Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 16. november 2005 - Strasbourg

12. Stemmeforklaringer

Betænkning af De Veyrac (A6-0310/2005)

  Hélène Goudin, Nils Lundgren og Lars Wohlin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Vi har stemt nej til betænkningen i sin helhed, da vi mener, at Kommissionens forslag er bedre. Det er rimeligt, at flypassagerer informeres om, hvilket luftfartsselskab der udfører en given flyvning, således at de kan træffe velovervejede beslutninger om bl.a. et sikkerhedsperspektiv. Vi støtter Kommissionens forslag om, at medlemsstaterne indsamler sikkerhedsinformation for at meddele Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom, men vender os imod Parlamentets forslag om i stedet at indføre en fællesskabsliste og således centralisere administrationen.

  Sérgio Marques (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg takker Christine De Veyrac for den vigtige og relevante betænkning, som hun har udarbejdet om forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om information til flypassagerer om, hvilket luftfartsselskab der udfører en given flyvning, og om udveksling af sikkerhedsinformation mellem medlemsstaterne. Jeg støtter betænkningen, især forslaget om at udvide EASA's beføjelser, bl.a. til at omfatte udstedelse af certifikater til tredjelandes luftfartsselskaber.

Den sorte liste bør offentliggøres ikke kun af Kommissionen, men også af alle medlemsstaterne, billetsælgere, nationale civile luftfartsmyndigheder og lufthavne i medlemsstaterne for at sikre, at passagererne får den nødvendige information, og at forslagets mål gennemføres på den mest hensigtmæssige måde.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Dette er et meget aktuelt forslag, der oprindeligt kom som en reaktion på bekymringer efter flyulykken i Sharm el Sheikh (hvor 148 omkom) og efter stimen af flykatastrofer i august i år. Mange af de passagerer, der døde i Sharm el Sheikh, vidste ikke, at de skulle flyve med et egyptisk luftfartsselskab ved navn Flash Air, eller at selskabet i 2002 midlertidigt var blevet underlagt restriktioner på grund af problemer med sikkerheden.

Passagererne har ret til at blive informeret om det luftfartsselskab, de flyver med, uanset hvor i Fællesskabet de går om bord. Luftfartspassagererne skal inden afrejsen informeres grundigt om deres flyafgange - specielt hvis luftfartsselskabet ikke er det, som de blev stillet i udsigt på reservationstidspunktet. Dette forslag fører os i denne retning.

  Seán Ó Neachtain (UEN), skriftlig. - (EN) Jeg støtter fuldt ud De Veyrac-betænkningen, der kræver en EU-dækkende sortliste over luftfartsselskaber, der ikke opfylder de internationale standarder for flysikkerhed. Disse luftfartsselskaber bør navngives og gøres til skamme i hele EU i henhold til nultoleranceprincippet. Når alt kommer til alt, ønsker EU-borgerne sikre flyrejser i og uden for Fællesskabet, og vi kan ikke gå på kompromis med dette mål.

Jeg mener bestemt også, at oplysningerne på sortlisten skal være lettilgængelige for alle interessenter (de nationale civile luftfartsmyndigheder, alle lufthavnene i EU samt selvfølgelig passagererne).

Som medlem af Transportudvalget mener jeg, at det er Europa-Parlamentets rolle som medlovgiver at gøre alt, hvad det kan, for hurtigst muligt at få oprettet en sådan liste. Jeg finder det også helt afgørende, at sortlisten dækker luftfartøjer, der er leasede hos selskaber uden for EU, og at medlemsstaterne giver Kommissionen en liste over luftfartsselskaber, der har forbud mod at benytte deres luftrum.

Samarbejde og koordinering er nøglen. I den henseende skal Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur spille en større rolle ved kontrollen af internationale standarder og udstedelsen af godkendelsesbeviser. Jeg vil gentage, at vi ikke under nogen omstændigheder kan gå på kompromis med EU-borgernes sikkerhed.

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte selvfølgelig for dette forslag til lovgivning om oprettelse af en sort liste over usikre luftfartsselskaber.

