Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 15. november 2005 - Strasbourg

28. 2005, "Udvidelse II"

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelse fra Kommissionen om 2005, "Udvidelse II"

  Olli Rehn, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, for nogle få uger siden fortalte jeg Dem om Kommissionens konklusioner vedrørende Bulgarien og Rumænien. I dag er det mig en fornøjelse at redegøre for Kommissionens syn på udvidelsesstrategien som helhed, på kandidatlandene Tyrkiet og Kroatien og på de potentielle kandidatlande på det vestlige Balkan.

Udvidelsen er et af EU's vægtigste politiske redskaber: Den er et eksempel på EU's "bløde magt" eller omstillingsmagt, som har bidraget til at omstille lande til stabile demokratier og mere velstående samfund med højere grad af økonomisk udvikling og social velfærd. Det er fortsat i Europas og vores borgeres store interesse at fortsætte en omhyggeligt forvaltet tiltrædelsesproces.

Varemærket for Barroso-Kommissionens udvidelsesstrategi er konsolidering. Vi må være forsigtige med at påtage os nye forpligtelser, men samtidig må vi stå ved de forpligtelser, som vi har påtaget os, når først landene opfylder de strenge betingelser for tiltrædelse. Betingethed er nøglen til vores omstillingsmagt, men den er gensidig, for betingethed fungerer kun, hvis landene kan have tiltro til EU's tilsagn om deres senere medlemskab.

Desuden må vi være bedre til at fortælle om tiltrædelsesprocessens mål og udfordringer og om, hvordan vi behandler landene. En bred offentlig støtte er mere afgørende end nogensinde for en bæredygtig udvidelsespolitik. Det er også op til især medlemsstaterne at argumentere for og forsvare de politikker, som de har fastlagt enstemmigt.

Kommissionen gør naturligvis sit, og jeg er godt klar over den store indsats, som Europa-Parlamentet og mange af Dem yder i Deres hjemlande.

For Tyrkiets og Kroatiens vedkommende påbegyndte vi screeningen af tiltrædelsesforhandlingernes kapitler for ca. tre uger siden. Statusrapporterne indeholder en analyse af, hvor langt landene er nået, og i tiltrædelsespartnerskaberne fastsættes der både kort- og mellemfristede mål for at løse de påpegede problemer.

Der tegner sig rent ud sagt et broget billede. I Tyrkiet er der nu trådt dristige og betydningsfulde reformer, som styrker retsstatsprincippet og menneskerettighederne, i kraft, men samtidig gennemføres de stadig uregelmæssigt. I rapporten understreges det, at Tyrkiet skal gøre en langt større indsats, hvad angår ytringsfrihed, kvinders rettigheder, religionsfrihed, fagforeningsrettigheder, kulturelle rettigheder og bekæmpelse af tortur og mishandling, hvor der i praksis skal indføres en politik for nul-tolerance. I tiltrædelsespartnerskabet for Tyrkiet er disse spørgsmål med blandt de kortsigtede handlingsprioriteter.

Det er positivt, at Kommissionen nu anerkender Tyrkiet som en fungerende markedsøkonomi, så længe stabiliserings- og reformforanstaltningerne fastholdes.

Kroatien er godt i gang med at gennemføre EU-lovgivningen, men det skal stadig gøre en stor indsats for at reformere retsvæsenet, bekæmpe korruption, forbedre mindretallenes situation, fremme flygtninges tilbagevenden og styrke de administrative strukturer til håndhævelse af EU's regelværk. Det er overflødigt at sige, at Kroatien også fortsat fuldt ud skal samarbejde med Den Internationale Krigsforbryderdomstol vedrørende det Tidligere Jugoslavien, så den sidste, der er på flugt, endelig kan retsforfølges. Vi vil overvåge denne forpligtelse meget nøje.

Kommissionens udtalelse om Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens ansøgning om tiltrædelse af EU er en objektiv og retfærdig vurdering. Bare nogle få år efter at have været på randen til borgerkrig har landet opnået en bemærkelsesværdig politisk stabilitet og demokratisk udvikling, især på grund af gennemførelsen af Ohrid-rammeaftalen. Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien er for øjeblikket den eneste fungerende multietniske stat på det vestlige Balkan og dermed et godt eksempel på, at en sådan multietnisk model virkelig kan fungere. Af disse årsager kan Kommissionen anbefale, at Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien får status som kandidatland, men landet er endnu ikke klar til at indlede tiltrædelsesforhandlinger. At give Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien status som kandidatland ville være et vigtigt politisk signal for hele regionen. Samtidig stormer Kommissionen ikke frem og anbefaler tiltrædelsesforhandlinger, før landet er klar til det. Vi vil vurdere situationen løbende og først anbefale, at forhandlingerne påbegyndes, når Københavnskriterierne overholdes tilfredsstillende.

Hvad angår Albanien, Serbien og Montenegro og Bosnien-Hercegovina er tiden inde til at forankre vores forbindelser bedre ved at forhandle om en stabiliserings- og associeringsaftale med hvert af disse lande. Det kan vi gøre med Albanien i nærmeste fremtid. For de to andre landes vedkommende forventer jeg, at vi kan gøre det i slutningen af 2006, hvis de gør store fremskridt med deres reformer. En stabiliserings- og associeringsaftale er det første skridt på vejen til EU, og den skal gennemføres nøje, før der kan tages yderligere skridt.

Efter FN's standardudsending, hr. Eydes, objektive rapport og anbefaling er forhandlingerne om Kosovos fremtidige status ved at gå i gang. Kommissionen støtter fuldt ud FN's statusudsending, præsident Ahtisaaris, bestræbelser på at tilvejebringe en afbalanceret og bæredygtig løsning i Kosovo, og vi vil naturligvis indgå i et nært samarbejde med ham.

Vores fælles mål må være en status med standarder. Det har afgørende betydning, at mindretallenes rettigheder og beskyttelsen af steder af kulturel og historisk interesse sikres, for at der kan findes en bæredygtig løsning, som fremmer hele regionens stabilitet. I denne forbindelse vil jeg om kort tid forelægge et dokument om EU's politik for Kosovo sammen med hr. Solana. Vi må også fremme statusprocessen med passende finansielle midler, og Kommissionen anmoder Parlamentet om at arbejde snævert sammen med den om dette. Jeg regner med Deres støtte i denne sag, som er vigtig for Europas stabilitet og sikkerhed.

