget handel og investeringer hen over Atlanten.
Som medlemmet ved, er dette noget, der interesserer mig meget. Jeg er især bekymret over de lovgivningsmæssige forskelle, den manglende konvergens og de hindringer, der fremhæves på grund af forskellene og den hyppige uforenelighed mellem de forskellige retssystemer i Europa og USA. Begge retssystemer har imidlertid rod i traditioner, i tidligere tiders praksis, og jeg frygter, at vi europæere ikke ville få større held med at fortælle amerikanerne, hvordan de skulle reformere deres retssystemer, end amerikanerne ville få det, hvis de kom og fortalte os, hvordan vi skulle forvalte vores retssystemer. Alligevel mener jeg, at vi gennem tålmodig dialog og forhåbentlig til sin tid forhandlinger skulle kunne gøre nogle nødvendige og vigtige fremskridt, som vil være til gavn for vores respektive erhvervsliv og dermed for beskæftigelse og livsgrundlag på begge sider af Atlanten.
Formanden. -
Spørgsmål nr. 47 af Hélène Goudin (H-0909/05)
Om: Toldsænkninger på thailandske rejer
Kommissionen har sænket tolden på thailandske rejer fra 12 % til 4,2 %. Det var oprindeligt planlagt, at toldsænkningerne skulle indføres den 1. juli 2005, men de blev fremskyndet til den 1. april som følge af den ødelæggende tsunami. Man håber, at EU gennem toldsænkningerne kan hjælpe Thailand med at komme økonomisk på fode igen. Rådet er tidligere nået til enighed om, at EU-støtte til tsunamihærgede lande skal bidrage til at mindske sårbarheden over for eventuelle fremtidige naturkatastrofer. Kritikere hævder, at toldsænkninger på de thailandske rejer strider mod Rådets aftale. Årsagen hertil er, at rejeavlerne hugger kystnære mangroveskove ned for at lave plads til damme. Mangroveskov er en vigtig beskyttelse mod storme, oversvømmelser og kæmpebølger. Den svenske naturbeskyttelsesforening har fremhævet, at tsunamiens virkninger ville have været mindre, hvis ikke mangroveskovene var blevet ødelagt for at skaffe plads til rejefarme.
Mener Kommissionen, at støtten til rejefarme i form af toldsænkninger er i overensstemmelse med Rådets ovenfor nævnte afgørelse? Har Kommissionen analyseret, hvilke virkninger rejefarmene i Thailand medfører, for så vidt angår ødelæggelse af mangroveskoven?
Peter Mandelson, medlem af Kommissionen. - (EN) Under den nuværende generelle toldpræferenceordning - GSP - som er den ensidige ordning om toldindrømmelser givet til 180 udviklingslande, der stadig gælder indtil januar 2006, drager import af fiskerivarer, herunder rejer, til EU fra Thailands største konkurrenter - Indonesien, Malaysia og Brasilien - fordel af toldsænkninger fra 12 % til 4,2 %. Thailand har været udelukket fra GSP-præferencer for fiskerivarer siden den 1. januar 1999 på grund af dets store konkurrenceevne på EU's marked.
Den nye GSP, som Rådet vedtog den 27. juni 2005, er baseret på andre kriterier og er også mere generøs over for alle GSP-modtagerlande, herunder, blev det besluttet, tsunamihærgede lande som Thailand. Derfor vil Thailand fra og med januar 2006 igen drage fordel af toldsænkninger på sine fiskerivarer under den nye GSP. Det er i overensstemmelse med Kommissionens og Rådets overordnede mål om at hjælpe tsunamihærgede lande.
Kommissionen er opmærksom på, at der er udtrykt bekymring over rejefarme i Sydøstasien og virkningerne af at fjerne mangroveskove for at gøre plads til damme. Kommissionen støtter derfor bæredygtig udvikling af forvaltning af kystområder i Asien gennem udveksling af bedste praksis og overføring af miljøløsninger fra Europa til Asien.
Kommissionens samarbejdskontor EuropeAid har indtil videre bevilget midler til tre projekter om genopretning af mangroveskove i tsunamihærgede områder i Indonesien, Sri Lanka og Thailand gennem Asia Pro Eco-programmet efter tsunamien. Dette skulle desuden bidrage til at beskytte rejeproduktionen - en berettiget sektor under programmet - som skal omfatte udvikling af miljøforvaltning i kystområder, der er beskæftiget med akvakultur.