Hvad er formålet med dette forslag? At gøre det muligt for passagerne at vælge luftfartsselskab med fuldt kendskab til sikkerhedsforholdene og at blive informeret i tilfælde af ændringer i sidste øjeblik af luftfartsselskab.

Denne opgave er et led i en bredere strategi, der sigter på at øge sikkerheden i den stærkt stigende lufttransportsektor. I 2003 var der 1,7 milliarder flypassagerer i hele verden, og ifølge prognoserne bliver der 2,5 milliarder i 2015. Alene i Europa steg antallet af flypassagerer gennemsnitligt med 5,5 % pr. år fra 1990 til 2003.

Dette arbejde skal udføres på EU-plan sammen med medlemsstaterne for at fastsætte fælles inspektionskriterier. Der er stadig alt for mange forskelle, særlig i forbindelse med kontrollerne.

Uden at virke som politi for luftrummet skal Kommissionen udvise målrettethed, gøre opmærksom på de værste udøvere, afdække svagheder og harmonisere europæisk lovgivning vedrørende luftfartssikkerhed. Det er en forudsætning for, at lufttransport kan blive ved med at være det, den er, nemlig den sikreste transportform.

Betænkning af Harms (A6-0282/2005)

  Milan Gaľa (PPE-DE). - (SK) Som slovakisk MEP og medlem af Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed stemte jeg naturligvis for forslaget om øget støtte til afvikling af de to reaktorer på atomkraftværket Jaslovské Bohunice. Den slovakiske regering, hvis repræsentanter traf den vanskelige beslutning om afvikling under tiltrædelsesforhandlingerne, ville have fået et forklaringsproblem, hvis afstemningsresultatet i Europa-Parlamentet var blevet anderledes.

Alene ville Slovakiet ikke have kunnet klare et fald i strømproduktionen på 19 % kombineret med høje direkte og indirekte udgifter som følge af lavere produktion fra Bohunice-værket. Derfor vil jeg gerne takke alle mine kolleger i Europa-Parlamentet, som så, at det slovakiske problem var Europas problem, og som stemte for at yde økonomisk bistand til afviklingen af Bohunice-værket.

  Árpád Duka-Zólyomi (PPE-DE). - (SK) Jeg glæder mig over resultatet af afstemningen om økonomiske støtte til afviklingen af Bohunice V1-værket. Grunden til dette er følgende: I 1990'erne undergik Bohunice V1-værket en fuldstændig ombygning under et internationalt agenturs vagtsomme øjne til en pris på næsten 300 millioner euro. Værket afvikles derfor helt klart før tiden, idet det nu er i stand til at producere elektricitet sikkert mindst frem til 2015. Beslutningen i 1999 var politisk og dikteret ikke af sund fornuft, men af et fordomsfuldt ræsonnement. De direkte udgifter vil beløbe sig til over 1,3 milliarder euro.

Heldigvis gik Parlamentet til sidst med til et bidrag på 400 millioner, men det er kun en tredjedel af det nødvendige beløb. De samlede udgifter vil beløbe sig til så meget som 5 milliarder euro, inklusive kritiske aspekter som sikker oplagring af radioaktivt affald, betydelige tab i elproduktion osv.

Atomkraftværkerne producerer omkring 57 % af elektriciteten i Slovakiet. Afviklingen af V1-værket vil føre til en mangel på omkring syv terawatttimer om året. Det svarer til at skrue hver anden elpære i landet ud. Jeg takker alle for deres støtte.

  Andreas Mölzer (NI). - (DE) Hr. formand, de nuværende rekordhøje priser på olie og benzin vækker ubehagelige mindelser, og dette indikerer, at vi sandsynligvis står over for en ny energikrise. Det globale energiforbrug er næsten tredoblet siden 1960. Det er ganske vist USA, som er førende med en fjerdedel af energiforbruget, men den sande årsag hertil er ikke desto mindre den fremadskridende modernisering af tidligere udviklings- og NIC-lande.