Hvert eneste land på det vestlige Balkan tager et skridt i retning af EU her i efteråret. Dermed sender vi et klart signal, der bekræfter EU's tilsagn om deres mellem- eller langsigtede perspektiv om EU-medlemskab, når de enkelte lande opfylder vores strenge betingelser. Det er så sandelig to sider af samme sag: Perspektivet om tiltrædelse af EU kommer skridt for skridt nærmere i takt med de reelle fremskridt med at opfylde EU's betingelser og kriterier.

Kommissionen bekræfter sit tilsagn om det vestlige Balkans europæiske perspektiv. Jeg er sikker på, at jeg kan regne med Deres støtte til denne vigtige indsats.

(Bifald)

  Elmar Brok, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, kære kolleger, jeg vil gerne takke Kommissionen, fordi den så engageret går i detaljer og forsøger at bringe tingene fremad, og mange lande for den måde, de forsøger at opfylde kriterierne på. Det skal imidlertid være klart, at betingelserne bliver opfyldt og ikke kun udsat. Til disse betingelser hører også optagelsesevnen, hvor vi indtil nu ikke har nogen definition af, hvordan dette begreb kan gøres operationelt. Jeg håber, at Kommissionen efter debatterne den 3. oktober snart vil komme med et forslag.

Jeg er enig med kommissæren i, at udvidelsen er en af EU's mest vellykkede udenrigspolitiske strategier, fordi denne udvidelse har ført til stabilitet og større udbredelse af demokrati og retsstat i Europa. Det europæiske perspektiv er et vigtigt instrument til at gøre det muligt for disse lande at gennemføre interne reformer, hvad de ellers for det meste ikke kan, sandsynligvis af indenrigspolitiske grunde.

Men jeg tror, det skal være klart, at EU efter udvidelsen med 10 lande og om kort tid muligvis med yderligere to lande også har brug for en konsolideringsfase, som enhver virksomhed efter vækstperioder har brug for konsolideringsperioder. Det gælder om, at vi får genetableret balancen mellem uddybelse og udvidelse, at vi igen gør det klart, hvordan vi sikrer, at det udvidede EU er handlekraftigt, og sætter spørgsmålet om den politiske enhed øverst på dagsordenen. Eller vil vi tillade, at Unionen sygner hen og bliver til en frihandelszone?

Jeg synes ikke, det fremgår af denne redegørelse, som kaldes en strategiredegørelse, hvordan en samlet strategi skal se ud, hvilken indre form og hvilke ydre grænser dette fremtidige Europa skal have, hvilket naturligvis ikke kan fastlægges i detaljer i en sådan redegørelse, fordi det selvfølgelig altid er en flydende proces. Men jeg tror, det er på tide at danne sig et billede af det, så vi kommer videre, så vi ikke blot bliver ved med at fremskrive enkelttilfælde, som så fører til, at der opstår automatikker, som truer EU. Det omfatter også overvejelser af, om ikke det vil være hensigtsmæssigt for mellemperioden mellem fuldt medlemskab og naboskabspolitikken at finde en tredje mulighed, som giver staterne mulighed for at have et europæisk perspektiv for deres udvikling, men samtidig heller ikke ødelægger EU's muligheder for at udvikle sig - noget i stil med Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Disse initiativer savner jeg fra Kommissionens side, som hænger sig alt for meget i detaljerne og glemmer de store linjer.

  Jan Marinus Wiersma, for PSE-Gruppen. - (NL) Hr. formand, den vellykkede europæiske integration af landene på det vestlige Balkan er meget vigtig for denne region og for Europa som helhed. Det er en af min gruppes, PSE-Gruppens, politiske prioriteter. I sidste uge tog vi derfor stilling til de vestlige Balkanlandes europæiske fremtid, og vores holdning har vi fastlagt i et udførligt strategidokument, som i mellemtiden er offentliggjort. Udgangspunktet er stadig vores fulde støtte til Thessaloniki-dagsordenen, nemlig opnåelse af varig fred, stabilitet og velfærd på Balkan inden for en EU-integrationsproces og naturligvis med udsigt til tiltrædelse i sidste ende.

Inden for denne proces skal vi for det første stræbe efter at løse problemer, som gør sig gældende i hele regionen. Konsolideringen af demokratiet og retsstaten, den økonomiske udvikling, flygtningepolitikken, samarbejdet med Domstolen i Haag og bekæmpelsen af korruption og kriminalitet. Dette er på den ene side betingelser for en vellykket integration i EU, men de er på den anden side tæt forbundet med den regionale sikkerhed og stabilitet i denne region, som stadig er skrøbelig. Disse problemer gør sig derfor ikke udelukkende gældende i den bilaterale forbindelse mellem Balkanlandene og EU. De, der har størst interesse i denne proces, er landene selv.

Indbyrdes samarbejde mellem landene på det vestlige Balkan er derfor en væsentlig bestanddel af vores strategi. EU skal tilbyde solide rammer, men dynamikken til at løse disse problemer skal i sidste instans komme fra regionen selv. Det gælder også for de problematiske områder, som der stadig er. Ved beslutningerne om Bosnien-Hercegovinas statsstruktur, forbindelsen mellem Serbien og et sandsynligvis uafhængigt Montenegro og Kosovos status er regionale politikere nødt til at påtage sig deres ansvar.

Men vi skal også se de positive udviklinger. Vi er faktisk forsigtigt optimistiske. Bosnien har opnået et gennembrud i reformer af politiapparatet, og det var en vigtig indrømmelse fra den serbiske del af landet. Den kendsgerning, at Kommissionen vil give Makedonien (FYROM) status af kandidatland, afspejler den stadige fremgang i landet.

Endelig støtter vi Kommissionen i dens tre k'er for udvidelsen, nemlig konsolidering, konditionalitet og kommunikation, men sidstnævnte punkt håber jeg snarest at vende tilbage til, for bred støtte, også i vores egne lande, til en yderligere udvidelse er afgørende for, at denne bliver en succes.