Formanden. -
Spørgsmål nr. 48 af Ilda Figueiredo (H-0930/05)
Om: Problemer i skotøjsindustrien
Som bekendt står skotøjsindustrien over for store problemer på grund af liberaliseringen af den internationale samhandel, og det rammer især de lande, der har de svageste økonomier som f.eks. Portugal, hvor der i landets nordlige del er områder, som er truet af betydelig ledighed og stagnerende udvikling, som jeg for nylig har kunnet fastslå. Specielt alvorlig var afskaffelsen af kvoter for importen fra Kina. Det gennemsnitlige fald på 50 % af importpriserne er et af de tydeligste tegn på dette.
Jeg vil derfor bede Kommissionen om at oplyse, hvilke foranstaltninger den træffer, bl.a. i forbindelse med den antidumpingundersøgelse, som den europæiske skotøjsindustris sammenslutning har anmodet om.
Peter Mandelson, medlem af Kommissionen. - (EN) Kommissionen er opmærksom på den seneste udvikling inden for import til Fællesskabet af skotøj fra Kina og Vietnam. I den forbindelse modtog Kommissionen tidligere på året klager fra EU's skotøjsindustri med overbevisende oplysninger om, at EU's skotøjsindustri lider under negative indvirkninger af dumpede priser på skotøj, der er importeret til Fællesskabet.
Kommissionen har handlet omgående ved at indlede to antidumpingundersøgelser. Den første drejer sig om import af skotøj med tåbeskyttelse fra Kina og Indien. Den anden drejer sig om import af skotøj med overdel af læder fra Kina og Vietnam.
Målet med undersøgelserne er at fastslå, om den pågældende import er dumping og har negativ indvirkning på Fællesskabets skotøjsindustris økonomiske situation. Undersøgelserne vil også omfatte en vurdering af følgerne og den evt. negative indvirkning af foranstaltninger på de øvrige økonomiske aktører i Fællesskabet.
Undersøgelsen er i fuld gang. Kommissionen analyserer nu spørgsmålet om markedsøkonomisk behandling af de pågældende eksportører, definitionen af de forskellige kategorier og modeller af de pågældende produkter, spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om dumping, importens indvirkning på Fællesskabets skotøjsindustri og grossistvirksomhedernes, forhandlernes og forbrugernes situation. Det er alt sammen i fuld gang. Ikke overraskende er det en meget kompliceret sag. På grund af de enorme tekniske problemer, med hundredvis af økonomiske aktører og et produkt, der består af tusindvis af forskellige modeller, er det for tidligt at sige noget konkret om det mulige udfald.
Ilda Figueiredo (GUE/NGL). - (PT) Der er mange små og mellemstore virksomheder, der allerede nu er ved at lukke eller på vej til at gøre det, hvilket betyder øget ledighed i vanskeligt stillede områder i f.eks. Portugal, men også i andre dele af Sydeuropa, med alvorlige negative følger for disse områders udvikling. Hvis undersøgelsen ikke skrider frem hurtigt, kan det blive for sent, så jeg vil derfor gerne stille Dem følgende spørgsmål: Hvornår træffes der konkrete, effektive foranstaltninger som eksempelvis anvendelse af beskyttelsesklausuler for de mest berørte områder?
Peter Mandelson, medlem af Kommissionen. - (EN) Undersøgelsen vil blive afsluttet inden for den fastsatte tidsfrist, men jeg kan ikke sige nøjagtigt, hvornår det vil være. Kommissionen kan træffe midlertidige foranstaltninger 2-9 måneder efter indledningen af undersøgelsen.
Jeg vil understrege, at dette virkelig er en meget kompliceret sag, langt mere end forventet, da vi indledte undersøgelsen. Vi må være meget påpasselige med ikke kun nøje at vurdere, hvad virkningen er på Fællesskabets interesse, men også at vurdere, hvad virkningen ville være, hvis vi skulle træffe antidumpingforanstaltninger over for en række forskellige producenter og økonomiske aktører i denne sektor. Nogle fællesskabsproducenter producerer selv delvist uden for Fællesskabet.