Det forholder sig fortsat således, at 80 % af den energi, der produceres på verdensplan, stammer fra fossile kilder som f.eks. olie, gas og kul. Uanset hvordan man end vender og drejer det, bliver udvindelsen heraf til stadighed mere kostbar og dermed dyrere, og anvendelsen heraf er til skade for miljøet. At genoptage råbene om kernekraft ville være som at vælge mellem pest eller kolera.

Kernespaltningen har den fordel, at der ikke frigives noget kuldioxid, hvorfor dette således ikke bidrager til klimaopvarmningen, men så længe de eksisterende problemer såsom reaktorsikkerhed og deponering af det atomare affald ikke er løst, bør der hverken bygges nye kernekraftværker eller ske en forlængelse af levetiden for de nuværende. Vi kan så kun udbygge den vedvarende energisektor yderligere, som er det eneste hensigtsmæssige alternativ på længere sigt med henblik på at styre efterspørgslen og forbedre effektiviteten i energiudnyttelsen og af de eksisterende teknologier yderligere.

  Jan Andersson, Anna Hedh, Ewa Hedkvist Petersen, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. - (SV) Vi valgte at stemme imod ændringsforslag 5 og 12 om en forhøjelse af finansieringsbeløbet i forbindelse med nedlukningen af Bohunice V1-kernekraftværket, da vi mener, at budgetrammen for 2007-2013 ikke bør overskrides. Selvfølgelig skal en nedlukning af kernekraftværker ske på en miljø- og sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde.

  David Martin,(PSE), skriftlig. - (EN) Hensigten med forordningsforslaget er at skaffe midler til nedlæggelsen af Bohunice V1-kernekraftværket i Slovakiet. Slovakiet har forpligtet sig til at lukke værkets blok 1 inden den 31. december 2006 og blok 2 inden den 31. december 2008.

Demonteringsprocessen for anlægget er dyr, og den vil strække sig ud over 2006 og efter de næste finansielle overslag for 2007-2013. I lyset heraf har EU accepteret at forlænge førtiltrædelsesstøtten ved at give økonomisk støtte til demonteringen frem til 2006. Der blev derfor efterfølgende vedtaget et ændringsforslag om at hæve budgettet fra 237 millioner euro til 400 millioner euro.

Skønt jeg er overvejende positiv med hensyn til at hæve budgettet, mener jeg at det nye beløb på 400 millioner euro, som foreslås i ændringsforslaget, er for stort, og jeg glæder mig over alternativet med at søge midler, der ikke stammer fra EU, for at skaffe det nødvendige ekstrabeløb til demonteringen.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Valg af kernekraft - som jeg finder forsvarligt under bestemte omstændigheder - bør kun træffes, hvis dens anvendelse omgærdes af størst mulige sikkerhedsforanstaltninger. Hvis sikkerhedsforholdene tilsiger det, bør disse anlæg derfor lukkes og afvikles. I det foreliggende tilfælde finder jeg ikke, at der er tilstrækkelig klar begrundelse for at bevilge væsentligt flere finansielle midler, end ordføreren foreslår. Jeg har derfor hverken stemt for eller imod det foreliggende forslag.

Forslag til beslutning (B6-0584/2005)

  Hélène Goudin, Nils Lundgren og Lars Wohlin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Vi støtter EU's nordiske samarbejde, den såkaldte nordiske dimension, men mener, at samarbejdet skal være baseret på mellemstatslighed, strengt afgrænset og fokuseret på konkrete resultater. Nogle af de spørgsmål, som bør prioriteres, er miljøspørgsmål, kernekraftsikkerhed og bekæmpelse af international kriminalitet.

Vi støtter forslaget om, at EU skal udvikle samarbejdet med regionale organisationer, bl.a. Nordisk Råd. Det nordiske samarbejde kan fungere som forbillede for EU, da det viser, hvordan fri bevægelighed kan støttes og opmuntres uden et omfattende overstatsligt bureaukrati. Men på grund af ovenstående vælger vi at stemme for betænkningen.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) "Vores Europa", Fællesskabets Europa, fik sin geografi kraftigt ændret i maj sidste år. Med indlysende positive resultater, som det bredt anerkendes, men også med nye udfordringer til følge i et EU, der fra den ene dag til den anden fik nye naboer, med alt, hvad det indebærer for de forskellige politikområder.