  István Szent-Iványi, for ALDE-Gruppen. - (HU) Hr. formand, det vigtigste resultat af udvidelsespakken er, at den giver landene på Vestbalkan klare fremtidsudsigter. Især den del, der anbefaler kandidatstatus for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, er positiv. Herved anerkender den den udvikling, som Makedonien har gennemgået, og de anstrengelser, landet har gjort i de seneste år. Samtidig er det passende, at der ikke er blevet fastsat nogen dato for, hvornår tiltrædelsesforhandlingerne skal indledes, eftersom hverken Makedonien eller EU er parat til det på nuværende tidspunkt. Lad os håbe, at både Makedonien og Europa vil være klar til at indlede forhandlinger i løbet af nogle få år.

EU forventer to ting af landene på Vestbalkan, nemlig at de skal afslutte deres nyere histories tragiske kapitel, og at de skal udlevere krigsforbrydere - Ante Gotovina, Mladic og Karadzic - til Den Internationale Straffedomstol for Det Tidligere Jugoslavien i Haag. EU forventer også, at de gør alt, hvad de kan for at genoprette freden mellem de etniske grupper. De skal med andre ord forbedre mindretallenes rettigheder og sikre, at det bliver gjort på et bredt grundlag, hvad end det er i Vojvodina eller Kosovo. Vi forventer også, at de vil intensivere bestræbelserne for at opfylde tiltrædelsesbetingelserne, udnytte potentialet i det regionale samarbejde og åbne deres grænser.

Det egentlige kriterium for Vestbalkans integrationsevne er, om de kan samarbejde med hinanden. Det håber jeg, de vil kunne, og at de vil bevise det ved at fuldføre forberedelserne for integration i Europa.

  Joost Lagendijk, for Verts/ALE-Gruppen. - (NL) Hr. formand, jeg er overbevist om, at der vil være mange historikere, der tager doktorgraden i, hvad der præcist skete i foråret 2005 i Europa, når det gælder holdning, atmosfære og afstemningen om udvidelsen. Om det skyldtes, at vi stadig ikke havde forarbejdet udvidelsen fra 2004, eller de to nejer i folkeafstemningerne om forfatningen, ved jeg ikke. Det vil først vise sig senere, men det er stadig en kendsgerning, at udvidelsen af EU står for skud. Mange mennesker har indtryk af, at flertallet af EU's befolkning er imod. Mange politikere dækker sig gerne bag disse skeptiske borgere.

Derfor er jeg glad for, at Kommissionen er standhaftig, at den underbygger sagen med argumenter og siger - og det er jeg enig i - at udvidelsen af EU indtil nu er en af EU's mest vellykkede politikker, og at det derfor ville være meget kortsynet at tage de løfter, der er afgivet til både Rumænien, Bulgarien, Tyrkiet, Kroatien og de vestlige Balkanlande, op til fornyet overvejelse.

Men jeg er også glad for, at Kommissionen med rette har draget konklusioner af den proces, som vi hidtil har oplevet. At det er vigtigere at gøre noget i praksis end at afgive løfter, at - som hr. Brok sagde - også EU selv må være i stand til at optage nye lande, at en bedømmelse af de enkelte lande skal være baseret på kendsgerninger og ikke på automatik, og endelig at yderligere udvidelse kun vil lykkes, hvis politikere udviser politisk lederskab og er rede til at forsvare udvidelse over for deres befolkning, som faktisk sommetider er skeptisk.

Hvis Kommissionen fortsat arbejder på en sådan udvidelse - baseret på kendsgerninger, ikke på løfter, ikke på automatik, men en udvidelse baseret på politisk fremsynethed og analyse og ikke på meningsmålinger - så vil den også nu få min gruppes fulde støtte.

  Cristiana Muscardini, for UEN-Gruppen. - (IT) Hr. formand, kære kolleger, udvidelsens anden fase er for EU endnu et skridt i retning af en fuldstændig genforening. Den 1. maj 2004 er en dato, som er gået over i Europas historie, og det er den ikke bare, fordi vi har fået større politisk indflydelse, men også på grund af den kulturberigelse, som udvidelsen har medført.

Det er vigtigt, at vi fortsætter i den retning, men det skal vi først, når vi har konsolideret det nuværende EU, og uden at tabe det, der bør være den grundlæggende forudsætning for andre landes tiltrædelse af syne, nemlig overholdelsen af EU's acquis og EU's grundlæggende principper. Dette spørgsmål er ikke rent formelt, men bliver tværtimod væsentligt, når lovgivningerne i de lande, der har ansøgt om tiltrædelse, krænker disse principper.

Sådan som jeg understregede i min skriftlige forespørgsel af 26. oktober, fortsætter Kroatien sin diskrimination af italienske statsborgere, når det gælder adgangen til ejendomsmarkedet, som de andre EU-lande til gengæld er sikret. Hr. kommissær, jeg vil gerne spørge Dem, om det er acceptabelt, at et land, der ønsker optagelse i EU, opstiller betingelser for statsborgere fra en medlemsstat, hvilket er i klar strid med fællesskabsprincipperne, og om Kommissionen er villig til at gøre anerkendelsen af italienske statsborgeres frie adgang til det kroatiske ejendomsmarked for en del af forhandlingerne.

Diskriminationen har ikke alene en negativ juridisk betydning, men også en menneskelig og samfundsmæssig virkning, der ikke kan sættes tal på. Institutioner, der praktiserer dette, kan ikke betragtes som troværdige eller pålidelige. Princippet om lighed for loven markerer forskellen mellem civile og demokratiske lande og de lande, som ikke er dette, hvis der ikke er taget højde for dette princip i deres lovgivning.

Vi er ikke modstandere af Kroatiens optagelse i EU, men det er kun på betingelse af, at landet overholder de regler, der gælder i hele Vesten på ejendomsområdet, og at Kroatien langt om længe løser den langvarige strid med de juliansk-dalmatiske landflygtige, der stadig venter på retfærdighed.