Tidligere ægte fællesskabsproducenter har holdt deres forsknings-, design- og udviklingsaktiviteter inden for Fællesskabet, men får deres leverancer fra en lang række steder som Kina og Vietnam, men også Rumænien, Bulgarien og Brasilien samt Italien, Slovakiet og andre medlemsstater. Disse tidligere producenter tilvejebringer også temmelig mange arbejdspladser gennem disse andre økonomiske aktiviteter.
Heraf ses det - og jeg kunne give flere eksempler på ting, der komplicerer sagen - at vi må være meget forsigtige i vores vurdering. Vi har ikke en ensartet gruppe europæiske producenter med en række klart identificerbare og kvantificerbare interesser. Der er en lang række forskellige producentinteresser, og vi må efter vores indledende vurdering af, om den påståede dumping er godtgjort, være sikre på, hvilke virkninger evt. efterfølgende foranstaltninger ville få på en række forskellige producentinteresser.
David Martin (PSE). - (EN) Jeg er glad og lettet over at høre kommissærens svar, for jeg er blevet bombarderet af europæiske forhandlere, som har investeret mange penge i Asien, som har forbedret sundheds- og sikkerhedsforholdene og arbejdsvilkårene i asiatiske lande, og som skaber økonomiske fordele for både asiatiske arbejdstagere og europæiske forhandlere. Er kommissæren enig i, at det ville være helt forkert, hvis disse virksomheder blev ofre for antidumpingtold?
Peter Mandelson, medlem af Kommissionen. - (EN) Medlemmet har identificeret en type europæiske producenter, hvis interesser jeg må varetage. Det bliver helt klart ikke let at finde en afbalanceret og retfærdig løsning i denne meget komplicerede situation, og Kommissionen skal ærlig talt være både opfindsom og fleksibel for at finde en løsning, som er acceptabel for medlemsstaterne og de økonomiske aktører.
Når det er sagt, modtager medlemsstaterne snart et forslag fra mine tjenestegrene om ikke at give vietnamesiske eksportører markedsøkonomisk behandling, eftersom statslig indgriben, støtte og anden konkurrenceforvridning stadig er meget udbredt. Kommissionen har endnu ikke draget nogen konklusioner om Kina.
Anne E. Jensen (ALDE). - Fru formand Jeg vil også takke hr. Mandelson for, at han advokerer frihandelen og de erhvervskredse, der har glæde af frihandelen. Konkret i forbindelse med denne sag vil jeg gerne vide, hvorfor antidumpingundersøgelsen også omfatter sportssko, som har været undtaget fra forordning nr. 467/98 og i det hele taget har været undtaget fra alle begrænsninger i import i mange år. Det giver jo ligesom det indtryk, at Kommissionen er gået i panik over, at man får dette pres fra kræfter i EU, der frygter den fri konkurrence. Kan kommissæren afvise, at det er tilfældet?
Peter Mandelson, medlem af Kommissionen. - (EN) Medlemmet har påpeget et vigtigt spørgsmål. Hun må ikke tage det for givet, at der lægges antidumpingtold på producenter af den type sportsartikler. Jeg er endnu ikke overbevist om, at der er en direkte fælleskabskonkurrent, som producerer den type sportsartikler. Derfor står det endnu ikke klart for mig, hvilken fællesskabsinteresse i det segment af sektoren der bliver skadet. Men undersøgelsen fortsætter. Jeg forventer, at vi inden længe kan nå frem til en holdning til netop den sektor, hun nævner.
Formanden. - Spørgsmål nr. 49-53 vil blive besvaret skriftlig.(2)
Spørgsmål til Vladimir Špidla
Formanden. -
Spørgsmål nr. 54 af Marie Panayotopoulos-Cassiotou (H-0890/05)
Om: Omstruktureringsprognoser
Hvilke midler benytter Kommissionen til at opstille prognoser for omstruktureringen af virksomheder og for den fremtidige økonomiske og beskæftigelsesmæssige udvikling inden for hver markedssektor og inden for hver type arbejde, især i øområder, landbrugsområder og fjerntliggende områder?
Har EU's bilaterale og internationale forpligtelser og aftaler indvirkning på prognoserne?