EU har dog allerede en lang erfaring med regionalpolitik afpasset efter forskellige geografiske betingelser, selv om ikke alle har haft den ønskede succes. Jeg støtter de retningslinjer, der kommer til udtryk i denne beslutning, da der tilstræbes effektiv politisk indsats på dette felt. Efter min opfattelse bør denne afpasses efter de forskellige forhold og særlige vilkår, der gælder i det givne område.

  Alyn Smith (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg var glad for, at dette fælles beslutningsforslag fik tilstrækkelig bred støtte i mødesalen, da det er et særligt vigtigt politisk område. Mit eget land, Skotland, bør som et nordeuropæisk land spille en mere aktiv rolle i denne politik, men desværre har vi selv med vores eget skotske parlament endnu ikke formået at give vores mening til kende om dette emne.

  Boguslaw Sonik (PPE-DE), skriftlig. - (PL) Mine damer og herrer, den 1. maj 2004 blev EU's grænse flyttet mod øst og mod nord. Dette har medført en lang række nye udfordringer, og det er grunden til, at foranstaltninger og projekter i den nordlige del af EU er meget vigtige i denne sammenhæng. Målet for det multilaterale regionale samarbejde mellem EU's medlemsstater i Baltikum er at skabe forudsætninger, der er fremmende for social og økonomisk udvikling og politisk stabilitet i regionen. EU har nu for første gang i sin historie et indre hav.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at henlede Parlamentets opmærksomhed på den særlige politiske betydning af dette initiativ. Når alt kommer til alt, ligger landene i den nordlige dimension på det sted, hvor EU møder Østen, hvormed jeg mener, at de deler grænse med centrale partnere som Rusland og Belarus. Regionen kan derfor spille en central rolle ved gennemførelsen af et projekt af en særlig værdi, nemlig et tæt og mangesidet samarbejde mellem EU og Rusland.

Den nordlige dimension vil få en gunstig indvirkning på det økonomiske samarbejde og opbygning af infrastruktur, og intensiveringen af samarbejdet inden for indenrigs- og justitsanliggender vil efter al sandsynlighed øge sikkerheden med hensyn til grænseoverskridende spørgsmål.

Man bør også være særligt opmærksom på de miljøfordele, der kan opnås gennem den nordlige dimension, der omfatter et værdifuldt og følsomt økosystem. I lyset af dette faktum bør man således fremme samarbejdet på områder som miljøbeskyttelse og bæredygtig udvikling.

Det baltiske eller det nordeuropæiske rørledningsprojekt er blevet kilden til mange kontroverser og er fortsat et vigtigt problem at få løst. Ingen af regeringerne i de baltiske lande blev hørt om beslutningen om anlæggelsen af rørledningen, og denne beslutning udgør en alvorlig trussel mod forsyningssikkerheden i mange lande. Vi må ikke tillade, at der diskrimineres mod mindre stærke lande, og vi må ikke tillade, at de foranstaltninger, der indføres, skader deres interesser. Hvis ikke det lykkes for os, vil den nordlige dimension forblive ren teori og være uden bund i virkeligheden. Gasrørledningen i Østersøen udgør også en kolossal trussel mod miljøet i Østersøområdet.

Forslag til beslutning (B6-0583/2005)

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) EU's fordele kan også være skyld i nogle af dets vanskeligheder. Det gælder ikke mindst de teknologiske udfordringer, hvor det blotte antal af 25 medlemsstater naturligt nok kan gøre det svært at nå til enighed indbyrdes. Hvad angår den teknologiske udvikling og anvendelsen af ny teknologi, er det helt afgørende, at vi tænker hurtigt og handler beslutsomt.

Disse overvejelser kommer apropos den betydelige forandring, som overgangen til digital radio-/tv-spredning udgør. Jeg støtter de retningslinjer, der kommer til udtryk i denne beslutning, selv om jeg mener, at den vigtigste bestræbelse må være at sikre, at dette marked kan virke frit. At støtte den teknologiske udvikling må ikke betyde indgreb i den frihed, som markeder generelt - og dette marked i særdeleshed - forudsætter.