  Camiel Eurlings (PPE-DE). - (NL) Hr. formand, jeg gentager, hvad mange mennesker har sagt her, nemlig at udvidelsen har været en af Europas største succeshistorier, både for de nye lande selv og for den gamle Union. Samtidig må vi være klar over, at der er opstået en vis ubalance mellem uddybnings- og udvidelsesprocessen. I Nice skulle uddybningen have fundet sted, men det skete ikke, i modsætning til udvidelsen, der derefter blev foretaget. Det må bekymre os, at denne uddybning stadig ikke har fundet sted. Til hr. Wiersma i Nederlandene siger jeg, at 80 % af mit parti gik ind for forfatningen. Hvis det også gælder Deres parti næste gang, lykkes det måske i Nederlandene.

Samtidig skal vi nu, inden udvidelsesprocessen begynder, genvinde noget af troværdigheden, og det betyder, at vi skal tage de kriterier, som gælder for udvidelsen, mere alvorligt end nogensinde. Når der opstilles kriterier, hvad angår både finanserne og udvidelsen, skal disse også opfyldes, da vi ellers mister vores troværdighed. Et af disse kriterier er absorberingsevne. Vi skal både institutionelt, men også hvad angår befolkningens opbakning have tilstrækkelig støtte til at muliggøre yderligere udvidelse.

Hvad angår landenes egne kriterier, må vi også her vise, at vi tager dem alvorligt. Jeg håber virkelig, at Rumænien og Bulgarien kan komme med i 2007, men det afhænger nu af de fremskridt, de gør i det kommende halve år. Hvad angår Tyrkiet, skal vi, hvis vi ønsker en god fortsættelse af processen, gøre det klart, at lovene om personlig udtryksfrihed, ytringsfrihed, skal tilpasses, at problemet med Cypern skal løses, idet begge sider anerkendes, og at vi, f.eks. hvad angår religionsfrihed, ikke kan vente i årevis, indtil der har været valg i Tyrkiet, førend der virkelig sker noget.

Kommissionen har nu klart sagt, at det kan lade sig gøre på kort sigt! Det støtter vi Kommissionen i, og jeg synes, vi skal fortsætte på den måde, nemlig være forsigtige med at give nye kandidatlande adgang i øjeblikket, arbejde på os selv og især vise, at vi er meget omhyggelige med procedurerne. Hr. kommissær, alle vi europæere skal meget kraftigt vende os imod populisterne, som gør folk bange for udvidelsen, men det ville være forkert at forveksle dem med folk, som virkelig bekymrer sig om den rette balance mellem uddybning og udvidelse.

  Hannes Swoboda (PSE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, kære kolleger, hr. Eurlings, måske skyldes problemet også, at der er for mange politikere, som beskriver vanskelighederne og problemerne ved udvidelsen, og for få, som beskriver fordelene ved udvidelsen.

Men jeg giver Dem helt ret i, at vi skal planlægge de næste udvidelsesskridt omhyggeligt. Jeg vil kort sige noget om tre lande på Balkan. For det første Kroatien. Jeg er som ordfører meget glad for, at vi indleder forhandlingerne. Der er stadig meget at gøre, Kommissæren nævnte noget af det. Jeg ville især også tilføje spørgsmålet om retshåndhævelse, som vi stadig har store problemer med i visse regioner i Kroatien. Retsvæsen og forvaltning er virkelig ikke på højde med tiden disse steder. Og når jeg bruger ordet tid, så vil jeg også gøre Kroatien opmærksom på, at man ikke bør tale om tidspunktet for tiltrædelsen nu - det er der ingen, der kender - men om at foretage de nødvendige skridt for at opnå et gunstigt tidspunkt.

Hvad Makedonien angår, vil jeg klart sige, at der nok er nogle borgere i Makedonien, som er skuffede over, at forhandlingerne endnu ikke er begyndt. Det bør man imidlertid snarere se som et incitament til at foretage de nødvendige skridt for at nå frem til en forhandlingsproces og indlede forhandlinger. Jeg synes virkelig, det er en succeshistorie, hvad de forskellige befolkningsgrupper i Makedonien har opnået som kompromis, især gennemførelsen af Ohrid-aftalen.

Med hensyn til Kosovo vil jeg bede Dem, hr. kommissær, om fortsat at følge den linje, som De anlægger i Deres redegørelse. Det er en meget, meget kritisk linje. Enhver, som læser redegørelsen, vil se, at den er båret af sympati for Kosovo, men også kritiserer de uholdbare tilstande, der fortsat findes i Kosovo - politisk, økonomisk, med hensyn til mindretalsspørgsmål og så videre. Det er en af de få virkelig kritiske og objektive redegørelser.

Man diskuterer hele tiden frem og tilbage om status og standarder. Jeg mener, at vi ikke kan give noget land uafhængighed eller bringe noget land nærmere til EU, hvis ikke det også opfylder europæiske standarder. Jeg går absolut ind for, at vi hjælper Kosovo med at komme på fode. Men jeg går absolut også ind for, at Kosovo skal overholde europæiske standarder - også flertallet i Kosovo, som vi i de forløbne år har kæmpet sådan for.

  Sarah Ludford (ALDE). - (EN) Hr. formand, hr. kommissær Rehn, det er rigtigt, at en omhyggeligt forvaltet udvidelsesproces er et af EU's vægtigste og succesrigeste politiske redskaber. Vi må forsøge at begejstre vores borgere. Lidt pjattet kan det siges, at hvis vi kunne bruge prægtige unge mænd som ham, der optræder i polske vvs-annoncer, ville markedsføringen af udvidelsen nok være lettere, men jeg må ikke være chauvinistisk.

Vi må også tilbyde ansøgerlandenes borgere en konkret belønning for den store indsats, de må yde for at opnå EU-medlemskab, men EU's visumordning på det vestlige Balkan er en uoverstigelig hindring for kommunikation gennem rejse. Den rammer netop de grupper i samfundet, som EU burde gøre sit bedste for at støtte.

I maj i år sagde kommissær Rehn på en konference, at han så optimistisk på mulighederne for at gøre fremskridt med at lette visumbyrden. Jeg håber, at det sker snart. Jeg er godt klar over, at fuld visumliberalisering ligger langt ude i fremtiden, men en visumlempelse for visse grupper svarende til den, der bliver drøftet eller forhandlet om med Rusland, Ukraine og Kina, ville ganske givet være et godt bevis på EU's tilsagn om fremtidig udvidelse. På kort sigt ville den styrke moralen, perspektiverne og udsigterne for borgerne på det vestlige Balkan. Det faktum, at 70 % af de universitetsstuderende i Serbien aldrig har været ude af landet, må give næring til den indadvendte politiske kultur i landet.