Med hvilke mekanismer giver Kommissionen garanti for en fortsat bæredygtig udvikling i disse områder såvel som bevarelsen af deres sociale struktur, især arbejdstagernes normale erhvervsmæssige videreuddannelse og planlægningen af den faglige uddannelse af den unge generation?
Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Fru formand, mine damer og herrer, Kommissionens aktiviteter inden for omstrukturering gennemføres på et paneuropæisk grundlag. Den har ikke særlige instrumenter til rådighed til at opstille prognoser for omstruktureringen af virksomheder og for den fremtidige økonomiske og beskæftigelsesmæssige udvikling inden for hver markedssektor og inden for hver type arbejde i øområder, landbrugsområder og fjerntliggende områder. Mens hver medlemsstat har adgang til instrumenter til overvågning af de enkelte sektorer og dens eget arbejdsmarked, kan Kommissionen kun overvåge specifikke sektorer eller regioner individuelt. Kommissionens meddelelse af 31. marts 2005 om omstruktureringer og beskæftigelsen gav arbejdsmarkedets parter mulighed for at informere Kommissionen om deres syn på disse ting. Desuden henviste Kommissionen i sin meddelelse af 5. oktober om industripolitik til visse industrisektorer, hvor der kan ske strukturændringer i de kommende år. Som følge heraf må vi kunne forudse disse ændringer og fremme dem på regionalt, nationalt og europæisk plan. Den tertiære sektor kan også blive berørt af omstrukturering, og der kræves grundige undersøgelser af dette spørgsmål.
Kommissionen samarbejder med Det Europæiske Overvågningscenter for Forandringer, som har hjemsted i Dublin, og deltager aktivt i dets projekter, som vedrører forskellige sektorer og overvågning af omstrukturering. De forpligtelser, som EU har påtaget sig, og de aftaler, som det har indgået på bilateralt og internationalt plan, har indflydelse på visse aspekter af omstrukturering, f.eks. i hvor stor udstrækning markeder åbnes, markedsadgang, teknologisk innovation og teknologiudveksling og de sociale bestemmelser i denne typer aftaler. Kommissionen råder over visse instrumenter til fremme af bæredygtig udvikling af regionerne, herunder og navnlig den europæiske beskæftigelsesstrategi, Den Europæiske Socialfond i forbindelse med investeringer i menneskelig kapital og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling i forbindelse med investeringer i infrastruktur, produktive investeringer og udvikling af endogent potentiale.
Strukturfondene yder støtte i form af mellemsigtede strategiprogrammer, som tager sigte på opstilling af prognoser, bedre forvaltning af industriel udvikling og minimering af dens indvirkning på arbejdstagerne. Derfor har Kommissionen i sine forslag for programmeringsperioden 2007-2013 prioriteret overvågning og styring af ændringer under målene om konkurrenceevne og beskæftigelse. Resultatet af dette vil være, at der fokuseres på tre kerneområder, nemlig de største uligheder på beskæftigelsesområdet, den fortsatte hurtige økonomiske og sociale omstrukturering, der skyldes globaliseringen og udviklingen af en videnbaseret økonomi, og demografiske ændringer, som vil føre til arbejdsstyrkens aldring.
I denne forordning fastsættes der bl.a. en reserve til uforudsete udgifter på 1 % til konvergensregioner og 3 % til andre regioner. Dette vil give medlemsstaterne mulighed for at bruge fondene til at forvalte økonomisk og social omstrukturering og håndtere følgerne af den globale markedsåbning bedre. Derudover foreslog Kommissionen for nylig, at der oprettes en fond til globaliseringstilpasning, som skal håndtere alle omstruktureringens negative indvirkninger. Hvis denne fond oprettes, vil den støtte arbejdstagere, der rammes af kriser som følge af globalisering.
Hvad angår uddannelse af de kommende generationer, giver de europæiske uddannelsesprogrammer Erasmus, Socrates og Leonardo da Vinci tusinder af unge mennesker mulighed for at studere i udlandet. Desuden giver rammeprogrammerne for EU-finansieret forskning mulighed for at finansiere vigtige projekter på EU-plan, navnlig inden for beskæftigelse, uddannelse, faglig uddannelse og innovation, og disse projekter vil bane vej for yderligere foranstaltninger.
Marie Panayotopoulos-Cassiotou (PPE-DE). - (EL) Fru formand, jeg takker kommissæren for hans ganske informative svar.