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. - (EN) Selv om jeg støtter denne betænkning, skal der være paritet i forbindelse med en sådan overgang. Borgerne skal informeres og forberedes.

Betænkning af Harms (A6-0279/2005)

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Afstemningen om denne betænkning afspejlede den tjekkiske holdning til de foreliggende forslag ud fra det pres, som de har været udsat for med henblik på at skulle afvikle deres kernekraftværker.

Der er derfor blevet stillet betydelige finansielle ressourcer til rådighed for at dække alle omkostninger forbundet med nedlukning og håndtering, behandling og endelig deponering af det radioaktive affald.

Der er som bekendt 14 medlemsstater, der har kernekraftværker, hvilket svarer til 149 reaktorer, med en gennemsnitsalder for de reaktorer, der er i drift, på over 20 år.

I de lande, der for nylig er tiltrådt EU, og som er stillet over for disse krav om nedlukning, finder vi det rigtigt, at der gives den nødvendige støtte til at gennemføre det på en passende måde, der tager hensyn til sikkerheden for mennesker og miljø.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Denne betænkning er et skridt i den rigtige retning hen imod en forbedring af de finansielle og tekniske aspekter af kernekraftværkers nedlukning.

Som vi ved fra erfaringerne med Dounreay i Skotland, er der brug for betydelige forbedringer i håndteringen af denne farlige, men nødvendige proces.

Sikkerheden skal være vores topprioritet, og de utilfredsstillende nedlukningsforberedelser i de fleste EU-medlemsstater retfærdiggør det synspunkt, at der ikke skal opføres nye kernekraftværker.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne betænkning. Nedlukning er et vigtigt spørgsmål, da der findes 50-60 kernekraftværker i EU, der skal lukkes ned inden 2025. Det siger sig selv, at kernekraftværker skal lukkes på en sikker måde for at beskytte mennesker og miljø. Manglende midler til processen kan give forsinkelser og mulige sikkerhedsrisici. Alle kernekraftoperatører bør råde over tilstrækkelige finansielle ressourcer til at dække alle udgifterne til nedlukning. Kommissionen ønsker at finde fælles rammer samt på længere sigt at harmonisere de metoder, hvormed nedlukningen finansieres i EU. Denne betænkning er et skridt i den rigtige retning.

  Tobias Pflüger (GUE/NGL), skriftlig. - (DE) EU's fremme af atomkraft, som det er fastsat i Euratom-traktaten, skal indstilles. Når EU undtagelsesvis fremmer nedlukningen af atomkraftværker med henblik på at beskytte mennesker og miljø, som tilfældet f.eks. er det med den slovakiske reaktor Bohunice V1, er dette værd at støtte, også selv om Kommissionens sondring mellem de "gode" reaktorer i Vesteuropa og de "farlige" i Østeuropa er uholdbar.

Den omfattende støtte i begyndelsen er formålstjenlig for at skabe en målrettet start på nedlukningen, da Slovakiet har indsamlet 320 millioner euro via en fond. Støtten er i overensstemmelse med de forpligtelser, der blev indgået inden for rammerne af Slovakiets tiltrædelse.

Uden EU's støtte hertil kan man frygte for den videre drift af reaktorerne i Bohunice V1, hvilket ville være forbundet med betydelige sikkerhedsrisici. Uden EU-midler er der desuden ikke nogen sikkerhed for, at der ville blive indledt omgående nedlukningsforanstaltninger for at beskytte mennesker og miljø.

Anvendelsen af EU-midler bør dog begrænse sig til nedlukning af reaktorerne i Bohunice V1 og de dermed forbundne foranstaltninger. Artikel 2 i kommissionsforslaget bør suppleres i overensstemmelse dermed, og der skal gennem en præcisering af middelanvendelsen ske en fastsættelse af EU's prioriterede mål som f.eks. overholdelsen af høje sikkerhedsstandarder i forbindelse med nedlukning og opnåelse af klimabeskyttelsesmålet ved hjælp af fremme af vedvarende energikilder.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt for betænkningen om anvendelse af de finansielle ressourcer beregnet til nedlukning af kernekraftværker.