EU's overvejelser om intern sikkerhed er vigtige, men de må ikke være så dominerende, at de bringer den videre regionale sikkerhed i fare. Vi må ikke lade det kriminelle mindretal tage alle andre som gidsler.

  Gisela Kallenbach (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, jeg ønsker Dem tillykke med de konklusioner, som De har draget af fremskridtsberetningerne for landene på det vestlige Balkan. Dermed følger De Parlamentets linje, og De bidrager til, at Europa står ved de hidtidige beslutninger og dermed også dokumenterer troværdighed og kontinuitet. Det er efter min mening så meget desto vigtigere i en tid, hvor der desværre tales meget om en europæisk krise og en grænse for, hvor mange vi kan optage. Europa svigtede i forbindelse med styringen af krisen i det tidligere Jugoslavien i begyndelsen af halvfemserne. Helt i vores egen interesse giver vi nu trinvis regionen et europæisk fremskridtsperspektiv.

Tillad mig at komme med et par konkrete bemærkninger. Tag ved lære af de hidtidige udvidelsesrunder. Støt udviklingen af civilsamfundet gennem uddannelses- og demokratiseringsprogrammer. Forbered europæiseringen af borgerne bedre end hidtil. Inddrag dem fra starten af. Det er godt, at De er særligt opmærksom på beskyttelse og integration af mindretal. Men for at sikre dem også på lang sigt har vi brug for flere instrumenter, så EU stadig har indflydelse og kontrolmuligheder også efter en eventuel tiltrædelse. Og benyt straks fra begyndelsen af associeringen de instrumenter, som gør de lokale politikere til faktiske aktører, og som har vist sig at være effektive og føre til det ønskede mål. Jeg minder bl.a. om Parlamentets beslutning om, at alle regeringer i regionen skal udarbejde nationale udviklingsplaner.

  Georgios Papastamkos (PPE-DE). - (EL) Hr. formand, med hensyn til det dialektiske forhold mellem konsolidering, uddybelse og udvidelse har hr. Brok udtrykt mine synspunkter.

Jeg vil derfor fokusere på Grækenlands kreative rolle som en politisk og økonomisk stabilitetsfaktor i området, en rolle, som jeg tror er synlig og kendt.

Først støttede vi virkelig Bulgariens og Rumæniens optagelse i EU. Vi var de første, der ratificerede tiltrædelsestraktaterne for disse to lande til EU.

For det andet støttede vi Tyrkiets europæiske orientering med udsigt til, at landet skulle opfylde international lovgivning og EU's aquis. Ikke desto mindre fortsætter besættelsen af områder i Republikken Cypern, casus belli, krænkelsen af græsk luftrum, kampagnen mod religionsfrihed og truslerne mod den økumeniske patriark.

For det tredje er Albaniens økonomi i vidt omfang baseret på den valuta, som importeres af albanere, der arbejder i Grækenland. Grækenland ligger forholdsmæssigt på førstepladsen i EU som værtsland for immigranter, målt ud fra befolkningens størrelse.

For det fjerde støtter vi den europæiske orientering i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien.

Kommissæren understregede for nylig i Skopje, at Grækenland er den største investor i dette land. Det er sandt, og det glædede mig at høre det. Til gengæld, hr. Swoboda, går uforsonligheden i navnespørgsmålet ud over os, det er propaganda, som lader hånt om historien og historisk og kulturel aggression.

Det er logisk at spørge, hvorfor vi støtter de europæiske udsigter for landene i vores region. Det gør vi, fordi vi ønsker at udbrede og konsolidere fred, stabilitet og velstand i området som helhed.

Mine damer og herrer, det er op til de pågældende lande fuldt ud at acceptere og gennemføre EU's principper, værdier og regler. Det er imidlertid EU's ret, alle dets politiske og institutionelle agenturers og dets medlemsstaters ret at kontrollere forløbet af deres integration.

Det er en fælles udfordring.

  Borut Pahor (PSE). - (SL) Jeg er stort set enig i Kommissionens beretning, for jeg går ind for den fortsatte udvidelse af EU. Jeg bemærker imidlertid, at det ikke nævnes, at udvidelsens omfang skal være i overensstemmelse med EU's absorptionsevne.

I beretningens konklusion understreges det også, at de enkelte lande, som søger optagelse i EU, skal opfylde alle betingelserne. Det synes jeg er et både legitimt og retfærdigt krav, fordi det stiller alle lande lige, som ønsker optagelse i EU.

Ligesom mange af mine kolleger er jeg imidlertid overbevist om, at EU selv skal opfylde betingelserne for yderligere udvidelser. Personligt kan jeg ikke forestille mig, at et udvidet EU vil kunne fungere succesrigt, medmindre det først vedtager forfatningstraktaten eller på anden vis indfører de nødvendige ændringer i de nuværende traktater.

Misforstå mig ikke, jeg går bestemt ind for den fortsatte udvidelse af EU, men samtidig mener jeg også, at Kommissionen, når den skriver beretninger som denne om udvidelsen, bør lægge særlig vægt på vigtigheden af den fortsatte konsolidering af EU.

Da vi har kommissæren hos os i dag, vil jeg til sidst gerne stille ham et spørgsmål om Kosovo, som han særligt var inde på. Den slovenske præsident Drnovšek har for nylig stillet forslag om Kosovos uafhængighed. I forslaget, som jeg synes er positivt, opstilles der en række betingelser for Kosovos uafhængighed. Jeg vil gerne spørge kommissæren, om han kender dette initiativ, og om han vil kommentere det.

  Zbigniew Zaleski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand, EU's udvidelse er en udfordring, som indebærer risici, men som også er værd at arbejde for. EU har besluttet at foretage en udvidelse med endnu to lande, Kroatien og Tyrkiet. Der er blevet fremsat mange indvendinger, især med hensyn til Tyrkiet, og der vil gå lang tid, før EU's borgere, ikke Kommissionen eller Parlamentet, vænner sig til tanken om, at Tyrkiet skal tiltræde EU.