Jeg vil specielt gerne vide, om De har overvejet, hvor finansieringen af denne planlagte fond til styrkelse af omstruktureringer skal komme fra, og om der er sørget for at informere om alle disse hjælpeforanstaltninger for at styrke europæernes tillid til udvikling og forhindre, at de bliver afskrækket af globaliseringsfænomenet.
Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Det er naturligvis således, at de midler, som Kommissionen har til rådighed for øjeblikket, betyder, at den allerede kan reagere på visse uforudsete ændringer. For at tage et velkendt eksempel blev 5.000 mennesker for nylig afskediget fra Rover i løbet af ganske kort tid. Kommissionen benyttede strukturfondene til at gribe ind, og denne indgriben er fra mange sider blevet betegnet som en succes. Denne sag var naturligvis noget ud over det sædvanlige, fordi den kun drejede sig om én produktionsvirksomhed i ét land. De seneste ændringer i Electrolux er et eksempel på indbyrdes forbundne problemer som følge af en større systematisk omstrukturering, der omfatter mere end et land. Vi har for øjeblikket ingen effektive instrumenter til at håndtere sager af denne art, og det er årsagen til idéen om en fond, som skal håndtere følgerne af globalisering og omstrukturering. Dens formål skal ikke være at beskytte virksomheder, som ikke er konkurrencedygtige, men at give mennesker, der rammes af omstrukturering, mulighed for at finde en anden levevej. Med en metafor kan det siges, at vores mål ikke er at bjærge en synkende skude, men at bjærge mandskabet og bringe dem om bord på et andet skib eller på land, så deres liv kan fortsætte.
Fonden vil fremme investeringer i menneskelig kapital og livslang læring samt indgåelse af aftaler om beskæftigelse og partnerskaber for innovation på nationalt, regionalt og lokalt plan. Den vil også støtte udviklingen af systemer og instrumenter, der gør det lettere at opstille prognoser for sociale og økonomiske ændringer, tilskynde til større fleksibilitet blandt arbejdstagere og virksomheder, der berøres af omstrukturering, og fremme alle interessenters administrative kapacitet og produktivitet ved f.eks. at uddanne ledere, der er involveret i omstrukturering. For at iværksætte denne fond vil det være muligt at anvende instrumenter, som allerede findes på medlemsstatsplan, f.eks. de instrumenter, der anvendes til Den Europæiske Socialfond.
Formanden. -
Spørgsmål nr. 55 af Joachim Wuermeling (H-0899/05)
Om: Fri bevægelighed for arbejdstagere
I slutningen af september udtalte kommissæren med ansvar for beskæftigelse, sociale anliggender og ligestilling, Vladimir Špidla, under et møde med arbejdsmarkedets parter sig om den fri bevægelighed for arbejdstagere. Ifølge indberetninger vil Kommissionen hurtigst muligt ophæve begrænsningen for arbejdssøgende fra de østeuropæiske lande.
Da lønforskellene mellem de nye medlemsstater og de områder, som grænser op til dem, imidlertid allerede er særdeles store, er det af afgørende betydning, at man venter med at tillade fri bevægelighed for arbejdstagere og tjenesteydelser.
Har Kommissionen allerede en konkret plan om at ophæve begrænsningerne for arbejdssøgende fra de østeuropæiske lande? I bekræftende fald, hvordan og hvornår vil dette ske?
Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Mine damer og herrer, da tiltrædelsestraktaterne blev afsluttet, blev det aftalt, at 2+3+2-politikken skulle anvendes i overgangsperioderne. Disse mange overgangsperioder eller intervaller, hvor der kan foretages kontroller for at beslutte, hvorvidt de skal forlænges, kan betragtes som begrundet i et ønske om både at undertegne tiltrædelsestraktaterne og afslutte overgangsperioderne, eftersom disse ville gøre det umuligt at opnå helt fri bevægelighed for arbejdstagere inden for den kortest mulige tidsfrist.