Jeg er enig i de principper, der fremlægges i denne betænkning, ikke blot fordi kernekraft bør omgærdes med størst mulige sikkerhedsforanstaltninger, men også fordi jeg mener, at vi bør tilvejebringe de finansielle ressourcer, der er nødvendige i disse anlægs livscyklus.

Jeg mener, at de betingelser, som der opstilles i betænkningen for anvendelsen af de finansielle ressourcer til nedlukningen, er ansvarlige og hensigtsmæssige, og jeg vil gerne særligt nævne, at der oprettes en nedlukningsfond til forvaltning af de midler, som energiproduktionen skaber.

Jeg minder om, at det, hver gang vi beskæftiger os med kernekraftsspørgsmålet, er meget vigtigt at tage højde for de sikkerheds- og miljøbeskyttelsesforanstaltninger, der behøves gennem et anlægs livscyklus, og det er i denne sammenhæng, at de foreslåede foranstaltninger til sikker, effektiv og miljøvenlig nedlukning skal ses.

  Alyn Smith (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg var glad for at stå bag min gruppe i støtten til denne vigtige betænkning, der understreger bekymringerne over atomkraftindustriens langsigtede levedygtighed med hensyn til nedlukning. Med så mange alternative teknologier mener jeg, at vi skal investere i vedvarende energikilder, der ikke giver nogen miljømæssig arv.

Betænkning af Wijkman (A6-0312/2005)

  Richard Seeber (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, jeg vil gerne afgive en stemmeforklaring om Wijkman-betænkningen, hvis indhold jeg hilser varmt velkommen. Desværre blev Vidal-Quadra Rocas ændringsforslag vedtaget, således at den udtrykkelige undtagelse i forbindelse med kernekraft er slettet. Det er efter min opfattelse forkert, fordi jeg ikke mener, at kernekraft er noget realistisk alternativ i fremtiden, og at de hermed forbundne risici stadig er uhåndterlige. Af den årsag stemte mine kolleger og jeg også imod betænkningen. Vi er ikke imod betænkningen som sådan, men formuleringerne heri skulle have været tydeligere, og det skulle have fremgået, at kernekraft ikke er noget alternativ.

  Luca Romagnoli (NI). - (IT) Hr. formand, kære kolleger, jeg er bange for, at selve titlen på hr. Wijkmans betænkning er forkert, og det håber jeg ikke, at han tager ilde op. Mennesket har aldrig vundet og vil aldrig vinde kampen mod klimaændringerne, eftersom det har en begrænset og endnu ikke videnskabeligt bevist indflydelse på dem.

Jeg tror højst, at man kan være enig i håbet om en reduktion af de skadelige emissioner, der potentielt kan ændre klimaet, men der er stor forskel på dette og så på at vedtage et dokument af tvivlsom videnskabelig værdi, hvis målsætninger endda er pretentiøse. Her behøver jeg blot at nævne punkt 2 og 3 efter betragtning M, hvor man hævder, at klodens gennemsnitlige temperaturstigning i forhold til tiden før industrialiseringen kan begrænses til to grader, selv om der ikke foreligger nogen sikre målinger eller data for den periode.

Jeg er heller ikke enig i udtalelserne om, at EU burde forpligte sig til at yde finansiel støtte til Kina, Indien, Brasilien og Sydafrika, så disse lande kan udvikle bæredygtige energistrategier. Det ville tværtimod være mere hensigtsmæssigt at anvende sanktioner og handelsbegrænsninger over for de industrialiserede lande - herunder USA - og førnævnte udviklingslande, såfremt deres industri bliver ved med at være skadelig for miljøet, eller hvis de mere generelt viser et meget ringe socialt ansvar. I lyset af det, jeg lige har sagt, stemte jeg således imod betænkningen.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Forud for den kommende partskonference i Montreal fra den 28. november til den 9. december lægger Europa-Parlamentet vægt på, at forhandlinger om tilsagn om en reduktion af emissionerne for perioden efter 2012 bør prioriteres højst, tilsagn indeholdt i Kyoto-protokollen til FN's rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), der trådte i kraft den 16. februar 2005 efter at være blevet ratificeret af 152 lande og regionale organisationer.