EU har iværksat særlige foranstaltninger, såkaldte førtiltrædelsesinstrumenter, som skal støtte de forventede transformationer i Kroatien. Arbejdsgruppen foreslog, at der skulle oprettes et særligt instrument til at støtte menneskerettigheder, men dette forslag blev desværre forkastet. Det er en skam, at dette instrument ikke blev oprettet, for et demokratisk samfund og en demokratisk stat kan kun bygges på et passende fundament. Det ses ofte, at dette grundlag ikke er en regering eller et valgt parlament eller en præsident, men en nation af frie og ansvarlige borgere, som elsker deres land. En nation kan godt have behov for større hjælp til at danne den slags subjektive overbevisninger end til at udvikle økonomien eller forvaltningen.

Det andet emne, som jeg gerne vil gøre Kommissionen opmærksom på, er Parlamentets rolle i formuleringen af en førtiltrædelseshjælpestrategi og i at følge gennemførelsen af denne strategi og udviklingen i interne sociale, politiske og religiøse processer. Med al respekt for Kommissionens evner vil jeg gerne præcisere, at den ikke alene bør stå for instrumenterne og politikken som helhed. Parlamentet skal i det mindste være en ligeberettiget partner med medbestemmelsesret, og det skal fungere som en objektiv og pålidelig voldgiftsmand, når det er nødvendigt. Man kunne hævde, at det var nok for Kommissionen at følge Rådets instrukser, mens Parlamentet kun spillede en lille rolle, dengang EU kun havde 15 medlemsstater. Men nu, hvor EU har 25 medlemsstater, og eftersom der snart vil være 27 spillere på den europæiske scene, vil yderligere udvidelser være frugtesløse, hvis ikke de valgte repræsentanter her i Parlamentet bliver involveret i langt højere grad.

Sammenfattende vil jeg gerne gøre det helt klart, at Kommissionen og Rådet bør og må tage hensyn til de forslag, idéer og visioner og den kritik, der kommer fra Parlamentet, til gavn for borgerne i EU's medlemsstater. Den Europæiske Unions endelige grænser er endnu ikke fastlagt, og vi må arbejde sammen hen mod dette mål.

  Panagiotis Beglitis (PSE). - (EL) Hr. formand, udvidelsesstrategien og integrationen i de europæiske institutioner er EU's eneste troværdige og effektive forslag, det eneste stærke incitament, som kan mobilisere forandrings- og reformprocesserne.

Det, vi i dag ser i forholdet mellem EU og kandidatlandene, er en gensidig mistillid, som har en negativ indvirkning på den offentlige mening i Europa. Vi kan ikke forlange forandringer og reformer, hvis ikke målet for den fremtidige integration er klart. Samtidig kan vi ikke garantere fremtidig integration, hvis ikke der er tegn på konstante fremskridt i gennemførelsen af reformerne. Dette gælder for Tyrkiet.

For Tyrkiets vedkommende ser vi i dag en markant standsning af reformbevægelsen, som skyldes en alvorlig mangel på politisk vilje til at gennemføre specifikke forpligtelser. Hvordan vil EU reagere, hvis Tyrkiet fortsætter denne praksis? Dets praksis i forhold til menneskerettigheder og mindretalsrettigheder? Dets praksis i forhold til Cypern? Det er det, der skaber midtillid og tillidskrise blandt de europæiske borgere.

Kommissionen går i den rigtige retning med sine forslag om at skærpe den europæiske strategi for Balkan, idet man bekræfter den strategi, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd i Thessaloniki i 2003. Det er en investering i EU's egen sikkerhed at støtte Vestbalkans udsigter til EU-medlemskab med det formål at integrere landene i de europæiske institutioner i fremtiden. Forhandlingerne om at indgå stabilitets- og associeringsaftaler med Albanien, Serbien, Montenegro og Bosnien-Hercegovina må fortsætte uhindret.

Jeg vil ligeledes foreslå kommissæren, at der er behov for en klarere tidsplan for at afslutte disse forhandlinger som et stærkt incitament for disse lande. Montenegros mulige løsrivelse må ikke få negativ indflydelse på forhandlingerne med Serbien. Serbien spiller en afgørende rolle for stabiliteten på Balkan. EU og Kommissionen skal have en høj profil i forhandlingerne om Kosovos endelige status i overensstemmelse med folkerettens principper. Kommissionen skal imidlertid være særligt opmærksom på serbernes mindretalsrettigheder i Kosovo.

Afslutningsvis vil jeg gerne sige, at jeg er helt enig i Kommissionens forslag om kandidatstatus for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. Med hensyn til det uløste spørgsmål om navnet vil jeg gerne sige, at der skal to til tango, og desværre hænger ledelsen i Skopje fast i en blindgyde fra fortiden.

  Doris Pack (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, det materiale, som Kommissionen har præsenteret, er grundlæggende positivt, og Kommissionens udvidelsesstrategi for Vestbalkan er i orden. Det er glædeligt, at Kommissionen nu også formelt har indrømmet et tiltrædelsesperspektiv på mellemlang sigt for Vestbalkan. Udsigten til at blive optaget i EU er af meget stor betydning for den videre udvikling i regionen, for det er det eneste, der kan blive det bånd, der på lang sigt kan give fred til denne historisk meget belastede del af Europa.

Vores gruppe, PPE-Gruppen, vil dog samtidig klart opfordre Kommissionen til at undersøge hvert kandidatland på Vestbalkan individuelt og punkt for punkt for at konstatere, om det er klar til optagelse, før der sættes bindende datoer for indledning af tiltrædelsesforhandlinger og tidsplaner for tiltrædelsen. Kommissionen må ikke endnu en gang i forbindelse med Vestbalkan begå den fejl, som den begik med Rumænien og Bulgarien, og i endnu højere grad med Tyrkiet, nemlig at nævne en dato på et tidligt tidspunkt, uden at kriterierne er fuldstændig opfyldt. Det ville yderligere forringe den europæiske offentligheds accept af flere nye medlemslande og samtidig stille for store krav til Balkanlandenes reformevne. Det kan vi under ingen omstændigheder tillade os i denne meget labile region, som indtil for kort tid siden var hjemsøgt af borgerkrige.