Kommissionen har nu til opgave at forelægge en rapport om evaluering af overgangsperiodernes virkning i de første to år. Vi ønsker at udarbejde en rapport, som er troværdig og metodisk set helt pålidelig, og som tager alle de omkringliggende omstændigheder i betragtning, herunder det faktum, at nogle lande grænser op til nye medlemsstater. Jeg vil sige, at jeg lægger stor vægt på denne rapport. Ud over at være et autoritativt grundlag for beslutningstagningen i et så følsomt spørgsmål skal den også tjene som udgangspunkt for yderligere arbejde og evalueringer om tre års tid. På det tidspunkt vil der igen blive truffet beslutninger i overensstemmelse med traktaten, eftersom der vil være gået fem år, siden overgangsperioden begyndte, og der vil være langt mindre spillerum på det tidspunkt end efter kun to år. Det er i vores interesse, for ikke at sige i vores største interesse, at tage alle relevante omstændigheder omkring dette følsomme spørgsmål i betragtning, herunder de enkelte landes geografiske placering.
Manfred Weber (PPE-DE). - (DE) Fru formand, jeg vil gerne takke kommissæren varmt for forklaringerne og for bemærkningen om, at det skal være en afbalanceret rapport. Jeg vil gerne spørge om, hvorfor man i Deres og Deres institutions offentlige udtalelser allerede hører et signal om, at afgørelsen allerede er truffet, og at man vil etablere den frie bevægelighed så hurtigt.
Vi er alle enige om målsætningen om fri bevægelighed, og den er et grundlæggende princip i EU, som vi også står inde for. Det gælder imidlertid om at tage bekymringerne alvorligt hos alle dem, som er berørt af det. Derfor spørger jeg endnu en gang, hvorfor De har truffet denne afgørelse på forhånd?
Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Jeg har sådan set allerede besvaret spørgsmålet i mit foregående svar, men jeg mener, at det er så vigtigt, at det fortjener et uddybende svar. I tiltrædelsestraktaten blev overgangsperioderne opdelt i visse stadier under forudsætning af, at disse ville blive evalueret indgående. Det underforståede mål med disse mellemstadier er at afslutte overgangsperioderne, og jo før det sker, desto bedre. Jeg er helt overbevist om, at fri bevægelighed for arbejdstagere er en af de vigtigste drivkræfter bag EU's økonomiske vækst, og her tænker jeg også på jobskabelse. Derfor er dette også et spørgsmål af offentlig interesse.
På den anden side er jeg også meget opmærksom på, at dette er et yderst følsomt spørgsmål. Jeg vil gentage, at vi ønsker at forelægge en rapport, der betragtes som autoritativ, hvormed jeg mener, at den vil være hævet over al kritik, hvad angår metoden. De enkelte lande vil naturligvis træffe deres egne beslutninger i overensstemmelse med traktaten, og de vil kunne beslutte, hvad der er rigtigt for dem på baggrund af kendsgerningerne. Det er på ingen måde Kommissionens hensigt at opdele eller ødelægge arbejdsmarkedet i noget land. Målet med tiltrædelsestraktaterne er imidlertid at skabe et fælles marked og opnå fri bevægelighed for arbejdstagere på dette fælles marked, eftersom dette er en af de fire grundlæggende værdier, der opretholdes i EU, og som understreger begrebet europæisk integration. I betragtning af dette mener jeg, at vi må handle hurtigt og med det fornødne mod efter at have vurderet alle relevante oplysninger. Det siger sig selv, at det påhviler regeringerne at træffe beslutningen.
Claude Moraes (PSE). - (EN) Hr. kommissær, tak for bekræftelsen af Deres tilslutning til princippet om arbejdskraftens frie bevægelighed.
Jeg vil imidlertid spørge Dem, om De har planer om set ud fra Kommissionens synspunkt at undersøge eller analysere den beslutning, som Det Forenede Kongerige og andre lande har truffet, om at åbne deres markeder for arbejdskraftens frie bevægelighed omgående i modsætning til de lande, der indfører restriktioner. Er det noget, De har planer om at gøre, eller er det en god idé?
Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Der hersker ingen tvivl om, at de erfaringer, som Det Forenede Kongerige, Irland og Sverige har høstet, er en værdifuld informationskilde, når det skal vurderes, hvad det betyder at afslutte eller undlade at håndhæve overgangsperioder. Disse erfaringer skal evalueres indgående, og der kan godt indgå visse undersøgelser.
Formanden. - Da den tid, der er afsat til spørgetiden, er udløbet, vil spørgsmål nr. 56-90 blive besvaret skriftligt.(3)