Det synes, som om målene for drivhusgasserne er sat for højt, eftersom der ikke er megen viden om de faktiske følger af menneskelig indgriben på klimaændringerne, hvilket er endnu mere problematisk med USA uden for Kyoto-protokollen.

Vi bifalder dog alle de foranstaltninger, der sigter på at nedbringe forbrug og spild af energi, udnytte energien mere effektivt, udvikle en ny og mere miljøvenlig transportpolitik og fremme jernbanetransport og offentlig transport generelt.

Vi er derimod lodret imod handel med emissioner, da det som bekendt ikke løser nogen problemer og udelukkende fører til større miljømæssige uligheder og ubalancer. De rigeste lande kan blive ved med at forurene ved at købe emissionsrettigheder hos andre, hvilket er uacceptabelt.

Vi har derfor hverken stemt for eller imod.

  Hélène Goudin, Nils Lundgren og Lars Wohlin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) De globale klimaændringer udgør et betydeligt problem, som der efter vores mening er gode grunde til at behandle på internationalt niveau. Wijkman-betænkningen har mange fortjenester. Junilisten gentager imidlertid sin holdning om, at Parlamentet ikke skal overtage medlemslandenes udenrigspolitik ved at opfordre tredjelande, som endnu ikke har ratificeret Kyoto-protokollen, til at gøre det.

Det er endvidere beklageligt, at betænkningen indeholder en række opfordringer til medlemsstaterne, som burde håndteres på nationalt niveau. Her kan f.eks. nævnes forslag om fælles hastighedsgrænser for hele EU, trafikafgifter, skatteincitamenter, udbygning af jernbanetransporten og de ordinære transportmidler i almindelighed. Vi er desuden kritiske over for EU-initiativet med henblik på at gøre borgerne medvidende om, hvilke følger et omfattende forbrug og en omfattende produktion har for klimaet. Dette kan selvfølgelig håndteres på nationalt niveau.

Vi har valgt at stemme nej til betænkningen i dens helhed, men har støttet enkelte ændringsforslag for efter vores mening at forbedre betænkningen.

  Françoise Grossetête (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har hverken stemt for eller imod denne tekst. Som jeg gjorde klart i mit indlæg på plenarforsamlingen i dag, haster det. Vi skal handle omgående for at reagere på truslen fra klimaændringen, som uden tvivl er en af de største trusler i menneskehedens historie.

Jeg støtter de tiltag, der anbefales i betænkningen - men forkaster samtidig tanken om miljøafgifter - og den udviste politiske beslutsomhed.

Jeg stemte hverken for eller imod for at vise min store utilfredshed med et ændringsforslag, som bestrider eksistensen af Parlamentet i Strasbourg.

Det er uacceptabelt at anvende en så vigtig tekst til at give udtryk for betragtninger, som ikke har noget at gøre med det emne, der behandles.

  Anna Hedh, Ewa Hedkvist Petersen, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. - (SV) Vi er for et minimumsniveau for kuldioxidafgifter i EU. Men vi mener, at en sådan beslutning skal træffes med enstemmighed af Rådet, ikke med flertalsbeslutning. Skat skal også fremover opkræves nationalt og ikke af Unionen.

  Sérgio Marques (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Anders Wijkmans fremragende betænkning indeholder forslag om nogle foranstaltninger, der skal medvirke til at løse problemet med verdens klimaforandringer.

Om kort tid afholdes partskonferencen i Montreal, hvor de europæiske ledere gerne skal fremlægge forslag til en fremtidig klimaændringsordning baseret på fælles, men forskellige ansvarsområder, der har til formål at sikre vedvarende reduktioner og inddragelse af flere lande i disse bestræbelser.