Med hensyn til reformprocessen kan man, som De selv sagde, konstatere store fremskridt. Kommissionens indstilling er rigtig, at Kroatien og snart også Makedonien har gjort størst fremskridt og derfor allerede har fået kandidatstatus eller vil få det for Makedoniens vedkommende. Her ligger der også et incitament for nabolandene, som på vejen mod EU ligger bag disse lande af meget forskellige årsager.

Ethvert af disse lande må håndtere sin egen skæbne. Albanien årtierne i Enver Hoxhas kommunismes højsikkerhedsområde, Bosnien-Hercegovina de skrækkelige år med fordrivelser, myrderier og krig samt byrden fra den monstrøse Dayton-aftale, som afsluttede krigen, men ikke skabte en platform, hvor man kunne regere ordentligt og leve sammen, Serbien, som først sent kunne befri sig fra sin diktator og nu i statsforbundet med Montenegro ikke ved, hvor længe dette vil eksistere, og så Kosovo, hvis status omgående må afklares ved aftale mellem Beograd og Priština med det internationale samfunds mellemkomst. Det glæder mig, at kommissæren har lovet et initiativ og en strategi fra Kommissionens side.

Vestbalkan og udvidelsesstrategien i denne region er lakmusprøven for vores europæiske politik.

  Guido Podestà (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, kære kolleger, jeg er enig i de betragtninger, som kommissær Rehn fremsatte her i Parlamentet, når det gælder landene i stabiliserings- og associeringspagtens område. Flere af parlamentsmedlemmerne har allerede været inde på, at dette område ganske vist stadig er skrøbeligt, men at det nu viser nogle positive tegn, eftersom det begynder et forløb, der allerede har kendetegnet andre øjeblikke af EU's udvidelse.

Udvidelsen har været en positiv proces, lige siden den blev forberedt. Alene udsigten til at indlede forhandlinger har meget ofte fremskyndet de østeuropæiske landes overgang fra totalitære regimer til engagerede og velfungerende demokratiske regeringer, og den har også været inspiration for de delikate og vanskelige reformer i Tyrkiet.

Jeg bliver dog også nødt til at tage hensyn til det, som hr. Brok sagde. Vi står over for en udvidelse, hvor 10 lande allerede er blevet optaget, og hertil kommer Bulgarien og Rumænien, som er lande, der efter min mening fortjener ros for deres indsats, hvilket er i tråd med det, som kommissæren sagde under præsentationen af sin rapport i sidste måned.

Efter min mening er det ligeledes hensigtsmæssigt, at vi gør os nogle overvejelser om de nye lande med kandidatstatus. Jeg bemærkede, at nogle af parlamentsmedlemmerne grinede lidt af fru Muscardinis udtalelser, selv om man tværtimod burde tage dem yderst alvorligt. Jeg mener nemlig, at Kroatien i højere grad burde være konsekvent, når det gælder de forskellige problemer, der har vist sig i forbindelse med den frie adgang til ejendomsmarkedet. Det er noget, der bør tages seriøst, for efter min mening er der ingen geografiske grænser for konsekvens.

Vi beder de lande, som gerne vil med i EU, om at vise denne konsekvens, ikke bare i form af et fuldstændigt samarbejde med Den Internationale Straffedomstol, sådan som kommissæren mindede om, men også med hensyn til alle de forudsætninger, der skal være fælles for alle lande, som tror på det frie marked og demokratisk frihed.

  Bernd Posselt (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, i dette årti vil der formentlig blive optaget endnu tre nye medlemsstater, nemlig Kroatien, Rumænien og Bulgarien.

Kroatien har gjort et enormt forarbejde, og hvis den gode vilje er til stede på begge sider, kunne disse tiltrædelsesforhandlinger blive de hurtigste i udvidelseshistorien. Rumænien og Bulgarien har stadig meget at indhente på to områder, nemlig retsområdet og - især for Rumæniens vedkommende - mindretalsområdet. Til foråret skal vi tage stilling til den endelige tiltrædelsesdato, kritisk, men også sagligt og åbent.

Tyrkiet er og bliver et ikke-europæisk land, hvor vi arbejder for et privilegeret partnerskab, men også det forudsætter, at kriterier bliver opfyldt. Hr. kommissær, jeg vil gerne bede Dem om at sige noget om religionsloven, for vi har virkelig indtryk af, at de fleste kristne mindretal i Tyrkiet fortsat bliver diskrimineret massivt.

Hvad Sydøsteuropa angår, er der især tre problemer, vi skal løse. Det er for det første demokratiseringen af Serbien, for det andet reformen i Bosnien-Hercegovina i form af en forfatnings- og traktatreform og for det tredje spørgsmålet om Kosovos status hen imod uafhængighed. Her har jeg i øvrigt, hr. Pahor, stor sympati for den slovenske præsidents initiativ. Jeg tror, det fører i den rigtige retning.

Alle disse problemer kan vi naturligvis kun løse i en større europæisk sammenhæng, og her må det være tilladt at spørge, hr. kommissær, hvad vi egentlig forstår ved Den Europæiske Union. Forstår vi kun EU som en gruppe nationalstater, som anvender udvidelsesperspektivet som et udenrigspolitisk instrument til at stabilisere de tilgrænsende nationalstater, eller ønsker vi virkelig et stærkt, handlekraftigt, føderativt Europa, som er i stand til at hævde sig på verdensplan?

Da jeg går ind for det sidstnævnte, vil jeg helt klart sige, at jeg har altid været fortaler for udvidelsen og er det fortsat. Men vi har brug for en helt klar konsolideringsfase, og vi har brug for - og det er meget vigtigt, hr. kommissær - et klart billede af de institutionelle fundamenter og grænser, som Den Europæiske Union skal have i fremtiden. Den debat har vi hidtil undgået.

  Olli Rehn, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, jeg vil indlede med at takke medlemmerne for deres samlede støtte til en omhyggeligt forvaltet tiltrædelsesproces, som har til formål at styrke stabilitet, sikkerhed, frihed og demokrati i Europa. Jeg takker dem også for deres feedback og relevante spørgsmål.