Der bør dog også opstilles mere ambitiøse mål. Det Europæiske Råd i marts 2005 lagde vægt på målsætningen om emissionsreduktioner i udviklingslandene inden 2020. Ordføreren mener, at der bør fastlægges mål på lang sigt, og foreslår en reduktion på 60-80 % inden 2050.

Der skal endelig udvikles en strategi, der kan gøre EU til den mest energieffektive økonomi i verden. Der skal skabes incitamenter for øget anvendelse af "rene" teknologier, og der skal ske fremme af forskning og innovation på europæisk plan til gavn for den bæredygtige energi og forvaltningen af udnyttelsen af landområder.

  David Martin, (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg glædede mig over denne betænkning, der skitserer behovet for at udkæmpe kampen mod klimaændringer. Hvis en bestemt grænse for koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren overskrides, vil hele systemet undergå dramatiske forandringer. Vi vil komme til at opleve katastrofer som f.eks. årligt tilbagevendende materielle skader på grund af ekstreme vejrforhold, der vil gøre millioner af mennesker hjemløse. Udviklingslandene vil efter alt at dømme blive hårdest ramt. EU har reduceret sine emissioner med 3 % under 1990-niveauet, men det er nødvendigt med en yderligere indsats for at nå det mål om 8 %, der blev vedtaget i Kyoto-protokollen.

Selv om jeg er enig i, at EU skal reducere sine emissioner for at nå det mål, der blev fastlagt i henhold til Kyoto-aftalen, finder jeg betænkningen overordentligt optimistisk med hensyn til medtagelsen af flere politikområder og tidsfristen, og jeg ser gerne en større forståelse for, at det haster.

  Jean-Claude Martinez (NI), skriftlig. - (FR) Klimaet ændrer sig. Klippemalerier viser pattedyr i Sahara og stenbukke i Lascaux. Alle disse dyr er forsvundet fra disse områder, og det er et bevis på, at klimaet har ændret sig. Hvad mere er, hvis denne ændring sker, er det utvivlsomt på grund af mennesker.

Det betyder ikke så meget, at jordens akse er skråtstillet i forhold til det ekliptiske plan, som ændrer sig f.eks. i løbet af 10.000 år, og at dette har indflydelse på klimaet, som Milankovitch beviste. Den omstændighed, at fænomenet med havenes ånding, med kæmpemæssige floder, der styrter ud i Nordatlanten for at dukke op igen i Stillehavet, har indflydelse på klimaet, betyder endnu mindre i denne forbindelse.

Frygt kræver forklaringer, store og beroligende mytologier, kosmogoni, godt og ondt og straffe. Vi bliver derfor straffet for vores opfindsomhed, for vores fremskridt, for vores opfindelser og for at skabe. Mennesket får i dag ligesom Prometheus, som stjal ild, sin straf i form af vidtstrakte områder dækket af storis, der smelter, stadig højere vandstand, hedebølger og iltmangel. Ligesom der engang var Egyptens plager.

Alt dette ville være udmærket, hvis denne postmiddelalderlige forvirring førte til en ændring i det økonomiske og sociale klima, som forårsager den meget virkelige nedgang, som vi lider under.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Det siger vel selv sig, at miljøspørgsmål - og særlig klimaændringerne - er blandt vores vigtigste bestræbelser.

Jeg støtter mange af de miljøpolitiske retningslinjer, som Europa har fulgt, og som både betænkningen og Kommissionens meddelelse afspejler. Jeg mener imidlertid, at vi må holde os to ting for øje. Dels er det indlysende, at udviklingslandenes bestræbelser ikke først angår miljøet, og det gælder ikke dem alene. Dels er de udviklede samfund ikke villige til at acceptere en lavere levestandard, og det bør vi heller ikke have som mål eller model. Netop derfor mener jeg, at der først og fremmest bør investeres i forskning og udvikling, eftersom målet, modellen, bør dreje sig om den bedste måde at forvalte ressourcerne på, så der altid sikres bedre og mere holdbar livskvalitet.