Jeg vil tale om nogle få vigtige ting. Jeg vil samle flere bemærkninger eller spørgsmål for at kunne svare kortfattet.

Hr. Brok, hr. Eurlings og andre opfordrede til, at der skulle skabes en balance mellem uddybning og udvidelse. Det er jeg helt enig i. Det er Kommissionens politik at tage sig af både uddybning og udvidelse, som begge er vigtige politiske mål for EU. Det er en af grundene til, at vi har understreget nødvendigheden af at tage EU's egen evne til at absorbere nye medlemmer i betragtning, så enhver fremtidig udvidelse ikke vil svække, men styrke Unionen, og ikke vil svække vores beslutningsproces, men styrke den i lyset af de store udfordringer, vi står over for lige nu.

Hvis vi ser på EU's nyere historie, har det haft størst fremskridt, når det har uddybet og udvidet, om ikke hånd i hånd, så i hvert fald parallelt. Siden 1989, siden Berlinmuren blev revet ned, har vi uddybet vores politiske integration ved at skabe det indre marked, den fælles valuta og Schengen-ordningen om fri bevægelighed for personer, og vi har konsolideret den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Samtidig er Unionen blevet udvidet: Vores medlemsskare er mere end fordoblet fra 12 til 25. Den parallelle uddybning og udvidelse beviser, at det kan lade sig gøre, og at det også gavner EU.

I den nærmeste fremtid er fortsættelsen af den forfatningsmæssige reform efter min opfattelse afgørende for, at vi i EU kan gøre vores beslutningsproces mere effektiv, styrke demokrati og åbenhed og konsolidere vores fælles sikkerheds- og forsvarspolitik.

Hvad angår dens forbindelse med udvidelsen, gør vi klogt i at huske på tidsperspektivet: Vi må finde løsninger på den forfatningsmæssige reform inden alt for længe, inden for de næste par år, vi må udnytte tænkepausen effektivt, og vi må også drage konklusioner af drøftelserne og overvejelserne og begynde at handle.

Vi kan ikke vente på afslutningen af forhandlingerne med Tyrkiet, som kan tage 10-15 år. Det er et alt for langt tidsperspektiv til vores egne interne udfordringer. Derfor må vi for Europas skyld kunne løse vores problemer vedrørende de finansielle overslag eller vores institutionelle anliggender, længe før det vestlige Balkan eller Tyrkiet tiltræder EU.

Min anden bemærkning vedrører Kosovo. Jeg er helt enig med hr. Swoboda i, at det bedste, EU nu kan gøre for, at forhandlingerne får et positivt udfald, og løsningen er bæredygtig, er at yde støtte, men være kritisk. Retsstatsprincippet og mindretallenes rettigheder er centrale europæiske værdier. De værdier er afgørende for, at det europæiske perspektiv for Kosovo og det vestlige Balkan kan gøre fremskridt.

Det er Kommissionens opgave at fremme en afbalanceret og bæredygtig løsning. Vi arbejder tæt sammen med det internationale samfund og dets statusudsending, præsident Ahtisaari, for at sikre, at resultatet af statusforhandlingerne under alle omstændigheder vil være foreneligt med det europæiske perspektiv for Kosovo og det vestlige Balkan.

For det tredje nævnte hr. Wiersma, fru Pack, hr. Szent-Iványi og hr. Lagendijk det regionale samarbejde på det vestlige Balkan og de enkelte landes fremskridt. Jeg er helt enig med hr. Wiersma i, at vores betingethed fungerer. I Bosnien-Hercegovina er den udformede politik f.eks. i høj grad en følge af de betingelser, vi stillede til, at landet kunne indgå en stabiliserings- og associeringsaftale. Det samme gælder Serbien og Montenegro, hvor de store fremskridt i forbindelse med Den Internationale Krigsforbryderdomstol vedrørende det Tidligere Jugoslavien er resultatet af vores betingelser for at indlede forhandlinger om stabiliserings- og associeringsaftalen. Vi må skabe en god balance mellem betingethed og en frugtbar proces for vores kandidatlande.

Jeg håber, at det vestlige Balkan vil gøre flere fremskridt til næste år. Det østrigske formandskab har planer om at afholde et arrangement på højt plan i løbet af sin formandsperiode med henblik på at gøre status og træffe beslutning om de næste skridt til at styrke det politiske samarbejde, den økonomiske udvikling og borgeranliggender - f.eks. visumlempelse - så vi kan gøre det europæiske perspektiv så konkret og håndgribeligt som muligt for borgerne og landene på det vestlige Balkan.

Jeg kan forsikre Dem for, at Kommissionen vil støtte det østrigske formandskab fuldt ud. Jeg har tiltro til, at Parlamentet vil gøre det samme. Jeg ser frem til at samarbejde med Dem. Jeg regner med Deres støtte til en omhyggeligt forvaltet EU-tiltrædelsesproces.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Margie Sudre (PPE-DE) , skriftlig. - (FR) Kommissionen og medlemsstaterne tager på ingen måde hensyn til den folkestemning, som for ikke så længe siden kom til udtryk i forbindelse med folkeafstemningerne i Frankrig og Nederlandene, og man stiller sig ikke tilfreds med indledningen af de ganske omstridte tiltrædelsesforhandlinger med Tyrkiet og Kroation, men synes at være grebet af en sand lidenskab for udvidelse af EU.

Hårdt presset af USA forbereder Unionen sig på for alvor at sætte gang i udvidelsen mod Balkanlandene. Efter Kosovo og Serbien vil bølgen straks brede sig til Bosnien og naturligvis Makedonien.

Det burde imidlertid være indlysende, at det er det rene vanvid overilet at åbne denne Pandoras æske, som udgøres af Balkanlandene, på et tidspunkt hvor EU hverken har nogen forfatning eller noget budget, og hvor alle regeringerne i de store lande på kontinentet er svækket af alvorlige interne problemer.

De franske medlemmer af Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater er ikke imod tanken om en ny udvidelsesbølge på mellemlang sigt, men vi afviser kategorisk tanken om, at Unionen så overilet skulle forpligte sig over for disse nye partnere.